KK 10-2010 by Københavns Lærerforening

K Ø B E N H A V N S K O M M U N E S K O L E

Nr. 10 • 2. juni 2010

De synger og fester seniorer og de nye pensionister SSP – skal være synligt på skolen

peter garde

Indhold

Københavns Kommuneskole udgives af Københavns Lærerforening med 19 normalnumre årligt. Expedition: Dorthe Rasmussen, tlf 33 22 33 22 Redaktion: Peter Garde (ansv.) Frydendalsvej 20 1809 Frederiksberg C Tlf. 33 31 41 39 Fax 33 31 41 69 E-mail: kk@kk-klf.dk Tonny Hansen: tlf. 23 30 39 23 E-mail: tonny_hansen@hotmail.com Peter Høstved: E-mail: pho@katrinedal.dk Layout: Peter Garde Tryk: Elbo Grafiske A/S Nørrebrogade 14-16 7000 Fredericia

SSP-medarbejderen – skal være afklaret om sin rolle og må gerne være udfarende og bruge det lokale netværk. BR-kommentar Skolevalg: Frit valg og førstevalg.

Faglig kommentar Hører politikerne ingenting? peter garde

Aktive seniorer Formand Huss fortæller om Seniorafdelingen, som han har ledet i 17 år.

SSP – skal være synligt på skolerne Helhedsstrategi for samarbejdet mellem skole, socialforvaltning og politi i forhold til unge, der er på vej ind i kriminalitet.

niels-vilhelm søe

02 04

Kursus for seniorer Det årlige kursus for KLF’s pensionerede medlemmer er blevet et festigt tilløbsstykke.

06 10 12 18 28

De nye pensionister 68-generationen er på vej på pension, og de mange nye pensionister er stadig aktive.

Forside: 72 medlemmer af KLF’s Seniorafdeling var på kursus på Hotel Frederiksdal. Blandt dem 92 årige Tove Aadal Rasmussen, der under middagen slog på glasset – hun havde noget på hjerte. Foto: Peter Garde

Stof til KK: Sidste frist for indlevering af mindre annoncer og kort rubrikstof (debatindlæg, møder, kurser m.v.) er mandag kl. 12, ni dage før udgivelsesdagen. Deadline for artikler, længere indlæg og større annoncer er senest fredag kl. 12, tolv dage før udgivelsesdagen. Manuskripter bedes fremsendt på e-mail – hvis det ikke er muligt da på diskette vedlagt udskrift.

Annoncer: Peter Garde tlf. 33 31 41 39 Annonceformater og prisliste findes bagest i bladet. Oplag: 5.029 Kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol ISSN 0023-253x

Artikler i KK dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller KLF´s synspunkter. Alt stof sendes til Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C. Afleveret til postvæsenet: 31. maj Deadline KK 11 – sidste blad før sommerferien: fredag 4. juni, se ovenfor

leder

EN NY TIDS KOMPETENTE SENIORER lyder af noget meget –P ensionist gammelt, men vores medlemmer

KK nr. 10 2. JUNI 2010 103. årganG

kan være ret unge, konstaterer Johs Huss, der er formand for Københavns Lærerforenings pensionistafdeling, og netop derfor har formanden for flere år siden egenhændigt givet sin afdeling nyt navn til Seniorafdelingen – side 4. Senior er man nemlig ifølge gruppens formand fra 50-årsalderen. På det tidspunkt begynder børnebørnene ofte at dukke op, og en status som pensionist har iøvrigt ikke nødvendigvis direkte sammenhæng med ens alder. Under alle omstændigheder har Seniorafdelingens formand ret i, at vi mangler det helt rigtige ord for den befolkningsgruppe, vi forsøger at indkredse. De gamle fik på et tidspunkt en mislyd af diskrimination, de ældre afløste, men de pågældende kunne ikke identificere sig med betegnelsen – ’mig? ældre? – ikke tale om’, lød det offensivt. Den holdning var nok også forstærket af, at embedsmænd og politikere begyndte at tale om ældrebyrden som fremtidig trussel mod en videreførelse af velfærdssamfundet. Det ordvalg var både uklogt og diskriminerende, for hvem er ikke en byrde på et eller andet tidspunkt i livet. Og hvad vil man opnå ved at kategorisere iøvrigt veltjente og lovlydige borgere som en befolkningsgruppe med negative kvaliteter? En rigtig god betegnelse for gruppen har vi endnu til gode, skønt Generation Plus eller 50+ er brugbare forsøg. På engelsk omtales gruppen somme tider som Generation Ageless – en betegnelse der er omstændelig at fordanske, men som antyder noget om, hvad det er for en udvikling, der er i gang på de københavnske skoler, ja, i hele den vestlige verden. Antallet af pensionister er stærkt stigende, og det vil fortsætte i de kommende mange år. På skolerne vil en stor del af lærerne forlade det faste job i de kommende år, og manglen på lærere vil blive

meget mærkbar med mindre, at der dels bliver gjort en stor indsats for at tiltrække nye unge til uddannelsen, dels bliver skabt betydelig bedre arbejdsforhold for lærergruppen plus 50, så man kan fastholde flere i nogle år. Når forholdene bliver forringet, som det er tilfældet nu, så siger medarbejderne farvel – som fx den skolebibliotekar der som følge af arbejdstidsaftale 08 fik et brat fald i timer på biblioteket og en tilsvarende stigning i antallet af lektioner – side 6. Generationen, der nærmer sig pensionsalderen, er de store årgange, babyboomerne, der blev født efter Anden Verdenskrig, og som var børn og unge i 1960erne og 70erne. De har oplevet 50ernes sparsommelighed, 60ernes forbrugerboom, ungdomsoprøret, det kritiske eftersyn af demokratiet, de revolutionerende musikgrupper, lange rejser ud i den store verden, uddannelseseksplosionen og i deres voksenliv en hidtil uset velstand. Og på deres 50+ dage kan de være på tast med hele verden – teknologien har fuldstændig ændret vores livsførelse. Den generation er som ingen tidligere ved godt helbred, i fysisk form og vant til at være aktive. De har masser af brugbar erfaring. De er trænede i at få indflydelse og er oftest økonomisk velfunderede. De har ikke på programmet at afvikle, men at udvikle og fortsætte livet med åbne øjne. De vil stille krav til kvalitet, indhold og værdier, når de vælger, hvad de skal bruge deres tid og engagement til – heraf navnet generationen uden alder. Nogle vælger fx mere tid med børnebørnene, rejser eller at involvere sig i idébestemt frivilligt arbejde. Hvis de skal fastholdes et par år længere på lærerværelset, skal det tilbud være bedre end alternativerne. KLF’s Seniorafdeling har registreret ændringerne – arbejdsgiverne skulle nok gøre det samme, for trods forbigående fyringsrunder bliver der mangel på kvalificerede folk i fremtiden. pg KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 10 • 2. JUNI 2010

Seniorer

hinanden, det styrker dig selv’. Muntre episoder fra et arbejdsliv som advokat, familielivet og episoder, hvor mennesker afslører deres forskellighed og går helt galt af hinanden supplerede en fortælling om forskellige personlighedstyper, som kursisterne fik lejlighed til at spejle sig i. Der er som hovedgrupper de udadvendte ekstroverte med tempo og højt spontanitetsniveau og de mere indadvendte introverte, der overvejer med trang til at kigge i dybden, men hurtigt fandt tilhørerne jo ud af, at de er begge dele afhængigt af situationen. – Ja, men pointen er, hvor I lader batterierne op – er det alene eller sammen med andre, lød forklaringen.

Karen Ravn er blevet vel indkvarteret på Hotel Frederiksdal og er veloplagt på vej til middagen med stok og handske til forret, hovedret, vand og vin.

de synger og fester Der var til hjernen, til maven og til lattermusklerne, da KLF’s pensionister var på kursus. Og så kan de synge. tekst og foto. PETER GARDE

aktiv i foreningen Under middagen med udsigt til den uvejrsramte Mølleå slog Tove Aadal Rasmussen på glasset, da hun på et bord havde spottet et velkomstskilt til DLF kreds 11 – i forsigtige vendinger gav hun diskret udtryk for sin misbilligelse, og en hjælpsom person fik rettet ’kreds 11’ til ’KLF’ – den stolte forening, som Tove Aadal Rasmussen på 92 år har været medlem af gennem et langt liv.

I foredragssalen var der causeri om menneskers enshed, forskelle og fællesskaber. 2

an mærkede det allerede før middagen – der var optræk til noget. Efter to timers oplæg i foredragssalen blev der helt stille på Hotel Frederiksdal i halvanden time. Men da klokken nærmede sig syv dukkede den ene festklædte kursist op efter den anden. Der var fest på programmet, og det blev der. Kurset tog sin begyndelse om eftermiddagen, hvor dagens oplægsholder, Lars Michael Randskov, causerede over emnet ’styrk

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 10 • 2. JUNI 2010

Med behørig kritisk mine bliver der lyttet og taget noter ved torsdagens foredrag om personlighedstyper.

Tove begyndte sin lærerkarriere som fast vikar på Bellahøj Skole, blev fastansat på Grundtvigskolen og flyttede i 1952 til den nyopførte Holbergskole – dengang med 11 lærere. Tove Aadal har altid været aktiv i foreningen – ligesom hendes otte år ældre søster, Magda Wallin, der fyldte 100 år i november og som stadig er KLF-medlem. Hun var i sin tid lærer på Brønshøj Skole og medlem af bestyrelsen i datidens kvindelige, københavnske lærerforening K.K.L. 30 års aldersspredning Under aftenens festligheder kom Gitte Østergaard, lærer på Vesterbro Ny Skole og indvandrer fra Nordjylland. Hun gav en stribe slagkraftige numre på guitar og med sange i højst forskellige genrer fra viser til frelsersange og tyske Lieder med klingende jodlen. Da Gitte var klappet ud af banen overtog seniorkorets pianist, Georg Leth Hansen, og så kan det nok være, der blev sunget af hjertens lyst. Det gjaldt både de virkelige seniorer og juniorerne blandt pensionisterne. Den gruppe er under stor forandring, og aldersforskellen på kursusdeltagerne spændte over tre årtier. Men det var ikke de yngste, der viste sig at kunne stå på hovedet i en lænestol. Festen fortsatte til et stykke over midnat. 72 kursusdeltagere var der blevet plads til, fordi Seniorafdelingens formand Johs Huss havde ringet rundt og fået deltagerne til at bo to i tosengsværelserne. Den følgende dag var der orintering af KLF’s og Seniorafdelingens bestyrelser om aktuelle emner, og KLF’s næstformand Ole Hein Christensen fortalte om OK 11. Desuden var der sejltur på vandene omkring det smukke Frederiksdal – kun solen svigtede. ■

Gitte, eller helt præcist Birgitte Østergaard, der er lærer på Vesterbro Ny Skole, gav en række numre i meget forskellige genrer fra viser til Lieder.

Musik og sang satte gang danseskoene. Tove Aadal Rasmussen får sig en sving om med John Frøberg til tonerne fra kære gamle melodier.

Lidt ud på aftenen viste det sig, at flere af nutidens pensionister stadig kan stå på hovedet.

