KK 07-2011 by Københavns Lærerforening

K Ø B E N H A V N S K O M M U N E S K O L E

Nr. 7 • 13. april 2011

FANTASY DESIGN LÆSNING I FAGENE SEXUNDERVISNING

PETER GARDE

INDHOLD

PETER GARDE

08 02 04

Fantasy Design Trendy taske af genbrugte plasticposer fremstillet af elever fra Skolen i Ryparken.

Københavns Kommuneskole udgives af Københavns Lærerforening med 19 normalnumre årligt. Expedition: Dorthe Rasmussen, tlf 33 22 33 22 Redaktion: Peter Garde (ansv.) Frydendalsvej 20 1809 Frederiksberg C Tlf. 33 31 41 39 Fax 33 31 41 69 E-mail: kk@kk-klf.dk Tonny Hansen: tlf. 23 30 39 23 E-mail: tonny_hansen@hotmail.com

Layout: Peter Garde Tryk: Elbo Grafisk A/S Essen 22 6000 Kolding

MORTEN JENSEN

Læsning i fagene Læsevejlederne kæmper som løver for at forbedre elevernes læsefærdigheder.

Ordblinde skal ikke i læseklasse, men have hjælp hjemme i egen klasse, siger de på Sølvgades Skole.

Sexundervisning Folkeskolens dårlige samvittighed.

Homoseksuelle – ups, de er vist røget i skolens glemmebog.

Dialog TR møder borgmestrene.

BR-kommentar Gøgeunger.

Debat

Faglig kommentar

Forside: Årets sommermode blev præsenteret, da Sønderbro Skole og Billedskolen i Tvillingehallen åbnede en udstilling med værker fra Fantasy Design-projektet. Foto: Peter Garde

Stof til KK: Sidste frist for indlevering af mindre annoncer og kort rubrikstof (debatindlæg, møder, kurser m.v.) er mandag kl. 12, ni dage før udgivelsesdagen. Deadline for artikler, længere indlæg og større annoncer er senest fredag kl. 12, tolv dage før udgivelsesdagen. Manuskripter bedes fremsendt på e-mail – hvis det ikke er muligt da på diskette vedlagt udskrift.

Annoncer: Peter Garde tlf. 33 31 41 39 Annonceformater og prisliste findes bagest i bladet.

Artikler i KK dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller KLF´s synspunkter. Alt stof sendes til Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

Oplag: 5.040 Kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol ISSN 0023-253x

Afleveret til postvæsenet: 11. april Deadline KK 8: langfredag 22. april, se ovenfor

LEDER

NØDVENDIG LÆSEINDSATS

D KK NR. 7 13. APRIL 2011 104. ÅRGANG

a PISA-undersøgelserne holdt deres indtog for en halv snes år siden, blev de utilfredsstillende resultater især brugt til at dokumentere, at lærerne og skolerne ikke gjorde deres arbejde godt nok. De nyeste PISA-resultater for prøver afholdt i 2009 må i højere grad siges at være et spejlbillede af regeringens utilfredsstillende indsats efter i ti år at have haft ansvaret for Undervisningsministeriet og kommunernes økonomiske muligheder på folkeskoleområdet. Forrige uges offentliggørelse af tosprogede elevers resultater viser, at trods en lille fremgang forlader 38 procent elever med tosproget baggrund folkeskolen uden funktionelle læsekompetencer, mens det gælder 13 procent af de ’danske’ elever. Det er naturligvis ikke godt nok, når målet om fire år er, at 95 procent gennemfører en ungdomsuddannelse. Der er lang vej endnu. De elever, der var til prøve sidste år, startede i første klasse, da regeringen tiltrådte, så det er svært at løbe fra et stort medansvar. Allerede dengang vidste alle, hvor store de faglige problemer var. Desværre har der været langt imellem regeringens positive bidrag til gavn for familier med indvandrerbaggrund – sekunderet som den har været af Dansk Folkeparti. Hver gang der har været et indvandrerfjendsk debat i Folketinget og i medierne, har det haft negativ indflydelse på stemningen hos tosprogede elever og deres forældre – og dermed på skolens dagligdag, lød det sidste år fra Klostervængets Heldagsskole. Den fremmedfjendske debat har gjort sit til, at det har været op ad bakke for eleverne. Talrige gange har Danmarks Lærerforening forsøgt at få de skiftende undervisningsministre til at gøre en mere helhjertet indsats for at øge læsekompetencerne til gavn for både tosprogede og ’danske’ elever, men opfordringerne er aldrig blevet fulgt. Derfor har DLF i år skudt en læsekampagne i gang og investeret 5 mio. kroner i den i håb om, at også andre vil

bakke op. Hvis ikke en uforstående og politisk visionsløs regering vil – så fonde, private virksomheder, organisationer, lærere og forældre. Med projekt ’Vi læser for livet’ er det håbet, at en landsdækkende indsats vil forbedre alle elevers læsekundskaber, hvor der er særligt fokus på læsning i fagene på mellemtrin og i udskoling. Fra de andre nordiske lande og fra England ved vi, at en række initiativer kan sættes i gang, hvis læsefærdigheder og standpunkter skal forbedres. Desværre har både Undervisningsministeriet og kommuner, herunder Københavns Kommune, foretrukket nedskæringer og halve løsninger. Det er fx tankevækkende, at der kun er en enkelt central læsekonsulent til 30.000 elever i hovedstaden. I nogle lande etableres der fx tolærerordninger eller ekstratimer, når der er behov for det, og tosprogede elevers modersmål respekteres og vedligeholdes aktivt, fordi det har positiv betydning mentalt og fx i forhold til tilegnelsen af faglige tekster. I sidste års sidste KK bragte vi en reportage fra den multikulturelle bydel Islington i London, hvor investeringer, et stort antal faglige konsulenter og en række målrettede indsatser i løbet af få år har bevirket, at de tosprogede fra at ligge langt under gennemsnittet i dag har et fagligt niveau, der er højere end landsgennemsnittet for både tosprogede og alle folkeskoleelever i England. Der er altså gode ideer at hente i vores nabolande og har været det i mange år, hvis politikerne reelt skulle ønske forbedringer. Mens vi venter, kan vi konstatere, at lærere, skolebibliotekarer og læsevejledere knokler med læseprojekter på de københavnske skoler, at også ordblinde børn får målrettet hjælp til bedre læsning, at budskabet er modtaget, at vi skal stille højere krav til de tosprogede elever, og at københavnske tosprogede elever faktisk har haft en lille bitte bedre fremgang end dem ude i landet. pg

FANTASY DESIGN Sønderbro Skole med den musisk-kreative profil har arbejdet sammen med Billedskolen i Tvillingehallen om et omfattende design-projekt. 20 skoler har deltaget og sat fantasien fri til gavn for design af alle tænkelige genbrugsmaterialer. TEKST OG FOTO: PETER GARDE

Krævende festkjole i klar plast designet af elever fra Christianshavns Skole.

Luftige nederdele af plasticposer udført af elever med funktionsnedsættelser fra Skolen i Ryparken.

kan vi nyde høsten af al den koncentration, –Idag der har været på Billedskolen. Med jeres ideer

kan vi træde nye stier i håndværkets og det visuelles verden. Det kan være svært at nå i folkeskolen, men her i profilskolen kan vi godt tage os tid til at eksperimentere lidt, sagde skoleleder Erdogan Adanir, Sønderbro Skole, ved åbningen af udstillingen med de mange fantasifulde værker. Et par hundrede elever fra de københavnske folke2

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 13. APRIL 2011

skoler og specialskoler var med ved åbningen af udstillingen, og lange borde var dækket med gulerodsog agurkepinde, frugtjuice og små crispy samosaer. Det var en mærkedag. Sønderbros kor trykkede den af med en årstidsaktuel anemonesang og Sofie Led (S) bragte Børneog Ungdomsudvalgets hilsen til arrangementet: – Det kreative-musiske er et godt eksempel på, at I kan eksperimentere, indtil I måske i femte forsøg ser, at det virker – det er det, kreativitet og design handler om og vejen til at blive dygtig, sagde hun. Billedskolens leder, Eva Ring, komplimenterede de fantasifulde værker, der helt dominerede skolens forhal og det tilstødende store biologilokale. Hun takkede også de mange engagerede lærere og Billedskolens ambassadørnetværk, der kæmper for de kreative fags eksistens og faglige niveau. USÆDVANLIGE FREMBRINGELSER Blandt de udstillede værker var der skulpturer frem-

Bow Wow couturehat – en sløjfehat der er meget svær at bære. Designet er inspireret af den smukke sommersol ved midnat i december, skriver eleverne fra 6.v på Christianshavns Skole.

stillet af tandbørster, malerier med motiver fra kendte eventyr, ombyggede møbler, huse i modelstørrelse, tegnede sømandstatoveringer, sjove lamper, herlige beklædningsgenstande af usædvanlige tekstiler, en alsidig samling af cykel-, soldater-, og skaterhjelme af papmaché og under overskriften ’skal jeg skære det ud i pap?’ – bøger, apparater og andre rekvisitter fremstillet af papkasser. Under en stjerneformet lampe fremstillet af klar plastic, vist nok fra hundrede dvd-kassetter fundet under et træ på et grønt område, havde skaberne efterladt en hilsen til publikum: ’Når den lyser, blændes dine øjne af skønhed’. Ja, der var både poesi og skønhed.

og her har vi kunnet gøre brug af vores netværk af billedkunstambassadører. Ved vores netværksmøde i november var der designere og folk fra Fantasy Design, der fortalte om projektet – et initiativ der næsten er at betragte som en bevægelse. – Det har også været inspirerende at se, hvordan elever og lærere har arbejdet ude på skolerne. Alle børn kan være med til design. Og så er det jo alfa og omega, at der er nogle lærere, der er i stand til bringe det ud, formidle og inddrage eleverne. Det er jo først dér, at ideerne bliver realiseret. Og med udstillingen kan vi synliggøre faget og vise, hvad det kan. Den er et vindue ud til nogle af de skønne, sjove og spændende ting, der bliver lavet ude på skolerne. Og så er det jo oplagt at inddrage den musisk-kreative profilskole i bevægelsen. Trine Brun Petersen fra forsknings- og udviklingsafdelingen på Universiy Collage Sjælland, tilføjer: – Fantasy Design er et projekt, der knytter skoler i en række europæiske lande i et samarbejde, hvor børn får mulighed for at udfolde deres evner til problemløsning og kreativitet. Projektet er EU-finansieret og er startet inden for udviklingsarbejdet på læreruddannelserne her i landet. ■

FANTASY DESIGN – NÆSTEN EN BEVÆGELSE Anders Rodin, souschef på Billedskolen fortæller at en række europæiske lande er med i projekt Fantasy Design. Projektet har eksisteret i flere år, og Billedskolen har også tidligere været med. – I år ville vi gerne bringe projektet ud på skolerne,

Specialiseret teknisk innovation af genbrugsmaterialer.

En foruroligende tatovering til sømænd på havene. KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 13. APRIL 2011

LÆSEINDSATS

som nu har langt større fokus på genrer inden for sagprosa som essay, reportage, nyhedsartikel og klumme. – Eleverne skal kunne bruge de relevante ord og begreber inden for det enkelte fag. Derfor er det utrolig vigtigt, at læreren er bevidst om at undervise i sit fags genrer og hele tiden tænke i læsning i faget. Det kommer ikke af sig selv, og det er somme tider en overraskelse for fysik- eller biologilæreren, at det ikke er dansklærerens opgave at træne læsning i deres genrer.

og vejledere i matematik og naturfag har sammen med distriktets pædagogiske konsulent, Kirsten Hanne Hansen, planlagt en inspirationsdag for samtlige lærere med den norske ’guru’ på området, Gerd Fredheim, i spidsen. – Alle vi læsevejledere syntes, at vi havde brug for at tage temperaturen på læsningen i fagene. Vi er enige om, at eleverne over en kam har svært ved at forstå faglige tekster, men hvad gør vi så konkret for at løfte læsning i fagene? Margit Haulund Larsen: – Formålet med stormødet var at skabe en større bevidsthed og en fælles referenceramme, som forhåbentlig kan blive starten på en mere målrettet indsats. Vi har en vision om mere ensrettethed inden for distriktet, så læsning i fagene kan få et løft på alle skolerne. – Derfor arbejder Kirsten og jeg på at videreudvikle skolens handleplan for læsning, så den i højere grad afspejler redskaber til læsning i alle fag, og vi håber, at den vil brede sig. Mødedagen for hele distriktet følges op af en pædagogisk dag for de syv læse-, matematik- og naturfagsvejledere i Indre By, hvor der evalueres og arbejdes på en strategi for læsning på skolerne. – Vi kommer jo bare ikke udenom, at læsning er vejen til faglig viden, og derfor skal der arbejdes intensivt med læseforståelse hele tiden og i alle fag. Heldigvis ser vi, at vores unge kolleger kommer med en stor bevidsthed om, at de skal undervise i deres fags genre.

