KK 16-2010

lærerens dag fejret undervisningsministeren på amager fælled skole fensmarkskolen

S V N H A E E N L B O K Ø E S K M U N K O M

27 Nr. 16 •

. oktob

er 2010

Lærerens Dag - markeres over hele jorden 5. oktober, men det er nyt at gøre det i Danmark. I København blev lærerne hædret på flere skoler blandt andet med festligt morgenbord og høflig servering.

Undervisningsminister Tina Nedergaard besøger Amager Fælled Skole, og skoleleder Yasar Cakmak fortæller om dens indsatsområder.

12 lasse rydberg

04 06

Tonny Hansen: tlf. 23 30 39 23 E-mail: tonny_hansen@hotmail.com Layout: Peter Garde Tryk: Elbo Grafisk A/S Essen 22 6000 Kolding

julie blicher trojaborg

Læringsstile Leg og fysisk aktivitet virker, når elever med generelle indlæringsvanskeligheder skal knække de faglige koder.

Redaktion: Peter Garde (ansv.)

Frydendalsvej 20 1809 Frederiksberg C Tlf. 33 31 41 39 Fax 33 31 41 69 E-mail: kk@kk-klf.dk

Elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser Vi besøger Fensmarkskolen og Strandparkskolen.

peter garde

I lære som skoleelev På Dyvekeskolen deles børnehaveklasserne i rene pige- og drengeklasser indtil efterårsferien – det giver gode resultater.

Københavns Kommuneskole udgives af Københavns Lærerforening med 19 normalnumre årligt.

Expedition: Dorthe Rasmussen, tlf 33 22 33 22

08

PETER GARDE

02

holbergfoto

Indhold

18 28

BR-kommentar Solidaritet må og skal bestå.

Nye skoleledere på Rødkilde og Islands Brygge.

Forside: Undervisningsminister Tina Nedergaard beundrede Amager Fælled Skoles nye kantine og produktionskøkken og hørte om skolens mange projekter.

Foto: Peter Garde

19 32

Debat

Faglig kommentar Specialundervisning koster.

Stof til KK: Sidste frist for indlevering af mindre annoncer og kort rubrikstof (debatindlæg, møder, kurser m.v.) er mandag kl. 12, ni dage før udgivelsesdagen.

Deadline for artikler, længere indlæg og større annoncer er senest fredag kl. 12, tolv dage før udgivelsesdagen.

Manuskripter bedes fremsendt på e-mail – hvis det ikke er muligt da på diskette vedlagt udskrift.

Annoncer: Peter Garde tlf. 33 31 41 39 Annonceformater og prisliste findes bagest i bladet.

Artikler i KK dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller KLF´s synspunkter.

Alt stof sendes til Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

Oplag: 5.040 Kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol ISSN 0023-253x

Afleveret til postvæsenet: 25. oktober Deadline KK 17: fredag 29. oktober, se ovenfor

leder

MINISTRE PÅ UTROVÆRDIG PARTNERSLALOM

S KK nr. 16 27. OKTOBER 2010 103. årganG

BUF KLÆ’R SPAREPLANER I PÆDAGOGISKE GEVANDTER

tatsministeren og undervisningsministeren inviterede for et år siden Kommunernes Landsforening, Dansk Industri, Skole og Forældre, Danske Skoleelever, Skolelederne og Danmarks Lærerforening til at deltage i et partnerskab om folkeskolen – et samarbejde om at sætte nye mål for den danske folkeskole.

Siden statsministeren lancerede partnerskabet, har DLF gået aktivt ind i arbejdet og fremkommet med en række konkrete udspil samtidig med, at foreningen har forholdt sig konstruktivt til de ganske vist få reaktioner, der er kommet fra Undervisningsministeriet. Gang på gang har DLF opfordret både statsminister og undervisningsminister til at sætte gang i partnerskabsdrøftelserne, men uden held. I maj spiller DLF ud med foreløbig tre vigtige målsætninger: at forbedre elevernes læsefærdigheder, at folkeskolen følger op på de unges uddannelsesforløb et år efter folkeskolen, og at antallet af lærere på sygedagpenge og førtidspension skal halveres.

Igen må DLF rykke for undervisningsministerens deltagelse og indtil ganske få dage før, det ikke-fungerende partnerskab skal mødes på Marienborg i september, modtager DLF et papir med syv mål for en ny og bedre folkeskole forfattet i runde vendinger af regeringen. Det står imidlertid ikke til diskussion, men skal bare underskrives, hvilket DLF naturligvis afstår fra. Et sidste øjebliksmøde aflyses af ministeriet, og dagen efter erklærer undervisningsministeren frimodigt og for åben skærm, at DLF har afbrudt forhandlingerne om et partnerskab.

Statsministeren må derefter som dukkefører desavouere sin uheldige undervisningsminister. DLF inviteres alligevel til Marienborgmødet – hvorefter regeringen afblæser hele partnerskabet. Skolen blev igen politisk kastebold – endnu en gang misbrugte regeringen folkeskolen i sine uhæderlige manipulationer. pg

D

en københavnske Børne- og Ungdomsforvaltning har begået en analyse af specialområdet, der ved sin ensidigt økonomiske tilgang har alle muligheder for at provokere mere end nødvendigt. Det skyldes frem for alt, at den søger at give det indtryk, at vejen til at nå den positive målsætning om at inkludere flest muligt i de almene skoleklasser går gennem nedskæringer, besparelser og lønnedgang for speciallærere.

Det humanistiske menneskesyn, der ligger i inklusionstanken, bliver på den måde misbrugt som løftestang for forringelser, der netop vil ramme nogle af de børn, hvis tarv inklusionen skulle gavne. Besparelser iklædes pæne pædagogiske gevandter, og tanken er måske, at folk hæfter sig ved denne ydre skønhed.

Mere præcist ville det være at annoncere, at her er der først og fremmest tale om nogle besparelser, og de vil desværre ramme de svage elever. Så ville lærere og forældre i mindre provokeret tilstand kunne analysere analysen, der indeholder flere unøjagtigheder og ikke-bæredygtige konklusioner. Principielt er det da også uheldigt, at en analyse, der vil sælge inklusion og nedskæringer på tvivlsomme præmisser, tilsyneladende sætter lighedstegn mellem inklusion og rummelighed. Det må siges at være en fundamental forståelsesmæssig brøler, eller også er det en åben tilståelse, samtidig med at nogle af analysens spareideer kolliderer med overenskomstaftaler og andre dele fra virkelighedens verden.

Principielt går vi ind for inklusion, når det er til elevens bedste, men lige så vigtigt er det at bevare specialtilbud af høj kvalitet, som mange børn og unge fortsat er fuldstændig afhængige af. På baggrund af denne analyse bliver der hårdt brug for at skærpe den pædagogiske argumentation, mens forvaltningens tilsyneladende veloplagte sparegrise djøffer i kolonnerne. pg

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 16 • 27. OKTOBER 2010

1

lærerens dag

Der var surprise party til lærerne på Klostervængets Heldagsskole, da de mødte 5. oktober – i anledning af Lærernes Dag blev de hædret og hyldet.

ET RØDT ÆBLE TIL LÆREREN Lærerens Dag 5. oktober er udråbt af FN. Dagen markerer læreres store indsats og betydning for samfund verden over. På Klostervængets Heldagsskole blev lærerne overrasket med morgenmad og tjenende ånder overalt.

tekst og foto: JULIE BLICHER TROJABORG

hvem skal så tage sig af –Jamen, børnene? udbryder en lærer

som det første ved synet af det lange morgenbord med hvid dug, hjemmebagte boller og buketter af lilla haveblomster.

Beroliget af listen på væggen over vikarer og information om, at 2

de ældste elever i dagens anledning har taget elevkasketten af og i stedet iført sig opsynshjelmen, overgiver læreren sig og tager plads ved det veldækkede bord, hvorefter en 9. klasseselev iler til og skænker kaffe i koppen.

Lærere er vant til at håndtere

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 16 • 27. OKTOBER 2010

overraskelser, men at møde uforberedt op til et langt kaffebord med nybagte boller, servetricer og fuldstændig vikardækning, det falder uden for normal rutine.

På Klostervængets Heldagsskole har man valgt at bruge denne tirsdag morgen, Lærerens Dag, på at servere morgenmad for lærerne og derigennem påskønne deres daglige slid for at skabe en god skole. Med ved bordet sidder Jaspal Kaur, pædagog i skolens fritidsordning, som kort og klart præciserer, hvorfor Lærerens Dag er vigtig at fejre.

– Lærere betyder meget. Det er dem, der grundlægger samfundet. grund til anerkendelse Under morgenmaden holder Karen Jensen, arbejdsmiljørepræsentant, og en af initiativtagerne til dagens arrangement, tale for lærerne. Hun understreger vigtigheden af anerkendelse – også den man giver sig selv.

– I dag skal vi rose hinanden.

Det er vigtigt. Men vi skal også huske at klappe os selv på skulderen. Selvros er nemlig også godt.

For det er ros, der kommer fra hjertet, konstaterer hun med et tørt smil på læben.

Karen Jensen, er glad for, at DLF i år har sendt mail til alle tillidsrepræsentanter, hvori de opfordrer skolerne til at finde en måde at festligholde Lærerens Dag. Hverken hun eller andre på skolen kendte til Lærerens Dag før mailen kom, og hun er ikke i tvivl om, at der netop i disse år er særligt gode grunde til at få øjnene op for de positive fortællinger.

– Aviserne trykker hver dag historier om folkeskolen, og det er ikke de gode af slagsen. Det kan godt være hårdt at være lærer i en tid, hvor skolen hele tiden står for

skud. Det er tid til de gode historier, lyder hendes vurdering.

Trefoldigt leve To af skolens lærere har kastet guitarremmen over skulderen, tændt for forstærker og mikrofon og giver deres version af ’Sweet Home Alabama’. Rundt om bordet sætter rocken sig i kroppen, snakken forstummer, og der bliver nynnet med på omkvædet.

Bagefter synger hele selskabet ’Skuld gammel venskab rejn forgo’, mens de holder hinanden under armene og svajer fra side til side.

