KK 06-2011 by Københavns Lærerforening

K Ø B E N H A V N S K O M M U N E S K O L E

Nr. 6 • 30. marts 2011

LØRDAGSSKOLEN BEVAR SKOLEBIBLIOTEKET NATURFAGLIG PROFILSKOLE

12 14 19

Naturfaglige profilskole Elever efterforsker mord.

02 05 08

Modersmålsundervisning Eleverne i Lørdagsskolen har tre ugentlige lektioner, så de kan vedligeholde og udvikle deres modersmål.

Bevar skolebibliotekerne som selvstændige pædagogiske læringsrum, lyder det fra skolebibliotekarforeningen efter forslag om at sammen lægge dem med folkebibliotekerne. Engskolen ny madskole Det drejer sig om sund mad til eleverne, men også om at skabe en madkultur og en norm for socialt fællesskab, som eleverne har glæde af resten af livet.

Københavns Kommuneskole udgives af Københavns Lærerforening med 19 normalnumre årligt. Expedition: Dorthe Rasmussen, tlf 33 22 33 22 Redaktion: Peter Garde (ansv.) Frydendalsvej 20 1809 Frederiksberg C Tlf. 33 31 41 39 Fax 33 31 41 69 E-mail: kk@kk-klf.dk Tonny Hansen: tlf. 23 30 39 23 E-mail: tonny_hansen@hotmail.com

Layout: Peter Garde Tryk: Elbo Grafisk A/S Essen 22 6000 Kolding

Forside: De russisksprogede elever opførte et lille syngespil om den grimme ællings problemer i hønsegården, da Lørdagsskolen markerede FN’s modersmålsdag. Foto: Peter Garde

Farvel til traditionerne i det digitale univers.

BR-kommentar Vold mod børn

POUL BONKE JUSTESEN

PETER GARDE

Skolebogmesse Over to dage var der mere end 2.600 mennesker til messe i Roskilde. Det pæne besøgstal viser, at nu har lærerne efterhånden opdaget, at her er deres fagmesse.

PETER GARDE

INDHOLD

Faglig kommentar Magtarrogance.

Stof til KK: Sidste frist for indlevering af mindre annoncer og kort rubrikstof (debatindlæg, møder, kurser m.v.) er mandag kl. 12, ni dage før udgivelsesdagen. Deadline for artikler, længere indlæg og større annoncer er senest fredag kl. 12, tolv dage før udgivelsesdagen. Manuskripter bedes fremsendt på e-mail – hvis det ikke er muligt da på diskette vedlagt udskrift.

Annoncer: Peter Garde tlf. 33 31 41 39 Annonceformater og prisliste findes bagest i bladet.

Artikler i KK dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller KLF´s synspunkter. Alt stof sendes til Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

Oplag: 5.040 Kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol ISSN 0023-253x

Afleveret til postvæsenet: 28. marts Deadline KK 7: fredag 1. april, se ovenfor

LEDER

MANDATETS KURSVÆRDI

KK NR. 6 30. MARTS 2011 104. ÅRGANG

æsten alle sagde det, og de fleste troede det. Ved denne overenskomstfornyelse i den økonomiske krises skygge var der ikke meget at hente. Faktisk stod vi på grund af reguleringsordningen allerede i gæld til arbejdsgiverne, fordi de offentligt ansatte var blevet lønførende, og det må vi ikke. Meget tyder derfor på, at de fleste vil taste ja til ok-resultatet ved den digitale afstemning, der netop er afsluttet. Alternativet ville i sin yderste konsekvens være skræmmende, fordi en arbejdsnedlæggelse med overvejende sandsynlighed blot ville tømme strejkekassen uden noget til gengæld. Erfaringerne fra sygeplejerskernes og pædagogernes fejlslagne arbejdskamp ved sidste overenskomst er ikke tillokkende. Allerede nu, mens afstemningen er i gang, går der rygter om, at stemmeprocenten bliver lav, ikke mindst i København. Det er sådan set forståeligt situationen taget i betragtning, men det er ikke godt for de organisationer, der tager vare på medlemmernes interesser. Vel er et flertal af ja-stemmer en entydig afgørelse, men stemmeprocenten er samtidig et billede på medlemmernes opbakning til organisationen. Der er prestige og dermed indflydelse forbundet med, at organisationen har aktive og engagerede medlemmer, en slags kursværdi for det mandat, organisationen modtager fra medlemsskaren. Derfor gør medlemmer sig selv en bjørnetjeneste, hvis de for at spare tid og energi dropper besværet med lige at klikke sig ind og afgive stemme. Vi kender den tilsvarende problematik fra generalforsamlingerne, hvor et lille fremmøde er udtryk for øget passivitet og dalende engagement. Hvis medlemmernes organisation skal have slagkraft i de mange forhandlinger, der løbende foregår med arbejdsgiverne, er den afhængig af aktiv medlemsdeltagelse og -opbakning. Skulle krisestemning og klimatristhed i disse grå dage have gjort, at du forpassede

chancen for at afgive stemme om OK 11, så kridt skoene, for om et halvt år er der valg til Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse, og her skal Københavns Lærerforenings medlemmer – efter sammenlægningen med Danmarks Lærerforening – for første gang stemme direkte på de opstillede kandidater. Her er det afgørende vigtigt for københavnske lærere, at så mange københavnske kandidater som muligt stemmes ind, for som fuldgyldige medlemmer af DLF har vi ikke mere to faste pladser i hovedstyrelsen. Nu er det stemmerne, der tæller, og medlemmernes engagement der bestemmer. Men kan det ikke være ligegyldigt, hvem der sidder i DLF’s hovedstyrelse, og hvor høj stemmeprocenten er? Nej, det kan det ikke. Der er brug for gode stemmetal, så de københavnske lærere med indgående kendskab til vores særlige, lokale forhold kan præge den fagpolitiske linje, folkeskolens og lærerjobbets udvikling. Og der er brug for høj stemmeprocent og dermed høj kursværdi på mandaterne, fordi det giver indflydelse. Hvis lærerne er mere eller mindre indifferente, løber samfundsudviklingen fra os, for der sker store ændringer i disse år paradoksalt nok samtidig med, at de organiserede medlemmers aktive deltagelse i demokratiet er vigende. Magten centraliseres i øjeblikket, mens demokratiet løbende indsnævres. Økonomistyringen presser den demokratiske deltagelse i udviklingen ud på et sidespor. Hver en dråbe skal pines ud af arbejdskraften, for der skal ikke bruges flere penge end nødvendigt. Vi ser det på landsplan og i kommunerne, blandt andre i vores egen. I forvaltningen erstattes pædagogisk kompetente personer af skolemæssigt blinde regnedrenge. Og der er ingen grund til at slå benene op og vente på et regeringsskifte, for det vil næppe ændre den samfundsmæssige kurs, der blev søsat allerede i 1990erne, og som stadig har bred politisk medvind. pg

MODERSMÅLSUNDERVISNING

FN’s modersmålsdag er egentlig 21. februar, men Lørdagsskolen markerede dagen på sin undervisningsdag. Op mod 3.000 børn går til modersmålsundervisning i Københavns Kommune – mange betaler for det.

MODERSMÅLSDAG I

LØRDAGSSKOLEN Der var en summen af sprog fra den store verden, og alle læste de højt fra ’Den grimme Ælling’ på deres modersmål. TEKST OG FOTO: PETER GARDE

B En halv snes elever fra den kinesiske sproggruppe læste H.C. Andersen i kor – med stor præcision. 2

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 30. MARTS 2011

ørn og forældre strømmede til gymnastiksalen på Tove Ditlevsens Skole, da Lørdagsskolen markerede modersmålets dag. Lørdagsskolen er den modersmålsundervisning, der foregår på Tove Ditlevsens Skole. I Vesterbroskolens lokaler undervises der hovedsageligt i de sprog, der ikke har så mange ele-

ver, mens undervisningen i de store sprog som tyrkisk og arabisk sorterer under distriktsskolerne rundt om i byen. – Velkommen til denne herlige mangfoldighed, sagde Ulla Danstrøm, der er leder af Lørdagsskolen, til de mange børn og forældre, der ville være med til at markere dagen. FN’s modersmålsdag er indstiftet af Unesco i 1999 for at tilskynde nationerne til at tage vare på modersmålene. Ulla Danstrøm læste indledningen til eventyret om Den grimme Ælling, og derefter fulgte et stykke af eventyret på 11 forskellige sprog. For nogle sprogs vedkommende læste en enkelt elev eller flere skiftedes til at læse højt, mens ti elever med kinesisk modersmål læste i kor, og det lød som klingende korsang. Dagen bød også på toner i flok, da hver sproggruppe sang Mester Jakob på deres modersmål. De russiske elever opførte et syngespil, der illustrerede, hvordan den grimme ælling blev afvist af alfahønsene i hønsegården.

Pigerne fra Eritrea læste højt af H.C. Andersens grimme ælling på modetsmålet tigrina.

Elever med litauisk sprog nyder godt af EU-sprogstøtte.

SPROG OG KULTUR Den sproglige mangfoldighed i salen blev suppleret med små udstillinger om hjemlandene med plakater med deres alfabeter, skrifttegn og kunsthåndværk. Ad den vej blev de deltagende lukket indenfor i de forskellige kulturer, der sprogligt var repræsenteret af portugisisk fra Brasilien, tigrina fra Eritrea, svensk, fransk, vietnamesisk, farsi, arabisk, russisk, litauisk, italiensk og kinesisk. Eritreanerne uddelte smagsprøver af deres nationale brød, og i den litauiske bod fortalte lærer Reda Mieldazyte om, hvor vigtigt det er at undervise i modersmålet: – Det er rigtig trist, at modersmålsundervisningen er nedprioriteret i Danmark. Når talen er om overvægtige børn, så har det en fælles sundhedspolitisk interesse, men når det gælder noget så betydningsfuldt som modersmålet, så er det en privat sag, sagde Reda, der som EU-borger næsten følte sig priviligeret, fordi modersmålundervisningen er beskyttet i EU- og EØS-lande. – Det giver jo ingen mening at forskelsbehandle børn fra forskellige lande, og på en måde har familierne fra tredjeverdens lande nok mere brug for denne sproglige og identitetsmæssige støtte, lød det fra Reda Mieldazyte, der er uddannet lærer fra universitetet i Vilnius, men da hendes uddannelse ikke anerkendes i Danmark, er hun nu i gang med at uddanne sig til sygeplejerske. ■ KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 30. MARTS 2011

PETER GARDE

MODERSMÅLSUNDERVISNING

Ulla Danstrøm, leder af Lørdagsskolen – dvs. modersmålsundervisningen på Tove Ditlevsens Skole.

