KK 12 2011 by Københavns Lærerforening

K Ø B E N H A V N S K O M M U N E S K O L E

Nr. 12 • 24. august 2011

FLERE VIL PÅ SOMMERKOLONI TIDLIG INDSATS OG INKLUSION NEDERLAG I SKOLEN – BALLADE I GADEN 50 ÅR I KØBENHAVNS SKOLER

INDHOLD

16 22 28

Snart pensionist Efter et halvt hundrede år i de københavnske skoler takker viceren af – et sjældent jubilæum.

Kolonien Vesterborg på Torø var ramme for elever fra Vigerslev Allés Skole. Elever og koloniledere boltrede sig i sommervejret.

Københavns Kommuneskole udgives af Københavns Lærerforening med 19 normalnumre årligt. Expedition: Dorthe Rasmussen, tlf 33 22 33 22 Redaktion: Peter Garde (ansv.) Frydendalsvej 20 1809 Frederiksberg C Tlf. 33 31 41 39 • Fax 33 31 41 69 E-mail: kk@kk-klf.dk

NIELS-VILHELM SØE

’Tidlig indsats og inklusion’ Politikerne giver Specialreformen nyt navn og nyt liv.

BR-kommentar Nu kommer valget.

Debat

Faglig kommentar Politikerne vil erstatte speciallærere på specialskolerne med ukvalificerede pædagoger.

Forside: Københavns Lærerforenings Kolonier har i år modtaget flere ansøgninger end tidligere i nyere tid om et koloniophold. De københavnske børn prioriterer at komme ud i det fri sammen med kammeraterne. Flere end 5.000 ville på sommerkoloni. Foto: Martin Foldgast

Stof til KK: Sidste frist for indlevering af mindre annoncer og kort rubrikstof (debatindlæg, møder, kurser m.v.) er mandag kl. 12, ni dage før udgivelsesdagen. Deadline for artikler, længere indlæg og større annoncer er senest fredag kl. 12, tolv dage før udgivelsesdagen. Manuskripter bedes fremsendt på e-mail – hvis det ikke er muligt da på cd vedlagt udskrift.

Tonny Hansen: tlf. 23 30 39 23 E-mail: tonny_hansen@hotmail.com Peter Høstved: E-mail: peterhoestved@gmail.com

Annoncer: Peter Garde tlf. 33 31 41 39 Annonceformater og prisliste findes bagest i bladet.

Layout: Peter Garde Tryk: Elbo Grafisk A/S Essen 22 6000 Kolding

Oplag: 5.029 Kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol ISSN 0023-253x

Artikler i KK dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller KLF´s synspunkter. Alt stof sendes til Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

Afleveret til postvæsenet: 22. august Deadline KK 13: fredag 26. august, se ovenfor

NIELS-VILHELM SØE

TROELS FRØHLKE NIELSEN

MAJ CARBONI

’Vrede unge mænd’ interview med sociolog og forfatter Aydin Soei.

LEDER

KRAV: BILLIGERE OG BEDRE

KK NR. 12 24. AUGUST 2011 104. ÅRGANG

ommunernes Landsforening og regeringen ønsker, at flere elever skal gå fra special- til almenundervisningen og har som led i aftalen om kommunernes økonomi for 2012 aftalt, at der skal særlige vægtige faglige grunde til, før ’Klagenævnet for vidtgående specialundervisning’ kan tilsidesætte en kommunal afgørelse om at give et inkluderende tilbud. Også Københavns Kommune har fremlagt planer for at begrænse specialundervisning og styrke inklusion i den ny udgave af Specialreformen, som politikerne indgik forlig om lige før sommerferien – den har fået navnet ’Tidlig indsats og Inklusion’, se de følgende sider. Om den hidtidige specialindsats i København skriver børne- og ungdomspolitikerne i forligspapirets indledning en smule syrligt, at ’begrundelsen for den nuværende struktur fortaber sig i historien og formidles via enkeltsager’. ’Enkeltsager’ bærer i sig selv en pointe. Skulle et højt antal enkeltsager falde for brystet, så er det i et omfang betingelserne, sålænge befolkningen har et retskrav i forbindelse med specialundervisning og en ankemulighed, der tilmed ofte har givet borgerne medhold i forhold til forvaltningsmæssige beslutninger – en mulighed der har været flittigt brugt. Man får det indtryk, at kommuner ikke altid giver det rette, relevante specialundervisningstilbud, hvis overhovedet noget, af simple sparehensyn – hvilket ikke er lovligt. Vi tænker blandt andet på grelle eksempler fra Københavns Kommune. En enkelt sag om en dreng med Asperger – en karakteristisk enkeltsag – der ikke fik et relevant skoletilbud i næsten to år, fulgte vi nøje og beskrev i KK. Den oprørende historie bevægede sig gennem den journalistiske fødekæde og genopstod kort efter i dagbladet Politiken, og først da blev drengen tilbudt plads på den relevante og ja, dyre specialskole. Den slags uheldige eksempler giver naturligvis enkeltsager en særlig betydning. Det har undervisningsministeren da også indset, og derfor ønsker han nu at svække borgernes mu-

ligheder for at ændre kommuners forkerte afgørelser ved at indskrænke Klagenævnets kompetence, svække retskravet og desuden som noget nyt give grønt lys for, at kommunerne tager økonomiske hensyn i deres vurdering af et undervisningstilbud. Hurtigt kan billigt blive godt, samtidig med at denne regering igen-igen arbejder på at af-demokratisere den offentlige sektor. Målet er tydeligvis at gennemføre mærkbare besparelser, og det er derfor utroværdigt, når undervisningsministeren afviser, at der er tale om en spareøvelse. Det siges og indrømmes da også klart og uindpakket af formanden for KL, socialdemokraten Jan Trøjborg, der kræver besparelser og ønsker de sparede specialpenge overført til almenundervisningen – rene ord. Udviklingen er da også allerede i fuld gang. Ude fra skolerne kommer der løbende meldinger om, at stadigt vanskeligere børn bliver anbragt i almenskolens klasser, uden at lærere og skole kan give dem, hvad de har brug for. Lærere er grundlæggende positivt indstillet til inklusionstanken, men de har endnu slet ikke fået de redskaber, der skal gøre øget inklusion mulig og forsvarlig. Med ’Tidlig indsats og Inklusion’ vil de københavnske politikere følge Herning Kommunes gode eksempel ved at investere i en række initiativer, der skal ruste skolerne til den øgede inklusion. Politikerne foreslår blandt andet efteruddannelse, og at hver skole får sin egen socialrådgiver og skolepsykolog. Det kan vi kun bifalde. Opgaven bliver så at give lærere og andre medarbejdere den ’intensive kompetenceudvikling’, som planen stiller i udsigt. BU-borgmester Anne Vang fastholder, at inklusion i København ikke er en spareøvelse – alligevel har hun regnet på, hvor mange penge der kan spares på at udskifte først 10% og året efter endnu 10% af lærerne på specialskolerne med pædagoger. Det skulle give en årlig besparelse på cirka 10 mio. kroner. KLF mener ikke, der er så mange kroner i det, men man får da udskiftet erfarne speciallærere med i specialpædagogisk henseende ikke-uddannede til opgaven – er det nu også en god idé? pg

SOMMER • KOLONI

GLÆDER MIG HELT ViiiiiiiiiiiiiLDT!! Skolekolonierne, hvor elever og lærere fra samme skole er af sted sammen, er eftertragtede. På Vigerslev Allés Skole har de tradition for at drage til Torø sammen, og her pakker de alle de gamle traditioner ud år efter år. Natløbet er en sikker succes – også selv om læreren er en bangebuks, for der er plads til alle. En netop hjemvendt kolonileder beretter.

TEKST OG FOTO: JAN KLINT POULSEN

ejret har været typisk dansk. Når regnen siler ned, søger vi andre græsgange, tager sydpå på en afbudsrejse eller kryber fortvivlede under dynen.

På Torø, hvor feriekolonien Vesterborg ligger, pakker vi spillene frem og hygger os inden døre med kalaha, ludo og trivial pursuit. Det hygger og afveksler, men ikke til-

Disciplinerne ved de olympiske lege kan være meget forskellige fra koloni til koloni – fælles er, at alle yder deres absolut bedste, selv om det er hårdt. 2

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 12 • 24. AUGUST 2011

strækkeligt, når det regner fem dage i træk. Så bliver alle rastløse, lidt desperate, og til sidst trodser de regnen og leger udenfor. Drivvåde, men vildt glade og fjollede render ungerne rundt og leger, som om solen skinnede. Det er herligt at være på koloni, også selv om det øser ned. Det er hele stemningen, børnene, kollegerne og den gode kolonimad, der serveres i mængder, som må skabe lange køer foran motionscentrene, når vi vender hjem. Jeg elsker at være på koloni. Selv om det også er hårdt arbejde, både før, under og efter. Men det er hele oplevelsen værd. Jeg har arvet en koloni med alle dens traditioner, som Vigerslev Allés Skoles tidligere vicer, Jørn Bart Nielsen, startede i 1986. Han stoppede sin aktive kolonikarriere for to år siden, hvorefter jeg tog over for at løfte arven. Der var noget at leve op til. SOM EN TUR I MANEGEN Det er en koloni, som alle andre, men med sine egne regler, traditioner, sange og begivenheder. Jeg var med som gæst i 1999 og har siden dengang været med næsten hvert år, enten som gæst eller som leder år efter år. Tidligere var sommerkolonien et flow, der strakte sig over tre uger. De er siden hen krympet til 12 dage. Og man er træt, når de sidste dage nærmer sig. Man glæder sig til at komme hjem til vante omgivelser og lidt ro mellem ørerne. Alligevel ser jeg frem til næste år. Som en gammel cirkushest der lugter savsmuld. Det føles som at tage en tur i manegen. Man er på fra morgen til aften og konstant omgivet af liv og larm. Det er overvældende, hvor mange gode ople-

velser, man får sammen med alle de andre. I år havde vi 38 glade kolonibørn med på Torø. Langt de fleste var gengangere fra tidligere år, men også en håndfuld elever fra modtageklassen. Trods deres sparsomme danske ordforråd klarede de sig forbløffende nemt, og de fik nogle gode oplevelser ved skov, strand og vand. GYS OM NATTEN Et af sommerkoloniens højdepunkter er det natløb, de voksne arrangerer for børnene. Som udgangspunkt bryder jeg mig ikke om natløb. Jeg orker ikke at høre om plottet, det være sig nok så opfindsomt, og jeg kan knapt nok overskue at have en særlig rolle, der kræver, at jeg i buldrende mørke skal stå udklædt som en gammel heks bag et stort træ midt på øen i halvanden time og midt om natten. Derfor har jeg i de sidste fire år haft det særlige privilegie at være skræmmer efter eget valg. Jeg har lagt mig fast på den mest banale model, hvor jeg gemmer mig i et buskads tæt ved kolonien og sprøjter vand på de opkogte natløbsdeltagere, når de kommer løbende forbi. Også de store børn arrangerer deres eget natløb for de små, der har følgeskab af nogle af de voksne ledere. Af personlige grunde deltager jeg ikke i det, da jeg grundlæggende er hunderæd for at blive skræmt – eller endnu værre, hvis nogen skulle finde på at sprøjte vand på mig, mens de råber uhyggelige lyde. MENNESKER BAG FACADEN Aftenerne omkring det flammende lejrbål til pædagogisk ført spansk guitar og lugten af brændt sno-

Kammerater, veninder og koloniledere hepper og jubler, når der kæmpes om pladser på sejrsskamlen ved de årlige, tilbagevendende olympiader.

brød er ligeledes en tradition, der vækker minder om mange hyggelige sommeraftener. Selv om det virker som en kliché, så er det bare skønt at høre børn og voksne skråle de slidte gamle sange hen over bålets flammer: ’Vi har lejrbål her’ og ’Langt oppe bag Norges kyster’. Det er disse momentvise glimt i hobetal, der gør, at jeg tager af sted år efter år. Også ens egen familie skal naturligvis opleve den særlige stemning og samhørighed, der opstår, når så mange mennesker er sammen. Ud af fællesskabet vokser nogle virkelig gode relationer til de børn, der er med på kolonien. Man ser sider af dem, som man ikke oplever i dagligdagen, og de oplever frem for alt også en anden mere afslappet udgave af deres lærere.

stisk indblik i elevernes forventninger til den kommende koloni og ikke mindst deres efteranalyse af årets sommerbegivenhed. En af pigerne skrev fx på sin profil ni dage før afrejsen til Torø: ’Glæder mig helt viiiiildt til Torø!! Jeg begynder at pakke nu.’ En veninde responderede et par minutter senere: ’Jeg startede med at pakke i går!’ Efter vi er kommet hjem, har facebook glødet med trafik af billeder fra kolonien mellem elever, som er blevet venner på kryds og tværs på det sociale medie. Mange skriver til mig og foreslår, at vi til næste år tager afsted i tre uger. Måske tager jeg engang en lille pause fra kolonilivet, men helt at give slip forekommer utænkeligt. Det er en særlig oplevelse, som alle lærere bør have. O

KOLONI PÅ FACEBOOK Jeg har efter flere år med principfaste afvisninger ladet paraderne falde og bekræftet adskillige anmodninger fra elever på skolen om at blive venner med mig på facebook. Det har givet et fanta-

Københavns Lærerforening har 31 kolonier på de mest attraktive lokaliteter rundt om i landet ved skov, strand og vand. I år søgte mere end 5.000 elever et koloniophold på vores kolonier – det højeste antal i nyere tid.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 12 • 24. AUGUST 2011

’TIDLIG INDSATS OG INKLUSION’

BUF VIL PUSTE NYT LIV I

SPECIALREFORMEN UNDER NYT NAVN Børne- og Ungdomsudvalget investerer i forebyggelse for på den måde at nedbringe antallet af udsatte børn. De nye penge kommer især førskolealderen til gode, men der satses også på skolepsykologer og efteruddannelse til lærerne. På specialskolerne vil politikerne erstatte 20 procent af lærerne med pædagoger og spare 10 mio. kr. årligt.

