KK 12-2010 by Københavns Lærerforening

K Ø B E N H A V N S K O M M U N E S K O L E

Nr. 12 • 25. august 2010

MARUSA DESIGN

Københavns Kommunes budget for 2011 risikerer at blive slemt for børneområdet, og det kan blive en sand gyser for skolerne.

Københavns Lærerforenings ordinære generalforsamling med efterfølgende medlemsfest – reservér fredag 29. oktober. At fyre lærere siges at være alt for svært, men det er det ikke, hvis man følger reglerne.

Karen Jeppeskolen i Syrien afsætter danske spor.

neils-vilhelm søe

10 12

Indhold

BR-kommentar Hvad sker der i skolerne?

www.undernedskaering.dk

Læring og bevægelse Små og store elever lærer bedre, når det sker samtidig med, at de bevæger kroppen.

Københavns Kommuneskole udgives af Københavns Lærerforening med 19 normalnumre årligt. Expedition: Dorthe Rasmussen, tlf 33 22 33 22 Redaktion: Peter Garde (ansv.) Frydendalsvej 20 1809 Frederiksberg C Tlf. 33 31 41 39 Fax 33 31 41 69 E-mail: kk@kk-klf.dk Tonny Hansen: tlf. 23 30 39 23 E-mail: tonny_hansen@hotmail.com Peter Høstved: E-mail: pho@katrinedal.dk Layout: Peter Garde Tryk: Elbo Grafisk A/S Essen 22 6000 Kolding

Kommentar Finsk folkeskole på dansk

Faglig kommentar Hvad er der tilbage af de gode løfter trekvart år efter valget?

Forside: Med en ny hjemmeside protesterer forældre og lærere over Københavns Kommunes planer om vilde besparelser på børneområdet – www.undernedskaering.dk Illustration: Marusa Design / Martin Savery

Stof til KK: Sidste frist for indlevering af mindre annoncer og kort rubrikstof (debatindlæg, møder, kurser m.v.) er mandag kl. 12, ni dage før udgivelsesdagen. Deadline for artikler, længere indlæg og større annoncer er senest fredag kl. 12, tolv dage før udgivelsesdagen. Manuskripter bedes fremsendt på e-mail – hvis det ikke er muligt da på diskette vedlagt udskrift.

Annoncer: Peter Garde tlf. 33 31 41 39 Annonceformater og prisliste findes bagest i bladet.

Artikler i KK dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller KLF´s synspunkter. Alt stof sendes til Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

Oplag: 5.029 Kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol ISSN 0023-253x

Afleveret til postvæsenet: 23. august Deadline KK 13: fredag 27. august, se ovenfor

niels-vilhelm søe

maj carboni

19 32

Debat

leder

KK nr. 12 25. AUGUST 2010 103. årganG

undernedskaering.dk

øjeblikket føres de afgørende forhandlinger om Københavns budget for 2011, og som det har været tilfældet mange gange gennem de seneste to-tre årtier, står der for børnenes vedkommende nedskæringer på programmet – ikke små justeringer som besparelser eufemistisk plejer at blive benævnt, men voldsomme indgreb på mere end en kvart milliard kroner. Sådan lyder truslen ihvertfald. Lad os håbe, den i sidste ende bliver gjort til skamme. De mange forudgående nedskæringer har allerede tilført folkeskolerne stor skade på nogle af de områder, der ellers har stor bevågenhed. Faglighed og høje prøvekarakterer er jo for at sige det mildt oppe i tiden, men alligevel tilbyder Københavns Kommune det mindst mulige, og nogle timetal ligger under Undervisningsministeriets anbefalede minimum. Specialundervisningen, der for nogle elever er forudsætning for en vellykket ungdomsuddannelse, forringes og søges begrænset gennem inklusion, til hvilket der heller ikke er de nødvendige midler. For inklusion er jo netop ikke en sparefidus, men et etisk og pædagogisk begrundet initiativ, der skal være til gavn for eleven. Tolærerordninger, der har stor betydning i indskolingen, er en sjælden foreteelse. Ud-af-huset-aktiviteter er næsten umuliggjort til skade for ikke mindst de drenge, der har brug for at bevæge sig – vejen til bedre læring, side 4-9. Og så er der de tusind andre små og store ting i hverdagen med ofte afgørende betydning, der slagtes – ikke mindst på grund af den grønthøster, der har beskåret budgettet på en gennemsnitsskole med 600.000 kr. i år, og som fortsætter til næste år med andre 300.000 kr. Under de betingelser er fornuftig og forsvarlig skoledrift stærkt reduceret. Kommunalpolitikerne sidder naturligvis i en klemme på grund af regeringens destruktive kommunalpolitik, men fordelingen af de penge, der er tilrådighed, er stadig kommunalpolitikernes ansvar. Sideløbende med at folkeskolerne er blevet sendt ned i dyb fattigdom, har privat-

skolerne i København oplevet en øget tilstrømning af elever ikke mindst fra bestemte bydele. Den problematik løses ikke gennem nedskæringer. Politikerne har længe givet udtryk for, at de ønsker at knække kurven, og deres middel har været at vedtage yderligere besparelser i folkeskolen, men ikke kun det. En af de vigtigste årsager til, at forældre melder deres børn i privatskole, er den lavere klassekvotient. Ikke desto mindre er københavnske folkeskoler blevet pålagt et af landets højeste elevtal pr. klasse – her går der 1,6 elev mere i hver klasse end i landets andre store byer. I år har vi en ny overborgmester, der blev valgt på slogans om, at København skal være børnenes by. Alligevel bakser han med budgetplaner, der indeholder besparelser på over 300 millioner kroner på børnene. For at følge den særlige tankegang kan man sige, at det passer i runde tal med, at der i år kommer 300 flere børn i skolerne – til 150 færre lærere. Logikken er beundringsværdig ukonventionel. Man siger, at en befolkning har de politikere, den har fortjent – men hvad er det dog, vi har gjort, siden vi skal leve med så megen nytænkning? Budgettet drejer sig i høj grad om, hvorvidt lærerne får mulighed for at give eleverne den undervisning, de har krav på – og ikke mindst om det bliver muligt at indfri de krav, politikerne stiller til skolen. Lærere og politikere har altså fælles interesser. Lærerne vil ikke svigte – vil politikerne? ’Skole og Forældre’, som Skole og Samfund nu hedder, og Københavns Lærerforening har i samarbejde oprettet en hjemmeside, der meget beskrivende har fået navnet: www.undernedskaering.dk – måske burde den have heddet ’underopskæring’, der er betegnelsen for lignende aktiviteter på slagterier. På hjemmesiden kan du læse om vores ønsker for den københavnske folkeskole, finde fakta om økonomi og følge med i, hvad der sker på rådhuset og ude på skolerne op til budgetvedtagelsen 7. oktober. pg Se også artiklen side 2. KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 12 • 25. AUGUST 2010

ENDNU EN ØKONOMISK GYSER FOR SKOLERNE – HVOR ER TROVÆRDIGHEDEN ?

Trods gyldne løfter om det modsatte er børnene tabere i budgetspillets første omgang. 350 millioner kroner skal findes ved massive nedskæringer på byens skoler og institutioner næste år. Anden omgang indledes i disse dage. Det er nu politikernes mod og troværdighed skal stå sin prøve. AF OLE HEIN CHRISTENSEN, KLF’S NÆSTFORMAND

’Børnene først’ og ’Børnenes by’ har været væsentlige politiske paroler fra såvel vores overborgmester, Frank Jensen, som børne- og ungdomsborgmester Anne Vang. Ét er gode intentioner, realiteter noget helt andet. DER SKAL FINDES 350 MIo. Ved udvalgenes budgetbehandling i foråret blev finansieringsbehovet – et fint ord, der er synonym for årets nedskæringer – i Børne- og Ungdomsforvaltningen opgjort til 350 millioner kroner for 2011. Et ganske astronomisk beløb når man medtænker de seneste mange års besparelser på skoler og institutioner. Behovet skyldes primært krævede effektiviseringer fra Økonomiudvalget og statens afbureaukratiseringsplan, afdrag på lån og følger fra tidligere års budgetforlig samt uomgængelige merudgifter som følge af et ændret behovs2

mønster affødt af den demografiske udvikling. Af disse mange faktorer er det rent faktisk kun regeringens krav om afbureaukratisering for knap 29 mio. kr., der direkte kan betragtes som udefrakommende pålæg. De resterende 321 mio. kr. skyldes interne kommunale politiske beslutninger og prioriteringer. De er i princippet til forhandling i de budgetforhandlinger, der nu pågår i Borgerrepræsentationen med afslutning og endelig vedtagelse 7. oktober, omend regeringens stramme økonomiaftale med kommunerne ikke levner meget økonomisk rum til forhandlingerne. HVOR SKAL PENGENE FINDES? Lige siden starten af budgetforhandlingerne i det tidlige forår stod det klart, at der i Budget 2011 skulle findes endnu et trecifret millionbeløb på børne- og ungeområdet.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 12 • 25. AUGUST 2010

Derfor lagde vores nyvalgte borgmester, Anne Vang, og de øvrige politikere i BUU fra flertallet i efterårets konstitueringsaftale op til dialog med medarbejderorganisationer og forældre om, hvilke besparelser der vil gøre mindst ondt, og hvilke der var helt uspiselige. Meget prisværdigt, men et yderst vanskeligt projekt, når facit på bundlinjen – de 350 millioner – var givet på forhånd. Og resultatet er da også blevet en uskøn blanding af kendte grønthøsterbesparelser og mere eller mindre realiserbare konkrete besparelser. SÅDAN FINDER MAN 350 Mio. Primo maj vedtog BUU det budgetforslag for byens børn og unge, der indgår i kommunens samlede forhandlinger om Budget 2011 med besparelser for 350 mio. kr. Beslutningsprotokollen på omkring 30 punkter indeholder – ud over de i medierne omtalte forslag om dannelse af klyngeinstitutioner og takststigninger på daginstitutionerne mm. – en række andre spareforslag – også på skoleområdet. Det drejer sig blandt andet om besparelser på EAT og familieskolerne (se KK 11/10), og først og fremmest om en estimeret grønthøsterbesparelse på 40 mio. kr. eller 0,6 pct., hvilket svarer til omkring 300.000 kr. for en gennemsnitsskole – eller ca. halvdelen af dette års grønthøster. Selv om næste års grønthøst således pt. kun forventes at være halvt så tæt som i år, er der absolut ingen grund til begejstring. For det første kommer disse besparelser oveni, og for det andet er størrelsen ikke endeligt fastlagt. Af BUU’s budgetvedtagelse fremgår nemlig, at såfremt de øvrige besparelsesforslag ikke gennemføres som forudsat, vil grønthøster-

marusa design / martin savery

www.undernedskaering.dk Københavns Lærerforening og Skole og Forældre, www.undernedskaering.dk København, har etableret en fælles hjemmeside. På hjemmesiden kan du blandt andet læse de to foreningers fælles visioner for den københavnske folkeskole, finde en række økonomiske fakta om folkeskolen samt følge med i, hvad der sker på Rådhuset og på byens skoler i forbindelse med budgetforhandlingerne. • Vidste du… at der går 1,6 elev mere i hver klasse i København end i de øvrige 6-byer. • Vidste du…at udgifterne pr. elev i København kun er steget halvt så meget som priserne. • Læs mere på www.undernedskaering.dk besparelsen blive øget tilsvarende – eksempelvis virker forventningerne til, at man vil kunne finde ’forvaltningsspecifikke effektiviseringsforslag’ for 74 mio. kr. rimelig urealistiske. Til gengæld vil grønthøsteren også kunne mindskes, hvis der kan findes et provenu på ændret struktur på skoleområdet. Men de skolesammenlægninger, vi oplevede forrige år, ser ikke umiddelbart ud til at være økonomisk gevinstgivende – snarere tværtimod. RO PÅ ØKONOMIEN Et hovedformål for Anne Vang i dette års budgetforhandlinger har været at få politisk opbakning til en ny demografiafhængig budget-

reguleringsmodel, der fuldt ud kompenserer børne- og ungeområdet for den faktiske udgift i forhold til det stigende børnetal i København. Dette mål synes umiddelbart inden for rækkevidde og vil forhåbentlig medvirke til på lidt længere sigt at skabe mere økonomisk ro på børne- og ungeområdet. Ganske tilfredsstillende, men det er langtfra nok. BEHOV FOR AKUT HJÆLP En stor del af de københavnske skoler har i dag en så anstrengt økonomi, at de vanskeligt kan tilbyde eleverne et undervisningstilbud på blot et nogenlunde anstændigt niveau. Der er behov for en

helt akut økonomisk saltvandsindsprøjtning her og nu, hvis kvaliteten på skolerne skal bevares og udbygges. Der er altså ikke brug for endnu en grønthøsterbesparelse eller andre mere eller mindre kreative løsninger for at dække et fiktivt finansieringsbehov. Derimod er der brug for en vilje til at investere i den københavnske folkeskole. Dét kræver stort politisk mod, men handler også om politisk troværdighed i forhold til at opfylde bare nogle af de gyldne løfter fra sidste efterårs kommunale valgkamp. Det får politikerne en god mulighed for at vise i de igangværende forhandlinger om Budget 2011. ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 12 • 25. AUGUST 2010

LÆRING OG BEVÆGELSE

ud af eleverne i de tre 0. klasser på Blågård Skole, da de en torsdag eftermiddag optrådte med bogstavsange for en fyldt sal. Forestillingen var kulminationen på fire dages intensiv træning med komponist og forfatter Janne Aagaard i spidsen.

– Det giver selvtillid at optræde, og selvværd at hver har sin rolle at udfylde. Ingen kan undværes, alle har en bestemt funktion i denne fælles forestilling, siger musikpædagog Janne Aagaard.

