KK 10-2011 by Københavns Lærerforening

K Ø B E N H A V N S K O M M U N E S K O L E

N r. 1 0 • 1 . j u n i 2 0 1 1

VANDVÆRKER NY SKOLE I SYDHAVNEN ERHVERVSKLASSEFORSØG

INDHOLD

09 12 20 24 28

Nyt skolebyggeri En længe planlagt ny skole opføres nu på Teglholmen i Sydhavnen.

Faglig kommentar Styrk den sociale kapital – de tre diamanter, der kendetegner den attraktive arbejdsplads.

PETER GARDE

Vandværker Værker med vand som inspiration var tema for Billedskolens forårssemester.

Københavns Kommuneskole udgives af Københavns Lærerforening med 19 normalnumre årligt. Expedition: Dorthe Rasmussen, tlf 33 22 33 22 Redaktion: Peter Garde (ansv.) Frydendalsvej 20 1809 Frederiksberg C Tlf. 33 31 41 39 Fax 33 31 41 69 E-mail: kk@kk-klf.dk Tonny Hansen: tlf. 23 30 39 23 E-mail: tonny_hansen@hotmail.com Peter Høstved: E-mail: peterhoestved@gmail.com Layout: Peter Garde Tryk: Elbo Grafisk A/S Essen 22, 6000 Kolding

PETER GARDE

PETER HØSTVED

Naturfag Tivoli åbnede dørene for skoleelever, der så have og forlystelser fra naturfaglig vinkel.

Forside: Havfruer, skildpadder, fisk, skaldyr og truende fantasidyr befolkede Billedskolen, da forårets tema, ’Vandværker’ – værker om vand, var udstillet i Tvillingehallen. Foto: Peter Garde

Evaluering af forsøg med erhvervsklasser.

Kor workshop i to intense dage.

Naturfaglig workshop.

16 21 26

Madprojekt Gode resultater på Hillerødgades Skole.

Debat

Studietur til Istanbul.

Stof til KK: Sidste frist for indlevering af mindre annoncer og kort rubrikstof (debatindlæg, møder, kurser m.v.) er mandag kl. 14, ni dage før udgivelsesdagen. Deadline for artikler, længere indlæg og større annoncer er senest fredag kl. 12, tolv dage før udgivelsesdagen. Manuskripter bedes fremsendt på e-mail – hvis det ikke er muligt da på diskette vedlagt udskrift.

Annoncer: Peter Garde tlf. 33 31 41 39 Annonceformater og prisliste findes bagest i bladet.

Artikler i KK dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller KLF´s synspunkter. Alt stof sendes til Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

Oplag: 5.040 Kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol ISSN 0023-253x

Afleveret til postvæsenet: 30. maj Deadline KK 11: mandag 6. juni kl. 14, se ovenfor

NIELS-VILHELM SØE

Anderledes kommunikation med forældre Har du talt med dine nydanske forældre i dag? Ny gratis værktøjskasse til forældresamarbejde.

LEDER

NÅR DET ER SJOVT AT GÅ I SKOLE

H KK NR. 10 1. JUNI 2011 104. ÅRGANG

vad er sjovest – at gå i skole eller gå i Tivoli? Svaret ligger lige på tungen ud fra den tanke, at der er tale om et valg, men det behøver ikke altid at være tilfældet som nu i maj, hvor den gamle have har arrangeret naturfagsaktiviteter for elever i 4.-6. klasse – side 4. Her var der oplevelse og teori, der knytter an til naturkræfterne, til sanserne og de fysiske love. For at besvare opgaverne, måtte eleverne involvere sig selv og inddrage både oplevelser og teori. Også museerne har åbne døre for skoleklasser, og sådan har det vist altid været. Senest har Københavns Museum, det tidligere Bymuseum, taget et ekstra skridt ved aktivt at involvere sig i turbodansk, som det er beskrevet i sidste KK. Museets ansatte har i samarbejde med klassens lærere fundet frem til forskellige læringsformer, der passer til de meget forskellige elever. De inddrager både museets genstande og hele byrum i elevernes verden. Arbejdsformen lægger både op til at komme ud af røret, gå på opdagelse, lege, skabe aktivitet, bruge kroppen, tilegne sig viden og træne sprog og kommunikation. Også Zoologisk Have har i mange år haft en skoletjeneste med viden om dyr som det primære mål. Men i dag inviterer haven også på andre fagligheder, hvor dyrene indgår som undervisningsmidler. Når elever skal beregne rumfanget af en elefant, der trods samfundets evindelige stræben efter at standardisere endnu ikke er blevet gjort terningformet, skal de udnytte allerede erhvervet matematisk viden. Det viser sig imidlertid, at det er en særlig udfordring af flytte kompetencerne fra én sammenhæng til en anden. Teorien er muligvis på plads, men hvad er den værd, når man ikke kan bruge den? Den vanskelige kunst træner de i Zoo. Skønt det lyder som en vittighed, er havens mus, slanger og elefanter altså med til at give fagligheden et løft. Fasci-

nationen ved dyr er den smørelse, der gør arbejdet sjovt og engagerende. De efterhånden mange skoletjenester har rigtig gode tilbud til skolerne. Her er der muligheder for at lægge undervisningen uden for klassens fire vægge. Her er der oplevelser og inspiration og ofte lejlighed til at bruge kroppen. Og netop på denne tid af året trænger vi til at komme ud. Antallet af skoletjenester er støt stigende og flere kommer til. Sidste år omtalte vi Skoletjenesten Københavns Befæstning og bragte en reportage fra Trekroner i Øresund. Denne skoletjeneste har aktiviteter i grønne områder mange steder i København og omegn. Spændende oplevelser og egen aktivitet skaber lyst til læring hos de fleste både stærke og svage elever. Der findes heldigvis rigtig gode supplementer til klasseundervisning på skolen, hvor stillesiddende arbejde, manglen på fysisk aktivitet og mindre stimulerende omgivelser kan gøre skoledagen træls for nogle. Mærkeligt er det, at politikerne har gjort skolerne så fattige, at lejrskoler og hytteture forlængst er sparet væk på mange. At indtænke miljøet, naturen, kroppens udfoldelse og ernæringen i skolen spiller ellers en stigende rolle, når der bygges nye skoler. Det blev understreget i sidste uge, da modellen til den nye skole i Sydhavnen blev præsenteret og byggestarten markeret – side 6. Her skal skolen åbne sig til vandet og den nye bydel. Temaer bliver det våde element, teknik, naturfag, ernæring og kropslig udfoldelse. Tankerne bag den nye skole lover godt. Byen og naturen skal ind i skolen, skolen skal ud i byen og naturen. Hvorfor de kommende store elever på Højdevangens overbygningsskole skal spises af med store ord og sølle penge er på den baggrund uforståeligt. Forhåbentlig er der kun tale om en forbigående budgetforsnævring. pg

Nadia sendte æteriske og boblende sekvenser ud fra sin keltiske harpe.

VANDVÆRKER TEKST OG FOTO: PETER GARDE

Billedskolen i Tvillingehallen rettede blikket ned under overfladen i årets forårsudstilling med vand som emne.

Fisk fra de store verdenshave stod på pinde som deltagere i udsillingen. 2

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 10 • 1. JUNI 2011

et var et facilitetsmæssigt tigerspring, dengang Billedskolen flyttede fra snævre lokaler i den tidligere Ryesgades Skole til Tvillingehallen i Brune Kødby. Men allerede nu kunne vi ønske os en Trillingehal af hensyn til pladsen på de store dage – som fx ferniseringen af forårsudstillingen, hvor elevernes værker fra det afsluttede semester udstilles. Børn, forældre, bedsteforældre og venner valfartede i stort tal til hallerne ved dette års åbning af udstillingen, hvor det overordnede tema var ’vandværker’ – værker med vand som værkets kilde til inspiration. Et emne der også blev understreget auditivt af det rislende vandløb ved væggen og tonerne fra en keltisk harpe, der sendte beroligende, æteriske og boblende sekvenser ud i rummet.

LIVET I DYBET Den eventyrlige verden under vandet har sine egne dramaer. Det ved alle børn fra billedbøger, eventyr og tegnefilm, og på forårsudstillingen viste Billedskolens elever deres egen beretning om alt det nede i dybet. Havfruer var steget til vejrs og hang som mobiler i en snor, mens de som tilskuere betragtede de mange udstillede gæster i hallerne. Fisk havde indtaget pladsen som skulpturer på to pinde, og pludselig bevægede et optog af søheste og andre havdyr på pinde og bannere sig gennem menneskemængden. Inspiration fra naboerne, Musikskolen og Teaterbutikken, udvidede billedernes verden. LIVSBEKRÆFTENDE FAG Det uforudsete møde mellem landkrabber og søheste fremkaldte smil på læben hos dagens gæster og glæde over usædvanlige ople-

velser. Her var menneskehedens selvskabte pinsler afløst af de musiske og kreative fags livsbekræftende indhold, som landets politikere, såvel rødfisk som blåmuslinger, med stadige nedskæringer i timetal har så travlt med at jage ud af børnelivet til fordel for enfoldig kommerciel konkurrencetænkning og jagten på at blive verdens bedste nedskæringsskole. FOR ALLE SANSER Forældrenes hyldest til Billedskolen var ikke til at misforstå. På et ti meter langt bord stod en overdådig flod af fade med vandbakkelser og andre hjemmebagte kager som deres bidrag til sanserne, skolen og denne festdag. Ud over vandværkerne var der små tegnefilm, keramiske både til at krydse havene, ophængning af streger fra tegneserie- og croquisholdene og arbejdende værksteder for de yngste, så de ældre fik ro til at se den stilfulde ophængning på alle vægge. VAND BØLGER SOM FØLELSER – Vi består alle af vand, vand holder os i live, vi skal værne om vandet, vi skal passe på vandmiljøet, vi er omgivet af vand, og her i København ser vi vand på alle sider, uanset i hvilken retning vi retter blikket, sagde Billedskolens leder, Eva Ring, ved sin velkomst og begrundede emnet som en inspirerende kunstnerisk udfordring: – Vand kan være truende, farligt, mørkt og uendelig dybt, måske med monstrre der forfølger os i drømme. Vand forandrer sig og bølger som sindsstemninger og følelser, sagde Eva Ring og glædede sig over, at opfyldt havbund under Brune Kødby har skabt grundlag for Billedskolens trods alt rummelige Tvillingehal. O

Drama under havets overflade på lærred – rovfisk jager skræmt søko.

