KK 18-2011

K Ø B E N H A V N S K O M M U N E S K O L E

/S t OPWFNCFS

LAND ART I NOVEMBER KULTURKLASSER PÅ NØRREBRO EN REVOLUTION FOR SPROGFAG ISLINGTON PÅ BISPEBJERG

INDHOLD

Kulturklasser pü Nørrebro En skoledag om ugen hele üret til kultur giver højere motivation og bedre faglige resultater.

Computere It er en gave og en revolution for sprogundervisningen, mener lÌrer pü Københavns internationale profilskole.

Tosprogede elever – besøg fra London LÌrere blev behandlet som minoritetselever, da konsulenter fra Islington afholdt kursus pü Bispebjerg.

Københavns Kommuneskole udgives af Københavns LÌrerforening med 19 normalnumre ürligt.

Expedition: Dorthe Rasmussen, tlf 33 22 33 22 Redaktion: Peter Garde (ansv.)

Frydendalsvej 20 1809 Frederiksberg C 5MG t 'BY E-mail: kk@kk-klf.dk

18 28

PETER GARDE

02 04 08 11

Land art Naturen tilbyder en overflod af materialer til billedkunst i alle formater – og har frisk luft og motion i tilgift.

Dyvekeskolen Digital profilskole og engelsk i 1. klasse – to borgmestre satte engelsk pü skemaet og delte sprogmotiverende bamser ud.

BR-kommentar NĂĽr skolen fodres med egen hale.

19

Debat

Faglig kommentar Foreningens nye kommunikationsstrategi skal sikre kontakten med alle aldersgrupper.

Forside: Det er vist nok nogle af skovens dyr, der er ude at gĂĽ tur pĂĽ en lang rĂŚkke.

De kommer blandt andet forbi en stor trĂŚstub med mos pĂĽ taget.

Foto: Jaris Bigler

Stof til KK: Sidste frist for indlevering af mindre annoncer og kort rubrikstof (debatindlÌg, møder, kurser m.v.) er mandag kl. 12, ni dage før udgivelsesdagen.

Deadline for artikler, lÌngere indlÌg og større annoncer er senest fredag kl. 12, tolv dage før udgivelsesdagen.

Manuskripter bedes fremsendt pü e-mail – hvis det ikke er muligt da pü cd vedlagt udskrift.

Tonny Hansen: tlf. 23 30 39 23 E-mail: tonny_hansen@hotmail.com Peter Høstved: E-mail: peterhoestved@gmail.com

Annoncer: Peter Garde tlf. 33 31 41 39 Annonceformater og prisliste findes bagest i bladet.

Layout: Peter Garde Tryk: Elbo Grafisk A/S Essen 22 ,PMEJOH

Oplag: 5.029 Kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol *44/ Y

Artikler i KK dÌkker ikke nødvendigvis redaktionens eller KLF´s synspunkter.

Alt stof sendes til Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

Afleveret til postvĂŚsenet: 21. november Deadline KK 19: fredag 25. november, se ovenfor

NIELSďšşVILHELM SĂ˜E

JARIS BIGLER

14 16

Valg til DLF’s hovedstyrelse Lars Sørensen og Jan Trojaborg stiller op til et vigtigt valg for københavnske lÌrere – der er brug for din stemme.

LEDER

AFTALER OG ARBEJDSMILJØ UNDER PRES

D KK NR. 18 23. NOVEMBER 2011 104. ÅRGANG

et har været sagt og skrevet mange gange – den vigtigste faktor for en udbytterig skolegang er lærerne. Derfor er det forhåbentlig indlysende, at lærere skal have mulighed for at udnytte deres kompetencer og engagement til gavn og glæde for eleverne. Hvor svært kan det egentlig være? Men det kan det åbenbart.

På KLF’s generalforsamling blev der vedtaget et par resolutioner, der viser, at helt grundlæggende problemer i lærernes arbejdsvilkår modarbejder muligheden for, at de kan udfylde den rolle og funktion over for eleverne, som lærere forventes at have. Paradoksalt er det naturligvis, at Københavns Kommune ønsker sig stadigt færre lærere – 300 færre bliver vi til 1.200 flere elever.

Med den nye arbejdstidsaftale blev det aftalt, at lærerne skulle sikres et professionelt råderum til at løse en række vigtige, men forskellige opgaver alt efter de behov, der findes det enkelte sted.

Ikke desto mindre maser politikere og forvaltning på med at erobre den tid og overføre den til topstyrede projekter, som de mener er vigtigere end de åbenlyse behov, som lærerne ser i deres daglige arbejde på skolen.

Et eksempel på tyveriet af lærernes råderum ses i forbindelse med politikernes ønske om at indkalde alle til at deltage i et såkaldt sommeruniversitet før skolestart. Timer fra Kasse 3-opgaver beslaglægges i givet fald, og dermed bliver der blandt andet færre timer til skolebibliotekarer, læsevejledere og andre for elever og lærere værdifulde vejledere.

Lærerne vil gerne efteruddannes og prioriterer det højt, men mon denne tvangsindskrivning til et centralt designet program egentlig vil blive opfattet som positivt motiverende? Og mon virkelig emnerne på kurset giver bedre resultater for eleverne end de efteruddannelsestilbud, som lærerne selv vælger

på grundlag af skolens og egne behov?

Man får den tanke, at – med al respekt – de mange højtuddannede teknokrater, der styrer folkeskolen, kunne have brug for et pædagogisk grundkursus gerne med noget af det indhold, der tænkes lagt ind i sommeruniversitetet – motivation, ledelse og konflikthåndtering. Altsammen emner, som mange lærere allerede er godt hjemme i – og det længe før invitationerne til de topstyrede kurser er udsendt.

En anden resolution fra generalforsamlingen handler om lærernes arbejdsmiljø, der år for år er blevet stadigt mere presset. Vi ser det konkret i form af et stigende antal lærere, der går ned med stress med langtidssygemeldinger til følge. Alt for mange af dem vender ikke tilbage til arbejdet og må førtidspensioneres. Det virker alarmerende på os, der møder nogle af dem, men det synes ikke at anfægte beslutningstagere – de er uddannelsesmæssigt, funktionsmæssigt og geografisk så langt fra dagligdagen på en skole, at de er afskåret fra at opleve konsekvenserne af deres beslutninger. De oplever nemlig ikke på egen krop den manglende sammenhæng mellem krav, opgaver og ressourcer.

I tidligere tider oplevede vi forvaltningschefer, der forstod at slå i bordet og forsvare de ansatte og deres rettigheder, når de blev antastet. I dag sendes de politisk varme kartofler nedad i systemet som nu kampene om, hvad der er Kasse 2-opgaver. De vil på nogle skoler blive en belastning for samarbejdet mellem skoleledere og lærere.

Den ikke-lyttende topstyring emballeret i moderigtige udtryk om fx ’stærke ledere’ fremtræder stadigt mere udemokratisk og konfliktskabende – og som forsøg på at udgrænse lærerne som inhabile i skolespørgsmål, som de vist ellers har et ikke ringe kendskab til. pg

Land art projektets emne er ’kontraster og overgange’ – et tema der er hentet i FÌlles Mül for faget billedkunst.

LAND ART I naturen ďŹ ndes billedkunstmaterialer i alle forNBUFS PH TĂŒ EVGUFS EF TL“OU J OPWFNCFS AF PETER GARDE t FOTO: JARIS BIGLER, NATURVEJLEDER, KĂ˜BENHAVNS NATURSKOLE

,, t ,Â?#&/)"7/4 ,0..6/&4,0-& t /3 t /07&.#&3

E

fterürets gaveregn er stor og farverig. TrÌerne ruster sig til vinteren. De suger nÌringsstofferne ud af bladene, og kemiske forbindelser bevirker, at bladene strüler i stÌrke farver, før de falder til jorden.

Grene og pinde ligger i skovbunden i forskellige lÌngder og tykkelser. Overfladerne har vidtforskellige udtryk. Sten er der ogsü i varierende størrelser og farver.

Alle naturens materialer kan indgü i land art – eller med en fordanskning, naturkunst.

Naturens store vidder gør det muligt at skabe vÌrker i størrelser, som det ville vÌre umuligt eller uhensigtsmÌssigt at arbejde med indendørs og slet ikke i et billedkunstlokale. Derfor sÌtter omkringfarende drenge ofte pris pü land art projekter, for her kan de

bruge kroppen, og store sten og trĂŚstammer kan indgĂĽ i vĂŚrkerne.

Naturvejleder og forstkandidat Jaris Bigler fra Københavns Naturskole pü Vestamager inviterer københavnske skoleelever ud og lave skulpturer og installationer af naturens materialer i Kongelunden tÌt ved Naturskolen. Materialerne er gratis, og der er ganske enkle regler i dette naturens billedkunstlokale. Installationen skal blot relatere sig til det valgte emne. Der mü kun bruges biologisk nedbrydelige materialer, hvad enten de ligger pü jorden eller sidder pü trÌer og buske. – Vi prøver at vÌlge temaer i tÌt samklang med FÌlles Mül og støtte op om det, som vi forestiller os er svÌrest at leve op til pü skolerne – altsü hvor kan vi vÌre mest til gavn og nytte, siger Jaris Bigler og tilføjer, at Naturskolen bestrÌber sig pü at undervise i alle folkeskolens fag ude i naturen. – Vi har ikke füet fremmedsprogene med endnu, men vi har fx lige udviklet en musiklegeplads, hvor vi blandt andet snitter instrumenter. Vi har i flere ür haft dansk i det grønne med lyrikforløb og naturligvis en masse tilbud til natur/teknik, biologi og de andre naturfag. Og nür vi taler billedkunst ligger land art lige til højrebenet.

Efter et voldsomt stormvejr for et par ür siden inviterede Naturskolen til et forløb om ’reder og huler’, fordi der lü en masse vÌltede trÌer og grene i Kongelunden. – Det indbød virkelig til land art konceptet, og flere elever lavede vÌrker i kÌmpeskala. Nogle drenge byggede en ørnerede, der var tolv meter i diameter og halvanden meter høj. De var vilde med at slÌbe tunge trÌstammer og arbejde med økse og sav, fortÌller Jaris Bigler. ■,, t ,�#&/)"7/4 ,0..6/&4,0-& t /3 t /07&.#&3

skal vi til at skrive regibe–S ümÌrkninger, udbryder Viggo

KULTURKLASSER PĂ… GULDBERG SKOLE:

4. KLASSER SÆTTER KROP OG BILLEDER PĂ… DERES DRĂ˜MME TEKST OG FOTO: JOURNALIST MAJ CARBONI

4FMW PN NBO IFMF ĂŒSFU UBHFS FO TLPMFEBH VE PN VHFO UJM LVMUVS HĂŒS EFU JLLF VE PWFS FMFWFSOFT GBHMJHF OJWFBV 5WÂ?SUJNPE %F LMBSFS TJH CFESF FOE GPSWFOUFU J UFTU PH engagerer sig mere i undervisningen, nĂĽr de fĂĽr lov til BU TWJOHF QFOTMFS TLSJWF TLVFTQJM PH MBWF UFBUFS * FGUFSĂŒSFU mL TLPMFOT USF LVMUVSLMBTTFS MFKMJHIFE UJM BU arbejde med professionelle kunstnere i et større projekt PN ES“NNF

Eleverne i 4. klasserne pü Guldberg Skole udlever i et 6-ugers forløb deres drømme sammen med professionelle skuespillere, dramaturger og dansere.

4

,, t ,Â?#&/)"7/4 ,0..6/&4,0-& t /3 t /07&.#&3

entusiastisk og rykker sig tÌttere pü computerskÌrmen med fingrene parate pü tasterne og kigger forventningsfuldt pü Adam. De to drenge gür lidt i stü. I det øjeblik, sker der noget, som man normalt kun kan drømme om: En professionel dramaturg sÌtter sig hos dem. – Hvor er det henne? Hvordan ser der ud? Hvordan er vejret?

Hvordan er stemningen? spørger han. Drengenes øjne lyser op og de kappes om at komme til computeren. – Det regner pü stadion, siger Viggo. – Ja, og der er 65.000 tilskuere, der jubler højt alle sammen, tilføjer Adam. – Arj, der er mange flere, svarer Viggo og kigger drømmende ud i luften, som stod han selv og modtog hyldest fra publikum.

De to drenge er i gang med at skrive et skuespil om deres drøm om at blive professionelle fodboldspillere. Sammen med resten af eleverne i Guldberg Skoles 4. klasser er de midt i et seksugers forløb, hvor de med hjÌlp fra professionelle billedkunstnere, dramaturger, skuespillere og dansere skal sÌtte ord, billeder og krop pü deres drømme.

To uger senere stür Viggo og Adam ved siden af Messi og Ronaldo foran et virkeligt publikum til lyden af hujende tilskuere. Lyden kommer dog ud af højtalerne, og de store internationale fodboldstjerner er i videoklip projekteret op pü et udspÌndt lÌrred.

Bag skÌrmen sparker drengene i slowmotion til en bold af papmachÊ, der ført i en pind af en tredje elev svÌver fra den ene til den anden i et poetisk skyggespil. Klap og pift er Ìgte nok.

I 4. klasse stür den i kulturens tegn en dag om ugen: Den sidste müned med fokus pü drømme. Her har de lavet kollager, drømmekasser, masker, skrevet replikker og lavet teater og dans inspireret af deres egne drømme.

