KK 15-2011

ORDINÆR GENERALFORSAMLING INDLEDNING SKRIFTLIG BERETNING REGNSKAB FOR KLF REGNSKAB FOR KOLONIERNE K Ø B E N H A V N S K O M M U N E S K O L E

Nr. 15 • 5. oktober 2011

BRKOMMENTAR KØBENHAVNS BUDGET FAGLIG KOMMENTAR

INDHOLD

01 03 04 05 06 07 39

Velkommen Ordinær generalforsamling – dagsorden

47

Årsregnskab 2010 for Københavns Lærerforenings Kolonier

Foreløbigt driftsbudget for 2012

Information om generalforsamlingen Resolutionsforslag, afvikling, Den Gyldne Pegepind, middag og medlemsfest Husk at medbringe dit medlemskort på

Indledning ved KLF’s formand

generalforsamlingen. Det er både adgangs- og stemmekort.

Indhold af formandens skriftlige beretning

Formandens skriftlige beretning inddelt i 7 kapitler

Årsregnskab 2010 for Københavns Lærerforening

Københavns Kommuneskole udgives af Københavns Lærerforening med 19 normalnumre årligt.

Expedition: Dorthe Rasmussen, tlf 33 22 33 22 Redaktion: Peter Garde (ansv.)

Frydendalsvej 20 1809 Frederiksberg C Tlf. 33 31 41 39 E-mail: kk@kk-klf.dk Tonny Hansen: tlf. 23 30 39 23 E-mail: tonny_hansen@hotmail.com Peter Høstved: E-mail: peterhoestved@gmail.com Layout: Peter Garde Tryk: Elbo Grafisk A/S, Essen 22, 6000 Kolding

52 60 64

BR-kommentar Positivt budget 2012 for skolerne

Budgetforlig i Københavns Kommune En by i vækst

Faglig kommentar Inklusion skal ikke bare være en udfordring – opgaven skal kunne løses.

Forside: Formandens skriftlige beretning er KLF’s bestyrelses beskrivelse af aktuelle temaer for den københavnske folkeskole i det forløbne generalforsamlingsår, som bestyrelsen har arbejdet med.

Illustration: Niels-Vilhelm Søe

Annoncer: Peter Garde tlf. 33 31 41 39 Annonceformater og prisliste findes bagest i bladet.

Oplag: 5.029 Kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol ISSN 0023-253x

Stof til KK: Sidste frist for indlevering af mindre annoncer og kort rubrikstof (debatindlæg, møder, kurser m.v.) er mandag kl. 12, ni dage før udgivelsesdagen.

Deadline for artikler, længere indlæg og større annoncer er senest fredag kl. 12, tolv dage før udgivelsesdagen.

Manuskripter bedes fremsendt på e-mail – hvis det ikke er muligt da på diskette vedlagt udskrift.

Artikler i KK dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller KLF´s synspunkter.

Alt stof sendes til Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C Afleveret til postvæsenet: 3. oktober Deadline KK 16: fredag 14. oktober, se ovenfor

VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS ORDINÆRE GENERALFORSAMLING

2011

FREDAG 28. OKTOBER KL. 1519

PETER GARDE

KK NR. 15 5. OKTOBER 2011 104. ÅRGANG

I KORSGADEHALLEN KORSGADE 29, 2200 KØBENHAVN N Dette nummer af KK bedes medbragt på generalforsamlingen. Nye medlemskort er udsendt til tillidsrepræsentanterne til uddeling. Medlemmer, der ikke er tilknyttet en skole, har fået tilsendt medlemskortet direkte.

Medlemskort SKAL medbringes på generalforsamlingen, idet det fungerer som STEMMEKORT.

DAGSORDEN 1. Valg af dirigent og hjælpedirigent 2. Valg af referenter 3. Vedtagelse af forretningsorden 4. Formandens beretning, herunder beretning for kolonierne 5. Foreningens regnskaber (herunder fond og kolonivirksomhed) 6. Fastsættelse af kontingent 7. Opstilling af mindst 2 kandidater til valg af revisorer samt mindst 1 kandidat til valg af revisorsuppleant for en 2-årig periode 8. Eventuelt Generalforsamlingen forventes afsluttet ca. kl. 19. Hvis det ikke er muligt at afslutte generalforsamlingen til dette tidspunkt, vil den fortsætte på et senere tidspunkt. Redaktionen af beretningsmaterialet er afsluttet fredag 16. september. Efter generalforsamlingen vil der være medlemsfest samme sted – se tilmelding til denne på side 4.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 5. OKTOBER 2011

1

ORDINÆR GENERALFORSAMLING

ad 1) Bestyrelsen foreslår Flemming Barfred, Hyltebjerg Skole og Henrik Persson, Ålholm Skole. ad 2) Bestyrelsen foreslår, at KLF’s sekretariat påtager sig opgaven, og at to konsulenter vælges til referenter, der optager et beslutningsreferat til foreningens forhandlingsprotokol.

Beslutningseferatet lægges på foreningens hjemmeside. Til støtte for referenterne optages generalforsamlingens forhandlinger på bånd. Lydoptagelsen lægges på foreningens hjemmeside og fjernes en måned efter. ad 3) Bestyrelsen foreslår følgende forretningsorden: 1. Generalforsamlingen åbnes af formanden, der leder valget af dirigent og hjælpedirigent.

2. Generalforsamlingen afvikles efter dagsordenen.

Generalforsamlingen kan dog udsætte og senere genoptage de på dagsordenen opførte punkter.

3. Dirigenten påser, at forhandlingerne fremmes, og at god parlamentarisk orden opretholdes. Deltagerne i generalforsamlingen må i alle tilfælde rette sig efter dirigentens afgørelse.

4. Talere får ordet i den rækkefølge, de indtegnes hos dirigenten. Dog kan formanden og forslagsstilleren når som helst efter et indlæg begære ordet, lige som dirigenten kan tillade en kort svarreplik.

5. En talers første indlæg under et punkt eller underpunkt i forhold til den endelige dagsorden og den godkendte opdeling af debatten om formandens beretning må ikke overstige 5 minutter. Øvrige indlæg under samme punkt eller underpunkt må ikke overstige 3 minutter. Formanden og forslagsstilleren vil dog være undtaget fra disse bestemmelser. Dirigenten eller et medlem kan stille forslag om, at debatten afsluttes efter de indtegnede talere. Træffes en sådan beslutning, kan kun formanden eller forslagsstilleren yderligere tildeles ordet.

6. Forslag og ændringsforslag skal indleveres skriftligt til dirigenten. Dirigenten afgør i hvilken rækkefølge forslag og ændringsforslag sættes til afstemning. Generalforsamlingen kan dog ændre denne rækkefølge.

7. Alle afgørelser træffes ved almindelig stemmeflerhed, jvf. dog vedtægtens §§ 5, 13, 14, 15 og 16.

Under generalforsamlingen kan bestyrelsen forlange debatten afbrudt for at holde et kort møde.

Ad 7) Med virkning fra 1. januar 2012 foreslår bestyrelsen følgende: På baggrund af det foreløbige driftsbudget for 2012 samt fortsættelse af beslutning om differentieret kontingent for visse arbejdsledige medlemmer foreslås følgende uændrede procentvise kontingentsatser for år 2012.

Satserne fra 1. januar 2011 relaterer sig til begyndelseslønnen som uddannet lærer p.t. lønnen på trin 33 plus det særlige tillæg på 3.000 kr. i årligt grundbeløb.

Almindelige medlemmer: 1,88 % af begyndelsestrinnet som lærer, afrundet til nærmeste hele kronebeløb.

Særlige medlemmer: 0,64 % af begyndelsestrinnet som lærer, afrundet til nærmeste hele kronebeløb.

Pensionister: 0,36 % af begyndelsestrinnet som lærer, afrundet til nærmeste hele kronebeløb.

Medlemmer af KLF-afdelingen for arbejdsledige/løst ansatte kan i givet fald opnå kontingentnedsættelse efter følgende regler: Årlig indkomst Differentieret kontingent 0-186.999 kr.

50% af normalkontingent 187.000-196.999 kr.

70% af normalkontingent 197.000-205.000 kr.

90% af normalkontingent Opgørelsen sker – på medlemmets foranledning – med tilbagevirkende kraft én gang årligt på grundlag af skattevæsenets årsindkomstopgørelse. I overensstemmelse med vedtægtens § 6, stk. 4 kan hel eller delvis kontingentfritagelse dog også ske for visse perioder i løbet af året.

Grundlaget for bestyrelsens forslag vedr. kontingenterne: Kontingentforslaget er udarbejdet på grundlag af det af bestyrelsen 29. august 2011 vedtagne foreløbige driftsbudget for 2012 samt efterfølgende beslutninger vedrørende mediestrategi og omkostningstillæg. Det foreløbige budget bringes på næste side til orientering, sammenholdt med det endelige budget 2011. O

Illustrationerne til formandens beretning er udført af Niels-Vilhelm Søe.

2

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 5. OKTOBER 2011

FORELØBIGT DRIFTSBUDGET FOR 2012 Endeligt Foreløbigt budget budget 2011 i 2012 i 1.000 kr. 1.000 kr.

Møder og rejser Vikarudgifter/tjenestefrihed Omkostningstillæg og pension Mødeudgifter Skole-/organisationsmøder Befordring, tlf., diæter Tillidsrepræsentantmøder Generalforsamlinger Medlemskurser og -møder Fester Repræsentation m.v.

TR-udgifter PR-udgifter Tillidsrepræsentantkursus

Indtægter 1.925 1.155 80 220 50 160 195 915 250 75 80 50 850

2.000 950 80 220 50 170 215 895 270 75 80 50 850

5.750 875 25

5.590 900 25

625

625

415 525 300 250 800 0

450 525 300 250 700 -10

Københavns Kommuneskole KLFTV og øvrige medier Særlige aktiviteter Støtte til andre Rådgivningsansvarsforsikring

2.135 100 445 25 75

1.635 350 445 25 75

Kontingentudgifter m.v.

DLF Andre kontingenter Skat

5.040 275 0

5.950 200 500

23.640

24.495

Lønninger Lønninger samt tj.frihed. sekr.

Pension, ATP m.v.

Revision Lønsumsafgift og andre personaleudg.

Kontorhold Kontorartikler, tryksager, vedl. af inventar Porto, kopi, telefon Afskrivning af inventar Øvrige kontorudgifter Husleje, Frydendalsvej 20 og 24 Lejlighed Berlin/Budapest

Udgifter i alt

Indtægter Kontingenter Renter mv.

Andre indtægter

21.600 2.000 1.000

22.460 2.000 1.000

Indtægter i alt

24.600

25.460

960

965

Budgetmæssigt nettoresultat

ORDINÆR GENERALFORSAMLING

Udgifter

Endeligt Foreløbigt budget budget 2011 i 2012 i 1.000 kr. 1.000 kr.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 5. OKTOBER 2011

3

ORDINÆR GENERALFORSAMLING

PRAKTISKE FORHOLD I FORBINDELSE MED AF VIKLINGEN AF GENERALFORSAMLINGEN: • Seneste frist for forslag fra medlemmerne fredag 7. oktober kl. 15.00 – 3 ugers frist fra 28. oktober. Den endelige dagsorden offentliggøres på hjemmesiden.

• KLF- afdelingerne opfordres til at indsende forslag til resolutioner til KLF’s kontor senest fredag 7. oktober kl. 12.

• Mandag 10. oktober udsendes indkomne resolutionsforslag fra KLF’s kontor, således at der er mulighed for at behandle dem i KLF-afdelingerne. Der vil også være mulighed for at fremsætte resolutionsforslag på selve generalforsamlingen.

• Resolutionsforslag fra bestyrelsen / bestyrelsesmedlemmer udsendes i videst muligt omfang samtidig.

• Det henstilles endvidere, at øvrige forslag til resolutioner og generalforsamlingsvedtagelser afleveres skriftligt til sekretariatet under behandlingen af formandsberetningens 1. underpunkt.

MIDDAGSTILMELDING TIL MEDLEMSFEST Efter generalforsamlingen vil man efter tilmelding og forudbetaling kunne deltage i medlemsfest.

Middagen serveres kl. 19.30.

Der serveres vin, 1 øl eller 1 vand og efter middagen kaffe/te. Pris 100 kr. For medlemmer tilknyttet en skole sker tilmelding til tillidsrepræsentanten.

For medlemmer, der ikke er tilknyttet en skole, kan betaling på 100 kr. ske til foreningen ved check, via netbank til kontonummer 9541-5401585, eller på posthus til girokontonummer 540-1585 korttype 01. HUSK at oplyse navn på deltager.

Billetten skal medbringes til medlemsfesten som adgangskontrol til middagen.

TILMELDING OG BETALING Tilmelding og betaling skal være foreningen i hænde senest fredag 7. oktober. Tilmelding efter denne dato kan ikke finde sted. Middagsbilletter vil blive sendt, så snart betalingen er modtaget. Bemærk betaling via giro eller netbank kan tage op til 5 hverdage.

Tilmeldingen er bindende, og der vil ikke kunne ske tilbagebetaling. O

OLE GADE MIKKELSEN

KLF’S BESTYRELSE LÆGGER OP TIL FØLGENDE AFVIKLING AF GENERALFORSAMLINGEN Mødet begynder kl. 15 med velkomst og sang • Valg af dirigent og hjælpedirigent • Valg af referenter • Vedtagelse af forretningsorden • Formandens mundtlige beretning • Gæstetaler overborgmester Frank Jensen • Debat om formandens beretning, herunder beretning for Kolonierne • Debat og øvrige punkter på dagsordenen

KLF’S GYLDNE PEGEPIND overrækkes umiddelbart efter kl. 19.

Københavns Lærerforenings to huse på Frydendalsvej – nr. 24 (tv) med sekretariat, konsulenter og formandskontorer plus Frederiksberg Kommunelærerforening og nr. 20 (th) med mødelokaler, Kolonikontor og KK’s redaktion.

4

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 5. OKTOBER 2011

MARTIN FOLDGAST

INDLEDNING

Jan Trojaborg formand for Københavns Lærerforening

SERIØSITET OG SJOV en årlige generalforsamling skiftede karakter sidste år. Efter fire timers livlig fagpolitisk debat var der lækker buffet, underholdning og dans til gedigen swingende rock. Det fik mange op af stolene og ud i Korsgadehallen på Nørrebro.

Vi gentager succesen i år med samme programforløb uden stand-up, men med den nyskabelse, at der i år vil være to DJ’er, der sætter fut i danseskoene de sidste timer i After Party’et.

Det sidste år har været særdeles begivenhedsrigt og langt fra borgmester Anne Vangs tiltrædelsesløfte om ro omkring skolen.

Endnu en omfattende strukturændring i foråret, og beslutningen om at spare 35 mio. kroner på vores arbejdstid.

Faglighedsudvalgets mange forslag hvoraf flere realiseres som en del af Budget 2012 og Specialreform 2.0 med titlen ’Inklusion og tidlig indsats’, der pt. er til høring.

Den beskæmmende sandhed er, at vi selv betaler gildet − som det i høj grad også galdt det store projekt Faglighed For Alle.

Og der bliver endda tale om gennemgribende ændringer, som endnu en gang vil reducere antallet af lærerstillinger. Helt barokt i en tid med et kolossalt voksende børnetal i København.

Læs mere om dét og alle de mange forhold som foreningen har beskæftiget sig med i det forløbne år. Læs det hele eller de dele, der berører og interesserer dig, og drøft det med kolleger og i KLF-afdelingen.

Kom og hør den mundtlige beretning og overborgmester Frank Jensens tale til forsamlingen.

Deltag i debatten og se, hvem der får KLF’s Gyldne Pegepind og 10.000 skattefrie kroner.

Dress festligt, tag nogle kolleger med og få et brag af en aften med skøn mad, dejlige drikke og byens modigste dansere på gulvet.

På gensyn fredag 28. oktober i Korsgadehallen kl. 15 Jan Trojaborg formand

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 5. OKTOBER 2011

5

ORDINÆR GENERALFORSAMLING

D

FORMANDENS BERETNING

FORMANDENS SKRIFTLIGE BERETNING 2011 INDHOLD 1. LØN OG ARBEJDSTID – side 7 a. OK 11 Afstemning b. Arbejdstid c. Lokale lønforhandlinger 2. KØBENHAVNS KOMMUNE – side 9 a. Rådhuset og de 7 forvaltninger, CSO og KFF BUF-politisk b. Børne- og Ungdomsforvaltningen Hovedsamarbejdsudvalget Hovedarbejdsmiljøudvalget 3. KØBENHAVNS KOMMUNES ØKONOMI – side 12 a. Københavns Kommunes Budget 2011 og 2012 b. Økonomien i Børne- og Ungdomsforvaltningen 2011 og 2012 c. Foreningens budgetarbejde 4. PÆDAGOGISKE FORHOLD – side 16 a. Kvalitetsrapporter b. Faglighed og fup c. Heldagsskoler d. Integration e. Modersmålsundervisningen f. Tidlig indsats og inklusion Specialreformen Høring om inklusion Samarbejde med socialrådgivere g. Projekt læseløft h. Efter- og videreuddannelse, trepartsmidler i. EAT j. Sikker by k. Familiekurserne København Inklusion og fælles indsats 6

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 5. OKTOBER 2011

l. Skolestruktur Uorden i butikken på Amager Østerbro – her blev der heller ikke lyttet m.Handleplan Tidlig indsats og inklusion 5. FAGLIGE FORHOLD – side 26 a. Lønaftaler b. Forflyttelses- og beskæftigelsessituationen c. Særlige grupper Samarbejdet med Lærerstuderendes Landskreds Nyuddannede lærere Seniorafdelingen Professionsbachelorer i sundhed og ernæring SOSU – blev til SOPU Børnehaveklasselederne Talehørelærere og psykologer d. Personalepolitik Trivselsundersøgelse Sygefravær Social kapital Seniorpolitik Fleksjob Løntilskudsjob e. Arbejdsmiljø f. Handleplan 6. KOLONIERNE – side 34 Sommerkolonierne Udlejningen, bygninger og inventar 7. FORENINGEN – side 35 a. KLF-DLF b. Samarbejdet med KLF’s kredse i HØ og 6-by samarbejdet c. Fælles Pædagogisk Råd og Fællesrådet d. Skole og Forældre e. Kursusaktiviteter Tillidsmandsuddannelsen Weekendkurser Øvrige kurser Andre arrangementer f. KK g. Kommunikation h. Medlemstallet i foreningen i. Bestyrelsen Bestyrelsens tre faste udvalg

1.a. OK 11 I foråret blev indgået et toårigt forlig for vores og alle øvrige kommunalt ansattes overenskomster via forhandlingerne mellem KL og KTO for de generelle krav, og mellem KL og LC for de specielle krav. På lønmodtagersiden sad Anders Bondo Christensen for bordenden ved begge borde, og som noget nyt blev vores overenskomst forhandlet via LC sammen med de øvrige kredse i DLF. Forhandlingerne endte med overenskomster, som økonomisk var meget, meget sparsomme på grund af den generelle økonomiske krise med dertil hørende lav lønudvikling på det private arbejdsmarked samt den kendsgerning, at de offentligt ansatte – og specielt de kommunale – var blevet markant lønførende i forhold til de privatansatte. Således ’skyldte’ de kommunalt ansatte via reguleringsordningen 1,23 pct. forlods, som skulle hentes ved aftaleindgåelsen, hvorfor det var ganske forudsigeligt, at lønstigningerne pr. 1. april 11 blev på 0,0 pct.

I andet år (2012) får alle offentligt ansatte 2,65 pct. i generelle lønstigninger. Hertil aftalte lærerne via LC, at de 0,3 pct., der skulle forhandles til de specielle krav også vil blive givet ensartet ud til alle medlemmer som yderligere lønstigninger eller – hvis den enkelte lønmodtager selv vælger det – som pension. Kravet om, at der ikke skulle afsættes midler til lokale forhandlinger, blev således indfriet.

OK 11 betyder altså, at den enkelte lærer samlet set kan modtage 2,95 pct. En stor del af disse generelle midler, 1,81 pct., udbetales allerede 1. januar 2012. Nulløsningen varer således ’kun’ ni måneder. De 2,95 pct. blev ved aftaleindgåelsen vurderet som værende nok til, at reallønnen vil kunne bevares i 2012. De seneste tal på prisudviklingen viser dog, at procentsatsen kan ligge lidt i underkanten, men det er noget, som både KLF og DLF følger indgående med i forud for kravopstillingen til OK 2013.

Ud over lønstigningen indeholdt OK-forliget, at seniordagene, der ellers bortfaldt som følge af, at Trepartsaftalen bortfaldt, videreføres. Det betyder, at de to, tre og fire seniordage fortsat kan afholdes af seniorer på 60, 61 og 62 år og videre frem.

Endelig indeholdt OK-forliget nogle forbedrede varsler ved eventuelle afskedigelser af tillidsrepræsentanter ved arbejdsmangel, en smidiggørelse af samarbejdssystemet samt for lærernes vedkommende en afklaring af den enkeltes uddannelsesbehov – dog uden afsatte midler hertil.

I forhold til lærernes arbejdstid blev der ikke på centralt hold foretaget forandringer, men det var der heller ikke lagt op til fra LC’s side. Og selvom KL endnu engang forsøgte at få de +60 åriges nedsættelse af arbejdstiden med 175 timer afskaffet, blev dette heller ikke denne gang til noget.

For vore tjenestemandspensionister gælder, at deres pension kun reguleres ud fra de generelle lønstigninger.

Men da der med den beskedne ramme kun er afsat 0,3 pct. til de specielle forhandlinger, bliver der med de 2,65 pct. denne gang ikke den store forskel. Til gengæld blev der for kommende tjenestemandspensionister aftalt nye pensionsmæssige fradrag fra 2019, der gør, at man bør vente til, man er fyldt 62, før man går på pension, i det fradraget som 60 og 61 årig på det tidspunkt vil blive sat til 17 og 14 pct.

AFSTEMNING  DET MÅ VI KUNNE GØRE BEDRE!

Som altid skal et OK-resultat godkendes ved urafstemning blandt medlemmerne. For første gang skulle KLF denne gang stemme sammen med de øvrige kredse i DLF, og samtidig skulle alle i DLF stemme via nettet.

De københavnske tillidsrepræsentanter blev informeret om aftaleresultatet sammen med repræsentanter fra omegnskommunerne på et stort møde i Falkoner. Og selv om der i lighed med tidligere år herudover blev lagt op til, at bestyrelsesmedlemmer meget gerne ville komme ud og gennemgå og diskutere OK-resultatet på skolerne, var der meget få, der tog imod tilbuddet. Afstemningen blev derfor imødeset med en vis spænding.

Den samlede afstemning viste, at 50,4 pct. af de stemmeberettigede i DLF stemte, og at langt hovedparten (91,7 pct.) stemte ja til overenskomstresultatet. Til gengæld var afstemningen i København nærmest katastrofal lav, idet kun 26,85 pct. af de stemmeberettigede havde KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 5 OKTOBER 2011

7

FORMANDENS BERETNING

1.

LØN OG ARBEJDSTID

FORMANDENS BERETNING

stemt. Det er simpelt hen ikke godt nok og må kunne gøres bedre.

Der er såvel i København som i visse kredse i resten af landet blevet drøftet, hvorfor man kun kunne stemme ja eller nej og ikke stemme blankt ved OK-afstemningen.

Men det er ikke muligt i forhold til de regler, der er aftalt, når afstemningen sker efter forligsmandens regler.

Når man ved tidligere afstemninger har afleveret blanke stemmesedler er disse ikke talt med, fordi man netop ikke kan stemme blankt. Emnet blev drøftet på DLF’s kongres i midten af september.

1. b. Arbejdstid Sidste vinter forhandlede foreningen og forvaltningen om en ny arbejdstidsaftale på voksenspecialundervisningsområdet. Det mundede for Ungdomsskolen i Utterslevs (UiU) vedkommende ud i en ny arbejdstidsaftale med en omregningsfaktor, som følger børnespecialskolerne. Der er aftalt en særskilt akkord i forhold til kontaktlæreropgaven og lejrskoler, som er baseret på UiUs tidligere praksis. Aftalen kan ses på foreningens hjemmeside. Parterne var enige om ikke at indgå ny arbejdstidsaftale på Center for Specialundervisning for Voksne (CSV), da arbejdsområderne er så forskelligartede, at det vil være uhensigtsmæssigt med en ensartet faktor.

Arbejdstidsaftalen A08 er under pres. Den 26. januar 2011 vedtog Børne- og Ungdomsudvalget, at der skulle spares 35 mio. kr. ved en forhøjelse af undervisningstiden for lærere. Det blev samtidig vedtaget at indbyde KLF til forhandlinger om udmøntning af denne besparelse. Foreningen har hele tiden været imod nye besparelser på undervisningsområdet, men vi har alligevel valgt at gå konstruktivt ind i forhandlingerne for at undgå at hele besparelsen på 35 mio. kr. blev taget ved, at forvaltningen skar ensidigt i tiden til øvrige opgaver i ’kasse 3’.

Foreningen har ikke kunnet medvirke til at finde besparelser for mere end ca. 20 mio. kr. Betingelsen for at medvirke til den besparelse var, at den skulle resultere i synlig reduktion af opgaverne for lærerne. Resultatet er blevet, at der fra 1. august 2012 spares 5 min pr. dag i elevpauseressourcen. Forvaltningen og foreningen har aftalt, hvordan denne besparelse skal udmøntes i praksis.

Det er beskrevet i bilag 2 til forhandlingsprotokollatet, som er sendt ud som TR-udsendelse nr. 69 i juni 2011.

Børnehaveklasserne er undtaget denne besparelse. Vedtagelsen i bestyrelsen skete med et snævert flertal.

Der var i skoleåret 2010-11 171 lærere færre end foregående skoleår til trods for, at elevtallet er steget med 400. Denne besparelse sammen med besparelsen på de 8

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 5. OKTOBER 2011

20 mio. gjorde, at foreningen havde et håb om, at politikerne kunne finde de resterende 15 mio. kr. et andet sted.

Siden A08 blev indgået har det uretfærdige i, at arbejdet med specialundervisning på de selvstændige specialskoler og specialklasserækkerne har udløst forskellig omregningsfaktor, været drøftet. Det er nu aftalt med virkning fra 1. august 2012, at der sker en ressourceneutral omfordeling af omregningsfaktoren, således at de selvstændige specialskolers omregningsfaktor nedsættes til 1,26 mod, at omregningsfaktoren for specialklasserækkerne sættes op til 1,26. Det er tilfredsstillende, at arbejdsforholdene på dette område således er ligestillet.

Foreningen har så også en forventning om, at specialklasserækkerne får forøget deres budget, således at der er råd til den forøgede omregningsfaktor.

1. c. Lokale lønforhandlinger Ved overenskomstfornyelserne plejer der at blive afsat midler til lokale lønforhandlinger i de enkelte kommuner. I forbindelse med OK11, hvor den samlede ramme var meget lille, blev der imidlertid ikke afsat nye midler til lokale lønforhandlinger. Der er derfor ikke i den kommende periode frem til 2013 grundlag for de helt store ændringer i forhåndsaftalerne.

Det er dog ikke ensbetydende med, at der ikke forhandles løn. Det sker fx, når forholdene ændrer sig på skolerne, og der derfor er behov for at tilpasse eksisterende aftaler. Der er således indgået en ny aftale for Familieskolerne, der erstatter de tidligere aftaler på DKO og Furesøkolonien. Desuden aftales der fortsat en lang række individuelle lønninger, når der ansættes kolleger med specielle uddannelser, der er relevante for skolen.

Efter at Københavns Kommune blev medlem af KL, var der mulighed for to forskellige former for konsulentansættelser. Den hidtidige konsulentansættelse på ’afde-

2.

KØBENHAVNS KOMMUNES STYRELSE

2. a. Rådhuset, de 7 forvaltninger, CSO og KFF Et hovedproblem for den politiske styring af København er forvaltningskonstruktionen med 7 enheder hver ledet af sin politiske chef, en resortborgmester. Økonomiudvalget – ØU – er centralt, idet der her tages de økonomiske beslutninger. Men ØU har lige så lidt som overborgmesteren nogen myndighed over de øvrige borgmestre og forvaltningsdirektører. Så der skal samarbejdes, hvis tværgående opgaver skal løses. Med Frank Jensen som overborgmester er det politiske klima, der i sidste periode nærmest var præget af permafrost, nu tøet op, og der samarbejdes i langt højere grad.

Da der foreløbig ikke er kommet nogle bud på en ny tidssvarende styreform i hovedstaden, er KFF og rådhuset blevet enige om at oprette et nyt centralt samarbejdsudvalg − Centralt SamarbejdsOrgan, CSO − der er overordnet i forhold til hovedsamarbejdsudvalgene (HSUerne) i de 7 forvaltninger. Det skal beskæftige sig med forhold, der gælder to eller flere forvaltninger og har således tværgående karakter. I dette forum skulle man så gerne kunne forpligte alle direktører og personalechefer til at gennemføre de politiske beslutninger, BR vedtager om Byens Bedste Arbejdsplads, adgang for alle til kommunes intranet etc.

På arbejdsgiversiden − A-siden − sidder de 7 administrerende direktører og yderligere én direktør fra Økonomiforvaltningen (ØF). På B-siden − lønmodtagersiden − sidder bestyrelsen for KFF, Københavns og Frederiksberg Fællesrepræsentation, dvs. 12 personer fra de faglige organisationer.

