KK Københavns Kommuneskole

Læreren indtager konsulentens rolle, når 5. klasse skal lære børnehaveklassen at bruge computere.

Elev-til-elevlæring er et hit og bruges gennem hele skoleforløbet på Grøndalsvængets Skole.

. %(1+$916 .20081(6.2/( ȩ 15 ȩ 0$-

INDHOLD 02 Ă˜restad Skole indviet Børne og undervisningsminister Christine Antorini begejstret for ny skole.

10 It-didaktik: Slip dem løs!

Samarbejde og elev-til-elevlĂŚring udvikler eleverne, lĂŚrerjobbet og skolekulturen. Fra 3. klasse hjĂŚlper digitale elevpatruljer som problemknusere.

PETER GARDE

06 NaturMusikLegeplads Naturens lyde et stenkast fra Ă˜restad.

Ă˜restad Skole toner frem langs metrolinjen fra Vestamager. Bag skolen ligger Ă˜restad Gymnasium.

18 BUF-temadag: Skole og erhverv Alle skoler skal samarbejde med erhvervsvirksomheder – südan gør I. 20 Svensk forskning i idrÌts betydning Daglig idrÌtsundervisning giver eleverne højere prøvekarakterer.

28 BR-kommentar: Flyttecirkus og spildte integrationsmillioner.

40 Faglig kommentar: Alvorligt skrĂĽplan.

KK Københavns Kommuneskole udgives af Københavns LÌrerIRUHQLQJ PHG QXPUH §UOLJW ([SHGLWLRQ 'RUWKH 5DVPXVVHQ WOI KK’s mail NN#NN NOI GN Redaktion 3HWHU *DUGH DQVY UHGDNWºU IRU .. RJ NOIQHW GN )U\GHQGDOVYHM )UHGHULNVEHUJ & 7OI 0RELO )D[ -DQ .OLQW 3RXOVHQ -DQNOLQWSRXOVHQ#JPDLO FRP

Forside )RWR 3HWHU *DUGH Layout 3HWHU *DUGH Tryk (OER *UDILVN $ 6 (VVHQ .ROGLQJ Hjemmeside ZZZ NOIQHW GN -DQ .OLQW 3RXOVHQ 0RELO -DQNOLQWSRXOVHQ#JPDLO FRP Annoncer 3HWHU *DUGH WOI NN#NN NOI GN $QQRQFHIRUPDWHU RJ SULVOLVWH ILQGHV EDJHVW L EODGHW

PETER GARDE

24 KLF’s kommunikationspolitik Nu skruer KLF ogsü op for facebookaktiviteten.

Elev-til-elevlÌring pü GrøndalsvÌngets Skole – eleverne i 5. klasse underviser børnehaveklassen i word og billedimport.

Oplag 4.892 .RQWUROOHUHW DI )DJSUHVVHQV 0HGLH .RQWURO ,661 [

Stof til KK 0DQXVNULSWHU EHGHV IUHPVHQGW S§ PDLO NN#NN NOI GN $UWLNOHU L .. G¨NNHU LNNH QºGYHQGLJYLV UHGDNWLRQHQV HOOHU ./)vV V\QVSXQNWHU %UHYSRVW VHQGHV WLO )U\GHQGDOVYHM )UHGHULNVEHUJ &

Deadline til KK 6LGVWH IULVW IRU LQGOHYHULQJ DI PLQGUH DQQRQFHU RJ NRUW UXEULNVWRI HU $IOHYHUHW WLO SRVWY¨VHQHW PDQGDJ NO QL GDJH IºU XGJLYHO MDQXDUDM VHVGDJHQ NÌste nummer Deadline for artikler, lÌngere ind- .. XGNRPPHU MXQL lÌg og større annoncer HU VHQHVW IUHGDJ NO WROY GDJH IºU Deadline KK 6 XGJLYHOVHVGDJHQ HU IUHGDJ MXQL VH RYHQIRU

LEDER

KK NR. 5 23. MA J 2012 105. ÅRGANG

Musen fanger viden

Platforme til alle

’

igende medlemsdeltagelse opleves i alle organisationer i disse år, og kontakten mellem medlemmer og forening er på dagsordenen overalt.

På den ene side har kommunikation fået langt bedre vilkår gennem de digitale medier, på den anden side er der med eksorbitante portoprisstigninger lagt så store forhindringer ud for kommunikation, at flere hundrede foreningsblade i Danmark har måttet lukke. Skiftende regeringer og postvæsen har i samarbejde gennemført en antidemokratisk kæmpeindsats, der virkelig har båret frugt med udbredt bladdød til følge.

Mange foreninger har derfor gjort som KLF – skåret ned på antallet af distribuerede blade og opgraderet deres digitale linjer først og fremmest med mere attraktive og brugbare hjemmesider. I KLF glæder vi os over mange positive tilbagemeldinger om klfnet.dk. Siden er fortsat under udbygning indholdsmæssigt og funktionelt, og vi håber, at I vil blive faste brugere og kigge ind på siden en eller flere gange om ugen, da der løbende lægges nyt ind.

Målet med KLF’s nye kommunikationsstrategi er at sørge for, at der er en sikker forbindelse mellem forening og alle medlemmer. Nogle er fortsat mest til papirbladet, andre til hjemmeside og endnu andre har deres smartphone med sms-beskeder og facebook-side som nærmeste ledsager. Derfor skruer vi i øjeblikket op for foreningens facebook-side og håber, at I vil være med.

Husk at klikke ’Synes godt om’ og ’del’, for på den måde spredes kendskabet til KLF og sidens nyheder og indlæg til jeres venner, kontakter og videre ud – side 24.

Debat er fortsat velkommen i KK, mens hjemmesiden og facebook nok mest lægger op til kortere kommentarer og udveksling af gode ideer. Brug KLF’s medier, du vælger selv din platform. pg

D

et er ligegyldigt, hvilken farve katten har, bare den fanger mus’ – sådan begrundede Kinas leder Deng Xiaoping i 1970erne landets udvikling i kapitalistisk retning. Mindre pragmatisk var en del af den pædagogiske debat herhjemme i 1980erne. Her omtalte nogle det spirende indtog af computere i pædagogikkens verden som et ’teknisk fix’ – en letkøbt narresut og en mindre seriøs måde at motivere eleverne til at lære end den hidtidige, hvor sund nysgerrighed efter fag og indhold var det, der skulle drive værket og føre til lærdom.

Megen spænding er siden strømmet gennem kablerne, ud i fingrene og ført til timer og dages selvvalgt slid med mus i alle farver ved de fantastiske skærme. Mus fanger viden. Inde i bladet beskriver vi, hvordan en skole er stået rettidigt på udviklingen, så den i dag producerer elever, der skønt endnu i 3.-4.-5. klasse uddanner sig til itsuperbrugere, tager deres lærere i skole, reparerer skolens computere og i 9. klasse går på nano-kurser på universitetet og holder oplæg på dansk og engelsk i ind- og udland – side 10.

Det er elever, som fra de små klasser lærer at undervise hinanden og at arbejde sammen. De diskuterer muligheder, er selvkørende i timerne og forhandler arbejdsstrategi med læreren, der glider over i konsulentens rolle, fordi eleverne selv tager styringen. De er med til at skabe en driftig skolekultur, der når ud i alle hjørner. ’Den mest spændende pædagogiske udvikling foregår på skoler, der netop driver denne samarbejdende og selvstyrende it-didaktik’, lød det fra Microsoft ved en BUF-temadag om, hvordan skoler og erhvervsvirksomheder kan stable et samarbejde på benene til glæde for begge parter. Det kommer eleverne til gode både i skoletiden, når de skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og når de senere skal have et job, var budskabet – side 18. pg

V

– Tak fordi jeg måtte være med til at indvie jeres fantastiske skole, sagde børne- og undervisningsminister Christine Antorini.

Undervisningsministeren indvier Ørestad Skole Der er opført adskillige nye skolebygninger de senere år ved skoleudvidelser, men Ørestad Skole er den første nye skole i ti år, der er bygget op helt fra grunden og med en pædagogisk vision som udgangspunkt. Begejstringen for den nye bygning er stor blandt skolens brugere.

7HNVW RJ IRWR 3HWHU *DUGH

2

D

en toscanske landsby Barga kravler op ad siderne på et lille bjerg. Trapper og gyder langs huse i gule, okker og brune teglfarver er færdselsårer. Ind imellem afbrydes labyrintens mure af indhak og fremspring med udsigtshuller, hvorfra man kan se milevidt ud over det omgivende landskab.

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 5 ȩ 23. MAJ 2012

Barga har tjent som inspirationskilde til, hvordan Ørestad Skole er blevet tænkt og realiseret. For omkring 500 mio. kroner er den lille italienske middelalderby blevet transformeret til en folkeskole beregnet til 750 københavnske skoleelever i den noget futuristiske bydel Ørestad.

Førerløse metrotog pendler frem og til-

bage ud for skolens vinduer. Indkøbstemplet Fields ligger skråt overfor, Ørestad Gymnasium med medie- og kommunikationsprofil er nærmeste nabo, og gennem kighuller, vinduesåbninger i både small, medium og large og fra tumlepladser og udearealer på alle etager op til ottende kan man se ud over det flade Amager med vandtårnet, Store Magleby kirke og i horisonten Øresundsbroen som fixpunkter.

En fantastisk skolebygning Skolen har i dag elever til og med tredje klassetrin, og 16. april indtog de den nye bygning på Arne Jacobsens Allé. Siden de første elever blev indskrevet for et par år siden, har de haft husly på Skolen på Islands Brygge. Alle så derfor frem til at rykke ind i egne lokaler og til indvielsen et par dage efter. Ved den lejlighed viste den store indbydende idrætssal sine kvaliteter, og det massive fremmøde ved begivenheden afspejlede lokalområdets og de øvrige skolers interesse for denne nyskabelse.

Det var børne- og undervisningsminister Christine Antorini, der klippede det røde bånd, og hun udtrykte sin store begejstring for den helt usædvanlige bygning, der nu skal være ramme for den vir-

På de rummelige gangarealer er der elevskabe med kodelåse.

Ud på eftermiddagen på denne festdag er der endnu spor af elever.

Som i bjerglandsbyen Barga i Toscana kravler man op ad bjerget til otte etagers højde med overraskende kig ud.

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 5 ȩ 23. MAJ 2012

3

tuelle-æstetiske profilskole.

– Det er en fantastisk skolebygning, I nu er flyttet ind i. Der er nok mange, der er lidt misundelige over, at I har fået lov til at bygge en skole, hvor man kan lave alt det, man gerne vil, sammen med eleverne. Her er der plads og plads til at bevæge sig.

Fællesskab til gavn for alle

Vindmølle og Bella Sky forbinder fortid og fremtid med nutiden.

Udsigt til Ferring bygningen og til højre Hotel Crowne Plaza.

– Jeg er vild med jeres tanker om, at man skal kunne bevæge sig på mange forskellige måder. Trappe op og trappe ned er en god måde, og det kommer I til her – en supergod tænkning, sagde Christine Antorini og fokuserede derefter på den vægt, der er lagt på bæredygtighed i bygningen og dens funktion.

– På en skole er det også på dagsordenen, hvordan man opfører sig, at man passer på den, at man ikke bare går og smider affald på trapper og gange, og hvordan man er over for hinanden. En skole er et sted, hvor der skal være rart at være, og hvor man viser respekt for hinanden, for det drejer sig om at skabe et godt undervisningsmiljø, sagde børne- og undervisningsministeren.

Hun fremhævede skolens lavenergi- og genbrugsprofil og komplimenterede indesko- og plasticovertræksfuttepolitikken, så alle ikke slæber skidt og møg ind på de mange etagekvadratmeter – fx efter feltarbejde på den nærliggende Kalvebod Fælleds naturområde, hvorefter ministeren trådte ned fra talerstolen og afførte sig sine sko for på den måde at være et eksempel til efterlevelse.

Christine Antorini beskrev nogle af folkeskolens opgaver som samfundsinstitution, at skabe et fællesskab til gavn for alle, at påvirke nogle holdninger til fx bæredygtighed, om den faglige udfordring, der skal være til glæde for alle elever uanset deres forskellige forudsætninger.

Lære på mange måder Christine Antorini påpegede, at man godt kan lave skole på andre måder, uden at det behøver at koste en masse penge og henviste til, at Ørestad Skole også har indtænkt, at den skal være skole for dem, Indhak, fremspring og kighuller giver små overraskelser med udsigt. der har lidt krudt bagi – fx gennem krop

4

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 5 ȩ 23. MAJ 2012

og bevægelse, it på andre måder – fordi målet er at lære at læse, skrive og regne, det er fundamentet for at lære de øvrige fag.

– Det kan man lære på mange måder.

Man kan fx hinke, rime og lege med tal.

Alle skal finde frem til den bedste måde, de lærer på. Sådan er fremtidens skole, så vi kan gøre børnene nysgerrige, give dem lyst til at øve og give dem glæde ved at blive rigtig dygtige.

– Målet er jo, at de unge får en ungdomsuddannelse på en erhvervsskole eller et gymnasium, for det er sådan, vi giver dem de bedste chancer i livet, fastslog en særdeles veloplagt børne- og undervisningsminister.

Legeplads og tumleområder i det fri, mange grønne planter er på vej.

En nytænkt skole I stueetagen indrettes et folkebibliotek, der skal indgå som arbejdsområde for skolens elever. En udvendig trappe fører op til skolens torv med sal og pædagogisk center, mens en indre fører til værksteder og faglokaler. Øverst i bygningen indrettes spisehus i forbindelse med, at den skal være madskole. De udendørs områder på etagerne er skærmet af af høje rækværk, og de bliver i den kommende tid gjort mere attraktive med planter og grønne områder.

Som æstetisk-virtuel profilskole vil den udfordre industrisamfundets traditionelle folkeskole og ruste eleverne til på entreprenant vis at møde de udfordringer, som det moderne samfund efterspørger og ruste dem til innovation, tværfaglig sparring og forandringsvillighed.

Eleverne skal lære at udtrykke sig gennem kreativitet og formgivning. Der skal være fokus på kreative læringsprocesser i undervisningen, som skal foregå i forskellige læringsrum fx gennem samarbejde med erhvervsliv, kulturliv og kunst.

Skolen vil arbejde med forskellige læringsstile og ønsker at inddele børnene på indholdsdifferentierede basishold og ikke differentiere efter alder.

Skoleleder Henrik Carlsen var på indflytningsdagen draget med metro med alle skolens elever, og de havde udtrykt deres udelte begejstring – ”nogle havde spurgt om de måtte blive og sove til i morgen”. ■

Fra scenetrapperne i salen var der sang, musik og kreativ dans.

Gul, okker og brun inspiration i tegl præsenterer skolen udefra.

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 5 ȩ 23. MAJ 2012

5

Eleverne samles i naturens kombinerede koncertsal og legeplads.

Naturens musik og lyde NaturMusikLegepladsen 7HNVW RJ IRWR -ÂşUJHQ %MÂşGVWUXS PXVLNHU NRPSRQLVW RJ QDWXUYHMOHGHU

København har füet sin første naturmusiklegeplads i Kongelunden pü Vestamager, hvor Naturskolens vejledere underviser i musik med naturens egne instrumenter.

N

ür du en forürsdag gür ud i naturen, sÌtter eller lÌgger dig i en behagelig stilling, lukker øjnene og lytter, vil du høre en masse lyde og melodier.

Smüfuglenes sang, spÌttefuglenes dunk pü trÌstammerne, rovfuglenes skrig, insekternes summen, rÌvens gøen, hanhjortens brølen, vindens susen, bÌkkens klukken og bølgernes rasen. Alt efter ürstid og hvor du befinder dig, har naturen sin lyd.

Hvis alle spiller hvert sit og giver lyd oven i hinanden pĂĽ en og samme tid, bliver det en kakofoni eller et lydtableau, og det kan vĂŚre meget afslappende.

