KK 08-2010 by Københavns Lærerforening

K Ø B E N H A V N S K O M M U N E S K O L E

N r. 8 • 5 . m a j 2 0 1 0

flere elever – færre lærere skole kvæles langsomt springfrøpris

Indhold

Billedkunstpris – til Holbergskolen fra Kulturog Undervisningsministeriet.

peter garde

Redaktion: Peter Garde (ansv.) Frydendalsvej 20 1809 Frederiksberg C Tlf. 33 31 41 39 Fax 33 31 41 69 E-mail: kk@kk-klf.dk Tonny Hansen: tlf. 23 30 39 23 E-mail: tonny_hansen@hotmail.com Peter Høstved: E-mail: pho@katrinedal.dk Layout: Peter Garde Tryk: Elbo Grafiske A/S Nørrebrogade 14-16 7000 Fredericia

Debat

Kommentar Du skriver kækt...

28 peter garde

Skole kvæles langsomt Bavnehøj Skole har været fravalgsskole, men er nu tilvalgsskole og tiltrækker stadigt flere elever. Alligevel oplever lærerne sig på en Sisyfos-opgave.

Københavns Kommuneskole udgives af Københavns Lærerforening med 19 normalnumre årligt. Expedition: Dorthe Rasmussen, tlf 33 22 33 22

18 19

BR-kommentar Ja til blandede skoler.

Faglig kommentar Valgløftet før kommunalvalget var klart: ’Børnene først!’

Forside: Der var betydelig forståelse – for ikke at sige opbakning – hos forældrene for lærernes aktion i protest mod nedskæringer på skolerne: ’Der er kun råd til venstrehåndsarbejde’, sagde lærerne med højre arm i slynge. Foto: Peter Garde

Stof til KK: Sidste frist for indlevering af mindre annoncer og kort rubrikstof (debatindlæg, møder, kurser m.v.) er mandag kl. 12, ni dage før udgivelsesdagen. Deadline for artikler, længere indlæg og større annoncer er senest fredag kl. 12, tolv dage før udgivelsesdagen. Manuskripter bedes fremsendt på e-mail – hvis det ikke er muligt da på diskette vedlagt udskrift.

Annoncer: Peter Garde tlf. 33 31 41 39 Annonceformater og prisliste findes bagest i bladet. Oplag: 5.029 Kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol ISSN 0023-253x

Artikler i KK dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller KLF´s synspunkter. Alt stof sendes til Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C. Afleveret til postvæsenet: 3. maj Deadline KK 9: fredag 7. maj, se ovenfor

niels-vilhelm søe

Aktion mod nedkæringer Kommunens voldsomme nedskæringer får alvorlige konsekvenser for eleverne.

holbergskolen

Billedkunstkonference på Christiansborg.

leder

DESTRUKTION FREM FOR KONSTRUKTION

thomas vørnle

KK nr. 8 5. MAJ 2010 103. årganG

Stilladsfirmaets lastbil er rullet ind foran skolen. Håndværkerne er klar. Nu kan den store nedskæring gå i gang. Der skal destrueres skole for millioner af kroner i år, og til næste år skal der ødelægges skolekvalitet for over 300 mio. kroner. Til sammen er det, hvad det koster at bygge en ny skole. Destruktionsiveren blomstrer – lærere fyres.

ovedstaden er det eneste område i landet, hvor børnetallet stiger. Københavns Kommune mangler skolekapacitet til det stigende antal elever – til næste år cirka 300 svarende til en mindre skole. Der er brug for at bygge op efter mange år med sparerunder og forringelser, og der er brug for at bygge nyt til de mange flere børn. Alligevel vil kommunen spare en million kroner pr. ekstra nyt barn – godt 300 mio. i 2011. Sikken en velkomstgave. Der er efterhånden for lidt af det hele – bortset lige fra store ord og tomme løfter. Mange skolebygninger over hele byen er stadig i en så elendig forfatning, at de må betegnes som uegnede til formålet. Vel renoveres der mange steder, men forsømmelserne har gennem årtier været kolossale og vedligeholdelsesefterslæbet kæmpestort. Det har medført nogle uacceptable fysiske forhold. Men står det bedre til med kommunens pædagogiske,

arbejdsmiljømæssige og faglige ambitioner? Med de planlagte nedskæringer på driften i dette og næste skoleår kan man sige, at nu skal de pædagogiske, trivselsmæssige og faglige ambitioner harmoniseres med niveauet af de ringeste fysiske forhold. Lærerne protesterer på de fleste skoler. ’Flere elever – færre lærere’ har været advarslen og protesten, der har mødt stor opbakning blandt forældre. Det er svært at se sammenhængen med valgløfterne før kommunalvalget. Undervisningstimetallet skal nogle steder nedsættes til mindre end minimum. Hjælpen til udsatte elever skal begrænses, efteruddannelse forringes, undervisningsmidler, holddannelse, deletimer, ture og lejrskoler får samme skæbne. Alligevel står politikerne med statsministeren i spidsen på Titanic’s bro og råber: Vi skal være blandt de bedste i verden. pg

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 5. MAJ 2010

Tillidsrepræsentant Peter Jensen delte sammen med de øvrige lærere på Christianshavns Skole løbesedler ud, da forældrene mødte med deres børn lidt før klokken otte. Lærerne demonstrerede med højre arm i slynge, at med kommunens nedskæringer på skolerne er der kun råd til venstrehåndsarbejde. Forældre bakkede op om protesten.

protester over hele byen mod besparelser tekst og foto: peter garde

Lærerne aktionerede i sidste og forrige uge mod besparelserne på de københavnske folkeskoler. Børnetallet vokser i København, der kommer flere elever i skolerne, men antallet af lærere skæres ned. Der er ingen sammenhæng mellem politikernes ord og deres handlinger. 2

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 5. MAJ 2010

a forældrene kom med deres børn til Christianshavns Skoles filial i Prinsessegade, der huser indskolingen, blev de konfronteret med følgerne af et kollektivt ulykkestilfælde – alle lærerne havde tilsyneladende brækket højre arm, der var hængt op i en slynge. Medlidende blikke mødte dem fra de små elever, der straks forstod ulykkens omfang – det her ville i den sidste ende gå ud over dem. Og det havde de helt ret i – kommunens nedskæringer på folkeskolerne medfører drastiske besparelser efter sommerferien. Selv om børnetallet stiger i København, nedlægges cirka 150 lærerstillinger eller to på hver skole. Det får alvorlige konsekvenser.

alvorlige forringelser – Når der er færre lærere til flere elever, så bliver det venstrehåndsarbejde, eller hvis man er venstrehåndet – højrehåndsarbejde. Vi kommer til at mangle nogle lærerkræfter, og det kommer eleverne og forældrene til at mærke, lød det gentagne gange fra tillidsrepræsentant Peter Jensen, når elever og forældre på denne iskolde morgen lidt i otte bekymret spurgte til hans læderede højre arm. Morgenaktionen foran Christianshavns Skole blev mødt af betydelig forståelse blandt forældrene. Også lærerne på de øvrige skoler i Distrikt Indre By mødte op med højre arm i slynge. Efter sommerferien er antallet af lærere og børnehaveklasseledere skåret ned med 150 stillinger samtidig med, at antallet af børn i den skolepligtige alder stiger med mere end 300 næste år. En rundspørge blandt kommunens folkeskoler viser, at • 68 pct. af skolerne forventer mindre efter- og videreuddannelse til lærerne næste år, • 61 pct. af skolerne vil nedsætte antallet af deletimer / timer til holddeling, • 57 pct. af skolerne vil afsætte færre penge til undervisningsmaterialer, • 54 pct. af skolerne forventer at anvende færre midler til vedligeholdelse, • 50 pct. af skolerne vil nedsætte elevernes undervisningstimetal i 1.-3. klasse, • 46 pct. af skolerne vil skære i støtten til de tosprogede elever, • 43 pct. af skolerne vil nedsætte elevernes undervisningstimetal i 4.-6. klasse, • 43 pct. af skolerne forventer også ringere muligheder for lejrskoler og ekskursioner. 

Der var hængt bannere på mange skoler i København med protester mod kommunens nedskæringer, der slår hårdt igennem efter sommerferien. Aktionerne mødte betydelig opbakning blandt forældrene. KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 5. MAJ 2010

Bavnehøj Skole indviede i 2003 et nybyggeri, ’Den grå Diamant’ (tv), og gennemgik en større renovering for tilsammen et tocifret millionbeløb.

sådan tager man livet af en skole Skolen er havnet i en ond nedadgående spiral, det ikke er til at komme ud af, og dem der kunne hjælpe, puffer den bare længere nedad. Den afholdte skoleleder vil ikke lægge navn til udviklingen – han siger farvel og flytter til en omegnskommune. tekst og foto: peter garde

e frygter langsom strangulering på Bavnehøj Skole. Om få år åbner en nyopført skole i Sydhavnen. Det byggeprojektet blev præsenteret for flere år siden. Den nye skole skulle hovedsagelig rumme alle de mange børn, man mente ville komme til at bo i de nye dyre lejligheder langs havnefronten, men da tilsyneladende kun få flyttede ind, blev skolebyggeriet sat i bero. Inden længe går byggeriet så alligevel i gang. Det er planen, at den 4

nye skole skal modtage elever fra distriktet omkring Sluseholmen, men man frygter, at den på sigt vil tiltrække elever fra de omkringliggende distrikter. Hvis dette sker, hvad skal vores skole så leve af, spørger de på Bavnehøj Skole, der allerede har en såkaldt Sydhavnsklasse med elever, der har lovning på at komme ind på den nybyggede skole, så snart den åbner. På Bavnehøj frygter de, at skolen er på vej ind i en langsom død – ikke fordi de ikke driver en god