To små personer står til havs i egen båd af keramik, god rejse, held og lykke. KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 10 • 1. JUNI 2011

NATURFAGLIGE DAGE I TIVOLI Op mod 10.000 elever i 4.-6. klasse har i løbet af maj måned været i Tivoli til natur/teknik dage – blandt dem havde 5.x fra Bellahøj Skole meldt sig til sjov læring. TEKST OG FOTO: PETER HØSTVED

et var en helt anden Tivolitur end den sammen med mor og far. 5.x fra Bellahøj Skole tilbragte en dag i Tivoli for at afprøve de mange kørende forlystelser med fokus på oplevelse og teori, hvad angår naturkræfterne. – Det er vildt kedeligt at køre i Galejerne med bind for øjnene og ørepropper, for man kører jo bare rundt og rundt og op og ned hele

tiden, og man kan slet ikke se eller høre, hvordan de andre fra klassen skriger, siger en af eleverne fra 5.x. Lærerne Jorun Sørgaard og Sune Aamand prøvede selv turen, og de gav eleverne ret, det var helt anderledes kedeligt, når syns- og høresansen blev sat ud af spil. Det skal jo ikke være kedeligt at tage på tur med skolen i Tivoli, derfor var der mange andre natur-

Eleverne fra Bellahøj Skole så Pjerrot, Columbine og Harlekin danse, og der var dansefaglig information om pantomimens dramatiske udtryk. 4

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 10 • 1. JUNI 2011

faglige aktiviteter for eleverne i perioden 9.-19. maj. Der var fokus på, hvordan man bruger sine andre sanser, når der er lukket af for syn og hørelse. En tur i Dæmonen med bind for øjnene, var helt anderledes vild end Galejerne, for her kunne man tydeligt mærke acceleration og tyngdekraft. PANTOMIME OG OPGAVER Alle skoler i hovedstadsområdet fik for nogle måneder siden tilbudt Tivoli-entré og turpas for 50 kroner pr. elev. Det tilbud havde knap 10.000 elever taget imod, og de 26 elever fra Bellahøj Skole syntes alle, at det var vildt fedt med en dag væk fra skolen, selv om regnen øsede ned hele formiddagen. Tivoli havde udarbejdet opgaveark til de naturfaglige aktiviteter, og en enkelt opgave om dramatiske udtryk i Pantomimeteatret havde også sneget sig ind. Efter en kaotisk entré med mas og skub fra de mange andre forventningsfulde fremmødte, som ventede i en kø langt ned ad Vesterbrogade, fik hver elev et turpasstempel på hånden og udleveret en pose med maske og ørepropper. 5.x samledes til forestillingen ved Pantomimeteatret. Som indledning blev der fra scenen forklaret om de dramatiske udtryk i pantomime, hvorefter Pjerrot, Columbine og Harlekin dansede en lille forestilling. De skulle blandt andet med ord beskrive, hvordan Columbine kunne give Pjerrot besked om, at han måtte kysse hende på hånden. TEKNIK OG SANSER Lige over for Pantomimeteatret var opstillet tre nummererede lukkede kasser med hver sit stykke af en træstamme indeni. Eleverne skulle ved hjælp af følesansen mær-

ke stammen, men de kunne ikke se den. Opgaven gik ud på at finde frem til, hvor i Tivoli de tre forskellige træer groede og hvilken træsort det var. For at give de besøgende en fornemmelse af hvordan afstand og hastighed hænger sammen, var der i Akvariet, Linie 8, Nautilus og Veteranbilerne lavet afmærkninger, der viste de samme afstande på 5 meter. Eleverne skulle med deres stopur i mobiltelefonen tage tid på, hvor lang tid det tog at bevæge sig over den afmærkede afstand. De skulle fx måle hastigheden på en haj og en guldmakrel i akvariet og finde ud af, hvor hurtigt de bevægede sig i forhold til hinanden, og de kørende forlystelser som sporvognen Linie 8 eller veteranbilerne. Der var god vejledning i opgavearkene, der viste, hvordan observationerne blev regnet om til kilometer i timen. Lugtesansen blev sat på prøve, da eleverne skulle lugte til tre forskellige blomsterbuketter skjult i hver sin kasse, og ud fra duften skulle de bestemme blomsterne. Desværre blev den del af aktiviteterne delvis ødelagt af den megen regn. Den eneste sans, Tivoli ikke havde konkrete bud på i opgavearkene, var smagssansen. Arrangørerne forventede muligvis, at en Tivoli-tur også indebærer en stor is, candyfloss eller en medbragt madpakke. DÆMONISKE OPLEVELSER Lærerne havde i dagene inden Tivoli-turen inddelt eleverne i grupper, og hver gruppe var udstyret med mindst en mobiltelefon, så både lærere og elever kunne finde hinanden. Det viste sig hurtigt at blive nyttigt, for mens en elev var

Natur/teknik-lærer Sune Aamand og klasselærer Jorun Sørgaard synes, det er vildt kedeligt i Galejerne med bind for øjnene og ørepropper.

på toilettet, var de andre i gruppen gået videre, og pludselig følte han sig som Palle alene i verden. Lærerne kunne dog bekræfte, at eleverne i klassen er rigtig gode til at passe på hinanden. Derfor fik de lang snor, for aftaler om fælles mødetid og -sted blev altid overholdt. Senere mødtes alle igen ved Plænen, og efter et foreløbigt tjek af de løste opgaver, kunne grupperne gå rundt på egen hånd og løse de resterende. Lærerne havde inden turen forklaret eleverne, at nogle kørende forlystelser ville være grænseoverskridende, når man ikke kunne se eller høre, så det var ok at blive nede på jorden og få de andre i gruppen til at dele oplevelsen og hjælpe med at løse opgaverne. Det benyttede nogle enkelte elever sig af, for den vilde Dæmon var for eksempel lidt for halsbrækkende en oplevelse med eller uden bind for øjnene.

OPSAMLING I KLASSEN Elevernes turpas udløb kl. 15, og alle 26 kunne sammen med lærerne tage bussen tilbage til Bellahøj. Næste dag var der opsamling og efterbehandling af de løste opgaver. O

DE FAGLIGE DAGE skal skærpe appetitten til de naturvidenskabelige fag ved hjælp af sanser, målinger og beregninger. Alle opgaver lever op til fælles mål for folkeskolen. I september er der naturfaglige dage for elever i 7.-9. klasse. Det koster 50 kroner pr. elev/ lærer. Tilmelding og betaling via nettet. Link til opgaver: http://tivoli.dk/composite-8607. htm

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 10 • 1. JUNI 2011

har fået karakter af kanalby. Samtidig etableres en grøn landskabelig kile, der skal være rekreativt møde- og aktivitetssted for kvarterets beboere.

Overborgmester Frank Jensen måtte tage mere end ét spadestik, for børneog ungdomsborgmester Anne Vang kunne ikke trykke på spaden med foden på grund af efterveer fra den foregående dags marathonløb, og kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev havde fået stiletterne på til dagens opgave i pløjemarken.

NY SKOLE I SYDHAVNEN Det første spadestik og startskud til byggeriet af en ny tresporet skole i Sydhavnen blev taget i sidste uge. De første elever ventes at rykke ind i 2012. Vand, kanaler, naturfag, produktionskøkken og bydelscentrum er overskrifter for den nye skole.

TEKST OG FOTO: PETER GARDE

and bliver et hovedtema for den skole, der nu skal opføres på Teglholmen i Sydhavnen. Fra én side vil bygningen tage sig ud som et skib, og fra udearealet med legeplads vil en bred trappe føre ned til kajen, hvor mindre 6

fartøjer og kajakker kan lægge til, når en kanal føres ind langs skolen. Skolen vil derved blive en naturlig del af hele området, der gennem de senere års mange boligbyggerier på Tegl- og Sluseholmen

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 10 • 1. JUNI 2011

CENTRUM I BYDELEN På den ene side skal skolen åbne sig til det omgivende miljø og gøre brug af de inspirerende faciliteter for undervisning, som vandmiljøet rummer, og på den anden skal skolen som centrum i bydelen invitere beboerne indenfor. Derfor er de lokaler, der oftest anvendes af folk udefra, placeret i skolen stueetage. Det gælder faglokaler, ’værftet’ der er en del af det praktisk-æstetiske værkstedsområde, kantine og køkken – skolen skal nemlig være madskole med produktionskøkken til glæde for de forventede 840 elever og medarbejderne, som den er projekteret til. HVERT TRIN SIN ETAGE Skolebygningen opføres i fem etager med kapacitet til tre spor. Stueetagen med faglokalerne rummer også indgangsfaciliteter, skoletorv, produktionskøkken og kantine. På første sal placeres administrationen, pædagogisk center og sundhedsklinik. Desuden bliver der indrettet særligt gode forhold til medarbejderne i rummelige lokaler med mødefaciliteter, arbejdsområde og garderobe – ud fra filosofien at medarbejdernes trivsel er en forudsætning for gode resultater. På anden sal får indskolingen til huse, på tredje sal mellemtrinnet og på fjerde udskolingens 7.-9. klasse. Desuden bliver der store opholdsarealer på de forskudte tagflader med mulighed for boldspil. De øverste niveauer udlægges som tagterrasser for henholdsvis mel-

Her for enden af den røde løber, på det ryddede stykke land, der tidligere har været flittigt brugt til optagelser af scener til Olsenbande-film, skal den ny skole i Sydhavnen opføres. Planen er, at den skal tage imod de første elever i 2012. Dens 0. klasse er allerede startet, den har indtil videre til huse på Bavnehøj Skole.

lemtrin og udskoling. Ved siden af skolen projekteres et børne- og idrætshus. For fem år siden blev projektet for skolen i Sydhavnen præsenteret første gang, men usikkerhed om befolkningsudviklingen gjorde, at det blev stillet i bero. I forhold til den første plan, der sigtede på en tosporet skole, er der i dag tale om en tresporet. Og mens elevområderne i projektet fra 2006 skulle være åbne zoner med forskellige og variable lokalestørrelser og flytbare lokaleadskillelser, er der i det nye projekt tale om større regulære rum afgrænset med faste vægge. Det ser ud som om, erfaringerne fra overbygningsskolen HGO er slået igennem.

ÅBEN OG INVITERENDE Der var feststemning på pladsen forrige mandag, da byggestarten blev skudt i gang, og de første spadestik blev taget. Skolens første elever, 0.u, der pt. har til huse på Bavnehøj Skole mødte frem i det til lejligheden opstillede telt og sang tre sange til ære for deres kommende skolebygning. Overborgmester Frank Jensen så skoleprojektet som et håndgribeligt udtryk for, at København bliver mere og mere populær at slå sig ned i: – Stadigt flere bosætter sig i byen og bliver her, også når de bliver en børnerig familie. Det er ikke som tidligere, at familierne flyttede ud til en omegnskommune el-

ler provinsen og så pendlede ind til byen. Det skal vi sikre, at byen kan rumme og leve op til. Noget af det allervigtigste, man som politiker må sørge for er, at der er skoler til alle børn. Frank Jensen sagde, at der bliver et par tusinde flere københavnere hver måned, og det stiller store krav til byens kommunale service. Det er skolen i Sydhavnen et eksempel på, og det er også vigtigt at integrere de nye skoler og byområder i en større sammenhæng som en del af København. Overborgmesteren havde stor ros til arkitektfirmaet JJW, fordi det var lykkedes at skabe en åben og inviterende bygning, selv om den i sagens natur er meget stor.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 10 • 1. JUNI 2011

’first we shape cities, then cities shape us’ – og så heri vigtigheden i at bygge gode skoler, fordi de præger de børn, der går i dem. – De rammer vi lever i, har en kæmpestor betydning for, hvordan man har det, og hvad man gør. Det gælder i høj grad for skoler, fordi de præger de muligheder, børnene har for at udfolde sig og lære. Denne skole appellerer til åbenhed mod det omgivende lokalsamfund og inspirerer til at inddrage vandet, der kan bruges til læring og bevægelse – og så kan man også spille bold på taget. Anne Vang understregede, at de tre skoler i Sydhavnen skal spille sammen og nok kunne noget forskelligt. Der arbejdes i øjeblikket med forskellige profiler til alle skolerne, og den nye skole får en maritim og teknisk profil. Ellebjerg står foran en stor renovering og Bavnehøj står også for tur.

Skolen i Sydhavnen åbner sig med en bred trappe ned til vandet i den kanal, der skal anlægges langs udearealernes bredder.

