Kirke & Medier (3/2013) by KLF, Kirke & Medier

KLASSISK MUSIK bygger bro mellem generationer Mød Nikolaj Koppel side 16-17

TeMa:

Seniorer og medier Side 8-20

AbsurdistAn stopper • ros til detektor • derfor husker vi serien sommer • med fArmor på fAcebook

Nr 3/2013 • 85. årgang

klF kommunikerer som aldrig før

Hvis ikke KLF, Kirke & Medier var der, hvem skulle så råbe op og sige fra? Foreningen påvirker medierne og rådgiver familier, skoler, kirker og organisationer.

KLF, Kirke & Mediers landskontor Industrivej 22, 7080 Børkop Tlf. 86 62 74 66 info@klf.dk www.klf.dk Gironummer: 327-7550

leDeR af HeNNINg BjeRg MIKKelSeN, laNDSfoRMaND I Klf, KIRKe & MeDIeR

LAndSFoRMAnd Henning Bjerg Mikkelsen hbm@klf.dk geneRALSeKRetÆR Mikael Arendt Laursen mal@klf.dk AnSVARSHAVende RedAKtØR Svend Løbner sl@klf.dk RedAKtIon Svend Løbner Mikael Arendt Laursen Eva Jeyasingham Evan Johansen Jannie Kristensen Maja Schurmann Derudover medvirker følgende skribenter i dette blad: Henning Bjerg Mikkelsen, landsformand for KLF, Kirke & Medier Dan Pedersen, forskningsassistent ved Københavns Universitet Erik Bach, formand for Patientforeningen oPLAg 15.000 eksemplarer ISSN Nr. 0902-5146

Har du meddelelser vedr. adresseændring eller medlemsstatus, er du velkommen til at kontakte KLF, Kirke & Mediers landskontor på 86 62 74 66 eller info@klf.dk. FoRSIdeFoto: Nikolaj Koppel var vært ved dirigentkonkurrencen Maestro på DR1 sidste år. Foto: Bjarne B. Hermannsen, DR. 2

foTo: gITTe volSMaNN

LAyoUt og tRyK Jørn Thomsen Elbo A/S

er er brug for KLF, Kirke og Medier som aldrig før. Der er brug for, at vi taler kristendommens sag og kæmper for at dette stof har en naturlig plads i mediebilledet. Ellers vil det lige så stille forsvinde. Derfor er KLF på banen med direkte dialog med Danmarks Radio og TV 2. Derfor har vi repræsentanter siddende i alle P4 Regioner og TV 2-distrikter. Og derfor sender vi debatindlæg til udvalgte aviser. Hvis ikke KLF var der, hvem skulle så råbe op og sige fra? Indlæg om Blachmann og nøgne damer på DR2 gav en del opmærksomhed i medierne. Det samme gjorde vores holdning til satireprogrammet ”Absurdistan”, hvor blasfemien blomstrede uskønt. Og naturligvis protesterede vi højlydt imod DR Kirkens fravær i sommermånederne. Hvis ikke KLF var KLF kommunikerer som aldrig før. Ikke kun reaktioner, men også proaktive tiltag, der, hvem skulle så der bringer os på forkant med medieudråbe op og sige fra? viklingen. Vi har skabt Kirkeligt Medieakademi, som nu har hjulpet 25 kirkelige organisationer med debatindlæg og pressehjælp. Mere end 600 kirkefolk har deltaget i ét eller flere af vores kurser de sidste tre år. Kirkeligt Medieakademi tog også initiativ til Kirkernes Mediedag, som hvert år inspirer og udruster omkring 100 kirkefolk. Også kidsandmedia dk er blevet en naturlig del af vores arbejde. Vi betaler en projektmedarbejder til at stå for arbejdet, fordi vi ser det som en gedigen KLF-opgave at give vores børn og unge og deres forældre gode råd og vejledning, så de bliver trygge og bevidste mediebrugere i hverdagen. Stadig flere skoler modtager information og foredrag fra kidsandmedia dk. Som medlem af KLF, Kirke & Medier er du med i alle disse vigtige kommunikationsopgaver. Du gør det muligt for os at øve indflydelse på medierne, uddanne kirkefolket og rådgive forældre og skoler. Tak fordi du vil være med!

INDHolD

04 07 08 16 20

SYV SKARPE SPØRGSMÅL OM ABSURDISTAN THOMAS FIK BUKET FOR FAKTA-TJEK MED FARMOR PÅ FACEBOOK KLASSISK MUSIK TIL NÆSTE GENERATION I STUE MED GUD OVER RADIOEN

8-23 TEMA

SENIORER & MEDIER Interviews, analyser og hjælp til at opfatte fjernsyn Side 8-20

Konference på Christiansborg Side 23 Kirke & Medier • 3/2013

nyHedeR

af SveND løBNeR

DR 3-redaktør indrømmer metodiske fejl i det kontroversielle satireprogram Absurdistan og vil gerne i dialog om grænser for stødende indhold.

SKARPe

spørgsmål til Absurdistan-redaktør

anmarks Radio har besluttet at lukke for det kontroversielle satireprogram Absurdistan. For KLF, Kirke & Medier flød bægeret over, da vært Jesper Juhl, udklædt som præst i en fiktiv gudstjeneste, udskiftede Gud med Troels Kløvedal og Jesus med Kløvedals søn Mikkel Beha, fordi – som han sagde: ”Vi kan lige så godt se det i øjnene. Jesus kommer aldrig tilbage. Og selvom han gjorde, ville han være sat så langt tilbage, at vi ville grine af ham”. Men nu er programmet taget af plakaten indtil videre. Stopper I, fordi I har fået megen kritik i løbet af foråret? spurgte vi DR3’s redaktør, Anders Thomsen. - Nej, vi har kun foreløbig sagt, at vi ikke laver en sæson to. Men vi vil ikke udelukke, at programmet kan vende tilbage. Det er en genre, vi gerne laver igen – om så det bliver Absurdistan eller på en anden måde, det vil vi prø-

ve af. Vi er jo en ny kanal, så vi vil gerne prøve nye ting af, så vi rammer den rigtige form.

Indrømmer overtrædelse Har Absurdistan haft en uheldig form? - Vi har overtrådt DR’s programetik en del gange. Det har selvfølgelig været uheldigt og burde aldrig være sket. Men vi har formået at tage emner op på en måde, som den yngre målgruppe har syntes var interessant. Derfor er blandingen af satire og journalistik bestemt noget, vi vil fortsætte med. Satire overskrider grænser, men er der grænser for grænseoverskridelsen? - Selvfølgelig er der det. Vores programetik handler meget om de metoder, vi bruger. Her er der nogle klare grænser, som vi naturligvis skal overholde. Men selvfølgelig er der også indholdsmæssige grænser. Og derfor vurderer vi fra gang til gang, om indholdet er ok eller ej.

Vil ikke støde folk Kan man ikke komme til at sige eller gøre noget i et elektronisk medie, som man aldrig ville have sagt til en person i den virkelig verden? - Jo, og derfor vurderer vi hele tiden, om det vi siger og gør er i orden. I Absurdistan sagde vi jo ikke bare noget for at støde folk. Vi lavede programmet for at sætte fokus på nogle emner, som vi syntes var relevante. Hvad var så formålet med at lave programmet om kristendommen, som vi reagerede på i KLF? - Formålet var at sætte fokus på blasfemiparagraffen og hvorvidt det er relevant, at vi i Danmark har en statsreligion. Hvor troende er vi som danskere?

