KK 15-2010

ORDINÆR GENERALFORSAMLING Forslag til vedtægtsændringer INDLEDNING SKRIFTLIG BERETNING

K Ø B E N H A V N S K O M M U N E S K O L E

Nr. 15 • 6. oktober 2010

REGNSKAB FOR KLF REGNSKAB FOR KOLONIERNE

BR-KOMMENTAR DEBAT KØBENHAVNS BUDGET FRYDENDALSVEJ skolesammenlægning

53

Indhold

01 02 05 06 07 08 09 45

Årsregnskab 2009 for Københavns Lærerforenings Kolonier

Velkommen Ordinær generalforsamling – dagsorden Forslag til vedtægtsændringer Husk at medbringe dit medlemskort på

generalforsamlingen. Det er både ad-

Foreløbigt driftsbudget for 2011

gangs- og stemmekort.

Information om generalforsamlingen Endelig dagsorden, resolutionsforslag, afvikling, Den Gyldne Pegepind, middag og medlemsfest Indledning ved KLF’s formand Indhold af formandens skriftlige beretning Formandens skriftlige beretning inddelt i 7 kapitler Årsregnskab 2009 for Københavns Lærerforening

Københavns Kommuneskole udgives af Københavns Lærerforening med 19 normalnumre årligt.

Expedition: Dorthe Rasmussen, tlf 33 22 33 22 Redaktion: Peter Garde (ansv.)

Frydendalsvej 20 1809 Frederiksberg C Tlf. 33 31 41 39 Fax 33 31 41 69 E-mail: kk@kk-klf.dk Tonny Hansen: tlf. 23 30 39 23 E-mail: tonny_hansen@hotmail.com Layout: Peter Garde Tryk: Elbo Grafisk A/S Essen 22 6000 Kolding

58 59 62 64 68

BR-kommentar Megaskoler?

Debat

Budgetforlig i Københavns Kommune Lettelsen var svær at skjule Københavns Lærerforenings huse Forandringer på Frydendalsvej Stormøde om skolesammenlægning 400 forældre på Amager konfronterede BUF

Forside: Formandens skriftlige beretning er KLF’s bestyrelses beskrivelse af aktuelle temaer for den københavnske folkeskole i det forløbne generalforsamlingsår, som bestyrelsen har arbejdet med.

Illustration: Niels-Vilhelm Søe

Annoncer: Peter Garde tlf. 33 31 41 39 Annonceformater og prisliste findes bagest i bladet.

Oplag: 5.040 Kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol ISSN 0023-253x

Stof til KK: Sidste frist for indlevering af mindre annoncer og kort rubrikstof (debatindlæg, møder, kurser m.v.) er mandag kl. 12, ni dage før udgivelsesdagen.

Deadline for artikler, længere indlæg og større annoncer er senest fredag kl. 12, tolv dage før udgivelsesdagen.

Manuskripter bedes fremsendt på e-mail – hvis det ikke er muligt da på diskette vedlagt udskrift.

Artikler i KK dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller KLF´s synspunkter.

Alt stof sendes til Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C Afleveret til postvæsenet: 4. oktober Deadline KK 16: fredag 15. oktober, se ovenfor

Velkommen til Københavns Lærerforenings ordinære generalforsamling

2010

FREdag 29. oktober fra kl. 15-19.

peter garde

KK nr. 15 6. OKTOBER 2010 103. årganG

i kORSGADEHALLEN KORSGADE 29, 2200 KØBENHAVN n Dette nummer af KK bedes medbragt på generalforsamlingen.

Nye medlemskort er udsendt til tillidsrepræsentanterne til uddeling. Medlemmer, der ikke er tilknyttet en skole, har fået tilsendt medlemskortet direkte.

Medlemskort SKAL medbringes på generalforsamlingen, idet det fungerer som STEMMEKORT.

DAGSORDEN 1. Valg af dirigent og hjælpedirigent 2. Valg af referenter 3. Vedtagelse af forretningsorden 4. Formandens beretning, herunder beretning for kolonierne 5. Foreningens regnskaber (herunder fond og kolonivirksomhed) 6. Forslag til vedtægtsændringer 7. Fastsættelse af kontingent 7. Valg af stemmetællingsudvalg på 12 medlemmer for en 2-årig periode 9. Eventuelt Generalforsamlingen forventes afsluttet ca. kl. 19. Hvis det ikke er muligt at afslutte generalforsamlingen til dette tidspunkt, vil den fortsætte på Peder Lykke Skolen onsdag 3. november kl. 15. Redaktionen af beretningsmaterialet er afsluttet fredag 17. september. Efter generalforsamlingen vil der være medlemsfest samme sted – se tilmelding til denne på side 6.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 6. OKTOBER 2010

1

ordinær generalforsamling

ad 1) Bestyrelsen foreslår Flemming Barfred, Hyltebjerg Skole og Henrik Persson, Ålholm Skole. ad 2) Bestyrelsen foreslår, at KLF’s sekretariat påtager sig opgaven, og at to konsulenter vælges til referenter.

Referatet udarbejdes på grundlag af en fuldstændig båndoptagelse. Båndoptagelsen vil blive slettet én måned efter referatets udsendelse. ad 3) Bestyrelsen foreslår følgende forretningsorden: 1. Generalforsamlingen åbnes af formanden, der leder valget af dirigent og hjælpedirigent.

2. Generalforsamlingen afvikles efter dagsordenen.

Generalforsamlingen kan dog udsætte og senere genoptage de på dagsordenen opførte punkter.

3. Dirigenten påser, at forhandlingerne fremmes, og at god parlamentarisk orden opretholdes. Deltagerne i generalforsamlingen må i alle tilfælde rette sig efter dirigentens afgørelse.

4. Talere får ordet i den rækkefølge, de indtegnes hos dirigenten. Dog kan formanden og forslagsstilleren når

som helst efter et indlæg begære ordet, lige som dirigenten kan tillade en kort svarreplik.

5. En talers første indlæg under et punkt eller underpunkt i forhold til den endelige dagsorden og den godkendte opdeling af debatten om formandens beretning må ikke overstige 5 minutter. Øvrige indlæg under samme punkt eller underpunkt må ikke overstige 3 minutter. Formanden og forslagsstilleren vil dog være undtaget fra disse bestemmelser. Dirigenten eller et medlem kan stille forslag om, at debatten afsluttes efter de indtegnede talere. Træffes en sådan beslutning, kan kun formanden eller forslagsstilleren yderligere tildeles ordet.

6. Forslag og ændringsforslag skal indleveres skriftligt til dirigenten. Dirigenten afgør i hvilken rækkefølge forslag og ændringsforslag sættes til afstemning. Generalforsamlingen kan dog ændre denne rækkefølge.

7. Alle afgørelser træffes ved almindelig stemmeflerhed, jvf. dog vedtægtens §§ 5, 13, 14, 15 og 16.

Under generalforsamlingen kan bestyrelsen forlange debatten afbrudt for at holde et kort møde.

Ad 6) Forslag til vedtægtsændringer

Nuværende vedtægter

Forslag til vedtægtsændringer

Konsolideringsfonden §7 KLF’s Særlige Fond overgår til DLF’s Særlige Fond med et beløb, der svarer til værdien målt pr. DLFmedlem. Den resterende værdi af KLF’s hidtidige Særlige Fond placeres i KLF’s Konsolideringsfond.

Konsolideringsfonden og Nye Særlige Fond § 7 (uændret)

Stk. 2 Københavns Lærerforenings bestyrelse skal forvalte konsolideringsfondsmidlerne således, at de bliver til størst mulig gavn for foreningens medlemmer. Ved midlernes placering skal tilstræbes en betryggende sikkerhed, en opretholdelse af midlernes realværdi, højst mulig forrentning, samt mulighed for umiddelbar realisering.

Stk. 2 (uændret)

Stk. 3 Over fonden føres et særligt regnskab, som fremlægges på generalforsamlingen.

Stk. 3 Over konsolideringsfonden føres et særligt regnskab, som fremlægges på generalforsamlingen.

2

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 6. OKTOBER 2010

Stk. 4 Bestyrelsen kan anvende afkastet af konsolideringsfondens midler til KLF’s daglige drift.

Stk. 5. Nye Særlige Fond fra 1. januar 2011 Københavns Lærerforenings Nye Særlige Fond har til formål at forøge kredsens økonomiske styrke og til i en given situation at kunne yde støtte til kredsens almindelige medlemmer i fraktionerne 1 og 2 under konflikter om tjenstlige forhold og lønningsforhold.

Fondens midler tilvejebringes ved bidrag fra Danmarks Lærerforenings Særlige fond og ved indbetalinger fra kredsens medlemmer i fraktionerne 1 og 2.

Fondens midler kan ikke overføres til kredsens drift, formue, henlæggelser, andre kredsfonde eller lignende. Fondens midler kan heller ikke overføres til andre kredse.

Stk. 6. Over kredsens Nye Særlige Fond føres et selvstændigt regnskab, som revideres af kredsens revisorer og forelægges den ordinære generalforsamling til godkendelse.

Indvundne renter, udbytter m.v. tilskrives fondens kapital efter fradrag af administrationsudgifter.

Stk. 7. Fondens midler tilhører kredsen jf. dog Danmarks Lærerforenings vedtægter.

Bestyrelsen træffer beslutning om midlernes anbringelse.

Stk. 8. Beslutning om udbetaling af midlerne fra kredsens Nye Særlige Fond til konfliktramte medlemmer af kredsen træffes af bestyrelsen eller generalforsamlingen.

Stk. 9. Såfremt der efter en konflikts afslutning betales hel eller delvis løn for den tid, konflikten har stået på, er medlemmer, der har modtaget støtte fra kredsens Nye Særlige Fond forpligtede til at tilbagebetale det beløb, hvormed ydelserne fra kredsens Nye Særlige Fond og fra Danmarks Lærerforening samt lønnen tilsammen overstiger den løn, den pågældende ville have oppebåret, såfremt konflikten ikke havde fundet sted.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 6. OKTOBER 2010

3

ordinær generalforsamling

Stk. 4 Bestyrelsen kan anvende afkastet af fondens midler til KLF’s daglige drift.

ordinær generalforsamling

§ 10 Stk. 2 Endvidere vælger generalforsamlingen 2 referenter, der optager et kort referat til foreningens forhandlingsprotokol og til udsendelse til medlemmerne. Til støtte for referenterne optages generalforsamlingens forhandlinger på bånd. Optagelsen slettes en måned efter referatets udsendelse ved dirigentens foranstaltning.

§ 10 Stk. 2 Endvidere vælger generalforsamlingen 2 referenter, der optager et beslutningsreferat til foreningens forhandlingsprotokol. Beslutningsreferatet lægges på foreningens hjemmeside. Til støtte for referenterne optages generalforsamlingens forhandlinger på bånd. Lydoptagelsen lægges på foreningens hjemmeside og fjernes en måned efter.

Ad 7) Med virkning fra 1. januar 2011 foreslår bestyrelsen følgende: På baggrund af det foreløbige driftsbudget for 2011 samt fortsættelse af beslutning om differentieret kontingent for visse arbejdsledige medlemmer foreslås følgende uændrede procentvise kontingentsatser for år 2011.

Satserne fra 1. januar 2011 relaterer sig til begyndelseslønnen som uddannet lærer p.t. lønnen på trin 33 plus det særlige tillæg på 3.000 kr. i årligt grundbeløb.

Medlemmer af KLF-afdelingen for arbejdsledige/løst ansatte kan i givet fald opnå kontingentnedsættelse efter følgende regler: Årlig indkomst Differentieret kontingent 0-185.999 kr.

50% af normalkontingent 186.000-195.999 kr.

70% af normalkontingent 196.000-204.000 kr.

90% af normalkontingent

Almindelige medlemmer: 1,88 % af begyndelsestrinnet som lærer, afrundet til nærmeste hele kronebeløb.

Særlige medlemmer: 0,64 % af begyndelsestrinnet som lærer, afrundet til nærmeste hele kronebeløb.

Pensionister: 0,36 % af begyndelsestrinnet som lærer, afrundet til nærmeste hele kronebeløb.

Opgørelsen sker – på medlemmets foranledning – med tilbagevirkende kraft én gang årligt på grundlag af skattevæsenets årsindkomstopgørelse. I overensstemmelse med vedtægtens § 6, stk. 4 kan hel eller delvis kontingentfritagelse dog også ske for visse perioder i løbet af året.

Grundlaget for bestyrelsens forslag vedr. kontingenterne: Kontingentforslaget er udarbejdet på grundlag af det af bestyrelsen 23. august 2010 vedtagne foreløbige driftsbudget for 2011, som bringes nedenfor til orientering, sammenholdt med det endelige budget 2010. ■

Illustrationerne til formandens beretning er udført af Niels-Vilhelm Søe.

4

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 6. OKTOBER 2010

FORELØBIGT DRIFTSBUDGET FOR 2011 Endeligt Foreløbigt budget budget 2010 i 2011 i 1.000 kr. 1.000 kr.

Møder og rejser Vikarudgifter/tjenestefrihed Omkostningstillæg og pension Mødeudgifter Skole-/organisationsmøder Befordring, tlf., diæter Tillidsrepræsentantmøder Generalforsamlinger Medlemskurser og -møder Fester Repræsentation m.v.

TR-udgifter PR-udgifter Tillidsrepræsentantkursus

Lønninger Lønninger samt tj.frihed. sekr.

Pension, ATP m.v.

Revision Lønsumsafgift og andre personaleudg.

Kontorhold Kontorartikler, tryksager, vedl. af inventar Porto, kopi, telefon

Afskrivning af inventar Øvrige kontorudgifter Husleje, Frydendalsvej 20 og 24

Københavns Kommuneskole KLF TV Særlige aktiviteter Støtte til andre Rådgivningsansvarsforsikring

Kontingentudgifter m.v.

DLF SKK (LC, DUS, KFF, KTO) Andre kontingenter

Udgifter i alt

Indtægter 1.850 1.190 80 220 50 175 190 765 200 50 80 150 930

1.900 1.215 80 220 50 175 170 915 200 50 80 50 850

5.665 900 20

5.800 900 20

650

650

455 525 300 250 1.000

455 525 300 250 800

2.075 50 420 25 75

2.040 100 420 25 75

5.350 470 200

5.040 125 200

24.360

23.680

Indtægter Kontingenter Renter mv.

Andre indtægter

Indtægter i alt

Budgetmæssigt nettoresultat

22.260 500 1.600

21.600 2.000 1.000

24.360

24.600

0

920

ordinær generalforsamling

Udgifter

Endeligt Foreløbigt budget budget 2010 i 2011 i 1.000 kr. 1.000 kr.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 6. OKTOBER 2010

5

ordinær generalforsamling

Praktiske forhold i forbindelse med afviklingen af generalforsamlingen: • Seneste frist for forslag fra medlemmerne fredag 8. oktober kl. 15.00 – 3 ugers frist fra 29. oktober. Den endelige dagsorden offentliggøres på hjemmesiden.

• KLF- afdelingerne opfordres til at indsende forslag til resolutioner til KLF’s kontor senest fredag 8. oktober kl. 12.

• Mandag 11. oktober udsendes indkomne resolutionsforslag fra KLF’s kontor, således at der er mulighed for at behandle dem i KLF-afdelingerne.

• Resolutionsforslag fra bestyrelsen / bestyrelsesmedlemmer udsendes i videst muligt omfang samtidig.

• Det henstilles endvidere, at øvrige forslag til resolutioner og generalforsamlingsvedtagelser afleveres skriftligt til sekretariatet under behandlingen af formandsberetningens 1. underpunkt.

Klf’s bestyrelse lægger op til følgende afvikling af generalforsamlingen Mødet begynder kl. 15 med velkomst • Valg af dirigent og hjælpedirigent • Valg af referenter • Vedtagelse af forretningsorden • Formandens mundtlige beretning • Gæstetaler BUF-borgmester Anne Vang • Debat om formandens beretning, herunder beretning for Kolonierne • Debat og øvrige punkter på dagsordenen

KLF’S GYLDNE PEGEPIND overrækkes umiddelbart efter kl. 19.

Middagstilmelding til medlemsfest Efter generalforsamlingen vil man efter tilmelding og forudbetaling kunne deltage i medlemsfest med stand up komiker Fadime Turan. Bandet The Crock spiller op til dans. Middagen serveres kl.

19.30.

Der serveres vin, 1 øl eller 1 vand og efter middagen kaffe/te. Pris 100 kr. For medlemmer tilknyttet en skole sker tilmelding til tillidsrepræsentanten.

For medlemmer, der ikke er tilknyttet en skole, kan betaling på 100 kr. ske til foreningen ved check, via netbank til kontonummer 9541-5401585, eller på posthus til girokontonummer 540-1585 korttype 01. HUSK at oplyse navn på deltager.

Billetten skal medbringes til medlemsfesten som adgangskontrol til middagen.

TILMELDING OG BETALING Tilmelding og betaling skal være foreningen i hænde senest fredag 8. oktober. Tilmelding efter denne dato kan ikke finde sted. Middagsbilletter vil blive sendt, så snart betalingen er modtaget. Bemærk betaling via giro eller netbank kan tage op til 5 hverdage.

Tilmeldingen er bindende, og der vil ikke kunne ske tilbagebetaling.

Københavns Lærerforenings to huse på Frydendalsvej, nr. 24 (tv) som foreningen købte i 1971 og nr. 20 (th) erhvervet i 1993. Siden sidste generalforsamling er der sket ombygninger og omflytninger i begge huse, se artikel side 64. Blandt andet har Frederiksberg Kommunelærerforening lejet sig ind i lokaler i nr. 24 . Akvarellerne af de to huse er udført af pensioneret overlærer og modtager af KLF’s Gyldne Pegepind i 1997, Ole Gade Mikkelsen.

6

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 6. OKTOBER 2010

INDLEDNING

Frustrationsrobusthed – og så er der fest bagefter

Jan Trojaborg, formand for Københavns Lærerforening.

nyttig at læse fra ende til anden. Du kan også vælge ud og læse om de felter, som du især er interesseret i. For foreningen og sikkert også for både forvaltning og politikere tjener denne omfangsrige beretning tillige som en historisk kilde, som ingen andre tager sig af at skrive.

Vi har som bestyrelse og sekretariat gjort os umage med at skrive forståeligt og at give overblik og indsigt, så jeg håber, at du som læser også vil opleve dét.

Selve generalforsamlingen får en ny afvikling i år. For det første har vi valgt at skifte lokalitet efter mange, mange år på Sankt Annæ Gymnasium. 29. oktober mødes vi i stedet i Korsgadehallen på Indre Nørrebro lidt tidligere end vanligt, nemlig kl. 15, fordi vi har valgt en fredag frem for en onsdag. Selve generalforsamlingen varer fra kl. 15 til kl. ca. 19, idet vi ud fra erfaringerne vurderer, at fire timer er nok til den foreningspolitiske del.

Derefter er der fest med alt, hvad dertil hører.

Dét glæder bestyrelsen sig enormt til, og vi håber, at du også vil blive begejstret for denne nyskabelse, som mange har efterlyst. Nu er muligheden dér, så tag mange kolleger med og lad os holde et brag af en københavnerfest, hvor alle frustrationerne bliver kastet overbord, og hvor vi lader glæden og begejstringen komme til fuld udfoldelse.

På gensyn fredag 29. oktober til både den seriøse og den festlige del, Jan Trojaborg, formand for KLF KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 6. OKTOBER 2010

7

ordinær generalforsamling

rustrationsrobusthed. Dét ord siger mere end lange sætninger. Den egenskab er stærkt påkrævet i dagens skole. For hvis man som lærer ikke magter at leve med urimelig mange paradokser og vilkår, der ikke er en tidssvarende skole værdig, så bliver arbejdslivet meget svært at håndtere.

Tænk på at statsministeren ønsker, at Danmark placerer sig i top-5 blandt verdens nationer på skoleområdet, samtidig med at der skæres og regeres i alle kommuners skolebudgetter. Tænk på at regeringens rejsehold i et sammensurium af anbefalinger fastholder, at det er en god idé at offentliggøre resultaterne af de nationale test stik imod råd fra videnskaben, og hvad sund fornuft tilskriver.

Tænk på at statsminister Lars Løkke ønsker et partnerskab med skolens interessenter herunder Danmarks Lærerforening uden at ville inddrage os eller forklare, hvad det nærmere går ud på.

Tænk på en Børne- og Ungdomsforvaltning, der bliver mere og mere akademiseret for hver ny strukturforandring og skolesammenlægning og snart er uden én eneste centralt ansat med lærerbaggrund og mere end 6 års historie i bagagen. Tænk på … Paradoksernes parade er uendelig lang og bestemt ikke opmuntrende.

Når lærerne alligevel ikke går i sort, hænger det nok sammen med, at de seneste mange år med talrige nedskæringer, centrale og kommunale kontrolforanstaltninger og offentlig udhængning har forberedt denne robusthed. Derfor overtrumfes den energi, dynamik og vilje til at gøre en indsats med mening, som standen er i besiddelse af, ikke. Samtidig er det nødvendigt at huske på, at sygefraværsstatistikken taler sít tydelige sprog, der fortæller, at en del af vores kolleger har lídt overlast under arbejdspres og dårligt arbejdsmiljø. Trivselsundersøgelserne rummer også faresignaler og gør opmærksom på, at der er behov for klare forbedringer.

Alt dét og meget mere kan du læse om i denne beretning, der beskriver alle de områder og emner, som Københavns Lærerforening har beskæftiget sig med i det forgangne turbulente år. Og det er ganske mange.

Hvis du ønsker et samlet overblik, er beretningen

martin foldgast

F

formandens beretning

FORMANDENS SKRIFTLIGE BERETNING 2010 INDHOLD 1. LØN OG ARBEJDSTID – side 9 a. OK 08 og OK 11 b. Arbejdstid c. Lokale lønforhandlinger d. Handleplan 2. KØBENHAVNS KOMMUNES STYRELSE – side 13 a. Rådhuset og de 7 forvaltninger (ny BU-borgmester) b. Børne- og Ungdomsforvaltningen (HSU) 3. KØBENHAVNS KOMMUNES ØKONOMI – side 15 a. Københavns Kommunes Budget 2010 b. Børne- og Ungdomsforvaltningens Budget 2010 c. Københavns Kommunes Budget 2011 d. Børne- og Ungdomsforvaltningens Budget 2011 e. Foreningens budgetarbejde f. Handleplan 4. PÆDAGOGISKE FORHOLD – side 18 a. Kvalitetsrapporter b. Heldagsskoler c. Integration d. Modersmålsundervisning e. Udsatte børn og unge – rummelighed, inklusion og specialundervisning f. Specialreformen g. Efter- og videreuddannelse h. EAT i. Familieskoler j. Handleplaner 8

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 6. OKTOBER 2010

5. FAGLIGE FORHOLD – side 24 a. Faglige sager (Oprydningen efter Accenture, Byretsdom, Debitorsager) b. Forflyttelses- og beskæftigelsessituationen c. Særlige grupper (Nyuddannede lærere, Samarbejdet med læreruddannelserne under UCC og UCM, Seniorafdelingen, PB’ere i Sundhed og Ernæring, SOSU-skolen, Børnehaveklasseledere, Undervisningsassistenter) d. Personalepolitik (Personalepolitisk udvalg, Sygefravær, Nye tiltag, Trivselsundersøgelsen, Seniorpolitik, Fleksjob) e. Arbejdsmiljø (Arbejdsmiljøorganisationen,Fyring af arbejdsmiljøkoordinatorer, Det fysiske arbejdsmiljø, Bedre indeklima, Lavere sygefravær, Flere sygepensioneres, Ny arbejdsmiljølov, Samarbejdet med arbejdsmiljørepræsentanterne, Elevernes undervisningsmiljø – Københavnerbarometer 2010) f. Tillidsrepræsentanterne g. Handleplan 6. KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS KOLONIER – side 34 (Budgettet, Sommerkolonierne, Udlejningen og bygningerne, Pædagogiske materialer, Kursusaktiviteter) 7. FORENINGEN – side 36 a. KLF-DLF b. Farvel til ledergrupperne c. God dag til skolepsykologerne d. Opmandssag e. KLF i organisationsverdenen (Samarbejdet med DLF’s kredse i hovedstadsområdet, 6-By samarbejdet, Lærernes Centralorganisation – LC, KTO, Danske Underviserorganisationers Samråd – DUS, KFF, Lærernes Pension) f. SKK g. Fællesrådet og Fælles Pædagogisk Råd h. Skole & Forældre i. Kursusaktiviteter j. KK og KLFTV k. Internationale forhold l. Medlemstallet i foreningen m.Bestyrelsen

1. a. OK 08 og OK 11 Løn- og pensionsudviklingen i OK-perioden

Vi er inde i det sidste år i denne overenskomstperiode og har nu et billede af, hvad OK 08 reelt har givet i lønningsposen. Samlet set over de tre år fra 1. april 2008 til 1. april 2011 er der tale om en markant reallønsstigning for de erhvervsaktive, mens pensionsudviklingen for tjenestemandspensionisterne har været knapt så prangende.

De samlede lønstigninger udgør i gennemsnit 12,39 pct., hvoraf de generelle lønstigninger udgør 7,50 pct. Dette skal sammenholdes med prisudviklingen i perioden på 6,95 pct. – der er altså tale om en positiv udvikling for alle.

Denne gunstige lønudvikling betyder imidlertid, at de kommunale lønninger for første gang i mands minde er steget mere end lønningerne på det private arbejdsmarked. Vi har således været lønførende i den seneste periode – fx steg lønningerne fra 1. februar 2009 til 1. februar 2010 med 5,40 pct. i kommunerne, men kun med 1,50 pct. i det private. Umiddelbart lyder det jo fint nok. Men da vi har aftalt en reguleringsordning, der skal sikre parallelitet mellem den offentlige og den private lønudvikling, betyder det, at vores lønninger egentligt skulle have været reguleret nedad 1. oktober.

Der er imidlertid indgået en aftale mellem Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) og Kommunernes Landsforening (KL) om ikke at sætte folk ned

i løn, men i stedet dels at reducere i den ellers aftalte lønstigning 1. april i år med 0,32 pct. og dels at betale resten ved den kommende overenskomstfornyelse.

Det betyder, at vi forlods til næste overenskomst, der skal træde i kraft 1. april 2011, skylder arbejdsgiverne 1,23 pct.

Opstilling af krav til OK 11

Vores igangværende fusion med Danmarks Lærerforening har medført, at vi skal vænne os til en ny procedure for opstillingen af krav til overenskomsten. Hvor vi før selv vedtog vores krav på en ekstraordinær generalforsamling og videresendte dem til koordinering i Lærernes Centralorganisation, skal vi nu søge at øve indflydelse på kravene gennem DLF’s kongres.

I foråret udsendtes DLF’s hovedstyrelses foreløbige krav til medlemsdebat. Kravene indeholdt ud over de traditionelle løn- og pensionskrav også nogle mere – blandt nogle medlemmer – kontroversielle områder som efteruddannelse og arbejdsmiljøtiltag. Intentionen med at udsende kravene var, at de enkelte kredse i DLF efter en grundig medlemsdebat kunne give tilbagemeldinger på kravene inden sommerferien, således at de kunne tages med i betragtning ved hovedstyrelsens og kongressens behandling af og stillingtagen til kravene i august og september.

På et regionalt møde for samtlige tillidsrepræsentanter i hovedstadsområdet i slutningen af april forklarede og uddybede DLF’s formand Anders Bondo Christensen og formanden for overenskomstudvalget Gordon Ørskov Madsen, hvilke muligheder de så ved OK 11. Og her blev forventningerne til de kommende forhandlinger virkelig sat på vågeblus.

Med en finanskrise og en netop indgået toårig overenskomst på sammenlagt 3 pct. på det private arbejdsmarked var det svært at få øje på mulighederne for de store forbedringer – da slet ikke når man tager med i betragtning, at vi forlods ’skylder’ 1,23 pct. jf. ovenfor. Derfor skulle det undersøges, om man simpelthen kunne forlænge overenskomsterne et år og dermed udskyde forhandlingerne.

Arbejdsgiverne har siden hen vendt tommelfingeren ned til denne løsning, så det står fast, at der skal forhandles en ny overenskomst på plads, der kan træde i kraft 1. april næste år.

Om det var udsigten til en udskydelse eller et snævert overenskomstresultat, eller om det skyldtes den almindelige travlhed på skolerne op til sommerferien må stå hen i det uvisse, men det er bestyrelsens vurdering, at OKkravene kun er blevet debatteret blandt meget få af forKK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 6. OKTOBER 2010

9

formandens beretning

1.

Løn og arbejdstid

formandens beretning

eningens medlemmer. Der kom da også kun tilbagemelding på de opstillede krav fra to KLF-afdelinger. De handlede dels om tale-hørelærernes ansættelsesforhold og dels om lærernes arbejdsmiljø.

På et møde for KLF’s kongresdelegerede (som er bestyrelsen samt suppleanterne til bestyrelsen) blev hovedstyrelsens foreløbige krav drøftet, inden der blev givet en tilbagemelding til DLF. Med visse forbehold bakker vi de foreløbige krav op.

DLF’s og dermed vores krav til OK 11 blev med meget få justeringer vedtaget af kongressen i september. Samtlige krav kan læses på DLF’s hjemmeside www.dlf.org.

1. b. Arbejdstid Vi har nu taget hul på andet år med Arbejdstidsaftale 08 (A08) på de almindelige folkeskoler, heldagsskoler og børnespecialskolerne.

Da vi indgik aftalen med Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF), blev det aftalt, at én administrativ enhed skulle have samme faktor mellem undervisning og opgaver i tilknytning til undervisning. Det betyder, at de lærere, der arbejder i en specialklasserække beliggende på almindelige folkeskoler, får samme faktor som kollegerne på skolen og altså ikke samme forhold som lærerne på børnespecialskolerne, selv om der er tale om arbejde med samme type børn.

Foreningen tog i januar kontakt til forvaltningen for at drøfte muligheden for, at børnespecialskolerne og specialklasserækkerne fik samme faktor gældende fra dette skoleår. Forvaltningen var imidlertid ikke interesseret i at optage forhandlinger om dette – måske fordi der i den indledende fase af budgetforhandlingerne var fokus på et muligt besparelsespotentiale ved en generel nedskrivning af specialskolefaktoren.

Bestyrelsen indsamlede i starten af 2010 foreløbige erfaringer med Arbejdstidsaftale 08 fra foreningens tillidsrepræsentanter. Fokus for evalueringen var de centrale parters målsætning om øget engagement, professionalisme, fleksibilitet og mindre bureaukrati samt målene for KLF: At skabe loft over antallet af undervisningstimer for den enkelte, at skabe større sammenhæng mellem undervisning og forberedelse og at skabe en mere ligelig fordeling af undervisningstimer mellem skolens lærere.

Ideen med en evaluering så kort tid efter indførelsen af A08 var bl.a. at skabe en baggrund og et idéoplæg for den lokale evaluering, man skulle foretage på den enkelte skole inden næste skoleårs planlægning i foråret 2010.

Tillidsrepræsentanterne gav udtryk for, at aftalen gav mulighed for øget fleksibilitet, men at det vil tage tid at indarbejde de nye muligheder. Det er en udfordring for 10

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 6. OKTOBER 2010

både ledere og lærere, at udgangspunktet ikke længere er en opgørelse på tid, men i stedet et pædagogisk råderum inden for givne rammer.

Alle fandt det positivt, at der var skabt tidsmæssig sammenhæng mellem undervisning og forberedelse, og at der var loft over antallet af undervisningstimer for den enkelte. Til gengæld blev der udtrykt utilfredshed med, at aftalen betød, at aldersreduktionen på 175 timer så at sige ’faldt i værdi’, hvis man oversætter den til undervisningstid (se 5. d.). Evalueringen kan læses i sin helhed i TR-udsendelse nr. 61: 09/10.

Da A08 blev indgået for de almindelige folkeskoler og børnespecialskolerne havde de centrale parter, Kommunernes Landsforening og Lærernes Centralorganisation endnu ikke indgået ny arbejdstidsaftale for voksenspecialundervisningen. Den forelå først i februar 2010. På grund af det sene tidspunkt i forhold til skolernes planlægning, blev forvaltningen og foreningen enige om at udskyde en eventuel indførelse af ny arbejdstidsaftale til 1. august 2011. Disse forhandlinger skal foregå mellem forvaltningen og foreningen i dette efterår.

Alt i alt er det KLF’s vurdering, at A08 kan medvirke til at skabe bedre rammer for undervisningen i den københavnske folkeskole. Men på grund af den stramme kommunale økonomi er der pres på aftalen såvel i København som i resten af landet. I mange kommuner overvejes det p.t. at opsige arbejdstidsaftalen for at vride mere undervisning ud af lærerne, og i Vordingborg arbejder lærerne allerede i år efter mødeplan med konkret optælling af hver enkelt opgave. Det er efter vores opfattelse en helt uacceptabel vej. Det vil give en dårligere undervisning og medføre, at lærerne mister professionalismen og engagementet. Så foreningen vil opfordre BUF til at fortsætte det hidtidige konstruktive samarbejde om arbejdstiden.

