KK 08-2012 by Københavns Lærerforening

. %(1+$916 .20081(6.2/( ȩ 15 ȩ 6(37(0%(5

INDHOLD 02 Krabber der napper Tredje klasse pĂĽ Amager Strand

11 11 12 14 15 16 17 26 28

OrdinĂŚr generalforsamling Husk danseskoene Dagsorden ForelĂ¸bigt driftsbudget for 2013 Praktiske forhold Indledning Formandens skriftlige beretning KLFâ&#x20AC;&#x2122;s ĂĽrsregnskab 2011 Koloniernes ĂĽrsregnskab 2011

PETER GARDE

06 KLFâ&#x20AC;&#x2122;s socialrĂĽdgiver Behovet for rĂĽdgivning til medlemmerne vokser stĂ¸t

KĂ¸benhavns LĂŚrerforenings socialrĂĽdgiver Lene Andersen hjĂŚlper medlemmer, der er i knibe. Inde i bladet fortĂŚller hun om sit arbejde.

30 BR-kommentar Anne Vang om chancelighed

NIELSď&#x161;şVILHELM SĂ&#x2DC;E

36 Kommentar Else Sommer om sommeruniversitetet 38 KĂ¸benhavn til Berlin pĂĽ cykel Tre 8. klasser pĂĽ Kirkebjerg tog afsted 44 Faglig kommentar Skolepolitisk udvikling nedefra KK KĂ¸benhavns Kommuneskole udgives af KĂ¸benhavns LĂŚrerIRUHQLQJ PHG QXPUH Â§UOLJW ([SHGLWLRQ 'RUWKH 5DVPXVVHQ WOI KKâ&#x20AC;&#x2122;s mail NN#NN NOI GN Redaktion 3HWHU *DUGH DQVY UHGDNWÂşU IRU .. RJ NOIQHW GN )U\GHQGDOVYHM )UHGHULNVEHUJ & 7OI 0RELO )D[ -DQ .OLQW 3RXOVHQ -DQNOLQWSRXOVHQ#JPDLO FRP

Forside )RWR -DFRE 1ÂşKU 6FKXEDUW Layout 3HWHU *DUGH Tryk (OER *UDILVN $ 6 (VVHQ .ROGLQJ Hjemmeside ZZZ NOIQHW GN -DQ .OLQW 3RXOVHQ 0RELO -DQNOLQWSRXOVHQ#JPDLO FRP Annoncer 3HWHU *DUGH WOI NN#NN NOI GN $QQRQFHIRUPDWHU RJ SULVOLVWH ILQGHV EDJHVW L EODGHW

Efter KLFâ&#x20AC;&#x2122;s ordinĂŚre generalforsamling er der middag, sidste frist for at tilmelde sig den er fredag 21. september. Og efter middagen er der levende musik og dans.

Oplag 4.892 .RQWUROOHUHW DI )DJSUHVVHQV 0HGLH .RQWURO ,661 [

Stof til KK 0DQXVNULSWHU EHGHV IUHPVHQGW SÂ§ PDLO NN#NN NOI GN $UWLNOHU L .. GÂ¨NNHU LNNH QÂşGYHQGLJYLV UHGDNWLRQHQV HOOHU ./)vV V\QVSXQNWHU %UHYSRVW VHQGHV WLO )U\GHQGDOVYHM )UHGHULNVEHUJ &

Deadline til KK 6LGVWH IULVW IRU LQGOHYHULQJ DI PLQGUH DQQRQFHU RJ NRUW UXEULNVWRI HU $IOHYHUHW WLO SRVWYÂ¨VHQHW PDQGDJ NO QL GDJH IÂşU XGJLYHO VHSWHPEHU VHVGDJHQ NĂŚste nummer Deadline for artikler, lĂŚngere ind- .. XGNRPPHU RNWREHU lĂŚg og stĂ¸rre annoncer HU VHQHVW IUHGDJ NO WROY GDJH IÂşU Deadline KK 9 XGJLYHOVHVGDJHQ HU IUHGDJ RNWREHU VH RYHQIRU

LEDER

Online og efteruddannelse

F KK NR. 8 19. SEPTEMBER 2012 105. ÅRGANG

oreningens årsberetning, der traditionelt går under betegnelsen ’formandens skriftlige beretning’, plejer at være et digert værk, der optager et helt nummer af KK. Den praksis laver vi om på fra i år. I bladet bringer vi denne gang en kort udgave af formandens beretning på otte sider plus to sider med foreningens regnskab plus to sider med Koloniernes regnskab – alene regnskaberne plejer at fylde 13 sider. Den fulde beretning og de detaljerede regnskaber skal nu findes på foreningens hjemmeside: klfnet.dk – unægtelig en billigere måde at mangfoldiggøre et omfattende materiale på. Samtidig vil vi gerne slå på tromme for hjemmesiden, der blev relanceret ved årets begyndelse. Her finder du ud over den fulde ordlyd af den skriftlige beretning også grundlæggende faglig information, opslag om kurser, møder og ledige lejligheder, det nyeste nummer af KK som du kan bladre i, søgefunktion til KK’s artikeldatabase, nyheder der løbende skiftes ud og små videoer fra det københavnske skoleliv. Vi håber, at du jævnligt vil kigge ind på hjemmesiden, for den er i dag et uundværligt kontaktsted, hvor du, dine kolleger og foreningen mødes. KLF’s bestyrelse har netop vedtaget sin nye kommunikationsstrategi, hvor også brugen af facebook indgår. De sociale medier er i dag en integreret del af kommunikationen i samfundet, og derfor er vi også med her. Antallet af brugere på KLF’s facebookside er i løbet af nogle måneder steget fra 240 til forleden dag 422, og vi håber, at endnu flere vil slutte sig til. Her er der nem og hurtig kontakt med kolleger og alle andre ’venner’ – og ikke mindst i dagene med sommeruniversitet så vi stor aktivitet på siden. Ikke alle lærere er digitale indfødte, altså født og opvokset med en computer ved hånden, skønt en stærkt stigende

del er virkelig dygtige. Den store spredning gør det nødvendigt, at efteruddannelse i brugen sker målrettet og ikke ud fra nemme bureaukratiske helhedsløsninger. For eksempel blev sommeruniversitetets kurser i smartboard oplevet som spredehagl af mange lærere, hvor for få virkelig ramte plet. Den slags kurser bør foregå lokalt på de enkelte skoler tilpasset skolens digitale kapacitet og brugernes færdigheder. I dag står nogle skoler med det problem, at BUF har tømt deres kursuskasse til formål, der gav ringe udbytte, så de ikke selv har penge til målrettet efteruddannelse, der dækker skolens og lærernes behov. Bekymrende er også resultatet af en undersøgelse, som Teknologisk Institut har lavet af teknologiforståelsen hos lærerstuderende. En midtvejsrapport peger på ’uoverensstemmelsen mellem den umiddelbare teknologientusiasme og de mange investeringer i it på skolerne på den ene side – og medarbejdernes kompetencer i forhold til at udnytte teknologien optimalt på den anden side’. Altså, trods store investeringer i it på skolerne halter det med at uddanne lærerne i at bruge den i det daglige arbejde. ’De bliver simpelthen ikke klædt godt nok på’, hedder det i beskrivelsen, og den tanke lyder ikke fremmed. Helt galt er det naturligvis, når ikke kun lærernes it-kompetencer er for ringe, men når også hardware og trådløse netværk er ustabile og stiller sig i vejen for it-inkluderende undervisning. Vi hører stadig om lærere, der har en alternativ plan uden brug af teknologi i tasken, hvis teknologien svigter. Det er naturligvis meningsløst og demotiverende, men nok så fine smartboards og anden hardware anskaffes forgæves, hvis ikke kommunen sørger for midler til, at lærernes efteruddannelse er i orden. pg

spørgsmål til naturvejlederen fra ’Natur der Bevæger’. Han hedder Martin Machado, og iført grønne vaders er han ved at hive et par fiskeruser i land ved Amager Strandpark. Elevernes begejstring stiger, og der er kamp om pladserne helt nede ved vandkanten, hvor Martin hælder nattens fangst over i store baljer. Eleverne hujer entusiastisk og tæller antallet af fisk og krabber, der ryger fra nettet over i baljerne. ’Orv, se de tre store krabber, den ene holder fast i nettet’. ’Nøjj, hvor er den blå krabbe bare flot!’ 3. klasse fra Skolen ved Sundet undersøger dyrene i nærmiljøet.

Krabber der napper og skrubber i bakker Eleverne stiller spørgsmålene og sanser mange af svarene på deres krop, når fagligheden bygger på deres egne oplevelser. 7HNVW RJ IRWR -DFRE 1ºKU 6FKXEDUW Drengegruppen afsøger havbunden for liv med med strygenet og vandkikkert.

vad spiser en skrubbe, og hvem er dens værste fjende? Har krabber virkelig to tissemænd, og hvordan kender man forskel på pige- og drengekrabber? Hvordan kan man se, om den dér Roskildereje har rogn? Eleverne i 3. klasse fra Skolen ved Sundet undrer sig og stiller mange nysgerrige

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 8 ȩ 19. SEPTEMBER 2012

Krabber napper 3. klasse er sammen med ’Natur der Bevæger’ på Amager Strandpark for at lære om fisk og krabber i den lokale, bynære natur. Og Martin sætter hurtigt de supermotiverede elever i gang: – Nu skal I sortere de forskellige fisk og krabber i bakker og baljer. Sørg for at krabber og skrubber kommer hver for sig, for krabbers livret er skrubber, siger han. Eleverne går i gang med stort gåpåmod. De tager krabber og fisk i hænderne og undersøger dem. Sanserne bombarderes med indtryk. Krabbens ben stikker, og kloen napper. Ålekvabben er faktisk ’glat som en ål’, mens skrubben føles noget mere ru mod fingrene.

Elever i dialog Da fangsten er sorteret og fordelt i baljer og undersøgelsesbakker, får eleverne i mindre grupper til opgave at sætte sig ind i fakta om den fisk, de har valgt, og derefter fortælle de andre om den.

Eleverne får dyrene i hænderne, og læringen er bundet til en sanselig og kropslig oplevelse.

De får udleveret faktaark om fiskene, og mange spørger også Martin om særlige detaljer ved deres fisk. Eleverne fortæller hinanden om deres fisk, og selv om det kan være svært lige at huske alle detaljer, opstår der mange gode snakke mellem eleverne. Så er det tid til frikvarter, og lynhurtigt er de spredt ud over stranden i fuld gang med at lege.

verne, siger Christina og fortsætter: – Der er også en masse social læring på spil. Eleverne leger ikke nødvendigvis med de samme børn som hjemme på skolen, og drengene kan ikke spille fodbold, som de plejer. De bliver nødt til at være kreative og finde på andre lege, så der opstår nye lege, andre relationer og et andet samvær end hjemme på skolen.

Sanselig læring

Elegant tangnål

KK spørger klassens natur/teknik lærer, Christina Valskov Weichardt om, hvad elevernes faglige udbytte er på sådan en udeskoledag. – I uderummet er der højt til loftet, der dufter af havvand, og alle sanser er i spil. Eleverne får kendskab til dyr, der lever i deres lokalmiljø. De lærer fx om dyrenes fødekæder, og fordi læringen er bundet til en sanselig og kropslig oplevelse, husker de det faglige stof bedre, end hvis de bare havde set billeder og læst om dyrene i en bog. – De har tingene i hænderne og både rører, føler og lugter dyrene, og den oplevelse lagrer sig på en anden måde i ele-

Efter pausen deles klassen i to grupper. Drengegruppen tager vaders på, og med strygenet og vandkikkerter begynder de at afsøge havbunden for liv. Eleverne fanger hurtigt teknikken med at stryge nettet løst henover sandbunden, og snart er undersøgelsesbakkerne fyldt med rejer, et par vandmænd, en lille skrubbe på størrelse med en femkrone og en elegant tangnål, der nærstuderes grundigt. Martin har tidligere lovet eleverne rejesushi, så de, der har lyst, får lov til at smage en helt frisk reje. Hovedet nives af rejen, og den stoppes i munden, der fyldes med den friske, salte smag af hav. KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 8 ȩ 19. SEPTEMBER 2012

Børnenes interesse og engagement vækkes, og de kan være med til at tage stilling til og ansvar for vores natur.

Ok at slå ihjel

Natur bevæger

Pigegruppen er sammen med Martin ved at sænke fangstnet ned i vandet ude på molen. I fangstnettet lægges madding i form af en ålekvabbe, der er skåret i mindre stykker. Det afstedkommer en snak om det rimelige i at slå dyr ihjel for at bruge det til madding. Martin griber diskussionen og inddrager snart alle i debatten. Eleverne bliver bedt om at tage stilling til, om det er rimeligt i at slå dyr ihjel – de skal stille sig på naturmåleren i form af et reb, der ligger på jorden. Stiller man sig i den ene ende af rebet, synes man, at det er ok, og stiller man sig i den anden ende, synes man, at det ikke er ok. Eleverne fordeler sig langs rebet, og Martin spørger ind til, hvorfor de har stillet sig dér, hvor de har. Snakken giver anledning til eftertanke og sammenligning mellem det at spise burgere og rødspættefileter, bruge en fisk som madding og så at hive hovedet af en reje og spise den.

– Sådan en etisk diskussion siger egentligt meget godt, hvad ’Natur der Bevæger’ handler om: At give børn og unge en viden om de dyr og den natur der findes i deres lokalmiljø. At vække deres interesse og engagere dem følelsesmæssigt, og derved skabe grobund for, at de kan være med til at tage stilling til og ansvar for vores natur, dyr og planter, siger naturvejleder Martin Machado. Han forklarer, at navnet ’Natur der Bevæger’ har en dobbelt betydning: Det hentyder både til, at der er plads til masser af leg og bevægelse i naturen, men også til, at vi mennesker kan bevæges følelsesmæssigt i mødet med naturen. – ’Natur der Bevæger’ tilbyder gratis aktiviteter med natur, bevægelse og friluftsliv til skoler, institutioner, familier og borgere generelt. Målet er at få flere børn og unge til at bevæge sig på bynære grønne og blå områder. Alt for mange er i dag inaktive foran skærm og computer. ’Natur

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 8 ȩ 19. SEPTEMBER 2012

der Bevæger’ arbejder for at aktivere børn, unge og voksne og tilbyder sammen med det lokale foreningsliv mange udendørsaktiviteter for alle, forklarer Martin.

Fisk kan ikke bakke Dagen er ved at være forbi, og inden eleverne går hjem, demonstrerer Martin, hvordan sådan en fiskeruse fungerer: – Fiskene svømmer lige ind i nettet, og så kan de ikke finde ud af at bakke. Derfor svømmer de til en af siderne og når de så er svømmet gennem de små åbninger i fiskerusen kan de ikke finde tilbage igen, forklarer han. Eleverne er trætte og fyldt op med oplevelser. Et par af dem nævner det med at have vaders på som noget sjovt: – Man kan mærke, hvordan vandet presser på benet, så de der vaders sugede sig helt tæt ind til benet. Nogle elever fortæller, at det var sjovt at holde en krabbe og sejt at kunne se, om det er en drengeeller en pigekrabbe. Andre igen hæftede

sig ved det at smage en helt frisk reje, mens nogle stadig synes, at det var synd for ålekvabben, som måtte lade livet som madding. Mens hele banden går hjemad, stiller en elev endnu et spørgsmål: – Christinaaaa, hvornår er vi hjemme? ■

Aktiviteter med børn i naturen stimulerer både det følelsesmæssige og det faglige.

’Natur der Bevæger’ er et treårigt projekt under DGI Storkøbenhavn. Det er projektets vision at bidrage til øget livskvalitet og trivsel hos børn og voksne gennem aktiviteter med natur og friluftsliv i tæt samarbejde med det frivillige foreningsliv. Alle skoler og institutioner kan deltage i gratis aktiviteter med ’Natur der Bevæger’. Projektet er finansieret af Friluftsrådet, Trygfonden, Nordeafonden og Københavns Kommune. Læs mere på: naturderbevæger.dk

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 8 ȩ 19. SEPTEMBER 2012

SOCIALRÅDGIVER I KLF

Hjælper kolleger i knibe Om kommuner skal overholde loven? Ja, det skal de, og jeg er med til at sikre, at det sker, siger Lene Andersen, der som KLF’s socialrådgiver går med medlemmerne til møde og fungerer som deres bisidder. Arbejdsfastholdelse og sygedagpenge er hendes største arbejdsområder. 7HNVW RJ IRWR 3HWHU *DUGH

iden 2006 har Københavns Lærerforening haft sin egen socialrådgiver ansat i sekretariatet. Personen er Lene Andersen, som mange medlemmer vil kende. Og blandt dem, der har deres daglige gang på Frydendalsvej, er hun kendt som suverænt den, der modtager flest taknemmelige hilsener fra foreningens medlemmer. Lene Andersen blev i 1995 ansat som sekretær i KLF, og med sin femten år lange forudgående ansættelse i Skat som baggrund – i en årrække tillige tillidsrepræsentant – fik hun også rådgivning om barsel, løn og pension i sin portefølje på Frydendalsvej. I de år voksede behovet for rådgivning til medlemmerne, og i 1998 blev Lene tilbudt en konsulentstilling, for det var jo en konsulent medlemmerne spurgte efter, når de søgte råd og bistand. Et par år senere gik Lene Andersen i gang med at læse til socialrådgiver som fjernstudium sideløbende med sit fuldtidsarbejde, og indsatsen blev i 2006 afsluttet og markeret ved en ansættelse som foreningens første socialrådgiver. – Jeg indså, at det er nødvendigt at have socialrådgiveruddannelsen, fordi det er vigtigt at kunne tale socialrådgivernes sprog og bruge den korrekte terminologi, fordi vi bevæger os på et lovområde.

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 8 ȩ 19. SEPTEMBER 2012

– Uddannelsen giver et indblik i den meget brede sociallovgivning, der dækker mange områder, desuden indeholder den metodik, psykologi, sociologi og ikke mindst jura spiller en stor rolle. – Det ser vi jo også i jobcentrene i dag. De går ind og lukker nogle pengekasser på juridisk argumentation.