DISTRIKT INDRE BY TIL STORMØDE OM LÆSNING Læsning i fagene var overskriften for Indre Bys fælles pædagogiske dag i marts. De syv læsevejledere

’VI LÆSER FOR LIVET’ Margit Haulund understreger, at der stadig er brug for, at hele folkeskolen rykker med hensyn til læsning i fagene, og derfor ser vi

LÆSNING I FAGENE ER VEJEN FREM Mellemtrin og udskoling er stadig overset, når der tales læseudvikling. Læsning i fagene må opprioriteres, hvis det faglige niveau skal løftes hos de store elever, mener læsevejlederne på Den Classenske Legatskole. De har travlt med læsevejledning, læseoplæg, læsestrategier, læsekonferencer, læsebånd og læseuger. Danmarks Lærerforenings læseprojekt ’Vi læser for livet’ er et vigtigt led i indsatsen for bedre resultater i fagene. AF FAGJOURNALIST MORTEN JENSEN

år har der næsten –Imange udelukkende været fokus på

den elementære læseudvikling i indskolingen, både hos lærere og eksperter. Hvis blot de små elever knækkede læsekoden, så skulle det nok gå nogenlunde af sig selv fremover, siger Margit Haulund Larsen, koordinerende læsevejleder i distrikt Indre By, lærer og bibliotekar på Den Classenske Legatskole igennem 23 år. – Læsning af fagtekster er jo blevet mere og mere central inden for de senere år, supplerer kollegaen Kirsten Baumann Jensen, der også er læsevejleder og specialcenterlærer på Den Classenske Legatskole: – Bare se på antallet af fag til afgangsprøverne for ikke at tale om de skriftlige afgangsprøver i dansk, 4

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 13. APRIL 2011

LIVET SOM LÆSEVEJLEDER Læsning i fagene var allerede øverst på listen, da Margit Haulund Larsen og Kirsten Baumann Jensen mødte hinanden på den toårige læsevejlederuddannelse, som blev fulgt op af et PD-studie i læsning og skrivning. De skrev afgangsprojekt sammen om emnet: løbende evaluering af læseforståelse for 6. klassetrin og opefter, og de har de sidste fire år arbejdet tæt sammen som vejlederteam på den Classenske Legatskole. – Det er et dejligt job, både når vi har haft masser af planlægning med oplæg til hele pædagogiske

MORTEN JENSEN

nu også initiativer som Danmarks Lærerforenings læseprojekt, ’Vi læser for livet’. – Det har været diskuteret, om det er en fagforenings opgave at sponsere undervisningsforløb, men vi kan da kun glæde os over det øgede fokus på læsning i fagene og en opmuntring til lærerne, siger Margit Haulund Larsen. DLF sætter med projektet ’Vi læser for livet’ en pulje på fem millioner kroner af til initiativer, der kan løfte læsning i fagene. Skoler, kredse og kommuner kan ansøge om midler fra puljen til konkrete læseprojekter, og hele idéen er ifølge formand for DLF, Anders Bondo Christensen, at understøtte lærernes muligheder for at give god undervisning : – Jeg er selv matematiklærer. Jeg har aldrig lært noget om faglig læsning. Vi har brug for, at den viden, der allerede findes, bliver tilgængelig for lærerne. – Jeg er ikke ekspert, men det vi får at vide er, at hvis indsatsen skal rykke noget, så skal der fokus på faglig læsning fra mellemtrinet og frem, siger Anders Bondo.

Læsevejlederne Margit Haulund Larsen (tv) og Kirsten Baumann Jensen på Den Classenske Legatskole er enige om, at eleverne har svært ved at forstå faglige tekster, men hvad gør vi så for at løfte læsning i fagene?

dage og i det daglige, når kollegerne lige har et spørgsmål i frikvartererne. Det er meget givende. – De siger, at de har brug for os, og det er altså ikke kun dansklærerne, fortæller Kirsten Baumann Jensen, og hun suppleres af kollegaen: – Jeg synes, at vi bliver mødt positivt og med tillid til, at vi er der for at bidrage og støtte lærerne for eksempel til læsekonferencerne. Vi har hele tiden haft læsekonferencer om alle skolens klasser, men hvor vi førhen primært gennemgik resultater af læseprøverne, er vi i langt høje grad vejledere på det, som skal ske i fremtiden.

– Vi taler læsestrategier og undervisningsmetoder med klassens lærere med udgangspunkt i de faglige forløb, de har skrevet i deres årsplaner. – For os er det vanvittig spændende at være i dét spændingsfelt, der strækker sig over, hvordan fokus lægges på læsning i de faglige forløb, og senere når vi evaluerer, hvordan indsatsen afspejler sig både i den løbende evaluering, i de konkrete læseprøveresultater og i de nationale test, siger Margit Haulund Larsen. LYST TIL AT LÆSE Vejledning af kolleger, faglige op-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 13. APRIL 2011

LÆSEINDSATS læg og læsekonferencer kan hurtigt æde vejledertimerne, men læsevejlederne på Den Classenske står også bag det årlige læsebånd, hvor alle klasser læser 20 minutter hver dag på samme tid i en længere periode. Succesen er så håndgribelig, at de efter sommerferien planlægger at barsle med to læsebånd pr. skoleår. Derudover har de sidste års featureuger været konverteret til læseuger, hvor eleverne på alle tænkelige måder arbejdede med læsning i en hel uge. – Der er ikke nogen videnskabelige undersøgelser, der påviser, at 20 minutters læsebånd er den direkte vej til bedre læsere. Men vi synes, at det virker rigtig godt i hverdagen. Det er en rolig og koncentreret måde at starte dagen på, og lærerne melder da også tilbage, at klasserumsledelsen går mere af sig selv efter læsningen. – Jeg er dansklærer i en 6. klasse, og den store gevinst for eleverne er, at alle når at komme ind i en bogs univers og blive grebet. Læselysten fanger også de elever, som ikke af sig selv tager en bog ned fra hylden, siger Kirsten Baumann Jensen. – Det vigtigste i hverdagen er at fastholde eleverne som læsere. Jeg er også skolebibliotekar og arbejder hver dag med at holde læselysten ved lige hos dem. For drengene er det ikke til at komme uden om læsning på nettet. Dér kan man få fat i dem, og der kan vi hjælpe dem til at få nogle kompetencer, også selv om det er skønlitteraturen, der ligger mit hjerte nærmest, fortæller Margit Haulund Larsen. EKSEMPLARISKE FORLØB I FAGENE Læsevejlederne på Den Classen6

ske Legatskole fortæller med begejstring om et undervisningsforløb i fysik i en 7. klasse, som Kirsten Baumann som specialcenterlærer overværede: – Det var eksemplarisk undervisning, intet mindre, fortæller hun begejstret. Vi prøver som vejledere at trække på de nye lærere, som forstår at sprogliggøre deres fag og kender deres genrer. De to fysiklærere jonglerede med forforståelse, ordkort, ord- og begrebsforklaringer, afsluttende evaluering osv. fortæller Kirsten Baumann Jensen. – Det er ikke kun os to, der er vejledere i læsning. Alle lærere er vejledere i fagene og dermed også i læsning i fagene. Det er vigtigt, at læreren i timen eksplicit viser, hvordan man læser en tekst i faget. Hvordan man går til overskriften, billeder, billedtekster, faktabokse, stopper op ved svære ord, tager noter og meget mere. Hvis eleverne virkelig skal lære faget, skal de ikke blot kunne referere. De skal faktisk kunne skrive en fagtekst selv med alle de relevante fagord og genretræk. – Lærerne gør, hvad de kan, men ofte er de dårligt hjulpet af undervisningsmaterialerne. Vi hører altid, at eleverne ikke læser godt nok til bøgerne, men mon ikke bøgerne også kunne være bedre?, spørger Margit Haulund Larsen retorisk: – Som bibliotekar ser jeg mange fagbøger, og jeg er ikke imponeret over den sproglige redigering. Det er et enormt problem, når læsning i faget ikke lader til at være tænkt ind i formidlingen af stoffet. Forlagene gør det ikke godt nok lige nu, men det positive er, at de i det mindste lytter, når vi fortæller dem om manglerne. ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 13. APRIL 2011

se, at det virkede –Viforkunne de norske elever. Vi så,

at eleverne brugte læsestrategierne aktivt, og det var overbevisende i sig selv. Men forskningen viser også, at det giver bedre og mere sikre læsere, når der indarbejdes bestemte læsestrategier til bestemte tider i skoleforløbet, siger læsevejleder på Den Classenske Legatskole, Margit Haulund Larsen. Sidste år besøgte hun sammen med skolens anden læsevejleder, Kirsten Baumann Jensen, tre forskellige skoler i Modum Kommune for at se, hvordan en kommunal strategi for læsning i fagene fungerer i virkeligheden. – Det var voldsomt inspirerende at se undervisning, der var gennemsyret af, at læsning er vejen til faglig viden. Og vi så, hvordan det systematiske arbejde med læsestrategier kom alle eleverne til gode. – De hurtige og sikre læsere profiterer selvfølgelig, men især for de svage læsere skaber strategierne genkendelighed og faste rammer for læringen. De kan simpelthen bedre forstå indholdet, når de ved, hvordan de skal gribe en faglig tekst an, siger Kirsten Baumann. Skolerne i Modum Kommune har en helt fast progression for læsning i fagene, en fælles skabelon for hvert klassetrin. Der er altså ikke tale om et kommunalt påbud om, hvad der skal læses af fagbøger, men om en systematisering og ensretning af, hvilke metoder eleverne kan anvende i læsningen. Hver elev har en slags journal, som følger eleven i hele grundskolen, hvor arbejdet med strategier og læsning af fagtekster registreres og evalueres. For eksempel lærer alle elever i første klasse tre læsestrategier: skumme, dvs. at se på

MODUM KOMMUNE

Skov, bakker, elv og læsning – læsevejederne Margit Haulund Larsen og Kirsten Baumann Jensen besøgte tre skoler i Modum Kommune for at undersøge læsestrategien i den norske kommune. Det var inspirerende.

INSPIRATION FRA NORGE Obligatorisk plan for læsning i fagene på alle klassetrin er fremtiden, mener læsevejlederne på Den Classenske Legatskole. Studieturen til Modum Kommune i Norge inspirerede til ny struktur for læsestrategier på skolen distrikt Indre By.

AF FAGJOURNALIST MORTEN JENSEN

billeder, overskrifter, omslag osv., inden læsningen går i gang, tankekort med centrale ord og begreber samt at lave en tidslinje. I anden klasse føjes strategien skimning til, og i udskolingen opererer eleverne med mindst 14 obligatoriske læseog overbliksstrategier. – Den vidensbank er guld værd både for eleverne og for lærerne, der skal overtage nye klasser eller fag. Når strategierne er indarbej-

det, gør de overførslen af viden og metode mellem fagene meget nemmere for eleverne, siger Margit Haulund Larsen. FRA NORGE TIL VESTER VOLDGADE I løbet af foråret regner de to læsevejledere med at præsentere en skabelon for strategier til læsning i fagene efter norsk forbillede for kollegerne på Den Classenske.

– Læsning i fagene er jo ikke noget, nordmændene har opfundet, men den kommunale indsats i Modum er langt foran, hvad vi kender i København. – På de norske skoler var det en soleklar praksis, at eleverne blev præsenteret for mål med læsningen af en tekst, metode og genre blev gennemgået og til slut en opsamling – altså hvad lærte vi så hér. – Desuden er lærerne i alle fag forpligtet til at lave ugeplaner til forældrene, hvor mål, metode og evaluering fremgår for hvert undervisningsforløb, og det højner fagligheden, fortæller Kirsten Baumann Jensen. På de norske skoler var det også tydeligt, at læsningen var en hjertesag for ledelserne, fortæller de to læsevejledere, og der var ikke tale om kontrol. – Ledelserne kendte læsestrategierne og var til stede i klasserne, og det gav en stemning af fælles bevidsthed og ejerskab, som vi godt kunne lære lidt af herhjemme. – Vi blev nærmest lidt militante af at se den norske praksis, for selv om metodefriheden skal hyldes, så var det så krystalklart for os, at den fælles bevidsthed helt fra kommunalt plan og ned til den enkelte klasse betød et kvantespring for læsning i fagene. – Det er vores ønske at få en lignende fast skabelon for læsning i fagene på alle klassetrin som praksis på Den Classenske Legatskole. Vi håber og vil arbejde på, at det breder sig til resten af distrikt Indre By og gerne hele kommunen, lyder det fra Margit Haulund Larsen. ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 13. APRIL 2011

LÆSEINDSATS

Lærer May Christiansen (tv) fra Ordblindeinstituttet er i fire uger læsekursuslærer for ordblinde elever, og læsevejleder Emilie Weiss (th) er med.

