KK 07-2012

Inklusion gavner alle eleverne, både de stærke og de svage, og læreren bliver en bedre lærer af at arbejde med inklusion.

Men det kræver tid og efteruddannelse.

. %(1+$916 .20081(6.2/( ȩ 15 ȩ $8*867

INDHOLD 02 Sommeruniversitet 6WRU VÂşJQLQJ WLO NXUVHU L NRQËŒLNW mĂŚgling og elever med adhd.

10 ,QNOXVLRQVNRRUGLQDWRU ËŒXH S§ Y¨JJHQ â€?Jeg ser lĂŚrere komme til kort, og det kan der gøres meget vedâ€?, siger inklu sionskoordinator.

PETER GARDE

06 Inklusion �Vi skal übne os for det ukendte�, siger inklusionskoordinator.

Der var teori, diskussion, rollespil og latter ved Sommeruniversitetets lektion om konfliktmĂŚgling, men alt for lidt tid til at give lektionen navn af efteruddannelse.

17 Inklusion i klassen ȼ)RNXV S§ LQNOXVLRQ JºU PLJ WLO HQ bedre lÌrer�, siger lÌrer, der har ind draget inklusionskoordinatoren�.

20 KLF’s ordinÌre generalforsamling 'DJVRUGHQ RJ 'HQ *\OGQH 3HJHSLQG

MAJ CARBONI

22 VikardÌkning via nettet – giver fagligt løft i vikartimerne.

30 %5 NRPPHQWDU 40 Faglig Kommentar Vejlegürden – kommer det os ved?

– Jeg oplever, at vi gerne vil inkludere elever med sÌrlige udfordringer, men skolerne er endnu ikke gearet til det, og der er ikke sat nok ressourcer af, siger lÌreren.

KK Københavns Kommuneskole udgives af Københavns LÌrerIRUHQLQJ PHG QXPUH §UOLJW ([SHGLWLRQ 'RUWKH 5DVPXVVHQ WOI

Oplag 4.892 .RQWUROOHUHW DI )DJSUHVVHQV 0HGLH .RQWURO ,661 [

KK’s mail NN#NN NOI GN Redaktion 3HWHU *DUGH DQVY UHGDNWºU IRU .. RJ NOIQHW GN )U\GHQGDOVYHM )UHGHULNVEHUJ & 7OI 0RELO )D[ -DQ .OLQW 3RXOVHQ -DQNOLQWSRXOVHQ#JPDLO FRP

Forside )RWR 0DM &DUERQL Layout 3HWHU *DUGH Tryk (OER *UDILVN $ 6 (VVHQ .ROGLQJ Hjemmeside ZZZ NOIQHW GN -DQ .OLQW 3RXOVHQ 0RELO -DQNOLQWSRXOVHQ#JPDLO FRP Annoncer 3HWHU *DUGH WOI NN#NN NOI GN $QQRQFHIRUPDWHU RJ SULVOLVWH ILQGHV EDJHVW L EODGHW

Stof til KK 0DQXVNULSWHU EHGHV IUHPVHQGW S§ PDLO NN#NN NOI GN $UWLNOHU L .. G¨NNHU LNNH QºGYHQGLJYLV UHGDNWLRQHQV HOOHU ./)vV V\QVSXQNWHU %UHYSRVW VHQGHV WLO )U\GHQGDOVYHM )UHGHULNVEHUJ &

Deadline til KK 6LGVWH IULVW IRU LQGOHYHULQJ DI PLQGUH DQQRQFHU RJ NRUW UXEULNVWRI HU $IOHYHUHW WLO SRVWY¨VHQHW PDQGDJ NO QL GDJH IºU XGJLYHO DXJXVW VHVGDJHQ NÌste nummer Deadline for artikler, lÌngere ind- .. XGNRPPHU VHSWHPEHU lÌg og større annoncer HU VHQHVW IUHGDJ NO WROY GDJH IºU Deadline KK 8 XGJLYHOVHVGDJHQ HU IUHGDJ VHSWHPEHU VH RYHQIRU

LEDER

Dogme nr. 1: ’Vi kan selv, og vi skal selv’

V

KK NR. 7 22. AUGUST 2012 105. ÅRGANG

i har i årevis peget på behovet for mere og bedre efteruddannelse, men midlerne har været for små. I år har BU-politikerne og BUF så kastet penge i og tillige egenhændigt tømt skolernes egne efteruddannelseskasser og – utvivlsomt af lutter velvilje og tilsat gode politikerord – arrangeret tre dage med kurser som indledning til det nye skoleår, uden dog at finde det nødvendigt at inddrage lærerne i planlægningen.

Den røde tråd i det såkaldte Sommeruniversitet har været inklusion og undervisningsdifferentiering – vigtige temaer nu hvor elever fra specialundervisningen i stigende tal tager plads i almenskolens klasseværelser. Indholdet i de enkelte kurser spreder sig over flere emner, der, når man læser programmet, tager sig meget relevante ud.

Sommeruniversitetet kunne altså ligne svaret på alle bønner, eftersom et meget stort antal lærere, to tredjedele på landsplan, ikke føler sig uddannelsesmæssigt rustet til at håndtere og undervise de tidligere specialelever og lige så mange mener, at de pågældende elevers tilstedeværelse påvirker undervisningsmiljøet i klassen i negativ retning (side 9).

Hvordan har så udbyttet af Sommeruniversitetet været? De første meldinger tegner ikke alt for positivt, for en del af dem, vi har talt med eller hørt fra via foreningens facebook-side (side 5) påpeger, at kurserne har været for korte og overfladiske til, at kursisterne har kunnet lære ret meget, endsige at kurserne kan gå under betegnelsen efteruddannelse. Det er jo indlysende, at et stort emne med teori og nødvendig sideløbende praksis, kræver længere forløb end den korte præsentation, der er mulig på halvanden eller to timer.

Tre tusind lærere er naturligvis også på vidt forskellige niveauer inden for de forskellige emner, og lærernes foreløbige vurderinger på det område er stærkt varierende, hvor nogle bruger betegnelser som frustrerende, overfladisk og på in-

gen måde opkvalificerende. Andre, vi mødte på kursusdagene, har været ret begejstrede, og der er faldet rosende ord om værdien af at være sammen med kolleger og opleve samhørigheden også med dem fra de andre københavnske skoler.

Når nu Sommeruniversitetets overordnede temaer var inklusion og undervisningsdifferentiering, kan man godt undre sig over, at en hel del kursister ikke har følt sig fagligt inkluderet i det, der foregik i lokalerne. Forbavsende er det også, at det ikke har været muligt at differentiere undervisningen i forhold til den betydelige faglige spredning blandt kursisterne – det troede de netop, at de skulle lære mere om på Sommeruniversitetet.

Hvis undervisningsdifferentiering og inklusion halter ude på skolerne, skyldes det blandt andet mangel på tid, fordi politikerne i år har lukket 1.200 flere elever ind på skolerne til 300 færre lærere. Dertil kommer, at inkluderede elever kræver mere differentieret forberedelse og øget tid til samarbejde med kolleger, forældre og fagpersoner (side 19).

Et gennemgående synspunkt hos lærerne er, at de meget gerne vil efteruddanne sig, men at de og deres skole vil få langt mere ud af investeringen, hvis de og skolen selv kan vælge den efteruddannelse og det niveau, der er brug for på skolen. Det ønske er endda helt i overensstemmelse med børne- og undervisningsministerens dogme nr. 1 for Ny Nordisk Skole: ’Vi kan selv, og vi skal selv: Handling frem for ord.’

Hvis det alligevel er tanken at gentage Sommeruniversitetet til næste år, er der brug for at gentænke både logistik, differentiering og kursusindhold. BUF har nu udsendt spørgeskemaer til lærerne om deres oplevelse af Sommeruniversitetet.

De skal indgå i en evaluering af arrangementet. Vi ser frem til resultatet og de endelige konklusioner. ■ pg

S O M M E R UNIVERSITET

Nina Raaschou holdt oplĂŚg om konfliktmĂŚgling og dens betydning i en inkluderende skole.

Aktiv lytning er en mangelvare (Q NRQËŒLNW HU HQ XRYHUHQVVWHPPHOVH KYRU GHU HU IÂşOHOVHU LQG EODQGHW 'HQ NDQ OÂşVHV Q§U EHJJH SDUWHUV YHUVLRQ DI VDQGKHGHQ anerkendes, og begge føler sig set, hørt og forstĂĽet.

7HNVW RJ IRWR 3HWHU *DUGH

2

H

vordan kan det vÌre, at der er vokset et stigende behov frem for at lÌre konfliktmÌgling gennem de sidste 10-15 ür? spurgte Nina Raaschou, pÌdagogisk konsulent i Børne- og Ungdomsforvaltningen, da hun holdt sit to timers oplÌg om emnet.

Det spørgsmül havde de tilhørende lÌrere mange svar pü, der alle spejlede de oplevelser, som lÌrere har, nür de møder elever og forÌldre i dagligdagen: Skolen og lÌreren har ikke den autoritet mere, der gør det muligt at afgøre stridsspørgsmül i en enkelt streng, men retfÌrdig konklusion. Børn er blevet mindre kon-

–

KK ČŠ KĂ˜BENHAVNS KOMMUNESKOLE ČŠ NR 7 ČŠ 22. AUGUST 2012

fliktløsende, fordi de gennem nutidens institutionalisering er vant til at kunne kalde pü en voksen, sü snart det kniber en smule. Vi er blevet mere individorienterede og mere demokratiske, sü alle, ogsü børn, forventer at blive hørt og krÌver deres rettigheder.

Südan lød nogle af ürsagsforklaringerne, og dermed er den gammelkendte retslige kutyme med at afdÌkke en ürsag, pügribe den skyldige og tilkende en sanktion ikke mere tilstrÌkkelig. – Konflikter bestür altid büde af en sag og en relation. Det gÌlder büde for børn og voksne. I mÌgling gür vi ind og ser pü,

hvad parterne har brug for, for dermed øges løsningsmulighederne, sagde Nina Raaschou og gav flere eksempler på, hvordan en konflikt kan løses til begge parters tilfredshed – fx når to børn strides om en appelsin: Den voksne vil ofte skære den i to halvdele, så er konflikten jo løst retfærdigt.

Konfliktmægleren vil spørge begge børn, hvad de vil med appelsinen. Det ene barn vil presse saften, og det andet vil rive skrællen og bruge den til småkager. Så hvor er konflikten?

Pointen – at blive set, hørt og forstået En konfliktmægler er hverken terapeut eller dommer, men en person, der mestrer at lytte aktivt og tænke systemisk, altså med fokus på relationerne.

– Som mægler skal man forholde sig neutralt, man holder hverken med den ene eller den anden, men man hjælper dem, der har konflikten, med selv at finde frem til en løsning. Man kan spørge til deres følelser og høre, hvad de hver især har brug for og se, om de kan nærme sig hinanden, siger Nina og tilføjer, at i konfliktsituationer er personerne som regel fyldt op af stærke følelser, og så kan det være svært for dem at høre på hinanden.

Derfor går mægleren med mellemrum ind og opsummerer for den ene person, hvad den anden har sagt og omvendt. Det giver konfliktens parter en erkendelse af, at de er blevet hørt, og at deres version er blevet anerkendt som en legitim udgave af deres virkelighed.

– I virkeligheden er det fortællingen om oplevelsen, der er den vigtigste. I konfliktmægling er der aldrig én sandhed, men forskellige sande oplevelser.

En kursusdeltager vil høre, om hun ikke skal rette en elevs fremstilling, hvis hun ved, at eleven er forkert på den – eller måske bevidst lyver.

Som hovedregel mener Nina Raaschou ikke, at en mægler skal korrigere, for kernepunktet i konfliktløsning ligger et andet sted. Det drejer sig ikke om objektive sandheder, for virkeligheden findes i mange versioner.

– Det allervigtigste er, at de involverede personer oplever, at deres oplevelser bli-

ver anerkendt, og at de grundlæggende oplever at blive set, hørt og forstået. Aktiv lytning er en mangelvare. Store drenge bliver ofte helt rørt over, at nogen hører på dem, og at den voksne ikke automatisk tager parti for den lille søde piges udsagn.

– Jeg vil opfordre jer til ikke at jage efter at finde en løsning under en mægling – så kommer løsningen ofte af sig selv.

Det er de implicerede, der selv skal finde en løsning, de selv er tilfredse med.

Det er altså læreren, der som mægler sætter rammen, men alene de konfliktende parter, der finder en løsning. Det kan tage en del tid, og på en skole må man ofte aftale at finde et tidspunkt at mødes.

Endnu bedre er det ifølge Nina, hvis der er uddannede mæglere blandt eleverne, for elever foretækker tit elever som mæglere, og de er mindst lige så dygtige til det som de voksne.

I den inkluderende skole Hvad er det så lige konfliktløsning har at gøre med Sommeruniversitetets røde tråde – inklusion og undervisningsdifferentiering?

Det er at give plads til alle og sørge for, at alle kan komme til orde og føle anerkendelse og få en undervisning og funktion i klassen, der passer til den enkelte.

Konfliktløsning er et inkluderende redskab, der imødekommer den enkelte elevs behov og som forebygger, at elever sidder med uløste konflikter, der skygger for undervisningen – Nina Raaschou: – Alle skal ikke nødvendigvis være bedste venner, men der skal være plads til alle. ■

Et par velvalgte konfliktbærende rollespil satte fut i følelserne – også nogle kraftige latterbrøl.

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 7 ȩ 22. AUGUST 2012

3

Med udsigten til flere specialelever i de almindelige klasser var der betydelig tilslutning til kurserne om elever med adhd.

lÌrer skal man ikke dvÌle sü meget ved det, de gør forkert, men snarere fokusere pü det de har klaret godt og rose for det, understreger Steen Egebo, og dermed er der jo visse ligheder med alle andre børn og sikkert ogsü voksne. Fejlfinding kan vÌre nødvendigt i mange sammenhÌnge, men det er sjÌldent konstruktivt at dyrke det uhÌmmet.

Steen Egebo nÌvner, at det er vigtigt at de voksne mobiliserer en handicapforstüelse og en accept af børnene, som de er, for det er forudsÌtning for, at de kan komme ind i en positiv udvikling.

Büde i organisering af skoledagen og i de fysiske rammer kan man gøre meget for at komme elevernes behov i møde.

Børn med adhd har brug for forudsigelighed og konkrete instruktioner. SkillevÌgge og hovedtelefoner med eller uden lyd

Udsatte børn med adhd (OHYHU PHG DGKG HU P§OJUXSSH Q§U WLGOLJHUH VSHFLDOHOHYHU LQNOXGHUHV L DOPHQVNROHQV NODVVHU (OHYHU PHG DGKG HU HQ XGVDW JUXSSH L GHW PR GHUQH VDPIXQG PHQ GHU HU ËŒHUH WLQJ VNROHQ RJ lĂŚrerne kan gøre for at fremme elevens skole gang og udvikling.

S O M M E R UNIVERSITET 7HNVW RJ IRWR 3HWHU *DUGH

4

O

gsü børn med adhd er forskellige, fastslog oplÌgsholder Steen Egebo fra Skolen i Charlottegürden, da han beskrev den børnegruppe, der i stigende antal skal inkluderes og rykke ind i almenskolens klassevÌrelser. FÌlles for dem er, at de er prÌget af opmÌrksomhedsforstyrrelser, hyperaktivitet og impulsivitet.

Skolen i Charlottegürden modtager de svÌreste tilfÌlde og har mange ürs erfaring med at tilgodese dem og deres faglige og personlige udvikling. Med en pÌdagogisk tilrettelagt indsats er det muligt at kompensere for mange problemer, blandt andet har de brug for det samme som alle andre børn – bare mere af det. – De har brug for at blive set og modtage anerkendelse fra de voksne, og som

KK ČŠ KĂ˜BENHAVNS KOMMUNESKOLE ČŠ NR 7 ČŠ 22. AUGUST 2012

OplĂŚgsholder Steen Egebo er lĂŚrer ved Skolen i CharlottegĂĽrden, der er kompetencecenter for elever med adhd.

kan adskille deres verden fra den omgivende, der virker forstyrrende ind. Piktogrammer kan visualisere mange ord og hjÌlpe med at giver overblik over fx dagens aktiviteter, som Steen Egebo siger: – Mennesker med stor indre uro har brug for ro i det ydre rum. – Som lÌrer kan man støtte elevens impulskontrol gennem simple regler om altid at spørge en voksen før en handling og altid at blive siddende pü sin plads– men glem alligevel ikke ind imellem at give dem en chance for at fü klaret hjernen med en løbetur i skolegürden, en sangleg eller nogle armbøjninger, opfordrer Steen. – Det er nødvendigt med faste rutiner

og faste regler. Beskeder skal være klare og konkrete. Og det er en god idé at bruge billeder som udgangspunkt for samtaler.

