KK 19-2011

K Ø B E N H A V N S K O M M U N E S K O L E

/S t EFDFNCFS

DANSK-SVENSK INTEGRATION NATURFAGSIDEER YNGLER INDLEVELSE VIA FACEBOOK

INDHOLD

02 06

Svensk-dansk integration, energi og klima Storklasse med 37 elever pü Husum Skole kørte til VeberÜdskolan uden for Lund for at arbejde sammen.

Københavns Kommuneskole udgives af Københavns LÌrerforening med 19 normalnumre ürligt.

Expedition: Dorthe Rasmussen, tlf 33 22 33 22 Redaktion: Peter Garde (ansv.)

Frydendalsvej 20 1809 Frederiksberg C 5MG t 'BY E-mail: kk@kk-klf.dk

PETER HĂ˜STVED

Naturfaglige ideer – yngler i naturfagslÌrernes netvÌrk, hvor erfarne undervisere møder uprøvede i faglige udfordringer.

Hans Scherfig var udgangspunkt for studier via facebook.

Debat

16 27

BR-kommentar Frem med det ’frÌkke’ faghÌfte.

Uddannelsesmesse

Faglig kommentar Hvordan var det lige med kernedriften og fagligheden? Südan lyder spørgsmület pü baggrund af overborgmestenes ord.

Forside: Jesper VĂŚring Nissen, lĂŚrer pĂĽ Husum Skole, slog som bĂĽde svensk- og dansktalende bro over Ă˜resund, da svenske og danske skoleelever samarbejdede om energi- og klimaspørgsmĂĽl.

Foto: Peter Garde

Tonny Hansen: tlf. 23 30 39 23 E-mail: tonny_hansen@hotmail.com Peter Høstved: E-mail: peterhoestved@gmail.com

Annoncer: Peter Garde tlf. 33 31 41 39 Annonceformater og prisliste findes bagest i bladet.

Layout: Peter Garde Tryk: Elbo Grafisk A/S Essen 22 ,PMEJOH

Oplag: 5.029 Kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol *44/ Y

Valg til KLF’s bestyrelse Om et par müneder skal der vÌlges ny bestyrelse i KLF, og foreningen opfordrer medlemmer til at stille op.

Stof til KK: Sidste frist for indlevering af mindre annoncer og kort rubrikstof (debatindlÌg, møder, kurser m.v.) er mandag kl. 12, ni dage før udgivelsesdagen.

Deadline for artikler, lÌngere indlÌg og større annoncer er senest fredag kl. 12, tolv dage før udgivelsesdagen.

Manuskripter bedes fremsendt pü e-mail – hvis det ikke er muligt da pü cd vedlagt udskrift.

Artikler i KK dÌkker ikke nødvendigvis redaktionens eller KLF´s synspunkter.

Alt stof sendes til Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C. Afleveret til postvĂŚsenet: 5. december Deadline KK 1: Debat og noter: mandag 9. januar, se ovenfor.

"SUJLMFS PH TU“SSF BOOPODFS GSFEBH KBOVBS

NIELSďšşVILHELM SĂ˜E

PETER GARDE

08 11 12 17 28

FÌlles naturfagsprøve Brønshøj og Utterslev Skole har deltaget i Undervisningsministeriets forsøg med tvÌrfaglige prøver.

LEDER

TRADITION OG FORNYELSE

PETER GARDE

KK NR. 19 7. DECEMBER 2011 104. ÅRGANG

D

er er traditioner, der er så elskede og etablerede, at de næsten ikke står til at ændre. Eller så savnede, at de må indføres, så snart det kan lade sig gøre.

Det gælder fx Lucia-optoget, der har bredt sig til steder, hvor det ikke allerede er fast indslag som optakt til julen. Men også Lucia-optog kan fornyes, som det er tilfældet ved KLF’s pensionisters julefest.

Her har det ifølge traditionen været Sankt Annæ’s professionelle pigekor, der indtog gulvet, men sidste år var det Sønderbro musisk-kreative profilskoles sangere og i år koret fra Vigerslev Allés Skole.

Og efter i en årrække at have afholdt julefesten i Moltkes Palæ’s klassiske rammer, mødtes foreningens pensionister i mandags på Østerbro i Charlottehavens strømlinede miljø, der har huset flere store møder for tillidsrepræsentanter. De små julefornyelser legitimeres på sin vis af den nye kirkeminister, der vil have Jesus på facebook – ja det gælder om at være med.

Det vink med en vognstang er også nået til Københavns Lærerforening, der vil gøre som Jesus. Netop nu bliver der lagt sidste hånd på foreningens nye hjemmeside, der præsenteres om få uger. Det bliver en

levende platform med blandt andet aktuel information, nyheder, interaktiv kommunikation, selvbetjeningsfunktioner, artikler og video. Og forsøgene med at integrere facebook i kommunikationen udvides via hjemmesiden.

Målet med en ny kommunikationsstrategi i KLF er at nå ud til alle medlemmer, både dem der er vant til trykte sider, og dem der er vokset op med skærme og smartphones som selvfølgelige livsledsagere. Derfor håber vi, at hjemmesiden vil blive brugt flittigt samtidig med, at KK vil dumpe ned i postkassen – ikke som hidtil hver 14. dag, men fra nytår månedligt. Her inviterer vi fortsat medlemmer til at deltage med debatindlæg, kommentarer og artikelideer.

Igen som noget nyt har KLF’s to kandidater til DLF’s hovedstyrelse på grund af sammenlægningen med DLF skullet samle stemmer for at sikre sig en plads, hvor KLF tidligere havde to faste pladser. Valget blev afgjort i går, se resultatet på KLF’s hjemmeside.

KK ønsker læserne en god jul(eferie), et godt nytår og på gensyn 18. januar. pg

Ă–RESUNDSKLASSRUMMET

LĂŚrer Lennart SĂśderberg demonstrerer billedkunstgruppens opgave: byg tredimensionale modeller af figurer i Ă˜resundsregionen.

VENSKABSKLASSER PĂ… TVÆRS AF Ă˜RESUND *OUFHSBUJPO J Â?SFTVOETSFHJPOFO FS EFU PWFSPSEOFEF UFNB OĂŒS L“CFOIBWOTLF PH TLĂŒOTLF LMBTTFS BSCFKEFS TBNNFO PN LMJNB PH FOFSHJTQ“SHTNĂŒM &O GPSOVGUJH &6 TU“UUFU “LPOPNJ J QSPKFLUFU H“S CVTMFKF PH BOESF O“EWFOEJHIFEFS NVMJH

TEKST OG FOTO: PETER GARDE

I

adstadigt tempo kommer de güende og stiller sig op foran hovedindgangen, de 37 elever i 8. klasse, en storklasse der altid har to lÌrere pü, i dagens anledning tre. Mødestedet er Husum Skole klokken 8.15, og bussen stür allerede klar. Turen gür til Sverige, hvor de skal besøge deres venskabsklasse pü

Svaleboskolan i VeberĂśd uden for Lund.

De to skoler er blandt de fire svenske og fire danske, der er med i et stort EU-støttet interreg-projekt, Ă–resundsklassrummet, hvis overordnede tema er at uddanne eleverne til at indgĂĽ i fremtidens bĂŚredygtige samfund i Ă˜resundsregionen.

,, t ,Â?#&/)"7/4 ,0..6/&4,0-& t /3 t %&$&.#&3

Det treürige projekt er güet ind i sit andet ür, og eleverne arbejder løbende med en rÌkke delemner som grundlag for det overordnede tema. Dels er der det faglige samarbejde, dels er der det menneskelige møde og integrationen af svenske og danske elever og lÌrere. JÌvnlige møder skal udbygge det.

INDDELT I FEM WORKSHOP Bussen forlader Husum Skole og styrer mod monumentet for svensk-dansk integration, Ă˜resundsbroen. Med pĂĽ turen er klassens tre lĂŚrere Birgitte Borg, Jesper VĂŚring Nissen og Anders Horn. De fleste elever har samlet sig bagerst i bussen som en stor plastisk organisme, der først opløses ved udstigningen foran Svaleboskolan.

Inde pĂĽ skolen samles de svenske og danske elever, og lĂŚrerne giver en indføring til dagens aktiviteter. PĂĽ tvĂŚrs af sprog og klasser skal eleverne arbejde i fem workshops: arbejde med collager, skrive artikler, undersøge og illustrere miljø- og klimaspørgsmĂĽl, optage foto og film af aktiviteterne og en sidste workshop foregĂĽr i formningslokalet, hvor eleverne skal lave tredimensionelle figurer, der illustrerer Ă˜resundsregionen, dens attraktioner og mennesker.

Alle er aktiviteter, der beskĂŚftiger sig med ĂĽrets tema: klima, energi, demokrati og svensk-dansk integration.

PĂ… OPDAGELSE I DATABASER Svaleboskolans to deltagende lĂŚrere, Annica Classon og Lennart SĂśderberg, byder pĂĽ ĂŚblejuice, introducerer dagen og stiller lunch i udsigt over middag.

Derefter fordeler eleverne sig rundt om i den nye bygning med moderne faglokaler, rummelige gangarealer og afvekslende opholdssteder.

I miljø- og klimagruppen gür eleverne i gang med at undersøge forskellige landes energikilder og forbruget pr. indbygger. Alle arbejder pü computer, og det fremgür tydeligt, at nogle elever er meget ferme til at finde facts i forskellige

databaser. Med nogen stolthed markerer de svenske elever, at nÌsten halvdelen af el-produktionen kommer fra vandkraft, mens en lidt større del kommer fra AkraftvÌrkerne, hvilket vÌkker knapt sü stor begejstring.

Gruppen undersøger ogsü energiforbruget i Danmark, Sverige, Kina og USA. Det giver anledning til en del diskussion, og resultatet af undersøgelsen inspirerer til at lave nogle plancher med søjlediagrammer, for pü dem er der sü klare højdeforskelle, at det mü give alle stof til eftertanke om ansvarlig levevis.

Akvareller af gamle svenske huse i vintervejr dÌkkede en hel vÌg pü Svaleboskolan i VeberÜd – en pümindelse müske om datidens balance mellem natur og menneskenes livsførelse.

HVORDAN SKRIVE EN ARTIKEL? I tekst-workshoppen maser Jesper VÌring Nissen med en gruppe elever, der skal i gang med at skrive artikler om arbejdet i Öresundsklassrummet og samvÌret iøvrigt med venskabsklassen.

Det gür en lille smule trÌgt med at komme i gang, hvad Jesper südan set har taget højde for pü forhünd, for han har

lavet en lille huskeseddel med tip om, hvordan eleverne kan tage hul pĂĽ opgaven fx med en fĂŚlles mundtlig brain storm.

Jesper fĂĽr hurtigt manifesteret sig som den centrale person i lokalet, for han taler ud over sit modersmĂĽl et klingende svensk efter halvandet ĂĽrs

studietid deroppe. Han minder om en artikels bestanddele fra overskrift til underrubrikker og indholdsdele. Der er mange spørgsmül undervejs og han tilkaldes hele tiden til faglig støtte og vejledning, men det lykkes alligevel eleverne at fÌrdiggøre et par artikler inden

Svaleboskolans nye bygning med veludstyrede faglokaler havde ogsü rummelige friarealer og smü mødesteder. ,, t ,�#&/)"7/4 ,0..6/&4,0-& t /3 t %&$&.#&3

3

for den begrĂŚnsede tid, der er til rĂĽdighed.

I skolens veludstyrede billedkunstlokale er der en tĂŚt og travl atmosfĂŚre, og eleverne for fremstillet mange fine figurer.

LĂŚrer Annica Classon bistĂĽr med at omsĂŚtte energitabeller til illustrative diagrammer, som printerne senere spytter ud.

I tekst-workshoppen knokler eleverne med at skrive, for hvordan er det lige, man kommer i gang. DernĂŚst er der de tosprogede udfordringer, for stavning og udtale opleves langt fra hinanden.

4

,, t ,Â?#&/)"7/4 ,0..6/&4,0-& t /3 t %&$&.#&3

PAPIR OG IPAD I collage-gruppen hos Birgitte Borg er der mange diskussioner om klimaproblematikker, og hvad et demokrati er. Et par aktive tosprogede piger sĂŚtter stemmeret, grundlov og menneskerettigheder til debat. Eleverne bladrer og klipper i danske og svenske blade og aviser og finder relevante overskrifter og billeder, der indgĂĽr i vĂŚrkerne.

Mindre stationĂŚr er foto- og filmgruppen med lĂŚrer Anders Horn i spidsen.

De kĂŚmper i starten med at snakke sig frem til en fĂŚlles idĂŠ for optagelserne.

Derefter surfer de rundt og besøger de andre grupper og kommer godt rundt pü skolen. Den bestür af flere spredte bygninger med store udearealer og flere boldbaner – grundpriserne er nok ikke sü høje i det store land.

Eleverne er udstyret med flere ipads, der ser ud til at stimulere arbejdslysten.

Deres resultater skal bearbejdes, sĂĽ de andre grupper mĂĽ vente nogle dage med at se, hvad de har fĂĽet i kassen.

AKTIVITET I BILLEDKUNSTLOKALET De tredimensionale illustrationer af Ă˜resundsregionen vokser støt og roligt frem i skolens veludstyrede og rummelige lokale. Der er høj koncentration og en stilfĂŚrdig travlhed, som der kun kan vĂŚre det i et billedkunstlokale.