ORDBLINDE INKLUDERES Ordblindhed skal håndteres på egen skole og ikke være billet til specialklasse ude i byen. På Sølvgades Skole sætter de ind med tidlig indsats, når der er mistanke om ordblindhed. Et samarbejde med Ordblindeinstituttet skal klæde lærerne på til opgaven, der både handler om læsekompetence og inklusion. TEKST OG FOTO: PETER GARDE

et lille lokale oppe under taget på Sølvgades Skole sidder fire drenge fra 3.-4. klasse omkring et rundt bord. Læreren er i fire uger May Christiansen, der er udsendt fra Ordblindeinstituttet i Ballerup. Hun giver elever med massive læsevanskeligheder et intensivt danskkursus, og et par af skolens lærere deltager også, for de skal klædes på til selv at videreføre indsatsen. Også de øvrige skoler i Distrikt 8

Indre By er med i læseindsatsen, for det er udnævnt som pionérdistrikt for indklusion. HIT MED LYDEN – Taske, mappe, maske, hvilke to ord rimer?, spørger May Christiansen, og denne indledende øvelse med flere delvist rimende eksempler går fint og besvares rigtigt af alle fire drenge. Derefter kaster hun en lille bold

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 13. APRIL 2011

af en krøllet avisside til den, der skal besvare nye spørgsmål. Og bagefter er der krævende øvelser i lydsammensætninger. En konsonant sættes foran en vokal – ba, be, bi, bo, bu og så videre gennem alle vokalerne. Man kan også sætte vokalen først, eller tilføje et tredje bogstav, og hvad skaber den lydsyntese så? Og hvordan bevæger læberne og tungen sig i munden, når den skal danne lyden? Den ene lydøvelse følger den anden. Lydene analyseres og bogstavernes ulogiske navne dissekeres. Hvordan er det lige, at be-å-ge kan bliver til bog? I hæfterne prikker eleverne vokaler og sætter skillestreger mellem stavelserne, og starter den møjsommelige opsamling til de danner et ord. ET RUM AF KONCENTRATION Efter de fælles øverlser omkring det runde bord flytter Nikolaj over til et andet bord og arbejder alene sammen med lærer Helle Andersen, der ellers mest tager sig af tosprogede elever. En anden dreng, Mads, fortsætter arbejdet sammen med læsevejleder Emilie Weiss. Nu går drengene i gang med at læse korte sætninger, der er skrevet med store typer på et A4 ark. Igen analyseres bogstavnavne, lyde og stavelser. Derefter skal alle ordene klippes ud i små sedler, blandes og lægges tilbage i en meningsfuld rækkefølge. Mads sidder og virrer med blyanden mellem to fingre, derefter banker han den i hurtigt tempo mod sit knæ. Ind i mellem taber han den på gulvet, ned og finde den, skramle lidt med stolen, og op igen. Emilies opgave er ikke kun lærerens faglige undervisning, men i høj grad også at skabe et rum af ro og koncentration om-

kring sin elev, der iøvrigt er meget imødekommende og arbejdsom. Det er bare så svært at sidde stille. NOK FOR I DAG Med jævne mellemrum kommer eleverne op at stå, skal hente noget eller som Nikolaj, der skal gå over til computeren, finde et ord på skærmen, lære det udenad og gå tilbage til sin plads og skrive det på papir. Men hvordan var det nu, det staves – han må tilbage og kigge på skærmen. Nu glider han ned på gulvet og laver svømmetag, mens han maver sig under nogle borde og over til computeren. Trætheden har indfundet sig, og det er tid til at stoppe for i dag. Selv i en god sags tjeneste er der grænser for, hvor længe man kan blive ved. TEST, EVALUERING OG NYE REDSKABER Som deltager i pionérdistriktets indsats for at inkludere flere børn i de almene klasser satser Sølvgades Skole på at løse læseproblemer blandt eleverne inden for egne vægge. Funktionslærer Mette Møller Andersen fortæller, at fire lærere har modtaget undervisning af Ordblindeinstituttet, for det drejer sig om at øge kendskabet til metoder og redskaber, der virker. – Tidligere har vi sendt elever i læseklasse ude på Amager, men det er ikke en særlig god løsning for barnet, der i givet fald skal væk fra sine kammerater, som bor i nabolaget. Det kan også være en forhindring for de sociale kontakter i fritidsinstitutionen, siger Mette Mølle Andersen. Læseprojektet, der blandt andet er finansieret via Undervisningsministeriets task force midler, startede med, at eleverne blev scree-

På Sølvgades Skole kalder de indsatsen for ordblinde elever for læseindlæringshjælp, og den er kontant, effektiv og meget målrettet.

net, og efter projektperioden skal de testes, og resultaterne evalueres. Der lægges også en handleplan for det videre forløb, hvor også forældrene inddrages. For eksempel vil det være en støtte for barnet, hvis forældrene tager sig tid til at læse lidt hjemme med barnet. – På mellemtrinnet kommer der mange faglige tekster ind, og det stiller større krav til læsekompetencerne. Derfor må vi også sikre,

at vi har de nødvendige redskaber for at kunne tilgodese de her elever, siger Mette Møller Andersen og henviser til bærbare computere som et vigtigt undervisningsmiddel. – Så kan vi scanne tekster ind, som eleven kan høre læst højt på computeren. Det samme i engelsk, hvor de fleste drenge er meget optaget af spillene og kan lære en masse sprog den vej. ■

Læsevejleder Emilie Weiss kalder, men det går hurtigt, da timen er slut. KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 13. APRIL 2011

SEX & SAMFUND

SEXUNDERVISNING

Hver femte skoleelev havde ikke modtaget seksualundervisning, viser en undersøgelse fra 2009 af 4.000 elever fra 9. klasse udført af Institut for Folkesundhed.

LÆRERNE FAMLER SIG FREM I SEXUNDERVISNING Seksualundervisningen er folkeskolens tabu og dårlige samvittighed. Faget er timeløst og så lavt prioriteret på indhold og tid, at mange elever ikke får en eneste time. Vejen frem er at afsætte faste timer, lyder kritikken.

AF JOURNALIST POUL BONKE JUSTESEN

2011 må elever stadig tage til takke med mekaniske foredrag udi forplantningslæren og moralsk løftede pegepinde, der viser 10

hvordan og hvorledes. Seksualitetens udvikling i samfundet og den virkelighed, eleverne befinder sig i, har overhalet fol-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 13. APRIL 2011

keskolens seksualundervisning. Når lærerne skal introducere til den fagre nye seksualverden, er de – rent pædagogisk – ofte lige så uerfarne og famlende som de unge debuterende. Organisationen Sex & Samfund kritiserer, at landets folkeskoler svigter kravene til seksualundervisningen ved at undervise alt for lidt. Samtidig er lærerstanden sjældent uddannet til at undervise i faget. – Problemet er, at området står meget svagt i folkeskoleloven, fordi emnet er timeløst. Ansvaret for undervisningen er overladt til klasselæreren, der ofte ikke møder meget opbakning fra lærerkolleger eller skoleledelse. Seksualundervisningen er et almendannende fag, men der er aldrig blevet opbygget en faglighed på skolerne eller seminarierne, siger projektmedarbejder Line Roien, der oprindeligt er uddannet lærer. HVER FEMTE MISSER UNDERVISNING Dermed skiller Danmark sig ud fra mange europæiske lande ved ikke at have seksualundervisning fast på skemaet. Seksualundervisningen blev obligatorisk i 1970, men har status som et timeløst fag. Selv om undervisningen skal gennemføres, bliver emnet i realiteten forsømt. I praksis er det op til den enkelte skole og lærer, hvor mange timer, der skal bruges, og hvordan eleverne skal undervises. Adskillelige undersøgelser har de senere år imidlertid påvist, at skolerne ikke løfter opgaven godt nok uden håndfaste krav. Undervisningen er sporadisk og ofte fraværende. I 2009 spurgte Institut for Folkesundhed 4.000 elever fra 9. klasse om, hvor mange timer seksual-

KAMPEN UDSÆTTES Hos Københavns Lærerforening tilslutter man sig kritikken af undervisningen. Ane Lykkegaard, lærer ved Peder Lykke Skolen og formand for Pædagogisk Udvalg i KLF, mener, at faste timer er vejen frem. – Nedprioriteringen er pinlig, og der er en fælles dårlig samvittighed. Lærerne mangler timer, og her får vi ikke den nødvendige opbakning af politikerne. Regeringen har for meget fokus på det fag-faglige, så der ikke er tid til dannelse af det hele menneske. – Mange lærere har i stedet travlt med at føre klasserne op til prøver og leve op til en masse krav, så de timeløse fag bliver venstrehåndsarbejde, siger Ane Lykkegaard. Selv om hun gerne vil arbejde for området i Københavns Lærerforening, bliver det desværre ikke lige nu, erkender hun.

– Der er pres på mange andre fronter. Ifølge Sex & Samfund, KLF og Danske Skoleelever er den politiske opprioritering til et fast fag den nødvendige motor, der for alvor kan skabe fremdrift. For også på landets lærruddannelser står faget stille. Ifølge Line Roien ruster få seminarier de studerende i formidling af seksualområdet. Mange lærere er derfor i syv sind, når eleverne når alderen, hvor hormonerne accelererer – og de skal til ’det’. I mangel af viden begår mange en stor fejl. – Læreren tager udgangspunkt i egne erfaringer, og hvor de selv er, frem for hvor eleverne er, siger Line Roien. Resultatet er, at eleverne bliver pinligt berørte og de normale grænser i lærer-elev forholdet bliver usikre. Sådan oplevede den netop afgåede formand for Danske Skolele-

ver, Troels Boldt Rømer, også sit korte og sporadiske møde med seksualundervisningen, der ikke gjorde ham klogere. – Min lærer fik røde kinder og brugte materiale, der var omtrent så gammelt som ham selv. Han var usikker og begyndte at tale om sine egne erfaringer. Det er grænseoverskridende at høre om sin lærers sexliv, og det er svært at have samme forhold til læreren, når man skal have matematik med personen bagefter, siger han. Heller ikke undervisningsmaterialerne hjælper lærerne med at nå elevernes virkelighed. Line Roien hæfter sig ved en paradoksal udvikling, hvor eleverne i stigende grad får seksualiteten lige i ansigtet i for eksempel tv-serien Paradise Hotel og i internetpornoen. Her er masser af indtryk, der skaber behov for at debattere seksualitet, kønsroller, signaler og grænser, så eleverne kan

SEX & SAMFUND

undervisning de havde modtaget: Ikke en eneste, lød svaret fra hver femte elev. I en anden undersøgelse fra Danske Skoleelver og avisen Urban viste det sig, at kun hver tredje elev blandt 850 adspurgte var tilfreds med undervisningen. Sex & Samfund mener undervisningen halter på prioritering, struktur og indholdsmæssig kvalitet. Oppositionen i Folketinget er også utilfreds med, at mange skoler ikke opfylder kravene. Derfor fremsatte oppositonspartierne forrige år et beslutningsforslag om, at der skal tildeles et fast antal vejledende timer. Da Bertel Haarder (V) var undervisningsminister, meldte han ud, at han ikke støttede faste timer, da de enkelte skoler fint selv kan tilrettelægge undervisningsforløbet. Og siden er der ikke kommet nye meldinger.

Sex & Samfund tilbyder gratis seksualundervisning til 7.-10. klasses elever på alle skoler i Københavns Kommune. KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 13. APRIL 2011

POUL BONKE JUSTESEN

Nedprioriteringen af seksualundervisningen er pinlig for folkeskolen, lyder det fra Ane Lykkegaard, lærer og formand for Pædagogisk Udvalg i KLF. Hun mener, at første skridt til forandring skal komme fra politikerne, der bør sætte emnet fast på skemaet.