Hvis man skal snakke med en elev om, hvordan han har det, kan det fx gøres ud fra et humørbarometer med tal eller farver – i dag måske 8 på en skal fra 1 til 10.

Med afsæt i erfaringer fra mægling og konfliktløsning minder Steen Egebo om, at en konflikt både kan tales op eller ned.

Det er læreren i høj grad medbestemmende om.

Det er vigtigt at fokusere på det positive og give tydeligt udtryk for sin anerkendelse. En god kommunikation er forudsætning for at udvikle gode relationer.

Det gælder også i forbindelse med forældrene, for et nært og positivt samarbejde mellem skole og familie er vigtigt.

– Mine råd til forældre er ofte dem, der gælder alle andre mennesker – sund kost, begræns sukker og slik, gode sovevaner, stabil og forudsigelig hverdag, og meget vigtigt, tid til fordybelse, siger Steen.

Den svære impulskontrol Børn med adhd er en udsat gruppe i det moderne samfund, hvor alle bombarderes med udefra kommende impulser dagen lang. Børnene har svært ved at filtrere de mange indtryk og har samtidig svært ved at kontrollere egne impulser.

– Mange af vores elever har gavn af medicinsk behandling, men ikke alle, og der skal være en fornuftig balance mellem medicin og pædagogik, siger Steen Egebo.

På landsplan er der langt flere psykiatriske indlæggelser, langt flere tvangsindlæggelser og langt flere bliver efter skolealderen dømt for kriminalitet blandt mennesker med adhd i forhold til resten af befolkningen.

Adhd-symptomer er ikke ligeligt fordelt mellem kønnene – 85 procent af Charlottegårdens elever er drenge og 15 procent piger. Skolen i Charlottegården er kompetencecenter for adhd, og skolen rådgiver og vejleder de øvrige københavnske folkeskoler om emnet.

– Hvor omfattende en hjælp yder I ? spørger en kursusdeltager.

– Samtale, besøg – det kommer an på..., svarer Steen Egebo. ■

art 400 kolleger, sn ne di og os ed Bliv ven m CEBOOK side der er på KLF’s FA ne mmentarer fra di Se de første 30 ko kolleger om SITET SOMMERUNIVER og r været en god r ved hvor” Hvem er det, de områder e dan og på hvilk ig fagligt m le vik ud jeg skal et frem nå de og hvordan er til det?”

sse moduler alt ”Desværre er di utilpassede til og rte alt for ko måde har den at de på nogen effekt der de en er opkvalific .” es uden tvivl ønsk

”I dag ha dejlig dag :-) T Board er Kurset om SMAR . Vi får virdt bare rigtigt go fiduser og ge an m rt læ kelig erne i ng ”fi har hele tiden dejligt. :-) r pe Su ”. jen de bolle god forplejOg manglen på gede over i kla jeg m so , ning amme i sk til går,...er gjort dag.” kken på Øre”STOR ros til ko e. ol sk ns stade til i morgen.

Jeg glæder mig mad. :-D ” Både kursus og

n kan man iversitet. Hvorda k ikke meget un no dt ere læreres go fic er ali kv er ”D op sig at man kan lle sti re fo t de g fredag: alle overhove tur? Dagen i da ed denne struk m g in hvor der nu isn er, rv ul de od un g skal finde 3 m Je t. lys af år.” er r mine kurse e forsøget næste alt om at gentag em gl , Så s. ad pl er

to dage ”Jeg har de sidste det er og spildt min tid t og frulig ige ds ru fo bloody er og els ag nt strerende. Ge Og så .. er. ed eh lig ge selvføl dre in m er nogle mere ell , der prøre re læ e nt te kompe zz-words’ne ver at flette bu drag/underre fo s re de ind i g på et hold, da visning. Var i opløse..” vi endte med at

g jeg var til var ”Det første oplæ .det andet sut.. lig nærmest pin bart.” per godt og brug meget trist, at ”Jeg synes det er sionalisme blilærernes profes så MEGET, som t re ver nedvurde rsitetet...!.” på Sommerunive

ger skriver, Se hvad dine kolle lfnet på facebook.com/k avns eller skriv Københ gefeltet.

Lærerforening i sø

var ” Næste omgang t/nyt, an ss re te in e er m mt men stadig enor frokosOg . sk di fla er ov e ten var heller ikk tede løf e lig r de t de e humøret. Men all mødan m ler na rso pe de te var virkelig sø e.” m om ps æl hj og

ST 2012 ȩ NR 7 ȩ 22. AUGU KOMMUNESKOLE KK ȩ KØBENHAVNS

5

INKLUSION

Inklusionskoordinator:

Vi skal übne os for det ukendte ,QNOXVLRQ NRPPHU DOOH HOHYHU WLO JRGH RJ VNDEHU S§ O¨QJHUH VLJW et mere innovativt samfund, siger inklusionskoordinator Lotte Georg, som afviser beskyldningen om, at inklusion er en for NO¨GW VSDUHSODQ 7Y¨UWLPRG J§U .ºEHQKDYQV .RPPXQH IRUDQ S§ omrüdet, mener hun.

7HNVW RJ IRWR -RXUQDOLVW 0DM &DUERQL

�Jeg har aldrig mødt en lÌrer, der er imod inklusion, men derimod mange, der ser vilkürene for den inkluderende praksis som begrÌnsede og snÌvre.�

L

otte Georg er ikke nÌrig med de store ord, nür hun skal beskrive, hvad inklusion i folkeskolen handler om: Det er børns grundlÌggende ret til at vÌre en del af fÌllesskabet. – Det er kimen til et mere übent og opfindsomt samfund. Inklusionsplanerne er blevet beskudt med skarp kritik i medier og lÌrerkredse og beskyldt for at vÌre en kamufleret spareplan. Det stiller den engagerede inklusionskoordinator dog spørgsmülstegn ved. – Som det er nu, udgrÌnser vi ganske mange børn i specialklasser og pü specialskoler. Det er et problem, fordi de sü ikke lÌrer de almindelige sociale koder, der er adgangsbilletten til at blive en del af det almene fÌlleskab. –Forskningen viser, at elever, der fjernes fra de almindelige klasser, sjÌldent vender tilbage til normalundervisningen, siger inklusionskoordinator Lotte Georg.

LÌrere føler sig ikke klÌdt pü Forskerne er relativt enige om, at inklusi-

6

KK ČŠ KĂ˜BENHAVNS KOMMUNESKOLE ČŠ NR 7 ČŠ 22. AUGUST 2012

Baggrunden: Salamanca-erklÌringen Københavns Kommunes Specialreform bygger pü den sükaldte Salamanca-erklÌring, der blev vedtaget i 1994 i den spanske by, Salamanca, af cirka 300 reprÌsentanter fra 92 lande og 25 internationale organisationer.

Princippet i dokumentet er, at alle børn – ogsü dem med sÌrlige behov – har ret til uddannelse, pü lige vis.

Skolerne skal derfor tage hensyn til den forskellighed, der findes hos børn samt de forudsÌtninger og de potentialer, der er i den forskellighed.

I erklĂŚringen pĂĽpeges der at, den inkluderende orientering er det mest effektive middel til at realisere uddannelse og lĂŚring for alle.

Dokumentet har stor indflydelse pĂĽ skolepolitikken i mange lande.

Den danske folkeskolelov bygger ogsĂĽ pĂĽ intentionerne om den inklusive skole.

on er den rigtige strategi for at fü flere børn og unge i udsatte positioner til at komme i trivsel, udvikling og udnytte deres potentialer. Alligevel tyder flere undersøgelser pü, at den danske folkeskole ikke føler sig parat til operationen.

Hver anden lÌrer vurderer, ifølge en undersøgelse fra EVA, at de allerede nu inkluderer for mange elever med sÌrlige behov. Samtidig tilkendegiver to tredjedele af lÌrerne, at de ikke føler, de har kompetencerne til at undervise / hündtere elever med eksempelvis ADHD, viser en undersøgelse, som Scharling Research har lavet for Folkeskolen.

Den positive indvirkning pĂĽ eleverne ser ogsĂĽ ud til at udeblive indtil videre.

40 procent af lÌrerne oplever i hvert fald ifølge sidstnÌvnte undersøgelse, at det faglige niveau er faldet for büde de børn, der tidligere ville fü specialtilbud, og de andre elever i klassen. To tredjedel af lÌrerne oplever desuden, at undervisningsmiljøet er blevet püvirket i en negativ retning (se faktaboks).

Adskil visionen fra økonomien LÌrernes svar i undersøgelserne mü ikke ses som et udtryk for, at de vil skyde inklusionstanken ned og lÌgge den i graven, mener Lotte Georg. – Der er meget pü spil, og det er uhyre vigtigt at holde den faglige tunge lige i munden. Jeg har aldrig mødt en lÌrer, der er imod inklusion, men derimod mange, der ser vilkürene for den inkluderende praksis som begrÌnsede og snÌvre, siger inklusionskoordinatoren.

Hun mener, at det er af afgørende be-

BUF’s definition af inklusion Inklusion er en vedvarende proces, der handler om at skabe übne og udviklingsorienterede miljøer, hvor alle børn og unge oplever sig som aktive deltagere i fÌllesskabet.

Mület er, at alle børn og unge skal ses, anerkendes og vÌrdsÌttes som de unikke personer, de er, og dermed sikres faglig, personlig og social udvikling.

tydning at huske pü, at inklusion er en vision og et menneskesyn, og at økonomi og administrative strategier er politisk bestemte vilkür. – Det er büde vigtigt og nødvendigt at adskille menneskesyn og økonomi og dis-

Inklusionskoordinator Lotte Georg: �Inklusion er en vision og et menneskesyn, mens økonomi og administrative strategier er politisk bestemte vilkür.�

BUF’s rüd til lÌrerne Børne- og Ungdomsforvaltningen giver pü deres hjemmeside gode rüd til, hvordan lÌrerne kan skabe et inkluderende miljø pü deres skole: Ȋ /DY XQGHUYLVQLQJVGLIIHUHQWLHULQJ YHG blandt andet at lave midlertidig holddeling, hvor eleverne sÌttes sammen i forhold til fagligt niveau, interessefÌllesskaber mm. Ȋ /DG HOHYHUQH DUEHMGH L PDNNHUSDU IRU en tid. Ȋ 2SK¨Y NODVVHVNHO V§ HOHYHUQH S§ HQ hel ürgang sammensÌttes i et stort klassefÌllesskab, der arbejder sammen pü forskellige müder og niveauer. Ȋ 8GGDQ NRQIOLNWP¨JOHUH EODQGW HOHYHU ne for at inddrage dem i ansvaret for hinanden.

LÌs mere om inklusion i København pü: www.mitbuf.dk/node/312

KK ČŠ KĂ˜BENHAVNS KOMMUNESKOLE ČŠ NR 7 ČŠ 22. AUGUST 2012

7

Visionen er, at ’alle børn og unge skal forblive ligevÌrdige medlemmer af fÌllesskabet, samtidig med at deres sÌrlige behov imødekommes’, som der stür i Københavns Kommunes inklusionspolitik. – Mange ser inklusionsbestrÌbelserne som et ensidigt spareprojekt, men det er mere nuanceret. Jeg synes faktisk, at Københavns Kommune med Specialreformen har taget konsekvensen af inklusionens

Københavns indsats for inklusion

Lotte Georg: �Københavns Kommune har med Specialreformen taget konsekvensen af inklusionens grundtanke – nemlig, at alle har legitim ret til at deltage i det fÌllesskab, der giver dem den bedste sociale, personlige og faglige udvikling.�

kutere dem hver for sig. Nür lÌrerne vurderer, at de allerede nu inkluderer for mange børn, tror jeg, at det bunder i en sammenblanding af vÌrdier og vilkür. – Hvis lÌrere blev spurgt, om de – med passende ressourcer – ville kunne skabe übne og differentierede lÌringsmiljøer, hvor alle børn kunne trives og udvikles, tror jeg, at svarene ville se anderledes ud.

Min erfaring viser, at det vil lĂŚrerne meget gerne, siger hun.

København gür foran Det er ofte manglende ressourcer, der für skylden for de bekymrende tal i undersøgelserne. Københavns Kommune har eksempelvis sparet 30 millioner pü lÌrertimer i den nye arbejdstidsaftale. Trods de økonomiske trange vilkür, ser inklusionskoordinatoren København som en af de kommuner, der ligger forrest i feltet i forhold til at fü inklusionen til at fungere pü skolerne.

Siden august sidste ür har hvert distrikt haft deres egen inklusionskoordinator, og efter sommerferien für hver skole en inklusionspÌdagog, ligesom der bliver sat ind for at efteruddanne lÌrerne samt spotte og hjÌlpe børn i udsatte positioner allerede før skolestart.

8

KK ČŠ KĂ˜BENHAVNS KOMMUNESKOLE ČŠ NR 7 ČŠ 22. AUGUST 2012

Ȋ , DXJXVW §EQHU Q\H UHVVRXUFHFHQ tre pü alle skoler i København, hvor de specialiserede ressourser, der er pü skolerne i dag, samles. Samtidig bliver der pü hver skole ansat en inklusionspÌdagog. Til dem er der afsat 23 millioner pr. ür. Ȋ ,QNOXVLRQVNRRUGLQDWRUHUQH L GH IHP omrüder fortsÌtter ogsü efter 2012. Børne- og Ungdomsforvaltningen er i gang med en større omorganiseringsproces, hvor de gür fra 8 til 5 omrüder. Den endelige udmelding af budgettet til inklusionskoordinatorer afventer afklaring pü den proces. Ȋ 'HU HU VDW RYHU VHNV PLOOLRQHU DI WLO DW gøre den fysiske indretning pü skolerne ’inklusionsparat’. Ȋ )UHP PRG EHYLOOLJHV GHU PLOlioner kroner til efteruddannelse af lÌrere, pÌdagoger og andre fagfolk, sü de er bedre klÌdt pü til at hündtere børn med sÌrlige behov. Ȋ 6WºWWHUHVVRXUFHU S§ IULWLGVRPU§GHW EOLver udvidet med 4,2 mio. kr. i 2012 og frem. Ȋ .QDS PLOOLRQHU NURQHU HU DIVDW WLO DW fordoble den sociale kompensationspulje pü institutionsomrüdet Ȋ $QWDOOHW DI VP§EºUQVSV\NRORJHU EOLYHU fordoblet med det formül tidligt at spore udsatte børn. Til det er der ürligt afsat i alt 7 millioner fra 2012 og frem. Ȋ 1¨VWHQ VDPPH EHOºE VNDO GHU V¨WWHV DI til ekstra pÌdagoger pü fritidsomrüdet, blandt andet skal de 40 mest udsatte børnehaver i København have ekstra pÌdagoger.

grundtanke. Nemlig, at alle har legitim ret til at deltage i det fĂŚllesskab, der giver dem den bedste sociale, personlige og faglige udvikling, siger Lotte Georg.

Kimen til et mangfoldigt samfund Ud over at sikre rettighederne for børn med sÌrlige behov er tanken bag inklusion ogsü, at det kommer alle andre elever og samfundet som helhed til gode i det lange løb. Filosofien er, at forskellighed er en styrke. – Jo flere forskelligheder der er i et miljø, jo mere farverigt og dynamisk bliver det. I Danmark har vi en enorm lang tradition for specialpÌdagogiske miljøer, men vi skal passe pü med at vÌre sü specialiserede, at vores normalitetsbegreb snÌvrer ind. Hvis man übner sig for dÊt, der er anderledes end Ên selv, kan man fü øje pü andre kvaliteter, livsanskuelser og kompetencer, som kan udvikle os som personer og gøre os mere opfindsomme, siger Lotte Georg.