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 5. MAJ 2010

skole, men fordi BUF gennemfører nedskæringer, skive for skive, så der snart ikke er mere tilbage af det, der kan tiltrække nye elever. Dels slås skolen med en gæld, der ved udgangen af 2010 kommer til at lyde på omkring 3 mio. kroner, dels er forudsætningerne for at komme økonomisk på fode igen også tager fra den. Dertil kommer, at 15 elever pt. står på venteliste til de kommende børnehaveklasser, men dem skal skolen afvise, lyder beskeden fra forvaltningen. Det ser sort ud, men på den anden side har Bavnehøj – der blev renoveret og udbygget for et tocifret millionbeløb for et par år siden – BUF’s ord for, at den også i fremtiden skal være en del af skoletilbuddet i Sydhavns-området. – Ord og handling står i skarp kontrast til hinanden – og det er i sig selv ødelæggende. Og hvor skal pengene komme fra til at drive en attraktiv skole i dag? nu en skole man søger Bavnehøj Skole har de senere år udført en kæmpe indsats for at sno sig ud af nogle økonomiske vanskeligheder, som den blev påført udefra. Samtidig har skolen vendt en truende udvikling som fravalgsskole til at være en tilvalgsskole. Men hver gang den tager et lille skridt opad, bliver den slået tilbage nedad. – Konkret står vi i en situation, der har udviklet sig over flere etaper, fortæller Peter Nielsen, der er tillidsrepræsentant og som har været lærer på Bavnehøj Skole i syv år. – Den første etape kom, da budgetmodellen blev ændret fra den klasseafhængige til den elevtalsafhængige model. Da blev vi hårdt ramt fra den ene dag til den an-

den, fordi vi havde en klassekvotient på omkring 17 elever, og med et elevtalsafhængigt budget kan det ikke løbe rundt. – Man kan jo sige, at så må vi bare mande os op og få skaffet nogle flere elever til skolen, men den del af arbejdet er vi jo godt i gang med. Vores skoleleder har taget en lang række initiativer – fx har han i samarbejde med børnehaveklasselederne lavet sen klassedannelse, hvor vi først laver den endelige klasseinddeling efter efterårsferien, når vi har haft tid til at se børnene an, deres faglige, sociale og kulturelle forskelligheder. Med den model har vi kunnet sammensætte to mere homogene klasser, end hvis det var tilfældigheder, der havde spillet ind. Det har været en stor succes, der har trukket forældre til. – Børnehaveklasselederne har også været på besøg ude i institutionerne, hvor de har fortalt og forklaret, og børnehavernes pædagoger har besøgt os på skolen. Vi har desuden lavet tolærerordning i børnehaveklasserne for på den måde at tiltrække forældrenes interesse. – Det er alle initiativer, der er lykkedes meget fint. Samlet set har det medført, at kurven er vendt, så et stigende antal søger Bavnehøj Skole – også familier uden for skolens distrikt. Til næste år er der i vores skoledistrikt kun 9 børn, der søger fri- og privatskoler. – På trods af det har vi en oplevelse af at blive presset til at skulle rekruttere flere elever, end det er praktisk muligt. Vi har jo nærmest støvsuget distriktet for børn. Vil det sige, at I skal uden for jeres distrikt, for at tiltrække flere? – Ja, og det er lykkedes. Vi har som sagt 15 elever på venteliste, som vi ikke må tage ind.

Hvorfor? – Jeg har hørt den forklaring, at der skal være en maksimal klassekvotient for optagelse af elever uden for grunddistrikterne. Hensigten skulle efter sigende være at undgå at et større antal tosprogede konsekvent søger den samme skole, så man får en overrepræsentation af denne elevgruppe. – Det, der gør os ærgerlige er, at man på den ene side prøver at drive en markedsøkonomisk tankegang á la budgetmodellen – altså at vi skal tiltrække elever, at det er en konkurrence, hvor det handler om at profilere sig selv. Men på den anden side lægger man nogle bindinger ud, der umuliggør at gennemføre den markedsøkonomiske metode – den kvæles paradoksalt nok af restriktioner. – Selv om vi tiltrækker flere elever, så må vi ikke tage dem ind. Det er ellers dem, der kan være med til at sikre skolen et bedre elevtalsgrundlag og nogle penge i kassen, som vi har så hårdt brug for, siger Peter Nielsen.

under administration Hvad gik galt, da I gik fra klassetil elevtalsafhængig tildeling? – Vi har lagt mange klasser sammen for at sikre, at der ikke bliver brugt unødige ressourcer. Men vores skoleleder blev ansat samtidig med, at den nye budgetmodel blev indført, og det første år fik han grønt lys for at køre igennem med det budget, der nu lå – og et underskud på knapt to mio. kroner for at prøve at vende udviklingen med det faldende elevtal. Det var en aftale mellem skolen og forvaltningen, fordi det først og fremmest gjaldt om at fastholde og tiltrække elever. – Det med at tiltrække elever har været en succes. Billedet er ved at vende. Kurven er på vej op, selv om vi i lighed med andre skoler i kommunen oplever et frafald i de ældste klasser. Men hvorfor blev I sat under økonomisk administration, I har også sagt farvel til 20 procent af lærerne? – Fra starten blev der som sagt

Tillidsrepræsentant Peter Nielsen: ”Man vil drive skole med markedsøkonomiske metoder, men kvæler dem samtidig med restriktioner.” KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 5. MAJ 2010

givet grønt lys for gælden gennem det første år, men man kunne se, at den ved udgangen af 2010 ville stige til over 4 mio. kroner, hvis ikke der blev gjort noget. – Vi kom med flere forslag, men de tilfredsstillede ikke forvaltningen. Den præsenterede os for nogle direktiver, og på den baggrund foretrak vi at kalde en spade for en spade – vi var jo reelt under administration. – Det var ikke vores drømme for skolen, der blev gennemført, men krav oppefra. De tiltag, der nu er blevet gennemført, skyldes kravene oppefra. Det har blandt andet kostet lærerposter, og de sidste fire er i spil i forflyttelsesrunden i øjeblikket. urealistiske krav – På Bavnehøj Skole befinder vi os i en særlig situation. Elevgruppen er i udpræget grad heterogen. Halvdelen af de elever vi rekrutterer, kommer fra ressourcestærke hjem, hvor forældrene har overskud. Den anden halvdel består af elever, der kommer fra hjem, hvor interessen for skolen kan ligge på et meget lille sted. – Den kommer meget tydeligt til udtryk, når vi står over for eleverne, fordi den ene gruppe godt kan kapere de frie rammer, den kreative proces og undervisningsdifferentieringen, mens den anden gruppe har brug for meget tydelige rammer, det forudsigelige og det strukturerede. – Indtil nu har vi været privilegerede. Vi har kunnet tage hånd om både stærke og svage elever. Vi har haft et sprog- og specialcenter, der har støttet op om den enkelte elevs faglighed. Dertil kommer, at klassekvotienten har været lav. Det betyder, at vi har kunnet give ekstra opmærksomhed for en gruppe ele6

Peter Nielsen: ”Forældrene sidder med en forventning om, at deres barn selvfølgelig får den støtte, det har brug for – men vi har ikke pengene.” ver, som så hårdt trænger til den. For at vores skole kan blive rentabel, skal der være mindst 24 elever i hver klasse, og det kan vi naturligvis godt magte. Men jeg er i tvivl om, hvorvidt forvaltningen, som udstikker rammerne, er klar over behovet hos den gruppe elever, vi har med at gøre. I sidste ende er det dem, der kommer til at betale den højeste pris. socialpædagogisk bistand Peter Nielsen fortæller, at Bavnehøj Skole ligger i et område, hvor der tildeles midler efter sociale kriterier, men de bliver i en vis udstrækning udlignet ved, at garantibevillingen går ned, så der er ikke den store økonomiske gevinst i den ordning. – Vi har også mange børn, der bliver udredt og indstillet af PPR, og der bliver søgt om ekstra timer til en del. Tidligere har det været sådan, at antallet af elever, der blev søgt timer til, var ligegyldigt – forvaltningen betalte, hvad det kostede. – Det vil sige, hvis lille Gustav

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 5. MAJ 2010

havde brug for ti ugentlige støttetimer for, at han kunne være med i klassen, så fik han det. Men den procedure er fuldstændig ændret nu. – Her på skolen har vi søgt om 85 ugentlige støttetimer fordelt på forskellige elever til næste år. Af dem kan forvaltningen kun betale lidt under 30 procent. – Forældrene får så et brev fra forvaltningen med besked om, at de har fået det, der er ansøgt om, men der står ikke noget om, at skolen skal dække mere end totredjedel af beløbet. – Derfor sidder forældrene med en forventning om, at deres barn selvfølgelig får den støtte, det har brug for. Men sandheden er, at vi slet ikke kan opfylde løftet i samme grad, som hvis forvaltningen betalte – vi har ikke pengene. – Vi bliver nødt til at lave delehold og prøve at mingelere det sådan, at et barn kan komme i en gruppe med nogle andre, der er jævnaldrende eller på samme niveau. Det kan somme tider være

en acceptabel løsning, men matche det individuelle hensyn kan den langtfra. – Det har medført, at alle vores specialcentertimer stort set går til børn, der har behov for socialpædagogisk bistand. – Der er ikke meget tid til det forebyggende arbejde – fx til en lærer der synes, at en elev ser ud til at mistrives eller som har særlige sproglige eller matematiske vanskeligheder. Det er der faktisk ikke mere tid til, for nu er specialcentertimerne nærmest øremærket til socialpædagogisk bistand. – Det er vi rigtig kede af, netop fordi vi er i et kvarter, hvor det har betydning, at vi kan gå ud og sige, at der bliver taget hånd om hvert enkelt barn. Det bliver derfor sværere for os at tage problemerne i opløbet. de svageste får mindre – Funktionerne i specialcenteret og sprogcenteret er to sideløbende opgaver. Vores sprogcenter er blevet beskåret fra 60 ugentlige timer til 30 – og det på en skole med 54 procent tosprogede. – Vi har været nødt til at sige, at når specialcenteret er så hårdt ramt, så må vi slå de to centre sammen, hvis specialcenteret skal overleve. En manøvre, der stort set har kostet sprogcentret livet. – Med de forhold kan vi ikke se, at der fra politisk side investeres i at give børn lige vilkår. Det er de svageste, der får mindre. Det er imidlertid forandringer, vi er tvunget til at føre ud i livet. Hvad angår undervisningstimetallet er skolen presset helt i bund. – Hvis en skole er i nød, kan den jo presse timetallet ned under det vejledende timetal, men det er problematisk, for det er dårlig reklame, når skolen prøver at til-

trække elever. På udvalgte klassetrin er vi nede på minimumtimetallet, og det er uheldigt, hvis naboskolen kan tilbyde mere. Det finder de ihærdige forældre ud af, og så står vi i et dårligt konkurrenceforhold. – Også bibliotekstimerne har vi måttet skære ned. Elever og lærere kan bruge biblioteket, men når bibliotekaren ikke er der, bliver der tilsvarende mindre tid til vejledning. slut med ture i det grønne Peter Nielsen synes, det er ærgerligt at være presset ud i denne suppedas, for han mener, at skolen har meget at tilbyde fra børnehaveklasse og til landstedet i Boserup, skolens egen koloni, der fra gammel tid ejes af de på skolen ansatte lærere. – Vi har sendt børnene til Boserup i 2., 4., 6., og 8. klasse så tit vi har kunnet komme af sted med det. Den post har i indeværende år fyldt 800 timer, men den er nu – med forvaltningens bistand – skåret ned til 138 timer. Det betyder, at der kun er råd til at sende 9. klasserne af sted i fem dage. Boserup er helt ud af billedet for andre, hvis vi prioriterer 9. klasserne. – Boserup har været et stærkt kort, når vi ville profilere vores skole. Vi ejer stadig stedet, men har ikke råd til at bruge det. – Det er ikke meget af den danske natur, sydhavnsbørnene får lov at opleve, og mange ser den aldrig. I Boserup er der skov, Roskilde Fjord og fællesskab. Det er noget helt enestående for 2. klasse-elever at være af sted og overnatte sammen. De oplever sjældent, at familien har overskud og økonomi til at komme af sted på sådan en tur. – Der er både personlige og fag-

lige udfordringer. Man kan vise en masse ting, undersøge, mærke og føle – lige den pædagogik som vores børn har fordel af. Det er trist, og vi må gøre forældrene opmærksomme på, at med den politik, der bliver ført lige nu, er der store omkostninger for menneskelige relationer. chefen siger farvel – Med de besparelser, der er gennemført indtil nu, tænkte jeg først, at nu måtte vi virkelig kunne begynde at afdrage på vores gæld, men det er ikke tilfældet. Muligvis skal der endda skæres mere af en kage, der faktisk ikke længere findes, for bare at få regnskabet til at gå i nul – og først derefter skal vi til at forholde os til gælden, der skal afdrages. – Udviklingen synes at styre os mod afgrunden, når vi skive for skive skæres ned og fratages det sidste handlingsrum, lyder det fra tillidsrepræsentant Peter Nielsen. Det har skoleleder Peter Hertz nu taget konsekvensen af. Han mener ikke, han kan stå inde for en sådan udvikling af skolen, og har søgt og fået en anden stilling som skoleinspektør i en omegnskommune. – Det er vi, det samlede personale, rigtig kede af. Han har været en god leder. Vi sætter pris på ham, men han synes ikke, rammerne er til stede for at drive skolen på en måde, han kan stå inde for med æren i behold. – Det respekterer vi naturligvis, men det kan da blive temmelig svært at tiltrække en ny leder. Hvad skal vi egentlig skrive i et stillingsopslag? 

