KK 16-2011

Page 1

K Ø B E N H A V N S KOMMUNESKOLE

Nr. 16 • 26. oktober 2011

FORÆLDRENE FEJRER LÆRERNE AMAGER WALK’ER OG TALK’ER SCIENCE I ZOO OG TIVOLI TILLIDSBASERET LEDELSE


INDHOLD

07

PETER GARDE

04

Naturfag i motiverende praksis blev udøvet i Tivoli og i anledning af Dansk Naturfagsfestival i Zoologisk Have.

4-skole samarbejdet på Amager Lærerne fra de fire Amagerskoler der skal blive til tre basisskoler og en udskolingsskole, gik på besøg fra skole til skole – de skal vælge, hvor de vil arbejde, når strukturændringen slår igennem.

Københavns Kommuneskole udgives af Københavns Lærerforening med 19 normalnumre årligt. Expedition: Dorthe Rasmussen, tlf 33 22 33 22 Redaktion: Peter Garde (ansv.) Frydendalsvej 20 1809 Frederiksberg C Tlf. 33 31 41 39 • 40 34 77 22 E-mail: kk@kk-klf.dk

12 18

Tillidsbaseret Ledelse En motiverende leder møder medarbejderne med tillid og anerkendelse frem for med mistillid og kontrol.

28

Faglig kommentar Stress: Du skal ikke være alene, hvis jobbet slider.

BR-kommentar Byd skolepædagogen velkommen.

Forside: Filip Nicolaisen er ny naturfagslærer på Sundbyøster Skole. Han ser frem til den nye udskolingsskole i Højdevangens bygning. Det vil nok være til gavn for de store elever og for det faglige niveau i naturfag, mener han. Foto: Peter Garde

19

Debat Sober journalistik?

Stof til KK: Sidste frist for indlevering af mindre annoncer og kort rubrikstof (debatindlæg, møder, kurser m.v.) er mandag kl. 12, ni dage før udgivelsesdagen. Deadline for artikler, længere indlæg og større annoncer er senest fredag kl. 12, tolv dage før udgivelsesdagen. Manuskripter bedes fremsendt på e-mail – hvis det ikke er muligt da på cd vedlagt udskrift.

Tonny Hansen: tlf. 23 30 39 23 E-mail: tonny_hansen@hotmail.com Peter Høstved: E-mail: peterhoestved@gmail.com

Annoncer: Peter Garde tlf. 33 31 41 39 Annonceformater og prisliste findes bagest i bladet.

Layout: Peter Garde Tryk: Elbo Grafisk A/S Essen 22 6000 Kolding

Oplag: 5.029 Kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol ISSN 0023-253x

Artikler i KK dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller KLF´s synspunkter. Alt stof sendes til Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

Afleveret til postvæsenet: 24. oktober Deadline KK 17: fredag 28. oktober, se ovenfor

NIELS-VILHELM SØE

Lærerens Dag – markeres over hele verden, også på Peder Lykke Skolen, hvor skolebestyrelsen modtog dagens helte med flag og klapsalver.

PETER HØSTVED

PETER GARDE

02


LEDER

DE TALER PÆNT, TÆNKER DE SIG OGSÅ OM?

T KK NR. 16 26. OKTOBER 2011 104. ÅRGANG

onen er i det mindste blevet en anden. Det var tiltrængt, og det er en god begyndelse. Efter et tiår med skiftende undervisningsministre, der satte en ære i at tale nedsættende om folkeskolen, dens lærere og resultater, har den nye chef for ’Ministeriet for Børn og Undervisning’, socialdemokraten Christine Antorini, budt velkommen til saglighed, samarbejde og dialog. Den respektløse demagogi tilsat åbenlys uvidenhed om folkeskolen er dermed gjort til historie, og et åbent udsyn på skolen og den øvrige verden præger den nye regerings udmeldinger. De er i bedre overensstemmelse med det samarbejdende demokrati, vi søger at lære vores elever at fungere i. Gabet mellem teori og praksis er blevet mindre. Hvis de nye ministre gør sig umage, vil de sikkert kunne blive bedre læremestre for børn og unge end de nyligt afgåede. Den nye regering står i en svær situation med et delvist underdrejet samfund, som den skal forsøge at trække op i en tid med snævre grænser for økonomien. Store opgaver og små penge er en trist kombination, men hvis vilje, evne og lyst er til stede, kan den og ikke mindst børne- og undervisningsministeren komme godt fra start med en grundig oprydning. Regeringens spinkle flertal med deltagelse af tre på flere områder uenige partier gør ikke opgaven særlig nem. Indre rivalisering og splid er en stående risiko. Strålende valgprogrammer, der kræver maksimal klassekvotient på 24 elever, tolærerordninger i indskolingen, store forsøg og dyre heldagsskoler vækker på baggrund af de aktuelle parlamentariske realiteter mindelser om luftige valgslogans som medvind på alle cykelstier og nedad bakke hele vejen, også når det går opad. Men ultimative ønsker er ikke det eneste saliggørende. Mindre kan også

gøre det til en start. Der er gode muligheder for at gøre en forskel. Folkeskolen har brug for mange små skub i den rigtige retning. Som det har været nævnt talrige gange, er der brug for en solid oprydning i det bureaukrati og dokumentationsåg, der tynger skolerne. Det hele koster penge, der kunne bruges bedre på daglig skoledrift. For eksempel de nationale test, der har kostet et trecifret millionbeløb bare at få fremstillet, uden at de har vist deres værd, men nok deres negative potentiale, fx når skoleranglister offentliggøres. Desværre har Socialdemokraterne bundet sig som part i det seneste folkeskoleforlig – forbavsende at de lagde navn til det for et par år siden. Men der er mange andre ting at tage fat på. Et positivt arbejde for integration, støttende overgange, flere der gennemfører en ungdomsuddannelse og ansvarlig inklusion er endnu uløste opgaver. Finansieringen af de initiativer, som både regeringen og Københavns Kommune arbejder med – de har jo iøvrigt næsten samme politiske flertal, skaber nogen bekymring på skolerne, hvor arbejdspresset er vokset støt gennem årene. Blandt politikerne synes det billede at være fremherskende, at der skal presses stadigt flere lektioner ud af lærernes lønsum – færre lærere i flere lektioner med færre ressourcer til flere elever. Ad den vej vil de faglige resultater næppe blive bedre, for arbejdsmiljøet forringes, og stadigt flere medarbejdere udsættes for stress, demotivering, kreativitetsstop, nedslidning og sygefravær. Tidens trend synes at være, at da samfundet ikke har råd til / ønske om at betale for en forsvarlig skoledrift endsige de ansattes efteruddannelse – så må lærerne betale det. Politikerne bør tænke sig om en ekstra gang og erindre sig målene. Hvad er de realistiske skridt for at nå dem? pg


LÆRERENS DAG

De blev næsten alle sammen overraskede, elever som lærere, da de blev modtaget med gaver og klap fra kl. 7.45.

LÆRERENS DAG Lærerne på Peder Lykke Skolen blev modtaget med flag, knus, æblenål og friske æbler med røde kinder – forældrene ville fejre skolen og lærerne for deres daglige indsats.

smilende ansigter og blafrende flag. Lærerens Dag blev markeret med stil, og alle de lærere, der mødte kl. 8, modtog ved indgangen et æble, en æblenål emballeret i purpurrødt

silkepapir, klapsalver og knus fra varme favne. Desuden medbragte nogle børn og forældre hjemmebagte kager som deres bidrag til festliggørelsen af Lærerens Dag. – Vi fejrer lærerne,

TEKST OG FOTO: PETER GARDE

G

od morgen og velkommen, lød det fra en delegation af forældre med skolebestyrelsesforkvinden i spidsen, hver gang en lærer trådte ind ad hoveddøren.

2

Også elever blev mødt med klapsalver nu man var så godt i gang, og de forsøgte så at holde tungen lige i munden på den lange vej gennem forældrenes espalier af

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 16 • 26. OKTOBER 2011

Kurven var fyldt med æbler og æblenåle, der blev delt ud til morgenduelige lærere ved indgangen til skolen.


fordi vi har nogle fantastiske lærere, der laver en kæmpe indsats. Vi synes faktisk, at de er hverdagens helte, siger skolebestyrelsesformand Pernille Scheel og tilføjer: – De er supervigtige for vores samfund og vores børn, og derfor skal de have et skulderklap. Det kan være svært at nå i det daglige. – Det er sikkert ikke lige sjovt at være lærer hver dag, og vi vil gerne anerkende det store arbejde de gør. – Er det somme tider dine børn, der volder lærerne hovedbrud? – Neeeej, det tror jeg ikke, øøøh, i perioder måske, jo. BEVIDST SKOLEVALG I har mange privatskoler omkring jer, hvorfor vælger I Peder Lykke? – Fordi det er en folkeskole og en rigtig god skole. Jeg har valgt skole på baggrund af det ry,

Lærerne er hverdagens helte, de er supervigtige for samfund og børn, sagde en mor.

den havde og stadig har. – Jeg synes også, at fagligheden er høj og fællesskabet er godt. Åbenplan-strukturen har vi også lært at elske, fordi lærerne har et godt teamsamarbejde i blokkene. – De kan følge med i hinandens udfordringer og undervisning, og eleverne lærer at have respekt for andre, for det

nytter ikke noget, hvis en klasse larmer – så laver det uro i hele blokken. – Også socialt har det betydning, for eleverne kan mødes på kryds og tværs af klasserne ude i fællesrummene, siger skolebestyrelsesformanden. FEJRES I 100 LANDE Verden over fejres Lære-

rens Dag 5. oktober. Dagen blev fastlagt af Unesco i 1994. I Danmark er det lærerforeningerne og ngo-organisationen IBIS, der sammen ønsker at sætte fokus på vigtigheden af lærerarbejdet. Lærerens Dag markeres i over 100 lande verden over for at understrege vigtigheden af undervisning og uddannelse. O

tak for deres indsats for ungerne og skolens store betydning i lokalområdet.

Forældre og elever kom med hjemmebag i anledning af Lærerens Dag. Skolebestyrelsesformand på Peder Lykke Skolen, Pernille Scheel (ovenfor), gav knus til lærerne ved skolens indgang som KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 16 • 26. OKTOBER 2011

3


AMAGER • 4-SKOLE SAMARBEJDET

KOLLEGERNE WALK’ER OG TALK’ER FRA SKOLE TIL SKOLE 4-skole amarbejdet på Midtamager arrangerede walk and talk fra skole til skole som indledning til en større kabale, når fire skolers lærere skal finde deres plads på tre basisskoler og en udskolingsskole. Lærerne skal have mulighed for at flytte mellem skolerne eller eventuelt til en enhedsskole ude i byen.