Hun understreger, at inklusion ikke handler om det ’a-normale’. – Inklusion er en samvÌrsform, forklarer hun.

Og hvor gĂĽr grĂŚnsen sĂĽ for inklusion?

Kan og skal alle børn inkluderes? Det er et ĂĽbent spørgsmĂĽl, mener Lotte Georg. – Det handler ikke om barnets udfordringer, men om hvor bred mĂĽtten er. NĂĽr den pĂŚdagogiske praksis ikke formĂĽr at skabe udviklingsopmuntrende rammer for barnets faglige og sociale trivsel, sĂĽ er grĂŚnsen nĂĽet. – GrĂŚnsen defineres aldrig i barnet, men altid i rammerne og betingelserne, forklarer hun. Der vil altsĂĽ stadig vĂŚre brug for specialskoler og -klasser, slĂĽr inklusionskoordinatoren fast. â–

Undersøgelser: Inklusion er en udfordring Ȋ %§GH GH ȢDOPLQGHOLJH HOHYHUȢ RJ GH ȢLQkluderede elever’ für et lavere fagligt udbytte i forhold til før inklusionsdagsordenen, vurderer lidt over 40 procent

af lÌrerne ifølge en spørgeskemaundersøgelse, der er foretaget for fagbladet Folkeskolen af Scharling Research. Ȋ .XQ SURFHQW PHQHU DW GH LQNOXGH rede elever für et ’markant højere’ eller ’noget højere’ fagligt udbytte af at gü i en normalklasse, (Scharling Research for Folkeskolen). Ȋ SURFHQW DI O¨UHUQH DQJLYHU DW GH allerede nu har elever i deres klasser, som tidligere ville vÌre i et tilbud uden for klassen, ligesom mere end to ud af tre af de adspurgte lÌrere har elever, der er diagnosticeret med ADHD, Aspergers syndrom eller autisme i deres normalklasser, (Scharling Research for Folkeskolen). Ȋ +YHU DQGHQ O¨UHU YXUGHUHU DW GH DOOH rede i dag inkluderer for mange elever med sÌrlige behov.

Blot tre procent af de 662 lÌrere, der har deltaget i undersøgelsen fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), mener, at der er for fü elever med sÌrlige behov i den almindelige undervisning. Ȋ 7R WUHGMHGHO DI O¨UHUH GHU KDU GLDJQRsticerede elever i deres normalklasser, føler sig ikke uddannelsesmÌssigt rustet til at undervise / hündtere dem, (Scharling Research for Folkeskolen). Ȋ 7R WUHGMHGHO DI O¨UHUQH RSOHYHU DW WLOstedevÌrelsen af de inkluderede elever ’i høj grad’ eller ’i nogen grad’ püvirker undervisningsmiljøet i klassen i negativ retning, (Scharling Research for Folkeskolen). Ȋ SURFHQW DI O¨UHUQH YXUGHUHU DW DUbejdet med inklusion i høj eller nogen grad lykkes pü deres skole samlet set.

Heraf mener 11 procent, at inklusionsindsatsen er lykkedes i høj grad, (EVA). Ȋ /¨UHUQH HU WLO JHQJ¨OG OLGW PHUH SR sitive, nür det handler om deres egen undervisning, hvor 83 procent vurderer, at inklusionen i høj eller nogen grad lykkes, (EVA). Ȋ 6\Y XG DI WL IRU¨OGUH YLO LNNH DFFHSWHUH en pludselig inklusion af op til tre adfÌrdsvanskelige elever i deres barns klasse, viser en undersøgelse fra TrygFonden.

LÌrerne mangler tid for at løse opgaverne, men Københavns Kommune har sparet 30 millioner pü lÌrertimer i den nye arbejdstidsaftale.

�I Danmark har vi en lang tradition for specialpÌdagogiske miljøer, men vi skal passe pü med at vÌre sü specialiserede, at vores normalitetsbegreb snÌvrer ind.�

KK ČŠ KĂ˜BENHAVNS KOMMUNESKOLE ČŠ NR 7 ČŠ 22. AUGUST 2012

9

INKLUSION

Inklusionskoordinator Lotte Georg: ”Jeg er dybt og inderligt optaget af at skabe lærings- og udviklingsopmuntrende rammer for de enkelte børn, så de kan vokse op til gode demokratiske borgere.”

Inklusionskoordinator:

Jeg ser lærere komme til kort – og det kan der gøres meget ved 6RP LQNOXVLRQVNRRUGLQDWRU KDU /RWWH *HRUJ VLGGHW VRP ˌXHQ S§ OHYHUSRVWHMHQ L PDQJH NºEHQKDYQVNH NODVVHY¨UHOVHU +XQ RSOH ver engagerede, men også frustrerede lærere. Her kan du læse om, hvilke råd hun giver dem.

7HNVW RJ IRWR -RXUQDOLVW 0DM &DUERQL

10

H

vad ser du, når du kommer ud på skolerne?

– Jeg ser mange ekstremt engagerede lærere, der er meget ambitiøse, men også mange, som jeg vil sige er i nød. Nogle gange har lærerne meget svære vilkår. De kan stå med klasser, hvor der er op til fire års forskel på elevernes udviklingstrin.

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 7 ȩ 22. AUGUST 2012

– Det en rigtig stor opgave at lave undervisningsforløb for elever på så forskellige niveauer, og det er ofte unge lærere, som stiller meget høje krav til ro, når de underviser, men oplever at det er i modstrid med de børn, der er i klassen. Det er børnenes liv og udvikling, der er på spil, så det er et stort ansvar at bære.

Hvad er de typiske udfordringer, som lærerne har?

– Det er, at lærerne oplever, at der er en bestemt elev eller gruppe af elever, der forstyrrer dem, så de ikke kan gennemføre den undervisning, som de så gerne vil.

Det er oftest drenge, der vækker bekymring og opleves som urolige. Det kan nogle gange være svært at opfylde de behov, som børnene har, hvis der ikke er overskud til at gøre noget andet end den traditionelle klasseundervisning.

Hvad er dit råd til dem?

– At de skal øve sig i at møde børnene på deres intentioner i stedet for deres handlinger, hvis jeg oplever, at det omvendte sker i undervisningen.

– Mine 30 års erfaring som konsulent har overbevist mig om, at alle børn ønsker at indgå i samarbejde med læreren og i et godt undervisningsflow. Nogle børn magter det bare ikke på den måde, som læreren ønsker.

– Der er så mange børn, der søger tryghed og sikkerhed i de rammer, som de voksne definerer, men som bliver usikre, hvis rammerne er flertydige. Dér er det lærerens opgave at banke hjørneflagene i og definere banen.

Hvordan møder man børnene på deres intentioner i stedet for handlinger?

– Børn har altid meningsfulde intentioner med det, de gør, og børn gør altid det bedste de kan, så den professionelle opgave er at gå på jagt efter den gode mening i børnenes handlinger.

– En situation kunne være en klasse, der skal øve sig i at tegne portrætter, hvor læreren siger, at det er vigtigt, at de ikke rejser sig. Når så Yusef alligevel rejser sig og går hen til Ahmed, udbryder læreren måske: ”Jeg sagde jo, at du skulle blive siddende”. Dér møder læreren Yusef på handlingen, fordi han bryder hendes regel. I stedet kan man prøve at se på, hvad hans intention var. Det kunne jo være, at Ahmeds blyant var knækket, og Yusef ville hjælpe ham.

– Handlingen er den samme, men hvis man ser på Yusef som en elev, der er ude på at bryde reglen, får man en helt anden reaktion end, hvis man spørger ham, hvorfor han gør, som han gør.

”Lærere skal øve sig i at møde børnene på deres intentioner i stedet for deres handlinger.”

– Den måde, man taler til eleverne på, giver næring til den viden, de har om sig selv og deres væren i klassen. Hvis en elev hele tiden bliver mødt som én, der ikke kan overholde reglerne, så er det med til at påvirke hans billede af sig selv og virker selvforstærkende. I stedet skal man vænne sig til at understøtte de gode intentioner, som de har.

Hvordan inkluderer man alle elever i undervisningen?

– Det er helt afgørende, at man ikke fokuserer på eleverne som anderledes eller problematiske, men ser på de rammer, som man skaber. Det er en grundlæggende tanke i inklusion, at en person kun kan være afvigende i forhold til en sammenhæng. Der er altså ikke nogen børn, der

– Inklusion er en stor og fagligt udfordrende opgave for lærerne, og jeg synes faktisk, at det lykkes godt for forbavsende mange, siger inklusionskoordinator Lotte Georg.

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 7 ȩ 22. AUGUST 2012

11

Mange modige lærere

”Hvis man skal give børn lige muligheder, skal man behandle dem forskelligt, for de kommer med forskellige erfaringer og livsgrundlag.”

”Der er ikke nogen børn, der ’ikke passer ind’ – kun rammer, der ikke passer til børnene.”

12

’ikke passer ind’ – kun rammer, der ikke passer til børnene.

– Det er også vigtigt, at man ikke ser på definitionen af barnet, før man ser på selve barnet. Hvis man spørger sig selv, om man kan have en elev med ADHD i klassen, er man gået galt i byen. Man skal spørge sig selv, hvordan man kan skabe rammer, så netop Jens kommer i trivsel og udvikling som de øvrige elever.

– Når man har så forskellige børnetyper, må man som lærer overveje, hvad der karakteriserer netop disse børn, og hvordan undervisningen skal se ud for at tilgodese netop dem. Det kan være, at der er nogen, der skal tegne løsningen på en opgave på gulvet, mens andre skal hoppe den i skolegården.

– Hvis man skal give børn lige muligheder, skal man behandle dem forskelligt, for de kommer med forskellige erfaringer og livsgrundlag.

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 7 ȩ 22. AUGUST 2012

Hvad betyder det at tage udgangspunkt i en elevs baggrund?

– De fleste lærere kommer selv fra en middelklassebaggrund, læser Politiken og ved, hvad hovedstæderne i Europa hedder.

Hvis man så møder en elev fra en familie, hvor man ikke læser avis og forholder sig til de samme ting, er man måske ikke så sikker i sin måde at møde barnet på.

– Et eksempel kunne være en samtale i klassen om, hvad man har lavet i weekenden. Frida fortæller måske, at hun har været på Statens Museum for Kunst med sine forældre og bliver mødt af positiv interesse og spørgsmål fra læreren, fordi det er noget, som læreren kender til og ser som en god aktivitet.

– Da Ludmilla fortæller, at hun har været hjemme og se video med sine fætre og kusiner, vil lærerens reaktion ofte være anderledes. Måske bliver der ikke spurgt nærmere ind til det. Det er en lille ting, men det er med til at bekræfte eleven i, at de værdier, som hun har i sit liv ikke bliver anerkendt på samme måde, som de børn, der kommer med kulturelle koder, der ligner lærerens.

– Derfor er det vigtigt, at læreren i en sådan situation også spørger ind til hende. Hvilken film har de for eksempel set, var det hyggeligt at være sammen med hele familien osv.

– Det er typisk, at de værdier, der er i at være sammen med familien, bliver nedtonet i forhold til kulturelle aktiviteter. Det kan betyde, at Ludmilla føler, at hun ikke er lige så god, som Frida, fordi hun ikke går på museum.

– Eller det kan betyde, at hun tænker: ’Fuck dig. Hvis ikke du har respekt for det, som jeg gør, så gider jeg heller ikke fortælle om det eller gå op i din undervisning.’

Hvad er afgørende for at skabe en inkluderende skole?

– Det er fuldstændig afgørende, at man tør stille spørgsmål til ens egen praksis, og at både ledelsen og lærerne sørger for, at det sker systematisk. Vi skal tale om det, så vi bliver klogere. Dér kan det være en fordel at få nogen udefra til at stille konstruktivt forstyrrende spørgsmål som

for eksempel os inklusionskoordinatorer. – Vi kan tilbyde et andet perspektiv, der har forskningsmÌssigt belÌg og hverdagserfaring for, at praksis kan Ìndre sig, nür vi og lÌrerne stiller os ved siden af hinanden og sammen ser pü det levede liv i klassen.

Hvad gør du, nür du besøger en klasse? – Jeg kigger ikke pü et enkelt barn eller en enkelt voksen. Jeg ser pü børnenes indbyrdes kommunikation, elevernes forhold til lÌreren og den fysiske indretning, som er vigtigere end man tror. – Efterfølgende giver jeg feedback til lÌreren ud fra, hvad jeg har set. Det kan vÌre, hvordan han eller hun kan udvikle samarbejdet mellem eleverne, sü fÌllesskabet styrkes, og det ikke kun bliver envejs kommunikation fra lÌrer til elev. – Det kan ogsü vÌre, hvordan de for eksempel kan arbejde med cooperative learning, narrativ dokumentation eller andet. – Efter en müneds tid kommer jeg typisk pü besøg igen for at følge op pü det, som vi har snakket om og sat i vÌrk. Der er dog ikke nogen fÌlles norm for, hvad en inklusionskoordinator gør og ikke gør.

Det er op til den enkelte og den lÌrer eller skole, som ønsker et samarbejde med hende eller en af de andre inklusionskoordinatorer. – En inklusionskoordinator vil altid

Lotte Georgs fem gode rüd til inklusion: Ȋ 0ºG HOHYHUQH S§ GHUHV LQWHQWLRQHU L stedet for deres handlinger. Ȋ +XVN DW KYLV EºUQ VNDO KDYH OLJH PXOLJheder, skal de behandles forskelligt. Ȋ 7¨QN RYHU KYRUGDQ GX NDQ ODYH HQ GLIferentieret undervisning, sü alle børn mødes pü deres potentialer. Ȋ 6DPDUEHMG W¨W PHG IRU¨OGUHQH RJ spørg dem gerne til rüds om deres gode erfaringer i forhold til udvikling og trivsel af deres barn. I er samarbejdspartnere. Ȋ .ULGW EDQHQ W\GHOLJW RS RJ ODG HOHYHU ne udfolde sig inden for stregerne.

Hvad er en inklusionskoordinator?

For at ruste de københavnske skoler og lÌrere til at blive bedre til at skabe inkluderende undervisningsmiljøer, har BUF ansat inklusionskoordinatorer i alle byens distrikter.

De skal dog ikke kun dĂŚkke folkeskolerne, men ogsĂĽ alle daginstitutioner.

Lotte Georg har vĂŚret konsulent i 28 ĂĽr, og har siden august 2011 vĂŚret er inklusionskoordinator for OmrĂĽde Vesterbro-Valby-Kgs. Enghave.

Her har hun i samarbejde med UCC kørt 15 timers undervisningsforløb for lÌrerne pü Ellebjerg Skole, OehlenschlÌgergades Skole, Vesterbro Ny Skole og GasvÌrksvejens Skole.

Derudover har hun vÌret del af udviklingsgrupper, holdt temadage for skoleledere og vÌret til et vÌld af personalemøder og pÌdagogisk rüdsmøder.

Det kan ogsĂĽ vĂŚre, at hun bliver kontaktet af en skoleleder eller en lĂŚrer, der vil have hendes hjĂŚlp til at fĂĽ en bestemt klasse til at fungere bedre. SĂĽ sidder Lotte som fluen pĂĽ vĂŚggen i en matematiktime i en 5. klasse eller bag klaveret i en musiktime for eleverne i en 3. klasse.

møde den konkrete opgave med et konsultativt medblik og tage udgangspunkt i den konkrete praksis.

Hvordan reagerer lĂŚrerne pĂĽ, at du kommer ud og kigger pĂĽ deres praksis? – Jeg synes, at de tager enormt godt imod det. Der er mange modige lĂŚrere, der synes, det er rigtig interessant, at der er nogen, der vil give dem feedback pĂĽ deres undervisning. Jeg gĂĽr meget op i, at det skal vĂŚre en god oplevelse for lĂŚrerne, der kvalificerer dem og udvikler dem med udgangspunkt i alt det, som fungerer. – Jeg oplever, at alle lĂŚrere – ligesom børnene – vil gøre deres bedste og er optagede af at lave en god og spĂŚndende undervisning. â–

KK ČŠ KĂ˜BENHAVNS KOMMUNESKOLE ČŠ NR 7 ČŠ 22. AUGUST 2012

13

INKLUSION Inklusionskoordinator Lotte Georg observerer samspillet i klassen og giver efter timen feedback til lĂŚreren.