Skoleleder Karen Margrethe Grønlund rejser sig for at råbe et trefoldigt leve for lærerne på Hyltebjerg Skole. Om det er den jyske sang, der har sneget sig ind i følelserne og bragt hende tilbage i tiden, ved hun ikke. Men hendes talefejl mødes af rullende latter, og hun må rette sit ’leve’ til ære for både Klostervænget, hvor hun pt er skoleleder og Hyltebjerg, hvor hun var lærer for år tilbage.

Under morgenmaden på Klostervænget deler Karen Jensen på vegne af skolen røde æblenåle ud til at sætte på tøjet. For at synliggøre Lærerens Dag har DLF i samarbejde med Ibis, som er en udviklingsorganisation med fokus på uddannelse, solgt røde æblenåle, som man kunne købe og give til sin lærer som et symbol på påskønnelse.

Overskuddet fra salget af æblenålene går til uddannelse af lærere i Liberia, hvor der er hårdt brug for arbejdskraften. Her er det kun godt 50 procent af befolkningen, der kan læse.

Påskønnelse på 100 måder Lærerens Dag blev fastlagt af UNESCO i 1994 blandt andet for hvert år at huske på, hvordan læ-

rere har en nøglerolle i at udvikle og danne fremtidens borgere. Dagen er her i år 2010 blevet fejret i over 100 lande.

I Vietnam gav elever deres lærere blomster, små gaver, en kage eller udtrykte deres taknemlighed ved at skrive et digt. I Sri Lanka modtog lærere, der har været ansat i mere end 25 år, en pris, og i Danmark havde DLF arrangeret en temadag med overskriften ’Den gode lærer’ og sendt opfordringer ud til alle skoler om at markere dagen lokalt.

Mange havde som Klostervængets Heldagsskole fulgt opfordringen – måske det bliver begyndelsen på en ny fortælling om lærerne? ■

Fakta om lærerens dag 5. oktober er Lærerens Dag, men dagen markerer også tiltrædelsen af ILO (International Labour Organisation) og UNESCO’s ’Rekommendation om Lærerens Status’.

Rekommendationen blev udarbejdet med det formål at få lærerens vitale, samfundsmæssige betydning frem i lyset.

Lærerne rundt omkring i verden fik for første gang et instrument, der både definerer deres ansvar og rettigheder og tilfører lærerrollen en global anerkendelse.

Skoleleder Karen Margrethe Grønlund udråber et leve for alle lærere i verden med forældrerepræsentant Fada Barakji ved sin side – han har tre børn på skolen og var mødt op for at vise sin støtte til lærerne.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 16 • 27. OKTOBER 2010

3

klasseledelse

Børnehaveklasseleder Nynne Afkjær arbejder bevidst med anerkendelse og belønning, så larm og ballade ikke bliver middel til opmærksomhed.

I LÆRE SOM SKOLEELEV I REN DRENGEKLASSE Børnehaveklasserne på Dyvekeskolen er delt i en pigeog drengeklasse indtil efterårsferien – så er børnene udlært som skoleelever og får et diplom på det. Deres sociale kompetencer bliver bedre og fællesskabet stærkere også på langt sigt. Vi har besøgt drengeklassen. tekst og foto: peter garde

synes ikke, vi er ret mange –Jegi dag, siger børnehaveklasse-

leder Nynne Afkjær på denne mørke, triste regnvejrsmorgen.

Hvor mange er vi?

Straks går den fremmødte halve snes drenge i gang med at tælle: 10-9-10-11-9 lyder forslagene, men de laver hele tiden om på deres 4

bud, for flere elever kommer dumpende lidt efter ringetid sikkert på grund af den silende regn.

Da de sidste 3-4 elever er ankommet sætter Nynne drengene i gang med at tælle igen, og efter nogen diskussion bliver de enige om, at 13 er mødt.

– Hvor mange mangler vi så, vi

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 16 • 27. OKTOBER 2010

plejer da at være 14? spørger Nynne – og det er klart, Ismael mangler og kun ham, det er én.

Næste udfordring er, om Ryan er højere end Samuel, og Sebastian mindre end Zhentao. Diskussionen tager fart, og snart må børnehaveklasseleder II, Tomas Hansen, lave V-tegn med pegefinger og langemand – det betyder i dette rum kaninører, og at alle skal være stille og lytte med store ører.

Derefter skal alle op og stå på deres stol, for nu skal de tælle på skift fra 1 til 100, Nynne peger på den, der skal sige det næste tal.

Den tager vi lige en gang til, og bagefter skal alle ned på gulvet og løbe på stedet, her må knæene gerne komme lidt højt op. belønning og bevægelse Det er rigtig fint, det går godt.

Nynne viser igen kaninørerne, for nu er det tid til at hædre dem, der afsluttede gårsdagen på en god måde. Der er klistermærker til 5-6 drenge, som sætter dem fast på deres store navneskilt. Desuden er der smiley’er til et par, fordi de har gjort en særlig indsats for fællesskabet. Det kan fx være at hjælpe en kammerat på en god måde, eller været stille på et tidspunkt, hvor mange støjede for meget.

– Vi bruger alle mulige systemer for at bringe ro, så vi ikke skal gå og skælde ud hele tiden. Vi forsøger at gøre det ved at vise anerkendelse. I stedet for at skælde én ud for at larme, anerkender vi ham, der er stille. Den positive forstærkning virker ikke mindst, fordi drengene er meget belønningsfokuserede, fortæller Nynne Afkjær.

Nynne og Tomas sørger også for, at drengene får bevæget sig med hyppige mellemrum, og det har de fundet på en masse måder at klare inden for de fire vægge.

Børnehaveklasseleder II, Tomas Hansen, styrer diskussionen mellem klassen og den dreng, der i dag har gjort sig fortjent til den fremtrædende og ansete plads i guldstolen.

– Drenge kan kun sidde stille og koncentrere sig i 12½ minut, mens piger kan dobbelt så længe, refererer Nynne fra et foredrag, hun har hørt af hjerneforsker Ann Elisabeth Knudsen. fortjenstfuld god adfærd Da alle har pustet ud, lyder spørgsmålet, hvad en god ven er. Der er stor enighed om, at det er en, der ikke slår, sparker og driller, men tværtimod hjælper og trøster – så der er altså noget at leve op til, hvis man gerne vil være god.

Under snakken har Ryan indtaget guldstolen ved tavlen med front mod kammeraterne – den æresplads går på skift, og man kan opnå den ved at finde den rette omgangsform i klassen. Ryan får nu en fremtrædende plads i diskussionen – han bliver ganske enkelt ’set’.

Nu skal vi finde ord, der begynder med o, og Ryan, der har engelsk far, foreslår ’orange’ – lidt svært men han kan selv beskrive

farve- og frugt-pointen ved det ord. Senere glider samtalen over i datoer og måneder. Nynne griber guitaren, og alle synger ivrigt med på månedssangen. Den ene aktivitet glider over i den anden, og hele tiden veksles mellem leg, bevægelse, sang, fælles- og individuelle udfordringer.

Tiden er kommet til, at alle skal ud i skolegården og løbe fem omgange. De hurtigste er tydeligt optaget af, hvem der kommer først rundt. Tilbage i klassen fortæller Nynne og Tomas et eventyr, hvis roller som dyr og personer tildeles drengene, der agerer livagtigt som slanger, tigre og politifolk. anerkendelse og imødekommenhed På Dyvekeskolen har børnehaveklasserne nu været delt indtil efterårsferien i pige- og drengeklasser i et par år, og erfaringerne har været overraskende positive.

– Afveksling, bevægelse, anerkendelse og belønning er vigtige

sider i arbejdet med drengene, der lærer at være skoleelever i den periode. Efter efterårsferien kender vi både pigerne og drengene så godt, at vi kan sammensætte to homogene klasser. I de følgende år er der et bedre forhold mellem de to klasser, fordi piger og drenge kender hinanden på tværs fra de første måneder. De leger fortsat sammen på tværs, som dele af en stor gruppe, fortæller Nynne Afkjær og fortsætter: – I børnehaveklassen arbejder vi meget med det sociale og træner drengene i at være opmærksomme og lytte. Vi fokuserer på det gode og positive og udtrykker klart, hvad vi forventer af dem. Samtidig nedtoner vi respons på larm og ballade.

– Både i forhold til eleverne og forældrene arbejder vi bevidst anerkendende. Vi tager udgangspunkt i deres syn på sagerne og i deres kultur, og så lykkes det næsten altid at møde hinanden og komme til en forståelse. ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 16 • 27. OKTOBER 2010

5

elever med generelle indlæringsvanskeligheder

Cita Jans (tv) fra mellemtrinnet og Nina Bose fra indskolingen er to ud af fire lærere i styregruppen bag projektugen med fokus på matematik og læringsstile.

PROJEKTUGE FØRER TIL VIDENSBANK En projektuge med fokus på læringsstile har sat tanker i gang hos lærerne Nina Bose og Cita Jans på Frederiksgård Skole i Vanløse, som er en skole for børn med generelle indlæringsvanskeligheder. Leg og fysisk aktivitet i undervisningen virker. Men det kræver struktur og vidensdeling blandt lærerne. tekst og foto: julie blicher trojaborg

S

olen skinner ind ad vinduerne i håndarbejdslokalet på Frede-

6

riksgård Skole i Vanløse, hvor elever fra 2.x arbejder med matema-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 16 • 27. OKTOBER 2010

tik i små værksteder. En svag summen af koncentration fylder rummet, mens eleverne fisker tal op fra gulvet og lader fingrene glide gennem sand, som efterlader sig spor af tal.

I løbet af ugen har eleverne på skolen arbejdet i matematikværksteder med fokus på den auditive, den visuelle og den kinæstetiske læringsstil.

For Cita Jans og Nina Bose blev en vigtig del af projektugen at få skabt en vidensbank på skolen med beskrivelser af værksteder og erfaringer med praksis. For undervisning med udgangspunkt i læringsstile kræver materialer og en høj grad af planlægning.

– Vi har med projektugen gjort os nogle erfaringer, der viser, hvordan vi kan få mere variation i det, vi laver med eleverne, og hvordan vi kan få plads til mere individuel undervisning i hverdagen. På grund af de behov vores elever har, kan vi ofte ikke bruge de materialer, man kan købe eller låne.

– Meget skal omformuleres i forhold til vores særlige elevgruppe. Nu har vi fået lavet en masse ting, som man kan gå lige hen og tage ned fra hylden og bruge i den daglige undervisning, siger Nina Bose.

