D R G NY T – M a j 2013
I dette nummer: • Reminder om kommende Generalforsamling og medlemsmøde i DRG den 13 juni • Rehab-branchen tester ny eksportmodel i Paris • Reminder om ny Erfa-gruppe vedr. teknik & produktion i DRG
temaer som effektive indkøb og offentlig-private samarbejder om innovation og markedsudvikling. Ud over fokus på indkøb og udbud byder dagen også på nyt fra Hjælpemiddelbasen og Health & Rehab Scandinavia 2014. Vi ser frem til denne spændende dag i Dansk Rehab Gruppe.
• TekBoost - Tilbud om gratis ekspertsparring • Ny rapport om rehabilitering • Alt for mange løfter tungt uden hjælpemidler • Ballerup vil styrke velfærds-innovation • Udnyttelse af vækstpotentiale indenfor velfærdsteknologi • Kolding i kæmpe OPP-kontrakt om plejecenter • Kommuner skal betale for robotstøvsugere • Ny rapport fastslår : Elscootere gør livet lettere for gangbesværede • Ringridning for kørestolbrugere • Tilgængelighedspuljen • Skal det være oldekolle eller plejehjem • Toiletter med skylle- og tørrefunktion er en succes • Health & Rehab Scandinavia 2014 • Ændringer af Håndhævelsesloven og bekendtgørelse om Klagenævnet for Udbud
Reminder om kommende Generalforsamling og medlemsmøde i DRG den 13. juni I forhold til tidligere udsendte materiale og seneste DRG nyt med information om DRGs generalforsamling og medlemsmøde torsdag den 13. juni 2013 kl. 10 i Bella Center København, skal vi minde om, at du skal rubbe dig, hvis du vil være sammen med de 50 deltagere, der allerede har meldt sig. Så send en mail til hp@rehabgroup.dk – du kan lige nå det endnu. På medlemsmødet efter Generalforsamlingen har vi fokus på udbud og indkøb herunder de udfordringer og problemstillinger vi står overfor som branche både på den korte og lange bane. Både nationalt, regionalt og kommunalt ses nye initiativer med udgangspunkt i centrale
Rehab-branchen tester ny eksportmodel i Paris Som det ihvertfald er ”eksportfolket ” bekendt har DRG i et rigtig godt samarbejde med Eksportrådet, Ambassaden i Paris og Ålborg Kommune i den sidste uge af maj måned afprøvet en ny eksportmodel, hvor der har været sat fokus på en samlet løsningsmodel for temaet Fremtidens Plejehjem. 15 virksomheder deltog i udformningen af denne en til en præsentation af, hvordan en fremtidig plejebolig ser ud, når den bygger på danske kompetencer og produkter. Kompetencer som ved den samme lejlighed blev formidlet via konferencer og rundbordspræsentationer. Forløbet var rigtig godt og et par tusinde nøglepersoner fik ved selvsyn mulighed for at studere boligen nærmere. Det var derfor også meget positivt at den danske Socialminister Karen Hækkerup havde afsat tid til at støtte sagen og aflægge et fransk visit på messen og den danske stand. Ligesom den franske socialminister lagde vejen forbi efterfølgende. Det er givet ikke sidste gang denne eksportmodel vil komme til anvendelse. Og ja Mock Up’en er designet til at blive genbrugt.
Rehab-branchen var glad for, at Karen Hækkerup kiggede forbi på messen.
Maj 2013 – Side 1
D R G NY T – M a j 2013
Reminder om Ny Erfa gruppe vedr teknik & produktion i DRG 7 virksomheder har meldt positivt tilbage om deltagelse i en ny Erfa-gruppe med fokus på produktion mm. Se DRG nyt for april, hvis du vil vide mere. Men der er stadig plads til en enkelt eller 2 mere rundt om bordet. Så hvis du vil være med, så er det om at sende en mail asap til sekretariatet på drg@rehabgroup.dk senest 17. juni. Indkaldelse til et første møde kommer her i juni måned.