1. c. Lokale lønforhandlinger Ved OK 08 blev der for alle lærere afsat 1,25 pct. til lokal forhandling pr. 1. april 2010. Herudover var der for lærerne i København yderligere midler til forhandling, som kom fra manglende udmøntning af udmøntningsgarantien aftalt ved OK 05 samt mindre udbetaling af undervisningstillæg ved overgangen til Arbejdstidsaftale 2008 sidste skoleår.

Navnlig det sidste var glædeligt, da det viste sig, at mankoen skyldtes, at langt færre lærere end tidligere var blevet tildelt så mange undervisningslektioner, at det udløste det høje undervisningstillæg. Foreningen har i det tidlige forår forhandlet om samtlige disse midler med BUF. Alle tillæg er i årligt grundbeløb.

Forbedringer i kvalifikationslønnen PD-moduler erhvervet før ansættelsen i København aflønnes fra 1.4.2010 på samme måde som PD-moduler erhvervet under ansættelse i København. Aflønningen sker kun fremadrettet fra 1. april 2010.

Diplom i ledelse aflønnes efter følgende model: 1. modul – ’Det personlige lederskab’ aflønnes med 1.500 kr.

2. og 3. modul aflønnes med 1.500 kr.

4. og 5 modul aflønnes med 1.500 kr.

6. modul (afgangsprojektet) aflønnes med 1.500 kr.

Lærere på ny løndannelse Der ydes fremover også tre trin over den centralt fastsatte løn til lærere med mere end 4 års erfaring. Lønforløbet for læreruddannede er derfor for alle på ny løndannelse tre trin over det centralt fastsatte: • Under 4 år: trin 30 + 3.000 kr. + 3 trin (ingen ændring) • 4-8 år: trin 34 + 3.000 kr. + 3 trin (et trin mere) • 8-12 år: trin 39 + 3 trin (et trin mere) • Over 12 år: trin 39 + 10.000 kr. + 3 trin (et trin mere) Lærere på personlig ordning Tillægget til lærere på personlig ordning blev forhøjet med 3.500 kr.

For lærere ansat før 1.4.1993 vil lønnen være: trin 42 + 13.000 + 9.500 kr. + 5.500 kr. (inklusiv det hidtidige tillæg på 2.000 kr. + de nye 3.500 kr.).

For lærere ansat efter 1.4.1993 vil lønnen være: trin 42 + 13.000 kr. + 9.000 kr. (inklusiv det hidtidige tillæg på 5.500 kr. + de nye 3.500 kr.).

Børnehaveklasseledere Det hidtidige tillæg på 6.000 kr. forhøjes med 3.000 kr. til 9.000 kr.

Børnehaveklasseledere med praktikanter fra den pædagogiske assistentuddannelse Der ydes et nyt funktionstillæg på 6.000 kr. til de børnehaveklasseledere, der har praktikanter fra den pædagogiske assistentuddannelse.

TR-suppleanter Der ydes et nyt funktionstillæg på 2.000 kr.

Skiftende arbejdssteder Der ydes et nyt tillæg på 500 kr. årligt pr. ugentlig arbejdsdag, hvor lærere skal undervise på flere af en skoles matrikler på samme dag.

Fx hvis en lærer på Tove Ditlevsen Skolen skal undervise både på den gamle Enghave Plads Skole og den gamle Matthæusgades Skole alle fem ugedage hele året, skal der ydes et årligt tillæg på 5 * 500 kr. = 2.500 kr.

Tillægget ydes kun ved undervisning (ikke møder).

Tillægget ydes heller ikke til fx idrætslærere, der har undervisning i en svømmehal.

Skolebibliotekarer (’2. skolebibliotekaren’) Tillægget på 11.200 kr. forhøjes med 3.800 kr. til 15.000 kr.

Tillægget ydes ikke til afdelingsledere i skolebiblioteket, men hvis der ikke er en afdelingsleder i skolebiblioteket eller en afdelingsleder for læringsmiljøet, ydes der to tillæg pr. skole.

Undervisningsvejledere Der ydes fremover et tillæg på 10.000 kr. til 4 undervisningsvejledere pr. skole: • Læsevejleder • Akt-vejleder • Praktikvejleder • 4. vejleder (fx evaluering/matematik)

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 6. OKTOBER 2010

11

formandens beretning

Resultatet af forhandlingerne blev, at forhåndsaftalen kunne forbedres på følgende områder:

Tillæg til lærere uden lærereksamen Lønforløbet for lærere uden lærereksamen vil være: Grundløn trin 30 + 3.000 kr. samt tillæg efter ansættelsesanciennitet.

0-4 år: 0 kr.

4-8 år: 9.000 kr.

8-12 år: 18.000 kr.

Over 12 år: 27.000 kr.

formandens beretning

Midlerne til lokal lønforhandling Der sker en forhøjelse på 1.450 kr. af de midler, der er udlagt til lokal lønforhandling fra 2.750 kr. til 4.200 kr. årligt pr. fuldtidsansat lærer og børnehaveklasseleder.

Lokale midler fra 1. april 2010 til 31. juli 2010 Foreningen foreslog direktionen, at dette beskedne beløb på 120,83 kr. om måneden blev givet som et ens tillæg til alle lærere. Men direktionen insisterede på, at midlerne skulle forhandles – trods deres lidenhed og trods, at det kun handlede om fire måneder. Foreningen udsendte derfor en kraftig anbefaling til TR’erne om at søge at indgå aftaler med skolelederne om at dele et ensartet beløb ud til alle. Anbefalingen blev fulgt på langt de fleste skoler.

Det kan undre foreningen, at det ikke var muligt at komme igennem i forvaltningen med en central aftale med dette indhold, men at det var nødvendigt at ulejlige samtlige skolers tillidsrepræsentanter og ledere med denne forhandling. Samtidigt betød det også, at de administrative medarbejdere på skolerne skulle indberette disse tillæg individuelt med det besvær og de fejlkilder, det gav.

Forhandling om gamle midler pr. 1. april I perioden under OK 05 med det tidsbegrænsede tillæg på 3.345 kr. opfyldte kommunen ikke udmøntningsgarantien. Endvidere havde foreningen aftalt, at antallet af undervisningstillæg i november 2008 skulle være identisk med antallet af undervisningstillæg i november 2009. Da det viste sig ikke at være tilfældet, var der også her midler til gode. Værdien af de to nævnte områder udgjorde i alt 1.711 kr. pr. lærer og børnehaveklasseleder.

Også her forsøgte foreningen forgæves at få en central aftale igennem, men forvaltningen ville kun gå med til, at midlerne blev lagt ud lokalt.

Foreningen anbefalede derfor, at tillidsrepræsentanten forhandlede et ensartet engangsbeløb til lærere og børnehaveklasseledere, alle beløb til udbetaling 1. april.

Denne opfordring blev fulgt lokalt, men også dette var en meget bureaukratisk løsning, som skolerne blev tvunget ud i på grund af forvaltningens misforståede ideologiske opfattelse af, at alt skal ud lokalt. Det kan undre, at forvaltningen ikke ønsker at gennemføre enkle administrative løsninger i en tid, hvor regelforenkling og smidig administration står højt på dagsordenen.

Det samlede forhandlingsresultat blev tiltrådt af bestyrelsen med stemmerne 6 for og 3 imod. Årsagen til, at tre var imod aftaleresultatet, var primært begrundet i, at be12

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 6. OKTOBER 2010

løbet til forhandling på skolerne blev sat op med 1.450 kr.

Men det var ikke dét, der var i fokus, da aftalen efterfølgende blev drøftet med tillidsrepræsentanterne på det ordinære møde i april. Her handlede det om de fire tillæg på 10.000 kr. til skolernes forskellige vejlederfunktioner. De harmonerede dårligt med virkeligheden ude på skolerne, var opfattelsen. Og selv om det blev pointeret, at det rent faktisk var en centralt indgået aftale delvist finansieret uden for rammen, var det svært at opnå accept af dette ene punkt i aftalen. Bestyrelsen har derfor blandt andet af denne grund her efter ferien iværksat en undersøgelse af skolernes anvendelse af vejledere. Resultatet af denne undersøgelse ligger klar inden generalforsamlingen og vil blive omtalt i den mundtlige beretning.

1. d. Handleplan Det er stadig en kerneopgave for KLF at arbejde for, at alle medlemmer får den rette løn til tiden. Derfor tilbyder foreningen fortsat at komme ud på lønbesøg på skolerne og i afdelingerne, ligesom enhver ukorrekt lønudbetaling vil blive fulgt helt til dørs.

KLF vil i løbet af efteråret og vinteren gennemføre en opfølgende evaluering af Arbejdstidsaftale 08 med henblik på at få afdækket aftalens kvaliteter og mangler.

I mange kommuner forventes lærernes arbejdstid at blive ét af flere fokuspunkter i forhold til den meget stramme kommunale økonomi. Derfor er evalueringen yderst vigtig for at få et pejlemærke på aftalens betydning for at skabe gode rammer for elevernes undervisning og lærernes arbejdsvilkår.

KLF vil orientere om vinterens og forårets overenskomstforhandlinger via TR-udsendelser og artikler i KK. Desuden kan det forventes, at DLF vil udsende orienteringsskrivelser undervejs, ligesom fagbladene Folkeskolen og Undervisere løbende vil holde foreningens medlemmer ajour med udviklingen.

Overenskomstsituationen vil endvidere blive taget op på distriktsmøderne, og det vil som ved tidligere overenskomstforhandlinger være muligt for skoler og afdelinger at få besøg af et bestyrelsesmedlem for at drøfte OK 11.

Som noget nyt vil forårets overenskomstafstemning udelukkende skulle foregå elektronisk via nettet. KLF vil arbejde for at sikre en fortsat relativ høj stemmeprocent ved OK-afstemningen. ■

2. a. Rådhuset og de 7 forvaltninger ’København skal være Børnenes By’, ’Stop volden’ og ’En folkeskole der virker’ var de løfterige budskaber, som endnu en landskendt socialdemokratisk politiker stillede op med som overborgmesterkandidat ved kommunalvalget i november 2009. Og som Frank Jensen blev valgt på med overbevisende 35.864 personlige stemmer.

Han deltog under valgkampen i Skole & Samfunds og KLF’s fælles valgmøde på Lundehus Skole og ved KFF’s valgmøde hos HK og gjorde en god figur med en imødekommende attitude og med gode visioner for byens udvikling. Budgetforliget for 2011 viser, at han et stykke af vejen har holdt det, han lovede.

Desværre levede Økonomiforvaltningen (ØKF) ikke op til sin nye chefs løfter om et mere åbent rådhus og et styre fri for tung kommunal administration og de mest rigide styresystemer fra den private sektor a la New Public Management. Procedurerne ved ansættelsen af fire stillinger i overborgmesterens sekretariat i december 2009 var dybt kritisabel, og da Folketingets Ombudsmand blev bragt ind i sagen, udtalte han da også en ganske skarp kritik. Det har efterfølgende medført det positive, at ØKF har udsendt et cirkulære − 7/2010 − der beskriver generelle regler for alle ansættelser i kommunen. Det kan ses på foreningens hjemmeside under ’Løn og ansættelser’. Frank Jensen selv blev ’frikendt’ for ansvar i den uantagelige proces.

Alle erkender, at et hovedproblem for København er forvaltningskonstruktionen med 7 enheder hver ledet af sin politiske chef, en resortborgmester. Økonomiudval-

get (ØU) står centralt, idet det er her, de økonomiske beslutninger tages. Men ØU har lige så lidt som overborgmesteren nogen myndighed over for de øvrige borgmestre og forvaltningsdirektører. Så der skal samarbejdes, hvis tværgående opgaver skal løses.

Regeringen meddelte sidste efterår, at der i løbet af denne valgperiode på fire år skal findes og vedtages en ændret styreform for byen. Indtil da sætter vi vores lid til to forhold. Frank Jensens tilsagn om det bredest mulige samarbejde mellem de politiske partier i Borgerrepræsentation (BR) og hans øjensynlig større evne til at skabe dialog end sin forgænger, hvilket budgetforløbet bekræfter.

Dertil kommer, at der forhåbentlig i løbet af efteråret indgås en aftale om at etablere et centralt samarbejdsudvalg for alle 7 forvaltninger, et såkaldt CSU. Københavns og Frederiksbergs Fællesrepræsentation (KFF), hvor KLF’s formand sidder i formandskabet, har sammen med Økonomiforvaltningen efter en noget knudret proces forhandlet sig frem til et fornuftigt grundlag, der nu skal godkendes af de centrale aftaleparter, KL og KTO. I CSU skulle man så gerne kunne forpligte alle direktører og personalechefer til at gennemføre de politiske beslutninger, BR vedtager om Byens Bedste Arbejdsplads, adgang for alle til kommunes intranet etc.

Ny BUF-borgmester

Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) fik som et resultat af kommunevalget ny borgmester, Anne Vang fra Socialdemokraterne. Dette, at OB og BUF-borgmesteren kommer fra samme ’regeringsbærende’ parti, er ikke sket i mange år og kan forhåbentlig både sikre os de nødvendige økonomiske ressourcer og hindre de opslidende magtkampe fra forrige valgperiode, der gang på gang forhindrede fornuftige politiske løsninger.

Anne Vang har holdt sine løfter om en grundig dialog med alle folkeskolens interessenter ved blandt andet at indbyde Skole og Forældre (tidl. Skole og Samfund) og Københavns Lærerforening til en række drøftelser blandt andet om skolen og de forventelige besparelser på området. Det har været positivt at opleve hendes åbne og imødekommende tilgang. Hun skal imidlertid også i perioden stå sin prøve ved at skaffe langt bedre rammer for folkeskolen, så vi som børnehaveklasseledere og lærere får mulighed for at realisere de store ambitioner, som både politikere, forældre og vi selv har med hensyn til et kvalitetsløft for skolen. Hun skal opfylde Frank Jensens og dermed socialdemokraternes løfter i sidste års valgkamp om flere timer i dansk, matematik og idræt, læsehjælpsgaranti til alle samt forsøg med ’børn-der-underviser-børn’. Løfter der nu i budgettet er pænt indfriet.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 6. OKTOBER 2010

13

formandens beretning

2.

Københavns kommunes styrelse

formandens beretning

Hun har forstået at støtte skolens folk, fx ved den hidsige debat, der udspandt sig i februar, hvor Holbergskolen afholdt en café-eftermiddag, hvortil kun kvinder havde adgang. Mens hovedparten af de politiske partier fordømte formen, forsvarede hun og Frank Jensen skolens ret til selv at finde løsninger på de problemer, der nu engang er i skolen. Der er således tegn på, at vi nu har en borgmester uden forgængerens populistiske tilbøjeligheder, og det har vi brug for. Vi har imidlertid også brug for, at den såkaldte demografi bliver bragt i orden, hvilket faktisk er lykkedes ved det indgåede Budgetforlig i september. Det vil sige, at skoleområdet får tilført de flere midler, som en årlig stigning på omkring 300 elever betinger. Vi har også brug for at få rettet op på det skæve forhold, at der nu er 150 færre lærerstillinger på trods af det stigende elevtal. Vi erkender, at det kan blive svært under de aktuelle kvælende betingelser, der er lagt ved den stærkt kritisable aftale mellem regeringen og KL. Men vi håber, at det vil blive ændret efter folketingsvalget om et år.

Valget sidst på efteråret i 2009 medførte også et anderledes sammensat Børne- og Ungdomsudvalg (BUU), hvis dømme- og handlekraft, vi endnu har til gode at se.

Se www.kk.dk for sammensætningen.

2. b. Børne- og Ungdomsforvaltningen Det har været endnu et meget turbulent år i Børne- og Ungdomsforvaltningen. Sidste efterårs budgetforlig indeholdt besparelser af en størrelsesorden, der nok først gik op for de fleste efter kommunalvalget (se 3. a. og c.), og da disse så skulle udmøntes gik ingen fri – såvel skoler og institutioner som central og lokale administrationer blev ramt.

På det administrative område medførte besparelserne blandt andet, at arbejdsmiljøområdet blev neddroslet til under det halve, og kontoret for Integration og Mangfoldighed nedlagt – til stor skade for både lærere og elever.

Direktionen varslede en ny organisationsstruktur, der bedre ville kunne matche den reducerede økonomi. Man ville afvente nedsættelsen af det nye Børne- og Ungdomsudvalg i januar, således at det var det nye udvalg, der tog politisk stilling til strukturen.

På et HSU-møde i december appellerede medarbejdersiden til, at strukturen blev drøftet i Borgerrepræsentationen og afstemt med strukturen i de øvrige forvaltninger, således at der forhåbentligt ville kunne komme en mere ensartet og langtidsholdbar organisation for alle byens forvaltninger. Men sådan skulle det ikke blive.

Primo februar præsenterede direktionen den nye organisation med målsætningen om, at BUF skal være en enhedsforvaltning. Ledelsesstrengen er den røde tråd, og 14

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 6. OKTOBER 2010

hele forvaltningen organiseres med henblik på at understøtte ledelsesstrengen. Styringsgrundlaget skal være enkelt og ’keep it simple’ et gennemgående træk. Ordene og intentionerne lyder fine nok, men indtil videre er det vanskeligt at se det fungere i praksis.

Der er etableret et Center for ledelse og Human Ressource (HR) samt et Service- og videnscenter. En af hovedtankerne er, at den enkelte skole og institution så kun behøver at henvende sig ét sted for at få svar på spørgsmål eller løst problemer. Direktionen er blevet reduceret til tre medlemmer, der har henholdsvis det overordnede ansvar og ansvar for hvert af de to centre. Til at supportere institutionernes og skolernes ledelser er udnævnt ni områdeledere med ansvar for hvert sit distrikt samt heldagsskolerne. Distrikterne har således fået mindsket deres opgaveportefølje væsentligt. Desværre har man valgt fortsat at have PPR organiseret i distrikterne. Her har KLF ellers gentagne gange efterlyst en central styring.

Direktionen valgte som ovenfor nævnt at vente med at foretage den omfattende organisationsændring til det nye udvalg var tiltrådt – angiveligt for at kunne få en politisk godkendelse heraf. Derfor var det også meget overraskende, at hele organisationsstrukturen kun var et orienteringspunkt og ikke et beslutningspunkt i udvalget, ligesom at HSU kun blev orienteret om den færdige plan og ikke inddraget. Det er dybt beskæmmende for demokratiet og medarbejderindflydelsen.

Hovedsamarbejdsudvalget – HSU

Hovedsamarbejdsudvalget er sammensat af 26 personer – 13 fra lederside og 13 fra medarbejderside. KLF er repræsenteret ved formand og næstformand. HSU er underlagt samarbejdsudvalgsreglerne og skal principielt drøfte og høres i alle forhold, der har betydning for arbejdet i BUF, nøjagtigt som de lokale samarbejdsudvalg ude på skolerne. Det halter imidlertid noget med inddragelsen og medindflydelsen i HSU, hvor alt for mange sager præsenteres som efterretningssager af direktionen frem for at blive lagt frem til drøftelse. Årets arbejde har først og fremmest handlet om økonomi – udmøntning af dette års budget og drøftelse af Budget 2011 – samt de førnævnte ændringer af organisationsstrukturen og følgerne heraf. Men der har også været plads til forskellige personalepolitiske emner mm.

Lige før sommerferien blev der afholdt et seminar med ’det gode samarbejde’ som omdrejningspunkt. Det er foreningens håb, at noget af indholdet herfra kan blive kendetegnende for det fremtidige samarbejde i HSU – for der er i høj grad plads til forbedring. ■

3. a. Københavns Kommunes Budget 2010 I efteråret 2009 indgik samtlige partier i Borgerrepræsentationen (BR) et bredt budgetforlig forud for efterårets kommunalvalg – et forlig som vi i sidste års mundtlige beretning kaldte for et brandslukningsbudget. Det var før kommunalvalget og før selve udmøntningen af budgetvedtagelsen var kendt i forvaltningerne. Siden har vi måttet revidere vores opfattelse, for dette års budget har vist sig absolut ikke at kunne slukke brande – tværtimod har det givet næring til adskillige nye.

Den gunstige udvikling med et voksende befolkningstal og flere børnefamilier i byen har vist sig ikke at kunne finde finansieringsgrundlag i årets budgetter. Især på børne- og unge-området har der været et større økonomisk efterslæb – dels på grund af for dårlige prognoser for demografiudviklingen, dels fordi området kun bliver kompenseret for 5/12 af de stigende udgifter det første år. Denne praksis har medført, at der i år har skullet findes massive besparelser i såvel BUF’s supportfunktioner som ude på de enkelte skoler og institutioner. Det er skammeligt, at den ellers så positive kendsgerning – at flere børnefamilier vælger at bosætte sig i København – rent faktisk er med til at udhule skolernes og institutionernes økonomi. Og heldigvis har politikerne i forbindelse med Budget 2011 vedtaget en anden demografimodel, der i højere grad kompenserer området for de stigende udgifter.

3. b. Børne- og Ungdomsforvaltningens Budget 2010 Den endelige opgørelse af sidste års budgetvedtagelse viste, at der samlet set i BUF skulle findes besparelser for rundt regnet 200 mio. kr. i indeværende år. Det betød blandt andet, at kontoret for ’Integration og Mangfoldighed’ blev nedlagt, og at tosprogslærere blev fyret, at antallet af medarbejdere med arbejdsmiljø som speciale blev mere end halveret, samt at tale-hørelærerne blev beskåret med fire fuldtidsstillinger af en i forvejen alt for ringe normering på PPR. Besparelserne forringede i væsentlig grad skolernes muligheder for at få umiddelbar support på de nævnte områder.

Men herudover kom den meget direkte nedskæring på skolernes budgetter med en grønthøster svarende til over 600.000 kr. for en gennemsnitsskole. Da denne udmelding først kom i midten af et skoleår, hvor der ansættelsesmæssigt på lærerområdet er disponeret over budget-

årets første syv måneder, kunne vi forudse en markant nedgang i antallet af lærerstillinger efter sommerferien.

Det skulle også vise sig at holde stik. Der er ca. 140 færre lærere og 10 færre børnehaveklasseledere ansat i København i dette skoleår. Og det i en situation hvor der

er omkring 300 flere børn på skolerne. Det er sørgeligt og meget lidt befordrende for den ellers fra alle sider ønskede styrkelse af skolernes faglighed.

3. c. Københavns Kommunes Budget 2011 Grundlaget for Budget 2011 er ikke opløftende. Som følge af finanskrisen har vi en stigende ledighed i Københavns Kommune – fra 2,8 pct. i september 2008 til 5,4 pct. i juni 2010. Det medfører såvel lavere skatteindtægter som højere udgifter til dagpenge og overførselsindkomster. Samtidig har regeringen og Dansk Folkeparti med den såkaldte Genopretningsplan, som siden er udmøntet i Økonomiaftalen med KL, dekreteret nulvækst i kommunernes serviceudgifter i de næste tre år. Når børnetallet i kommunen stiger, og når man dertil lægger øgede omkostninger til social- og specialområdet, betyder nulvæksten reelt, at der skal findes besparelser i næste års budget.

Forudsætningerne for det budgetforslag, som Økonomiudvalget har fremlagt for BR, er en uændret skatteprocent på 23,8 pct., en uændret grundskyldspromille på 34 samt gældsafdrag på 202 mio. kr.

På anlægssiden forsøger København til gengæld at investere sig ud af krisen. Fra 2010-2014 har kommunen et anlægsbudget på 11 mia. kr., som bl.a. skal anvendes til KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 6. OKTOBER 2010

15

formandens beretning

3.

Københavns kommunes økonomi

formandens beretning

at udvide kapaciteten på skole- og daginstitutionsområdet. For skolerne handler det om ombygninger og udvidelser samt etablering af nye skoler i Ørestad City og i Sydhavnen for i alt 1,9 mia. kr. Herudover blev der ved septembermåneds budgetforlig aftalt at investere yderligere 520 mio. kr. til øget kapacitet på skoleområdet, således at der kan oprettes nye spor på Vibenhus Skole, Øster Farimagsgades Skole, Korsager Skole, Kirkebjerg Skole samt Skolen på Kastelsvej.

Gode og nødvendige investeringer som vi ser frem til bliver realiseret.

3. d. Børne- og Ungdomsforvaltningens Budget 2011 Samtidig med at der ude på skoler i foråret blev regnet på lærerbehov og i øvrigt forsøgt at få skruet nogle holdbare budgetter sammen, tog det nyvalgte Børne- og Ungdomsudvalg hul på drøftelserne af Budget 2011. På grund af afbureaukratiserings- og effektiviseringskrav fra staten og kommunen, utilstrækkelig demografiregulering, gammel gæld og følger af tidligere års budgetvedtagelser samt øgede udgifter til specialområdet blev udvalgets finansieringsbehov eller rettere sparekrav for 2011 opgjort til 350 mio. kr. – noget af en ilddåb for en ny borgmester og et nyt politisk udvalg at forsøge at strikke et budgetforslag sammen på de præmisser.

I modsætning til vores tidligere borgmester har Anne Vang lagt op til åbenhed og dialog med medarbejdere og forældre i budgetprocessen – meget prisværdigt, men en yderst vanskelig ting, når facit næsten er givet på forhånd.

Primo maj vedtog BUU det budgetforslag for byens børn og unge, der indgår i kommunens samlede forhandlinger om næste års budget. Det fremsendte oplæg indeholdt blandt andet forslag om klyngeledelse og takststigninger på institutionsområdet, morgenåbning på skoler i stedet for på fritidshjem, besparelser på familieskoleområdet og EAT samt en grønthøsterbesparelse på alle skoler og institutioner svarende til 300.000 kr. i gennemsnit pr. skole. Grønthøsterbesparelsen skulle lægges oven i de over 600.000 kr. fra indeværende år, således at skolerne – hvis besparelserne blev vedtaget i det endelige budgetforlig – vil opleve en nedgang på 900.000 kr. fra 2009 til 2011.

Ud over disse konkrete besparelser blev det foruddiskonteret i budgetforslaget, at der i løbet af efteråret vil komme forslag til strukturændringer på skoleområdet, som yderligere vil kunne indbringe et endnu ukendt millionbeløb. Disse strukturændringsforslag blev siden i midten af september konkretiseret med forslag om at 16

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 6. OKTOBER 2010

sammenlægge fire skoler på Amager (Dyvekeskolen, Højdevangens Skole, Gerbrandskolen og Sundbyøster Skole) til én eller to samt at sammenlægge Langelinie Skolen og Skolen på Kastelsvej. Forslagene til skolesammenlægninger er p.t. i høring og vil blive yderligere uddybet i formandens mundtlige beretning.

Med budgetforslaget troede vi, at præmisserne for næste års budget i BUF var kendte. Men ’som en tyv om natten’ indstillede forvaltningen pludselig til det sidste udvalgsmøde før sommerferien, at der skulle spares 2,5 mio. kr. eller ca. 25 pct. på kommunens driftstilskud til Københavns Lærerforenings Kolonier (se 6. a.). Da forslaget virkede umotiveret og uden kendskab til koloniernes historie og økonomi, bl.a. at bygningerne udelukkende vedligeholdes med midler fra KLK’s indtjening ved udlejningen, fik foreningen hurtigt udarbejdet to notater, der blev sendt til BUU, således at politikerne kunne træffe deres beslutning på et kvalificeret grundlag.

Foreningens resolutte reaktion på disse spareplaner, har resulteret i en nedsættelse af de foreslåede besparelser på koloniernes driftstilskud fra 2,5 mio. kr. til 600.000 kr.

Natten til 17. september blev der indgået budgetforlig mellem Socialdemokraterne, SF, Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti. Forliget indeholder en række forbedringer for børne- og ungdomsområdet i forhold til det oprindeligt udmeldte i foråret.

Først og fremmest er der opnået enighed om en ny demografimodel og en total sanering af forvaltningens gæld, der fremadrettet betyder, at der kan skabes større

3. e. Foreningens budgetarbejde Mange års besparelser fandt for mange tillidsrepræsentanter en kulmination i det sene efterår, da årets grønthøsterbesparelse på 600.000 kr. blev almindeligt kendt. ’Nu kan det f… være nok’, var holdningen. Derfor indkaldte bestyrelsen til ekstraordinært TR-møde i begyndelsen af december og fremlagde en strategiplan for, hvordan foreningens budgetarbejde kunne intensiveres.

Ud over det traditionelle og i øvrigt gode samarbejde med Skole & Samfund (nu: Skole og Forældre) og samarbejdet med de øvrige faglige organisationer i KFF og HSU ønskede tillidsrepræsentantforsamlingen, at foreningen blev endnu mere synlig i medierne og i højere grad inddrog tillidsrepræsentanter og medlemmerne ude på skolerne i budgetarbejdet. Det førte til, at bestyrelsen efterfølgende besluttede at nedsætte en budgetarbejdsgruppe med medlemmer fra bestyrelsen og TRforsamlingen.

Sammen med Skole og Forældre gennemførte vi i løbet af foråret dialogmøder med samtlige repræsentanter fra BUU. Her blev budgetsituationen og visioner for den københavnske folkeskoles udvikling drøftet på en mere uformel form. I lighed med tidligere har disse møder en tillidsskabende karakter, der betyder, at vi trods den meget anstrengte økonomi og mange uenigheder, ikke behøver at tillægge hinanden skjulte motiver for vores udmeldinger og handlinger.

Sammen med de øvrige faglige organisationer har vi dels søgt at gøre vores indflydelse gældende på økonomien i BUF via HSU, dels søgt at præge den landspolitiske velfærdsdagsorden ved at deltage i og være medarrangør af diverse arrangementer – det sidste bl.a. gennem DLF, hvor foreningens næstformand deltager i en nedsat velfærdsgruppe. Således deltog vi med ca. 30 tillidsrepræsentanter i stormødet i Fredericia i maj, var medarrangør af en lokal velfærdsdemonstration 2. juni med Jan Trojaborg som en af hovedtalerne foran Christi-

ansborg samt deltog i den store demonstration mod regeringens Genopretningsplan 8. juni.

Da det navnlig ved den seneste demonstration var vanskeligt at få øje på og dermed skabe samling på foreningens medlemmer, besluttede bestyrelsen at få produceret 400 KLF-flag, som kan anvendes ved diverse arrangementer i fremtiden.

I den nedsatte interne budgetarbejdsgruppe er udviklingen i budgetprocessen løbende blevet fulgt, og der har været mange drøftelser af mulige initiativer og aktiviteter til synliggørelse af skolernes økonomiske situation. På det ordinære TR-møde i april stod gruppen for et oplæg til distriktsvist gruppearbejde, hvor TR’erne fik til opgave at finde én eller anden form for budgetaktivitet i ugen op til 2. behandlingen af Budget 2011 i BUU. Til trods for en relativt snæver tidsramme var kreativiteten stor, og arbejdet førte blandt andet til, at skolerne i flere distrikter hængte bannere op med ordene ’Under nedskæring’ som en pendant til kommunens flotte bannere om, at ’Her renoverer Københavns Kommune’.

Mest opmærksomhed i medierne vakte det dog, da lærerne på nogle skoler i Indre By og på Christianshavn valgte at undervise med højre arm bundet op med budskabet ’Nej til venstrehåndsarbejde’. Billederne af de ’handikappede’ blev bragt i flere aviser samt omtalt i radio og TV. Det var et blikfang, som skolerne dygtigt forstod at følge op på med budskabet ’Flere elever – færre lærere’. Dét budskab var der enighed om skulle videreføres i den budgetkampagne, som arbejdsgruppen kom med oplæg til, og som bestyrelsen vedtog umiddelbart før sommerferien.

Budgetkampagnen, der blev arrangeret i samarbejde med københavnerbestyrelsen i Skole og Forældre, blev for alvor sat i gang med et releaseparty 23. august. Omdrejningspunktet for kampagnen var oprettelsen af hjemmesiden www.undernedskaering.dk samt Facebook-siden ’Styrk den københavnske folkeskole’. For at gøre opmærksom på hjemmesiden og for de københavnske folkeskolers økonomiske situation som sådan fik foreningen trykt 12.500 postkort til uddeling på skoler, ved metrostationer samt foran Københavns Rådhus på dagen for 1. behandling af Budget 2011 i BR. På hjemmesiden kan man finde en række økonomiske fakta om den københavnske folkeskole for at gøre op med den myte, at København har det dyreste skolevæsen. Der er de to foreningers fælles visioner for skolen.

Politikernes løfter til skolen kan også findes der. Men mest synlige er nok den meget smukke kampagnevideo ’Brev til politikerne’ samt videoer og billedkavalkader af skolernes aktiviteter.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 6. OKTOBER 2010

17

formandens beretning

ro omkring økonomien på området. Herudover tages den varslede grønthøsterbesparelse af bordet ved, at der i stedet spares på kommunens anvendelse af eksterne konsulenter. Desuden afsættes der midler til en bedre integrationsindsats, til et par ekstra timer i dansk og matematik samt til erhvervsklasser og virksomhedspraktik.