Figurerne vokser frem. Den lille Havfrue og mere almindelige mennesker, Rundetürn og Turning Torso i Malmø.

Et større projekt med at bygge en Ă˜resundsbro lykkes sandelig ogsĂĽ med god brug af hønsenet, trĂŚlister, aviser, lim og hĂŚftepistol. Nu skal leret og alt det andet tørre, og resultaterne fordeles ved nĂŚste møde mellem venskabsklasserne.

ERFARINGER OG FORSKNING Bussen er en stor hjÌlp, for som Jesper VÌring Nissen siger, er nogle af eleverne ikke sü gode til at køre i offentlige trans-

portmidler. Med deltagelsen i det omfattende projekt over tre ür følger der büde penge til transport og timer betalt af EU. Desuden iøvrigt et stort apparat af forskere, der følger, dokumenterer og fastholder erfaringer, der kan spredes til andre EU-lande.

Eleverne har füet mange indtryk i dagens løb, og der er en afslappet stemnng pü turen hjem. Nogle har vÌret virkelig engagerede, mens andre har hÌngt lidt i periferien. Den helt store sproglige interaktion har der vist ikke vÌret, men de unge har da hilst, set og hørt hinanden. – De sproglige vanskeligheder spiller en stor rolle, og somme tider mü de afhjÌlpes via engelsk. En del af projektet handler netop om kommunikation. Her indgür de sociale medier, men nür vi alligevel kun møder svenskerne hver tredje müned, tror jeg ikke, det er tilstrÌkkeligt til at skabe nÌre relationer. Men selve samarbejdet gür godt, fortÌller Jesper VÌring Nissen.

De danske og svenske lĂŚrere mødes en gang om mĂĽneden, og de er faldet godt i hak med hinanden. De skiftes til at tage over Sundet og planlĂŚgger sammen besøgsdagene. â–

ÖRESUNDSKLASSRUMMET Lund, Malmø og Københavns kommuner er güet sammen om at uddanne børn og unge i bÌredygtig udvikling i et tre-ürigt projekt.

Fire danske og fire svenske folkeskoler deltager, i København: Utterslev Skole, Vanløse Skole, Guldbergskolen og Husum Skole.

Projektet omfatter ogsü arbejde med medborgerskab, demokrati, innovation og globalisering. Det følges af forskere fra svenske og danske lÌreanstalter, der skal beskrive og evaluere.

LÌrerkompetencer udvikles løbende i sammenhÌng med deres praksis og fÌlles møder pü tvÌrs af Sundet.

I collage-workshoppen udvikler klimadebatten sig til diskussioner om demokrati og menneskerettigheder.

En ipad i hĂĽnden virker stĂŚrkt inspirerende, og deltagerne i filmog fotogruppen har en travl dag, de skulle beskrive dagen i billeder.

Ă˜resundsbroen, monumentet over alle for dansk-svensk integration, skal naturligvis ogsĂĽ fremstilles tredimensionelt. Til højre RundetĂĽrn og Den lille Havfrues, til venstre VeberĂśds markør – brønden. ,, t ,Â?#&/)"7/4 ,0..6/&4,0-& t /3 t %&$&.#&3

5

NATURFAGLIGT NETVÆRK

IDEERNE YNGLER &SGBSOF FLWJMJCSJTUFS J HBNNFMU TLSBNNFM N“EFT NFE NFSF VQS“WFEF OBUVSGBHTMÂ?SFSF J /BUVSGBHMJHU /FUWÂ?SL -Â?SFSOF VEBSCFKEFS QSPHSFTTJPOTQMBOFS GPS OBUVSGBHFOF NFO HPEF JOJUJBUJWFS TUSBOEFS QĂŒ HSVOE BG SFTTPVSDFNBOHFM TEKST OG FOTO: PETER HĂ˜STVED

N

aturfagslÌrere blev udfordret pü deres viden og fÌrdigheder i samarbejde, da NTS-centeret afholdt det første møde i Naturfagligt NetvÌrk København Naturfagligt NetvÌrk København er et tilbud til lÌrere, der gerne vil mødes med ligesindede om deres begejstring for naturfag.

NTS-center Hovedstadens tanke med netvÌrket er at skabe rammerne for et forum, hvor büde erfarne undervisere og undervisere, der savner støtte til deres praksis, kan mødes og udveksle ideer og erfaringer. – KonstruÊr en vÌgt, som kan veje fra 20 gram til 3 kilo med de materialer, der findes i rodekassen.

Sü kort og prÌcis er formuleringen til de 25 fremmødte naturfags- undervisere, der har 60 minutter til at samarbejde og visualisere de fysiske love. Materialerne i kassen er elektrikerrør, cykelslanger, elastikker, bambuspinde, gaffatape, spande, tomme vandflasker og meget mere nyttigt skrammel.

6

Per Saxtorph Jørgensen og Ivan Helsinghof fra Skramloteket lÌgger ud med at konstruere en skülvÌgt med store 10 liters spande og ryggen af et par stole som bÌrende konstruktion. De für hjÌlp af fysiklÌrer Carsten Andersen, som til daglig har tjek pü stjerner og planeter i Stjernekammeret pü Bellahøj Skole.

BRUDSTYRKE OG VÆGTFYLDE Pü naboholdet konstrueres en bismervÌgt. Normalt er det ikke tilladt at tegne pü bordene, men i dag er en undtagelse. Det volder dog nogle problemer at fü justeret vÌgten ned til de 20 gram, og kaffebordets sukkerknalder mü her indgü i en alliance med teskeer, nür vÌgten skal kalibreres.

Erland Andersen, formand for Fysik og kemilÌrerforeningen, trÌder et par skridt tilbage og overlader scenen til sine unge kolleger, der ihÌrdigt kÌmper for at løse opgaven.

Metha Bertelsen, Randersgades Skole og Sascha Ethelberg, Kilde-

,, t ,Â?#&/)"7/4 ,0..6/&4,0-& t /3 t %&$&.#&3

vÌldsskolen, erkender, at naturmaterialer har forskellige brudstyrker, da deres vÌgtstang brÌkker midt over ved belastningen pü 3 kg. Holdet klarer sig dog betydeligt bedre i nÌste øvelse, hvor 2 jernkugler, 2 glaskugler og 2 trÌkugler skal flyttes ud af et glas i en afstand af 2 meter.

At de seks kugler har hver sin vÌgtfylde, gør det ekstra svÌrt at fü dem ud af glasset, som er limet pü et plant underlag, sü kuglerne ikke kan vÌltes ud pü gulvet. Deltagerne mü anvende forskellige teknikker med luft og vand, da det hele foregür i en afstand af to meter. Det hurtigste hold klarer at fü løftet de seks kugler ud af glasset pü 1 minut og 34 sekunder.

NETVÆRK FOR FAGFOLK Formület med øvelserne er ifølge Nina Korsholm og Dorte Salomonsen fra NTS-center Hovedstaden, at deltagerne lÌrer hinandens faglige sider at kende, sü udveksling af ideer til undervisning fremmes.

Det naturfaglige netvĂŚrk er for fagfolk, sĂĽ tiden ikke spildes med repetition af basiskundskaber. Her kan fysik-, biologi- og geografiundervisere supplere hinanden og udveksle ny viden til gavn for deres elever.

Det er tanken, at netvÌrket skal mødes en gang i kvartalet. Møderne vil blive tilrettelagt med udgangspunkt i medlemmernes ressourcer, udfordringer eller ønsker til ny viden, der kan berige deres praksis.

Møderne vil süledes blive en blanding af praktiske øvelser, fagdidaktiske indslag, diskussion og sparring, men det bÌrende punkt er, at det sü vidt muligt er medlemmerne selv, der skal bidrage til at vidensudveksling og -udvikling finder sted

NTS-netvÌrkets workshop finder sted fra kl. 14-16.30, og det gør det muligt at deltage uden vikardÌkning. – Det er anderledes end de kommunale tilbud, da deltagerne kommer her i deres fritid og af interesse for naturfagene. Jeg deltog ogsü i workshoppen pü Esrum Møllegürd i august og var heldig at fü vikardÌkning hele dagen, sü kombinationen af fritid og arbejdstid er helt fin for disse workshops i NTScenteret, afslutter Metha Bertelsen.

Sascha Ethelberg fra KildevĂŚldsskolen og Metha Bertelsen fra Randersgades Skole konstruerer en hĂŚvert, sĂĽ de kan flytte kuglerne ud af glasset.

for nu skal vi fokusere pü noget nyt, og der er aldrig indtÌnkt en plan for opfølgning pü de allerede affyrede projekter. Hvordan sikrer man, at det rent faktisk flytter noget?, spørger Metha Bertelsen og fortsÌtter: – Jeg synes faktisk, at naturfagssatsningen har gjort det bedre end pü tidligere fokusomrüder. Det har kørt over en lÌngere ürrÌkke og har blandt andet helt kontant stüet for at købe mange konkrete materialer til undervisningen i natur/ teknik ude pü skolerne.

Metha nĂŚvner, at en idĂŠ om at der skulle etableres lokale naturfagsnetvĂŚrk i distrikt Ă˜sterbro desvĂŚrre løb ud i sandet. – Den slags kan man ikke sparke i gang ved at give tid til samarbejde i to ĂĽr, og sĂĽ derefter overlade det til skolerne at finansiere det eller overlade til den enkelte lĂŚrer, om hun vil arbejde ekstra.

â–˛

OPFĂ˜LGNING MANGLER Metha Bertelsen, Randersgades Skole, tog linjefag i naturfag for tre ĂĽr siden, hvor naturfagssatsningen havde arrangeret det, sĂĽ man kunne fĂĽ orlov fra arbejde og lĂŚse faget pĂĽ et halvt ĂĽr. I dag underviser Metha i natur og teknik i indskolingen.

Om de mange tiltag fra forvaltningens side med nye indsatsomrüder siger Metha Bertelsen: – Forvaltningen bruger den samme metode, hver gang der er et nyt indsatsomrüde. Der bliver givet penge og tid til, at mange lÌrere kan komme pü kursus, eller der kan laves lokale kurser pü skolerne. – Som oftest flyttes penge og tid over til et nyt indsatsomrüde efter et par ür, og sü har forvaltningen en forventning om, at det, de har sat i søen, nu kører pü skinner. – Det gør det som bekendt ikke,

LAVER PROGRESSIONSPLANMEN FĂ˜LGES DEN? Sascha Ethelberg, KildevĂŚldsskolen, underviser i fysik/kemi og biologi i udskolingen, og hun har stor interesse for, at natur/teknikundervisningen følger den lokale lĂŚseplan, da undervisningen i overbygningen jo skal bygge videre pĂĽ det allerede indlĂŚrte i natur/ teknik. Derfor udarbejdede hun for tre ĂĽr siden en progressionsplan for naturfag til indskoling og mellemtrin. – Den lokale lĂŚseplan lĂŚgger beslag pĂĽ cirka halvdelen af lektionerne i forløbet, sĂĽ der er plads til selvstĂŚndige og aktuelle ideer fra lĂŚrernes side. DesvĂŚrre bliver lĂŚseplanen ikke brugt, siger Sascha Ethelberg.

Hun underviser ikke selv i natur /teknik i aldersgruppen, og derfor er det ikke helt nemt, hvis ledelsen beder Sascha føre tilsyn med, at den realiseres.

De mange nye lÌrere i fagene, som ofte bliver tildelt natur/teknik for at lappe huller i fagfordelingen, gør det heller ikke nemmere at fü kontinuitet i naturfagene.

Sascha foreslĂĽr, at der holdes et kort introkursus til lĂŚseplanen pĂĽ forberedelsesdagene inden skoleĂĽret starter.

,, t ,Â?#&/)"7/4 ,0..6/&4,0-& t /3 t %&$&.#&3

BESPARELSER Ă˜DELÆGGER Christina Frausing Binau, Brønshøj Skole, har med sit team udarbejdet progressionsplan for hele forløbet med naturfag fra 0.-9. klasse. – Vores progressionsplan kan sagtens bruges af naboskolerne, og vi stiller den gerne til rĂĽdighed for interesserede lĂŚrere. For fire ĂĽr siden talte vi om i distriktet at udarbejde en fĂŚlles naturfagsplan for alle skolerne. Det strandede desvĂŚrre, fordi persongruppen var for stor og pĂĽ manglende ressourcer til samarbejdet i naturfagsgruppen i distriktet. I begyndelsen fik vi tildelt timer til samarbejdet pĂĽ alle skolerne, men pludselig stoppede bevillingerne pga. besparelser, forklarer Christina.

Naturfagsteamet pĂĽ Brønshøj Skole har efterfølgende arbejdet videre med deres egen progressionsplan, og timerne er taget fra det almindelige fagteamsamarbejde lokalt pĂĽ skolen. â–

NTS-CENTERET

NTS-centeret vil pü nÌste netvÌrksmøde blandt andet arbejde med progressionsplaner i naturfag.

Mødet afholdes mandag 23. januar kl. 14-16.30 pü Skramloteket, Norgesgade 3, 2. sal, 2300 S. LÌrere, der er interesserede i at deltage i netvÌrket, kan kontakte Nina Korsholm pü nko@nts-centeret.dk eller tlf.

24 88 96 27.