TEKST OG FOTO: PETER GARDE

E

t større puslespil har taget sin begyndelse på Amager, hvor fire skoler skal omdannes til tre basisskoler og en

udskolingssskole som følge af den skolestruktur, som Børneog Ungdomsudvalget blev enig om sidste år – under kraftige

Det indbydende skolebibliotek byder på mange muligheder. Selv om en lille times besøg på en skole uden elever er kort tid, går gæsterne alligevel derfra med nogle indtryk på nethinden. 4

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 16 • 26. OKTOBER 2011

protester fra elever, lærere og forældre. De fire skoler har nu udarbejdet hver deres pædagogiske vision for fremtiden, og som en lovende del af strukturændringerne skal visionerne være udgangspunkt for de renoveringer og udbygninger, der skal foretages på de fire skoler. En større cirkulation af medarbejdere er også forestående, for udskolingslærerne skal have mulighed for at søge til Højdevangens Skole, mens lærere der foretrækker indskoling og mellemtrin kan søge til basisskolerne, Dyveke, Gerbrand og Sundbyøster – en omflytning der kan strække sig over flere år. Endelig kan de, der foretrækker en enhedsskole, gå ind i forflyttelsesrunden og søge andre skoler i byen. RUNDT PÅ BESØG En fredag eftermiddag var derfor afsat til at kigge indenfor på alle fire skoler. Medarbejderne var inddelt i fire grupper efter, hvilket afsnit de arbejder mest i i år – 0.-1. klasse, 2.-3. klasse, 4.-6. klasse eller 7.-9. klasse. Grupperne cirkulerede efter walk and talk-modellen, så der var rig lejlighed for at lære kolleger fra de andre lidt at kende. Allerede til sommer 2012 skal den ny struktur tage sin begyndelse, således at dette skoleårs 7. klasser er de sidste på de tre basisskoler, mens børnehaveklassen er den sidste på udskolingsskolen – de små skolebegyndere vil altså indtil 8. klasse være de yngste på skolen, hvis denne glidende seks år lange overgang fastholdes. SKOLERNES KARAKTERISTIKA På hver skole gav skoleleder og souschef en kort beskrivelse af skolen og dens aktuelle situation. På Sundbyøster kunne skoleleder Stig Højstrøm og souschef Kristian Svinth med tilfredshed konstatere, at hele skolen har været igennem en omfattende renovering inklusiv installering af smartboard i alle lokaler, så man pædagogisk kan koncentrere sig om blandt andet


medborgerskabsarbejde og cooperative learning. På Gerbrandskolen fortalte skoleleder Jens Lund og souschef Dorrit Erlandsson om mange års renoveringer, og et fornemt indrettet lokale til 9. klasse og det nybyggede område med kontor og lærerværelse blev taget i øjesyn. På Højdevangens Skole blev de besøgende modtaget i skolens eneste fine og dermed fineste lokale oppe under taget af konstitueret skoleleder Lise Ammitzbøll og leder af læringsmiljøet Lars Nielsen. De ser frem til at være med til at opfinde en udskolingsskole med alle de nye udfordringer, det indebærer. Det er i denne bygning, politikerne vil indrette et stimulerende og spændende ungdomsmiljø, og man må nok sige, at der er et stykke vej, før løfterne er indfriet. Det indgår i overvejelserne at inddele Højdevangens udskoling i fire linjer: en sproglig med udblik til verden, en idræts- og ernæringslinje med samfundsperspektiv, en naturfaglig, problemsløsnings- og eksperimenterende linje, og en fortællingens linje med fokus på forskellige medieplatforme. På Dyvekeskolen fortalte skoleleder Lisbeth Palm Olesen om lovende byggeplaner, skolens grønne omgivelser, specialklasserækken og fremtiden med profil som udeskole, faglige tilgange, naturfags- og energiprojekter. BYGGER BRO AF LEGO OG FESTER Undervejs var der sjove arrangementer, hvor lærerne fra de fire skoler blev blandet i små samarbejdsgrupper – fx skulle en gruppe på Højdevangen i fællesskab bygge en bro af legoklodser med det længst mulige spænd mellem de to bropiller – snakken gik. Efter en eftermiddag med besøg på de fire skoler var der underholdning, middag, fest, musik og dans på Dyvekeskolen. Dagen blev en positiv og inspirerende optakt til et meget stort projekt, der vil strække sig over de kommende år. O

På besøgsrunden blev deltagerne udsat for sjove små udfordringer som her – hvem når først toppen af klatrenettet.

På de fire skoler gav skolelederne en kort beskrivelse af skolen og dens aktuelle temaer – her Lise Ammitzbøll, Højdevangens Skole.

Der var også krævende faglige udfordringer som her – byg en bro af legoklodser med det længst mulige spænd mellem bropillerne. Øvelsen gik ud på at lære hinanden at kende på tværs af skoler. KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 16 • 26. OKTOBER 2011

5


AMAGER • 4-SKOLE SAMARBEJDET

Filip Nicolaisen ser overbygningsskolen som attraktiv, han dækker naturfag for næsten enhver efterspørgsel.

SER FREM TIL

UDSKOLINGSSKOLEN Udskolingsskolen kan blive et kick for eleverne og en faglig styrke for lærerne. TEKST OG FOTO: PETER GARDE

B

landt (lego)brobyggerne var Filip Nicolaisen, lærer på Sundbyøster Skole. Han er først uddannet i datalogi og kommunikation på Roskilde Universitet og har på læreruddannelsen linjefag i fysik og matematik. Han foretog lynhurtige beregninger over legoklodsernes bæreevne og sammenhængskraft og sikrede dermed en bro med bærende piller, der ikke styrtede sammen det første halve minut. Netop faglige udfordringer gør, at han ser frem til en udskolingsskole, der kan komme de pædagogiske muligheder i naturfagene i møde: – Jeg har alle fysiktimerne og desuden biologi og natur/teknik på Sundbyøster Skole. Natur/teknik er nyt for mig og virkelig spændende, for eleverne går til faget med ildsjæle, fortæller Filip, der startede på skolen i august i år. – Allerede til jobsamtalen kendte jeg til strukturplanen, og jeg ser helt klartudskolingsskolen som positivt for eleverne, fordi mange er lidt skoletrætte, når de kommer op i 7. klassealderen. Nogle føler, at det er meget det samme år efter år, og de trænger måske til at se nogle nye ansigter som lærere. Jeg tror en frisk start, et nyt sted og nye lærere giver dem et kick. – Desuden er der mange sociale muligheder med et stort antal jævnaldrende kammerater. Eleverne

6

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 16 • 26. OKTOBER 2011

skal selvfølgelig have at vide, at der er større krav i overbygningen, ligesom når man starter i gymnasiet. Der ligger jo en afgangsprøve og venter lidt ude i fremtiden. Jeg tror, det kan give dem noget ny energi. – Jeg er spændt på at se, hvordan Højdevangen ser ud. De fleste skoler er bygget til to spor, men der skal jo være mange flere spor her, så der må komme nogle nye lokaler, siger Filip, der ikke lægger skjul på, at han vil stille krav til naturfagslokalernes standard, hvis det skal være noget for ham. – Jeg glæder mig også til at få naturfaglige kolleger, som jeg kan sparre med. Det giver mulighed for at lægge planer sammen, se nye vinkler og give hinanden gode ideer. Man kan som regel få en masse fif og god hjælp af rutinerede lærere. Indtil udskolingsskolen står klar, er Filip glad for sine fysiktimer på Sundbyøster. – Som regel kommer eleverne glade og positive, fordi de forventer, at de skal ind og lave forsøg. Det skal de også de fleste gange, men somme tider må man gribe stoffet an teoretisk, selv om det ikke er så sjovt hverken for elever eller lærer. – Men når eleverne har lyst til at finde ud af, hvordan tingene hænger sammen, hvad sker der, når jeg gør det eller det, og de får lov til at efterprøve det, så får de den her gode aha-oplevelse. – Med fysik som baggrund tror jeg, at man ser verden anderledes, fordi man har de fysiske love og regler inde i hovedet. Dem går jeg ofte og tænker på. – Når jeg ser solen skinne, tænker jeg måske på, at den indeholder alle farver, ligesom når man ser et prisme. Hvorfor ser Pink Floyds album ’Dark Side of the Moon’ sådan ud? Det er der en forklaring på, og man kan berige eleverne med en hel masse. MÅSKE ET PAR DAGE PÅ HVER SKOLE Filip Nicolaisen glæder sig til, at udskolingsskolen starter. – Det kan hænge sammen med, at jeg er ny. Jeg har ikke mange års vaner og tilvænning med mig. Det, jeg frygter mest er, hvis jeg får at vide, at jeg først kan komme derover om et par år på grund af den glidende overgang. – Jeg vil gerne gøre eleverne på Sundbyøster færdige, som jeg har nu og som skal til eksamen inden så længe. Jeg kunne fx være på begge skoler i en periode – to dage på den ene og tre dage på den anden. Det håber jeg, for jeg kan ikke bare rykke med det samme, for så er der ingen til at gøre klasserne færdige i fysik og kemi her på Sundbyøster. O


NATURFAG

Sille har fået vendt retningen for hørelsen, så hun hører alt fra venstre med højre øre og omvendt i forhold til den normale lydretning. Nu ved hun, hvor vigtigt det er at bruge ørerne til at orientere sig i trafikken.

SCIENCE I ZOO NATURVIDENSKABSFESTIVAL I ZOOLOGISK HAVE Her lærer eleverne naturfag ved selv at være aktive. Energi, hudpleje, kondi og kredsløb var blandt emnerne i Zoologisk Have. TEKST OG FOTO: PETER HØSTVED

E

n verden af viden satte sine spor under Naturvidenskabsfestivalen i Zoologisk Have, da 10.969 børn og unge fra Køben-

havn og omegn besøgte fem naturfags-teltbyer med temaerne respiration, lys & syn, husdyr, vedvarende energi og boligen.

Hver dag hilste sangkoret med elever fra 4.-6. klasse på Utterslev Skole, Københavns naturfaglige profilskole, velkommen ved indgangen til Zoo med sangen ’Videnskabet’, der er skrevet og komponeret af musiklærer Anders Jacobsen. Sangen er skrevet i anledning af, at Dansk Naturvidenskabsfestival fylder 10 år, og den kan høres i sin fulde længde på festivalens hjemmeside. – Det gælder om at finde nogle ord fra videnskabens verden, som kan puttes ind i teksten, derfor er ord som partikler, drivhuseffekt, Einstein, kometer, teknologi og selvfølgelig videnskabsfestival med

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 16 • 26. OKTOBER 2011

7


i sangen, forklarer Anders Jacobsen. FRA NATURFAG TIL TEKNIK Ideen med en naturvidenskabsfestival kommer fra læreruddannelsen på Professionshøjskolen Metropol, der er bekymret over, at så få lærerstuderende vælger de naturfaglige linjefag, da det får betydning for kvaliteten af naturfagsundervisningen i folkeskolen. Festivalen er finansieret af Undervisningsministeriet til udvikling af naturfaglige netværk og naturvidenskab i gymnasierne. De mange workshops var da også i overvejende grad bemandet med gymnasieelever og studerende på naturfaglige og tekniske uddannelser, men også Frederiksberg Seminarium var med. Der var med andre ord rig lejlighed til at få kvalificerede svar på spørgsmål af teknisk eller naturfaglig beskaffenhed. Hvordan man omdanner kartoffelskræller til biogasbrændstof blev demonstreret i afdelingen med vedvarende energi. Her skul-

le man tage sig i agt for de små elektriske køretøjer, der futtede rundt mellem deltagerne og reklamerede for de mange forskellige løsninger, der er for produktion af vedvarende energi. Sille i 6.b på Utterslev Skole har taget et par hovedtelefoner på, men de er ikke helt almindelige, for med tragter og slanger hører Sille alt fra venstre med højre øre og omvendt i forhold til den normale lydretning. Det giver en forvirrende lydoplevelse, og bagefter tænker Sille en del over, hvor vigtigt det er at kunne bruge høresansen til at navigere i trafikken. FLAVANOIDER BESKYTTER Lærke, Sofina og Emma fra 4. klasse er i gang med at lave solcreme vejledt af elever fra 7. klasse. De blander vaseline, paraffinolie og cetylan med appelsin ekstrakt, da der er nogle flavanoider i skallen, som beskytter huden mod solens stråler. Solcremen er uden farve og duftstoffer. – Det er fantastisk og skønt at se, når det er eleverne selv, der er

Pigerne laver solcreme uden farve- og duftstoffer, hvor appelsinskal indgår. 8

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 16 • 26. OKTOBER 2011

formidlerne og dejligt at se, hvor meget de egentlig lærer af selv at være på og forklare tingene til de besøgende på vores stand, siger farmaceutstuderende Sofie Rosenlund Lau, der er ansat i Skoletjenesten på Københavns Universitet. Hun anslår at 100-150 elever om dagen kommer og fremstiller solcreme, og Skoletjenesten betaler for alle materialerne. Emma fra 4.b fortæller om sin solcreme: – Den er meget flydende med klumper i, og når jeg skal have det ind i tuben, tager jeg noget bagepapir og former det som en tragt og hælder det ned i tuben. Den lukker jeg i bunden med en tang, og så er tuben lukket. BRUG DINE GÆLLER Hvordan en fisk trækker vejret fik eleverne fra Utterslev Skole mere at vide om på standen respiration. Her kunne de vejledt af elever i 7. klasse se gællerne på fisken og få forklaret, hvorfor en haj hele tiden er nødt til at svømme for at få ilt gennem gællerne. På den sidste ugedag valgte mellemtrinnet på Utterslev Skole at henlægge deres udstilling med forsøg fra natur og teknik til Zoo i stedet for torvet ved Nørrebro Station. Karen Vestager, der underviser i natur/teknik på Frederiksberg Seminarium, ser Zoologisk Have som et ideelt sted at arrangere en naturvidenskabsfestival, da der er masser af plads og stedet ligger centralt placeret. – Vi kan her give vores studerende mulighed for at komme helt tæt på deres fremtidige kunder, skoleelever i folkeskolen, og derved kan de studerende afprøve deres evner til at formidle et fagligt svært stof til mange forskellige modtagere, siger Karen Vestager,