Har lært at overveje grundigt Hvad siger du til, at der går en grænse mellem at gøre grin med kirke, præster, bibelske bipersoner – og gøre grin med Gud og Jesus?

foTo: DouglaS eNTeRTaINMeNT

Protest over sommerlukning af tv-kirke - Hvorfor i alverden har man dog besluttet, at lade DR Kirken holder sommerpause i hele tre måneder? Beslutningen er helt hen i vejret, skrev KLF, Kirke & Mediers landsformand Henning Bjerg Mikkelsen i forskellige debatindlæg til bl.a. Jyllands Posten. Han lagde vægt på, at beslutningen især er problematisk i forhold til de mange ældre eller syge og svagelige, som ikke har mulighed for at komme af sted til søndagens gudstjeneste i sognet. - De ser hen til, at DR Kirken kommer på skærmen hver søndag eftermiddag. Men nu bliver de i tre måneder frataget det åndehul, skrev han.

KLF tager afstand fra Blachmann-program ”Det er en usmagelig nedgørelse af kvinden!” Sådan reagerede mange KLF-medlemmer på Thomas Blachmanns program i foråret om mænds seksualitet. På den baggrund sendte generalsekretær Mikael Arendt Laursen et længere indlæg, der bl.a. blev bragt i dagbladet Politiken og citeret i flere andre medier. - Problemet er, at to herrer sidder og causerer over en tavs kvindes former og kønsdele. Kvinden er blevet en krop, en ting, og alt andet end den poetiske kunst, der angiveligt var hensigten. Programmet er et mesterstykke i dårligt fjernsyn, skrev han og opfordrede DR til at fjerne programmet fra sendefladen.

dR nedlægger Absurdistan

- Når vi italesætter Jesus og siger, at han ville være håbløst gammeldags, hvis han kom til vores samfund i dag, så spørger vi i virkeligheden de unge: ”Hvad er religion for dig?” Vi bruger et groft satirisk greb, ja, men det er en måde at tale til de unge på og få dem til at forholde sig til, hvad religion er.

Jesper Juhl gjorde grin med Gud. Nu er Absurdistan taget af plakaten. foTo: DR

Hvad har reaktionerne på Absurdistan lært jer om blandingsgenren journalistik og satire? - At det er en svær genre at arbejde i. Etik er en gråzone, hvor man kan have forskellige holdninger. Vi har derfor lært, at det er meget vigtigt at få talt tingene rigtigt godt igennem. Og jeres reaktioner tager vi selvfølgelig også med ind i vores overvejelser. - Vi vil rigtig gerne tale om det – også med jer i KLF – for hvis man skal skabe en debat, skal man jo også ruske lidt op i folk. Det har vi forhåbentlig gjort med nogle unge, og det har vi så også utilsigtet gjort med jer.

”Absurdistan” på DR3 får ikke en sæson to. Men det skyldes ikke kritik, siger Danmarks Radio. Det kontroversielle satireprogram ”Absurdistan” satte mange sind i kog i foråret – senest da programmets to værter, Kristoffer Eriksen og Jesper Juhl, karikerede kristendommen og kaldte Jesus ”gammeldags”. Det fik KLF, Kirke & Medier til at rette en skarp kritik af programmet til DR – en kritik, der bl.a. fik omtale på JP.dk. Hertil svarede programchef Michael Thouber: - Jeg har ikke tænkt at give nogen undskyldning, men jeg vil da godt bede om syndernes forladelse. Nu er programmet taget af plakaten og får altså ikke en sæson to.

Kirke & Medier • 3/2013

nyHedeR

deBAt

tV 2 fejrer 25 års fødselsdag foTo: MIKlo S SZaB o/Tv 2

I 1988 fik DR en lillebror. TV 2 tog danskerne med storm – men nu må kanalen gerne blive voksen. TV 2 skal levere mere autentiske programmer til danskerne, lover direktør Merete Eldrup.

Krav: Flyt DR Kirken tilbage på DR1

af SveND løBNeR

en 1. oktober 2013 er det 25 år siden Danmarks anden tv-station gik i luften. Fødselsdagen markeres på kanalen hele uge 40. Det begyndte, da Samuel Rachlin bød seerne velkommen til NYHEDERNE afløst af den første af 3.598 udgaver af ”Lykkehjulet”. Og siden er TV 2 blevet en institution og et kækt alternativ til Danmarks Radio. Det tog kun tre år, inden TV 2 blev Danmarks mest sete TV kanal. Og stationen holder stadig føringen: - I foråret 2013 udfordredes vi både fra kommerciel side og fra public service-konkurrenten DR – men TV 2 er Danmarks største tv-familie, og hovedkanalen er den mest sete, fortæller direktør Merete Eldrup.

Plads til forbedringer Men der er stadig plads til forbedringer, indrømmer hun. - TV 2s programmer skal være lidt mere nære, lidt stærkere på identifikation og mere relevante, så danskerne kan finde sig selv hos os. Vi har haft en overvægt af det fascinerende og de kendte. Vi skal tilbage til et miks, hvor det ægte, autentiske tv står stærkere, siger hun og slår fast: - Vi takker nej til over-formatering. Den slags fjernsyn, hvor der er konstrueret en kunstig situation bare fordi, der er tv på, siger hun med henvisning til reality-tv a la Robinson Ekspeditionen, som TV 2 sagde nej til i 1998.

Skal stimulere til debat TV 2 er som DR en public service-station og skal derfor sikre et bredt udbud af programmer til alle danskere. - Vi har nogle programmæssige forpligtelser, som gør os til en naturlig del af den samfundsmæssige, kulturelle og politiske dagsorden, siger Merete Eldrup og fortsætter: - TV 2’s programarbejde skal fremover ramme aktuelle dagsordener og stimulere til debat. Læs flere aktuelle medienyheder på www.klf.dk.

Det var det en fejl at parkere DR Kirken og Før Søndagen på nichekanalen DR K, mener KLF, Kirke & Medier. DR’s kanalomlægning har kostet dyrt i seertal for programmerne DR Kirken og Før Søndagen. Da programmerne i februar blev overflyttet fra hovedkanalen DR1 til nichekanalen DR K, mistede DR Kirken 70 procent af sine seere og Før Søndagen 60 procent. - Det er ganske enkelt uacceptabelt, skriver KLF’s generalsekretær Mikael Arendt Laursen i et debatindlæg. Han opfordrer DR til at rette fejlen og tilbageføre de to programmer til DR1.. - Gudstjenesten er for alle og ikke kun for de særligt interessere. Derfor bør DR Kirken ligge på hovedkanalen, hvor de fleste af DR’s seere stadig færdes.

SAT-7 får menneskerettighedspris KLF, Kirke & Medier støtter kristent satellit-tv til Mellemøsten og Nordafrika. SAT-7’s udsendelser er med til at ændre holdninger i samfundet, så kvinder kan opnå værdighed og anerkendelse på lige fod med mænd. Det har Libanons Center for Menneskerettigheder netop hædret SAT-7 for. - Kvinderne er i virkeligheden hverdagens heltinder, der kæmper for tilværelsen for deres børn, og det har SAT-7 vist bl.a. gennem portrætter af kvinderne, fortæller Mette Schmidt fra SAT-7. Omkring 15 millioner mennesker ser udsendelserne. Ni millioner børn og deres forældre ser SAT-7’s børnekanal.

BUKetten

thomas graver dybt efter

SAndHeden

BLå Bog thomas Buch-Andersen er født i 1971 og uddannet cand.mag. i dansk og filmvidenskab. Han har også en Master i journalistik. Inden han kom til DR i 2005 var han bl.a. ansat hos BBC. Detektor på P1 blev sendt første gang i januar 2011 og kom på DR2 i efteråret 2011.

foTo: MIKael aReNDT lauRSeN

Thomas Buch-Andersen er programvært på Detektor og modtager buketten fra KLF, Kirke & Medier for programmets dybdegående og sandhedssøgende journalistik.

af MIKael aReNDT lauRSeN

et er sjældent, politikere og andre meningsdannere indrømmer fejl – selv når Thomas Buch-Andersen i programmet Detektor har konfronteret dem med fakta. Det ærgrer programværten, der har stillet sig i sandhedens tjeneste.