Seniorkorets pianist Georg Leth Hansen, tidligere musiklærer på Tingbjerg Skole, slog tonerne an.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 10 • 2. JUNI 2010

Seniorer

Seniorernes formand Johs Huss lod sin afdeling skifte navn. Han byttede pensionist ud med senior, for det dækker gruppen bedre, der også udgøres af folk på fx ventepenge. ”Pensionist lyder af noget meget gammelt, men vores medlemmer kan være ret unge, og senior er man, fra man er omkring 50 år”, lyder det fra formanden.

aktive seniorer I årenes løb er pensionerede kolleger blevet meget aktive og ofte travle mennesker, der gerne vil fastholde en åbenhed udadtil – også i forhold til deres gamle skole. tekst og foto. PETER GARDE

a Johs Huss overtog formandsposten i Seniorafdelingen for 17 år siden, havde pensionisternes netværk i Københavns Lærerforening karakter af en lille kortklub med 10-15 deltagere. Der blev drukket kaffe, spist medbragt madpakke, som man stadig gør, og det var da hyggeligt, men der foregik ikke noget særligt. Det bestemte

den nye formand sig for at lave om på. – Jeg begyndte at fortælle noget om livet på skolerne, og hvad de aktive medlemmer var optaget af. Det faldt ikke i særlig god jord i begyndelsen, men også andre begyndte på noget lignende, og efter to år var kortspillet fortrængt, fortæller Johs Huss.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 10 • 2. JUNI 2010

Pensionistafdelingen, som den hed, fik også en forretningsorden, der gjorde, at formanden fik status af tillidsrepræsentant i Københavns Lærerforening med ret til at deltage i TR-møder og tage ordet. – Det gav mig en tættere kontakt med de aktive og skabte et godt forhold til KLF’s bestyrelse. Det smittede af i Seniorafdelingen, hvor et stigende medlemstal også interesserede sig for deres tidligere kolleger på skolerne. Det er da hyggeligt at høre, hvordan det går den ene og den anden og følge med i skolernes udvikling. Stigende aktivitet – Jeg oplevede, at stemningen vendte, og ønsket om aktivitet var stigende. Da Seniorkoret blev oprettet i 1995, blev det hurtigt en stor

succes. Det var Poul Nørlit, der arrangerede og dirigerede. – I dag er der 10 medlemmer på venteliste – desværre. Vi kan ikke være flere end 26, da korsangerne insisterer på at sidde ned i hestesko og synge, fortæller Huss og understreger, at man bestemt ikke behøver at være tidligere sanglærer for at være med. Kun korets pianist er traditionelt på særdeles højt fagligt niveau. Med årene har aktivitetsniveauet i Seniorafdelingen udvist en stabil stigning. Der er godt fremmøde til formiddagsmøderne, og aftenmøderne med ledsager præges af de velbesøgte quiz- og viseaftener og gæster udefra, der fortæller om det, de er engagerede i. Det årlige kursus er blevet et tilløbsstykke. Hvert andet år er der to-dages kursus på kolonien Kajestenshuset ved Røsnæs, og hvert andet som i år på Frederiksdal. Somme tider er der en byvandring med guide fx på Christianshavn eller i Frederiksberg Have. – Det er en blanding af afslappet faglighed og hyggeligt samvær – sådan kan vi godt lide det, siger Huss. Et højdepunkt er også den traditionsrige julefest. – Vi er meget taknemmelige, fordi bestyrelsen og foreningen støtter Seniorafdelingen, for uden en økonomi ville vi ikke kunne gennemføre alt det, der foregår. sammenlægning med dlf Oplever du, at Seniorafdelingen er en stor udgift for KLF? – Sådan ser jeg det ikke. Vi siger, at det er os, der har gjort foreningen rig. Vi har betalt kontingent gennem 40 år og bidraget med ekstra penge til Særlig Fond, der har gjort det muligt at købe ejendommene med gode udlejningslejligheder til rimelige priser.

Dem har ikke mindst de aktive medlemmer glæde af. – Seniorafdelingen har også i forbindelse med sammenlægningen med DLF været med til at sikre en garanti fra DLF om, at lejlighederne skal tilbydes medlemmer af Københavns Lærerforening eller eventuelt deres børn, som der står i udlejningsprincipperne. – Den garanti bevirkede, at Seniorafdelingens bestyrelse énstemmigt anbefalede medlemmerne at stemme ja til sammenlægningen, fastslår Johs Huss, Hvor mange lejligheder, der er KLF’s ejendom efter den store formueflytning, vides dog endnu ikke. Huss lægger ikke skjul på, at aldrig har han fået så mange tæsk af sine medlemmer, som da lejlighederne var til diskussion på afdelingens generalforsamling fornylig. – Vi fik voldsom kritik for at have vendt på en tallerken fra modstand til accept – men vi var altså stærkt med til at sikre lejlighederne til KLF-medlemmer. Samtidig havde vi nok også et skyldigt hensyn at tage til de aktive medlemmer på skolerne – de ville ikke være tjent med at stå i en såkaldt ’gul’ fagforening uden forhandlingsret. ændret skolekultur Har Seniorafdelingens medlemsskare ændret karakter, hvis du ser ud over dine 17 år som formand? – Jeg synes, de er blevet mere aktive. De vil være med, hvor tingene sker, og de vil have indflydelse. Det oplever jeg fx på vores generalforsamling, hvor der er en livlig debat. – Også kontakten til deres tidligere skole er blevet styrket. De følger med i de tidligere kollegers ve og vel, og de er stadig optaget af debatten om folkeskolen. På mange skoler er første tirsdag i måne-

den en fast besøgsdag for pensionerede kolleger, og derfor lægger Seniorafdelingen aldrig møder på den dag. – De senere år har jeg dog oplevet en modsat tendens tone frem på nogle skoler, simpelthen fordi de aktive lærere har så travlt. De holder ikke frikvarterer, og de har ikke mellemtimer som tidligere, men løber af sted til møder i en uendelighed. Derved mister spisepausen den ro og samling, vi tidligere oplevede. – Men på andre skoler er de pensionerede kolleger stadig en vigtig del af helheden og et samlingspunkt som på Vanløse Skole for at nævne et enkelt eksempel. en gruppe med grøde På spørgsmålet om de nye raske og rørige unge pensionister ønsker skirejser og kurser i havkajak, ryster Huss på hovedet. – Nej, det har jeg ikke hørt, men for 6-7 år siden var der nogle, der ville have film- og litteraturaftener, men den idé viste sig ikke at holde. Der meldte sig kun ganske få. – Men vi har set et rigtig godt nyt initiativ i år, fordi børnehaveklasselederne, der selvfølgelig er medlemmer af KLF og seniorafdelingen, er begyndt også at lave deres egne arrangementer. – Det synes jeg er meget positivt, og det vil vi meget gerne støtte. Det har medført, at flere af dem nu også kommer til arrangementer i Seniorafdelingen. Johs Huss er en travl mand. Ikke alene er han formand for 1.155 seniorer i København, han mødes også med DLF-kredse på Østsjælland for at hjælpe dem i gang med et bedre seniorarbejde – ikke at forglemme Frederiksberg Kommunelærerforening, der snart lejer sig ind i Frydendalsvej 24. ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 10 • 2. JUNI 2010

Seniorer

tuationen, og det skal være en fornøjelse at undervise, ellers er det bedre at holde op. – Jeg havde i hvert fald ikke lyst til at ende som en sur gammel kone efter mange gode år. Kirsten Staun blev som skolebibliotekar pensioneret fra trin 46, og da den højere pension bliver modregnet i efterlønnen var det ikke den store gevinst for hende at tilslutte sig efterlønsordningen. – Efterlønnen giver mig 15001800 kr. oven i pensionen, og min tanke dengang om, at jeg måske ville arbejde lidt oveni, har jeg droppet, for det ville også blive modregnet. Sidste år fik jeg at vide, at den nye aftale betød, at jeg ville få væsentligt færre timer på biblioteket og tilsvarende flere lektioner. Det bevirkede, at jeg besluttede at stoppe, fortæller Kirsten Staun.

de NYE pensionister 68-generationen er på vej på pension, og de mange nye pensionister er stadig aktive. Godt helbred og økonomien på plads giver dem mange muligheder.

tekst og foto. PETER GARDE

irsten Staun har kunnet glæde sig over den bedst tænkelige udsigt, man kan opnå som lærer i Københavns Kommune. Fra sit skolebibliotek på Sølvgades Skole kunne hun skue ud over Kongens Have, men trods det besluttede hun sig sidste år for i en alder af 62 at gå på pension suppleret med efterløn. – Ja, udsigten var en fornøjelse, og jeg har været meget glad for 6

både mit job og min skole, men sidste år fik jeg at vide, at den nye aftale betød, at jeg ville få væsentligt færre timer på biblioteket og tilsvarende flere lektioner. Det bevirkede, at jeg besluttede at stoppe, fortæller Kirsten Staun. – Der er meget at lave på skolebiblioteket, og en stor pulje undervisningstimer oveni syntes jeg, blev for meget. Som lærer har jeg altid villet være på højde med si-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 10 • 2. JUNI 2010

glæden ved en lærer Overgangen fra arbejdsaktiv til pensionsaktiv har ikke udgjort de store problemer. Faktisk har det bare givet Kirsten tid til det, hun tidligere kun nåede halvt eller somme tider. Morgenavisen bliver rent faktisk læst om morgenen, den ugentlige gymnastiktime sammen med gamle kolleger bliver passet, og teaterturene bliver gennemført. – Vi er et par veninder, der får fat i billige billetter til forpremierer, og jeg er med i en kursusgruppe, der ti gange om året følges på kunstudstillinger. Her har vi en dygtig og skrap kvinde som guide. Hun fortæller om udstillingerne og stiller pågående spørgsmål, så vi er nødt til at prøve at være lidt kvikke. Som udøvende har Kirsten Staun i mange år malet akvareller, og efter et par år, hvor det har hvilet, skal hun til sommer til Færøerne og fortsætte med akvarellerne. – Jeg gik lidt i stå for et par år siden og lagde penslerne til side – jeg tænker, at man måske somme tider har brug for en lærer som motivation og for at få lidt feedback, lyder den banebrydende er-

kendelse fra en lærer gennem snart 40 år. Kirsten har også været flittig kursist, blandt andet tog hun et tredje linjefag i specialundervisning, da hun stod næsten alene med en læseklasse på Voldparkens Skole. Her var hun i tolv år, og omtrent samme periode har hun senere aftjent på Engskolen, hvor hun også var tillidsrepræsentant og senest på Sølvgades Skole. aldersspredning 30 år Kirsten Staun har sammen med en håndfuld kolleger fra Vesterbro sluttet sig til Johs Huss’s tropper i Seniorafdelingen, selv om de er at betragte som juniorer i den sammenhæng. – På tirsdagmøderne drejer det sig primært om at snakke med hinanden, og det er jo hyggeligt. Vi har også været med på byvandringer, kurset på Frederiksdal og ture til Tyskland. I KLF’s seniorafdeling er aldersspredningen på de aktive medlemmer mere end 30 år. Hvad de næste tre årtier vil føre til, ved Kirsten ikke i dag, men i år blev der ganske uplanlagt plads til at medvirke i Dansk Flygtningehjælps årlige indsamling. Hvad er en pensionist? Ulla Fricke medgiver, at hendes billede af pensionister har ændret sig efter, at hun selv er blevet det. – Jo... altså, det er sådan nogle ældre nogen, der kan fortælle om gamle dage, men det er slet ikke dækkende i dag. Jeg føler mig frisk i krop og knop og er blevet forskånet for at have brug for reservedele. – Og så er pensionister sådan nogen, der kan tage i biografen kl. 12 og se An Education og gå ud og spise frokost bagefter – sådan som vi lige har gjort, siger Ulla

Fricke og smiler med tilfredshed til sin mand Marcus Marcussen, der også er pensioneret lærer. Ulla Fricke har været lærer på Oehlenschlægersgades Skole i 42 år – og det med stor glæde. Hun har undervist i snart alt, hvad en lærer kan påtage sig – ikke at forglemme kædesting, maskinskrivning og barnepleje. Da hun havde 25 og 40 års jubilæum brændte hun gratialerne af på kæmpefester i skolens spisehus med kolleger, forældre, skolebestyrelse, familie og venner. Og da hun som 62 årig gik på pension, var det ikke, fordi hun var træt af arbejdet, men fordi hun efter en lang mørk vinter syntes, at nu skulle hun have lov til selv at bestemme, hvad hun ville foretage sig i de lyse timer i døgnet. I dag kan Ulla glæde sig over, at hun som den eneste i opgangen får aviserne ind ad brevsprækken og ikke kun i postkasseanlægget ved hoveddøren nede i stuen – hun har fået en mærkat hos Post Dan-

mark, der kvalificerer hende som fyldt 65 år til at få posten udbragt helt op på tredje sal til venstre. Et privilegie, der tidligere var en selvfølge for alle borgere i landet. vådt maleri på stafeliet En stor del af Ulla Frickes lærerliv er investeret i faget billedkunst, og hun har været bestyrelsesmedlem i den faglige forening i snart 15 år. Nu er hun revisor og kommer stort set til alle arrangementer i foreningen – ikke mindst de mange kurser, der har deres faste plads på torsdage. Inden længe skal hun på 4-dages kursus i Berlin med en værdsat maler og lærer. Her får kursisterne et emne, som de skal fordybe sig i – plakatsøjler, bygninger, en udstilling og lignende, og efter hjemkomsten skal de to torsdage mødes igen og arbejde med de høstede erfaringer. Hjemme i atelierlejligheden i København SV arbejder Ulla med acrylfarver, fedtfarver og akvarel, og på stafeliet