– Det at tænke skolen ind i det område, den skal ligge i, det maritime område i Sydhavnen, og de fantastiske fortællinger der knytter sig til den gamle bydels rolle, rummer bygningen udmærket, sagde Frank Jensen, og han glædede sig til at se byggeriets fremskriden fra vandsiden, når han padler forbi i sin kajak. Endelig sendte overborgmesteren en hilsen til alle de gamle skoler, der ikke tager sig helt så elegant ud som modellen af Sydhavnsskolen: 8

– Vi kan også glæde os over, at der bliver sat flere og flere penge af til at renovere alle de andre skoler, så de nye skoler ikke kommer til at stå og råbe som kontrast til de gamle. Det skal vi nok være med til, lovede han. PROFIL TIL ALLE SKOLER Børne- og ungdomsborgmester Anne Vang var tydeligt gangbesværet, men det skyldtes ikke alderen, men at hun havde deltaget i marathonløbet den foregående dag. Hun citerede Churchill’s ord:

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 10 • 1. JUNI 2011

TÆNKE I HELE BYDELE Kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev, der er politisk chef for bygherren Københavns Ejendomme, medgav, at man måske var kommet lidt sent i gang med den nye skole, men fremhævede vigtigheden af at tænke i hele bydele, så bolig, skole, institution og fritid bliver noget, der hænger sammen for beboerne. Endelig udtrykte den tidligere overborgmester Jens Kramer Mikkelsen, nu direktør for By og Havn og dermed den til skolen hørende kanal, sin glæde ved at se det gamle kvarters fantastiske udvikling med omkring 5.000 af byens mest attraktive boliger. – Det ville ingen have troet for ti år siden. Og når beboerne er her, kommer også skolerne, institutionerne og fritidsklubberne, sagde han. O

FORÆLDRESAMARBE JDE

vet, forklarede Mette Wybrandt, da de fremmødte skoleledere fik udleveret værktøjskassen i et ringbind.

HAR DU TALT MED DINE NYDANSKE FORÆLDRE I DAG? Hvad gør I for at vise interesse for nydanske forældres erfaringer og kompetencer? Har I spurgt, hvad forældrene forventer af skolehjem-samarbejdet? Sådan lyder nogle af spørgsmålene i en ny gratis værktøjskasse, der vil vende lærernes kommunikation med nydanske forældre på hovedet.

AF JOURNALIST MAJ CARBONI

nogle skoler har vi hørt, –Påhvordan man taler om nogle familier på en bestemt måde. Vi vil gerne inspirere til at vende det hele lidt på hovedet og se alle forældre som en ressource i stedet for at se på nogle forældre som dem, der ikke passer ind. Sådan sagde konsulent Line Holst Jensen til de omkring 170 skoleledere og konsulenter fra hele landet, der var mødt op i festsalen på Odense Rådhus til en konference ’Skoleledelse og skole-hjem-samarbejde’. Konsulenterne Line Holst Jensen og Mette Wybrandt har i sam-

arbejde med 10 skoler udviklet Integrationsministeriets fem nye værktøjskasser, der indeholder konkrete metoder til at planlægge og gennemføre forældremøder, skole-hjem-samtaler, hjemmebesøg og teammøder. På konferencen opfordrede de skolelederne til at starte en proces, der skal nytænke samarbejdet med forældrene ved at fokusere på en anerkendende tilgang til dem. – Der er konkret materiale til en tre-måneders proces, hvor skolen får revideret sit syn på skole-hjemsamarbejdet og får lagt en plan for, hvordan det bliver ført ud i li-

FÆRDIGPAKKET FORÆLDRESAMARBEJDE De to konsulenter har gjort deres for at få projektet gjort spiseligt og forholdsvis let at sluge for skoleledere og lærere i en travl hverdag. Værktøjskasserne er udført som en færdig måltidspakke med udførlig opskrift og de relevante ingredienser udmålt og afvejet. I mapperne er der både kalender for processen, plan for hvert enkelt møde fra minut til minut, spørgsmål der skal tages stilling til, oplæg til gruppeøvelser på farvede kort, notesark, der kan kopieres til deltagerne og forslag til, hvordan stole og borde skal opstilles på et forældremøde. Der er endda vedlagt en usbnøgle med et powerpoint-show til hvert enkelt møde med alt fra dagsorden til argumenter for vigtigheden af at forbedre samarbejdet med den voksende gruppe af nydanske forældre. – Man kan i princippet stille sig op uforberedt og læse op fra mappen, men man kan også plukke noget ud og tilpasse materialet til sin egen virkelighed, forklarede Mette Wybrandt. ANERKENDENDE SPØRGSMÅL De to konsulenter bag værktøjskasserne har kigget dybt i blandt andet den norske professor, Thomas Nordahls undersøgelser og teorier, der fokuserer på en anerkendende tilgang til forældre og elever. Det gennemsyrer hele processen fra skolelederens oplæg i powerpoint til de færdigformulerede spørgsmål, som lærerne kan stille

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 10 • 1. JUNI 2011

NIELS-VILHELM SØE

Integrationsministeriets fem nye værktøjskasser kan forny forældresamarbejdet. De indeholder konkrete metoder til at planlægge og gennemføre forældremøder, skole-hjem-samtaler, hjemmebesøg og teammøder.

forældrene under et hjemmebesøg. – Spørger du forældrene om, hvorfor deres barn aldrig laver sine lektier, får du nok forklaringer og undskyldninger som resultat. Men spørger du om, hvad der er sjovt og rart ved lektiesituationen, eller hvordan de som forældre kan medvirke til at gøre det sjovt og rart, får du formentlig et mere fremadrettet svar, som involverer forældrene aktivt, står der blandt andet. Lærerne opfordres til at tænke over, hvad de selv gør for at inddrage de nydanske forældre i deres barns læringsproces. Giver de dem for eksempel opgaver, de skal løse sammen med barnet? Eller forslag til spil, de kan spille med deres barn? 10

VIDERE END GLEMT TØJ På konferencen i Odense var der ingen skoleledere eller andre repræsentanter fra skoler i Københavns Kommune. Der er heller ingen københavnske skoler blandt de 24 indsatsskoler, der har meldt sig til at afprøve værktøjskasserne. En af de skoler, der har taget imod muligheden for en fornyelse af skole-hjem-samarbejdet er Frøslev-Padborg-Skole, som var inviteret til at fortælle om deres erfaringer. – Forældresamarbejdet trængte i forvejen til at blive fornyet, så det var en kærkommen mulighed. Da vi fremlagde værktøjskassen for skolebestyrelsens medlemmer, var der også stor begejstring. – Tidligere fik forældrene ikke meget at sige. Til møderne fik de

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 10 • 1. JUNI 2011

typisk at vide, hvor mange gange deres barn har forsømt og fik en påmindelse om, at de skal huske idrætstøjet eller lignende. – Læreren har en masse informationer, så det kan være svært for forældrene at komme på banen, hvis de gerne vil tale om noget, fortalte skoleleder Annalise Larsen. Frøslev-Padborg Skole er nu i gang med processen, som den beskrives i værktøjskassens tidsplan, men har besluttet at give sig tid til at inddrage nydanske forældre med anden kulturel baggrund i skolebestyrelsen. Det fik de pludselig øje på manglede. Netop et nyt blik på egen praksis var et af formålene med konferencen og værktøjskassen. Det oplevede viceskoleleder Ellen Randi

Larsen fra Tårnborg Skole i Slagelse også at have fået i løbet af dagen. – Jeg synes, jeg har fået nogle nye briller på, så vi kan se vores forældresamarbejde i et andet lys. For eksempel blev jeg inspireret af, at man godt kan inddrage eleverne mere i skole-hjemsamarbejdet i stedet for kun at spørge dem, hvilken type fodboldmål, de vil have. – Vi har ikke tid til en stor proces lige nu, men måske kan værktøjskassen gøre det lidt lettere at komme i gang og ruske op i nogle ting, som vi bare gør, fordi det plejer vi at gøre, siger hun. Værktøjskasserne kan bestilles mod betaling af porto eller down-

loades gratis på www.nyidanmark.dk DE FEM VÆRKTØJSKASSER Det er cand.scient.pol. Mette Wybrandt fra konsulentfirmaet Amondo der, sammen med cand. scient. Line Holst Jensen fra konsulentfirmaet Azena, har udarbejdet værktøjskasserne. Begge har specialiseret sig i folkeskolen og har i forbindelse med projektet lavet omfattende research og trukket på adskillige videnskabelige undersøgelser og rapporter. Derudover har ti skoler været involverede som sparringspartnere undervejs. O

FEM VÆRKTØJSKASSER VÆRKTØJSKASSEN TEAMMØDET

leder teamet igennem en proces, hvor lærerne taler om skolehjem-samarbejdet med tosprogede forældre. Processen sætter fokus på, hvordan lærerne kan gøre forældrene til medspillere og inddrage dem aktivt i deres børns læringsproces. VÆRKTØJSKASSEN FORÆLDREMØDET

guider læreren igennem planlægningen af forældremøder, hvor alle forældrene inddrages aktivt fra mødets start gennem dialog og aktiviteter. Værktøjskassen indeholder aktivitetskort med forslag til konkrete aktiviteter, som skal fremme dialog og aktiv inddragelse af forældrene på forældremødet. VÆRKTØJSKASSEN SKOLE-HJEM SAMTALEN OG HJEMMEBESØGET

viser lærerne, hvordan de i samtalen kan gøre forældrene til

medspillere, bringe deres kompetencer i spil og formulere udviklingsmål for eleven sammen med dem. Værktøjskassen indeholder en række konkrete forslag og refleksionsøvelser. VÆRKTØJSKASSEN SKOLELEDELSEN

kan bruges til at planlægge og gennemføre en dialogproces, hvor der stilles skarpt på skolehjem-samarbejdet. Det er skolelederen, der skal tage initiativet til dialogprocessen, der består af en række møder med medarbejder, bestyrelse og elevråd. VÆRKTØJSKASSEN FORÆLDREDIDAKTIK

guider læreren igennem nogle generelle overvejelser i forhold til forældredidaktik, altså det at skabe læringssituationer i og uden for skoletiden, hvor forældrene kan bidrage aktivt til barnets læring.

Af Margit Schaleck FOR 50 ÅR SIDEN Ny skoledirektør Viceskoledirektør Kresten Thomsen Jensen er udnævnt til skoledirektør fra 1. august. Den nye skoledirektør er en overordentlig alsidig orienteret skolemand, psykolog og administrator. Målbevidst arbejde på disse felter har ført ham frem til chefstolen og undervejs har han været: vikar, kommunelærer, skolepsykolog, viceskoleinspektør, skoleinspektør og viceskoledirektør, og har også fået tid til en magisterkonferens, forenings- og skribentvirksomhed samt politisk arbejde. KK, nr. 19, juni 1961 FOR 25 ÅR SIDEN Dataværksteder Faginspektør Tage Høyer Hansen fortæller, at mange skoler har 4-6 datamaskiner placeret i et lokale, hvori der primært drives datalæreundervisning. ”Ved at betragte lokalet som et værksted kan der sikkert opnås en større benyttelse. I vor rådgivning til skolerne siger vi, at datalokalet bør placeres så tæt på skolebiblioteket som muligt. Eleverne er vant til at bruge biblioteket som ”informationsbank” og datamaskinerne vil på længere sigt være en del af denne virksomhed.” KK, nr. 17, juni 1986

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 10 • 1. JUNI 2011

ERHVERVSKLASSEFORSØG De første erfaringer med erhvervsklasser for ikkeboglige unge viser, at det hjælper mange elever at kombinere skolegang med praktisk arbejde i et værksted på en erhvervsskole. Et vellykket forløb kræver grundig information fra hjemskolen og nøje forberedelse på erhvervsskolen.

AF BORIS ANDERSEN, PH.D STUD., EKSTERN EVALUATOR

–Mspecialklasserækkerne

ange af vores elever fra

faldt mellem to stole og risikerede derfor at falde helt ud, og så er det svært og ressourcekrævende at samle dem op igen, siger lærer Morten Leer, projektleder af er-

hvervsklasseforsøget Kaboom, Nrækken på Kildevældsskolen, og han fortsætter: – Vi oplevede, at det var en meget svær overgang – og vi ville alle så gerne kunne lette denne overgang. Jeg tror, at for flere af dren-

FORSØG MED ERHVERVSKLASSER

I de sidste 2 år er der overalt i landet gennemført forsøg med såkaldte ’Erhvervsklasser’. Arbejdet er sket med støtte fra Uddannelsesstyrelsen, der afsatte godt 12 mio. kr. til forsøgsprojekter. Baggrunden for arbejdet er et ønske om at afprøve nye veje i forsøget på at støtte de mange ikke-boglige elever i de ældste klasser i folkeskolen, der har brug for et særligt undervisningstilbud, som kan fastholde deres motivation for fortsat læring og uddannelse.