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 5. MAJ 2010

– her var pengene, og derfor har KLF sagt ja, så lærere i København har højere løn end i det øvrige land, sagde KLF’s næstformand, Ole Hein Christensen, i sin gennemgang af foreningens lønpolitik.

TR-MØDE: STORE problemer Bekymrede miner over skolernes situation på det ordinære møde for tillidsrepræsentanter. tekst og foto: peter garde

onkrete konsekvenser af KLF’s sammenlægning med Danmarks Lærerforening nærmer sig. Første anledning er til efteråret, hvor vi fremlægger overenskomstkrav sammen med DLF ved kongressen, fortalte KLF-formand Jan Trojaborg i sin indledning til det ordinære årlige møde for tillidsrepræsentanter fra de københavnske skoler. 8

Med fusionen med DLF følger, at skolelederne og afdelingslederne forlader KLF for til sommer at blive en del af den landsdækkende Skolelederforening. KLF indleder et husfællesskab med Frederiksberg Kommunelærerforening, så FKF lejer sig ind i Frydendalsvej 24 med stordriftsfordele til fælles gavn. Ombygningen af Frydendalsvej 20 er afslut-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 5. MAJ 2010

tet, og bestyrelsens mødelokale og de to udvalgsværelser befinder sig nu her. En del af Kolonikontoret er flyttet en etage op, hvor også den nyindrettede udlejningslejlighed er, mens KK fortsat har redaktionslokale i kælderen nu sammen med Gabriel Jensens Ferieudflugter. stats- og kommunekoks Næstformand Ole Hein Christensen gjorde rede for KLF’s lønpolitik og de vejledertillæg, der giver nogle besværligheder på skolerne, fordi antallet af vejledere er forskelligt fra skole til skole, og fordi der er nogle rigide regler for tildeling af tillæggene. Sekretariatschef Ivan Jespersen omtalte vejledertillæg som et ek-

sempel på, at vi har opnået ekstra penge ved at bryde lønrammen, og den slags kan bekvemt tjene som løftestang for nye løntildelinger en anden gang. Specialreformen ligner stadigt mere et synonym for den inkluderende skole, sagde Ane Lykkegaard, bestyrelsen, og fra salen blev der udtrykt stor forvirring og mangel på kendskab til, hvad der er gang i, og hvad der ikke er gang i. Blandt lærerne i de to pilotdistrikter, Bispebjerg og Indre By, har der været massiv kritik af de tilbudte kurser, og overordnet er det fremherskende billede, at der mangler ressourcer til de børn, der trods alt ikke kan rummes i almindelige klasser – ”de børn er kolossalt krævende både i undervisningen og i forhold til det antal møder blandt fagpersoner”, sagde Ane Lykkegaard. Jan Trojaborg omtalte 360 graders eftersynet af folkeskolen som Lars Løkkes projekt – ingen vidste på forhånd noget om det, end ikke undervisningsministeren. Et problem i Danmark er, at man anser uddannelse for en udgift og ikke en investering. I Singapore investerer man voldsomt i et ganske vist klassedelt samfund, som vi nok ikke ville bryde os om, mens Finland klarer sig flot i Pisa-undersøgelser, men de store elever er kede af at gå i skole. Den danske regerings uheldige hånd på skoleområdet har efterhånden gjort Kommunernes Landsforening og Dansk Industri til lærerorganisationernes bedste allierede, var en konklusion. Os selv Der er valg til KLF’s bestyrelse i februar 2012, og Ane Lykkegaard opforderede til, at tillidsrepræsentanterne ser sig om på deres skoler

og opfordrer potentielle talenter til at markere sig i debatter på generalforsamlinger og i KK med henblik på at stille op til et kommende bestyrelsesvalg – eller evt. selv gøre det. Der bliver brug for nyt blod. På vegne af bestyrelsen henledte Jane Pilegaard opmærksomheden på, at det er vigtigt, at tillidsrepræsentanterne arbejder målrettet på at få lærere, der ikke er medlemmer af KLF til at få den sag bragt i orden. Der er for mange, der ikke har meldt sig ind. Manglende kendskab til fordelene kan blive en dyr fornøjelse den dag, en lærer får problemer med ledelsen på sin skole, uforvarende havner i en tjenestelig sag eller løber ind i en lønsag i forhold til Københavns Kommune. Københavns Lærerforening har reddet adskillig lærere fra at miste op mod 100.000 kroner gennem indgriben, forhandling og retssager. nye sparekrav næste år Som det ser ud nu, skal der spares mere end 600.000 kroner pr. skole til næste år samtidig med, at 20

skoler har en gæld, der overstiger en million kroner. Der anslås at være 150 færre lærerstillinger efter sommerferien svarende til to færre pr. skole samtidig med, at elevtallet stiger – som det eneste sted i landet. Der kan være lidt kroner på vej af ubrugte midler fra hele kommunen i 2009, men det ændrer næppe billedet afgørende. I slutningen af april er der afgørende økonomimøder i Børne- og Ungdomsudvalget og i Økonomiudvalget. Handlemuligheder på baggrund af den økonomiske situation på skolerne blev drøftet i grupper. Endelig sluttede det ordinære møde for tillidsrepræsentanter med et mini-kursus om arbejdstidsaftale A08. Ivan Jespersen og Bente Grønbæk Bruun gennemgik regler, fortolkninger og eksempler på erfarede overtrådte regler og appellerede til, at arbejdstidsaftalen overholdes, da foreningen ikke kan hjælpe, hvis tillidsrepræsentanten skriver under på en uheldig aftale – tillidsrepræsentanten er foreningen ude på skolen. 

Der blev holdt distriktsinddelt gruppearbejde om handlemuligheder i forbindelse med den katastrofale økonomiske situation på københavns skoler. KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 5. MAJ 2010

OVERENSKOMSTFORNYELSE 2011

OPSTILLING AF KRAV TIL OK 11 AF OLE HEIN CHRISTENSEN, KLF’S NÆSTFORMAND på vegne af bestyrelsen

n følge af Københavns Lærerforenings sammenlægning med Danmarks Lærerforening er en ændret procedure for kravopstillingen til overenskomstforhandlingerne. Hvor KLF før selv opstillede og vedtog kravene og videresendte dem til koordinering i Lærernes Centralorganisation, skal de københavnske lærere nu på linje med lærerne i det øvrige land øve indflydelse på kravopstillingen via DLF’s Kongres til september. DLF’s hovedstyrelse har opstillet en række forslag til foreløbige krav til OK 11. Kravene er sendt til medlemsdebat i det ganske land i de kommende uger, og inden sommerferien har de enkelte lærerkredse mulighed for at kommentere kravene og komme med forslag til yderligere krav. Læs mere om medlemsdebatten på www.dlf.org

Medlemsmøde om OK 11 Københavns Lærerforenings bestyrelse inviterer til medlemsmøde om overenskomstfornyelsen i 2011 for alle interesserede medlemmer. Kom og hør om de økonomiske muligheder og få præsenteret Danmarks Lærerforenings hovedstyrelses foreløbige krav til OK 11. Du får også mulighed for selv at komme til orde og give din uforbeholdne mening om overenskomstsituationen til kende.

Medlemsmødet afholdes Torsdag 20. maj 2010 klokken 15-17.30 i foreningens hus, Frydendalsvej 24

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 5. MAJ 2010

Kalender for OK 11 i Københavns Lærerforening 26. april: Danmarks Lærerforenings Hovedstyrelses foreløbige krav til OK 11 præsenteres på et regionalt TR-møde i Falconer Centret. uge 17-uge 22: OK-kravene præsenteres og drøftes på skolerne af TR’erne – tilbud om bestyrelsesdeltagelse i KLF-afdelingsmøder. 7. maj: OK-kravene præsenteres for pensionisterne på seniorafdelingens kursus på Frederiksdal. 20. maj: Medlemsmøde på Frydendalsvej om OK-kravene. 4. juni: Sidste frist for indsendelse af kommentarer og ændringsforslag til OK-kravene fra skoler og medlemmer til KLF’s bestyrelse. 10. juni: 1. behandling af kommentarer mm. drøftes i bestyrelsen med deltagelse af de øvrige københavnske kongresdelegerede. 24. juni: 2. behandling i bestyrelsen med deltagelse af de øvrige københavnske kongresdelegerede. 25. juni: Sidste frist for fremsendelse af ændringsforslag til DLF

Hovedstyrelsens foreløbige krav til OK 11 Løn • En forbedring af reallønnen gennem procentvise generelle lønstigninger. • Reguleringsordningen videreføres og forbedres. • Lønforhøjelse til lærere og børnehaveklasseledere. • Indførelse af grundløn og lønforhøjelse til PB’ere i ernæring og sundhed. • Lærere, som ikke er omfattet af § 6, stk.1 (kvalifikationsløn på baggrund af erfaring), tillægges efter endt uddannelse til lærer anciennitet for ansættelse som lærer. Timelønnede • Forhøjelse af lønnen for timelønnede. • Timelønnedes mindste fremmøde pr. dag ændres fra 2 timer til 3 timer. Pension • Pensionsprocenten for overenskomstansatte forhøjes. • Alle centralt aftalte tillæg gøres pensionsgivende. • Tjenestemandspensionisternes reguleringsprocent forhøjes ud over forhøjelse af reguleringsprocenten fra generelle lønstigninger og fra reguleringsordningen. • Forhøjelse af dødsfaldssummen i gruppelivsordningen og indførelse af adgang til at modtage en forsikringssum ved kritisk sygdom flere gange. Uddannelse • Individuel ret til efteruddannelse. Rekruttering og fastholdelse Generelt • Der iværksættes aftalte initiativer med det mål at reducere antallet af lærere m.fl., der kommer på sygepension. Nyansatte • Der etableres en glidende overgang for nyuddannede til lærerfaget med fx mentorordninger, supervision mv. Seniorer • Forbedringer af Rammeftale om seniorpolitik – rettigheder frem for muligheder. • Videreførelse af retten til seniordage. Ansættelse Aftale om fravær af familiemæssige årsager forbedres ved:

• Flere lønnede uger under barselsorloven. • Forlænget orlov med løn ved flerbørnsfødsler.