Inklusionskoordinator:

Friske øjne pü undervisningen .. WRJ PHG /RWWH *HRUJ S§ EHVºJ L HQ WUHGMHNODVVH S§ 2HKOHQ VFKO¨JHUVJDGHV 6NROH IRU DW VH KYRUGDQ HQ LQNOXVLRQVNRRUGLQD tor kan støtte lÌrerne i at fü alle elever med i undervisningen. +XQ KDU WLGOLJHUH JLYHW Q\H LQSXW WLO HQ V¨UOLJ LQGVDWV IRU HQ dreng i klassen, der har sat gang i en god udvikling.

7HNVW RJ IRWR -RXUQDOLVW 0DM &DUERQL

14

K

lasselÌrer Sarah Elbrus gennemgür dansklektionens tre vÌrksteder pü tavlen: Der skal lÌses selvstÌndigt, der skal spilles, og der skal løses grammatikopgaver, som skal rettes i grupper.

KK ČŠ KĂ˜BENHAVNS KOMMUNESKOLE ČŠ NR 7 ČŠ 22. AUGUST 2012

– Skal jeg ogsü lave de opgaver, eller skal jeg tage min egen bog? Altsü jeg vil gerne prøve at lave de opgaver, siger Rasmus, der har rakt hünden i vejret. – Det er op til dig selv. Jeg har selvføl-

gelig også lavet en opgave til dig, men du må selv bestemme, om du vil lave den eller tage din egen bog, svarer Sarah.

Det er en ganske almindelig time i 3. klassen. Og dog. I et hjørne sidder distriktets inklusionskoordinator, Lotte Georg.

Hun kigger opmærksomt på læreren og eleverne og tager noter på sin ipad. Lotte er inviteret af Sarah til at overvære undervisningen, så hun efterfølgende kan få gode råd til i endnu højere grad at inkludere alle eleverne i klassefællesskabet.

hensigten. Derfor besluttede lærerne at få input udefra, og inddrog både skolepsykologen og distriktets nye inklusionskoordinator. Det gjorde en forskel.

– De andre faggrupper har hjulpet os til bedre at forstå de forudsætninger og ressourcer, som barnet har og hans udfordringer. Lotte Georg er god til at stille de rigtige spørgsmål, som får os til at tale om det på en ny måde. I lærergruppen har vi haft en række forskellige forslag, som vi har afprøvet på Lotte for at få hende til at be- eller afkræfte, om det var en god straFælles indsats gør en forskel tegi, fortæller Sarah Elbrus.

Eleverne fordeler sig i de tre ’værksteder’ Møderne på tværs af faggrupper har og går hjemmevant i gang med opgaverne. gjort, at lærerne i teamet i højere grad har Undtagen en pige, der flakker lidt rundt fået en fælles indsigt i eleven og et fælles efter, at de andre for længst har kastet sig fodslag, så de går samme vej i alle timer. over at udfylde skemaet med bøjninger af – Vi har prøvet forskellige ting i tre år, navneord. som nu ser ud til at lykkes. Rasmus har – Jeg lægger mærke til, at det er tredje fået mere selvværd, hvilket har givet ham gang, hun spidser sin blyant. Hun er ikke mod på at træde ind i det faglige fælleinviteret med ind i gruppen, hvisker Lotte skab på en anden måde. Nu giver det meGeorg diskret til KK’s udsending, der er ning for ham at gå i skole. Det gjorde det nysgerrig efter at vide, hvad Lotte ser efikke før på samme måde, fortæller Sarah ter.

Elbrus.

Lotte har også et øje på Rasmus, som Små ændringer kan gøre en forskel Sarah Elbrus tidligere har bedt om gode råd til at hjælpe. Når Rasmus rækker hån- Med inspiration fra inklusionskoordinatoren har lærerne lavet nogle relativt enkle den op, er Sarah hurtigt henne ved ham, ændringer i klassen, som skal gøre hverselv om der også er andre af klassens 23 dagen lettere for de elever, der har særlige elever, der kræver hendes opmærksomudfordringer. Det har vist sig at være efhed.

Drengen kigger lidt forvirret ned på op- fektivt, når alle lærerne sætter målrettet ind. gavearket med sin blyant i hånden, så I fælleskab har de for eksempel talt om, snart Sarah er gået. Efter lidt tid rækker Rasmus hånden op igen for at spørge, om hvor elevernes interesser og kompetencer ligger, så de kan bygge videre på det og han i stedet må arbejde i sin ’egen bog’, give dem små succesoplevelser i løbet af som består af opgaver, der er specielt tildagen, også selv om det ikke altid er i en passet til ham. Det får han lov til, og han faglig sammenhæng. Hvis en elev for ekkaster sig entusiastisk over mappen. sempel er glad for computere, får ved– Han har udviklet sig meget, siden vi startede med handleplanen og har fået et kommende til opgave at tænde computerlangt bedre selvværd. Det er rigtig dejligt, ne i starten af timen eller lignende.

Lærerne har også indgået et tættere udbryder Sarah Elbrus, da hun og Lotte Georg mødes efter lektionen for at evalu- samarbejde med forældrene i forhold til at prioritere bestemte lektier, så elever med ere undervisningen. faglige vanskeligheder kan få successer i Tidligere var det ikke altid let for Rastimerne. Der er derudover byttet om på mus at gå i skole og han trivedes ikke. elevernes pladser, så dem der har behov Lærerteamet har før lavet forskellige for lidt mere psykisk ro, får en fysisk plads handleplaner for at styrke Rasmus’ selvi klassen, hvor der ikke er så mange øjne, værd og inkludere ham i klassen socialt der kigger på dem. og fagligt, men det har ikke virket efter

”Lærerteamet har før lavet forskellige handleplaner for at styrke elevens selvværd og inkludere ham i klassen socialt og fagligt, men det har ikke virket efter hensigten.” ”Derfor besluttede

lærerne at få input udefra, og inddrog både skolepsykologen og inklusionskoordinatoren. Det gjorde en forskel.”

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 7 ȩ 22. AUGUST 2012

15

Lærer Sarah Elbrus: ”Inklusion har jo altid været en del af vores hverdag, så mange af tingene gjorde vi også tidligere, men vi er blevet mere bevidste om at bruge det målrettet i forhold til bestemte elever.”

Alle lærerne i teamet er opmærksomme på at runde de elever, som har svært ved at komme i gang med individuelle opgaver, som det første, ligesom de har aftalt konsekvent at rose elever med lavt selvværd hver dag. Det kan være for noget fagligt, men også for at en elev selv er gået i gang med en opgave eller har hjulpet med at feje.

Lærerne arbejder desuden med at give eleverne strategier til at selv at fungere i hverdagen. Eksempelvis spørger de en elev, om hun ved, hvad hun skal, i stedet for at fortælle hende, at hun skal tage sin bog frem. Hvis ikke hun har forstået dagens opgave, opfordrer de hende til at se, hvad de andre elever gør.

Det kan være en strategi, som hun også kan bruge næste gang, hun er i tvivl om, hvad hun skal. Det har gjort eleverne langt mere selvkørende. Der bliver også fokuseret på det sociale samspil i klassen, ligesom der er lavet faste legeaftaler mellem bestemte børn for at fremme sociale relationer og venskaber.

– Inklusion har jo altid været en del af vores hverdag, så mange af tingene gjorde vi også tidligere, men vi er blevet mere bevidste om at bruge det målrettet i forhold til bestemte elever, siger Sarah Elbrus.

Tabuerne er blevet aflivet Da det er ved at være frokostpause, lægger Sarah mærke til Tobias, der går uroligt frem og tilbage, mens han mumler noget vredt til sig selv. Tobias har en diagnose, men er normalt velmedicineret og fungerer godt i klassen.

Sarah har dog allerede tidligt lagt mærke til, at han har en dårlig dag, så hun er ved ham med det samme.

– Pigerne har siddet oven på mit bord, hvor jeg skal spise. Det er altså ulækkert, fortæller han Sarah.

Sarah nikker forstående, forklarer det til pigen, og spørger hende, om hun ikke vil være sød at vaske bordet af.

– Vil du gøre det for Tobias, så han kan have det godt med at sidde og spise ved sit bord? spørger hun.

Pigen nikker og henter en klud. Tobias falder til ro og begynder at sludre med de

16

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 7 ȩ 22. AUGUST 2012

andre drenge ved bordet.

En af de ting, der er afgørende for at skabe et inkluderende miljø i klassen er, at eleverne generelt taler åbent om, at ikke alle har lige let ved at gå i skole, mener Sarah Elbrus.

Med hjælp fra lærerne italesætter eleverne, hvad de har svært ved, så de andre elever ved, hvordan de kan hjælpe. Det har betydet, at eleverne er gode til at yde en ekstra indsats for de elever, der har det svært, men også at der er kommet en åbenhed, hvor alle tør fortælle, hvis der er noget, som de ikke trives med, fortæller klasselæreren. Hun har siden 1. klasse arbejdet bevidst på at skabe en kultur i klassen, hvor det er alles ansvar, at alle har det godt.

– Det handler om at yde omsorg for hinanden og hjælpe sine kammerater med det, der er svært. Det synes jeg, lykkes ret langt hen ad vejen. De udsatte børn vinder ved det, men de andre elever bliver også rundere. Dét er inklusion for mig, siger Sarah.

Læreren som virksomhedsleder Inklusionskoordinatoren er imponeret over, hvordan Sarah som lærer formår at være opmærksom på de mange elever i klassen og deres forskelligheder.

– Jeg oplever mange lærere, der ser på børnene i forhold til det, de laver. Du ser sammen med børnene og møder dem på deres intentioner og potentialer. Du er virksomhedsleder. Det vil sige, du leder børnenes virksomhed, så de selv kommer i udvikling og spil. Det er i mit univers det højest opnåelige, siger Lotte Georg til klasselæreren efter lektionen er slut.

På sin ipad har hun også noteret nogle bestemte episoder fra timen, som Sarah vil være mere opmærksom på. Der er en pige, der kunne føle sig udelukket fra det sociale fællesskab og et par ellers velfungerende piger, der har et meget højt ambitionsniveau, og de skal udfordres på at lytte til de andre elevers meninger. ■ Tobias og Rasmus er ikke elevernes rigtige navne, men er opdigtet af hensyn til eleverne. Elevernes rigtige identitet er redaktionen bekendt.

INKLUSION

En fĂŚlles indsats i lĂŚrerteamet med input fra andre faggrupper har betydet, at flere elever med sĂŚrlige behov er kommet ind i en god udvikling, fortĂŚller klassens lĂŚrer Sarah Elbrus.

7HNVW RJ IRWR -RXUQDOLVW 0DM &DUERQL

Fokus pĂĽ inklusion gør mig til en bedre lĂŚrer Č&#x; VLJHU NODVVHQV O¨UHU 6DUDK (OEUXV IUD 2HKOHQVFKO¨JHUVJDGHV 6NROH PHQ PDQJOHQGH WLG RJ UHVVRXUFHU JÂşU GHW VY¨UW DW LQNOX GHUH ËŒHUH HOHYHU PHG V¨UOLJH EHKRY KYLV GH VW¨UNH HOHYHU LNNH skal glemmes, mener hun.

F

or mig er inklusion afgørende for hele ideen med folkeskolen. Som lÌrere har vi südan set altid arbejdet med inklusion, men det er en svÌr øvelse, som er blevet endnu svÌrere i takt med, at der kommer flere elever med sÌrlige udfordringer, som tidligere var i andre skoletilbud.

–

– De voksne, lÌrere og pÌdagoger, der arbejder pü specialskoler eller i specialklasser, har jo uddannelse og erfaring i at hündtere prÌcis de børn. De kompetencer skal vi til at opbygge gennem kurser og erfaring. Det krÌver en hel del tid, men jeg føler ogsü, at jeg bliver en bedre lÌrer af det.

KK ČŠ KĂ˜BENHAVNS KOMMUNESKOLE ČŠ NR 7 ČŠ 22. AUGUST 2012

17

Vi lærere vil enormt gerne inklusion, men det er vanskeligt at lykkes med det, fordi vi får mange flere opgaver, men mindre og mindre tid, siger Sarah Elbrus, der er lærer på Oehlenschlægersgades Skole.

– Jeg bliver trænet i at møde den enkelte elev og tage udgangspunkt i hans / hendes baggrund for at give dem adgang til det faglige og sociale fællesskab. Det er en tilgang og nogle metoder, som alle andre elever også har glæde af.

Hvordan skaber du et inkluderende miljø?

– Jeg mener, at det først og fremmest handler om at skabe et godt fællesskab i klassen, hvor man taler åbent om tingene.

Børn er jo hurtige til at afkode signaler og opdager hurtigt, hvis der er ’noget vi ikke taler om’.

– Jeg kan mærke, at så snart vi fortæller hinanden, hvad vi kan have svært ved, så får eleverne en forståelse for, hvorfor de andre elever reagerer, som de gør. Alle kan jo have udfordringer. Det kan fx være at sidde stille i mere end fem minutter eller huske at række hånden op.

– Jeg har gjort et nummer ud af også at fortælle sande historier om mine egne udfordringer, for at anspore eleverne til at gøre det samme og starte en snak om, hvordan man kan komme videre. Når det bliver håndgribeligt, er det noget, som vi kan hjælpe hinanden med at løse, og det er ikke mærkeligt, hvis nogle elever skal lave noget andet end de andre.

18

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 7 ȩ 22. AUGUST 2012

– Det handler om at skabe en forståelse for, at vi alle sammen kan noget forskelligt på forskellige niveauer og en stemning af, at man ikke skal præstere noget bestemt, siger Sarah Elbrus.

Hvordan er det muligt at skabe en individuel undervisning for 28 elever på én gang?

– Jeg prøver på at give eleverne mulighed for at arbejde med opgaverne på flere forskellige måder. Det er mig, der sætter rammerne, men det er op til elevernes kompetencer og interesser at fylde dem ud.

– Der er et minimum, som eleverne hver især skal levere, men der er også lagt op til, at man kan dreje opgaven efter ens interesse eller gøre noget ekstra ud af den, hvis man kan.

Organisering og støtte fra andre Organiseringen af undervisningen er også vigtig for Sarah Elbrus, der siden 1. klasse har indarbejdet forskellige måder at arbejde på, så eleverne er trygge ved arbejdsformen og kan gå i gang med det samme og koncentrere sig om indholdet.

– Jeg oplever, at genkendelighed er vigtigt for alle børn, men specielt elever med særlige udfordringer har brug for tydelige

rammer. For eksempel deler jeg eleverne op i tre hold, der på skift skal igennem tre værksteder i et modul.

– Et af dem er et læseværksted, hvor de læser bøger på deres eget niveau i et lokale ved siden af klasseværelset. Jeg kigger selvfølgelig til dem, men ellers passer de sig selv samtidig med, at de laver noget meningsfuldt. På den måde har jeg færre børn at forholde mig til i klasserummet og mere tid til det enkelte barn.

Hvilken støtte får du til at inkludere elever med særlige udfordringer?

– Jeg har en elev med forskellige diagnoser, som får støtte fem timer om ugen fra vores inklusionsmedarbejder, som også kan træde til, når det bliver ekstra svært.

– Derudover kan jeg søge hjælp og inspiration hos distriktets inklusionskoordinator. Efter sommerferien har vi fået ansat en inklusionspædagog, så det bliver spændende at se, hvad sådan et samarbejde kan bidrage til.

– Derudover oplever jeg det som en stor hjælp at kunne sparre med vores skolepsykolog, socialrådgiver og ikke mindst mine kolleger, hvoraf nogle også har kompetencer inden for specialområdet.

Det tager meget ekstra tid at inkludere Hvordan kan du bruge distriktets inklusionskoordinator?

– Lotte har nogle andre faglige briller på end jeg selv har, så hun kan se tingene på en ny eller anderledes måde. Hun er god til at observere samspillet mellem eleverne og mig, så hun kan give mig feedback og inspiration til at skabe en endnu mere inkluderende undervisning og kultur i klassen.

Hvordan vurderer du jer læreres mulighed for at arbejde meningsfuldt med inklusion?

