I Trinitatis Kirke er der fællesspisning hver måned. Louise Skovbæch har været med fra starten som køkkenansvarlig og tager os her med til en tradition.
Maden smager bedst, når vi spiser sammen AF LOUISE SKOVBÆCH, KIRKE- OG KULTURMEDARBEJDER I TRINITATIS KIRKE / FOTOS HENRIK DONS CHRISTENSEN
Dørene står åbne ud mod den store kirkeplads med Rundetaarn for enden. Folk sidder allerede og snakker, selvom der er en times tid til, at maden bliver serveret. Nogle har lige været til aftensang i kirken, andre kommer direkte fra arbejde. Snakken når helt ud i køkkenet, hvor jeg selv og et stort hold frivillige er i fuld gang med madlavningen. Vores køkken er ikke særlig stort, så køkkenbordene er fyldt med grøntsager, kaffekander og kager. Det dufter fra ovnene, hvor vi har langtidsstegt kalvecuvetter siden i formiddags. Og så skal vi nå at snitte rigtig meget kål, ordne svampe, blande salater og pynte desserter til denne aften. Heldigvis er det lige så hyggeligt at være i køkkenet som i salen, for man snakker godt over madlavning. Og vi kender efterhånden hinanden godt, for vi er det samme hold, der mødes her i køkkenet. Jeg har været med fra begyndelsen, da vi for seks år siden fik den idé at samle folk i kirken på kryds og tværs over et måltid mad. Interessen var stor fra starten, og efter få måneder blev vi mere end 70 spisende. Nu er vi endnu flere, fra unge i natkirken til korsan34
Rimer på fællesskab Fællesspisninger vinder frem over hele Danmark. I en undersøgelse foretaget af Mary Fonden og Folkebevægelsen mod Ensomhed svarede 23,6 procent af danskerne, at de savner selskab ved deres aftensmåltid. Og i modsætning til, hvad mange tror, er det de yngre danskere mellem 18-39 år, der oftest savner selskab. KILDE: MARYFONDEN.DK