Publikum er elevernes forÌldre og søskende, der er kommet for at blive ført gennem de tre kulturklassers forestilling ’Drømmelabyrinten’, der er den foreløbige kulmination pü projektet. Det er planen, at der senere skal laves et professionelt teaterstykke pü baggrund af 4. klassernes drømme, der skal turnere rundt i landet.

PROFESSIONELLE LĂ˜FTER UNDERVISNINGEN – Mange af eleverne har sagt ’hvor er vi heldige’. Det synes jeg ogsĂĽ.

Det er en kÌmpe gave for eleverne, at professionelle tager deres tanker og kunstneriske udtryk seriøst. Deres engagement smitter af – ogsü pü os lÌrere, der har füet

inspiration til at arbejde med vores fag pĂĽ en anden mĂĽde, siger Christine Dahl, der er kulturklasselĂŚrer og stĂĽr for projektet pĂĽ skolen.

Selv om om der de sidste seks uger er blevet taget en hel dag om ugen ud af skemaet til projektet, og det har taget en hel uge at lave forestillingen, er Christine ikke i tvivl om, at eleverne har lÌrt en masse. – Nür man für mulighed for at fordybe sig i et emne, kan man løfte det til et andet niveau. Derudover er det en vigtig egenskab, at eleverne lÌrer at udtrykke sig pü forskellige müder og sÌtte billeder pü deres tanker og følelser, siger hun.

UDFLUGTER ENGAGERER I HVERDAGEN Selv om det ikke er hverdag, at eleverne pĂĽ Guldberg Skole bliver undervist af professionelle kunstnere, sĂĽ har de siden 1. klasse vĂŚret vant til, at de en dag om ugen bliver revet vĂŚk fra tavleundervisning og faste skemaer.

I første og anden klasse har eleverne ’Skolen i Skoven’, hvor de en dag om ugen flytter undervisningen ud i naturen. I fjerde bliver klasserne til ’kulturklasser’, og i syvende arbejder eleverne koncentreret med samfundsfaglige projekter en fast ugedag. Det koncept var klasselÌrer i 4.u, Søs Prehn, ikke begejstret for i starten – Jeg blev helt stresset af at skul-

,, t ,Â?#&/)"7/4 ,0..6/&4,0-& t /3 t /07&.#&3

5

le rive en dag om ugen ud af kalenderen, fordi jeg var bange for, at vi ikke kunne nü at forberede eleverne ordentligt til de test, som de skal igennem, fortÌller hun. Da resultaterne fra de første lÌsetest kom, Ìndrede Søs holdning. – Alle eleverne lü utrolig højt.

Generelt klarer de sig rigtig fint fagligt, selv om de ikke har ligesĂĽ mange timers traditionel undervisning, og eleverne synes, det er sjovt at tage pĂĽ ture og opleve tingene pĂĽ en anden mĂĽde. Nu er jeg overhovedet ikke bekymret mere, siger hun.

KulturklasselÌreren er overbevist om, at det styrker eleverne fagligt at fü nogle oplevelser ud over det sÌdvanlige. – Nür vi har en hel dag afsat til for eksempel kultur, har vi mulighed for at tage pü heldagsture eller lave større projekter som drømmeprojektet. Vi kan trÌde ind i et andet univers, hvor der er mulighed for at fordybe sig. Pü den müde für eleverne nogle oplevelser og erfaringer, som ogsü kan inddrages i den daglige undervisning.

Det virker rigtig godt.

NĂĽr eleverne har oplevet noget

KULTURKLASSER Hver onsdag pü hele fjerde klassetrin er der kulturklasse, hvor eleverne für undervisning i kreative fag som musik, sløjd, billedkunst.

Kulturklassen kommer i forlĂŚngelse af Skolen i Skoven, hvor 1. og 2. klasse en gang om ugen tager ud i naturen for at fĂĽ undervisning dĂŠr.

Der er sat to ekstra lĂŚrere pĂĽ til de tre klasser, sĂĽ to af dem for eksempel kan tage pĂĽ tur.

6

pü egen krop, bliver det mere vedkommende, og de für for eksempel lyst til at forsøge at skrive anderledes, fortÌller Christine Dahl.

Konceptet giver ogsĂĽ mulighed for at blande hold pĂĽ tvĂŚrs af de tre kulturklasser, sĂĽ eleverne kan vĂŚlge sig ind pĂĽ projekter alt efter deres interesse.

ALLE FĂ…R LOV AT STRĂ…LE Onsdagens nĂŚste lektion foregĂĽr i gymnastiksalen. Efter en opvarmning med forskellige lege, lĂŚrer eleverne en koreografi, der er lavet af en professionel danser, der selv danser for. Den handler om at gĂĽ i seng.

Selv drengene deltager med stor entusiasme, nür de skal børste tÌnder med en usynlig tandbørste, ryste luftdynen, slukke den imaginÌre lampe og lÌgge sig i en ikkeeksisterende seng pü gulvet i takt til musikken. Bagefter skal de i mindre grupper selv finde pü en koreografi om enten søde drømme eller mareridt. De fleste vÌlger mareridt. – Kan vi ikke komme kravlende hen ad gulvet südan her, som om vi er monstre, der vil spise pigerne, og sü bliver vi pludselig til deres fÌdre, som bare vil vÌkke dem, foreslür Rasmus fra klassen og ser helt farlig ud, da han i slowmotion og med opspilede øjne, halvüben mund og klo-arme nÌrmer sig de sovende piger pü gulvet. – God idÊ, siger koreografen, og sü bliver forslaget sat sammen med ideer fra de andre elever, og snart er gruppen klar til at vise deres dans for resten af klassen.

Den bliver optaget pü video til senere brug og afsluttes med klapsalver fra elever, dansere og skuespillere. Rasmus’ ideer bliver senere brugt i koreografien til den lille danseforestilling, som bliver en

,, t ,Â?#&/)"7/4 ,0..6/&4,0-& t /3 t /07&.#&3

del af elevernes afslutningsforestilling.

Til daglig er Rasmus ikke altid lige let at fü til at følge med i undervisningen. Han har en mild grad af autisme og har indtil for nylig haft støttelÌrer pü. Nu er han dybt optaget af at samarbejde med de drenge, som han ellers ofte kommer op at slüs med. – Jeg er helt overrasket over, hvor engageret og deltagende han er. Der har slet ingen problemer vÌret. Det smitter ogsü af i frikvartererne, siger Søs Prehn, der som klasselÌrer er med pü sidelinjen hele dagen. – Det er sjovt at trÌde et skridt tilbage og iagttage eleverne med helt andre øjne. Jeg kan pludselig se helt andre sider af dem og har overskud til at lÌgge mÌrke til alle de fine ting, som de har lavet.

Nür jeg sidder i teatersalen og ser dem lave teater, bliver jeg helt rørt over, hvor meget de har füet ud af det, siger hun.

Samme oplevelse har Christine Dahl. – Nür eleverne für mulighed for at angribe stoffet pü forskellige müder, sü kan de alle sammen vise, at de er dygtige og strüle et eller andet sted. Ved at have en kulturklasse bliver eleverne prÌsenteret for deres egne og hinandens forskellige styrker og kompetencer. Det giver en selvtillid, som de kan tage med sig ind i dagligdagen, siger Christine. ■Navnet Rasmus er opdigtet, redaktionen kender hans rigtige navn.

Se video fra kulturklassernes arbejde pĂĽ Guldberg Skole via hjemmesiden klf-net.dk eller klftv.dk

Uma har drømt, at hun var i Indien, og der fløj fugle over hendes hoved.

Hun er i gang med at illustrere drømmen med gule fjer og varme farver.

- Jeg har aldrig vÌret der, men jeg tror, der er varmt og rart at vÌre, forklarer hun. En uge senere er hendes drøm blevet til et lille teaterstykke, der er iscenesat med hjÌlp fra de professionelle skuespillere med Uma selv i hovedrollen.

- Jeg elsker at lave de her ting. Jeg er blevet bedre til at huske mine drømme, er blevet bedre til at tegne, og sü elsker jeg at lave teater, siger hun.

DRĂ˜MMEPROJEKTET Ideen til drømmeprojektet startede i hovedet pĂĽ kunstnerisk leder af Teater TT, Torkild Lindeberg. I efterĂĽret har teatrets instruktør, scenograf, dramatiker, komponist, dramaturg og skuespillere arbejdet med eleverne pĂĽ Guldberg Skole for at give deres drømme et kunstnerisk udtryk i form af ord, billeder, lyd og bevĂŚgelse.

Forløbet mundede ud i forestillingen ’Drømmelabyrinten’, som blev vist for Guldberg Skoles elever, forÌldre og lÌrere.

Materialet er udgangspunkt for et manuskript, som dramatiker Jesper B Karlsen skriver, Torkild Lindebjerg instruerer og som spilles af skuespillere fra teatret.

Forestillingen ’Drømme’ für premiere i marts 2012 pü Børneteaterfestivalen i Ringsted og bliver i efterüret 2012 sendt pü turnÊ.

Teater TT: ’Vi vil undersøge, hvad det er, børn i dagens Danmark gür og drømmer om.

Vi vil ind under huden, ind i deres hoveder og hjerter, ind i deres drømme, de sovende og de vügne. Børnene ejer fremtiden; den er deres privilegium, de skal skabe den. Alle billeder og forestillinger om, hvordan det skal vÌre, Ìngstelse for hvordan det kan blive, beslutsomhed om hvordan det skal blive, forsigtig bøn om hvordan det bør vÌre.

Deres drømme afspejler, hvordan den virkelighed, de lever i her og nu, ser ud. At fü drømmene ud i det übne rum kan løsne aktuelle knuder og vise büde dem og os, hvad det er for et liv, de har, og hvad det er for et liv, de ønsker at have.’

,, t ,Â?#&/)"7/4 ,0..6/&4,0-& t /3 t /07&.#&3

7

E

verybody has a group, get off Facebook and go on Globetrekking. Bretram and Victor, get going now!, lyder det fra engelsklĂŚrer Bente Melgaard pĂĽ Randersgades Internationale Skole.

Omkring tyve elever i 8. klasse sidder med hver sin laptop, og snakken gĂĽr imellem dem. De sociale forbindelser til omverdenen er dragende uanset, om det er vennerne pĂĽ Facebook eller det interaktive engelskmateriale, Globetrekking, der er aktiv pĂĽ skĂŚrmen.

Hvis det er sidstnĂŚvnte, stĂĽr vi foran indgangen til en lufthavn.

Eleverne kan vÌlge at arbejde med seks engelsktalende lande, England, USA, Canada, Indien, Australien og Sydafrika. Der er mange forskellige arbejdsomrüder som fx tekst, film, foto, animationer, sproglÌre, lÌse- og lytteøvelser.

Lufthavnen er den centrale afgangshal for de efterfølgende valg.

I teacher’s lounge bliver man spurgt, hvad den indtrÌdende lÌrer har lyst til at drikke, om ikke det er et fantastisk vejr i dag, og ’can I help you?’ I lÌrerens lounge kan man naturligvis finde de til programmet hørende elevtest. Der er teacher’s guide med alle mulige lÌrervejledninger til programmet, en organizer der sÌtter lÌreren i forbindelse med alle arbejdende elever og en information desk om de mange aktiviteter i programmet.

Og hver elev har en backpack, der blandt andet indeholder favoritlinks, hjemmearbejde og en liste over allerede tilbagelagte rejser og produktioner.

–

Det digitale materiale appellerer til eleverne, og der er stor variation i opgaverne, siger engelsklĂŚrer Bente Melgaard, der har taget sine elever pĂĽ Randersgades Skole pĂĽ globetrekking til engelsktalende lande.

IT ER EN REVOLUTION FOR SPROGUNDERVISNINGEN TEKST OG FOTO: PETER GARDE

Engagerende it-baseret engelskmateriale giver elever QĂŒ GPSTLFMMJHF OJWFBVFS NBOHF NVMJHIFEFS GPS BU GĂŒ EF SJHUJHF VEGPSESJOHFS IT er en gave og en revolution for sprogundervisninHFO GBTUTMĂŒS FOHFMTLMÂ?SFS #FOUF .FMHBBSE QĂŒ 3BOEFSTHBEFT *OUFSOBUJPOBMF 4LPMF )VO IBS ĂŒST FSGBSJOH 8

,, t ,Â?#&/)"7/4 ,0..6/&4,0-& t /3 t /07&.#&3

WELCOME TO INDIA ’Where would you like to go?’ spørger guiden i lufthavnen, og straks ved valget ’Indien’ befinder vi os

via en kort video pü havnefronten i Mumbai i 40 graders varme. En identifikationsmodel i 9. klassealderen starter en introduktion til det mere eller mindre engelsktalende land, dets 4.000 ürige historie, de bølgende folkevandringer, sociale forskelle, voksende middelklasse og svulmende Bolleywood filmindustri.

Efter introduktionen er der frit slag til at vÌlge temaer og arbejde med billeder, skrive tekster, lÌse, lytte, løse opgaver og undersøge.

SpĂŚndende, engagerende og aktiverende virker det.

