D R G NY T – Sept em b e r 2013
I dette nummer: • 3 velfærdsteknologier der forandrer verden i 2014 • 5 film om udbud og konkurrenceudsættelse målrettet tilbudsgivere • Center for velfærdsteknologi • Statistik over kommunernes udgifter til hjælpemidler • Kan man sætte pris på kvalitet? • Kommunerne har skåret dybt i hjemmehjælpen • Nyt om udbud • Nye retningslinjer med registreringspligt for leverandører og distributører af medicinsk udstyr • 7 gyldne veje til eksportsucces • Kendelse om at udbudspligt ikke er gældende ift visse kropsbårne hjælpemidler • Ældreboom koster ikke en øre • Aarhus Kommune investerer i firmaet Human Technologies ApS
3 velfærdsteknologier der forandrer verden i 2014 Hvert år fremhæver World Economic Forum en række iværksættervirksomheder, som forventes at sætte et mærkbart teknologisk aftryk på verden i året, der kommer. Virksomhederne bliver nomineret af medlemmer af forummet og udvalgt af en jury, der består af førende teknologiforskere, innovationseksperter og erhvervschefer. I år har udvalget fundet frem til 36 pionerer. De 3 af dem har udviklet banebrydende velfærdsteknologier. Cyberdyne Inc.: Lær at gå med japansk robotdragt Efter en trafikulykke, en blodprop eller et langt hårdt liv vågner mange op på sygehuset med lammelser eller uden kræfter i benene. I Japan kommer disse patienter i begge tilfælde i CYBERDYNE’s robotdragt. Dragten registrerer de miniimpulser, der kan spores i huden, når hjernen forsøger at bevæge en muskel, og understøtter bevægelsen mekanisk. Det er både med til at genoptræne patienterne og giver dem hurtigere den bevægelsesfrihed, de ellers ville være mange måneder om at opnå.
CYBERDYNE har sat hospitalsudgaven af robotdragten i masseproduktion, og næste år kommer den ud på det europæiske marked. Imens arbejder virksomhedens udviklere på en industridragt, som fabriksmedarbejdere kan bruge som ekstra muskelkraft, når de skal løfte tunge remedier. Det skal forhindre nedslidte medarbejdere i fremtidens sundhedssektor. SynTouch LLC: Få følelserne tilbage i fingrene I Californien er otte robotudviklere lykkedes med at lave en robothånd, der kan føle på samme måde og stort set lige så godt som en menneskehånd. I håndprotesens fingerspidser registrerer berøringssensorer vibrationer, varme og tryk på samme måde som en biologisk fingerspids. Det er godt nyt for folk, der har håndproteser, men opfindelsen har også vakt opmærksomhed i industrien. Tekstilbranchen har vist interesse for hænderne, som de håber kan bruges til at vurdere kvaliteten af fabriksproduceret tøj. Og kosmetikkæder har vist interesse, fordi hænderne måske kan bruges til at vurdere oplevelsen af pudder og andre produkter, der skal smøres på huden. LiveU Ltd.: Direkte transmissioner til operationsstuen Når statsministeren indvier en ny havvindmøllepark, eller landsholdstræneren holder pressemøde før en vigtig kvalifikationskamp, sender fjernsynskanalerne deres journalister ud for at rapportere direkte fra stedet. I dag betyder det, at de skal af sted i en stor sendevogn, som kan sende billeder og lyd hjem til tv-stationen via satellit. Det er dyrt og besværligt. Derfor har LiveU Ltd. udviklet en minisender, som kan sende signalet fra en maskine, der kan være i en lille rygsæk, fordi den går via mobilsendemaster i stedet. Det er billigt og nemt. Så nemt, at teknologien er blevet adopteret af andre brancher. For eksempel af sundhedsvæsnet, der bruger teknologien til at sende billeder af en patient fra ambulancen til operationsstuen, så behandlingen kan komme i gang med det samme, når ambulancen og patienten når frem til hospitalet.
