2014-11

KOMMUNERNES IT MAGASIN Nummer 4 / 2014 / ISSN 1399-7947

Kit

Magasinet

Staten skummer fløden på gamle mobilauktioner Thisted Kommune: Fælles strategi for Digital Post har spillet fallit Digitaliseringsmessen i topform: Fællesskaber vokser i rekordfart Kit Magasinet / 04 / 2014 Side 1

To fagpakker på linjen i Organisation

Vil du være Master i it?

It-videreuddannelse for dig, der arbejder som · It-chef · It-leder · It-arkitekt · It-konsulent · It-projektleder

STUD

IESTA

1. FEB ANSØ

GNING

1. DEC

RT

. 2015

SFRIS

. 2014

GLOBALE PROJEKTER - LÆR AT LEDE IT-PROJEKTER PÅ TVÆRS AF KULTUR OG GEOGRAFI

It-videreuddannelser på Aalborg Universitet - kompetencer, der styrker dig og din virksomhed Master i it er en fleksibel, modulbaseret deltidsuddannelse for højtuddannede it-medarbejdere.

Læs mere på www.master-it-vest.dk eller kontakt mit@learning.aau.dk for mere information.

Du kan også ringe til os på tlf. 9940 3064.

Mastermodul for it-udviklere, it-projektledere, itledere m.fl. En del danske virksomheder flytter i disse år hele eller dele af deres projekter ’offshore’. At få ’distancesamarbejde’ til at lykkes kræver dyb indsigt og praktiske færdigheder. ’Globale projekter’ klæder dig og din virksomhed på til opgaven med at lede og drive globale samarbejdsprocesser.

Seminarer i Aarhus.

IT-LEDEREN - FÅ VIDEN TIL AT LEDE TEAMS, DER SKABER STORE RESULTATER Mastermodul for dig, der arbejder som it-leder, it-chef, it-direktør, it-konsulent eller it-projektleder. Du vil få styrket dine ledelsesmæssige kompetencer inden for forandringsledelse, forretningsforståelse, ledelse af individer og grupper, klar kommunikation mv. Din egen ledelsespraksis vil blive udfordret, og du vil blive styrket til fremover at kunne lede med succes.

Seminarer i Aarhus.

www.master-it-vest.dk

T

Af formand Henrik Brix, KIT@

Kit@Lederen

@

Digitaliseringsmessen står stadig stærkere Digitaliseringsmessen’14 er den største, enkeltstående begivenhed, der udstiller løsninger og samler mennesker, hvor der holdes indlæg om de kolossale forandringer af den offentlige sektor inden for service og velfærd.

Det er værd at bemærke, at set med digitale øjne, er vi kun lige begyndt på rejsen. Bare i løbet af de seks år Digitaliseringsmessen har været holdt har den helt og aldeles skiftet ham. Fra at være en teknisk messe for leverandører og it-chefer, er den i dag blevet en forretningsorienteret og it-politisk messe, der sætter de tunge emner på dagsordenen. Ikke kun på Digitaliseringsmessens egen dagsorden. Også den dagsorden, der vil komme til at præge dagligdagen for hundredtusindvis af ansatte i kommuner, regioner og stat. Der er tale om de forandringer, som gennemføres, når vi skal arbejde sammen på en ny måde og lære at yde service og digital merværdi, når borgere og virksomheder i højere grad skal betjene sig selv – og ikke mindst opleve det som en bedre service. Digitalisering har i dag fået langt større betydning.

Det er en kæmpeopgave for alle. Digitaliseringen breder sig. Det kan man også se på Digitaliseringsmessen. Det er ikke kun it-afdelingerne, der deltager. Det er direktioner, afdelingsledere, politikere og it-alliancepartnere, interessefællesskaber for fælleskommunale løsninger. Men det er afgørende, at it-cheferne erkender, at

”

de har en opgave med at sætte digitaliseringen på dagsordenen, så vi får så mange fra forvaltningerne med i arbejdet. At indsatsen bliver målt. Det er først, når forretningen involveres, at vi opnår de vigtigste fordele med digitaliseringen.

It- og digitaliseringschefer skal også se sig selv i nye roller. Sår man uden at høste, spørger en kronikør fra KL. ”Gevinstrealisering er den største udfordring for kommunerne,” hedder det blandt kommuner om den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi. It bliver målt og vejet og vendt. Det er ikke kun teknologien, der er i fokus. Det er den værdi teknologien skaber ved at blive brugt i den rigtige sammenhæng.

Fællesskaberne De nye kommunale fællesskaber vokser.

De vokser endda meget hurtigt. Kommunerne påtager sig et stadigt større ansvar og ejerskab for hele den digitale udvikling. Det er rigtig positivt, men bordet fanger også, hvis ikke det ansvar bliver fulgt op af målbare resultater.

Fællesskaberne sætter en ny dagsorden, hvor det er kommunerne, der selv styrer og specificerer løsninger, og der-

med sætter retningen for den sammenhæng de skal bruges i. Det er en væsentlig pointe, at kommunerne i langt højere grad tager ansvar for it-løsningerne og ikke blot lejer sig ind på de leverandørstyrede løsninger. På den måde sikres bl.a. meget bedre muligheder for genbrug af funktionalitet og data – både internt i kommunerne og mellem kommuner.

Det sætter en helt ny retning for kommuner og leverandører for digitaliseringen.

I gamle dage var 1. november en skiftedag. Staldknægtene kunne skifte job. I år er den 1. november en slags digital skiftedag. Kit-Magasinet sætter fokus på Digital Post. Indgangsvinkelen er om kommunerne selv er klar til at modtage og sende Digital Post. Et er, at det er obligatorisk for borgerne at have en digital postkasse. Et andet er, om kommunerne sender digitalt eller fortsætter med de almindelige breve. Det har vi taget temperaturen på.

Tak til alle jer, der deltog på Digitaliseringsmessen. Håber vi ses igen til næste år.

■

I år er den 1. november en slags digital skiftedag. Kit-Magasinet sætter fokus på Digital Post.

Indgangsvinkelen er om kommunerne selv er klar til at modtage og sende Digital Post.

Kit Magasinet / 04 / 2014 Side 3

Indhold

4

Nummer 04 / 2014

6

33

Statskassen skummer fløden på gamle mobilauktioner

34

153 har gennemført it-arkitekturkurser

Med ansvar følger gevinstrealisering

Digitaliseringsmessen i topform 8

13

Infrastruktur

22 29 512 gange ringere mobilsignal inden døre Ringkøbing-Skjern i nyt udbud om bredbånd i 2015 Vestjylland: ”Nu bliver der omsider lukket mobilhuller”

Kit@

KOMMUNERNES IT MAGASIN

Redaktion: Flemming Kjærsdam, telefon 4026 3615 Flemming@kjaersdam.dk

Udgiver: KIT@ - Kommunale It chefer.

Formand: Henrik Brix, Favrskov Kommune For information om foreningen, medlemskab samt abonnement se www.itchefer.dk

Redaktionsudvalg: Henrik Brix, Favrskov Kommune Søren Kristensen, Hillerød Kommune Poul Venø, Herning Kommune Flemming Kjærsdam Louise Andersen

Side 4 Kit Magasinet / 04 / 2014

Annoncekonsulent: Louise Andersen, Koncept, telefon 3190 1155 la@koncept-net.dk Layout: www.znildt.dk Tryk: Jørn Thomsen A/S Oplag: 6.000 www.kitmagasinet.dk

Klar til telesundhed?

Telesundhed T elesundhed e elesun - eller telemedicin, teletryghed, teleomsorg, telesår, telesår, teleKOL, telediabetes, tele… borgere Når digitaliseringen rammer Sundhed og Omsorg, får borger e og kommuner nye værktøjer klare udfordringer opgaver.. til at klar e de daglige udfor dringer og opgaver større ældre, Griber kommunen telesundhed rigtigt an, giver digitaliseringen størr e livskvalitet til ældr e, kronikere gøre mere syge og kr onikere ved at gør e dem mer e selvhjulpne. Samtidig får kommunen nye værktøjer sundhedsopgaverne. og arbejdsmetoder til at løse de stadigt stigende krav til sundhedsopgaver ne.

Men kommunen skal have styr på mange områder, områder, når Sundhed og Omsorg tager teletelesundhed i brug hos borger borgeren. en.

NETPLAN CARE hjælper kommuner med telesundhed: • Hvordan Hvordan omsættes telesundhed til kr kroner oner og ør øre? e?

• Hvad kræver et telesundhedspr telesundhedsprojekt ojekt organisatorisk?

• Hvem er udbyder udbyderne ne af de bedste løsninger til kommunens behov?

• Hvor er de teknologiske udfor dringer og hvor dan overvindes de? udfordringer hvordan • Hvor dan får borger ne og medarbejder ne hjælp til forandringer ne?

Hvordan borgerne medarbejderne forandringerne?

I NETPLAN CARE kender vi sundhedsvæsnet indefra. Som uafhængige rådgiver e hjælper rådgivere vi med at vælge de løsninger, løsninger, der bedst opfylder det konkrete konkrete behov for telesundhed i komkommunen.

Find os på Link LinkedIn: edIn: TTilmeld ilmeld dig Netplan Car Caree Forum

Tre skarpe fra NETPLAN CARE Tre om telesundhed: • Sæt telesundhed på den politiske dagsorden – velfærdsydelser skal fremover også løses med teknologiens hjælp hjælp..

• VVær ær parat til at tænke nye tanker om arbejdsgange arbejdsgange..

• VVær ær forberedt på mange udfordringer udfordringer,, både organisatoriske og teknologiske– de kan løses løses..

”

NETPLAN N EETPLAN CAREE giv giver uafhængig rrådgivning, åådgivning g g, når I skal kal implementer implementere re telesundhed."

Netplan Car Care e A/S | Hedeager 3 | 8200 Aarhus N | Tlf.: 2790 3044 | www www.netplan.dk .netplan.dk

Digital service

Af Flemming Kjærsdam

Statskassen skummer fløden på gamle mobilauktioner Mens mange kommuner lider under manglende mobildækning, skummer staten fløden på restindbetalinger fra gamle mobilauktioner. Det er en guldrandet forretning for statskassen at udstede tilladelser til mobiloperatørerne, og alene i år henter staten 214,2 mio. kr. KL’s formand Martin Damm, mener, at staten skulle bruge indtægterne fra mobilauktioner til at lukke mobilhuller i områder med dårlig dækning.

Staten henter over 200 mio. kr. ind om året som restindbetalinger fra tidligere gennemførte auktioner til frekvenser på mobilområdet. Det fremgår af Finansloven for 2015. Indtægterne fra auktionerne fortsætter frem til 2018. Men det stopper ikke her.

Regeringen har tænkt sig at gennemføre en ny auktion for 1800 Mhz frekvenser til næste år. Den kan ifølge teleeksperter føre til yderligere 200 mio. kr. i årlige indbetalinger. Dermed kan provenuet fra mobilauktioner nemt løbe op i 400 mio. kr. om året i de næste mange år.

Det er med andre ord en guldrandet forretning for staten at udstede tilladelser til mobiloperatørerne, der køber sig ind på de frekvenser, som staten gennemfører auktioner over. Således henter staten 214,2 mio. kr. i år på tidligere gennemførte auktioner på mobilområdet. Dette sker samtidig med at kommuner lider under manglende mobildækning, som skaber daglige problemer for personale og borgere.

Side 6 Kit Magasinet / 04 / 2014

KL’s formand Martin Damm, siger, at staten kunne bruge indtægterne fra mobilauktioner til at lukke mobilhuller i områder med dårlig dækning. ”Det er statens opgave at lukke mobilhuller. Enten kræver staten større dækning af mobiloperatørerne mod at man får små indtægter på auktionerne. Eller også kræver staten mindre dækning og så får den til gengæld store indtægter. Det er den sidste model, staten har valgt. De bruger bare ikke indtægterne til at lukke hullerne med. De bruger pengene til andre ting. Folketinget har sagt, at staten ikke skal bruge penge på dette område og at markedet selv skal løse det. Men dette viser, at staten skummer fløden på manglende mobildækning i kommunerne,” siger Martin Damm.

5,6 til 5,7 mia. kr. i indtægter Kit-Magasinet har beregnet, hvor mange penge staten hidtil har

fået ind på auktioner på mobilområdet. Det fremgår af Erhvervsstyrelsens hjemmeside, og det er kun de største og for staten mest givtige auktioner, der indgår i regnestykket. Alt i alt har staten hentet mellem 5,5 og 5,6 mia. kr. på auktioner om tilladelser til at udnytte bestemte frekvenser.

Men de penge falder i rater. Alligevel er det overraskende at konstatere, at der i år stadig indbetales 40 mio. kr. om året til statskassen for 3G auktionen i 2001. Dertil skal lægges 100 mio. kr. fra 2,5 GHz auktionen i 2010 og 79,3 mio. kr. fra 800 MHz auktionen i 2012. Det fremgår af Finansloven for 2015.

For de to seneste auktioner 2,5 GHz og 800 MHz triller der 174 mio. kr. ind i statskassen årligt frem til 2020.

Men staten får ikke kun midler fra tidligere auktioner.

