KK 07-2010 by Københavns Lærerforening

K Ø B E N H A V N S K O M M U N E S K O L E

Nr. 7 • 21. april 2010

idrætsskole boomer lærer – kend dit kropssprog

Indhold

maj carboni

10 Københavns Kommuneskole udgives af Københavns Lærerforening med 19 normalnumre årligt. Expedition: Dorthe Rasmussen, tlf 33 22 33 22 Redaktion: Peter Garde (ansv.) Frydendalsvej 20 1809 Frederiksberg C Tlf. 33 31 41 39 Fax 33 31 41 69 E-mail: kk@kk-klf.dk Tonny Hansen: tlf. 23 30 39 23 E-mail: tonny_hansen@hotmail.com Peter Høstved: E-mail: pho@katrinedal.dk Layout: Peter Garde Tryk: Elbo Grafiske A/S Nørrebrogade 14-16 7000 Fredericia

niels-vilhelm søe

Lærer – kend dit kropssprog Kursus i non-verbal kommunikation på Dyvekeskolen.

Debat

Kursus Sjov og alvor for nye lærere. Inklusionsindsats i Valby Screening af børn i daginstitutionerne giver sårbare børn tidlig hjælp.

Faglig kommentar Ro på økonomien.

Forside: Den årlige revy på Rådmandsgades Skole blev afholdt for 25. gang i træk. Også i år var der stort fremmøde af forældre på tilskuerpladserne de to aftener, der var forestilling. Foto: Peter Garde

Stof til KK: Sidste frist for indlevering af mindre annoncer og kort rubrikstof (debatindlæg, møder, kurser m.v.) er mandag kl. 12, ni dage før udgivelsesdagen. Deadline for artikler, længere indlæg og større annoncer er senest fredag kl. 12, tolv dage før udgivelsesdagen. Manuskripter bedes fremsendt på e-mail – hvis det ikke er muligt da på diskette vedlagt udskrift.

Annoncer: Peter Garde tlf. 33 31 41 39 Annonceformater og prisliste findes bagest i bladet. Oplag: 5.029 Kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol ISSN 0023-253x

jan klint poulsen

Idrætslinjen på Bellahøj Skole har stor søgning fra hele byen. Idrætslinjen er det store trækplaster. Den hjælper drømme på vej og er verdens bedste idé, lyder det.

14 15 23 25 28

BR-kommentar Skal københavnske skoler være fattige og nedslidte? Nej, lad os finde pengene sammen.

niels-vilhelm søe

02 04

Ud i den store verden En halv time før forestillingen stod forældrene i kø langt ned ad gaden for at komme ind og få en god plads.

Artikler i KK dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller KLF´s synspunkter. Alt stof sendes til Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C. Afleveret til postvæsenet: 19. april Deadline KK 8: fredag 23. april, se ovenfor

leder

MODGANG? LAD OS LIRRE MED FRØEN

KK nr. 7 21. APRIL 2010 103. årganG

ortrædeligheder er der nok af i skoleverdenen, ja i hele den offentlige sektor. Det skal vi nok komme til at høre mere om. Inden længe tager debatten om kravene til overenskomstfornyelsen i 2011 fart, og snart er forhandlingerne mellem regeringen og Kommunernes Landsforening om næste års kommunale budgetrammer i gang. Der er ingen tvivl om, at i forbindelse med begge aftaler vil der blive brugt megen energi på at dæmpe forventningerne og skrue op for bekymringerne. Krise, besparelser, fastholdelse af arbejdspladser, konkurrenceevne osv. osv. er ord og begreber, der næsten vil blive slidt op i de kommende måneder. Allerede nu – et halvt år før kommunernes krisebudgetter for 2011 – ved vi, at der skal spares mere end 300 mio. kroner i vores københavnske Børne- og Ungdomsforvaltning, så der er ikke belæg for at spænde forventningerne højt. Dertil kommer, at et folketingsvalg også nærmer sig. Efteråret 2011 er seneste termin for at spørge vælgerne, om de efter ti år stadig vil anbefale den regering, der har ansvar for velfærdens og demokratiets aktuelle tilstand. Som del af den offentlige sektor må vi håbe på et regeringsskifte – velvidende at en ny regering ikke har nogen mulighed for at forgylde skoler, børneinstitutioner, hospitaler, socialt udsatte, ældrepleje, hullede gader, miljø og kultur. Men lidt bedre kan det vist ikke undgå at blive. Bedre bliver det helt sikkert, skønt tunge politiske skyer hænger over vores hoveder. Efter et halvt år med mørke og kulde vender lyset nu tilbage i luften og sikkert også i sindet. Det skifte gentager sig år efter år, men alligevel er sidste år længe siden, og det har det været i mindst 300 år, for allerede i første halvdel af 1700-tallet satte Ambrosius Stub ord på netop de dage, vi befinder os i nu:

Den kedsom vinter gik sin gang, Den dag så kort, den nat så lang Forandrer sig, så lempelig; Den barske vind, den mørke sky – må fly... Thi lad os gå at skue på, hvor smukt naturen sig ter – og leer. Ak se hvor pyntet solen går Med lange stråler i sit hår... Se fuglene i flokketal I luftens vide sommersal, de holde snart hvert øjeblik – musik... Nu lirrer frøen med sin mund imod den søvnig aften stund, jeg tænker på, mit hvilestrå og ender min spadseregang – i sang. Og sådan er det jo netop hver dag – det skal vi huske at se og fastholde. Det daglige møde med vores børn og elever er selve meningen med vores indsats, og skønt der er slid og slæb, så er det også her, glæden og inspirationen skal hentes. Som fuglene sjunge i luftens sommersal, var i sidste uge nogle hundrede københavnske skoleelever samlet i Sankt Annæs koncertsal til Syng Sammen-dag. Her var der umiddelbar glæde ved at udfolde sig med den krop, vi er født i, selv om naturens selvfølgeligheder i dag er blevet til fag og musisk-kreative mål. Som i skolehaverne, hvor der gøres klar med frø og river og på de skrå brædder rundt om i skolernes gymnastiksale, hvor der spilles forårrevyer og cabaret’er. Lad os som Ambrosius Stub gjorde det i sin tid vende blikket mod det skønne forår og de medfølgende glæder. En lille visdom ligger der i, at man nu og da må skifte fokus og samle næring, lirre med frøen og følge bøgen: Ak se et meget yndigt syn på skovens grønne øjenbryn, den høje top, skal klædes op, og våren pynter bøgen ud – til brud. pg KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 21. APRIL 2010

Et akrobatisk nummer med betydelig satsning på tillid gennemføres sikkert.

UD I DEN STORE VERDEN Revyen er den årligt tilbagevendende begivenhed på Rådmandsgades Skole, og i år var der 25. gang i træk. Alle klasser er med på scenen, og familiemedlemmer strømmer til og fylder hver en stol i salen to aftener. tekst og foto: peter garde

Heftige arabiske toner sætter gang i den multikulturelle dansetrup. 2

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 21. APRIL 2010

n halv time før forestillingen begynder, er der kø langt ned ad gaden. Elever, venner og store familier står med billetter mellem fingrene og venter på, at dørene åbnes. Det gælder om at komme i god tid for at få en god plads. Den årlige revy på Rådmandsgades Skole har fast plads i kalenderen i ugen før påske, og sådan har det været i 25 år. I år er det altså jubilæum og en glad skoleleder, Lise Egholm, sender i sin velkomst fra scenen verbale knus til alle sine dejlige unger, dejlige forældre og lige så dejlige lærere, uden hvem arrangementet jo ikke var blevet til noget. Skolelederens brede favn lægger fra starten en glad stemning på rækkerne, og den går der ikke skår i, selv om hun i samme åndedrag giver nogle instrukser om, hvordan man som tilskuer regulerer sin adfærd i respekt for de optrædende børn. – Der kommer et kvarters pause, hvor I kan rejse jer og strække benene, men ellers må I ikke forlade jeres pladser under forestillingen. Det er også forbudt at gå før tiden, og husk nu at slukke jeres mobiltelefoner. Så er det sat på plads, og ivrige elever står klar til at indtage scenen. de ældste vover et øje Et kendetegn ved revyen på Rådmandsgade er, at det slet ikke er nogen revy, men kortere optrin, som hver klasse opfører. Og det er altså ikke kun en enkelt klasse, men alle elever på skolen, der har arbejdet med dans, sang, kustymer og sceneoptræden. Det er tydeligt nemmest for de små elever, der stort set alle kaster sig ud i deres roller – og derfor så meget desto mere imponerende,

Første klasserne tog på verdensturné og med musikken som ledsager blev salen ført til kendte og fjerne egne. når de ældste vover et øje og giver den hele armen. I år var det 9. klasse, der i afslutningsnummeret tog salen med begejstring med en kropslig og akrobatisk sekvens, der kulminerede i, at pigerne endte i en flere meter høj menneskepyramide, mens drengene bevægede sig langsomt over scenen

som et stort bjerg af kroppe, der kunne være et forhistorisk dyr. Forestillingen var medrivende leg og bevægelse for både store og små. kulturelt udsyn Igennem alle numrene lå skolens mange kulturelle påvirkninger

som grundlag og satte deres særlige præg på kostumer, dansetrin og musikken – ikke mindst de jagende og forførende arabiske toner kan sætte gang i ben og dansetrin. Det sås tydeligt på scenen, og os i salen kunne nok have... – men vi havde jo fået besked på at blive sidende på stolen. ■

I alle optrin trak eleverne i enkle, men virkningsfulde kostumer, der i snit og farver passede til deres historie. KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 21. APRIL 2010

idrætsskole

IDRÆTSLINJE HJÆLPER DRØMME PÅ VEJ Omkring 170 elever har i år søgt om at komme ind på Bellahøj Skoles idrætslinje – kun 28 bliver optaget. De får til gengæld træning af nogle af landets bedste trænere, får ligesindede kammerater og en skolegang, der giver dem plads til at dyrke deres sport på eliteplan. Elitært? Ja, men det er også rummelighed på højt niveau, mener afdelingsleder af idrætsskolen, Morten Østergaard Jensen.

tekst og foto: JOURNALIST MAJ CARBONI

lokken er otte en grå og frostkold mandag morgen. Udenfor på gaden skutter folk sig i vinterjakkerne og ser ud, som om de inderligt fortryder at have forladt dynerne derhjemme. Indenfor i Grøndalscenteret er stemningen en helt anden. Her skænker eleverne hverken kulde eller træthed en tanke, men løber grinende rundt med en bold og venter forventningsfulde på, at træningen i deres sportsgren begynder. – Jeg glæder mig altid til morgentræningen. Så er man også frisk resten af dagen, siger Etta Andersen, der går i idrætslinjens 7. klasse. Hun har spillet basketball i fem år og søgte ind på Bellahøj Skole for at komme nærmere 4

sit mål: At blive professionel basketballspiller i USA. Den drøm kan tilbudet på Bellahøj Skole hjælpe hende til at føre ud i livet, mener hun. Ud over de fem ugentlige træningspas i hendes klub, får hun nu mulighed for at træne to morgener om ugen med en af landets bedste baskettrænere. – Jeg kan mærke, at jeg bliver bedre hele tiden, fordi vi får så god træning. Og så håber jeg på, at vores træner kan hjælpe mig med at komme på highschool i basket i USA, forklarer hun. Skolearbejdet prioriteres Før Etta blev optaget på Bellahøj Skoles idrætslinje var hun først til