Hov, der er noget galt! - Vi ser den ene debat efter den anden mellem politikere og andre meningsdannere, der diskuterer og modsiger hinanden – hvad kan man så forholde sig til? Masser af spindoktorer arbejder for at påvirke medierne og sætte dagsordenen. De kan tippe balancen. Vi standser op og siger: ”Hov, her er noget, der er fordrejet!”, siger Thomas Buch-Andersen om baggrunden for programmet. Derfor giver KLF, Kirke & Medier buketten til Thomas BuchAndersen og programmet Detektor på DR2. Buketten uddeles hvert kvartal til en medieperson, der demonstrerer høj etik og troværdighed. Programmet Detektor tjekker fakta og tal i den aktuelle debat og undersøger, i hvor høj grad udtalelser fra magthavere, meningsdannere og medier kan dokumenteres. ”Fordi du har ret til din egen holdning, men ikke har ret til dine egne fakta”, lyder mottoet. - Mange hurtige nyheder strømmer til os 24 timer i døgnet via internet, radio og tv. Detektor stopper op for at gå i dybden, siger programværten.

nysgerrig og undrende Thomas Buch-Andersen er nysgerrig af natur. I mange år har han undret sig over, hvad folk får lov til at sige, uden at nogen spørger: “Hvor ved du egentlig det fra?”. - Vi har en kreativ redaktion, som gerne vil skabe et kreativt program på baggrund af potentielt tørt materiale, fortæller Thomas. Hvor får I idéerne fra? - Vi får rigtig mange idéer til historier på mail og via Facebook. De kommer fra seere, der gerne vil have tal eller andet baggrundsmateriale tjekket. Mange læser hjemmesider, ser tv og hører radio og tænker: ”Kan det virkelig passe? ” Så forsøger vi at skabe et program med et bredt emnevalg, politisk spredning og balance.

Sandhedsbarometer afslører De fleste deltagere siger uden videre ja til at deltage i Detektor. Men det er meget sjældent, at de klart indrømmer, at de har udtalt sig forkert. Efter hovedindslaget i udsendelsen skal gæsten i studiet sætte en magnet på sandhedsbarometret – på en skala, der går fra sandt til falsk. Men de fleste holder fast i deres påstande, selvom fakta viser noget andet. - Jeg har en drøm om, at flere deltagere bare indrømmer, at de har taget fejl, hvis de har det, slutter Thomas Buch Andersen.

Kirke & Medier • 3/2013

teMA: SenIoReR og MedIeR

foTo: Maja SCHuRMaNN

Farmor Lissy og barnebarn Victoria nyder også fællesskabet på Facebook.

Med farmor på

Facebook

For farmor Lissy er Facebook lig med afslapning og hygge med børnebørnene. Lissy og barnebarnet Victoria opfordrer bedsteforældre til at lære de nye medier at kende sammen med deres børnebørn. af Maja SCHuRMaNN

en fagre ny it-verden kan virke op ad bakke for nogen, men for andre er det spændende og givende på helt nye måder. Kirke & Medier har talt med Lissy Mouridsen, der er aktiv på mediefronten og høster fællesskab med børnebørnene. Lissy Mouridsen bor i Vorgod og er gået på pension fra børnehaven Mariehønen i Astrup, hvor hun var pædagogmedhjælper i børnehaven og skolefritidsordningen (SFO). - I SFO’en kendte jeg alle legesagerne, men da jeg stoppede på arbejdsmarkedet, blev det anderledes. Man kan godt føle sig lidt

Følger med på Facebook Nu følger Lissy børnebørnene gennem de nye medier, og det giver samhørighed: - Nu har vi en fælles ting at gå op i. Børnebørnene er godt nok hundrede gange dygtigere til det med computer og internet, fortæller Lissy, der bl.a. chatter med børnebørnene via Facebook og sms. Hun har rigtig meget glæde af at være på Facebook: - Man er mere ”med”. Jeg har forbindelse med børnebørnene, men også med børnene fra børnehaven og SFO’en, som nu er blevet voksne.

foTo: Maja SCH uRM

”sat ud”, når man går på efterløn. Så kan det være svært at følge med i den digitale verden, børnebørnene befinder sig i.

aNN

Victoria og farmor Lissy spiller Candy Crush på Facebook.

Send en tanke på sms eller Facebook Lissy er også flittig til at bruge mobiltelefonen. - Når vi tænker på børnebørnene, kan vi lige sende en sms og fortælle, at vi tænker på dem, fortæller Lissy. Hun sendte bl.a. en besked til barnebarnet Phillip, der skulle en tur til Kina: ”Rigtig god tur. Jeg glæder mig til at høre om turen, når du kommer hjem!”

der er begrænsninger

Man skal være lidt nysgerrig – hvorfor skulle man ellers følge med på Facebook? Farmor Lissy

Fordomme fra andre Selvom Lissy er glad for at være på Facebook, møder hun mange fordomme fra folk på sin egen alder. De synes, hun udleverer sig selv. Men det behøver man ikke, mener hun: - På Facebook bestemmer du selv, hvor meget du vil udlevere. Det farlige opstår, når man ikke forstår, hvad der er privat, og hvad der er offentligt.

Spiller på internettet Lissy har god kontakt til de to ældste børnebørn, Victoria på 13 og Phillip på 16 år. Hun spiller bl.a. Candy Crush på Facebook med Victoria. Og det kan Victoria godt lide: - Det er hyggeligt, at farmor er på Facebook. Så spiller vi sammen, og jeg kan bede farmor om ”liv”, når jeg ikke har flere. I Candy Crush er de første fem liv gratis. Derefter må man vente lidt eller bede andre spillere om liv.

Alligevel kan Facebook og sms ikke erstatte kommunikationen ansigt til ansigt, mener Lissy: -Jeg går ikke i dybden på sms og Facebook. Jeg har ikke spurgt Phillip, hvad de har oplevet på turen, det kan for mig kun gøres rigtigt, når vi sidder sammen og ser billederne. Victoria på 13 år har en lidt anden opfattelse af kommunikation: -Jeg synes, jeg kan sige de samme ting til farmor på Facebook eller sms som i virkeligheden, men der bliver talt meget mere, når vi er sammen ”face to face”, end der gør på sms eller Facebook, hvor det mest er korte sætninger.

Knyttet til en voksen Victoria synes, det er rart, at farmor er på Facebook. - Det er lidt dejligt med en voksen, man er tæt knyttet til. Hun er også glad for, at farmor ville sige til, hvis hun havde skrevet noget, der ikke var så smart. Lissy og Victoria opfordrer andre bedsteforældre til at give sig i lag med de nye medier: - Man må tage små skridt. Og så skal man have en god portion nysgerrighed og gå-på-mod og ikke lade sig forskrække, fortæller Lissy. Læs mere om farmor og Facebook på www.klf.dk/blad.

Kirke & Medier • 3/2013

teMA: SenIoReR og MedIeR

Når PAtRIARKen visner bort Hvad sker der i en moderne familie, når familiens overhoved sygner hen og dør? Det analyserede dramaserien Sommer. Her fortæller dramachef Ingolf Gabold, hvordan samfundsanalyse blev til kunst og underholdning for familien Danmark. af SveND løBNeR

ange – især ældre – kan huske dramaserien Sommer på DR for fem år siden. Det gjorde nærmest ondt at se den store ærværdige Christian visne bort, mens hans kone, børn og svigerbørn prøvede at udfylde tomrummet. Men velgørende var det at følge hovedpersonernes forsøg på at afstemme forventninger, håndtere dilemmaer og løse konflikter. Bag initiativet stod Ingolf Gabold, der dengang var dramachef i Danmarks Radio. Her uddyber han, hvorfor Sommer blev så stor en succes – især blandt ældre: - For det første var det ikke en krimi, som jo ikke rigtig har noget publikum blandt ældre. For det andet kan ældre nemt identificere sig med det ældre par, Christian og Sophia, og deres to voksne sønner.