Specialistfunktioner Ansatte med tale/-høreundervisning mv. • Aftalegrundlaget ændres således, at det tilgodeser gruppens ændrede arbejdsforhold – fx på konsulentvilkår uden ledelsesbeføjelser. • Der tildeles funktionstillæg for funktionen som rådgiver og kompetenceudvikler af lærere, pædagoger, forældre, ledere m.fl. (Skole)konsulenter og skolepsykologer • Der indføres et lønforløb. • Der tildeles et funktionstillæg for funktionen som rådgiver og kompetenceudvikler af lærere, pædagoger, forældre, ledere m.fl. • Grundlønsforbedring. UU-vejledere • Dækningsområdet udvides til at omfatte alle ansatte vejledere, konsulenter og ledere på UU-centrene. • Ansættelse som konsulenter uden ledelsesbeføjelser. • Vejledertillæg. Lederrekruttering • Der iværksættes i samarbejde med arbejdsgiverne initiativer, der kan medvirke til, at flere fagprofessionelle vil søge lederstillinger i folkeskolen – skabe grundlag for et vækstlag for ledelse.  KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 5. MAJ 2010

farver ud fra en fotokopi, havde de nok ikke drømt om, at de i dag skulle stå på Undervisningsministeriets bonede gulve og have blomster, et diplom og en check på 15.000 kroner fra selveste ministeren. Og det faldt dem slet ikke ind, da Lykke efterfølgende sagde, at de skulle gøre noget vildt ved deres billede: krøl det, riv det i stykker, brænd det, skær hul i det.

– Innovation og kreativitet er afgørende kompetencer at få i forhold til fremtidens jobmarked, så det er også vigtigt at give alle elever muligheden for at få disse kompetencer, sagde Lykke Andersen, (tv) billedkunstlærer på Holbergskolen, med undervisningsminister Tina Nedergaard (th).

springfrøPRIS til HOLBERGSKOLEN ”Det er en stor ære at få en pris fra regeringen. Det skal I skal huske at fortælle om til jeres børnebørn”, sagde undervisningsministeren til eleverne, da hun uddelte den nye Springfrøpris, hvor 2. præmien gik til Holbergskolen for billedkunstprojektet ’Andre Landskaber’.

tekst og foto: JOURNALIST MAJ CARBONI

er ret stort på en speciel –D etmåde. Det er jo de øverste

i Danmark, der har bestemt, at vi skulle have en pris for det, vi har lavet, siger Malene Heidemann, der sidste skoleår gik i 9. klasse på Holbergskolen. Sammen med otte 12

andre elever havde hun billedkunst som valgfag med Lykke Andersen som lærer. Da Lykke i sin tid udstyrede eleverne med en pensel klistret på en meter lang rundstok og bad dem om at male et landskab med tre

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 5. MAJ 2010

Styrker innovation og kreativitet – Øh…hvad skal vi? Lykke, jeg forstår ikke, hvad vi skal, lød reaktionen fra en af eleverne. Men fantasien fik frit løb og der blev brændt huller, skåret flænger, flettet ind og klistret på. – Efterhånden tog forskellige historier form i billederne. Menneskets jagt på penge, der forårsager naturkatastrofer og pingviner, der protesterer, men ikke ved, hvad de protesterer imod. Tandlægesug, tastaturstykker og tændstikker fik en omgang guldmaling og blev brugt som ramme. Det er netop det, der er styrken i billedkunst, mener Lykke Andersen. – Jeg ville udfordre eleverne på, hvad man kan. Billedkunst kan lære eleverne at tænke ud af boksen, gøre dem i stand til at få ideer og udtrykke sig på en anden måde. Det mener jeg, er vigtige kompetencer at give eleverne, når de skal ud på jobmarkedet og konkurrere på at være kreative og innovative, siger hun. Øget fokus på de kreative fag Springfrøprisen, der i dag blev uddelt for første gang, er opkaldt efter en gulblomstret plante, springbalsamin, hvis modne frø springer ud af frøbælgen med stor kraft op

til flere meter væk. Ideen er, at prisen på samme måde skal være med til at så nogle kunstneriske frø ude på skolerne, der med tiden kan vokse sig stærke. – Prisen er et af flere tiltag, som regeringen har taget for at styrke de kreative fag, sagde undervisningsminister Tina Nedergaard. Med prisen ønsker hun, at der kommer et øget fokus på, hvad man laver og lærer i fagene og sprede de gode eksempler. Det synes Lykke Andersen fra Holbergskolen er en rigtig god ide. – Der har været så meget fokus på boglig indlæring, men det kan ikke nytte noget, at vi kun lærer eleverne én måde at udtrykke sig på og tilegne sig viden på. De skal have en bred palet at trække på, siger hun.

skal ikke forbeholdes eliten – Billedkunst er skolens vigtigste fag. Sådan indleder Lykke Andersen altid sin intro til faget, når hun starter et nyt hold op. – I dag er en stor del af verden i billeder. Derfor er det vigtigt, at vi gør eleverne i stand til at afkode dem. Det er godt, at der er billedanalyse i danskfaget, men man er også nødt til selv at have fingrene i bolledejen for rigtig at forstå det, siger Lykke Andersen. Derfor mener hun, at det er en alvorlig fejl, at eleverne i den danske folkeskole kun har billedkunst op til 4.-5. klasse. – I 5. klasse stopper børn normalt med selv at tegne, fordi selvkritikken sætter ind. Derefter bliver muligheden kun for de få.

– Hvis ikke de efterfølgende bliver præsenteret for det, så ved de måske ikke, at de har evner i den retning. Min erfaring siger mig, at det kun er elever med ressourcestærke forældre, der sender deres børn på musik- eller kunstskole i fritiden, fordi det er dyrt og skal prioriteres, siger Lykke Andersen. Hvis det stod til hende skulle der være to ugentlige billedkunsttimer fast gennem hele skolegangen. Ekstra valgfag på holbergskolen På Holbergskolen har de valgt at vægte de praktisk-musiske fag i hele skoleforløbet, så eleverne kan vælge dem i 7.-9. klasse i stedet for kun i 8. og 9. Det oplever Lykke Andersen og de andre lærere, at

To af værkerne fra det præmierede billedkunstprojekt ’Andre Landskaber’ fra 9. klasse på Holbergskolen. KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 5. MAJ 2010

eleverne er glade for. – Eleverne vil rigtig gerne de her fag. De giver en anden form for energi og overskud til de mere boglige fag også, fordi man får nogle andre udsyn, siger Lykke. Hun havde selv ni elever på sit billedkunsthold, der gerne dukkede op en søndag for at lave deres billeder færdige. Flere af dem har valgt at tage billedkunst i gymnasiet, ligesom andre elever er taget på musikefterskole. – Muligheden for at vælge de kreative, musiske fag giver dem en oplevelse af, at det også er en mulig vej for dem. Hvis ikke de bliver præsenteret for fagene, er det ikke sikkert, at de overhovedet overvejer det, siger Lykke Andersen. For hende selv har skolens fokus på de praktisk-musiske fag også haft en stor betydning. Hun har nemlig hele 12 timers billedkunst om ugen. – Det betyder meget for min faglighed, fordi jeg er mere fokuseret på det i forhold til, hvis jeg kun havde to timer, siger hun. 

Fra projektet ’Andre Landskaber’ af 9. klasse på Holbergskolen. 14

Undervisningsminister Tina Nedergaard roste Holbergskolens billedkunstprojekt ’Andre Landskaber’. Det er blevet valgt på grund af de smukke resultater og det store udviklingspotentiale der ligger i projektet, sagde hun. Elever: Jonas Rossen, Valdemar Ettrup Larsen, Caroline Overgaard og Malene Heidemann.

Billedkunstprojektet ’Andre landskaber’ Andre Landskaber var det afsluttende projekt for Holbergskolens valgfaghold i billedkunst fra 7.-9. klasse. Eleverne har med inspiration i Per Kirkebys malerier lavet store landskabsmalerier med lange pensler ud fra den samme fotokopi. De skulle digte en historie ind i billedet ved at sætte forskellige elementer på. Rammen har de også selv lavet af forskellige ting, som de kunne finde i skuffer og skabe. Projektet blev afsluttet med en prøve. På baggrund af de erfaringer blev Holbergskolen udvalgt til at deltage i Undervisningsministeriets forsøg med at lave prøver i de praktisk-musiske fag i år og næste år.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 5. MAJ 2010

Springfrøprisen Springfrøprisen er en nyindstiftet pris, der uddeles til lærere og elever, som på bedste vis kan give inspiration til undervisning i folkeskolen. Prisen uddeles af Undervisningsministeriet og Kulturministeriet en gang årligt til en koncert, en musical, udstillinger af elevværker i billedkunst, sløjd og håndarbejde eller andet spændende arbejde med de praktiske, musiske og kunstneriske fag. Formålet med prisen er at understrege værdien af arbejdet med de praktiske og musiske fag i skolen og få bragt det gode arbejde på den enkelte skole ud til de mange, der kan finde inspiration til egne projekter.

SKABER VI EN NATION AF BILLEDBLINDE? Nedskæringerne i de kreative fag i skolen kan have katastrofale følger for Danmark, fordi virksomhederne dør uden medarbejdere, der har kreative kompetencer og kan forny deres produkter, sagde direktøren i Dansk Industri på Christiansborgkonference om billedkunst i skolen. Elever der ikke får kunstundervisning, risikerer at ende på b-holdet, mener forsker.

tekst og foto: JOURNALIST MAJ CARBONI

o Art makes you blind, Blindgyde. Sådan stod der på nogle af de bind, som 200 billedkunstlærere gik rundt med for øjnene i en fælles aktion på Christiansborg, der skulle gøre politikerne opmærksomme på de konsekvenser, som nedskæringerne i faget billedkunst kan have. – Det er tvingende nødvendigt, at de danske skoleelever gøres i stand til at kommunikere visuelt i dette samfund, hvor billedet får stadig mere magt og gennemslagskraft. – Børn, der ikke får ordentlig billedundervisning, bliver billedblinde, ofre for manipulation og risikerer at ende på et b-hold, sagde Alice Carlslund, der er formand for Danmarks Billedkunstlærere, som stod bag konferencen.