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 21. APRIL 2010

prøvetræning. Derefter skulle hun ligesom de andre ansøgere skrive en motivation for at ville gå på skolen og have en udtalelse fra både hendes sportsklub og tidligere skole om hendes sportslige og faglige niveau. Ud fra det, blev hun udvalgt til en samtale på skolen. – Jeg var ret spændt, men det var faktisk ikke så slemt, husker hun. På idrætslinjen er flere af eleverne udtaget til landsholdssamlinger og specielle unionshold i deres sportsgren, men det er ikke nødvendigvis de bedste fodboldspillere, håndboldspillere og gymnaster, der bliver udvalgt. Også det faglige engagement vægtes højt, ligesom der skal tages hensyn til sammensætningen og dynamikken i den kommende klasse. Ideen med at samle de unge sportsentusiaster i samme klasse er at skabe en skolegang, hvor der bliver givet plads til, at de kan dyrke deres sport på eliteniveau, samtidig med at de går i skole. En af eleverne er fx U-17 europamester i badminton for hold og har vundet sølv individuelt. Han træner et andet sted for at have modstandere på samme høje niveau. Det giver skolen ham mulighed for ved at sørge for, at han får indhentet det faglige på andre tidspunkter. Derudover tilbyder skolen eleverne forskellige kurser om fx styrketræning, skadeforebyggelse og sund kost til idrætsfolk, ligesom faglærerne forsøger at inddrage idræt i de andre fag som fx hjemkundskab og biologi. Det er afgørende for skolen, at muligheden for at dyrke sin idræt ikke går ud over fagligheden. Derfor bliver de to ugentlige morgentræninger lagt oveni elevernes ti-

Det er afgørende for skolen, at muligheden for at dyrke sin idræt ikke går ud over fagligheden. Derfor bliver de to ugentlige morgentræninger lagt oveni elevernes timeantal, ligesom specialkurserne ligger om aftenen. meantal, ligesom specialkurserne ligger om aftenen. Selv om elevernes timeantal er steget, er det kun gået samme vej med lysten til at gå i skole og lære noget – også i de andre fag. – Vi oplever, at det giver eleverne en god motivation generelt, at det er en skole, som de har valgt til af lyst, siger Morten Østergaard Jensen. Sådan har Etta Andersen det i hvert fald. – Det at skulle starte på en ny skole, er ligesom at være startet på et helt nyt kapitel i livet. Det har også gjort mig mere interesseret i de andre fag, siger hun. Elitelinje skaber rummelighed Da ideen om at lave en idrætslinje

på Bellahøj Skole var på tegnebrættet, var der en del kritiske røster på lærerværelset. Hvorfor skulle man lave noget ekstra for en gruppe elever, som i forvejen er ressourcestærke og dyrker meget idræt? Der var en frygt for, at der ville komme en særlig elite på skolen, som skulle særbehandles, fortæller Morten Østergaard Jensen. – Det var ikke vores ambition at lave en særlig skole for udvalgte elever, men en god skole for alle. De 80 elever, som vi har optaget på idrætslinjen, har givet en hel ny dynamik til en udskoling, der ellers var blevet ret tynd i toppen. – Eleverne på idrætslinjen har også deres problemer, men generelt er det børn med gode ressour-

cer, der har et drive og kommer med en bevægelseskultur, som de andre klasser også bliver inspireret af, siger han. Morten Østergaard Jensen synes, at det netop er at skabe en rummelig skole, når man fx giver en række elever mulighed for at dyrke deres sport på et højt niveau. – Jeg synes, at der er en tendens til, at man fokuserer meget på de svage elever, når man taler om rummelighed. Det skal man selvfølgelig også, men jeg tror, at det kan give en ensidig skole, hvis man ikke også bruger tid på den anden yderpol. Det, tror jeg, løfter hele niveauet. – Vi har både de elever, der har meget store udfordringer og så har vi elever med et stort drive og

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 21. APRIL 2010

mere engagerede i idræt efter projektets start. For eksempel er andelen af elever, der har en tilknytning til en idrætsklub steget med 42 procent. Morten Østergaard Jensen understreger, at formålet med idrætslinjen ikke nødvendigvis er at skabe eliteidrætsfolk. – Det er fint, hvis der er nogle af eleverne, der bliver professionelle, men det er lige så fint, hvis de bare vil dyrke idræt på motionsplan. Det vigtigste for os er at fremme lysten til at bevæge sig, siger Morten Østergaard Jensen. ■

Eleverne på idrætslinjen har et godt fællesskab, fordi der er en fælles forståelse for, at man brænder så meget for noget, at man vælger noget til af lyst og må sige nej til andre ting. mange ressourcer. Det synes jeg da, er rummelighed på højt niveau, siger han. Hans eget indtryk er da også, at 6

de kritiske ryster på lærerværelset er blevet gjort til skamme efter, at man har set, hvordan også resten af skolens elever er blevet langt

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 21. APRIL 2010

Idrætslinjen på Bellahøj Skole Bellahøj Skole er en almindelig distriktsskole, men har siden august 2007 haft et særligt idrætsspor fra 7.-9. klasse med tilbud om undervisning på højt plan i fem idrætsgrene: Håndbold, fodbold, basketball, badminton og idrætsgymnastik. Eleverne tilbydes træning på eliteniveau i deres sportsgren to gange om ugen i skoletiden, undervisning i almen idræt og teoriundervisning i forbindelse med træningen. Formålet er at give eleverne mulighed for at udvikle sig sportsligt og fagligt i et miljø, hvor der er forståelse for, at deres sportslige ambitioner fylder meget. Eleverne får desuden mulighed for at gå i skole med andre, der satser på deres idræt. Til informationsaftenen i januar kom der 230 interesserede elever, men der er kun 28 pladser.

idrætsskole

IDRÆTSSKOLE VERDENS BEDSTE IDé Før var det svært for Bellahøj Skole at tiltrække områdets børn. Efter at skolen er blevet idrætsskole, tiltrækker skolen ressourcestærke elever, der gerne tager bussen helt fra Amager for at få lov at gå på skolen. Forsøget viser, at man hellere skal investere i at skabe en bedre skole end at bruge penge på busser for at sprede sprogligt svage elever, mener idrætsskolens afdelingsleder.

tekst og foto: JOURNALIST MAJ CARBONI

å år tilbage var første skoledag for de nye elever på Bellahøj Skole en trist affære. På den ellers så festlige dag, stod der kun omkring 30 elever i den ene ende af skolens store aula. De fleste af områdets børn havde valgt en anden skole. Specielt de ressourcestærke forældre flygtede. Sådan er det ikke mere. Siden skolen fik idræt som fokus og startede en idrætslinje, er den negative spiral vendt. Nu er aulaen fyldt til bristepunktet af glade små skolestartere med flag og forældre, og flere kommer frivilligt langvejs fra hver morgen for at kunne gå på skolen. Alene det, at lærerne lavede et opsøgende arbejde for at fortælle, at de havde lysten, viljen og økonomien til at skærpe skolens pro-

fil, fik elevtallet til at stige fra 35 ved skolestart i 2006 til 98 i 2007. Nu er der så mange, der gerne vil have deres børn på skolen, at der er blevet oprettet et ekstra spor, så der nu er fire i alt. Alligevel søger stadigt flere forgæves. – Jeg synes, at det er verdens bedste idé, at en skole tør melde ud, at man vil være rigtig gode inden for et bestemt område. Det har reddet Bellahøj Skole fra at lukke samtidig med, at det fuldstændig har ændret på stemningen. Før var skolestarten ret nedslående for os lærere, men efter at skolen er blevet fyldt med glade børn, har det givet en glæde og arbejdslyst i lærergruppen, der smitter tilbage på eleverne, fortæller afdelingsleder af idrætsskolen, Morten Østergaard Jensen.

Profiler spreder bedre end busser Morten Østergaard Jensen mener, at det er sundt for folkeskolens selvopfattelse at være ambitiøs, og at man derfor i langt højere grad bør satse på profilskoler og skoler med fokusområder. – Hvis alle hele tiden skal være med, kan det godt lægge en dæmper på. Man skal også give plads til ildsjælene, siger Morten Østergaard. Han mener, at investeringerne i at opgradere en skole også kan hjælpe til en bedre sammensætning af elever på de forskellige skoler i København. – Man taler så meget om, at sprogligt svage tosprogede elever skal spredes på skolerne ved tvang. Bellahøj Skole har vist, at man ved at lave en attraktiv skole, i stedet kan flytte de ressourcestærke etnisk danske børn til en anden skole helt frivilligt. Det synes jeg, har en god betydning, at det ikke altid er de svageste, der skal flyttes, siger han. Før Bellahøj Skole satsede på idrætten, var 50-60 procent af eleverne tosprogede. I 2006 kom 25 ud af skolens i alt 35 indmeldinger fra tosprogede familier. I dag er der det samme antal tosprogede børn på skolen, men fordi skolen er blevet så søgt blandt forældre både i og uden for lokalområdet, er tosprogsprocenten nu omkring 25, hvilket svarer til sammensætningen af beboere i lokalområdet. Hvorfor må man ikke løbe på gangene? At forvandle Bellahøj Skole til en idrætsskole lyder på mange områder som en mirakelkur, når Morten Østergaard Jensen, fortæller om projektet. Det er det måske på nogle måder, men det har også

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 21. APRIL 2010

været en stor pille at sluge, understreger han. – Processen har krævet utrolig meget af lærerne. Det har krævet, at vi alle skulle bryde ud af vores forudfattede meninger og kaste alt op i luften, siger han. Blandt andet blev alle skolens fysiske forhold gennemgået for at undersøge, hvordan man kunne ændre ved bygningerne, så de indbød mere til bevægelse. I den proces er der blevet ophævet regler, som ellers altid er blevet taget for givet. Hvorfor må man egentlig ikke løbe på gangene eller spille bold i aulaen, måtte lærerkollegiet spørge sig selv. Det viste sig, at boldforbudet i aulaen skyldtes støjgener, men det kunne man let komme udover ved at opsætte nogle støjisolerende plader. Nu bliver det flotte gamle rum brugt til at spille bordtennis og lave teater i, mens det er blevet lovligt at løbe på nogle af gangene. – Det er sket alene ved at se på tingene i et andet perspektiv. Jeg tror, at det er rigtig sundt at se med friske øjne på noget, man ellers tager som en selvfølge, siger Morten Østergaard. I det hele taget er skolen nu ble-

vet indrettet, så der er langt mere plads til fysisk udfoldelse. Det har krævet en del penge, men til gengæld har det har haft en velkommen bivirkning: – Efter at vi har åbnet op og fået gode områder, oplever vi ikke mere hærværk. Det er rare faciliteter, der giver elever og lærere et bedre overskud, som kan komme andre til gode, siger den tilfredse afdelingsleder. pædagogisk proces Den fysiske forandring af skolen, har dog ikke været den største. – En ting er at bygge om, en anden er den pædagogiske proces, som vi har været igennem. At lave en idrætsskole kræver en anerkendelse af, at bevægelse og idræt kan påvirke det faglige i en positiv retning. – Vores målsætning var fra starten at bruge bevægelse som læringsstil. Derfor har det været nødvendigt at sætte spørgsmålstegn ved den undervisning, som vi har lavet før, siger Morten Østergaard Jensen. – I nogle fag ligger det til højrebenet, som fx i hjemkundskab og biologi, mens man i andre fag må

Der er så mange, som gerne vil have deres børn på skolen, at der er blevet oprettet et ekstra spor, så der nu er fire i alt. 8