I 2015 forventes der nye indtægter fra en kommende 1800 MHz auktion. Den anslås til at være meget interessant for operatø-

rerne at byde ind på og derfor forventes den at blive lukrativ for staten. Den kan sagtens indbringe op til 200 mio. kr. om året i en årrække. Dermed kommer staten op på knapt 400 mio. kr. i indtægter om året fra 2016 og frem. ”Vi har fået at vide, at vi skal åbne Teleforliget af 1999, hvis vi skal have flere penge til området for at lukke mobilhuller. Men det behøver vi ikke. Hvis staten lod være med at bruge pengene fra tidligere auktioner til andre ting, og i stedet satte dem i spil på dette område, behøver vi ikke at åbne Teleforliget af 1999. Der er penge nok til at lukke mobilhuller,” siger Martin Damm.

Han har tidligere sagt, at det er et ”skråplan”, at kommuner er nødt til at låne penge af staten til at sikre den digitale infrastruktur, når staten samtidig skummer fløden på tidligere auktioner.

■

Mobilauktioner 2001: Fire 3G licenser: 2010: 3: 900 og 1800 MHz = 2,5 Ghz: 2012: 800 MHz I alt:

3,8 mia. kr.

0,012 mia. kr.

1 mia. kr.

0,739,3 mia. kr.

5,551 mia. kr.

Statens indtægter gennem salg af frekvenser til mobilformål udgør ca. 5,6 mia. kr. der er en række mindre auktioner, der ikke er med i boxen. Det er disse auktioner staten har gjort til en god forretning.

Kilde: Erhvervsstyrelsen

Kit Magasinet / 04 / 2014 Side 7

Digitaliseringsmessen

Af Flemming Kjærsdam

Digitaliseringsmessen i topform Digitaliseringsmessen14 sprængte igen rammerne. Det bliver bare ved. Messen er vokset støt gennem årene.

Ikke nok med at messen vokser, den har også fået større betydning. I dag er det de store emner inden for digital udvikling, der vejer tungt på dagsordenen og slår igennem i programmet. Digital Post, monopolbrud, Kommunale fællesskaber, samarbejde på tværs af kommuner, skolereform og digital undervisning. Men det handler ikke kun om digitaliseringen og de store strategier. Det handler også om digitaliseringens betydning i hverdagen.

Samarbejdet mellem topledelse, ledere i forvaltningerne og it-afdelingerne. Det er her den daglige indsats for at nå i mål spiller ind.

Digitaliseringsmessen14 er markedspladsen. Et festligt skue. Her får man alt under ét tag. Det er blevet begivenheden, som kommuner valfarter til for at blive opdateret om stort og småt og finde det nyeste. Leverandørerne gør

Side 8 Kit Magasinet / 04 / 2014

alt, hvad de kan for at få deltagerne ind på standene og frister med et stort, og mangfoldigt udbud. Det er på alle måder et stort arrangement.

I startårene var det it-chefernes messe, men efterhånden som it og digitalisering breder sig ud i forretningen, kommer der også flere og flere deltagere fra forretningssiden og faglige medarbejdere, som ikke kun interesserer sig for teknologien, men for, hvad teknologien kan gøre for forretningen. Det er blevet større og større. Og det er her tingene gror. Det ser man tydeligt på it-udstillernes produkter og services, som er mere brugervendte og behovsorienterede.

I år var der knapt 1900 deltagere, 94 udstillere og seks alliancepartnere samt tre arrangørområder.

■

OS2 vokser med rekordfart Når formand for OS2 netværket, Jens Kjellerup, kigger tilbage, ser han et netværk, der er vokset til næsten dobbelt størrelse i forhold til sidste år. Når han kigger frem ser han nye muligheder i at finde samarbejdspartnere i andre kommunale fællesskaber.

OS2 netværket har vokseværk. I forhold til sidste år er der næsten tale om en fordobling. Da OS2 deltog sidste år med egen stand var der 21 kommuner og 19 leverandører med ombord. I år er der 38 kommuner, og 29 leverandører. OS2 Netværket vokser med rekordfart. Og det tiltrækker ikke kun kommuner. Leverandørerne melder sig også ind i stort antal.

Det er en helt tydeligt tilfreds formand Jens Kjellerup, der er ITog digitaliseringschef i Lyngby-Taarbæk Kommune, for OS2 netværket. ”Det går helt forrygende. Vi nærmer os de 40 kommuner. Der kom to nye medlemmer i går. Allerød og Horsens kommuner er de to nyeste. Der kom to leverandører med i sidste uge, så nu er vi oppe på 29. I starten for to år siden var vi et webfællesskab bestående af seks små og mellemstore kommuner. Det er blevet helt anderledes i dag. Vi har de helt store kommuner med. Både den største og næststørste og den tredjestørste. Men vi dækker også geografisk over hele landet.”

Hvad betyder det for jer? ”Vi får flere kræfter. Hver kommune har deres egne udfordringer og derfor fokuserer de forskelligt. Nogen arbejder på infrastruktur, andre på service, nogen på slutbrugerløsninger. Men når vi er så mange, som vi er blevet nu, er vi godt dækket ind uanset område. Det betyder, at der er mange kræfter i de enkelte projekter. Det har givet os en voldsom fremdrift i det enkelte projekt. OS2Webscanner har vi fået i luften på under to måneder. Fra idé til finansiering, udvikling af produkt og til at tage det i drift.

På to måneder. Det er helt utroligt. Vi har gjort rigtig meget ud af at udvikle, at modne organisationen til at kunne håndtere ejerskabet af koden og til at styre ejerskabet med driftsoperatører. Så i stedet for at hvert medlem af OS2 netværket skal ind og lave individuelle kontrakter om udvikling og licensrettigheder, så kan vi på OS2 fællesskabets vegne tegne kontrakterne. Dermed skal kommunerne ikke gøre andet end at vælge løsningen og betale leverandøren.”

- fortsættes næste side ■

Kit Magasinet / 04 / 2014 Side 9

Digitaliseringsmessen

OS2Webscanner kom op som idé efter, at det kom frem, at der lå følsomme personoplysninger på mange kommuners hjemmesider. Webscanneren scanner hjemmesiden for følsomme oplysninger, og den kan også bruges internt, så der ikke bliver publiceret oplysninger, der ikke skal publiceres eller der ikke ligger følsomme oplysninger internt. I løbet af en måned er der allerede 10 kommuner, der bruger løsningen. Og som Jens Kjellerup tilføjer med et glimt i øjet. ”Det sker uden reklamepenge. Det går fra mund til øre i netværket”.

21 kommuner bruger OS2Valghalla, der er et elektronisk koordineringssystem af tilforordnede til alle slags valg. Folkeafstemninger, kommunalvalg, regionsvalg, folketingsvalg og EU-valg.

OS2Valghalla er nu blevet brugt ved en række forskellige valg senest ved kommunalvalget i november 2013. Der findes ikke alternativer på markedet. Det samme gælder for OS2kitos. På generalforsamlingen udtrykte Jens Kjellerup det på den måde, at OS2 ”lukker hullerne” i kommunernes digitale porteføljer.

Hvad er fremtiden for OS2? ”OS2 skal ikke være til for sin egen skyld. Der skal være et grundlæggende behov for OS2. Det er hele ideen med det. Vi prøver at organisere det juridiske, det kontraktmæssige, så løsninger og services bliver så nemme som muligt at tage i brug for den enkelte kommune. Vi er i fuld gang med at professionalisere dette, og dermed lette arbejdet yderligere for kommunerne. Her er vi meget tæt på at være i mål.” ”Det næste step for os er at facilitere samarbejdet med kommu-

Af Flemming Kjærsdam

nerne. Men det skal være drevet af behov og efterspørgsel i kommunerne. OS2 skal ikke være stor og tung. Så ryger hele idéen med netværket. Det skal gro nedefra. Vi er et netværk og vi skal vokse fordi der er brug for os og ikke for vores egen skyld. Den løst organiserede og agile tilgang til projekter har givet os en enorm fremdrift i vores projekter, og det er meget vigtigt at holde fast i det”.

Er der nogen kobling mellem OS2 og SBSYS? ”Ja, det synes jeg, der er. For det første har vi begge services, der kan bruges begge steder. OS2 har CPR-broker, web-services, modul om åben aktindsigt, integrationsmoduler. Det vil SBSYS som ESDH-system godt kunne få glæde af, hvis vi kommer tættere på hinanden. SBSYS kan godt bruge vores services, og der er ikke noget ESDH i OS2. Så vi kan godt bruge SBSYS som ESDHsystem. Da der er vækst i OS2 og SBSYS, ville det være interessant, hvis vi arbejder tættere sammen”. ”Der er meget fælles tankegods i OS2 og SBSYS. Begge er fællesskaber. Det er ejerne, medlemmerne, der efter behov specificerer løsninger og services. Brugerklubben i SBSYS har som mål at lave det bedst mulige ESDH. I OS2 leder vi efter de hvide pletter på landkortet. Når vi mangler noget i vores digitale portefølje leder vi efter et værktøj. Hvis vi ikke kan finde det på markedet, starter vi med at diskutere, om der er et behov for en løsning. Så, ja, der er gode perspektiver for et samarbejde,” siger Jens Kjellerup.

■

”

Der er meget fælles tankegods i OS2 og SBSYS. Begge er fællesskaber. Det er ejerne, medlemmerne, der efter behov specificerer løsninger og services.

Jens Kjellerup

Holstebro på vej ind i OS2 IT-chef Anders Bjært Sørensen, Holstebro Kommune, har været med på Digitaliseringsmessen14 med hele it-afdelingen. Holstebro Kommune er med i ØS Indsigt og SBSYS og it-chefen udtrykker nu stor interesse for OS2. Der er flere forskellige OS2-løsninger, der er interessante. ”Der er grøde på markedet, og det er interessant at se, hvordan kommunerne tager mere ansvar for digitaliseringen. Udover at KOMBIT tager ansvar for de store fælleskommunale områder, så ser vi en vækst i kommunernes egen baghave, hvor kommuner gør mere og mere i fællesskab. Det er en spændende udvikling, og det deltager vi gerne i,” siger Anders Bjært Sørensen.

Side 10 Kit Magasinet / 04 / 2014

Brugerklubben SBSYS favner bredere end ESDH Brugerklubben SBSYS sigter med sin nye strategi på et fokus, der favner bredere end ESDH-løsningen SBSYS. Fællesskabet vil i fremtiden spille en nøglerolle som videncenter for digital forvaltning.

I oktober måned vedtog Brugerklubben SBSYS en ny strategi, der skal udvikle Brugerklubben som et fællesskab for effektiv, digital forvaltning. Med strategiens pejlemærker som omdrejningspunkt vil Brugerklubben, der tæller 24 kommuner og Region Midtjylland, kunne skabe merværdi og sætte retning for sammenhængende, fællesoffentlig digitalisering. ”Vi skal fortsat være Brugerklubben SBSYS, der sikrer videreudvikling af ESDH-løsningen SBSYS. Det er vi rundet af og har brugt 10 år på. Men vi inddrager også nye områder i fællesskabet som vil sætte scenen for en ny slags fællesskab inden for fremtidig systemudvikling. Kommunerne har store udfordringer inden for ny it-arkitektur, datasikkerhed og de nye fælleskommunale løsninger fra KOMBIT, og NemID og Datafordeleren. Alt det skal datamæssigt hænge sammen i kommunerne. Det er præcis her vores nye strategi sætter ind, fordi vi vil skabe et brugerdrevet videncenter inden for digital forvaltning,” siger strategisk konsulent Jørgen Kristensen Rasch, SBSYS, og tidligere formand for Kit@.

Digital andelsforening med fokus på governance Den ny strategi udgør en ny ramme for det brugerklubejede fællesskab, som en moderne andelsforening i den digitale tidsalder.

Det er fortsat ESDH-løsningen, der er udgangspunktet, men Brugerklubben ønsker at skabe mere værdi inden for offentlig sagsbehandling. ”Digitalisering kan ikke stå alene. Det hænger sammen med effektivisering. Når vi oplever, at der ikke findes løsninger på markedet, eller det der er, ikke fungerer godt nok, har vi spurgt os selv, hvordan tackler vi det? Men før vi køber noget eller bygger noget selv, har vi tænkt os om og finde nye måder at løse det på.

Vores opgave er at sikre sagsgangen i kommunen. Denne måde at gøre det på, har sat gang i en udviklings- og forandringsproces. Det er reelt en ny måde at arbejde på. Gennem de mange møder, og de mange spørgsmål medlemmerne har stillet til os, er vi nået frem til, at vi er en slags videncenter inden for digital forvaltning. SBSYS har samtidigt en veldefineret governancemodel, hvor medlemmernes ønsker forankres i brugerklubbens repræ-

sentative organisation. Dette udgør kernen i fælleskabets beslutningsstruktur.” ”Vi får så mange informationer fra medlemmerne, og bliver så ofte spurgt om vores holdninger, at vi kan se, der er et stort behov for det i kommunerne. Derfor opsamler vi den viden. Til næste år stiller vi skarpt på datasikkerheden, og det er alene medlemmernes input, der har fået os til at prioritere dette område,” siger Jørgen Kristensen Rasch.

Nye roller Udover at SBSYS vil få en ny rolle, vil det også få betydning for leverandørernes rolle. ”Vi har ti års udvikling med i bagagen. Men vil SBSYS fungere om et år eller tre? Vi har en forpligtelse som Brugerklub til at finde ud af, om SBSYS som ESDH-system vil gøre det godt i forhold til rammearkitektur, Datafordeler, og den række af nye fællesoffentlige systemer, som kommer nu. Vi bliver nødt til at tage ansvar for både forretningsprocesser og forretningsarkitektur.