BOGSTAVLYDE, BEVÆGELSE OG BAMSEBOOGIE Børnehaveklassen er slut, nu er de små klar til at begynde i 1. klasse. I bamseboogie går bogstaver, lyde, musik og bevægelse op i en højere enhed – læring og bevægelse hører sammen. Bamseboogien blev udført af skolens tre 0. klasser flankeret af musikpædagog Janne Aagaard. Samtlige elever var mødt op for at udfylde deres rolle i den fælles forestilling, der fandt sted før 0. klasse skulle holde deres første skolesommerferie.

tekst og foto: JULIE BLICHER TROJABORG

ed melodiøse ørehængere i højtaleren blev bogstaver i strakt arm løftet højt over hovedet, bogstavlyde blev koncentreret 4

formet med læberne og pustet i mikrofonen, og bogstaver mødte hinanden og dannede ord. Glæden og stoltheden strålede

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 12 • 25. AUGUST 2010

Forældretilfredshed Samtlige 49 elever var mødt op med forældre, søskende og bedsteforældre. Under den efterfølgende fællesspisning, hvor bordet bugnede af både frikadeller og falafler, var smilene brede, og begejstringen tydelig hos forældrene. På denne solskinsrige torsdag aften i hjertet af Nørrebro blev den ofte negative fremstilling af folkeskolen gjort til skamme, og den viste, at også folkeskolen kan åbne sig og inddrage nye læringsmetoder, at etnisk mangfoldighed kan betyde samhørighed, og at folkeskolen er i stand til at inddrage og fastholde forældrene. Janne Schnipper, der er mor til Astrid i 0.c og også har en ældre søn på skolen, glæder sig over arrangementet: – Som forælder bliver jeg glad for at se mit barn danse rundt på scenen og stråle, fordi hun har et bogstav på maven. Hjemme fortalte Astrid, at hun til forestillingen skulle have blåt tøj på, fordi hun var en konsonant. At der var røde og blå bogstaver, og at der skulle både en konsonant og en vokal til at danne et ord. – Det er helt tydeligt, at hun har forstået mange basale ting for at komme i gang med læsningen, og så er det foregået gennem leg og musik. Det er da fantastisk, og så allerede i børnehaveklassen. Det der med lav faglighed, det holder altså ikke, siger hun med eftertryk i stemmen.

49 elever udfoldede sig i gymnastiksalen, og forældrene glædede sig over folkeskolens kvaliteter. På visit med musik Janne Aagaard har også været begejstret for sin fire-dages visit på Blågård Skole. Hun er rystet over, at lærerne i deres hverdag ikke er flere om børnene, men samtidig dybt imponeret over den gejst og glæde, hun møder på skolen. Janne Aagaard har udviklet sit musikkoncept ud fra sin fortid

som specialskolelærer, hvor hun underviste udviklingshæmmede. Her oplevede hun, hvordan musik og rytmer spillede sammen med indlæring. Siden har hun blandt andet gået på kursus hos musikpædagogerne Gerda von Bülow og Lotte Kærså. Janne Aagaard havde i foråret premiere på Folketeatret med sin in-

teraktive musikforestilling ’Zebra Ze Ze’. Med den forestilling har hun flere gange optrådt på Blågård Skole i forbindelse med tiltrækningsmøder for børnehavebørn i distriktet, arrangeret i et samarbejde mellem skolen og ’Brug Folkeskolen på Nørrebro’. – I bund og grund handler mit projekt om, at når læring kobles med kroppen, fungerer det. Og om at det giver selvtillid at optræde og selvværd, at hver har sin rolle at udfylde – ingen kan undværes, alle har en bestemt funktion i denne fælles forestilling, forklarer hun. Projektet har kunnet lade sig gøre blandt andet med midler fra Københavnermodellen. Skolen havde ansøgt om penge i forbindelse med ombygning af faglokalerne, så indskolingen havde mulighed for at arbejde med de kreative-musiske fag trods ombygning. Børnehaveklasseleder Tina KiilNielsen er ikke i tvivl om, at pengene er givet godt ud. – Det har givet mig rigtig meget som lærer. Jeg har set børnene i andre konstellationer og situationer, fordi projektet har været kørt på tværs af alle tre børnehaveklasser. Det har været dejligt at se børnene udvise det ansvar, som de har følt over for deres rolle og ved, at de skulle optræde for andre. –Det er ikke altid, at fokus er lige skarpt i timerne, men under forestillingen var der ingen slinger i valsen. Her var de virkelig på og udfyldte deres rolle med rank ryg og stor entusiasme. For eleverne har det været megastort, fortæller hun. ■ Janne Aagaard kan kontaktes på www.janneaagaard.dk

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 12 • 25. AUGUST 2010

LÆRING OG BEVÆGELSE

MAN LÆRER MERE MATEMATIK, NÅR MAN LØBER Løbediktat, skattejagt på tysk og regnestykker spredt ud i aulaen. Susanne Carl fra Bellahøj Idrætsskole – med en særlig idrætslinje – bruger bevidst bevægelse i sin undervisning mindst en gang om ugen. Det kræver kreativitet, ekstra tid og skaber ofte uro, men hun fortsætter. – Jeg bliver ved med at tro på, at det er måden at gøre det på. Eleverne og jeg skal bare lære det, siger hun.

tekst og foto: JOURNALIST MAJ CARBONI

ohammed og Jonathan fra 1.u løber grinende gennem aulaen og kaster sig ned på gulvet i en glidende bevægelse. Selv om det er midt i deres matematiktime, får drengene ikke skæld ud. Faktisk har de fået besked på at løbe af deres lærer, Susanne Carl. Drengene er nemlig i gang med at løse de regnestykker, som Susanne har lagt ud til eleverne spredt rundt i aulaen. Når de har skrevet resultatet ned på en lille skive, skal de løbe videre til et af de andre regnestykker, indtil de har været rundt ved alle poster. Før blev den flotte aula på Bellahøj Skole kaldt ’mausolæet’, fordi 6

man hverken måtte larme eller løbe. Efter skolens forvandling til idrætsskole, er reglerne lavet om, så salen i frikvartererne bruges til bordtennis og bordfodbold, mens den i timerne bruges til blandt andet bevægelsesundervisning. – Jeg tror, at man bliver gladere af at bevæge sig, og man får lettere ved at lære tingene. Når man kombinerer undervisningsmetoderne og gør det sjovt, bliver det ikke surt slid at skulle lære, så har man bare pludselig lært noget nyt, siger Susanne Carl. Tilsyneladende er eleverne enige. – Det er sjovt at løbe rundt og regne den ud, siger Wasay.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 12 • 25. AUGUST 2010

– Det er dejligt at kunne løbe lidt. Så lærer man mere, siger Musu. – Ja, man får mere energi i sin hjerne, tilføjer veninden Yasmin. Kombinerer metoderne i løbet af dagen Susanne Carl er overbevist om, at bevægelse i undervisningen er kommet for at blive på Bellahøj Skole. Det betyder dog ikke, at eleverne aldrig mere skal sidde stille foran tavlen eller bøjet over bøgerne. – Jeg synes, at eleverne bliver dygtige af bevægelsesundervisning, men det kan ikke stå alene, siger hun. Susanne Carl bruger bevægelse i undervisningen for sin klasse mindst en gang om ugen. Hvor meget hun planlægger afhænger af, hvad de ellers skal. Alle elever på idrætsskolen har syv timers idræt om ugen. Hvis klassen har startet dagen med at have to timers idræt, kan det godt være, at hun ikke laver bevægelsesundervisning den dag. Men hvis hun ved, at de ellers skal sidde ned seks timer en dag, sørger hun for, at eleverne får lov at være fysisk aktive. Det kan være, at nogle af dagens opgaver indebærer bevægelse, men det kan også være en pause mellem to timer, hvor de laver gymnastik eller løber en tur på skolens løbesti. – Hvis eleverne skal sidde ned en hel dag, bliver de ukoncentrerede. Jeg lægger vægt på, at der skal være afveksling i løbet af dagen. Nogle lærer bedre ved at sidde stille, mens andre lærer bedre, når de får lov at røre sig. Der skal være noget for alle, og de har jo alle sammen godt af at få rørt sig, siger Susanne.

– Jeg tror, at man bliver gladere af at bevæge sig, og man får lettere ved at lære tingene. Når man kombinerer metoderne og gør det sjovt, bliver det ikke surt slid at skulle lære, så har man bare pludselig lært noget nyt, siger lærer på Bellahøj Idrætsskole, Susanne Carl. Bevægelse skal bruges bevidst Ind imellem stiger lydniveauet i aulaen, så Susanne må tysse på eleverne. Pludselig står to af dem og danser hip hop i midten af salen og må lige mindes om, at de er midt i en matematiktime. – Når vi har bevægelsesundervisning kan det godt skabe uro i klassen. Jeg gør det jo mest for de drenge, der ikke kan sidde stille, men det er også de drenge, som jeg skælder mest ud. Specielt når vi går udenfor. – Det er jo dejligt at være ude, og vi har nogle gode forhold, men man skal være ekstra opmærksom, for pludselig er nogle af eleverne oppe i rutchebanen. Det kan godt være lidt hårdt, men når det lykkes, er det super dejligt, fortæller hun.

Netop fordi bevægelsesundervisning indbyder til mere sjov og ballade end at sidde stille foran tavlen, er det vigtigt, at man gør det klart for eleverne, hvad det er, de skal lære og hvordan. – Det er vigtigt, at man er bevidst om, hvad man vil have ud af undervisningen og fokuserer på, hvordan det styrker eleverne fagligt. Det har kun en effekt, hvis man gør sit for- og efterarbejde godt og ved, hvorfor man gør det. Ellers kan der hurtigt bare gå pauseunderholdning i den. Det kan også være ok nogle gange, så skal man bare vide, at det er det, man gør, siger Susanne. Hun har også fundet ud af, at det er en god idé at gentage de samme øvelser igen og igen, så eleverne ved, hvad de skal. Det kan for eksempel være en løbe-

Bellahøj Idrætsskole Bellahøj Skole sprang den 1. august 2007 ud som landets første idrætsskole. Grundtanken er, at motion, bevægeglæde, leg, sundhed og socialt samvær skal gennemsyre hele Bellahøj Skoles liv. Alle klasser har syv idrætslektioner pr. uge. Krop og bevægelse skal tænkes med i den almindelige undervisning. Desuden har skolen en særlig idrætslinje fra 7.-9. klassetrin med optag fra hele byen med tilbud om undervisning på højt plan i badminton, basketball, fodbold, håndbold og idrætsgymnastik. Idrætsskolen startede som et treårigt projektforløb, men er blevet gjort permanent fra januar 2010.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 12 • 25. AUGUST 2010

BEVÆGELSE I UNDERVISNINGEN Løbediktat: Eleverne samles i midten af aulaen eller skolegården. De har hvert et ark papir med 20 tal på, som skal blive liggende i midten. Ude omkring ligger der sedler med tilsvarende tal og forskellige ord på. Eleverne skal løbe ud til sedlerne, læse det pågældende ord, huske hvordan det staves og løbe tilbage for at skrive det på deres ark. Samme princip bruger Susanne i tyskundervisningen for de store elever. Her skal de løbe ud og finde sedler med tyske sætninger, som de skal huske og tilbage til udgangspunktet for at skrive ned. Skattejagt: Her skal eleverne løbe rundt og finde sedler med spørgsmål på, som de skal hjælpe hinanden med at svare på. Rundkreds: Eleverne opstilles i en indre og en ydre rundkreds med front mod hinanden. De stiller et spørgsmål til hinanden, hvorefter den yderste rundkreds rykker en tak, så eleverne får stillet spørgsmål hele rundkredsen rundt. Denne metode kan bruges i flere fag.

diktat, hvor eleverne skal løbe ud til en post med et ord på, som de skal huske i hovedet, mens de løber tilbage til deres eget papir, hvor de skal skrive det ned. Samme øvelse kan bruges til både retstavning og tyske sætninger. Susanne kan mærke, at det går meget lettere med sådanne øvelser i de store klasser, fordi de er blevet vant til det og ved, hvad man skal. Når Susanne Carl fortæller om 8

Bevægelsesundervisning kan godt skabe uro i klassen, men den har især god indflydelse på de urolige drenge, der alligevel ikke kan sidde stille. bevægelsesundervisning lyder det som hårdt arbejde. Som lærer skal man være ekstra kreativ, udvikle nye undervisningsmetoder og ofte selv lave undervisningsmaterialet. Det kræver mere forarbejde og skaber ofte uro i klassen. Alligevel er hun ikke i tvivl, når vi spørger, hvorfor hun så bruger den nye undervisningsmetode. – Jeg bliver ved med at tro på, at det er måden at gøre det på. Eleverne og jeg skal bare lære det. Og så synes jeg, det er super sjovt, siger hun. Skeptikere vendt til entusiaster Susanne Carl, der har været lærer på skolen i 14 år, var ellers selv en af skeptikerne, da planerne om at lave en idrætsskole, blev fremlagt

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 12 • 25. AUGUST 2010

for lærerne. – Jeg var bange for, at det ville gå ud over fagligheden. Nu synes jeg, at det er en rigtig god måde at lave en skole på, og kan slet ikke forestille mig andet. Da projektet først kom i gang, blev jeg helt klart omvendt, ligesom resten af skeptikerne på lærerværelset, griner hun. Nu er Susanne Carl en af de lærere, der går forrest i forhold til at skabe bevægelse i undervisningen. – I starten var jeg bange for, om jeg kunne finde ud af det. Nu er jeg sprunget ud i det, og synes det er smadder sjovt, fortæller Susanne Carl, og Morten Østergaard Jensen, der er afdelingsleder for idrætslinjen, supplerer: – Til skolens faglige weekender hiver hun altid alle mulige hjem-

melavede redskaber op af tasken og er fuld af ideer til, hvordan man kan inddrage bevægelse i undervisningen. når bevægelse påvirker det faglige Afdelingsleder Morten Østergaard Jensen lægger ikke skjul på, at det har krævet utrolig meget af lærerne at forvandle Bellahøj Skole til en idrætsskole. – En ting er at bygge om, en anden er den pædagogiske proces, som vi har været igennem. At lave en idrætsskole kræver en anerkendelse af, at bevægelse og idræt kan påvirke det faglige i en positiv retning. – Vores målsætning var fra starten at bruge bevægelse som læringsstil. Derfor har det været nødvendigt at sætte spørgsmålstegn ved den undervisning, som vi har lavet før. I begyndelsen var den typiske kritiske reaktion fra nogle

lærere, at ’idræt er noget man laver i en gymnastiksal’ eller ’ja, ja, nu har vi hoppet rundt, så lad os komme i gang med det faglige’. – Det er helt ændret, siger Morten. Nu bliver der blandt andet brugt stafetter og flytbare kegler i undervisningen, når der skal indøves færdigheder som tabeller, ordklasser, endelser og bindeord. – Lærerne er stadig i fuld gang med at udvikle undervisningsmetoder og materialer, som inddrager bevægelse i undervisningen. Det er i sig selv en udfordring, fordi der ikke endnu eksisterer særlig meget i forvejen. – Jeg oplever, at lærerne er gode til at ændre lidt på en metode og tage lidt fra noget og lidt fra noget andet, så det passer til deres klasse, siger Morten Østergaard Jensen og understreger, at der stadig skal være plads til almindelig tavleundervisning på skolen. ■

Det er vigtigt for Susanne Carl at give eleverne en afvekslende dag, hvor de både har tavleundervisning, får bevæget sig, skriver til musik eller spiller et spil, der for eksempel træner elevernes regnefærdigheder.