LØRDAGSSKOLEN

ørdagsskolen er en betegnelse for den modersmålsundervisning, der for de fleste sprogs vedkommende foregår om lørdagen på Tove Ditlevsens Skole. Derudover er en del hold henlagt til andre steder i byen. I alt undervises der p.t. i 16 forskellige sprog på 35 hold i Lørdagsskolen. Eleverne møder 38 lørdage, hvor de har tre lektioner i deres modersmål. Underviserne har enten en læreruddannelse fra deres hjemland eller andre pædagogiske kvalifikationer. En del af de lærere, der begyndte som modersmålslærere, har siden erhvervet sig en dansk læreruddannelse – blandt andet fordi de fik et uddannelsesmæssigt skub fremad af det daværende Kontor for Integration og Mangfoldighed, som BUF nedlagde i en sparerunde forrige år. For nogle år siden besluttede regeringen, at statstilskuddet til modersmålsundervisningen for elever uden for EU/EØS lande skulle bortfalde. Det betød, at modersmålsundervisningen i de fleste kommuner blev nedlagt. Men Københavns Kommune har fastholdt gratis modersmålsundervisning for alle tosprogede elever i 1.-5. klasse, mens elever på 6.-9. klassetrin, hvis forældre kommer fra lande uden for EU/ EØS lande skal betale 1.600 kroner pr. år – med reduktion for flere søskende. Berettiget til modersmålsundervisning i ét sprog er elever fra hjem, hvor dette modersmål tales i hjemmet.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 30. MARTS 2011

TÆT KONTAKT MED FORÆLDRENE Lørdagsskolens leder Ulla Danstrøm, der tidligere var udviklingskonsulent i Kontoret for Integration og Mangfoldighed i BUF, fortæller, at der stilles store krav til modersmålslærerne, fordi der på holdene i princippet kan være elever fra 1.-9. klasse. – Spredningen i elevgruppen og de sproglige færdigheder kan strække sig over mange klassetrin, så undervisningen kan somme tider godt være lidt landsbyskoleagtig, forstået på den måde, at læreren skal tilrettelægge og følge op på undervisningen for flere forskellige grupper på meget forskellige niveauer inden for samme klasse. Men en særlig kvalitet ved Lørdagsskolen er, at lærerne har tæt kontakt med forældrene. De mødes og får snakket med hinanden om lørdagen, når forældrene henter og bringer børnene fra alle dele af København, og de danner gode netværk indbyrdes. Ulla Danstrøm er den, der har tilsyn med modersmålsundervisningen. En gang om året er hun med i en time hos alle lærerne, og bagefter er der afsat tid til at snakke om undervisningen, dens organisering og fx ideer til materialevalg. Der er tre lærermøder årligt og en pædagogisk dag for alle lærerne, hvor forskellige emner med relevans for undervisningen bliver diskuteret, fx undervisningsdifferentiering, materiale- og emnevalg og idéudveksling. Også for modersmålsundervisning er der Fælles Mål, og alle Lørdagsskolens lærere udarbejder en årsplan for undervisningen. SAMARBEJDE MED MALMØ Der har tidligere været et tæt samarbejde mellem modersmålslærere i København og i Malmø. Det har været med til at udvikle modersmålsundervisningen og øget kvaliteten, men i dag er der mindre tid og færre penge til området. – Det synes jeg er ærgerligt, for vi havde meget glæde af samarbejdet på begge sider af Sundet, og jeg synes også det var oplagt på den måde at støtte udviklingen af Øresundsregionen. – Samarbejdet og en ambition for modersmålsundervisningen betyder også meget for lærerne både fagligt og personligt. Når området nedprioriteres, fortæller man samtidig, at lærernes indsats ikke er så vigtig, siger Ulla Danstrøm. ■ pg

På Lørdagsskolen undervises der i kinesisk, italiensk, litauisk, russisk, arabisk, farsi, vietnamesisk, fransk, tigrina, svensk og portugisisk.

BEVAR SKOLEBIBLIOTEKET SOM SELVSTÆNDIGT LÆRINGSRUM

Herpå har jeg lagt en mængde efter- og videreuddannelse, og jeg har specialiseret mig i at være en slags bibliotekslærer. For det er det, jeg er. Elevernes lærer på biblioteket. Derfor er børnene, medierne, formidlingen og biblioteket noget ganske andet for mig, end det er for en børne/folkebibliotekar:

Forslag om at sammenlægge skole- og folkebiblioteker er født i manglende forståelse for de to funktioners forskellige forudsætninger, indhold og opgaver. Skolebibliotekaren er læreruddannet og arbejder pædagogisk i dette udvidede klasseværelse – sådan er folkebibliotekarens dagsorden ikke. AF ANNA BACH, SKOLEBIBLIOTEKAR, FORMAND FOR DE KØBENHAVNSKE SKOLEBIBLIOTEKARER, ØSTER FARIMAGSGADES SKOLE

gen og igen dukker der overvejelser og forslag op om samarbejde mellem skolebiblioteker og børnebiblioteker. Disse forslag dækker hele spektret fra samarbejdsprojekter til sammenlægninger og overtagelser. I Københavns Kommune har man for nylig vedtaget et ét-årigt forsøg med fælles ledelse på et kombi-bibliotek, det vil sige, at skolebibliotek og børnebibliotek ledes af en folkebibliotekar. Forud for den politiske debat fik jeg lejlighed til på vegne af Danmarks Skolebibliotekarer i København at forklare politikerne, hvad forskellen er på de to slags bibliotekarer. For sagen er, at beslutningstagerne ikke nødvendigvis kender forskellen.

JEG ER BIBLIOTEKSLÆRER Jeg fik selv skærpet mit syn på forskellen i samarbejdsprojektet ’Børns biblioteker’, som strakte sig over hele sidste skoleår. Her skulle skolebibliotekarerne fra et antal skoler arbejde sammen med de lokale børnebibliotekarer om planlægning og gennemførelse af seks projekter. Vi havde meget til fælles: børn, medier, formidling, et bibliotek / læringscenter. Det var spændende, det var svært, og det var meget lærerigt. Blandt andet fordi det blev så tydeligt, at vores professionsforståelse og opgaveforståelse er meget forskellig. Jeg er lærer. Det er den uddannelse, jeg tog og det fag, der er mit.

BRED FAGLIG VEJLEDNING FRA LYDRET BOG TIL IT Når man taler om skole- og børnebiblioteker i forskellige sammenhænge, hører man ofte formuleringen: ’Jamen, det er jo de samme børn, I betjener!’ Dertil må jeg sige: ’Nej – det er ikke de samme børn!’ Vi er bibliotekslærere eller skolebibliotekarer for alle skolens børn. De kommer hos os frivilligt, og de kommer her under tvang i forbindelse med deres undervisning. Hos os er børnene elever, fx 28 forsigtige begynderlæsere, der næsten har knækket koden og derfor skal have en lydret bog med lavt lix. Men først skal de ha’ en historie læst højt, så de får endnu mere lyst til at læse selv. Jeg skal helst være en god oplæser og vide meget om læseindlæring. Den bogslugende 11-årige, der har læst det meste og nu skal have mere. Jeg skal vide noget om litteratur og nye udgivelser. Syv 13-årige der skal finde en bog og læse den, fordi deres dansklærer har sagt, at de skal. Jeg skal vide noget om 13-årige, om motivation og litteraturpædagogik. Seks elever fra 5. klasse, der skal have hjælp til at lave layout på hver sin pjece. Jeg skal have gode it-færdigheder.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 30. MARTS 2011

NIELSVILHELM SØE

Det øjeblik 28 elever træder ind på skolebiblioteket med deres ærinde, forandrer rummet sig. Det bliver et læringscenter. Eleverne roder og reagerer, driller og diskuterer, og der er ikke stille! Det er en af grundene til, at visse kombi-biblioteker ikke har så stor succes, som man havde håbet.

15 elever der skal finde noget om et land. 28 elever der skal præsenteres for en forfatter eller en hjemmeside. Jeg skal kende relevante digitale og analoge læremidler. En 8. klasse der skal låne kameraer og mp3 optagere, lave interview og uploade. Nogle 9. klasseelever, der skal have hjælp til at finde telefonnummer på en politiker, så de bagefter kan bruge min telefon og lave et interview. Og måske er de der samtidig. Nogle af disse børn kommer også på folkebiblioteket, men slet ikke dem alle, og når de kommer der, er de ikke elever, men brugere. Det er ikke det samme! 6

MEDIERNE/MATERIALERNE De digitale og de analoge og de konkrete materialer – vi har mange af de samme ting. Bøger, film, kameraer, pc’er, mp3 optagere, handskedukker, kompas, meterhjul, snitteknive, hjemmesider. Men på et skolebibliotek er de alle undervisningsmidler. Vi udvælger dem og anbefaler dem med oplevelse, læring, undervisning og folkeskolens formål for øje. Hvilken undervisningssammenhæng kan de indgå i? På hvilken måde støtter de Fælles Mål? Vi følger med i strømmen af udgivelser af både didaktiserede og ikke-didaktiserede materialer. For en skolebibliotekar er det pæ-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 30. MARTS 2011

dagogisk arbejde, som knytter sig tæt til undervisningen. Og så nøjes vi ikke med at udlåne, vi arbejder sammen med eleverne og lærerne om anvendelsen af bøgerne eller materialerne. Eleverne er ikke bare modtagere af informationer og kultur. De bearbejder og giver respons i form af opgaver, anmeldelser, udstillinger og projekter. Det er vi også en del af. På folkebiblioteket behøver man ikke på samme måde at forholde sig til anvendelsen af materialet eller underkaste sig Fælles Mål og skæve til nationale test. FORMIDLING TIL ALLE I forhold til eleverne er vi det ud

videde klasseværelse. Det afsæt, der tages i klassen, hvor opgaven stilles, og nysgerrigheden vækkes, sender ofte eleverne gennem biblioteket. Her giver vi dem det, de har brug for i form af materialer og i form af vejledning, og på samme måde agerer vi over for elevernes personlige projekter, lystlæsningen og den målrettede informationssøgning. Men vi giver dem også det, de ikke ved, de har brug for. Det er vores opgave at bringe verden ind på biblioteket og gøre den interessant og relevant for skolens elever. Det gør vi med udstillinger, konkurrencer, forundringsaktiviteter, eksperimenter, arrangementer og gæster. Det er også vores opgave at vise eleverne ud i verden fx til de eksperter og kulturelle institutioner, som kan hjælpe dem, dér hvor vores hjælp hører op – fx til museerne, folkebiblioteket og måske andre institutioner. Blandt andet på den måde forholder vi os til elevernes alsidige dannelse som mennesker og borgere. I forhold til lærerne er vi vejledere og sparringspartnere, men ikke kun i forhold til materialet. Vi har et stort materialekendskab, og vi ved noget om undervisning, dynamikken i en klasse, de særlige elevers behov, og vi er selv udøvere af lærerhåndværket. Vi er også iværksættere, vi skal vide, hvad der rører sig, vi skal formidle de spændende tilbud til de rette lærere og være med til at få tingene til at ske. Vi giver således også lærerne og ledelsen det, de har brug for, men også det, de ikke ved, de har brug for.