– At male handler blandt andet om, at fastholde nogle indtryk og bare nyde livet, siger Ulla Fricke, der har været aktiv med billedkunst i mange år. KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 10 • 2. JUNI 2010

Fra atelierlejlighedens altan har Ulla Fricke og Marcus Marcussen udsigt over Haveforenngen Frederikshøj og længst væk Tippen, som den lokale beboerforening var med til at sikre som naturområde med græssende får. står et maleri, der endnu ikke har fundet hvile. – At male handler blandt andet om at fastholde nogle indtryk og bare nyde livet, siger Ulla Fricke. roer og vinterbader Ullas liv har ikke ændret sig radikalt efter, at hun er blevet pensionist – hun har bare fået mere tid til det, hun altid har foretaget sig. En af de aktiviteter er roning. Som medlem af Københavns Roklub sidder hun to dage om ugen fra kl. 9 til 13 i toer- eller firebåden. – Da jeg var aktiv lærer måtte jeg nøjes med et par timer efter klokken 17, men nu er vi 15-16 mænd og kvinder, der tager af sted klokken 9 om morgenen. Vi starter med at ro rundt i kanalerne ved Christiansborg og på Amagersiden og mødes ved de gamle bådehuse bag Holmen. Derefter ror vi 15-17 kilometer, før vi vender hjem. Det giver virkelig et frisk pust og god motion til hele krop8

pen. Vi ror med styrmand og skifter plads hvert 20. minut, så vi får prøvet det hele på en tur. Turene har naturligvis også et socialt islæt, og vi medbringer kaffe, te, mad, småkager og måske en lommelærke på meget kolde dage. Andre ture på landjorden drejer sig om at samle hyldebær, rabarber, brombær og andre gratis gaver fra naturen og tilberede dem med yderste omhu. Det tager tid, og det er jo netop det, Ulla og Marcus har fået. Ulla er også blevet vinterbader, en aktivitet som hun dyrker i sommerhuset i Gedser og som i Ullas sydhavns-territorie er hjulpet i gang med et nyt anlæg ved Sluseholmen, der etableres med passende faciliteter inklusive en sauna. lokalt fællesskab Ulla Fricke og Marcus Marcussen bor i et meget københavnsk lokalmiljø i Kbh. 2450. Fra altanen har de udsigt over Haveforeningen

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 10 • 2. JUNI 2010

Frederikshøj, og i det lokale beboerhus, Karensminde, er der fællesspisning for beboerne to gange om ugen. Her har Marcus en frivillig tjans som kok, afrydder og opvasker. Han er i fællesskabets interesse også blevet sat ind i en rendegraver for at forberede fundamentet til en ny hestestald for områdets udlånsponnyer. – Beboerhuset er et kraftcenter for hele området. Vi var med til at sikre bevarelsen af Tippen som naturområde. Her er der nu fårehold og frodig natur, konstaterer Marcus med tilfredshed. Han har iøvrigt en fortid som lærer på Dyvekeskolen og Sundpark Skole og som børne-ungechef i to år for Kongens Enghave under bydelsforsøget i slutningen af 1990erne. Er det hele stadig lidt gammeldags herude i Kgs. Enghave? – Ja, det er dejligt. Det er nok lidt langhåret, men det er ikke kedeligt, siger Marcus Marcussen. ■

Marcus Marcussen er god til at vaske op, hjemme og ved de to ugentlige fællesspisninger i sydvestkvarterets beboerhus. Han er også familiens speltbrødbager.

Fysik/Kemi

12253

Letforståelig fysik og kemi

Se uddrag af KOSMOS online

Se KOSMOS på i-bog.dk

KOSMOS

KOSMOS A Grundbog, I-bog, Kopimappe og Lærerressource

KOSMOS B Grundbog, I-bog, Kopimappe og Lærerressource

Nyt system til fysik- og kemiundervisningen, der sikrer en høj faglighed i et letforståeligt sprog. KOSMOS indeholder artikler og eksperimenter, der engagerer både piger og drenge. Grundbogen er opdelt i en fysik- og en kemidel. Hvert kapitel indeholder eksemplariske eksperimenter, opgaver og en artikel om et populærvidenskabeligt emne. Teksterne henviser til eksperimenterne i kopimappen. Kopimappen giver gode muligheder for differentiering med store mængder eksperimenter. Til hvert kapitel er der en test, så lærer og elev har overblik over, hvad der er lært. KOSMOS findes også som i-bog med særlige digitale ressourcer til iwb og pc, fx billeder, animationer, opgaver, video, test mm. Ressourcerne uddyber og letter forståelsen af faglige begreber. I-bogen knytter sig direkte til grundbogen, så den er nem at bruge i en undervisningssituation med KOSMOS. Folkeskolen skrev: „Kosmos“ har et gennemført højt fysik/kemifagligt niveau.”

12253 GYL Ann_KOSMOS_KK nr. 10_149x215.indd 1

KOSMOS c

Grundbog, Kopimappe (juli), I-bog og Lærerressource (efteråret)

- veje til viden www.gyldendal-uddannelse.dk Tlf. 33 75 55 60

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 10 •11/05/10 2. JUNI 2010 13.47 9

ssp skal være synligt på skolerne En helhedsstrategi for samarbejdet mellem skole, socialforvaltning og politi giver gode resultater med unge, der er på vej ud i kriminalitet. AF tonny hansen

et begyndte på Randersgades Skole. Michael Novak Langholm-Pedersen var lærer og engagerede sig i arbejdet med de utilpassede elever. På et tidspunkt blev han involveret i nogle store hash- og fritidskampagner. Det gav ham blod på tanden og nye projekter. Mere arbejde på området kom til, og i dag er han SSP-konsulent for Vesterbro, Sydhavnen, Valby, Vanløse, Brønshøj-Husum og Tingbjerg. For hele kommunen er opgaven delt mellem tre konsulenter, de to andre kommer fra henholdsvis Socialforvaltningen og politiet. Konsulenterne har ikke lederkompetence, men de har til opgave at sørge for, at de lokale udvalg, som er nedsat i byens 17 SSP-distrikter, mødes og arbejder kriminalitetsforebyggende. Som arbejdsgrundlag har alle bydele lavet en årsplan. Hurtig indsats er effektiv Hvert lokaludvalg har naturligvis sin måde at gribe tingene an på ud fra netop deres lokale forhold, men alle arbejder nu med det, de kalder et enkeltsagskoncept. – Hvis et ungt menneske under 10

16 år har begået gentagen alvorlig eller personfarlig kriminalitet, kan vi med kort varsel sammenkalde de lokale ledere, fortæller Michael Novak Langholm-Pedersen. – Det fremskynder processen, og det gør, at vi kan øge fokus på en enkelt ung. Det har vist sig at være en effektiv metode til at minimere antallet af såkaldte frustrationssager, dem der typisk havner på forsiden af et formiddagsblad. Som eksempel nævner han problemer med unge, der fx har kastet med sten mod buschauffører, ambulancefolk samt politi og brandvæsen eller har prøvet at forhindre redningsaktioner. Her er der oprettet et kriseberedskab, hvor SSP-repræsentanterne er med til at identificere de implicerede unge, går i dialog med dem og eksempelvis sørger for, at der bliver skrevet de nødvendige indberetninger til Socialforvaltningen, og at politiet bliver opmærksom på, hvor det betaler sig at rondere lidt mere. Dialog afhjælper fejl – De unge blander alle myndighedspersoner sammen. De tror, at

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 10 • 2. JUNI 2010

buschaufførerne er kommunen, og at brandvæsenet er politiet. Her har vi fx i Tingbjerg arrangeret dialogmøder, hvor Københavns Brandvæsen og MOVIA/Arriva stiller op og har mulighed for at forklare sig overfor borgerne. Det er et kriminalpræventivt arbejde, der vil noget, siger Michael Novak Langholm-Pedersen. – Når der kommer en buschauffør ud og forklarer, hvorfor de ikke vil køre ind i områder, hvor der bliver kastet med sten efter dem, medfører det en stærk diskussion, og det giver gode resultater. Også brandvæsenet har deltaget i sådanne dialogmøder. – Som et andet godt eksempel kan jeg nævne SSP’s arbejde i perioden omkring rydningen af Ungdomshuset. Her kunne vi se en potentiel krise i, at vi har autonome og andre unge ude på gaden, men der var også en mulighed for at nogle af vores etniske unge på Nørrebro ville hoppe med og deltage i urolighederne. – For at forhindre, at det skete, fik vi hurtigt produceret en handlingsplan i samarbejde med Børne- og Ungdomsforvaltningen. Vi fik fx klubberne til at udvide deres åbningstider, og der kom flere udegående medarbejdere på gaden. – Den reelle konflikt kunne vi ikke gøre noget ved. Den var det politiets opgave at tage sig af. Men arbejdet gav os en ny praksis, der kan bruges i andre sammenhænge. Det er nemlig meget nemmere at få børn og unge ned på jorden, hvis de kender den voksne, udegående, og det gør de. – Det bevirker, at vi står meget stærkere i lignende situationer fremover, så vi kan reagere hurtigt på lokale kriser eller på noget, der involverer hele byen som fx klimatopmødet og Christiania.

peter garde

– Det er meget nemmere at få børn og unge ned på jorden, hvis de kender den voksne udegående, og det gør de. Vi foretager hjemmebesøg, dels for at informere om hvad der foregår, dels for at indgå aftaler om fx at støtte med sengetider, passe skole, blive aktiveret i fritidstilbud og meget andet, fortæller SSP-konsulent Michael Novak Langholm-Pedersen. Synlighed i dagligdagen – SSP-arbejdet er ikke kun en sag for skolens repræsentant eller andre specialister, understreger Michael Novak Langholm-Pedersen. – Det er vigtigt, at alle lærere involverer sig, når det er relevant. Skolerepræsentanten må holde sig det for øje, og det forudsætter, at vedkommende gør sig synlig i dagligdagen og i øvrigt oparbejder en god lokal kontaktflade og holder den ved lige. Med andre ord skal han eller hun have god kontakt til sagsbehandlere og andre professionelle, som kender den eller de unge, der kræver lidt særlig opmærksomhed, og også på om der eventuelt er brug for, at andre instanser bør

gå ind og støtte familien, hvis den har brug for hjælp. – Det er nemlig ofte en forudsætning for et vellykket arbejde, at andre voksne end læreren hjælper barnet eller den unge til at forstå, at det er en god idé at få en uddannelse. – Indsatsen kan også bestå i at få rette vedkommende til at finde et skoletilbud, der bedre svarer til den unges behov – for måske har han eller hun vist bedre tilpashed og nogle styrkesider i andre sammenhænge, som SSP-medarbejderen har spottet gennem sit lokalkendskab. Fejlagtige overskrifter Den helhedsorienterede og hur-

tige indsats viser især sin værdi, hvis man i et område har grupperinger af unge, der er meget synlige. – I den situation kan vi sammenkalde de professionelle i området og få belyst sagen set med alles øjne. På den måde opstår konsensus om, hvad vi gør fremover, og fremgangsmåden bevirker, at alle facts kommer ud til alle, så ingen skal føle sig henvist til at skulle agere ud fra pressens fortolkning af sagen. – Der har fx på et tidspunkt været uro blandt borgere omkring Brønshøj Torv, som har affødt klager til borgmestre. Den uro har også fundet vej til pressen. Her har man mødtes lokalt med alle samarbejdspartnere i SSP-netværket, udvekslet hvad man vidste om de involverede, gjort status og dermed truffet de rette foranstaltninger. – Dermed undgik vi, at historierne løb løbsk – vi fik dem ind på sporet igen ved at sørge for, at pressen fik de rigtige ting at vide, og vi undgik rygtedannelse. Den lokale ledergruppe håndterede pressen fint, og ikke mindst enslydende. Og Socialforvaltningen sendte deres udegående medarbejdere på gaden, og der blevet taget hånd om de enkelte unge. – Først og fremmest kom vi i dialog med de unge. Det hjalp til at få rettet op på fx skolefravær, og vi fik skrevet de nødvendige indberetninger. – Desuden blev der taget kontakt til andre kommuner, hvis det ikke er lokale unge. Vi foretager også hjemmebesøg, dels for at informere om hvad der foregår, dels for at få indgået aftaler om fx at støtte med sengetider, passe skole, blive aktiveret i fritidstilbud og meget andet, fortæller SSP-konsulenten. ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 10 • 2. JUNI 2010

man skal ikke bare sidde og vente på at tingene sker SSP-medarbejderen må gerne være noget udfarende, mener Bob de Blanck, der har SSP-funktionen på Hanssted Skole. Han opfordrer til at bruge det lokale netværk i arbejdet samtidig med, at man skal være meget afklaret om sin egen rolle.