Ældre spejlede sig i hovedpersonerne Filmen begynder med Christians 60 års fødselsdag, hvor han falder om på græsplænen og bliver syg af Alzheimers. Vi følger ham gennem alle 20 afsnit, hvor han bliver dårligere og dårligere.

- Den proces kan vore ældre seere jo også identificere sig med: Hvor svært det er, at få det mere og mere skidt som tiden går. - Og så er der forældreopgøret med den ene søn, Adam, som aldrig er faldet til i sin fars praksis og ikke vil overtage den, som faSom kunstnere undersøger ren havde håbet. Mange forældre kenvi menneskers liv med der til konflikten melhinanden. lem deres egne forTidl. dramachef ved DR, Ingolf Gabold ventninger og deres voksne børns ønske om at gå egne veje.

Inddrager det åndelige liv Du starter med en kirkelig festhandling, konfirmationen, og slutter med endnu en kirkelig handling, begravelsen. Er det bevidst? - Jeg har altid gerne villet inddrage det åndelige liv. Det er nemlig et af de store problemer i dagens samfund: Det er blevet åndløst. Vores politik handler udelukkende om økonomi. Hvad folk skal leve af rent mentalt og åndeligt, er der ingen politikere, der kerer sig om.

foTo: BjaRNe BeRgIuS HeRMaNSeN, DR

Jesper Langberg og Lisbeth Dahl gik ind i danskernes hjerter som Christian og Sophia i serien Sommer.

- Det er også en public service-opgave at vise mennesker med en åndelig, spirituel, religiøs indstilling til livet. Det hører med til vores tilværelse, hvis vi ikke skal være enøjede.

Underholdende kunst Ingolf Gabold tager gerne ordet ”kunst” i sin mund, når han fortæller om dramaserien: - Vores TV-dramatik er kunst, og som kunstnere går vi jo ind og undersøger menneskers liv med sig selv og hinanden. Kunst kan være underholdning, men underholdning er ikke automatisk kunst. Det er det rent samfundsanalytiske, der adskiller de to.

Stærke, unge kvinder Serien Sommer er en analyse af det tidstypiske, at vi er på vej væk fra det patriarkalske samfund og over i en mere kompleks model, ”hvor unge, travle og foretagsomme kvinder tager over”, fortæller Ingolf Gabold. - Det store spørgsmål i serien er: Hvad sker der i det øjeblik, patriarken langsomt forsvinder ud i periferien. Er det så moren, der overtager? Det har vi ikke set i Skandinavien. For at styrke Sophia til muligvis at overtage ledelsen, har vi udstyret hende med katolicismen, som jo er udbredt i det sydeuropæiske patriarkalske samfundsliv. Men Sophia bliver ikke overhoved for familien. Det lader vi Mille blive – den mest umulige og den mest fortabte svigerdatter. Hun køber svigerforældrenes gule lægehus på bakken. Det er et stærkt billede på en ny generation af unge kvinder, som får betydning for familien, slutter Ingolf Gabold.

Kirke & Medier • 3/2013

30%

45%

af mennesker med hørevanskeligheder benytter sig af undertekster på tekst-tv. Her bliver mange af DR’s danske programmer tekstet. Brugen af såkaldte TTV-tekster er generelt påfaldende lille, viser en undersøgelse fra analyseinstituttet Epinion.

foTo: ColouRBoX

af de sociale mediers brugere er nu over 45 år. Der er især sket en stigning i ældres brug af Facebook de seneste to år. Ældre bruger Facebook til at følge med i samfundet, holde kontakt med børnebørnene og få kontakt med gamle kammerater, skriver Kristeligt Dagblad.

af DaN PeDeRSeN

tv-stationer bør pejle ind efter ældre seere Seniorer ser meget fjernsyn, foretrækker oplysende programmer, historiske dramaserier, gamle danske film og religiøse emner behandlet i forkyndende stil. Det viser den nyeste medieforskning.

5000

følger Morgenandagten på DR2 – og de holder ifølge DR ved, selv om programmet er flyttet over på DR K. Det store fald i lyttere skete, da programmet blev taget af radioens FM-bånd og placeret på DAB og DR2. På FM havde Morgenandagten 40.000 lyttere.

eniorer har et stort tv-forbrug og er især public servicestationernes bedste kunder. De ser oftere oplysende programmer, foretrækker historiske dramaer og har større forkærlighed for gamle danske spillefilm end resten af seerne. Samtidig er seniorerne flittigere gæster ved programmer om tro og religion end øvrige seere. Typisk ser de formidlende og forkyndende programmer, mens de ikke er særligt begejstrede for mere eksperimenterende og diskuterende tilgange til emnet. De viser den nyeste medieforskning på området. Når der er grund til at hæfte sig ved seniorer og tv, er det, fordi der bliver stadigt flere seniorer i Danmark.

Seniorer ser meget fjernsyn Medieforskning viser, at seniorer i alderen 60+ ser meget tv. Sammenlignet med gruppen 12+ viser en undersøgelse fra Gallup Infosys for perioden 2002-2012, at gruppen 60+ gennemsnitligt bruger 30 procent længere tid foran skærmen. Det svarer til, at de gennemsnitligt ser lige under fire timers tv dagligt, mens gruppen for alle over 12 år i gennemsnit ser ca. tre timer dagligt. Forklaringen skal findes i faktorer som mere fritid ved tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og større bundethed til hjemmet med alderen. Derudover fik danskerne et øget kanaludbud med overgangen til digitalt tv i oktober 2009, og muligvis spiller den økonomiske krise også ind fra 2008, fordi vi går mindre ud, forbruger mindre – og tv er et billigt underholdningsmedie.

826

timers tv-udsendelser sendte DR om dansk kultur i 2012. Det er næsten en fordobling i forhold til året før. I radioen sendte DR 2139 timers dansk kultur. Det er lidt færre timer end året før. Under kultur hører også trosstoffet, som bl.a. indbefatter den kristne livsanskuelse.

Seniorerne ser oftere tv om religiøse forhold end gruppen 12+. Især traditionelle forkyndende programmer... Dan Pedersen, forskningsassistent ved Københavns Universitet

Seniorernes foretrukne tv-kanaler Omkring 80 procent af tv-sening i gruppen 60+ ligger på public service-kanalerne, og andelen har været nogenlunde konstant siden 2002. Gruppen 12+ er også glade for public service-kanalerne, men her er tendensen faldende. En sammenligning mellem de to grupper viser, at seniorerne gennemsnitligt bruger næsten 50 procent mere tid på DR’s og TV 2’s kanaler end gruppen 12+. En yderligere opsplitning af 60+ gruppen viser, at jo ældre man bliver, jo større andel af ens tv-sening foregår på public servicekanalerne.

Hvad seniorerne ser? Deler man tv-seningen ind i oplysende og underholdende programmer, viser det sig, at seniorerne bruger stort set lige meget tid på begge programtyper – dvs. omkring 1 time og 45 minutter dagligt. Seniorerne ser oftere oplysende programmer, end dem på 12+. Dem bruger de ældre 36 minutter mere på dagligt. De ser også tiere underholdende programmer, men her ser de kun 20 minutter mere end 12+ gruppen.

Seniorers smag for tv-fiktion Indenfor fiktions-genren synes seniorerne at foretrække historiske serier eller serier,

der handler om ældre mennesker som dem selv. Seniorerne foretrækker historiske dramaer og melodramaer frem for krimiserier. Livvagterne og Ørnen er gledet helt ud af top ti-placeringen. Ældre danske spillefilm er stadig et stort trækplaster for seniorerne.