Om bevægelse: Undersøgelser viser, at: • børn, som bevæger sig, er gladere for livet, føler sig mindre hjælpeløse og har mere selvtillid. • Passivitet i skolen er med til at fremme fedme og livsstilssygdomme. • Et menneskes muligheder for fysisk aktivitet i barndommen kan være afgørende for vedkommendes liv fremover. • De aktive udendørslege er afløst af stillesiddende indendørsaktiviteter, og andelen af stillesiddende aktiviteter hos unge er stadig stigende. • Mere end hvert tredje barn i skolen synes ikke, at skolegården er et rart sted at være. • Fysisk inaktivitet – med heraf følgende sundhedsproblemer – er et tiltagende problem blandt visse grupper af børn. • Op imod hvert femte barn fra lavindkomstgrupper dyrker slet ikke idræt. • 12 procent af børn er enten meget lidt aktive eller deltager slet ikke i motionslignende aktiviteter. • Blandt 1000 skolebørn havde ca. 6 procent forstadier til diabetes type 2. • Skolebørn i niårsalderen er generelt i dårligere form, end niårige var for 12 år siden, og de dårligste blandt dem er i lige så dårlig form som blinde børn, der er afskåret fra fysisk aktivitet. Kilde: Undervisningsministeriet og Sundhedsstyrelsen

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 12 • 25. AUGUST 2010

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS ordinære generalforsamling 2010 med efterfølgende medlemsfest afholdes fredag 29. oktober kl. 15.00 til 19.00 i korsgadehallen på nørrebro efter generalforsamlingen er der medlemsfest samme sted

den foreløbige dagsorden til generalforsamlingen:

1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9.

Valg af dirigent og hjælpedirigent Valg af referenter Vedtagelse af forretningsorden Formandens beretning, herunder beretning for kolonierne Foreningens regnskaber (herunder fond og kolonivirksomhed) Forslag til vedtægtsændringer Fastsættelse af kontingent Valg af stemmetællingsudvalg på 12 medlemmer for en 2-årig periode Eventuelt

Hovedindholdet i formandens skriftlige beretning 2010 er:

1. a. b. c. d. 10

LØN OG ARBEJDSTID OK 08 og OK 11 Arbejdstid Lokale lønforhandlinger Handleplan KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 12 • 25. AUGUST 2010

2. KØBENHAVNS KOMMUNES STYRELSE a. Rådhuset og de 7 forvaltninger (KFF) b. Børne- og Ungdomsforvaltningen (HSU) 3. a. b. c. d. e.

KØBENHAVNS KOMMUNES ØKONOMI Københavns Kommunes Budget 2010 Københavns Kommunes Budget 2011 Økonomien i Børne- og Ungdomsforvaltningen Foreningens budgetarbejde Handleplan

4. a. b. c. d. e. f.

PÆDAGOGISKE FORHOLD Faglighed for alle Kvalitetsrapport Heldagsskoler Integration Modersmålsundervisning Udsatte børn og unge, rummelighed, inklusion og specialundervisning g. Specialreformen h. Efter- og videreuddannelse i. EAT j. Sikker By k. Familieskolerne l. Handleplan 5. FAGLIGE FORHOLD a. Faglige sager (Oprydningen efter Accenture, Debitorsager, Byretsdom) b. Forflyttelses- og beskæftigelsessituationen c. Særlige grupper (Samarbejdet med Lærerstuderendes Landskreds, Nyuddannede lærere, Seniorafdelingen, PB i Sundhed og Ernæring, Børnehaveklasselederne, Undervisningsassistenter) d. Personalepolitik (Tilbagetrækning, Fleksjob) e. Arbejdsmiljø (Det psykiske arbejdsmiljø, Stress, Vold, Elevsikkerhed, Arbejdsmiljøorganisationen, Samarbejdet med arbejdsmiljørepræsentanterne) f. Tillidsrepræsentanterne g. Handleplan

Hvem skal tildeles

6. KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS KOLONIER (Sommerkolonierne, Udlejningen og bygningerne, Pædagogiske materialer) 7. a. b. c. d. e.

FORENINGEN KLF-DLF Farvel til ledergrupperne Velkommen til skolepsykologerne Opmandssag KLF i organisationsverdenen (Samarbejdet med DLF’s kredse i hovedstadsområdet, 6-by samarbejdet, Lærernes Centralorganisation – LC , KTO, Danske Underviserorganisationers Samråd – DUS, KFF, Lærernes Pension) f. SKK g. Fælles Pædagogisk Råd og Fællesrådet h. Skole & Forældre i. Kursusaktiviteter j. KK k. Internationale forhold l. Medlemstallet i foreningen m. Bestyrelsen n. Handleplan praktiske forhold i forbindelse med afviklingen af generalforsamlingen:

• Fredag 8. oktober kl. 15.00 er seneste frist for indsendelse af forslag til dagsordenen. • KLF-afdelingerne opfordres til at indsende eventuelle forslag til resolutioner til KLF’s kontor senest fredag 8. oktober. • Mandag 11. oktober udsendes indkomne resolutionsforslag fra KLF’s kontor, således at der er mulighed for at behandle dem i KLF-afdelingerne. Resolutionsforslag fra bestyrelsen / bestyrelsesmedlemmer udsendes i videst muligt omfang samtidigt. Den skriftlige beretning vil blive bragt i KK 15, der udkommer onsdag 5. oktober.

’DEN GYLDNE PEGEPIND’ 2010 og dermed 10.000 kroner? kØBENHAVNS lÆRERFORENINGS

HÆDERSPRIS ’Den Gyldne pegepind’ UDDELES PÅ DEN ORDINÆRE GENERALFORSAMLINg fredag 29. oktober.

risen er indstiftet for at sætte fokus på hovedstadens folkeskole og for

at styrke initiativer og belønne ildsjæle. Prisen uddeles til én eller flere personer, der har gjort en særlig indsats for den københavnske skole. ’Den Gyldne Pegepind’ blev uddelt første gang i 1995. KLF’s medlemmer opfordres til – kort og skriftligt – at indstille personer, der kan være mulige kandidater til prisen.

Forslag skal være foreningen i hænde senest fredag 24. september kl. 12 Bestyrelsen træffer herefter beslutning om, hvem der skal modtage det ærefulde pegeredskab. KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 12 • 25. AUGUST 2010

DET ER FOR TUNGT AT FYRE LÆRERE Skoleleder Lise Egholm fra Rådmandsgades Skole mener, at der er for mange lærere, der går i årevis uden at lave ret meget. De er for svære at fyre, fordi DLF har sejret ad helvede til. Et større problem synes det at være, at BUF ikke har handlekraft til at skille sig af med ledere, der ikke fungerer i deres job.

AF Af Jan Trojaborg, formand FOR KLF og Ole Hein Christensen, næstformand

lærer kan gå og være jor” Endens største fjols, men du

kan ikke få ham fyret alligevel”. Sådan indvier Lise Egholm Politikens læsere i sine sommertanker 30. juli i serien ’Hvad optager dig lige nu’. Og hun kan give journalisten ikke færre end tusinde eksempler. Hun vælger derefter at give et − formentligt konkret − bud: ”For eksempel en mand med en forlist universitetsuddannelse bag sig, der bliver lærer i desperation. Han har måske en viden på størrelse med Rundetårn, men evner ikke 12

at få den formidlet. Hvis han er velforberedt og kommer til tiden, kan jeg ikke komme af med ham. Det er forfærdeligt.” Det kan undre, at Københavns stærkest profilerede skoleinspektør efter 15 års lederskab ikke véd, at en lærer kan fyres på grund af uegnethed. Der er blot et par tilfælde om året. At det forholder sig sådan, skyldes ikke hverken Danmarks eller Københavns Lærerforenings stivnakkethed, som Egholm antyder ved at udtale, at DLF har sejret ad helvede til. Det skyldes snarere – blandt andet – at

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 12 • 25. AUGUST 2010

nogle skoleledere er for konfliktsky og ikke påtager sig deres professionelle ansvar. Ingen er tjent med lærere, der ikke passer deres job eller udfører det miserabelt. Når Lise Egholm hævder, at ”.. for at fyre en lærer skal han næsten stjæle af kassen, bolle med eller slå en elev”, har hun helt uret. Men for at fyre en ansat, en leder, en lærer eller hvem som helst andre kræver det et forløb, hvor den ansvarlige leder har gennemført en proces, hvor vedkommende har forstået problemets alvor, har fået tilbud om assistance og har fået vejledning. Hvis der ikke sker de ønskede forbedringer, kan der gives advarsler med konkrete bud på konsekvenserne, såfremt rådene ikke følges, uanset om det drejer sig om for højt sygefravær, misbrug af alkohol eller en for ringe undervisning. Der skal således være et forløb, hvor den ansatte får mulighed for at rette op på de kritisable forhold, og der skal foreligge dokumentation for dette. Her kan vi som fagforening konstatere, at nogle ledere ikke er grundige nok med deres arbejde og derfor ikke kommer af med vedkommende. KLF’S ROLLE Ingen har interesse i at fastholde lærere, der ikke udfører deres job ordentligt og ansvarligt. Heller ikke Københavns Lærerforening eller DLF. Men vi forlanger − som også skoleledernes forening − at de ansatte behandles anstændigt, at der er velunderbyggede grunde til en afskedigelse, og at der er gennemført et forløb med mulighed for opretning af de kritiserede forhold. Hvis det ikke er sket, har vi − i høringen før den egentlige fyring

niels-vilhelm søe

Skoleleder Lise Egholm mener, at det er for svært at fyre lærere, men det er altså hverken KLF eller DLF, der uddeler DANA-lim til uduelige lærere, så de klæber til stolen. Lærere kan fyres, skolelederen skal bare følge reglerne.

− en mulighed for at komme med indsigelser. Der skal være helt saglige grunde for ikke at kunne gennemføre en fyring, og hverken DLF eller KLF er i stand til eller ønsker at stoppe ’berettigede’ afskedigelser. Fagforeningens rolle kan være at indtræde i forløbet, støtte medlemmet og give gode råd til forbedringer. Det kan også − som det sker i en del tilfælde − være at bidrage til et bedre samarbejde mellem ledelsen og læreren eller børnehaveklasselederen og til at skabe en ordentlig proces og derved i bedste fald undgå afskedigelser

med de betydelige menneskelige omkostninger, der følger med. LEDERENS ROLLE ”Folkeskolen bliver aldrig bedre, før den får bedre ledere”, fortæller Lise Egholm til Politikens udsendte Jacob Fuglsang. Det har hun helt ret i. Her spiller kendskabet − og i visse tilfælde det manglende kendskab − til forvaltningsloven og god forvaltningsskik en vigtig rolle. Der er spilleregler, der skal efterleves, regler som KLF ikke har opfundet, men gør meget ud af at følge og forsvare.

Det drejer sig ganske enkelt om retsikkerhed og at undgå vilkårlighed. Det handler også om, at ledelsen går i spidsen for at skabe et godt arbejdsklima. Her spiller inddragelsen af de ansatte en afgørende rolle herunder et godt og struktureret samarbejde med lærernes tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter. Med til at sikre et godt klima er at skabe en organisation, hvor alle kan se, hvor beslutningerne tages og derved kan ytre sig og få indflydelse. Dertil kommer et sprog, hvor udtryk som ”at give lærerne skideballer”, ”frygtelige typer”, ”der

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 12 • 25. AUGUST 2010

er nogle, som trænger til et los i røven” og andre af de frisprogsgloser, som ’Heidi Husmor’ er kendt for på godt og ondt, nok kan virke stødende og nedsættende på et personale. Så måske skulle der spares lidt på den konto. Det er i orden at være kontant og konkret, men dén der har magten − herunder en inspektør − bør være meget opmærksom på sit sprog og i hvilke sammenhænge, det anvendes. Lise Egholm har ikke ret i, at det behøver at tage flere år, før en leder kan komme af med en lærer. Vi véd, at andre skoleinspektører i København − helt berettiget − har taget afsked med ansatte efter en fair proces præget af saglighed og personlig hensyntagen. Så måske er det snarere hende, der har et problem frem for systemet. KORTERE LUNTE Rådmandsgades Skoles leder har ganske ret i, at skolerne mere og mere drives som virksomheder. Det betyder, at økonomien i dag spiller en hovedrolle, der medfører en mere barsk personalepolitik end tidligere. Det mærker vi som forening på alle planer. Hvor det før i tiden var muligt i et fornuftigt samarbejde med forvaltningen at løse personalemæssige problemer, er der nu hurtig og kontant afregning. Således får vi hver eneste uge adskillige opsigelser af ansatte oftest begrundet i for stort fravær. En del af disse kunne undgås, hvis der var en vilje til at sætte menneskers trivsel højere end skolens kassebeholdning. I virkeligheden er det ganske dyrt for Børne- og Ungdomsforvaltningen og Københavns Kommune at skille sig af med så mange ansatte. Hver eneste dag bliver to kommunale medarbejdere fyret, 14

ofte uden en afstemt og fornuftig behandling. Dét koster ifølge beregninger fra KL kommunen langt over 100.000 kroner for hver. Så der er både en menneskelig og økonomisk pris, der kunne reduceres væsentligt, hvis alle ledere levede op til kommunens og BUF’s personalepolitik. Det vil give langt større mening og velfærd at være mindre rigid, skabe bedre arbejdsmiljø, indgå flere fleksjobaftaler og forsøge at overføre fx lærere til andre områder i kommunen. Den mulighed har indtil nu været for ringe udnyttet, selv om KFF – Fællesrepræsentationen der repræsenterer alle 45.000 ansatte – har skudt penge i ansættelse af to erfarne fastholdelseskonsulenter, der netop skal varetage denne funktion. Derfor håber vi også, at skolelederne frem for hurtige fyringer forsøger at hjælpe kolleger over i andre måske mere skånsomme job. FORVALTNINGENS KONFLIKTSKYHED Et noget større problem end de påståede vanskeligheder ved afskedigelse af lærere er fyring af ledere på flere planer. Tidligere var det helt uset, at skoleinspektører fik silkesnoren. I dag er det ikke helt ualmindeligt. Enkelte bliver opsagt i prøvetiden, der strækker sig over ét eller to år, andre når problemerne tårner sig op, og en fortsat ansættelse er umulig. I en del tilfælde er det lykkedes ved et konstruktivt samarbejde mellem BUF, Skolelederforeningen og KLF at få vedkommende tilbage til lærerjobbet til alles tilfredshed. I andre tilfælde er egentlige afskedigelser blevet gennemført efter fair forløb.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 12 • 25. AUGUST 2010