AF tonny hansen

anssted Skole ligger lige i smørhullet, som Bob de Blanck udtrykker det. Skoledistriktet rummer fortrinsvis boligformer, der tiltrækker befolkningsgrupper, som sjældent giver skolen, socialforvaltningen eller politiet de mest massive problemer. Men det gør ikke hans arbejde som skolens SSP-repræsentant til en loppetjans. – Aktuelle problemstillinger i forhold til de unge er noget, lærerne her på skolen bør vide. Er der eksempelvis åbnet en hashbix i området, eller er der en trend med mange tyverier på skolen, orienteres lærerne på fællesmøder, og der gives noge råd om, hvilke handlemuligheder der findes. Det er nemlig nødvendigt, hvis der 12

skal komme noget ud af anstrengelserne, fortæller Bob de Blanck. Snak skal føre til handling – Da jeg kom ind i SSP arbejdet i 2002, slog det mig, at man snakkede meget, men der var lidt længe mellem de konkrete handlinger. Det var for eksempel sjældent, at man ringede til hinanden på tværs af institutionerne. Den praksis har Bob de Blanck lavet om på. Som resultat af det frie skolevalg har en del af eleverne venner på nogle af distriktets øvrige skoler, som de selvfølgelig fortsat har kontakt med. Men på Hanssted Skole har man en helt klar regel om, at elever på naboskolerne ikke må færdes på Hans-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 10 • 2. JUNI 2010

sted i skoletiden – af mange forskellige grunde. Det ville ligne unge mennesker dårligt, hvis de ikke prøvede at tale sig ud af situationen, men forklaringen bliver tjekket med det samme. – Hvis vi får sådan en ’gæst’ i et frikvarter, ringer vi straks til skolelederen på fx Lykkebo Skole, hvis eleven siger, at det er dér, han kommer fra, men altså lige har fritime netop nu. – Med den hurtige reaktion bliver eleverne bevidste om, at vi følger med, og at de altså ikke kan bilde os hvad som helst ind. Vi får samtidig styr på, hvad der egentlig foregår og demonstreret over for de unge, at vi følger op på tingene. Samarbejde med klubben Bob de Blanck har bevidst valgt at tage gårdvagter i de store frikvarterer to-tre gange om ugen. Det er en god lejlighed til at få en snak om løst og fast med eleverne, og det giver dem lejlighed til at møde ham på uforpligtende vis, hvis der er noget, de gerne vil have rede på, eller de synes, de har noget at fortælle. Desuden slår han i reglen et smut omkring den klub, der er knyttet til skolen, hvor han ofte møder klubbens SSP-medarbejder i døren. Klubben tager imod eleverne fra 4. til 7. klasse om eftermiddagen og de lidt ældre om aftenen. Og selv om eleverne skal have hvert af de to miljøer i fred for hinanden, er der alligevel meget, som lærere og klubpædagoger kan have gavn af at vide om elevernes trivsel de to forskellige steder. Ved at tage den uformelle snak med kollegaen i klubben på denne måde, bliver samarbejdet afdramiseret. Eleverne finder hurtigt ud

Ansvar eller sladder Der er faste punkter på SSP-medarbejderens årsplan. Et af dem er en runde i alle klasser lige efter sommerferien. Her tager han spørgsmål af generel art op med eleverne og minder dem i det hele taget om sin eksistens. – Jeg gør på min runde eleverne opmærksom på, at de kan komme til mig med hvad som helst, de har oplevet. Det gælder også, hvis de oplever, at en af kammeraterne er begyndt at ryge for meget hash eller andet. – Her er vi selvfølgelig inde på det helt store spørgsmål inden for SSP-arbejdet, nemlig balancen mellem at få de alvorlige ting frem, og så hvornår det er at sladre eller stikke andre, hvis man fortæller alt, hvad man ved. Både i forhold til loyalitet overfor kammeraterne og i forhold til, at man kan være bange for at få et tæskehold på nakken, hvis man siger noget. Det kræver derfor et stort stykke arbejde at opnå elevernes fortrolighed. – Jeg siger til eleverne, at der er flere grunde til, at jeg fortæller videre, hvad de har fortalt mig om kriminelle forhold. Nemlig at jeg både er SSP-medarbejder, lærer og samfundsborger. Ikke mindst i den sidste funktion må man anmelde noget, der er kriminelt. For det er ikke i orden at lave noget, der går ud over andre mennesker. Eller at fx ryge så meget hash, at man ikke kan passe sin skole eller i øvrigt fungere i samfundet. – Sådan nogle ting diskuterer vi meget i klasserne. Det er selvfølgelig svært at måle effekten af vores arbejde, men jeg synes, jeg kan

peter garde

af, at det langtfra er hver gang, de to voksne mødes, at der er alvorlige ting til diskussion.

– Vi skal selvfølgelig ikke bruge politiet som en trussel, men eleven skal ikke tro, at han eller hun bare kan fortsætte som hidtil og så regne med, at der går nogen tid, inden vi gør noget ved det, fastslår SSP-medarbejder Bob de Blanck på Hanssted Skole i Vallby. mærke på de henvendelser, jeg får fra eleverne, at de har fanget, hvad det indebærer, at jeg er SSP-repræsentant. Det gælder i øvrigt også forældre og kolleger, at de ved, at jeg er den person, der kan give nogle bud på, hvordan man håndterer forskellige sager. Tidligt forældresamarbejde På Hanssted Skole holder man hvert år et cafémøde for 5. klasserne og deres forældre. Her minder skolen forældrene om, at deres børn snart er teenagere og præsenterer dem for nogle af de instanser, der samarbejder om at hjælpe børnene igennem de kritiske år på en ordentlig måde. SSP-læreren er naturligvis med her, ligesom AKT-læreren samt it-

vejlederen, der giver et indblik i den digitale verden, der møder børnene i den alder. Chat, Facebook og den slags. Også sundhedsplejersken og repræsentanter for klubben er med. Almindelig konfliktløsning klarer andre Tiden til klassebesøgene kan organiseres på den måde, at SSP-repræsentanten har fået indlagt nogle mellemtimer i sit skema, og for klassens lærere betragtes den som klassens tid. Det er altså ikke aktiviteter, der i væsentligt omfang går ud over undervisningstiden. Der er ikke afsat nogen bestemt kvote for besøg bortset fra informationsrunden først på skoleåret. Besøgene aftales efter behov, hvis der er en situation på skolen eller i

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 10 • 2. JUNI 2010

klassen, der skal løses. Bob de Blanck er dog meget opmærksom på at afgrænse sin funktion fra konfliktløsning i al almindelighed. En konflikt i klassen ordnes i reglen af klasselæreren, eventuelt med hjælp fra AKT-læreren. – Men hvis vi er ude i noget med trusler, griber jeg ind, i hvert fald hvis der er tale om noget, der kan angribes som et generelt problem, siger han. – Jeg forsøger at lære eleverne, at det ikke er mindre voldsomt at udsende en trussel over mobilen end at sige den verbalt. Hvis der har været sådan en episode, tager jeg det op på en runde. Og forklarer dem, at på telefonen kan man ikke se, at det ikke er ment i sjov. – Man kan måske slippe afsted med at sige ’jeg nakker dig’ på rimelig ophidset måde, uden at det opfattes som en reel mordtrussel. Men man kan ikke se distancen i en sms. Sådan noget betragter vi som en generel holdningsbearbejdning. Det gælder også, når de er på Arto og Facebook. Politiets rolle Samarbejdet med politiet er en væsentlig brik, selv om det er vigtigt, at SSP-medarbejderen ikke bliver betragtet som politiets forlængede arm. – Politiet har i denne sammenhæng to funktioner. De kan rådgive – især som ny lærer ved man ikke altid, hvordan man skal agere i en given situation. Hvornår skal man fx skal indgive en anmeldelse, og hvornår skal man forsøge at løse problemet på en anden måde? siger Bob de Blanck, og nævner som eksempel på hensigtsmæssig behandling en voldssag med en elev fra en anden skole, der havde forløbet sig, men egent14

lig ikke var en voldelig type. – Den sag blev løst i løbet af en uge ved, at alle parter fik snakket sammen. Derfor er det alfa og omega, at man får kontaktet sit netværk lynhurtigt. Og at man nævner episoden og dens behandling på næste netværksmøde, så andre kolleger får en idé til, hvordan man kan løse sådan et problem. – En fordel ved SSP-ordningen er, at vi gerne må udveksle personfølsomme opløsninger på tværs af forvaltningerne. Det benytter jeg mig fx af, hvis en elev kommer til skolen i starten af 9. klasse. Det er jo et lidt sært tidspunkt at skifte skole på og bunder da også ofte i, at eleven og de voksne omkring ham eller hende har vurderet, at den pågældende har brug for en ny start. – Det er selvfølgelig helt ok, men i sådan nogle tilfælde kontakter jeg ofte politiets SSP-repræsentant for at høre, hvad der ligger bag, og det fortæller jeg eleven, at jeg har gjort. – Vi skal selvfølgelig ikke bruge politiet som en trussel, men eleven skal ikke tro, at han eller hun bare kan fortsætte som hidtil og så regne med, at der går nogen tid, inden vi gør noget ved det. – Igennem min kontakt med den lokale politirepræsentant kan jeg være helt opdateret på eleven og sige klart, at sker der flere episoder i lighed med dem på den gamle skole, foregår næste samtale altså på politistatonen sammen med forældrene. Skal tages alvorligt SSP-repræsentanten har altså en central funktion i det kriminalitetsforebyggende arbejde, og skoleledelsen er en central medspiller i samarbejdet.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 10 • 2. JUNI 2010

– Det er vigtigt, at skolelederne klæder skolens repræsentant ordentligt på til møderne, mener Bob de Blanck, der har været ude for, at SSP-lærere fra andre skoler på distriktsmøderne er blevet opmærksomme på, at der har været episoder med en af skolens elever, som lederen ikke har orienteret ham eller hende om. En SSP-repræsentant skal vide, at de timer, der følger med tjansen, aldrig må bruges som kit til at udfylde huller i arbejdsfordelingsplanen. Dertil er opgaven for vigtig og krævende. – Man skal være meget afklaret omkring sin rolle. Det er ikke nok at komme til et møde en gang om måneden og så afrapportere til kollegerne. Man skal være aktivt udfarende, hvis ens arbejde skal gøre en forskel. Så må man tage de knubs, jobbet eller rollen giver, siger SSP-repræsentanten på Hanssted Skole. ■

En SSP-lærer skal • Deltage og repræsentere sin skole i det lokale SSP-netværk ved mdl. møder og et årligt årsplansseminar (dette er en del af SSP-lærerens arbejdstid). • Medvirke og understøtte arbejdet med SSP-årsplanen. • Deltage i en SSP-arbejdsgruppe under årsplanen. • Gennemføre et SSP-basiskursus. • Være bekendt om sin specielle tavshedspligt (retsplejeloven § 115). • Understøtte arbejdet med enkeltsager, hvis skolen kender / har denne elev gående.

rojekt ’Skyd en bog’, hvor elever fra hele landet har konkurreret om at lave den bedste boganmeldelse som mobil-film, sluttede med et brag af en filmfestival i Den Sorte Diamant ved havnen. DR-ungdoms-tv-værten Jacob Riising og rapperen Per Vers stod for henholdsvis værtskab og underholdning, og 300 deltagende elever fra hele landet fyldte den flotte Dronningesal. Godt at der er højt til loftet derinde, for der var gang i den. Det allerbedste var imidlertid at københavnske elever løb med priserne i tre ud af seks konkurrencer plus den store nyinstiftede pris Årets Reumert. Prisen tilfaldt Carmen Preisler Burman, Aksel Warburg, og Deji Ehinlanwo fra 6. klasse på Oehlenschlægersgades Skole for deres filmanmeldelse af bogen Prins Faisals Ring.