TekBoost - Tilbud om Gratis ekspertsparring DRG har haft møde med Region hovedstaden om de initiativer som de har iværksat for at støtte væksten i virksomhederne. I DRG vurderer vi det som et interessant initiativ, som er åbent for virksomheder fra hele landet. Det skal nævnes, at JK Medico har tilkendegivet, at de har haft glæde af initiativet – der som sagt er gratis. Følgende tekst er fra Tekstboost: Udvikler I nye velfærdsteknologiske løsninger? Så tilbyder TekBoost jer gratis sparring fra forskere og eksperter. Vi analyserer jeres teknologiske udfordringer og med basis i det, sammensætter vi et skræddersyet sparringspanel. I præsenterer for panelet og sammen finder I frem til nye løsninger og ideer. ”Deltagelsen gav os indsigt i forhold til mulige partnere, ligesom vi fik direkte sparring til vores aktuelle problemstillinger. Vi vil helt klart anbefale ”Tekboost” til andre virksomheder.” Henrik Hjort, Danalet Datoer for sparringsdage i efteråret er: 22/08 og 08/10 i København, 17/09 og 15/11 i Odense. Hvis I er interesseret i at deltage i en sparringsdag kontakt projektleder Kristoffer Riis på 3168 4112 eller mail kri@vhhr.dk
Ny rapport om rehabilitering En ny kortlægning fra Socialstyrelsen viser, at næsten alle landets kommuner tilbyder rehabilitering til deres ældre
borgere, og borgerne er generelt glade for tilbuddene. Undersøgelsen viser også, at der er stor forskel på kommunernes tilbud, og at der er udfordringer for kommunerne forbundet med at omlægge hjælpen til rehabilitering. Hjælp til selvhjælp er helt afgørende for de ældres livskvalitet. Se mere her: Ny kortlægning af kommunernes arbejde med rehabilitering af ældre borgere
Alt for mange løfter tungt uden hjælpemidler Selvom de burde, fortæller to ud af fem danskere på arbejdsmarkedet, at de sjældent eller aldrig bruger hjælpemidler, når de løfter eller forflytter på jobbet. Rygproblemer og nedslidning. Det er nogle af de mulige konsekvenser, når folk løfter for meget eller løfter forkert. Og det gør rigtig mange. 40 pct. af de beskæftigede danskere, der løfter på jobbet, bruger sjældent eller aldrig hjælpemidler, selv når de vurderer, at det er nødvendigt. Det viser tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Tallene stammer fra spørgeskemaundersøgelsen ”Arbejdsmiljø og Helbred 2012”, hvor 16.300 beskæftigede har deltaget.
Ballerup vil styrke velfærds-innovation Efter pilotprojekt skal offentligt-privat samarbejde om velfærdsteknologi nu prioriteres. Det offentlige og det private kan sagtens idéudveksle og lære af hinanden. Det er et pilotprojekt mellem Ballerup Kommune og Offentlige-Private Alliancer (OPALL) et godt eksempel på. Erfaringerne fra projektet, der har taget udgangspunkt i velfærdsområdet, er så gode, at kommunen vil satse på et tættere samarbejde med virksomheder, der udvikler velfærdsteknologi. - Vi vil gerne professionalisere samarbejdet og understøtte udvikling af velfærdsteknologi, så produkterne bliver skræddersyet til borgerne. Kommunens medarbejdere
Maj 2013 – Side 2
D R G NY T – M a j 2013
ligger i den forbindelse inde med stor viden, know-how og mange års erfaring, som vil kunne komme virksomhederne til gode i udviklingsfasen, siger borgmester Jesper Würtzen (S). For at udvikle og sikre samarbejdet på området skal der tilknyttes en medarbejder som bindeled mellem kommune og virksomhed.