Flexjobordningen har været en succes Et af Lene Andersens vigtige arbejdsområder har været at hjælpe københavnske lærere, der har brug for det, ind i flexjob – en ordning der har været meget vellykket både i forhold til at fastholde tilknytningen til arbejdet og for medlemmer personligt. – Flexjobordningen blev indført for at få personer, som var mere eller mindre marginaliserede fra arbejdsmarkedet, i gang arbejdsmæssigt. Den var oprindeligt ikke kun tænkt som et redskab til arbejdsfastholdelse, men det blev den, for vi øjnede nogle muligheder for at fastholde personer, der ikke havde den fulde arbejdsevne, fortæller Lene Andersen. – På det tidspunkt, hvor vi havde flest flexjobbere på skolerne, var omkring hundrede medlemmer omfattet af ordningen – typisk folk der af fysiske eller psykiske årsager havde en nedsat arbejdsevne. – Det kunne være alvorlige sygdomme som fx sclerose eller psykiske lidelser, der gør, at man lettere bliver stresset. Evnen til at klare belastninger kan være meget forskellig fra menneske til menneske. Udgangspunktet i flexjob er, at personerne reelt ønsker at fortsætte i jobbet, og at de varetager lærerarbejdet, men man laver nogle rammer, så de arbejder i mindre omfang. Det kan typisk være, at en person skal have en ugentlig fridag eller eventuelt en jævn fordeling af lektioner hen over ugen. Man skal måske ikke have klasselærerfunktion, fordi det medfører øget mødevirksomhed og andre pres. Har der været interesse for den ordning fra skolelederne? – Det synes jeg i høj grad, specielt hvis skolelederen har anset personen for en god medarbejder, som har ydet sit til skolen, så vil de i høj grad gerne være med til at fastholde.

Lene Andersen, socialrådgiver i Københavns Lærerforening: – Gennem de sidste ti år er stress og depression kommet til at fylde væsentlig mere.

– Tillidsmanden er ikke konkret inddraget i de sager, men alligevel – det er jo vigtigt, at man har diskussionen på en skole om, hvad flexjob er, og hvorfor nogle kolleger har specielle vilkår, så der ikke opstår mislyde, fordi en kollega måske arbejder færre timer til samme løn.

Afklaring af behov og ressourcer Da flexjobordningen startede, fik medarbejderen løn i forhold til den tid, han arbejdede på skolen, og så fik vedkommende et tilskud på begyndelseslønnen ved siden af. Senere blev der indgået en aftale på børne- og ungeområdet, at alle lærere skulle have deres sædvanlige løn – Lene Andersen: – I dag skal man have en varigt og væsentlig nedsat arbejdsevne på 50 procent eller derunder. Varig betyder, at behandlingsmulighederne er udtømt. Væsentlig betyder, at arbejdsevnen er 50 procent eller mindre inden for alle erhverv. – Derfor er det vigtigt også i forbindelse med den korrespondance, man har med sin egen læge, at han rent faktisk er klar over, hvad han skal skrive til socialforvaltningen. Jeg ser nogle gange, at de forkerte ord medfører andre vurderinger.

Nogle lærere har måske fået et forkert job, kan man hjælpe dem videre til et job, der passer til dem? – Det kan man godt sige, men det handler meget om at afklare, hvad det er for elementer i jobbet, der er vanskelige. For nogle er det at være sin egen arbejdsgiver og altid være på arbejde, og ikke have faste rammer om arbejds- og privatliv, og skulle hjem og forberede sig – det kan for nogle være svært. I de tilfælde skal man ikke nødvendigvis fastholde en lærer i jobbet, for sådan er vilkårene i lærerarbejdet. – Men hvis man nu har en psykisk diagnose og ellers er velbehandlet, så er der mange, der klarer lærerarbejdet på fuldt ud samme vilkår. De udtrættes bare og bliver belastede, hvis de har for mange bolde i luften. De vil gerne fortsætte i lærerjobbet, og det er udgangspunktet. – Måden vi har lavet flexjob på i København og i KLF er, at man skal kunne varetage et lærerarbejde inden for de rammer, man har. Så kan der være nogen, der kun kan undervise små grupper, men en flexaftale skal kunne lade sig gøre på den enkelte arbejdsplads og inden for de rammer og den normering, der findes her. KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 8 ȩ 19. SEPTEMBER 2012

– Lærere har stor indflydelse på eget arbejde, men til gengæld skal man være god til at begrænse sig og sige, at nu er det godt nok.

Har du mødt lærere, der siger, at de ikke ønsker at være lærer, at de ikke du’r til det, og kan du hjælpe os over i noget andet? – Ja, men ikke så mange efter at krisen er kommet. Jeg mærker klart, at i krisetid holder folk fast i jobbet, for det er svært at gå ud og finde et andet arbejde, men tidligere har jeg i høj grad hjulpet folk over i et andet erhverv, fordi de ikke kunne se sig selv som lærere. – Det kan skyldes rammerne i forhold til arbejdet. Det kan også være, at man psykisk er for skrøbelig en person til at være i de konfliktfelter, man bevæger sig i som lærer. Er det typisk unge nyuddannede eller folk med flere år på bagen? – Det har været både og. Man kan sige, at personer, der er tjenestemænd, har andre muligheder i kraft af deres pensionsforhold end de unge lærere, men der er også unge, der i løbet af kort tid har fundet ud af, at de selv har noget med i bagagen, som gjorde, at det her var for vanskeligt et job for dem. Hvad kan man hjælpe dem videre til? – I det sociale system ligger der fire elementer, og det er som udgangspunkt altid den mindst mulige foranstaltning, der sættes i værk. Der er arbejdsfastholdelse, hvor der er mulighed for fx hjælpemidler og støtteordninger. For eksempel har jeg haft en lærer, der havde nogle kognitive vanskeligheder, som har fået en personlig assistance. Det betyder, at det er stadig

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 8 ȩ 19. SEPTEMBER 2012

hende, der står for undervisningen, men hun har en person, der i dette tilfælde er læreruddannet, som er sammen med hende, hvis hun mister overblikket i undervisningen og kan træde til. Det er jo en måde at arbejdsfastholde en person på, hvor hun stadig arbejder på fuld tid. Som en anden vej er der mulighed for omskoling, hvis man har en begrænsning i sin arbejdsevne. Så er der flexjob, hvis man har det, der hedder varig væsentlig nedsat arbejdsevne. Og endelig social pension, hvis man har en ubetydelig arbejdsevne. Er der muligheder for omskoling? – Ja, vi har haft flere lærere, der er blevet revalideret. Mulighederne afhænger meget af, hvad personerne selv har af interesser, og hvad de kan se sig selv i. Nogle er kommet videre inden for edb eller vejlederuddannelsen, hvor de har brugt deres kompetencer som lærer, men inden for et andet felt.

Flere med stress og depressioner De lærere der henvender sig i dag, er det en anden type lærere, en anden aldersgruppe eller på grund af andre problemer end for ti år siden, da du startede på uddannelsen? – Gennem de sidste ti år er stress og depression kommet til at fylde væsentlig mere. Det pres, folk er under, sammen med at man stiller større krav, og at skolerne er spændt hårdere for økonomisk, det betyder noget. – Kravene er mange. Teamarbejde er for eksempel ikke noget, der ligger for alle. Det har presset nogle lærere, der har været vant til at passe deres egen undervisning. Det stiller nogle andre krav til samarbejde. Det stressende kan ligge i, hvordan man skal organisere det, mellem indbyrdes forskellige lærertyper. – Det har fx været svært for nogle ældre lærere, som kom i team med unge lærere, der havde et enormt højt ambitionsniveau for deres undervisning. Det har virkelig presset nogle i forhold til at skulle følge med. – For nogle kan det naturligvis være et positivt pres, men hvis der samtidig er ting i ens liv, der er svære, måske en kronisk sygdom, så kan det være vanskeligt

at honorere de høje krav – også om stor mødevirksomhed og forventninger om at stå til rådighed for en forældregruppe.

Føler man ikke slår til – Lærere har stor indflydelse på eget arbejde, men til gengæld skal man være god til at begrænse sig og sige, at nu er det godt nok. Det, jeg hører fra lærere er, at de altid kan gøre det bedre, og mange gange er de meget kritiske over for deres egen indsats og spørger sig selv, hvad de kunne have gjort anderledes. – Hvis man har svært ved at grænsesætte sig selv, så kan det hele blive meget belastende samtidig med, at man som lærer bliver bombarderet med holdninger i medierne og nye krav fra arbejdsgiveren. – Der er hele tiden mange nye initiativer, men de når ofte ikke rigtig at blive implementeret, før endnu andre kommer rullende. Det kan være svært at følge med, og det kan skabe et tungt pres. – Hvis man går i en lang periode og har svært ved at honorere kravene, så kan man få stress, der måske udvikler sig til depression. Det kan efterfølgende medføre, at vedkommende får en øget sårbarhed.

navigere i det og finde ud af, hvad det er for et regi, man sorterer under. Skal kommuner ikke overholde loven? – Det skal de da, men sådan ser virkeligheden ikke altid ud. Jeg har nogle sager, hvor vi har kæmpet for nogle afklaringer i fem år. For eksempel har vi lige fået afsluttet en sag, som vi heldigvis har vundet, men hvor et jobcenter mente, at et af vores medlemmer skulle ud og arbejde på det ordinære arbejdsmarked, men socialforvaltningen endte med at tilkende pension. Miseren skyldtes, at kommunen ikke anerkendte nogle af de lægeudtalelser, der rent faktisk lå i sagen, Er læger ikke en helbredsmæssig autoritet? – Kommunerne har deres egne lægekonsulenter, der oversætter lægepapirerne til sagsbehandlerne, så vi ser i høj grad, at de lægeerklæringer, der ligger, bliver tilsidesat. Så hvis man er lærer i knibe, så har man altså brug for en til at advokere i form af vores socialrådgiver i foreningen? – I mit arbejde i foreningen har jeg valgt ikke kun at rådgive inde på kontoret, så jeg går i stort omfang med ud som

– Hvis man har svært ved at sætte grænser, kan det hele blive meget belastende samtidig med, at man som lærer bliver bombarderet med holdninger i medierne og nye krav fra arbejdsgiveren.

Fungerer som medlemmernes advokat

bisidder i sygedagpengesager til de lovpligtige opfølgninger, der skal være med jobcenteret, og er med vores medlem ude for at finde ud af, hvad det er, vi skal have afklaret i den pågældende sag. ▲

Er du ikke en overflødig person i velfærdssamfundet, for vi har jo socialrådgivere ansat i kommunen, der skal tage imod, hvis der opstår problemer? – Det kan man godt sige. Egentlig burde jeg ikke sidde her og være ansat i en fagforening. Men man kan sige, at kommunerne og jobcentrene er også under et voldsomt pres. – En socialrådgiver i en kommune har en forpligtelse til at vejlede den enkelte borger, men den bliver ikke altid overholdt, og man kan ikke være sikker på, at man får de rettigheder, man har krav på. Der er desværre større fokus på pligter end rettigheder. – Og for en ansat lærer, der bliver syg, er det svært både at skulle forholde sig til sin arbejdsplads og til det sociale system. Systemet stiller også flere krav om, at folk hurtigt skal komme tilbage til arbejdsmarkedet. Folk oplever, at der også er et stort pres i dét system, og det er svært at

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 8 ȩ 19. SEPTEMBER 2012

– Det er ikke ualmindeligt, at der er fem skiftende kommunale sagsbehandlere i en sag, så mange gange er jeg den eneste, der har været med gennem hele forløbet. Hvordan møder kommunens socialrådgivere dig, når du tropper op? – I Københavns Kommune opfordrer man faktisk de sygemeldte til at tage en bisidder med, og jeg har et rigtig fint samarbejde med kommunen og kender mange af sagsbehandlerne. – Vi har bestemt respekt for hinandens roller. De har en myndighedsudøvelse, som jeg ikke har, og de har en beslutningskompetence, som jeg heller ikke har, men jeg kan være med til at sikre, at den lovgivning, der findes, rent faktisk bliver overholdt. – Vi har somme tider problemer i forhold til sygedagpengesager, fordi man som udgangspunkt kun kan få sygedagpenge i 52 uger. Der er nogle forlængelsesmuligheder, men så skal personen passe ned i en bestemt kasse. Det er mange gange en vurdering, og her skal vi sikre os, at den vurdering bliver foretaget så korrekt som muligt. Hvad kan berettige til mere end 52 ugers sygedagpenge? – Det er fx, hvis man forventes at blive rask inden for yderligere to gange 52 uger, men afventer behandling, eller hvis man skal have afklaret sin arbejdsevne. Hvad i tilfælde af alvorlig sygdom, hvor et behandlingsforløb kan strække sig over flere år? – Her er der en mulighed for, at man kan forlænge sygedagpengene i yderligere to år, men det kræver, at man rent faktisk forventer, at folk bliver raske inden for den tre års periode. Hvis vi har en sag, som vi kan se strækker sig ud over det, så sker det oftere og oftere, af folk kommer på kontanthjælp. – Den situation kan skabe voldsomme problemer, fordi man ikke må have en formue på over ti tusind kroner, og hvis der er ægtefælleforsørgelse, så får man ingenting. Vi ser i stigende omfang, at man stopper sygedagpengene, og vi har medlemmer, der er blevet sat på kontanthjælp, konstaterer Lene Andersen.

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 8 ȩ 19. SEPTEMBER 2012

– Vi har også oplevet, at medlemmer har været uden indtægt i et års tid, mens det skulle afklares, om de var berettiget til et flexjob. De har i ventetiden måttet leve af deres ’formue’ eller ægtefællens indtægt. Den situation så jeg ikke for fem år siden, og vi mærker tydeligt, at kommunerne tænker meget på økonomi.

Hvad venter der os Hvis du skulle se fremad – er der nogen nye udviklinger på trapperne? – Der kommer en reform i forhold til flexjobområdet og førtidspension i 2013. Det bliver vanskeligere at få et flexjob, og det bliver meget svært at få en social førtidspension. Har du tid til alle, der henvender sig? – Det svinger meget. Det, der kan være et problem for medlemmerne, kan være, at jeg måske er svær at få fat i lige, når det brænder på, fordi jeg er så meget ude af huset. Men så må de lægge en besked, så vender jeg tilbage. – Jeg vil meget gerne hjælpe, når der er tale om arbejdsfastholdelse på skolerne, fordi ude på skolerne kan de nok ikke have overblik over alle de ordninger, der findes. Fx har vi også et samarbejde med projekter i Københavns Kommune under navnet ’Tidlig Indsats’ (under Arbejdsmiljø København), hvor både lærere og ledere kan få rådgivning og coachende samtale, hvis de har problemer i forhold til deres arbejde, fortæller Lene Andersen.

Vigtige netværk – Du møder mange, der er i knibe og rigtig kede af det, har du et fagligt netværk, hvor du kan bearbejde og dele dine oplevelser? – Jeg har et samarbejde med socialrådgiverne i DLF og i de små lærerorganisationer. Desuden også forskellige netværk i forbindelse med Socialrådgiverforeningen. De dækker mange faglige områder fx lovgivningsstof, for det er vigtigt hele tiden at være helt up to date med nye regler – også med tolkningen af dem. – Desuden har jeg personlig psykologisk supervision, for jobbet kan jo somme tider omfatte svære menneskelige situationer, siger Lene Andersen. ■

Husk danseskoene Sidste frist for at tilmelde sig middagen er fredag 21. september

Københavns Lærerforenings ordinære generalforsamling afholdes fredag 5. oktober kl. 15 til 19 i Korsgadehallen

NIELSVILHELM SØE

Efter generalforsamlingen er der middag, musik og dans KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 8 ȩ 19. SEPTEMBER 2012

ORDINÆR GENERALFORSAMLING

PETER GARDE

Korsgadehallen Korsgade 29, 2200 København N

Velkommen til

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS ORDINÆRE GENERALFORSAMLING

2012

fredag 5. oktober kl. 15-19 i Korsgadehallen, Korsgade 29, 2200 København N Dette nummer af KK bedes medbragt på generalforsamlingen. Nye medlemskort er udsendt til tillidsrepræsentanterne til uddeling. Medlemmer, der ikke er tilknyttet en skole, har fået tilsendt medlemskortet direkte. Medlemskort SKAL medbringes på generalforsamlingen, idet det fungerer som STEMMEKORT.

Dagsorden 1. Valg af dirigent og hjælpedirigent 2. Valg af referenter 3. Vedtagelse af forretningsorden 4. Formandens beretning, herunder beretning for kolonierne 5. Foreningens regnskaber (herunder fond og kolonivirksomhed) 6. Fastsættelse af kontingent 7. Valg af stemmetællingsudvalg på 12 medlemmer for en 2-årig periode 8. Eventuelt

Generalforsamlingen forventes afsluttet ca. kl. 19. Hvis det ikke er muligt at afslutte generalforsamlingen til dette tidspunkt, vil den fortsætte på et senere tidspunkt. Redaktionen af beretningsmaterialet er afsluttet fredag 7. september. Efter generalforsamlingen vil der være medlemsfest samme sted – se tilmelding til denne på side 4.

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 8 ȩ 19. SEPTEMBER 2012

ad 1) Bestyrelsen foreslår Flemming Barfred, Hyltebjerg Skole og Henrik Persson, Ålholm Skole.

Medlemmer af KLF-afdelingen for arbejdsledige /løst ansatte kan i givet fald opnå kontingentnedsættelse efter følgende regler:

ad 2) Bestyrelsen foreslår, at KLF’s sekretariat påtager sig opgaven, og at to konsulenter vælges til referenter, der optager et beslutningsreferat til foreningens forhandlingsprotokol. Beslutningsreferatet lægges på foreningens hjemmeside. Til støtte for referenterne optages generalforsamlingens forhandlinger på bånd. Lydoptagelsen lægges på foreningens hjemmeside og fjernes en måned efter.