Men naturen giver ogsĂĽ et vĂŚld af muligheder for os mennesker til at lave musik og lyde.

Første naturmusiklegeplads I forüret 2011 blev jeg indbudt af Københavns Naturskole til at bygge en naturmusiklegeplads for byens skoleelever.

6

KK ČŠ KĂ˜BENHAVNS KOMMUNESKOLE ČŠ NR 5 ČŠ 23. MAJ 2012

Naturmusiklegepladsen står nu i Kongelunden på Amager og er Københavns første og eneste af sin slags. Her kan lærere tage deres elever med til en anderledes musikundervisning på naturens egne instrumenter. Her underviser Naturskolens vejledere elever i musik med naturens egne instrumenter, så eleverne bliver opmærksomme på lyde i naturen.

Bæver-o-fon Inspirationen til naturmusiklegepladsen fik jeg for nogle år siden. Her stødte jeg under en kanosejlads i Nordsverige ind i en masse større og mindre grene og stammer, som lå og rullede i elven.

De var smukt afgrenede og afbarkede af elvens bævere. Jeg rullede stammerne ind på elvbrinken som en stor marimba. Når jeg spillede på dem, frembragte jeg de mest utrolige lyde og klange fra dem.

Her fik jeg for alvor skærpet mine sanser, og det blev min indgang til at udvide legen med naturens musik og lyde.

Skov- og naturstomp Siden begyndte jeg at spille på strandsten, drivtømmer og hule træstammer og afsøge akustikken på forskellige lokaliteter.

Det var og er enkeltheden i musikken, der er drivkraften. Den viser, at musikken kan opstå hvor som helst, bare der er nærvær.

Det er stomp – musik der spilles på koste river, vejskilte, motorsav, tekasser med mere – som vi har hørt en del til siden slutningen af 1980erne, bare spillet på naturens materialer, derfor skov- eller naturstomp.

Skov- og naturstomp lægger sig i klang og udtryk tættere op ad urmusikken, som den stadigvæk kendes fra blandt andet Afrika, Brasilien, grønlandsk trommedans eller samisk joik.

Der er intet odiøst i urmusik eller skovstomp, men det skal ses som kontrast til den klassiske europæiske musikkultur med stift påklædte musikere, akkuratesse og stram atmosfære, og nutidens komplicerede billede hvor musik ofte opfattes som noget uopnåeligt, der foregår langt væk oppe på en scene omgivet af store højtalere, mikrofoner, et væld af elektriske eller opmikede instrumenter, compu-

tere, lyd, lys og effektmaskiner, det hele bemandet af personer uden for rækkevidde.

Etno techno Naturstomp er for det meste improvisationsmusik. Og man kan som i jazz blande små let genkendelige riffs ind i lydbilledet, spille med på dem en stund for så at sende musikken videre i en anden variation og retning.

Hvis du er med i en god musikergruppe, som kan lytte til hinanden, finde helt ind i klangen af den enkelte naturgenstand og som forstår en nuanceret instrumentering af den, kan man komme helt ind i en trancelignende tilstand af etno techno med lyde, rytmer og melodier, som den kan lyde i urmusikken.

Fra tidernes morgen I det musikalske morgengry er al musik sandsynligvis blevet til på denne måde, og det er dejligt at opleve børn og voksne blive sluppet løs, når de genfinder dette musikalske morgengry. Det er ligesom kvier på græs den første forårsdag.

Mine erfaringer med elever på naturmusiklegepladsen viser, at det er guld værd for deres opfattelse af, hvad musik

Musikpladsen byder på faste installationer mest i form af hule træstammer, der er udskåret, så der er mulighed for at lave mange forskellige toner, lyde og rytmer.

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 5 ȩ 23. MAJ 2012

7

er for en størrelse. Der behøves ingen store armbevægelser for at få dem med ind i musikken.

Opslugt af lyset, luften og friheden har de det sjovt, spiller løs og er ret gode til at holde både puls, periode og koncentration på trods af den uvante instrumentering.

Musik er i virkeligheden meget enkel og kan laves af alle.

Snitte- og musikplads

NaturMusikLegepladsen i Kongelunden, er blevet til i et samarbejde mellem Naturstyrelsen, Københavns Naturskole og Skovhjælperne på Vestamager Naturcenter.

8

Den naturmusiklegeplads, som jeg har bygget for Københavns Naturskole i Kongelunden, er udformet, så man kan lege med de mange muligheder, der findes for at lave musik i naturen. Derfor består den både af en snitteplads og en musikplads.

På snittepladsen kan man sidde og lave enkle musikinstrumenter ud af de mest tilgængelige naturmaterialer, fx hylde- og pilefløjter, claves, brummere og marimba.

Musikpladsen byder på faste installationer mest i form af hule træstammer, der er udskåret, så der er mulighed for at lave mange forskellige toner, lyde og rytmer.

Man kan kombinere det med de instrumenter, man lige har snittet, lave melodier, sange, lyde, klappe i hænderne og stampe med fødderne.

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 5 ȩ 23. MAJ 2012

Undervisningsforløb Naturmusiklegepladsen står midt ude i Kongelunden og kan bruges af alle, men der er udviklet et særligt undervisningsmateriale, som hovedsageligt henvender sig til skolernes 0.-6. klasse.

Forløbet appellerer til det legende, lyttende og medskabende menneske, hvor eleverne får et indblik i menneskehedens urmusik samt naturens musik og lyde.

De snitter og fremstiller deres eget instrument. Eleverne arbejder med puls og enkelthed i musikken og oplever, hvordan næsten hvad som helst kan blive til musik og instrumenter.

Der er fokus på sammenspil, improvisation og lydillustrationer, der kan arbejdes med tekster, rap og dans, ligesom der også er lavet mere faste arrangementer til kendte melodier og sange.

Derfor kan der nemt laves tværfaglig undervisning i fx musik, dansk, sløjd, idræt, natur og teknik. ■ Yderligere information: Københavns Naturskole, Kalvebod Fælled, tlf. 32 52 22 75, eller joergenbjoedstrup@gmail.com tlf. 27 82 70 07.

Klasseprojekt 2012/2013 % tre dage for fuld musik tilbud for alle 1. - 6. klasser % et % brochure og tilmelding udsendes til alle kommunens folkeskoler i uge 20 KØBENHAVNS KOMMUNES MUSIKSKOLE w w w.musikskolen.kk.dk KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 5 ȩ 23. MAJ 2012

9

It-vejleder Elsebet Jakobsen modtager børnehaveklassen i døren til biblioteket. Nu skal de arbejde med officepakken sammen med 5. klasse.

Slip dem løs!

Elev-til-elevlæring er et hit og bruges gennem hele skoleforløbet på Grøndalsvængets Skole. Den har udviklet en skolekultur, som andre roligt kan drømme om. Og lærerne får en anden rolle.

E I T- S U P E R B R U G E R E

7HNVW RJ IRWR 3HWHU *DUGH

10

n hel børnehaveklasse tager opstilling uden for døren til skolebiblioteket på Grøndalsvængets Skole. Hele den ene ende af bibliotekslokalet er indrettet med computerarbejdspladser, og eleverne i børnehaveklassen skal i den kommende time arbejde ved skærmene.

Deres lærere er eleverne fra 5.v, der allerede sidder klar. De har fået en printet plan af it-vejleder Elsebet Jakobsen over, hvad de skal undervise i. Emnet er officepakken med særligt fokus på tekstbehandling i word og import af foto.

En eller to ad gangen fra børnehaveklassen træder indenfor i døråbningen, hvor Elsebet Jakobsen præsenterer dem for deres lærere.

– Hvem vil undervise Viktor? spørger hun, og straks ryger et par hænder i vejret, Viktor er afsat.

– Hvem vil undervise to søde piger? lyder næste spørgsmål, og en af de tjekkede piger i femte får denne dobbelte opgave.

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 5 ȩ 23. MAJ 2012

– Jeg spørger dem altid for at vise, at vi lytter til dem. Vi vil gerne lære dem at styre det selv. Nogle vil gerne sidde med deres bror, andre vælger naboens datter.

Et par af pigerne og drengene i femte er ret hurtige, og de kan godt undervise to små på én gang, forklarer Elsebet Jakobsen.

Hurtigt lægger der sig en koncentreret stemning over lokalet. De små elever skal skrive deres fornavn med forskellige størrelser og fonte og give dem forskellige farver. Nogle fonte ser da helt mærkelige og krøllede ud, og det giver anledning til en del snak om bogstaver og typografi. Og bogstavernes rækkefølge på tastaturet er også helt hen i vejret, når man nu lige er blevet sikker i alfabetet. De små skal desuden lære at finde vej ad computerens stier og veje og hente billeder og skrive, hvad de forestiller.

Elev-til-elevlæring er blevet et hit på Grøndalsvængets Skole, og metoden bru-

ges op gennem hele forløbet. Den har udviklet en digital skolekultur, som andre roligt kan drømme om. Den har skabt 1011 årige superbrugere, der ikke bare hjælper yngre elever, men som også er tilsynsførende med skolens computere, assistenter for lærerne og som løser skolelederens it-problemer, når de vokser ham over hovedet.

For ikke at tale om de store elever i 8.9. klasse der ud over at kommunikere ret flydende på højt niveau i engelsk begår sig på flere programmeringssprog og får jobtilbud fra sværvægtere i branchen.

– Både de små og de store elever er glade for at arbejde sammen i timerne, og så giver det jo en ekstra gevinst, at de kommer til at lære hinanden at kende på kryds og tværs af alder og klasser. Vi undgår nok en del mobning, for man går altså ikke ud i frikvarteret og slår den oven i hovedet, som man har siddet og undervist og haft noget godt sammen med, konstaterer Elsebet Jakobsen og tilføjer: – Der er heller ingen grund til at sidde og vente på, at læreren har tid til at hjælpe, for man spørger en af de store. Det er helt legalt at rejse sig og gå hen til en hjælper. Eleverne er blevet meget mere selvhjulpne – der er sket et ryk kulturmæssigt.

Elev-til-elev og elev-til-lærer-læring Elev-til-elevlæringen tog for alvor fart, da skolen mistede sin eat-ordning forrige år.

Her opstod der en pulje frie lærertimer, der systematisk blev investeret i it-undervisning, hvor store elever guidede de små i office-pakken og andre sjove ting. Elsebet Jakobsen havde organiseret at give hele skolen et it-løft, så 200 elever om ugen underviste hinanden.

– Efter sommerferien, da der ikke var flere eat-timer, blev det skemalagt, at vi har to parallelklasser sammen, så en fra hver klasse arbejder sammen og laver fælles fremlæggelse af deres projekter.

– Her sker der også en kulturændring, der indebærer, at læreren skal slippe eleverne løs. Læreren får en ny rolle og bliver konsulent, der måske sender en elev videre til andre elever, der kan hjælpe.

Man kan sætte en masse ting i gang og

lade eleverne arbejde selv, og så finder de ud af det.

– Det er også helt legalt, at børnene oplever, at læreren ikke lige kan finde ud af det. Det kunne fx være et it-problem, som eleverne er meget bedre til at løse end læreren. Jeg står selv tit og kommer til kort over for de der dygtige store drenge, og de er da bare glade og stolte, når der er noget, de kan fixe, siger Elsebet Jakobsen og henviser til et lokale øverst oppe i det ene hjørne af bygningen, hvor det trådløse netværk nogle dage er lidt usikkert.

– Så spørger jeg Ismael, om han ikke lige kan gå med en fortvivlet lærer op og ordne det. Ismael får det hele til at spille, og læreren ånder lettet op – der kommer en fornuftig elev op, og han kunne ikke drømme om at gå, før det hele fungerer.

Elsebet Jakobsen fortæller, at noget lignende sker i featureugerne, hvor eleverne i værkstederne arbejder med forskellige opgaver.

– Så kommer de jævnligt op i vores itgruppe eller skriver på intra eller sender måske en seddel op, at de skal bruge en elev, der kan det og det. Ok, siger jeg, og sender en elev. På den måde vænner vi eleverne til, at det er dem, der rykker ud og servicerer, for som it-vejleder kunne jeg jo blive vanvittig – jeg kunne aldrig bestille andet, jeg ville aldrig nå frem til mine undervisningstimer, hvis jeg skulle klare det hele, siger Elsebet Jakobsen, der nok mener, at det er ris til egen, at it bliver brugt så meget, for jo mere det bliver brugt, jo flere ulykker sker der.

– En del af udstyret er noget gammelt junk, hvor man nærmest skal kende hver enkelt maskine og dens svagheder for at kæle den i gang i gen, konstaterer hun.

Eleverne kan programmerne Hvordan får I trukket de digitale læremidler ind i fagene?

– Vi lavede jo it-kurset for alle, hvor 200 elever om ugen var i gang. Her var lærerne med. Nogle lærte sikkert noget ved den lejlighed, og alle så, at deres elever kunne finde ud af det ved elev-til-elevlæringen.

Så lærerne oplever, at de ikke først skal gennemgå programmer eller fare rundt og vise menuerne i word – de kan bare sætte

Både de små og de store elever er glade for at arbejde sammen, og det giver en ekstra gevinst, at de kommer til at lære hinanden at kende på kryds og tværs.

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 5 ȩ 23. MAJ 2012

11

Opdragelsen til itkompetent samfundsborger starter med elev-til-elev læring. Her underviser 5. klasse elever fra børnehaveklassen.

deres klasse i gang, forklarer Elsebet Jakobsen.

– Når en lærer kommer til mig og siger, at hun kunne godt tænke sig hjælp til et forløb, så inviterer jeg hende og klassens 24 elever med op til maskinerne, og så går vi i gang sammen. Jeg laver måske ti minutters intro, så kører forløbet, og læreren kan gå rundt og snakke med eleverne.

– Nu kan både eleverne og læreren bruge det, i stedet for at jeg står og forklarer det til læreren alene, som så skal forklare videre til eleverne. Vi kan lige så godt gøre det samtidig.

– Det gælder om at slippe eleverne løs, og efterhånden kan jeg ikke lære dem noget efter 4. klasse. De sidder også og skiller nogle dippedutter ad og lærer, hvordan det hele virker. Nej, de piller ikke i det maskineri, vi skal bruge. De har meget stor respekt for, at det hele skal spille og være i orden. Hvis der er et stik, der er faldet ud eller andre små ting, tager de affære med det samme. De er meget påpasselige, fortæller Elsebet Jakobsen, der ikke ser mange forhindringer, det er sådan set bare at gå i gang.

Don’t tell it, show it Elsebet Jakobsen understreger, at det ikke koster en krone, at to lærere aftaler, at de arbejder sammen i geografi med to 7.

12

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 5 ȩ 23. MAJ 2012

klasser to timer om ugen. De kan lave et forløb, hvor eleverne sidder to og to og slutter med at fremlægge deres projekt.

– Eleverne går ind og arbejder på online platforme og finder selv ud af en masse, fordi de sidder og inspirerer hinanden, og fordi det er jo sjovt. Bare slip dem løs!, lyder it-vejlederens opfordring.

– Næste gang foreslår læreren måske, at nogle elever starter et andet sted og prøver at gå andre veje. Ofte har de allerede kokset rundt i mulighederne og kender dem ind og ud, fordi vi slipper dem løs. De skal måske bare have lidt hjælp til at retningsbestemme arbejdet.

– Det er jo den naturlige måde at lære på, som vi går tilbage til. Don’t tell it, show it – fordi der kommer ikke noget ud af at forklare. Jeg kan stå og fortælle, så meget jeg lyster, ingenting hjælper det. Så jeg gør det aldrig, det er spild af tid.

– Hvis seks lærere gerne vil lære noget om excel, tager jeg dem med ned i 6. klasse, og så instruerer jeg i max ti minutter, og så lærer både lærerne og eleverne det.

