KK 03-2013 by Københavns Lærerforening

KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 20. MARTS 2013

Demonstration foran Forligsinstitutionen. Regeringen vil smadre den danske model. Flere fagforeninger støtter lærernes kamp. Det handler om dit arbejdsliv.

Indhold 02 Solidaritet 2.200 tillidsrepræsentanter til landsmøde i Odense.

07 Sprogudvikling Vuggestuer, børnhaver og børnehaveklasser vil arbejde sammen.

peter garde

04 Vinterliv i skolehaven En kold vinterdag med udendørs aktiviteter er blevet et hit.

Tillidsrepræsentanter fra hele landet mødtes til stormøde i Odense heraf 80 fra Københavns Lærerforening.

10 Skolemessen 2013 Her kan lærerne få nye undervisningsmidler i hænderne – sådan fysisk. 12 Vi skal hele tiden tænke nyt Guldberg Skole finder sin vej. 15 Storbylærere skal uddannes i lokalmiljøet.

22 Debat

23 lærere underviser 592 elever i deres modersmål i Lørdagsskolen, der har til huse på Tove Ditlevsens Skole. De har netop markeret Modersmålenes Dag.

28 Faglig kommentar Normalisering? KK Københavns Kommuneskole udgives af Københavns Lærerforening med 10 numre årligt. Expedition: Dorthe Rasmussen, tlf: 33 22 33 22 KK’s mail kk@kk-klf.dk Redaktion Peter Garde, ansv. redaktør for KK og klfnet.dk Frydendalsvej 20 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 31 41 39 Mobil: 40 34 77 22 Fax: 33 31 41 69 Jan Klint Poulsen: Janklintpoulsen@gmail.com

peter garde

18 Lørdagsskolens mærkedag FN’s ’Modersmålenes Dag’ markeres.

Forside Foto: Peter Garde Layout Peter Garde

Oplag 4.892 Kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol ISSN 0023-253x

Artikler i KK dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller KLF´s synspunkter.

Tryk Elbo Grafisk A/S Essen 22, 6000 Kolding Hjemmeside og facebook www.klfnet.dk Jan Klint Poulsen Mobil: 51 94 03 46 Janklintpoulsen@gmail.com Annoncer Peter Garde tlf: 33 31 41 39 kk@kk-klf.dk Annonceformater og prisliste findes bagest i bladet.

Stof til KK Manuskripter bedes fremsendt på mail: kk@kk-klf.dk

Deadline til KK Sidste frist for indlevering af mindre annoncer og kort rubrikstof er mandag kl. 12, ni dage før udgivelsesdagen. Deadline for artikler, længere indlæg og større annoncer er senest fredag kl. 12, tolv dage før udgivelsesdagen.

Brevpost sendes til Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C. Afleveret til postvæsenet: 18. marts Næste nummer KK 4 udkommer 24. april. Deadline KK 4 er fredag 12. april, se ovenfor

leder

Stor opbakning indefra og udefra

KK nr. 3 20. MARTS 2013

peter garde

106. årganG

Mandag 11. marts blev forhandlingerne i Forligsinstitutionen genoptaget – første gang.

en, der skal forhandle på manges vegne, er bundet og afhængig af det mandat, han får. Derfor har medlemmernes massive opbakning til lærernes forhandlere med Anders Bondo Christensen i spidsen stor betydning. På stormødet i Odense i forrige uge modtog han stående klapsalver fra 2.200 tillidsrepræsentanter fra hele landet, og da han mødte op i Forligsinstitutionen sidste mandag, stod omkring 200 personer klar med nye opmuntrende tilkendegivelser. Det har utvivlsomt stor betydning for det humør, han har med sig ind til forhandlingerne, og Anders Bondo sagde da også til de de fremmødte journalister, at han trods situationens alvor havde svært ved at undertrykke et lille smil på læben. Lærerne udtrykker samlet stor anerkendelse af formandens kæmpestore indsats, men det er ikke kun egne medlemmer, der bakker op. Også flere andre organisationer har sluttet sig til lærernes forsvar for den danske model med fri forhandling uden regeringsindblanding. Foran Forligsinstitutionen var der ud over lærere også repræsentanter fra LFS, BUPL, Dansk Sygeplejeråd, KLS (servicemedarbejdere i FOA), HK og kabinepersonalet i SAS, der tid-

ligere på året blev trynet af finansministeren. Og senest bakker gymnasielærerne op i helsideannoncer i aviserne i kravet om kvalitet i undervisningen. Opbakningen fra andre organisationer skyldes på den ene side, at de finder regeringens og KL’s behandling af lærerne uacceptabel, og på den anden side frygter de at blive udsat for det samme på et senere tidspunkt. Samtidig er det en protest mod regeringens Vækstpakke.DK, der de kommende år indtil 2020 vil slanke den offentlige sektor, så der bliver adskillige tusinde færre ansatte her. I denne krisetid må vi stå sammen. Solidaritetsprincippet har fået ny næring, for det handler om vores arbejdsliv og fælles interesser. Derfor er også den enkelte ansattes indsats af stor betydning. Skal kampen lykkes, må mange være med, når der debatteres, aktioneres og demonstreres. Blandt forældrene vokser en skepsis over for en obligatorisk heldagsskoles velsignelser, og fra kommunalpolitikere i flere kommuner lyder der stigende kritik af KL’s ødelæggende fremfærd. Der er brug for alles benarbejde – også til demonstrationen foran Christiansborg i dag 20. marts – med start fra Rådhuspladsen kl. 16.15. pg

Solidaritet På stormødet med tillidsrepræsentanter fra hele landet var den røde tråd solidaritet. Begrebet har sammen med arbejdskamp sovet Tornerosesøvn i en årrække, men nu er tiden inde til en ny dagsorden og stærkt sammenhold. Tekst og foto: Peter Garde

et er vist længe siden, en organisationsformand er blevet mødt med så massivt bifald og så lange klapsalver som det var tilfældet i Odense Congress Center for to uger siden. DLF-formand Anders Bondo Christensen nåede knapt at sige velkommen til de 2.200 forsamlede tillidsrepræsentanter, før bifaldet strømmede mod ham. Det gentog sig, da han takkede de øvrige KTO-organisationer med FOA-formand Dennis Kristensen i spidsen for deres støtte. Solidaritet og sammenhold var begreber, der blev gentaget gang på gang. Opbakningen til lærerne skyldes dels, at de andre organisationer er fortørnede over den medfart, lærerne har fået af Kommunernes Landsforening og regeringen, dels at undermineringen af den danske model kan blive vores KTO-kollegers skæbne en skønne dag. KL har påpeget, at lockout er en del af den danske model, og det er vi ikke uenige i, men kommunernes og Finansministeriets fordækte forhåndsaftaler om, hvordan konflikten skal skæres, og et på forhånd aftalt resultat skal gennemtrumfes, det er ikke en del af den danske model. Det er et groft brud på den.

Allerede store nedskæringer

2.200 tillidsrepræsentanter heraf 80 fra Københavns Lærerforening deltog i stormødet 4. marts i Odense Congress Center.

DLF-formand Anders Bondo Christensen undrede sig over, at de aktuelle fagpolitiske begivenheder foregår med en SF og socialdemokratisk regering, det var ikke ventet.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 20. MARTS 2013

På stormødet gennemgik Anders Bondo den senere tids forløb i overenskomstforhandlingerne, og hvordan KL som arbejdsgiver gang på gang har mistænkeliggjort lærerne og antydet, at de ikke arbejder nok. Nu igen forsøger KL at bilde befolkningen ind, at lærerne kun underviser tre timer om dagen, skønt enhver med kendskab til folkeskolen ved, at normen ligger på 25 ugentlige lektioner. At skolerne desuden har været spareobjekt viser tallene tydeligt. Antallet af lærere er beskåret med ti procent, mens elevtallet på landsplan kun er faldet to procent. Samtidig er udgifterne eller rettere investeringen i folkeskolen faldet med tre milliarder kroner fra 2009 til 2012. – Kravet om at lærerne skal undervise mere, burde jo følges af øget forberedelse, men det modsatte er tilfældet, sagde Anders Bondo og stillede lærerne i udsigt, at hvis KL og regeringen får gennemført deres ønsker, så skal alle lærere undervise

tre til fem timer mere i forhold til det, de gør i forvejen.

Snak med kommunalpolitikerne Lidt hen ad eftermiddagen fortalte medlem af DLF’s hovedstyrelse, Per Sand Pedersen om, hvordan en eventuel konfliktstøtte kan ydes som lån, hvorved den kan række betydelig længere. Skatteministeren er i gang med at undersøge, om planen holder. Iøvrigt skal tjenestemænd, der ikke kan konfliktes, kun passe deres sædvanlige skema og kan ikke jages ud på væsentlig anderledes pasningsopgaver, mens de overenskomstansatte er lockoutet. Næstformand Dorte Lange skitserede, hvordan lærerne kan være aktive i en konfliktperiode, og hun gav tillidsfolkene nogle gode ideer med hjem til kollegerne. Endelig nævnte hun, at hvis modstanderen er en rå statsmagt, der ikke overholder spillets regler, så kan en nok så stærk fagforening måske ikke vinde hele slaget. Og som det blev nævnt flere gange i dagens løb – overraskende og bekymrende er det at se SF og Socialdemokraterne i denne rolle. Det er ikke det, vi har ventet af dem. Det gælder ikke kun landspolitisk, men også ude i kommunerne. Her sidder folk, der gerne vil have os til at stemme på dem. Det vil være en god idé at kontakte dem og få en snak – der er jo kommunalvalg til november.

Indslag med sjov og alvor

KLF-bestyrelsesmedlemmerne Nina Boertmann, Utterslev Skole, og Kjell Nilsson, Den Classenske, i diskussion med Jan Trojaborg.

Situationens alvor var ikke til at tage fejl af. Tillidsrepræsentanterne hørte om status quo og blev klædt på til den kommende tid.

Stormødet bød også på andre indslag. Generalsekretær i EI, Education International, der organiserer 30 mio. lærere verden over, David Edwards, bakkede op om de danske læreres kamp og advarede mod de forringelser, der sker globalt i undervisning og lærergerningens deroute i mange lande til et servicejob. Stand-upperen, Jonatan Spang, satte gang i tragikomikken og lattermusklerne, og fra vores egen talentbrigade var lærerne Torben Schmidt og Anja Madsen på scenen med sangen ’Hvis vi bare ku få lov’, og videoen ’Gangvagt Style’, der fokuserer på læreres mange forskellige opgaver, kørte også. ■ Mere på hjemmesiden/aktuelt: klfnet.dk

Jane Pilegaard, KLF’s bestyrelse, Vita Ditzel, Sankt Annæ, og Camille Raisch-Untereiner, Øresundsskolen, mødtes i pausen til kaffegrin og chokolademuffin ved de runde borde. KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 20. MARTS 2013

Vinterliv i skolehaven Skolehaverne oplever stor rift fra skolerne om at få tid i vinterskolehaven, der byder på flere forskellige temaer. Tekst og foto: Morten Jensen

ræsko! Møbler! Papir! Blyanter! Koste! Dagens kursus i ’Grøn sløjd’ i Lersøparkens Skolehaver indledes med en snak om materialet træ. 3. a fra Tingbjerg Skole har en sværm af bud på, hvad træ kan bruges til. Seksten elever og to lærere har netop bænket sig langs væggene i den lille skolestue i Karens Hus, den gule villa hvor skolehavernes ansatte holder til. Eleverne har forberedt sig godt hjemmefra og svarer hurtigt på vejleder Claus Laage-Thomsens spørgsmål: – Et træ er en plante! Træer lever af vand! Og sol! Det er et ahornblad! Bøgeblad! Egeblad! Barken er træets hud! Årringe …, årringe …, øh…? Alle elever bliver udstyret med et tværsnit af et ungt træ og tæller ivrigt ringene indefra og ud. Snart efter går snakken om træernes tilvækst, alder på fældningstidspunktet og ringenes forskellige tykkelse som følge af en tør eller fugtig sommer. Ivrige fingre kradser og piller godt i træstykkerne, og utålmodigheden efter at komme ud i skolehaven og få fat i save og knive sitrer usagt i luften. Udenfor i den disede februarsol genkender eleverne lige så snildt de brunsorte, nedfaldne blade som på plancherne indenfor. Snakkende og pegende bevæger de sig i en hale efter Claus Laage-Thomsen med kurs mod snitte- og bålstedet i den nederste del af skolehaverne.

