KK 14-2010 by Københavns Lærerforening

K Ø B E N H A V N S K O M M U N E S K O L E

Nr. 14 • 22. september 2010

drastisk skolesammenlægning fuldt blus på gassen tingbjerg skole forvandlet

Indhold

Gasværksvejens Skole fejrede sin fødselsdag og sin status som madskole i de renoverede bygninger.

peter garde

NIELS-VILHELM SØE

Nye drastiske skolesammenlægninger BUF foreslår, at fire skoler på Amager lægges sammen til én kæmpestor skole.

IT og medier 1. klasse arbejder med æstetisk-virtuelle projekter og transformeres fra medieforbrugere til producenter.

Københavns Kommuneskole udgives af Københavns Lærerforening med 19 normalnumre årligt. Expedition: Dorthe Rasmussen, tlf 33 22 33 22 Redaktion: Peter Garde (ansv.) Frydendalsvej 20 1809 Frederiksberg C Tlf. 33 31 41 39 Fax 33 31 41 69 E-mail: kk@kk-klf.dk Tonny Hansen: tlf. 23 30 39 23 E-mail: tonny_hansen@hotmail.com Layout: Peter Garde Tryk: Elbo Grafisk A/S Essen 22 6000 Kolding

10 12 16 19 28

Tingbjerg Skole Forvandlet og genindviet. BUF-direktionen om skoleledere. Debat

14 18 23

Husum Skole På vej mod ny ungdom. BR-kommentar Personlige og ligeværdige relationer. Sankt Annæ Sangskolen truet af brugerbetaling.

Faglig kommentar Vi er dem, de andre ikke må lege med, vi er det dårlige selskab.

Forside: Genindvielse af Tingbjerg Skole efter en ovenud vellykket totalrenovering. Børne- og ungdomsborgmester Anne Vang ønskede til lykke – hun gik som skoleelev til svømmeundervisning her: ”Skolen er jo ikke til at kende”, sagde hun. Foto: Peter Garde

niels-vilhelm søe

Regeringens rejsehold – bestilt arbejde! Vi skal dreje diskussionen fra struktur og rammer til indhold og kvalitet.

Stof til KK: Sidste frist for indlevering af mindre annoncer og kort rubrikstof (debatindlæg, møder, kurser m.v.) er mandag kl. 12, ni dage før udgivelsesdagen. Deadline for artikler, længere indlæg og større annoncer er senest fredag kl. 12, tolv dage før udgivelsesdagen. Manuskripter bedes fremsendt på e-mail – hvis det ikke er muligt da på diskette vedlagt udskrift.

Annoncer: Peter Garde tlf. 33 31 41 39 Annonceformater og prisliste findes bagest i bladet.

Artikler i KK dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller KLF´s synspunkter. Alt stof sendes til Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

Oplag: 5.029 Kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol ISSN 0023-253x

Afleveret til postvæsenet: 20. september Deadline KK 15: fredag 24. september, se ovenfor

leder

DYRT KØBT BESPARELSE?

D KK nr. 14 22. SEPTEMBER 2010 103. årganG

a Børne- og Ungdomsforvaltningen sidst skulle sælge ideen om skolesammenlægninger, blev den fra starten emballeret i kønne pædagogiske lovord, hvoraf de fleste dog blegnede i takt med løvfaldet det efterår i 2007. En grundpille i planen var også, at en sammenlagt skole kun skulle have én adresse og én matrikel, ’så man ikke skulle pendle frem og tilbage over større afstande’, som den tidligere BU-borgmester formulerede det – men den holdt heller ikke længe. Én ting stod dog fast, BUF skulle spare et trecifret millionbeløb, nøjagtig som det er tilfældet i dag. Situationen er naturligvis beklagelig, og den skyldes først og fremmest, dengang som i dag, at regeringen har forbudt Københavns Kommune at tage af egen pengekasse for at fastholde de kommunale aktiviteter og undgå minimalkommunen. I nødens stund foreslår BUF igen i år at løse dels nogle pladsmangel- og lokaleproblemer, dels betydelige økonomiske problemer ved at sammenlægge skoler, side 2, skønt skolenedlæggelser og sammenlægninger fra 2007 ikke ligefrem har sat sig markante positive spor – på en af skolerne har der nærmest været tale om elevflugt. På baggrund af høstede erfaringer er det et risikabelt forslag, BUF nu fremsætter om at forvandle fire Amager-skoler til én subsidiært to skoler bestående af Sundbyøster og Gerbrand, Højdevangen og Dyveke. En sådan skole vil indeholde 11 spor og desuden vokse kraftigt de følgende år eller kræve andre udvidelser. De fire skoler ligger i omkring en halv til halvanden kilometers indbyrdes afstand, og med den udsigt er det svært at fastholde det klassiske billede af en skole som et overskueligt og trygt samlingspunkt i lokalområdet, som befolkningen bruger, identificerer sig med og passer på. Nej, her er der snarere tale om en læringsfabrik, hvis pædagogiske og menneskelige værdier er sat under administration af finansministeren. Her er der ingen pæ-

dagogiske eksperter og smagsdommere, der har grebet forstyrrende ind. Her vil man skulle kigge godt efter for at få øje på den synlige og karismatiske leder, der kigger ind og coacher i klasseværelserne. En særlig fiffig finesse ved en kæmpeskole, der dækker så stort et geografisk område er, at det bliver muligt at fordele ét- og tosprogede elever rent administrativt inden for skoledistriktet, for det er jo ikke tvang. Tosprogsprocenten på skolerne spænder fra 13 til 57 procent, og dermed er det muligt at lande på den attråede procent på omkring 30. Et gammelt sparehåndtag, som Borgerrepræsentationen ellers besluttede at afskaffe for 15 år siden, er også fundet frem til lejligheden – sparepotentialet ved at lade 8. og 9. klasser flytte fra klasselokale til klasselokale som vandreklasser. Københavns Ejendomme har beregnet, at der kan spares 1,5 mio. kroner i sparet byggeri pr. vandreklasse, og beregningen eksemplificeres i forhold til byggeplanerne for 2011. Såfremt alle 21 9. klasser på skoler med anlægsprojekter til næste år gøres til vandreklasser, opnås en besparelse på 31.5 mio. kr. Et tilsvarende beløb kan hentes ved at inddrage alle 8. klasser. Og inddrages skoler med anlægsprojekter i 2012 i en tilsvarende vandreklasseordning, kan der spares 21 mio. kr. og i 2013 ligger der 37 mio. kr. i sparegevinster. Altså over tre år i alt 120 millioner kroner. Her er der virkelig guld for enden af regnbuen, hvis BR godkender drømmen, omend Københavns Ejendomme medgiver, at den gyldne idé har enkelte begrænsninger, for er det nu også arbejdsmiljømæssigt forsvarligt at placere 9. klasseelever ved møbler i 6.-7. klasses lokaler – eller måske på stolene i børnehaveklassen? Man kan frygte, at hele denne strukturplan, hvis den gennemføres, vil medføre endnu et bidrag til privatskolefrekvensen på Amager, der i øjeblikket ligger på 20 til 25 procent. Hvad er det for en besparelse, som BUF vil købe så dyrt? pg

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 14 • 22. SEPTEMBER 2010

strukturf o rs l ag

opnås ved at flytte rundt på eleverne inden for samme meget store skoledistrikt.

NYE DRASTISKE SKOLESAMMENLÆGNINGER PÅ VEJ BUF foreslår, at fire Amager-skoler lægges sammen til én skole med 11 spor – og stigende i de følgende år. Forslaget skal sikre en mere effektiv udnyttelse af lokaler til det stærkt voksende elevtal, spare millioner af kroner og muliggøre en mere ligelig fordeling af ét- og tosprogede elever. Lærerne: Det her er vanvid! Også hjemklasseprincippet står for skud – der regnes på, hvor mange millioner der kan spares på byggeri og inventar, hvis 8. og 9. klasser gøres til vandreklasser. af peter garde

n 11-sporet skole med en specialklasserække til næste år, voksende til 14 spor året efter og endnu nok flere i årene derefter. Sådan lyder Børne- og Ungdomsforvaltningens strukturforslag til det politiske udvalg om, hvordan der skal blive plads til det stærkt stigende antal skoleelever på Amager samtidig med, at der spares et millionbeløb. Kæmpeskolen skal ifølge forslaget opstå ved at sammenlægge Sundbyøster Skole, Gerbrandskolen, Højdevangens Skole og Dyvekeskolen. Alternativt foreslår BUF, at de to første fusionerer til én skole og de to sidste til en anden. Der indgår også i planen en mulighed for at etablere en overbygningsskole.

Et aktuelt kapacitetsproblem løses, når den nye skole i Ørestad City tages i brug til næste år, men allerede året efter bliver der igen pladsmangel på Amager, selv om det også foreslås at udvide Peder Lykke Skolen fra 3 til 4 spor. Ud over at kunne udnytte bygningskapaciteten mere effektivt ved en megasammenlægning skal forslaget også bidrage til at løse den gordiske knude om fordeling af ét- og tosprogede elever. Der er i dag stor forskel i fordelingen på de fire skoler, idet tosprogsprocenten på Dyvekeskolen, hvor der er flest, er 57, mens Gerbrandskolen kun har 13 procent tosprogede elever. Hvis de fire skoler fusionerer til én, kan den ofte omtalte ideelle procent på 30

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 14 • 22. SEPTEMBER 2010

langelinie og kastelsvej Også på Østerbro foreslår BUF en sammenlægning. Det drejer sig om Langelinieskolen og en nyindrettet tosproret skole i i bygningerne på Skolen på Kastelsvej. Den tidligere store skole for elever med hørehandicap omdannes i stedet til en klasserække med omkring 50 elever. Det skyldes navnlig, at elevtallet er dalet strækt, fordi mange hørehandicap i dag kan kompenseres med høreapparat eller Cochlear Implantat. mange udbygninger Over det meste af byen stiger elevtallet, og betydelige udbygningsplaner bliver i disse år gennemført i Indre By, på Østerbro, Bispebjerg og i Vanløse-Brønshøj-Husum distrikter, mens der ikke forventes kapacitetsproblemer på Nørrebro og i Valby de nærmeste år – i nogle områder er der allerede bygget. Det er der også på Vesterbro, men i Sydhavnen forventes et yderligere kapacitetsbehov i området omkring den planlagte nye skole i Ørestad Syd, et byggeprojekt der dog er udskudt. Hjemklasseprincippet står for skud Til mødet i Børne- og Ungdomsudvalget lå der også et notat fra Københavns Ejendomme, der rummer nogle beregninger over, hvor mange penge der kan spares ved at fravige hjemklasseprincippet og lade 8. og 9. klasser være vandreklasser – altså uden eget fast klasseværelse. Det skulle give en samlet besparelse på 1,5 mio. kroner pr. vandreklasse på de skoler, hvor der el-

Den videre gang Onsdag i forrige uge behandlede Børne- og Ungdomsudvalget strukturforslagene fra BUF, og her besluttede udvalget at sende forslaget om skolesammenlægninger på Amager og Østerbro i høring. Da der allerede er taget højde for de forventede besparelser i forbindelse budgetforslag for 2011, skal pengene findes et andet sted, hvis ikke sammenlægningerne gennemføres. Lærerne: vanvittigt! På Gerbrandskolen siger tillidsrepræsentant Finn Petersen, at lærerne generelt finder det uspiseligt med en 11-sporet skole. – Den umiddelbare reaktion er, at folk tænker på, hvor de skal finde sig selv i sådan en stor enhed. Det er en følelsesmæssig reaktion, som har stor betydning både for den enkelte og for fællesskabet, siger Finn Petersen, der også undrer sig over, hvor lærerne skal få øje på den synlige leder, når der er så mange bygninger og matrikler at vælge imellem. Claus Korslund, TR på Højdevangens Skole, fortæller, at læ-

niels-vilhelm søe

lers skulle bygges for at skaffe hjemklasse til alle – se lederartiklen s.1. En sådan ordning ville dog være i modstrid med en 15 år gammel beslutning i Borgerrepræsentationen om, at hjemklasseprincippet skal gælde i den københavnske folkeskole. Men hjemklasseprincippet risikerer i den nuværende situation at blive tilsidesat som en underordnet konsekvens, når en budgetbeslutning skal udmøntes. Der er ganske mange penge at finde her. Ifølge beregninger fra Københavns Ejendomme vil der kunne spares op mod 120 mio. kroner i årene 2011-13.