LÆRINGSCENTER OG SKOLEBIBLIOTEK Rummet i sig selv er også noget forskelligt de to steder. Skolebibliotekets rum bliver brugt til mange forskellige aktiviteter. Oplæsninger, filmfremvisning, der øves fremlæggelser ved smartboard, der holdes teammøder, undervisningen planlægges, grupper arbejder med projekter og elever, der har brug for særlig hjæp, får den måske også her. Det øjeblik 28 elever træder ind på skolebiblioteket med deres ærinde, forandrer rummet sig. Det bliver et læringscenter. Eleverne roder og reagerer, driller og diskuterer, og der er ikke stille! Det er en af grundene til, at visse kombi-biblioteker ikke har så stor succes, som man havde håbet. De ældre lånere får ikke ro til avislæsningen om formiddagen og ender med at blive væk. Et skolebibliotek er det udvidede klasseværelse, og det er på mange måder skolens hjerte, som min skoleleder kalder det. Det skal være skolens læringsog kraftcenter. I forhold til børnebibliotekerne synes jeg: Lad os samarbejde om børnene fra hver vores bibliotek, dér hvor vi et bedst. Eller: Lad os arbejde sammen om børnene, ikke om bibliotekerne. ■

Af Margit Schaleck FOR 50 ÅR SIDEN Om skriveundervisning Professor Carl Åge Larsen fremsætter følgende redegørelse: Det må anses for godtgjort, at anvendelse af en forenklet skrift uden sammenskrivning af bogstaver er mest hensigtsmæssig i de første undervisningsår, og at overgangen til egentlig skønskrivning ikke volder egentlige vanskeligheder. Mange lærere i Danmark har anført som erfaring, at børnenes skrift bliver bedre, når der skiftes fra skråskrift til formskrift. Måske er formskriften lidt langsommere, men nogen stor forskel er der ikke. KK, nr. 10, marts 1961 FOR 25 ÅR SIDEN Vinterferie Hidtil har skoledirektionen både konkret og generelt afvist at indføre vinterferie i København. ”I mange andre kommuner har man for længst indført en uges vinterferie i februar måned. Tiden er løbet fra den opfattelse, at vi ikke skulle kunne have vinterferie i København. For mange børn kan sommerferien være rigelig lang. Her kunne vi godt snuppe nogle dage”, siger skoleborgmester Tom Ahlberg. KK, nr. 8, marts 1986

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 30. MARTS 2011

MADSKOLE læreren en håbløs, alt for stor kniv, mens kokken fik en éngangskniv af plastic. En fræk og humoristisk afvikling fik latteren til at runge – når humor er enkel og pointerne overraskende, er den både for børn og voksne. Peter, den stakkels kok, der tabte det hele, endda på hjemmebane, måtte naturligvis søge oprejsning og love chokoladekage til alle i næste uge. Jubelen ville ingen ende tage, kokken blev helt, feststemningen var sikret, også nogle dage frem i tiden. Den røde løber var rullet ud mellem festsalen og produktionskøkkenet, der ifølge borgmesteren serverer bedre fiskefrikadeller end Rådhusets kantine.

ENGSKOLEN MADSKOLE Som den første specialskole er Engskolen blevet madskole med egen kok, produktionskøkken og protektor. Festlig indvielse med eleverne i centrum.

TEKST OG FOTO: PETER GARDE

et var Engskolens hundrede elever, der var i første række, da skolens produktionskøkken blev indviet. Fredag over middag startede med konkurrencer i gymnastiksalen, mens gæster og borgmester ankom. På underholdende vis dystede en elev, en lærer og kokken Peter Sabroe i køkkenfærdigheder fra

håndelag til duftbestemmelse ved hver sit opstillede bord i gymnastiksalen. Konkurrencerne var tilrettelagt så viseligt, at eleven vandt hver gang, læreren fægtede sig igennem på bedste vis, mens kokken indtog en sikker sidsteplads. For eksempel skulle en gulerod skrabes og skæres i småstykker. Eleven havde ideelle redskaber,

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 30. MARTS 2011

UD MED DANSK OG MAT? – De fiskefrikadeller var virkelig gode, jeres frokost var bedre end i Rådhusets kantine, konstaterede børne- og ungdomsborgmester Anne Vang, der havde mættet sin mave fra kokkens hånd i den nye kantine nogle dage forinden. – Den dag spurgte en lille pige, om jeg ikke kunne afskaffe dansk og matematik på den ellers gode skole, for det var ikke lige hendes det bedste, fortalte Anne Vang. – Men netop i det nye køkken kan kok og elever jo måle og veje, skrive og læse opskrifter i en meningsfuld sammenhæng, konstaterede hun og udråbte med forsamlingen et hip-hip-hurra. MAD TIL SJÆL OG KROP – I skulle have set, hvordan den kælder så ud før! sagde direktør i Københavns Madhus, Anne-Birgitte Agger. Hun havde tabt sit hjerte for skolen og dens elever, da hun besøgte den og blev hurtigt overbevist om, at her skulle den bedste madordning etableres. – Madlavning skal ikke foregå i en fart. Der skal blandt andet skrælles kartofler i selskab med en lærer, så der opstår hjælpsomhed og hyggeligt samvær, hvor man kan stå og sludre om en masse, sagde

En meget trist kælder blev restaureret og fremtræder nu som veludstyret madværksted og indbydende kantine.

Anne-Birgitte Agger og tilstod, at hun hader madpakker og kun ser deres berettigelse, når man skal på tur og ikke kan stille sulten på anden måde. – Madlavning er ikke noget, der skal overstås – ’man bliver sundere og klogere af god mad, og børn og voksne skal være sammen om at lave den, servere den og spise den’, sagde hun. Anne-Birgitte Agger præsenterede derefter Engskolens protektor for produktionskøkkenet og madskolen:

– Det kunne have været kronprinsesse Mary, for hun er stærk og stædig. Det bliver ikke Mary, men tæt på – Per Schultz Jørgensen, pædagogisk ildsjæl gennem årtier og pensioneret professor i psykologi. MAN HUSKER FÆLLESSKABET Madskoleprotektor Per Schultz Jørgensen udtrykte stor anerkendelse for det store arbejde, der lå bag etableringen af madskolen. – I denne verden må man tage sine kampe, og det er lykkedes for jer med madskolen. Børn skal være med i processen, de skal have en funktion og inddrages, have opgaver og deltage i det fællesskab, som mad er rammen om her. – Når undervisningen er glemt, husker børnene hele livet det fæl-

lesskab, de oplevede omkring madlavningen, sagde Per Schultz Jørgensen. STOR TILSLUTNING Skoleleder Susanne Brinkø var glad på denne indvielsesdag efter en proces, der havde strakt sig over tre år. Hun kvitterede for inspirerende sparring med Københavns Madhus, og hun glædede sig over den store tilslutning, madordningen havde fået fra forældrene – også efter de to gratis introduktionsmåneder. ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 30. MARTS 2011

MADSKOLE • PROTEKTOR

Engskolens kok, Peter Agerup Sabroe og madskolens protektor pensioneret professor i psykologi Per Schultz Jørgensen.

MAD- OG MÅLTIDSKULTUR TEKST OG FOTO: PETER GARDE

er Schultz Jørgensen har gennem et halvt hundrede år talt børnenes sag, dels som lærer og professor i psykologi, dels som formand for Børnerådet og talrige andre opgaver. Hans seneste æreshverv er at være protektor for Engskolens madprojekt – hvorfor? – Jeg håber, og jeg vil gerne bidrage til, at det lykkes skolen at udvikle en madkultur – det vil sige gode madvaner, der ikke bare handler om sundhed og ernæring, men også om det sociale liv omkring maden. – Det betyder en måltidskultur, som børnene selv vil opleve som meningsfuld og betydningsfuld, og som de vil tage med sig som voksne, siger Per Schultz Jørgensen. – Madvaner og madkultur skal indarbejdes i en tidlig alder, fordi det hjælper en til at holde en god kurs senere i livet. Det er i høj 10

grad kultursiden, der hjælper os til at forstå meningen og betydningen af måltidet, siger Per Schultz Jørgensen og understreger, at i en tid, hvor det enkelte menneske og det enkelte barn selv skal tage stilling til sin sundhed, det man spiser, drikker og foretager sig, er det vigtigt at knytte nogle værdier til måltidet som et fællesskab. I dag spiser mange morgenmad stående og hugger frokosten i sig foran computeren – er tiden ikke løbet fra... – Jeg tror, det er vigtigt, at vi allesammen holder fast i et måltid om dagen, der er fælles for alle. Det vil naturligvis meget ofte være middagsmaden, men i institutioner og skoler kan man godt skabe en madkultur, som børnene lærer at sætte pris på og se værdien af. – Et andet aspekt af fællesskabet omkring måltidet er, at børnene

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 30. MARTS 2011

skal inddrages. Børn skal have en funktion. De skal ikke kun tage ud af bordet eller vaske op og sætte plads. De skal også være med til at lave noget af maden. – Man kan spørge, om de så kan det på en madskole, hvor der er en kok, der kan det hele. Ja, det kan de, for de kan være inddraget på skift som medhjælpere hos kokken. De kan en dag om ugen stå for noget af det grønne og ordne salaten. De kan være med til at fortælle de andre elever, hvad det er for en mad, de spiser, hvad den indeholder, og hvorfor den er på bordet. Per Schultz Jørgensen peger på, at når børn selv er involverede, får de et personligt forhold til måltidskulturen. Den giver dem en vigtig side af deres dannelse, og her har skolen har en vigtig opgave. – Vi tænker tit på skolen som ren undervisning, men jeg foretrækker et bredere syn. Skolen handler naturligvis om læring, men den handler også om kulturalisering – at overtage en kultur, og her er måltidet meget vigtigt. Skal skolens knebne tid og for få penge ikke hellere gå til kernefag som dansk, matematik og naturfag? – Pengene til kultur og dannelse er givet godt ud. De er givet rigtig godt ud på samme måde som nogle malerier eller billeder på væggene eller vedligeholdelse af skolen. Det er også nødvendigt. Det er en del af rammen for, at undervisningen i matematik og de andre fag giver pote – at eleverne stimuleres til at lære noget og bliver selvkørende og selvansvarlige. – Madkulturen har været totalt overset – ikke alene den ernærings- og sundhedsmæssige side, men også den sociale side, siger Per Schultz Jørgensen. ■

bogfolkene, men også mange lærere i fagudvalg og klasseteam. De kommer ofte, fordi de skal anskaffe nye bøger til skolen. – For dem har vi det tilbud, at de kan booke en fagkonsulent i halvanden time, der fortæller om materialerne, didaktikken og mulighederne. De kan vejlede og rådgive, og bagefter kan lærerne gå ud i udstillingen og se hvad der er og tale med forlagsfolkene, fortæller Lisbeth Kjær, der tilføjer, at på CFU’erne kan lærerne også se og låne undervisningsmidlerne.

’Fremtidens undervisning er digital!’ Sådan var meldingen i mange udstillingsstande, men bøgerne var også stærkt repræsenteret.

SKOLEBOGMESSE Skolebogmessen har stået i skyggen af Bogmessen i Forum, men lærerne har efterhånden opdaget, at vil de til fagmesse, så er det i Roskilde, det foregår.

MANGE ARRANGEMENTER På Skolebogmessen var der en række arrangementer, blandt andet talrige foredrag og forfatteroplæg, workshops, et par paneldebatter og 12-14 kommuneprojekter, hvor elever og lærere demonstrerede faglige projekter for på den måde at videndele til glæde for andre.