Det er en gruppe elever, der ofte er skoletrætte og allerede har oplevet mange nederlag i deres skoleforløb. Forsøgene er gennemført med baggrund i Folkeskolelovens mulighed for at tilrettelægge særlige undervisningstilbud for 8., 9. og 10. klasse med reduceret fagrække med særlig vægt på dansk og matematik, kombineret med praktiske fag og praktisk arbejde, fx i form af brobygningsforløb og praktikophold i lokale virksomheder.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 10 • 1. JUNI 2011

gene kan en almindelig skoledag føles temmelig lang med den undervisning, man almindeligvis har i klassen. – Det at flytte undervisningen til det praktiske tror jeg gør, at de får en hel anden vinkel på, hvad det vil det sige at arbejde rent undervisningsmæssigt. De har skullet kunne noget, for at gøre noget, fastslår Morten Leer. IKKE NEMT MEN UMAGEN VÆRD Skal alle unge videre i en ungdomsuddannelse, kræver det nytænkning i samarbejdet mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne – ikke mindst i forhold til elever med særlige indlæringsvanskeligheder, og det kræver vilje til fælles forståelse og lyst at prøve nye veje i det pædagogiske arbejde. Med etableringen af erhvervsklasser er de første erfaringer gjort. Nemt har det ikke været, men det har været umagen værd, viser evalueringen af Erhvervsklasseforsøget Kaboom i Københavns Kommune. Et halvårligt forsøgssamarbejde mellem to af Københavns Kommunens folkeskoler med specialtilbud og Københavns Tekniske Skole i Herlev er afsluttet, og man er pt. i gang med endnu et forløb, denne gang i samarbejde med Hotel og Restaurant Skolen, Valby. Evalueringen peger entydigt på, at selve ideen med at kombinere særligt tilrettelagt skolegang med praktik på et rigtigt værksted og i et professionelt miljø viser sig at være holdbar. Det har også været afgørende, at de involverede parter har bevaret gå-på-modet og viljen til at finde løsninger undervejs, for der viste sig mange barrierer i forhold til gældende lovgivning, økonomi og etablering af fælles forståelse blandt de involverede.

JESPER FASTERHOLT

FOREBYGGELSE AF FRAFALD Den største udfordring viste sig at være et stort frafald blandt de tilmeldte elever. At 40 procent af eleverne, som det blev tilfældet, faldt fra, vil selvsagt ikke være tilfredsstillende for en permanent ordning. Som det væsentligste skal nævnes, at man som udgangspunkt sikrer sig, at man har et tilstrækkeligt stort elevgrundlag, og at de pågældende elever faktisk i henhold til taxameterordningen vil være berettigede til at indgå i et erhvervsklasseforløb, som det, der tilbydes.

Det er en balancegang, men evalueringen peger entydigt på, at selve ideen med at kombinere særligt tilrettelagt skolegang med praktik på et rigtigt værksted og i et professionelt miljø viser sig at være holdbar.

DET, DER LYKKEDES Citatet ovenfor stammer fra et af de interview, der som led i evalueringen blev gennemført med forældre, elever og lærere. Det illustrerer, at man med en kombination af praktik og teori i et fremmed værkstedsmiljø på teknisk skole har fat i noget, der er al mulig grund til at forsætte med. Eleverne har oplevet en ny mening med deres skolegang, og de har oplevet, at der trods alt også er uddannelsesmuligheder for dem. Ud over kvaliteten af den fysiske og pædagogisk-metodiske afveksling, der var en del af forsøget, illustrerer citatet, at det har været et plus for alle eleverne (og deres forældre), at de har kunnet få noget fysisk med hjem, som de selv har lavet – et håndgribeligt link mel-

lem skolen og det derhjemme. Også glæden ved at få rigtigt arbejdstøj fortjener at blive fremhævet. I forhold til det samlede billede peger evalueringen på et udbytte i form af afklaring af uddannelsesretning, udvikling af personlige og sociale kompetencer samt for nogle udvikling af potentialer med henblik på at kunne klare sig i skolens almendel. Altså at flere elever bliver klar over, hvad de skal fremover. Der har imidlertid også været udfordringer, som andre, der skal i gang med lignende forsøg, kan have glæde at tænke på, inden de starter. Ud over et stort frafald gjaldt uklare gensidige forventninger imellem underviserne, ligesom lovgivningen viste sig at indebære uhensigtsmæssige begrænsninger.

UNDERVISNINGENS INDHOLD Problemerne med det store frafald kan imidlertid også ses i sammenhæng med de vanskeligheder, man havde rent indholdsmæssigt i starten. En lærer siger om de første undervisningsgange: ”Vi fik lavet nogle smadder go-

FAR TIL 15 ÅRIG DRENG EFTER ERHVERVSKLASSEFORSØGET:

”Mit barn kan rigtig godt lide Erhvervsklassen, han var meget glad. Han lavede en strandstol. Jeg synes, det er perfekt, det I gør, specielt for specialbørn. Jeg selv er arbejdsmand – jeg har andre børn, og jeg er glad for at få dem i uddannelse. Så bliver man altså glad som far, da drengen kom til mig og min kone og fortalte det”. ”Han kan godt lide det på skolen, han føler sig som en rigtig mand med arbejdstøj og rigtige sikkerhedssko. Og så at han kan lave ting til sin far, en stol, et askebæger osv.”

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 10 • 1. JUNI 2011

KØBENHAVNSKE SKOLER I ’KABOOM’

Første del af Erhvervsklasseforsøget ’Kaboom’ er gennemført i perioden august til december 2010 i et samarbejde mellem specialklasserækken på Kildevældskolen, Heldagsskolen/Kirsebærhavens Skole, specialklasserækken på Dyvekeskolen, Ungdoms- og Uddannelsesvejlederen ved de tre skoletilbud og Københavns Tekniske Skole, Herlev. Forsøget har omfattet 18 elever udvalgt fra skolernes specialklasserækker. Mandag og fredag har de modtaget specielt tilrettelagt undervisning i dansk og matema-

tik på hjemskolen, mens de tirsdag, onsdag og torsdag har fulgt et særligt tilrettelagt undervisningsforløb på Teknisk Skole. Forløbet har omfattet mindre præsentationer i de gængse håndværksfag – elektriker, maler, murer og tømrer, samt tværfaglige introkurser fx førstehjælp og stilladskursus. Det har været et pædagogisk mål at forene den praktiske undervisning på Teknisk Skole med den teoretiske undervisning, der foregik på hjemskolen – så der blev optimal sammenhæng.

de rammer og detaljerede og visuelle instruktioner målrettet netop denne gruppe elever. Men da vi skulle i gang, tænkte jeg, at alt det vi sad og snakkede om, hvad skete der lige med det. Jeg følte altså, at pludselig stod jeg ret alene midt i det hele. Det var ligesom, da vi skulle i gang, så var der altså ikke det samme engagement, som der var lagt op til fra starten….” At elevgruppen stiller ekstra store krav til det udarbejdede materiale udtrykker en anden lærer: ”Det var svært at omsætte tankerne. Alt skal altså være visuelt. Selv om tankerne er gode nok fra starten, så falder eleverne fra, hvis de ikke kan se meningen.”

sikre sig, at undervisning og praktik afpasses optimalt. De eksterne samarbejdspartnere skal være klar over, hvilke særlige pædagogiske udfordringer, de står overfor, inden de siger ja til at indgå i et fællesforløb. Det er også vigtigt, at alt materiale, fx manualer og illustrationer, er udarbejdet på forhånd, så der ikke opstår uklarhed og forvirring i selve undervisningsforløbet med eleverne. Det samme gælder værktøj og andet, der skal bruges i undervisningen. Endelig peges der på, at det med henblik på at etablere fælles forståelse kan være en idé, at lærerne gensidigt besøger hinanden i undervisningssammenhænge fx ved, at lærerne fra den tekniske skole følger nogle undervisningsdage på hjemskolen og omvendt. Konklusionen er, at allerede ved planlægningen skal man holde sig for øje, at timer brugt på den indledende forventningsafstemning, senere hen kan vise sig at være givet rigtig godt ud.

FORBEREDELSE VIGTIG Med tanke på at fastholde eleverne og undgå startsvanskeligheder peger evalueringen på, at hjemskolen, der jo kender eleverne indgående, skal være meget omhyggelig i sin information om elevernes potentialer over for de tekniske skoler eller erhvervsvirksomheder for at 14

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 10 • 1. JUNI 2011

LÆRE AF ERFARINGER Belært af erfaringen om at det blev kompliceret og tidskrævende at holde sammen på de mange involverede samarbejdsparter, bør man være opmærksom at tilrettelægge samarbejdet så simpelt som muligt. I det konkrete tilfælde viste tre hjemskoler at være mere, end man kunne holde styr på. Hvis udviklingen af erhvervshold fremover inddrager endnu flere parter – fx flere erhvervsskoler og flere hjemskoler for hver erhvervshold – skal man huske at afsætte de fornødne ressourcer til forankring, koordinering og løbende opfølgning. Ellers risikerer man, at tabe nogle af de involverede – også til skade for det samlede projekt. Det skal nævnes, at der i anden del af erhvervsklasseforsøget ’Kaboom’ på Hotel og Restaurant Skolen nu i foråret pt. er 16 elever indskrevet, og der er endnu ikke noget frafald. Det tyder på, at der allerede er taget højde for de erfaringer første forløb gav i forhold til planlægning og udførsel. GRUND TIL OPTIMISME Det er en kæmpe udfordring at sikre, at alle unge forsætter i en ungdomsuddannelse. Vi må håbe, at indsatsen med at udvikle bedre og mere holdbare udslusningsmodeller, er kommet for at blive til glæde for de unge, der ellers risikerer at blive tabt. Med erhvervsklasseforsøget ’Kaboom’ er der gjort positive erfaringer, der peger på, at man ved pædagogisk nytænkning og vedholdenhed kan finde farbare veje. O

13186

GØR

D HAN

NATUR

n religio ed og Renh

s er sig er vask Muslim

NATUR 72 ·

vi er, før nder, er hæ Vi vask

NYHED i-bog til iwb og pc

n før bø

spiser

fra V nd Va

de kild hellig

d nheed R nh Re btt øb iverr dø ive liggee bl nggeeli kon De ko

! ør d ggø Hvvaaad

deeettt?? nd nd vvaaan

GRATIS! Køb grundbogen og få arbejdsbogen gratis med*

beder der og uer ba Hind

RELIGION NU – kristendomskundskab til 1. klasse Religion nu klæder eleverne på – både til livet og til faget.

TRÆNGER I OGSÅ TIL NYE BØGER? – SLÅ TO FLUER MED ET SMÆK!

Religion nu giver eleverne faglige begreber og analyseredskaber, som de skal bruge til at løse vedkommende opgaver.

Religion nu – køb grundbogen og få arbejdsbogen gratis med. Tilbuddet gælder indtil 30. juni 2011. Så bestil sættet på www.gyldendal-uddannelse.dk

Religion nu tilbyder læreren varierede undervisningsmetoder, religiøse tekster for børn, forslag til evaluering, perspektiverende og sammenfattende arbejde.

Grundbog: Arbejdsbog:

Religion nu har en tydelig progression. Kapitlerne er strukturerede efter fagets indholdsområder. Og aktiviteterne starter i elevernes verden, bevæger sig ind i en faglig verden og vender tilbage til elevernes verden, hvor den nye viden evalueres.

Bestil på www.gyldendal-uddannelse.dk eller på telefon 33 75 55 60

Religion nu 1 kr. kr.