NATURFAG

som også er en af hovedkræfterne bag arrangementet Science-i-Zoo. KUN FÅ MED FRA KØBENHAVN Naturfagskonsulent Jens Prom fra Børne- og Ungdomsforvaltningen i København har gjort sit til at reklamere for de naturfaglige arrangementer i uge 39, men kun ganske få skoler har kunnet afse tid til at deltage fra kl. 10-14 i løbet af ugen. Det skyldes muligvis, at arrangørerne fra Frederiksberg først kontaktede BUF efter sommerferien i år. – Det mobile kondiværksted fra BUF er vores bidrag til aktiviteterne i Zoo, og fra uge 40 kan skolerne bestille det for en uge ad gangen. Det er gratis og bliver kørt ud til skolen, så elever og personale kan måle deres kondital på løbebånd, kondicykler og romaskiner, fortæller naturfagskonsulent Jens Prom. Kondiværkstedet var opstillet ved teltbyen respiration, og netop det at trække vejret og få pulsen op, mens der arbejdes på et løbebånd, var interessant for deltagerne, da pulsmåleren på kroppen og displayet ved løbebåndet samlet kunne give et ret nøjagtigt billede af personens kondital inden for en forholdsvis kort periode. Uden for kondibussen var opstillet et par romaskiner, og selv om der ikke var lagt op til kaproning, så kunne flere store drenge ikke lade være med at konkurrere, så maskinerne løftede sig fra underlaget. Eleverne fra Utterslev Skole roede dog i et mere moderat tempo, så de havde tid til at følge med på displayet og aflæse deres præstation. O

http://www.science-i-zoo.dk/ Det mobile kondiværksted bestilles på mail hos jenpro@buf.kk.dk

– Pendulet drejer jo hele tiden rundt, siger Isabel til fysiklærer Carsten Andersen, som forklarer, at det er hende, der drejer rundt, mens pendulet beholder sin bane som en gyro.

FYSIK I TIVOLI HØJ FAGLIGHED I FORLYSTELSERNE Motiverende fysikundervisning, motion og sjov, når klassen forlader klasseværelset og tager i byen. TEKST OG FOTO: PETER HØSTVED

T

ivoli inviterede i september til faglige fysikdage for 7.-10. klasse, og skoleklasser fra København og omegn strømmede til for en halvtredser pr. elev. Bellahøj Skole deltog med fire klasser og i alt 102 elever, der på turen rundt i Tivoli fik krævende udfordringer om teoretisk og praktisk fysik. – Orv, jeg bliver ti kilo lettere på vej op i ballongyngen, siger en pige, mens hun sidder på en badevægt med fødderne frit svævende

i luften. Hun synes, det er knapt så sjovt at veje ti kilo mere end sin normalvægt, når ballongyngen er på vej ned igen. Pressekoordinator Torben Plank er glad for elevernes positive respons på opgaverne, for den idé med badevægten i ballongyngen har vi selv fundet på, siger han og fortæller om de mange andre fysikaktiviteter, Tivoli har præsenterer. HVORFOR NU DET? Alle 76 elever i 7. klasse fra Bel-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 16 • 26. OKTOBER 2011

9


lahøj Skole samles ved bænkene foran veteranbilerne. Hjemmefra er de delt op i grupper, så de nye elever i idrætsklassen bliver mixet med de andre. De to klasselærere Susanne Bock og Anita Thulin har taget fysiklærerne Esben Christiansen og Carsten Andersen med i Tivoli, så den faglige vinkel fastholdes. Fysiklærerne fortæller, at de har brugt et par lektioner på at gennemgå de mange ark med fysikopgaver, som Tivoli har stillet til rådighed, og de forventer efterfølgende at bruge samme tid på at forklare alle de observationer, eleverne har noteret på deres arbejdspapirer. Den første praktiske øvelse er at svinge et pendul, mens eleverne kører rundt i dyrekarrusellen. – Pendulet drejer jo hele tiden rundt, siger Isabel til fysiklærer Carsten Andersen, som forklarer Isabel, at det er hende, der drejer rundt, mens pendulet beholder sin bane som en gyro. De andre elever får samme oplevelse, når de svinger deres pendul. – Der er nok lige noget her, som skal efterbehandles i næste fysiktime, konstaterer Carsten Andersen. ENERGIFORBRUGET AFLÆSES Emil og Salim fra 7.v har målt energiforbruget i Monsunen. Af de fire forlystelser de skal observere, er det den mest grådige forlystelse med et energiforbrug på 9 kWh for en tur. Når det Flyvende Tæppe er helt i top, kan drengene på denne dag som en bonus følge VM i enkelstart cykling på H.C. Andersens Boulevard. Emil og Salim fortæller, at de har svært ved at aflæse energiforbruget før og efter deres tur i Monsunen, fordi energimåleren sidder helt oppe ved indgangen med små 10

En pige sidder på en badevægt i ballongyngen med fødderne frit svævende i luften. Hun bliver ti kilo lettere på vej op, men synes, det er knapt så sjovt at veje ti kilo mere end sin normalvægt, når ballongyngen er på vej ned.

bitte tal, og de andre elever skubber og maser for at komme til de bedste pladser på sæderne. Til sammenligning måler drengene energiforbruget i Odinekspressen til 2 kWh. Da fysiklærer Carsten Andersen beder drengene kommentere resultaterne, forklarer de den store forskel i kWh forbrug med, at der i Odinekspressen kun bruges energi til at trække vognene op, så der bruges opsamlet (potentiel) energi, når ekspressen drøner ned igen. Carsten Andersen har i forvejen lagt links med trigonometri-programmer ud på ElevIntra, så eleverne kan hente en applikation med vinkelmåler til deres smartphones. De skal bruge mobilen til at måle afstande og højder på Rådhustårnet, Det gyldne Tårn eller Himmelskibet. Isabel fra 7.u er skuffet over, at hun ikke kan bruge trigonometriprogrammet på sin IPhone 3, da programmet er skrevet til IPhone 4. Thea har samme dårlige erfaring med sin Samsung Galaxy mobil. Efter hun har downloadet programmet til computeren, vil det bare ikke køre på mobilen, siger en skuffet Thea.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 16 • 26. OKTOBER 2011

Til gengæld kan pigerne bruge stopuret i deres mobil til at måle hastigheden i Dæmonen, da der er afsat to mærker i loopet med 15 meters afstand. Igen en observation, der kræver efterbehandling med matematiske beregninger hjemme på skolen. DEN OMVENDTE VERDEN Øvelsen i Det Gyldne Tårn går ud på at få viden om tyngdekraften. Når eleverne holder et bæger med en smule vand i hånden, vil de opleve, at vandet bliver hængende i luften, når de suser ned fra toppen af tårnet. Der trækkes ned med en kraft svarende til halvanden gang tyngdekraften, så eleverne vil opleve, at vandet ikke kan følge med. Enkelte rutinerede elever finder hurtigt en udfordring i at få vandet til at blive i bægeret. Når de trækkes ned, vender de lynhurtigt bægeret om, så vandet presses mod bunden, som nu vender op ad. Måske er det denne gruppe drenge, vi om 10-15 år møder i erhvervslivet i forbindelse med innovation og iværksættere. MOTIVATIONEN TÆLLER I DONG pavillonen møder vi fy-


siklærer Frank Rasmussen fra Vanløse Skole, der følges med to 8. klasser. De har også brugt to lektioner som forberedelse og regner med at bruge et par lektioner til efterbehandling. Frank Rasmussen synes, at den største værdi ligger i, at man får eleverne til at tænke over acceleration og fart, der giver dem appetit på at udforske de fysiske love. Han tror ikke, at der umiddelbart er nogen synderlig målelig effekt på besøget i Tivoli, men det er helt klart motivationen, som tæller ved et Tivoli besøg tilsat underholdning og læring. Frank Rasmussen har tidligere brugt flere af øvelserne som oplæg til beskrivelse af parabelkurver, rumflyvning og vægtløshed. MERE MOTION ØNSKES En Tivolitur til 50 kroner inklusiv turpas er et supertilbud, når man går i 7. klasse og er teenager med masser af energi. Eleverne kombinerer fornøjelse og skole, og at læring også sker uden for skolens mure er allerede bevist. I sammenligning med tidligere

år med fysik i Tivoli for denne aldersgruppe mangler der i år nogle flere aktiviteter, hvor eleverne kan bruge deres kropslige energi. Hvor er fx kondicyklerne, der producerer elektricitet? I år er det muligt at dreje ét dynamohåndtag rundt, og producere elektricitet for at få en sparepære, radio, ventilator eller Playstation til at virke. Drengene prøver at dreje håndtaget rundt, men desværre er en del af håndtaget faldet af, så den øvelse opgiver de efter nogle få omgange. Pigerne har kastet sig over de store tunge vægte i DONG-pavillonen. Her bruger de kræfterne på at gå på verdenskortet og løfte de store cylindre, der symboliserer forskellige landes CO2 udslip i kilogram pr. indbygger pr. døgn. Den tungeste vægt er Australien med 77 kg/borger/døgn, USA 65 kg/borger/døgn, Danmark 32 kg/ borger/døgn, Kina 16 kg/borger/ døgn, Nigeria 6 kg/borger/døgn og verden i gennemsnit 16 kg/borger/døgn. – Smart fundet på, siger Carsten Andersen, for her er det gjort ty-

deligt, hvor meget CO2 vi udleder. FORSLAG TIL FORBEDRINGER Som medlem af fysiklærerforeningen har Carsten Andersen sammen med andre fysiklærere været i Sverige for at afprøve Fysik i Tivoli konceptet i nabolandet. Her mødte han en heltidsansat konsulent, der udelukkende arbejdede med at finde på nye ideer til at anskueliggøre hverdagens fysik på en fornøjelig og samtidig faglig forsvarlig måde. Carsten Andersen foreslår, at arrangørerne af Fysik i Tivoli bør opsætte ekstra tydelige digitale displays ved Odinekspressen, Monsunen, Ballongyngen og Himmelskibet, så eleverne kan notere energiforbruget, mens de står i kø. – Det giver også lærerne en mulighed for at aflæse energiforbruget uden, at vi selv tager en tur i Monsunen, for selv om vi som lærere også har turpas, er det ikke alle forlystelser, der er lige morsomme at prøve som voksen, mener Carsten Andersen. O

FYSIK I TIVOLI Det koster 50 kr. pr. elev inkl. entré og turpas indtil kl. 15.00. Efter kl. 15.00 kan turpasset opgraderes til at gælde resten af dagen for 50 kr. I september 2011 har 28.434 elever fra folkeskolen og gymnasieuddannelserne deltaget. I 2012 AFHOLDES

Isabel er ikke helt glad for at hendes smart phone ikke kan bruges til trigonometri-applikationen.

Natur/teknikdage for 3.-5. klasse: Uge 19-20-21. Fysikdage for 7.-10. klasse: Uge 36-37-38. Tilmelding, opgaver og observationsark på www.tivoli.dk

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 16 • 26. OKTOBER 2011

11


TO GROVE FEJL UDLØSER BONUS Det skal være legalt at lave fejl og beskrive dem. Det er en væsentlig del af ’Tillidsbaseret Ledelse’, som var emnet for en velbesøgt konference. En tidssvarende leder møder medarbejderne med tillid og anerkendelse frem for mistillid og kontrol. En skoleleder beskrev, hvordan medarbejderne var blevet mere engagerede og ansvarsbevidste som følge af en åben og inviterende ledelsesstil, hvor indflydelse er uddelegeret.