TEKST OG FOTO: PETER GARDE

ikke langt til Roskil–Derde,ermåske tyve minutter,

fastslår Lisbeth Kjær, CFU Sjælland og medarrangør af Skolebogmessen i Roskilde. Hun siger det for at berolige lærere i København, der har svært ved at komme uden for Valby Bakke. Men det er turen værd, hvis man vil holde sig orienteret om markedet for undervisningsmidler. Den store udstilling dækker iøvrigt ikke kun bøger, men alle mulige læremidler og ikke mindst it-baserede. Messen har i år haft et stort ryk ind. Første dag var der masende fuldt og på andendagen var der

heller ikke meget fri plads på gulvet – omkring 2.600 besøgende over de to messedage. – Det er fjerde gang, vi afholder Skolebogmesse i Roskilde, og det er, som om lærerne nu har opdaget, at vi er her. Det stigende besøgstal viser, at vi bliver oplevet som en fagmesse, der er noget i sig selv, siger Lisbeth Kjær. På Skolebogmessen har talrige kendte og mindre kendte forlag udstillet deres udgivelser, dels nye og dels systemer og titler, der de senere år har slået sig fast på skolebogmarkedet. – Blandt vores gæster er der

Lisbeth Kjær, CVU Sjælland og medarrangør af Skolebogmessen. På andendagen blev Undervisningsministeriets Undervisningsmiddelpris uddelt. Den gik i år til Susanne Hvitved og Inger Ubbesen for et omfattende materiale til musik i grundskolen med ideer, der kan tilpasses den enkelte lærer og klasse og med konkret hensyntagen til fagets formål, trinmål, slutmål og svar på, hvad er vigtigt at lære og hvorfor? ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 30. MARTS 2011

NATURFAGLIG PROFILSKOLE

ELEVER EFTERFORSKER

MORD MORDGÅDE: 8.-9. klasses elever har over to dage forsøgt at opklare et fiktivt mord. Det har givet dem indblik i nogle af de naturvidenskabelige arbejdsmetoder, man lærer i gymnasiet. AF JOURNALIST LEA ANDERSEN • FOTO: PIA MØLHOLM

n køkkenkniv indsmurt i mørkerødt blod ligger på det kolde betongulv i detentionscellen, og blodige hænder har grebet fat i begge sider af dørkarmen. En hvid kridtstreg markerer, hvor liget har ligget. Teaterblodet og det fiktive mord er nøje planlagt af Utterslev Skole, der har en særlig naturfaglig profil, Nørre Gymnasium, Politihisto-

risk Museum og Københavns Kommunes Ungdomsskole. Dette er naturfag i forklædning, og 19 elever fra 8.-9. klasse på 8 forskellige københavnske skoler har valgt at bruge deres fredag og lørdag på ’Mød op til Mord’-arrangementet. Politiet har afspærret gerningsstedet med deres rød-hvide plastikbånd, og eleverne er blevet delt

Fingeraftrykkene undersøges i mikroskopet som led i bevisførelsen. 12

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 30. MARTS 2011

i fire efterforskningshold. Professionelt trækker de blå beskyttelsesposer over skoene, lyner de hvide heldragter helt til og tager plastikhandsker på, før de går i gang med efterforskningen. Med sig ind bag afspærringen tager de små gennemsigtige plastikposer og –beholdere til bevismateriale. De skal indsamle spor, analysere prøver, udpege de mistænkte og finde morderen. KAN DET VÆRE SELVMORD? Ida Redder, der er fysik- og kemilærer på Utterslev, er begejstret for konceptet: – Det er rigtig gode rammer for at få en masse naturfag ind, uden at eleverne egentlig opdager det – for det er jo leg. På gerningsstedet går efterforskerne ivrigt til værks. – Vi er sikre på, at der er sket en forbrydelse her, og vi har fundet både rødt, hvidt og sort hår, som vi vil undersøge nærmere. Vi har også fundet metalstumper, som vi mener stammer fra en halskæde, så en kvinde har formodentlig været involveret, siger Salma Amir Issa Mohamud, fra 9.b, Husum Skole. Christian Kampp Kruuse fra Utterslev Skole, også i hvid dragt, går som en anden la Cour forsigtigt omkring i den lille detentionscelle, hvor mordet er blevet begået, bukker sig ned og samler en lille hvid snor op med plastikhandskerne. – Hmm..., det ligner noget snor..., fra en trøje sandsynligvis, konstaterer han tænksomt, inden han forsigtigt putter den i en plasticpose og skriver ned præcis, hvor på gerningsstedet den lå. Med sin mobiltelefon fotograferer han gerningsstedet. Tager et nærbillede af kniven på betongulvet.

deres beviser. Men. Ingen af efterforskningsholdene peger på samme morder. Alibier og beviser stritter i flere retninger. De tilstedeværende i retten lytter opmærksomt, og dommeren spørger ind til detaljerne. – Det er en kompliceret sag med mange forskellige spor, konstaterer dommeren, da hun kommer tilbage i retslokalet efter ti minutters pause. Den myrdedes egen kone findes skyldig, og et enkelt efterforskningshold jubler.

DNA-prøverne analyseres og kan fremlægges som fældende dokumentation.

Indsamlingen af beviser er ved at være slut, og en lærer råber, at bussen snart kører. Men Christian Kampp Kruuse inspicerer cellen endnu engang som for at få øje på noget mere. – Selvmord? Kan det have været et uheld..., mumler han for sig selv. ALIBIER OG BEVISER STRITTER I FLERE RETNINGER Indsamlingen af bevismateriale er slut for i dag, og arbejdet med sporene fortsætter i et laboratorie på Nørre Gymnasium, hvor de indsamlede DNA-prøver skal analyseres, fingeraftryk skal identifi-

ceres, og hår kommer under mikroskop. Metalstykker fra et halssmykke analyseres for nikkel, for en af de mistænkte har nikkelallergi. Kl. 21 burde laboratoriet lukkes, men de ivrige efterforskere får lov at blive endnu en time – men så heller ikke længere. Politiets rapporter med afhøringer hjælper efterforskningsholdene med at danne sig billeder af de mistænktes mulige motiver og alibier. Men der er stor uenighed om, hvem morderen er. Over for en kortfattet og tør dommer fremlægger efterforskningsholdene sagligt og præcist

OFRER 10 CM RØDT HÅR Bag arrangementet står den engagerede rødhårede profilskolekoordinator Anette Vestergaard, der har ofret sin frisure for arrangementet ved at donere 10 cm rødt hår til gerningsstedet. Hun er godt tilfreds med de to dage, for eleverne har både erhvervet sig generelle kompetencer ved at vurdere forskellige vidneudsagn og indicier, samtidig med at de er dykket ned i biologiens værktøjskasse i forbindelse med arbejdet i laboratoriet. – Vi har villet lavet undervisning, som de unge mennesker synes er sjov. Og vi bliver bakket op af vores leder. Så på den måde lykkes det, at sætte mere fokus på naturfag, uden at eleverne føler, at de er i skole. Samtidig har vi bygget bro mellem grundskolen og gymnasiet, og det er vigtigt. Og Christian ’la Cour’ Kampp Kruuse skal helt sikkert på Nørre Gymnasium. – Det er meget bedre her på gymnasiet end på vores egen skole, forklarer Christian, der har nydt at blive undervist af en gymnasielærer og på et højere niveau, end han er vant til. ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 30. MARTS 2011

NATURFAGLIG PROFILSKOLE

FARVEL TIL TRADITIONERNE I DET DIGITALE UNIVERS I det digitale univers må vi bryde med veletablerede traditioner, og lærerne må begive sig ud på dybt vand. Der er større læringspotentiale ved at supplere bogundervisningen med it, mener forsker. Læreren bør samtidig slippe kontrollen ved katederet og sende eleverne ud på opdagelse. Det gør man på Utterslev Skole, hvor it dagligt er med på vejen til ny viden.

TEKST OG FOTO: JOURNALIST POUL BONKE JUSTESEN

e mindste elevers tåspidser når næsten gulvet, her ved øen af computere midt i fællesrummet. Panderne flugter med fladskærmens øverste kant. De er i indskolingen, men helt i øjenhøjde med computer og internet. Vi er til de sidste timer af et naturfagsprojekt på Utterslev Skole. Her arbejder den naturfaglige profilskole på kryds og tværs af klasser og emner, og eleverne sendes ud på egne ekspeditioner i fagets afkroge. 14

Skolen eksperimenterer i det daglige med it og de nye sociale medier, og i projektugen får den et ekstra dobbeltklik på brugen af den nye teknologi. De ældste elever instruerer de mindste. Websidernes vinduer til ny viden åbnes og lukkes i et væk, og der springes ubesværet fra platform til platform: Wikipedia, Youtube, Facebook, mail og Google. Og selvfølgelig er der også spil på skærmen og venskabelige slåskampe med sidemanden.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 30. MARTS 2011

IT-FAGLIGHED HALTER Anette Vestergaard Nielsen, lærer og profilskolekoordinator, holder sig lidt i baggrunden og støtter, når der er behov. Hun styrer slagets gang og sætter de rammer, som eleverne langt hen ad vejen selv må udfylde. – Det er ti gange vigtigere, hvad de selv lærer, end hvad vi lærer dem. Eleven skal være i centrum, ikke læreren, lyder det. Skolens tilgang hører til i den progressive ende i forhold til at løse en af folkeskolens store udfordringer: Hvordan inddrages de nye medier i undervisningen, så eleverne får fuldt udbytte og rustes med it-kompetencer til videnssamfundet? BÅDE IT OG BØGER Ifølge Birgitte Holm Sørensen, professor og leder af Institut for Didaktik ved DPU, har mange lærere svært ved at finde denne balance og benene i en undervisningsform, hvor it-mulighederne bruges aktivt i den daglige undervisning. – Mange lærere har et basiskendskab til it, men har svært ved at bruge redskaberne didaktisk i fagene. Nogle lærere er gode til at omsætte it til læring, men det kniber for mange. Der er brug for at udvikle de fagdidaktiske it-kompetencer, siger Birgitte Holm Sørensen. Hun peger på undersøgelser, der viser, at it-redskaber i undervisningen på mange områder har større læringspotentiale end den traditionelle lærebog. – Når man supplerer den traditionelle bogundervisning med de nye medier, lærer eleverne aktivt at søge viden, siger Birgitte Holm Sørensen. Det er Anette Vestergaard Niel-

Fagre nye medier. Eleverne på Utterslev Skole kaster sig ubesværet ud i robotteknologi, programmering og webbaseret undervisning med stor frihed. Skolen går forrest ved ikke at have et it-lokale. I stedet har man spredt computere over hele skolen, så de integreres naturligt i undervisningen.

sen enig i, og hun vurderer, at 3050 procent af undervisningen på Utterslev Skole foregår med computer. Det undrer hende, at en del lærere hænger i bremsen med at bruge it. Hun mødte på et tidspunkt en lærer, der var rådvild om en elev med læsevanskeligheder. Men læreren havde kun forsøgt med bøger. – Det er ærgerligt, for i dag kan man jo lære at læse med mange former for billeder og lyd. Lærebøgerne skal ikke droppes, for de giver stadig en faglig dybde. Men vi skal kommunikere i et sprog, som eleverne forstår og selv bruger. Tavlen bør derfor bruges mere til orientering end formidling. Vi

bør i stedet tage mere udgangspunkt i de redskaber, som eleverne har i lommerne, siger Anette Vestergaard Nielsen. 900 GRØNNE IDÉER Annette underviser blandt andet eleverne Albert Bengtson Nyboe og Anders Bastian Christiansen Schmidt fra 7.a. De har arbejdet hele ugen med ’grøn mobilitet’. Skemaet har været afløst af frit projektarbejde, og de har brugt it-færdighederne i nye sammenhænge. – Først på ugen arbejdede alle elever på at brainstorme 900 ideer til grøn mobilitet. Så udvalgte vi de ti bedste og gav hver gruppe en

idé at arbejde med. Vores blev brintbiler. Herefter researchede vi en masse på nettet og fandt ud af, at det kan være en rigtig god idé med tankstationer, til at fylde brintbiler i fremtiden, forklarer Albert Bengtson Nyboe. – Ja, og den skal være automatisk, så der kan tankes på den halve tid. Derfor har vi arbejdet med programmering af en robot, supplerer Anders Bastian Christiansen Schmidt og nævner Lego Mindstorms NXT programmer, som var det gængs viden. I ugens løb har eleverne også draget nytte af skolens virtuelle samarbejde i Øresundsprojektet, der er et toårigt projekt mellem fi-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 30. MARTS 2011

Eller sagt på en anden måde: Lærerne har fået redskaberne ud. De fleste kender teknologien, men har vanskeligt ved at bruge den i fagene. Hvordan kan man få it ud over rampen og skabe ny læring i fag som dansk, matematik og engelsk?