Kreativitet er vejen ud af krisen Alvoren blev understreget af både den førende forsker på området, Anne Bamfort, og direktøren i Dansk Industri, Lars B. Goldschmidt. – Vores virksomheder er i store vanskeligheder. Hvis de skal overleve, skal de være i stand til at skabe nytænkende produkter, som andre vil betale mange penge for. Det kan de ikke uden medarbejdere, der har de kreative kompetencer og den omhu, som de kreative fag i skolen er med til at give dem, sagde Lars B. Goldschmidt. Hans pointe blev understreget af Anne Bamfort, der er professor på University of the Arts i London. Hun pegede på, at de tre vigtigste kompetencer, som arbejdsgiverne i fremtiden vil efterspørge

er kommunikation, samarbejde og selvtillid, ifølge The European Internet Foundation. Samtidig viser undersøgelser, at kunstundervisning i skolen giver eleverne kompetencer netop i kommunikation og samarbejde. En stor undersøgelse fra USA viser desuden, at sandsynligheden for at behøve hjælp fra det offentlige, når man fylder 26 år, er fem gange større for elever, der ikke har haft en opvækst, der er rig på kunst og kultur i forhold til andre. Kunst forbedrer skoleresultater Anne Bamford er tidligere blevet hyret af Kunstrådet i Danmark til at se den danske folkeskole efter i sømmene, ligesom hun har stået i spidsen for en UNESCO-undersøgelse, som blandt andet viste, at flere af de lande, som ligger i top i PISA-undersøgelserne, prioriterer de kreative fag højt. De lande, hvor skolerne har masser af kunst på skemaet, klarer eleverne sig nemlig også bedst i både matematik, læsning og naturfag. Anne Bamfort mener, at det manglende udbud af kunstfag i den danske folkeskole delvist kan forklare, hvorfor Danmark trods mange penge til skolesystemet, ligger middelmådigt placeret i PISA-undersøgelserne. – Et af problemerne i Danmark er, at der er forholdsvis meget undervisning i kreative fag, når eleverne er små, men ikke så meget senere hen. De lande, der har investeret meget i de kreative fag, har kun få elever, der kommer ud af grundskolen uden de nødvendige færdigheder til at tage en ungdomsuddannelse. – I Danmark er det derimod halvdelen af eleverne, der ikke får de nødvendige færdigheder i

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 5. MAJ 2010

Effekten af kunst og kultur Undersøgelser viser, at kunst og kultur er afgørende for børn og unges sociale mobilitet. Et amerikansk forskningsprojekt (Catterall, 2009) har vist, at der over ti år er en stor forskel på de børn og unge, som er rige på kunst og kultur og dem, der ikke er. Langt flere af de unge med en høj ’kulturel kapital’ starter på en videregående uddannelse, flere laver frivilligt arbejde, stemmer til valg og har stærke venskaber set i forhold til unge, der er fattige på kunst og kultur. Med tiden bliver effekten større. De kulturfattige har fem gange så høj risiko for at være afhængige af sociale ydelser som de borgere, der er rige på kunst og kultur. I disse resultater er der taget højde for, at lave sociale klasser har en tendens til at bruge mindre tid på kunst og kultur end de højere socialklasser. 16

heine sand kristensen

Billedkunst i skolen Billedkunstlærerne mener, at eleverne minimum skal have to timer om ugen i 1. til 12. klasse i faget billedkunst. Professor Anne Bamfort anbefaler fem timers kunst og kultur om ugen til alle børn. Som det er i dag, har eleverne én time i 1. klasse, to timer i 2.-, 3.og 4. klasse og én time i 5. klasse. Københavns Kommune har meldt ud, at man på grund af besparelser anbefaler, at billedkunst skæres ned til én time om ugen fra 1.-3. klasse, to timer i 4. klasse og én time i 5. og 6. klasse.

”Det er gennem kombinationen af håndværk og kreativitet, at man kan skabe det, som virksomhederne skal tjene penge på”, sagde Lars B. Goldschmidt, direktør i Dansk Industri. grundskolen. Hvis I vil gøre det bedre og ikke komme endnu længere ned på ranglisten, skal I satse på mere kunst og kultur i undervisningen, sagde Anne Bamfort på konferencen. Ud over de bedre faglige resultater viser undersøgelserne også, at både elever og lærer er gladere på skoler, der prioriterer kunst og kultur højt. Hullet skal lukkes Netop den manglende undervisning i billedkunst efter femte klasse, var et af de varme emner i dagens debat. Billedkunstlærerne og de fremmødte eksperter finder det stærkt kritisabelt, at den obligatoriske billedkunstundervisning stopper i femte klasse netop, når eleverne begynder at kunne tænke abstrakt og kritisk. Hvis man ikke bliver ved med at træne billedkundskaben og de praktiske færdigheder hele vejen op igennem skoleforløbet, vil man miste kompetencerne og kun få vil vælge det på ungdoms-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 5. MAJ 2010

uddannelserne, lød det. – De kunstneriske fag kan forene det kreative med omhuen, men det er ligesom med sport. Hvis man ikke træner, så taber man. For at kunne lave et godt billede er man også nødt til at blive ved med at træne. – Hvis billedkunst bliver et plat legefag, bliver det ligegyldigt for virksomhederne. Vi har ikke brug for kreative folk, der ikke er omhyggelige. Jeg tror, at det kan være helt katastrofalt, hvis skolen taber de anvendelsesorienterede fag på gulvet, sagde Lars Goldschmidt fra Dansk Industri. Flere beskæringer på vej Den manglende prioritering af billedkunstfaget er en problemstilling, som mange af de fremmødte billedkunstlærere sidder med i dagligdagen. Ulla Fog er en af dem. Udover at være formand for Københavns Tegnelærerforening arbejder hun som billedkunstlærer på Utterslev Skole. – I dette års timefordelingsbud-

Fem timers kunst om ugen Billedkunstlærerne ønsker som minimum to timers billedkunst hele vejen op igennem skoleforløbet, mens Anne Bamfort anbefaler et endnu større skridt: Fem timers kunst og kultur af høj kvalitet til alle børn og unge indtil de er 20 år. – Forskningen viser, at kunst og kultur er afgørende for, hvordan børn og unge klarer sig i skolen og senere hen i livet. Da det ikke er alle, der får nok kunst med i bagagen hjemmefra, mener jeg, at det bør være det offentliges ansvar at sørge for, sagde hun. Anne Bamforts forskning viser også, at skoler der har et stort udbud af kunst- og kultur, formår at modvirke de mangler, som elever fra kunst-fattige baggrunde har.

Anne Bamfort understregede også til konferencen, at det netop er vigtigt, at kvaliteten af undervisningen i de kreative fag i skolen er høj. Hun efterlyser generelt evalueringer og undersøgelser af, hvad eleverne får ud af undervisningen, og hvordan de udvikler sig, som man gør det i andre fag. I den forbindelse blev der også peget på manglende efteruddannelse til billedkunstlærere. En situation, som Ulla Fog kun kender alt for godt. – Situationen er katastrofal. Der er ingen muligheder for at få efteruddannelse eller kurser i faget. Det mærker vi meget til i Københavns Billedkunstforening, da vi på vores kurser har mange studerende eller unge lærere, der vil opdateres eller lære noget mere, sagde hun. Velvilje i oppositionen Billedkunstlærernes konference var netop lagt på Christiansborg for at få politikerne i tale. – Når bjerget ikke vil komme til Mohammed, må Mohammed komme til bjerget, forklarede formanden. Da konferencedeltagerne begyndte at bevæge sig rundt på Christiansborg med deres bind for øjnene, blev de gennet tilbage af nogle meget bestemte vagter. Det lykkedes dog alligevel at få en del politikere i tale. Efter kraftige opfordringer fra Holbergskolens Lykke Andersen, der under uddelingen af Undervisningsministeriet Springfrøpris, hev fat i Undervisningsminister Tina Nedergaard, dukkede ministeren op i præcis ti minutter. – Mere end nogensinde før lever vi i et billedsamfund. Derfor er det vigtigt, at børn og unge klædes på til at kunne navigere i

det. Her spiller faget billedkunst en vigtig rolle. Regeringen ønsker, at der fokuseres på de kreative fag igennem hele uddannelsesforløbet, for den faglige viden er intet bevendt, hvis ikke vi også har kreativiteten til at bruge den, nåede undervisningsministeren at sige – og måtte af sted, før der kom spørgsmål fra salen. På trods af de pæne ord fra Tina Nedergaard, var der stor utilfredshed med, at der ikke følger ressourcer med, der kan ændre den konkrete virkelighed på skolerne. Fra oppositionen var både Mariane Jelved (R), Christine Antorini (S) og Pernille Vigsø Bagge (SF) mødt op til en længere debat. Blandt dem var der bred enighed om, at der bør fokuseres mere på de kreative fag, og at hullet, hvor der ingen billedkunstundervisning er i de store klasser, skal lukkes. Oppositionspolitikerne var dog også enige om, at en mere omfattende satsning på de kreative fag sandsynligvis ville kræve en ny regering. 

mik aidt

get har skolen valgt at følge Københavns Kommunes udmelding, så billedkunstfaget reduceres til et ét-times fag. Vi diskuterede det på et PR- møde, men desværre er det kun de engagerede billedkunstlærere, der kan se katastrofen. – Ender faget som et ét-times fag, vil det være den visse død for faget. Dels vil det blive tildelt ikkefaguddannede lærer og udgrænses til et støttefag for andre fag, dels vil det være umuligt at opfylde de krav, der stilles i læseplanerne. – For eleverne vil det være katastrofalt. Hvis man fjerner det fag, der er med til at udvikle innovative og kreative mennesker, hvad er det så for et samfund, vi kan forvente?, sagde Ulla Fog. – Heldigvis har vi en ledelse som er venlig stemt over for fagene musik og billedkunst, og de lovede at se én gang mere på budgettet, for at se, om de kunne finde timer til udvidelse, tilføjede hun.

Billedkunstlærerne demonstrerede på Christiansborgs gange mod et dansk billedblindesamfund.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 5. MAJ 2010

br-kommentar

MÅLET ER KLART: eget foto

NEJ TIL EN OPDELT BY – JA TIL BLANDEDE SKOLER

AF jesper christensen, MEDLEM AF BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET, br

n vigtig debat blev rejst igen med ’Københavnermanifestet’ som kronik i Politiken i påsken. Der blev rejst krav om politisk initiativ i forhold til integrationsproblemerne i forhold til folkeskolen i København. Der er klart en pointe, og for mig er det meget vigtigt, at Socialdemokraterne i København fortsat kæmper for blandede boligområder og blandede skoler i København. Kun på den måde kan en vision om en by med en stærk social sammenhængskraft for alvor realiseres. Alle børn og unge i København har et krav på en god skolegang og uddannelse. Det er løsningen på flere af de andre problemstillinger, København slås med – fra arbejdsløshed til bandeuro og utrygge boligområder. Vi har med andre partier taget initiativer i begge sammenhænge, nogle med god virkning andre desværre utilstrækkelige. Selv om det er lykkedes at vende udviklingen i nogle bydele, så er der fortsat en skæv social og etnisk opdeling i byen som skal genoprettes.

skole og institution Socialdemokraterne ønsker blandede folkeskoler. Derfor iværksatte vi københavnermodellen, hvor tosprogede børn blev tilbudt pladser på skoler, der kun havde ganske få tosprogede elever i forvejen – dette har ikke været meget vellykket. Derfor skal der findes nye veje, og jeg mener ikke noget skal være uforsøgt, og der skal søges inspiration fra andre kommuner herunder Århus, men også med den erkendelse, at der ingen nemme eller hurtige løsninger er. Jeg er sikker på, at vi i København må og vil finde vores egne løsninger, hvor sammenhængen til de samme problematikker på institutionsområdet naturligt må inddrages. Forældre og børn, der kender hinanden fra daginstitutionen, har i mange tilfælde et naturligt ønske om også at kunne følges i skole. Men allervigtigst: løsningerne må udvikles og findes sammen med skoler, institutioner og forældre. Kun med en afgørende accept fra forældrene vil det lykkedes at