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 21. APRIL 2010

tænke mere kreativt. – I begyndelsen var den typiske kritiske reaktion fra nogle lærere, at ’idræt er noget man laver i en gymnastiksal’ eller ’ja, ja. Nu har vi hoppet rundt, så lad os komme i gang med det faglige’. Men det har ændret sig efterhånden. – At være aktiv er godt for alle. Det er sjovt, man samarbejder, er fysisk og så er der konkurrenceelementet i det, siger Morten Østergaard Jensen, der selv har spillet håndbold på eliteniveau. Nu bliver der blandt andet brugt stafetter og flytbare kegler i undervisningen, når der skal indøves færdigheder som tabeller, ordklasser, endelser og bindeord. Og der bliver stadig arbejdet med at få bevægelse ind i undervisningen på forskellige måder. – Det er vi ikke færdige med endnu. Der findes meget materiale, men vi oplever at lærerne er gode til at tænke kreativt, ændre lidt på en metode og tage lidt fra noget og lidt fra noget andet, så det passer til deres klasse, siger Morten Østergaard Jensen, der understreger, at der stadig skal være plads til almindelig tavleundervisning. – En af succeserne for os har været at huske at respektere det gode, som der er i forvejen. Frygten for mange lærere var, at alt

Permanent Idrætsskole Bellahøj Skole har siden 1. august 2007 dannet ramme om landets første offentlige idrætsskole. Det startede som et treårigt projektforløb, men er blevet gjort permanent fra januar 2010.

fodbold på mange måder er meget mere gavnligt end en løbetur eller gåtur. Der kommer spændende resultater ud forskningen på skolen, men det betyder ikke, at det skal være raketvidenskab at få bevægelse og idræt ind på sin skole. – Det vigtigste er, at man skal turde kaste sig ud i det, når Morten at sige, før han må haste ud ad døren til et møde med en skole fra Århus, der også gerne vil høre om idrætsskolens erfaringer. ■

Hop på balancebom er ikke det nemmeste i verden, men motivationen er i top, fordi eleverne selv har valgt skolen. skulle laves om, så alt det gode også blev smidt væk, men det har aldrig været meningen. Det er lærernes ret at sige, hvor de mener, at bevægelse og idræt kan bruges, og hvor det ikke dur, siger han. Skolen bliver videncenter Morten selv har dedikeret al sin arbejdstid til projektet og underviser ikke længere selv ud over at være træner for håndboldeleverne. – Jeg tror, at det er vigtigt, at man har én, der fast kan have øjet på bolden. Skolelederen har så mange andre opgaver ved siden af, så det er sundt med én, der driver projektet frem, siger han. Ud over at få idrætten på skolen til at spil-

le, bruger han også meget tid på at fortælle andre om projektet. – Det er vigtigt for os, at vi ikke kun holder det for os selv, men prøver at blive en form for videnscenter, som andre også kan have glæde af, siger han. Skolen har haft besøg af den engelske undervisningsminister, det japanske undervisningsministerium, omkring 40 kommuner fra hele landet, ligesom Morten yder konsulentbistand til 10-15 skoler, der ønsker at indføre noget lignende eller vil lave forsøg med bevægelse i undervisningen. Skolen deltager også i et stort forskningsprojekt om sundhedslære, der blandt andet har vist, at

Motorisk test af alle Alle børnehaveklassebørn på Bellahøj Skole bliver nu motorisk testet for at undgå, at en dårlig motorik fx fører til, at et barn ikke har lyst til at bevæge sig og derfor har risiko for at blive begrænset i de sociale relationer og udvikle overvægt. Det er en test, som får stor opbakning af forældrene. I år var der 85 procent af forældrene, der deltog ved at observere deres barn i tre uger. Man fandt ud af, at 10 elever havde motoriske problemer. De blev efterfølgende specialtrænet af nogle af skolens lærere, der har fået en efteruddannelse i motorik i skolens specialindrettede motorikrum. De ti elever oplevede en markant fremgang. Fx fik en af pigerne ved skolestart fem point ud af 100 på en motorikscala. Efter at være blevet trænet på skolen, fik hun 54 point. Derudover kan lærerne også se, at eleverne generelt har fået mere lyst til at bevæge sig og flere går ud i frikvartererne.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 21. APRIL 2010

ældrene. Men et eller andet ser alligevel ud til at være svigtet i kommunikationen.

lærer – kend dit kropssprog Der skal være sammenhæng mellem det, vi siger med munden og det, vi gør med vores krop, både i undervisningen og i samarbejdet med hjemmene. Dyvekeskolen holdt kursus i kropssprog og fik undersøgt alt det, man siger uden at sige det.

af tonny hansen

at lade være med at nik–Prøv ke, når I hilser på hinanden,

siger Pernille Hedegaard Bøgh, når hun instruerer indskolingslærerne på Dyvekeskolen. Men det er sværere, end man skulle tro, for det lille hilsenik sidder dybt i underbevidstheden. – Det er en af de kulturelt betingede handlinger, man bare gør. For det sidder dybt i underbevidstheden, forklarer hun, mens lærerne mere og mere kommer til at minde om stenstøtter hele vejen ned ad kroppen, mens de går rundt og hilser på kollegerne. Dyvekeskolen har sendt indskolingslærerne på kursus, for at de kan lære at blive mere bevidste om deres kropssprog. Umiddel10

bart vil de fleste mene, at det har man da hørt om til ulidelighed, men i praksis viser det sig, at den viden, vi alle sammen tror, vi har om, at det er vigtigt at få ens krop til at udsende de rigtige signaler, når man fx skal kommunikere med forældrene, ikke er så langt fremme i den daglige adfærd, som mange måske selv tror. Færdighederne er for de fleste sandet til, eller måske blevet stående i mappen med noter fra seminarietiden. – Det skal der gøres noget ved, siger konstitueret skoleleder Lisbeth Palm Olesen. For ofte har hun hørt lærere sige: Jamen, vi har da holdt møder. Vi har sendt beskeder hjem. Vi har talt med for-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 21. APRIL 2010

Forbered dit kropssprog – og drop dårlige vaner Men hvad er det egentlig, der sker, når man hilser på hinanden? spørger Pernille Hedegaard Bøgh, der sammen med sin kollega Ditte Gøricke Jensen driver konsulentfirmaet Link-kommunikation. De har tilrettelagt kurset specielt til skolebrug, og indskolingslærerne på Dyveke får lov at prøve konceptet af. Og det virker! Alle går i gang med øvelserne, åbner op for hinanden, smiler – og så kommer der et lille nik! Uvilkårligt. – Kommunikation og kropssprog blander sig sammen. Kropssproget er en stor og central del af den mellemmenneskelige kommunikation. – Selv om man er stærkt indstillet på at fortælle et forældrepar, at man godt kan rumme deres barn, og at de ikke behøver at være nervøse, virker man ikke troværdig, hvis krops- og parasproget taler imod. – Det er et forhold, man skal gøre sig klart, når man lader op til en skole/hjemsamtale, man frygter kan blive lidt besværlig, fortæller Pernille Hedegaard Bøgh. Deltagerindflydelse De to konsulenter har forud for kurset været ude på skolen to gange, dels til møder med ledelsen, dels for at høre til deltagernes forhåndsforventninger. – Lærerne har selv været med i planlægningen af kurset, og har derfor fået indflydelse på, hvad det skal indeholde, betoner Lisbeth Palm Olesen. – Det er langt bedre på den måde, frem for at sige til en lærer:

niels-vilhelm søe

Selv om man er stærkt indstillet på at fortælle et forældrepar, at man godt kan rumme deres barn, og at de ikke behøver at være nervøse, virker man ikke troværdig, hvis krops- og parasproget taler imod. ’Jeg synes virkelig, du har brug for at lære noget om det her’. Kropssprogkurset på tre timer er et element i en lille pakke af kurser, som også omfatter et kursus i klasserumsledelse, som de fleste af indskolingslærerne har deltaget i, samt kurser i elevbeskrivelse og cooperative learning, som også andre af skolens lærere har deltaget i. – Vi syntes, det er en god idé at give lærerne disse redskaber. For det er jo netop i indskolingen, der skal etableres nye grupper både blandt børnene og forældrene, si-

ger Lisbet Palm Olesen. Og så var det tid at hilse på – det var naturligvis glædelige gensyn over hele linjen, for kollegerne, man mødte, var jo velkendte. Det fylder faktisk Pernille Hedegaard Bøgh fortæller kursisterne om et begreb, hun kalder parasproget. Det er alt det, der ligger ud over det nøgne budskab. Lyde, som kroppen giver, intonationen. Siger man ’hvad?’ med indsmigrende tonefald og godt med luft på stemmen, eller siger man det nærmest, som om man skæl-

der ud? En pause er også en del af parasproget. Det samme gælder et suk, eller et langstrakt mmmm...... med en intonation, der svinger op og ned. Sådanne ytringer fylder hele 38 procent af al kommunikation, har nogen analyseret sig frem til. Dertil kommer kropssproget, der fylder 55 procent. Kun syv procent af vores kommunikation i forhold til andre stammer fra de ord, vi faktisk siger – det er alt det andet, samtalepartneren lægger mærke til. – Kropssproget afslører, hvordan

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 21. APRIL 2010

man har det, fortæller Pernille, mens Ditte demonstrerer, hvordan kroppen ændrer sit signal til en mere ydmyg attitude eksemplificeret ved, hvad der sker med verdensmesteren i svømning, da han opdager, at målfotoet har detroniseret ham til en fjerdeplads. – Formålet med øvelserne er at øge jeres opmærksomhed i forhold til kropssproget. Det lader sig ikke gøre sådan uden videre, siger Pernille og henleder opmærksomheden på de mange afskrækkende eksempler på politikere, der har haft et kommunikationsfirma til at gøre dem til kantet joviale sprællemænd. – Det er også vigtigt at gøre sig klart, at kropssproget smitter. Se bare på, hvad der sker, hvis den livstrætte kollega slæber sig ind på lærerværelset, og når den friske, dynamiske kommer ind. Hvem vil I helst samarbejde med?, lyder det retoriske spørgsmål. – Et smil er meget virkningsfuldt. Ikke kun til at udtrykke glæde, men også til at signalisere, at man selv har gode hensigter. Et smil er nærmest en mirakelkur til at ændre humøret på en buschauffør. Ikke alene det, man siger og måden, man siger det på, gør noget ved stemningen. Hvis fire kolleger sidder i sofahjørnet, og de tre snakker indforstået, mens de tydeligvis lukker den fjerde ude, føles det ikke rart – heller ikke selv om det er en øvelse, er konklusionen efter at lærerne har gennemført en øvelse, hvor de skulle prøve at være afdæmpet uforskammede over for en kollega, der temmelig forgæves prøver at komme med i samtalen. Øvelsen viste sig at være god til at få deltagerne til at reflektere over deres egen indstilling, men også til at se, hvad man kan gøre for at 12

komme ind i samtalen. Forhåbentlig kommer man sjældent ud for attituden i renkultur på lærerværelset, for hvis man bare er en anelse empatisk, mærker man snart ubehag ved at lukke andre ude og forsøger at tie stille, i hvert fald et øjeblik, var lærernes erfaring. Konsistens og inkonsistens To andre begreber, konsistens og inkonsistens, beskriver, i hvilken grad der er samklang mellem det, man siger, og det kropssprog, man benytter sig af. ”Jeg er ikke sur.” ”Jeg har ikke noget problem med dig.” ”Det var jo bare for sjov.” ”Jo, jo, vi kan godt rumme dit barn i klassen.” ”Jeg gør, hvad jeg kan.” ”Ja, jeg har lige to minutter.” Replikkerne kan siges med stærkt vekslende tonefald og med meget forskelligt parasprog. Det var bestemt ikke svært for lærerne at leve sig ind i situationerne. Alle havde prøvet at stå med en kollega eller forælder, hvor samtalen i høj grad var inkonsistent. Men det er godt lige at få prøvet igen: A fortæller om en lille pudsig episode. B viser absolut ingen interesse. Ubegribeligt så stort et repertoire af afvisningsattituder, lærere egentlig råder over. Binde sko, kigge væk, sende sms – man skulle næsten tro, at de virkelig havde lagt mærke til deres elever. Og hvad sker der så: A – som vi kan lege er læreren – oplever, at den historie, man selv syntes oprindelig var sjov, bliver mere og mere langtrukken, mere og mere forfærdelig. Fortælleren putter flere og flere ord på, men til ingen nytte. Til