SEX & SAMFUND tilbyder gratis seksualundervisning til 7.-10. klasses elever på alle skoler i Københavns Kommune. Undervisningens bestilles på tlf. 33 93 10 10. Man kan også finde inspiration på foreningens hjemmeside til undervisere: www.bedreseksualundervisning.dk

end tidligere. Der er kommet mindre nøgenhed, og vi taler mindre om sex og mere om ’det sunde valg’, siger Line Roien. Netop fordi Troels Boldt Rømer og hans kammerater bliver ’bombarderet med sex i tv og på nettet’, som han siger, er der behov for, at folkeskolen tager fat i alle de problemstillinger, der ikke blot handler om, hvordan man får børn og beskytter sig. Uden røde kinder og i øjenhøjde med eleverne. Ane Lykkegaard siger det kort: – Der er brug for en professionalisering. KLAMYDIA EKSPLODERER Seksualundervisningen er ikke blot mangelfuld for de unges udvikling indeni, men i høj grad også i forhold til at mindske risikoen for kønssygdomme. Ser man på flere sundhedsstatistikker, er kønssygdomme blevet et større problem.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 13. APRIL 2011

POUL BONKE JUSTESEN

finde deres egen seksualitet på en sund måde. Men den debat er svær at sætte igang, når eleverne præsenteres for forældede film og bøger med malede nøgne kroppe frem for fotografier af mennesker, som de nu engang ser ud uden tøj. – Gennem de sidste 20 år er udviklingen i undervisningsmaterialerne gået i en retning, der er mindre direkte og mere bornert

Antallet af registrerede klamydia-tilfælde er fordoblet til knapt 30.000, og de fleste er i aldersgruppen 15-25 år. Line Roien regner med, at det reelle tal er mindst dobbelt så stort, da mange ikke har symptomer på klamydia og derfor ikke lader sig teste. Flere unge piger får foretaget abort, og en ny undersøgelse fra Sexlinien for Unge viser, at mange unge er utilfredse med deres krop. Troels Boldt Rømer er sikker på, hvad der skal til for at vende udviklingen. – Det er en politisk vatnisse-løsning, at seksualundervisningen er timeløs. Så sæt et antal timer fast på skemaet, og styrk indsatsen på læreruddannelserne, er hans bud på nødvendige forbedringer. ■

Line Roien fra Sex & Samfund: ”Dagens unge har fri adgang til internetporno, men seksualundervisningen er blevet mere bornert. Fagligheden er så utilstrækkelig, at lærerne ikke kan komme i øjenhøjde med eleverne. Derfor er homoseksualitet stort set også røget i glemmebogen.”

SEXUNDERVISNING en gennemsnitlig dansk skoleklasse sidder et par elever, der er homoseksuelle. Eller vil blive det senere i livet. Men alt hvad de og kammeraterne hører om i seksualundervisningen er traditionel sex mellem mand og kvinde. Der er kun få eksempler på homoseksualitet i undervisningsmaterialet, og det er ikke på den pædagogiske dagsorden. – Konsekvensen er, at mange unge homoseksuelle føler sige udenfor, både i undervisningen og i forhold til skolens fællesskab. Når homoseksualitet ikke kommer på tale, føler mange, at deres seksualitet er helt forkert, siger Martin Spangsbro-Pedersen, bestyrelsesmedlem i ungdomsafdelingen hos Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner. Han mener derfor, at folkeskolen ikke lever op til sit ideal om at være almendannende og afspejle samfundet, når en stor befolkningsgruppe ekskluderes. FORTIELSE NÆRER HOMOFOBI Ved at fortie seksualiteten hos 510 procent af befolkningen, er folkeskolen indirekte med til at acceptere homofobi, lyder kritikken fra Sex & Samfund. Foreningen møder årligt tusindvis af danske skoleelever i lokalerne på Frederiksberg samt resten af landet. Her oplever projektmedarbejer Line Roien en tendens til, at mange unge giver udtryk for ’lidt homofobiske holdninger’. Hun undrer sig over, at det er blevet mere legitimt at kalde andre for ’bøsserøve’ og i det hele taget gøre nar af homoseksuelle. Den udvikling kan få næring, når der ikke tales om andre seksualiteter end den heteroseksuelle i timerne.

POLFOTO

Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner har oplevet en stigning i antallet af henvendelser fra unge mennesker efter 15årige Sarahs succes i X-Factor. Det ser ud til, at hendes åbne holdning til sin seksualitet har gjort hende til forbillede for unge homoseksuelle.

HOMOSEKSUELLE ER RØGET I SKOLENS GLEMMEBOG Ups, glemte vi nogen? Homoseksualitet er ikke noget, man taler om i seksualundervisningen. Med fortielsen følger accept af diskrimination og uvidenhed om andre seksualiteter, mener Sex & Samfund. AF JOURNALIST POUL BONKE JUSTESEN

– Hvis folkeskolen gjorde noget ved området, ville de homofobiske udsagn blive problematiserede og viden og tolerance blandt eleverne blive større. For ofte er der tale om en overfladisk homofobi. Pro-

blemet er, at skolerne kan have en accepterende holdning til det homofobiske. Men diskrimination skal ikke accepteres, siger Line Roien. Som Sex & Samfund mener

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 13. APRIL 2011

Martin Spangsbro-Pedersen ikke, at skolerne bevidst ekskluderer homoseksuelle, når lærerne går en bue uden om emnet. Forklaringen er snarere, at der er en blind vinkel. Mange lærere ser ikke relevansen af emnet, fordi deres faglighed er utilstrækkelig. Ane Lykkegaard, formand for Pædagogisk Udvalg i Københavns Lærerforening, svarer nej til spørgsmålet om, hvorvidt folkeskolen er så nypuritansk, at den blot forholder sig til sømmelig sex mellem mand og kvinde. Lærerne holder sig tilbage, fordi de ikke ved, hvordan de skal gribe stoffet an. – Derfor bliver undervisningen mere bedsteborgerlig end puritansk. Man tager kun det mest nødvendige med, så man ikke risikerer at komme på glatis, siger Ane Lykkegaard. Martin Spangsbro-Pedersen, der i dag er 30 år, vidste i 7. klasse godt, at han var tiltrukket af fyre. Men undervisningen hjalp ham ikke med at få afklaring på alle de forvirrende følelser, der væltede rundt i kroppen på ham. Tværtimod. – Undervisningen var kun målrettet til heteroseksuelle. Derudover var den meget biologisk om kønsdele. Mekanisk og faktuel, uden følelser. Det fik jeg ikke noget ud af. – Når jeg taler med unge homoseksuelle, viser det sig, at der ikke er sket meget siden. Mange kan føle synd og skam, fordi skolen viger uden om deres seksualitet, siger Martin Spangsbro-Pedersen. – Heldigvis, supplerer han, kan de unge finde informationer flere steder i dag, end da han var teenager. Foreningen oplever generelt, at det er blevet mere accepteret at være homoseksuel i Danmark. Flere og flere ’springer ud’ i 14-15 14

års alderen, hvilket er et par år tidligere end for 10 år siden. Udviklingen mod større åbenhed savner Martin Spangsbro-Pedersen bare at se i skolerne. – Seksualiteten er en del af at være menneske, så det er ikke holdbart med den sporadiske undervisning. Der bør være fast timetal i 7.-9. klasse, siger han. KØBENHAVN FØLGER IKKE OP I nogle dele af landet ser man dog initiativer, der arbejder med at have et mangfoldighedsperspektiv på temaet ’seksualitet’. Et af dem er i Københavns Kommune. I 2007 besluttede Børne- og Ungdomsudvalget at indføre tilføjelser til læseplanerne på området. Sex & Samfund mener, at man her var progressive ved at gøre ’homoseksualitet og andre seksuelle præferencer’ til obligatorisk stof på linje med heteroseksualiteten. – Men desværre ser det ud til, at papiret er en skuffeplan. Jeg har ikke kendskab til skoler i Købenavn, der målrettet gør en indsats for at leve op til de nye krav, siger Line Roien. Men hvorfor bliver de politiske planer ikke fulgt op i klasseværelserne, så eleverne kan få et mere mangfoldigt syn på seksualiteten? DROP NORMER OM ’DET RIGTIGE’ Ifølge Line Roien er folkeskolens gennemgående problem, at seksualundervisningen tager udgangspunkt i fastgroede normer om, hvad der er rigtigt og forkert i forhold til sex og seksualitet. Lærerne præsenterer samlejet mellem mand og kvinde som den eneste mulighed. Tilgangen er ofte belærende, og det er tabubelagt at tale om kærlighed mellem to af samme køn. Ifølge Line Roien er

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 13. APRIL 2011

det et stort problem, for alle unge har ret til god seksualundervisning, uanset deres seksualitet. Hun opfordrer lærerne til at forholde sig kritisk til normerne og og undlade at bygge idealer op, som ikke har hold i elevernes virkelighed – idealer om, at man kun har sex, når man er forelsket, at sex kun handler om samleje mellem mand og kvinde, og at man ikke blander alkohol og sex. – Undervisningen lukker øjnene for virkeligheden, for sådan er den jo ikke. Det kan sagtens være, at den seksuelle debut er mellem to, der ikke elsker hinanden. Og det behøver ikke være mellem mand og kvinde. Eleverne står af her, fordi det ikke holder stik. – Vi skal lade eleverne debattere normerne om det rigtige og inkludere homoseksualitet som noget lige så naturligt, også i andre fag end seksualundervisning, når det er relevant, siger Line Roien. Til spørgsmålet om, hvordan folkeskolen bedst tager handling på det forsømte, er der ikke helt enighed. Martin Spangsbro-Pedersen argumenterer for, at eksempelvis homoseksualitet bør overlades til eksterne undervisere fra foreninger som hans egen og Sex & Samfund. Det mener Line Roien ikke er vejen frem. Istedet tror hun på en både-og-model, hvor skolen bruger specialiserede personer, når det er en fordel, og ellers løfter opgaven selv. – Det er primært skolens opgave at danne eleverne, og her kan vi i Sex & Samfund og andre organisationer supplere med vores ekspertise. Men i det lange løb håber jeg, at seksualundervisningen forbedrer sig, så vi bliver overflødige, slutter hun. ■

sk F ol or eb d ib an l s ko iote klæ n og su kar rer an len er, e i dr te bø he e r, l rn le in æ e sk te s ha o re ev ve le ss ejl kl for er ed as lø ed er se be e e led t, er e,

Ra p

te n

ris

HELE SKOLEN LÆSER es

va d

ay M

in Tr

Fi b

Illu m

ha nn es

Th om

d kil er Th

e tt

Fo to :

i rg

Ca m illa

Ru t

He y

smartphone og kom

25 .26 .A UG KU US RS U T 20 SN 11 R. ,D :S GI 11 -B -5 Y E 07 N, KØ BE NH

direkte til beskrivelse og tilmelding

AV N

med ScanLife på din

EN AJ CE E T OL .M EN AG K S 20 ER K F E N K L NF NS E DE J. D H KO D A R S T -S O NE FU OM U F SE W.C !N NG W NB DI W EL PÅ

Scan QR-coden

CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Afd. Slagelse, Stenstuegade 1, 4200 Slagelse, tlf. +45 5852 5503

Kontaktperson: Stine Schou Andersen, ssa@ucsj.dk

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 13. APRIL 2011

Sally Tibkær Hesselfeldt fra Valby Skole stillede spørgsmål til borgmestrene om forældreansvar ved det vellykkede arrangement i Rådhushallen.

