KK 11-2011 by Københavns Lærerforening

K Ø

A V

K O M M U N E S K O L E

N r. 1 1 • 1 5 . j u n i 2 0 1 1

MODTAGEKLASSE KRONPRINSEN PÅ BESØG ACCEPTÉR DE UNGES SPROG

INDHOLD

PETER GARDE

07 08 02

Kronprins Frederik – besøgte Bellahøj Skole, Københavns idrætsprofilskole, for at se de fine faciliteter og motivere før Skole OL.

Stor FTF-undersøgelse Unge vægter fællesskabet på arbejdspladsen og mener, at det er nødvendigt at være medlem af en fagforening.

Acceptér de unges sprog Hvis ikke skolerne indser, at man kan tale dansk på flere måder, risikerer de at tabe en stor del af de etniske minoritetselever, mener sprogprofessor.

Rappen reddede os Produktion af sangtekster og musik hjalp tre drenge på Amager Fælled Skole til at kombinere deres gadesmarte identitet med at være flittige i skolen.

Hårdt arbejde at skaffe sig en skole.

BR kommentar Kald det bare inklusion.

Modtageklasse I M2 på Vesterbro Ny Skole spiller klasselærer Bo Sørensen sammen med Larisa – jeg bliver også bedre, siger han.

Københavns Kommuneskole udgives af Københavns Lærerforening med 19 normalnumre årligt. Expedition: Dorthe Rasmussen, tlf 33 22 33 22 Redaktion: Peter Garde (ansv.) Frydendalsvej 20 1809 Frederiksberg C Tlf. 33 31 41 39 • Fax 33 31 41 69 E-mail: kk@kk-klf.dk Tonny Hansen: tlf. 23 30 39 23 E-mail: tonny_hansen@hotmail.com Peter Høstved: E-mail: peterhoestved@gmail.com Layout: Peter Garde Tryk: Elbo Grafisk A/S Essen 22 6000 Kolding

Faglig kommentar Flere elever og færre lærere – skal folkeskolen og velfærdsstaten genoprettes?

Forside: ’Det bedste lærerjob inden for folkeskolen’, siger Mklasselærer Bo Sørensen, der har hele verden som sine elever. I modtageklassen er eleverne flittige og ambitiøse og stryger gennem tre års danskpensum på ét år. Foto: Peter Garde

Stof til KK: Sidste frist for indlevering af mindre annoncer og kort rubrikstof (debatindlæg, møder, kurser m.v.) er mandag kl. 12, ni dage før udgivelsesdagen. Deadline for artikler, længere indlæg og større annoncer er senest fredag kl. 12, tolv dage før udgivelsesdagen. Manuskripter bedes fremsendt på e-mail – hvis det ikke er muligt da på cd vedlagt udskrift.

Annoncer: Peter Garde tlf. 33 31 41 39 Annonceformater og prisliste findes bagest i bladet. Oplag: 5.029 Kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol ISSN 0023-253x

Artikler i KK dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller KLF´s synspunkter. Alt stof sendes til Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C. Afleveret til postvæsenet: 13. juni Deadline KK 12: fredag 12. august, se ovenfor

NIELS-VILHELM SØE

PETER GARDE

LEDER

GRUNDE TIL AT JUBLE

KK NR. 11 15. JUNI 2011 104. ÅRGANG

et er længe siden, vi har jublet over en kommuneaftale, altså resultatet af regeringens og kommunernes forhandlinger om budgetrammen for det kommende års velfærdsudgifter. Det er længe siden, vi har jublet over Københavns Kommunes budget og i særdeleshed skolernes. Vi har i bedste fald tørret sveden af panden, fordi det ikke blev værre. Det er længe siden, vi har jublet over regeringens måde at forvalte sit ansvar for folkeskolen på, en undervisningsministers kvaliteter og mulighederne for at sætte ind med faglige løft til eleverne gennem fx rimelige klassekvotienter, mulighed for undervisningsdifferentiering, tolærerordninger, efteruddannelse, fysisk aktive hands-on ture ud i åbne landskaber og vildt spændende lejrskoler. Dejligt er det derfor at erfare, at der stadig findes lærere, der jubler over deres job – som ser en mening med det, en daglig inspiration, en glæde over at møde børn og unge fra hele verden i klasserummet og en stolthed over at følge elever, der lærer og udvikler sig. Det billede tegner sig, når man kigger indenfor i en M2-klasse på Vesterbro, side 4 – eleverne er myreflittige, lærerne vil have dem med, og tre års pensum tilbagelægges på et enkelt år – til stor tilfredsstillelse for alle. Den glæde ved lærerjobbet møder man heldigvis ikke kun her, men på de fleste skoler. Det er indholdet af den udøvende pædagogik og mødet mellem mennesker, der sætter daglige spor – på trods af alle de forhindringer, der lægges ud for et endnu bedre skoleliv. Det pædagogiske lederskab er desværre lagt i hænderne på politikere og administratorer, der kun har et ringe kendskab til pædagogik eller pædagogisk praksis. I den netop vedtagne kommuneaftale mellem staten og Kommunernes Landsforening er hovedsporene for velfærdsudviklingen i 2012 udstukket. De signalerer på folkeskoleområdet blandt andet,

at der skal ske administrative forenklinger, mindre bureaukrati, strukturtilpasninger, øget inklusion og en bedre udnyttelse af personaleressourcerne. De meget vide målsætninger skal i den kommende tid konkretiseres, men de allerede udstukne linjer kan nok give visse bekymringer. Ønsket om mindre bureaukrati kan de fleste nok tilslutte sig, hvis der her sigtes på overflødigt tidsforbrug, men det har regeringen efter ti år ved magten kun sig selv at takke for, for den har jo selv indført det. Hvad angår inklusion står den etiske og pædagogiske vinkel på sagen over for andres tilfredshed med at have fundet et effektivt økonomisk styringsredskab. En lignende modsætning findes i synet på strukturændringer, når det drejer sig om at afvikle mindre, lokale skoler og samle dem i store enheder. Og når der tales om, at der skal fokus på en bedre udnyttelse af personaleressourcerne for at ’opnå mere undervisningstid’ og ’om lovgivning og de gældende overenskomster sætter en god ramme for en effektiv anvendelse af lærerressourcerne’, så må lærerne føle sig i skudlinjen. Med de mange floromvundne målsætninger om, at folkeskolen skal være blandt verdens bedste i løbet af få år, må det undre, at regeringen ikke beskæftiger sig med, hvordan det mål kan opnås, men i stedet ensidigt udstikker en sparerute, der peger i den stikmodstatte retning. Et kommende folketingsvalg vil forhåbentlig rydde op i nogle af modsætningerne mellem ord og handling, selv om pengene efter et valg ikke vil vokse på træerne. Vi må se, hvad tiden bringer. Der bliver måske ikke anledning til at juble, men forhåbentlig er der stadig mange, der somme tider vil juble over det daglige arbejde med eleverne. I ønskes en god og velfortjent sommerferie – her må der gerne jubles. pg

ronprins Frederik fik adskillige små venner, da han gik rundt på Bellahøj Skoles lækre nye idrætsanlæg, hvor eleverne i 4.-6. klasse forberedte sig til den følgende uges Skole OL. Der var træning i stafetløb, 60 meterløb og længdespring, og ind imellem kom drenge og piger hen til prinsen for at slå en sludder af.

Kronprins Frederik besøgte i forrige uge den idrætsprofilerede Bellahøj Skole og blev modtaget af børne- og ungdomsborgmester Anne Vang.

KRONPRINSEN PÅ BESØG Kronprins Frederik bakkede op om fysisk aktivitet og flere idrætstimer, da han besøgte Bellahøj Skole med idrætsprofil – for at motivere før Skole OL den følgende uge. TEKST OG FOTO: PETER GARDE

Eleverne trænede ihærdigt i det gode vejr til Skole OL, der blev afholdt den følgende uge for alle 4.-6. klasser i Københavns Kommune. 2

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 11 • 15. JUNI 2011

LEG OG BEVÆGELSE Som idrætsengageret ligger det kronprinsen på sinde at bakke op om motion og fysisk træning, og hans besøg var en opbakning til det arbejde og de mål, som Bellahøj Skole har gjort til sin profil. – Idrætsskoleprojekterne breder sig som ringe i vandet også på folkeskoler. Det kan jeg kun bifalde, fordi bevægelse og fysisk aktivitet fra barnsben og opefter er roden til alt godt, både hvad angår det fysiske og almindeligt velvære. Jeg tror, at vi kun har set toppen af isbjerget. På et spørgsmål om hvordan Skole OL og kronprinsens medlemskab af IOC (Den Olympiske Komite) hænger sammen, svarede Frederik, at Skole OL er blevet anbefalet af Dansk Idræts Forbund og desuden af IOC. – Formålet er at få fat i børn, mens de er børn for at få bevægelse og fysisk aktivitet ind gennem leg og senere idræt, som vi ser det her, sagde kronprinsen og roste de fine faciliteter, som eleverne har til rådighed på Bellahøj Skole. – Det har desuden stor betydning, at skolen har oprettet en idrætslinje og trukket bevægelse ind i undervisningen. Vigtigt er det også, at antallet af idrætstimer er hævet, for normalt er der kun to timer skemalagt om ugen. – Jeg er glad for, at jeg kan komme her og se glade børn bevæge

Afdelingsleder for idrætslinjen på Bellahøj Skole, Morten Østergaard i rød jakke, fortæller om Danmarks første idrætsprofilskole, mens Anne Vang og Kronprins Frederik kunne følge elevernes forberedelser til Skole OL.

sig i nogle fantastiske idrætsfaciliteter. Det er der gode eksempler på over hele landet, og det er dejligt, at det nu også findes i hovedstaden, sagde Kronprins Frederik. BORGMESTEREN BAKKER OP Også børne- og ungdomsborgmester Anne Vang kunne tilslutte sig anbefalingen af fysisk aktivitet i skolen: – Skole OL er en rigtig god begivenhed, hvor børn på tværs af alder og bydele får masser af motion og samtidig har det sjovt sammen. Skole OL er også med til at sætte fokus på, hvor vigtig fysisk

aktivitet er for eleverne, både i forhold til sundhed, for at opnå bedre resultater i skolen og for at få en bedre trivsel i hverdagen. – Det er jeg rigtig glad for, at Kronprins Frederik har lyst til at sætte fokus på med sit besøg på Bellahøj Skole, sagde Anne Vang. PROFILSKOLE Bellahøj Skole blev idrætsprofilskole i 2007. Motion, bevægeglæde, leg, sundhed og socialt samvær skal gennemsyre skolens liv. Alle klasser har fem idrætslektioner, og krop og bevægelse skal indtænkes i den almindelige un-

dervisning. Desuden har skolen et særligt idrætsspor fra 7.-9. klasse med optag af elever fra hele byen. De får tilbud om undervisning på højt plan i fem idrætsgrene: badminton, basketball, fodbold, håndbold og idrætsgymnastik. Ved det efterfølgende Skole OL, der blev afholdt på Østerbro Stadion, havde Bellahøj Skoles ældste klasser en særlig rolle, da de fungerede som sportsinstruktører og medafviklere af det store arrangement, hvor omkring 4.000 københavnske skoleelever deltog. O

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 11 • 15. JUNI 2011

Sangen og melodien er med til at bære ordene, og det lille ensemble lægger en samlende og tillidsfuld atmosfære i klassen. En time om ugen øver Larisa og Bo, der også spiller tværfløjte, melodier og sammenspil, og det må efterlade et tomrum, når Larisas tid i Mklasse er forbi.

Larisa fra Rumænien og M-klasselærer Bo Sørensen spiller til morgensang.