Det er nyt. Hvordan bygger vi en løsning for fremtiden, der passer ind i det nye fællesoffentlige systemlandskab? Der findes jo allerede nationale standarder inden for sags- og dokumenthåndtering. OIO/FESD1 er en af dem. Dem kan vi kommunikere igennem. Vores afsæt omkring kommunikation og sameksistens med andre systemer er fællesoffentlige standarder og rammearkitekturen. Det betyder også, at vi ser et fremtidigt systemlandskab, hvor de leverandører, der tilsvarende arbejder med disse specifikationer, vil kunne levere og samarbejde med Brugerklubben om effektiv digitalisering,” siger Jørgen Kristensen Rasch.

De nyeste kommuner i fællesskabet er Næstved, Frederiksberg og Lyngby-Taarbæk. Og Odense Kommune er også med.

- fortsættes næste side ■ Kit Magasinet / 04 / 2014 Side 11

Digitaliseringsmessen

Af Flemming Kjærsdam

”Vi har lavet et forsøgsprojekt sammen med Odense Kommune, der har taget SBSYS ind til afløsning af deres Notesbaserede ESDH-system. I princippet skete det blot ved at koble SBSYS ind som et nyt modul i deres it-arkitektur via FESD1-standarden og lade systemovergange og kommunikation ske gennem denne snitflade. Fokus vil herefter primært være på den forretningsmæssige implementering i kommunen. Men rent teknologisk kunne det lade sig gøre. Arkitekturen holder vand. Når det kan lade sig gøre i Odense, så kan det også lade sig gøre for de andre 24 kommuner i fællesskabet,” siger Jørgen Kristensen Rasch.

Ifølge Jørgen Kristensen Rasch er SBSYS ikke dem, der sidder omkring lejrbålet og varmer sig. SBSYS kigger på de andre interessenter, og vil gerne samarbejde med dem.

”

Vi inddrager også nye områder i fællesskabet som vil sætte scenen for en ny slags fællesskab inden for fremtidig systemudvikling.

Jørgen Kristensen Rasch

”Vi har lavet en aftale med KOMBIT om at levere til støttesystemer. Når KOMBIT kommer med støttesystemer, så kan SBSYS kommunerne koble sig på. Vi samarbejder gerne med OS2 netværket. Fordi vi har et dagsordenmodul i SBSYS, er det eksempelvis ikke ensbetydende med, at andre dagsordenmoduler ikke er interessante for os. Vi skal blive dygtigere til at samarbejde med andre og tage dem ind. Det er noget vi arbejder målrettet efter i 2015 og 2016. Og de nye typer løsninger vil vi gå i udbud med. Vi vil gerne åbne op for konkurrence, åbne op for udvikling og åbne for connectivity. Lidt ligesom OS2, og et tyrkisk marked ligesom Digitaliseringsmessen. Vi vil ikke have de få udvalgte, der udvikler til sig selv. Der skal være plads til mange og højt til loftet,” siger Jørgen Kristensen Rasch.

■

Borgerne er ikke involveret i digitaliseringen 63 pct. af KIT@’s medlemmer mener, borgerne slet ikke eller i meget lav grad er involveret i digitaliseringsprojekter. Formand Henrik Brix, KIT@, mener, at det ikke er godt nok, og at det i høj grad skyldes, at kommunerne køber færdige løsninger fra leverandørerne.

”Det er ikke godt nok. Der er noget at komme efter,” siger formand Henrik Brix, KIT@, som kommentar til en undersøgelse blandt KIT@’s medlemmer. Undersøgelsen er gennemført af konsulentfirmaet A2 og var udgangspunktet for en paneldebat på Digitaliseringsmessen14 om digitalisering, monopolsystemer og produktivitet. Undersøgelsen viser, at borgerne kun i meget begrænset omfang involveres i kommunernes digitaliseringsprojekter. 63 pct. af it-cheferne mener, at borgerne slet ikke eller kun i lav grad er involveret i digitaliseringsprojekter.

Side 12 Kit Magasinet / 04 / 2014

I paneldebatten deltog Direktør Lars Frelle Petersen, Digitaliseringsstyrelsen, Direktør Jane Wiis, KL, Branchedirektør Adam Lebech, DI og Formand for KIT@ Henrik Brix. Emnerne i undersøgelsen indgik i paneldebatten.

Ordstyrer: Forudsætningen for at vurdere om at yde god service er vel at borgerne involveres. Er I gode nok til det?

Henrik Brix: ”Nej, det er vi ikke. Der er noget at komme efter, der kan vi godt blive bedre. Det skyldes, at vi i høj grad køber

færdige løsninger fra leverandørerne. Vi har ikke været med i udviklingsprocessen. Det betyder, at vi ikke kan få brugeradfærden med, når vi køber noget færdigt. Det kalder på, at der skal ske noget andet. Det aktualiserer snakken om kommunale fællesskaber. Vi er nødt til selv at tage teten. Og selv sørge for at få udviklet de løsninger, som vi har brug for.”

Ordstyrer: Når I nu køber løsningerne som standardsystemer fra leverandørerne. Hvordan kan vi så få borgerne til at tage det til sig? Hvad tænker I at gøre fremover? ”Vi skal have gjort noget ved det her. Vi skal udvikle tingene på en anden måde. En af måderne er at samarbejde med Lars Frelle Petersen i Digitaliseringsstyrelsen og få udviklet standarder. Skal knapperne på løsningen hedde det samme? Det tror jeg måske det skal, så borgerne oplever det samme, uanset hvor de henvender sig. Tingene skal hedde det samme. Det fungerer ikke, når der er op til 2000 forskellige selvbetjeningsløsninger. Det er ikke borgervenligt,” siger Henrik Brix.

Ordstyrer: Adam Lebech, er leverandørerne bare ude på at sælge noget uden at tænke så meget på borgerne?

Adam Lebech: ”Jeg tror de fleste oplever, at den brugerservice de bliver mødt med i Danske Bank eller i et forsikringsselskab eller andre steder ofte er bedre end en offentlig service. Det er ikke fordi, man ikke har muligheder i det offentlige…. Hovedproblemet er, at det offentlige er for dårlige til at sætte sig i borgerens eller virksomhedens sted. Når de vil involvere borgerne eller brugerne i udviklingen, sker det på en formaliseret måde, som ikke tager højde for brugersituationen de er i. Er det så en god løsning? Nej, det er det ofte ikke. Men det er fordi der er noget galt med den proces. Men løsningen er ikke, at det offentlige selv udvikler løsninger. Løsningen er at det offentlige bliver meget bedre til at få en bedre dialog med leverandørerne om at udvikle løsninger,” siger Adam Lebech.

Ordstyrer: Jane Wiis, Er du enig?

Jane Wiis: ”…Det er en vej henimod at finde ud af, hvordan vi skal indrette systemer og hvad der interesserer borgerne. Brugergrænsefladen er rigtig vigtig. Leverandørerne skal være meget tættere. Der findes så mange lækre produkter på markedet. Men vi er fremme i 2014, hvor alle sammen har iphones, apps og alt mulig andet udstyr. Det er ingen hemmelighed længere, hvad borgerne synes. Vi kan få alle de informationer, vi skal have om disse produkter. Dét, vi prøver på, er at få nogle standarder for at indrette systemer til at yde den rette service til borgerne. Det er det, det går ud på,” siger Jane Wiis.

Ordstyrer: Lars Frelle, og dem har du så 2000 af?

Lars Frelle Petersen: ”Jeg vil gerne være lidt forsigtig omkring det med involvering af brugerne. Det er blevet et mantra, at når man involverer brugere, så fører det til gode løsninger. Problemet er, at brugere er ligeså forskellige som alle andre. Det bliver ikke nødvendigvis brugervenligt at involvere dem. Nogen gange handler det om en ordentlig gennemtænkning af, hvad man vil og tage ansvaret for at skabe en sammenhængende brugeroplevelse. Det vigtigste er at skabe denne sammenhæng frem for at involvere brugerne og spørge 30 borgere. Vi er nødt til at tænke det på anden måde og sørge for det hænger sammen. Og så anerkende, at dét at lave en god brugeroplevelse, er en profession.”

Henrik Brix:” Jeg vil gerne berolige Adam. Når jeg siger vi selv skal tage teten og skabe kommunale fællesskaber, så er tanken ikke, at der skal sidde en masse programmører ude i kommunerne og udvikle fælles løsninger. Vi skal gå sammen i nogle fællesskaber for at stille krav til leverandørerne som et fundament for dem. Vi har skabt en rammearkitektur som et led i konkurrencen,” siger Henrik Brix.

■

Kit Magasinet / 04 / 2014 Side 13

TEMA

Af Stig Andersen

De mindre kommuner er længst fremme med digital kommunikation De mindre kommuner er længst fremme med digital kommunikation mellem kommune og borger.

Det viser en særkørsel Rambøll Management har lavet for Kit-Magasinet. Dermed går de kommunespecifikke tal imod den overordnede konklusion i rapporten; at de store kommuner giver de små baghjul.

Ny rapport advarer om, at små kommuner risikerer at få digitalt baghjul af de store kommuner. Sådan hed det, da IT i Praksis i 2014 blev lanceret i august måned. Men en særkørsel udelukkende for kommunerne viser, at de små kommuner med under 50.000 indbyggere indtil videre klarer sig godt, og er længst fremme med digital kommunikation.

Bortset fra dem, der er fritaget, skal alle borgere over 15 år med et CPR-nummer per 1. november 2014 have en Digital Postkasse, så de kan modtage sikker post fra det offentlige. Det offentlige er derimod ikke pålagt et krav om, at alle henvendelser fra den 1. november 2014 skal sendes digitalt til borgerne, men der bliver arbejdet på sagen.

Der er en udbredt erkendelse af, at selvom den 1. november er en god "presbal" for at holde momentum, vil der udestå meget arbejde i det offentlige med at implementere nye interne arbejdsgange og systemer til afsendelse og modtagelse af Digital Post.

Der findes ikke et samlet tal på, hvor stor en del af kommunikationen mellem kommune og borger, der i dag sker via Digital Post. IT i praksis 2014 udarbejdet af Rambøll Management Consulting i samarbejde med Dansk IT giver dog et godt billede af den aktuelle status, når det gælder digital kommunikation med borgerne.

Side 14 Kit Magasinet / 04 / 2014

På nogle af de områder, der er relevante i forhold til digital kommunikation, har Rambøll lavet et antal dataudtræk for Kit-Magasinet, der går på kommunerne, og ikke på det offentlige under et.

Som det ses af tabel 1, er "Ved ikke"-andelen stadig temmelig høj. Men det er også bemærkelsesværdigt, at mindre kommuner i kolonnen til højre, generelt klarer sig bedre end de større kommuner. Det til trods for, at det andetsteds i ”IT i praksis 2014” konkluderes, at det er de store kommuner, der opruster mest og søger ind i flest samarbejder med andre offentlige og private virksomheder i forhold til at udnytte mulighederne i informations- og velfærdsteknologien.

Arbejdsgange Når det gælder spørgsmålet om at optimere de interne arbejdsgange baseret på digitalt input, er de mindre kommuner også godt med.

Bølgeplaner Der bliver i IT i praksis 2014 også spurgt til forventningen i de offentlige virksomheder om at nå i mål med obligatorisk selvbetjening i 2012 – 2015 (Bølgeplaner). Her er der stort set dødt løb mellem store og små kommuner.

Tabel 1: Hvor stor en andel af henvendelserne til og fra borgere på nedenstående områder sker i dag via digitale kanaler? (interaktiv sagsbehandling, straksafgørelser, webbaseret indberetning, sms og e-mail)?

Store/små kommuner 0-20% 21-40% 41-60% 61-80% 81-100% Ikke relevant Ved ikke

Over 50.000 0% 33% 25% 8% 8% 0% 25%

Under 50.000 0% 33% 40% 7% 0% 0% 20%

Tabel 2: I hvilket omfang er følgende gældende for den digitale borger-/virksomhedsservice, som virksomheden tilbyder? Automatisk levering af data til bagvedliggende sagsbehandlingssystemer Krydset med: Virksomheden - Kommunestørrelse

Høj grad Nogen grad Mindre grad Slet ikke Ved ikke

Over 50.000 4% 42% 54% 0% 0%

Under 50.000 10% 57% 27% 0% 7%

Tabel 3: I hvilket omfang er følgende gældende for den digitale borger-/virksomhedsservice, som virksomheden tilbyder? Fremsendelse af kvittering for data som er afleveret digitalt Krydset med: Virksomheden - Kommunestørrelse

Høj grad Nogen grad Mindre grad Slet ikke Ved ikke

Over 50.000 17% 38% 29% 0% 17%

Under 50.000 27% 50% 13% 0% 10%

Kit Magasinet / 04 / 2014 Side 15

Digital service

Af Stig Andersen

Thisted Kommune:

Fælles strategi for Digital Post har spillet fallit Thisted Kommune satsede på, at fælles standarder og en Strålfors Connect-løsning kunne sikre et effektivt workflow for Digital Post i bagbutikken. Løsningen indeholder imidlertid ingen standardintegration til de centrale fagsystemer, så nu er man nødt til at indføre Doc2Mail fra KMD.