Det forlyder, at BUF vil anskaffe vandreudstyr til eleverne, hvis de mister deres hjemklasse og får en kilometer fra bygning til bygning. rerne forholder sig afventende indtil efter et TR-distriktsmøde og møde i KLF, men det er med megen bekymring, at de har hørt om sammenlægningsplanerne. Især frygter han elevflugt af flere årsager – hvad vil forældre til skolebegyndere fx tænke om en lang og trafikfyldt skolevej for deres børn? TR-suppleant Dorte Madsen, Sundbyøster Skole fortæller, at sammenlægningsplanen frem for alt fremkaldte hovedrysten på lærerværelset: – Mange synes, det lyder helt surrealistisk – hvordan kan det overhovedet lade sig gøre rent

praktisk, når vi ligger spredt på fire matrikler med betydelig indbyrdes afstand?, spørger Dorte. På Dyvekeskolen fortæller tillidsrepræsentant Winnie Feld, at lærerne er gået fuldstændig kolde, efter at de hørte om sammenlægningsplanen: – Vi ved ikke, hvilket ben vi skal stå på. Alle synes, det lyder fuldstændig vanvittigt – det er jo ren aprilsnar. Bare tænk på afstanden mellem skolerne, og hvad er det for en besparelse, de finder i den plan? Der er jo intet om indholdet, eller hvad BUF vil med det her sammenlægningsudspil, siger Winnie Feld. ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • 14 • 22. SEPTEMBER 2010

Eleverne morede sig, mens de kastede sig over resterne på lagkagebordet.

FULDT BLUS PÅ GASSEN En gennemrenoveret Gasværksvejens Skole fejrede sin nyudklækkede og allerede succesfulde madskole med pindemadder, mavedans og borgmestertaler. 260 ud af skolens 325 vesterbroelever er tilmeldt skolens frokosttilbud til en tyver. tekst og foto: JULIE BLICHER TROJABORG

asværksvejens Skole slog på sin fødselsdag fredag eftermiddag 3. september dørene op for et nyt produktions- og undervisningskøkken og inviterede til buffet med sirlige rækker af mundrette pindemadder, klassernes opfindsomme lagkager og optræden under åben himmel i skolens gård. Både børne- og ungdomsborg4

mester Anne Vang og kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev tog del i festlighederne og var tydeligt begejstrede. – Jeg har været lærer engang. Hvis jeg skulle være lærer igen, kunne jeg godt tænke mig at være lærer her. Og hvis jeg skulle være barn igen, ville jeg gerne være barn her, sagde Pia Allerslev i sin tale til skolens elever.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 14 • 22. SEPTEMBER 2010

En drøm går i opfyldelse For skoleleder Marianne RisagerHansen er madskolen en drøm, der går i opfyldelse. – Før jeg blev skoleleder, havde jeg overvejet, hvordan jeg ville integrere mad i skolen. Da jeg blev ansat her, fik jeg at vide, at det kunne jeg godt glemme alt om. – Men da Ritt Bjerregaard kom til, åbnede nye muligheder sig, blandt andet det med madskoler. Jeg havde alle tankerne parat og sendte en ansøgning efter at have drøftet det med bestyrelsen og lærerne, fortæller hun. I dag er madskolen en realitet, og kun en måned efter skolestart deltager 260 af skolens 325 elever i madordningen, der koster en 20krone pr. dag. Skolelederen spiser selv med hver dag sammen med børnene. – Det er en god lejlighed til at lære børnene at kende, og så er maden god. Faktisk er den så god, at jeg er holdt op med at spise varm mad derhjemme, afslører hun grinende. Fra addr til hov I skolens køkken står kokken Herman Fagerlund og pædagog og ernæringsassistent Katrine Gotfredsen i spidsen for at svinge gryderne. Begge er de lykkelige for deres job, hvor deres erklærede mål er at ændre børns kostvaner og med dem også perspektivet på livet. – Mad kan flytte meget, konstaterer Herman Fagerlund og understreger, at for ham handler mad ikke om affodring. – Mad er en oplevelse, der kan berige og stimulere sanserne, og som har afgørende betydning for børns udvikling. Mit projekt med

madskolen handler om at lægge grundlaget for en særlig tilgang til livet. – Jeg ønsker, at børnene udvikler en latent nysgerrighed, hvad enten det drejer sig om kultur eller mad. Det handler om at gå fra ’addr, hvad er det?’ til ’hov, hvad er det?’ Forældre tager opvasken Hver dag betjener køkkenet 260 af skolens 325 elever. Så eleverne må spise i to hold; første hold kl. 11.15 og andet kl. 11.45. Madholdet bringer dog mad ud til 0. klasserne, der spiser i deres klasselokaler. Holdet af elever, som laver maden, har køkkentjans i en måned ad gangen og må spise gratis med sammen med resten af skolens elever i kantinen. Her spiser de børn, som har madpakke med hjemmefra også. Ifølge Marianne Risager-Hansen fungerer fællesspisningen godt, selv om ikke alle børn er med i frokostordningen. – Vi oplever ikke, at der er børn, som er kede af det, fordi de ikke spiser med af skolens mad. Jeg ser to grunde til, at der er elever, som ikke er tilmeldt madordningen. Den ene er kræsenhed, den anden er økonomisk. – Hvis det handler om kræsenhed, betyder fravalget ikke noget for mig. Men hvis det er på grund af økonomi, så er det problematisk. For så er der risiko for at udvikle et A- og et B-hold. Det mest optimale ville være, hvis maden var gratis, men det er jo et politisk spørgsmål, konkluderer hun. Tilslutningen til madordningen er gået over al forventning. Så når opvasken stiger Herman Fager-

Dagens buffet med æblekage var fristende, og det var svært at vælge. lund, Katrine Gotfredsen og madholdet over hovedet, skriver Herman på skoleintras opslagstavle og beder forældrene om hjælp. – Når jeg beder om hjælp, møder der altid en eller to forældre

op, som vasker op i tre-fire timer. Jeg er overrasket og vildt imponeret over den entusiasme og vilje til at ville hjælpe, som forældrene udviser, fortæller han. ■

I skolens nye produktions- og undervisningskøkken bliver Sofus fra 4.u hjulpet på vej med flødeskumssprøjten hen over de sidste æblekager til festbuffeten. Til daglig må de elever, der har køkkentjans, spise gratis sammen med de andre elever i kantinen.

Pædagog og ernæringsassistent Katrine Gotfredsen og kok Herman Fagerlund: ”Børnene skal have en fornemmelse af sammenhæng, derfor er de også med til at lave egenkontrol, hvor de fx tjekker, om vandet er 80 grader varmt, og om fryserummet er minus 20.”

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 14 • 22. SEPTEMBER 2010

Historien skal foregå i naturen, og derfor sidder tøjdyrene mellem træstammer og grønne blade i skoven, der er placeret på en transportvogn.

fra medieforbruger til producent Før sommerferien arbejdede en 1. klasse på Skolen på Islands Brygge med æstetisk-virtuelle projekter i samarbejde med Center for Informatik. Klassen skal nemlig flytte ind på Ørestad Skole med den æstetisk-virtuelle profil, når den er bygget færdig. Eleverne skal fra starten have hænderne i de digitale redskaber.

tekst og foto: peter garde

mange har husket at –Hvor tage et tøjdyr med?, spør-

ger underviser Leif Petersen på Center for Informatik (CI), da eleverne fra 1. klasse har fundet hver en stol og tjekket, hvem der sidder

foran, bagved og til begge sider. – Godt halvdelen, det er fint, hver gruppe skal bare bruge ét tøjdyr, og jeg henter et par små dyr mere, hvis I har brug for et til, siger Leif Petersen og kommer se-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 14 • 22. SEPTEMBER 2010

nere tilbage med en plasticpose med diverse mulige beboere til et jordhul, en bondegård, en hundekennel eller en savanne. Vi befinder os i CI’s store mødeog undervisningslokale på 5. sal på Artillerivej 126. Her er der en imponerende udsigt over det flade Amager og dets mange opskydende højhuse. Det er ikke noget, der tager børnenes opmærksomhed, men de er også lokale og sikkert vant til store vidder. Det er en såkaldt Ørestads-klasse, der indtil videre har til huse i Skolen på Islands Brygge, indtil den nye skole er bygget og indflytningsklar – så rykker de derover. Ørestad Skoles særkende bliver, at den skal have en æstetisk-virtuel profil, og det er årsagen til, at netop denne første klasse besøger CI – Leif Petersen: – Vi vil gerne bidrage til, at eleverne fra starten får hænderne i de virtuelle muligheder omkring et æstetisk projet, hvor de digitale redskaber er inddraget. valg: gemme eller slette Det er i juni måned og tredje gang, eleverne arbejder på CI, og idag skal de digte en historie i fire scener, hvor deres tøjdyr er hovedperson. De arbejder to og to og skal blive enige om en handling og et sted, hvor historien foregår. Lokaliteten skal de selv skabe af de forhåndenværende materialer: pap, papir, staniol, farver, snor, klisterbånd og en mindre transportvogn med potteplanter – det er skoven, og den kan trilles lige derhen i lokalet, hvor der er brug for den. De fire scener i historien skal eleverne fotografere med små digitale kameraer. Sidste gang øvede de sig i at fotografere. De lavede portrætfoto af hinanden og fik ud

To venner i en båd der gynger på havet. over en gennemgang af teknikken en lektion i vinkler, perspektiver, zoom og afstand – og desuden lidt om de menneskelige sider ved fotografering. Både fotograf og motiv skal føle sig godt tilpas under processen, og det siller nogle krav til samværet. Før eleverne går i gang med deres historier får de lidt mere at vide om kameraet og dets muligheder. Torben Nielsen, der også er underviser, lærer dem, hvordan de kan se de billeder igennem, de har taget og, ikke mindst, hvordan de kan slette dem, de ikke vil bruge. – Det tager vi lige igen, siger Torben, for sletteproceduren er lidt mere indviklet, men nok så vigtig. – I må kun have fire billeder i kameraet, når I laver historien, så I skal altså vælge, hvilke fire billeder I vil bruge til historien og slette de andre, præciserer Torben. miljøet skal skabes – Hvad hedder din bamse?, spørger Leif Petersen. – Hobby, lyder svaret. – Hvor skal historien om Hobby foregå? – I skoven, den skal ligge og sole sig. Nu fortsætter samtalen ved transportvognen med potteplanter. Hobby anbringes liggende mellem de

grønne blade, men i hvilken vinkel skal den så fotograferes? Efter en del snak bliver Leif og Hobbys gruppe enige om, at de nok nærmest skal ned og ligge på maven på gulvet for at tage et billede, der giver et retvisende indtryk af den rekreative situation i hvile i solen i skovbunden. Det varer ikke længe, så er alle tomandsgrupperne i fuld gang med at diskutere historie, de fire tableauer der skal fotograferes og ikke mindst med at fremstille den rigtige baggrund, der kommunikerer lokaliteten rent visuelt. En gruppe tegner en legeplads som baggrund, en anden beklæder et papkasselåg med staniol og lægger en skildpadde på det – den svømmer på det dybe hav, ja, der er pustet luft under fantasien, og der arbejdes koncentreret. Klasselærer Elisabeth Flinck går fra gruppe til gruppe og fremmer processen, når der er brug for det. Det er der for eksempel, da grupperne skal importere billederne fra

kameraet ind i computeren, og de skal finde vej i mappehierarkiet på skærmen. Nu skal den æstetiske dimension for alvor forenes med den virtuelle – det er essensen af elevernes perspektiv for deres fortsatte skolegang på Københavns Kommunes kommende skoleflagskib. krav i visuel kultur Men hvorfor egentlig sætte elever i første klasse til at gennemføre den slags arbejdsprocesser? Leif Petersen er ikke i tvivl: – Eleverne skal vænnes til i hverdagen at inddrage de digitale medier, for den nye Ørestad Skoles profil bliver netop æstetisk-virtuel. – Derfor er det en oplagt idé at lave sådan en adoptionsordning af et par klasser, som vi har gjort. Det er til gavn for begge parter – vi får fx afprøvet nogle ideer i forhold til forskellige aldersgrupper og høster nogle pædagogisk erfaringer. – Både eleverne og vi har fagligt