AF PETER GARDE

t stort flertal i Børne- og Ungdomsudvalget blev før sommerferien enige om at give ny ilt til Specialreformen, der længe har været præget af gode hensigter, men manglende livskraft. Med ’Tidlig indsats og Inklusion’, som den nye udgave kaldes, er der sat nogle konkrete planer i søen, hvoraf nogle kan implementeres med det samme, mens andre skal gennem budgetforhandlingerne og vedtages i Borgerrepræsentationen. I ’Tidlig indsats og Inklusion’ anbefaler forligspartierne ’en forsigtig reformstrategi, hvor forandringerne indfases gradvist, og hvor der hvert år laves en justering af prognoser og planer med udgangspunkt i de opnåede resultater’.

Ingen skal altså forvente, at med dette forlig er balancen mellem special- og almenundervisning fastlagt på længere sigt. NYE INVESTERINGER ’Tidlig indsats og Inklusion’ har fokus på at samle udsatte børn op og undgå, at de i en længere periode styrer ind i en uhensigtsmæssig udvikling. Det er planen at afsætte 28 mio. kroner til at fordoble antallet af småbørnspsykologer, og andre 28 mio. kroner skal sættes af til ekstra pædagoger på fritidsområdet – initiativer som børne- og ungdomsborgmester Anne Vang begrunder med ordene: – Den tidlige indsats er helt central i reformen. Skal udviklingen vendes og flere børn inkluderes, er

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 12 • 24. AUGUST 2011

det afgørende, at de børn, der i dag ender i specialtilbud, spottes og hjælpes langt tidligere. – Derfor skal pædagoger i institutionerne have mulighed for at yde en ekstra indsats over for udsatte børn, træne deres sociale færdigheder og dermed styrke deres chancer for at forblive i almenområdet. Forligspartierne foreslår, at der indføres sociale normeringer på dagtilbudsområdet i lighed med det, der kendes fra skolerne. Ifølge planen skal der investeres godt 26 mio. kroner i en ny personalekategori på skolerne i form af ressourcepersoner, typisk socialpædagoger der kan være med til at støtte inklusion af udsatte børn i den almindelige undervisning – som det hedder i forligsteksten: ’Ressourcepersonerne kan qua deres faglige og menneskelige baggrund bidrage til arbejdet med udvikling af børnene og deres fællesskaber på andre måder, end lærerne typisk kan.’ ’De forskellige fagligheder skal supplere og komplementere hinanden, således at Københavns Kommunes almenskoler arbejder inkluderende og dermed sikrer alle børns faglige og sociale udvikling’, mere side 11. Denne del af reformen skal dog først klare skærene gennem de igangværende budgetforhandlinger på Rådhuset. PÆDAGOGER I STEDET FOR LÆRERE – BESPARELSE På specialskolerne foreslår forligspartierne en ny stillingsstruktur, således at pædagoger skal erstatte 10 procent af speciallærerne fra skoleåret 2013/14 og endnu 10 procent fra 2014/15. Den pædagogiske begrundelse lyder, at arbejdet med eleverne vil

NIELS-VILHELM SØE

SMÅ TING, STOR BETYDNING Der er afsat 6 mio. kroner til at forbedre fysiske forhold som fx anskaffelse af flytbare skillevægge, men på længere sigt skal der gøres mere ud af det fx ved bedre indretning af skolegårde og ved at etablere grupperum i forbindelse med sporudvidelser og nybyggerier – såkaldt ’bygningsmæssig inklusionsparathed’. Endelig er der tanker om at udvide skolernes mulighed for at danne gårdvagtsteam bestående af lærere, ressourcepersoner og i forbindelse med udvalgte opgaver også løntilskudsmedarbejdere for på den måde at skabe større tryghed i mere ustrukturerede situationer.

Udsatte børn skal samles op, så de ikke styrer ind i en uhensigtsmæssig udvikling. kunne intensiveres ud fra en relationel vinkel, og at pædagoger kan bidrage med viden og erfaringer omkring arbejdet med social træning, der, som det hedder, ’hører til det pædagogiske personales spidskompetencer’. En økonomisk gevinst øjnes også ved denne nye stillingsstruktur, for den vil give en forventet årlig reduktion i udgifterne på specialskolerne på ca. 2,7 mio. kroner i 2013, 8,1 mio. kr. i 2014 og 10,5 mio. kr. i 2015. KOMPETENCEUDVIKLING Det hedder i forligsteksten, at for at sikre en tidlig og forebyggende indsats skal blandt andre lærere kunne identificere, hvornår et barn er i problemer, og hvordan de skal handle i forhold til børn, der vækker bekymring. Derfor anbefales det at tilbyde kompetenceudvikling til lærere i

almenskolen, så de kan honorere de stigende sociale og faglige krav, de møder, når flere børn og unge med særlige behov skal inkluderes samtidig med, at alle elevers faglige udvikling tilgodeses. Det anbefales også, at efteruddannelsen tager udgangspunkt i ’et inklusionssyn, således at der er mulighed for at udvikle et fælles sprog og en fælles platform for det pædagogiske arbejde med børnene’. Kurserne ’skal foregå i tæt sammenhæng med praksis, fordi det er i praksissituationerne, det giver mening for den enkelte lærer’. Underviserne kan både være erfarne kolleger og folk med både praktisk og teoretisk ballast. Knapt 20 mio. kroner afsættes inden for den nuværende budgetramme til ’intensiv kompetenceudvikling’ af lærere, pædagoger og andre fagfolk.

FOR LIDT TIL SKOLERNE Børne- og Ungdomsdvalgets forslag til reformen har altså bred politisk opbakning i BR. Kun de Radikale er ikke med i først omgang, fordi støtten til skolerne menes at være for svag – Kasper Johansen, det radikale medlem af Børne- og Ungdomsudvalget siger: – Det er bekymrende, at man ikke kan finde nogle penge til folkeskolerne, når man nu beder dem ændre den måde, de arbejder på, siger han og tilføjer: – Vi radikale går bestemt ind for tidlig indsats, og at de forskellige fagpersoner arbejder sammen i et ressourcecenter. Men jeg mener, at der bør bevilges overkommelige godt 5 mio. kroner til enkeltintegration på skolerne, som de kan bruge til de indsatser, der er behov for. Kasper Johansen henviser til, at daginstitutionerne ved forliget har modtaget ekstra til formålet, i modsætning til skolerne, og han finder, at det er et forkert signal at sende til folkeskolerne. O

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 12 • 24. AUGUST 2011

’TIDLIG INDSATS OG INKLUSION’

PLUSSER OG MINUSSER Der er både gode og mindre gode takter i forliget om Specialreformens efterfølger, ’Tidlig indsats og Inklusion’, mener KLF-formand Jan Trojaborg. Det politiske forlig får stor betydning for dagligdagen på skolerne.

AF PETER GARDE

n specialpakke – det lyder næsten som en gave fra himlen, siger KLF-formand Jan Trojaborg med et grin, da vi spørger, om han er tilfreds med politikernes forlig om en ny specialreform. – Der er mange gode ting i den. Der har været arbejdet med Specialreformen i to-tre år, men der er ikke sket voldsomt meget. Det er et enormt tempotab, og det er lidt besynderligt. Men børne- og ungdomsborgmester Anne Vang har for alvor sat sig for bordenden og har sat sig grundigt ind i det her område og tilrettelagt en proces, hvor de berørte parter er blevet involveret. Der er også blevet lyttet til os, men ikke nok.

–

FOREBYGGELSE – Når lærerne i dag klager over, at de får alle mulige vanskelige børn, og at de er mere vanskelige, end de har været tidligere, så er det helt overvejende positivt, at politikerne nu fokuserer på institutionerne for at lave en tidlig indsats. 6

– Der skal uddannes pædagoger til at håndtere opgaven, og der skal laves et bedre støttepædagogkorps og flere familiepladser, og der skal ansættes flere småbørnspsykologer. – Det er den rigtige vej at forbedre den forebyggende indsats. Det er både godt for børnene og for skolen, fordi der må komme færre problembørn, når man har gjort det rigtige på et tidligt tidspunkt, siger Jan Trojaborg og fortsætter: SKOLEPSYKOLOG I KLASSEN – Man har også taget kritikken af PPR alvorligt, sådan at der kommer en helt anden indstilling. Psykologerne bliver tilknyttet den enkelte skole lige som skolesocialrådgiverne, der har været en stor gevinst. – Psykologerne skal arbejde på en anden og mere direkte måde. De skal ud i klasserne og ikke bare sidde med det enkelte barn eller lave rapporter. De skal ud og se, hvad der foregår. Det er en rigtig

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 12 • 24. AUGUST 2011

god idé. Der skal være en ensartet service i det, der engang bliver til fem distrikter, og der skal være kortere ventetid – det har vi ventet på i mange år. – Endelig kommer der en bedre visitation. Det ser ud til, at den skal foretages centralt. Der bliver kun to niveauer i stedet for som nu tre. Noget bliver ordnet på skolen, hvor skolelederen får større rum og ansvar, og andet via en central visitation, der tager stilling til de børn, som skolerne ønsker at anbringe andre og bedre steder. – Det betyder, at der virkelig skal foregå tværfagligt samarbejde med skolelederen for bordenden i det ressourcecenter, man vil lave på alle skoler. I rapporten er der nævnt alle de kvalificerede medarbejdere, der skal være med her. – I sidste ende er det skolelederen, der beslutter, om et barn skal tilbydes et fleksibelt tilbud, som skolen får penge til, eller om det skal sluses ud i et eksternt specialundervisningstilbud. – Skolerne får penge til de såkaldt enkeltintegrerede elever. Det har der været stor diskussion om, og her har man lyttet til vores forbehold. Vi sagde, at hvis man ruller det her ud over hele byen, risikerer man, at der er nogle skoler, der bliver overbegunstiget og andre, der ikke får penge nok til det. – Det er svært at styre, hvor mange enkeltintegrerede børn der er på Indre Østerbro i forhold til på Nørrebro, så hvis man ikke laver nogle lidt mere raffinerede modeller, så kommer man til at skabe stor uretfærdighed. Derfor bliver der gennemført pilotforsøg i to distrikter. – Pakken indeholder en stor uddannelsesindsats. Det har vi efterlyst, og det hilser vi velkommen, – Fra august 2012 kommer der

FLERE HÆNDER I BØRNEHAVEKLASSEN – Der bliver dobbeltbemanding i børnehaveklasserne. KLF har ønsket to børnehaveklasseledere, for det giver et fagligt indhold og en planlægning mellem to personer, der er på faglig højde med hinanden, og hvor samarbejdet er kontinuerligt. – Desværre har politikerne ikke villet det, for det ville koste et sted mellem 24 og 48 mio. kroner. Så de har derfor valgt en billigere og dermed også dårligere løsning. Der kommer i stedet nogle personer ind, der kan have en pædagogfaglig baggrund eller en helt anden baggrund. – Det kan være udmærket med et par ekstra hænder, men det er bare ikke det, der giver børnehaveklasselederen den nødvendige sparring og faglige udvikling. – Kravet om to børnehaveklasseledere vil vi fastholde, men man har helt principielt sagt, at der skal være en dobbeltbemanding, så det er da en slags fremskridt. PÆDAGOGER I STEDET FOR LÆRERE – Det helt store minus i forliget er, at politikerne fra skoleåret 2013/14 vil skære 10 procent af lærerne på specialskoler væk og året efter endnu 10 procent. Det bliver udtrykt sådan, at det vurderes at ville være realistisk. Det er sådan set lidt forblommet tale, og det er noget af det, vi vil arbejde videre med. Jeg vurderer, at det både er urealistisk og uhensigtsmæssigt. – Politikerne mener, at pædago-

gerne skulle være bedre til at tage sig af det sociale, relationerne og omsorgen. Men vi er nu ikke specielt imponerede over det, og jeg synes, at efter de aktuelle rapporter om det pædagogiske arbejde i vuggestuer og børnehaver, så ser jeg ikke lyset her. – Det er en politisk dagsorden, at pædagogerne skal redde de skrantende folkeskoler, men det er da en helt forkert dagsorden. Vi vil arbejde ihærdigt på at ændre den. – I særlige tilfælde kan det måske være en god idé at sætte en pædagog på en opgave, men det må man jo tale med specialskolelederne om. Hvis man bare indfører det som en generel ordning, så får man den mistanke, at det snarere handler om økonomi. – Faktisk står regnestykket jo i rapporten – der kan spares 10,5 mio. kroner. Sådan får besparelsen bare en pædagogisk indpakning.