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 5. MAJ 2010

Jesper Christensen, Socialdemokraterne, medlem af Børne- og Ungdomsudvalget.

fastholde de mange ressourcestærke elever, som vi også har i den københavnske folkeskole. Disse elever har vi en stor forpligtigelse overfor, ligesom vi har stærkt brug for dem! Derfor er vi nødt til at tage fat skole for skole og lokalområde for lokalområde med de særlige vilkår og udfordringer der er netop her. nødvendige principper Arbejdet med hensigtsmæssig fordeling af københavnske skolebørn, må derfor også bygge på tre forudsætninger: • Løsningerne skal virke for alle børn, uanset social og etnisk baggrund. Målet er at sætte fagligt svage børn sammen med fagligt stærke børn for at opnå ’klassekammerateffekt’. Det betyder, at det er lige så relevant at flytte etnisk danske som ikke etnisk danske elever. • Løsningerne skal rent praktisk kunne føres ud i livet. Børne-

tallet i København er stigende, og vi bygger skoler som aldrig før. Når vi fordeler eleverne, skal det ske i en takt, hvor der er plads til dem på skolerne. • Løsningerne skal give mening for hele København. Problemerne er alvorlige på Nørrebro, men det nytter ikke blot at køre alle Nørrebros børn til Østerbro. Vi skal finde en samlet løsning for hele byen, der tager højde for de enkelte skolers elevsammensætning. Jeg glæder mig til samarbejdet om dette vanskelige, men helt nødvendige arbejde, og håber så mange som muligt vil gå konstruktivt ind i arbejdet for den københavnske folkeskole men ikke mindst for de mange elevers skyld. 

KLF’S EGEN BILFRI Ø

Giv dine børn en enestående ferieoplevelse på KLF’s egen bilfrie ø Torø For kun 3.500 kroner/uge får du en pragtbolig med plads til 7 personer, alle moderne faciliteter og en herlig udsigt over Lillebælt. Vælg mellem 3 skønne strande – alle i gåafstand. ½ times kørsel til Egeskov slot og 1½ time til Legoland. Ring flux til Kolonierne på 3325 4425. Se fotos og tv-klip på www.klf-net.dk

se klf – tv fra torø

DEBAT

styrk hellere billedkunstfaget Til Børne- og Ungdomsudvalget og Borgerrepræsentationen

budgetudmeldingerne fra Børne- og Ungdomsforvaltningen fremgår det, at der er taget endnu et skridt imod at fjerne faget billedkunst i den københavnske folkeskole. Faget billedkunst har i årevis været klemt timemæssigt, men nu bliver det skåret så kraftigt ned, at faget kun er et ét-times fag, på nær et enkelt klassetrin. Dette sker samtidigt med, at brugen og produktionen af alle slags billedmæssige udtryk er stigende i det moderne hverdagsliv og samtidig med, at politikere diskuterer, hvordan Danmark fortsat kan fremstå som et kreativt og innovativt samfund. Nogle af billedkunstfagets grundkompetencer er at udvikle elevernes kreativitet, skaberevne, at kunne afkode og fortolke kulturens billeder, at kunne bruge og producere forskellige visualiseringsformer til at udtænke forståelige modeller fx inden for naturfag, design af enhver art, arkitektur etc. Fjernes faget helt, eller reduceres det til udelukkende til at være

et småbørnsfag i indskolingen mister, vi det første led i fødekæden. Så står vi med en generation uden de forudsætninger, der skal til for at kunne videreføre de stolte traditioner, vi har i Danmark inden for arkitektur og design. For hvordan skal børnene få indsigt i og viden om fagets muligheder, hvis ikke de møder det i folkeskolen? Billedkunst og dets kompetencer ender med kun at blive en mulighed for eliten, et fag for de børn, hvis forældre har tid og økonomi til at sende dem på en billedskole i fritiden. I stedet for at lade billedkunstfaget i den københavnske folkeskole være begrænset til et ét-times fag i en periode fra 1. til 5. i heldige tilfælde 6. klasse, så bør faget styrkes både, hvad angår timetal, indhold, og hvad angår undervisningens kvalitet. Satser vi på, at Danmark i fremtiden skal leve af kreativitet og innovation, så skal man ikke nedprioritere faget billedkunst, der netop arbejder med at udvikle de kompetencer, der er afgørende værktøjer i kreative og innovative processer. Lykke Andersen og Ulla Fog, på vegne af Københavns Tegnelærerforening, Danmarks Billedkunstlærere, kreds 8. Børne- og ungdomsborgmester Anne Vang vil besvare indlægget fra billedkunstlærerne i KK 9, red.

BERLINERLEJLIGHEDEN ER NÆSTEN OPTAGET RESTEN AF ÅRET! Så hvis du vil leje KLF´s skønne lejlighed i Prenzlauer Berg, skal du skynde dig at ringe til Kolonerne på 3325 4425 Se foto og priser på www.klf-net.dk KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 5. MAJ 2010

strandparkskolen Til KLF-afdelingen på Strandparkskolen

Af Margit Schaleck For 50 år siden Skolebogs-revision Skolebøgernes revision er som følge af nye skolelove og læseplaner et aktuelt spørgsmål, og dette gælder i fuldt mål lærebøgerne i historie, når man betænker de ønsker, der er så stærkt fremme, om at disse hjælpemidler skal tage globale hensyn og fremme den mellemfolkelige forståelse. På Foreningen Nordens foranledning gennemgik fagnævn i hvert af de 3 nordiske lande allerede i mellemkrigstiden næsten 150 bøger og publicerede de fundne fejl og fordomme. KK, nummer 17, maj 1960 For 25 år siden Ugekursus Kurset sigter mod at belyse nogle af mikrodatamatens anvendelsesmuligheder inden for specialundervisningen. Ud fra praktiske og teoretiske muligheder og begrænsninger inddrages didaktiske og metodiske overvejelser i relation til anvendelse af forskellige undervisningsprogrammer i specialundervisningen. Herunder analyse og vurdering af særlige problemområder vedrørende planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af afgrænsede undervisningsforløb. KK, nummer 16, maj 1985 20

ak for jeres læserbrev/invitation (KK 7), hvor I skriver om Strandparkskolens situation. Som I ved, er vi netop nu i gang med at forhandle om økonomien på børneområdet, og derfor kan jeg af gode grunde heller ikke give jer et klart svar på, hvordan de kommende år ser ud. Forvaltningens pressede økonomi betyder, at vi skal træffe nogle meget vanskelige beslutninger, og derfor har børne- og ungdomsudvalget og jeg bestræbt os på en maksimal grad af åbenhed. Jeg har tæt kontakt til ledere, fagpersonale, organisationer og forældre, ligesom jeg har besøgt en lang række skoler, institutioner og børnehaver. Alt sammen af hensyn til at gennemføre beslutningerne så nænsomt som muligt og på så oplyst et grundlag som muligt. Derfor vil jeg også gerne takke ja til jeres invitation om at besøge Strandparkskolen, og jeg vil sørge for at dette møde kommer i kalenderen så hurtigt som muligt. Med venlig hilsen Anne Vang, børne- og ungdomsborgmester

Flere nedskæringer – ELLERS TAK! Kære politikere i har nu været vidne til en kontinuerlig nedskæring på de københavnske skoler hen over de seneste mange mange år. Nu er det nok! Vi er bevidste om den store ud-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 5. MAJ 2010

fordring det er – for jer inde på Rådhuset – at få budgetterne til at gå op. Men I skal vide, at den årlige nedskæring på skolens budgetter har vidtrækkende konsekvenser for de københavnske skoleelever. Vi må hermed konstatere, at vi har nået smertegrænsen for, hvad der er rimeligt for vores børn! Vi håber, at førstehjælpskufferterne rundt omkring i kommunen er velassorterede. Dette års besparelser kommer til at give store sår på vores elevers skolegang. Visionen om at skabe verdens bedste folkeskole er helt utopisk under disse vilkår. Vil man skabe verdens bedste folkeskole, må man investere mere end visioner i den. Konkret betyder disse katastrofale nedskæringer for skolerne på Østerbro, at vi bliver 17 færre lærere til at undervise 105 flere elever i skoleåret 2010/11. Vi har mere end svært ved at få øje på, hvordan denne ligning kan gå op – uden kraftige forringelser i det undervisningstilbud vi serverer for eleverne. Set i lyset af: at elevernes undervisningstimetal nu er på et absolut minimum, at mange undervisningsmaterialer er forældede, at deletimer er kraftigt beskåret eller afskaffet, at støtten til tosprogede elever er nærmest ikke eksisterende, at der er ringere mulighed for lejrskoler og ture ud af huset, manglende midler til efter-/videreuddannelse af lærerne, at flere børn med mange forskellige diagnoser skal inkluderes i almindelige klasser, voldsomme besparelser på vikarkontoen med aflyste timer og klasser uden reelt opsyn som en konsekvens, et minimum af tolærerordninger i indskolingen – så kan vi være meget i tvivl, om udbyttet af undervisningen kan sætte København på landkortet som by-

Venlig hilsen Camille Raisch-Untereiner og Kira Schlifer, på vegne af tillidsrepræsentanterne i Distrikt Østerbro

Noter Slank administrationen Danskerne er ikke parate til at lade kommunale besparelser gå ud over centrale velfærdsområder som ældreplejen, børnepasningen og på folkeskoleområdet. Ifølge en meningsmåling er kun 2,5 procent villig til, at besparelser går ud over velfærdsydelser. 71,3 procent mener, at de nødvendige besparelser i den offentlige sektor skal hentes ved at effektivisere administrationen ved hjælp af blandt andet den digitale teknologi. 43,7 procent foretrækker en kombination af besparelser og skattestigninger. Danske Kommuner

peter garde

en med den bedste folkeskole. Hvad for en slags skole forventer I, kære politikere, at vi kan skabe for de skrabede midler vi bliver tildelt? Er denne discount-udgave af en skole en gangbar model for at sikre gode målbare resultater? Hvis ikke Københavns Kommune skal ende som et uland på folkeskoleområdet, må I få sadlet om og give os det økonomiske råderum, der skal til for, at vi kan løse opgaven og drive skole på en værdig, anstændig og ansvarlig måde. Vi lærere på Østerbro vil meget gerne deltage og være aktive medspillere i en reel udvikling af visionen for den københavnske folkeskole. Lige nu er vi sat på bænken – og i stedet er vi blevet degraderet til medspillere i en afvikling. Vi lader billedet stå et øjeblik…

Historisk TR-møde om OK 11

Formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen bød særligt tillidsrepræsentanterne fra Københavns Lærerforening velkommen til TR-mødet i sidste uge i Falkoner Centeret om OK 11, da KLF for første gang som følge af sammenlægningen med DLF deltog i DLF’s forberedelser til OK og indgår i kravopstillingen på DLF’s kongres til efteråret.