Årlig indkomst 0-186.999 kr. 187.000-196.999 kr. 197.000-205.000 kr.

ad 3) Bestyrelsen foreslår den forretningsorden, der har været anvendt tidligere år. ad 6) Med virkning fra 1. januar 2013 foreslår bestyrelsen følgende: På baggrund af det foreløbige driftsbudget for 2013 samt fortsættelse af beslutning om differentieret kontingent for visse arbejdsledige medlemmer foreslås følgende uændrede procentvise kontingentsatser for år 2013. Satserne fra 1. januar 2013 relaterer sig til begyndelseslønnen som uddannet lærer p.t. lønnen på trin 33 plus det særlige tillæg på 3.000 kr. i årligt grundbeløb.

Differentieret kontingent 50 % af normalkontingent 70 % af normalkontingent 90 % af normalkontingent

Opgørelsen sker – på medlemmets foranledning – med tilbagevirkende kraft én gang årligt på grundlag af skattevæsenets årsindkomstopgørelse. I overensstemmelse med vedtægtens § 6, stk. 4 kan hel eller delvis kontingentfritagelse dog også ske for visse perioder i løbet af året. Grundlaget for bestyrelsens forslag vedr. kontingenterne: Kontingentforslaget er udarbejdet på grundlag af det af bestyrelsen 3. september 2012 vedtagne foreløbige driftsbudget for 2013. Det foreløbige budget bringes på side 14 til orientering, sammenholdt med det endelige budget 2012. ■

KLF’s to huse på Frydendalsvej – nr. 24 (tv) med sekretariat, konsulenter og Frederiksberg Kommunelærerforening og nr. 20 (th) med mødelokaler, Kolonikontor og KK’s og klfnet’s redaktion.

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 8 ȩ 19. SEPTEMBER 2012

ORDINÆR GENERALFORSAMLING

OLE GADE MIKKELSEN

Almindelige medlemmer: 1,88 % af begyndelsestrinnet som lærer, afrundet til nærmeste hele kronebeløb. Særlige medlemmer: 0,64 % af begyndelsestrinnet som lærer, afrundet til nærmeste hele kronebeløb. Pensionister: 0,36 % af begyndelsestrinnet som lærer, afrundet til nærmeste hele kronebeløb.

ORDINÆR GENERALFORSAMLING

FORELØBIGT DRIFTSBUDGET FOR 2013 Endeligt Foreløbigt budget budget 2012 i 2013 i 1.000 kr. 1.000 kr.

Udgifter Møder og rejser Vikarudgifter/tjenestefrihed Omkostningstillæg og pension Mødeudgifter Skole-/organisationsmøder Befordring, tlf., diæter Tillidsrepræsentantmøder Generalforsamlinger Medlemskurser og -møder Fester Repræsentation m.v. TR-udgifter PR-udgifter Tillidsrepræsentantkursus

2.125 890 80 220 50 170 180 795 275 75 80 50 850

5.590 850 125

5.650 850 125

625

650

450 525 300 250 600 0

450 525 300 250 750 0

Københavns Kommuneskole KLFTV og øvrige medier Særlige aktiviteter Støtte til andre Rådgivningsansvarsforsikring

1.635 350 420 25 75

1.680 350 420 25 75

Kontingentudgifter m.v. DLF Andre kontingenter Skat

5.950 200 500

6.750 200 500

24.425

25.390

Kontorhold Kontorartikler, tryksager, vedl. af inventar Porto, kopi, telefon Afskrivning af inventar Øvrige kontorudgifter Husleje, Frydendalsvej 20 og 24 Lejlighed Berlin/Budapest

Udgifter i alt

Foreløbigt budget 2013 i 1.000 kr.

Indtægter 2.080 930 80 220 50 170 215 895 270 75 80 50 850

Lønninger Lønninger samt tj.frihed. sekretariat Pension, ATP m.v. Revision Lønsumsafgift og andre personaleudg.

Endeligt budget 2012 i 1.000 kr.

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 8 ȩ 19. SEPTEMBER 2012

Kontingenter Renter mv. Andre indtægter

22.460 2.000 1.000

22.800 2.000 1.000

Indtægter i alt

25.460

25.800

1.035

410

Budgetmæssigt nettoresultat

overrĂŚkkes umiddelbart efter kl. 19. ČŠ 6HQHVWH IULVW IRU IRUVODJ IUD PHGOHPPHUQH fredag 14. september kl. 15.00 â&#x20AC;&#x201C; 3 ugers frist fra 5. oktober. Den endelige dagsorden offentliggĂ¸res pĂĽ hjemmesiden.

ČŠ 0DQGDJ VHSWHPEHU XGVHQGHV LQGNRPQH resolutionsforslag fra KLFâ&#x20AC;&#x2122;s kontor, sĂĽledes at der er mulighed for at behandle dem i KLFafdelingerne. Der vil ogsĂĽ vĂŚre mulighed for at fremsĂŚtte resolutionsforslag pĂĽ selve generalforsamlingen. Resolutionsforslag fra bestyrelsen/bestyrelsesmedlemmer udsendes i videst muligt omfang samtidigt. ČŠ 'HW KHQVWLOOHV HQGYLGHUH DW ÂşYULJH IRUVODJ WLO resolutioner og generalforsamlingsvedtagelser afleveres skriftligt til sekretariatet under behandlingen af formandsberetningens 1. underpunkt.

MĂ¸det begynder kl. 15 med velkomst og sang ČŠ 9DOJ DI GLULJHQW RJ KMÂ¨OSHGLULJHQW ČŠ 9DOJ DI UHIHUHQWHU ČŠ 9HGWDJHOVH DI IRUUHWQLQJVRUGHQ ČŠ )RUPDQGHQV PXQGWOLJH EHUHWQLQJ ČŠ *Â¨VWHWDOHU ČŠ 'HEDW RP IRUPDQGHQV EHUHWQLQJ KHUXQGHU beretning for Kolonierne ČŠ 'HEDW RJ ÂşYULJH SXQNWHU SÂ§ GDJVRUGHQHQ

Efter generalforsamlingen vil man efter tilmelding og forudbetaling kunne deltage i en medlemsfest. Middagen serveres kl. 19.30. Festen er kun for medlemmer. Der serveres vin, 1 Ă¸l eller 1 vand og efter middagen kaffe/te. Pris 100 kr. For medlemmer tilknyttet en skole sker tilmelding til tillidsreprĂŚsentanten. For medlemmer, der ikke er tilknyttet en skole, kan betaling pĂĽ 100 kr. ske til foreningen ved check, via netbank til kontonummer 9541-5401585, eller pĂĽ posthus til girokontonummer 540-1585 korttype 01. Husk at oplyse navn pĂĽ deltager. Billetten skal medbringes til medlemsfesten som adgangskontrol til middagen.

Tilmelding efter denne dato kan ikke finde sted. Middagsbilletter vil blive sendt, sĂĽ snart betalingen er modtaget. BemĂŚrk betaling via giro eller netbank kan tage op til 5 hverdage. Tilmeldingen er bindende, og der vil ikke kunne ske tilbagebetaling. â&#x2013;

ORDINĂ&#x2020;R GENERALFORSAMLING

ČŠ ./) DIGHOLQJHUQH RSIRUGUHV WLO DW LQGVHQGH forslag til resolutioner til KLFâ&#x20AC;&#x2122;s kontor senest fredag 21. september kl. 12.

KK ČŠ KĂ&#x2DC;BENHAVNS KOMMUNESKOLE ČŠ NR 8 ČŠ 19. SEPTEMBER 2012

ORDINĂ&#x2020;R GENERALFORSAMLING

KAARE SMITH

INDLEDNING

Jan Trojaborg formand for KĂ¸benhavns LĂŚrerforening

Fag, facebook, fest og farver

agforeninger skal vĂŚre seriĂ¸se, solidaULVNH VSÂ¨QGHQGH RJ VNDUSH É&#x2022; NRUW VDJW sprĂŚllevende. KLF kan glĂŚde sig over en organisationsprocent pĂĽ sidst i 90â&#x20AC;&#x2122;erne, og det giver styrke til at udtale sig pĂĽ medlemmernes vegne. Det forpligter til gengĂŚld bestyrelse og sekretariat til at vĂŚre i tĂŚt dialog med medlemmerne og tillidsreprĂŚsentanterne. Derfor har vi udformet en kommunikationspolitik, der beskriver, hvordan vi kommer i god kontakt med hinanden. KK er fortsat kvalitetsbladet, der fortĂŚller, hvad der sker pĂĽ de kĂ¸benhavnske skoler og i skoleverdenen, problematiserer og debatterer. Det udkommer nu kun 10 gange om ĂĽret svarende til ĂŠn gang om mĂĽneden som et mere tematiseret magasin. Vores nye hjemmeside â&#x20AC;&#x201C; klfnet.dk â&#x20AC;&#x201C; rummer bĂĽde traditionelt fagforeningsstof, nyheder og debat, og vi hĂĽber, at du ofte vil kigge forbi og fĂĽ glĂŚde af siden. Her kan du ogsĂĽ finde vores netop vedtagne kommunikationspolitik. Vi har vĂŚret pĂĽ facebook siden 2009, men forstĂŚrker nu indsatsen og hĂĽber derfor, at du vil vĂŚre med. Du er velkommen til med det samme at slutte dig til pĂĽ vores to sider: facebook.com/klfnet og facebook.com/styrkfolkeskolen, for vi vil

KK ČŠ KĂ&#x2DC;BENHAVNS KOMMUNESKOLE ČŠ NR 8 ČŠ 19. SEPTEMBER 2012

meget gerne hĂ¸re din mening. Det kan vĂŚre om inklusion, vellykkede arrangePHQWHU SÂ§ GLQ VNROH É&#x2022; JHUQH PHG IRWRV politiske initiativer der irriterer dig, klap eller klaps til foreningen, eller hvad du har pĂĽ hjerte. Vi vil gerne have, at det mangfoldige levende liv pĂĽ de kĂ¸benhavnske skoler ogsĂĽ afspejler sig pĂĽ nettet. Folkeskolen skal tales op, for det fortjener den, og det kan vi selv i allerhĂ¸jeste grad bidrage til. For fĂ¸rste gang i mange ĂĽr har vi en minister, der ser lĂŚrerne og DLF som uundvĂŚrlige samarbejdspartnere og med initiativet Ny Nordisk Skole genskaber troen pĂĽ og tilliden til, at udviklingen sker fra grĂŚsrĂ¸dderne. Christine Antorini er tilmed stĂŚrkt sekunderet af Dansk Industris direktĂ¸r /DUV *ROGVFKPLGW VRP É&#x2022; PÂ§VNH RYHUUDVNHQGH IRU QRJOH É&#x2022; HU EOHYHW HQ VWÂ¨UN DOOLancepart. Jeg hĂĽber, at vi mĂ¸des pĂĽ generalforsamlingen torsdag 5. oktober, hvor der er lejlighed til at drĂ¸fte fagpolitiske emner, mĂ¸de kolleger, se hvem der er ĂĽrets modtager af KLFâ&#x20AC;&#x2122;s Gyldne Pegepind og nyde en herlig middag med gode kolleger. For tredje gang kombinerer vi fag og fest, idet der efter spisningen er dans til sprĂŚllevende musik og DJ. Beretningen udkommer i ĂĽr i to udgaver. En kortere her i bladet og en lĂŚngere og mere grundig pĂĽ hjemmesiden. Det sker for at Ă¸konomisere med pladsen i KK og for at give et hurtigere overblik. Jeg hĂĽber, vi ses i Korsgadehallen, og at du tager nogle kolleger med. Husk tilmelding til din TR. Jan Trojaborg, formand

FORMANDENS SKRIFTLIGE BERETNING 2012 Formandens skriftlige beretning i KK er et uddrag af den samlede beretning. Den fuldstændige udgave kan læses på foreningens hjemmeside: klfnet.dk

INDHOLD 1. LØN OG ARBEJDSTID

5. FAGLIGE FORHOLD

– side 18 OK 13 Arbejdstid Lokale lønforhandlinger

– side 22 Forflyttelses- og beskæftigelsessituationen Nyuddannede lærere Børnehaveklasselederne Pensionistafdelingen Arbejdsledige Løntilskudsjob Fleksjob Arbejdsmiljø

3. KØBENHAVNS KOMMUNES ØKONOMI – side 19 Økonomien i Børne- og Ungdomsforvaltningen 2012 og 2013 Foreningens budgetarbejde

4. PÆDAGOGISKE FORHOLD – side 20 Heldagsskoler Tidlig indsats og inklusion Tidlig indsats og inklusion i København Sommeruniversitetet, efter- og videreuddannelse Samarbejdet med andre faggrupper/lærerprofessionen

6. KOLONIERNE – side 24 Fortsat alt for stort pres på feriekolonipladserne

7. FORENINGEN – side 24 KLF-DLF Skole og Forældre KK og KLFNET Medlemstallet i foreningen Bestyrelsen

Illustrationerne til formandens beretning er udført af Niels-Vilhelm Søe. KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 8 ȩ 19. SEPTEMBER 2012

FORMANDENS BERETNING

2. KØBENHAVNS KOMMUNE – side 19 Rådhuset Børne- og Ungdomsforvaltningen Hovedsamarbejdsudvalget

FORMANDENS BERETNING

1. Løn og arbejdstid OK 13 Det er forventeligt, at der er meget få midler til rådighed til forhandlingerne, og der er derfor ikke udsigt til markante lønstigninger og pensionsforbedringer ved OK 13. Der prioriteres generelle procentvise lønstigninger og en reguleringsordning, så vi følger lønudviklingen på det private arbejdsmarked – altså lønstigninger der udmøntes til samtlige medlemmer også foreningens tjenestemandspensionister. Desuden er to blødere områder sat i spil ved overenskomsten ’Kvalitet i undervisningen’ og ’Forbedret arbejdsmiljø’.

prioriteres. Skoleledere og TR’ere på skolerne har sammen ansvar for, at aftalen holdes – også i tider med nedskæringer. Lærerne oplever generelt, at der presses flere opgaver ind i kasse 2, og at man lokalt har forskellige fortolkninger af opgavers placering. Derfor afholdt foreningen i samarbejde med forvaltningen i februar og marts måned møder i de enkelte områder, hvor arbejdstidsaftalen blev gennemgået. På disse møder deltog både ledere og TR’ere. Erfaringen er, at det er et godt udgangspunkt for samarbejdet at holde fællesmøder. På møderne blev der også orienteret om besparelsen på elevfrikvarterer på 5 min. pr. dag. Forvaltningen og foreningen har aftalt, hvordan denne besparelse skal udmøntes i praksis. Der har i længere tid været pres på lærernes arbejdstid. Dette pres vil nok blive øget op mod OK13, så der kan forudses vanskelige overenskomstforhandlinger.

Lokale lønforhandlinger

Arbejdstid Foreningens evaluering af A08 viste, at arbejdstidsaftalen i væsentlig grad understøtter lærernes og børnehaveklasseledernes professionelle ansvar for den samlede undervisningsopgave. Evalueringen viste også, at der er store udfordringer i at skabe gode rammer for folkeskolens udvikling og understøtte skolen som attraktiv arbejdsplads samt skabe sammenhæng mellem opgavernes omfang og den tid, der gives til opgaverne. Det sidste mærkes i høj grad i den almene skole, som skal inkludere flere elever. Denne opgave indebærer mange møder med andre faggrupper, forældre og netværk og en høj grad af skriftlighed omkring den enkelte HOHY ɕ RSJDYHU VRP OLJJHU L WLONQ\WQLQJ WLO XQGHUYLVningen (kasse 2). Udfordringen ligger i, at der skal prioriteres i opgaverne i kasse 2, hvilket bestemt ikke er nemt, da det så er teammøder og afdelingsmøder, der må ned-

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 8 ȩ 19. SEPTEMBER 2012

Foreningen har i foråret 2012 sammen med forvaltningen gennemgået, hvor meget lokalløn der reelt blev udmøntet af de lokaler lønmidler i skoleårene 2010/11og 2011/12. Det viste sig, at en del skoler ifølge opgørelsen ikke havde udmøntet hele det aftalte beløb. Skolerne blev derfor bedt om at undersøge, hvorfor der kunne være uoverensstemmelse mellem det beløb, der skulle være forhandlet, og det indberettede beløb. Tillidsrepræsentanterne blev af foreningen orienteret om, hvor stort beløbet var på de enkelte skoler. I de tilfælde, hvor der reelt var udmøntet for lidt, blev skolerne bedt om at forhandle de manglende beløb. Det har resulteret i en række nye aftaler for de foregående år, men det er fortsat foreningens opfattelse, at der resterer midler, der skal forhandles på plads.

2. Københavns Kommune

Kommunes økonomi 3. Københavns

Rådhuset

Økonomien i Børne- og Ungdomsforvaltningen 2012 og 2013

I det forløbne år har vi i det nye, centrale samarbejdsorgan (CSO) blandt andet drøftet administrationsplanen, whistleblowerordning, trivselsmålinger, frihed ved særlige begivenheder, Koncernservice, udlicitering og tillidsbaseret ledelse. Efter betydelige fødselssmerter foregår drøftelserne nu frugtbart. Det er aftalt, at samtlige tillidsfolk indkaldes til en orientering, når der i løbet af september er indgået budgetforlig for 2013.

Københavns Kommune bruger mange penge på administration, når der sammenlignes med de andre større byer i Danmark. Det er derfor besluttet, at der frem mod 2015 skal spares op mod 500 mio. kr. på den kommunale administration, og her kommer BUF som den største forvaltning til at bære en stor del af besparelsen. På vort område er det besluttet, at mange af de opgaver, de administrative ledere på skolerne varetager, skal flyttes centralt til kommunens Koncernservice.