Religion og tro i tv Seniorerne ser oftere tv om religiøse forhold end gruppen 12+. Især ved traditionelle forkyndende programmer er der langt flere seniorer end i gruppen 12+. For programmer, der har en mere diskuterende eller esoterisk tilgang til det religiøse eller åndelige, som fx Åndernes hus, kan tilslutningen være nærmest modsat. Åndernes hus har eksempelvis en seerandel blandt 12+ på 19 procent, mens seniorerne er nede på 14 procent. Når det kommer til programmer om troog religion, er det altså ikke alene emnet, der tiltrækker seniorerne. Det er i høj grad også, hvordan det bliver behandlet. Her synes seniorerne i vid udstrækning at foretrække traditionelt forkyndende programmer. Dan Pedersen er forskningsassistent ved Københavns Universitet. Artiklen er forkortet. Læs den i fuld længde og se alle graferne på www.klf.dk/blad

Kirke & Medier • 3/2013

teMA: SenIoReR & MedIeR

den ÆRLIge

SAMtALe gÅR fRa SKÆRMen lIge IND I StUen oTo foTo: PRIvaTf

Egon Lausen

- Den dybe samtale opstår, når to ærlige mennesker mødes. Det siger Egon Lausen, der har lavet alt fra Snurre Snups Søndagsklub til DR Kirken og mere end 100 interviewprogrammer til regional-tv på Fyn. af SveND løBNeR

en dybe samtale opstår i det fortrolige rum mellem to mennesker. Fortrolig kan man kun være med mennesker, man har tillid til. Og tillid opstår først, når begge parter er hudløst ærlige. Det er Egon Lausens opskrift på et interviewprogram, der kravler ud gennem skærmen helt hen til sofaen og berører seerne dybt i sjælen.

Fortrolighed er nøglen Og han ved, hvad han taler om. Ikke blot er han pensioneret sognepræst med tusindvis af samtaler i bagagen, men han har også lavet fjernsyn i en halv menneskealder. Først sammen med Bubber i børneprogrammet Snurre Snups Søndagsklub. Derefter som tilrettelægger af DR Kirken i 10 år. Og senest som journalist og tilrettelægger af mere end hundrede interviewprogrammer i Fyns

Stifts tv-projekt: Kirken i farver. Programmerne blev bl.a. sendt på TV 2’s regionale tv-station TV 2 Fyn og på DK4. I dag er Egon Lausen pensionist, men viser sig at være en særdeles engageret en af slagsen, da vi ringer for at udfritte ham om hemmeligheden til at formidle den dybe samtale på tv. - Jeg tror, den dybe samtale opstår, når der er en fortrolighed mellem de to, der taler sammen på skærmen. Den opstår, når man ikke har skjulte motiver, men taler lige ud af posen og på den måde delagtiggør andre mennesker i noget af ens liv. Det kan være en øjenåbner, en hjerteåbner.

Indblik i sjælelivet Hvad mener du med hjerteåbner? - En hjerteåbner er, når mennesker tør fortælle noget om deres inderste, som de i mange andre sammenhænge ikke tør sige. Når se-

foTo: KIRKeN I faRveR

Niels Christian Hvidt forsker på Syddansk Universitet i tro og sundhed. Her bliver han interviewet i hjemlige omgivelser af Egon Lausen.

erne langsomt og forsigtigt får indblik i et andet menneskes sind og sjæleliv, historie og oplevelser. Hvordan når du ind bag facaden – helt praktisk? - Når vi har sat os ned overfor hinanden har udgangspunktet været, at vi laver interviewet direkte, og at vi kun har 27 et halvt minut til rådighed. Tager man fire timers samtale og klipper det ned, bliver det flakkende og ukoncentreret. Men at vide, at det er nu, det sker, og du må stå ved det, du siger, giver spidshed og koncentration og et nærvær, som er vigtigt.

Spontane Bubber - Det var Bubber, der lærte mig, at spontant tv er godt tv. Når jeg kom ind i studiet, spurgte han: Har du forberedt noget? Hvis jeg svarede ja, sagde han: ”Ok, så følger jeg bare dig”. Hvis jeg sagde

nej, sagde han: ”Så følg bare efter mig!” Hvis man laver for meget research, får man let det, jeg kalder den skjulte dagsorden, og så bliver samtalen uoprigtig. - I stedet møder jeg interviewpersonerne den time, det tager for teknikerne at sætte udstyret op. Så sidder vi i køkkenet og får en kop kaffe, mens jeg spørger ”Hvad brænder du for lige nu?” Det er researchen. - Jeg falder meget hurtigt ud af interviewrollen og bliver mig selv. Det bliver mere en samtale end et egentligt interview.

Vil flytte seerne - Det vigtige er, at du kommer ud over skærmen og flytter seerne hen, hvor de tænker: ”Nu lærte jeg noget, jeg kan bruge i mit liv”. Den dybe samtale opstår, når to ærlige mennesker mødes. De var ærlige og jeg var ærlig.

Kirke & Medier • 3/2013

teMA: SenIoReR & MedIeR

KLASSISK MUSIK

knytter bånd mellem generationer Nikolaj Koppel er kanalchef på P2 og drømmer om en kanal, hvor klassisk musik skaber sammenhæng mellem historie og nutid og mellem ældre og yngre lyttere. af SveND løBNeR

usik udtrykker mere end ord. Musik kan være en følelsesmæssig og intellektuel følgesvend i ens liv. Musik kan også samle mennesker i et sprogløst univers baseret på medmenneskelighed. Så omfattende er Nikolaj Koppels vision for musikken på radiokanalen P2, som han er kanalredaktør for. Han er oprindelig koncertpianist og blev – efter en afstikker som redaktør og freelance journalist – musikchef i Tivoli, inden han startede sin karriere i Danmarks Radio.

Sammenhængskraft Som chef for P2 er Nikolaj Koppel tilbage ved sine rødder: den klassiske musik. Hans drøm er, at musikken vil bygge bro mellem generationer og formidle historiens vingesus. - Sammenhængskraft er et godt ord, når vi taler om klassisk musik. Der bliver talt til én fra et helt andet århundrede. Man oplever, at det ikke er første gang, nogen har haft de tanker og følelser, man går og tumler med.

På den måde bliver der en eller anden form for sammenhængskraft og en større forståelse for en ellers meget uforståelig verden.

Ærgerlig over medieforlig Og derfor er Nikolaj Koppel lidt ærgerlig over, at forrige medieforlig førte til en sammenlægning af P1 og P2, hvor P2 har FMbåndet fra 18 til 06 og P1 har det fra 06 til 18. - Det var ærgerligt, at miste mere end halvdelen af lyttetiden, fordi 70 procent af lytningen foregår mellem 6 morgen og 18 aften. Den gode nyhed er, at vi ikke har mistet 70 procent af vores lyttere. Lyttertallet er blot faldet ganske lidt fra 430.000 til 410.000, fortæller Nikolaj Koppel. Men lytternes gennemsnitsalder bekymrer ham: - Vi har en relativ høj gennemsnitsalder, 62 år, og derfor er vi nødt til at rekruttere yngre lyttere. Det gør vi med programmer i en lettere tone, i en mere introducerende form og i nogle tilfælde med humoristiske indslag.

Hvis vi mener, at Brahms, Bach og Beethoven har noget at sige os, har vi en forpligtelse til at holde deres musik i live... Nikolaj Koppel, kanalredaktør på P2

nIKoLAj KoPPeL

Klassisk er levedygtig Det er en balancekunst at lede en kanal som P2, som jo skal levere public service til alle danskere: - Jeg synes, klassisk musik har så mange evigt gyldige kvaliteter, at den bør opleves af flere, end tilfældet er nu. Det er fantastisk musik, som har overlevet generationer og århundreder. Det er i sig selv er et vidnesbyrd om, at denne musik ikke er afhængig af trends, modeluner eller hitlister for at holde sig i live. - Hvis vi mener, at Brahms, Bach og Beethoven har noget at sige os i vores moderne samfund, har vi en forpligtelse til at holde deres musik i live og give den videre til de næste generationer. Vi skal formidle musikken, så den også findes om 50, 60 eller 100 år. Det gør vi bl.a. ved at formidle musikken til nye lyttere på en anden måde, end man måske gjorde for 10 år siden.