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 21. APRIL 2010

sidst bliver læreren nærmest selv træt af sin hammerkedelige historie. Tilsyneladende et effektivt våben mod folk, man synes taler for meget. Men et våben, man virkelig skal bruge med omhu! Deltagerne lærte noget nyt eller fik genopfrisket halvglemt lærdom, og evalueringen efter hver øvelse var ren teambuilding. Hvis de bare har det halvt så sjovt i hverdagen på indskolingsgangen på Dyveke, så må det være et helt fantastisk sted at være. Opfølgning Skoleleder Lisbeth Palm Olesen vil gøre sit til, at erfaringerne fra kurset ikke bare bliver et minde om en fornøjelig eftermiddag. – Det er oplagt at gøre det, man har lært til en del af forberedelsen til skole/hjem samtaler, siger hun. – Jeg vil da vende tilbage til emnet, når de næste gang holder gangmøde i indskolingsafdelingen og skubbe til, at det bliver brugt i det fremtidige skole/hjem-samarbejde. Inspirere lærerne til at bruge de gode råd til at optimere kommunikationen mellem lærerne og forældrene – og selvfølgelig eleverne – når man har disse samtaler. – Desuden kan man bruge den nye viden til at omstrukturere forældremøderne. Man kan fx prøve at flytte fokus fra lærernes synspunkter og over til forældrene, siger Lisbeth Palm Olesen. ■

12149

Reader Workbook Teacher‘s Book Teacher‘s CD Web

Engelsk 6.-9. klasse

Kombinerer det boglige og det digitale

www.routes.gyldendal.dk

Se uddrag af bøgerne online

Routes

Af Wendy A. Scott og Lars Skovhus ’Critical thinking’ inspirerer eleverne Routes bygger på læringsmetoden ’critical thinking’, der inspirerer eleverne til logisk tænkning og til at forholde sig kritisk over for det, de hører og læser. Eleverne udvikler evnen til at undersøge, systematisere, argumentere og dokumentere. It kan integreres I Routes er der en klar og naturlig kobling mellem det boglige og det digitale. Systemet er udviklet, så det digitale materiale på websitet er en naturlig forlængelse af arbejdet med Reader og Workbook. Den digitale del indeholder bl.a. pc-opgaver og interaktive IWB-opgaver. Man kan også vælge at bruge Routes som et lærebogssystem uden it-delen. Fokus på sprogligt arbejde Routes lægger op til målrettet og logisk arbejde med engelsk, hvilket fremmer den kommunikative anvendelighed. Der er lagt vægt på at arbejde med et alsidigt ordforråd i elevernes egen WordBank og på at arbejde systematisk med grammatik.

12149 GYL Ann_Routes_KK nr. 7_149x215.indd 1

NyhED ROUTE 8 UdkOmmER SOmmEREn 2010

- veje til viden www.gyldendal-uddannelse.dk Tlf. 33 75 55 60

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 21. APRIL 2010 13 06/04/10 13.08

br-kommentar

LAD OS SAMMEN FINDE PENGENE eget foto

AF rasmus jarlov, MEDLEM AF BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET, br

Kære lærere

an vi ikke være enig om, at det er dybt urimeligt, at forældre og lærere oplever, at de københavnske folkeskoler er fattige og nedslidte, og at der mangler penge? Det må simpelthen høre op. Sidste år fandt de borgerlige sammen med Socialdemokraterne flere penge til børneområdet ved at sænke kommuneskatten. Det lyder måske underligt, men forklaringen er, at ved at sænke skatten reddede København det samlede skattetryk i Danmark. Dermed undgik vi, at regeringen uddelte bøder til kommunerne. Velfærd og skattelettelser. Men uanset at budgetterne hvert eneste år er vokset, så mangler vi flere penge end nogensinde før. Tidligere tiders tåbelige økonomiske beslutninger har været dyre. Eksempelvis genistregen med at fortælle skoler og institutioner, at deres opsparing ville blive inddraget, hvorefter de selvfølgelig brugte hele deres opsparing. Sammen med en usædvanlig dårlig evne til 14

at forudsige børnetallet fra år til år, har den slags medført et kæmpe underskud på børneområdet.

Rasmus Jarlov, De Konservative, medlem af Børne- og Ungdomsudvalget.

lidt mere effektive Vi har to muligheder. Enten kan vi råbe på flere penge, som ikke er der hverken i staten eller kommunen. Eller vi kan forsøge at få mere for de midler, som vi har i forvejen. Vi får med statsgaranti ikke flere penge, så mulighed nummer et er faktisk udelukket. Det er ikke der, guldet ligger begravet. Guldet skal findes i, at vi selv skal blive bedre til at få mere for vores midler. Kan vi blive blot 5 procent mere effektive er det langt mere end, vi nogensinde kunne drømme om at få fra staten eller de andre dele af kommunen. Prøv at forestille jer, hvis vi kunne få 10 procent mere for pengene. Jeg ved godt, at det kan være vanskeligt at se, hvordan man kan gøre noget mere effektivt. Men det kan man altid. Selv hvis man i forvejen er verdensmester, kan man

altid blive bedre. Og vi må nok erkende, at selv om vi er gode til meget i det københavnske børneområde, så er det ikke i at få mest for pengene, at vi er verdensmestre. Den københavnske folkeskole ligger tæt på verdensrekord i pengeforbrug. Det er en af landets dyreste folkeskoler, og Danmark er i forvejen et af de lande, som bruger flest penge på folkeskolen. Der er imidlertid ingen, der vil påstå, at skolerne ligefrem flyder i rigdom. Så der må være nogen steder, hvor der bliver brugt for mange penge. Uden overhovedet at kende området til bunds endnu, kan jeg pege på dyre indløbsordninger og nedbringelse af sygefravær gennem bedre arbejdsmiljø, som helt oplagte steder at spare penge.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 21. APRIL 2010

Invitation til alle Hvis I brainstormer lidt ude på skolerne, vil I også kunne komme på en hel masse ideer til, hvordan vi kan frigøre midler, så der bliver luft i økonomien. (Lov mig ikke blot at sige administration. Det er så nemt at sige, hvis man ikke også konkretiserer, hvilke administrationsopgaver der kan gøres bedre). Det ville være fantastisk, hvis vi sammen kunne frigøre midler gennem konstruktive og kreative diskussioner af, hvordan vi bruger pengene. Uden et lokalt medspil ender vi i den grumme situation, at vi i Børne- og Ungdomsudvalget skal træffe uoplyste centrale beslutninger, som ikke nødvendigvis bliver ret gode. Jeg ser frem til at modtage mange konstruktive emails (rasmus _ jarlov@br.kk.dk) med forslag til, hvordan vi kan få mere skole for pengene og til et aktivt medspil fra Københavns Lærerforening. ■

Søg og find i KK’s database

Alle artikler, kommentarer og debatindlæg i KK siden januar 2001 kan hentes i KK’s database. Klik ind på KLF’s hjemmeside: www.klf-net.dk – klik på Artikelsøgning over forsidebilledet.

DEBAT

adhd er et kulturelt fænomen ! Svar til TR-netværk af de københavnske specialskoler

eg kan konstatere, at en lang række specialskoler anser den amerikanske diagnose ADHD som meget værdifuld både i forhold til det daglige arbejde med disse børn, men også for børnene selv. Men jeg forstår stadig ikke, at det er nødvendigt at påføre børnene en psykisk lidelse i form af en amerikansk diagnose og dernæst fylde amfetaminlignende stoffer i de samme børn, for at kunne arbejde med dem. Hvis det ikke er muligt at arbejde med disse børn uden stofferne – skulle det måske overvejes at revurdere det specialpædagogiske tilbud. En nylig offentliggjort undersøgelse viser, at 42 procent af børn med ADHD på deres cv stadig er på medicin 8 år efter, at de fik påført diagnosen. Dvs. der er stort set ingen perspektiver i at medicinere (ud over at glæde aktionærerne i medicinalfirmaerne). I Danmark anser man, at ca. 5 procent af børnene kan tilskrives ADHD. I USA er tallet 12 procent, og i Marokko er det sandsynligvis 0 procent. Hvis der er tale om en arvelig genetisk lidelse, denne verden er belemret med, burde disse tal være rimelig ens! Altså modefænomen eller ej – så er fænomenet ADHD i høj grad kulturelt bestemt og dermed knyttet til faktorer som ændrede familieforhold, ændret ernæring, ændrede samværsformer, ændrede

forbrugsgoder mv., og derfor er barnets grundvilkår / hverdagsliv et langt mere konstruktivt perspektiv at tage udgangspunkt i. Venlig hilsen Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder, Lergravparkens Skole

ud af skolen ind i institutionen! Svar til Jette Lenz, PPR Indre By, på indlæg i KK 6, ’Samarbejde og gensidig tillid’ PPR ud af skolen og ind i daginstitutionen! or ikke at fremstå som manden fra Amager, der kun lige ser ud af sit eget vindue og tolker hele verden herfra, vil jeg gerne henvise til en nylig undersøgelse af rummelighed i den københavnske folkeskole, hvor det blandt andet fremgår, at de københavnske lærere oplever stor utilfredshed med PPR og endvidere konkluderes det, at 80 procent af de adspurgte lærere mener, at begrebet rummelighed fungerer mindre godt eller ikke godt i praksis, 75 procent af lærerne mener ikke, at de kan give de rigtige tilbud til elever med sproglige eller faglige problemer, 83 procent af lærerne mener ikke, at de kan give de rigtige tilbud til elever med adfærdsmæssige problemer... (KK 9/2008). Med hensyn til det vanskelige i kontakten til PPR skal det lige nævnes, at vi er rigtig mange skoler her i København (måske undtagen Indre By!), som har oplevet et gennemtræk af psykologer, hvilket ikke ligefrem øger kontinuiteten i arbejdet – en enkelt skole har fx hilst på 9 forskellige psykologer på 4 år.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 21. APRIL 2010

ER DU TIL STORBYFERIE? BUDAPEST !

Af Margit Schaleck For 50 år siden Mål og midler Undervisningsministeriet har udsendt Cirkulære om målet for folkeskolens undervisning. Det understreger, at de lokale læseplaner må tilrettelægges således, at den blå betænknings mål for undervisningen i de enkelte fag og fagområder kan være opfyldt ved skolegangens afslutning. Men det fremhæves, at de i betænkningen angivne veje til målet samt normaltimeplanerne kun er af vejledende karakter. KK, nummer 15, april 1960 For 25 år siden Fra bestyrelsen Fra nogle lærere rejstes i forbindelse med anskaffelse af edb problemerne omkring kursus, budget og anvendelse. KL har forespurgt i direktoratet og er enig med lærerne i, at undervisningsmiddelbudgettet er utilstrækkeligt til indkøb af edb-udstyr. Fra skoledirektøren forelå bekræftelse af den principielle enighed om skolebibliotekernes åbningstid under forudsætning af tilvejebringelse af de nødvendige budgetmæssige rammer. KK, nummer 12-14, 1985 16

Pragtfulde termalbade? Lindrende massage til en billig penge? Pragtfulde restauranter med levende musik? Sejlture på Donau? Så lej KLF’s nye storslåede lejlighed i Budapest der har plads til 8 personer. Se fotos og priser på www.klf-net.dk Udlejningen er begyndt – ring inden det er for sent til Kolonierne på 3325 4425.

