KK 02-2012 by Københavns Lærerforening

KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 2 • 22. FEBRUAR 2012

Eleverne i 4. klasse tog i vinterskolehave med den hane, de har passet siden sidste sommer. Den blev slået ihjel, dyppet i kogende vand, plukket, skåret op, undersøgt, og den endte sine dage i suppegryden.

InDholD 02 Scchhyy...! Farmor sover Farmors stue er tema for indretning af personalerummet på Rødkilde Skole

06 Mobning Søstre mod mobning Mobningens blinde vinkel København på rette vej mod mobning 15 iPad til alle lærere og elever i sjette på den kommende udskolingsskole

niels-vilhelm søe

05 klfnet.dk Kig ind på KLF’s nye hjemmeside

Mobning skal ikke ses som et sammenstød mellem ’gode’ og ’onde’ elever, den stikker dybere og er en del af kulturen i klassen.

16 Vinterskolehave Hvad er der inde i en hane? 20 Inkluderende forældremøder Min datter synes jeg er dum Flersprogethed – en aktiv ressource 29 Debat maj carboni

36 Faglig kommentar Pres på vores arbejdstidsaftale Korsager Skole inviterer forældre til diskussionsmøder og afslutter med madlavning og fælles spisning.

KK Københavns Kommuneskole udgives af Københavns Lærerforening med 10 numre årligt. Expedition: Dorthe Rasmussen, tlf: 33 22 33 22 KK’s mail kk@kk-klf.dk Redaktion Peter Garde, ansv. redaktør for KK og hjemmeside Frydendalsvej 20 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 31 41 39 Mobil: 40 34 77 22 Fax: 33 31 41 69 Jan Klint Poulsen: Janklintpoulsen@gmail.com

Forside Foto: Peter Garde Layout Peter Garde

Oplag 4.892 Kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol ISSN 0023-253x

Stof til KK Manuskripter bedes fremsendt på mail: kk@kk-klf.dk Artikler i KK dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller KLF´s synspunkter.

Tryk Elbo Grafisk A/S Essen 22, 6000 Kolding Hjemmeside www.klfnet.dk Web-master: Jan Klint Poulsen Mobil: 51 94 03 46 Janklintpoulsen@gmail.com

Deadline til KK Sidste frist for indlevering af mindre annoncer og kort rubrikstof er mandag kl. 12, ni dage før udgivelsesdagen.

Annoncer Peter Garde tlf: 33 31 41 39 Annonceformater og prisliste findes bagest i bladet.

Deadline for artikler, længere indlæg og større annoncer er senest fredag kl. 12, tolv dage før udgivelsesdagen.

Brevpost sendes til Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C. Afleveret til postvæsenet: 20. februar Næste nummer KK 3 udkommer 21. marts Deadline KK 3 er fredag 9. marts, se ovenfor

leder

KL må genfinde mødet og dialogen

S KK nr. 2 22. FEBRUAR 2012 105. årganG

andelig om ikke socialdemokraten (!) Jan Trøjborg, formand for Kommunernes Landsforening, og med ham kommunebureaukratiets chefer og politikere nu er ude og undsige den arbejdstidsaftale, A08, som de selv har indgået og bifaldt højlydt for fire år siden. En vigtig pointe i den var, at der skulle skabes større fleksibilitet i reglerne og frihed for kommunerne til at indgå de aftaler, der var mest behov for lokalt. Det har kommunerne så gjort med de lokale lærerkredse, og den dag i dag er der meldinger fra en række kommuner og deres lærere, at den ordning er der udbredt tilfredshed med. I andre kommuner, hvor KL har stået på sidelinjen som dukkefører, de kalder det samarbejde, er der opstået en masse ballade, fordi arbejdsgiversiden kun har haft ét i hovedet – at spare penge på skoledriften, pædagogik har været en by i Rusland. Med forkerte tal og løsagtige synspunkter, for argumenter er der ikke tale om, har KL forsøgt at løbe fra A08 og bilde offentligheden ind, at lærerne underviser for lidt. Den grænseoverskridende adfærd har naturligvis skabt ualmindelig dårlig stemning på de skoler, der har været udsat for hetzen, og arbejdsmiljøet, som arbejdsgiverparten har et stort medansvar for, er mange steder blevet stærkt forringet – ja, aldeles utåleligt, lyder det. Beretninger fra konfliktkommuner som Vordingborg, Randers og Ballerup tænder alle advarselslamper. Dengang undervisningen fulgte siderne i en taskebog, var det nogenlunde overskueligt at forberede den følgende dags timer. Men i dag, hvor også elevernes faglige spredning og personlige funktionsniveau tegner et meget bredt spekter, og kravet er undervisningsdifferentiering og inklusion, har billedet ændret sig radikalt. Den situation gør naturligvis lærerens tid til forberedelse og samarbejde til et kardinalpunkt, hvis kvaliteten i undervisningen skal fastholdes – og netop kvalitet ligger KL stærkt på sinde, lyder det fra Jan Trøjborg. For at øge kvaliteten mener KL, at lærerne skal undervise mere ud fra det synspunkt, at jo mere tid lærerne har sammen med eleverne, desto bedre er det for elever-

ne. Det ved enhver lærer, er noget sludder. Det er ikke (kun) kvantitet, men også kvalitet der er afgørende. Værre er, at KL netop ikke vil øge den tid, lærere og elever er sammen. Det siger KL ganske vist, men KL betegner selv hele øvelsen som et sparepotentiale til en værdi af 880 mio. kroner. KL taler med andre ord med to tunger: flere timer til lærerne, så de kan være mere sammen med eleverne, lyder meldingen til offentligheden, men det underliggende mål er en besparelse: færre lærere og ikke mere samvær med eleverne, fordi kommunerne snupper de sparede penge. Endelig tæller KL ikke frikvarterer med i lærer-elevsamvær, hvad de i udstrakt grad er – op mod 1.000 timer pr. år for en lærer med 25 lektioner, hvilket løfter KL’s postulerede samværsprocent fra 39 til over 50. En påfaldende forglemmelse, når KL nu tillægger samværet så stor værdi. Som det er i dag, er lærernes tid fordelt på flere indbyrdes afhængige aktiviteter og funktioner, der allerede er beskåret kraftigt. Med den korte tid, der fx er til forældresamarbejde, kan man tvivle på, om folkeskoleloven overhovedet overholdes. Et større antal timer, der ikke bruges på undervisning og forberedelse, findes i dag kun inden for vejledningsopgaver. Skal fx skolebibliotekarer og læsevejledere spares ned, selv om netop de i høj grad tilskrives æren for de markante fremskridt, der er sket i læsning – de har altså været indtægtsgivende set fra et kvalitetssynspunkt. KL kunne passende rydde op i egne forsømmelser. Inden for et par år har kommunerne fx fyret 8 procent af landets lærere, langt flere end elevtallet berettiger, timetallene rasler ned under de vejledende tal, og efteruddannelse forsømmes. Velfungerende skoler nedlægges for dagen efter at genopstå som private. Og en anstændig kommunikationsform er stærkt påkrævet. Opfordringen lyder, at KL må vende tilbage til dialogen og samarbejdet med lærerne, som det trods alt stadig er tilfældet i mange kommuner – blandt andet i København. pg

Personalerummet på Rødkilde Skole skifter et par gange om året indretningsmæssigt tema.

Scchhyy...! Farmor sover ’Farmors stue’ er temaet for indretningen af personalerummet på Rødkilde Skole – lige nu. Før det har der været brasiliansk fest, farve og fodbold i anledning af skolens temauge, og før det mange andre og vidt forskellige temaer. De to tema-arkitekter har indrettet flere forskellige temaer de seneste fire år.

Af børnehaveklasseleder Tina la Cour og lærer Gitte Philip, Rødkilde Skole Foto: Evy Olsen

Det er tidlig morgen i ’Farmors stue’. Der dufter af nybrygget kaffe. Der er levende lys og stille snak i det blomstrede hjørne. Nogle gange kan det være lidt svært at finde et sted at stille koppen fra sig på kaffebordet mellem blomstrede sukkerskåle, pyntekurve, nips og småkagefade. Hvis man tror, at man i al usynlighed kan stille koppen fra sig i vindueskar-

ennem en årrække var Rødkilde Skole under ombygning, og i den anledning

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 2 • 22. FEBRUAR 2012

men, må man tro om igen. For der er ikke mange ledige tommer mellem kongelige figurer, malerier, kunstige blomster, gamle bamser, farmors gamle strygejern og læderindbundne bøger med guldtryk. Personalerummets kære køkkenalf, Louise, holder orden, sørger for at klokkestrengene hænger lige, tænder lysene og gør klar til dagens småkagebagning. Hun er virkelig farmors pige!

blev der etableret et nyt personalerum med god plads, rene linjer, højt til loftet

og meget lys. Men rummet havde ingen sjæl, ingen historie, ingen overraskelser og ikke meget at byde på – i første omgang. De klassiske møbler fra det gamle lærerværelse svingede slet ikke sammen med de nye rammer, tværtimod tog de to modsætninger livet af hinanden. En stor gruppe lærere nedsatte derfor en arbejdsgruppe, der gerne ville bruge tid og energi på at indrette lokalet. Vores daværende skoleleder, Jørgen Guldborg, tog imod initiativet med kyshånd. Æstetik i skolens rum stod højt på hans dagsorden. Efter et lille års tid i det nyindrettede personalrum syntes forfatterne til denne artikel, at rummet trængte til mere pep og mere sjæl. De grundlæggende rammer havde vi i arbejdsgruppen fået til at hænge fint sammen. Skolelederen var med det sammen med på ideen og ’Mormors kolonihavehus’ var vores første projekt. Det blev indrettet med fuglekasser, parasoller, redekasser, et overvældende mønstermiks af blomstrede duge, røde sodavand og roulade på bordene. Derefter har vi ændret lokalet cirka fire gange årligt. Det første år brugte vi vores fritid på projektet, mens skolen finansierede vores indkøb. Efterfølgende år har vi også fået nogle timer til arbejdet. Vi har efterhånden et mindre lager af ting og sager, og vi gør os umage med at genbruge så meget som muligt, men altid i nye sammenstillinger. Med al det praktiske er vores tekniske personale altid super hjælpsomme og giver os gerne en hånd.

Alt sammen med udgangspunkt i at personalerummet er vores åndehul og samlingssted, vores ramme for møder og samarbejde. Vores drivkraft er selvfølgelig også, at vi har det rigtig sjovt, når vi arbejder og får ideer sammen.

Risiko hvis lænestolene er for bløde Kenneth Fillipsen har været lærer på Rødkilde Skole i mange år, og han husker tydeligt ’Mormors kolonihavehus’. Kenneth

Farmor kan godt lide bløde stole og nips. Og teen indtages ved et veldækket bord med Kongen af Danmarkbolcher og pebermynte bolcher med chokoladefyld.

Hvad siger kollegerne? Vores drivkraft har fra start først og fremmest været vores kollegers reaktion på ideerne og deres trivsel i rummet. Vi glæder os hver gang som små børn til at høre, hvad de synes og til at se, hvordan de reagerer. Vi er ikke ’de unge vilde’, men vi vil rigtig gerne udfordre vores kolleger på æstetik, komfort og konformitet. Vi prøver at skabe et lokale i forandring, for på den måde at forhindre cementerede rammer for det sociale samvær. Der skal rykkes rundt, trædes nye stier, og der skal være nye muligheder i det sociale rum. KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 2 • 22. FEBRUAR 2012

– står der på indgangsdøren til personalerummet, mest for at skærpe travle menneskers opmærksomhed ved indtræden i farmors stue.

er lidt ligeglad med indretningen i personalerummet, men synes at det værste var dengang til jul for nogle år siden, da der var lyserødt og pink overalt. Juledekorationerne på bordene var pinkfarvede damesko, og juletræerne var spraymalede og pyntet med kunstige blomster. Som dengang synes han, at det lidt er noget fis, at de andre kolleger er så begejstrede for udsmykningen – skulle det nu være så fantastisk? – Men nu har jeg jo heller ikke været på andre skoler, griner han og tilføjer, at han rigtig godt kunne lide de gamle træstole på det tidligere lærerværelse. – I starten var jeg ikke vild med ’Farmors stue’. Nu synes jeg, det er meget fint, at man kan slå sig ned i de bløde stole, bare de ikke er for bløde, påpeger han.

Villige hænder hjælper Vi har faktisk puslet med ideen om ’Farmors stue’ siden sidste forår. Vi har taget

Man stiller ikke bare uforvarende en tom kaffekop i vindueskarmen, det er der slet ikke plads til.

ekstra tilløb og har haft andre projekter i rummet i mellemtiden, fordi ’Farmors stue’ er noget af et udstyrsstykke. Generelt skal der rigtig meget udsmykning til for, at det virker i så stort et rum på 150 kvadratmeter. Og hvis det så til og med skal opleves som overfyldt, skal der

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 2 • 22. FEBRUAR 2012

virkelig gods til, så vi har samlet sammen længe. Vi har faktisk fundet de fleste af tingene til ’Farmors stue’ i vores egne gemmer og i skolens kælder, men har også været forbi et par genbrugsbutikker. Gennem den Blå Avis har vi fundet sofaer til gratis afhentning eller næsten gratis. Vi har fået gamle møbler fra venner, og vores egen skraldemand er altid god til at finde ting til vores forskellige temaer. Heldigvis har vores respektive mænd været friske på at lege flyttemænd for os, og på den måde har vi fået alle møblerne i hus.