Men det er også forekommet, at enkelte skoleledere og højere placerede chefer er overflyttet til andet arbejde i Børne- og Ungdomsforvaltningen, i flere tilfælde endda i højere stillinger. I BUF besidder direktionen åbenbart ikke det mod og den handlekraft, der skal til for i rette tilfælde at skille sig af med ledere, der helt åbenlyst ikke fungerer i deres job. Derved placeres folk i vigtige positioner uden den nødvendige kompetence. Det er spild af ressourcer, skadeligt for tilliden til systemet, og det virker stærkt stødende på de ansatte. STJERNEHOLDET Lise Egholm hiver billedet af de ansatte ned fra væggen på sit kontor. Det er stjerneholdet med unge kvinder, mænd med grå skæg, og der er lysebrune imellem. Det er lærere, som brænder for deres fag og for at rykke eleverne, fortæller hun i sin sommersamtale med Politiken. ”God skole starter og slutter med lærernes engagement og begejstring. Det er skolelederens ansvar at sørge for, at lærerne får de bedste betingelser, og det kræver, at skolelederen kan stille sit eget hold.” Når Lise Egholm alligevel så kraftfuldt giver udtryk for det angivelige besvær med at skille sig af med uduelige lærere, efterlader det en ubehagelig mistanke om, at der alligevel er nogle på ’Stjerneholdet’, som hun hellere ville sætte af holdet. ■

12385

NyheD Dansk direkte 8 elevbog

Dansk

Klare læringsmål Se uddrag af bøgerne online

Dansk direkte • Skarpt danskfagligt fokus • Gør det sjovt at lære om sproget I Dansk direkte træner eleverne grammatik, genrer og skrivemetoder med udfordrende opgaver. Til de elever, der har brug for mere øvelse eller udfordring, er der kopiark med supplerende opgaver. Dansk direkte lægger sig direkte op ad Fælles Mål, og evalueringsark efter hvert afsnit viser, om målene er nået. Det giver eleverne et sikkert, bevidst og levende sprog. Lærervejledningen er fyldig med alle redskaber til differentiering og evaluering, og der er løsningsforslag til alle opgaver. I Dansk direkte bruger eleverne sproget – mens de leger, undrer sig, iagttager og forstår. Det gør det sjovt at lære om sproget og dets regler. Dansk direkte indeholder mange forskellige typer opgaver, hvor eleverne skal skrive i sammenhænge, de kender til.

Dansk direkte 8

kr. 69,-

“

Dansk direkte 7 er grundig og kvalificeret undervisning i grammatik med flere tilgange … Mange af opgaverne appellerer til elevens personlige og selvstændige vurdering og mening. Det burde medvirke til, at eleven opnår en følelse af mening bag grammatikøvelserne. Lærervejledningen med kopiog evalueringsark er meget grundig og fagligt velfunderet. For den sprogligt interesserede lærer er den faktisk også god læsning. Det virker som en sjov måde at lære grammatik på – også for eleverne! Bitten Longholm i Læsepædagogen

12385 GYL Ann_Dansk Direkte_KK nr 12_149x215.indd 1

ex moms

”

- veje til viden www.gyldendal-uddannelse.dk Tlf. 33 75 55 60

02/07/10 14.28 KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 12 • 25. AUGUST 2010

KAREN JEPPE-SKOLEN Der er danske spor i det nordlige Syrien, og der er møder mellem kristne og muslimer i begyndelsen af 1900-tallet. De kan stadig vækkes til live og give ny betydning hundrede år senere. Karen Jeppe var lærer, bistandsarbejder og iværksætter. tekst og foto: pia weise pedersen, børnehaveklasseleder, gasværksvejens skole og per bregengaard, tidl. skoleborgmester

’Karen Jeppe. Født i Danmark 1.-7. 1876. Død i Aleppo 7.-7. 1935. Armeniernes ven’. Sådan står der på en gravsten på den armenske kirkegård i Aleppo i det nordlige Syrien.

vert år besøger elever og lærere graven for at vise deres taknemmelighed og bede for hende. De kommer fra Karen Jeppeskolen.

Karen Jeppe endte sine dage i Aleppo i 1935 og er begravet på byens armenske kirkegård. Vi bliver imødekommende og venligt modtaget på skolelederen Hagop Kiledjians kontor, hvor et portrætfoto af Karen Jeppe hæn16

ger på ærespladsen. Vi befinder os et sted, hvor Danmark er kendt for noget andet og bedre end karikaturtegningerne. Det 20. århundredes begyndelse er præget af gigantiske flygtningestrømme i det gamle multikulturelle Osmanniske Rige. Den moderne tyrkiske nations fødsel er smertefuld for områdets minoriteter. Det armenske folk er fra slutningen af 1800-tallet gennem flere årtier udsat for lokale massakrer. Den danske menneskerettighedsaktivist, hvis det må være tilladt at bruge dette moderne ord, Aage Meyer Benedictsen (18661927) har rejst rundt i Mellemøsten og holder nu foredrag om forfølgelsen af armenierne og arbejder for at forbedre deres situation. Han søger at involvere andre i arbejdet gennem ’De danske Armeniervenner’. Den unge kvinde Karen Jeppe deltager i et af møderne. Hun vil være med til at gøre en forskel. Beslutningen om at tage ned for at hjælpe til fastlægger hendes livsbane. Med støtte fra Aage Meyer

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 12 • 25. AUGUST 2010

Benedictsens bistandsorganisation drager hun af sted i 1903. Målet er et børnehjem i Urfa i det nuværende sydøstlige Tyrkiet. Området er først og fremmest befolket af kurdere og arabere. Karen Jeppe får i løbet af et år lært både armensk og tyrkisk, så hun kan begynde som lærer. Senere udvider hun sine sprogkundskaber med arabisk. Hun bruger anskuelsesbilleder i sin undervisning, der på det tidspunkt er moderne dansk pædagogik. Hun holder sig ikke alene til undervisningen, men er med til at organisere tekstilværksteder og gartneri, der bliver en del af skolevirket. Hun får også inddraget enlige flygtningekvinder i arbejdet. Fundraising bringer hende med års mellemrum til Danmark. Smukke armenske broderier afsættes med hjælp fra armeniervennerne blandt andet i Danmark. Hjælp til selvhjælp er et nøgleord for hende. Karen Jeppe er ikke missionær. Arbejdet med at bistå sker i samarbejde med den ortodokse armenske kirke. Her som andre steder er kirken – eller andre religiøse institutioner – rammen for organiseringen af en minoritet. i folkeforbundets tjeneste Det osmanniske Rige er på tabernes side i Første Verdenskrig (191418). Tilstanden er kaotisk både under og efter krigen ved dannelsen af Tyrkiet som nationalstat. Forfølgelsen af armenierne udvikler sig til systematisk uddrivelse og folkemord. Armenierne i Urfa flygter. Karen Jeppe vender tilbage til Danmark i 1918. Hun er alvorligt syg. England og Frankrig deler ved Osmannerrigets opløsning store dele af Mellemøstens arabiske områder mellem sig. Syrien bliver

fransk mandatområde. Landet bliver styret af Frankrig på FN-forløberen, det nystiftede Folkeforbunds vegne. Karen Jeppe vender efter tre år tilbage til sine armeniere og starter forfra med sit arbejde blandt flygtningebørn og kvinder i udkanten af den ældgamle multietniske og multireligiøse handelsby Aleppo. Armenierne er her uden for forfølgernes rækkevidde. Mange af kvinderne har været handlet til harem og prostitution. Det er en sag for en komite under Folkeforbundet. Karen Jeppe bliver medlem af komiteen, og hendes arbejde understøttes nu også af Folkeforbundet. Børnehjem, skole, gartneri og værksteder sættes på ny i drift. Karen Jeppe ender sygdomsplaget sine dage i Aleppo i 1935. Hun bisættes efter eget ønske på byens armenske kirkegård. armensk privatskole Det er frikvarter. Store børn og unge spiller basket, hujer og snakker i skolegården. Skoleuniformerne er blå, men tøjstilen er ikke konsekvent. Sproget er stadig armensk, som da den samme plet jord var rammen om Karen Jeppes arbejde, men ellers har alt forandret sig siden mellemkrigstiden. Store skolebygninger i fire etager har afløst de små barakker med bliktag, vi får forevist i miniatureform på skolens lille museum. Ved afslutningen på frikvarteret stiller eleverne op på række og går op i klasserne. Ved indgangen passerer de en bronzebuste af Karen Jeppe. ’Karen Jeppe Armenien College’, som skolen hedder på engelsk, er en overbygningsskole fra 7.-12. klasse. Den har omkring tusind elever og er én ud af 15 armenske privatskoler i millionbyen Aleppo,

Elevernes skoleuniformermer er blå, men tøjstilen er ikke konsekvent. som skolen med byens vækst for længst er blevet en del af. Skolen bliver grundlagt i 1947, fordi armeniernes behov ændrer sig. Skolen får samtidig sit nuværende navn. Dens særlige profil er, at den underviser i armensk og den armenske ortodokse kirkes troslære. Eleverne har desuden arabisk, engelsk, fransk, matematik, fysik, kemi og alle de andre akademiske fag. Undervisningssproget er her arabisk, og man følger de nationale læreplaner. De armenske lærere har fået deres uddannelse enten i Armenien eller på en armensk læreruddannelse i Libanon. Undervisningsministeriet udpeger en læreruddannet embedsmand til at vejlede lærerne og kontrollere, om skolen følger de ministerielle læreplaner. Han arbejder på skolen i to år og forflyttes derefter til en anden skole. Han er sammen med os og forklarer ivrigt om et EU-samarbejdsprojekt. Skolerne i Syrien skal lære de nye undervisningsformer at kende og vil i fremtiden inddrage video, it og computere i undervisningen. Vi synes, at det er meget med en fuldtidsansat kontrollør, men det syriske diktatur er kendt for dets omfattende kontrol- og efterretningsapparat. Dette er muligvis en gren af det.

Elevernes forældre betaler skolepenge, der beløber sig til omkring 2.500 kr. om året. Det er billigt set i forhold til mange andre privatskoler, men en månedsløn for mange almindelige syrere. Helt i Karen Jeppes ånd har man 120 fripladser for mindrebemidlede. Vi kigger ind til et par klasser. Inventar og vedligeholdelse er ringere end på de mest forsømte af Københavns skoler. Alle klasser har dog fine whiteboards sat uden på de gamle tavler. Klassestørrelsen er 30-40 elever. Ved afslutningen af en lektion får vi forevist nogle selvportrætter, eleverne har tegnet i billedkunst. religioners fælles bud George Babian er engelsklærer og fungerer som tolk på grund af skoleinspektørens og embedsmandens begrænsede færdigheder i engelsk. Umærkeligt glider samtalen over til at foregå med ham. Senere på dagen er vi på tomandshånd. George Babian understreger på samme måde som alle andre, at Syrien er en sekulær stat, og en sekulær statsmagt er vigtig for en fredelig sameksistens mellem religionerne. Den er en garanti for, at også de ortodokse armeniere kan have deres kirke og skole. George Babian er på frivillig basis tolk for Syriens stormufti Ahmad Badr El Din El Hassoun, der er den religiøse leder af landets sunni-muslimske flertal. Det frivillige arbejde er opstået ved et tilfælde, men for ham selv, skolen og armenierne er der stor prestige ved at være tæt på stormuftien. Og for stormuftien er det en fordel at have en tolk, der kan tolke ind i den kristne teologi og kultur, som Georg Babian er rundet af, og som er den, de udenlandske ikke-arabiske gæster fortrinsvis

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 12 • 25. AUGUST 2010

kommer fra. Det giver anledning til færre misforståelser. Han har tilladt sig at arrangere et møde med stormufien, så skolebesøget afsluttes med, at vi kører ud til en audiens på hans kontor i privatboligen. Også stormuftien taler om den religiøse tolerance. For Muhammed var hverken shia eller sunni. For Jesus var hverken protestant, katolik eller muslim. Og Abraham var stamfader til alle bogens folk, der også omfatter jøderne. Går vi til Buddha og andre, så har de store religionsstiftere de samme budskaber om, hvordan vi skal behandle vores medmennesker. Menneskets værdighed og respekten for hinanden er fælles. Stormuftien taler imod de såkaldte fundamentalister i Ægypten og Saudi-Arabien og pointerer vigtigheden af en sekulær stat som i Syrien. Det indebærer for ham, at alle bør mødes i en fælles sekulær skole. Koranskolen hører til i moskeen og kristendomsundervisning i kirken. Den religiøse leder Ahmad Badr El Din El Hassouns budskaber har svært ved at leve op til det alt for fremtrædende stereotype danske billede af islam som en totalitær ’middelalderreligion’, selv om han i løbet af vores samtale også får pointeret, at mennesket ikke nedstammer fra chimpanserne. ■