SLUT MED PAPIR OG BLYANT Globetrekking har vÌret et motiverende aktivitet for Bente Melgaards elever i engelsk. I 8. og 9. klasse laver hun et eller to projekter om üret i det globale univers, der ogsü kan indgü til eksamen. – Eleverne kan lide at arbejde med det. Det er vedkommende for dem, og de kan lide at arbejde pü computer og har faktisk lagt papir og blyant fra sig, fortÌller Bente Melgaard.

Kun en enkelt gang forlod eleverne emnet til fordel for Facebook.

En afventende guide med lurendrejermimik modtager elever og lÌrere i lufthavnen. Tjenstvilligt stiller han os spørgsmül, og skulle vores svar falde lidt langsomt, udviser han klÌdelig omend demonstrativ tülmodighed.

Selv om eleverne pü Randersgades Skole generelt er dygtige, har hun glÌde af, at der er varierende svÌrhedsgrader i materialet, og der er udfordringer til alle. Sideløbende med arbejdet med landene er der fagligt materiale om grammatik, litterÌre genrer, lÌseformer, müder at lytte pü, notatteknik, mundtlige øvelser om interview og prÌsentationsteknik og meget mere.

I dag skal Bentes klasse arbejde med deres projekter i de tre-mandsgrupper, de er inddelt i, og om et par dage skal de fremlĂŚgge for hinanden.

TALRIGE MULIGHEDER Bente Melgaard mener, at alle eleverne für fagligt udbytte, fordi projektet er meget undervisnings- og elevdifferentieret. – Det er ret individuelt, hvad eleverne har vÌret inde og kigge pü, og her kan man müske have en mistanke om, at ikke alle har füet

lige meget ud af det, fordi teksterne er temmelig svÌre for en 8. klasse. – Eleverne vÌlger typisk en videosekvens, som de skal se og lytte til. Det er fint nok, men det kan godt vÌre, at det er de stÌrkeste, der für mest ud af det, mener Bente, mens hun ser ud over de smüsnakkende, men ihÌrdigt arbejdende grupper, der sidder spredt i lokalet. Kun en enkelt gang i løbet af timen mü hun opfordre en elev til at forlade Facebook og vende tilbage til Globetrekking.

Den aktuelle opgave gür i høj grad pü lÌse- og lyttefÌrdighed, og nür eleverne skal fremlÌgge for hinanden, inddrages ogsü talefÌrdighed. Men mület har isÌr vÌret at dykke ned i de enkelte lande og introducere de kulturelle sider og ungdomslivet mere end sprogbrug og grammatikalsk trÌning – men der er ogsü masser af muligheder for det i programmet.

Det er Bente Melgaard, der har

,, t ,Â?#&/)"7/4 ,0..6/&4,0-& t /3 t /07&.#&3

9

valgt temaet being young, og eleverne har typisk valgt USA og Indien blandt de engelsktalende lande. SidstnĂŚvnte isĂŚr mĂĽske fordi der er et par elever med pakistansk baggrund, der kan vĂŚre interesseret i at lĂŚse om ungdom i Indien.

SLUT MED SYSTEMBĂ˜GER PĂĽ spørgsmĂĽlet om det digitale materiale helt ersstatter det boglige svarer Bente: â€?Slet ikke!â€? – Vi bruger ikke bøger, men vi bruger uddrag af forskellige bøger, hvor der er fokus pĂĽ et land, og sĂĽ laver vi vores egne kompendier ofte med en del sange. – Det kan ogsĂĽ vĂŚre tekster fra Globetrekking, som vi opgiver til afgangsprøven. Men grundbøger bruger vi ikke i 9. klasse – de var forĂŚldede allerede, da de kom ud af trykken. Dem kan vi ikke bruge til noget, fastslĂĽr Bente Melgaard, men i de yngre klasser og pĂĽ mellemtrinnet er grundbøger stadig i brug – ud over de netbaserede lĂŚremidler. – Jeg har fx fundet hjemmesidersider, hvor eleverne kan finde nogle sjove digte, og sĂĽ har vi arbejdet med poesi. De vĂŚlger nogle digte, som de lĂŚser højt for hinanden og gennemgĂĽr nye ord. Dem er der tit mange af. SĂĽ laver de noter i deres one note program og prĂŚsenterer digtene, sangene eller musikvideoer, som de har fundet pĂĽ YouTube, for hinanden og fortĂŚller, hvad de godt kan lide ved dem og hvorfor, fortĂŚller Bente, der har bĂĽde dansk og engelsk i 7. klasse, og derfor kan hun i perioder arbejde med de samme temaer i begge fag.

ORDBĂ˜GER ďšť HELLERE TASTER END PAPIR – Det er mange ĂĽr siden, jeg selv brugte bogsystemer. Vi er to lĂŚre

re i overbygningen, der kan supplere hinanden, og vi sammensÌtter selv tekstudvalget, fortÌller Bente. – Jeg har netop bestilt rigtige bøger, et klassesÌt med en novelleantologi, for det kan vÌre godt at inddrage dem isÌr i 8. klasse. Sü lÌser vi noveller i en periode og dyrker litteraturanalyse.

Selv Gyldendals Røde er pü retur i papirudgave. De ligger i skolens maskiner, og det med at vÌre lynhurtig pü fingrene og hurtigt finde vej pü siderne – gür der ikke nogle kompetencer tabt?

Bente hÌlder efter nogen overvejelse til den digitale løsning. Selv om hun har de bedste ordbøger hjemme pü hylden, vÌlger hun tasterne, nür det skal vÌre. – Der er den fordel ved det digitale, at eleverne kan fü ordet lÌst højt og dermed høre udtalen. Vi har nok nÌrmere füet noget ekstra.

SELVMOTIVERENDE MATERIALE Som konklusion pĂĽ vĂŚrdien af it i engelskundervisningen siger Bente

Melgaard, at det kan simpelthen ikke undvĂŚres. – It er en gave for sprogundervisningen. Eleverne bliver i meget højere grad eksponeret for at lĂŚre et nyt sprog. Da de i 7. klasse fik deres netbooks, chattede de allerede i det første spisefrikvarter pĂĽ engelsk med folk rundt omkring i verden. ’Jeg har fundet nogle canadiere her, de er rigtig søde’, lød det fra nogle elever. – De chattede løs. De brugte deres engelsk. De var inde pĂĽ et chatforum, det var ikke noget, jeg havde opfordret dem til. Det var i spisefrikvarteret, fortĂŚller Bente. – Eleverne kan jo komme i kontakt med rigtig levende mennesker i Canada og spørge om nogle ting. Det hører med at lĂŚre eleverne, hvordan man opfører sig pĂĽ nettet og skriver med andre mennesker. Det er der ogsĂĽ noget vigtig lĂŚring i. Jeg ved slet ikke, hvordan vi gjorde før i tiden. – It er en revolution for sprogundervisningen, fastslĂĽr Bente Melgaard, der har vĂŚret lĂŚrer i 30 ĂĽr. â–

Da de fik deres notebook i 7. klasse, chattede de allerede i første spisefrikvarter pü engelsk med folk rundt om i verden, fortÌller Bente Melgaard.

,, t ,Â?#&/)"7/4 ,0..6/&4,0-& t /3 t /07&.#&3

5&."%"( 0. 504130(&%&

LÆRERE BLEV MINORITETSELEVER FOR EN DAG o .BO CMJWFS VTJLLFS PH G“MFS TJH EVN TBHEF MÂ?SFSOF EB EF QĂŒ FHFO LSPQ PQMFWFEF IWPSEBO EFU FS BU GĂŒ VOEFSWJTOJOH QĂŒ FU GSFNNFETQSPH 5P LPOTVMFOUFS LPN EJSFLUF GSB *TMJOH UPO J -POEPO UJM /PSEWFTU GPS BU HJWF L“CFOIBWOTLF MÂ?SFSF JOTQJSBUJPO UJM FO CFESF VOEFSWJTOJOH BG UPTQSPHFEF FMFWFS TEKST OG FOTO: JOURNALIST MAJ CARBONI

ĐĄ

огОднŃ? ŃƒŃ€ĐžĐş порвыК пО Ń€ŃƒŃ Ń ĐşĐ¸, siger Graham Smith.

Til daglig er han leder af konsulentenheden EMAS, Ethnic Minority Acheivement Service, i London-bydelen Islington, men i dagens anledning kommer han ind i kursuslokalet i Nordvest som russisk-lĂŚrer.

Selv om ingen i lokalet tydeligvis forstür, hvad han siger, fortsÌtter han ufortrødent sit foredrag pü russisk og stiller direkte spørgsmül til klassens elever, der i dag er lÌrere og ledere fra tre københavnske skoler. Et par af dem griner nervøst, mens andre stirrer febrilsk i deres papirer, begynder at pille ved deres kuglepen eller tegner krusseduller pü notepapiret. – Hvordan var det sü, spørger Vibeke Bradbury lÌrerne, der er mødt op til temadagen om undervisning af tosprogede elever arrangeret af Center for Ledelse under BUF, da ’russisk-lÌreren’ endelig er fÌrdig med sit foredrag.

– Man bliver usikker og føler sig dum. Og sü er vi endda voksne med god selvtillid og kan grine lidt af det, fordi vi ved, at alle de andre i rummet heller ikke forstür et hak, svarer Lisbeth HÌdersdal, der er sprogcenterlÌrer pü Lundehusskolen.

Vibeke Bradbury og Graham Smith fra EMAS i London er inviteret til København efter, at KK (KK 19/2010) bragte en artikelserie om deres arbejde med tosprogede elever i den multikulturelle London-bydel Islington, hvor de har haft succes med at hÌve de tosprogede elevers faglige niveau, sü de nu klarer sig bedre end landsgennemsnittet.

NY INSPIRATION TIL UNDER VISNINGEN Graham Smith tÌnder for overheaden og starter forfra pü sit russiske foredrag. Denne gang viser han billeder, der illustrerer teksten, forklarer de vigtige nøgleord

som er skrevet pü skÌrmen og oversÌtter enkelte ord til engelsk. – Nüüürh, lyder det lettet fra dagens elever. Nu forstür de den overordnede mening med teksten, selv om ingen af dem kan russisk.

Efter den lille oplevelse skal lÌrerne selv komme med forslag til, hvordan man kan gøre undervisningen bedre for elever, der har et andet modersmül end dansk. – Man kan spørge eleverne, hvad det samme ord hedder pü forskellige sprog, selv oversÌtte nøgleord, sÌtte billeder pü, lave gruppearbejde og lade eleverne hjÌlpe hinanden, lyder nogle af forslagene, der bliver skrevet op pü tavlen og pü lÌrernes notesblokke.

UNDERVISNINGSMETODERNE BUNDER I FORSKNING Hele dagen igennem prøver de københavnske lÌrere pü egen krop nogle af de undervisningsmetoder, som EMAS har erfaret kan vÌre med til at løfte det faglige niveau for tosprogede elever i Islington.

De konkrete undervisningsmetoder bunder i international forskning og teori pü omrüdet, som de to konsulenter gennemgür i løbet af dagen. LÌrerne für blandt andet udleveret svÌre engelske fagtekster om tosprogethed, som de skal lÌse selv, diskutere i grupper og fremlÌgge for hinanden.

De stønner, pruster opgivende og klør sig i hüret, da teksterne skal lÌses, men nür de diskuterer indholdet i grupperne, giver det pludselig mening. Og alle gør sig umage for at forstü det, fordi de für ansvar for at fremlÌgge pointerne i deres tekst for en anden gruppe, der ikke har lÌst den.

En af de teoretikere, som lÌrerne skal gennemgü, er den canadiske professor Jim Cummins, der mener, at jo mere udviklet ens før-

,, t ,Â?#&/)"7/4 ,0..6/&4,0-& t /3 t /07&.#&3

11

ste sprog er, jo lettere er det at hÌnge begreber pü det og lÌre det nye sprog pü et højt fagligt niveau.

Indimellem bliver lÌrerne bedt om at hÌve et af de tre stykker pap i trafiklysfarverne rød, gul og grøn, som de har füet udleveret.

Det kan vÌre for at vise, om man har forstüet emnet. De bliver ogsü brugt til at tvinge lÌrerne til at tage stilling til forskellige udsagn. Et af dem lyder: ’Det er altid godt at opfordre mine tosprogede elever til at tale dansk, fordi det hjÌlper dem til at lÌre sproget.’ – Hvad mener I, spørger Vibeke. Alle trafiklysets farver kommer op i salen. Vibeke beder om en uddybning fra en af deltagerne, der har valgt det grønne kort for ’enig’. – Jeg siger altid til mine elever, at de skal tale dansk, for jeg mener, at man lÌrer sproget ved at bruge det, forklarer lÌreren. Vibeke oversÌtter løbende for Graham, nür deltagerne vÌlger at svare pü dansk. – Hvorfor diskuterede I sü teksterne pü dansk, nu hvor teksten

og undervisningen foregür pü engelsk, spørger Graham. – Fordi det er mit modersmül, lyder svaret prompte. En anden lÌrer rÌkker hünden op: – Jeg har gode erfaringer fra modtageklasserne med, at eleverne forklarer en pointe til hinanden pü deres modersmül.

MODERSMĂ…L AKTIVERER TIDďšş LIGERE VIDEN Vibeke henviser til Cummins og andre forskere, der pĂĽpeger, at hvis man pĂĽ elevernes modersmĂĽl kan hente den viden frem, som de har, sĂĽ forstĂĽr de det faglige indhold meget bedre og hurtigere.