Leg og repetition virker I Nina Boses 2. klasse strækker det faglige niveau sig fra elever, der kan tælle til tre og nogle få bogstaver til en enkelt, som læser på 2. klasseniveau. At eleverne i projektugen har arbejdet i forskellige værksteder og er blevet fortrolige med arbejdsmetoden, får for hendes undervisning betydning fremover.

– På grund af det store spænd i elevernes faglige kompetencer er det særligt vigtigt, at vi får opar-

Oplæg til projektugen

Hassan, Simon og Nikolaj (fra venstre) i 5.x har arbejdet med regneopgaver ved hjælp af et slangespil, og Nikolaj ved nu, at 3 x 150 er 450. bejdet selvkørende værksteder, så vi uden de ekstra lærerresurser, vi havde i projektugen, kan gå ud og være mere individuelle i vores tilgang til eleverne, understreger hun.

Projektet har understreget, at det optimerer elevernes læring, når værkstederne bygger på leg og repetition gennem forskellige fysiske aktiviteter.

– Den legende karakter i værkstederne har skærpet elevernes fokus på aktiviteterne. Det betyder, at de har mindre overskudskrudt, de skal af med over for hinanden, fordi de allerede har brugt sig selv i undervisningen, fortæller Nina Bose.

– Samtidig har repetitionen i indholdet været helt afgørende.

Ved at komme omkring det samme stof med fokus på flere forskellige læringsstile, kan vi mærke, at der nu er elever, som er ved at fange stoffet, tilføjer Cita Jans.

Pædagogisk udvikling Det er sidste dag i skoleårets første

projektuge, hvor det pædagogiske fokus har været at anvende læringsstile i matematikværksteder.

For de to lærere Nina Bose og Cita Jans ligger arbejdet med læringsstile godt i tråd med deres daglige undervisningsmetode, hvor de ’har hoppet, løbet og leget i lang tid’.

Projektugen med læringsstilene har fået dem til at zoome ind på egen praksis og har skærpet blikket for det, der virker på en skole, hvor ’eleverne skal tolerere meget fra hinanden’, som de udtrykker det.

– Det er sundt at få et kig på sig selv og hinanden, finde ud af, hvordan vi egentlig arbejder, og hvad kan vi gøre for at optimere elevernes udbytte af undervisningen, siger Cita Jans.

– I projektugen har vi været tvunget til at fokusere stringent på én form for metode, og det har betydet en større bevidsthed om vores praksis. Derfor har ugen lige så meget været en uge for lærerne som for eleverne,” fastslår hun. ■

Forud for projektugen med læringsstile har skolen haft pædagogiske dage med fokus på læringsstile.

De har blandt andet haft besøg af Jesper Kloppenborg fra Move@ school, som introducerede indgange til at bruge kroppen aktivt i undervisningen.

Herfra har skolen også rekvireret en del materiale, som de har brugt med gode erfaringer.

Information, inspiration og ideer til aktiv undervisning ligger til fri download på hjemmesiden under www.folkesundhed.kk.dk/TilFagfolk/Skoler/ MoveAtSchool.aspx Nina Bose fra indskolingen og Cita Jans fra mellemtrinnet er to ud af fire lærere i styregruppen bag projektugen med fokus på matematik og læringsstile.

Inspirationen til ugens aktiviteter har de fået fra konceptet Move@school og fra materialer, skolens leder af centerteamet havde bestilt hjem.

Hassan, Simon og Nikolaj fra 5.x sidder foran de to sidstnævntes favoritaktivitet fra projektugen. Et slangespil, hvor lærerne stillede eleverne regneopgaver. Nikolaj ved nu, at 3 x 150 er 450. Til gengæld er han lidt utilfreds med, at der ikke var spørgsmål om biler i spillet.

– Så var det helt sikkert gået bedre for mig, forsikrer han.

Hassan var mere til tabelsange og talremser, hvoraf han selv havde leveret ’20 x 2 er 40, min mås bliver større’.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 16 • 27. OKTOBER 2010

7

Skoleleder Yasar Cakmak fortæller om Amager Fælled Skoles indsatsområder med lærer og antropolog Camilla Muusmann ved sin side.

”HVORDAN GØR i? ” SPURGTE UNDERVISNINGSMINISTEREN Undervisningsminister Tina Nedergaard besøgte Amager Fælled Skole for at finde ud af, hvordan en skolesucces bliver til. Vi har ikke opfundet den dybe tallerken, var svaret, og vores opskrift er enkel: faglighed + trivsel = attraktiv skole.

Andre emner var forældresamarbejde, klemte naturfag, karakterer, skoleudvikling, kvalitetsrapporter, specialundervisning og inklusion. tekst og foto: peter garde

O

gså undervisningsminister Tina Nedergaard ville gerne besøge den skole, der har været på manges læber – ikke mindst fordi

8

den sidste år blev udpeget som månedens gode eksempel af Undervisningsministeriet og Danmarks Lærerforening.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 16 • 27. OKTOBER 2010

Amager Fælled er skolen, der har vendt en negativ udvikling til en positiv, er blevet sundhedspædagogisk profilskole og madskole med Claus Meyer som madmuse, har fået et støt stigende elevtal og en særdeles fin placering i BUF’s kvalitetsrapporter. Her er der fremgang på mange af de parametre, som de københavnske skoler bliver målt på.

Skolen ligger blandt andet særlig højt placeret hvad angår de tosprogede elevers præstationer, udnyttelse af elevernes sproglige og kulturelle baggrunde, tryghed, trivsel og medbestemmelse, generelle faglige præstationer, deltagelse i en ungdomsuddannelse og elevernes tilfredshed med deres skolegang.

På denne morgen lander undervisningsministeren midt i en featureuge om sundhed og motion, der afsluttes med lørdagsskole, hvor eleverne præsenterer ugens indhold for forældrene – ”men hvad gør I, og hvordan gør I det?”, ville undervisningsministeren vide. tre indsatsområder Skoleleder Yasar Cakmak byder dagens gæst – eller rettere gæster – velkommen, for også formand for Danske Skoleelever, Troels Boldt Rømer, er med. Rundt om bordet på kontoret sidder desuden souschef Merete Jensen, afdelingsleder Hanne Møller Pedersen, lærer og antropolog Camilla Muusmann og elevrødderne Amalie Dalsgaard og formand Issa Ali. Undervisningsminister Tina Nedergaard har bidt mærke i, at Amager Fælled blev udpeget som månedens gode eksempel: – Det vigtige er selvfølgelig, at I lægger stor vægt på det faglige, og I scorer godt, når det drejer sig om trivsel. Pointen er jo, at man når

Det var en intens morgen ved kaffebordet på Amager Fælled Skole. Formand for Danske Skoleelever, Troels Boldt Rømer (tv), undervisningsminister Tina Nedergaard og elevrådsformand Issa Ali (th) diskuterede, hvordan man kan forene faglighed og trivsel – med den attraktive skole som resultat. de faglige mål på en sådan måde, at eleverne har det godt samtidig, fastslår Tina Nedergaard, og skoleleder Yasar Cakmak svarer: – Vi har har tre indsatsområder, faglighed, trivsel og attraktiv skole – ja, det er tre grundpiller, der næsten må være en selvfølge for enhver folkeskole.

– Vi diskuterer konstant, hvad det er, der styrker faglighed, hvad det er, der skaber og fremmer trivsel, for faglighed og trivsel er tilsammen det, der skaber en attraktiv skole.

– Den attraktive skole skal også afspejle lokalområdet og beboersammensætningen og samtidig være en effektiv arbejdsplads, der tiltrækker og fastholder dygtige medarbejdere.

Tina Nedergaard vil gerne høre om de områder, hvor skolen har oplevet dokumenterbar fremgang, og Yasar Cakmak kan ud fra kvalitetsrapporten skitsere, hvor Amager Fælled placerer sig særdeles

godt blandt de københavnske skoler, og han fremhæver elevernes trivsel og tilfredshed med deres skolegang som en vigtig forudsætning for faglig fremgang.

Lærer Camilla Muusmann henviser til en hvidbog om social kapital, der er udgivet af Arbejdsmiljørådet: – Da vi læste den, sagde vi, at det er netop det, der foregår her på skolen. Vi har en ledelse, der er meget tydelig i at formulere mål og midler. Og hvis man ser på læreren som mellemleder i forhold til eleverne, overføres troværdigheden fra ledelsen til læreren og videre til eleverne. forældredeltagelse Tina Nedergaard: – Fortæller I forældrene, hvordan de kan få indflydelse på, hvad der foregår på skolen? Er der en procedure for det?, spørger Tina Nedergaard.

–Vi har ikke formuleret en procedure, svarer Yasar Cakmak, men

i alle vores udmeldinger og personlige møder med forældre inviterer vi til åbenhed, tillid og dialog. Vi tror på, at et godt samarbejde med forældrene er grundlag for en vellykket skolegang for deres børn, siger Yasar og Merete Jensen tilføjer: – Ud over skolebestyrelsen har vi et ret stærkt forældrerepræsentantskab i klasserne. Tidligere var det svært at få forældrene til at melde sig til det, men det har ændret sig. I dag melder de sig gerne.

Forældrene vil gerne være med.

Troels Boldt Rømer spørger, om det så er et positivt og konstruktivt medspil, forældrene bidrager med.

– Ja positivt, svarer Merete Jensen, for vi bestræber os på at bruge forælrenes gode ideer, som vi fx gjorde ved indvielsen af vores madskole. De vil gerne være med, men hvis møderne med dem bare er tør orientering, så falder de fra – og Yasar:

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 16 • 27. OKTOBER 2010

9

– Jeg synes, der er en masse ressourcer og medspil at hente blandt forældrene, og det er et stort bidrag til vores samarbejde. De kommer med hver deres fokus og kompetencer, og så gælder det om at gribe deres ideer og bruge dem.

– For eksempel har vi takket være en forælder og vores skolepatruljeinstruktør netop modtaget 515.000 kr. til at forbedre trafiksikkerheden omkring skolen, fortæller Yasar Cakmak.