CSO fik en vanskelig fødsel og kom først til verden 20. januar, fordi man desværre på den anden side af bordet ikke forstod, at i et samarbejdssystem som dette vælger parterne selv deres repræsentation. Nu er det på plads, KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 5. OKTOBER 2011

9

FORMANDENS BERETNING

lingsledervilkår’ efter forhåndsaftalen for ledere eller de vilkår der fremgår af overenskomsten for lærere for konsulenter uden ledelsesbeføjelser. Det var forvaltningens ønske at få en aftale med KLF for konsulenter uden ledelsesbeføjelse, og efter lange og vanskelige forhandlinger blev der lige før sommerferien opnået enighed om en ny aftale. Aftalen indebærer, at der er en noget lavere aflønning af konsulenter. Det betyder desværre også, at de nuværende konsulenter vil gå ned i løn, hvis deres åremålsfunktion fortsætter i en ny periode uden åremål.

Det er stærkt beklageligt, at der ikke kunne findes en overgangsordning for de eksisterende konsulenter.

Når foreningen alligevel kunne gå med til en aftale med en lavere aflønning, skyldes det, at det fremgår af overenskomsten, at der er en mulighed for ansættelse uden ledelsesbeføjelser, men også at forvaltningen næsten var holdt op med at ansætte lærere som konsulenter, fordi konsulenter efter forhåndsaftalen for ledere angiveligt var for dyre. Forvaltningen valgte derfor, at ansætte akademiske konsulenter efter AC-overenskomsten. Det er foreningens forventning, at antallet af lærere, der fremover ansættes som konsulenter, nu vil stige.

Der er fortsat afsat 4.200 kr. i grundbeløb pr. fuldtidsansat lærer og børnehaveklasseleder til de lokale lønforhandlinger. Det er foreningens opfattelse, at forhandlingerne om udmøntning af disse midler – på langt de fleste skoler – foregår fornuftigt, hvor der kan tages højde for de lokale forskelle.

FORMANDENS BERETNING

men A-siden har ganske skuffende endnu ikke udvist det nødvendige engagement i forhold til at få samarbejdsorganet til at fungere bedst muligt. Af behandlede emner kan nævnes kommunens budget, Københavnerfortællingen, lønpolitik, løntilskudsjob, personalepolitik og sygefravær og det social kapitel med flexjobs.

KFF repræsenterer samtlige omkring ca. 45.000 ansatte i Københavns Kommune. Der har de seneste år været et tæt samarbejde mellem alle faggrupper organiseret i de tre hovedorganisationer LO, FTF – som KLF tilhører – og AC. Samarbejdet internt i KFF’s bestyrelse med 12 medlemmer − hvor KLF’s formand i år har været formand − fungerer godt, hvilket også gælder sekretariatsarbejdet, hvor foreningens sekretariatschef deltager. Hér har man blandt andet drøftet de vedvarende lønproblemer, barselsfond, trepartsmidler, bruttolønstræk og SUM-midler.

Der har været flg. arrangementer i løbet af året: • 29. oktober blev der afholdt et møde for samtlige tilsluttede 46 organisationer • 30. marts var der stormøde i Rådhushallen for alle kommunens TR’ere med videoindslag og en god og livlig debat om Københavns Kommune som arbejdsplads • 14. juni afholdt KFF i samarbejde med ØKF et møde på Rådhuset om Bedre ledelsesrum og sikker økonomistyring.

Det er aftalt, at samtlige tillidsfolk indkaldes til en orientering, når der er indgået budgetforlig for 2012.

BUFPOLITISK

BUF-borgmester Anne Vang har gennemført en dialog med folkeskolens interessenter ved blandt andet at indbyde Skole og Forældre − tidligere Skole og Samfund − og Københavns Lærerforening til en række drøftelser om Faglighedsanbefalingerne og for KLF’s vedkommende også til et langvarigt arbejde om Specialreform 2.0,

10

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 5. OKTOBER 2011

hvor også ledere på specialskoler og andre eksperter har været inddraget.

Det har været positivt, at såvel overborgmesteren som BUF-borgmesteren har reageret fornuftigt og afdæmpet, når andre politikere og pressen er gået bersærk over fx PISA-resultaterne. Dér har de to argumenteret sagligt og i stedet talt skolen op. Generelt kan det siges, at vi som forening møder stor imødekommenhed, mens det ofte kniber med lydhørheden. Det gælder fx i sager som den voksende brug af pædagoger i skolen, som vi har advaret imod, med hensyn til vores ønske om to børnehaveklasseledere i hver klasse og i skoleplansløsningerne på Amager og Østerbro.

2. b. Børne- og Ungdomsforvaltningen Vi har været igennem endnu et turbulent år i forvaltningen – såvel økonomisk som styrelsesmæssigt på en række områder.

På skoleområdet har besparelserne været noget mindre i 2011 end året før, og mange har derfor betragtet institutionsområdet med dannelsen af klyngeinstitutioner for meget hårdere ramt. Men rent faktisk har skolerne også i dette finansår i gennemsnit måttet finde besparelser for over 175.000 kr., så helt billigt har det ikke været (se 3.b).

Styringsmæssigt og økonomisk har 2011 også bragt store forandringer i BUF, således som det i forvejen var varslet. Den centrale forvaltning er i færd med at blive omstruktureret på en lang række punkter, før de ansatte overhovedet havde fundet deres plads på den forhenværende omstrukturering. Og også ude lokalt er der store omvæltninger, idet antallet af distrikter ved årets udgang skal være nedsat fra ni til fem distrikter – Amager, Østerbro/Indre By, Nørrebro, Valby/Kongens Enghave samt Vanløse/Brønshøj/Husum.

Hovedårsagen til disse omlægninger er, at forvaltningens administration også skal bidrage med besparelser ligesom de lokale skoler og institutioner – og endemålet er, at der skal spares 4 mio. kr., når det hele er iværksat.

KLF må meget kraftigt opfordre til, at der forvaltningsmæssigt følges meget intenst med i forhold til de mange problemfelter, der uvægerligt vil komme i forbindelse med disse sammenlægninger. Og vi vil som forening naturligvis også bakke kraftigt op – bl.a. ved deltagelse i afholdte distriktsmøder samt ved i øvrigt at dukke op, hvis det anses for nødvendigt.

Administrerende direktør Else Sommer har været hårdt hængt op, idet de to pladser som meddirektører i tremandsdirektionen har været ubesat i dele af året. I foråret ansattes cand. polit. Jesper Rønnow Simonsen til at varetage det økonomiske felt, mens der p.t. er en an-

HOVEDSAMARBEJDSUDVALGET

Foreningens formand og næstformand har fortsat sæde i det 26 personers store Hovedsamarbejdsudvalg, som skal drøfte og høres i alle overordnede spørgsmål af betydning for arbejdet i BUF centralt og lokalt. Der afholdes seks ordinære møder samt en række ekstraordinære møder i løbet af et år, og det virker noget i underkanten i forhold til de mange sager, der bør drøftes i udvalget.

Selv om situationen i forhold til sidste år er blevet lidt bedre, er der stadig langt igen, før medindflydelsen bliver mere reel. Der er stadig for mange punkter, der udelukkende præsenteres som efterretningssager. Og samtidig har vi igen i år naturligvis været præget af de markante ændringer i strukturen samt udskiftningen af to af tre medlemmer i direktionen (se ovenfor).

Ud over regnskabet og budgetsituationen, som jo altid fylder rigtig meget, samt omlægningen af forvaltningens administration, har drøftelserne i HSU bl.a. handlet om dannelsen af klyngeinstitutioner, styrkelse af skolernes og institutionernes ledelser, sygefraværet, trivselsundersøgelsen, personalepolitikken generelt samt kommuni-

kationen i forvaltningen. Herudover er vi pt. i færd med at diskutere medlemmernes frikøb for deltagelse i HSU og i en række underliggende arbejdsgrupper. Til trods for, at der i forvaltningens anvendes omkring 4,5 mio. kr. til at frikøbe tillidsrepræsentanter i HSU, bliver der ikke givet én krone til KLF’s repræsentanter. Det er klart utilfredsstillende og nævnt flere gange. KLF forventer en snarlig forhandling om dette spørgsmål.

Til alle punkter i HSU er der i en så stor forvaltning med de mange faggrupper forskellige synspunkter og holdninger fx i forhold til i hvor høj grad, vi ønsker decentralisering fremfor centralisering. Direktionen går meget ind for en så høj grad af decentralisering som mu-

ligt. Så behøver de ’blot’ at se på den økonomiske bundlinjes sorte tal. Mens vi fremfører, at det på en række punkter er meget væsentligt, at der fortsat er en central enhed eksempelvis i forhold til faglige eksperter og tosprogede elever (se mere i afsnit 4). Her er vi også på nogle punkter uenige med pædagogerne, men må så påpege, at man ikke nødvendigvis behøver at vælge den samme løsning for alle institutionstyper i forvaltningen.

Kommunikationen har været drøftet indgående, og det har medført, at der efter sommerferien er åbnet et medarbejdersite i BUF, hvor en lang række punkter bliver udsendt, og hvor der er mulighed for debat med såvel forvaltningen som politikerne i BUU. Adressen er www. mitbufnet.dk. Desuden kan man finde en række oplysninger på www.bufnet.kk.dk. Det bliver spændende at se, om hjemmesiden bliver det debatforum, som der er lagt op til.

Referater og en lang, lang række andre oplysninger ligger desværre på BUF’s kknet, som vi af uransagelige grunde efter mange års talrige klager endnu ikke har fået adgang til – ifølge direktionen fordi det er for dyrt. Men der er adgang til et ekstranet, hvor mange af oplysningerne også ligger.

I de enkelte distrikter er der AfdelingssamarbejdsudKK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 5. OKTOBER 2011

11

FORMANDENS BERETNING

sættelsesprocedure i gang for at finde den rette person med en pædagogisk profil. KLF’s formand deltager i indstillingsudvalget.

De sidste fem år har vi i modsætning til tidligere haft en direktion uden rod i undervisningsverdenen. Der ydes en meget stor arbejdsindsats, som blandt andet har bragt ordnede forhold på bundlinjen. Al respekt for det.

Men den har meget lidt historisk viden om den københavnske skole. Dertil kommer, at akademikere har gjort deres massive indtog i forvaltningens mange kontorer og desværre med en bekymrende kort ansættelsestid. Denne djøf ’isering er stærkt problematisk.

Samtidig er der alt for lidt vægt på at have konsulenter med skolefaglig indsigt. Fx er det en katastrofe, at der kun er én læsekonsulent til over 30.000 elever. Der bliver færre og færre konsulenter med lærerbaggrund, og for fremtiden vil de tilmed få deres lønforhold drastisk forringet.

Kontoret for Integration og Mangfoldighed, der betjente området med over 10.000 elever med anden etnisk baggrund end dansk, blev høvlet væk, så der nu kun er 1½ medarbejder på området. En såkaldt administrativ slankning, men en dybt uprofessionel og uheldsvanger beslutning, som man desværre hverken har haft mod og mandshjerte eller forståelse for at omstøde.

Der er derfor al mulig grund til, at de øverste chefer nyorienterer sig, og at der fremover i højere grad ansættes med styrken i mangfoldighed for øje.

FORMANDENS BERETNING

valg. Et møde i juni for distrikternes fællestillidsrepræsentanter viste, at det er meget, meget forskelligt, hvordan disse fungerer – lige fra afholdelse af formøder og møder i udvalget til det stik modsatte. I den nye struktur med sammenlægning af distrikter er det blevet endnu mere tydeligt, eksempelvis ved sammenlægningen af Indre By og Østerbro. Der blev udvekslet mange gode idéer på mødet og håbet er, at det på sigt kan medvirke til en forbedring alle steder. Foreningen vil i løbet af efteråret følge sammenlægningerne tæt og have en tæt kontakt til lærerrepræsentanterne i ASU.

3.

KØBENHAVNS KOMMUNES ØKONOMI

HOVEDARBEJDSMILJØUDVALGET

Efter at arbejdsmiljøarbejdet blev sat på skinner med ansættelse af arbejdsmiljøansvarlige i hvert distrikt mm. i 2009 blev det inden årets udgang igen totalt ødelagt, idet det på grund af massive besparelser blev mere end halveret. Samtidig trådte administrerende direktør Else Sommer til som øverst ansvarlig for arbejdsmiljøet, og det hele skulle derfor nytænkes.

Efter en meget lang optakt lykkedes det endelig at blive enige om en ny struktur 1. april med et Hovedarbejdsmiljøudvalg bestående af 9 arbejdsmiljørepræsentanter, 9 ledere samt den administrerende direktør som formand.

De 9 arbejdsmiljørepræsentanter kommer fra de mange forskellige erhvervsgrupper i BUF. Lærerne repræsenteres i HAMU af Nils Ole Kofoed Jensen fra Dyvekeskolen. Og herudover har foreningen pt. endnu et medlem i udvalget, idet Steffen Rosschou fra Center for Specialundervisning for Voksne repræsenterer medarbejderne fra Centralforvaltningen.

Udover HAMU vil der på de tre hovedområder – Undervisning, Klynger og Selvejende Netværk – være distriktsarbejdsmiljøudvalg, hvor der fire gange om året vil blive holdt møder for disse store faggrupper. Og endelig vil der som førhen være arbejdsmiljøudvalg på de enkelte skoler, institutioner og øvrige arbejdspladser.

Det er besluttet, at valgene til arbejdsmiljøudvalgene skal finde sted inden 1. juli i lige årstal, hvorfor de medlemmer, der er blevet valgt i år, kun sidder et år.

En af årsagerne til, at det tog tid med dannelsen af den nye struktur, er, at direktionen umiddelbart ikke ønskede et distriktsniveau, men udelukkende et centralt og et decentralt niveau. Men da vi holdt fast i ønsket om et mellemliggende niveau endte det med, at der for de store grupper (undervisning, klynger og selvejende institutioner) dannes Områdearbejdsmiljøudvalg, der fire gange om året mødes for at drøfte tværgående arbejdsmiljømæssige problemstillinger. Læs mere om arbejdsmiljøarbejdet i afsnit 5.e.

12

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 5. OKTOBER 2011

3. a. Københavns Kommunes Budget 2011 og 2012 I lighed med tidligere år bliver der i en så stor kommune som København et mindreforbrug, når de samlede syv forvaltningers årsopgørelser gøres op. For 2010 handlede det om næsten 350 mio. kr. på driften, hvoraf nogle skulle overføres til bestemte formål – bl.a. 12,2 mio. kr. til trepartsmidler under Børne- og Ungdomsforvaltningen – mens de 307 mio. kr. kunne anvendes til nye initiativer.

På investeringssiden blev der fundet yderligere 612 mio. kr. til anlæg, der jo ikke er pålagt samme restriktioner som driftsudgifterne, således at der fra 2011 til 2015 samlet set vil være investeringer på 11,8 mia. kr. Udover at det er nødvendigt i forhold til bl.a. det stigende befolkningstal på ca. 1.000 om måneden, vil denne investering i sig selv skabe omkring 11.800 arbejdspladser, hvilket jo er den rigtige vej at gå i forhold til at mindske arbejdsløsheden.

Den økonomiske aftale blev indgået mellem Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti og bærer som sådan præg af, at rigtig mange penge anvendes til institutions- og skoleområdet, men også ældreområdet, grønne byløsninger og Sikker By blev der plads til – ligesom området med det stigende antal ledige akademikere i byen får en indsats.

På skoleområdet handler det på anlægssiden om at få totalrenoveret seks københavnske skoler, hvilket skal ses i sammenhæng med, at vi i dag har totalrenoveret otte skoler, mens 47 skoler er delvist renoverede. Herudover afsættes der 6,3 mio. kr. til at muliggøre højere grad af inklusion og favne en bredere skare af elever.

op, men måske i lige så høj grad for at lempe udgifterne til virksomhedsejerne en kende.

Af rammer og forudsætninger for det fremlagte budgetforslag kan nævnes den demografiske udvikling blandt andet med plads til alle børn, markant indsats for at styrke beskæftigelsen, effektiviseringer og bedre administration samt Københavns økonomi frem mod 2025.

Når alt dette var gjort op fandt man yderligere 460,7 mio. kr. til drift og 949,5 mio. kr. til anlæg i 2012.

Af indsatser her kan nævnes skabelse af yderligere 10.400 nye private jobs frem mod 2015. En mere offensiv erhvervsstrategi med dannelse af én indgang til kommunen – Copenhagen Business Service. Grøn vækst, hvor målet er at gøre København til CO2-neutral hovedstad i 2025. Plads til alle i byen med afsættelse af 90 mio. kr. til udsatte boligområder. Ekstra indsats for 52 mio. kr. til ekstra bekæmpelse af ledigheden, 93 mio. kr. til øget bevægelse i byen samt 75 mio. kr. til bedre forhold for cyklister i 2012. Og som noget nyt afsættes 96 mio. kr. til, at der udvikles en skybrudsplan i København set på baggrund af de sidste par års meget omfattende regnskyl.

Ud over disse områder er der naturligvis også afsat en række yderligere midler til byens børn, som behandles i afsnittet nedenfor.

3. b. Økonomien i Børne- og Ungdomsforvaltningen 2011 og 2012 Da vi sidste år i den skriftlige beretning lige nåede at kommentere budgetvedtagelsen for 2011, var vi nok noget mere tilfredse med resultatet, end hvad godt var. For nok var der tale om forbedringer i forhold til det oprindelige forslag, men samlet set var der tale om besparelser på 0,59 pct. for en gennemsnitsskole. Når vi så alligevel tillod os at være lidt tilfredse skyldtes det, at vi året før havde oplevet besparelser for mere end tre gange så meget (2 pct.). I år undgik vi således først og fremmest grønthøsterbesparelsen, og udviklingen ved indskrivelse af børn på skolerne gik op til 100 pct. fra dag ét, som nævnt ovenfor.

De store besparelser på området var dels et bortfald af de fleste opgaver i FFA (151.571 kr.) samt en manglende pris- og lønfremskrivning på 92.063 kr. – igen for en gennemsnitsskole. Til gengæld indeholdt forliget så timer til dansk i 2. og 6. klasse og matematik i 4. klasse.

Men samlet set betød forliget en besparelse på over 175.000 kr. pr. skole.

I forhold til tidligere år var der med oplægget til budget 2012 lagt op til langt færre besparelser samlet set på driftssiden i BUU. Det endelige måltal med alt inklusive udgjorde således 54,2 mio. kr., hvilket skal sammenligKK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 5. OKTOBER 2011

13

FORMANDENS BERETNING

På driftssiden er det specielt den ændrede opgørelse over, hvornår der reguleres ved nye børn på skolerne (tidligere fra skoleårets start til nu at være kalenderårets start), der på sigt vil skabe mere holdbare løsninger for skolerne.

I begyndelsen af juni kom aftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening om økonomien for 2012, og i lighed med sidste år tages der udgangspunkt i budgettet fra året før – dog således at der reguleres med en forventet pris- og lønudvikling på 2,4 pct. Til trods for at en række organisationer og andre interessenter lagde op til, at der denne gang måtte ske noget nyt – bl.a. den tværgående arbejdsgruppe Borgermøde i København – blev bundlinjen således noget nær den samme som sidste år.

Regeringen og KL konstaterede i aftalen, at der ikke var opnået de besparelser, som man havde regnet med i forbindelse med personalereduktionen for fem år siden, hvorfor der lægges op til en endnu bedre udnyttelse af kommunernes personaleressourcer. Og som ét af de mest entydige områder nævnes skolerne indtil flere gange i aftalen specifikt i forhold til specialundervisningen og strukturtilpasninger på området. Her skal der nedsættes forskellige arbejdsgrupper, der skal komme med konkrete forslag inden april næste år forud for forhandlinger af Budget 2013.

Ud over dette skal der bl.a. findes 286,5 mio. kr. til afbureaukratisering i kommunerne på landsplan – heraf 143,1 mio. kr. ved ’Bedre sammenhæng mellem skole og fritidstilbud’. Eneste lidt positive i feltet er, at regeringen har afsat 500 mio. kr. over de næste fire år til at bidrage til en styrket anvendelse af it i folkeskolen – godt nok kun ved skolernes medfinansiering.

Efter indgåelsen af ovenstående aftale udarbejdede Københavns Kommune det overordnede budgetforslag til forhandling, og 19. september indgik et stort flertal af BR’s partier (A, B, C, F, I, L og V) et bredt budgetforlig – kun Enhedslisten afstod fra at være med.

Af forliget fremgår, at der samlet set i 2012 skal anvendes 36,8 mia. kr. til henholdsvis service, overførsler og anlæg på hhv. 24,7 mia. kr., 8,0 mia. kr. samt 4,1 mia. kr., og at disse midler kommer fra skatteindtægter (25,1 mia. kr.) samt bloktilskud, kommunal udligning og øvrig finansiering (11,7 mia. kr.).

Som i de seneste år er der en uændret skatteprocent på 23,8 pct., en grundskyldspromille på den maksimale sats på 34 samt et gældsafdrag på 202 mio. kr., mens politikerne i år har valgt at nedsætte dækningsafgiften på forretningsejendomme fra 10 til 9,8 promille – angiveligt for at bidrage til at andre kommuner kan sætte skatten

FORMANDENS BERETNING

nes med tidligere års trecifrede millionbeløb.

Derfor kom det som noget af en bombe, at udvalget allerede i januar lagde op til, at en meget stor del af besparelsen skulle findes hos lærerne. Begrundelsen var, at det sidste år var pædagogerne, der betalte gildet, så i år måtte det værre lærerne. Men som vi ovenfor har beskrevet, dækkede lærerne også i høj grad området ind.

Med oplægget blev det principbesluttet, at forvaltningen skulle tage forhandlinger med lærerforeningen om at finde 35 mio. kr. i 2013 – svarende til 14,6 mio. kr. i 2012 på grund af 5/12 virkningen. Der blev holdt nogle møder med forvaltningen – godt nok først noget hen på året – for at undersøge mulighederne for at finde et forlig. Men det lykkedes ikke at komme i mål med beløbet.

Som det er nævnt i afsnit 1.b, blev KLF og BUF enige om at finde 20 mio. kr. ved at lærernes pausetid blev reduceret med 5 minutter, men det var også så langt, vi kunne strække os – og oven i købet kun med en 5-4 afstemning i bestyrelsen. Det resterende beløb må så findes i skolernes øvrige tid, således at denne barberes endnu længere ned. Endnu en gang må vi konstatere, at på trods af flere elever, bliver der færre lærere og kun få af de kroner, der spares kommer tilbage til lærerområdet.

I forhold til besparelsen på lærernes arbejdstid udgjorde de fleste øvrige forslag til BUU’s budget langt, langt mindre beløb – og eneste darkhorse herudover er et øget finansieringsbehov til barselsfonden, som på tidspunktet for indgåelse af budgetforslaget i maj blev estimeret til 0,33 pct. Dette vil blive fratrukket institutionernes og skolernes prisregulering.

Anlægsmæssigt blev der i forårets minipakke lagt op til totalrenovering af seks københavnske folkeskoler. Det 14

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 5. OKTOBER 2011

drejer sig om Dyvekeskolen, Gerbrandskolen, Ellebjerg Skole, Vigerslev Allés Skole, Katrinedals Skole samt Skolen på Kastelsvej. For den sidste skoles vedkommende handler det om, at det skal foregå i forbindelse med sammenlægningen med Langelinieskolen.

Og med septembers budgetforlig blev der afsat midler til 4 nye spor – ét på Katrinedalsskolen, ét på Vigerslev Allés Skole samt etablering af en helt ny tosporet skole på Østerbro. Samlet set skulle disse investeringer beløbe sig til 622 mio. kr. over de næste fire år – men dette til trods vil der, hvis indbyggertallet stadigt vokser som i dag, mangle et sted mellem 10 og 15 spor i løbet af ganske få år.

På institutionsområdet afsættes der også rigtig mange penge, således at der skabes yderligere 1.725 nye pladser på området. Alt i alt sælges budgetforliget med overskriften 1,5 mia. kr. til børnene i København.

Udover de bygningsmæssige anlægsbevillinger afsættes der midler til yderligere it-investeringer – 28,1 mio. kr. til styrkelse af infrastrukturen og 10,5 mio. kr. til interaktive tavler såvel i 2012 og 2013. Og endeligt afsættes 18,1 mio. kr. samt 12,5 mio. kr. til kapacitetsafhjælpende midler og forbedring af enkeltprojekter på skoler for at kunne imødekomme uventede problemer som følge af forældrenes frivillige søgemønstre.

Driftsmæssigt afsættes der midler til, at eleverne i 4. og 7. klasse kan få én dansktime mere samt én idrætstime mere i 8. klasse om ugen. Det handler om 3 mio. kr. i 2012 og 7,3 mio. kr. i årene derefter. Desuden afsættes 0,8 mio. kr. (2 mio. kr. i helårsvirkning) til turboforløb for elever, som har behov for en særlig indsats, såvel for de som har brug en særlig indsats for at komme i gang, som for de stærke elever der har brug særlige udfordringer, og desuden afsættes 4 mio. kr. på driftssiden til øgede læremidler i it.

Med budgetforliget er det også besluttet at udnævne 7 nye profilskoler til 1,8 mio. kr. i 2012 og 4,2 mio. kr. i årene derefter. Det handler om Blågård Skole, Katrinedals Skole, Ellebjerg Skole, Bavnehøj Skole, Ørestad Skole, Tagensbo Skole samt skolen i Sydhavnen. Tagensbo Skole etableres som madskole og Katrinedals Skole som forskningsprofilsskole. Tre af de øvrige skoler har endnu ikke fået en retning.

Politikerne har endvidere vedtaget at afsætte 7,6 mio. kr. næste år til det sommeruniversitet, som oprindeligt var tiltænkt som et ugekursus for samtlige lærere. Hvordan disse midler skal række, vides endnu ikke.

Udover disse direkte lærerrelaterede opgaver er det besluttet at forstærke skoleledelserne i de kommende år – bl.a. i forhold til rekrutteringen. Der er afsat 2,9 mio. kr.

3. c. Foreningens budgetarbejde Ligesom sidste år har vi haft en budgetgruppe nedsat med repræsentanter fra bestyrelsen og fra interesserede tillidsrepræsentanter, hvor vi har drøftet budgetsituationen – både generelt set og mere specifikt i København – og den mulige opfølgning herpå.

Omkring lærernes arbejdstid oplevede vi, at vi stod rimelig alene. Og da tilmeldingerne til en mulig ’happening’ i forbindelse med BUU’s budgetvedtagelse i foråret ikke var særlig høj, og da budgetforslaget egentlig stadig var til realitetsforhandlinger mellem forvaltning og forening, afmeldte vi en mulig reaktion herpå.

Til gengæld har de møder, vi har haft i TR-budgetgruppen været gavnlige i forhold til på lidt længere sigt at tage nogle emner op – bl.a. i forhold til at tage diskussioner op i skolebestyrelserne.

Også med Skole og Forældre har vi fortsat det gode samarbejde. Selv om de ikke direkte ville blande sig i politikernes beslutning om lærernes undervisningstid, modarbejdede de det heller ikke. Og de kunne godt se problemerne i at få denne besparelse kørt hjem.

I år har vi foreningsmæssigt haft møder med Socialdemokraterne i et par omgange, Socialistisk Folkeparti samt Radikale Venstre, hvor vi primært har vendt budgetsituationen, men også haft mulighed for andre mere brede diskussioner.

Herudover har vi lagt op til, at skolebestyrelserne drøfter skolens budgetsituation i forhold til overskrifterne 1. øget faglighed 2. bryde den sociale arv / give større chancelighed 3. reducere præsentationsgabet mellem et- og tosprogede elever 4. inkludere flere elever med særlige behov Vi har bedt skolebestyrelserne om at komme med svar, som vi kan bruge fremadrettet. Endnu har vi ikke modtaget særlig mange svar, men håber at de kommer, så vi kan arbejde videre herfra.

I august havde vi kolonituren, hvor der var BUU-repræsentanter med fra A, SF, Ø, C og V og fra forvaltningen. Og selv om det primære mål med disse ture naturligvis er at præsentere nogle af foreningens 31 feriekolonier, som heldigvis stadigvæk får et økonomisk tilskud, bliver der naturligvis også tid til at snakke om en række andre ting. Således holdt formanden et oplæg med oplistning af en række af de emner – bl.a. af budgetmæssig

karakter – som vi foreningsmæssigt arbejder med efterfulgt af en god debat.

Endelig har vi i lighed med tidligere år drøftet budgettet indgående med de andre faglige organisationer i HSU og i KFF. Selv om holdningerne ofte ikke er enslydende, da vi har hver vores organisations medlemmers interesser at varetage, får vi i det store og hele skabt enighed om en række overordnede problemstillinger i forhold til vigtigheden i at tage sig bedre af byens børn.

FORMANDENS BERETNING

om året hertil. Og endelig er det besluttet, at der skal ansættes én pædagog pr. skole til at kunne afhjælpe nogle af de mere sociale problemer. Det beløber sig til 9,6 mio. kr. i 2012 og 23,1 mio. kr. i årene fremover.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 5. OKTOBER 2011

15

FORMANDENS BERETNING

4.

PÆDAGOGISKE FORHOLD

4. a. Kvalitetsrapporter Disse kører nu på femte sæson med henblik på at skaffe et større overblik for både kommuner og folketing, om kommunerne/skolerne gør det godt nok. Det er et betydeligt arbejde, der endnu ikke er evalueret fra kommunens side, og som evalueringsinstituttet EVA hidtil kun har foretaget en foreløbig vurdering af.