Gruppen arbejder med dybde og perspektiv – aben sidder som hovedperson i forgrunden, derefter træet, miljøet fremstillet på tegning, en sort skabning i baggrunden og en dejlig lyseblå himmel lyser over det hele. KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 14 • 22. SEPTEMBER 2010

De fire billeder er langt ind på computeren, og nu er der brug for dansklærer Elisabeth Flinck, for under hvert billede skal eleverne skrive et lille kapitel til den samlede historie. udbytte af en løbende relation, siger Leif og Torben Nielsen tilføjer: – Vi er alle konsumenter af det, medierne udsender, og ved at gøre eleverne til producenter bliver de også bedre konsumenter. – Vi lever i en visuel kultur, og ved selv at være kreative og billedskabende øger det børnenes forståelse og evne til at sortere i alle de indtryk, de møder fra morgen til aften. – Et nutidigt læsebegreb er også bredere end kun at omfatte ord og bogstaver. Det drejer sig om at orientere sig i et landskab af budskaber. reflektion og valg Næste gang skal 1. klasse arbejde med blandt andet makrofotografering på Kalvebod Naturskole. Her kobles de digitale muligheder også på deres opgave, der udvikler sig til et bred tværfagligt forløb. Eleverne kommer tæt på forskellige lokaliteter, hvor opgaven går på at se og forstå de mulighe8

der, de kan udnytte i en arbejdsproces, hvor digitale medier er deres redskaber. – Foto og film bliver kombineret med en tekst, de selv skriver,

og senere skal de også indtale teksten, fortæller Torben Nielsen, og kompetencer i danskfaget udvides altså i den sammenhæng med også at lære at indtale en speak med indlevelse, engagement og god diktion. Efterfølgende kan grupperne se hinandens produktioner og øve sig i at give kritik. De filmiske sekvenser kan lægges på nettet, og her kommer jo igen det virtuelle perspektiv ind. Det æstetisk-virtuelle forløb er en lang proces, der skal bevidstgøre børnene om deres egne æstetiske præferencer. De skal reflektere, de kan vælge og skrotte, men ikke uden at sætte ord på deres overvejelser. Det konkrete mål for hele projektet er, at eleverne fra Ørestadsklassen på Skolen på Islands Brygge skal lave et fagligt undervisningsmiddel – måske en fagbog med tilhørende digitale tilbud ligesom forlagene gør det. ■

Leif Petersen gennemlæser teksterne sammen med eleverne, og de drøfter, om historien hænger sammen, og om den passer til de enkelte foto.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 14 • 22. SEPTEMBER 2010

regeringens rejsehold

SKAL SKOLEDEBATTEN KUN DREJE SIG OM STRUKTUR OG IKKE OM INDHOLD? Skolens Rejsehold har givet ti anbefalinger til, hvad der bør ske med skolen. Dem kan vi godt bruge, siger skoleleder – men kun hvis vi vender dem på hovedet og bruger tjeklisten til at diskutere, hvad der i virkeligheden burde ske på de ti områder.

AF TONNY HANSEN

beror formodentlig på et –Dettilfældigt sammentræf. Men

præcis den samme dag som regeringen meddelte, at man nu ville underkaste folkeskolen et omfattende eftersyn, lancerede Colgate en ny tandbørste, der er i stand til at nå 360 grader rundt i mundhulen. Skoleleder og forlagsredaktør Jens Raahauge har blik for, at skæve vinkler kan være nødvendige, når man skal forholde sig til livets skarpe kanter. Nu står han på talerstolen på Askov Højskole, i en sal, der er indbegrebet af folkeoplysning. Folket er denne sene augustweekend repræsenteret ved en forsamling af lærere og andre skolefolk fra hele landet. ’Det alternative Sorømøde’, kalder arrangørerne sammenkomsten, der har et noget mere folkeligt præg end den årlige for uddannelsessystemets topfolk, som undervisningsministeren har tradition for at afholde på Sorø Akademi.

Indledernes udgangspunkt adskiller sig i reglen også en del fra ministerens indbudte foredragsholderes. Som nu Jens Raahauges: – Den første gang jeg stødte på rejseholdets gøren og laden var, da jeg fik et spørgeskema om mit liv som skoleleder. Det indeholdt et hav af spørgsmål om kommunikationslinjer, strukturer, mødefrekvens og jeg ved ikke hvad. Men der var ikke et eneste spørgsmål om indhold! Jeg var jo pænt nødt til at svare på dem alle sammen, selv om jeg undrede mig over, at de udelukkende var interesseret i, hvor mange møder vi holdt, men ikke på noget tidspunkt spurgte, hvad vi snakkede om, når vi holdt dem. Hvad vi interesserer os for, hvad det er for nogle problematikker, vi beskæftiger os med. – Jeg svarede da pænt på spørgsmålene og kan nu se, at jeg indgår som en chef, der vurderer, at der blandt lærerpersonalet er en interesse for skolen. Ja, det tror da fanden! Vi mødes alle sammen en

gang om måneden, vi holder teammøder, og vi holder hen ad vejen en række uformelle møder – det gør vi da, fordi vi har interesse for skolen! – Jeg blev også spurgt om, hvorvidt jeg interesserer mig for undervisningen og for lærerne, og det gør jeg da, jeg render jo rundt hver dag med dem. Men der står ikke noget om, hvad det er, vi beskæftiger os med. Så hvad skal vi bruge sådan nogle svar til? Jo, det kan man læse ud af Rejseholdets anbefalinger. De er nemlig alle sammen organisatoriske og instrumentelle. Vi kan ikke bare fremskrive nutiden Men det er egentlig ikke så mærkeligt, mener Jens Raahauge. Rejseholdets anbefalinger er nemlig lige præcis det, de var blevet bedt om i deres kommissorium. Det viser, mener han, at der absolut ikke har været tale om, at Rejseholdet har været skolens. Det har været regeringens! Og deres anbefalinger kunne lige så godt have været sat i værk uden deres indsats. De ting, de anbefaler, er jo det, regeringen på forhånd havde besluttet. Hvis man overhovedet kan bruge deres arbejde til noget, så er det, fordi de viser os, hvad vi skal stille spørgsmål til. Det er det, jeg og andre kan gøre som bidrag til, at den danske folkeskole kan udvikle sig, således at den kan ruste sig til en fremtid, der er usikker, og således at børnene kan håndtere fremtiden. – Men det er tilsyneladende ikke det, regeringen vil. Man tror, man kan ruste sig til fremtiden ved at fremskrive nutiden. Og det er en kæmpestor fejl. Det må vi gøre op med, for det vil ikke bringe os videre. Det svarer til, at hvis Anders Fogh havde været statsmi-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 14 • 22. SEPTEMBER 2010

Upræcise anvisninger – Det er ret påfaldende, at man er meget upræcis i sine anvisninger. ’Lærernes kompetencer skal udvikles’, står der for eksempel. Det er jo svært at have noget imod. Men der er en stærk modsætning mellem, at man forventer, at læreren skal kunne være stolt af sin profession, når man samtidig lægger op til, at han eller hun skal være centralt styret. For samtidig med at man vil styrke lærerens kompetencer, vil man indsnævre hans fortolkningsrum ved at styrke lederen på alle områder. Man bygger altså på en forståelse af, at alle lærere i alle situationer kan stille sig op og på samme måde gøre det rigtige, som lederen har bestemt. Det vil aldrig holde i virkeligheden, og det gælder også for alle de andre anbefalinger: de er alt for uafhængige af den kontekst, læreren skal fungere i. – Det, der skal til er, at læreren skal gives mulighed for at øge sin lydhørhed og sin empati, som skal til for at give de enkelte elever vækst. Og det er altså noget andet end evidens. Hvis der er plads til det, vil man opleve, at børnene gang på gang opdager, at der er noget, der er meget mere spændende end det, de har gået og puslet med hidtil. Det er de børn, der pludselig får lys i øjnene! Vende diskussionen om – Det er på den måde, jeg mener, vi skal vende rejseholdets diskussioner om: Når de taler om formelle kompetencer, som lederen kan aktivere efter behov, skal vi diskutere, hvad det er for nogle kompetencer som lærerne skal have. 10

niels-vilhelm søe

nister i stenalderen, ville vi have fået bedre økser, men hjulet var aldrig blevet opfundet!

Havde Anders Fogh Rasmussen været statsminister i stenalderen, ville vi have fået bedre økser, men hjulet var aldrig blevet opfundet. – Noget lignende gælder anbefalingerne omkring lederne. De skal også have et kompetenceløft, og det skal jeg også lige love for at de får – de har for tiden nærmest ikke tid til at være på skolerne på grund af alle de kompetenceløftende kurser, de skal til! Men kurserne går alle sammen ud på, at lærerne skal have fodslag, når vi når hen til anbefaling nummer ti om, at kommunerne skal have større skoler. – Her må vores modspørgsmål være: hvad er det, der rører sig hos lederen, når vi snakker om pædagogik. Vil han kunne inspirere lærerne til at være på i forhold til eleverne, eller vil han bare kunne lære dem at passe sig ind i en bestemt struktur? – Ingen kan have noget imod, at der forskes i uddannelse. Men Rejseholdet forestiller sig tilsyneladende, at forskningsresultaterne kan bruges som gyldige overalt. Det holder ikke – på min skole kan vi ikke bruge forskningsresultater fra Gentofte til noget, for

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 14 • 22. SEPTEMBER 2010

skolens elevgrundlag er helt anderledes end deres. Det er da spændende at Gentofte har indført flekstid for de store elever. Det kræver bare, at eleverne hjemmefra er vant til at kunne strukturere deres liv, og det kan vi ikke forvente af vores elever. Jens Raahauge kritiserer også rejseholdet for at være alt for inspireret af aktuelle strømninger. – Lige nu er der meget fokus på opdeling af udskolingen i linjer, så det anbefaler man. Jeg er helt sikker på, at hvis man havde sendt dem ud for to år siden, havde de anbefalet, at man bygger på læringsstile, sagde han, og sluttede med en opfordring til skolefolket i salen: – Rejseholdet har stillet en liste op over nogle ting, vi ved, der kommer. Vores opgave er at dreje diskussionen, så de kommer til at dreje sig om kvalitet og ikke om struktur! På den måde kan vores børn udvikle sig til alsidige personligheder og dermed blive til demokratiske borgere. ■

regeringens rejsehold

SVÆRT AT TAGE ALVORLIGT KLF’s formand kritiserer Rejseholdets anbefalinger for at skyde ved siden af og være ideologisk betingede. De har fået besked med hjemmefra, og de har nærmest fået deres synspunkter lagt i munden. Hvorfor diskuterer de ikke deres konklusionerne med dem, som sagen berører?