Endelig er der enighed om at opprioritere indsatsen med socialrådgivere på skolerne, således at alle skoler næste år vil have en socialrådgiver tilknyttet.

Alt i alt et tilfredsstillende budgetforlig for skoleområdet, når kommunernes generelt meget pressede økonomier tages i betragtning.

formandens beretning

Når budgettet for 2011 er vedtaget, vil foreningen evaluere budgetarbejdsgruppens arbejde. Det er naturligvis vanskeligt at måle effekten af en sådan indsats. Men det er givet, at foreningens budgetarbejde har fået større opmærksomhed – såvel ude på skolerne som inde på Rådhuset. Så herfra skal lyde en stor tak til budgetarbejdsgruppens medlemmer.

3. f. Handleplan KLF vil i efteråret foretage en grundig evaluering af årets budgetarbejde med henblik på en vurdering af, hvilke elementer der skal videreføres.

Overordnet set har det altid været foreningens politik at søge maksimal indflydelse på budgettet, og at dette opnås ved dels at have en bred vifte af samarbejdspartnere, dels at have den størst mulige involvering af foreningens medlemmer, dels at påkalde sig mediernes opmærksomhed samt dels at have en god kontakt til politikerne i BR. Samarbejdet med de faglige organisationer – såvel lokalt som nationalt – og samarbejdet med forældreorganisationen Skole og Forældre vil blive videreført. Mens det må vurderes, om det er muligt i højere grad at inddrage eleverne og skolelederne i en eller anden form for budgetsamarbejde.

Det må samtidig vurderes om, vi kan få en endnu højere involvering i budgetarbejdet på skolerne, selv om nedsættelsen af budgetarbejdsgruppen har været medvirkende til at højne niveauet væsentligt i år på en række skoler sammenlignet med tidligere år.

Fokus i arbejdet vil fortsat være at sikre alle kommunens folkeskoler økonomiske vilkår, der gør, at eleverne kan få en undervisning, vi kan være bekendt. Det fordrer blandt andet, at den nuværende meget markedsorienterede, elevtalsafhængige budgetudmeldingsmodel erstattes af en ny model, der er mindre sårbar over for især de små skolers økonomier ved nedgang i elevtallet i løbet af et skoleår.

I sidste ende handler det om såvel elevernes tarv som om lærernes arbejdsmiljø. ■

18

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 6. OKTOBER 2010

4.

pædagogiske forhold

4. a. Kvalitetsrapporter Kvalitetsrapporterne kører nu på fjerde sæson med henblik på at skaffe et større overblik for både kommuner, folketing og offentligheden, om skolerne gør det godt nok. Det er et betydeligt arbejde, der endnu ikke er evalueret fra kommunens side, og som evalueringsinstituttet EVA kun hidtil har foretaget en foreløbig vurdering af.

Såfremt en skole foretager en grundig analyse, kan rapporterne medvirke til at afklare skolens situation og være med til at være et grundlag for fastlæggelse af de kommende års udvikling. Det fordrer, at ledelsen inddrager medarbejderne i dette arbejde.

Rapporten for 2009 var ordnet efter de syv kommunale indsatsområder knyttet til FFA. Vedr. styrket faglighed var resultatet ikke tilfredsstillende. På plussiden talte fremgang med læseindsats og -færdigheder. Skolernes evalueringspraksis er i fremgang.

Vedr. integration er det lykkedes at få klart flere tosprogede elever på fortrinsvis etsprogede skoler, mens præstationsgabet mellem et- og tosprogede elever vokser.

Vi kan med glæde notere, at der generelt er færre elever, der oplever sig mobbet. Dog er der det paradoks, at den tosprogede gruppe – der ikke er homogen – er mere udsat for vold, trusler og mobning, men generelt er mere tilfreds med skolen. Der er mange, der er glade for at gå i skole, men der er også nogle små grupper, der oplever flere området negativt, idet de mindre sproggrupper er markant mere udsatte end de større. Se afsnit 5. e.

Vedr. sunde elever er det positivt, at der er en høj andel af idrætslærere, der er fagligt kvalificerede, men negativt at blot 6,5 % af eleverne køber mad i skoleboden.

I relation til udsatte elever er AKT-vejlederne nu uddannede, og de bliver benyttet. Ligeledes er der gode erfaringer med socialrådgiverne på 29 skoler.

Med hensyn til forældresamarbejde har samtlige skoler nedskrevne principper for skole/hjemsamarbejdet, og forældretilfredsheden er stigende.

Ad skoleledelse gennemfører et voksende antal ledere lederuddannelse, mens det trækker ned, at sygefraværet er let stigende.

Når rapporterne for 2010 er godkendt i skolebestyrelserne, lagt på de respektive hjemmesider og sendt til områdelederne, skal de anvendes til områdeledernes forhandlinger med skolelederne om disses udviklingskontrakter.

Den sammenskrevne kommunale rapport, der drøftes

4. b. Heldagsskoler Heldagsskoleprojektet er nu halvvejs gennem den 5-årige forsøgsperiode. Tre folkeskoler deltager i forsøget med hver sin profil.

Hillerødgades Skole har fra starten valgt at fokusere på sundhed. Skolen har stor succes med sin madordning med en deltagelse på 85 procent. Klostervængets Skole arbejder med princippet ’fra det lokale til det globale’, hvor hovedoverskriften er relationer og dialog og et fagligt indhold, der udvider elevernes horisont. Tingbjerg Skole benytter sig af lærernes og pædagogernes forskellige kompetencer ved at danne team med en klasselærer

4. c. Integration Omkring en tredjedel af eleverne i den københavnske folkeskole er tosprogede, og der har over en årrække været et særligt og nødvendigt kommunalt fokus på denne undervisning. Børne- og Ungdomsforvaltningen har med ’Københavnermodellen for integration’ haft succes med frivillig spredning af tosprogede elever. Det er dog foreningens vurdering, at der er behov for betydelige boligpolitiske tiltag, hvis der grundlæggende skal ændres KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 6. OKTOBER 2010

19

formandens beretning

i BU-Udvalget sidst i september, indeholder en række statistiske oplysninger og handlingsanvisninger og bliver lagt på BUF’s hjemmeside, når den har været gennem to udvalgsbehandlinger, og forvaltningen har bidraget med sine kommentarer og anbefalinger.

At offentliggøre kvalitetsrapporten på kommunens hjemmeside er godt for åbenheden i forvaltningen og på skolerne, men det indebærer den risiko, at pressen kan skævvride en skolepolitisk debat ved at fremhæve enkeltelementer fra rapporten. Fx havde Berlingske Tidende i april en forsideartikel om, at eleverne i København kun går i skole 4 dage om ugen. Artiklen var skrevet på baggrund af et enkelt tal om lærerfravær fra sidste års kommunale rapport. Og til trods for at foreningen i flere omgange kunne tilbagevise denne usande påstand, blev 4-dages ugen nærmest en cementeret sandhed, der endog bredte sig helt til det norske lærerforbunds medlemsblad.

Skole & Forældre er glade for rapporterne, som de kalder en god temperaturmåling på den enkelte skole – forudsat at de er lavet rigtigt. Forældrene ser det også som en mulighed for at fortælle såvel politikere som forvaltning, hvor skoene trykker. De savner dog, ligesom vi, en konstruktiv opfølgning fra politisk hold.

og en klassepædagog tilknyttet indskolingsklasserne.

Herved skabes der en større helhed i børnenes hverdag, hvilket er meget positivt.

Heldagsskolerne er i de sidste par år blevet pålagt besparelser i millionklassen. I skoleåret 2010/11 skal der således spares 1,2 mio. kr. I skoleåret 2011/12 skal der yderligere spares 2 mio. kr. Disse besparelser har blandt andet betydet, at Klostervænget har lukket skolens klub.

Forvaltningens evaluering, der forventes startet i 2011, bliver afgørende for, om projektet skal forlænges, gøres permanent eller afvikles. En betydelig mangel i forsøget er, at der ikke har været en løbende evaluering. Det ville have gjort det muligt i projektperioden at tilpasse arbejdet i forhold til de indhøstede erfaringer.

KLF har forhandlet en særlig ’heldagsskolearbejdstidsaftale’ til lærerne på de tre skoler. En aftale som giver ekstra samarbejdstid til lærere og pædagoger. Forvaltningen ønskede at ændre på denne, en ændring som KLF ikke kunne støtte.

Pædagogisk Udvalg besøgte i foråret Klostervængets Skole, hvor vi ud over mødet blev inviteret til frokost i den nye flotte kantine. Til lykke med den.

Det er desværre ikke lykkedes for Pædagogisk Udvalg at nå et besøg på Tingbjerg Skole. Det kan måske lade sig gøre i løbet af efteråret.

Foreningen samarbejder med heldagsskolerne. Dels besøger Pædagogisk Udvalg skolerne og drøfter udviklingen med skoleleder og lærer- og pædagogrepræsentanter, dels er der etableret et netværk mellem tillidsrepræsentanterne fra de tre skoler, repræsentanter fra bestyrelsen og sekretariatet.

I modsætning til pædagogernes fagforening LFS støtter vi forsøget. Det gør vi, fordi vi mener, at der skal en særlig skoleform til i disse tre sårbare områder, og fordi vi mener, at det femårige forsøg skal fuldføres. Der er brug for, at der er tid til den svære udviklingsproces og forhåbentlig en ordentlig evaluering.

Fra forsommeren blev Søren Hegnby områdeleder for nogle tværgående funktioner og de tre heldagsskoler.

Det skulle gerne give en bedre koordination og styring.

formandens beretning

på den nuværende ujævne fordeling.

Forvaltningen skal have ros for, at lærere og børnehaveklasseledere i dag har kompetencer og uddannelse i undervisning i dansk som andetsprog. Det er et godt udgangspunkt for skolernes arbejde med undervisning af de tosprogede elever. Sprogcentret er et fagligt velfunderet omdrejningspunkt for dette arbejde. Skolen og eleverne har stor glæde af modersmålslærere og modersmålsundervisning, og centralt i forvaltningen har afdelingen ’Integration og mangfoldighed’ været en væsentlig støtte for kvaliteten i skolernes arbejde med tosprogede elevers integration og faglighed.

Desværre er der de senere år sparet store summer på tosprogsområdet. Modersmålsundervisningen og antallet af modersmålslærere er reduceret kraftigt over en årrække. Der er med de seneste rammebesparelser af de udmeldte ressourcer til skolerne skåret kraftigt i timetildelingen til undervisningen af de tosprogede elever. Endelig og helt hovedløst er den velfungerende skoledel af BUF’s ’Integration og mangfoldighed’ sparet væk med fyring af fire veluddannede konsulenter, og indsatsen i forhold til de tosprogede elever er lagt over som et hjørne af kontoret ’Faglighed’. Der er tale om en skandale, der vil få vidtrækkende negative konsekvenser for hele området.

at der ikke længere er tale om tvangsspredning. I KLF kan vi glæde os over, at vores politik om at ordninger bygget på frivillighed har vundet gehør. Endelig er det væsentligt, at indsatsen fra forvaltninger med ansvar for integrationsopgaver (Børne- og Ungdomsforvaltningen, Beskæftigelse og Integrationsforvaltningen og Socialforvaltningen) koordineres.

4. d. Modersmålsundervisning Der er med budget 2010 endnu engang skåret i kommunens tilbud om modersmålsundervisning. Der er i forbindelse med skoleåret 2010/2011 ud over ’naturlig afgang’ afskediget ca. 10 modersmålslærere svarende til fem fuldtidsstillinger. Det kan ikke undgå at få betydning for skolernes arbejde med integration og faglighed.

Modersmålslærerne har ud over funktionen i forhold til undervisning også stor betydning som brobyggere mellem skole og hjem.

Udviklingsplanen for modersmålsundervisningen, der forrige år blev vedtaget, indeholder mange gode elementer. Men besparelser har gjort, at flere tiltag er udskudt, og at vi endnu ikke har en klar fornemmelse af, om det nye virker. Også i forhold til kvaliteten i modersmålsundervisningen er det et stort problem, at kontoret ’Integration og mangfoldighed’ stort set er sparet væk (se også afsnit 4. c. integration).

4. e. Udsatte børn og unge, rummelighed, inklusion og specialundervisning

Hvis vi skal lykkes med integrationen og med målsætningen om at fjerne præstationsgabet mellem et- og tosprogede elever i København, er der brug for ressourcer og viden lokalt på skolen. Desuden er der brug for central støtte til skolernes arbejde med integration og faglighed, hvorfor der må genansættes faglig ekspertise, der både kan rådgive politikere og direktion samt støtte lærerne og danne de nødvendige netværk. I skrivende stund er der et nyt integrationsudspil på vej – Københavnermodel 2.0 – som vi har til gode at kende indholdet af. Der følger penge med, men det mest glædelige er, 20

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 6. OKTOBER 2010

Der er lavet mange undersøgelser af konsekvensen af rummelighed/inklusion i folkeskolen. Alle peger i samme retning. Bl.a. udarbejdede Ziirsen Research i 2008 en medlemsundersøgelse for KLF, som dokumenterede, hvad rummeligheden i den københavnske folkeskole betyder i det daglige arbejde med undervisningen. Hovedkonklusionerne var, at over 80% af medlemmerne ikke mener, at rummeligheden fungerer i praksis. Det skyldes primært ressourcemangler, for mange elever i klassen, at problembørnene tager ressourcerne, og at de fysiske rammer er for dårlige. 58% oplever, at samarbejdet med socialforvaltningen fungerer dårligt, og 60% oplever samarbejdsvanskeligheder med PPR/skolepsykologerne.

Det er skræmmende tal, men de er vigtig dokumentation for arbejdet fremover for en folkeskole, hvor lærerne får mulighed for at levere en god undervisning, hvor der er bedre arbejdsforhold for lærerne og anstændige vilkår for eleverne. Det er foreningens opfattelse, at lærerne strækker sig langt for at opfylde forpligtelsen om, at skolen/klassen skal rumme stadig flere elever med særlige behov. Men der er en grænse for skolens rumme-

Børn med diagnoser

Vi har i de seneste år i den københavnske folkeskole oplevet en udvikling, hvor flere og flere elever med diagnoser er søgt inkluderet i den almindelige folkeskole som enkeltintegrerede elever. Det fordrer, at der er tilstrækkelige ressourcer og kompetencer til at løfte opgaven, og det er absolut ikke tilfældet i Københavns Kommune.

De svageste ofres

I foråret oplevede vi endnu en gang, at skolernes faglige vurdering af de enkeltintegrerede elevers behov for støtte ikke blev imødekommet af PPR i og med, at der kun blev bevilget omkring halvdelen af de søgte støttetimer for dette skoleår. I flere distrikter deles de alt for få tildelte timer til enkeltintegrerede ud til skolerne ud fra elevtal og ikke ud fra behov. Det er uacceptabelt, at de svageste elever ofres af hensyn til økonomien, og visionen om inklusion af pædagogiske grunde virker floskelagtig, når det kun er tørre tal og penge som tæller.

Klager forældre til klageinstansen i Undervisningsministeriet over det tildelte timetal og får medhold, skal den enkelte skole selv betale for de resterende støttetimer. Det er en stor belastning for skolerne, det tærer på ressourcerne, og i sidste ende går det ud over skoletilbuddet til de øvrige elever i skolen, som har brug for støtte. Indstilles en elev til udredning i PPR tager det urimelig lang tid, før der sker noget. Ventetiden på flere københavnske skoler er ofte op til et halvt år.

En forklaring kunne være, at antallet af skolepsykologer i København er katastrofalt lavt set i forhold til resten af Danmark. For at komme på niveau med resten af landet, skal der ansættes mindst 60 psykologer og talehørelærere i København. Det skal der rettes op på.

Samarbejdet med Socialforvaltningen fungerer stadig trægt. Når en lærer indberetter en elev eller en familie til Socialforvaltningen, er der ofte lang sagsbehandlingstid.

Det er utilstedeligt med denne ventetid. Et bedre samarbejde mellem Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen er påkrævet såvel centralt, i distrikterne som på skolerne. På skoler med tværsmøder synes det at glide lidt lettere med samarbejdet. På 29 af skolerne er der ansat socialrådgivere – et initiativ som foreningen hilser velkommen. Det er derfor glædeligt, at Budget 2011 medfører, at der kommer socialrådgivere på alle skoler. I skrivende stund arbejder Pædagogisk Ud-

valg sammen med Socialrådgiverforeningen på at få vores forvaltninger til at afholde en konference om projekt ’socialrådgiver på skolerne’.

I børnehaveklasserne er der børn med behov for specialpædagogisk bistand, som ikke får den tilstrækkelige støtte. Til trods for at disse børn har fået støtte i den daginstitution, de kommer fra, følger støtten ikke med over i børnehaveklassen. Ofte kommer børnene som ’ubeskrevne blade’, selv om en bekendtgørelse fra april 2006 slår fast, at PPR i samarbejde med forældre og de pædagoger, der har ydet støtte, har pligt til at drøfte barnets særlige behov og stille forslag om eventuel specialpædagogisk bistand i god tid inden skolestarten. Dette skal forbedres.

Specialundervisning koster

Der opleves såvel i København som i resten af landet et stigende udgiftspres som følge af øget henvisning til specialundervisning. Derfor besluttede Københavns Kommune i efteråret 2008 en revision af specialundervisningen, kaldet Specialreformen. En reform med det erklærede formål at få inkluderet flere elever i normalskolen. Fine pædagogiske visioner og tanker, men med den skrantende økonomi i kommunen tegner det til at være de manglende penge og ikke pædagogiske tanker, som styrer projektet (se mere afsnit om specialreform 4. f.).

Specialundervisningen i København er så sandelig under pres. Det næste år må frekvensen af børn og unge, der udskilles fra almenområdet, ikke stige i forhold til 2007. Dette på trods af at tal fra Undervisningsministeriet viser, at antallet af elever i den vidtgående specialundervisning i de sidste 10 år i gennemsnit er steget med 4,8% pr. år. De elever, der skal inkluderes i en skole, er trængt på ressourcer. Hvis inklusionen ikke bare skal ende med at blive endnu en besparelse, men lykkes, kræKK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 6. OKTOBER 2010

21

formandens beretning

lighed, og den går dér, hvor klassens fællesskab er i fare, hvor lærerne hindres i at gennemføre undervisningen og ikke mindst, hvor eleven ikke længere får tilstrækkeligt udbytte af undervisningen.

formandens beretning

ver det, at området fastholder ressourcerne i form af støttetimer, ekspertise, efteruddannelse, undervisningsmaterialer etc. med henblik på at styrke enkeltintegrationen (læs om specialreformen punkt 4. f.).

Professor på DPU Niels Egelund har stået for en kortlægning af specialområdet. Den viser bl.a., at specialundervisning virker, hvis den varetages af uddannede folk.

Pædagogisk Udvalg har i sidste skoleår afholdt to meget velbesøgte medlemskurser om ’Effekten af specialundervisning’ med bl.a. Egelund som oplægsholder.

Gennem såvel budgetarbejdet, høringssvar, faglige kommentarer, indlæg i dagspressen, kontakter til forvaltningen, møder med socialrådgiverne og PPR, arbejdsgruppe med Skole og Forældre har KLF gjort gældende, at hvis det skal lykkes at inkludere flere elever med særlige behov i normalundervisningen, er det ikke nok at have et politisk ønske herom, det skal understøttes af tilstrækkelige ressourcer. Det er der ikke pt. i København.

4. f. Specialreformen Specialreformen er iværksat i 2008 ud fra et politisk ønske om at tilgodese alle børn og unge bedre og at bruge ressourcerne mere effektivt. Målet er at sikre, at alle børn har adgang til miljøer, hvor de sammen med jævnaldrende opnår læring og oplever udvikling.

Der har været udpeget to pilotprojekter – Bispebjerg og Indre By. Lærere og pædagoger fra disse distrikter har været på kursus i inklusion. Der var en del kritik af kurserne, hvilket forvaltningen har taget til sig og ændret dem, når nu de øvrige distrikter er med i projektet.

Der er ansat inklusionskoordinatorer i de øvrige 6 distrikter, der er blevet en del af projektet pr. august i år.

Inklusionskoordinatorerne skal støtte udviklingen af inkluderende indsatser og miljøer i dagtilbud og skoler i distrikterne. Det har været til stor frustration for lærere og pædagoger i disse distrikter at være en del af en inklusionspolitik uden den fornødne uddannelse. Det bliver der forhåbentlig rådet bod på nu, hvor der er tilbud om kursus i inklusion og mulighed for støtte fra en inklusionskoordinator.

I forsommeren sidste år blev en kommunal inklusionspolitik sendt til høring, og i marts i år kom en inklusionsguide, der beskriver, hvordan der kan arbejdes inkluderende i den enkelte skole og institution.

Politikerne har lovet, at projektet ikke er en spareøvelse, hvilket KLF naturligvis vil holde dem fast på. Den lovede økonomianalyse er skuffende, da den stort set ikke indeholder pædagogiske overvejelser, men hovedsageligt beskæftiger sig med besparelsesmuligheder. Det kan undre, at tre års arbejde, to pilotbydeles erfaringer og man22

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 6. OKTOBER 2010

ge arbejdsgruppers indsats har affødt så få konkrete, positive bud på forbedringer for de sårbare børn og unge, det handler om.

Analysen er endnu et nedslående eksempel på, at forvaltningen næsten udelukkende tænker i økonomiske og ikke i pædagogiske baner. Reelt er der tale om en voldsom DJØF’isering med en ulykkelig mangel på faglig ekspertise.

KLF er vidende om, at det er svært at dokumentere en effekt af inklusionspolitikken, men det er væsentligt, at inklusionstiltagene bliver en støtte for arbejdet ude på skolerne.

4. g. Efter- og videreuddannelse Den tidligere borgmester på skoleområdet Per Bregengaard introducerede for 6-7 år siden begrebet ’Efter-videreuddannelsesgæld’. Det var hans opfattelse, at de kommunalt ansatte langtfra fik den efteruddannelse, der var behov for, og at denne gæld på linje med manglende bygningsvedligeholdelse er dyr i længden. Situationen har siden da desværre ikke ændret sig til det bedre. Der er i dag næsten udelukkende mulighed for at søge de få kurser, der har kommunalt fokus. Den almindelige faglige opdatering/efteruddannelse i fagene skal skolen selv betale, og det har kun ganske få skoler råd til.

På sidste års generalforsamling var emnet genstand for en længere debat, og der blev vedtaget en resolution fra Hyltebjerg Skole, der pålagde bestyrelsen at arbejde for øremærkede ressourcer til den enkelte skole. KLF gør opmærksom på problemstillingen, hvor det er muligt, og foreningen er opmærksom på, at efteruddannelse er en udgift, den enkelte skole sjældent selv vil kunne betale.

I forbindelse med de forestående overenskomstforhandlinger har KLF støttet et krav om ’individuel ret til efteruddannelse’. Kravet er medtaget under forudsætning af, at det kan opnås til en rimelig pris, og at de efteruddannelseskroner, der allerede nu ligger i kommunerne, fortsat vil være til rådighed, samt at lærerne får medindflydelse.

4. h. EAT Skolemadsprojektet under Københavns Madhus blev sidste skoleår startet på de fleste københavnske skoler.

De sidste seks skoler og specialskoler, som ikke har haft EAT, får tilbud om at få det etableret i 2010/11.

Københavns Madhus har formuleret en forventning om, at salget af EAT skal omfatte minimum 25% af de københavnske elever. Det er ikke tilfældet nu. Budgetprognoser for EAT viser, at der i 2010 ved uændret forbrug vil være et underskud på 4 mio. kroner.

projektet med EAT-folkene. I bestyrelsen er vi enige om, at det er vigtigt med flagskibe i København. Uenigheden går på, som ude på skolerne, om der er råd til så dyrt et projekt, når resten af skolevæsenet er skåret ind i benet.

Selv om der har været velvilje over for projektet, skete det daglige salg kun til ca. 7% af eleverne sidste skoleår.

33,6% af eleverne i Kommunen har en EAT konto. Salget var meget forskelligt fra skole til skole, idet 10 skoler havde salg over 10%, mens de andre brugte ordningen meget lidt. De 5 københavnske madskoler, der har produktionskøkkener og store kantiner for alle elever, har en væsentlig større tilslutning (50-85 %).

I dette skoleår sker der tiltag for at rette op på underskuddet og fremme udbredelsen af EAT. Følgende er iværksat: Kampagne for at øge salget, ingen EAT boks april-december 2010, produktionstilpasning, en krone i reduceret råvarepris og ophør af tilbud om EAT på 5 skoler august 2010.

Konceptet for Madhuset er nu at indgå et aktivt partnerskab med de skoler, der er parate til at påtage sig et engagement i at integrere EAT på deres skoler.

Der er i budget 2011 foreslået en besparelse på 5 mio. kroner på EAT, som på nuværende tidspunkt forventes udmøntet ved ophør af EAT-salget på et antal skoler i 2011.

Forvaltningen foreslår, at de skoler, der vil tilbyde EAT, skal søge om det. På den måde forventes det, at skolerne er motiverede for at ville gøre en indsats for den størst mulige tilslutning på den enkelte skole. De skoler, der fremover får lov til at have EAT, vil blive valgt ud fra en række kriterier såsom salgstal, skolebestyrelsens og skoleledelsens opbakning, faglig sammenhæng på skolen, investering i lounge og skolebod samt investeringsbehov for dem, der ikke er startet op endnu.

Der har været delte meninger om EAT-projektet på skolerne. Der er sympati for ideen med mad til eleverne, men stor uenighed om rimeligheden af at have så dyrt et projekt kørende, når der skæres ned i resten af skoledriften. Samme diskussion har fundet sted i bestyrelsen.

Vi har i samarbejde med Skole og Forældre diskuteret

Lærerne ved de tre familieskoletilbud (Familieskolen ved Furesøen, Kursusstedet i Hellebæk og Familieskolen Villa Rolighed) har meget utrygge vilkår for at udøve en værdsat pædagogisk indsats for nogle af kommunens hårdest ramte børn og deres familier.

I juni måned behandlede Børne- og Ungdomsudvalget en indstilling vedrørende omlægning af det samlede familieskoletilbud bl.a. som resultat af budgetforslaget for 2011.

Familieskolen ved Furesøen er ophørt. En direkte konsekvens blev, at de fleste af lærerne derfra er midlertidigt placeret i nogle få PPR-distrikter, hvor de har til opgave at være ressource- og udviklingspersoner i forhold til distriktets familieskoletilbud. En enkelt lærer er tilknyttet Kursusstedet i Hellebæk. Generelt er der stor usikkerhed blandt de ansatte.

Det er sin sag at lukke tilbud, omlægge ressourcer, sågar politisk at beslutte besparelser på vigtige pædagogiske områder. Men det er uanstændigt at igangsætte en sådan proces uden en organisering og en styring fra BUF’s side, der sikrer, at de ansatte véd, hvad de næste skridt i processen går ud på, hvem de refererer til, hvilken aftale de aflønnes efter osv. Alle sædvanlige demokratiske og aftalebaserede forhold tilsidesættes – fx er SU ikke indkaldt til trods for, at større organisatoriske forandringer netop er et vigtigt SU-anliggende. I stedet udpeges ’tilfældige’ personer til arbejdsopgaver i tilknytning til de videre processer – opgaver de sandsynligvis løser ganske udmærket, men helt uden for de aftaler, der er for sådanne processer. I kølvandet på så uordentlig forvaltningsskik, der er en tilsidesættelse og overtrædelse af BUF’s egen mission om ’Orden i butikken’, opstår der uro i medarbejdergruppen grundigt understøttet af en besparelse fra 2011 på ressourcer svarende til 5 lærere.

Det er spild af energi og dybt uprofessionelt, og det er ikke en personalepolitik, der er kommunen værdig. Det har også vakt harme, at hele processen gik i gang inden den politiske beslutning blev truffet.

4. j. Handleplaner I København er skoleområdet skåret ind til benet. De nødvendige ressourcer for at kunne levere en anstændig undervisning er på mange skoler ikke til stede. KLF vil arbejde for, at folkeskolens formål er muligt at opfylde i KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 6. OKTOBER 2010

23

formandens beretning

4. i. Familieskoler

formandens beretning

forhold til de vilkår, der udstikkes. Ligeledes vil vi aktivt se på, om den praksis, der i dag udøves i såvel den almindelige undervisning som i specialundervisningen, er hensigtsmæssig i forhold til ønsket om den inkluderende skole.

5.

faglige forhold

5. a. Faglige sager Oprydningen efter Accenture

Vi nærmer os nu afslutningen på oprydningen efter de egentlige Accenture-sager. Siden 2004 har omtale af Accenture ellers været et fast punkt i den årlige beretning.

For nye medlemmer skal det nævnes, at nok kan lønanvisningen i dag være fejlbehæftet, men det er ingenting mod det kaos, som blev skabt i perioden juli 2004 til november 2005, hvor firmaet Accenture stod for anvisningen af løn i Københavns Kommune.

På nuværende tidspunkt er bunken reduceret til fire sager. Disse sager handler alle om medlemmer, der antageligt har noget til gode.

Byretsdom

KLF vil derfor: • Fortsat arbejde for, at de nødvendige ressourcer er til stede, så vi kan levere god undervisning, få mere tilfredshed med arbejdslivet, og at der er tilstrækkelig tid til arbejdsopgaverne • Arbejde for, at der er tilstrækkelige tolærertimer/holddeling, der kan understøtte undervisningsdifferentiering • Arbejde for, at skolerne får tilstrækkelige ressourcer til elever, der kræver en særlig tilrettelagt undervisning • Arbejde for, at der er tilstrækkelige ressourcer til de elever, som har et behov for et undervisningstilbud uden for den almindelige undervisning • Arbejde for en hurtigere sagsbehandling og kvalificering af samarbejdet på tværs af faggrupper, herunder også tværgående forvaltningssamarbejde i forhold til elever, der kræver en særlig indsats • Følge udviklingen på PPR området og arbejde for, at vi får flere skolepsykologer og talehørelærere • Arbejde for uddannelse og efteruddannelse for lærere i specialcentrene og for lærere, der underviser enkeltintegrerede elever • Arbejde på at få et bedre samarbejde mellem Socialforvaltningen og skolerne • Arbejde for, at der fortsat er et familieskoletilbud. ■

Københavns Kommune havde valgt at trække et enkelt medlem, der havde fået for meget udbetalt løn, i byretten. Umiddelbart efter efterårsferien 2009 faldt der dom i denne sag. KLF’s medlem blev frifundet i sagen og skulle derfor ikke tilbagebetale godt 83.000 kr. Retten fandt, at Københavns Kommune havde udvist en betydelig uagtsomhed, der skulle sættes i forhold til vores medlems begrænsede uagtsomhed. Under disse omstændigheder fandt retten, at kommunens passivitet medførte, at den havde fortabt retten til at gøre krav på den for meget udbetalte løn.

Debitorsager

Igen i år har sekretariatet arbejdet med debitorsager. De fleste af sagerne stammer tilbage fra perioden efter overgangen til KMD i november 2005, hvor der heller ikke var orden i butikken.

24

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 6. OKTOBER 2010

5. b. Forflyttelses- og beskæftigelsessituationen De store besparelser, som Borgerrepræsentationen og Børne- og Ungdomsudvalget besluttede via Budget 2010, fik for første gang i mange år som konsekvens, at Børneog Ungdomsforvaltningen varslede afskedigelser. I første omgang omhandlede det de pædagogiske konsulenter i Børne- og Ungdomsforvaltningen, tosprogede lærere og talehørelærere.

For nogle fås vedkommende blev det muligt at overflytte dem til andet arbejde, men for en gruppe af de tosprogede lærere er der reelt tale om afsked. For denne gruppe har foreningen forsøgt, om der kan gøres brug af deres kvalifikationer i andre forvaltninger.

Færre lærerstillinger

Før årsskiftet var det kendt, at der i gennemsnit skulle spares over 600.000 kr. pr. skole ud over en eventuel nedbringelse af skolens gæld, som kunne have indflydelse på antallet af lærere ved den enkelte skole. Foreningens bud på hvor mange færre lærerstillinger, der ville blive i indeværende skoleår, lød på ca. 150 stillinger. Ud fra erfaringerne fra tidligere år forudså vi, at der kunne blive tale om egentlig afsked af lærere/børnehaveklasseledere på grund af arbejdsmangel som følge af besparelser. Der var tale om nedskæringer af en størrelsesorden, som vi ikke tidligere har set.

Det er vores opfattelse, at den enkelte skole brugte tiden frem til skoleårets afslutning til meget grundigt at overveje, om ledige stillinger skulle besættes i løbet af foråret, eller om man kunne udskyde ansættelsen med fx en måned for på den måde at opnå besparelser, og derved reducere antallet af overtallige.