Hvis man for eksempel underviser i fotosyntese, kan det vÌre en stor fordel for en nyankommet elev at fü forklaret det pü sit modersmül først. Müske kender eleven allerede til fÌnomenet, men kan bare ikke de danske ord for det. I stedet for at lÌre om fotosyntesen forfra pü dansk, kan de hurtigere følge med fagligt, hvis de für det koblet det til begreberne pü deres modersmül.

Gennem praktiske øvelser fik de københavnske lÌrere inspiration til, hvordan man kan lave en undervisning, der i højere grad inddrager tosprogede elever og øger deres forstüelse.

,, t ,Â?#&/)"7/4 ,0..6/&4,0-& t /3 t /07&.#&3

– Derfor er det vigtigt, at man som skole ogsü hjÌlper eleverne til at udvikle deres modersmül pü et sü højt niveau som muligt. Det kan vÌre en kÌmpe hjÌlp til at lÌre dansk, siger Vibeke.

Hun foreslür, at man for eksempel kan opfordre forÌldre til at tale og lÌse med eleverne pü deres modersmül. Derudover mener hun, at det kan svare sig at investere i modersmülsundervisning og lÌrere eller hjÌlpelÌrere med det samme modersmül som eleverne. – Man kan ogsü sÌtte elever med det samme modersmül til at arbejde i grupper pü deres modersmül, hvis man har flere i en klasse, der taler det samme sprog, siger Vibeke. – Er meningen sü, at eleverne skal sidde sammen alt efter deres modersmül, lyder et spørgsmül. – Ja, nogle gange, men ikke altid. Som Vygotsky siger, sü kan

EMAS bestür af 40 ansatte – heraf 25 pü fuld tid. De er hyret af den engelske stat til at sørge for efteruddannelse af lÌrerne pü skolerne i Islington samt at hjÌlpe til med konkrete indsatser pü skolerne.

Pü basis af de positive erfaringer fra arbejdet med etniske minoritetselever i Islington, udbyder EMAS kurser og efteruddannelsesforløb til lÌrere og ledere i hele England samt i udlandet – ogsü gerne i Danmark.

Se mere pĂĽ: www.islingtonemas.cambed.com Interesserede er velkomne til at kontakte Vibeke Bradbury, pĂĽ vibeke.bradbury.cambed@ islington.gov.uk

tankpasserpÌdagogik til at indtÌnke aktiviteter og strategier i undervisningen. – Det har vÌret en stor inspiration for mig selv, men som ressourcelÌrer vil jeg ogsü forsøge at give inspirationen videre til de andre lÌrere pü skolen, sü vi kan lave en mere spÌndende og vedkommende undervisning for de tosprogede elever, siger hun. ■Dagens kursusdeltagere: Tre fra Holbergskolen, fire fra Lundehusskolen og tre fra Tagensbo Skole.

Souschef i EMAS, Vibeke Bradbury, er oprindeligt dansk. Nür hun underviser engelske lÌrere i tosprogsundervisning, holder hun et lille foredrag pü dansk for at vise deltagerne, hvordan forstüelsen kan hjÌlpes pü vej med enkle hjÌlpemidler, selv om man ikke kan forstü sproget. I København var det Graham Smith, der gav de københavnske lÌrere en forelÌsning pü russisk.

man ikke udvikle højere begreber uden sprog. Nür man taler sammen, udvikler tÌnkningen sig, svarer Vibeke.

KRÆVER TÅLMODIGHED I løbet af dagen er lÌrerne selv jÌvnligt blevet bedt om at lave smü øvelser eller diskutere et tema med sidemanden. Det er der flere af deltagerne, der synes har virket godt. – Det virker her, men det skal vÌre indarbejdet, sü det ikke virker kunstigt, siger Lise Poulsen, der er souschef pü Lundehusskolen. Vibeke giver hende ret. Undervisningsmetoderne krÌver tülmodighed og øvelse. – Vi lÌrere snakker generelt for meget. Vi skal lÌre at give slip, men det skal vÌre kontrolleret, mülrettet, kort og klart. Det krÌver, at man som lÌrer tør stole pü, at eleverne für noget ud af det. Det er vigtigt at tro pü det og have selvtil-

lid, for det er ikke sikkert, at det virker første eller anden gang, siger hun.

Det krĂŚver ogsĂĽ, at ledelsen og resten af skolen bakker op om den nye tilgang til eleverne og undervisningen, og det kan vĂŚre en lang proces, understreger Vibeke.

Indtil videre har de fremmødte lÌrere og skoleledere i hvert fald füet inspiration og ny energi til at prøve nogle af metoderne af hjemme pü skolerne. En af dem er Lisbeth HÌdersdal fra Lundehusskolen. – Det har vÌret sjovt at prøve de forskellige metoder pü sin egen krop og blive bekrÌftet i, hvad der virker. Grahams russiskundervisning har understreget for mig, hvor vigtigt det er at visualisere og inddrage andre sprog i undervisningen. Det vigtigste jeg kan tage med mig fra i dag er, hvordan man kan strukturere undervisningen anderledes, sü man gür fra en

THE ETHNIC MINORITY ACHIEVEMENT SERVICE I ISLINGTON Omkring halvdelen af eleverne pü Islingtons folkeskoler kommer fra dürlige økonomiske og sociale forhold og har et andet modersmül end engelsk.

Alligevel ligger deres gennemsnit til afgangseksamen to procentpoint højere end landsgennemsnittet. For fem ür siden sü det anderledes ud. Dengang var elevernes afgangskarakterer otte procentpoint lavere end andre tosprogedes.

En vĂŚsentlig ĂĽrsag til elevernes positive udvikling findes i en ombygget skole i midten af bydelen, hvor efteruddannelsescentret The Ethnic Minority Achievement Service, arbejder mĂĽlrettet for at forbedre minoritetselevernes faglige resultater.

Her sidder leder Graham Smith og souschef Vibeke Bradbury, der i slutningen af september holdt to temadage i København inviteret af Center for Ledelse under Børne- og Ungdomsforvaltningen.

,, t ,Â?#&/)"7/4 ,0..6/&4,0-& t /3 t /07&.#&3

VALG TIL HOVEDSTYRELSEN I DANMARKS LÆRERFORENING 7BMHFU mOEFS TUFE OPWFNCFS UJM EFDFNCFS "MMF BMNJOEFMJHF NFEMFNNFS MÂ?SFSF C“SOFIBWFLMBTTFMFEFSF PH EF BOESF ,-' HSVQQFS LBO TUJMMF PQ UJM WBMHFU PH TUFNNF 'SB ,“CFOIBWOT -Â?SFSGPSFOJOH PQTUJMMFS +BO 5SPKBCPSH PH -BST 4“SFOTFO o WJ QSÂ?TFOUFSFS LBOEJEBUFSOF 4UFN QĂŒ EF L“CFOIBWOTLF LBOEJEBUFS EFU FS WJHUJHU BU EF CMJWFS WBMHU

visningen og ikke mindst dÊr, hvor eleven ikke für tilstrÌkkeligt udbytte af undervisningen – en dÌkkende lidt omskrevet definition fra en DLF-pjece.

I København er der mange enkeltintegrerede elever i klasserne, uden at der er økonomi til at løfte opgaven. Hvis den stort anlagte specialreform skal lykkes, mü inklusion ikke vÌre en spareøvelse, og vi skal fastholde, at en rÌkke elever fortsat skal tildeles plads pü en af kommunens specialskoler.

KAARE SMTIH

Vi tager ansvar for hele undervisningsopgaven – lÌreren har relationskompetencer Det er fejlagtigt at mene, at vi som lÌrere ikke er kompetente til arbejdet med relationer. Vi mü stü fast pü, at lÌreren har ansvar for hele undervisningsopgaven og pointere, at undervisning i folkeskolen forudsÌtter en lÌreruddannelse. Der er forskningsmÌssigt belÌg for, at vi som lÌrere har büde de didaktiske og faglige kompetencer, der sikrer, at alle elever kan blive udfordret i forhold til de fastsatte mül.

Lars Sørensen, medlem af KLF’s bestyrelse, stiller op til hovedstyrelsesvalg.

KLF SKAL HAVE INDFLYDELSE AF LARS SĂ˜RENSEN, MEDLEM AF KLF’S BESTYRELSE OG KANDIDAT TIL DLF’S HOVEDSTYRELSE

E

fter 13 ür i Københavns LÌrerforenings bestyrelse har jeg besluttet at opstille til Danmarks LÌrerforenings hovedstyrelse. Det er vigtigt, at KLF er reprÌsenteret i DLF for pü den müde at fü maksimal indflydelse pü den politisk strategiske udvikling. Nedenfor nogle af de omrüder, som jeg vil

14

give sĂŚrlig politisk opmĂŚrksomhed.

Inklusion – skal vÌre til gavn for eleven fagligt og socialt GrÌnsen for inklusion gür dÊr, hvor klassens fÌllesskab er i fare, hvor lÌrere/børnehaveklasseledere forhindres i at gennemføre under-

,, t ,Â?#&/)"7/4 ,0..6/&4,0-& t /3 t /07&.#&3

Arbejdstidsaftale A08 – en forfejlet strategi?

Jeg er tilhÌnger af en arbejdstidsaftale, der sikrer et professionelt rüderum. Men A08, hvor forhandlingerne skal foretages mellem den enkelte kreds og kommune, har vist sig ikke at sikre gode rammer for lÌrerarbejdet. Regeringens aftale med kommunerne, og meldingerne om, at der skal spares pü lÌrernes arbejdstid, er gift for en professionsaftale. Mange kommuner er tilskyndet eller presset til at indgü aftaler, der giver mere undervisning og mindre tid til andre og helt nødvendige opgaver.

I København er der det kom-

Skoleudvikling – lÌrerne skal tages med pü rüd Folkeskolen skal udvikles, men de mange og populistiske Ìndringer er ikke vejen. DLF skal centralt og lokalt inddrages, nür folkeskolen skal ’til eftersyn’, og det er hverken fornuftigt eller acceptabelt at holde lÌrerne uden for indflydelse.

I København er der, ligesom pü landsplan, mange eksempler pü, at vi ikke inddrages, nür der tÌnkes nyt. Det seneste eksempel er ’Sommeruniversitetet’, hvor politikerne tÌnker os efteruddannet. Der er blot ikke tÌnkt tilstrÌkkeligt pü finansiering, organisering og tidsmÌssig placering – det havde klÌdt forvaltningen og projektet at inddrage KLF tidligt i processen!

skal intensivere samarbejdet med andre fagforeninger for offentligt ansatte og presse regering og folketing til at prioritere offentlig velfĂŚrd.

I København er der de sidste tre ür blevet 300 fÌrre lÌrere til 1200 flere elever, og lÌrere og børnehaveklasseledere sygemeldes med

stress pü grund af arbejdsbetingelserne. ■Første suppleant er Inge Thomsen, KLF’s bestyrelse.

Anden suppleant er Peter Jensen, tillidsreprĂŚsentant pĂĽ Christianshavns Skole.

KAARE SMTIH

mende skoleür sküret pü Kasse 2faktoren/den tid der er afsat til opgaver i forbindelse med undervisningen – og det er tydeligt, at vi er presset af alt for mange opgaver.

En professionsaftale krĂŚver et professionelt rĂĽderum!

Jan Trojaborg, formand for KLF, stiller op til hovedstyrelsesvalg.

Kommunernes økonomi – der er brug for penge til folkeskolen LÌrere afskediges, der sÌttes flere elever i klasserne, og skoler lukkes eller sammenlÌgges. Pü mange skoler er der ikke økonomi til at fastholde et anstÌndigt timetal til eleverne, og det er vanskeligt i undervisningen at tage udgangspunkt i den enkelte elev og opfylde de centralt stillede mül. Elever med sÌrlige behov für langtfra den støtte, de har behov for. Det forringer undervisningsmiljøet for alle elever i klassen og arbejdsmiljøet for lÌreren.

Kommunerne har ikke lĂŚngere mulighed for at levere kvalitet i velfĂŚrdsydelserne, nĂĽr staten dikterer nul- eller minusvĂŚkst. DLF

VI FÅR IKKE NOGET FORÆRENDE AF JAN TROJABORG, FORMAND FOR KLF OG KANDIDAT TIL DLF’S HOVEDSTYRELSE

S

elv om nogle erklÌrer fagbevÌgelsen for fortidig og uddøende, er fagforeninger en uundvÌrlig del af det danske samfund og en forudsÌtning for vores velfÌrdssamfund.

Vi indgür aftaler, der sikrer stabilitet og tryghed. Vi er den terrier, der bider myndighederne i haserne i de utallige tilfÌlde, hvor der administreres forkert, og hvor ansatte behandles uretfÌrdigt. Som et medlem udtrykte det: �Hvis I

ikke var her, ville forvaltningen vÌre en løve, der üd mig�.

Den danske uddannelsespolitik er behĂŚftet med nogle alvorlige systemfejl. Siden 1990erne har man systematisk i Undervisningsministeriet og i de kommunale forvaltninger afskaffet fagkonsulenter. De var eksperter pĂĽ deres felt og kunne derfor indsigtsfuldt rĂĽdgive bĂĽde politikere og lĂŚrere.