Hovedsamarbejdsudvalget BUF har over for KFF/Fællesrepræsentationen i København tilkendegivet, at der ønskes nedsat et MED forhandlingsorgan i forvaltningen. En MED-struktur vil betyde, at samarbejds- og arbejdsmiljøsystemet sammenlægges, og ikke som nu kører ad to forskellige spor. BUF’s ønske med en MED aftale er, at arbejdsmiljøet får mere fokus, og at organisationen i langt højere grad end i dag funderes på samarbejde. Der er lagt op til en åben og tilpas langstrakt proces, hvor den enkelte arbejdsplads/skole involveres. De igangværende MED-forhandlinger har gjort, at funktionsperioden for skolernes arbejdsmiljørepræsentanter/AMR’ere er forlænget indtil en eventuel aftale er på plads, eller det besluttes, at vi fortsætter med det nuværende tostrengede system. For KLF er det centralt, at en ny aftale betyder en samarbejdsforbedring, og at arbejdsmiljøet i langt højere grad end i dag bliver et omdrejningspunkt lokalt og centralt. For at dette kan ske, er der mange steder i organisationen brug for en kulturændring, hvor samarbejde og inddragelse ses som kvalificerende i forhold til væsentlige beslutninger. Der er brug for, at uddannelse af ledelse, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant topprioriteres, og at netværksdannelse også ses som en organisering, der kan styrke arbejdet.

Budget 2012 var for BUF ikke som tidligere års budgetter præget af store nødvendige sparemål. På trods af dette blev det meget tidligt meldt ud, at det var et ufravigeligt krav, at der skulle spares 35 mio. kr. på vor arbejdstidsaftale. Det lykkedes, efter en række forhandlinger og lange diskussioner i KLF’s bestyrelse og med et meget spinkelt flertal, at få accept af en aftale, hvor elevfrikvarterne og hermed lærernes mødetid blev reduceret med 5 minutter pr. dag. Dermed var der sparet ca. 20 mio. kr., og de resterende mio. er så skaffet ved at reducere skolernes i forvejen meget sparsomme kasse 3 tid til områder som vejlederopgaver, efteruddannelse, pædagogisk råd og lejrskoler. På den positive side blev elevernes timetal øget med en ekstra dansktime i 4. og 7. klasse og en ekstra idrætstime i 8. klasse. Der blev også afsat penge til etablering af syv nye profilskoler og til at udvide kapaciteten på københavnske skoler. Samlet set blev Budget 2012, ligesom de to foregående års budgetter, et budget hvor vi vil være stadigt færre lærere til at varetage arbejdet med et stigende antal elever, og hvor de foregående års besparelser bliver stadig tydeligere at mærke. Konkret har BUF med budget 2013 fået udmeldt en forvaltningsspecifik ’effektivisering’ på 80,1 mio. kr. – størsteparten af denne besparelse hentes med helårsvirkning af besparelser fra budget 2012 på ’ny daginstitutionsstruktur’ og ’lærernes arbejdstid’. På grund af det stigende KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 8 ȩ 19. SEPTEMBER 2012

FORMANDENS BERETNING

Børne- og Ungdomsforvaltningen

FORMANDENS BERETNING

børnetal/demografiudviklingen er BUF budgettet udvidet med 228,8 mio.kr. til i alt godt 9,2 mia. kr.. På trods af et stigende elevtal i kommunen indeholdt budget 2013 endnu engang en skolelukning. Denne gang var det heldagsskolen Hillerødgades Skole, der stod for tur. Skolen er en årrække blevet klemt, først ved at være en del af det nu afsluttede overbygningsskoleforsøg på Ydre Nørrebro, hvor skolen blev reduceret til kun at være skole for elever fra børnehaveklasse til syvende, og efterfølgende ved ikke at have et tilstrækkeligt stort elevoptageområde. Skolelukningen minder mest af alt om en desperat hovsaløsning, der burde have været undgået. Foreningens sekretariat har ydet en meget stor indsats for at sikre de berørte lærere enten andet beskæftigelsessted eller pension.

4. Pædagogiske forhold Heldagsskoler Tingbjerg Heldagsskole og Klostervængets Heldagsskole fortsætter som heldagsskoler, men uden de særlige opgaver og ressourcer, som var en følge af heldagsskoleforsøget, der nu er afsluttet. Disse skoler skal altså fremover fungere under de overordnede arbejdstidsmæssige betingelser på lige fod med kommunens øvrige skoler. Det medfører blandt andet, at ekstraordinært samarbejde med de skoletilknyttede pædagoger afregnes med tid i kasse 3. KLF og BUF har godt nok indgået aftale om en ny omregningsfaktor på 1,20 for lærere og 1,29 for nyuddannede lærere, men denne ekstra tid dækker, at skoledagens længde på disse skoler er forøget med 10 minutter pr. dag. I kølvandet på afslutningen af forsøget besluttede Børne- og Ungdomsudvalget i foråret at indstille, at Hillerødgades Skole blev nedlagt, da man mente, at de få elever (189) kunne tilgodeses ved optag på de øvrige Nørrebroskoler. Årsagen til at der var få elever, skyldes formodentlig de dårlige muligheder for elevoptag på grund rodeforholdene – et faktum gennem hele forsøgets levetid. Hillerødgades Skole nåede at sætte meget fine aftryk hos de elever, der var heldagsskoleelever i form af flot fungerende madtilbud, faglige ambitioner, tryghed og nærhed i et socialt trængt kvarter.

Tidlig indsats og inklusion Foreningens budgetarbejde I lighed med tidligere år har KLF nedsat en budgetarbejdsgruppe med bestyrelses- og tillidsrepræsentanter. Vi har arbejdet med den overordnede budgetsituation for skoleområdet og de særlige vilkår for enkeltskoler – her både almenskoler og specialskoler. Budgetarbejdsgruppen er nedsat for at kvalificere KLF’s centrale arbejde og inspirere til øget lokalt fokus på budgetvilkår. Desuden har budgetarbejdsgruppen brugt energi på at diskutere budgetstrategi for kommende års budgetter. Budgetsamarbejdet med forældreforeningen Skole og Forældre har ligesom tidligere år primært haft fokus på møder med politikerne i Børne- og Ungdomsudvalget.

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 8 ȩ 19. SEPTEMBER 2012

Inklusion er så sandelig på dagsordenen i København og nationalt. Der er mange tal, prognoser, holdninger, løsningsforlag, statistikker, visioner og påstande, som svirrer rundt. Det bedyres fra politikere og forvaltning, at inklusion ikke er en spareøvelse, men en omlægning af ressourcer. Det er bestemt ikke sådan, det opleves af mange lærere, forældre og elever. Det skyldes blandt andet, at inklusion foregår parallelt med, at otte procent af lærerstillingerne ikke er blevet genbesat, og at der er blevet sparet milliarder på folkeskolen på landsplan. I København er der sparet både på kasse 3 tid og lærerstillinger. Antallet af lærerstillinger er de sidste tre skoleår reduceret med omkring 300 lærere/børnehaveklasseledere samtidig med, at der er en stigning på knapt 400 elever om året. Et løseligt overslag vil være, at der på en gennemsnitsskole i København i dag i forhold til for tre år siden er 4-5 lærere færre. I den sammenhæng skal inklusion ses. Som grundtanke støtter KLF inklusion, men vilkårene for, at det

kan lykkes, skal være til stede. I maj 2012 trådte en ny lov om inklusion af elever med særlige behov i almenundervisningen i kraft. Den betyder, at specialundervisning kun omfatter børn, hvis undervisning kun kan gennemføres med støtte i mindst 12 ugentlige undervisningslektioner og undervisningstilbud i specialklasserækker og specialskoler. Det indebærer, at en stor gruppe elever, som før kunne få enkeltintegrationsmidler, ikke kan få det i dag. Disse elever skal skolerne selv finansiere inkluderende foranstaltninger for.

dette initiativ har hver lærer fået 22,5 timers efteruddannelse, men samtidig er skolens råderum i kasse 3 tilsvarende begrænset. At sommeruniversitetet ’kun’ udgør 12-13% af tiden i kasse 3, og at skolen stadig kan råde over resten af tiden, tyder på en manglende erkendelse fra forvaltningens side af, hvor pressede skolerne er på tiden til øvrige opgaver.

Tidlig indsats og inklusion i København

Sommeruniversitetet, efter- og videreuddannelse I budgettet for 2012 blev der afsat 5 mio. kr. til afholdelse af et sommeruniversitet for samtlige lærere og børnehaveklasseledere. KLF er enig med forvaltningen i, at lærere og børnehaveklasseledere har behov for en styrket efteruddannelsesindsats. Sidste skoleår var den på ca. 10 timer i gennemsnit pr. lærer. Med

Lærere har oplevet problemer med tilmelding, overtegnede kurser samt logistiske udfordringer med rejsetid mellem adresser. Men alt dette kan nok rettes, større bliver udfordringen i forhold til at sammensætte et indhold, der opleves som relevant for alle deltagere. Denne topstyrede efter- og videreuddannelse har ikke levnet plads for den enkelte skoles ønsker i forhold til indhold og behov. Der er absolut plads til forbedringer.

Samarbejdet med andre faggrupper/lærerprofessionen Det har for skolerne og lærerne/børnehaveklasselederne været en stor kvalitet at få socialrådgivere ind på skolerne, og det er foreningens håb og forventning, at denne faglige støtte kan være med til at kvalificere arbejdet med udsatte børn og unge i skolen. Det er derimod sværere at forstå politikernes beslutning om at ansætte inklusionspædagoger i skolen. Vi er som lærere uddannet til at varetage arbejdet med elevernes faglige og sociale udvikling, og det vil være en afprofessionalisering af lærerarbejdet, hvis der ikke længere er forventninger til, at vi skal kunne vurdere og arbejde med det relationelle. Foreningen kæmper for, at lærerarbejdet varetages af uddannede lærere med de særlige kompetencer, der er afgørende for elevernes læring. Her viser uddannelsesforskning, at det er lærerens fagdidaktiske, relationelle og klasseledelseskompetencer, der er afgørende.

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 8 ȩ 19. SEPTEMBER 2012

FORMANDENS BERETNING

I skrivende stund har Børne- og Ungdomsudvalget sendt forslag om nedlæggelse af gruppeordningerne og en model for fordeling af ressourcer fra gruppeordninger og enkeltintegration (ca. 40 mio. kr.) til høring. En lille del af eleverne forventes visiteret til specialskoler, resten skal i almenskolen med inkluderende foranstaltninger. Ved at nedlægge skolegrupper, indskolingsklasser og observationsklasser vil faglig viden, specialpædagogik og erfaringer gå tabt, og der startes fra bunden igen med at opbygge kompetencer ude på skolerne. Det er problematisk, at pengene ikke følger eleverne, men bare deles ud til skolerne. Nogle skoler har mange elever, som har brug for inkluderende foranstaltninger, andre ikke. At der meldes ressourcer ud til skolerne i en pulje, så de selv kan bestemme, hvad de bruges til, kan nemt betyde, at de ikke kommer de elever, som har brug for hjælp og deres klasser til gavn. En del af lærerne på specialskolerne skal erstattes af pædagoger. I 2013/14 er det 5 % og i skoleåret 2014/15 op mod 15 %. Begrundelsen er, at pædagogerne qua deres faglige og menneskelige baggrund har en anden tilgang til eleverne. Som eksempel nævnes, at en anerkendende og relationel tilgang er givende, hvilket de, og åbenbart ikke lærere, har. Det synspunkt er en nedgørelse af lærerfagligheden, hvor vi betragtes som en profession, der kun kan det fag-faglige og ikke relationsarbejde. Samarbejdet med pædagoger finder i forvejen sted på specialskolerne. Så frem for pædagogiske begrundelser er der nok mere tale om økonomisk gevinst.

FORMANDENS BERETNING

5. Faglige forhold Forflyttelses- og beskæftigelsessituationen Det er en vellykket del af personalepolitikken i BUF, at der gøres et stort arbejde for at genplacere overtallige lærere og børnehaveklasseledere i forbindelse med et nyt skoleår, hvor fx elevmobilitet og strukturændringer betyder, at en omplacering af kommunens ansatte er nødvendig.

Nyuddannede lærere På trods af de mange nye elever i den københavnske folkeskole er det primært ansættelser i midlertidige stillinger eller ledighed, der er de mere kortsigtede muligheder for de nyuddannede. I København har vi et særligt problem ved, at der på trods af at KLF har godt 300 arbejdsledige medlemmer, stadig ansættes lærere med ’særlige kvalifikationer’ (læs: uden læreruddannelse). Det er uforståeligt, at man ikke i ansættelsesudvalgene prioriterer de læreruddannede højere.

Børnehaveklasselederne I KLF venter vi spændt på klasseopgørelserne 5. september. På indskrivningstidspunktet så det ud til, at en del skoler havde behov for en dispensation for klassestørrelsen på 28 elever. Vi er naturligvis ikke interesseret i, at kommunen anvender ressourcer på etablering af unødvendige ekstra klasser, men vi har samtidig en stærk interesse i at folkeskolelovens bestemmelser vedrørende klassestørrelser overholdes, og at dispensationer fra loven gives på et ensartet og korrekt grundlag – vel at mærke fra et ministerium og ikke fra områdelederen. I slutningen af sidste skoleår udsendte KLF et elektronisk spørgeskema til en stor gruppe børnehaveklasseledere med henblik på at optimere foreningens viden på børnehaveklasselederområdet. Resultatet er under bearbejdning i pædagogisk udvalg, men et par tendenser står særligt klare: Det ser ud til, at der afsættes færre timer til børnehaveklasseleder 2 end tidligere, og der sker en markant nedprioritering af den særligt tilrettelagte undervisning for tosprogede elever, til trods for en uændret ressourcetildeling. Nogle skoler anvender altså denne ressource anderledes. Små 40 procent af svarene i foreningens undersøgelse peger på, at der er sket en forøgelse af anvendelsen af andre personalegrupper i børnehaveklasserne i form af løntilskudsmedarbejdere, pædagogiske medhjælpere og praktiske medarbejdere. Alt sammen udmærket, hvis disse nye ressource ikke be-

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 8 ȩ 19. SEPTEMBER 2012

tød en legitimering af manglende børnehaveklasseleder 2-timer. 90% af børnehaveklasselederne i undersøgelsen peger på et stigende arbejdspres – et forhold som forvaltning og forening har en fælles interesse i at tage meget alvorligt.

Pensionistafdelingen Pensionistafdelingen er en meget aktiv og voksende medlemsgruppe i KLF. Bestyrelsen består af: Marcus Marcussen (formand), Kjeld Dahl (næstformand), Hanne Billing, Erik Koblauch, Dorrit Ljungstrøm og Kirsten Staun. Hele bestyrelsen blev genvalgt i begyndelsen af året. Frederiksdalskurset for pensionisterne, som foreningen afholder i maj hvert andet år, blev i år søgt af mere end 120 medlemmer. Derfor måtte foreningen beklageligvis afvise en del. Tidligere SID-formand, Hardy Hansen var gæstetaler, hvilket var en oplevelse i særklasse. Der foregår en række aktiviteter i pensionistforeningen: Rejser, udflugter, foredrag, sangkor, it-kurser med videre. Man kan orientere sig i KK og på KLF’s hjemmeside eller ved kontakt til pensionisternes bestyrelse. Den årlige julefest afholdes igen i Charlottehaven. I år er datoen mandag 3. december. Opslag bringes i KK. Pensionistforeningens dygtige og aktive formand gennem 17 år, Johs Huss, afgik ved døden 31. juli. Æret være hans minde.

Arbejdsledige

Der er i dag godt 300 arbejdsledige medlemmer i Københavns Lærerforening. Det er en stor medlemsgruppe, der foreningsmæssigt ikke er særlig synlig, og det arbejder vi i samarbejde med de ledige på at forandre.

Gruppen af arbejdsledige har selv dannet netvĂŚrk, der mĂ¸des jĂŚvnligt i foreningens hus og har kontakt til de politisk valgte i bestyrelsen. Derudover bliver der i samarbejde med LĂŚrernes A-kasse afholdt mĂ¸der, hvor der, udover at vĂŚre orientering om job, uddannelsesmuligheder og vilkĂĽr for lĂ¸ntilskudsstillinger, ogsĂĽ er prĂŚsentation og diskussion af KLFâ&#x20AC;&#x2122;s indsats i forhold til de arbejdsledige. KLF vil arbejde for, at de arbejdsledige fĂĽr indflydelse pĂĽ foreningens politik, og for at kommunen tager ansvar for at skabe arbejdspladser og for at fastholde de lediges tilknytning til skoleverdenen.

LĂ¸ntilskudsjob

omrĂĽdet, og de nye lovgivninger trĂŚder i kraft pr. 1.1.2013. De fleksjobbere, der allerede er ansat pĂĽ fleksjobvilkĂĽr inden reformen trĂŚder i kraft, fortsĂŚtter som hidtil i deres fleksjob med de lĂ¸nvilkĂĽr og tilskud, der er aftalt. Hvis en ansat skifter fleksjob til en anden arbejdsgiver efter reformens ikrafttrĂŚden, vil den ansatte blive omfattet af de nye regler. Kravet om, at de sociale kapitler skal vĂŚre afprĂ¸vet i mindst 12 mĂĽneder, vil blive vanskeligt at opfylde. Der er mulighed for at indgĂĽ aftale om sĂŚrlige vilkĂĽr pĂĽ arbejdspladsen for den ansatte, men det vil som udgangspunkt vĂŚre den enkelte arbejdsplads, der skal afholde udgiften, og det bliver svĂŚrt med skolernes trĂŚngte Ă¸konomi. Foreningen forventer derfor, at der i hĂ¸jere grad vil blive fokus pĂĽ fastholdelsessager med selvbetalt nedsat tid og med evt. sĂŚrlige aftaler tilknyttet. Det kunne fx vĂŚre en Â§ 56-aftale, hvis der er tale om en kronisk sygdom, mentorordning, personlig assistance eller hjĂŚlpemidler.

Der har i offentligheden vĂŚret megen diskussion om lĂ¸ntilskudsordningen. Meget af kritikken har handlet om, at der har foregĂĽet en trafik, hvor ansatte fyres og kort tid efter erstattes af de billigere lĂ¸ntilskudsmedarbejdere. Vi kan imidlertid konstatere, at der ikke her i byen har vĂŚret sĂĽdanne sager. Det kan ligeledes konstateres, at sĂĽdan som ordningen har fungeret i KĂ¸benhavn, har det medfĂ¸rt, at mange i lĂ¸ntilskudsstillinger efterfĂ¸lgende har opnĂĽet varig ansĂŚttelse. Der er ansat en rĂŚkke lĂ¸ntilskudsmedarbejdere pĂĽ mange kĂ¸benhavnske skoler i forskellige funktioner. SĂĽledes ogsĂĽ bĂĽde uddannede lĂŚrere og ikke uddannede som klasseassistenter. Det er ikke tilfredsstillende, og derfor har foreningen, stĂŚrkt tilskyndet af BIF og BUF, arbejdet pĂĽ at indgĂĽ en aftale om at ansĂŚtte lĂŚreruddannede i disse stillinger. Bestyrelsen har p.t. ikke Ă¸nsket at indgĂĽ en aftale.