Farmor rydder ikke noget væk, hun fylder på Selve ideen om farmors stue fik vi sammen, mens vi hang ud ved bardisken i personalerummet. Vi syntes, det kunne være sjovt at skabe en meget personlig stue med grobund for minder, hygge og rar atmosfære i et halvoffentligt rum. ’Schyy farmor sover’ står der på døren ind til personalerummet. Det er såmænd bare en detalje, der skal skærpe vores kollegers opmærksomhed, når de træder ind. Der er ingen tvivl om, at mange af lærerne elsker at holde frikvarter i miljøet. Mange synker afstressende ned i farmors dejlige bløde stol eller sofa og nyder frirummet og lader op til næste time. Det er dejligt at se de unge lærerinder smide støvlerne og krybe op i sofaen med et slumretæppe og et blad fra farmors samling. Faktisk kan det nogle gange være helt vildt svært at komme op af sofaen, når først man har sat sig. Egentlig skulle ’Farmors stue’ ryddes inden jul, for at give plads til ’Ægyptisk jul’. Men i stedet blev det til jul i ’Farmors stue’. Så blev der læsset på med kravlenisser, røde sløjfer, julebroderier og farmors nisselandskab – for farmor rydder ikke noget væk, når hun skal julepynte, hun fylder på. Ingen ved, hvornår ’Farmors stue’ så bliver ryddet – altså lige bortset fra os. ■

øverst til venstre på forsiden, og nedenfor findes tre andre nyhedsblokke. Indholdet skiftes ud løbende, for nogles vedkommende efter et par dage, mens andre som fx annoncering af valget til KLF’s bestyrelse og programmet for sommerkolonierne får lov at blinke lidt længere tid, hvis ikke andre emner fortrænger dem.

Løbende nye videoer Der bliver løbende produceret korte videoindslag, der er placeret øverst til højre på forsiden. I den senere tid har KLF-formand Jan Trojaborg kommenteret Kommunernes Landsforenings felttog mod lærerne og deres arbejdstid. Før det bragte vi i et par dage en video, hvor undervisningsminister Christine Antorini jublede over en krukke honning, hun havde modtaget fra de københavnske skolehaver, og hun varslede sit snarlige besøg dér. Der har også været videoer fra kulturklasserne på Guldberg Skole, fra 4-skoleplanen på Amager og flere andre. Alle nyheder og videoer, der ikke mere er på hjemmesidens forside, kan stadig læses og ses: tryk på menubjælken under ’Aktuelt’ – en sjov betegnelse for det mere uaktuelle – og kig listen igennem.

klfnet.dk KLF har fået en ny kommunikationsstrategi, der i begyndelsen af januar tog sine første skridt i virkeligheden. KK er blevet månedsblad, og en ny hjemmeside indeholder nu både nyheder, video og informationer til medlemmerne.

Af Peter Garde

e Københavns Lærerforenings hjemmeside, klfnet.dk Her finder du nyheder og information fra foreningen. Vigtige meddelelser og nyheder får lidt ekstra blikfang i karrusellen

Nye funktioner Som noget nyt er de seneste TR-udsendelser og meddelelser til arbejdsmiljørepræsentanter placeret for neden på hjemmesidens forside ud fra den tanke, at mange informationer kan have interesse for andre end tillidsrepræsentanterne. Ældre udsendelser findes via ’TR og AMR’ på menubjælken øverst på siden. I den menu findes desuden hele TR-mappen med en masse faglige informationer og en liste over tillidsfolk og -suppleanter på alle skolerne. I den kommende tid bliver flere funktioner knyttet til hjemmesiden, og vi skal opfordre til, at I jævnligt kigger ind på siden, så I kan holde jer ajour. Dagen efter at dette KK er udkommet, afholdes opstillingsgeneralforsamling til KLF’s bestyrelse, og om aftenen vil I kunne se på hjemmesiden, hvem af vores kolleger, der stiller op til det kommende valg. ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 2 • 22. FEBRUAR 2012

MOBNING

Søstre mod mobning To søstre i 9. klasse gennemfører anti-mobbeundervisning i alle 1. til 4. klasserne på Lykkebo Skole. Et personligt engagement og et særligt greb om klasseledelse får pigernes budskab til at brænde igennem. To elever i 8. klasse står klar til at overtage til næste år. Tekst og foto: Astrid Fribo, pædagogisk afdelingsleder og souschef, Lykkebo Skole

et er torsdag morgen. Klokken er 8. Vi er på Lykkebo Skole. 2.u’s elever sidder på deres pladser og venter. I dag kommer Louise og Nathalie fra 9. klasse for at tale om mobning. Klasselærer Anne-Grete Zehngraff skal lige have overstået en lille konflikt mellem et par drenge. Alle er meget rolige og taler ordentligt til hinanden. Man fornemmer straks, at der allerede er arbejdet en del med mobning/antimobning i klassen. I begyndelsen af skoleåret sendte Louise King Otoo fra 9. klasse en mail ud til alle lærere på Lykkebo Skole. Her præsenterede hun sit projekt: ’Stop mobning på Lykkebo Skole. Der er plads til alle’. Louise er elevrådsformand, og på et møde i elevrådet blev nogle vigtige tal fra københavnerbarometeret (2010) præsenteret. 12 af 138 børn i de små klasser havde følt det utrygt at være på skolen. – Det er 12 for meget, siger Louise. Her opstod ideen om at være med til at skabe en ændring, og Louise satte sig for at gennemføre en undervisning i 1.-4. klasserne. Lærerne var begejstrede og tog imod tilbudet.

Hvad er mobning?

Søstrene Louise og Nathalie fra 9. klasse fortæller om mobning i 2. klasse.

I dag er det så 2.u’s tur. Alle elever er opmærksomme. Louise indleder med at spørge om elevernes navne, og i løbet af timen viser det sig, at hun faktisk husker mange af de mere end 20 navne. Louise understreger, at eleverne skal si-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 2 • 22. FEBRUAR 2012

ge det, de har lyst til – der er ikke noget, som er rigtigt eller forkert – vi lytter til hinanden og taler sammen om det, og vi griner ikke af hinanden. For at nærme sig kernen i hvad mobning er, introducerer hun tre begreber: mobning, respekt/accept og fællesskab. Mens Louise spørger klassen om deres forståelse af ordene, skriver Nathalie stikord på tavlen. Hele tiden forklarer Louise ordene, så ingen er i tvivl om, hvad der tales om. – Det her skal ikke være kedeligt, siger Louise, I skal deltage – hvilket eleverne sandelig også gør: – Mobning er, når man bliver drillet, grinet af, slået, nogen taler grimt, eller hvis man bliver drillet med sit efternavn og meget mere, lyder et bud. Alle elever kender til det, og nogle beretter om episoder fra eget liv.

Gud og julemanden på banen Respekt/accept – her er det straks sværere. Louise forklarer ordene, og en pige kommer med et eksempel om, at man skal respektere, hvis ens ven tror på Gud, også når man ikke selv gør det. Louise drager julemanden ind i det – klogt, så religion ikke bliver det vigtige her i en klasse, der har elever med forskellige etniske og religiøse baggrunde. Mange elever tror på julemanden og synes, det er et sjovt eksempel. Efter julemandens ankomst går det lettere med eksempler på respekt/accept.

Elevrådsformand Louise King Otoo forstår at formidle et vanskeligt stof, så eleverne spidser ører og er aktive.

Fællesskab – her er eleverne på hjemmebane. Det er rart, konkluderer de, og vigtigt understreger Louise. Der er gået 50 minutter, og der er stadig fuld opmærksomhed på ’læreren’. For at vise hvor vigtigt fællesskab og samarbejde er, leger klassen nu hviskeleg. Nathalie hvisker et ord til den første elev, der hvisker videre, til den næste og næste. Der er så stille i klassen, at selv om man sidder nede bagi, kan man næsten høre hviskeriet. Ordet, der ender hos Louise, siger det højt, og det viser sig, at det næsten er det samme som fra starten. Samarbejdet fungerede. Undervisningen fortsætter med små dramaøvelser, hvor det bliver tydeliggjort, hvordan det er at være mobbeoffer og at være den, der mobber – alle er på en eller anden måde ofre. Dette sætter eleverne ord på. Undervisningen slutter med, at alle elever får et diplom for at have deltaget i kurset.

Grundlæggende lærerkompetencer De to piger, Louise og Nathalie King Otoo, er tvillinger og går i 9. klasse. Selv om de netop er i gang med nogle prøver,

har de fundet det vigtigt gennemføre antimobbeprojektet. 2.u var den sidste klasse, og med til undervisningen i dag var også to elever fra skolens 8. klasse. De skulle se og høre, hvordan Louise og Nathalie gør. Det er nemlig de to, der næste år følger op på programmet på Lykkebo Skole. Som tilhører med mange års undervisningserfaring står man tilbage med en beundring for det umiddelbare talent, Louise har for det at formidle et budskab, et stof, der kan være lidt følsomt. Louise King Otoo er et strålende eksempel på, hvor vigtigt engagement, viden, indlevelse og tæft for klasseledelse er, når læreren har et budskab, hun vil, at eleverne fanger. ■

Efter 50 minutter er der stadig fuld opmærksomhed i klassen.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 2 • 22. FEBRUAR 2012

MOBNING

Lærere overser

Mobningens blinde vinkel

Mange lærere trænger til at få justeret blikket og løsningerne på mobning, mener mobbeforsker Helle Rabøl Hansen, der har udgivet ph.d. afhandlingen ’Lærerliv og elevmobning’. Nogle lærere ser kun sammenstød mellem ’gode’ og ’onde’ elever, og de individualiserede forståelser gør, at elever svigtes – og sendes til andre skoler. Der arbejdes ikke nok med kulturen i klasserne, mobbekulturen, lyder kritikken. Af journalist Poul Bonke Justesen

kolens 7. klasse virker som en harmonisk klasse. Men sådan har Michelle det ikke, for hun føler sig uden for det fasttømrede fællesskab, og når det ringer ud, går hun outsiderens ensomme veje i skolegården. Michelle bliver som mange andre børn mobbet i folkeskolen. En undersøgelse fra Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM, viser, at hver sjette elev fra 4. til 10. klasse har følt sig udsat for mobning i skoleåret 2010-2011.

lærerne ser ikke vedvarende mobning I Michelles tilfælde er der ikke tale om drillerier nu og da, men vedvarende mobning, der nedbryder selvtilliden og fryser hende ud. Men lærerne ser det ikke ske. De ser derimod en besværlig pige, der jævnligt har konflikter med de andre elever, og som gemmer sig bag sort, gotisk inspireret tøj og matchende makeup. Lærerteamet er enige om, at Michelle kommer fra en af områdets ’tunge familier’, og at hun selv skubber klassekammeraterne og lærerne fra sig. Da Michelle flere gange fortæller lærerne, at hun er ked af det og bliver mobbet, bliver hun afvist. Sagen afvises også, da

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 2 • 22. FEBRUAR 2012

familien forsøger at gå i dialog og finde løsninger med lærere og ledelse, så det ender med, at hun må flytte skole. Michelle kan ganske enkelt ikke genkendes som mobbeoffer. Som en af lærerne siger, er det hendes egen skyld, fordi hun har meldt sig ud af fællesskabet: – Hun skal afprøve alle grænser og overskride alt. Hun er inde, når man skal være ude og ude, når man skal være inde. Hun har mobilen fremme hele tiden, men hun har ikke sine skoleting med. Hun hader at gå i skole, siger hun, men hvis du spørger mig, om det er, fordi hun bliver mobbet, så kan jeg ikke se det, lyder det fra hendes lærer.

Blind vinkel fører til mobbebenægtelse Så lærerne ser en del og har meget at sige om Michelle. Men der er også meget, de ikke ser. Når det kommer til mobning, så har de, hvad mobbeforsker Helle Rabøl Hansen kalder en blind vinkel. Hun er del af mobbeforskerteamet eXbus ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. Elev-casen indgår i hendes ph.d. afhandling ’Lærerliv og elevmobning’ (2011), der kaster

Skolenomader er ingen løsning Det skyldes, at lærere ofte ikke genkender skoleutilpassede elever som mobbeofre, og konsekvensen er, at klager fra elever og familier afvises. Eleverne sendes ud af skolen og bliver skolenomader, der vandrer fra skole til skole, fra nederlag til nederlag, mens mobbekulturen lever videre i klasserne, så den får lov til at sprede sig og ramme andre elever. – Det mener jeg, er et nederlag for skolen, og hvor forestiller man sig, at disse børn kommer hen? Det er jo ikke en løsning at eksportere udfordringerne. Man kan ikke blive ved med at sende de såkaldt umulige børn rundt i systemet, siger Helle Rabøl Hansen. I afhandlingen bruger Helle Rabøl Hansen kvantitative og kvalitative metoder til

at afdække lærernes håndtering af mobning og samspil med eleverne. Gennem en lang periode har hun interviewet og observeret medarbejderne på en skole, der er anonymiseret. Hun har lavet spørgeskemaundersøgelser på ti skoler og bringer en række ned-til-jorden analyser af problemstillingerne i og uden for lærernes synsfelt på mobning.

Genkendelsesparadokset Helle Rabøl Hansen forklarer, at når lærerne ikke handler på problemerne med en pige som Michelle, så skyldes det, at særlige stereotype mobbeforståelser optager deres synsfelt. Mange læreres blik og forståelse af mobning er styret af det, hun kalder genkendelsesparadokset. Mønsteret er her, at lærerne genkender eleven som mobbeoffer, hvis det er en veltilpasset elev, der er undervisningsparat og villig til dialog. Hvis mobberen tilmed er utilpasset, så falder brikkerne på plads, og der bliver taget affære. Hvis mobbeofferet omvendt er en Michelle-type, altså utilpasset og støjende på mange måder, så opstår den blinde vinkel. Men hvorfor reagerer lærerne ikke, når en pige i 7. klasse søger hjælp? Hvad får dem til at afvise, at der er et mobbeproblem? – Michelle genkendes ikke som mobbeoffer, og hendes klagesag afvises, fordi hun er denne her elev, der gerne giver fingeren og forstyrrer idyllen i undervisningen, mener Helle Rabøl Hansen. – Mange lærere har svært ved at håndtere mobning af elever, der som Michelle opleves som afvigende og opsættelige mod undervisningen. De opleves ikke som positive. Nogle lærere afstår fra at gå ind i pigens problemer, og andre sætter bevidst disciplin og undervisningsro højere end at hjælpe eleven, mener Helle Rabøl Hansen.

dpu foto

lys over, hvordan lærere og skoleledelse håndterer mobning. Ligesom en bilist, der ikke ser sig over skulderen for at få den blinde vinkel med, så konkluderer Helle Rabøl Hansen, at stereotype forståelser giver et snævert syn på mobning med den konsekvens, at mange lærere gør en utilstrækkelig og forfejlet indsats for at bekæmpe problemerne og hjælpe elever som Michelle. Helle Rabøl Hansen understreger, at folkeskolen siden 1998 har taget godt fat med politik på området, der har resulteret i, at fire ud fem af landets skoler nu har konkrete antimobbeplaner. I 2009 blev det lovpligtigt for skoler at have antimobning som del af de nedskrevne værdiregelsæt. Antimobning er altså kommet på dagsordenen, men den pædagogiske forståelse og praksis halter efter, lyder konklusionen. I sin analyse af forskellige mobbeforståelser hos lærere og skoleledere, der fører til forskellige former for indgriben, ser Helle Rabøl Hansen en udbredt tendens til mobbenægtelse. Over for en elev som Michelle prioriterer mange lærere at disciplinere eleven, så undervisningen kan glide, for hun virker forstyrrende, og derfor har mange svært ved at se hendes sociale problemer i klassen.