Der er heller ikke blevet lyttet til forskere. Det er sĂĽledes ikke un-

,, t ,Â?#&/)"7/4 ,0..6/&4,0-& t /3 t /07&.#&3

15

derligt, at fagligheden ikke har vÌret i højsÌdet i mange ür. Skolen er nu blevet sü boglig og akademisk, at mange elever hÌgtes af.

Der er brug for langt større vÌgt pü de praktiske og musiske fag.

Derfor er det urimeligt, at det kun er skolen, der klandres for middelgode PISA-resultater. De er en naturlig følge af en fejlslagen uddannelsespolitik.

Samtidig er administrationerne blevet befolket af teoretikere med ringe indsigt i og forstĂĽelse for skolens og lĂŚrernes arbejdsbetingelser. Skolen er blevet overdĂŚnget med kontrolforanstaltninger, evaluering, benchmarking etc. prĂŚget af mangel pĂĽ tillid til velfĂŚrdssamfundets kernetropper.

Der er sket en centralisering og politisering uden forstĂĽelse for, at udviklingen sker i periferien.

København er ingen undtagelse.

For ĂĽr tilbage havde vi Faglighed For Alle. Nu dikteres det fx fra rĂĽdhuset, at efteruddannelse ikke er noget, den enkelte skole skal bestemme. Politikerne med Anne Vang i spidsen vĂŠd bedre, hvad lĂŚrerne har brug og dekreterer et sommeruniversitet.

Det er bekymrende, at det stür sløjt til med dialogen. Systemet er topstyret, og embedsmÌnd holder hellere mund end vover pelsen. Vi har brug for nytÌnkning og andre styringssystemer end dem, der i dag hÌmmer udviklingen. Der er behov for tillidsbaseret ledelse, og det kommer der kun, hvis vi presser hürdt pü.

Vi für med andre ord ikke meget forÌrende. Derfor er der brug for et stÌrkt KLF og et styrket DLF. Nu er Københavns LÌrerforening efter fusionen med DLF en kreds, kreds 11. Tidligere havde KLF automatisk to pladser i hovedstyrelsen reprÌsenteret af for16

mand og nÌstformand og deltog süledes ikke i valgene. For første gang stiller vi nu op pü linje med andre lÌrere og børnehaveklasseledere.

Det er vigtigt fortsat at have to københavnere i DLF’s ledelse. Derved kan vi med vores fagpolitiske holdninger og erfaringer vÌre med til at prÌge landspolitikken, og vi kan samtidig bringe viden og indsigt fra hele landet til KLF. Det er fagpolitisk betydningsfuldt, at lÌrerstanden stür samlet og derved kan skabe det nødvendige pres. Den anden side er den økonomiske, idet en plads i hovedstyrelsen betyder et frikøb og dermed et økonomisk tilskud til KLF. Jeg stiller op for at kÌmpe for en anden uddannelsespolitik og styring af den offentlige sektor og for at bidrage til udviklingen af DLF’s politik. Jeg har mange ürs indsigt og erfaring i organisationsverdenen og har stadig engagementet, der parret med politisk tÌft giver indflydelse. ■Første suppleant: Jane Pilegaard, KLF’s bestyrelse.

Anden suppleant: Kjell Nilsson, tillidsreprĂŚsentant, Den Classenske Legatskole.

FAKTA Jan Trojaborg, 60 ür LÌrer i 13 ür, TR i 6 ür I KLF’s bestyrelse 1986-1990 Redaktør af KK 1990-94 Formand for KLF siden 1994 Medlem af DLF’s hovedstyrelse fra 1994 Sidder i LÌrernes Pensions bestyrelse Medlem af LC’s forretningsudvalg Formand for Københavns Kommunes Feriefond

,, t ,Â?#&/)"7/4 ,0..6/&4,0-& t /3 t /07&.#&3

Skoleleder Lisbeth Palm Olesen glĂŚdede sig over tvillingebamser.

D

er blevet taget hul pü den nye skolestruktur pü Amager i forrige uge, da Dyvekeskolen tog sit første skridt som nyudnÌvnt digital profilskole. Sammen med Gerbrand og Sundbyøster skal Dyvekeskolen nu vÌre basisskole med en udslusningsskole i Højdevangens skolebygning.

Som en skelsÌttende begivenhed havde 1. klasse sin første engelsktime, for sproget er jo hovedsprog eller i hvert fald uundvÌrligt fagsprog i den digitale verden.

Der var derfor spÌndt forventning i 1. klasse, da overborgmester Frank Jensen og børne- og ungdomsborgmester Anne Vang trüdte ind ad døren, for de skulle sÌtte det nye fag pü skemaet i indskolingsklassen.

Med sig bragte de to borgmestre hver en kÌmpestor indkøbspose, der var fyldt med bamser. Hver elev i 1. klasse fik en hvid teddybear, der skal vÌre deres sparringspartner, nür det nye sprog skal leges ind i det aktive ordforrüd.

EngelsklĂŚrer Charlotte Moesgaard havde fra starten et par en-

Ogsü borgmesterhjerter bliver bløde, nür de für bamsevenner, og de fulgtes med bamse rundt og spurgte: ’What is your name, my name is...’

DYVEKE DIGITAL PROFILSKOLE

Bamserne mĂĽ gerne komme med hjem i weekenden, hvis de har lyst.

lesskaber, hvor børnene sidder sammen og finder ud af en masse ting – de opdager slet ikke, at det er lÌring, der foregür. Og de sprogligt og bogligt svage für nye muligheder, fordi tekster kan blive lÌst højt i deres hovedtelefoner, nÌvner Lisbeth Palm Olesen blandt andet med henvisning til skolens specialklasserÌkke.

Dyvekeskolen er nu udnĂŚvnt til digital proďŹ lskole og IBS JOEG“SU FOHFMTL GSB LMBTTF GPSEJ EFU FS IPWFETQSPH J EFO EJHJUBMF WFSEFO Overborgmester og skolernes borgmester var med J G“STUF FOHFMTLUJNF PH EF NFECSBHUF UJM IWFS FMFW FO teddybear, der skal vĂŚre børnenes lĂŚremester i det nye TILTRÆKKE FLERE ELEVER I øjeblikket arbejder Dyvekeskolen GSFNNFETQSPH TEKST OG FOTO: PETER GARDE

gelske sÌtninger klar: What is your name? My name is.... Den lille ordveksling fik eleverne lejlighed til at øve, for borgmestrene gik nu rundt til hver enkelt og hilste og udvekslede navne pü engelsk og overrakte bamsegaven, der blev modtaget med meget stor glÌde.

IT IND I ALLE FAG Den digitale profilskole er nu i gang med at forberede, hvordan

man kan inddrage it pü en masse omrüder, og allerede nu er den stillet i udsigt, at alle eleverne i 6. klasse vil fü deres egen bÌrbare computer eller ipad, skoleleder Lisbeth Palm Olesen siger: – I øjeblikket arbejder vi med ideer til, hvordan vi kan koble det digitale pü alle niveauer i alle fag.

Vi für dermed sÌrlig gode muligheder for at tilrette undervisningen efter det enkelte barns behov. – Der kan etableres lÌringsfÌl-

mülrettet med at øge elevsøgningen ved at knytte kontakter og aflÌgge besøg i omrüdets børneinstitutioner og invitere forÌldre indenfor pü skolen.

Der er allerede ved at blive opbygget en aktiv og engageret forĂŚldreskare, der bakker op om skolen og dens fremtidsplaner.

En større udvendig renovering af skolens bygninger er forestĂĽende, for de giver i deres nuvĂŚrende tilstand et misvisende billede af skolen, der har gode lokaler, rummelige fĂŚllesarealer, indre beplantede gĂĽrdhaver og store omliggende grønne omrĂĽder. â–

,, t ,Â?#&/)"7/4 ,0..6/&4,0-& t /3 t /07&.#&3

17

#3Ę°,0..&/5"3

NĂ…R SKOLEN FODRES MED EGEN HALE

AF RIKKE LAURITZEN, MEDLEM AF BĂ˜RNEďšş OG UNGDOMSUDVALGET, BR

E

nhedslisten valgte at stĂĽ uden for budgetforliget for 2012.

Det gjorde vi primÌrt pü grund af besparelserne pü lÌrernes arbejdstid – hvilket vil betyde omring 75 fÌrre lÌrere i København til nÌste ür – samtidig med at de samme partier med den anden hünd gav 20 mio. kroner i skattelettelser til erhvervslivet.

Det synes vi, er en helt forkert prioritering. BĂĽde fordi det er absurd og klinger hult at spare pĂĽ lĂŚrere i en tid, hvor alle skriger pĂĽ mere faglighed, og fordi de 20 mio. til erhvervslivet i bund og grund ikke batter noget i forhold til at skabe en ordentlig vĂŚkstpolitik. Det var ren symbolpolitik, som skulle sende et signal om, at kommunen er erhvervsvenlig.

Vi ville faktisk rigtig gerne have vĂŚret med i budgettet, der ogsĂĽ indeholder en rĂŚkke fornuftige ting. Blandt andet ekstra ressourcer til socialomrĂĽdet, penge til renoveringer af de nedslidte skoler og ekstra skolepĂŚdagoger. Og da budgettet var til afstemning, stem-

18

te vi da ogsĂĽ for 90 procent af forslagene i budgettet.

Men da lettelserne i selskabsskatten af de andre partier blev opfattet som et kardinalpunkt for de videre forhandlinger, mĂĽtte vi forlade bordet i den fine Magistratsal. Uden overhovedet at have fĂĽet mulighed for at bringe lĂŚrernes arbejdstid ind i forhandlingerne.

FLERE ELEVER, FÆRRE LÆRERE Der er altsü noget galt med prioriteringen, nür man samtidig mener, at der er rüd til at give skattelettelser til erhvervslivet. I alt für virksomhederne 20 mio. kroner ved, at kommunen sÌnker den sükaldte dÌkningsafgift, der betales af byens virksomheder alt efter deres bygningers størrelse. Det vil sige, at de smü virksomheder für ubetydelige skattelettelser, mens virksomheder som Danske Bank og MÌrsk med kÌmpe domiciler für ekstra mange penge forÌret.

Og vi synes, som sagt, at det er hul i hovedet, at man vil spare pĂĽ

,, t ,Â?#&/)"7/4 ,0..6/&4,0-& t /3 t /07&.#&3

EGET FOTO

#VEHFU JOEFIPMEFS FO SÂ?LLF HPEF UJOH GPS EFO L“CFOIBWOTLF GPMLFTLPMF .FO mOBOTJFSJOHFO IBMUFS 4LPMFO GPESFT NFE TJO FHFO IBMF PH MÂ?SFSOF NĂŒ M“CF IVSUJHFSF %FU TZOFT &OIFETMJTUFO FS GPS VBNCJUJ“TU Rikke Lauritzen, børne- og ungdomsordfører, Enhedslisten, medlem af Børne- og Ungdomsudvalget.

antallet af undervisere i øjeblikket.

Over de sidste tre ĂĽr har vi set, at elevtallet er steget med 1200 elever, samtidig med at antallet af lĂŚrere er faldet med flere hundrede.

Det betyder altsĂĽ, at der bliver fĂŚrre ressourcer at drive skole for, samtidig med at kravene skĂŚrpes.

Det, synes vi, er en hel skĂŚv prioritering.

Da budgetforliget skulle prÌsenteres, fortalte forligspartierne stolt om alle de ekstra ting, de gør for folkeskolen. Men ingen nÌvnte, at pengene tages fra lÌrernes lønbudget. Man fodrer altsü den københavnske folkeskole med dens egen hale. Og det er ikke en fair omprioritering i en tid, hvor kravet om øget faglighed lyder fra alle sider.

Man für altsü ikke øget faglighed ved at fyre lÌrere; heller ikke selv om der kommer flere smart boards i klasselokalerne.

Ideen om at lĂŚrerne skal undervise noget mere kan i sig selv vĂŚre

fin nok. Men det bliver en gratis omgang for mine politikerkolleger, nür de ikke samtidig har modet til at fortÌlle, hvilke opgaver der sü ikke lÌngere skal løses. Skal tiden tages fra forberedelsen, fra kontakten til hjemmet eller fra noget helt tredje?

Det har man ikke formüet, og resultatet bliver derfor, at lÌrerne mü løbe hurtigere og gøre flere ting halvt. Og det er rimelig almen viden, at det medfører lavere kvalitet i undervisningen, nedslidning, stress og øget sygefravÌr.

EN SKOLE FOR ALLE Det er (forhübentlig) et fÌlles mül, at de københavnske folkeskoler er det gode fÌlles mødested for alle børn – uanset det sociale udgangspunkt. Folkeskolen bør i videst muligt omfang kunne rumme alle børn. En fÌlles folkeskole er et vigtigt fÌlles fundament for et demokratisk samfund, og det skal indrettes, süledes at forÌldre med enhver social og etnisk baggrund roligt kan sende deres børn i den nÌrmeste folkeskole.

Folkeskolens formül bør vÌre, at alle opnür selvvÌrd og tilegner sig de fÌrdigheder, kundskaber og personlige egenskaber, som krÌves for at kunne tage aktivt del i samfundet. Det krÌver, at folkeskolen behandler eleverne forskelligt og tager udgangspunkt i den enkeltes forudsÌtninger samt har midlerne til at løse de vanskeligheder, der opstür pü elevens vej gennem skolelivet.