Ved skolens indgang er opstillet en bronzebuste af Karen Jeppe. 18

br-kommentar

HVAD SKER DER I SKOLERNE ? AF karin storgaard, MEDLEM AF BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET, br

om kommunalpolitiker med plads i Børne- og Ungdomsudvalget, er jeg med til at træffe beslutninger, der har betydning for mange. Det er et stort ansvar, og selv om jeg i udvalget meget oftere ikke er en del af flertallet, end jeg er en del af det, forsøger jeg at være meget bevidst om udvalgets primære opgave. Og det er, at medvirke til at drive og udvikle blandt andet skoleområdet. Disse kardinalopgaver må ikke fortabes på ideologiens alter. Derfor overvejer jeg jævnligt: Hvad sker der i den københavnske folkeskole? Sker der nok, og er det godt, det der sker? Den slags overvejelser om, hvad der er godt og mindre godt, er naturligvis subjektive og som regel gradbøjet i forhold til ens politiske observans, hvilket også gælder for mig. Det er min opfattelse, at vi i kommunen som udgangspunkt har en ’god og tilstrækkelig folkeskole’. Det er naturligvis ikke det samme som, at der ikke er plads til forbedringer! Jeg har netop i skrivende stund læst i dagspressen, at hvis den nuværende udvikling fortsætter, så vil 40 procent af Københavns skoleelever gå i en privat skole i 2020, mod 28 procent nu. Det er stærkt alarmerende læsning, at så mange forældre frivilligt vælger at betale dyrt for en ydelse, som ellers er finansieret via skatten. Og jeg ser det som én

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 12 • 25. AUGUST 2010

af udvalgets – og dermed også min – vigtigste opgaver i de kommende år at få belyst årsagerne til elevflugten til de private skoler. Jeg tror der er mange myter om de private skolers fortræffeligheder. Dog er jeg er ikke i tvivl om, at elevflugten blandt andet hænger sammen med de ringe fysiske rammer, som en del københavnske skoler tidligere har kunnet tilbyde, og den høje andel af indvandrerbørn visse skoledistrikter stadig har. Men lad os få det kortlagt gennem en brugerundersøgelse, så vi har noget mere håndfast at handle ud fra. spar ikke på kolonierne Desværre er der som følge af økonomisk inkompetence gennem de senere år opstået den situation, at der skal spares massivt på dette område. Det er ikke med min og Dansk Folkepartis gode vilje, at det er blevet sådan. For os at se, er det ikke rimeligt, at børnene skal bære byrden og tage konsekvenserne for den fejlslagne økonomiske politik. Og vi i Dansk Folkeparti føler os ikke forpligtede til, og er da heller ikke umiddelbart parate til, at deltage i besparelser, som vi ikke har ansvar for er blevet nødvendige. Som bekendt udgør den samlede besparelse 350 mio. Det er rigtig mange penge, og et udtryk for

eget foto

Karin Storgaard, Dansk Folkeparti, medlem af Børne- og Ungdomsudvalget. en kombination af elendig økonomistyring, stigende udgifter til børn med specielle behov og brugen af utidssvarende prognosemodeller. Til at illustrere hvor dybt, der skal skæres med besparelser på børne- og ungeområdet, så er der forslag fremme om, at der skal spares 2,5 mio. kr. på Københavns Lærerforenings Kolonier. Vi ved hvor stor søgning, der er til de kolonier, og at en sådan besparelse vil betyde, at en del færre børn kan komme på sommerkoloni. Vi ved også, hvilken social betydning koloniopholdene har for de børn, der deltager. For Dansk Folkeparti vil det være svært at stemme for en besparelse af den art. Det virker grundlæggende forkert, at spare på kommunale tilbud, der også har en forebyggende funktion, velvidende at en besparelse af denne art i det lidt længere perspektiv kun bidrager med noget negativt, og i sidste ende meget vel kan betyde flere kommunale udgifter. spar ikke på specialelever Det har vist sig, at man benytter sig af utidssvarende prognosemo-

deller til at forudsige antallet af bl.a. skolesøgende børn med. Alle ved, at det er svært at spå, især om fremtiden, og netop derfor kan disse prognoser være et godt redskab. Men det kræver, at man benytter sig af tidssvarende modeller, og det er her, det kniber. I år og de kommende år vil der på baggrund af utilstrækkelige prognosemodeller komme til at mangle skolepladser. Alene på Vesterbro - Kgs. Enghave vil der i år komme til at mangle 2-3 spor på skoleområdet som konsekvens af brugen af utidssvarende prognosemodeller. Samtidig ser det ud til, at der er en tendens til, at børn med særlige behov i langt højere grad end tidligere går i almindelige folkeskoler. Hvor denne gruppe børn tidligere fik pladser på specialskoler, som var skræddersyet til at varetage deres særlige behov, begrænser man nu brugen af specialskoler – selv om der fødes flere børn med særlige behov. Det sætter et yderligere pres på folkeskolen, skolens lærere og læringsmiljøerne i klasserne. For kommunen er det en måde at spare penge på, ikke at anvende specialskoler, men er det den bedste løsning? Og her tænker jeg både på de børn, der har nogle særlige behov og så de helt almindelige børn. Jeg ser det som en nødvendig opgave, at forsøge at skaffe ekstra hjælp til skolerne til løsning af denne ekstraopgave. Der er nok at tage fat på, og jeg vil fortsætte med det, jeg anser for at være min primære funktion som politiker og en del af mindretallet i Borgerrepræsentationen – nemlig at være den, der stiller de ’irriterende’ spørgsmål og udfordrer vanetænkningen i forvaltningen. ■

DEBAT

overflyttet lærers frustration

e frustrationer, jeg her vil lufte, handler hverken om den skole, jeg har arbejdet på de sidste fjorten år, eller om den skole, jeg begynder på efter sommerferien. Mine frustrationer handler om det forløb, der var imellem. En dag i marts blev jeg ramt af et chock, som slog benene væk under mig. Jeg blev indstillet til overflyttelse til en anden skole i kommunen og blev i øvrigt orienteret om mine rettigheder, hvis det i værste fald skulle ende med, at jeg blev arbejdsløs. Noget af det første der meldte sig, var forundringen over, hvorfor netop jeg var blevet udvalgt til overflytning. Jeg har været glad for at arbejde på min skole. Jeg har været engageret og aktiv i mangt og meget, og har i øvrigt været meget mødestabil. Den energi jeg plejer at have, forsvandt som dug for solen. Jeg blev rådet til at skrive et såkaldt høringssvar, hvori jeg kunne argumentere for, hvorfor netop jeg alligevel skulle blive på min skole. Det skulle jeg aflevere til inspektøren. Det var en kamp at skrive det, men jeg fik det gjort til sidst. Jeg har aldrig hørt noget til det siden! Jeg var inde og snakke med Vinni Hertz i KLF og hørte her for første gang om hvilke skoler, der

d ea d line til kk 13 d er u d kommer 8. se p tember er f re dag 27. august

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 12 • 25. AUGUST 2010

måske manglede lærere. Så gik der en rum tid, men få dage før påskeferien, kom der på min mail endelig nogle lister over hvilke skoler, man kunne søge. Det var sådan, at man skulle kontakte de skoler, man var interesseret i og nå at komme til samtale i løbet af noget, der svarede til seks hverdage. Og her var der en påskeferie imellem, hvor man kunne gå og tænke over om det nu ville lykkes at komme til samtale eller ej.

Jeg kom til en del samtaler, og det var faktik spændende at se de forskellige skoler og opmuntrende at høre om alt det, der rører sig rundt omkring. Jeg udfyldte det, man skulle i en fart, og så gik der igen en rum tid, hvor man intet kunne få at vide. Kort sagt: De gange der krævedes noget af mig, skulle det gå rigtig stærkt, men når jeg gerne ville vide, hvor jeg stod, skulle jeg udvise ufattelig megen tålmodighed. Man kan godt forestille sig, at

flere lærere skal overflyttes eller i værste fald afskediges i de kommende år. Man kan i det hele taget se en offentlig sektor, som på landsplan vil blive ramt af ’omstruktureringer’. Jeg håber, at man kan finde en måde, hvor respekt for de involverede medarbejdere kommer i fokus. Den behandling, de overflyttede lærere i København har været udsat for, har ikke været i orden! Inge Madsen, på vej til ny skole

velkommen til nye medlemmer

nes Indkøbscentral (LIC), ’5 gode grunde til at være i Lærernes a-kasse’ og invitation til Åbent Hus i Københavns Lærerforening. åbent hus

LF’s velkommen til folkeskolerne i Københavns Kommune og til Københavns Lærerforening fås hos tillidsrepræsentanten. I folderen introduceres nye medlemmer til fordelene ved et medlemskab af KLF og til det faglige netværk, som de københavnske lærere udgør.

Folderen indeholder kort omtale af løn, kurser, KLF som faglig forening, lærernes fagblade KK og Folkeskolen, mulighed for rådgivning og juridisk bistand, arbejdsløshed, billige lån og foreningens hjemmeside. Også foreningens udlejningslejligheder bliver omtalt.

KK •20 KØBENHAVNS KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE KOMMUNESKOLE • NR 12 • 25. • NR AUGUST 12 • 25.2010 AUGUST 2010

Tillidsrepræsentanten har hele mappen

Folderen indgår i den mappe, som tillidsrepræsentanten udleverer til henholdsvis nye medlemmer, der ansættes på skolerne, og nye arbejdsledige medlemmer af KLF. Mapperne indeholder blandt andet information om LB-forsikringer, Forbrugsforeningen, Lærer-

Åbent Hus for arbejdsledige medlemmer er mandag 6. september i tidsrummet kl. 14-17. Åbent Hus for nyansatte medlemmer er torsdag 7. oktober i tidsrummet kl. 14-17. Begge Åbne Huse finder sted i Københavns Lærerforenings to huse på Frydendalsvej 20 og 24, 1809 Frederiksberg C – vi mødes i nr. 24 på 2. sal. KLF’s sekretariat, konsulenter og medlemmer af bestyrelsen vil fortælle, besvare spørgsmål og meget gerne hilse på jer. pg

Svar fra formanden: Kære Inge Madsen! Det er meget forståeligt, at du ikke mener, at hverken din eller andre forflyttede kollegers behandling har været i orden. Som du skildrer, går der for lang tid, inden de involverede får svar. Den langstrakte proces skyldes blandt andet kommunens størrelse, og de mange personer i 8 forskellige distrikter, der bliver involveret, før puslespillet falder endeligt på plads. I år kan vi imidlertid glæde os over, at alle overtallige blev placeret og for langt de fleste med tilfredsstillende løsninger. Som forening er vi også tilfreds med, at ingen lærere eller børnehaveklasseledere blev fyret i modsætning til situationen i mange andre kommuner, hvor frygtelig mange lærere er blevet opsagt. Foreningen skal snarest evaluere hele proceduren og forløbet med forvaltningen. Dér vil vi naturligvis tage dine helt berettigede synspunkter med, således at respekten for de berørte, som du efterlyser, kommer i fokus. Det bør være muligt både at stramme forløbet op og give bedre tilbagemeldinger. Din frustration over chokket ved som velfungerende lærer at blive prikket er fuldt forståelig, og som du selv skriver, giver det helt naturligt tab af energi. At du ikke efterfølgende har hørt noget til din ’argumentationsskrivelse’ er derimod kritisabelt, hvilket vi også vil påpege ved vurderingen. Det er en særdeles vigtig lederopgave, der ikke er blevet løst. I foreningen har vi den erfaring, at jo senere processen sættes i gang, jo færre skal der forflyttes. En sen proces giver ikke megen tid til høringsprocessen, men det skal naturligvis ikke gå ud over

Projekt Samlebånd – verdensmusik og dans

Tilbud til 5. klasser i København Med projektet Samlebånd vil Klezmofobia og Skoletjenesten sætte fokus på fællesskab og tolerance mellem elever i 5. klasse i København. Projektet skal gennem verdensmusik og dans samle eleverne og skabe bånd på tværs af skel og grænser – på tværs af skoler og klasser. Projektet inviterer indledningsvis eleverne til koncert i efteråret 2010, og det kulminerer i maj 2011 på Rådhuspladsen i København. Målgruppe: 5. klasser i København, pris: gratis. Max deltagere: 1.200 elever. Tilmelding til: Ulla Hahn Ranmar, Skoletjenesten, senest 1. september 2010 på mail til uhr@skoletjenesten.dk eller tlf: 32 68 73 63. Tidsplan for Samlebånd

Trin 1: Eleverne inviteres til koncert med Klezmofobia på verdensmusik-spillestedet Global Copenhagen, Nørre Allé 7, 2200 N. Koncerterne afholdes 15., 16. og 17. november alle dage kl. 9.30 og kl. 11.00. Trin 2: Eleverne arbejder efterfølgende med det udarbejdede undervisningsmateriale. Trin 3: Stor fælles koncert på Rådhuspladsen 25. maj 2011, hvor alle klasser i projektet deltager. Samlebånds mål imødekommer

– evnen til at indgå aktivt i fælles-

skaber (elevens alsidige personlige udvikling). Deltagelse i fællesdanse fra forskellige kulturer (musik). Vise kendskab til musik fra andre kulturer (musik). Lytte til levende, professionelt fremført musik med forståelse for koncertsituationen (musik). Undervisningsmateriale

Alle deltagende klasser får mulighed for at downloade et skriftligt undervisningsmateriale, som tager udgangspunkt i projektets læringsmål. Dette materiale skal klasserne arbejde med i projektets trin 2. Yderligere understøttende materiale omkring kædedans kan desuden lånes hos CFU/ København. overordnede formål

Verdensmusik som fænomen bygger ikke mindst på begreber som pluralisme og tolerance, som vi vil arbejde med såvel i som gennem musikken. Projektet Samlebånd har til formål at vise og drage nytte af disse essentielle værdier. Projektet er tænkt som en måde at skabe sammenhængskraft i et byområde, hvor splittelse og konflikt ofte er dominerende. Projektet skal skabe bånd mellem de deltagende skoler gennem bevidstheden om fællesskab i musikken og kædedansen som fælles projekt både på elev-, lærer- og institutionsniveau. Projektgruppen

Projektet Samlebånd er skabt af Klezmofobia ved Channe Nussbaum og Skoletjenesten. Derudover deltager Global Copenhagen og VerdensKulturCentret i projektgruppen. Projektet samarbejder desuden med CFU København v. Ingrid Skovgaard Andersen. ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 12 • 25. AUGUST 2010

Københavns LÆrerforening inviterer til weekend-kursus

UNGDOMSLIV OG UNGDOMSKULTUR primært for de ældste elevers lærere og vejledere Tidspunkt: Fra fredag 1. oktober kl.16.00 til lørdag 2. oktober 2010 kl. 12.00. Sted: DLF’s kursusejendom Sinatur Hotel Frederiksdal, Frederiksdalvej 360, 2800 Lyngby I samarbejde med Søren Østergaard, Leder af Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik sætter vi fokus på, hvilke udfordringer unge står overfor i dag, trends blandt unge, hvordan kommunikerer de, og hvad har stor værdi for dem – og ikke mindst, hvordan tackler de forældre og lærere. I samarbejde med Hallur Thorsteinsson, afdelingsleder ved Psykiatrifondens Børne- og Ungdomsafdeling tager vi afsæt i unge, der mistrives og har psykiske problemer – tegn på mistrivsel, baggrundsfaktorer og muligheder for som lærer at få støtte til denne gruppe af unge. Tilmelding: På nedenstående kupon til KLF’s kontor, Frydendalsvej 24, 1809 Frb. C eller via KLF’s hjemmeside www.klf-net.dk senest fredag 10. september. Tilmeldingen er bindende, og udeblivelse vil medføre opkrævning af kursets kostpris. Meddelelse om optagelse forventes udsendt i uge 37.