Helle Rabøl Hansen, uddannet jurist og har netop afsluttet en ph.d afhandling ’Lærerliv og elevmobning’ i forskergruppen eXbus, DPU. Afhandlingen kan bestilles på: www.exbus.dk Har arbejdet med mobning siden 1998, først som juridisk fuldmægtig i Børnerådet og senere som sekretariatsmedarbejder i Børns Vilkår. I 2005 var hun med til at stifte praksisnetværket AMOK, AntiMObbeKonsulenterne.

Mobning går dybere end til de enkelte elever Kritikken lyder altså, at lærerne ikke er præcise nok, når de skal forholde sig til mobning. – Jeg tror, at mange lærere lægger lidt låg på og ikke helt har en tilstrækkelig KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 2 • 22. FEBRUAR 2012

dpu foto

Helle Rabøl Hansen: – Jeg er blevet stadig mere interesseret i lærerens rolle i forhold til mobning. – Da der ikke er meget forskning om emnet, besluttede jeg mig for at se nærmere på det i min afhandling.

dyb forståelse af elevrelationerne, når mobning udspiller sig. De er mere optaget af at få hele undervisningen til at fungere, siger Helle Rabøl Hansen. Med afhandlingen vil hun tage et opgør med, hvad hun ser som den gængse forståelse af mobning. Den spænder ben for, at lærerne kommer i dybden med problemerne og dermed lever op til antimobbeplanerne. Det gennemgående problem er i blikket, der ofte fokuserer på de individuelle elevforhold, når mobning bliver tydelig. Det betyder, at der oftest kun laves brandslukning, når lærerne ser mobning, der passer ind i en stereotyp forståelse. Når de utilpassede elever mobber de veltilpassede, træder man til. – Der er tradition for kun at se på de enkelte elever, så man nemt kommer til at tænke i bøddel-offer og stærk-svag. Dermed bliver det svært at komme den dybe mobning til livs, for mobning er ikke kun et møde mellem en stærk og en svag elev. Den tilgang vil jeg gøre op med. Mobning er en gruppekultur med udstødelse som drivkraft, som mange elever samles om, og den kan bide sig fast, siger Helle Rabøl Hansen og fortsætter: – Når mobningen bliver gjort meningsfuld i en klasse, vil den gentage sig – bare med andre navne end dem, læreren har pillet ud og taget affære på. Nogle lærere taler om, at mobning er en del af gruppen, den indstilling er udbredt, men de ender med kun at gøre noget ved enkelte elever. – Hvis de ser noget galt eller helt forkert i klassen, siger de: ’du skal ikke være så aggressiv’, eller ’du skal ikke være så svag’. Der bliver lavet brandslukning, men man ser ofte ikke den fælles mobbekultur ved siden af de enkelte tilfælde.

Straf, ro og orden Forståelsen af mobning har naturligvis betydning for, hvordan skolen og læreren griber ind, når drilleri bliver til skadelig mobning. På skolen, som Helle Rabøl Hansen undersøger, er der meget famlen, da antimobbeplanens skal nedfældes. Skal mobning straffes eller ikke straffes? Og hvor-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 2 • 22. FEBRUAR 2012

dan? Meningerne brydes og bliver til en kamp mellem strammere og slappere, hvor straftilgangen ofte vinder. – Det gør den også på landsplan, tilføjer Helle Rabøl Hansen, der bruger et eksempel fra Undervisningsministeriets hjemmeside (2007), der beskriver, hvordan lærere kortvarigt kan anbringe mobbeudøvere fra 6. klasse i en 9. klasse for at udstille deres synder. Herefter synes de nok ikke, at det er så sjovt at mobbe andre, og – simsalabim! – roen i klassen kan genoprettes. Lidt hårdt sat op, men det er budskabet, beskriver Helle Rabøl Hansen og tilføjer, at tilhængerne af straf lægger vægt på, at man bedst kan komme mobning til livs med konsekvent handlen, der samtidig er en nødvendig vej til at genskabe ro i undervisningen. Hvor hårde konsekvenserne fx eftersidning, forældresamtale og skoleskift skal være, er der stor uenighed om på mange skoler.

Strammernes konsekvens rammer forbi I Helle Rabøl Hansens afhandling følger vi en 38-årig lærer, Christian (anonymiseret), der sammen med to lærere kæmper for konsekvensstrategien. Han er træt af navlepilleri og vil hellere være kontant og sætte klare grænser for de forstyrrende elever: – Vi har besluttet et fælles fodslag med, at vi ikke vil have børn på gangene og sådan noget. Alligevel er der lærere, som giver dem lov til at hænge derude. På den måde skrider aftalen, nogle ser gennem fingre med noget, og andre slår ned. Helle Rabøl Hansen ser begrænsninger i Christians konsekvente metoder i forhold til mobning, for han lægger ikke mærke til den mobning, der udspiller sig mellem eleverne – alt det der sker uden for gangene og i klassen, hvor han opretholder ro og orden. Den udbredte tendens til at slå konsekvent ned på flygtige enkeltsituationer frem for at se mobning som et klasseproblem er problematisk. – Jeg kan godt forstå behovet for at vise den hårde linje, som vi også ser politisk. Men jeg er kritisk, fordi den bygger på skyld, og her slår man ned på dem, der

niels-vilhelm søe

Hvis mobbeofferet er utilpasset, støjende og én, der giver fingeren, så opstår den blinde vinkel – hun genkendes ikke som offer.

fylder meget. Jeg har bidt mærke i, at man bliver mere optaget af at finde ’de skyldige’ end at se mobbemønstrene. – Man bliver ukritisk og ser ikke mobningen under overfladen, for man er optaget af ro, orden og disciplin. Sådan kan man ramme larmende elever, men man rammer ikke mobningen, siger Helle Rabøl Hansen.

Blindhedens årsager – magt og afmagt Årsagen til blindheden er lærerens overfokus på at bevare styringen, og konsekvensen er, at man afviser mobbetilfældene – både de stille eksempler og de mere vanskelige elever som i Michelles tilfælde. Sanktionerne i både skolernes handleplaner og praksis bliver dermed mere brugt til at straffe brud på regler med henblik på at skaffe ro og orden end til at bekæmpe mobning. Helle Rabøl Hansen forklarer, at hun ser en tendens til at kæde ro og orden sammen med god trivsel og dermed mindre mobning. Men det er en fejlslutning, der betyder, at mobbeplanen har svært ved at blive til praksis, så mange elever ikke får hjælp.

Afmagt og anerkendelsessult gør blind Men blindheden over for mobning kan også skyldes læreres følelse af afmagt. Det er læreren Annette et eksempel på. Hun er læreren bag det indledende citat om, at hun ikke kan se, at Michelle er mobbeoffer, fordi hun selv vælger at stå uden for fællesskabet. Annette er en engageret lærer, der samtidig oplever et stærkt krydspres fra forældregruppen og eleverne i sin 9. klasse. Det er ved at knække for hende. Klasselokalet er fyldt af konflikter, og hun føler, at hun mister autoriteten time for time. Hun føler faktisk, at hun selv bliver mobbet af eleverne. Helt modsat går det i Michelles 7. klasse, der er Annettes store fornøjelse. Her genopretter hun sin læreridentitet, her hun går fra underskud til overskud, og undervisningen lykkes: – Jeg vil gerne have, at eleverne skal kunne lide mig på en eller anden måde, at de har lyst til at have et tillidsforhold og har lyst til at være sammen med mig og snakke og fortælle noget, der ikke nødvendigvis har med fag at gøre, lyder det fra Annette – i afhandlingen.

Blind for mobning Mobbeforsker Helle Rabøl Hansen sætter spot på den mobning, som lærere ser og ikke ser. Selv om antimobning er højt på dagsordenen, har nogle lærere svært ved at genkende utilpassede elever som ofre for mobning. Hvis mobbeofferet derimod er positiv i undervisningen, så er læreren mere interesseret i at løse problemet. Nogle lærere sætter nemlig disciplin og undervisningsro højere end at løse mobbeproblemer, lyder det.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 2 • 22. FEBRUAR 2012

Helle Rabøl Hansen forklarer, at Annette er i anerkendelsessult, og som lærer er det vigtigt for hende, at eleverne holder af hende – at de har et fællesskab. – Netop Anettes kamp for at gennemføre undervisningen i den anden klasse har stor betydning for hendes blik – og blinde vinkel – på mobning. Hun higer efter succes og fællesskab i sin 7. klasse, og her kommer Michelle på tværs. Helle Rabøl Hansens pointe er, at Michelle bryder harmonien og det gode fællesskab i undervisningen. Derfor kan Annette som lærer ikke se, at Michelle skulle være et offer for mobning. Michelle vælger jo selv fra og afviser. Og lærerteamet bakker Annette op, så Michelles klager bliver ikke hørt.

MOBNING Tekst og foto: journalist Poul Bonke Justesen

Mere uddannelse og supervision – Lærerne Christian og Annettes mobbeforståelser viser to årsager til, at man som lærer kan blive blind over for mobning. I Christians tilfælde er han så optaget af disciplinen, som jeg tror gælder mange lærere, at det giver mening at være hård. Han bliver blind, fordi magten er smalsporet. – Hos Annette er det afmagten, der gør hende blind. Hvis lærerne virkelig vil antimobning, må de træne blikket lidt mere. Uanset hvor meget afmagt vi har over for elever, der provokerer, må vi gøre en indsats for dem, siger Helle Rabøl Hansen, der ikke mener, at aben skal placeres hos Annette eller de lærere, der føler sig afmægtige over for eleverne. Helle Rabøl Hansen efterspørger derimod en mere professionaliseret indsats over for mobning: Mere uddannelse, flere kurser, supervision og debat. – Tendensen er, at lærernes primære filter er, om deres opgave lykkes i undervisningen. De kommer til at se meget gennem det filter, og sådan er det jo i vores arbejde. – Min påstand er, at det også betyder, at der arbejdes meget på den korte bane med mobning, så det gælder om at ændre en grundlæggende forståelse i lærerens hoved: Husk nu, at har du mobning, så er der noget, du må spørge mere ind til, lyder det til slut. ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 2 • 22. FEBRUAR 2012

ed flere socialt udsatte familier og flere tosprogede elever end i resten af landet kunne man måske tro, at det er lidt hårdere at være københavnerbarn i folkeskolen. Og kæmper de københavnske skoler mere med elevmobning? Nej, det er faktisk lige stik modsat. Samlet set føler 11 procent af skoleeleverne i København sig mobbet – mod 16 procent på landsplan. Knap 2 procent af alle Københavns elever bliver udsat for mobning hver dag. Det fremgår af Københavnerbarometeret 2011 fra Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF), der med svar fra 13.120 elever fra 4. til 9. klasse har kortlagt en række forhold i undervisningsmiljøet.

God nyhed – men ikke for tosprogede Nina Raaschou, udviklingskonsulent i Afdelingen for Pædagogisk Faglighed, glæder sig over, at mobbeproblemerne er blevet langt mindre end for omkring 10 år siden, hvor over 20 procent af landets elever følte sig ramt af mobning. – Selv om mange har et billede af det modsatte, føler københavnske elever tryghed på skolerne. – Vi reagerede tidligt på de høje mobbeprocenter. Allerede i 2005 – fire år før det blev et landsdækkende lovkrav – besluttede de københavnske politikere, at skoler og institutioner skulle have antimobbepolitik, siger Nina Raaschou og tilføjer: – Og det var vigtigt, at man ikke bare skulle gribe ind, når mobning fandt sted, men at man også skulle klæde lærere og skoleledere på til en forebyggende indsats. Med til billedet hører måske også, at mangfoldighed ligesom er en del af det at være storby. Det er den gode nyhed for skolerne i København. En dårlig nyhed er, at langt flere tosprogede end etsprogede elever er indfanget i en mobbekultur. Som i det generelle billede af mobning er der nemlig tale om en kultur med en dårlig spiral, hvor de samme elever ofte både mobber og bliver mobbet.

København på rette vej i

Kampen mod mobning Københavns skoler har ganske store sociale udfordringer, men mobning er nu mindre udbredt end i resten af landet. Kampen er dog ikke vundet endnu. Især tosprogede elever og små minoritetsgrupper bliver mobbet og har svært ved at få venner.

’Mikro-minoriteter’ mest udsat Mobningsprocenten er næsten dobbelt så høj hos de tosprogede, nemlig 14 procent. – Det kan skyldes, at børn, der føler sig udenfor, kan have mere brug for at markere sig for at komme ind i varmen. En anden forklaring er, at man er udsat, hvis man ikke har så mange venner, siger Nina Raaschou. Hun peger på, at der også er store forskelle på mobningens udbredelse, der afhænger af elevernes etniske baggrund. Hos den største minoritetsgruppe med arabisk baggrund bliver 19 procent mobbet, hos spansktalende er tallet 26, og blandt kinesisktalende elever er hele 30 procent udsat for mobning. Tendensen er, at jo mindre minoriteten er, jo større problemer har eleven i forhold til at føle sig isoleret og mobbet i skolen. I den kinesiske gruppe er der eksempelvis kun 150 elever fra 4. til 9. klasse i hele København. – Mange af dem siger, at de ikke har venner i skolen. Det bekymrer politikerne. Vi har overvejet at samle de små grupper med aktiviteter, men det er svært rent praktisk, for de er spredt over hele København. Jeg vil opfordre lærerne til at være opmærksomme på, hvordan disse grupper trives, lyder det fra Nina Raaschou.