Carmen Preisler Burman, Deji Ehinlanwo og Aksel Warburg fra Oehlenschlægersgades Skole blev de første vindere af Årets Reuter.

SKYD EN BOG med mobilen

Den nyindstiftede pris, Årets Reuter, blev uddelt for første gang, og den tilfaldt 6. klasse på Oehlenschlæflere vindere fra københavn gersgades Skole. De øvrige vindere fra København Københavnske elever løb med priserne i tre ud af var Anna Rechendorff Møller og seks kategorier plus den overordnede og nyindstiftede Blerta Fetahu fra Korsager Skole for deres anmeldelse af Skyggernes pris, Årets Reuter. Hus – i øvrigt kom alle tre nominerede i denne kategori fra Korsager Skole For en mobilfilmisk anmeldelse af Tifanfaya modtog Jessica Kristensen, Linnea Birk og Freya Mørch fra 6. klasse på Øster Farimagsgades Skole første præmien. Også Sønderbro Skole og Grøndalsvængets Skole deltog med flotte og originale mobil-film, som har givet både elever og lærere lyst til at arbejde mere med levende billeder i undervisningen. Projekt ’Skyd en bog’ er et samarbejdsprojekt mellem Center for Informatik og Københavns Biblio-

tekst og foto: Torben Bichel Nielsen, Pædagogisk konsulent, CI

teker og er en del af læselystkampagnen under Styrelsen for Bibliotek og Medier. Projektet er endvidere støttet af Det Danske Filminstitut. de anmeldte bøger I samarbejde med forlaget Gyldendal har Lommefilm udvalgt de bøger, der skulle filmatiseres og anmeldes af eleverne. 5.-6. klasse: I brøndens mørke (Annette Herzog), Prins Faisals ring (Bjarne

Reuter), Tifanfaya (Henrik Nordbrandt). 7.-8. klasse: Intet (Janne Teller), Himmelherren (Kenneth Bøgh Andersen), Skyggernes hus (Bjarne Reuter). 9. - 10. klasse: Den sidste weekend i verden (Lotte Malene Ruby), En dag skinner solen også på en hunds røv (Sanne Munk Jensen), Gud taler ud (Jens Blendstrup) Se filmene og læs dommernes begrundelser på www.lommefilm. dk ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 10 • 2. JUNI 2010

Frikvarter på den lokale skole i landsbyen Thanh Kim i det nordlige Vietnam.

skole i vietnam tekst og foto: julie blicher trojaborg

Skolen i landsbyen Thanh Kim er med sine murede facader og søjler et arkitektonisk særsyn, som den ligger på en bjergside i det nordlige Vietnam. Udefra betragtet kunne skolen have stået på en hvilken som helst sydeuropæisk bjergside. Indeni træder landet Vietnam med landsfader og fattigdom tydeligt frem.

Den 6-årige piges hat markerer, hvilken etnisk minoritet hun tilhører. 16

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 10 • 2. JUNI 2010

t fodboldmål og en dreng i skolegården. Resten af holdet fortaber sig i tågen. Det er frikvarter for de ældste elever på skolen ved Thanh Kim. Drengene spiller fodbold og fortsætter ufortrødent trods besøg af fremmede trekkingturister. Pigerne derimod er opmærksomme. De stiller sig i et hjørne under et halvtag og vil ikke fotograferes. I mødet med de fremmede virker de forlegne – måske over deres hullede tøj og synlige skidt på kinderne. Den lokale skole i bjergprovinsen Van Hoa i det nordlige Vietnam er bygget i traditionel byggestil som alle andre skoler i landet. Skolen er i mursten, har søjler og gule facader. Dens tyngde og robusthed fremstår som en direkte modsætning til Van Hoa provinsens øvrige huse af bambusrør og palmeblade. Udefra betragtet kunne den ligeså vel have ligget på en bjergskråning i Sydeuropa. Et smugkig ind i klasselokalerne afslører dog en helt anden skole. Over tavlen hænger det røde flag med en gul stjerne i midten . Fra et portrætfoto af landsfaderen Ho Chi Minh hviler blikket på de opmærksomme elever, der i plasticsandaler og med røde tørklæder om halsen skriver, hvad læreren dikterer. Gratis skolegang De lokale beboeres hytter fletter sig i modsætning til skolen organisk og ubemærket ind i bjergsidens tætte bevoksning. Men når døren står på klem, kommer livet, der leves i hytterne, til syne. Det er med ildsted, hjemmebrygget urtemedicin, barfodede børn og diplomer fra partiet på væggen. De små samlinger af huse på bjergsiderne har kun strøm i bestemte tidsintervaller i døgnet.

Men beboerne er glade. For det er bedre end for et år siden, hvor de slet ikke havde elektricitet i husene. Maden laver de dog stadig over ildsted, som de også gør det i skolens køkken. Ingen familier i området betaler for skolegangen. Det er der ikke penge til. Ved siden af skolen hjælper børnene til med familiens arbejde, som primært består af risproduktion. Risene dyrker de på traditionel vis i terrasser, med håndholdte hakker og plov efter vandbøfler. Områdets klima tillader kun rishøst én gang om året, så overlevelse sker i høj grad i kraft af personlig handlekraft og stor iver fra de lokale kvinder, der forstår at opsnuse bjergvandrere på selv den mindste bjergsti. Med en kurv på ryggen kan kvinderne forfølge potentielle købere uanset terrænets utilgængelighed. en fremtid på bjergsiden De fleste børn i området begynder i skole, når de er fire år og fortsætter, til de er en 15-17 år. Trods de mange års skolegang begrænser livet sig for de unge drenge og piger til at foregå på bjergsiden. Mange familier har end ikke råd til at tage turen ind til det lokale marked for at sælge deres varer og sælger derfor direkte til turister på trekkingture. Og en fremtid er trods alt afhængig af penge. Et bryllup koster cirka 4 millioner dong, hvilket svarer til godt 1.300 kr. Det er en formue for en familie, så når datteren er giftet væk, er opsparingen ligeså. Enkelte af de lokale unge er heldige og bliver ansat som tjenere, kokke eller rengøringsassistenter i den lokale eco lodge ejet af Topas Rejser. Her forsøger man at integrere de unge fra lokalområdet i

Alle Vietnams skoler er bygget i samme stil med søjler og lysegule facader – og udstyret med bannere og billeder af den afdøde landsfader Hó Chi Minh. Her den lokale skole i landsbyen Thanh Kim med 700 indbyggere. lodgens drift. De ansatte fungerer også som guider for lodgens besøgende rundt om i området, der er klassificeret som nationalpark, hvilket kræver, at turister kun bevæger sig derud med en lokal guide. Det er da også eco lodgens kok, der på denne tur til den lokale skole har vist vej ad de smalle bjergstier, og som måske i fremtiden kan fortsætte lidt længere ud ad stien. ■

Vietnam

• Befolkningstal: 85 mio. • Der lever 53 minoritetsgrupper i Vietnam – 6 af dem lever i Van Hoa provinsen. • Gennemsnitsindkomst ca. 1.000 USD, i Danmark ca. 37.000 USD. • 12% af Vietnams indbyggere lever under fattigdomsgrænsen (2009), i 1993 lå det tal på 53%.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 10 • 2. JUNI 2010

br-kommentar

FRIT VALG OG FØRSTEVALG D

ebatten om privatskoler vs. folkeskoler har bølget de seneste par uger efter, at det er blevet afsløret, at en række ledende socialdemokrater sender deres egne børn i privatskoler. Det er klart, at det falder mange for brystet, at kritikere af privatskolerne pludselig vender folkeskolen ryggen – særligt når der fejlagtigt henvises til manglende 9. klasse på en københavnsk skole eller at den valgte privatskole skulle tage særligt hensyn til ressourcesvage børn. I København er debatten om privatskoler vs. folkeskoler særlig akut, da ca. 25 procent af byens børn som bekendt fravælger folkeskolen til fordel for en friskole eller privatskole. Dét er jævnligt blevet problematiseret, ligesom især socialdemokraterne ofte har bebrejdet privatskolerne deres homogene elevsammensætning. Senest har bidragyderne til ’Københavner-manifestet’ af samme grund slået fast, at privatskolerne skal tage et socialt medansvar – underforstået at man ellers vil skære i deres offentlige tilskud. 18

eget foto

AF cecilia lonning, MEDLEM AF BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET, br

folkeskolen førstevalg Men det er og bliver en forkert udvikling, når stat og kommune lægger flere og flere bånd på hele friskoletraditionen, der i over 100 år har været en af grundpillerne i det danske skolesystem. At rokke ved forældrenes ret til at vælge skole til deres barn og deres ret til også at fravælge folkeskolen, er det samme som at rokke ved hele det danske skolevæsen. Vi skal derfor ikke som Mette Frederiksen fordømme forældre, der vælger friskoler og privatskoler, men acceptere at de tilsyneladende mener, at deres børn vil trives eller udvikles bedre udenfor folkeskolens regi. Samtidig skal den store opbakning til fri- og privatskoler selvfølgelig ikke have lov til at sætte den københavnske folkeskole skakmat. Snarere burde udfordringen få alle os aktører – politikere, forvaltning, skoleledere og lærere – til at rykkere endnu tættere sammen og have som fælles mål, at folkeskolen bliver så god, så fagligt stærk og så tryg, at den naturligt bliver forældrenes første valg.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 10 • 2. JUNI 2010

Cecilia Lonning, Venstre, medlem af Børne- og Ungdomsudvalget. Vi rykkede sammen om ’Faglighed for Alle’, som netop havde faglighed og tryghed som hovedfokus, og som gav et løft til folkeskolen. Den udvikling vil Venstre sætte fart på og gøre til et pejlemærke for Børne- og Ungdomsudvalgets arbejde de kommende år. jeg vil forbedre Vi mener, at en stærk folkeskole sagtens kan eksistere side om side med en stærk fri- og privatskolesektor. Vi ser det på nogle af byens skoler, som har formået at blive forældrenes førstevalg – uagtet at der ligger velrenommerede privatskoler lige i nærheden. Det er selvsagt ikke tilfældet alle steder i byen, men uanset hvilken folkeskole vi taler om, bliver den ikke bedre af, at børn og forældre tvinges til at vælge den. Kodeordene for Venstre er derfor en stadig styrkelse af folkeskolen og en fortsat sikring af det frie skolevalg,

hvad enten det gælder valget af privatskole, friskole, lilleskole eller valget af en bestemt folkeskole uden for eget skoledistrikt. Jeg lover sammen med Venstres gruppe på Rådhuset at arbejde benhårdt på at forbedre folkeskolen – inden for rammerne af det frie valg. Jeg håber og har tillid til, at mine politiske kollegaer, skoleledere og vigtigst af alt – alle ansatte i den københavnske folkeskole – fortsat vil give friskoler og privatskoler kamp til stregen, så folkeskolen igen bliver forældrenes førstevalg – og så vi måske endda kan få topsocialdemokraternes børn til at vende hjem… ■

KLF’S EGEN BILFRI Ø

Giv dine børn en enestående ferieoplevelse på KLF’s egen bilfrie ø Torø For kun 3.500 kroner/uge får du en pragtbolig med plads til 7 personer, alle moderne faciliteter og en herlig udsigt over Lillebælt. Vælg mellem 3 skønne strande – alle i gåafstand. ½ times kørsel til Egeskov slot og 1½ time til Legoland. Ring flux til Kolonierne på 3325 4425. Se fotos og tv-klip på www.klf-net.dk

▲

se klf – tv fra torø

rubrik Byggeforeningen for Lærere Ordinær Generalforsamling torsdag 24. juni kl.14 dagsorden i fgl. lovene. Generalforsamlingen holdes på Kirkebjerg Skole i mødelokalet. Hans Kongsgård, pbv