NTS-centeret er økonomisk støttet af Undervisningsministeriet for at fremme naturfag i skolen. www.nts-centeret.dk

8

NATURFAGSPRĂ˜VER

FÆLLES NATURFAGSPRĂ˜VE I GEOGRAFI, BIOLOGI OG FYSIK/KEMI 5P L“CFOIBWOTLF TLPMFS IBS EFMUBHFU J 6OEFSWJTOJOHTNJOJTUFSJFUT GPST“H NFE UWÂ?SGBHMJHF OBUVSGBHTQS“WFS

TEKST OG FOTO: PETER HĂ˜STVED

B

rønshøj Skole og Utterslev Skole er med i et ministerielt to ürigt forsøg med en fÌlles naturfagsprøve, der i højere grad sÌtter fokus pü helheder og sammenhÌnge i naturfagene biologi, geografi og fysik/kemi. – Jeg synes, at samspillet mellem de forskellige fag gjorde det lettere for mig at forstü ting, jeg havde svÌrt ved, siger en dreng i 9. klasse om naturfagsprøven pü Brønshøj Skole i juni 2011, og en pige fra samme klasse siger: – Jeg foretrak bestemt tvÌrfaglig eksamen, fordi jeg har nogle fag, der er stÌrkere end andre.

Hvis jeg skulle op i fysik, var det nok ikke gĂĽet godt, men da jeg kunne drage noget biologisk og geografisk ind i det, var jeg straks mere pĂĽ hjemmebane. Derfor var det en rarere eksamensoplevelse.

Christina Frausing Binau, biologilÌrer og naturfagsvejleder pü Brønshøj Skole, fortÌller, at skolen er en af de 13 skoler i Danmark, der er med i et forsøg med en ny naturfagsprøve i samarbejde med Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen i Undervisningsministeriet. 94 ele-

,, t ,Â?#&/)"7/4 ,0..6/&4,0-& t /3 t %&$&.#&3

ver pü Brønshøj Skole var i juni i ür til afsluttende naturfagsprøve.

PROGRESSIONSPLANER OG FORLĂ˜B Fire naturfagslĂŚrere har i skoleĂĽret 2010/2011 indgĂĽet i et tĂŚt samarbejde om at udforme progressionsplaner for de enkelte fag med ni tvĂŚrfaglige emner som fx ’verden i morgen’. Der er ikke bevilget ekstra timer til samarbejdet, da lĂŚrerne har set det som en naturlig del af arbejdet i deres fagteam i udskolingen. – Det har vĂŚret hĂĽrdt, siger Christina, for vi har mĂĽttet kaste vores faginteresser ind i puljen, sĂĽ vi kunne tilgodese bĂĽde elevernes lĂŚring, ministeriets faglige trinmĂĽl og det tvĂŚrfaglige samarbejde i en fĂŚlles optik. Vi har efter det første ĂĽr digitaliseret undervisningsmaterialet og progressionsplanerne pĂĽ vores intranet, sĂĽ nye faglĂŚrere i udskolingen ogsĂĽ om tre ĂĽr kan fortsĂŚtte med en fĂŚlles naturfagsprøve.

I skoleüret har 8. og 9. klasse haft følgende naturfagsforløb i 4-5 uger ad gangen:

FÌlles naturfagsprøve: I kufferten ligger det fysiske indhold til prøveoplÌgget ’Turen gür til de varme lande’.

t ,MJNBGPSBOESJOHFS t &OFSHJ t 7BOE t 4LPW t -BOECSVH t 3PN DPMB t .PCJMUFMFGPOFO t 7FSEFO J NPSHFO t ,PTNJTL [PPN Elevernes prøve foregik over 24 timer som en praktisk mundtlig prøve. De trak et spørgsmül den første dag og havde adgang til at forberede sig i skolens lokaler. Anden dag fik eleverne 30 minutter til opstilling før eksaminationen, og der var afsat 30 minutter til hver elev inklusiv votering. Eleverne fik Ên samlet naturfags karakter. Som kontrol forlangte ministeriet, at eleverne ogsü gik op til den skriftlige prøve i enten geografi eller biologi.

OGSÅ PÅ UTTERSLEV SKOLE Pü Utterslev Skole deltog 38 elever i den nye flerfaglige prøve i naturfag, og de fik et karaktergennemsnit pü 7,9 i den mundtlige prøve.

Som kontrol skulle eleverne ogsü op i en skriftlige prøve i fysik/ kemi, og her var karaktergennemsnittet pü 7,0. Til sammenligning fik den forrige ürgang ved den traditionelle mundtlige prøve i fysik/ kemi en gennemsnitskarakter pü 8,1 Pia Mølholm, leder af lÌringsmiljøet, fortÌller om prøveafviklingen: – Der blev trukket lod mellem biologi, geografi og fysik/kemi, og her pü Utterslev trak vi skriftlig fysik/kemi. Den skriftlige prøve i fysik/kemi blev afprøvet for første gang i 2011. Alle andre skoler kan kun fü trukket biologi eller geografi, da den skriftlige fysikprøve kun er en mulighed for de 13 skoler og 523 elever, der er med i forsøget. ▲

MINIMAL KARAKTERFORSKEL LĂŚrerne har sammenlignet karak-

terne ved naturfagsprøven 2011 med de forrige ürs fagdelte prøver, og gennemsnitskarakteren for den mundtlige prøve er steget fra 5,9 til 6,0. Den skriftlige prøve er faldet fra 7,2 til 7,0. Det giver et samlet gennemsnitligt fald fra 6,6 til 6,5. – Vi tager karakterforskellen pü 0,1 karakter som udtryk for, at eleverne klarer sig lige sü godt til den fÌlles naturfagsprøve, som de plejer i naturfagene. Eleverne pü flere skoler, der er med i forsøget, scorede rigtig lavt i de skriftlige prøver, da der var et problem med omsÌtningstabellen, og det gør gennemsnittet for naturfagene lavere, forklarer Christina Frausing Binau.

Ifølge elever og lÌrere er der kun fordele ved de fÌlles emner og fÌlles naturfagsprøve, og Christina og de andre faglÌrere hüber, at deres forsøgsordning bliver permanent fra 2013.

,, t ,Â?#&/)"7/4 ,0..6/&4,0-& t /3 t %&$&.#&3

9

–Ved en sammenligning af karaktererne fra den skriftlige fysik/ kemiprøve, var der en tendens for de 200 elever fra statistikken, at de lü omkring 2 karakterer højere end ved den traditionelle mundtlige fysik/kemi prøve.

Elevens kreative løsning med en gammel Nilfisk støvsuger til besvarelse af prøven i naturfag

– Personligt synes jeg ikke, man kan sammenligne de to prøver, da det pü mange müder er helt forskelligt indhold og forskellige krav der stilles, siger Pia Mølholm.

Eleverne har i 8.-9. klasse vÌret undervist i 12 emner, fx fra ’jord til bord’, ’økologisk og konventionelt produceret mel og kød’, ’fair trade produkter’, ’mutationer’ og ’brintsamfundet’. Der har vÌret stor tilfredshed blandt eleverne, og isÌr, fordi de havde 24 timers forberedelse.

FORSĂ˜G PASSER TIL VIRKELIGHEDEN Magle Nydal, som underviser i geografi, forklarer om samarbejdet: – Forsøgene med den nye naturfagsprøve var forskellige pĂĽ de 13 skoler, og det var op til lĂŚrernes lyst at arbejde individuelt pĂĽ skolerne med den nye prøveform. – Vi var alle med pĂĽ en startkonference sidste ĂĽr, og derefter udarbejdede vi fire lĂŚrere metode og planer for undervisningen lokalt pĂĽ skolen. Det var svĂŚrt at finde emner, som kunne indeholde alle tre fag med lige vĂŚgt pĂĽ fordelingen af fagene. Vi udarbejdede 12 fĂŚlles temaer og supplerede med faglige kurser inden for hvert fag fortĂŚller hun og tilføjer om prøveafviklingen: – Selve prøven blev afviklet som en 24 timers prøve. Eleverne trak et spørgsmĂĽl den første dag, og nĂŚste dag fik de 25 minutter til forberedelse og opstilling, inden de pĂĽ 25 minutter skulle fremlĂŚgge svaret pĂĽ opgaven. – Den ene dag var der en fysikog biologilĂŚrer plus en beskikket censor i lokalet, og nĂŚste dag var der en fysik- og geografilĂŚrer plus en censor fra en skole i København.

Magle Nydal fortĂŚller, at elever-

,, t ,Â?#&/)"7/4 ,0..6/&4,0-& t /3 t %&$&.#&3

ne har taget prøven meget alvorligt, og prøveformen har gjort, at eleverne kunne relatere til deres dagligdag. – Fordelen ved den fÌlles prøveform har vÌret, at vi fik nogle elever til prøve, som kunne tale i naturfaglige termer og bruge deres opstillede forsøg, sü det relaterede til virkeligheden. Det er vigtigt for fagenes status, for naturen er jo ikke opdelt i fag, siger Magle Nydal.

NY OBLIGATORISK AFGANGSPRĂ˜VE PĂ… VEJ I november var alle 13 skoler til en midtvejsevaluering med kvalitetsog tilsynsstyrelsen, og her blev der isĂŚr lagt vĂŚgt pĂĽ diversiteten i forsøgene pĂĽ de tilknyttede skoler.

De forskellige modeller er tÌt knyttet til den lokale skolekultur, og det er Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens opgave ud fra de foreløbige resultater at foreslü en ny prøveform i naturfagene. De tre involverede skoler i København har ikke samarbejdet om fÌlles planer eller opgaver, da hver skole har valgt deres eget design pü en fremtidig naturfagsprøve.

Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen oplyser, at den er i gang med at udarbejde et forslag til en fremtidig naturfagsprøve, som skal fremlÌgges for den nye minister. Arbejdsgruppen anbefaler, at der indføres en obligatorisk praktisk/ mundtlig gruppebaseret afgangsprøve med individuel bedømmelse.

Prøvens organisering skal tage udgangspunkt i den tidligere fysik/kemiprøve. Omkring 20 procent af prøvematerialet skal omhandle flerfaglige emner/problemstillinger.

Arbejdsgruppen anbefaler endvidere, at der indføres en centralt stillet skriftlig afgangsprøve bestü-

ende af fem omrüder: biologi, geografi, fysik, kemi og flerfaglige emner. Prøven skal indeholde opgaver, der tester forstüelse og faglige kompetencer i henhold til mülbeskrivelserne for faget.

Dette udelukker, at prøven kun

VALG TIL KĂ˜BENHAVNS LÆRERFORENINGS BESTYRELSE

OPSTILLINGSGENERALFORSAMLING %FS JOELBMEFT IFSWFE UJM PQTUJMMJOHTHFOFSBMGPSTBNMJOH UPSTEBH GFCSVBS LM QĂŒ 1FEFS -ZLLF 4LPMFO #SZEFT "MMĂ? 4 7FE PQTUJMMJOHTHFOFSBMGPSTBNMJOHFO QSÂ?TFOUFSFS LBOEJEBUFS UJM WBMHFU UJM ,-' T CFTUZSFMTF TJH TFMW PH OPHMF BG EF TZOT QVOLUFS TPN EF WJM BSCFKEF GPS IWJT EF CMJWFS WBMHU 'PSFOJOHFO TFS NFHFU HFSOF BU NBOHF LBOEJEBUFS Christina Frausing Binau, biologilĂŚrer og naturfagsvejleder pĂĽ Brønshøj Skole, er meget tilfreds med den nye naturfagsprøve i biologi, geografi og fysik/kemi.

TUJMMFS PQ UJM CFTUZSFMTFTWBMHFU TĂŒ IPME EJH JLLF UJMCBHF Dagsorden 7BMH BG EJSJHFOU PH IKÂ?MQFEJSJHFOU 7BMH BG SFGFSFOUFS

benytter sig af multiple-choice opgaver eller alene fokuserer pĂĽ paratviden.

Det anføres, at en mulighed vil vĂŚre, at en af de to matematikprøver ĂŚndres til en matematik/naturfagsprøve for at inddrage samspillet med matematik. Prøven skal erstatte de nuvĂŚrende centralt stillede it-baserede prøver. â–

'BTUTÂ?UUFMTF BG GPSSFUOJOHTPSEFO 0QTUJMMJOH BG LBOEJEBUFS UJM GPSNBOET PH OÂ?TUGPSNBOETWBMHFU 0QTUJMMJOH BG NJOETU LWJOEFMJHF PH NJOETU NBOEMJHF LBOEJEBUFS UJM WBMH BG CFTUZSFMTF PH TVQQMFBOUFS Ad. 5. ,-' IBS Q U QMBETFS TPN LPOHSFTEFMFHFSFEF J %-' &GUFS WFEUÂ?HUFSOFT f TUL JOEHĂŒS CFTUZSFMTFO TVQQMFBOUFSOF PH JLLF WBMHUF LBOEJEBUFS FGUFS EFU QFSTPO MJHF TUFNNFUBM TPN LPOHSFTEFMFHFSFEF J %-'

,, t ,Â?#&/)"7/4 ,0..6/&4,0-& t /3 t %&$&.#&3

11

S

yvende klasse pü Blügürd Skole benyttede skolefesten til at invitere indenfor i litterÌr Facebook-cafÊ. Cafeen bød pü chat mellem Svend Thygesen, Edward Ellerstrøm og Michael Mogensen, som oprindeligt led under det forsømte forür, men som i til lejligheden genopstod pü stenbroens computerskÌrme.