Nina Raaschou, udviklingskonsulent i Børne- og Ungdomsforvaltningen: – Det er ikke nok at handle, når elevmobningen bryder ud.

Selv om flere tosprogede har problemer med mobning, betyder det ikke, at eleverne generelt trives skidt i folkeskolen. Der kan ikke trækkes en lige streg mellem mobning og skoletrivsel. – Mange tosprogede er faktisk ganske glade for at gå i skole. Resultaterne er pudsige her. De tosprogede trives bedre, er glade for lærerne og føler, at de lærer meget, selv om deres personlige trivsel halter på visse områder. Omvendt er det de etnisk danske elever, der egentlig har

Nina Raaschou mener, at København har nedkæmpet meget mobning ved at forebygge. – Skolerne skal føre værdidebatten, og lærere og ledere skal stå aktivt frem og i praksis være deres værdier – så vil mobbekulturen svinde ind.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 2 • 22. FEBRUAR 2012

det meget godt, som brokker sig og er mere negative, siger hun.

Digital mobning ikke et stort problem I Københavnerbarometeret kan man finde resultater, der bekræfter nogle mavefornemmelser og forudindtagelser, om hvem og hvor mobning rammer. Men der er også overraskelser. Man kan blandt andet læse, at mobningen aftager i de ældre klasser, og at drenge mobber mere end piger, der til gengæld føler større frygt for at blive frosset ude af fællesskabet. Men hvor stikker den nedladende og nedbrydende mobning egentlig sit ansigt frem? Med eksplosionen af nye sociale medier, hvor facebook topper med over tre millioner danske profiler, sms og chat rooms, så mødes flere og flere børn og unge nu på disse platforme. Her føres de daglige samtaler også, og der kan være lige så højt til loftet og langt til bunden med frie meningsudvekslinger og decideret hetz. Medierne beretter om sager, hvor elever sviner hinanden til på facebook, ligesom der er sendt krænkende billeder af bare bryster rundt i de virtuelle kredsløb. Københavnerbarometeret har derfor for første gang undersøgt udbredelsen af digital mobning. Resultatet punkterer en mediemyte, nemlig at den digitale mobning er eskaleret voldsomt, for det står ikke så slemt til, mener Nina Raaschou. – Det viser sig, at kun 2,3 procent af eleverne er udsat for digital mobning, mens 6 procent har været kede af noget, andre har skrevet om dem på nettet. Det er en positiv overraskelse, for at dømme ud fra presseomtale skulle man tro, at problemet var større. – Det er selvfølelig vildt ubehageligt for dem, det går ud over. Når det sker, er det måske også, fordi vi som voksne ikke er gode nok til at lære børnene, hvordan man opfører sig på nettet. Vi kaster dem bare ud i de digitale medier uden at lære dem de vigtigste færdselsregler, siger hun.

Værdibaserede skoler viser vej Scanningen af de københavnske folkesko-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 2 • 22. FEBRUAR 2012

ler viser ikke, at det går bedre med mobningen alle steder. Faktisk er der store forskelle. Mobningsprocenten svinger helt fra 4 til 28 procent. Nogle af skolerne med mange tosprogede elever ligger i den høje ende, mens andre formår at skabe miljøer med begrænset mobning. – Det er interessant at se, hvad de succesfulde skoler gør. Svaret er, at de er meget optaget af almen trivsel og værdibaseret praksis, altså hvor lærere og ledere arbejder meget med, hvordan man skaber respekt, dialog og plads til forskellighed på skolen. Det kan alle lærere selvfølgelig skrive under på, men der er forskel på at have fokus på det og så at fordybe sig i arbejdet med værdier i dagligdagen, siger Nina Raaschou. Hun pointerer dermed, at mobningen er et fænomen i skolekulturen, der ikke kan løses ved at jagte de umiddelbart skyldige elever og se på dem som ’gode’ og ’onde’ – helt på linje med mobbeforsker Helle Rabøl Hansen fra DPU, der i sin ph.d. afhandling ’Lærerliv og elevmobning’ gør op med mange skolers syn og løsninger på mobning. Helle Rabøl Hansen mener, at der er tendens til stirre sig blind på enkelte elevproblemer, og hun opfordrer i stedet til at se mobning som en fællesskabskultur. Men her mener Nina Raaschou, at der bliver skudt gråspurve med kanoner, for de københavnske skoler har i stigende grad opfanget, at der skal arbejdes i dybden med værdier og skolekultur for at komme mobningen til livs. – Jeg er enig i Helle Rabøl Hansens pointer, og det er fint, at hends forskerteam eXbus gør op med kun at se mobning i forhold til individer, men jeg synes måske ikke, at de er revolutionerende i forhold til, hvad vi gør i København. – Vi har allerede bevæget os væk fra at udpege den skyldige til at arbejde med årsagerne i kulturen og omgivelserne. For eksempel bliver akt-vejledere og skoleledere uddannet på et systemisk grundlag, ligesom vores konfliktmægling ikke jagter skyldige, men tager hånd om børnenes samarbejde, fastslår Nina Raaschou. ■

AMAGER • 4-SKOLESAMARBEJDET

lars nielsen

En iPad til alle lærerne Lærerne var på iPad- kursus to eftermiddage.

Af Peter Garde

Digital oprustning indgår i 4skolesamarbejdet på Amager, hvor elever og lærere tog fat på hver deres iPad.

en nye skolestruktur på Amager træder i kraft efter sommerferien, men på de tre fødeskoler, Gerbrandskolen, Sundbyøster Skole og Dyvekeskolen, og på Højdevangens Skole, der skal rumme overbygningen med 7. til 9. klasserne, er forberedelserne i fuld gang. I slutningen af januar markerede de fire skoler den ny tids komme, idet alle deres kommende 7. klasseelever, der i år er spredt i de fire skolers 6. klasser, hver modtog en iPad til låns som personligt digitalt penalhus.

For bedre at kunne møde hver enkelt Højdevangens Overbygningsskole satser på at etablere gode it-faciliteter og moderne læringsformer baseret på it for på den måde at imødekomme elevernes motivation og lyst til at lære. Konstitueret sourchef Lars Nielsen peger på, at it jo er et stærkt incitament for de store elever, som alle kan drage fordel af i undervisningen: – Vi vil gerne flytte nogle samarbejdsrelationer mellem enkelte elever og grup-

per til virtuelle rum. Logbøger og andre evaluerings- og kommunikationsredskaber skal videreføres på digitale platforme for på den måde at kvalificere elevernes arbejdsprocesser og styrke dialogen mellem elever, lærere og forældre. Lars Nielsen fremhæver, at inklusion er et vigtigt mål for overbygningsskolen, og i det arbejde spiller undervisningsdifferentiering en afgørende rolle. Med digitale medier kan undervisningen i højere grad målrettes den enkelte elevs behov, og der kan tages flere individuelle hensyn. – Vi håber, at indførelsen af en tablet til hver enkelt elev og interaktive smartboard i alle klasser vil understøtte en undervisning, der både inddrager lærerens og elevernes kompetencer.

Lærerne på iPad kursus Lærerne på den kommende overbygningsskole er allerede nu blevet ekviperet til det digitale løft. De modtog i slutningen af januar hver en iPad, der er stillet til rådighed af PIT (Pædagogisk IT) og med i pakken var to eftermiddage på kursus i tablettens indretning og funktioner. Ifølge Lars Nielsen var der udbredt tilfredshed med kurset, og undervejs var der også rig lejlighed til at diskutere it-didaktik og pædagogik. ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 2 • 22. FEBRUAR 2012

Eleverne i 4. klasse møder spændte op og har taget plads i skolehavens lille undervisningslokale.

Tekst og foto: Peter Garde

Hvad er der inde i en hane? Hanen finder hvile under armen i over en halv time, mens eleverne hører om dens forfædre.

Hvad dyrker man i vinterskolehaven? Isblomster, ja, men også læring gennem oplevelser, hands-on-aktiviteter, grundlæggende naturkendskab, samvær og personlige udfordringer. 4. klasse på Klostervængets Heldagsskole så deres hane lade livet til gavn for naturfaglig undervisning og en god hønsekødssuppe.

et er jo ikke en hvilken som helst hane, den her, siger Camilla Friedrichsen, der er leder af Lersøparkens Skolehaver, til de tyve piger og drenge, der har taget plads langs væggene i Karens Hus, det lille gule på hjørnet af Bispebjerg Bakke. Eleverne går i 4. klasse på Klostervængets Heldagsskole, og i dag er de i vinterskolehave. Emnet er ’hvad er der inde i en høne/hane?’, og det er her denne særlige hane kommer ind i billedet, for det er klassens egen, der har boet i skolens hønsegård siden i sommer. Eleverne havde skolehaver i sommerhalvåret, og ved de ugentlige træf derude opstod der så stor affektion for de flittige æglæggere, at klassen adopterede tre hvi-

–

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 2 • 22. FEBRUAR 2012

de italienere og to haner, der flyttede ind i den dertil indrettede hønsegård på Klostervænget. Bekendtskabet har været til glæde for vist nok begge parter, omend den ene hane i tiltagende grad har udvist aggressiv adfærd over for børnene. Den har hakket flere i fingrene formentlig ud fra en god hensigt om at passe godt på dens fruer. Her har den nemlig en vigtig opgave, for hvis ikke den var der til at udføre de ledelsesmæssige opgaver, ville hønsene hakke alt for meget på hinanden. Hanens offensive fremfærd taget i betragtning var det derfor med slet skjult bagtanke, at klassen meldte sig til denne naturfaglige formiddag i vinterskolehaven – her kunne flere seriøse hensigter forenes.

Fra dino til hane Inde i lokalet fortæller Camilla Friedrich-

– Se på fødderne, hvad ligner de? spørger Camilla, og så er nogle dinosauerkyndige drenge på sporet. Snakken breder sig ud til dengang, jorden var beboet af de store fortidsdyr for omkring 200 mio. år siden, videre til fund, fossiler og aftryk i jord og klipper. Der måtte være sket en katastrofe, siden dinoerne forsvandt, ja, måske vulkanudbrud eller kæmpe meteornedslag. Det medførte måske flodbølger, måske at jord, støv og aske blev hvirvlet op i luften, så det skyggede for solen, og uden lys ville planter forgå, og dyrene ville miste deres fødegrundlag. Nogle måtte alligevel have overlevet, for ellers havde Camilla ikke stået her med hanen under armen – en placering som den iøvrigt følte sig godt tilpas ved under hele snakken. Hanen ankom lidt før eleverne, idet skolens køkkenchef, Amalie Ørsted, havde

Her begynder det hele – eller hvordan er det nu?.

Camilla Friedrichsen serverer vand fra hanen for hanen i en kaffekop.

sen om forskellige hønsefamilier rundt om i verden, og ivrige elever giver deres bud på, hvem hønsefugle egentlig nedstammer fra.

den med i en papkasse, men dernede skulle den jo ikke stå og kukkelure. Den blev taget op og fik vand af en kaffekop ved køkkenbordet. KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 2 • 22. FEBRUAR 2012

Hanen basker med vingerne, efter at hovedet er hugget af.

Oplevelse og hands on Nede på bålpladsen er der tændt op og suppeurterne er gjort klar, for planen er, at når Camilla har hugget hovedet af hanen, så skal den plukkes og skæres op, så alle kan se, hvad der er inde i den. Til sidst skal kødet i en stor gryde over bålet, og alle kan ved 12-tiden holde frokost med en skål varm hønsekødssuppe. Eleverne er nu samlet rundt om huggeblokken, og Camilla gør klar til det afgørende slag. Hun har allerede forklaret, hvordan hun vil gøre og har også beskre-

Hanen har ingen tænder, derfor sluger den små sten for at knuse kornet.

Mange hænder ville prøve at plukke fjer.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 2 • 22. FEBRUAR 2012

vet de etiske overvejelser, man må gøre sig og den respekt, som man må have over for levende væsener. For eksempel holder hun hanen i fødderne, når hovedet er kappet af, for ellers kan det ske, at kroppen spæner rundt uden hoved, som man har set det på film. Det ville se mærkeligt ud og sikkert også komisk, og så kommer man nemt til at grine, men sådan gør vi ikke her – respekt. Næste skridt er at dyppe kroppen i kogende vand, for så er det nemmere at plukke fjerene af. Mange villige hænder lever op til de bedste hands-on intentioner, og kort tid efter er hanen blevet meget mindre og ligner dem, vi kender fra køledisken. Formiddagen har jo også et andet perspektiv, der handler om mad, og hvor den kommer fra. En etage højere oppe i behovspyramiden er der noget, der hedder gastronomi, og her er det, at køkkenchef Amalie kommer ind i billedet, for hun har erfaring fra skolens produktionskøkken med at tilberede meget store kvanta med appetitvækkende finish.

Hjertet spreder god stemning Mens Camilla skærer hanen op, står eleverne rundt om bordet og følger forklaringerne. Hjertet spreder en markant imødekommende stemning, og det går på en lille omgang. Luftrør, tarme, lever og lunger har forskellig konsistens, og nogle af tilhørerne forsøger med en finger at få et taktilt indtryk, mens andre befinder sig i mere reserverede refleksioner. Klasselærer Berit Thorup er måske husmoder af den gamle skole, for hun ved, hvordan man laver kråsesuppe. Hun åbner hanens mave, trækker fermt en udvendig sene af og demonstrerer, hvad den har indtaget til morgenmad, og sandelig om ikke der også ligger adskillige små sten. Hanen har jo ikke tænder til at tygge de korn, den spiser, så de små sten er der for at findele kornene nede i mavesækken. En pige har usædvanlig godt styr på de indre bestanddele, for hun har altid hjulpet sin mor i køkkenet, mens en af drengene fortæller, at hans onkel i Libanon har et halvt hundrede høns oppe på husets flade tag.

Køkkenvante piger holdt sig til ved tilberedningen og øste op, da suppen var færdig.