– Jeg oplever, at vi gerne vil inkludere elever med særlige udfordringer, men skolerne er endnu ikke gearet til det, og der er ikke sat nok ressourcer af. Men der bliver arbejdet på at optimere forholdene, og jeg oplever, at ledelsen prøver at støtte, hvor de kan.

– For eksempel er der indkøbt særlige møbler, som kan være en hjælp i inklusi-

onsprocessen i hverdagen, ligesom vi allerede har en inklusionsmedarbejder og nu også får en inklusionspædagog.

– Det største problem er, at vi i forvejen er pressede på arbejdstimer, og det tager rigtig meget ekstra tid at inkludere de her elever, fordi det kræver mere samarbejde med forældre, lærere og fagpersoner.

– Der er flere teammøder og forældresamtaler omkring klassen, og de enkelte elever skal holdes mere i hånden. Handlingsplaner skal laves, undervisningen planlægges i højere grad, og så skal der reflekteres og evalueres. Hvis der fx er tre børn, der skal have særlige lektier for, så er der ekstra arbejdstid hver uge, som jeg normalt ikke skulle bruge.

Hvilke konsekvenser får det for inklusionen, at man som lærer mangler tid?

Vi knokler for at få inklusionen til at lykkes og tror også på det, men vores dilemma er, hvilke ting i vores arbejde som vi ikke skal prioritere på grund af den ekstra tid, det tager.

– Inklusion kræver, at vi skal udvikle vores undervisning hele tiden og gøre nye ting, så der skal være tid til at planlægge, samarbejde, reflektere og evaluere, hvad der virker og ikke virker i forhold til de enkelte elever. Er man presset på tid, er man måske mere skeptisk i forhold til at lave om på sin praksis.

– Jeg oplever også, at det går ud over muligheden for at udfordre de dygtige elever, når man skal have konstant fokus på de børn, der har store udfordringer. ■

”Det største problem er, at vi i forvejen er pressede på arbejdstimer.” ”Der er flere teammøder og forældresamtaler omkring klassen, og de enkelte elever skal holdes mere i hånden.”

”Jeg deler fx eleverne op i tre hold, der på skift skal igennem tre værksteder i et modul.”

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 7 ȩ 22. AUGUST 2012

19

KLF’s ordinære generalforsamling 2012 afholdes fredag 5. oktober kl. 15.00 til kl. 19.00 i Korsgadehallen på Nørrebro.

Efter generalforsamlingen er der

MEDLEMSFEST samme sted.

Korsgadehallen danner for tredje år ramme om KLF’s ordinære generalforsamling. Og så er den tilmed et velfungerende spise- og feststed –husk danseskoene.

Den foreløbige dagsorden til generalforsamlingen: 1. Valg af dirigent og hjælpedirigent 2. Valg af referenter 3. Vedtagelse af forretningsorden 4. Formandens beretning, herunder beretning for kolonierne 5. Foreningens regnskaber (herunder fond og kolonivirksomhed) 6. Fastsættelse af kontingent 7. Valg af stemmetællingsudvalg på 12 medlemmer for en 2-årig periode 8. Eventuelt.

Hovedindholdet

i formandens skriftlige beretning 2012 er:

1. LØN OG ARBEJDSTID OK 13, Arbejdstid, Lokale lønforhandlinger.

2. KØBENHAVNS KOMMUNE Rådhuset, De 7 forvaltninger, CSO og KFF, Børne- og Ungdomsforvaltningen, HSU, MED og HAMU.

3. KØBENHAVNS KOMMUNES ØKONOMI Københavns Kommunes Budget 2012 og 2013, Økonomien i Børne- og Ungdomsforvaltningen 2012 og 2013, Foreningens budgetarbejde.

4. PÆDAGOGISKE FORHOLD Kvalitetsrapport, Skolestruktur, Heldagsskoler, Inte-

20

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 7 ȩ 22. AUGUST 2012

gration (tosprogsundervisning, modersmĂĽl), Tidlig indsats og inklusion, Sommeruniversitet, Efter- og videreuddannelse, Samarbejde med andre faggrupper/lĂŚrerprofession, Sikker By, Kurser, LĂŚsning, LĂŚseprojekt.

KĂ˜ B E N H AV N S LÆ R E R F O R E N I N G S ORDINÆRE G E N E RA L F O R S A M L I N G

5. FAGLIGE FORHOLD Faglige sager, Forflyttelses- og beskÌftigelsessituationen, SÌrlige grupper (Samarbejdet med LÌrerstuderendes Landskreds, Nyuddannede lÌrere, Pensionistafdelingen, PB i Sundhed og ErnÌring, SOPU Børnehaveklasselederne, Arbejdsledige, Løntilskudsstillinger), Personalepolitik, Fleksjob, Arbejdsmiljø, TillidsreprÌsentanterne.

6. KĂ˜BENHAVNS LÆRERFORENINGS KOLONIER

Københavns LÌrerforenings

Sommerkolonierne, Udlejningen og bygningerne, PĂŚdagogiske materialer.

7. FORENINGEN KLF-DLF, Samarbejdet med DLF’s kredse i hovedstadsomrüdet og 6-by samarbejdet, Skole & ForÌldre, Kursusaktiviteter, KK, Medlemstallet i foreningen, Bestyrelsen.

Praktiske forhold i forbindelse med afviklingen af generalforsamlingen: Ȋ )UHGDJ VHSWHPEHU NO 6HQHVWH IULVW IRU indsendelse af forslag til dagsordenen. Ȋ ./) DIGHOLQJHUQH RSIRUGUHV WLO DW LQGVHQGH HYHQWXelle forslag til resolutioner til KLF’s kontor senest fredag 21. september. Ȋ 0DQGDJ VHSWHPEHU XGVHQGHV LQGNRPQH UHVROXtionsforslag fra KLF’s kontor, süledes at der er mulighed for at behandle dem i KLF-afdelingerne. Resolutionsforslag fra bestyrelsen/bestyrelsesmedlemmer udsendes i videst muligt omfang samtidig.

Den skriftlige beretning vil i forkortet form blive aftrykt i KK nr. 15, der udkommer onsdag 19. september.

Den fulde beretning vil kunne lĂŚses pĂĽ foreningens hjemmeside fra samme dato.

Den endelige dagsorden bekendtgøres pĂĽ foreningens hjemmeside mandag 17. september. â–

S§ VNDWWHIUL NURQHU XGGHOHV S§ GHQ RUGLQ¨UH JHQHUDOIRUVDPOLQJ fredag 5. oktober.

P

risen er indstiftet for at sÌtte IRNXV S§ KRYHGVWDGHQV folkeskole og for at styrke initiativer og belønne ildsjÌle.

Prisen uddeles til ĂŠn eller flere SHUVRQHU GHU KDU JMRUW HQ sĂŚrlig indsats for den københavnske skole. ’Den Gyldne Pegepind’ blev uddelt første gang i 1995. ./)ȢV PHGOHPPHU RSIRUGUHV WLO Č&#x; NRUW RJ VNULIWOLJW Č&#x; DW LQGVWLOOH SHUVRQHU GHU NDQ vĂŚre mulige kandidater WLO SULVHQ

Forslag skal vĂŚre foreningen i hĂŚnde senest fredag 7. september kl. 12 Bestyrelsen trĂŚffer herefter beslutning om, hvem der skal modtage det ¨UHIXOGH SHJHUHGVNDE KK ČŠ KĂ˜BENHAVNS KOMMUNESKOLE ČŠ NR 7 ČŠ 22. AUGUST 2012

21

VIKARER

SkrÌddersy vikardÌkningen pü nettet Vikarernes undervisning trÌnger til et løft, og derfor er Laerer YLNDUHQ NN GN J§HW L OXIWHQ +HU VDPOHV HW NRUSV DI V¨UOLJW NYDOLˋ FHUHGH YLNDUHU VRP VNROHUQH NDQ NRQWDNWH 3§ 9DOE\ 6NROH NOLNNHU GH VLJ LQG IRU DW ˋQGH GH UHWWH IDJSURˋOHU WLO DW G¨NNH KXOOHUQH

7HNVW RJ IRWR MRXUQDOLVW 3RXO %RQNH -XVWHVHQ

N

ĂĽr det brĂŚnder pĂĽ med sygdom, kan mange arbejdspladser redde situationen ved at flytte rundt pĂĽ opgaver og medarbejdere.

I folkeskolen møder hver morgen elever for at fü undervisning, de kan tage med sig resten af livet. Nür det spidser til med akutte sygemeldinger oveni barsel og orlov, hedder skolernes redning vikarer.

FreelancekrÌfterne er ofte en fast del af staben, der skal garantere den mest optimale undervisning. – Vikarerne spiller en vigtig rolle pü en stor skole som vores. Vi plejer at sige, at vi giver kage, hvis alle faste medarbejdere møder ind, og det er vist kun sket Ên gang i ür. – Sü vi bruger dem dagligt, og de er en del af flokken. Vi har fx to vikarer, der kommer dagligt og underviser lige sü meget som to fastansatte lÌrere, siger Thomas Damgaard, souschef pü Valby Skole, der har 594 elever.

Website matcher skoler og vikarer I Københavns Kommune har politikerne erkendt, at vikarernes faglighed kan og skal blive bedre. Derudover ønsker man, at flere timer skal dÌkkes ind.

22

KK ČŠ KĂ˜BENHAVNS KOMMUNESKOLE ČŠ NR 7 ČŠ 22. AUGUST 2012

IsĂŚr elevorganisationen Danske Skoleelever (DSE) har kritiseret, at udbyttet af vikarundervisningen ikke er godt nok.

Som løsning foreslog DSE i debattens hede, at man forbedrede undervisningens kvalitet ved at oprette et korps af sÌrligt kvalificerede vikarer – og den idÊ tog Børne- og Ungdomsforvaltningen til sig.

Nu har man igangsat et vikarkorps, der kører som pilotprojekt pü udvalgte københavnske skoler. Først kom otte Valby-skoler pü, herefter otte mere med Vesterbro og Kgs. Enghave, og nu efter sommerferien für skolerne pü Amager ogsü mulighed for at bruge ordningen.

Laerervikaren.kk.dk hedder projektet og sitet, der samler et vikarkorps med helt sÌrlige kvalifikationer, som rykker ud og underviser, nür der er akutte og lÌngerevarende behov. Sitet er udviklet og ejes af firmaet DataIntersect, og det skal vÌre den ekstra rygrad af vikarressourcer, der skaber et godt match mellem skolernes behov og vikarernes kvalifikationer. – Det er nok isÌr i akutte situationer, at skolerne stiller sig tilfreds med at tage vikarer ind til en fysiktime, selv om personen ikke kender noget til fysik. Nu kan man gü ind pü sitet og finde en fysiklÌrer,

der kan komme ud med det samme, siger Julie Aarø-Hansen, Børne- og Ungdomsforvaltningens projektassistent på Laerervikaren.kk.dk.

Projektleder i BUF, Ingrid Brandt, er positivt overrasket over det høje antal, der har oprettet en vikarprofil. Efter en måned var der mere end 300 kvalificerede profiler.

Projektet skal garantere høj faglighed med et krav om, at vikarerne skal være i gang med en videregående uddannelse, og derudover indhentes der straffe- og børneattest på forhånd. Det giver mulighed for, at de kan rykke ud med kort varsel.

Alle vikarerne skal kun redegøre for hårde fakta om uddannelse og kvalifikationer, men de fleste skriver også en personlig motivation. Sitet fungerer således, at både vikarer og skoler har adgang.

Når en skole en morgen har brug for to vikarer i dansk og matematik, kan man

– Det kræver lidt rygrad at være vikar, og det er rart, hvis de har lidt ballast, mener Thomas Damgaard (i midten), souschef på Valby Skole. Her bruger man Københavns nye vikarkorps på nettet til at forbedre vikarernes undervisning: – Nu har jeg fået et langt større udvalg af vikarer, så jeg får flere muligheder for at vælge kvalificerede folk. Tidligere kunne man bare håbe, at vikarerne havde kompetencer til at dække fagene.

Nu kan jeg finde lige præcis dem, vi søger til forskellige fag og indkalde to-tre stykker til samtale, lyder det fra Thomas Damgaard.

hurtigt klikke sig ind, søge på fagene og med det samme få en liste af profiler, der kan matche behovet. På den måde fungerer sitet som en stor buffet af ressourcer, hvor skolerne kan vælge, hvad de har brug for.

Stærke fagprofiler Men hvorfor er der brug for at sende det gode gamle vikarsamarbejde ud i cyberspace, hvis man i forvejen har en liste med ti vikarer? – Ingrid Brandt: KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 7 ȩ 22. AUGUST 2012

23

– Jeg tror, at mange skoler bruger vikarer, de kender, fordi der ligger en tryghed, og man har opbygget tillid til vikarerne.

Det kan jeg godt forstå. Det betyder nok også, at man bruger vikarer i fag, som de ikke har kvalifikationer i.

– Sitet giver mange stærke profiler at vælge imellem, så man hurtigt kan få flere vikarer ud en morgen, siger Ingrid Brandt og understreger, at man også kan lave en liste på sitet med sine foretrukne vikarer. Dermed kan man skabe et mere fast samarbejde.

Julie Aarø-Hansen supplerer og fortæller, at flere skoler er glade for både at holde fast i sine gamle vikarer og de nye fra Laerervikaren.kk.dk.

– Før vikarkorpset kom til, kunne skolerne kun tage de vikarer, som de kendte.

Nu kan de yderligere gør brug nogle, der er fagligt klædt på til at undervise. Det giver et fagligt løft. Vi ser sitet som et godt værktøj til skolerne, som de kan tage imod, siger hun.

Hårdt job Jonas Holm er en af de flere hundrede vikarer, der hurtigt oprettede en profil. Han er cand. mag. i engelsk og økonomi, og da han efter en årrække i forlagsbranchen stod uden arbejde, så han det som en vej ind til et nyt arbejde som lærervikar.

Allerede efter en uge blev han ringet op af souschef Thomas Damgaard fra Valby Skole, der havde akut brug for assistance.

Jonas Holm har tidligere undervist i dansk på en sprogskole for flygtninge, men det var første gang han skulle stå ved folkeskolens katedre. Og det var noget af en ilddåb.

– Jeg røg direkte ud i det uden nogen introduktion, og det var jeg noget overrasket over. Jeg synes godt, at man kunne tage en kort samtale og fortælle de basale ting. Hvad gør man med modstand fra eleverne, og kan man sende dem på kontoret?, lyder indvendingen fra Jonas Holm.

Til spørgsmålet om, hvordan mødet med folkeskolen har været, svarer han først kun med ét ord: ”Hårdt!”

– Det kan være utaknemmeligt at være vikar, især når man ofte møder op og ikke

24

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 7 ȩ 22. AUGUST 2012

ved, hvem man skal undervise, eller i hvad. Jeg er overrasket over den mangel på disciplin, som nok særligt vikarerne møder. I situationerne, hvor man ikke kommer med en skarp plan, er det svært at skabe ro og gennemføre undervisningen. Det kan eleverne straks mærke.

– Men man kan arbejde med forberedelsen hen ad vejen, og jeg er langsomt ved at opbygge rutiner med materialer til de forskellige klassetrin, siger Jonas Holm.

Han arbejder også som vikar på Amager Fælled Skole. Med rutinen og kendskabet til skolerne kommer også mulighederne for at skabe rammerne for en undervisning, der fænger nok til at skabe ro og – ikke mindst lyst – til læring.

– Jeg oplever for alvor, at jeg bidrager, når jeg underviser i dansk og grammatik og andet, jeg er god til. Succesoplevelserne har jeg, når jeg spontant laver en plan, som da der var skoleskak, og jeg kunne gå ind og arbejde med det på alle klassetrin, også fordi jeg selv kan lide skak. Det fængede virkelig, fortæller han.

Jonas Holms første og noget chokerende møde med eleverne på Valby Skole blev dog efter en uges tid fulgt op af en samtale med souschef Thomas Damgaard, der var godt tilfreds med hans kvalifikationer og indsats i undervisningen. Så helt galt gik det nok ikke. Jonas Holm fik hurtigt to faste dage som vikar.

Mindre stress om morgenen Thomas Damgaard har som souschef ansvar for vikardækningen, og han fortæller, at skolen indtil videre har haft stor nytte af Laerervikaren.kk.dk. Særligt da sitet gik i luften, var han meget aktiv med at logge sig på og rekruttere vikarer. Det har resulteret i, at to ud af skolens fire faste vikarer kommer via sitet.