5 film om udbud og konkurrenceudsættelse målrettet tilbudsgivere Film 1 – Introduktion til offentlige udbud. Filmen giver en generel introduktion til udbud og konkurrenceudsættelse i det offentlige, der kort skitserer ram-
September 2013 – Side 1
D R G NY T – Sept em b e r 2013
merne for hvornår det offentlige skal i udbud med en opgave eller varekøb.
Statistik over kommunernes udgifter til hjælpemidler
Film 2 – Indkøberens rolle. Filmen giver et indblik i processen for et offentligt udbud, der kan hjælpe de private virksomheder til at sætte sig ind i indkøberens sted, og dermed mulighed for at målrette deres tilbud til rette modtager.
Der er lavet en samlet statistik for alle kommunernes udgifter på hjælpemiddelområdet. Her kan man sammenligne ens egen kommune med andre kommuner ud fra enten regnskabstal for 2012 eller budgettal for 2013 samt en årrække forud .
Film 3 – Sådan læser du et udbudsmateriale. Filmen illustrerer de overordnede termer i et udbudsmateriale, som en tilbudsgiver bør have for øje. Der nævnes blandt andet også 5 klassiske fejl, som ordregivere ofte oplever når de modtager tilbud fra private leverandører. Film 4 – Politiske hensyn. Filmen giver et eksempel på krav i udbudsmaterialet, der er udtryk for politiske hensyn. Film 5 – Sådan kommer du i gang. Filmen giver et indblik i hvordan man som leverandør kommer i gang med at handle med det offentlige, ved at illustrere hvor leverandører finder offentliggjorte udbud og tips til hvordan man kommer i kontakt med det offentlige.
Center for velfærdsteknologi Kommunernes Landsforening har etableret sig med et center for velfærdsteknologi Formålet med centrets arbejde er at understøtte kommunernes implementering af velfærdsteknolog, herunder: 1) I forhold til udbredelse vil centret til at begynde med understøtte:
a) Udbredelsen af teknologier til løft, spiserobotter og vasketoiletter
b) Bedre brug af hjælpemidler
2) Facilitere videndeling og erfaringsudveksling mellem kommuner og andre aktører om velfærdsteknologi 3) Dokumentere og følge udbredelsen af velfærdsteknologi i kommunerne 4) Bistå kommunerne med generel rådgivning om udbredelse, organisering og dokumentation i arbejdet med velfærdsteknologi
Klik her for at se excelfil om Udgifter til hjælpemidler pr. indbygger for alle kommunerne. Udgifterne vedrører hjælpemidler, forbrugsgoder, hjælp til boligindretning samt støtte til befordring (herunder køb af bil). Tallene indeholder også udgifter til personer over 67 år.
Kan man sætte pris på kvalitet? Udbudsportalen har den den 9. september 2013 udsendt en artikel, hvor der er sat fokus på ovennævnte problemstilling Når man køber ind – uanset om det er hjemme i husholdningen eller som offentlig indkøber – skal man som regel vælge mellem forskellige kombinationer af pris og kvalitet. Som privatpersoner foregår det ved, at vi bliver præsenteret for eller udvælger os et større eller mindre udvalg af produkter af forskellig kvalitet og til forskellige priser, og så foretager vi en mere eller mindre bevidst afvejning af pris og kvalitet. Som offentlig indkøber kræver de grundlæggende principper om gennemsigtighed i indkøbsprocessen, at vi forlods er lidt mere eksplicitte om, hvordan vi vægter kvalitet og pris i forhold til hinanden. Læs hele artiklen fra Udbudsportalen her
Kommunerne har skåret dybt i hjemmehjælpen Sakset fra Jyllandsposten: Der er blevet flere ældre, men antallet af timer i hjemmehjælpen er faldet. Den kommunale hjemmehjælper bliver en sjældnere og sjældnere gæst i de ældres hjem. Siden det seneste kommunalvalg i 2009 er der blevet
September 2013 – Side 2
D R G NY T – Sept em b e r 2013
skåret over 87.000 ugentlige timer i hjemmehjælpen, et fald på 15,7 pct., viser tal fra Danmarks Statistik. Det er sket, på trods af at antallet af ældre over 65 år i samme periode er steget med 10,6 pct. Kommunerne har i vid udstrækning erstattet den traditionelle hjemmehjælp med den såkaldte hverdagsrehabilitering, hvor ældre er blevet trænet i at skulle klare sig selv. Men nu mener Ældre Sagen, at kommunerne er gået for vidt i omlægningen. »Kommunerne har skåret for dybt i hjemmehjælpen til de svage ældre og har brugt den såkaldte rehabilitering som et skalkeskjul for at skære ned. Der er ikke noget dårligt i, at ældre mennesker får et tilbud om at genvinde nogle evner, som de har tabt. Men det skal være et tilbud, som skal være frivilligt, og de ældre skal ikke tvinges til rehabilitering, « siger chefkonsulent Olav Felbo, der mener, at de ældre bør have et lovkrav på at kunne sige nej til rehabilitering og i stedet bevare hjemmehjælpen. Anny Winther (V), formand for kommuneforeningen KL’s social- og sundhedsudvalg, afviser kritikken. For hende er hverdagsrehabilitering en solstrålehistorie, som både gavner kommunekassen.