Det åbne klasseværelse uden vægge Vinterskolehavedagen er intens oplevelseslæring, og mens suppen snurrer over ildstedet, forlader de fleste elever bordet med indvolde, afklippede vinger og blodklatter for at løbe ophobet energi ud af kroppen. Det store åbne klasseværelse uden vægge gør det nemt at imødekomme forskellige behov. Nogle piger og drenge løber over til kaninerne, andre løber bare efter hinanden. Et par køkkentrænede piger skærer de sidste stykker kød ud til suppen og renser lår- og brystben for de absolut sidste lunser kød. Det er de samme piger, der står klar med skåle og øser, da suppen er færdig. Nogle af eleverne afstår fra at spise, da der opstår en snak om, hvorvidt hanen er halal eller haram. Andre vælger den pædagogiske finale og får i tilgift tiltrængt indre varme efter tre timer i det to grader kolde udendørs klasseværelse.

Rift om vinterskolehavedagene Camilla Friedrichsen fortæller, at hun op-

lever et stort behov for vinterskolehaven, for hun får mange henvendelser fra skolerne og meget positive tilbagemeldinger fra lærerne. På en uge var alle vinterskolehavedage fra november til marts booket, og hvis der var midler til det, kunne skolehaverne tilbyde endnu flere klasser vinteroplevelser. Skolehaverne i Lersøparken har ni faste vintertilbud, og skulle der være særlige ønsker, er folkene ude i vinterhaven parate til at udvikle nye aktiviteter. ■

Vinterskolehave I kan tilmelde jeres klasse to dage. En vinterskolehavedag varer 3-4 timer inkl. madpakkespisning. Undervisningen er bygget op med en instruktør og materialer. Aktiviteterne foregår i al slags vejr, så husk praktisk og varmt tøj, der passer til vejret. Yderligere oplysning og kontakt: www. kbhskolehaver.dk · tlf. 24 46 98 54 · mail: kbhskolehaver@gmail.com

En finger på lungen og en mave fuld af majs.

Indmaden blev klippet fri og forklaret.

Hjertet spredte positive reaktioner.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 2 • 22. FEBRUAR 2012

FORÆLDRESAMARBEJDE

Antropolog Maia Feldman i snak med mødrene.

Min datter synes jeg er dum

Mor fra forældrekurset på Korsager Skole:

– hvordan kan jeg hjælpe hende med lektierne?

– Det var rigtig godt med de her forældrekurser, fordi vi hører, hvordan vi skal hjælpe børnene.

Tekst og foto: journalist Maj Carboni

Hvordan kan jeg hjælpe min datter med lektierne? Hvornår er lektiecafeen åben? Hvad gør jeg, hvis min søn ikke er god nok til at tage en videregående uddannelse? Spørgsmålene er mange hos de arabiske, tyrkiske og somaliske forældre på Korsager Skoles flersprogede forældreaftener, og lysten til at støtte deres børn i skolen er stor.

elv om man ikke taler perfekt dansk, er der mange måder at hjælpe sine børn til at lære at læse og skrive bedre, siger antropolog og konsulent Maia Feldman til de omkring 20 forældre, der er kommet til en helt ny slags forældremøder på Korsager Skole.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 2 • 22. FEBRUAR 2012

Der er stille et øjeblik, hvorefter rummet fyldes af stemmer på somali, tyrkisk og arabisk. Det er tosprogede lærere og tolke, der oversætter til de forældre, der ikke taler særlig meget dansk. Der bliver nikket alvorligt over kaffekopperne. Så bliver der stille igen.

– Det er meget vigtigt at være god til at læse, hvis man skal gennemføre en uddannelse. Mange kan godt læse, men har problemer med at forstå, hvad der står. Dér kan man hjælpe sine børn ved blandt andet at bede dem forklare, hvad der står på det sprog, børn og forældre kommunikerer bedst på. Når man forklarer noget, kommer man tit til at forstå det bedre selv fortsætter Maia Feldman. Og så opstår der igen en babelsk snak over bordene. – Det er faktisk en stor ressource at børnene kan flere sprog, fordi de har muligheder for at blive stærke i deres sprogforståelse og sprogfornemmelse. Her på skolen ses det også som en ressource at kunne flere sprog, understreger Maia, da der igen bliver stille. Så opfordrer hun forældrene til at snakke med hinanden om, hvordan de kan støtte deres børn fagligt. Et par lærere og skolens souschef fordeler sig også ved bordene. Lydniveauet stiger, der bliver fægtet med arme i luften, skænket kaffe og grint højlydt.

Hvordan får man lov til at hjælpe?

Gode råd virker – Hvad gør man, hvis min dreng ikke er god nok til at tage en videregående uddannelse?, lyder et spørgsmål lidt senere til skolens uddannelsesvejleder, der også kommer forbi aftenmødet. Mest af alt for at fortælle, at forældrene altid er velkomne til en snak på hendes kontor, og at de på et senere møde igen vil snakke om forskellige uddannelsesmuligheder i Danmark. Flere forældre er også optagede af, hvor deres børn kan få hjælp til lektierne. Der bliver fortalt om lektiecafeen på skolen, på biblioteket, om muligheden for online lektiehjælp, og om hvordan man på skolens intranet blandt andet kan se eksempler på regnemetoder og facit i matematikstykker og se, hvad eleverne har for, så man selv kan støtte dem i skolearbejdet. Efter et par timer bliver mødet hævet, og de fleste forældre følges ned til skolens hjemkundskabslokaler, hvor der er fællesspisning. Det er et andet projekt, som kører på skolen, hvor forældrene hjælpes ad med at lave mad under instruktion og inspiration fra en kok, og senere spiser sammen. ▲

En somalisk mor går ud for at skifte sit spædbarn i barnevognen ude på gangen, og en kvinde fra Irak sidder med sin en måned gamle søn på skulderen og klapper ham blidt på ryggen, mens hun er helt opslugt i en diskussion. – Min store pige siger, at jeg er dum, fordi jeg ikke taler flydende dansk. Jeg vil så gerne hjælpe hende og har prøvet alt muligt, men det virker ikke, så vi skændes meget, siger hun. Over kaffe og kage diskuterer hun med Maia og et par andre mødre om, hvordan man kan tackle den situation, som mange af de andre forældre kan nikke genkendende til. – Hvorfor lærer man ikke også sit modersmål på skolen, spørger kvinden, der er mor til to større elever på skolen. Hvis nu der var undervisning i arabisk, så ville mine børn sige: ’Søde mor, du kan arabisk. Vil du hjælpe mig med det her?’, siger hun og griner, mens hun læner hovedet tilbage. Maia nikker og lover at undersøge til næste gang, hvorfor der ikke er moders-

målsundervisning på arabisk på skolen, og om det er muligt at oprette. – I kan også tale om de ting, som de lærer i de andre fag på arabisk. Få dem til at fortælle, hvad de arbejder med i fagene og sammenlign, hvad nogle af ordene hedder på de forskellige sprog, foreslår Maia.

Mor fra forældrekurset på Korsager Skole: – Når der er så mange danskere, holder man sig tilbage. Man er genert og tænker rigtig meget på, om det, du siger, ikke er rigtigt.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 2 • 22. FEBRUAR 2012

I dag står den på halal-kødboller med nudelsalat og friske asparges. De fleste sidder med dem, som de kender i forvejen, men enkelte indleder forsigtige samtaler på tværs af sprog og kulturer, mens deres børn løber rundt på gangene og leger. Ved et af bordene sidder den irakiske kvinde med sin mand og en måned gamle søn, der nu er faldet i søvn i hendes arme. Ind imellem kommer deres to større børn forbi med røde kinder og hurtige beskeder på en blanding af dansk og arabisk. – Jeg har fået en masse gode tips på forældremøderne, så jeg nu kan få lov til at hjælpe min datter mere med lektierne. Det har også hjulpet på vores forhold, fortæller kvinden. ■

Mor på forældrekurset: – Jeg vil så gerne hjælpe min datter med lektierne, men hun siger, at jeg er dum, fordi jeg ikke taler så godt dansk. – Før skændtes vi meget, men det er blevet lidt bedre efter, at jeg på forældremøderne har fået nogle gode råd.

Gode råd til forældre om faglig støtte Som lærer kan du opfordre forældrene til at hjælpe deres børn med lektierne – også selv om de kun taler lidt eller slet ikke dansk. Her er nogle gode råd fra konsulent Maia Feldman, som man kan give videre til forældrene: • Læs hver dag: Sid sammen med barnet eller lad det læse hver dag. 15-20 minutter for 1.- 6. klasse og 20-30 minutter for 7.-9. klasse. • Gør læsningen til noget hyggeligt. • Øvelse i læseforståelse: Lad barnet læse teksten op på dansk, og tal bagefter om teksten på det fælles sprog, som I taler godt sammen. Stil spørgsmål om, hvad historien handler om, hvor den foregår, hvem der er med, hvorfor gør personerne, som de gør, hvad ville eleven selv have gjort osv. For de lidt ældre børn kan man spørge ind til, hvilken type tekst, det er (avisartikel, roman osv.) • Find frem til ord eller talemåder, som barnet ikke forstår. Slå op i ordbog eller Google translate, eller få barnet til at gætte betydningen og spørge i skolen næste dag.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 2 • 22. FEBRUAR 2012

• Tal med barnet om betydningen af ord. Hvis du ikke kender ordet på dansk, så spørg barnet, hvad det hedder på dansk, og sig hvad det hedder på dit modersmål. • Tal om ord, der ikke bruges tit eller faglige ord, fx vulkan, saltvand, lineal, cirkel, osv. Det gør ikke noget, at I ikke kender ordet på dansk. Det kan I finde ud af, ved at slå op i ordbog eller spørge i skolen eller andre familiemedlemmer. • Brug alle lejligheder til at få barnet til at læse og skrive: Huskesedler, indkøbssedler, ønskesedler, historier, madopskrifter, dagbog, rejsedagbog. • Leg sprog og læsning ind overalt, hvor du kan komme til det – i hjemmet, på indkøbsture, i bilen, på gaden og på ture i naturen. • Leg ordbogslege, hvor I sammenligner sprog. Slå op i ordbogen eller Google og spørg: ’Kan du gætte, hvad det her ord hedder på dansk?’ • Leg ’Jeg kan se noget, der begynder med ... A’. I skiftes til at tænke på noget, I kan se. Den anden gætter ved at høre ordets første bogstav.

FORÆLDRESAMARBEJDE

Flersprogethed skal være en aktiv ressource I mange år har det været en almindelig opfattelse, at forældre, der taler begrænset dansk, ikke kan hjælpe deres børn med skolearbejdet. På Korsager Skole arbejder de nu på at gøre op med den forestilling. Andre sprog skal også have status. Formålet er at forbedre elevernes faglighed.

Tekst og foto: journalist Maj Carboni

–

i har fundet ud af, at en del af de tosprogede elever synes, at deres forældre er dumme, fordi de ikke er så gode til dansk. Samtidig er det forældre-

nes store frygt, at de ikke kan hjælpe deres børn med lektierne, fortæller Hanne Skøtt, der er dansklærer og leder af sprogcentret på Korsager Skole. Begge forestillinger har skolens ledelse nu besluttet sig for at rykke grundigt ved. Flere undersøgelser viser, at netop forældrenes engagement i skolearbejdet har afgørende indflydelse på elevernes faglige udvikling, så det er et vigtigt sted at tage fat, hvis elevernes gennemsnit skal hæves, mener skolens souschef Lene Jacobsen. Korsager Skole har derfor igangsat et projekt, der skal kickstarte en ny type skole-hjemsamarbejde.

Lærer at se ned på modersmål Koblingen mellem at være dygtig og god til at tale dansk er noget, der skabes allerede, når tosprogede børn starter i vuggestuen, børnehaven og videre op i skolen, mener antropolog og konsulent, Maia Feldman fra bureauet mhtconsult, der leder projektet på Korsager. – Indirekte og ofte utilsigtet lærer bør-

Under fælles madlavning er der rig mulighed for at udvikle óg udnytte de sproglige kompetencer. KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 2 • 22. FEBRUAR 2012

nene, at det danske sprog er et tegn på begavelse og gode færdigheder. Dansk er den færdighed, der står ved magt og som høster anerkendelse. Den overbevisning tager nogle med sig ind i relationen til deres forældre, som de derfor opfatter som inkompetente og pinlige i skolesammenhæng, hvis de ikke taler flydende dansk, siger hun. Derfor går projektet på Korsager Skole ud på at finde konkrete metoder til at ændre den misforståelse og udnytte de potentialer, der er i flersprogede hjem.

– Det kan forbedre forholdet mellem elever og deres forældre, hvis man bredt anerkender, at det er en kompetence at tale flere sprog og giver forældre, som kun taler lidt dansk, redskaber til at støtte børnene fagligt på deres modersmål. – Samtidig er det et vigtigt signal at sende til både elever og forældre, at man som lærer viser interesse for forskellige sprog og bruger det aktivt i undervisningen med den begrundelse, at der er en stor læringsmæssig mulighed i det, siger Maia Feldman.

Forældregruppe blev opgivet

Projekt Fagligt Flersproget Skole-hjemsamarbejde

– Forældrene skal føle, at de er velkomne på skolen. Det er afgørende at få fortalt dem, at vi har brug for støtte fra dem alle, siger souschef Lene Jacobsen.