HELE VERDEN I KLASSEN I modtageklassen stryger elever fra hele verden gennem tre skoleårs pensum på et år, og lærerne er vilde med jobbet – her rykker det virkelig, siger de. Men de beklager, at BUF har skåret al faglig udvikling væk. TEKST OG FOTO: PETER GARDE

er hele verden repræ–Hersenteret, siger M-klasselæ-

M-klasselærer Hanne Mølgaard: ’Vi øver sprog ved at arbejde i temaer’. 4

rer Bo Sørensen med stolthed i stemmen, da han præsenterer eleverne i M2 på Vesterbro Ny Skole. Deres oprindelseslande sender os ud på en større jordomrejse til Kina, Thailand, Nepal, Columbia, Sierra Leone, Polen, Litauen, Bulgarien og Rumænien. Eleverne i de to M-klasser sidder med lidt vådt hår, for de har lige været i svømmehallen, og nu samles de til fælles morgensang. Larisa fra Rumænien akkompagnerer på violin sammen med Bo på guitar til ’Mariehønen Evigglad’ og til ’Langt ude i skoven’ – den giver rig lejlighed til at øve og fastholde gloser, ’ægget i reden, reden på bladet, bladet på kvisten, kvisten på grenen, grenen på træet...’

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 11 • 15. JUNI 2011

KNUDER PÅ TUNGEN I M-klassens fagrække indtager dansk ikke overraskende en fremtrædende plads med ti ugentlige lektioner. Eleverne er alle startet på bar bund med dansk, men i løbet af to til to et halvt år i modtageklasse bliver de klædt på til at kunne klare sig i en almindelig dansk klasse. I dag skal Chrystian fra Polen og Sandra fra Bulgarien læse hver deres lille eventyr højt, som de har skrevet hjemme. Her er det sådan set ikke læsefærdighederne, der skaber problemer, men nogle gange udtalen, der kræver, at de må slå knuder på tungen og kæmpe for at få formet de rigtige lyde. – Vi arbejder i temaer, for det giver os lejlighed til at opbygge et ordforråd og øve de samme ord i mange forskellige sammenhænge. Eventyr er et godt tema, og når vi afslutter det, er ingen i tvivl om, hvad et slot, en drage og en prinsesse er, fortæller M-klasselærer Hanne Mølgaard og spørger ud i klassen: – Hvad betyder det, at der er mørkt i hulen? – Det er lissom, hvis man slukker lyset, lyder svaret straks. VRIMMEL AF VOKALER Så er tiden kommet til at gå hver til sit. Indskolingseleverne på første år går ind i nabolokalet sammen med Bo Sørensen, og Hanne Mølgaard kaster sig over opgavearkene

med dem, der er på andet år. – Eleverne laver lektier flere timer om dagen. De har meget for, og de passer deres ting virkelig godt, siger Hanne Mølgaard. I dag gennemgår de lange rækker af ord, der er fordelt i ordklasser. – Nej, kræsen er ikke et navneord, hvad betyder det? spørger Hanne, mens de store piger og drenge smager på udtalen. Den er ikke nem og mundret for alle. – På dansk har vi 42 forskellige vokaler inden for de 9, der har deres eget navn. ’Æ’ findes fx ikke på rumænsk, og der er iøvrigt ikke grammatiske undtagelser på polsk, rumænsk og thai, så der er meget at blive forvirret over i det danske sprog, siger Hanne Mølgaard og påpeger, at det er særlig svært for elever, der som de to fra Thailand ikke har haft engelsk. Deres lyde ligger på en helt anden måde i munden, og det kræver en kæmpeindsats og tager lang tid at lære det danske.

– Næsten alle vores elever er topmotiverede og myreflittige. Særligt østeuropæerne er veltilpassede, og de arbejder virkelig hårdt og har gode arbejdsvaner. Dertil kommer, at forældrene har fuld forståelse for betydningen af en vellykket skolegang og efterfølgende uddannelse. Men skolegang er og skal også være andet end fagligt terperi, og M-klasselærerne lægger vægt på, at sproget skal indgå i sociale sammenhænge. Det udnytter de i gymnastik- og svømmetimer, og i EATordningen hvor M-klasseeleverne er med til at pakke portioner og bringe ud i klasserne. Hanne Mølgaard er med årene blevet opmærksom på, hvor vigtig overleveringen er, når elever flytter fra M-klasse til en almindelig dansk klasse ofte på en anden skole. Derfor bliver alle elever grundigt testet, og der holdes møde med de implicerede lærere, skoleledere og forældre.

FLID OG ARBEJDSVANER Dagligt hæfter Hanne sig ved den vilje og den flid, som M-klasseeleverne lægger for dagen:

FORUDSÆTNINGER Tidligere kom M-klasseelever fortrinsvis fra Tyrkiet, Marokko og Pakistan, men det har indvan-

COMPUTER OG MOBIL I nabolokalet hos førsteårs Mklasseeleverne er Bo Sørensen i gang med at læse ’Ida og Olga i hulen’ fra læsebogen for 2. klasse. Her er alle eleverne begyndere i det danske sprog. De har været i landet i et halvt til ét år, og der er fokus på, at de skal kommunikere i små sætninger med rigtig syntaks og udtale. – Vi taler om billederne i bogen, og jeg fortæller den historie, som de efterfølgende skal læse, og vi bruger ordene til diktat, fortæller M-klasselærer Bo Sørensen. Han gør også brug af computerne, for når eleverne fx løber ind i et svært navneord, kan det give god og illustrativ hjælp at google det. I det hele taget er Bo på udkig efter nye måder at gribe tingene an på. Med en diplomprøve i både da2 og it ligger det til ham også at tænke i tekniske løsninger, og her er eleverne som regel helt med. Mobilens recorder-funktion bliver derfor inddraget, når det drejer sig om udtale, oplæsning og i det hele taget mundtlig fremstilling. Den kan også fastholde fagudtryk i fx matematik: T

Eleverne fra Thailand har en ekstra svær opgave, når de skal lære dansk, fordi de sjældent har haft engelsk i deres første skoleår.

dringslovgivningen sat et stopper for. I dag er blandede ægteskaber mellem danskere og udlændinge hovedbidragydere til M-klasserne. – Somme tider er det velforberedte børn, der er klar til skolen, men i andre tilfælde virker de forvirrede og chokerede. De er revet op med rode og føler sig helt alene, fortæller Hanne Mølgaard. Men deres sårbare situation er ofte grundlag for, at de efterfølgende danner meget tætte venskaber. – Det ser ud som om, at det, de har oplevet sammen, har været så stort og så svært, at de knytter sig stærkt til hinanden.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 11 • 15. JUNI 2011

Tre drenge fra hhv. Frankrig, Sierra Leone og Polen er i M-klassens udskoling og er på to år gjort klar til at starte i en almindelig skoleklasse.

– Vi gør meget ud af at tale matematisk sprog og bruge begreberne. Det er svært for mange elever. De mestrer som regel færdighedsregningen, men i problemregning med en længere tekst har de svært ved at orientere sig i opgaven og finde ud af, hvilke oplysninger, de skal bruge og hvordan, siger Bo Sørensen og tilføjer, at inklusionsbølgen også har ramt modtageklassens bredder. – Det kan være svært for nogle elever med omfattende emotionelle vanskeligheder, fordi vores arbejde næsten pr. definition er lagt

an på kommunikativ undervisning. Ikke alle specialelever kan være med her. INGEN FAGLIG UDVIKLING Modtageklasserne på Vesterbro Ny Skole følger den fag- og timeplan, som det nu bortsparede Kontor for Integration og Mangfoldighed i sin tid anbefalede. – Det har vi ikke lavet om på, men det er et problem, at vi efter kontorets nedlæggelse ikke mere har et fagligt bagland at trække på. Der sker ingen udvikling på området, og vi ved ikke, hvem der

kan hjælpe, når vi har brug for det, siger Bo Sørensen. – Tidligere havde vi fire årlige møder, og kontoret lavede to årlige kursusdage, hvor der var fagligt stærke ph.d’ere, der underviste og inspirerede med nyheder på området. – I dag står vi alene med det hele og befinder os i et vakuum. Vi mangler faglig sparring, og vores netværk for M-klasselærere er væk. Her hørte vi fx, hvad der skete på området, om ny litteratur, test, lovgivning eller fortalte hinanden om nye gode undervisningsforløb, siger Bo Sørensen, der har arbejdet i modtageklasser på Vesterbro-skoler i 25 år. Den karriere har han ikke fortrudt: – Arbejdet i modtageklasser er det bedste, man kan have som lærer i folkeskolen. Vi får elever ind, der på kort tid skal gøres duelige i en almindelig skoleklasse. Vi ser en udvikling fra dag til dag, og fra uge til uge. Forældrene er positive, og eleverne vil gerne lære. De møder hver dag, og de har masser af lektier, som de laver – det siger de i hvert fald, lyder det fra Bo. O

Fag og timetal i M2 Dansk 10 timer Matematik 4 timer Engelsk 3 timer Natur/teknik 3 timer Kreative fag 2 timer Svømning 2 timer Idræt 2 timer

Larisa og Raluca fra Rumænien – især eleverne fra Østeuropa er veltilpassede, og de arbejder virkelig hårdt og har gode arbejdsvaner. 6

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 11 • 15. JUNI 2011

M-klassen er normeret til 12 elever. Somme tider er der lidt flere, sjældent færre. De to klasser fungerer som en storgruppe med to lærere. Der er to lærere på i alle timer plus en tredje i 10 timer.

synlig ved fyringer og ansættelse, hvor de unge lægger vægt på tryghed i ansættelsen, forklarer han.

UNGE VIL GERNE I FAGFORENING Unge er solidariske og vægter fællesskabet på arbejdsmarkedet højt. Fire ud af fem unge mener, at det er nødvendigt at være med i en fagforening. Samtidigt vil mange unge gerne være tillidsrepræsentant tillidsrepræsentant på deres job. Det viser FTF´s hidtil største undersøgelse.

AF JORUNALIST KIRSTINE PETERSEN, FTF

et er tid til at aflive myten om, at unge mennesker er egoistiske og umotiverede for at arbejde. En ny, omfattende undersøgelse af FTF viser nemlig, at de yngre generationer vægter fællesskab og solidaritet højt. Samtidigt er de ikke bange for at tage en tjans for et godt arbejdsmiljø. 83 procent af de unge under 34 år svarer, at solidaritet mellem lønmodtagerne er vigtig for at sikre vilkårene på arbejdsmarkedet. Det er både unge under uddannelse og i job, der har svaret. Undersøgelsen er foretaget blandt 11.260 unge medlemmer af FTF, hovedorganisation for 450.000 privat og offentligt ansatte.