AF TONNY HANSEN

egeringen har besluttet at lave et såkaldt 360 graders eftersyn af folkeskolen, og til det brug sendt et såkaldt rejsehold rundt på en del skoler landet over, også i København. Det arbejde er mundet ud i ti anbefalinger til, hvad skolen – og vel især lovgiverne – skal gøre for at forbedre forholdene. Men kan sådan nogle anbefalinger overhovedet bruges til noget i praksis? KK spurgte KLF’s formand, Jan Trojaborg. – I 1700-tallet sendte regeringen også rejsehold ud, når der var noget, man gerne ville være klogere på, siger han med aktuel reference til de Golden Days-arrangementer, der foregår tiden. – Det berømteste var det, der var ledet af Carsten Niebuhr. Han brugte seks år på at studere forholdene i Mellemøsten, og hans rapport var bestemt ikke en række personlige vurderinger; han iagttog, hvad han så, indsamlede ma-

teriale, og beskrev på den baggrund forholdene nøgternt og meget indsigtsfuldt. Intet fundament i skolen Sammenligningen kan virke pudsig, men Jan Trojaborgs pointe er, at det aktuelle rejsehold, der har været ude på skolerne, ikke var sammensat af folk, der havde et fundament i folkeskolen, eller som har en forpligtelse til at samarbejde bredere. – Den største fejl ved hele det rejsehold er, at de nærmest på forhånd har fået at vide, hvad de skal komme med af synspunkter. – Når man ydermere ikke diskuterer sine observationer og konklusioner med dem, som sagen berører, ender det med, at man skyder ved siden af, og det mener jeg, at de fleste af deres anbefalinger gør. Som eksempel nævner han anbefalingen af at testresultater skal offentliggøres.

– En masse interessenter omkring folkeskolen er enige om, at man skal lægge viden til grund for ændringer i folkeskolen, og alle er enige om, at det vil være skadeligt at offentliggøre disse resultater, så anbefaler rejseholdet alligevel, at det skal ske. Det kan man kun opfatte som, at anbefalingen er ideologisk betinget, og at den altså ikke bygger på viden. Sådan noget er svært at tage alvorligt. Overså ekstra midler – Det er ingen skade til, at man tager ud og observerer og skaber offentlighed omkring tingene. I København var man blandt andet ude og kigge på Amager Fælled Skole, som er en skole, der igennem de senere år har udviklet sig kolossalt, og rejseholdet har da også bragt nogle af de gode ideer derfra videre. – Men de har tilsyneladende ikke bemærket, at denne skole ud over den almindelige tildeling af midler har fået fire millioner kroner til at udvikle de nye initiativer. – Man skal absolut ikke forklejne de forbedringer, der er sket på Amager Fælled Skole, understreger Jan Trojaborg. – Og noget af det kan da også opnås ved få midler ved at skabe en begejstret stemning blandt det dygtige personale. I KLF er vi bare overbevist om, at man kunne opnå lige så store forbedringer på alle Københavns Kommunes øvrige skoler, hvis man i stedet for at poste penge ud til bankgarantier og skattelettelser havde investeret de samme summer i skolerne. – For det, der er brug for i folkeskolen, er ikke besparelser, men tvært imod massive investeringer, for det vil komme trefold igen, fastslår KLF’s formand. ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 14 • 22. SEPTEMBER 2010

Det fysiske arbejdsmiljø i lokalerne er med ombygningen stærkt forbedret.

fuldstændig forvandling totalrenovering af tingbjerg skole tekst og foto: peter garde

Fra spisesalen er der grøn udsigt, mens Tingbjerg Heldagsskoles Kitchen Kids arbejder i det tilstødende produktionskøkken. Elevernes deltagelse i spisningen overgår forventningerne, måske fordi der produceres succesretter, der tidligere har været ukendte for mange elever, fx fiskefrikadeller. Mandag er suppe- eller grøddag, tirsdag grønsager, onsdag kød, torsdag fiskedag og fredag er der buffet med blandt andet diverse rester. 12

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 14 • 22. SEPTEMBER 2010

en er slet ikke til at kende igen, Tingbjerg Skole, der er en af Københavns Kommunes tre heldagsskoler. En totalrenovering har givet de cirka 50 år gamle bygninger et nyt og æstetisk udtryk. De lange gange med gule mursten er blevet renset og frisket op, og klasse- og faglokalerne er indrettet med moderne og tidssvarende faciliteter. Der er sket en fuldstændig forvandling af den skole, der blev bygget i 1960erne med så mange gode hensigter med den navnkundige arkitekt Steen Eiler Rasmussen som pennefører, men som Københavns Kommune skødesløst lod forfalde gennem en lang årrække. For et par år siden gik renoveringen så i gang, men en brand raserede dele af skolen herunder personalerummene. De blev genopført og indviet sidste år, og i sommer blev så resten af den moderniserede skole præsenteret og genindviet – og den ros skal kommunen have, resultatet er gennemført smukt og vellykket. Der dufter af kvalitet i alle hjørner. skønne faglokaler I naturfagslokalet er 9. klasse i gang med at disekere et fårehjerte ved nye arbejdsborde i den ene ende af lokalet, mens den anden ende er møbleret med de oprindelige, nu istandsatte auditoriebænke, der slår bro til historien og den fremherskende pædagogik for bare et halvt hundrede år siden. Her er der gode røv-til-bænk faciliteter, men i dag også nem udgang til nutidens ønske om selvstændige praktiske aktiviteter. I musiklokalet, der er møbleret med et flygel, er seks piger ved at øve ’Baby, er du ensom uden mig?’, akkompagneret af trommer og keyboard. I håndarbejde arbejder

elever fra 4. og 5. klasse med filt, en smule presset af tiden, for faget råder ikke over det timetal, det tidligere havde. I formnings- og sløjdlokalerne danner ventilations- og udsugningsanlæg skulpturelle strukturer under taget, mens eleverne bygger fly og rumskibe over gulvhøjde. Tingbjerg Heldagsskole indviede i foråret sit nye produktionskøkken, hvis retter hurtigt er blevet en succes blandt eleverne. Det koster 13 kroner pr. dag at deltage i spisningen, og så er der søskenderabat. Deltagertallet har været oppe på 310 spisende elever i en hel måned af cirka 450 mulige. – Vi er positivt overraskede over tilslutningen, og vi er nødt til at spise i to hold, fortæller skolens leder, Joy Frimann Hansen.

I naturfagslokalet har 9. klasse gode forhold til at disekere et fårehjerte.

bygninger og indhold

Tingbjerg Heldagsskole er ikke alene begavet med nu moderniserede bygninger og produktionskøkken, men også med egen svømmehal og en kæmpestor idrætshal med tilskuerpladser i flere etager langs den ene sidevæg. Her samledes alle elever og lærere ved skolens genindvielse, hvor der blev sunget, spillet og talt. Blandt talerne var en af dem, der havde haft sin gang på skolen i dens tidligere sølle skikkelse, og hun glædede sig over gensynet, børne- og ungdomsborgmester Anne Vang: – Til lykke med jeres næsten nye skole, hvor er den flot. I har fået en skole, der slet ikke ligner sig selv, som jeg så den, da jeg var i jeres alder og gik til skolesvømning her, sagde borgmesteren og komplimenterede også skolen for det, der foregår inde i bygningerne – fagligheden, de engagerede lærere og erhvervsklasseprojektet blandt andet. ■

De gamle auditoriebænke er restaureret elegant og skaber god atmosfære.

Computerøer med behagelig belysning og luft giver gode arbejdsbetingelser. KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 14 • 22. SEPTEMBER 2010

fødselsdagssang for skolen på melodien til Mariehønen Evigglad. Husum Skole markerer sig (blandt andet) ved ikke at være en typisk stenbroskole. Den knejser fornemt i villakvarteret og skuer ud over 6-7 fodboldbaner, der ligger lige på den anden side af hækken. De inspirerende udendørsfaciliteter er da også et flittigt udnyttet tumleområde, og på denne dag foregår de fleste konkurrencer ude på de grønne plæner. De mere end 30 hold, eleverne er inddelt i, har fået hver sit dyrenavn, og børnehaveklasseleder Dorte Wedell forsøger at få samling på sine myrer, hvilket ikke er helt nemt, for så snart hun har fået fat i de Det 80-årige fødselsdagsbarn i den fredede bygning fik gaver i form af nye vers til fødselsdagssangen.

husum skole 80 år på vej mod ny ungdom tekst og foto: peter garde

usum Skole var på den anden ende den solbeskinnede dag i august, da den fyldte 80 år. Den smukke, men temmelig slidte skole markerede dagen med alverdens fantasifulde konkurrencer, der som mål havde, at eleverne skulle bevæge sig – på nær en enkelt der foregik i et klasseværelse. Her var der indrettet digtværksted, hvor de mange hold skulle omdanne kroppens velvære og energi efter motionen til kreativ lyrisk udfoldelse ved at skabe et vers til en

Børnehaveklasse leder Dorte Wedell havde hejst flaget og skulle holde styr på en hel myretue. 14

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 14 • 22. SEPTEMBER 2010

Det sværeste ved stafetløb er at aflevere stafetten. sidste, er de første over alle bjerge. Men Dorte har 35 års erfaring i skolens børnehaveklasser, så hun tager besværlighederne med et smil, og det gør hendes elever også. Hun er selv sat op til fest med lagkageflag i de to små frikadeller, hun har sat håret op i. – Nu skal myrerne ind og danse ballondans i gymnastiksalen. De har det godt, når de kan bevæge sig, bekræfter Dorte, der med sin lange erfaring påpeger, at den bedste periode fagligt set var dengang, børnhaveklasselederen også havde timer med børnene, når de kom i 1. og 2. klasse – det gav sammenhæng. Ude på de næsten endeløse grønne områder er der fuld gang i stafetløb. For at pumpe hjerterytmen op er der hele tiden to hold i gang ved siden af hinanden, så der både er et konkurrenceelement og lejlighed til at heppe på de andre på holdet. En anderledes idrætsgren foregår langs hækken ind til de røde pensionistboliger. Her forsøger dansklærer Jesper Væring Nissen at få overblik over en meget lang øvelse – deltagerne på to hold ad gangen skal lægge beklædningsgenstande i forlængelse af hinanden

og se, hvem der kan lave den længste tøjrække. Også her heppes der, hver gang en kammerat leverer en virkelig præstation – ved denne øvelse fx to snørebånd fra kondiskoene, for de tæller tilsammen 2-3 meter. – Til lykke, det er rekord, 51 meter til guldfiskene, kundgør Jesper, og bagefter må fiskene i gang med at iklæde sig 51 meter fisketøj. I løbet af formiddagen kommer holdene igennem tolv bevægelsesøvelser – men ikke kun det, flere af dem stiller temmelig høje krav til samarbejde, god kommunikation og godt humør – parametre som de bliver bedømt på af lærerne, der er konkurrencernes retfærdige dommere. En konkurrence går fx ud på at dække et fødselsdagsbord med de til lejligheden fremlagte festingredienser, og det kræver naturligvis teamwork. I en pause ruller Hjemmeis-bilen med bimlende klokke ind på pladsen og en festlig formiddag afrundes med fællessamling i skolens store aula med elevdigtet fødselsdagssang fra lyrikværkstedet akkompagneret af et lærerband og kåring af alle konkurrencernes vindere. Et særligt bifald modtager Else, der er flyttet ind i en pensionistbolig med udsigt til skolen. Hun fylder snart 90 år og begyndte i 3. klasse i denne bygning, netop som den var bygget færdig for 80 år siden. Mange planer for fremtiden Firs år, så kan man vel godt være bekendt at slå benene op og slappe af? – Nej, sådan forholder det sig ikke på Husum Skole, fastslår skoleleder Karina Møller, for her er de i gang med et større udviklingsforløb, der skal inspirere og kvalificere teamarbejdet. Sidste år blev skolen afdelingsopdelt, og i år skal medarbejdere og ledelse i

Konkurrencen om dækning af fødselsdagsbord afslørede perfektions- og samarbejdsniveauet.