Brugen af netløsningen betyder også, at Thomas Damgaard har skåret kraftigt ned på den gængse måde at ansætte vikarer på. Ved skrivebordet ligger nu en stor stak ’gammeldags’ ansøgninger fra vikarer.

Men de samler støv, for det er lang tid siden, Thomas Damgaard har haft behov for at se på dem.

I de helt akutte situationer, når en stribe medarbejdere er ramt af influenzaepi-

Jonas Holm, cand. mag i engelsk og økonomi, stod efter flere års arbejde i forlagsbranchen uden job. Efter en uge i vikarkorpset begyndte han som lærervikar på Valby Skole.

– Det er svært at skabe ro i klasserne, men med tiden kommer succesoplevelserne, mener han, og især i dansk føler han, at han bidrager med noget ekstra.

demi, bruger han sitet til at komme hurtigt i kontakt med vikarer. Her kan han ikke bruge dem i stakken, fordi det som regel tager to uger at få undersøgt straffeattesten, inden de kan undervise.

– Jeg mærker tydeligt, at vikarkorpset gør en forskel i de spidsbelastede situationer. Mine morgener er nu mindre stressende, for jeg har en stor database med folk, der kan træde til. Alt hvad jeg skal gøre er at kontakte dem, siger Thomas Damgaard.

Han understreger, at økonomi er vigtigt, når skolen skal prioritere vikarer, men skolen vil ikke gå for meget på kompromis og gå efter de uuddannede til den laveste timepris.

– Det er vigtigt, at vi har vikarer, der kan være med til at højne fagligheden i både korte og lange vikariater. Kontinuitet er vigtigt for os. Nu har jeg fået et langt større udvalg af folk, så skolen får mere kvalitet i undervisningen, og flere fag dækkes ind af fagpersoner.

– Forbedringen i faglighed er naturligvis svær at måle, men vi har flere fuldtræffere i rekrutteringen nu end tidligere.

Jeg har for eksempel fundet en læreruddannet i kristendom, dansk, idræt og svømning, der gik direkte ind og dækkede vores behov i netop de fag. Sådan en person ville jeg ellers ikke kunne finde så hurtigt.

– Hvis jeg skulle slå en stilling op, ville det også betyde, at jeg skulle læse flere hundrede ansøgninger igennem, slutter Thomas Damgaard.

Projektet med vikarkorpset varer frem til 2013. Herefter skal erfaringerne evalueres, og man vil måske brede løsningen ud til alle skoler i Københavns Kommune. ■

Laerervikaren.kk.dk – nyt vikarkorps rykker ud Efter debat om vikarernes faglighed skal Laerervikaren.kk.dk løfte undervisningens kvalitet.

Projektet udspringer af en idé fra Danske Skolelever (DSE) ȩ %§GH YLNDUSURILOHUQH RJ VNROHUQH ORJger sig ind, og herfra etableres kontakten. ȩ 9LNDUHUQH VNDO VRP PLQLPXP Y¨UH L gang med en videregående uddannelse, og straffeattesten skal godkendes. ȩ 9LNDULDWHU S§ RYHU GDJH XGOºVHU HW introforløb, der skal ruste vikaren til at varetage undervisningen i en længere periode.

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 7 ȩ 22. AUGUST 2012

25

VIKARER

Fagligt løft i vikartimer Vikarer er kommet for at blive, for de står for en betydelig del af undervisningen. Nogle mener for stor, ikke mindst fordi mange vikarer ikke har gennemført en læreruddannelse. Men hvilke udfordringer slås skolerne med, og hvordan arbejder de med at VNDEH KºM NYDOLWHW L YLNDUHUQHV XQGHUYLVQLQJ" 9L KDU VSXUJW EºUQH RJ XQJGRPVERUJPHVWHUHQ RJ HW SDU VRXVFKHIHU $I MRXUQDOLVW 3RXO %RQNH -XVWHVHQ

26

D

e fleste skoler er godt udrustede med rundboldbat og fodbolde, og har man fulgt lidt med i debatten om vikardækningen, kan man også få indtryk af, at de sportslige remedier bruges i andet end idrætstimerne. Når vikarerne tager over, står skoleskemaet på rundbold og hygge, for vikarerne er for unge, for uuddannede og for ukvalificerede, lyder det fra nogle kritikere.

Debatten begyndte for alvor at rulle sidste år, da en undersøgelse fra Undervisningsministeriet, ’Planlagt, gennemført og aflyst undervisning i folkeskolen november 2010’, fastslog, at otte procent af undervisningen udføres af vikarer. Undersøgelsen, der er foretaget af UNI-C, er baseret på tal fra 1.500 af landets skoler i én måned.

Især spørgsmålet om, hvorvidt vikarerne er dygtige nok, er blevet en varm kartoffel. Kvaliteten af undervisningen trænger til forbedringer, lød kritikken fra blandt andre Danske Skoleelever (DSE), og professor Niels Egelund, DPU, frygter, at de mange vikartimer svækker elevernes læring.

Det fremgår af undersøgelsen, at 26,5 procent af vikarerne ikke er læreruddan-

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 7 ȩ 22. AUGUST 2012

nede og kun har en studentereksamen med i bagagen. Og de regionale forskelle er betydelige. I København og på Sjælland blev 40 procent af fraværstimerne dækket af uudannede vikarer mod kun 18 procent i resten af landet.

Men hvordan ser virkeligheden egentlig ud bag tallene? Hvilke udfordringer arbejder skolerne med for at skabe god undervisning, når lærerne må melde fra på grund af sygdom og efteruddannelse? Og står det virkelig så slemt til, at otte procent af undervisningen mere eller mindre går op i hat og briller for rådvilde vikarer?

Måske lidt skarpt stillet op, men ikke langt fra udmeldingerne, der fulgte undersøgelsen.

Anne Vang: Brug for flere uddannede vikarer Vi har spurgt børne- og ungdomsborgmester Anne Vang om situationen og lavet et lille virkelighedstjek ved at ringe til ledelsen på tre tilfældige skoler: Brønshøj Skole, Katrinedals Skole og Christianshavns Skole.

Anne Vang svarer i en mail, at der blandt andet er brug for et løft i fagligheden hos vikarerne på de københavnske skoler. Hun

henviser til Børne- og Ungdomsforvaltningens kvalitetsrapport fra 2011, der har et samlet overblik over antallet af aflyste timer og brugen af vikarer – Anne Vang: – Her kan vi se, at i 34,6 procent af de timer, der ikke læses af den faste lærer, er det en uddannet lærervikar, der tager over. Det tal skal selvfølgelig være højere, og det bliver det dels ved: ȩ DW GHQ HQNHOWH VNROHOHGHU EHVWU¨EHU sig på at skaffe uddannede vikarer, ȩ DW YL VRP IRUYDOWQLQJ VWLOOHU GHP WLO rådighed gennem vikarkorpset, ȩ DW YL DUEHMGHU P§OUHWWHW PHG DW QHGbringe sygefraværet blandt lærerne, ȩ RJ DW YL PHG VRPPHUXQLYHUVLWHWHW samler store dele af lærernes efteruddannelse i slutningen af sommerferien, lyder det fra Anne Vang, der samtidig understreger, at hun har fuld tillid til, at skoleledelserne gør deres arbejde i forhold til at sikre undervisningens kvalitet.

Børne- og Ungdomsforvaltningen har altså taget nogle initiativer til at forbedre vikardækningens faglighed.

Uddannede versus ikke-uddannede Klikker man ind på kvalitetsrapporterne fra de københavnske skoler, kan man umiddelbart se store forskelle på nøgletallene for vikarerdækning. Og under vores rundspørge viser der sig at være forskellige opfattelser af, hvordan man skaber den mest optimale vikardækning.

Flere gange lyder det, at det slet ikke er et must at have eller være i gang med en læreruddannelse for at være en god vikar.

Faktisk kan vikaren være alt muligt andet.

Men dagene, hvor folkeskolen tog nyudsprungne studenter ind, virker som en saga blot i hvert fald på de tre københavnerskoler, vi har talt med. Souschef på Katrinedals Skole, Lise Velin: – Tidligere var det meget populært at tage studenter. Jobsituationen var anderledes, for det var svært at finde vikarer, men sådan er det ikke mere, da vi har mange ledige lærere. Jeg får stadig firefem ansøgninger om ugen fra unge, der kun har en studentereksamen, men vi fravælger dem bevidst.

– Derudover vil jeg også hellere tage ledige læreruddannede, så de får en mulig

vej ind til job. Jeg synes, det er vores forpligtelse at tage dem ind, så de kan holde kompetencerne ved lige, siger Lise Velin.

Hun er glad for at tage debatten om vikardækningen, for der er altid plads til forbedring. Ind imellem kan tilstanden blive lettere kaotisk, når der skal træffes hurtige beslutninger ved akut sygdom.

Selv om alle situationer ikke lykkes perfekt, mener hun ikke, at ambitionerne sættes for lavt.

– Ja, vi har et rundboldbat, men det bruger vi kun i idrætsundervisningen. Vi oplever da forældre, som ringer og er bekymrede, når deres børn fortæller, at de har haft vikar. Det tager jeg alvorligt.

– Men jeg siger også, at vi arbejder meget med at skabe høj faglighed. Både ved at finde dygtige vikarer, som har en faglig ballast at bidrage med, og så gør vi meget ud af skabe tæt kommunikation og sparring mellem lærere og vikarer, så de bliver klædt på til undervisningen, lyder det fra Lise Velin.

Under kvalitetsrapporternes nøgletal for de tre skoler, vi har talt med, fremgår det, at ikke-læreruddannede vikarer bruges i stort omfang, som Anne Vang også påpeger. I denne opgørelse betyder det dog ikke, at de kun har en studentereksamen. De kan nemlig have andre uddannelser end lærerfaget bag sig.

På Katrinedals Skole er 51,4 procent af vikarerne ikke-læreruddannede, på Brønshøjs Skole er det på 67,4 procent og på Christianshavns Skole er tallet oppe på 75,3 procent.

– Jeg mener, at adskillelsen mellem uuddannede og uddannede er for unuanceret, da en pædagog-, ingeniør- eller filosofistuderende, der næsten er færdig med sin uddannelse, betragtes som uuddannet på linje med en, der kun har en studentereksamen.

– Vi har cirka halvt af hver, og vi går altså også efter vikarer inden for mange studieretninger. Næsten hver dag forsøger vi at dække hullerne med vikarernes faglige profiler. Selv om jeg meget gerne vil bruge færdiguddannede, kan jeg også se noget bekymrende ved det, fordi de ofte er på gennemfart til et andet job, siger Lise Velin.

” Derudover vil jeg også hellere tage ledige læreruddannede, så de får en mulig vej ind til job.” ”Jeg synes, det er vores forpligtelse at tage dem ind, så de kan holde kompetencerne ved lige.”

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 7 ȩ 22. AUGUST 2012

27

NIELSVILHELM SØE

Som regel er det skolens souschef, der skal få vikarbrikkerne til at falde på plads.

28

Rift om vikarjob På Brønshøjs Skole fortæller souschef Sune Schnack Rasmussen, at de har et fast hold af 12 vikarer, og at de satser på både lærerstuderende og -uddannede.

– Når man er vikar med fast skema, indgår man i alle møder og forberedelse på næsten lige fod med de faste lærere.

Målet er, at vikarerne får del i alle de informationer, de kan få.

Og som de fleste andre skoler oplever Sune Schnack Rasmussen, at der er et stort antal kvalificerede kandidater, der kan løfte undervisningen til niveauer over det, som vikarområdet ellers har ry for.

– Finanskrisen har nok ændret en del, for jeg får to-tre jobhenvendelser om dagen, så det med mange aflyste timer og vikarer på 18 år kender vi altså ikke her.

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 7 ȩ 22. AUGUST 2012

– Jeg kan godt se, at det kan se skidt ud, at vi har 67,4 procent uudannede, men det betyder ikke, at de er ringe kvalificerede.

Vi bruger dem ikke for at spare på de høje lønninger til uddannede. Vi er faktisk glade for de lærerstuderende. De bliver her ofte i lang tid og får et tæt forhold til skolen og eleverne.

– At være en god vikar handler for os især om at have nogle fagspecifikke kvalifikationer, så eleverne får mest muligt ud af undervisningen. Vi satser på at tone vores vikarer i bestemte retninger, så de så vidt muligt kan opfylde de fraværende læreres kvalifikationer, fastslår Sune Schnack Rasmussen.

Kontinuitet og kommunikation På Christianshavns Skole kører man en

lidt anden model. Souschef Jesper Larsen er ikke interesseret i vikarer, der kommer og går og kun kan være til rådighed et par dage om ugen. Han vil have stabilitet. Og det skinner igennem i hans sammensætning af en lille, fast kerne.

– Vikarerne spiller en vigtig rolle, og derfor arbejder jeg med et lille hold på fem vikarer, der er faste og kan stå til rådighed hele ugen – for at skabe kontinuitet.

– Jeg synes, at det er ærgerligt for eleverne med for mange skiftende vikarer.

For meget udskiftning giver spildtid, mener Jesper Larsen.

Det er ikke afgørende for ham, om vikarerne er læreruddannede eller kommer fra helt andre fag. Faktisk er ingen af de nuværende vikarer læreruddannede. For Christianshavns Skole er der to vigtige kriterier: At de er i gang med en videregående uddannelse og brænder for at undervise.

Når de tre souschefer skal sætte ord på de største udfordringer ved at skabe høj faglighed i vikardækningen, nævner de særligt én problemstilling: kommunikationen mellem skolen og lærerne på den ene side og vikarerne på den anden.

Kommunikationen mellem lærer og vikar er afgørende for, hvor godt undervisningen lykkes for vikaren – Lise Velin, Katrinedals Skole: – Den gælder begge veje. Læreren skal informere om indholdet, og vikaren skal huske at melde tilbage. Her er vi meget glade for vores intranet. Når vikaren har været ansat en måned, går jeg ind og tager en samtale, og vi taler også om kommunikationen.

– Mange synes, at det må være en sur tjans at stå for vikardækningen, men jeg kan lide at få kabalen til at gå op. Vikarer er et grundvilkår i skolen, og jeg ser det som en vigtig pædagogisk opgave, siger Lise Velin.

Jesper Larsen, Christianshavns Skole, prøver også at få kommunikationen til at glide, når en lærer er syg: – Vikarens, og vores, største udfordring er, når der mangler information om de klasser, som skal undervises. Her gælder det om at have materiale og vejledning klar, siger han.

Vi arbejder med sygefraværet Hvorvidt behovet for vikardækning er udtryk for et problem med fravær, er der delte meninger om i skoledebatten. De tre souschefer oplever ikke, at højt sygefravær er et generelt problem blandt lærerne.

Statistikkerne for vikardækning kan give et voldsommere signal om sygefravær, end der er dækning for. Langtidssygemeldinger kan nemlig trække gennemsnittet højt op ved flere måneders fravær.

På Brønshøj Skole har de haft en del problemer med høje tal i statistikken, hvilket blandt andet skyldtes langtidssyge.

– Fraværet er for højt, mener souschef Sune Schnack Rasmussen. Men det går i den rigtige retning. For et par år siden var det gennemsnitlige sygefravær på 22 dage om året, men i 2010-2011 kom det ned på 17,7 dage.

– Det er selvfølgelig også for meget, og vi arbejder på at bringe det ned. Vi følger meget op på sygedage med blandt andet en omsorgssamtale efter fem løse sygedage. Vi er på rette vej, og det betyder, at vi bruger mindre af vikarbudgettet.

– Vi sender stort set aldrig eleverne hjem. Det koster for meget i forhold til læringen, og så synes jeg, det er et forkert signal – som om skolen ikke betyder så meget.

– Vi arbejder meget med to ting nu: At nedbringe sygefraværet og skabe den bedste undervisning, når der er sygdom, siger Sune Schnack Rasmussen.

Ifølge Anne Vang arbejder Københavns Kommune aktivt på at bringe sygefraværet ned: – Eleverne skal selvfølgelig have de timer, de har krav på, og undervisningen skal så vidt muligt også gennemføres af den planlagte lærer eller en fagligt kvalificeret vikar, som vi blandt andet stiller til rådighed gennem det nye vikarkorps.