– Forleden ville en kollega have hjælp til at installere Google Sketch Up, der ikke er noget nemt program, men hun ville gerne prøve det i billedkunst i 5. klasse.

Fint nok, sagde jeg, jeg har et par piger, der er dygtige til at installere programmer, og det gjorde de så på 20 maskiner.

Den ene går i 5. den anden i 6. klasse.

– Nu snakkede jeg med læreren i går, og hun fortalte, at hun lader bare eleverne køre løs. De kan meget mere end os. Der er netop nogle børn i klassen, der har det svært i andre fag, men layoute kan de, og tegne på skærmen kan de også. De kommer jo frem og blomstrer på den måde. De sidder og tegner i 3D, hvilket altså er ret svært. De kommer videre, fordi læreren kan se, at de er dygtige. Så gælder det om at gøre brug af det i klassen.

– Det er jo synd, hvis ikke eleverne får lov til selv at finde ud af det. De lærer meget af at hjælpe hinanden og vise for hinanden og snakke om det. Og det skyldes ikke, at vores elever er klædt bedre på hjemmefra, vi har en helt almindelig københavnsk elevfordeling, konstaterer itvejleder Elsebet Jakobsen. ■

I den ene ende af skolebiblioteket mødes små og store elever, og så bliver der arbejdet.

Nogle af de store tager sig af to små.

Motoren sidder i elevernes eget initiativ Sådan skaber man de dygtigste elever. Det starter med elevWLO HOHY O¨ULQJ L EºUQHKDYHNODVVHQ , NODVVH HU ˌHUH YRNVHW WLO it-tilsynsførende. Nogle bliver så dygtige, at de får ansvar for maskiner, går med h-nøgle, løser problemer med skolens og lærernes computere og går i gang med at programmere.

–

D

IT-SUPERBRUGERE

7HNVW RJ IRWR 3HWHU *DUGH

et her bygger man jo ikke op på én dag. Det kommer i løbet af noget tid. Det drejer sig også om at få lov til nogle ting, og om man har en ledelse, der er med på det. Først og fremmest skal man have ledelsen med, og det har vi haft. Vores hidtidige ledelse har sagt, prøv det, gør det, lad os se, om det holder, og om det virker, fortæller it-vejleder Elsebet Jakobsen på Grøndalsvængets Skole.

– Grundlæggende tager vi udgangspunkt i eleverne. Langt hen ad vejen er det startet med elevernes eget initiativ.

Det er dem, der har haft ideerne, og vi har sådan set bare samlet op på det, de ville

og kunne, og jo mere de ville, desto mere kunne de.

Elsebeth Jakobsen har været engelskog dansklærer på skolen, og blev på et tidspunkt it-vejleder, fordi hun interesserede sig for det og havde afholdt nogle kurser, hvor hun bemærkede, hvordan eleverne fungerer sammen med maskinerne.

Unge meget betroede medarbejdere – På det tidspunkt fik jeg en 6. klasse i engelsk, og vi aftalte ret hurtigt, at vi kun talte engelsk i timerne. De var meget interesserede i computere og spil. De var KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 5 ȩ 23. MAJ 2012

13

utilfredse med den ordning: ”Hvorfor skal de ikke ud, hvorfor må de sådan, de bliver særlige, de bliver nogle nørder, de bliver mærkelige”, lød kritikken.

– Og ja, jo mere mærkelige de blev, jo dygtigere blev de også. Det var nogle søde unger, og de fandt også ud af det sociale nede i klassen. Alt skete på elevernes eget initiativ, og de fik også lov til mere og mere, som tiden gik. De blev rigtig dygtige på netværk, dygtigere end mig i hvert fald. De fik en masse gode råd af vores itkoordinator, og de arbejdede virkelig med tingene.

Det store gennembrud

It-vejleder Elsebet Jakobsen: – Det, der slog hovedet på sømmet var, at vi annoncerede, at når lærerne havde problemer med deres egne computere, så kunne de komme til os.

Så var der hul igennem!

14

rigtig gode til det, og vi begyndte at snakke programmering. De var enormt teknisk interesserede, som børn er i 6. klasse, og jeg kunne mærke, at interessen havde en baggrund hjemmefra, fordi de forstod meget og havde prøvet lidt af hvert og fået lov til alt muligt. Jeg tænkte, at så kan de godt få lov til at gå og rode lidt her uden for timerne. Jeg spurgte forældrene, om det var i orden, og det var det.

– Vi oprettede så det, vi kom til at kalde Geni Baren på skolebiblioteket. Geni Baren var en idé fra Apple Shop i London, hvor de har en stor hjørnedesk, som de kalder Genious Bar. Ved baren står nogle 15-17 årige unge mennesker, som man kan spørge, og de ved alt.

– Vores genibar var en kopi af den – men det holdt hårdt, for eleverne skulle have lov til at være inde i frikvarteret.

Elever skal jo en hel masse ting, og de må i hvert fald ikke gå rundt med nøgler, og i hvert fald ikke åbne døre til klasseværelser uden, at der er en lærer med.

– I begyndelsen løb vi derfor meget op og ned ad trapper, men på et tidspunkt fik de nøgle, og det blev efterhånden mere accepteret, skønt en del lærere stadig var

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 5 ȩ 23. MAJ 2012

– Det, der slog hovedet på sømmet var, at vi annoncerede, at når lærerne havde problemer med deres egne computere, så kunne de komme til os. Så var der hul igennem! Så kom lærerne op til os og sagde: ”Kan I ikke lige, og den her har fået virus, og den her skal ominstalleres, og mit det dér virker ikke, og jeg kan ikke sådan, og hvorfor kan jeg ikke det?”, beretter Elsebet Jakobsen.

– De kom både med deres private maskiner og de bærbare, vi fik fra BUF, som vi kunne købe billigt. Det var iøvrigt et genialt tilbud, for det rykkede simpelthen så meget på skolen. Desværre kom multimedieskatten, og så måtte vi købe dem for et lille beløb. Det var genialt – jeg hører ikke så mange sige det, men jeg synes, det er synd, at det ikke bliver sagt. Det var tre tusind Lenovo-maskiner. Jeg tog min bil og kørte ud med to af de lidt besværlige drenge i 9. klasse. De var fuldstændig målløse, da vi stod og fyldte hele bilen med bærbare pc’ere.

– Det gav et ryk i hele huset, men så var der jo endnu flere maskiner at passe.

Da var eleverne altså strålende, de sprang lige ind i det og geninstallerede mange maskiner og ominstallerede til Windows 7. Lærerne kunne bare sige, hvilke programmer de gerne ville have, eleverne ordnede det hele.

Lærerne opdager at eleverne er dygtige – Alt det bestød, at lærerne opdagede, at her på skolen har vi nogle knalddygtige unger. De gik i 6. klasse, og så fik de skilte

på maven, hvor der stod ’it-kyndig elev’.

De blev set med lærernøgle, og det blev accepteret, at de gik ind og ud. De havde h-nøgle og password til serveren, så de kunne omregistrere brugere, og somme tider ordnede de også, når nogle koder var mistet.

– En dag sad jeg på kursus og sms’ede med dem, hvor de genoprettede hele anlægget, fordi der havde været en loop et eller andet sted. Det fandt de også ud af.

– De drenge går nu i 9. klasse, og jeg har sagt til dem, at nu skal de gå på pension. De arbejder ikke på den måde mere.

Nu er der kommet nye til, for jeg går ud og headhunter nogen længere nede.

– Lige nu har vi it-tilsynførere fra 3. klasse, og nogle af dem i 5. klasse er rigtig dygtige. Det gælder jo om at få dem sat i gang med noget fornuftigt, så de ikke udvikler sig til hackere og ødelægger tingene. Men vi har ikke hærværk. Hvis noget går i stykker, så er eleverne forfærdelig kede af det, og de kommer med det samme og fortæller det.

To tilsynsførende i hver klasse

dem, for det skulle jo også være sjovt. Så vi gjorde det, at vi lavede et system med at indføre to tilsynsførere i hver klasse, der holder øje med maskineriet. Det er deres opgave at sørge for, at klassecomputeren bliver låst inde fredag eftermiddag og ud mandag morgen.

– Hver morgen tænder de og logger ind, før læreren kommer. Nogle gange har de en aftale med læreren om at starte links eller powerpoint, hvis det skal indgå i undervisningen.

– Det er en stor hjælp og en lettelse som lærer, at man har en elev, der klarer de ting. Det er blevet fast kutyme i mange klasser, at eleverne styrer de ting. Det er en arbejdsform, vi prøver at introducere i klasserne, og i 9. klasse er de jo helt suveræne.

– Vi prøver simpelthen at gøre det til en del af skolekulturen, at det er sejt at være god til it. 8. klasse er knapt så skrappe, og det skyldes, at de ikke har haft smartboard. Det gør en forskel. Det er meget vigtigt, at vi har smartboard i alle klasser, og det får vi nu. ■

De små elever bliver dygtige, når de får hjælp af de store, og de store bliver dygtige, fordi de underviser de små.

Det er det samme med lærere, de bliver dygtige til det, de underviser i.

– Da lærerne begyndte at komme med deres private pc’ere, knyttede vi nogle elever med betydelige problemer til gruppen af it-kyndige. De var ikke så nemme nede i frikvartererne. Vi havde også nogle store drenge, der trængte til en god grund til at komme i skole.

– Da de var lukket indenfor i varmen, blev de somme tider på skolen til kl. 17 for at hjælpe. På det tidspunkt skulle vi lige have opdateret flash på alle maskiner, der skulle nye programmer ind, og der skulle opdateres det ene og det andet, inden vi blev serverkonsolideret. Og lærerne var stadig ret vilde med at komme med deres maskiner, som de fik tjekket og ordnet. Der var altså stor brug for it-kyndige.

– De pågældende store elever var også begyndt at programmere, og de opfandt et lille værktøj – et program man kunne have på en usb-stick, så man kunne gå ind og aflæse alle mulige data på en maskine og få det udskrevet på et excel-ark.

Det var en kæmpehjælp for mig.

– På et tidspunkt syntes jeg, at nu var det næsten blevet for meget arbejde for KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 5 ȩ 23. MAJ 2012

15

Rift om eleverne fra Nordvest Eleverne i 9. klasse arbejder sammen med Microsoft og CBS, holder oplæg på engelsk i ind- og udland, og tager kurser på fakultetet for nanoteknologi på KU. Dataloger tilbyder dem samarbejde, og de får jobtilbud fra virksomheder – senest fra Indien. Det smitter ud i hele skolen.

I IT-SUPERBRUGERE

7HNVW RJ IRWR 3HWHU *DUGH

16

t-vejleder Elsebet Jakobsen på Grøndalsvængets Skole fortæller, at på et tidspunkt begyndte der at opstå rygter om om skolen og dens it-kyndige elever ude i byen.

– Microsoft kontaktede os og var helt vilde og blodige, og det er de stadig. De store drenge har været ude et par gange og fortælle blandt andet skoleledere om, hvad de laver. Bekendtskabet med Microsoft har givet et ordentligt ryk. Der følger en masse anerkendelse med, og vi er blevet trukket ud til en masse arrangementer.

– Vi fik også lavet et partnerskab med Randersgades Skole, Københavns internationale profilskole, og vi er blevet tilbudt at udvikle nogle undervisningsforløb for elever med særlige forudsætninger – altså de allerdygtigste.

– Da eleverne gik i 7. klasse, tilbød jeg at starte et hold i super-it, og her meldte 6-8 stykker sig. Det var et par af de meget dygtige fyre, der meldte sig, men også nogle andre der bare var interesserede.

– Vi tog på virksomhedsbesøg og var rundt og se alt muligt, DR-byen og på nano-kursus på Københavns Universitet.

Dér sad de her unger fra 7. klasse og stillede relevante spørgsmål, det var fedt. Det var så sejt, og de var helt vilde med os ude på fakulteket for nanoteknologi. Der var en god kommunikation, og eleverne kunne sagtens være med og forstå det.

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 5 ȩ 23. MAJ 2012

– Vi besøgte også en virksomhed, Software Innovation, hvor der var en gudsbenådet projektleder, der havde sat tre programmører stævne til at snakke med mine elever, og de fandt hinanden.

– Det endte med, at de sagde, at de to drenge dér, de er på datalogi-niveau, kan vi ikke lave et samarbejde med dem? De tilbød dem et praktikforløb over et år. Her er de kommet og gået hver uge og har fået timer med chefarkitekten til at udvikle forskellige ting, og det har jo rykket kolossalt. Arkitekten siger, at han kunne ansætte dem til at kode med det samme.

– Men det skal de ikke, siger jeg. De skal i gymnasiet, og de skal på universitetet og læse datalogi og have en kandidateksamen. Jeg har prædiket for dem: ”Nu smutter I ikke, før I er færdige, for I vil få så mange tilbud” – forleden fik de et tilbud fra Indien – og de går i 9. klasse, konstaterer Elsebet Jakoben.

Oplæg på engelsk i rasende tempo – En anden af drengene fra super-it-holdet er gået en anden vej. Han har nogle andre kompetencer og underviser i elektronisk musik. Han kører sit eget ræs og er kommet ind på CBS (Copenhagen Business School) i skolepraktik, og her bliver han ansat som it-supporter i et fast eftermiddagsjob, fordi han er så god til at undervise – han har også været med til elevtil-elev-læring her på skolen.

Bo i 9. klasse gik som lille i hælene på Elsebet Jakobsen, og efterhånden overtog han nogle af hendes itopgaver.

– Jeg startede med at programmere i 7. klasse, da Elsebet smed nogle bøger i armene på mig, og nu programmerer jeg alt fra web- til applikationsudvikling.

– Vi hjælper også på kontoret, når de har problemer.

– De bliver vildt dygtige. Jeg og nogle elever er lige kommet hjem fra Tallinn i Estland, hvor vi var iniviteret af Tiger Leap, det lokale Uni-C under det estiske undervisningsministerium. I Estland foregik alting selvfølgelig på engelsk med simultantolke på. Vi havde fået at vide, at vi skulle tale langsomt, vi måtte ikke tale i munden på hinanden, og vi måtte ikke bruge for mange tekniske udtryk – ha, ha, ha – det kan man ikke bede os om, klukker Elsebet Jakobsen.

– Mine elever fremlagde og fortalte i et rasende tempo med masser af tekniske udtryk, og tolkene sad og grinede, de er ellers super dygtige til engelsk. Det hele foregik foran 300 mennesker med undervisningsministeren i spidsen, og præsidenten kom også forbi på et tidspunkt.

Super-fag og super-it – Nu har jeg et sjak i 7. klasse, der også nok skal bliver rigtig gode. De har allerede været med ude hos Microsoft og lave en fremlæggelse på engelsk om, hvordan de programmerer – meget godt gået.

– Det har alt sammen smittet af på skolen. Det smitter ud i hele skolen. Når vi afholder featureuger, plejer jeg at samle

et it-hold. Sidst var emnet ’sprog’. ”Ok, programmeringssprog”, lød det fra eleverne, og så arbejdede vi med programmering af spil og gennemgik, hvordan de spil er bygget op, som eleverne kender.

– Vi har også introduceret super-fag.

Det er et koncept, hvor en lærer har fx to elever fra flere klasser og laver et hold med dem, hvor de arbejder med engelsk, biologi eller matematik på en ny måde, så det giver et frisk input til faget, men på et højere niveau. Det er elever, der kan kapere det. I stedet for bare at give dem flere opgaver, får de mere og sværere.

– I biologi havde vi et projekt, hvor super-it arbejdede sammen med super-biologi. Vi tager hele tiden udgangspunkt i, hvad eleverne har lyst til efter recepten – ’hov her er en gruppe, der interesserer sig for det her, dem må vi have fat i, lad os lave et hold’.