deadline til kk 9

Se videoklip på KLFTV!

der udkommer 19. maj er fredag 7. maj

kK’s mail: kk@kk-klf.dk K Ø B E N H A V N S LÆRERFORENINGS H J E M M E S I D E

www.klf-net.dk

Lærere over hele byen aktionerede mod voldsomme besparelser på de københavnske folkeskoler – se reportage på klftv.dk Du finder KLF-video via KLF’s hjemmeside klf-net.dk eller direkte på klftv.dk

ER DU TIL STORBYFERIE? BUDAPEST ! Pragtfulde termalbade? Lindrende massage til en billig penge? Pragtfulde restauranter med levende musik? Sejlture på Donau? Så lej KLF’s nye storslåede lejlighed i Budapest der har plads til 8 personer. Se fotos og priser på www.klf-net.dk Udlejningen er begyndt – ring inden det er for sent til Kolonierne på 3325 4425. KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 5. MAJ 2010

kommentar

DU SKRIVER KÆKT... Kommentar til Rasmus Jarlovs BR-kommentar, ’Lad os sammen finde pengene’ i KK 7. Jane Pilegaard, lærer på Nørrebro Park Skole, Formand for fagligt udvalg i KLF

en københavnske folkeskole er tæt på verdensrekord i pengeforbrug og er et af landets dyreste, skriver du. Så er jeg ved at tabe både hat og briller, for det er slet ikke rigtigt, og det burde du som medlem af Børne- og Ungdomsudvalget vide. Vi er omkring det 8. dyreste skolevæsen i hele hovedstadsområdet, og derfor slet ikke i nærheden af de dyreste i Danmark. Det er beskæmmende med den slags udokumenterede påstande! er jeres viden så lille? Til oplysning har en lærer i København i snit 1,5 elev mere pr. lærer end i de andre store byer i landet. For kommende skoleår bliver der endnu flere elever pr. lærer, da vi bliver omkring 150 færre lærere til 300 flere elever. Du peger på et par områder, hvor der kan findes penge. Det drejer sig om afskaffelse af de dyre, tvungne indkøbsordninger og nedbringelse af sygefraværet gennem bedre arbejdsmiljø. Det er særdeles 22

god musik i mine ører. Slip os løs i forhold til de helt tåbelige indkøbsordninger, for det kan vi ordne meget billigere selv. Arbejdsmiljøet er også et absolut kerneområde. Hele området oplevede noget nær en massakre i efterårets besparelsesrunde. Du kan 100 procent regne med konstruktivt medspil fra de københavnske lærere og KLF i den forbindelse. Så skriver du kækt, at hvis vi brainstormer lidt ude på skolerne, vil vi kunne komme på en hel masse ideer til, hvordan vi kan frigøre midler, så der bliver mere luft i økonomien. Vi skal så love, at vi ikke automatisk peger på administration. Du inviterer til lokalt medspil, for ellers kan I ende i den grumme situation, at I i Børne - og Ungdomsudvalget skal træffe uoplyste, centrale beslutninger, som ikke nødvendigvis bliver ret gode. Hvis det er situationen, så står det grumt til med den generelle viden om skoleområdet. Det er

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 5. MAJ 2010

meget bekymrende! Håber virkelig, at du kun taler på egne vegne. Jeg misunder jer absolut ikke pladsen i udvalget for tiden. Men det er en opgave, specielt som ny, at skaffe sig viden og indsigt som grundlag for beslutninger. Du skal være meget velkommen på skolerne, og jeg og de øvrige bestyrelsesmedlemmer i KLF vil meget gerne bistå dig med oplysninger og viden. Vores mailadresser står i KK. mere gæld på flere skoler Vi kan brainstorme så meget, det skal være, og vi kan ikke finde på besparelser. Der er blevet sparet voldsomt i dette år, og det bliver der også i det kommende år. Besparelserne rammer eleverne, og de rammer lærernes faglige stolthed og arbejdsglæde. Der er og bliver ’savet’ helt ind i centralnervesystemet på den københavnske folkeskole. Uanset om vi piber eller fløjter, så vil mange skoler få mere gæld, og skoler uden gæld vil få gæld. Det har voldsomme konsekvenser for alt på en skole. Børnepasningsområdet i København er landets næstdyreste (Politiken 22. april). Der er mange små institutioner, som forældrene er glade for. Der er fritidshjem på størstedelen af skolerne, hvor kun en lille del er KFFO’ere. Det er ikke et populært område at spare på, og I vil få rasende reaktioner omgående. Men der er bare ikke mere at hente på en almindelig københavnsk folkeskole. Vi trænger i stedet til en hjælpepakke i stil med den, bankerne har fået, så vi kan gøre det lidt bedre for vores elever. 

12200

Livsfilosofiske spørgsmål

Kristendomskundskab

Gratis

webressourcer på livogreligion. gyldendal.dk

Se uddrag af bøgerne online

Liv og religion – til en vedkommende undervisning på alle klassetrin

Prøveoplæg Kr. 514,ex moms

Udgangspunkt i eleven

Liv og Religion er et moderne undervisningsmateriale til kristendomsundervisning. Systemet tager udgangspunkt i elevernes undren og inddrager derfra samtlige af fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder.

Livsfilosofisk samtale

Liv og Religion gør faget levende og relevant for eleven ved at udfolde livsfilosofiske spørgsmål i ”den åbne samtale”.

Religioner og eksistens

Liv og Religion inddrager både kristendommen og andre religioner på samtlige klassetrin. Systemet har særligt fokus på religionernes forståelse af og svar på eksistentielle tilværelsesspørgsmål.

Varierede opgaver

Liv og Religion giver forslag til både individuelle og fælles opgaver, der indfrier alle krav til faget. Opgaverne er varierede, både i form og indhold, og præsenterer forskellige perspektiver på det faglige stof. Hjemmesiden www.livogreligion. gyldendal.dk indeholder supplerende opgaver, billeder og tekster til hvert kapitel samt spil og links.

Opslagsbog udkommer maj Kr. 154,ex moms

NYHED Liv og religion – Opslagsbog

Elevens redskab i den daglige undervisning men også til forberedelsen til den afsluttende prøve.

Anmeldelse ”…Vi har her at gøre med et virkeligt kvalitetsprodukt, der ikke kan reklameres nok for…“ Folkeskolen 2006

12200 GYL Ann_Liv & Religion_KK nr. 8_149x215.indd 1

- veje til viden www.gyldendal-uddannelse.dk Tlf. 33 75 55 60

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 5. MAJ 201010.1123 22/04/10

dermed være udgangspunkt for ture ud i området. Mappen indeholder også kapitler om det sydvestlige Fyn, da Torø jo kun ligger et langt skridt i gummistøvler fra Torøhuse og 6 km fra Assens.

TA’ TIL ÆRØ, TORØ OG LANGELAND Kolonierne udsender sidste bind i serien ’Lad os ta’ på Lejrskole’.

øbenhavns Lærerforenings Kolonier har udgivet sidste bind i serien ’Lad os ta’ på Lejrskole’ – den handler om Ærø, Langeland og Torø, hvor KLF har feriekolonier, der egner sig til at huse klasser, der er på lejrskole og

uundværlig guide Mappen indeholder en beskrivelser af områdernes relevante kendetegn med hensyn til natur, strande, geologi, bygninger, byer, erhverv, museer og aktivitetsmuligheder. Desuden er der velfortalte kapitler om lokaliteternes fortid og historiske begivenheder, der har sat et præg, som vi også i dag kan opleve. Der er meget underholdende læsning, som også elever nok kan blive fanget af, fordi teksterne lyser af formidlingsglæde og er holdt i et tilgængeligt og mundret sprog. Mappen er også karakteriseret af de mange små sideveje, den kører ud ad, i både konkret og overført betydning. Der er fx en historie om troldene på Ærø og en herlig beretning fra en sømand, der stod på et skib i Marstal og sejlede stykgods mellem Cayenne i Fransk Guayana og Barbados – hårdt, men ikke kedeligt.

De underjordiske lever ofte i bakker, især vest for Dunkær. Hvis man behandler dem godt, bliver man nok belønnet. 24

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 5. MAJ 2010

Først Koppinge, så Errekoppinge og Erres Kiøbing, nu Ærøskøbing.

En sømand har berettet om sin rejse i Caribien med ’Søstrene’ af Marstal. (Marstal Søfartsmuseum). Den alsidige guide er illustreret med tegninger i en god streg og foto, nu også i farver. Der er kort og gode råd om transport – gang, cykel eller bus angivet med vignetter, der gøre det meget overskueligt at finde de relevante informationer. I forbindelse med cykeludlejning, bus, taxa, museer og andet er der oplysninger og adresser, telefonnumre og hjemmesider. Den meget brugbare mappe skal anbefales alle, der planlægger at tage på lejrskole i det sydfynske øhav – ligesom de øvrige mapper, der nu dækker hele landet set fra KLF’s kolonier. Nu er der kun at håbe, at der endnu findes skoler, der har råd til at sende en enkelt klasse på tur.  pg ’Lad os ta’ på lejrskole’, Ærø, Langeland og Torø’, af Vibeke Fraenkel, Københavns Lærerforenings Kolonier.

Klasseprojekt 2010/2011 • tre dage for fuld musik • et gratis tilbud for alle 1. - 6. klasser • brochure og tilmelding udsendes til alle kommunens folkeskoler i uge 20 Københavns Kommunes musiKsKole w w w.musikskolen.kk.dk KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 5. MAJ 2010

VIGERSLEV ALLÉS SKOLE 100 ÅR af jan klint poulsen

n gammel dame fyldte 100 år i marts, og det blev fejret efter alle kunstens regler. Skolen sydede af virkelyst og entusiasme med et væld af aktiviteter, der markerede fejringen af fødselsdagen. Den almindelige skoleundervisning blev erstattet af en jubilæumsuge. Et solidt forarbejde fra lærernes side resulterede i nogle meget vellykkede dage. Allerede mandag morgen myldrede forventningsfulde elever rundt i skolegårdene, mens udklædte lærere i den gamle stil dirigerede skoledagen med muntre miner. Lege fra da ’bedste’ var barn blev introduceret, og inden længe var den grå asfalt omdannet til et kulørt marked af hinke-

ruder og jordkloder til ’jeg melder krig mod...’. De store elever og deres lærere, skabte sammen med teaterinstruktør Thor Bjørn Krebs på få dage en flot opsætning af ’skolen gennem tiderne’. Det var imponerende at se eleverne beherske sang, dans og skuespil, og det blev en stor succes. Borgmesteren kom forbi På fødselsdagen blev der opstillet en stor mobilscene i skolegården, som flittigt blev invaderet af syngende og dansende drenge og piger, som stolt fremviste deres nye kunnen. Børne- og ungdomsborgmester Anne Vang indtog også scenen, hvorfra hun lykønskede elever og lærere med de-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 5. MAJ 2010

Alien beat club På scenen præsenterede

skoleleder Eva Leegaard Mortensen skolens gave til eleverne, den havde indtil da været en hemmelighed: En fed koncert med Alien Beat Club, som blev landskendte i sidste sæson af X-factor. En af gruppens sangerinder har selv tilbragt sine skoleår på Vigerslev Allés Skole, og det blev en flot afslutning på en fantastisk uge. Det siger næsten sig selv, at det tærer på kræfterne, når man vender skolen på hovedet og laver noget spændende sammen i en hel jubilæumsuge. Glade men trætte, sagde elever, forældre og lærere farvel til hinanden fredag aften, og goddag til en velfortjent påskeferie. Den store jubilæumsfest for lærerne blev afholdt 9. april, og varede til langt ud på natten til tonerne fra det til lejligheden dannede lærerband, der trykkede den af. 

carsten linde

Der var stort fremmøde af nuværende brugere af skolen og en del gæster havde været elever for adskillige årtier siden.

res fine gamle skole. Anne Vang gav udtryk for, at hun gerne ville have haft en gave i form af renoveringspenge med, men at økonomien desværre ikke tillod den slags projekter nu. Stor jubel og hujen rungede i skolegården, da Anne Vang dog afslørede, at hvis der kom penge, så stod skolen meget højt på listen. Som eftermiddagen nærmede sig, dukkede flere og flere af skolens tidligere elever op. For mange af skolens lærere var det en spændende oplevelse at tale med elever, som havde deres gang på skolen fra 1930erne. Èn kunne fortælle at hans klasselærer i 1933 hed Martin A. Hansen, den senere kendte forfatter. Anekdoter og minder blev udvekslet mellem de røde mure, og gamle venner genså hinanden.