Idræts- og bevægelseskoordinator Malene Schat-Eppers, der havde tilrettelagt konkurrencerne, kårede vinderne ved fællessamlingen i aulaen. dybden med, hvad der ligger i et forpligtende samarbejde, og hvilke forventninger de har til det. Blandt initiativerne er, at alle skal på internatkursus på Flakfortet ude i Øresund, hvor de skal gennem nogle udfordrende samarbejdsøvelser, fx bygge en tovbro som de skal vove at bevæge sig over. De praktiske prøvelser skal give den enkelte en oplevelse af egne stærke og svage sider i teamet. Deltagerne overnatter derude i 8-personers soverum, hvilket nok kan føles lidt tæt, hvis man i mange år har været vant til at lukke sin dør til klasseværelset. – Vi tager hul på en fremtid, hvor vi gerne vil skabe holdånd og et tæt fagligt samarbejde, nævner viceleder Vini Heinig og Karina Møller tilføjer: – Det er en styrke, når vi kender hinandens stærke felter, så vi kan bidrage. Der ligger meget styrke i relationerne. Samtidig får vi lejlighed til at opbygge et fælles sprog og fælles begreber – og så må det iøvrigt gerne være sjovt. Overordnet mener vi, at når vi udvikler medarbejdernes kompetencer, så når gevinsten også ud til eleverne. En anden ny udfordring, der rækker ud i fremtiden er, at skolen har modtaget et stort antal tosprogede elever i forbindelse med, at Voldparkens Skole blev nedlagt. Den situation var meget ny for alle på skolen, og derfor er der lagt mange kræfter i sprogcenteret og samarbejdet med forældre, UU og SSP. – På længere sigt vil vi gerne skabe en åben skole, der tiltrækker familier og foreninger i kvarteret til mange forskellige aktiviteter. Vi har arrangeret fælles spisning på skolen med danskundervisning for forældre. Vi kunne også invitere vores naboer i pensionistboligerne, og hvorfor ikke åbne folkebibliotek i skolebygningen?, lyder det fra Karina Møller. ■ KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 14 • 22. SEPTEMBER 2010

kommentar

Et stærkt fokus på dygtige skoleledere Der har over de seneste fire år været en historisk stor udskiftning af skoleledere ansat i Børne- og Ungdomsforvaltningen. Samtidig bliver alle nyansatte skoleledere evalueret i løbet af deres prøvetid for at sikre, at skolen har en leder, der fungerer i jobbet. Det skriver direktionen i BUF som en respons til kritikken i KK 12.

Af Else Sommer, Christine Brochdorf og Lars Øbing, direktionen i Børne- og Ungdomsforvaltningen

KK 12 giver Jan Trojaborg og Ole Hein Christensen, henholdsvis formand og næstformand i KLF, udtryk for, at BUF ikke udviser den nødvendige handlekraft til at skille sig af med ledere, der ikke fungerer i deres job. Helt konkret skriver de: ”I BUF besidder direktionen åbenbart ikke det mod og den handlekraft, der skal til for i rette tilfælde at skille sig af med ledere, der helt åbenlyst ikke fungerer i deres job.” Vi kan vist godt blive enige om, at gode skoler løftes og bæres af dygtige skoleledere, der scorer højt på parametre som faglighed, god ledelse og en række personlige kvaliteter. Derfor har vi i BUF de senere år i forskellige sammenhænge sat god ledelse på dagsor-

denen – blandt andet blev der i 2008/2009 arbejdet med både debatprocesser, udviklingsforløb og udarbejdelse af et fælles ledelsesgrundlag i forvaltningen. Og vi har da også rigtig mange dygtige ledere på byens folkeskoler. Ledere, som fungerer godt i deres job og er i stand til at skabe de rammer og den hverdag for både lærere og elever, der får trivsel og læring til at vokse. Fra inspektør til leder Men ja, som i alle andre organisationer har der også været ledere, som ikke fungerede i jobbet. Her er det vigtigt at huske, at der i løbet af de sidste fire år er skiftet historisk mange ledere ud i BUF – netop for at håndtere de situationer, hvor en leder ikke fun-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 14 • 22. SEPTEMBER 2010

gerede. Jan Trojaborg og Ole Hein Christensen anerkender da også, at det ved konstruktivt samarbejde mellem Skolelederforeningen, KLF og BUF ofte lykkes at få en leder, der ikke fungerer i jobbet, enten tilbage til lærerjobbet til alles tilfredshed eller afskediget efter et fair gennemført afskedigelsesforløb. Vi skal også huske, at nutidens skoleleder er et helt andet job end tidligere tiders skoleinspektør. Faktisk ligger der en del i ordet ’leder’ contra ’inspektør’. Vi stiller andre krav i dag. Samtidig er flere af de skoleledere, som måske ikke fungerer så godt i rollen i dag, blevet tiltrukket af et job med et andet indhold. Det er altså ikke bare et spørgsmål om, at der skiftes ud, fordi der var mange dårlige ledere. Det er snarere et spørgsmål om, at der skiftes ud, fordi tiden og kravene er anderledes Afskediges eller omplaceres Derfor har vi også siden årsskiftet arbejdet fokuseret på at lave de procedurer, som sikrer, 1/ at vi ansætter kompetente ledere, og 2/ at der følges op og evalueres på ansættelser af skoleledere. Her er der reelt tale om en opstramning af de hidtidige procedurer. For eksempel skal områdecheferne i en ny skoleleders prøvetid evaluere vedkommende, således at der i tide kan tages hånd om eventuelle udfordringer eller tages de fornødne initiativer herunder afskedigelse til at sikre, at skolen har en leder, der fungerer i jobbet. Samtidig vil områdecheferne i et særligt forløb blive klædt på til at håndtere de situationer, hvor en skoleleder ikke performer tilstrækkeligt. Her gælder det for område-

God personalepolitik Kort sagt – der er fra BUF’s side taget en række forskellige initiativer i form af evalueringer og eventuel kompetenceudvikling af den enkelte leder, omplaceringer og egentlige afskedigelser for at sikre, at folkeskolerne i København har dygtige og kompetente ledere. Når det gælder omplaceringer, er der ikke tale om, at den hidtidige leder placeres ’i højere stillinger’, sådan som Jan Trojaborg og Ole Hein Christensen skriver. Der er derimod tale om skoleledere, som omplaceres til administrative stillinger. Men det er ikke korrekt at tale om forfremmelser, for stillingerne er uden ledelsesbeføjelser og indebærer ofte en lønnedgang for den tidligere skoleleder. Endelig kan dét ikke at skride til afskedigelser oftere, end tilfældet er, næppe siges at være udtryk for berøringsangst. Det må tværtimod beskrives som god personalepolitik og anerkendende ledelse at vælge den mest hensigtsmæssige tilgang, når en leder ikke fungerer i sit job. Og som en lille efterskrift: I BUF vil vi gerne have skoleledere med deres meningers mod – skoleledere, der tør udfordre både os som direktion og skolekulturens tabuer. I en forandringstid er det både sundt og essentielt at diskutere, om vi har indrettet os rigtigt i skolevæsnet. Så lad os gøre det på en måde, hvor der fortsat er nogen, der tør åbne munden. For ellers får vi slet ikke debatten. ■

peter garde

chefen om skabe klarhed over, om det er en tilstand, der kan afhjælpes, eller om der skal findes alternative løsninger i form af en omplacering eller en afskedigelse.

Forældre fra ’Brug Folkeskolen’ og deres børn lavede en flash mob på Rådhuspladsen som støtte til de københavnske folkeskoler. Børne- og ungdomsborgmester Anne Vang og overborgmester Frank Jensen holdt pause i budgetforhandlingerne og kom ud og tilsluttede sig manifestationen.

forældre: VI ER GLADE FOR KØBENHAVNS FOLKESKOLER

orældreforeningen Brug Folkeskolen arrangerede i forrige uge en flash mob aktion på Rådhuspladsen for at manifestere, at de bevidst har valgt den københavnske folkeskole til deres børn. En flash mob er en gruppe af mennesker, der forsamles pludseligt på et offentligt sted, og fælles udfører en handling, hvorefter de spredes igen – eksempler kan findes på Youtube. På et hjørne ved Rådhuspladsen samledes en gruppe forældre med børn kl. 17, nogle i brug-folkeskolen-t-shirts. Flag i alle farver blev uddelt, og et par bannere med Brug Folkeskolen blev løftet, hvorefter de indtog pladsen. Musikken gik i gang og børnebogsforfatter Janne Aagaard sang sammen med de deltagende Bogstav Boogie Sangen med et særligt Brug Folkeskolen vers. Alle viftede med fla-

gene og dansede, hvorefter de stille forlod pladsen, som om intet var hændt. Projektmedarbejder i Brug Folkeskolen, Mette Jeppesen, siger: – I dag er en festdag, hvor vi vil vise, at vi er mange, der bruger folkeskolen og er glade for det. Vi synes, at der er for lidt positiv omtale af folkeskolen i medierne. Vi har nogle gode skoler og masser af engagerede lærere, der gør en stor indsats hver dag. Desværre hører man mest negativt, men vi ser nogle lærere, der stiller op hver dag. De har et kæmpe socialt engagement, og de er fagligt dygtige. – Desværre mærker vi besparelserne – de er til stor skade for børnene og for dagligdagen. Flash mob’en kan ses på Youtube, Facebook og på Brug Folkeskolens hjemmeside. ■ pg

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 14 • 22. SEPTEMBER 2010

br-kommentar

SÅ HELLERE DE PERSONLIGE OG LIGEVÆRDIGE RELATIONER

eget foto

AF pernille gaarde bendix, MEDLEM AF BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET, br

eg havde en rigtig god samtale med et par lærerkollegaer forleden. I min ivrighed for at se lærerjobbet og den danske folkeskole i et mere objektivt lys, spurgte jeg til deres velvidenhed inden for det amerikanske skolesystem. Den ene af mine kollegaer har både undervist og er selv blevet undervist i Amerika, og den anden har gået i skole derovre. Jeg prøvede at forholde mig fordomsfri og positiv. Først blev jeg overrasket over, at lærerne tilsyneladende virkelig underviser mange flere timer end i Danmark. De har flere konfrontationstimer, ”og så har de ikke så meget spildtid, som her i Danmark”, fortalte mine kollegaer. Elever kommer ikke for sent, man parlamenterer ikke, og man behøver ikke at bruge tid på disciplinære problemer. Er der elever, der træder ved siden af, så ryger de til viceinspektøren, hvis fornemste opgave er at skælde eleverne ud, irettesætte og evt. smide dem ud af skolen. ”Fedt nok”, tænkte jeg i mit magelige sind, så er læreren fri for at tilkæmpe sig autoritet, have bøvl med obsternasige elever og sidde og vente på elever, der i teenage-

trav slæber sine stænger forsinket over dørtrinnet. mekanisk indlæring En anden årsag til den øgede konfrontationstid er den minimerede forberedelses- og samarbejdstid. Lige som i England er der et helt fastlagt pensum, som skal læses. Det vil sige, at læreren er fri for selv at ofre tid på overvejelser om og tilvejebringelser af materialer og emner. ”Nå ja”, tænkte jeg, ”det er jo meget praktisk, så sparer man en masse tid på det”. Hertil kunne jeg ikke dy mig for at spørge, om ikke det medførte større grad af trivialitet for både læreren og eleverne, og en mindre grad af motivation og dermed læring. ”JO!”, svarede den ene og kunne supplere med, at amerikanernes testsystem er meget konsekvent, og elevernes læring består i meget høj grad af at kunne en masse svar udenad, og med stor risiko for at glemme det hele bagefter. I retfærdighedens navn skal det dog også her nævnes, at det selvfølgelig altid står lærerne frit for at afprøve forskellige undervisningsmetoder og læringsforme. Det viser sig desuden, at en faglærer er en faglærer! Er man fx hi-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 14 • 22. SEPTEMBER 2010