Nyt om udbud Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udviklet et nyt online værktøj, som giver svar på udbudsretlige spørgsmål
Alle spørgsmål er kategoriseret efter udbuddets forskellige faser, lovgivning, målgruppe og udvalgte temaer, som gør værktøjet dynamisk og brugervenligt. Kategoriseringerne betyder, at en bruger for eksempel kan få svar på centrale spørgsmål i forbindelse med udvælgelsesfasen ved et udbud, eller spørgsmål indenfor de forskellige faser reguleret af for eksempel udbudsdirektivet. Hvis brugeren fortsat har behov for mere uddybende svar på et spørgsmål, er alle svarene efterfulgt af links til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens øvrige vejledninger og relevante dokumenter, som vedrører det konkrete spørgsmål. Se ”Få svar om udbud” her. Nyt udbudsdirektiv på plads
Det nye EU udbudsdirektiv er færdigforhandlet. Direktivet åbner op for flere nye muligheder på udbudsområdet. For at sikre den bedste udnyttelse af de nye muligheder, har regeringen nedsat et udbudslovsudvalg, der skal komme med forslag til en ny dansk udbudslov. LÆS MERE >
Ny vejledning om sociale klausuler
02. september 2013 Lovgivningen på udbudsområdet opleves ofte som meget kompleks af ordregivende myndigheder og leverandører, som anvender reglerne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har derfor udviklet et nyt online værktøj til styrelsens hjemmeside, som skal gøre det lettere for brugerne at finde korte og præcise svar på udbudsretlige spørgsmål. Værktøjet hedder ”Få svar om udbud”. ”Få svar om udbud” indeholder flere hundrede centrale udbudsretlige spørgsmål, som er identificeret på baggrund af de mange telefoniske og skriftlige henvendelser, som styrelsen har registreret igennem de seneste år. Der vil løbende blive tilføjet spørgsmål og svar, når der kommer ny lovgivning, og når der i øvrigt opstår behov.