Lærernes Pension Så er der valg i øst Alle medlemmer af Lærernes Pension i øst kan nu være med til at bestemme, hvem der skal tale deres sag i Medlemsforum Øst. Fra 20. maj til 10. juni er der nemlig valg, og her skal 32 kandidater kæmpe om de 25 pladser, der er i Medlemsfora Øst. Fra den 20. maj modtager omkring 60.000 medlemmer øst for Storebælt et brev med posten. Her kan de se, hvem der stiller op. Ved de allerede, hvem de vil stemme på, så kan de enten sende en sms eller gå ind på forumvalg.dk og afgive deres stemme. Er de i tvivl, så kan de på forumvalg.dk læse de 32 kandidaters valgoplæg og herefter tage stilling til, hvem de vil stemme på. I Lærernes Pensions medlemsfora kan repræsentanterne stille forslag til bestyrelsen, diskutere pensionsordningerne og i det hele taget få indflydelse på udviklingen. Derfor opfordrer Lærernes Pension til, at kredse og TR’er slår et slag for valget, så medlemmerne tager stilling til, hvilken kandidat der repræsenterer dem bedst. Læs mere om valget og medlemsforum på: www.forumvalg.dk www.lppension.dk/lp/public/forside/medlemsfora

LP-kandidat Valg til Medlemsforum Øst i Lærrnes Pension Jeg er overlærer på Sølvgades Skole og formand for Låneforeningen for Lærere under Københavns Kommune (www.LfL.dk), som er landets billigste låneforening. Låneforeningen har noget over 500 medlemmer og administrerer et samlet udlån på omkring 60 millioner kroner. I den forløbne valgperiode har jeg været den eneste tjenestemandsansatte og den eneste, der var medlem af Københavns Lærerforening i Medlemsforum Øst. Den første valgperiode har været en spændende læretid. Jeg ved nu, hvorledes Lærernes Pension arbejder, og hvilke mål de har sat sig med hensyn til foreningens udvikling. Jeg kan være medvirkende til, at Lærernes Pension fortsat vil være førende, når det drejer sig om kommunikation til medlemmerne. Hjemmesiden skal løbende moderniseres og forbedres. Antallet af dyre postale forsendelser kan reduceres ved at opfordre medlemmerne til at tilmelde sig e-Box. Gruppen af tjenestemænd, som er medlemmer af Lærernes Pension, bliver stadig mindre. Jeg vil arbejde for, at de tjenestemandsansatte ikke kommer til at opleve et ringere serviceniveau fra Lærernes Pension. Jeg vil gerne fortsætte mit arbejde i Medlemsforum Øst i den kommende 3 års periode, og derfor har jeg brug for, at du stemmer på mig ved det kommende valg. Husk at stemme – 7. juni er sidste frist. Venlig hilsen Birger Madsen, Sølvgades Skole

kK’s mail: kk@kk-klf.dk

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 10 • 2. JUNI 2010

Personalia Ny skoleleder på Sønderbro Skole

For 25 år siden Datalære ”Et er at bruge datamaskiner som støttemiddel i alle skolens fag; væsensforskelligt herfra er at lære om, hvad en datamaskine er. De to ting har intet med hinanden at gøre. Og de bliver gang på gang rodet sammen”, siger Gerd Belhage, Katrinedal skole. ”Faget datalære fik sit første valghold i 1972-73 på Ålholm skole og er fra 75-76 med i den københavnske undervisningsplan, og der tegnes et billede af en udvikling fra et rent matematisk orienteret indhold til bredere anlagte programmer.” KK, nr. 21, juni 1984 20

Erdoğan Adanir, afdelingsleder ved Klostervængets Skole, er ansat som skoleleder på Sønderbro Skole. Københavns musisk-kreative profilskole har dermed fået en musisk-kreativ leder med bred erfaring fra netop det område blandt andet som aktivist, konsulent og kulturambassadør for kunst-, teater-, video- og filmprojekter. Erdoğan Adanir er klædt godt på med lederkurser og har tidligere været afdelingsleder på Heimdalsgades Overbygningsskole og konstituteret souschef på Hillerødgades Skole. Før den tid underviste han i blandt andet dansk for flygtninge og indvandrere. Sine første tre år som skoleelev gik Erdoğan Adanir i tyrkisk folkeskole i Ankara, derefter elev i Køge, tog HF og endelig lærereksamen fra KDAS i 1988. pg

skoletjenesten Öresund På sporet af oldtiden Er du interesseret i at bedrive historieundervisning med eksperimentelle og praktiske metoder og

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 10 • 2. JUNI 2010

skoletjenesten

For 50 år siden Peder Lykke For nogle år siden var der tale om, at Københavns kommune ville bygge en skole ved Peder Lykkesvej på Amager. Siden er planen herom henlagt, men nu foreslår kommunens socialdirektorat en bebyggelse med mere end 800 lejligheder på trekantarealet ved Peder Lykkesvej -Englandsvej – og det er bemærkelsesværdigt, at på skitsen til bebyggelsen er et areal forbeholdt ”projekteret skole”. Der er således andre end skoleudvalgets formand og lærerne, der stadig anser dette skoleprojekt for påkrævet. KK, nr. 21, juni 1959

peter garde

Af Margit Schaleck

gerne udendørs? Kan du og dine elever lide at arbejde som detektiver? Vil du finde gode muligheder for et samarbejde med naturfag, geografi, sløjd og hjemkundskab? Så har vi et forslag – sæt arkæologi på skemaet. Skoletjenesten Öresund og Skoletjenesten Sagnlandet Lejre arrangerer en efteruddannelsesdag for lærere med arkæologi som tema. Arkæologi passer til alle aldre og rummer mange spørgsmål. Hvordan kan man anvende landskabet og arkæologiske fund til at skabe historiske scenarier? Om formiddagen øger vi vores vidensniveau med foredrag: Marianne Rasmussen fra Kulturarvsstyrelsen, tidligere forskningschef i Sagnlandet Lejre, kommer og taler om kunsten at læse landskabet og tolke historien ud fra sporene i omgivelserne. Bertil Helgesson fra Sydsvensk Arkæologi skal give et skånske perspektiv på historien ud fra de seneste udgravninger i Skåne, bl.a. Gamla Uppåkra uden for Lund – en af Sydskandinaviens mest fundrige jernalderbosætninger. Man har fundet spor efter en bylignende bebyggelse fra første århundrede f. Kr. til 1.000 e.Kr. Om eftermiddagen skal vi ud i Sagnlandet og arbejde praktisk. Tid og sted: 23. september kl.

10-15.30, Sagnlandet Lejre (bus afgår fra Lejre Station kl. 9.40). Pris: 300 kr. Målgruppe: Lærere fra Sjælland og Skåne Tilmelding: til Skoletjenesten Öresund, mb@skoletjenesten.dk Først til mølle-princippet vil blive brugt.

Noter

getty images

Ny uddannelse med fokus på udsatte børn og unge

Hvad stiller lærere op, når et barn mister en forælder, når mor og far skal skilles, eller hvis der er mistanke om omsorgssvigt? Børns Vilkår oplever en stigende efterspørgsel efter svar på netop disse spørgsmål og har derfor, i samarbejde med Professionshøjskolen Metropol og TrygFonden, udviklet Børns Vilkårs Børnerådgiveruddannelse, som retter sig mod fagpersoner, der ønsker redskaber til brug i deres arbejde med udsatte børn og unge. Til oktober starter første hold af lærere, pædagoger, socialrådgivere, sygeplejersker og andre, der arbejder med børn og unge, på Børnerådgiveruddannelsen. Uddannelsen er blevet til ud fra børnefagliges ønske om og efterspørgsel af en praksisorienteret uddannelse, der kan opkvalificere dem i deres daglige professionelle arbejde med udsatte børn og unge. Børnerådgiveruddannelsen er en del af en kompetencegivende diplomuddannelse og består af to

sammenhængende moduler, der tilsammen strækker sig over et år. Her vil lærere og andre børnefaglige blive undervist i samtalefærdigheder og viden om udsatte børn og unges særlige problemstillinger. Læs mere på www.bornsvilkar. dk eller på Professionshøjskolen Metropols hjemmeside: www.dsh-k.dk under diplomuddannelser.

Fejlcasted minister Tina Nedergaard magter helt enkelt ikke at forholde sig til folkeskoleforliget fra 2006-07. Hun ønske ikke at afvente resultatet af evalueringerne af de store forsøg, man har kørt. Hun sparer simpelthen hele forskningsresultatet væk, så vi sidder tilbage så dumme og så uvidende, som vi var før forsøgspuljerne. I stedet for evaluering ønsker Tina Nedergaard at lukke de videnscentre, hvor der idag sidder forskere, der bl.a. kunne fortælle, om undervisningen fra forsøgspuljerne virker. Og det vil hun til trods for, at de sidder med al den forskning og viden om indlæring, som folkeskolen sukker efter. Man må spørge sig selv, om Lars Løkke stadig vil vove at påstå, at man har sat den bedste person/minister på jobbet. Eller hvorfor Lars Løkke mener, det er en god idé at sætte en fejlcasting i toppen af sit 360 graders folkeskole eftersyn? Avisen.dk Skoleleder advarer mod hvide eliteskoler Skoler som Hareskovens Lilleskole, hvor Mette Frederiksens (S) datter er optaget, skal lære at tage et socialt ansvar, eller også skal de skæres i statstilskud. Det siger Yasar Cakmak, der er

skoleleder for Amager Fælled Skole i København til B.T. Udtalelsen kommer efter, at en medarbejder på skolen fortæller til avisen, at man især går efter børn med ressourcestærke familier. – Det er i allerhøjeste grad et problem, når skoler kun vælger ressourcestærke forældre. Det er logik, at jo flere børn med læsevanskeligheder man har, desto lavere bliver niveauet, siger Yasar Cakmak. Han mener, at det nuværende system er med til at lave et førsteog et andethold. – Det svarer til at have to fodboldhold, hvor den ene træner får lov at vælge de bedste spillere først, og den anden må nøjes med resten. Der skal være rimelighed til. Så enten skal skolerne have et større socialt ansvar, eller også skal man skære i deres statstilskud. Og det sociale ansvar mener han ikke, at skoler som fx Hareskovens Lilleskole lever op til, når de ingen indvandrer-elever har. – Det er overhovedet ikke i orden, for det nytter ikke, at man har hvide enklaver, hvor børn vokser op uden at vide, at der 100 meter uden for skolen bor børn fra andre dele af verden. Man risikerer at havne i en situation, hvor man kun læser om hinanden i aviserne, og det er jo ikke sundt for nogen. Hos skolelederforeningen, der repræsenterer de danske folkeskoler, er dommen over Mette Frederiksens skole klar. – Det er en eliteskole, det er der da ingen tvivl om, siger Anders Balle, der er formand for foreningen. Skoleleder Lise Bro Rasmussen forklarer, at udvælgelsen skyldes den rolle forældrene har på skolen. DR-Nyheder

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 10 • 2. JUNI 2010

områder, der stiller særligt store krav til kommunikative færdigheder – fx i teamarbejde, feedbackprocesser og samarbejde med forældre, der af både nyuddannede og erfarne lærere ofte omtales som særligt udfordrende.

de Rigtige spørgsmål kan kvalificere dit arbejde En bog om coaching for lærere og pædagoger.