Camilla Muusmann tilføjer: – Det gælder jo om at møde forældrene med det, de kommer med. Måske tager de udgangspunkt i eget barn, men så kan vi

kymrede for, om de kan leve op til forventningerne, hvis de går ind i noget. decentralisering Tina Nedergaard: – Er der kompetencer, som I gerne så lå på skolen i stedet for i kommunen? Altså, regeringen ønsker større lokal frihed – er det så skolen, der skal have friheden, eller er det kommunalbestyrelsen? I kommunalbestyrelsen er det jo de demokratisk valgte, der har indflydelsen, mens det er brugerne, hvis kompetencen ligger ude på skolerne.

Yasar Cakmak: – På mange områder skal vi respektere, at politi-

Hvis lærerne skal undervisningsdifferentiere med en stor elevspredning i fx naturfag, skal der flere timer til at nå gennem stoffet, lød det fra læreren, men det mente ministeren var en dyr løsning. måske hjælpe dem med at brede deres tanker og visioner ud, så det bliver til glæde for flere.

Tina Nedergaard: – Jeg tror det er vigtigt med en fleksibel tilgang til forælrene, for de kan være be10

kerne har en demokratisk ret til at udstikke de overordnede rammer.

Inden for det offentlige ser jeg, at man decentraliserer administration og økonomi, mens man på indholdssiden centraliserer stadigt

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 16 • 27. OKTOBER 2010

mere. Det går naturligvis ud over den pædagogiske udvikling og de ønsker, man måtte have lokalt og kan i yderste konsekvens kvæle udviklingspotentialet og -initiativerne nedefra.

– Når der bliver mindre plads til lokal handlefrihed, vil der også være mindre lyst til, at man lokalt påtager sig et større ansvar.

Tina Nedergaard: – Fra regeringens side vil vi gerne have mere resultatstyring, samtidig med at jeg synes, der skal være større frihed til at vælge måden, man opnår resultaterne i skolen. Til gengæld vil jeg gerne have sikkerhed for, at man reelt når dem, og at der er synlighed og gennemsigtighed.

Kan man se jeres politikker på skolens hjemmeside?

Yasar Cakmak: – Kvalitetsrapporten kommer til at ligge på hjemmesiden, og her kan man på 14-16 områder se en sammenligning af resultaterne for folkeskolerne i København. Men der forsvinder mange nuancer, når resultaterne kun angives i tal.

Afdelingsleder Hanne Møller Pedersen: – Det interessante må være, hvordan vi kommer fra vores opstillede mål til den daglige undervisning i klasserne. Vi kan jo målrette nok så meget, det skal følges op i praksis.

– Vi har arbejdet med, hvordan vi bruger vores ressourcepersoner bedst muligt, så gode erfaringer når ud i klasserne. Det drejer sig meget om at lægge nogle sikre veje for kommunikationen, siger Hanne Møller Pedersen.

Tina Nedergaard: – Evalueringskulturen er alt for svag, det er min klare opfattelse. Man skal følge op på resultaterne.

Merete Jensen: – Man kan også arbejde med løbende evaluering og lære børnene selv at evaluere.

Vi har mindre fokus på karakterer.

Tina Nedergaard: – Jo, men internationalt skal vi op på tæerne og lære af de gode eksempler, og prøves skal der.

Yasar Cakmak: – Vi er da optaget af karakterer, men man får ikke højere karakterer af at fokusere blindt og ensidigt på dem. Der skal mange andre ting til for at opnå gode resultater – fx hvordan udnytter vi vores ressourcer bedre, så indsatserne hænger sammen, skaber god struktur og reflekterer over vores praksis, ser på hvad der virker og ikke virker. Det synes vi, er en vigtig proces. Vi har også brug for en god dialog med forvaltningen. Man må gerne stille krav til skolen. krav og ressourcer Merete Jensen fortæller, at de oplever det som en stor styrke, at både elever og lærere føler ejerskab for skolen og dens udvikling.

De vil noget og får mange ideer, samtidig med at der er udtryk for stor ansvarlighed.

Diskussionen bevæger sig ind på undervisningsdifferentiering, fordelene ved holddeling og inklusion. Camilla Muusmann nævner, at hun savner overensstemmelse mellem kravet om inklusion og satsning på naturfag: – Hvis vi skal kunne undervisningsdifferentiere med en stor elevspredning og samtidig nå de emner, vi skal dække, er udfordringen meget stor set i forhold til fagets timetal. De meget snævre rammer begrænser muligheden for at tage højde for forskellige elevforudsætninger.

Tine Nedergaard: – Vi skal nok have mere enkle mål og være lidt mindre detaljeorienterede. Det er altid nemt at kræve flere timer, men det er den dyre udvej, svarer

undervisningsministeren, der dog ville overveje en kritik af multiple choise test, som hun heller ikke er begejstret for.

Camilla: – I éntimes fag kan vi ikke nå stoffet igennem på en varieret måde. Handlekompetencer er fx utrolig vigtige i naturfag, for eleverne skal vide, hvorfor de vælger, som de gør, og hvorfor debatten er, som den er. Det kan de ikke demonstrere ved en multiple choise test i biologi og geografi.

Den kan være et redskab undervejs, men ikke brugbar som afsluttende prøve, for den siger ikke noget om, hvad eleverne kan – de fag bør opprioriteres, opfordrer Camilla og fortsætter: – Og hvis I gerne vil have eleverne uddannet til at have kommunikative færdigheder og kunne indgå i samarbejdsrelationer, som jo er det, erhvervslivet siger, vi skal profilere os på, så skal der flere undervisningstimer og andre prøveformer til. Der er meget politik i det her, lød meldingen fra Camilla Muusmann, og det sidste kunne ministeren bekræfte. refleksion og strategi Yasar Cakmak: – Vi har faktisk ikke opfundet den dybe tallerken på nogen områder. Vi har bare sat os for at skabe en god skole, og så har vi lavet nogle indsatser på forskellige områder. Vi er glade for de fremskridt, vi kan se, og de hviler især på et godt samarbejde mellem elever og lærere.

At det forholder sig sådan, bekræfter elevrødderne Amalie og Issa, der på Troels Boldt Rømers opfordring fortæller, hvad de godt kan lide ved skolen – det er gruppearbejde og så lærerne, ’fordi de er søde, og de hjælper os’.

Hanne Møller Pedersen: – Det gode her er, at der er plads til re-

Eleverne i skolens nye kantine kunne bekræfte madens høje kvalitet for Troels Boldt Rømer og Tina Nedergaard. fleksion. Vi har ikke opfundet den eneste sande vej, men tingene er hele tiden til diskussion, og det er her vækstgrundlaget findes, når man sætter spørgsmålstegn ved egen praksis.

Yasar Cakmak: – Det er vigtigt at overveje, hvordan man kan være proaktiv og et skridt foran, så man ikke hele tiden skal reagere på krav oppefra. Vi har fx gjort det i forbindelse med inklusion.

Alle lærerne skal på inklusionskursus i 15 timer. Vi skal kunne magte opgaven og føle os godt tilpas ved den, når vi står med den.

Og det kommer de ifølge undervisningsministeren til: – Ja, vi skal rumme flere i klasserne og bremse udskilningen. Der er i øjeblikket en dramatisk stigning i specialundervisning, og den skal stoppes. Der er ikke noget, der tyder på, at specialindsatsen har den ønskede effekt, konkluderer undervisningsministeren, til hvilket elevformand Troels Boldt Rømer øjeblikkelig føjer: – Og det er vigtigt, at de penge man sparer, bliver brugt til at uddanne lærerne i at kunne klare inklusionsopgaven. ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 16 • 27. OKTOBER 2010

11

elever og gennemgribende udviklingsforstyrrelser

På legepladsen er der flere forskellige aktivitetsmuligheder og steder, hvor man kan trække sig tilbage og sidde i fred og ro.

ALLE KAN LÆRE Fensmarkskolen er Københavns fjerde og nyeste skole for elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Det stigende antal specialskoler skyldes især, at eleverne tidligere gik i amtskommunale skoler, men nu er det Københavns egen opgave at have skoletilbud til alle. Struktur og tålmodighed er kodeord i arbejdet.

tekst og foto: peter garde

A

lle børn kan undervises, kan lære og kan udvikle sig. Den holdning ligger ikke alene til grund for arbejdet på specialskolerne for elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser og multiple handicap. Princippet er stadfæstet i den internationale Salamanca-erklæring fra 1994 om alle børns ret 12

til at nå deres højest mulige funktionsniveau gennem blandt andet uddannelse.

– Målet er at gøre vores elever til livsduelige mennesker med de handicap, som de nu engang har.

Jo bedre forudsætninger, vi giver vores elever, desto større livskvalitet kan de opnå som voksne, fast-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 16 • 27. OKTOBER 2010

slår Erling Nielsen, der er leder af Fensmarkskolen, Københavns Kommunes nyeste specialskole for elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser.

– Vi inddrager eleverne mest muligt, fordi de skal være med til at skabe deres eget liv. Det er naturligvis ikke altid nemt, da nogle af vores elever har et meget begrænset sprog eller slet intet. Så forsøger vi at tolke det, vi modtager.

– Vi gør vores bedste for at være meget respektfulde over for barnets signaler og dets egenart og bestræber os på at sætte ind med den undervisning, der bedst tjener det enkelte barns faglige muligheder og personlige udvikling, siger Erling Nielsen. konkret og visuelt På Fensmarkskolen svarer undervisningsmålene ikke til dem, der kendes i folkeskolens fag, men de findes inden for de samme områder som i al anden børneundervising – det kognitive, det sociale og det fysiske.

– Hvert år laver skolens medarbejdere i samarbejde med hver enkelt elevs forældre en handleplan for det kommende års undervisning, og den plan arbejder vi målrettet på at opfylde, fortæller Erling Nielsen.

På Fensmarkskolen indebærer det, at underviserne fremstiller særlige undervisningsmaterialer til den enkelte elev med henblik på netop det, han eller hun skal arbejde med. Under læreprocessen arbejder elev og lærer ved et særligt læringsbord i lokalet, og derefter skal læringen overføres og bruges i dagligdagen. Denne konkretisering uddyber forståelsen og erindringen, så den kan fæstne sig til en kompetence.

Som eksempel på et emne inden

for mængdelære nævner Erling Nielsen, at et mål kan være at give en elev forståelse for tallene fra 1 til 5. Det kan man jo arbejde med på talrige måder ved læringsbordet og bagefter overføre det til dagligdagen ved, at eleven fx dækker bord til fire personer.

– Vi har mange børn med begrænsede sproglige færdigheder.