Den 30. august er en ny vejledning om sociale klausuler blevet offentliggjort. Vejledningen har til formål at hjælpe offentlige indkøbere og udbudskonsulenter med at anvende sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i praksis. Konkret anviser vejledningen bl.a., hvad følgeller-forklar princippet indebærer, og hvordan en social klausul om praktikpladser kan formuleres og indgå i et udbud. LÆS MERE >
September 2013 – Side 3
D R G NY T – Sept em b e r 2013
Nye retningslinjer med registreringspligt for leverandører og distributører af medicinsk udstyr Som angivet i sidste DRG Nyt har vi tidligere kontaktet Sundhedsstyrelsen mhp at få en nærmere præcisering af substansen i de nye retningslinjer . Sundhedsstyrelsen har svaret via mail som følger: Kære Leif Den præcise udformning vil jeg ikke gøre mig til herre over, men her et link til de relevante informationer: http://medicinskudstyr.dk/da/menu/registreringog-markedsfoering/registrering-af-virksomhedog-udstyr/distributoerer-og-importoerer.aspx samt et inspirationsforslag jf nedenfor. ”1. september er frist for registrering af Importører og distributører hos Sundhedsstyrelsen Importører og distributører af medicinsk udstyr i Danmark har pligt til at registrere sig hos Sundhedsstyrelsen senest den 1. september. Registreringspligten er en del af patientsikkerhedspakken, som regeringen vedtog i efteråret 2012. Du registrerer din virksomhed på www.medicinskudstyr.dk. Det er meget enkelt - du skal oplyse hvilke typer af medicinsk udstyr din virksomhed importerer/distribuerer, og hvilken produktgrupper udstyret tilhører. Hvis du er usikker på, hvilken på hvilken risikoklasse eller produktgruppe udstyret tilhører, vil producenten af udstyret kunne oplyse dig om det. Sundhedsstyrelsen opkræver et gebyr for registreringen på 1120 kr. samt et årligt gebyr på 985 kr. Find mere information om registreringspligten og registrer dig på www.medicinskudstyr.dk” Mange tak for hjælpen med at få informationerne ud! Venlig hilsen/Kind regards Katrine Hagen Lema Akademisk sagsbehandler Scientific Officer T (dir.) +45 44 88 97 38 kle@dkma.dk
7 gyldne veje til eksportsucces Risikovilje og omstillingsevne er afgørende for vækst på eksportmarkederne. Det fremgår af Danmarks Eksportkanon, der blev offentliggjort den 4 september. Mandag Morgen har på grundlag af 95 best practice råd fra 30 af Danmarks mest succesrige eksportvirksomheder samlet 7 gyldne løsninger, der kan bane vej for succes på globale marked Hver af de 30 virksomheder peger selv på 3-5 faktorer som afgørende for netop deres eksportsucces. Især 7 erfaringer går igen hos en lang række af succesvirksomhederne: 1. En stærk og dygtig ledelse er yderst afgørende for succes. Uden risikovillighed, beslutningsdygtighed og et målrettet strategisk fokus i topledelsen når man ikke langt, og de allerdygtigste har vedholdende arbejdet med at knække koden på selv de sværeste og mest krævende markeder. Virksomhederne er typisk præget af et meget langsigtet fokus, hvilket bl.a. forudsætter evnen til at se bort fra kvartalsvise op- og nedture. At holde fast i de lange målsætninger trods bump på vejen kræver typisk også et ejerskab med en vis risikovillighed, da eksportmarkederne sjældent giver en snorlige vej mod målet. 2. Gearet til omstilling. Agilitet og hurtig omstillingsevne definerer forskellen på de succesrige og mindre succesrige virksomheder. Flere selskaber har været nødt til at genopfinde sig selv eller hurtigt teste nye forretningsmodeller for at øge væksten og erobre nye markeder, for uden agilitet og omstillingsevne taber man let i konkurrencen. Sådanne kamæleonagtige skift kræver benhård ledelse, hvor evnen til at træffe risikable beslutninger, skabe nye strukturer og holde stædigt fast i en ny strategi er afgørende for, at det lykkes. Netop behovet for og evnen til at omstille sig bliver stadig vigtigere parametre i en tid, hvor nye teknologier dukker frem og sender gamle forretningskoncepter til tælling. 3. Lokal forankring. Lokalisering og nationale styrkepositioner står ikke i modsætning til globaliseringen, men er centrale forudsætninger for at opnå succes i de fleste markeder. De succesfulde eksportvirksomheder har typisk en konstant strøm af informationer frem og tilbage mellem den nationale base og de internationale datterselskaber på andre markeder.