Der bliver arbejdet hårdt på at få Digital Post udbredt til alle afdelinger i Thisted Kommune. Der er mange indgroede vaner og arbejdsgange, der skal ændres, men ifølge IT-chef Jette Ganzler Kristensen går den organisatoriske del af opgaven med Digital Post rigtig godt. Man har ikke eksakte tal, men et forsigtigt skøn siger, at omkring 40 pct. af kommunens henvendelser til borgerne sendes til outputmanageren Strålfors Connect, og heraf lander ca. 70 pct. i digitale postkasser, mens de resterende 30 pct. sendes med fjernprint.

"Vi lægger vægt på, at når vi forlanger af borgerne, at de skal kunne modtage Digital Post, så skal vi også oppe os, når det gælder om at sende. Vi er kommet langt, og rigtig mange har fanget fordelene ved at sende Digital Post," siger Jette Ganzler Kristensen.

Systemmæssige barrierer Når Jette Ganzler Kristensen alligevel ikke er helt tilfreds med status, skyldes det nogle systemmæssige barrierer, der bremser fremdriften.

Side 16 Kit Magasinet / 04 / 2014

"Vi valgte at lægge os op ad anbefalingerne fra KL og Digitaliseringsstyrelsen og satsede på, at fælles standarder og en Strålfors Connect-løsning kunne understøtte integrationerne til fagsystemerne. I dag har den strategi spillet fallit. Strålfors Connect-løsningen er nu rent markedsdrevet, og der er ingen standardintegration til de store, centrale fagsystemer," siger hun.

En stor del af effektiviseringen af arbejdsgangene i bagbutikken i forbindelse med Digital Post afhænger af integrationer og for eksempel muligheden for automatisk at indsætte metadata i udgående Digital Post, så man eksempelvis kan identificere den sag, henvendelsen drejer sig om. Disse metadata vil så også kunne anvendes, når borgeren besvarer den digitale posthenvendelse.

"Jeg er nu tvunget til at implementere KMD's Doc2Mail-løsning, blandt andet fordi det er den eneste løsning, der umiddelbart kan udtrække metadata og indsætte dem i meddelelser, der udgår fra de store KMD-fagsystemer som Opus Økonomi, KMD Sag EDH og KMD Opera," siger Jette Ganzler Kristensen.

Thisted Kommune har endnu ikke åbnet sine digitale postkasser for borgerne.

"Vi har fokus på borgernes mulighed for at svare digitalt på breve sendt med Digital Post. Vi har ikke en præcis tidshorisont for, hvornår problemstillingen er håndteret, men vi vil høste de bedste erfaringer fra de kommuner, der er længst fremme på området," siger Jette Ganzler Kristensen.

Standarder skulle fjerne leverandørbindinger Ifølge kontorchef Lone Berglykke, Digitaliseringsstyrelsen, er der netop blevet udviklet standarder for integrationer for at undgå leverandørbindinger. Hun erkender dog, at især kommunerne ofte er bundet tæt op ad en fjernprintleverandør som KMD, der allerede har tætte integrationer til de underliggende systemer.

"Der vil ligge et naturligt forspring for en leverandør som KMD på det kommunale marked, men det forhindrer ikke de andre leverandører i at tilbyde konkurrerende løsninger, hvis de kan se et marked for det, hvilket enkelte kommuner også har benyttet sig af," siger Lone Berglykke.

løsninger. Men rent faktisk mener jeg ikke, at det er meningen 'at kunne selv', da der overordnet set ligger store gevinster i fælles løsninger," siger hun.

Hun deler ikke den bekymring, der sommetider ytres i forhold til de mindre kommuners muligheder for at rykke på digitaliseringsfronten.

"Man kan selvfølgelig altid bruge flere ressourcer, men jeg synes egentlig, at vi er meget godt bestykket. Vi har stor fokus fra ledelsen og en god organisation inklusiv nogle dygtige digitaliseringskonsulenter," siger hun.

■

Det er ikke meningen at kunne selv En central del af Thisted Kommunes strategi på digitaliseringsområdet er at satse på standardløsninger og indgå i de fora og samarbejder, hvor udviklingen af disse løsninger drives. Det gælder dels de etablerede fællesskaber som KOMBIT, KL og KIT@, dels de samarbejder, der oprettes mere ad hoc.

"Jeg mener, at det er meget vigtigt, at vi ikke fokuserer på vores forskelligheder, men i stedet på de ligheder, vores fælles lovgrundlag nødvendigvis giver - selvom der selvfølgelig er forskelle på en stor magistratskommune og en mindre kommune som Thisted," siger Jette Ganzler Kristensen og fortsætter: "Der er forskel på de muskler, de enkelte kommuner har, og nogle kommuner vil i højere grad end andre selv kunne udvikle

”

Jeg deler ikke den bekymring, der sommetider ytres i forhold til de mindre kommuners muligheder for at rykke på digitaliseringsfronten. Vi er meget godt med Jette Ganzler Kristensen, Thisted

Glemte passwords koster...

Password P ass a ord Reset assw med NemID er løsningen øsn Dinee medarbejdere password medarbejdere kkan an selv skifte passwor rd medd NemID NemID uuden den at kkontakte ontakte it-supporten.

Se en demo demo og læs mere mere på pwreset.signaturgruppen.dk eset. eset.signaturgruppen.dk Hvorr længe læn nge har I råd råd å til at vvente? ente?

Kontakt akt os på tlf. 70 25 64 25 takt

Nu båd AD- og e E passwo OJ rd rds!

Digital service

Af Stig Andersen

Digital Post er en organisatorisk øvelse Der arbejdes på højtryk med at implementere Digital Post i Aarhus Kommune. Der er systemmæssige opgaver i projektet, men det primære fokus er på organisation og adfærd. Indførelsen af Digital Post skal spare 30 mio. kr.

Der er ifølge Lene Hartig Danielsen, Chef for Borgerservice i Aarhus Kommune, mange gode grunde til at presse på internt for at få så meget af kommunikationen med borgerne som muligt over på Digital Post – en af dem er meget håndgribelig.

"Der er et klart økonomisk incitament til at arbejde benhårdt med at få bredt Digital Post ud i alle hjørner af organisationen.

Indførelsen af Digital Post skal bidrage med ca. 30 mio. kr., som allerede er taget fra de økonomiske rammer. Hvis ikke det lykkes, skal vi jo finde pengene andetsteds."

Man har lavet en gennemgang af hvert enkelt af kommunens postgenererende systemer og vurderet, om det ville være relevant at sende Digital Post fra dem – individuelle henvendelser såvel som masseforsendelser. Kommunen har ikke på nuværende tidspunkt en opgørelse over, hvor stor en procentdel af henvendelserne til borgerne, der i dag foregår pr. Digital Post, men flere af de store systemer som for eksempel KMD Debitor er meldt klar og genererer allerede nu Digital Post inklusive udtræk og indsættelse af metadata.

Side 18 Kit Magasinet / 04 / 2014

Forståelse for asymmetrien "Vi sender så meget ud med Digital Post, som vi kan, men det er helt sikkert, at der også efter 1. november skal arbejdes på sagen, både organisatorisk og teknisk. For borgerne og virksomhederne er overgangen til Digital Post et massivt skifte i kontakten med det offentlige" siger Lene Hartig Danielsen og fortsætter: "Der er selvfølgelig en pudsig asymmetri i det forhold, at borgerne skal være klar til at modtage Digital Post per 1. november, mens det offentlige ikke er forpligtet til at sende Digital Post.

Men det er vigtigt at forstå, at anvendelsen af Digital Post indebærer en massiv ændring af arbejdsgangene i det offentlige og kræver en enorm indsats af organisationen. Det vil jeg gerne appellere til en vis forståelse for."

Et af de områder, der rent teknisk arbejdes på i øjeblikket, er automatisering af fordelingen af den indgående digitale post.

Borgerens CPR-nummer i kombination med den postkasse, meddelelsen er landet i, giver i sig selv en effektivisering af arbejds

”

Det er vigtigt at forstå, at anvendelsen af Digital Post indebærer en massiv ændring af arbejdsgangene i det offentlige og kræver en enorm indsats af organisationen.

Det vil jeg gerne appellere til en vis forståelse for Lene Hartig Danielsen, Aarhus Kommune

gangene, men man arbejder på yderligere effektiviseringer ved hjælp af attention-formater og automatisk tjek af ord i emne linjerne.

En organisatorisk øvelse Skæringsdatoen 1. november 2014 har, ifølge Lene Hartig Danielsen, været vigtig for at bevare momentum i hele projektet.

"Det er simpelthen vigtigt at komme i gang. Man kan vente, til man tror, at alt er klart, men det er ikke en god strategi. Vi skal have nogle praktiske erfaringer og så lave de forbedringer og udvidelser, der måtte blive nødvendige hen ad vejen," siger hun, men understreger samtidig, at Digital Post først og fremmest er en organisatorisk øvelse.

"Digital Post er ikke et it-projekt, men i langt højre grad et organisatorisk adfærdsprojekt. Helt basalt er det et spørgsmål om at få kigget ledere og medarbejdere i øjnene og spurgt: Er du med

på det her, og er du tryg ved det? Vi har hele vejen igennem haft den nødvendige opbakning på politisk og øverste ledelsesniveau og et decentralt placeret ansvar til at gennemføre projektet," fortæller Lene Hartig Danielsen.

Samarbejde i Midtjylland Hvis man skal være bekymret for noget i forbindelse med indførelse af Digital Post er det ifølge Lene Hartig Danielsen primært, om borgerne rent faktisk bliver opmærksomme på, om de har modtaget post.

"Digital Post giver mange muligheder for borgere, der kan, men stiller nogle helt andre krav end fysisk post med hensyn til at gøre modtageren opmærksom på, at der er post fra kommunen.

Vi har derfor valgt, at borgeren ved modtagelse af langt de fleste typer Digital Post-henvendelser fra kommunen kan få en adviserings-SMS”.

Hun peger også på den fælles hotline, som kommunerne i Region Midtjylland har oprettet, som et vigtigt element i hjælpen til og sikkerhedsnettet for borgerne.

"Hotlinen er et godt eksempel på den værdi, som kommunalt samarbejde kan give. Digital Post er jo en fælles sag, og det giver kun mening at samarbejde også om det."

Den Digitale Hotline er åben 60 timer om ugen og er bemandet med mindst fire kompetente medarbejdere ad gangen fra de involverede kommuner.

Byg og Miljø: Vejen til digital byggeansøgning Fra d. 1. december bliver det obligatorisk at søge om byggetilladelse digitalt.

Snart skal borgere og virksomheder i Danmark anmelde byggeri og søge om byggetilladelser digitalt. Heldigvis er alle landets kommuner tilsluttet selvbetjeningsløsningen Byg og Miljø, som gør det nemmere og hurtigere at søge om byggetilladelse.

Over 5000 danskere har allerede indsendt deres byggesag via løsningen.

Læs mere om Byg og Miljø på www.kombit.dk/bm.

■

Digital service

Af Stig Andersen

Ingen Digital Post fra Politiet - endnu Politiet kan modtage, men endnu ikke sende Digital Post. Med start i december sættes to projekter i drift som skal sikre at Politiet kan sende Digital Post.

Hvis Politiet skulle få brug for at henvende sig til dig, kan du lige nu være sikker på, at det sker pr. brev. Rigspolitiet kan modtage Digital Post, men har endnu ikke implementeret de nødvendige systemer og arbejdsgange, der muliggør afsendelse af Digital Post.

"Politiet har en lang række ældre systemer, der skal moderniseres over de kommende år, og det udgør en udfordring for vigtige digitaliseringsopgaver som for eksempel indførelsen af Digital Post," fortæller Michael Steen Hansen, IT-direktør i Rigspolitiet.

Målsætning på 85 pct.

En opgørelse viser, at der fra de centrale administrative applikationer årligt udsendes omkring 2.4 mio. breve. To projekter med idriftsættelse i henholdsvis december 2014 og maj 2015 skal sikre, at langt hovedparten af disse henvendelser vil kunne sendes med Digital Post.

"Efter projekterne er gået i drift vil Politiet sende hovedparten af korrespondancen til borgere og virksomheder til de digitale postkasser. Målsætningen derefter er, at ca. 85 pct. af al korrespondance sendt fra Politiet vil blive sendt til Strålfors Connect og derefter distribueret til enten den digitale postkasse eller pa-

Side 20 Kit Magasinet / 04 / 2014

pirpost. Derudover er det målsætningen at etablere en løsning, som kan modtage dokumenter fra en hvilken som helst applikation i Politiet til videre distribution," forklarer Michael Steen Hansen, der tilføjer, at han p.t. ikke ser nogen udfordringer med hensyn til at nå målsætningen.

Central styring Al integration til Politiets systemer styres centralt, og teknologien er den samme på tværs af alle politikredse og afdelinger i Rigspolitiet. Der kan dog være detaljeforskelle i implementeringen, for eksempel med hensyn til at kvittere for modtagelse af en Digital Postmeddelelse fra en borger. Her er der i øjeblikket ikke en generel strategi, så det vil være op til hver enkelt politikreds eller afdeling i Rigspolitiet at formulere retningslinjer på området.

Hvad angår integration af indgående Digital Post med den administrative bagbutik er det ifølge Michael Steen Hansen planen, at en medarbejder vil håndtere den digitale postmeddelelse, når den er landet i den enkelte afdelings eller politikreds' funktionspostkasse.