Hvis den berygtede lektor havde deltaget i Blügürds skolefest anno 2011, ville han have füet sit maltbolsje galt i halsen. Pü 1. sal snakker elever fra 7. klasse uden lyd, med ryggen mod hinanden og blikket rettet mod computerskÌrme i afslappet stil. Kun fingrenes ivrige dansen over tastaturet høres, mens forÌldre gür omkring i rummet og kigger over skulderen.

Eleverne udveksler meninger, som er de gamle venner, der mødes efter ürs adskillelse. Og det er netop, hvad de skal forestille at vÌre.

Rammen for den moderne, lydløse samtale er en fiktiv invitation til 25 ürs jubilÌum for ürgang 1929 pü Metropolitanskolen. Pü vegne af romanfigurerne i Hans Scherfigs Det forsømte forür chatter eleverne pü Facebook om gamle dage.

Eleverne indlevede sig i tiden, sproget og personerne og brugte Facebookchatten flittigt til den indbyrdes kommunikation.

INDLEVELSE VIA FACEBOOK TEKST OG FOTO: KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER JULIE BLICHER TROJABORG

&MFWFSOF HJL J MFLUPS #MPNNFT GPETQPS PH TUVEFSFEF IBOT UJE TQSPHFU PH EBUJEFOT CPMJH %F T“HUF IBOT TQPS VEF J CZFO PH BSCFKEFEF NFE TUPòFU WJB GBDFCPPL

,, t ,Â?#&/)"7/4 ,0..6/&4,0-& t /3 t %&$&.#&3

FACEBOOK OG DUFTEN AF SYRENER Den litterÌre Facebook-cafe er kulminationen pü et lÌngere danskforløb om klassikeren Det forsømte forür med udgangspunkt i interkulturel pÌdagogik og redskaber inspireret af cooperative learning. Gennem en lÌngere periode nÌrlÌste eleverne fra 7. klasse klassikeren, gik i romanfigurernes fodspor og lugtede til syrener i Botanisk Have i det indre København.

Krista Clausen er en af lĂŚrerne bag projektet, hvor et fokus pĂĽ praksiserfaringer og brugen af det

med en anden, og vi diskuterede, hvad vi skulle skrive. Vi brugte ting, vi fandt i bogen, som kunne vĂŚre sjove at skrive om, og sĂĽ svarede vi pĂĽ det, de andre skrev, forklarer hun.

Facebook-chatten fungerede som et sted, hvor eleverne kunne lĂŚre af og lade sig inspirere af hinanden, det sociale medie er udformet til interaktion.

sociale medie Facebook gødede jorden for, at eleverne, der dĂŚkker mere end 12 kulturer, kunne arbejde sig ind i romanfigurerne, en anden tid og det sproglige univers i den lidt svĂŚrt tilgĂŚngelige roman. – Vi var en tur pĂĽ arbejdermuseet, hvor eleverne oplevede en lillebitte lejlighed fra 30erne. Vi var rundt i København, i Ă˜stre AnlĂŚg og i Botanisk Have, hvor vi kiggede pĂĽ guldregn og duftede til syrener. Og sĂĽ valgte vi at bruge Facebook, fordi mediet egner sig godt til arbejdet med personkarakteristik. – Et af kravene til dialogen mellem figurerne pĂĽ Facebook var, at det skulle vĂŚre en trovĂŚrdig dialog. Vi kiggede pĂĽ sproget og talte om, siger man hej, eller hvad gør man? Det tog eleverne en-to lektioner at finde ud af, hvordan det egentlig skulle gøres, men de fandt egentlig ret hurtigt, den form, der virkede, fortĂŚller Krista Clausen.

SPROGLIG INDSIGT Rhea Lee Revier er 14 ür og en af eleverne, der inden sommerferien kom tÌt pü romanen Det forsømte forür gennem dialogen mellem figurerne pü Facebook. – Man blev nødt til virkelig at gü i dybden for at kunne leve sig ind i sin person, og dermed kom man i dybden med teksten. Der var mange, der havde svÌrt ved at skrive, som man gjorde pü den tid. Og sü er det jo sjovt at tÌnke pü, at det ikke er sÌrlig lang tid siden, at man talte pü en helt anden müde, end man gør i dag, fortÌller hun eftertÌnksomt.

Rhea Revier havde til opgave at leve sig ind i figuren Mikael Mogensen og skrive som ham pü Facebook. En taknemmelig opgave, synes hun. – Mikael Mogensen var nem, for han brugte ordet ’man’ om sig selv og andre. Sü det kunne jeg i hvert fald bruge som kendetegn. – Og sü arbejdede jeg sammen

SOCIAL LÆRING Facebook-chatten fungerede som et sted, hvor eleverne kunne lÌre af og lade sig inspirere af hinanden. IscenesÌttelsen og det übne lÌringsrum engagerede eleverne.

Ifølge Krista Clausen var det netop en af de pÌdagogiske overvejelser bag at bruge Facebook. Det sociale medie er udformet til sproglig interaktion og inspiration, fordi eleverne pü forummet kan se hinandens indlÌg. – De lÌrte meget af hinanden undervejs. Nür den ene havde füet en god idÊ, fulgte de andre med, konstaterer hun.

For Krista Clausen slog forløbet for alvor gnister, nür diskussionen drejede sig om bogens centrale tema – disciplin i skolen og lÌrerelev-roller. –Med bogen fik eleverne lejlighed til at reflektere over og perspektivere til deres egne uddannelsesmuligheder, rettigheder og skolegang. Vi diskuterede blandt andet, hvem der havde opdragelsesansvaret for børn i dag, lÌrerne eller forÌldrene, og om disciplinen er for slap i nutidens skoler sammenlignet med dengang, fortÌller hun.

ForĂĽret mĂĽ siges at vĂŚre blevet lysere, siden lektor Blomme svang sin pegepind under Metropolitanskolens motto Disciplina Solerti Fingitur Ingenium – Ă˜retĂŚver er godt for den ĂĽndelige udvikling. â–

,, t ,Â?#&/)"7/4 ,0..6/&4,0-& t /3 t %&$&.#&3

13

MULTIKULTUREL SKOLE I PARAGUAY

FÆLLES VÆRDIER -BOHU VEF J LSBUTLPWFO J 1BSBHVBZ WJM EF MBWF NVMUJ LVMUVSFM TLPMF PH JOUFHSFSF BMMF TQSPH J VOEFSWJTOJOHFO %FU TVNNFS BG MJW J EFO HSVTCFMBHUF TLPMFHĂŒSE PH FO TUSJE CMÂ?TU G“SFS GSBHNFOUFS BG PSE NFE TJH GSB GPSTLFMMJHF TQSPH TPN TQBOTL UZTL QPSUVHJTJTL PH EFU JOEJBOTLF TQSPH HVBSBOĂ“ TEKST OG FOTO: REDAKTĂ˜R BETTINA GRAM OG FORFATTER GITTE PEDERSEN

V

i er pü besøg pü Colegio Departamental Boquerón, en offentlig folkeskole i det sydamerikanske land Paraguay. NÌrmere bestemt i byen Filadelfia midt i den store kratørken Chaco, der dÌkker to tredjedel af landet.

Paraguay ligger midt imellem tre store naboer, Argentina, Brasilien og Bolivia, og landet er over ni gange større end Danmark, men med kun en million flere indbyggere.

Ana Graciela Palacio de RolĂłn er forhenvĂŚrende lĂŚrer pĂĽ skolen.

Hun er egentlig pensioneret, men kommer dagligt og fungerer nu som kulturel og pĂŚdagogisk koordinator. Skolen har omkring 700 elever og 30 lĂŚrere.

MANGE SPROG I KLASSEN Elevgruppen er sammensat af forskellige befolkningsgrupper, heraf den flersprogede summen i skolegĂĽrden. Byen tiltrĂŚkker ikke kun folk fra andre dele af Paraguay, 14

men ogsü fra nabolandene Argentina og Brasilien, fordi der er gode muligheder for at fü arbejde. – Vores elever er paraguayanere, argentinere, brasilianere, tyskere og indianere, siger Ana Graciela.

Omkring 90 procent af befolkOJOHFO J 1BSBHVBZ FS NFTUJ[FS EWT en blanding af spaniere og indianere. Resten bestür af mindre indianske grupper, hvoraf nogle bor i den tørre Chaco, og diverse immigrantgrupper.

Som det eneste land i Sydamerika har Paraguay ud over spansk gjort det indianske sprog guaranĂ­ til officielt sprog.

FORSKELLIGHED EN STYRKE De forskellige sprog og etniciteter er ikke et problem pü Boquerónskolen. Skolen gør en dyd af at ingen børn bliver drillet eller mobbet pü grund af deres baggrund, eller fordi de ikke mestrer undervisningssproget spansk perfekt.

Skolen krĂŚver dog, at elever der

,, t ,Â?#&/)"7/4 ,0..6/&4,0-& t /3 t %&$&.#&3

ikke taler spansk, hurtigst muligt tilegner sig sproget, som er en forudsÌtning for at opfylde de nationale undervisningskrav og curricula, som alle folkeskoler er underlagt. – Ikke alle børn taler spansk, nür de starter i skolen. Undervisningssproget i 1.-3. klasse er ifølge lovgivningen büde spansk og guaraní og herefter undervises ofte kun pü spansk, siger Ana Graciela.

I Paraguay er der ni ĂĽrs skolegang, fordelt pĂĽ en seksĂĽrig grundskole og en treĂĽrig mellemskole.

Grundskolen er gratis, mens eleverne betaler for mellemskoleundervisning.

Mellemskolen er delt i tre retninger: en almen linje, en handelslinje og en teknisk linje, og giver adgang til videregĂĽende uddannelser pĂĽ blandt andet universitetet.

FĂ˜LGER ELEVENS UDVIKLING Opskriften pĂĽ at fĂĽ de forskellige sproggrupper til at fungere sammen er ifølge Ana Graciela, at alle lĂŚrere deltager aktivt i sprogundervisningen, som foregĂĽr i alle timer uanset fag. I begyndelsen bruger lĂŚreren tegnsprog og enkelte ord, senere udbygges med smĂĽ sĂŚtninger. LĂŚrerne benytter sig af en fĂŚlles manual.

Ifølge Ana Graciela kan langt de fleste elever klare sig pü spansk efter omkring et ür pü skolen. Hun püpeger, at der tages individuelle hensyn til eleverne. LÌrerne har fat i den enkelte elev og følger elevens sproglige udvikling.

DET HANDLER OM RESPEKT Med en sĂĽ blandet elevsammensĂŚtning er det vigtigt ogsĂĽ at arbejde aktivt med elevernes forskellige baggrunde og forudsĂŚtninger, siger Ana Graciela. Derfor har skolen ivĂŚrksat et projekt om vĂŚrdier.

Ana Graciela de Rolón var egentlig güet pension som lÌrer pü Boquerónskolen, men hun kunne alligevel ikke undvÌre skolen, og skolen kunne ikke undvÌre hende. I dag er hun kulturel og pÌdagogisk konsulent pü skolen. – Vi lÌrere besluttede, at vi ville arbejde mere med en form for formel dannelse. Det blev til en diskussion om vÌrdier: Hvilke vÌrdier har vi hver isÌr, og hvilke vÌrdier synes vi, er vigtige for vores skole. Diskussionen udmøntede sig i et konkret projekt om vÌrdier. Som den første vÌrdi valgte vi respekt, for med forskellige kulturer og sprog er det vigtigt, at vi først og fremmest respekterer hinanden.

EN NY VÆRDI OM MÅNEDEN Hver müned sÌtter skolen fokus pü en ny vÌrdi. Arbejdet med vÌrdier foregür ved at lÌrere i alle timer inddrager münedens vÌrdi i undervisningen, hvor den passer naturligt ind.

Konkret kan en lĂŚrer fortĂŚlle om vĂŚrdien og komme med eksempler pĂĽ, hvad den gĂĽr ud pĂĽ, og derefter kan en diskussion med

eleverne udvikle sig.

En lÌrer valgte for eksempel at tage udgangspunkt i en konkret konflikt, som var opstüet mellem nogle af klassens elever. LÌreren prÌsenterede overordnet eleverne for emnet konflikt og gav dem forskellige eksempler pü konfliktløsning, som kunne sÌtte den aktuelle situation i perspektiv. Emnet übnede for en snak i klassen, som sammen fandt en løsning. Eksempler pü andre vÌrdier, som skolen har arbejdet med er venskab, solidaritet og lykke.

VÌrdiarbejdet skal ogsü ses pü baggrund af, at nogle elever slüs med tunge sociale problemer. Størstedelen af eleverne kommer fra landarbejderfamilier, hvor pengene ofte er knappe, og sociale problemer trives. Hvis vÌrdiarbejdet i skolen skal lykkes er det vigtigt med en god relation til forÌldrene.

FORÆLDRE GÅR OGSÅ I SKOLE Pü folkeskolen i Filadelfia samarbejder lÌrerne tÌt med forÌldrene og forsøger sammen at løse børnenes problemer, som ofte bunder i forÌldrenes egne problemer.