Fra foreningens side gik vi med til, at der i en overtalssituation også kunne blive tale om at anvende orlovsstillinger/tidsbegrænsede stillinger i beregningen af lærer-

behovsopgørelsen for derigennem at sikre ansættelse i kommunen.

Selv om man på de enkelte skoler gjorde et stort arbejde for at fastholde lærere/børne-haveklasseledere, var der ved den første opgørelse primo februar 50 overtallige lærere og 11 overtallige børnehaveklasseledere. Der blev derfor varslet ansættelsesstop primo februar. På samme tidspunkt viste opgørelsen af ledige stillinger imidlertid, at der ikke var faste stillinger nok til de 50 lærere. Der blev således brug for også at tage de tidsbegrænsede stillinger med. I løbet af februar og marts måned oplyste adskillige skoler, at de havde ledige stillinger, så flere lærere kunne komme i faste stillinger. Desværre er der p.t.

13 lærere, der er placeret i tidsbegrænsede stillinger. Når deres tidsbegrænsede ansættelse ophører, skal der igen varsles ansættelsesstop, med mindre den pågældende lærer får forlænget sin ansættelse. Der vil derfor i løbet af dette skoleår blive varslet ansættelsesstop, hver gang én af de tidsbegrænset ansatte lærere krydser en opsigelsesdato.

For børnehaveklasseledernes vedkommende var der i alt 11 overtallige, og alle er placeret i stillinger. Der var flere ledige 1’er-stillinger end overtallige børnehaveklasseleder-1’ere, hvilket i sig selv var positivt. Men desværre opstod der problemer med besættelsen af de resterende 1’er-stillinger. Flere børnehaveklasseleder-2’ere var naturligt interesserede i en ændring af deres ansættelsesvilkår, men desværre kom de ikke i betragtning, da de ledige børnehaveklasseleder 1’er-stillinger ikke blev opslået.

Både forvaltning og forening er opmærksomme på, at der fremover ikke sker samme fejl i ansættelsesproceduren.

Selv om man som forflyttet lærer/børnehaveklasseleder er sikret løn- og ansættelsesvilkår som ansat i Københavns Kommune, så er det for langt de fleste berørte en voldsom oplevelse at få besked om, at man er dén, der bedst kan undværes på skolen, selv om man har været en dygtig og afholdt lærer/børnehaveklasseleder i mange år. I KK nr. 12 har én af de berørte lærere beskrevet forløbet omkring udpegningen og hele forflyttelsesproceduren. Og selv om vi som forening nok så mange gange kan påpege, at de basale vilkår er sikret, kan den følelsesmæssige side af sagen ikke opveje dette i nuet, hvor man føler sig tilsidesat og uretfærdigt behandlet.

Der er fortsat fokus på processen og proceduren, så den kan gøres bedre. Direktionen har forestillet sig, at man kunne starte allerede i januar måned. Det løser måske nogle problemer – der kunne fx være mere tid til, at lærerne/børnehaveklasselederne kunne få længere tid til at besøge skolerne. Det er et rigtigt stort problem med KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 6. OKTOBER 2010

25

formandens beretning

En række medlemmer har fået udbetalt for meget i løn. Men selv om det i de fleste sager er beviseligt, at der er sket en fejludbetaling, er det foreningens standpunkt, at den enkelte ikke umiddelbart er pligtig til at betale den for meget udbetalte løn tilbage.

Det vil være afhængig af en konkret vurdering, hvor bl.a. beløbets størrelse samt spørgsmål om ’God tro’, ’Passivitet’ og ’Forvaltningens administration’ nærmere skal vurderes.

Hen over sommeren 2010 er en lang række af disse sager blevet afsluttet ved, at forvaltningen har opgivet og afskrevet dem. På nuværende tidspunkt resterer der således kun omkring 10 af disse sager fra 2005/2006.

formandens beretning

den korte tidsfrist, der er nu. Men for dem, der måtte blive udpeget allerede i januar måned som værende overtallige, er der rigtig lang tid til sommerferien. Og som læreren i KK skriver, så mindskes initiativ og arbejdsglæde øjeblikkeligt, når man får meddelelsen.

Samtidig viser erfaringen fra i år og tidligere år, at jo tættere vi kommer sommerferien, jo flere lærerstillinger bliver ledige, eftersom nogle sent beslutter sig for at gå på pension, andre får nye job, og andre igen bliver afskediget på grund af sygefravær. Så jo tættere på skoleårets afslutning vi kommer, jo færre behøver at blive udpeget som overtallige.

Forvaltningen havde i år sat meget ind på at undgå de mange fejl, der blev begået sidste år og havde sat et talstærkt hold til at koordinere og løse opgaven. Det betyder ikke, at det så lykkedes fuldt tilfredsstillende. Men alt i alt vurderer foreningen, at ansvarsplaceringen centralt i forvaltningen med distrikterne som sparringspartnere for placeringen af lærere/børnehaveklasseledere har været rigtig. Foreningen skal være med til at evaluere proces og procedure, og ét af foreningens fokuspunkter er, hvordan tidsrammen for skolebesøg kan ændres, så der bliver bedre tid til besøg på skoler med ledige stillinger.

Få nyansættelser

Forårets ansættelsesstop og årets budgetbesparelser med en nedgang på 150 lærer- og børnehaveklasselederstillinger har betydet, at der ved dette skoleårs begyndelse kun er foretaget 35 ansættelser af nyuddannede lærere på kommunens skoler. Det kunne således imødeses, at gruppen af ledige nyuddannede lærere i København ville vokse, hvorfor de ledige blev inviteret til et åbent hus arrangement i foreningens hus 6. september.

Der er så småt ved at komme gang i kommunens ansættelser igen – både i form af faste og tidsbegrænsede stillinger. Samtidig er der nogle af de ledige, der er bosat i København, der finder stillinger i en af omegnskommunerne og derfor bliver overført til den lokalkreds i DLF, hvor kommunen er beliggende. Så det er foreningens håb, at den stigende ledighed kun er et kortvarigt overgangsfænomen.

5. c. Særlige grupper Nyuddannede lærere

Der bliver på mange skoler gjort et stort arbejde for at tiltrække og fastholde nyuddannede lærere. Med læreruddannelsen opnår man en lang række faglige kvalifikationer. Men det tager tid og kræver støtte at få den nyuddannede til at fungere i forhold til de mange forskelligartede arbejdsopgaver, man som lærer skal løse.

26

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 6. OKTOBER 2010

Københavns Kommune iværksatte sidste år et toårigt introduktionsforløb for nyuddannede lærere med det formål at ruste de nye til lærergerningen. KLF har sparret med forvaltningen om projektet og har aftalt, at nogle af trepartsmidlerne til kompetenceudvikling kan bruges til medfinansiering.

KLF har ikke et fuldstændigt overblik over, hvordan introforløbet efter første år fungerer, men det er vores forventning, at det kan være med til at tiltrække og fastholde nyuddannede lærere i København.

Som et resultat af den nye arbejdstidsaftale (A08), som KLF op til sidste skoleår forhandlede med Børne- og Ungdomsforvaltningen, har de nyuddannede de første to år en højere ’Kasse 2’ faktor, der gør, at det maksimale timetal for de nyuddannede er én lektion lavere pr. uge end timetallet for kommunens øvrige lærere.

KLF-anbefalinger

KLF har udsendt en velkomstpakke til foreningens nyuddannede medlemmer med invitation til møde i foreningens hus i oktober.

På grund af de store besparelser i kommunerne og i særdeleshed i København, er der i år en større gruppe nyuddannede uden arbejde. KLF vil derfor alene og i samarbejde med kredsene i hovedstadsområdet og Lærernes A-kasse bestræbe sig på, at denne medlemsgruppe fastholdes og om muligt udbygger deres uddannelsesmæssige kompetencer og hurtigst muligt kommer i job.

Internatkursus

KLF afholder igen i dette skoleår internatkursus for nyuddannede på Danmarks Lærerforenings kursussted ’Storebælt’ ved Nyborg. Kurset foregår fra torsdag 3. til fredag 4. februar 2011. Kursusopslaget med beskrivelse af kursusindhold bringes i foreningens fagblad KK og udsendes desuden som tillidsrepræsentantudsendelse med opfordring til TR’erne om at videreformidle dette tilbud til nyuddannede lærere.

Samarbejdet med læreruddannelserne under UCC og UCM

KLF og kredsene i hovedstadsområdet har et tæt samarbejde med de tre læreruddannelsessteder i området. Vi mødes 4-5 gange årligt og drøfter læreruddannelse og studievilkår, ny lovgivning med betydning for læreruddannelse og folkeskole, hvervning til Lærerstuderendes Landskreds og lignende.

Desuden arrangeres folkeskole- og fagforeningsrelevant orientering for de næsten færdiguddannede 4. årgange og meritstuderende. Disse møder planlægges i

samarbejde med uddannelsesstederne, lærernes a-kasse og skolelederne. Der holdes to velbesøgte møder på hver af de tre uddannelsessteder, og emnerne der drøftes er jobsøgning, løn og arbejdsforhold, skolens organisering, fagforeningens rolle m.m.

Seniorafdelingen

Samarbejdet mellem seniorafdelingens og KLF’s bestyrelse samt samarbejdet mellem de to faglige udvalg har gennem året primært drejet sig om den nye situation i forbindelse med fusionen med DLF. Seniorerne i København er mange i antal og særdeles aktive sammenlignet med de andre kredse i Hovedstaden Øst. Der har været grundige overvejelser, hvorledes seniorerne i København skal søge indflydelse i en balance, så de mindre kredse ikke føler sig tromlet ned. Mange mindre kredse har ønsket at koble sig på rejser og øvrige aktiviteter, som formand Johs Huss m.fl. arrangerer for de københavnske medlemmer. Det bliver dog fortsat sådan, at disse rejser og aktiviteter kun er for de københavnske medlemmer.

særlig medlemsgruppe i KLF. Disse medlemmer er ikke ansat på de københavnske folkeskoler, som hovedparten af foreningens øvrige medlemmer. Deres arbejdsfelt udbygges i disse år i takt med den stigende opmærksomhed på sundhed, livsvilkår, livstilssygdomme og sammenhæng mellem det psykiske og fysiske velbefindende.

PB’erne er beskæftiget i mange forvaltninger og på yderst forskellige organisatoriske niveauer, hvilket bl.a. også afspejler sig i deres meget individuelle lønfastsættelse. Foreningen forhandler derfor på vegne af denne medlemsgruppe hvert enkelt medlems individuelle løn.

Foreningen afholder møder for PB’erne et par gange om året. Således var foreningen 7. september vært for et netværksarrangement for PB’ere i hele Hovedstadsregionen.

Seniorlejrskole

PB’ere i Sundhed og Ernæring

Professionsbachelorerne i Sundhed og Ernæring er en

SOSU-skolen

En anden mindre medlemsgruppe er lærerne ved SOSUskolen i København. I øjeblikket er deres arbejdsforhold præget af en forestående fusion – formodentlig med SOSU-skolen i Hillerød. Men andre konstellationer er også mulige. Det er i skrivende stund ikke afgjort, hvilken model man lander på. Under alle omstændigheder fylder usikkerheden og afklaringen af opgaverne og strukturerne i en ny organisation naturligvis meget, og foreningen har i den forbindelse en vigtig støttende funktion i forhold til de implicerede medlemmer.

Børnehaveklasselederne

År 2 efter ændringerne i folkeskoleloven, der gjorde børnehaveklassen obligatorisk, er børnehaveklasseforeningen allerede ved at være klar med en undersøgelse af, hvilken indflydelse dét har haft på den pædagogiske praksis i børnehaveklassen. Det ser ud til, at der stadig er plads til den meget vigtige sociale træning og de mere KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 6. OKTOBER 2010

27

formandens beretning

Sæsonen blev indledt med seniorlejrskole til Kajestenshuset iført knaldblå septemberhimmel. Greta Jørgensen, der er pensionisternes repræsentant i hovedstyrelsen, var gæstetaler og berettede om de nye muligheder for seniorafdelingen i DLF. Efterfølgende var der sang og fest til ud på de små timer.

Seniorkoret synger fortsat smukt og med stor energi på Frydendalsvej hver anden onsdag. Der er venteliste til koret.

It-kurserne på Utterslev Skole afholdes fortsat med stor tilslutning.

Julefesten blev igen afholdt i Grev Moltkes Palæ med meget stor tilslutning. Julefrokost 2010 afholdes også dér, men for fremtiden finder vi et nyt sted, da pris og kvalitet ikke længere hænger sammen i Grev Moltkes Palæ. Skt. Annæs luciakor er også blevet meget dyrt, så fra julefesten 2010 inviterer vi et luciakor fra en almindelig københavnsk folkeskole. Julefesten foregår i år 6. december.

Skoleåret blev afrundet med et medlemskursus for seniorerne på Frederiksdal i slutningen af maj. Overskriften var: ’Styrk fællesskabet, det styrker dig selv’. Kæmpe tilslutning og enorm energi. Som afslutning aktuel fagpolitisk orientering og sejltur på Furesøen i strid storm.

formandens beretning

legeprægede aktiviteter, som nogle børnehaveklasseledere var bekymrede for ville komme under pres af mere fagfaglige elementer i Fælles Mål. Den samme undersøgelse ser også på eventuel forandring i alderssammensætningen hos eleverne i børnehaveklassen. Vi venter spændt på en konklusion.

Dagligdagen for børnehaveklasselederne er præget af de samme bekymringer og pres, som for den øvrige skoles vedkommende. Bekymringer og pres som er afledninger af de budgetmæssige prioriteringer og beslutninger i kommunen, de konkrete snævre økonomiske rammer på den enkelte skole og de prioriteringer, som det afføder.

I den forbindelse er det vigtigt at nævne, at flere skoler i en stram økonomisk situation nedprioriterer den særligt tilrettelagte undervisning for de tosprogede elever i børnehaveklassen. Dette til trods for at der udmeldes en uændret beløbsramme til skolerne til dette formål på baggrund af de politiske prioriteringer. Det er et forhold, der ligger foreningen meget på sinde, og som kan vise sig at have meget uheldige langtidsvirkninger på en sårbar gruppe elever, og som i den grad lader tidligere års storstilede indsats på dette område falde på gulvet. Her tænker vi især på den forbilledlige indsats for at højne lærernes kompetencer på tosprogsområdet. Det er en fejlvurdering at undlade, at denne kompetence sættes i spil i et højere gear.

På inklusionsområdet er børnehaveklassen særdeles vigtig og særdeles sårbar. Sårbar hvis der fx ikke er flere børnehaveklasseledere til at varetage undervisningen af en gruppe nye skoleelever, hvoraf nogle har særlige krævende pædagogiske behov. Flertallet har en berettiget forventning om opmærksomhed og tid til en sund og inspirerende skolestart, som vækker lysten til et videre læringsforløb. En forventning som børnehaveklasselederne meget gerne vil indfri, men som vanskeliggøres, hvis inklusionen af børn med særlige behov ikke følges op af tilstrækkelige ressourcer i form af flere børnehaveklasseledere på klassen.

Heldigvis ser det ud til, at der er sket en lille forbedring i forhold til, at skolen tidligere får relevante oplysninger på børn med særlige behov.

Undervisningsassistenter

Københavns Kommune var én af de 21 kommuner, som indgik i et landsdækkende forsøg med undervisningsassistenter. Undervisningsassistenterne var lærerstuderende, og mens andre kommuner hurtigt fik indgået lokale aftaler vedrørende løn og overenskomstmæssige forhold, gik dette helt skævt i København.

28

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 6. OKTOBER 2010

KL vejledte tilsyneladende Københavns Kommune i forhold til forhandlingerne på en måde, som sendte KL og LC på banen, og resultatet er sørgeligt nok, at forsøget ikke blev fulgt op. De ansatte assistenter forsvandt hurtigt igen og dermed en fornuftig pædagogisk håndsrækning til de københavnske skoler. De principielle forhold for undervisningsassistenterne er stadig uafklarede, og de lærerstuderende, som for en kortere tid var ansat, har fået en slags á conto løn, idet deres lønmæssige placering stadig ikke er forhandlingsmæssigt afklaret.

5. d. Personalepolitik Strukturen i Børne- og Ungdomsforvaltningen er tostrenget forstået på den måde, at samarbejdsudvalg og arbejdsmiljøgrupper og -udvalg er parallelt organiseret med henholdsvis tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter som medarbejdernes talerør.

Personalepolitikken er forankret i samarbejdsudvalgsstrukturen. Men da der er stor sammenhæng og overlap mellem personalepolitik og psykisk arbejdsmiljø, opfordrer foreningen til et tæt samarbejde mellem TR, AMR og skoleleder for at sikre medarbejderne de bedst mulige arbejdsforhold.

Personalepolitisk udvalg

På opfordring fra medarbejderrepræsentanterne i Hovedsamarbejdsudvalget blev der sidste år igen nedsat et personalepolitisk udvalg med henblik på at drøfte, behandle og fremlægge forslag på det personalepolitiske område for HSU. Desværre har der siden kun været afholdt ganske få møder – nok primært på grund af forårets store organisationsomlægning (se 2. b.). Men meget ærgerligt da der netop i en sådan arbejdsmæssig turbulent tid er behov for at anvende og fastholde nogle tydelige spilleregler.

Sygefravær

De senere års store fokus på at nedbringe det relativt høje sygefravær i BUF synes at have båret frugt. Fra 2007 til 2009 er sygefraværet faldet fra 22,1 dage til 19,1 dage i gennemsnit for hele forvaltningen, mens faldet på skolerne isoleret set ikke er helt så markant. Faldet synes umiddelbart at være ganske tilfredsstillende og kan delvis henføres til projektet Fravær/Nærvær – et udmærket projekt med mange positive initiativer, der desværre blev skåret væk i forårets store sparerunde. Men samtidig er der på mange skoler også blevet sat et negativt fokus på sygefraværet i og med, at opsigelser begrundet med sygdom er steget markant. En ganske effektiv måde at få nedbragt sygefraværsstatistikken på, men ganske usympatisk.

I HSU har vi i fællesskab udarbejdet en sygefraværspolitik og en -vejledning, der helt klart sætter fokus på mulighederne for fastholdelse frem for udstødelse. Imidlertid er det vores opfattelse, at dette langt fra altid er tilfældet lokalt på skolerne, snarere tværtimod. Vi må derfor opfordre de lokale samarbejdsudvalg til at genlæse den centrale politik og formulere en lokal sygefraværspolitik med sigte på fastholdelse.

Nye tiltag

Den megen fokus på sygefraværet og det psykiske arbejdsmiljø har ført til to nye initiativer. Fælleskommunalt er der iværksat en sygefraværskampagne under overskriften Projekt Tidlig Indsats. Kampagnen er forankret i Arbejdsmiljø København og har med en række links via deres hjemmeside en række bud på, hvordan man kan forebygge frem for at helbrede ved en tidlig indsats. Dette er også hensigten med den nye Sundhedsordning, som tilbydes nogle medarbejdere i BUF. Ordningen indeholder blandt andet tilbud om massage, fysioterapi, kiropraktik og psykologbistand – alt sammen meget gode tilbud, som foreningen da også har bakket op om. Problemet er blot, at finansieringen på 700 kr. pr. medarbejder skal findes lokalt, hvilket stiller skolernes og institutionernes medarbejdere ulige på grund af forskellig økonomisk formåen. Medarbejderrepræsentanterne i HSU forsøgte at få gehør for, at finansieringen burde være en central forvaltningsmæssig bevilling, men der var ikke lydhørhed fra direktionens side.

Trivselsundersøgelsen

Foreningen har via KFF og HSU kunnet komme med inputs i forhold til årets trivselsundersøgelse i kommunen og er repræsenteret i en følgegruppe i BUF-regi, der skal komme med gode ideer til implementering af og opfølgning på undersøgelsens mange resultater.

Der er arbejdet på at få en så høj svarprocent som mulig, således at resultatet reelt afspejler medarbejdernes syn på trivslen. Det er nødvendigt for at give foreningens efterfølgende politiske udmeldinger legitimitet og troværdighed. Ved en høj svarprocent kan den enkelte skole også bedre anvende trivselsundersøgelsens resultater som en del af arbejdspladsvurderingen og til lokalt at fremme et godt arbejdsmiljø.

Seniorpolitik

Der har ikke været taget nye seniorpolitiske tiltag i perioden. Seniordagene aftalt ved trepartsforhandlingerne er blevet videreført, men midlerne hertil bortfalder delvist ved udgangen af denne overenskomstperiode 31. marts 2011. Der har desuden været afsat en pulje til seniorordninger, lige som mulighederne for lokalt at aftale individuelle ordninger fx ved MU-samtalen fortsat er til stede.

Desværre er det i de seneste år blevet stadig vanskeligere at tage specielle hensyn til seniorerne på skolerne på grund af et fald i antal af ansatte lærere som følge af besparelser.

Seniorer får efter egen anmodning fortsat 175 timers nedsættelse af den årlige arbejdstid fra det skoleår, hvori de fylder 60 år. Sidste års nye arbejdstidsaftales sammenkædning af undervisning og opgaver i tilknytning til undervisningen har dog medført, at disse 175 timer ikke medvirker til at nedsætte det ugentlige undervisningstimetal med lige så mange lektioner som tidligere. Det opfattes af mange seniorer som en klar forringelse, hvilket da også kom til udtryk, da aftalen blev midtvejsevalueret i vinter (se 1. b.).

Det er naturligvis beklageligt, at den nye aftale opleves negativt af mange seniorer på dette punkt – om end de seniorer, der helst vil undervise og slippe for alle møderne, rent faktisk får mere ud af det. Men det er en del af den centralt indgåede aftale, som vi som lokal part i Lærernes Centralorganisation ikke umiddelbart kan lave om på. Problematikken vil naturligvis blive viderebragt, men umiddelbart skal vi ikke nære forhåbning om større forståelse, da ingen andre faggrupper i det offentlige har en tilsvarende nedsættelse af årsnormen.

Fleksjob

Antallet af aktive fleksjobbere på skolerne udgør 75 i KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 6. OKTOBER 2010

29

formandens beretning

Eksempelvis var den måde, vores tosprogede kolleger blev behandlet på ved forårets markante nedskæring på området og efterfølgende lærerne på familieskolerne, under al kritik. Det var ikke værdigt og stik imod de fine ord om BUF som attraktiv arbejdsplads.

formandens beretning

2010. I 2006 var antallet 98, så der er tale om et fald på ca. 23% på skoleområdet på 4 år. Det hænger bl.a. sammen med en ændret struktur på området i 2006, hvor Jobcentrene fik kompetencen til at bevilge fleksjob. Der blev samtidig indført en lovmæssig stramning, så der som hovedregel skal foretages en ekstern arbejdsprøvning forud for godkendelse af fleksjobbet.

De øgede krav til dokumentation forud for tilkendelse af fleksjob samt strukturelle problemer i jobcentrene med bl.a. skiftende sagsbehandlere bevirker, at der fortsat er problemer med store sagsmængder, og at sagsbehandlingstiden stadig er alt for lang.

Det sætter den enkelte ansatte under stort psykisk pres, da afklaringsforløbet i forhold til fleksjob er langvarigt, og fordi den ansatte oftest skal være deltidssygemeldt i forløbet og fuldtidssygemeldt, når de afprøves inden for andre arbejdsområder. Tilkendelse af et fleksjob kræver bl.a., at revalideringsmulighederne er udtømt, samt at den ansatte har en varig nedsat arbejdsevne på mindst 50% inden for alle erhverv.

Det langvarige sagsforløb sætter også skolernes økonomi under pres, da den ansatte er delvis/fuldtidssygemeldt i afklaringsforløbet. Skolerne har fortsat den fulde lønudgift til den ansatte i afklaringsforløbet, men modtager dagpengerefusion fra jobcentrene i sygemeldingsperioden. Dagpengerefusion kan ikke dække den aktuelle udgift til vikar mv.

Det er den enkelte skoleleder, der skal være indstillet på at ansætte medarbejderen på fleksjobvilkår, såfremt fleksjobbet bliver bevilget. I langt de fleste tilfælde er skolerne indstillet på at løfte deres del af det sociale ansvar og fastholde medarbejdere, der har nedsat arbejdsevne. I et enkeltstående tilfælde har foreningen dog oplevet, at en skoleleder ikke var indstillet på at løfte sit sociale ansvar og fastholde en medarbejder på disse vilkår. Denne medarbejder er i stedet blevet afskediget på grund af langvarigt sygefravær og mister dermed tilknytningen til skoleområdet.

5. e. Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøorganisationen

Man har næppe før set arbejdsmiljø- og sundhedsområdet i BUF som Ikaros styrte så brat i afgrunden, som vi har været vidne til i det forgangne år. Ikke fordi de foregående års arbejdsmiljøindsats har været noget at råbe hurra for. Men udmøntningen af besparelserne i Budget 2010 bombede forvaltningens arbejdsmiljøarbejde tilbage til et absolut 0-punkt.

Der var ellers så sent som i december 2008 indgået en revideret ’Virksomhedsaftale’ mellem medarbejderorga30

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 6. OKTOBER 2010

nisationerne og direktionen i BUF om den fremtidige organisering af arbejdsmiljøarbejdet, men denne aftale skulle hurtigt vise sig ikke at være meget mere værd i praksis, end de stykker papir den var skrevet på.

I Virksomhedsaftalen er der ellers klart defineret struktur, ansvarsfordeling og indhold i arbejdsmiljøarbejdet. Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) har til opgave at koordinere og styrke det overordnede arbejde med arbejdsmiljøet blandt forvaltningens mere end 18.000 medarbejdere, mens de 10 underliggende, distriktsvise arbejdsmiljøudvalg (AMU) skal bistå med det lokale arbejdsmiljøarbejde på skoler og institutioner og samle udførlige data i form af statistik over påbud fra Arbejdstilsynet og arbejdsskader samt vejlede i forhold til brug af resultater fra trivselsundersøgelser mv. Til at bistå AMU’erne med det arbejde lægges der i Virksomhedsaftalen op til, at der ansættes arbejdsmiljøkoordinatorer i de otte distrikter. En sådan ansættelse fandt da også sted i begyndelsen af 2009.

Sagsgangen i arbejdsmiljøorganisationen tager udgangspunkt i nærhedsprincippet. Arbejdsmiljøproblemer skal som udgangspunkt løses lokalt. Men hvis ikke der kan findes en tilfredsstillende løsning, kan de forelægges for AMU eller for distriktets arbejdsmiljøkoordinator. Større og mere principielle sager bringes op i HAMU. Som støtteforanstaltninger er der ud over forvaltningens HR- og arbejdsmiljøafdeling først og fremmest Arbejdsmiljø København (AMK) og Falck Healthcare. I forhold til bygningsmæssige, fysiske arbejdsmiljøproblemer fx ved påbud fra Arbejdstilsynet involveres Københavns Ejendomme (KEjd), da BUF lige som kommunens øvrige forvaltninger i markedsgørelsens hellige navn har overdraget ansvaret for skolebygningerne til KEjd. Fyring af arbejdsmiljøkoordinatorer

I sidste års beretning imødeså vi med spænding, at arbejdsmiljøkoordinatorerne skulle træde i karakter. Vi blev slemt skuffede, idet de fleste af dem blev afskediget igen i efteråret i forbindelse med de massive besparelser i BUF. Umiddelbart medførte besparelserne, at fem ud af otte koordinatorer samt to fuldtidsansatte i den centrale arbejdsmiljøafdeling blev skåret væk. Direktionen meldte ud, at den i sine prioriteringer havde lagt vægt på, at der ikke skulle spares på kerneydelsen, men at en betydelig del af de forvaltningsstøttede udviklingsaktiviteter blev afviklet. Det sidste var så vidt rigtigt nok i og med, at tovholderne på projekter som ’Fravær/Nærvær’ og ’Forebyggelse af vold og trusler om vold’ blev afskediget. Men

Det fysiske arbejdsmiljø

Projekt ’Skolestøj’, som det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø står for (omtalt i sidste års beretning), fortsætter uanfægtet. Projektets mål er at få yderligere

Bedre indeklima

Til fordel for et bedre indeklima er der kommet et nyt bygningsreglement BR 10, der handler om at sikre et lavere energiforbrug i både nye og gamle bygninger. Reglementet trådte i kraft 30. juni. De fleste ændringer i BR 10 drejer sig om at nedbringe energiforbruget og indføre mere energieffektive løsninger, men der er også nogle helt nye tiltag som fx en grænseværdi for indholdet af CO2 i luften på skoler og institutioner.

Hvis man ønsker at foretage sin egen måling af indeklimaet på skolen, har KLF sammen med de øvrige kredse i Hovedstaden Øst modtaget et såkaldt ’Comforto-meter’, der kan måle temperatur, luftfugtighed mm. i de enkelte klasselokaler samt bearbejde de registrerede målinger lettilgængeligt på computer i form af tabeller og grafer mv. ’Comfort-o-metret’ kan lånes for en uge ad gangen ved henvendelse til foreningen.

Lavere sygefravær

Som omtalt under personalepolitikken (se 5. d.) er sygefraværet i BUF glædeligvis faldet med knap 14% fra 22,1 dage i 2007 til 19,1 dage i 2009. Hvorvidt dette fald hænger sammen med et forbedret psykisk arbejdsmiljø og en nedsættelse af stressfaktorerne på skolerne, eller om skolerne er hurtigere til at fyre de syge lærere, er det dog for tidligt at udtale sig om. Det kan vi muligvis få en indikation på, når vi får resultaterne af den igangværende trivselsundersøgelse. Det er derfor foreningens håb, at rigtig mange vil deltage i undersøgelsen, således at vi kan få et KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 6. OKTOBER 2010

31

formandens beretning

at hævde at det ikke gik ud over kerneydelsen er simpelthen urigtigt. Der var tale om en nedskæring af bemandingen på arbejdsmiljøområdet på 57 pct. mod et gennemsnit på 18 pct. i den øvrige administration.

Direktionen er dog af den opfattelse, at Virksomhedsaftalen fortsat holder trods besparelserne på arbejdsmiljøområdet. I de distrikter, hvor der ikke længere er en koordinator ansat, skal arbejdsgiveren efter drøftelse med AMU udpege ét af udvalgets medlemmer til at varetage funktionen. Centralforvaltningen vil ikke være så opsøgende og initierende som tidligere, og områdecheferne skal understøtte, at arbejdsmiljøet i højere grad tænkes ind i det daglige arbejde.

Områdecheferne får hermed en central rolle i arbejdsmiljøarbejdet ude i distrikterne, samtidig med at den centrale arbejdsmiljøafdelings tre tilbageværende konsulenter skal tænkes ind i en struktur, hvor de bedst muligt kan understøtte og kvalificere arbejdet i AMU’erne.

På baggrund af den kraftigt reducerede medarbejderstab samt den nye arbejdsmiljølov pr. 1. oktober (se nedenfor), er der enighed mellem de faglige organisationer og direktionen om nødvendigheden af at foretage en revision af den eksisterende Virksomhedsaftale. Der er derfor aftalt en møderække i løbet af efteråret med det formål at have en ny aftale klar inden årsskiftet. Foreningens næstformand deltager i dette arbejde.

For et skabe en større sammenhæng og koordinering mellem arbejdet i HAMU og arbejdet i HSU har direktionen besluttet at erstatte den hidtidige formand Lars Øbing med administrerende direktør Else Sommer.

viden om sammenhængen mellem akustik, elevstøj, hørelse og mental udtrætning hos lærere. Projektets undersøgelser er ved at kunne konkludere på målingerne.

Arbejdstilsynets kontrolbesøg har i år medført en stigning på skoleområdet i antallet af røde smileys fra 2 til 7, mens antallet af gule er faldet fra 12 til 6. En del af de røde smileys er bygningsrelaterede, hvilket har ført til en fornyet debat om, hvordan KEjd bliver bedre til at medtænke de nødvendige hensyn til arbejdsmiljøet i forbindelse med nybygninger og renoveringer. Der er fortsat behov for vejledning om byggeprocesser, og man kan ikke nok gøre opmærksom på, hvor vigtigt det er, at slutbrugerne inddrages i udarbejdelse af vejledningerne. ’Deltag i byggeprojekter – Hvordan sikrer vi arbejdsmiljø og trivsel fra idé til aflevering af byggeriet’, AMK’s anbefaling er at anbefale. AMK har også udgivet ’Når arbejdspladsen planlægger. Nybyggeri og ombygninger’.

Endelig har BUF selv udarbejdet en vejledning, som af uforståelige årsager langt fra altid uddeles til de personer på skolen, der skal involveres i en byggesag.

formandens beretning

troværdigt billede af trivslen på skoler og institutioner.

Der har været stillet spørgsmål til den enkeltes anonymitet i undersøgelsen. Men dette skulle være sikret i og med, at det er et eksternt firma, der forestår undersøgelsen – og faktisk stiger graden af anonymitet og fortrolighed med en højere deltagelsesprocent.

Som en udløber af forrige års trivselsundersøgelse har Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Team Arbejdsliv i samarbejde med professor Tage Søndergård Kristensen iværksat et toårigt projekt under overskriften ’Engagement eller mistillid – om dokumentationskrav, evaluering og social kapital i folkeskolen’.