DIALOG PÅ RÅDHUSET Godt 300 tillidsrepræsentanter og ledere fra alle dele af de kommunale arbejdspladser mødte borgmestrene i Rådhushallen. Syv kortfilm satte emnet for indlæg fra salen og svar fra borgmestrene. TEKST OG FOTO: PETER GARDE

du ikke holde op med ”K an det dér produktionssprog?”

havde en faglig leder en dag sagt til sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen, da hun havde udbredt sig om output, kalkuler og produktivitet – og det havde fået hende til at tænke over det sprog, der huserer i en forvaltning og det sprog, der tales ude på arbejds-pladserne. Hun mente, at embedsværket nok prægede jargonen på Rådhuset, og hun havde lovet sig selv at holde bedre fast i det almindelige 16

talesprog, for hendes erfaring var, at sproget ofte skaber unødvendige barrierer og misforståelser. Som i dette tilfælde mødte tillidsrepræsentanter og ledere fra de kommunale arbejdspladser i København hinanden til en næsten overraskende positiv dialog over emnet – ’hvordan kan vi gøre din arbejdsplads mere attraktiv’? Indlæggene fra salen var velforberedte og velformulerede og svarene fra politikerne rimeligt stramme og med relevant indhold. Et godt initiativ for begge parter.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 13. APRIL 2011

KVALITET OG BY I VÆKST Den gode debatstil blev slået an af overborgmester Frank Jensen, der sagde, at her var der ikke noget, man ikke kunne sige, og han havde allerede oplevet en del levende og gode debatter på den fede måde. Set fra hans stol er der to hovedmål for København: livskvalietet og vækst. Begge dele relaterer sig til de ansatte i Københavns Kommune, der er landets største arbejdsplads. For de ansatte er der kodeord som respekt, anerkendelse, stress og sygefravær, der alle på den ene eller anden måde har med arbejdsmiljø og dermed livskvalitet at gøre, og vækst ses i alle kommunens aktiviteter, blandt andet i stigende børnetal og tusind nye københavnere om måneden. SYV HOVEDEMNER Syv kortfilm med interview med udvalgte medarbejdere på de kommunale arbejdspladser lagde op til de syv hovedemner for de efterfølgende indlæg og debatter: hvordan kan kommunen blive en bedre arbejdsplads, forventninger, tid til at levere sine kerneydelser, føler du anerkendelse?, om at gøre en forskel, sygefravær og ønsker. Borgmestrene blev af ordstyrer Trine Sick som optakt til debatten konfronteret med lignende personlige spørgsmål, uden at de forinden havde set kortfilmene. Frank Jensen følte sig fx anerkendt, når han fik et positivt tilråb på cykelstien, og når han får et klap på hovedet af konen. Pia Allerslev glædede sig over kerneydelser, når hun mødte dygtige medarbejdere – ’giv dem derfor lov til at være initiativrige, selv om det kan indebære nogle fejl’. For Anne Vangs vedkommende lå det ikke i kortene, at hun skulle

være kommunalpolitiker, men hun valgte at stille op og så det som en udfordring at skabe forbedringer fx på skolerne. Ninna Thomsen ville gerne gøre en forskel og mente, at det er vigtigt at have de politiske briller på, for det stiller klare mål om tid til faglighed, tillid til medarbejderne og tryghed i ansættelsen. Mikkel Varming påpegede, at en nedsættelse af sygefravær er et vigtigt mål, men understregede, at socialarbejde er hårdt ikke mindst under de betingelser, som regeringen sætter – vigtigt er det derfor at have en løbende dialog om det. Endelig sagde Anne Mee Allerslev, at hendes tid til kerneydelser kanaliseres ind i at identificere udfordringer, finde løsninger og forsøge at skaffe finansiering.

ret ansat i det private hos Novo, roste kommunen, fordi hun her oplever, at der er fremdrift, og at hun har indflydelse i sit job – en kommentar der satte Frank Jensen i strålende humør. Som svar til en bekymret lærer sagde Ninna Thomsen, at hun beklager, at vi har fået en meget opdelt folkeskole, og hun så det som et stort nederlag, at det ikke er lykkedes at nedbryde den negative sociale arv. En diskussion om rettigheder og pliger fik Anne Vang til at omtale en ordning, de har lavet på Katrinedals Skole – at når der kommer en ny elev, føres en samtale med familien om gensidige forventninger mellem skole og hjem – en snak der blandt andet handler om rettigheder og pligter.

almenområdet. Han sagde, at hvis man som Kommunernes Landsforening ser inklusion som en spareøvelse, så skal det gå galt. Derfor er det nødvendigt at flytte ressourcerne med fra special- til normalområdet. Anne Vang tilføjede, at Børneog Ungdomsudvalget vil undersøge hele specialområdet nøje og indhente gode ideer – ”også fra jer, send en mail”, sagde hun ud i salen og understregede samtidig, at hvis et barn kan gå i en almen institution eller skole, så er det fint, men kan det ikke, så skal det ikke, for det vil i stedet reelt blive til eksklusion. Men Anne Vang sagde også, at det er meget svært at inddrage medarbejdernes gode forslag – i en tid med sparekrav.

DAGLIGDAGENS ERFARINGER I de efterfølgende replikker mellem salens tilhørere og politikerne sagde Anne Vang, at hun gerne vil forbedre samarbejdet mellem pædagoger og lærere, for de steder, hvor det fungerer, er det virkelig godt. Fra salen blev den efterhånden helt nedsparede tid til samtænkning efterlyst. En medarbejder, der havde væ-

INKLUSION: FOR- OG BAGDELE Fra både skole- og institutionsmedarbejdere blev specialreformens inklusionstanker problematiseret og modsvarende tildeling af ressourcer efterlyst. Mikkel Varming fremhævede den positive side af inklusionstanken, fordi når først en elev er placeret i et specialtilbud, så kommer eleven meget sjældent tilbage til

PAS PÅ UBALANCER Som formand for KFF kvitterede Jan Trojaborg, også KLF-formand, for en god og åben debat. Han efterlyste en bedre balance mellem centralisering og decentralisering i kommunen og beklagede, at der er stadigt færre folk med fag-fagligt kendskab ansat i forvaltningerne – ”folk uden indsigt i de områder, de skal styre”, sagde han. ■

Borgmestrene skød fra hoften og svarede temmelig kort og klart på velforberedte og velformulerede indlæg fra salen. Fra venstre overborgmester Frank Jensen (S), kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev (V), børne- og ungdomsborgmester Anne Vang (S), sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen (SF), socialborgmester Mikkel Varming (Ehl) og beskæftigelses- og integrationsborgmester Anne Mee Allerslev (R). KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 13. APRIL 2011

BR-KOMMENTAR

GØGEUNGER – IKKE JUST ET INKLUDERENDE BEGREB

EGET FOTO

AF RIKKE LAURITZEN, MEDLEM AF BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET, BR

nklusion er det nye sort. I hvert fald når talen falder på, hvordan vi både sikrer en ordentlig folkeskole og får de stigende udgifter til specialområdet under kontrol. Inklusion er kodeordet. Det er løsningen på alle problemer. Det mener regeringen. Det mener Kommunernes Landsforening (KL). Der er nemlig penge at hente. Hvis bare vi propper alle specialbørnene over i normalområdet, så kan vi spare rigtig meget. Vi skal altså inkludere ud fra en økonomisk tilgang. Og argumenterne er der ikke mangel på. Til gengæld er de ikke voldsomt inkluderende, for at sige det pænt: Skadelig gøgeungeeffekt, snyltere, diagnosebørn og diagnose-shoppere er bare nogle af de ord, der er blevet brugt på børn med handicap og deres forældre. LIGE MULIGHEDER At specialområdet er i vækst er der ingen tvivl om. KL og regeringen har i fællesskab fået udarbejdet en analyse, der viser, at cirka 14 procent af eleverne får specialundervisning, hvilket koster 13 milliarder eller 30 procent af de 18

samlede udgifter til folkeskolen. Jeg synes også, at tallene er voldsomme. Men mere fordi jeg ikke bryder mig om et normalbegreb, der er så snævert, at 14 procent af børnene falder udenfor. Derfor synes jeg, inklusion er en god ting. For mig betyder inklusion, at vi giver lige muligheder. Det er en vision, hvor alle borgere har mulighed for at deltage i samfundets institutioner og demokratiske processer. Det er en måde, hvorpå vi kan leve op til Salamanca-erklæringen og FN’s børnekonvention – som Danmark jo i parentes bemærket har ratificeret i 2009 – hvor det er systemet eller samfundet, der skal tilpasse sig mennesker med handicap og ikke omvendt. Dét er for mig inklusion. Derfor ville det optimale da også være, at vi først og fremmest holdt op med at tale om henholdsvis et normalområde og et specialområde og i stedet anerkendte, at børn er unikke; at forskellighed er en ressource. Og at vi har brug for forskellige tilbud, forskellige rammer for, at alle børn kan få lige adgang til læring og udvikling, lige adgang til at være aktive deltagere

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 13. APRIL 2011

Rikke Lauritzen, Enhedslisten, medlem af Børne- og Ungdomsudvalget.

i samfundet ud fra den enkeltes præmisser og forudsætninger. Og det betyder, at inklusion for mig ikke skal forstås så snævert, at alle børn pinedød skal gå i den samme skole. BUF SMED EN BOMBE Børne- og ungdomsområdet vedtog allerede i begyndelsen af 2008 Specialreformen, hvor 10 procent af midlerne på specialområdet skulle kanaliseres over i normalområdet. Pengene skulle bruges til inklusion. Altså en investeringstilgang, som også er det, der anbefales af fagfolk. Derfor var det også lidt af en bombe, Børne- og Ungdomsforvaltningen smed, da de på et udvalgsmøde i efteråret præsenterede udvalget for en analyse af specialområdet, der pludselig lagde op til massive besparelser, hvis udgifterne ’skulle holdes under kontrol’.

BRUG FOR NOGET ANDET Jeg er helt uenig. Tværtimod skal vi i højere grad investere langsigtet. Og det på mange niveauer. Færre børn i klasserne. Flere voksne i klasserne. Bedre muligheder for holddannelse og differentieret undervisning. Mere klasseledelse, en større AKT-indsats, øget fokus på konflikthåndtering. Mulighed for efteruddannelse. Og så skal vi have fokus på de fysiske rammer ud fra den erkendelse, at den fysiske indretning af skolerne er afgørende for inklusionen. De fysiske rammer skal afspejle behovet for at kunne arbejde i mindre grupper: Det kræver, at der etableres ekstra grupperum i forbindelse med klasselokalerne, så det bliver muligt at tage en mindre gruppe børn ud af klassen og arbejde med dem i dele af undervisningen. Der skal være mulighed for, at nogle børn også kan blive undervist i et afskærmet fysisk miljø. Og der kan være behov for, at skolegården opdeles i flere arealer, så børn, der ikke trives med at være sammen med mange børn på én gang, har mulighed for at være på mere afskærmede områder. Det kræver såmænd blot, at vi politisk er villige til rent faktisk at prioritere og investere i inklusion. Og det kan meget vel i den sidste ende resulterer i en besparelse, eftersom jeg ikke er i tvivl om, at den øgede eksklusion, der de seneste år er sket fra normalområdet, såmænd er et resultat af de årlige besparelser, der har været vilkårene på folkeskoleårene de sidste mange år. ■

LUKKET FOR UV-MATERIALER

ed stor undren åbnede jeg denne besked på lærerintra til lærerne på min skole: ’CFU’s samling skal lægges sammen med andre afdelinger her i foråret. Derfor skal I være opmærksomme på følgende datoer i forhold til booking af materialer til det nye skoleår: 1. maj: Sidste frist for booking til indeværende skoleår 2. maj kl. 10: Åbning for booking til næste skoleår 16. maj - 31. august: CFU lukket – hotline åben.’ Hvordan kan man forestille sig, at lærerne præcis på de 14 dage kan booke de materialer, som de skal bruge i næste skoleår? 16. maj er fagfordelingen ikke slut, og arbejdet med de nye årsplaner for næste skoleår er faktisk slet ikke startet. Måske kan man forestille sig forskelligt materiale, som man kan få brug for, hvis man har fortsættertimer, men det vil få præg af hamstring. Det er ikke en god måde at planlægge på. Vi lærere føler os i forvejen stærkt irriterede over den ferielukning, som vi kender. Når børnene går på ferie, og vi endelig har tid, lukker CFU og forbliver normalt lukket i juli. Nu har CFU af særlige grunde valgt at lukke fra 16. maj til 31. august. Med en hotline åben oplyses det – men hvad betyder det? Det er der ingen forklaring på. Det virker meget uhensigtsmæssigt. Jævnligt oplever vi også tekniske problemer. De bliver nok ikke

mindre af den korte åbningstid. Hvis alle lærerne skal booke materialer i løbet af de 14 dage, så kan systemet nok ikke klare det. I forvejen er det ofte oplevelsen, at når booking for det nye skoleår starter, så går systemet ned. Så hvordan vil det ikke gå, når det hele skal ske på 14 dage? Hvad er det for vilkår, CFU byder os at arbejde under? Verdens bedste folkeskole? Det er svært at få øje på! Inga Friis, arbejdsmiljørepræsentant, Tove Ditlevsens Skole Svar fra CFU-chefen: CFU forbedrer udbuddet af supplerende materialer til lærerne i Københavns Kommune. CFU sammenlægges ganske rigtigt til en fælles afdeling i Titangade i København til sommer. CFU får nu én informationsafdeling og én udlånssamling (klassesætssamling). I forbindelse med flytningen er den ’fysiske’ del af CFU lukket i perioden fra den 16. maj til den 31. august. Søgebasen, altså den webbasserede del af CFU, er som altid åben for booking døgnet rundt hele året rundt. Den 2. maj kl. 10 åbner CFU for booking til det nye skoleår, og som noget nyt vil man altid kunne booke materialer 15 måneder frem i tiden. Der er derfor ingen grund til hverken ’hamstring’ eller panik – tværtimod vil der være god tid til at booke materialer, også efter at fagfordelingen er på plads. Når vi erstatter den faste åbningsdag for booking til det nye skoleår med muligheden for fremover altid at kunne booke 15 måneder frem i tiden, minimerer vi samtidig risikoen for tekniske nedbrud. ▲