■

Kom op til overfladen Ikke kun luft i budgettet Microsoft Surface er både en laptop og en tablet. Det betyder, at arbejdstasken bliver lettere – uanset om du er lærer, sagsbehandler eller noget helt tredje. Lige nu kan du spare op til 50 % ved at skifte fra tablet og notebook til en Surface Pro 3 og glæde dine medarbejdere, der får luft til mere.

Lån en Surface hos KMD Inden du beslutter dig, kan du låne en Surface Pro 3 og teste den i jeres eget miljø. Kontakt blot KMD på hardware@kmd.dk og hør også mere om mulighederne for økonomisk støtte til udrulning af Microsoft-enheder ved køb af Windows Tablets.

Mircrosoft Surface Pro 3 kan, ligesom alle andre moderne it-arbejdsværktøjer, købes udbudsafløftet til attraktive priser på SKI’s rammeaftale 0202 med nem og effektiv handel via webshoppen: 0202.kmdshop.dk. KMD er hovedleverendør på SKI 0202 Computeraftale.

Infrastruktur

Af Flemming Kjærsdam

512 gange ringere mobilsignal inden døre Mobildækningen bliver 512 gange dårligere ved at gå fra p-pladsen og indenfor i Bygning 324 hos DTU i Lyngby. Kit-Magasinet har været ude sammen med telekonsulentfirmaet Netplan og måle mobildækningen.

Det er utroligt, hvad fire meter kan betyde for mobildækningen.

Telekonsulentfirmaet Netplan har inviteret Kit-Magasinet med på en guidet ”tour de mobildækning” hos DTU i Lyngby. En tablet fra Samsung med professionel software måler mobildækningen i området. Når vi står på p-pladsen foran bygning 324 ved Asmussens Alle i Lyngby er mobilsignalet ikke bare godt. Det er rigtig godt. -79 dBm. Så går vi indenfor i Bygning 324 – Institut for Matematik og Computer Science. Det er her fremtidens håbefulde computeringeniører studerer. Her falder mobildækningen drastisk. Til -106 dBm. Da mobilfrekvenser opgøres i negativ værdi, er -106 dBm et meget ringe mobilsignal. Ingeniør Tommy Bjerregaard, Netplan, forklarer, at hver gang signalet falder med tre dBm bliver signalstyrken halveret.

Vi går omgående i gang med at regne. Jeg kigger hen på Torben Rune. Vi bliver enige om, at signalet er 2 9 gange svagere – svarende til 1/512. Mobilsignalet har ca. 500 gange lavere effekt indendørs end udendørs. Fire meter væk er det udendørs mobilsignal rigtig godt. Indenfor er det jammerligt. Så når vi i øjeblikket debatterer mobildækning, hvad betyder det så? Hvad er dårlig dækning? Udendørs dækning kontra indendørs dækning?

Metal lægger mobildækning ned Et af problemerne med Bygning 324 og den dårlige indendørs mobildækning er byggematerialerne. Når Torben Rune har valgt netop denne bygning ud til ”tour de mobildækning”, skyldes det, at han har fået til opgave at måle den indendørs mobildækning i bygningen for at finde ud af, hvordan problemerne kan blive løst.

Men, som Torben Rune understreger, er bygningen meget typisk for moderne arkitektur. Han har ikke valgt en særlig atypisk bygning for at få mejslet sine pointer ud i sten. Mange offentlige institutioner, kontorbyggerier, domiciler og lejlighedskomplekser bliver bygget på denne måde. Store facader af glas, hvor der er coating af metal på glasset for at holde på varmen, masser af aluminium på facaden, og rigelige mængder stål i betonen til at holde bygningen oprejst. Problemet er bare, at metal bremser mobilsignalerne. Indendørs er bygningen så godt som mobildød. ”Hvis du har et signal på -106 dBm, så kan du til nød hakke dig igennem en telefonsamtale. Men godt bliver det ikke. Og data er

Side 22 Kit Magasinet / 04 / 2014

helt udelukket. Det er ikke gode arbejdsbetingelser for fremtidens computeringeniører. De kan ikke komme på internet med en smartphone, en tablet eller en bærbar på universitetet. Og dette er ikke et enkeltstående eksempel. Nye sygehuse, forskningsinstitutioner, domiciler, de bliver alle designet og bygget på denne måde. Og for mig er det væsentligt at sige, at fremtidige bygherrer gør klogt i at sikre den indendørs mobildækning, inden de gør byggeriet færdigt. Ellers får de en betydelig ekstraregning til at pille loftsplader ned og trække fiberkabler og coaxkabler rundt i bygningen for at sikre indendørs distribution af mobilsignaler,” fortæller Torben Rune.

Ringkøbing-Skjern målinger Kit-Magasinet skrev i august 2014 om Ringkøbing-Skjern Kommune, der havde målt den udendørs mobildækning ved at sende en bil rundt med tre antennekoblere og tre ens smartphones i bilen. Kommunen opsamlede data ved hjælp af en app og fremstillede egne dækningskort. Kommunens egne målinger viste store forskelle til de tal, som teleselskaberne opgiver. Der har siden lydt kritik af kommunens målinger i forskellige sammenhænge, fordi der kan være signaltab i antennekoblerne, og derfor gav kommunens målinger ikke et retvisende billede af mobildækningen. Men Torben Rune mener, kritikken af kommunen er skudt ved siden af. ”Vi har lige målt mobildækningen her hos DTU, der svinger ca.

500 gange ved at bevæge os fire meter. Vi måler dækningen med professionel software, som teleselskaberne bruger til at måle mobildækning med. Pointen med Ringkøbing-Skjerns målinger er, at det samme udstyr bliver udsat for det samme på det samme tidspunkt og sted og under ens vejrforhold. Om de så taber 10, 20 eller 30 pct. er underordnet. Det er ens for alle. Mobildækning er en relativ størrelse. Den kan forandres fra sekund til sekund. Det afhænger fuldstændig af de forudsætninger du måler under. Derfor er Ringkøbing-Skjerns målinger ligeså gode eller dårlige som andres. De skal bare gøre det på samme måde næste gang, de måler, så de kan sammenligne deres data,” siger Torben Rune.

- fortsættes næste side ■

▲ Tommy Bjerregaard, Netplan, måler mobildækningen på parkeringspladsen på DTU foran Bygning 324. Signalet viser -79 dBm. En rigtig god kvalitet til både tale og data.

Bygning 324 er en moderne kontorbygning. Nu går vi indenfor og måler signalet. I samme øjeblik vi træder ind falder signalet til -106 dBm. Der kan stort set ikke føres en telefonsamtale og mobildata er umuligt. Det er byggematerialer der kvæler mobildækningen.

Udenfor Bygning 324 igen. Tommy Bjerregaard måler mobildækningen til -61 dB. Signalet er 64 gange kraftigere end omme på parkeringspladsen og ca. 32.000 gange kraftigere end på det dårligste signal inde i bygningen. På skorstenen i baggrunden har mobilselskaberne sat deres antenner op, så tabletcomputeren får ikke meget bedre signal end her. ▼

”

Hvis du har et signal på -106 dBm, så kan du til nød hakke dig igennem en telefonsamtale. Men godt bliver det ikke.

Og data er helt udelukket.

Det er ikke gode arbejdsbetingelser for fremtidens computeringeniører Torben Rune, Netplan

Kit Magasinet / 04 / 2014 Side 23

512 gange ringere mobilsignal inden døre

Mobilantenne

eter 300 m

I øvrigt sker teleselskabernes teoretiske beregninger, som de angiver til mobildækning, under ”ideelle forhold”. Det vil sige uden forstyrrende elementer som bygninger, træer eller dårligt vejr og kraftig vind.

Pointen er, at så snart enheden kommer tilstrækkelig langt væk fra mobiloperatørens antennesignal eller der kommer noget imellem enheden og antennen eller hvis vejrforholdene ændres, så modtager enheden et ”skyggesignal”. Det vil sige et radiosignal, der er reflekteret og derfor ikke er sendt direkte. Det kan betyde, at et ord smutter, eller at forbindelsen afbrydes eller mailen ikke bliver sendt. Svaret blæser så at sige i vinden.

Tommy Bjerregaard, som går rundt med sin tablet og måler dækningen på forskellige steder i Bygning 324, supplerer: ”Teleselskaberne fortæller, at de får flere klager fra kunder over manglende dækning om foråret end om efteråret. Det kan skyldes blade på træerne. Hvis der et træ mellem antennen fra teleselskabet og den mobile enhed, kan dækningen reduceres markant, når bladene springer ud. Om efteråret, når bladene falder, bliver mobildækningen oplevet som bedre af telekunderne, så god dækning og dårlig dækning kan forekomme det samme sted på forskellige tidspunkter og årstider,” siger han.

Hvad så med erhvervsminister Henrik Sass Larsens forslag om mobilforstærkere? ”Det er ikke godt, hvis du spørger teleselskaberne”.

Hvorfor ikke? ”Hvis du forstærker et signal med en mobilforstærker, kan brugeren med forstærkeren godt opleve, at kvaliteten af samtalen bliver bedre. Både det han siger og det han hører. Problemet opstår, hvis forstærkeren gør, at smartphonen henter samtalen fra en anden mobilantenne end den plejer at gøre. Det risikerer at gå ud over andre abonnenter, som bruger den anden antenne, og det kan endvidere betyde, at teleselskaberne udbygger deres net forkert, fordi mobilantennerne ikke kan se, hvilke abonnenter der bruger mobilforstærker. Så jo, det løser nogle problemer for abonnenten med mobilforstærker, men det skaber mindst ligeså mange nye problemer for abonnenter uden mobilforstærker og for teleselskaberne,” siger Torben Rune.

Side 24 Kit Magasinet / 04 / 2014

Nu går vi gennem Bygning 324 og kommer ud på bygningens anden side. Nu er vi udenfor igen. Denne gang viser mobildækningen - 61 dBm – altså 64 gange bedre signal end ovre på den side af bygningen på p-pladsen. Forklaringen er, at vi befinder os 300 meter i fugleflugt fra den skorsten, hvor alle fire mobiloperatører har sat deres mobilantenner op til at dække området.

Der er ikke et træ eller en bygning imellem enheden og antennesignalet. Sammenligner vi dette signal med det dårligste signal inden døre har vi nu 32.000 gange bedre signal.

■

Fakta om DAS: DAS (Distribueret Antenne System) har til formål at skabe indendørs mobildækning. Når indendørs mobildækning er dårlig kan det skyldes at bygningens ydre materialer (klimaskærmen) dæmper signalstyrken på mobilsignaler ganske betragteligt, som tilfældet på DTU. Det kan selvfølgelig også skyldes at signalniveauet allerede er lavt, når det kommer frem til bygningen. I begge tilfælde kan man opnå god signalstyrke ved at etablere DAS. I et DAS distribueres antennesignalet via coaxkabler, eller en blanding af fiberkabler, aktive enheder og coaxkabler til mange mindre indendørs antenner. Antennerne fordeles på en måde som tager hensyn til bygningens indvendige konstruktioner. På den måde kan der opnås en god signalstyrke overalt indendørs.

GODE RÅD ER IKKE ALTID DYRE.

Hvem har sagt, at it-indkøb skal være kompliceret?

Hos Dustin kan du, som repræsentant for en offentlig myndighed, en kommune eller en skole, enkelt drage fordel af en lang række offentlige rammeaftaler. I vores onlineshop finder du 200.000 produkter med tilhørende services, og har du brug for hjælp eller rådgivning, er vi kun ét opkald væk. Vi er Nordens største forhandler af it og har 1.000 engagerede medarbejdere i Norden, der gerne hjælper dig med at finde den rette it-løsning til din virksomhed. At foretage indkøb blev pludseligt meget enkelt.

LÆS MERE PÅ DUSTIN.DK/PUBLIC ELLER RING PÅ 7013 7040, SÅ HJÆLPER VI DIG MED AT FINDE EN LØSNING, DER FÅR DIN VIRKSOMHED TIL AT FUNGERE BEDRE.

Infrastruktur

Af Flemming Kjærsdam

Ringkøbing-Skjern i nyt udbud om bredbånd i 2015 Ringkøbing-Skjern Kommune har fået tilsagn om 28 mio. kr. fra regeringens lånepulje til etablering af fiberbredbånd. Kommunen gennemfører det nye udbud i løbet af 2015. Byrådet har bevilget en ramme på i alt 70 mio. kroner.

Erhvervsstyrelsens tilsagn om et lån til Ringkøbing-Skjern Kommune på 28 mio. kr. fra regeringens lånepulje er et væsentligt bidrag til finansiering af bredbånd i kommunen. Lånet indgår i finansieringen af det nye bredbåndsudbud. Et udbud som byrådet har afsat i alt 70 mio. kr. til.

skabe vækst. Og det er byråd, erhvervsliv og landbrug enige i.

Derfor sætter vi projektet i gang nu,” siger Niels Erik Kjærgaard.

Byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune har vedtaget at afsætte 40 mio. kr. om året i en såkaldt ”Vækstpulje”. Kommunaldirektør Niels Erik Kjærgaard, Ringkøbing-Skjern Kommune forklarer, at en del af ”Vækstpuljen” skal bruges til at finansiere et omfattende fiberbredbånd. Der bruges i alt 9 mio. kroner fra vækstpuljen, mens den resterende sum lånefinansieres eller findes inden for budgettet.

Anden gang Det er ikke første gang at kommunen går i udbud med bredbånd.