– Vi tager udgangspunkt i faget, og vi vil gerne sparke det op på et højere niveau. Der var fx en fysiklærer, der lavede et kursus for elever i 4.-5. klasse – de kunne det periodiske system udenad. De skal jo have lov at sparke videre. Det er blevet legalt at være én, der kan noget. Det er sådan vi rykker, siger Elsebet Jakobsen. ■

Frederik i 9. klasse: – Vi startede med at ordne skolens og lærernes computere. Så gik vi videre til skolens netværk.

Men der er stadig problemer, for det tager ti minutter at logge ind på det.

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 5 ȩ 23. MAJ 2012

17

TEMADAG: SKOLE OG ERHVERV

Erhvervsliv og skoler skal arbejde sammen Ny indsats for at få skoler og erhvervsvirksomheder til at indgå i tættere samarbejde til gavn for elevernes uddannelsesvalg og arbejdsliv.

Skolerne skal tage initiativet, og virksomhederne siger aldrig nej, lyder det fra dem, der allerede er i gang.

7HNVW RJ IRWR 3HWHU *DUGH

D

et tager fem minutter at åbne butikken, cirka fem minutter at ekspedere en kunde, fem minutter at gøre kassen op og lukke forretningen. Men det tager tre dage at snakke med en lærer, der gerne vil indlede et samarbejde.

Ordene kom fra Johnny Beyer, Flügger og tidligere formand for Nørrebro Handelstandsforening, og de var ikke ondt ment, men en opfordring til skoler og lærere om at være klare i mælet, forberede samtalen, gå lige til biddet og uden pædagogisk stammesprog fortælle, hvad de ønsker.

For erhvervsvirksomheder vil gerne samarbejde med skolerne og invitere eleverne indenfor, men tiden er knap og situationen måske ikke til lange forelæsninger.

–

Hvordan indlede et samarbejde?

Børne- og Ungdomsforvaltningen og FUHU, paraplyorganisation for erhvervsvirksomheder, holdt temadag om emnet i forrige uge. Oplægsholdere var virksomheder, der har erfaring med at samarbejde med skoler, og fem københavnske folkeskoler der har været med i det. Begge parter udtrykte stor tilfredshed med deres relationer og elevernes udbytte.

Målet for temadagen var at finde frem til, hvordan en skole eller en lærer konkret kan tage hul og indlede kontakten, og hvad det er en god idé at lade være med.

18

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 5 ȩ 23. MAJ 2012

Alle skal finde en virksomhedspartner – Der er et stort behov for at lære de musisk-praktiske uddannelsesveje bedre at kende. De skal være mere synlige for eleverne. Ikke mindst drengene har en stor udfordring – de skal møde flere mænd, og det kan de i erhvervslivet, sagde BUF’s adm. direktør Else Sommer i sin indledning og påpegede det vigtige i, at eleverne kommer ud i virksomhederne, mens de går i skole.

Hun understregede, at skoleudviklingen, således også samarbejdet med erhvervsfolk, skal vokse op indefra i skolerne og ikke være et bureaukratisk-administrativt initiativ, men hun stillede dog i udsigt, at der er planer om til næste år at åbne en online portal, hvor skoler og virksomheder kan søge det rette match.

– Måske en dating-formidling, hvor parterne kan finde en kær ven at lave aftaler med, uden at der behøver at være så mange store røde hjerter, var direktørens vision.

Nina Raaschou, projektleder i BUF, tilføjede, at ambitionen er, at alle skoler har kontakt til en eller flere erhvervsvirksomheder. Der er mange forskellige måder at realisere et samarbejde – blandt flere at en virksomhed adopterer nogle elever / en klasse, praktik, besøgsordning, faglig undervisning, ekskursioner og tilbud om fritidsjob.

Virksomheder vil gerne være med Ud over Nørrebro Handelstandsforening, der repræsenterede de små næringsdrivende, var der oplæg fra fem sværvægtere, der har haft et tæt samarbejde med københavnske folkeskoler: Lundbeck, Siemens, Atea, Microsoft og Lego.

Fra Siemens fortalte John Finnich Pedersen, at de har haft adoptionsklasser i 15 år, og at de altid er på udkig efter unge, der interesserer sig for teknik og naturvidenskab. En klasse har de fulgt i tre år fra 7. til 9. klasse, hvor eleverne en gang om måneden besøgte virksomheden og fik undervisning i matematik, fysik og sprog.

Der var også udflugter til steder, hvor teknikken blev anvendt i praksis som fx besøg på et kraftværk og et hospital med MRscanner. Det hele er med til at give ele-

verne forståelse og erhvervsmæssigt perspektiv og dermed gøre dem mere jobparate, hvilket er til fordel for virksomheden.

Jette Risgaard fra Atea, der er leverandør af it-infrastruktur, fortalte om samarbejdet med Sønderbro Skole om brug af iPad i undervisningen, og David Tschertok fra Microsoft tegnede et billede af virksomhedens strategiske samarbejde med Randersgade som international profilskole med innovativt, globalt og virtuelt udsyn. Samarbejdet mellem skolerne og de to digitale virksomheder åbner for at diskutere it-didaktik og bane vejen for en endnu bedre udnyttelse af digitale muligheder i undervisningen.

– Vi tager somme tid ud på skoler og holder oplæg og snakker med eleverne.

Det er med til, at de føler sig anerkendt og inspireret. Noget af det mest interessante, der er gang i, foregår på de skoler, hvor elever underviser elever, og hvor de uddanner digitale elevpatruljer, sagde David Tschertok og henviste til Grøndalsvængets Skole, som Microsoft har samarbejde med (se også side 16 ).

Jesper Just Jensen fra Lego sagde, at virksomheden gerne vil trække elever og lærere helt ind i produktudviklingen for at få feedback på ideer – såkaldt brugerdrevet innovation, ligesom man gerne vil tage ud på skoler og møde eleverne.

Erhvervsvirksomhederne ser det generelt som en fordel at lære de nye erhvervsgenerationer, deres ideer og værdier at kende, samtidig med at det giver virksomhederne en billig og god branding i deres lokalområde, hvor de henter arbejdskraft.

Skoler vil gerne være med Lærere og ledere fra Utterslev, Tingbjerg, Sønderbro, Ellebjerg, Bavnehøj og Randersgades skoler fortalte om det meget forskellige samarbejde, de har med erhvervsvirksomheder. Fælles for alle var, at de har mødt stor imødekommenhed. Erfaringen er, at det er skolerne, der skal tage det første initiativ. Der sker ingenting, hvis man sidder og venter ved telefonen.

– Som profilskole er vi forpligtet til at samarbejde med erhvervslivet. Vi spurgte blandt andre Atea og Lego, om de ville samarbejde, og vi har aldrig fået et nej.

Det har givet os en masse inspiration, nye ideer om, hvad vi vil med skolen, hvilke kompetencer eleverne skal have, og hvilken pædagogik der er vejen til målet, sagde lærer Henrik Vesterløkke, Sønderbro Skole, og omtalte værdien af at være blevet del af et større fagligt netværk.

Fra flere skoler lød der stor tilfredshed med det løft, samarbejdet med virksomheder har været for elever i risikozonen – blandt andet fra Ellebjerg og Bavnehøj og deres Smart Star projekt.

Her har fx en småkriminel og udfordrende fyr skiftet fokus og lagt sine kræfter i at blive elektrikerlærling, og en Hakima styrer faktureringsprocedurer og et kæmpelager hos Metro i Sydhavnen med sikker hånd. Selv den lokale advokat i Sjælør-området har adopteret en praktikant med ordene: ’Jeg vidste ikke, at vi har så dygtige elever på vores lokale skole’.

Den berøringsangst, der har været på skoler i forhold til private virksomheder, blev manet grundigt i jorden – som en lærer sagde: ’Jeg har mødt en frygt hos nogle for at lande i lommen på erhvervslivet – det sker ikke!’ ■

Drenge har brug for at møde mænd, og de findes ude i virksomhederne.

Erfaringer fra skole-erhvervssamarbejde Skolen skal være den udfarende kraft og tage det første initiativ.

Skriv samarbejdet med virksomheder ind i skolen mål.

Tal klart og tydeligt sprog, når to forskellige kulturer mødes.

Lav klare aftaler, klart formål og klar projektbeskrivelse.

Hav klare forventninger til hinanden – der er brug for ildsjæle.

Hold styr på ressourcerne, husk samarbejde tager tid.

Brug fantasien til at bruge hinanden godt og vær fleksible.

Hav faste kontaktpersoner i samarbejdet.

Opbyg et netværk til virksomheder, forretninger, ressourcepersoner.

Se det, der kan være attraktivt for samarbejdspartneren.

Sørg for skoleledelsens opbakning.

Hold øje med BUF’s centrale dating portal.

Tal ikke i faggruppe-jargon.

Tag ikke kun udgangspunkt i egne behov.

Se ikke samarbejdspartneren som sponsor.

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 5 ȩ 23. MAJ 2012

19

Daglig idrÌtsundervisning giver eleverne højere prøvekarakterer Daglig fysisk aktivitet i skolen styrker indlÌringen og giver bedre prøvekarakterer. Et svensk forskningsprojekt over ti ür viser, at motorisk trÌning hÌver børnenes skoleprÌstationer. – SammenhÌngen er tydelig. Nu mü politikerne vügne og indføre daglig idrÌtsundervisning i skolerne, mener forsker Ingegerd Ericsson, lektor i idrÌt ved Malmø HÜgskola.

$I -RXUQDOLVW -RKDQ (ULFKV 0HUD0HGLD 0DOPÂş

B

unkefloprojektet har gennem ti ür fulgt 220 elever fra 1. til 9. klasse pü Ängslättskolan og pü Sundsbroskolan i Bunkeflostrand i Malmø. Samtlige elever i de udvalgte klasser har deltaget i forsøget. SammenhÌngen mellem fysisk aktivitet og skoleprÌstationer er blevet mült.

Eleverne blev delt i to lige store grupper. Den ene har haft daglig skemalagt idrĂŚtsaktivitet i skolen og efter behov ekstra motorisk trĂŚning. Den anden har haft idrĂŚt og bevĂŚgelse to lektioner om ugen.

MALMĂ˜ HĂ–GSKOLA

Daglig idrÌt giver højere karakterer

Eleverne er blevet fulgt gennem hele skoleforløbet.

20

Konklusionen viser, at eleverne i gruppen med daglig idrÌtsaktivitet i skolen har nüet højere prøvekarakterer end kontrolgruppens elever, der kun har haft de normale to timer idrÌt om ugen. IsÌr drengene har opnüet bedre resultater.

KK ČŠ KĂ˜BENHAVNS KOMMUNESKOLE ČŠ NR 5 ČŠ 23. MAJ 2012

96 procent af drengene i gruppen med daglig idrÌtsaktivitet kvalificerede sig til at søge ind pü et gymnasium mod 84 procent af eleverne i kontrolgruppen med mindre idrÌtsundervisning. De tilsvarende tal for pigerne var 97 procent mod 95 procent af dem med mindre idrÌtsaktivitet.

De tilsvarende gennemsnitlige tal for elever uafhÌngigt af køn for hele landet er 89 procent. – Forskellen mellem kønnene kan ligge i, at drengene generelt har et større behov for at bevÌge sig og føle sig godt tilpas gennem fysisk aktivitet end pigerne, forklarer Ingegerd Ericsson, dr. phil. i pÌdagogik og lektor i idrÌtsvidenskab ved Malmø HÜgskola.

En anden forklaring kan vĂŚre, at udformningen af idrĂŚts- og bevĂŚgelsesundervisningen traditionelt er og har vĂŚret

mere stimulerende for drenge.

Drengene, der deltog i undersøgelsen, forbedrede desuden signifikant deres karakterer i svensk, engelsk og matematik – en forbedring der ikke sås lige så tydeligt blandt pigerne. Ingegerd Ericsson har i sin forskning også sammenlignet resultaterne fra elevernes diagnostiske prøver i 2. klasse og deres årskarakterer ved udgangen af 9. klasse.

Projektet, der tog sin begyndelse i 1999, blev gennemført i Bunkeflostrand, da det er en relativt homogen middelklassebefolkning i Malmø uden stor ind- og udflytning. De børn, der indgik i forsøgsgruppen med særlig meget idræt, har haft skemalagt idrætsundervisning fem dage om ugen samt efter behov ekstra motorisk træning en time pr. uge ud over de skemalagte idrætstimer.

Ifølge Ingegerd Ericsson er Bunkefloprojektet den første undersøgelse, der statistisk viser effekten og sammenhængen mellem daglig idrætsundervisning og skolepræstationer over en længere periode. Resultatets gyldighed forstærkes af homogeniteten i de undersøgte grupper: børnene er lige gamle, de går i samme skole og har forældre med sammenlignelig uddannelse, indkomst og interesse for fysisk aktivitet.

– Med resultatet står det videnskabeligt klart, at daglig skemalagt idrætsundervisning og bevidst motorisk træning forbedrer ikke kun motorikken, men også skolepræstationerne. Med mere idræt og bevægelse i skolen er der altså betydeligt flere elever, der opnår karakterer, som kvalificerer dem til at starte gymnasiet, understreger Ingegerd Ericsson.

Nok færre adhd-tilfælde Projektet har vist, at elevernes evne til at koncentrere sig er blevet bedre med flere idrætstimer.

– De børn, som vi vurderede havde koncentrationsproblemer, har profiteret meget af øget idrætsaktivitet. De blev bedre motorisk og roligere i klasselokalet. Selv om det er svært at måle evnen til koncentration, så er der helt sikkert en signifi-

JESPER FASTERHOLT

Undersøgelse gennem ti år

kant sammenhæng mellem motoriske færdigheder og evne til koncentration.

Derfor skulle øget idræt og bevægelse i skolen kunne føre til færre adhd-tilfælde, forklarer Ingegerd Ericsson.

Idræts- og bevægelsesundervisningen har medført, at skoledagen har været forlænget med 45 minutter, så den ikke tager tid fra den øvrige undervisning. Fra skoleledelse, lærere og forældre har der været bred opbakning til projektet.

– Vi har modtaget stor opbakning til projektet. Forældre har engageret sig, mange har bidraget, og det har været vigtigt for projektets gennemførelse.

En time om ugen er blevet brugt til udeaktiviteter, mens resten af idræts- og bevægelsesundervisningen er foregået in-

Med resultatet står det videnskabeligt klart, at daglig skemalagt idrætsundervisning og bevidst motorisk træning forbedrer ikke kun motorikken, men også skolepræstationerne.

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 5 ȩ 23. MAJ 2012

21

MALMØ HÖGSKOLA

Ingegerd Ericsson, dr. phil. i pædagogik og lektor i idrætsvidenskab ved Malmø Högskola.

dre situationer end kun i klasselokalet, siger Ingegerd Ericsson.

Flere idrætsforeninger har engageret sig i projektet og været med til at øge variationen med forskellige idrætsdiscipliner, blandt andet fodbold, tennis og redskabsgymnastik.

dendørs. Skolerne ligger i tilslutning til to moderne idrætshaller. Eleverne blev sluset ind i idrætsundervisningen i 1. klasse samtidig med, at de begyndte grundskolen.

– Idræt blev en naturlig del af skoledagen. Eleverne har i undersøgelsen selv givet udtryk for, at de føler sig godt tilpas og har nemt ved at koncentrere sig.

– Vi håber, at idræt og bevægelse bliver en del af deres livsstil. Projektet har jo tilnavnet ’en sundhedsfremmende livsstil’ og fortsætter på den måde, at strukturerede motorikobservationer gennemføres ved skolestart, så elever, der har behov for særlig støtte, tidligt kan opfanges og støttes, siger Ingegerd Ericsson.

Lærerne har fået efteruddannelse Flere forskellige idrætsaktiviteter har været inddraget i projektet.

– Da knoglestudier har indgået i projektet, har der været øvelser, hvor skelettet er blevet belastet som i spring og hop.