Skolen har startet en aftenskole for forĂŚldre. Nogle forĂŚldre er analfabeter og kommer for at lĂŚre at lĂŚse og skrive. Andre forĂŚldre bor sĂĽ langt vĂŚk, at de ikke har mulighed for at komme regelmĂŚssigt, men de kan gratis hente undervisningsmateriale og komme i det omfang, de har mulighed for.

I Paraguay er den pĂŚdagogiske virkelighed en helt anden end i Danmark. BoquerĂłnskolens mĂĽlrettede arbejde med vĂŚrdier og spanskundervisning af ikke-spansktalende børn er utraditionel i et land, hvor mange skoler gennemfører sĂĽkaldt papegøjeundervisning. â–

TYSKE BĂ˜RN I PARAGUAY

Hvorfor gür der tyske børn i en folkeskole midt i Paraguay?

Faktisk lever der en større tysk befolkningsgruppe i landet, hvoraf omkring 170.000 stadig taler tysk.

De første tyskere immigrerede i begyndelsen af 1930erne til Chaco-ørkenen, hvor de kunne købe billig landbrugsjord. Indvandrerne var tyskrussiske kristne fra trossamfundet mennonit.

Immigranterne har pĂĽ 80 ĂĽr opbygget et velfungerende og rigt landbrugskooperativ midt i det fattige Paraguay. Under og efter 2. verdenskrig kom BETLJMMJHF UZTLF OB[JTUFS UJM 1B raguay, som gav dem lov til at skjule sig i landet.

,, t ,Â?#&/)"7/4 ,0..6/&4,0-& t /3 t %&$&.#&3

15

#3Ĺą,0..&/5"3

FREM MED DET ’FRÆKKE’ FAGHÆFTE EGET FOTO

AF SOFIE K. LED, MEDLEM AF BĂ˜RNE- OG UNGDOMSUDVALGET, BR

D

enne kommentar handler ikke om budgetter, konfrontationstid eller kapacitet. Den er meget konkret og normativ. Den blander sig direkte i, hvad undervisning skal omhandle og hvor meget. Den handler om indhold.

Indholdet er sex.

Hvis du er udskolingslÌrer, sü ved du, at sex ikke bare sÌlger og fylder meget i samfundet og medierne, men i høj ogsü i dine elevers hoveder og krop. Heldigvis!

Sex er dog desvÌrre ikke kun nydelse. Københavns store ungdomsmiljø giver mulighed for mange seksuelle kontakter, og det kan ses i statistikken. Københavnske unge har fx rekord i klamydia, en fordobling pü ti ür. Herudover er aborter blandt de under 18-ürige stigende, og en fjerdel af unge har haft sex, selv om de ikke havde lyst. Dette peger pü, at de unge ikke er rustet til deres seksuelle debut.

DU KAN GĂ˜RE EN FORSKEL I de seneste tyve ĂĽr har unges gennemsnitlige seksuelle debut ligget stabilt ved det 16. ĂĽr. Sexsygdommene topper et par ĂĽr efter. Derfor kommer vi ikke udenom, at den seksuelle dannelse skal ske i grundskolen.

16

Jeg blev derfor glad, da KK tog seksualundervisningen og manglen pü samme op før sommerferien, og at Børne- og Ungdomsforvaltningens bidrag til de nÌste fire ürs sundhedspolitik, ’LÌnge leve København’, blandt andet omhandler seksuel sundhed. Over de nÌste tre ür vil forvaltningen følge udviklingen pü omrüdet.

Jeg vil tillade mig at tale lige ud af posen: Hvis de unges seksuelle sundhed skal styrkes, krÌver det, at alle skoler für systematiseret og kvalificeret deres seksualundervisning. Din undervisning kan vÌre det, der gør, at Peter og Rahman ikke für gjort en pige gravid eller skal gennemgü smertefulde behandlinger for sexsygdomme, og at Julie og Amina ikke sidder i et ventevÌrelse om fü ür pga. barnløshed eller seksuelle overgreb.

Nordisk forskning viser entydigt, at disse negative seksuelle konsekvenser kan have varig betydning for deres livskvalitet og helbred.

Nogle vil nu indvende, om det virkelig kan passe, at dette er skolens ansvar. Ja, det er det. Det er lovfÌstet, og nür man spørger eleverne, angiver de herudover, at skolen er det mest oplagte sted at fü viden – og for mange det eneste.

,, t ,Â?#&/)"7/4 ,0..6/&4,0-& t /3 t %&$&.#&3

Sofie k. Led, Socialdemokraterne, medlem af Børne- og Ungdomsudvalget.

HVAD SKAL ELEVERNE LÆRE? Hvilke kompetencer forventes det, at eleverne lÌrer i løbet af deres skoletid?

At de ved, hvordan deres krop er opbygget og fungerer, at de kan reflektere over, hvordan medier, kultur, social mangfoldighed og kønsroller püvirker deres seksualitet.

At de ved, hvordan de kan og vil forvalte deres seksuelle muligheder, rettigheder og begrÌnsninger, hvordan de kan beskytte sig mod seksuelt overførte sygdomme, hvordan de kan skabe familie eller forebygge graviditet og meget, meget mere.

Alt sammen vanvittigt spĂŚndende og relevant for alle, uanset om det er omdrejningspunktet i dansk, historie, biologi, matematik eller religion.

AMBITIĂ˜S LÆSEPLAN Det kan virke overvĂŚldende og som et kĂŚmpe ansvar. Og det er det. Det er derfor, at folketinget og vi som kommunalpolitikere ikke har eller vil overlade ansvaret for børn og unges seksuelle dannelse

til andre end lĂŚrerne i grundskolen.

Undervisningens omfang er derfor ogsü noget, der skal forløbe fra første til sidste skoledag og stille stigende faglige og metodiske krav til eleverne. Der er heldigvis hjÌlp at hente, blandt andet fra Folkesundhed København, skolesundIFETQMFKFSTLFO 4FY 4BNGVOE PH diverse IT-baserede undervisningsmaterialer. Det er gratis.

Som lĂŚrer skal man mĂŚrke efter, om man har lyst og evner til at varetage og koordinere seksualundervisningen for sin klasse, og som skoleleder skal man pĂĽtage sig ansvaret for, at skolens undervisning lever op til ministeriets lĂŚseplan i faghĂŚfte 21.

LÌseplanen er uhyre ambitiøs. I København har vi endda som politikere sat barren endnu højere, og derfor nedfÌldet specifikke københavnermül for seksualundervisningen i StyrelsesvedtÌgten.

Müske er fx fÌrdselslÌre, et andet obligatorisk undervisningsemne, mere hündterbar for dig som lÌrer, men principperne for undervisningen er begge alment dannende: at eleven opnür viden og trÌner orientering og ageren i komplekse rum og multikulturelle sociale og normative møder, hvor egne behov og egen adfÌrd skal afstemmes nøje med andres.

Københavns Kommune blev i ür küret som den bedste til at ruste børn og unge til fÌrdsel i trafikken. Jeg hüber og vil arbejde for, at vi kan matche placeringen, hvad angür seksualundervisningen. Det fortjener eleverne.

For større overblik og inspiration direkte fra de just dimitterede 9. klasser, vil jeg anbefale dig at stifte bekendtskab med min specialerapport om seksualundervisningen i København, som kan downloades pĂĽ sofieled.dk â–

%&#"5

41&$*"-3&'03.

B

landt mange forslag til forbedringer i specialundervisningen IBS # 6 VEWBMHFU CFTMVUUFU BU nedlĂŚgge 60 dagbehandlingspladser over de nĂŚste par ĂĽr.

Det mĂĽ antages, at eleverne og deres behov ikke forsvinder blot ved en politisk beslutning.

Det er vist stadig uklart for de fleste, hvad et nyt og bedre tilbud til eleverne bestĂĽr af.

Det skulle derimod vĂŚre klart, at heller ikke dette forslag har besparelse som hensigt eller konsekvens.

Venlig hilsen Frank Kirdorf, Skolen i CharlottegĂĽrden

4,0-&/4 -&%&-4&

J

eg fatter ikke denne moderne servile tilbøjelighed, der har bredt sig i skolevÌsenet i de senere ür, til at kalde skolens inspektører og viceinspektører for ’ledelsen’. Ledelse er vel noget, man har i seriøse koncerner i det private erhvevsliv; MÌrsk-Mckinney og südan nogen steder müske.

Jeg er godt klar over, at det er en følgevirkning af New Public Management, der som en blandt flere kvalmebølger oversvømmede skolevÌsenet siden slutfirserne. Nu skulle skolerne drives som virksomheder, ledere skulle vÌre LEDERE, og der skulle for Guds skyld oprettes et uproduktivt modsÌtningsforhold mellem ansatte og foresatte.

En skoleinspektør var før i tiden

gerne en lÌrer, som dels havde haft kollegernes tillid i form af fx en lÌrerrüdsformandspost, dels müske sügar ogsü havde administrative evner. De betragtede sig og betragtedes som de første blandt ligemÌnd, nür det fungerede bedst, og gensidig loyalitet var ikke usÌdvanligt.

I vore dage kan det vĂŚre ganske ubeskrevne og uerfarne blade, der har taget nogle rundkredspĂŚdagogiske kurser i cirkulĂŚr ledelse, pĂŚdagogisk astrologi eller lignende.

Men i øvrigt er der skoler, hvor den mest dÌkkende betegnelse for fÌnomenet vil vÌre ’kontoret’ – jÌvnfør Kafka.

Michael Behrendt-Poulsen, Tagensbo Skole Svar fra formanden: Jeg kan ikke rigtig se problemet.

Man bruger jo ogsü begrebet klasseledelse, der da ikke gør lÌreren til en person, der har aktier i New Public Management. En leder gür i spidsen og für med indsigt, motivation og begejstring medarbejderne til at følge med.

En anden del af forklaringen er nok den enkle, at ordet skoleinspektør smager lidt for meget af inspektion og kontrol.

Jan Trojaborg, formand

MINDEORD Bjørn Steffen Sigild Efter kort tids sygdom døde Bjørn Steffen Sigild12. oktober.

Vi er glade for, at vi nüede at fejre Bjørns 50-ürs fødselsdag og 25ürs jubilÌum sammen med ham.

Bjørn voksede op i Skolen ved Sundets skoledistrikt, var elev pü skolen, virkede som vikar der og blev fastansat lÌrer efter endt ud-

,, t ,Â?#&/)"7/4 ,0..6/&4,0-& t /3 t %&$&.#&3

Kollegerne pĂĽ Skolen ved Sundet

formand for Københavns MusiklÌrerforening og har skrevet tre bøger om at lave hjemmelavede musikinstrumenter.

Endvidere har Ole fire gange vandret til Santiago de Compostela ad Caminoen i Spanien, da han gik pü efterløn og senest i ür som pensionist (i snit 700 km.). Ole fortÌller og viser billeder fra vandringerne, beretter om oppakning og forhindringer pü vejen og giver historisk baggrund m.m.

Efter pausen demonstrerer Ole vikingetidens musikinstrumenter fremstillet af nutidens genbrugsmaterialer. Ole har i øvrigt ogsü optrüdt pü Caminoen som musikklovn med sine smü instrumenter.

Der skal ogsĂĽ synges caminosang.

Der vil vÌre tid til spørgsmül og uddybninger.

Tilmelding til KLF’s kontor 33 22 33 22 senest 20. januar. Husk evt. afbud, hvis du alligevel bliver forhindret.

PERSONALIA 25 ürs jubilÌum 15. januar 2012 Bo Bødker, Sønderbro Skole.

Seniorkoret Der er ledige pladser – isÌr savnes der herrestemmer. Kontakt Kjeld Dahl for yderligere information, tlf. 23 26 17 69 eller 32 53 20 83.

PENSIONISTAFDELINGEN Marcus Marcussen, pbv.

Quiz Tirsdag 17. januar 2012 kl. 19 vil Lars Nellemann komme pü besøg NFE TJO RVJ[ )WFN 7FE %FU Der vil som sÌdvanlig vÌre fine prÌmier til dem, der vinder.

Tilmelding til KLF’s kontor 33 22 33 22 senest 13. januar. Husk evt. afbud, hvis du alligevel bliver forhindret.

Foto og musik fra Caminoen Tirsdag 24. januar kl. 19 für vi besøg af Ole Nordstrøm. Ole har vÌret ansat i 33 ür pü Den Classenske Legatskole. Han har vÌret 18

PENSIONEREDE BĂ˜RNEHAVEKLASSELEDERE Udflugt Ingen har fundet pĂĽ en bedre ’titel’ end overstĂĽende, sĂĽ det hedder vi bare indtil videre.

NĂŚste tur er tirsdag 13. december, hvor vi tager vi til Helsingør og oplever julestemningen. Toget fra Ă˜sterport station kører kl.

10.19, men vi mødes pü stationen kl. 10.00, sü vi kan nü at købe fÌlles billetter, som er lidt billigere.

Vi gür en tur i Helsingør og ser

,, t ,Â?#&/)"7/4 ,0..6/&4,0-& t /3 t %&$&.#&3

pĂĽ juleudstillingerne, derefter finder vi en god frokost og aftaler eftermiddagens program.Alle nye og gamle pensionister er velkomne.