Når jeg ønsker PPR-funktionen ud af skolen, er det for at styrke daginstitutionerne med henblik på et forebyggende perspektiv. Hvordan kan det være, at mange børns vanskeligheder først opdages, når de ankommer til børnehaveklassen – og her er det næsten for sent. En massiv indsats allerede fra vuggestuen kunne hjælpe og støtte mange børnefamilier, som har rigtig svært ved at fungere som familie og dermed varetage den vigtige omsorgsopgave – jf. de mange børn med diagnoser som fx ADHD og Aspergers. En anden væsentlig grund til at flytte PPR til SOF-regi er, at de psykologer, der uddannes i dag, slet ikke er uddannet til at arbejdet i en skolehverdag. Her er tale om universitetsuddannede psykologer med specialer, der ofte ligger meget langt fra skolens problemstillinger, og derfor kommer de ofte til kort i en meget kompleks skolehverdag. For cirka 15 år siden var en skolepsykolog en lærer, der med udgangspunkt i daglige problemstillinger i forhold til undervisning videreuddannede sig på Danmarks Lærehøjskole (DPU). Skolepsykologen kendte således til undervisningens tilrettelæggelse, materialer, evalueringsredskaber, prøvetagning, forældresamtaler, urolige børn samt de dynamikker, der nu

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 21. APRIL 2010

kan være i et klasserum og var derfor en langt bedre kvalificeret sparringspartner. Denne uddannelse er nu nedlagt, og det er det, vi ser konsekvenserne af i dag. Endvidere er hele satsningen med AKT-vejledere, læsevejledere mv. et tegn på, at skolerne selv ønsker at uddanne ’ekspertisen’, og derfor fremstår dagens højt uddannede universitetspsykologers arbejde ofte som dyrt betalt sagsbehandling, idet skolens liv er andet end narrative og systemiske supervisionsprocesser. Disse udmærkede psykologiske værktøjer virker ikke i skolesammenhæng, fordi de fordrer, at såvel lærere som psykologer kan skelne, hvornår problemstillingen relaterer sig til arbejdsmæssige eller personlige forhold – og det kan de færreste. Til gengæld ser jeg, at universitetspsykologernes viden og kunnen i langt højere grad kan anvendes i daginstitutionerne og i forhold til familiens sociale problemstillinger – dvs familiearbejde, rådgivning, vejledning, supervision og terapeutiske forløb. Lad os gøre det, vi hver især er gode til. Venlig hilsen Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder, Lergravparkens Skole

børnehaveklasseledere Pensionerede på tur på åen På mødet for pensionerede børnehaveklasseledere 16. marts aftalte vi, at næste arrangement bliver mandag 17. maj kl. 10.30. Vi mødes ved indgangen til Frederiksberg Have på Allégade (Frederiksberg Runddel) medbringende madpakke og drikkelse. Vi skal blandt andet sejle på åen og gå tur i haven. Når sulten melder sig, finder vi et godt sted til at spise vores medbragte frokost. I tilfælde af regn har vi aftalt med KLF, at vi kan spise vores madpakker i foreningens hus på Frydendalsvej. Vi har ikke aftalt et sluttidspunkt, man bestemmer selv, hvornår man går. Der er ingen tilmelding, og alle er meget velkomne. På vegne af mødets deltagere Isobel Hansen

Lærernes Pension Højt afkast og høj vækst Lærernes Pensions afkast var med 12,9% før skat blandt pensionsmarkedets bedste i 2009. Det viser den offentliggjorte Årsrapport 2009. Det høje afkast blev bl.a. nået inden for de mere risikobetonende erhvervsobligationer (55,8%) og børsnoterede aktier (35,9%). Den store obligationsbeholdning

på 22 mia. kr. gav i alt et afkast på 13,7%. Efter skat blev det samlede afkast 11,0%. – Vi er glade for et flot afkast i turbulente tider, udtaler administrerende direktør Paul BrünicheOlsen. – Både absolut set og set i forhold til, hvad pensionsselskaberne i øvrigt har opnået, blev det flotte afkast opnået trods en forsigtig og sikker investeringspolitik. Det gode resultat er medvirkende til, at vi fremover kan klare selv meget store stød på de finansielle markeder, tilføjer Paul Brüniche-Olsen. Også væksten var høj. De samlede præmieindtægter fra de ca. 127.000 medlemmer blev på 3.704 mio.kr, en stigning på 13% i forhold til 2008. I bund var til gengæld omkostningerne, der med 1,9% af præmieindtægten holdt sig blandt markedets laveste. Den fulde Årsrapport 2009 kan ses på www.lppension.dk.

FYSIK- og kemilærerforeningen Geocenter Møns Klint Familieørdag 8. maj klokken 10, Geocenter Møns Klint, Stengårdsvej 8, 4791 Borre. Turen er arrangeret af Jesper Bisgaard Frantzen. Der er arrangeret omvisning i centreret. Derefter en tur ned på stranden med guide. Det tager i alt ca. 2-2½ timer. Vi skal se på

BERLINERLEJLIGHEDEN ER NÆSTEN OPTAGET RESTEN AF ÅRET! Så hvis du vil leje KLF´s skønne lejlighed i Prenzlauer Berg, skal du skynde dig at ringe til Kolonerne på 3325 4425 Se foto og priser på www.klf-net.dk

KLF – nu med egen Bank og egen TV-kanal: KLF-TV Levende og aktuel kommunikation er meget vigtig både i forhold til omverdenen og internt mellem forening og medlemmer. Derfor har bestyrelsen iværksat et forsøg – der evalueres i juni – med webbaseret TV. Du kan gå ind på hjemmesiden og se de seneste nyheder og indslag under rubrikken ’KLFTV’. Du kan også få dem sendt automatisk ved at tilslutte dig den voksende fanskare ved at tilmelde dig ’Bliv fan af Københavns Lærerforening’ på Facebook. Hvis du også sender budskabet til dine venner, kan du hjælpe med at udbrede kendskabet til kanalen og dermed bidrage til dens politiske gennemslagskraft. Her er det os, der bringer skolepolitiske nyheder og kommentarer set med lærerøjne og dermed øge vores indflydelse. ’Kanaldirektør’ er Jan Klint Poulsen, der er lærer og TR på Vigerslev Allés Skole. troja

Se videoklip på KLFTV!

Nyuddannede lærere på det årlige KLF-kursus for nyansatte taler om tvivl og udfordringer som ny i lærerjobbet på klftv.dk Du finder KLF-video via KLF’s hjemmeside klf-net.dk eller direkte på klftv.dk

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 21. APRIL 2010

Gode muligheder for at de københavnske skoler kan få en hånd til opgaver, der trænger til hænder. Og så er det gratis for skolerne.

indst én ny medarbejder i løntilskud på hver skole i København. Det er målet i den Ungejobpakke, som overborgmester Frank Jensen (S) og beskæftigelses- og integrationsborgmester Klaus Bondam (R) lancerede i sidste måned. Børne- og Ungdomsforvaltningen er i øjeblikket i gang med at dele ud af de nye medarbejdere – de 56 københavnske folkeskoler skal efter planen modtage i alt 64 nye medarbejdere i løntilskud. De to borgmestre håber, at skolerne vil tage godt imod tilbuddet om en ekstra arbejdskraft. – Det er selvfølgeligt frivilligt for skolerne, om de vil tage en ny ledig medarbejder ind. Men jeg håber virkelig, at skoler vil benytte muligheden for ekstra arbejdskraft til at klare opgaver, som hidtil har været svære at få udført eller til at starte nye projekter. – Som noget nyt er det nemlig muligt at få en videreuddannet ledig i løntilskud eksempelvis som ’klasseassistent’ eller ’projektassistent’, siger Klaus Bondam. Børne- og Ungdomsforvaltningen har delt de ledige op i 8 jobprofiler, eksempelvis ’klasseassistent’ eller ’projektassistent’. Hver skole kan søge den profil, den ønsker. Ordningen er gratis for den enkelte skole. Staten udbetaler løntilskud og Københavns Kommune dækker de resterende udgifter. 18

Ungeledigheden stort problem De to borgmestres Ungejobpakke er en akut reaktion på, at især unges ledighed er steget kraftigt det seneste år. Ungdomsledigheden er generelt fordoblet siden 2008, og nu går hver tredje dimittend ledig. Da over 40 procent af alle dimittender bor i København har Københavns Kommune en speciel forpligtelse over for denne gruppe unge. Og om få år har Danmark i høj grad brug for deres arbejdskraft igen. – Med Ungejobpakken opnår vi to ting. Vi holder kompetencer og netværk ved lige hos de store grupper af unge, der er uden job i disse år. Det skulle gerne være en fremtidssikring af det københavnske arbejdsmarked. Og vi hjælper forhåbentlig blandt andet folkeskoler med at få udført ekstraopgaver, som i hverdagen kan give et kvalitetsløft i tider, hvor den økonomiske krise kradser, siger overborgmester Frank Jensen. Ungejobpakken indeholder udover løntilskudssatsningen en målsætning om, at kommunen skal tage 500 elever i praktik fra ungdomsuddannelserne og en satsning på at stille krav til de virksomheder, som leverer til kommunen, om at de tilsvarende skal tage elever i praktik. ■ pg

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 21. APRIL 2010

KLF KLF’s web-tv

eget foto

Ledige i løntilskud på alle skoler

klinten, skoven, fossiler, vandrefalk mm. Da det er godt vejr, spiser vi vores medbragte frokost på stranden – alternativt i Geocentret. Cirka kl. 14 er der mulighed for at fortsætte til Nyord, hvor der vil blive fortalt om øen og vist rundt. Der er endvidere mulighed for at afslutte med aftensmad i Stege. En lang dag med masser af oplevelser. Flere oplysninger og tilmelding på www.fysik-kemi.dk/storkbh

Jan Klint Poulsen, er manden bag KLFTV, Københavns Lærerforenings egen tv-kanal, som man kan finde via hjemmesiden klfnet.dk eller direkte klftv.dk Jan er lærer, SSP-repræsentant og tillidsrepræsentant på Vigerslev Allés Skole. Desuden har han i flere år været sommerkolonileder på Torø, og som den meget foretagsomme mand han er, har han også gang i egen medievirksomhed, der blandt andet producerer web-tv – og det er her, KLF har slået til og sikret sig levende reportager fra aktuelle begivenheder i den københavnske skoleverden. Vi håber, at mange medlemmer vil klikke sig ind og kigge med på indslag fra blandt andet budgetforlig på rådhuset, KLF-politik på generalforsamlingen, hæderspris, ministerbesøg og senest kurset for nyuddannede lærere. pg

HJÆLPEKASSEN AF 1892 Generalforsamling Formanden omtalte i sin beretning udviklingen i året 2009. Der blev bevilget lån på i alt 175.000 kr. til 16 medlemmer. Medlemstallet og dermed kontingentindtægten er desværre faldet lidt, idet vi nu er 611 medlemmer mod 689 i 2008. Antallet af medlemsskoler er næsten uforandret. Tove Ditlevsens Skole og Korsager Skole håber vi er med fra 2010, men vi har desværre mistet kontakten med Tingbjerg Skole, Katrinedals Skole og Lergravsparkens Skole. Til gengæld kan vi sige velkommen til 3 skoler, Højdevangen 21 medlemmer, Utterslev Skole med 19 medlemmer og Sankt Annæ Gymnasium med 1 medlem. Desværre har skolenedlæggelser og skolesammenlægninger været årsag til, at vi har mistet en del medlemmer. Hvis man er på en skole, hvor der ingen hjælpekasserepræsentant er, bedes man selv kontakte Hjælpekassen, så medlemsskabet kan fortsætte. Formanden takkede repræsentanterne på skolerne for arbejdet med opkrævning af kontingenter og kontakten til bestyrelsen og håbede, at alle vil gøre en ekstra insats for at øge medlemstallet, hvilket vil være nødvendigt, hvis Hjælpekassen fortsat skal kunne yde hjælp og tilbyde lån. Kassereren fremlagde det reviderede regnskab, og både formandens og kassererens beretninger blev godkendt. Kontingentet blev uforandret kun 20 kr. om året, og alle valg genvalg. Formanden takkede til slut bestyrelsen, suppleanter og revisorer for deres arbejde for Hjælpekassen.