Projektet griber problemstillingen an fra to vinkler. Ud over at inddrage forældrene ved aftenarrangementerne, bliver der også lavet undervisningsforløb for eleverne, hvor forældrenes viden og modersmål inddrages på forskellig vis. • Projektet løber over en periode på 16 måneder og er finansieret af det tidligere Integrationsministerium. • I løbet af efteråret har der været i alt ni arrangementer med omkring 86 deltagere. • De flersprogede børns forældre inddeles i sproggrupper på forældremøderne, hvor der bliver tolket på arabisk, somali, tyrkisk, urdu og albansk. • Sproggruppemøderne erstatter ikke de almindelige forældremøder, som også omtænkes, så de er mere dialogiske og rummelige for alle forældretyper, ligesom de generelt vil sætte fokus på Family Learning for alle. • For at forankre projektet arbejdes der på at etablere faste tilbud om forældrematematik, læsestøtte, intro til skoleintra og læringssites på nettet samt forældreskole med fælles madlavning og rådgivning fra socialrådgiver, sundhedsplejerske, uu-vejleder mm.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 2 • 22. FEBRUAR 2012

Tidligere har der generelt været en udbredt opfattelse i skoleverdenen af, at forældre, der taler begrænset dansk, ikke kan hjælpe deres børn med skolearbejdet, mener Maia Feldman. – Der var ikke nogen redskaber til det fagligt orienterede flersprogede skolehjemsamarbejde, så forældregruppen blev mere eller mindre opgivet, hvad det angår, siger hun. Maia og konsulentvirksomheden mhtconsult har tidligere haft succes med at styrke samarbejdet med tosprogede elevers forældre gennem et lignende projekt på en skole i Gladsaxe, der fik faglig opbakning fra professor i tosprogethed og dansk som andetsprog, Anne Holmen, der er kendt som en af de mest vidende personer på området. Inspirationen til metoder og værktøjer kommer fra England, hvor de i en årrække har formået at hæve det faglige niveau for eleverne blandt andet ved at engagere forældrene i skolen. En anden inspirationskilde er fra Sverige, hvor modersmål anvendes som en ressource, og hvor der gives konkret vejledning til flersprogede familier til at styrke børns udvikling på flere sprog.

Nytænkning af forældremøder På Korsager Skole har de grebet opgaven an med forskellige metoder og delprojekter. Et af dem er at skabe en helt ny type forældremøder, som er inspireret af konceptet Family Learning, der gennem dialog med og mellem forældrene tilvejebringer redskaber til blandt andet at ska-

be mere læring for børnene i hverdagen derhjemme. Der er fokus på, hvordan forældre kan bruge deres modersmål til at hjælpe børnene med at blive bedre til at læse og udvikle sig fagligt, også selv om de ikke selv har en lang uddannelse eller taler flydende dansk. – Hvis vi skal have et godt samarbejde med forældrene, skal vi også gentænke den måde, som vi inviterer dem til samarbejde på, siger souschef på skolen, Lene Jacobsen. – Normalt har vi et forældremøde og en skole-hjemsamtale en gang om året, men det er måske ikke den rette måde at få en reel dialog med alle forældre på, erkender hun. Specielt nogle af de flersprogede elevers forældre skal man gøre en ekstra indsats for at nå, fordi de kommer fra en anden skolekultur og måske ikke forstår alt, hvad der bliver sagt eller er bekendt med skolefaglige udtryk. – Forældrene skal føle, at de er velkomne på skolen. I nogle kulturer kan det føles som utidig indblanding at komme på skolen og snakke med lærerne, så det er afgørende at få fortalt dem, at vi har brug for støtte fra dem alle sammen, og at det er vigtigt at støtte sine børn hele vejen igennem skoleforløbet, siger Lene Jacobsen.

Sproggrupper inddrager forældre Både souschefen og lærer Hanne Skøtt har oplevet, at nogle tosprogede forældre gemmer sig lidt nede bagi og ikke siger så meget til de almindelige forældremøder. – Nogle af dem synes, at det er svært at deltage aktivt, fordi de måske ikke forstår så meget og føler sig specielle, hvis der er en tolk til at oversætte for dem, siger Hanne Skøtt. – Samtidig er der en masse usagte og indforståede regler og krav, som man ikke nødvendigvis kender, hvis man selv har gået i skole på en helt anden måde, påpeger Maia Feldman. For at få en bedre dialog i gang med de flersprogede børns forældre, har de på Korsager Skole valgt at lave specielle forældreaftener målrettet forskellige sproggrupper, hvor alle har mulighed for tolk-

ning. Det kan Hanne Skøtt allerede se gør en forskel. – Det er mere trygt for forældrene, kan man se. Der kommer mange, de involverer sig, og de giver udtryk for, at det er vigtigt og interessant, hvad der sker, siger hun.

Der er hentet inspiration til, hvordan flere sprog kan styrkes og udnyttes i England og Sverige.

Ringer til forældrene Af hensyn til projektets mulighed for succes har det været en stor fordel at have tilkoblet en professionel konsulent på opgaven, mener souschef Lene Jacobsen. – Dels har vi på skolen fået undervisning i redskaber, metoder og indspark fra professionelle folk på området, som vi ikke selv lige kunne slå op i en bog og læse os frem til. Dels har det været en gave at have en projektleder på, der kan sørge for det praktiske, fortæller hun. Maia Feldman og mhtconsult har både stået for videreuddannelse af lærerne, styrer de nye forældremøder og har gjort et stort arbejde med at kontakte forældrene personligt og få dem til at komme, KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 2 • 22. FEBRUAR 2012

Ifølge lærer Hanne Skøtt kommer det som en overraskelse for mange forældre, at de også lærer deres børn en hel del derhjemme.

en seddel i tasken er ikke nok. – Vores erfaring er, at man de første gange skal ringe til forældrene og sige: Der er det her møde om, hvordan man kan støtte sit barn i skolen, kan du komme? Så snart det handler om faglighed, så vil de gerne vide mere om det og kommer, fortæller Maia Feldman. Hendes erfaring som konsulent er også, at det har stor betydning for forældrenes engagement, at selve møderne bliver dialogiske og ikke ender i envejskommunikation, som mange forældremøder ellers har en tendens til – især når det drejer sig om det faglige. – Det er vigtigt, at man ikke står og taler til en eller anden kategori af tosprogede forældre, men finder ud af, hvilke konkrete forældre og mennesker, man står foran, og hvad netop deres behov og interesser er. Derfor må man i starten være ret åben og spørge, hvad de har brug for i forbindelse med skolen og børnenes læring, siger Maia Feldman.

Forældre blev overraskede Hanne Skøtt er ikke i tvivl om, at der er kommet gode ting ud af den ny type forældremøder, og at der er flere gevinster at hente fremover. – Nogle forældre har ikke tidligere koblet hjemmet med læring. Jeg tror faktisk, at det er kommet som en overraskelse for en del forældre, at de også lærer deres børn en hel del derhjemme, og at man sagtens kan hjælpe sine børn med lektierne, selv om man taler et andet sprog end dansk. – På de her møder får de det italesat, får ny viden og fif til, hvordan de kan få børnene til at lege sprogdetektiver, blive bevidste om sprog og få dem til at undersøge ting og tale om, hvad de har lært i skolen på deres modersmål. – På lang sigt håber jeg, at det vil være med til at højne det faglige niveau hos eleverne, siger hun. ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 2 • 22. FEBRUAR 2012

Gode råd ved inkluderende forældremøder Antropolog Maia Feldman har et par gode råd ved inkluderende forældremøder: • Der er behov for flere forældremøder og mere tid afsat til faglig forældreinvolvering og forældredidaktik. • Hvis der er behov for det, kan der afholdes møder i sproggrupper med formidling og oversættelse gennem flersprogede lærere. • Vis hvordan der undervises i fagene, hvordan opgaver løses og med vægt på, hvordan forældre kan støtte. • Tal med forældrene om deres betydning for børnenes læring, men altid koblet med anvisninger om hvordan det kan gøres og målrettet både et- og flersprogede hjem. • Det er vigtigt, at møderne foregår i dialog mellem lærere og forældre, og forældrene imellem. • Der bør samtidigt satses på at gøre eksisterende møder sprogligt rummelige og opmuntre til og organisere dem, så flere forældre kommer til orde, fx ved at tilrettelægge øvelser i mindre grupper. • Anerkend og udnyt flersprogethed og forskellige modersmål, men undgå automatik mht. hvilke modersmål forældre og elever taler. Et voksende antal tosprogede forældre er født eller opvokset i Danmark og har gået i folkeskolen. Spørg forældrene selv om deres egne og børnenes sprogpraksisser og interesser. • Kontakt forældrene mere gennem opringninger og SMS – ikke kun Intranettet, da mange forældre er usikre IT-brugere. • Det er vigtigt at kommunikere til børnene, at forældrene godt kan hjælpe dem med skolearbejdet uanset sprog- og uddannelsesbaggrund.

Danmarks største fagmesse for læremidler

Skolemessen

2012

Roskilde Kongres- og Idrætscenter 14. og 15. marts · Begge dage 9 - 17

Mere end 90 udstillere og 50 foredrag

012 le 2 n e s i v ko Messea et til din s m ra m er komet store prog - se d

Mød blandt mange andre:

Christine Antorini

Anja Andersen

Kåre Bluitgen

Rebecca Bach- Jeppe Bundsgaard Lauritzen

Dy Plambech

Lars Olsen

Anette Øster

Meld dig til foredragene på skolemessen.dk KK • KØBEnHAVnS KOMMUnESKOLE • nR 2 • 22. FEBRUAR 2012

DLF-kongres:

Samarbejde skal sikre kvalitet i undervisningen

martin foldgast

DLF-formand Anders Bondo Christensen opfordrede flere gang Kommunernes Landsforening til at indgå i et samrarbejde med DLF for i fællesskab at sikre kvaliteten i folkeskolen.

n enstemmig kongres besluttede, at DLF fortsat vil samarbejde med kommuner og regeringen for at sikre, at lærerne kan levere kvalitet i undervisningen. Lyt til forskningen og de gode erfaringer fra for eksempel delstaten Ontario i Canada, og tag nu et medansvar, lød opfordringen gang på gang til KL. – Der skal være de nødvendige støttefunktioner, opbakning og tid til forberedelse og efterbehandling for læreren. Ellers kan lærerne ikke sørge for kvalitet i undervisningen, og at eleverne får det udbytte af undervisningen, som de har krav på. – Forskning og erfaringer fra tidligere viser, hvad der skal til for at få kvalitet i folkeskolen. Det sætter KL på spil ved udelukkende at tale om, hvor mange timer lærerne underviser. Sådan sammenfattede DLF-formand Anders Bondo Christensen debatten på lærernes ekstraordinære kongres. Anders Bondo Christensen understregede også, at der ikke er noget alternativ til at genetablere samarbejdet mellem KL og lærerne. Han fastslog, at DLF vil blive ved med at banke på døren til KL. – Den krog skal de ikke have lov til at slippe ud af. KL må vise, at de tager ansvar for kvaliteten. – Vores drømmesituation er den, vi hører om fra Canada, hvor alle parter omkring folkeskolen tager et fælles ansvar. På trods af KL går det fint i mange kommuner, og vi har også tidligere haft et godt samarbejde centralt med KL. Det kan vi komme i gang med igen, sagde Anders Bondo.

En canadisk skolesucces Den canadiske skolesucces i delstaten Ontario blev fremhævet flere gange på

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 2 • 22. FEBRUAR 2012

kongressen som et eksempel, parterne omkring folkeskolen – herunder DLF, KL og regeringen – bør lade sig inspirere af, når det kommer til at skabe resultater på baggrund af samarbejde og fælles mål. I Ontorio er elevernes læse- og regneresultater forbedret markant, der er kommet øget tillid til skolen i befolkningen, og tilfredsheden hos lærerne er steget.

DLF står fuldt og helt bag A08 Kongressen vedtog blandt andet en resolution om en fælles foreningsindsats for at sikre, at politikerne påtager sig deres ansvar: ’Skoleledere, børnehaveklasseledere og lærere står hver dag med ansvaret for, at eleverne i folkeskolen får den bedst mulige undervisning. De skal leve op til folkeskolelovens ambitiøse mål og levere undervisning af høj kvalitet. DLF skal understøtte medlemmerne i at udføre deres vigtige arbejde bedst muligt. DLF vil derfor arbejde for, at der i samarbejde med Ministeriet for Børn og Undervisning og kommunerne etableres projekter, som styrker lærernes og ledernes mulighed for at løse deres opgave. Det drejer sig eksempelvis om styrket læseundervisning, løsning af inklusionsopgaven og bedre hjælp til socialt udsatte elever. Med fokus på vigtigheden af kvaliteten i undervisningen fastslår arbejdstidsaftalen A08, at rammen til undervisningsopgaven skal sikre, at der er den nødvendige tid til at løse opgaven kvalificeret. Aftalen forpligter begge parter på det – og dermed også kommunerne. For DLF vil det fortsat være vores forudsætning for at kunne implementere aftalen i den enkelte kommune. DLF står fuldt og helt bag A08 og aftalens intentioner. Foreningen vil insistere på, at politikere såvel lokalt som centralt påtager sig ansvaret for, at lærerne har mulighed for at indfri de store krav, der stilles til deres indsats. DLF vil fastholde KL på ansvaret for den arbejdstidsaftale, som KL har indgået med LC’, lød det fra kongressen ■ pg

debat

Fair game for alle skoler

▲

ocialdemokraterne i København har netop foreslået, at finansieringen af privatskolerne i højere grad bør ligne den, vi bruger for folkeskolerne. Her betales der pr. elev ud fra en taxameterordning, der afspejler, hvor mange ressourcer den enkelte elev menes at koste. Samme model benytter vi os også af på daginstitutionsområdet. Taxameterordningen har til formål at sikre, at der er personale og lærere nok til socialt udsatte børn og unge. Groft sagt, skal der kompenseres for de økonomiske, sociale og faglige ressourcer, der ikke findes i hjemmet. Derfor er der op til 50 procent forskel i elevtaksterne i København. Men privatskolerne får en gennemsnitspris pr. elev, uanset at deres elever samlet set har en stærkere hjemmebaggrund end de elever, som vi ser i folkeskolen. Det er dybt konkurrenceforvridende, akkurat som vi har set det med private sundhedsforsikringer. Hertil kommer, at skolerne kan modtage pengegaver fra forældre og foreninger og dermed tilbyde eleverne goder som folkeskolerne aldrig kommer i nærheden af. Omfanget kender vi ikke. Men dette er ikke alt. Truslen om at blive smidt ud på grund af eventuelle trivselsmæssige eller faglige problemer ånder igennem hele skoletiden altid den enkelte privatskoleelev i nakken. Jeg finder det absurd, at privatskolerne fra den ene dag til den anden kan smide elever ud og dermed eliminere elevens venskaber, uanset om eleven bærer ’skylden’ for deres problemer eller ej.