Motorikken er blevet øvet i balance- og koordinationsøvelser, og børnene kunne desuden komme med egne forslag til lege og øvelser, fortæller Ingegerd Ericsson.

Belastningsniveauet har været moderat, og lektionerne har været spredt over skoledagen. Men måske er det optimalt at have den daglige idrætslektion efter frokost, fordi den kan kvikke eleverne op.

Lærerne, der har medvirket i projektet, har modtaget teoretisk og praktisk uddannelse i børns motoriske udvikling og motorisk træning.

–I særdeleshed har speciallærerne og skolesundhedsplejen været interesseret og deltagende i projektet, fordi de mente, at det var værdifuldt at se eleverne i an-

22

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 5 ȩ 23. MAJ 2012

Den enkelte elev skal ses Det har været essentielt at holde et højt motivationsniveau blandt eleverne, og derfor har de på det individuelle plan løbende været inddraget projektet.

– Det er vigtigt, at sætte den enkelte i centrum, spørge hvad han eller hun har lyst til, hvad de synes er vigtigt og derefter forfølge nogle mål. Glæden ved at bevæge sig er vigtig, så den skal vi passe godt på. Det er vigtigt at se den enkelte og at bedømme hver enkelt elev efter hans eller hendes forudsætninger, siger Ingegerd Ericsson, der gennem forsøget også har noteret sig, at elever gennem øgede motoriske kompetencer og større trygted ved deres krop har lettere ved at blive accepteret og interagere med andre elever. Det sociale klima er blevet positivt påvirket, og der er en sammenhæng mellem motoriske færdigheder og høj selvtillid.

Alle elever i idrætsgruppen har i modsætning til eleverne i kontrolgruppen fået karakterer i idræt og bevægelse, hvilket peger på mindre fravær på grund af sygdom eller pjæk.

– Det kan lade sig gøre at drive sådan et projekt uden, at det koster særlig mange penge. Det vigtige er engagementet, udholdenheden, og at man konsekvent støtter og bakker lærerne op, fastslår Ingegerd Ericsson. ■ Oversættelse fra svensk: pg

Til skolemøde i New York

ANDY KROPA FOR THE U.S. DEPARTMENT OF EDUCATION

Undervisningsministeriet inviterede skoleleGHUHQ YHG 5DQGHUVJDGHV ,QWHUQDWLRQDOH 3URˋOskole med som deltager i ’International Summit on the Teaching Profession’ i New York midt i marts. Det blev en særlig anledning til at møde skolefolk fra hele verden.

Fra venstre: Skoleleder Marianne Kron, Randersgades Skole, undervisningsminister Christine Antorini og DLF-formand Anders Bondo Christensen ved det internationale møde om lærerprofessionen i New York.

F

or andet år i træk inviterede den amerikanske undervisningsminister Arne Duncan, OECD og Education International i marts en dansk delegation til topmøde i New York.

Danmark blev sammen med en række andre lande geninviteret, fordi vi regnes for at have et succesfuldt grundskolesystem. Ud over børne- og undervisningsminister Christine Antorini blev der inviteret repræsentanter for lærerorganisationerne DLF og GL – henholdsvis Anders Bondo Christensen og Gorm Leschly. Derudover havde arrangørerne bedt ministeren om at anbefale en lærer eller en skoleleder.

Efter en proces i ’Afdelingen for Børn og Grundskole’ besluttede ministeren at pege på skoleleder Marianne Kron, Randersgades Skole på Østerbro med henvisning til de resultater, der er opnået her som international profilskole i København.

Skoleledere skal rekrutteres blandt lærere Marianne Kron fortæller, at temaerne på topmødet blandt andet var god skolele-

delse, videreudvikling af lærerfaget, vigtige lærerkompetencer og en drøftelse af, hvordan man rekrutterer de dygtigste unge.

– Efter to dages topmøde stod det klart, at lande som Canada, Finland og Singapore har stor succes med målrettet udvikling af skolelederkompetencer. Topmødedeltagerne konkluderede, at teamledelse skulle styrkes, at ledelserne skulle rekrutteres blandt lærerne, og at ledelsen skulle professionaliseres via uddannelse.

– Der kom også klare udmeldinger om det afgørende i at sikre kvalitet i læreruddannelserne.

Der var ifølge Marianne Kron stor enighed blandt de 24 deltagende lande om, at lærerjobbet som udgangspunkt skal gøres attraktivt.

Læreren skal respekteres som professionel vidensarbejder, og det skal være muligt at rekruttere de bedste 10 procent af kandidaterne, som derefter skal sikres attraktive udviklingsmuligheder og efteruddannelse.

Udbygge det nordiske samarbejde Den danske delegation kunne rejse hjem med en stærk oplevelse af at have fælles forståelse i forhold til fremtidige udfordringer. I Danmark er der en mangeårig tradition for samarbejde mellem de forskellige interessenter omkring skole og uddannelse.

– Børne- og undervisningsminister Christine Antorini lagde i den forbindelse stor vægt på vigtigheden i at udbygge det nordiske samarbejde og skabe bedre vidensdeling om uddannelse på tværs af de nordiske lande, fortæller Marianne Kron, hvis profilskole ikke nøjes med det nordiske, men har kontakter til lande over hele jorden.

– For mig var mødet naturligvis en unik mulighed for at mødes med skolefolk og ministre på internationalt plan, og det var spændende at repræsentere det københavnske profilskolekoncept i en international sammenhæng, siger Marianne Kron der også beretter, at stemningen i den danske delegation var særdeles god med fælles drøftelser, fælles visioner og stor enighed om udfordringer og løsninger. ■ pg KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 5 ȩ 23. MAJ 2012

23

’Synes godt om’ Efter at KLF’s hjemmeside nu er kørt ind, skruer vi op for facebook-aktiviteten. Det giver mulighed for hurtig information, spontane meningsudvekslinger og kontakt til mange brugere. $I -DQ .OLQW 3RXOVHQ

D

anmark er det land i verden, der har flest brugere af det sociale netværk facebook i forhold til indbyggertallet.

Hele 2,8 mio. danskere har ifølge facebooks egne tal en profil på det sociale medie.

Hovedstadsområdet er det sted i landet, som har fleste profiler på facebook. Her mødes gamle skolekammerater, arbejdskolleger og familiemedlemmer på tværs af landsdele, og her finder foreninger, grupper, fan-sites, firmaer og organisationer også deres medlemmer, fans, frivillige og såkaldte followers – folk der følger et brand eller firma.

På facebook ’poster’ politikere dagligt deres synspunkter, firmaer lancerer nye kampagner og konkurrencer. Det er et virvar af sociale markedspladser, hvor den primære handelsvare er opmærksomhed.

En måde at have kontakt med andre københavnske lærere og KLF Som en naturlig udvikling af kommunikationen i Københavns Lærerforening har KLF været på facebook siden 2009 – og siden lanceringen af den nye hjemmeside efter nytår har der været faste opdateringer på facebooksiden.

Mange af nyhederne på hjemmesiden bliver postet på facebook, men man kan også finde medlemstilbud og statusopdateringer fra begivenheder, som kan have interesse for medlemmerne.

Ideen er, at man på facebook skal møde KLF sammen med alle de andre sites og profiler, man har valgt at følge. På den

24

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 5 ȩ 23. MAJ 2012

måde oplever man flere gange om måneden at få en hilsen fra foreningen med ideer og nyheder fra vores københavnske skoleverden.

Facebook byder både på det helt banale og helt usædvanlige Som bruger på facebook er man ofte organiseret i forskellige ’communities’ (fora), hvor man inden for gruppen orienterer sig efter de skrevne eller uskrevne regler på facebook.

Nogle communities fungerer som protestbevægelser mod fx politiske sager, mens andre har et mere banalt udgangspunkt – fx sider der udlover gaver, når over 10.000 personer trykker ’Synes godt om’.

Facebook rummer alle aspekter fra det platte over det seriøse til det underholdende og ligefrem lærerige. Et lidt anderledes eksempel er Real Time World War II, som er lavet af en engelsk Oxford-studerende, Alwyn Collison. Han ’poster’ dagligt nyheder fra Anden Verdenskrig på de eksakte datoer siden 1939 baseret på øjenvidners beretninger, billeder og videoer. Projektet er særpræget, men interessant og nyskabende i facebook-sammenhæng. Over 70.000 mennesker følger dagligt med, og projektet varer de næste 6 år.

Forretning og kontakt mellem mennesker over hele jorden Med facebook er der grænseløse muligheder, som inviterer alle slags mennesker til at bruge mediet. Man skal dog ikke være blind for, at facebook også er en milliardforretning, der lever af annoncer og rettigheder.

Har man en profil på det sociale netværk, kan man finde sine billeder eller sit navn knyttet til produkter, som man enten har ’Synes godt om’ på et tidspunkt, eller som man på anden vis har vist interesse. Formålet er, at man på den måde kan tiltrække folks opmærksomhed på emner, som ens ’venner’ på facebook ’Synes godt om’.

For nogle mennesker er det grænseoverskridende, mens andre trækker på skuldrene. Faktum er dog, at en meget stor andel af verdens befolkning, cirka

900 mio. boltrer sig, mere eller mindre, på det sociale medie.

Brug sidens muligheder og vi vil gerne møde jer Vi opfordrer jer, der er på facebook, til at lægge vejen forbi www. facebook.com/klfnet og ’Synes godt om’ siden – jo flere vi er, desto stærkere er netværket på facebook.

Foreningen ønsker med facebook-siden, at de medlemmer, der er med på det, deltager og kaster sig ud i, som man nu gør på facebook, at kommentere på de indlæg, som foreningen lægger ud.

Samtidig er I velkomne til at ’poste’ invitationer til lokale arrangementer ud på siden, ligesom statusopdateringer fra oplevelser på jeres skoler også er en del af siden.

Vi vil gerne gøre siden til et levende sted med opdateringer fra hele byen. Hver dag sker der små og store begivenheder ude på vores skoler – del dem med os!

Interaktivt medie Facebook er også et godt sted til at dele artikler, begivenheder og opdateringer med vennerne. På den måde spreder nyhederne sig til rigtig mange mennesker meget hurtigt. Husk at klikke på ’del’ knappen under billeder, artikler eller statusopdateringerne.

I modsætning til hjemmesiden er facebook et ’levende’ socialt medie, der inviterer til interaktiv brug mellem dem, der er med. Det er ikke kun envejskommunikation, for man kan selv ’poste’ nyheder, begivenheder, billeder eller kommentere på alt, hvad man finder på facebook.

Afstanden mellem begivenhedernes faktiske hændelse og til det ligger offentligt fremme på facebook er kun et klik væk. Det giver muligheder for høj aktualitet, hvor hjemmeside og fagblad, skønt også temmelig vakse, kører i et andet tempo og i højere grad inviterer til fordybelse.

Det gør ikke facebook til et ringere medie, men en anderledes måde at kommunikere på. I den travle hverdag, hvor vi mødes af en massiv medietilstedeværelse, orienterer vi os ofte i overskrifter og billeder. Her er facebook et oplagt sted for den faste bruger af sociale medier. Derfor er KLF på facebook. ■

På facebook kan du hurtigt få kontakt med det, der foregår i foreningen og blandt kolleger.

Det betyder det ’Synes godt om’ knappen er din mulighed for at give positiv respons på en opdatering. Dit klik kan ses under linket og på din egen ’væg’/’tidslinje’ på facebook. ’Del’ knappen giver mulighed for at lægge opdateringen på din egen eller på en vens ’væg’/’tidslinje’. Eller du kan sende linket i en privat besked.

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 5 ȩ 23. MAJ 2012

25

KLF’s nyvalgte bestyrelse, bageste række fra venstre: Næstformand Lars Sørensen, Ole Hein Christensen, Jamal Bakhteyar, formand Jan Trojaborg og Kjell Nilsson. Forreste række fra venstre: Eva Stemann Larsen, Nina Boertmann, Inge Thomsen og Jane Pilegaard.

KLF’s nye bestyrelse Farvel til den gamle bestyrelse og velkommen til den nye ved det første møde 23. april. Bestyrelsen konstituerede sig i de tre faste udvalg.

7HNVW RJ IRWR 3HWHU *DUGH

26

V

ed det ’skiftende bestyrelsesmøde’ 23. april mødtes først den gamle bestyrelse. Her blev der sagt farvel til de afgående bestyrelsesmedlemmer, mens den nyvalgte bestyrelse mødtes en time senere for at blive budt velkommen – blandt andet til de tre nyvalgte medlemmer.

Nyvalgte til KLF’s bestyrelse er Kjell Nilsson, Den Classenske Legatskole, Nina Boertmann, Utterlev Skole og Eva Ste-

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 5 ȩ 23. MAJ 2012

mann Larsen, Sortedamskolen. På dagsordenen var fastsættelse af forretningsordenen for bestyrelsen, en snak om foreningens vedtægter, de forskellige repræsentationer og arbejdsgrupper hvor KLF har en eller flere pladser og besættelse af posterne i de faste udvalg.

KLF’s tre faste udvalg Til KLF’s faglige udvalg valgtes Ole Hein Christensen, Kjell Nilsson, Jane Pilegaard, formand og Eva Stemann Larsen.

Til pædagogisk udvalg valgtes Nina Boertmann, Jamal Bakhteyar, Inge Thomsen, formand og Lars Sørensen.

Til koloniudvalget, hvor KLF’s formand, Jan Trojaborg, har fast plads, valgtes Ole Hein Christensen, Kjell Nilsson og Jane Pilegaard.

Jan Maslak, medlem af KLF’s bestyrelse i over 20 år, takkede af og fik en en kasse rødvin under armen.

Jan Maslak er fortsat delegeret til DLF’s kongres.

Tak til de afgående Formand Jan Trojaborg rettede en tak til Jan Maslak for 23½ års arbejde for foreningen, hvor han var næstformand fra 1994-96 og siden da sekretær.

– Arbejdsmiljøet har især stået dit hjerte nær, og du har forsynet os med alverdens papirer, så vi har været klædt godt på til det område, sagde Jan Trojaborg.

Han komplimenterede også Jan Maslak for den medmenneskelige tilstedeværelse, han altid har udvist, når nogen var i knibe arbejdsmæssigt eller personligt og kvitterede også for et underholdende og farverigt engagement og et til tider heftigt temperament – begge dele aktiver, når man går ind i fagpolitisk arbejde. Jan Maslak er fortsat delegeret til DLF’s kongresser.

Ane Lykkegaard, medlem af KLF’s bestyrelse i over 20 år, er gået på pension og stillede ikke op til valget, men er nu suppleant til DLF’s hovedstyrelse for den landsdækkende pensionistafdeling.

Hun modtog NielsVilhelm Søes illustration til hendes sidste faglige kommentar i KK.

Allerede ved TR-mødet den foregående uge modtog Ane Lykkegaard foreningens tak for en 20-årig indsats som medlem af bestyrelsen. Ane har i mange år været lærer ved Peder Lykke Skolen, men var 198892 ansat på Kolonikontoret. I begyndelsen af 1990erne var der fagpolitiske splittelser, og ved bestyrelsesvalgene var kandi-

daterne delt på tre politiske lister, og Ane blev indvalgt med høje stemmetal.

Ane har været i Koloniudvalget og i de senere år formand for Pædagogisk Udvalg, desuden i bestyrelsen for Lærerindernes Hus, Hjælpekassen af 1892, Låneforeningen og en aktiv deltager på foreningens kurser. Hun har desuden deltaget engageret i debatten om ligestilling og været fortaler for KLF’s kønskvotering.