–

Aktiviteter hele året Lersøparkens Skolehaver blev anlagt i 1924 på det drænede område, hvor Lersøen tidligere lå. I snart 90 år har køben-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 20. MARTS 2013

havnske børn dyrket jorden og oplevet naturen hér med hjælp og vejledning fra entusiastiske frivillige, men siden 2010 har en fireårig kommunal bevilling gjort det muligt at udvide aktiviteterne, så der er åbent for skoleklasser året rundt. – I sommerhalvåret er vi oppe på 43 skoleklasser fra 24 forskellige skoler. De kommer en gang om ugen og passer deres havelod sammen med en af skolehavernes ansatte. Når det går højt, er der seks klasser med lærere og seks vejledere i gang samtidig i de forskellige dele af haven. – Vi er to fuldtidsansatte, og om sommeren har vi fire sæsonansatte til at få det hele til at køre, fortæller formand for Københavns Skolehaver og daglig leder af Lersøparkens Skolehaver, Camilla Friedrichsen, der er læreruddannet og selvlært gartner. – Bevillingen betød jo, at Claus og jeg kan koncentrere os fuldstændig om at få så mange børn som muligt ud og smage på havelivet i dette helt unikke område. Vi har haft tid og økonomi til at forbedre faciliteterne både ude og inde, så det kan lade sig gøre at undervise herude, ligegyldig hvor dårligt vejret er. – Vinterskolehaven er nu inde i sin tredje sæson, og der blev fuldt booket op allerede på den første tilmeldingsdag. Vi har forløb med pilefletning, bier, snitning, brødbagning og en masse andet. Det er gratis, og vi kan se, at behovet for en masse læring i naturen er til stede – også om vinteren.

Grøn sløjd og rødt blod Eleverne fra Tingbjerg Skole går ad slyngede mudderstier mellem brombærkrat, hønsehus og bygmarker med pilehegn omkring. Alle standser op, hvor stien går igennem et tæt buskads. Vejleder Claus Laage-Thomsen kalder eleverne sammen, og de bliver gruppevis udstyret med små save. – I skal save de friske, lodrette grene af til snitning. De skal være grønne og saftige under barken, ellers er de alt for hårde at snitte i, forklarer vejlederen, der har en fortid som børnehaveklasseleder, elektriker og skibsbygger ved skoletjenesten på Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Hans li-

I det udendørs træværksted er der fuld gang i bålstedet, og på arbejdsbordene under halvtaget står knivblokken og forbindingskassen parat.

denskab for træarbejde brænder igennem, og 3.a piler ind og ud i krattet for at finde de allerbedste grene til grøn sløjd. I det udendørs træværksted er der allerede fuld gang i bålstedet, og på arbejdsbordene under halvtaget står knivblokken og forbindingskassen parat. Eleverne får repeteret knivreglerne og fordeler sig småsnakkende i grupper. Alle er dybt koncentrerede om opgaven, men alligevel går der ikke længe, før den første læsion indtræffer. Pigen med den blødende finger lader sig tappert forbinde og vender straks tilbage til sin plads ved bålet og arbejder videre på sin snittepind. Den højrøstede energi og de store armbevægelser fra turen ned igennem terrænet er nu afløst af en rolig summen. Måske er det derfor, at skolehavens høns lige så stille nærmer sig flokken af arbejdende børn, der undrer sig over, at de store fugle ikke er mere sky. – De håber nok, at de kan komme til at smage en bid af jeres madpakker, siger Claus Laage-Thomsen. – Hvor kommer de høner fra, og bliver de ikke spist af ræven, spørger en pige med et bekymret blik på de flotte, brun-

røde dyr med høje halefjer i sort og metallic-grønt. – Vores høns er af den race, der hedder ’gammel dansk landrace’, som blev indført i Danmark i jernalderen. De går frit rundt på området om dagen, og når solen begynder at gå ned, søger de selv ind i hønsegården for natten. Så lukker jeg lågen og går hjem, forklarer Claus Laage-Thomsen.

Vinterskolehaven er nu inde i sin tredje sæson, og der blev booket fuldt op allerede på den første tilmeldingsdag.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 20. MARTS 2013

Usikker fremtid

Eleverne er optaget af snittearbejdet, selv om det giver kolde fingre.

Undervisningstilbuddene i Lersøparkens Skolehaver er populære både hos lærere og elever i Københavns Kommune. Særligt de nærliggende skoler er flittige brugere, men også skoler fra Valby, Husum og Amager finder frem til Bispebjerg Bakke og det særlige læringsrum midt i byen. – Der er ventelister både til endagskurserne i vinterskolehaven og forløbene i sommerskolehaven, hvor klasserne arbejder fast én dag om ugen, fortæller skolehaveleder Camilla Friedrichsen, og fordi den fire-årige bevilling i 2009 fra Københavns Kommune har sikret aktiviteterne i flere sæsoner i træk, har vi fået et kontinuerligt samarbejde op at stå med flere skoler. Vi er blevet tradition – for eksempel har Utterslev Skole, der er naturfaglig profilskole, gjort det til en fast bestanddel af læringen i deres indskoling. De tager alle tre 1. klasser herud hver onsdag i sommersæsonen, og det er virkelig sjovt. Driften af Lersøparkens Skolehaver koster Københavns Kommune 1,5 mio. kroner om året, og i det gule hus på Bispebjerg Bakke krydser man fingre for, at bevillingen fornys, så aktiviteterne i skolehaverne kan fortsætte også efter udgangen af 2013. – Vi vil gerne udvide vores kurser og være med til at udvikle nye projekter rundt om i byen. Der er masser af små og mindre pletter i København, hvor der uden de store problemer kunne etableres skolehaver, og der vil vi rigtig gerne stille vores erfaringer til rådighed og være med

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 20. MARTS 2013

til at inspirere, siger Camilla Friedrichsen. – Når vi taler skolehaver, står og falder det altid med, om lærerne kan se fidusen i projektet og engagerer sig i det. Men herude mærker vi, at interessen virkelig er der både hos lærere og elever. – Vi får mange henvendelser fra andre steder i landet og har inden for det sidste år haft besøg af lærere fra Kerteminde, Gladsaxe, Slangerup og Randers. Der har været studiebesøg fra Norge og Sverige, og vi kan jo kun sige til dem alle, at kodeordet er hands-on. Børnene skal ud og have fat i jorden og planterne, se det spire, gro og blomstre og til sidst høste frugterne af en hel sommers anstrengelser. – Hands-on kræver rigtig megen forberedelse af de voksne, men det er altså dér, læringen foregår. Man lærer det ved at gøre det, og så bliver man glad af at se sin have gro. Det kunne vi godt unde alle børn i København at få muligheden for, siger Camilla Friedrichsen.

Farvel til vinterhaven Rundt om bålet har eleverne fra Tingbjerg Skole snittet deres store pinde ned til små hvide dippedutter i sjove former. Flere er gået i gang med at skære ud til en ’brummer’. Claus Laage-Thomsen har vist, hvordan man snitter en aflang træskive, binder en snor i og svinger den rundt, så den frembringer en høj brummelyd. En gruppe piger bliver næsten fordrevet fra deres bord af en nærgående hønseflok, og deres lærer viser dem, hvordan man roligt genner dem væk. Det er ved at være frokosttid, og børnene ærgrer sig over, at de ikke kan nå mere, selv om sulten er ved at melde sig. – Her er flot, men det er lidt koldt for fingrene om vinteren, siger en pige. – Ja, og her er endnu flottere om sommeren, siger Claus Laage-Thomsen, og man må gerne komme på besøg herude med sin mor og far, fordi området er en del af Lersøparken. Der er nogen, som går igennem skolehaverne, når de er ude at gå en tur. – Må man godt det?, spørger pigen lidt vantro og fortsætter: – Her vil jeg godt komme sammen med min mor. ■

– Hvis ikke børnene får udviklet deres sproglige kompetencer på et tidligt tidspunkt, vil de være bagud hele vejen, advarer børnehaveklasseleder Rikke Dahlmann.

Nyt samarbejde om børns sprogudvikling Børnehaveklasseledere på Grøndalsvængets Skole og pædagoger i børnehaverne omkring den arbejder sammen om børnenes sproglige udvikling. Målet er at forbedre det faglige niveau, deres livskvalitet og de voksnes videndeling. Et skridt på vejen er dialogisk oplæsning.

Tekst og foto: Peter Garde

”

vis virkelig så mange drenge er funktionelle analfabeter, når de forlader folkeskolen, så må vi gøre meget andet end det, vi plejer.” Sådan var ræsonnementet hos Tina Weber og Rikke Dahlmann, børnehaveklasseledere på Grøndalsvængets Skole, da de så nogle skyhøje tal for især drenge, der blev omtalt under betegnelsen funktionelle analfabeter.

Tina og Rikke har derfor sammen med klyngens børnehaver taget initiativ til et samarbejde om at intensivere indsatsen for børnenes sproglige udvikling, og i dag holder børnehave- og børnehaveklassefolkene kursus- og debatmøde på skolen. – Det er ikke alene, fordi børnenes faglige niveau skal hæves. Det er nok så meget, fordi det betyder utrolig meget for deres livskvalitet, siger Tina Weber, og Rikke Dahlmann fortsætter: – Fra sprogtest i børnehaverne ved vi, at for op mod halvdelen af børnenes vedkommende anbefales efterfølgende en særlig eller fokuseret sproglig indsats. Hvis ikke børnene får udviklet deres sproglige kompetencer på det tidspunkt, vil de være bagud hele vejen, for de kan ikke indhente det senere. Erfaringen er, at især drengene tilegner sig en færdighed i at læse teksten, men de forstår ikke betydningen. Den pædagogiske udfordring går ud på at finde metoder, hvor de ikke særligt stillesiddende drenge kan lære samtidig med, at de er aktive. – Vi skal lave nogle systemer med leg og læring, der er sjove, understreger Tina – eller som Rikke siger: – Vi skal finde ud af, hvordan vi får givet drengene noget boglig know-how uden, at de opdager det.

Øgede krav i børnehaveklassen Børnehaveklassen på Grøndalsvænget og børnehaverne i klyngen har nu startet et samarbejde omkring ’dialogisk oplæsning’. I dag giver Tina Weber og Rikke Dahlmann et oplæg om emnet, og de ti pædagoger fra institutionerne kommer med indspark og udveksler erfaringer. Også børne- og ungdomsborgmester Anne Vang har meldt sin ankomst, for som hun senere siger, er det første gang, hun er blevet inviteret til den form for samarbejde, som de medvirkende selv har sat i gang. At samarbejdet slet ikke har fundet sin form endnu fremgår af, at planerne rækker videre, for også pædagoger i vuggestuerne skal inddrages. Med de stigende krav i Fælles Mål til sproglig leg og læring i børnehaverne er det nødvendigt, at også vuggestuerne er fremme i skoene – her skal der leges med sproget. KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 20. MARTS 2013

At kunne lytte er ikke medfødt

Tina Weber provokerer i sjov en pige til at tænke sig om og mobilisere sit bedste svar.

Et seriøst sprogsamarbejde skal med andre ord strække sig som en rød tråd fra vuggestue til op i skolen, og det skal til nogens undren først nu opdyrkes og implementeres. Dialogisk oplæsning er som udgangspunkt udviklet til dansk som andetsprog, men det har vist sig, at det kan alle andre også nyde godt af. – For mange børn er det et kulturchok at komme fra børnehave til børnehaveklasse, og det er ikke kun her i nordvestkvarteret, siger Tina Weber og fortsætter: – Jeg har været en lille afstikker omkring Sortedamskolen, hvor de fleste elever kommer fra uddannelsesvante hjem. De børn havde bestemt også brug for dialogisk oplæsning, fordi de blev nødt til at fordybe sig i indholdet og ordenes betydning.

’Muldvarpen, der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved’ henvendte sig til de andre dyr for at opklare mysteriet.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 20. MARTS 2013

– Det at kunne lytte til oplæsning er ikke en medfødt kompetence, men en kulturel teknik. Det er noget, børnene skal lære, siger Rikke Dahlmann, og det kan de tilstedeværende pædagoger fra børnehaverne bestemt nikke genkendende til. I børne- og billedbøger indgår mange ord, der ikke bruges i talesproget, og endnu flere i tegneserier. Derfor er det vigtigt at give sig god tid til at snakke om ordene og deres betydning og gerne beskrive dem gennem bevægelse, mime, lyde eller andre kreative udtryksformer. Man skal også dykke ned i billederne og analysere, hvad man kan se. Her gemmer der sig en masse ord, der er med til at udvide børnenes ordforråd. Man kan fx udvælge ti gode ord, der ikke er så kendte, og trække dem frem til diskussion nogle gange. – Derfor bruger vi heller ikke oplæsning, mens børnene spiser, for det er der hverken ro eller koncentration til, og så er hele grundideen væk. Oplæsning skal være fordybelse, siger Tina Weber, der træner sin oplæsning hjemme: – Jeg øver mig altid i at læse en tekst, for man skal kende den ordentligt, så man gennem oplæsningen kan uddybe betydninger og lægge stemmer til forskellige personer – uden dog at overdrive.