September 2013 – Side 4
D R G NY T – Sept em b e r 2013
På den måde er de konstant i bevægelse og tilpasser sig nye globale vinde. Særligt på de nye vækstmarkeder, ikke mindst i Kina, har flere af dem etableret komplette virksomheder med egen udvikling, forskning og produktion for at forstå de særlige lokale behov. 4. Vær tæt på kunderne. Et indgående kendskab til kunderne, og meget gerne et meget tæt partnerskab med dem, er en fundamental forudsætning for eksportsucces. Og den fysiske tilstedeværelse er ofte helt afgørende for at fornemme og forstå grundfortællingen på de enkelte markeder. Alle ved, at det ofte er let at kende naboens behov, fordi de afspejler ens egne. Men at forstå kundernes præferencer på forskellige markeder er ofte en så stor udfordring, at man simpelthen ikke får succes uden stærke, lokalt funderede salgsorganisationer, der forstår at omsætte produkter til de nye kunders kultur og æstetik. 5. Vær ambitiøs i alle led. Uden tårnhøje ambitioner og krav til medarbejderne, lederne, produkterne, serviceydelserne, designet, forskningen og udviklingen kan man ikke konkurrere med de allerbedste i verden. Nye undersøgelser viser, at de danske eksportvirksomheder typisk har en produktivitet, der ligger 35 pct. højere end deres konkurrenter på hjemmemarkedet. Forklaringen er ifølge eksperterne, at eksportvirksomhederne i langt højere grad konfronteres med en intens global konkurrence, der holder dem skarpe i alle led i værdikæden. 6. Hav et konstant blik for fremtidens trends og morgendagens markedsbehov. De store samfundsmæssige udfordringer og markedsbehov – f.eks. for bæredygtige løsninger, gode fødevarer, sundhed eller velfærdsteknologi – rummer store vækstpotentialer for både firstmovers og secondmovers. En række af eksportvirksomhederne i Danmarks Eksportkanon tog tidligt nogle skridt i retning af bæredygtig produktion, men erkender også, at de først nu – mange år senere – for alvor høster gevinsterne. 7. Ikke alle behøver at outsource for at få global succes. Det er stadig muligt at producere og udvikle nye innovative produkter fra Danmark. En stribe af de bedste eksportvirksomheder viser, at man gennem produktivitet og innovation i verdensklasse kan konkurrere og producere fra dansk jord på trods af høje omkostninger. Det gør sig
typisk gældende for virksomheder, der drager stor nytte af den viden, der findes i bestemte danske klynger, ligesom virksomheder, der producerer produkter med en lille lønandel, typisk ikke er så berørt af en høj omkostningsbase.
Kendelse om at udbudspligt ikke er gældende ift visse kropsbårne hjælpemidler Der er kommet en vigtig kendelse om de kropsbårne hjælpemidler (proteser) som inddrager Serviceloven m.v. i forhold til udbudspligt: http://www.klfu.dk Kendelsen siger at der ikke er udbudspligt i den konkrete sag, da der ikke foreligger en gensidig bebyrdende aftale mellem en ordregiver og en leverandørkreds DRG har forespurgt vores Udbudsrådgiver Eva Holmark om dette kan have konsekvenser for visse tekniske hjælpemidler og Eva har svaret: ”Jeg vil ikke udelukke at der kan være visse meget tilpassede hjælpemidler som kunne være så individuelle, at det kan sidestilles med sagen om arm- og benproteser. Det bliver spændende at se om indkøberne vil forsøge sig den vej”
Ældreboom koster ikke en øre Kommunerne bruger ikke en øre ekstra på de ældre selvom der er næsten 150.000 flere end for bare fem år siden. Derfor oplever ældre i 26 kommuner, at indsatsen til dem er mindst 20 procent billigere end i 2007. Besparelserne tager overhånd, mener Ældre Sagen. Nej, friske ældre behøver mindre hjælp, svarer kommunerne. GRATIS OMGANG. Normalt betyder flere børnehavebørn, flere skoleelever og flere ældre flere udgifter. Men når det kommer til ældre, holder reglen ikke. Antallet af ældre er steget med 146.760 fra 2007 til 2013, men udgifterne til at drive ældreområdet har nærmest ikke ændret sig. Det betyder, at der i dag er markant færre penge til rådighed til hjælp, pleje og omsorg for den enkelte ældre. Det viser tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet over kommunernes brutto driftsudgifter til ældreområdet, som Ugebrevet A4 har analyseret.