Der var også en foreløbig mundtlig tak til Kirsten Sørensen, der er sygemeldt, og tak og vin til Lars Nørgaard Andersen, der trådte til som suppleant i valgperiodens sidste tre uger. ■

Antal udleverede stemmesedler: 4.811 Stemmeprocent: 50,6 Antal indkomne stemmesedler: 2.433 Heraf ugyldige: 17 Antal gyldige stemmesedler: 2.416 Heraf blanke: 84 Til bestyrelsen valgtes: Jane Pilegaard Inge Thomsen Nina Boertmann Eva Stemann

1.067 837 611 585

Ole Hein Christensen Kjell Nilsson Jamal Bakhteyar

1.041 734 602

Til suppleanter valgtes: 1. suppleant Kira Schlifer 2. suppleant Else Johansen

569 541

1. suppleant Thomas Roy Larsen 2. suppleant Lars N. Andersen

582 483*

Øvrige kongresdelegerede valgtes Camille Raisch-Untereiner Kirsten W. Sørensen Jan Maslak

517 489 483*

Som suppleant for kongresdelegerede valgtes Rolf Kristian Knudsen 201 * Lodtrækning KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 5 ȩ 23. MAJ 2012

27

BR- KOMMENTAR

Flyttecirkus og spildte integrationsmillioner

EGET FOTO

S

Af Cecilia Lonning, Venstre, medlem af BR og Børne- og Ungdomsudvalget.

koleeleverne var knapt startet efter sommerferien i 2010, før de skulle mærke, at der var kommet en ny overlærer til København. Politiken kunne berette, at han – Frank Jensen – ville have spredt tosprogede elever rundt på alle skoler, og byen skulle blandes på en helt ny måde. Det forlød, at målet var at få flyttet 250 sprogsvage elever fra deres lokale skole til en anden skole med færre sprogsvage børn.

Det skulle ske ved en ny opdeling af skoledistrikter opfundet af bureaukrater på rådhuset og uden smålig skelen til, at mange familier pludselig skulle tilhøre en ny skole længere fra hjemmet. Dertil skulle over tusind børnehavebørn udpeges til at gennemgå en sprogtest for at finde de uheldige elever, der ifølge kommunen burde finde en anden skole med få sprogsvage elever i en fremmed bydel.

Imens skulle forældrene have en såkaldt ’håndfast’ rådgivning. Den skulle få dem til at forstå, at det er bedre at sende børn tværs gennem byen til en skole langt fra hjemmet end at satse på at hæve det faglige niveau på den lokale skole.

Vi kender nu resultatet af de mange anstrengelser, der har kostet sved og tårer, når kommunen med de nye skoledistrikter og klassekvotienter i hånden har nægtet at optage adskillige elever fra skolernes nærliggende kvarterer.

Dumpekarakter Resultatet blev beklageligvis til en dumpekarakter. Kun 74 ud af 655 børn med en ringe sprogtest har valgt en skole uden for eget distrikt. 118 familier har valgt at afvise overborgmesterens ’håndfaste’ rådgivning og i stedet meldt deres barn ind

28

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 5 ȩ 23. MAJ 2012

på den lokale skole. Resten har valgt en privatskole eller et helt andet tilbud.

Vi må derfor konkludere, at det kæmpe arbejde kun berørte 74 elever – svarende til 1,3% af de københavnske børn, der skal starte i skole til sommer. Det giver hverken en mere blandet by eller nogen dokumenteret effekt på fagligheden. Jeg appellerer derfor til, at vi får lavet en grundig evaluering af resultatet, eftersom meget tyder på, at de kritiske røster havde ret: Vi skal ikke flytte børn tværs gennem byen, men satse på at øge fagligheden på den lokale folkeskole.

Integrationsmillioner uden effekt Overborgmesterens store flytte-rundt-påsprogsvage-børn projekt skal også ses i sammenhæng med den øvrige integrationsindsats blandt børn og unge. Her står det desværre skidt til, viser børne- og ungdomsforvaltningens nye status. For selv om rigtig mange lærere gør en stor indsats for at integrere tosprogede og sikre deres faglige kunnen, går det ikke fremad – snarere tværtimod.

Opgørelsen viser, at kommunen årligt bruger 215 millioner til en lang række af kommunale projekter, der skal forbedre integrationen af tosprogede børn og unge. Samtidig viser målingen, at det ikke går fremad på nogen af de punkter, man har valgt at måle på: Gabet mellem et- og tosprogede elevers karakterer i folkeskolen er uændret. Færre tosprogede unge tager en ungdomsuddannelse. Og for mange tosprogede børn kommer ikke i børnehave, fritidshjem eller fritidsklub – her er stort set intet sket.

Jeg bebrejder ikke lærere eller pædagoger, at udviklingen er gået i stå. For jeg ved – og har selv oplevet – at der findes et stort engagement, dygtighed og vilje til at løfte integrationsopgaven ude på skolerne og institutionerne.

Men resultaterne taler også deres tydelige sprog: Vi får ikke nok ud af de 215 årlige millioner, og der er derfor brug for en forårsrengøring blandt de mange projekter. Ikke for at spare – men for at flytte penge til en målrettet og evaluérbar indsats på dé lokale skoler, der kan og skal hæve elevernes faglige kunnen. ■

NOTER ARBEJDSLEDIGE Møde for arbejdsledige Københavns LÌrerforening inviterer til møde for foreningens arbejdsledige medlemmer. Mødet afholdes mandag 11. juni kl. 14-17 i foreningens hus, Frydendalsvej 24, 2. sal. Dagsorden: 1. Job- og uddannelsesmuligheder med mere/ v. LÌrernes A-kasse 2. Løntilskudsstillinger i København 3. Fagforeningens rolle – her ogsü debat om samarbejdet med gruppen af medlemmer ’uden fast tjenestested’ 4. Eventuelt Tilmelding til mødet til KLF senest 1. juni til dora@dlf.org

DISTRIKTSFEST I VANLĂ˜SE/BRĂ˜NSHĂ˜J For første gang i historien holdes der distriktsfest for personalet pĂĽ skolerne i Vanløse/Brønshøj skoledistrikt.

Festen afholdes fredag 8. juni kl. 18.3003.00 pü Rødkilde Skole, Godthübsvej 274.

Temaet er fest, og vi er spÌndte pü, hvad det fører med sig af vidensdeling mellem vores dejlige skoler.

Hvad kommer der til at ske: ČŠ 9HONRPVWGULQN Č&#x; IORWWH IDUYHU RJ VSUXG lende. ČŠ 0LGGDJ Č&#x; GHW EHGVWH IUD ,WDOLHQ 'DQ mark, Tyskland og omegn. ČŠ .DIIHERUG Č&#x; NDIIH RJ NDJH ČŠ %DQG Č&#x; IHGW 'DQV Č&#x; \HDKK ČŠ %DU Č&#x; ZDXZ ČŠ %RUGWHQQLV RJ ERUGIRGEROG Č&#x; UXQGW RP bordet!

For at pifte festen og middagen endnu mere op, skal hver skole bidrage med et musikalsk eller kreativt indslag. Der er frit slag, og vi er selvfølgelig behjÌlpelige med musikalsk udstyr.

Tag dine kollegaer med til fest og tilmeld dig senest fredag 3. maj ved at indsĂŚtte 250 kr. pĂĽ konto: reg. 1726 kontonr.

4384 337 088. Tilmeldingen er bindende.

PĂĽ glĂŚdeligt gensyn.

Mette Svaneberg

DREJERENS HUS Stadig ledige perioder Der er stadig ledige perioder i Drejerens Hus – gratis lejrskole med tilskud til transport og forplejning.

Ansøgning om ophold for nÌste skoleür 2012/13. Der kan søges for 1.-6. klasse.

Ophold af 4-5 dages varighed prioriteres.

Husk antallet er max. 21 deltagere inkl. lĂŚrere.

Det er muligt at dele en klasse i to hold, fx mandag til onsdag og onsdag til fredag.

Ansøgningsskema hentes pü fondens hjemmeside: www.drejerenshus.dk og fremsendes som almindelig post.

De udfyldte ansøgningsskemaer, der skal indeholde nøjagtige oplysninger om opholdets lÌngde, klassebetegnelse og antal personer, skal vÌre os i hÌnde senest snarest muligt. Ansøgerne vil derefter hurtigst muligt fü besked om bevilgede ophold.

Ansøgningsskemaer sendes til: forretningsfører Ditte Hede, Mylius Erichsens AllÊ 57, 2900 Hellerup, tlf.: 39 69 10 13, mail: drejerenshus@gmail.com www.drejerenshus.dk

Drejerens Hus er et fint lille lejrskolested, gratis og med tilskud til transport og forplejning.

MINDEORD Dennie Skovbjerg Lohse Søndag 15. april sov børnehaveklasseleder Dennie Skovbjerg Lohse stille ind, 58 ür gammel.

Dennie kom til Strandvejsskolen i august 2007. Vi har oplevet Dennie som en utrolig autentisk børnehaveklasseleder, et menneske der sü det enkelte barns muligheder frem for begrÌnsninger, men som samtidig evnede at stille krav og have forventninger til børn og voksne omkring sig.

Da Dennies krÌftsygdom blussede op i sommeren 2010, oplevede vi igen hendes utrolige styrke. Dennie ønskede til det sidste at vÌre en del af Strandvejsskolen og kom pü skolen gennem hele forløbet.

Hun var her den stĂŚrke, der rummede, at vi som medmennesker reagerede forskelligt pĂĽ hendes nye livsbetingelser.

Det har vĂŚret en berigelse at have fĂĽet KK ČŠ KĂ˜BENHAVNS KOMMUNESKOLE ČŠ NR 5 ČŠ 23. MAJ 2012

29

lov at have Dennie ansat på Strandvejsskolen.

På vegne af Strandvejsskolens personale Lisbeth Hammelev, skoleleder

Jan Lange, skolepsykolog Af Margit Schaleck

For 50 år siden Et farvel – og et goddag I disse dage afholdes den sidste regulære mellemskoleeksamen. Små 30.000 elever skal igennem nåleøjet for sidste gang, efter at de har gennemført de 4 skoleår, der var krævet.

Mellemskolen er dermed afskaffet, men det har været en god skole, og den har gjort sin nytte i samfundet.

Da den i 1903 holdt sit indtog, var det en nyskabelse inden for skolen, der var helt dansk og byggede på demokratisk princip. Den skulle være en skole mellem folkeskolen og den højere undervisning, og det blev den.

Mange af etaterne satte den som et krav for ansættelse, og mange elever gik i den, ikke for at fortsætte i gymnasiet, men simpelt hen for at få det stykke papir, der gav adgang, hvor der ellers ville være lukket.

KK, nr. 17, maj 1962

For 25 år siden Et farvel og et goddag I forbindelse med at foreningens forretningsfører gennem 17 år, Helge Rudal, til august trækker sig tilbage til pensionisternes rækker, er nuværende viceforretningsfører siden 1983, Allan Hauge Nielsen, blevet udnævnt til ny forretningsfører fra samme tidspunkt. Stillingen som viceforretningsfører er samtidig nedlagt. Kontinuiteten i sekretariatet er dermed sikret samtidig med, at foreningen byder velkommen til Ivan Jespersen fra Dyvekeskolen, der fra 1. juni 1987 skal varetage den nyoprettede konsulentfunktion i sekretariatet.

KK, nr. 17, maj 1987

30

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 5 ȩ 23. MAJ 2012

Jan Lange blev i 1989 udnævnt som ledende skolepsykolog i distrikt Amager, PPR København, og fungerede som sådan til sin pensionering for få år siden. Forinden havde han været lærer og skolepsykolog i København i adskillige år.

Jan Lange var et meget engageret menneske, dybt optaget af det skolepsykologiske arbejde og af samarbejdet internt i distriktet og med ledelsen og lærerne på Amager skolerne.

Medarbejderne i distrikt Amager oplevede en faglig dygtig og meget omsorgsfuld leder, der altid var parat til at støtte op om de projekter eller initiativer, de foreslog. Han var visionær, tog fx initiativ til at PPR Amager som det første distrikt ansatte konsulenter i læsning og autisme og begyndte at tilbyde forskellige kurser til institutionerne.

Vi, hans kolleger i ledelsen af PPR København, lærte Jan rigtig godt at kende i vores samarbejde om at udvikle hele PPR, komme i gang med mere forebyggelse og mere direkte støtte til skolerne og med en udvikling af forståelsen og nytænkningen inden for PPR’s arbejdsområde. Jan var meget velforberedt, hans notater og oplæg til diskussionerne i ledelsesgruppen var både præcise og visionære.

Jan var yderst betænksom og gavmild, et meget socialt og spillevende menneske, som bidrog meget til, at samarbejdet også blev til et godt samvær.

Rose Marie Ahrensberg, Vivi Bech, Bjørn Glæsel, Hans Kærbo, Ebbe Stenbirk

PERSONALIA 25 års jubilæum 28. marts 2012 Helle Borgen, Rødkilde Skole.

K K ’s m a i l : k k @ k k- k l f . d k

som jeg som formand har haft stor glæde af gennem næsten 17 års tæt parløb. Han formår at læse tiden og tyde de politiske signaler, så vi i mange tilfælde har kunnet indgå aftaler, der både sikrede ressourcerne og har vist sig at kunne holde til eftertidens udfordringer.

Efter 13 års ansættelse som lærer ved '\YHNHVNROHQ ɕ KHUDI GH VRP O¨UHUU§GVIRUPDQG RJ VNHPDO¨JJHU ɕ EOHY KDQ ansat som konsulent i foreningens sekretariat 1. juni 1987 med Allan Hauge Nielsen som chef. Ivan havde i slutningen af de politisk turbulente 70ere også nået at være medlem af foreningens bestyrelse og det daværende Fælleslærerråd.

Ivan har været en nøgleperson i de forskellige sekretariatssamarbejder, som forSekretariatschef Intet problem er for lille, ingen sag er for eningen har megen glæde af at være en Ivan Jespersen stor. Det kunne være nogle af Ivan Jesper- del af. Det gjaldt tidligere i Lærernes fejrer 1. juni sens mottoer. Ivan er indbegrebet af orCentralorganisation, hvor han tillige var 25 års jubilæum dentlighed, hæderlighed, omhyggelighed, en respekteret aktiv deltager i mange i Københavns arbejdsomhed, ansvarlighed og en række overenskomstfornyelser til stor gavn for Lærerforening. andre klassiske dyder. de københavnske lærere.

KLF´s sekretariatschef har i kraft af disDet samme har gjort sig gældende i det se fornemme menneskelige egenskaber københavnske netværksarbejde i Fælleshjulpet i hundredvis af københavnske læ- repræsentationen, KFF. I dét regi har han rere, børnehaveklasseledere og skolelede- udført et kolossalt arbejde med at få rydre og været en mester i at skabe konstruk- det op i det lønkaos, som BR’s uheldtive og ofte overraskende løsninger. Han svangre beslutning om at hyre firmaet har også bistået skiftende bestyrelser med Accenture til at varetage lønfunktionen i grundige orienteringer, gode råd og begået kommunen tilbage i 2005, førte til. ikke så få politiske anbefalinger. Ivan er Ivan har sammen med kolleger i KLF og nemlig ikke bare den neutrale embedsi andre organisationer pløjet tusindvis af mand, han er også den politiske rådgiver, lønsedler igennem for at sikre medlemmernes korrekte aflønning.

Når det drejer sig om arbejdstidsregler, er Jespersen en sand mester. Også i at Københavns Lærerforening har den glæde at skabe skridsikre tolkninger og ved at skainvitere alle venner af foreningen til be et tillidsfuldt samarbejde med forvaltningens forhandlere, så der derved opnås fælles opfattelser af reglerne. I denne og RECEPTION FOR IVAN JESPERSEN andre sammenhænge udmærker Ivan sig som en særdeles kreativ problemknuser. for at fejre hans 25 års jubilæum som ansat i KLF Sekretariatschefen kan måske virke en – heraf de sidste 16 år som sekretariatschef smule stiv i sine redegørelser i en stræben for at fremstille sagerne neutralt og mandag 4. juni kl. 14-16 korrekt. Men hans tørre humor og ironi er på Frydendalsvej 24 altid med og bidrager til at formidle budskabet på en forbilledlig klar og afvæbnende måde.