Venlig hilsen, Isobel Hansen isobelhansen@gmail.com

NOTER Lise Egholm ’Årets Leder’

PETER GARDE

dannelse. Sü Bjørn kendte alle familierne, og familierne kendte ham.

Bjørn underviste først i matematik, biologi og idrÌt – senere kom fysik til som 3. linjefag.

Bjørn var meget vidende. Hvad enten det var inden for det historiske, kulturelle, musiske eller fagpolitiske, kunne man altid fü et kvalificeret svar fra Bjørn.

Pü lejrskoler kom Bjørns ro og overblik büde kolleger og elever til gode, fordi han havde en fin pÌdagogisk og menneskelig indsigt.

Hver morgen kl. 7 sad Bjørn trofast pü sin plads – altid klar med en sjov bemÌrkning, en hjÌlpende hünd eller en practical joke.

Som den afholdte lÌrer Bjørn var, vil han blive savnet af kolleger, forÌldre og elever.

Lise Egholm, skoleleder pü Rüdmandsgades Skole, küret som ’ürets leder’.

Som den første kommunalt ansatte i lederprisens historie, blev skoleleder pü Rüdmandsgades Skole, Lise Egholm, i sidste uge küret som ’Årets Leder 2011’.

Lise Egholm har i 16 ür vÌret leder pü Rüdmandsgades Skole pü Nørrebro, hvor flere end tre af fire elever er tosprogede. Formand for ’Lederne’, Svend AskÌr, siger, at en af de ting, der gør Lise Egholm til Årets Leder, er hendes evne til at formidle sine forventninger, sü de ikke kan misforstüs. – Det oplever eksempelvis de forÌldre, som tror, at de ikke behøver møde op til forÌldremøder.

De für i meget klare vendinger besked om, at der ikke er tale om tilbud, men om møder med møde-

pligt. Hun er ikke bange for at sige ’skal’ i stedet for det typisk danske ’mü’ eller ’bør’, sagde Svend AskÌr, da han pü vegne af organisationen Lederne i Tivoli Congress Center overrakte Ledernes pris til Lise Egholm.

Lise Engholm, der er den 10. modtager af, hvad der anses for at vÌre Danmarks fornemmeste lederpris, sagde ved overrÌkkelsen: – Küringen er et signal om, at ledelse i den offentlige sektor bliver set og vÌrdsat. Det er en stor opmuntring i det fortsatte arbejde med Danmarks bedste rüstof, sagde hun og erklÌrede sig büde rørt og benovet over at blive küret som Årets Leder i et felt af primÌrt toperhvervsledere. Årets Leder vÌlges ved en demokratisk afstemning, og i ür var der seks kandidater i betragtning til. ’Lederne’, der uddeler prisen, er interesseorganisation og a-kasse for ledere. pg

Projektpenge til naturfag NaturfagslÌrere har mulighed for at søge op til 20.000 kr til projekter i forbindelse med Dansk Naturvidenskabsfestivalen fra 26.-30. september. Der er ansøgningsfrist til den nye pulje 22. august. Det er den nyetablerede ’Nordea-fondens naturvidenskabelige festivalpulje’, som lÌrerne kan søge, hvis de har elever, der deltager i Dansk Naturvidenskabsfestival.

For at komme i betragtning til puljen skal projekterne indeholde eksperimenter og gerne vÌre utraditionelle, ligesom man lÌgger vÌgt pü flerfaglighed, og at skolen samarbejder med andre for eksempel museer, science-centre eller virksomheder. Pengene kan ikke søges til administration, løn og transport.

BERLIN KALDER &O UJNFT GMZWFUVS PH EV TUĂŒS J QVMTFSFOEF PH PQMFWFMTFTSJHF #FSMJO )JTUPSJFO VETQJMMFS TJH GPS EJOF “KOF #ZHOJOHFS HBEFS NPOVNFOUFS PH GBOUBTUJTLF NVTFFS GPSUÂ?MMFS PN GPSUJEFO PH OVUJEFO -FK ,-' T GFEF MFKMJHIFE WFE BU SJOHF UJM ,PMPOJFSOF QĂŒ 7Â?S UJEMJHU VEF GPS EFS FS SJGU PN EFO 4F GPUP PH QSJTFS QĂŒ XXX LMG OFU EL TBNU WJEFP QĂŒ ,-'57 QĂŒ IKFNNFTJEFO VOEFS GFSJFCPMJHFS

ER DU TIL FARVER OG FEST? TA’ PĂ… FERIE I BUDAPEST 5B QĂŒ SVOEUVS NFE FO BG EF NBOHF TQPSWPHOTMJOKFS PH TFKMUVS QĂŒ %POBV -VLTVT UJM MBWQSJT J ,-' T MFKMJHIFE J #VEBQFTU EFS CZEFS QĂŒ CJMMJHF NBSLFEFS UFSNJTLF CBEF TUPSTMĂŒFU PQFSB TNBSUF CVUJLLFS MÂ?LSF CJMMJHF SFTUBVSBOUFS C“SOFPQMFWFMTFS PH NBTTFS BG NVTJL 4F GPUPT PH QSJTFS QĂŒ XXX LMG OFU EL TBNU WJEFP QĂŒ ,-'57 QĂŒ IKFNNFTJEFO VOEFS GFSJFCPMJHFS 3JOH PH SFTFSWĂ?S MFKMJHIFEFO ,PMPOJFSOF QĂŒ

TR-UDSENDELSER UDSENDT SIDEN SIDSTE KK Nr. 30 11/12 Stemmeprocenter til hovedstyrelsesvalget Nr. 29 11/12 Afstemningen til valg til hovedstyrelsen i DLF er i gang Nr. 28 11/12 Valg til Hovedstyrelsen i DLF Nr. 27 11/12 Brug Folkeskolens konference

- & % * ( & - & + & . ÂŻ - * , - ' 4 & + & / % 0 . . &

-&%*(& -&+-*()&%&3 1¯ /&55&5 t -&%*(& -&+-*()&%&3 1¯ /&55&5 t WWW.KLF-NET.DK Ledige lejligheder i Københavns LÌrerforenings ejendomme bliver kun opslüet pü foreningens hjemmeside www.klf-net.dk – og ikke i KK. Ansøgere til en af foreningens lejligheder bør jÌvnligt tjekke hjemmesiden.

Lejlighederne vil vĂŚre opslĂĽet i 14 dage pĂĽ hjemmesiden. Dette gĂŚlder ogsĂĽ i sommerferien.

K L F ’ S H J E M M E S I D E : w w w. k l f - n e t . d k KLF’S E-MAIL: klf@klf-net.dk ,, t ,�#&/)"7/4 ,0..6/&4,0-& t /3 t %&$&.#&3

19

Af Margit Schaleck FOR 50 ÅR SIDEN TegnelÌrerforeningen holder medlemsaften i samarbejde med Film- og bündcentralen. Viceinspektør Olaf Svanberg vil vise film om farver og deres brug. Desuden demonstreres et nyt lysbilledapparat, en �over-head-projektor�, og der vises materiale til kunstforstüelse fra Kunstkredsen for Grafik og Skulptur. Hvis der er kolleger, der selv har fremstillet visuelt undervisningsmateriale til formning, er der her en lejlighed til at vise det frem for interesserede kolleger.

KK, nr. 38, december 1961 FOR 25 Ă…R SIDEN Raskmelding?

Loven om karensdagen har eksisteret siden den 1. april 1983.

Hvis alt gür vel, skulle den imidlertid med finanslovens vedtagelse bortfalde den 1. januar 1987. Loven vil imidlertid for evigt stü som en skamstøtte over en regering, der kriminaliserede sygdom. Én dags sygdom er blevet betragtet som pjÌk og er i kroner og ører blevet takseret som overtrÌdelse af fartgrÌnser eller spritkørsel. De offentligt ansatte vil derfor med stor sindsro sende regeringen en regning til forüret.

KK, nr. 35, december 1986

Bedre lÌseresultater i København Ambitiøse lÌrere kombineret med en stor lÌseindsats er ifølge Københavns LÌrerforening forklaringen pü, at der igen i ür ses en stigning blandt skoleelever i københavn, der føler, at de lÌrer meget i folkeskolen.

Nye tal viser, at der er fremgang i forhold til 2010, nür det kommer til elevernes oplevelser af det faglige udbytte af undervisningen. Flere elever føler, at de lÌrer meget i skolen. Det gÌlder for 56 procent af eleverne i modsÌtning til 2010, hvor den tilsvarende andel lü pü 54 procent.

Tallene stammer fra Københavnerbarometeret, som BUF hvert ür udformer pü baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt 13.000 elever fordelt pü 4.-9. klasse.

Ifølge KLF-formand Jan Trojaborg er udviklingen et godt fingerpeg om, at den faglige oprustning pü skolerne har büret frugt. – Nür der er fremgang fra det ene ür til det andet, sü mü det jo skyldes, at lÌrerne hele tiden har fokus pü at vÌre dygtige undervisere. Desuden har mange skoler de senere ür har gjort en stor indsats for lÌsning, siger Jan Trojaborg.

Han peger pü, at kommunen har satset pü at uddanne en rÌkke lÌsevejledere og evalueringsvejledere, som har fungeret som faglige sparringspartnere for lÌrerne. – Den sparring har lÌrerne kunnet omdanne til bedre faglighed i skolen. Det samme gÌlder kurser i klasseledelse og konflikthündtering, som er vigtige vÌrktøjer til at skabe et velfungerende fagligt miljø, fastslür han.

Jan Trojaborg understreger, at hvis den positive udvikling skal fortsÌtte i København, er det nødvendigt, at København satser end-

,, t ,Â?#&/)"7/4 ,0..6/&4,0-& t /3 t %&$&.#&3

nu mere pü klasseledelse og ikke skÌrer i tiden til andre opgaver i Kasse 3. – Kommunen er ved at tømme den kasse, som bliver brugt til faglig støtte, og det er netop den, som har vÌret med til at give de positive resultater. Jeg kan kun opfordre kommunen til at genoverveje prioriteringerne. For lÌrerne er fortsat parate til at knokle for elevernes trivsel og faglighed. Men det krÌver den nødvendige støtte, hvis vi ogsü fremover skal se de positive resultater, fastslür han.

DLF

FravĂŚrskampagne

Her kan du hente dagens latter: www.godtdukom.dk I rollen som følsom klasselÌrer, selvfed idrÌtsmand og excentrisk billedkunstlÌrer sÌtter skuespiller Rasmus Bjerg i ny kampagnevideo sit fulde sangtalent ind pü at fü alle elever i skole – hver dag og til tiden.

Med kampagnen ’Det er bedst, nür vi alle er her’, vil Undervisningsministeriet bekÌmpe fravÌr i folkeskolen og hindre frafald fra de videre uddannelser. �FravÌr har store konsekvenser for eleverne. De für dürligere faglige resultater, og undervisningen forringes for alle andre, hvis der ofte mangler elever. Vi ved, at meget fravÌr kan føre til frafald. Vi ved ogsü, at initiativer som for ek-

13554

Faglig lĂŚsning Ny serie til indskolingen

Fokus pĂĽ faglighed

faktisk FAGLIGHED I FOKUS faktisk! er en ny serie til den første faglige lÌsning i indskolingen. Alle seriens bøger er skrevet af erfarne danske fagbogsforfattere, og sproget er tilpasset mülgruppen.

VELFUNDEREDE FAGBĂ˜GER faktisk! har alle de relevante elementer til faglig lĂŚsning: lĂŚsevenlig typograďŹ der uddybes og understøttes af spĂŚndende fotos, smĂĽ vignetter og ordforklaringer i margin.

Alle bøger har indholdsfortegnelse, register, ordforklaringer, billedtekster, litteraturliste og en liste med relevante links.

UDKOMMET Affald, Astrid Lindgren, Danmark, FÌrøerne, Grønland, H.C. Andersen, Husdyr, KÌledyr, Ole Lund Kirkegaard, Skovens dyr, Strøm, Vand, Vejr, Årstider.