AF JAN TROJABORG, FORMAND FOR KLF OG KFF

D

en der arbejder laver fejl. Fejl kan ikke undgås, og derfor skal det ikke være et tabu at begå fejl. Cheferne i Kultur- og Fritidsforvaltningen skal ved den årlige resultatsamtale med direktør Carsten Haurum redegøre for de brølere, de har begået i årets løb. Hvis de er store nok, kan de udløse en kontant bonus. Det virker umiddelbart provokerende, at misrøgt lige frem skal udløse en belønning. Men Carsten Haurums pointe er, at ved at sætte navn på bliver det legitimt at snakke om de dårlige beslutninger eller uheldige sagsforløb. Derved er grunden lagt for en seriøs analyse, der også indbefat-

12

ter måden at lede og motivere på. Og samtidig fjerner man frygten for at fejle og den handlingslammelse, den medfører. Man skal kunne vove noget i sit lederskab. Heri ligger også en opfordring til at iværksætte initiativer og tage chancer, der kan skabe bedre tilbud og oplevelser for borgerne. Altså væk med nulfejlskulturen og i stedet sikre, at glæden ved succes er større end angsten for fiasko. Man skal gøre i stedet for at spørge. Processen med at vende organisationen har stået på i en årrække og har udfordret både systemet og medarbejderne. Udgangspunktet var at beskrive alle de regler og vedtagelser, der gjaldt. Næste skridt var at fjerne dem

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 16 • 26. OKTOBER 2011

alle sammen og så finde ud af, hvilke regler der så skulle være gældende. Da intet system kan fungere uden nogle fælles spilleregler, foretager Kultur- og Fritidsforvaltningen hvert halvandet år et servicetjek for at sikre, at ingen nye unødvendige bestemmelser har sneget sig ind. Det decentrale led er styrket med det tilhørende ansvar. Til gengæld er væsentlige dele af administrationen centraliseret. At den fungerer 100 procent effektivt er med Haurums ord forudsætningen for den tillidsbaserede ledelse, man nu anvender. INTET NYT ER GODT NYT Tillid til og tro på menneskers ansvarlighed er naturligvis nøglen i denne nye måde at lede organisationer på. Hvis der ikke kommer nogle meldinger ude fra systemet, er den naturlige slutning, at så går det nok godt. Denne ledelsestankegang lukker ikke øjnene for, at der kan ske svig og bedrag. Det må takles konkret, uden at nye regler og sikringssystemer skal smøres ud over alle de andre, der løser deres opgaver på bedste vis. Kernen er at ændre det mentale rum, hvor ledelse skabes, og det er en lang og sej proces. Når hele denne såkaldte tillidsdagsorden er aktuel, skyldes det, at den offentlige sektor er blevet inficeret af diverse kontrolsystemer, benchmarking, overdoser af evalueringer mv., der blindt er overført fra New Public Management filosofien, der holdt sit indtog i 1980’erne. Nu vokser den opfattelse frem, at der er hårdt brug for en hel anden og mere positiv tilgang for, at velfærdskernetropperne kommer til at opleve større frihedsgrader og dermed anerkendelse og på-


JAN TROJABORG

Mange blandt Fællesrepræsentationens medlemmer i de 42 organisationer får bogstavelig talt åndenød af de kontrolregimer, som hersker mange steder. Der savnes en hel anden type ledere, der møder medarbejderne med tillid og anerkendelse frem for med mistillid og kontrol.

Tillid til og tro på menneskers ansvarlighed er nøglen i den nye måde at lede organisationer på – også KLF’s sekretariat var repræsenteret i salen.

skønnelse af evner og indsats. Den forhåbning er stærk blandt de ansatte, hos visse ledere og på de højere læreanstalter. Således var første taler på konferencen lektor på CBS Niels Thygesen, der med et teoretisk indlæg garneret af eksempler fra den praktiske virkelighed stillede spørgsmålet: Kan det nytte noget? Og svaret var: Ja. I et land som Danmark, som nærmest er verdensmester i tillid til personer og stat, påpegede han mulighederne i en samvirkende styringsmåde, der med social kapital skabt gennem netværksdannelse skaber et mangesumsspil. Et lysende eksempel er LEGO’s kamp for overlevelse, hvor dyrt betalte eksperter ikke kunne føre virksomheden ud af krisen. Det kunne derimod 10.000 børn og mange frivillige, der på legedage blev indbudt til at give bud på fremtidens legetøj. Dét førte til, at LEGO ikke alene har genvundet terræn, men har gjort store fremskridt i omsætning.

VI GIR DEN GAS Det var den friske udmelding fra Claus Juhl, direktør i Økonomiforvaltningen – ØKF, der er i færd med at ’trykprøve’ 130 forslag til regelsanering og afbureaukratisering modtaget fra de ansatte. Med større lokal frihed følger større ansvar for kvalitet i det arbejde, der udføres for borgerne. Kommunen skal angive en strategisk retning, der kan være med til at skabe større tryghed for personalet. Konferencen, der er blevet til i et samarbejde mellem ØKF og KFF (personaleorganisationen Københavns og Frederiksbergs Fællesrepræsentationen) blev afholdt i en propfuld sal i HK-Københavns flotte mødesal på Islands Brygge. Vi har længe i KFF ønsket at tage overborgmester Frank Jensen på ordet, idet han tilbage i valgkampen for to år siden talte varmt om en tillidsdagsorden, som han havde oplevet i det private erhvervsliv.

STANDARDER KAN OGSÅ GIVE TRYGHED At det ikke er de samme tillidsdagsordener, der skal gælde inden for de meget forskelligartede forvaltningsområder, illustrerede direktør Lene Silasen fra Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, SUF. Når de gamle borgere skal serviceres, er der ikke plads til fejl. En forkert medicindosering kan være fatal. Derfor er der brug for klare anvisninger og manualer, der kan give ansvarslettelse. Derimod skal de ansatte have udstrakt frihed, når det gælder det relationelle arbejde, hvor vi taler om den menneskelige kontakt og nærhed. Hun talte om de tværfaglige perlekæder, hvor hver især skal sætte en perle på for at få den komplette kæde i bestræbelsen på at skabe et godt, langt og sundt liv. Forvaltningens overordnede mål er høj kvalitet med tydelighed og gennemsigtighed. LEDELSE I PRAKSIS Spørgelysten var stor i salen med ansatte fra mange ’brancher’, så der opstod en levende dialog. Det var også tilfældet, da to institutionschefer fik ordet. Skoleleder Ulla-Britt Sabroe fra Sølvgades Skole fortalte levende, hvordan hun med en åben og inviterende ledelsesstil har delt ud af sin magt og nu har et særdeles engageret personale med forståelse for, hvor de har indflydelse. Derfor

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 16 • 26. OKTOBER 2011

13


Af Margit Schaleck FOR 50 ÅR SIDEN Stileemner Ved realeksamen, pigeskoleeksamen og alm. forberedelseseksamen i september 1961 (sygeeksamen) blev stillet følgende opgaver i Dansk stil: Om kappelystens gode og dårlige sider. Eller: Hovedtræk af agerbrugets udvikling fra stenalderen til vore dage. Ved mellemskoleeksamen var emnerne: Fortæl om, hvordan forskellige dyr tager sig af deres afkom. Eller: De grammofonplader, jeg helst vil høre, og hvorfor jeg sætter pris på dem. KK, nr. 29, oktober 1961 FOR 25 ÅR SIDEN Skolebudgettet 1987 Skoleborgmester Tom Ahlberg redegjorde for de meget store nedskæringer og sagde blandt andet: ”Naturligvis bør man hele tiden være opmærksom på, om skolestrukturen i en så stor kommune som København er den rette. Den bør tilpasses befolkningen og andelen af børn i de enkelte bydele. Det er helt naturligt. Men det er ravruskende galt at foretage skolenedlæggelser for at lappe økonomiske huller. Det skal ske ud fra et planlægningsmæssigt eller et pædagogisk synspunkt”. KK, nr. 28, oktober 1986

14

bruger skolen heller ikke tid på at diskutere politiske beslutninger, som de er uenige i, men anerkender dem som de vilkår, de er underlagt. Der er plads til anarkister og strammere, for der er brug for mangfoldighed. Det er vigtigt at skabe et fælles sprog med humor, men uden ironi og sarkasme, der især fra ledelsens side kan virke ubehagelig og forvirrende for medarbejderne. Forudsætningen for kvalitet og arbejdsglæde er inddragelse og frirum. Således har skolen også stor glæde af aktive elever og en særdeles engageret forældrekreds. Jens Nejrup, chef for Kalvebod Miljøcenter, fortalte levende om sin meget sammensatte arbejdsplads. Gravedrengene flytter med store, tunge maskiner tonsvis af forurenet jord, mens Jordteamet er akademikere, der arbejder indendørs. På trods af forskellighederne er det også her efter mange års ihærdig indsats lykkedes at få alle med på ideen om tillidsbaseret ledelse, der for den enkelte betyder at tage ansvar og så at sige regulere sit eget arbejde. Jens Nejrup har fra starten minimeret antallet af regler, råd og formaninger fra sin side, for som han siger: Jo mere kontrol, desto sjovere er det at snyde. Det vigtigste krav er at være en god kollega. HVORDAN ARBEJDER VI MED TILLID FREM FOR KONTROL At der er et stærkt behov for en kraftig ændring af styringsmekanismerne er ganske tydeligt. Det viser sig i alt for mange stressede medarbejdere, alarmerende højt sygefravær, oplevelse af manglende muligheder for at udføre sit arbejde med den ønskede kvalitet og

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 16 • 26. OKTOBER 2011

ubalancen mellem opgaver og ressourcer. Det store spørgsmål er, hvordan gør vi det. Efter et årtis ørkenvandring med en borgerlig regering, der ikke ønskede ærligt at inddrage de ansattes organisationer, lyder der nu nye toner fra Borgen om samarbejde. Kommunens Budgetforlig for 2012 spiller med på samme melodi om at frisætte institutionerne og erstatte bureaukratisk kontrol med øget tillid og fjerne administrative kontrolforanstaltninger. Det har vi godt nok hørt før, men lad os bestemt give det en chance. Med den vellykkede konference er det første skridt taget. I Fællesrepræsentationen vil vi arbejde videre med at få skabt processer i alle organisationer og i de syv forvaltningers hovedsamarbejdsudvalg, HSU’erne. Drøftelsen skal også fortsætte i det Centrale samarbejdsorgan – CSO, hvor forvaltningsdirektørerne repræsenterer A-siden, og hvor KFF, Fællesrepræsentationen, er medarbejdernes talerør. Der er nemlig tale om et samarbejdsprojekt, og derfor var konferencen også arrangeret i et godt samarbejde mellem Økonomiforvaltningen og KFF. Det positive er, at der hermed er lagt op til at skabe processer, som kan føre til bedre styringsformer. Disse centrale holdningsskift kan i periferien – hvor det reelle arbejde udføres − frigøre de enorme potentialer, som de ansatte rummer, øge kvaliteten i udførelsen af opgaverne og skabe både stolthed og arbejdsglæde. Direktør Claus Juhl bad om at blive udfordret – det skal han sandelig blive, i den gode sags tjeneste. O


13460

Nyhed til 7.-8. kl.

Dansk

Faglig skrivning

Skriv til din læser af Elisabeth Arnbak

Skriv til modtageren Skriv til din læser er en ny serie om faglig skrivning. Den første elevbog Berettende tekster handler om tekster med et kronologisk forløb. Eleverne introduceres til teksternes fælles kendetegn og afprøver de forskellige berettende teksttyper i mindre og større skriftlige opgaver.

Hvad er faglig skrivning?

Se uddrag af bogen online

Lærerbogen indeholder vejledning til elevbogen og desuden en generel introduktion, hvor Elisabeth Arnbak gør rede for perspektiverne i undervisning i faglig skrivning. Serien vil omfatte fire titler om henholdsvis berettende, beskrivende, forklarende og diskuterende tekster. De to første titler er særligt velegnede til 7.-8. klassetrin. Bog 1: Berettende tekster, 72 sider

110,-

Introduktion og vejledning til Berettende tekster, 48 sider

145,-

Bog 2: Beskrivende tekster. Udkommer efterår 2011 Vejledning til Beskrivende tekster. Udkommer efterår 2011 Bog 3 og 4 er planlagt til udgivelse i 2012 Priserne er ex moms.