Det er ikke vederhæftigt. – Det skal iøvrigt sammenholdes med, at den økonomi, man sætter op, muligvis kan blive meget bedre, for der har været færre henvisninger til hele specialområdet i 2011. Det vil sige, at BUF’s prognoser måske slet ikke holder. Måske er der slet ikke brug for de ti millioner til den tid. Der skal ikke mange børn til, før det regnestykke går op. Derfor ville det være bedre at overlade det til skolelederne at afgøre, om det er en pædagog, de har brug for. – Endelig kan man sige, at pædagoger kan nogle af de her ting generelt, men problemet er, at de ikke har lært noget om specialpædagogik, men det har trods alt mange af lærerne. Så politikernes argumentation holder ikke, og derfor vil vi arbejde energisk på at gennemhulle den, siger Jan Trojaborg. O

NIELS-VILHELM SØE

flere ressourcepersoner, hvis alt går vel. Én ting er, at man har lavet et forlig, noget andet er, at man skal skaffe pengene, men det går vi ud fra lykkes.

Skolepsykologerne skal ud i klasserne og se, hvad der foregår i timerne. KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 12 • 24. AUGUST 2011

’TIDLIG INDSATS OG INKLUSION’

NU SKAL DER SKE NOGET Tidlig indsats, efteruddannelse, et ressourcecenter og fremtidig bygningsindretning skal give bedre mulighed for inklusion – men mange børn og unge kan heller ikke i fremtiden inkluderes. Lærernes kompetencer i forhold til det specialpædagogiske område skal forbedres gennem efteruddannelse, og hver skole skal have sin egen socialrådgiver og skolepsykolog, fortæller BU-borgmester Anne Vang.

AF PETER GARDE

t flertal i Børne- og Ungdomsudvalget vedtog umiddelbart før sommerferien en revideret udgave af specialreformen, der omfatter den specialiserede indsats for alle børn og unge fra vuggestue til skole. Børne- og ungdomsborgmester Anne Vang erklærer sig meget tilfreds med resultatet, og hun mener, at ’Tidlig indsats og Inklusion’ vil blive til stor fordel for både elever og medarbejdere. – Specialområdet er både svært og stort, men jeg synes, aftalen er landet ret godt. Hvad skal reformen indfri? – Den skal indfri det mål, at alle børn skal være en del af børnefællesskaber, og de skal lære så meget, de overhovedet har potentiale til. – Det betyder, at nogle børn skal være på specialskoler. Inklusion kan udmærket foregå på en specialskole, hvis den er stedet, hvor et barn fx erhverver sig kompetencer til at tage bussen og ellers 8

ikke ville have kunnet det. – Inklusion kan også foregå i almenskolen, og det skal selvfølgelig ske for så mange børn som muligt. Det kræver nogle investeringer i blandt andet efteruddannelse. Pædagoger og lærere skal være i stand til at inkludere børn på en meningsfuld måde både på det almene og det specialiserede område. Derfor er investeringstankegangen central for reformen. Der skal ske en tidlig indsats allerede i sundhedsplejen, vuggestuer og børnehaver. Der skal investeres i kompetenceudvikling, og bygningerne skal være hensigtsmæssigt indrettet til at modtage de pågældende børn. – Forhåbentlig kan flere børn blive i den almene folkeskole, så stigningen i antallet af børn anbragt i det specialiserede område kan bremses. – Fra vores sundhedplejersker ved vi, at der er forældre, der kan have svært ved at have den relationelle tilgang til deres barn. Vi ved,

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 12 • 24. AUGUST 2011

at autisme, ADHD og andre lidelser rammer socialt skævt, og det har med det relationelle at gøre. – Derfor er det naturligvis vigtigt, at forældrenes færdigheder i at udvikle relationer til deres børn styrkes, og her er sundhedsplejersken en meget vigtig person. Men det var lige et sidespring og en del af den tidlige indsats – sundhedsplejen er ikke en del af ’Tidlig indsats og Inklusion’, nævner Anne Vang. KURVEN SKAL FLADE UD, IKKE DYKKE Reformen retter sig mod vuggestuer, børnehaver og skoler, og det er medarbejderne her, Anne Vang ønsker at klæde på til fuldt ud at klare opgaven. Er det en stigende kurve for børn i specialtilbud, der skal flades ud, eller skal den også dykke? – Nej, vi har ikke ambitioner om, at kurven skal dykke. Vil det sige, at den kapacitet, vi har på specialområdet i dag, vil fortsætte på samme niveau? – Ja, vi har ambitioner om, at kurven flader ud, men ikke at den dykker, for vi vil gerne være realistiske. Vi skal ikke sende en masse flere børn ud i almenskolen, end vi tror på kan lade sig gøre i praksis. Allerede i dag taler lærerne om, at der er stadigt flere stadigt vanskeligere børn i almenområdet – hvad kan være årsagen til det? – Jeg tror, den findes i den tidlige indsats. Nogle børn kommer ind i en udvikling med fx ADHD og autisme, og her er det vigtigt at se på, hvordan de udviklingsforløb håndteres. Vi skal have en tilgang, hvor vi ser på, hvad barnet kan og ikke på, hvad barnet ikke kan. – Vi har brug for redskaber til at skabe en sammmenhæng omkring

MARTIN FOLDGAST

spektfuld over for børnene, fastslår Anne Vang og tilføjer: – Der er nok også nogle børn i specialskolerne, der måske godt kan være i den almene folkeskole, hvis kompetencerne og ressourcerne findes til at støtte dem.

Anne Vang: Regeringen vil gerne have det til at se ud som om, det bare er en udvanding af normalitetsbegrebet, men sådan er det ikke.

barnet, der bevirker, at barnet kan mest muligt. – Somme tider handler det om helt simple ting, som at lille Frederik flipper ud, når han ikke har sin egen knage til sin jakke i børnehaven. Det skal pædagogerne og lærerne vide, og derfor skal vi lave nogle kompetenceudviklingsforløb, der giver de nødvendige værktøjer. – Vi taler om børn med specielle behov, som kræver specielle kompetencer hos de ansatte. De har både brug for værktøjerne og tid til at bruge dem. – Derfor er det nødvendigt at have en aktiv videndeling fra vuggestue, over børnehave til børnehaveklasse og skole, så man ikke starter forfra hver gang og tager knagerækken fra lille Frederik, der virkelig har brug for den. IKKE KUN EN UDVANDING AF NORMALITETSBEGREBET Anne Vang vender tilbage til kurven – diskussionen om hvorvidt der er flere eller færre børn, der

har brug for specialtilbud. – Én ting er en stigning i diagnoser. Noget andet er, at der er mange myter omkring det her. For eksempel siger Finansministeriet og regeringen: ’Uha, kurven stiger og stiger, og forældre vil bare gerne vil have diagnoser til deres børn for at sikre dem specielle tilbud’. Regeringen vil gerne have det til at se ud som om, det bare er en udvanding af normalitetsbegrebet. – Men det er forkert eller i hvert fald ikke hele forklaringen. Vi har rent faktisk flere børn med udviklingsforstyrrelser, der mentalt fungerer svarende til under halv levealder. Jeg håber ikke, der er nogen, der har forestillet sig, at de skal sidde i en helt almindelig klasse. Sådan skal det ikke være. – Derfor er der en del af stigningen, som vi hverken kan eller skal fjerne. Nogle børn skal i specialskole, ellers ville det være rasende synd for dem. Derfor stræber vi ikke efter et fald, men gerne en udfladning af kurven, men det skal foregå på en måde, der er re-

HVER SKOLE SIN EGEN SKOLEPSYKOLOG Hvordan vil lærerne opleve kompetenceudviklingen? – Jeg tror, lærerne vil være glade for at få den viden og hjælp, der skal til for at sætte ind i forhold til børnene. Hvis man oplever, at der kommer stadigt flere børn med specielle behov ind i en klasse samtidig med, at der ikke er mulighed for at få viden om, hvordan man skal håndtere dem, så er det klart, at det er uhåndterligt. – De fleste lærere har ikke haft særlig meget om det på læreruddannelsen og oplever til daglig, at der ikke er nogen supervision. Skal lærerne på kursus? – Ja, der skal satses på efteruddannelse, og et hovedtræk i reformen er, at på hver skole skal der være et ressourcecenter, hvor der er en skolepsykolog. Det sker ud fra samme tankegang som i forhold til en socialrådgiver – at medarbejderne kan få kontant sparring i dagligdagen, og at de ikke skal opleve at skulle vente i hundrede år på at få udredt et barn. Altså, hver skole skal have sin egen socialrådgiver og skolepsykolog. Meningen er ifølge Anne Vang, at skolepsykologen skal omgås børnene til daglig, være sammen med dem inde i klasserne og have en løbende dialog med lærerne om arbejdet med børnene. – Skolepsykologen skal være en del af ressourcecentrene og både være en indgang til systemet og få

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 12 • 24. AUGUST 2011

Anne Vang om den landspolitiske debat – Jeg håber meget, at det lykkes i København at have en anden måde at snakke om tingene på. I den landspolitiske debat er det lykkedes at hidse forældre med børn i folkeskolen op mod forældre til børn med handicap. – Det bliver jeg personligt ked af at høre på, og hvad er det for et samfund, vi er begyndt at bevæge os ind i. – Vi har en udvikling, hvor flere for tidligt fødte bliver reddet, og hvor handicappede børn lever længere, fordi vi er blevet bedre til at kurere følgesygdomme, så der kommer altså flere børn med generelle indlæringsvanskeligheder. De skal have en god og ordentlig behandling. – Jeg vil sige, at i København kan vi godt være stolte af vores specialskoler, og det kan skolerne også være. – Forældrene skal iøvrigt også inddrages, fordi de kan have stor indflydelse på, om inklusion bliver en succes. Derfor indgår forældrene også i specialreformen. – Forældre vil det godt for deres egne børn, men i virkeligheden vil de det også godt for fællesskabet. Men man skal huske at inddrage dem og tale med dem. Og det er vigtigt, at forældrebestyrelserne har en dialog med de øvrige forældre på deres skole. – Emnet inklusion kan udmærket indgå i forældremøder og gerne i samarbejde med ressourcecenterfolkene, lyder opfordringen fra børne- og ungdomsborgmester Anne Vang.