POSITIVT ENGAGEMENT – Det er et meget glædeligt resultat i FTF’s nye ungdomsundersøgelse, at der er fire ud af fem unge, som mener, at fagforeningen er en nødvendighed for varetagelsen af

deres interesser på arbejdsmarkedet. På FTF-området kan vi altså aflive myten om, at de unge ikke vil fagforeningen, siger Bente Sorgenfrey, der er formand for FTF. Fire ud af fem unge mener derudover, at fællesskabet styrker forholdene på arbejdsmarkedet, og at det er nødvendigt at være medlem af en fagforening. EN SYNLIG FAGBEVÆGELSE Grunden til at de unge er positivt stemte over for fagforeningen, er, at den er blevet mere synlig, mener arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet, Flemming Ibsen. – Der foregår mere synligt fagforeningsarbejde nu i samarbejdsudvalg, MED-udvalg og ved lokale lønforhandlinger på arbejdspladsen. Det gør, at de unge lægger mærke til fagforeningens rolle. – Krisen har også gjort, at tillidsrepræsentanten er blevet mere

OP AF STOLEN De unge er ikke bare sofafilosoffer, når det kommer til arbejdsvilkårene. De vil nemlig gerne selv smøge ærmerne op for at gøre vilkårene bedre. Hver femte unge vil gerne være tillidsrepræsentant, og de anser opgaven for vigtig. Hele 77 procent synes, at tillidsmanden har en central rolle i forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Antallet af unge, der vil være tillidsrepræsentanter er højt, men stemmer fint overens med international forskning på området. Tendensen afspejler grundlæggende, at der er mange unge, der støtter op om de faglige organisationer, mener Carsten Strøby Jensen, leder af Sociologisk Institut ved Københavns Universitet. – Der kan være to grunde til, at så mange unge vil være tillidsrepræsentanter på deres job. Den ene er den traditionelle solidariske grund – man vil gerne hjælpe andre. Der har været en tendens til, at flere unge er blevet mere venstreorienterede i en årrække, og her passer solidaritetsånden måske ind for nogle, siger han. Den anden grund er, at de unge kan bruge rollen som tillidsrepræsentant til at få bredere arbejdsopgaver og udbrede deres viden om arbejdet. – Nogle vælger det måske som en måde at udvikle deres karriere på. De kan fx blive mellemleder senere hen, fordi de forstår en række sammenhænge på arbejdet, uddyber Carsten Strøby Jensen, og understreger, at der ikke behøver at være et modsætningsforhold mellem de to grunde. O

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 11 • 15. JUNI 2011

SPROGPROFESSOR:

ACCEPTÉR DE UNGES SPROG Selv om man siger ’en job’ og ’den blad’ kan man sagtens være sproglig intelligent og dygtig til matematik. Hvis ikke skolerne indser, at man kan tale dansk på flere måder, risikerer de at tabe en stor del af de etniske minoritetselever, mener professor Jens Normann Jørgensen. Han mener ikke, det er mærkeligt, at mange mindretalsdrenge skyr skolen og ikke kan komme hurtigt nok ud af uddannelsessystemet.

TEKST OG FOTO: JOURNALIST MAJ CARBONI

år man kommer gående på gangene i Københavns Universitets nye stilrene bygninger af beton og glatslebne sten med små glasbure til fakultetets forskere, er det som at træde ind i Aladdins hule, når man åbner døren til Jens Normann Jørgensens kontor. Fra loftet hænger flag fra Sydafrika, Polen, Quebec og Nordcypern. Mellem de overfyldte reoler hænger en samling navneskilte

fra alverdens konferencer, en plakat fra Grønlands Universitet Ilisimatusarfik, et par tyrkiske pengesedler og et korancitat i guldramme. Det sidste er ikke, fordi professoren i dansk som andetsprog er muslim. Han synes bare, at arabiske bogstaver er flotte. Hvis det stod til Jens Normann Jørgensen, skulle vi alle sammen lære at se det smukke og nyttige i andre sprog i stedet for at fokusere

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 11 • 15. JUNI 2011

på standarddansk som det eneste rigtige. – Den danske skole er ekstremt sprogligt intolerant. Den er ensidigt fokuseret på, at alle skal lære at tale som bedrestillede, voksne mænd i København, indleder han sin talestrøm, der jævnligt afbrydes af kolleger, der kommer forbi til en snak og bliver budt på en kop the lavet på en nødtørftigt opstillet el-kedel. – Sproget udvikler sig hele tiden, så skolen bliver også nødt til at udvide forståelsen af, hvad det vil sige at bruge det danske sprog. Ellers risikerer de at ekskludere en stor del af eleverne, siger Normann. MINORITETSDRENGE STEMPLET AF SPROGET Skolens ensidige fokus på standarddansk medfører, at specielt mindretalsdrengene stemples som dummere end de andre danske elever, fortæller Norman og henviser til en undersøgelse af en af instituttets andre forskere, Liva Hyttel-Sørensen. Hun har ladet en række skoleelever lytte til en optagelse af forskellige stemmer, der diskuterer, hvordan de skal finde vej et bestemt sted hen. Konklusionen var klar: De stemmer, der bliver associeret med mindretal, vurderede eleverne mere negativt på en række punkter end dem, der talte standarddansk. Jo ældre eleverne var, jo mere udbredt blev den opfattelse. Samtidig viste undersøgelsen, at 0. klasseselever vurderer drenge en anelse mere positivt end piger, men jo ældre eleverne bliver, jo mere negativt bliver drengene vurderet. – I løbet af deres skoleår lærer elever i den danske skole altså, at mindretalsbørn har færre positive

egenskaber end flertalsbørn, og drenge færre end piger. Derfor er det ikke sært, at mange mindretalsdrenge skyr skolen og ikke kan komme hurtigt nok ud af uddannelsessystemet. Resultatet er da heller ikke svært at se, siger Jens Normann Jørgensen og henviser til de dårlige faglige resultater og det store frafald på ungdomsuddannelserne specielt blandt minoritetsdrenge.

De unges gadesmarte sprog skal ikke forstås som en provokation af skolen eller et udtryk for, at de er mindre intelligente end andre danskere. Mange af dem er kloge og finurlige sprogbrugere, der bruger deres baggrund fra etnisk blandede kvarterer kreativt i deres sprog, mener professor Jens Normann Jørgensen.

KLOGE SPROGBRUGERE Instituttets forskning viser, at det er en stereotyp forestilling, at sprog-

stilen har noget med etnicitet at gøre eller er et udtryk for, at de unge ikke kan tale standarddansk.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 11 • 15. JUNI 2011

EN IDENTITET – IKKE EN ACCENT Professoren undrer sig over, at de danske skoleelever skal lære, at der er flere måder at tale engelsk på som for eksempel amerikansk, indisk, australsk og sydafrikansk, mens der i danskundervisningen kun eksisterer standarddansk. I Norge er det obligatorisk, at medierne skal repræsentere forskellige dialekter, og eleverne i skolen skal lære at forstå, at man både kan tale og stave på forskellige måder. I Danmark bliver andre måder at tale dansk på kun udsat for foragt, mener Jens Normann Jørgensen. Det gælder specielt det, som i daglig tale kaldes ’perkerdansk’ eller ’multietnisk dansk’, og som de på Institut for Sprogvidenskab kalder for ’senmoderne urban ungdomsstil’. På de fleste skoler i Danmark holder man fast i, at den type sprog ikke hører hjemme i skolen. Hvorfor kan de unge ikke bare tale ’ordentligt dansk’, spørger man. Det svarer til at spørge, hvorfor de ikke bare kan kalde sig Mads, konvertere til kristendommen eller købe blå kontaktlinser, mener sprogprofessoren. Sproget repræsenterer en del af ens identitet og siger noget om, hvem man gerne vil være.

– Mange af de unge er faktisk supergode, bevidste, underfundige, flertydige, sjove, kloge sprogbrugere. De er vokset op i etnisk blandede kvarterer, og det bruger de kreativt i sproget, siger Normann Jørgensen. De blander for eksempel ord og vendinger fra dansk, engelsk, tyrkisk og arabisk og har opfundet ny udtale samt nye bøjninger og ordstillinger. De siger for eksempel ’ind i den bil’, ’en job’ eller bruger en ordstilling som ’når man er i skole, man skal lære meget’. Jens Normann Jørgensen synes, at det er på tide, at vi indser, at sproget hele tiden ændrer sig og indretter os efter det. Lærerne bør acceptere, at eleverne taler ungdomssprog og gerne inddrage det som en del af danskundervisningen, mener han. – Ideen om et ’rent’ statisk dansk sprog er en illusion. Vi må gøre op med de ’sure gamle mænd’ af begge køn og i alle aldre, der vil have ret til at bestemme over andres sprog. Sprog forandrer sig jo hele tiden, og det har det gjort gennem alle tider. Ellers ville de fleste af os jo ikke have problemer med at læse runestenene, siger professoren. EN RESSOURCE ELLER EN TRUSSEL? Jens Normann Jørgensen mener, at det er et problem, at mange lærere opfatter de unges gadesprog som en provokation. – Mange lærere forstår ikke, at de unges måde at tale dansk på ikke altid er i modsætning til skolen og Danmark, siger han. Tværtimod viser undersøgelser, at man kan forbedre de faglige resultater, hvis man anerkender elevernes individuelle ressourcer og bygger videre på dem. I det danske skolesystem er det dog oftest 10

kun de etnisk danske børns baggrunde, der bliver set som noget værdifuldt, man kan bygge videre på i undervisningen, blandt andet fordi det forholder sig til indholdet i de eksaminer og prøver, som eleverne skal igennem, mener Normann. – De lærere, vi har fulgt, er virkelig dygtige. Det er ikke deres skyld, men systemet, der er indrettet, som det er. Lærerne har hverken teknikker eller uddannelse til at gøre det. Det kræver efteruddannelse, og der skal en holdningsændring til. Det er ikke noget, der kan ske nedefra alene. – Jeg tror, det er nødvendigt, at der bliver truffet politiske beslutninger om at se andet end det etnisk danske som værdifuldt – også i prøvesammenhæng. – I Australien ser den højreorienterede regering det som en gevinst, at folk har forskellige modersmål, men i Danmark bliver andre sprog betragtet som en trussel mod den nationale identitet. – Konsekvensen bliver, at en stor gruppe elever med minoritetsbaggrund tabes i det danske uddannelsessystem. Samtidig bliver sprog som arabisk og mandarin udryddet i Danmark, selv om det bliver de vigtige sprog at kunne i Europa om 25 år, siger han. O

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 11 • 15. JUNI 2011

er så dårlig Ahmed. Jeg –Duknepper dig fuldstændig.

Og dig Ilias mand. Og ham der. Jeg flækker også lige ham der, siger Mahmoud til pædagogen på sit fritidshjem i en diskussion om, hvem der er bedst til bordtennis. Mahmoud går i 8. klasse på Amager Fælled Skole. Hans store idol er den amerikanske gangsterrapper 2pac. Han identificerer sig (nogle gange) med den lokale bande, kalder penge for para, slåskamp for vur og vennerne for shababs. Og så er han flittig i skolen og får topkarakterer i både dansk og naturfag. Som klassekammeraten, Yasmin, udtrykker det: – Mahmoud han er begge dele. Han har altid styr på sine lektier, men han er også sådan lidt den seje type. POTENTIALE OVERSES I SKOLEN Andreas Stæhr fra Sprogforandringscenteret på Københavns Universitet fulgte et helt år Mahmoud og hans venner Isaam og Bashaar både i skolen og i fritiden. Resultatet viser et uudnyttet potentiale i den danske folkeskole, mener professor Jens Normann Jørgensen, som var vejleder på projektet, der vandt universitetets guldmedalje i 2010. – Undersøgelsen viser, at mindretalsdrenge godt kan have en identitet som ambitiøse i skolen og samtidig have et gadesmart sprog. – Den pointe går efter vores overbevisning ofte fuldstændig forbi det danske uddannelsesvæsen, som i stigende grad marginaliserer de unge drenge med henvisning til deres gadesmarte udtryksformer, der betragtes som skolefjendske og afvigende, siger han.

Andreas Stæhr i forgrunden har fulgt et par tosprogede elever i skole og fritid – et projekt der vandt KU’s guldmedalje i 2010.