Formålet er at få afdækket, hvorfor nogle skoler bedre har forstået at takle/leve med de øgede dokumentationskrav end andre. I projektet deltager fire skoler fra Fakse Kommune samt Tingbjerg Skole, Katrinedals Skole og Engskolen fra København.

Flere sygepensioneres

I kravopstillingen til forårets overenskomstforhandlinger har DLF under overskriften ’rekruttering og fastholdelse’ medtaget et krav om at iværksætte aftalte initiativer med det mål at nedsætte antallet af lærere og børnehaveklasseledere, der sygepensioneres. Det dækker over det faktum, at antallet af invalide- og førtidspensionister i Lærernes Pension har været stærkt stigende igennem de seneste år. I perioden 2007-09 har der været sager om invalidepension for 343 mio. kr., og her taler vi om personer helt ned i 30’erne. Det har ikke været muligt at pege på en entydig forklaring på det voksende antal invalidepensionister. Men der har dog været en tendens til, at invaliditeter som følge af psykiske skader har udgjort en større andel – specielt stressrelaterede sygdomme.

Ny arbejdsmiljølov

I foråret vedtog Folketinget en omfattende revidering af arbejdsmiljøloven med det erklærede formål at skabe mere tidssvarende og fleksible rammer for virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde. Loven træder i kraft 1. oktober i år.

Faste regler i forhold til antal af arbejdsmiljøgrupper/ arbejdsmiljørepræsentanter, mødehyppighed for arbejdsmiljøudvalg mm. erstattes af pligten til én gang årligt at foretage en strategisk drøftelse af virksomhedens/forvaltningens arbejdsmiljøindsats.

Den eksisterende obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse på 5 dage vil i fremtiden kun være på 3 dage, som så til gengæld skal være afviklet senest tre måneder efter, at man er valgt som arbejdsmiljørepræsentant. Herefter skal man senest inden for 12 måneder tilbydes 2 dages 32

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 6. OKTOBER 2010

yderligere uddannelse og som noget nyt herudover 1½ dags kompetenceudvikling om året som en form for livslang læring.

Den nye arbejdsmiljølov baserer sig mere på gensidige aftaler med arbejdsgiverne end den gamle lovs rettigheder. Med den nuværende økonomi i BUF kan det vække bekymring, men forhandlingerne om en ny Virksomhedsaftale vil forhåbentligt gøre disse bekymringer til skamme.

Samarbejdet med arbejdsmiljørepræsentanterne

KLF’s samarbejde med skolernes og institutionernes arbejdsmiljørepræsentanter (AMR) er essentielt for foreningens arbejdsmiljøarbejde. Og samarbejdet mellem TR og AMR er ligeledes vigtigt for såvel det centrale som det lokale arbejdsmiljøarbejde. Derfor vil foreningen fastholde fokus på dette samarbejde via en ny møderække i løbet af efteråret.

Der er gennemført valg til arbejdsmiljøorganisationen.

Som ny repræsentant for lærerne i HAMU er valgt Niels Ole Koefoed fra Dyvekeskolen, mens Mai Groser fra Tingbjerg Skole er valgt som suppleant. Tillykke med valgene – vi håber på et godt samarbejde. Og tak til Søren Rosenquist fra Skolen ved Sundet for indsatsen i den forgangne periode.

Elevernes undervisningsmiljø – Københavnerbarometer 2010

For fjerde gang har forvaltningen med spørgeskemaundersøgelsen Københavnerbarometeret undersøgt, hvordan eleverne i 4.- 9. klasse oplever en række aspekter af skolens undervisningsmiljø. Undersøgelsen giver således et detaljeret indblik i elevernes oplevelse af blandt andet trivsel, livsglæde, medbestemmelse, uro i timerne, mobning, konflikthåndtering samt bevægelse og idrætsundervisning. 12.129 elever har svaret, hvilket giver en svarprocent på 75,7.

Københavnerbarometeret opfylder flere forskellige formål: • Det indgår i Kvalitetsrapporten for den enkelte skole samt i den generelle kommunale kvalitetsrapport • Det udgør den kortlægning af skolens psykiske undervisningsmiljø, som skolen jf Lov om undervisningsmiljø er forpligtet til at udarbejde mindst hvert tredje år • Det bidrager til evaluering af graden af inklusion • Det udgør afsæt for nye indsatser for den enkelte skole eller på kommunalt plan Følgende dokumenter er tilgængelige på BUF-net • Spørgeskemaet

Til trods for fremgang på en række områder er det desværre ikke dét, medierne har valgt at fokusere på, men elevernes manglende tryghed ved deres lærere og ved de tosprogedes mobningsoplevelser.

5. f. Tillidsrepræsentanterne Tillidsrepræsentanterne har en helt afgørende rolle i foreningens arbejde, dels på den enkelte skole/institution, dels i distriktssamarbejdet og dels som vigtige sparringspartnere og formidlere for foreningens bestyrelse.

I takt med at skolernes økonomi er betydeligt forringet, idet besparelser, underskud og gæld er dagens orden, er TR’s opgaver i forhold til at sikre fornuftige arbejdsvilkår og dermed god trivsel for medlemmerne blevet mere vanskelige. Arbejdet kræver i stigende grad overblik og stor robusthed. TR’s faglige sparring med andre TR’ere i distriktet er i den forbindelse af afgørende betydning, ligesom distriktssamarbejdet har vist sin styrke i årets budgetaktiviteter. Samarbejdet har i foreningen høj prioritet, hvorfor bestyrelsesmedlemmer altid deltager i møderne.

På baggrund af møder med distriktstillidsrepræsentanterne dels på Frydendalsvej og dels i distrikterne står det klart, at der er meget stor forskel på distriktstillidsrepræsentanternes vilkår for arbejdet i afdelingssamarbejdsudvalgene (ASU) i de 8 distrikter – blandt andet afhængig af hvor meget arbejdet prioriteres af det enkelte distrikts ledelse. Foreningen kan konstatere, at der i en del bydele blot er tale om information, hvis der overhovedet afholdes ASU-møder og i ringe grad om reel medinddragelse og indflydelse. Her er absolut plads til forbedringer, hvilket er et forhold, som har KLF’s store bevågenhed.

Modsat sidste år har der i år ikke været den store udskiftning i TR-forsamlingen. Udskiftningen er på omkring 14 TR’ere og TRS’ere (tillidsrepræsentantsuppleanter), hvor tallet sidste år var over 30. De nyvalgte TR’ere deltager nu i DLF’s TR-uddannelse. DLF uddanner imidlertid ikke suppleanterne. Derfor supplerer KLF DLF’s uddannelse af TR og TRS med et indhold, som specifikt er målrettet københavnske forhold. For os er dagsordnen, at suppleanter fortsat skal uddannes, så der skabes optimale muligheder for et givende samarbejde som et team. Det er også besluttet, at TR-tema fortsat skal tilbydes til foreningens erfarne tillidsrepræsentanter.

I februar 2010 blev arbejdstidsaftalen midtvejsevalueret (se 1. b.). Arbejdstidsaftalen skal endelig evalueres forud for genforhandlingen i starten af 2011. Håber, at I også der vil bidrage med jeres viden og erfaringer. Fra foreningens side skal der lyde en meget stor tak for indsatsen og samarbejdet på alle niveauer.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 6. OKTOBER 2010

33

formandens beretning

• Københavnerbarometeret for hele kommunen • Et notat der sammenligner med sidste års resultater og andre nationale og internationale undersøgelser • Et notat med forslag til hvad man kan gøre som opfølgning på Københavnerbarometeret • Invitation til et forskningsseminar 15. september Et af notaterne går i dybden med kønsbaserede forskelle, forskelle mellem elever på forskellige klassetrin samt forskelle mellem ét- og tosprogede elevers oplevelse af skolen. For første gang beskæftiger undersøgelsen sig også med forskelle indbyrdes mellem forskellige sproggrupper.

Resultatet i 2010 fastholder de positive sider og viser mindre fremgange på de fleste områder. En lidt større andel er meget glad for at gå i skole. Tilfredsheden med at gå i skole er især øget i 6. og i 9. klasse. Færre er bange for noget, når de er i skole. Færre synes, der er for mange konflikter i klassen. Færre synes, der er for meget uro i klassen, og flere synes, det er nemmere at koncentrere sig i klassen. Færre synes, der bliver talt for grimt i klassen, og flere vurderer, at der er en god stemning i klassen. I 4.-5. klasse (hvor 2009 undersøgelsen viste, at flest blev slået eller sparket) er færre blevet slået og sparket.

Der er også et fald i omfanget af mobning i 4.-5. klasse (hvor mobningen er højest). På alle disse områder er problemerne ikke løst, men der er en lille fremgang fra 2009.

I 2009 konstateredes, at der kunne være plads til at øge indsatsen for at tilpasse de faglige udfordringer for eleverne. På dette område er der ikke sket en udvikling, men derimod en mindre tilbagegang. Så der er stadig god grund til at fortsætte indsatsen med undervisningsdifferentiering.

I 2010-undersøgelsen har man som noget nyt spurgt eleverne om forskellige psykosomatiske symptomer. Der er foruroligende mange elever, der svarer, at de har haft hovedpine, ondt i mave, ryg eller skuldre eller har følt sig trætte og uoplagte inden for en 14-dages periode.

For første gang har man i 2010 set på forskelle og ligheder mellem étsprogede og tosprogedes oplevelser. På nogle områder er de tosprogede mere tilfredse med skolens ydelser – det gælder fx, hvor spændende undervisningen er, og hvor nemt det er at se mening med undervisningen. Men flere tosprogede elever oplever at blive mobbet. De tosprogede er nemlig ikke en homogen gruppe, og det viser sig, at de mindste sproggrupper har en markant mere negativ oplevelse af skolen og af egen trivsel på en række områder. Der er mange flere resultater, end der er plads til her, og de bør studeres nærmere på skolerne.

formandens beretning

5. g. Handleplan KLF vil arbejde for, at alle medlemsgrupper får et positivt tilknytningsforhold til foreningen ved blandt andet at afholde kurser og netværksmøder.

KLF vil arbejde for, at foreningens tillidsrepræsentanter og -suppleanter har de fornødne rammer og kompetencer til at kunne varetage funktionen.

KLF vil arbejde for, at samarbejdsudvalgsaftalens paragraffer om medindflydelse og medbestemmelse i højere grad end i dag overholdes på alle niveauer ved fortsat hver gang at påtale, når dette ikke sker. Dertil vil KLF forlange, at direktionen i HSU mindst én gang årligt drøfter og påviser sammenhængen mellem krav og ressourcer, således som det blev aftalt ved trepartsaftalen forrige år.

KLF vil deltage aktivt i udarbejdelsen af den nye virksomhedsaftale på arbejdsmiljøområdet i BUF med den hensigt, at området bringes til et anstændigt niveau.

KLF vil fortsat arbejde på at styrke AMR´s funktioner på skoler og institutioner og medvirke til en forankring af AMR´s samarbejde i distrikterne samt hos skolernes medarbejderrepræsentant i HAMU. En møderække for AMR distriktsvist vil igen blive afholdt i foreningen inden årsskiftet.

KLF vil følge skolernes arbejde med trivselsundersøgelserne med henblik på, at der lokalt udarbejdes konkrete initiativer, som kan afhjælpe de problemstillinger psykiske som fysiske, der afdækkes ved trivselsundersøgelser og APV’er.

KLF vil arbejde for, at resultaterne af de forskellige forsøgsprojekter, hvori foreningen er repræsenteret i følgegrupper, gøres kendte og anvendelige. P.t. drejer det sig om projekterne ’Skolestøj’ og ’Engagement eller mistillid’.

KLF vil insistere på, at resultaterne følges op med handling og central finansiering.

KLF vil fortsat søge indflydelse i forhold til nybyggerier, moderniseringer og vedligeholdelsesarbejder for at fremme en planlægning af byggeprocesser, som også er pædagogisk forsvarlige og overholder de sikkerhedsmæssige forskrifter i byggeperioden. KLF vil insistere på, at relevant materiale udsendes til de involverede parter, hvilket har været forsømt af BUF. ■

6.

københavns lærerforenings kolonier

Budgettet

Siden årtusindskiftet har der været rimelig ro om Koloniernes budget, hvilket har skabt et flot rum for udvikling og fornyelse.

Hertil kommer en årrække med en øremærket budgetforøgelse, der sammen med en generøs fondsstøtte skabte det økonomiske grundlag for opførelsen af den helt nye koloni på Næsbystrand – et projekt tilegnet handicappede.

I optakten til budgettet for 2011 var der med et kolonibesparelsesforslag på 2,5 mil. kr. voldsomt uvejr i sigte, idet denne besparelse kun kan realiseres ved en drastisk reduktion i gennemførelsen af sommerkolonierne, hvor udsendelsen af børn må nedskæres med mindst 800. Det er imidlertid lykkedes ved hjælp af to notater udarbejdet af foreningen at reducere sparekravet til 600.000 kr. Det vil dog bl.a. medføre nogle beherskede stigninger i deltagerbetalingen.

Siden 1989 er det kommunale tilskud reduceret med 60%, hvilket har medført lukning af helårskolonien på Torø, en rationalisering af den øvrige drift, men også et målrettet arbejde for at øge Koloniernes egenindtjening, der er vokset eksplosivt fra 930.562 kr. til 9.352.348 kr. svarende til godt 1.000%.

Sommerkolonierne

Det kolde og våde forår var ikke den mest optimistiske 34

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 6. OKTOBER 2010

Udlejningen og bygningerne

Den tidligere store acceleration af udlejningen har nu gennem nogle år stabiliseret sig til omkring 41.000 gæster med de årlige udsving, der naturligvis vil opstå.

Når man medregner sommerkoloniernes elever og personale, vil det årlige gæsteantal samlet set være på omkring 45.000.

Af udlejningen i hverdagene fremgår det, at midlerne til lejrskoler og koloniophold børnehaver, fritidshjem o.l. gennem en årrække er blevet beskåret. Hvor det tidligere var almindeligt med mange lejrskoler og koloniophold af en uges varighed, er langt de fleste udlejninger i dag kun på 2 overnatninger.

I 2009 var der et indbrud med en efterfølgende ildløs i kolonien Klitstuens aktivitetshus, som udbrændte. Kolonien er arealmæssigt en af de mindste med knebne værelser og spisesal. Derfor er det planen at opføre en 66 m2 stor elevfløj med fire værelser og ændre nogle nuvæ-

rende værelser til en ny spisesal.

På Højbjerghus og Sæbystrand er elevernes aktivitetsrum istandsat med opmaling og nye gulve, mens kolonien Lille Bjerge har fået stuen med køkkenafdeling renoveret.

Med virkning fra sæsonen 2011 er praksis for udlejningen af kolonierne omlagt, således at et helt års udlejning kan bestilles 14 måneder tidligere. Det vil sige, at man fra den første almindelige arbejdsdag i november 2009 har kunnet leje alle kolonier i hele sæsonen 2011, og at man fra mandag 1. november 2010 kan leje alle kolonier i hele 2012.

Pædagogiske materialer

Lejrskoleserien ’Lad Os Ta’ På Lejrskole’ serverer inspiration, turforslag og nyttige oplysninger til den læringsorienterede lejrskole. Fordelingen af oplysninger, tværfagligheden samt materialets pædagogiske vægtning er uden tvivl én af grundene til, at materialet gennem årene har været meget populært blandt koloniernes brugere.

Hertil kommer baggrundssidernes mulighed for at sætte dét, man ser og oplever ind i en større historisk, kulturel, geologisk og naturmæssig sammenhæng.

Med ’Lad Os Ta’ På Lejrskole – Ærø, Langeland og Torø’, som i år er udsendt til skolerne i to gratis eksemplarer, er lejrskoleserien nu komplet, idet den hermed omfatter samtlige de områder i Danmark, hvor Københavns Lærerforening har kolonier. Serien består af i alt 5 mapper. Bind 1 dækker Møn, Bogø, Falster og Sønderjylland. Bind 2 dækker Sjælland. Bind 3 dækker Nordjylland. Bind 4. dækker Midtjylland. Bind 5 dækker Ærø, Langeland og Torø.

På sigt er det tanken evt. at samle de enkelte koloniers mest oplagte aktivitetsmuligheder i et inspirationshæfte, som kan give et hurtigt overblik over besøgsmål, det er værd at rejse efter.

På Koloniernes hjemmeside fører menupunktet ’lejrskolemål og seværdigheder’ til en lang række links, som uafhængigt af mapperne kan give yderligere inspiration til en hel vifte af både naturorienterede og kulturelle oplevelser med udgangspunkt i de enkelte kolonier. Her findes bl.a. relevante lokale museers hjemmesider, sider om lokalhistorie, sider om kirker og kalkmalerier, Skov og Naturstyrelsens vandretursfoldere samt de lokale turistbureauers hjemmesider. I planlægningsfasen kan websiderne give rigtig god inspiration til, hvad man kan se og opleve i netop det område, hvor man har valgt at lægge sin hyttetur/lejrskole. Det er Koloniernes indtryk, at brugerne har taget denne oplagte og nemme mulighed for at planlægge til sig.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 6. OKTOBER 2010

35

formandens beretning

ouverture til sommerens feriekolonier, men det bedste omslag i vejret til skønt sommervejr blev starten på denne sommersæson – nummer 111. Gennem en længere årrække har sommerkoloniernes ansøgertal ligget på mere end 4.000 elever. Det er ikke alene et udtryk for det behov, som familierne kan have for at få ’dækket’ noget af elevernes ferie gennem et koloniophold. Men det er også et udtryk for, at viften med de mange forskellige sommerkolonitilbud rammer noget af det, børnene gerne vil.

Eleverne har som bekendt valget mellem mange sommeraktiviteter gennem klubber, private som offentlige, fritidshjem, foreninger og meget andet.

I alt søgte 4.391 elever et feriekoloniophold, og på 92 hold har der været udsendt 3.577 børn, hvoraf 19,3% fik en friplads, hvilket indikerer, at hjemmets samlede skattepligtige indkomst har været under 250.000 kr. Fripladserne er i øvrigt rimelig jævnt fordelt på hele viften af tilbud.

I forhold til mængden af elever fra børnehaveklassen til 9. klasse udgjorde dette års kolonibørn 11,1%, og mængden af elever med anden etnisk baggrund udgjorde skønsmæssigt 10% af samtlige udsendte elever.

Den kendte feriekoloni – ofte med skolens egne lærere – har langt det største tag i eleverne med 2.181 deltagere.

På dyrekolonien deltog 701, mens 353 var på idrætskoloni. Teaterkolonien fik plads til 153, sejlerkolonien 94, naturkolonien 24, billedkolonien 35, mens ’tab og vind’kolonien for børn og unge, der gerne vil smide et par kilo og samtidig lære noget om kost, modtog 36 elever.

Beklageligvis forblev 343 elever på venteliste.

formandens beretning

Kursusaktiviteter

Siden 1991 har der hvert år på Hotel Frederiksdal været afholdt et weekendkursus for sommerens kolonilærere.

De kolonirelevante emner har været mangfoldige og ofte krydret med indlæg af forskellige personligheder senest af administrerende direktør Else Sommer. Hun gav gennem et både morsomt og veloplagt oplæg et rids af en utraditionel og ret omskiftelig barndom med den pointe, at barndommens oplevelser sætter sig spor i resten af tilværelsen og påvirker den voksnes adfærd.

Af andre oplægsholdere gennem årene kan nævnes Anker Jørgensen, Palle Lauring, Thøger Birkeland, Jimmi Stahr, Frede ’Fup’ Nordbrink, Hanne Bech Hansen og Ritt Bjerregaard.

Med en kadence på to år har der siden 2001 været gennemført forskellige kurser for Koloniernes tilsynsførende. Kurserne har været afholdt på de forskellige kolonier rundt om i landet så som Torø, Alhage, Kajestenshuset, Sæby og senest på kolonierne Eriksminde og Nørrevang i Rørvig. På denne måde får de tilsynsførende et bredt kendskab til kolonierne samtidig med, at der opstår en naturlig erfaringsudveksling og et socialt sammenhold.

De overordnede emner har været professionaliseringen af rengøringen, storkøkkenindretning med besøg hos en leverandør, ergonomi og senest nanoteknologien og rengøringen. I forbindelse med disse kurser har der altid været et virksomhedsbesøg som på Asnæsværket i Kalundborg, Danish Crown i Sæby og Stålvalseværket i Frederiksværk.

Traditionen tro skal der lyde en stor tak til de mange kolleger, der har taget en kolonitørn denne sommer og givet børnene en lang række enestående oplevelser.

En særlig tak skal gå til de ansatte på Kolonikontoret, der måtte gennemleve to flytninger p.g.a. den meget store ombygning af Frydendalsvej 20, hvor Kolonierne nu har kontorer i stuen og på 1. sal, mens Gabriel Jensen har fået plads i kælderen hos KK. I ombygningsperioden holdt kontoret til i Københavns centrum, hvor der var lejet nogle DLF-lokaler i Badstuestræde. ■

36

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 6. OKTOBER 2010

7.

foreningen

7. a. KLF-DLF Det er nu ved at være slut med Københavns Lærerforening særstilling i Danmarks Lærerforening (DLF), der går helt tilbage til 1951. To urafstemninger i foråret 2009 besluttede det. KLF’s position som en helt selvstændig organisation er dermed et afsluttet kapitel. Der er imidlertid tale om en glidende fusionsproces, der først er på vej til at være endeligt afsluttet ved udgangen af 2016.

Allerede nu er der imidlertid sket nogle afgørende ændringer: 1) Ved urafstemningerne i forsommeren 2009 blev der vedtaget en række vedtægtsændringer, der blev fulgt op af yderligere vedtagelser ved generalforsamlingen senere samme år.

2) KLF’s krav til overenskomstfornyelsen i 2011 skal ikke som hidtil vedtages på en ekstraordinær generalforsamling i september. Bestyrelsen har forholdt sig til og kommenteret DLF’s hovedstyrelses OK-krav. Dette er videresendt til DLF og er behandlet på linje med de øvrige kredses kommentarer på kongressen 9.-10. september.

Hidtil har vi haft 9 kongrespladser, der nu er udvidet til 14 ved, at bestyrelsens 7 menige medlemmer får følgeskab af de 4 suppleanter, dén ikke-valgte, der opnåede højest stemmetal og to skolelederrepræsentanter. Herudover er de to københavnske hovedstyrelsesmedlemmer, formand og næstformand medlemmer af kongressen.

3) Som ét led i sammenlægningsaftalen (Vilkårspapiret) fra vinteren 2009, der efterfølgende blev bekræftet ved de to urafstemninger, indgik en overførsel af afdelingslederne i KLF til Skolelederforeningen. Disse i alt omkring 150 medlemmer blev ved en selvstændig proces sluttet sammen med lederne i KS − Københavns Skolelederforening med virkning fra 1. juli d.å. Denne nye organisation, der bærer navnet SKK − Skolelederne i Københavns Kommune − er nu en integreret del af den nationale organisation for skoleledere − Skolelederforeningen. SKK vil have sin selvstændige konsulent − som hidtil Henning Søby Christensen − der 4 af ugens 5 dage stadig rådgiver og støtter SKK’s medlemmer fra sit kontor på Frydendalsvej 24.

4) Som selvstændig organisation har Københavns Lærerforening haft nogle fordele. Således har vi haft: a) en plads i Lærernes Centralorganisations forretningsudvalg − den bevarer vi til udgangen af 2011 − ikke som KLF’er men på et DLF-sæde; b) en bestyrelsespost i Lærernes Pensions bestyrelse, som

7. b. Farvel til ledergrupperne En af konsekvenserne af sammenlægningen med DLF er, at skolelederne i Københavns Skolelederforening (KS) og afdelingslederne i KLF skulle slås sammen og flyttes over i Skolelederforeningen.

Alle de medlemmer, der følger overenskomsten for ledere, er blevet overflyttet. I alt 272 medlemmer blev pr.

1. juli 2010 overflyttet til Skolelederforeningen i Danmarks Lærerforening. Dette tal indbefatter afdelingslederne, der siden 1993 har været en selvstændig stillingsbetegnelse i København. Da skolelederne i KS på daværende tidspunkt ikke var medlem af LC, blev afdelings-

lederne organisatorisk henført til Københavns Lærerforening, hvor de har udgjort en stadig voksende gruppe.

Afdelingslederne udgør således mere end halvdelen af de nye medlemmer i Skolelederforeningen Københavns Kommune.

Lederne er ikke længere medlemmer af den lokale kreds i DLF, men i den landsdækkende Skolelederforening. Det er sket ud fra et landspolitisk ønske om, at lederne ikke skulle være i den samme kreds som lærerne og børnehaveklasselederne.

Da der har været to organisationer KS og KLF i København, har der gennem årene ikke været helt det samme krav om total adskillelse mellem ledere og lærere/ børnehaveklasseledere.

Vi har ikke set det helt store problem ved, at lederne både var medlemmer af KS og KLF, da aftaleretten lå i KS. For KLF har det været vemodigt at tage afsked med ledergrupperne i KS og afdelingslederne, som vi ellers har haft et godt samarbejde med i Samvirket Københavns Skolelederforening og Københavns Lærerforening (SKK). I fremtiden må vi derfor finde nye samarbejdsformer med lederne, da vi fortsat har fælles interesser i forhold til Københavns Kommune som arbejdsgiver.

7. c. Goddag til skolepsykologerne Det er også historisk betinget, at skolepsykologerne i sin tid blev organiseret i Københavns Skolelederforening.

Lønrammen var tidligere afgørende for, hvor man som ansat blev organiseret. Skolepsykologerne i Københavns Kommune blev derfor oprindelig henført til Embedsmandsforeningen, som så senere blev til Københavns Skolelederforening.

Nu er de almindelige skolepsykologer overflyttet til at KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 6. OKTOBER 2010

37

formandens beretning

vi også fastholder et år endnu. Efter den tid beror besættelsen af posten på den fordeling, man træffer beslutning om i DLF’s hovedstyrelse, hvor KLF formodentlig og forhåbentlig fortsat vil have to pladser; c) En bestyrelsespost i DUS, Danske Underviserorganisationers Samråd. Denne er nu bortfaldet, idet vi pr. 1. juli i år ikke længere er selvstændigt medlem af DUS. For alle repræsentationers vedkommende er der tale om et tab af såvel viden og indsigt som indflydelse.

For tiden forhandler vi overførslen af foreningens Særlige Fond til DLF, hvilket har vist sig mere kompliceret end først antaget. Det skyldes omkostningerne ved den udskudte skat, der er indeholdt i de ejendomme, vi besidder. Bestyrelsen er i færd med at beslutte hvilke og hvor mange ejendomme, vi kan beholde på egne hænder. Det er aftalt, at vi indtil 2017 fortsat vil have førsteret til udlejning af foreningens 7 ejendomme og dermed stadig som et medlemsgode kan tilbyde lejligheder til københavnerlærere.

Fusionen får derimod ikke betydning for vores to lejligheder i udlandet. Lejligheden i Berlin er foreningens egen, og lejligheden i Budapest lejer vi på egen hånd.

Fusionen indebærer, at vi ved udgangen af 2016 skal betale ca. 5 mio. kroner mere i kontingent til hovedforeningen. Det medfører selvsagt en strammere økonomi, der kan opnås ved en kombination af mulige justeringer af kontingent- og serviceniveau, besparelser samt bortfald af opgaver eller aktiviteter. Bestyrelsen har påbegyndt en række af disse langsigtede beslutninger.

Et andet skridt er en vedtagelse af nogle småændringer af KLF’s vedtægt på generalforsamlingen 29. oktober.

På den positive side oplever KLF’s to repræsentanter i DLF’s hovedstyrelse en mere imødekommende holdning. Det er vores håb, at man også i fremtiden vil lytte til stemmerne fra den største kreds og tilgodese os i højere grad end hidtil ved besættelse af udvalg og repræsentationer.

formandens beretning

være almindelige medlemmer i KLF. I den forbindelse blev 33 medlemmer overflyttet. Når tallet er så forholdsvis beskedent, skyldes det, at de universitetsuddannede psykologer er organiseret i AC. I KLF vil skolepsykologerne indgå i KLF-afdelingerne i de enkelte PPR-distrikter, samtidig med at skolepsykologerne også har dannet en faglig klub på tværs af distrikterne.

7. d. Opmandssag I beretningen sidste år var omtalt en afgørelse fra foreningens opmand. Beklageligvis har sagen trukket urimeligt længe ud p.g.a. langsommelig sagsbehandling hos forsikringsselskabet.

Opmanden gav et medlem, der havde klaget medhold i, at KLF havde et sagsbehandlingsansvar. Klageren havde – ifølge opmandens udtalelse – ikke af KLF modtaget rådgivning om sammenhængen mellem fleksydelse og tilskadekomstpension og de økonomiske konsekvenser, førend vedkommende lod sig afskedige. Efter afskedigelsen, som hun selv havde bedt om foreningens bistand til, klagede hun over at have modtaget fejlagtig rådgivning herom af KLF. Uagtet at klager angiveligt også – tidligere – har modtaget samme fejlagtige rådgivning fra Efterlønskassen, måtte det ifølge opmanden antages, at KLF måtte gøres (med)ansvarlig for de tab, som den mangelfulde/fejlagtige rådgivning angiveligt havde påført vedkommende.

Denne sag har fået en foreløbig afslutning. Foreningen har en rådgivningsansvarsforsikring. Forsikringsselskabet har nu udtalt, at KLF ikke har handlet ansvarspådragende i forbindelse med den rådgivning, der blev ydet i den pågældende afskedigelsessag. KLF’s bestyrelse er enig i den vurdering og har på den baggrund besluttet ikke at yde erstatning. Medlemmet er blevet tilbudt en samtale om beslutningen.

Denne sag er foreningens sidste selvstændige opmandssag, idet tilsvarende sager fremover skal afgøres af DLF’s opmand.

7. e. KLF i organisationsverdenen Samarbejdet med DLF’s kredse i hovedstadsområdet

KLF samarbejder med DLF-kredsene i den østlige del af hovedstadsområdet samt Bornholm i kredssamarbejdet Hovedstaden Øst. Formænd og næstformænd mødes seks til otte gange om året, mens mødefrekvensen i de tre tværgående fora – pædagogisk udvikling, arbejdsmiljø og kursus – er noget lavere. Herudover er der et samarbejde mellem kredsenes pensionerede medlemmer – se 5. c.

KLF’s næstformand er én af tre tovholdere i HØ-samarbejdet og har ansvaret for HØ’s arbejdsmiljøforum.

Af hovedpunkter i årets arbejde kan nævnes velfærdsdebatten og de kommunale budgetter, skolernes arbejdsmiljø inkl. den nye arbejdsmiljølov, skolernes rummelighed, OK 11 og lønudviklingen, arbejdstidsaftalen samt almindelig erfaringsudveksling kredsene imellem.

HØ’s kursusudvalg har endvidere arrangeret kurser for TR’ere, AMR’ere og kredsstyrelsesmedlemmer. Nogle af kurserne er arrangeret sammen med kredssamarbejdet Hovedstaden Vest. Således deltog såvel nogle bestyrelsesmedlemmer som KLF’s øvrige kongresdelegerede i et kongresforberedende internatkursus i august med oplæg af økonom Henrik Herløv Lund og lektor Dorte Pedersen fra CBS. Et par gange om året mødes repræsentanter fra alle tre kredssamarbejder i Region Hovedstaden og drøfter problemstillinger af regional karakter for at klæde foreningens regionale repræsentanter på. Det handler om FTFsamarbejdet, professionshøjskolerne samt Lærernes akasse.

6-by samarbejdet

Samarbejdet i 6-byerne (København, Århus, Aalborg, Odense, Esbjerg og Randers) foregår ved 4 årlige møder mellem kredsenes formænd og næstformænd samt mere uformelt via mails.

38

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 6. OKTOBER 2010

På møderne – der afholdes i Århus – udveksles erfaringer og gode ideer vedrørende budget og budgetaktiviteter, lokalaftaler, pædagogiske udfordringer mm., ligesom 6-by nøgletallene, der i al for høj grad anvendes af de seks kommuners forvaltninger og politikere til at finde besparelsespotentialer, granskes og problematiseres. Herudover vendes nogle af de centrale foreningspolitiske temaer, der også drøftes i hovedstyrelsen og på kongressen.

I foråret blev der afholdt en konference som optakt til OK 11, og ud fra denne og fra det generelle arbejde i KTO kan man konstatere, at såfremt organisationen skal have en fremtid, skal der gøres en meget stor indsats for at forene de mange forskellige syn på den danske aftalemodel og faggruppernes forskellige ønsker og krav.

Se i øvrigt KTO’s hjemmeside www.kto.dk

Lærernes Centralorganisation, LC

LC varetager først og fremmest opgaven som overenskomstforhandler på adskillige lærerorganisationers vegne. Danmarks Lærerforening har som den største organisation flertal i forretningsudvalget, hvor også KLF hidtil har haft sæde. Derudover er der pladser til Uddannelsesforbundet samt FSL, Frie Skolers Lærerforening.