Pernille Gaarde Bendix, SF, medlem af Børne- og Ungdomsudvalget.

storielærer, så underviser man kun i historie. ”Ah”, sagde jeg, ”så har de vel en stor faglig ballast?”. Og det er da helt sikkert, at de har. ’Den ene af mine kollegaer fortalte om tilfælde, hvor læreren af eleverne blev påmindet om gentagelser i stoffet, hvorefter han spoledehjernen frem til det rette afsnit. ”Gys en båndoptager”, tænkte jeg. det mellemmenneskelige I kraft af at lærerne læser så mange timer i deres eget fag, er de oftest den eneste lærer på skolen, der har faglighed i det pågældende fag. Snedigt nok, så er man fri for at bruge tid på fagteam, fælles forberedelse og den slags, men det er desværre også et farvel til faglig sparring og idéudveksling med kollegerne. Det lyder lidt ensomt. Oven i de allerede fremlagte forskelle kom vi også ind på lærerens forhold til eleverne. Bliver læreren ikke tituleret korrekt, frk. Bendix, så ryger eleven til viceren;

DEBAT

og den personlige involvering og autencitet fra lærerens side, kunne ligge på et meget lille sted. pas på det vi har Der er helt sikkert nogle ting, der i mine ører virker appellerende, ved det amerikanske skolesystem; og der er helt sikkert nogle ting, som ikke fungerer godt nok, i det danske skolesystem. Helt oplagt mener jeg fx, at det er katastrofalt, at så mange elever er funktionelle analfabeter, og at der er så stor en andel af drenge, der ikke fortsætter i uddannelsessystemet. Hånden på hjertet, så synes jeg også af og til, at det er lige lovlig træls, at der er elever, der virker fløjtende ligeglade med undervisningen. Dette til trods endte jeg med i mit stille sind at konkludere, at jeg ikke under nogen omstændigheder ville bytte system. Jeg mener, at noget af det, der gør det danske skolesystem og det danske samfund særlig unikt, er den kendsgerning, at det bygger på tillid og på selvstændighed. To egenskaber, der ikke bare kommer af sig selv og kan opremses fra en bog. Det er egenskaber, der kræver personlige og ligeværdige relationer. Det er egenskaber, som vores folkeskole danner og udvikler til. Det vil jeg ikke være foruden. Derfor er det så pokkers vigtigt, at politikere, og beslutningstagere generelt, hele tiden stopper op og tøver en kende, inden de råber på mere undervisningstid, mere effektivitet og bedre samt tydeligere testresultater. Vi bliver selvfølgelig nødt til at forholde os til de problemstillinger, vi har, og som jeg har nævnt oven for, men vi skal saft susme også passe på det, vi har. ■

Hvem skal tildeles

Fra magsvejr til storm

er skydes ikke med løst krudt mod Amager-skolerne i denne sensommers september måned: fire skoler lægges sammen til én, lyder forslaget. Gerbrandskolen er én af de fire. Vi var lamslåede, kneb os i armen, var det 1. april? Men nej. September og ramme alvor. Så hvad er det lige, som nu er på spil? Hvad er det for en Gerbrandskole, vi har i dag, og hvorfor er det lige, at vi ser ud, som vi gør? En kort status: Siden år 2000 har vi haft blikket rettet mod en anden organisatorisk model end den traditionelle efter princippet én lærer, én klasse, én time. Vi ledte efter andre måder at fordele arbejdet på, så vi bedre kunne leve op til kravene om forøget fokus på læreprocesser, faglige mål og evaluering samtidig med, at alle elever trivedes i et trygt læringsmiljø. Vi er bestemt ikke i mål, men har taget væsentlige skridt. Vi har udviklet et fælles sprog omkring skoleudvikling, vi har skabt en ny organisering af læseundervisningen i indskolingen, som nu betyder, at alle elever er læsere ved slutningen af 1. klasse. Nu på andet år har vi lærere delt os i tre grupper, så vi specialiserer os på hver sin aldersgruppe. Den udvikling er virkelig sket på trods. Særligt har der været tre ’væksthæmmere’. 1. På femte år har skolen haft 5 forskellige ledelseskonstellationer – hver især med sine kvaliteter,

’DEN GYLDNE PEGEPIND’ 2010 og dermed 10.000 kroner? kØBENHAVNS lÆRERFORENINGS

HÆDERSPRIS ’Den Gyldne pegepind’ UDDELES PÅ DEN ORDINÆRE GENERALFORSAMLINg fredag 29. oktober.

risen er indstiftet for at sætte fokus på hoved-

stadens folkeskole og for at styrke initiativer og belønne ildsjæle. Prisen uddeles til én eller flere personer, der har gjort en

særlig indsats for den københavnske folkeskole. ’Den Gyldne Pegepind’ blev uddelt første gang i 1995. KLF’s medlemmer opfordres til – kort og skriftligt – at indstille personer, der kan være mulige kandidater til prisen.

Forslag skal være foreningen i hænde senest fredag 24. september kl. 12 Bestyrelsen træffer herefter beslutning om, hvem der skal modtage det ærefulde pegeredskab.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 14 • 22. SEPTEMBER 2010

Af Margit Schaleck For 50 år siden Seksualundervisning Det er forbløffende, at en undervisning, der har været obligatorisk i Sverige de sidste 18 år og i Norge i hvert fald de sidste 10 år, end ikke er omtalt i den nye skolelov. Så meget mere prisværdigt er det, at læseplansudvalget på egen hånd har taget sig af sagen. I et særligt kapitel meddeler udvalget, at det har inddraget spørgsmålet om seksualundervisning i sine overvejelser, da det opfatter dette for noget så vigtigt, at skolen må beskæftige sig med det. Det er sikkert klogt, at udvalget ikke ønsker undervisningen gjort obligatorisk, men indført efterhånden, som de lokale forhold tillader det, og der henvises da også til et forberedende samarbejde med hjemmene. KK, nr. 27, september 1960 For 25 år siden På spørgsmålet ”Hvilke ønsker har du for skolen i de kommende år” svarer Bente Frost, medlem af Borgerrepræsentationen (V): ”Gennemførelsen af heldagsskolen, udvidet pligtigt timetal og udvidelse af skolebibliotekernes åbningstid. Og så har jeg helt personligt det ønske, at lærere og politikere kunne mødes mere åbent. Jeg føler, at skolen er stivnet i øjeblikket.” KK, nr. 29, september 1985 20

men de mange skift fremmer ikke just klarheden. Nu er der langt om længe faldet ro på, så vi i dag kan glæde os over en velfungerende ledelse. 2. I de samme fem år har skolen været under næsten konstant ombygning, dvs. for at give plads til håndværkerne, har vi måttet stuve klasserne sammen på meget lidt plads og med periodevis voldsom byggestøj, støv og træk. Håndværkerne er nu ude, og vi glæder os over de nye fysiske rammer. 3. Som alle andre københavnske skoler har vi været underlagt konstante nedskæringer på budgetterne, men oveni har vi skubbet et gammelt underskud foran os, som har ført til krav om yderligere begrænsninger. Dette til trods er det lykkedes at udvikle en velfungerende skoleenhed på ca. 650 elever – er det i øvrigt ikke, hvad regeringens rejsehold anbefaler? Og her ved begyndelsen af dette skoleår skulle vi med skolebestyrelsen i spidsen tilrettelægge en værdidebat, som involverede alle forældre, elever og personalegrupper – en debat som kunne bringe os nogle væsentlige skridt videre. Og her fyres så kanonen af med kurs mod fire Amager-skoler, der hver har sin historiefortælling. På Gerbrandskolen er vi både chokerede og forundrede: • Forestiller man sig, at den (i årevis forudsigelige) mangel på skoler i Ørestaden kan kompenseres på midten af Amager? Flytter forældre til Ørestaden for at sende deres børn på tværs af Amager for at gå i skole? Har BR opgivet nærhedsprincippet med den tryghed, der følger med? Angiveligt er det en hensigt med den store skole at skabe en bedre fordeling af eleverne.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 14 • 22. SEPTEMBER 2010

• Forestiller man sig, at forældre finder det attraktivt med et offentligt skoletilbud, der ligger mere end to kilometer væk og på den anden side af den stærkt trafikerede Amagerbrogade? Cirka hvert femte barn i de nuværende fire skoledistrikter (22,5%) går i privatskole. • Forestiller man sig, at en skole på 2.000 elever vil nedbringe privatskolefrekvensen? Renoveringen af Gerbrandskolen har kostet mere end 30 mil. kr. og har givet os moderne fysiske rammer med grupperum, døre mellem parallelklasser, inddragelse af gangarealer til arbejdspladser m.m. • Forestiller man sig med ’en bedre udnyttelse af kapaciteten’ fx at fjerne grupperummene og bygge dem om til klasselokaler igen? 3,2 mio. kr. er nu indregnet i budgetforslaget, som en besparelse på driften. • Forestiller man sig at vedtage budgettet før høringen er afsluttet og stadig kalde det en demokratisk proces? ’Septembers himmel er så blå’, men lige nu ser vi kun gråsorte, regnvejrstunge tordenskyer. Helge Maarup, på vegne af medarbejderne på Gerbrandskolen

fyringsdebat på tryk Svar til Jesper Christensen, Socialdemokraterne, på hans kommentar i KK 13, fra KLF’s formand.

iskussioner om kvalitet og faglig udvikling i den danske folkeskole må da meget gerne foregå i pressen, og gør det jo faktisk hver eneste dag. At skolens folk

kan være uenige på nogle punkter gør da heller ikke så meget, blot det ikke udvikler sig til mudderkastning. I det aktuelle spørgsmål om fyringer af lærere er det jo skoleleder Lise Egholm, der fyrer den første kanonkugle. Når vi tager til genmæle, siger vi ikke ”.. at det er skolelederne, den er gal med”. Nej, vi gør opmærksom på, at der rent faktisk fyres mange lærere hver uge – også i København. Så hvis et par skoleledere skulle mene, at det nærmest er umuligt at afskedige lærere, så er der noget, de har misforstået. Vi er helt enige med Jesper Christensen og bestemt også Lise Egholm ” … i sikringen af at eleverne kun møder højt kvalificerede og motiverede lærere”. Og hvis socialdemokraternes gruppeformand sammen med et flertal i BR kan skaffe mere efteruddannelse og dermed kompetenceudvikling for både børnehaveklasseledere, lærere og skoleledere, vil vi da blive jublende glade. Hvis det er et tilsagn, venter vi spændt på det snarlige Budgetforlig for 2011. Da vi ikke mener, at vi i denne sag har at gøre med en uovervindelig uoverensstemmelse mellem to parter, vil vi takke nej til Jesper Christensens venlige tilbud om mægling, men meget gerne sige ja tak til, at vi i fællesskab finder løsninger på en række af de øvrige udfordringer, den københavnske skoleverden står overfor.

Københavns lærerforenings ordinære generalforsamling afholdes fredag 29. oktober kl. 15 til 19 i korsgadehallen efter generalforsamlingen er der

g ing n i n sn d i t! sp hol es r f e g d o un ter danse si d kes ry r k o æt s

r de

kalen

ge kolle ne i ’d ! ta en d! nd å me ih ær v og

Venlig hilsen Jan Trojaborg, formand for KLF

KK’s mail:

kom

kk @ kk - k l f. d k

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 14 • 22. SEPTEMBER 2010

Børnecenter København

www.undernedskaering.dk www.undernedskaering.dk Lærerne og forældrene skriver brev til politikerne På hjemmesiden undernedskaering.dk kan du se og høre Jens Thorsen, formand for ’Skole og Forældre’ i København og Jan Trojaborg, KLF’s formand, skrive breve til de københavnske politikere. ’Vi har brug for investeringer – ikke nedskæringer’, lyder det på videoen, der er produceret af KLFTV.