RAPPEN REDDEDE OS Mahmoud, Isaam og Bashars interesse for skolearbejdet steg markant, da lærerne på Amager Fælled Skole inddrog deres interesse for rap i undervisningen. Produktion af sangtekster og musik hjalp de tre drenge til at kombinere deres gadesmarte identitet med at være flittige i skolen. Det er et uudnyttet potentiale, mener professor. AF JOURNALIST MAJ CARBONI

den med deres shababs. Når Andreas ikke selv var der, optog de selv deres samtaler, som

RAP GAV INTERESSE Andreas Stæhr var med drengene i skole, på fritidshjem og på stran-

Andreas senere aflyttede. På den måde har han fulgt deres udvikling i løbet af et år, hvor de tre unge rap-spirer fik mulighed for at bruge deres talent i skolen, der blandt andet i samarbejde med rapfællesskabet Ghetto Gourmet og Rap Moves satte rap på skemaet. Raptekster blev en del af et lyrikforløb i danskundervisningen, hvor elever med hjælp fra professionelle rappere lavede deres egne sange, der blev opført på spillestedet Vega. I et andet tilfælde fik de tre elever lektiefri i tre dage for i stedet at lave en rapsang om, hvad de havde lært i et forløb om klima. – Hele miljøet omkring Ghettogourmet og Rap Moves var med til at inspirere drengene til at være mere seriøse og også at være gode i skolen, fortæller Andreas Stæhr. – Det var spændende at se, hvordan drengene pludselig blev engagerede i undervisningen, når lærerne tog deres ressourcer alvorligt i en skolemæssig sammenhæng. – Deres motivation steg markant, så de for eksempel pludselig selv tog initiativ til at skrive på tavlen, siger Andreas. Drengene sætter selv ord på deres udvikling under et interview med Andreas: Isaam: ’Vi er begyndt at tage det seriøst rappen. Før var vi bare sådan nogle knægte, ballademagere, men nu gider vi ikke spille smart og være aggressiv.’ Bashaar: ’Før kan jeg huske, at vi hele tiden pjækkede fra timerne og løb væk fra læreren og sådan noget.’ Isaam: ’Vi var rigtig nogle små bøller, men nu efter rappen…rappen reddede os kan man sige.’ Bashaar: ’Også selve skolen har vi taget mere seriøst […] prøv at hør. Jeg er gået fra nul to til ti og tolv.’

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 11 • 15. JUNI 2011

”Det er interessant at se, hvordan skolen integrerer de unges interesse for rapmusik i det faglige arbejde og behandler deres rapfærdigheder som en ressource. På den måde er de med til at gøre det muligt for de unge at kombinere det at være gadesmart med at have høje ambitioner i skolen.”

Mahmoud: ’Jeg er også begyndt at få ti og tolv i stil og fremlæggelse. Før jeg var helt færdig til engelsk. Nu jeg ka’ godt snakke den bedre.’ DER ER ALTID PLADS TIL FORBEDRINGER, ER DER IKKE? At de unge ikke bare lader som om, de går op i skolen over for intervieweren og de andre voksne, får Andreas Stæhr bekræftet, da drengene selv optager en tilfældig samtale på et pizzeria med en ældre elev, Hassan, der står og blærer sig med en Ipod, som det insinueres er en hælervare. Da der går lang tid, før de får deres mad, begynder Isaam at bande over, at han kommer for sent til matematiktimen. Hassan tager det mere roligt. ’Jeg går hjem. Jeg gider kun have tre timer fysik’, siger han. Bashar: ’Går du bare hjem?’ Hassan: ’Ja, hvorfor ikke…’ Bashar: ’Pas din skole ligesom os.’ Hassan: ’Jeg er færdig med mine skriftlige eksaminer (...) der er ikke noget at gøre mere.’ Bashaar: ’Jo du kan lære. Der er altid plads til forbedringer, er der ikke…?’ Andreas Stæhr har taget samta12

len med i sin rapport, da han synes, det er interessant, at Bashaar konstruerer dem som fornuftige og ambitiøse skoleelever over for en ældre elev, der fremstår som ’sej’ og rebelsk i forhold til skolen. Samtidig er det en situation uden for skolen, hvor han ikke skal imponere lærere eller andre autoriteter, lyder analysen. FRA GANGSTER TIL GENERATION Det er ikke kun de unges forhold til skolen, der ændrer sig i løbet af den periode, hvor Andreas Stæhr følger dem. Det er også deres syn på kriminalitet, og hvad der er sejt. Det kommer blandt andet til udtryk i deres tekster. Før rap-projekterne i skolen skrev den unge rap-trio sange med fokus på vold og kriminalitet. Mahmoud synger for eksempel på deres første sang fra 2008: ’Det er hårdt liv jeg har rodet mig ud i skænderi og politi det hele er forbi der var altid skyderi det er svært at leve i den her fucking krig.’ Året efter har mikrofonen fået en anden lyd. Nu lyder Mahmouds

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 11 • 15. JUNI 2011

vers i deres nye sang sådan: ’Vi er mini ghetto gourmeter lad mig lige prøve at argumentere jeg er en rapper du må respektere plus de rim jeg laver de eksploderer jeg er en rapper der rapper om mit liv gider ikke spille smart og være aggressiv’ Samtidig giver trioen deres kunstnernavn ’G’ en ny mening. Først stod det for ’Gangster’, men nu står det for ’Generation’. O

GHETTO GOURMET OG RAP MOVES Ghetto Gourmet er et initiativ oprettet af musikeren Joseph Mbida, der består af en sammenslutning af hiphop-værkstæder fra forskellige såkaldte ghettoer i Danmark. På Ghetto Gourmets hjemmeside, skriver Mbida om projektet: ’Da mange af de unge fra ghettoerne ikke er vant til at blive taget alvorligt af voksne og ikke har stor tiltro til pædagoger, møder Rap Akademiet de unge der, hvor de er og snakker deres sprog. Hip hop er en god indgangsvinkel til at forsøge at påvirke de unge i en positiv retning og at lære dem at bruge deres evner og udnytte deres ressourcer’. Rap Moves er et koncept og et pladeselskab, der ud over at lave underholdning, også bruger musikken til at skabe social forandring og bevidstgøre de unge om samfundet blandt andet gennem workshops.

13210

Sprog

Australsk genrepĂŚdagogik

Sprog til mellemtrinnet

Cooperative ive g Learning

aff Trine May og Susanne Arne-Hansen Med Fandango Sprog lĂŚrer eleverne pĂĽ mellemtrinnet sprog prog og grammatik pĂĽ den sjove mĂĽde. Fokus pĂĽ sprogets funktion nktion sere, i den velkendte Fandango-stil gĂ¸r eleverne til dygtige lĂŚsere, skrivere og sprogbrugere!

AUSTRALSK GENREPĂ&#x2020;DAGOGIK OG COOPERATIVE LEARNING Fandango Sprog er sprogundervisning, der bygger pĂĽ den australske genrepĂŚdagogik, hvor det faglige udgangspunkt ligger i sproglĂŚrens funktionelle side. Og med Cooperative Learning er undervisningen sikret stor variation og et hĂ¸jt aktivitetsniveau: s &ORHĂ&#x152;NDSVIDEN OM SPROGLIGE FÂ?NOMENER AKTIVERES s %LEVERNE REFLEKTERER OVER EGEN OG ANDRES BRUG AF SPROGET s $E KONSTRUERER NY VIDEN I SAMARBEJDE MED ANDRE s !LLE ELEVER ER AKTIVE

Fandango Sprog 1, 80 sider

pr. stk. 112 kr.

Fandango Sprog 2, 64 sider

pr. stk. 112 kr.

Udkommer juli 2011 Priserne er ex moms

HVEM ER FANDANGO SPROG TIL? Fandango Sprog 1 og Fandango Sprog 2 er til mellemtrinnets elever. BĂ¸gerne kan bruges uafhĂŚngigt af Fandangosystemets grundbĂ¸ger.

- veje til viden www.gyldendal-uddannelse.dk Tlf. 33 75 55 60

KK â&#x20AC;˘ KĂ&#x2DC;BENHAVNS KOMMUNESKOLE â&#x20AC;˘ NR 11 â&#x20AC;˘ 15. JUNI 2011

læreren, mens børnenes færdigheder endnu er meget begrænsede.

AT SKAFFE SIG EN

SKOLE Mange steder i verden er det et sejt arbejde at skaffe sig en skole. Den afrikanske kvinde Rokhaya Diop er en af de mange, der har slået et slag for at få en folkeskole til sit lokalsamfund i Senegal. Indsatsen bar frugt. TEKST OG FOTO PIA WEISE PEDERSEN, BØRNEHAVEKLASSELEDER, GASVÆRKSVEJENS SKOLE, OG PER BREGENGAARD, TIDL. SKOLEBORGMESTER, MEDLEMMER AF MAISONS FAMILIALES RURALES VENNER I DANMARK

madame et mon–Bonjour sieur, lyder velkomsten fra

36 elever i første klasse på ’Clement Birame N’dione de Fandène’. Børnene sidder stift med korslagte arme foran sig. De bløder dog temmelig hurtigt op og ikke mindst, da en fugl forvilder sig ind i klasselokalet gennem den åbentstående dør. Vi befinder os i landsbyen Fandène 80 km øst for Senegals hovedstad, Dakar. Vi vil gerne tale med børnene om, hvad der gør dem glade, hvad de hjælper forældrene og hinanden med, og hvorfor man hjælper. Men det viser sig at være rigtig svært, og vi når ikke særlig langt i vores lille undersøgelse. Børnene fortæller, at de er glade, når de får et bolsje, og at de hjælper til med at feje gårdspladsen om morgenen og med at vaske tøj. Og så er de glade for at gå i skole og for, at forældrene kan betale det årlige gebyr, bøger, tavle og kladdehæfter. For skole er in-

gen selvfølge. Det har forældrene sandsynligvis givet udtryk for utallige gange. Kun få har gået i skole. MANGE SPROG Al undervisning i folkeskolen foregår på fransk, der er Senegals officielle sprog. Det er børnene lige begyndt at lære. Vi har jævnligt været i Senegal de sidste 30 år. Hver gang vi har besøgt landet, har vi fået fortalt om planerne for at starte undervisning på børnenes modersmål, så de bedre forstår, hvad der foregår og hurtigere får brudt læsekoden. Nu er der vistnok forsøg med undervisning på lokalsprog i enkelte kommuner rundt om i landet. Læreren taler fransk, men ikke sérère, der er nogle af børnenes modersmål og heller ikke poular, som de fleste i klassen taler derhjemme. Der er mange sprog her – det lokale fællessprog i denne del af Senegal er wolof. Det taler

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 11 • 15. JUNI 2011

KRISTNE OG MUSLIMSKE Den offentlige skole i Fandène er et alternativ til den store landsbys katolske privatskole, der har eksisteret gennem mange år. Den katolske skole er et resultat af missionens arbejde blandt de kristne sérère. Præsten har gennem årtier ivrigt prædiket skolegang for menigheden, og mange sérère har en længere tradition for at ’investere’ i deres børns skolegang. Der skal hver eneste måned betales dyre skolepenge. Det koster 35 kr. om måneden for bøndernes børn og det dobbelte, hvis eleven er barn af en funktionær. Fandène-områdets peul- og wolof-landsbyer er muslimske. Her er der udelukkende tradition for et par år i koranskolen. Børnene lærer de hellige koranvers og kan følge dem med fingeren på trætavlen. Det giver sjældent læsefærdigheder i vores forstand, og regning er ikke en del af undervisningen. En del unge og voksne – især kvinder – i peul- og wolof-landsbyerne har dog gennem de seneste årtier udviklet læse-, skrive- og regnefærdigheder på deres eget sprog. Det skyldes uddannelsesbevægelsen MFR, Maisons Familiales Rurales’ arbejde. MFR har til hensigt at skabe udvikling gennem uddannelse. En af MFR’s aktiviteter er funktionel alfabetisering på lokalsprogene. Undervisningen har således været forbundet med aktiviteter omkring fx småhandel og sundhed. MFR-vejlederen Rokhaya Diop forklarer, at de voksnes alfabetisering og nye regnefærdigheder har været med til at formulere kravet om, at deres børn kommer i en rigtig skole – det vil sige den fransk-

Det papirløse samfund kan gennemføres, når eleverne bruger tavle og kridt som i de små skoler i Senegal.