En rĂŚkke kommunale beslutninger pĂĽ skoleomrĂĽdet er af stor betydning for skolernes arbejdsmiljĂ¸: Inklusionsdagsordenen/Specialreformen, store klasser Č&#x; RIWH RYHU ORYHQV PDNVLPDOH HOHYHU É&#x2022; SUHV SÂ§ DUbejdstidsaftalen, krav til differentiering og samarbejdet i forhold til elever med mere vidtgĂĽende problemstillinger, flere elever og fĂŚrre lĂŚrere og generelt set en manglende sammenhĂŚng mellem opgaver og ressourcer. StĂ¸jniveauet pĂĽ skoleomrĂĽdet er ofte hĂ¸jt, og det har stor betydning for lĂŚrere og bĂ¸rnehaveklasselederes arbejdsmiljĂ¸ for elevernes indlĂŚring. Problemerne kan reduceres ved at arbejde med stĂ¸jdĂŚmpning af undervisningslokaler, og foreningen arbejder for, at dette tĂŚnkes ind, nĂĽr der renoveres, udbygges og nybygges. ArbejdsmiljĂ¸uddannelsen pĂĽ tre dage skal gennemfĂ¸res af sĂĽvel AMR som leder, og derudover er der tilbud om to dage, der skal vĂŚre gennemfĂ¸rt inden for det fĂ¸rste ĂĽr af funktionsperioden. Endeligt skal kommunen tilbyde halvanden dags â&#x20AC;&#x2122;efteruddannelseâ&#x20AC;&#x2122; hvert ĂĽr. Der er i arbejdsmiljĂ¸loven krav, om at uddannelsens indhold skal modsvare kompetencebehovet i arbejdsmiljĂ¸gruppen.

Fleksjob Antallet af aktive fleksjobbere pĂĽ skolerne udgĂ¸r p.t. 73 ansatte. Antallet af fleksjob vil helt sikkert falde i de kommende ĂĽr, da reglerne om fleksjob og fĂ¸rtidspension strammes. Der er vedtaget nye reformer pĂĽ KK ČŠ KĂ&#x2DC;BENHAVNS KOMMUNESKOLE ČŠ NR 8 ČŠ 19. SEPTEMBER 2012

FORMANDENS BERETNING

ArbejdsmiljĂ¸

FORMANDENS BERETNING

6. Kolonierne

7. Foreningen

Fortsat alt for stort pres på feriekolonipladserne

KLF-DLF

Sidste års meget store pres på kolonipladserne med en forøgelse på 15% var ikke en enlig svale, da det rekordhøje ansøgertal fra 2011 på 5.051 blev overgået med en mindre forøgelse på 63 til i alt 5.114 elevansøgninger. Beklageligvis forblev 864 elever på ven-

Fusionen med DLF forløber helt efter planen. KLF er på vej til at blive en almindelig kreds i Danmarks Lærerforening. Der er sidst i 2011 blevet overført 147.563.000 kr. fra KLF’s Særlige Fond til Danmarks Lærerforenings Særlig Fond. Opgørelsen af hvor store værdier, der skulle overføres til DLF, tog udgangspunkt i, at der skulle overføres et beløb målt pr. KLFmedlem, der svarede til det beløb målt pr. DLF-medlem, som der var i DLF’s Særlig Fond. Kontingentet til DLF vil som følge af fusionen stige for hvert år frem til 2017. Indtil videre har de forøgede kontingentudgifter kunnet afholdes, uden at der er sket ekstraordinære kontingentstigninger i KLF. Det skyldes først og fremmest reduktion i antallet af ansatte i KLF, nedsættelse af omkostningstillægget til bestyrelsesmedlemmerne og nedsættelse i udgivelsesfrekvensen af KK, så bladet fremover kun kommer 10 gange årligt. Sammen med et forventet løbende afkast fra den nye konsolideringsformue, hvor afkastet efter vedtægterne kan anvendes til driften, er det håbet, at foreningen også i årene fremover kan nøjes med en kontingentregulering, der følger lønudviklingen.

teliste. Efter tilskudsreduktion på 600.000 kr. i 2011 har Kolonierne desværre i denne sæson af økonomiske grunde måtte vælge en nedskæring på fem feriekolonihold. 225 elever fra ventelisten gik dermed glip af et koloniophold. Sidste års finansiering af mange sommerkolonihold via Koloniernes kassekredit er på ingen måde en langtidsholdbar løsning.

Skole og Forældre Foreningen har gennem mange år haft et fortrinligt samarbejde med forældreforeningen Skole og Forældre. De to bestyrelser mødes 3-4 gange årligt til aftenmøder, hvor vi diskuterer aktuelle emner og naturligvis først og fremmest samarbejdet mellem skole og hjem. Det har rent praktisk givet sig udslag i genudgivelsen af forventningsfolderen ’Dit Barn’, der uddeles til alle skolebegyndere i kommunen. Forvaltningen har støttet projektet og sørget for distributionen af folderne, der nu er trykt på seks forskellige sprog. Vi har igen i år haft et godt samarbejde om budgettet på møder med de politiske partier.

KK og KLFNET Sidste år besluttede bestyrelsen at omlægge foreningens kommunikation, så den spredes på flere medier. For KK’s vedkommende betød det, at bladet fra nytår i år udkommer 10 gange årligt mod tidligere 19. For at markere overgangen til månedsblad indførte vi nyt layout, der giver en mere fleksibel og levende udnyttelse af siderne. KK fik ved årsskiftet en sparringspartner i form af

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 8 ȩ 19. SEPTEMBER 2012

den nye hjemmeside: klfnet.dk, som vi vil opfordre jer til jævnligt at kigge ind på. Her bringer vi nyheder, der løbende skiftes ud, kursusopslag, ledige lejligheder og vi lægger med jævne mellemrum korte videoer op fra vores københavnske skoleverden. På hjemmesiden skriver bestyrelsesmedlemmerne på skift hver anden uge et fagligt ’Synspunkt’, som I kan finde i karrusellen foroven. Nedenfor alle kommentarer og nyheder er der en rubrik til læserkommentarer. Desuden er der grundlæggende faglig information om lønninger, aftaler, job, tillidsrepræsentanter, pension og meget mere, som I kan finde under menuerne. Endnu en platform har sluttet sig til bladet og hjemmesiden, nemlig facebook hvor københavnske lærere og alle andre interesserede kan være med. På siden facebook.dk/klfnet, der primært henvender sig til foreningens medlemmer, er der nyheder, henvisninger til opslag om kurser og lejligheder, og debatforum der lægger op til spontane tilkendegivelser, udveksling af billeder og debat – det er jeres hurtige

medlemmer. Antallet af tjenestemandsansatte børnehaveklasseledere, lærere og skolepsykologer udgør 612. Der er i alt 388 aktive medlemmer over 60 år, heraf 97 overenskomstansatte og 291 tjenestemandsansatte.

Bestyrelsen Bestyrelsen er for de syv medlemmers vedkommende omtrent halvt frikøbt for tjeneste. På grund af frikøbet fra skolearbejdet opnår de ikke den samme løn som andre lærere. Blandt andet derfor ydes et månedligt omkostningstillæg på 2.537,81 kroner samt pension heraf på 18 %. Beløbene er beskåret betydeligt ligesom formandens og næstformandens honorarer er reduceret som følge af besparelser på grund af merudgifterne ved fusionen med DLF. 2011/2012 har været valgår, og der er sket væsentlige ændringer af sammensætningen. Tidligere næstformand Ole Hein Christensen valgte på grund af sygdom ikke at stille op til hovedstyrelsesvalget i december 2011. Her blev formand Jan Trojaborg og bestyrelsesmedlem Lars Sørensen valgt i det første ordinære valg, Bestyrelsen består nu af Jan Trojaborg, formand, Lars Sørensen, næstformand, Jane Pilegaard, formand for fagligt udvalg, Inge Thomsen, formand for pædagogisk udvalg, Jamal Bakhteyar. Følgende medlemmer blev nyvalgt Nina Boertmann fra Utterslev Skole, Kjell Nilsson fra Den Classenske Legatskole, Eva Stemann Larsen fra Sortedamskolen og Thomas Roy Larsen fra Langelinieskolen. ■

FORMANDENS BERETNING

og direkte vej til kolleger og forening. Facebooksiden modtager meget gerne fotos og tekster fra jer om livet på skolerne – I kan selv lægge op eller sende til os. I løbet af få måneder er antallet af brugere (venner, som det hedder) steget til over 400, og vi håber at flere kommer til.

Medlemstallet i foreningen Er steget fra 4.901 medlemmer i 2011 til 4.956 medlemmer i 2012. Antallet af overenskomstansatte børnehaveklasseledere, lærere og skolepsykologer er nu på 2.390 KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 8 ȩ 19. SEPTEMBER 2012

Foreningens årsregnskab 2011 i uddrag Nedenstående oversigt er baseret på et udtræk af foreningen regnskab. Det fulde regnskab kan læses på foreningens hjemmeside

Udgifter 2011

2010

Møder og rejser Vikarudgifter/tjenestefrihed............................................. 1.849.819 Omkostningstillæg og pension ........................................ 1.209.261 Mødeudgifter............................................................................60.688 Skole-/organisationsmøder ................................................. 172.007 Befordring, tlf, diæter..............................................................30.164 Tillidsrepræsentantmøder ................................................... 169.725 Generalforsamlinger............................................................. 153.854 Medlemskurser og -møder .................................................. 738.138 Fester ...................................................................................... 238.435 Repræsentation m.v. ................................................................86.368 TR-udgifter ...............................................................................59.813 PR-udgifter ...............................................................................19.265 Tillidsrepræsentantkurser.................................................... 912.698

1.881.270 1.295.573 67.708 123.785 39.868 135.490 169.362 704.568 240.806 42.360 76.605 19.345 705.853

Lønninger Lønninger samt tj. frihed. sekr......................................... 5.567.320 Pension, ATP m.v.................................................................. 830.848 Revision .................................................................................. 398.470 Lønsumsafgift og andre personale udg. ............................ 489.467

5.600.631 857.137 19.767 583.878

Kontorhold Kontorartikler, tryksager, vedligeholdelse af inventar ..... 358.201 Porto, kopi telefon ................................................................ 387.521 Afskrivning af inventar ........................................................ 309.418 Øvrige kontorudgifter .......................................................... 234.310 Husleje, Frydendalsvej 20 og 24 ......................................... 326.657 Lejlighed Berlin/Budapest ........................................................3.298 Hyltebjerg Allé 60-62 ........................................................... 446.205

354.726 391.393 314.734 239.944 796.094 -23.798 0

Københavns Kommuneskole ............................................. 2.022.463 KLFTV og øvrige medier ...................................................... 146.073 Særlige aktiviteter................................................................... 271.492 Støtte til andre ...........................................................................15.500 Rådgivningsansvarsforsikring ..................................................41.939

1.967.547 108.137 217.632 23.000 41.816

Kontingentudgifter m.v. DLF ...................................................................................... 5.022.899 Andre kontingenter .............................................................. 104.373 Skat (*)............................................................................... 24.220.098

4.422.308 409.207 0

Udgifter i alt ............................................... 46.896.786

21.826.746

(*) I forbindelse med fusionen med DLF er der udløst skattebetaling på kr. 23.090.277

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 8 ȩ 19. SEPTEMBER 2012

Indtægter Indtægter Kontingenter..................................................................... 21.760.070 Særlig Fond, Udlagte midler ............................................... 347.737 Særlig Fond ........................................................................................ 0 Renter mv. ........................................................................... 3.134.237 Andre indtægter................................................................. 1.292.591

22.737.689 0 5.193.116 834.082 1.810.135

Indtægter i alt............................................. 26.534.635

30.575.022

Årets resultat .............................................-20.362.151

8.748.276

Aktiver Ejendomme....................................................................... 61.522.474 30.255.828 Inventar ............................................................................... 1.065.149 1.175.930 Obligationer...................................................................... 93.192.985 18.121.398 Aktier ................................................................................. 16.916.995 4.494.903 KLF’s Kolonier.................................................................. 88.677.869 91.414.826 Egenkapital Særlig Fond, Udlagte midler..................... 21.718.655 0 Egenkapital Særlig Fond .................................................................. 0 261.956.446 Tilgodehavender ................................................................ 8.467.225 373.678 Mellemregning udlejningsejendomme ........................... 4.775.438 0 Periodafgrænsningsposter ................................................ 1.501.568 945.665 Likvide beholdninger ........................................................ 1.552.590 1.340.007 Aktiver i alt............................................... 299.390.948 410.078.681

Passiver Egenkapital Egenkapital primo ......................................................... 179.039.492 170.291.216 Fusion med DLF .............................................................-16.999.270 0 Overført resultat .............................................................-20.362.151 8.748.276 Opskrivningshenlæggelser ........................................... 143.573.218 224.857.320 Egenkapital i alt.............................................................. 285.251.289 403.896.812 Hensættelser Udskudt skat ....................................................................... 3.395.395

Gæld Periodeafgrænsingsposter og kreditorer ........................ 5.578.560 Bankgæld ............................................................................ 5.165.704 Mellemregning Særlig Fond ............................................................ 0 Gæld i alt ........................................................................... 10.744.264

3.978.729 0 2.203.140 6.181.869

Passiver i alt.............................................. 299.390.948 410.078.681 KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 8 ȩ 19. SEPTEMBER 2012

Koloniernes årsregnskab 2011 i hovedtal Nedenstående oversigt er baseret på et udtræk af Koloniernes regnskab. Det fulde regnskab kan læses på foreningens hjemmeside.

Indtægter 2011

2010

Tilskud fra Københavns Kommune .............................. 10.731.450 Indtægter............................................................................. 8.938.825 Refusioner ......................................................................... 31.999 Indtægter i alt............................................. 19.702.274

11.284.439 9.101.838 37.139 20.423.416

Udgifter

Administration ................................................................... 3.314.668 Personaleudgifter ............................................................... 7.712.015 Kolonierne ....................................................................... 9.599.036 Udgifter i alt ............................................... 20.625.719

3.443.108 7.378.670 9.229.429 20.051.207

Resultat før afskrivninger ...........................................-923.445 Afskrivninger.................................................................... 185.549 Resultat før renter ....................................................-1.108.994 Renteindtægter og -udgifter ........................................... -101.194 Årets resultat ............................................. -1.210.188

372.209 226.324 145.885 -41.086 104.799

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 8 ȩ 19. SEPTEMBER 2012

Aktiver Anlægsaktiver Ejendomme....................................................................... 93.091.601 Driftmidler og inventar ................................................. 1.212.724 Anlægsaktiver i alt ..................................... 94.304.325

93.447.101 1.149.329 94.596.430

Omsætningsaktiver Tilgodehavende lejeindtægter ............................................. 351.766 Tilgodehavende moms ...................................................................64 Periodafgrænsningsposter ......................................................56.376 Likvide beholdninger ...................................................... 57.130 Omsætningsaktiver ..................................... 465.336

173.735 65.866 44.527 77.935 362.063

Aktiver i alt................................................. 94.769.661

94.958.493

Passiver Egenkapital .............................................................. 88.677.869

91.414.826

Gæld Prioritetsgæld ........................................................................ 100.000 Bankgæld ............................................................................ 4.431.926 Offentlige kreditorer............................................................. 259.839 Mellemregning KLF m.fl. .................................................... 300.000 Modtagne forudbetalinger...............................................................0 Skyldige omkostninger......................................................... 819.952 Periodafgrænsningsposter ............................................. 180.075 Gæld i alt .................................................... 6.091.792

100.000 1.685.253 375.190 0 1.000.000 284.849 98.375 3.543.667

Passiver i alt................................................ 94.769.661

94.958.493

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 8 ȩ 19. SEPTEMBER 2012

BR- KOMMENTAR

Når indlæringsevnen svækkes

Chancelighed begynder i spisefrikvarteret

PETER GARDE

Af Anne Vang, børne- og ungdomsborgmester, Socialdemokraterne

hancelighed er for mig den vigtigste kamp politisk. Det var derfor, jeg meldte mig ind i et parti. Fordi der er nogle børn, der fødes med alle muligheder for at få et godt liv. Og andre børn, der ikke gør. Den vigtigste kampplads for at give alle børn en chance er vuggestuen, børnehaven, fritidshjemmet og skolen. Heldigvis har vi dygtige pædagoger og lærere med en tårnhøj faglighed. De er de vigtigste personer i nogle børns liv; dem som ikke har forældre, der formår at være det. Men de kan ikke gøre det alene. Der er brug for de rigtige politiske beslutninger. En af de beslutninger handler om det, der sker i spisefrikvarteret på de københavnske folkeskoler. For mens nogle elever guffer en lækker og nærende omgang boller i karry i sig fra skolens kantine, må andre sidde med en kanelsnegl fra den lokale bager eller slet ikke noget. Jeg har sågar oplevet en elev, der har fået en dåse majs med som madpakke.