Derfor er det nødvendigt at visualisere alt og gentage processerne mange gange. Vi skal hele tiden skabe forudsætningerne for, at eleven kan udføre den opgave, vi stiller. Derfor bruger vi ofte alternative kommunikationsformer som fx ’tegn til tale’ og endnu mere gennemført visualisering. Elever med fx autisme er meget konkrete i deres tænkning, og underviseren må kunne kommunikere i en tilsvarende konkret tankegang.

– Vi viser også tydeligt vores forventninger til den enkelte elev, så der ikke er tvivl om hensigten med det, vi laver. Som en vis mand engang har sagt – ’børn gør, hvad vi beder dem om, hvis de kan’. alle i tæt teamsamarbejde Fensmarkskolen blev indviet i april

Skoleleder Erling Nielsen er glad for de bygningsmæssige forhold og det positive samarbejde med arkitekterne, da lokalerne i Fensmarkgade skulle klargøres – indretningen er præget af gennemført orden og systematik.

2009, og der er cirka 100 medarbejdere, heraf er 40 lærere. Ifølge skoleleder Erling Nielsen arbejder pædagoger og lærere tæt sammen hele dagen – omend begge grupper fungerer efter hver sin overenskomst –i et helhedstilbud med lokalefællesskab for skole og KKFO.

Lærernes pædagogiske værksted bliver flittigt brugt til at fremstille undervisningsmaterialer til eleverne.

– Vi forsøger at skabe lige vilkår i det tværfaglige samarbejde, hvor det kan lade sig gøre. Det er vigtigt af hensyn til alles trivsel, og det siger man ja til, når man søger job her, fortæller Erling Nielsen.

Men det er ikke helt nemt at finde medarbejdere, der har erfaring fra tidligere arbejde inden for området.

– Vi får rigtig mange ansøgninger på stillingsopslag, men få ansøgere møder med faglige forudsætninger. Det kan være lærere, der har fået interesse for området, fordi de har haft en enkeltintegreret elev i deres almenklasse eller nyuddannede, men de har ikke lært meget om specialpædagogik på læreruddannelsen.

– De møder med en masse god vilje, men det har været nødvendigt at bruge ret store midler på at uddanne nye medarbejdere, fortæller Erling Nielsen.

Det kræver blandt meget andet en vis robusthed at arbejde på sko-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 16 • 27. OKTOBER 2010

13

len, og skønt skolens ambitionsoverligger som helhed ligger højt, har medarbejdernes somme tider ligget endnu højere – med stress og sygdom til følge.

– Det er jo bestemt ikke meningen, for lærere her på stedet skal også kunne leve et fornuftigt lærerliv. Vi glæder os over, at vi sidste år fik ansat en særdeles velkvalificeret og erfaren pædagogisk vejleder. Hun vil styrke vores kerneydelse, den pædagogiske indsats, der skal være bundet op på høj medarbejdertrivsel i et tæt teamarbejde.

– Helt essentielt er det at udvikle en struktureret pædagogik, for jo mere forudsigelighed og trygge rammer i dagligdagen, jo bedre kan vi fremme elevernes faglige fremskridt og personlige vækst, siger Erling Nielsen. navigere i kaos Lærer Kate Olsen, der har været med fra skolens start, kan bekræfte nødvendigheden af en fast struktureret dag.

eleven. Nogle af vores børn lærer aldrig at læse, mens andre stiler mod at tage it-kørekort. De fleste af vores elever har en psykiatrisk diagnose, som vi altid skal tage højde for.

Lærer Kate Olsen: ”Vi skal somme tider kunne navigere i kaos.”

– Alt skal være sat i system, for selv den mindste afvigelse fra normen kan skabe kaos, og det kan frustrere børnene.

– For os som lærere er den største udfordring at have den nødvendige tålmodighed og kunne give omsorg.

Som Steiner-uddannet lærer har Kate Olsen gode forudsætnnger for at konkretisere og arbejde med de motoriske, taktile, musikalske og billedmæssige sider i forhold til fagene.

– Metode og mål afhænger af

Nikolaj Raunkjær sidder i en af de mange små tomandssektioner og spiller et spil med Gustav.

14

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 16 • 27. OKTOBER 2010

Vokser nedefra Fensmarkskolen har til huse på Nørrebro i den tidligere Fensmarkgades Skoles bygninger – oprindeligt det daværende Børneværns heldagsskole for adfærdsvanskelige drenge, som det hed dengang.

Fensmarkskolen startede som en filial af Øresundsskolen og blev midlertidigt placeret først på Utterslev Skole, senere et par måneder i barakker ved Grundtvigskolen. I 2007 flyttede de første elever ind til Fensmarkgade, og i november 2008, da ombygningen var afsluttet, blev alle elever samlet her.

Skolelederen udtrykker stor tilfredshed med lokalerne, der også omfatter faglokaler for kreative og naturfaglige aktiviteter i den høje kælder, tumlesal med motoriske udfordringer, bibliotek, tandklinik, gymnastiksal og indbydende medarbejderrum med arbejdspladser, fladskærme og det vigtige pædagogiske værksted til fremstilling af lærernes egne undervisningsmaterialer.

Skolen, der er under fortsat opbygning, har i dag godt 70 elever.

Der er ansat godt 40 lærere og et tilsvarende antal pædagoger/pædagogmedhjælpere, desuden talepædagog, ergoterapeut og en pædagogisk vejleder.

I de kommende år skal skolen udvides – blandt andet som følge af, at børnehaveklassen er blevet obligatorisk på alle skoler. Derfor ser de med spænding frem til de kommende budgetter. ■

elever og gennemgribende udviklingsforstyrrelser

Når eleverne møder om morgenen bliver de mødt – set, hørt og budt velkommen, så den følelsesmæssige kontakt bekræfter dem som personer.

DET HANdLER OM KOMMUNIKATION At blive mødt og at blive set. Det er essentielt, når elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser går i skole. Ny avanceret teknologi giver banebrydende muligheder i arbejdet med børn uden talesprog.

tekst og foto: LASSE RYDBERG, pensioneret skoleleder

D

et er onsdag morgen i 2.v. på Strandparkskolen, der er en af Københavns Kommunes fire skoler for elever med gennemgribende udviklingsforstyrelser.

Skoledagen skal til at begynde.

Fire af klassens fem elever er mødt.

Hver elev sidder med sit eget personlige kommunikationshjælpemiddel klar til mødet med de andre børn og de voksne. For der er tale om at blive mødt – ikke gen-

nem et mekanisk navneopråb for at tilfredsstille mødeprotokollen.

Nej, det handler om, at man bliver mødt som en person, der er mere end velkommen.

Under morgenmødet oplever jeg, at kommunikationen mere udtrykker sig i følelser end i indholdsbærende udsagn. Kommunikationen bekræfter, at man bliver set som et autentisk menneske.

Flere elever i 2.v har ikke et aktivt talesprog, og hvis man skal beskrive dem, som man umiddelbart ser dem, så er det børn med multiple funktionsnedsættelser, der alle har behov for hjælpemidler. Men de ser nok mere sig selv som Sebastien, Julius, Sophia og Maleeha end som en diagnostisk konstruktion.

Computer åbner verden På Strandparkskolen arbejder de med og afprøver helt nye kommunikationshjælpemidler, computere der er avancerede talemaskiner, der lukker verden op og som synes at kunne mere end nogen kunne drømme om.

Klassens to lærere, Kaja Kristensen og Anne Grethe Engel, arbejder henholdsvis med Sebastien og Julius.

Sebastien har fået en ny avanceret computer. Han er vild med computer i forvejen, så motivationen mangler ikke. Med en let berøring på skærmen kan han guide sig igennem de programmer, som han sammen med klasselærerne og forældrene har fået lagt ind og som handler om noget, der er vigtigt for ham.

Han starter med at trykke på popcorn og lige efter på kakaomælk. Man må tage kommunikationen helt alvorligt her i starten – ikke noget med om det er usundt.

Sebastian skal vide, at kommuni-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 16 • 27. OKTOBER 2010

15

kation drejer sig om at blive hørt.

En af klassens medhjælpere går i gang med at lave popkorn i klassens mikroovn og finde en kakaomælk. Senere kan Sebastian forvente, at han nok bliver hørt, men at tørst også kan slukkes med andet end kakaomælk. Når lærerne har valgt netop disse lækkerier, skyldes det, at de tidligere har kunnet motivere Sebastian til at tage et nyt lille skridt.

Andre skatte i Sebastians maskine er billeder fra ferie med familien i Caribien, musik af Mozart, børnesange og en database med billeder og tale af stort set alt, hvad der er omkring ham og tillige en samling små videofilm. positiv ændring Da en anden elev, Julius, startede i klassen for lidt over halvandet år siden, kunne der ikke stå noget som helst fremme i nærheden af ham. Alt blev revet, fjernet og smidt ned på gulvet. Klassens elskede computer røg ved et splitse-

kunds uopmærksomhed samme vej.

Julius kunne heller ikke have et bord på sin kørestol, fordi han hele tiden flåede i det for at få det af.

Anne Grethe Engel lagde sit hovede i blød – og fandt på at konstruere en plade, der skulle ligge på kørestolens bord. På pladen kunne man sætte ting fast med velcro.

Da Julius blev præsenteret for pladen, flåede han som ventet tingene af pladen og kylede dem gennem klassen. Hver gang han gjorde det, blev der klappet og juhuet, og han fik ros. Det var den første konkrete opgave han fik, og den tog udgangspunkt i det eneste, han tilsyneladende kunne – at smide alting på gulvet. Han løste opgaven, men han fik ikke mulighed for at smide selve pladen på gulvet, og han glemte næsten at prøve at få selve bordet af.

Efter to gange prøvede han ikke længere at flå sit bord af. Nu havde han pludselig en forventning om, at der ville ske noget godt, så

Med en let berøring på skærmen kan eleven guide sig igennem de programmer, som han sammen med klasselærerne og forældrene har fået lagt ind og som handler om noget, der er vigtigt for ham.

16

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 16 • 27. OKTOBER 2010

han fik en ny serie opgaver med andre ting, han kunne hive af, og efterfølgende positiv respons.