 Tilmelding til ’Ungdomsliv og Ungdomskultur’ på Hotel Sinatur

Frederiksdal

Medlemsnr: _______________ eller cpr.nr. _________________ Stilling: ___________________ Skole: _____________________ Navn: _______________________________________________ Privatadr: ____________________________________________ Jeg ønsker evt. at dele værelse med: ______________________ Sæt X: Ønsker vegetarmad: ___ men spiser fugl ___

fisk ___

Tilmelding må være foreningen i hænde senest fredag 10. septemb er.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 12 • 25. AUGUST 2010

den enkeltes ret til at blive lyttet til og få en ordentlig placering. Derfor har vi sammen med forvaltningen valgt den benyttede procedure, der – indrømmet – kan være hård for de involverede, men til gengæld forebygger nogle andre væsentlige problemer. Jeg håber, at du kan bevare dit engagement og genfinder arbejdsglæden, når du er kommet i gang på din nye skole. Og så skal du have tak for en værdifuld og meget klar beskrivelse af et ubehageligt hændelsesforløb. Med venlig hilsen Jan Trojaborg, formand

personalia 40 års jubilæum 27. juli 2010 Skoleinspektør Torben Vorstrup, Lergravparkens Skole. 1. august 2010 Overlærer Karl Børs Petersson, Tingbjerg Skole; overlærer Henning Brudholm, Tingbjerg Skole; overlærer Marianne Trankjær, Klostervængets Skole. 25 års jubilæum 1. august 2010 Overlærer Allan Hansen, Lergravparkens Skole. 1. september 2010 Viceskoleinspektør Svend-Erik Jørgensen, Rødkilde Skole.

sENIORAFDELINGEN Afdelingsmøde Tirsdag 21. september kl. 11-14 i foreningens hus, Frydendalsvej 24. Madpakke medbringes, øvrige fornødenheder fås til sædvanlige priser. Gratis parkering i to timer. Nye pensionister er meget velkomne.

Seniorkoret Koret synger onsdagene 8. og 22. september kl. 10-12 i foreningens hus, Frydendalsvej 24.

INVITATION TIL ÅBENT HUS FOR ARBEJDSLEDIGE MEDLEMMER AF KLF

IT-kursus på Utterslev Skole for begyndere, øvede og professionelle mandag 30. august kl. 14-16.30 ved afdelingsleder Pia Mølholm. Tilmelding ikke nødvendig. I det nye skoleår er kursusdagene mandagene 27. sep., 25. okt., 24. jan., 28. feb., og 28. marts. Johs Huss

Pensionerede Børnehaveklasseledere

Kære nye medlem! Københavns Lærerforening byder dig hermed hjerteligt velkommen i foreningen og vil gerne invitere dig til Åbent Hus mandag 6. september 2010 i tidsrummet fra kl. 14-17 i KLF’s huse på Frydendalsvej 20 og 24, 1809 Frederiksberg C. Vi mødes i nr. 24 på 2. sal. Ved det åbne hus vil vi præsentere dig for foreningens sekretariat – herunder foreningens konsulenter – samt repræsentanter fra foreningens bestyrelse. Der vil blive lagt op til en drøftelse af, hvordan foreningen bedst muligt kan støtte dig i din situation som arbejdsledig – blandt andet ved eventuelt at danne et egentligt netværk for arbejdsledige medlemmer. Foreningen kan endvidere allerede nu oplyse, at der i løbet af efteråret udsendes kursusopslag og tilmelding til det årlige internatkursus for nyuddannede lærere. Internatet foregår 3.-4. februar 2011. Endelig kan vi meddele, at foreningens ordinære generalforsamling afholdes fredag 29. oktober kl. 15.30 i Korsgadehallen på Nørrebro. Efter generalforsamlingen vil der være fest med buffet, underholdning og dans til levende musik. Hør nærmere angående deltagelse i de to arrangementer ved det åbne hus.

eget foto

Ture i haverne

Lone, Nina, Birthe, Else, Isobel, Merete og Joan nyder sejlturen i kanalerne i Frederiksberg Have. Vi havde en rigtig hyggelig forårstur i Frederiksberg Have i maj. Vi sejlede i kanalerne, og bagefter gik vi tur i haven. Vi fandt et rart sted at spise vores madpakke og sluttede dagen med at tage på en café i Allégade. Vi havde meget at snakke om, nogle havde ikke set hinanden i lang tid, og vi hørte lidt om, hvad vi hver især går og laver, nu når ’vi har så meget tid’. Alle var i gang med forskellige spændende ting, og der var ingen, som går og keder sig. Vores næste arrangement er i Temahaven i Valbyparken tirsdag 14. september kl. 11. Vi mødes ved indgangen til Valbyparken ved

Vi håber meget at se dig 6. september. Med venlig hilsen Københavns Lærerforenings bestyrelse

BERLIN KALDER 1 times flyvetur og du står i pulserende og oplevelsesrige Berlin. Historien udspiller sig for dine øjne. Lej KLF’s fede lejlighed ved at ringe til Kolonierne på 3325 4425. Se foto og priser på www.klf-net.dk samt video på KLFTV på hjemmesiden under ’ferieboliger’.

ER DU TIL STORBYFERIE? BUDAPEST ! Pragtfulde termalbade? Lindrende massage til en billig penge? Pragtfulde restauranter med levende musik? Sejlture på Donau? Så lej KLF’s nye storslåede lejlighed i Budapest der har plads til 8 personer. Se fotos og priser på www.klf-net.dk Udlejningen er begyndt – ring inden det er for sent til Kolonierne på 3325 4425. KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 12 • 25. AUGUST 2010



Seniorafdelingen

K alen der for skoleåret 2010-11 Ons 08. SEP seniorkoret TIRS 21. SEP FORMIDDAGSMØDE ONS 22. sep SENIORKORET tirs 12. okt formiddagsmøde ONS 13. OKT SENIORKORET TIRs 26. OKT AFTENmøde med ledsager Ons 27. OKT seniorkoret Tirs 09. nov formiddagsmøde Ons 10. nov seniorkoret TIRS 23. nov AFTENmøde med ledsager ONS 24. NOV SENIORKORET MAN 06. DEC JULEFEST TirS 14. dec formiddagsmøde Ons 15. dec seniorkoret TIRS 11. jan FORMIDDAGSMØDE ONS 12. jan SENIORKORET TIRS 25. jan AFTENMØDE MED

LEDSAGER

ONS 26. jan SENIORKORET TIRS 08. feb FORMIDDAGSMØDE Ons 09. feb seniorkoret Tirs 22. feb aftenmøde med

ledsager

ONs 23. FEB SENIORKORET TIRS 08. mar FORMIDDAGSMØDE ONs 09. mar SENIORKORET Tirs 22. MAR aftenmøde med

ledsager

ONs 23. mar SENIORKORET tIRS 05. APR FORMIDDAGSMØDE

Kongens Enghave (linje 3As endestation) i Valby, medbringende madpakke og drikkelse. Vi har ingen Plan B i tilfælde af regn, men alle har vel regntøj, så det skal nok blive hyggeligt alligevel. Der er ingen tilmelding, bare mød op. Alle er velkomne, ikke mindst jer, som lige er gået på efterløn eller pension. På vegne af deltagerne i forårsturen, Isobel Hansen isobelhansen@gmail.com

Børnecenter København Velkommen til BCK-eftermiddage i Børnecenter København, hvor de tidligere Centereftermiddage i det nu nedlagte Skolepsykiatrisk Center videreføres. Børnecenter København vil i efteråret 2010 invitere til en række åbne temamøder, hvor vi har inviteret forskellige oplægsholdere. BCK-eftermiddage foregår kl. 13.15-15 den første fredag i udvalgte måneder på Børnecenter København, Kastelsvej 60, 2100 Ø. Målgruppe er fagpersonale i Københavns Kommune. Tilmelding er ikke nødvendig, og deltagelse er gratis. Vil du vide mere, er du meget velkommen til at kontakte os på mail bck@buf.kk.dk. Temamøde 3. september: Karl Johan Rump, børnepsykiater: Neuroaffektive lidelser (ADHD m.v.)

ONs 06. apr SENIORKORET

Ons 25. maj seniorkoret Ons 01. JUNI seniorkoret

NB: 11. til 15. april 2011 5-dages seniortur til Elben. Johs Huss 24

fysik og kemilærerforeningen Temaaften for nye og gamle fysiklærere Tirsdag 7. september kl. 18 til 21. Valby skole, Ved Ovnhallen 6, 2500 Valby Underviser du i fysik-kemi og har du mange sikkerhedsspørgsmål, så er det en god idé at møde op til inspirationsaften hos Fysik-kemi Lærerforeningen. Få god vejledning til sikkerhed i dit fysik-kemi lokale, få afprøvet nogle forsøg, som du ikke er helt tryg ved og få gode råd med på vejen Erland Andersen og Christian Petresch holder et kort oplæg. De har begge stor erfaring som beskikkede censorer. Herefter er det dig, der sætter dagsorden, med spørgsmål og afprøvning. Flere oplysninger på www.fysikkemi.dk/storkbh Flere vil være lærer Tallene for optag viser en samlet stigning til professionshøjskolesektorens uddannelser – på læreruddannelsen er stigningen13 procent. Ritzau

L e d ige lejemål i K L F’s ejen d omme

ons 27. apr seniorkoret ons 11. MAJ seniorkoret

Kan neurobiologiske tanker om menneskets udvikling bidrage til forståelsen af børn med sociale og temperamentsmæssige vanskeligheder?

Ledige lejligheder på nettet • www.klf-net.dk Ledige lejligheder i Københavns Lærerforenings ejendomme bliver fremover kun opslået på foreningens hjemmeside www.klf-net.dk – og ikke i KK Ansøgere til en af foreningens lejligheder bør jævnligt tjekke hjemmesiden. Lejlighederne vil være opslået i 14 dage på hjemmesiden. Dette gælder også i sommerferien. Der vil gælde de samme principper for udlejning som hidtil.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 12 • 25. AUGUST 2010

ørst var der meget stille på trapper og gange på Langelinieskolen den torsdag eftermiddag kl. 14, men så begyndte trappetrinnene at give genlyd, og den nyrenoverede skoles udvendige glaselevator med udsyn over tage helt over til Parkens tribuner viste sine færdigheder i denne dags særlige myldretrafik. Fra nær og fjern strømmede kolleger, chefer og pensionerede gæster op på fjerde sal. Anledningen var, at en af skolens sande ildsjæle gennem 40 år, Helle Trolle, blev hædret for sin indsats i jobbet og sin deltagelse i hele skolens og kollegernes liv. Skoleleder Kristian Borg bød velkommen og brød emballagen til en lille æske, idet Hendes Majestæt Dronningen havde bevilget fortjenstmedaljen i sølv til dagens 40 års jubilar. Skolens tidligere leder, Lene Brandt Jeppesen anerkendte Helle Trolle for præstationer ud over det sædvanlige på mange felter. Talrige er hendes rapporter og artikler i forskellige sammenhænge, og med udgangspunkt i professor Per Fibæk Laursens bog om den autentiske lærer beskrev hun jubilaren som et spejlbillede af de kvaliteter, der netop karakteriserer en autentisk person og en autentisk lærer – de to identiteter kan næppe skilles ad, den ene er forudsætning for den anden. – Autencitet er, når noget virkelig har den beskaffenhed, det giver sig ud for, det er en ægthed præget af helhjertet og personlig involvering, sagde Lene Brandt Jeppesen. Mødeleder Charlotte Stjerne beskrev Helle Trolle som en kreativ og hittepåsom person, der altid fik en masse til at ske omkring sig – også somme tider det mere utilsigtede. Hendes engagement har

peter garde

Helle Trolle har gennem 40 år på Langelinieskolen haft sin ildsjæl i alt.

40 års jubilæum og fortjenstmedalje i sølv strakt sig fra linjefagene tysk og formning til dansk, videre til samtænkning, det grønne område og skolens økobase, som hun ihærdigt har flettet ind i fagene. – Du har blik for det morsomme og de skæve vinkler. Du har udviklet dine faglige kompetencer og både taget vare på din egen udvikling og dine kollegers velbefindende, sagde Charlotte Stjerne og tilføjede, at Helle Trolles ældgamle spand af en bil vist er noget af en

CO2-spreder – ”heldigvis, for det viser da, at du også er et menneske”, var konklusionen. Helle Trolle, der havde stor del i æren, da Langelinieskolen modtog KLF’s hæderspris, Den Gyldne Pegepind, i 2005 for et banebrydende samtænktningprojekt, fik desuden overrakt endnu en celeber pris, Langelinieskolens Elefantorden af tre elever. Herefter fortsatte talerrækken. ■ pg

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 12 • 25. AUGUST 2010

16.00

Grøndalscentret

16.00

Kanotur

16.00

Grøndalscentret

16.00

Ridning

16.00

Naturcentret

15.00

EL-Hockey

16.00

Grøndalscentret

16.00

Bueskydning Af Margit Schaleck Grøndalscentret

16.00

For 50 år siden Boccia

16.00

Den blå Betænkning Før sommerferien udsendtes Skydning Den blå Betænkning til skolerne som en personlig gave med Grøndalscentret navn – håndskrevet – fra skoleBowling direktionen til hver enkelt lærer Grøndalscentret i København.