Konsulent i Pædagogisk It, (PIT), Jette Risgaard, oplever, at nogle lærere har svært ved at bruge it, fordi de kommer ind i en ny lærerrolle. Der skal blandt andet gives afkald på trygheden i undervisning med trykte bøger og tavleundervisning, for i den webbaserede undervisning overtager eleverne større kontrol.

re københavnske skoler og fire svenske i Øresundsregionen. Via dette sociale medie, der minder om Facebook, har de opbygget et netbaseret samarbejde og venskab. – Ugen har været noget helt andet end formelbogen i matematik. Vi har skypet meget med svenskerne, debatteret brintbiler og delt links og billeder om emnet. Og så har vi da også lært lidt svensk. Når vi ikke kan forstå hinanden, bruger vi bare Google Translate, siger Albert Bengtson Nyboe IT-DIDAKTIK IND I FAGENE Når eleverne taler om de mange nye medier, virker det selvfølgeligt for dem. De har et ubesværet forhold til den nye teknologi, som mange voksne formentlig bruger lidt længere tid på at få under huden. De er vokset op med en teknologi i rivende udvikling, så de 16

er vant til, at ’penalhuset’ er dynamisk, og der konstant kommer nye redskaber til. Det er nu 17 år siden, at det blev skrevet ind i Folkeskoleloven, at folkeskolen skulle integrere it i undervisningen. Men meget tyder på, at skolerne i København og resten af landet har svært ved at udvikle en undervisningsform, der følger trit med elevernes behov og mediebrug. Birgitte Holm Sørensen fremhæver, at it i skolerne har udviklet sig i tre afgørende faser. I første fase skulle teknologien ud på skolerne. I anden fase kom der fokus på at integrere it i undervisningen. Man arbejdede med it-færdigheder, så småt også pædagogisk. Nu er folkeskolen så i den tredje fase, i web 2.0, og her er den rigtig store udfordring at tilpasse it didaktisk til fagene, pointerer Birgitte Holm Sørensen.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 30. MARTS 2011

UD OVER RAMPEN Det er præcis, hvad man arbejder med hos Pædagogisk IT (PIT – tidligere CI) i Københavns Kommune. Her på Artillerivej på 7. etage formidler man blandt andet de digitale læremidler og afholder workshops, træningsforløb og kurser for de københavnske lærere. Pædagogisk IT arbejder med, hvordan it og medier kan inddrages som ressource og værktøj til at højne elevernes læring samt lærernes forberedelse og samarbejde. De digitale læremidler er specialdesignede til fag og klassetrin, så de kan tages direkte i brug. De rummer animationer, læringsspil, højtlæsning af tekster, interaktive ordbøger og opgaver. Spillet Mingoville er en af succeserne. Her lærer eleverne engelsk ved at tage på en imaginær handletur. De bliver revet med og udvikler et praktisk engelsk ved at være i situationen. Næsten. Ifølge Merete Arent, leder af den pædagogiske afdeling, er København langt fremme med de digitale læremidler i forhold til resten af landet. Men det er ikke bare plug and play ude i klasseværelserne. – Vi forsøger at motivere til at arbejde aktivt med it. Derfor giver vi eksempelvis kun adgang til abonnementer på de digitale læremidler efter deltagelse i vores træningsforløb. Dermed får lærerne indblik, delt erfaringer og planlagt i fællesskab, så de kan udnytte itlæremidlerne bedre.

– Det har været en succes, for mindst hver fjerde lærer på de københavnske folkeskoler har været på mindst et træningsforløb, siger Merete Arent. KONTROLTAB I NY LÆRERROLLE Som kommunens konsulent for læremidler kender Jette Risgaard mange af startproblemerne. Hun oplever, at mange lærere befinder sig i en forandringstid, der ikke alene er teknologisk, men i høj grad også pædagogisk. – Der er ved at ske et pædagogisk kvantespring. Tiden er ovre, hvor lærerne kun brugte bøger, siger Jette Risgaard. Hun oplever, at det kan være svært at lægge skolebøgerne på hylden og begive sig ud i et nyt univers. Nogle er stadig usikre på, hvornår og hvordan it og medier kan tilføre eleverne en faglig læring. Inddragelsen af it og medier, på linje med de traditionelle bøger gør, at man bliver nødt til at redefinere lærerollen. – Med den trykte bog og fælles tavlegennemgang kender lærerne varen, og deri er der også tryghed. Der er typisk meget kontrol i den traditionelle undervisningsform. Lærerne er vant til at styre og bestemme. Men så snart du er i det digitale univers, kommer din lærerrolle på spil. Eleverne har nemlig stærke digitale kompetencer fra deres fritid, og pludselig bestemmer de i højere grad tid, sted og rum for deres læring, siger Jette Risgaard. Hun vurderer, at indtoget af mere it i undervisningen medfører, at lærerne kommer til at arbejde mere i en rolle som facilitator, der sætter undervisningens mål og rammer. Succesen af den rolle afhænger

af, hvor gode lærerne er til at turde slippe noget af kontrollen. Derudover er det også en forudsætning, at skolen har et velfungerende centerteam, der kan vejlede elever og lærere. – Læreren skal selvfølgelig garantere de faglige rammer, følge undervisningsplanen og være garant for det indholdsmæssige. Men med de webbaserede it-læremidler er det vigtigt at overgive mere kontrol til eleverne, så de lærer mere ved at undersøge selv og at arbejde i eget tempo, siger Jette Risgaard. NYE LÆRERROLLER Tilbage på Utterslev Skole trækkes de sidste stik ud efter projektugen. Anette Vestergaard Nielsen og lærerteamet etablerede rammerne og sendte eleverne ud på egne opdagelser, der førte til 900 ideer og visionen om en automatisk brintstation. Frisk idé, selv om der måske går et par år, før vi ser den på gaden.

Anette Vestergaard fastholder imidlertid, at der er fremtid i undervisning med mere it og elever, der selv undersøger frem for at få læst teksten. Det kræver dog, at lærerne tør begive sig ud på nyt og dybt vand. Hun erkender, at der kan være faldgruber, blandt andet at nogle elever oplever undervisningen som kaotisk. Dér skal læreren være opmærksom på den enkelte elevs behov og træde mere til hos nogle end andre. – Og faktisk giver den undervisningsform bedre mulighed for differentiering. For når 70 procent er selvkørende, opstår der mere tid og energi til dem, der har behov for mere hjælp, siger hun. Hvor fremtidens lærerroller præcist ender, ved Anette Vestergaard Nielsen ikke. Men én ting ved hun: – Læreren, der står med ryggen til eleverne og kun skriver på tavlen, er død! ■

Når 70 procent af eleverne er selvkørende, bliver der mere tid og energi til dem, der har behov for mere støtte. KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 30. MARTS 2011

BR-KOMMENTAR

HVAD GØR VI?

EGET FOTO

19 procent af børnene i Københavns Kommune har været udsat for vold i deres familie! Lad lige den stå et øjeblik! AF PERNILLE BENDIX, MEDLEM AF BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET, BR

øbenhavns Kommune har for et par år siden iværksat en undersøgelse af, hvor mange børn der oplever vold i hjemmet. Denne undersøgelse er færdig, og resultatet får det til at løbe koldt ned ad ryggen. Af to årsager. Den ene er, at så stort et antal børn rent faktisk lever med oplevelsen af og deraf frygten for vold. Hvad betyder det ikke for disse børn i deres tillidsforhold til andre og sig selv? Disse børn vil være bange og kede af det. Vold er bare ikke en løsning! Volden mod de nævnte 19 procent børn/unge i alderen 11-16 år udgøres af, at børnene er blevet skubbet, rystet, slået med flad hånd og/eller slået med en genstand. Godt en tredjedel af de børn, som har været udsat for vold, svarer, at det er sket mere end ti gange. Til det vil jeg spørge, om man kan graduere accepten af vold i en diskussion om, hvilken slags vold, der er tale om? Er det ok med en enkelt flad eller måske ti? Eller at blive slået med en genstand? Eller hvad med en rusketur? 18

ER AL VOLD VOLD? Mine spørgsmål vil for nogle være nonsens. De ville måske svare, at vold er vold og intet af det acceptabelt. Basta. Men der er en væsentlig grund til, at jeg fremsætter dem. Og her er vi ved den anden af de førnævnte årsager. I undersøgelsen har man ud over spørgeskemabesvarelser fra 2.800 børn gennemført 25 personlige interview og fokusgruppemøder med ansatte på 11 skoler i Københavns Kommune. I undersøgelsen har fagfolk/eksperter såsom lærere, pædagoger og sundhedsplejersker været inddraget. Blandt de interviewede var der meget forskellige holdninger til, om alle former for fysisk afstraffelse kan defineres som vold. De interviewede delte sig i to lige store grupper: 1) Dem der ikke fandt, at fx skub og ruskning (uden mærker) var egentlig vold. Og en enkelt lussing kunne også accepteres. 2) Dem der fandt, at enhver form for fysisk afstraffelse var vold. Se, det er tankevækkende. Hvis

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 30. MARTS 2011

Pernille Bendix, SF, medlem af Børne- og Ungdomsudvalget.

disse interviewede personer er repræsentative for alle tilsvarende fagfolk på de københavnske skoler, så betyder det, at halvdelen af alle lærere faktisk accepterer vold i en eller anden udstrækning. Ifølge den udarbejdede rapport viser undersøgelsen sammenfattende, at skolerne ikke har tilstrækkelig opmærksomhed på vold mod børn i hjemmet. Der er ikke nok viden og opmærksomhed på signaler fra disse børn. Desuden reagerer skolerne ikke aktivt og dækkende på bekymring om volden. Det begrundes med manglende ressourcer, utilstrækkelig faglighed og frygt for at sætte forældre-skole-samarbejdet over styr. Til gengæld reagerer skolerne både aktivt og dækkende, når der er tale om konkret viden om vold mod børn i hjemmet. Og den sidste bemærkning hertil i rapporten

er, at skolerne ikke gør nok for at modgå tabuiseringen af vold i hjemmet og tale åbent med børn og forældre om holdninger og hjælpemuligheder. DER ER HJÆLP AT HENTE Netop denne sidste konklusion fører mig til mit allerførste spørgsmål: Hvad gør vi? SF er med til at iværksætte en systematiseret afdækning af udbredelsen og en efterfølgende opfølgning herpå. Tilbage står lærernes muligheder og pligt til at tale om det tabuiserede og om holdninger og hjælpemuligheder. Jeg har ikke lyst til som kommunalpolitiker at pålægge skolerne endnu en opgave, de tvungent skal løse, men jeg har i hvert fald heller ikke lyst til at lade stå til; når der er børn, der udsættes for vold, og som måske ikke engang ved, at det er både ulovligt og forkert. Derfor er det hermed min opfordring og appel til alle lærere, at huske at indtænke samtaler med eleverne, hvor også svære emner om vold i hjemmet berøres. Ikke mindst skal eleverne vide, at det er forkert, derudover skal de vide, at de fx kan ringe til BørneTelefonen (ring gratis på 116 111) og Ung På Linjen (70 12 10 00) eller fx tale med sundhedsplejersken eller en af deres lærere. Afslutningsvis vil jeg anbefale, at man tager et kig på selve rapporten. Man kan evt. nøjes med at læse det afsnit, der hedder Undersøgelsens hovedresultater: ■

http://www.lg-insight.dk/f/f1/ Voldsramte_boern_KBH_Kommune_LG_Insight.pdf

K K ’ S M A I L : K K @ K K - K L F. D K

TID OG STED

SKOLETJENESTEN ÖRESUND

FYSIK- OG KEMILÆRERFORENINGEN Kosmos online portal Gyldendal, Klareboderne 3-5, kursuslokalet Trykkeriet, der ligger i gården og er opgang D i stuen, onsdag 13. april kl. 15. Gyldendal har udgivet et bogsystem i fysik-kemi, Kosmos. Til bøgerne hører en internetportal med mange faciliteter, bl.a. interaktive opgaver og videoer. Søren Lundberg, redaktør hos Gyldendal, vil vise, hvad portalen indeholder, og hvilke muligheder den rummer. Flere oplysninger, tilmelding og indmeldelse i foreningen på www. fysik-kemi.dk/storkbh

Människor och vatten – förr och nu En ämnesövergripande lärarfortbildning ’på vand och på land’ Kristianstad, 5 maj. Historien och dagens strävan mot ett hållbart samhälle sammanfaller i vår fortbildningsdag. Vi vill visa hur man kan använda sin närmiljö och arbeta ämnesövergripande med den utifrån temat Människor och vatten. Vilka berättelser kring vatten och landskap finns i vår närmiljö och vad kan vi lära utifrån dem? Idag har detta vatten och landskapet däromkring blivit till Kristianstad Vattenrike, ett av UNE-

SKRAMLOTEKET søger en lærer eller pædagog med naturfaglig interesse Tiltrædelse pr 1. august 2011. Stillingen er på 37 timer om ugen. Ønske om lavere timetal f.eks. 30 timer, er en mulighed. Skramloteket er et natur-teknik værksted. Vi modtager besøg af skoleklasser og grupper af fritidshjemsbørn fra Københavns kommune. Skramloteket arbejder med praktiske natur-teknik projekter. Det udtrykte formål er at fremme børn og unges interesse for naturvidenskab. Skriftlig ansøgning sendes til Skramloteket, Norgesgade 3, 2.sal, 2300 København S Ansøgninger modtages senest den 2. maj 2011. Se vores hjemmeside www.skramloteket.dk for flere oplysninger. Ring gerne for at høre nærmere mellem 14 og 15.30 på tlf. 32 96 04 44.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 30. MARTS 2011

Skoleplan på Amager: discountklædte demonstranter på Rådhuset – reportage på klftv.dk

Scan 2D koden (barcode) med din smart-phone.