udredninger af børn til at flyde hurtigt og smidigt. Skolepsykologen skal have den konsultative funktion med at hjælpe, guide og give værktøjer til, hvordan læreren kan håndtere situationer i klasselokalet med børn, der har særlige behov. – Det er jo ikke sådan, at børn med specielle behov alle er socialt udsatte, eller at socialt udsatte alle har specielle behov, men der er et tydeligt overlap. Diagnoser rammer socialt skævt. – Derfor er det vigtigt med et tæt samarbejde mellem lærerne, socialrådgiveren og skolepsykologen, så alle ved, hvad hinanden laver. Jeg tror, at den helhedsindsats kommer til at hjælpe mange børn. BYGNINGSTILPASNING Er det ressourcecenter en konkret lokalemæssig enhed? – Det er mere et organisatorisk setup end en fysisk lokalitet, men det skal også nævnes, at vi har afsat midler til såkaldt inklusionsparat indretning til fysisk at understøtte inklusion. – Det er blevet nævnt, at den fysiske indretning på nogle skoler er med til at gøre, at nogle børn ikke kan fungere. – Et eksempel er skolegården. Hvis den er ét stort fysisk rum, hvor 400 børn larmer rundt, og der ikke er mulighed for at gå lidt for sig selv, så kan det være svært for børn, der er har autismetendenser. – De har det svært i sådan et uoverskueligt miljø. Der er også brug for skillevægge i lokaler, så man kan etablere et afgrænset rum, hvor en elev kan være sig selv. – Vi har vedtaget et princip om, at hver gang vi bygger en ny skole eller laver sporudvidelser, så skal inklusion være en del af byggepro-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 12 • 24. AUGUST 2011

grammet. Vi skal se på, hvordan vi kan bygge hensigtsmæssigt i forhold til børn, der har behov for af og til at gå lidt fra. – Ofte er det små ting, der betyder noget. Vi skal se på, hvad børnene har brug for for at fungere godt. – På skolerne er der brug for gennemtænkte fysiske forhold, kompetencer hos lærerne og en hurtig og smidig udredning, når der er behov for en specialskoleplads. NEJ, DET ER STADIG IKKE EN SPAREØVELSE I understreger, at specialreformen ikke er en spareøvelse, men i den offentlige debat nævnes jævnligt, at penge til specialelever tapper almenskolen for ressourcer, og at de penge skal føres tilbage. Er det ikke også jeres ønske? – Nej, vores mål er at lave nogle investeringer, der bremser udgiftstigningen, men jeg forestiller mig ikke, at vi kan spare en masse penge på specialområdet, som vi kan tilføre almenskolerne. – Det er selvfølgelig et mål i sig selv at styre økonomien, for det skal vi jo. Men hvis vi kan sikre, at børn kan få en vellykket skolegang i almenskolen gennem relativt enkle midler som tidlig indsats, kompetenceudvikling og investering i bygninger, så skal vi det. Sådan er tankegangen. Det meste af ’Tidlig indsats og Inklusion kan træde i kraft umiddelbart, mens andet fx ressourcepersonerne, skal gennem budgetforhandlingerne og vedtages i Borgerrepræsentationen. O Interviewet med Anne Vang fandt sted før det fulde omfang af forliget var kendt, red.

’TIDLIG INDSATS OG INKLUSION’

FORSLAG: NY PERSONALEKATEGORI PÅ SKOLERNE:

RESSOURCEPERSONEN – med socialpædagogisk uddannelse og forstand på relationsarbejde skal sparre med skolens lærere, socialrådgiver og skolepsykolog. AF PETER GARDE

’Tidlig indsats og Inklusion’ nævner I indførelse af ressourcepersoner – hvem er de? – Ja, det er en person, der kan tage imod et barn, der trænger til en pause for at kunne fungere på en ordentlig måde. Det kan være ganske almindelige elever, der har brug for at tale med nogen, og her stiller ressourcepersonen sig så til rådighed til en dialog om, hvad det er, der er svært for den pågældende, og hvordan de voksne kan sætte ind. Samtalen kan afklare, hvad barnet går og tumler med, siger Anne Vang og uddyber: – Ressourcepersonen kan være en pædagog, der har den relationelle tilgang og viden omkring specialpædagogik. Det er i virkeligheden en pædagog, der skal sørge for, at børnene kan få det break, der skal til for, at de kan fungere og for, at resten af klassen også kan fungere. – Ressourcepersoners opgaver skal være klart defineret. De har altså ikke noget at gøre med undervisningen, men det handler om specialpædagogiske kompetencer, og de skal sørge for, at også børn med specielle behov får den hjælp, de har brug for. – Det omfatter også et samarbejde med læreren og skolepsyko-

logen, så der bliver tale om en gensidig sparring. Derfor er ressourcepersonen tilknyttet ressourcecenteret. Hvor mange ressourcepersoner skal der være pr. skole? – Vi regner med én til 600 børn. Det er selvfølgelig ikke mange, men det er en start. Det har vist sig, at det har stor betydning med sådan en person, dér hvor det er blevet prøvet. Skal ressourcepersonen være med i klassen? – Det synes jeg er op til skoleledelsen, det råderum må den have. INKLUSIONSFREMMENDE? Lærerne har i mange år kaldt på tolærerordning, deletimer og små hold i indskolingen. I stedet for at give lærerne, hvad de kalder på, giver i dem en pædagog i et ressourcecenter, hvorfor? – Jeg tror, det kunne være rigtigt med en fleksibel tolærerordning af hensyn til undervisningsdifferentieringen, det er jeg en stor fortaler for, men den udfordring, der skal løses her med specialreformen, det er at inkludere børn med specielle behov – at de børn får den hjælp, de har brug for, og at der tilføres viden om dem. Det nævnes et par steder i for-

ligsteksten, at der måske kan tilknyttes pædagoger som assistenter i klasserne, eller er det kun pædagoger som ressourcepersoner? – Vi har været meget søgende i forhold til, hvordan det her bedst kunne realiseres, og jeg har været meget i dialog med både ledere og de faglige organisationer. – Vi politikere har fået den rådgivning, at det vil være mest hensigtsmæssigt, at personen ikke er tilknyttet bestemte klassetrin, men at det er skoleledelsen og ressourcecenteret, der definerer, hvor der er brug for sådan en person. Før kommunalvalget gik Socialdemokraterne ind for en klassekvotient på max. 24 elever i indskolingen, men i dag indskrives 28 i en 1. klasse og ofte plus 2. Det forekommer ikke specielt inklusionsfremmende? – Mit parti har på landsplan en politik om 24 elever, men det ville være meget, meget dyrt. Hvis det skal gennemføres, må det komme oppe fra på landsplan, for det har vi som kommune i en sparesituation ikke mulighed for. – Men jeg tror faktisk også, at kompetenceudviklingen af lærerne i forhold til det specialpædagogiske område vil have en større effekt i forhold til specielle børn end lavere klassekvotienter. – Lavere klassekvotienter kunne være herligt, men uanset hvordan man kan foreslå at gøre folkeskolen bedre, så handler det her om en specialreform – om hvordan vi kan inkludere børn med specielle behov i den almene folkeskole på en god måde. Det er den udfordring, vi skal løse her, og jeg synes faktisk, at vi har lavet en rigtig god reform. Den løser sikkert ikke alle udfordringer ved et trylleslag, men en del af dem, lyder det fra Anne Vang. O

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 12 • 24. AUGUST 2011

NEDERLAG I SKOLEN – BALLADE PÅ GADEN Unge med få faglige kompetencer føler sig ikke anerkendt, og det har ført til vold og optøjer. Kampen skal kæmpes i folkeskolen, fordi vejen frem er uddannelse. En bedre fordeling på skolerne af børn fra uddannelsesfremmede hjem er et afgørende våben mod social ulighed og uro, mener journalist og sociolog Aydin Soei, der har skrevet bogen ’Vrede Unge Mænd’.

TEKST OG FOTO: JOURNALIST MAJ CARBONI

sin første bog gik Aydin Soei bag om mordet på den italienske rygsækturist, Antonio Curra. Her kunne man læse, hvordan de to unge fætre med tyrkisk baggrund gang på gang blev svigtet af blandt andet den københavnske folkeskole. I Soeis nye bog får folkeskolen i København endnu engang en af hovedrollerne. Her er det historien om, hvorfor en gruppe drenge med indvandrerbaggrund satte Nørrebro, Tingbjerg og en lang række andre bydele i København i brand i februar 2008. Inspirationen til bogen kommer blandt andet fra Aydin Soeis egne besøg på folkeskoler i København, hvor han som formand for ’Foreningen Ansvarlig Presse’, har holdt over 400 workshops med elever om etniske minoriteter i medierne. – Når jeg taler med børn og un-

ge med indvandrerbaggrund, oplever jeg, at mange er utrolig frustrerede over den måde, der bliver talt om dem på Christiansborg og i medierne. De føler sig ikke anerkendt som ligeværdige borgere, men set som ballademagere og en belastning for samfundet. – Om frustrationen ender i optøjer og kriminalitet, har ofte en tæt sammenhæng med de unges udbytte og erfaringer fra folkeskolen, siger Aydin Soei. HANS EGEN HJEMMEBANE Fra kærestens og hans hjørnelejlighed er der en imponerende udsigt over Nørrebro Parkens grønne trækroner, som ligger få skridt fra de gader, hvor de unges optøjer begyndte for tre år siden. Ved siden af sit arbejde som lærer på Krogerup Højskole har Aydin Soei i de sidste år brugt en

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 12 • 24. AUGUST 2011

stor del af sin tid på at hænge ud med områdets unge for at komme ind under overfladen på dem og historien. Han har interviewet 20 af de unge selv, skolelærere, socialarbejdere, betjente og pædagoger. UDDANNELSE FOREBYGGER Et grundskoleforløb, der ruster de unge til at tage en uddannelse, er den bedste form for kriminalitetsforebyggelse. Sådan lyder konklusionen hos de gademedarbejdere, fagfolk og forskningsrapporter, som Aydin Soei har med i sin bog. De måske knap så overraskende statistikker og akademiske pointer får nyt liv gennem de unges egne fortællinger og den nærmest detektivagtige undersøgelse af optøjerne i 2008. Det var nemlig de unge, der var i gang med en uddannelse, der pressede mest på for at stoppe konflikten ved blandt andet at skrive et åbent brev til politikerne og politiet med deres synspunkter. – For de unge, der ikke kunne udtrykke sig, endte frustrationerne i vold og hærværk, som forværrede de fordomme, der var årsag til deres vrede. De, der var i job eller under uddannelse, havde noget at miste og valgte derfor en anden vej. Fordi de havde evnerne til at formulere, hvad de var utilfredse med, forsøgte de at få det ændret på demokratisk vis. – Oplevelsen af modborgerskab eksisterer også blandt de unge, der tager en uddannelse, men den er ikke nødvendigvis permanent, bare fordi de får et liv, hvor de kan vinde anerkendelse for deres uddannelse eller job, siger Aydin Soei. Han er overbevist om, at i takt med at flere og flere unge med indvandrerbaggrund får en uddannelse, vil de insistere på at blive anerkendt.

– Allerede nu er der mange, specielt veluddannede unge, der insisterer på, at det er muligt at være brun og dansk samtidig, og forhåbentlig vil der komme flere i fremtiden. – Hvis ikke det lykkes det danske samfund at indoptage den multietniske virkelighed i vores selvforståelse, vil frustrationerne nemlig vokse sig større, og så er urolighederne i 2008 ikke de sidste, vi har set, mener Aydin Soei. Han frygter, at der opstår et pjalteproletariat af især de drenge, der afslutter folkeskolen uden færdigheder til at tage en ungdomsuddannelse. Det kan blive en af de største udfordringer for velfærdsstaten i fremtiden, forudsiger Soei. Han understreger, at det ikke har noget med etnicitet at gøre, men er et mønster, der er en fortsættelse af arbejderklassens position i Europa. Problemet bliver bare større i fremtiden, fordi der kun vil være ganske få ufaglærte jobs tilbage.

sket. Drengen tog ikke udfordringen op, og de andre elever heppede ikke. De spurgte undrende, hvorfor han dog ville slås. Det var det tætteste Aydin kom på en slåskamp i de fire år han gik på skolen. – En af grundene til at jeg som lille knægt i Avedøre havde påtaget mig en identitet som en af de rå børster var, at jeg langt fra kunne udmærke mig ved lektier og skolearbejde, skriver han i sin bog. Aydin blev sendt til ekstra læsetræning og efter en langsom start på den nye skole, kom han efter det faglige – det fremgår tydeligt, når man læser hans velskrevede bøger. Aydin Soeis egen historie er et eksempel på den pointe, som han gerne vil have fokus på: Årsagen til, at mange børn og unge vælger en identitet som ballademagere i skolen, har ikke noget med deres etniske baggrund at gøre. Det handler om elevsammensætningen på

en skole og deres muligheder for faglige succesoplevelser. PROBLEMET ER ELEVSAMMENSÆTNINGEN Aydin Soei giver ikke lærerne skylden for, at fire ud af ti elever med indvandrerbaggrund går ud af grundskolen uden de nødvendige faglige kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. – Det handler om at få skabt de rigtige betingelser for, at lærerne kan udføre deres arbejde, siger han. Aydin Soei kritiserer specielt den skæve fordeling af elever på blandt andet de københavnske folkeskoler. Koncentrationen af socialt belastede boligkvarterer og tendensen til, at ressourcestærke forældre fravælger den lokale folkeskole betyder, at nogle skoler i København har en alt for høj andel af elever, der kommer fra uddannelsesfremmede hjem. T