- veje til viden www.gyldendal-uddannelse.dk Tlf. 33 75 55 60

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 16 • 26. OKTOBER 2011

15


EFTERUDDANNELSE

A COURSE IN CORK To entusiastiske engelsklærere på efteruddannelse i Irland – ’and we loved it’. Det galdt både landet, kurset og delikatesserne. TEKST OG FOTO: BENTE MELGAARD OG KIRA SCHLIFER, RANDERSGADES SKOLE

N

år årene på seminariet ligger lidt langt væk, og midlerne til efteruddannelse ude på skolerne er små – kan det varmt anbefales at søge et kursusophold i udlandet gennem ’Styrelsen for International Uddannelse’ Sidste efterår søgte vi et 12-dages kursusophold i Cork med titlen ’Keep Talking’. Vi fik bevilget Comenius-midler til rejse, ophold og kursus og kunne midt i april drage mod vest. Vi fløj til Dublin og tog toget sydover mod Cork. En skøn tur gennem det grønne irske landskab. Da vi ankom til Cork, blev vi indlogeret i vores lejlighed – en stor, dejlig studiebolig med tre værelser. De fleste kursister vælger at bo hos en værtsfamilie, hvil-

16

ket også er billigere, fordi morgenog aftensmad er inkluderet i prisen. Da vi er to gode kolleger, der rejste sammen, gik vi uden om værtsfamilieløsningen – ikke mindst fordi vi begge er store madentusiaster. At udforske de mange irske og etniske restauranter i byen var en udsøgt fornøjelse. ’At spise er at leve...’ LANGE DAGE – DYGTIGE LÆRERE Selve kurset startede mandag morgen. På vores hold var vi 11 lærere fra 6 forskellige lande – Frankrig, Tyskland, Polen, Spanien, Bulgarien og Danmark. Den første dag stod den på præsentationer, ice-breakere og ’On

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 16 • 26. OKTOBER 2011

tour in Cork’. Vi sad på skolebænken hver dag fra 9 til ca. 16.30, så det var nogle lange dage. Lærerne var gudskelov dygtige og professionelle og formåede at variere indholdet og arbejdsmetoderne på en god og spændende måde. Vi arbejdede med mange elementer af engelskundervisningen med særligt fokus på den mundtlige kommunikation. Vi fik inspiration til arbejdet med sange, poesi, story telling, fonetik, intonation, storyline, drama, kommunikationsøvelser, autentiske materialer og film. Derudover arbejdede vi med vores egne projekter i grupper, som vi fremlagde og gennemførte den sidste dag. Undervejs hørte vi nogle interessante foredrag om det irske skolesystem og Nordirland. The North Monastery Language Institute, som var udbyder af kurset, arrangerede også nogle hel- og halvdagsudflugter til fascinerende steder i det sydlige Irland – herunder Cobh, Killarney, Kenmare og Ring of Kerry. I weekenden valgte mange af os at besøge den lille hyggelige by Kinsale, der blandt andet er kendt for sine gourmet-restauranter. Her stod den på historisk, guided tour i de små hyggelige og stejle gader efterfulgt af østers, muslinger og andet godt fra havet på den anerkendte restaurant ’Fishy Fishy’. I det hele taget lykkedes det os undervejs på turen at støve rigtig mange gode restauranter op – irske, italienske, franske, japanske, indiske og amerikanske. Når vi ikke var for trætte om aftenen, sluttede vi af på den lokale pub, der bød på live musik og irsk laidback hygge. Kurset sluttede af med projektfremlæggelser, det obligatoriske gruppebillede og en varmhjertet


INSPIRATION OG FAGLIGT UDBYTTE Og hvad har vi så taget med os hjem fra det irske? Ud over en masse inspiration til vores engelskundervisning har vi fået en ordentlig en på opleveren. Ligesom ferier har kurser ofte en helende og energi-skabende effekt. Vi har fået brugt vores sprog intensivt i et autentisk miljø. Vi har mødt en masse interessante lærere og kommende samarbejdspartnere fra mange europæiske lande. Vi har fået et større indblik i irske kultur- og samfundsforhold, herunder den blodige og dramatiske historie. Og så er vi gennem samtaler med de andre kursister blevet bekræftet i, at det danske skolesystem – på trods af de knapt så prangende PISA-resultater – er et af de bedste i verden, ikke mindst når det handler om den demokratiske opdragelse og forholdet mellem lærer og elev. Desværre skal der gå to år imellem ansøgninger om Comeniusmidler. Men – what the heck – 2013 isn’t that far away. O

KØBENHAVNS LÆRERFORENING INBYDER FORENINGENS PENSIONISTER TIL

JULEFEST MANDAG 5. DECEMBER 2011 KL. 11.30-15.00 I CHARLOTTEHAVEN HJØRRINGGADE 12 C, 2100 KØBENHAVN Ø Servering: Julebuffet med øl, snaps og kaffe Underholdning: Lucia-optog og julecauseri Pris: 100 kr. pr. pensionistmedlem. Øvrige medlemmer samt ægtefæller kan deltage mod betaling af 500 kr. pr. deltager Praktiske oplysninger: Der er reserveret plads til 200 medlemmer. I tilfælde af flere tilmeldte vil udvælgelsen foregå efter ’først til mølle princippet’. Dørene åbnes kl. 11.30. Med hensyn til rygning: Der kan ryges udendørs. Tilmelding: Kun skriftlig tilmelding er gældende. Nedenstående tilmelding skal være foreningen i hænde senest fredag 18. november 2011. Betaling af billetter: skal være foreningen i hænde senest onsdag 23. november via netbank til kontonummer 9541-5401585 eller via giro til gironummer 540-1585 korttype 01. HUSK at skrive tydeligt navn på deltager(e) på girokortet. Betaling kan også ske kontant ved henvendelse på foreningens kontor Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C, eller pr. check til samme adresse. Billetter vil blive udleveret/fremsendt, så snart betalingen er modtaget. Bemærk betaling via giro eller netbank kan tage op til 5 hverdage.

afsked med hinanden. Derefter drog vi igen nordpå, hvor vi havde afsat et par dage til en weekend i Dublin’s fair city. Her tog vi turistmaskerne på og nåede nogle af de klassiske sights – herunder Trinity College, Temple Bar og Irish Museum of Modern Art. Desuden deltog vi i en sjov og lærerig ’Literary Pub Crawl’, hvor vi – under indtagelse af en Guinness eller en Blackbush whiskey – blev ført ind i nogle af de store irske forfatteres liv og leben i Dublin – Oscar Wilde, Seamus Heaney, W. B. Yeats og James Joyce… Det var en dejlig måde at slutte et godt, men også hårdt kursus på.

Tilmelding til JULEFEST i Charlottehaven mandag 5. december 2011 Medlemsnr.: _____________ eller fødselsdag : ________________ Navn: _________________________________________________ Privatadresse: ___________________________________________ Antal billetter á 100 kr.: _______

Antal billetter á 500 kr.: _______

Er betalt: kontant ____ pr. check ____ pr. giro ____ via netbank ____ Tilmelding skal være foreningen i hænde senest fredag 18. november.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 16 • 26. OKTOBER 2011

17


BR-KOMMENTAR

MARTIN FOLDGAST

BYD DIN NYE KOLLEGA VELKOMMEN – SKOLEPÆDAGOGEN AF ANNE VANG, MEDLEM AF BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET, BR

N

år man siger A, må man også sige B. Når vi som politikere pålægger de københavnske skoler at inkludere flere børn med særlige behov, er det også vores ansvar at give skolerne og jer lærere de helt rigtige værkstøjer til at løfte den store opgave. Det gør vi med en tidlig indsats allerede i børnehaverne for at sikre, at børn er bedre rustede til at starte i skole. Det gør vi ved at give skolerne midler til at indrette klasselokaler og skolegårde, så de bedre kan rumme børn, som har brug for afskærmning. Det gør vi ved at give jer mere efteruddannelse, så I har de pædagogiske redskaber til at skabe en kontekst rundt omkring børn, der gør, at de kan fungere. Og det gør vi ved at have en decentral PPR-ressource på alle skoler fremover, så de børn, der ikke kan inkluderes i folkeskolen, hurtigt kommer i specialskole. Både for deres egen skyld, for deres klasses og for lærerens. Ud over skolepsykologen stiller vi en ny faglighed til rådighed for samtlige af byens folkeskoler – skolepædagogen.

18

SKOLENS NYE PÆDAGOG Forslaget om skolepædagoger fik stor opbakning fra de øvrige forligspartier ved de netop indgåede budgetforlig for 2012. 23 millioner kroner fra 2013 og frem skal sikre, at de københavnske børn allerede ved skolestart næste år kan hilse på skolens nye pædagog. Der er ingen tvivl om, at I lærere er krumtappen i en vellykket skole. I gør hver dag et kæmpe stykke arbejde, og skolepædagogen skal på ingen måde ind og overtage undervisningen. Skolepædagogen er en ekstra støtte og et ekstra supplement til skolens øvrige personale og skal bidrage til en inklusion i skolen, der ikke alene skabes gennem god undervisning og klasseledelse, men også kræver pædagogiske specialværktøjer. Når elever skaber uro i klassen, når nogle vender sig indad og har det skidt, og når I som lærere har brug for pædagogisk sparring – lige præcis dér stiller vi nu en person til rådighed, som har de helt rigtige kompetencer til at hjælpe med at skabe ro, give ekstra støtte til de børn, der har brug for det og

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 16 • 26. OKTOBER 2011

Anne Vang, Socialdemokraterne, børne- og ungdomsborgmester.

levere sparring til jer lærere i arbejdet med inklusion. Vores specialreform handler om at styrke skolens professionelle ressourcer tæt på eleverne; for hovedvejen til en bedre skole går gennem de professionelle kræfter. Her skal skolepædagogen og den decentrale PPR være nye bidrag. Ligesom læsevejledere og skolesocialrådgivere de senere år er blevet stærke og væsentlige ressourcer ude på skolerne, tror jeg også, at skolepædagogen og skolepsykologen vil blive det. Når dygtige fagligheder spiller sammen, ender vi med et langt bedre tilbud til vores skolebørn. I et indlæg i Information har Jan Trojaborg for nylig bakket op om skolepædagogerne. Det glæder mig rigtig meget, for det målrettede lokale ledelsesfokus og opbakning blandt lærerne er en forudsætning for, at specialreformen bliver en succes.


EN STØRRE SAMMENHÆNG Skolepædagogerne er langt fra det eneste, der tilgår skolerne i det nye budget. Forligspartierne på rådhuset har sikret intet mindre end 53 millioner kroner til den københavnske folkeskole. Det er, ud over skolepædagogerne, en forstærket rekruttering af skoleledere, efteruddannelse af lærerne, turboforløb og flere timer i dansk og matematik. Derudover har vi afsat yderligere 77 millioner kroner til bedre IT – blandt andet trådløst netværk til alle skoler og interaktive tavler. Vi har fundet cirka 30 af de 53 millioner kroner ved at reducere den tid, I lærere bruger på arbejdsopgaver, der ikke direkte har noget med undervisning eller undervisningsforberedelse at gøre. 30 millioner, som nu geninvesteres i folkeskolen og i fagligheden. For mig har det været vigtigt, at indsatserne er varigt finansieret. Lærerne i København skal ikke løbe i 100 nye retninger, hvorefter indsatserne stoppes. Vi skal kun indføre varigt finansierede tiltag, som I skal arbejde med i mange år fremover. Ligesom vi skal indføre indsatser, der trækker i samme retning. Derfor håber jeg, at I vil kunne se den røde tråd mellem integrationspakken, specialreform og faglighedspakken: Nemlig resourcesynet på børnene – at de skal have udfordringer, der passer til dem, og ressourcesynet på folkeskolen: At vores vigtigste ressource er ledere og lærere. Vi styrker kun folkeskolen ved at give jer redskaber og efteruddannelse. Jeg ønsker jer god arbejdslyst. O

KK’S MAIL: KK@KK-KLF.DK

DEBAT

SOBER JOURNALISTIK? Kære Peter Garde I KK 14 får en lærerstillingsansat på Lykkebo Skole lov til – uimodsagt – at udlevere skolens leder som en gedigen skiderik. I den ellers udmærkede artikel forventer selv en gennemsnitlig kritisk læser som mig, at sætningen: Skolelederen har ikke ønsket at udtale sig ved KK’s henvendelse, vil dukke op på et tidspunkt. Måske til allersidst. Men den kommer ikke. For artiklens forfatter har nemlig valgt ikke at henvende sig til skolelederen på Lykkebo Skole. Er det sober journalistik? Et fagblad er en del af ens arbejdsmiljø, for KK gælder det blandt andet lærere og ledere på de københavnske folkeskoler, og det er virkelig uklædeligt af KK ensidigt at udlevere en identificérbar person især i et temanummer om stress. Måske stresser KK 14 skolelederen på Lykkebo Skole? Det er vi flere læsere, der godt kunne tænke os at vide. Med venlig hilsen Michael Olesen, TR SKK, Valby (SKK står for Skolelederforeningen i Københavns Kommune, red.) Svar fra redaktøren: Jeg hører jævnligt om lærere, der går ned på grund af arbejdspres og beslægtede årsager, men som ikke ønsker at offentliggøre deres historie. Årsagen er som regel, at de føler det som et personligt nederlag, og det har de ikke lyst til at reklamere med.