BERLIN KALDER 1 times flyvetur og du står i pulserende og oplevelsesrige Berlin. Historien udspiller sig for dine øjne. Lej KLF’s fede lejlighed ved at ringe til Kolonierne på 3325 4425. Se foto og priser på www.klf-net.dk samt video på KLFTV på hjemmesiden under ’ferieboliger’.

ER DU TIL FARVER OG FEST? TA’ PÅ FERIE I BUDAPEST Luksus til lavpris i KLF´s nye lejlighed i Budapest, der byder på billige markeder, fantastiske spabade, storslået opera, fede butikker, mange børneoplevelser og masser af musik. Se fotos og priser på www.klf-net.dk Udlejningen er i fuld gang – ring til Kolonierne på 3325 4425.

K L F ’ S H J EMMESIDE : w w w. k l f - n e t . d k K L F ’ S E - MAIL : k l f @ k l f - n e t . d k 22

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 14 • 22. SEPTEMBER 2010

Om ATV-metoden 1. oktober: Kirsten Fenger, talehøre-lærer om AVT-metoden, Auditiv Verbal Therapy. Hvad er AVT i praksis, og hvad kræver det af samarbejdspartnere omkring de hørehæmmede børn? Velkommen til BCK-eftermiddage i Børnecenter København, hvor de tidligere Centereftermiddage i det nu nedlagte Skolepsykiatrisk Center videreføres. Børnecenter København vil i efteråret 2010 invitere til en række åbne temamøder, hvor vi har inviteret forskellige oplægsholdere. BCK-eftermiddage foregår kl. 13.15-15 den første fredag i udvalgte måneder på Børnecenter København, Kastelsvej 60, 2100 Ø. Målgruppe er fagpersonale i Københavns Kommune. Tilmelding er ikke nødvendig, og deltagelse er gratis. Vil du vide mere, er du meget velkommen til at kontakte os på mail bck@buf.kk.dk

INVITATION TIL ÅBENT HUS FOR NYE MEDLEMMER AF KLf Københavns Lærerforening byder dig hermed hjerteligt velkommen i foreningen og vil gerne invitere dig til Åbent Hus – mødet er flyttet til torsdag 14. oktober kl. 15 i KLF’s huse på Frydendalsvej 20 og 24, 1809 Frederiksberg C. Vi mødes i nr. 24 på 2. sal. Vi vil præsentere dig for foreningens sekretariat og konsulenter, der vil besvare spørgsmål om fx løn, arbejdstid og barsel. Bestyrelsen vil også være til stede og både lytte og give bud på, hvordan arbejdet som ny lærer kan gribes an.

SANKT ANNÆ DEMONSTRERER Hele Sankt Annæ med folkeskole- og gymnasieelever demonstrerede på Rådhuspladsen mod BU-politikernes plan om at kræve betaling for undervisning i korsang. Undervisning i folkeskolen er gratis, og brugerbetaling vil lukke sangskolen, lød protesten. hvad vi kan’ ’Vi–demonstrerer, sådan var overskriften ved den demonstration, som elever og lærere samledes til på Rådhuspladsen sidste onsdag eftermiddag. Og aldrig har pladsen vist lydt af så skønne toner, som da et par hundrede folkeskole- og gymnasieelever sang ’I Danmark er jeg født’ og ’With a little help from my friends’ flerstemmigt. Sankt Annæ Gymnasiums folkeskole har den særlige profil, at sang og korsang er integreret i skolegangen. Skolen har opretholdt sin særlige profil på internationalt anerkendt niveau gennem 80 år, og den er et afgørende vigtigt led i

den musikalske fødekæde i Danmark. En stor del af de sangere og musikere, der har drevet det til noget ved tonerne, har fået deres musikalske børneopdragelse på Sankt Annæ. Brugerbetaling Under budgetforhandlingerne på Rådhuset er det kommet frem, at politikerne i Børne- og Ungdomsudvalget har planer om at indføre brugerbetaling for sangundervisningen – i 2011 250 kr. månedligt og fra 2012 500 kr. Den månedlige betaling for undervisningen foreslås legaliseret enten ved en dispensation fra folkeskoleloven eller

peter garde

Et par hundrede elever fra Sankt Annæ gav prøver på deres sang og tiltrak mange tilfældige tilhørere. Politikerne risikerer at lukke sangskolen.

ved at skolegang og sangundervisning adskilles. Skolen modtager børn fra hele København, der kan og vil synge, og den ser udelukkende på de sangmæssige forudsætninger ved optagelse – ikke på børnenes faglige niveau, eventuelle diagnoser eller socioøkonomiske baggrund. – Det er afgørende for skolens overlevelse, at der er et bredt rekrutteringsgrundlag. Brugerbetaling vil betyde langt færre ansøgere. Ikke alle har råd til at betale for undervisningen, siger sanginspektør Mogens Halken og tilføjer: – Hvis ikke sang er integreret i skemaet, kommer vi til at lukke skolen, for sangundervisningen kan ikke udskilles fra skoledagen og placeres hen ad eftermiddagen. Det ville betyde, at mange elever falder fra. Forældre til børn på Sankt Annæ prostesterer også ihærdigt. De kræver at mangfoldigheden i elevgruppen fastholdes og understreger, at det nu engang ikke er sådan, at rige børn synger bedst. Det er musiklærere i alle Københavns skoler, der indstiller egnede elever i 2. klasse, der efter en godkendt optagelsesprøve kan starte i 3. klasse i Sankt Annæ Gymnasiums folkeskole. ■ pg

Efter demonstrationen dannede elever cirkler forskellige steder på pladsen og demonstrerede deres imponerende sangkompetencer.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 14 • 22. SEPTEMBER 2010

lever, der kan svare ja på det spørgsmål, er måske netop de elever, som Ungdomsskolen er på udkig efter. For i efterårsferien afholder Ungdomsskolen en camp for særlig begavede elever. Målet er at udfordre eleverne fagligt samtidig med, at de møder andre ligestillede unge. Eleverne på campen kan både have stærke evner inden for et eller flere faglige områder, og campens formål er at styrke og udfordre de fagligt dygtige og højt intelligente elever med fire sjove, øjenåbnende og nørdede dage. – Vi har ikke tidligere haft tilbud, der så målrettet rækker ud til de særligt begavede unge, men vi ved, at der er elever på 8.-9. klassetrin, hvis faglige niveau faktisk matcher det gymnasiale niveau, siger Line V. Frederiksen, der er lærer i ungdomsskolen og en af tovholderen bag CAMPUS. Hun fortsætter: – Disse elever er kendetegnet ved, at de ofte vil gå hurtigere fagligt frem, end det er muligt i en almindelig skoleklasse. Derfor bliver det fire fagligt hæsblæsende dage, hvor de kommer til at arbejde meget selvstændigt og kreativt. De bestemmer tempoet og vil undervejs blive fagligt inspireret og motiveret – blandt via besøg ude på forskellige steder. Der vil være tid til at gå fagligt i dybden og tænke vilde ideer!

Vulkanudbrud og tsunamier Temaet er ’Naturkatastrofer’, og det bliver dækket fra fire forskellige vinkler – medier og formidling, sundhed, geologi og fysik og matematik. Eleverne på fysik og matematiklinjen skal fx på besøg på Niels Bohr Instituttet, og dér vil de 24

Er du klogere end gennemsnittet ?! Udfordrende tilbud til særligt kloge elever – har du sådan én? For i efterårsferien afholder Ungdomsskolen en camp med fire sjove, øjenåbnende og nørdede dage for særligt begavede elever. Af Lajla Johansen, specialkonsulent i Københavns Kommunes Ungdomsskole

komme nærmere på de fysiske mysterier, der skaber naturkatastrofer. Eleverne på medier og formidlings-linjen skal ud i DR-Byen og tale med en nyhedsjournalist fra DR2 Udland om de etiske dilemmaer, der er, når man dækker en naturkatastrofe. – Udover det faglige program er der undervejs indlagt en række sociale aktiviteter, der skal styrke relationerne blandt eleverne. Vi ved, at flere af disse unge, med psykolog Ole Kyeds ord, har en ’asynkron udvikling’. Hvor de er fagligt foran deres jævnaldrende, så halter de nogle gange lidt bagud socialt. Så campen er toptunet på det sociale også, forklarer Line Frederiksen. København som videnfyrtårn Medlem af Borgerrepræsentationen for Venstre, Cecilia Lonning, der også er medlem af Ungdomsskolens bestyrelse, er glad for initiativet: – Alle børn har ret til at blive

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 14 • 22. SEPTEMBER 2010

fagligt stimuleret og udfordret, og jeg synes, at vi i København mangler tilbud, der er direkte målrettet de fagligt stærke elever. Hvis vi har en ambition om, at byen skal være et videnfyrtårn, så har vi brug for unge, der kan fungere som tovtrækkere og som kan være gode forbilleder, siger hun. – Samtidig synes jeg også, at vi med et tilbud som dette får sendt signalet, at det er legitimt at være fagligt stærk og have faglige interesser. Jeg er glad for, at vi med campen kan medvirke til at give disse unge faglig gejst og motivation, slutter hun. har du en klog elev? Campen afholdes 18.-21. oktober, og hvis du har en elev, der er interesseret i at deltage i campen, skal de kontakte Ungdomsskolen Vesterbro/Valby på tlf. 33 21 48 18 eller sende mail til campus@kku. dk. På ungdomsskolens hjemmeside www.ungdomsskolen.kk.dk kan du læse mere om CAMPUS. ■

12480

Dansk

Matematik Natur/teknik Historie

Mellemtrin

Læsning i alle fag

LæsNiNg i fageNe Af Gerd Fredheim og Marianne Trettenes Redigeret af Kirsten Jakobsen Med elevbogen Læsning i fagene får lærerteamet det praktiske grundlag for undervisning i faglig læsning.

Læsning i fagene

pris kr. 89,-

Eleverne arbejder med • at øge læseforståelsen for bedre at kunne læse for at lære

At læse for at lære

pris kr. 105,ex moms

• at vide, hvad de skal gøre før, under og efter læsning • at bruge denne viden, når de læser tekster i alle fag Læsning i fagene indeholder fagtekster til matematik, natur/teknik og historie foruden to modelleringstekster til dansk.