Såfremt en skole foretager en grundig analyse, kan rapporterne medvirke til at afklare skolens situation og være med til at være et grundlag for fastlæggelse af de kommende års udvikling. Det fordrer, at ledelsen inddrager medarbejderne i dette arbejde.

Når rapporterne er diskuteret og godkendt i skolebestyrelserne, lagt på de respektive hjemmesider og sendt til områdelederne, skal de anvendes til Børne- og Ungechefernes forhandlinger med skolelederne om disses udviklingskontrakter.

Den sammenskrevne kommunale rapport indeholder en række statistiske oplysninger og handlingsanvisninger og bliver lagt på BUF’s hjemmeside, når den har været gennem to udvalgsbehandlinger i løbet af efteråret, og forvaltningen har bidraget med sine kommentarer og anbefalinger.

Skole & Forældre er glade for rapporterne, som de kalder en god temperaturmåling på den enkelte skole – forudsat at de er lavet rigtigt. Forældrene ser det også som en mulighed for at fortælle såvel politikere som forvaltning, hvor skoen trykker. De savner dog, som vi, en konstruktiv opfølgning fra politisk hold.

Der er alt i alt behov for en gennemgående vurdering af rapporternes nytte på såvel kommunalt som på nationalt plan.

Da faglighedsudvalget bestod af personer, der er eksperter på hver sit felt, kunne man af referaterne se, at deres anbefalinger strittede i alle retninger. Derfor var det ganske nyttigt at have en følgegruppe, hvor folk med skoleerfaring kunne bidrage med anvendelige forslag og kommentere på de andres.

Udvalget fremlagde i august en rapport med den sympatiske titel ’Ingen børn ladt i stikken’.

I kommissoriet defineredes fem udfordringer: 1) For mange elever tabes på mellemtrinnet; 2) Behov for nytænkning af udskolingen; 3) Problemer med både de fagligt svageste og stærkeste elever; 4) Spredningen mellem skolernes resultater er alt for stor; 5) Behov for øget fokus på, hvad der reelt kan ændre lærernes praksis.

Ud fra dette grundlag er der formuleret 5 anbefalinger: Stærk ledelse, Dygtige lærere, Motiverede elever, Engagerede forældre og Styrket brug af it.

Der er mange gode forslag som fx mere efter/videreuddannelse af ledere og lærere, førlederkurser, flere timer til eleverne i idræt i 4. klasse og i dansk i 7. og 8. klasse og flere profilskoler.

4. b Faglighed og fup I januar nedsatte borgmester Anne Vang et faglighedsudvalg bestående af en række eksperter og nogle skoleledere og Skole & Forældres landsformand. Formålet var, at disse kloge hoveder skulle komme med anbefalinger til at gøre den københavnske folkeskole bedre. Besynderligt nok blev KLF ikke indbudt. Det brokkede vi os naturligvis over, og der blev derfor nedsat en følgegruppe til selve faglighedsgruppen, hvor vi og også Skole og Forældre, nogle skoleinspektører, forvaltningen og − ganske overraskende − LFS fik sæde. Hele konstruktionen er desværre et slående eksempel på den manglende forståelse for betydningen af, at lærerne bliver inddraget og hørt.

16

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 5. OKTOBER 2011

Det store fupnummer er finansieringen af disse mange forslag. Pengene stammer nemlig fra os selv, idet Børneog Ungdomsudvalget (BUU) ligeledes i januar besluttede, at lærerne skal undervise noget mere i stedet for at holde ineffektive møder, som Anne Vang formulerede det. Helt i trit med KL’s anbefalinger om effektivisering af arbejdstidsaftalen fra 2008. Det sker på trods af de gode intentioner, der ligger i aftalen om mere tillid og fleksibilitet og mindre optælling. Noget som KL selv støttede varmt, men nu helt uacceptabelt modarbejder.

BUU slog på tasken og fastsatte besparelsen til 35 mio. kroner. Det er denne nedskæring, der nu skal betale fag-

4. c. Heldagsskoler Heldagsskolerne blev som led i forliget Faglighed for Alle igangsat som et femårigt forsøg i dele af København, hvor mange børn har brug for særlig støtte til udvikling af sprog, viden om omverdenen og sociale kompetencer, og hvor et mindretal af eleverne benyttede de kommunale fritidstilbud. Tingbjerg Skole, Klostervængets Skole og Hillerødgades Skole var de udvalgte skoler.

På Hillerødgades Skole og Klostervænget gik forsøget i gang i 2007. Tingbjerg Skole fulgte efter i 2008. I Budgetforlig 2010 blev der afsat midler til at fortsætte heldagsskolerne og sikre, at de bliver et permanent tilbud i den københavnske folkeskole.

Heldagsskolerne har i opdrag at have høj fokus på faglighed og at integrere undervisning og fritid med udgangspunkt i det enkelte barns udviklingsperspektiv. Der tilbydes gratis fritidstilbud til alle samt billig og sund skolemad. Alle tre skoler er nu madskoler og har stor succes med dette tilbud, idet hovedparten af eleverne benytter sig af dette.

I november 2010 blev det besluttet at iværksætte en ekstern evaluering af de tre heldagsskoler. Rambøll gennemførte evalueringen, der forelå lige inden sommerferien i år. Evalueringen peger på, at hvis man alene ser på de kvantitative data, er det ikke muligt at påvise en effekt af heldagsskolerne i relation til områderne faglige kompetencer, selvvurderet sundhed samt sociale kompetencer og trivsel.

Analysen af de kvalitative data viser dog, at hovedparten af de adspurgte vurderer, at heldagsskolerne har en positiv betydning for eleverne på disse områder. Udover en positiv udvikling i brug af madskole, er oplevelsen også, at eleverne har opnået forbedrede sociale kompetencer. Forældrene til elever på heldagsskolerne er ligeledes overordnet tilfredse med skolen.

Det anbefales, at forsøget bør få lov til at fortsætte, idet det ikke har fungeret længe nok, og der ikke har været nulpunktsparametre at måle udefra. Skoleborgmester Anne Vang har givet udtryk for, at der er indhøstet positive erfaringer, og at heldagsskolerne bør fortsætte – måske endda med en skole i et ikke belastet område.

Fra skolernes side var der en forventning om en løbende evaluering med kendte parametre. Det havde ligeledes givet mere ro over forsøget, hvis rammerne og økonomien havde været på plads fra forsøgets start. KLF bifalder derfor, at forsøget fortsætter.

Materialet viser, at det ikke er spild af penge, og det er glædeligt. Men der mangler kommunal styring og støtte.

Det eneste der er blevet fokuseret på er nøgletal, det bør der ændres på. Man kan ikke forvente mirakler.

4. d. Integration I København er omkring hver tredje elev tosproget, og denne andel har været stabil de seneste år. Desværre er de tosprogede elever meget skævt fordelt i byen, og det KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 5. OKTOBER 2011

17

FORMANDENS BERETNING

lighedsindsatsen. Det er den helt klassiske Storm P. historie om hunden, der bliver fodret med sin egen hale.

Det minder alt for meget om Faglighed For Alle, der også rummede mange gode initiativer, men hvor vi ligeledes kom til at betale væsentlige dele af showet selv.

I juni indgik foreningen en aftale om revision af A08 til en værdi af ca. 20 mio. kroner – se side afsnit 1.b. Politikerne skærer derefter i tiden til øvrige opgaver i Kasse 3 for at opnå sparemålet, så blandt andet mulighederne for efteruddannelse bliver forringet.

Hele konstruktionen med initiativer, der i et vist omfang ressourcemæssigt skal findes i Kasse 3, samtidig med at midlerne dér reduceres, viser en katastrofal mangel på forståelse af sammenhængene i A08. Indgrebet har foreningen protesteret voldsomt over i en række breve til det politiske udvalg. Desværre endnu uden virkning.

Helt grotesk bliver det, når rapporten også anbefaler et Sommeruniversitet. Her skal lærere og ledere på en uges kursus i sidste uge af den elevfri sommerperiode − første gang angiveligt i 2012. Tanken er da interessant, men da finansieringen af studierne jo skal tages fra øvrige opgaver, bliver der ikke meget at gøre godt med i forhold til øvrige relevante kurser, til det pædagogiske læringscenter, til vejlederne osv. osv. Under de givne betingelser er KLF derfor lodret imod, da midlerne, som på en gennemsnitsskole vil svare til en lærerpost, slet ikke er til stede. Forvaltningen har lovet en forhandling med os om dette område i efteråret.

FORMANDENS BERETNING

gør, at der er skoler med over 90% tosprogede, og skoler der kun har nogle få procent. Københavns Kommune har i en årrække med ’Københavnermodel for Integration’ haft nogen succes med frivillig spredning af københavnske skolelever. Men derudover er der brug for boligpolitiske tiltag og for at gøre den lokale skole attraktiv, hvis vi i København for alvor skal gøre op med den skæve fordeling.

Forfatter, journalist og samfundsanalytiker Lars Olsen siger det klart: ”Hvis vi får en socialt opsplittet skoleverden, får vi også et samfund med lavere social mobilitet – og skarpere klasseskel”.

De københavnske tosprogede skoleelever klarer sig fagligt langt dårligere end deres danske klassekammerater, og knapt halvdelen forlader folkeskolen med så dårlige skolekundskaber, at de vil have svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. Børne- og Ungdomsudvalget i København vedtog for 5 år siden, at præstationsgabet mellem et- og tosprogede elever skulle halveres indenfor fire år og fuldstændigt elimineres efter otte år – den ambition bliver meget svær at opfylde.

Københavns Kommune har på en række områder prioriteret indsatsen i forhold til tosprogede elever og arbejdet med integration. Mange lærere i kommunen har uddannelse i undervisning i dansk som andetsprog (DSA); der bliver tildelt ressourcer til skolernes arbejde med undervisning i DSA; der er oprettet sprogcentre på alle københavnske folkeskoler; der er ansat integrationsmedarbejdere på de skoler, der fra andre distrikter modtager tosprogede elever, og den gratis modersmålsundervisning er bevaret til og med 5. klasse.

På det seneste har vi oplevet, at indsatsen på tosprogsområdet er reduceret væsentligt. Modersmålsundervisningen er reduceret i omfang, og der er ikke længere en afdeling i forvaltningen, der har til opgave at støtte sko18

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 5. OKTOBER 2011

lernes arbejde med integration og faglighed. Der bruges færre ressourcer på uddannelse, og skoler med dårlig økonomi har ikke råd til at prioritere undervisningsindsatsen for de tosprogede elever i tilstrækkelig grad.

I den københavnske PISA undersøgelse 2010, der netop er offentliggjort, er det glædeligt, at der er fremgang for de tosprogede elever i matematik og naturfag, og at gruppen i modsætning til deres danske kammerater har en beskeden fremgang i læsning. De tosprogede i København ligger dog fortsat bekymrende langt fra deres danske klassekammerater mht. faglige resultater.

4. e. Modersmålsundervisningen I Københavns Kommune tilbydes modersmålsundervisning på 24 sprog. Der er oprettet 155 hold og ca. 2.500 børn deltager i modersmålsundervisningen. Modersmålsundervisningstilbuddet er det samme som sidste år.

Alle tosprogede elever på 1.-5. klasse får gratis modersmålsundervisning, og elever fra 6.-9. klasse kan få modersmålsundervisning mod forældrebetaling. Der er tilbudt arabisk, polsk og urdu i 7.-10. klasse i ungdomsskole-regi.

På grund af besparelsesbeslutningen fra 2008 er der sket en nedgang i elevtal for modersmålsundervisning.

Det er dybt beklageligt, at mange af de vedtagelser fra 2008 om forbedring af modersmålsundervisningen ikke er fulgt op. Der mangler et central koordinering samt synliggørelse af indsatsen på området, som fx en hjemmeside hvor elever, forældre og fagfolk kan holde sig orienteret.

KLF mener, at en koordineret indsats, hvor der er sammenhænge mellem undervisning i fagene og elevernes modersmål kan forbedre tosprogede elevers faglige kvalifikationer. Forskning peger også på, at undervisningen i modersmål giver gode skoleresultater og bedre selvværd for de tosprogede elever. Svensk Skolverkets undersøgelse fra 2008 viser, at elever, som deltager i modersmålsundervisningen i gennemsnit får højere karakterer end elever med svensk baggrund.

I juni 2011 har Forvaltningen foreslået 4 mulige modeller for udvidelse af den nuværende modersmålsundervisning; • Genindførelse af gratis modersmålsundervisning for alle elever • Modersmålsundervisning for alle elever i børnehaveklassen • Udvidelse af timetallet i modersmålsundervisning i 1.5. klasse • Nedsættelse af holdstørrelsen for at oprette flere hold på de lokale skoler.

4. f. Tidlig indsats og inklusion Der er lavet mange undersøgelser af konsekvenserne af rummelighed/inklusion i folkeskolen. Alle peger i samme retning. Ofte fungerer rummeligheden/inklusionen ikke, og det skyldes typisk mangel på ressourcer, for mange elever i klassen, at problembørn tager alle ressourcerne, og at de fysiske rammer er for dårlige. Forhold som også er velkendte i den københavnske folkeskole. Det er ikke i orden.

Skolen skal være et sted, hvor lærerne har mulighed for at levere en god undervisning, hvor alle elever får udbytte af undervisningen, hvor der er ordentlige arbejdsforhold for lærerne. Det er foreningens opfattelse, at lærerne strækker sig meget langt for at opfylde forpligtelsen om, at skolen/klassen skal rumme stadig flere elever med særlige behov. Men der er en grænse for skolens rummelighed, og den går der, hvor klassens fællesskab er i fare, hvor lærerne hindres i at gennemføre undervisningen og ikke mindst, hvor eleven ikke længere får til-

SPECIALREFORMEN

København har som resten af landet de sidste år oplevet stigende udgiftspres som følge af øget henvisning til specialundervisning. 14% af eleverne i landet modtager specialundervisning og koster en tredjedel af skolebudgettet.

Københavns kommune besluttede bl.a. på denne baggrund i 2008 en revision af specialområdet, kaldet Specialreformen. En reform med det formål at inkludere flere elever i almenskolen. Fine pædagogiske visioner og tanker. Men med den skrantende økonomi i kommunen, bliver det nemt mangel på penge og ikke pædagogiske tanker, som styrer projektet. Det kan undre, at tre års arbejde, to pilotbydeles erfaringer, og mange arbejdsgruppers indsats har affødt så få konkrete, positive bud på forbedringer for de sårbare børn og unge, det handler om.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 5. OKTOBER 2011

19

FORMANDENS BERETNING

Det er positivt, hvis Københavns kommune udvider og forbedrer modersmålsundervisningen. Gode kundskaber på modersmålet har som tidligere nævnt en positiv effekt på elevernes evne til at lære andre sprog og opnå bedre faglige resultater.

strækkeligt udbytte af undervisningen.

Vi har i de seneste år i den københavnske folkeskole oplevet en udvikling, hvor flere og flere elever med diagnoser skal inkluderes i folkeskolen som enkeltintegrerede elever. Det fordrer, at der er tilstrækkelige ressourcer og kompetencer til at løfte opgaven, og det er absolut ikke tilfældet i Københavns Kommune. I foråret oplevede vi igen, at skolernes faglige vurdering af de enkeltintegrerede elevers behov for støtte ikke blev imødekommet af PPR. I flere distrikter tildeltes de alt for få timer til enkeltintegrerede elever ud fra elevtal og ikke ud fra behov.

Det er uacceptabelt, at de svageste elever ofres af hensyn til økonomien, og visionen om inklusion af pædagogiske grunde virker floskelagtig, når det kun er tørre tal og penge, der tæller. Klager forældre til klageinstansen i Undervisningsministeriet over det tildelte timetal og får medhold, skal den enkelte skole selv betale for de resterende støttetimer. Dette er en stor belastning for skolerne, det tærer på økonomien. I sidste ende går det ud over skoletilbuddet til de af skolens elever, som har brug for støtte.

Ofte kommer børn i skole som ’ubeskrevne blade’, selvom en bekendtgørelse fra april 2006 slår fast, at PPR i samarbejde med forældre og de pædagoger, der har ydet støtte, har pligt til at drøfte barnets særlige behov og stille forslag om eventuel specialpædagogisk bistand i god tid inden skolestarten. Det resulterer i, at disse børn ikke få den støtte de har behov for.

Glædeligt er det, at visitationen til vidtgående specialtilbud er knækket i nedadgående retning i 2011-2012, der kommer altså færre elever. Det er dog ikke klart, om det er udbuddet af pladser, PPRs visitering eller udviklingen i børnenes behov, der har spillet ind.

FORMANDENS BERETNING

Seneste udvikling inden for Specialreformen er handleplanen, kaldet ’Tidlig indsats og Inklusion’. Den blev vedtaget af politikerne i BUU i slutningen af juni og er i skrivende stund sendt til høring. I store træk går planen ud på, at der skal inkluderes flere elever i almenskolen, men det pointeres dog, at ikke alle kan inkluderes.

Planen indeholder bl.a. følgende elementer: • Der skal ske en tidligere og dermed forebyggende indsats, ved at der ansættes otte småbørnspsykologer, gives mere støtte i institutioner og etableres familiepladser • På skoleområdet skal PPR forbedres. Der arbejdes på bedre visitation, et mere ensartet niveau og mindre ventetid, psykologer knyttes til skolerne, og de skal ud i klasserne. Den nuværende opdeling i niveau 1-2-3, erstattes af specialundervisning på skoleniveau og specialtilbud • Lederne får større råderum og ansvar, de skal bl.a. selv bestemme mht. enkeltintegrerede elever • Der bliver mulighed for fleksible tilbud på de enkelte skoler fra år til år. Skolegrupper, indskolingsklasser og observationsklasser nedlægges • Der skal være ressourcecentre på alle skoler • Flere ressourcepersoner, mere tværfagligt samarbejde og uddannelse af personale • En del af lærerne på specialskolerne skal erstattes af pædagoger. I 2013/14 er det 10 % og i skoleåret 2014/15 20 %.

Vi mener, at planen indeholder positive tiltag, men vi kan desværre også se, at den indeholder store problemer (udfordringer). I skrivende stund arbejder vi på et høringssvar.

Nogle af udfordringerne er: Der tales meget om flere ressourcepersoner og flere fagligheder, hvilket er fint. Disse ressourcepersoner skal være pædagoger og løntilskudsmedarbejdere og altså ikke lærere. Begrundelsen er, at de qua deres faglige og menneskelige baggrund har en anden tilgang til eleverne. Som eksempel nævnes, at en anerkendende og relationel tilgang er givende, hvilket de åbenbart ikke mener, lærerne har. Dette er en nedgørelse af lærerfagligheden, hvor vi betragtes som en profession, der kun kan det fagfaglige og ikke relationsarbejde.

Samarbejdet flere faggrupper imellem er dyrt og kræver megen tid, hvilket vi kan se på heldagsskolerne og specialskolerne. Da det er skole, det drejer sig om, er det vigtigt at have in mente, at der foregår læring, når elever er sammen med voksne fx pædagoger. Men i undervisning indgår læring i struktureret forløb med bestemt fagligt mål, hvor læreren er ansvarlig. Dette gælder også, 20

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 5. OKTOBER 2011

når der tales om at skifte lærere ud med pædagoger på specialskolerne. Økonomien i reformen er uklar. Der spares penge ved, at der regnes med, at en enkeltintegreret elev skal koste ca. 75.000 kr. En elev koster en del mere på skoler som Frederiksgård og Engskolen, og de koster det 3-dobblte på vidtgående specialskoler, hvilket gør, at vi ikke tror på, at vi kommer til at give den tilstrækkelige tyngde i tilbud ude på almenskolerne.

Disse penge skal dels bruges til fleksible tilbud, dels skal de ud på skolerne sammen med pengene, som i dag bruges på enkeltintegration. Om pengene skal indarbejdes i grundbevillingen, i generelle elevsatser, i satserne til de sociale og etniske kriterier eller en kombination, er ikke aftalt endnu. Altså uklarhed.

Ved at tilbyde fleksible tilbud på de enkelte skoler fra år til år og nedlægge skolegrupper, indskolingsklasser og observationsklasser, vil faglig og specialpædagogisk viden samt erfaringer gå tabt, og der startes fra ’bunden’ igen med at opbygge kompetencer.

Det er fint med forbedringer af PPR og psykologer på skolerne, der er bare for få ansatte i København. Spørgsmålet er, hvor meget tid, de får på hver enkelt skole. Der er færre psykologer og tale-hørelærere i København i forhold til resten af landet. På landsplan er den gennemsnitlige normering 2,22 psykologer pr. 10.000 indbyggere, i København 1,61. For tale-høreområdet ligger København 20% under landsgennemsnit. Der mangler 60 psykologer og talepædagoger i København. Det skal der rettes op på!

HØRING OM INKLUSION

KLF afholdt en velbesøgt høring om inklusion sidste efterår for at sætte fokus på, hvad der skal til for, at inklusion lykkes. Inviterede var politikere, forvaltning og fagfolk. KLF fik med høringen sat fokus på de nuværende

vilkår for inklusion i kommunen og forventninger til fremtiden.

Inklusionsarbejdsgruppen blev nedsat i januar måned og består af TR’ere fra forskellige distrikter og repræsentanter fra KLF’s bestyrelse. Målet for denne gruppe er: • At få føling med inklusionsarbejdet ude på skolerne • At kommunens inklusionspolitik diskuteres • At foreningens politik på inklusionsområdet debatteres • At vidensdele erfaringer fra skolerne for at dele gode råd og tips med hinanden • At bringe diskussionerne ud i distrikterne • Gruppen mødes jævnligt, og vi siger tak for godt samarbejde.

SAMARBEJDE MED SOCIALRÅDGIVERE

Samarbejdet med socialforvaltningen fungerer stadig trægt. Når en lærer indberetter en elev eller en familie til socialforvaltningen, er der ofte lang sagsbehandlingstid.

Det er utilstedeligt med denne ventetid. Et bedre samarbejde mellem Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen er påkrævet, såvel centralt, i distrikterne som på skolerne. På skoler med tværsmøder og skolesocialrådgiver, synes det at glide lidt lettere med samarbejdet. Glædeligt er det, at der er bevilget skolesocialrådgivere til alle skoler – et initiativ som foreningen hilser velkomment.

Pædagogisk udvalg har i foråret sammen med Socialrådgiverforeningen, Socialforvaltning og B&U Forvaltningen afholdt en konference om erfaringerne med socialrådgivere på skolerne og Barnets Reform. Konferencen var god og velbesøgt.

4. g. Projekt læseløft Danmarks Lærerforening forsøger med initiativet ’Vi læser for livet’ at skabe national opbakning til arbejdet med at forbedre elevernes læsekompetencer. ’Læseløft’ har som mål dels at reducere antallet af elever, der forlader folkeskolen med ringe læsekundskaber, dels fokusere på

læsning i alle fag og endelig at vise, at skolepolitik og skoleudvikling kan ske uden stram statslig styring.

Danmarks Lærerforening blev i efteråret 2010 sat uden for døren i forbindelse med regeringens partnerskab.

Hovedstyrelsen besluttede derfor i december måned, at foreningen skulle sætte sig i spidsen for et læseprojekt.

Projektet er treårigt, og der er bevilget 5. mio. kroner.

Lærernes Brandforsikring har siden doneret 2,5 mio. kr.

Der er hermed sat fokus på lærernes mulighed for at lave god læseundervisning. Den enkelte skole beslutter selv, hvilke initiativer den vil gennemføre.

Formidlingen af viden og inspiration sker via Folkeskolen og hjemmesiden for projektet www.vilæserforlivet.dk Københavns Lærerforening støtter projektet, og vi har oprettet vores egen hjemmeside www.laesforlivet.dk , som vi håber, medlemmerne vil bruge til videndeling og inspiration. I efteråret er der er weekendkursus om faglig læsning. Et kursus med så stor tilslutning, at vi har valgt at dublere det i marts måned.

4. h. Efter- og videreuddannelse, trepartsmidler Ved overenskomstfornyelsen i 2008 blev det aftalt, at der i perioden frem til 2011 skulle afsættes beløb til kompetenceudvikling i kommunerne. Midlernes anvendelse er blevet aftalt på hovedorganisationsniveau, og det betyder for KLF’s vedkommende, at der er forhandlet med BUF i fællesskab med de øvrige organisationer i FTF-gruppen.

KLF har ved forhandlingerne lagt vægt på, at midlerne blev anvendt til kompetencegivende uddannelser og ikke til en række småkurser, som normalt ligger inden for den normale arbejdsgiverforpligtigelse til efteruddannelse.

I 2010 er der anvendt midler til diplomuddannelse af tillidsrepræsentanter – hvor 34 af KLF’s tillidsrepræsentanter gennemførte ’Det personlige lederskab’ som en del af diplomuddannelsen i ledelse. Desuden var der KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 5. OKTOBER 2011

21

FORMANDENS BERETNING

Gennem såvel budgetarbejdet, høringssvar, faglige kommentarer, indlæg i dagspressen, kontakter til forvaltningen, med socialrådgiverne og PPR, arbejdsgruppen med Skole og Forældre har KLF gjort gældende: Skal den inkluderende skole blive en succes, er det ikke nok at have et politisk ønske herom, det skal understøttes af tilstrækkelige ressourcer, og hvis inklusionen ikke bare skal ende med at blive endnu en besparelse, men lykkes, kræver det, at området tilføres ressourcer i form af støttetimer, ekspertise, efteruddannelse, undervisningsmaterialer m.m.

FORMANDENS BERETNING

mulighed for, at en række andre kolleger kunne få betalt øvrige pædagogiske diplommoduler eller mastermoduler.

I 2011 er der igen blevet mulighed for, at tillidsrepræsentanter kan deltage i et modul. 15 af KLF’s tillidsrepræsentanter har tilmeldt sig denne uddannelse. Der er desuden mulighed for at op til 35 lærere og pædagoger kan deltage i andre diplommoduler.

Med udgangen af dette år er der ikke flere trepartsmidler til kompetenceudvikling, så da er det igen de normale kriterier for finansiering af efter/videreuddannelse, der er gældende.

4. i. EAT Et skolemadsprojekt under Københavns Madhus har de sidste to år kørt på nogle af de københavnske skoler.

Københavns Madhus har formuleret en forventning om, at salget af EAT skal være minimum til 25% af de københavnske elever. Det var ikke tilfældet efter et år. Der var et underskud, og i budget 2011 kom der besparelser på EAT. Dette medførte, at Madhuset indgik et aktivt partnerskab med de skoler, der var parat til at påtage sig et engagement i at integrere EAT på deres skoler, og at EAT ophørte på 25 skoler. I dag er der, udover madskolerne, EAT-ordning på 32 skoler. Salget er steget fra 7 % af eleverne sidste år til 15% i år. For at udvide EAT-ordningen til resten af skolerne kræver det, at politikerne prioriterer det.

I bestyrelsen er vi enige om, at det er vigtigt med ’flagskibe’ i København, uenigheden er, som ude på skolerne, om der er råd til så dyrt et projekt, når resten af skolevæsenet er skåret ind i benet.

Der er dog ikke tvivl om, at der ud over gevinsten ved den sunde mad er afledte effekter som større elevtrivsel og -inddragelse.

22

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 5. OKTOBER 2011

For tredje år i træk har foreningen samarbejdet med Københavns Universitet og haft en studerende som trainee i 2½ måned. Hun har lavet feltarbejde og undersøgt, hvordan EAT fungerer ude på skolerne og haft samtaler med de ansvarlige i forvaltningen og i Københavns Madhus for hele det prestigiøse program. Det kom der en god rapport ud af med 10 væsentlige anbefalinger, som hun præsenterede for bestyrelsen i forsommeren – se også KK 13, side 24.

4. j. Sikker By Et af de første initiativer, overborgmester Frank Jensen tog efter at være tiltrådt på posten, var at starte arbejdet med at intensivere og koordinere kommunens arbejde med kriminelle og udsatte unge. Der blev nedsat et ’Sikker By’ sekretariat, der blandt andet fik til opgave at koordinere indsatsen mellem kommunens syv forvaltninger og skabe en helhedsorienteret indsats over for de unge. For at kommunens ansatte kan få indflydelse på indsats og retning i ’Sikker By’ projektet har KFF, de faglige organisationers fællesrepræsentation i kommunen, haft et tæt samarbejde om projektet. Det har blandt andet ført til en række møder med Sikker By sekretariatet og en konference 6. juni, hvor formålet var at bringe de mange forskellige faggrupper, der arbejder med kriminelle og udsatte unge, sammen. Under oplæggene og i de forskellige workshops blev det diskuteret, hvordan vi som ansatte kan bidrage til at forbedre den kommunale indsats i forhold til udsatte unge.

I dette forum arbejder KLF for, at politiske initiativer foretages på baggrund af de gode erfaringer i kommunen, og at medarbejdernes erfaringer tages med, når der tænkes nyt.

4. k. Familiekurserne København Familiekurserne København (FKK) er en ny organisation under BUF, som blev grundlagt i 2010, da BUU be-

sluttede at sammenlægge de tre familieskoler: Flerfamilieskolen Villa Rolighed, Familieskolen ved Furesøen og Kursusstedet i Hellebæk.

Fra august 2011 er der følgende afdelinger under FKK med i alt 40 pladser: Østerbro, Gl. Kalkbrænderivej 7 Amager, Artillerivej 126 Vesterbro Kongens Enghave, Bavnehøj Skole Brønshøj/Husum, Brønshøj Skole Alle afdelinger er bydækkende.