Så fik han en talemaskine (der absolut ikke måtte smides på gulvet), hvor lyde han godt kunne lide var lagt ind – fx fløjten, prutten, prusten, klodser der vælter – og langsomt kom han ud af vanen med, at alt skal væk. Han fik anerkendelse og syntes, det var spændende at skabe lyde og bevægelser.

At blive hørt og set Lærer Kaja Kristensen fortæller, at det vigtigste i arbejdet i første omgang er kommunikation, herefter drejer det sig om samspillet mellem børnene og endelig samspillet mellem børn og voksne.

– Det udvikler os som menneske, at vi har noget sammen med andre, at vi kan sætte gang i noget i livet og få respons. Det handler om følelsen af at være en person, at have selvværd, der vokser – det handler først og fremmest om at blive hørt og set, fastslår Kaja Kristensen.

Lærer Anne Grethe Engel understreger, hvor vigtigt det er, at rummet omkring eleverne er kommunikativt.

– Også toilettet er fx fyldt med billeder, der gør det sjovt at være der og giver anledning til en snak, når man nu en gang skal være der og have hjælp.

Nogle af eleverne har en lille bog med billeder og tekst. Maleeha slår op på siden med et billede af en talemaskine og kigger læreren dybt i øjnene – ’der er vist noget, du har glemt’, synes budskabet at være. Så talemaskinen bliver hentet, og hun trykker omgående på ’noget at drikke’ – mon hun er tørstig, eller vil hun meddele noget helt andet, der har med drikke at gøre?

’prr’ vigtig kommunikation Sophia bruger sin udpegningsplade meget. I en periode har hun fx hver dag trykket på ’ked af det’ for at få lærerens reaktion på, hvad det er at være ked af det. Hun peger selv på tasten og siger en klynkelyd med et smil over hele ansigtet. Nu ved hun noget mere om begrebet ’at være ked af det’ – men det tog tid, som næsten alt der arbejdes med i klassen.

I dag var noget af det første hun pegede på ’hest’ og sagde en prrlyd. Klynkelyd og prr er blevet kommunikative begreber.

Samspil rummer læring Kaja og Anne Grethe fortæller, at de må arbejde meget intenst med at bringe et samspil mellem børnene. De er overbevist om, at meget af det, man lærer som barn, sker i samspillet med andre børn.

Det kan være en fare i specialundervisningen, at der kan skabes et for stort fravær af, at børn eksperimenterer og får nye erfaringer ved at se og gøre noget sammen med andre børn.

I dag blev Sebastien meget optaget af, hvad Julius lavede på den store skærm. Der er ingen tvivl om, at Sebastien lurede noget af, han ellers ikke ville havde erfaret – eller kun sammen med Kaja.

Følelser er intakte Fra morgenstunden blev jeg meget rørt over at opleve, at kommunikationen i høj grad udtrykkes gennem følelser. Man ved, at for børn med svære handicap, er det ikke ualmindeligt, at deres følelsesliv er helt intakt – Kaja Kristensen: – Kan du ikke udtrykke dig kognitivt, kan du udtrykke dig med følelser. Det er det, vi er opmærksomme på her. Vi venter ikke altid på et konkret svar, som man nor-

Computerskærmen kan trylle alverdens lyde og billeder frem, den kan kommunikere, tale og læse højet og den kan udføre det, vi beder den om.

malt ville gøre, men tager udgangspunkt i det, barnet udtrykker.

– Det kan være, at en stor glæde er vigtigere end det svar, vi forventer. På en måde er barnet med til at sætte en dagsorden for det, vi kommunikerer om, og hermed skaber vi et kommunikativt rum, hvor vi kan meget mere sammen.

Da Julius udløser et fyrværkeri af billeder og lyde på sin computer, kommer jeg spontant til at udtrykke forundring, forbavselse og stor glæde, så det kan høres. Og han svarer mig med en stor vild glæde, her var det noget, som han havde gjort, der var stort – han blev hørt og set.

– Dér hvor børnene er interesserede, dér hvor de viser aktivitet, glæde og begejstring – dér er der noget, vi skal have mere af. Arbejdet med talemaskinerne har to mål – en underholdende og aktiv del fordi der sker noget og så en kommunikativ del, forklarer Kaja og Anne Grethe.

Den fremtidssikrede talemaskine Den nye computer-talemaskine kan faktisk tale til alt, ikke kun med dig og mig, du kan styre meget af verden med den – tænde for tv, høre musik, åbne vinduerne, få læst dine breve og mails højt, og tegne- og malemulighederne er grænseløse.

Det er en ny epoke i arbejdet med børn, der tidligere blev anset for at være sat helt udenfor. Med de nye computere, som man jo har med sig, kan de landvindinger, der gøres, blive en del af ens historie.

Ingen behøver at gætte sig til, hvem man er eller lave en særlig konstruktion, man kan puttes ned i. Computeren fortæller om al den kompetence, som barnet har udviklet. ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 16 • 27. OKTOBER 2010

17

br-kommentar

SOLIDARITETEN MÅ OG SKAL BESTÅ

S

å er budgettet i hus – og heldigvis med et bredt flertal. Som politiker er jeg tilfreds og som person er jeg lettet. Jeg er tilfreds og lettet, fordi jeg i mit første år som kommunalpolitiker føler, at jeg kan stå på hvilket som helst gadehjørne og argumentere for de valg, vi har truffet for byens børn og unge. Det har været svære valg, kan jeg forsikre jer. Søvnløshed har der været en del af. Begrebet ’kill your darlings’ har fået en helt ny betydning.

Der er så meget, ud over det budgettet byder på, som I har fortjent. Alle skoler har fortjent at få EAT. Alle skoler har fortjent masser af plads. Alle skoler har fortjent renovering. Musik- og Billedskolens succes burde ikke gensvares med en takststigning. Sådan kunne jeg blive ved.

Inden budgetforhandlingerne gik i gang, har jeg besøgt 12 folkeskoler i byen. Jeg ved, at min valgperiode ikke bliver lyserød. At være politiker i krisetid er ikke noget, der giver et hav af nye venner på Facebook, så at sige. Det handler oftest om, hvor der skal spares i stedet for, hvor der skal investeres og tilføres midler. For mig handler det om at komme ud og se, høre og vurdere, hvor de største behov og muligheder er – og derfor kunne argumentere for de valg vi har truffet og skal træffe i fremtiden.

18

Det kan lyde som den rene elendighed, men det er blot virkeligheden. Virkeligheden gælder for os alle og vi kan ikke trykke på pauseknappen og håbe, at det snart slutter. Virkeligheden må og skal vi indstille vores forventninger efter.

Jeg trækker på min erhvervserfaring med børn i sundhedsvæsenet, når tingene skal sættes i perspektiv, og det ene skal vælges frem for noget andet. Men kontakten med jer sender mig også hjem med en stor glæde og stolthed over den indsats, der bliver gjort fra mandag til fredag ude på alle skolerne. Det giver energien til at arbejde videre, og jeg får konstruktiv feedback på, hvad der bør gøres.

Ikke alt kan dog ændres i kommunalpolitik. Noget jeg igen og igen bliver bekræftet i, er at skævdelingen af midler mellem privatskolerne og folkeskolerne skal stoppes. Desværre er Socialdemokraterne de eneste på Christiansborg, der har meldt klart ud, at vi ønsker et differentieret statstilskud afhængigt af, om skolerne tager et socialt ansvar eller ej.

Med budgettet for 2011 har vi socialdemokrater brugt de mandater, vælgerne har givet os, på at skærme kommunens kerneopgaver på børne- og ungdomsområdet. Skærmning er en nødvendig-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 16 • 27. OKTOBER 2010

eget foto

AF sofie K. Led, MEDLEM AF BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET, br

Sofie K. Led, børne- og ungdomsordfører, Socialdemokraterne, medlem af Børneog Ungdomsudvalget.

hed, så længe vi har en regering, der stikker deres lange, kolde, blå arme dybt ind i vores kommunale selvstyre. Vi kan ikke selv bestemme, hvordan vi vil bruge vores penge og hvor mange. Skærmningen af børn og unge koster, og det bliver tydeligere og tydeligere for familierne.

Forældre, der har oplevet fantastiske, men absolut rimelige børne- og ungdomstilbud, vil kunne mærke, at noget bliver taget fra dem. Oftest fordi vi har besluttet, at kommunens problemer ikke skal give de svagest stillede børn endnu ringere vilkår. eleverne husker jer Solidariteten bliver i vores nutid med økonomisk knæfald sat på en voldsom prøve. Vi vil konstant arbejde for at skabe forståelse for, at solidariteten skal bestå. For den enkelte og for hele vores bys skyld.

Livet i byen fungerer kun, hvis vi passer på hinanden. Husk, det nemt kunne have været dig, der var født i den ’forkerte’ bydel af de ’forkerte’ forældre. Men alle fortje-

ner en fair chance. Derfor har vi på skoleområdet prioriteret flere dansk- og matematiktimer, socialrådgivere på alle skoler, mulighed for opdelt undervisning i udskolingen, klasseledelse og konflikthåndtering for at fremme både elev- og lærertrivsel, en videreførelse og kvalificering af Københavnermodellen, en matematisk-naturfaglig profilskole og integrationsløft på tre folkeskoler på Nørrebro.

Vi har takket nej til flere farverige projekter med midlertidig finansiering. Når vi tilfører noget godt, skal tæppet ikke blot rives væk få år efter. Nu glæder jeg mig til at følge udviklingen og se, om vores initiativer virker efter hensigten. De mange flotte resultater fra den nye Kvalitetsrapport for Folkeskolen er med til at lukke munden på de negative kræfter, der modarbejder folkeskolen.

Rapporten bekræfter os også i, at mange af ovenstående initiativer er efterspurgte, herunder behovet for socialrådgivere, der kan være med til at tage hånd om børnenes hjemmeforhold.

Da KK velvilligt lader os politikere få et direkte og ufiltreret talerør til jer i dette blad, vil jeg derfor gerne takke for den store betydning, I har for Københavns børn.

Husk, at de aldrig kommer til at glemme jer. Mine egne lærere har haft stor betydning for mit liv.

Blandt andet min seje dansklærer fra Hanssted Skole, Kirsten Worm, der vist nok lige er gået på efterløn, skal fx have en stor tak. Hun har lært mig at læse og skrive (med skarpt) – også da jeg insisterede på mit eget alfabet, og at skolen var noget, der skulle overstås.