– I Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder vi på at nedbringe sygefraværet.

Det ser forskelligt ud på skolerne, og alle de skoler, der har et højere gennemsnit end 16 dage om året, har lavet handleplaner for at nedbringe sygefraværet, oplyser Anne Vang. ■

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 7 ȩ 22. AUGUST 2012

29

BR- KOMMENTAR

Distriktsændringer – er tiden løbet fra dem?

EGET FOTO

Af Karin Storgaard, Dansk Folkeparti, medlem af Børneog Ungdomsudvalget, BR.

I

gen i år er der udsigt til distriktsændringer på det københavnske skoleområde. Historisk set er brugen af distriktsændringer ikke et nyt fænomen. Gennem tiden har denne metode været brugt til at flytte rundt på eleverne, eller sagt på en anden måde, fylde op og tynde ud. Fylde op når der var skoler, som der af forskellige årsager ikke længere var frivillig søgning til, og tynde ud, når der på skoler var for mange af nogle bestemte elevgrupper.

Fra at være noget der blev gennemført af og til, er der nu næsten tradition for at gennemføre distriktsændringer hvert år.

Det er jo især i den kontekst værd at bemærke, at disse distriktsændringer ikke kun er noget, der har betydning for en kommunal teknokrat, der skal have nogle tal og noget teori til at gå op.

Distriktsændringerne berører de børn, der bor i det område, ændringerne finder sted i. Det berører børnenes forældre, og

30

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 7 ȩ 22. AUGUST 2012

så berører det lærerne på de skoler, der omfattes af ændringerne. For nogle skoler betyder det, at andelen af tosprogede elever stiger markant, og på andre skoler sker det modsatte.

Det hører bestemt ikke til sjældenhederne, at jeg som medlem af Borgerrepræsentationen og Børne- og Ungdomsudvalget modtager breve fra forældre og lærere, som er utilfredse med distriktsændringerne og ikke mindst den betydning, som det får for dem. I mange af disse henvendelser rejses der også tvivl om, hvorvidt de beregninger, som ligger til grund for distriktsændringerne, er korrekte. Og om de konsekvenser, som forvaltningen mener, at ændringerne får, nu også er rigtige.

Hvis oplysninger ikke holder stik For eksempel skrev en forældre i et brev til Børne- og Ungdomsudvalget, at forvaltningen havde oplyst for ham, at en skole, som før distriktsændringerne havde 14 procent tosprogede elever, stadig ville have den samme andel af tosprogede elever efter distriktsændringen.

Forælderen skriver så, at han bestemt ikke kan genkende det med de 14 procent i skolens hverdag, og siger at den procent er langt højere. Forælderen peger også på, at ved informationsmødet inden skolestart, blev det anslået fra skolens ledelse, at andelen af tosprogede i indskolingen ville være 30-40 procent.

Jeg skal ikke kunne sige, hvor i de forskellige instansers kommunikation, det går galt. Men galt er det, og som forældre må man føle sig narret, hvis man vælger en folkeskole, fordi man finder, at skolen

har en acceptabel andel af tosprogede elever, og disse oplysninger så viser sig langt fra at holde stik, og andelen reelt viser sig at være mere end dobbelt så høj.

Måske er de prognoser, som forvaltningen lader udgøre grundlaget for distriktsændringerne, heller ikke altid lige pålidelige – hvilket ville være naturligt nok, det er som bekendt svært at spå, især om fremtiden. Men når det er sagt, så er fakta, at Børne- og Ungdomsforvaltningen selv udarbejder deres egne tal for dette område.

Danmarks Statistik udarbejder også tal på nøjagtig det samme område, og af uransagelig årsager er tallene er ikke ens.

Spørgsmålet er, om tiden er løbet fra dén måde at gøre tingene på? Og det leder jo så hen til spørgsmålet om, hvorvidt der overhovedet er alternativer? Jeg synes, at det kunne være værd at se på, om det er muligt at bruge bydelsindelingerne i stedet for som nu, distrikter og roder.

Det ville kunne betyde, at ændringerne – for vi må nok erkende, at der altid vil skulle ske ændringer i takt med til og udflytning, højere/lavere fødselstal med mere – kunne holdes inden for geografisk overskuelige områder.

Endelig kunne man måske forsøge sig med lidt langtidsplanlægning, så området kunne nyde godt at lidt ro i stedet for de årlige distriktsændringer.

NOTER KLF PÅ FACEBOOK Mød dine kolleger KLF vil gerne være venner med jer på facebook, hvor I har mulighed for hurtig information, spontane meningsudvekslinger og kontakt til mange kolleger.

Se fx sommerens fotokonkurrence fra kolonierne og friske kommentarer til Sommeruniversitetet – mød os på: facebook.com/klfnet

KLF KONTINGENT Kontingentnedsættelse / -fritagelse Ifølge foreningens vedtægter er der i visse situationer, fx ved ledighed og flere former for orlov, mulighed for kontingentnedsættelse eller -fritagelse. Du skal selv søge om det.

Nærmere regler samt ansøgningsskema findes på KLF’s hjemmeside: klfnet.dk eller fås ved henvendelse til foreningen.

Der bevilges ikke nedsættelse / fritagelse med tilbagevirkende kraft.

LEDIGE LEJEMÅL

Styr på prognoser

i foreningens ejendomme

Men det allervigtigste i denne sammenhæng er at få styr på tallene, statistikkerne, beregningerne og prognoserne, som på mange måder styrer dette område.

Forældre har brug for at vide, at en beskrivelse af skolen, som deres barn skal gå på, og oplysninger om elevsammensætning og alt det andet, holder. Det duer bare ikke, at andelen af tosprogede elever mere end fordobles natten over.

Og flere forældre skriver da også direkte, at havde de kendt det reelle tal for elevsammensætningen, da de skulle vælge skole, ja så havde de valgt anderledes.

Det er den slags manglende styr på tingene, der sender københavnske skoleelever lige i favnen på privatskolerne. ■

Ansøgere til en ledig lejlighed bør jævnligt tjekke KLF’s hjemmeside: klfnet.dk Lejlighederne vil være opslået i 14 dage på hjemmesiden. Det gælder også i sommerferien. Beskrivelse af ejendommene og principperne for udlejning findes også på hjemmesiden: klfnet.dk

LÅNEFORENINGEN FOR LÆRERE Nye åbningstider

▲

De administrative opgaver i Låneforeningen for Lærere varetages fremover af Hanne Spiegelberg og Sjanne Hansen i Københavns Lærerforenings sekretariat.

Låneforeningens åbningstider følger derfor KLF’s åbningstider – se i KK bagest i bladet eller klfnet.dk pg

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 7 ȩ 22. AUGUST 2012

31

Reception Låneforeningen inviterer venner, forretningsforbindelser, tidligere og nuværende medlemmer af Låneforeningen til en afskedsreception for Hans Kongsgård Sørensen, som træder af som foreningens forretningsfører.

Receptionen afholdes mandag 27. august fra kl. 15 til 17 i Københavns Lærerforenings kantine på Frydendalsvej 24.

Venlig hilsen, Bestyrelsen

K K ’s m a i l : kk@kk-klf.dk

32

MINDEORD Johs Huss På den sidste dag i juli døde Johs Huss efter længere tids sygdom.

Efter 18 travle år som formand for KLF’s pensionister – som han foretrak at kalde seniorer – gik Huss på foreningspension i foråret 2011. Da han allerede på det tidspunkt var fysisk svækket, fik vi desværre aldrig afholdt den reception, som han om nogen fortjente.

Men alle, der har været i berøring med ham, vil mindes en engageret, utrættelig og opfindsom organisator og tillidsmand, der ikke veg tilbage for provokerende endsige frække spørgsmål og udsagn. Når det kom til snorene – som det hedder i organisationsjargonen – var der imidlertid ingen slinger i valsen, så var der fuld opbakning.

Her i huset på Frydendalsvej 24 husker vi Huss med sin polske diplomatmappe, som han kaldte sin slidte Nettopose, hvor han gemte både papirer og penge, idet

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 7 ȩ 22. AUGUST 2012

PETER GARDE

▲

Rentenedsættelse

Låneforeningen har pr. 1.8.2012 nedsat udlånsrenten til 2,59 % p.a.

Kig på foreningens hjemmeside www.

LfL.dk og se, hvor billigt, hurtigt og let, det er at låne penge i din låneforening.

Johs Huss, tidligere formand for KLF’s Pensionistafdeling.

han mente, at den var der ingen, der ville hugge.

Vi husker ham også som den, der mobiliserede en afdeling med 1.100 medlemmer – en kendsgerning han ikke forsømte at omtale, al den stund Huss også var både forfængelig og ærekær.

KLF kan være stolt af, at der gennem årene er blevet skabt et stærkt fællesskab blandt de medlemmer, der ikke er arbejdsramte, og som finder det naturligt at fortsætte foreningslivet med faglige møder, sociale sammenkomster, quizaftener, foredrag, kurser og spændende udlandsrejser.

Vi har meget at takke Huss for og vil mindes hans smittende gejst og stærke virketrang og glæde os over de betydelige spor, han har sat gennem et langt og flot foreningsvirke. Huss blev 87 år.

Jan Trojaborg Fra Pensionistafdelingen ved Kjeld Dahl har vi modtaget nedenstående mindeord.

Formanden for KLF’s pensionistafdeling gennem 18 år, Johs Huss, er efter længere tids sygdom afgået ved døden 31. juli.

Johs Huss blev 87 år.

Siden Huss ved julefesten i 2010 meddelte, at han ville stoppe som formand, er det langsomt gået tilbage med hans helbred.

Det første halve år efter hans fratræden, havde vi den glæde, at han trods sit synshandicap deltog i både årsmødet og andre sammenkomster blandt andet hans meget værdsatte sangkor. Men efter sommeren 2011 magtede han ikke mere at komme på Frydendalsvej.

Huss havde alligevel en god tid på Irlandsvejens Plejehjem, hvor han med sit gå-på-mod og initiativ fik aktiveret de andre ældre med både sang og billardspil.

Hans mange år som formand for pensionistafdelingen i KLF var præget af hans utrættelige initiativ og engagement og gode humør, som vi pensionister havde meget stor glæde og gavn af. Huss havde en fin, venlig men bestemt måde at lede afdelingens mange aktiviteter på. Det gjaldt fx sangkoret, aftenmøder, faglige møder og sommerture. Og ikke at for-

Af Margit Schaleck

For 50 år siden Mælk i pap På skolerne får eleverne nu deres daglige mælk i papkartoner. Københavnske skolebørn er en slags ”forsøgskaniner”, idet leverancen i pap skal løbe et år, inden de storkøbenhavnske mejerier i det almindelige forbrug begynder at levere i pap.

Børnene kommer dog ikke til at give mere for mælken, idet emballageudgiften udlignes ved en nedsættelse af mælkens fedtindhold. Fra mejeriernes side mener man ikke, at papemballagen bliver noget større problem, da man efter deres mening har så store mængder papiraffald, at en yderligere stigning ikke vil kunne mærkes.

KK, nr.23, august 1962

For 25 år siden Matthæusgades Skole Landsbyskoler har altid været samlingssted for lokalbefolkningen. Det er baggrundstanken for etableringen af Andelsforeningen Matthæusgades Skoles Kulturcenter.

Medlemmer af foreningen er elever, deres forældre og alle ansatte på skolen fra rengøringspersonale til inspektør. Ved at indbetale et symbolsk beløb kan ungdomsklubber, ungdomsskole og oplysningsforbund ligesom andre interessegrupper udefra komme med.

Man ønsker en ramme om nærmiljøets aktiviteter samtidig med at ideen om en helhedsskole også ligger lige for.

KK, nr. 19, august 1987

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 7 ȩ 22. AUGUST 2012

33

PENSIONISTAFDELINGEN Program for 2012-13 Alle møder afholdes med mindre andet er nævnt i KLF’s hus Frydendalsvej 24, 2.sal.

Formiddagsmøder afholdes sædvanligvis den anden tirsdag i hver måned kl. 11-14: 11. september 2012 09. oktober 2012 13. november 2012 11. december 2012 08. januar 2013 12. februar 2013 12. marts 2013 09. april 2013 14. maj 2013

glemme de årlige rejser til udlandet, som altid var meget populære og vellykkede.

Huss planlagde i mange år hele årsprogrammet – stort set alene – og afleverede det i god tid før sommerferien. Og så var alle aftaler med foredragsholdere og kontoret helt på plads.

Der er ingen tvivl om, at arbejdet for pensionistafdelingen var en vigtig og elsket del af Huss’ liv i alle de år, hvad vi skylder ham stor tak for.

En anden vigtig del af hans liv var hans børn og ikke mindst børnebørnene, som han elskede og virkelig tog sig af.

Vi vil altid mindes Huss som en fin og dygtig leder – og som en kær og trofast kollega, som vi nu må savne.

Pensionistkoret synger onsdage kl. 10-12: 29. august 2012 12. september 2012 26. september 2012 12. september 2012 26. september 2012 10. oktober 2012 24. oktober 2012 07. november 2012 21. november 2012 05. december 2012 09. januar 2013 23. januar 2013 06. februar 2013 20. februar 2013 06. marts 2013 20. marts 2013 03. april 2013 17. april 2013 08. maj 2012 22. maj 2013 12. juni 2012

Bestyrelsen for Pensionistafdelingen

Aftenmøder med ledsager: 23. oktober 2012 20. november 2012 22. januar 2013 19. februar 2013 19. marts 2013

Starter efter sommeren onsdag 29. august kl. 10-12 i KLF’s hus, Frydendalsvej 24, 2.

PENSIONISTAFDELINGEN Sommertur Sommerturen med ledsager tirsdag 28. august kl. 9-17 - mødested: Hjørnet af Frederiksberg Allé og Frydendalsvej.

Pris: 200 kr. inkl. frokost og en øl eller vand, som betales i bussen.

Husk at melde afbud til KLF’s kontor 33 22 33 22, hvis du er forhindret i at deltage.

Afdelingsmøde Sæsonens første tirsdagsmøde: 11. september kl. 11-14 i foreningens hus Frydendalsvej 24, 2.

Madpakke medbringes, øvrige fornødenheder til sædvanlige priser.

Seniorkoret

Marcus Marcussen, pbv

DEADLINE

EDB-kurser: Datoer er endnu ikke fastsat.

Julefrokost: mandag 3. december 2012.

Forårstur: er foreløbig planlagt som en bustur i uge 18 2013.

Marcus Marcussen, pbv.

T I L K K 8 , D E R U D KO M M E R 19. SEPTEMBER,

E R F R E D A G 7. S E P T E M B E R

34

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 7 ȩ 22. AUGUST 2012

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 7 ȩ 22. AUGUST 2012

35

36

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 7 ȩ 22. AUGUST 2012

PENSIONEREDE BØRNEHAVEKLASSELEDERE Udflugt Sidste tur gik til Christiania, hvor vi oplevede lidt af hvert i dejligt solskinsvejr.

Næste tur fredag 31. august går til Landbohøjskolens have. Vi mødes kl. 11 på Bülowsvej 15, 1870 Frb. C. Husk madpakke og drikkelse. Om eftermiddagen kan vi drikke en kop kaffe i Café Væksthuset. Håber mange af jer kan komme – også nye pensionister.

Efterårsturen er mandag 8. oktober.

Isobel Hansen isobelhansen@gmail.com

PERSONALIA

PETER GARDE

Ny leder af Kolonierne

Søren Freiesleben, konsulent i Københavns Lærerforenings Kolonier, er udpeget til ny leder af Kolonikontoret.

Søren Freiesleben, konsulent i Københavns Lærerforenings Kolonier, blev på bestyrelsesmødet 21. juni udpeget som ny leder af Kolonierne, idet den nuværende chef gennem 22 år, Lars Fabricius, har valgt at gå på pension 1. september.

Søren Freiesleben, der har en fortid som lærer på den daværende Amagerbro Skole, har været konsulent på Kolonikontoret i 15 år.