Hjælpekassens bestyrelse: formand: Bent Christiansen, kasserer: Kirsten Kølle Hansen, sekretær: Jonna Danielsen, Merete Olsen, Nina W. Hansen, suppleant: Tove Hansen, suppleant: Erik Jensen, revisorer: Bent Mouritzen, Rikke Pleth Jensen, suppleant: Rikke Pedersen. Yderligere oplysninger og låneansøgningsskemaer: Formand: Bent Christiansen, tlf. 57 52 72 35, kaborken@mail.dk eller Kirsten Kølle Hansen, tlf. 39 29 70 76, kirsten@jkmail.dk REGNSKAB FOR 2009

Indtægter Kontingenter 13.440,00 kr. Rente Giro 19,05 kr. Gebyr ved udlån1. 600,00 kr. Tilskud 25,00 kr. Renter ved udlån 5.965,00 kr. Indtægter i alt

21.049,05 kr.

Udgifter Hjælp 0,00 kr. Porto/Gebyrer bank 1.030,00 kr. Telefon 1.000,00 kr. Møder 1.829,28 kr. Kontor/papir 415,00 kr. Udgifter i alt 4.274,28 kr. Årets driftsoverskud16.774,77 kr. I alt

21.049,05 kr.

Status Formue 31.12.08 199.389,35 kr. Årets overskud 16.774,77 kr. Formue 31.12.09 216.164,12 kr. Formuen fordeler sig således: Danske Bank 75.064,12 kr. Udestående lån 141.100,00 kr. København, den 7. januar 2010 Kirsten Kølle Hansen

Regnskabet gennemgået og fundet i orden. Rikke P. Jensen, Bent Mouritzen Kontingent fra skolerne 2009

Amager Fælled Skole 700 Blågård Skole 780 Ellebjerg Skole 440 Engskolen 60 Frydendalsvej 340 Frederiksgård Skole 320 Hillerødgades Skole 120 Holbergskolen 620 Højdevangens Skole 420 Islands Brygge, Skolen på 120 Kildevældsskolen 1100 Katrinedals Skole 0 Kirkebjerg Skole 0 Klostervængets Skole 400 Korsager Skole 0 Lykkebo Skole 380 Lundehusskolen 620 Lergravparkens Skole 0 Nørrebro Park Skole 260 Vesterbro Ny Skole 360 Oehlenschlægersgades Skole 280 Randersgades Skole 180 Sankt Annæ Gymnasium 20 Sortedamsskolen 260 Tagensbo Skole 540 Skolen i Peter Vedelsgade 300 Skolen ved Sundet 420 Tove Ditlevsens Skole 0 Tingbjerg Skole 0 Valby Skole 440 Utterslev Skole 380 Ungdomsskolen i Utterslev 820 Dyvekeskolen 780 Peder Lykke Skolen 740 andre kontingenter 20 i alt 12.220 Kontingenter for 2008 modtaget i 2009 og derfor med i 2009-regnskabet: Frederiksgård Skole 300 Lergravparkens Skole 260 Dyvekeskolen 580 andre 80 i alt 1.220

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 21. APRIL 2010

Noter

Voksne med ADHD Kommunerne har ofte store vanskeligheder med at håndtere borgere med ADHD. Det viser erfaringer fra Servicestyrelsen. Hver fjerde henvendelse til styrelsens rådgivningscenter handler om problemer relateret til ADHD. Derfor har Servicestyrelsen sat gang i et projekt, der skal ruste jobcentre, sociale tilbud og andre myndigheder til at tage sig bedre af borgere med adfærdslidelsen. – Formålet er at lære sagsbehandlere og fagpersoner at se, om en person har ADHD. Samtidig skal de være i stand til at give en mere kvalificeret og målrettet indsats, som tager højde for de vanskeligheder, der er forbundet med ADHD, forklarer projektleder Henriette Holmskov. Det er vigtigt, at fagfolk bliver i stand til at spotte ADHD, understreger hun. Ofte bliver personer med ADHD misforstået, fordi der mangler viden. Det handler også om tilgangen til personer med ADHD. Hvis en person for eksempel gentagne gange ikke overholder en aftale, kan det hænge sammen med kon-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 21. APRIL 2010

sekvenser af lidelsen, og så kan der hurtigt opstå misforståelser og konflikter. Målet er at skabe en handlingsplan, som skal indeholde forslag til langsigtet forbedring af indsatsen for børn, unge og voksne med ADHD. Der er sat 26 millioner kroner af til projektet, som finansieres af satspuljemidlerne. K K ’ s m a i l : kk @ kk - klf. d k

deadline til kk 8 der udkommer 5. maj er fredag 23. april

KLF’S EGEN BILFRI Ø

Giv dine børn en enestående ferieoplevelse på KLF’s egen bilfrie ø Torø For kun 3.500 kroner/uge får du en pragtbolig med plads til 7 personer, alle moderne faciliteter og en herlig udsigt over Lillebælt. Vælg mellem 3 skønne strande – alle i gåafstand. ½ times kørsel til Egeskov slot og 1½ time til Legoland. Ring flux til Kolonierne på 3325 4425. Se fotos og tv-klip på www.klf-net.dk

se klf – tv fra torø

● ▲

Lokale lønforhandlinger er vejen frem. Det mener et stort flertal blandt kommunernes institutionsledere og mellemledere. Tre ud af fire ledere ønsker ifølge en KL-rundspørge ’væsentlig indflydelse’ på medarbejdernes løn. Samtidig føler flertallet, at de sagtens er i stand til forhandle løn. 68 procent siger, at de er godt eller ligefrem meget godt klædt på til lønforhandlinger. I 2002 gjaldt det kun for 33 procent af lederne. I dag bliver blot 7,6 procent af de kommunalt ansattes løn aftalt ved personlige forhandlinger. Michael Ziegler (K), formand for KL’s løn- og personaleudvalg, vil tage kravet om mere fleksible lønrammer med til forhandlingerne om den kommende overenskomst. – Lokal løn er et uundværligt redskab i kampen for at rekruttere og fastholde de kommunale medarbejdere. Og samtidig spiller de lokale lønforhandlinger en vigtig rolle i forhold til at motivere medarbejderne til at nå de mål, som de kommunale politikere og ledere opstiller, siger han til KL’s nyhedsbrev Momentum. – Derfor er det også et klart mål for de kommende overenskomstforhandlinger, at lokal løn skal udbygges og gøres mere fleksibel, understreger Michael Ziegler. Mens lederne altså er begejstrede for den lokale løn, er holdningen mere reserveret blandt medarbejderne. Ifølge en Capacent-undersøgelse blandt 2.735 kommunalt ansatte er kun 33 procent positivt indstillet over for individuelle lønforhandlinger. Dansk Lærerforenings formand Anders Bondo Christensen, der også er formand for forhandlings-

fællesskabet KTO, forstår godt medarbejdernes skepsis. – Jeg respekterer fuldt ud, at nogle faggrupper gerne vil have mere lokal løn, og det skal de bestemt have mulighed for. Men kommunerne skal også respektere, at der er forskellige behov på forskellige områder, fastslår han. Trods den udbredte skepsis blandt de ansatte er der sket en mærkbar opblødning i holdningen til lokal løn. I 2002 viste en undersøgelse, at kun 24 procent af medarbejderen havde en positiv holdning til ordningen. Danske Kommuner

å E20 med kurs mod Hotel Storebælt på Fyn sad i slutningen af februar en gruppe unge nyuddannede lærere i en bus på vej til et intensivt og hyggeligt kursus arrangeret af Københavns Lærerforening. Kurset for nyuddannede lærere er et eftertragtet tilbud, hvor deltagerne har et frirum til at diskutere og udveksle erfaringer om deres nye arbejdsliv. Desuden bliver de introduceret for foreningens aktiviteter og formål samt de forskellige tilbud, KLF-medlemmer kan benytte sig af. vigtigt input KLF har tilbudt kurset i en del år, og de skiftende kursusledere fra bestyrelsen har gode erfaringer med forløbet. Her får de nyuddannede et forum, hvor de kan tale om de udfordringer og glæder, de har mødt i deres første tid i lærerjobbet. De får vendt en masse tanker og oplevelser sammen med andre, der er i samme situation. Det, man gør på den ene skole, er langt fra det samme på en anden skole. Den erfaringsudveksling er nødvendig for at forstå sin egen arbejdssituation og for at få de positive indspark, man har brug for som ny lærer. (u)enig i udsagn Indledningsvis fik kursisterne afstemt deres holdninger til en række udsagn taget fra hverdagen som lærer i den københavnske folkeskole – for eksempel: ’Det er ikke velset at komme med kritik på min skole’ eller ’jeg bruger alt for meget tid på opdragelse’. Kursisterne skulle uden at sige noget forholde sig til udsagnene ved hjælp af tændstikker. Hvis de var meget enige, skulle de under

På kurset for nyuddannede lærere gik udvekslingen af erfaringer livligt.

et halvt års erfaringer Nyuddannede lærere mødes til sjov og alvor på KLFkursus. tekst og foto: jan klint poulsen

bordet lægge deres fem tændstikker i hånden og afvente afsløringen af de andres vurderinger. Det gav anledning til befriende tilkendegivelser og masser af grin. Samtidigt fik de unge lærere følt sig ind på hinanden, hvilket senere kunne mærkes under middagen, hvor samtalen og latteren til tider lettede på taget. feedback til bestyrelsen Kurserne er altid en berigende oplevelse for kursuslederne, Jane Pilegaard, Lars Sørensen og Inge Thomsen fra foreningens bestyrelse. Ifølge Jane Pilegaard er det både nødvendigt og givende at afholde kurserne hvert år: – Vi bliver i hvert fald tanket op på energien og på, at der altså er mening i det her. Samtidigt bliver vi jo også opmærksomme på pro-

blemstillinger, som vi skal huske at formidle videre. Også kursisterne var glade for initiativet. Flere gav udtryk for, at det var en befrielse at høre andre nyuddannede fortælle om, hvordan de oplevede deres første fagfordeling, teamsamarbejdet, tillidsrepræsentanten, eller hvordan deres skoleleder taklede forskellige sager på skolen. Deltagerne kunne vende hjem til virkeligheden på skolen med lidt mere mental energi og med nye kollegiale relationer på tværs af skolerne i København. Københavns Lærerforenings egen tv-kanal KLFTV var med på kurset og på www.klftv.dk kan du se reportage fra kurset og høre nogle af kursisterne fortælle, hvad de fik ud af det. ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 21. APRIL 2010

Fordomsfulde opfattelser skygger for, at vi kan se den virkelige virkelighed. Københavns Kommune udgiver spændende bog med afsnit for alle klassetrin.

krati, køn og etnicitet. Værket kan ses som et kursus i medborgerskabsfærdigheder, og det giver en lang række historiske forudsætninger og talrige indgange til at beskæftige sig med det danske samfund og forstå nogle af de elementer, der har skabt det. Det tværfaglige materiale spænder vidt over dansk, historie, samfundsfag, religion og løbende er visuel kommunikation og billedkunst en vellykket ledsager gennem siderne – ja, nogle bestemte tegninger har gjort sit til at sætte faget højt på dagsordenen.

et er nu hundrede år siden, danske kvinder stemte for første gang til et kommunalvalg, og selv om kvinder også har været valgbare lige siden, er de stadig stærkt underrepræsenterede i kommunal- og landspolitik. Det samme kan man sige om nydanskere – deres deltagelse og indflydelse i det danske demokrati halter bagefter. For at bidrage til at rette op på de skævheder har Københavns Kommune udgivet et digert undervisningsmateriale om demo22

godt stof til alle Materialet retter sig mod alle folkeskolens alderstrin. Der er fire emner til henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling. Til hvert emne er der baggrundsinformation til læreren, fagligt stof til eleverne, opgaver der inspirerer til refleksion, debat og andre aktiviteter. Som indgang til hvert kapitel er der et gammelt velkendt ordsprog, der lægger op til samtale og uddybning i forhold til emnet. De fire emner til indskolingen er: om kulturer og kulturmøder; om dannelse og opdragelse; om

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 21. APRIL 2010

jenz koudeahl

demokrati, køn og etnicitet

roller i samfundet; om trivsel og tryghed. Til mellemtrinnet: om demokrati og fællesskab; om krop, kultur og myter; om mobning og diskrimination; om børnerettigheder. Og til udskolingen er emnerne: om køn, etnicitet og politisk magt; om forventninger og fordomme; om religiøse og verdslige symboler; om ’danskhed’. Alle kapitler er fagligt meget velfunderede, inspirerende, utraditionelle og illustreret med velvalgte, sjove tegninger – alt til fri kopiering.