Venlig hilsen Ivan er en meget privat person og opleLars Sørensen og Jan Trojaborg ves derfor af nogle som lidt utilnærmelig

PETER GARDE

Ivan – den arbejdsomme

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 5 ȩ 23. MAJ 2012

31

og som noget af en talnørd. Men tag ikke fejl, for han kerer sig om sine medmenneskers ve og vel, og dertil er han uhyre belæst og en meget stor kender af moderne kunst.

Når Ivan slapper af, og det sker, er det med familien enten på ødegården i det elskede Sverige eller med sin kone Mette på storbyferier altid med et tætpakket kulturelt program.

Foreningen vil hermed takke Ivan for hans helt utrolig store og fantastiske indsats i et kvart århundrede. Samtidig er vi glade for, at aldersgrænsen på 70 er afviklet, så der er plads til flere runde dage.

Alle, der vil lykønske Ivan, er særdeles velkomne til receptionen mandag 4. juni kl. 14-16 på Frydendalsvej 24.

Jan Trojaborg

Søby går fra borde - reception

PETER GARDE

Henning Søby Christensen, tidligere formand for Københavns Lærerforening.

Henning Søby Christensen, tidligere formand for Københavns Lærerforening, forhandlingsleder, skolelederkonsulent m.m. har besluttet at stoppe sit meget lange arbejdsliv.

I den anledning afholder Skolelederforeningen og KLF reception mandag 25. juni kl. 14-16 på Frydendalsvej 24.

Vi håber, at rigtig mange vil komme og sige farvel til HSC. Troja

PENSIONEREDE BØRNEHAVEKLASSELEDERE Tur til Christiania Vores næste tur er mandag 11. juni, hvor vi skal til Christiania. Vi mødes ved Christianshavns Torv kl. 10, lige ved metrostationen.

32

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 5 ȩ 23. MAJ 2012

Hvis det er tørvejr, tager vi madpakke med, og regner det, finder vi en frokostrestaurant. Vi skal også aftale datoer og steder til efterårets ture.

Håber rigtig mange af jer har lyst/tid til at deltage.

Isobel Hansen, isobelhansen@gmail.com

DEADLINE TIL KK 6, DER U D KO M M E R 20. JUNI, ER FREDAG

PENSIONISTAFDELINGEN Årsmøde Formand Marcus Marcussen sagde i sin beretning, at han i lighed med tidligere formand Johs Huss sidste år kunne konstatere, at året, der var gået, havde været prima. Der har været afholdt ti bestyrelsesmøder, og fagligt udvalg har haft fire møder med KLF’s bestyrelse. Desuden er afdelingen blevet inddraget i DLF via HØ.

Sæsonen startede med en fuldt booket sommertur til Selsø Slot og Skibby Kirke.

Dernæst var vi på tur med overnatning til Kajestenshuset. Også denne tur var overtegnet. Der har derudover været diverse aftenarrangementer med et rimeligt antal mødedeltagere.

Flere i afdelingen har givet udtryk for, at man efterhånden var træt af lange busture. Derfor tog 68 deltagere sidst i april på en fem dages tur med fly til Prag.

Formanden takkede KLF’s bestyrelse, Fagligt Udvalg, medarbejderne på Frydendalsvej og KK’s redaktør for godt samarbejde. Til slut tak til de trofaste pensionister, der møder op til arrangementerne og bakker op om afdelingens arbejde.

Under punktet eventuelt var der flere, der gav udtryk for, at de savnede at tage afsked med Huss på en ordentlig måde.

Da han ikke ønsker nogen form for afskedsreception, var stemningen, at vi sender ham en erkendtlighed som tak for de mange år som formand for afdelingen.

Seniorkoret Sidste gang før sommer er onsdag 6. juni.

Sommertur Sommertur tirsdag 28. august. Nærmere herom i næste KK. Dorrit Ljungstrøm

8. JUNI.

FOLKEKIRKENS SKOLETJENESTE KBH-FRB t 4LPMFĂŒSFU t 'PSFM“CJH QMBO t Periode Aug/sep

Sep.-okt.

Okt.-nov.

Projekter

MĂĽlgruppe

t Kursus: Hüb – filosofisk og teologisk belyst (28. aug. kl. 12-16).

LĂŚrere

t -JHOFMTFS PH -JOEHSFO o PN 1JQQJ PH +FTVT

1.-3. kl.

t +FTVT MJW TPN NVTJLBMTL GPSUÂ?MMJOH (i anledning af den internationale

4.-6. kl.

orgelfestival ’Connecting Arts’).

t )ĂŒC o døre til fantastiske rum

7.-10. kl.

t ,VSTVT 3FGPSNBUJPOFO (Gud, Luther og velfĂŚrdsstat)

LĂŚrere

2. okt. kl. 13-17, tilmelding via CFU

t (VE -VUIFS PH WFMGÂ?SETTUBU o SFGPSNBUJPOTQSPKFLU N SPMMFTQJM

7.-10. kl.

t )WFN QBTTFS QĂŒ NJH – et teaterprojekt om omsorg.

4.-6. kl.

t +VMFLSZCCFS o et projekt i samarbejde med Statens Museum for Kunst.

1.-3. kl.

Dec.-jan.

t &U N“EF NFE EFO EBOTLF TBMNF Tema: Engle og djÌvle.

3.-6. kl.

Jan.-feb.

t 5BHFU QĂŒ PSEFU 4UPSCZ JEFOUJUFU PH SFMJHJ“TF SVN – et projekt om

7.-10. kl.

Nov.-dec.

Søren Ulrik Thomsens forfatterskab.

t ,FOE LJSLFO o med teaterforestillingen: ’Sorrig og glÌde’.

2.-3. kl.

t 'BTUF PH GBTUFMBWO

4.-6. kl.

Apr.-maj

t 4LJCFU – er vi alle i samme büd?

1.-3. kl.

Maj-juni

t -ZTFU TPN TZNCPM o et projekt i samarbejde med Billedskolerne i

4.-6. kl.

Feb.-marts

København og pü Frederiksberg.

Yderligere beskrivelse af de enkelte projekter vil fra omkring 1. juni fremgü af hjemmesiden: XXX GTLG EL og af den ürsplan, som er udsendt til alle lÌrere i København og pü Frederiksberg midt i maj müned. Det er via blanketten heri, man melder sig til de enkelte projekter. Kurser opslüs dog ogsü i KK og andre relevante steder.

NB: ÅrsplanlÌgning. Ved nogle af skoletjenestens projekter er det begrÌnset, hvor mange klasser der kan deltage, men alle, der tilmelder sig et projekt, vil have mulighed for at fü tilsendt det til projektet hørende undervisningsoplÌg. Derfor vil der altid vÌre mulighed for at gennemføre en undervisning i relation til de annoncerede projekter.

Af den grund kan man roligt skrive et ønsket projekt ind i sin ürsplan. t '0-,&,*3,&/4 4,0-&5+&/&45& ,#) '3# t "35*--&3*7&+ 4"- t ,#) 4 t 5-' t

KK ČŠ KĂ˜BENHAVNS KOMMUNESKOLE ČŠ NR 5 ČŠ 23. MAJ 2012

33

Tegneserie i to billeder inspireret af den grønlandske kunstner Nuka K. Godtfredsens værk Qanga, ’tegnet fortid’.

åbnede i 2003, og overraskelsen og begejstringen for det smukke sted var stor, og det er bestemt en udflugt værd.

– Vi har haft et fantastisk forløb, der har givet børnene indsigt i den nordatlantiske kultur. Det har været en fornøjelse for alle at arbejde i værkstederne, hvor man kan sidde og kigge ud over havnen, og skoletjenestens folk er virkelig dygtige formidlere, fortæller Annette Wilson.

Også skoleleder Uwe Herter var med ved ferniseringen. Han understregede vigtigheden af at udvikle sproget, billedsproget, fordi det rummer en stor faglighed.

– Vi skal passe godt på barnets stolthed og gøre lysten til skolearbejde til noget, der kommer indefra, sagde han.

Eleverne havde tegnet grønlandske dragter, malet nordatlantiske motiver, arbejdet med færøsk uldsæbe, bagt islandske julekager og hørt eventyr og drabelige fortællinger. ■ www.bryggen.dk

Fra Nørrebro til Nordatlanten 7HNVW RJ IRWR 3HWHU *DUGH

34

T

o klasser fra Guldberg Skole, 0.b med børnehaveklasseleder Annette Wilson og 2.a med lærer Rebekka Krogh Hansen, har været i Nordatlantens Kulturhus seks gange i skoleårets løb for at arbejde med emner fra det nordatlantiske område, Island, Færøerne og Grønland.

Det er Skoletjenesten ved Nordatlantens Hus, der inviterer skoleklasser indenfor i værksteder og udstillingslokale, der har til huse i det gamle pakhus for enden af Strandgade – Restaurant Noma, der er kåret som verdens bedste, ligger i stueetagen.

Eleverne fra Nørrebro har lavet skønne malerier inspireret af grønlandske kunstnere, og ved ferniseringen af udstillingen med undervisningsforløbets værker mødte et stort antal forældre op. Mange havde ikke været der før, kunne man høre, huset

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 5 ȩ 23. MAJ 2012

Isbjørn midt i elementernes rasen. Emnet var ’himmel, hav, horisont og isbjørn’ inspireret af den grønlandske kunstner Ina Rosing, der udstillede tidligere på året.

Koloniernes leder gennem 22 år har valgt at stoppe 1. september.

Derfor søger Københavns Lærerforening

LEDER AF KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS KOLONIER Stillingen som leder af Københavns Lærerforenings Kolonier opslås herved ledig til besættelse 1. september 2012. Der vil være mulighed for indkøring fra 1. august.

Kolonivirksomhedens formål er at udsende københavnske skoleelever på feriekoloni. Ved at udleje kolonibygningerne til lejrskoler samt sociale arrangementer søges sikret en god økonomi.

Kolonikontorets daglige administration ledes og tilrettelægges af lederen i samarbejde med de øvrige medarbejdere. Derudover har lederen det administrative ansvar for koloniernes regnskab og kontakten til de enkelte koloniers tilsynsførende. Lederen er ansvarlig for kolonibygningernes løbende vedligeholdelse − der er derfor nogen rejsevirksomhed knyttet til stillingen, hvorfor det forventes, at ansøgere har kørekort.

Lederen refererer til Københavns Lærerforening og foreningens koloniudvalg. Lederen varetager sekretariatsfunktionen for koloniudvalget.

Kolonikontorets leder er desuden daglig leder af Gabriel Jensens Ferieudflugter og de dertil knyttede to deltidsansatte konsulenter. Der gøres opmærksom på, at en evt. strukturel ændring af koloniadministrationen vil kunne ændre stillingens karakter.

Løn og pension efter aftale. Ansættelsesvilkår følger som udgangspunkt funktionærloven.

Stillingen ønskes besat med en kollega, der har gode lederegenskaber, som er bekendt med og enig i grundlaget for kolonivirksomheden, og har økonomisk sans, overblik og politisk tæft.

Der er gennem årene sket en betydelig udvikling af Kolonierne. Det forventes derfor, at den nye leder ud over at sikre en solid drift evner at udvikle Kolonierne i forhold til fremtidens udfordringer.

Ansøgningen, der stiles til formanden for Københavns Lærerforening, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C, skal være foreningen i hænde senest 6. juni 2012.

Ansøgningen kan også indsendes pr. mail til ij@dlf.org Nærmere oplysninger om arbejdsbetingelser m.v. kan indhentes ved telefonisk henvendelse til formanden for Københavns Lærerforening, Jan Trojaborg tlf. 3322 3322.

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 5 ȩ 23. MAJ 2012

35

Grøndalsvængets Skoles nye leder, Thomas Horn, havde inviteret sin datter med til den officielle indsættelse på skolen.

Ny skoleleder på Grøndalsvængets Skole 7HNVW RJ IRWR 3HWHU *DUGH

Både elev- og lærerkor sang velkomst til den nye skoleleder.

36

G

røndalsvængets Skole var pyntet op til fest, da Thomas Horn, hidtidig souschef på Tove Ditlevsens Skole, blev officielt indsat som skoleleder. Den afgivende skoleleder, Hanne Repien, gav ham de bedste ord med på vejen efter syv års samarbejde på Vesterbro i noget, der nærmede sig 12 daglige timer.

Også Geert Hansen, chef ved Utterslev Skole, der bød velkommen på vegne af skolelederne i distriktet, kom ind på en skoleleders arbejde og garanterede et spændende job med mange udfordringer og hyppige forandringer – blandt de glædelige, at elevtallet er stigende.

Godt arbejdsmiljø – gode resultater – For 88 år siden sad skoleinspektør Svane cirka, hvor du sidder nu. Ved sin side havde han Thorvald Stauning og Dan-

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 5 ȩ 23. MAJ 2012

marks første kvindelige minister, undervisningsminister Nina Bang. Året var 1920. og de var samlet her i vores gymnastiksal for at fejre indvielsen af vores skole, der efter datidens målestok var topmoderne, sagde lærer og formand for pædagogisk råd Anders Holm Nielsen i sin velkomst.

Anders Holm Nielsen gav derefter en medrivende beskrivelse af skolens udvikling i historisk perspektiv – fra kønsadskilt for både elever og lærere til en skole med integration som overskrift på alle områder. Skolens evne til at løse tidens udfordringer tilskrev han, at arbejdsmijøet på skolen har været sundt, inspirerende og til tider uovertruffent.

– Grøndalsvænget har som den vidensog kulturformidlingsfabrik, vi er, forlængst accepteret, at mangfoldigheden giver os en række udfordringer. Og vi har, uden at det skal lyde alt for storsnudet, været gode til i samarbejde mellem ledelse, lærere og elever at løse en lang række af de opgaver, som vi konstant bliver konfronteret med her ude i praksisfeltet, sagde Anders Holm Nielsen.

Lærerne føler ejerskab Ligesom forældre tjekker deres mavefornemmelse, når de træder ind på en skole med deres barn, havde Thomas Horn tjekket sin, og det havde været den helt rigtige, hvad også den første rundvisning havde bekræftet ham i. Han var fuld af beundring for alle de gode ting, der er i gang på skolen, og han glædede sig over det ejerskab, som lærerne føler for stedet.

Thomas Horn takkede for mange pæne ord. Han havde nu været i gang i halvanden måned, og fremhævede den gode start, der var tilrettelagt – en firedages tur med medarbejderne til Sicilien, hvor der havde været tid til at snakke sammen og lære hinanden at kende. ■

MGP på Hyltebjerg Mangfoldighed kunne være overskriften på et forrygende MGP med vidt forskellige numre. er er X-factor finalestemning, når Hyltebjerg Skole blænder op for det årlige MGP i Vanløse-hallerne. Hver klasse til og med ottende stiller med et sangnummer med kor og solister, og flere havde dansere foran scenen til at sætte den rette finalestemning.

Scenografien er første klasse, og skolens lærerorkester akkompagnerer sangerne professionelt og holder sig heller ikke tilbage for et pausenummer som ’No Woman, No Cry’, der får salen til at skælve. Musiklærer Karina Leisin er her og der og alle vegne, som da hun springer til og griber en mikrofon, da sidste pige i en trio ikke kunne gå på scenen.

Før hvert nummer vises en video fra klassens eller musikernes forberedelser.

Et lille interview eller sceneshow – og så går de i gang på scenen i den store hal.

Forældre, søskende og klassekammerater jubler efter hvert nummer. Mængden i salen sender positive bølger op mod de optrædende, der kan føle sig tiljublet.

Men det er også alvor, helt for sjov. Der skal afgives stemmer, og de tre bedst placerede skal ud i en finalerunde.