sprogede skole. Rokhaya Diop har været fødselshjælper for den offentlige skole i Fandène-området. En offentlig skole er ikke noget, der kommer af sig selv, når det handler om Senegal. Staten er villig til at betale lærerlønnen. Resten må lokalsamfundet eller forældrene klare. – Forudsætningen for at få anerkendt en skole er, at man har skaffet lokaler, tavle, borde, bænke, og at mindst 32 elever er indskrevet, fortæller Rokhaya Diop. At gå i skole koster forældrene et årligt indskrivningsgebyr på 1015 kr. Dertil kommer udgifter til bøger, kladdehæfter, blyant og en lille tavle og kridt, for man sparer på papiret. HÅRDE FORHANDLINGER Rokhaya Diop er aktiv i forsøgene på at få kommunalbestyrelsen til at bidrage med midler fra dens uhyre beskedne budget. Hun deltager i forhandlinger med landsbylederne og deres forsamlinger af landsbyens notabiliteter. De har

autoritet i deres landsby. De skal være med på ideen, hvis den skal lykkes. Hun organiserer og står for indsamlingen af midler fra de kommende forældre, for bliver skolen nu til noget? At skabe en skole kræver svære forhandlinger. Hvorfor er det planen at lægge skolen i Fandène, hvor der allerede er en fransk skole, om end den er katolsk og rigtig dyr? Argumenterne er, at MFR har et par lokaler at starte i, og at Fandène er den bedst placerede landsby i området. Det er her, veje og stier mødes. Der er også lokal modstand mod en offentlig skole i Fandène for på trods af, at den katolske skole ikke har plads til flere elever, hvordan tegner dens fremtid sig så med en langt billigere konkurrent? Det er et udbredt forældreønske, at skolen skal være en kostskole for de børn, som bor længere væk og skal gå frem og tilbage. MADORDNING I det muslimske miljø er der tradi-

tion for, at forældre kan betro deres børn til marabouten, som er både ’præst’ og koranskolelærer. Børnene bor så hos ham. De arbejder for ham om dagen eller tigger til hans og deres eget underhold. Undervisningen foregår her om aftenen. Forældrene forestiller sig muligvis en lignende ordning. Men løsningen bliver kantinen. Kantinen er for de elever, som kommer langvejs fra. De har vanskeligt ved at nå hjem i frokostpausen. 4-5 kvinder fra de fjernereliggende landsbyer kommer efter en fast plan og laver mad på skift. Eleverne betaler 1 kr. pr. måltid. Ordningen er i dag indskrænket til to dage om ugen. De andre dage tager børnene noget med hjemmefra eller køber en stump brød eller andet hos de markedskvinder, som sidder ved skolen. STADIG ET STYKKE VEJ Inden for de seneste år er der blevet oprettet offentlige skoler i flere af de omkringliggende landsbyer, hvis børn tidligere måtte gå til Fandène. Andelen af analfabeter i lokalområdet er på vej ned, men der er stadig et stykke vej. Mange af de fattigste nyder kun i ringe grad godt af den udvikling, som vi har været vidne til siden vores første møde med Senegal, fordi det kræver ressourcer at deltage i udviklingen. At gå i skole er trods alt en udgift for familien. Fattigdom har videre konsekvenser end det, man ikke kan få. Mange uden ressourcer har det med at resignere. Intet lykkes. Mange fattige forventer ingenting, eller at Gud eller barmhjertige mennesker forbarmer sig over dem. Det problem er Afrika ikke alene om. Vi kender det også fra vores egen del af verdenen. O

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 11 • 15. JUNI 2011

BR-KOMMENTAR

KALD DET INKLUSION EGET FOTO

OG SÆT KIKKERTEN FOR DET BLINDE ØJE

AF RASMUS JARLOV, MEDLEM AF BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET, BR

ver gang det kommer frem, at indvandrerbørn klarer sig dårligere end danske børn, lyder der et ramaskrig, og jagten på syndebukke går ind. Integrationspolitikken og folkeskolen bliver med sikkerhed beskyldt for at have fejlet. Det er imidlertid en fejlslutning. Medmindre man er fuldstændigt blind og kulturradikal, erkender man den indlysende sandhed, at indvandrerbørn har en ekstra kulturel- og sproglig udfordring, som gør, at det simpelthen ville være naturstridigt, hvis ikke de i større eller mindre grad klarede sig dårligere end danske børn. Jeg er ked af at sige det, men det kan ikke være anderledes, og selv med verdens bedste integrationspolitik ville det ikke blive det.

ud på den københavnske folkeskole, når problemerne på Nørrebro og i Tingbjerg skyldes 80’erne og 90’ernes indvandringspolitik. Det bekymrer mig at se en integrationsborgmester og et politisk flertal, som stadig i 2011 svæver rundt i en blanding af politisk korrekthed, berøringsangst og desperation. Man erkender, at der er problemer, men nægter at se kultursammenstødets natur i øjnene, fordi det stadig ikke eksisterer i det politisk korrekte univers. Det har ført til en ny integrationspolitik, hvor bedste bud på en løsning er at holde op med at kalde integration ved dets sande navn og i stedet kalde det ’inklusion’. Som om det gør nogen som helst forskel.

SKÆLD IKKE SKOLERNE UD Det skriver jeg ikke for at nedtone integrationspolitikkens betydning, men alene fordi jeg synes, det er drønurimeligt at opstille så høje forventninger, at vores uddannelsessystem aldrig vil kunne leve op til dem. Det nytter ikke noget at skælde

IKKE SOCIAL MEN KULTUREL Integrationspolitikken i København udstikker ikke en meningsfyldt kurs. Integration behandles fortsat som et socialt og praktisk problem, snarere end som en kulturel opgave. Det handler blot om at få tingene til at fungere. Så længe kulturkløfterne ikke

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 11 • 15. JUNI 2011

Rasmus Jarlov, Konservative Folkeparti, medlem af Børneog Ungdomsudvalget.

skaber problemer i hverdagen eller for børnenes indlæring, er man tilfreds. Det kaldes integration hver gang, der er et projekt, som involverer indvandrere. Men hvorvidt vi får gjort indvandrerne danske, spiller ingen rolle. Integration må og skal handle om at gøre indvandrere i stand til at fungere i landets dominerende kultur og få dem til at forstå og tage den til sig. Integrationspolitikken burde klart slå fast, at folkeskolens integrationsopgave består i at formidle dansk kultur, sprog og værdier og sikre, at nye generationer føler sig hjemme i Danmark og forstår, hvilket samfund de befinder sig i, og hvilken historie det bygger på. En dag, når fornuften og realismen indfinder sig, kan det være, vi når dertil. Men det bliver næppe under det nuværende bystyre. O

PERSONALIA 40 års jubilæum 1. august 2011 Ann Steckhahn, Højdevangens Skole; Birgit Irene Pedersen, Skolen ved Sundet; Hanne Hultengren, Hillerødgades Heldagsskole; Inger Gerda Jensen, Ungdommens Uddannelsesvejledning. 25 års jubilæum 1. august 2011 Hanne Møller, Hanssted Skole; Annette Mains Bastholm, Hanssted Skole; Ulla Brun Fog, Utterslev Skole; Elizabeth Sørensen, Katrinedals Skole; Anne Uldall Schmidt, Vibenshus Skole; Mona Steensbro, Skolen ved Sundet; Lene Rye Nielsen, Skolen ved Sundet; Morten Hjordt Hansen, Strandparkskolen; Daniela Maria Augusta Cignitti, Lergravparkens Skole; Flemming Nielsen, Sankt Annæ; Martha Liselotte Suadicani, Kirkebjerg Skole; Søren Elm, Rådmandsgades Skole; Erik Damsager, Center for Specialundervisning for Voksne; Christian Theodor Wolfsberg-Jensen, Vanløse Skole; Ernst Rud Jensen, Vanløse Skole; Karen-Marie Olsen Pind, Blågård Skole; Monica Edelmann, Hyltebjerg Skole; Hanne Maria Mølgaard Olsen, Vesterbro Ny Skole; Helle Munch Petersen, Amager Fælled Skole; Peter Aksten, Nørrebro Park Skole; Kåre Kristian Landgren, Hanssted Skole; Johnny Kjær, Højdevangens Skole; Lars Henrik Nielsen, Højdevangens Skole; Susanne Nørgaard Jensen, Bavnehøj Skole; Karen Lyngsgård Brøns-Poulsen, Bavnehøj Skole.

1. september 2011 Jan Watz, Engskolen; Tina Dangkel, Holbergskolen; Pia Halan Matzen, Vanløse Skole; Jeanette Skov, Ungdommens Uddannelsesvejledning.

SKOLEHAVER

Af Margit Schaleck

Sommer i Lersøparkens Skolehaver

FOR 50 ÅR SIDEN BØRNENE I SOMMERFERIEN

SKOLEHAVEFOTO

AKTUELT

Haverne holder åbent for alle nysgerrige i hele skolesommerferien mandag til torsdag kl. 12 - 17. Kom og nyd de frodige haver fyldt med blomster og sommergrønt. Kyllingerne skal fodres, kaninerne klappes og hængekøjen gynges. Hver onsdag kl. 14 er der en sjov aktivitet for børn, som fx pandekagebagning over bål, historiefortælling mm. Indgang genenm én af de tre havelåger i Lersøparken ved Bispebjerg Station i København NV. Find også en vejviser her: www. kbhskolehaver.dk Camilla Friedrichsen

PENSIONEREDE BØRNEHAVEKLASSELEDERE Udflugter Vores sidste tur før sommerferien gik til Malmö, hvor solen skinnede fra en skyfri himmel. Vi sejlede en tur på kanalerne, gik tur i Slotsparken, besøgte Malmö Hus og Malmö Kunst Museum. Næste arrangement er onsdag

Hurra for den dejlige ferietid, for de dage og uger som kommer. Så pyt med den sidste, forvirrede uge, de forlagte huskesedler, feriekåde elever, bortkomne eksamenslister, ømme fødder, trætte hjerner og andre årligt tilbagevendende juni-fornøjelser. Om kort tid er det overstået, og så er elevernes ferie, så vidt det er la’ sig gørligt fra skolers, organisationers og komiteers side, sikret, at alt fungerer med hensyn til: Kolonierne, Feriebørnskomiteen, Gabriel Jensens Ferieudflugter, svømmebade og legepladser. KK, nr. 21, juni 1961

FOR 25 ÅR SIDEN FORSØGS- OG UDVIKLINGSARBEJDE

Viceskoledirektør Aage Petersen fortæller, at afdelingens opgaver er at støtte lærere, der vil prøve nye veje og følge nye ideer – at afholde kurser og formidle kontakt mellem lærere. Han understreger, at der findes pædagogisk udviklingsarbejde uden for forsøgsafdelingens regi, og at der hvert år er mange lærere, der selv går i gang med forsøgsprojekter. Mange projekter bliver senere permanente institutioner eller ordninger inden for skolevæsenet. KK, nr. 18, juni 1986

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 11 • 15. JUNI 2011

SENIORAFDELINGEN Tur til Selsø Slot med ledsager Bus afgår fra hjørnet af Frederiksberg Allé og Frydendalsvej kl. 9.00. Bemærk påstigningssted. Hjemkomst samme sted kl. 17.00. Seniorafdelingen indleder sin 37. sæson tirsdag 30. august. Turen går til Selsø Slot med rundvisninger på 2 hold. Herefter, kl. ca. 12.15 kører vi videre til Skuldelev Kro, hvor frokosten venter os. Efter frokost kører vi til Skibby Kirke, hvor vi kl. ca. 14 skal møde pensioneret overlærer Niels Nielsen. Han vil fortælle i 15 minutter om kirken og dens kalkmalerier. Hjemturen går over Frederikssund. Lige inden Kronprins Frederiks Bro har vi planlagt en drikkepause i Færgegårdens have. Herefter kører vi hjem. Turen inkl. Bus, frokost og en øl eller vand koster 150 kr., som betales ved bussen. Tilmelding helst nu og senest 22. august på tlf. 33 22 33 22 KLF’s kontor. Max. 75 deltagere. Ved forfald, ring venligst afbud. God sommer og på gensyn i en ny sæson. Seniorkoret Seniorkoret har første sangdag onsdag 17. august. Seniorafdelingens program 2011-12 Alle møder afholdes, med mindre andet er nævnt, i KLF’s hus Frydendalsvej 24, 2. sal. Formiddagsmøder afholdes sædvanligvis den anden tirsdag i hver måned kl. 11-14: 20.september 2011 11.oktober 2011 08. november 2011 13. december 2011 18

10. januar 2012 07. februar 2012 13. marts 2012 10. april 2012 08. maj 2012 Aftenmøder med ledsager kl. 1921 (evt. eftermiddagsmøder): 25. oktober 2011 22. november 2011 24. januar 2012 21. februar 2012 20. marts 2012 Andre arrangementer i 2011: Sommertur tirsdag 30. august. Efterårstur 12.-13. september. Julefest mandag 5. december.