KLF-formand Jan Trojaborg efterlyser dokumentation for BUF’s økonomiske beregninger for byggerierne, og savner økonomisk realisme i forbindelse med indretning af overbygningsskolen på Højdevangen – på klftv.dk

SCO:s utsedda biosfärområden. Vi kommer att ta med er på en båtfärd genom en del av Vattenriket på Helgeå, genom ett spännande landskap av vidsträckta strandängar, sumpmarker och vasshav, med ett rikt växt- och fågelliv. Väl tillbaka vid naturum Vattenriket delar vi upp oss i två grupper och arbetar i workshops. Tid: 5 maj kl. 8.45-15.45, for lärare som undervisar på gymnasiet och årskurs 6-9 i grundskolan. Pris: 495 SEK exkl. moms. Kaffe och lunch ingår. Anmälan: till Skoletjenesten Öresund, mb@skoletjenesten.dk eller via formulär på http://www. skoletjenesten-oresund.dk/ senast 4 april. Begränsat antal deltagare.

SENIORAFDELINGEN Pensionerede børnehaveklasseledere Vores næste tur er mandag 4. april kl. 11. Vi mødes ved ankeret for enden af Nyhavn. Med Havnebussen har vi mulighed for at komme flere steder i byen fx Holmen eller Kastellet. Det bliver forhåbentlig en dejlig forårsdag, hvor vi kan være udendørs uden at fryse. Vi finder et hyggeligt sted, hvor vi kan nyde vores medbragte madpakke og drikkevarer. Der er ingen tilmelding, bare mød op, alle er velkomnen. Vi håber, at rigtig mange af jer har lyst til at komme. Isobel Hansen

Scan 2D koden (barcode) med din smart-phone. Har du ikke en scanner på din mobil? Hent ’ScanLife’ via Android Market eller App Store.

Det årlige ordinære møde for TILLIDSREPRÆSENTANTER afholdes torsdag 7. april kl. 8.30 - 16.00 i Charlottehaven

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 30. MARTS 2011

SKOLEHAVERNE

OM AMAGER PÅ KLFTV

Forårsture på Bispebjerg Bakke Kom ud og oplev foråret i skolehaverne. Vi slår lågerne op og viser rundt blandt forårsblomster, høns, humlebier og æbleblomster. Oplev det helt unikke og naturrige område på Bispebjerg Bakke. Børn er hjerteligt velkomne til at komme med og fodre hønsene og klappe kaninen. Turdage er torsdagene: 7. april, 5. og 26. maj, 16. juni alle dage kl. 17. Mødested: Karenshus, Bispebjerg Bakke 8, 2400 NV. Camilla Friedrichsen

NOTER Overbygningsskoler er en forældet tankegang Den 1. marts var kommunernes frist for at afgøre skolernes skæbne, og en rundspørge til kommunerne viser, at 82 skoler ikke åbner igen efter sommerferien, 136 skoler skal lægges sammen på 60 adresser, mens andre får fælles ledelse. I alt 246 skoler bliver berørt. Dorte Lange, formand for det

uddannelsespolitiske udvalg i DLF, er bekymret over de mange sammenlægninger. – Der er grund til, at kommunerne stopper op og tænker sig om. Det er en modedille lige nu at lave skoler for de små og overbygningsskoler for de store elever. Det var sådan, man gjorde i 1950erne, men som man for længst er gået væk fra, siger Dorte Lange. DLF

Flere vil være lærer Otte procent flere end sidste år har søgt læreruddannelsen som første prioritet på kvote to. Og de skal nok få arbejde, mener formanden for rektorerne. – Der bliver brug for rigtigt mange lærere, siger Laust Joen Jakobsen. Ekstra volumen giver muligheder for læreruddannelserne, fortæller Laust Joen Jakobsen. Sidste år steg antallet af kvote to-ansøgere på læreruddannelserne med 44 procent. En eksplosiv stigning – alligevel er tallet højere i år. 1872 har søgt læreruddannelsen som første prioritet mod 1731 i 2010, en stigning på otte procent. DLF Lærernes Pension 130.000 lærere får 4 mia. kr. mere i fælleskassen i 2010 Med et afkast på 11,1 % kan medlemmerne af Danmarks 6. største arbejdsmarkedspensionsselskab, Lærernes Pension, tilføje 4 mia. til deres fælles formue, som nu er oppe på 43,1 mia. kr. Det er andet år i træk, at Lærernes Pension kommer ud med et tocifret afkast – i 2009 var afkastet 12,9 %. Samtidig fastholder Lærernes Pension en lav omkostningsprocent på 1,9 %, der svarer til 581 kr. om året pr. medlem.

HVORFOR ET GODT AFKAST?

Det gode afkast var især båret af aktier og de mere risikofyldte virksomhedsobligationer. De sidste gav i 2010 et afkast på 17 % og i 2009 var de helt oppe på 56 %. Selv om gældskrisen i en række europæiske lande gav en del uro på de finansielle markeder, så sluttede 2010 altså med positivt afkast på alle de markeder, som Lærernes Pension investerede i. ”Vores afkast på 11,1 % opnår vi af flere grunde. Generelt har markedsudviklingen været god, og så tjente vi ekstraordinært godt på de mere risikofyldte investeringer. På grund af en god reservesituation, har vi fastholdt vores investeringsstrategi, hvor vi altså øger aktieandelen og også investerer i mere risikofyldte aktier og virksomhedsobligationer. Men selv om reservesituationen er god, så er vores investeringspolitik overordnet forsigtig. Vi går efter at sikre vores medlemmer en god og stabil depotrente”, siger administrerende direktør Paul Brüniche-Olsen og fortsætter:

”Igennem hele 2010 var der stor usikkerhed om opsvingets styrke og bæredygtighed, og den samme usikkerhed forventer vi fortsætter i 2011. Vi står dog rigtig godt rustet til et usikkert marked. I Lærernes Pension kan vi fx overleve et aktiekursfald på 30 % og et rentefald på 2 %, uden at det for alvor gør rigtig ondt. Selv i den situation vil vi ikke have problemer med at leve op til vores løfter til medlemmerne”, udtaler Paul Brüniche-Olsen. TILBAGE PÅ BOLIGMARKEDET

I 2011 øger Lærernes Pension investeringerne på boligmarkedet. ”Vi har i gennem flere år ligget meget lavt på investeringer i boliger, fordi det afkast vi kunne opnå, var for lavt. Nu er boligmarkedet landet på et mere realistisk niveau, og derfor har vi i 2011 valgt at investere i to nye boligbyggerier i Århus – her vil vores medlemmer få fortrinsret til boligerne”, slutter Paul Brüniche-Olsen. Lærernes Pension

TR-UDSENDELSER UDSENDT SIDEN SIDST Nr. 53 10/11 Ordinært TR møde Nr. 52 10/11 Løntilskud, retningslinjer for løntilskud Nr. 51 10/11 Borgmestermøde Nr. 50 10/11 Samarbejde mellem TR og AMR Nr. 49 10/11 Ordinært TR møde Nr. 48 10/11 Regionalt TR møde om OK 11 og læseprojektet

L E D I G E L E J E MÅ L I K L F’S E J E N D O M M E

LEDIGE LEJLIGHEDER PÅ NETTET • WWW.KLF-NET.DK Ledige lejligheder i Københavns Lærerforenings ejendomme bliver kun opslået på foreningens hjemmeside www.klf-net.dk – og ikke i KK. Ansøgere til en af foreningens lejligheder bør jævnligt tjekke hjemmesiden. Lejlighederne vil være opslået i 14 dage på hjemmesiden. Dette gælder også i sommerferien.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 30. MARTS 2011

SE KK PÅ NETTET

Når KK udkommer, kan du se det nye blad på nettet og blade i det – åbn KLF’s hjemmeside www.klf-net.dk og klik på billedet af KK’s forside.

K L F ’ S H J E M E S I D E : w w w. k l f - n e t . d k KLF’S E-MAIL: klf@klf-net.dk

BERLIN KALDER En times flyvetur og du står i pulserende og oplevelsesrige Berlin. Historien udspiller sig for dine øjne. Bygninger, gader, monumenter og fantastiske museer fortæller om fortiden og nutiden. Lej KLF’s fede lejlighed ved at ringe til Kolonierne på 33 25 44 25. Vær tidligt ude, for der er rift om den. Se foto og priser på www.klfnet.dk samt video på KLFTV på hjemmesiden under ’ferieboliger’.

ER DU TIL FARVER OG FEST? TA’ PÅ FERIE I BUDAPEST Ta’ på rundtur med en af de mange sporgvognslinjer og sejltur på Donau. Luksus til lavpris i KLF’s lejlighed i Budapest, der byder på billige markeder, termiske bade, storslået opera, smarte butikker, lækre billige restauranter, børneoplevelser og masser af musik. Se fotos og priser på www.klf-net.dk samt video på KLFTV på hjemmesiden under ’ferieboliger’. Ring og reservér lejligheden: Kolonierne på 33 25 44 25. 22

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 30. MARTS 2011

10 nye råd mod stress: stressfrihverdag.dk Stress er et fælles problem og skal forebygges kontinuerligt. Det er visionen bag hjemmesiden stressfrihverdag.dk, der blandt andet giver 10 redskaber til at skabe en bedre hverdag på arbejdspladsen. Hjemmesiden henvender sig til ledere, tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter og ansatte, der vil forebygge stress på jobbet. De ti gode råd er som udgangspunkt udviklet til uddannelsesinstitutioner, men kan bruges af alle, der er interesseret i at modvirke og forebygge stress. Siden indeholder en række råd, der kan bruges til at sætte stress på dagsordenen på arbejdspladsen. Samtidigt ligger der en liste med ti værktøjer, der kan tages i brug med det samme. Rådene er forskellige guidelines med temaer som ’Det der giver os energi, og det der dræner os for energi’ eller ’Lederens arbejde med stress – Samtaler med en medarbejder der er stresset’. Emnerne hjælper eksempelvis ledere med at tage svære samtaler med ansatte, eller giver råd til, hvordan kollegaer bliver enige om, hvilket arbejde, der skal prioriteres eller nedprioriteres for, at alle har det godt på jobbet. Initiativet bygger på erfaringer og projekter fra 16 uddannelsesinstitutioner. Hjemmesiden og værktøjerne er udviklet af Branchearbejdsmiljørådet Undervisning & Forskning. Fagfolkene bag hjemmesiden er dermed mange, og styregruppen tæller blandt andet repræsentanter fra Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, KL og Undervisningsministeriet. stressfrihverdag.dk FTF

13054

GØR

D HAN

NYHED i-bog til iwb og pc

GRATIS! Køb grundbogen til 3. klasse og få arbejdsbogen med gratis*

HISTORIE 3

– nye bøger til den første historieundervisning Emner – temaer – kanon Indholdet i Historie 3 er: Velkommen til historie, Stenalder, Sådan legede vi, Det gamle Egypten, Sådan levede vi og Bronzealder. Kanonpunkterne Ertebøllekulturen, Tutankhamon og Solvognen indgår i grundbogen.