Nikolaj Koppel har været professionel pianist, journalist ved Information, redaktør på euroman og musikchef i Tivoli. I DR har han været dommer i Talent 2009 og vært for Maestro og aftenshowet på tv. Han er nu kanalredaktør for radioens P2 Klassisk.

Kun to slags musik

foTo: agNeTe SCHlICHTKRull, DR

Hvad bidrager den klassiske musik med, som popmusik ikke gør? - Jeg er tilhænger af det gamle mundhæld: ”Der findes kun to slags musik, god og dårlig musik”. Det afhænger ikke så meget af genren. En popsang på tre minutter eller en gammel Beatles sang kan have lige så stor værdi som en hel symfoni af Beethoven. Musik kan udtrykke tanker og følelser, som ord ikke kan beskrive. Musikken kan være en slags følelsesmæssig og intellektuel følgesvend, alt efter behov og humør. For mig er musikken en værdi, som skal favne på tværs af politik, race og religion. Den kan favne og samle mennesker i et sprogløst univers, baseret på medmenneskelighed, slutter Nikolaj Koppel. Læs hele interviewet på www.klf.dk/blad.

Kirke & Medier • 3/2013

teMA: SenIoReR & MedIeR

nu kan du nyde god lyd

– uden at genere andre Trådløse signal-omsættere til høreapparater giver så god lyd fra radio og tv, at normalthørende sender misundelige blikke. af eRIK BaCH

et er værst for dig selv – men det kan også være irriterende for andre, hvis lyden fra radio og fjernsyn skal være ekstra høj, for at du kan høre det. Med den nyeste høreteknik er det nu muligt at få en god hverdag med nedsat hørelse. I nogle tilfælde får du endda fordele, som normalthørende vil misunde dig. Her er nogle eksempler: • Du kan tale i mobiltelefon i støjende omgivelser, hvor normalthørende vil have problemer. • Du behøver ikke at holde telefonen op til øret. • Du kan høre telefonsamtalen i begge ører. • Du kan, hvor som helst og når som helst lytte til musik eller lydbog.

• Du kan, uden at genere dine omgivelser, 2. FM-signalet f.eks. lytte til radio eller tv. FM-signalet har fremragende lydkvalitet. Ulempen er, at høreapparaterne bliver større, og at det er et dyrt system. trådløst signal Det er alt sammen muligt, hvis du anskaffer høreapparater, som kan modtage tråd- 3. Det tredje signal løst signal. Og det har du behov for, når du Alle de store høreapparatproducenter marskal bruge mobiltelefon, høre radio, tv, MP3- kedsfører nu en form for ”Det tredje signal”. afspiller, computer, cd-afspiller og alt andet, Blandt fordelene kan nævnes god lydkvalitet, lav produktionsomkostning, og at teknikken hvor der er udgang til hovedtelefoner. Der findes kun tre typer trådløst signal: fylder meget lidt. 1. Teleslyngesignalet Teleslynger bygger på en gammel teknik. Den er utrolig billig og effektiv. Svagheden er, at der ofte er risiko for elektromagnetisk støj.

Signalomsættere Det tredje signal sendes altid fra en signalomsætter, der ofte er bygget sammen med en fjernbetjening. Rækkevidden er mellem 50 cm og flere meter. Fælles for alle signalomsættere er at:

Her får du hjælp Både DR og TV 2 har lagt sig i selen for at imødekomme ordblinde, svagtseende og hørehæmmede. Kan aktiveres på dit digitale tv.

Undertekster

tegnsprog

De fleste sætter pris på undertekster, når der tales på fremmedsprog i tv. Men man kan også slå undertekster til, hvis det er svært at høre, hvad tv-værterne siger. De fleste nyheder og transmissioner er ”live-tekstet”. På TV 2, DR1 og DR2 kan undertekster i god kvalitet slås til en gang for alle. På øvrige DR-kanaler kan underteksterne aktiveres på tekst-tv side 395 til og med 398. På TV 2’s kanaler kan undertekster aktiveres via tekst-tv side 399.

Tegnsprog er et tilbud til hørehæmmede og foregår ved, at en tegnsprogs-tolk oversætter samtidig med, at udsendelserne bliver sendt. Tolkningen sendes på en særlig kanal, Tegnsprogs-kanalen. Mellem klokken 17.og 21 bliver alle nyhedsudsendelser på DR1 og TV 2 tolket live. En række andre programmer bliver også tolket og vist dagen efter. Desuden har DR pligt til at tolke særlige begivenheder på tegnsprog. Det kan fx være når der er valg eller royale bryllupper.

foTo: PaTIeNTfoReNINgeN

Jytte Laundrup er fotomodel og flittig bruger af Skype. Hun bruger altid teknik, så hun får lyd i begge høreapparater.

Fri bevægelighed med smartphone

• de kan modtage Bluetooth signal, omsæt- • alle de store producenter har lavet spete og videresende signalet til producentens cielt tilbehør beregnet til radio og tv. Enhøreapparater. heden placeres tæt ved radio- eller tv-ap• de kan modtage signal via audiokabel og paratet, hvorfra den videresender signavideresende signalet til høreapparaterne. let til høreapparatet. • de kan håndtere opkald til din mobiltelefon.

oplæsning Oplæste undertekster er et tilbud til alle, der har svært ved at se eller læse – hvilket mere end en halv million danskerehar. Oplæsningen gør det muligt at følge med i programmer, hvor der tales andre sprog end dansk. På DR skal man vælge at se DR1 på tvillingekanalen DR1Syn. På TV 2 skal man se fjernsyn på sin computer og hente et oplæsningsprogram på hjemmesiden www.adgangforalle.dk.

Synstolkning Synstolkning er et særligt lydspor, som sendes samtidig med tv-bille-

Jeg er selv mest begejstret for at kunne høre radio, hvor som helst, når som helst og uden at andre generes. Det sker, når jeg bruger en smartphone med en god FM-radio. Audiokabel til signalomsætteren fungerer som antenne. Når jeg er i min bolig eller andre steder, hvor der er trådløs internetforbindelse, får jeg internetsignalet sendt til min smartphone. Herfra videre til signalomsætteren, der igen sender signalet til begge mine høreapparater. På min smartphone kan jeg selvfølgelig også se TV, endda fra stationer over hele verden. Og selvfølgelig er lyden diskret ind over begge høreapparater – uden andre kan høre eller se det. Her er det igen, at normalthørende sender lange, misundelige blikke. Erik Bach er formand for Patientforeningen.

det og virker som en lydbog. Fx beskrives det vrede blik mellem to personer, en biljagt eller en smuk solnedgang. På DR findes synstolkningen på DR1Syn. Hvis der er lavet synstolkning til et program, kommer det ekstra lydspor automatisk frem, når du er på kanalen. Synstolkningen har desuden sit eget selvstændige lydspor, som man blot skal slå til én gang for alle på sit fjernsyn med sin fjernbetjening.