Alle bøger i serien: 32 sider

kr. 113,ex moms

- veje til viden www.gyldendal-uddannelse.dk Tlf. 33 75 55 60

,, t ,Â?#&/)"7/4 ,0..6/&4,0-& t /3 t %&$&.#&3

WEEKEND KURSUS: VI GENTAGER SUCCES’EN – FÅ INSPIRATION OG BLIV KLOG PÅ

FAGLIG LÆSNING Tidspunkt: 'SB GSFEBH NBSUT LM UJM M SEBH NBSUT LM Sted: %-' T LVSTVTFKFOEPN 4JOBUVS )PUFM 'SFEFSJLTEBM 'SFEFSJLTEBMWFK -ZOHCZ Hvor meget har du lært PN GBHMJH M TOJOH VOEFS EJO M SFSVEEBOOFMTF )BS EV LPMMFHFS EFS NFOFS BU EFU FS EJO PQHBWF TPN EBOTLM SFS BU M SF FMFWFSOF BU M TF )BS EV TPN GBHM SFS FSGBSFU BU FMFWFS GY HJWFS VEUSZL GPS BU EF JLLF LBO GPSTUÌ NBUFNBUJLPQHBWFSOF BU HFPHSBGJ FS FO CZ J 3VTMBOE FMMFS BU FO MVGUJH WBOECBLLFMTF FOEFS TPN FO CS OEU TBH GPSEJ PQTLSJGUFO FS TW S BU GPSTUÌ )BS EV MZTU UJM BU CMJWF LMPHFSF QÌ FNOFU TÌ FS EFUUF LVSTVT FU HPEU TUFE BU IFOUF JOTQJSBUJPO UJM BU MFUUF CÌEF EJO FHFO UJMHBOH UJM FNOFU GBHMJH M TOJOH PH JLLF NJOETU FMFWFSOFT VECZUUF BG VOEFSWJTOJOHFO 7J IBS JOWJUFSFU FO S LLF LZOEJHF GPML EFS NFE IWFS EFSFT JOEGBMETWJOLFM HJWFS LPOLSFUF CVE QÌ IWBE EV TLBM W SF PQN SLTPN QÌ PH IWBE EV LPOLSFU LBO H SF J VOEFSWJTOJOHFO o IWBE FOUFO EV FS GBHM SFS FMMFS EBOTLM SFS ,MBSB ,PSTHBBSE MFEFS BG /BUJPOBMU 7JEFODFOUFS GPS - TOJOH T UUFS CM B GPLVT QÌ TLSJGUTQSPHFUT CFUZEOJOH GPS EFO GBHMJHF M TOJOH .JDIBFM 8BIM "OEFSTFO M SFS LPOTVMFOU WFE 1"14 1SPGFTTJPOTJOTUJUVU GPS "MNFO 1 EBHPHJL 4PDJBM PH 4QFDJBMQ EBHPHJL 6$$ T UUFS GPLVT QÌ GBHMJH M TOJOH J NBUFNBUJL (FSE 'SFEIFJN OPSTL HVSV JOEFO GPS M TOJOH o HJWFS LPOLSFUF FLTFNQMFS QÌ IWPSEBO M SFSFO J TJO IWFSEBH LBO CSVHF M TF PH M SJOHTTUSBUFHJFS OÌS FMFWFSOF TLBM M TF GPSTUÌ PH M SF - TF PH M SJOHTTUSBUFHJFSOF LBO CSVHFT J BMMF GBH GSB LMBTTFUSJO PH PQFGUFS Tilmelding: 1Ì OFEFOTUÌFOEF LVQPO UJM ,-' T LPOUPS 'SZEFOEBMTWFK 'SC $ FMMFS WJB ,-' T IKFNNF TJEF XXX LMG OFU EL senest fredag 6. januar 2012.

5JMNFMEJOHFO FS CJOEFOEF PH VEFCMJWFMTF WJM NFEG SF PQLS WOJOH BG LVSTFUT LPTUQSJT .FEEFMFMTF PN PQUBHFMTF GPSWFOUFT VETFOEU J VHF

Tilmelding til kursus ’FAGLIG LÆSNING’ 16.-17. marts på Sinatur Hotel Frederiksdal Medlemsnr: ________________ eller fødselsdag: _____________

Stilling: ___________________

Navn: _______________________________________________

Skole: ____________________

Privatadr: ________________________________________________ _________________________ Jeg ønsker evt. at dele værelse med: ________________________ ___________________________ Særlige kosthensyn – herunder ønske om vegetarmad? ____________ ________________________ Tilmelding til workshop om lørdagen – sæt ✘: Faglig læsning i matematik v/ Michael Wahl Andersen __ At læse Tilmelding må være foreningen i hænde senest fredag 6. januar.

,, t , #&/)"7/4 ,0..6/&4,0-& t /3 t %&$&.#&3

for at lære v/ Gerd Fredheim __.

sempel vejledning og ekstra opmÌrksomhed hjÌlper�, siger børne- og undervisningsminister Christine Antorini.

Undervisningsministeriets fravÌrskampagne, der inddrager alle parter fra lÌrere og elever til forÌldre og kommuner, løber fra i dag og frem til februar 2012. Fra ministeriets afsatte pulje pü foreløbig 7 mio. kroner kan alle skoler søge om midler til initiativer, der skal komme fravÌret til livs.

For lĂŚrere ligger pĂĽ kampagnesiden en rĂŚkke undervisningsmaterialer samt konkret inspiration fra andre skoler, undervisningsinstitutioner og kommuner. folkeskolen.dk

LÌrerstandens Brand KLF-formand Jan Trojaborg er ved fredsvalg genvalgt til medlem af LB’s reprÌsentantskab til 30. april 2016.

Fra 2012 udkommer KK ti gange ĂĽrligt KK 1: 18. januar/uge3 sidste frist: 9. januar KK 2: 22. februar/uge 8 sidste frist: 13. februar KK 3: 21. marts/uge 12 sidste frist: 12. marts KK 4: 18. april/uge 16 sidste frist: 9. april KK 5: 23. maj/uge 21 sidste frist: 14. maj KK 6: 20. juni/uge 25 sidste frist: 11. juni KK 7: 22. august/uge 34 sidste frist: 13. august KK 8: 19. september/uge 38 sidste frist: 10. september KK 9: 24. oktober/uge 43 sidste frist: 15. oktober KK 10: 21. november/uge 47 sidste frist: 12. november ,, 4 ."*- ,,ĹŠ,,Ĺą,-' %,

ELEFANTEN STIKKER TIL SĂ˜S &MFGBOUFO 5IFPEPS BOE IJT 'SJFOET GSB #JMMFETLPMFO J 5WJMMJOHFIBMMFO FS OV QĂŒ WFK UJM "VTUSBMJFO TEKST OG FOTO: ANDERS RODIN

E

lever i alderen 15-18 ĂĽr fra Billedskolens hold 45 fik til opgave at udsmykke en elefant i anledning af Elephant Parade.

Holdet arbejdede med forskellige design ideer og endte med at vÌlge stigerne som et symbol pü elefanternes vanskeligheder med at finde vej til hinanden i mere og mere overbefolkede omrüder i Asien. Pü elefantens hoved skrev eleverne et digt: ’We want to speak with thousands of trunks, and call the stars while talking with the moon. We want to dance a raindance for the

sun. So come on sing along to our elephant song’.

Gennem hele sommeren var elefanten udstillet i Politikens Hus, og i september kom den pü auktion hos Bruun Rasmussen sammen med de mere end 100 elefanter udført af kunstnere og designere.

En begejstret australsk køber var dybt imponeret over elevernes flotte udsmykningsdesign og slog til med et bud pĂĽ 18.000 kr. Nu er Theodor and his Friends pĂĽ vej ud i verden som symbol pĂĽ arbejdet for at forbedre de asiatiske elefanters vilkĂĽr. â–

,, t ,Â?#&/)"7/4 ,0..6/&4,0-& t /3 t %&$&.#&3

LYST TIL SPIL? SKAK !

Skoleleder Lennart Kjellerup sat Ìre og renomÊ pü Êt brÌt, da han modtog udfordringen om at spille simultanskak med ti elever fra skolens skakklub. Han satte ogsü en kasse sodavand pü højkant – Ìren beholdt han, og kassen kom han ikke af med denne gang, han vandt det hele.

4LBL VEWJLMFS FWOFO UJM LPODFOUSBUJPO GPSVETFFOIFE GPSTJHUJHIFE PH PQUJNJTUJTL GSFNESJGU PH TĂŒ FS EFS NBTTFS BG NVMJHIFEFS GPS TKPWU TBNWÂ?S

TEKST OG FOTO: ISNI MEMEDI, PEDER LYKKE SKOLEN

I

skak udfordrer to personer hinanden, to grupper hinanden, flere personer Ên – der er mange muligheder.

Derudover kan skak spilles pĂĽ

flere sjove, underholdende mĂĽder, heriblandt spĂŚndingsskak, motionerende skakformer og skakaktiviteter som fx kondiskak, stafetskak, Peters hjul og frem-i-bus-

,, t ,Â?#&/)"7/4 ,0..6/&4,0-& t /3 t %&$&.#&3

sen-skak. Dansk Skoleskak udgiver en brochure med de mange muligheder for skakaktiviteter med nogle detaljerede beskrivelser.

ALSIDIG UDVIKLING De evner og egenskaber, der krĂŚves eller rettere udvikles ved skakspil, er blandt andet fantasi, koncentration og evnen til at foregribe begivenheder.

Som Benjamin Franklin skrev i 1779, kan skak vÌre en undervisning i ’forudseenhed, idet vi mü kunne se et lille stykke ind i fremtiden; varsomhed, fordi vi mü have overblik over hele skakbrÌttet; forsigtighed med hensyn til ikke at gøre vores trÌk for hastigt og endelig den vane ikke at miste modet, fordi vores nuvÌrende situation ikke tager sig alt for opmuntrende ud, den vane at hübe pü en gunstig Ìndring og til utrÌtteligt at se os om efter udveje’.

I skakspil bliver man nødsaget til at vÌre fuldt ud koncentreret helt til partiets slutning. Mens man spiller, kan man ikke bare koble af et øjeblik og sejle i sine egne tanker.

Man skal ogsü gøre spillet fÌrdigt, og det er ikke som med meget andet, hvor man kan afbryde arbejdet/aktiviteten i utide og gemme det til senere.

SKAKLÆRERUDDANNELSE Alle de lÌrere, der har deltaget i skaklÌreruddannelsen ved, hvor stor gavn børn og unge kan have af skak. LÌrerne er derfor fortalere for inddragelse af skak i skolen, som skakklub eller pü anden vis, fordi skak styrker børnene büde socialt og fagligt.

Udenlandske undersøgelser viser ogsü, at skakspil øger menneskers koncentration og indlÌring.

Fire lÌrere fra Peder Lykke Skolen og to SFO’er har sammen med lÌrere og pÌdagoger vÌret pü en to dages skoleskaklÌreruddannelse hos Dansk Skoleskak om de mange spÌndende aktiviteter, pÌdagogiske muligheder og positive effekter, som skakspil kan have hos børn.

Her hørte vi om müder at organisere skolens skakklub, planlÌgning af en skaktime og inddragelse af forskellige skriftlige opgaver af ren skakmÌssig eller matematisk karakter. Man lÌrer ogsü, hvordan et skakparti noteres.

Peder Lykke Skolen har hurtigt oprettet en skakklub. De tilmeldte børn er i alderen fra børnehaveklasse til og med 6.-7. klasse. I ürets løb har de haft det sjovt sammen.

En vejleder fra Dansk Skoleskak var med hver gang. Han lavede skriftlige opgaver, som børnene var meget glade for at løse, ogsü fordi eleverne optjente point, som senere rykkede personen op i rang ved skakturneringerne.

Pü skolen blev der arrangeret en skakturnering en hel lørdag for skoler i København med vejledere fra Dansk Skoleskak. De noterede resultaterne og bedømte spillerne, og til sidst blev der uddelt pokaler, og südan Ên vandt eleverne fra Peder Lykke Skolen.

Ved et andet arrangement pü Amager FÌlled Skole vandt Peder Lykke-skakklubben endnu en pokal, som blev udstillet i skolens pÌdagogiske center. Det har øvrigt altid flere skakspil, der kan bruges og lünes. Men med skakklubben har brÌtspillet füet endnu et løft.

Dansk Skoleskak, Vordingborggade 15, 2100 Ă˜.

DEADLINE ' 0 3 % & # "5 * / % - Š ( 0 ( KO R T E N OT E R T I L , , % & 3 6 % ,0 . . & 3 + " / 6" 3 & 3 . " / %"( + " / 6" 3

4Â?( 0( '*/% * ,, 4 %"5"#"4&

Alle artikler, kommentarer og debatindlÌg i KK siden januar 2001 kan hentes i KK’s database.

Klik ind pü KLF’s hjemmeside: www.klf-net.dk – klik pü Artikelsøgning over forsidebilledet.

KLF’S EGEN BILFRI Ă˜

Giv dine børn en enestüende ferieoplevelse pü KLF’s egen bilfrie ø Torø For kun 3.500 kroner/uge für du en pragtbolig med plads til 7 personer, alle moderne faciliteter og en herlig udsigt over LillebÌlt.

VÌlg mellem 3 skønne strande – alle i güafstand. ½ times kørsel til Egeskov slot og 1½ time til Legoland.

Ring flux til Kolonierne pĂĽ 3325 4425.

Se fotos og tv-klip pĂĽ www.klf-net.dk

SE KLF – TV FRA TORĂ˜

,, t ,Â?#&/)"7/4 ,0..6/&4,0-& t /3 t %&$&.#&3

â–˛

SATTE ALT PÅ ÉT BRÆT I det daglige har vi en meget underholdende, intern turnering,

hvor der indgür points, som vejlederen fra Dansk Skoleskak har noteret i løbet af üret for de forskellige aktiviteter, eleverne har dyrket.

Her fik alle deltagere prÌmier uanset pointtallet. Den slags miniturneringer med prÌmier efterlyser børnene meget, fordi det er en stor oplevelse for alle, hvor der ikke nødvendigvis er nogen vinder eller taber, men en lille prÌmie til alle.

Børnehaveklasseleder Maya Pedersen har indført skakspil pü skoleskemaet. Hun bliver støttet af en vejleder fra Dansk Skoleskak og har høstet gode erfaringer, sü ogsü til nÌste ür vil der stü skak pü skemaet i hendes klasse.

Ved en festlig lejlighed fik vi lokket skoleleder Lennart Kjellerup forbi, og han spillede simultanskak mod 10 spillelystne elever.

Han vandt alle partier og hans tilbud om, at den elev, som slĂĽr ham, fĂĽr en kasse sodavand til klassen, stĂĽr stadig ved magt.