Men det opnĂĽs absolut ikke, hvis man bliver ved med at spare pĂĽ skolernes helt basale drift. Med budget 2012 endte man ud med at spare pĂĽ lĂŚrerne, mod at erhvervslivet fik en ubrugelig skattelettelse.

Det fĂĽr man altsĂĽ ikke bedre skoler af. â–

%&#"5

%*4$*1-*/,3*4&/ * '0-,&4,0-&/

I

de sidste mange ür, hvor alle har villet forbedre folkeskolen, synes der at vÌre to forhold, som alle undtagen en del lÌrere ikke har vÌret opmÌrksomme pü. Det ene er den curriculumfjendtlige 1993-folkeskolelov, som promoverede en pü Tvind og RUC udviklet pÌdagogik – projektmorads, ansvar for egen lÌring m.m.m. – som forudsigeligt førte til disciplinkriser og faglig nivellering.

At folkeskolen stadig vĂŚk holder sig flydende skyldes, at mange lĂŚrere, hvad enten de er bevidste om det eller ej, er civilt ulydige.

Det andet forhold er, at lÌrerne ikke mü holde disciplin. Ifølge ’Bekendtgørelsen om foranstaltninger til fremme af god orden i folkeskolen’ §10 stk. 2 mü der kun anvendes magt over for elever, der er til fare for sig selv, deres omgivelser eller materiel. Man mü altsü ik-

ke med magt fjerne en stÌrkt forstyrrende elev, der fx nÌgter at forlade klassen. Man skal tilkalde den sükaldte ledelse, hvis de ikke sidder i møde, som sü heller ikke mü tage fat. Man mü heller ikke tage en elev i armen og bede ham sÌtte sig pü sin plads.

Denne paragraf gør majoriteten af lÌrerne og en del inspektører/ viceinspektører til lovbrydere. Det er muligt, at det har vÌret yndigt at vedtage südan noget i en cafÊlattebrandert pü en eller anden radikal højskole pü Fyn, og at der i det hele taget ikke er mange politikere, som vil/tør erkende problemets alvor og tage en konsekvens af det.

I mellemtiden sejler folkeskolen rundt i sin disciplinkrise, det psykiske arbejdsmiljø er mange steder rÌdselsfuldt, og det skyldes ikke altid eller kun eleverne, og tÌnk, at man har rekrutterings- og fastholdelsesproblemer med lÌrerne mange steder i landet. Selv er jeg gudskelov pü vej pü pension.

Michael Behrendt-Poulsen, Tagensbo Skole

K L F ’ S H J E M M E S I D E : w w w. k l f - n e t . d k TR-UDSENDELSER UDSENDT SIDEN SIDSTE KK Nr. 26 11/12 Valg til Danmarks LÌrerforenings hovedstyrelse Nr. 25 11/12 EkstraordinÌrt TR-møde 7. december Nr. 24 11/12 Evaluering af arbejdstidsaftalen

SE TIDLIGERE NUMRE AF KK: WWW.ISSUU.COM

,, t ,Â?#&/)"7/4 ,0..6/&4,0-& t /3 t /07&.#&3

19

,0..&/5"3

SKOLEPÆDAGOGEN OG LÆREREN Nøglen til inklusion er en tidlig indsats og et stĂŚrkt TBNBSCFKEF NFMMFN MÂ?SFSF PH TQFDJBMQÂ?EBHPHFS o TLSJWFS C“SOF PH VOHEPNTCPSHNFTUFS "OOF 7BOH J TJU TWBS UJM +BOF 1JMFHBBSE QĂŒ EFCBUJOEMÂ?H J ,, AF ANNE VANG S, BĂ˜RNEďšş OG UNGDOMSBORGMESTER

KÌre Jane Pilegaard eg er rigtig glad for opbakningen til den tidlige indsats, som er afgørende, hvis vi skal sikre, at flere børn kan rummes og trives i folkeskolen.

Den tidlige indsats betyder, at vi, allerede mens børnene gür i vuggestue og børnehave, sÌtter ind med den nødvendige støtte og vejledning. Formület med den tidlige indsats er at hjÌlpe daginstitutionerne med at give børn med specielle behov succesoplevelser frem for fiaskooplevelser at starte livet med og at trÌne deres sociale fÌrdigheder, sü vi kan styrke deres chancer for at begü sig fagligt og socialt i en helt almindelig københavnsk folkeskole.

En vigtig indsats er at sørge for, at børn med behov, der er sü specielle, at de skal i specialdaginstitution, kommer det hurtigt. Pü den müde undgür vi, at de starter livet med en oplevelse af ikke at passe ind – og vi undgür at pÌdagogerne i de almindelige daginstitutioner skal bruge al deres tid pü børn, der burde have vÌret i specialinstitution frem for at hjÌlpe

J

K K ’ S M A I L : K K @ K K - K L F. D K

de børn, som har specielle behov, men som godt kan vÌre i en almindelig institution med den rigtige hjÌlp. Derfor har vi valgt at fordoble antallet af smübørnspsykologer tilknyttet PPR. Sammenlignet med skoleomrüdet har PPR pü daginstitutionsomrüdet vÌret ekstremt tyndt besat.

TIDLIG INDSATS Vi har ogsĂĽ valgt at prioritere ekstra hĂŚnder pĂĽ pĂŚdagogsiden i de 40 mest udsatte daginstitutioner.

Vi ved, at der er en sammenhÌng mellem antallet af børn med sÌrlige behov og sociale problemstillinger. Alligevel har det tidligere vÌret südan, at daginstitutioner med mange socialt udsatte børn har haft stort set de samme midler at gøre godt med som daginstitutioner, hvor alle børnene er fra ressourcestÌrke hjem. Kun 9,8 millioner kroner gik til en social kompensationspulje. Til sammenligning omfordeles over 200 millioner kroner mellem skoler med mange sociale problemstillinger og skoler med fü.

Det har selvfølgelig betydet, at daginstitutioner med mange socialt udsatte børn har haft dürlige muligheder for at gøre en ekstra

,, t ,Â?#&/)"7/4 ,0..6/&4,0-& t /3 t /07&.#&3

indsats. Da jeg først trüdte til som borgmester, valgte jeg at tage rundt og besøge rigtig mange vuggestuer, børnehaver, fritidshjem og skoler. Det, der rystede mig mest, var forskellen i forholdene for daginstitutioner alt efter, hvor i byen de lü. Det gør vi nu noget ved.

Via mülrettet brug af kompetenceudviklingsmidler sørger vi ogsü for, at pÌdagogernes viden om børn med specielle behov er i top.

For specialpÌdagogik har ikke vÌret en del af deres uddannelse pü pÌdagogseminariet, derfor stür nogle af vores ellers dygtige pÌdagoger søgende i forhold til at kunne give børn med specielle behov en god start pü livet og sørge for, at de er klar til at starte i skole.

Jeg tror pü, at vores tidlige indsats kommer til at betyde mere skoleparate børn. Men den tidlige indsats forhindrer ikke, at der stadig vil vÌre børn i folkeskolen, som har brug for ekstra støtte. Ligesom der stadig vil vÌre børn, som har allerbedst af at komme i specialskole. Derfor er vores tilgang til børn med sÌrlige behov pü skoleomrüdet nøjagtig den samme som vores tilgang til børn med sÌrlige behov pü daginstitutionsomrüdet.

SKOLENS RESSOURCECENTER For det første skal vi sørge for, at børn, der bør gü i specialskole, kommer det hurtigt. Büde for deres egen skyld og for klassefÌllesskabets. Derfor har vi valgt, at der pü alle skoler skal vÌre en decentral PPR-ressource. Skolepsykologen skal sidde i skolens ressourcecenter, arbejde tÌt sammen med skolesocialrüdgiveren, give faglig sparring til lÌrerne og sørge for at sagsbehandlingen sker hurtigt og smidigt.

I ressourcecenteret kommer og-

PETER GARDE

kan gü ind og løse specialpÌdagogiske opgaver som for eksempel at understøtte enkelte elever eller grupper af elever i forhold til at strukturere hverdagen.

Børne- og ungdomsborgmester Anne Vang.

sü til at indgü en ny faglighed: Nemlig skolepÌdagogen. SkolepÌdagogen skal vÌre der, nür det hele brÌnder pü for Anders i 2.B., og han bliver udadreagerende – til skade for büde sig selv og klassefÌllesskabet.

Det er ikke rimeligt, at lÌreren skal stü alene med den opgave, nür alle de andre børn skriger pü undervisning. Der skal skolepÌdagogen kunne hjÌlpe med at tage Anders til side, give ham lidt ro og snakke med ham om alt det, man kan gøre for at undgü at tingene brÌnder pü. Det er absolut ikke altid en selvfølge for børn med sÌrlige behov at finde ud af, hvordan de skal gøre for ikke at komme ud i konflikter.

SkolepÌdagogen skal vÌre en person med sÌrlige kompetencer inden for specialpÌdagogik, der kan hjÌlpe med netop det. SkolepÌdagogerne kan for eksempel ogsü varetage opgaver knyttet til frikvarterer eller sociale arrangementer pü skolen. De kan arbejde med udvikling af børns evner til at deltage i legefÌllesskaber. Og de

SPECIALPÆDAGOGIKKEN IND Det er ikke meningen, at skolepÌdagogen skal undervise. Det kan han eller hun ikke. Det er heller ikke meningen, at skolepÌdagogen skal overtage lÌrerens ansvar for at uddanne børn til livet. Vores dygtige lÌrere har ansvaret for büde den sociale, den faglige og den alment dannende del af vores børns udvikling. Derfor skal skolepÌdagogen indgü i en tÌt dialog med lÌreren. Og derfor er kompetenceudviklingen af vores lÌrere i forhold til at kunne hündtere børn med sÌrlige behov ogsü en helt central del af specialreformen.

Ligesom specialpÌdagogik ikke har vÌret en del af pÌdagogernes uddannelse, har det i mange ür heller ikke vÌret en obligatorisk del af lÌreruddannelsen. Det er ikke sü heldigt – for selv om det har vÌret muligt ikke at vÌlge specialpÌdagogikken til, er det ikke en mulighed at fravÌlge børnene med de specielle behov. Derfor skal büde lÌrere og pÌdagoger have den rigtige støtte til at hündtere inklusionsopgaver – og de skal samarbejde om opgaven.

For hvis de to fagligheder kan spille sammen, fĂĽr vi en langt bedre inklusion. MĂĽlet er ikke, at lĂŚrere og pĂŚdagoger skal bekĂŚmpe hinandens positioner. MĂĽlet er, at begge faggrupper skal understøtte inklusionsindsatsen – til gavn for den københavnske folkeskole, dens elever og personale. â–

GÅR DU I 2. KLASSE OG KAN DU LI´ AT SYNGE? Sankt AnnÌ Gymnasium – en folkeskole med sang.

Gratis tilbud til alle sangglade Københavnerbørn.

Københavns Kommune vil gi´ dig chancen for at gü pü sangskolen og synge medi Københavns Drengekor eller Sankt AnnÌ Pigekor.

Se mere pü: www.sankt-annae.dk Ring, og meld dig til optagelsesprøve pü 36 14 01 50.

Tilmeldingsfrist: 15. december.

,, t ,Â?#&/)"7/4 ,0..6/&4,0-& t /3 t /07&.#&3

NOTER

Af Margit Schaleck FOR 50 ÅR SIDEN Skolefjernsynet Af hensyn til skolernes dispositioner og arrangement af TVmodtagning til forsøgsudsendelserne samt øvrige forberedelser i forbindelse med igangsÌttelsen af skolefjernsynets første sÌson til efterüret meddeler Danmarks Radio, at programmerne vil blive udsendt 2 formiddage om ugen og gentaget samme aften kl. 19.30 – 19.55.

Udsendelserne vil bringe eksempler dĂŚkkende sĂĽ stort et omrĂĽde af folkeskolen som muligt samt 2 udsendelser for gymnasiet.

KK, nr. 34, november 1961 FOR 25 ÅR SIDEN Bestyrelsesvalget 1986 Undertegnede lÌrere ved Rødkilde Skole anbefaler hermed Jan Trojaborg til bestyrelsesvalget. Jan Trojaborg er en initiativrig og arbejdsom kollega, som har sat sit positive prÌg pü skolen i de ür, han har vÌret tilknyttet den. Han har vÌret fuldt engageret i sit hverv som tillidsmand, og senest i forbindelse med FN-dagen har han vÌret meget aktiv. Jan Trojaborg er ogsü en varm fortaler for de kreative fag, og vi er sikre pü, at han vil blive en vÌrdifuld arbejdskraft i KL’s bestyrelse.

KK, nr. 30, 1986

Resolutioner fra KLF’s ordinÌre generalforsamling findes pü foreningens hjemmeside under nyheder / beslutningsreferat efter formandens mundtlige beretning. Resolutionerne omhandler ’pres pü arbejdstiden’, ’inklusion’, ’medlemmernes arbejdsmiljø’ og ’unødvendig støj’.