September 2013 – Side 5
D R G NY T – Sept em b e r 2013
I hele 26 kommuner blev der sidste år brugt mere end 20 procent færre kroner per ældre over 67 år end i 2007. I gennemsnit har kommunerne nu afsat 10.851 kroner mindre per ældre end i 2007, når man renser for inflation. Den mest påholdende kommune har opnået at spare hele 42 procent af udgifterne per ældre siden 2007. Ældre Sagen mener, at kommunerne har skåret hårdere, end der var grund til. »Kommunerne har brugt krisebevidstheden til at skære ned allerede nu. Der er sket et temmelig voldsomt fald. Ironisk kan man sige, at kommunerne har demonteret ældrebomben – for udgiften falder i takt med, at der kommer flere ældre. Udviklingen betyder åbenlyst, at personalet har mindre tid til den enkelte borger. Selvom man har talt om, at det skulle være slut med minuttyranni i ældresektoren, så er virkeligheden mange steder en anden,« siger Michael Teit Nielsen, underdirektør i Ældre Sagen. Kommunernes Landsforening nikker genkendende til, at nogle kommuner har fået et ringere serviceniveau, men ifølge KL, er der ikke sparet for hårdt på ældreomsorgen. Derimod har de ældre i dag et bedre helbred end tidligere, og derfor behøver de knap så meget hjælp til at klare sig selv, lyder det fra kommunerne. »Jeg kan ikke sige, om kommunerne nødvendigvis har sparet, men vi har i den grad lagt indsatsen om. Tidligere gav vi passiv hjælp til de ældre. Kommunens ansatte kom og lavede arbejdet og gjorde de ældre inaktive. I dag træner vi, og mange ældre er glade for at blive selvhjulpne. Det giver livskvalitet, hvis man selv kan gå på toilettet i stedet for at få hjælp hver dag,« mener Anny Winther (V), formand for KL´s social- og sundhedsudvalg.
Aarhus Kommune investerer i firmaet Human Technologies ApS Med stiftelsen af Human Technologies ApS, der står bag et stemmestyringsværktøj til bevægelseshæmmede borgere, har Aarhus Kommune indgået et usædvanligt samarbejde med det private erhvervsliv. Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse. ”Forestil dig, at du er lam fra nakken og ned og skal have hjælp til alt. Eller at du er kørestolsbruger og ikke selv kan nå øverste hylde i skabet eller håndtaget til at åbne vinduet. Men i stedet for at være konstant afhængig af andres hjælp, kan du klare det hele alene ved hjælp af din stemme. Det er kernen i Human Technologies ApS,” siger Ivan Kjær Lauridsen, velfærdsteknologichef i Aarhus Kommune i pressemeddelelsen. Han er en af initiativtagerne til stiftelsen af firmaet, som udover Aarhus Kommune består af privataktør Max Jensen, der hidtil har drevet virksomheden Human Technologies Europe, samt Østjysk Innovation, der investerer på vegne af den danske stat. Parterne vurderer alle, at virksomheder har et stort vækstpotentiale. Medunderskriver på vegne af Aarhus Kommune er rådmand Dorthe Laustsen, der selv sidder i kørestol efter en bilulykke for godt et år siden. ”Jeg har fået behovet for stemmestyring tæt ind på livet, og ved af egen erfaring, at jo mere vi som mennesker kan klare os selv, jo bedre et liv har vi. Og så er Human Technologies ApS jo en helt unikt form for offentligt-privat samarbejde, som vi er meget stolte over at være en del af,” siger Dorthe Laustsen.
Færre ansatte skal hjælpe flere ældre Medarbejderne i ældreplejen mærker dog, at der er afsat færre penge per ældre. De skal løbe hurtigere, hvis de skal nå rundt til alle. I dag er der ifølge Det Fælleskommunale Løndatakontor rundt regnet 5.000 færre social- og sundhedsmedarbejdere i ældresektoren end i 2009. Det skal ses i lyset af, at der er tusindvis af flere pensionister. Regnestykket viser derfor et kraftigt fald i medarbejdere i forhold til ældre. For hver social- og sundhedsmedarbejder i 2009 var der 11,9 ældre over 65 år. I dag er der 14,6 ældre per medarbejder
Henvendelser vedr. DRG Nyt: ll@rehabgroup.dk eller tlf. 32 54 24 25
September 2013 – Side 6