Byen bebos af mange forskellige slags mennesker – de inviteres med som aktive deltagere i demokratiet. Blandt formålene med materialet nævner forfatterne blandt andet behovet for at afvikle stereotype forventninger til køn og etnicitet – det er nemlig foranderlige kategorier. De fordomsfulde opfattelser skygger for, at vi kan se køn og etnicitet med den alsidighed, som de folder sig ud i virkelighedens verden. ■ pg ’Brug din stemme’, af Bonnie Vittrup og Cecilie Nørgaard, illustrationer af Jenz Koudahl, forord af Bo Asmus Kjeldgaard og Ritt Bjerregaard, 230 sider, udgivet af Københavns Kommune.

rejaskolen i Valby har sammen med medarbejderne i bydelens daginstitutioner screenet en hel årgang børn født i 2004 og følger dem til de er godt i gang med skolen. Målet er, at pædagogerne får bedre værktøjer til at spotte sårbare børn og give dem hjælp i tide. Et spørgeskema med godt 50 spørgsmål til de pædagogiske medarbejdere i Valbys daginstitutioner er formen på den screening, som alle Valby-forældre til børn født i 2004 blev spurgt om at give tilladelse til forrige år. Ja tak, lød det fra flere end halvdelen af de adspurgte familier, og de 270 børn der deltager i screeningen, følges nu løbende frem til 2013, når de er godt i gang med skolegangen. Screeningen udspringer af et inklusionsprojekt, hvor Vigerslev Allés Skole og Frejaskolen på tredje år samarbejder om at inkludere elever med vanskeligheder indenfor autismeområdet. – Når børnene er begyndt i skole, er de allerede ’udpegede’ og derfor er det nærliggende at tage hånd om dem, inden tegn og advarselslamper udvikler sig til egentlige vanskeligheder, siger skoleleder Lone Beyer, Frejaskolen. Indsats før nederlag

– Screeningen skal give tidlig hjælp til sårbare og udsatte børn og skaffe overblik over, hvem der er i farezonen for fejludvikling eller som har særlige udfordringer, når det gælder evnen til at indgå socialt med andre børn. Mange børn med specielle behov bliver først opdaget og får hjælp, når de for længst er begyndt i skole og allerede har oplevet en masse nederlag, fortæller Lone Beyer. I takt med det stigende antal diagnoser af fx Asperger og ADHD, stiger udgifterne til special-

peter garde

En forebyggende indsats i børneinstitutioner skal nedbringe antallet af børn, der henvises til specialundervisning som fx her på Frejaskolen.

screening giver tidlig hjælp til sårbare børn af pressemedarbejder i buf, kim serup rasmussen

området kraftigt, og det samme gør mængden af klager. Det mærker man i København, og også det bekræfter Lone Beyer i, at der er brug for en tidlig indsats: – Mange børn med særlige udfordringer har fået det sværere i takt med, at forældrene de senere år har mindre fokus på fællesskabet og større fokus på deres egne børn. Samtidig lever vi i en tid, hvor de sociale kompetencer er i højsædet, og her risikerer børn, der ikke er så stærke på det felt at blive klemt, og mange af dem har allerede sår på sjælen og flere nederlag i bagagen, inden de kommer i skolen. – En sidegevinst for screeningsprojektet bliver forhåbentlig, at vi får styrket dialogen med forældrene, og at vi bliver bedre til at se på de udsatte børns kvalifikationer i stedet for kun deres mangler.

Gråzonebørnene

Nogle af børnene født i 2004 har åbenlyst brug for mere omfattende hjælp, og de bliver henvist til PPR og børnepsykiatrien. – Screeningsprojektet retter sig mod gråzonebørn, og pointen er at bevidstgøre pædagogerne tidligt, så de bliver bedre til at forstå børn, der ikke har de samme sociale kompetencer som andre og støtte dem i dagligdagen, siger Lone Beyer fra Frejaskolen, og souschef i Distrikt Valby, Kate Obeid, tilføjer: – Med screeningsprojektet vil vi være bedre til at tage hånd om de sårbare børn. Projektet skal være forebyggende og problemløsende. Vi håber selvfølgelig også, at projektet har medvirket til, at færre børn henvises til specialtilbud. Projektet indeholder kurser og rådgivning for medarbejderne. ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 21. APRIL 2010

Et partnerskab, der giver afkast Eksklusivt for medlemmer Lån & Spar har et fast partnerskab med KLF, og som medlem af KLF har du derfor mulighed for at få Danmarks absolut højeste rente på din lønkonto, samtidig med at du sparer en lang række gebyrer. På LSBprivat® Løn får du 5 % i rente på de første 50.000 kr. på kontoen og 0,25 % på resten. Begge rentesatser er variable og gælder pr. 5. februar 2010. Kravene for at få LSBprivat® Løn er, at du er medlem af KLF

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 21. APRIL 2010

og samler hele din privatøkonomi hos os. LSBprivat® Løn får du på baggrund af en almindelig kreditvurdering. Online:

Klik ind på klfbank.dk På forsiden vælger du “book møde”, så kontakter vi dig.

Ring:

Ring på 33 78 19 04 og aftal et møde – eller hold mødet telefonisk, så skal du ikke bruge tid på transport.

HOLD DA HELT FERIE

Tag på alle tiders ferie i KLF´s nye lejlighed i BUDAPEST

Lejligheden på 114 m2 ligger på den centrale strøggade, Terez Körut ved metrostationen Oktogon, iøvrigt Europas ældste metro. Der er 3 værelser med dobbeltsenge plus sovesofa i den store dagligstue. Stort, dejligt køkkenalrum med alle faciliteter, badeværelse med brus og toilet samt separat toilet. Se mere på foreningens hjemmeside www.klf-net.dk

BUDAPEST indeholder alt, hvad hjertet kan begære. En rig historie med borg og gammel bydel i Buda, museer, opera, skønne restauranter, dejlige parker, livlige markeder, vidunderlige thermalbade og mange gode butikker i Pest − og så er priserne stadig meget rimelige. Nu flyver tre luftfartsselskaber til Ungarns hovedstad, så det er ofte muligt at få billige flyrejser. Vi begynder udlejningen 21. marts, så du skal skynde dig for at sikre dig en miniferie i foråret.

Udlejningen foregår som for Berlinerlejligheden gennem Kolonierne på tlf. 33 25 44 25. Ring NU for at høre, hvornår der er ledigt. Priser 1) Fra fredag kl. 14 til mandag kl. 10: 3 overnatninger: 2.200 kr. 2) Fra mandag kl. 14 til fredag kl. 10: 4 overnatninger: 2.700 kr. 3) Fra mandag kl. 14 til mandag kl. 10: 7 overnatninger: 4.000 kr. Sengetøj, håndklæder, viskestykker, el og varme samt rengøring er inkluderet. Udlejningspriserne er ens hele året. Der er et depositum på kr. 250 kr. KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 21. APRIL 2010

bESTYRELSESMØDE af jan maslak

Møde 8. april 2010 OK 11 proces i KLF

Nu starter arbejdet med OK11 i DLF og KLF med udsendelsen ’OK 11-kredspakken’. Det fylder 50 sider, som man kan finde på DLF’s forside ’dlf.org’. Klik på ’Deltag i debatten’, og du kommer ind på ’OK11 portalen’, hvor alt om OK11 findes. Det lyder voldsomt, men man kan jo starte med ’Generelle krav for alle medlemsgrupper’ midt i kredspakken. Hovedstyrelsens foreløbige krav til OK11 drejer sig om bl.a. om • 6 krav om løn for fastansatte, bl.a. at reallønnen skal forbedres gennem procentvise generelle lønstigninger, at reguleringsordningen videføres og forbedres, samt at timelønnede får forhøjet timelønnen, • at pensionsprocenten for OKansatte forbedres, alle centralt aftalte tillæg gøres pensionsgivende, tjenestemandspensionisternes reguleringsprocent forhøjes ud over forhøjelse af reguleringsprocenten fra generelle lønstigninger og fra reguleringsordningen, samt forhøjelse af dødsfaldssummen i gruppelivsordningen, • individuel ret til efteruddannelse, • krav vedr. rekruttering og fastholdelse bl.a. at der er iværksættes aftalte initiativer med det mål at reducere antallet af lærere m.fl., der kommer på sygepension, for nyansatte med krav om forbedring af de lønmæssige forhold i forbindelse med den første ansættelse, samt etablering af en glidende overgang for nyuddannede til lærerfaget med fx mentorordninger, supervision mv., 26

• seniorer med krav om forbedringer af senior- og retrætemuligheder - rettigheder frem for muligheder og videreførelse af retten til seniorbonus, • ansættelse med krav om forbedring af aftale om fravær af familiemæssige årsager ved flere lønnede uger under barselsorloven og forlænget orlov med løn ved flerbørnsfødsler, • endelig krav vedr. specialistfunktioner (tale/-høreundervisning, (skole)konsulenter, skolepsykologer og UU-vejledere og endelig lederrekruttering, ved at der i samarbejde med arbejdsgiverne iværksættes initiativer, der kan medvirke til, at flere fagprofessionelle vil søge lederstillinger i folkeskolen – skabe grundlag for et vækstlag for ledelse. Vi skal kridte skoene, fordi deadline for bemærkninger er 25. juni 2010. Fagligt udvalg udarbejder en kalender, hvor KLF aktiviteterne fremgår. 9. og 10. september afholdes Ordinær kongres om opstilling af krav til OK11. Umiddelbart derefter fremsendes OK11 kravene til Lærernes Centralorganisation. Husk at der afholdes et regionalt TR-møde om OK11 26. april i Falconer Centeret. Københavns Kommunes budget

Intet budget uden nedskæringer. I 2011 er sparemålet 320 mio. kr. I KK 6 skriver børne -og ungdomsborgmester Anne Vang om nedskæringerne. Hun vil gerne have en bedre budgetmodel. Vi vil gerne have penge til tiden med en ny og ajourført demografiberegning. Foreningen har nedsat en budgetarbejdsgruppe med repræsentanter fra bestyrelsen, sekretariatet samt foreningens tillidsrepræsen-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 21. APRIL 2010

tanter. Budgetarbejdsgruppen har afholdt to møder og har opstillet en række temaer, som der arbejdes videre med. Det drejer sig blandt andet om: • aflivning af myten om, at København har landets dyreste skolevæsen samt en afdækning af, hvad pengene rent faktisk bruges til i København • opstilling af ’den økonomiske virkelighed’ for forskellige skoletyper • sammenligning af de økonomiske muligheder for at drive skole i dag og for 10 år siden • synliggørelse af, hvad de seneste besparelser har af betydning for skolernes pædagogiske muligheder • argumentation mod den stigende markedsgørelse på skoleområdet. Indtil videre har budgetarbejdsgruppen konstateret, at • udgiften til undervisningspersonale er lavere i København – 40.293 kr. mod 40.950 kr. for de øvrige fem byer (Århus, Odense, Ålborg, Esbjerg, Randers) • klassekvotienten er højere i København – 22,0 mod 20,4 (fem byer) • tosprogsprocenten er højere i København – 31,5 mod 13,8 (fem byer) • privatskolefrekvensen er højere i København – 25,7 mod 12,7 (fem byer) KLF’s lønpolitik

I en periode op til OK11 har Fagligt udvalg kigget nærmere på Københavns Lærerforenings lønpolitik. På dette møde behandles 2. udkast. Dette blev drøftet og tilrettet i forhold til de faldne bemærkninger, samt udsendt til tillidsrepræsentanterne. Lønpolitikken

kommer til at ligge på foreningens hjemmeside. Efter sammenslutningen af DLF og KLF er DLF’s principper vedr. løn blevet indskrevet i den ny lønpolitik. Endelig er KLF’s strategi og principper blevet ajourført. De faglige foreninger

Foreningen har en samarbejdsaftale med de faglige foreninger. Nu gennemgår Fagligt Udvalg, hvilke grupperinger de faglige foreninger skal rubriceres i. Man kan gruppere de faglige foreninger i gruppe 1 med foreninger med særlige stillingsområder, og gruppe 2 er foreninger for fag og faggrupper. Bestyrelsen besluttede, at sagen vendes en gang til i Fagligt Udvalg og genoptages på næste bestyrelsesmøde.