kal man finde svar på vanskelige problemer og dilemmaer, er den største udfordring i virkeligheden at stille de rigtige spørgsmål, for hvad er det ellers egentlig, man svarer på? Mange diskussioner på institutioner og i skoler kan føre til bedre resultater, hvis medarbejderne inddrager enkle samtaleteknikker og større klarhed i kommunikationen. I ’Hvis din hest er død – så stå af ’ giver bogens forfatter, Karina Lange, nogle praktiske værktøjer til at løse dagligdags problemer – så som at se sig selv og sin funktion i et klarere lys og blive bedre til at kommunikere med kollegerne. Titlen skal ikke forståes i retning af, at hvis du synes, at din skole er en møgskole, så skrid – men i titlen ligger et forslag om, at hvis dit og dine kollegers projekt ikke fungerer, så stå af den måde, I gør tingene på, prøv at sadle om og finde andre og bedre veje. Det er naturligvis nemmere sagt end gjort, og derfor gennemgår bogens forfatter, hvordan man ved en gennemført spørgeteknik kan gribe arbejdet an på nogle af de

ansvar for sig selv Karina Lange lægger ud med at se på den enkelte medarbejders roller og indstilling til arbejdet og stiller spørgsmålet, om vi i en udstrækning selv vælger vores roller og holdninger som konsekvens af vores vanemæssige indre dialog. Ved at underkaste sit eget ståsted et kritisk eftersyn kan man bevæge sig mod højere trivsel og bedre samarbejde med andre. Mennesker har ofte en overbevisning om det ene eller andet, og netop meget faste meninger er i stand til at fiksere og spærre for udsyn og forandring. Men der er en vej ud og videre, mener forfatteren, der gennem hele bogen eksemplificerer stoffet og viser, hvordan en række spørgsmål, der er trykt i bogen, og som læserne selv må besvare, kan føre ud af fastlåste standpunkter og overbevisninger og videre til personlig handlefrihed. At spørgsmål og svarøvelserne ikke nødvendigvis er en fuldstændig problemløsende proces, er indlysende, men arbejdsformen giver et redskab til at undersøge, om man går og snyder sig selv lidt, og hvordan fx et team kan arbejde med problemer og komme videre. indsigt og færdigheder Gennem eksempler beskrives nogle erfaringer med forventningsafklaring, feedback, team- og forældresamarbejde. Det er vigtige områder, hvor samarbejdet på en skole står sin prøve, og bogen har for-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 10 • 2. JUNI 2010

slag til, hvordan et team kan arbejde sig frem mod fælles retning og mål – og mod større sproglig opmærksomhed i dialogen med kolleger og forældre. Kunsten er jo at meddele sig konstruktivt, så man bliver forstået og hørt. ’Hvis din hest er død’ handler i høj grad om selvindsigt og grundlæggende kommunikative færdigheder, som nyuddannede lærere naturligvis burde have haft lejlighed til at beskæftige sig indgående med på læreruddannelsen. Men her som på andre områder som fx undervisning af tosprogede og flerkulturelle kompetencer lever læreruddannelsen i en fjern fortid og svigter fatalt. læseværdig brugsbog Bogen er en indbydende coachassistent, der vil gøre det muligt for underfinansierede skoler selv at arbejde med stoffet – ud fra den erfaring, at mange i dag ikke har penge til at hyre en coach til at køre kurser for medarbejderne, men at det arbejde er så vigtigt, at også fattige skal have mulighed for at udføre det ved at tage bogen i egen hånd. Hatten af for den tanke. Bogen er særdeles inviterende og dertil sprogligt præcis, læseværdig og holdt i en venlig, ja, lun tone, der gør selskabet med stoffet og de konkrete eksempler til en læsefornøjelse. Karina Lange er tidligere lærer på Sortedamskolen. Hun arbejder i dag som coach og afholder workshops om blandt andet samarbejde og feedback på skoler og i private virksomheder. ■ pg

’Hvis din hest er død – så stå af ’, af Karina Lange, Akademisk Forlag, 168 sider, 249 kr. www.karinalange.dk

peter garde

Rådmandsgades Skoles street parade gjorde holdt i Heimdalsgade og gav et par ekstra numre foran filialen.

MED BLÆSERE OG SLAGTØJ GENNEM SKOLEDISTRIKTET

Der er ramasjang, udklædning og indimellem også dansetrin. Politiet sørger for blå blink fra de ledsagende motorcykler. Der er fest i gaden. Med skoleleder Lise Egholm og souschef Camilla Ottsen i spidsen gik optoget gennem bydelen på denne første forårsdag for på den måde at gøre opmærksom på den københavnske folkeskole som det naturlige

skolevalg. Der blev vinket med små flag fra ’Brug Folkeskolen på Nørrebro’ og med slagsangen ’Jeg vil ha’ en blå ballon’ for blæsere og slagtøj nåede optoget frem til BaNana Park – skolens grønne område, der blev indviet ugen forinden. Her er der anlagt hyggekroge, løbestier, legeaktiviteter, tumlepladser med stødabsorberende underlag, en boldba-

peter garde

ngen i skoledistriktet skal være i tvivl om førstevalget, når der er skolebegyndere i familien. Hvert år i maj går Rådmandsgades Skole gennem distriktet sammen med Musikskolens orkester og omdanner Nørrebrogade og tilhørende sidegader til det nærmeste, man kan komme Rio i København.

ne, udsmykning og en mægtig port med klatrevægge op i 4. sals højde. I mange år var der planer om byggeri på den privatejede grund, men for et par år siden købte Københavns Kommune grunden, og det gav mulighed for at indrette det unikke åndehul midt i den sorteste del af Ydre Nørrebro. Street Paraden blev afsluttet på denne festplads, hvor et helt skoledistrikt kan samles til fest. ■ pg

Musikskolen sætter toner på den festlige parade, der slutter i BaNana Park – skolens nyindviede grønne område. KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 10 • 2. JUNI 2010

peter garde

Nyboder Skoles 90 års fødselsdag blev fejret med blik tilbage i tiden, og lærerne var iklædt tøj fra dengang. Piger og drenge blev med myndige røster adskilt i skolegården – mens regnen silede ned hele formiddagen.

er var meget at fejre, da Nyboder Skole markerede sin 90 års dag. En fornem renovering af det store bygningskompleks er fuldendt, og på alle etager er der indbydende, lyse og tidssvarende faciliteter. At pladsen er lidt trang nogle steder, ikke mindst i børnehaveklasserne i kælderen, har været fremført, men af skolens festskrift fremgår det, at der engang var tre gange så mange elever på skolen som i dag, så behovet for plads har med tiden også ændret sig. Tidernes skiften var netop emnet for festdagen og den foregående fordybelsesuge. Lærerne var trukket i tidligere tiders passende overlærerbeklædning, og mimikken var mere stram og grænsesættende end imødekommende og kontaktskabende. Ved festdagens indledning, 24

der trods vedholdende regn blev afholdt i skolegården, blev piger kommanderet over i højre side og drenge til venstre for ikke at risikere upassende samkvem blandt mindreårige. Skoleleder Pia Madsen havde ladet opstille et mindre podie under halvtaget, så hun – iklædt hvid bluse med broche, hvid hatteskulptur med fjer og nedhængende men dog gennemsigtigt slør – standsmæssigt kunne byde velkommen under det vajende Dannebrog. Desværre havde vejrguderne ikke forberedt sig til dagen, og de mange planlagte udendørs aktiviteter måtte så vidt det var muligt rykke indenfor. Her var der udstillet gamle anskuelsesbilleder og skolebøger gennem tiderne. I et festskrift fortælles om skolens omskiftelige

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 10 • 2. JUNI 2010

liv. Bygningen er tænkt og opført som muligt nødhospital i den spanske syges epoke og overtaget som hovedkvarter af tyskerne under Anden

Verdenskrig, hvor eleverne i fem år blev fordelt på otte naboskoler. I dag synes skolen at have en lovende fremtid for sig. ■ pg

peter garde

NYBODER SKOLE 90 ÅR

Klasserne genoptog datidens lege, og det var mere end svært for nutidens piger at komme gennem en hinkerude. På gangene var der udstilling af gamle skolebøger og av-udstyr.

Karina Fried blev klappet ind i gården som ny skoleleder på Frederiksgård Skole, en specialskole for elever med generelle indlæringsvanskeligheder.

NY SKOLELEDER PÅ FREDERIKSGÅRD inspireret nummer for el-guitar og slagtøj. morgenhilsen Den nye skoleleder takkede for den flotte modtagelse, der også indebar en velkomst fra elevrådet. – I den måned jeg har været her, har jeg glædet mig hver dag. Det er dejligt at være sammen med jer

og medarbejderne, og jeg tager glad hjem fra arbejde hver dag. – Jeg står ved skoleporten om morgenen og hilser på jer. Nogle møder med et stort smil, andre ser lidt triste ud – det er dejligt lige at hilse ordentligt på hinanden og høre, hvordan I har det, sagde Karina Fried til eleverne. ■ pg

peter garde

ndelig kom dagen, hvor man med god samvittighed kunne synge ’Kom maj du søde milde’, for formiddagssolen strålede mildt over Frederiksgård Skole, da Karina Fried blev indsat som skoleleder. Karina Fried kommer fra Holbergskolen, hvor hun har været souschef i to et halvt år, og hun fik sin ilddåb i frontlinjen i februar i år, da hun var med til at forsvare Holbergskolens gode ret til at holde møde om mobning med mødre til skolens elever – det af både Københavns Kommune og Integrationsministeriet støttede møde medførte stor politisk ballade. Men på denne dag i maj var der lutter glade ansigter. Viceinspektør Lise Henriksen bød velkommen og konstaterede, at det var første gang, skolen selv havde været med til at bestemme, hvem der skulle være leder. Det var de glade for på skolen, og der var stor tilfredshed med, at den nye skoleleder selv havde givet mulighed for valget. – Tidligere kaldtes det skoleinspektør, fordi der skulle kontrolleres og inspiceres, men i dag hedder det skoleleder, fordi det gælder om at udøve ledelse, sagde Lise Henriksen og tilføjede: – Vi sætter de menneskelige værdier højt, det når man længst med. Skolen bevæger sig mellem traditioner og bevægelse, for forandring skal der også til. Hun overgav så en af skolens traditioner til den nye skoleleder – en mægtig krukke Sømod-bolcher, som fødselsdagsbørn og -voksne ifølge traditonen må dykke i på denne særlige dag for opmærksomhed. Elever i indskolingen sang først Alfabetsangen og derefter Hviskesangen, mellemtrinnet sang Jutlandia, og udskolingen gav et spansk

peter garde

Elever i indskolingen sang Alfabetsangen til ære for den nye skoleleder. KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 10 • 2. JUNI 2010

bESTYRELSESMØDE af jan maslak

Møde 26. april 2010

sisters hjemreje i utide, dvs. under normale omstændigheder. Hvis kursister rejser i egen bil, betales der ikke transport.

De faglige foreninger

BUF Budget 2011

I forbindelse sammenslutningen af KLF og DLF skal der ske en logisk forandring af forbindelsen med de faglige foreninger. Det blev besluttet: at UU-vejlederne tilknyttes som KLF-afdeling, og at psykologerne tilbydes både en faglig forening og indgår i distrikternes KLF-afdelinger sammen med talehørelærerne.

• Flere elever, men færre lærere i København efter sommerferien • Nedskæringer over hele linien på Københavns skoler næste år Så kort kan det beskrives, hvad der venter folkeskolerne i København. Pressemeddelelsen ligger på foreningens hjemmeside klf-net. dk Jeg vil også anbefale, at man læser KK 8 (Destruktion frem for konstruktion) og KK 9 (Heldagsskolen Halvvejs). Og jeg vil også foreslå jer at løbe TR udsendelserne i 09-10 igennem.

Evaluering af ordinært TR-møde

Der var generel tilfredshed med afviklingen af møde. Der var stor tilfredshed med tilbagemeldingerne fra gruppearbejdet.