FRA SLAGSBROR TIL KLOG Aydin er ikke selv vokset op på Nørrebro, men kan alligevel genkende sig selv i de unge, som han har talt med. Han kom til Danmark fra Iran med sine forældre i 1986 og flyttede ind i Avedøre Stationsby, som er kendt for at være et socialt belastet område. I skolen kom Aydin, som mange andre drenge ofte op at slås og drømte om at blive bandemedlem som de store seje fyre i kvarteret. I midten af halvfemserne flyttede familien til Gladsaxe, hvor der var en helt anden befolkningssammensætning og en anden skolekultur. Da Aydin af gammel vane gav klassens mest irriterende dreng et los over skinnebenet for at starte en slåskamp, blev han overra-

– Vi bør tage det alvorligt, når der er generationer af unge, der ikke føler, at de bliver anerkendt som ligeværdige medborgere, siger Aydin Soei, der er forfatter til bogen ’Vrede Unge Mænd’.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 12 • 24. AUGUST 2011

De skoler er samtidig de mest indvandrerrige skoler, som Aydin Soei konsekvent kalder dem. Han mener, at vi med fordel kunne se mod Finland, hvor skolerne generelt har elever både fra bunden, midten og toppen af den sociale rangstige. – Hvis man har en socialt afbalanceret klasse, vil der opstå en positiv kammeratskabseffekt, så elever fra uddannelsesfremmede hjem får mulighed for en god faglig udvikling. Hvis størstedelen af eleverne derimod kommer fra uddannelsesfremmede hjem, opstår der let en anti-skolekultur – specielt blandt drengene, siger Soei, der har kigget dybt i forskningen på området. Det er også den erfaring, som han selv har haft, når han har været på besøg i klasserne i København. – Når vi er på de indvandrerrige skoler er det tydeligt, at mange af de tosprogede drenge opbygger en identitet, hvor de tager afstand fra

Først gik det galt i skolen, så gik det galt på gaden. 14

skolen og de boglige værdier. Min oplevelse er, at det sker, fordi de ikke kan leve op til de faglige krav, der stilles til dem. – De vil hellere søge anerkendelse ved at være seje og ligeglade med skolen end indrømme, at de hverken kan læse eller lægge to og to sammen, siger han. Samtidig indoptager mange af eleverne også de fordomme, som de oplever, der er mod danskere med indvandrerbaggrund i medierne. Når Aydin Soei og hans kolleger i ’Foreningen Ansvarlig Presse’ spørger elever med indvandrerbaggrund, hvad de tænker på, når de hører ordet indvandrer, er svaret næsten altid det samme: ’bander’, ’kriminalitet’, ’terrorisme’. STOP FRIT SKOLEVALG Selv om Aydin Soei mener, at en bedre fordeling af de københavnske folkeskoleelever er den mest effektive løsning på problemet, sidder han dog ikke med nogen gylden løsning i ærmet på sin ternede skjorte. Københavnermodellen har han indtil videre ikke været begejstret for. Dels har den ikke været særlig effektiv, og dels er det de ressourcestærke tosprogede elever, der har taget imod tilbuddet, så de belastede skoler bare bliver drænet endnu mere for ressourcer. Ved at flytte eleverne for langt, risikerer man også at opløse sammenholdet og tilhørsforholdet i lokalområdet, som folkeskolerne gerne skulle styrke. I princippet så Aydin Soei gerne, at det fri skolevalg blev ophævet, så man fra starten ville have mulighed for at lave mere velafbalancerede skoler. Problemet er, at så mange veluddannede og ressourcestærke forældre vælger den lokale folke-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 12 • 24. AUGUST 2011

skole fra, fordi de er bange for, at de børn, der kommer fra uddannelsesfremmede hjem, vil sænke det faglige niveau på skolen. Aydin Soei mener, at der derfor kunne være brug for en endnu større indsats i forhold til at informere de forældre. – Argumentet fra forældrene, der oftest ellers er positivt indstillet til mangfoldighed er, at de ikke vil gamble med deres børns fremtid. Men deres antagelser er overdrevne. Man skal op på mere end en tredjedel af børn fra uddannelsesfremmede hjem, før det har en negativ effekt på fagligheden, siger han. ROLLEMODELLER Den unge forfatter foreslår desuden, at skolerne i højere grad gør brug af rollemodeller, der besøger klasserne eller arbejder med eleverne i forskellige forløb. – Min oplevelse er, at det først går op for drengene, når de er i starten af 20erne, at deres afvisning af skolen får fatale konsekvenser for deres fremtid, fordi de har ødelagt deres muligheder for at få et job. Mange af dem opdager først, hvor fagligt svage de er, når de bliver nødt til at droppe ud af en erhvervsuddannelse. – Det ville være godt, hvis man kunne fremskynde den refleksionsproces ved for eksempel at invitere nogle af de unge fra lokalområdet til at komme ind og fortælle om det ud fra deres erfaringer, siger han. O

Ifølge seneste PISA-Etnisk forlader 38% af de tosprogede elever skolen uden tilstrækkelige læsekompetencer mod 13% af de danske elever.

13283

Reader Workbook Teacher‘s Book Teacher‘s CD Website

Engelsk 6.-9. klasse

Kombinerer det boglige og det digitale

Bestil gratis prøvelogin på routes.gyldendal.dk

Se uddrag af bøgerne online

Routes Engelsksystem til 6.-9. klasse

Routes, Danmarks nye engelsksystem til 6.-9. klasse, er udviklet på baggrund af Undervisningsministeriets Fælles mål for engelsk samt de nyeste principper inden for engelskundervisning. Routes består derfor af både bøger og cd’er samt et omfattende udvalg af aktiviteter via nettet til computeren og den interaktive tavle samt downloads og links. Et stort antal testlærere over hele Danmark underviste i skoleåret 2010-2011 deres 6. klasser i engelsk ved hjælp af Route 6. Undervejs i forløbet deltog testlærerne i nogle spørgeskemaundersøgelser. Her er et lille udpluk af svarene: et system, „Routes er rkant som er på fo n“. ge med udviklin

ntlig „Det er væse temer, dre sys bedre end an t med!“ jde jeg har arbe

„Mine eleve r er gået ﬂot frem og har få mere selvtilli et d“.

„Arbejdsmetoden er rigtig god, elever ne får lov at “stude få re”.“

- veje til viden www.gyldendal-uddannelse.dk Tlf. 33 75 55 60

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 12 • 24. AUGUST 2011

50 ÅR i KØBENHAVNS SKOLEVÆSEN Viceskoleinspektør Niels Lundsgaard, Bellahøj Skole, fejrer et usædvanligt jubilæum – 1. september har han huseret på de københavnske folkeskoler i et halvt århundrede. Jubilaren beretter her om et langt skoleliv, de skiftende vinde og glæden ved, at lysten har drevet værket i så mange år. Og så har han flere forslag, hvis det stod til ham at styre udviklingen de næste ti år. TEKST OG FOTO: PETER GARDE

alvtres år i tjenesten, hvorfor er du blevet ved så længe? – Ja, hvorfor? Når det går godt, og man iøvrigt er glad for at arbejde med det her, så kan man godt blive ved. Det er jo lysten, der driver værket, og den har ikke svigtet, fastslår viceinspektør Niels Lundsgaard på Bellahøj Skole. – Vi, skolen, har i en periode været nede i en dyb bølgedal, men er kommet op igen. Elevtallet faldt og faldt, men vi var så heldige at få den appelsin i turbanen, at vi blev idrætsskole. – Vi fik noget at arbejde med, og udviklingen er vendt, så vi nu fastholder de danske forældre i vores distrikt efter, at de i en periode sivede til privat- eller naboskoler. Men så opdagede de, at nu var der kommet noget, de kunne bruge på deres lokale folkeskole. 16

– Ud over idrætslinjen tilbyder vi fem idrætstimer om ugen på alle klassetrin, og bevægelse skal indtænkes i dagligdagen i alle fag. Der hoppes og løbes og leges overalt på skolen. – Vi synes, vi kan mærke, at eleverne får løbet krudtet af sig, og at de er blevet roligere, fortæller Niels Lundsgaard, der ikke er specielt inddraget i skolens idrætslinje, den har egen afdelingsleder, men han har også været konstitueret skoleleder i tilsammen adskillige år, så han kender alle skolens nicher. Således endte hans talrige ansøgninger gennem årene om bedre motions- og legemuligheder altid uden resultat, for dem var der ikke penge til. – Men pludselig får vi idrætsskolen i løbet af tre måneder. Det er både sjovt og glædeligt. Vi er

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 12 • 24. AUGUST 2011

virkelig blevet tilgodeset – også med et personalegode som et superlækkert motionsrum med mange aktivitetsmuligheder. – Det ene med den andet – derfor har jeg syntes, at det var spændende at fortsætte. MENS LEGEN ER GOD Vil du nu fortsætte en halv snes år efter dit 50 års jubilæum? – Nej, det vil jeg ikke. Jeg er fyldt 71 år og bliver pensioneret pr. 30. september. Man skal stoppe, mens legen er god – og det er den. Jeg synes, at 50-års dagen er en god anledning til at sige stop. Har du en masse ting, som du glæder dig til at få tid til at gøre mere ved? – Jeg bor i et gammelt hus med stor have, og det tager tid. Jeg skal også ud at rejse, men jeg har ikke en masse store planer, som skal realiseres, siger Niels Lundsgaard – klog af erfaring. Han får nemlig tildelt en hel del opgaver derhjemme, hvor fruen har dyrlægepraksis, og han er fast assistent ved operationsbordet, når der er brug for en tredje hånd. MANUELLE FAG VAR ET HIT Niels Lundsgaard begyndte sit første lærerjob på Kirkebjerg Skole i august 1961. Han var egentlig i gang med dyrlægestudiet, men skulle skrabe ind til dagen og vejen. Han gik derfor ind i Skoledirektoratet i Nyropsgade og tilbød sig som vikar hos daværende vicedirektør Tom Frederiksen. – På Kirkebjerg blev jeg modtaget af skoleinspektøren, Claus Moldt, der sagde ’goddag, biologilokalet er deroppe’ – ’javel’, sagde jeg, og så måtte jeg i gang. Utallige gange har jeg tænkt på den modtagelse, når jeg selv har skullet tage imod vikarer. Jeg me-

ner – det må kunne gøres lidt bedre. – Det var spændende. Jeg var ikke meget ældre end de realklasseelever, jeg havde i klassen. Men det gik stille og roligt. Jeg var så heldig efterfølgende at få et fast skema. Jeg var på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt i den situation, jeg var i. Som tiden gik udfyldte Niels Lundsgaard sit skema så tilfredsstillende, at inspektøren opfordrede ham til at søge på seminariet og tilbød at skrive en anbefaling. Et år senere blev Niels optaget på den 4-årige studenterlinje på Aftenseminariet på Rødkilde samtidig med, at han læste alle sine timer på Kirkebjerg Skole – det var dengang 32 til 36 ugentlige lektioner. Gennem de 19 år på Kirkebjerg nåede Niels rundt til næsten alle de opgaver, en lærer kan komme ud for – fra weekendhytteforretningsfører og årsskriftredaktør til lærerrådsarbejde og skemalægger. En tid var Niels deltidsansat, fordi han blev fagkonsulent i Undervisningsministeriet i værkstedsfag som motorlære, elektronik og fotolære. – I den tid besøgte jeg et hav af skoler over hele landet, og det var rigtig skægt. Jeg var med til at rådgive om lokaler, uddanne lærere og underviste på sløjdskoler i Esbjerg, Askov og ind imellem i København. Mange af de fagkonsulentposter er forsvundet i dag, og vi savner dem. Det er rigtig ærgerligt. Særligt elektronik og motorlære var noget, eleverne var interesserede i. Der blev rodet med transistorer og bygget kredsløb, og det var et hit at få fingrene i en motor, husker Niels. – Eleverne mødte stensikkert op

Niels Lundsgaard har i sit arbejdsliv været omgivet af børn og dyr, hjemme i fruens dyrlægepraksis, hvor han tjener som assistent, er dyrene som regel mere levende end i biologilokalet, dog ofte overgået af børnene.

til de manuelle fag, og jeg savner, at vi har de muligheder i dag. Mange af de elever, der hader de boglige fag, kunne vi fange dengang. – Jeg har haft elever, der var lykkelige for at komme til de timer og som stort set ikke var til at smide hjem efter skoletid, fordi det gik jo så godt, og det var så skægt. Vi skruede, og vi skilte ad,

og vi blev møgbeskidte, det var bare sagen. GLÆDEN VED AULASKOLER Efter tiden som fagkonsulent var Niels Lundsgaard vicer på den daværende Amagerbro Skole i 12 år, og da Amagerbro og Sundbyvester Skole blev sammenlagt til Amager Fælled Skole, fik Niels valget mel-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 12 • 24. AUGUST 2011

der sagde ’Peter siger også...’. Peter hvem er det, spurgte vi, og så viste det sig, at det var den nye lærer, som eleven jo var dus med. Det kunne godt skabe lidt problemer, for det var vi ikke vant til. Havde den formelle tiltaleform et reelt fundament, skabte den mere respekt mellem folk, eller var man bare udvendigt mere høflige? – Jeg tror, der var mere respekt. Det er sværere at skælde ud på en, man er De’s med. Der var større afstand til forældrene. Respekten betød, at man lyttede mere til, hvad læreren sagde.