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 8 ȩ 19. SEPTEMBER 2012

I København har vi omkring 6.400 børn, som kommer fra familier, der kan karakteriseres som værende fattige. Børn, hvis forældre ikke har det økonomiske overskud til at give dem en ordentlig madpakke med i skole – hvis overhovedet nogen. Børn, som om nogen har brug for et sundt måltid mad. Vi kender det som voksne. Hvis vi ikke får noget ordentligt at spise i løbet af en dag, fungerer vi ikke optimalt. Sådan er det i endnu højere grad for børn. Hvis de ikke får et sund måltid mad i løbet af dagen, svækkes deres indlæringsevne, de får koncentrationsbesvær og bliver urolige. Ikke ligefrem ting der fremmer en god skoledag. Derfor er det ulykkeligt, når børn fra fattige familier ikke får mad. Så skal de, udover forældrenes ofte ringere evner til at hjælpe med lektierne, også kæmpe med rent fysiologisk at være dårligere i stand til at klare en skolehverdag. Det er simpelt at gøre noget ved problemet. Vi kan give børn fra fattige familier mad på skolen. I 2009 besluttede vi i København at starte et forsøg med tilskud til den københavnske skolemad EAT på de syv skoler, hvor nogle af byens fattigste børn går. I stedet for at betale mellem 18 og 23 kroner for et måltid mad i spisefrikvarteret fik omkring 600 fattige børn mulighed for at købe et måltid mad på skolen for 5 eller 10 kroner. For nogle var maden gratis. Efter godt to år er resultaterne af tilskudsprojektet overbevisende. Fra skolerne lyder meldingen, at projektet har øget læringsparatheden og koncentrationen hos eleverne. De trives bedre og er pludselig blevet en del af det sociale fællesskab, der er omkring EAT-maden. For ordningen er ikke stigmatiserende. Vores EAT-skolemad bestilles på nettet. Der er ingen, der behøver at vide, om et barn har fået tilskud til maden. For mig at se er der ikke meget at betænke sig på: Mit mål er at gøre ordningen permanent og brede den ud til alle de folkeskoler i København, der serverer skolemad. ■

DEBAT

INKLUSION

K 7 gør et stort nummer ud af at forherlige inklusion. En eller anden forstandig mand udtalte en gang sidst i 90erne, at undervisningsdifferentiering var århundredets største svindelnummer siden Alberti. Nu er der da kommet en værdig konkurrent i form af inklusion her i det nye århundrede. Sammen med alle de andre Orwellske plusord – ansvar for egen læring, projektorienteret undervisning, innovation, nytænkning, udviklingsorientering, forandringsparathed – er det en repræsentant for en udvikling, der har afviklet den fælles folkeskole og sat de lærere, der gerne ville levere varen og undervise (de fleste), grå hår i hovedet. Er det mærkeligt, at det hotteste emne blandt ældre lærere er pensionen og blandt mange yngre at finde et andet job. Den projektorienterede undervisningsform kom til verden på Tvind og RUC som en abort mellem 68ernes råb om frihed og 70ernes krav om en stram samfundsforandrende (helst marxistisk-leninistisk) curriculum. Hele uddannelsesvæsnet fra vuggestue til universitet har fået karakter af en uhellig alliance mellem kånken og attachemappen. Det næste bliver vel, at lærerne skal lære børnene at flyve (levitere). De lærere, der ikke kan det, skal naturligvis sendes på efteruddannelse og lære, hvordan man gør. DLF vil insistere på, at der afsættes betragtelige summer hertil. Hvis de så heller ikke kan efter kurset, må de jo finde et andet arbejde. Hvordan kan noget, som har stået i stampe siden 1971, og som allerede dengang var en fiasko, blive ved at være nytænkning? Og udvikling? Men selvfølgelig, hvis man gjorde noget ved det, ville der ske en eksplosiv vækst i arbejdsløsheden. Mangen en konsulent ville stå på gaden. Michael Behrendt-Poulsen, pensionist

K K ’s m a i l : k k @ k k- k l f . d k

Svar til Michael Behrendt-Poulsen Skoleverdenen har, som Michael skriver, godt nok været udsat for lidt af hvert siden 1960’erne. Langt fra alt har været kløgtigt, en del faktisk skadeligt. Derfor slås vi i dag med manglende støtte fra forvaltninger og ministerium, der ikke har mange folk, der kender skoleverdenen indefra. Vi har været udsat for talrige omstruktureringer, der har lammet systemet i perioder, og vi er blevet påduttet adskillige politiske projekter, der ikke nødvendigvis har gavnet skolens udvikling. Inklusion af mange elever – og flere end i dag – vil givet være godt både for børnene i almenskolen og dem, der i dag er anbragt udenfor. Det dokumenterer megen forskning. Danmark har tilsluttet sig Salamancaerklæringen fra 1994, der opstiller et handlingsprogram for specialundervisning. Det er dét, vi er ved at opfylde. Men, inklusion kræver støtte i form af ressourcer og efteruddannelse. Det ligger i Specialreformen, som foreningen følger nøje for at sikre, at lærerne kan løse den store opgave, det er i virkelighedens verden. Hverken KK eller KLF forherliger inklusion. Vi forholder os konstruktivt og kritisk og vil holde borgmester Anne Vang fast på hendes løfter om, at inklusion i København ikke er en spareøvelse. Jan Trojaborg, formand

BØRNENES KONTOR Ole Hein Christensens bisættelse Ole Hein Christensens familie ønskede at betænke Børnenes Kontor med et bidrag i stedet for blomster til bisættelsen. Det ønske er efterkommet til fulde. 60 personer eller foreninger har givet et bidrag til Børnenes Kontor i stedet for blomster til bisættelsen. Det samlede bidrag blev på 30.916 kr. En stor tak til familien for den generøse beslutning, og en stor tak til bidragyderne for det flotte resultat. Keld Jørgensen, Børnenes Kontor KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 8 ȩ 19. SEPTEMBER 2012

Møde for foreningens

1. Orientering om løntilskudsstillinger i København 2. Hvordan arbejder Københavns lærerforening i forhold til jobsituationen i København 3. Orientering fra netværk for ledige 4. Akturel orientering fra Lærernes A-kasse – blandt andet om job- og uddannelsesmuligheder.

BØRNEHAVEKLASSEFORENINGEN Eftermiddagsmøde med borgmester Anne Vang Mandag 1. oktober kl. 14.30 til 16.30 i KLF’s hus, Frydendalsvej 24, 2. sal, Frb. C. Mødet handler om inklusion og kommunikation med medlemmerne. Anne Vang kommer med et kort oplæg om skoletiltag i kommunen og derefter dialog om, hvordan vi sammen fastholder de mange tilfredse forældre til fortsat at vælge folkeskolen. Det er gratis for medlemmer, for ikkemedlemmer koster det 100 kr. Med venlig hilsen Børnehaveklasseforeningen, der består af: Marianne Sørensen: mfrost4@gmail.com Marianne Giannini: mg.la@ci.kk.dk Kirsten Rosenqvist: ro.raad@ci.kk.dk Karin Scwartzbart: karin.schwartzbart@ ofir.dk Pia Weise Pedersen : pw@gas.kk.dk

5. Eventuelt Der vil i forbindelse med mødet blive serveret øl/vand og en sandwich. Tilmelding senest 25. september (ny frist) til: dora@dlf.org

Medlemskontingent pr. 1. oktober Grundet den overenskomstmæssige lønregulering pr. 1. oktober 2012 bliver kontingentet til KLF reguleret.

Kontingentsatserne pr. 1. oktober 2012 er: Almindeligt kontingent (mdl.) 512,00 kr. Nedsat almindeligt (mdl.) 256,00 kr. Pensionist (mdl.) 98,00 kr. Særligt medlem (mdl.) 174,00 kr. Pensionister, der er fyldt 75 år, er kontingentfri.

Kontingentnedsættelse eller -fritagelse Ifølge foreningens vedtægter er der i visse situationer (fx ved ledighed og flere former for orlov) mulighed for kontingentnedsættelse eller -fritagelse. Du skal selv søge.

HJEMKUNDSKABSLÆRERFORENINGEN Repræsentantskabsmøde lørdag 10. november kl. 10-16, Næsbylund Kro, Bogensevej 105, 5270 Odense. Dagsorden ifølge vedtægterne. Forslag, der ønskes optaget på dagsordenen, skal være formanden i hænde senest 20. oktober på: hjem.kundskab@skolekom.dk Endelig dagsorden udsendes til repræsentanterne og lægges på www. hjemkundskab.nu i uge 44. Med venlig hilsen Ulla Hedegaard, formand

KØBENHAVNS SLØJDLÆRERFORENING Ordinær generalforsamling afholdes torsdag 11. oktober kl. 19 hos formanden, Lars Johansen, Valby Langgade 11, st., 2500 Valby, med følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning. 3. Kassererens beretning. 4. Fastsættelse af kontingent.

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 8 ȩ 19. SEPTEMBER 2012

5. Valg ifølge lovene. 6. Indkomne forslag. 7. Eventuelt. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, må være formanden i hænde senest 4. oktober Erik Fritzbøger, pbv.

Af Margit Schaleck

For 50 år siden

LÆRERNES PENSION Godt år Lærernes Pension får et afkast på 8,7%,omsat til kroner er det 4,7 mia. 2012 tegner til at blive et godt år for de 130.000 medlemmer af Lærernes Pension. I halvårsregnskabet er afkastet på 5,2 procent, og her i slutningen af august er det vokset yderligere til 8,7 procent.

SYNSPUNKT

JAN KLINT POULSEN

Endelig har vi forskningsbaseret viden

Jane Pilegaard skriver om bemærkelsesværdige forskningsresultater – se klfnet.dk

– der beviser, at elever bliver markant dygtigere og mere produktive, når klassekvotienten sænkes fra 25 til 20. Undersøgelsen dokumenterer desuden, at elever fra små klasser øger selvtillid, selvværd og udholdenhed med hele 8 procent. I Danmark er klassekvotienten steget markant de seneste år, blandt andet som følge af skolenedlæggelser. Den er nu den højeste i 30 år. Læs hele Jane Pilegaards ’Synspunkt’ på hjemmesiden: klfnet.dk

PERSONALIA 25 års jubilæum 8. oktober 2012 Karin May Heiden, Kildevældsskolen. 12. oktober 2012 Kate Fleron Schønfeldt, Ellebjerg Skole.

DEADLINE T I L K K 9 , D E R U D KO M M E R 2 4 . O K TO B E R , E R F R E D A G 1 2 . O K TO B E R

Vejen til seminariet Kravene til læreruddannelsen er i mange henseender skærpet samtidig med, at barrierer af social og økonomisk art, der førhen kunne gøre talen om den lige adgang til skoleuddannelse temmelig virkelighedsfjern, i vidt omfang nu er borte. Det ene med det andet gør det berettiget i dag at stille strengere betingelser op for dem, der vil ind på seminarierne. Men det er ikke ensbetydende med, at det ville være klogt at kræve netop en studentereksamen af dem. Ganske vist er en stadig voksende del af seminarieeleverne studenter, men ikke-studenternes antal er fortsat så betydeligt, at det ville blive vanskeligt at fylde rammerne ud, såfremt studentereksamen blev obligatorisk. KK, nr. 27, september 1962

For 25 år siden Virksomhedsbesøg For at imødekomme behovet fra skolerne om besøg på virksomheder, der anvender edb, har en række virksomheder i Storkøbenhavn taget initiativ til en koordinering af besøgene. Hver virksomhed har afsat nogle besøgsdage og forberedt et program, som strækker sig over en formiddag. Besøgene er henvendt til folkeskolens afgangsklasser, gymnasiet/HF og ungdoms- og handelsskoler. Hvis du i forbindelse med undervisning i datalære eller informatik har brug for at arrangere et virksomhedsbesøg, kan du kontakte Dansk Center for Pædagogik og Informatik, der fungerer som sekretariat for denne koordinering. KK, nr. 22, september 1987

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 8 ȩ 19. SEPTEMBER 2012

MINDEORD Tina Østergaard Poulsen døde af malaria i Ghana 31. juli 2012 i år. Jeg har arbejdet sammen med hende i taleklasserækken på Nyboder Skole i 10 år. Hun kunne grine og lave sjov med alt og alle. Hendes latter var rungende og kom fra dybet. Hun kunne lide de to sider af livet – det sjove og det dybe Tina var en engageret og kærlig lærer, og eleverne var med i hendes tanker overalt. Hver eneste havde en speciel plads hos hende, og det følte de også selv. Hun var én, man kunne regne med, hun svigtede ikke nogen, hun havde taget til sig. Hun var et helt igennem fordomsfrit menneske, ville ikke lave om på nogen. Men i diskussioner ville hun meget gerne, at man forstod hendes argumenter så godt, så man indså, hun havde ret. Hun kunne blive ved længe med mange indfaldsvinkler. En helt speciel plads i Tinas liv havde Afrika. Her kom hendes kreative og organisatoriske evner virkelig i spil. Alt drejede sig om at give de afrikanere, hun lærte at kende, muligheder med fremtid i – børn skaffede hun skoleuniformer, kvinder udviklingsmuligheder for at sælge anderledes og indbringende produkter, og på hendes grund blev der bygget huse til børnehjemsbørn og turister, og så lavede hun sammen med sin kæreste Ghanas flotteste legeplads til landsbyens børn. Tina var et ordentligt menneske med meget høj moral og etik. Hun var interessant at være sammen med, hun tænkte ikke lineært, men altid mangfoldigt og ofte alternativt. Hun satte pris på gode samtaler, og man blev beriget med nye måder at anskue livet på. Hendes kreativitet gennemsyrede alt, hvad hun foretog sig. Ikke meget blev gjort efter bogen, men alt blev gjort ansvarligt og ordentligt. Vi, der var så heldige at kende hende, føler det som et privilegium og kan ikke fatte, at vi aldrig skal se hende iblandt os mere. Vi har mistet en god ven og kollega. Pia Eschelsen

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 8 ȩ 19. SEPTEMBER 2012

Ole Hein Christensen Det var med stor sorg, at vi i juni måned modtog beskeden om, at vi havde mistet vores gode kollega Ole. Han havde i de sidste 8 år været ’udlånt’ til Københavns Lærerforening, hvor han bestred posten som næstformand, men Ole glemte dog ikke, at han var ansat ved Engskolen. Når det tidsmæssigt var muligt, dukkede han op på skolen og deltog i de mere kollegiale og sociale arrangementer. I mange år deltog Ole også i skolens feriekoloni på Oldemark. Som lærer var Ole meget engageret og aktiv. Han var med sin store ro, indlevelse og humor vellidt af såvel voksne som børn. Han var i flere år et inspirerende og arbejdsomt medlem af skolens udviklingsudvalg, og som tillidsrepræsentant var han respekteret for sin store viden, sit umådelige engagement og sin indføling og samarbejdsvilje. Vi vil huske Ole som en markant person, et menneske med holdninger og sine meningers mod, en arbejdsom kollega, der altid knoklede for de opgaver, han påtog sig, og som samtidig var en omsorgsfuld, hjælpsom og lyttende person og et socialt, festligt og humoristisk menneske, der ofte holdt ud til de små timer. Mange af os har i Ole ikke blot mistet en fantastisk kollega, men også en rigtig dejlig ven. Han vil blive savnet meget. Personalet ved Engskolen Mette Schandorph

PENSIONISTAFDELINGEN Viseaften Aftenmøde med ledsager tirsdag 23. oktober kl. 18-21. Deltag i en hyggelig sangaften. Medbring madkurv og evt. drikkevarer, som nydes ved de dækkede borde i foreningens hus Frydendalsvej 24, 2. sal. Efter madkurv og kaffebord leder Georg Leth Hansen os gennem en festlig aften med visesang. Øl og vand kan købes, pris for aftenen 25 kr. max 50 deltagere. Tilmelding: KLF’s kontor 33 22 33 22 senest 19. oktober. Husk venligst: Afbud,

hvis man alligevel ikke kan deltage.

It-café på Utterslev Skoles pædagogiske center. Skoleholdervej 26, 2400 NV. Der er plads til alle, såvel begyndere som øvede. Caféen ledes af afdelingsleder Pia Mølholm og finder sted på tirsdage kl. 14.00-16.30 følgende dage: 25. september 2012, hvor der bliver lejlighed til at prøve en ipad. 30. oktober 2012 27. november 2012 29. januar 2013 26. februar 2013 19. marts 2013

Afdelingsmøde tirsdag 9. oktober kl. 11-14 i foreningens hus, Frydendalsvej 24. Madpakke medbringes, øvrige fornødenheder til sædvanlige priser.

Seniorkoret synger onsdagene 26. september, 10. oktober og 24. oktober. Har du lyst til at synge med, kontakt da Kjeld Dahl på tlf. 23 26 17 69. Marcus Marcussen, pbv.

Pensionerede børnehaveklasseledere Vores næste tur er mandag 8. oktober. Vi mødes kl. 11 under uret på Hovedbanegården og kører med toget til Køge. Kom med til den gamle by med det store torv, gamle huse, parken, museet og havnen. Alle er velkomne. Husk madpakke og drikkelse. Isobel Hansen, isobelhansen@gmail.com

SKOLETJENESTEN Kontaktseminarium för lärare i MalmøKøbenhavn Vill du och dina elever ha en vänskapsklass från andra sidan sundet? För att öka språkförståelsen, upptäcka vårt gemensamma kulturarv och lära av våra olikheter? Onsdagen den 24. oktober arrangerar Skoletjenesten Öresund ett kon-

PETER GARDE

IT-café for pensionister

Rejse i historien

ænk, hvad det gamle kastanietræ i gården kunne fortælle om livet på skolen gennem tiderne, sagde skoleleder Karen Margrethe Grønlund, da hun bød velkommen til Klostervængets 80 års fødselsdag. Hun omtalte selv dengang, hvor der var mere end 1.000 elever på skolen, besættelsestiden hvor bygningen var omdannet til hospital, og den tid hvor skolens omgivelser var fabrikker og haver. I anledning af fødselsdagen havde indskolingen arbejdet med opdragelse gennem tiden, mellemtrinnet med skolens udvikling og udskolingen med samfundsudviklingen og dens kendetegn. Elever fra de tre trin illustrerede deres arbejde med sange, små udstillinger og fine optrin for dagens gæster og forældre. Karakteristiske eksempler var naturligvis fortidens forskellige afstraffelsesmetoder i skolen, men nogen forundring vakte det også, at lærerne gik rundt og røg i klasserne for bare 30 år siden. Udskolingen illustrerede i deres optrin på fineste vis skiftet i tiltaleformer i 1970erne, der bragte unge lærere og elever på dus og fornavn, mens nogle ældre kæmpede for stadig at hedde hr. Jensen. Den nyere historie spillede udskolingen et årti ad gangen fra 1960 og frem, så tilskuerne lå flade af grin – fx da tidligere overborgmester Ritt Bjerregaard og skoleleder Karen Margrethe Grønlund udråbte skolen til heldagsskole. ■ pg

–

Ritt Bjerregaard med sort hovedtørklæde og skoleleder Karen Margrethe Grønlund med det karakteristiske røde hår udråber i nullerne Klostervænget til heldagsskole.