Skolelederne

EAT

Fra 1. juli 2010 er ledermedlemmerne ikke længere medlem af KLF, men overføres til Skolelederne under DLF. Det betyder, at KK ikke umiddelbart vil tilgå medlemmerne af Skolelederne under KLF. Det besluttedes, at der arbejdes med et forslag, der skal tage stilling til vilkårene for fremtidig modtagelse af bladet KK.

Bestyrelsen har på flere møder drøftet projekt EAT. Vi vil gerne have et overblik om projektet. Bestyrelsen besluttede at invitere repræsentanter fra EAT på næste bestyrelsesmøde. Ordinære TR-møde

15. april afholdes det årlige ordinære TR-møde. Bestyrelsen lagde sidste hånd på mødet, og arbejdsopgaverne blev fordelt.

DHL stafetten

Deltagelse med eget telt blev drøftet. Københavns Kommune deltager med eget telt som sidste år. Det blev besluttet, at KLF ikke støtter arrangementet med et særligt telt, men at medlemmerne/ skolerne tilmelder sig kommunens arrangement.

Forhøjelse af foreningens kassekredit

Bestyrelsen drøftede problemet med foreningens likviditet. Bestyrelsen tiltrådte, at kassekreditten forhøjes til 12,5 mio.kr i løbet af april måned. Udvalgsindstillinger

Pædagogisk udvalg fik godkendt en indstilling om indkøb af en mindre bærbar pc’er til hvert udvalg.

TR-udsendelser udsendt siden sidste KK Nr. 73 09/10 Punktet ’Økonomien i BUF’ på TR-mødet 15. april

Sekretariatet orienterer om løbende sager

Nr. 72 09/10 Reminder Ordinært tillidsrepræsentantmøde 15. april 2010 Nr. 71 09/10 Fejl i lønudbetaling for forudlønnede på personlig ordning Nr. 70 09/10 Orientering om nye lønninger fra 1. april 2010

L edige lejemål i K L F’s ejendomme

Ledige lejligheder på nettet • www.klf-net.dk Ledige lejligheder i Københavns Lærerforenings ejendomme bliver fremover kun opslået på foreningens hjemmeside www.klf-net.dk – og ikke i KK. Ansøgere til en af foreningens lejligheder bør jævnligt tjekke hjemmesiden. Lejlighederne vil være opslået i 14 dage på hjemmesiden. Dette gælder også i sommerferien. Det betyder blandt andet, at ledige lejligheder kan annonceres straks og ikke behøver at afvente udgivelsen af næste KK. Der vil gælde de samme principper for udlejning som hidtil.

KL F ’ S H J EMMESIDE : w w w. k l f - n e t . d k KL F ’ S E - MAIL : k l f @ k l f - n e t . d k

Der blev orienteret om: • at diplomuddannelsen for TR er så stor succes, at der er for få pladser. Sekretariatet vil arbejde på at skaffe flere pladser • bestyrelsen blev orienteret om løsningen af samarbejdsproblemerne på Brønshøj Skole og Skolen i Charlottegården • der forelå en henvendelse fra et medlem. På næste bestyrelsesmøde vil udkast til svar foreligge til drøftelse. Eventuelt

Bestyrelsesmødet 22. april flyttes til 26. april fra kl. 10.00 – 16.00. En reminder udsendes om personaleliste til TR-ordinære TRmøde. ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 21. APRIL 2010

Faglig kommentar

martin foldgast

RO PÅ ØKONOMIEN? N

ogle af os får tics, når vi ser denne overskrift. En betinget refleks, fordi vi over mange år har fået indlært, at denne overskrift omhandler nedskæringer, besparelser og andet skidt. Og det passer også. Til næste år mangler der 320 mio. kr. Hvis BUF selv kan finde 160 mio. kr., så kan det være, at vi får halvdelen ’udefra’ hedder det fra børne- og ungdomsborgmester Anne Vang (KK 6). Jeg har meget sympati for vores nye borgmester. Hun har lagt flot ud med at sætte tingene på plads på rette tid og sted. Men det er jo ikke nok. I sidste valgperiode lagde man flot ud med en ny direktion. Imødekommende og tiltalende mennesker. Der blev lanceret en lang række projekter, men pengene kom, som tiden gik, ikke. På sidste bestyrelsesmøde stemte vi om besparelser på heldagsskolerne én gang til. Dér begrundede jeg mit nej med, at foreningen ikke hele tiden kan rage BUF-kastanjerne ud, hver gang BUU har søsat et forsøgsprojekt, og så året efter rundbarberer det og meget andet. Den model har vi kendt og lagt ryg til talrige gange. Den hedder ’lul-lul – og så kniven’. På den ene side vil man godt tage ansvar for at lande på en løsning, der skærmer medlemmerne. Omvendt kommer man i slagsmål med sig selv og bliver slidt op på det punkt, fordi det er den sædvanlige tur ’hen til kommoden og tilbavs igen’. Imødekommende og tiltalende, men med en kniv i BU-udvalg, borgmester og BU-forvaltningen blev ærmet. mere og mere utroværdig. Man skal faktisk ikke have siddet i bestyrelsen, sålænge som jeg for at fatte det. Har vi fået noget at vide om pilotforsøgene vedr. Man må gerne beskylde mig for at være langmodig Specialreformen i Indre By og på Bispebjerg. Nix. Jeg som Vor Frue, eller for dum, at jeg først reagerer på gruer for Specialreformens komme. Den lover ikke det nu. Under Peter Rasmussen vidste man sgu’ da, godt for den københavnske folkeskole. ■ hvad der ventede. Nu kom der en anden slags mere positiv og venlig direktion. Blændværk! 28

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 21. APRIL 2010

niels-vilhelm søe

af JAN MASLAK, medlem af klf’s bestyrelse

Adresser Københavns Lærerforening Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85 E-mail: klf@klf-net.dk Hjemmeside: www.klf-net.dk

Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-torsdag: kl. 10-15, fredag: kl. 10-14 Sekretariatschef: Ivan Jespersen Konsulenter: Lene Andersen, Vinni Hertz, Bente Grønbæk Bruun, Anne Lindegård og Henning Søby lærernes a-kasse Kontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18 Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger. Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30 Københavns Lærerforenings Kolonier Kontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76 E-mail: kolonierne@kolonierne.dk Hjemmeside: www.kolonierne.dk Kontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15 Forretningsfører: Lars Fabricius, tlf: 35 26 66 13 Konsulent: Vibeke Fraenkel, tlf: 32 54 78 28 Konsulent: Søren Freiesleben, tlf: 38 28 47 87 Københavns Lærerforenings bestyrelse Formand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, e-mail: jt@dlf.org Næstformand: Ole Hein Christensen, Galgebakken Søndre 9 16A, 2620 Albertslund, tlf: 43 64 95 31, e-mail: ole.hein@dlf.org Jamal Bakhteyar, Snorresgade 8, st.th, 2300 S, tlf: 28 72 22 84, e-mail: jaba.stp@ci.kk.dk Ane Lykkegaard, Norgesgade 52, 4. tv., 2300 S, tlf: 32 57 10 65, e-mail: anelykkegaard@mail.dk Jan Maslak, Vodroffsvej 50 A, 1900 Frb. C, tlf: 38 11 37 30, e-mail: mas.vns@ci.kk.dk Jane Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09, e-mail: j.pilegaard@get2net.dk Kirsten Wahlberg Sørensen, Ved Bellahøj 13 B, 4. tv, 2700 Brønshøj, tlf: 38 60 14 92, e-mail: ks.vas@ci.kk.dk Lars Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 38 28 22 17, e-mail: ls.sir@ci.kk.dk Inge Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81, e-mail: inge@ullestad.dk

Om KK Udgivelsesplan 2010 KK 08: 5. maj/uge18 sidste frist: 23. april KK 09: 19. maj/uge20 sidste frist: 7. maj KK 10: 2.juni/uge 22 sidste frist: 21. maj KK 11: 16. juni/uge 24 sidste frist: 4. juni KK 12: 25. august/uge34 sidste frist: 13. august KK 13: 8. september/uge 36 sidste frist: 27. august KK 14: 22. september/uge38 sidste frist: 10. september KK 15: 6. oktober/uge 40 sidste frist: 24. september KK 16: 27. oktober/uge 43 sidste frist: 15. oktober KK 17: 10. november/uge45 sidste frist: 29. oktober KK 18: 24. november/uge47 sidste frist: 12. november KK 19: 8. december/uge49 sidste frist: 26. november Annoncer Materialet skal være redaktionen på Frydendalsvej 20 i hænde senest 10 dage før pågældende nummer udkommer (mandag kl. 12). Annonceformater og priser i 2010 (ex. moms)

Bredde x højde: 1 side 149 x 215 mm: 3.629 kr. 1/2 side 149 x 107 mm: 1.986 kr. 1 spalte 047 x 215 mm: 1.555 kr. 2 spalter 098 x 215 mm: 2.443 kr. 1/2 spalte 47 x 107 mm: 872 kr. 2/2 spalter 098 x 107 mm: 1.555 kr. Bagside 098 x 215 mm: 2.443 kr. Mm-pris: 13,25 kr. 1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr. Ved samlet bestilling af 5 annoncer: 15%. Abonnement 2010

400 kr. inkl. moms.

TYSK · 6.-9. KLASSE

Du bist dran Af Tanja Jessing og Annette Smidt Jørgensen

i nY udgAvE!

Du bist dran 3 til 9. klasse: • Opgaver skræddersyet til de nye prøver. • Cooperative learning-strukturer.

• Ny hjemmeside på Elevunivers.dk. Her kan klassen bl.a. lave deres eget online ungdomsblad.

(15038) KK7-2010

• To nye kapitler med temaerne ungdomskultur og engagement.

Den nye udgave af Du bist dran revideres først til 9. klasse. Herefter følger de andre klassetrin.

Få mErE ud AF En KLASSiKEr!

tlf.: 3369 4666

Udgiveradresseret maskinel magasinpost Id nr. 42142 Al henvendelse til: Københavns Kommuneskole, Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

Se bogen på alinea.dk