”Hej Niels”, lød det fra en kunstnerisk engageret pige i 9. klasse, der var i gang med at forskønne en væg – Niels hed også hr. Lundsgaard engang.

lem tre skoler – det faldt på Bellahøj. – Bellahøj minder meget om Kirkebjerg. De er begge store aulaskoler, det var som at komme hjem igen, det var dejligt. FRA PRESSEFOLDER TIL DUS Hvis du kravler op i helikopteren, kan du se fem årtier på rad og række – hvad ser du? – Det er svært, men der er sket en markant udvikling. Da jeg startede, så man virkelig op til læreren. Læreren havde et godt ry, og man var respekteret ud over alle grænser. Til trods for at jeg ikke 18

var ret gammel, da jeg startede, mødte jeg forældre, der nærmest stod ret og bukkede og gav udtryk for, at hvis hr. læreren mener det og det, så går vi hjem og gør det. – Det sker ikke i dag. Vi var pænt klædt på med blazer, pressede bukser, slips og nystrøget skjorte. Man sagde jo De, også lærerne indbyrdes. Efterhånden blev nogle dus, når de havde lært hinanden at kende, som regel på den ældres opfordring, men der var også kolleger, der vedblev at være på De. – På et tidspunkt kom der nye lærere, der sagde du til alle. Så kom vi ud for, at der kom elever,

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 12 • 24. AUGUST 2011

NYE KOMMUNIKATIONSFORMER – I midten af 70’erne skete der en ændring. Til eleverne sagde jeg fx: ’Prøv nu lige at være kritiske over for, hvad jeg siger til jer. Er det rigtigt? Stil nu endelig spørgsmål!’ –Jeg tænker tit på det, for når jeg har meget kritiske forældre her på skolen, så har jeg nogle gange sagt til dem, at det jo er mig selv, altså min lærergeneration, der har uddannet dem til kritiske mennesker. – Projektet med at bryde autoritetstroen ned, må siges at være lykkedes. Vi har nogle særdeles kritiske forældre. De er velorienterede, de er positive, men vi skal ikke lave ret mange fejltrin. – På skolen har vi lært, at vi skal være sindsygt godt forberedt, når vi møder forældrene, og det har vi indskærpet over for lærerne. Betyder det også, at kommunikationen i dag er blevet mere ærlig og åben – der er et stående krav om, at vi skal lytte til hinanden?

– Det er der ingen tvivl om, og det er derfor, vi går den vej. Det kan være ubehageligt, men det gælder jo ikke kun på skoleområdet. På den anden side hviler ens egne holdninger på noget reelt og ikke kun på en ydre autoritet. Problemet opstår, når man synes, at man har den faglige autoritet, men alligevel blæser nogle forældre den en hatfuld. HASTVÆRK OG BUREAUKRATI Ind imellem synes jeg, at der i disse år føres en slingrekurs. Politisk vil man meget. Man laver om på systemerne, men alt for tit ved vi som lærere ikke, hvad vi skal holde os til. Inden noget nyt er sat i værk, så bliver det lavet om igen. – Lovgivningshastigheden er sat voldsomt i vejret. Somme tider er vi ikke gearet til det, andre gange må vi ryste på hovedet, og vi spørger: ’har de overhovedet forstand på det her?’ – Ja, de har selv gået i skole engang, men det opleves, som om det er den eneste kontakt, de har haft til skolen. Vi oplever det i virkeligheden som et spejlbillede af, at der er færre lærere og flere økonomer og jurister i ministerier og forvaltninger. – Vi føler, at meget af det, der sendes ud, kommer fra nogle bureaukrater, der sidder og finder på ting og sager og bekræfter hinanden i, at det her kunne være rigtig godt, men alt for ofte fungerer det bare slet ikke, siger Niels Lundsgaard. HVIS DU KUNNE STYRE UDVIKLINGEN Hvor ville du gerne styre skuden hen, hvis du kunne lægge kursen for de næste ti år? – Jeg kunne godt tænke mig, at vi fik nogle bedre styringsredska-

ber til at ansætte og afskedige folk. Altså ud fra den kurs skolen ønsker at sætte, skulle vi kunne ansætte de folk, der passer til kursen, og som kan arbejde i den retning. – Jeg ville også gerne bestemme noget om, hvad vi skal foretage os med eleverne. Vi skulle nok tilbage til værkstedsfagene og nok også tilbage til en længere skoledag med flere tilbud. Jeg ville gerne have en ordentlig holddeling, så vi virkelig havde mulighed for at arbejde med både de rigtig dygtige og de rigtig svage elever. Mener du niveaudeling? – Det kunne for eksempel godt være niveaudeling. Fordelen ville være, at vi kunne komme længere med eleverne, og at eleverne formentlig også ville synes, at det var bedre for dem. – Jeg er ked af at se, at vi taber en del elever med det system, vi kører på i øjeblikket. Jeg har været beskikket censor i matematik og fysik i 35 år, og jeg ser masser af gange, hvordan vi taber elever. – Skolen skulle også have mange flere muligheder for at agere, når elever ikke forvalter deres person, som de burde, eller når de har rigtig meget brug for hjælp. – De muligheder har vi ikke i dag. Det tager jo årevis, hvis vi fx vil have hjælpeforanstaltninger i forhold til vores elever. Og vi har elever i klasserne, der i den grad er fejlanbragte, og som vi helt tydeligt ikke har mulighed for at hjælpe ret meget. Så inklusionstanken står ikke på programmet de næste ti år? – Jeg vil gerne inklusion, men vi skal i så fald have nogle redskaber til, at de kan inkluderes. Vi mangler det redskab, at der bliver taget hånd om de elever. Når vi fx laver bekymringsskrivelser, eller vi kan se, at vi har meget vanskeligt stil-

lede elever, til hvem vi ikke kan yde det, vi burde, så skal vi have nogle hjælpefunktioner til gavn for de pågældende elever, så de får mulighed for at udvikle sig. – Vi har vitterligt elever år efter år, som vi ikke kan gøre ret meget for. Hvad med de dygtige, er de godt placeret her? – Det synes jeg, og vores UUvejledning er en god samarbejdspartner, når de store elever skal sluses videre. De dygtige kan vi sagtens give, hvad de har brug for. Udfordringen ligger i dag navnlig i at få de lidt svagere med. – Hvis jeg skal nævne en virkelig god periode i den københavnske folkeskole, var det dengang, vi havde to første klasser med hver 17 elever, og den blev efter et par år blev slået sammen til én. I dag har vi 28 elever i første klasse til én lærer. Den forskel sætter naturligvis spor. – Til sidst vil jeg gerne sige, at hvis jeg skulle begynde forfra igen, så ville jeg vælge den samme vej. Og trods mange trakasserier har jeg generelt følt mig rigtig godt behandlet i Københavns Kommune. O

En af Niels Lundsgaards sidste officielle opgaver var at være vært for kronprins Frederik, der besøgte Bellahøj Skole i maj.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 12 • 24. AUGUST 2011

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS ORDINÆRE GENERALFORSAMLING 2011 MED EFTERFØLGENDE MEDLEMSFEST

AFHOLDES FREDAG 28. OKTOBER OKTOBER KL. 15.00 TIL 19.00 I KORSGADEHALLEN PÅ NØRREBRO EFTER GENERALFORSAMLINGEN ER DER MEDLEMSFEST SAMME STED

DEN FORELØBIGE DAGSORDEN TIL GENERALFORSAMLINGEN:

1. 2. 3. 4. 5. 6. 7.

Valg af dirigent og hjælpedirigent Valg af referenter Vedtagelse af forretningsorden Formandens beretning, herunder beretning for kolonierne Foreningens regnskaber (herunder fond og kolonivirksomhed) Fastsættelse af kontingent Opstilling af mindst 2 kandidater til valg af 2 revisorer samt mindst 1 kandidat til valg af revisorsuppleant for en 2-årig periode. Eventuelt

HOVEDINDHOLDET I FORMANDENS SKRIFTLIGE BERETNING 2011 ER:

1. a. b. c. 20

LØN OG ARBEJDSTID OK 11 Arbejdstid Lokale lønforhandlinger KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 12 • 24. AUGUST 2011

2. KØBENHAVNS KOMMUNE a. Rådhuset, de 7 forvaltninger, CSO og KFF b. Børne- og Ungdomsforvaltningen HSU og HAMU 3. KØBENHAVNS KOMMUNES ØKONOMI a. Københavns Kommunes Budget 2011 og 2012 b. Økonomien i Børne- og Ungdomsforvaltningen 2011 og 2012 c. Foreningens budgetarbejde 4. a. b. c. d. e. f. g. h. i. j.

PÆDAGOGISKE FORHOLD Kvalitetsrapport Heldagsskoler Integration Modersmålsundervisning Tidlig indsats og inklusion Efter- og videreuddannelse, Trepartsmidler EAT Sikker By Familieskolerne Handleplan

5. FAGLIGE FORHOLD a. Faglige sager (Godkendelse af lønaftaler) b. Forflyttelses- og beskæftigelsessituationen c. Særlige grupper (Samarbejdet med Lærerstuderendes Landskreds, Nyuddannede lærere, Seniorafdelingen, PB i Sundhed og Ernæring, SOPU, Børnehaveklasselederne, Løntilskudsstillinger) d. Personalepolitik (Fleksjob) e. Arbejdsmiljø f. Tillidsrepræsentanterne g. Handleplan 6. KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS KOLONIER (Sommerkolonierne, Udlejningen og bygningerne, Pædagogiske materialer)

Hvem skal tildeles

’DEN GYLDNE PEGEPIND’ 2011 7. FORENINGEN a. KLF-DLF b. Samarbejdet med DLF’s kredse i hovedstadsområdet og 6-by samarbejdet c. Fælles Pædagogisk Råd og Fællesrådet d. Skole & Forældre e. Kursusaktiviteter f. KK g. Internationale forhold h. Medlemstallet i foreningen i. Bestyrelsen j. Handleplan

og dermed 10.000 kroner? KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS

HÆDERSPRIS ’DEN GYLDNE PEGEPIND’ UDDELES PÅ DEN ORDINÆRE GENERALFORSAMLING FREDAG 28. OKTOBER.

PRAKTISKE FORHOLD I FORBINDELSE MED AFVIKLINGEN AF GENERALFORSAMLINGEN:

• Fredag 7. oktober kl. 15.00 er seneste frist for indsendelse af forslag til dagsordenen. • KLF-afdelingerne opfordres til at indsende eventuelle forslag til resolutioner til KLF’s kontor senest fredag 7. oktober. • Mandag 10. oktober udsendes indkomne resolutionsforslag fra KLF’s kontor, således at der er mulighed for at behandle dem i KLF-afdelingerne. Resolutionsforslag fra bestyrelsen / bestyrelsesmedlemmer udsendes i videst muligt omfang samtidigt.

at styrke initiativer og belønne ildsjæle.

risen er indstiftet for at sætte fokus på hovedstadens folkeskole og for

Prisen uddeles til én eller flere personer, der har gjort en særlig indsats for den københavnske skole. ’Den Gyldne Pegepind’ blev uddelt første gang i 1995. KLF’s medlemmer opfordres til – kort og skriftligt – at indstille personer, der kan være mulige kandidater til prisen.

Den skriftlige beretning vil blive bragt i KK 15, der udkommer onsdag 5. oktober. Den endelige dagsorden bekendtgøres på foreningens hjemmeside mandag 10. oktober.