Jeg håber ikke, at hun finder for mange stave- og kommafejl. ■

DEBAT

Ligestilling?

O

rdet ligestilling er for de fleste mennesker positivt ladet og giver billeder af, at nogen der er dårligere stillet, skal løftes op til bedrestilledes niveau. Socialt bevidste politikere og fx fagforeninger har ofte brugt ordet og fulgt disse ambitioner.

Gennem nogen tid har jeg også hørt ordet brugt i andre sammenhænge. For nylig hørte jeg fx BUF’s adm. direktør Else Sommer bruge det om KKFO, der ikke som fritidshjemmene rammes af klyngeledelsens besparelser. Ergo skal KKFO præstere tilsvarende besparelser, så der fortsat kan herske ’ligestilling’, nu på et fælles lavere niveau.

Børne- og Ungdomsudvalget diskuterer i øjeblikket en bestilt rapport om mulige besparelser i kommunens specialundervisning.

Den 80 sider lange rapport har mange fantasifulde og provokerende forslag til, hvordan man får mere ’ligestilling’.

Ligestillingen skal først og fremmest ske ved: • en nednormering af omregningsfaktoren for specialundervisning, så den bliver lavere og lig med folkeskolens, • en nedsættelse af tiden til andre opgaver (kasse 3), • en fjerdedel af lærerne erstattes med ’andre personalegrupper’, der er mindre løntunge, • en fjernelse af specialskoletillægget.

Denne mishandling af begrebet ligestilling tænkes måske at sikre, at lærerne i den almindelige folkeskole ikke længere piber over inklusion af elever uden rimelige

ressourcer, da forholdene for lærere og elever i specialundervisningen bliver endnu ringere.

Med et snuptag har man sparet ved at fodre hundene med hinandens haler, og måske narret nogen til at tro, at de nu har det bedre, fordi andre har fået det ringere. At gå den vej vil være at søge øjeblikkets varme, selv om den hurtigt vil afløses af et koldt fællesskab.

En del af de fantasifulde forslag til at skabe mere ligestilling er knyttet til overenskomsten og kan ikke ændres uden organisationernes medvirken. Min forventning er nu, at KLF/DLF afviser øget ligestilling ved at medvirke til at forringe skiftende udvalgte gruppers forhold, men tvært imod insisterer på, at ligestilling opnås ved, at grupper, der får for lidt, trækkes op.

Man kan godt give koen grønne briller på, men ikke narre den til at tro, at høvlspåner er saftigt foder.

Venlig hilsen Frank Kirdorf, TR, Skolen i Charlottegården

BUF’s mirakelkur

B

ørne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) i København har formuleret en såkaldt analyse af specialområdet. Analysen skal danne udgangspunkt for en diskussion i Børne- og Ungdomsudvalget, så der senere i processen kan tages politiske initiativer på området.

Selv om det hele pakkes ind i fine ord og formuleringer om inklusion, er sigtet klart. Det handler om at spare penge. Det er forståeligt, at der på forvaltningsniveau og politisk niveau er ønske

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 16 • 27. OKTOBER 2010

19

Københavns Lærerforening inbyder foreningens pensionister til

JULEFEST mandag 6. december 2010 kl. 11.30-15.00 i Moltkes Palæ Dronningens Tværgade 2, 1302 København K Servering: Julebuffet med øl, snaps og kaffe Underholdning: Lucia-optog og julecauseri Pris: 100 kr. pr. pensionistmedlem. Øvrige medlemmer samt ægtefæller kan deltage mod betaling af 560 kr. pr. deltager Praktiske oplysninger: Der er reserveret plads til 200 medlemmer.

I tilfælde af flere tilmeldte vil udvælgelsen foregå efter ’først til mølle princippet’. Dørene åbnes kl. 11.00.

Med hensyn til rygning: Der kan ryges udendørs på anvist sted.

Tilmelding: Kun skriftlig tilmelding er gældende. Nedenstående tilmelding skal være foreningen i hænde senest fredag 19. november 2010.

Betaling af billetter: skal være foreningen i hænde senest onsdag 24. november via netbank til kontonummer 9541-5401585 eller via giro til gironummer 540-1585 korttype 01. HUSK at skrive tydeligt navn på deltager(e) på girokortet. Betaling kan også ske kontant ved henvendelse på foreningens kontor Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C, eller pr. check til samme adresse. Billetter vil blive udleveret/fremsendt, så snart betalingen er modtaget. Bemærk betaling via giro eller netbank kan tage op til 5 hverdage.

 Tilmelding til JULEFEST i Moltkes Palæ mandag 6. december 2010 Medlemsnr.: _____________ eller cpr. nr.:_____________________ Navn: _________________________________________________ Privatadresse: ___________________________________________ Antal billetter á 100 kr.: _______

Antal billetter á 560 kr.: _______

Er betalt: kontant ____ pr. check ____ pr. giro ____ via netbank ____ Tilmelding skal være foreningen i hænde senest fredag 19. november.

20

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 16 • 27. OKTOBER 2010

om at holde styr på den økonomiske udvikling inden for specialområdet – det er også i medarbejderes og borgeres interesse, så vi ikke udsættes for pludselige omstruktureringer og nedskæringer på grund af dårlig ledelse!

Det er bare ikke forståeligt, at det positive begreb inklusion bruges som indpakningspapir. Inklusion og besparelser kan, ifølge BUF, gå hånd i hånd. Ud af det blå etablerer BUF en win-win-situation, hvor kommunen sparer penge samtidig med, at elever fra specialområdet inkluderes i den almene folkeskole.

Den almene folkeskole skal, tilsyneladende uden de store problemer, formå at inkludere elever fra specialområdet – oveni alle folkeskolens øvrige opgaver.

Risikoen for at den københavnske inklusionsmodel blot ender som en tom organisatorisk skal, er overhængende. De pædagogiske og sociale sider ved inklusion, dem der hidrører mennesket og menneskets udvikling, er i stor fare for at glide i baggrunden til fordel for spareønsker.

Som fagpersonale ved Øresundsskolen arbejder vi dagligt med at styrke og forbedre elevernes sociale og faglige udvikling. Vel at mærke de elever, som har et meget vanskeligere udgangspunkt end de fleste. Vi gør det endvidere med det udgangspunkt, at alle elever indeholder kompetencer og potentialer – at alle elever er undervisningsbare.

Vi afsøger konstant nye områder og søger at finde sprækker.

Vores didaktiske overvejelser finder derfor både sted i et her-og-nu samt i en refleksiv proces med kollegaer, talepædagoger, ergoterapeuter, psykologer samt andre faggrupper.

For eleverne på vores skole er overskuelighed og klare rammer en nødvendighed for at kunne håndtere hverdagen, ligesom det giver os lærere mulighed for at skabe kvalitet i undervisningens indhold. Vi gør dette i en hverdag, hvor vi indimellem risikerer at blive spyttet på, slået på og verbalt overfuset. Vi gør det i en hverdag med bleskift, afføring og tis. Vores spørgsmål er: Er den almene folkeskole klar til det?

Er det eksempelvis på en af de nye københavnske megaskoler vores lærerkollegaer i den almene folkeskole skal formå at inkludere specialskoleelever fra Øresundsskolen?

Nogle børn med vanskeligheder har tendens til at isolere sig i forhold til andre børn. Engang imellem får vi henvist et barn til Øresundsskolen, som i den almene folkeskole har ført et skoleliv uden meget social kontakt til andre børn.

I sådanne tilfælde kan eksklusion fra den almene folkeskole markere et positivt skifte med nye udviklingsmuligheder for det enkelte barn.

BUF mener, at de har fundet frem til en virksom mirakelkur til gavn for alle elever i København såvel som den slunkne kommunekasse. Mirakelkuren hedder inklusion. Vores udgangspunkt, som er fagligt funderet, er et andet. Det er nemlig den enkelte elev. Udfra et børnesyn og en helhedsvurdering arbejder vi med elevens potentialer, idet pædagogikken orienterer sig mod morgendagen.

Vi foretager valg ang. undervisningens indhold, ramme, organisation og metode, hvilket er et fagligt udgangspunkt som rækker langt udover snævre økonomiske overvejelser. Svaret på, hvornår inklusion i den almene folkeskole er

godt for den enkelte elev, og hvornår eksklusion fra samme er godt for den enkelte elev, er ikke så enkelt, som BUF tilsyneladende tror.

På vegne af lærerne ved Øresundsskolen, Torben Fleckner BUF har ikke haft mulighed for at besvare indlægget i dette nummer, men tilkendegiver at ville svare i KK 17, red.

skolesammenlægning Skolesammenlægninger er ikke en stoleleg. kolesammenlægningerne på Amager fylder af gode grunde en del i debatten lige nu. Det forstår jeg godt. Derfor synes jeg, det er på sin plads at få luget ud i de myter, der præger dele af debatten.

For mig er dette spørgsmål ikke anderledes end de andre udfordringer på børneområdet. Vi skal skabe de bedst mulige løsninger til byens børn inden for de rammer, vi har. Det betyder, at der er muligheder, som vi må se bort fra, fordi de ikke er realistiske, eller fordi de negative konsekvenser overskygger fordelene. Det betyder også, at vi som politikere må acceptere, at vi ikke med troværdighed kan sige, at der findes nemme løsninger, som stiller alle tilfredse. Vi står med svære valg, som skal løse de aktuelle problemer, uden at efterlade nye regninger til de kommende børn.

Udgangspunktet er meget enkelt. Hvis vi ikke udvider kapaciteten i folkeskolerne, så er der ikke plads til alle børn. Det siger sig selv, at vi ikke kan begynde første skoledag med en stoleleg for de mindste og bede dem, der ikke til-

S

Af Margit Schaleck For 50 år siden Inger Merete Nordentoft Katrinedalsskolen har mistet sin dygtige og afholdte inspektør. I 1945 blev Inger Merete Nordentoft udnævnt til inspektør ved en skole, der netop var blevet rekvireret til de tyske flygtninge, hun skulle være mor, og hun gik aktivt ind i politik, hvilket resulterede i en post som medlem af folketinget. I 10 år stillede hun sine evner og sin store arbejdskraft til KKL’s rådighed.

Ved siden af skole- og organisationsarbejdet tog hun aktivt del i modstandsbevægelsen og betalte med et fængselsophold.