Ved arrangementet, hvor der ogsĂĽ blev givet vand og sandwich, meldte flere nysgerrige elever sig ind i klubben. De er fast besluttet pĂĽ at fortsĂŚtte – alle med endnu større entusiasme. â–

VÌrsgo. KLF har sørget for, at du kan tjene penge pü din lønkonto Som du müske ved, sü har KLF en aftale med Lün & Spar. Aftalen betyder, at du som medlem kan fü Danmarks suverÌnt højeste rente pü din lønkonto. Med LSBprivatŽLøn für du hele 5% pü de første 50.000 kr. pü kontoen og 0,25% pü resten. Det betyder, at du für mere ud af dine penge hver eneste dag. Ogsü, nür du ikke bruger dem.

Det er nemt at fü mere at vide Du für ikke bare mere pü lønkontoen hos Lün & Spar. Du für en bundsolid bank, som holder hvad den lover og som har fokus pü dig og de ting, som du synes er vigtige. Hvis du vil vide mere om, hvad 5% kan betyde for din økonomi, sü tag en snak med en af vores rüdgivere, som hurtigt kan fortÌlle dig om og hvorfor, det kan betale sig for dig at skifte bank.

Ring:

Ring til os pĂĽ 3378 1904

Online: Gü pü klfbank.dk og vÌlg ’book møde’. Sü kontakter vi dig, sü du kan fü mere at vide om, hvad det betyder at fü Danmarks højeste rente pü din lønkonto.

,, t ,Â?#&/)"7/4 ,0..6/&4,0-& t /3 t %&$&.#&3

SĂ…DAN FĂ…R DU 5% PĂ… DIN LĂ˜NKONTO For at fĂĽ den høje rente skal du vĂŚre medlem af KLF og du skal samle hele din privatøkonomi hos LĂĽn & Spar. Undtaget er dit realkreditlĂĽn, som du ikke EHK•YHU DW p\WWH I•U GX OÂ’JJHU lĂĽnet om. LSBprivatÂŽLøn fĂĽr du pĂĽ baggrund af en almindelig kreditvurdering. Rentesatserne er variable og gĂŚldende pr. 14. november 2011. Hvis du allerede er kunde hos LĂĽn & Spar, sĂĽ kontakt din rĂĽdgiver og hør, hvordan du fĂĽr 5% i rente pĂĽ din lønkonto.

UDDANNELSESMESSE

F

orum summede af liv i forrige uge, da UU-vejledninger og erhvervsskoler i Københavnsomrüdet inviterede til Uddannelsesmesse. Arrangementet rettede sig mod elever i 7. til 10. klasse, men ogsü forÌldrene blev budt velkommen en af dagene, sü de kunne se pü mulighederne sammen med deres børn.

Et aktuelt incitament for det temmelig omfattende arrangement er den aktuelle situation, hvor 38 procent af unge med ufaglÌrte forÌldre ikke für en uddannelse, der ligger ud over grundskolen, og tallet er endda steget med fem procent siden 2005. Den sociale arv lever altsü uantastet videre, uden at vÌre udsat for effektive politiske reguleringer til gavn for større chancelighed.

Der var hele tiden nogen i gang, dÊr hvor man kunne prøve at svejse.

FOKUS PĂ… UDDANNELSE TEKST OG FOTO: PETER GARDE

ARBEJDENDE VÆRKSTEDER Et bredt felt af uddannelsesmuligheder var reprÌsenteret med stande og vejledere, der stillede sig til rüdighed for en snak. Gymnasier, handelsuddannelser, SOSU-, hotel- og restaurant-, tekniske-, højog efterskoler var reprÌsenteret i den ene ende af hallen, mens vÌrkstedsprÌgede uddannelser trak mange interesserede i den anden.

Tømrerne udstillede fine modeller og gav interesserede lejlighed til at afprøve hündelaget. En muret installation inviterede til at høre om murerfaget, og nogle store motorer var blikfang for de unge, der har diesel i ürerne. Mest spektakulÌrt var smedevÌrkstederne, der sendte dramatiske flammer mod loftet. Her kunne de unge opvarme jern ved üben ild og banke det fladt pü en rigtig gammeldags ambolt, mens en svejsepige instruerede i at holde flammen i den rigtige vinkel og afstand, mens gnisterne føg.

Elever fra Hotel- og Restaurantskolen havde indrettet et spisested med hvide duge og sølvlysestager pü bordene, hvor man kunne hilse pü smagsprøver, mens køkkenafdelingen tilberedte nye portioner.

Desuden var der konkurrencer, underholdning og musik – blandt

andet et velspillende band fra Byhøjskolen pü Kapelvej.

Det store arrangement stiller krav om grundig forberedelse, sĂĽ de unge deltager med en mĂĽlrettet indstilling. Udstillerne kom det behov i møde med undervisningsmateriale til de fire klassetrin. â–

Hotel- og Restaurantskolens spisested med smagsprøver var et tilløbsstykke. ,, t ,�#&/)"7/4 ,0..6/&4,0-& t /3 t %&$&.#&3

'"(-*( ,0..&/5"3

HVORDAN VAR DET LIGE MED

MARTIN FOLDGAST

KERNEDRIFTEN OG FAGLIGHEDEN?

NIELSďšşVILHELM SĂ˜E

AF INGE THOMSEN, MEDLEM AF KLF’S BESTYRELSE

P

ü generalforsamlingen i Københavns LÌrerforening talte overborgmester Frank Jensen om, at kernedriften ikke skal vÌre projektmageri, og fagligheden i den københavnske folkeskole skal vÌre i højsÌde. Det lyder jo fornuftigt, men er det sü virkeligheden i den københavnske folkeskole?

NedskÌringer ür efter ür har medført, at der over de sidste to skoleür er ca. 200 lÌrere fÌrre i København, samtidig med at der er 800 flere elever. 35 mio. kroner, svarende til ydereligere 70 lÌrerstillinger nÌste skoleür, er seneste nye besparelser pü skoleomrüdet – nÌppe en styrkelse af kernedrift og faglighed.

Sekretariatet i KLF für hver uge ansÌttelseskontrakter ind til gennemsyn, hvor det er ikke-lÌreruddannede, som ansÌttes i varige og tidsbegrÌnsede stillinger i en situation, hvor der er flere hundrede arbejdsløse lÌreruddannede i København. Er det et udtryk for at der tÌnkes pü faglighed blandt skolelederne?

Eller er skolerne sü pressede økonomisk, at de mü tÌnke i billigere arbejdskraft frem for faglighed?

Efter- og videreuddannelse i den københavnske folkeskole er et kapitel for sig selv. Det kan vist roligt siges, at denne pü grund af skolernes økonomi er pü vügeblus.

Svaret fra politikerne er et sommeruniversitet, som alle lÌrere og børnehaveklasseledere skal pü. Ét er, at der ikke er klarhed over økonomien, slemt nok i sig selv. Men at der skal laves centralt indholdsbestemte massekurser, som alle skal pü, hvor der ikke tages hensyn til, hvad hver enkel har behov for at videreuddanne sig i, ender nemt med at vÌre spild af penge og ikke den ønskede styrkelse af fagligheden.

Godt at der bliver sat fokus pĂĽ kernedriften og fagligheden. Med eksemplerne ovenfor in mente, er der

,, t ,Â?#&/)"7/4 ,0..6/&4,0-& t /3 t %&$&.#&3

Ved KLF’s generalforsamling i oktober sagde overborgmester Frank Jensen gode og fornuftige ting om den københavnske folkeskoles kernedrift og faglighed....

bestemt et langt stykke vej endnu i København, før forholdene lever op til overborgmesterens ord pĂĽ generalforsamlingen. â–

0. ,, KØBENHAVNS LÆRERFORENING Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85 E-mail: klf@klf-net.dk Hjemmeside: www.klf-net.dk

UDGIVELSESPLAN 2012 og deadline for debatindlæg og korte noter, se iøvrigt omslag side 2:

Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-torsdag: kl. 10-15, fredag: kl. 10-14 Sekretariatschef: Ivan Jespersen Konsulenter: -FOF "OEFSTFO 7JOOJ )FSU[ #FOUF (S OC L #SVVO Anne Lindegård og Henning Søby

KK 1: 18. januar/uge3 sidste frist: 9. januar KK 2: 22. februar/uge 8 sidste frist: 13. februar KK 3: 21. marts/uge 12 sidste frist: 12. marts KK 4: 18. april/uge 16 sidste frist: 9. april KK 5: 23. maj/uge 21 sidste frist: 14. maj KK 6: 20. juni/uge 25 sidste frist: 11. juni KK 7: 22. august/uge 34 sidste frist: 13. august KK 8: 19. september/uge 38 sidste frist: 10. september KK 9: 24. oktober/uge 43 sidste frist: 15. oktober KK 10: 21. november/uge 47 sidste frist: 12. november

LÆRERNES A-KASSE Kontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18 Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger. Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS KOLONIER Kontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76 E-mail: kolonierne@kolonierne.dk Hjemmeside: www.kolonierne.dk Kontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15 Forretningsfører: Lars Fabricius, tlf: 35 26 66 13 Konsulent: Vibeke Fraenkel, tlf: 32 54 78 28 Konsulent: Søren Freiesleben, tlf: 38 28 47 87

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS BESTYRELSE Formand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, e-mail: jt@dlf.org Næstformand: Ole Hein Christensen, Galgebakken Sønder 9 16A, 2620 Albertslund, tlf: 43 64 95 31, e-mail: olch@dlf.org Jamal Bakhteyar, Snorresgade 8, st.th, 2300 S, tlf: 28 72 22 84, e-mail: jaba.stp@ci.kk.dk Ane Lykkegaard, Norgesgade 52, 4. tv., 2300 S, tlf: 32 57 10 65, e-mail: anelykkegaard@mail.dk Jan Maslak, Vodroffsvej 50 A, 1900 Frb. C, tlf: 38 11 37 30, e-mail: mas.vns@ci.kk.dk Jane Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09, e-mail: jane@pilegaard.it Kirsten Wahlberg Sørensen, Ved Bellahøj 13 B, 4. tv, 2700 Brønshøj, tlf: 38 60 14 92, e-mail: ks.vas@ci.kk.dk Lars Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 38 28 22 17, e-mail: ls.sir@ci.kk.dk Inge Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81, e-mail: inge@ullestad.dk

ANNONCER Materialet skal være redaktionen på Frydendalsvej 20 i hænde senest 10 dage før pågældende nummer udkommer (mandag kl. 12).

ANNONCEFORMATER OG PRISER I 2012 (EX. MOMS) Bredde x højde:

1 side 149 x 215 mm: 3.740 kr.

Bagside 098 x 215 mm: 2.520 kr.

1/2 side 149 x 107 mm: 2.050 kr.

1 spalte 047 x 215 mm: 1.600 kr.

2 spalter 098 x 215 mm: 2.520 kr.

1/2 spalte 47 x 107 mm: 900 kr.

2/2 spalter 098 x 107 mm: 1.600 kr.

Mm-pris: 14,00 kr.

1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr.

Ved samlet bestilling af 5 annoncer: 15%.

ABONNEMENT 2012

410 kr. inkl. moms.

KONSULENTER FRA ISLINGTON I LONDON BESĂ˜GTE BISPEBJERG -Â?SFSF CMFW NJOPSJUFUTFMFWFS GPS FO EBH w.BO CMJWFS VTJLLFS PH G“MFS TJH EVNw TBHEF MÂ?SFSOF EB EF QĂŒ FHFO LSPQ PQMFWFEF IWPSEBO EFU FS BU GĂŒ VOEFSWJTOJOH QĂŒ FU GSFNNFETQSPH

SE VIDEO INDSLAG OM STRESS PĂ… KLFTV.DK

Kulturklasser.

Drømmelabyrinten.

1ĂŒ LMBTTFUSJO UBHFS MÂ?SFSF PH FMFWFS FO IFM EBH PN VHFO VE GPS BU CFTLÂ?GUJHF TJH NFE LVMUVS %FU IBS HJWFU FMFWFSOF NVMJHIFE GPS BU BSCFKEF UÂ?U TBNNFO NFE QSPGFTTJPOFMMF J FU QSPKFLU PN ES“NNF o MÂ?T BSUJLMFO J ,, PH TF WJEFPFSOF ,VMUVSLMBTTFS PH %S“NNFMBCZSJOUFO QĂŒ ,-'5757 %,

.“E PWFSCPSHNFTUFS 'SBOL +FOTFO PH

,-' GPSNBOE +BO 5SPKB CPSH QĂŒ ,-' T UBMFSTUPM WFE EFO PSEJOÂ?SF HFOFSBMGPSTBNMJOH QĂŒ

KLFTV.DK

FIND TIDLIGERE NUMRE AF KK: WWW.ISSUU.COM SĂ˜G: KK KĂ˜BENHAVNS KOMMUNESKOLE

SE KK PĂ… NETTET

Nür KK udkommer, kan du se det nye blad pü nettet og blade i det – übn KLF’s hjemmeside klf-net.dk – klik pü billedet af KK’s forside.

Sorteret magasinpost Id nr. 42142 SMP Al henvendelse til: Københavns Kommuneskole, Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

,VMUVSLMBTTFS QĂŒ (VMECFSH 4LPMF