Derfor fremkom Børne- og Ungdomsforvaltningen sidst i september 2010 med tre bud på en løsning på Midtamager. Model 1: Sammenlægning af skolerne to og to. Model 2: Tre selvstændige skoler og én overbygningsskole. Og så det absurde forslag, Model 3: En megaskole med op til 14 spor.

4. l. Skolestruktur UORDEN I BUTIKKEN PÅ AMAGER

København lider af vokseværk, idet vi bliver 1.000 borgere flere hver måned, året rundt. Vokseværk giver som bekendt smerter – i disse år i form af manglende steder at anbringe de mange nye børn. Lige nu skal der bygges daginstitutioner med 4.200 pladser. Der er også trængsel på skoleområdet, hvor byggeriet af skolen i Sydhavnen netop er begyndt, og flere skoler rundt i byen er udbygget eller står foran udvidelser. Selv om Ørestad Skole snart står færdig, Peder Lykke Skolen får et ekstra spor og Skolen på Islands Brygge stråler med topmoderne nye bygninger, mangler der mindst to spor på Amager.

Da høringsprocessen gik i gang, bedyrede borgmesteren, at man da var åbne over for alternative løsninger.

Det betød, at skolebestyrelser og lærere på de fire skoler, Sundbyøster Skole, Gerbrandskolen, Højdevangens Skole og Dyvekeskolen, udførte et helt unikt analysearbejde, der endte med en samlet anbefaling af ’Askepotmodellen’ eller ’Model 4’. Idéen var at bygge ét spor til på to af de eksisterende skoler herunder Gerbrand. Det ville betyde mindsteindgreb i skolerne, hvor flere har været gennem om- og udbygninger de sidste år med de ulemper, det giver. Det ville også betyde, at skolerne fortsat kunne være samlingspunkter i de respektive kvarterer. Samtidig blev det anbefalet, at BUF måtte gøre en ekstra indsats for Dyvekeskolen.

Tilsyneladende havde beslutningstagerne på forhånd valgt en anden model, for Model 4 blev ikke taget seriøst. Uden at gå ind i det konkrete projektforslag på Gerbrandskolen afviste man det som værende for dyrt ud fra nogle helt overordnede, generelle betragtninger, der forekom temmelig uunderbyggede. Forslaget om at kigge på andre kommuners billigere skolebyggerier − fx Lyngholmskolen i Farum − blev totalt affærdiget uden kendskab til de konkrete skoler.

Den lange proces blev igangsat med et borgermøde med 400 forældre, der noget forbløffede kunne lytte til borgmesterens og direktørens fremlæggelse af de tre modeller og den afsatte beskedne økonomi. Fra starten har det været besynderligt, at hvor man i Ørestaden og SydKK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 5. OKTOBER 2011

23

FORMANDENS BERETNING

INKLUSION OG FÆLLES INDSATS

Familiekurserne er et tilbud til skoler, fritidstilbud og familier, der deler en fælles bekymring for et barns udvikling og trivsel, og som vil samarbejde om at inkludere barnet i klassen. Samarbejdet er en fælles indsats mellem familie, netværk og FKK med fokus på udvikling af metoder og redskaber, som er inklusionsfremmende og som kan hindre udskillelse og marginalisering.

Familiekurserne har en systemisk referenceramme og bygger på begrebet fælles ansvar og fælles indsats, hvor alle involverede samarbejder om at skabe en positiv forandring og udvikling omkring barnet for sikre inklusion og et godt skoleliv.

FKK fungerer desuden som kompetencecenter og tilbyder lærere og pædagoger vejledning i forhold til en konkret elev eller klasse samt kurser og temadage om inklusion.

FKK tilbyder kurser indenfor Teamsamarbejde, Familieklasser og Fælles Indsats, Klassemøder og andre inklusionsfremmende aktiviteter samt forældresamarbejde.

Ud over kurserne tilbyder lærerne akut hjælp, hvilket vil sige at lærerne fra KKF gerne rykker ud i klasseværelset og yder råd og vejledning til de københavnske lærere og børnehaveklasseledere. Det er blot et spørgsmål om at ringe.

FORMANDENS BERETNING

havnen bygger 3 spor for priser i omegnen af 400 mio. kroner, har der ikke været vilje til at finde mere end 80 mio. kroner til to spor på ’4-skolerne’.

Høringsfristen udløb 21. januar, hvor der var indløbet ikke færre end 89 svar. Det viser en enorm interesse og folkelig opbakning for en ordentlig løsning. De fire skolers gennemarbejdede Model 4 blev også støttet af Skole og Forældre og KLF. Stor var harmen da også, da Børneog Ungdomsborgmester Anne Vang 31. januar på et stort borgermøde på Gerbrand i stedet for som lovet at fortælle om de indholdsmæssige tendenser i høringssvarene fortalte forsamlingen, at der var indgået et forlig om Model 2. Vreden blev ikke mindre, da hun takkede alle for den store interesse og ildhu og for inspiration og tilkendegav, at Model 2 var valgt, fordi den var færrest imod!

Det har været kendetegnende for hele processen, at viljen til reelt at inddrage folk og give alle relevante oplysninger har haltet ganske gevaldigt. Det tog meget lang tid, før skolerne kunne få tallene på de flere børn i områderne og i roderne. Lærerne blev først inddraget, da de selv protesterede efter, at forældrene var orienteret. Og høringen har mere haft karakter af en skueproces.

Der er flere katastrofale forhold i Model 2. For det første bliver enhedsskolen opgivet på trods af, at denne konstruktion med et ubrudt forløb fra 0. til 9. klasse har vist sin overlegenhed, hvilket forskning bekræfter. Finland er et lysende eksempel. Gerbrand, Højdevangen og Sundbyøster har haft god søgning og været velfungerende. De bliver nu brudt op med al den usikkerhed og tempotab, det medfører. Eleverne skal efter 6. klasse nu over på Højdevangen, der bliver overbygningsskole.

For det andet er det fuldstændig urealistisk af køre en overbygningsskole med en så minimal bevilling som 5 mio. kroner til dét, der angiveligt skal blive et fedt ungdomsmiljø med 700 unge. Skolen mangler en lang række faciliteter for at kunne leve op til de formulerede ’pædagogiske’ intentioner. Når Anne Vang udtaler: ”Det er vigtigt, at vi ikke går på kompromis med den skolekvalitet, vi har i København”, taler hun mod bedre vidende. Det er rigtigt, at der bygges både smukt og godt på skoleområdet, så derfor er det helt uforståeligt, at overbygningsskolen er fatalt underfinansieret. Desuden er det tvivlsomt, om der er det fornødne antal klasseværelser, hvis ellers alle elever følger med over.

For det tredje skal der nu ofres over 10 mio. kroner på at trafiksikre skolevejene for alle de børn, der nu skal ud at vandre. De penge kunne være anvendt bedre.

For det fjerde skal lærerne nu tage stilling til, hvilken skole de fremover vil tilhøre. Hele denne omstillingspro24

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 5. OKTOBER 2011

ces tager kræfter, og den kulturtilpasning, der venter forude, véd vi traditionelt også vil mindske fokus på kerneydelsen, undervisningen af eleverne.

For det femte har den valgte løsning bundet en masse energi i forvaltningen, ikke mindst i Område Amager, der i ganske lang tid vil være travlt optaget med at gennemføre den vanskelige omstillingsproces og dermed har mindre tid til de mange øvrige opgaver.

Dyvekeskolen har været i en særlig situation med vigende elevtal blandt andet på grund af et alt for lille skoledistrikt. Det rådes der nu bod på, og med udsigt til at blive profilskole og en renovering til 18 mio. kroner ser fremtiden lysere ud.

Hvor skoleplanlægning normalt er splittende, lykkedes det på Amager på fremragende vis at stå samlet. Foreningen vil derfor gerne takke skolebestyrelserne for et enestående arbejde og lærerrepræsentanterne for en helt igennem flot indsats. Dette samarbejde fortsætter, idet alle − på trods af trakasserierne − er enige om, at nu skal projektet lykkes så godt som muligt. KLF vil derfor fortsat være stærkt involveret i 4-skolerne. ØSTERBRO  HER BLEV DER HELLER IKKE LYTTET

Børnetallet vokser eksplosivt på Østerbro, så her er jagten også gået ind for at finde ledige kvadratmetre til tre spor mere. Langelinieskolen, der p.t. har to spor, blev udset til at rumme de mange nye skolestartere. Men da der ikke er plads til byggeri i Holsteinsgade, foreslog forvaltningen at flytte indskoling og mellemtrin over på Skolen på Kastelsvej – SpK, skolen for hørehæmmede.

Denne har haft vigende søgning de senere på grund af den nye implantatteknik. Samtidig er der oplads til nybyggeri på den smukke grund i Den Grønne Kile. Der er nu nedsat byggeudvalg, men der hersker en del usikkerhed, dels pga. vandskader på SpK og dels på grund af manglende indsigt i økonomien.

Begge skoler har trods deres vidt forskellige elevgrundlag fra starten været positive over for projektet i form af et bofællesskab. Efter en studietur i Oslo, hvor man besøgte nogle tvillingeskoler, der ligeledes består af en almindelig folkeskole og en specialskole med hver sin ledelse, men med tæt samarbejde, var det dén model, skolebestyrelserne anbefalede i høringen. En løsning som KLF også støttede især på grund af SpK’s helt særlige status som landsdækkende institution med elevhjem, fritidshjem og kompetencecenter og en lang unik historie.

Heller ikke her var der lydhørhed over for de berørte parter. Forvaltning og politikere lagde mere vægt på, hvad de mener er administrativt enklere, og derfor bliver de to skoler til én, på to matrikler. Atter et eksempel på

4. m. Handleplan TIDLIG INDSATS OG INKLUSION

I København er skoleområdet skåret ind til benet. De nødvendige ressourcer for at drive en god skole er på mange skoler langt fra til stede. KLF vil arbejde for, at folkeskolens formål er muligt at opfylde i forhold til de vilkår, der udstikkes, ligesom vi aktivt vil undersøge, om den praksis, der i dag udøves i såvel den almindelige undervisning som i specialundervisningen, er hensigtsmæssig i forhold til den rummelige skole.

KLF vil derfor: • Arbejde for, at der i BUF og BUU bliver forståelse for, at vi som lærere i lighed med pædagoger har relationskompetence og kan se helhedsorienteret på eleverne • Arbejde for, at de nødvendige ressourcer er til stede, så vi kan levere god undervisning til alle elever og hermed også få øget tilfredshed med arbejdet

FORMANDENS BERETNING

den manglende forståelse for lokale aktørers meninger og indsigt og betydningen af forankring og ejerskab. At der så tillige var ukorrektheder i indstillingen til det politiske udvalg fuldender billedet.

• Arbejde for, at der er tilstrækkelige tolærertimer/holddeling, der kan understøtte den differentierede undervisning • Arbejde for, at skolerne får tilstrækkelige ressourcer til elever, der kræver en særlig tilrettelagt undervisning • Arbejde for, at der er tilstrækkelige ressourcer til de elever, som har brug for et særligt og segregeret undervisningstilbud.

• Arbejde for en hurtigere sagsbehandling og kvalificering af samarbejdet på tværs af faggrupper, herunder også tværgående forvaltningssamarbejde i forhold til elever, der kræver en særlig indsats • Følge udviklingen på PPR området og arbejde for, at der ansættes flere skolepsykologer og talepædagoger • Arbejde for uddannelse af lærere og efteruddannelse for lærere i specialcentrene, der underviser enkeltintegrerede elever • Arbejde for mulighed for at der oprettes netværk for funktionslærere i specialcenter og hermed skabes nødvendig faglig sparring og udvikling • Arbejde på at få et bedre samarbejdet mellem socialforvaltningen og skolerne.

• Arbejde for, at der er tilstrækkelig tid til arbejdsopgaverne, specielt at der gives den tilstrækkelige tid til ekstraarbejdet med at inkludere KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 5. OKTOBER 2011

25

FORMANDENS BERETNING

5.

FAGLIGE FORHOLD

5. a. Lønaftaler Ved KTO-forliget i 2008 blev det besluttet, at der fra 1. januar 2011 skulle indføres informative lønsedler. Det betyder, at det af lønsedlen skal fremgå, om det fx er tillæg for erfaring, eller det er tillæg for efter/videreuddannelse i stedet for som hidtil, hvor begge dele er blevet kaldt kvalifikationsløn. Funktionstillæg vil også have den benævnelse, der er brugt i Forhåndsaftalen. Det er på denne måde blevet lettere at forstå sin lønsammensætning.

Ved denne ændring er det samtidig indført, at KLF skal godkende lønaftalens sammensætning. Da der er nogle elementer i lønaftalerne, vi ikke har mulighed for at tjekke på Frydendalsvej, er det aftalt med forvaltningen, at tillidsrepræsentanterne på den enkelte skole skal forevises lønaftalen, så TR har mulighed for at gøre opmærksom på eventuelle fejl eller mangler. Det er vores indtryk, at det på en del skoler stadig ikke fungerer optimalt. Måske fordi der i ledelsens instruks står, at TR skal godkende lønaftalen. Vi gør opmærksom på, at det ikke er ansættelsen, der skal godkendes, men forskellige dele af lønaftalen for den pågældende medarbejder.

Når foreningen modtager en lønaftale og sender en godkendelse af aftalen til skolen, forudsætter vi, at tillidsrepræsentanten har sagt god for, om medarbejderen er uddannet/ikke uddannet lærer/børnehaveklasseleder, om det er en tjenestemand/overenskomstansat/pensioneret lærer, beskæftigelsesgraden, ancienniteten og om det drejer sig om en fast ansat eller tidsbegrænset ansat, samt om de timetalsafhængige tillæg og funktionstillæggene er korrekte.

5. b. Forflyttelses- og beskæftigelsessituationen

På trods af en økonomisk trængt situation på skolerne er personalesammensætningen med naturlig afgang fortsat sådan, at der skal ske ansættelser hvert eneste år også i 26

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 5. OKTOBER 2011

de år, hvor antallet af lærerstillinger falder. I år var der heller ikke mange overtallige – 22 lærere og 10 børnehaveklasseledere. Alle er placeret, og processen foregik forholdsvis let, og de vanskeligste knuder blev forhandlet på plads. Enkelte er dog placeret i midlertidige stillinger, hvilket selvfølgelig er belastende for den enkelte.

Foreningen glæder sig over, at Københavns Kommune er ét samlet ansættelsesområde, så alle overtallige derved er sikret beskæftigelse et andet sted i kommunen. Det er et væsentligt element i en tryg ansættelse – ikke mindst i en tid, hvor elevgrundlaget er ustabilt i visse skoledistrikter.

5. c. Særlige grupper.

SAMARBEJDET MED LÆRERSTUDERENDES LANDS KREDS

Københavns Lærerforening har sammen med repræsentanter fra kredsene i hovedstadsområdet et samarbejde med de tre læreruddannelsessteder i området. Vi mødes 4-5 gange om året og drøfter emner som læreruddannelse, praktikforhold, vilkår i folkeskolen og faglig organisering på læreruddannelsesstederne.

For de næsten færdiguddannede 4. årgange og meritstuderende holder vi i samarbejde med Lærernes A-kasse og Lærerstuderendes Landskreds to møder på hver af de tre uddannelsessteder om fagforeningens rolle på skolen og i kredsen og om vilkårene for lærerarbejdet og ansættelsesmulighederne i hovedstadsområdet.

NYUDDANNEDE LÆRERE

På trods af de mange nye børn i kommunes folkeskoler ansættes der ikke et større antal lærere og børnehaveklasseledere til at løse opgaven. Derfor bliver nyuddannede i kommunen primært ansat i midlertidige stillinger, som er opstået som følge af barsel, orlov eller længerevarende sygdom.

Børne- og Ungdomsforvaltningen har prioriteret et toårigt introduktionsforløb for de nyuddannede i kommunen, et initiativ som Københavns Lærerforening støtter.

Introduktionsforløbet er obligatorisk, uafhængig af om man ’kun’ er midlertidig ansat. Desværre kan foreningen se, at alt for få nyuddannede deltager. På seneste kursus for nyuddannede, som blev afholdt februar 2011, var kun en mindre del af kursusdeltagerne i gang med introduktionsforløbet. Vi har drøftet problemstillingen med forvaltningen, og orienteret tillidsrepræsentanterne om, at de ude på skolen må snakke med den nyansatte og skolens leder om introduktionsforløbet. Kurset slås op på BUF Akademi. I dette skoleår holder KLF kursus for nyuddannede torsdag 2. februar til fredag 3. februar 2012.

på Utterslev Skole og har stor tilslutning.

Julefesten afholdes i år i Charlottehaven 5. december.

Frederiksdalskursus er booket til seniorerne 7.-8. maj 2012.

PROFESSIONSBACHELORER I SUNDHED OG ERNÆRING

SENIORAFDELINGEN

Seniorafdelingen er fortsat en særdeles aktiv medlemsgruppe i KLF og nu også i DLF. Ved foreningens årlige julefest i Grev Moltkes Palæ bekendtgjorde seniorernes mangeårige formand, Johs Huss, at han agtede at stoppe som formand 1. april 2011. Fra foreningen skal der lyde en meget stor tak til Huss for et mangeårigt og særdeles engageret samarbejde.

I april 2011 valgte seniorerne en ny bestyrelse. Hans Marcus Marcussen er formand og i bestyrelsen er: Hanne Billing, Kjeld Dahl (næstformand), Erik Koblauch, Dorrit Ljungstrøm og Kirsten Staun.

Samarbejdet med seniorernes nye bestyrelse og foreningens faglige udvalg har fået en god og konstruktiv start. Seniorerne i KLF er mange i antal og særdeles aktive sammenlignet med de andre kredse i Hovedstaden Øst. Derfor er der også fortsat overvejelser i forhold til at søge indflydelse uden at tromle de mindre kredse ned.

Marcus deltager i DLF-årsmøde for pensionister i august 2011. Her deltager 45 pensionerede medlemmer fra hele landet.

Seniorernes lejrskole til Kajestenshuset, som afholdes hvert andet år, har igen haft meget stor tilslutning. Der soves i køjesenge med mange på hvert værelse. I år er fhv. forbundsformand Hardy Hansen gæstetaler.

Seniorernes bestyrelse planlægger desuden en tur til Prag i foråret, hvor der er 100 pladser. Turen annonceres i KK i november. Seniorerne mødes jævnligt på Frydendalsvej for at diskutere faglige forhold. Desuden synger Seniorkoret fortsat samme sted hver anden onsdag, højt og flot, så hele hytten ryster. Ventelisten til koret er nu blevet mindre. PC-kurser til seniorerne tilbydes fortsat

SOSU  BLEV TIL SOPU

Velkommen til 27 nye medlemmer fra SOPU København & Nordsjælland. SOPU står for Sundhed, Omsorg, Pædagogik og Uddannelse. De nye medlemmer kommer fra den tidligere Humanica i Hillerød, der 1. januar 2011 fusionerede med SOSU-skolen i København. Da den nye samlede skole har adresse i København, er København den rette DLF-kreds for alle ansatte uanset arbejdsstedets fysiske placering.

Hillerød Lærerkreds og Københavns Lærerforening KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 5. OKTOBER 2011

27

FORMANDENS BERETNING

KLF har fået en stor medlemsgruppe i de omkring 300 læreruddannede, der bor i København og er uden arbejde. Der har for denne medlemsgruppe været afholdt arrangement i foreningens hus på Frydendalsvej, og det drøftes for tiden med kredsene i hovedstadsområdet og med Lærernes A-kasse, hvordan vi bedst muligt kan være forening for den store gruppe arbejdsløse.

Der er cirka det samme antal medlemmer i gruppen af PB’ere i KLF som sidste år. Der er dog markant færre arbejdsledige, hvilket vi ikke kender den konkrete årsag til.

I modsætning til lærerne gælder det for denne gruppe af medlemmer, at de ofte er alene eller ganske få på samme arbejdsplads. Deres overenskomst er endvidere markant anderledes end læreroverenskomsten på et væsentligt område – lønområdet.

PB’erne har ikke et fast grundlønssystem, der fastlægger et centralt grundlønsniveau, og som sikrer en vis udvikling i lønnen for erfaring over en årrække på fx 8–12 år. Det giver ganske særlige betingelser for forhandling af løn for de medlemmer, som ansættes i basisstillinger på området. Det medfører individuelle forhandlinger for den enkelte, og det kræver et tæt samarbejde mellem medlemmet og foreningen at skabe et vidensgrundlag til brug for lønforhandlingen og -fastsættelsen.

PB’ere er ofte ansat i tidsbegrænsede projektstillinger, og de skal gentagne gange søge egen videreførte stilling eller ud i nye ansættelsesforhold. Dertil kommer at jobindholdet er af yderst mangeartet karakter. Det er vilkårene for denne gruppe, og foreningen kan heldigvis konstatere, at der er god kontakt mellem PB’erne og foreningen. Gruppen har til gengæld en for lille kontaktflade med hinanden.

Ved flere lejligheder har foreningen søgt at samle denne gruppe til netværksmøder og informationsmøder – et tiltag, som vi med passende mellemrum vil gentage, ligesom vi er lydhøre over for særlige ønsker for denne medlemsgruppe.

I øjeblikket har vi en emne- og debataften på tapetet.

Der vil der tilgå medlemmerne nærmere information om i løbet af efteråret.

FORMANDENS BERETNING

havde flere møder i foråret om den kommende kredsflytning af medlemmerne og assistance af medlemmerne i forbindelse med fusionen. Her blev det aftalt, at kredsflytningen først skulle finde sted pr. 1. august 2011, således at medlemmerne fra Hillerød i den indledende fase af sammenlægningen kunne få hjælp af en kreds, de var bekendt med. En fusion er altid krævende, og der opstår meget nemt usikkerhed og utryghed i den forbindelse – en særlig belastning som de ansatte vil opleve i en rum tid.

Forud for at fusionen blev offentliggjort for medlemmerne, afholdt organisationerne (DSR, Fysioterapeuterne, AC og KLF), der har medlemmer på de to skoler, i fællesskab et arbejdsseminar, hvor man sammen forholdt sig til de opgaver, en kommende fremtid byder på.

Det er foreningens håb, at vi også fremover kan være en aktiv aktør i et konstruktivt samarbejde på tværs af organisationerne på SOPU. Med den nylige fusion in mente skal der lyde en særlig opfordring til at vores medlemmer på SOPU gør brug af foreningen. KLF er i skrivende stund i gang med planlægningen af besøg på skolen i henholdsvis Hillerød og København, og foreningen holder en tæt kontakt til den nyvalgte TR, som har mange nye opgaver i det kommende skoleår. I løbet af året har foreningen endvidere planer om at tilbyde særlige møder og/eller arrangementer for netop denne medlemsgruppe.

BØRNEHAVEKLASSELEDERNE

Børnehaveklasselederne er i indeværende skoleår udfordret af to opgaver, der kalder på særlig opmærksomhed.

Den ene store opgave er den forestående sprogvurdering af børnehaveklasseeleverne, som indeholder en klassetest og en individuel test af de elever, der sprogligt har behov for særlig opmærksomhed.

sprogtilegnelse – især når der om et år vil foreligge materiale fra børnehaverne til brug for skolen allerede ved skoleårets start.

På den pædagogiske front hilser vi tiltaget velkommen.

Men foreningen har flere gange fremført over for forvaltningen, at denne opgave ikke har været indregnet i det grundlag for omregningsfaktoren på de 0,99 i henhold til arbejdstidsaftalen. Der skal pilles andre opgaver ud af kasse 2-tiden lokalt, hvis denne vigtige opgave ikke skal tildeles særskilt tid eller danne grundlag for en forhøjelse af faktoren. Det er en tilretning, som vi har den allerstørste bekymring for ikke sker lokalt på skolerne, hvorfor vi agter fortsat at forfølge den i de relevante fora.

Den anden store opgave, som optager børnehaveklasselederne er inklusion af elever, som tidligere blev henvist til specialtilbud. Børnehaveklasselederne arbejder med opgaven, men den er stor, krævende og ind imellem næsten uoverkommelig, hvis der ikke er tilstrækkelige ressourcer i forhold til undervisningsopgaven i form af flere børnehaveklasseledere på en klasse.

Foreningen har en fornemmelse af, at skolernes trængte økonomi visse steder betyder, at den tildelte og politisk besluttede ressource til tosprogede elever anvendes andre steder i skolen, og at der dermed ikke disponeres lokalt i overensstemmelse med de centrale udmeldinger og de politiske prioriteringer. Denne problemstilling forelagde børnehaveklasselederforeningens bestyrelse overfor borgmester Anne Vang ved et møde i januar, og både børnehaveklasselederforeningen og KLF har fortsat opmærksomheden rettet på disse områder, og KLF vil endvidere følge den konkrete opgørelse af elevtallet i børnehaveklasserne pr. 5. september 2011 nøje, når den foreligger om kort tid med henblik på at konstatere, om der er over 28 elever i børnehaveklasserne på nuværende tidspunkt.

Denne opmærksomhed på elevtallet skyldes, at der i forbindelse med forårets klassedannelse blev indskrevet både 29 og 30 elever i adskillige klasser i en forventning om, at klasserne i realiteternes verden efter ferien ville være nede på højst 28 elever.

TALEHØRELÆRERE OG PSYKOLOGER

Forvaltningen har udsendt screeningsmateriale til alle skoler, og der vil blive afholdt informations- og præsentationskurser for repræsentanter fra alle skolerne her i efteråret. Det er en omfattende test, som forhåbentlig vil være gavnlig for det pædagogiske arbejde med elevernes 28

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 5. OKTOBER 2011

Med den meget intensive indsats i forbindelse med ’tidlig indsats og inklusion’ bliver der lagt op til ændringer i såvel talehørelærernes som psykologernes arbejdsforhold.

Overordnet må vi sige, at der såvel for talehørelærerne som psykologerne er alt for få ansatte, hvis vi bare skal nærme os gennemsnittet i det øvrige land. Og samtidig kan den bastante opdeling i distrikterne medvirke til, at

5. d. Personalepolitik

Strukturelt er de personalepolitiske spørgsmål som eksempelvis trivsel, sygefravær og seniorpolitik formelt set placeret i samarbejdsudvalgsstrukturen og dermed med tillidsrepræsentanterne som medarbejdernes talerør i disse spørgsmål. Da der imidlertid er meget store overlap mellem disse spørgsmål og de øvrige forhold omkring medarbejdernes psykiske arbejdsmiljø, har foreningen i de senere år kraftigt opfordret til et styrket samarbejde mellem skolernes TR’ere og arbejdsmiljørepræsentanter.

Således har bestyrelsen eksempelvis i marts måned udsendt en skrivelse, hvori det bl.a. anbefales, at TR’erne en gang årligt afholder et distriktsmøde med deltagelse af AMR’erne i forbindelse med skolernes fag- og opgavefordeling.

På centralt niveau er det desværre ikke lykkedes at få rigtig gang i det personalepolitiske udvalg, som Hovedsamarbejdsudvalget ellers vedtog at nedsætte forrige år.

Men på væsentlige delspørgsmål som trivselsundersøgelsen og initiativer i forbindelse med sygefraværet bliver de store organisationer – herunder KLF – dog inviteret til møde for at blive informeret og komme med input.

TRIVSELSUNDERSØGELSE

Sidste efterår kom resultaterne af den trivselsundersøgelse, der gennemføres blandt samtlige medarbejdere i BUF hvert andet år. Overordnet set viste undersøgelsen en svag fremgang i forhold til forrige undersøgelse i medarbejdernes vurderinger af deres arbejdssituation på en lang række personalepolitiske områder. Og glædeligt var det også, at svarprocenten var steget fra 48 pct. til 57 pct. i forhold til undersøgelsen i 2008 i BUF og hele 64 pct. på skoleområdet.

Til gengæld viste undersøgelsen, at de ansatte på skolerne – og navnlig lærerne – klart havde den laveste vurdering på en lang række centrale personalepolitiske punkter som eksempelvis indeklima og generende støj, arbejdsmængden samt mulighederne for efteruddannelse. Det er simpelthen ikke godt nok. Det må der gøres noget ved, hvis vi fortsat skal bevare de gode lærerkræfter i Københavns Kommune.

Trivselsundersøgelsen er blevet opgjort således, at man meget detaljeret kan læse resultaterne som forvaltning, som leder eller medarbejder, som institutionstype og helt ned på ens egen skole. Og denne detaljeringsgrad viser, at der er meget stor forskel på medarbejdernes trivsel på de enkelte skoler. Man bør derfor nøje læse ens egen rapport for at finde ud af, hvilken indsats man bør satse på henholdsvis på kortere og på lidt længere sigt. Endvidere bør der fra centralt hold iværksættes tiltag i forhold til skoler med ondt i arbejdsmiljøet.

SYGEFRAVÆR

Sygefraværet i BUF er igen i år samlet set faldet svagt fra 18,4 pct. til 18,2 pct. Men på skoleområdet er tallet desværre stagneret, hvilket burde vække stof til eftertanke hos såvel forvaltningen/ledelse som det politiske udvalg.

Sygefraværspolitikken og -vejledningen, som forrige år blev drøftet og udarbejdet i HSU, har fokus på fastholdelse frem for udstødelse af syge kolleger, og måske er den tankegang ved at vinde indpas på skolerne. Vi oplever dog stadig, at lærere afskediges noget hurtigere på

FORMANDENS BERETNING

ekspertbistanden tabes på gulvet.

Positivt er det til gengæld, at det igen efter nogle års pause bliver muligt at tage psykologuddannelsen med lærerbaggrund. Det mener vi i løbet af nogle år kan medvirke til at styrke den fagfaglige del hos psykologerne.