Det nye udbud kommer tre år efter det første udbud i 2012, som kommunen dengang annullerede. De to tilbud fra TDC og EnergiMidt kunne ikke gennemføres. TDC kom med et tilbud på 840 mio. kr. som var uden for rækkevidde, og EnergiMidt kom med et tilbud på 68 mio. kr. Kommunen anerkendte tilbuddet fra EnergiMidt, men havde ikke økonomien på plads. Kommunen fik også at vide, at den bevægede sig i en ”gråzone” med de krav, som blev stillet til operatørerne.

”Det er blevet helt afgørende for kommunens fremtidige vækst og udvikling at have fiberbredbånd som digital infrastruktur. Det gælder både med hensyn til bosætning og udvikling af virksomheder samt vores landbrug. Bredbånd er en forudsætning for at

Selvom kommunen annullerede udbuddet, og ikke fik etableret en digital infrastruktur, pressede Økonomi- og Erhvervsudvalget, det lokale erhvervsliv, landbrug og turistbranchen på for, at kommunen arbejdede videre med projektet.

Side 26 Kit Magasinet / 04 / 2014

”Vores nye udbud i 2015 kommer til at tage udgangspunkt i dét, vi fandt ud af i 2012 samt den udvikling, der er sket siden da.

I 2012 udfordrede vi markedet ved at stille krav om muligheden for højhastighedsinternet til vores virksomheder og borgere og ved at stille krav til priserne. Siden 2012 er reglerne blevet lempet. Vi har nu i et notat fra Erhvervsstyrelsen, hvor de kommenterer vores model i forhold til den nye vejledning, fået godkendt denne model. Dét sammen med, at økonomien nu er på plads betyder, at vi går ud med et nyt udbud,” siger Niels Erik Kjærgaard.

Erhvervsstyrelsens nye vejledning i Erhvervsfremmeloven, som giver kommunerne bedre muligheder for at etablere bredbånd og det forhold, at der siden 2012 er gravet mere fiberbredbånd ned i

”

Vi vurderer, at det vil kunne gøres billigere i dag end for tre år siden, og at der også er flere operatører som vil byde på projektet Niels Erik Kjærgaard, Ringkøbing-Skjern

området, er alt sammen forhold, der kommer til at spille med ind i det nye udbud. Niels Erik Kjærgaard vurderer, at det vil kunne gøres billigere i dag end for tre år siden, og at der også er flere operatører som vil byde på projektet.

Kommunen har som nævnt fået bevilget et lån på 28 mio. kr. ud af i alt 50 mio. kr. i lånepuljen. Dermed er kommunen bevilget mere end halvdelen af den samlede lånepulje. Ringkøbing-Skjern Kommune glæder sig over, at regeringens lånepulje for 2015-2016 er fordoblet til i alt 100 mio. kr.

■

Infrastruktur

Af Flemming Kjærsdam

Vestjylland:

”Nu bliver der omsider lukket mobilhuller” Udbuddet, som seks vestjyske kommune har gennemført inden for mobilområdet, er landet godt.

Der er tale om en bedre geografisk dækning på 98,5 pct., samt priser på samme niveau som i SKI’s nyeste aftaler. Så nu bliver der omsider lukket mobilhuller i Vestjylland.

De seks vestjyske kommuner, Ringkøbing-Skjern, Lemvig, Herning, Holstebro, Skive og Struer, har gennemført et EU-udbud på mobilområdet, som skaber stor tilfredshed blandt it-cheferne i området.

Kommunerne i Vestjylland har oplevet mange mobilhuller, fordi dækningen blandt teleoperatørerne har været i byområder med den tætteste bebyggelse. Det har skabt problemer med digitaliseringen for landkommuner på grund af manglende dækning uden for byerne. Med den nye aftale, som Telenor er løbet med, forpligter leverandøren sig til en geografisk dækning på 98,5 pct.

Det vil sige i så godt som alle områder med beboelse, virksomheder og kommunale bygninger vil der være dækning. Samtidig skal Telenor senest den 1. maj 2015 dokumentere, om dækningen i de bebyggede områder er oppe på 98,5 pct.

Dette er en usædvanlig aftale.

”Vi var selvfølgelig meget spændte på, hvor aftalen ville lande rent prismæssigt. Når vi stiller krav om større dækning, var vi godt klar over, at leverandørerne ville sætte prisen op. Derfor var vi ikke sikre på, hvordan det endte. Leverandørerne skal levere mere, derfor har vi som følge af kravene til større dækning, bidraget med, at leverandørerne kan få klarhed over, hvor store udgifter de fremover vil få til at etablere den ekstra dækning. Det har vi jo gjort for at lande på en attraktiv pris. Begge dele er lykkedes,” siger IT-chef Anders Bjært Sørensen, Holstebro Kommune.

Bundlinjen er, at aftalen er landet på benene. Kommunerne får bedre dækning og lavere priser. I alt sparer de seks kommuner mellem 57 pct. og 66 pct. i forhold til de nuværende teleaftaler.

Da Telenor skal dokumentere dækningen i de bebyggede områder, betyder det også, at de seks kommuner den 1. maj 2015 vil have en liste over adresser, der ikke er dækket i forhold til aftalen. Det vil ifølge Anders Bjært Sørensen give et anderledes præcist billede af, hvilke områder der mangler dækning og selvfølgelig danne et godt udgangspunkt for brugen af optionen med op til 12 nye master til sikring af yderligere dækning i områder med mobilhuller.

En særlig option En særlig option i aftalen betyder, at alle seks kommuner kan pege to områder ud, som leverandøren skal dække.

Dertil kommer, at hver kommune kan kræve, at leverandøren skal sætte aktivt udstyr op på to nye master. Kommunen betaler for det areal, hvor masten skal stå, for gravearbejde, for lysleder og for selve masten. Så kommunerne påtager sig alle udgifterne

”

Vi har som følge af kravene til større dækning, bidraget med, at leverandørerne kan få klarhed over, hvor store udgifter de fremover vil få til at etablere den ekstra dækning. Det har vi jo gjort for at lande på en attraktiv pris.

Anders Bjært Sørensen

Side 28 Kit Magasinet / 04 / 2014

for etablering af masten – mod at leverandøren forpligter sig til at sætte aktivt udstyr op og bruge masten. Det var dette ”tilbud” fra kommunernes side til operatørerne om at påtage sig omkostningerne til at stille masterne op, der har været med til at sikre den attraktive pris i aftalen.

Lige præcis dette har været et af stridspunkterne mellem Lemvig Kommune og de fire teleoperatører for et år siden. Her gav kommunen et ”tilbud” om at sætte 10 master op i områder med dårlig dækning. Men det takkede de fire operatører nej til. Argumentet fra TDC´s side var, at de ikke kunne fastslå, hvor store omkostninger de ville få. ”Det er klart, at når kommunerne påtager sig disse udgifter til masterne, minimerer det leverandørens risiko. Hvis leverandøren skulle påtage sig disse udgifter om 12 nye master, var det blevet indregnet i det samlede bud, og så havde vi ikke kunnet få den attraktive pris, som vi nu har opnået,” siger Anders Bjært Sørensen.

Udover optionen om to nye master i hver kommune, er det også muligt at kunne rykke rundt med dem. Hvis en af de seks kommuner ikke har behov for at få sat nye mobilmaster op, så kan denne ret gives videre til en anden af kommunerne, der har et ekstra stort behov. Så i princippet kan de 12 nye master blive sat op i en eller to af kommunerne og dermed styrke den geografiske dækning i områder, hvor den er dårligst.

SKI-aftalerne Da de seks vestjyske kommuner besluttede sig for at gennemføre et fælles udbud, blev det udlagt som om det var et fravalg af SKI-aftalerne 50.48 og 02.08.

Men det er ikke tilfældet, ifølge IT-chef Poul Venø, Herning Kommune. ”Priserne i vores nye aftale er de samme som i SKI’s aftaler. Men uden SKI-aftalerne havde vi ikke kunnet gennemføre vores eget EU-udbud så professionelt som det er sket. Min udlægning er, at vi ikke har fravalgt SKI-aftalerne. Vi har bare tilpasset dem til vores virkelighed. Derfor sætter vi os nu sammen med SKI, så andre kommuner også kan få glæde af vores aftaler på mobilområdet og af SKI-aftalerne,” siger Poul Venø, der fortæller at den nye aftale også omfatter fastnettelefoni.

Aftalen omfatter også indkøb af mobiltelefoner og anden hardware til de kommunale medarbejdere.

Aftalen betyder, at det er Telenor abonnenter, der får glæde af den nye mobildækning i de seks kommuner. ”At vi skaber så god en geografisk dækning i de seks kommuner, giver jo Telenor en mulighed for at sælge abonnementer til andre operatørers kunder,” siger Poul Venø.

Han tilføjer, at TDC som den anden tilbudsgiver lå meget langt væk prismæssigt og med hensyn til geografisk dækning kunne TDC ikke garantere 98,5 pct.

Aftalen træder i kraft i løbet af efteråret, og overgangen til den nye leverandør forløber efter planen henover årsskiftet.

Poul Venø siger, at samarbejdet mellem de seks kommuner er forløbet så godt, at han godt kan se, at de vil gå sammen om udbud på andre områder for at opnå stordriftsfordele hos en leverandør.

FAKTA: Med den nye aftale, som Telenor er løbet med, forpligter leverandøren sig til en geografisk dækning på 98,5 pct. Det vil sige i så godt som alle områder med beboelse, virksomheder og kommunale bygninger vil der være dækning

■ Kit Magasinet / 04 / 2014 Side 29

Infrastruktur

Det haster med hurtig fiber til alle Udbuddet, som seks vestjyske kommune har gennemført inden for mobilområdet, er landet godt. Der bliver både tale om en geografisk dækning på 98,5 pct. samt lavere priser end i SKI’s nyeste aftaler. Så nu bliver der omsider lukket mobilhuller i Vestjylland.

I et moderne samfund er ikke bare el, vand, varme og kloak, men også internet, selvfølgelige infrastrukturer som tages for givet i ethvert hjem og i enhver virksomhed. I et samfund, hvor der satses massivt på digitalisering af offentlige og statslige services, og hvor efterhånden en betydelig del af arbejdsstyrken arbejder mobilt – i toget, i hjemmet og på farten – er internettet gået hen og blevet en lige så uundværlig og vigtig del af infrastrukturen, som el og vand.

Men åbenbart ikke for de ansvarlige myndigheder.

Når kloakken bryder sammen på grund af manglende volumen ved klimaændringer, gøres der naturligvis noget ved sagen. Når varmeudgiften skal ned, tager lovgiverne hurtigt og effektivt fat med reglementer, støtteordninger og andre regulerende tiltag.

Men når internettet er ulideligt langsomt og svingende i stabilitet, sker der intet. Internet er nødvendig infrastruktur for samfundet, og det er, for os at se, besynderligt og uacceptabelt, at ingen tilsyneladende har villet tage opgaven for planlægning, udbygning og drift af en tidssvarende og landsdækkende infrastruktur på sig.

I disse år glider Danmark støt og roligt ned af ranglisterne over udbredelsen af hurtige netforbindelser til borgerne i forhold til de lande, som vi konkurrerer med. Fokus har I flere år været på digitalisering af kommunale og statslige services og behovet for udbygning med hurtige forbindelser til alle dele af landet er strategisk trådt i baggrunden. I stedet for at sakke bagud i forhold til flere EU lande, skal ambitionen være, at vi i stedet sigter efter at stige op i den Digitale Champions League. Ministeriet og industrien skal med på holdet, så kommunerne og deres borgere ikke længere sidder som tilskuere på udskiftningsbænken. Det

Side 30 Kit Magasinet / 04 / 2014

samme gælder borgerne i det såkaldte udkantsdanmark, som har mindst lige så stort brug for hurtigt internet, som borgere andre steder.

En dråbe i havet I regeringens vækstpakke blev der afsat 50 mio. kr. til en toårig lånepulje til kommuner, der er særlig ramt af dårlig netdækning til borgerne. Disse lån er i den store sammenhæng blot en dråbe i havet - og et helt utilstrækkeligt beløb, der overhovedet ikke løser det nationale behov. Der er brug for nationale investeringer og gunstige, dynamiske finansieringsmodeller, så hurtige fibre dækker hele landet. På denne måde bør man bane vejen for at lade markedskræfterne råde og give plads til de kommercielle aktører på markedet. Der er brug for en effektiv kickstart, når vi nu er kommet så langt bagud af dansen.

Et statsligt initiativ med skattemæssige fradrag for de der lægger hurtigt net ind i deres bolig/virksomhed kunne være en del af opfølgningen. Leverandørerne kan dermed supplere op med flyvefærdige produkter til attraktive priser. Det er vores opfattelse at markedskræfter og fri konkurrence er et nødvendigt virkemiddel som supplement til at staten tager sin del af ansvaret for en ordentligt infrastruktur på dette vigtige område. Al erfaring viser, at markedskræfter og konkurrence er sundt og fører til gode løsninger, men ikke uden en statslig ambition og plan, når det handler om vital infrastruktur i samfundet. ”Bayern Digital” Kig mod syd. I den tyske delstat Bayern er der truffet en principbeslutning om udrulning af højhastighedsnet til selv de mindste

Af IT- og Digitaliseringschef Ib Ø. Rasmussen, Faxe Kommune, CEO Michael Mikkelsen, Scanenergi, Professor i ledelse og strategi Anders Drejer, AAU

flækker. Netstrategien ”Bayern Digital” bygger på en fiberløsning med min. 50 Mbit/s download og en høj upload-kapacitet, hvor man tilmed kommer ud i alle afkroge med fiber. ”Bayern Digital” bliver EU´s største satsning på hurtig fibernet og vel at mærke til alle 12,5 mio. indbyggere i delstaten. EU har nikket ja til, at de Bayerske kommuner frem til 2018 sammen med delstatsregeringen kan lave investeringer for 11,2 mia. EU kroner og dermed løse denne vigtige opgave. I Bayern taler man bl.a. om, at de meget hurtige fiberforbindelser eksempelvis kan være med til at fastholde praktiserende læger i yderområderne, da der via de hurtige net kan arbejdes med video og billedoverførsler i særligt komplicerede sygetilfælde og dermed hentes fagprofessionel bistand i de større medicinske enheder.