Forslag skal være foreningen i hænde senest fredag 30. september kl. 12 Bestyrelsen træffer herefter beslutning om, hvem der skal modtage det ærefulde pegeredskab. KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 12 • 24. AUGUST 2011

BR-KOMMENTAR

NU KOMMER VALGET EGET FOTO

AF TRINE SCHALTZ, MEDLEM AF BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET, BR

alget er lige om hjørnet, det er sagt utallige gange det sidste år, men nu kan jeg sige det med sikkerhed. Efter min mening må det hellere blive i dag end i morgen, og det siger jeg ikke alene, fordi jeg ønsker en ny regering, men også fordi alle politikere har været i en slags kampberedskab alt for længe. Det betyder, at der har været et væld af udmeldinger og meget lidt konkret arbejde. Hvis ikke alt kommer til at drukne i beskyldninger og svimlende tal, vil folkeskolen sandsynligvis blive et varmt emne. Der har været mange og vidt forskellige forslag lagt frem de sidste måneder. MANGE FORSKELLIGE ØNSKER Konservative vil have karakterer fra 1. klasse, Venstre vil offentliggøre alle landets skolers karaktergennemsnit på nettet, og SF vil have højst 24 elever i klasserne, to lærere i dansk og matematik i de første skoleår og praktikpladser til alle unge. Alle har et ønske om at få ændret på det faktum, at et stort antal unge går ud af folkeskolen uden at 22

være i stand til at få en ungdomsuddannelse. Det er tydeligt, at selv om der har været fokus på problemstillingen de seneste år, og adskillige tiltag er sat i værk, er der ikke sket markante ændringer. Pigerne klarer sig bedre end drengene, det ser endda ud til at drengene halter mere og mere bagud. Valgresultatet vil få betydning for, hvilken vej vi vælger at gå, for at opnå ændringer. SPADEN SKAL STIKKES DYBERE Jeg mener, at det er nødvendigt med nogle grundige overvejelser omkring, hvad der er årsag til de problemer, vi står i. Jeg er selv meget optaget af, hvorvidt den måde vi strukturerer og driver såvel daginstitutioner som skoler, fritidshjem og klubber på, er den rigtige i forhold til den samfunds- og familiestruktur, vi har i 2011 og som følge deraf det liv, børnene lever. Meget af det vi gør i dag, bliver lappeløsninger, fordi vi ikke kommer helt til bunds i problemstillingerne, og jeg mener, at det er nødvendigt, at vi får taget hul på den

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 12 • 24. AUGUST 2011

Trine Schaltz, børne- og ungeordfører, SF, medlem af Børne- og Ungdomsudvalget.

debat og kommer helt ned til rødderne af problemstillingerne. FAST KONTAKTPERSON I København har der været nedsat et faglighedsudvalg, der skal komme med forslag til at styrke fagligheden. Så vidt jeg er orienteret, er der blandt andet forslag om initiativer for at styrke skoleledelsen og kompetenceudvikle lærerne, men der er også forslag, som ikke vil kræve den store økonomi, fx at alle elever skal have en lærer som fast kontaktperson. Det sidstnævnte forslag har fin sammenhæng med SF’s ønske om at få to voksne i dansk og matematik i de yngste klasser. Det handler nemlig dels om at højne fagligheden og dels om at sikre den voksenkontakt, som er så central for børnenes trivsel. I dag forventer vi, at lærerne kan differentiere undervisningen i

en klasse med 28 livlige 6-årige. Børnene kommer med vidt forskellige forudsætninger – nogle er modne til at modtage undervisning, mens andre har brug for meget bevægelse og afveksling. Den del er indlysende – og det er klart for enhver, at flere voksenkræfter vil gøre det nemmere at differentiere undervisningen og møde børnene, hvor de er. NÆRVÆR ER EN MANGELVARE Men nok så væsentligt mener jeg, det er, at nærvær er noget af det, der er mangel på i hverdagen. Både børn og voksne bliver bombarderet med indtryk fra morgen til aften. Som voksne er vi konstant online, og computerspil og mobiltelefoner er blevet en naturlig del af selv små børns hverdag. Det kan der være meget godt i, men jeg vil påstå, at de færreste af os er nærværende ret lang tid af gangen. Dette præger os alle, også børnene, og jeg tror, at det giver dem større behov for perioder med nærværende voksne. Så ud over at give bedre mulighed for undervisningsdifferentiering for derved at højne fagligheden, vil de to voksne, som SF ønsker i de yngste klasser, have en vigtig opgave i forhold til at se børnene og være opmærksomme på hver enkelt af dem. Børnene skal have hjælp til at være nærværende, og det kræver tid og ro. Der er ingen tvivl om, at alle klassetrin kunne have glæde af mere voksenkontakt, men jeg mener, at de små klasser er det rigtige sted at starte. Det er vigtigt, at børnene kommer godt i gang med skolen, at de får et stærkt fagligt fundament og føler tryghed i forhold til at fortsætte i de større klasser. O

DEBAT

KVALITETSLØFT?

ra politisk hold vil man nu forbedre forholdene for eleverne i den vidtgående specialundervisning. Aktuelt handler det om at erstatte cirka 20 procent af lærerne med ’andet pædagogisk personale’, der påstås at have kvalifikationer, som lærerne ikke har, og som eleverne behøver. Da dette ’andet pædagogiske personale’ ikke kan/skal undervise, kan elever og forældre se frem til, at meget færre lærere nu skal bibringe samme antal elever faglig fremgang. Venlig hilsen Frank Kirdorf, Skolen i Charlottegården

LÅNEFORENINGEN Laveste udlånsrente Kom du til at bruge lidt for mange penge i sommerferien? Skal du indskyde et større beløb på din ratepension? Tænker du på ny bil? Skal garderoben fornys? Besøg vores hjemmeside www. LfL.dk og se om vi stadig har landets laveste udlånsrente p.t. 3,09 % p.a. Kontakt foreningens forretningsfører telefonisk eller send en låneansøgning. Venlig hilsen Bestyrelsen DEADLINE FOR KK 13 ER

Af Margit Schaleck FOR 50 ÅR SIDEN Ny viceskoledirektør Lederen af Bellahøj skole, Thorkil Holm, er som den yngste af 8 ansøgere ganske overraskende valgt til posten. I 10 år var han knyttet til forsøgsskolen på Emdrupborg og var her en af de markante skikkelser med stor interesse for aktivitetspædagogik og fornyelse i orienteringsfagene. Han er også kendt som lære- og børnebogsforfatter, forretningsfører for Lærerforeningens Materialeudvalg og redaktør af tidsskriftet ”Rundt i verden”. KK, nr. 22, august 1961 FOR 25 ÅR SIDEN Fra bladets lederartikel: Lærerne skal vise en klarere profil både over for elever og forældre. Der skal siges til og fra. Både de kreative fag og fag som dansk, matematik, historie og engelsk ønskes styrket tillige med indførelse af en række nye emner vedr. samfund, miljø og individ. Men man ønsker ikke af denne grund fagtrængsel. Derimod skal der arbejdes mere projektorienteret, den lektionsopsplittede dag skal afskaffes, og der skal være få lærere om den enkelte klasse. KK, nr. 19, august 1986

FREDAG 26. AUGUST

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 12 • 24. AUGUST 2011

SENIORAFDELINGEN Seniorafdelingens program 2011-12 Alle møder afholdes, med mindre andet er nævnt, i KLF’s hus Frydendalsvej 24, 2. sal. Formiddagsmøder afholdes sædvanligvis den anden tirsdag i hver måned kl. 11-14: NB! ny dato: 27. september 2011 11. oktober 2011 08. november 2011 13. december 2011 10. januar 2012 07. februar 2012 13. marts 2012 10. april 2012 08. maj 2012 Aftenmøder med ledsager kl. 1921 (evt. eftermiddagsmøder): 25. oktober 2011 22. november 2011 24. januar 2012 21. februar 2012 20. marts 2012 Seniorkoret onsdage kl. 10-12: 31. august 2011 14. september 2011 28. september 2011 12. oktober 2011 02. november 2011 09. november 2011 23. november 2011 07. december 2011 11. januar 2012 25. januar 2012 08. februar 2012 22. februar 2012 07. marts 2012 21. marts 2012 11. april 2012 25. april 2012 09. maj 2012 23. maj 2012 06. juni 2012

Andre arrangementer i 2011: Sommertur tirsdag 30. august. Efterårstur 12.-13. september. Julefest mandag 5. december. Andre arrangementer i 2012: Forårsrejse med fly til Prag 23.27. april. Frederiksdalkursus 7.-8. maj, tilmelding først efter opslag i KK.

IT-café for pensionister It-cafeen foregår i pædagogisk center på Utterslev Skole. Deltagere er velkomne til at medbringe egen bærbar pc. Der er dog masser af stationære pc’ ere til låns. Temaerne besluttes i samarbejde med de fremmødte. Den første gang er det billedbehandling, så medbring foto på papir eller digitalt. Læremester er som tidligere afdelingsleder Pia Mølholm. It-cafeerne ligger på første torsdag i måneden fra kl. 14 til 16.30 i følgende måneder: 1. september, 6. oktober, 3. november, 2. februar, 1. marts og først 12. april pga. påsken. På bestyrelsens vegne, Marcus Marcussen

PERSONALIA Ups, ved en beklagelig fejl gik der kuk i nogle jubilæumsdatoer i KK 11, derfor nedenfor de korrekte datoer for jubilarer i september.

40 års jubilæum 1. august 2011 Jette Rentz-Petersen, Distrikt Vanløse-Brønshøj. 21. september 2011 Jeanett Skov, Ungdommens Uddannelsesvejledning. 25 års jubilæum 1. august 2011 John Green Hansen, Strandvejsskolen. 1. september 2011 Jan Watz, Engskolen. 8. september 2011 Tina Dangkel, Holbergskolen. 9. september 2011 Pia Halan Matzen, Vanløse Skole. Ny souschef Annette Eva Kloster, AKT-vejleder, SSP-lærer og konstitueret i ledelsen gennem fem år ved Dyvekeskolen er pr. 1 august udnævnt til souschef samme sted.

’Vi læser for livet’ – se video om KLF’s læsekampagne. ’Ordet er frit’ – se video om læsekampagnen. Initiativtager og kommunikationsdirektør Lars Møller fortæller om projektet.

’Ordet er frit’ – hør podcast om læsekampagnen via www.laesforlivet.dk

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 12 • 24. AUGUST 2011

HJEMKUNDSKABSLÆRERFORENINGEN

Stiftende generalforsamling Hjemkundskabslærerforeningen afholder stiftende generalforsamling for Lokalafdelingen i Hovedstaden, 8. september kl. 17 på Lindevangsskolens SFO ’Grenen’, Evaldsensvej 3-4, Frederiksberg. Dagsorden 1. Velkomst 2. Valg af dirigent 3. Valg af referent 4. Valg af min. 3 personer til bestyrelsen 5. Præsentation af kurser for året 2011-12 6. Præsentation af Opus projektet, OPtimal trivsel, Udvikling og Sundhed for danske børn gennem en sund ny nordisk hverdagsmad 7. Eventuelt Lokalafdelingen i Hovedstaden vil i år lave 3-4 kurser til inspiration for hjemkundskabsundervisningen, fx fiske-, bage-, vildtkursus og et om indkøbsaftaler og tilsyn. Da vi serverer lidt smagsprøver fra Meyers Madhus efter generalforsamlingen, bedes du tilmelde dig senest 25. august på mail: salbret@gmail.com KØBENHAVNS LÆRERFORENING WWW.KLF-NET.DK

PETER GARDE

’Den fantastiske knold’ – er emne for et af foreningens kurser.

Koloniernes forretningsfører Lars Fabricius, yderst til højre, fortæller om Kolonien Egilsholm på Bornholm, der tidligere var svagbørnskoloni, men siden 1970erne har været sommerkoloni for københavnske skoleelever.

BU-POLITIKERE PÅ KOLONITUR

år har Københavns Lærerforenings Kolonier haft det største antal tilmeldinger nogensinde. Mere end 5.000 ville gerne på sommerkoloni, men desværre blev der ikke plads til alle, selv om der blev oprettet flere kolonihold for at komme efterspørgslen i møde. Via BUF yder Københavns Kommune tilskud til, at så mange af byens børn som muligt kan komme ud til skov og strand sammen med kammeraterne. På den baggrund tog politikere og forvaltningschefer i BUF de tre kolonier på Bornholm i øjesyn i forrige uge. Der blev aflagt besøg på kolonierne Frennenæs og Naboen i Svanneke og Egilsholm på sydkysten.