På Østerbro er der sidste efterår åbnet Børnecenter København, som skal samle de allersvageste børn og unge i byen. Det er et område, som KLF vil følge nøjere i den kommende tid ligesom det øvrige område. Og KLF vil i det hele taget være opmærksom på de mange interessefelter der er – dels i forhold til samarbejdet grupperne i mellem (nu hvor vi også har fået psykologerne ind i foreningen) og dels nu, hvor der igen skal foregå ændringer i flere af områderne på grund af sammenlægninger.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 5. OKTOBER 2011

29

FORMANDENS BERETNING

grund af sygdom end for bare 4-5 år siden. Så stagnationen skyldes nok i lige så høj grad øget stress og anden psykisk nedslidning af lærerne. Foreningen vil undersøge dette nærmere i det kommende år.

delvist var finansieret fra nogle af de trepartsmidler, der udløb 31. marts. Det var glædeligt, da det jo altid er vanskeligt at skulle forklare en ’tilbagerulning’ af en aftale.

SOCIAL KAPITAL

Gode samarbejdsevner, høj tillid og troværdighed samt retfærdighed og respekt er de tre nøglebegreber – ’de tre diamanter’ – som arbejdsmiljøforsker og professor Tage Søndergaard Kristensen har opstillet som betingelser for den gode arbejdsplads. Hvor man tidligere opererede med ’de seks guldkorn’ for det gode job – høj indflydelse, mening, forudsigelighed, social støtte, belønning og passende krav – har det nemlig vist sig, at arbejdspladser, der egentligt burde være ens, ofte kan have en meget forskellig vurdering af det psykiske arbejdsmiljø. Og det er her, ’de tre diamanter’ kan forklare årsagen.

Blandt andet for at beskrive dette nærmere er der et treårigt projekt i gang med skoler fra hhv. København og Haslev med højt og lavt sygefravær.

Tage Søndergaard Kristensens nye spændende indfaldsvinkel til arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø har ført til, at vi i KLF brugte hans oplæg på vores weekendkursus i februar og igen vil gøre det i slutningen af november. Desuden var han oplægsholder på den fælles temaeftermiddag for HSU og HAMU i begyndelsen af maj ligesom han har været oplægsholder på DLF’s fire medlemskurser i efteråret.

Det bliver spændende at se, om tankerne om ’de tre diamanter’ reelt vinder indpas på skolerne og i vores forvaltning i øvrigt. Det afhænger meget af, hvordan ikke mindst forvaltning og vores ledere vil modtage budskabet.

SENIORPOLITIK

Det lykkedes ved overenskomstforhandlingerne i foråret at fastholde seniordagene – to, tre og fire dage for lærere fra det kalenderår, hvor man fylder 60 år – selv om de 30

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 5. OKTOBER 2011

De lokale seniormidler, som specielt skulle udmøntes i BUF, er af den grund forbeholdt de lærere og børnehaveklasseledere, der i 2011 var fyldt 57, 58 og 59 år pr. 1. marts. Disse kolleger får tilbudt en seniordag, der skal være afholdt inden udgangen af 2011. De lokale midler, der også er finansieret af trepartsmidler, gælder ikke ud over dette år.

Og det lykkedes også endnu engang – trods arbejdsgivernes trusler om det modsatte – at fastholde nedsættelsen af årsnormen med 175 timer fra det skoleår, hvor man fylder 60. Her er det blot vigtigt at være opmærksom på, at man som lærer selv skal huske at bede sin skoleleder om nedsættelsen i det tidlige forår.

Fra centralt hold er der sket en stramning af, hvor meget man kan få i pensionsudbetaling i forhold til alderen, således at man bør vente til, man er fyldt 62 år for at undgå, at man som 60 årig trækkes op til 17 pct. i tjenestemandspension. Disse stramninger træder i kraft for personer, der er født efter 1. januar 1959.

Herudover har der centralt ikke været tiltag på seniorområdet. Men på lokalt hold er der på en del skoler diskussioner om, hvor meget hensyn man skal tage til lærere i senioralderen – eksempelvis i forhold til skemalægning, gårdvagt mm.

FLEKSJOB

Københavns Lærerforening har gennem årene indgået i alt 180 aftaler om fleksjob. I 2006 var antallet af igangværende fleksjob inden for lærerområdet på 98. I 2011 er der pt. ansat ca. 75 lærere og børnehaveklasseledere i fleksjob på skoleområdet. Det vil sige, at der i gennemsnit er 1 fleksjobber pr. skole inden for lærerområdet, men det er, som det fremgår, blevet sværere at få et fleksjob.

Der er fortsat fokus på området, specielt fordi den lange sagsbehandlingstid i beskæftigelses- og integrations-

området i Københavns Kommune bevirker, at den ansatte som regel er deltidssygemeldt/fuldtidssygemeldt i perioden, og det har økonomiske konsekvenser for skolen.

Det er jobcentrene i den ansattes bopælskommune, der har kompetence til at bevilge et fleksjob. Det kræver blandt andet, at revalideringsmulighederne er udtømt, samt at den ansatte har en varig og væsentligt nedsat arbejdsevne på mindst 50% inden for alle erhverv. Det betyder, at den ansatte som udgangspunkt skal arbejdsprøves inden for et andet erhverv end skoleområdet, og at den ansatte så er fuldt sygemeldt fra skolen i denne periode. Dette er problematisk for både den ansatte og skolen.

LØNTILSKUDSJOB

På baggrund af en stigning i statens lovbestemte løntilskudskvote besluttede Borgerrepræsentationen i 2009 at forøge kommunens løntilskudspladser i 2010 til 1.800 pladser fordelt forholdsmæssigt over de 7 forvaltninger. I løbet af 2010 har denne indsats været en større eller mindre del af dagligdagen på skolerne. Det er meget forskelligt, i hvor stor grad de enkelte skoler har anvendt muligheden for at få eksempelvis en løntilskudsmedarbejder som assistent i undervisningen, medhjælp på biblioteket, på lærerværelset, på kontoret osv. Det er en ordning, som i sit udgangspunkt har den konstruktive hensigt at bringe ledige tilbage til et aktivt arbejdsliv og få dimittender i arbejde.

luering af arbejdet.

Foreningen bad TR udfylde et spørgeskema om løntilskudsordningen i forbindelse med det ordinære tillidsrepræsentantmøde i april måned. Denne miniundersøgelse viser, at der er en meget varieret anvendelse af løntilskudsordningen. Foreningen overvejer at gentage undersøgelsen her i efteråret med henblik på at få et fornyet billede af situationen og med henblik på at få et mere dokumenteret grundlag for en diskussion af muligheder og begrænsninger i ordningen. En sådan undersøgelse er aktualiseret af, at det nu er meldt ud, at der skal være et løntilskudsjob for hver 10. ansatte.

Løntilskudsordningen er en nødløsning i en tid med en beklemmende hastigt voksende arbejdsløshed, også blandt lærere. Ordningen kan være med til at få både nyuddannede og ledige i gang og i bedste fald give dem mulighed for en efterfølgende varig ansættelse. Og i det mindste en arbejdserfaring og en linje på CV’et, hvilket ikke er uvæsentligt.

Københavns Kommune har taklet udfordringen på forbilledlig vis. KFF – Københavns og Frederiksbergs Fællesrepræsentation, der er paraplyorganisation for alle fagforeninger i byen, har været inddraget fra første færd og har bidraget til at forme ansættelseskategorier og fastlægge kriterierne for ansættelse. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen – BIF – har været professionelle og dygtige til at tilrette ordningen ud fra klager og indsigelser fra de ansattes organisationer

Det arbejdsmarkedspolitiske formål er formuleret sådan: ’At optræne den ledige med henblik på at opkvalificere den enkelte til at opnå ansættelse på ordinære vilkår’. En ansættelse af en løntilskudsmedarbejder skal altid drøftes med TR forud for ansættelsen, og TR skal godkende alle aftaler. Det er en forudsætning for ansættelse, som foreningen hermed præciserer vigtigheden af at overholde.

Den i sit udgangspunkt udmærkede ordning rummer en del faldgruber – det må ikke være en erstatning for et ordinært job, der skal ske en optræning, jobbet skal være til gavn for arbejdspladsen, og der skal foretages en eva-

KLF har i de seneste år arbejdet på at styrke samarbejdet mellem skolernes tillidsrepræsentant (TR) og arbejdsmiljørepræsentant (AMR), se 5.d.

Bestyrelsen har udarbejdet en oplistning af punkter til en dagsorden til støtte og inspiration for distrikternes arbejde og for at tilkendegive, hvad foreningen ønsker at følge.

• Netværksdannelse mellem AMR’erne i distriktet – hvis AMR’erne ikke allerede har dannet netværk i distriktet, bør dette kraftigt anbefales • TR-AMR samarbejde – udveksling af viden om, hvordan samarbejdet mellem TR og AMR fungerer lokalt • Det daglige arbejde med arbejdsmiljø, det psykiske arbejdsmiljø / trivselsundersøgelse – hvordan organiseres det på skolerne?

• AMR’ernes inddragelse i SU-arbejdet og andre relevante fora – en opfordring til at AMR inddrages, når spørgsmål af betydning for arbejdsmiljøet drøftes i SU og andre fora. Derved kan samarbejdet mellem TR og AMR omkring fælles opgaver lettes KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 5. OKTOBER 2011

31

FORMANDENS BERETNING

5. e. Arbejdsmiljø

FORMANDENS BERETNING

• Skolernes økonomi – økonomiske beslutninger påvirker vores arbejdsmiljø. Dette bør derfor være et fælles fokus for AMR / TR • Arbejdsfordeling / skemalægning – idéudveksling til hvordan TR og AMR i fællesskab kan sikre, at såvel den enkeltes som skolens samlede arbejdsmiljø tilgodeses bedst muligt i forbindelse med skoleårets planlægning.

Med udgangspunkt i KLF’s handleplan på arbejdsmiljøområdet inviterer Faglig Udvalg AMR til fyraftensmøder. Hensigten med møderne er, at styrke AMR’s funktion og forankre AMR’s netværk lokalt i distrikterne. Desuden har foreningen behov for en briefing om aktuelle arbejdsmiljøproblematikker.

Foreningen er særligt interesseret i skolens psykiske arbejdsmiljø/arbejdet med trivselsundersøgelsen, arbejdsmiljømæssige problemstillinger i forhold til skolernes bygning og evt. renovering/udbygning, skolernes APV og handleplaner, samarbejdet i distriktet i forhold til områdets AMU, det lokale samarbejde med TR og skoleleder, samt uddannelsesbehov som AMR. AMR fra specialskolerne holder branchegruppemøde 3-4 gang om året med repræsentanter fra BUF og Arbejdsmiljø København. Det er et forum for vidensdeling og erfaringsudveksling. Emner som erfaringer med elektronisk indberetning af arbejdsulykker, revidering af cirkulæret om magtanvendelse, projekt for indsats om forebyggelse af arbejdsulykker for nyansatte på specialskoler, den nye arbejdsmiljølov og den nye virksomhedsaftale for arbejdsmiljøorganisationen i BUF er blevet taget op på branchegruppemøderne.

Støjniveauet er ofte højt i skolen, hvilket er et problem for elevernes indlæring og lærernes arbejdsmiljø. Foreningen har i den sammenhæng været repræsenteret i følgegruppen vedr. en videnskabelig undersøgelse på NFA (Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø) af sammenhængen mellem støj og dårlig akustik på den ene side og så de fysiske og psykiske følger for dem, der arbejder i støjmæssigt gode, middelgode og dårlige undervisningslokaler.

Undersøgelsen viser, at forekommer der ofte støj, og er der dårlig akustik, kan det virke generende og give hovedpine, koncentrationsbesvær, søvnbesvær og stressproblemer. Længere ophold i meget støjende omgivelser kan give tinnitus og forringe hørelsen. Det er derfor vigtigt, at undervisningslokaler er lyddæmpet, så elever og lærere og børnehaveklasseledere ikke belastes unødigt af støj.

Der var 24 deltagere fra København på temadagen for de nyvalgte arbejdsmiljørepræsentanter i Hovedstaden Øst og Vest 6. oktober. På dagen blev rejst en række 32

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 5. OKTOBER 2011

spørgsmål og emner af mere generel karakter, som vurderes at være af almen interesse for alle AMR’ere i KLF. Disse emner bliver nedenfor kort gennemgået.

I foråret blev der afviklet to hold i den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse. Endvidere blev der afviklet et opdateringskursus for arbejdsmiljørepræsentanter, hvis arbejdsmiljøuddannelse var af ældre dato.

Den 1. oktober trådte den nye arbejdsmiljølov officielt i kraft, og 17. oktober udsendte Arbejdstilsynet en ny ’Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed’, men først i juni i år har Arbejdstilsynet udarbejdet de 6 tilhørende vejledninger. Den obligatoriske 5 dages uddannelse for nyvalgte AMR’ere erstattes af følgende en obligatorisk, certificeret 3-dages arbejdsmiljøuddannelse, som skal gennemføres af den nyvalgte inden for de første tre måneder efter valget.

Hertil kommer en yderligere 2-dages uddannelse, som skal tilbydes den nyvalgte inden for det første år. Endelig skal der tilbydes 1½ dages kursus pr. år efterfølgende.

Den nyvalgte AMR modtager et velkommen-brev fra foreningen. Brevet oplyser bl.a. den ny AMR om de vigtigste steder at hente oplysninger, om arbejdsskadesager, krisehjælp og psykologisk bistand, aktuel orientering af AMR, samarbejdet mellem tillidsrepræsentant og AMR, samt hvor der altid kan søges råd og vejledning, nemlig hos den ansvarlige konsulent i foreningen.

BUF har pr. 15. april 2011 indgået en ny aftale med Falck Healthcare om en sundhedsordning i BUF. Det er skolens ansvar at vurdere, om man vil tilmelde enheden til sundhedsordningen, samt at tilmelde samtlige månedslønnede medarbejdere med minimum 8 timers ugentlig arbejdstid.

Loven giver større udfordringer til fagbevægelsen – og især til de arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter, der arbejder med den daglige indsats for et bedre arbejdsmiljø.

Især på områder med en såkaldt MED aftale, hvor man kan indgå aftaler, der erstatter loven, skal man være agtpågivende. I BUF er der ikke indgået en sådan aftale.

Men da bemandingen af personalet i toppen af arbejdsmiljøorganisationerne fortsat er helt uforholdsmæssig

5. f. Tillidsrepræsentanterne I det forløbne år har vi taget et vigtigt skridt i forbindelse med sammenlægningen af KLF og DLF – nemlig uddannelsen af tillidsrepræsentanter. Første hold af tillidsrepræsentanter, der følger DLF’s TR-uddannelse, startede i august 2010.

Foreningen har fortsat sin egen uddannelse for både tillidsrepræsentanter og suppleanter om end i mindre omfang end hidtil. Det er foreningens håb, at vi med den lokale TR-uddannelse både kan give det faglige input, der er vigtigt for arbejdet som TR, men også at deltagerne i lighed med tidligere danner netværksgrupper på tværs af distrikter og faggrupper for dermed at supplere mulighederne for sparring. Som flere tillidsrepræsentanter har givet udtryk for gennem tiden, så giver det tryghed at kunne ringe til en, man kender fra uddannelsen.

Der foregår en anden sparring med dem på uddannelsesholdet end den, der foregår via deltagelse i distriktssamarbejdet, og den er værd at holde fast i. Derudover er det centralt, at TR-suppleanten får en god grunduddannelse. Foreningen forventer, at TR-suppleanten er en aktiv medspiller i forhold til TR. Sparringen mellem foreningen og TR er krumtappen i foreningens arbejde, og året har budt på mangeartede opgaver over store dele af byen. Opgaver der har krævet og fortsat kræver et tæt samarbejde mellem bestyrelse/ forening og TR’ere. Strukturændringer på Amager, sammenlægninger af områder, varslede ændringer af hele PPR-området, fusion på SOPU-området, reduktion i antallet af lærere/børnehaveklasseledere på nogle skoler/institutioner m.m. Alle sammen opgaver der kræver samarbejde mellem bestyrelsen/foreningen og TR, og ikke mindst stort overblik og robusthed fra TR’s side.

Udskiftningen i TR-gruppen har i indeværende år været på 24. Og i lighed med andre år er der fortsat en bred sammensætning af alder og køn repræsenteret i gruppen, hvilket foreningen anser som et væsentligt aktiv for foreningens arbejde. I løbet af året har foreningen ved flere lejligheder trukket på arbejdskraft fra tillidsrepræsentantgruppen, det var fx tilfældet ved inklusions- og budgetgruppen.

Fra foreningens side skal der lyde en stor tak til tillidsrepræsentanterne for godt samarbejde.

5. g. Handleplan • KLF vil arbejde for, at alle medlemsgrupper får et positivt tilknytningsforhold til foreningen ved fortsat at ud-

vikle og afholde kurser og forskellige netværksmøder • KLF vil arbejde for, at foreningens tillidsrepræsentanter og -suppleanter har de fornødne rammer og kompetencer til at kunne varetage deres hverv. Således supplerer KLF den organisationsuddannelse, som DLF forestår • KLF vil arbejde for, at Samarbejdsaftalens hensigtserklæring om medindflydelse og medbestemmelse kommer til at fungere på alle niveauer • KLF vil fortsat arbejde på at styrke arbejdsmiljørepræsentanternes arbejde på skolerne og understøtte AMR’s samarbejde med skolens tillidsrepræsentant. Netværksdannelse mellem distrikternes arbejdsmiljørepræsentanter er fortsat et indsatsområde for KLF. Dette vil vi sikre gennem afholdelse af de årlige møder for AMR distriktsvis, samt i TR regi ved at fastholde, at AMR deltager i et distriktsmøde op til skolernes fag- og opgavefordelingen • KLF vil fortsat arbejde for, at trivsel diskuteres på alle niveauer. Trivselsundersøgelser og APV’er skal følges op med lokale og centrale handleplaner. Vi vil fortsat følge både centrale og lokale indsatser og forsøgsprojekter, der har til formål at fremme trivsel og forebygge fysisk og psykisk nedslidning. Resultater af undersøgelser og projekter skal gøres kendte. Disse skal følges op af handling og understøttes økonomisk fra centralt hold • KLF vil arbejde for at den viden, vi allerede har, om støj og dårlig akustik i undervisningslokaler bliver anvendt til at fjerne årsager til støjproblemer og til at skabe og planlægge gode akustiske arbejdsforhold.

• KLF vil fortsat søge indflydelse på planlagte og igangværende bygge-, moderniserings- og renoveringsprojekter på byens skoler. KLF vil i den kommende periode invitere til et byggemøde • KLF vil fortsat arbejde for at fastholde intentionerne i A08. Gennem dialog og diskussioner med medlemmerne og foreningens tillidsfolk, vil vi have fokus på misforhold og tendenser, hvor lærernes og børnehaveklasselærernes arbejdstidsaftale fortolkes kreativt. Bestyrelsen påtænker at afvikle en bydækkende evaluering at A08 ultimo 2011 med henblik på at rejse sagerne på rette sted.

• KLF vil i den kommende periode arbejde for, at der afsættes tid til at løse de nye samarbejdsopgaver, der er en konsekvens af den øgede inklusion • Foreningen vil i den kommende periode arbejde for at fastholde hele den brede undervisningsopgave på lærerhænder • KLF vil frem mod overenskomstforhandlingerne i 2013 iværksætte en aktiv medlemsdebat om både temaer og konkrete krav.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 5. OKTOBER 2011

33

FORMANDENS BERETNING

lille i forhold til de 18.000 ansatte, der er i BUF, er der grund til at fokusere skarpt på arbejdsmiljøet.

FORMANDENS BERETNING

6.

KOLONIERNE

6. a. Stort pres på kolonipladserne I sommerkoloniernes 112. sæson blev der igen sat en ny rekord i ansøgerantal, da mere end 5.000 børn og unge ønskede at deltage i et af lærerforeningens sommerkolonitilbud. På trods af en reduktion af tilskuddet fra Københavns Kommune i indeværende år på 600.000 kr., valgte Kolonierne at spænde kassekreditten til det yderste og kun udføre den mest tiltrængte vedligeholdelse af bygninger og inventar, så det blev muligt at udsende det største antal sommerhold i koloniernes historie, nemlig 99 hold med tæt ved 800 ansatte pædagogiske ledere, køkkenassistenter og økonomaer.

Desværre er denne løsning ikke holdbar i længden, da man som bekendt ikke kan blive ved med at bruge flere penge, end man får tilført. Så medmindre Københavns Kommune øger tilskuddet, må vi desværre skuffe et stort antal børn til næste år.

SOMMERKOLONIERNE

I alt søgte 5.083 elever et feriekoloniophold, og på 99 hold har der været udsendt 3.957 børn, hvoraf 11% fik en friplads. Det forudsætter, at hjemmets samlede skattepligtige indkomst har været under 255.000 kr.

I forhold til det samlede antal elever fra børnehaveklasse til 9. klasse i kommunen, var derfor 13,2% af alle børn på sommerkoloni i år. Antallet af elever med anden etnisk baggrund udgjorde skønsmæssigt 10% af samtlige udsendte elever.

Den kendte feriekoloni – ofte med skolens egne lærere – har langt det største tag i eleverne med 2.515 deltagere.

På dyrekolonien deltog 668, mens 420 var på idrætskoloni. Teaterkolonien fik plads til 113, sejlerkolonien 90, naturkolonien 32, billedkolonien 78, mens tab og vindkolonien for overvægtige elever kun modtog 41.

Beklageligvis forblev 700 elever på venteliste, hvor der 34

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 5. OKTOBER 2011

primært er tale om elever, som har ønsket en plads på en alm. koloni i uge 26, idrætskoloni i uge 26, eller en dyreeller sejlerkoloni, hvor kapaciteten desværre ikke kan udvides.

I uge 26 var alle kolonier i brug, og de fleste af dem med skolehold, der mange steder havde taget flere elever med, end der var senge til, så opholdsstuer eller aktivitetsrum blev indrettet til små ekstra sovesale, eller der blev lavet en lille teltlejr. Alligevel var der 358 elever på venteliste i denne uge.

Det fine sommervejr, som vi kendte det fra sidste år, udeblev desværre efter de to første uger. Men selv om det var meget vådt rundt om i landet, blev årets sommerkoloniers afvikling meget tilfredsstillende og uproblematisk, idet kontoret stort set kun har modtaget positive og taknemmelige reaktioner fra elevernes forældre, og samtlige hold har været gennemført uden uheld eller større skader.

UDLEJNINGEN, BYGNINGER OG INVENTAR

Det ser ud til, at udlejningen til lejrskoler, børneinstitutioner og mange forskelligartede weekend-arrangementer har stabiliseret sig på nogle og fyrretusinde gæster om året, hvilket indebærer, at når sommerkoloniernes personale og elever medregnes, befolkes de 31 kolonier årligt med godt 50.000 gæster.

Med så mange gæster, sker der naturligvis en stor nedslidning af bygninger og inventar, så i indeværende år er der skiftet vinduer i elevfløjen på Eriksminde og i Skovhyttens hovedhus. Feriegårdens spisesal er totalrenoveret, en lille lederstue er inddraget, så arealet er blevet udvidet med 16m2, så spisesalen nu er på 56 m2, hvilket er en mere rimelig størrelse, når de 56 personer kolonien er beregnet til skal spise sammen.

Klitstuens aktivitetsrum, der for et par år siden nedbrændte til grunden, er nu genopført som en ny elevfløj.

Nogle elevværelser er inddraget til en ny spisestue, og den gamle spisestue er blevet til aktivitetsstue med pejs.

Koloniernes spisestuemøbler er efterhånden meget nedslidte, så en gradvis udskiftning er igangsat. Tidligere har Kajestenshuset, Stenkilde og Thorøgaard fået udskiftet møblerne. I år var det naturligt at skifte møbler ud på Klitstuen og Feriegården i forbindelse med de før omtalte renoveringer, og desuden fik Baunebjerg en tiltrængt udskiftning.

Traditionen tro skal der lyde en stor tak til de ansatte på Kolonikontoret og især til de mange kolleger, der tog en kolonitørn denne sommer og gav børnene en lang række enestående oplevelser.

7.

FORENINGEN

Ved stillingtagen til overenskomstforhandlingerne i foråret stemte KLF for første gang sammen med de øvrige kredse i DLF. Det var en af konsekvenserne af den igangværende fusionsproces med DLF. Stemmeprocenten var desværre ikke særlig høj – ca. det halve af den stemmeprocent som de øvrige kredse havde.

I fremtiden skal de københavnske lærere vælge repræsentanter til hovedstyrelsen ved et direkte valg, hvor det sker på lige fod med øvrige kandidater. Hvis der fortsat skal være direkte repræsentation af københavnere i hovedstyrelsen, er det nødvendigt med en høj lokal stemmeprocent.

Forhandlingerne om overførslen af foreningens Særlige Fond til DLF har stået på siden 1. januar. Opgørelsen af hvor store værdier, der skulle overføres til DLF, tog udgangspunkt i, at der skulle overføres et beløb målt pr.

KLF-medlem, der svarede til det beløb målt pr. DLFmedlem, som der var i DLF’s Særlig Fond. Beregning viste, at der i alt skulle overføres værdier for 147,5 mio. kr.

Det er sket i form af overførsel af Aktierne i Lærernes Pension og fire af udlejningsejendommene: Svanholmsvej, Nansensgade 47, Kjeld Langes Gade og Baggesensgade.

Da overflytningen af værdier er sket i dette regnskabsår, vil det regnskabsmæssigt først kunne ses, når regnskabet for 2011 aflægges.

Fusionen indebærer, at vi ved udgangen af 2016 skal betale ca. 5 mio. kroner mere i kontingent til hovedforeningen. Det medfører selvsagt en strammere økonomi, der kun kan opnås ved en kombination af besparelser samt bortfald af opgaver eller aktiviteter. Desuden forventes et løbende afkast fra den nye konsolideringsformue, hvor afkastet efter vedtægterne må anvendes til driften. Bestyrelsen er godt i gang med at tage en række langsigtede beslutninger, der skal bringe balance mellem indtægter og udgifter.

7. b. Samarbejdet med DLF’s kredse i HØ og 6-by samarbejdet KLF samarbejder en hel del med andre kredse i Danmarks Lærerforening – først og fremmest i det forpligtende kredssamarbejde Hovedstaden Øst, og i lidt mindre grad 6-by-samarbejdet.

Det forpligtende kredssamarbejde blev etableret i 2006 for at skabe et netværk for de lokale lærerkredse, da

amtskredsene blev nedlagt i forbindelse med kommunalreformen. I hovedstadsområdet blev kredsene i det gamle Københavns Amt delt op i Hovedstaden Øst og Vest, og vi blev sammen med Bornholms Lærerforening samlet med seks andre kredse (Frederiksberg, Amager, Gentofte, Gladsaxe, Lyngby/Taarbæk og Rudersdal) i det østlige område.

I HØ mødes formænd og næstformænd seks til otte gange om året. Herudover er der nedsat tre fora – pædagogisk udvikling, arbejdsmiljø og kursus – som mødes tre til fire gange årligt. Og endelig mødes de otte kredses pensionerede medlemmer et par gange årligt og skal blandt andet vælge fire delegerede til DLF’s årlige møde for hele landets pensionerede lærere.

Emnerne, der diskuteres i HØ’s fora, ligger på linje med punkterne i DLF’s centrale debatter med et decentralt tilsnit – og navnlig kommunernes budgetter og specielt besparelserne på skoleområdet har fyldt en hel del.

De arrangerede kurser i HØ er primært for kredsenes tillidsrepræsentanter. Senest afholdte kursus blev afholdt i slutningen af september og handlede om lærerfaglighed og om samarbejdet mellem lærere og pædagoger. I år blev der derudover afholdt et eftermiddagskursus om specialundervisning for formænd, næstformænd og medlemmerne i de tre fora.

Udover møderne i HØ mødes de gamle kredse i Københavns Amt (dvs. HØ og HV) også forud for møderne i DLF’s hovedstyrelse, og i august blev der desuden afholdt et forberedende kursus forud for DLF’s kongres i september. På dette kursus, hvor der bl.a. var en debat med repræsentanter fra samtlige partier i Folketinget, deltog fem medlemmer fra bestyrelsen samt de fem DLF-kongresdelegerede, som ikke er bestyrelsesmedlemmer.

På møderne i 6-byerne – der udover København består af Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers – drøftes problematikker, som oftest hører de større byer til – eksempelvis undervisningen af tosprogede elever samt de kommunale budgetter. Herudover har der fra 6-bysamarbejdet intenst været drøftet forholdet mellem lærere og pædagoger samt lærernes arbejdstidsaftale og dét KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 5. OKTOBER 2011

35

FORMANDENS BERETNING

7. a. KLF-DLF

FORMANDENS BERETNING

at betragte DLF som en samlet forening forud for kongressen i september.

gabet mellem et- og tosprogede elever samt øget inklusion. Svarene fra skolernes diskussioner vil blive anvendt i foreningernes fremadrettede budgetarbejde.

7. c. Fælles Pædagogisk Råd og Fællesrådet Desværre har Anne Vang afskaffet Fællesrådet, hvor alle skolens parter mødtes med nogle af politikerne og havde gode debatter. Da hun ikke som lovet har oprettet et nyt organ, må vi gå andre veje for at få kontakt til Børne- og Ungdomsudvalgets medlemmer. Disse har for nylig tilkendegivet, at de er meget interesseret i en tættere kontakt, så vi vil indbyde dem til drøftelser af aktuelle spørgsmål i løbet af året.