KLF’s formand fortsætter i forretningsudvalget nu som DLF-repræsentant til og med udgangen af 2011 og ikke længere som repræsentant for den tidligere selvstændige Københavns Lærerforening.

KTO

Danske Underviserorganisationers Samråd

14 organisationer har hidtil været med i DUS, der er et forum for drøftelser af fælles interesseområder mellem organisationer som DLF, BUPL, Gymnasieskolernes Lærerforening, Handelsskolernes Lærerforening, m.fl.

DUS er et løsere samarbejde, hvor organisationerne ikke har afgivet suverænitet, men tilslutter sig initiativer, man kan enes om. Det drejer sig om konferencer, udgivelse af pjecer, henvendelser til regering og Folketing mm. Det seneste år har man især været optaget af de problemer, der knytter sig til opfyldelsen af regeringens 95-mål. Det vil sige at få 95% af hver ungdomsårgang til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Da vi p.t. er nede på omkring 78%, er der lang vej endnu. Barriererne for at nå det ambitiøse mål, som organisationerne støtter, har været genstand for mange diskussioner og været emnet på en vellykket konference i foråret.

Den pædagogiske Tænketank Sophia blev bedt om at lave en skitse af det danske uddannelsessystem med både udfordringer og muligheder med vægt på de fælles værdier. Flertallet af DUS-forbundene kunne imidlertid ikke støtte oplægget, hvorfor det stort anlagte projekt er skrinlagt.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 6. OKTOBER 2010

39

formandens beretning

Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte er et frivilligt forhandlingsfællesskab, der repræsenterer over ½ million ansatte fra 48 organisationer i landets 98 kommuner og 5 regioner. KTO’s overordnede politik fastlægges formelt af repræsentantskabet, der mødes 1-2 gange om året. Det skal tage stilling til bestyrelsens indstillinger, udtagelsen af de generelle OK-krav og tage stilling til OK-resultater. Her har formanden for KLF en plads − nu som DLF’er.

Formanden for LC og DLF Anders Bondo Christensen er formand og sidder i såvel KTO’s bestyrelse på 16 personer som det 8 mand store forhandlingsudvalg, der står i spidsen for aftalefornyelserne.

På baggrund af erfaringerne fra det noget omtumlede OK-forløb i 2008, er der nu ud over en general køreplan for OK-forløbet vedtaget en forhandlingsaftale, der giver de enkelte organisationer mulighed for at forlade forhandlingsfællesskabet frem for at kunne nedlægge veto mod delresultater i forhandlingsforløbet og dermed hæmme KTO’s handlemuligheder.

Et af resultaterne af OK 08 var nedsættelsen af en lønkommission, hvis opgave det har været at foretage en grundig analyse af alle de offentligt ansattes lønforhold ud fra en ligelønsvinkel. Arbejdet blev afsluttet lige før sommerferien og vil givet blive brugt af de forskellige forbund ud fra netop deres interesser.

formandens beretning

KLF er som en konsekvens af fusionen med DLF pr. 1. juli d.å. ikke længere medlem. Se i øvrigt DUS’ hjemmeside: www.DUS.dk KFF

KFF, der står for Københavns og Frederiksbergs Fællesrepræsentation, repræsenterer samtlige omkring ca.

45.000 ansatte i Københavns Kommune. Der har de seneste år været et tæt samarbejde mellem alle faggrupper organiseret i de tre hovedorganisationer LO, AC – og FTF, som KLF tilhører.

Gennem året har der været afholdt møder i bestyrelsen omtrent hver måned med en lang række emner af fælles interesse. Det drejer sig om kommunens budget, kommunens intra-net, kommunalvalget, det sociale kapitel – herunder fastholdelse og seniorpolitik – det fortsatte lønrod, kommunen som attraktiv arbejdsplads, oprettelsen af et centralt hovedsamarbejdsorgan, værdigrundlag, aftaler om bruttolønsordninger, trivselsundersøgelsen mv.

Der er etableret et fast, tæt samarbejde mellem KFF´s formandskab og Økonomiforvaltningens (ØKF’s) direktører med hvilke en lang række sager er afhandlet. Der er også holdt flere gode møder med overborgmesteren.

Derudover har vi i fællesskab arrangeret flere vellykkede møder for alle kommunens tillidsrepræsentanter med de 7 borgmestre. Der er netop afholdt et møde for KFF’s bestyrelse med borgmestrene, hvor der blev redegjort for kommunens økonomi. Det er aftalt, at samtlige tillidsfolk indkaldes til en orientering, når der er indgået budgetforlig for 2011. Hvis alt går vel, lykkes det med KFF’s betydelige støtte efter et alt for langt tilløb at etablere et centralt samarbejdsudvalg – CSU, i Københavns Kommune her i efteråret.

KLF’s formand har i år været næstformand for KFF og er i øvrigt fast medlem af formandskabet (formand og to næstformænd).

KFF afholdt et vellykket temamøde om kommunalvalget 20. oktober 2009, hvor alle BR-partier deltog, og 19. maj stod der New Public Management på dagsordenen.

KFF afholder i fremtiden ét årligt møde for alle 44 medlemsorganisationer og ét eller flere temamøder om relevante emner.

Lærernes Pension

KLF’s mere end 2.700 overenskomstansatte lærere og børnehaveklasseledere får deres pension administreret i Lærernes Pension, LP, hvortil kommer, at alle tjenestemændene har kapitalpensioner i LP på grund af pensionsgivende tillæg.

40

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 6. OKTOBER 2010

Pensionsforsikringsselskabet blev oprettet i 1993, da lærerne gik fra ansættelse som tjenestemænd til ok-ansættelse. I dag er antallet af forsikrede over 126.000, de samlede aktiver på mere end 37 mia. kroner med et afkast på ikke mindre end 12,9% i 2009 efter pensionsafkastskat og en præmieindbetaling på 3,7 mia. kroner.

Hver ok-ansat får på sin egen konto indsat 17,3% (for 93-gruppen 19,8%) af lønnen i LP, der pr. 1. januar 2008 skiftede fra den hidtidige administrator PFA til et nyt samarbejde ved navn Forca, hvor også tre andre selskaber indgår. Efter en del indkøringsvanskeligheder fungerer den nye administrator bedre end sin forgænger. Men der er fortsat en mindre gruppe af medlemmer, hvis problemer skal løses manuelt, hvorfor det vil tage nogen tid endnu.

I efteråret gennemførtes en meget vellykket kampagne, hvor over 81% af medlemmerne stemte og flere end 80% af disse valgte et nyt ydelsesmønster.

KLF’s formand sidder sammen med repræsentanter fra LC’s øvrige organisationer i bestyrelsen (der er ulønnet), som tillige omfatter repræsentanter fra arbejdsgiversiden.

Det er organisationerne, der er ejere, og KLF er således medejer af dette non profit foretagende, hvor alle pengene går til medlemmerne. Vi skal imidlertid som endnu en konsekvens af DLF-sammenlægningen afgive vores aktiedel til storebror.

LP er veldrevet med fornuftige nøgletal og en god etisk politik, der kan ses på www.lppension.dk LP har siden 1996 haft to medlemsfora – ét for Vestog ét for Østdanmark – for at skabe en tættere kontakt til medlemmerne og for at have nogle organer, hvor de menige lærere høres. KLF har nu igen efter nyvalget i foråret et medlem i Medlemsforum Øst − Birger Madsen fra Sølvgades Skole. Der afholdes hvert år et fællesmøde mellem bestyrelse og medlemsforaerne.

7. f. SKK SKK blev i 2004 dannet som Samvirket Københavns Skolelederforening og Københavns Lærerforening. SKK har hidtil varetaget den overordnede forhandlingsret for medlemsgrupperne i KLF og i KS. Med sammenlægningen med DLF er det nu som beskrevet under pkt. 7. a. en saga blot.

Efter sammenslutningen med DLF, er der dannet en ny organisation, der bærer navnet SKK, og det er KS’ og KLF’s hidtidige medlemmer afdelingslederne. SKK indgår pr. 1. juli som en del ’Skolelederne’, der dermed er fælles lederorganisation for alle skoleledere i Danmark.

Fællesrådet

Fællesrådet for Folkeskolen har været et organ, hvor nogle af politikerne fra Børne- og Ungdomsforvaltningen og repræsentanter for elever, forældre, teknisk/administrativt personale, ledere og lærere har kunnet mødes og i fællesskab drøfte skolepolitiske spørgsmål. I rådets møder har endvidere direktionen for Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen deltaget. Rådet har ikke haft en egentlig kompetence, men fungeret som en sikring af en dialog mellem skolens interessenter og Børne- og Ungdomsudvalget inden endelige beslutninger på det politiske plan.

Ganske overraskende blev rådet uden forudgående varsel lige inden sommerferien foreslået nedlagt. Desværre endnu et eksempel på at vinterens og forårets talrige strukturomlægninger er sket over hals og hoved og uden forudgående konsultationer eller drøftelser, hvor ansatte eller deltagere har kunnet ytre sig. Det er en ringe trøst, at BUF-borgmester Anne Vang har tilkendegivet, at hun ønsker en fortsat dialog med en bredere basis.

Hvordan det skal foregå, har hun ikke løftet sløret for, men vi venter på et snarligt konstruktivt udspil fra hendes side. Vi ønsker ikke kun tosidige dialoger, men forventer dannelsen af et formelt organ med deltagelse af alle parter.

Fælles Pædagogisk Råd

I tilknytning til Fællesrådet fungerer Fælles Pædagogisk Råd, FPR bestående af 13 medlemmer. 4 er valgt af skolernes ledelser, 4 af og blandt lærere, der er medlemmer af en skolebestyrelse, samt endelig 5 valgt af og blandt samtlige lærere. Disse sidste medlemmer kommer normalt fra KLF’s bestyrelse.

Fælles Pædagogisk Råd er et rådgivende organ i Børne- og Ungdomsforvaltningen og skal som sådan udtale sig om alle spørgsmål, som forelægges det af Borgerrepræsentationen, Børne- og Ungdomsudvalget samt af Fællesrådet.

Møderne i FPR har i høj grad været præget af forberedelsen af møderne i Fællesrådet, således at repræsentanterne har skabt det bedste og bredeste grundlag for de synspunkter, der er blevet fremført under debatterne her.

Til forberedelsen af møderne i FPR indgår endvidere udarbejdelsen af de efterhånden mange høringssvar.

Som en konsekvens af nedlæggelsen af Fællesrådet og en lav mødefrekvens i samme, er der i perioden afholdt få møder i FPR. KLF anser det dog stadig for væsentligt, at ledere og lærere mødes og diskuterer de mange vigtige emner af fælles interesse og har gavn af fælles udtalelser

og høringssvar.

Der vil senere blive taget stilling til afviklingen af et nyvalg til Fælles Pædagogisk Råd.

7. h. Skole & Forældre KLF har i mange år haft et godt samarbejde med københavnerbestyrelsen i forældreorganisationen Skole & Samfund, der i forsommeren skiftede navn til Skole & Forældre.

Der har i perioden været afholdt to fælles møder mellem foreningernes bestyrelser, og i lighed med de foregående år er der nedsat en fælles budgetgruppe. I foråret afholdt budgetgruppen bilaterale møder med repræsentanter fra samtlige partier i Børne- og Ungdomsudvalget, hvor forventningerne til skolernes budgetter og skolepolitikken blev drøftet på uformel vis. Og her i efteråret har samarbejdet mellem foreningerne handlet om budgetkampagnen med afholdelse af releaseparty, oprettelse af hjemmeside mm. – se 3.d.

Af emner, der i øvrigt har været drøftet i årets løb, kan nævnes specialundervisningsreformen, de tosprogede elever og EAT. Omkring de tosprogede elever har det været rart at kunne finde fælles fodslag om vores holdninger imod tvangsspredning. Ellers er der naturligvis ikke altid enighed mellem vore to organisationer på alle områder, men vore drøftelser finder sted i en konstruktiv ånd.

I fællesskab har vi til brug i indskolingen udsendt pjece til forældremøder for at afstemme forventningerne mellem hjem og skole. Pjecen har fået nyt design og udgives på 6 sprog.

7. i. Kursusaktiviteter Tillidsmandsuddannelsen

Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter/suppleanter består af 7(8) trin.

formandens beretning

7. g. Fællesrådet og Fælles Pædagogisk Råd

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 6. OKTOBER 2010

41

formandens beretning

Ved kursusstart i august 2009 var der 29 tillidsrepræsentanter, der efterfølgende har deltaget i nedenstående kurser.

TRIN 1: Samtale mellem nyvalgte tillidsrepræsentanter/suppleanter og et bestyrelsesmedlem TRIN 2: Introduktionsdag for nyvalgte tillidsfolk TRIN 3: Dagkursus om løn TRIN 4: Internatkursus om hvad enhver tillidsrepræsentant bør vide, arbejdstid og aktuel orientering TRIN 4.1: Dagkursus om ansættelsesvilkår og arbejdsret TRIN 4.2: Dagkursus om kommunikation TRIN 5: Mødeledelse og økonomistyring Endvidere har 24 tillidsrepræsentanter/suppleanter færdiggjort deres TR-uddannelse efter at have deltaget i: TRIN 6: Internatkursus, forhandling og forandringsprocesser, dialog med bestyrelsen TRIN 7: Dagkursus om pension TR-temakurser: ’Hvad er selvledelse? Hvad er New Public Management?’

I forbindelse med trepartsmidlerne aftalte foreningen og forvaltning at oprette et hold med et modul på diplom i ledelse til KLF’s tillidsrepræsentanter. Desuden er et antal af KLF’s tillidsrepræsentanter kommet med på et tilsvarende modul oprettet til BUPL’s tillidsrepræsentanter, da BUPL ikke selv kunne fylde holdet op.

Weekendkurser

Emnerne på weekendkurserne var: ’Den inkluderende skole’ (afholdt 2 gange), ’Styrk hinanden – det styrker dig selv’, ’Børnehaveklasseledere og indskolingslærere’.

forhold på skolerne. Bladet har i samspil med KLFTV dækket flere af de ofte spektakulære begivenheder, hvor forældre og lærere har forsøgt at råbe politikerne op.

Vi siger tak for aktive medlemmers indlæg, der er en væsentlig del af det pres, som bladet og foreningen kan lægge for at skabe forbedringer. De er også en vigtig del af den offentlige debat, fordi den når ud til alle skolefolk i kommunen, forvaltningen, politikerne og de landsdækkende medier. Somme tider ser vi, at aviserne tager artikler op fra KK og videreudvikler dem.

Ud over økonomien har debatten i særlig grad drejet sig om for eller imod tvangsspredning af tosprogede elever, medicinering af elever med ADHD, inklusion og rummelighed og den katastrofale nedlæggelse af Kontoret for Integration og Mangfoldighed, der har berøvet Børne- og Ungdomsforvaltningen en ellers meget værdsat ekspertise på området.

På artikelsiden har bladet især beskæftiget sig med kommunalvalget sidste år, børnenes klimatopmøde, arbejdsmiljø, heldagsskoler, madskoler, idræt og bevægelse, en ny tids pensionister, skolehaver og – ja, penge, ressourcer, budgetter og økonomi, igen-igen.

KK vil takke politikerne i det tidligere og det nyvalgte Børne- og Ungdomsudvalg for deres BR-kommentarer, som vi anser for meget værdifulde i bestræbelserne for at øge kontakten mellem politikere og lærere. De er ofte med til at perspektivere den skolepolitik, hvis realiteter vi møder i dagligdagen på skolerne.

Via KLF’s hjemmeside er der adgang til KK’s artikeldatabase, hvor alle artikler, der har været bragt i bladet siden 2001, hurtigt kan findes. Basen vedligeholdes løbende, og der er flere effektive søgemuligheder.

Øvrige kurser

KLFTV og nye kommunikationsmedier

Kursus for nye lærere. Internatkursus på Hotel Storebælt: ’Teamsamarbejde, skole- hjem-samtaler og urolige elever’.

Pensionistkursus: it-kursus. Pensionistkursus internat.

Mulighederne for både ekstern og intern kommunikation vokser eksplosivt i disse år. Derfor har bestyrelsen besluttet sig for at anvende nye medier til at udbrede vores budskaber og iværksat et forsøg med web-tv. Således gik KLFTV – vores egen tv-kanal – i luften som et forsøg sidst på året i 2009, og som et halvårligt forsøgprojekt fra nytår, og siden har vi forlænget det til også at gælde i dette efterår.

Dette medium kan bruges til at dokumentere såvel politiske aktiviteter som fx budgetkampagnen, sociale begivenheder som julefrokosten for pensionister mm. og skabe pr for medlemstilbud som lejlighederne i Berlin og Budapest. De efterhånden mange indslag kan ses på den selvstændige hjemmeside www.klftv.dk, og disse er viderebragt via vores Facebookgruppe.

Endvidere har vi foranstaltet en sms-service, som med-

Andre arrangementer

Julefest for pensionister, medlemsmøder om barsel og pension.

7. j. KK og KLFTV KK er udkommet med de planlagte 19 numre. Bladets sider har ikke mindst været præget af den elendige økonomi på skolerne og de politiske forhandlinger om budgetterne. Der har været aktioner og demonstrationer rundt om i byen, og en række artikler og debatindlæg har udtrykt harme og fordømmelse af de økonomiske 42

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 6. OKTOBER 2010

7. k. Internationale forhold Som følge af fusionen med Danmarks Lærerforening er den selvstændige repræsentation i Danske Lærerorganisationers International, DLI bortfaldet pr. juli 2010. I stedet er vi nu repræsenteret via DLF’s repræsentant, Stig Andersen. Men KLF bevarer dog stadigt et vist indblik i de internationale uddannelsesforhold, idet næstformanden er blevet medlem af hovedstyrelsens internationale følgegruppe og er udpeget til suppleant for DLF’s repræsentant i FTF’s internationale udvalg.

Det internationale udsyn giver et indblik i, at den uddannelsespolitiske dagsorden i Danmark ofte er præget af inputs udefra – såvel fra EU som fra OECD – om end der ikke altid bliver lyttet til de internationale erfaringer.

Når statsministeren fx stædigt fastholder, at resultaterne af de nationale test skal offentliggøres, er det ren ideologi og stik i mod, hvad den internationale uddannelsesforskning anbefaler.

det, som ikke harmonerer med det uddannelsessyn, vi ellers hylder herhjemme. Eksempelvis udgav OECD sidste år en omfattende rapport, hvis hovedformål var at undersøge, om individuel resultatløn til lærerne skaber bedre resultater hos eleverne. En tankegang der ligger milevidt fra vores.

Men naturligvis kommer der også undersøgelser, vi kan bruge. Sidste års TALIS-undersøgelse om lærerkvalifikationer viste, at Danmark halter langt bagud på efteruddannelsesområdet. Den kendsgerning anvender vi naturligvis i vores politiske argumentation for at øge bevillingerne til lærernes efteruddannelse.

Til december offentliggør OECD resultaterne fra PISA 2009. Så vil skolens mange kvaliteter og mangel på samme givetvis igen blive genstand for mediernes bevågenhed.

7. l. Medlemstallet i foreningen 16. august var fordelingen af medlemmer således med tallene fra 2009 til sammenligning:

Almindelige medlemmer heraf børnehaveklasseledere heraf arbejdsledige og løst ansatte heraf midlertidigt ansatte heraf lærerstuderende heraf uden læreruddannelse heraf orlovsmedlemmer heraf formidlere heraf skolepsykologer Skoleinspektører m.v.

Pensionister Særlige medlemmer Efterlevende ægtefæller

2009 3.766 248 233 117 83 152 97 43 21 139 1.178 66 1

2010 3.572 246 262 140 71 133 84 52 33 0 1.206 66 1

Medlemmer i alt

5.150

4.845

Som det fremgår, er der umiddelbart tale om en medlemsnedgang på 305 medlemmer i forhold til samme tidspunkt sidste år. Den store nedgang i medlemstallet skyldes, at 272 medlemmer pr. 1. juli 2010 er overflyttet til Skolelederforeningen i Danmarks Lærerforening.

Navnlig fra OECD kommer den meget markedsorienterede uddannelsestænkning med ranking og meget an-

Antallet af overenskomstansatte børnehaveklasseledere, lærere og skolepsykologer er nu på 2.202 medlemmer.

Antallet af tjenestemandsansatte børnehaveklasseledere, lærere og skolepsykologer udgør 762.

Pensionister over 75 år betaler ikke kontingent.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 6. OKTOBER 2010

43

formandens beretning

lemmer i én gruppe og TR’ere i en anden gruppe frit kan tilslutte sig.

Bestyrelsen gennemfører her i efteråret en analyserunde hjulpet af ekspertise udefra med henblik på at fastlægge en mediestrategi og hvilke medier, vi vil anvende i fremtiden, og hvordan vi forestiller os, at de kan virke positivt sammen – herunder at skabe sammenhæng med hjemmesiden – der også skal forbedres – og KK.

formandens beretning

Kvindelige medlemmer Mandlige medlemmer

2009 3.372 1.778

2010 3.255 1.590

Foreningens formand Jan Trojaborg og næstformand Ole Hein Christensen sidder også i Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse. De er fuldt frikøbte og er derfor uden undervisningsforpligtelse. Deres frikøb fordeler sig med 32% fra KLF og 68% fra DLF. Deres aflønning fremgår af noterne i årsregnskabet.

Bestyrelsens tre faste udvalg

Fagligt Udvalg: Jane Pilegaard, formand; Ole Hein Christensen, Jan Maslak og Kirsten W. Sørensen.

Pædagogisk Udvalg: Ane Lykkegaard, formand; Jamal Bakhteyar, Lars Sørensen og Inge Thomsen.

Koloniudvalget: Jan Trojaborg, formand; Ole Hein Christensen, Ane Lykkegaard og Jamal Bakteyar.

Medlemmerne fordeler sig aldersmæssigt: Under 25 år 10 25 - 34 år 891 35 - 44 år 1.043 45 - 54 år 963 55 - 64 år 1.375 65 - 74 år 511 75 år og derover 357

13 845 1.019 859 1.193 551 365

7. m. Bestyrelsen Bestyrelsen er for de 4 medlemmers vedkommende frikøbt 44% af deres tjeneste, sekretæren er frikøbt 46 %, og de 2 udvalgsformænd er frikøbt 56,4% af deres tjeneste. Frikøbet fra skolearbejdet bevirker en lønnedgang.

Blandt andet derfor ydes et årligt omkostningstillæg på 45.800 kr. til dem på personlig ordning, mens bestyrelsesmedlemmer på ny løndannelse får 51.800 kr. samt pension heraf.

44

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 6. OKTOBER 2010

Ud over to månedlige bestyrelsesmøder og ugentlige møder i henholdsvis Fagligt Udvalg og Pædagogisk Udvalg deltager bestyrelsesmedlemmerne i foreningens kursus- og mødevirksomhed, i møder og konferencer arrangeret af DLF og andre organisationer lige som de har plads i en række udvalg i BUF. Dertil kommer arbejdet i distrikterne med møder med TR’ere og -suppleanter, møder med arbejdsmiljørepræsentanter, med funktionslærere i special- og sprogcenterlærere mv.

Jeg vil også i år gerne takke kollegerne for et fint samarbejde med grundige og saglige diskussioner af de mange store udfordringer, vi er blevet stillet over for.

Københavns Lærerforening • ÅrsregnsKab 2009 RESULTATOPGØRELSE for perioden 1. januar - 31. december 2009 Note

IndTæGTER Kontingenter .....................................................................................................

1 Særlig Fond .......................................................................................................

Renter, netto .....................................................................................................

Resultat af anparter i Vindmøller ..................................................................

Aktieudbytter ...................................................................................................

Realiserede netto kursgevinster, aktier .........................................................

Indtægter fra administration af ejendomme ...............................................

Andre indtægter, netto ....................................................................................

IndTæGTER I ALT ..................................................................

2009

2008

22.699.031 -723.652 752.112 11.550 48.328 0 299.270 1.942.160 25.028.799

21.966.071 3.990.237 877.636 10.800 87.129 141.704 295.380 1.622.488 28.991.445

2

3

4

5

6

7

13

UdGIFTER Møder og rejser ................................................................................................

Lønninger m.v. .................................................................................................

Kontorholdsomkostninger .............................................................................

Københavns Kommuneskole .........................................................................

Særlige aktiviteter ............................................................................................

Kontingentudgifter m.v. ..................................................................................

Lokaleomkostninger........................................................................................

Realiserede netto kurstab, aktier ...................................................................

Realiserede netto kurstab, obligationer ........................................................

UdGIFTER I ALT .....................................................................

5.426.516 6.918.545 1.284.191 2.167.245 327.293 5.935.682 622.723 252.788 100.329 23.035.312

5.873.200 7.359.110 1.272.699 2.181.140 408.664 6.004.676 621.929 0 127.005 23.848.423

ÅRETS RESULTAT ...................................................................

1.993.487

5.143.022

Note AKTIVER

BALAnCE pr. 31. december 2009

2009

2008

13

13

13

8

10

11

12

1

AnLæGSAKTIVER Ejendommen Frydendalsvej 20 .....................................................................

Ejendommen Frydendalsvej 24 .....................................................................

Ejendommen Prenzlauer Allee 88 .................................................................

Inventar og teknisk udstyr ..............................................................................

Obligationer ......................................................................................................

Aktier .................................................................................................................

KLF’s Kolonier .................................................................................................

Egenkapital Særlig Fond .................................................................................

AnLæGSAKTIVER I ALT ........................................................

13.800.000 17.900.000 1.950.977 818.053 15.998.062 4.732.799 104.022.327 258.235.178 417.457.396

13.800.000 17.900.000 0 947.607 17.366.763 2.341.187 99.964.555 255.453.193 407.773.305

9

OMSæTnInGSAKTIVER Tilgodehavender ..............................................................................................

Periodeafgrænsningsposter ............................................................................

Likvide beholdninger ......................................................................................

OMSæTnInGSAKTIVER I ALT ..............................................

481.786 781.992 1.889.439 3.153.217

464.658 804.090 2.067.664 3.336.412

AKTIVER I ALT .......................................................................

420.610.613

411.109.717

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 6. OKTOBER 2010

45

Note Passiver

14

16

2009

2008

eGeNKaPiTaL Saldo pr. 1. januar 2009 ..................................................................................

Overført resultat ..............................................................................................

Opskrivningshenlæggelser ............................................................................. eGeNKaPiTaL i aLT ..............................................................

168.305.445 1.993.487 244.377.989 414.676.921

163.162.423 5.143.022 237.773.396 406.078.841

GÆLD Periodeafgrænsningsposter ............................................................................

Offentlige kreditorer .......................................................................................

Andre kreditorer ..............................................................................................

Mellemregning Særlig Fond ...........................................................................

GÆLD i aLT ............................................................................

1.107.587 1.067.899 2.991.931 766.275 5.933.692

1.117.502 881.267 1.808.863 1.223.244 5.030.876

420.610.613

411.109.717

Passiver i aLT ......................................................................

Eventualforpligtelser .......................................................................................

aNveNDT reGNsKaBsPraKsis Generelt Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for regnskabsklasse B. Anvendte overgangsbestemmelser I overensstemmelse med overgangsbestemmelserne, udsendt i henhold til årsregnskabslovens §166 stk. 5, er der ikke foretaget praksisændring for følgende regnskabsposter, der er etableret før lovens ikrafttræden.

• Investeringsaktiver • Kapitalandele i tilknyttede virksomheder • Værdipapirer • Gældsforpligtelser Anvendt regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år.

Generelt om indregning og måling I resultatopgørelsen indregnes indtægter og udgifter i takt med at de indtjenes, herunder indregnes realiserede avancer og tab på finansielle aktiver og forpligtelser. I resultatopgørelsen indregnes ligeledes alle omkostninger, herunder afskrivninger og nedskrivninger.

Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde foreningen, og aktivets værdi kan måles pålideligt.

Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomi-

46

Balance (fortsat)

ske fordele vil fragå foreningen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt.

Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost i de følgende afsnit nedenfor.

Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige tab og risici, der fremkommer inden årsrapporten aflægges, som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen.

Indtægtskriterier Som indtægtskriterium er anvendt faktureringsprincippet og realisationsprincippet.

Skat Årets skat indregnes med 25 % af den skattepligtige indkomst opgjort i henhold til reglerne for fonde og foreninger.

Udskudt skat beregnes med 25 % af den forventede netto avance, der påhviler foreningens skattepligtige aktiver ved realisation.

Udskudt skat er indregnet i de respektive ejendomsregnskaber og Særlig Fond jævnfør note 1.

Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver måles til anskaffelsessum med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Der foretages lineære afskrivninger baseret på en vurdering af de enkelte aktivers brugstider, der for inventar og teknisk udstyr udgør 3 - 10 år.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 6. OKTOBER 2010

Der foretages alene regnskabsmæssige afskrivninger på installationer og fjernvarme i ejendommene med 20 årige lineære afskrivninger.

Finansielle anlægsaktiver Finansielle anlægsaktiver måles til indre værdi, børskursværdi eller anskaffelsessum såfremt denne er højere.

Urealiserede kursreguleringer indregnes på opskrivningshenlæggelser under egenkapitalen.

Realiserede kursavancer og -tab indregnes i årets resultat.

KLF’s ejendomme er i de respektive underregnskaber indregnet med den seneste offentlige ejendomsvurdering eller anskaffelsessum, hvis denne er højere.

I hovedregnskabet er ejendomsregnskaberne indregnet til den bogførte indre værdi i de respektive underregnskaber.

KLF´s Kolonier er indregnet til den indre værdi og ændringer heri i forhold til sidste år reguleres over opskrivningshenlæggelser under egenkapitalen.

Tilgodehavender Tilgodehavender måles i balancen til pålydende værdi med fradrag af nedskrivninger til imødegåelse af forventede tab efter en vurdering af de enkelte debitorer.

Gældsforpligtelser Gæld måles til nominel værdi.

Noter

Balance pr. 31. december 2009

AKTIVER

2009 Ejendomme

1. Særlig fond Resultatopgørelse for 2009

INDTÆGTER

2009

Renter, netto 2.497.825

Aktieudbytter 228.961

Realiserede netto

kursgevinster, aktier 0

Ejendommen

Vanløse Allé 72.566

Ejendommen

Hyltebjerg Allé -55.945

Ejendommen

Svanholmsvej 430.928

Ejendommen

Kjeld Langesgade 536.225

Ejendommen

Nansensgade 47 403.851

Ejendommen

Baggesensgade 29 -171.018

Ejendommen

Nansensgade 52 93.845 INDTÆGTER I ALT 4.037.238

UDGIFTER

2009

Advokat-, revisor-og

skattemæssig bistand 260.908

Administrationsomkost -

ninger iøvrigt 448.239

Realiserede netto

kurstab, aktier 714.457

Realiserede netto

kurstab, obligationer 170.842 UDGIFTER I ALT 1.594.446

Resultat før skat 2.442.792 15 Skat -3.166.444

ÅRETS RESULTAT -723.652

2008

2.805.295 621.900 474.400 136.604 98.273 454.007 397.152 413.526 -62.112 29.587 5.368.632

2008

Ejendommen Hyltebjerg Allé 60-62 Anskaffelsessum ejendom Opskrivning til offentlig vurd. Øvrige aktiver Mellemregning KLF m.fl.

Udskudt skat Prioritetsgæld Anden gæld

18.924.461 18.575.539 381.983 -1.020.719 -4.643.885 -3.061.812 -879.969

Bogført indre værdi i alt 28.275.598 28.327.303

Ejendommen Svanholmvej 12-12A Anskaffelsessum ejendom Opskrivning til offentlig vurd. Øvrige aktiver Mellemregning KLF m.fl.

Udskudt skat Prioritetsgæld Anden gæld

12.250.782 25.749.218 11.984 -65.346 -6.437.305 -1.982.393 -557.424

Bogført indre værdi i alt 28.969.516 28.905.667

2008

231.250 453.263 0 372.041 1.056.554 4.312.078 -321.841 3.990.237

Ejendommen Kjeld Langesgade 4 Anskaffelsessum ejendom Opskrivning til offentlig vurd. Øvrige aktiver Mellemregning KLF m.fl.

Udskudt skat Prioritetsgæld Anden gæld

14.236.094 14.263.906 38.825 -3.812.401 -3.565.977 -2.303.652 -549.161

Bogført indre værdi i alt 18.307.634 17.982.967

Ejendommen Nansensgade 47

Anskaffelsessum ejendom 17.483.248 Opskrivning til offentlig vurd.

32.516.752 Øvrige aktiver 10.781 Mellemregning KLF m.fl.

11.886.116 Udskudt skat -8.129.188 Prioritetsgæld -11.329.098 Anden gæld -634.414

Bogført indre værdi i alt 41.804.197 41.400.346 KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 6. OKTOBER 2010

47

Ejendommen

Vanløse Alle 65-73

Anskaffelsessum ejendom Opskrivning til offentlig vurd. Øvrige aktiver Mellemregning KLF m.fl.