De triste historier, der ellers er særdeles relevante at få frem, når vi taler arbejdsmiljø, kommer sjældent ud i spalterne, selv om opfordringen fra alle sider lyder, at der af hensyn til forebyggelse og behandling skal skabes åbenhed omkring stress. Jeg ser artiklen i KK som et vægtigt indlæg i debatten om både forebyggelse og behandling – det har både indhold og pondus til at stå alene. Jeg har derfor ved denne lejlighed, hvor en stressramt lærer står frem, valgt at bringe hendes oplevelse og beskrivelse af sygdomsforløbet ukommenteret af fx skolelederen, der, som du antyder, iøvrigt næppe ville have udtalt sig. Begrundelsen for at bringe artiklen i den form er, at den stressramte lærer, Pia, lægger navn, billede og arbejdssted til sin beskrivelse – en modig beslutning der giver artiklen den højeste troværdighed. Gennem artiklen får kolleger og skoleledere et temmelig indgående indblik i, hvordan hun har oplevet hele forløbet, sin tilstand, symptomerne, omgivelsernes reaktion og vejen til hjælp og fornyede kræfter. Det mener jeg, at vi alle kan lære af – det være sig lærere eller tidligere lærere, som nu er betroet det særlige også menneskelige ansvar at fungere som skoleledere. Der går andre kolleger rundt og har det, som Pia havde det, og som du skriver i dit indlæg, har beskrivelsen også gjort indtryk på dig. Den kan forhåbentlig klæde os alle bedre på, når vi igen-igen møder en lærer, der er i knibe. Missionen ved denne lejlighed er at give mikrofonen til den, der har ligget ned, og som lægger navn og identitet til en meget smertefuld oplevelse, der har kostet næsten tre måneders sygemelding og dybe sår. Det må være på sin plads

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 16 • 26. OKTOBER 2011

19


L

itteraturfestivalen København Læser finder sted for fjerde gang 5.-11. november. Mere end 70 små og større litteraturscener inviterer dig op af lænestolen og ud i din by, der summer af litteratur. Caféer, museer, bibioteker, kirker, boghandler og bogcafeer er nogle af de steder, hvor du kan opleve interviews med forfattere og poetiske stunder med musik og digtoplæsning. I modsætning til de fleste af tidens litteraturbegivenheder favner København Læser både det voksne læsepublikum, børnehave- og skolebørn. Nutidens børnebogsforfattere fylder godt op på scenerne, og klassiske børnebøger får liv gennem oplæsning, teater, musik og dans. Mange af oplevelserne er skræddersyet til at inspirere både de små læsere og deres forældre. Festivalen slår et slag for de nye børnebøger, som de voksne ikke selv har fået læst som børn og måske ikke er opmærksomme på. Det sker blandt andet med talrige højtlæsninger, hvor forfatterne selv lægger stemme til figurerne i børnebøger. For flersprogede er der eventyroplæsning på biblioteket på blandt andet fransk og tyrkisk. Festivalen er blevet til på initiativ af Københavns Biblioteker i 2008. Bag København Læser står samarbejdspartnere på hovedstadens kulturelle scene, som hver især tager initiativ til arrangementer i festivalugen. Program: www.kbhlaeser.dk

20

at lytte til hende uden forbehold og forklaringer. Her er først og fremmest en person, der lader paraderne falde for at dele sin fortælling med dig og andre, der har brug for at læse den. Artiklen beskriver ikke en sag, der nødvendigvis skal ses fra to sider. Det drejer sig ikke om, hvem der har ret eller uret, men om at have antennerne ude, forstå et menneske, overveje og måske korrigere egne kutymer. At lytte til kritik er ofte mere udbytterigt end at tage til genmæle, selv om det kan indebære, at man må sluge et par kameler. En vigtig del af fortællingen er lærerens oplevelse af skolelederens måde at forholde sig til hendes nødråb og sygdomsforløb. Den kalder ikke på modsigelser eller forklaringer fra skolelederen. Det er lærerens personlige oplevelse og virkelighed. Den er fair og rimelig i hele sin tone og form. Den hænger ikke skolelederen ud med nedsættende udtryk som i dit indlæg. Hun efterlyser alene hans nærvær og handlekraft. Den afbalancerede efterlysning af en skoleleders deltagelse må en leder nok kunne bære og lægge ryg til – heller ikke lærere går fri af nærmest daglig kritik. Konstruktiv kritik er nødvendig, hvis du, dine kolleger og vi andre vil blive bedre til hver vores hverv. Og endelig kan efterlysningen da opfattes som en anerkendelse af din og dine lederkollegers store betydning for lærerne. De har brug for jeres opbakning – der er altså noget at leve op til. Jeg skal også nævne, at Københavns Kommune herunder BUF har det erklærede mål at nedbringe sygefraværet på skolerne – det giver den stressramte lærer flere positive ideer til i interviewet.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 16 • 26. OKTOBER 2011

Og munden er ikke lukket på nogen, der måtte føle sig forurettet eller måske beriget i KK’s spalter og som ønsker at komme til orde. Ligesom du, har alle andre københavnske skoleledere og medlemmer af KLF fri adgang til debatsiderne i KK, hvor fx artikler, der har været bragt i bladet, efterfølgende kan kommenteres. Med venlig hilsen Peter Garde, redaktør

BØRNEHAVEKLASSEFORENINGEN Eftermiddag om sprogvurdering 27. oktober kl. 15.15 til 16.30 i KLF’s lokaler Frydendalsvej 24, 2. sal. Vi skal som noget nyt foretage en sprogvurdering i starten af børnehaveklasseåret fra og med indeværende år. Materialet vedrørende sprogvurderingen blev først tilsendt skolerne i august og introduktionskurserne først afholdt medio september. Det har efterladt mange børnehaveklasseledere med en masse spørgsmål blandt andet omkring tid til afvikling af testen og tid til efter bearbejdning. Denne eftermiddag vil Anne Lindegård og Jan Trojaborg fra KLF hjælpe med at besvare nogle af spørgsmålene samt redegøre for, hvordan de vil støtte os bedst muligt i at finde ressourcer til og kompensation for denne nye opgave. I er altid velkommen til at kontakte os – Børnehaveklasseforeningen, Københavns afd.: Marianne Sørensen: m.frost4@gmail.com Pia Weise: pw@gas.kk.dk Kirsten Rosenqvist: ro.raad@ci. kk.dk Marianne Giannini: mg.la@ci. kk.dk


FORBRUGSFORENINGEN Gode rabatter Bliv medlem af Forbrugsforeningen og få gode rabatter i tusindvis af forretninger. Gå ind på www.fb.dk og se mulighederne og bliv medlem.

Anne-Grete Andersen, Holbergskolen Anne-Grete er blevet taget fra os alt for tidligt. Det er et stort tab for Holbergskolen, da Anne-Grete var en central og afholdt kollega med overskud, engagement og stor indsigt i både det pædagogiske, det faglige og sociale liv på skolen. I sin fritid sad hun heller ikke stille, men dyrkede fitness, gik lange ture og havde for nylig vandret på Caminoen - en tur hun fortalte glædestrålende om. Hun læste mange bøger og besøgte utallige kunstudstillinger. Det kom derfor som et chok for os alle, da vi i foråret 2010 fik at vide, at Anne-Grete var alvorligt syg. Selv under de mange barske behandlinger var Anne-Grete en sej og positiv kvinde, som stadig viste interesse for stort og småt i skolens liv. Hun var en målrettet og yderst kompetent kollega, der som en af skolens læsevejledere var en nøgleperson i skolens specialcenter. Hun var med til at give de svageste læsere et læseløft, og hun brændte konstant for sit lærerarbejde. Under sit sygefravær var hun meget savnet af sin klasse, som ofte spurgte til deres håndfaste og kærlige klasselærer. Anne-Grete var altid i udvikling og god til hele tiden at finde nye faglige og pædagogiske udfordrin-

BJARNE ACKEY

MINDEORD

BØRSTINDEN OG BØRSTEN Nu er der kønslighed i Peder Lykke Skolens skulpturpark, hvor børsten har fået sin børstinde.

T

ænk, at så lille en figur kan være med til at skabe så stort et fællesskab her på skolen, sagde Simon fra 9. klasse, da Peder Lykke Skolens nye skulptur, ’Den lille Børstinde’, blev afsløret af børne- og ungdomsborgmester Anne Vang. – ’Den lille børste’ har længe savnet en at tale med, og det skulle være en pige, sagde pens. overlærer Jens Clausen, der har været initiativtager til at få de to kunstværker til Amager, som en fornem

donation fra Annie og Otto Johs. Detleffs Fonde har muliggjort. Afsløringen blev overværet af Annie og Otto Johs. Detleff, elevrådet, personale og skolebestyrelsen og indeholdt også et festligt indslag fra skolekoret. Det var derfor en glad skoleleder, Lennart Kjellerup, der takkede alle for, at kunstprojektet er blevet realiseret og fra i dag af kan det glæde eleverne på Peder Lykke Skolen og dens mange gæster. Bjarne Ackey

SE TIDLIGERE NUMRE AF KK: WWW.ISSUU.COM

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 16 • 26. OKTOBER 2011

21


BOGFORUM BogForum fejrer i ür sit 20-ürs jubilÌum. Som vanligt deltager undervisningsforlag og andre interessenter pü BogForum. SkoleBogForum afdelingen er som sÌdvanlig placeret pü balkonen, og undervisningsmidlerne er et vÌsentligt indslag pü BogForum, der pga. voksevÌrk afholde for sidste gang i Forum, fra nÌste ür er det i Bella Center – www.bogforum.dk

RABATBILLET ENTRÉ 80 kr. (normalpris 110 kr.)

tjek programmet pĂĽ din smartphone: m.bogforum.dk

R R

R

R

R

R

R

R

Julius Thomsen Plads 1 ¡ 1925 Frederiksberg C ¡ Metro lige til døren!

RABATBILLET ENTRÉ 80 kr. (normalpris 110 kr.)

ger i undervisningen. Hendes nÌrvÌr i den daglige undervisning gjorde, at eleverne büde følte sig trygge og udfordrede. Hendes hjÌlpsomhed og omsorg for andre var stor og nüede ud i alle hjørner, hvor man bare kunne suge til sig af hendes gode rüd og ekspertise. Hun veg aldrig tilbage fra at yde en sÌrlig indsats, hvis det brÌndte pü. Anne-Grete fungerede büde som mødeleder og senere tillidsreprÌsentant. Disse vigtige poster varetog hun med stor indsigt, varme og professionalisme og evnede forbilledligt at balancere i spÌndingsfeltet mellem kollegaer, ledelse og KLF. Hun var altid velforberedt, og sü var hun ikke bleg for at sige tingene lige ud. Fest, farver og sprÌl i tilvÌrelsen var for Anne-Grete uundvÌrlige ingredienser, og vi fik stor glÌde af hendes iderigdom, nür der skulle planlÌgges underholdning til festerne eller interessante pÌdagogiske oplÌg. Anne-Grete arbejdede pü skolen i 24 ür og var en højt skattet kollega. Hun vil blive savnet af os alle pü Holbergskolen og efterlader et stort tomrum. Kollegerne pü Holbergskolen

PERSONALIA 40 ĂĽrs jubilĂŚum 10. oktober 2011 Lisa Gleisner, Sankt AnnĂŚ Gymnasium. tjek programmet pĂĽ din smartphone: m.bogforum.dk

R R

R

R

R

R

R

R

Julius Thomsen Plads 1 ¡ 1925 Frederiksberg C ¡ Metro lige til døren!