I Danmark er vi halvt så mange indbyggere som i Bayern og må nøjes med sølle 30 mio. statslige lånekroner. Det er beskæmmende, når dugfriske undersøgelser viser, at der er behov for 30 milliarder kroner, blot for at komme med i førerfeltet. Eneste lyspunkt på området er, at elselskaberne tager opgaven seriøst og forsøger at katalysere udviklingen. Men det er ikke nok.

Det haster med at få skruet op for det nationale ambitionsniveau i Danmark! Erhvervsvirksomheder og borgere efterspørger hurtigt fibernet. For at fastholde erhverv og bosætning i yderdistrikterne, er det vigtigt, vi kommer i gang. Tyskerne har en minister for Transport og Digital Infrastruktur, der skubber på udviklingen. Hvor er regeringens fokus i denne sag?

Når de kan i Tyskland, så kan vi også i Danmark. Og det haster.

Lad os nu se at komme i gang!

■

Digital service

Af Flemming Kjærsdam

Omsætningen på 02.19 har rundet milliarden I slutningen af november 2014 løber den hidtidige 02.19 rammeaftale ud efter fire år. Aftalen som omfatter ASP-aftalerne er efter en vanskelig start blevet en af de mest succesrige aftaler for SKI. Den runder i disse uger 1 mia. kr. i omsætning. Det siger Udbudsdirektør Christian Lunding, SKI. 02.19 rammeaftalen gik i luften for fire år siden. Den indeholdte også, som den første rammeaftale, miniudbud. Men tiden har arbejdet for 02.19. Den er stille og roligt blevet en af de mest succesrige aftaler blandt kommunerne. Ifølge SKI runder omsætningen i disse uger 1 mia. kr.

Fakta om den nuværende 02.19 ASP/Cloud • Den første rammeaftale 02.19 ASP/Cloud blev lavet i 2010 • 96 af landets kommuner har benyttet aftalen til en eller flere services • 149 forskellige ASP-løsninger (fagsystemer) • 34 forskellige cloud-løsninger • Ca. 30 forskellige leverandører • Omsætning 1 mia. kr.

- fortsættes næste side ■

Kit Magasinet / 04 / 2014 Side 31

Ny 02.19 bakker op om støttesystemer og rammearkitektur SKI er ved at introducere en ny version af rammeaftale 02.19 inden for ASP/Cloud-SaaS services, der bakker op om KOMBITs støttesystemer og kommunernes rammearkitektur. Ifølge Udbudsdirektør Christian Lunding, SKI, er man meget tæt på at være i mål, så den nye aftale kan gå i luften den 1. december 2014.

SKI er meget tæt på at være i mål med en ny firårig rammeaftale for ASP og cloud services. En af nyhederne med den nye 02.19 er, at den bakker op om KOMBITs støttesystemer og kommunernes rammearkitektur. Støttesystemerne er ikke udviklet endnu. Men for at kunne levere services på den nye 02.19 aftale er det en betingelse, at leverandørerne lever op til kravene om snitflader og integrationsmoduler til KOMBITs kommende støttesystemer. Dermed baner aftalen også vejen til kommunernes rammearkitektur. ”SKI og KOMBIT har fælles interesse i at skabe konkurrence.

Aftalen er derfor lavet i tæt samarbejde med KOMBIT og sikrer konkurrence på ASP/Cloud-området og skaber dermed rum til nye aktører. KOMBIT har givet os konkrete faglige input om støttesystemer og rammearkitektur og har udviklet dele af udbudsmaterialet. Det åbner mulighed for kommunerne at efterleve de krav, der stilles til monopolbruddet og rammearkitekturen,” siger Udbudsdirektør Christian Lunding, SKI. Der har desuden deltaget fagfolk fra en håndfuld kommuner, som har bidraget med at kvalificere aftalen og gøre den mere relevant for kommunerne. ”SKI har haft fokus på flere hensyn i udviklingen af aftalen. Et af de vigtigste har været at forbedre indkøbernes kontraktvilkår og give dem nogle håndtag, så de fremover bedre kan styre kontrakterne,” siger Christian Lunding.

02.19 er ikke en statisk aftale. Den levner plads til at udvikle sig med markedet og ikke mindst kundernes krav. Aftalen indeholder ligeledes elementer, så leverandørerne kan videreudvikle deres services på aftalen, men også åbner for, at leverandørerne inden for nogle veldefinerede rammer kan tilbyde nye, supplerende services i aftalens løbetid.

Bredere og mere cloudet Udover støttesystemer og rammearkitektur på den kommunale del af aftalen, så er det en bredere og mere omfattende indkøbsaftale end den nuværende 02.19. Selv om den første aftale fra 2010 hed ASP/Cloud, var der ikke meget cloud over Danmark dengang. I dag kan man uden tvivl godt bytte om og kalde den for Cloud/ASP. Cloud er i dag en teknologisk mulighed, der kan spare indkøberne for mange penge og give mere fleksibilitet.

Den nye rammeaftale er i runde termer dobbelt så stor som den første. På den første aftale var der omkring 30 leverandører. Der er lige nu prækvalificeret 62 leverandører, og det er forventningen, at leverandørfeltet bliver større på den nye aftale. Den første aftale omsatte for 1 mia. kr. Den nye aftale forventes at omsætte for over 2 mia. kr. ”Denne aftale er ikke kun for store leverandører, tværtimod. Der er mange mindre og mellemstore servicevirksomheder blandt de 62 prækvalificerede. Men aftalen omfatter også et bredere produktsortiment, især inden for cloud services ,” siger Christian Lunding.

Aftalen er delt op i fem områder: stat, kommuner, regioner, undervisning og forsyning.

■

SKI’s rammeaftale 02.19, der indeholder ASP og, Cloud SaaS, er en rammeaftale, der rummer en bred vifte af de administrations- og fagløsninger, der anvendes i kommunerne. Services på denne aftale udvikles, drives og ejes af den leverandør, der tilbyder dem. En cloud-leverandør tilbyder typisk services som Office365, tidsplanlægning, projektplanlægning, e-mail-services og Unified Communications.

SaaS står for Software-as-a-Service. Det er typisk services, som tilbyder en komplet tjeneste som Office365 og andre cloud-services, der klar til brug.

Side 32 Kit Magasinet / 04 / 2014

Digital service

Af Flemming Kjærsdam

153 har gennemført it-arkitekturkurser Der er nu 153 it-chefer, digitaliseringskonsulenter og it-folk, som har gennemført et af de 13 it-arkitekturkurser, som KIT@, KL og Kommunernes It-Arkitekturråd arrangerer. Kursisterne vender tomlen op for kurserne.

It-arkitekturkurserne får en god bedømmelse af de 160 kursister, som siden maj 2014 har deltaget på kurserne. Styring af kommunernes forretnings- og it-arkitektur er sat på dagsordenen i takt med at digitaliseringen spreder sig ud i forretningen, de nye fælleskommunale it-systemer og monopolbruddet.

Kontorchef for Arbejdsgange og It-Arkitektur Ghita Thiesen, KL: ”Jeg er overbevist om, at den type kompetencer, man får snuset til på de kurser, er noget, kommunerne har et markant behov for. Det gode ved kurserne er, at en del kommuner allerede har dygtige it-folk, som blot mangler en platform, som de kan stå på, og som her får bygget ny læring oven på, så de kan dække de nye behov af i kommunerne. Der er jo ikke forretnings- eller it-arkitekter nok. Derfor er det stærkt, når vi med de målrettede kurser kan dække et konkret kompetenceudviklingsbehov i kommunerne. Vi hjælper dermed kommunerne et stykke af vejen med at være forberedt på de digitale udfordringer som følger med nye it-løsninger, monopolbruddet og nye modeller for governance,” siger Ghita Thiesen, KL. ”Der er fortsat kommuner, som ikke har anerkendt behovet for forretnings- og it-arkitekter. Der er ikke så mange, der har indset, hvor stor værdi it-arkitekter kan give og hvor vigtigt det er. Men det er meget positivt, at der bliver taget så godt imod kurserne,” siger Ghita Thiesen.

Kurserne er skræddersyet til kommunernes behov og konsulentfirmaet Strand & Donslund står for undervisningen.

Om kurserne: Der er to typer kurser: Endagskursus og tredagskursus.

Endagskurset er et introduktionskursus, der er målrettet folk, der arbejder med forretning og it-anskaffelser, ansvarlige for digitalisering i forvaltninger og programledere.

Tredagskurset er om arkitekturstyring, der er rettet mod de personer som arbejder med arkitekturrelaterede opgaver.

Kursuskalender: Kurset ”Introduktion til arkitekturstyring” (1 dag) afholdes den 12. november i København den. 14. januar i Middelfart den. 24. februar i København Pris kr. 2.300,- + moms pr. person inkl. forplejning Kurset ”Arkitekturstyring” (3 dage) afholdes den 24. 25. og 26. november i København (ikke flere pladser) den 19. 20 og 21. januar i Middelfart den 9. 10. og 11. marts i København Pris kr. 6.900,- + moms pr. person inkl. forplejning Du finder en opdateret liste over kursusdatoer samt yderligere information på www.itchefer.dk Tilmelding på mail til sekretariat@itchefer.dk

Kit Magasinet / 04 / 2014 Side 33

Digital service

”

Af Seniorkonsulent Nils Rosted, KOMBIT

Det er planen, at kommunerne skal tilslutte sig løsningen i begyndelsen af 2015.

Nyt værktøj til monopolbruddet Når landets kommuner om nogle år har udfaset KMD’s monopolsystemer, vil de se tilbage på en række implementeringsforløb. Her vil kommunale projektledere og teammedlemmer have gennemført en lang række aktiviteter såsom uddannelse, migrering og opsigelse af kontrakter.

For at sikre at kommunerne nemt og effektivt får overblik over hvad, hvornår og hvordan opgaverne skal løses i de kommende år, har KOMBIT valgt at anskaffe det for kommunerne velkendte system KIGO. Det har tidligere været brugt i forbindelse med kommunalreformen og ved overgangen til Udbetaling Danmark. ”Det glæder mig, at KOMBIT med anskaffelsen af KIGO har lyttet til kommunernes udtalte ønske om et velkendt værktøj, som kan understøtte de lokale projektlederes arbejde med implementeringen af monopolbrudsløsningerne og samtidig give et samlet overblik over implementeringerne i landets 98 kommuner”, siger Kim Nielsen Ranch, programleder i Herning Kommune, og fortsætter: ”Som projektleder har man brug for et overblik over opgaverne og at kunne fordele dem lokalt i organisationen. Med værktøjet får jeg mulighed for nemt at trække en aktuel status for, om vi overholder tidsplanen. Det er meget brugbart for en projektleder og kan også bruges i rapporteringer til styregruppen.”

Side 34 Kit Magasinet / 04 / 2014

Valget af KIGO KOMBIT har i samarbejde med en række kommuner analyseret mulighederne for at understøtte kommunernes og KOMBITs behov for et opgave- og opfølgningsværktøj. Der var en række muligheder på hylden, og valget faldt til sidst på KIGO. KOMBIT’s projektleder for opgave- og opfølgningsværktøjet Sidsel Skovborg uddyber: ”Det har været afgørende for KOMBIT at vælge en løsning, der virker i kommunal sammenhæng. Det skal være et velafprøvet system, der sikrer, at opgaver formidles på en enkel, velkendt og struktureret måde, så kommunerne nemt og effektivt får overblik over, hvad, hvornår og hvordan opgaverne løses. Endvidere giver værktøjet KOMBIT mulighed for at følge op på kommunernes implementeringer, for hvis en kommune bliver tilstrækkeligt forsinket og ikke får rettet op i tide, så kan det forsinke de øvrige kommuner”.

Det er planen, at kommunerne skal tilslutte sig løsningen i begyndelsen af 2015. Pü det tidspunkt vil opgave- og opfølgningsvÌrktøjet trÌde i stedet for Kommunernes drejebog for monopolbruddet, da overblikket over implementeringsaktiviteter kommer til at ligge i KIGO, som dermed bliver drejebogen for implementering.

Det tvÌrgüende overblik Ud over at vÌre en støtte til kommunerne, vil KOMBIT løbende kunne følge fremdriften af kommunernes implementeringer med opgave- og opfølgningsvÌrktøjet. Det skal blandt andet sikre, at man tidligt kan blive opmÌrksom pü, hvis en kommune er forsinket i sin implementering, og agerer derefter. �Det er godt at vide, at vi für støtte til de forestüende implementeringer. VÌrktøjet kan hjÌlpe os med at kende visionen for projekterne, processerne og konsekvenserne ved eventuelt ikke at handle. Det er afgørende for, at vi i kommunerne vedbliver med at drive forandringerne de nÌste ür,� udtaler programleder i Albertslund Kommune, Birgitte Lund.

