2 minute read
AnyBody Technology A/S
AnyBody Technology har ved hjælp af mange års erfaring med omfattende kropsanalyser udviklet MoveChair, som er en mobil applikation, som faciliterer sjov og effektiv siddende træning, så alle har nemmere ved at tilrettelægge en sund og fysisk aktiv hverdag. AnyBody Technology, er et spin-off fra Aalborg Universitet som har udviklet og markedsført kropsmodelleringssystemet AnyBody Modeling System siden 2002. AnyBody Modeling System er et unikt computersystem til opbygning og analyse af meget detaljerede modeller af menneskekroppen.
Plejning af menneskekroppen er i højsædet for mange, og for flere og flere af os, er fysisk aktivitet blevet en fast del af hverdagen. Vi har gode muligheder for at tilrettelægge hverdagen med motion både indendørs og udendørs, og den teknologiske udvikling øger hele tiden mulighederne for at selvmonitorere vores træningsresultater via diverse aktivitetsmålere. Kørestolsbrugere og personer med nedsat funktions- eller balanceevne har brug for en aktiv og sund livsstil som alle andre. Desværre viser flere undersøgelser, at personer med nedsat funktions- eller balanceevne er mere tilbøjelige til at få livsstilsygdomme, og lider generelt mere af overvægt. Alene i Europa er der estimeret 5 millioner kørestolsbrugere og et endnu større ældre segment med balanceudfordringer. Derfor er udviklingen af sundhedsfremmende initiativer målrettet disse segmenter yderst vigtige for, at personer med nedsat funktions- eller balanceevne kan opretholde en sund og aktiv livsstil. Hvordan kan man f.eks. tælle ”skridt” som kørestolsbruger og nå op på de anbefalede 10.000 skridt om dagen? Eller sætte mål for sin træning og følge resultatet?
Netop disse spørgsmål er omdrejningspunktet i den nye træningsapp MoveChair. MoveChair projektet er fundet af Bevica Fonden, som bestræber sig på at gøre en forskel for mennesker med bevægelseshandicap. Siddende træning er ideelt for alle, som er udfordret på balanceevnen eller generelt har svært ved klassisk fysisk aktivitet. Ved at træne siddende er det stadig muligt, at få pulsen op, forbedre sin kondition og øge sin muskelstyrke.
Så sæt dig godt til rette i stolen, og lad MoveChair guide dig gennem et målrettet kartotek af professionelt udviklede træningsprogrammer, som er designet til at hjælpe dig med at holde en god fysisk form hvor, og hvornår det passer dig.
Tilmeld dig vores færdige træningsplaner, eller udvælg, planlæg og følg dine egne programmer, mens du nyder godt af vores instruktionsvideoer og indtalte vejledninger.
Analysér og hold styr på dine fremskridt, præcis som man kender det fra andre træningssapps – og så alligevel ikke. MoveChair´s innovative analyse-modul er basereret på AnyBody Technology’s mangeårige erfaring med muskuloskeletal simulering og analyse, og tager udgangspunkt i et gennemgående kendskab til kroppen og dens fysiologi.
Lige så vigtigt som det er at udføre den fysiske aktivitet, lige så vigtigt er det at opbygge en vedvarende motivation for den. I MoveChair har vi tilføjet flere moduler for netop at fastholde motivationen for vedvarende fysisk aktivitet.
MoveChair - Siddende træning!
AnyBody Technology A/S
Kristoffer Iversen ki@anybodytech.com · www.anybodytech.com