”Vi holder sammen på velfærd” Diæter ved DLF’s kurser

Bestyrelsen godkendte vilkår for deltagelse i TR-kurser i DLF regi, Foreningen betaler diæter for TR, som modsvarer diæterne for et bestyrelsesmedlems deltagelse i kurser. Det drejer kun om diæter ved internatkurser, 25 % af den normale time- og dagpengesats. Den dækker også transport. Diæterne skal dække småudgifter. Foreningen betaler ikke for kur-

Under dette tema afholder KFF (Københavns og Frederiksbergs Fællesrepræsentation), en demonstration onsdag 2. juni kl. 14, startende ved KL-huset, Weidekampsgade 10, 2300 S. Alle opfordres til at komme og deltage. Vi fortsætter til Rådhuspladsen. Og vi slutter foran Christiansborg, hvor Folketinget holder afslutningsdebat. For at sætte velfærden i centrum i de forestående vanskelige forhand-

TR-udsendelser udsendt siden sidste KK Nr. 82 09/10 Valg til Lærernes Pensions Medlemsforum Øst Nr. 81 09/10 ’Vi holder sammen på VELFÆRDEN’ - gå med 2. juni Program for demonstrationen Nr. 80 09/10 Oplæg til OK 11

L edi g e lejem å l i K L F’s ejendomme

Ledige lejligheder på nettet • www.klf-net.dk Ledige lejligheder i Københavns Lærerforenings ejendomme bliver fremover kun opslået på foreningens hjemmeside www.klf-net.dk – og ikke i KK.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 10 • 2. JUNI 2010

linger mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner om kommunernes og regionernes økonomi næste år har samtlige offentligt ansattes faglige organisationer i København besluttet at afholde et såkaldt ’udvidet tillidsrepræsentantmøde’ i form af en demonstration. ’Det udvidede TR-møde’, hvor alle i øvrigt er velkomne. Der henvises til TR udsendelserne Nr. 81 09/10 ’Vi holder sammen på Velfærden’ – gå med 2. juni. Program for demonstrationen findes også her. Kurser/konferencer

1. Uddannelsesseminar om metoder til inklusion og tidlig forebyggelse af radikalisering v/Recora Instituttet og VINK . Jan Maslak tilmeldes 2. DLF-kursus ’Tillidsrepræsentant, sikkerhedsrepræsentant og skoleleder, der rykker – sammen!’ 3. DLF-kursus ’Bliv en endnu bedre forhandler’ Ane Lykkegaard, Inge Thomsen og Kirsten Sørensen tilmeldes. 4. DLF-kursus ’Vær en positiv og nærværende samtale- og samarbejdspartner’. 5. DLF-kursus ’Fra hyperstress til megatrivsel på arbejdspladsen’. Kursus 2, 4 og 5 tilbydes TR og skoler. Sekretariatet orienterer

• En sag om lærer der afhøres af politiet om vold. • Arbejdstid på Brønshøj Skole. • Tre debitorsager oversendt til Skat. • Godtgørelse for manglende ansættelsesbrev til undervisningsassistent. • Forflyttelsessituationen. • Arbejdstidsaftalen på familieskolerne er opsagt.

BERLINERLEJLIGHEDEN ER NÆSTEN OPTAGET RESTEN AF ÅRET! Så hvis du vil leje KLF´s skønne lejlighed i Prenzlauer Berg, skal du skynde dig at ringe til Kolonerne på 3325 4425 Se foto og priser på www.klf-net.dk samt video på KLFTV på hjemmesiden under ’ferieboliger’.

styrelsesmødet. Inge Thomsen, Jan Maslak, Lars Sørensen og Ole Hein Christensen tilmeldes. Kurset tilbydes også de 5 øvrige kongresdelegerede. Der blev uddelt information om et temamøde i KFF, som evt. interesserede selv tilmelder sig til. Sekretariatet orienterer

Møde 10. maj 2010 KLF’s driftsregnskab

Bestyrelsen fik forelagt og gennemgået det foreløbige driftsresultat efter 1. kvartal 2010. Det blev taget til efterretning.

besluttet, at Pædagogisk udvalg udarbejder en spørgeguide. Sekretariatet udarbejder en oversigt over hvilke vejledere, der er indgået aftale om. Budget 2011

OK 11

Oplæg til KLF’s medlemmer blev drøftet og tilrettet. I KK 8 side 10 gennemgår Ole Hein ’Opstilling af krav til OK 11’, der blev præsenteret på det ordinære TR møde. I år stiller KLF med et fuldt hold til kongressen om OK 11. Heldagsskoler

Foreningen stiller op, når de såkaldte trainees fra de højere læreanstalter skal lave projekter ude i marken. I denne omgang har vi haft fornøjelsen at møde trainee Annemari Martensen. Inden eksamen gennemgik hun sit oplæg. Overskriften var: Kan man tale om innovation i skolen? Og de skoler, hun havde udvalgt, var heldagsskolerne. Annemarie Martensen har skrevet to artikler i KK 9 om heldagsskoleforsøget og den manglende evaluering, og ugen efter havde hun en kronik i Politiken. Undervisningsvejledere

Bestyrelsen ved ikke nok om, hvorledes skolerne anvender undervisningsvejlederne. Det fik vi indgående drøftelse om. Det blev

Notatet ’Opsamling på budgetarbejdsgruppens møde 3. maj 2010’ blev drøftet. Inge Thomsen, Jamal Bakhteyar og Lars Sørensen deltager i stormødet i Fredericia. Indstilling om at købe en hjemmeside med domænenavnet www. undernedskaering.dk, og indstilling om at arbejde videre med at oprette en SMS-kæde, blev tiltrådt. Prisen for opbygningen af hjemmesiden undersøges. Kurser/konferencer

Program for et kongresforberedende kursus 26.-27. august blev tiltrådt. Der afholdes forberedende møde i den udvidede kongresdelegation 24. juni i tilknytning til be-

• Tre huslejenævnssager. • Fejl og mangler i ca. en tredjedel af lønaftalerne. • Skole der ønsker at ansætte pædagoger til AKT. • Bavnehøj skole planlægger evt. sammenlægning af klasser efter sommerferien. Eventuelt

Bestyrelsesmødet 10. juni afholdes kl. 8-12 og 14-15. Mellem kl. 1214 afholdes møde med pensionisternes bestyrelse. Bestyrelsesmødet 26. august flyttes til 23. august. ■

deadl i ne til kk 12, f ørste nummer e f ter sommer f erien, der udkommer 25. au g ust, e r f r e dag 13. au g u s t

ER DU TIL STORBYFERIE? BUDAPEST ! Pragtfulde termalbade? Lindrende massage til en billig penge? Pragtfulde restauranter med levende musik? Sejlture på Donau? Så lej KLF’s nye storslåede lejlighed i Budapest der har plads til 8 personer. Se fotos og priser på www.klf-net.dk Udlejningen er begyndt – ring inden det er for sent til Kolonierne på 3325 4425. KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 10 • 2. JUNI 2010

Faglig kommentar

martin foldgast

HØRER POLITIKERNE INGENTING? af jamal bakhteyar, medlem af klf’s bestyrelse

ave our soul eller save our school. Eller handler S’erne om Specialreform, projekt Sikker by, Samtænkning eller Spredning af tosprogede elever? København har for længst fået en ny politisk ledelse, men vi venter endnu på at se tegn på pædagogisk ledelse. Det kan godt være, det er klogt, at børne- og ungdomsborgmester Anne Vang træder forsigtigt med at sætte nye projekter i gang, men der er behov for politiske og pædagogiske visioner. Den røde tråd mellem politiske beslutninger og arbejdet med undervisning på skolerne går gennem BUF, og forvaltningen er ved at komme igennem omstruktureringen. Om det bliver en sommerfugl eller en mammut vil tiden vise. Bliver det en god blanding af politisk og pædagogisk kultur eller et nyt uoverskueligt bureaukrati? I en tid med finanskrise, næste års budget og skoleplanlægning er det ødelæggende, at lærerne skændes med ledelsen lokalt på skolerne om resurser til nødvendige opgaver og funktioner. De resurser, som ledelsen bør have til rådighed fra BUF, er utilstrækkelige. Skruerne skrues så fast fra toppen, at det gør ondt fra børnehave til 10. klasse. Glæden ved at arbejde med samtænkning mellem lærere og pædagoger, lejrskoler, sproggrupper, tolærerordning, støtte til elever med særlige behov i skolens sprog- eller specialcenter og andre pædagogiske tiltag – er enten forsvundet totalt eller er på vej til at være fortids skolehistorie. Jeg er i det mindst glad for, at vi indgik en arbejdstidsaftale og fik bundet lærernes undervisningstimer til en faste ramme. Ellers ville Forvaltningen havde skåret benet over med sit ufattelige underskud fra år til år. Hvad laver de mange embedsfolk i BUF, mens lærerne pines med at få detaljerne at gå op? Der mangler resurser på skolerne til undervisningen, til

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 10 • 2. JUNI 2010

niels-vilhelm søe

Oh Lord, rock my soul in the bosom of Abraham. dækning af pauser, til lejrskoler, til skole-hjem samarbejdet, til sociale arrangementer – til alt! Anne Vang og BUF’s ledelse bør tage førertrøjerne på og komme med en plan for en forsvarlig skolepolitik, hvor opgaverne svarer til resurserne. Vores sjæl ligger i skolen. Hvor mange SOS-signaler har politikerne brug for? ■

Adresser Københavns Lærerforening Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85 E-mail: klf@klf-net.dk Hjemmeside: www.klf-net.dk

Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-torsdag: kl. 10-15, fredag: kl. 10-14 Sekretariatschef: Ivan Jespersen Konsulenter: Lene Andersen, Vinni Hertz, Bente Grønbæk Bruun, Anne Lindegård og Henning Søby lærernes a-kasse Kontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18 Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger. Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30 Københavns Lærerforenings Kolonier Kontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76 E-mail: kolonierne@kolonierne.dk Hjemmeside: www.kolonierne.dk Kontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15 Forretningsfører: Lars Fabricius, tlf: 35 26 66 13 Konsulent: Vibeke Fraenkel, tlf: 32 54 78 28 Konsulent: Søren Freiesleben, tlf: 38 28 47 87 Københavns Lærerforenings bestyrelse Formand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, e-mail: jt@dlf.org Næstformand: Ole Hein Christensen, Galgebakken Sønder 9 16A, 2620 Albertslund, tlf: 43 64 95 31, e-mail: ole.hein@dlf.org Jamal Bakhteyar, Snorresgade 8, st.th, 2300 S, tlf: 28 72 22 84, e-mail: jaba.stp@ci.kk.dk Ane Lykkegaard, Norgesgade 52, 4. tv., 2300 S, tlf: 32 57 10 65, e-mail: anelykkegaard@mail.dk Jan Maslak, Vodroffsvej 50 A, 1900 Frb. C, tlf: 38 11 37 30, e-mail: mas.vns@ci.kk.dk Jane Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09, e-mail: j.pilegaard@get2net.dk Kirsten Wahlberg Sørensen, Ved Bellahøj 13 B, 4. tv, 2700 Brønshøj, tlf: 38 60 14 92, e-mail: ks.vas@ci.kk.dk Lars Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 38 28 22 17, e-mail: ls.sir@ci.kk.dk Inge Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81, e-mail: inge@ullestad.dk

Om KK Udgivelsesplan 2010 KK 11: 16. juni/uge 24 sidste frist: 4. juni andet halvår KK 12: 25. august/uge34 sidste frist: 13. august KK 13: 8. september/uge 36 sidste frist: 27. august KK 14: 22. september/uge38 sidste frist: 10. september KK 15: 6. oktober/uge 40 sidste frist: 24. september KK 16: 27. oktober/uge 43 sidste frist: 15. oktober KK 17: 10. november/uge45 sidste frist: 29. oktober KK 18: 24. november/uge47 sidste frist: 12. november KK 19: 8. december/uge49 sidste frist: 26. november Annoncer Materialet skal være redaktionen på Frydendalsvej 20 i hænde senest 10 dage før pågældende nummer udkommer (mandag kl. 12). Annonceformater og priser i 2010 (ex. moms)

Bredde x højde: 1 side 149 x 215 mm: 3.629 kr. 1/2 side 149 x 107 mm: 1.986 kr. 1 spalte 047 x 215 mm: 1.555 kr. 2 spalter 098 x 215 mm: 2.443 kr. 1/2 spalte 47 x 107 mm: 872 kr. 2/2 spalter 098 x 107 mm: 1.555 kr. Bagside 098 x 215 mm: 2.443 kr. Mm-pris: 13,25 kr. 1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr. Ved samlet bestilling af 5 annoncer: 15%.

Abonnement 2010

400 kr. inkl. moms.

DANSK 0.-5. KLASSE af Marianne og Mogens Brandt Jensen

– vejen til gode skrivefærdigheder Skrivevejen er et varieret og fagligt udfordrende skriftlig dansk materiale til 0.-5. klasse. Gennem et væld af inspirerende oplæg til skrivning og sprogligt arbejde, får Skrivevejen dine elever godt i gang med både at skrive og læse.

Materialet kan anvendes sammen med enhver form for læseundervisning.

NYHED

Marianne og Mogens Brandt Jensen

Skrivevejen

Skrivevejen 3

ISBN 978-87-23-02958-4

aline a

Skrivevejen 6 under udarbejdelse.

Læs mere på alinea.dk

(15140)KK10-2010

www.lindhardtogringhof.dk

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

Udgiveradresseret maskinel magasinpost Id nr. 42142 Al henvendelse til: Københavns Kommuneskole, Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

Skrivevejen 0-5 består af: • Elevhæfter • Lærervejledninger • Skrivevejen.dk • Håndskrift 1-3