KK’S MAIL: K K @ K K - K L F. D K

DEBAT

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 13. APRIL 2011

Af Margit Schaleck FOR 50 ÅR SIDEN Seminarieflytninger Den 25. marts tog prominente personer de første spadestik til det nye Blaagaard Seminarium i Gladsaxe ved siden af det kommende TV-hus. Det forventes, at flytningen fra Kapelvejens skole til det nye seminarium kan ske i 1963. Gladsaxe bygger som nabo Enghavegårdsskolen, der vil kunne fungere som øvelsesskole for seminariet. Endvidere er det tanken at opføre et kollegium med plads til 80-90 seminarieelever. KK, nr. 13, april 1961 FOR 25 ÅR SIDEN Asbest Københavns Lærerforening deler skoleborgmesterens klare opfattelse af, at asbesten skal væk fra skolerne. Når man betænker problemets uoverskuelighed og de mange usikkerhedsmomenter, var det derfor et rosværdigt initiativ, at skoleborgmesteren lige før påske indkaldte repræsentanter fra skolerne til en asbest-høring. Problemet er dog, at der mangler en handlingsplan, der beskriver den langsigtede løsning. Kun de ca. 5 skoler, hvor asbestproblemet er mest omfattende, må fortsat være helt eller delvist lukkede på ubestemt tid. KK, nr. 11, april 1986

Med hensyn til ferielukning viser alle undersøgelser, at lærerne er glade for, at CFU har åbent i den første og i den sidste uge af elevernes sommerferie. Denne åbningstid fortsætter, så snart det nye CFU er etableret i Titangade. Når materialerne fra den 2. maj er samlet i én udlånsdatabase og én informationsdatabase, bliver det lettere for lærerne at søge, finde og bestille materialer online via CFU’s hjemmeside. Sammenlægningen af CFU’s databaser og lagre giver samtidig et bedre samlet udbud af materialer og en bedre forsyningssikkerhed til gavn for alle vores brugere. Derudover kan lærerne i Københavns Kommune glæde sig over nærheden til det nye CFU i Titangade, hvorfra et samlet CFU-personale fra den 1. september vil servicere vores brugere i hele hovedstadsregionen. Hotlinen skal ses som en mulighed for at kunne komme i kontakt med CFU’s personale i lukkeperioden. CFU informerer desuden løbende om flytteprocessen på www.ucc.dk/cfu, hvor man blandt andet også kan finde yderligere oplysninger om hotline samt en oversigt over ofte stillede spørgsmål om flytteprocessen (FAQ). Bjørn Ilsøe, Center for Undervisningsmidler, Professionshøjskolen UCC

NY ANSÆTTELSESFORM?

u har Borgerrepræsentationen så truffet beslutning om at Dyveke, Sundbyøster og Gerbrand skal være fødeskoler til Højdevangen, der skal fungere som overbygningsskole. Det skal

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 13. APRIL 2011

alle naturligvis rette ind efter, uanset at beslutningsgrundlaget er overordentlig tyndt. Men den formative evalueringskultur er tilsyneladende ikke slået igennem på det forvaltningsmæssige plan. Der er ikke planlagt nogen evaluering af processen. Vi hører, at direktøren og andre embedsmænd udtrykker sig i tilfredse toner med forløbet uagtet, at de ikke kender vores opfattelse. Skønmaleriet af den såkaldte dialogproces er åbenbart iscenesat, og nu har vi som ansatte så bare at feje op efter festen. Personalepolitikken hænger i laser. Næppe er den ny skolestruktur besluttet, før direktionen fortsætter ud ad samme hensynsløse spor. Det blev lovet, at lederne skulle ansættes som det første efter beslutningen var truffet. Så kunne der hurtigt komme gang i en afklaring af vores fremtid som ansatte. Men hvad sker der? De 4 skolers bestyrelser er minsandten blevet bedt om at sætte sig til bords for sammen med lederne at formulere en ledelsesprofil på hver af de 4 skoler – vel at mærke før lederne ved, om de er købt eller solgt. Mage til uanstændig personalepolitik skal man lede længe efter. Ikke overraskende, hvis en enkelt af de 4 ledere skulle opleve et sådant møde som en bizar ansættelsessamtale eller en ualmindelig pinlig aprilsnar. Nu afviser såvel forældre som personale at sætte sig op i den gynge, så mødet bliver lykkeligvis ikke til noget. I stedet har skolebestyrelserne i enighed anmodet BUF om at ansætte lederne i en fart. Når det er gjort, anmoder skolebestyrelserne om, at BUF påtager sig deres lederskab og snarest præ-

senterer et udkast til en procesplan med en detaljeret udspecificering af de spørgsmål og emner, som skal debatteres og besluttes i forbindelse med ændringen af skolestrukturen – samt en tilhørende tids- og mødeplan. Bestyrelserne foreslår, at BUF’s udkast drøftes med de 4 bestyrelser, skoleledere og pædagogiske råd, så det efterfølgende er klart, hvilke roller, kompetencer og ansvar såvel BUF som de fire bestyrelser, skoleledelser og pædagogiske råd har i forhold til de kommende opgaver. Se hér er begyndelsen på en konstruktiv og gennemsigtig proces. Endnu engang står forældrene op for ansattes interesser, men hvordan BUF stiller sig til denne fremgangsmåde er uvist i skrivende stund. Helge Maarup og efterfølgende underskrivere: Caroline Sehested, Claus Korslund, Jan Andersen, Sine Thorndal, Winnie Feld, tillidsrepræsentanter og medlemmer af skolebestyrelserne på Dyvekeskolen, Gerbrandskolen, Højdevangen og Sundbyøster Skole Svar fra BUF’s administrerende direktør: Kære Helge Maarup Under overskriften ’Ny ansættelsesform’ skriver du, at der ikke er planlagt en evaluering af processen vedrørende skolestruktur på Amager. Det er korrekt, at forvaltningen ikke har taget initiativ til en procesevaluering, men det er ikke det samme som, at der ikke løbende evalueres og drøftes, hvad der går godt, og hvad der kan gøres bedre. Jeg genkender ikke dit billede af en direktør og en forvaltning, der

laver et skønmaleri af processen. Du har muligvis hørt os tale om en række møder, hvis formål har været at inddrage lokaludvalg, skoleledelser og forældrebestyrelser, men du kan næppe have hørt os sige, at det hele bare er gået helt fantastisk. På nuværende tidspunkt tror jeg, det er vanskeligt i en evaluering at adskille proces og beslutning, men vi er helt åbne for på et senere tidspunkt at evaluere på, hvad der kunne være gjort bedre i processen. Hvorvidt processen kunne være ’kørt’ på en måde, hvor alle efterfølgende var tilfredse med den trufne beslutning, tvivler jeg på. Og jeg kender heller ingen evalueringsmetode, der vil kunne belyse det forhold. Du fortsætter med at skrive, ”at direktionen fortsætter ad samme hensynsløse spor”? idet lederne skulle ansættes som de første. Lederne er ansat – i Københavns Kommune. Og ja, det at få ledelserne på plads på de 4 skoler har første prioritet. Tidligere i processen har der været et udtalt ønske om at diskutere skoleprofiler og ledelsesprofiler i den nye struktur. Organisationen Skole og Forældre har også ønsket, at forvaltningen inddrog forældrebestyrelserne forud for, at der blev bundet sløjfe omkring ledelsesstrukturen. Derfor har forvaltningen ønsket at drøfte lederprofiler med bestyrelserne for så vidt muligt at sikre, at de forventninger, der ligger til denne store opgave samt de nye konkrete opgaver i tilknytning hertil, afstemmes med bestyrelserne. Der var lagt op til at drøfte profiler – ikke personer. Jeg ved ikke, hvor ideen om en ”bizar ansættelsessamtale” kommer fra. Det har været vigtigt for forvaltningen at

få drøftet de ændrede krav til lederrollen igennem, og det er vores pligt at sørge for, at opgaverne løses, og at der sikres legitimitet for lederne. Det har været formålet – ikke at indføre en ny ansættelsespolitik. Vi ønsker, at den kommende proces bliver rig, sjov og konstruktiv og tager med glæde imod tilbuddet om at deltage i en konstruktiv og ikke mindst gennemsigtig proces, hvor det at drive skole og nå flotte resultater med børnene skal være i centrum båret af robuste lærerkræfter, stærke ledere og ikke mindst forældre, der bakker op om deres børns skolegang. Derfor vil vi også på kommende møder præsentere og drøfte en detaljeret tids- og procesplan med såvel bestyrelser som pædagogisk råd. Else Sommer

FOKUS PÅ KERNEYDELSEN

den seneste tid har der været fokus på lærernes kerneydelse. Dette desværre ikke for at prise og anerkende denne ydelse, men i stedet for at se, hvorledes man kan få lærere til at arbejde mere. I den forbindelse har man sat lighedstegn mellem det at være i klassen og det at undervise. Endvidere mener man fra politisk side (eller i hvert fald fra BUF), at det at lærere er mere i klasserne er at udnytte lærernes arbejdstid mere effektivt. Det mener jeg er forkert. Undervisning kan ikke reduceres til de 45 minutter, man er i klassen sammen med eleverne. Undervisning skal skabes, forbere-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 13. APRIL 2011

des, faciliteres, evalueres, efterbehandles og debatteres med diverse relevante interessenter, osv. Jeg håber, at de personer der nu skal arbejde med arbejdstiden for de københavnske lærere vil være opmærksomme på netop det faktum, at vores kerneydelse, hvis man reducerer denne til udelukkende at være undervisning, ikke blot er den tid, hvor vi befinder os i klasselokalet. I forbindelse med den fremtidige debat og det fremtidige arbejde på området, håber jeg, at man vil have en fair, anerkendende og reel debat. Jeg håber endvidere, at man lader Harry Potter stå uden for døren, således at den uhensigtsmæssige talmagi, som har skabt et forkert billede af lærernes undervisningstid, kan elimineres. I BUF’s indstilling til arbejdet med forhøjelse af lærernes undervisningstid nævnes det, at lærere underviser i 33,8 procent af deres arbejdstid. Dette tal er forkert og udregnet på en forkert præmis. Som tidligere nævnt så kan undervisning ikke reduceres til tilstedeværelse. Altså er man nødt til at medregne alle faktorer i forbindelse med undervisning. Udregner man lærernes arbejdstid på det grundlag, tegner der sig et noget andet billede. Et eksempel: En lærer underviser i skoleåret 2011/2012 24 lektioner om ugen. Læreren vil i dette tilfælde anvende 93 procent af sin arbejdstid på opgaver i forbindelse med sin egen undervisning. Det efterlader 7 procent af denne lærers arbejdstid til de lovpligtige eller af BUF politisk bestemte opgaver såsom klasselærerfunktion eller læsevejledning. Endvidere vil disse 7 procent skulle anvendes til efteruddannelse (aktualiseret af det overenskomstmæssige krav 22

om uddannelsesplan), IT-vejledning, AKT-vejledning, skolebibliotek, skolepatrulje, lejrskole (hvis den ikke allerede er sparet væk), mødevirksomhed, lektiecafé, diverse tilsynsopgaver, MUS, GRUS, afgangsprøve, tillidsrepræsentant, AMR, samarbejdsudvalg, etc. Og er dette, med enkelte undtagelser, ikke også en del af lærerens kerneydelser – altså at skabe en hensigtsmæssig ramme for faglig og personlig udvikling for de københavnske skoleelever? Jeg håber at man i det fremtidige arbejde med lærernes arbejdstid vil sande, at vi alt for længe har fodret hunden med egen hale, og at den stakkels hund nu snapper sig selv i nakkehårene. Vi har for længst overskredet en anstændig og acceptabel grænse for, hvad kerneydelsen kan bære.

fortælle både faktatekster og fiktion. Oplægget vil bl.a. rumme: • Teoretiske overvejelser omkring ordforråd og oplæsning. • Forskellige oplæsningsmetoder og principper, som støtter oplæsning. • Aktivt og passivt ordforråd – hvad vil det sige at ’kende et ord’? Og hvad skal der til for at lære et nyt ord? • Konkrete eksempler på de benyttede læseforståelsesstrategier i Verden fuld af ord – hhv. fiktive tekster og faktatekster. Børnehaveklasseforeningen vil byde på frugt og sodavand. Arrangementet er gratis for medlemmer af børnehaveklasseforeningen, for ikke-medlemmer koster hvert arrangement 250 kr. Bestyrelsen