149,50,-

Lærervejledning: kr. 514,(Se de første tre temaer på religion.gyldendal.dk. Udkommer i juni)

i-bog basis:

ca. kr. 298,-

*Tilbuddet gælder ved køb af et klassesæt af grundbøger på minimum 15 stk.

- veje til viden KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 10 • 1. JUNI 2011

Humøret og motivationen bliver højere, når eleverne selv er med til at bestemme menuen og de forstår, hvad retterne består af.

GOD MAD GIVER OVERSKUD Efter at heldagsskolen i Hillerødgade begyndte at tilbyde sund og lækker mad hver dag, har eleverne fået mere energi, og antallet af konflikter er faldet. Køkkentjansen er elevernes hjemkundskabsundervisning samlet på en uge om året. Skolens tidligere sundhedsplejerske modtog sidste år Det Gastronomiske Akademis æresdiplom for madprojektet.

TEKST OG FOTO: JOURNALIST MAJ CARBONI

oastbrød med nutella, en pakke mariekiks eller slet ingenting. Det var, hvad en stor del 16

af eleverne på Hillerødgades Skole tidligere fik med som madpakke. Efter at skolen sidste år fik indført

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 10 • 1. JUNI 2011

fælles madordning, står menuen i stedet på salat, hjemmebagt grovpizza, fingergrønt og rugbrød. – Børnenes spisevaner og holdninger til mad har ændret sig markant. De er blevet mere bevidste om, hvad de spiser – også uden for skolen. – Derudover er der blevet mere ro i klasserne, større koncentration i timerne og færre konflikter i frikvartererne. Eleverne har helt klart fået mere overskud, siger Marika Jensen, der som skolens sundhedsplejerske satte gang i projektet i 2004. Skoleleder Merete Søgaard har fra starten støttet ideen og syntes, det passede rigtig godt sammen med tankerne om en heldagsskole, da det kom på tale. – At få sund mad i løbet af dagen er basalt for at udvikle sig. Hvis man ikke får ordentlig mad, påvirker det elevernes evne til at koncentrere sig være i stand til at lære, indgå i relationer og omgås andre, siger hun. EKSTRA BEHOV FOR SUNDHEDSFOKUS De 230 elever, der går på Hillerødgades Skole, kommer stort set alle fra enten Lundtoftegade eller Mjølnerparken og er socialt og økonomisk dårligt stillede. Det er Københavns fattigste skole, når man måler på elevernes økonomiske baggrund. Det betyder også, at en stor del af forældrene ikke har viden eller overskud til at sørge for, at deres børn får sund mad. Mange af eleverne dukkede derfor op uden at have fået morgenmad og uden madpakke, mens andre levede af shawarma og pomfritter. Skolen har tidligere prøvet sig med forskellige initiativer og havde dialog med forældrene, men

det var svært for familierne at holde fast i ændringerne, fortæller Marika. – Fokus på sundhed går godt i spænd med heldagsskoletanken og vores elevgruppe. Vi er der for at kunne give vores elever nogle tilbud, der gør, at de kan komme på linje med andre unge, når de går ud af skolen. Her er der et større behov for, at vi tager os af deres udvikling – også når det gælder bevægelse og ernæring, siger Merete Søgaard.

SOCIALISERING OG DANNELSE GENNEM MAD I skolens nybyggede kantine er dagens andet madhold i gang med at sætte sig ved bordene. Eleverne snakker stille med hinanden, rækker tallerkener og fade rundt til de andre ved bordet, men begynder først at spise, når læreren har sat sig. Sådan er reglerne. – Det smager bare super godt, råber en dreng, da en af skolens kokke kommer ind med endnu et fad med små pizzaer.

Sundhedsplejerske Marika Jensen (tv) og skoleleder Merete Søgaard.

En anden dreng bliver hevet med udenfor af en lærer, hvor han får en alvorlig snak i skolegården. T

MEDBESTEMMELSE OG HANDLEMULIGHEDER Udover at eleverne nu hver dag får billig, sund og økologisk mad, så er der også meget læring i madprojektet. – Maden skal ikke bare være noget, vi pådutter dem. De skal selv deltage og lære at forholde sig til måltider. Hvor køber man ind, hvad koster det, hvad er sundt, og hvorfor skal vi spise sundt? – Ofte relaterer man vigtigheden af sund mad til overvægtsproblemer, men sundhed og mad er mere end det– for eksempel hvordan man spiser sammen, siger sundhedsplejerske Marika Jensen. Derudover øver eleverne også en række andre færdigheder i køkkenet. Når dagens mad er lavet, mødes madholdet og har teori. De evaluerer dagen og planlægger den næste. Der bliver læst opskrifter og regnet på, hvor mange grønsager, kød og mel, der skal bruges. Under arbejdet lærer eleverne også en masse nye ord og begreber, som de ikke kendte før. Ordene sidder bedre fast, når de har grøntsagerne og redskaberne i hænderne. Også på et højere plan, mener Marika, at madlavningen lærer eleverne noget.

– Når man laver sund mad, så handler det også om at tage vare på sig selv og hinanden, siger hun. Det har også været afgørende for Marika, at eleverne har været medbestemmende og selv spillet en central rolle i projektet. Alt er udviklet i samarbejde med dem. Eleverne har for eksempel været med til at bestemme, hvordan kantinen skal indrettes og lavet al den kunst, der hænger på væggene. – Det motiverer dem og øger ejerskabet til projektet, hvilket jeg er overbevist om giver en større effekt på sigt, siger Marika. Eleverne er også selv med til at sammensætte ugens menu og finde på de opskrifter, som maden laves efter. Det er ofte med inspiration fra forskellige egnsretter fra elevernes hjem, som med hjælp fra kokkene og Marika gøres til fedtfattige og sunde retter med grøntsager og grovkorn. Nogle af elevernes yndlingsretter går under navnene Ahmeds Farsbrød, Rosas Kødboller og Hillerødgades Samosa. – Der er mange af forældrene, der kommer og spørger til opskrifterne, når de hører om retterne fra deres børn. Vi har faktisk tænkt på at lave en kogebog, fortæller Marika.

HILLERØDGADES SKOLE København har tre heldagsskoler, henholdsvis Hillerødgade på Nørrebro, Klostervænget på Østerbro og Tingbjerg Heldagsskole. Alle tre skoler har det til fælles, at de er placeret i områder præget af social polarisering med mange etniske minoriteter og tidligere oplevede et fald i antallet af elever. I 2007 startede BUF derfor en 5-årig forsøgsperiode med heldagsskoler, hvor man blandt andet lagde vægt på, at skolerne skulle have gratis fritidstilbud, sund skolemad og en integration af undervisning og fritid med fokus på det enkelte barns udvikling. Hillerødgades Skole har især fokuseret på: • Mad og sundhed • Læseindsats • Natur/teknik

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 10 • 1. JUNI 2011

MADORDNINGEN PÅ HILLERØDGADES SKOLE • Hver dag spiser alle børn og voksne sammen i kantinen. • Der er morgenmad fra kl. 7-8, kl. 9.30 er der frugt, midt på dagen er der frokost i to hold og kl. 14.30 er der eftermiddagsfrugt med brød. • Maden er tilberedt fra bunden af friske råvarer, hvoraf 85-90 procent er økologisk. Alt kød er halal-slagtet. • Alle børn fra 5.-8. klasse er efter tur en uge i køkkenet, hvor de i grupper på 5-6 elever er med til at sammensætte menuerne, købe ind og lave maden. • To professionelle kokke står i spidsen for den daglige produktion af maden, mens en hjemkundskabslærer står for den faglige del af indholdet. • Køkkentjansen er elevernes hjemkundskabsundervisning samlet på en uge om året. • I køkkenet arbejder også to kvinder, der er ansat i jobtræning i samarbejde med Jobcenter København. • 85-88 procent af skolens elever er tilmeldt madordningen, hvor forældrene betaler 180 kroner om måneden pr. barn og 140 kroner pr. barn, hvis man har flere end to børn på skolen. • Der er omkring 17 kr. om dagen pr. barn, der skal dække alle måltider. Frokosten laves for 9 kroner i gennemsnit. • Madordningen har fungeret siden efteråret 2008• Hillerødgades Skole er en af de fem madskoler i Københavns Kommune, men var allerede i gang med konceptet fra heldagsskolens start.

Sundhed og mad er mere end et spørgsmål om råvarer, vægt og fedme – blandt andet madkultur og hvordan man spiser sammen.

En regel er nemlig, at der ikke må skældes ud i kantinen. Den er konfliktfri zone, forklarer Marika. – Eleverne siger selv, at de føler sig dårligt tilpas, når der bliver råbt og skældt ud, og så mister de appetitten. Derfor har vi besluttet, at hvis der er konflikter, må vi tage dem med udenfor, siger hun. – Er du dansker? spørger en pige pludselig og tager en bid af sin gulerod. – Det er jeg ikke. Jeg er muslim, siger hun uden at vente på svar. Merete Søgaard, der spiser med eleverne i dag svarer, at man da sagtens både kan være dansker og muslim. Ofte opstår der alle mulige diskussioner over maden, fortæller Merete. Det mener hun er med til at skabe gode relationer mellem lærerne og eleverne, fordi de kommer til at snakke sammen i en anden sammenhæng end i klasserne. – Vi har haft gæster fra forskellige lande som Spanien og Finland, der er kommet for at se på vores madprojekt. De har alle

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 10 • 1. JUNI 2011

sammen hæftet sig ved den gode relation mellem lærere og elever. – Det er jeg utrolig glad for, fordi jeg mener, at det er helt grundlæggende for al udvikling og læring, at børnene ser de voksne som troværdige og til at stole på, siger Merete. Ofte kommer der også tidligere elever på besøg i kantinen, fordi de ved, at de her altid kan finde en voksen, som de kender, til at tale med. Nogle kommer, fordi de er løbet ind i problemer, mens andre bare vil sige hej eller fortælle, hvor godt det går dem. NYE VANER FOR LÆRERNE I kantinen er der altid masser af lærere at tale med, for reglen er, at lærerne spiser sammen med deres klasse i spisefrikvarteret for at være med til at fremme en god kultur omkring bordet. – Det kræver et særligt engagement af dem, fordi det er på bekostning af den fælles pause, de før havde på lærerværelset. Det har været en kulturel omstilling,

men lærerne har selv været med til at foreslå ordningen, fordi de kan se, hvor stor en forskel det gør for eleverne. Så har de fundet andre tidspunkter og fora at mødes i, fortæller Merete Søgaard. Det ny fokus på sundhed har også krævet af lærerne, at de har måttet sætte sig ind i et nyt område og inddrage det i deres egne fag. – Lærerne har været utrolig åb-

DET GASTRONOMISKE AKADEMIS ÆRESDIPLOM Marika Jensen, der er projektleder på hele madprojektet, fik i sidste år overrakt Det Gastronomiske akademis æresdiplom, som kokken Claus Meyer havde indstillet hende til. I indstillingen står der: ’Marika har på fornem vis stået i spidsen for udviklingen af en markant og nyskabende tilgang til sund skolemad på Hillerødgades Skole på ydre Nørrebro […] Marika har været drivkraft i at gøre maden til en central del af skolens tankegang. Desuden formår man hver dag at leve op til egen målsætning om at servere gode sunde økologiske måltider af meget høj kvalitet for næsten alle eleverne på skolen i det socialt belastede område. Mest af alt har Marika kæmpet for ideen om at sunde madvaner, madmod og en velfungerende måltidskultur handler om tryghed, tillid, handlemulighed og ejerskab, og at børnene derfor skal være aktive, anerkendte og medbestemmende deltagere i skolens madordning.’

ne og har godt turdet bevæge sig ud på gyngende grund, siger den stolte skoleleder. Marika og Merete kalder det bevidst for et madprojekt og ikke en madskole. – Det er det, som virker lige nu, men det kan godt være, at det bliver noget andet på et senere tidspunkt. Når man kalder det et projekt, signalerer det foranderlighed, siger Merete Søgaard. Projektet har også udviklet sig hele tiden, og der er løbende blevet lavet om på normeringer, længden af frikvartererne, antallet af ansatte og meget andet i forløbet. – Vi har fokuseret på det, der har virket. Ellers mister man gnisten. Vi har grinet af os selv mange gange, og så er vi gået videre, fortæller Merete. I øjeblikket er Marika i gang med at udvikle undervisningsmateriale med fokus på viden og handling omkring sundhed, miljø og krop, så det i højere grad kan integreres i skolens øvrige fag som dansk, matematik, historie og natur/teknik. – Hvis vi får nogle penge til det, så laver vi noget materiale, som andre også kan bruge. Ellers bliver det foreløbig bare til os selv, siger Marika. Det gælder i det hele taget om at tage tingene lidt som det kommer. Til andre skoler med tanker om at lave noget lignende, har Marika og Merete kun ét råd: – Så bare spring ud i det, griner de. O

Der er ansat to kokke i køkkenet, og eleverne hjælper på skift med madlavningen. Kokkene er med til at omsætte egnsretter fra elevernes hjem, så de bliver fedtfattige og består af sunde råvarer. KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 10 • 1. JUNI 2011

stort ønske om, at hun kan, fordi som sangen slutter, ’Jeg elsker min far’. Så var der sangen om familiens høje tempo, hvor – nok mest mor og far – løber ud og ind ad døren og vil ha’ svar på alt muligt, så man får lyst til at gemme sig på sit eget hemmelige sted og ’Bare være mig selv’.