Søren har blandt meget andet stået for den omfattende kabale at få børnenes koloniønsker til at passe med emne- og kammeratgruppeønsker, alder og køn i forhold til kapaciteten på de enkelte kolonier – mere på foreningens hjemmeside: klfnet.dk pg

EGET FOTO

Sydhavnsskolens første skoleleder

Morten Biering, nyudnævnt skoleleder ved Skolen i Sydhavnen.

Kaptajn på Skolen i Sydhavnen, der er under opførelse og netop har holdt rejsegilde og som ventes åbnet efter nytår 2013, bliver Morten Biering. Morten er p.t. afdelingsleder for læringsmiljøet på Hanssted Skole, hvor han også har været lærer i 7 år. Han skal nu opbygge den nye skole nedefra, idet der i øjeblikket kun er en børnehaveklasse og en 1. klasse.

Morten Biering, der har diplom i ledelse og har gennemgået ledertalentudvik-

lingsprogrammet LUP 3 og tillige stærk på it-området, blev valgt blandt 8 ansøgere – mere på foreningens hjemmeside: klfnet.dk troja

40 års jubilæum

22. september 2012 Claus Korslund, Højdevangens Skole.

25 års jubilæum 1. august 2012 Rene Schouw, Tove Ditlevsens Skole.

1. september 2012 Mette Stoltze Freiesleben, Bellahøj Skole; Johanne von Sprechelsen Meyer, Ungdomsskolen i Utterslev.

7. september 2012 Tom Eddie Stauning Jensen, Engskolen.

28. september 2012 Zita Hende, Grøndalsvængets Skole.

SYNSPUNKT Bestyrelsesmedlemmerne skriver KLF’s bestyrelsesmedlemmer skriver på skift en faglig kommentar på hjemmesiden hver 14. dag - ’Synspunkt’.

Se det nyeste ’Synspunkt’, der er skrevet af Kjell Nilsson, Den Classenske Legatskole, og 28. august skriver KLF-formand Jan Trojaborg – på klfnet.dk

TR-UDSENDELSER Til tillidsrepræsentanterne Nr 79 11/12 Weekendarrangement på LOskolen.

Nr. 78 11/12 Vedr. løntræk i ferien for nyansatte og sygdom i ferie.

Alle kan læse foreningens udsendelser til tillidsrepræsentanterne. Alle TR-udsendelser findes på hjemmesiden under ’TR og AMR’: klfnet.dk

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 7 ȩ 22. AUGUST 2012

37

PETER GARDE

L

Lars Fabricius, leder af Københavns LÌrerforenings Kolonier gennem 22 ür.

Kolonikontoret

Lars Fabricius stopper (Q VWRU WDN WLO /DUV )DEULFLXV ɕ IRUUHWQLQJVIºUHU for Københavns LÌrerforenings Kolonier fra 1990 til 2012.

Reception )RUHQLQJHQ LQGE\GHU KHUPHG WLO UHFHSWLRQ IRU

Lars Fabricius IUHGDJ DXJXVW NO S§ )U\GHQGDOVYHM S§ )UHGHULNVEHUJ .RORQLHUQHV IRUUHWQLQJVIºUHU J§U S§ SHQVLRQ HIWHU §UV LK¨UGLJ indsats for at skabe de bedst mulige forhold for de mange børn, GHU KDU I§HW VWRU JO¨GH DI HW NRORQLRSKROG S§ .ºEHQKDYQV LÌrerforenings Koloniers 31 dejlige feriekolonier.

6HOY RP IRUUHWQLQJVIºUHUHQ VWRSSHU OXNNHU EXWLNNHQ LNNH 7Y¨UWLPRG KDU GHU LJHQ L §U Y¨UHW FD EºUQ DI VWHG RJ YL forventer, at der ogsü i fremtiden vil vÌre meget stor søgning.

'HU YLO RJV§ Y¨UH PXOLJKHG IRU DW KLOVH S§ RJ VLJH WLO O\NNH til den nye leder Søren Freiesleben.

Vi glĂŚder os til sammen at sige farvel med maner til Lars og tilbringe nogle hyggelige timer i festligt lag.

38

KK ČŠ KĂ˜BENHAVNS KOMMUNESKOLE ČŠ NR 7 ČŠ 22. AUGUST 2012

ars Fabricius har ønsket at gü pü pension med udgangen af august müned.

Det sker pĂĽ et tidspunkt, hvor endnu en vellykket sĂŚson for sommerkolonierne er overstĂĽet.

Lars blev udnÌvnt til leder af Københavns LÌrerforenings Kolonier i 1990 og har süledes vÌret en af de ledere, der lÌngst har stüet i spidsen for kolonikontoret. Lars er samtidig den leder, der har forestüet de største forandringer i kolonidriften.

Forud for udnÌvnelsen til leder af kolonikontoret var Lars Fabricius medlem af KLF’ bestyrelse i 6 ür, hvor han ogsü kandiderede til posten som formand for KLF. Da Lars overtog administrationen i 1990, var der büde ansat en forretningsfører og en kasserer. Lars gennemførte en omfattende Ìndring af hele den administrative opbygning af kolonikontoret og varetog begge funktioner.

Kolonierne har i den periode, Lars har vÌret leder, gennemgüet en voldsom forandring. Lars har med sine mange kreative ideer bidraget büde pü det indholdsmÌssige, det bygningsmÌssige og den økonomiske drift af kolonierne.

Den bygningsmÌssige standard er blevet voldsomt forbedret, og det er en vel vedligeholdt bygningsmasse, som gives videre til efterfølgeren Søren Freiesleben.

Der er büde opfyldt de nødvendige myndighedskrav i form af køkkener og sanitÌre installationer, men der er ogsü sket forandringer i kolonierne, sü de er fulgt med tiden. De store sovesale er stort set forladt og erstattet af firemandsstuer.

Men karakteristisk nok for Lars, har han dog ogsü vÌret fortaler for enkelte steder at beholde større sovesale, da der er skoler, der fortsat efterlyser den ’gamle’ koloni og lejrskole.

PĂĽ det indholdsmĂŚssige er der med stor succes sket fornyelser i form af temakolonier fx teater-, idrĂŚts- og billedkolonier.

Samtidig er de tidligere lange koloniophold blevet opdelt i kortere perioder af en til to ugers varighed, og for skolerne er der nyskabelser som indskolingslejrskoler og pĂŚdagogiske weekend-tilbud.

I 1990 var der ĂĽrligt knap 10.000 gĂŚster pĂĽ kolonierne. I 2011 var det vokset til

PETER GARDE

omkring 50.000. Forøgelsen skyldes især, at der sker udlejning i meget stor stil. Det er også et af de resultater, som Lars og hans trofaste medarbejdere med rette kan være stolte af.

På den økonomiske side sørger koloni-

‘Kun én stribe’ – var mottoet på ’Tab og Vind’ kolonien, når remouladebøtten blev vendt. Emnekolonien var en nyskabelse i 2005 og blev en stor succes, hvor både slanke og runde elever deltog, dels for at motionere og lære noget om kost og sundhed, dels for at tabe sig.

kontoret i form af udlejning for, at cirka halvdelen af driftsbudgettet kommer hjem i form af lejeindtægter udefra. Da Lars tiltrådte, var kolonierne stort set afhængige af driftstilskuddet fra Københavns Kommune. I dag dækker det stort set kun udgifterne til elevernes koloniophold i sommerferien.

Lars sørgede også for at skaffe finansiering til den første nybyggede koloni, Næsbystrand ved Storebælt, som er opført med bidrag fra A.P. Møllers Fond, Realdania, Veluxfonden samt Københavns Kommune og præmieret af Slagelse Kommune.

Denne koloni er bygget handicapvenlig, og Lars har sat sit store præg både på det arkitektoniske og indretningsmæssige.

Lars har stor fortjeneste i at skabe de gode rammer, som trofaste og socialt engagerede kolonifolk har udfyldt på flotteste vis til glæde for titusinder af børn.

Lars vil blive stærkt savnet, men vi er sikre på, at han ofte vil være en hyppig gæst i foreningen og følge koloniernes udvikling på afstand. Lars ønskes held og lykke med den nye tilværelse som pensionist.

Jan Trojaborg og Ivan Jespersen

KLF’s ferieboliger Berlin kalder En times flyvetur og du står i pulserende og oplevelsesrige Berlin.

Historien udspiller sig for dine øjne.

Bygninger, gader, monumenter og fantastiske museer fortæller om fortiden og nutiden.

Lej KLF’s fede lejlighed ved at ringe til Kolonierne på 33 25 44 25.

Vær tidligt ude, for der er rift om den.

Se foto, priser og video af lejligheden i Berlin på hjemmesiden klfnet.dk under ’ferieboliger’.

Er du til farver og fest?

Ta’ på ferie i Budapest Ta’ på rundtur med en af de mange sporvognslinjer og sejltur på Donau.

Luksus til lavpris i KLF’s lejlighed i Budapest, der byder på billige markeder, termiske bade, storslået opera, smarte butikker, lækre billige restauranter, børneoplevelser og masser af musik.

Se fotos, priser af lejligheden i Budapest på hjemmesiden klfnet.dk under ’ferieboliger’.

Ring og reservér lejligheden: Kolonierne på 33 25 44 25.

Byt Kreta ud med din egen ø – Torø Torø er bilfri men har masser af dyr.

Du kan leje forstanderboligen eller forpagterboligen på Torøgård.

Begge lejligheder rummer alle moderne faciliteter, køkken, 3 soveværelser, stor stue, badeværelse, bryggers og terrasser.

Du kan vælge mellem vores tre ugenerte strande. Kun 3.500 kroner pr. uge, ½ times kørsel til Egeskov, 1½ time til Legoland.

Ring til Kolonierne på 33 25 44 25.

Se fotos og video på hjemmesiden klfnet.dk

KLF’s lejlighed ligger her på 3. sal på Prenzlauer Allee i det gamle Østberlin.

I Budapest er der hyggelige cafeer, stemningsfulde kvarterer og hippe shoppemuligheder.

På Torø er der ingen biler, masser af natur og et hus med alle moderne faciliteter ud til Lillebælt.

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 7 ȩ 22. AUGUST 2012

39

F AG L I G KO M M E N TA R

Vejlegården – hvad kommer det os ved?

KAARE SMITH

Af Inge Thomsen, medlem af KLF’s bestyrelse.

rekantsdramaet mellem 3F, Krifa og Vejlegården fik stor pressebevågenhed i sommerferien. Restauratøren fra Vejlegården blev symbol på den lille mands kamp mod den store, stygge og onde fagforening, som vil bestemme over ham og de ansatte.

Det har ikke skortet på sympatimeldinger fra borgerlige politikere. Det er blevet kaldt en moderne frihedskamp. Frihed, i denne sammenhæng, er åbenbart kun for arbejdsgiver til at presse løn og arbejdsforhold, da partiet Venstre har foreslået, at fagforeninger ikke må bruge blokade og sympatiaktioner til at bekæmpe, at deres overenskomster underbydes.

Angrebet på konfliktretten gør, at forringende løn og arbejdsforhold på restaurant Vejlegården ikke bare er en lokal konflikt. Den vedrører os alle i fagbevægelsen, da den handler om, hvordan løn, arbejdstid og -forhold skal se ud for alle danske lønmodtagere i fremtiden.

Et arbejdsmarked, hvor løn og arbejdsforhold ikke forhandles mellem arbejdsgiver og lønmodtagerorganisationerne, hvor en arbejdsgiver frit kan vælge overenskomst og betale sine ansatte mindre, end hvad de får i dag, uden at fagbevægelse må blande sig, er ikke i vores interesse.

Vi kan ikke være ligeglade med, om nogle accepterer at arbejde til lavere lønninger og dårligere arbejdsforhold, da det presser os alle.

I fx Storbritannien og Tyskland er fag-

40

NIELSVILHELM SØE

T

bevægelsen ikke stærk nok til at holde lønnen oppe. Lønningerne er her trykket så markant, at mange arbejder ekstra ved siden af et fuldtidsjob for overhovedet at klare sig og få hverdagen til at hænge sammen.

Dette kombineret med arbejdsløshed bliver nemt alles kamp mod alle, og vi kan jo spørge os selv, hvem det gavner, og hvilket samfund vi leverer videre til vores børn.

Derfor skal vi støtte 3F’s kamp mod dårlig løn og arbejdsforhold på restaurant Vejlegården. ■

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 7 ȩ 22. AUGUST 2012

Krifa’s korsriddere tilbyder ikke kun goder som lavere løn og dårligere arbejdsforhold, men også gerne et par oblater og en velsignelse.

ADRESSER

OM KK

Københavns Lærerforening

Udgivelsesplan 2012

Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85

og deadline, se iøvrigt omslag side 2:

E-mail: klf@klfnet.dk Hjemmeside: www.klfnet.dk Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-torsdag: kl. 10-15, fredag: kl. 10-14 Sekretariatschef: Ivan Jespersen Konsulenter: Lene Andersen, Bente Grønbæk Bruun, Vinni Hertz og Anne Lindegård

lærernes a-kasse Kontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18 Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger. Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30

Københavns Lærerforenings Kolonier Kontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76 Email: kolonierne@kolonierne.dk Hjemmeside: www.kolonierne.dk Kontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15 Forretningsfører: Lars Fabricius, tlf: 35 26 66 13 Konsulent: Vibeke Fraenkel, tlf: 32 54 78 28 Konsulent: Søren Freiesleben, tlf: 38 28 47 87

Københavns Lærerforenings bestyrelse Formand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C, tlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, email: jt@dlf.org Næstformand: Lars Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 23 35 30 26, email: laso@dlf.org Jamal Bakhteyar, Snorresgade 8, st.th, 2300 S, tlf: 28 72 22 84, email: jaba.stp@ci.kk.dk Nina Boertmann, H.C. Lumbyes Gade 50, 2100 Ø, tlf: 26 90 63 51, email: nina.boertmann@skolekom.dk Eva Stemann Larsen, Vejrøgade 8, st.th, 2100 Ø, tlf: 39 29 09 24, email: es@sortedamskolen.dk Thomas Roy Larsen, Venøgade 28, 1. tv, 2100 Ø tlf: 25 72 42 80, email: tl@langelinieskolen.dk Kjell Nilsson, Vendersgade 24, 4.th, 1363 K, tlf: 22 31 69 70, email: kn@dcl.dk Jane Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09, email: jane@pilegaard.it Inge Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81, email: inge@ullestad.dk

KK 8: 19. september/uge 38 sidste frist: 7. september KK 9: 24. oktober/uge 43 sidste frist: 12. oktober KK 10: 21. november/uge 47 sidste frist: 9. november

Annoncer Materialet skal være redaktionen i hænde senest 10 dage før pågældende blad udkommer (mandag kl. 12).

Nye annonceformater og priser i 2012 ekskl. moms, bredde x højde: 1 side 149 x 215 mm: 3.629 kr.

Bagside 098 x 215 mm: 2.443 kr.

1/2 side 149 x 107 mm: 1.986 kr.

1 spalte 057 x 215 mm: 1.555 kr.

1½ spalte 087 x 215 mm: 2.155 kr.

2 spalter 117 x 215 mm: 2.443 kr.

1/2 spalte 057 x 107 mm: 872 kr.

2/2 spalter 117 x 107 mm: 1.555 kr.

1½ halv spalte 087 x 107 nn: 1.222 kr.

Mm-pris: 13,25 kr. / spalte 1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr. Rabat for samlet bestilling af 5 indrykninger inden for et år: 15%.

Abonnement 2012 300 kr. inkl. moms.

Besøg KLF ’s hjemmeside: klf ne t .dk

Bliv ven med kollegerne og IRUHQLQJHQ S§ IDFHERRN FRP NOIQHW F I N D T I D L I G E R E N U M R E A F K K: WWW.I S S U U.CO M S Ă˜ G: K K KĂ˜ B E N H AV N S KO M M U N E S KO L E

S E K K PĂ… N E T T E T

Nür KK udkommer, kan du se det nye blad pü nettet og blade i det – übn KLF’s hjemmeside klfnet.dk – klik pü billedet af KK’s forside.

6RUWHUHW PDJDVLQSRVW ,G QU 603 Al henvendelse til: Københavns Kommuneskole, Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

Pü KLF’s hjemmeside finder du nyheder, kursus RSVODJ DNWXHO LQIRUPDWLRQ IDJOLJH RSO\VQLQJHU seneste KK og videoer ude fra skolerne.