Læs mere her: DR Tilgængelighed: http://www.dr.dk/tilgaengelighed TV 2 Tekster & Tegn: http://omtv2.tv2.dk

Kirke & Medier • 3/2013

teMA: SenIoReR & MedIeR af SveND løBNeR

Dagligstuen bliver kirkerum for svage ældre Jakob Zeuthen har i 20 år lavet radiogudstjenester for de ældre, der ikke kan komme i kirke. Mange tænder lys, synger salmer, deltager i nadveren og rejser sig op under velsignelsen.

akob Zeuthen er ikke meget for at vende tilbage i rampelyset efter sine 20 år som tilrettelægger af gudstjenestetransmissioner på P1. Nu skal den nye tilrettelægger Simon Kangas have frie tøjler ”uden at have en gammel Jeronimus til at kloge den”, som Zeuthen udtrykker det. Den garvede radiomand kan alligevel ikke skjule sin begejstring for det, han kalder radioens arvesølv og den ældste og længste serie i Danmarks Radio. Gudstjenestetransmissioner i radioen startede nemlig helt tilbage i 1925.

også for gnavpotter

Alle vil være med Jakob Zeuthen har ikke mødt en eneste sur og vrangvillig præst eller organist. - Der er en fantastik vilje til at være med. Organisten har øvet sig fem-seks gange så lang tid, som han plejer, koret har øvet sig, og præsten har finpudset sin prædiken. Når man kommer, er alle motiverede, og det er som at komme ind i et glædeshus. Har du så bagefter modtaget respons fra ”den sure dame på 4. sal”? - Ja, det kan du tro! For år tilbage var der ikke færre end 600 mennesker, der indsendte venlige håndskrevne breve for at få tilsendt en gudstjenesteliste.

dagligstue bliver kirkerum - De sidder jo og hører radiogudstjenesten, som er gudstjenesten for dem. De tænder et lys, de har forberedt sig, de sidder med salmebogen – den gamle, naturligvis. Nogle har brød og vin med, og når præsten siger: ”Dette er Jesu Kristi legeme” osv., deltager de i nadveren. Mange af dem rejser sig op under velsignelsen inde i stuen, siger Jakob Zeuthen. Den lille stue forvandles til et kirkerum, og der opstår en art personligt forhold til tilrettelæggeren. - Min erfaring siger, at mange ikke får besøg af familien en gang om måneden. Og så bliver den, der kommer ind i deres stue og præsenterer gudstjenesten, én, de kan skrive og ringe til, slutter Jakob Zeuthen.

foTo: BjaRNe BeRgIuS HeRMaNSeN, DR

Der er mellem 60.000 og 100.000 lyttere på en typisk radiogudstjeneste, men Jakob Zeuthen har altid haft en særlig målgruppe i tanke. - For mig er de væsentligste lyttere dem, der sidder på fjerde sal, ikke mere kan komme på gaden og er blevet nogle værre gnavpotter. De er blevet delvis svigtet af deres familier og kirke, fordi kirken ser succeskriterier i babysalmesang og meget andet, men ikke i at besøge de gamle og tage sig af dem.

præsten siger noget værre sludder, får du alligevel lov til at synge en salme af Brorson.

Præster har mistet autoritet Jakob Zeuthen kigger i bakspejlet: - For 20 år siden var præsten det centrale i gudstjenesten. Det er præsten kun i dag for dem, der er enige i prædikenen. Ellers er gudstjenestens drama blevet det centrale. Men det indvirker ikke på radiogudstjenesten, mener Jakob Zeuthen: - Her oplever man jo gudstjenesten som et sammenhængende drama. Og synes du,

Jakob Zeuthen har lavet radiogudstjenester for ældre i 20 år.

Paula Larrain starter Kirkernes Mediedag med et inspirerende indspark.

Paula Larrain PReSSefoTo

er hovedtaler på Kirkernes Mediedag

irken kan gøre meget for at nå ud til folk gennem medierne! Det mener Paula Larrain, der både er journalist og redaktør og kendt fra sin tid som studievært på TV Avisen. Hun er hovedtaler på Kirkernes Mediedag lørdag den 25. januar 2014 i Fredericia. Mediedagen arrangeres af Kirkeligt Medieakademi og Danmarks Kirkelige Mediecenter for fjerde år i træk. Dagen har samlet op til 130 præster, menighedsrådsmedlemmer, sognemedhjælpere og webredaktører. Paula Larrain vil på sin smittende facon give flere gode redskaber til at kirken kan trænge igennem i medierne. Hun er selv ud-

Den kendte nyhedsvært holder det første foredrag på Kirkernes Mediedag den 25. januar. dannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og fik i 1994 sit første job som udenrigsmedarbejder på Radioavisen. Kort efter blev hun ansat på Berlingske Tidende. Efter syv år på avisen - de sidste to år som ledende redaktionssekretær på Berlingske Søndag - besluttede hun at vende tilbage til DR og startede i 2001 som nyhedsvært på TVAvisen frem til 2007. I dag er Paula Larrain selvstændig ordstyrer, medietræner og redaktør af græsrodsmediet Dit Perspektiv. Hun er selv menighedsrådsmedlem i sin lokale sognekirke og har udgivet en selvbiografi om sin vej til troen.

netVÆRK BetydeR ALt Kirkeligt Medieakademi har de seneste tre år haft over 600 kirkefolk på kursusbænken i stifter, provstier, foreninger og organisationer. akademiet samarbejder gerne med andre organisationer. • Svend Løbner har undervist på 3K-uddannelsen i Aarhus og Frederiksberg, AMU Centret i Odense og Kirkemusikskolen i vestervig. Sammen med freelancere har han desuden undervist for ISoBRo, KfuM og KfuK og Y’s Men. • Den 7-9. november underviser Svend på Kirkemusikskolen i Løgumkloster.

Nye foredrag følger medieudviklingen Medierne udvikler sig hele tiden. Det giver nye udfordringer. Derfor er kidsandmedia dk i fuld gang med at opdatere sine populære foredrag. Lige nu er kidsandmedia dk ved at lave nye foredrag. Design og indhold får den helt store tur, og hele strukturen på foredragene gentænkes, fortæller Maja Schurmann, projektleder for kidsandmedia dk.

- Vi lægger stor vægt på, at vores foredrag både indeholder fakta, erfaringer, gode råd og tid til dialog. Det er fortsat grundelementerne i de nye foredrag. Foredragsholderne er foreløbig ude på 29 skoler og biblioteker i år. Det er ca. en tredjedel flere end sidste år. Skal stigningen fortsætte, er det vigtigt, at foredragene hele tiden matcher børnenes aktuelle medieudfordringer.

Kirke & Medier • 3/2013

FASTE PROGRAMMER DR-kirken på DR K

Søndage kl. 14 Genudsendes mandag på DR K lige efter Morgenandagten.

Før søndagen på DR K Lørdage kl. 19.45

Højmesse på P1 Søndage og helligdage kl. 10

Mennesker og tro på P1 Onsdag kl. 11.33 Genudsendes søndag kl. 8.03, 19.33 og 00.30 på digital radio.

Morgenandagten på DR K og P2 DAB Hverdage kl. 8.05-8.23 Lørdage kl. 8.07-8.25

Odense Domkirke

RADIOGUDSTJENESTER Højmessen sendes fra kl. 9.55 til 11.05 på P1 medmindre andet er nævnt. DATO

DAG I KIRKEÅRET

STED

PRÆDIKANT

Søndag den 8. sep.

15. søndag efter trinitatis

Randsborg danske Kirke

Mette Cecilie Brask

Søndag den 15. sep.

16. søndag efter trinitatis

Stauning Kirke

Claus Thomas Nielsen

Søndag den 22. sep.

17. søndag efter trinitatis

Johannes Døbers Kirke

Karin Thanning

Søndag den 29. sep.

18. søndag efter trinitatis

Ågerup Kirke (v. Holbæk)

Finn Dyrhagen

Tirsdag den 1. okt.

Folketingets åbning

Christiansborg Slotskirke

27. september 2013 15. november 2013

Vælges af kirkeministeren

Søndag den 6. okt.

19. søndag efter trinitatis

Øster Ulslev Kirke

Karen Margrethe Feldmose Antonsen

Repræsentantskabsmøde

Søndag den 13. okt.

20. søndag efter trinitatis

Betlehemskirken (Frikirke metodisterne)

Ove Sørensen

Søndag den 20. okt.

21. søndag efter trinitatis

Missionskirken i Osted (frikirke, Missionsforbundet)

Gunni Bjørsted

Søndag den 27. okt.

22. søndag efter trinitatis

Vor Frelsers Kirke

Peter Birch

Søndag den 3. nov.

Alle helgens dag

Hvalsø Kirke

Anne Birgitte Spangsberg

Søndag den 10. nov.