Billedbogen som projektarbejde Tina og Rikke omtaler nogle af de mange måder, man kan arbejde med ord. I den nyere klassiker ’Muldvarpen, der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved’ viser de, hvordan der ligger utallige muligheder og mange timers arbejde og udfoldelse i alle de emner, bogen indeholder. Børn og voksne skal gå på opdagelse og fordybe sig i tekst og billeder. Bogen kan som mange andre bruges som et projektarbejde, som eleverne kan arbejde sig længere og længere ind i. Blandt de mere utraditionelle ideer havde nogle børn i forbindelse med ’Muldvarpen’ foreslået, at de gik rundt om skolens område og talte, hvor mange hundelorte, de mødte på deres vej. Resultatet medførte en tocifret åbning til matematikken.

I ’Muldvarpen’ omtales et dyr som ’maltbolchefarvet’ – den oplagte og konkrete forklaring på det er naturligvis at have en pose maltbolcher klar. Også i arbejdet med forholdsord kan det abstrakte konkretiseres. Der er mange muligheder for sjove, kropslige udfoldelser, der ikke mindst er til gavn for tosprogede elever. Hvor er muldvarpen, hvor bevæger den sig hen, og kan du gøre det samme? – I børnehaveklassen taler vi fra første dag om synonymer, antonymer og homonymer, for hvorfor skulle børnene ikke bruge de rigtige ord for begreberne. Vi taler heller ikke om røde og blå bogstaver, men om vokaler og konsonanter, siger Tina og Rikke, der foretrækker at kalde en spade for en spade og stille krav til børnenes sproglige fremdrift. – Når vi siger pære, er der tre betydninger, og når vi alligevel skal tale om overbegreber, kan vi lige så godt sige homonym. Det uddybende arbejde med frugtpæren, el-pæren og hestepæren kan så folde sig ud. Og vel har bogstaverne hverken rød eller blå farve, men til gengæld en lyd og et håndfonem – for eksempel puster ’p’ hånden væk fra munden. For at manifestere den dialogiske oplæsnings betydning har børnehaveklasselederne placeret den på et bestemt tidspunkt af dagen, så den indtager et forudsigeligt fast punkt i dagsprogrammet.

Drenge med hovedet nedad Efter Rikke Dahlmann og Tina Webers oplæg på dagens minikursus kommer en frisk og veloplagt børnehaveklasse ind i lokalet. Tina lader nu eleverne prøve nogle af de sprogaktiviteter, som hun og Rikke har beskrevet. Anne Vang er med i timen og får sat levende børne og aktiviteter i forhold til regneark og politikpapirer. Eleverne skiftes til at forklare nogle af de ’ti sjove ord’ – som fx ’forfatter’ og ’indhold’ og vise kropsligt, hvordan man traver og griner. Børnene vil gerne det hele. Hen mod timens slutning er eleverne i børnehaveklassen trætte. To drenge ligger nu på bordene med enden i vejret og hovedet nedad. Det er lige efter bogen. De kan ikke mere, og de gæstende pædagoger, Grøndalsvængets to børnehaveklasse-

ledere og borgmesteren siger tak for i dag og fortrækker til lærerværelset.

Videndeling og ildsjæle Ved det lange bord på lærerværelset understreger pædagogerne, at de mangler tid til samarbejde og til at forberede sprogstimulerende aktiviteter. De efterlyser mulighed for videndeling med børnehaveklasselederne, for deres deltagelse afhænger helt af institutionslederens og kollegers velvilje, når de skal gå fra. Skoleder Thomas Horn understreger behovet for både kurser og mulighed for faglig inspiration på tværs af skole og børnehaver – ’vi skal passe godt på ildsjælene’. Og Anne Vang fandt det vigtigt, at alle lærer af hinanden. – Faglig udvikling skal hele tiden være en del af kulturen og noget, alle er sammen om på tværs af institutionerne, fastslog hun. ■

Hen mod timens slutning er eleverne i børnehaveklassen trætte. To drenge ligger nu på bordene med enden i vejret og hovedet nedad. Det er lige efter bogen.

Børne- og ungdomsborgmester Anne Vang og skoleleder Thomas Horn komplimenterede for det gode samarbejdsinitiativ og ville høre, hvordan også pædagoger i vuggestuerne kan inddrages. KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 20. MARTS 2013

Skolemessen 2013 Skolemessen i Roskilde har fået vokseværk og afholdes næste år i Bella Center med nyt navn: Danmarks Læringsfestival. Tekst og foto: Peter Høstved

kolemessen i Roskilde Hallerne tilbyder et indblik i de læremidler, der aktuelt er på markedet, så bibliotekarer og lærere kan danne sig et overblik, inden der bestilles materialer til næste skoleår.

Afdelingsleder Susanne Jacobsen og skolebibliotekar Heidi Berger fra Sortedamskolen sætter pris på, at de kan se et bredt udvalg af læremidler.

at kigge på fysiske materialer, og nogle bestillinger på bøger bliver også afgivet til forlagene. Selv om der er rigeligt med digitale læremidler på denne fagmesse, giver begge udtryk for, at de i november måned på Uddannelsesforum i Bella Center brugte tiden på at orientere sig i det digitale og følge flere gode foredrag. Pædagogisk IT (PIT) har sørget for gratis adgang for skolebibliotekarer og it-vejledere fra Københavns Kommunes skoler. 68 personer tog imod dette tilbud, der som de foregående år også indebar en sandwich til frokost, forklarer Kristine Herning fra PIT. – PIT er med på fagmessen, hvor målgruppen især er medarbejdere fra skolernes pædagogiske centre. Det er muligt at få et overblik over alle de tiltag og læremidler, der er på markedet lige nu. – Skolemessen satser på læringsressourcer, både analoge og digitale, hvor deltagerne forholdsvis nemt kan overskue det hele på grund af udstillingsarealets størrelse, forklarer Kristine Herning, der er konsulent for læremidler i PIT.

Laver dissektionsmanual Sortedamskolens afdelingsleder Susanne Jacobsen og skolebibliotekar Heidi Berger besøger for fjerde gang skolemessen i Roskilde, og de bruger dagen til at orientere sig om nye undervisningsmaterialer. – Det er super, at vi kan afsætte en dag til at snakke sammen om nye materialer, og har mulighed for at blive præsenteret for et bredt udvalg af læremidler og møde folkene bag forlagenes kataloger og online bestillinger, siger Susanne Jacobsen. – Til daglig har vi ikke megen tid til at orientere os i de store mængder undervisningsmateriale, der vælter ind ad døren og i vores mailbokse, derfor er Skolemessen et fysisk pusterum, hvor vi kan vurdere materialer, uden at blive forstyrret af andre gøremål, forklarer Heidi Berger.

PIT er med på skolemessen Selv om programmet med mere end 50 sessioner og foredrag ser spændende ud, har Heidi og Susanne i år fravalgt denne del af Skolemessen. Dagen bruges især til

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 20. MARTS 2013

Frederiksgård Skole var også med på Skolemessen. To elever i fiskekustyme og vaders og en balje hav med krabber illustrerede et turboforløb, hvor teori og praksis i naturen gik op i en højere enhed. Det er Øresundsmiljøskolen og Frederiksgård Skole, der i dette skoleår har gennemført et turboforløb på 2 x 3 uger, hvor elever med generelle indlæringsvanskeligheder har iført sig gummistøvler og vaders for at møde faglige udfordringer. Mads, Emil og Benjamin i 9.x har alle fisket i deres fritid, og de fortæller med begejstring om de tre uger i efteråret på Øresundsmiljøskolen. – Det var sjovt at lave en vejledning og manual til de andre på vores hold, så de kunne prøve at skære en torsk op og finde frem til de forskellige organer, siger Mads Vilhelmsen fra 9.x. Det er ikke alle otte drenge i 9. klasse på Frederiksgård Skole, der er lige begejstrede for det naturfaglige forløb, når det også medfører at skille en fisk ad, men i løbet af de tre uger er drengene igennem

mange praktiske øvelser, og de får et godt indblik fiskens anatomi og livet i havet. Dansklærer og læsevejleder Klaus Wrejhof Knudsen forklarer, at der også er sat turbo på elevernes læsefærdigheder igennem et helt år, så lix-tallet er øget fra 1011 til lix 25. – Eleverne har kæmpet med de faglige tekster både i bøger og på nettet, og netop ved at de skulle lære andre noget, at skrive en manual til dissektion af en torsk, har de gennemgået en særdeles positiv udvikling, hvor fokus hele tiden har været på, om de andre i gruppen mon kunne forstå deres manual med tekst og fotos, fortæller Klaus Wrejhof Knudsen.

Laver manual til bestemmelse af fisk Den anden gruppe har sideløbende lavet en manual til opmåling og bestemmelse af fisk, der fanges i fiskenettene ved Øresundsmiljøskolen. Derefter byttede de to hold plads, og nu skulle de uden hjælp fra voksne følge manualen, så de kunne artsbestemme fiskene i nettet eller torskens indre organer. Hanne Oht, matematik- og biologilærer i 9. klasse, er meget begejstret for de praktiske tre ugers forløb ude i naturen. – De store drenge har haft godt af at komme ud og røre sig, og det har de haft fine muligheder for i miljøugerne, når de har været ude at snorkle, røgte garn, sortere fisk osv. Som matematiklærer har jeg også fået listet praktisk matematik ind i dagligdagen, når drengene skulle opstille tabeller og beregninger til artsbestemmelse af de fangede fisk, forklarer Hanne Oht. Begge lærere og drengene i 9.x kan næsten ikke vente til isen forsvinder fra havet, så de igen kan komme tre uger ud i naturen og bygge videre på deres viden fra efteråret. Jonas Jørgensen, naturvejleder på Øresundsmiljøskolen, fortæller, at det har været meget berigende at arbejde sammen med Frederiksgård i et turboforløb, da det giver bedre tid til fordybelse. – De fleste af vores forløb er på en enkelt dag, og det er sjældent, at vi får feed back fra skolerne. I turboforløbet har vi tre uger til at lære børnene at kende, og vi kan sammen med lærerne tilrettelægge

en progression i undervisningsforløbet tilpasset den enkelte elev. – At vi så oven i købet har fået to manualer fremstillet af elever til elever, gør dette turboforløb ekstra godt, forklarer Jonas Jørgensen med et smil.

Flytter til Bella Center Undervisningsminister Christine Antorini uddelte på skolemessen undervisningsmiddelprisen 2013 til ’Klatværket’ fra www.dr.dk/skole Det er DR Webcenter med Birgit Bergholt fra DR Undervisning som projektleder, der står bag det avancerede multimedieprodukt. ’Klatværket’ tog prisen foran @ltid online og ’Naturgeografi – vores verden’, der er de øvrige nominerede ud af 63 andre indstillede undervisningsmidler. Lisbeth Kjær, der er en af arrangørerne, fortæller, at Skolemessen er vokset ud af de nuværende rammer, og i foråret 2014 flytter hele konceptet til Bella Center, hvor UNI•C og CFU Danmark er gået sammen om at arrangere Danmarks Læringsfestival 2014 i dagene 25.-26. marts. Arrangementet bliver en kombineret udstilling og konference med fokus på pædagogisk udvikling, teknologi og innovation. ■

Mads og Emil fra 9.x har syet deres fiskedragter til sjov og ballade. Drengene har tre ugers træning i at holde på krabber og andet godt fra havet. Frederiksgård Skole har fået bevilget 100.000 kroner til et turboforløb i faglig læsning i samarbejde med Øresundsmiljøskolen.

www.danmarkslæringsfestival.dk

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 20. MARTS 2013

Vi skal hele tiden tænke nyt

På Nørrebro-skolerne er vi tvunget til at tænke nyt og anderledes for at løse udfordringerne, siger skoleleder Uwe Herter.