Grøndalscentret

Racerunning

Københavnske perspektiver Sejlads

I de københavnske skolers 1. klasser begynder efter sommerferien 7995 børn. Det er omkring 450 færre end sidste år. Samtidig falder antallet af børn i de større klasser. Ved skoleårets afslutning blev der udskrevet 7216 børn, 300 flere end året forud. Nedgangen betyder en ’besparelse’ i lærerposternes tal på 120. Lærermangelen vil dog stadig være følelig. Sidste år blev 200 embeder læst ved overtimer KK, nummer 22, august 1960

ende komme ændringer.

For 25 år siden Fire nye konsulenter Københavns skolevæsen ansatte pr. 1.3.85 de fire første fagkonsulenter og har nu yderligere ansat fire fagkonsulenter. Thorkild Ruby – fagkonsulent i dansk på 8. – 10. klassetrin Lars Rasmussen – fagkonsulent i matematik/regning på 8. – 10. klassetrin Bodil Ulrich – fagkonsulent i engelsk Børge Jensby – fagkonsulent i tysk, fransk og latin KK, nummer 24, august 1985 26

”Dansk Handicap Idræts-Forbund´s sportsskole flytter grænser”

Sportsskole for fysisk- og synshandicappede

drætsprojektet er et idrætstilbud til børn og unge med fysisk handicap eller synshandicap i skolerne i Storkøbenhavn. Baggrund og formål

søge om kørsel gennem deres sagsbehandler. Hjælper kan medbringes i forhold til toiletbesøg mm. Aktivitetskalender i skoleåret 2010/11

Sportsskolen er et idrætstilbud til enkeltintegreret

Projektet har kørt 15 år, og formå- 1. sep. 14-16 Kano og Kajak skoleelever mellem 6 - 16 år, som har et let er at give eleverne et ekstra 15. sep. 14-16 Ridning fysisk- eller synshandicap. skoletilbud i idræt sammen med 29. sep. 14-16 Boldspil mere eller mindre ligestillede samt 13. okt. 14-16 Tur i Dyrehaven at give målgruppen en smag på, 27. okt. 14-16 Skydning hvilke forskellige idrætter de har 10. nov. 14-16 Curling at vælge mellem i deres fritid med 24. nov. 14-16 Bueskydning den funktionsnedsættelse de måt8. dec. 14-16 El-Hockey te have. 5. jan. 14-16 Floorball 19. jan. 14-16 Skydning 2. feb. 14-16 Boldspil Hvor og hvornår? 2. mar. 14-16 Frit valg Projektet foregår hver anden onsdag med udgangspunkt i Grøndals- 16. mar. 14-16 Boldspil 30. mar. 14-16 Bowling centret med start 1. september 13. apr. 14-16 Bordtennis kl.14-16 og forsætter således i uli27. apr. 14-16 Ridning ge uger på samme tidspunkt med 11 maj 14-16 Racerunning mange forskellige aktiviteter – se 25. maj 14-16 Naturskolen Amager nedenfor. 8. juni 14-16 Sejlads Med forbehold for ændringer. Hvem kan deltage? Alle elever med de nævnte forudYderligere oplysninger og tilmelding sætninger kan deltage i projektet til aktiviteterne kan ske til: uanset, hvilken kommune man er Christian Søe, instruktør, tlf. 20 32 bosat i. Elever fra København og Frede- 29 55, mail: christiansoee@privat. riksberg kan ansøge om kørsel hos dk – eller Ole Ansbjerg,DHIF-idrætskonsuDHIF (Dansk Handicap Idræts lent, tlf. 29 46 50 14, mail: Forbund). Elever med anden bopæls kom- oan@dhif.dk DHIF mune kan gennem deres forældre

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 12 • 25. AUGUST 2010

Sundbyøster Skole åbner sig smukt og imødekommende med samlingsbakke, legehus, rutchebane og klatrestativ med blødt underlag.

SUNDBYØSTER GENFØDT OG GENINDVIET Medborgerskab og god stil

Sundbyøster Skole har i flere år arbejdet målrettet med medborgerskab, herunder veje til trivsel og indbyrdes respekt, og det har blandt andet nedbragt udgifterne til reparationer på grund af skødesløs behandling.

peter garde

et var kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev, der klippede det røde bånd, da Sundbyøster Skole blev genindviet umiddelbart før sommerferien. Den fuldstændigt nedslidte skolebygning, der bar på alle gamle forfaldne bygningers lidelser, er nu totalrenoveret og fremstår indbydende og smuk og forsynet med moderne interiør og smartboard i klasselokalerne. Pia Allerslev glædede sig over det fine resultat og takkede alle brugere af skolen for tålmodighed i den lange periode med larm, støv og støj. Skoleleder Steen Højstrøm åndede også lettet op efter i 2½ år at have beskæftiget sig indgående med asbest, råd og svamp. – Jeg har glædet mig over det vellykkede samarbejde vi har haft med alle involverede parter – ikke mindst lærere og elever. To klasser har på skift holdt til i en gymnastiksal, mens der blev arbejdet i deres klasselokaler. Det har medført andre undervisningsformer, sagde Steen Højstrøm og takkede for, at de usædvanlige udfordringer i byggeperioden var blevet brugt positivt og kreativt.

peter garde

Dagens gæster fik demonstreret smart boardens tryllerier og blev ført på guidede rundvisninger af elever med grønne veste.

– Holder den gode stil, er der også til næste år 3.500 kr. til hver klasse, som kan bruges til ture eller andet, der ellers ikke ville være penge til, lovede Sten Højstrøm. Elevrådsformand Simon opfordrede til, at alle tager ansvar for at passe på den nye fine skole, og han kvitterede for, at aldrig tidligere har elevrådet haft så stor indflydelse som i forbindelse med indretning af lokaler og skolegård – sidstnævnte fremtræder som et både æstetisk og funktionelt lille mesterværk. Den festlige formiddag blev afrundet ved, at byggeleder Jesper Møgelhøj fra ’Kant Architects’’, han er også rockmusiker og -sanger, greb sin elektriske guitar og gav et forrygende nummer ved skolegårdens samlingsbakke med græs og stødabsorberende underlag, mens mange fra de yngre årgange hang som edderkopper i klatrestativet. ■ pg

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 12 • 25. AUGUST 2010

KOMMENTAR

FINSK FOLKESKOLE PÅ DANSK – det store blufnummer!

AF JAN MASLAK, MEDLEM AF KLF’S BESTYRELSE

an kan undre sig over, at professor i specialpædagogik Niels Egelund ikke for 10-15 år siden har fortalt os, hvad der karakteriserer den finske folkeskole. Han siger: ”Vi skal være bedre til at sætte ind tidligere og hurtigere, så man undgår det tunge PPR-system.” Det er der ikke noget nyt i. Finland har længe haft en opskrift på billigere og bedre specialundervisning. Det kan siges meget kort. Finnerne har det geniale system, at de tager fat på problemerne, når de dukker op. Det er der ikke noget genialt i, vil man straks indvende. Jamen, det er hemmeligheden. Et finsk skolebarn i indskolingen fra 1. til 3. klasse får ikke lov til at sejle i sin egen sø. Ligeså snart skolen og lærerne aner, at her skal vi sætte ind med særlig tilrettelagt undervisning, bliver der sat ind. Enten med det samme eller efter en uge. Nogle af sagerne skal runde den finske Skolestyrelse. Det er atypisk, at en sag først er løst efter et par måneder – i grel modsætning til hvad vi i den danske folkeskole hele tiden oplever. Der gror mos på sagerne. En tredjedel af alle finske skolebørn har efter 3. klasse oplevet, at de nænsomt, oven i købet i forholdet 1:1, har fået løst et eller andet 28

problem. Den simple recept er: Vi tager skolebørnenes skolegangsproblemer alvorligt, når de dukker op. Vi tager besværlighederne i opløbet. Hvor 14 procent af danske elever får støtte i en eller anden grad, er det tilsvarende tal i Finland 34 procent. ”Vi har et meget fleksibelt system, hvor den enkelte skole selv fordeler timer til specialundervisning, og hvor kun få elever udskilles fra den almindelige undervisning”, siger Pirto Koibule fra den nationale undervisningskomité og ansvarlig for specialområdet i den finske folkeskole til Information. Hvorfor er der også penge i at gøre som finnerne? Hvad fører det med sig? Jo, det ligger jo lige til højrebenet. Den humane og 100 procent pædagogiske model i Finland forebygger mange, ja, alt for mange af de specielle vanskeligheder, der i den danske folkeskole får lov til at vokse sig over hovedet på skolebarnet, lærere og forældre. En tragisk historie, der er mange af i Danmark. Man kan også sige, at finnerne lægger pengene og indsatsen til specialundervisning i de første tre skoleår. Genialt? Det er da sund fornuft! Men ikke i Danmark. vi gør det modsatte Finnerne klarer, hvad der er skolens opgave. 94 procent af alle fin-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 12 • 25. AUGUST 2010

ske elever forlader skolen og hele det finske undervisningssystem med en uddannelse. Hos os gennemfører 85 procent af de unge en ungdomsuddannelse, og procenten er faldende. Vores mål er over en lidt lang årrække at matche finnerne. Det har lange udsigter. I den danske folkeskole er det typisk sådan, at man sætter ind meget længe efter, at et skolebarns vanskeligheder er blevet observeret. Vi gør det stik modsatte af, hvad de gør i Finland. Selv om udgiften til specialundervisning er så høj i forhold til Finland, så er den danske folkeskole blevet drænet for penge til specialundervisning og den almindelige undervisning siden Bekendtgørelsen om specialundervisning fra 1990. det store blufnummer Det nye trylleord hedder nu ’inklusion’, altså, at vi endnu mere end efter 1990 skal rumme de børn med mindre og større vanskeligheder i selve folkeskolen. Man gentager den samme øvelse som i 1990. Man dræner folkeskolen for endnu flere penge, samt ekspertise, nemlig de lærere og pædagoger, der nu bliver spredt for alle vinde. Jeg vil ønske, at forældre i skolebestyrelserne, forældrerepræsentanter i klasserne, ja, forældre alle vegne lige stopper op og tænker over, hvad der lige nu sker, og hvad det der med inklusion egentlig drejer sig om på, ja, både kort og langt sigt. Det er et bluffnummer af de helt store, som kommune og regering er i gang med. Og det er ikke til gavn for folkeskolen, uanset hvor den befinder sig på landkortet. ■

olberg, stavnsbåndet og bondekultur – 1700-tallet er mere end det. Når Golden Days til september præsenterer festivalen ’1700-tallet – globalisering, gossip og grådighed’, vil der være fokus på et farverigt århundrede fuldt af oplysning og drama. Festivalen byder på et alsidigt program med mange spændende tværfaglige undervisningstilbud til eleverne i dagene 3.-26. september.

farlige forbindelser Danmark i 1700-tallet var præget af farlige forbindelser med den store verden. Landet blev en koloni- og krigsmagt i lilleputformat og handelskompagnierne satte deres kryds ved de Vestindiske øer og den afrikanske Guldkyst. Verden blev bundet sammen af et mylder af nye søveje og opdagelser, som fik videnskabsmænd til at søge ud i verden for at finde svar. I København læste nysgerrige borgere og universitetsstuderende rejselitteratur og diskuterede ytringsfrihed og politik. Enhver var sin egen lykkes smed og grådige købmænd skabte formuer på slaver, våben og hvidvaskning af penge. De såkaldte trekantshandler var en indbringende forretning, og der blev grundlagt store formuer på slavehandel. I København lastede skibene våben og brændevin, som skulle gives i bytte for slaver og eksotiske varer i Afrika. Den sorte arbejdskraft blev udnyttet i plantagerne på Dansk Vestindien, hvor der blev produceret sukker, som skulle sendes hjem til Danmark. En aggressiv jagt på slavearbejdere blev sat i gang og mellem 15001870 sejlede danske skibe hele 340 ture med 85.000 slaver ombord. I en tid hvor enevældens hierarkiske orden herskede, og hvor der

FESTIVAL FOR FARLIGE FORBINDELSER – LEVENDE HISTORIE OM 1700-TALLET Af Mette Starcke, Golden Days

udspillede sig mange magtkampe, var sladder nøglen til magt. Ved hoffet, hvor det gjaldt om at få kongens opmærksomhed, skulle man bestandig være opmærksom på, hvad man sagde, til hvem og hvordan. Der eksisterede en hvisken i krogene, skjulte dagsordner og en nøje observation af andres opførsel. Viden om andres affærer var altafgørende og en mulighed for at begå sig blandt vigtige personer både ved hoffet og i politiske kredse. Historisk festival Med festivalen ’1700-tallet – globalisering, gossip og grådighed’ stiller Golden Days skarpt på internationale forbindelser og udvekslinger i det århundrede, hvor Danmark for alvor mødte verden. Kimen til nutidens demokratiske samfund blev lagt i 1700-tallet, og perioden er stadig omdrejningspunkt for nogle af de vigtigste hold-

ningsdebatter, der kendetegner det moderne Danmark, hvad enten vi taler ytringsfrihed, dannelse, menneskerettigheder eller kønnenes ligestilling. Festivalen byder på alt fra udstillinger og debatter om aktuelle emner med rødder i 1700tallet til maskeballer og aftener i Østens mystik tilbud til lærere Festivalens mål er at aktualisere 1700-tallet og dermed kvalificere fremtidens diskussioner om fx ytringsfrihed, dannelse, menneskerettigheder og kønnenes ligestilling. I forbindelse med festivalen er der talrige spændende undervisningstilbud med tilhørende undervisningsmateriale. Festivalens samlede program samt oversigt over undervisningstilbud kan findes på www.goldendays/festival.dk eller på www.skoletjenesten.dk omkring starten af juni. ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 12 • 25. AUGUST 2010

bESTYRELSESMØDE af jan maslak

Møde 27. maj 2010 – fortsat Stormøderne 20. maj og 2. juni

Fredericiamødet 20. maj var formidabelt. Der var kun ståpladser tilbage, og så er det en succes, hedder det. Ros til arrangørerne. Det må have været et kæmpearbejde at få alt på plads. De forskellige indlæg fra formænd og til folk fra gulvet var præcise og til at forstå. Udvalgsindstillinger

Fra pædagogisk udvalg forelå et forslag om ’Netværksmøde for TR fra skoler med specialklasserække og læseklasserække’. Disse skoler har oprettet et netværk for arbejdsmiljørepræsentanterne. Indstillingen blev tiltrådt. Såfremt der skal etableres et mere varigt netværk, skal sagen vendes i bestyrelsen.