Fællesskab og musikalsk engagement skabte en stor koncertoplevelse.

HVOR ER DET GODT DU SYNGER MED I MIT KOR! AF SINE THORNDAL • FOTO: BJØRN TVERSTED, HØJDEVANGENS SKOLE

børn – –S edetogIlytsertilogdisse100 hører, er meget

mere end summen af hver enkelt af dem. Sådan indledte komponist og musiker Jakob Høgsbro koncerten i Amager Bio onsdag 4. maj. Efter to intense dage med korworkshop fyrede skolekorene fra Lergravsparkens Skole, Skolen ved Sundet og Højdevangens Skole et brag af en koncert af i Amager Bio. Jakob Høgsbro ledte de 100 børn fra 2.-5. klasse med stor musikalitet, rolig autoritet og tydelig kærlighed til både børnene og musikken, så det hårde arbejde med at få samlet de tre kors hjemmearbejde til en musikalsk energiudladning blev til en leg. 20

Bemærkninger som ’nu må I godt klappe jer selv på skulderen’ eller ’vend dig lige om til din sidekammerat og sig – hvor er det godt, du synger med i mit kor’ understregede fællesskabets betydning disse dage og for Jakob Høgsbros tilgang til musikken i det hele taget. Programmet var seks sange fra samlingen ’Ubetinget skrigepligt’ (musik: Jakob Høgsbro, tekst: Dorte Schou & Martin Gerup), der som omdrejningspunkt har hverdagen i familien. Der var sangen om ’Min fars nye kæreste’, der dukker op med pizza og kalder ham for skat, spekulationerne på om den nye kæreste nu kan holde far ud – og et

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 10 • 1. JUNI 2011

TIL FAMILIEN OG MUSIKKEN Sangenes indhold og genremæssige bredde og bandet bestående af professionelle musikere gav genklang i børnene og gjorde det muligt for dem at give den max gas til koncerten, der blev en kærlighedserklæring til familien og musikken. Koncerten sluttede af med at publikum uden betænkeligheder hoppede med på ’Hip-hop-hurra’ – et godt bud på en anderledes fødselsdagssang. På Amager-skolerne har der gennem de sidste ti år været tradition for at lave fælles korarrangementer af forskellig art. De sidste to år har disse projekter også fået økonomisk støtte fra lokalområdet (Børnekulturhus Ama’r og Amager Øst Lokaludvalg) – en opbakning skolerne sætter meget stor pris på. I skolekoret bliver det så tydeligt, at fællesskabets kraft er enorm. Derfor er det også vigtigt, at skolerne på trods af trange økonomiske tider stadig finder gode ressourcer til skolekoret. På Højdevangens Skole er de gode ressourcer helt sikkert en medvirkende faktor til at ca. 10 procent af skolens ca. 650 elever – er med i skolekoret. Eleverne og deres familier gik hjem lette i låget og med store smil på læberne efter en forrygende afslutning på nogle dejlige dage. O

DEBAT

STØTTE TIL VANSKELIGT STILLEDE

GOD UDDANNELSESKULTUR

Folkeskolens skal blive bedre – især til de ældste elever, og det gælder både dem, der falder tilbage fagligt og mister gejsten, og de ressourcestærke elever, der mangler udfordringer. De ressourcestærke familier må ikke vende folkeskolen ryggen og vælge privatskole. Der skal skabes en ny faglighed med en god uddannelseskultur hos alle elever. En uddannelseskultur – hvor eleverne er klar til arbejdet, hvor det er tydeligt, hvad der forventes, – hvor eleverne lærer at behandle hinanden med respekt uanset baggrund, – hvor skolen som institution udfordrer eleverne og giver dem anerkendelse og gå-på-mod. DE VANSKELIGT STILLEDE ELEVER

Undervisningsministeren vil lave partnerskab med fx Blågård Skole om de svageste elever. Det vil vi gerne. Blågård Skole og Køben-

havns kommune er i gang med en ny målrettet indsats over for de elever i de ældste klasser, som ikke klarer sig tilfredsstillende læsemæssigt og ikke har en god uddannelseskultur. Vi kalder det ’Integrationsløft og talentudvikling’. Det består i to hovedaktiviteter: • Eleverne får ekstra læseundervisning om eftermiddagen i overskuelige kursusforløb, hvor fremgangen evalueres og bliver synlig. • Eleverne får en mentor, der hjælper dem med at udvikle en god uddannelseskultur og støtter dem, der hvor det er svært – både med personlige forhold og konflikter, som den unge er involveret i. Mentorerne er ansatte på skolen eller folk fra lokalområdet, der kender til elevernes virkelighed. Hr. undervisningsminister, kom og vær med – hellere i dag end i morgen. T

Kære Troels Lund dagbladet Politiken lørdag den 7. maj udtaler du, at du vil indgå partnerskaber med skoler med mange vanskeligt stillede elever. Du er meget velkommen til at støtte de vanskeligst stillede elever i København. Jeg vil meget gerne indgå i et partnerskab mellem Undervisningsministeriet, Københavns kommune og fx Blågård Skole. Så håber jeg også, at du vil være med til at løse de mest presserende spørgsmål og ikke bare komme med håndører her op til valgkampen. Du kan jo støtte de initiativer, som virker, og måske kunne du formå dine partifæller på Københavns Rådhus til at gøre det samme. Vi har 3 udfordringer: Vi skal løfte de elever med de dårligste resultater gennem en konkret målrettet indsats. Vi skal skabe en bedre uddannelseskultur for mange elever i de ældste klasser, så de kan få udbytte af undervisningen og se resultaterne af egen indsats. De skal blive nysgerrige og opbygge en kritisk tilgang til undervisningen og selv blive i stand til at tilegne sig mere og mere viden. Vi skal ikke mindst sikre, at elever, der ikke medbringer de store uddannelsesressourcer i skolen, kommer ind i bæredygtige klasser og stærke undervisningsmiljøer og ikke miljøer, hvor de svageste er i overtal, som nu på de udsatte folkeskoler.

Det kræver, at den enkelte kommune får mulighed for at lave en fordelingspolitik, og det kræver, at det højt besungne frie skolevalg og privatskolernes ubetingede frihed til at vælge elever til og fra bliver begrænset. Sker det vil mange flere elever få en meget bedre skolestart, og der vil blive meget større mulighed for, at elever kan komme med på uddannelsesvognen. Det er godt for den enkelte og nødvendigt for samfundet. Men det vil du og dit parti jo ikke – og konsekvensen er, at systemet i praksis fremmer en social og etniske opdeling af skoler, og at der i København må bruges rigtig mange ressourcer på at kompensere for dette.

Se videoklip på KLFTV !

SYNGELYST

DR Børnekoret afholdt workshop på Ellebjerg Skole som optakt til Skolernes Sangdag. Eleverne blev udfordret med både fysiske og inddragende sangformer – reportage på klftv.dk Du finder KLF-video via KLF’s hjemmeside klf-net.dk eller direkte på klftv.dk

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 10 • 1. JUNI 2011

BERLIN KALDER En times flyvetur og du står i pulserende og oplevelsesrige Berlin. Historien udspiller sig for dine øjne. Bygninger, gader, monumenter og fantastiske museer fortæller om fortiden og nutiden. Lej KLF’s fede lejlighed ved at ringe til Kolonierne på 33 25 44 25. Vær tidligt ude, for der er rift om den. Se foto og priser på www.klfnet.dk samt video på KLFTV på hjemmesiden under ’ferieboliger’.

ER DU TIL FARVER OG FEST? TA’ PÅ FERIE I BUDAPEST Ta’ på rundtur med en af de mange sporgvognslinjer og sejltur på Donau. Luksus til lavpris i KLF’s lejlighed i Budapest, der byder på billige markeder, termiske bade, storslået opera, smarte butikker, lækre billige restauranter, børneoplevelser og masser af musik. Se fotos og priser på www.klf-net.dk samt video på KLFTV på hjemmesiden under ’ferieboliger’. Ring og reservér lejligheden: Kolonierne på 33 25 44 25.

K L F ’ S H J E M M E S I D E : w w w. k l f - n e t . d k KLF’S E-MAIL: klf@klf-net.dk SE KK PÅ NETTET

KØBENHAVN SVIGTER IKKE

København svigter ikke de vanskeligt stillede elever. S-SF flertallet i København har fokus på de svageste elever. 10 år tilbage svigtede København. Dengang lod vi skolemarkedet regere, og det udviklede nærmest apartheid-lignende forhold i nogle områder af byen. Nu går det den rigtige vej fordelingsmæssigt, og de tosprogede elever i København klarer sig bedre, men det er ikke godt nok. Vores ambition er, at der ikke skal være forskel på et- og tosprogede elevers resultater, og at de svagest stillede elever også skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Klaus Mygind, skoleleder på Blågård Skole og medlem af Københavns Borgerrepræsentation for SF Redaktionen har forelagt indlægget for undervisningsministeren, men har ikke modtaget et svar, red.

SONNENBERG Tag på højskole i Harzen i Internationales Haus Sonnenberg www.sonnenberg-international.de www.dendanskesonnenbergkreds. dk Formand Elsebeth Damgaard Schmidt, tlf. 74 45 05 76

NOTER

Når KK udkommer, kan du se det nye blad på nettet og blade i det – åbn KLF’s hjemmeside www.klf-net.dk og klik på billedet af KK’s forside. 22

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 10 • 1. JUNI 2011

Lærerkalenderen 2011/2012 DLF’s lærerkalender og KLF’s lille håndbog 2011/12 er udsendt til tjenestestederne i uge 21, hvor du kan få dem udleveret af din tillidsrepræsentant. Pensionister og medlemmer uden fast tjenestested kan afhente deres eksemplar i KLF, Frydendalsvej

24, mandag - fredag kl. 10-14. Er du forhindret i dette, kan du ringe til KLF’s sekretariat ligeledes mandag - fredag 10-14 og få et eksemplar tilsendt.