Fælles Pædagogisk Råd, FPR består af 13 medlemmer.

4 er valgt af skolernes ledelser, 4 af og blandt lærere, der er medlemmer af en skolebestyrelse, samt endelig 5 valgt af og blandt samtlige lærere. Disse sidste medlemmer kommer normalt fra KLF’s bestyrelse.

Da Fælles Pædagogisk Råd − FPR − har været mødestedet for skolelederne i SKK og lærere med det primære formål at forberede sig til møderne i Fællesrådet, der nu er lukket ned, har mødeaktiviteten været på lavt blus.

Foreningen har brug for en stabil og levende kontakt med skolelederne, så derfor arbejder vi på at finde en supplerende mødeform.

7. d. Skole og Forældre KLF har videreført det gode samarbejde med Skole og Forældre, København – dels via afholdelse af to fælles bestyrelsesmøder, dels via samarbejdet omkring den kommunale budgetlægning, dels via deltagelse i forskellige møder indkaldt af forvaltning og politikere – eksempelvis vedr. faglighedsudspillet.

På de fælles bestyrelsesmøder har indholdet bl.a. været udspillet om øget faglighed, planen ’Tidlig indsats og inklusion’, forbedret samarbejde mellem skole og hjem samt den fremtidige mødestruktur med forvaltning og politikere, efter at forvaltningen har nedlagt Fællesrådet for folkeskolen. Her er der enighed om, at der fortsat bør være et forum, hvor alle interessenter omkring folkeskolen kan mødes og drøfte relevante emner. Årets budgetarbejde har udover en brunch i foråret hos borgmester Anne Vang indeholdt møder med Socialdemokratiet, SF og De Radikale Venstre om nødvendigheden i fortsat at tilgodese skolerne økonomisk – og fremfor alt er den varslede besparelse på 35 mio. kr. på lærernes arbejdstid blevet frarådet igen og igen.

Efter sommerferien har vi sammen udarbejdet et debatoplæg til skolebestyrelserne vedr. den enkelte skoles økonomiske situation set i forhold til ønskerne om øget faglighed, større chancelighed, reduktion af præstations36

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 5. OKTOBER 2011

7. e. Kursusaktiviteter TILLIDSMANDSUDDANNELSEN

Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter/suppleanter består af 7(8) trin.

Ved kursusstart i august 2010 var der 19 tillidsrepræsentanter/suppleanter, der efterfølgende har deltaget i nedenstående kurser.

Trin 1: Samtale mellem nyvalgte tillidsrepræsentanter/ suppleanter og et bestyrelsesmedlem Trin 2: Introduktionsdag for nyvalgte tillidsfolk Trin 3: Dagkursus om løn Trin 4: Internatkursus om hvad enhver tillidsrepræsentant bør vide, arbejdstid og aktuel orientering Trin 4.1: Dagkursus om ansættelsesvilkår og arbejdsret Trin 5: Økonomistyring Endvidere har 27 tillidsrepræsentanter/suppleanter færdiggjort deres TR-uddannelse efter at have deltaget i: TRIN 6: Internatkursus, forhandling og forandringsprocesser, dialog med bestyrelsen TRIN 7: Dagkursus om pension TR-temakurser: ’Når skoen trykker på TR’.

Weekendkurser: Emnerne på weekendkurserne var: ’Ungdomsliv og Ungdomskultur’, ’Trivsel og arbejdsglæde’, ’Lige et øjeblik – Er skolen kønsblind?’ Øvrige kurser: Kursus for nye lærere.

Internatkursus på Hotel Storebælt – ’Teamsamarbejde, skole-hjemsamtaler og urolige elever’.

Pensionistkursus – it-kursus.

Pensionistkursus – internat.

Andre arrangementer: Der har i årets løb været den traditionelle julefest for pensionister samt medlemsmøder om barsel og pension.

Integration i bred betydning har præget årets 19 KKnumre, hvor vi har belyst emnet fra mange forskellige vinkler. Vi bragte en stor reportage fra den multikulturelle London-bydel Islington, med mange socialt og økonomisk trængte familier med indvandrerbaggrund. Her har man i nogle år kastet ressourcer i at løfte tosprogede elever fagligt og personligt med det resultat, at de tosprogede elevers resultater ved afgangsprøverne nu er højere end landsgennemsnittet for både tosprogede og alle folkeskoleelever i landet (KK 19/2010).

Mange gode initiativer var iværksat på skolerne i Islington, der blev bakket aktivt op af et stort antal konsulenter med speciale i minoritetselever, og forhåbentlig vil nogle bemærkelsesværdige eksempler som Islington en dag inspirere til politisk forståelse og efterfølgende handling også i København.

Blandt andre gennemgående emner er den store læseindsats, der afspejler sig i mange forskellige projekter på skolerne og innovative projekter med erhvervsklasser.

Inklusion, specialundervisning og den nye Specialreform 2.0 med titlen ’Tidlig indsats og inklusion’ har været grundigt omtalt. I andre tematiserede numre har vi beskrevet ændringer i skolestrukturen på Amager, hvor den kommunale sagsbehandling gav anledning til megen undren. En større reportage om heldagsskoler i Berlin beskrev, hvordan skoleformen har bredt sig i Tyskland, og den tilskrives æren for betydelig fremgang i landets PISA-resultater.

Senest har KK haft et tema om personalepolitik, arbejdsmiljø, konfliktløsning og stress – presserende emner i en tid, hvor vores arbejdsgiver presser mange ansatte til det yderste og mere end det. Moralen er, at stress ikke må være tabu og den enkeltes problem, men en sag for fællesskabet og en vigtig drivkraft for, at medarbejdere og ledelse udformer en personalepolitik på den enkelte skole.

Vi siger tak for læseres indlæg, der er en væsentlig del af det pres, som bladet og foreningen kan lægge for at skabe forbedringer. KK vil også takke politikerne i Børne- og Ungdomsudvalget for deres BR-kommentarer, som vi anser for meget værdifulde i bestræbelserne for at øge kontakten mellem politikere og lærere.

Via KLF’s hjemmeside er der adgang til KK’s artikeldatabase, hvor de sidste ti års artikler hurtigt kan findes.

Basen vedligeholdes løbende, og der er flere effektive søgemuligheder.

Integration bliver også overskrift for KK og foreningens fremtidige kommunikation. I slutningen af august vedtog KLF’s betyrelse en ny kommunikationsstrategi,

der betyder, at bladet fra årgang 2012 skal udkomme 10 gange mod hidtil 19 gange årligt, og at blad, hjemmeside, KLFTV og sociale medier skal spille sammen for på den måde at nå ud til alle medlemsgrupper – se punkt 7 g.

7. g. Kommunikation Som beskrevet i KK 14 har bestyrelsen besluttet at omdanne KK fra et 14 dagesblad til et månedsmagasin. Det skyldes to forhold. For det første at medievanerne ændrer sig, således at en del mennesker frem for at læse aviser og blade orienterer sig via nettet og de sociale medier. For det andet fordi foreningens økonomi bliver strammere år for år efter fusionen med DLF. I 2017 skal vi betale 10 mio. kroner i kontingent til hovedforeningen, hvor vi hidtil har betalt 5 mio. kroner. Derfor skal der spares på alle områder, også på kommunikationen, hvor vi i dag bruger 2,1 mio. kroner på KK.

KK skal i højere grad end i dag spille sammen med KLFTV − vores egen webtv − hjemmesiden og de sociale medier. Der er et arbejde i gang med at udvikle en fornyet tidssvarende og levende hjemmeside. Her skal der fortsat kunne findes de oplysninger, der ligger på den nuværende side. Der skal også være aktuel information, små artikler produceret af KK, reportager fra begivenheder i byen, og KLFTV med live indslag fra særlige begivenheder mv. Der kommer med andre ord mere liv i kludene.

Ved hjælp af de sociale medier skabes der interaktiv kontakt til medlemmer og interesserede, så der både bliver plads til debat og dialog, solid faglig og politisk information og dybdeborende journalistik. Sms-servicen sættes i svingninger, lige som emails fx i form af nyhedsmails får liv.

Med disse initiativer ønsker bestyrelsen fortsat, at KLF udgiver sit traditionsrige KK – dog i en anden kadence − i et inspirerende samspil med de andre medier, så kommunikationen mellem forening og medlemmer og vice versa beriges og forstærkes.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 5. OKTOBER 2011

37

FORMANDENS BERETNING

7. f. KK

FORMANDENS BERETNING

7. h. Medlemstallet i foreningen

Medlemmerne fordeler sig aldersmæssigt: 2010 Under 25 år 13 25 - 34 år 845 35 - 44 år 1.019 45 - 54 år 859 55 - 64 år 1.193 65 - 74 år 551 75 år og derover 365

2011 13 815 1.104 869 1.132 613 355

7. i. Bestyrelsen

18. august 2011 var fordelingen af medlemmer således med tallene fra 2010 til sammenligning:

Almindelige medlemmer heraf børnehaveklasseledere heraf arbejdsledige og løst ansatte heraf midlertidigt ansatte heraf lærerstuderende heraf uden læreruddannelse heraf orlovsmedlemmer heraf formidlere heraf skolepsykologer Skoleinspektører m.v.

Pensionister Særlige medlemmer Efterlevende ægtefæller Medlemmer i alt

2010 3.572 246 262 140 71 133 84 52 21 0 1.206 66 1 4.845

2011 3.578 241 326 143 61 127 93 74 32 0 1.254 68 1 4.901

Som det fremgår, er der tale om en medlemsfremgang på 56 medlemmer i forhold til samme tidspunkt sidste år.

Antallet af overenskomstansatte børnehaveklasseledere, lærere og skolepsykologer er nu på 2.265 medlemmer.

Antallet af tjenestemandsansatte børnehaveklasseledere, lærere og skolepsykologer udgør 655.

Der er i alt 349 aktive medlemmer over 60 år, heraf 82 overenskomstansatte og 267 tjenestemandsansatte.

355 af pensionisterne er over 75 år og betaler dermed ikke kontingent.

2010 2011 Kvindelige medlemmer 3.255 3.282 Mandlige medlemmer 1.590 1.619

38

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 5. OKTOBER 2011

Bestyrelsen er for de 7 medlemmers vedkommende omtrent halvt frikøbt for tjeneste. På grund af frikøbet fra skolearbejdet opnår de ikke den samme løn som andre lærere. Blandt andet derfor ydes et årligt omkostningstillæg. Bestyrelsen har netop besluttet at nedsætte omkostningstillægget til under det halve, således at der fremover ydes et tillæg på 24.000 kr. i årligt grundbeløb.

Foreningens formand Jan Trojaborg og næstformand Ole Hein Christensen sidder også i Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse, er fuldt frikøbte, hvor DLF betaler en væsentlig del, og derfor er de uden undervisningsforpligtelse. Deres aflønning fremgår af noterne i årsregnskabet.

BESTYRELSENS TRE FASTE UDVALG

Fagligt Udvalg: Jane Pilegaard, formand; Ole Hein Christensen, Jan Maslak og Kirsten W. Sørensen.

Pædagogisk Udvalg: Ane Lykkegaard, formand; Jamal Bakhteyar, Lars Sørensen og Inge Thomsen.

Koloniudvalget: Jan Trojaborg, formand; Ole Hein Christensen, Ane Lykkegaard og Jamal Bakhteyar.

Ud over to månedlige bestyrelsesmøder og ugentlige møder i henholdsvis Fagligt Udvalg og Pædagogisk Udvalg deltager bestyrelsesmedlemmerne i foreningens kursus- og mødevirksomhed, i møder og konferencer arrangeret af DLF og andre organisationer lige som de har plads i en række udvalg i BUF. Dertil kommer arbejdet i områderne med møder med TR’ere og -suppleanter, møder med arbejdsmiljørepræsentanter, med sprogcenterlærere mv.

Jeg vil også i år gerne takke kollegerne for et godt og udfordrende samarbejde med grundige diskussioner af de mange store udfordringer, vi er blevet stillet over for.

KØBENHAVNS LÆRERFORENING • ÅRSREGNSKAB 2010 RESULTATOPGØRELSE for perioden 1. januar - 31. december 2010 Note

1

2 3 4 5 6 7 13

2010

2009

INDTÆGTER Kontingenter.....................................................................................................

Særlig Fond.......................................................................................................

Renter, netto .....................................................................................................

Resultat af anparter i Vindmøller..................................................................

Aktieudbytter ...................................................................................................

Realiserede netto kursgevinster, aktier .........................................................

Realiserede netto kursgevinster, obligationer ..............................................

Indtægter fra administration af ejendomme ...............................................

Andre indtægter, netto....................................................................................

INDTÆGTER I ALT..................................................................

22.737.689 5.193.116 602.163 10.050 3.273 138.717 79.879 299.710 1.510.425 30.575.022

22.699.031 -723.652 752.112 11.550 48.328 0 0 299.270 1.942.160 25.028.799

UDGIFTER Møder og rejser................................................................................................

Lønninger m.v..................................................................................................

Kontorholdsomkostninger .............................................................................

Københavns Kommuneskole .........................................................................

Særlige aktiviteter ............................................................................................

Kontingentudgifter m.v...................................................................................

Lokaleomkostninger........................................................................................

Realiserede netto kurstab, aktier ...................................................................

Realiserede netto kurstab, obligationer ........................................................

UDGIFTER I ALT.....................................................................

5.502.593 7.061.413 1.300.795 1.967.548 348.770 4.873.331 772.296 0 0 21.826.746

5.426.516 6.918.545 1.284.191 2.167.245 327.293 5.935.682 622.723 252.788 100.329 23.035.312

ÅRETS RESULTAT...................................................................

8.748.276

1.993.487

2010

2009

BALANCE pr. 31. december 2010 Note AKTIVER 13 13 13 8 10 11 12 1

9

ANLÆGSAKTIVER Ejendommen Frydendalsvej 20 .....................................................................

Ejendommen Frydendalsvej 24 .....................................................................

Ejendommen Prenzlauer Berg 88..................................................................

Inventar og teknisk udstyr..............................................................................

Obligationer......................................................................................................

Aktier.................................................................................................................

KLF’s Kolonier .................................................................................................

Egenkapital Særlig Fond .................................................................................

ANLÆGSAKTIVER I ALT........................................................

14.600.000 13.700.000 1.955.828 1.175.930 18.121.398 4.494.903 91.414.826 261.956.446 407.419.331

13.800.000 17.900.000 1.950.977 818.052 15.998.061 4.732.799 104.022.327 258.235.178 417.457.394

OMSÆTNINGSAKTIVER Tilgodehavender ..............................................................................................

Periodeafgrænsningsposter............................................................................

Likvide beholdninger ......................................................................................

OMSÆTNINGSAKTIVER I ALT ..............................................

373.678 945.665 1.340.007 2.659.350

481.786 781.992 1.889.439 3.153.217

AKTIVER I ALT .......................................................................

410.078.681

420.610.611

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 5. OKTOBER 2011

39

Balance (fortsat) Note

2010

2009

PASSIVER

14

16

EGENKAPITAL Saldo pr. 1. januar 2010 ..................................................................................

Overført resultat ..............................................................................................

Opskrivningshenlæggelser .............................................................................

EGENKAPITAL I ALT ..............................................................

GÆLD Periodeafgrænsningsposter............................................................................

Offentlige kreditorer .......................................................................................

Andre kreditorer..............................................................................................

Mellemregning Særlig Fond ...........................................................................

GÆLD I ALT............................................................................

PASSIVER I ALT......................................................................

Eventualforpligtelser .......................................................................................

ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Generelt Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for regnskabsklasse B. Anvendte overgangsbestemmelser I overensstemmelse med overgangsbestemmelserne, udsendt i henhold til årsregnskabslovens §166 stk. 5, er der ikke foretaget praksisændring for følgende regnskabsposter, der er etableret før lovens ikrafttræden.

• Investeringsaktiver • Kapitalandele i tilknyttede virksomheder • Værdipapirer • Gældsforpligtelser Anvendt regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år.

Generelt om indregning og måling I resultatopgørelsen indregnes indtægter og udgifter i takt med at de indtjenes, herunder indregnes realiserede avancer og tab på finansielle aktiver og forpligtelser. I resultatopgørelsen indregnes ligeledes alle omkostninger, herunder afskrivninger og nedskrivninger.

Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde foreningen, og aktivets værdi kan måles pålideligt.

Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økono-

40

miske fordele vil fragå foreningen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt.

Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost i de følgende afsnit nedenfor.

Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige tab og risici, der fremkommer inden årsrapporten aflægges, som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen.

Indtægtskriterier Som indtægtskriterium er anvendt faktureringsprincippet og realisationsprincippet.

Skat Årets skat indregnes med 25 % af den skattepligtige indkomst opgjort i henhold til reglerne for fonde og foreninger.

Udskudt skat beregnes med 25 % af den forventede netto avance, der påhviler foreningens skattepligtige aktiver ved realisation.

Udskudt skat er indregnet i de respektive ejendomsregnskaber og Særlig Fond jævnfør note 1.

Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver måles til anskaffelsessum med fradrag af akkumulerede afskrivninger.

Der foretages lineære afskrivninger baseret på en vurdering af de enkelte akti-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 5. OKTOBER 2011

170.291.216 8.748.276 224.857.320 403.896.812

168.297.729 1.993.487 244.377.989 414.669.205

1.049.747 1.270.429 1.658.553 2.203.140 6.181.869 410.078.681

1.107.587 1.067.899 2.999.646 766.274 5.941.406 420.610.611

vers brugstider, der for inventar og teknisk udstyr udgør 3-10 år.

Der foretages alene regnskabsmæssige afskrivninger på installationer og fjernvarme i ejendommene med 20 årige lineære afskrivninger.

Finansielle anlægsaktiver Finansielle anlægsaktiver måles til indre værdi, børskursværdi eller anskaffelsessum såfremt denne er højere.

Urealiserede kursreguleringer indregnes på opskrivningshenlæggelser under egenkapitalen. Realiserede kursavancer og -tab indregnes i årets resultat.

KLF’s ejendomme er i de respektive underregnskaber indregnet med den seneste offentlige ejendomsvurdering eller anskaffelsessum, hvis denne er højere.

I hovedregnskabet er ejendomsregnskaberne indregnet til den bogførte indre værdi i de respektive underregnskaber.

KLF´s Kolonier er indregnet til den indre værdi og ændringer heri i forhold til sidste år reguleres over opskrivningshenlæggelser under egenkapitalen.

Tilgodehavender Tilgodehavender måles i balancen til pålydende værdi med fradrag af nedskrivninger til imødegåelse af forventede tab efter en vurdering af de enkelte debitorer.

Gældsforpligtelser Gæld måles til nominel værdi.

Noter

Balance pr. 31. december 2010

1. Særlig fond

AKTIVER

Resultatopgørelse for 2010

EJENDOMME

INDTÆGTER

Ejendommen Hyltebjerg Allé 60-62

2010

2010

2009

Renter, netto 1.935.559 Aktieudbytter 82.602 Realiserede netto kursgevinster, aktier 464.399 Realiserede netto kursgevinster, obligationer 460.908 Ejendommen Vanløse Allé 45.438 Ejendommen Hyltebjerg Allé 28.772 Ejendommen Svanholmsvej 420.478 Ejendommen Kjeld Langesgade 635.008 Ejendommen Nansensgade 47 331.798 Ejendommen Baggesensgade 29 -198.914 Ejendommen Nansensgade 52 -57.836 INDTÆGTER I ALT 4.148.212

2.497.825 228.961 0 0 72.566 -55.945 430.928 536.225 403.851 -171.018 93.845 4.037.238

Anskaffelsessum ejendom Opskrivning til offentlig vurd. Øvrige aktiver Mellemregning KLF m.fl.

Udskudt skat Prioritetsgæld Anden gæld

2009

18.918.807 18.581.193 108.732 -974.578 -4.645.298 -2.865.092 -815.153

Bogført indre værdi i alt 28.308.611

28.275.598

Ejendommen Svanholmvej 12-12A Anskaffelsessum ejendom Opskrivning til offentlig vurd. Øvrige aktiver Mellemregning KLF m.fl.

Udskudt skat Prioritetsgæld Anden gæld

12.921.753 25.078.247 8.545 -274.383 -6.269.562 -1.956.890 -620.945

Bogført indre værdi i alt 28.886.765

28.969.516

Ejendommen Kjeld Langesgade 4 UDGIFTER 2010

2009

364.455

260.908

551.478

448.239

0

714.457

0

170.842

26.000 941.933

0 1.594.446

Resultat før skat Skat

3.206.279 1.986.837

2.442.792 -3.166.444

ÅRETS RESULTAT

5.193.116

-723.652

Advokat-, revisor-og skattemæssig bistand Administrationsomkostninger iøvrigt Realiserede netto kurstab, aktier Realiserede netto kurstab, obligationer Realiserede netto kurstab, prioritetsgæld UDGIFTER I ALT

15

Anskaffelsessum ejendom Opskrivning til offentlig vurd. Øvrige aktiver Mellemregning KLF m.fl.

Udskudt skat Prioritetsgæld Anden gæld

14.237.099 13.762.901 4.258 -3.287.236 -3.440.725 -2.156.088 -553.320

Bogført indre værdi i alt 18.566.889

18.307.634

Ejendommen Nansensgade 47 Anskaffelsessum ejendom Opskrivning til offentlig vurd. Øvrige aktiver Mellemregning KLF m.fl.

Udskudt skat Prioritetsgæld Anden gæld

17.535.391 28.464.609 11.945 12.107.171 -7.116.152 -11.155.586 -750.490

Bogført indre værdi i alt 39.096.888

41.804.197

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 5. OKTOBER 2011

41

2010

Mellemregning Københavns Lærerforening 2.203.140 766.275 Øvrige tilgodehavender 333.650 332.589 Periodeafgrænsningsposter 872.201 1.096.783 Tilgodehavender i alt 19.403.482 17.717.126

2009

Ejendommen Vanløse Alle 65-73 Anskaffelsessum ejendom Opskrivning til offentlig vurd. Øvrige aktiver Mellemregning KLF m.fl.

Udskudt skat Prioritetsgæld Anden gæld

13.863.748 22.636.252 939.083

10 -10.164.150 -5.659.063 -4.687.672 -454.989

Bogført indre værdi i alt 16.473.209

11

16.386.521 11

Ejendommen Baggensensgade Anskaffelsessum ejendom Opskrivning til offentlig vurd. Øvrige aktiver Mellemregning KLF m.fl.

Udskudt skat Prioritetsgæld Anden gæld

11 17.138.496

11

22.361.504 1.109.572

11 -4.378.282 -5.590.376 -13.287.059 -714.531

Bogført indre værdi i alt 16.639.324

16.838.238

AKTIVER I ALT

Ejendommen Nansensgade 52 Anskaffelsessum ejendom 14.973.911 Opskrivning til offentlig vurd.

2.626.089 Øvrige aktiver 290.750 Mellemregning KLF m.fl.

-9.023.032 Udskudt skat -656.522 Prioritetsgæld -5.687.895 Anden gæld -337.559

14.927.966 4.286.607

1.635.274 8.483.310 17.335.341 1.677.257 101.904.484

277.365.761 272.655.954

2010

14

n offentlige vurdering på ejendommene udgjorde pr. december 2010 ialt TDKK 243.100

42

53.558.729

PASSIVER

Bogført indre værdi i alt 2.185.742 2.452.640 Ejendomme i alt 150.157.428 153.034.344

Tilgodehavender Mellemregning KLF´s Ejendomme Hyltebjerg Allé 60-62 16.340.459 Kjeld Langesgade 4 0 Nansensgade 47 -8.834.417 Svanholmsvej 12 0 Vanløse Allé 65-73 0 Baggesensgade 29 0 Nansensgade 52 8.488.449 15.994.491

Værdipapirer og likvide midler Lån og Spar Bank A/S, Nykredit Portefølje, obligationer 60.667.290 Lån og Spar Bank A/S, Nykredit Portefølje, aktier 14.177.358 Lån og Spar Bank A/S, ny afdeling obligationer 4.546.171 Lån og Spar Bank A/S, ny afdeling investeringsforeninger 1.615.572 Lån og Spar Bank A/S, aktier 8.185.650 Lærernes Pension A/S, aktier 17.333.840 Bankindestående 1.278.970 Værdipapirer og kontant i alt 107.804.851

15.867.447 0 -8.834.417 0 0 0 8.488.449 15.521.479

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 5. OKTOBER 2011

2009

Egenkapital Formue pr.

1. januar 2010 134.063.343 134.786.995 Årets resultat 5.193.116 -723.652 Opskrivningshenlæggelser 122.699.987 124.171.835 Egenkapital i alt 261.956.446 258.235.178 Hensættelser Udskudt skat Hensættelser i alt

2.546.896 2.546.896

6.087.191 6.087.191

Gæld Prioritetsgæld 6.000.000 Bankgæld 4.987.817 Skyldig selskabsskat 1.553.458 Skyldige omkostninger 292.137 Periodeafgrænsningsposter 29.007 Gæld i alt 12.862.419

0 7.984.554 0 321.262 27.769 8.333.585

PASSIVER I ALT

277.365.761 272.655.954

Fonden har i regnskabsåret betalt kr. 0 i skat.

2. Møder og rejser 2010

Bestyrelses- / udvalgsmøder tjenestefrihed 1.881.270 Omkostningstillæg til bestyrelse samt for-/næstfmd. 1.182.665 Supplerende pension bestyrelse 112.908 Mødeudgifter for bestyrelsen 67.708 Skole/organisationsmøder 123.785 Befordring, telefon, diæter 39.868 Tillidsrepræsentantsmøder 135.490 Generalforsamlinger 169.362 Medlemsmøder/arbejdsgrupper 704.568 Fester 240.806 Repræsentation 118.965 PR-udgifter 19.345 Tillidsrepræsentantskurser 705.853 Møder og rejser i alt 5.502.593

2009

5. Københavns Kommuneskole (KK) 1.113.796 110.337 72.854 230.889 41.915 145.602 198.457 661.050 85.849 116.510 21.585 874.594 5.426.516

2010

2009

19.767

19.389

5.600.631 857.137 295.221 288.657 7.061.413

5.435.849 908.620 262.095 292.592 6.918.545

2010

2009

30.560 114.220 144.780

10.880 146.608 157.488

706.317 437.939

694.791 599.729

11.019 470.172 486.881 2.112.328

17.352 462.777 550.084 2.324.733

Københavns Kommuneskole (KK) i alt -1.967.548

-2.167.245

Indtægter Abonnementer Annoncer Udgifter Redaktion Bladdriftsomkostninger Årets afskrivning af teknisk udstyr Distribution Trykning

6. Særlige aktiviteter Rådighedsbeløb, KLF-afdelinger Særlige aktiviteter KLF-TV Særlige aktiviteter i alt

2010

2009

136.393 104.240 108.137 348.770

156.751 151.513 19.029 327.293

7. Kontingentudgifter m.v.

I udgiften til bestyrelsen indgår et omkostningstillæg på kr. 46.800 i grundbeløb (31.3.2000).

For bestyrelsesmedlemmer under ny løndannelse indgår et omkostningstillæg på kr. 52.900 i grundbeløb pr. 31. marts 2000.

Herudover indgår tjenestefriheden for den samlede bestyrelse.

Formanden aflønnes på løntrin 52 + særligt tillæg på kr. 163.000 Næstformanden aflønnes på løntrin 50 + særligt tillæg på kr. 52.000.

Desuden indbetales pensionsbidrag på 18,0 % af bestyrelsesmedlemmernes omkostningstillæg og af det honorar, der afholdes af foreningen til formand og næstformand.

Der har i regnskabsåret i gennemsnit været 23 ansatte inklusive bestyrelsen.

4. Kontorhold Kontorholdsomkostninger, tryksager m.v.

Porto Kopimaskiner

226.384 255.338 1.284.191

1.753.078

3. Lønninger m.v.

Udgifter intern revision Lønninger samt tjenestefrihed sekretariatet Pension, ATP m.v.

Andre personaleudgifter Lønsumsafgift Lønninger m.v. i alt

Årets afskrivning på inventar 314.734 Øvrige kontorudgifter 239.944 Kontorhold i alt 1.300.795

2010

2009

354.723 232.515 51.134

312.509 298.286 70.048

Kontingent til DLF Kontingent til SKK Andre kontingenter Kontingentudgifter m.v. i alt

2010

2009

4.422.308 323.738 127.285

4.792.725 982.704 160.253

4.873.331

5.935.682

8. Inventar og teknisk udstyr Saldo pr. 1. januar 2010 Tilgang Afgang

2010

2009

6.839.681 714.025 0 7.553.706

6.692.575 156.515 -9.409 6.839.681

Akkumulerede afskrivninger pr. 1. januar 2010 6.021.629 Afskrivning vedrørende afgang 0 Årets afskrivning 356.147 6.377.776 Inventar og teknisk udstyr i alt 1.175.930

9. Tilgodehavender Kontingentrestancer Andre tilgodehavender

5.744.968 2.530 274.131 6.021.629 818.052

2010

2009

237.461 136.217

221.269 260.517

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 5. OKTOBER 2011

43

10. Obligationer Saldo pr. 1. januar 2010 Tilgang Afgang Akkumulerede op- og nedskrivninger pr.

1. januar 2010 Op- og nedskrivninger vedrørende afgang Årets op- og nedskrivninger Obligationer i alt

2010

2009

74.507.772 39.992.134 -32.580.678 81.919.228

79.776.133 45.619.679 -50.888.040 74.507.772

-664.375

-117.605

159.733

518.348

1.920.273 -1.065.118 1.415.631 -664.375 83.334.859 73.843.397

Der består af følgende depoter; Lån og Spar Bank A/S, Nykredit Portefølje 18.121.398 15.998.061 Obligationer (KLF) i alt 18.121.398 15.998.061 Lån og Spar Bank A/S, Nykredit Portefølje Lån og Spar Bank A/S, ny afdeling obligationer Obligationer (Særlig Fond) i alt

60.667.290 53.558.729 4.546.171

4.286.607

65.213.461 57.845.336

11. Aktier og andele 2010

Saldo pr. 1. januar 2010 Tilgang Afgang Akkumulerede op- og nedskrivninger pr.