Modersmülsundervisning bør genindføres Tosprogede skolelever für mere udbytte af undervisningen og prÌsterer bedre, hvis de tilbydes obligatorisk modersmülsundervisning, viser en ny undersøgelse fra AKF. Forskningen viser endnu engang, at ordningen bør genindføres.

Kommunernes pligt til at udbyde obligatorisk modersmĂĽlsundervisning blev afskaffet i 2002 under den tidligere regering. Seks ĂĽr senere i 2008 fik kun 5.000 af landets cirka 70.000 tosprogede elever tilbudt modersmĂĽlsundervisning.

En ny undersøgelse af tosprogede elevers undervisning i Danmark og Sverige fra AKF (Anvendt KommunalForskning) viser, at det müske er pü tide at genindføre den obligatoriske modersmülsundervisning ude i de danske kommuner. – Det ville styrke de tosprogede elevers faglighed. Det er der meget forskning, der tyder pü. Og sü ville det for samfundet ogsü vÌre en ressource. De tosprogede elevers sproglige potentiale burde vi forstü at udnytte meget bedre, end vi gør, siger DLF-formand Anders Bondo.

Forskerne bag undersøgelsen har forsøgt at finde svar pü, hvorfor svenske tosprogede elever scorer højere end danskerne i de ürlige Pisa-test.

,, t ,Â?#&/)"7/4 ,0..6/&4,0-& t /3 t /07&.#&3

Konklusionen er, at tosprogede elever i Sverige prÌsterer bedre rent fagligt, nür deres modersmül kommer pü undervisningsskemaet. Det gÌlder ifølge AKF-undersøgelsen büde i svensk og matematik. – Der er ikke forfÌrdelig mange forskelle mellem Danmark og Sverige. Men lige prÌcis modersmülsundervisningen ser ud til at have en betydning, siger forskningsleder Beatrice Schindler Rangvid.

Flere mandlige lÌrere Den økonomiske krise har füet flere mÌnd til at søge ind pü uddannelsen som lÌrer i folkeskolen. Det mener rektor pü professionshøjskolen UCC i København, Laust Joen Jakobsen. Pü professionshøjskolens lÌreruddannelser er man nu oppe pü 45 procent mÌnd blandt de nye studerende. – De har füet øjnene op for, at der pü sigt er jobsikkerhed for lÌrere, at lønnen faktisk er ganske fornuftig, og at uddannelsen er overskuelig, siger han.

I flere ürtier har fÌrre og fÌrre mÌnd valgt at blive lÌrere, men den udvikling synes nu at vÌre brudt. Et stort flertal af landets lÌreruddannelser fortÌller, at der blandt de nye lÌrerstuderende, der begyndte deres uddannelse i ür og sidste ür, er et stigende antal mÌnd for første gang siden begyndelsen af 1980’erne. Og de steder, hvor der ikke er fremgang, er tilbagegangen af mÌnd standset.

En anden ürsag til mÌnd søger lÌreruddannelserne kan vÌre de nye idrÌtslinjer.

% & " % - * / & 5 * - , , & 3 ' 3 & %"( / 0 7 & . # & 3

13519

Dansk 7.-10. klasse

Sprog med kant

SPEJL DIG I SPROGET

Se uddrag af bøgerne online

Af Jørn Lund og Marianne Lund Spejl dig i sproget fokuserer pü nye sprogmül i de seneste FÌlles Mül. Bøgerne bestür af korte sprogforløb om ordkendskab, sprogbrug, begrebsudvikling, sprogudvikling og generel sproglig viden og kunnen. Alle forløb er forsynet med konkrete sproglige mül.

Spejl dig i sproget tager udgangspunkt i elevernes sproglige viden. I hvert enkelt forløb afprøver eleverne deres sprogkundskab i mange smü mundtlige og skriftlige øvelser, der büde giver konkrete fÌrdigheder og inviterer til reeksion.

Spejl dig i sproget er med sin faglige tydelighed et lettilgÌngeligt sprogmateriale for büde lÌrer og elever. Bøgerne giver desuden hjÌlp til differentiering og evaluering af sprogundervisningen i dansk.

56-72 sider

kr. 99,ex moms

- veje til viden www.gyldendal-uddannelse.dk Tlf. 33 75 55 60

,, t ,Â?#&/)"7/4 ,0..6/&4,0-& t /3 t /07&.#&3

FEM 6. KLASSER SKRIVER BOG SOM DEL AF LITTERATURFESTIVALEN ’KĂ˜BENHAVN LÆSER’ forfatterne, der sĂĽ skulle arbejde videre og finpudse deres kapitler.

Det gentog sig i tre omgange. – Min opgave var isÌr at rette til og skabe sammenhÌng i fortÌllingen, og til slut mødtes jeg med to elever fra hver klasse. Vi brugte en hel dag i efterürsferien pü at snakke os frem til en afslutning pü historien og skrive den, fortÌller Sally Altschuler.

P

ü den første dag i den uge, der er blevet benÌvnt ’København LÌser’, fordi der blev afholdt litteraturfestival med arrangementer over hele byen, blev hundrede elevers samarbejde om at skrive en roman prÌsenteret.

Forfatter Sally Altschuler lavede fra starten et skelet til fortÌllingen – fem forskellige folk bor fire forskellige steder, mens det femte er et handelsfolk, der som nomader rejser fra sted til sted og derved møder de fire fastboende folk.

Med det som udgangspunkt skrev de fem klasser hver to kapitler, der ikke lĂĽ i forlĂŚngelse af hinanden. Efter skrivning blev kapitlerne lagt pĂĽ SkoleKom, sĂĽ de andre kunne kommentere, og Sally Altschuler rettede, kommenterede og returnerede manuskripter til

PETER GARDE

Forfatter Sally Altschuler sparrede med eleverne i fem 6. klasser, da de arbejdede sammen om at skrive romanen ’Det Grønne Ă˜je’.

IKKE SOM I DANSKTIMERNE I sin velkomst ved prÌsentationen af bogen i Kulturstationen Vanløse sagde Jette Risgaard, konsulent for lÌremidler pü PiT, PÌdagogisk IT, at projektet har ønsket at prÌsentere litteratur pü en anden müde end den gÌngse, hvor en professionel forfatter skriver til lÌserne – her skulle lÌserne selv prøve at skrive.

Den opgave har eleverne og deres dansklÌrere løst med den 110 sider lange roman ’Det Grønne

Ă˜je’ om middelalderfolkene, der er illustreret af Simon Macko fra 6. klasse pĂĽ KildevĂŚldsskolen.

Sally Altschuler medgiver, at projektet har kostet ekstra anstrengelser af eleverne og deres dansklÌrere, fordi de flere gange har füet manuskripterne retur med opfordring om fornyet bearbejdning og gennemskrivning: – Det er vist ikke helt südan, det foregür i dansktimerne pü skolen, men nu har de sü oplevet pü egen krop, hvordan det er at arbejde som forfatter, fastslür Sally.

Bogen er trykt i et oplag pü 250 eksemplarer, og alle de deltagende elever modtog et eksemplar, mens resten kommer til at stü pü hylderne i alle byens skole- og folkebiblioteker. De deltagende 6. klasser kommer fra KildevÌldsskolen, Vibenshus, Rødkilde, Peder Lykke og Husum Skole. ■pg

Medievante elever hygger sig med mobilen, før deres roman, ’Det Grønne Ă˜je’, deres litterĂŚre debut, bliver prĂŚsenteret i Kulturstationen Vanløse.

,, t ,Â?#&/)"7/4 ,0..6/&4,0-& t /3 t /07&.#&3

STJERNEKAMMERFOTO

4Â?( 0( '*/% * ,, 4 %"5"#"4&

Ved hjĂŚlp af fondsmidler kan Carsten Andersen, der er leder af Stjernekammeret, nu invitere pĂĽ rejser i Solsystemet, hvor planeterne er med.

– klik pü Artikelsøgning over forsidebilledet.

NY DIGITAL PROJEKTOR TIL STJERNEKAMMERET

B

KLF’S EGEN BILFRI Ă˜

11.15. Man kan bestille tid pü Bellahøj Skoles kontor: 38 26 23 00.

Men glĂŚd jer til at komme og opleve stjerneforestillinger med den nye digitale projektor. Disse forestillinger vil ogsĂĽ begynde kl.

9.45. Ă˜nskes en aftenforestilling skal man kontakte mig.

Vi har ogsü købt teleskop-byggesÌt og stativer for penge fra Friluftsrüdet, Bodil Pedersen Fonden og Nordea Fonden. Man kan lÌse mere pü www.boernafgalileo.dk og www.bellahoej.kk.dk.

Her kan man ogsĂĽ finde fx eksperimenter, guides til den aktuelle stjernehimmel og links til videoer.

Man kan lüne teleskoper – Galileoscoper – pü alle landets centre for undervisningsmidler, i tolv kommuners pÌdagogiske centre og i Stjernekammeret.

Carsten Andersen, Bellahøj Skole, mail: ca@bellahoj.dk

Byt Kreta ud med din egen ø Torø er bilfri men har til gengÌld masser af dyr. Du kan leje enten forstanderboligen eller forpagterboligen pü Torøgürd.

Begge lejligheder rummer alle moderne faciliteter, dejligt køkken, 3 sovevÌrelser, en stor stue, badevÌrelse og dejlige terrasser. Du kan vÌlge mellem vores 3 ugenerte strande.

Ring og bestil en superuge hos Kolonierne pĂĽ 33 25 44 25.

SE FOTO OG TV-KLIP FRA TORĂ˜ PĂ… WWW.KLF-NET.DK

,, t ,Â?#&/)"7/4 ,0..6/&4,0-& t /3 t /07&.#&3

â–˛

ellahøj Skole har füet bevilliget penge af to fonde til at købe en digital projektor til Stjernekammeret. ’15. Juni Fonden’ giver 200.000 kr. og Friluftsrüdet giver 62.500 kr. Pengene skal bruges til at købe en digital Starlab projektor. Med den vil man i Stjernekammeret fx kunne vise forestillinger med rejser i Solsystemet.

Man vil kunne se en stjernehimmel, hvor planeterne er med. Det halvkugle-formede loft i Stjernekammeret bliver til et 55 m2 stort lĂŚrred for forestillingerne.

Den gode gamle analoge projektor fra 1936 viser en smuk Stjernehimmel uden planeter. Men den har ikke de nye digitale muligheder. Snart bliver den sat til side, men den kan tages frem igen. Man kan lige nĂĽ at bestille tid til at se en forestilling med den smukke gamle projektion. Der er forestilling pĂĽ alle skoledage kl. 9.45 til

Alle artikler, kommentarer og debatindlÌg i KK siden januar 2001 kan hentes i KK’s database.

Klik ind pü KLF’s hjemmeside: www.klf-net.dk

PETER GARDE

som kan komme negativt ud med konservatisme og ineffektivitet; og endelig New Public Management der pü nogle omrüder kan skabe tryghed, men hvis følger mange pt. føler sig overfodret med – kontraktpolitik, dokumentation, evidens, best practice og taxameterstyring.

120 tillidsreprĂŚsentanter og -suppleanter var med i LO-Skolens smukke sal.

TO DAGES SPÆNDENDE TRTEMA

D

e offentligt ansattes vilkür blev belyst fra flere sider ved Københavns LÌrerforenings TRTema-møde pü LO-Skolen i Helsingør i begyndelsen af november.

Over to dage fortalte oplÌgsholdere om vores aktuelle situation i det offentlige system med fokus pü arbejdsmiljø, arbejdsglÌde, ledelse, ytringsfrihed, mobning, chikane, afskedigelsessager og andre retslige indfaldsvinkler.

Rasmus Willig, ph.d. og lektor ved RUC, fortalte, at over 50 procent af offentligt ansatte ikke tør ytre kritik af frygt for systemets reaktioner. Det er samtidig blevet svÌrere at rette en prÌcis kritik, fordi mület for den hele tiden flytter sig hurtigere, end kritikken kan samle argumentation og dokumentation.

Systemet foretager jÌvnligt radikale omstillingsprocesser, strukturÌndringer har ingen afslutning, og det stiller løbende krav til medarbejderne om at vÌre omstillings

parate. Er de ikke det, og kan de ikke følge med, er det blot tegn pü, at de ikke kan leve op til kravene, og derved afmonteres medarbejdernes kritik. De vender den sü mod sig selv pü en ofte uhørt destruktiv müde.

FORTRYDER NPM Leon Lerborg, magister i filosofi og statskundskab, var en af de tre, der i en kronik i Politiken i 2005 undskyldte, at de havde vÌret med til at indføre New Public Management i den offentlige sektor gennem de foregüende 10-15 ür.

Han beskrev den omfattende industri, der er opstĂĽet, som leverer styringsredskaber til staten. Han beskrev for- og bagdele ved nogle af de fremherskende styringsveje: professionsparadigmet der skaber engagement blandt medarbejderne, men som kan skabe selvtilstrĂŚkkelig arrogance; bureaukratiparadigmet der skaber positiv orden, regler og arbejdsdeling, men

,, t ,Â?#&/)"7/4 ,0..6/&4,0-& t /3 t /07&.#&3

KONFLIKTER OG RET ’Findes der retfÌrdighed i dag’?, var advokat Peter Breums retoriske spørgsmül, og svaret var ved oplÌggets slutning, nej, det gør der ikke, der findes ret(spraksis).