Sang nummer 9 skiller sig ud under stemmeafgivningen. Det er Johanne fra 7.v, der går solo på scenen med nummeret ’The Angel’. Hun holder salen i sin hule hånd, mens hun synger og akkompagnerer på guitar, iført korte cowboybukser, ternet skjorte og togskinner ligesom den rigtige X-faktorvinder.

Jubelen vil ingen ende tage, da hun bliver kåret som vinder. Og ja, det er imponerende præstationer, en københavnsk folkeskole kan vise på scenen. ■ pg

PETER GARDE

D

Johanne fra 7.v blev suveræn vinder af MGP med ’The Angel’

Kammeraterne Can, Caner og Mike fra 7.u leverede en flot melodisk rap, der nåede helt ud over rampen.

Deres lærer overvejer dog at snakke med dem om, at offerrollen ikke klæder nogen.

Drengenes rap i uddrag Lige meget hvor jeg går, får jeg blikket, fordi jeg har sort hår, ikke en gang fordi jeg er grov, men det er som om, jeg har brændt en hel skov, sådan er den her stat, ved ikke, hvad der gik galt, men her er en perkers chancer minimal, jeg er ligesom alle andre indvandrere, der prøver at overtræde nationalismens grænser.

Det vil jeg forandre.

Men forgæves ingen hjælper dig, så hvorfor ændre mig?

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 5 ȩ 23. MAJ 2012

37

Nem booking af natur- og klimaundervisning Københavns Naturskole, Energi- & VandvÌrkstedet og de andre undervisningstilbud sÌtter turbo pü hjemmesiden med UNI-Login.

7HNVW RJ IRWR 3HWHU 0XOYDQ\ .RQWRUHW IRU %¨UHG\JWLJ 8GYLNOLQJ

Ny hjemmeside og ny webadresse. Kontoret for BÌredygtig Udvikling gør bookning af elevforløb meget nemmere med UNI-Login.

Naturvejleder Jaris Bigler kalder den nye hjemmeside en genvej til lĂŚrerige oplevelser for eleverne.

38

D

e københavnske lÌrere kan se frem til et brugervenligt løft 1. juni, nür www. groen.kk.dk bliver lanceret for booking af undervisningsforløb pü Københavns Naturskole, Energi- & VandvÌrkstedet og de andre gratis lÌringsaktiviteter under det kommunale Kontoret for BÌredygtig Udvikling.

Hidtil har lÌrerne skullet bøvle med et sÌrligt BUFnet-login, nür de skulle finde og bestille et besøg, men fremover kan lÌrerne glemme koden og i stedet bruge deres almindelige UNI-Login. – Det vil gøre det meget nemmere for alle, nür vi kan bruge vores UNI-Login.

Det har vĂŚret meget utilfredsstillende, fordi ikke alle har haft et BUFnet-login, siger natur- og tekniklĂŚrer Karin Hamberg Rasmussen fra Amager FĂŚlled Skole.

Netop brugervenligheden har vÌret afgørende for naturvejleder Jaris Bigler fra Københavns Naturskole, der er stolt over at prÌsentere den nye hjemmeside for lÌrerne. Han har vÌret med i Kontoret for BÌredygtig Udviklings styregruppe, der har bestemt funktionaliteten. – Det er en stor lettelse for lÌrerne, nür de kan booke et forløb med deres UNI-Login uden at skulle gü over skolens leder for at fü en adgangskode. Det er en stor for-

KK ČŠ KĂ˜BENHAVNS KOMMUNESKOLE ČŠ NR 5 ČŠ 23. MAJ 2012

bedring, at man nu kan surfe rundt i de mange aktivitetstilbud, som hjemmesiden rummer, og sĂĽ booke det, der lige passer i ens kram, direkte og uden at skulle logge ind pĂĽ et andet netvĂŚrk, siger Jaris Bigler.

Overskueligheden har vÌret et andet kritikpunkt hos mange lÌrere, der ikke kunne finde det, de søgte første gang, de kom ind pü den nuvÌrende side. – Jeg ved, hvordan man bruger den nuvÌrende hjemmeside, men mange af mine kolleger har vÌret irriterede, fordi de har haft svÌrt ved at overskue siden, siger Karin Hamberg Rasmussen.

Nemt at finde rette tilbud Den nye hjemmeside har vÌret testet af flere lÌrere, og alle fortÌller samstemmende, at en brugervenlig kalenderfunktion har vÌret meget vigtigt for at kunne finde og booke det rette forløb. – En søgefunktion vil gøre det nemmere, nür man, som jeg, fx vil finde et forløb for en sjette klasse i natur og teknik pü en tirsdag, siger Karin Hamberg Rasmussen.

Ud over kalenderen fĂĽr den nye hjemmeside en udvidet og avanceret søgefunktion, hvor lĂŚrere hurtigt kan finde prĂŚcis den aktivitet, der egner sig til deres klasse. PĂĽ hjemmesiden kan man søge direkte pĂĽ for eksempel ugedage, fag, emner, ĂĽrstider og aktivitetssteder. – Det har vĂŚret højt prioriteret at fĂĽ kalenderfunktionen ind i hjemmesiden, for vi har et rigtig godt tilbud til lĂŚrerne – og sĂĽ mĂĽ teknik og brugervenlighed ikke vĂŚre i vejen, siger Jaris Bigler. â–

www.groen.kk.dk Den nye hjemmeside er fra 1. juni indgang til Københavns Naturskole, Energi- & VandvĂŚrkstedet, NaturvĂŚrkstedet Kløvermarken, Ă˜resundsmiljøskolen, Børnehaver og Miljø, Det Mobile Science Center, Skole Ta’r Skraldet og resten af Kontoret for BĂŚredygtig Udvikling.

Her für klasser i Københavns Kommune gratis undervisning om natur, klima, miljø, science og sundhed.

Elever fra Vanløse Skole slapper af i en pause mellem prøverne.

Københavnske elever pü scenen 7HNVW RJ IRWR .DWKULQH 6D[LOG NRRUGLQDWRU & QWDFW

I

juni indtager 130 skoleelever Betty Nansen Teatret. For 6. ür i trÌk inviterer C:NTACT seks 8. klasser ind pü teatret for at prøve krÌfter med Shakespeares ’Romeo og Julie’. Nür Betty Nansen inviterer de unge ind pü scenen, er det under ledsagelse af Silas Holst (kendt fra Vild med Dans og Melodi Grand Prix) og en ambition om at involvere skoleelever i et projekt, der handler om mere end at give unge et forhold til gamle klassikere.

Ideen bag projektet blev udklÌkket af C:NTACT’s direktør, Henrik Hartmann i 2007. Tanken var at fü vidt forskellige børn fra forskellige skoler, med vidt forskellige kulturer, baggrunde og forudsÌtninger til at samarbejde og lÌre hinanden at kende. Teatrets verden og udtryksformer er ideelt til at skabe et helt andet rum, hvor ingen kan lÌne sig op ad de vante bekvemme roller, man har i klassen.

Mødet med klassekammeraterne pü en ny müde og andre elever med andre baggrunde gør, at de roller, man har i forhold til hinanden, pludselig er til forhandling og tit falder ud pü en helt ny müde.

Mere nuanceret syn pü kammerater Nür seks 8.klasser fra Rødkilde Skole, Brønshøj Skole og Vanløse Skole til juni stür pü Betty Nansen Teatrets hovedscene foran 8.000 forventningsfulde publikum-

mer, har eleverne et ni ugers prøve- og workshop forløb bag sig i teater, rap, sang og dans, der, udover det almindelige skolearbejde om formiddagen, har fyldt det meste af deres tid. Til gengÌld vil de, nür de stür der pü scenen, stü der med et helt nyt syn pü deres egne og deres kammeraters potentialer og indbyrdes roller.

Pü Rødkilde-, Brønshøj- og Vanløse Skole er der büde skepsis og forventninger til forløbet. Leon Jensen er klasselÌrer for 8.d pü Vanløse Skole. Faktisk havde han tÌnkt sig at takke nej til C:NTACT-projektet, som krÌvede ikke sü lidt, syntes han: – Det fyldte simpelt hen sü meget, det er jo en helt anden müde at lave skole pü, skemaerne skulle brydes op. Men pludselig sü jeg mig selv udefra, hvad fa’en er det egentlig, du har gang, sagde jeg til mig selv. Du er jo ikke güet pü pension endnu, og sü skyndte jeg mig at sige ja, og det er jeg jo glad for, at jeg har gjort.

Teaterprojekt kan spare flere ĂĽr Leon Jensen har en idĂŠ om, at han ikke er den eneste, der oplever, at der sĂŚttes mere og mere fokus pĂĽ det faglige. Og det gĂĽr ofte ud over de sociale kompetencer. – Alt det med at lĂŚre dem at gebĂŚrde sig sammen og ruste dem til at møde de udfordringer, der er, nĂĽr man er teenager – det er svĂŚrt at nĂĽ. Derfor kom det som en appelsin i turbanen med det her projekt, siger Leon. – Jeg tror, de bliver mere modne, opmĂŚrksomme og tolerante og bliver bedre til at forstĂĽ hinanden og respektere indbyrdes forskellighed. Jeg tror simpelt hen pĂĽ, at de vil blive bedre mennesker. – NĂĽr man gĂĽr i 8. klasse er man i udgangspunktet ret optaget af sig selv. De skal lĂŚre at give noget og ikke kun modtage. Det tager mĂĽske 4-5 ĂĽr, før de har fĂĽet lĂŚrt det, og det her projekt kan nok spare et par ĂĽr. â–

’Romeo og Julie’ spiller pü Betty Nansen Teatret pü Frederiksberg AllÊ fra 15. juni – 28. juni.

Gratis billetter kan bestilles pĂĽ: www.contact.dk ČŠ billet@contact.dk

KK ČŠ KĂ˜BENHAVNS KOMMUNESKOLE ČŠ NR 5 ČŠ 23. MAJ 2012

39

F AG L I G KO M M E N TA R

KAARE SMITH

Af Jane Pilegaard, medlem af KLF’s bestyrelse

Et skråplan i den meget alvorlige afdeling

idste år ved denne tid var der givet 22 dispensationer til børnehaveklasser og 5 øvrige klasser i København for, at der kunne oprettes klasser med mere end 28 elever.

I år på samme tid er der, siger og skriver, givet dispensation til, at 32 børnehaveklasser starter med mere end 28 elever.

Det er ministeriet, der skal give dispensationen, men den er uddelegeret til områdecheferne. Skolernes økonomi presser lederne til at oprette klasser med så mange elever som muligt, og noget tyder på, at der nærmest er autosvar til lederne om, at dispensationen for flere elever end 28 er bevilget. Det er dybt kritisabelt!

Sidste år i maj bad jeg i KK om svar fra Anne Vang på, hvad hun ville gøre ved det. Svaret var, at der er erfaringsmæssigt sker et vist frafald. Familier flytter eller finder andet skoletilbud. Ja, nogle gør – og det tror da pokker! Forældre, som er bevidste om skolevalg, er selvfølgelig optaget af, om der er gode og rimelige forhold for deres små skolestartende børn.

Klassekvotienten har her stor betydning for vurderingen af, hvad der er rimelige vilkår.

Nær 30 procent af forældrene fravælger den københavnske folkeskole. Et beskæmmende højt tal. Det til trods for, at børnehaveklasseledere og lærere gør en forbilledlig indsats i det daglige arbejde og også i forhold til at markedsføre den lokale skole i daginstitutionerne.

Men mere end 28 i klasserne er et skrå-

40

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 5 ȩ 23. MAJ 2012

NIELSVILHELM SØE

S

plan i den meget alvorlige afdeling!

Det giver helt urimelige vilkår for eleverne og komplet urimelige arbejdsvilkår for børnehaveklasseledere og lærere. ■

Med kalkuleret overbelægning i børnehaveklasser er der trængsel og urimelige vilkår.

ADRESSER

OM KK

Københavns Lærerforening

Udgivelsesplan 2012

Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85

og deadline, se iøvrigt omslag side 2:

E-mail: klf@klfnet.dk Hjemmeside: www.klfnet.dk

KK 6: 20. juni/uge 25 sidste frist: 8. juni KK 7: 22. august/uge 34 sidste frist: 10. august KK 8: 19. september/uge 38 sidste frist: 7. september KK 9: 24. oktober/uge 43 sidste frist: 12. oktober KK 10: 21. november/uge 47 sidste frist: 9. november

Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-torsdag: kl. 10-15, fredag: kl. 10-14 Sekretariatschef: Ivan Jespersen Konsulenter: Lene Andersen, Bente Grønbæk Bruun, Vinni Hertz og Anne Lindegård

lærernes a-kasse Kontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18 Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger. Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30

Københavns Lærerforenings Kolonier Kontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76 Email: kolonierne@kolonierne.dk Hjemmeside: www.kolonierne.dk Kontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15 Forretningsfører: Lars Fabricius, tlf: 35 26 66 13 Konsulent: Vibeke Fraenkel, tlf: 32 54 78 28 Konsulent: Søren Freiesleben, tlf: 38 28 47 87

Københavns Lærerforenings bestyrelse Formand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C, tlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, email: jt@dlf.org Næstformand: Lars Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 23 35 30 26, email: laso@dlf.org Jamal Bakhteyar, Snorresgade 8, st.th, 2300 S, tlf: 28 72 22 84, email: jaba.stp@ci.kk.dk Nina Boertmann, H.C. Lumbyes Gade 50, 2100 Ø, tlf: 26 90 63 51, email: nina.boertmann@skolekom.dk Ole Hein Christensen, Galgebakken Sønder 9 16A, 2620 Albertslund, tlf: 21 76 16 33, email: olch@dlf.org Eva Stemann Larsen, Vejrøgade 8, st.th, 2100 Ø, tlf: 39 29 09 24, email: es@sortedamskolen.dk Kjell Nilsson, Vendersgade 24, 4.th, 1363 K, tlf: 22 31 69 70, email: kn@dcl.dk Jane Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09, email: jane@pilegaard.it Inge Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81, email: inge@ullestad.dk

Annoncer Materialet skal være redaktionen i hænde senest 10 dage før pågældende blad udkommer (mandag kl. 12).

Nye annonceformater og priser i 2012 ekskl. moms, bredde x højde: 1 side 149 x 215 mm: 3.629 kr.

Bagside 098 x 215 mm: 2.443 kr.

1/2 side 149 x 107 mm: 1.986 kr.

1 spalte 057 x 215 mm: 1.555 kr.

1½ spalte 087 x 215 mm: 2.155 kr.

2 spalter 117 x 215 mm: 2.443 kr.

1/2 spalte 057 x 107 mm: 872 kr.

2/2 spalter 117 x 107 mm: 1.555 kr.

1½ halv spalte 087 x 107 nn: 1.222 kr.

Mm-pris: 13,25 kr. / spalte 1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr. Rabat for samlet bestilling af 5 indrykninger inden for et år: 15%.

Abonnement 2012 300 kr. inkl. moms.

Besøg KLF’s hjemmeside: klfnet.dk

Medlemmerne af KLF’s bestyrelse skriver ’SYNSPUNKT’ pü hjemmesiden hver 14. dag – start 6. juni.

KLF’s nye nÌstformand Lars Sørensen skriver ’Synspunkt’ som den første – 6. juni. Kig ind pü KLF’s hjemmeside.

F I N D T I D L I G E R E N U M R E A F K K: WWW.I S S U U.CO M S Ă˜ G: K K KĂ˜ B E N H AV N S KO M M U N E S KO L E

S E K K PĂ… N E T T E T

Nür KK udkommer, kan du se det nye blad pü nettet og blade i det – übn KLF’s hjemmeside klfnet.dk – klik pü billedet af KK’s forside.

Sorteret magasinpost Id nr. 42142 SMP Al henvendelse til: Københavns Kommuneskole, Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

3§ ./)ȢV KMHPPHVLGH ˋQGHU GX Q\KHGHU NXUVXVopslag, aktuel information, faglige oplysninger, seneste KK og videoer ude fra skolerne.