Guldberg Skole har rejst sig efter hårde år og en del modgang. I dag oplever skolen øget tilgang, stigende elevresultater og et nyt og bedre omdømme. En nytænkt samarbejde med Ungdomsskolen skal forbedre de tosprogede elevers uddannelsesmuligheder. Tekst og foto: Journalist Poul Bonke Justesen

uldberg Skole er en af de skoler, der har rejst sig fra et slidt ydre i bygninger og omdømme, sociale og faglige problemer til nu at være en skole, der er rift om. Det gælder i distriktet, men sandelig også blandt privatskoleelever, der trodser tendensen og søger til folkeskolen på Nørrebro.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 20. MARTS 2013

Det er dog ikke mere end et lille år siden, at skolen kunne have taget den store deroute. Det var skoleleder Uwe Herter udmærket klar over, da han en septembermorgen fik en sms fra souschef Dorte Weile.

Vågnede til dumpekarakter Skolen trak overskrifter sammen med 16 andre skoler, som Undervisningsministeriet havde dumpet i en rapport, fordi de havde landets dårligste karakterer. Rapporten blev udbasuneret i medierne, men den viste sig at indholde helt fejlagtige oplysninger om skolernes resultater. – Man kan bygge ti gode ting op, men der skal kun én ting til, at det skrider, siger Dorte Weile. Det viste sig, at rapporten brugte forældede tal, og skolen gik straks ud og fortalte den sande historie, hvilket medvirkede til, at rapporten blev trukket tilbage, børne- og undervisningsminister Christine Antorini måtte undskylde uforbeholdent, og hun besøgte efterfølgende skolen. – Skolen har kæmpet en lang kamp for at vende billedet. Afgangselevernes snit fra 2010-11 var under landsgennemsnit, men i 2012 kom de over, og i 6. og 7. klasserne er karaktererne endnu bedre. Et nyt kuld er på vej, så vi ser den gunstige udvikling, og nu gælder det om at fastholde kursen, siger skoleleder Uwe Herter, der kom til Guldberg Skole i august 2011.

Tosprogede er en social udfordring Uwe Herter var tidligere i fem år leder af en privatskole i Faxe. Det var storbyen, der kaldte på den gamle københavnerdreng, der har trådt sine barnesko ved Maria Kirkeplads på Vesterbro. Han savnede en større og mere udfordret skole. Det er blot seks år siden, at skolerne i Stevnsgade og Sjællandsgade var i krise og måtte fusionere til Guldberg Skole, fordi elevtallet faldt markant. Andelen af tosprogede var på 85 procent, og elevsammensætningen svækkede undervisningen og karakterne. I dag er begge kurver vendt. Der er 15-20 procent tosprogede elever i de ny børnehaveklasser, og de faglige resultater er markant forbedret. Skolen er nu blevet et så populært til-

valg, at elevtallet er vokset med omkring 100 de seneste år og er nu et pænt stykke over 800 elever. – Der var en overrepræsentation af tosprogede elever, og undervisningen bar præg af det. Vi skulle tale meget religion og bruge tid på de sociale udfordringer, som også følger med. Tosprogsudfordringen er også en social udfordring, for de etniske familier har ofte lavtlønnede eller slet ingen job, så børnene kan være udsatte, siger Uwe Herter. Skolelederen lægger vægt på, at skolen har formået at pinde sine visioner ud og tage fat om problemerne. – Det er spændende at arbejde i en bydel som Nørrebro, hvor man er tvunget til at tænke nyt. Samtidig med at det er et udsat område, arbejder vi også med, hvordan vi kan skabe en anderledes og bedre skole. – Det har dog også haft stor betydning, at vi er begunstiget af, at det er blevet et mere mondænt kvarter med flere ressourcestærke og etnisk danske familier. Det har skabt potentiale for at forbedre skolen, men vi har også arbejdet hårdt for at indfri det, siger Uwe Herter.

Trygge børn lærer bedst Vi møder også lærerne Thulani Lindberg og Anne Egelund Jensen, der har været på skolen i 10 og 13 år, for at høre om udfordringerne, og hvordan de har tacklet dem. En af de største opgaver var at kaste sig ind i den seje kamp og skabe en skole, som forældre, elever og lærere kunne blive trygge ved igen. – Opdragelsesdelen fyldte vildt meget på Sjællandsgades Skole, og det var svært at trænge igennem med undervisningen på grund af vold og hårdt sprog. På lærerværelset diskuterede man, om vi skulle droppe irettesættelserne af sproget, fordi det var urealistisk, så vi i stedet kunne fokusere på, når der blev slået og sparket. – I dag fylder opdragelsen kun lidt, og der er plads til at skabe en masse fagligt, siger Thulani Lindberg og Anne Egelund Jensen supplerer: – Ja, jeg følte ind imellem, at jeg var mere socialrådgiver og mor, men vi holdt fanen højt og praktiserede god undervisning. Første skridt til en ny skolekultur kom med mottoet ’trygge børn lærer bedst’, der blev lavet af den tidligere skoleleder. Må-

Guldberg Skole er i dag en helt anden skole, end da Thulani Lindberg blev ansat som lærer for ti år siden.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 20. MARTS 2013

Da Guldberg Skole valgte at hive alle de almindelige tavler ned for et år og erstatte dem med smartboards, var det lidt frustrerende for nogle lærere. Anne Egelund Jensen oplevede dog, at nye muligheder åbnede sig, og planlægningen af undervisningen blev nemmere.

let var at styrke båndene til lokalsamfundet for at ændre skolen udadtil, men også indadtil. Hun og lærerne gik ud i børnehaver, på gader og stræder og fortalte om skolen, og projekt ’Tag en ven med fra børnehaven’ blev sat i værk. – Vi tog undervisningen ud af storbyen med ’Skolen i skoven’, hvor 1. og 2. klasserne blev undervist under trækroner for at få udvidet begrebsverdenen. Konceptet er nu til blevet ’udeskole’ for flere klassetrin, ligesom vi hele tiden varierer metoderne med trivelsuge, medborgerskabsuge og klimauge – skolen er officielt en ’klimaskole’. Trygheden skabte lederen og lærere, som de stadig gør, blandt andet ved at hilse godmorgen på elever og forældre i skoleporten, ved at sætte ekstra gårdvagter ud og etablere elevmægling og legegrupper, hvor de ældste leger med de små.

Klasseledelse i nye rammer Uwe Herter fortæller, at skolen også har haft gode økonomiske muligheder med adskillelige millioner kroner fra BUF i forbindelse med fusionen. Skolen er nu gennemrenoveret, der er smartboards i alle lokaler, lærerne og 6. årgang har fået iPads, og der er bærbare computere på vej til 7. klasse. – Her lavede skolen en genistreg overfor lærerne ved at fjerne alle whiteboards og andre tavler i et år, så vi var tvunget til kun at bruge det nye udstyr. Smartboards

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 20. MARTS 2013

er også en gave til at lede klassen. Jeg kan hele tiden tage ugeplanen frem. Jeg kan forberede min dagsorden hjemmefra, og den kommer direkte på skærmen, siger Anne Egelund Jensen, der som resten af lærerne har været på efteruddannelse i klasseledelse. Hun havde ikke set det komme, at hun skulle bruge så mange år af sit lærerliv på samme skole. Men der har ifølge Anne ikke været grund til at søge andre steder hen. Risikoen for at gå i stå har været minimal, for skolen har været tvunget til at forny sig, og ledelsen skubber på med høje forventninger. – Jeg føler mig privilegeret i mit lærerliv, for vi får lov til at arbejde med mange ting nedefra, og der er åbenhed for at prøve nyt af. Jeg har da tænkt, at nu skal jeg videre, men hver eneste gang er der sket noget. Skolen udvikler sig hele tiden, lyder det fra Anne Egelund Jensen.

Nytænker ungdomsskolen Thulani Lindberg læner sig heller ikke tilbage og nyder skolens succes. Selv om eleverne generelt præsterer pænt over landsgennemsnittet, har en større del af de tosprogede svært ved følge med fagligt. – Det er tydeligt, at nogle tosprogede har haft svært ved at følge med i udviklingen. Og hver gang vi diskuterer det, har vi ikke haft ressourcer og tid. De kan godt, men det kræver tid, der skal tages ud af undervisningen, forklarer han. Derfor fik han ideen til at begynde et nyt samarbejde med Ungdomsskolen – et pilotprojekt, der nu har kørt et år. Få tosprogede unge bruger Ungdomsskolen, men ved at koble folkeskolen og ungdomsskolen tættere, kan man styrke eleverne – både i og efter skoletiden. – Vi er to lærere fra Guldberg Skole, der er gået sammen med to undervisere fra Ungdomsskolen om at have begge 9. klasser to ekstra timer om ugen på skolen. – Her får eleverne, som ikke har mulighed for støtte derhjemme blandt andet hjælp til lektier, og efter første år mærker vi en klar fremgang. Den form for samarbejde er ikke prøvet før, og nu taler man om at brede konceptet ud i resten af København, slutter Thulani Lindberg. ■

Storbylærere skal uddannes i lokalmiljøet Undersøgelser af den rummelige folkeskole har vist, at op mod halvdelen af de københavnske lærere føler sig utilstrækkeligt rustet til kulturmødet i storbyskolerne, og der er behov for at sætte fokus på den virkelighed, som lærerne møder. Kulturel og social forskellighed og manglende samfundstilknytning er udfordringer, som lærerne ikke er tilstrækkelig forberedt på, blandt andet fordi man på uddannelserne tager udgangspunkt i en homogen folkeskole, men virkeligheden er jo en helt anden.

Af journalist Sanne Arvin

er er en verden til forskel på, om du stiller dig bag katederet på Nørrebro, i Nivå eller Nørre Nebel. Lektor Jette Steensen, der er ph.d. på VIA University College i Århus, er ikke i tvivl om, at der er behov for en modernisering af læreruddannelsen, således at den forbereder bedre til praksis i landets storbyskoler. Hun har gennem de seneste ti år forsket i lokalmiljøets betydning for læreruddannelsen og lærerpraksis i USA og i Danmark, og hun ser en stigende tendens til polarisering mellem forskellige typer af skoler, som lærerne ikke er klædt på til at håndtere.

En anden virkelighed På storbyskolerne har tendensen længe

været, at der på nogle skoler både er en stigende koncentration af elever med etnisk minoritetsbaggrund og danske elever, der kommer fra ressourcesvage hjem. Jette Steensen pointerer, at det giver et problematisk mismatch mellem lærernes udgangspunkt og elevernes virkelighed: – Børnene har ofte en helt anden virkelighed og nogle helt andre forudsætninger for at forstå skolen og samfundet end en typisk elev fra et dansk middelklassehjem, forklarer hun. – Lærerne kender ikke virkeligheden i disse miljøer godt nok, og problemet er blandt andet, at der ikke er en rekruttering af lærere, der forstår elevernes sociale og kulturelle baggrund indefra. Disse børn vokser op med nogle helt andre forudsætninger og en anden begrebsverden end den typiske folkeskolelærer, som generelt er sådan en gennemsnits, ’jeg har klaret mig rimeligt i skolen’-dansker. Jette Steensen peger på, at det medfører, at det kan være svært for lærerne at skelne mellem reelle problemer i modsætning til kulturelt og socialt betingede forhold eller adfærd, som læreren måske bare ikke forstår. På samme måde kan det være svært at få øje de potentialer, der faktisk er til stede hos eleverne, da de ikke nødvendigvis genkendes som ressourcer. – Lærerne bor ikke selv i de her områder, og derfor ved de ikke altid, hvor de kan anbefale børnene og deres forældre at gå hen og søge støtte lokalt. Der findes nemlig ofte en del ressourcer, man kan trække på i og uden for disse kvarterer, men lærerne ved ikke, at den der klub fungerer rigtig godt, eller at det lokale bibliotek har et effektivt program for fx lektie- eller mødrehjælp. Samtidig har vi i Danmark en stærk tradition for, at skolen tilhører stat og kommune, så det kan være vanskeligt at inddrage ressourcer uden for den offentlige sfære.