Tjenestemændenes Låneforening Årsrapport 2010 Der har været et mindre fald i antallet af etablerede lån, men det samlede udlån har nu passeret 1,2 mia. kr., hvilket er rekord for Låneforeningen. Der er givet afslag på i alt 338 låneansøgninger, hvilket er en stigning på 100 afslag i forhold til 2009. Afslagene udgør ca 5,5% af de modtagne ansøgninger. Gennemsnitslånet udgør ca. 112.000 kr. Renteindtægterne er steget med ca. 2,7 mio. kr., men det samlede indtægt af udbytte og kursreguleringer udgør kun ca. 100.000 kr. mod 4,3 mio. kr. Faldet skyldes indløsning af en tidligere indgået valutakontrakt. Tjenestemændenes Låneforening er fortsat et attraktivt tilbud til alle, der har behov for et billigt og hurtigt forbrugslån, og der er i realiteten ingen begrænsninger på lånets anvendelse. Det er dog vigtigt, at låntageren oplyser formålet med lånet. Oplysninger om lånebetingelser mv. på: www.tjlaan.dk Sæt batterier på skemaet Praktiske opgaver, teori og et anderledes undervisningsforløb er indholdet af en ny skolekampagne for 3.-6. klassetrin. elretur, der står bag kampagnen, håber, at kombinationen af lærerige opgaver i natur/teknik og matematik og et sjovt computerspil vil være med til at tiltrække så mange klasser som muligt. I uge 37-39 går det løs. Eleverne

skal indsamle brugte batterier, lave deres egne og ikke mindst få forståelse for, hvorfor batterier er en vigtig ressource både i brug og ved genbrug. Hvor mange batterier er der i omløb i Danmark? Hvad kan de blive til, når de genanvendes? Og hvad sker der, hvis man sår karse i en bakke med et gammelt batteri? Det er bare nogle af de opgaver, der skal være med til at koble praktisk indsigt med teori. ”Vi skal have lært eleverne, at batterier skal indsamles og genanvendes”, forklarer Peer LundThomsen, direktør i elretur, der i år har valgt at afsætte midler til gavn for en god batteri-kultur blandt børn. På www.batterikampagnen.dk findes et sæt matematik- og et sæt natur/teknikopgaver, der er tilpasset trinmål i hhv. 3.-4. og 5.-6. klasse. Opgaverne lever op til det faglige indhold om batterier og kredsløb, ligesom der lægges vægt på den efterfølgende kommunikation om de opnåede resultater. I uge 37-39 vil der være en obligatorisk multiple-choice opgave på hjemmesiden, som skal gennemføres, hvis klassen skal gøre sig håb om at vinde de gode præmier, der udloddes i forbindelse med kampagnen. Hovedpræmien er 2x15.000 kroner til hjælp til en lejrskoletur. Passer kampagnen ikke ind i klassens plan for kampagneperioden, kan opgaver og vejledning bruges på et andet tidspunkt. Eleverne har desuden mulighed for selv at spille computerspillet ’remix dine batterier’. Spillet giver eleverne viden om batterier og ikke mindst returnering af brugte batterier. I forbindelse med ’remix dine batterier’ trækkes der lod om to præmier hver måned fra maj til og med oktober. Se mere på www.

remixdinebatterier.dk I Danmark sælges hvert år ca. 3.500 ton batterier til husholdningerne. Materialer fra genanvendte batterier indgår bl.a. i nye jern- og metalprodukter. Kommunerne er ansvarlige for indsamling, mens det er producenterne, der er ansvarlige for at genanvende materialerne. O

Få nyheder, opdateringer og relevante informationer fra KLF på SMS

SEND ’KLF’ TIL 1231 * Det koster normal SMS-takst at tilmelde sig. Herefter er det gratis. Ønsker du at afmelde dig SMS-tjenesten? Send ’KLF STOP’ til 1231 Det koster normal SMS-takst at afmelde sig tjenesten.

KK’S MAIL: KK@KK-KLF.DK

D E A D L I N E T I L K K 11 SIDSTE KK FØR SOMMERFERIEN D E R U D KO M M E R 15. J U N I E R M A N DAG 6. J U N I K L . 14

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 10 • 1. JUNI 2011

Karin Hamberg Rasmussen, Amager Fælled Skole, er tilmeldt workshop om ’arter og evolution’ og har her fat med fingrene om en drabelig fisk.

FINGRENE I DYRENE Det nationale center for undervisning i Natur, Teknik og Sundhed i hovedstaden fejrer 1 års fødselsdag med faglig workshop. TEKST OG FOTO: PETER HØSTVED

atur, Teknik og Sundhed blev på opfordring fra Undervisningsministeriet i 2010 samlet i et center med tilbud til undervisere, som gratis kan opkvalificere sig inden for deres fagområde. NTScenteret er økonomisk støttet af Undervisningsministeriet i en fire årig periode, og målet er at sætte fokus på naturfag og tilbyde undervisere en faglig platform.

FAGLIGE NETVÆRK Forleden afholdt NTS-centeret workshop i anledning af sin et års fødselsdag for 35 naturfagslærere, der fik lejlighed til at arbejde med 24

deres fag under kyndig vejledning af fagfolk fra blandt andet Medicinsk Museion, Tycho Brahe Planetarium, Statens Naturhistoriske Museum, Danmark Akvarium, DTU Fødevareinstituttet, Københavns Zoo og Teknisk Museum. Der var mulighed for at få fingrene i fårehjerter, bestemme sten og mineraler, fiske smådyr og kigge på mikroorganismer i pektinskåle. Projektmedarbejder Nina Korsholm præsenterede NTS-centerets digitale platform NTSnet.dk, der i lighed med blandt andre EMU og Skolekom-konferencer tilbyder

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 10 • 1. JUNI 2011

Didde Nordentoft Sannung har naturfaglig kontakt med en snegleskink, der som navnet antyder lever af snegle, men også regnorme falder i smag.

fagligt samarbejde og færdige undervisningsforløb til naturfagene. – Det er vores håb, at NTS-centeret vil få mange brugere, så undervisere kan hjælpe hinanden med faglige undervisningsforløb og deltage i NTS-centerets kurser. NTS-centeret tilbyder blandt andet digitale områdekort, hvor regionens undervisningstilbud er plottet ind. Det er således muligt at få alle naturfaglige aktiviteter og besøgssteder oplistet for et udsnit af Danmark. TIL GLÆDE FOR ELEVERNE Naturfagslærer Karin Hamberg Rasmussen fra Amager Fælled Skole har afsat denne eftermiddag til at lære mere om arter og evolution. – Det er fint, at vi får lov til at røre ved dyrene og arbejde fysisk med tingene, da jeg på den måde

får sat den teoretiske viden ind i en sammenhæng, som jeg kan bruge i min 4. klasse i natur/teknik. – Og det er guld værd at kunne netværke med andre undervisere, siger Karin Rasmussen, mens hun er i nærkontakt med en drabelig fisk med meget store tænder. Karin har iøvrigt valgt at deltage i NTS-workshoppen i sin fritid, så kurset koster ikke skolen hverken tid eller kursusafgift. NATURFAG I 0. KLASSE Didde Nordentoft Sannung er børnehaveklasseleder på Utterslev Skole, og også hun bruger egen tid på kurset. – Jeg fik øje på NTS-centerets workshop, fordi Utterslev Skole er naturfaglig profilskole, og jeg fik meget lyst til at deltage. Det er jo ikke kun mig, der får glæde af denne workshop, men også eleverne i min børnehaveklasser, siger Didde og lader den lille snegleskink vandre fra sin arm over til Zoo-medarbejderen. O

NTS-centerets næste faglige workshop er onsdag 31. august klokken 9.15-16 på Esrum Møllegård. Tilmelding på www.nts-centeret. dk under arrangementer øverst på siden.

LÆS NYE OG GAMLE KK PÅ WWW.ISSUU.COM

SENESTE 20 NUMRE AF KK PÅ NETTET Nu kan du finde de seneste 20 numre af KK på nettet og bladre i dem i layoutet udgave med foto og tegninger på www.issuu.com Søg: KK Københavns Kommuneskole og bladene toner frem som på illustrationen ovenfor.

TR-UDSENDELSER UDSENDT SIDEN SIDST Nr. 65 10/11 Høringssvar om integrationsindsats Nr. 64 10/11 Aktivitetsoversigt 2011/2012 Nr. 63 10/11 Orientering om forhandlingerne om Budget 2012 i Børne- og Ungdomsudvalget. Udvalgte fakta om de københavnske skolers økonomi – april 2011 Nr. 62 10/11 Borgermøde 10. maj Nr. 61 10/11 Orientering om invitation fra Børnehaveklasseforeningen til ’En verden fuld af ord’

NTS-CENTERET www.nts-centeret.dk (åbent for alle) www.NTSnet.dk (brug uni-login) Workshops på NTS-centeret Mad og mikroorganismer Kroppen Arter og evolution Jorden og universet

Nr. 60 10/11 Ny aftale om organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet i BUF Endelig virksomhedsaftale marts 2011 Nr. 59 10/11 Invitation til konference - Tidlig indsats og tværfagligt samarbejde Nr. 58 10/11 Danmarks Lærerforenings kurser 2. halvår 2011 Nr. 57 10/11 Fyraftensmøde om skoleudbygning og renovering Nr. 56 10/11 Alternative ansættelser på skolerne – spørgeskema Nr. 55 10/11 Stemmeprocent til afstemning om OK 2011 Nr. 54 10/11 Dagsorden til ordinært TR møde

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 10 • 1. JUNI 2011

PLYS FOTO

Peder Lykke Skolens lærere rejste et par dage på studietur til Istanbul.

PLYS i ISTANBUL

kontor med lædermøbler og to kæmpestore fladskærme. Den ene viste konstant CNN’s pendant i Tyrkiet, den anden skiftede mellem kameraer på gange og i visse lokaler. Alt sammen for at styrke sikkerheden for eleverne, som det hed. Også skolelederne udviste positiv autoritet. Alle mandlige lærere går med jakkesæt og slips. Som hjælpere har skolen et antal damer, der kommer med te på skolens kontor og på lærerværelset. På lærerværelset er der to pc’ere til rådighed. Skolerne råder over et pc-lokale, og til næste år bliver der sat smartboards op i alle lokaler. I alle lokaler kikker Atatürk ned på eleverne, og det tyrkiske flag ses alle vegne.

TEKST OG FOTO: BJARNE ACKEY, PEDER LYKKE SKOLEN

eder Lykke Skolen var i april på studietur til Istanbul. Besøget indbefattede besøg på to folkeskoler og et møde med en gymnasielærer, som på engelsk fortalte om Tyrkiets skolesystem fra børnehave til universitet og om Tyrkiets interesse for at blive medlem af EU. Mødet med lærere og elever var selvsagt det mest spændende. I Tyrkiet er der ligesom i Danmark to skolesystemer, det offentlige og det private. Privatskolerne koster omkring 40.000 kr. om året, hvilket nogenlunde svarer til en lærers løn. En lærer kan vælge at blive ansat i folkeskolen, hvilket betyder sikker ansættelse. I privatskolen er lønnen højere, klassekvotienten lavere, men med risiko for afskedigelse. Alle elever går i uniform, og kvindelige medarbejdere må ikke gå med tørklæde. Hovedparten af lærerne går med hvide kitler for at beskytte deres eget tøj mod kridt,

men også for at markere forskellen på lærer og elev. På de to skoler undervises der både formiddag og eftermiddag. Lektionernes længde er som vores 45 minutter. I klasserne er der både drenge og piger – og helt op til 40 elever. Der er ikke meget plads til gruppearbejde, eleverne sidder tæt, og selvfølgelig rejser de sig, når de bliver spurgt af læreren. I de klasser, vi besøgte, var der god disciplin, men også masser af glimt i øjet mellem lærere og elever. Vi oplevede, at der var en afstand, men en afstand, der var professionel. På gangene var der gangvagter, der sørgede for eventuelle gæster på skolen, men også hjalp elever og lærere fx med at hente papir. Eleverne sad to og to og så ud, som om de hyggede sig. SYNLIG AUTORITET Skolelederens kontor var en oplevelse for sig. Mange danske ledere ville nok drømme om et sådant