DEADLINE T I L K K 3 , D E R U D KO M M E R 2 1 . M A RT S , E R F R E D A G 9 . M A RT S

Af Margit Schaleck

For 50 år siden Fart over feltet Undervisningsminister K. Helveg Petersen har travlt. Endnu før et 8. og 9. skoleår er en realitet, arbejder han på indførelsen af et frivilligt 10. skoleår. Forslaget kommer ikke alene. Det sammenkædes gennem en ændring af folkeskoleloven med et forslag, der skal bane vej for oprettelse af børnehaveklasser forud for den egentlige skolegang. Endnu er undervisningsministerens forslag ikke færdigt i detaljer, men man kan gå ud fra, at der for det 10. skoleårs vedkommende bliver tale om en principiel ligestilling med de nye 8. og 9. klasser. Det betyder, at kommunerne vil kunne opnå statsrefusion. KK, nr. 6, februar 1962

For 25 år siden Om skoleledelse Bent Frøhlke, inspektør ved Vigerslev Allés Skole og formand for Københavns Skoleinspektørforening siger blandt andet: ”Noget af det væsentligste er koordineringen på skolen og motiveringen til det, der skal ske samt løbende og grundig information af medarbejderne. Det drejer sig også om positivt medarbejderskab til forsøgs- og udviklingsarbejde på skolen. Og det gælder lige fra de mindste små forsøg til forsøg, der omfatter hele skolen. Man deltager i debatten og bakker op omkring arbejdet. Væsentligt er også at skabe forståelse i skolenævn og bredt blandt forældrene. Uddelegering og information er væsentlige forudsætninger for en skoles udvikling”. KK, nr. 4, februar 1987

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 2 • 22. FEBRUAR 2012

KLF’s ferieboliger Berlin kalder En times flyvetur og du står i pulserende og oplevelsesrige Berlin. Historien udspiller sig for dine øjne. Bygninger, gader, monumenter og fantastiske museer fortæller om fortiden og nutiden. Berlins gamle rigsdagsbygning er renoveret. Oppe i kuplen er der en flot udsigt over byen.

Lej KLF’s fede lejlighed ved at ringe til Kolonierne på 33 25 44 25. Vær tidligt ude, for der er rift om den. Se foto, priser og video af lejligheden i Berlin på hjemmesiden klfnet.dk under ’ferieboliger’. Er du til farver og fest? Ta’ på ferie i Budapest Ta’ på rundtur med en af de mange sporvognslinjer og sejltur på Donau.

I Budapest er der gamle huse, stemningsfulde kvarterer og hippe shoppemuligheder.

På Torø er der ingen biler, masser af natur og et hus med alle moderne faciliteter.

Luksus til lavpris i KLF’s lejlighed i Budapest, der byder på billige markeder, termiske bade, storslået opera, smarte butikker, lækre billige restauranter, børneoplevelser og masser af musik. Se fotos, priser af lejligheden i Budapest på hjemmesiden klfnet.dk under ’ferieboliger’. Ring og reservér lejligheden: Kolonierne på 33 25 44 25. Vidste du, at du som KLF-medlem er medejer af øen Torø ved Assens? Her er bilfri natur for alle pengene og masser af dyr – kalve, heste, får, geder, høns og kaniner. Lej en pragtlejlighed 100 meter fra Lillebælt for kun 3.500 kroner pr. uge. ½ times kørsel til Egeskov slot og 1½ time til Legoland. Ring til Kolonierne på 33 25 44 25. Se fotos og video på hjemmesiden klfnet.dk

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 2 • 22. FEBRUAR 2012

Børne- og undervisningsministeren bør undersøge både de finansielle og driftsmæssige problemer på privat- og friskoleområdet, og denne viden bør indgå i en revision af området, så skolerne og eleverne oplever fair game i hverdagen. Sofie K. Led, (S), medlem af Børne- og Ungdomsudvalget, BR

Nu bliver det for sølle!

Politiken 10. januar læste jeg til min store bestyrtelse, at København ikke længere har råd til at tage imod rejselegat. Legatet blev stiftet i 1964 af afdøde Valdemar Jensen. Han var en fattig dreng fra Nørrebro, som arbejdede sig op, blev rig, men han glemte aldrig sin hårde barndom. Siden har Valdemars legat finansieret, at 33 elever fra Vesterbro og Nørrebro hvert år har været på to ugers skitur til Norge med alt betalt. BUF’s administrerende direktør Else Sommer udtaler, at kommunen nu ikke længere kan dække vikarudgiften til de lærere, som år efter år er rejseledere på turen. Senere i artiklen udtaler Cecilia Lonning, BR medlem fra venstre: ”Vi bruger penge på så meget crap, der er ingen ende på, hvad vi har af puljer til kulørte forsøg”. Hun siger senere i artiklen, at skoler med mange tosprogede og socialt dårligt stillede børn svømmer i penge, så de burde kunne finde pengene til vikarudgifterne i deres egne budgetter. I skrivende stund er vores elever fra 6. klasserne på Nørrebro Park Skole netop hjemvendt fra skituren. Munden står ikke stille på dem. De er glade, rødkindede og ingen tvivl om, at de har haft en ganske særlig oplevelse, som de vil huske resten af livet. Som lærer gennem mange år på Nørrebro har det været en glæde, at være med til at kunne sende adskillige elever fra 5.6. klasser af sted. Velvidende at de er i

varme hænder og i den grad udfordret både fysisk og psykisk. Ingen tvivl om, at turen styrker dem på alle områder. Taler jævnligt med mine ’gamle’ elever, hvor skituren omtales som et af højdepunkterne fra minderne om deres skoleliv. Den har gjort en forskel for deres selvværd og syn på livet. Det er derfor stærkt bekymrende, hvis skolerne i fremtiden selv skal finde pengene til dækning af vikarudgifterne for de lærere, som i årevis har stået for skituren. Det kan vi ikke bare. Alene beslutningen om sommeruniversitet vil dræne skolernes budgetter svarende til det årlige vikarbudget på en mellemstor skole. Der bliver ikke noget at give af. Jeg vil bede om og håbe på, at politikerne i BR stiller skarpt på central prioritering af det værdifulde. Legatet fra Valdemar er generøst og gør en stor forskel for mange elever på Nørrebro og Vesterbro. Længe leve legatet fra Valdemar! Tak til lærerne på skituren, som også sørger for, at alt skitøj og udstyr bliver renset og vasket, så det kan bruges år efter år. Jane Pilegaard, klasselærer for 6.b på Nørrebro Park Skole og formand for Fagligt udvalg i KLF

Børnehaveklasseforeningen Inklusion Tirsdag 6. marts kl. 14.30-16.30 i KLF’s hus, Frydendalsvej 24, 2. sal, 1809 C. Vi regner med at kunne invitere jer til en eftermiddag, hvor inklusionsmedarbejdere vil komme med praktiske eksempler på, hvordan vi bedst muligt inkluderer børn med særlige udfordringer. Mere information om dette oplæg senere. Samme dag afholdes:

Generalforsamling Dagsorden: 1. Valg af ordstyrer 2. Valg af referent 3. Kredsstyrelsens beretning 4. Regnskab

Valg til Københavns Lærerforenings bestyrelse

HUSK

Opstillingsgeneralforsamling torsdag 23. februar kl. 15.30 på Peder Lykke Skolen, Brydes Allé 25, 2300 S

Ved opstillingsgeneralforsamlingen præsenterer kandidater til valget til KLF’s bestyrelse sig selv og nogle af de synspunkter, som de vil arbejde for, hvis de bliver valgt.

Et plads i Københavns Lærerforenings bestyrelse er ikke kun en mulighed for at præge foreningens politik, men også et omfattende efteruddannelseskursus både fagpolitisk og pædagogisk.

Foreningen ser meget gerne, at mange kandidater stiller op til bestyrelsesvalget, så hold dig ikke tilbage.

Dagsorden 1. Valg af dirigent og hjælpedirigent 2. Valg af referenter 3. Fastsættelse af forretningsorden 4. Opstilling af kandidater til formands- og næstformandsvalget 5. Opstilling af mindst 6 kvindelige og mindst 6 mandlige kandidater til valg af bestyrelse og suppleanter. Ad. 5: KLF har p.t. 14 pladser som kongresdelegerede i DLF. Efter vedtægternes §17 stk. 2 indgår bestyrelsen, suppleanterne og ikke-valgte kandidater efter det personlige stemmetal som kongresdelegerede i DLF.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 2 • 22. FEBRUAR 2012

5. Indkomne forslag 6. Valg til bestyrelsen samt suppleanter. På valg er: Marianne Frost, ønsker genvalg Marianne Giannini, ønsker genvalg 7. Valg af revisor 8. Valg af revisor suppleant Det er muligt at blive medlem af børnehaveklasseforeningen ved at ringe 45 85 33 11 eller maile til bhklf@bhklf.dk

Undervisningsministeren i KLFTV

Pia Weise, pw@gas.kk.dk

FMTL Ny formand Jamal Bakhteyar, medlem af KLF’s bestyrelse, blev ved generalforsamlingen i FMTL, Foreningen for Modersmåls- og Tosprogede Lærere, valgt til foreningens formand.

Der er flere effektive søgemuligheder i KK’s artikeldatabase.

klf’s hjemmeside

Søg og find i KK’s database

Kig ind på klfnet.dk

Alle artikler, kommentarer og debatindlæg i KK siden januar 2001 kan hentes i KK’s database. Klik ind på KLF’s hjemmeside: klfnet.dk – klik på Artikelsøgning.

KLF’s hjemmeside er blevet relanceret og udbygget. Her er der nyheder, aktuel, faglig informationer og selvbetjeningsfunktioner: klfnet.dk Bemærk, bindestregen i adressen er væk, ny adresse: klfnet.dk

KK’s udgivelsesplan fra i år udkommer KK ti gange årligt, se udgivelsesplanen og deadlines på omslagets side 3.

klf Referat fra bestyrelsesmøder bringes fremover på hjemmesiden klfnet.dk og ikke i KK.

KLFTV Nye videoer Der er nye videoer fra det københavnske skoleliv på KLFTV, som du finder på foreningens hjemmeside: klfnet.dk Den anden sti til KLF’s videoer, klftv.dk er nu lukket.

K K ’s m a i l : k k @ k k- k l f . d k 32

Undervisningsminister Christine Antorini viste i slutningen af januar en krukke honning frem i klftv, som hun havde modtaget fra de københavnske skolehaver. Det gav hende lejlighed til at anbefale udeskole, og hun varslede et snarligt besøg i skolehaverne. Se videoen på foreningens hjemmeside: klfnet.dk/aktuelt

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 2 • 22. FEBRUAR 2012

KLF kontingent Kontingentnedsættelse / -fritagelse Ifølge foreningens vedtægter er der i visse situationer, fx ved ledighed og flere former for orlov, mulighed for kontingentnedsættelse eller -fritagelse. Du skal selv søge om det. Nærmere regler samt ansøgningsskema findes på KLF’s hjemmeside: klfnet.dk eller fås ved henvendelse til foreningen.

Der bevilges ikke nedsættelse / fritagelse med tilbagevirkende kraft.

Københavns Kommuneskolers Idrætslærerforening Generalforsamling Onsdag 7. marts kl. 18.30 på Bellahøj Skole. Se dagsorden, tilmelding og mere på www.kki.kk.dk Kim Darving, pbv.

ledige lejemål i KLF’s ejendomme Ansøgere til en af foreningens lejligheder bør jævnligt tjekke KLF’s hjemmeside: klfnet.dk Lejlighederne vil være opslået i 14 dage på hjemmesiden. Det gælder også i sommerferien. Principperne for udlejning findes også på hjemmesiden.

Låneforeningen En reminder og en rettelse LfL indkalder til ordinær generalforsamling fredag 9. marts kl. 16. Generalforsamlingen afholdes i KLF’s hus, Frydendalsvej 24. Dagsordenen med forslag til vedtægtsændringer kan ses på foreningens hjemmeside www.LfL.dk Bestyrelsen

Mindeord Johnny Kjær, Højdevangens Skole Vores gode kollega og ven, skoleleder på Højdevangens Skole, Johnny Kjær er pludselig borte. Vi vidste alle at han var syg, men var i sikker overbevisning om, at han ville klare at overvinde sin kræftsygdom. Det var den overbevisning, han var blevet enig med sig selv om, at omgivelserne skulle have, så ingen skulle gå og bekymre sig.

Johnny brød sig ikke om at sprede unødvendige negative vibrationer til sine omgivelser, tværtimod sugede han dem til sig, tyggede godt og grundigt på dem, og sendte dem ud positivt ladede. Som få magtede han virkelig flosklen om, at der ikke findes problemer, men opgaver der skal løses. Pragmatisk og fornuftig, så man blev helt flov over ikke selv at have set tingene i det samme indlysende lys som han. Johnny begyndte sin lederkarriere som vicer på Rådmandsgades Skole i 1997. Hans løsningsorienterede tilgang til tingene, kombineret med hans store menneskelige overskud, førte ham naturligt hen til stillingen som skoleleder efter få år. Samtidig blev han flittigt brugt til vanskelige opgaver i forvaltningen, både når der skulle udvikles komplicerede matematiske systemer, og når der skulle ro på det personalemæssige i en underliggende organisation. For nylig var han således konstitueret skoleleder på en anden skole samtidig med sit eget job, og en tid var han BUFchef for skolerne på Bispebjerg. Så var der ro på! Hans kolleger tiggede og bad ham om at søge stillingen som BUF-chef, fordi han var så god til det, men intet lå Johnny fjernere. Det var for kedeligt, sagde han! Han skulle have mennesker omkring sig og mærke nærhed. En højere løn og en højere stilling var ikke noget i sig selv, mente han. Højdevangens Skole var derfor hans hjertebarn, og at få børn og voksne til at trives var Johnnys opfattelse af ’høj løn’. Han mistede aldrig fokus på skolens kerneydelse: At skabe gode mennesker. Johnny kunne fortælle meget om Højdevangens Skole til os andre, når vi spurgte (og det gjorde vi tit, fordi han var så dygtig, og vi kunne lære af ham), men når han fortalte af egen drift, så var det som regel om en elev han havde haft en eller anden lillebitte oplevelse med, som han synes var så stort. Så grinede han højlydt. Hans elskede kone valgte at fremskynde begravelsen, så den ikke greb forstyrrende ind skoleledelsernes årlige Stævne. Helt i Johnnys ånd. Selv på vej til sin død underspillede han sin vigtige rolle. Johnny var

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 2 • 22. FEBRUAR 2012

ikke så vild med selv at være i centrum, han hjalp jo hellere andre med at komme det, men han slap dog ikke for det, da vi kunne fejre hans 25 års jubilæum i august. Også her var rummet fyldt med kolleger, der havde dyb respekt for Johnny. Hvor er det dog trist, at vi ikke mere skal samles om dette store menneske, og nyde godt af hans kærlighed og kunnen. Vi har mistet en god, loyal og meget dygtig kollega, og mange af os også en god ven.