Udskudt skat Prioritetsgæld Anden gæld

Anskaffelsessum ejendom 17.138.496 Opskrivning til offentlig vurd.

22.361.504 Øvrige aktiver 981.460 Mellemregning KLF m.fl.

-3.724.450 Udskudt skat -5.590.376 Prioritetsgæld -13.626.187 Anden gæld -702.209

2009

2008

13.918.748 22.581.252 824.295 -9.925.606 -5.645.313 -4.856.877 -509.978

Bogført indre værdi i alt 16.386.521 16.285.830

Ejendommen

Baggensensgade

Bogført indre værdi i alt 16.838.238 17.009.256

Ejendommen

Nansensgade 52

Anskaffelsessum ejendom Opskrivning til offentlig vurd. Øvrige aktiver Mellemregning KLF m.fl.

Udskudt skat Prioritetsgæld Anden gæld

14.995.161 2.904.839 239.975 -8.859.074 -726.210 -5.813.074 -288.977

Bogført indre værdi i alt 2.452.640 2.342.858 Ejendomme i alt 153.034.344 152.254.227

Den offentlige vurdering på ejendommene udgjorde pr.

31. december 2009 ialt TDKK 247.900

Tilgodehavender

Mellemregning KLF´s Ejendomme Hyltebjerg Allé 60-62 15.867.447 15.394.790 Kjeld Langesgade 4 0 0 Nansensgade 47 -8.834.417 -8.834.417 Svanholmsvej 12 0 0 Vanløse Allé 65-73 0 0 Baggesensgade 29 0 0 Nansensgade 52 8.488.449 8.488.449

15.521.479 15.048.822

48

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 6. OKTOBER 2010

Mellemregning Københavns Lærerforening 766.275 1.223.244 Øvrige tilgodehavender 332.589 485.204 Periodeafgrænsningspostr 1.096.783 1.264.708 Tilgodehavender i alt 17.717.126 18.021.978

Værdipapirer og likvide midler

10 Lån og Spar Bank A/S,

Nykredit Portefølje, obligationer 53.558.729 58.140.900 11 Lån og Spar Bank A/S,

Nykredit Portefølje, aktier 14.927.966 6.825.492 11 Lån og Spar Bank A/S,

aktier 8.483.310 9.431.357 11 Lån og Spar Bank A/S,

Ny Afdeling 5.921.881 5.744.945 11 Lærernes Pension A/S,

aktier 17.335.341 15.452.688

Bankindestående 1.677.257 724.841 Værdipapirer og kontant i alt 101.904.484 96.320.223

AKTIVER I ALT 272.655.954 266.596.428 PASSIVER

2009

2008

Egenkapital Formue pr.

1. januar 2009 134.786.995 130.796.758 Årets resultat -723.652 3.990.237 Skattehensættelse for året 0 0 14 Opskrivningshenlæggelser 124.171.835 120.666.198 Egenkapital i alt 258.235.178 255.453.193

Hensættelser

Udskudt skat 6.087.191 2.920.747 Hensættelser i alt 6.087.191 2.920.747

Gæld

Bankgæld 7.984.554 7.487.532

Skyldige skatter 0 0

Skyldige omkostninger 321.262 354.371

Periodeafgrænsningspostr 27.769 380.585 Gæld i alt 8.333.585 8.222.488

PASSIVER I ALT 272.655.954 266.596.428

Fonden har i regnskabsåret betalt kr. 0 i skat.

2. Møder og rejser

2009

2008

Bestyrelses- /udvalgsmøder

tjenestefrihed 1.753.078 1.666.949

Omkostningstillæg til besty-

relse samt for-/næstfmd. 1.033.630 954.734

Supplerende pension

bestyrelse 190.503 156.006

Mødeudgifter for bestyrelsen 72.854 74.142

Skole/organisationsmøder 230.889 198.007

Befordring, telefon, diæter 41.915 42.595

Tillidsrepræsentantsmøder 145.602 161.832

Generalforsamlinger 198.457 172.988

Medlemsmøder/arbejdsgrupper 661.050 778.346

Fester 85.849 91.217

Repræsentation 116.510 165.348

PR-udgifter 21.585 198.327

Tillidsrepræsentantskurser 874.594 1.212.709 Møder og rejser i alt 5.426.516 5.873.200

3. Lønninger m.v.

2009

2008

Udgifter intern revision 19.389 17.561

Lønninger samt tjeneste-

frihed sekretariatet 5.435.849 5.768.236

Pension, ATP m.v.

908.620 954.868

Andre personaleudgifter 262.095 284.332

Lønsumsafgift 292.592 334.113 Lønninger m.v. i alt 6.918.545 7.359.110

I udgiften til bestyrelsen indgår et omkostningstillæg på kr. 45.800 i grundbeløb (31.3.2000).

For bestyrelsesmedlemmer under ny løndannelse indgår et omkostningstillæg på kr. 51.800 i grundbeløb pr. 31. marts 2000.

Herudover indgår tjenestefriheden for den samlede bestyrelse.

Formanden aflønnes på løntrin 52 + særligt tillæg på kr. 150.000.

Næstformanden aflønnes på løntrin 50 + særligt tillæg på kr. 40.000.

Desuden indbetales pensionsbidrag på 18,0 % af bestyrelsesmedlemmernes omkostningstillæg og af det honorar, der afholdes af foreningen til formand og næstformand.

Der har i regnskabsåret i gennemsnit været 23 ansatte inklusive bestyrelsen.

4. Kontorhold

2009

Kontorholdsomkostninger, tryksager m.v.

312.509 Porto 298.286 Kopimaskiner 70.048 Telefon 121.626 Årets afskrivning på inventar 226.384

2008

392.390 257.554 65.151 98.280 220.315

Øvrige kontorudgifter Kontorhold i alt

255.338 239.009 1.284.191 1.272.699

5. Københavns Kommuneskole (KK)

2009

2008

2009

2008

156.751 151.513 19 029 327.293

151.205 257.459 0 408.664

Indtægter

Abonnementer 10.880 11.200

Annoncer 146.608 163.164

157.488 174.364

Udgifter

Redaktion 694.791 663.850

Bladdriftsomkostninger 599.729 456.038

Årets afskrivning af

teknisk udstyr 17.352 21.991

Distribution 462.777 464.079

Trykning 550.084 749.546

2.324.733 2.355.504 Københavns Kommune skole (KK) i alt -2.167.245 -2.181.140

6. Særlige aktiviteter

Rådighedsbeløb,

KLF-afdelinger

Særlige aktiviteter

KLF - TV Særlige aktiviteter i alt

7. Kontingentudgifter m.v.

Kontingent til DLF

Kontingent til SKK

Andre kontingenter Kontingentudgifter m.v. i alt

2009

4.864.687 952.342 187.647

5.935.682

6.004.676

8. Inventar og teknisk udstyr

2009

Saldo pr. 1. januar 2009 6.692.575

Tilgang 126.121

Afgang -9.409

6.809.287

Akkumulerede afskrivninger

pr. 1. januar 2009 5.744.968

Afskrivning vedr. afgang 2.530

Årets afskrivning 243.736

5.991.234

Inventar og teknisk

udstyr i alt 818.053

9. Tilgodehavender

Kontingentrestancer

Andre tilgodehavender Tilgodehavender i alt

2008

4.792.725 982.704 160.253

2009

221.269 260.517 481.786

2008

6.334.471 379.195 -21.091 6.692.575

5.514.192 -11.530 242.306 5.744.968 947.607 2008

236.706 227.952 464.658

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 6. OKTOBER 2010

49

10. Obligationer

2009

Saldo pr. 1. januar 2009 75.693.142

Tilgang 44.048.912

Afgang -49.379.796

70.362.258

Akkumulerede op- og

nedskrivninger pr.

1. januar 2009 -185.479

Op- og nedskrivninger

vedrørende afgang 538.091

Årets op- og

nedskrivninger -1.158.079

-805.467 Obligationer i alt 69.556.791

Der består af følgende depoter;

Lån og Spar Bank A/S,

Nykredit Portefølje 15.998.062

Obligationer (KLF) i alt 15.998.062

Lån og Spar Bank A/S,

Nykredit Portefølje 53.558.729

Obligationer

(Særlig Fond) i alt 53.558.729

2008

72.326.001 43.501.563 -40.134.422 75.693.142

-654.115 256.761 211.875 -185.479 75.507.663

17.366.763 17.366.763 58.140.900 58.140.900

11. Aktier og andele

2009

Saldo pr. 1. januar 2009 24.856.457

Tilgang 11.864.895

Afgang -5.778.826

30.942.526

Akkumulerede op- og

nedskrivninger pr.

1. januar 2009 14.939.212

Op- og nedskrivninger

vedrørende afgang -18.271.128

Årets op- og

nedskrivninger 23.790.687

20.458.771 Aktier og andele i alt 51.401.297

Der består af følgende depoter:

2008

22.886.584 8.289.190 -6.319.317 24.856.457

14.702.149 -11.661.075 11.898.138 14.939.212 39.795.669

Lån og Spar Bank A/S,

Nykredit Portefølje 4.459.003 2.038.783

Aktier i Lån og Spar

Bank A/S 195.225 217.042

Andele i Vindmøllepark 78.571 85.362 Aktier og andele (KLF) i alt 4.732.799 2.341.187

Lån og Spar Bank A/S,

Nykredit Portefølje 14.927.966 6.825.492

Lån og Spar Bank A/S 8.483.310 9.431.357 50

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 6. OKTOBER 2010

Lån og Spar Bank A/S,

Ny Afdeling

Lærernes Pension A/S Aktier og andele (Særlig Fond) i alt

5.921.881 5.744.945 17.335.341 15.452.688 46.668.498 37.454.482

12. KLF’s Kolonier

(jfr. særskilt regnskab)

Egenkapital er indregnet på grundlag af den af os reviderede årsrapport for 2009.

13. Ejendomme

2009

2008

Anskaffelsessum 4.804.742

Regulering til offentlig

vurdering 8.995.258 Frydendalsvej 20, bogført værdi 13.800.000

Frydendalsvej 24

Ejendomsskat -142.492

Forsikring -61.508

Elektricitet, vand og varme -132.743

Ejendomsservice m.v.

-65.882

Indvendig vedligeholdelse -32.079

Udvendig vedligeholdelse -7.941 Frydendalsvej 24, lokaleomkostninger -442.645

Anskaffelsessum 10.407.655

Regulering til offentlig

vurdering 7.492.345 Frydendalsvej 24, bogført værdi 17.900.000

Prenzlauer Allée 88

Lejeindtægter 85.450

Driftsudgifter, direkte -22.652

Vedligeholdelse og øvrige

driftsudgifter -114.930

Årets afskrivning -30.394 Prenzlauer Allée 88, lokaleomkostninger -82.526

3.192.957

Frydendalsvej 20

Huslejeindtægt 107.959 175.987

Ejendomsskat -111.753 -110.227

Forsikring -5.606 -5.445

Elektricitet, vand og varme -21.553 -32.134

Ejendomsservice m.v.

-54.982 -46.329

Indvendig vedligeholdelse -878 -68.456

Udvendig vedligeholdelse -10.739 -16.402 Frydendalsvej 20, lokaleomkostninger -97.552 -103.006

10.607.043 13.800.000 -140.925 -49.805 -130.951 -58.978 -105.796 -32.468 -518.923 10.197.026 7.702.974 17.900.000 0 0 0 0 0

Anskaffelsessum

Regulering til offentlig

vurdering

Prenzlauer Allée 88,

bogført værdi

Lokaleomkostninger

Frydendalsvej 20

Frydendalsvej 24

Prenzlauer Allée 88 Lokaleomkostninger i alt

1.950.977

0

0

0

1.950.977

0

-97.552 -442.645 -82.526

-103.006 -518.923 0

-622.723

-621.929

15. Skat

Skat af årets skatte-

pligtige resultat

Regulering af skat

for tidligere år

Regulering af

udskudt skat

Skat i alt

Foreningen

Saldo pr. 1. januar 2009

Årets bevægelser Foreningen i alt

2009

Københavns Lærer-

forenings Kolonier

Saldo pr. 1. januar 2009 99.964.555 103.560.810

Årets bevægelser 4.057.772 -3.596.255 Københavns Lærerfor enings Kolonier i alt 104.022.327 99.964.555

Særlig Fond

Saldo pr. 1. januar 2009 120.666.198 137.498.081

Årets bevægelser 3.505.637 -16.831.883

Særlig Fond i alt 124.171.835 120.666.198

Opskrivnings- henlæggelser i alt

EJENDOMME Indtægter

Hyltebjerg Alle

0

0

0

0

-3.166.444

-321.841

-3.166.444

-321.841

2008

17.142.643 17.934.935 -958.816 -792.292 16.183.827 17.142.643

2008

16. Eventualforpligtelser

14. Opskrivningshenlæggelser

2009

Der er meddelt håndpant i værdipapirdepot til sikkerhed for opfyldelse af enhver forpligtelse overfor Lån & Spar Bank A/S. Værdipapirdepotet er i årsrapporten indregnet med TDKK 29.909.

De samlede vedligeholdelsesforpligtelser vedrørende udlejningsejendommene i henhold til BRL §§ 18 og 18b er negative.

244.377.989 237.773.396

Svanholmsvej

Kjeld Langesgade

Nansens gade 47

Vanløse Allé

Baggesensgade 29

I alt

Nansens- gade 52

1.605.428

1.130.596

1.385.935

1.526.154

1.622.430

1.158.292

618.613

9.047.448

-658.715

-353.280

-304.778

-297.319

-709.739

-220.084

-125.013

-2.668.928

946.713

777.316

1.081.157

1.228.835

912.691

938.208

493.600

6.378.520

6.550

5.225

7.107

6.474

0

0

0

25.356

Vedligeholdelse

-493.846

-123.500

-255.137

-147.718

-279.746

-252.903

-57.223

-1.610.073

Øvrige udgifter

-334.463

-121.536

-172.077

-110.300

-203.807

-152.951

-66.654

-1.161.788

Afskrivninger

-25.904

-1.739

-2.998

-661

-126.843

-112

-23.212

-181.469

Driftsudgifter Ordinært resultat Andre indtægter

Resultat før renter

99.050

535.766

658.052

976.630

302.295

532.242

346.511

3.450.546

-154.995

-104.838

-121.827

-572.779

-229.729

-703.260

-252.666

-2.140.094

-55.945

430.928

536.225

403.851

72.566

-171.018

93.845

1.310.452

Ekstraordinære poster, netto

0

0

0

0

0

0

0

0

Årets resultat

-55.945

430.928

536.225

403.851

72.566

-171.018

93.845

1.310.452

Renter Resultat før ekstraordinære poster

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 6. OKTOBER 2010

51

REVISIONSPÅTEGNING

– afgivet af uafhængig revisor Til ledelsen i Københavns Lærerforening Vi har revideret årsrapporten for Københavns Lærerforening for regnskabsåret 2009, omfattende ledelsespåtegning, ledelsesberetning, anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance og noter, samt de underliggende årsrapporter for Københavns Lærerforenings ejendomme. Årsrapporten aflægges efter årsregnskabsloven.

Ledelsens ansvar for årsrapporten Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne.

Revisors ansvar og den udførte revision Vort ansvar er at udtrykke en konklusion om årsrapporten på grundlag af vores revision. Vi har udført vor revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation.

En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsrapporten. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsrapporten, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl.

Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for foreningens udarbejdelse og aflæggelse af en årsrapport, der giver et retvisende billede, men ikke med det formål at udtrykke konklusion om effektiviteten af foreningens interne kontrol.

En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn

52

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 6. OKTOBER 2010

er rimelige, samt en vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten.

Det er vor opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vor konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion Det er vor opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af foreningens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2009 samt at resultatet af foreningens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar til 31. december 2009 er i overensstemmelse med årsregnskabsloven.

Supplerende oplysninger Vort revisionsarbejde har ikke omfattet en vurdering af årets økonomiske resultat.

Frederiksberg, den 28. maj 2010 TimeVision Frederiksberg Registreret Revisionsaktieselskab Gert Hunosøe Registreret revisor

PÅTEGNING

– fra interne revisorer Som kritiske revisorer for Københavns Lærerforening har vi konstateret, at foreningens midler er anvendt i overensstemmelse med foreningens vedtægter og bestyrelsens beslutninger.

Det skal iøvrigt oplyses, at der ikke er ydet bidrag til politiske partier eller partipolitiske formål.

Frederiksberg, den 10. juni 2010 Keld Jørgensen Intern revisor

Børge Hansen Intern revisor

Københavns Lærerforenings KoLonier • ÅrsregnsKab 2009

RESULTATOPGØRELSE

BALAnCE

for perioden 1. januar - 31. december

pr. 31. december

IndTæGTER

1 Tilskud fra Københavns

Kommune

2 Indtægter 3 Refusioner

IndTæGTER I ALT

UdGIfTER

4 Administration 5 Personaleudgifter 6 Kolonierne

UdGIfTER I ALT

Resultat før afskrivninger 7 Afskrivninger Resultat før renter

8 Renteindtægter og

-udgifter

ÅRETS RESULTAT

2009

2008

10.986.528 10.697.239 9.990.507 10.043.723 626.870 64.152 21.603.905 20.805.114

2009

2008

-3.483.214 -3.152.821 -7.784.409 -7.170.867 -11.449.735 -9.493.162 -22.717.358 -19.816.850

Omsætningsaktiver Tilgodehavende lejeindtægter 120.095 46.839 14 Tilgodehavende moms 66.663 228.646 Periodeafgrænsningsposter 40.630 4.116 11 Likvide beholdninger 354.313 141.400 Omsætningsaktiver i alt 581.701 421.001 AkTIvER I ALT

PASSIvER

-1.247.089

858.653

12 Egenkapital

-28.589

74.992

Overskudsdisponering Overført resultat fra tidligere år 2.915.155 -511.676 Årets resultat -1.275.678 933.645 TIL dISPOnERInG 1.639.477 421.969

2008

988.264 -129.611

-1.275.678 933.645

2009

Anlægsaktiver 9 Ejendomme 106.159.401 100.800.451 10 Driftsmidler og inventar 882.031 821.186 Anlægsaktiver i alt 107.041.432 101.621.637

-1.113.453 -133.636

Årets regulering af hensættelse, Næsbyprojektet Overført til næste år I ALT

AkTIvER

107.623.133 102.042.638

104.022.327 99.964.555

Gæld Prioritetsgæld 100.000 100.000 Bankgæld 2.440.470 1.184.273 13 Offentlige kreditorer 376.704 246.863 Skyldige omkostninger 523.312 428.760 Periodeafgrænsningsposter 160.320 118.187 Gæld i alt 3.600.806 2.078.083

PASSIvER I ALT

107.623.133 102.042.638

15 Eventualforpligtelser

0 -2.493.186 1.639.477 2.915.155 1.639.477 421.969

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 6. OKTOBER 2010

53

ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Generelt Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for regnskabsklasse B. Anvendt regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år.

Generelt om indregning og måling I resultatopgørelsen indregnes indtægter og udgifter i takt med at de indtjenes, herunder indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser. I resultatopgørelsen indregnes ligeledes alle omkostninger, herunder afskrivninger og nedskrivninger.

Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde foreningen, og aktivets værdi kan måles pålideligt.

Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå foreningen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt.

Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost i de efterfølgende afsnit nedenfor.

Visse finansielle aktiver og gældsforpligtelser måles efterfølgende til amortiseret kostpris.

Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige tab og risici, der fremkommer inden årsrap- porten aflægges, som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen.

54

Indtægtskriterier Som indtægtskriterie er anvendt faktureringsprincippet. Udskrevne fakturaer vedrørende leje af kolonier indregnes dog først når lejers afmeldingsfrist er udløbet og foreningen dermed har juridisk ret til indtægten.

Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver måles til anskaffelsessum med fradrag af akkumulerede afskrivninger.

Der foretages lineære afskrivninger baseret på en vurdering af de enkelte aktivers brugstider.

Tab og fortjeneste ved afhændelse af aktiver er indregnet i resultatopgørelsen.

Der indgår forventede brugstider som følger; Ejendomme: Afskrives ikke Driftsmidler: 3 - 15 år Foreningens ejendomme er værdiansat til seneste offentlige ejendomsvurdering med tillæg af byggeudgifter på kolonier under opførelse, hvor der ikke foreligger en offentlig ejendomsvurdering.

Tilgodehavender Tilgodehavender fra salg af tjensteydelser måles i balancen til pålydende værdi med fradrag af nedskrivninger til imødegåelse af forventede tab efter en vurdering af de enkelte debitorer.

Likvide beholdninger Omfatter kasse, bank- og girokonti.

Gældsforpligtelser Gæld måles til nominel værdi.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 6. OKTOBER 2010

5. Personaleudgifter

Noter

1. Tilskud fra Københavns Kommune

2009

2008

Tilskud til driften 8.676.919 8.543.703

Momspligtige tilskud 1.150.640 1.028.600

Tilskud til administration 1.158.969 1.124.936 Tilskud fra Københavns Kommune i alt 10.986.528 10.697.239

2. Indtægter

Udlejning

Kolonigebyr

Diverse salg

Salg af grund

Erstatning

Legater og tilskud

Arv

Afrundingsdifferencer Indtægter i alt

3. Refusioner

Offentlig refusion Kostrefusion Telefon og diverse Refusioner i alt

4. Administration

Løn administration

Revision og regnskabs-

mæssig assistance

Tjenestefrihed

Husleje

Elektricitet og varme

Blandede kontorudgifter

Edb-udgifter

Telefon og porto

Møder og repræsentation

Forsikringer

Rejser og transport

Bankomkostninger og

gebyrer

Kontorindretning og

vedligeholdelse

Momsregulering Administration i alt

2009

2008

7.481.878 7.230.912 1.505.700 1.326.434 19.134 81.244 300.000 1.000.000 50.616 37.438 633.152 56.298 0 311.375 27 22 9.990.507 10.043.723

2009

619.672 5.120 2.078 626.870

2009

2008

50.550 4.410 9.192 64.152

2008

-1.236.551 -1.169.188 -64.901 -66.439 -1.158.969 -1.124.936 -135.805 -128.449 -52.671 -43.900 -284.554 -243.751 -93.219 -89.818 -151.818 -125.370 -22.963 -54.567 -23.889 -29.380 -48.798 -29.318 -9.805

2009

Lærere -315.067

Regnskabshonorarer -63.365

Lærervikarer -1.382.150

Køkkenpersonale -2.118.390

Tilsynsarbejde og lignende -2.922.349

Sociale omkostninger -141.407

Feriepenge -841.681 Personaleudgifter i alt -7.784.409

6. Kolonierne

Husholdning

Vedligeholdelse

Skatter og afgifter

Energiafgifter

Telefon og porto

Inventar

Befordring og fragt

Undervisning

Kursus

Forsikring

Blandede udgifter

Køb af ydelser Kolonierne i alt

7. Afskrivninger

2009

-1.860.761 -3.878.810 -720.614 -1.797.246 -112.501 -499.696 -1.445.765 -360.855 -199.891 -388.565 -57.336 -127.695 -11.449.735

2009

Tab på tilgodehavender,

konstateret -5.504

Afskrivning på driftsmidler -128.132 Afskrivninger i alt -133.636

8. Renteindtægter og -udgifter

2009

Renteindtægter bank og giro -24.143

Renteudgifter kreditorer -4.446 Renteindtægter og -udgifter i alt -28.589

2008

-307.662 -56.520 -1.228.540 -1.954.655 -2.718.421 -134.235 -770.834 -7.170.867

2008

-1.871.384 -2.278.296 -672.091 -1.714.396 -105.086 -677.984 -1.178.929 -287.401 -141.244 -378.165 -70.936 -117.250 -9.493.162

2008

0 -129.611 -129.611

2008

76.027 -1.035 74.992

-9.275

-190.875 -23.605 -8.396 -14.825 -3.483.214 -3.152.821

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 6. OKTOBER 2010

55

9. Ejendomme

2009

2008

Anskaffelsessum primo 3.751.051 0

Årets tilgang 25.500 8.024.713

Modtaget fondsstøtte 0 -4.273.662

3.776.551 3.751.051

Opskrivninger primo 97.049.400 97.079.300

Årets opskrivning/

nedskrivning 5.333.450 -29.900

102.382.850 97.049.400

Bogført værdi

31. december 106.159.401 100.800.451

Der er tinglyst hjemfaldsklausul til Københavns

Kommune.

10. Driftsmidler og inventar

Anskaffelsessum pr.

1. januar 2009

Årets afgang

Årets tilgang

Afskrivninger pr.

1. januar 2009

Afskrivninger

vedrørende afgang

Årets afskrivninger

Bogført værdi 31. december

2009

2008

1.436.567 0 188.977 1.625.544

1.243.542 0 193.025 1.436.567

-615.381

-485.770

0 -128.132 -743.513

0 -129.611 -615.381

882.031

821.186

2009

2008

Kasse

Lån & Spar Bank A/S

Danske Bank A/S

Danske Bank A/S

Lån & Spar Bank A/S

Lån & Spar Bank A/S,

deponeringskonto Likvide beholdninger i alt

7.761 5.129 34.281 385 6.344

6.547 5.069 72.688 17.384 39.712

300.413

0

354.313

141.400

11. Likvide beholdninger

56

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 6. OKTOBER 2010

12. Egenkapital

2009

Overført resultat primo 2.915.155

Overført af årets resultat -1.275.678

1.639.477

Hensættelse primo,

Næsbyprojekt 0

Årets regulering til

hensættelse 0

0

Opskrivningshenlæggelse

primo, ejendomme 97.049.400

Årets regulering til

opskrivningshenlæggelse 5.333.450

102.382.850

Egenkapital i alt 104.022.327

2008

-511.676 3.426.831 2.915.155 2.493.186 -2.493.186 0 97.079.300 -29.900 97.049.400 99.964.555

13. Offentlige kreditorer

Skyldig a-skat Skyldigt am-bidrag Feriepenge Atp-bidrag Offentlige kreditorer i alt

2009

2008

95.455 24.229 250.678 6.342 376.704

0 0 241.073 5.790 246.863

2009

2008

14. Skyldig moms

Saldo pr. 1. januar 2009

Salgsmoms

Købsmoms

Energiafgifter

Afregnet moms Skyldig moms i alt

-228.646 -712.770 2.173.951 2.084.857 -1.960.529 -3.527.494 -205.094 -142.317 153.655 2.069.078 -66.663 -228.646

15. Eventualposter og forpligtelser m.v.

Foreningens væsentligste aktiviteter Foreningens hovedaktivitet har i lighed med tidligere år været administration og udlejning af feriekolonier.

Eventualforpligtelser Ingen pr. 31. december 2009.

Leje- og leasingforpligtelser Der er indgået lejekontrakt med 6 måneders opsigelse og en årlig husleje på TDKK 136.

Pantsætninger og sikkerhedsstillelser Ingen pr. 31. december 2009.

LEDELSENS REGNSKABSPÅTEGNING Ledelsen har dags dato aflagt årsrapporten for 1. januar til 31. december 2009 for Københavns Lærerforenings Kolonier. Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med årsregnskabsloven.

Det er ledelsens opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af foreningens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat. Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.

Frederiksberg, den 21. april 2010 Københavns Lærerforenings Kolonier Lars Fabricius Forretningsfører

REVISIONSPÅTEGNING – afgivet af uafhængig revisor Til ledelsen i Københavns Lærerforenings Kolonier Vi har revideret årsrapporten for Københavns Lærerforenings Kolonier for regnskabsåret 1. januar til 31. december 2009, omfattende anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance og noter. Årsregnskabet udarbejdes efter årsregnskabsloven.

Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et årsregnskab,

der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, der er rimelige efter omstændighederne.

Revisors ansvar og den udførte revision Vort ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vor revision. Vi har ud- ført vor revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsregnskabet ikke indeholder væsentlig fejlinformation.

En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsregnskabet. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for foreningens udarbejdelse og aflæggelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke

med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af foreningens interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige, samt en vurdering af den samlede præsentation af årsregnskabet.

Det er vor opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vor konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion Det er vor opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af foreningens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2009 samt af resultatet af foreningens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar til 31. december 2009 i overensstemmelse med årsregnskabsloven.

Supplerende oplysninger Der er i regnskabsåret solgt en grund til TDKK 300, hvilken kræver godkendelse af Københavns Kommunes Borgerrepræsentation.

Pågældende godkendelse er først modtaget i april 2010.

Frederiksberg, den 21. april 2010 TimeVision Frederiksberg Registreret Revisionsaktieselskab Gert Hunosøe Registreret Revisor

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 6. OKTOBER 2010

57

br-kommentar

eget foto

MEGASKOLER? AF rikke lauritzen, MEDLEM AF BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET, br

E

t flertal på Rådhuset vil sammenlægge fire skoler på Amager til én megaskole. Enhedslisten er ikke enig i den beslutning.

Trygge rammer, stabile læringsrelationer og solid faglighed hører til blandt de skolepolitiske mål, som det er lettest at opnå bred enighed om. Derfor er det et paradoks, at disse mål ikke er udgangspunktet for strukturelle forandringer.

Når strukturen bag undervisningen forandres, og klasser sammenlægges, skoler nedlægges og klassetrin skifter adresse, er det i reglen af hensyn til besparelser, at forandringerne foregår.

Således også i den aktuelle sag på Amager, hvor budgetforliget – som i molbohistorien om storkejagten i kornmarken – agter at anvende 80 millioner til anlægsudgifter, der skal sikre driftsbesparelser på 2,4 millioner årligt.

Men hvis vi nu befandt os i en ideel verden, hvor budgetstyringen ikke blot blev besmykket med pædagogiske mål, men hvor de pædagogiske mål faktisk var selve udgangspunktet for strukturelle forandringer, hvad ville så Enhedslistens opfattelse af skolestørrelser være?

58

stabilitet og kendskab For det første er det jo nok sådan, at der ikke findes en ideel skolestørrelse. Den større skole vil have bedre mulighed for selv at sikre faglige udfordringer til alle elever på alle klassetrin, mens den mindre skole har bedre mulighed for at levere trygge rammer med mere indbyrdes respekt mellem elever på forskellige alderstrin.

Men det er ingen naturlov, at der mobbes mere på en stor skole, og at de faglige udfordringer svækkes i de ældste klasser på en mindre skole. Der arbejdes konstant på skolerne for at finde veje til at tackle problemerne – og det er vigtigt, at vi i København fortsat har både relativt store skoler og små skoler, for at skoleerfaringerne ikke alene indhøstes fra en tresporet standard.

Den ideelle struktur er præget af stamklasseforløb, hvor udskiftningen af lærere fra klassetrin til klassetrin aldrig omfatter mere end halvdelen af lærerne – og hvor lærernes kendskab til de enkelte elever og deres indbyrdes relationer er så indgående, at elevernes udvikling faktisk kan følges.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 6. OKTOBER 2010

Rikke Lauritzen, Enhedslisten, medlem af Børne- og Ungdomsudvalget.

Det vigtige er ikke at dokumentere kendskabet til den enkelte elev, men at ansættelserne og skemalægningen er så stabil, at det indgående kendskab er til stede i kredsen af undervisere hele vejen gennem forløbet. risikabelt med separat udskoling Der er i skolesammenlægningen på Amager fremlagt en mulig model med en særlig udskolingsenhed på Højdevangens Skole.

Ideen om en udskolingsenhed for 7. til 9. klasse kan have klare faglige fordele. Men de fordele kan også høstes i en mindre indgribende model, hvor behovet for et trygt og stabilt stamklasseforløb hele vejen til 9. klasse tilgodeses.

I Valby blev for år tilbage sat gang i et udviklingsarbejde med henblik på at udbyde valgfag i fællesskab mellem flere folkeskoler.

Og der kan sagtens være klare faglige og pædagogiske fordele ved at investere i fx et fælles biologi- eller fysiklokale for alle de ældste klas-

ser i et område.

Det vil fx være inden for sådanne rammer, at ansættelse af folk med forskeruddannelse kan give fagligheden et løft – også blandt kollegerne.

Ved at lave en særlig udskolingsenhed vil man dog efter min opfattelse hælde for meget tryghed ud med badevandet. Eleverne fra 7. klasserne vil blive sat ind i en ny og ikke særlig tryg ramme, der brat vil skærpe omgivelsernes pres på dem for at ophøre med legeadfærd og opføre sig som supervoksne, inden det er sundt for dem i deres naturlige udvikling.

Enhedens størrelse vil – sammen med de brudte læringsrelationer i overgangen fra 6. til 7. klasse – øge risikoen for, at indadvendte elevers personlige problemer ikke opdages. Hvorimod de mere udadvendte elevers opmærksomhedskrævende adfærd i højere grad risikerer at sætte hverdagens dagsorden, fordi lærerne ikke kender eleverne nær så godt. Dermed vil fagligheden ikke komme i højsædet.