24. august kl. 11. Vi mødes ved indgangen til Frederiksberg Have på Allégade (Frederiksberg Runddel) medbringende madpakke og drikkelse. Vi sejler i robåd på kanalen, går tur i haven og finder et godt sted til at spise vores medbragte frokost. Vi kan slutte med at drikke eftermiddags kaffe i en af de hyggelige caféer på Allégade. Efterårsturen er torsdag 6. oktober, men mere om den senere. Der er ingen tilmelding til turene, og alle er meget velkomne. Isobel Hansen isobelhansen@gmail.com

NOTER Andre arrangementer i 2012: Rejse 5 dage i uge 16 eller 17. Frederiksdalkursus 7.-8. maj, tilmelding først efter opslag i KK. Seniorkoret onsdage kl. 10-12: 17. august 2011 31. august 2011 14. september 2011 28. september 2011 12. oktober 2011 02. november 2011 09. november 2011 23. november 2011 07. december 2011 11. januar 2012 25. januar 2012 08. februar 2012 22. februar 2012 07. marts 2012 21. marts 2012 11. april 2012 25. april 2012 09. maj 2012 23. maj 2012 06. juni 2012 På vegne af bestyrelsen for seniorafdelingen, Marcus Marcussen

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 11 • 15. JUNI 2011

Velkommen Vestager De Radikale er ikke med i det nuværende folkeskoleforlig. Men det vil de Radikales partileder Margrethe Vestager gerne lave om på. I sin grundlovstale sagde hun, at hun vil samarbejde med S og SF om skolepolitikken. ”Som nævnt er vores børn, deres skoler og uddannelse omdrejningspunktet, hvis vi ønsker et åbent og tolerant Danmark. Og derfor vil jeg gerne indbyde S og SF til et samarbejde om skolepolitikken. Og dermed også de andre partier – skolerne har brug for et samlet politisk fokus. Ikke for hastigt skiftende overskrifter og mistillid til skolens mennesker.” ”Elever, lærere, ledere og andre medarbejdere har brug for at opleve forældrenes medarbejde og tillid og omverdenens respekt og tillid. Vi har brug for et helhedssyn i arbejdet med en bedre skole”, sagde Margrethe Vestager. Socialdemokraternes uddannelsesordfører Christine Antorini hilser Margrethe Vestagers udmel-

ding velkommen. ”Vi har et godt fasttømret samarbejde med de Radikale, SF og Enhedslisten på folkeskoleområdet. Det er vigtigt, at vi står samlet inden forhandlingerne, så vi kan komme med en samlet strategi og få styrket folkeskolen”, siger Christine Antorini. De Radikale vil samarbejde med S-SF om heldagsskole og tolærerordningen, hvis det kan finansieres. Til gengæld kræver de Radikale, at de nationale tests gøres frivillige. ”Vi har indgået en aftale om, at de nationale test skal evalueres. Nu er de blevet afprøvet – og så må vi sætte os ned og seriøst finde ud af, hvad vi skal gøre fremover.” ”Det er vigtigt med et fælles folkeskoleforlig, og jeg er sikker på, at S-SF sammen med Radikale og Enhedslisten nok skal finde fælles fodslag”, siger Christine Antorini. DLF

LÆS NYE OG GAMLE KK PÅ WWW.ISSUU.COM

SENESTE 20 NUMRE AF KK PÅ NETTET Nu kan du finde de seneste 20 numre af KK på nettet og bladre i dem i layoutet udgave med foto og tegninger på www.issuu.com Søg: KK Københavns Kommuneskole og bladene toner frem som på illustrationen ovenfor.

KK ØNSKER LÆSERNE

TR-UDSENDELSER UDSENDT SIDEN SIDSTE KK

EN GOD SOMMERFERIE

Nr. 69 10/11 Forhandling om ændringer i arbejdstidsaftalen 1. august 2012 Bilag: Forhandlingsprotokol Nr. 68 10/11 Invitation til Lille Grundlovsdag Nr. 67 10/11 Invitation til tværfaglig konference for SSP-repræsentanter Nr. 66 10/11 Valg af AMR på skolerne i BUF BUF´s nye arbejdsmiljøorganisation 2011

L E D I G E L E J E M Å L I K L F’S E J E N D O M M E

LEDIGE LEJLIGHEDER PÅ NETTET • WWW.KLF-NET.DK VI ER TILBAGE MED KK 12 24. AUGUST. D EADLINE ER FREDAG 12. AUGUST . KK’S MAIL: KK@KK-KLF.DK

Ledige lejligheder i Københavns Lærerforenings ejendomme bliver opslået på foreningens hjemmeside www.klf-net.dk Ansøgere til en af foreningens lejligheder bør jævnligt tjekke hjemmesiden, hvor lejlighederne vil være opslået i 14 dage. Dette gælder også i sommerferien.

K L F ’ S H J E M M E S I D E : w w w. k l f - n e t . d k KLF’S E-MAIL: klf@klf-net.dk KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 11 • 15. JUNI 2011

PETER GARDE

ELEFANTPARADE H

undrede elefanter indtog København i sidste uge. De er opstillet forskellige steder i byen og er udsmykket af nuværende og kommende billedkunstnere – elefanten ovenfor af elever på Billedskolen i Tvillingehallen. Ud over de kunstneriske kvaliteter løser Billedskolens elever også et praktisk problem, hvis man helt tilfældigt netop går og bryder 20

sit hovede med, hvordan man kommer op på ryggen af en elefant. Elefantparaden varer til 25. august, hvor værkerne bortauktioneres til fordel for NGO-organisationen The Asian Elephant Foundation. De sidste 15 år er 150.000 asiatiske elefanter døde, og eksperter frygter, at de vil uddø i løbet af få årtier, hvis ikke noget gøres. O pg

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 11 • 15. JUNI 2011

Ny læsekampagne læsekampagnen ’Ordet Fanger’ er sat i gang. Kampagnen skal få børn og unge til at læse af lyst og dermed læse mere. Bag læsekampagnen står Dansk OrdforRåd, som er en samling af de aktører, der til daglig arbejder med bøger og læsning. Et af de helt store fokusområder i kampagnen er folkeskolerne, der de næste tre år vil gennemføre en række projekter, for at få børn til at læse mere – gerne sammen med deres forældre. Det fortæller Lars Møller, primus motor i Læseprojektet ’Ordet fanger’. – Vi håber, at børnene kommer til at læse af lyst. Det er det vigtigste. Læser man af lyst, så bliver man automatisk dygtigere. Det skal et godt samarbejde med skolerne være med til. Vi har fuld tiltro til, at lærerne gør et super stykke arbejde ude på skolerne. – Vi vil gerne være med til, at børnene begynder at læse mere i fritiden. Derfor opfordrer vi også forældrene til at læse mere sammen med deres børn, siger Lars Møller. Danmarks Lærerforenings formand, Anders Bondo Christensen, er begejstret for den nye læsekampagne: – Ordet Fanger er et super initiativ og et fantastisk værdifuldt supplement til vores projekt. DLF fokuserer på læseundervisningen, og Ordet Fanger fokuserer på læselysten. Sammen kan de to projekter for alvor rykke på elevernes læsekompetencer. Vi håber, at politikere og andre vil bakke begge projekter op, og vi glæder os til et fortsat samarbejde med Ordet Fanger, siger Anders Bondo. O K K ’ S M A I L : K K @ K K - K L F. D K

øbenhavns Lærerforening afholdt i slutningen af maj en konference om samarbejdet mellem skole og skolesocialrådgivere med fokus på den tidlige indsats for udsatte børn og unge – en ordning som det er vedtaget skal dække alle de almene folkeskoler i Københavns Kommune. En evaluering af indsatsen viser, at den hos såvel skolefolk som socialrådgivere opleves som en succes. På skoler, der i et par år har haft skolesocialrådgiver, er der sket et markant fald i bekymrende elevfravær. På konferencen var der oplæg af ledere og skolesocialrådgivere fra tre københavnske skoler med beretninger om vellykket tidlig indsats og positive erfaringer med det tværfaglige samarbejde.

GODE RÅD TIL SAMARBEJDET Der blev på mødet opstillet syv gode råd til samarbejdet mellem lærere og socialrådgivere. 1. Skab tydelig struktur for samarbejdet. 2. Tænk i flad struktur, sørg for ikke at opbygge endnu et bureaukrati. 3. Kend hinandens roller, lærer og socialrådgiver. 4. Hav fokus på forældrene, de er en stor del af løsningen. 5. Hold fast i aftaler, sørg for at der er tidshorisonter, og lav en handleplan. 6. Aftal, hvordan der følges op. 7. Virker tiltaget ikke, må der findes andre veje. TO FORVALTNINGER INDDRAGET Socialborgmester Mikkel Warming og børne- og ungdomsborgmester Anne Vang indledte mødet. De understregede begge vigtigheden af det tværfaglige arbejde mellem

BJARNE ACKEY

Socialrådgivere på skolerne. Auditoriet på Peder Lykke Skolen var fyldt til sidste plads, da Københavns Lærerforening var vært for en konference om socialrådgivere på skolerne. Indlæggene orienterede om nuværende ordning og gav en række eksempler fra praksis.

TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE

SOCIALRÅDGIVERE PÅ SKOLERNE Ordningen med socialrådgivere på skolerne betegnes som en succes for den tidlige indsats, lød det på en konference, der også gav syv gode råd til dem, der skal i gang med samarbejdet. AF PÆDAGOGISK UDVALG, KLF

lærere og socialrådgivere, der sammen har mulighed for at yde en særlig indsats til gavn for udsatte børn og deres familie. Konferencen, der havde deltagelse af 170 lærere, socialrådgivere, sundhedsplejersker, pædagogiske konsulenter og ledere, blev afholdt i samarbejde med Socialforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen og Københavns

Kommunale Socialrådgivere. Konferencen blev afsluttet med en paneldebat med deltagelse af Jan Trojaborg, formand for Københavns Lærerforening; Bettina Post, formand for Dansk Socialråd giverforening;Axel Beck, formand for de københavnske skoleledere og Knud Andersen, chef for Børnefamiliecenter København. O

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 11 • 15. JUNI 2011

Få inspiration og bliv klog på faglig læsning!