Seniorkurser

På vegne af SKK, de københavnske skoleledere, Michael Olesen, Ålholm Skole

Chef forlader København

Pensionistafdelingen Afdelingsmøde tirsdag 13. marts kl 11-14, medbring mad, drikkevarer kan købes. Mødet 8. maj er flyttet til 22. maj på grund af Frederiksdalkursus.

Pensionistkoret synger onsdagene 7. og 21. marts kl. 10-12. Kordagen 25. april er aflyst på grund af rejsen til Prag.

Edb-kursus torsdag 1. marts kl. 14-16.30 på Utterslev Skole.

Aftenmøde med ledsager tirsdag 20. marts kl. 19-21, foredragsholder Ivan Sørensen. Ivan Sørensen var i 18 år ansat i det københavnske skolevæsen først på Dyvekeskolen, siden på Ole Suhrs Gade, derefter Nyboder og endelig Sundpark Skole. I 1988 blev han leder af 7-punkts programmet. Siden har han været i Undervisningsministeriet som direktør i forskellige afdelinger, hvor han har arbejdet for blandt andre Bertel Haarder og Margrethe Vestager. Ivan vil fortælle om tiden i ministeriet. Tilmelding senest fredag 16. marts til KLF’s kontor, tlf. 33 22 33 22. Husk at melde afbud, hvis du alligevel bliver forhindret.

for foreningens pensionister og efterlønnere. Danmarks Lærerforening afholder 5 kurser til sommer. Endvidere er der et Nordisk kursus, som finder sted i Finland. Se nærmere i Folkeskolen nr. 03 side 37 og 40. Marcus Marcussen, pbv.

Personalia Områdechef på Nørrebro, Søren Thorborg, er pr. 15. maj ansat som skolechef i Hvidovre Kommune.

Skoletjenesten Nationalmuseet: Europa møder Verden Særudstilling indtil 3. juni 2012. Hvad er særligt for Europa? Og hvordan har europæerne set på verden? Europas historie og samspillet med verden er temaet i særudstillingen ’Europa møder Verden’. Udstillingen er en stemningsfuld blanding af levende billeder i meterhøje projektioner, spændende genstande og et undervisningsspor af QR-tags, hvor eleverne kan høre fortællinger fra Europa. Undervisningsprogrammet stiller skarpt på de lange linjer i europæisk historie med fokus på de spændende begivenheder og mennesker, der har været med til at ændre Europas historie. Undervisningen tager udgangspunkt i UVM’s Fælles Mål for historie og samfundsfag. 4.- 6. klasse: Fortællinger fra Europa. Lav din egen tegnefilm på iPad. Eleverne går på opdagelse i udstillingen sammen med vores underviser. Varighed 2 timer 8.-10. klasse: Vejen mod demokrati. Hands on workshop med iPad som redskab. Undervisningen foregår i udstillingen, hvor eleverne undersøger demokratiets historiske rødder fra antikkens Grækenland til nutidens demokrati. Undervisningsmaterialer ligger på www. natmus.dk Undervisningen er målrettet historie, samfundsfag, dansk og religion. Informa-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 2 • 22. FEBRUAR 2012

Nr. 48 11/12 Ekstraordinært TR-møde mandag 27. februar kl. 15.30 på Peder Lykke Skolen Nr. 47 11/12 Principper for forflyttelse Nr. 46 11/12 Evaluering af arbejdstidsaftalen Nr. 45 11/12 Cirlulære om lærerforflyttelser med tilhørende bilag Nr. 44 11/12 Invitation til regionale TRmøder om OK 13 fra DLF Nr. 43 11/12 Tillæg til arbejdsmiljørepræsentanterne Nr. 42 11/12 Ekstraordinært TR-møde 9. februar er aflyst Nr. 41 11/12 Kursusopslag: Forhandling og gennemslagskraft Nr. 40 11/12 Ny hjemmeside Nr. 39 11/12 Ekstraordinært TR-møde er aflyst, ny dato kommer senere Nr. 38 11/12 Nye Lønninger Nr. 37 11/12 Opdateret udgave af rullenotat Nr. 36 11/12 Kursus for nyuddannede lærere Nr. 35 11/12 Vejledning om løntilsskudsstillinger Nr. 34 11/12 Invitation til: Gå hjem møde om stress Nr. 33 11/12 Kursusopslag: Pædagogik og politik DLF Nr. 32 11/12 Pressemeddelelse: Åbent brev til Christine Antorini

Noter Schulschließungen in Dänemark Die vielen Schulschließungen sind das Ergebnis großer Einsparungen im kommunalen Bereich. Insgesamt sollen in den Kommunen nächstes Jahr rund 3,3 Milliarden Kronen gespart werden, davon entfallen allein 700 Millionen Kronen auf den Schulbereich. Kinder-und Unterrichtsministerin Christine Antorini ( Soz.) lehnt es ab, sich in

Forsøg med skole uden lektier Børne- og ungdomsborgmester Anne Vang vil gennemføre et forsøg med lektiefri skole på en af kommunens folkeskoler. – Vi vil gerne have afskaffet lektier som begreb og i stedet have det at øve sig ind som en del af det at gå i skole, siger Anne Vang. Hvis forsøget bliver vedtaget, skal det køre over tre år i ni skoleklasser fordelt på 4., 5. og 6. klassetrin. Anne Vang vil gøre det obligatorisk for alle skoler at tilbyde lektiehjælp til eleverne. Men et af problemerne er ifølge en ny kortlægning af lektiehjælpen, at en stor gruppe børn slet ikke bruger den. – Dem, der har allermest brug for lektiehjælp, er dem, der ikke kommer i lektiecafeerne. Derfor vil vi prøve at gøre det til en del af undervisningen, siger hun. Peter N. Allerup, der er professor på DPU, ser gode takter i forslaget. – Det er især de svageste elever, som kan have glæde af det. Det er ikke nogen fordel at tage opgaver med hjem til nogle forældre, som ikke er gode til at støtte eleverne, siger han. Flemming B. Olsen, lektor på Tornbjerg Gymnasium, forsker i lektielæsningens betydning for indlæringen. Han ser et potentiale i den lektiefri folkeskole. – Erfaringerne viser, at eleverne bliver mere engagerede. De er mere koncentrerede, end hvis de sad derhjemme med sms’er, facebook og alt muligt andet, der kan forstyrre dem, siger Flemming B. Olsen. - I dag skal de unge være kreative, selvstændige, sociale og arbejde i grupper. Man kan sætte spørgsmålstegn ved, om den gammeldags måde at læse lektier på lægger op til det, forklarer han.

KLF’S EMAIL: klf@klfnet.dk

TR-udsendelser siden sidst

die kommunalen Entscheidung über große und kleine Schulen einzumischen. Der Nordschleswiger

KLF’S HJEMMESIDE: www.klfnet.dk

tion om tider og priser: tlf. 33 47 38 38 mandag til fredag kl. 10 til 14, email: undervisning@natmus.dk

Danske Kommuner

K K ’s m a i l : k k @ k k- k l f . d k

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 2 • 22. FEBRUAR 2012

Pres på vores arbejdstidsaftale

F AG L I G KO M M E N TA R

Kaare smith

Af Lars Sørensen, medlem af KLF’s bestyrelse.

ennem de seneste måneder har der ugentligt været angreb i medierne fra vor samarbejdspartner og forhandlingsmodpart KL (Kommunernes Landsforening). Missionen er, at vi som lærergruppe skal bruge mere af vores arbejdstid på at undervise. Meldingen fra KL er, at hvis vi gennemsnitligt underviser en lektion mere om ugen, kan der på landsplan spares 880 mio. kr. KL har regnet sig frem til, at lærerne i gennemsnit underviser 39% af arbejdstiden – beregningen har været udsat for en del kritik, men det er rigtig svært at diskutere undervisningsprocenter i medierne. En anden måde at beregne på viser, at hvis vi som lærere underviser 25 lektioner og indregner frikvarterer og elevpauser, er godt 60% af vor arbejdstid brugt. Vi har brug for at diskutere kvalitet og ikke undervisnings- eller tilstedeværelsesprocenter. Vi må forlange af KL, der i 2008 som aftalepart var med til at lancere professionsarbejdstidsaftalen A08, også tager ansvar for aftalen. KL anerkender, at læreren er den person, der har størst betydning for elevernes læring. Men for at undervisningen skal fungere har vi brug for tid til forberedelse og til samarbejde – og det er disse to elementer KL har kik på! I København har forvaltning og politikere også øje på arbejdstidsaftalen, som der med det seneste budget spares omkring 35 mio. kr. på. Desuden er vi over de sidste år blevet knapt 10% færre lærere og børnehaveklasseledere til at varetage ar-

niels-vilhelm søe

bejdet med over 1.000 flere elever. På seneste generalforsamling i Københavns Lærerforening var et væsentligt omdrejningspunkt da også arbejdstid og belastningen i arbejdet, og den entydige melding var, at grænsen er nået, og at eksempelvis undervisningsdifferentiering og inklusion af elever med vidtgående problemer stiller store krav til samarbejdet og forberedelsen. Hvis vi skal have mulighed for at gennemføre god undervisning, må vi forlange, at KL tager ansvar for kvaliteten i folkeskolen. ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 2 • 22. FEBRUAR 2012

Nu bliver der igen diskuteret arbejdstid og procenter.

adresser

Om KK

Københavns Lærerforening

Udgivelsesplan 2012

Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85

og deadline, se iøvrigt omslag side 2:

E-mail: klf@klfnet.dk Hjemmeside: www.klfnet.dk

KK 3: 21. marts/uge 12 sidste frist: 9. marts KK 4: 18. april/uge 16 sidste frist: 6. april (langfredag) KK 5: 23. maj/uge 21 sidste frist: 11. maj KK 6: 20. juni/uge 25 sidste frist: 8. juni KK 7: 22. august/uge 34 sidste frist: 10. august KK 8: 19. september/uge 38 sidste frist: 7. september KK 9: 24. oktober/uge 43 sidste frist: 12. oktober KK 10: 21. november/uge 47 sidste frist: 9. november

Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-torsdag: kl. 10-15, fredag: kl. 10-14 Sekretariatschef: Ivan Jespersen Konsulenter: Lene Andersen, Bente Grønbæk Bruun, Vinni Hertz og Anne Lindegård

lærernes a-kasse Kontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18 Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger. Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30

Københavns Lærerforenings Kolonier Kontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76 Email: kolonierne@kolonierne.dk Hjemmeside: www.kolonierne.dk Kontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15 Forretningsfører: Lars Fabricius, tlf: 35 26 66 13 Konsulent: Vibeke Fraenkel, tlf: 32 54 78 28 Konsulent: Søren Freiesleben, tlf: 38 28 47 87

Københavns Lærerforenings bestyrelse Formand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C, tlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, email: jt@dlf.org Næstformand: Ole Hein Christensen, Galgebakken Sønder 9 16A, 2620 Albertslund, tlf: 43 64 95 31, email: olch@dlf.org Jamal Bakhteyar, Snorresgade 8, st.th, 2300 S, tlf: 28 72 22 84, email: jaba.stp@ci.kk.dk Ane Lykkegaard, Norgesgade 52, 4. tv., 2300 S, tlf: 32 57 10 65, email: anelykkegaard@mail.dk Jan Maslak, Vodroffsvej 50 A, 1900 Frb. C, tlf: 38 11 37 30, email: mas.vns@ci.kk.dk Jane Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09, email: jane@pilegaard.it Kirsten Wahlberg Sørensen, Ved Bellahøj 13 B, 4. tv, 2700 Brønshøj, tlf: 38 60 14 92, email: ks.vas@ci.kk.dk Lars Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 38 28 22 17, email: laso@dlf.org Inge Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81, email: inge@ullestad.dk

Annoncer Materialet skal være redaktionen pi hænde senest 10 dage før pågældende blad udkommer (mandag kl. 12).

Nye annonceformater og priser i 2012 ekskl. moms, bredde x højde: 1 side 149 x 215 mm: 3.629 kr. Bagside 098 x 215 mm: 2.443 kr. 1/2 side 149 x 107 mm: 1.986 kr. 1 spalte 057 x 215 mm: 1.555 kr. 1½ spalte 087 x 215 mm: 2.155 kr. 2 spalter 117 x 215 mm: 2.443 kr. 1/2 spalte 057 x 107 mm: 872 kr. 2/2 spalter 117 x 107 mm: 1.555 kr. 1½ halv spalte 087 x 107 nn: 1.222 kr. Mm-pris: 13,25 kr. / spalte 1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr. Rabat for samlet bestilling af 5 indrykninger inden for et år: 15%.

Abonnement 2012 300 kr. inkl. moms.

Klik ind på KLF’s nye hjemmeside. Her kan du finde nyheder fra den københavnske skoleverden, kursusopslag, aktuel information, faglige oplysninger, seneste KK og videoer ude fra skolerne. Den nye hjemmesider er stadig under udbygning, så der kommer mere til i den kommende tid. f i n d T i dl i gere n umre af K K: www.i ssuu.com S ø g: K K Kø be n h av n s Ko mmu n esko l e

S E K K PÅ N E T T E T

Når KK udkommer, kan du se det nye blad på nettet og blade i det – åbn KLF’s hjemmeside klf-net.dk – klik på billedet af KK’s forside.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 2 • 22. FEBRUAR 2012

Sorteret magasinpost Id nr. 42142 SMP Al henvendelse til: Københavns Kommuneskole, Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

Besøg KLF’s nye hjemmeside www.klfnet.dk