Udnyttelse af vækstpotentiale indenfor velfærdsteknologi Hvordan kan den offentlige sektor bidrage til innovation, vækst og jobskabelse? Det spørgsmål har Teknologisk Institut forsøgt at svare på i en ny analyse om kommuners arbejde med velfærdsteknologi. Et centralt budskab i analysen er, at hvis vækstpotentialet i velfærdsteknologi for alvor skal udnyttes, må kommunerne arbejde mere systematisk og strategisk med området i deres erhvervspolitik. Investeringer i velfærdsteknologiske løsninger – såsom robotstøvsugere eller automatiske badekabiner – er allerede hverdag for mange kommuner. Og med god grund. Ud over at forbedre velfærden kan velfærdsteknologi skabe nye job og vækst i kommunerne. Stadig langt i mål for kommunerne. I de færreste kommuner er indsatsen inden for velfærdsteknologi en aktiv del af erhvervspolitikken. Det viser resultaterne af et projekt, som Teknologisk Institut har gennemført for Forskningsog Innovationsstyrelsen: • Kun hver femte kommune kobler sin velfærdsteknologiske indsats op på vækst og erhvervspolitiske målsætninger.
Kolding i kæmpe OPP-kontrakt om plejecenter Kontrakten mellem Kolding kommune og et privat konsortium med Attendo A/S i spidsen er den første i landet, der omfatter både opførelsen af et nyt plejecenter og levering af pleje og omsorg til centerets kommende beboere.
Det nye plejecenter i Vonsild ved Kolding kommer til at indeholde 60 boliger samt en række fællesfaciliteter, som også lokalsamfundet får mulighed for at benytte sig af. Kolding Kommune har ønsket at bryde med traditionerne og de velkendte måder at opføre og drive et plejecenter, og det kan allerede nu konstateres, at der er en række fordele på vej i forhold til den traditionelle drift af et plejecenter. - Den daglige drift bliver hverken dyrere eller billigere for kommunen, men til gengæld får både beboere og borgerne i lokalområdet en hel del mere for pengene, fortæller Koldings borgmester Jørn Pedersen (foto). - Først og fremmest fordi en privat aktør har en række muligheder, som vi ikke har som kommune, det gælder for eksempel muligheden for at tilbyde tilkøbsydelser, et udvidet madkoncept og tilbud til lokalebefolkningen om at benytte f.eks. centrets café og wellness-faciliteter, fortæller borgmesteren. Dialog Han hæfter sig også ved den omfattende dialog i udbudsfasen, som utvivlsomt har resulteret i et bedre udbudsmateriale – og i sidste ende også bedre tilbud. - Vi har konstateret en meget høj kvalitet i tilbuddene, og det er et resultat af det store arbejde i udbudsfasen. En fase, som har været en udbytterig designproces, hvor rigtig mange parter har været involveret, og som passer rigtig godt ind i Kolding kommunes designvision, siger Jørn Pedersen. En vigtig part i hele udbudsfasen – og i den kommende bygningsfase – har også været Teknik og Boligudvalget. Udvalgets formand Knud Erik Langhoff, som også er medunderskriver på kontrakten, at Kolding får ikke bare Danmarks flotteste og mest moderne plejecenter, når det står færdigt: - Det bliver også Danmarks første plejecenter, der er certificeret efter de nye standarder for bæredygtigt byggeri og med den nyeste velfærdsteknologi, fastslår Knud Erik Langhoff. Konsortiet består foruden af Attendo A/S af Dansk Boligbyg A/S – Totalentreprenør, Luplau & Poulsen Aps (arkitekt), Niras A/S (ingeniør), Hune og Elkjær Arkitektfirma
Maj 2013 – Side 3
D R G NY T – M a j 2013
A/S (konsulent for plejehjem), Dab (administration) og Kemp & Lauritzen (facility management).
Antallet af bevillinger til støtte til elscootere og elkørestole er stigende i kommunerne, viser opgørelser.
Her er der vist plads til en del hjælpemiddelleverandører (DRG kommentar).
Formålet med bevillingerne er at gøre det muligt for borgere med nedsat gangfunktion selv at købe ind, klare hverdagsærinder og besøg – og dermed at få et bedre liv – men har støtten den ønskede effekt? Ja, viser den nye undersøgelse iværksat af Socialstyrelsen og Odense Kommune.