MAIL: KLF@KLF-NET.DK

K K ’ S M A I L : K K @ K K - K L F. D K

TÆTTERE SAMARBEJDE Efter at have fået vind i håret på stranden ved Egilsholm på denne

efterårsagtige augustdag var der indenfor i den rundkirkeinspirerede bygning en brainstorm mellem børne- og ungdomspolitikerne og KLF’s bestyrelse om fremtidige kommunikations- og samarbejdsformer for på den måde at fremme kendskabet til hinandens tanker og ønsker i forhold til udviklingen af de københavnske folkeskoler. KLF-formand Jan Trojaborg tegnede et billede af den aktuelle situation for vores skoler og beskrev nogle forventninger til politikernes arbejde på skoleområdet. Politikerne tog imod en invitation om et tættere samarbejde, men det blev også nævnt, at KLF allerede bliver opfattet som en særdeles aktiv og kvalificeret medspiller, der allerede er inddraget på bemærkelsesværdigt mange felter. pg

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 12 • 24. AUGUST 2011

SØG OG FIND I KK’S DATABASE

KØ B E N H AV N S L Æ R E R F O R E N I N G S ORDINÆRE GENERALFORSAMLING

AFHOLDES FREDAG 28. OKTOBER OKTOBER FRA KL. 15 I KORSGADEHALLEN MED EFTERFØLGENDE MIDDAG OG FEST – HUSK DANSESKOENE

Alle artikler, kommentarer og debatindlæg i KK siden januar 2001 kan hentes i KK’s database. Klik ind på KLF’s hjemmeside: www.klf-net.dk – klik på Artikelsøgning over forsidebilledet.

VELKOMMEN TIL NYE MEDLEMMER lerne, og nye arbejdsledige medlemmer af KLF. Mapperne indeholder blandt andet information om LB-forsikringer, Forbrugsforeningen, Lærernes Indkøbscentral (LIC), ’5 gode grunde til at være i Lærernes a-kasse’ og invitation til Åbent Hus i Københavns Lærerforening. VELKOMMEN I KLF ÅBENT HUS

LF’s velkommen til folkeskolerne i Københavns Kommune og til Københavns Lærerforening fås hos tillidsrepræsentanten. I folderen introduceres nye medlemmer til fordelene ved et medlemskab af KLF og til det faglige 26

netværk, som de københavnske lærere udgør. Folderen indeholder kort omtale af løn, kurser, KLF som faglig forening, lærernes fagblade KK og Folkeskolen, mulighed for rådgivning og juridisk bistand, arbejdsløshed, billige lån, foreningens

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 12 • 24. AUGUST 2011

hjemmeside og KLFTV. Også foreningens udlejningslejligheder bliver omtalt. TILLIDSREPRÆSENTANTEN HAR HELE MAPPEN

Folderen indgår i den mappe, som tillidsrepræsentanten udleverer til henholdsvis nye medlemmer, der ansættes på sko-

Åbent Hus for nye medlemmer er mandag 10. oktober kl. 14-17 i Københavns Lærerforenings to huse på Frydendalsvej 20 og 24, 1809 Frederiksberg C – vi mødes i nr. 24 på 2. sal. KLF’s sekretariat, konsulenter og medlemmer af bestyrelsen vil fortælle, besvare spørgsmål og meget gerne hilse på jer. pg

litisk alliance med Riffelforeningen. Måske er et muligt dobbeltspil i gang? Samtidig med forhandlingerne løber eleverne missioner om befæstningens historie. To piger tæller fortets kanoner, andre undersøger, hvorfor fortet er bygget, og eleverne sætter i et hyl, da de overraskes af en anden gruppe, der i fuld fart er på vej på samme hemmelige mission. FOTO BYSTED

ELEVDEMOKRATI I ACTION

De store elever løber rundt i fortets historiske rum i farvestrålende dragter.

ROLLESPIL FOR DE STORE To 9. klasser har fundet vej til Københavns Befæstning. De skal spille rollespillet ’Rigets Overlevelse’ og på egen krop lære om demokratiets første år.

Efter hver forhandlingsrunde myldrer eleverne til afstemningssalen i den gamle officersmesse. Rigets fremtid skal afgøres, og nu vil det vise sig, om alliancerne holder. De høje herrer holder en dundertale for befæstningen, mens voldbisserne beklager sig over dårlige kommende arbejdsforhold på Vestvolden. Til alles store overraskelse stemmer kvindesagen imod, og eleverne beslutter, at samfundets penge skal bruges på andre ting end på en befæstning.

AF METTE LIV SKOVGAARD, SKOLETJENESTEN KØBENHAVNS BEFÆSTNING HISTORIE, DER SÆTTER SIG FAST

et bliver en dag fyldt med dramaer, diskussioner og demokratihistorie, når eleverne deles i forskellige samfundsgrupper med modstridende mærkesager. Nu skal der forhandles, indgås alliancer og argumenteres for, at netop deres sag bliver vedtaget. For skal der overhovedet bygges en Københavns Befæstning? Klassens lærer, Tom, vurderer at rollespillet er unikt som læringsredskab for de store elever. Det giver dem en konkret forståelse af det komplekse faglige stof, de skal til eksamen i. Tom ser samtidig en central styrke i, at rollespillet ’tilbyder læring til alle elever på tværs af niveau’. Nogle elever forhandler på

højt plan, mens de elever, der synes historie er svært, bliver engageret af at løbe missioner og opleve den fysiske fortid på fortet. VI STEMMER FOR HINANDEN

Første runde går i gang, og der går ikke længe, før eleverne løber rundt i fortets historiske rum i farvestrålende dragter. Snart stimler bønderne og voldbisserne sammen på kryds og tværs, og fortet fyldes af små, hemmelige klynger. Kvindebevægelsen stikker hovederne sammen med de høje herrer, og der bliver argumenteret ivrigt: – I har brug for kvinderne! Vi stemmer for hinanden, okay?! Men der går ikke længe, så har de høje herrer også indgået en po-

Eleverne hujer og buh’er efter hver afstemning. Ca. 200 elever har allerede prøvet rollespillet, og Louise, en lærer der også har haft sin klasse med på Garderhøjfortet, kalder rollespillet både sjovt og fagligt indholdsrigt. Den aktive læringsform har også givet pote hos eleverne: ”Det var meget sjovere end vores almindelige undervisning!, er responsen.” O Skoletjenesten Københavns Befæstning har udviklet ’Rigets Overlevelse’ til 7.-10. klasse, spilletid 2 timer, rollespillet understøtter trinmål i historie og samfundsfag. Se mere og bestil undervisning på www.befaestningen.dk/skoletjenesten

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 12 • 24. AUGUST 2011

FAGLIG KOMMENTAR

MARTIN FOLDGAST

LFS: ’BESPARELSER BLIVER ALDRIG INKLUSION’

NIELS-VILHELM SØE

AF JAN MASLAK, MEDLEM AF KLF’S BESTYRELSE

lligevel står der i ’Specialreformen 2.0.’: ”Det vurderes at være realistisk, at 10% af speciallærerne erstattes af pædagogisk personale fra skoleåret 2013/14 og 20% fra skoleåret 2014/15. Det anbefales, at omstillingen indfases gradvist”. Hvordan er det gået til, at LFS og pædagogerne nu kan gå på strandhugst på et område, hvor kun lærerne har kvalifikationerne? Følgende ligger jo fast: Lærernes kvalifikationer er den mest afgørende faktor for elevernes læring. God specialundervisning er en forudsætning for, at alle kan komme videre i uddannelsessystemet og ud på arbejdsmarkedet. En øget inklusion i normalundervisningen forudsætter, at lærerne har nem adgang til kolleger med ressourcer og særlig viden på området. Forklaringen er følgende: Et udvalgsarbejde er foregået henover foråret med borgmester Anne Vang for bordenden, med deltagelse af forvaltningsfolk, KLF, LFS og BUPL. LFS har her fået omfattende taletid til at udbrede budskabet om, at bare pædagoger, der i øvrigt hævdes at være billigere i drift end lærere, kom ind i folkeskolen, så sku’ man se løjer med inklusion og specialreform. LFS-næstformand, Jan Hoby, har ført ordet i den sag uagtet: ’Besparelser bliver aldrig inklusion’. Men Specialreform 2.0. er for specialskolerne blevet et spareobjekt, der spiller på lønforskellene mellem pædagoger og lærere. Lad mig slå helt fast: lærere har overordentlig stor respekt for skolens børnehaveklasseledere. De er uddannet til den svære opgave at indsluse eleverne fra

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 12 • 24. AUGUST 2011

børnehaven til skolen – de har kvalifikatioPå nerne til det. specialMen hvad skolerne har Jan Hoskal lærere bys medskiftes ud lemmer? Er med pædagode kvalificeret til ger. specialundervisningen? Nix, det er de ikke. I årevis er der ikke blevet uddannet specialpædagoger. Ingen af LFS’ medlemmer er kvalificeret til at varetage de opgaver. Bliver planen ovenfor med udskiftning af lærere med pædagoger på specialundervisningsområdet ført ud i livet, så kommer de to faggrupper til at stå i et meget ulige forhold: kvalificerede lærere over for ukvalificerede pædagoger. Kaosteori i den inkluderende folkeskole. Hvordan kan Anne Vang på det grundlag garantere, at elever, der i dag får specialundervisning, vil få de tilbud, de har krav på, hvis de inkluderes? O

OM KK KØBENHAVNS LÆRERFORENING Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85 E-mail: klf@klf-net.dk Hjemmeside: www.klf-net.dk

Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-torsdag: kl. 10-15, fredag: kl. 10-14 Sekretariatschef: Ivan Jespersen Konsulenter: Lene Andersen, Vinni Hertz, Bente Grønbæk Bruun, Anne Lindegård og Henning Søby LÆRERNES A-KASSE Kontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18 Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger. Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS KOLONIER Kontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76 E-mail: kolonierne@kolonierne.dk Hjemmeside: www.kolonierne.dk Kontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15 Forretningsfører: Lars Fabricius, tlf: 35 26 66 13 Konsulent: Vibeke Fraenkel, tlf: 32 54 78 28 Konsulent: Søren Freiesleben, tlf: 38 28 47 87

UDGIVELSESPLAN 2011

KK 13: 7. september/uge 36 sidste frist: 26. august KK 14: 21. september/uge 38 sidste frist: 9. september KK 15: 5. oktober/uge 40 sidste frist: 23. september KK 16: 26. oktober/uge43 sidste frist: 14. oktober KK 17: 9. november/uge45 sidste frist: 28. oktober KK 18: 23. november/uge 47 sidste frist: 11. november KK 19: 7. december/uge49 sidste frist: 25. november

ANNONCER Materialet skal være redaktionen på Frydendalsvej 20 i hænde senest 10 dage før pågældende nummer udkommer (mandag kl. 12).

ANNONCEFORMATER OG PRISER I 2011 (EX. MOMS)

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS BESTYRELSE Formand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, e-mail: jt@dlf.org Næstformand: Ole Hein Christensen, Galgebakken Sønder 9 16A, 2620 Albertslund, tlf: 43 64 95 31, e-mail: olch@dlf.org Jamal Bakhteyar, Snorresgade 8, st.th, 2300 S, tlf: 28 72 22 84, e-mail: jaba.stp@ci.kk.dk Ane Lykkegaard, Norgesgade 52, 4. tv., 2300 S, tlf: 32 57 10 65, e-mail: anelykkegaard@mail.dk Jan Maslak, Vodroffsvej 50 A, 1900 Frb. C, tlf: 38 11 37 30, e-mail: mas.vns@ci.kk.dk Jane Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09, e-mail: jane@pilegaard.it Kirsten Wahlberg Sørensen, Ved Bellahøj 13 B, 4. tv, 2700 Brønshøj, tlf: 38 60 14 92, e-mail: ks.vas@ci.kk.dk Lars Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 38 28 22 17, e-mail: ls.sir@ci.kk.dk Inge Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81, e-mail: inge@ullestad.dk

Bredde x højde: 1 side 149 x 215 mm: 3.629 kr. 1/2 side 149 x 107 mm: 1.986 kr. 1 spalte 047 x 215 mm: 1.555 kr. 2 spalter 098 x 215 mm: 2.443 kr. 1/2 spalte 47 x 107 mm: 872 kr. 2/2 spalter 098 x 107 mm: 1.555 kr. Bagside 098 x 215 mm: 2.443 kr. Mm-pris: 13,25 kr. 1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr. Ved samlet bestilling af 5 annoncer: 15%.

ABONNEMENT 2011

400 kr. inkl. moms.

KLF SÆTTER FOKUS PÅ LÆSNING. SE VORES KAMPAGNEVIDEO ’VI LÆSER FOR LIVET’ PÅ: WWW.LAESFORLIVET.DK HØR PODCAST OM LÆSEPROJEKT ’ORDET FANGER’

LÆS NYE OG GAMLE KK PÅ: WWW.ISSUU.COM

SØG: KK KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE – OG BLADENE TONER FREM SOM NEDENFOR

SE KK PÅ NETTET

Når KK udkommer, kan du se det nye blad på nettet og blade i det – åbn KLF’s hjemmeside klf-net.dk – klik på billedet af KK’s forside.

Sorteret magasinpost Id nr. 42142 SMP Al henvendelse til: Københavns Kommuneskole, Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

OG SE VIDEO: ’ORDET FANGER’: WWW.LAESFORLIVET.DK