René Aistrup, tillidsrepræsentant, Skolen ved Sundet / Friluftsskolen

LÆRERNES KUNSTFORENING

BØRNEHAVEKLASSEFORENINGEN Medlemsmøde Oplæsning med dialog, Frydendalsvej 24, 2 sal, mandag 2. maj, kl.14.30 til 16.30. Lene Krogh Larsen, børnehaveklasseleder og læsevejleder ved Ådalens Privatskole i Ishøj, PD i læsning og skrivning. ’Verden fuld af ord’ – udvikling af ordforråd og oplæsning med dialog. Der har i de senere år været et stigende fokus på såvel børns ordforråd set i relation til deres læsekompetence som på forskellige oplæsningsmetoders egnethed til netop at udvide børns ordforråd. Verden fuld af ord bidrager til at udvikle børnenes ordforråd og lærer dem at bruge enkle redskaber til at kunne forstå, huske og gen-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 13. APRIL 2011

Åbent hus – kom, kig og køb Lærernes Kunstforening inviterer til Åbent Hus onsdag 27. og torsdag 28. april kl. 15-19 i depotet på Tingbjerg Skole, indgang fra Skolesiden. Hvad kan vi lokke med? 3 ting: 1. De normale priser på vores prisliste er alt for billige. Alligevel giver vi 25% rabat. 2. Vi har ca. 70 indrammede billeder beregnet til gevinster ved generalforsamlingen. De fleste er solister, dvs. at vi kun har det samme eksemplar. Kom og køb – selv om der ikke er rabat. 3. Vi har stadig plakater og kataloger til foræringspriser. Er du ikke medlem? Så meld dig ind hos skolens repræsentant eller

13084

dinosau r

Terrible Lizard

GĂ&#x2DC;R

D HAN

plants

heavy meat

Some wa lked on two leg Others s. walked on four legs.

There we re more than sev hundre d differe en nt dinosa urs.

light

Some we re very heavy. Others were ver y light.

fast

GRATIS!

stupid hatch

5454xxxďŹ fty

KĂ¸b Textbook og fĂĽ Workbook gratis med*

-four

Dinosa ur babies hatche d from eggs.

Some din osaurs ate me Others at. ate pla nts.

Some we re very fast. Others were ver y slow.

clever

Dinosa urs wit h big hea Dinosa ds were urs wit h small clever. heads we re stupid .

RRVWBB LQ GG

slow

RRVWBB LQ

ďŹ fty-ďŹ ve xxx

NYT ENGELSKSYSTEM TIL BEGYNDERUNDERVISNINGEN A Boost of English Boost er Gyldendals nye engelsksystem, der giver eleverne en aktiv sprogstart. Sprogtilegnelsen foregĂĽr isĂŚr igennem leg, sang og mĂ¸det med original bĂ¸rnelitteratur. Den pĂŚdagogiske grundidĂŠ er baseret pĂĽ spiralprincippet, der sikrer en naturlig faglig progression og lĂŚring i trygge rammer.

A Digital Boost Systemet byder pĂĽ solide tekster og et stort udvalg af aktiviteter â&#x20AC;&#x201C; off- og online. BĂ¸gerne indeholder en lang rĂŚkke rollespil, sprogspil og sanglege. Systemets i-bog indeholder lyttetekster og varierede webopgaver, der kan lĂ¸ses pĂĽ den interaktive tavle eller pĂĽ elevernes egne computere.

Bestil pĂĽ www.gyldendal-uddannelse.dk eller pĂĽ telefon 33 75 55 60

55 55

TRĂ&#x2020;NGER I OGSĂ&#x2026; TIL NYE BĂ&#x2DC;GER? â&#x20AC;&#x201C; SLĂ&#x2026; TO FLUER MED ET SMĂ&#x2020;K! KĂ¸b Textbook og fĂĽ Workbook gratis med. Tilbuddet gĂŚlder indtil 30. juni 2011. SĂĽ bestil sĂŚttet allerede i dag pĂĽ www.gyldendal-uddannelse.dk Boost til 3. klasse Textbook: Kr. Workbook: Kr. Teacherâ&#x20AC;&#x2122;s Guide: Kr. Teacherâ&#x20AC;&#x2122;s CD: Kr. i-bog: pr. ĂĽr, pr. klasse: Kr. Boost 4. klasse udkommer forĂĽr 2012

115,79,529,499,229,-

*Tilbuddet gĂŚlder ved kĂ¸b af et klassesĂŚt pĂĽ minimum 15 stk.

- veje til viden www.gyldendal-uddannelse.dk Tlf. 33 75 55 60

KK â&#x20AC;˘ KĂ&#x2DC;BENHAVNS KOMMUNESKOLE â&#x20AC;˘ NR 7 â&#x20AC;˘ 13. APRIL 2011

BERLIN KALDER En times flyvetur og du står i pulserende og oplevelsesrige Berlin. Historien udspiller sig for dine øjne. Bygninger, gader, monumenter og fantastiske museer fortæller om fortiden og nutiden. Lej KLF’s fede lejlighed ved at ringe til Kolonierne på 33 25 44 25. Vær tidligt ude, for der er rift om den. Se foto og priser på www.klfnet.dk samt video på KLFTV på hjemmesiden under ’ferieboliger’.

ER DU TIL FARVER OG FEST? TA’ PÅ FERIE I BUDAPEST Ta’ på rundtur med en af de mange sporgvognslinjer og sejltur på Donau. Luksus til lavpris i KLF’s lejlighed i Budapest, der byder på billige markeder, termiske bade, storslået opera, smarte butikker, lækre billige restauranter, børneoplevelser og masser af musik. Se fotos og priser på www.klf-net.dk samt video på KLFTV på hjemmesiden under ’ferieboliger’. Ring og reservér lejligheden: Kolonierne på 33 25 44 25.

K L F ’ S H J E M M E S I D E : w w w. k l f - n e t . d k KLF’S E-MAIL: klf@klf-net.dk

SE KK PÅ NETTET

til Åbent Hus. Det koster kun 100 kr. – lidt mindre end 3 glas latte. Vi glæder os til at se Jer. Venlig hilsen Bestyrelsen

PERSONALIA Christine Brochdorf Direktør i Børne- og Ungdomsforvaltningen skifter til Hvidovre. Christine Brochdorf skal fremover lede den samlede indsats for børn og unge i Hvidovre Kommune efter fem år i BUF. Christine Brochdorf er ansat som direktør for den nye Børneog Ungeforvaltning i Hvidovre Kommune. Den 40-årige cand. scient. adm. forlader en forvaltning med i alt 18.000 medarbejdere, der i 2006 blev bragt sammen fra tre forskellige forvaltninger. Den samme fusionsøvelse – om end i noget mindre målestok – skal Christine Brochdorf nu stå i spidsen for i Hvidovre, hvor dele af den tidligere Skole- og Kulturforvaltning og Social- og Sundhedsforvaltningen nu er samlet til ét område. pg

SENIORAFDELINGEN Seniorkoret Koret synger onsdagene 27. april, 11. og 25. maj i foreningens hus, Frydendalsvej 24. Johs Huss

NOTER

Når KK udkommer, kan du se det nye blad på nettet og blade i det – åbn KLF’s hjemmeside www.klf-net.dk og klik på billedet af KK’s forside. 24

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 13. APRIL 2011

Ansatte skal sige fra, når besparelser fører til svigt Kun 14 procent af de danske lønmodtagere ved, hvornår og hvordan de offentligt må ytre sig med kritik af arbejdsgiveren, viser en

undersøgelse fra FTF. Derfor vil formand for FTF Bente Sorgenfrey nu sende tillidsfolk på kursus i ytringsfrihed, så de kan rådgive deres kolleger om regler og fælder. Det er nemlig også de ansattes ansvar at beskytte borgerne og sige fra, hvis fx besparelser og fyringer fører til svigt af børn, ældre eller andre borgere, siger hun. FTF

Urafstemning om OK 11 Urafstemningen blandt medlemmer af Danmarks Læreforening om det kommunale overenskomstresultat sluttede mandag 28. marts kl. 16. På dette tidspunkt havde 30.482 medlemmer afgivet deres stemme. Resultatet af urafstemningen blev: Procent af afgivne Afgivne stemmer stemmer JA-stemmer: 27.959 91,7 % NEJ-stemmer: 2.523 8,3 % Stemmeprocent: 50,4 DLF Flere specialbørn i folkeskolen Børn med særlige behov bliver i stigende grad undervist i almindelige klasser. Efter sommerferien vil tre ud af fire kommuner flytte elever fra specialskoler til almindelige skoler, viser en rundspørge foretaget af Berlingske Research. Udviklingen bekymrer professor Niels Egelund, der frygter, at den vil få flere forældre til almindelige børn vil vælge privatskoler. – Forældrene er meget skeptiske over for det her og bange for, at der går for megen tid fra deres egne børn, siger han. Danske Kommuner K K ’ S M A I L : K K @ K K - K L F. D K

NY AFTALE OM

ARBEJDSMILJØET AF OLE HEIN CHRISTENSEN, KLF’S NÆSTFORMAND

slutningen af marts blev der endeligt indgået en ny ’Virksomhedsaftale for Arbejdsmiljøorganisationen i Børne- og Ungdomsforvaltningen’. Forud var gået mange, mange måneders drøftelser mellem ledelsen i BUF med direktør Else Sommer for bordenden og repræsentanter for samtlige faglige organisationer. Nødvendigheden af en revidering af virksomhedsaftalen skyldes primært to årsager. Dels medførte de markante besparelser i budget 2010, at antallet af ansatte med det centrale og distriktsvise ansvar for arbejdsmiljøet blev mere end halveret, hvorfor den tænkte struktur ikke kunne realiseres i virkeligheden. Og dels nødvendiggjorde den nyetablerede klyngestruktur på daginstitutionsområdet en anderledes organisering af arbejdet. I den nu indgåede virksomhedsaftale opstilles den nye struktur, og de forskellige arbejdsmiljøudvalgs og -gruppers opgaver opridses.

ARBEJDSMILJØUDVALG OG GRUPPER På alle skoler skal nedsættes mindst én arbejdsmiljøgruppe bestående af en arbejdsleder og en arbejdsmiljørepræsentant. På skoler med mere end 50 ansatte, på skoler beliggende på flere matrikler samt på skoler med tilhø-

rende KKFO skal der etableres to eller flere arbejdsmiljøgrupper. Endvidere skal disse skoler etablere et arbejdsmiljøudvalg (AMU) bestående af to arbejdsleder- og to arbejdsmiljørepræsentanter samt en formand (skolens leder). I de syv bydelsområder etableres der endvidere Områdearbejdsmiljøudvalg (OAMU) for de ansatte på skoler og institutioner, og endeligt etableres der ét overordnet Hovedarbejdsmiljøudvalg (HAMU) med 8 arbejdsledere og 8 arbejdsmiljørepræsentanter samt forvaltningens administrerende direktør som formand. De 8 ledere og de 8 AMR’ere repræsenterer alle de forskellige faggrupper, der arbejder i BUF. MØDEFREKVENS I Virksomhedsaftalen er de forskellige udvalgs mødekadence endvidere opridset, og det fremgår blandt andet, at såvel OAMU’erne som HAMU skal mødes mindst fire gange om året. For HAMU er to af de fire møder øremærkede til henholdsvis en årlig strategisk drøftelse af hele forvaltningens arbejdsmiljøindsats samt et fælles møde mellem HAMU og Hovedsamarbejdsudvalget. Den samlede nye Virksomhedsaftale er udsendt til skolernes ledere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter. ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 13. APRIL 2011