1. januar 2010 Op- og nedskrivninger vedrørende afgang Årets op- og nedskrivninger Aktier og andele i alt

20.317.678 14.871.338 -20.656.660 -18.251.385 22.493.723 23.697.725 22.154.741 20.317.678 45.807.323 47.114.690

Der består af følgende depoter: Lån og Spar Bank A/S, Nykredit Portefølje 4.234.796 Aktier i Lån og Spar Bank A/S 188.375 Andele i Vindmøllepark 71.732 Aktier og andele (KLF) i alt 4.494.903

44

2009

26.797.012 20.773.465 12.900.511 10.294.128 -16.044.941 -4.270.581 23.652.582 26.797.012

4.459.003 195.225 78.571 4.732.799

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 5. OKTOBER 2011

Lån og Spar Bank A/S, Nykredit Portefølje 14.177.358 14.927.966 Lån og Spar Bank A/S 8.185.650 8.483.310 Lån og Spar Bank A/S, ny afdeling investeringsforeninger 1.615.572 1.635.274 Lærernes Pension A/S 17.333.840 17.335.341 Aktier og andele (Særlig Fond) i alt 41.312.420 42.381.891

12. KLF’s Kolonier (jfr. særskilt regnskab) Egenkapital er indregnet på grundlag af den af os reviderede årsrapport for 2010.

13. Ejendomme 2010

Frydendalsvej 20 Huslejeindtægt 227.551 Ejendomsskat -113.653 Forsikring -27.807 Elektricitet, vand og varme -30.638 Ejendomsservice m.v.

-61.842 Indvendig vedligeholdelse -103.251 Udvendig vedligeholdelse -59.640 Frydendalsvej 20, lokaleomkostninger -169.280 Anskaffelsessum Regulering til offentlig vurdering Frydendalsvej 20, bogført værdi

Prenzlauer Allée 88 Lejeindtægter Driftsudgifter, direkte

107.959 -111.753 -5.606 -21.553 -54.982 -878 -10.739 -97.552

7.704.759

4.804.742

6.895.241

8.995.258

14.600.000 13.800.000

Frydendalsvej 24 Huslejeindtægt Ejendomsskat Forsikring Elektricitet, vand og varme Ejendomsservice m.v.

Indvendig vedligeholdelse Udvendig vedligeholdelse Frydendalsvej 24, lokaleomkostninger Anskaffelsessum Regulering til offentlig vurdering Frydendalsvej 24, bogført værdi

2009

53.966 -155.632 -74.004 -119.313 -77.846 -232.407 -21.578

0 -142.492 -61.508 -132.743 -65.882 -32.079 -7.941

-626.814

-442.645

10.407.655 10.407.655 3.292.345

7.492.345

13.700.000 17.900.000

135.700 -39.852

85.450 -22.652

Vedligeholdelse og øvrige driftsudgifter Årets afskrivning Prenzlauer Allée 88, lokaleomkostninger Anskaffelsessum Regulering til offentlig vurdering Prenzlauer Allée 88, bogført værdi Budapest Lejeindtægter Driftsudgifter, direkte Vedligeholdelse og øvrige driftsudgifter Budapest, lokaleomkostninger

-25.002 -30.394

-114.930 -30.394

40.452

-82.526

1.955.828

1.950.977

0

0

1.955.828

1.950.977

Københavns Lærerforenings Kolonier Saldo pr. 1. januar 2010 104.022.327 99.964.555 Årets bevægelser -12.607.501 4.057.772 Københavns Lærerforenings Kolonier i alt 91.414.826 104.022.327 Særlig Fond Saldo pr. 1. januar 2010 124.171.835 120.666.198 Årets bevægelser -1.471.848 3.505.637 Særlig Fond i alt 122.699.987 124.171.835 Opskrivningshenlæggelser i alt

102.000 -116.000

0 0

-2.654

0

-16.654

0

Lokaleomkostninger Frydendalsvej 20 -169.280 Frydendalsvej 24 -626.814 Prenzlauer Allée 88 40.452 Budapest -16.654 Lokaleomkostninger i alt -772.296

-97.552 -442.645 -82.526 0 -622.723

15. Skat

2010

EJENDOMME Indtægter

2010

Skat af årets skattepligtige resultat -1.553.458 Regulering af skat for tidligere år 0 Regulering af udskudt skat 3.540.295 Skat i alt 1.986.837

2009

0 0 -3.166.444 -3.166.444

16. Eventualforpligtelser Der er meddelt håndpant i værdipapirdepot til sik kerhed for opfyldelse af enhver forpligtelse overfor Lån & Spar Bank A/S. Værdipapirdepotet er i årsrapporten indregnet med TDKK 32.881.

De samlede vedligeholdelsesforpligtelser vedrø rende udlejningsejendommene i henhold til BRL §§ 18 og 18b er negative.

14. Opskrivningshenlæggelser Foreningen Saldo pr. 1. januar 2010 Årets bevægelser Foreningen i alt

224.857.320 244.377.989

2009

16.183.827 17.142.643 -5.441.320 -958.816 10.742.507 16.183.827

Hyltebjerg Alle

Svanholmsvej

Kjeld Langesgade

Nansensgade 47

Vanløse Alle

Baggensensgade 29

1.621.664

Nansensgade 52

I alt

1.179.128

1.353.052

1.573.455

1.654.724

1.160.252

569.827

9.112.102

-722.566

-324.320

-357.081

-349.649

-841.576

-223.470

-151.694

-2.970.356

899.098

854.808

995.971

1.223.806

813.148

936.782

418.133

6.141.746

4.185

3.658

5.168

4.482

0

0

0

17.493

Vedligeholdelse

-418.602

-193.728

-100.008

-201.886

-279.902

-251.920

-119.178

-1.565.224

Øvrige udgifter

-293.675

-139.229

-150.670

-142.741

-245.900

-192.268

-85.403

-1.249.886

-10.264

-244

0

17.751

-55.177

-43

-21.257

-69.234

Driftsudgifter Ordinært resultat Andre indtægter

Afskrivninger Resultat før renter Renter Resultat før ekstraordinære poster Ekstraordinære poster, netto Årets resultat

180.742

525.265

750.461

901.412

232.169

492.551

192.295

3.274.895

-151.970

-104.787

-115.453

-569.614

-186.731

-691.465

-250.131

-2.070.151

28.772

420.478

635.008

331.798

45.438

-198.914

-57.836

1.204.744

0

0

0

0

0

0

0

0

28.772

420.478

635.008

331.798

45.438

-198.914

-57.836

1.204.744

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 5. OKTOBER 2011

45

REVISIONSPÅTEGNING – afgivet af uafhængig revisor Til ledelsen i Københavns Lærerforening Vi har revideret årsrapporten for Københavns Lærerforening for regnskabsåret 2010, omfattende ledelsespåtegning, ledelsesberetning, anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance og noter, samt de underliggende årsrapporter for Københavns Lærerforenings ejendomme. Årsrapporten aflægges efter årsregnskabsloven.

Ledelsens ansvar for årsrapporten Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne.

passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige, samt en vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten.

Det er vor opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vor konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion.

Det er vor opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af foreningens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2010 samt at resultatet af foreningens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar til 31. december 2010 er i overensstemmelse med årsregnskabsloven.

Supplerende oplysninger Vort revisionsarbejde har ikke omfattet en vurdering af årets økonomiske resultat.

Frederiksberg, den 27. april 2011 TimeVision Frederiksberg Registreret Revisionsaktieselskab Gert Hunosøe Registreret revisor

Revisors ansvar og den udførte revision Vort ansvar er at udtrykke en konklusion om årsrapporten på grundlag af vores revision. Vi har udført vor revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation.

En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsrapporten. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsrapporten, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl.

Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for foreningens udarbejdelse og aflæggelse af en årsrapport, der giver et retvisende billede, men ikke med det formål at udtrykke konklusion om effektiviteten af foreningens interne kontrol.

En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er

46

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 5. OKTOBER 2011

PÅTEGNING – fra interne revisorer Som kritiske revisorer for Københavns Lærerforening har vi konstateret, at foreningens midler er anvendt i overensstemmelse med foreningens vedtægter og bestyrelsens beslutninger.

Det skal iøvrigt oplyses, at der ikke er ydet bidrag til politiske partier eller partipolitiske formål.

Frederiksberg, den 10. maj 2011 Keld Jørgensen Intern revisor

Børge Hansen Intern revisor

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS KOLONIER • ÅRSREGNSKAB 2010 RESULTATOPGØRELSE

BALANCE

for perioden 1. januar - 31. december

pr. 31. december

AKTIVER

INDTÆGTER 2010

1 Tilskud fra Københavns

Kommune 2 Indtægter 3 Refusioner

INDTÆGTER I ALT UDGIFTER 4 Administration 5 Personaleudgifter 6 Kolonierne UDGIFTER I ALT Resultat før afskrivninger 7 Afskrivninger

2010

2009

11.284.439 10.986.528 9.101.838 9.990.507 37.139 626.870 20.423.416 21.603.905

-3.443.108 -3.483.214 -7.378.670 -7.784.409 -9.229.429 -11.449.735 -20.051.207 -22.717.358

2009

Anlægsaktiver 9 Ejendomme 93.447.101 106.159.401 10 Driftsmidler og inventar 1.149.329 882.031 Anlægsaktiver i alt 94.596.430 107.041.432 Omsætningsaktiver Tilgodehavende lejeindtægter 173.735 14 Tilgodehavende moms 65.866 Periodeafgrænsningsposter 44.527 11 Likvide beholdninger 77.935 Omsætningsaktiver i alt 362.063 AKTIVER I ALT

120.095 66.663 40.630 354.313 581.701

94.958.493 107.623.133

372.209 -1.113.453 -226.324 -133.636 PASSIVER

Resultat før renter 8 Renteindtægter og -udgifter ÅRETS RESULTAT

145.885

-1.247.089

-41.086

-28.589

12 Egenkapital

104.799 -1.275.678

Oveskudsdisponering Overført resultat fra tidligere år Årets resultat TIL DISPONERING

1.639.477 104.799 1.744.276

2.915.155 -1.275.678 1.639.477

Overført til næste år I ALT

1.744.276 1.744.276

1.639.477 1.639.477

91.414.826 104.022.327

Gæld Prioritetsgæld 100.000 Bankgæld 1.685.253 13 Offentlige kreditorer 375.190 Modtagede forudbetalinger 1.000.000 Skyldige omkostninger 284.850 Periodeafgrænsningsposter 98.374 Gæld i alt 3.543.667 PASSIVER I ALT

100.000 2.440.470 376.704 0 523.312 160.320 3.600.806

94.958.493 107.623.133

15 Eventualforpligtelser

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 5. OKTOBER 2011

47

ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Generelt Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for regnskabsklasse B. Anvendt regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år.

Generelt om indregning og måling I resultatopgørelsen indregnes indtægter og udgifter i takt med at de indtjenes, herunder indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser. I resultatopgørelsen indregnes ligeledes alle omkostninger, herunder afskrivninger og nedskrivninger.

Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde foreningen, og aktivets værdi kan måles pålideligt.

Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå foreningen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt.

Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost i de efterfølgende afsnit nedenfor.

Visse finansielle aktiver og gældsforpligtelser måles efterfølgende til amortiseret kostpris.

Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige tab og risici, der fremkommer inden årsrapporten aflægges, som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen.

48

Indtægtskriterier Som indtægtskriterie er anvendt faktureringsprincippet. Udskrevne fakturaer vedrørende leje af kolonier indregnes dog først når lejers afmeldingsfrist er udløbet og foreningen dermed har juridisk ret til indtægten.

Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver måles til anskaffelsessum med fradrag af akkumulerede afskrivninger.

Der foretages lineære afskrivninger baseret på en vurdering af de enkelte aktivers brugstider.

Tab og fortjeneste ved afhændelse af aktiver er indregnet i resultatopgørelsen.

Der indgår forventede brugstider som følger; Ejendomme: Afskrives ikke Driftsmidler: 3-15 år Foreningens ejendomme er værdiansat til seneste offentlige ejendomsvurdering med tillæg af byggeudgifter på kolonier under opførelse, hvor der ikke foreligger en offentlig ejendomsvurdering.

Tilgodehavender Tilgodehavender fra salg af tjenesteydelser måles i balancen til pålydende værdi med fradrag af nedskrivninger til imødegåelse af forventede tab efter en vurdering af de enkelte debitorer.

Likvide beholdninger Omfatter kasse, bank- og girokonti.

Gældsforpligtelser Gæld måles til nominel værdi.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 5. OKTOBER 2011

5. Personaleudgifter

Noter 1. Tilskud fra Københavns Kommune 2010

2009

Tilskud til driften 8.959.825 8.676.919 Momspligtige tilskud 1.136.000 1.150.640 Tilskud til administration 1.188.614 1.158.969 Tilskud fra Københavns Kommune i alt 11.284.439 10.986.528

2. Indtægter Udlejning Kolonigebyr Diverse salg Salg af ejendom Erstatning Legater og EU-tilskud Afrundingsdifferencer Indtægter i alt

2010

7.427.212 1.497.784 20.111 0 48.639 108.073 19 9.101.838

2009

7.481.878 1.505.700 19.134 300.000 50.616 633.152 27 9.990.507

3. Refusioner 2010

Offentlig refusion Kostrefusion Telefon og diverse Refusioner i alt

31.411 4.560 1.168 37.139

2009

619.672 5.120 2.078 626.870

4. Administration 2010

Løn administration -1.369.142 Revision og regnskabsmæssig assistance -41.421 Tjenestefrihed -1.188.614 Husleje -151.948 Elektricitet og varme -27.935 Blandede kontorudgifter -286.920 Edb-udgifter -106.546 Telefon og porto -130.914 Møder og repræsentation -45.625 Forsikringer -7.832 Rejser og transport -50.563 Bankomkostninger og gebyrer -9.322 Kontorindretning og vedligeholdelse -17.826 Momsregulering -8.500 Administration i alt -3.443.108

2009

-1.236.551 -64.901 -1.158.969 -135.805 -52.671 -284.554 -93.219 -151.818 -22.963 -23.889 -48.798 -9.805

2010

Lærere -315.934 Regnskabshonorarer -59.280 Lærervikarer -1.267.705 Køkkenpersonale -2.034.225 Tilsynsarbejde og lignende -2.761.821 Sociale omkostninger -145.358 Feriepenge -794.347 Personaleudgifter i alt -7.378.670

6. Kolonierne Husholdning Vedligeholdelse Skatter og afgifter Energiafgifter Telefon og porto Inventar Befordring og fragt Undervisning Kursus Forsikring Blandede udgifter Køb af ydelser Kolonierne i alt

7. Afskrivninger

2010

2009

-315.067 -63.365 -1.382.150 -2.118.390 -2.922.349 -141.407 -841.681 -7.784.409

2009

-1.780.247 -1.860.761 -1.981.287 -3.878.810 -662.492 -720.614 -1.870.165 -1.797.246 -67.001 -112.501 -402.238 -499.696 -1.379.114 -1.445.765 -391.253 -360.855 -132.149 -199.891 -380.553 -388.565 -63.045 -57.336 -119.885 -127.695 -9.229.429 -11.449.735

2010

Tab på tilgodehavender, konstateret -6.100 Afskrivning på driftsmidler -156.882 Tab afgang driftsmidler -63.342 Afskrivninger i alt -226.324

2009

-5.504 -128.132 0 -133.636

8. Renteindtægter og -udgifter 2010

Renteindtægter bank og giro -34.680 Renteudgifter kreditorer -6.406 Renteindtægter og -udgifter i alt -41.086

2009

-24.143 -4.446 -28.589

-190.875 -8.396 -3.483.214

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 5. OKTOBER 2011

49

9. Ejendomme Anskaffelsessum primo Årets tilgang Opskrivninger primo Årets opskrivning/ nedskrivning Bogført værdi 31. december

2010

2009

3.776.551 3.751.051 0 25.500 3.776.551 3.776.551 102.382.850 97.049.400 -12.712.300 5.333.450 89.670.550 102.382.850 93.447.101 106.159.401

Der er tinglyst hjemfaldsklausul til Københavns Kommune.

12. Egenkapital 2010

Overført resultat primo Overført af årets resultat

1.639.477 104.799 1.744.276

2009

2.915.155 -1.275.678 1.639.477

Opskrivningshenlæggelse primo, ejendomme 102.382.850 97.049.400 Årets regulering til opskrivningshenlæggelse -12.712.300 5.333.450 89.670.550 102.382.850 Egenkapital i alt 91.414.826 104.022.327

13. Offentlige kreditorer 2010

10. Driftsmidler og inventar Anskaffelsessum pr.

1. januar 2010 Årets afgang Årets tilgang

2010

1.625.544 -423.844 487.522 1.689.222

1.436.567 0 188.977 1.625.544

-743.513

-615.381

Afskrivninger pr.

1. januar 2010 Afskrivninger vedrørende afgang Årets afskrivninger Bogført værdi 31. december

2009

360.502 -156.882 -539.893

0 -128.132 -743.513

1.149.329

882.031

2009

Skyldig a-skat 0 Skyldigt am-bidrag 0 Feriepenge 249.501 Atp-bidrag 6.099 Lønafregning m.m.

119.590 Offentlige kreditorer i alt 375.190

95.455 24.229 250.678 6.342 0 376.704

14. Tilgodehavende moms 2010

Saldo pr. 1. januar 2010 Salgsmoms Købsmoms Energiafgifter Afregnet moms Tilgodehavende moms i alt

2009

-66.663 2.157.668 -1.429.275 -161.665 -565.931

-228.646 2.173.951 -1.960.529 -205.094 153.655

-65.866

-66.663

11. Likvide beholdninger Kasse Lån & Spar Bank A/S Danske Bank A/S Danske Bank A/S Lån & Spar Bank A/S Lån & Spar Bank A/S, deponeringskonto Likvide beholdninger i alt

2010

2009

19.322 5.143 37.290 11.244 4.936

7.761 5.129 34.281 385 6.344

0 77.935

300.413 354.313

15. Eventualposter og forpligtelser m.v.

Foreningens væsentligste aktiviteter Foreningens hovedaktivitet har i lighed med tidli gere år været administration og udlejning af feriekolonier.

Eventualforpligtelser Ingen pr. 31. december 2010.

Leje- og leasingforpligtelser Der er indgået lejekontrakt med 6 måneders opsigelse og en årlig husleje på TDKK 152.

Pantsætninger og sikkerhedsstillelser Ingen pr. 31. december 2010.

50

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 5. OKTOBER 2011

LEDELSENS REGNSKABSPÅTEGNING Ledelsen har dags dato aflagt årsrapporten for 1. januar til 31. december 2010 for Københavns Lærerforenings Kolonier. Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med årsregnskabsloven.

Det er ledelsens opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af foreningens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat. Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.

Frederiksberg, den 8. marts 2011 Københavns Lærerforenings Kolonier Lars Fabricius Forretningsfører

REVISIONSPÅTEGNING – afgivet af uafhængig revisor Til ledelsen i Københavns Lærerforenings Kolonier Vi har revideret årsrapporten for Københavns Lærerforenings Kolonier for regnskabsåret 1. januar til 31. december 2010, omfattende anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance og noter. Årsregnskabet udarbejdes efter årsregnskabsloven.

Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et årsregnskab,

der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, der er rimelige efter omstændighederne.

Revisors ansvar og den udførte revision Vort ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vor revision. Vi har udført vor revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsregnskabet ikke indeholder væsentlig fejlinformation.

En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsregnskabet. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for foreningens udarbejdelse og aflæggelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke

med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af foreningens interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige, samt en vurdering af den samlede præsentation af årsregnskabet.

Det er vor opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vor konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion Det er vor opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af foreningens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2010 samt af resultatet af foreningens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar til 31. december 2010 i overensstemmelse med årsregnskabsloven.

Frederiksberg, den 8. marts 2011 TimeVision Frederiksberg Registreret Revisionsaktieselskab Gert Hunosøe Registreret Revisor

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 5. OKTOBER 2011

51

BRKOMMENTAR

Af Margit Schaleck FOR 50 ÅR SIDEN Skriftlig tak for ferien Alle klasselærere bedes nøje undersøge, om de feriebørn, der har været i ny og gamle pladser gennem ’Komitéen for københavnske skolebørns landophold’ har skrevet tak til landbohjemmene sammen med forældrene.

Hvis man på skolen er i tvivl om, at takken er sendt, må lærerne og lærerinderne snarest hjælpe børnene med at skrive tak i en af timerne. Papir og frimærke kan fås på kontoret.

KK, nr. 27, september 1961

FOR 25 ÅR SIDEN Besøg af skoleklasser Teknologi- og informatikcenteret tilbyder undervisning i ”EDB og Informationsteknologi”. Undervisningen er af ca. 4 timers varighed og giver en indføring i, om og med EDB. Den henvender sig hovedsagelig til 4.-10. klasse og er delt op i en teoretisk del og en praktisk del. I teoridelen gennemgår vi kort den teknologiske udvikling, anvendelsesmuligheder samt konsekvenser ved brug af datamater. I den praktiske del arbejder vi med et tekstbehandlingsprogram og en indføring i grafik/tegneprogrammet ”Mikro-Logo”.

KK, nummer 23, september 1986

52

POSITIVT BUDGET 12 FOR SKOLERNE AF KARIN STORGAARD, MEDLEM AF BØRNE OG UNGDOMSUDVALGET, BR

F

olkeskolen får et gevaldigt løft med aftalen om budgettet for 2012. Og det er også tiltrængt, hvis København skal leve op til målsætningen om, at 95 procent af alle elever får en ungdomsuddannelse.

Dansk Folkeparti er med i budgettet for 2012, og i budgetkredsen var der enighed om at fokusere på kerneydelserne på skoleområdet.

Derfor er der med aftalen sikret flere undervisningstimer i dansk og idræt, og moderne IT-løsninger.

INVESTERINGER I BYGNINGER OG PROFILER Konkret betyder aftalen en masse godt for den københavnske folkeskole: Katrinedals Skole i Vanløse og Vigerslev Allés Skole i Valby bliver udbygget med et spor hver.

Der kommer en ny skole på Østerbro, som er et af de områder, hvor der er størst behov, og i forbindelse med den nye skole på Østerbro, etableres der også en ny idrætshal.

Vi har afsat penge af til at få indhentet det store renoveringsefterslæb på byens skoler, og afsætter over 1 mia. kr. til at fortsætte renoveringen af skoler. Det er virkelig tiltrængt, men pengene har

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 5. OKTOBER 2011

ikke været der før nu. Heldigvis er der blandt budgetparterne enighed om, at vi også i de kommende år vil fortsætte med renovering af skolerne.

Det er også besluttet, at der kommer flere profilskoler. Alle er enige om, at det er med til at styrke skolernes udviklingsmuligheder og stadig rekruttere elever.

Der bliver etableret i alt syv profilskoler flere, end der er i dag. På Amager er partnerne enige om, at der skal ske en afrunding af indsatsen i forbindelse med opbygning af det nye samarbejde mellem de fire skoler. Det vil sige, at der bliver to ekstra timer om ugen og en profilskole.

BEDRE IT, LEDELSE OG FAG LIGHED Aftalen sikrer også, at alle skoler har tidssvarende IT-løsninger, som gør det muligt at lave mere moderne IT-baseret undervisning.

Det kan fx være brugen af interaktive tavler og trådløst netværk. De moderne IT-løsninger virker interessestimulerende for mange elever og betyder, også at lærerne kan indtænke elektroniske medier i undervisningen.

Folkeskolens styrke handler og-

EGET FOTO

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS ORDINÆRE GENERALFORSAMLING AFHOLDES FREDAG 28. OKTOBER OKT OBER KL. 15 TIL 19 I KORSGADEHALLEN

Karin Storgaard, Dansk Folkeparti, medlem af Børne- og Ungdomsudvalget.

så om den faglige kvalitet hos lærerne. En særlig indsats blandt lærergruppen på skolerne skal være med til at styrke kerneydelsen.

Der er derfor sat penge af til at forbedre ledelse og faglig- og pædagogisk udvikling for lærerne.

UTILFREDSSTILLENDE INTE GRATION Dansk Folkeparti må desværre konstatere, at undersøgelser viser, at den københavnske folkeskole ikke har haft held til at få integreret indvandrebørn godt nok. De klarer sig dårligere end forventet, selv om der er afsat penge til modersmålsundervisning og andre tiltag, der skulle lette integrationen. Måske er tiden kommet til at tænke den indsats anderledes.

Det er vanskeligt at forsvare, at bruge skattekroner på sådanne indsatser, som tilsyneladende ikke har en positiv målbar effekt, men som det ser ud, tværtimod har en negativ effekt, når det drejer sig om integration. O

EFTER GENERALFORSAMLINGEN ER DER MIDDAG · UNDERHOLDNING · MUSIK · DANS

FRIST SIDSTE F O R AT DE SIG L E M L I T GEN ER M I D DA G F R E DA BER 7 . O K TO

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 5. OKTOBER 2011

53

BERLIN KALDER En times flyvetur og du står i pulserende og oplevelsesrige Berlin. Historien udspiller sig for dine øjne. Bygninger, gader, monumenter og fantastiske museer fortæller om fortiden og nutiden.

Lej KLF’s fede lejlighed ved at ringe til Kolonierne på 33 25 44 25.

Vær tidligt ude, for der er rift om den. Se foto og priser på www.klfnet.dk samt video på KLFTV på hjemmesiden under ’ferieboliger’.

ER DU TIL FARVER OG FEST? TA’ PÅ FERIE I BUDAPEST Ta’ på rundtur med en af de mange sporvognslinjer og sejltur på Donau. Luksus til lavpris i KLF’s lejlighed i Budapest, der byder på billige markeder, termiske bade, storslået opera, smarte butikker, lækre billige restauranter, børneoplevelser og masser af musik. Se fotos og priser på www.klf-net.dk samt video på KLFTV på hjemmesiden under ’ferieboliger’. Ring og reservér lejligheden: Kolonierne på 33 25 44 25.

L E D I G E L E J E MÅ L I K L F’S E J E N D O M M E

LEDIGE LEJLIGHEDER PÅ NETTET • WWW.KLFNET.DK Ansøgere til en af foreningens lejligheder bør jævnligt tjekke KLF’s hjemmeside www.klf-net.dk Lejlighederne vil være opslået i 14 dage på hjemmesiden. Dette gælder også i sommerferien. Principperne for udlejning findes også på hjemmesiden.

TR-UDSENDELSER UDSENDT SIDEN SIDST Nr. 15 11/12 Danmark Lærerforenings kurser 1. halvår 2012 Nr. 14 11/12 Høringssvar: Tidlig indsats og inklusion Nr. 13 11/12 Kandidater til bestyrelsen - Informationsmøde Nr. 12 11/12 Invitation til seminar om tillidsbaseret ledelse Nr. 11 11/12 KLF´s ordinære generalforsamling fredag 28. oktober Nr. 10 11/12 TR-TEMA 2011 – inspirationsdage Nr. 9 11/12 Seniordage Nr. 8 11/12 Ændring af tilmeldingsfrist til weekendkursus ’Trivsel og Arbejdsglæde’ Nr. 7 11/12 Moduler i diplomuddannelse for tillidsrepræsentanter

54

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 5. OKTOBER 2011

RUBRIK MINDEORD Inge Barfod Tirsdag14. september mistede vi uigenkaldeligt vores søde og afholdte kollega, Inge, og børnene på skolen mistede en kær allieret.

Inge blev syg sidste år og måtte indlægges på hospital. Mange kolleger, venner og familie var nærværende og opmuntrende, men kræfterne og lægernes kunnen rakte ikke, og Inge accepterede med stor værdighed at skulle afslutte sit liv på hospice.

Hun ville udnytte den sidste tid til at runde livet af med breve til alle, der havde beriget hendes liv.

Hun ville skrive til børnene, som hun af hele sit hjerte brændte for.

Et brev, de kunne læse, når hun 1ke. Livet sluttede for hende blot få dage efter ankomsten til hospice.

Vi, hendes kolleger, sidder tilbage med savnet og med ydmyg respekt for et menneske, der i alt, hvad hun gjorde, satte børnene først. Et venligt og rart menneske, man aldrig oplevede tale skidt om nogen.

Inge var dybt dedikeret til sit arbejde, til børnene. Det var selvfølgelig også de børn, der stod svagest, Inge gav alt, hvad hun havde i sig. Hun var usædvanligt pædagogisk kreativ og kunne længe fundere over, hvordan hun kunne nå ind til et barn med en særlig vanskelighed. Hun fandt altid en vej, og børnene elskede det.

I særdeleshed eleverne i specialcenteret, der var Inges hjemmebane, havde i hende en varm og altid solidarisk støtte, der hjalp dem over mange sociale og faglige vanskeligheder.

En lille, fin sølvviolin sad i en kæde om Inges hals. Musikken betød uendeligt meget i hendes liv.