Det skjulte pensum At der er uoverensstemmelse mellem lærernes og elevernes virkelighed kommer også til udtryk ved, at eleverne ikke har en grundlæggende viden, som i mange tilfælde bliver taget som en selvfølge for

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 20. MARTS 2013

niels-vilhelm søe

Fortrolig med lokalmiljøet

Selv om en ny læreruddannelse er på trapperne, er der stadig brug for en opdatering.

undervisningen: – Børnene kender ikke nødvendigvis det danske system, og forældrene kan ikke introducere deres børn til sådan en gennemsnitlig dansk virkelighed. Jette Steensen forklarer, at det er velkendt, at ’middelklassebørn’ får meget af deres læring i fritiden: – Babyer tages til babysvømning og rytmik. Når de bliver lidt større, går de måske til ekstra engelsk, kinesisk eller ballet, kommer med forældrene ud at rejse, på museum eller til koncerter og hører samtaler om politik, klima og verdenssituationen over middagsbordet. – Det er jo den måde, børn lærer verden at kende på – en slags ekstra pensum som man tager for givet, fordi det er en ubevidst viden, mange lærere selv er vokset op med. Jette Steensen understreger, at man i langt højere grad må arbejde aktivt med at introducere børnene på storbyskolerne til denne viden også. Det forudsætter dog, at lærerne i første omgang forstår og kender til elevernes virkelighed og begrebsverden og dernæst formår at inddrage ressourcer uden for skolen.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 20. MARTS 2013

En af løsningerne ville være at rekruttere flere lærere med en social og kulturel baggrund, der svarer til elevernes, da de naturligt kender til den virkelighed, børnene vokser op i og fortrolig med lokalmiljøet. Derfor vil de også have nemmere ved at sætte sig ind i elevernes forudsætninger i skolen. Jette Steensen understreger, at denne type lærer har en viden, man med stor fordel kunne anerkende mere konkret både på læreruddannelsen og i skolerne. – Det kan være, de skal gøre en ekstra indsats på andre faglige områder, med det er vigtigt at anerkende den viden, de har i kraft af deres baggrund som en kompetence. Det er denne viden, som den typiske danske lærer skal tilegne sig, forklarer hun. Jette Steensen oplever, at tendensen i USA og Danmark er den samme. De er dog noget længere fremme i USA med mange innovative tiltag, der fokuserer på en større integration af lærere i lokalmiljøet. Hun indsamler for tiden forskning fra forskellige amerikanske skoler, som kan bruges som inspiration i en dansk sammenhæng: – Der er nogle interessante eksempler fra USA, hvor både lærerstuderende under deres uddannelse og lærere fra storbyskolerne gennem kurser får en meget bedre forståelse af lokalmiljøet. – De arbejder sammen med elever og forældre om lokale projekter, hvor de i fællesskab lærer lokalmiljøet og hinanden at kende. – I USA er der meget fokus på, at man skal være stolt af sit kvarter og kende det godt – vide, hvor de lokale myndigheder ligger, hvor man kan gå til forskellige fritidsaktiviteter, og hvor lægen og blomsterhandleren er.

En bredere lærerrolle Jette Steensen forklarer, at nøglen til denne type projekter er, at læreren træder ud af den typiske lærerrolle. Lærerne skal mere se sig selv som etnologer, hvor det ikke er dem, der har alle svarene, men sammen med eleverne og forældrene skal ud og opdage og undersøge forholdene.

– Grundlæggende handler det om både at se eleverne, men også forældrene fra en ny synsvinkel, arbejde solidarisk anerkendende med dem og opleve dem fra en positiv side. – I lærerrollen kan man nemt komme til at fokusere på de mangler, de har i forhold til mere ressourcestærke elever og forældre, men næsten alle forældre vil jo pr. definition det bedste for deres børn, og derfor er der oftest rigtig god basis for et samarbejde. Jette Steensen forklarer, at denne tilgang kan åbne øjnene for de ressourcer, forældrene rent faktisk har og danne grundlag for en mere anerkendende dialog omkring de måder, forældrene kan engagere sig i børnenes skolegang og fritid. På nogle skoler kan forældrene dog ikke klare det alene, derfor er det vigtigt også at satse på andre ressourcestærke kræfter, som kan være med til at støtte op om forældrene.

Velfærdsinnovation Jette Steensen mener, at det er så centralt at fokusere på dette område, at man kan tale om behovet for en innovation på læreruddannelserne og styrke praksis på skolerne gennem kurser og projekter. – Der bliver snakket meget om velfærdsinnovation og social innovation for tiden, og det kan man godt kalde dette fokus. I dag har man et billede af læreren, der sidder og terper matematik inde i klassen, men der er brug for nogen, der også har det her bredere perspektiv på tingene. – I virkeligheden er det lidt en tilbagevending til gamle dage, hvor man arbejdede med skolen i lokalsamfundet. Dengang var det naturligt, at skolen var en del af lokalsamfundet, og nu skal det nogle stede opdages igen og genskabes – men opdateret i forhold til dagens realiteter. I dagens Danmark bor vi jo langt mere opdelt, og derfor er der også behov for større kontakt mellem forskellige skoler og boligområder.

Større krav til eleverne Disse tiltag vil ifølge forskeren også have direkte betydning for det faglige niveau på skolerne:

– Det er ikke kun vigtigt, at man skal terpe bogstaver for at få gode karakterer, for det er indsigten i samfundet, der batter mest på den lange bane, mener hun. Den gensidige forståelse betyder dog også, at lærerne vil kunne stille højere faglige krav til eleverne: – Vi ved fra USA, at man skal stille krav til de her elever og gerne høje krav, men de skal stilles solidarisk, og jo mere man lærer eleverne og deres forældre at kende, jo større krav kan man stille. Det handler om, at eleverne har tillid til, at læreren respekterer dem, deres baggrund og tror på, at de kan præstere. – Har eleverne omvendt en følelse af, at læreren ser en masse problemer og mangler hos dem uden at forstå dem, skaber det en modstand fra elevernes side, og så er det svært at stille krav, siger Jette Steensen og understreger: – Lærerne skal forstå og tro på, at eleverne har en masse potentiale. Man gør jo ikke nogen en tjeneste ved at sige: Du får bare de lette opgaver lille ven. Men det kræver et større kendskab til hinanden, og det er ikke noget, man bare kan tage for givet – det er noget, der skal skabes. ■

Storbyskoler Fænomenerne storbyskoler og storbylærere stammer fra det amerikanske udtryk ’Urban education’. Der er typisk tale om skoler, der er særligt udsatte, fordi de har en kombination af elever fra ressourcesvage hjem og elever med etnisk minoritetsbaggrund, der ofte også kommer fra hjem, der er dårligt stillet i forhold til økonomi, arbejdsmarkedstilknytning eller lignende. Jette Steensen er lektor. ph.d. på VIA University College i Århus og er sideløbende tilknyttet Aalborg Universitet som ekstern lektor på Institut for Læring og Filosofi. Hun har gennem de seneste ti år forsket i lokalmiljøets betydning for læreruddannelsen og praksis både i USA og Danmark.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 20. MARTS 2013

grupper indrettet sig med flag og illustrative plancher, der var hængt op i ribberne, og på bordene var der smagsprøver, delikatesser og udstillinger med oprindelse i hjemlandene. Dagens fællessang var Mester Jakob, der kører fint sammen på mange sprog, og derefter fremsagde hver sproggruppe et selvvalgt børnerim på deres sprog. Alle børn blev på den måde set og hørt, og i næste runde sagde de fem sætninger, så vi fik sprogets melodi ind i ørerne.

Sprog- og orienteringsfag

Lørdagsskolens leder Ulla Danstrøm byder velkommen til markeringen sprogenes mærkedag, Modersmålenes Dag.

Lørdagsskolens mærkedag FN’s modersmålsdag er en mærkedag i Lørdagsskolen, hvor der er modersmålsundervisning i de små sprog.

Tekst og foto: Peter Garde

orleden lørdag strømmede forældre og elever til Lørdagsskolen, der har til huse på Tove Ditlevsens Skole, for at markere Modersmålenes Dag, 21. februar, der lidt upraktisk for denne skole faldt på en torsdag. FN’s mærkedag til ære og bevarelse af alverdens sprog fejres i mange lande over hele jorden. I Lørdagsskolen undervises om lørdagen 592 elever fordelt på 38 hold af 23 lærere i 18 sprog. Bortset fra et enkelt hold i arabisk tager Lørdagsskolen sig af de små sprog, mens modersmålundervisningen i de store sprog som urdu, tyrkisk, arabisk og somali foregår lokalt ude i områderne.

Sprog, udstillinger og delikatesser Langs væggene havde hver af de 18 sprog-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 20. MARTS 2013

Lørdagsskolens leder er Ulla Danstrøm, der til daglig er da2- og fransklærer på Vesterbroskolen, glæder sig over det store fremmøde på denne mærkedag. – Der er en meget stærk opbakning fra forældrene, og i en del af sproggrupperne er nogle forældre med i undervisningen. Fx kommer der en gang om måneden skiftende svenske forældre og fortæller om den svenske region, som vedkommende kommer fra. Og i fransk og litauisk kommer en far jævnligt og støtter de elever, der har brug for at arbejde særligt med det skiftlige, fortæller Ulla Danstrøm. – Derfor er det ikke kun sprogundervisning, men vi inddrager også orienteringsfag som geografi og historie. Hvis man skulle leve op til faghæftet for modersmålsundervisning, skulle eleverne nærmest have otte timer om ugen i, jeg ved ikke hvor mange år. Den store forældreopbakning viser sig ikke kun i selve undervisningen, men også ved sociale arrangementer som fx ved landenes særlige mærkedage i årets løb og på en dag som i dag.

Frugtbar pædagogisk inspiration Stadigt flere undervisere i Lørdagsskolen har dobbelt læreruddannelse, og fælles efteruddannelse prioriteres højt, så undervisningen hele tiden udvikler sig og passer til det omgivende samfund. – I år har vi for første gang fået tildelt en pædagogisk weekend for lørdagsskolelærerne. Vi var på Frederiksdal, hvor lærerne blandt andet modtog it-opgradering, vi har jo smartboard på skolen, og vi bruger ipads til undervisningen.

– De fik også en introduktion til cooperative learning, og vi følger op på, hvad lærerne afprøver og evaluerer efterfølgende på lærermøder, så teorien bliver omsat til praksis. Den enkelte lærer har somme tider lidt tradition med fra sit oprindelige land afhængigt af, hvor længe han eller hun har opholdt sig i Danmark. Det kan der komme en rigtig god blanding ud af. – For eksempel skinner den kinesiske tradition med vægt på paratviden og udenadslære igennem, og det kunne vi måske lære en lille smule af herhjemme. – Vi kan se, at danske studerende og uddannede, der søger job i EU, kan for lidt, så de dumper til optagelsesprøver. Det handler blandt andet om at kunne noget – at have en paratviden, siger Ulla Danstrøm.

Eleverne fra den kinesiske sproggruppe forstod at trykke den af, både i sang, rim og remser.

Regeringens modersmålsforsøg Om regeringens annoncerede store forsøg med modersmålsundervisning siger Ulla Danstrøm, at hun glæder sig over, at der kommer positiv omtale af modersmålsundervisningen, for den har man talt ned gennem snart mange år. – Men hvad forsøget fører til, er ikke til at vide. Jeg er spændt på at se, hvad resultatet bliver. Hvis forsøget kun bliver étårigt, kan man måske ikke udlede så meget. – I forbindelse med forsøget bliver der talt om inddragelse af modersmålet i undervisningen, og jeg synes det er godt, at man ser på elevernes samlede sproglige ressourcer og får dem inddraget i undervisningen. Der er jo dem, der mener, at modersmålsundervisningens store betydning er bevist, og dem der mener det modsatte. Bliver regeringens store undersøgelse den, der fælder dommen og kommer til at afgøre striden? – Det ved jeg ikke. Det kommer an på, om der måske kommer en ny regering, før undersøgelsen er afsluttet, og det kommer i virkeligheden også an på, hvem der skal evaluere den, mener Ulla Danstrøm og tilføjer: – Jeg skal ikke kunne sige, hvad den fører til, men jeg synes, det er meget positivt, at emnet overhovedet er sat på dagsordenen. ■

Den serbiske sproggruppe udstillede blandt andet trøjer med karakteristiske broderier, nybagte brød og forskellige delikatesser.

Tigrinya er modersmål for befolkningen i Eritrea – en lille nation nord for Afrikas Horn, der grænser op til Etiopien .

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 20. MARTS 2013

Xplore og iXplore Xplore og iXplore er en ny generation af naturfagssystemer, der sikrer progression, sammenhæng og tværfaglighed i naturfagsundervisningen fra 1.-9. klasse. Systemerne kan bruges både sammen og hver for sig.

og geografi.

ELEVBOG

Xplore er fire naturfagssystemer til 1.- 6. klasse i natur/teknik og til 7.-9. klasse i biologi, fysik/kemi og geografi.

- en lærerhåndbog med vejledning og kopiark

- en e-bog med lyd, animationer, videoer, mv.

ndbog med vejledning og valgopgaver til evaluering

- digitale læremidler.