RetfÌrdighed er en subjektiv følelse, der i en konfliktsituation ofte svulmer og fylder meget, mens fakta fylder ganske lidt.

Pü en skole er skolelederen ansvarlig for et godt arbejdsmiljø uden mobning og chikane, og oplÌgsholderen gav eksempler pü en rÌkke forskellige tvister mellem lÌrere, skoleledere og kommunalbestyrelser, deres udslagsgivende prÌmisser og sagernes udfald. Peter Breum nÌvnte ogsü nye veje i konfliktløsning og mediation.

Endelig beskrev han forskellige nuancer inden for diskriminationslovgivningen – behÌndige veje til at omgü den og problemer med at dokumentere overtrÌdelser. Süledes lykkes det SKAT nÌsten konsekvent at fyre de Ìldste medarbejdere ved nedskÌringsrunder, skønt det er forbudt at aldersdiskriminere.

Blandt andre oplÌg fortalte Kristian Gylling Olesen, Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og CBS, om ’Social kapital, en overset arbejdsmiljøressource i folkeskolen’, og Allan RenÊ Olesen, Addfokus, gav med dramatiserede eksempler ideer til, hvordan arbejdsglÌde, energi og kollegiale relationer kan styrkes. ■pg

SKÆRMDUMP

profiler er kommet til fra sommerferien til midt i oktober, og i disse uger kommer 200 nye til hver uge.

Den voldsomme interesse for lektier-online.dk har givet travlhed i callcenteret pü Statsbiblioteket, og de frivillige lektiehjÌlpere har haft svÌrt ved at nü igennem til alle eleverne i lektiekøen.

Projekt Lektier Online har udviklet og etableret en online lektiehjÌlpsordning mülrettet unge i udsatte boligomrüder. Lektier-online.dk gør brug af moderne webmedier som chat og webcamera.

LEKTIER ONLINE I VOLDSOM VÆKST /ĂŒS MFLUJFIKÂ?MQFSOF J -FLUJFS 0OMJOFT DBMMDFOUFS TÂ?UUFS TJH UJM QD FO PH ĂŒCOFS GPS MFLUJFIKÂ?MQFO IWFS BGUFO LM HĂŒS EFS ikke mange sekunder, før eleverne tikker ind og stiller sig i L“ QĂŒ XXX MFLUJFS POMJOF EL &U TUPSU BOUBM GSJWJMMJHF VOHF IKÂ?MQFS FMFWFS J UJM LMBTTF J PQ UJM NJOVUUFS BE HBOHFO

D

a projekt Lektier Online startede i 2009, var der ingen garanti for, at lektiehjĂŚlp via webcam og chat ville blive godt modtaget blandt mĂĽlgruppen af udsatte unge.

Men her to ĂĽr efter og mange online lektiesessioner rigere er Lektier Online en service, som rigtig mange unge skoleelever i 6.10. klasse benytter sig af, nĂĽr lektierne driller.

per og elev mødes anonymt og fordomsfrit.

Desuden har ĂŠn-til-ĂŠn dialogen foran PC skĂŚrmen en fastholdelseseffekt pĂĽ de unges koncentration, og der er tid og fokus pĂĽ den enkelte elevs behov, fx for at fĂĽ gennemgĂĽet opgaven step-by-step i op til 45 minutter sammen med en lektiehjĂŚlper. Og det er der rigtig mange elever, der har brug for.

DEDIKERET LEKTIEHJÆLP En af de helt store styrker ved at lektiehjÌlpen foregür over nettet er, at eleverne kan fü hjÌlp hjemmefra, og alligevel kan lektiehjÌl-

200 NYE ELEVER HVER UGE Siden lektier-online.dk genĂĽbnede i august 2011, er der rigtig mange nye elever, der har oprettet profil pĂĽ sitet. Mere end 1.300 nye elev-

130 FRIVILLIGE LEKTIE HJÆLPERE Efter en intens rekrutteringskampagne i september müned er det lykkedes Lektier Online at fü 45 nye, dygtige lektiehjÌlpere med pü holdet.

I alt er der 130 frivillige unge, der pü skift sidder klar i callcenteret til at hjÌlpe hver mandag, tirsdag, onsdag, torsdag og søndag kl.

17-20. â– Kulturministeriet

LEKTIERONLINE.DK Lektier Online er et 3-ürigt udviklingsprojekt. Projektet er finansieret af satspuljemidler bevilget til Styrelsen for Bibliotek og Medier, som sammen med Integrationsministeriet ved Brug for alle unge, Undervisningsministeriet og Statsbiblioteket, udgør styregruppen for projektet.

Statsbiblioteket er ansvarlig for projektledelse og gennemførelse. Den primÌre mülgruppe er unge i 6. til 10. klasse bosat i udsatte boligomrüder.

Projektet har vĂŚret i gang siden juni 2009 og er organisatorisk forankret pĂĽ Statsbiblioteket.

LĂŚs mere pĂĽ: www.statsbiblioteket.dk/lektier-online

,, t ,Â?#&/)"7/4 ,0..6/&4,0-& t /3 t /07&.#&3

'"(-*( ,0..&/5"3

MARTIN FOLDGAST

HELE TRE TING PÅ ÉN GANG AF OLE HEIN CHRISTENSEN, KLF’S NÆSTFORMAND

orm, indhold og pris burde hÌnge sammen. Hvad end det drejer sig om kommunikation eller om alle andre forhold her i livet. Derfor har vi i bestyrelsen ogsü minutiøst gennemdrøftet situationen og haft oplÌg fra andre fagblade, inden vi nu kaster os ud i de store forandringer med KK. Men fra ürsskiftet sker det sü gradvist.

FormmÌssigt handler det først og fremmest om at kunne give alle medlemmer mulighed for at følge den mangfoldige skolepolitiske udvikling. Hvad enten du er 30 ür og primÌrt holder dig orienteret via SMS, iPad eller andet og aldrig kunne finde pü at bruge bladet til andet end‌ eller du er 55 ür og har behov for at sidde med bladet foran dig for at forstü indholdet, er det vigtigt, at vi nür alle medlemmer. Og det skal vores nye omlÌgning vÌre med til.

Men endnu mere essentielt er naturligvis indholdet.

Uden relevant stof er det jo lige gyldigt. Her handler det om et meget bredt felt – lige fra løn- og arbejdsmiljømÌssige emner, pÌdagogisk udvikling og styrelsesmÌssige forhold til festdage og arrangementer for pensionister – for blot at nÌvne nogle. Og her er lÌserne ogsü skoleledere, politikere og forvaltningsfolk.

Vi har süledes muligheder for at sende nogle klare budskaber og signaler. DesvÌrre oplever vi pt. ikke, at de bliver fulgt i sÌrlig høj grad, men vi kan da kun hübe pü forbedringer.

Endelig er der spørgsmület om prisen. Det er en dyr udgift at udsende KK hver 14. dag – specielt i forhold til postomdelingen. Og nür vi sü kan konstatere det mere brogede forbrug af vores nyhedsmedium – blandt andet aldersbetinget – og samtidig ved, at vores normalisering med DLF koster i omegnen af 5 mio. kr., har vi besluttet at halvere antallet af udgivel-

,, t ,Â?#&/)"7/4 ,0..6/&4,0-& t /3 t /07&.#&3

NIELSďšşVILHELM SĂ˜E

F

I foreningens nye kommunikationsstrategi skal form, indhold og pris gerne gü op i en højere enhed.

ser i bladform, overføre nogle af midlerne til en aktiv hjemmeside og samtidig spare et sekscifret beløb pü udgiftssiden.

Jeg er spĂŚndt pĂĽ at se, om ĂŚndringerne bundfĂŚlder sig og giver de nødvendige forbedringer. Det krĂŚver, at vi alle vĂŚnner os til at lĂŚse det nye mĂĽnedsblad og kombinere det mĂĽlrettet med brugen af hjemmesiden. Normalt plejer man at sige: Form, indhold og pris – det er hele tre ting pĂĽ ĂŠn gang – det gĂĽr virkelig ikke. Men i dette tilfĂŚlde tror jeg rent faktisk, at vi har valgt den rette vej. â–

0. ,, KØBENHAVNS LÆRERFORENING Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85 E-mail: klf@klf-net.dk Hjemmeside: www.klf-net.dk

Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-torsdag: kl. 10-15, fredag: kl. 10-14 Sekretariatschef: Ivan Jespersen Konsulenter: Lene Andersen, Vinni Hertz, Bente Grønbæk Bruun, Anne Lindegård og Henning Søby LÆRERNES AKASSE Kontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18 Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger. Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS KOLONIER Kontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76 E-mail: kolonierne@kolonierne.dk Hjemmeside: www.kolonierne.dk Kontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15 Forretningsfører: Lars Fabricius, tlf: 35 26 66 13 Konsulent: Vibeke Fraenkel, tlf: 32 54 78 28 Konsulent: Søren Freiesleben, tlf: 38 28 47 87

UDGIVELSESPLAN 2011

KK 19: 7. december/uge49 sidste frist: 25. november UDGIVELSESPLAN 2012 KK 1: 18. januar/uge3 sidste frist: 6. januar KK 2: 22. februar/uge 8 sidste frist: 10. februar KK 3: 21. marts/uge 12 sidste frist: 9. marts KK 4: 18. april/uge 16 sidste frist: 6. april KK 5: 23. maj/uge 21 sidste frist: 11. maj KK 6: 20. juni/uge 25 sidste frist: 8. juni KK 7: 22. august/uge 34 sidste frist: 10. august ANNONCER Materialet skal være redaktionen på Frydendalsvej 20 i hænde senest 10 dage før pågældende nummer udkommer (mandag kl. 12).

ANNONCEFORMATER OG PRISER I 2011 EX. MOMS

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS BESTYRELSE Formand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, e-mail: jt@dlf.org Næstformand: Ole Hein Christensen, Galgebakken Sønder 9 16A, 2620 Albertslund, tlf: 43 64 95 31, e-mail: olch@dlf.org Jamal Bakhteyar, Snorresgade 8, st.th, 2300 S, tlf: 28 72 22 84, e-mail: jaba.stp@ci.kk.dk Ane Lykkegaard, Norgesgade 52, 4. tv., 2300 S, tlf: 32 57 10 65, e-mail: anelykkegaard@mail.dk Jan Maslak, Vodroffsvej 50 A, 1900 Frb. C, tlf: 38 11 37 30, e-mail: mas.vns@ci.kk.dk Jane Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09, e-mail: jane@pilegaard.it Kirsten Wahlberg Sørensen, Ved Bellahøj 13 B, 4. tv, 2700 Brønshøj, tlf: 38 60 14 92, e-mail: ks.vas@ci.kk.dk Lars Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 38 28 22 17, e-mail: ls.sir@ci.kk.dk Inge Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81, e-mail: inge@ullestad.dk

Bredde x højde: 1 side 149 x 215 mm: 3.629 kr.

1/2 side 149 x 107 mm: 1.986 kr.

1 spalte 047 x 215 mm: 1.555 kr.

2 spalter 098 x 215 mm: 2.443 kr.

1/2 spalte 47 x 107 mm: 872 kr.

2/2 spalter 098 x 107 mm: 1.555 kr.

Bagside 098 x 215 mm: 2.443 kr.

Mm-pris: 13,25 kr.

1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr.

Ved samlet bestilling af 5 annoncer: 15%.

Annoncepriser justeres 3% op i 2012.

ABONNEMENT 2011

400 kr. inkl. moms.

SE VIDEO INDSLAG FRA KLF’S GENERALFORSAMLING PĂ… KLFTV.DK .“E PWFSCPSHNFTUFS 'SBOL +FOTFO PH ,-' GPSNBOE +BO 5SPKBCPSH QĂŒ ,-' T UBMFSTUPM

SE VIDEO INDSLAG OM STRESS PĂ… KLFTV.DK ,POTVMFOU 'JOO ,JTUSVQ WJTFS IWBE EFS TLFS OĂŒS FU MÂ?SFSWÂ?SFMTF TUĂŒS PWFS GPS FO JTCK“SO

1JB TUSFTTSBNU MÂ?SFS GPSUÂ?MMFS PN TZNQUPNFSOF PNWFSEFOFOT SFBLUJPO PH IWPSEBO IVO GJL LSÂ?GUFS PH PWFSTLVE UJMCBHF

Finn Kistrup interviewes af KK’s videoproducent Jan Klint Poulsen (th).

Se Jan Klint Poulsens interview med lĂŚge Peter Qvortrup Geisling.

FIND TIDLIGERE NUMRE AF KK: WWW.ISSUU.COM SĂ˜G: KK KĂ˜BENHAVNS KOMMUNESKOLE

SE KK PĂ… NETTET

Nür KK udkommer, kan du se det nye blad pü nettet og blade i det – übn KLF’s hjemmeside klf-net.dk – klik pü billedet af KK’s forside.

Sorteret magasinpost Id nr. 42142 SMP Al henvendelse til: Københavns Kommuneskole, Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

-Â?HF 1FUFS 2WPSUSVQ (FJTMJOH CFTLSJWFS J UP WJEFPFS IWBE EFS TLFS J LSPQQFO OĂŒS EFO SBNNFT BG TUSFTT o GSB CJOZSFCBSLIPSNPOFUT JOE UPH J IKFSOFO UJM T“WO M“TF OÂ?UUFS J TFOHFO