Min konklusion på megaskolens indførelse i København må derfor være – som det også er tilfældet med alle de andre strukturelle forandringer i øjeblikket – at det er voldsomt farligt at kaste sig ud i, når det er kapacitetsmæssige eller økonomiske udfordringer, der er udgangspunktet. Vi mister fokusset: de trygge rammer, de stabile læringsrelationer og den solide faglighed, som vi ellers stort set alle er enige om er så vigtige.

Og det er synd. Synd for de elever, det hele jo handler om. Synd for de lærere, hvis dygtighed og faglighed vi er så afhængige af. Og synd for udviklingen af den københavnske folkeskole, som vi alle sammen ønsker så brændende. ■

debat

vordingborg ude i tovene

K

øbenhavns Lærerforening har adopteret ’Iselingeskolen’ i Vordingborg.

I Vordingborg Kommune er der her i foråret skåret 32 lærerstillinger, i gennemsnit 2 lærerposter pr. skole. Samtidig løb kommunen i februar måned fra en aftale om at videreføre en arbejdstidsaftale.

Det har resulteret i, at lærerne har fået flere undervisningstimer i forhold til sidste år – de fleste tre lektioner mere. De er nu oppe på 26 / 27 lektioner og er kommet på mødeplan.

Det er derfor skolelederen, der bestemmer starttidspunkt og sluttidspunkt for lærernes arbejdsopgaver, hvilket giver meget vanskelige arbejdsvilkår. Ud over at lærerne har fået flere lektioner er pausetiden blevet minimeret. I pausetiden har lærerne fået opgaver, der kan spænde fra elevtilsyn over tilsyn med samlinger til møde med SFO – personale og andre samarbejdspartnere.

Lærerne er underlagt et helt urimeligt tælletyrani, der forhindrer den enkelte i at udføre et professionelt lærerarbejde, idet det fjerner den fleksibilitet, der er en vigtig forudsætning for at drive en god skole og en god undervisning.

Tillidsrepræsentantens arbejdsvilkår er helt uacceptable, idet denne skal spørge skolelederen om lov hver gang, han/hun skal udføre en tillidsrepræsentantsopgave som for eksempel en samtale med en kollega, fordi opgaven kun kan løses ved at gå fra opgaver på mødeplanen.

Vordingborg Kommune har skabt en helt igennem uholdbar situation, som kun kan løses gennem samarbejde. Kommunernes økonomi er under pres, flere kredse kan komme i samme situation, og derfor er der vigtigt, at vi forholder os til Vordingborglærernes situation.

DLF’s kongres vedtog 9. september at sende en støtteudtalelse til lærerne. KLF har i lighed med 16 andre kredse i hovedstadsområdet vist vores støtte ved at sende en hilsen og chokolade til vores ’adopterede’ skole, Iselingeskolen.

Ane Lykkegaard, på vegne af Pædagogisk Udvalg i KLF

Personalia 40 års jubilæum 1. november 2010 Overlærer Stig Hubert Andersen, Frejaskolen.

25 års jubilæum 1. november 2010 Overlærer Dorthe Sandager, Korsager Skole; skoleleder Lisbeth Palm Olesen, Dyvekeskolen.

Seniorafdelingen Sommerture Aftenmøde med ledsager tirsdag 26. oktober kl. 19-21.30.

Med kollega Bjarne Belhage genoplever vi Slesvigtur og Rügentur mm. i lyd- og liveshow, musik og tale, og vi får blod på tanden til Elbenturen i april 2011.

Tilmelding på tlf. 33 22 33 22, KLF’s kontor senest fredag 22. oktober. Ved forfald, ring venligst afbud.

Afdelingsmøde tirsdag 12. oktober kl. 11-14 i for-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 6. OKTOBER 2010

59

eningens hus, Frydendalsvej 24.

Madpakke medbringes, øvrige fornødenheder fås til sædvanlige priser.

Af Margit Schaleck For 50 år siden Arbejdstid og timetal Et kardinalpunkt i det kommende halvårs forhandlinger er en nedsættelse af arbejdstiden. Lærernes pligtige ugentlige timetal er ikke ændret siden 1814 trods udviklingen på det danske arbejdsmarked. Her var før 1870 almindeligvis ikke fastsat noget timetal, men i halvfjerdserne vandt 10 timers arbejsugen indpas under påvirkning af fabrikslovens fastsættelse af dette timetal for de unges vedkommende.

Efter 1.verdenskrig sejrede 8 timers arbejdsdagen, og nu er 45-timers ugen en kendsgerning, og 5 dages ugen begynder at tone frem.

KK, nummer 29, oktober 1960 For 25 år siden Socialdemokratiet: Karensdagen må ophæves På spørgsmålet: ”Vil I være med til at afskaffe karensdagen” svarer socialdemokraten Lars Engberg: – Københavns kommune kan ikke gøre noget isoleret. Det ville være i strid med lovgivningen, men overborgmesteren har sagt, at hvis frikommunerne har lov til at ophæve karensdagen, så må vi også her i kommunen beslutte os for at ophæve karensdagen. Som parti er vi modstandere af ordningen.

KK, nummer 30, oktober 1985 60

Seniorkoret Koret synger onsdagene 13. oktober og 27. oktober kl. 10-12 i foreningens hus, Frydendalsvej 24.

IT-kursus for seniorer på Utterslev Skole, for begyndere, øvede og professionelle mandag 25. oktober.

Johs Huss

K K ’ s m a i l : kk @ kk - k l f. d k

hjemkundskabsforeningen Repræsentantskabsmøde Hjemkundskabslærerforeningen afholder repræsentantskabsmøde på Nyborg Strand lørdag 13. november kl. 10-16.

Dagsorden ifølge vedtægterne.

Endelig dagsorden kan ses på www.hjemkundskab.nu 4 uger før mødet. Forslag, der ønskes behandlet på mødet, skal være formanden i hænde senest lørdag 23. oktober. De kan sendes på email til hjem.kundskab@skolekom.dk Med venlig hilsen Ulla Hedegaard, e-mail: hjem.kundskab @skolekom.dk

K L F ’ S H J EMMESIDE : w w w. k l f - n e t . d k BERLIN KALDER En times flyvetur og du står i pulserende og oplevelsesrige Berlin. Historien udspiller sig for dine øjne. Bygninger, gader, monumenter og fantastiske museer fortæller om fortiden og nutiden.

Lej KLF’s fede lejlighed ved at ringe til Kolonierne på 33 25 44 25.

Vær tidligt ude, for der er rift om den. Se foto og priser på www.klfnet.dk samt video på KLFTV på hjemmesiden under ’ferieboliger’.

ER DU TIL FARVER OG FEST? TA’ PÅ FERIE I BUDAPEST Ta’ på rundtur med en af de mange sporgvognslinjer og sejltur på Donau. Luksus til lavpris i KLF’s lejlighed i Budapest, der byder på billige markeder, termiske bade, storslået opera, smarte butikker, lækre billige restauranter, børneoplevelser og masser af musik. Se fotos og priser på www.klf-net.dk samt video på KLFTV på hjemmesiden under ’ferieboliger’. Ring og reservér lejligheden: Kolonierne på 33 25 44 25.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 6. OKTOBER 2010

Lærerens redskab til særlig støtte

12570

+

12 3

Matematik

Til matematik i indskolingen

Se uddrag af bøgerne online

TIM

– til en Tidlig Indsats i Matematik Komplet materiale TIM er et struktureret materiale til udvælgelse, testning og forebyggende undervisning af elever i første klasse med behov for særlig indsats i matematik. Materialet er også velegnet til specialundervisning.

TIM-undervisningen TIM er baseret på mundtlige øvelser støttet af konkrete materialer. Undervisningen tilrettelægges ud fra øvelser i lærerens logbøger, der er på tre forskellige niveauer, og gennemføres med én elev eller en gruppe elever med samme behov.

Faglige områder Øvelserne styrker elevens grundlæggende forståelse for tal, addition, subtraktion og matematikkens anvendelse.

TIM Logbog 1, 48 sider kr. 52,- Vejledning, 64 sider kr. 179,Logbog 2, 56 sider kr. 56,- Kopimappe, 72 sider kr. 309,Logbog 3, 72 sider kr. 62,-

“

... Tidlig Indsats i Matematik er et godt, velgennemtænkt og omfattende materiale, der varmt kan anbefales ...

Folkeskolen 2010

12570 GYL Ann_KK nr. 15TIM_149x215_(12546).indd 1

”

- veje til viden www.gyldendal-uddannelse.dk Tlf. 33 75 55 60

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 6. OKTOBER 201011.0061 21/09/10

københavns kommunes budget 2011

lettelsen var svær at skjule En betydelig gældssanering, en reel demografimodel der sikrer skolerne flere penge til flere børn og positive faglige initiativer gør næste års skolebudget bedre end frygtet. Forhåbentlig er det tegn på, at der nu endelig er vilje til at investere i folkeskolerne. tekst og foto: peter garde

U

dgangspunktet var, at der skulle spares 350 mio. kr. på Børne- og Ungdomsforvaltningens budget, og på den baggrund var der både lettelse og en vis glæde at spore, da budgetforliget blev præsenteret fredag 17. september.

Bag forliget står Socialdemokraterne, SF, Radikale Venstre og det Konservative Folkeparti.

– Jeg er både glad og stolt over, at det er lykkedes at lande på det her resultat. Vi har fx fået håndslag på en ny demografimodel til 55 mio. kr., så budgettet kompenseres for det stigende børnetal og som noget nyt også for de faktiske priser, sagde børne- og ungdomsborgmester Anne Vang, der takkede de øvrige forvaltninger for at tage et kollektivt ansvar.

Desuden, og ikke mindst, er der aftalt en sanering på 161,5 mio. kr. af BUF’s gæld som følge af optagne lån i forbindelse med tidligere års budgetforlig, hvilket skåner forvaltningen for tyngende årlige afdrag og renter.

– Jeg er nok allergladest for, at vi har undgået grønthøsteren – det her med at gå ud og sige til 62

medarbejdere i institutioner og skoler, at I skal levere det samme for færre penge, det er ikke rimeligt. Det betyder, at der ikke pludselig kommer uspecificerede besparelser rullende ud på skolerne. profilskole og holddeling I budgetforliget er der også blevet penge til at oprette en profilskole for matematik / naturfag, og flere timer i dansk og matematik, Anne Vang: – Det er udmøntet som en time mere i dansk i indskolingen, og på mellemtrinnet en time mere i matematik – med fokus på læsning.

– Det er, hvad gode kræfter som KLF ofte har påpeget, at det går faktisk ret godt med at lære at læse, men når det senere kommer til at forstå indholdet og sætte det ind i en begrebsmæssig kontekst, så bliver det straks sværere. Derfor er det en god idé at inkorporere læsning i andre fag fx matematik.

Anne Vang fremhæver, at der også bliver bedre muligheder for holddeling.

– Vi vil gerne respektere, at børn lærer på forskellig måde. Der er

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 6. OKTOBER 2010

nogle, der er bogligt stærke, mens andre knækker koden til det boglige ved hjælp af det kreative eller praktiske.

Som eksempel nævner Anne Vang, at en musik- og en matematiklærer lod nogle elever lave deres egen musik i et lydstudie, og så skulle de lege, at de var mangager for et band. De skulle så finde ud af, om de helst ville have 200 kr. fast eller en procentdel af bandets indtjening, og hvor break even point var.

– De her elever, der dybest set ikke kunne se meningen med procentregning – de forstod det pludselig. Det drejer sig altså om at finde frem til de unges interesse og finde det, der knækker deres kode til læring. Også hvis det er noget kreativt, for det er vanvittig vigtigt at sætte fokus på det.

– Jeg nævner det bare for at illustrere, hvor vigtigt det er at have mulighed for at lave holddeling, for med 28 elever i klassen er det meget svært at komme ind til elevernes individuelle læringsstil. flere megastore skolesammenlægninger?

Er der planer om yderligere megastore skolesammenlægninger i stil med fire i én eller to skoler på Amager?

– På Amager drejer det sig frem for alt om lokalekapacitet. Vi kan se i børneinstitutionerne, at der kommer rasende mange flere børn på Amager, og vi skal allerede nu i gang med at sikre, at de kan komme i skole.

– Det kan man gøre enten ved at bygge nyt, eller ved at lægge de klasser sammen, der er lidt små.

Vi har simpelthen ikke råd til at bygge så meget, og derfor må vi lægge nogle klasser sammen. Det kan vi kun gennemføre ved hjælp

en gennemsnitsskole. Den foreslåede besparelse på KLF’s Kolonier er reduceret fra 2,5 mio. kr. til 600.000 kr., mens den forventede besparelse ved reorganisering af familieskolerne er reduceret fra 4,3 til 2,8 mio. kr.

Desuden er der afsat penge til erhvervsklasser og virksomhedspraktik og 12 mio. kr. til en bedre integrationsindsats med såkaldt håndfast rådgivning, Københavnermodel 2.0.

Trætte politikere fremlagde Københavns Kommunes budget for 2011 efter en lang nats forhandlinger – fra venstre overborgmester Frank Jensen, børne- og ungdomsborgmester Anne Vang og de konservatives gruppeformand Mogens Lønborg. af skolesammenlægninger.

– Men vi har ikke lagt os fast på, om det skal være en sammenlægning til én eller to skoler. Man kan også forestille sig, at der er tre indskolinger og én udskoling med et spændende forløb for de store elever. Men nu har vi en høringsproces, og det er vigtigt, at vi respekterer den.

Så det er ikke en ny generel politik, at I vil sammenlægge til kæmpestore skoler?

– Kæmpestore superskoler? Nej. Det ville ellers, som på Amager, give mulighed for at fordele ét- og tosprogede elever mere jævnt?

– Det har ikke været en intention i forbindelse med planen på Amager. Men hvis en skolesammenlægning som en sidegevinst kan bidrage til en bedre fordeling, så er det da rigtig godt. Men nu ser jeg frem til en dialog med skolelederne, måske de kan komme med nogle gode forslag.

De beregninger, som Københavns Ejendomme har lavet over, hvad man kan spare i nybyggeri, hvis man fraviger hjemklasseprincippet og laver 8. og / eller 9. klasser til vandreklasser –indgår de i budgetforliget?

– Nej, det er ikke med. Det anlægsbeløb, vi har nu, er uden indførelse af vandreklasser, fastslår Anne Vang, men faktisk er der allerede i dag et par vandreklasser på grund af lokalemangel. slap for besparelser Et sparemål har været at skære ned på kommunens anvendelse af eksterne konsulenter for at undgå den frygtede grønthøster. Det er lykkedes at skære 37,5 mio. kr. her.

Derved er nogle besparelser på skolerne undgået – fx brugerbetaling på Sankt Annæ for særlig sangundervisning (se KK 14) og den med gysen frygtede grønthøsterbesparelse på 300.000 kr. for

brug for investeringer KLF-formand Jan Trojaborg vil ikke ligefrem juble over budget 2011, men han konstaterer, at nedskæringbølgen på børneområdet er stoppet.

– Det er tilfredsstillende, at København nu langt om længe får et budget på børneområdet, hvor pengene reguleres til det antal børn, der reelt er i byen. Dermed er grunden lagt til, at ressourcerne svarer til opgaverne, og at der skabes grobund for større gennemsigtighed i økonomien.

– Det er også godt, at forliget fjerner de truende grønthøsterbesparelser, og det er glædeligt, at den foreslåede brugerbetaling på Sankt Annæ er fjernet. Desuden ser vi frem til at høre nærmere om den nye integrationsmodel, og vi glæder os over, at politikerne – som KLF har anbefalet – har forladt tankerne om brug af tvangsspredning, siger Jan Trojaborg og tilføjer: – I disse år må man desværre på grund af regeringens jerngreb om kommunernes økonomi stille sig tilfreds med at have undgået katastrofer. Men der er brug for investeringer i skolerne som på Staunings tid. Men det vil nok først slå igennem om nogle år efter et folketingsvalg. ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 6. OKTOBER 2010

63

ombygning

to tidligere bestyrelseslokaler på første sal nu udlejes til Frederiksberg Kommunelærerforening. I disse fusionstider skal det måske bemærkes, at der ikke er tale om en sammenlægning af de to foreninger, men om en praktisk foranstaltning under samme tag, gerne til gensidig inspiration.

Bestyrelsens nye mødelokale i stueetagen i Frydendalsvej 20 med smartboard på endevæggen, til venstre et maleri af Lars Nørgård.

FORANDRINGER PÅ FRYDENDALSVEJ Københavns Lærerforenings to huse på Frydendalsvej 20 og 24 undergik i sidste skoleår en del forandringer.

Nr. 20 blev ombygget, kontorer og mødelokaler blev flyttet rundt, og en udlejningslejlighed blev indrettet.

Sidste brik faldt på plads i sommer, da Frederiksberg Kommunelærerforening flyttede ind i lokaler i nr. 24. tekst og foto: peter garde

L

ogikken er måske ikke indlysende, men realiteterne er ikke til at tage fejl af. Københavns Lærerforening har siden 1971 haft til huse i Frederiksberg Kommune, og i sommer flyttede Frederiksberg Kommunelærerforening ind i Københavns Lærerforenings hus på Frydendalsvej 24. Det sker efter en gennemgribende ombygning og modernisering af KLF’s andet hus på vejen i nr. 20.

64

Frydendalsvej 24 KLF’s sekretariat har fortsat til huse i Frydendalsvej 24, huset hvor mange københavnske lærere gennem årene har haft deres gang.

Formandens kontor på første sal er også upåvirket af de aktuelle forandringer, ligesom mødelokalet på anden sal med udgang til balkonen ud mod haven er uforandret.

En ny æra begynder i og med at

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 6. OKTOBER 2010

Frydendalsvej 20 Sidste efterår blev hele huset i nr.

20 rømmet. Tidligere på året var udlejningslejligheden på første sal fraflyttet og tømt. Kolonikontoret og KK flyttede midlertidigt ud, og de følgende fem måneder gennemgik huset en større ombygning.

Lejligheden på første sal er blevet totalrenoveret, og den blev i foråret efter ansøgning og efterfølgende lodtrækning udlejet til en københavnsk lærerfamilie.

Kolonikontoret er flyttet tilbage og har nu tre kontorer på første sal og to i stueetagen.

I stuen er der desuden indrettet stort mødelokale med smartboard til KLF’s bestyrelse, en mindre lounge med tv, og to nye mødelokaler til henholdsvis Pædagogisk og Fagligt Udvalg. I lokalet med udgang til haven er der indrettet et nyt mindre køkken.

Den høje kælder rummer fortsat arkiv, KK’s redaktionslokale og nu også Gabriel Jensens Ferieudflugters kontor. maurisk stil og bestik i loftet KLF købte i 1971 Frydendalsvej 24, købesum 700.000 kr., og i 1989-90 gennemgik huset en større modernisering og udbygning.

Frydendalsvej 20 erhvervede foreningen sig i 1993 for 1,850.000 kr. Af udviklingen i huspriserne fremgår det, at begge investeringer var overordentlig fornuftige.

Hall’en til Frydendalsvej 20 er udsmykket i maurisk stil, ’ikke så ægte som den er uægte’, som en tidligere ejer har udtalt – hvilket husets nuværende ejere har forsøgt at leve op til.

Hele førstesalen i nr. 20 var dengang en udlejningslejlighed, hvor den navnkundige professor i dansk litteratur, Frederik Billeskov Jansen og frue boede gennem flere årtier.

Huset har tidligere været ejet af

Danmarks Jægerforbund, der har sat tydeligt fodaftryk i gulvet i hall’en inden for hoveddøren med en mosaik, der viser en jagthund med en skudt fasan mellem tænderne.

Historien har i det hele taget sat

Trappen til første sal i nr. 20 er uden hvileafsatser. Huset er præget af solid byggestil fra sidste halvdel af 1800-tallet og nænsom modernisering.

sit præg på Frydendalsvej 20, der ud over at minde den indtrædende om dyrenes verden og et af jagtlivets højdepunkter også eksemplificerer vor jords multikulturelle æstetik.

Meget forudseende har den kunstner, der købte huset i 1887, maleren og grafikerenVilhelm Pacht, indrettet hall’en i maurisk stil – en åbenhed over for den muslimske verden, som KLF i sin ejerperiode har værdsat og i forbindelse med den nyligt afsluttede renovering diskret har tilført et ekstra touch.

Vilhelm Pacht (1843-1912) indrettede i huset atelier med ovenlysvindue, der stadig eksisterer, og en fabrik til fremstilling af sværte og tubefarver til kunstnere. Som direktør for Københavns Panorama viste han som en af de første i Danmark levende billeder i Kinoptikon, et lille træhus på Rådhuspladsen, som tidligere havde været anvendt til Den Fries udstillinger.

Senere købte billedhuggeren Stephan Sinding Frydendalsvej 20 af Vilhelm Pacht. Sinding var knapt så begejstret for den mauriske modtagelse som hans eftertid – han skriver: ’Det var et velbygget og udenfra set smukt Hus, jeg havde faaet, og Atelieret var godt. Men indvendig var det noksaa kjedeligt. Entreen til min nye Bolig havde Pacht udstyret i et Slags maurisk Stil, ikke saa ægte som den var uægte.’

Stephan Sinding tilføjer, at det i al den tid han boede i huset var hans plan, at forandre stilen, men han fik aldrig tid til det. Han fortæller også, at den tidligere ejer havde skruet tallerkener, knive og gafler op i spisestueloftet, men de er fjernet og indgår desværre ikke i udsmykningen af bestyrelsens mødelokale i 2010. ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 6. OKTOBER 2010

65

Du kan roligt slappe af – renten bliver ved med at være høj Høj rente på din lønkonto På din LSBprivat® Løn får du 5 % i rente på de første 50.000 kr. på kontoen og 0,25 % på resten.

Begge rentesatser er variable.

5 % i rente på din lønkonto er suverænt Danmarks højeste, og den bliver ved med at være høj. KLF og Lån & Spar har nemlig et samarbejde, som giver værdi for begge parter.

Det er nemt at skifte bank Kravene for at få LSBprivat® Løn er, at du er medlem af KLF og samler hele din privatøkonomi hos os. LSBprivat® Løn får du på baggrund af en almindelig kreditvurdering.

Vi gør det til gengæld nemt for dig at skifte bank.

Du skal blot investere en time til et møde, så klarer vi resten – også kontakten til din nuværende bank.

Online: Klik ind på www.klfbank.dk. På forsiden vælger du ”book møde”, så kontakter vi dig.

Ring:

Ring på 33 78 1904 og aftal et møde – eller hold mødet telefonisk, så skal du ikke bruge tid på transport.

Rentesatserne er variable og gældende pr. 7. juli 2010.

66

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 6. OKTOBER 2010

Københavns lærerforenings ordinære generalforsamling afholdes fredag 29. oktober kl. 15 til 19 i korsgadehallen Få nyheder, opdateringer og relevante informationer fra KLF på SMS

efter generalforsamlingen er der MIDDAG · UNDERHOLDNING · MUSIK · DANS

Send ’KLF’ til 1231

IST R F T E AT G S I SID FOR E S R D EL EN E M G T I L D A AG D R D MI FRE OBE T OK .

8

* Det koster normal SMS-takst at tilmelde sig.

Herefter er det gratis. Ønsker du at afmelde dig SMS-tjenesten?

Send ’KLF STOP’ til 1231 Det koster normal SMS-takst at afmelde sig tjenesten.

KLF’S EGEN BILFRI Ø

INFORMATIONSMØDER OM TJENESTEMANDSPENSION OG EFTERLØN

Giv dine børn en enestående ferieoplevelse på Torø For kun 3.500 kroner/uge får du en pragtbolig med plads til 7 personer. Vælg mellem 3 skønne strande – alle i gåafstand. En halv times kørsel til Egeskov slot og 1½ time til Legoland.

Ring flux til Kolonierne på 3325 4425.

Se fotos og tv-klip på www.klf-net.dk

▲

se klf – tv fra torø

Påtænker du at gå på pension i den nærmeste fremtid? Og har du i den forbindelse brug for information om tjenestemandspension og efterløn? Så vil Københavns Lærerforening gerne invitere dig til et af nedennævnte to informationsmøder, hvis indhold vil være identisk.

Onsdag 27. oktober kl. 16.00-19.00 Mandag 1. november kl. 16.00-19.00 Begge møder afholdes i foreningens hus, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C. På begge møder vil konsulent fra Lærernes a-kasse, Maria Knudsen, være til stede og besvare spørgsmål. Herudover deltager Lene Andersen og Bente Grønbæk Bruun fra KLF’s sekretariat. På møderne vil der ikke blive orienteret om overenskomstpension.

Der vil blive serveret en sandwich på mødet.

Tilmelding kan ske via mail til: dora@dlf.org Tilmeldingsfrist for begge møder er torsdag 21. oktober.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 6. OKTOBER 2010

67

peter garde

S K O L E S A M M E N L ÆG N I N G PÅ A M A G E R

400 tændte forældre fyldte salen på Gerbrandskolen, da BUF præsenterede planen om at sammenlægge fire skoler til én eller to. BU-borgmester Anne Vang (th) og adm. direktør Else Sommer gjorde sig stor umage for at informere og forklare redeligt og udtømmende, men meget prellede af over for forældrenes omsorg for og identifikation med deres børns skole. Nogle efterlyste en snak om faglighed og kvalitet frem for de mange ord om prognoser og kapacitet.

en stol til alle i børnehaveklassen

D

et var svært, meget svært, at finde tilhængere af Børne- og Ungdomsforvaltningens plan om at sammenlægge Sundbyøster og Gerbrand, Dyveke og Højdevangen til én eller to skoler. Børne- og ungdomsborgmester Anne Vang og adm. direktør Else Sommer foldede planen ud med årsager, muligheder, konsekvenser og nødvendigheder i salen på Gerbrandskolen. De blev mødt med megen skepsis, for hvorfor ikke bare lade strukturen være som den er og bygge en skole mere, hvis det er behovet?

– Vi mangler 189 mio. kroner, som en ny skole koster, og derfor må vi udnytte den ledige kapacitet bedre, som vi har i området. Jeg kan ikke forsvare en situation, hvor der ikke er lokaler til de nye elever til børnehaveklasserne om to år, lød svaret fra Anne Vang, der gennemgik, hvad det politiske udvalg har besluttet og ikke mindst, hvad det ikke har besluttet.

Anne Vang beskrev de tre modeller, der er på tale for en sammenlægning, men som hun sagde, så er der plads til både en model 4 og 5, hvis nogen skulle få geniale ideer – betingelsen er bare, at der skaffes plads til to nye spor i området.

Model 1 går ud på, at sammenlægge to-to, altså Sundbyøster og Gerbrand, Højdevangen og Dyveke.

Model 2 bebeholder tre selvstændige skoler med hver deres ledelse og etablerer én overbygningsskole for 7.-9. klasse med ét stort fælles skoledistrikt.

Model 3 sammenlægger alle til én stor skole med 68

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 15 • 6. OKTOBER 2010

én fælles ledelse på de fire matrikler bestående af tre indskolingsenheder og én udskoling, en organisation der vil medføre en mere ligelig fordeling af ét- og tosprogede elever, men vanskeligheder med at opretholde illusionen om en synlig nærværende ledelse.

I skal alle inddrages i løsningen Efter fremlæggelsen af sammenlægningsplanerne blev der åbnet for spørgsmål og kommentarer fra salen, og dem var der mange af. Det blev fremført, at det har en positiv opdragende effekt, at små og store elever går i skole sammen. Det er skidt med indskolings- og udskolingsskoler, for det skaber kønsadskillelse blandt lærerne, kvindelige til de små og mandlige til de store. En elevrådsformand beskrev livagtigt, hvordan kliker fra de forskellige skoler vil komme i konflikt, hvis de blev sammenlagt – til hvilket en mere fredelig far sagde, at det måske bliver de nye venner.

Der lød kritik af, at Dyveke har fået beskåret sit distrikt og er blevet udsultet og forsømt materielt og økonomisk til trods for, at den har ledig kapacitet, og Else Sommer forklarede, at den står umiddelbart for tur til genopretning, men at den alene ikke kan løse lokalemanglen på den anden side af Amagerbrogade.

På kritiske indlæg om en overbygningsskole erkendte Else Sommer, at der ikke var de bedste erfaringer fra HGO. Her havde den lokale opbakning svigtet, så derfor opfordrede hun kraftigt alle til at bakke op om den skolestruktur, der bliver resultatet og inviterede til aktiv deltagelse i den bundne opgave: at finde struktur for to nye spor på Amager. ■ pg

Adresser Københavns Lærerforening Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85 E-mail: klf@klf-net.dk Hjemmeside: www.klf-net.dk

Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-torsdag: kl. 10-15, fredag: kl. 10-14 Sekretariatschef: Ivan Jespersen Konsulenter: Lene Andersen, Vinni Hertz, Bente Grønbæk Bruun, Anne Lindegård og Henning Søby lærernes a-kasse Kontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18 Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger. Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30 Københavns Lærerforenings Kolonier Kontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76 E-mail: kolonierne@kolonierne.dk Hjemmeside: www.kolonierne.dk Kontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15 Forretningsfører: Lars Fabricius, tlf: 35 26 66 13 Konsulent: Vibeke Fraenkel, tlf: 32 54 78 28 Konsulent: Søren Freiesleben, tlf: 38 28 47 87 Københavns Lærerforenings bestyrelse Formand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, e-mail: jt@dlf.org Næstformand: Ole Hein Christensen, Galgebakken Sønder 9 16A, 2620 Albertslund, tlf: 43 64 95 31, e-mail: ole.hein@dlf.org Jamal Bakhteyar, Snorresgade 8, st.th, 2300 S, tlf: 28 72 22 84, e-mail: jaba.stp@ci.kk.dk Ane Lykkegaard, Norgesgade 52, 4. tv., 2300 S, tlf: 32 57 10 65, e-mail: anelykkegaard@mail.dk Jan Maslak, Vodroffsvej 50 A, 1900 Frb. C, tlf: 38 11 37 30, e-mail: mas.vns@ci.kk.dk Jane Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09, e-mail: jane@pilegaard.it Kirsten Wahlberg Sørensen, Ved Bellahøj 13 B, 4. tv, 2700 Brønshøj, tlf: 38 60 14 92, e-mail: ks.vas@ci.kk.dk Lars Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 38 28 22 17, e-mail: ls.sir@ci.kk.dk Inge Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81, e-mail: inge@ullestad.dk

Om KK Udgivelsesplan 2010 KK 16: 27. oktober/uge 43 sidste frist: 15. oktober KK 17: 10. november/uge45 sidste frist: 29. oktober KK 18: 24. november/uge47 sidste frist: 12. november KK 19: 8. december/uge49 sidste frist: 26. november Udgivelsesplan 2011 KK 1: 12. januar/uge 2 sidste frist: 1. januar KK 2: 26. januar/uge 4 sidste frist: 14. januar KK 3: 9. februar/uge 6 sidste frist: 28. januar KK 4: 2. marts/uge 9 sidste frist: 18. februar KK 5: 16. marts/uge 11 sidste frist: 4. marts KK 6: 30. marts/uge 13 sidste frist: 18. marts KK 7: 13. april/uge 15 sidste frist: 1. april Annoncer Materialet skal være redaktionen på Frydendalsvej 20 i hænde senest 10 dage før pågældende nummer udkommer (mandag kl. 12).

Annonceformater og priser i 2010 og 2011 (ex. moms)

Bredde x højde: 1 side 149 x 215 mm: 3.629 kr.

1/2 side 149 x 107 mm: 1.986 kr.

1 spalte 047 x 215 mm: 1.555 kr.

2 spalter 098 x 215 mm: 2.443 kr.

1/2 spalte 47 x 107 mm: 872 kr.

2/2 spalter 098 x 107 mm: 1.555 kr.

Bagside 098 x 215 mm: 2.443 kr.

Mm-pris: 13,25 kr.

1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr.

Ved samlet bestilling af 5 annoncer: 15%.

Abonnement 2010

400 kr. inkl. moms.

KRISTENDOM · HISTORIE · DANSK 4.-10. KLASSE

Hvad vil det sige at være

Medborgerskab i skolen er en ny serie til undervisningen i samfundsfag, kristendom, historie og dansk.

Eleverne inddrages i overvejelser om, hvilke værdier, regler og love, der ligger til grund for det at være medmenneske og medborger i forskellige fællesskaber – både lokalt og globalt.

I serien indgår desuden den lærerhenvendte bog Det er enhvers ansvar, hvor medborgerskabsbegrebet bliver udfoldet i både teori og praksis.

”

En grundbog, der leverer en flot og gennemtænkt plan for at arbejde med medborgerskab i skolen

“

Anmeldelse i Folkeskolen, 12/2009

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

Udgiveradresseret maskinel magasinpost Id nr. 42142 Al henvendelse til: Københavns Kommuneskole, Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

Læs mere om bøgerne og se flere titler på alinea.dk

(15396) KK15-2010

Medborger?