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 8 ȩ 19. SEPTEMBER 2012

taktseminarium för intresserade lärare. Att komma igång med ett samarbete tvärs över Sundet tar lite tid i starten då det behöver anpassas till all övrig planering. På seminariet kommer Föreningen Norden att presentera sin nya samnordiska hemsida, som öppnas i september. På denna hemsida ska man kunna finna en matchande klass och eleverna ska ha möjlighet att kommunicera med varandra. Tid och plats: 24. oktober kl. 13-16.30, Malmö Museer, Kommendanthuset, gratis. Målgrupp: Främst klasslärare och lärare i svenska/danska från Malmö och København. Andra är välkomna i mån av plats. Anmälan: Till Skoletjenesten Öresund, mb@skoletjenesten.dk Har du spørgsmål? Kontakta Marianne Bomgren, mb@skoletjenesten.dk, tel +45 32 68 73 65. Skoletjenesten Öresund är ett projektsamarbete mellan Skoletjenesten, Malmö Högskola och Malmö Kulturförvaltning.

STJERNEKAMMERET på Bellahøj Skole Her kan skoleklasser opleve stjernehimlen på alle skoledage kl. 9.45-11.15. Det vises nu med Det digitale Starlab. Det er sjovt at ’rejse’ til andre steder på Jorden og se himlen derfra. Vi kan også rejse til månen eller til en planet. Gode animationer gør det let at forstå ting som årstider, solformørkelse, månens faser og meget mere. Jeg viser også stjernebilleder og fortæller myter. Man kan også se film på det 50 kvadratmeter runde loft i Stjernekammeret. Klassen kan lære at samle kikkertbyggesæt og låne dem med hjem. Man kan også: ȩ VH DVWURQRPLVNH ELOOHGHU RJ YLGHRHU ȩ ODYH HNVSHULPHQWHU ȩ O¨UH DW EUXJH HW SODQHWDULHSURJUDP Det er gratis for hold fra Københavns Kommune. Hold fra andre kommuner skal betale 600 kr. Man kan bestille tid på tlf. 38 26 23 00. Se mere på www.bellahoej.kk.dk under Stjernekammeret

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 8 ȩ 19. SEPTEMBER 2012

KOMMENTAR

olkeskolen er under forandring, og både fra nationalt og kommunalt hold er der lavet reformer og sat mange nye initiativer i gang. Folkeskolen skal være mere inkluderende, fagligheden skal løftes, og de pædagogiske potentialer i IT og medier skal udnyttes bedre. Hver for sig kræver forandringerne omstillinger og udvikling. Det er en kæmpe udfordring. Derfor er en fokuseret kompetenceudvikling af lærere og ledere i den københavnske folkeskole også nødvendig, og heldigvis har politikerne i København valgt at investere i kompetenceudvikling i form af et Sommeruniversitet. Vi har haft mange diskussioner om Sommeruniversitetet i det forløbne år, for ikke alle lærere var lige begejstrede for det nye tiltag. Men vi har i forvaltningen været glade for, at KLF har deltaget både kritisk og konstruktivt i vores styregruppe sammen med skolelederforeningen. Efter en kæmpe planlægningsindsats kunne vi den 8. august slå dørene op for Københavns Kommunes første Sommeruniversitet og byde over 3.000 lærere, ledere og inklusionspædagoger fra alle byens skoler velkommen til tre dages fælles efteruddannelse.

Lærernetværk på tværs af skolerne Det er første gang, at en dansk kommune sætter ind med et så omfattende efteruddannelsesforløb. Det var dejligt at opleve den gode stemning og det store engagement. Ligesom det var fantastisk at fornemme, hvor mange vi er, der er ansat i det københavnske skolesystem, og som dagligt går på arbejde for at give alle københavnske børn, uanset forudsætninger, den rigtige støtte og de rigtige udfordringer i skolen, så de bliver kompetente og fagligt dygtige mennesker. I løfter en stor opgave, og Sommeruniversitetet skal være med til at understøtte jeres indsats. Ligesom det er håbet, at Sommeruniversitetet kan skabe grobund for et langt stærkere netværk og gensidig inspiration mellem lærerne i den københavnske folkeskole. I København skal vi

Sommeruniversitetet skal finde sin rette form Vi hører lærere og ledere, vi lytter og justerer, siger Else Sommer om Sommeruniversitetet som en tilbagevendende begivenhed.

Vi laver grundig evaluering At stable et projekt som sommeruniversitetet på benene kræver stor planlægning og koordination, og der skal træffes mange små og store beslutninger undervejs. Derfor er vi også i gang med at lave en grundig evaluering. Sommeruniversitetet er kommet for at blive, men vi arbejder videre med at finde den rette form. Her er tilbagemeldinger fra alle jer, der har deltaget, uundværlige. Vi har allerede foretaget den første evaluering ved hjælp af et spørgeskema, som er sendt ud til samtlige deltagere pr. mail, og vi er rigtig glade for den kritik og de mange input, der er kommet tilbage. Vi fortsætter evalueringen blandt andet ved at indbyde lærere, ledere og repræsentanter fra Områderne til at deltage i fokusgruppeinterviews, ligesom vi drøfter evalueringen med kursusleverandørerne. Alle input og tilbagemeldinger tager vi med videre, når vi i løbet af efteråret skal gøre konceptet klar til Sommeruniversitetet 2013.

Forventninger og udbytte skal følges ad Den første evaluering viser, at en stor del af deltagerne har været tilfredse med den store variation i udbuddet af moduler og workshops på Sommeruniversitetet. Til gengæld skal vi fremover være langt mere tydelig i beskrivelserne af de enkelte forløb, så forventninger og udbytte i højere grad følges ad. Hvor nogen er blevet positivt overrasket over et modul eller en workshop, er andre gået skuffet hjem, og det er selvfølgelig ikke optimalt.

Evalueringen viser også et ønske om mere tid til at fordybe sig i de enkelte forløb. En model kunne være et enkelt forløb, der varer en hel dag, eller at der højst er to forløb på en dag inden for samme tema. Det skal vi blive langt skarpere på til næste år. Når det kommer til selve grundstrukturen i Sommeruniversitetet, er der delte meninger. Mens nogle lærere har fået rigtig meget ud af at møde og sparre med kolleger fra andre skoler, fremhæver andre fordelen i at være sammen med lærere fra deres egen skole, så de efterfølgende kan sætte projekter og forløb i værk sammen. Der er ingen tvivl om, at forløbet for skolelederne skal styrkes. Her viser de første tilbagemeldinger, at de forløb, hvor de har skullet drøfte implementeringen af Sommeruniversitetets temaer, ikke har fungeret optimalt. Det tager vi selvfølgelig med tilbage til tegnebordet.

Af Else Sommer, adm. direktør i Børne- og Ungdomsforvaltningen

Vil tale med tr’ere og ledere Med Sommeruniversitetet har vi fundet et stærkt koncept, men der er ingen tvivl om, at vi skal finde den rigtige form. Vi vil meget gerne lære af vores fejl og sikre, at vi næste år tilbyder endnu mere af det, der virkelig rykkede for jer, og ændre det, der ikke gav mening. I direktionen ønsker vi – via skolebesøg, drøftelser med tillidsrepræsentanter og ledere – at blive kloge på de mange holdninger og være i direkte dialog med lærere og ledere. For vi tror på kompetenceudvikling. Vi tror på ideen om et Sommeruniversitet. Vi er nysgerrige og ønsker at gøre det endnu bedre. Tak for de mange gode input og på gensyn til Sommeruniversitetet næste år. ■

PETER GARDE

være langt bedre til at sikre, at gode erfaringer fra en skole i fremtiden vil finde lettere vej til de øvrige skoler.

Else Sommer, adm. direktør i BUF

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 8 ȩ 19. SEPTEMBER 2012

Halvtreds elever og fire lĂŚrere tilbragte en uge pĂĽ cyklerne, fĂ¸r de kĂ¸rte ind foran Brandenburger Tor i Tour de France stemning.

Fra KĂ¸benhavn til Berlin pĂĽ cykel

Vi gjorde det! Alle elever i 8. klasserne pĂĽ Kirkebjerg Skole cyklede i juni til Berlin sammen med deres lĂŚrere. Det blev en oplevelse for livet, siger de. Vi bringer den dagbog, de har skrevet til KK. 7HNVW RJ IRWR NODVVHUQH SÂ§ .LUNHEMHUJ 6NROH

BĂ¸rne- og ungdomsborgmester Anne Vang og klasselĂŚrer Jens Capion pĂĽ afrejsedagen 1. juni.

Dag 1: KĂ¸benhavn til Vordingborg

agen startede med morgensang â&#x20AC;&#x201C; hele skolen var samlet i aulaen. Skolernes borgmester Anne Vang skulle komme. Hun var lidt forsinket, men arrangementet gik i gang kl. 8. Alle os elever i 8. klasse stod oppe pĂĽ den til dagen opstillede scene i aulaen. Hele skolen sang sangen â&#x20AC;&#x2122;Den allersidste rytterâ&#x20AC;&#x2122;. Herefter gik vi ud foran skolen, hvor vores cykler stod opstillet lige som ved Tour de France. Nu kom borgmesteren, og kl. 8.30 skĂ¸d hun cykelturen i gang. Resten af skolen viftede med danske og tyske flag. Turen var startet. Den gik nu i samlet flok til Flintholm Station, prologen, hvor vi skulle med S-tog til KĂ¸ge. Vi steg pĂĽ cyklerne i KĂ¸ge omkring kl. 10 og kĂ¸rte ikke samlet, men i mindre

KK ČŠ KĂ&#x2DC;BENHAVNS KOMMUNESKOLE ČŠ NR 8 ČŠ 19. SEPTEMBER 2012

grupper pĂĽ 6-10 elever med en lĂŚrer eller forĂŚlder imellem grupperne. Efter cirka 3 km punkterede den fĂ¸rste â&#x20AC;&#x201C; sĂĽ var linjen lagt. Godt vi havde Ă¸vet os i at skifte og lappe slanger, det var noget vi skulle blive rigtig dygtige til i lĂ¸bet af turen. Ruten gik nu til Vordingborg. Det var varmt, og der var en strid sidevind, sĂĽ selv Contador ville fĂĽ sved pĂĽ panden. Vejen var ret bakket, men klasselĂŚrer Jens lovede, at det var den vĂŚrste del af ruten, og han prĂ¸vede at fortĂŚlle os om istidens indvirkning pĂĽ det danske landskab. Det var ikke lige det, vi gad hĂ¸re, sĂĽ vi nĂ¸d vejret og udsigten, medens vi cyklede. NĂŚsten alle tankstationer fra KĂ¸ge til Vordingborg blev besĂ¸gt af tĂ¸rstige og sultne cykelryttere. De sidste ankom til Vordingborg Kaserne omkring kl. 16, svedige og trĂŚtte. Alligevel skulle flere ud pĂĽ kasernens boldbane for at spille fodbold, og vi overnattede i dens idrĂŚtshal.

Dag 2: Vordingborg til Rostock Vi blev vĂŚkket af Jens, klasselĂŚrer Jens Capion, der sang en morgensang, â&#x20AC;&#x2122;Det er morgenhornet lyderâ&#x20AC;&#x2122;â&#x20AC;Ś Det var sguâ&#x20AC;&#x2122; hĂĽrdt, klokken var kun 7, og benene og numsen var lidt slidt fra i gĂĽr. Morgenmaden blev spist. Vi skulle nĂĽ fĂŚrgen fra Gedser kl. 15. Vi kĂ¸rte over StorstrĂ¸msbroen, og det blĂŚste en halv pelikan. Flere stod nĂŚsten stille, nogle mĂĽtte trĂŚkkes af andre, men alle kom vi over broen, som pressen havde dĂ¸mt som faldefĂŚrdig â&#x20AC;&#x201C; puha, vi kom alligevel over. Vi satte herefter nĂŚsen mod NykĂ¸bing F, men et af holdene Ă¸nskede at kĂ¸re lĂŚngere end os andre. De tog turen omkring Guldborg 16 km lĂŚngere. Kl. 14 var vi kommet til Gedser, og sĂĽ havde vi en time til at udforske brugsforretningen. FĂŚrgeturen varede ca. 1 time og 45 min. Ved udkĂ¸rslen fra fĂŚrgen sprang Teisâ&#x20AC;&#x2122; dĂŚk â&#x20AC;&#x201C; det lĂ¸d som et pistolskud â&#x20AC;&#x201C; alle blev forskrĂŚkkede. Ziber ville absolut flytte en bil â&#x20AC;&#x201C; det lykkedes ikke, men han blev ikke populĂŚr hos bilens fĂ¸rer, der skete heldigvis ikke noget af betydning. Jens sagde nu, at vi skulle cykle ca. 5 km gennem Rostock, indtil vi nĂĽede hallen, vi skulle sove i. Men nej, den gamle havde vist taget fejl, eller ogsĂĽ kendte han

ikke forskel på 5 og 20 km. Dagen sluttede med, at vi legede lidt med en bold, eller vi lå og hyggede os på madrasser og underlag.

Dag 3: Rostock til Güstrow Vi blev vækket kl. 6, da Jens sang morgensangen for os – han havde sandelig lavet et nyt vers. Morgenmaden blev spist, og madpakker blev smurt. Nogle gad ikke – de regnede med at møde en tank eller lignende på vejen. Da vi var kommet ud af Rostock, blev grupperne givet fri. Hver gruppe havde fået udleveret kort over dagens rute. Den gik gennem landskaber, der lignede dem derhjemme – dog var vejskiltene selvfølgelig på tysk. Det var lidt hårdt i begyndelsen, men snart var benene kørt til, og vi nød at køre derudaf. Nogle syntes sågar, at det var dejligt at køre forkert, lidt ekstra kilometer til benene, men vi fandt byen Schwaan, hvor der både var pizzeria og konditori, så vi kunne nyde lidt mad, og lærerne kunne få kaffe og kage – det skal lærere have, så er de mere medgørlige. Efter en velfortjent frokost gik turen mod Bützow gennem skov, over marker og langs kolonihavehuse. Derefter cyklede vi langs en kanal – det var fandme smukt – og det var helt fladt, kun varmen tog lidt på os. Lige før vi var i Güstrow, var et af holdene lige ved at forgå af tørst. Så Ziber viste sig som den gentleman, han er. Han havde drikkelse med til alle på holdet og blev meget populær – især hos de unge damer. I Güstrov skulle vi overnatte på en skole. Salen var ikke ret stor og vandet var koldt, så vi fik alle vores kolde afvaskninger og var klar til at gå ud at spise, alle fik 10 euro til aftensmaden. Kl. 23 skulle der være ro – det gik ikke helt efter planen.

de ude i gården 7.40. Nogle af os sludrede lidt med eleverne, som syntes, at vores tilstedeværelse på deres skole var spændende. Det tyske sprog var lidt sværere at forstå, idet eleverne måske talte lidt hurtigt og brugte andre ord, end vi er vant til. Dagens cykeltur gik gennem mange landsbyer med gamle huse fra dengang Østtyskland eksisterede. De var grimme, men heldigvis havde man også rigtig gamle huse. Ruten løb langs skove med store søer og vandløb, så vi kunne nyde den flotte natur. Vi ankom til Waren i mindre grupper. De hurtige ankom et par timer før de sidste, men alle var vi stolte af os selv, for dagens cykeltur var lang. Vi overnattede igen på en skole, og skolens idrætsmadrasser blev flittigt brugt i stedet for vores egne underlag.

Dag 5: Waren til Neutrelitz I lighed med dagen før skulle vi være tidligt ude. Lige uden for byen skulle vi cykle 13 km gennem en skov. Man kunne kun cykle én og én, og det gik op og ned, og da vi kom ud på den anden side, var mange af os tæt på dødens rand, det var sgu en streng strækning. Men efter et hvil fik vi fart og ro på. Grupperne blev hurtigt spredt. Vi holdt mange pauser, benene var måske blevet lidt ømme og trætte. Turen gik forbi rigtig mange søer – flere af dem var oprindeligt lergrave i forbindelse med teglværker, som efter de var blevet forladt, var blevet til søer, sluser og dæmninger. Turen var rig-

Eleverne havde hjemmefra øvet sig i at lappe – det fik de brug for.

Dag 4: Güstrow til Waren Morgenen startede som de andre morgener. Jens sang, nogle af os sang med, og vi ventede på det nye vers. Morgenmaden var tidlig, fordi vi skulle være ude af skolens gymnastiksal allerede lidt i 8, fordi skolen selv skulle bruge salen. Vi lærte denne dag noget om tyske lærere og elever. Lærerne var allerede på skolen kl. 7.10, og eleverne stod og venteKK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 8 ȩ 19. SEPTEMBER 2012

tig lang, så grupperne ankom til Neutrelitz i spredt orden. Skolens elever og lærere modtog os med te, saft og flere forskellige slags kager. Byens aviser og kulturpersoner kom og interviewede os. Flere gange stod den lokale presse klar til at modtage eleverne fra Kirkebjerg Skole.

” Vi ved nu, hvordan cykelrytterne, der gennemfører Tour de France, har det den sidste dag.”