WEEKEND-KURSUS: Faglig læsning Tidspunkt: Fra fredag 7. oktober kl.16.00 til lørdag 8. oktober 2011 kl. 12.00. Sted: DLF’s kursusejendom Sinatur Hotel Frederiksdal, Frederiksdalvej 360, 2800 Lyngby Hvor meget har du lært om faglig læsning under din læreruddannelse? Har du kolleger, der mener, at det er din opgave som dansklærer at lære eleverne at læse? Har du som faglærer erfaret, at elever fx giver udtryk for, at de ikke kan forstå matematikopgaverne, at geografi er en by i Rusland. Eller, at en luftig vandbakkelse ender som en brændt sag, fordi opskriften er svært at forstå? Har du lyst til at blive klogere på emnet, så er dette kursus et godt sted at hente inspiration til at lette både din egen tilgang til emnet ’faglig læsning’ og styrke elevernes udbytte af undervisningen. Vi har inviteret en række kyndige folk, der med hver deres indfaldsvinkel giver konkrete bud på, hvad du skal være opmærksom på, og hvad du konkret kan gøre i undervisningen – hvad enten du er faglærer eller dansklærer. Klara Korsgaard, leder af Nationalt Videncenter for Læsning sætter blandt andet fokus på skriftsprogets betydning for den faglige læsning. Michael Wahl Andersen, lærer, konsulent ved PAPS (Professionsinstitut for Almen Pædagogik, Social- og Specialpædagogik, UCC) sætter fokus på faglig læsning i matematik. Gerd Fredheim, norsk ’guru’ inden for læsning, giver konkrete eksempler på, hvordan læreren i sin hverdag kan bruge læse- og læringsstrategier, når eleverne skal læse, forstå og lære. Læse- og læringsstrategierne kan bruges i alle fag. Tilmelding: På nedenstående kupon til KLF’s kontor, Frydendalsvej 24, 1809 Frb. C eller via KLF’s hjemmeside www.klf-net.dk senest fredag 9. september. Tilmeldingen er bindende, og udeblivelse vil medføre opkrævning af kursets kostpris. Meddelelse om optagelse forventes udsendt i uge 37.

Tilmelding til kursus ’Faglig læsning’ på Hotel Sinatur Frederiksdal Medlemsnr: ____________________________ eller fødselsdag: _______ ____________________________ Stilling: ________________________________ Skole: ______________ _____________________________ Navn: ________________________________________________________ __________________________ Privatadr: ________________________________________________________ _______________________ Jeg ønsker evt. at dele værelse med: ____________________________ _____________________________ Sæt X: Ønsker vegetarmad: _________ men spiser fjerkræ: _________ fisk: _________ Tilmelding må være foreningen i hænde senest fredag 9. september

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 11 • 15. JUNI 2011

SØG OG FIND I KK’S DATABASE

PENSIONIST KURSUS PÅ KAJESTENSHUSET Københavns Lærerforening arrangerer kursus for foreningens pensionerede medlemmer mandag 12. september til tirsdag 13. september 2011 Kurset er planlagt og tilrettelagt i samarbejde mellem bestyrelsen for Københavns Lærerforening og seniorafdelingens bestyrelse.

Alle artikler, kommentarer og debatindlæg i KK siden januar 2001 kan hentes i KK’s database. Klik ind på KLF’s hjemmeside: www.klf-net.dk

Kursets indhold: • Aktiviteter i pensionistafdelingen • Hardy Hansen ’Velfærd’ • Aktuel orientering fra KLF • Besøg på en lokalitet på vejen • Socialt samvær Sted: Københavns Lærerforenings koloni ’Kajestenshuset’ ved Røsnæs, Kalundborg. Kolonien er flot beliggende ved Kalundborg Fjord og benyttes ofte

– klik på Artikelsøgning over

af de københavnske skoler til pædagogiske weekends. Der vil være mulighed for

forsidebilledet.

indkvartering i såvel enkeltværelser som værelser med plads til 2-3 personer – kursister, der er indstillet på at dele værelse vil blive prioriteret.

KLF’S EGEN BILFRI Ø

Tidspunkt: Mandag 12. september kl. 13.00 til tirsdag 13. september kl. 14.15. Transport: Fælles afgang med bus fra foreningens hus Frydendalsvej 24 mandag kl. 13.00. Hjemkomst samme sted tirsdag ca. kl. 14.15. Hvem kan deltage: Pensionerede medlemmer af Københavns Lærerforening. Tilmelding: På nedenstående kupon, der sendes til Københavns Lærerforening, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C, således at den er foreningen i hænde senest 12. august 2011. Tilmeldingen er bindende, og udeblivelse uden afbud vil medføre opkrævning af kursets kostpris.

Så tag dem på ø-ferie på vores egen ø Torø ved Assens på Fyn. Du kan nå de to pragtboliger, der ligger 100 meter fra vandet, på to timers bilkørsel fra København, og så har I fred og ro for alle pengene – 3.500 kroner/uge. Se nærmere på herlighederne på www.klf-net.dk og bestil hos Kolonierne: 33 25 44 25.

Meddelelse om optagelse forventes udsendt i uge 34.

Børn elsker at fange krabber og kæle med dyr

Tilmelding til pensionistkursus på Kajestenshuset 12.-13. september 2011 _ Medlemsnr: ____________________ eller cpr.nr. ________________________ ____ Navn: ________________________________________________________ _ Privatadr: ________________________________________________________ Sæt X: Deltager i den fælles transport: ___ Ønsker enkeltværelse: ___ Har overnatningsmulighed i nærområdet: ___ Vil dele værelse med: _______________________________________________

SE FOTO OG TV-KLIP FRA TORØ PÅ WWW.KLF-NET.DK

Tilmelding må være foreningen i hænde senest fredag 12. august

2011

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 11 • 15. JUNI 2011

Vil du tjene penge på at have penge i banken? Så skal du vælge en lønkonto med 5% i rente Mange mener, at man ikke får ret meget ud af at have penge i

SÅDAN FÅR DU 5% PÅ DIN LØNKONTO

du som medlem af KLF få Danmarks suverænt højeste rente på din lønkonto. Med LSBprivat®Løn får du hele 5% på de første 50.000 kr. på kontoen og 0,25% på resten. Det betyder, at du får mere ud af dine penge hver eneste dag. Også, når du ikke bruger dem.

For at få den høje rente skal du være medlem af KLF og du skal samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar. LSBprivat®Løn får du på baggrund af en almindelig kreditvurdering. Rentesatserne er variable og gældende pr. 13. maj 2011. Hvis du allerede er kunde hos Lån & Spar, så kontakt din rådgiver og hør, hvordan du får 5% i rente på din lønkonto.

Det er nemt at få mere at vide Du får ikke bare mere på kontoen hos Lån & Spar. Du får en bundsolid bank, som holder hvad den lover og som har fokus på dig og de ting, som du synes er vigtige. Hvis du vil vide mere om, hvad 5% kan betyde for din økonomi, så tag en snak med en af vores rådgivere, som hurtigt kan fortælle dig om og hvorfor, det kan betale sig for dig at skifte bank. Ring:

Ring til en rådgiver på 3378 1904

Online: Gå på klfbank.dk og vælg ’book møde’. Så kontakter vi dig, så du kan få mere at vide om, hvad det betyder at få Danmarks højeste rente på din lønkonto.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 11 • 15. JUNI 2011

BESTYRELSESMØDE AF JAN MASLAK

Møde 31. marts 2011 LÆSEPROJEKTET

Bestyrelsen har behandlet forskellige dokumenter om læsevejlederfunktionen, herunder rapport fra Nationalt Videnscenter for Læsning, afsluttet april 2011. Den handler om muligheder og modstande i læsevejlederfunktionen. Pædagogisk Udvalg havde opsummeret udsagn fra undersøgelsen, fx at skoleledelsen har en afgørende rolle, læsevejlederen skal tilknyttes skolens kompetencecenter, og det er vigtigt, at forvaltningen danner netværk. BUF er i gang med en sanering af netværk, og har et øje på netværksdannelse for læsevejledere. Vi har 30.000 elever i København, og man satser på læsning, men der er kun 3/4 konsulent til at servicere feltet. Rystende. Et konkret kontor med materialer er vigtigt, og man kan overveje et ’Fælles vejlederseminar’ til styrkelse af området. Pædagogiske konsulenter er der nærmest ingen af, mens der er et urimeligt overtal af konsulenter uden pædagogisk ekspertise. FAGLIGHEDSUDVALGET

Børne- og ungdomsborgmesteren har nedsat et Faglighedsudvalg på skoleområdet. Formålet er at være medvirkende til at skabe et positivt medløb for den københavnske folkeskoles udvikling ved at komme med anbefalinger til, hvordan vi kan skabe differentierede og kreative læringsmiljøer, som er stimulerende for alle børn – både de stærke og de svage elever. Adm. dir. Else Sommer har inviteret til 1. møde i arbejdsgruppen

for styrkelse af det faglige niveau i folkeskolen. Hensigten med at sammenkoble arbejdsgruppen med Faglighedsudvalget er, at arbejdsgruppen får til opgave at omsætte anbefalinger og forslag fra Faglighedsudvalget til konkrete forslag, som BUF vil arbejde videre med og fremsætte til politisk behandling i Børne- og Ungdomsudvalget. KLF inviteres til at deltage med 2 repræsentanter. Formanden får den ene plads, og på et senere bestyrelsesmøde indstilles den anden deltager. HENVENDELSER DER KRÆVER BESTYRELSENS STILLINGTAGEN

Der forelå en ansøgning om støtte til KKI’s traditionsrige volleyturnering. En støtte på 6.000 kr. blev bevilget.

Se videoklip på KLFTV !

SYNGELYST DR Børnekoret afholdt workshop på Ellebjerg Skole som optakt til Skolernes Sangdag. Eleverne blev udfordret med både fysiske og inddragende sangformer – reportage på klftv.dk Du finder KLF-video via KLF’s hjemmeside klf-net.dk eller direkte på klftv.dk

SEKRETARIATET ORIENTERER OM LØBENDE SAGER

Der blev orienteret om: • TR-situationen på Lergravsparkens Skole. • Forflyttelsessituationen. • Personalesituationen.

Møde 14. april 2011 Få nyheder, opdateringer

DISTRIKTSINDDELINGEN

Bestyrelsen kigger på bemandingen af distrikterne med bestyrelsesmedlemmer efter den ny distriktsinddeling pr. 1. maj. Kirsten Wahlberg Sørensen og Jane Pilegaard bytter plads i Nørrebro og Indre By. Indre By og Østerbro slås sammen. Taksterne til arbejdet er uændret: 50 kr. i grundbeløb og 100 kr. pr. skole. Der er mulighed for at søge tilskud til heldagsmøder (100 kr. pr. deltager) og til internatkurser for TR’erne i området (300 kr. pr. deltager) For samarbejdet i specialnetværket er belø-

og relevante informationer fra KLF på SMS

SEND ’KLF’ TIL 1231 * Det koster normal SMS-takst at tilmelde sig. Herefter er det gratis. Ønsker du at afmelde dig SMS-tjenesten? Send ’KLF STOP’ til 1231 Det koster normal SMS-takst at afmelde sig tjenesten.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 11 • 15. JUNI 2011

bene 250 kr. / grundbeløb og 50 kr. / skole. Distriktets repræsentant i ASU benævnes fremoverdistriktstillidsmand (DTR). Inden sommerferien er det opfattelsen, at distrikterne er reduceret til 5. BUF BUDGET 2012

Gabriel Jensens Ferieudflugter – har indledt sin 110. sæson med talrige tilbud om ture og aktiviteter i sommerferien. Program er udsendt til skolerne. Tilbuddene har de seneste år gennemgået en betydelig modernisering og matcher børnekulturens mest populære hit. GJF administreres i dag fra KLF’s kolonikontor på Frydendalsvej. pg 26