Kilder og opgaver Historie 3 præsenterer varierede tekst- og billedkilder, som eleverne lærer at arbejde med. Efter hvert kapitel er der spørgsmål til udvalgte kilder, hvor eleverne lærer at redegøre, analysere og perspektivere kildematerialet. I arbejdsbogen ﬁndes kontrolopgaver, skriftlige og kreative opgaver og opgaver til faglig læsning.

Bestil på www.gyldendal-uddannelse.dk eller på telefon 33 75 55 60

TRÆNGER I OGSÅ TIL NYE BØGER? – SLÅ TO FLUER MED ET SMÆK! Køb grundbogen til 3. klasse og få arbejdsbogen gratis med. Tilbuddet gælder kun indtil 30. juni 2011. Så bestil sættet på www.gyldendal-uddannelse.dk Historie 3 Grundbog: Arbejdsbog (Udkommer i maj): Lærerens bog (Udkommer i juni): i-bog plus (Udkommer i august): ca.

kr. kr. kr. kr.

160,41,411,320,-

*Tilbuddet gælder ved køb af et klassesæt på minimum 15 stk.

- veje til viden www.gyldendal-uddannelse.dk Tlf. 33 75 55 60

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 30. MARTS 2011

KØBENHAVNSMESTERSKAB I

HØJTLÆSNING Københavns Hovedbibliotek var ramme om finalen i københavnsmesterskabet i højtlæsning. Fem finalister fra folke- og privatskoler konkurrerede. TEKST OG FOTO: PETER GARDE

et var fem dygtige læsere, der havde øvet sig grundigt – det fremgik tydeligt, da københavnsmesterskabet i højtlæsning blev afholdt på Hovedbiblioteket i Krystalgade. De fem finalister havde hver tre minutter til at læse et uddrag fra en bog, og de blev bedømt af en jury, der bestod af skuespiller Anette Støvelbæk og forfatterne Ida-Marie Rendtorff og Merlin Mann. Som optakt til arrangementet

rier, og de er meget afhængige af, hvordan de bliver fortalt, fastslog hun og ønskede god vind til oplæserne og tilhørerne, der bestod af de fem finalisters klassekammerater og dansklærere. De københavnske folkeskoler var repræsenteret af Hyltebjerg, Sølvgade og Øster Farimagsgades Skole, mens finalisterne fra de to private skoler kom fra Zahle og

Således inspireret var de tilstedeværende klar til at modtage juryens tilbagemeldinger på præstationerne, og det gjorde de tre dommere fagligt, personligt og nuanceret, helt fri for underlødig sniksnak, som det kendes fra X-faktor. I vurderingen indgik oplæsernes præsentation af teksten, om den dannede en helhed, selv om den var et relativt kort uddrag fra en hel bog, og om de højtlæsende indlevede sig i historien. Flere fik anerkendende ord for deres diktion og for at give replikkerne liv både i stemmeføring og i gestik med hoved og hænder. Hvis der var replikker fra mere end én person, skulle der være variation i stemmen, så man kunne høre forskel, og havde oplæseren overskud til også at have øjenkontakt med tilhørerne? Allerbedst gik det, når tekst og oplæsning smeltede sammen til en enhed i sig selv, og det lykkedes for de fleste. Arrangementet er en fin og vigtig del af det fokus, der i øjebliket er på læsning. I denne forbindelse måske i den eksklusive ende, men som man vist siger, ’ingen bredde

Lukas Salomonsen, 6.u på Sølvgades Skole læste fra Orla Frøsnapper af Ole Lund Kirkegaard. Astrid Kullberg, 6.v på Hyltebjerg Skole læste fra ’Skønne ondskab’ af Rebecca James.

Sankt Petri Skole – sidstenævnte løb med mesterskabet.

bød børne- og ungdomsborgmester Anne Vang velkommen og afslørede, at hun selv gennem barndommen havde været en ustyrlig læsehest. – Det er dejligt med gode histo-

JURYENS SERIØSE RESPONS I pausen, mens de tre dommere voterede, underholdt en temmelig ferm og crazy tryllekunstner, Mr. Mox, der virkelig formåede at få forsamlingen til at flække af grin.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 30. MARTS 2011

Nina Sønderborg, 6.u på Øster Farimagsgades Skole læste fra ’Den forkerte død’ af Kenneth Bøgh Andersen. uden elite’, eller er det omvendt? Vinderen går videre til DM. ■

PETER GARDE

Susan Egehoved blev modtaget som ny skoleleder på Vesterbro Ny Skole. Hun har de seneste fem år været souschef på Strandvejsskolen på Østerbro.

NY SKOLELEDER PÅ VNS esterbro Ny Skole bød sin nye skoleleder velkommen i den fine og rummelige multihal, der har åbne glasvægge både ud til gaden og ind mod skolegården – en virkelig smuk og velfungerende ramme om en festlig begivenhed. Den dag blev Susan Egehoved indsat som ny skoleleder, og velkomsten var i ord og tone varm og forventningsfuld, tilsat humoristiske kommentarer og akkompagneret af musikalske udfoldelser. Områdechef Marie Thun beskrev den nye skoleleder som en engageret og involverende leder, der er tydelig og synlig på skolen og helt ud i klasseværelserne. – Du er god til at kommunikere og har nemt ved at tale med forskellige mennesker, både børn og voksne. Desuden bestræber du dig på at stå for ordentlighed, dialog og humor, og det er utvivlsomt godt, når man skal tackle de ud-

fordringer, som du vil møde, sagde områdechefen. Elevrødderne Liva fra 5. klasse og Nemo fra 6. sagde velkommen til den, der kører i skole med cykelhjelm på en rød herrecykel, med ønsket om, at hun vil sørge

PETER GARDE

for, at boldburet med kunstgræs snart kommer på plads, og at hun holder de dertil tilknyttede håndværkere i ørerne. Emil og Simon fra 9.a bød velkommen til en ny æra for skolen med et par friske ord og et salaam aleikum. Fine musikalske indslag af elever sammen og solo viste, at skolen er et trygt sted, hvor eleverne kan vokse og vise sig i trygge rammer, og det kvitterede de mange gæster for med klap. På vegne af skolelederne på Vesterbro sagde Søren Sørensen, Oehlenschlægersgades Skole, at bydelen har ændret sig meget. – I dag er forældrene de veluddannede og ressourcestærke, der føler, at Vesterbro er det nærmeste man kommer New York her i landet, og du kan sagtens bruge dine erfaringer fra Østerbro her i det tidligere arbejderkvarter. Susan Egehoved glædede sig over de søde og imødekommende børn, hun møder, og selv om hun er godt vant fra Østerbro, har hun allerede lært at sætte pris på både lærernes og administrationens omsorg og engagement på Vesterbro Ny Skole. ■ pg

Raluca på keyboard og Larisa på violin fra M2 og deres lærer Bo Sørensen spillede Smile af Chaplin, Irish Washerwoman og Raindrops are falling. KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 30. MARTS 2011

BESTYRELSESMØDE AF JAN MASLAK

Møde 31. januar 2011 MØDE MED SKOLE OG FORÆLDRE

Bestyrelsen forberedte mødet Skole & Forældre (tidl. Skole & Samfund) 7. februar. Følgende punkter blev foreslået dagsordenen: • Budget 2012 – herunder lærernes arbejdstid • Inklusion – herunder manglende forældre- og lærerinddragelse • Skolestruktur/sammenlægninger • Læseprojektet • Forældrenes ansvar for skolen • Manglende overensstemmelse mellem ’Skole & Forældre’ og

Få nyheder, opdateringer og relevante informationer fra KLF på SMS

’Brug folkeskolen på Nørrebro’ • Fællesrådets afløser. ERFARINGSPAPIR FRA SIDSTE RUNDE MED SKOLESAMMENLÆGNINGER

skolen, Gerbrandskolen, Højdevangens Skole, Sundbyøster Skole’. Et ’Notat om skolebyggeri’ blev uddelt. Det tog udgangspunkt i et skolebyggeri i forbindelse med en skolesammenlægning til én skole med knap 700 elever. Det interessante er kvadratmeterprisen på 13.000 kr., hvilket er udsædvanligt billigt for et skolebyggeri, der ikke er discount, men hvor der godt kunne ofres lidt mere på finishen. Skolelederen anslår, at man for ca. 2-3.000 kr. pr. m2 kunne have fået den del på plads.

Bestyrelsen tiltrådte med enkelte tilføjelser ’Erfaringer og gode råd vedrørende skolesammenlægninger i København’ fra pædagogisk udvalg. I forhold til eksterne aktører følgende anbefalinger: • Økonomien vedr. sammenlægning skal være i orden. Evt. eksisterende gæld bør eftergives. Der skal afsættes tid og penge til sociale og faglige arrangementer og temadage for at sikre en vellykket sammenlægning. • Sammenlægningen bør betragtes som et udviklingsprojekt, og skolen bør derfor fredes for andre projekter i de første 3 år. • Det er vigtigt, at der er én fast kontaktperson i BUF. Ligeledes er det vigtigt med én fast kontaktperson (konsulent eller politiker) i KLF, der også bør deltage i møder i BUF. Statuspapir vedr. de sammenlagte skoler fra BUF uddelt. Notatet var blevet udarbejdet som følge af et medlemsforslag fra Kasper Johansen. Det indeholder ’Erfaringsopsamling vedr. strukturtilpasningen på institutions- og skoleområdet.

14. april 2010 blev det i en pressemeddelelse offentliggjort, at Københavns Kommune starter nye tilbud til udsatte unge over 18 år og vil med et grundigt serviceeftersyn styrke arbejdet for en sikker by med mindre kriminalitet og mere tryghed. Seks tværgående indsatsområder og fælles mål og standarder skal sikre koordination omkring kommunens mange indsatser på det kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende område. Bestyrelsen gjorde status på arbejdet og overvejede, hvordan KLF og andre organisationer kan involvere sig i denne kampagne og allerede har gjort det.

DRIFTSBUDGET 11 OG FORELØBIGT DRIFTSRESULTAT FOR KLF 2010

HØRING – FREMTIDIGE DIALOGFORMER

Der forelå et ’Forslag til KLF’s endelige driftsbudget for 2011, som blev godkendt. Bemærkningerne vedr. driftsresultatet for 2010 blev taget til efterretning.

Børne- og Ungdomsforvaltningens høring blev drøftet. BUU vil nedlægge Fællesrådet for Folkeskolen for at spare 100.000 kr. Det stiller foreningen sig meget kritisk til.