Skolen i historisk perspektiv og optræden på scenen.

eks lærere fra henholdsvis indskolingen, mellemtrinet og overbygningen samt ledelsen på Randersgades Skole drog i begyndelsen af marts til London for at deltage i European Schools Project Associations 24. ESP-konference. Hvert år afholder ESP en konference, hvor lærere fra hele Europa mødes og udveksler tanker, visioner og ideer til, hvordan et samarbejde på tværs af landegrænser og kulturer kan skabes. I år var det 24. gang, at ESP var vært, og til næste år afholdes konferencen i Danmark. En af drivkræfterne i organisationen er Birthe Kjær Peulicke, der har været med til at vejlede Randersgades Skole i det internationale profilarbejde.

Alle klasser i kontakt med skole i udlandet Randersgades Skole har i en årrække sendt lærere til denne konference, og i år var ingen undtagelse. I ugerne op til vores besøg havde hele lærergruppen skrevet projektforslag til konferencen, således var det de 6 læreres arbejde at formidle projekterne og skabe kontakterne til de andre skoler. På Randersgades Skole har vi den målsætning, at alle klasser, inden skoleåret 09/10 udløber, skal have kontakt med en skole fra udlandet. Denne kontakt kan handle om al slags kulturudveksling – humor, musik, VM i fodbold eller ungdomskultur, i bund og grund er det kun fantasien, der sætter grænser. Selve konferencen havde et tætpakket program med oplæg og workshops, der primært omhandlede forskellige portaler, formater og værktøjer til samarbejde over landegrænser: ’Image of the other’,

randersgade foto

De internationale profilskoler mødtes til europæisk konference i London.

PROFILSKOLER MØDES OM NYE PROJEKTER Af Stine Hjorth Pedersen, Randersgades Skole, Københavns internationale profilskole

’Moodle’ og ’eTwinning’. Nogle af de nævnte er platforme, hvor ens projekter kan lægges ud og eventuelle interesserede kan kontakte én for at samarbejde omkring et muligt projekt, mens andre formidler skabeloner til breve mellem elever. Vi startede med et kontaktseminar, hvor man fik mulighed for at møde lærere fra mange andre lande og udvikle små projekter. Derudover blev der tid til socialt samvær med kolleger fra udlandet og et skolebesøg på en britisk skole. Det viste sig at være en interessant øjenåbner. nye projekter fra poesi til fodbold I den kommende tid skal vi arbejde videre med de mange kontak-

ter, vi fik skabt og endvidere implementere de nye ideer og tiltag vi fik på turen, både på ledelsesog på lærerplan. I løbet af foråret planlægger lærerne sammen med de udenlandske lærere de forløb, som skal køre i efteråret. Det drejer sig om projekter med blandt andre Holland, Rumænien og Georgien, der handler om poesi, fodbold og det at være ung i Danmark og i udlandet. I forbindelse med vores internationale profilarbejde afholder vi en workshop for interesserede københavnske lærere 19. og 20. maj, fra kl. 14 til 16.30. Vi glæder os til at kunne give vores erfaringer med internationalt samarbejde videre. Tilmelding kan ske via BUF akademi. 

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 5. MAJ 2010

Faglig kommentar

’BØRNENE FØRST’ martin foldgast

SÅLEDES LØD VALGLØFTET

verskriften er hentet fra Frank Jensens børnepolitiske reformforslag for børneog ungdomsområdet præsenteret op til sidste års valg til Borgerrepræsentationen. På skolerne er vi netop nu ved at planlægge næste skoleår og prioritere de udmeldte ressourcer, og det er ikke noget kønt syn! En typisk københavnsk skole skal drives med 2-3 lærere/børnehaveklasseledere færre end i år, samtidig med at vi overskudsagtigt skal byde endnu flere elever og forældre velkommen i skolen. Det er glædeligt, at så mange familier vælger at blive i byen, men det er deprimerende, at vi ikke længere kan sige, at København har et godt skoletilbud til alle elever. Den typiske københavnske folkeskole har for det kommende skoleår skåret i klassernes

ugentlige timetal – et timetal der allerede nu ligger under ministeriets vejledende timetal og væsentligt under timetallet i de andre større danske byer. Støtten til de svageste elever har en årrække været i fokus. Hver femte elev forlader skolen uden tilstrækkelige faglige kompetencer, og i gruppen af tosprogede elever er det tæt på hver anden, der ikke har tilstrækkelige kompetencer til at gå videre i uddannelsessystemet. På skolerne i København vil der i det kommende skoleår blive skåret kraftigt i den støtte, eleverne kan få i skolens special- og sprogcenter og i lektiecafeen. Ligeledes vil muligheden for at foretage opdeling af eleverne i hold være prioriteret væk. Jeg tror, at politikere og direktion er klar over, at de gennemførte besparelser vil få dramatisk og

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 5. MAJ 2010

niels-vilhelm søe

af LARS SØRENSEN, medlem af klf’s bestyrelse

Nu er valgplakaterne for alvor blæst ned fra lygtepælene. ødelæggende betydning for skoletilbuddet i København. Det er glædeligt, at politikerne har fokus på

byggeri til de mange nye elever, men vi har brug for penge til at drive skole! 

Adresser Københavns Lærerforening Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85 E-mail: klf@klf-net.dk Hjemmeside: www.klf-net.dk

Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-torsdag: kl. 10-15, fredag: kl. 10-14 Sekretariatschef: Ivan Jespersen Konsulenter: Lene Andersen, Vinni Hertz, Bente Grønbæk Bruun, Anne Lindegård og Henning Søby lærernes a-kasse Kontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18 Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger. Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30 Københavns Lærerforenings Kolonier Kontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76 E-mail: kolonierne@kolonierne.dk Hjemmeside: www.kolonierne.dk Kontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15 Forretningsfører: Lars Fabricius, tlf: 35 26 66 13 Konsulent: Vibeke Fraenkel, tlf: 32 54 78 28 Konsulent: Søren Freiesleben, tlf: 38 28 47 87 Københavns Lærerforenings bestyrelse Formand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, e-mail: jt@dlf.org Næstformand: Ole Hein Christensen, Galgebakken Sønder 9 16A, 2620 Albertslund, tlf: 43 64 95 31, e-mail: ole.hein@dlf.org Jamal Bakhteyar, Snorresgade 8, st.th, 2300 S, tlf: 28 72 22 84, e-mail: jaba.stp@ci.kk.dk Ane Lykkegaard, Norgesgade 52, 4. tv., 2300 S, tlf: 32 57 10 65, e-mail: anelykkegaard@mail.dk Jan Maslak, Vodroffsvej 50 A, 1900 Frb. C, tlf: 38 11 37 30, e-mail: mas.vns@ci.kk.dk Jane Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09, e-mail: j.pilegaard@get2net.dk Kirsten Wahlberg Sørensen, Ved Bellahøj 13 B, 4. tv, 2700 Brønshøj, tlf: 38 60 14 92, e-mail: ks.vas@ci.kk.dk Lars Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 38 28 22 17, e-mail: ls.sir@ci.kk.dk Inge Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81, e-mail: inge@ullestad.dk

Om KK Udgivelsesplan 2010

KK 09: 19. maj/uge20 sidste frist: 7. maj KK 10: 2.juni/uge 22 sidste frist: 21. maj KK 11: 16. juni/uge 24 sidste frist: 4. juni KK 12: 25. august/uge34 sidste frist: 13. august KK 13: 8. september/uge 36 sidste frist: 27. august KK 14: 22. september/uge38 sidste frist: 10. september KK 15: 6. oktober/uge 40 sidste frist: 24. september KK 16: 27. oktober/uge 43 sidste frist: 15. oktober KK 17: 10. november/uge45 sidste frist: 29. oktober KK 18: 24. november/uge47 sidste frist: 12. november KK 19: 8. december/uge49 sidste frist: 26. november Annoncer Materialet skal være redaktionen på Frydendalsvej 20 i hænde senest 10 dage før pågældende nummer udkommer (mandag kl. 12). Annonceformater og priser i 2010 (ex. moms)

Bredde x højde: 1 side 149 x 215 mm: 3.629 kr. 1/2 side 149 x 107 mm: 1.986 kr. 1 spalte 047 x 215 mm: 1.555 kr. 2 spalter 098 x 215 mm: 2.443 kr. 1/2 spalte 47 x 107 mm: 872 kr. 2/2 spalter 098 x 107 mm: 1.555 kr. Bagside 098 x 215 mm: 2.443 kr. Mm-pris: 13,25 kr. 1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr. Ved samlet bestilling af 5 annoncer: 15%. Abonnement 2010

400 kr. inkl. moms.

matematik bh.kl.-9. kLaSSe

Supplerende aktiviteter på Elevunivers.dk

Format tilgodeser differentiering, mange måder at lære på samt fremadrettet og løbende evaluering. Format på mellemtrinnet består af: • Elevbog med 8 kapitler med et fagligt område, som gradvist udvides på de tre klassetrin.

• Evalueringshæfte med fremadrettet evaluering til hvert kapitel. • Lærervejledning med side til side-vejledning, kopiark, facitliste, m.m.

• En materialekasse med konkrete materialer. Kassen dækker hele mellemtrinnet og supplerer værkstedsmappen. Læs meget mere på alinea.dk

(15078) KK8-2010

• En værkstedsmappe til hvert klassetrin med værkstedsark, regnehistorier, multikort m.m.

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

Udgiveradresseret maskinel magasinpost Id nr. 42142 Al henvendelse til: Københavns Kommuneskole, Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

– tager hul på mellemtrinnet!