Bestyrelsen blev orienteret om, at der er møde i KLF’s budgetgruppe 27. april. Budgetgruppen havde afholdt to møder med de socialdemokratiske medlemmer i BUF. Her er det klart, at de 35 mio. kr. er måltallet for besparelserne. Hertil kommer, at omstillingspuljen ikke garanterer, at vi får de penge tilbage, vi putter i den. Fra SF var der et nyt signal vedr. specialreformen. Økonomien er ikke eksploderet på specialområdet, hvilket betyder, at normalskolerne fastholder børnene. Psykologerne fastholder, at PPR sagerne ikke traineres. Det siges nu, at det ikke længere drejer sig om besparelser på 35 mio. kr., men om 22 mio. kr. Lærerne har 171 lærerposter mindre end samme tidspunkt sidste år, selv om børnetallet stiger markant. Færre lærere til flere børn. Socialdemokraterne spørger om, hvilke områder vi vil have pædagogiske konsulenter på. Det vil formanden svare på. KLF’S DRIFTSREGNSKAB EFTER 1. KVARTAL 2011

Driftsregnskabet blev taget til efterretning. HENVENDELSER DER KRÆVER BESTYRELSENS STILLINGTAGEN

Der forelå en ansøgning om penge til seniorafdelingens årlige forårsrejse, der går til Nordtyskland.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 11 • 15. JUNI 2011

Den blev bevilget. SEKRETARIATET ORIENTERER OM LØBENDE SAGER

Der blev orienteret om forflyttelsessituationen og arbejdstidsspørgsmål. Forflyttelsessituationen er tæt på sin afslutning. Der er pladser til alle lærerne og børnehaveklasseleder 1, men måske kommer der få varslinger om afsked blandt leder 2. Ansættelsesstoppet fortsættes stadig for at se, om der er bedre matchmuligheder. Man kan se to tendenser: Der indskrives flere end 28 børn i børnehaveklassen, og leder 2 er uddøende. På et bestyrelsesmedlems skole indskrives 30 elever i børnehaveklasserne. Ifølge folkeskoleloven er det en BR-kompetence at give dispensation. Men den kan uddelegeres til områdelederen. Indtil videre ser problematikken ud som undtagelser og ikke som en tendens. Fra KLF lyder opfordringen: Oplys BUU om antallet af dispensationer.

Møde 2. maj 2011 BUF ØKONOMI 2012

Bestyrelsen skulle nok en gang behandle budget 2012, herunder stillingtagen til forvaltningens forslag omkring de 35 mio. kr. besparelser. På trods af, at KLF har gjort det klart igen og igen, at der ikke er noget at hente på Arbejdstidsaftalen, fortsætter BUU behandlingen om forslag til nedskæring. Tankegangen er som bekendt: Såfremt der flyttes opgaver fra lærerne, således at lærerne fremover gennemsnitligt kan undervise ca. 5-6 min. mere om dagen, vil det give et provenu på 35 mio. kr. ved fuld indfasning. Isoleret set vil besparelsen på 35

mio. kr. på lærernes arbejdstid betyde nedlæggelse af omkring 80 fuldtidslærerstillinger. Pga. et stigende børnetal i København vil skolerne dog i de kommende år have behov for ekstra lærerressourcer, og skolerne vil som følge heraf blive tilført flere midler via den såkaldte demografiregulering. I 2012 forventes skolerne således at modtage omkring 30 mio. kr. ekstra pga. stigende børnetal, og det tal forventes at stige i de kommende år. Stigningen i børnetallet vil således give basis for at fastholde lærerstillingerne. BUF’s opfattelse baserer sig på en fejlagtig opfattelse af besparelserne på lærerområdet. Vi har fået skåret 171 lærerstillinger. Når der ikke sker ansættelse, så skyldes det især skolernes økonomi. FLERE I PRIVATSKOLE

Privatskolefrekvensen er stigende fra 28,7% mod de 30%. De stærke forældre forlader skuden. Man kan kun betegne det som et vildt selvmål, dengang Voldparkens Skole blev nedlagt. Nu er der oprettet en ny privatskole derude med energiretning, og der er oprettet et energicenter i Voldparkenområdet.

BERLIN KALDER En times flyvetur og du står i pulserende og oplevelsesrige Berlin. Historien udspiller sig for dine øjne. Bygninger, gader, monumenter og fantastiske museer fortæller om fortiden og nutiden. Lej KLF’s fede lejlighed ved at ringe til Kolonierne på 33 25 44 25. Vær tidligt ude, for der er rift om den. Se foto og priser på www.klfnet.dk samt video på KLFTV på hjemmesiden under ’ferieboliger’.

ER DU TIL FARVER OG FEST? TA’ PÅ FERIE I BUDAPEST Ta’ på rundtur med en af de mange sporvognslinjer og sejltur på Donau. Luksus til lavpris i KLF’s lejlighed i Budapest, der byder på billige markeder, termiske bade, storslået opera, smarte butikker, lækre billige restauranter, børneoplevelser og masser af musik. Se fotos og priser på www.klf-net.dk samt video på KLFTV på hjemmesiden under ’ferieboliger’. Ring og reservér lejligheden: Kolonierne på 33 25 44 25.

K L F ’ S H J E M M E S I D E : w w w. k l f - n e t . d k KLF’S E-MAIL: klf@klf-net.dk SE KK PÅ NETTET

BORGERMØDE

Der blev orienteret om Borgermødet 10. maj i Medborgerhuset på Nørre Allé. ÅRSREGNSKAB 2010 FOR KLF

Følgende dokumenter var fremsendt: Årsregnskab 2010, 7 ejendomsregnskaber, Årsregnskab for KLK, Revisionsprotokollat samt Ledelseserklæring. Bestyrelsen indstiller årsregnskabet til godkendelse på generalforsamlingen. O

Når KK udkommer, kan du se det nye blad på nettet og blade i det – åbn KLF’s hjemmeside www.klf-net.dk og klik på billedet af KK’s forside. KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 11 • 15. JUNI 2011

FAGLIG KOMMENTAR

MARTIN FOLDGAST

SKRUEN UDEN ENDE ELLER? AF INGE THOMSEN, MEDLEM AF KLF’S BESTYRELSE

København stiger børnetallet. Selv om der hvert år kommer flere elever, er antallet af lærerstillinger i samme periode faldet. Forrige år blev det københavnske skolevæsen skåret med 171 lærerstillinger, sidste år blev hver skole skåret 200.000 kr. i grundtildeling. Næste år påtænkes der nedskæringer på 35 mio., som skal findes på vores arbejdstid, omregnet er det ca. 80 lærerstillinger færre. Det virker som skruen uden ende, og som om der ingen nedre grænse er for, hvilke vilkår der bydes de københavnske elever og lærere i folkeskolen. Den høje og stadig stigende privatskoleandel i København taler da også sit tydelige sprog. En ringe trøst er, at vi ikke er alene. Det er hele den offentlige sektor, der lider under massive besparelser i disse år, og velfærdsstaten er under pres. Vi er i de senere år tudet ørene fulde med, at der ikke er råd til velfærden, men er det nu hele sandheden? Skattepolitikken er i den sammenhæng vigtig. Den nuværende regering har prioriteret skattelettelser og reduceret rammen i de offentlige budgetter. Det øger ikke velfærden for de mange, men kommer selvfølgelig dem til gode, som har deres på det tørre og har råd til det private – skoler, hospital, hjemmehjælp osv. Begrundelsen for skattelettelser er påstanden om, at der er en enestående høj dansk skat på arbejdsindkomst på trods af, at OECD gennem flere år har dokumenteret, at den danske skattebyrde på arbejdsindkomster er nærmere gennemsnittet for de 34 OECDlande end toppunktet. Så påstanden om at danskerne er de mest skatteplagede i OECD, holder ikke. At velfærd koster er logisk. Frem for skattelettelser kunne der jo tænkes i øgede skatter og i at bruge pengene til genopretning af velfærdsstaten.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 11 • 15. JUNI 2011

NIELS-VILHELM SØE

Københavns befolkning vokser med tusind om måneden, og der kommer flere og flere børn i skolerne. Alligevel er der forsvundet 171 lærerstillinger sidste år, og tallet ser ud til at skulle stige. Det kunne blandt andet betyde genopretning af folkeskolen, så vi ikke år efter år oplever flere elever og færre lærere. O

OM KK KØBENHAVNS LÆRERFORENING Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85 E-mail: klf@klf-net.dk Hjemmeside: www.klf-net.dk

Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-torsdag: kl. 10-15, fredag: kl. 10-14 Sekretariatschef: Ivan Jespersen Konsulenter: Lene Andersen, Vinni Hertz, Bente Grønbæk Bruun, Anne Lindegård og Henning Søby LÆRERNES A-KASSE Kontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18 Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger. Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS KOLONIER Kontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76 E-mail: kolonierne@kolonierne.dk Hjemmeside: www.kolonierne.dk Kontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15 Forretningsfører: Lars Fabricius, tlf: 35 26 66 13 Konsulent: Vibeke Fraenkel, tlf: 32 54 78 28 Konsulent: Søren Freiesleben, tlf: 38 28 47 87

UDGIVELSESPLAN 2011

KK 12: 24. august/uge 34 sidste frist: 12. august KK 13: 7. september/uge 36 sidste frist: 26. august KK 14: 21. september/uge 38 sidste frist: 9. september KK 15: 5. oktober/uge 40 sidste frist: 23. september KK 16: 26. oktober/uge43 sidste frist: 14. oktober KK 17: 9. november/uge45 sidste frist: 28. oktober KK 18: 23. november/uge 47 sidste frist: 11. november KK 19: 7. december/uge49 sidste frist: 25. november

ANNONCER Materialet skal være redaktionen på Frydendalsvej 20 i hænde senest 10 dage før pågældende nummer udkommer (mandag kl. 12).

ANNONCEFORMATER OG PRISER I 2011 (EX. MOMS)

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS BESTYRELSE Formand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, e-mail: jt@dlf.org Næstformand: Ole Hein Christensen, Galgebakken Sønder 9 16A, 2620 Albertslund, tlf: 43 64 95 31, e-mail: olch@dlf.org Jamal Bakhteyar, Snorresgade 8, st.th, 2300 S, tlf: 28 72 22 84, e-mail: jaba.stp@ci.kk.dk Ane Lykkegaard, Norgesgade 52, 4. tv., 2300 S, tlf: 32 57 10 65, e-mail: anelykkegaard@mail.dk Jan Maslak, Vodroffsvej 50 A, 1900 Frb. C, tlf: 38 11 37 30, e-mail: mas.vns@ci.kk.dk Jane Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09, e-mail: jane@pilegaard.it Kirsten Wahlberg Sørensen, Ved Bellahøj 13 B, 4. tv, 2700 Brønshøj, tlf: 38 60 14 92, e-mail: ks.vas@ci.kk.dk Lars Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 38 28 22 17, e-mail: ls.sir@ci.kk.dk Inge Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81, e-mail: inge@ullestad.dk

Bredde x højde: 1 side 149 x 215 mm: 3.629 kr. 1/2 side 149 x 107 mm: 1.986 kr. 1 spalte 047 x 215 mm: 1.555 kr. 2 spalter 098 x 215 mm: 2.443 kr. 1/2 spalte 47 x 107 mm: 872 kr. 2/2 spalter 098 x 107 mm: 1.555 kr. Bagside 098 x 215 mm: 2.443 kr. Mm-pris: 13,25 kr. 1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr. Ved samlet bestilling af 5 annoncer: 15%.

ABONNEMENT 2011

400 kr. inkl. moms.

Alle kan lĂŚre klasseledelse

' '&%% $ #& "%! && % '&& "

Alinea Akademi tilbyder professionel efteruddannelse til pĂŚdagoger, lĂŚrere og ledere. FĂŚllesnĂŚvneren er et konkret kompetencelĂ¸ft, som kan bruges med det samme i hverdagen.

Maskinel magasinpost Id nr. 42142 MMP Al henvendelse til: KĂ¸benhavns Kommuneskole, Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

! !