Dag 6: Neutrelitz til Zendenick Morgenstunden lignede de andre dage, men denne dag oplevede vi til vores forskrækkelse, at 2 af vores cykler var blevet stjålet i løbet af natten. Heldigvis havde vi reservecykler. Men da vi begyndte at køre ud af byen, stoppede vi pludselig – Jens gik ind i en cykelforretning og kom ud med 2 nye cykler. Han købte dem for 500 euro – han havde pruttet prisen ned fra 600-700 euro, så vi hængte vores reservecykler op på følgebilen. Lige uden for byen kørte vi gennem en naturpark og nød vejret og skoven. Denne dag var den længste, 94 km, føj! Vi blev godt trætte. Hvis vi de andre dage var ankommet til målet spredt, må man sige, at denne dag var det godt, vi ikke deltog i Tour de France på grund af tidsgrænsen. Men alle syntes alligevel, at vi havde en flot tur, som blandt andet gik forbi koncentrationslejren Ravensbrück og den tyske julemands bolig. Vi blev igen modtaget af skolen og den lokale presse og var i morgendagens aviser.

Dag 7: Zendenick til Oranienburg. Turen denne dag var den korteste på 45 km. Vi cyklede langs en stor kanal, ingen bakker, så det var en fornøjelse for alle, og vi var fremme i Oranienburg allerede omkring kl. 12. Kl. 14 kom borgmesteren og den lokale presse, og to af os blev interviewet. Den gamle lærer (Jens) kom i lokal-tv, så nu er vi kendte. Borgmesteren talte med nogle af os, og vi afprøvede vores tyske kundskaber på højt plan. Om eftermiddagen var vi i koncentrationslejren Sachenhausen, og aftenen forløb nogenlunde som de andre.

Dag 8: Oranienburg til Berlin Så oprandt den sidste dag på cykelturen, og den blev en fornøjelse. Tankstationer og fastfoodforretninger prydede vores vej. Mange blev lokket til at nyde deres frokost her. Turen gennem forstæderne til Berlin var befriende- nu var målet snart nået. Grupperne mødtes ved Charlottenburg Slot, og herfra skulle vi følges til Brandenburger Tor. Kl. 14 påbegyndte vi sidste strækning op af Siegerstrasse i kortege med bil foran og bil bag. Da der manglede 1 km, var vejen lukket af, men vi fik lov til at cykle op til Brandenburg Tor, uden at der var andre end os på vejen. Vi ved nu, hvordan cykelrytterne, der gennemfører Tour de France, har det den sidste dag. Vi sang og skrålede – alle kunne se og høre os. Hårene rejste sig, det var en fantastisk følelse – aldrig havde vi følt dette før. Oppe bag Brandenburg Tor stod flere af vores forældre og søskende, som modtog os med champagne og kage. Det var bare fantastisk. Vi havde gjort det – vi kunne det. Vi blev på pladsen en times tid og nød denne følelse. Vi var stolte af os selv: 540 km, vi havde afprøvet vores grænser!

Dagene 9 og 10 i Berlin Vi var i Berlin og gik rundt i byen og så en masse. Vores cykler blev afhentet af en kæmpe lastbil, og vi så dem først, da vi igen var hjemme. Hjemrejsen foregik pr. tog. Dannelsesrejsen, lejrskolen, var slut søndag aften. En fantastisk oplevelse – den får man kun én gang i livet! ■

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 8 ȩ 19. SEPTEMBER 2012

seneste par år: en integrationspakke, en faglighedspakke, et sommeruniversitet og snart kommer en ungestrategi, der vil have indflydelse på udskolingen. Desuden nævnte Else Sommer Undervisningsministeriets planer om en kommende folkeskolereform og Ny Nordisk Skole. – Så hvis du er ambitiøs, så er der mange udfoldelsesmuligheder i København, sagde Else Sommer og ønskede god vind.

PETER GARDE

Hvad er et godt leder-TR samarbejde?

Anders Mikkelsen, ny skoleleder ved Nyboder Skole, måtte gennem en hård test af sin viden om skolens historie, da han blev officielt indsat på posten.

Ny skoleleder på Nyboder Skole

ærerværelset var fyldt til bristepunktet, da Anders Mikkelsen blev officielt indsat som skoleleder på Nyboder Skole. Medarbejdere, gæster og samarbejdspartnere var strømmet til for at give den hæderkronede gamle skole med Christian d. Fjerde som nærmeste nabo medvind med en ny kaptajn. I formiddagens øsende regnvejr var elevernes modtagelse rykket ind i idrætssalen, hvor kaptajnen siddende i en gummibåd modtog elevernes velkommen. Som den nærmeste skole ved Nyboder var det maritime billede nærliggende, og den nye skoleleder fik da også lov til at beholde kaptajnskasketten under eftermiddagens modtagelsesceremoni. – Vi søgte en erfaren, anerkendende person, der er optaget af at realisere inklusionsideen – tillige en ambitiøs en af slagsen med store forestillinger om, hvad der skal ske med skolen, sagde adm. direktør i Børne- og Ungdomsforvaltningen, Else Sommer, og hun mente, at denne person var fundet. Else Sommer sagde, at der på rådhuset er et politisk hold i Børne- og Ungdomsudvalget, der virkelig vil meget. Der er netop sat fire store reformer i søen i de

Sofie Duus, TR reflekterede over, hvad der kendetegner et godt samarbejde mellem leder og tillidsrespræsentant: – Vi er her for det samme, vi arbejder på forskellig områder på forskellige vilkår med det mål at skabe en god skole for eleverne. Et samarbejde skal være præget af gensidig tillid, det skal bæres af ærlighed og en forståelsessøgende holdning, hvor vi tror på hinandens gode hensigter. Vi håber, du vil være med til det, sagde tillidsrepræsentanten og ønskede åndeligt solskin over skolen. – Vi har allerede set, at du godt kan lide børn, vi håber også, at du kan lide voksne, sluttede Sofie Duus og modtog en hjertelig klapsalve fra salen.

Fra udkant til hovedstad Anders Mikkelsen kommer fra otte år som souschef på Risingskolen i Odense, og før den tid var han afdelingsleder ved Abildgårdskolen i Vollsmose. Hans faglige linje har ligget inden for matematik og naturfag, men som han siger, er hans fokus med årene blevet det pædagogiske perspektiv og kunsten at udvikle en stor organisation. Som repræsentant for skolelederne i området bød Peter Stennicke, Øresundsskolen, velkommen til den store kommune. Han var selv for nogle år siden kommet til byen fra den vestsjællandske udkant og videregav to personlige erkendelser til den indkommende fynbo: at det tager lidt tid at blive anerkendt, og at det er et brugbart lille fif at starte med at stille sig ved skolens indgang hver morgen og sige goddag for på den måde at lære de mange nye mennesker at kende. ■ pg

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 8 ȩ 19. SEPTEMBER 2012

’Noget at synge hjem om...’ er en sangbog med skoleelever som primær målgruppe med tekster og melodi af Anders Jacobsen, musiklærer ved Utterslev Skole.

Her er der noget ’Noget at synge hjem om...’ er endnu en sanggave til børn og deres voksne, hvor teksterne vil noget og melodierne både understreger indholdet og leverer deres egne sommetider skæve kommentarer.

et musikalske miljø på Utterslev Skole har skabt grobund for endnu en samling sange af Anders Jacobsen, der primært henvender sig til børn, men som kan glæde også voksne. Det gælder ikke kun melodierne, men sandelig også teksterne, der hele vejen igennem har noget på hjerte – ikke mindst i den afrikansk lydende vrøvlesang, hvor det er den blotte nydelse af toner og afrikansk lydende stemmers klang, der skaber oplevelsen og glæden. De øvrige elleve sangtekster har et tema, der med lidt god vilje kan hænges op på skolens fagrække eller i det mindste på timeløse emner – fx den om en lille fremmed bakterie der på en ferierejse kan ’gi’ et kvalmende tyktarmsproblem’ – og hvad man iøvrigt kan gøre for at forebygge den tilstand. Det fordøjelsesmæssige touch får modspil af en næsten birgitte-grimstadsk

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 8 ȩ 19. SEPTEMBER 2012

strix- og storhed i den ledsagende vokal. Som i flere andre sange ligger der en gennemgående humoristisk og sprælsk rytme og tone, der matcher de små sproglige finesser. Den pædagogiske finger kommer måske lidt højt op i ’Fairtrade’, hvis budskab er, at man skal tænke sig godt om, når man køber bananer, hvis man vil ’gøre en forskel og være fair og human’. Det er naturligvis helt rigtigt, og det står da også klart bagefter, da opfordringen gentages i omkvædet. Alligevel klarer Anders Jacobsen frisag med sit lette flerstemmige bossaarrangement, der understreger værdien af bananen og menneskene bag i en verden fuld af ulighed. Det er et håndgribeligt oplæg til et emnearbejde om discounttilbud kontra fairtrade. Som lærer på den naturfaglige profilskole må der naturligvis også være en hyldest til naturvidenskabet og det, der er inde bag lågerne – og i lommen, der er ’fuld af mobiler, kaldende toner i kor, bluetooth og downloads, musik og skæve spil’. Dristig skal man vist være for at vove et øje på et så traditionsbundet område som en julesang, men også den pynt klarer Anders Jacobsen, der stilsikkert styrer sit band og sine sangere ad nye ruter i sikker julehavn – den sang er som skabt til Kim Larsen. Numrene udtrykker i tekst, instrumentalt akkompagnement og sang et udvalg af nutidige billeder, der siger velkommen til børn og deres voksne. En kort og firestemmig farvelsang skruer essensen af dagens gerning ned på fire linjer ledsaget af musik, der giver lyst til at komme igen i morgen. Bogens hele afvekslende indhold er gennemarbejdet til mindste detalje, humørfyldt, smukt og professionelt. Det sidste svære trin er også besteget – det er relevant og aktuelt på flere niveauer. Hver sang i bogen er forsynet med korte anvisninger om aldersgruppe, brug i klassen, noder, en selvbærende helsideillustration, emnestikordsregister og cd-oplysninger. Husk at bestille bogudgaven med cd med sang, den fås også uden. ■ pg Anders Jacobsen: 12 temasange, Dansk Sang, www.dansksang.dk ȩ tlf: 97 12 94 52

BillĂĽn

4,45% , kun

Kan du spare penge pĂĽ dit billĂĽn? Nu har KLF sĂ¸rget for, at det kan blive billigere for dig at have bil. Som medlem kan du nemlig fĂĽ et billĂĽn hos LĂĽn & Spar med en meget lav rente pĂĽ kun 4,45 %. +YLV GX KDU HW G\UW ELOOÂśQ HW DQGHW VWHG NDQ GX p\WWH lĂĽnet til LĂĽn & Spar og spare penge hver eneste mĂĽned. 2J GX EHKÂ&#x2022;YHU LNNH DW p\WWH DOOH GLQH NRQWL

LĂĽn & Spar Bank A/S, HĂ¸jbro Plads 9-11, 1200 KĂ¸benhavn K, Cvr.nr. 13 53 85 30

Du kan ogsĂĽ lĂĽne til at kĂ¸be ny bil. Det eneste krav er, at du selv har 20 % i udbetaling og at du er medlem af KLF.

Se et lĂĽneeksempel her: Bilens pris 250.000 kr. Udbetaling (20 %) 50.000 kr. LĂĽnebelĂ¸b 200.000 kr. MĂĽnedlig ydelse 2.165 kr. Rente 4,45 %. LĂ¸betid 10 ĂĽr. Debitorrente 4,52 %. Ă&#x2026;OP 5,58 %. Gebyr til banken 4.500 kr. Gebyr til andre 5.000 kr. Samlede renter i perioden 50.243 kr. Tilbagebetaling i alt 259.743 kr. Renten er variabel, angivet p.a. og gĂŚldende pr. 1. maj 2012. LĂĽnet forudsĂŚtter kreditgodkendelse. Bilen skal kaskoforsikres. Udgifter til forsikring er ikke medregnet.

variab

el ren te

Ring til LĂĽn & Spar pĂĽ 3378 1904 og fĂĽ at vide hvor mange penge du kan spare. MĂĽned efter mĂĽned. Du skal blot oplyse os ganske fĂĽ ting. Ringer du pĂĽ hverdage mellem 9 og 17, fĂĽr du svar med det samme. Du kan ogsĂĽ lĂŚse mere om billĂĽn pĂĽ www.lsb.dk/klf Her kan du ogsĂĽ lave dine egne beregninger pĂĽ billĂĽn.

i samarbejde med

KK ČŠ KĂ&#x2DC;BENHAVNS KOMMUNESKOLE ČŠ NR 8 ČŠ 19. SEPTEMBER 2012

F AG L I G KO M M E N TA R

Skolepolitisk udvikling nedefra

KAARE SMITH

Af Lars Sørensen, KLF’s næstformand

fter en årrække med forsøg på topstyring af skolen fra Christiansborg og fokus på Pisa-resultater, er det befriende at lytte til signalerne fra børne- og undervisningsminister Christine Antorini, om Projekt Ny Nordisk Skole. Det er et projekt født af Christine Antorini, og formænd i ’dialoggruppen’ under projektet er Lars Goldsmidt, direktør i Dansk Industri og Dorte Lange, næstformand i DLF. Med udgangspunkt i målene om at skolen skal være fagligt udfordrende for alle og om at styrke tilliden til uddannelsessystemet med respekt for professionel viden og praksis, er der lagt op til, at vi igen får fokus på de grundlæggende værdier i det danske og nordiske skolesystem. Her tænkes på klassefællesskabet, den udelte skole, et bredt syn på faglighed hvor de praktisk-musiske fag har en central rolle, personlig udvikling og det at gøre børn og unge til medskabere af et demokratisk og bæredygtigt samfund. Ny Nordisk Skole blev med mål, manifest og dogmer præsenteret på årets Sorømøde, og der bliver i september og oktober holdt møder rundt om i landet, hvor projektet præsenteres. Det er håbet, at en række skoler tilmelder sig, og at det lykkes at etablere samarbejde med andre institutioner, eksempelvis daginstitutioner eller ungdomsuddannelser. Udover at tilmelding har som forudsætning, at der er 85 procent opbakning til projektet blandt medarbejderne på en skole, er der krav om samarbejde mellem

NIELSVILHELM SØE

tre institutioner – det kunne være to skoler og en ungdomsuddannelse. Skal folkeskolen udvikles, skal det ske med det bedste fra dansk skoletradition tilsat internationale erfaringer og forskning og med fokus på at inddrage lærerne og lærernes kompetencer i udviklingsarbejdet. En eventuel reform af folkeskolen, som der godt kunne være lagt op til i efteråret, må nødvendigvis ske med udgangspunkt i principperne for Ny Nordisk Skole. Læs mere om projektet på www.nynordiskskole.dk ■

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 8 ȩ 19. SEPTEMBER 2012

Mindre individualisme, mindre PISA og mere klassefællesskab, bredt syn på faglighed og praktisk-musiske fag i centrum.

ADRESSER

OM KK

Københavns Lærerforening

Udgivelsesplan 2012

Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85

og deadline, se iøvrigt omslag side 2:

Email: klf@klfnet.dk Facebook.com/klfnet Hjemmeside: www.klfnet.dk Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-torsdag: kl. 10-15, fredag: kl. 10-14 Sekretariatschef: Ivan Jespersen Konsulenter: Lene Andersen, Bente Grønbæk Bruun, Vinni Hertz og Anne Lindegård

lærernes a-kasse Kontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18 Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger. Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30

Københavns Lærerforenings Kolonier Kontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76 Email: kolonierne@kolonierne.dk Hjemmeside: www.kolonierne.dk Kontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15 Leder af kolonikontoret: Søren Freiesleben, tlf: 23 26 02 87 Konsulent: Vibeke Fraenkel, tlf: 32 54 78 28

Københavns Lærerforenings bestyrelse Formand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C, tlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, email: jt@dlf.org Næstformand: Lars Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 23 35 30 26, email: laso@dlf.org Jamal Bakhteyar, Julius Blomsgade 23, 4. 2200 N, tlf: 28 72 22 84, email: jaba.stp@ci.kk.dk Nina Boertmann, H.C. Lumbyes Gade 50, 2100 Ø, tlf: 26 90 63 51, email: nina.boertmann@skolekom.dk Eva Stemann Larsen, Vejrøgade 8, st.th, 2100 Ø, tlf: 39 29 09 24, email: es@sortedamskolen.dk Thomas Roy Larsen, Venøgade 28, 1. tv, 2100 Ø tlf: 25 72 42 80, email: tl@langelinieskolen.dk Kjell Nilsson, Vendersgade 24, 4.th, 1363 K, tlf: 22 31 69 70, email: kn@dcl.dk Jane Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09, email: jane@pilegaard.it Inge Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81, email: inge@ullestad.dk

KK 9: 24. oktober/uge 43 sidste frist: 12. oktober KK 10: 21. november/uge 47 sidste frist: 9. november

Annoncer Materialet skal være redaktionen i hænde senest 10 dage før pågældende blad udkommer (mandag kl. 12).

Nye annonceformater og priser i 2012 ekskl. moms, bredde x højde: 1 side 149 x 215 mm: 3.629 kr. Bagside 098 x 215 mm: 2.443 kr. 1/2 side 149 x 107 mm: 1.986 kr. 1 spalte 057 x 215 mm: 1.555 kr. 1½ spalte 087 x 215 mm: 2.155 kr. 2 spalter 117 x 215 mm: 2.443 kr. 1/2 spalte 057 x 107 mm: 872 kr. 2/2 spalter 117 x 107 mm: 1.555 kr. 1½ halv spalte 087 x 107 nn: 1.222 kr. Mm-pris: 13,25 kr. / spalte 1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr. Rabat for samlet bestilling af 5 indrykninger inden for et år: 15%.

Abonnement 2012 300 kr. inkl. moms.

Besøg KLF ’s hjemmeside: klf ne t .dk

Bliv ven med kollegerne og foreningen på facebook.com/klfnet F I N D T I D L I G E R E N U M R E A F K K: WWW.I S S U U.CO M S Ø G: K K KØ B E N H AV N S KO M M U N E S KO L E

S E K K PÅ N E T T E T

Når KK udkommer, kan du se det nye blad på nettet og blade i det – åbn KLF’s hjemmeside klfnet.dk – klik på billedet af KK’s forside.

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 8 ȩ 19. SEPTEMBER 2012

Sorteret magasinpost Id nr. 42142 SMP Al henvendelse til: Københavns Kommuneskole, Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

På KLF’s hjemmeside finder du nyheder, kursusopslag, aktuel information, faglige oplysninger, seneste KK og videoer ude fra skolerne.