VÌrktøjet vil give synlig status for kommunernes implementeringer, hvilket understøtter muligheden for videndeling pü tvÌrs af kommunerne. Det ser Birgitte Lund som meget afgørende, da det er vigtigt, at kommunerne kan støtte hinanden for at undgü forsinkelser, som kan püvirke resten. �Opgave- og opfølgningsvÌrktøjet giver mulighed for fÌlles fejring af succeser, nür delmül er i hus. Det er vigtigt for motivationen, nür man driver projekter,� afslutter Birgitte Lund.

KOMBIT har endnu ikke fastlagt, hvordan opfølgningen pü kommunernes implementeringsforløb skal tilrettelÌgges. Det vil ske i de kommende müneder i samarbejde med kommunerne.

Faktaboks om Kommunernes drejebog for implementering Implementeringsdrejebogen bliver et obligatorisk, internetbaseret projekt- og processtyringsvÌrktøj, som KOMBIT stiller gratis til rüdighed for kommunernes implementering af monopolbrudsløsningerne.

Kommunens projektledere skal via et personligt login orientere sig i samtlige implementeringsopgaver og tildele opgaver i kommunens egen projektorganisation.

Man kan altid fĂĽ online adgang til en aktuel projektstatus.

Løsningen bliver fundamentet for Kommunernes drejebog for implementeringen af Støttesystemerne (STS), Kommunernes Ydelsessystem (KY), Kommunernes Sygedagpengesystem (KSD) og Sagsoverblik/Partskontakt (SAPA).

â–

outlook signature dynamictemplate

Digital service

Med ansvar følger gevinstrealisering ”Gevinstrealisering er den største udfordring for de fleste kommuner,” fortæller kontorchef Pia Færch, KL, som holdt et indlæg på Digitaliseringsmessen14 om dette emne.

Kommunerne nævner oftest gevinstrealisering som den største udfordring i forbindelse med den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi. Men der er gode eksempler på at det kan lade sig gøre.

Tydelige målbare gevinstmål og opfølgning på Sorøs nye hjemmeside. www.soroe.dk •

•

•

Greve Kommune der har lagt sig i spidsen med tilmelding til digital post – den 25/9 med 69,9 pct. af borgerne. www.greve.dk Om Fremtidens Plejehjem i Aalborg der kombinerer arkitektur, velfærdsteknologi, digitalisering og mennesker, www.fremtidensplejehjem.dk Om Vejles strategiske arbejde med digitalisering og effektivisering

I KLs arbejde med gevinstrealisering, har den største udfordring vist sig at være, hvor svært og udfordrende det er at få forankret gevinstansvaret i linjeorganisationen. Mange it-folk har reelt overtaget ansvaret for business case, gevinstmål, implementering og opfølgning, fordi linjen ikke tager den på sig. Men det flytter ikke noget. Det er et håbløst projekt, der i virkeligheden cementerer det problem, der forsøges afhjulpet.

Den afgørende faktor for gevinstrealisering er ikke, om der er lavet en business case, arbejdet efter PRINCE2 eller at der er lavet gevinsttræer. Det er værktøjer der hjælper den modne organisation, hvor gevinstansvaret er tydeligt og reelt, men som i den umodne organisation, risikerer at skabe mere bureaukrati.

Gevinstansvaret i linjeorganisationen bliver først virkeligt, når digitaliseringsprojektet opleves relevant; at det har konsekvens at gevinstrealisere eller ikke at gøre det, og når der er tydelige handlemuligheder.

Relevans Digitalisering er relevant når det har med kerneopgaven at gøre.

Når det er tydeligt for linjen, at digitaliseringsprojektet faktisk fremmer den måde vi løser kerneopgaven på. Det forudsætter, at linjelederen aflægger sig den vanetænkning, at digitalisering hører til i it-afdelingen. Linjelederen skal opleve at det er en væsentlig faktor for udvikling af kerneopgaven. It-afdelingen skal tilsvarende aflægge sig en praksis, hvor de overtager ansvaret. Ikke bare i ord, men også i handling.

•

▼ Handlemuligheder

▼ Side 36 Kit Magasinet / 04 / 2014

▼ Konsekvens

▼

Relevans

▼

▼

•

•

Det sker når Sorøs programleder holder kvartalsmæssige dialogmøder med linjeledere og lokale webredaktører om webstatistikken og diskuterer den i lyset af de initiativer linjen har fat i. Hjemmesideprojektet bliver relevant og meningsfuldt, og ikke bare et projekt som kommunens webenhed er engageret i.

Det sker i Aalborg på Fremtidens Plejehjem, når faldgulve, koblet til overvågningsskærme og tablets på fremtidens plejehjem, direkte øger kvalitet og service, samtidig med at deres spares ressourcer i Ældreplejen. Et eksempel var en responstid på 1 min., da en ældre mand samme nat var faldet i sin plejebolig. Det er god velfærd.

Det sker også når direktionen i Vejle sammen med chefgruppen lægger en række digitaliseringsprojekter ind i arbejdet med at skaffe økonomisk råderum. Det er ganske vist ikke en kerneopgave, men det er strategisk vigtigt for, at politikerne kan vedblive med at udbygge velfærden. Og derfor ligger den overordnede styring naturligvis godt hos økonomidirektøren.

Af Kaare Pedersen, projektchef, KL

?

Konsekvens Kan man blive fyret? Belønnet? Hvis der gevinstrealiseres eller ikke bliver det? Det kan man normalt, hvor ledere tager ansvar: Arbejdsmiljø, budget, pressesager, KPI’er m.v. En linjeleder har mange, mange bullets på sin ”to do liste” på et år, og hvis ikke gevinstrealisering på det nye fagsystem er en af dem, så sker det nok ikke, at der tages ansvar.

•

•

•

•

Sorø: Hjemmesideprojektet er afsluttet, og nu følges der op; der måles og resultaterne fremlægges for den strategiske chefgruppe. Projektet er ejet af vicekommunaldirektøren, der både ser servicegevinster og effektivisering I Vejle er effektiviseringsmålene en del af den normale styringskæde. Målene er lagt ind i budgettet forlods og der er klare og tydelige incitamenter til at få realiseret effektiviseringerne. Nogle projekter rulles ud med centrale digitalisering – fx tilmelding til Digital Post – andre med decentralt ansvar, men central støtte – videomøder med Lync På samme måde havde man i Aalborg reduceret nattevagtbemandingen med et årsværk – fordi faldgulvene sammen med overvågningsskærmene giver øjeblikkelig besked om brug for hjælp. Dermed undgås spildtid på at tjekke borgere, der sover trygt i deres seng.

I Greve følges ugentligt op på andelen af tilsluttede borgere til Digital Post, og successen er så stor med udrulning af Digital Post til borgerne, at det nu er blevet et direktionsanlæggende at sørge for at alle kommunens breve er digitale til 1. december 2014. Det er en dårlig sag at have kørt markant kampagne for borgernes parathed til Digital Post og så selv sende ud på papir. Og det ved cheferne.

Handlemuligheder Hvis det er relevant og det har konsekvens at gevinstrealisere, er det helt afgørende at man også har handlemuligheder. At man kan gøre noget ift leverandører og de interessenter der er vigtige for at gevinsterne kommer hjem. Det helt afgørende argument for rammearkitekturen er netop at give kommunerne et større handlerum til at indrette sine forretningsnære IT-systemer som de ønsker. Standarder skal give handlemuligheder og fleksibilitet. I alle de fire oplæg om gevinstrealisering på digitaliseringsmessen var der tydelige handlemuligheder som blev brugt.

•

•

•

•

Sorø har naturligvis stor råderet over sin hjemmeside og de tekster der står på den – interessant når man tænker på, hvordan standardbreve i fagsystemer kan være låst af en leverandør.

Fremtidens plejehjem var etableret gennem et tæt samarbejde med leverandører og forskere. Fx var brugergrænseflade og funktionalitet på den tablet som alle 85 plejehjemsbeboere anvender udviklet i samarbejde med forskere fra Aalborg Universitet og et IT-firma i Aalborg.

I Vejle veksler man mellem at rulle og implementere digitaliseringsprojekter ud centralt, hhv. at facilitere anvendelse lokalt. Det er vigtigt at linjelederen hjælpes til at kunne handle Og i Greve anvendte man et stort antal forskellige kampagnestrategier – mange ideer med stolthed stjålet fra andre – til at få borgerne over på de digitale hjælpemidler. Der kan handles og resultatet er umiddelbart tydeligt

Midt i ovenstående rationelle og praktiske tilgang til ansvar, må vi huske en fjerde faktor: Det skal være sjovt og engagerende at digitalisere. Det skal engagere og det kræver engagerede medarbejdere.

Kit Magasinet / 04 / 2014 Side 37

Digital service

Af Erik Sørup Andersen, Senior Manager i BDO

Gevinstrealiseringen starter i budgetlægningen Med forventninger om at høste to mia. kr. - gevinsten af den fælleskommunale digitale handlingsplan - om godt et år, kommer vi ikke uden om et naturligt fokus på resultater og effekter.

Vil vi opnå det rigtige udbytte af it-investeringerne?

Men midt i debatten om gevinsterne må vi ikke glemme forudsætningerne. For når digitaliseringsaktiviteterne øges, betyder det samtidig et øget ressourcetræk på it-afdelingen. Og når det af DISMIT’s undersøgelse af ’Det kommunale digitaliseringslandskab’ (2012) fremgår, at ’mangel på økonomi og manglende finansiering af tværgående digitale projekter er en af de største barrierer for øget digitalisering’, er en del af forklaringen måske manglende indsigt i det reelle ressourcetræk.

På it-området, hvor op imod 70 pct.af omkostningerne er indirekte, er det naturligt, at der sættes spørgsmålstegn ved, om itafdelingen er tilstrækkelig effektiv. Det giver en risiko for, at budgettet bliver til på basis af et ”spil”, hvor it-chefen lægger lidt ovenpå i forventning om at blive mødt med krav om besparelser.

Diskussionen om, hvorvidt øgede udgifter til bl.a. it-support, nye systemer, projektaktiviteter og mere udstyr opvejes af lavere enhedspriser på hardware, nye driftsmodeller og indkøbssamarbejder, ender let i en forhandling. Hvor det burde være ligetil at demonstrere udgifterne til det, der skal leveres.

Derfor er gennemsigtighed i omkostningerne så vigtig.

Det skal synliggøres, hvordan kvalitet, aktiviteter, forbrug og budget hænger sammen. Ellers er risikoen, at digitaliseringsprojekterne trækker ressourcer ud af it-driften, eller at driften stjæler ressourcer fra projekterne, når antallet af brugere og systemer øges. Med gennemsigtigheden bliver de faktiske udgifter synlige – også til drift og support samtidig med, at omkostningsdrivere træder frem, så det bliver lettere at optimere dem.

Side 38 Kit Magasinet / 04 / 2014

Vi anbefaler at øge gennemsigtigheden ved at supplere det ressourcebaserede budget med et servicebaseret budget, der viser hvordan de enkelte services, herunder digitaliseringsbistand fra it-afdelingen, trækker på it-ressourcerne og giver indblik i de primære omkostningsdrivers. Resultatet er et direkte link mellem budget og servicekatalog med mulighed for at simulere, hvordan ændringer i forbrug påvirker budgettet.

Herved er vejen banet for at identificere det rigtige budget, der ikke står til forhandling, fordi det er blevet til på baggrund af de faktiske udgifter.

”

Det skal synliggøres, hvordan kvalitet, aktiviteter, forbrug og budget hænger sammen.

Får dine kollegaer også læst KIT Magasinet?

Uanset om du er en af dem som elsker at læse KIT Magasinet i den trykte udgave eller online på www.kitmagasinet.dk - så kig omkring dig på dine kollegaer. Får de også mulighed for at læse magasinet?

Hvis ikke, så brug et par minutter på at sende dem en mail og fortæl dem at de kan tilmelde sig et gratis elektronisk abonnement på www.kitmagasinet.dk Eller bare læg bladet på deres bord når du selv er færdig med det.

Tak for din tid og så håber vi du fortsat vil nyde magasinet, gerne suppleret med en kop kaffe og god tid.

Med venlig hilsen

www.kitmagasinet.dk

Kit Magasinet

Kit Magasinet / 04 / 2014 Side 39

HVEM?, HVAD?, HVOR?

Vil du vide mere?

Så kontakt en af vores eksperter på telefon

38 140 200

Via linket kan du se Logningsvejledningen: Via http://fe-ddis.dk/cfcs/CFCSDocuments/Logvejledning.pdf

Credocom designer og implementerer implementerer rrentable entable IT T--løsninger.

Credocom IT-løsninger.

Vor o es løsninger tager udgangspunkt i en simpel projektmodel projektmodel Vores med 4 grundlæggende faser: analyse, design, implementering og optimering. Alle løsninger er individuelle og uafhængige af leverandørerr, men baseret baseret på standard standard produkter produkter fra førende førende leverandører, inter40 nationale producenter . internationale producenter.

Side Kit Magasinet / 04 / 2014

Credocom

Credocom Credocom A/S Bagsværdvej Bagsværdvej 90 DK-2800 Kgs. LLyngby yng yngby y T: T: +45 38 140 200 www.credocom.dk www.credocom.dk