Mange steder i Norden har Inge været på træf med andre musikanter, og på skolen spillede hun violin ved mange arrangementer.

Hun underviste selvfølgelig også i musik, og her var det ligeledes ønsket om at formidle glæde og inderlighed, der betød allermest for hende.

Vi vil altid savne det fine, sarte og gode menneske, hun var.

Kollegerne på Valby Skole

SENIORAFDELINGEN Aftenarrangement med ledsager Oktobershow med Bjarne Belhage tirsdag 25. oktober kl. 19-21 i KLF’s hus, Frydendalsvej 24, 2. sal.

Bjarne viser foto fra Nordfriesland 2007 og Staade 2011. Ind imellem serveres kaffe og kage.

Tilmelding til KLF’s kontor 33 22 33 22 senest fredag 21. oktober.

På bestyrelsens vegne, Marcus

KØBENHAVNS SLØJDLÆRER FORENING

Generalforsamling Der indkaldes til ordinær generalforsamling onsdag 9. november kl.

19 hos kassereren, Havdrupvej 55, 2700 Brønshøj. Dagsorden efter lovene.

Peter Thorsen, kasserer, pbv.

KK’S MAIL: KKKKKLF.DK

’Vi læser for livet’ – se video om KLF’s læsekampagne. ’Ordet er frit’ – se video om læsekampagnen.

Initiativtager og kommunikationsdirektør Lars Møller fortæller om projektet.

’Ordet er frit’ – hør podcast om læsekampagnen via www.laesforlivet.dk

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 5. OKTOBER 2011

55

PETER GARDE

SØG OG FIND I KK’S DATABASE

Heibergskolen på det tætbefolkede Indre Østerbro udmærker sig ved at have byens måske mest afvekslende skolegård med grønt område, gemmesteder, små boldbaner, bjælkehytte, slænge-sig-på-trappetrin og andre frirum.

UNGE HEIBERG FYLDER 10 ÅR

D

e r var massivt forældrefremmøde, da Heibergskolen fejrede sin 10 års fødselsdag på de ekstraordinære udearealer, der omgiver skolen, og så regnede det slet ikke – som skoleleder Arne Elvers sagde i sin velkomst: – Der er kendt, at når gode børn har fødselsdag, så er det godt vejr.

I dag på skolens fødselsdag har vi årets sommerdag, og det må sige

en del om skolen. Den vurdering var der ifølge bifaldet opbakning til, og derefter gik børn og forældre i gang ved boderne. Der var til mund og gane, børnene kunne skyde plasticdyr med elastikker, guffe popcorn, besøge mystiske Gerda, kaste flødeskum i ansigtet på frivillige og iøvrig lege, spille bold eller bestille ingenting. pg

Alle artikler, kommentarer og debatindlæg i KK siden januar 2001 kan hentes i KK’s database.

Klik ind på KLF’s hjemmeside: www.klf-net.dk – klik på Artikelsøgning over forsidebilledet.

KLF’S EGEN BILFRI Ø

Børn elsker at fange krabber og kæle med dyr Så tag dem på ø-ferie på vores egen ø Torø ved Assens på Fyn. Du kan nå de to pragtboliger, der ligger 100 meter fra vandet, på to timers bilkørsel fra København, og så har I fred og ro for alle pengene – 3.500 kroner/uge.

Se nærmere på herlighederne på www.klf-net.dk og bestil hos Kolonierne: 33 25 44 25.

56

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 5. OKTOBER 2011

T

I bjælkehytten midt i skolens udeareal var der pølsestegning på åben ild, og i kageboden solgte eleverne kvalitetskager på denne årets sommerdag.

SE FOTO OG TV-KLIP FRA TORØ PÅ WWW.KLF-NET.DK

13416

Ny litteraturpædagogik

Dansk

Samtale og samarbejde

Mundtlighed

SAMMEN OM

AT LÆSE LITTERATUR Af Ayoe Quist Henkel

Nyt grundbogsmateriale til din litteraturundervisning Med Sammen om AT LÆSE LITTERATUR arbejder eleverne alene og sammen i en struktureret proces. De lærer at åbne teksterne og gå i dybden med forskellige litterære genrer.

Derefter taler de sammen om teksterne ud fra deres egne kvalificerede refleksioner. Med en ny litteraturpædagogik får eleverne et sikkert fagligt grundlag for litteraturlæsning, for samtale om litteraturen og for analyse og fortolkning.

Litteratur, samarbejde og mundtlighed

Sammen om AT LÆSE LITTERATUR Grundbog

159,-

Sammen om AT LÆSE LITTERATUR Elevhæfte. Procesark

38,-

Sammen om AT LÆSE LITTERATUR Lærerens ressourcebog (udkommer december)

250,-

Sammen om AT LÆSE LITTERATUR er blevet til på baggrund af udviklingsarbejde med afsæt i teorier og forskningsbaseret viden om litteraturpædagogik, mundtlighedspædagogik og samarbejdsorienterede tilgange til læring.

Materialet er til eleverne i 8.-9. klasse og består af en grundbog, et elevhæfte med procesark og en lærervejledning.

- veje til viden www.gyldendal-uddannelse.dk Tlf. 33 75 55 60

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 5. OKTOBER 2011

57

Værsgo. KLF har sørget for, at du kan tjene penge på din lønkonto Som du måske ved, så har KLF en aftale med Lån & Spar. Aftalen betyder, at du som medlem kan få Danmarks suverænt højeste rente på din lønkonto. Med LSBprivat®Løn får du hele 5% på de første 50.000 kr. på kontoen og 0,25% på resten. Det betyder, at du får mere ud af dine penge hver eneste dag. Også, når du ikke bruger dem.

Det er nemt at få mere at vide Du får ikke bare mere på lønkontoen hos Lån & Spar. Du får en bundsolid bank, som holder hvad den lover og som har fokus på dig og de ting, som du synes er vigtige. Hvis du vil vide mere om, hvad 5% kan betyde for din økonomi, så tag en snak med en af vores rådgivere, som hurtigt kan fortælle dig om og hvorfor, det kan betale sig for dig at skifte bank.

Ring:

Ring til os på 3378 1904

Online: Gå på klfbank.dk og vælg ’book møde’. Så kontakter vi dig, så du kan få mere at vide om, hvad det betyder at få Danmarks højeste rente på din lønkonto.

58

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 5. OKTOBER 2011

SÅDAN FÅR DU 5% PÅ DIN LØNKONTO For at få den høje rente skal du være medlem af KLF og du skal samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar. LSBprivat®Løn får du på baggrund af en almindelig kreditvurdering. Rentesatserne er variable og gældende pr. 15. august 2011. Hvis du allerede er kunde hos Lån & Spar, så kontakt din rådgiver og hør, hvordan du får 5% i rente på din lønkonto.

Randersgades Skole fylder 125 år

F

Skoleleder Marianne Kron holdt fødselsdagstale fra udsigtsbalkonen.

Flere gamle elever tog en sving-om til toner fra Hayburner BigBand.

PETER GARDE

ra morgenstunden var der stor aktivitet på Østerbro-skolen, der hører til de ældre i Københavns Kommune. De kreative udfoldelser stod i første række på denne festdag, og der blev blandt andet lavet bannere og rasledåser, der var klar klokken 11, hvor alle samledes i gården.

Derefter gik 500 elever og lærerene i optog ad Randersgade, Nordre Frihavnsgade, Østerbrogade og Strandboulevarden for på den måde at markere dagen og skolen som lokalområdets attraktion.

Randersgade er Københavns internationale profilskole, der har samarbejde og kontakter over det meste af jorden. Det klarer eleverne trådløst på de mange små computere – én til hver elev.

Om eftermiddagen var der fest i skolegården med modeopvisning, hvor skolens RG-merchandise blev fremvist og desuden udstillinger, underholdning og servering.

Blandt gaverne til skolen var en ebox fra samarbejdspartneren Microsoft. Den skal være en hjælper i skolens mange digitale internationale kontakter og 5.000 kr. fra distriktet – penge som ’elevrådet skal sikre bliver brugt til nogle rigtig gode ting’, som områdechef Svend Alleslev sagde.

I Beretning om det Kjøbenhavnske Borger- og Almue-Skolevæsens Tilstand for Aaret 1886’ står, at der i dette år indviedes en skole, der fik navnet Friskolen ved Nøjsomhedsvej, men allerede året efter skiftede den navn og kaldtes Friskolen i Randersgade. Siden har tusindvis elever haft deres skolegang her, og en halv snes af dem var mødt frem på denne dag. O pg

Blandt Hayburner BigBand’s blæsere var tidligere chefpsykolog i Københavns Skolevæsen, Bjørn Glæsel, der også stod for bandets præsentation.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 5. OKTOBER 2011

59

KØBENHAVNS KOMMUNES BUDGET 2012

EN BY I VÆKST Københavns indbyggertal vokser hastigt, og derfor stiger antallet af børneinstitutioner og skoler også.

En ny skole på Østerbro og nye spor på eksisterende skal løse kapacitetsudfordringen.

Der bliver også råd til mere idræt på mellemtrinnet og mere dansk i udskolingen, bedre it-forhold og flere skoler med en faglig profil.

TEKST OG FOTO: PETER GARDE

D

a politikerne på Københavns Rådhus præsenterede deres budgetforlig for 2012, kom det til at handle meget om skybrud, og hvad kommunen kan gøre ved det i tilfælde af gentagelser. Men efter tungt regnvejr fik børn og folke-

skole en plads i solen med store investeringer på kapacitet og timetal – desværre samtidig med at kommunen leverer et uhørt pres på lærernes arbejdstidsaftale.

København er en vækstkommune, hvor tusind nye indbyggere

slår sig ned hver måned, heraf er de 100 børn, og det sætter sit selvfølgelige præg på behovet for børneinstitutioner og skoler. Også sundhedspersektivet har sat sit præg på investeringerne i form af forbedrede idrætsmuligheder blandt andet i forbindelse med skolerne.

NY SKOLE OG UDVIDELSER

På skoleområdet falder det i øjnene, at der skal bygges en ny skole på Østerbro – i første omgang tosporet, men med henblik på senere udvidelse til fire spor. Desuden skal der etableres en idrætshal i tilknytning til skolen.

Fra starten er det ene spor tiltænkt at indgå i Københavnermodellen, så tosprogede elever på fx Nørrebro kan få plads her. Det hedder i forligsteksten, at i fremtiden skal det sikres, at der på alle Østerbroskoler er plads til både bydelens egne børn og københavnermodelbørn med sproglige udfordringer.

Forligspartierne konkluderer til

Et stort flertal af Borgerrepræsentationens partier indgik 18. september forlig om Københavns Kommunes Budget 2012. Ved præsentationen deltog fra venstre Lars Dueholm, Liberal Alliance; Carl-Christian Ebbesen, Dansk Folkeparti; Mogens Lønborg, Det Konservative Folkeparti; overborgmester Frank Jensen, Socialdemokraterne; sund60

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 5. OKTOBER 2011

almindelig beroligelse, at folkeskoen fortsat skal være det naturlige valg for forældre og elever, og at det derfor er afgørende, at skolerne er attraktive og tidssvarende.

Siden 2007 er der investeret 1 mia. i renovering af skolerne, og det anslås, at der er behov for at investere yderligere 2 mia. kroner for at nå målet.

På udbygningssiden afsættes 180 mio. kroner over tre år til at udbygge Katrinedal og Vigerslev Allés Skole med hver et spor.

Der skal etableres syv nye profilskoler, fordi der er gode erfaringer med elevsøgningen til dem, der allerede er startet.

Tagensbo Skole i nordvest skal være ny madskole og Katrinedals Skole i Vanløse skal have en forskningsprofil. De øvrige fem skoler, Blågård, Ellebjerg, Bavnehøj, Ørestad og Skolen i Sydhavnen skal i samarbejde med skolebestyrelserne definere deres profil.

IT OG SOMMERUNIVERSITET

Forligspartierne ønsker at styrke

dansk i udskolingen, hvor der bevilges en ekstra time i 7. og 8. klasse, mens 4. klasse får en time mere idræt.

Integrationen af it i undervisningen skal gøres mere tilgængelig ved, at der etableres driftsikkert trådløst netværk og smartboard i klasselokalerne.

Til det kontroversielle forslag om en uges sommeruniversitet for lærerne til blandt andet at løfte færdighederne i at undervisningsdifferentiere afsættes knapt 40 mio. kroner i de næste fire år. Problemet med det initiativ er ikke ønsket om at efteruddanne, men hvis timer til formålet tapper de i forvejen voldsomt nedsparede kasse 3-opgaver.

Som noget nyt ansættes en pædagog på hver skole, der skal fungere som en socialpædagogisk støtte til urolige, sårbare eller evt. inkluderede specialelever.

Endelig skal nogle skoleveje på grund af strukturplanen på Amager sikres for 10 mio. kroner, og der afsættes 12,5 mio. til enkelt-

projekter på skolerne. Desuden er der planer om at starte en Europaskole i tilknytning til Sankt Annæ Gymnasium.

BRED POLITISK TILFREDSHED

Overborgmester Frank Jensen udtrykte tilfredshed med denne brede aftale, som kun Enhedslisten ikke er en del af.

– Vi er glade for resultatet, men det vigtigste er jo, at dem uden for rådhuset også er glade for det, vi laver. Det vi laver bredt og i fællesskab er som regel også det, der holder længst, sagde overborgmesteren og beskrev byens mange ekspansive aktiviteter især på børneområdet.

– Folkekolerne er kernen i den kommunale service. Det er her, alle skal vokse og udvikle sig til dygtige borgere. Den københavnske folkeskole er bedre end sit rygte, men den kan godt blive endnu bedre, og derfor er der bred enighed på rådhuset om, at vi skal investere i den kommunale skole – og det gør vi, sagde Frank Jensen. O

heds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen, SF; beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev, Radikale Venstre og kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev, Venstre. På skoleområdet satser forliget på kapacitet, timetal og efteruddannelse. Børne- og ungdomsborgmester Anne Vang deltog ikke ved præsentationen.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 5. OKTOBER 2011

61

BESTYRELSESMØDE AF JAN MASLAK

Møde 20. juni 2011 fortsat fra KK 14 UNDERSØGELSE BLANDT TR’ERNE AF UDVIKLING I SERVICENIVEAU

En række tillidsrepræsentanter havde deltaget med svar på en række spørgsmål vedr. nedskæringer med virkning fra næste skoleår. Analyseresultaterne forelå og blev drøftet. Se TR-udsendelse nr.

04 af 12. august.

FORENINGENS FORMUE

Placering af foreningens formue efter udskillelse af Særlig Fond til DLF. Der forelå en ’Indstilling om aktivsammensætningen’, der blev tiltrådt.

UDVALGSINDSTILLINGER

Indstilling fra budgetgruppen om oplæg med opfordringer til budgetdebat. På baggrund af de faldne bemærkninger tilrettes papiret – genoptages på mødet 15. august.

HENVENDELSER

Pensionistafdelingen ansøger om midler til betaling af it-kursus. Beløbet blev bevilget.

HENVENDELSE FRA SKOLE & FOR ÆLDRE

Der afholdes fælles bestyrelsesmøde 16. august kl. 17.30-20.

Møde 15. august 2011 KLF’S DRIFTSREGNSKAB EFTER 1.

HALVÅR 2011

KLF’s driftsregnskab efter 1. halvår 2011 lå færdigt. Med en vis forsigtighed ser det ud til, at kommer ud med et overskud.

ORDINÆR GENERALFORSAMLING

Der blev taget hul på det lange, 62

seje arbejde med formandens beretning. Arbejdsopgaverne blev fordelt i forhold til en foreløbig indholdsfortegnelse.

KØBENHAVNS BUDGET 2012

Bestyrelsen tiltrådte et udkast til brev til skolebestyrelserne, som KLF og Skole & Forældre, København vil udsende til skolebestyrelserne. Det blev tiltrådt med enkelte tilføjelser. Sendt som TR skrivelse nr. 6 11/12 under overskriften ’Opfordring til politisk debat i skolebestyrelsen, Skolepolitisk debatoplæg’.

Københavns Lærerforening og Skole og Forældre, København opfordrer til, at der lokalt i de enkelte skolebestyrelser tages en skolepolitisk debat ud fra vedhæftede temaer, og at bestyrelserne efterfølgende sender et kort resumé til én af de to foreninger til anvendelse i foreningernes videre budgetarbejde.

Københavns Lærerforening og Skole og Forældre, København er meget enige med politikerne i nødvendigheden i at fokusere på følgende områder for den københavnske folkeskoles udvikling: øget faglighed, bryde den sociale arv, reducere præstationsgabet mellem et- og tosprogede elever, inkludere flere elever med særlige behov. Men samtidig må vi konstatere, at den økonomiske virkelighed på skolerne langt fra hænger sammen med de fine politiske intentioner.

Alene i de seneste to år er der sparet mere end 2,5 pct. på budgetudmeldingen til de københavnske folkeskoler. Det skal sammenholdes med, at niveauet for skolernes økonomi i forvejen var lavere end i en række andre kommuner, vi normalt sammenligner os med – 6-byerne. 6-byerne er ud over

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 5. OKTOBER 2011

København – Odense, Århus, Ålborg, Esbjerg og Randers.

NYT FRA HOVEDSTYRELSEN

Ud over formandskabets redegørelse for HST mødet 21.-22. juni, blev der redegjort for et nyligt afholdt møde mellem 6-byerne. Her blev emner, der ville komme op på DLF’s kongres drøftet: antallet af medlemmer i HST, holdningen til pædagogerne, har vi en fælles arbejdstidsaftale?

HØRING OM SUPPLERENDE LÆSE PLAN FOR DANSK OG MATEMATIK

BUF: orientering om kommende høring var udsendt. Umiddelbart har bestyrelsen ingen bemærkninger til formålet, men foreningen går ud fra, at der er de tilstrækkelige ressourcer i specialcenteret.

TR UDDANNELSEN I FREMTIDEN

Der forelå ’Forslag til fremtidigt indhold og struktur i TR-uddannelsen’. Grunduddannelsen blev tiltrådt. Spørgsmålet om diplom i ledelse tages op på næste bestyrelsesmøde.

KLF’S MEDIEPOLITIK OG STRATEGI

Bestyrelsen havde en meget lang drøftelse af fremtidens KK og de sociale medier. Efter sammenlægningen af KLF og DLF skal vi betale 5 mio. kr. mere i kontingent til DLF. Så i drøftelserne ligger også en spareøvelse, hvor målet er en besparelse på 300.000 kr. På personalesiden i foreningen var der allerede en besparelse på 1 mio. kr.

Formanden udarbejder en indstilling til næste møde.

BESTYRELSENS FRIKØB OG OMKOSTNINGSTILLÆG

Der forelå et ’Notat om bestyrelsens frikøb og omkostningstillæg’.

Her er sparemålet også 300.000 kr.

Punktet blev drøftet. Der udarbejdes modeller for besparelsen.

TIDLIG INDSATS OG INKLUSION

Fra BUF forelå rapporten ’Tidlig indsats og Inklusion’. Formanden havde udarbejdet et notat med plusser og minusser i rapporten.

Sagen blev drøftet og genoptages på næste bestyrelsesmøde. Der sendes brev til BUU, der indkaldes til et TR-møde med specialskolernes TR og skolelederne.

SEKRETARIATET ORIENTERER

Der blev orienteret om SOPU skolen og fusionen med afdelingen i Hillerød.

Møde 29. august 2011 LØNTILSKUDSJOB

Sekretariatet har på baggrund af indberetninger fra TR sammenskrevet, hvad der er af løntilskudsjob på skoler/institutioner.

Bestyrelsen tog en drøftelse ud fra sammenskrivningen og ’Vejledning om retningslinjer for ansættelse med løntilskud i Københavns Kommune’, TR-udsendelse nr. 14: 10/11. Bestyrelsen rekapitulerede, hvad foreningen tidligere har udsendt om emnet.

I TR-skrivelse nr. 83 fra 26. maj 2010 - Løntilskudsjob i folkeskolen – en væsentlig præcisering – beskrev vi mulighederne for, at skolerne kunne have gavn af at ansætte medarbejdere i job med løntilskud.

Det fremgik af denne TR-skrivelse, at en klar forudsætning for ansættelse af en person i løntilskudsjob er, at ansættelsen er drøftet med de ansatte, og at TR ved sin underskrift bekræfter en godkendelse af ansættelsen.

Såfremt der er tvivl om indholdet i stillingen, skal TR således ikke underskrive aftalen uden

først at have drøftet tvivlsspørgsmål med foreningen.

Foreningen beder TR være opmærksom på, at løntilskudsmedarbejderne kun udfører opgaver i relation til det pågældende løntilskudsjob, hvilket aldrig kan indbefatte ansvar for undervisningen.

Det er det ansatte undervisningspersonale (lærere og børnehaveklasseledere), der alene kan varetage denne opgave.

I samme TR-skrivelse beskrev vi mulighederne for, at skolerne kunne have gavn af at ansætte medarbejdere i job med løntilskud. En løntilskudsmedarbejder er en ledig, som via løntilskud og supplerende tilskud fra Københavns Kommune kan ansættes omkostningsfrit for den enkelte arbejdsplads/skole for en periode af 3-12 måneders varighed.

En løntilskudsmedarbejder erstatter på ingen måde de ordinært ansatte på skolen og kan således ikke alene fx varetage undervisningsopgaver eller være vikar.

Københavns Kommune har i samarbejde med BIF og de faglige organisationer udarbejdet 9 jobbeskrivelser, som kan ses på opgaveportalen: Ansættelse af løntilskudsmedarbejder.

Hvis man ønsker at ansætte en ledig i løntilskudsjob som lærer, er det en forudsætning, at han/hun er i besiddelse af en uddannelse og/eller pædagogisk erfaring, der gør, at han/hun kan varetage undervisningsrelaterede opgaver i et samarbejde med den lærer, der har ansvaret.

Kaffedame eller praktisk medhjælp er også en mulighed, se kategoribeskrivelserne på KKekstranettet.

Hvis man fx ønsker hjælp til et projekt med skolens hjemmeside osv. kunne en arbejdsledig akade-

miker være en mulighed. For yderligere oplysninger og rådgivning kan TR kontakte foreningens konsulenter.

BUF skal oprette 809 løntilskudsjob. Antal pladser var 5. januar 2011 573 pladser, svarende til 71% af måltallet. Uddannelsesgrupperne fordeler sig over de 7 forvaltninger med 86,7% ufaglærte, 11,9% faglærte, 8,8% med mellemlang videregående uddannelse og 10,5% med lang videregående uddannelse.

EVALUERING AF HELDAGSSKOLER

Bestyrelsen havde inviteret skoleinspektør Merete Søgård fra Hillerødgades Skole til dette punkt. Hun beskrev de forskellige problemstillinger på fortrinlig vis. Efterfølgende blev punktet drøftet.

Alt i alt ser det ud til, at der er politisk vilje til at fortsætte med heldagsskolemodellen. O

HUSK KLF’S ORDINÆ ORDIN Æ RE GENERAL FORSAMLING FREDAG 28. OKTOBER OKTOBER FRA KL. 15 i KORSGADEHALLEN MED EFTERFØLGENDE MIDDAG OG FEST

HUSK DANSESKOENE

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 5. OKTOBER 2011

63

FAGLIG KOMMENTAR

INKLUSION MARTIN FOLDGAST

SKAL IKKE BARE VÆRE EN UDFORDRING, OPGAVEN SKAL KUNNE LØSES

NIELSVILHELM SØE

AF JAMAL BAKHTEYAR, MEDLEM AF KLF’S BESTYRELSE

D

LF’s kongres blev afholdt på Frederiksberg samtidig med folketingsvalget. Danmark skiftede retning med en ny regering, og DLF valgte Dorte Lange som ny næstformand, mens Anders Bondo Christensen fortsætter som formand. Nye tider varsler nye udfordringer.

I København vedtog BR sit budget for 2012 og BUF varslede nedskæringer på skoleområdet med 35 mio. kroner. Specialreform 2.0 blev sendt til høring med forslag om tidlig indsats og inklusion. Det vækker bekymring, ikke så meget pga. hensigterne, men pga. den måde inklusionen er beskrevet.

I stedet for at investere i specialundervisningen foreslår BUF, at der skæres i ressourcerne til specialskolerne. Med 20 procent nedskæring på lærerstillinger, vil specialskolerne have den umulige opgave at give eleverne kvalificeret undervisning i tilstrækkeligt timetal. Betyder det ikke, at Specialreform 2.0 faktisk modarbejder hensigterne i kommunens skoletilbud og arbejde med inklusion – ’det rette tilbud til alle elever’?

Specialskolerne arbejder faktisk også med at inkludere eleverne og fastholde fokus på klassefællesskabet.

BUF ønsker, at så mange elever som muligt med særlige behov flyttes til undervisning på almene skoler, uden at der er sikkerhed for, at eleverne får et tilbud med tilstrækkelig tyngde. BUF foreslår ’flekstilbud’ til disse elever, der befinder sig i en endnu udefineret gråzone.

En del af eleverne med særlige behov kan inkluderes i klassefællesskabet på almene skoler, men kun hvis rammerne er i orden, og hvis der er mulighed for undervisning på mindre hold en del af tiden. Det er BUF’s opgave at sikre, at rammerne for inklusion er til stede, blandt andet gennem målrettede undervis-

64

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 5. OKTOBER 2011

Laver vi inklusion, eller spiller vi Sorteper? ningsmidler, efteruddannelse for lærerne i specialundervisning og tilstrækkelige lærerresurser til at løse undervisningsopgaven. Og hvad med disse elevers behov for psykologer, tale-hørepædagoger og fysioterapeuter? Har BUF regnet dem med eller er det lærernes opgave at klare det?

Kom til KLF’s generalforsamling 28. oktober. Vær med til at diskutere rammerne i København. O

OM KK KØBENHAVNS LÆRERFORENING Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85 E-mail: klf@klf-net.dk Hjemmeside: www.klf-net.dk

Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-torsdag: kl. 10-15, fredag: kl. 10-14 Sekretariatschef: Ivan Jespersen Konsulenter: Lene Andersen, Vinni Hertz, Bente Grønbæk Bruun, Anne Lindegård og Henning Søby LÆRERNES AKASSE Kontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18 Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger. Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS KOLONIER Kontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76 E-mail: kolonierne@kolonierne.dk Hjemmeside: www.kolonierne.dk Kontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15 Forretningsfører: Lars Fabricius, tlf: 35 26 66 13 Konsulent: Vibeke Fraenkel, tlf: 32 54 78 28 Konsulent: Søren Freiesleben, tlf: 38 28 47 87

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS BESTYRELSE Formand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, e-mail: jt@dlf.org Næstformand: Ole Hein Christensen, Galgebakken Sønder 9 16A, 2620 Albertslund, tlf: 43 64 95 31, e-mail: olch@dlf.org Jamal Bakhteyar, Snorresgade 8, st.th, 2300 S, tlf: 28 72 22 84, e-mail: jaba.stp@ci.kk.dk Ane Lykkegaard, Norgesgade 52, 4. tv., 2300 S, tlf: 32 57 10 65, e-mail: anelykkegaard@mail.dk Jan Maslak, Vodroffsvej 50 A, 1900 Frb. C, tlf: 38 11 37 30, e-mail: mas.vns@ci.kk.dk Jane Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09, e-mail: jane@pilegaard.it Kirsten Wahlberg Sørensen, Ved Bellahøj 13 B, 4. tv, 2700 Brønshøj, tlf: 38 60 14 92, e-mail: ks.vas@ci.kk.dk Lars Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 38 28 22 17, e-mail: ls.sir@ci.kk.dk Inge Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81, e-mail: inge@ullestad.dk

UDGIVELSESPLAN 2011

KK 16: 26. oktober/uge43 sidste frist: 14. oktober KK 17: 9. november/uge45 sidste frist: 28. oktober KK 18: 23. november/uge 47 sidste frist: 11. november KK 19: 7. december/uge49 sidste frist: 25. november

ANNONCER Materialet skal være redaktionen på Frydendalsvej 20 i hænde senest 10 dage før pågældende nummer udkommer (mandag kl. 12).

ANNONCEFORMATER OG PRISER I 2011 EX. MOMS

Bredde x højde: 1 side 149 x 215 mm: 3.629 kr.

1/2 side 149 x 107 mm: 1.986 kr.

1 spalte 047 x 215 mm: 1.555 kr.

2 spalter 098 x 215 mm: 2.443 kr.

1/2 spalte 47 x 107 mm: 872 kr.

2/2 spalter 098 x 107 mm: 1.555 kr.

Bagside 098 x 215 mm: 2.443 kr.

Mm-pris: 13,25 kr.

1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr.

Ved samlet bestilling af 5 annoncer: 15%.

ABONNEMENT 2011

400 kr. inkl. moms.

KLF SÆTTER FOKUS PÅ LÆSNING. SE VORES KAMPAGNEVIDEO ’VI LÆSER FOR LIVET’ PÅ: WWW.LAESFORLIVET.DK HØR PODCAST OM LÆSEPROJEKT ’ORDET FANGER’

LÆS NYE OG GAMLE KK PÅ: WWW.ISSUU.COM

SØG: KK KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE  OG BLADENE TONER FREM SOM NEDENFOR

SE KK PÅ NETTET

Når KK udkommer, kan du se det nye blad på nettet og blade i det – åbn KLF’s hjemmeside klf-net.dk – klik på billedet af KK’s forside.

Sorteret magasinpost Id nr. 42142 SMP Al henvendelse til: Københavns Kommuneskole, Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

OG SE VIDEO: ’ORDET FANGER’: WWW.LAESFORLIVET.DK