Kommuner skal betale for robotstøvsugere Ny afgørelse fra Det Sociale Nævn fastslår, at en robotstøvsuger ikke er et almindeligt indbo. Derfor kan kommunerne ikke forlange, at hjemmehjælpsmodtagerne selv betaler for robotten. ommunerne kan ikke forlange, at hjemmehjælpsmodK tagerne selv betaler for en robotstøver, hvis de fortsat vil have støvsuget. Det fastslår Det Sociale Nævn i Region Syddanmark. Afgørelsen får betydning for kommuner som f.eks. Odense Kommune, der har valgt at definere en robotstøvsuger som et sædvanligt indbo på linje med en vaskemaskine, skriver Fyens Stiftstidende.
Undersøgelsens elscooterbrugerne deltager i markant flere aktiviteter efter at have fået elscooteren, og de giver udtryk for, at den har stor betydning for dem. Ny rapport: Elscootere gør livet lettere for gangbesværede
Ringridning for kørestolbrugere
Siden foråret 2012 har Odense Kommune sparet mange penge ved at skrue ned for tildelingen af manuel støvsugning i hjemmeplejen og i stedet henvist borgere til brug af en robotstøvsuger. I begyndelsen af marts sidste år fik 5817 borgere manuel støvsugning som en del af hjemmehjælpen. 1. marts i år havde 4286 personer bevilliget manuel støvsugning. Men nu slår Det Sociale Nævn altså fast, at en robotstøvsuger er et såkaldt forbrugsgode, hvor Odense Kommune skal betale halvdelen af støvsugeren
Ny rapport fastslår: Elscootere gør livet lettere for gangbesværede Elscootere har en stor betydning for borgere med nedsat gangfunktion, konkluderer en undersøgelse gennemført af Socialstyrelsen og Odense Kommune.
Der kan stilles op i flere kategorier ved Torvedagene i Gråsten. Der er ringridning for kørestolbrugere i Gråsten, søndag den 2. juni 2013, Ved Torvedagene i Gråsten lørdag 3. august 2013 bliver der også ringridning for kørestolbrugere. Der kan stilles op i flere kategorier - manuel kørestol, elkørestol, rollator og el-scooter. I øjeblikket arbejdes der på at skaffe præmier til deltagerne - to sponsorer har meldt sig på banen. Inden ringridningen er der optog gennem Gråsten med deltagerne og Gråsten Garden.
Maj 2013 – Side 4
D R G NY T – M a j 2013
Tilgængelighedspuljen Manglende fysisk tilgængelighed til byggeri kan være en alvorlig barriere for mennesker, der lever med et handicap. Der er fra satspuljen afsat midler til en tilgængelighedspulje på i alt 16 mio. kr. i perioden 2013-2014. Puljens formål er at sikre, at der løbende arbejdes med tilgængelighedsforbedringer, så handicappede kan deltage i alle dele af samfundslivet på lige fod med andre. Puljen for 2012 udgjorde ca. 7,4 mio. kr., og 29 projekter modtog støtte. Midlerne blev fordelt på følgende bygningskategorier: Universiteter, kirker, skoler/gymnasier, rådhuse og forvaltningsbygninger, sociale tilbud, institutioner (børnehaver m.v.) samt øvrige bygninger som sundhedsklinikker, museer, kultur- og medborgerhuse m.v. Der er afsat 8 mio. kr. til puljen i 2013. Puljen kan søges af kommunale, regionale og andre offentlige institutioner. Tilskud fra puljen skal gives til konkrete tilgængelighedsforbedringer i eksisterende offentlige bygninger med borgerrettet servicefunktion
Skal det være oldekolle eller plejehjem? Vejle Kommune spørger nu de ældre borgere over 65 år om, hvordan de gerne vil bo, når de ikke længere kan klare sig selv. Skal det være oldekoller, bofællesskaber eller enmandshjem udstyret med hjælpemidler. Og formanden for seniorudvalget i Vejle, Lone Myrhøj, er spændt på, hvad de ældre svarer. - Andre undersøgelser viser, at flere ældre ønsker at klare sig længst muligt i eget hjem, og det er vi selvfølgelig spændt på, om det også gør sig gældende i Vejle Kommune. Eller om man skal ud og tænke i bofællesskaber, eller hvad der er vigtigt for de ældre, siger Lone Myrhøj.
søgelsen også bliver brugt til at indrette og forme fremtidens ældreboliger i Vejle. - Svarene skal vi bruge til at være på forkant med udviklingen, så vi kan se, hvordan vi skal renovere og udvikle vores boligområder på, så vi i videst mulig omfang får borgernes ønsker med, siger hun. Vejles ældre kan svare på boligundersøgelsen på kommunens hjemmeside indtil den 16. juni.