Møde 10. juni 2010 ordinær generalforsamling

Fredag (!) 29. oktober afholdes KLF’s ordinære generalforsamling. En fredag? Ligger den ikke på en onsdag? Jo, det passer, men bestyrelsen undrer sig som sædvanligt over det alt for ringe fremmøde. Hvor er fx alle tillidsrepræsentanter og TR-suppleanter henne, når foreningen afholder det vigtigste møde i foreningen? Drøfter KLF-afdelingen ikke den skriftlige beretning i det nummer af KK, som er helliget generalforsamlingen? Hvordan kan medlemmerne i det hele taget ønske sig generalforsamlingen arrangeret? Bestyrelsen har besluttet sig for at gå radikalt anderledes til værks i år. En arbejdsgruppe har foreslået en model, hvor generalforsamlingen er både faglig og festlig. Vi

lægger generalforsamlingen på en fredag, fordi så kan vi afslutte den med kniv og gaffel, musik og dans. Vi bestræber os på at afslutte festen på et tidspunkt efter kl. 24.00. Og vi lægger en stor klat penge i projektet. Lyder det helt åndsvagt? Det synes vi ikke. Sæt allerede nu et kryds ved fredag 29. oktober. Punktet tages op på næste bestyrelsesmøde, hvor der er udarbejdet en konkret tidsplan og konkrete bud på musik og underholdning. Nationale test – forældrebreve

Bestyrelsen finder formuleringen af forældrebreve, som forældrene modtager om, hvordan ens barn har klaret testen, for både stødende og utilstrækkelige. Formand og næstformand tager

TR-udsendelser udsendt siden sidste KK

Henvendelser

TR-Udsendelser 2010/11

Ansøgning om tilskud til VALBUFest. Foreningen har 18. marts 2010 tiltrådt et sæt retningslinjer, der regulerer, hvad foreningen yder tilskud til. Dette arrangement falder desværre ikke inden for de retningslinjer. Bestyrelsen afslog at yde tilskud.

Nr. 4 10/11 Der erindres om afholdelse af ekstraordinært TR-møde

Sekretariatet orienterer om løbende sager

Der blev orienteret om: • Dannelsen af SKK • Gradvis overdragelse af arbejdsopgaver til DLF • Familieskolerne.

Nr. 3 10/11 Invitation til medarbejderrepræsentanter i skolebestyrelserne Nr. 2 10/11 Undersøgelse af skolernes brug af undervisningsvejledere Spørgeskema om undervisningsvejledere Nr. 1 10/11 Modtagelse af nye kolleger, samtale mellem TR og ny kollega

Materialer til nye medlemmer

TR-Udsendelser 2009/10 Nr. 96 09/10 Distriktsinddeling pr. 1. august 2010 Nr. 95 09/10 Fejl i lønudbetaling for lærere på personlig ordning Nr. 94 09/10 Åbent Kursus på Bautahøj Jægerspris, weekendarrangementer på Hotel Frederiksdal 2010/11 og Generalforsamling 2011 Nr. 93 09/10 ’Kampagne for en bedre folkeskole’ Fakta om de københavnske skolers økonomi Nr. 92 09/10 Åbningstider i KLF i juli Nr. 91 09/10 Ekstraordinært TR-møde

kK’s mail: kk@kk-klf.dk 30

Nr. 90 09/10 Invitation til barselmøde

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 12 • 25. AUGUST 2010

sagen op i DLF’s hovedstyrelse. Formanden rejser sagen i Fællesrådet. Endelig kontakter vi forældreforeningen Skole & Samfund og Københavns Skoledere om sagen. Evaluering af demonstrationerne 2. juni og 8. juni

Bestyrelsen evaluerede de to demonstrationer. 2. juni demonstrationen, arrangeret af fagbevægelsen for de offentligt ansatte i København. Der er plads til forbedringer. 8. juni demonstrationen, arrangeret af bl.a. DLF, BUPL, FOA og 3 F var et scoop. Københavns Lærerforening KLFTV mv.

Jan Klint Poulsen kom med et oplæg, som bestyrelsen drøftede. Der blev evalueret på KLFTV på foreningens hjemmeside. Bestyrelsen har jo tiltrådt, at der oprettes en hjemmeside med domænenavnet ’undernedskæring.dk’, at der oprettes en SMS-kæde, så man med kort varsel kan kontakte tillidsrepræsentanterne. Punktet genoptages på bestyrelsesmødet 24. juni. OK-11 - OK-krav

Bestyrelsen gennemgik og prioriterede Katrinedals Skoles overenskomstkrav, der var indsendt til foreningen. Overenskomstkrav OK 11 fra talehørelærerne blev drøftet. Fagligt Udvalg har arbejdet med et elektronisk spørgeskema, hvor DLF vil opsamle tilbagemeldinger på medlemsdebatten. Det vil blive behandlet på bestyrelsesmødet 24. juni.

Lars Sørensen tilmeldes. DLF-kursus: ’Målrettet kommunikation – omsæt kredsens strategiplaner til vedkommende og vindende budskaber’. Det genoptages på næste bestyrelsesmøde, efter at udvalgene har vurderet sagen. FTF-kursus: ’Få kollegaen med i fagforeningen’. Lars Sørensen, Jane Pilegaard og Ane Lykkegaard tilmeldes. Spørgeskema - vejledere

Der forelå en indstilling fra pædagogisk udvalg vedrørende vejledere. Pædagogisk Udvalg har udarbejdet et spørgeskema til TR med henblik på at få et overblik over, hvordan de forskellige vejledere anvendes ud på skolerne. Spørgeskemaet ændres på baggrund af de faldne bemærkninger. Indstilling fra pædagogisk udvalg om kursus for lærervalgte skolebestyrelsesmedlemmer blev tiltrådt. Indstilling om, at Lars Sørensen indtræder i kursusforummet/HØ blev tiltrådt.

– klik på Artikelsøgning over forsidebilledet.

KLF’S EGEN BILFRI Ø

Der blev orienteret om: • Bortvisningssag • Niveauforhandling af lokale lønmidler • Debitorsag oversendt til SKAT som er varslet som lønindholdessag. Meddelelser

• Tænketanken Sophia: ’Notat om elevplaner i praksis, didaktikken og værktøjerne’. • KTO-udsendelse ’OK-11 – Køreplansaftale med KL’.. ’Initiativer i forhold til nyuddannede’ sættes på som punkt næste gang. ■

Børn elsker at fange krabber og kæle med dyr Så tag dem på ø-ferie på vores egen ø Torø ved Assens på Fyn. Du kan nå de to pragtboliger, der ligger 100 meter fra vandet, på to timers bilkørsel fra København, og så har I fred og ro for alle pengene – 3.500 kr./ uge. Se nærmere på herlighederne på www.klf-net.dk og bestil inden det er for sent hos Kolonierne på 3325 4425.

se klf – tv fra torø

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 12 • 25. AUGUST 2010

▲

DLF-kursus: ’Kursusansvarlig – træn dine tillidsrepræsentanter!’

Alle artikler, kommentarer og debatindlæg i KK siden januar 2001 kan hentes i KK’s database. Klik ind på KLF’s hjemmeside: www.klf-net.dk

Sekretariatet orienterer om løbende sager

Eventuelt Kurser/konferencer

Søg og find i KK’s database

Faglig kommentar

martin foldgast

DET BLIVER SVÆRT af ane lykkegaard, medlem af klf’s bestyrelse

niels-vilhelm søe

gave at gøre undervisningen meningsfuld og levende ommerferien er slut. Faktor 30 kan gemmes væk til næste år, solen kommer ikke til at skinne på os for alle elever. Forældrene har også helt naturligt krav og forventdet kommende skoleår. ninger til deres børns skolegang i en københavnsk Selv om børnetallet stiger i København med 300 flere små elever, er vi 150 lærere og børnehaveklasse- folkeskole. Dem vil vi gerne indfri. Vi ser det som vores opgave at gøre voledere færre i år. De res allerbedste i fornedskæringer svarer hold til fagligheden til, at der på to ret stoog elevernes trivsel re skoler i København og udvikling. slet ingen lærere og De arbejdsvilkår, børnehaveklasseledere som årelange neder. skæringer har skabt, Efter- og videreuder ikke i nærheden af dannelse af lærere og at være rimelige for børnehaveklasseledere, engagerede lærere og støtte til elever med børnehaveklasseledesærlige behov, tolære, der dagligt prøver rerordninger, holddeat opfinde noget på ling, moderne undertrods og tværs af en visningsmidler, eksfraværende økonomi. kursioner og lejrskoler Vi vil så meget med er der på de fleste vores undervisning skoler ikke penge til. og skolelivet for vores Elevernes timetal er elever, men det er katastrofalt beskåret, godt nok elendige vilog der skæres ligekår. Både for os og ledes i tosprogs- og dem. Der skal simspecialundervisnings- Der var gyldne løfter i valgkampen, men efter valget er pelthen andre boller timerne. børnene ikke så interessante mere. på suppen. Det haster, I disse dag vrimler det med små skolestartere, som har store forventnin- inden der bliver gjort uoprettelig skade på den køger og glæder sig. De forventninger skal de under in- benhavnske folkeskole. Hvad bliver der af valgløftergen omstændigheder skuffes i. Som lærere og børne- ne, hvor parolen var, børnene først i København? ■ haveklasseledere er det vores primære og vigtigste op-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 12 • 25. AUGUST 2010

Adresser Københavns Lærerforening Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85 E-mail: klf@klf-net.dk Hjemmeside: www.klf-net.dk

Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-torsdag: kl. 10-15, fredag: kl. 10-14 Sekretariatschef: Ivan Jespersen Konsulenter: Lene Andersen, Vinni Hertz, Bente Grønbæk Bruun, Anne Lindegård og Henning Søby lærernes a-kasse Kontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18 Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger. Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30 Københavns Lærerforenings Kolonier Kontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76 E-mail: kolonierne@kolonierne.dk Hjemmeside: www.kolonierne.dk Kontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15 Forretningsfører: Lars Fabricius, tlf: 35 26 66 13 Konsulent: Vibeke Fraenkel, tlf: 32 54 78 28 Konsulent: Søren Freiesleben, tlf: 38 28 47 87 Københavns Lærerforenings bestyrelse Formand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, e-mail: jt@dlf.org Næstformand: Ole Hein Christensen, Galgebakken Sønder 9 16A, 2620 Albertslund, tlf: 43 64 95 31, e-mail: ole.hein@dlf.org Jamal Bakhteyar, Snorresgade 8, st.th, 2300 S, tlf: 28 72 22 84, e-mail: jaba.stp@ci.kk.dk Ane Lykkegaard, Norgesgade 52, 4. tv., 2300 S, tlf: 32 57 10 65, e-mail: anelykkegaard@mail.dk Jan Maslak, Vodroffsvej 50 A, 1900 Frb. C, tlf: 38 11 37 30, e-mail: mas.vns@ci.kk.dk Jane Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09, e-mail: j.pilegaard@get2net.dk Kirsten Wahlberg Sørensen, Ved Bellahøj 13 B, 4. tv, 2700 Brønshøj, tlf: 38 60 14 92, e-mail: ks.vas@ci.kk.dk Lars Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 38 28 22 17, e-mail: ls.sir@ci.kk.dk Inge Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81, e-mail: inge@ullestad.dk

Om KK Udgivelsesplan 2010

KK 13: 8. september/uge 36 sidste frist: 27. august KK 14: 22. september/uge38 sidste frist: 10. september KK 15: 6. oktober/uge 40 sidste frist: 24. september KK 16: 27. oktober/uge 43 sidste frist: 15. oktober KK 17: 10. november/uge45 sidste frist: 29. oktober KK 18: 24. november/uge47 sidste frist: 12. november KK 19: 8. december/uge49 sidste frist: 26. november Annoncer Materialet skal være redaktionen på Frydendalsvej 20 i hænde senest 10 dage før pågældende nummer udkommer (mandag kl. 12). Annonceformater og priser i 2010 (ex. moms)

Bredde x højde: 1 side 149 x 215 mm: 3.629 kr. 1/2 side 149 x 107 mm: 1.986 kr. 1 spalte 047 x 215 mm: 1.555 kr. 2 spalter 098 x 215 mm: 2.443 kr. 1/2 spalte 47 x 107 mm: 872 kr. 2/2 spalter 098 x 107 mm: 1.555 kr. Bagside 098 x 215 mm: 2.443 kr. Mm-pris: 13,25 kr. 1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr. Ved samlet bestilling af 5 annoncer: 15%.

Abonnement 2010

400 kr. inkl. moms.

matematik bh.kl.-9. klaSSe

(15251) KK12-2010

Supplerende aktiviteter på Elevunivers.dk

I Format træner og udbygger eleverne deres færdigheder gennem arbejdet i værkstederne - individuelt, i par eller i grupper. • materialekassen indeholder konkrete materialer til værkstedsundervisningen og supplerer værkstedsmappen. • Værkstedsmappen indeholder værkstedskort, multikort, regnehistorier med cd, værkstedsvejledning m.m, der giver mulighed for at differentiere og fordybe sig i de faglige kerneområder. • multikortene kan eleverne bruge sammen med de værkstedskort, hvor multikort indgår i opgaverne. • Regnehistorier er problemløsning og matematik i anvendelse ud fra hverdagsrelevante historier. Læs mere på alinea.dk

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

Udgiveradresseret maskinel magasinpost Id nr. 42142 Al henvendelse til: Københavns Kommuneskole, Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

– til mellemtrinnet!