- veje til viden

Læsning i fagene er en elevbog i tilknytning til At læse for at lære. En kort lærervejledning kan hentes på www.filer.gyldendal.dk

12480 GYL_Ann_KK nr 14_Læsning i fagene_149x215_(12478).indd 1

www.gyldendal-uddannelse.dk Tlf. 33 75 55 60

31/08/10 KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 14 • 22. SEPTEMBER 2010 10.1825

peter garde

NY SKOLELEDER PÅ SØNDERBRO

Sønderbro Skoles nye leder, Erdogan Adanir, fremviser et luftfotografi af skolens udeareal. Han blev om formiddagen sendt på helikoptertur, så han kunne få luft under vingerne og se det hele lidt oppefra. Og 3. klassekoret sang til ære for den nye skoleleder, blandt andet en anemonesang, to Kim Larsen-sange og skolens identitetssang, ’Hvem vi er’. 26

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 14 • 22. SEPTEMBER 2010

ønderbro Skole ligger i Holmbladsgade-kvarteret og er udvalgt til kreativ-musisk profilskole i Københavns Kommune. Den betegnelse skulle også gerne matche den ny skoleleder, og det mente områdeleder Michael Olsen nok, at den gør. – Som musisk profilskole har I legitimitet til at gå andre veje i undervisningen, og det er veje, du kender som aktivt medvirkende i kreative og kunstneriske aktiviteter inden for maleri, poesi, teater, film og musik. Samtidig har I kæmpestore udfordringer med at bryde den sociale arv, sikre integration og tiltrække elever, sagde Michael Olsen. Skoleleder på Klostervængets Heldagsskole, Karen Margrethe Grønlund sagde, at Erdogan Adanir er savnet, for det er her, han indtil nu har været souschef. – Du er et engageret og varmt menneske med lune. Du har forudsætninger for at skabe rammer for glæde, og det har både børn og voksne brug for. På vegne af lederne på Amager bød adm. leder Kai Gulstad, Gerbrandskolen, Erdogan velkommen til øen. Han læste et digt, som den ny skoleleder har skrevet og som han engang skal have læst for en større menneskeskare i Kongens Have og omtalte desuden en række af de mange forskellige kunstneriske aktiviteter, som den ny skoleleder har været en del af. Erdogan Adanir understregede vigtigheden af, at der er virkelyst og engagement, og han ville både dyrke og styrke rummeligheden fordi det er i det rum, eleverne kan tilegne sig nødvendige faglige og kulturelle kompetencer. –Vi skal finde kreative løsninger på mange ting, fastslog Erdogan Adanir. ■ pg

bESTYRELSESMØDE af jan maslak

Møde 12. august 2010 KLF’s driftsregnskab 2. kvartal

Driftsregnskabet blev taget til efterretning. Københavns budget 2011

I flere kommuner opsiger arbejdsgiverne nu Arbejdstidsaftale 08. De går efter en lavere faktor. Deres hensigt er at overføre tid fra kasse 3 til kasse 1 og 2. Der var eftersendt et bilag om budgetkampagnen. Der arbejdes videre med: Sms, go cards og cafearrangement. Bestyrelsen har hæftet sig ved et indlæg i Politiken 11. august, hvor det slås fast, at skolerne skal have 1. prioritet. Børnene skal være helt fremme, når der prioriteres. Bestyrelsen havde en opsummering af status lige nu. TR-mødet 17. august

Dagsordenen blev fastlagt. Der omtales cirkulæret om ansættelser, generalforsamlingen, OK 11. Hovedpunktet er Københavns Kommunes Budget 2011.

forsøgsperioden. Det drejer sig om erfaringsudveksling, at få viden om, hvordan forsøget udvikler sig og få viden om, hvordan de særlige arbejdstidsaftaler fungerer. Indstillingen blev tiltrådt. Henvendelser

Der forelå en henvendelse og mødeinvitation fra Nina Raaschou om undersøgelse af diskrimination i folkeskolen. Diskrimination forekommer. Spørgsmålet er, hvordan kommunen og skolerne er rustet til at imødegå den, hvor den optræder. Pædagogisk Udvalg stiller med repræsentant til mødet. Sekretariatet orienterer

Der blev orienteret om opmandssagen og familieskolerne.

Opmandssagen

Der forelå en skrivelse fra forsikringsselskabets advokat. Hans konklusion var, at foreningen ikke havde et rådgivningsansvar. Bestyrelsen besluttede, at der på baggrund af de foreliggende oplysninger ikke skal ske erstatning i den pågældende sag. Medlemmet indbydes til møde med formanden.

KLF’s ord. generalforsamling

Københavns Budget 2011

Der blev gjort status på Budgetkampagnen. Hjemmesiden og Facebook står centralt. Et omfattende bilag med ideer til aktiviteter på skolerne i efteråret 2010, arrangeret af Skole og Forældre, København og KLF blev drøftet. Ideerne rettes i formen mod elever, forældre og lærere. KLO, der er elevernes organisation i København, vil meget gerne inddrages. Listen over tovholdere vedr. projektet ’Besøg en skole’, jf. hjemmesiden, blev udarbejdet. ’Nøgletal om folkeskolen i hver enkelt

Der forelå en indstilling fra Pædagogisk Udvalg om heldagsskole-

KLF’s foreløbige driftsbudget

Bestyrelsens forslag til foreløbigt driftsbudget for 2011 og grundlaget for kontingentudskivningen blev tiltrådt. Der foreslås uændret kontingent. KLF’s Særlige Fond - DLF’s Særlige Fond

I sammenlægningen med DLF er vi nu så langt, at der skulle sætte navn på de aktiver, der skal overflyttes fra KLF’s Særlige Fond til DLF’s Særlige Fond. Bestyrelsen tiltrådte indstillingen herom. ordinær generalforsamling

Møde 23. august 2010

Kalender, formalia, stemmetællere og indholdet i formandens skriftlige beretning, som blev tiltrådt med enkelte ændringer. Pris for deltagelse i festen efter generalforsamlingen blev fastsat til 100 kr., nedsættelse af pr-gruppe til generalforsamlingen (Inge Thomsen, og Kirsten Wahlberg Sørensen er pr-gruppen), KLF’s gyldne Pegepind, hvor kandidater blev drøftet. Udvalgsindstillinger

kommune’ fra 11. august lå i bestyrelsespapirerne. De praktiske detaljer om dagens releaseparty fra 17-19 blev drøftet.

De praktiske detaljer er overladt til sekretariatet. Musikken er på plads. Anden underholdning er på plads. Der udsendes snarest tilmelingslister m.v. til skolerne. Deltagelse i festen efter generalforsamlingen koster 100 kr. Henvendelser

Der skal nedsættes et ansættelsesudvalg på Indre og Ydre Nørrebro til besættelse af stillingerne som hot-spot chefer. Jane Pilegaard og Astrid Fribo blev udpeget. Invitation fra UU

Jamal Bakhteyear deltager. Sekretariatet orienterer

Der blev orienteret om afspadsering og overtid i A08. ■

d ea d l i n e ti l kk 15 d er u d ko mmer 6. o kto ber er fre dag 24. september

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 14 • 22. SEPTEMBER 2010

Faglig kommentar

martin foldgast

BRYD SKATTESTOPPET! INVESTÉR I FOLKESKOLEN! af inge thomsen, medlem af klf’s bestyrelse

drønaktuelt i den københavnske folkeskole. Skolebudgetterne er gennem mange år beskåret. Det kan mærkes ude på skolerne. På trods af ønske om at drive skolerne anstændigt udhules mulighederne for det år efter år på grund af besparelser. Konsekvenserne er ikke til at tage fejl af. København har landets højeste score, 25 procent af eleverne går på privatskole. En udvikling som kræver handling! Hvis folkeskolen for alle skal bevares, må der investeres. Det koster, og der skal vælges. For mig at se, er vi tvunget til mere drastiske aktionsformer, hvis skolepolitikken skal ændres, fx kunne valget stå mellem skattestop og velfærd. Opfordringen til politikerne i BR er: gå sammen med de andre kommuner og bryd skattestoppet. Det er ikke ulovligt, men imod regeringens politik. Finansministeren vil, med et folketingsvalg lige om hjørnet, få svært ved at straffe ulydige kommuner. Regeringen har gennem mange år gjort, hvad de kunne for at udhule folkeskolens troværdighed og de økonomiske rammer for at drive god skole. Godt nok siger regeringen, at den vil have ’verdens bedste folkeskole’, men den bomber den offentlige sektor tilbage. Kommunerne får medansvar for politikken og må gøre det sure arbejde ved at realisere besparelserne på blandt andet folkeskoleområdet. Regeringen vil græde tørre tårer over, at flere vælger privatskole. Den ideologiske målsætning er jo netop at øge den private sektor. Privatskoler er en del af denne sektor og er for dem, som har råd. En investering i folkeskolen ville give mulighed for at: • indfri ønskerne om at drive god skole,

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 14 • 22. SEPTEMBER 2010

niels-vilhelm søe

i er dem de andre ikke må lege med, vi er det ” Vdårlige selskab,” sang Kim Larsen. Det tema er

Privatskoler er en del af det gode selskab, mens folkeskolerne er det dårlige, som finansministeren ikke ønsker at lege med. ■ • blive et reelt alternativ til privatskoler • skolen ikke yderligere udvikler sig til kun at være for dem, Kim Larsen synger om. Regeringen har vist, hvilken vej den vil. Hvilken vej vil politikerne i Borgerrepræsentationen? ■

Adresser Københavns Lærerforening Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85 E-mail: klf@klf-net.dk Hjemmeside: www.klf-net.dk

Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-torsdag: kl. 10-15, fredag: kl. 10-14 Sekretariatschef: Ivan Jespersen Konsulenter: Lene Andersen, Vinni Hertz, Bente Grønbæk Bruun, Anne Lindegård og Henning Søby lærernes a-kasse Kontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18 Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger. Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30 Københavns Lærerforenings Kolonier Kontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76 E-mail: kolonierne@kolonierne.dk Hjemmeside: www.kolonierne.dk Kontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15 Forretningsfører: Lars Fabricius, tlf: 35 26 66 13 Konsulent: Vibeke Fraenkel, tlf: 32 54 78 28 Konsulent: Søren Freiesleben, tlf: 38 28 47 87 Københavns Lærerforenings bestyrelse Formand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, e-mail: jt@dlf.org Næstformand: Ole Hein Christensen, Galgebakken Sønder 9 16A, 2620 Albertslund, tlf: 43 64 95 31, e-mail: ole.hein@dlf.org Jamal Bakhteyar, Snorresgade 8, st.th, 2300 S, tlf: 28 72 22 84, e-mail: jaba.stp@ci.kk.dk Ane Lykkegaard, Norgesgade 52, 4. tv., 2300 S, tlf: 32 57 10 65, e-mail: anelykkegaard@mail.dk Jan Maslak, Vodroffsvej 50 A, 1900 Frb. C, tlf: 38 11 37 30, e-mail: mas.vns@ci.kk.dk Jane Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09, e-mail: j.pilegaard@get2net.dk Kirsten Wahlberg Sørensen, Ved Bellahøj 13 B, 4. tv, 2700 Brønshøj, tlf: 38 60 14 92, e-mail: ks.vas@ci.kk.dk Lars Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 38 28 22 17, e-mail: ls.sir@ci.kk.dk Inge Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81, e-mail: inge@ullestad.dk

Om KK Udgivelsesplan 2010

KK 15: 6. oktober/uge 40 sidste frist: 24. september KK 16: 27. oktober/uge 43 sidste frist: 15. oktober KK 17: 10. november/uge45 sidste frist: 29. oktober KK 18: 24. november/uge47 sidste frist: 12. november KK 19: 8. december/uge49 sidste frist: 26. november Annoncer Materialet skal være redaktionen på Frydendalsvej 20 i hænde senest 10 dage før pågældende nummer udkommer (mandag kl. 12). Annonceformater og priser i 2010 (ex. moms)

Bredde x højde: 1 side 149 x 215 mm: 3.629 kr. 1/2 side 149 x 107 mm: 1.986 kr. 1 spalte 047 x 215 mm: 1.555 kr. 2 spalter 098 x 215 mm: 2.443 kr. 1/2 spalte 47 x 107 mm: 872 kr. 2/2 spalter 098 x 107 mm: 1.555 kr. Bagside 098 x 215 mm: 2.443 kr. Mm-pris: 13,25 kr. 1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr. Ved samlet bestilling af 5 annoncer: 15%.

Abonnement 2010

400 kr. inkl. moms.

DANSK

•

3. KLASSE

Plot 3 til 3. klasse er første udgivelse til systemet og udbygges med Plot 4, Plot 5 og Plot 6.

“

Flotte anmeldelser til nyt dansksystem til mellemtrinnet Ualmindelig flot og gennemarbejdet system til danskundervisningen i 3. klasse, hvor arbejdet med det trykte medie spiller sammen med it og nyere medier. Anmeldelse i Børn & Bøger

Gratis forlagskursus Kom og hør, hvor let det er at bruge it i danskundervisningen med Plot – tilmeld dig nu på alinea.dk.

Udgiveradresseret maskinel magasinpost Id nr. 42142 Al henvendelse til: Københavns Kommuneskole, Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

– gør it og medier til en del af dansk!