24. søndag efter trinitatis

Køge Kirke

Susanne Fabritius de Tengnagel

Religionsrapport på P1 Tirsdag kl. 11.30

KALENDER

Landsstyrelsesmøder

Lørdag den 16. november 2013 på Fredericia Sømandshjem, Gothersgade 40 i Fredericia

Konference om Seniorer og medier Mandag den 11. november 2013 I Fællessalen på Christiansborg

Landsmøde Lørdag den 4. oktober 2014

Der tages forbehold for ændringer. Se www.klf.dk/radio for mere information om gudstjenesterne.

DIN GAVE NYTTER

Tak til alle, der støtter KLF, Kirke & Medier. I er med til at sikre, at vi kan holde et højt aktivitetsniveau i foreningen og være en relevant dialogpartner for medierne. Er du ikke medlem endnu, kan du hurtigt blive det og sammen med os arbejde for, at kristendom og god etik stadig præger mediebilledet. Skriv til os på info@klf.dk.

Målet er: 550.000 kr.

Her er vi nået til: 220.606 kr.

FOREDRAG OM KLF, KIRKE & MEDIER Book et spændende foredrag om KLF, Kirke & Medier med en af vores landsstyrelsesmedlemmer. NAVN

E-MAIL

TELEFON

BOPÆL

Bent Knudsen

bk@klf.dk

62 67 17 55

Ryslinge

Bent Munch

bm@klf.dk

58 10 56 30

Nykøbing Falster

Bjarne Haaning

bha@klf.dk

86 46 96 36

Stevnstrup ved Langå

Eva Jeyasingham

ej@klf.dk

65 93 24 93

Sallinge ved Ringe

Henning Bjerg Mikkelsen

hbm@klf.dk

97 88 90 11

Lomborg ved Lemvig

Inger Hørup Sloth

ihs@klf.dk

23 42 81 32

Græsted

Kim Eriksen

kbe@klf.dk

54 40 00 85

Nørre Alslev

Peter Thomasen

pt@klf.dk

31 71 39 74

Dianalund

Thea Kvist Sørensen

tks@klf.dk

74 53 26 00

Haderslev

er der plads til ældre studieværter?

PReSSefoTo

LINE BAUN DANIELSEN:

Line Baun Danielsen er en af mange spændende oplægsholdere på konferencen Seniorer og Medier den 11. november.

a Line Baun Danielsen blev fyret fra Go’ Morgen Danmark spekulerede medierne i, om det skyldtes hendes alder. Selv udtalte hun afklaret, at alder kun er et tal, og at det er erfaringer og livsmod, der betyder noget. Line Baun Danielsen holder oplæg på konferencen Seniorer og Medier på Christiansborg mandag den 11. november 2013. Emnet er: Er der plads til ældre studieværter? Konferencen sætter især fokus på tv-mediet: Skal vi se, hvad andre vil se, eller skal der laves fjernsyn for os? En bred vifte af forskere og mediepersonligheder belyser emnet fra forskellige vinkler.

Line Baun Danielsen er kendt som journalist og tv-vært på bl.a. Go’ Morgen Danmark, Sporløs, TV 2 Sporten og TV 2 Nyhederne frem til 2008. I dag er hun studievært ved TV 2 Lorry og driver eget kommunikationsbureau.

deltag i KLF, Kirke & Mediers undersøgelse På konferencen Seniorer og medier vil KLF præsentere en undersøgelse af ældres TV-ønsker. Vil du være med i undersøgelsen? Send os en mail på info@klf.dk.

KonFeRenCe oM SenIoReR og MedIeR i Fællessalen, Christiansborg, mandag den 11. november 2013 PRogRAM: 09.30-10.15

ankomst og registrering

10.15-10.30

velkomst ved Henning Bjerg Mikkelsen, formand for Klf, Kirke & Medier Hvad ser de ældre i Tv? ved Dan Pedersen, forskningsassistent ved Københavns universitet Spørgeskema om ældres Tv-ønsker i Klf, ved Kim eriksen, Klf’s fokusudvalg for Seniorer og Medier

10.30-11.30

11.30-11.45

Danmarks Radio, Tv 2/Danmark og de ældre. oplæg ved DR-direktør gitte Raabøl og Tv 2/Danmark’s programredaktør anne engdal Stig Christensen.

15.00-15-30

Kaffepause

15.30-16.00

12.30-13.30

Frokost

16.00-17.00

er der plads til ældre studieværter? ved journalist line Baun Danielsen, Tv 2/lorry Debat med mediepolitiske ordførere. ordstyrer: lasse jensen.

13.30-14.15

“Når patriarken visner bort”. om tilblivelsen af “Sommer”, ved tidligere dramachef i DR Ingolf gabold undersøgelse om høreproblemer fra DR, ved erik Nordahl Svendsen. Hvilke tekniske muligheder eksisterer på markedet? Indlæg fra producent og patientforening.

11.45-12.30

14.15-14.30 14.30-15.00

foTo: ColouRBoX

Skal vi se hvad andre vil se, eller skal der la ves fjernsyn f or os?

Pris kr. 250,- som betales kontant ved ankomst til konferencen.

tILMeLdIng tIL

Klf, Kirke & Medier Industrivej 22, 7080 Børkop e-mail: info@klf.dk.

Kirke & Medier • 3/2013

KLUMMe

Længe leve

de go’e gAMLe MedIeR ”Old school-medier” kan noget, som nye medier ikke kan. Derfor er det en god idé at beholde grammofon, båndoptager, overhed-projektor og film-kamera. af SveND løBNeR

lot fordi vi har cd-afspillere, computere, PowerPoint-projektorer og digitalkameraer, skal vi ikke afskrive gamle medier som grammofon, overhead-projektor og almindeligt filmkamera. For ”old school-medier” kan noget, nymodens medier ikke kan. Jeg anskaffede en grammofon, tilsluttede den med forforstærker og begyndte at spille mine gamle plader, mens min datter nysgerrigt fulgte med. Pludselig udbrød hun begejstret: ”Den kan jo spille pladerne på begge sider!” 1-0 til grammofonen. Mine sønner komponerer elektronisk musik, og dag kom en af dem hjem og spurgte efter en bestemt plade. ”Hvorfor vil han høre den?”, tænkte jeg. Den var jo ridset. Det viste sig, at min håbefulde søn ville indspille knaset mellem numrene på pladen. Han ”samplede”, som det hedder, dvs. snuppede lydstumper for at bruge dem i sit eget helt unikke stykke elektroniske musik. Min anden søn kom kort efter og spurgte efter et kassettebånd. Han skulle bruge netop detsåkaldte ”wow og flutter” som kommer af, at båndet går ujævnt. 1-0 til plader og kassettebånd. Forleden skulle vores kirke på familielejr. Jeg vidste, at lejrbygningen havde installeret en PowerPoint-projektor i loftet, men tog alligevel min gamle overheadprojektor med sammen med en masse sange på gennemsigtige plastikark. Og jo, den fine PowerPoint-projektor virkede da, men hvis man ville synge en anden sang end den planlagte, gik det hele i skuddermudder. Overheadprojektoren kom frem sammen med plastikarkene, og så kunne vi skifte mellem sangene, som vi havde lyst til. 1-0 til overheadprojektoren.

foTo: ColouRBoX foTo: ColouRBoX

Jeg er rigtig glad for mit digitalkamera. Det tager uhyre skarpe billeder, og jeg kan tage så mange af dem, som jeg har lyst til. Men digitale billeder har ikke samme dokumentationseffekt som ”rigtige billeder” fra film. Digitale billeder kan man manipulere med i et fotoredigeringsprogram. Rynker kan fjernes, øjenfarve skiftes og hele personer kan retoucheres væk. Jo, det kan man også på de gammeldags billeder. Men man kan altid gå tilbage til negativerne og se, hvordan billedet oprindeligt så ud. 1-0 til de gammeldags billeder. ”Old school-medier” kan noget, som moderne digitale medier ikke kan. Men det omvendte er også tilfældet. Derfor nyder jeg både min grammofon og cd-afspiller og bruger både PowerPoint og overhead!