Toiletter med skylle- og tørrefunktion er en succes Århus Kommune har stor succes med anvendelsen af toiletter med skylle- og tørrefunktion. Evaluering af kommunens projekt Toilet med bidetfunktion viser, at toilettet medvirker til højere livskvalitet og sundhedstilstand hos borgerne, imens kommunen sparer tid og penge. I dag har 276 borgere et skylle-tørre toilet i eget hjem, og endnu flere er på vej. Siden 2011 har Århus Kommune testet toiletsæder med skylle- og tørrefunktion i forbindelse med kommunens projekt Toilet med bidetfunktion – og borgerne er tilfredse. Toilettet medvirker ikke kun til øget selvhjulpenhed, men også et markant fald i forekomsten af urinvejsinfektioner, hudproblemer og afføringsproblemer, da borgerene selv kan komme på toilettet, når de ønsker. Også personalet udtrykker stor positiv tilfredshed med de nye toiletter, da de nu har mere tid til andre gøremål i borgerens hjem. Toiletterne medfører en tidsbesparelse på minimum 51,8 minutter pr. borger pr. uge i gennemsnit, hvilket betyder en årlig besparelse på 17.020 kr. pr. borger. Toiletter med skylle- og tørrefunktion er ikke kun tilegnet ældre, men også personer med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, mennesker med sygdom og overvægtige, som ellers er afhængige af hjælp for at gå på toilettet. Læs hele slutrapporten på projektet her
Hun forsikrer, at de svar, som de ældre giver i boligunder-
Maj 2013 – Side 5
D R G NY T – M a j 2013
Health & Rehab Scandinavia 2014 Vi mærker stor interesse for at udstille på messen i 2014. Både kendte udstillere, men også helt nye udstillere har fået øje på branchens messe som et oplagt sted at komme i kontakt med de rette. Du kan hjælpe os med at udbrede kendskabet endnu mere ved at omtale messen og vores website www. health-rehab.com i dine netværk. Fra udlandet oplever vi også en stigende efterspørgsel på kvadratmeter på messen, og vi arbejder forventningsfulde videre med at få et stigende antal landepavilloner repræsenteret på messen i 2014 – husk derfor at gøre dine udenlandske kontakter opmærksomme på vores engelske website: www.health-rehab.com/en/ Nedenstående banner kan frit downloades på vores website – brug det fx. i din autosignatur, på jeres eget website, i nyhedsbreve, annoncering mv.
Ændringer af Håndhævelsesloven og bekendtgørelse om Klagenævnet for Udbud Håndhævelsesloven samt bekendtgørelse om Klagenævnet for Udbud er på vej til at blive ændret. Ændringerne bygger hovedsagelig på anbefalinger fra den af regeringen nedsatte arbejdsgruppe, som har haft til opgave at analysere mulighederne for en forenkling og tilpasning af klagesystemet på udbudsområdet. Ændringer af Håndhævelsesloven Hovedformålet med ændringerne af loven er at sikre en effektiv håndhævelse af udbudsreglerne. Nedenfor fremgår, hvad der står til at blive ændret. Klagefrister Det foreslås, at forkorte de gældende klagefrister for indbringelse af klager over overtrædelse af udbudsdirektiverne. Samtidig foreslås det, at der som noget nyt indføres frister for indbringelse af klager over tilbudsloven.