Xplore Natur/teknik 2 Elevbog indeholder fem kapitler.

Xplore Natur/teknik 3 Elevbog indeholder xx kapitler.

Hvert kapitel er inddelt i tre faser:

vbog indeholder syv kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med geografi og

Hvert kapitel er inddelt i tre faser:

- en motiverende indledning der åbner op for elevers forforståelse

Ny bagsidetekst

er inddelt i 3 faser

Xplore er opbygget med et indbydende og overskueligt layout. Kernestoffet formidles gennem en letlæselig tekst og et væld af fotos, tegninger, kort og diagrammer m.m. For hvert opslag i elevbogen findes tilhørende praktiske opgaver i elevhæftet. I lærerhåndbogen findes konkret vejledning til læreren samt kopiark med ekstraopgaver og valgopgaver til evaluering. I Xplore Geografi, Xplore Biologi og Xplore Fysik/kemi findes for hvert klassetrin tre fællesemner, der åbner for tværfagligt samarbejde.

- et elevhæfte med opgaver, forsøg og eksperimenter

- en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver

et i biologisk perspektiv.

ELEVBOG

- en elevbog

side med supplerende materialer, adaptive test mv.

På opdagelse med Xplore

Natur·teknik 3

Xplore Natur/teknik 3 består af

Xplore Natur/teknik 2 består af

e med opgaver, forsøg og eksperimenter

Xplore

Natur·teknik 3

Xplore er et naturfagssystem til 1.-6 klasse i natur/teknik og til 7.-9. klasse i biologi, fysik/kemi

står af

Natur·teknik 2

Xplore Xplore

Xplore

temerne indeholder fælles emner så de tre fag kan arbejde sammen, men

Natur·teknik 1

ELEVBOG

Natur·teknik 1

ystemer til 7.-9. klasse i biologi, geografi og fysik/kemi.

kan også anvendes hver for sig.

Natur·teknik 1

Xplore Xplore

Xplore

Rygtykkelse?

ore

- en fordybelsesdel med det faglige stof

- en motiverende indledning der åbner op for elevers forforståelse

- en afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering.

- en fordybelsesdel med det faglige stof

ende indledning med målbeskrivelse

- en afsluttende del med opsamling og opgaver til evaluering.

ordybelsesdel med det faglige stof

de del med opsamling og valgopgaver til evaluering.

SKOLESTART 13 ISBN 978-87-7702-607-2

ISBN 978-87-7702-736-9 ISBN 978-87-7702-736-9

ISBN 978-87-7702-787-1 ISBN 978-87-7702-787-1

NY 9

788777 027369

og geografi.

Natur·teknik 5

Xplore Xplore

ELEVBOG

Xplore er fire naturfagssystemer til 1.- 6. klasse i natur/teknik og til 7.-9. klasse i biologi, fysik/kemi og geografi.

Natur·teknik 6 ELEVBOG

Xplore Natur/teknik 3 består af

Xplore Natur/teknik 5 består af - en elevbog

- en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver

- en elevbog - et elevhæfte med opgaver, forsøg og eksperimenter - en lærerhåndbog med vejledning og kopiark

- en e-bog med lyd, animationer, videoer, mv.

ndbog med vejledning og valgopgaver til evaluering

- digitale læremidler.

eside med supplerende materialer, adaptive test mv.

Xplore

Natur·teknik 6

kan også anvendes hver for sig.

estår af

te med opgaver, forsøg og eksperimenter

788777 027871

Xplore

stemerne indeholder fælles emner så de tre fag kan arbejde sammen, men

Xplore er et naturfagssystem til 1.-6 klasse i natur/teknik og til 7.-9. klasse i biologi, fysik/kemi

Natur·teknik 1

ELEVBOG

Natur·teknik 1

systemer til 7.-9. klasse i biologi, geografi og fysik/kemi.

Natur·teknik 4

Xplore Xplore

Xplore

Rygtykkelse?

ore

NY Xplore Natur/teknik 5 Elevbog indeholder fem kapitler.

Xplore Natur/teknik 3 Elevbog indeholder xx kapitler.

Hvert kapitel er inddelt i tre faser:

evbog indeholder syv kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med geografi og

- en motiverende indledning der åbner op for elevers forforståelse

Hvert kapitel er inddelt i tre faser:

et i biologisk perspektiv.

- en fordybelsesdel med det faglige stof

- en motiverende indledning der åbner op for elevers forforståelse

- en afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering.

- en fordybelsesdel med det faglige stof

Ny bagsidetekst

l er inddelt i 3 faser

rende indledning med målbeskrivelse

- en afsluttende del med opsamling og opgaver til evaluering.

fordybelsesdel med det faglige stof

nde del med opsamling og valgopgaver til evaluering.

SKOLESTART 13 ISBN 978-87-7702-607-2 ISBN 978-87-7702-736-9 ISBN 978-87-7702-736-9

ISBN 978-87-7702-787-1 ISBN 978-87-7702-787-1

NY 9

Naturfagssystemerne indeholder fælles emner så de tre fag kan arbejde sammen, men

Xplore er naturfagssystemer til grundskolens 7.-9. klasse i Geografi, Biologi og Fysik/kemi.

Mød os på Skolemessen i Aarhus d. 10.-11. april (stand 22) og få en præsentation af både Xplore og iXplore.

ELEVBOG

systemerne kan også anvendes hver for sig. Xplore Geografi 7 består af

- en elevbog

vhæfte med opgaver, forsøg og eksperimenter

- et elevhæfte med opgaver, forsøg og eksperimenter

rerhåndbog med vejledning og valgopgaver til evaluering

- en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver til evaluering

mmeside med supplerende materialer, adaptive test mv.

- en hjemmeside med supplerende materialer, adaptive test mv.

fi 7 Elevbog indeholder seks kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med Biologi og

Biologi 7

Xplore

Naturfagssystemerne indeholder fælles emner så de tre fag kan arbejde sammen, men

systemerne kan også anvendes hver for sig. Xplore Geografi 7 består af

vbog

ELEVBOG

Biologi 7

Xplore er naturfagssystemer til grundskolens 7.-9. klasse i geografi, biologi og fysik/kemi.

fi 7 består af

Xplore

erne kan også anvendes hver for sig.

788777 027871

Geografi 7

Xplore

ELEVBOG

Geografi 7

Fysik · kemi 7

fagssystemer til grundskolens 7.-9. klasse i Geografi, Biologi og Fysik/kemi.

gssystemerne indeholder fælles emner så de tre fag kan arbejde sammen, men

Fysik · kemi 7

Xplore Xplore

Xplore

ore

788777 027369

- et elevhæfte med opgaver, forsøg og eksperimenter - en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver til evaluering Ny

- en hjemmeside med supplerende materialer, adaptive test mv.

Xplore Geografi 7 Elevbog indeholder seks kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med biologi og

Xplore Geografi 7 Elevbog indeholder seks kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med Biologi og

emi set i geografisk perspektiv.

fysik/kemi set i geografisk perspektiv.

Fysik/kemi set i geografisk perspektiv.

apitel er inddelt i 3 faser

Hvert kapitel er inddelt i 3 faser

otiverende indledning med målbeskrivelse

- en motiverende indledning med målbeskrivelse

ntral fordybelsesdel med det faglige stof

- en central fordybelsesdel med det faglige stof

luttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering.

- en afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering.

ISBN 978-87-7702-604-1

ISBN 978-87-7702-604-1 ISBN 978-87-7702-604-1

788777 026041

ELEVBOG

Xplore er naturfagssystemer til 7.-9. klasse i biologi, geografi og fysik/kemi.

Naturfagssystemerne indeholder fælles emner så de tre fag kan arbejde sammen, men

Geografi 8

Xplore ISBN 978-87-7702-604-1

ELEVBOG

Biologi 8

Xplore er naturfagssystemer til 7.-9. klasse i biologi, geografi og fysik/kemi.

Fysik · kemi 8

Xplore Xplore

Xplore

Naturfagssystemerne indeholder fælles emner så de tre fag kan arbejde sammen, men

systemerne kan også anvendes hver for sig.

Xplore Biologi 7 består af

- en elevbog

- et elevhæfte med opgaver, forsøg og eksperimenter

- en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver til evaluering

- en hjemmeside med supplerende materialer, adaptive test mv.

Ny bagsidetekst

Xplore Biologi 7 Elevbog indeholder syv kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med geografi og

fysik/kemi set i biologisk perspektiv.

Hvert kapitel er inddelt i 3 faser

- en motiverende indledning med målbeskrivelse

- en central fordybelsesdel med det faglige stof

- en afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering.

ISBN 978-87-7702-607-2

Naturfagssystemerne til 7.-9. klasse indeholder fælles emner så de tre fag kan arbejde sammen, men systemerne kan også anvendes hver for sig.

ISBN 978-87-7702-607-2

ELEVBOG

Xplore er naturfagssystemer til grundskolens 1.-6. klasse i natur/teknik og til 7.-9. klasse i geografi, biologi og fysik/kemi. Naturfagssystemerne til 7.-9. klasse indeholder fælles emner så de tre fag kan

Xplore Geografi 9 består af

- en elevbog

- en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver til evaluering og ekstraopgaver - en e-bog med lyd, videoer, supplerende materialer, adaptive test mv.

Xplore Fysik·kemi 9 Elevbog indeholder seks kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med geografi og

- en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver til evaluering og ekstraopgaver NY

- en e-bog med lyd, videoer, supplerende materialer, adaptive test mv.

biologi set i fysik/kemi perspektiv. Hvert kapitel er inddelt i 3 faser

- en motiverende indledning med målbeskrivelse

- en motiverende indledning med målbeskrivelse - en central fordybelsesdel med det faglige stof

NYHEDER

- en afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering.

Check bagsidetekst

ISBN 978-87-7702-732-1 ISBN 978-87-7702-732-1

NY ISBN 9

788777 027321

K¿benhavns kommuneskole - dobbelt xplore.indd 1

ELEVBOG

- et elevhæfte med opgaver, forsøg og eksperimenter

biologi set i fysik/kemi perspektiv.

- en afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering.

Geografi 9

Xplore Geografi 9 Elevbog indeholder seks kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med geografi og

Hvert kapitel er inddelt i 3 faser

- en central fordybelsesdel med det faglige stof

Xplore

arbejde sammen, men systemerne kan også anvendes hver for sig.

Xplore Fysik·kemi 9 består af

- et elevhæfte med opgaver, forsøg og eksperimenter

Fysik · kemi 9

i geografi, biologi og fysik/kemi.

På www.geografforlaget.dk kan du læse mere, bestille gennemsynseksemplarer og en måneds gratis prøveabonnement.

Fysik · kemi 9

Xplore er naturfagssystemer til grundskolens 1.-6. klasse i natur/teknik og til 7.-9. klasse

Xplore

788777 027321

1.- 9. klasse

– trykte og digitale naturfagsssystemer

NYHEDER TILSKUDSBERETTIGET

iXplore Digitale naturfagssystemer med progression fra 1.-9. klasse Kernestof og interaktive ressourcer iXplore er fire helt nye digitale systemer til natur/teknik, biologi, fysik/kemi og geografi. De digitale systemer indeholder naturfagligt kernestof og har fokus på tværfaglighed og progression fra 1.-9. klasse. iXplore indeholder et stort udvalg af digitale ressourcer i form af bl.a. opgaver med direkte respons, artikler, leksika, animationer, videoer, test, adaptive test og oplæsning af tekst. Ressourcerne giver læreren mulighed for også at sammensætte egne forløb. Kommunikationsmodulet holder styr på elevens opgavebesvarelser og bogmærker, og lader læreren skrive beskeder og noter til eleven og klassen. iXplore består af 15 websites, der sælges som klasseabonnement: iXplore Natur/teknik 1 iXplore Natur/teknik 2 iXplore Natur/teknik 3 iXplore Natur/teknik 4 iXplore Natur/teknik 5 iXplore Natur/teknik 6 iXplore Geografi 7 iXplore Geografi 8 iXplore Geografi 9

iXplore Biologi 7 iXplore Biologi 8 iXplore Biologi 9 iXplore Fysik/kemi 7 iXplore Fysik/kemi 8 iXplore Fysik/kemi 9