L_b Zk j`[d[ f[d][ f Wj ^Wl[ f[d][ _ XWda[d5 I iaWb Zk l©b][ [d bªdaedje c[Z + _ h[dj[ 0DQJH PHQHU DW PD 0DQJH PHQHU DW PDQ LNNH I¶U UHW PHJHW XG DI DW KDYH SHQJH L PDQ L Q LNNH NNH I¶U I¶U UHW UHW PHJHW EDQNHQ 0HQ V¶GDQ EHK YHU G W LN GX VRP PHGOHP DI ./) I¶ 'DQPDUNV VXYHU QW K MHVWH UHQWH S¶ GLQ O QNRQWR 0HG /6%SULYDWË/ Q I¶U GX KHOH S¶ GH I UVWH NU S¶ NRQWRHQ RJ S¶ UHVWHQ 'HW EHW\GHU DW GX I¶U PHUH XG DI GLQH SHQJH KYHU HQHVWH GDJ 2JV¶ Q¶U GX LNNH EUXJHU GHP 'HW HU QHPW DW I¶ PHUH DW YLGH 'X I¶U LNNH EDUH PHUH S¶ NRQWRHQ KRV /¶Q 6SDU 'X I¶U HQ EXQG VROLG EDQN VRP KROGHU KYDG GHQ ORYHU RJ VRP KDU IRNXV S¶ GLJ RJ GH WLQJ VRP GX V\QHV HU YLJWLJH +YLV GX YLO YLGH PHUH RP KYDG NDQ EHW\GH IRU GLQ NRQRPL V¶ WDJ HQ VQDN PHG HQ DI YRUHV U¶GJLYHUH VRP KXUWLJW NDQ IRUW OOH GLJ RP RJ KYRUIRU GHW NDQ EHWDOH VLJ IRU GLJ DW VNLIWH EDQN 5LQJ

5LQJ WLO HQ U¶GJLYHU S¶

2QOLQH *¶ S¶ NOIEDQN GN RJ Y OJ ERRN P GH 6¶ NRQWDNWHU YL GLJ V¶ GX NDQ I¶ PHUH DW YLGH RP KYDG GHW EHW\GHU DW I¶ 'DQPDUNV K MHVWH UHQWH S¶ GLQ O QNRQWR

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 13. APRIL 2011

6«'$1 )«5 '8 3« ',1 / 1.2172 )RU DW I¶ GHQ K MH UHQWH VNDO GX Y UH PHGOHP DI ./) RJ GX VNDO VDPOH GLQ SULYDW NRQRPL KRV /¶Q 6SDU /6%SULYDWË/ Q I¶U GX S¶ EDJJUXQG DI HQ DOPLQGHOLJ NUHGLWYXUGHULQJ 5HQWHVDWVHUQH HU YDULDEOH RJ J OGHU SU QRYHPEHU +YLV GX DOOHUHGH HU NXQGH KRV /¶Q 6SDU V¶ NRQWDNW GLQ U¶GJLYHU RJ K U KYRUGDQ GX I¶U L UHQWH S¶ GLQ O QNRQWR

BESTYRELSESMØDE AF JAN MASLAK

hvordan ting præcist udmøntes ude på skolen. Vi har jo ikke et nøgletalsudvalg mere.

Møde 10. februar 2011

EVALUERING AF MØDE MED S&F

HØRING – FREMTIDIGE DIALOGFORMER

Det havde været et godt møde. Skole & Forældres bestyrelse er nyvalgt pr. 1. januar i år.

på folkeskole-, fritidsinstitutionsog klubområdet Forslag til høringssvar blev tiltrådt med enkelte ændringer. Intentionen ’en forbedret dialog’ krænkes ved forslag om nedlæggelse af Fællesrådet. Forslaget er helt uantageligt, idet det slet ikke lever op til sit egne beskrevne formål vedrørende skoleområdet. GENNEMGANG AF SKOLERNES BUDGETTER

Op til mødet var Budgetvejledningen udsendt. Bestyrelsen havde en lang drøftelse af, hvor vanskeligt det er i den enkelte skoles budget at se, hvor besparelser gør ondt. Både hvad angår arbejdstid og budgetter er der klarhed om politiske beslutninger på udvalgsniveau, men man kan ikke se, hvad der er foregået på skoleniveau. Når vi ser på budgettet, er nogle af posterne en slags ’grønthøstere’, for de rammer alle skoler. Det så ud, som om vi fik udvirket, at ’grønthøsteren’ på 350.000 kr. i gennemsnit pr. skole forsvandt, men ad bagvejen fik vi ’grønthøsteren’ alligevel. Det blev oplyst, selv om alle penge i princippet kan bruges til alt muligt, så er der i budgettet afsat et bestemt beløb til for eksempel ledelse. Det samlede budget skal det tages op i SU. Det er urimeligt, at det skal være så svært at gøre politikerne ansvarlige for, hvad deres beslutninger ender med ude på den enkelte skole. Fremover må vi spørge om,

KØBENHAVNS BUDGET 2012

Kommunen vil hente 35 mio. kr. fra vores arbejdstid. Det er umuligt, og det får politikerne klar besked om i blandt andet ’Kan undervisningscitronen presses mere?’ KK 4 side 6 ff. Der skal også henvises til ’Som man spørger, får man svar’ i KK 3. Vores mål er at klargøre, at politikerne ikke kan hente 35 mio. kr. på skoleområdet, og at de må finde penge andet sted. ARBEJDSGRUPPER

Bestyrelsesmedlemmers deltagelse i arbejdsgrupperne Inklusion og Budget: Inklusionsgruppe: Inge Thomsen, Lars Sørensen, Ane Lykkegaard, Kirsten Wahlberg Sørensen. Budgetgruppe: Ole Hein Christensen, Jane Pilegaard, Ane Lykkegaard, Lars Sørensen. SEKRETARIATET ORIENTERER OM LØBENDE SAGER

Der blev orienteret om bortvisningssag, udmeldelse, overenskomstbrud ved ændret ansættelsesbrev, møde med børnehaveklasselærerne. ■

OM AMAGER PÅ KLFTV

Skoleplan på Amager: discountklædte demonstranter på Rådhuset – reportage på klftv.dk

Scan 2D koden (barcode) med din smart-phone. Har du ikke en scanner på din mobil? Hent ’ScanLife’ via Android Market eller App Store.

Få nyheder, opdateringer og relevante informationer fra KLF på SMS

SEND ’KLF’ TIL 1231 * Det koster normal SMS-takst at tilmelde sig. Herefter er det gratis.

DEADLINE TIL KK 8

Ønsker du at afmelde

D E R U D KO M M E R

dig SMS-tjenesten?

4. MA J

Send ’KLF STOP’ til 1231

E R L A N G F R E DAG

Det koster normal SMS-takst

22. A P R I L ( N B )

at afmelde sig tjenesten.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 13. APRIL 2011

FAGLIG KOMMENTAR

MARTIN FOLDGAST

TOPSTYRING OG TRE GULE KORT

re direktører i Børneog Ungdomsforvaltningen har i løbet af et års tid forladt deres stillinger. Dette er ikke en aprilsnar. 31. marts kom der besked om, at direktør Christine Brochdorf opsiger sin stilling i BUF og går til en lederstilling i Hvidovre Kommune. Hvorfor det store gennemtræk på så kort tid? Sammenlægningen af fire skoler på Amager kører på fuldt drøn. Sagen er et tydeligt udslag af topstyring. Både KLF og de fire skolers skolebestyrelser er fortørnede over BUU’s og BUF’s udemokratiske handlemåder. Trods ihærdige forsøg fra lærere og forældre lyttes der ikke til de høringsberettigedes indsigelser. De fire skolebestyrelser tager situationen meget alvorligt, og ønsker ikke at acceptere BUF’s invitation til at være med til at tegne nye ledelsesprofiler for de fi-

re skoler – hvorfor skulle de også det, når de er tilfredse med de ledere, de har? Det er gult kort til BUF. Et andet tomrum er BUF’s mangel på pædagogisk ledelse. Der vrimler med jurister og økonomer, som skriver flotte rapporter med dobbelt så mange ord som nødvendigt, men som ikke har forbindelse til skoleverdenen. Et eksempel er rapporten ’Analyse af Specialområdet’. Dertil kommer, at den ansvarlige for projekt ’Specialreform’ nu også er væk fra sin stilling. Det rejser endnu mere tvivl om BUF’s viden på området. Endnu et gult kort. I omstruktureringens hellige navn – læs nedskæringer – nedlagde BUF sin tosprogsafdeling. Det har skabt et stort vakuum. Tiltænkte initiativer til forbedring af tosprogsområdet – fx ny læseplan for modersmålsundervisning, at modersmålslærerne sik-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 13. APRIL 2011

NIELSVILHELM SØE

AF JAMAL BAKHTEYAR, MEDLEM AF KLF’S BESTYRELSE

Tre BUF-direktørers afgang og tre gule kort tegner situationen på borgmesterkontoret.

res faglig og pædagogisk sparring og efteruddannelse lokalt på skolen og centralt i forvaltningen, og en ny interaktiv hjemmeside for elever, forældre og lærere har længe

været glemt. Tredje gule kort til BUF. BUF er under nedsmeltning, og borgmesteren har sammen med sit udvalg ansvar for at rydde op. ■

OM KK KØBENHAVNS LÆRERFORENING Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85 E-mail: klf@klf-net.dk Hjemmeside: www.klf-net.dk

Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-torsdag: kl. 10-15, fredag: kl. 10-14 Sekretariatschef: Ivan Jespersen Konsulenter: Lene Andersen, Vinni Hertz, Bente Grønbæk Bruun, Anne Lindegård og Henning Søby LÆRERNES A-KASSE Kontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18 Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger. Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS KOLONIER Kontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76 E-mail: kolonierne@kolonierne.dk Hjemmeside: www.kolonierne.dk Kontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15 Forretningsfører: Lars Fabricius, tlf: 35 26 66 13 Konsulent: Vibeke Fraenkel, tlf: 32 54 78 28 Konsulent: Søren Freiesleben, tlf: 38 28 47 87

UDGIVELSESPLAN 2011

KK 8: 4. maj/uge 18 sidste frist: 22. april (!) KK 9: 18. maj/uge 20 sidste frist: 6. maj KK 10: 1. juni/uge 22 sidste frist: 20. maj (!) KK 11: 15. juni/uge 24 sidste frist: 3. juni KK 12: 24. august/uge 34 sidste frist: 12. august KK 13: 7. september/uge 36 sidste frist: 26. august KK 14: 21. september/uge 38 sidste frist: 9. september KK 15: 5. oktober/uge 40 sidste frist: 23. september

ANNONCER Materialet skal være redaktionen på Frydendalsvej 20 i hænde senest 10 dage før pågældende nummer udkommer (mandag kl. 12).

ANNONCEFORMATER OG PRISER I 2011 (EX. MOMS)

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS BESTYRELSE Formand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, e-mail: jt@dlf.org Næstformand: Ole Hein Christensen, Galgebakken Sønder 9 16A, 2620 Albertslund, tlf: 43 64 95 31, e-mail: olch@dlf.org Jamal Bakhteyar, Snorresgade 8, st.th, 2300 S, tlf: 28 72 22 84, e-mail: jaba.stp@ci.kk.dk Ane Lykkegaard, Norgesgade 52, 4. tv., 2300 S, tlf: 32 57 10 65, e-mail: anelykkegaard@mail.dk Jan Maslak, Vodroffsvej 50 A, 1900 Frb. C, tlf: 38 11 37 30, e-mail: mas.vns@ci.kk.dk Jane Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09, e-mail: jane@pilegaard.it Kirsten Wahlberg Sørensen, Ved Bellahøj 13 B, 4. tv, 2700 Brønshøj, tlf: 38 60 14 92, e-mail: ks.vas@ci.kk.dk Lars Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 38 28 22 17, e-mail: ls.sir@ci.kk.dk Inge Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81, e-mail: inge@ullestad.dk

Bredde x højde: 1 side 149 x 215 mm: 3.629 kr. 1/2 side 149 x 107 mm: 1.986 kr. 1 spalte 047 x 215 mm: 1.555 kr. 2 spalter 098 x 215 mm: 2.443 kr. 1/2 spalte 47 x 107 mm: 872 kr. 2/2 spalter 098 x 107 mm: 1.555 kr. Bagside 098 x 215 mm: 2.443 kr. Mm-pris: 13,25 kr. 1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr. Ved samlet bestilling af 5 annoncer: 15%.

ABONNEMENT 2011

400 kr. inkl. moms.

Dansk · 3.-4. klasse

Gør digitale medier til en del af dansk! Ny, imponerende totalløsning til dansk på mellemtrinnet. En værdifuld nyskabelse, at it inddrages og i et omfang,som er overkommeligt for lærere uden større forudsætninger. Folkeskolen 2010

Oplevelser med litteratur står centralt, og skrevne tekster blander sig med andre medieformer. Sproget er levende og dynamisk og indbyder til leg og kreativitet.

(15883) (1588 (1 5883) 588 3) KK4 KK4-2011 -2011 2011

Læs mere og se præsentationsﬁlm om systemet på alinea.dk.

plotind.dk Hjemmesiden til Plot understøtter og udbygger bogen og giver adgang ng til særlige ﬁler og tjenester. ter.

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

Udgiveradresseret maskinel magasinpost Id nr. 42142 Al henvendelse til: Københavns Kommuneskole, Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.