Indbringes en klage ikke inden fristernes udløb, vil klagen blive afvist. Det foreslås, at fristerne ændres således: • Klage over ikke at være blevet prækvalificeret ændres fra 30 til 20 kalenderdage • Andre klager vedrørende offentlige kontrakter ændres fra 6 måneder til 45 kalenderdage • Andre klager vedrørende rammekontrakter ændres fra 12 måneder til 6 måneder Ifølge forslaget skal klager over kontrakter, der er indgået inden loven træder i kraft, behandles efter de hidtil gældende regler. Det vil sige, at de nye frister kun er gældende for kontrakter, der er indgået efter lovens ikrafttrædelse. Præcisering af klagenævnets mulighed for at afvise en klage Forslaget lægger op til, at det i loven præciseres, at Klagenævnet for Udbud har mulighed for at afvise en klage eller afgøre den helt eller delvis. Klagenævnet har i forvejen denne mulighed. Med de ændrede regler bliver det tydeliggjort, at Klagenævnet eksempelvis kan afvise klager og påstande, som er udsigtsløse eller åbenlyst ubegrundede. Det foreslås desuden, at Klagenævnet kan beslutte, at en sag, der er afvist, skal optages til behandling, hvis særlige grunde taler herfor, fx hvis Klagenævnet har modtaget nye oplysninger. Begrænsning af anvendelsen af sanktionen uden virkning Efter de nuværende regler kan Klagenævnet erklære en kontrakt for uden virkning for allerede foretagne leverancer, hvis særlige forhold taler herfor, og hvis leverancerne kan tilbageleveres i væsentligt samme stand. Det foreslås, at der indføres en begrænsning af anvendelsen af sanktionen uden virkning, så det ikke længere er muligt at stille krav om tilbagelevering af allerede foretagne leverancer. Forslaget præciserer desuden, at kontrakter, der indgås på baggrund af en indkøbscentrals rammeaftale, ikke kan erklæres for uden virkning, hvis Klagenævnet ikke inden tildelingen af kontrakten, har annulleret indkøbscentralens tildelingsbeslutning for rammeaftalen. Kontrakter, der er indgået på basis af en rammeaftale, kan derved ikke erklæres for uden virkning med henvisning til, at
Maj 2013 – Side 6
D R G NY T – M a j 2013
indkøbscentralen har begået fejl. Forslaget lægger op til, at ændringerne finder anvendelse på kontrakter, der er indgået forud for lovens ikrafttrædelse. Dermed vil også kontrakter, som er tildelt på basis af en indkøbscentrals rammeaftale inden loven træder i kraft, være omfattet.
Henvendelser vedr. DRG Nyt: ll@rehabgroup.dk eller tlf. 32 54 24 25
Ændring af bekendtgørelse om Klagenævnet for Udbud Bekendtgørelse om Klagenævnet for Udbud står også til at blive ændret. Medio april er der sendt forslag til ændring af bekendtgørelsen i høring. Forslaget indeholder følgende nye regler: Klagegebyr Forslaget lægger op til en forhøjelse af klagegebyret samt en graduering. Der foreslås et gebyr på 20.000 kr. for klager over EU´s udbudsdirektiver, og et klagegebyret på 10.000 kr. for øvrige klager. Gebyret tilbagebetales, såfremt klager får medhold. I dag er klagegebyret 10.000 kr. uanset kontraktens værdi. Sagsomkostninger Derudover foreslås det, at klager kan pålægges at betale de omkostninger, som ordregivers har haft i forbindelse med sagen, hvis ordregiver får helt eller delvist medhold. I dag er det alene ordregiver, der kan komme til at betale klagers sagsomkostninger, hvis klager får helt eller delvist medhold. Der er foreslået et loft for sagsomkostninger på 100.000 kr. Årsberetning Endeligt foreslås det, at Klagenævnet for Udbud offentliggør en årsberetning på nævnets hjemmeside, der formidler indholdet af principielle kendelser. Hvornår træder ændringer i kraft? I lovforslaget til Håndhævelsesloven er der lagt op til, at ændringen skulle træde i kraft 1. maj 2013. Ved ændringsforslag er ikrafttræden udskudt til 1. juni 2013. Udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Klagenævnet for Udbud lægger op til, at bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 2013. I menuen til højre kan du finde forslag til Håndhævelsesloven, udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Klagenævnet for Udbud og rapport og anbefalinger fra arbejdsgruppen.
Maj 2013 – Side 7