Se udgivelsestidspunkter på www.geografforlaget.dk

www.geografforlaget.dk Lærernes forlag

04/03/13 14.37

debat

en københavnske folkeskoles største udfordring er den undervisningsforstyrrende uro i klasserne. Desværre er virkeligheden, at børne- og ungdomsborgmester Anne Vang (A) og venstrefløjen generelt kun kommer med en modstræbende erkendelse af dette problem. Undersøgelser viser, at mange ressouecestærke forældre fravælger folkeskolen, fordi uro i klasserne generelt har et kolossalt omfang. Vi har reelt den delte skole, som vi husker fra 70erne med realskolen, for mange københavnske skoler kan i min optik ikke mere kaldes folkets skole, idet skolerne, især i overbygningen 7.-9. klasse, kun rummer en ganske lille procentdel af eleverne fra skolens grunddistrikt. Der er brug for mere end tom snak og ordgejl om flere lærere i klasserne, inklusion (med henvisning til Salamanca erklæringen fra 1994) og om chancelighed. Der er brug for handling nu, og tiden er løbet fra ’den sorte skole’. Der kan være mange grunde til, at eleverne skaber uro i klassen, men det er min oplevelse, at mange uroskabende elever har brug for håndværksprægede aktiviteter uden for skolens rammer. København bryster sig af sine mange profilskoler, men København har endnu ikke fundet plads til en skole med ’håndværkerprofil’. Der bør ligeledes være mulighed for at henvise elever i et helt skoleår til alternativ undervisning. Folkeskolen kan i 2014 fejre 200 års jubilæum, eller kan den? Henrik Svendsen, Blågård Skole, Dansk Folkeparti

K K ’s m a i l : k k @ k k- k l f. d k 22

Journalist Maj Carboni stopper på KK Journalist Maj Carboni, der har været fast tilknyttet KK som freelancer i otte år, er blevet ansat som redaktør ved ’Skole og Forældre’s blad ’Skolebørn’. Hun må derfor stoppe sin strøm af læseværdige artikler til os og lægge sin energi hos forældrene og deres børn – sikkert meget passende idet hun i sin tid med KK har sat to børn i verden, hvoraf den ældste netop har sat sin fod indenfor på en københavnsk folkeskole. Maj har været et meget stort aktiv for KK, hvor hun har leveret artikler, foto og på det senere også videoer fra mange skolebegivenheder i byen, men også bidraget med markante indlæg fra udlandet. Særlig opsigtsvækkende var hendes artikelserie fra Islington-distriktet i London, der beskrev, hvordan et målbevidst bystyre havde klædt skolerne på til reelt at løse skoleproblemer i sprogligt og socialt udsatte familier, mange med indvandrerbaggrund. Resultaterne var og er faktisk opsigtsvækkende. Man havde de samme problemer som her, men på kun fem år lykkedes det at vende elevernes prøveresultater, der lå langt under gennemsnittet, til et fagligt niveau klart højere end landsgennemsnittet for både tosprogede og alle folkeskoleelever i England – det kan altså lade sig gøre, hvis man vil, se i KK’s artikelbase via hjemmesiden, KK 19/2010. Også specialundervisnings- og inklusionsproblematikken har Maj gravet i både her og i udlandet. I København afslørede hun ved ihærdig research en grim sag, hvor en elev med Aspergers måtte gå hjemme i halvandet år, fordi kommunen ikke ville tilbyde ham et passende specialtilbud. Det faldt dog hurtigt på plads efter Majs artikler, KK 6/2009. Og senest i New York, hvor hun besøgte en skole, der anser inkluderede specialelever som en styrke, og hvor almindelige elever står i kø for at blive meldt ind. Opskriften er virkningsfulde pædagogiske initiativer og lave klassekvotienter, KK 10/2012 – kunne Københavns Kommune dog bare lære lidt. I den kommende tid drypper nogle få

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 20. MARTS 2013

eget foto

Uro bliver folkeskolens død

Journalist Maj Carboni.

allerede afleverede værker fra Maj ned i spalterne, som vi må glæde os ved, mens tid er. Det har været en stor inspiration og glæde at arbejde sammen med Maj, der altid har vist en ordentlighed og en tigerenergi i sit arbejde, som vi har sat meget stor pris på. Fra KK ønsker vi Maj Carboni god vind, altså medvind og gratulerer det modtagende blad med at have gjort et virkeligt kup. pg

HJÆLPEKASSEN AF 1892 Generalforsamling Formanden nævnte i sin beretning den 19. februar, at et medlem havde fået en støtte på 8.000 kr., og at der var bevilget nye lån på i alt 231.000 kr. til 20 medlemmer. Medlemstallet og dermed kontingentindtægten var faldet lidt, idet vi nu er 562 medlemmer. Kontingentet fra to skoler er indbetalt så sent, at det først

kommer med på regnskabet for 2013 og påvirker således medlemstallet negativt. Hvis man er på en skole, hvor der ikke mere er en hjælpekasserepræsentant, bedes man selv kontakte Hjælpekassen, så medlemsskabet og dermed muligheden for lån/hjælp ikke fortabes. Formanden takkede repræsentanterne på skolerne for arbejdet med opkrævning af kontingenter og kontakten til bestyrelsen og håbede, at alle vil gøre en ekstra insats for at øge medlemstallet, hvilket vil være nødvendigt, hvis Hjælpekassen fortsat skal kunne yde hjælp og tilbyde lån. Kassereren fremlagde det reviderede regnskab, og både formandens og kassererens beretninger blev godkendt. Regnskabet og skolernes kontingentlister kan ses på KLF’s hjemmeside. Kontingentet blev uforandret kun 20 kr. om året og alle valg var genvalg. Yderligere oplysninger om Hjælpekassen og låneansøgningsskemaer kan altid fås hos formand eller kasserer, se KLF’s hjemmeside: klfnet.dk

LÆRER SE HER:

BOOKINGEN ÅBNER 1. APRIL

WWW.GROEN.KK.DK FOR BOOKING AF BESØG, FORLØB OG AKTIVITETER FOR SKOLEÅRET 2013/14 PÅ: ØRESUNDSMILJØSKOLEN KØBENHAVNS NATURSKOLE CYKELSKOLE - SKOLEN PÅ CYKEL MOBILE SCIENCE CENTER ENERGI- & VANDVÆRKSTEDET SKOLEN TA’R SKRALDET NATURVÆRKSTEDET KLØVERMARKEN

Vores tilbud henvender sig til alle klassetrin og fag – Det er gratis for folkeskoler og institutioner i København at benytte vores tilbud. KONTORET FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING - PÆDAGOGISK SERVICE

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 20. MARTS 2013

Facebook 1.200 kontakter passeret

2-årig periode • Eventuelt Forslag, der ønskes behandlet på årsmødet, sendes til KLF’s kontor til undertegnede senest 26. april.

Seniorkoret Synger onsdagene 3. april, 17. april kl. 1012 i foreningens hus Frydendalsvej 24,2. Der er pt ikke plads til flere medlemmer i sangkoret, ønsker du at komme på venteliste kontakt da Kjeld Dahl på tlf. 23 26 17 69. KLF’s facebook-side passerede tusind kontakter 19. februar, en begivenhed der blev fejret ved, at Rasmus Norup Frederiksen blev udtrukket og modtog en lille præmie. Tallet er nu over 1.200 og vi håber, at endnu flere vil tilslutte sig siden, der er platform for kontakter, nyheder og synspunkter. Som Trine skriver:

KLF’s sms-service Tilmeld dig KLF’s sms-beskeder Foreningen opfordrer medlemmerne til at tilmelde sig KLF’s sms-service. Vi spammer dig ikke med ligegyldige beskeder, men vil gerne kunne sende dig en besked, når der sker noget særligt - ikke mindst i en konflikttid. Du kan tilmelde dig beskeder til alle medlemmer eller dem, der retter sig sær ligt mod tillidsrepræsentanter – se vejledning nederst til højre på hjemmesiden: klfnet.dk

Pensionistafdelingen Afdelingsmøde tirsdag 9. april kl. 11 -12 i foreningens hus Frydendalsvej 24. Madpakke medbringes, øvrige fornødenheder til sædvanlige priser. Herefter årsmøde kl. 12 med følgende dagsorden: • Valg af dirigent og referent • Beretning • Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer for en

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 20. MARTS 2013

Marcus Marcussen, pbv.

BUF-KLF fusion MC-træf

MC-glade BUF- og KLF-folk mødes på Peder Lykke Skolen i forbindelse med den traditionsrige åbning af Bakken. Traditionen er, som du måske ved, at flere tusind bikere kører fra Nørrebrogade i fælles flok. Vi vil gerne invitere interesserede MCister i KLF og BUF til en lille forfriskning på Peder Lykke Skolen, Brydes Alle 25, 2300 S torsdag 21. marts fra kl. 16 – hvorefter der kan køres til Nørrebrogade og Bakken i samlet flok. Giv besked om dit fremmøde via en mail. Med venlig hilsen Henrik Schou Nielsen Inklusionskoordinator, Område Indre By/ Østerbro, ac08@buf.kk.dk og Lennart Kjellerup, skoleleder, Peder Lykke Skolen, lekjel@buf.kk.dk

Personalia Nye afdelingsledere Frank Selch, lærer og TR ved Skolen på Kastelsvej, er ansat som afdelingsleder på

Friluftsskolen, og Lars Vadmand, lærer og TR ved Vesterbro Ny Skole, er ansat som afdelingsleder på Skolen ved Sundet.

Børnehaveklasseforeningen Matematik på mange måder Læringsstile og matematikværksteder i børnehaveklassen, 2. april kl. 15-17, KLF’s hus, Frydendalsvej 24, 2. sal. Kursusleder: Alice Darville, tidligere børnehaveklasseleder, indskolingslærer, lærebogsforfatter, certificeret læringsstilskonsulent. At bruge læringsstile og værksteder i matematikundervisningen gør både din og børnenes skoledag mere udbytterig og spændende. Du vil på dette kursus få inspiration til, hvordan du kan planlægge, gennemføre og evaluere matematikundervisning i børnehaveklassen, så den bliver spændende og vedkommende for børnene, og sådan at det enkelte barns foretrukne måde at forstå og lære på bliver tilgodeset. Omdrejningspunktet bliver matematiksystemet ’Framat’ til børnehaveklassen, som netop indeholder disse elementer, og hvor udgangspunktet er de faglige mål i børnehaveklassen. Du vil også få gode ideer til, hvordan du kan videreudvikle og etablere nye værksteder. Kurset er en blanding af teori og praksis, og du får ideer med hjem, som kan bruges i morgen. Pia Weise, pbv.

D E A D L I NE T I L K K 4 , D E R U D KO M M E R 24. APRIL, ER FREDAG 12. APRIL

H U S K S TO R D E M ON S T R AT I ON ON S D A G 2 0 . M A RT S – S E K L F NE T. D K

Af Margit Schaleck

For 50 år siden Teakmøbler – et problem Vores alderstegne skolemøbler er blevet udskiftet med teakmøbler, der vipper, skramler og rutcher på vore 76 år gamle ujævne gulve. Borde og stole er alle af samme højde, og en del elever kan ikke nå gulvet med fødderne, hvilket medfører, at de lægger sig på knæ, når de skriver. Andre rykker i deres ivrighed længere og længere ud på stolen, indtil de under stort rabalder vælter om på gulvet. Dertil kommer, at møblerne som er godt indsmurt i bevarende olie – udsender en odør, der i høj grad er ubehagelig for børn og lærere. Har man tænkt på, at der findes adskillige børn og en del lærere, der har astma, og at disse ikke kan tåle at indånde teak-dunsterne? Øster Farimagsgades skole KK, nr. 11, marts 1963

For 25 år siden Københavnerbasen – hvad er det? Der foreligger et idéoplæg til en københavnerbase udarbejdet af folkebibliotekerne, Skolebibliotekscentralen og Teknologi- og Informatikcentret. Når man tænker på de mange informationer, biblioteker og skoler formidler, er det indlysende at tage datamaten ind som et søgeredskab, et elektronisk katalog – men ikke for at overflødiggøre de trykte medier – tilgængeligt for nævnte institutioner, men da også for Kommuneinformation, kommunale kontorer og for private brugere. Rent faktisk er det vel sandsynligt, at datamaskinen om få år står i familiens maskinpark. KK, nr. 8, marts 1988

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 20. MARTS 2013

Kan du

spare penge på dit

billån? Nu har KLF sørget for, at det kan blive billigere for dig at have bil. Som medlem kan du nemlig få et billån hos Lån & Spar med en meget lav rente på kun 4,45 %. Hvis du har et dyrt billån et andet sted, kan du flytte lånet til Lån & Spar og spare penge hver eneste måned. Og du behøver ikke at flytte alle dine konti.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30

Du kan også låne til at købe ny bil. Det eneste krav er, at du selv har 20 % i udbetaling og at du er medlem af KLF.