22

25 ürs jubilÌum 1. november 2011 Bjørn Steffen Sigild, Skolen ved Sundet; Gitte Soffy Hyllested, Strandparkskolen; Eva Stemann Larsen, Sortedamskolen.

KK • KĂ˜BENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 16 • 26. OKTOBER 2011

PENSIONISTAFDELINGEN Aftenarrangement med ledsager tirsdag 22. november kl. 19. Vi har inviteret skoleleder Yasar Cakmak fra Amager FÌlled Skole. Han vil fortÌlle om sin ankomst som flygtning til Danmark mm. Tilmelding til KLF’s kontor 33 22 33 22 inden fredag 18. november. Husk at melde afbud, hvis man alligevel er forhindret i at komme. Marcus, pbv.

IT cafĂŠdag flyttes IT cafĂŠ for pensionister aflyses torsdag 1. november og flyttes til torsdag 8. november kl. 14-16.30 pĂĽ PĂŚdagogisk Center pĂĽ Utterslev Skole. Pia Mølholm Rejse til Prag For Seniorafdelingens medlemmer med ledsager: rejse til Prag 23.-27. april 2012 I ĂĽr gĂĽr femdagesrejsen med 65Ferie til Prag. Vi bor fire nĂŚtter pĂĽ det centralt beliggende firstjernede hotel Majestic Plaza http://www. hotel-majestic.cz/en/ 1. dag: Kl. 09.05 afgang med Czech Air til Prag. Frokost pĂĽ egen hĂĽnd inden vi møder vores lokalguide som viser os Prags gamle bydel. Middag pĂĽ lokal restaurant. 2. dag: Med veteransporvogn kører vi til slottet, hvor vi ser Skt. Vituskatedralen og fornemmer den hyggelige atmosfĂŚre. Frokost og eftermiddagen pĂĽ egen hĂĽnd. Middag pĂĽ lokal restaurant. 3. dag: ’Det nye Prag’. Wencelpladsen og museet for Art Nouveaumaleren Alphonse Mucha. Frokost og eftermiddag pĂĽ egen hĂĽnd. Tradidionel tjekkisk middag


på bryggerirestaurant. 4. dag: Fridag: gå på opdagelse i Prag. Rejselederen kommer med forslag til oplevelser. Afskedsmiddag på restaurant. 5. dag: Frokostcruise på Moldau. Se den gyldne stad glide langsomt forbi. 17.00 flyver vi retur til København. Pris pr. person i dobbeltværelse kr. 4450,- Tillæg for eneværelse kr. 1150,- Afbestillingsforsikring kr. 180,Prisen inkluderer flybillet (inklusiv skatter og afgifter), transfer, hotel med morgenmad, 4 x aftensmad, frokostcruise på Moldau, tre byrundture med lokalguide, Muchamuseet, veteransporvogn og dansk rejseleder. Detaljeret program følger ved bestilling af rejsen. Opdateret rejseinfo med mødetider sendes 14 dage inden afrejse. Tilmelding sker hos 65-Ferie, Sølvgade 15-17, 1307 København K. Tilmelding kan ske telefonisk på 33 14 65 66 eller ved personligt fremmøde. Tilmelding og betaling af depositum senest tirsdag 20. december. Depositum udgør kr. 1000,-. Restbeløbet indbetales senest 1. februar 2012.

INFORMATIONSMØDER OM TJENESTEMANDSPENSION OG EFTERLØN Påtænker du at gå på pension i den nærmeste fremtid? Og har du i den forbindelse brug for information om tjenestemandspension og efterløn? Så vil Københavns Lærerforening gerne invitere dig til et af nedennævnte informationsmøder. Indholdet af de to møder for tjenestemænd vil være identisk.

Mandag 21. november 2011 kl. 16-19 Onsdag 30. november 2011 kl. 16-19 Begge møder afholdes i foreningens hus, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C. På begge møder vil en konsulent fra Lærernes a-kasse, Maria Knudsen, orientere om efterløn fra kl. 16-17. Derefter vil der være en pause med mulighed for en sandwich, inden Lene Andersen og Bente Grønbæk Bruun fra KLF’s sekretariat orienterer om tjenestemandspension. Hvis man ikke har indbetalt til efterløn, kan man vente med at komme til kl. 17. På møderne vil der ikke blive orienteret om overenskomstpension. Tilmelding kan ske via mail til: dora@dlf.org Tilmeldingsfrist for begge møder er tirsdag 15. november 2011.

TR-UDSENDELSER UDSENDT SIDEN SIDSTE KK Nr. 22 11/12 Løntræk i uge 42 Nr. 21 11/12 Frit valg mellem pension og løn – vælg inden 1. november Nr. 20 11/12 Informationsmøder om tjenestemandspension og efterløn

Venlig hilsen 65-Ferie og KLF’s pensionistafdeling, Erik Koblauch og Marcus Marcussen

LÆRERNES KUNSTFORENING Omvisning på Arken onsdag 23. november kl. 18. Det er den spændende udstilling med Andy Warhols og Jean-Michel Basquiats malerier. Pris: medlemmer 100 kr., ledsagere 125 kr. På skolerne melder man sig og

Nr. 19 11/12 Selvstændige moduler i diplomuddannelse Nr. 18 11/12 Resolutioner til generalforsamlingen Nr. 17 11/12 Medlems- og stemmekort, gældende for skoleåret 2011/2012 Nr. 16 11/12 Danmarks Lærerforening om den nye undervisningsminister Nr. 15 11/12 Danmark Lærerforenings kurser 1. halvår 2012

betaler via repræsentanten. Pensionister betaler til Tove Bendix over netbank : reg 1551 konto 0006504647. Der er kun 28 pladser, hurtig tilmelding nødvendig.

D E A D L I N E T I L K K 17 D E R U D KO M M E R 9. N O V E M B E R E R F R E DAG 28. O K TO B E R

Bendt Petersen, pbv. KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 16 • 26. OKTOBER 2011

23


UNDERVISNINGEN i UEA (Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering)

får en særlig plads i uddannelsesugen uge 47 UU København har lettet dit arbejde ved at udvikle et grydeklart undervisningsmateriale til alle klassetrin fra 0. – 9. klassetrin. Materialet tilgodeser UEA-fagets trinmål – og har følgende temaer: Indskolingen: Job på skolen (0. klasse) Vores klasse (1. klasse) Børn i verden (2. klasse) Arbejdsmarkedet (3. klasse) Mellemtrinet: Verdens bedste skole (4. klasse) Job i lokalsamfundet (5. klasse) Børnearbejde (6. klasse) Udskolingen Dig og dine drømme (7. klasse) Uddannelse (8. klasse) Det gode liv – arbejdsmarkedet (9. klasse)

Du kan finde materialet og trinmålene på UU Københavns hjemmeside www.uu.kk.dk Skolens uu-vejleder kan give dig flere oplysninger om materialet og om særlige aktiviteter i uge 47. Har du mulighed for at give dine elever UEA-undervisning i uge 47 er det godt. Gør du det på et andet tidspunkt af skoleåret er det også godt. BARE DU GØR DET! 24

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 16 • 26. OKTOBER 2011

En Sang For En Sag Musikforeningen MusikrGodt, som sidste år havde workshops på en række københavnske skoler med projektet MMIKS (Musik, Mobning, Integration, Komposition, Sang), inviterer nu skolerne til en to ugers workshop: En Sang For En Sag. Her vil eleverne gennem forløbet stifte bekendtskab med forskellige komponister og tekstforfattere, som vil arbejde med eleverne fra kreativ idé til slutprodukt for at skabe et værk, som skal fundraise for en specifik sag med henblik på at fremme indsigt i og forståelse for forskellige temaer som fx sundhed, miljø, uddannelse & skolegang, børns vilkår, børnearbejde, mobning og trivsel. Workshoppen har to sider: at give eleverne mulighed for at udvikle og udfolde deres danskkundskaber, kreativitet og sproglige bevidsthed i forbindelse med sangskrivning og komposition, at hjælpe nødlidende børn og børn, der har behov for bistand og uddannelse. Ønsket er at fremme og øge elevernes samfundsmæssige engagement og sociale forståelse. En Sang For En Sag er et treårigt projekt med første trin forår 2012 og sidste trin forår 2014. Workshoppen er gratis. Fondsmidler støtter projektet. Overskuddet går til Børnefonden og Red Barnet. Yderligere information på hjemmesiden: www.musikrgodt.dk Tilmelding skal ske via mail: kontakt@musikrgodt.dk og på telefon: 61 69 36 13. For detaljeret projektbeskrivelse se link: http://shop.manumusicproductions.dk/skole-tilbud-15/en-sangfor-en-sag-171.html Ingelise Hallengren


Sølvgades Skoles nye bygning er opført på et frimærke, men fremtræder på samme tid stor, let og rummelig. En krævende løsning med klenodier som Nyboder og Kongens Have som naboer.

FORNEM LØSNING I dag er Sølvgades Skoles både landets ældste og yngste folkeskole – indviet i 1847 og udvidet med en ny bygning i 2011. Tre borgmestre ønskede til lykke, og skolelederen gav dem lektier med hjem.

PETER GARDE

orskellighed og trivsel er kendetegn og kerneværdier for Sølvgades Skole. Værdierne omfatter både elever og lærere som de medspillere de er i en mangfoldig verden, der skal afspejle sig i skolen og i undervisningen. Med indvielsen af en ny bygning er også husene i høj grad udtryk for både forskellighed og trivsel. Den nye bygning indeholder i den lave stueetage en rummelig idrætssal med scene, og på etagerne ovenpå er der fag- og klasselokaler med grupperum. Gangarealerne er indrettet med brud og nicher, der giver afveksling samtidig med, at det skiftende lys skaber liv gennem gulv-til-loftvinduer. Det giver også overraskende udsigter inde fra bygningen til den gamle bygning, til gaden, til lejligheder, til træer, ja, helt til Rådhuset. Der er tænkt på oplevelse og trivsel. Den første bygning fra 1847 er endnu ikke revet ned og genopført som anneks til Nationalmuseet, men har gennem mange år været ramme for trivsel og trækplaster for elever og lærere. Bygningen rummede sidste år 17 klasser ud over de tre, der havde husly i tre butikker i Sølvgade. Nu restaureres dele af den, så det ikke regner ind gennem taget, og de minismå klasselokaler og deres døre og vinduer friskes op med maling. Ved indvielsen mødte teknikog miljøborgmester Pia Allerslev frem, fordi hun er chef for Københavns Ejendomme, der står som bygherre. BU-borgmester Anne Vang og overborgmester Frank Jensen ønskede også til lykke, og skolelederen gav på pædagogisk korrekt vis borgmestrene lektier med hjem: ”vær sød at finde en halv million kroner til trappeopgangene og udearealet”. O pg

PETER GARDE

F

Skoleleder Ulla-Britt Sabroes (tv) elever uddelte talrige håndtryk, også til de tre gæstende borgmestre, Pia Allerslev, Anne Vang og Frank Jensen. KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 16 • 26. OKTOBER 2011

25


PETER GARDE

Skoleleder Vera Ulbæk har gemt det bedste job til sidst, mener hun.