SIKKER BY

SEND ’KLF’ TIL 1231 * Det koster normal SMS-takst at tilmelde sig. Herefter er det gratis. Ønsker du at afmelde dig SMS-tjenesten? Send ’KLF STOP’ til 1231 Det koster normal SMS-takst at afmelde sig tjenesten.

HØRINGSSVAR FRA AMAGERSKOLERNE

Til punktet var udsendt ’Høringssvar vedrørende strukturtilpasninger på Amager-skolerne, Dyveke-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 30. MARTS 2011

EVALUERING AF TR-MØDE 19.1.2011

Som sædvanlig evaluerer bestyrelsen det senest afholdte TR møde. Bestyrelsen konkluderede, at mødet opfyldte sit formål.

DLF’S LÆSEPROJEKT

’Læseløft’ er Københavns indsats på læseområdet. Det rummer følgende: Læseindsats i indskolingen, Læseindsats på mellemtrin, udskolingsdynamoer og matemtik-indsats på mellemtrin. Kommunen deltager i Undervisningsministeriets udviklingsprojekt ’Turbodansk’, hvor 11 skoler deltager. Alle skoler har mindst en uddannet læsevejleder, og alle distrikter/områder har en koordinerende læsevejleder. Der er netværk i alle distrikter, og en tovholder i hvert område. Nogle distrikter/ områder fungerer bedre end andre. Foreningen kan konstatere, at i 2010 har BUF lavet en del, som matcher DLF’s projekt ’Vi læser for livet’. Men KLF er stærkt kritisk i forhold til, at BUF har beskåret læseindsatsens tovholdere til en ¾ stilling. Er det udtryk for endnu mere djøfficering? Foreningen vil aktivt arbejde for DLF’s projekt. I den forbindelse har KLF købt domænenavnet ’læser for livet’, og der lå forslag til Logo til hjemmesiden, der blev godkendt. DLF vil oprette en portal som en del af projektet ’Vi læser for livet’. Der overvejes en konference som en del af KLF’s indsats. VALG TIL HOVEDSTYRELSEN 2011

KLF er nu en såkaldt almindelig kreds i DLF og deltager i valg til DLF’s hovedstyrelse på lige fod med alle andre kredse.

DEADLINE TIL KK 7 D E R U D KO M M E R 13. A P R I L

FORHØJELSE AF UNDERVISNINGSTIDEN FOR FOLKESKOLELÆRERE

Indstillingen fra Børne- og Ungdomsforvaltningen til Børne- og Ungdomsudvalget var blevet nærlæst til dette møde. Bilag 2, Opgaver i tilknytning til undervisningen, bilag 3, Andre opgaver og bilag 4, Notat om opgavebetegnelser havde affødt et skævt smil efter endt læsning. Især betegnelserne i bilag 2 og 3. Bestyrelsen formodede, at der i høj grad var tale om et papir, der mere var blevet udarbejdet af djøffere end af pædagogisk kyndige personer. KLF’s umiddelbare bemærkninger til BUF’s indstilling blev gjort klart i 2 notater. Begge notater vil blive sendt til BUU’s medlemmer før dets budgetseminar i slutningen af februar. KK vil bringe foreningens uforfalskede mening om BUF’s intentioner. Kort: der er ikke noget at hente! SEKRETARIATET ORIENTERER OM LØBENDE SAGER

Dispensation fra tallet 28 ved indskrivning til børnehaveklasser. Det ser ud til, at områdecheferne i distrikterne dispenserer for, hvor mange elever der indskrives i børnehaveklasser. Man overstiger langt tallet 28. Foreningens vil tage kontakt til BUF om sagen. ■

SØG OG FIND I KK’S DATABASE

Alle artikler, kommentarer og debatindlæg i KK siden januar 2001 kan hentes i KK’s database. Klik ind på KLF’s hjemmeside: www.klf-net.dk – klik på Artikelsøgning over forsidebilledet.

KLF’S EGEN BILFRI Ø

Byt Kreta ud med din egen ø Torø er bilfri men har til gengæld masser af dyr. Du kan leje enten forstanderboligen eller forpagterboligen på Torøgård. Begge lejligheder rummer alle moderne faciliteter, dejligt køkken, 3 soveværelser, en stor stue, badeværelse og dejlige terrasser. Du kan vælge mellem vores 3 ugenerte strande. Ring og bestil en superuge hos Kolonierne på 33 25 44 25.

SE FOTO OG TV-KLIP FRA TORØ PÅ WWW.KLF-NET.DK

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 30. MARTS 2011

▲

E R F R E DAG 1. A P R I L

I og med dette er ordningen med kollektivt medlemskab med 2 faste pladser i hovedstyrelsen afsluttet. Bestyrelsen drøftede indgående denne situation, som udfordrer os københavnske lærere på en helt anden direkte facon, hvis eller når man vil bevare indflydelsen på DLF’s centrale og daglige ledelse via hovedstyrelsen. Dette emne vil trænge sig på, jo mere vi nærmer os tiden for valg til DLF’s hovedstyrelse i efteråret 2011.

FAGLIG KOMMENTAR

MARTIN FOLDGAST

MAGTARROGANCE AF JANE PILEGAARD, MEDLEM AF KLF’S BESTYRELSE

eslutningen om tre fødeskoler og en overbygningsskole på Amager, hvor kun skaldede 7 millioner kroner er fsat til etablering af en overbygningsskole på Højdevangen, bærer ikke fornuftens præg! Forud igangsættes en høring, hvor implicerede bruger oceaner af tid og engagement på seriøst at dokumentere og beskrive gangbare løsninger for velfungerende, rentable enhedsskoler på Amager. Løsninger, som imødekommer et fremtidigt kapacitetsbehov, og som på den lange bane har en fornuftig økonomi. Det modtages med et hult tak uden reel dialog. Det er beskæmmende for demokratiet i København! KLF har skrevet side op og ned til Anne Vang og hele kompagniet og desuden undersøgt skolebyggeri i nabokommuner. Her kan laves godt skolebyggeri til den halve kvadratmeterpris af, hvad man kan i København. Men nix, København kan selv, og vores formand beskyldes for at være forel-

sket i discount, hvilket jeg ved selvsyn kan konstatere, at byggeriet ikke er. Foreningen ’Brug Folkeskolen’, der sørme er kommet på lønningslisten i Københavns

NIELSVILHELM SØE

Hvorfor er Anne Vang stormende forelsket i at hugge enhedsskolen midt over?

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 30. MARTS 2011

Kommune med et anseeligt beløb om året, har i deres høringssvar talt varmt for en model med fødeskoler og overbygningsskole. Hvem i alverden repræsenterer de? Da slet ikke ’Skole og forældre’ og heller ikke skolebestyrelserne på Amager, som grundigt forklarer, hvorfor de tager afstand fra den model. I Finland har man forladt strukturen med overbygning og fødeskoler. Den er prøvet, og har slet ikke ført til de ønskede resultater eller besparelser. I stedet satser de på enhedsskolen, faglig progression i fagene og relationsarbejdet mellem lærer og elev. Af samme grund indrettes den finske læreruddannelse på, at lærere kan undervise i deres fag gennem hele skoleforløbet. Hvorfor er Anne Vang stormende forelsket i at hugge enhedsskolen midt over? Hvorfor inddrages erfaringer og forskning fra nærliggende lande slet ikke, frem for at beslutte noget ’modedilleagtigt’? Svaret blæser i vinden – og aftvinger det modsatte af respekt! ■

OM KK KØBENHAVNS LÆRERFORENING Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85 E-mail: klf@klf-net.dk Hjemmeside: www.klf-net.dk

Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-torsdag: kl. 10-15, fredag: kl. 10-14 Sekretariatschef: Ivan Jespersen Konsulenter: Lene Andersen, Vinni Hertz, Bente Grønbæk Bruun, Anne Lindegård og Henning Søby LÆRERNES A-KASSE Kontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18 Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger. Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS KOLONIER Kontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76 E-mail: kolonierne@kolonierne.dk Hjemmeside: www.kolonierne.dk Kontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15 Forretningsfører: Lars Fabricius, tlf: 35 26 66 13 Konsulent: Vibeke Fraenkel, tlf: 32 54 78 28 Konsulent: Søren Freiesleben, tlf: 38 28 47 87

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS BESTYRELSE Formand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, e-mail: jt@dlf.org Næstformand: Ole Hein Christensen, Galgebakken Sønder 9 16A, 2620 Albertslund, tlf: 43 64 95 31, e-mail: olch@dlf.org Jamal Bakhteyar, Snorresgade 8, st.th, 2300 S, tlf: 28 72 22 84, e-mail: jaba.stp@ci.kk.dk Ane Lykkegaard, Norgesgade 52, 4. tv., 2300 S, tlf: 32 57 10 65, e-mail: anelykkegaard@mail.dk Jan Maslak, Vodroffsvej 50 A, 1900 Frb. C, tlf: 38 11 37 30, e-mail: mas.vns@ci.kk.dk Jane Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09, e-mail: jane@pilegaard.it Kirsten Wahlberg Sørensen, Ved Bellahøj 13 B, 4. tv, 2700 Brønshøj, tlf: 38 60 14 92, e-mail: ks.vas@ci.kk.dk Lars Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 38 28 22 17, e-mail: ls.sir@ci.kk.dk Inge Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81, e-mail: inge@ullestad.dk

UDGIVELSESPLAN 2011

KK 7: 13. april/uge 15 sidste frist: 1. april KK 8: 4. maj/uge 18 sidste frist: 22. april (!) KK 9: 18. maj/uge 20 sidste frist: 6. maj KK 10: 1. juni/uge 22 sidste frist: 20. maj (!) KK 11: 15. juni/uge 24 sidste frist: 3. juni KK 12: 24. august/uge 34 sidste frist: 12. august KK 13: 7. september/uge 36 sidste frist: 26. august KK 14: 21. september/uge 38 sidste frist: 9. september KK 15: 5. oktober/uge 40 sidste frist: 23. september

ANNONCER Materialet skal være redaktionen på Frydendalsvej 20 i hænde senest 10 dage før pågældende nummer udkommer (mandag kl. 12).

ANNONCEFORMATER OG PRISER I 2011 (EX. MOMS)

Bredde x højde: 1 side 149 x 215 mm: 3.629 kr. 1/2 side 149 x 107 mm: 1.986 kr. 1 spalte 047 x 215 mm: 1.555 kr. 2 spalter 098 x 215 mm: 2.443 kr. 1/2 spalte 47 x 107 mm: 872 kr. 2/2 spalter 098 x 107 mm: 1.555 kr. Bagside 098 x 215 mm: 2.443 kr. Mm-pris: 13,25 kr. 1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr. Ved samlet bestilling af 5 annoncer: 15%.

ABONNEMENT 2011

400 kr. inkl. moms.

DANSK 3.-7. KLASSE

Øjenåbner til danskfaget! af Hanne Beermann, Else Marie Hinge, Malene Krause, Hanne Probst, Karen Vilhelmsen og Ingelise Moos. Var I glade for Mens du skriver? Så vil I også kunne lide Tekst og Tanke. I Tekst og Tanke gennemgås skriveprocessen fra idé til færdig tekst. Brug Tæt på – genrer og sprog sammen med Tekst og Tanke, og opnå et ﬂeksibelt system til mellemtrinnet med fokus på kreativitet og strukturerede tilgange til litteraturarbejde, skrive- og læreprocesser.

4.-5. klasse Tekst og tanke: Skriveprocessen – læse, skrive, tale og lytte Tæt på: Litteratur og sprog Gratis vejledninger på alinea.dk

Klar til skolestart 2011

6.-7. klasse

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

Udgiveradresseret maskinel magasinpost Id nr. 42142 Al henvendelse til: Københavns Kommuneskole, Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

(15704) BS-KK3-2011

Læs meget mere på alinea.dk