4,45% Billån

, kun

variab

el ren te

Ring til Lån & Spar på 3378 1904 og få at vide hvor mange penge du kan spare. Måned efter måned. Du skal blot oplyse os ganske få ting. Ringer du på hverdage mellem 9 og 17, får du svar med det samme. Du kan også læse mere om billån på www.lsb.dk/klf Her kan du også lave dine egne beregninger på billån.

Se et låneeksempel her: Bilens pris 250.000 kr. Udbetaling (20 %) 50.000 kr. Lånebeløb 200.000 kr. Månedlig ydelse 2.165 kr. Rente 4,45 %. Løbetid 10 år. Debitorrente 4,52 %. ÅOP 5,58 %. Gebyr til banken 4.500 kr. Gebyr til andre 5.000 kr. Samlede renter i perioden 50.243 kr. Tilbagebetaling i alt 259.743 kr.

i samarbejde med

Renten er variabel, angivet p.a. og gældende pr. 21. januar 2013. Lånet forudsætter kreditgodkendelse. Bilen skal kaskoforsikres. Udgifter til forsikring er ikke medregnet.

26 KLF_130218_Billån-billede_152x217.indd KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 13 • 20. MARTS 2013

22/02/13 15.03

Heibergskolens nye skoleleder, Peder Grene, har mange års erfaring i jobbet fra privatskoler i Jylland .

Ny skoleleder på Heibergskolen Tekst og foto: Peter Garde

ialekten er ikke til at tage fejl af, og det måtte Heibergskolens nye skoleleder, Peder Grene, høre en del om, da han formelt blev budt velkommen på Østerbroskolen. Han har allerede 17 års erfaring i jobbet som leder af privatskoler i Jylland, og springet til København bliver altså ikke kun en sproglig, men også kulturel forandring. I 15 år var Peder Grene leder af Viborg Privat og Realskole og senest i to år af Forældreskolen i Århus. Det værdisæt om nærvær og fællesskab, den nye skoleleder medbringer, kan nok de fleste på de københavnske folkeskoler tilslutte sig, og han blev da også budt hjerteligt velkommen på den ikke så gamle Heibergskole i Randersgade. Som københavner med jyske rydder nævnte BUF-direktør Else Sommer, at der er et præg i det at være jyde, der både handler om personlighed, syn på forandring, tempo og det at bevare roen, som en ny skoleleder kan drage nytte af: – København elsker at lave om. Vores politikere beslutter jævnligt det, vi kalder pakker, og du vil sammen med skolen komme til at implementere adskillige af deres pakker, sagde Else Sommer og nævnte i udvalg specialreform, integrationsreform, en ungdomsuddannelsespakke og

en faglighedspakke – og tilføjede her en time efter, at KL havde lockoutvarslet lærerne, at også Christiansborg har ønske om at være med i reformpakkeriet. Således vil en eventuel vedtagelse af en folkeskolereform medføre store ændringer i lederes og medarbejderes samarbejde. Endelig omtalte Else Sommer den tillidsdagsorden, en med-pakke, som Københavns Kommune er i gang med, der går ud på at ændre den måde, som den offentlige sektor styres på. – I stedet for at lave nye regler og nye reformer, når man vil have noget til at ske, skal vi måske prøve at have en mere inddragende og diskuterende linje, hvor ledere og medarbejdere snakker sammen om hvordan, i stedet for den mere klassiske ordrestyring. – Det er svært at være imod det, men i hverdagen er det bare så let at styre på den måde, vi kender med regler og procedurer. Men vi vil altså gerne den anden vej, hvor vi sikrer med-indflydelse og også med-ansvar, sagde Else Sommer.

Landet i København På vegne af lærerne bød Anne NorlingDahl og Lisbeth Kaysen Andersen velkommen med en landsdelspræget hyldest til en udvalgt befolkningsgruppe, som de fleste på lærerværelset åbenbart tilhører. De citerede blandt andet en jysk udgave af – i jysk udgave: ’I Jylland er jeg født, dér har jeg hjemme’ og medgav, at der kan være bump på vejen fra det vestlige til det østlige og overrakte derfor et eksemplar af ’Jydens håndbog til overlevelse i København’. Peder Grene takkede for den enestående modtagelse, han havde fået ikke mindst på sin første dag. – Syngende og dansende børn, der blev bakket op af de voksne. Det gav et sug i maven. Sådan en oplevelse er vidunderlig for mig at tage med nu, hvor hverdagen er sat ind, hvor alle arbejdsopgaverne ligger foran mig. Jeg har forsøgt at pakke noget sindighed, ydmyghed og tålmodighed i tasken på vejen herover. Ja, det går stærkt herovre, og så alt det med sproget..., sagde Peder Grene, der bestemt ikke havde tabt sit jyske humør på rejsen. ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 20. MARTS 2013

F AG L I G KO M M E N TA R

Normalisering? Kaare smith

Af Thomas Roy Larsen, medlem af KLF’s bestyrelse.

jesper

eg har altid følt mig forholdsvis normal. Jeg går glad på arbejde, værdsætter tiden med eleverne og jobbet i skolen generelt. Jeg kunne ikke tænke mig at lave noget andet. Det var først i oktober 2012, at det gik op for mig, at jeg ikke er helt normal – jeg er nemlig lærer. Via aviser og på tv kunne jeg lade mig fortælle, at lærernes arbejdstid skal normaliseres – ergo måtte den jo være unormal? Mine erfaringer fra tidligere jobs i henholdsvis retsvæsenet og detailbranchen har vist mig, at der er forskel på, hvordan arbejdstid er tilrettelagt. Derfor kom det ikke som det store chok for mig, da jeg i 2002 startede som lærer, at min arbejdstid i skolevæsenet var anderledes, end jeg havde oplevet tidligere. Det gav rent faktisk god mening, at arbejdstiden var tilrettelagt ud fra de specielle opgaver og pligter, man har som lærer. Sjovt nok er min arbejdstid, ligesom tidligere, 1924 timer om året. Timerne er godt nok fordelt på konkrete opgaver. Jeg møder ikke på samme tid hver dag, og jeg går heller ikke hjem på samme tid hver dag. Til gengæld arbejder jeg oftest også om aftenen. Jeg har ikke de samme arbejdsopgaver hvert år, da skoleår ikke er ens. Nogle år har jeg eksempelvis eksamener, andre år har jeg ikke. Jeg blev personligt utrolig glad, da jeg med A08 blev anerkendt som professionel lærer og slap for at tælle timer. Den aftale

fasterholt

bragte gejsten og det frie initiativ tilbage til lærerværelset. Som professionel lærer kan jeg selv bestemme over min arbejdstids placering. Jeg forpligter mig ved skoleårets start og står til regnskab ved dets slutning. Det vil være rart, hvis KL og Bjarne Corydon forholdt sig til, at der er forskel på det at være skolelærer og mange andre erhverv. Tag ikke gejsten og initiativet fra lærerne. Vi er normale på vores egen helt specielle måde – ligesom sygeplejersker, fol■ ketingspolitikere og de fleste andre.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 20. MARTS 2013

Skal det lykkes KL at banke lærernes gejst, initiativ og fleksibilitet ned i såkaldt normale kasser?

jesper

fasterholt

adresser

Om KK

Københavns Lærerforening

Udgivelsesplan 2013

Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85

og deadline, se iøvrigt omslag side 2:

Email: klf@klfnet.dk • Facebook.com/klfnet Hjemmeside: www.klfnet.dk

KK 04: 24. april/uge 17 sidste frist: 12. april KK 05: 22. maj/uge 21 sidste frist: 10. maj KK 06: 19. juni/uge 25 sidste frist: 7. juni KK 07: 21. august/uge 34 sidste frist: 9. august

Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag, tirsdag, torsdag: kl. 10.30 -15, onsdag: kl. 10.30-16 og fredag: kl. 10.30-14 Sekretariatschef: Ivan Jespersen Konsulenter: Lene Andersen, Bente Grønbæk Bruun, Vinni Hertz og Anne Lindegård

lærernes a-kasse Kontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18 Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger. Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30

Københavns Lærerforenings Kolonier Kontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76 Email: kolonierne@kolonierne.dk Hjemmeside: www.kolonierne.dk Kontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15 Leder af kolonikontoret: Søren Freiesleben, tlf: 23 26 02 87 Konsulent: Vibeke Fraenkel, tlf: 32 54 78 28

Københavns Lærerforenings bestyrelse Formand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C, tlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, email: jt@dlf.org Næstformand: Lars Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 23 35 30 26, email: laso@dlf.org Jamal Bakhteyar, Julius Blomsgade 23, 4. 2200 N, tlf: 28 72 22 84, email: jaba.stp@ci.kk.dk Nina Boertmann, H.C. Lumbyes Gade 50, 2100 Ø, tlf: 26 90 63 51, email: nina.boertmann@skolekom.dk Eva Stemann Larsen, Vejrøgade 8, st.th, 2100 Ø, tlf: 39 29 09 24, email: es@sortedamskolen.dk Thomas Roy Larsen, Venøgade 28, 1. tv, 2100 Ø tlf: 25 72 42 80, email: tl@langelinieskolen.dk Kjell Nilsson, Vendersgade 24, 4.th, 1363 K, tlf: 22 31 69 70, email: kn@dcl.dk Jane Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09, email: jane@pilegaard.it Inge Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81, email: inge@ullestad.dk

KK 08: 18. september/uge 38 sidste frist: 6. september KK 09: 30. okt/uge 44 sidste frist: 18. oktober KK 10: 27. nov/uge 48

Annoncer Materialet skal være redaktionen i hænde senest 10 dage før pågældende blad udkommer (mandag kl. 12).

Annonceformater og priser i 2013 ekskl. moms, bredde x højde: 1 side 149 x 215 mm: 3.737 kr. Bagside 098 x 215 mm: 2.515 kr. 1/2 side 149 x 107 mm: 2.046 kr. 1 spalte 057 x 215 mm: 1.603 kr. 1½ spalte 087 x 215 mm: 2.221 kr. 2 spalter 117 x 215 mm: 2.515 kr. 1/2 spalte 057 x 107 mm: 900 kr. 2/2 spalter 117 x 107 mm: 1.603 kr. 1½ halv spalte 087 x 107 nn: 1.258 kr. Mm-pris: 13,25 kr. / spalte 57 mm 1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr. Rabat for samlet bestilling af 5 indrykninger inden for et år: 15%.

Abonnement 2013 300 kr. inkl. moms.

peter garde

Tillidsfolk i hele Storkøbenhavn uddelte svedere 25 steder i byen i protest mod regeringens planer om at gennemtrumfe tvungen heldagsskole. Børns fritid skal ikke være én lang sveder hver dag. På dagen, hvor overenskomstforhandlingerne mellem lærerne og Kommunernes Landsforening skulle afsluttes, uddelte tillidsfolk svedere ved trafikknudepunkter i hele København. Svedesedlen, der idømmer alle børn en sveder hver dag fra klokken 14 til 15.30, er signeret med børne- og undervisningsminister Christine Antorinis navn. Ved Valby Station uddelte tillidsrepræsentanterne Jette Rohr, Valby Skole, Jan Husum, Tove Ditlevsens Skole og bestyrelsesmedlem Thomas Roy Larsen, Langelinieskolen, svedere til de mange mennesker, der myldrede mellem busser og S-tog. ”Du har fået en sveder,” lød det beslutsomt fra Jette Rohr, og modtageren kvitterede med et ”tak for det”. Mange trak på smilebåndet ved strafafsigelsen, måske for-

di hele deres skoletid kom rullende op i bevidstheden. Og sådan er det jo – ’straf, det er noget man lærer af’, som der står på bagsiden af svedesedlen. Sådan var det i hvert fald i tidligere tider, men man er heldigvis blevet klogere. Derfor er det en dårlig idé at straffe børnene og beslaglægge deres fritid og erstatte den med skemalagt leg og mere undervisning. Børn skal have tid til selv at vælge fritidsaktiviteter og til at slappe af. Hvis de altid er under administration og ikke har rum for refleksion, producerer vi stressede børn. Skal man lære og vokse, er frirum og hvile nødvendigt. Derfor skal dagsordenen være kvalitet i undervisningen og frihed til fritid for børnene – ikke kvantitet og daglige svedetimer. pg

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 20. MARTS 2013

Sorteret magasinpost Id nr. 42142 SMP Al henvendelse til: Københavns Kommuneskole, Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

”Du skal have en sveder!” – ”Tak for det”