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 10 • 1. JUNI 2011

DEBAT OM GOD SKOLESKIK Kan vi lære af et sådan besøg, hvor kort det end var? Så absolut. Vi fik et kortvarigt, men godt indblik i en tyrkisk folkeskole og mødte engagerede og dygtige lærere. Sjovt at tænke, at vi i de fleste tilfælde kunne være hoppet lige ind og fortsat undervisningen. Peder Lykke Skolen har mange elever med tyrkisk baggrund. De fleste af os fik en debat om god skoleskik, da vi kom hjem og fortalte om vores tur. Som en ekstra sidegevinst var vores elever med tyrkisk baggrund meget stolte over og glade for, at vi havde besøgt deres land. Peder Lykke Skolens to tyrkisktalende lærere var på mange områder temmelig afgørende for vores tur til Istanbul. Der var mange døre, der skulle åbnes, telefonsamtaler frem og tilbage og ikke mindst breve, der skulle skrives. Herligt, at vi kunne trække på deres viden om landet. O

BESTYRELSESMØDE AF JAN MASLAK

Møde 17. marts 2011 DET ORDINÆRE TR-MØDE

Der blev taget hul på dagsordenen til ordinært TR-møde 7. april. Følgende punkter blev nævnt: Budget 2012, Læseprojektet, KLF’s kommunikation i fremtiden, Formanden orienterer om specialreformen, skoleplanlægning, faglighedsudvalg i 10. klasse, ekstratimer 2.-4. og 6. klasse, næste skoleårs planlægning, forvaltningsstruktur, lønaftaler, undersøgelse af organisationsgraden, KLF’s kommunikationsstrategi og arbejdstid.

sonderende møder desangående med forvaltningen, uden at der er opnået et egentligt forhandlingsresultat. KLF har naturligvis fortsat fremhævet, at det er overordentlig vanskeligt at finde en så stor besparelse på skolernes budgetter, og at forvaltningens oplæg og begrundelser er yderst mangelfulde. For bedre at kunne dokumentere begrænsningerne i de københavnske skolers økonomi har foreningen udarbejdet et ark med udvalgte fakta. Der forelå et brev fra Kasper Johansen om ’Underfinansiering af skolesammenlægningen på Amager’. Punktet blev drøftet.

LÆSEPROJEKTET

AMAGERSKOLERNE

Udkast til program for ’Læsekonference’ var udsendt. På baggrund af forvaltningens konference blev det besluttet ikke at arrangere en KLF-konference. Undersøgelsen fra Nationalt Videnscenter for Læsning ’Er der en læsevejleder på denne skole?’ fra februar i år var udsendt. Pædagogisk og fagligt udvalg finder hovedpunkter, der kan indgå i budgetdrøftelserne. Punktet genoptages.

Bestyrelsen havde modtaget pjece om ’Højdevangen High School’. Borgmester Anne Vang havde skrevet et brev om ’Underfinansiering af skolesammenlægninger på Amager’. Endelig læserbrevet i Politiken ’Vi blev hørt – kommunen gad bare ikke lytte’. Bestyrelsen ajourførte sig med situationen.

BUF BUDGET 2012

SEKRETARIATET ORIENTERER

Der blev orienteret om: • Procedurer ved underretning af TR om lønaftaler. • Løntjek på en skole hvor 37 lærere ud af 57 lærere havde fejl. • Bortvisningssag. O

Alle artikler, kommentarer og debatindlæg i KK siden januar 2001 kan hentes i KK’s database. Klik ind på KLF’s hjemmeside: www.klf-net.dk – klik på Artikelsøgning over forsidebilledet.

KLF’S EGEN BILFRI Ø

Børn elsker at fange krabber og kæle med dyr Så tag dem på ø-ferie på vores egen ø Torø ved Assens på Fyn. Du kan nå de to pragtboliger, der ligger 100 meter fra vandet, på to timers bilkørsel fra København, og så har I fred og ro for alle pengene – 3.500 kroner/uge. Se nærmere på herlighederne på www.klf-net.dk og bestil hos Kolonierne: 33 25 44 25.

SE FOTO OG TV-KLIP FRA TORØ PÅ WWW.KLF-NET.DK

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 10 • 1. JUNI 2011

’Budget 2012 forudsætninger og finansieringsudfordringer’ fra BUU’s budgetseminar 3.-4. marts forelå. Der forelå ’Oplæg til KLF’s budgetgruppe’. Et af de konkrete forslag, at der skal spares 35 mio. kr. på skolerne i helårsvirkning ved, at lærernes gennemsnitlige undervisningstid skal hæves i skoleåret 2012/13. Da dette spareforslag er et forhandlingsanliggende med KLF, kan BUU ikke ensidigt vedtage forslaget. Der har været holdt et par

UDVALGSINDSTILLINGER

Indstilling fra fagligt udvalg ’Arbejdsglæde og trivsel’ blev tiltrådt. Det drejer sig om social kapital, hvad er det? Hvilke fordele er der ved at arbejdspladserne arbejder med begreber som retfærdighed, samarbejde og tillid? Kurset er en gentagelse af kurset i februar 2011, som der var kolossal interesse for.

SØG OG FIND I KK’S DATABASE

FAGLIG KOMMENTAR

MARTIN FOLDGAST

STYRK DEN SOCIALE KAPITAL AF OLE HEIN CHRISTENSEN, KLF’S NÆSTFORMAND

illid, retfærdighed og samarbejdsevne er ’de tre diamanter’ – også kaldet den sociale kapital – der kendetegner den attraktive arbejdsplads. Det er essensen af arbejdsmiljøekspert Tage Søndergård Kristensens studier af forholdene på en lang række forskellige arbejdspladser. Tidligere talte vi om ’de seks guldkorn’ – indflydelse, meningsfuldhed, forudsigelighed, støtte, belønning og passende krav – som nødvendige for at have et godt arbejde. Disse er stadig yderst vigtige. Men hvor guldkornene beskriver det gode job, kendetegner de tre diamanter den gode arbejdsplads. I disse økonomiske trængselstider synes jeg, det er nok så væsentligt at være opmærksom på. Vi skal fortsat ideligt argumentere for, hvorfor det er nødvendigt at give skolerne flere penge, men vi skal samtidig også have dagligdagen på skolen til at fungere bedst muligt. I den seneste kommunale trivselsundersøgelse i København er medtaget spørgsmål, der direkte kan give et billede af den sociale kapital på de enkelte skoler. Besvarelserne heraf viser, at der er meget, meget stor forskel, og at størrelsen entydigt er afhængig skolens leder. En skoleleder, der viser tillid til sine medarbejdere, og som sætter retfærdige krav og lægger op til samarbejde om løsning af konkrete problemer, er stærkt medvirkende til at skabe et arbejdsklima, hvor lærerne går glade på arbejde. Det lyder indlysende, men er åbenbart vanskeligere for nogle at gennemføre end andre. Måske fordi lederne befinder sig i et krydspres i forhold til en forvaltning, der først og fremmest (og nærmest som det eneste) kræver, at der er styr på økonomien. Jeg vil derfor opfordre hver enkelt skoleleder til at

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 10 • 1. JUNI 2011

NIELS-VILHELM SØE

Der er gode perspektiver for skolen og grønne smileyer at hente, hvis lederen forstår at polere de tre diamanter – tillid, retfærdighed og samarbejdsevne.

reflektere over, hvordan den sociale kapital kan fastholdes og forbedres netop på din skole. Jeg er sikker på, at det på ganske kort sigt både vil give en bedre undervisning og et fald i sygefraværet blandt alle medarbejdere. O

OM KK KØBENHAVNS LÆRERFORENING Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85 E-mail: klf@klf-net.dk Hjemmeside: www.klf-net.dk

Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-torsdag: kl. 10-15, fredag: kl. 10-14 Sekretariatschef: Ivan Jespersen Konsulenter: Lene Andersen, Vinni Hertz, Bente Grønbæk Bruun, Anne Lindegård og Henning Søby LÆRERNES A-KASSE Kontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18 Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger. Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS KOLONIER Kontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76 E-mail: kolonierne@kolonierne.dk Hjemmeside: www.kolonierne.dk Kontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15 Forretningsfører: Lars Fabricius, tlf: 35 26 66 13 Konsulent: Vibeke Fraenkel, tlf: 32 54 78 28 Konsulent: Søren Freiesleben, tlf: 38 28 47 87

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS BESTYRELSE Formand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, e-mail: jt@dlf.org Næstformand: Ole Hein Christensen, Galgebakken Sønder 9 16A, 2620 Albertslund, tlf: 43 64 95 31, e-mail: olch@dlf.org Jamal Bakhteyar, Snorresgade 8, st.th, 2300 S, tlf: 28 72 22 84, e-mail: jaba.stp@ci.kk.dk Ane Lykkegaard, Norgesgade 52, 4. tv., 2300 S, tlf: 32 57 10 65, e-mail: anelykkegaard@mail.dk Jan Maslak, Vodroffsvej 50 A, 1900 Frb. C, tlf: 38 11 37 30, e-mail: mas.vns@ci.kk.dk Jane Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09, e-mail: jane@pilegaard.it Kirsten Wahlberg Sørensen, Ved Bellahøj 13 B, 4. tv, 2700 Brønshøj, tlf: 38 60 14 92, e-mail: ks.vas@ci.kk.dk Lars Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 38 28 22 17, e-mail: ls.sir@ci.kk.dk Inge Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81, e-mail: inge@ullestad.dk

UDGIVELSESPLAN 2011

KK 11: 15. juni/uge 24 sidste frist: 3. juni KK 12: 24. august/uge 34 sidste frist: 12. august KK 13: 7. september/uge 36 sidste frist: 26. august KK 14: 21. september/uge 38 sidste frist: 9. september KK 15: 5. oktober/uge 40 sidste frist: 23. september KK 16: 26. oktober/uge43 sidste frist: 14. oktober KK 17: 9. november/uge45 sidste frist: 28. oktober KK 18: 23. november/uge 47 sidste frist: 11. november KK 19: 7. december/uge49 sidste frist: 25. november

ANNONCER Materialet skal være redaktionen på Frydendalsvej 20 i hænde senest 10 dage før pågældende nummer udkommer (mandag kl. 12).

ANNONCEFORMATER OG PRISER I 2011 (EX. MOMS)

Bredde x højde: 1 side 149 x 215 mm: 3.629 kr. 1/2 side 149 x 107 mm: 1.986 kr. 1 spalte 047 x 215 mm: 1.555 kr. 2 spalter 098 x 215 mm: 2.443 kr. 1/2 spalte 47 x 107 mm: 872 kr. 2/2 spalter 098 x 107 mm: 1.555 kr. Bagside 098 x 215 mm: 2.443 kr. Mm-pris: 13,25 kr. 1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr. Ved samlet bestilling af 5 annoncer: 15%.

ABONNEMENT 2011

400 kr. inkl. moms.

Matematik · 4.-9. klasse

Af Michael Wahl Andersen og Trine Kjær Krogh

t t t t

er grundlag for tilegnelse af matematiske kompetencer er placeret i det fjerde CKF, der omhandler arbejdsmåde. er ikke er et emne, på linje med regningsarterne, geometri …., men et hjælpemiddel til læring. bliver på denne måde en integreret del af undervisningen på alle klassetrin.

Faglig læsning er med andre ord en metode til at tilegne sig viden og kunnen i matematik. e, der giver læreren Læs & forstå matematik er et materiale, ng, samt et enkelt den nødvendige viden om faglig læsning, m faglig læsning og overskueligt redskab til at arbejde med i matematik. g med kopisider Materialet består af en trykt vejledning s ssen. og 6 plakater i A2-str. til ophæng i klassen.

Kr. 375,- ekskl. moms

Plancherne og n ved kopisiderne ka s på de køb downloa .dk en Materialehyld alinea.dk · tlf.: 3369 4666

Maskinel magasinpost Id nr. 42142 MMP Al henvendelse til: Københavns Kommuneskole, Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

Faglig læsning...