NY LEDER PÅ FENSMARKSKOLEN ensmarkskolen, der ligger ved Nørrebros Runddel, er Københavns fjerde og nyeste skole for elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Skolen blev indviet i april 2009, og der er cirka 100 medarbejdere heraf 40 lærere. I slutningen af september modtog Fensmarkskolen sin nye skoleleder, Vera Ulbæk, der kommer fra en stilling som leder af behandlingshjemmet Solhjem ved Haslev, der måtte lukke sidste år. I sin velkomst sagde områdechef Søren Thorborg, at det er en særlig udfordring at overtage en lederstilling på en skole, der drives efter alle kunstens regler, som en velsmurt og velfungerende maskine, hvor man let kan føle, at der er meget at leve op til – i modsætning til en situation, hvor man som ny leder kommer som frelsende engel. Men anderledes har det været her, fordi den nye skoleleder efter den korte tid, hun har været på skolen, har sat yderligere positive aftryk på stedet. 26

KENDT MED CHEFSTILLINGER Vera Ulbæk møder med en lang række lederuddannelser og har været skoleleder gennem 1990erne. Desuden har hun været henholdsvis børne-, fritids- og kulturchef, og børne- og kulturdirektør i to omegnskommuner, seneste forløb blev afsluttet i forbindelse med kommunesammenlægninger. Herefter valgte Vera Ulbæk forstanderstillingen på skole- og be-

PETER GARDE

F

handlingshjemmet Solhjem, der også blev ramt af strukturændringer, hvorefter jobindholdet blev at afvikle i stedet for at udvikle. – Nu håber vi ikke, at det mønster fortsætter på Fensmarkskolen. Der sker godt nok store forandringer i strukturen på de københavnske specialskoler, men Fensmarkskolen står altså over for en udvidelse, konstaterede Søren Thorborg. På vegne af det nørrebroske ledernetværk ønskede Lise Egholm, Rådmandsgades Skole, velkommen og citerede fra en af de mange blafrende plakater i bydelen nogle ord, hun hurtigt havde forbundet med Nørrebro: ’What doesn’t kill you makes you stronger’. Lise Egholm lovede fast arbejde og mærkbare udfordringer, men også usædvanlige glæder i den fantastiske og dynamiske bydel. Også medarbejdere og skolelederforeningen bød velkommen, og Vera Ulbæk kvitterede for den varme velkomst til det, der efter to besøg på skolen var blevet hendes ønskejob. – Tænk at jeg efter et fuldstændig fantastisk privilegeret arbejdsliv har gemt det bedste til sidst, sagde Vera Ulbæk. O pg

Legeredskaber og bløde underlag præger Fensmarkskolens udeområde.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 16 • 26. OKTOBER 2011


BESTYRELSESMØDE AF JAN MASLAK

Møde 29. august 2011 fortsat LÆSEPLAN

Bestyrelsen så på udkast til høringssvar til ’Supplerende læseplan for dansk og matematik’. Ændringsforslag fra Kirsten Sørensen og Jane Pilegaard blev indarbejdet i høringssvaret, som ligger på hjemmesiden under ’høringssvar’. DIPLOM I LEDELSE

Det blev besluttet at tilbyde 5 pladser i ’Det personlige Lederskab’ 1+2 i 2012 på FTF’s hold. KLF’S MEDIEPOLITIK OG – STRATEGI

Bestyrelsen drøftede punktet 15.

august, og før sommerferien havde vi fået forskellige input udefra. Et bilag med indstilling blev tiltrådt. KK’s udgivelser nedsættes fra 19 til 10 årligt, og redaktøren bemyndiges til at hyre freelance assistance for 350.000 kroner/år − hvilket også omfatter driftsmidler − med henblik på anvendelse af hjemmeside, video og sociale medier etc. i foreningens fremtidige kommunikation.

ORDINÆR GENERALFORSAMLING

Bestyrelsen drøftede forskellige forslag til foreningens hæderspris ’Den gyldne pegepind’. Praktiske forhold herunder orkester blev behandlet. FORELØBIGT DRIFTSBUDGET 2012

Bestyrelsens forslag til kontingentudskrivning i 2012 blev tiltrådt. BESTYRELSENS FRIKØB OG

TIDLIG INDSATS OG INKLUSION

OMKOSTNINGSTILLÆG

Høring om Tidlig indsats- og inklusionspakke. Sagen genoptages. Udkast til brev til BUU om den massive udskiftning af lærere med pædagoger på specialskolen blev uddelt. Udkastet blev tilrettet og fremsendt.

Bestyrelsen behandlede ’Notat om bestyrelsens frikøb og omkostningstillæg’. Som tidligere nævnt skal der spares 300.000 kr. på denne post. Punktet blev drøftet. Næste gang fremlægges 2 modeller på baggrund af denne drøftelse. O

K L F ’S HJE M M E S ID E :

W W W

.

K L F

-

N E T

.

D K

MIT BUF

- for dig, der arbejder i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune

KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

Debat: Hvordan løfter vi folkeskolen i København? Den københavnske folkeskole er et stærkt tilbud til byens børn. Men der er også udfordringer: For mange elever tabes på mellemtrinet. Der er behov for at nytænke udskolingen. Der er problemer med både de fagligt svageste og stærkeste elever. Spredningen mellem skolernes resultater er for stor. Hvad skal der til for at undgå det? Hvordan laver I folkeskole i verdensklasse på din skole? Børne- og ungdomspolitikerne på Københavns Rådhus sætter henover vinteren fokus på den københavnske folkeskole. Skal dine input og erfaringer fra din skole ligge på deres bord, når de går i gang? Ź Giv politikerne din vision – gør det senest den 13. november

www.mitbuf.kk.dk KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 16 • 26. OKTOBER 2011

27


FAGLIG KOMMENTAR

MARTIN FOLDGAST

STRESS: DU SKAL IKKE VÆRE ALENE HVIS JOBBET SLIDER! NIELS-VILHELM SØE

AF KIRSTEN SØRENSEN, MEDLEM AF KLF’S BESTYRELSE

H

atten af for vores kollega fra Valby, der modigt sætter sig selv på spil for at bryde et stress-tabu (KK 14) og som dermed er med til at bane vejen for diskussion om den risiko, der er for psykisk nedslidning i vores fag – lærerjobbet er det syvende mest nedslidningstruede hverv! Hvert år dør 1.400 mennesker som følge af dårligt psykisk arbejdsmiljø. Samfundsøkonomisk burde det give anledning til handling, at ’mentale helbredsproblemer’ ifølge ’Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’ koster samfundet cirka 55 milliarder kroner hvert år. Stigningen i stressrelaterede sygdomme søges ofte forklaret på lavest mulige niveau; individet, kollegerne, skolelederen. Og løsningerne mener man, skal findes samme sted; der skal spadseres i skoven, der skal være sammenhold på arbejdspladsen, og lederen skal have et vågent øje på spirende symptomer på stress. Der ligger selvfølgelig meget begravet her, både årsager og løsninger, men der er behov for, at de ansvarlige forholder sig til de samfundsmæssige vilkår for lærerarbejdet. Man kunne ønske sig, at magtens mænd og kvinder havde fokus på nogle mere grundlæggende vilkår, når årsagerne til dette store problem skal afdækkes. For man skal være både døv og blind, hvis man mentalt skal forsøge at værne sig mod den evige messen om vækst, udvikling, forandring, den evige regn af reformer og reorganiseringer, tilsammen et massivt og konstant pres om hurtigere og bedre – og så oveni, den indbyggede evige nedgørelse af vores faglighed og arbejde. Skolen og de ansatte skal til enhver tid være forandringsparate og lydigt acceptere, når krav og vilkår ændres. Vi skal forholde os til nationens konkurren28

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 16 • 26. OKTOBER 2011

Over halvdelen af alle sygedage skyldes stress, og udviklingen tegner til en stigning i de kommende år. ceevne og føle ansvar for, at landet kan kæmpe sig op af regressionens hængedynd. Men hvad hvis beslutningstagerne ændrede perspektivet radikalt!? Fra den evige og meningsløse jagt på at ligge i spidsen til at sørge for, at befolkningen kunne leve og arbejde under sunde og anstændige forhold. Over halvdelen af alle sygedage skyldes ifølge EU stress, og WHO har beregnet, at stress og depression vil være kilden til halvdelen af alle sygdomme i 2020. O


OM KK KØBENHAVNS LÆRERFORENING Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85 E-mail: klf@klf-net.dk Hjemmeside: www.klf-net.dk

Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-torsdag: kl. 10-15, fredag: kl. 10-14 Sekretariatschef: Ivan Jespersen Konsulenter: Lene Andersen, Vinni Hertz, Bente Grønbæk Bruun, Anne Lindegård og Henning Søby LÆRERNES A-KASSE Kontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18 Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger. Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS KOLONIER Kontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76 E-mail: kolonierne@kolonierne.dk Hjemmeside: www.kolonierne.dk Kontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15 Forretningsfører: Lars Fabricius, tlf: 35 26 66 13 Konsulent: Vibeke Fraenkel, tlf: 32 54 78 28 Konsulent: Søren Freiesleben, tlf: 38 28 47 87

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS BESTYRELSE Formand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, e-mail: jt@dlf.org Næstformand: Ole Hein Christensen, Galgebakken Sønder 9 16A, 2620 Albertslund, tlf: 43 64 95 31, e-mail: olch@dlf.org Jamal Bakhteyar, Snorresgade 8, st.th, 2300 S, tlf: 28 72 22 84, e-mail: jaba.stp@ci.kk.dk Ane Lykkegaard, Norgesgade 52, 4. tv., 2300 S, tlf: 32 57 10 65, e-mail: anelykkegaard@mail.dk Jan Maslak, Vodroffsvej 50 A, 1900 Frb. C, tlf: 38 11 37 30, e-mail: mas.vns@ci.kk.dk Jane Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09, e-mail: jane@pilegaard.it Kirsten Wahlberg Sørensen, Ved Bellahøj 13 B, 4. tv, 2700 Brønshøj, tlf: 38 60 14 92, e-mail: ks.vas@ci.kk.dk Lars Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 38 28 22 17, e-mail: ls.sir@ci.kk.dk Inge Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81, e-mail: inge@ullestad.dk

UDGIVELSESPLAN 2011

KK 17: 9. november/uge45 sidste frist: 28. oktober KK 18: 23. november/uge 47 sidste frist: 11. november KK 19: 7. december/uge49 sidste frist: 25. november UDGIVELSESPLAN 2012 KK 1: 18. januar/uge3 sidste frist: 6. januar KK 2: 22. februar/uge 8 sidste frist: 10. februar KK 3: 21. marts/uge 12 sidste frist: 9. marts KK 4: 18. april/uge 16 sidste frist: 6. april KK 5: 23. maj/uge 21 sidste frist: 11. maj KK 6: 20. juni/uge 25 sidste frist: 8. juni KK 7: 22. august/uge 34 sidste frist: 10. august ANNONCER Materialet skal være redaktionen på Frydendalsvej 20 i hænde senest 10 dage før pågældende nummer udkommer (mandag kl. 12). ANNONCEFORMATER OG PRISER I 2011 (EX. MOMS)

Bredde x højde: 1 side 149 x 215 mm: 3.629 kr. 1/2 side 149 x 107 mm: 1.986 kr. 1 spalte 047 x 215 mm: 1.555 kr. 2 spalter 098 x 215 mm: 2.443 kr. 1/2 spalte 47 x 107 mm: 872 kr. 2/2 spalter 098 x 107 mm: 1.555 kr. Bagside 098 x 215 mm: 2.443 kr. Mm-pris: 13,25 kr. 1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr. Ved samlet bestilling af 5 annoncer: 15%. Annoncepriser justeres 3% op i 2012. ABONNEMENT 2011

400 kr. inkl. moms.


Finn Kistrup interviewes af KK’s videoproducent Jan Klint Poulsen (th).

Læge Peter Qvortrup Geisling beskriver i to videoer, hvad der sker i kroppen, når den rammes af stress – fra binyrebarkhormonets indtog i hjernen til søvnløse nætter i sengen.

Se Jan Klint Poulsens interview med læge Peter Qvortrup Geisling.

Pia, stressramt lærer, fortæller, hvordan stress kom snigende, om symptomerne, omverdenens reaktion, og hvordan hun fik kræfter og overskud tilbage.

’Ordet Fanger’ – se video om læsekampagnen. Initiativtager og kommunikationsdirektør Lars Møller fortæller om projektet.

’Vi læser for livet’ – se video om KLF’s læsekampagne. Se også hjemmesiden www.laesforlivet.dk – hvor du kan importere podcast om læseprojekt ’Ordet Fanger’.

FIND TIDLIGERE NUMRE AF KK: WWW.ISSUU.COM SØG: KK KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE

SE KK PÅ NETTET

Når KK udkommer, kan du se det nye blad på nettet og blade i det – åbn KLF’s hjemmeside klf-net.dk – klik på billedet af KK’s forside.

Sorteret magasinpost Id nr. 42142 SMP Al henvendelse til: Københavns Kommuneskole, Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

Konsulent Finn Kistrup viser, hvad der sker, når et lærerværelse står over for en isbjørn.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.