Inger Merete Nordentoft vil blive husket for sit ukuelige livsmod, sin pædagogiske indleven og sin medmenneskelige tolerance.

KK, nummer 32, oktober 1960 For 25 år siden Fra Redaktørens beretning Hovedemnerne har i den forløbne periode værer: Fremtidens skole, skolens praktiske fag, overenskomst, arbejdsmiljø, lærerarbejdet og kommunens budget.

Af temanumre kan nævnes Specialundervisning, Skolebiblioteket og Ekstraordinær generalforsamling.

KK, nummer 31, oktober 1985

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 16 • 27. OKTOBER 2010

21

kinball-kursus

O

nsdag 29. september arrangerede Københavns Idrætslærerforening (KKI) et kursus i kinball i DGI-Byen. De kæmpestore bolde er lettere, end man lige tror, når man ser dem.

Man skal helst være 12 personer på banen ad gangen for at kunne spille bedst, og det var vi heldigvis.

Kinball er et løbetaktisk spil, hvor selv den boldbange elev kan være med, da man skiftes til at skyde og til at holde bolden. Alle skal røre bolden og skiftes til at skyde.

Det fede ved spillet er, at alle er aktive, og man kan tænke taktisk.

Efter en pause prøvede vi at lave øvelser til opvarmning og ’pulsen ned’ med Kinballen for at vise, at man kan bruge den til mange ting.

Til sidst fik vi reglerne i en kort version og Kinball i forhold til trin- og slutmål for folkeskolen.

Og ja, man kan supernemt både lukke luft ind og ud af bolden på to minutter, så den kræver ikke et enormt ekstraskab. Desværre er selve bolden og førstegangsudstyret ret dyrt for et idrætsbudget på en københavnsk skole, men det er en god investering, da det er et fairplayspil for alle også de boldbange børn.

Dorte Kølle Drost, bestyrelsesmedlem i KKI og lærer på Randersgades Skole

22

kæmper sig en plads, om at gå et andet sted hen end folkeskolen.

Vi kan se ret præcist, hvor der kommer til at mangle plads. Børnetallet omkring de fire berørte skoler på Amager: Gerbrand, Sundbyøster, Dyveke og Højdevangen, stiger mere end kapaciteten rækker til. Vi skal finde et svar på det spørgsmål, og to ting ligger fast.

Vi kan ikke bygge en ny skole, og der skal ske sammenlægninger.

En ny skole koster 189 mio. kr. mens det koster 80 mio. kr. at skabe en løsning på de fire eksisterende skoler. Vi vælger altså løsningen til 80 mio. kr., fordi vi ellers skal spare 109 mio. kr. mere andre steder på byens skoler. Det vil skabe forringelser og uro, og derfor er den vej udelukket – det er altså også en misforståelse, når nogen tror, at vi er i gang med en molbohistorie, hvor vi vil bruge 80 mio. kr. for at spare 2,4 mio. kr.

Så vi skal finde kapaciteten på de eksisterende skoler, og det indebærer sammenlægninger. Vi må ifølge gældende lovgivning ikke flytte eleverne mellem de enkelte skoler, hvis ikke de er lagt sammen, og det må vi indrette os efter. Der er tre modeller i spil, og det er afgørende vigtigt at slå fast, at vi ikke har lagt os fast på en endelig model.

Model 1 er en sammenlægning af skolerne to og to. Dvs. Dyvekeskolen og Højdevangens Skole på den ene side af Amagerbrogade og Gerbrandskolen og Sundbyøster Skole på den anden side.

I den model vil det være skoleledelsens beslutning, om den fysisk vil placere indskoling og udskoling på hver sin matrikel. Model 2 går ud på at samle 0.-6. klasse på tre af skolerne og placere udskolingen fysisk på den fjerde sko-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 16 • 27. OKTOBER 2010

le. De fire skoler har i denne model hver sin ledelse.

Model 3 går ud på at etablere en fælles ledelse for alle fire skoler, også med ny klassedannelse i 7. klasse.

I model 2 vil det være muligt helt at undgå klassesammenlægninger fra 0.-6. klasse, mens henholdsvis model 1 og 3 vil indebære lidt flere sammenlægninger.

Opbakningen fra lærere og forældre er afgørende for at skabe en model, der virker. Derfor lægger jeg vægt på, at det er dialogen med lærere og ledelse på skolerne og med de berørte børn og forældre, som skal vise vejen frem. Vi skal finde en løsning sammen, som alle kan bakke op om. Det gælder både hvad angår faglighed, trivsel, tryghed og arbejdsmiljø for både børn og voksne.

Jeg er klar over, at det kræver en dyb indånding at gå positivt ind i dette arbejde. Men hverken børn, forældre eller lærere kan være tjent med, at vi bliver ved med at vælge løsninger, som skaber nye problemer på børneområdet. Vi har haft en årrække med tilbagevendende uro og økonomiske vanskeligheder, og det skal stoppe.

Derfor er vi nødt til i fællesskab at finde holdbare løsninger.

Med venlig hilsen Anne Vang, børne- og ungdomsborgmester

Børnecenter København Mønsterbryderen fra Mors Velkommen til BCK-eftermiddage i Børnecenter København, hvor de tidligere Centereftermiddage i det nu nedlagte Skolepsykiatrisk Center videreføres.

Børnecenter København inviterer i efteråret 2010 til en række åbne

12618

Samfundsfag

Før du googler Fagbogsserien til 7.-10. klasse

gyldendal Viden

32 sider

kr. 99,ex moms

Gyldendal VIDEN er en fagbogsserie til eleverne i overbygningen.

Viden du kan Stole på Gyldendal VIDEN præsenterer eleverne for emner, som spiller en rolle i det samfund, de lever i. Det faglige indhold er højt, men skrevet i et lettilgængeligt sprog. Seriens titler kan anvendes i samfundsfag samt i projektopgaven, ved fremlæggelser og til faglig læsning.

nyheder!

læSepædagogiSke henSyn I Gyldendal VIDEN er læsepædagogiske hensyn medtænkt. Hver bog indleder med at præsentere emnets problemstilling, hvilket sikrer elevernes ”læsning med et formål”.

I litteraturlisten får eleverne hjælp til at søge videre på nettet og i bøger.

12618 GYL Ann_KK nr. 16_Gyldendal Viden_149x215.indd 1

- veje til viden www.gyldendal-uddannelse.dk Tlf. 33 75 55 60 KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 16 • 27. OKTOBER 201010.3223 13/10/10

temamøder, hvor vi har inviteret forskellige oplægsholdere.

BCK-eftermiddage foregår kl.

13.15-15 den første fredag i udvalgte måneder på Børnecenter København, Kastelsvej 60, 2100 Ø.

Målgruppe er fagpersonale i Københavns Kommune. Tilmelding er ikke nødvendig, og deltagelse er gratis. Vil du vide mere, er du meget velkommen til at kontakte os på mail bck@buf.kk.dk.

5. november: Peter Krogh Kristensen, forfatter til bogen: ’Mønsterbryderen fra Mors.’ Bogen beskriver forfatterens opvækst i en plejefamilie og hans møde med det sociale system.

På gensyn i Børnecenter København.

I næste KK bringes en reportage fra indvielsen og en artikel om Børnecenter København, red.

HJÆLPEKASSEN AF 1892 Ansøgning om støtte Hjælpekassens bestyrelse indkalder hermed ansøgninger om understøttelser, der som sædvanlig ydes i december måned jfr. Hjælpekassens vedtægt § 5.

Bestyrelsen beder derfor også repræsentanterne på skolerne være opmærksomme på, om nuværende kolleger, pensionerede kolleger eller efterladte efter afdøde kolleger måtte være i en situation, at en ydelse fra Hjælpekassen vil være en støtte.

Ansøgninger sendes senest tirsdag 30. november til Hjælpekassens formand: Overlærer Bent Christiansen, Stenhøjparken 20, 4140 Borup Ansøgningsskemaer kan rekvireres hos formanden: tlf. 57 52 72 35 eller mail: kaborken@mail.dk Bestyrelsen erindrer samtidig 24

om, at alle, der mindst har været medlem af Hjælpekassen i 2009 og 2010, har mulighed for at søge om et lån op til 10.000 kr. Ansøgningsskemaer til lån kan fås hos Hjælpekassens repræsentanter på skolerne eller hos formanden.

Bent Christiansen, pbv.

lærernes kunstforening Maleren Bob Dylan Onsdag 24. november kl. 18 arrangerer LK omvisning på Statens Museum for Kunst. Udstilleren er Bob Dylan, som ved siden af sin musik altid har tegnet og malet.

Der er kun 25 billetter, så først til mølle.

Pris: 100 kr. for medlemmer, ledsagere 125 kr. På skolerne sker tilmelding og betaling til repræsentanten. Seniorer betaler via netbank: Danske Bank reg.1551 konto 006504647.

Kontakt kan evt. ske på mail: tovebendix@webspeed.dk

Personalia 25 års jubilæum 1. november 2010 Overlærer Hanne Midtgaard Larsen, Sankt Annæ Gymnasium.

40 års jubilæum 1. oktober 2010 Overlærer Pia Saaek, Skolen i Peder Vedels Gade.

BERLIN KALDER

En times flyvetur og du står i pulserende og oplevelsesrige Berlin. Historien udspiller sig for dine øjne. Bygninger, gader, monumenter og fantastiske museer fortæller om fortiden og nutiden.

Lej KLF’s fede lejlighed ved at ringe til Kolonierne på 33 25 44 25.

Vær tidligt ude, for der er rift om den. Se foto og priser på www.klfnet.dk samt video på KLFTV på hjemmesiden under ’ferieboliger’.

ER DU TIL FARVER OG FEST? TA’ PÅ FERIE I BUDAPEST Ta’ på rundtur med en af de mange sporgvognslinjer og sejltur på Donau. Luksus til lavpris i KLF’s lejlighed i Budapest, der byder på billige markeder, termiske bade, storslået opera, smarte butikker, lækre billige restauranter, børneoplevelser og masser af musik. Se fotos og priser på www.klf-net.dk samt video på KLFTV på hjemmesiden under ’ferieboliger’. Ring og reservér lejligheden: Kolonierne på 33 25 44 25.

K L F ’ S H J E M M ESIDE : w w w. k l f - n e t . d k

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 16 • 27. OKTOBER 2010

seniorafdelingen

hedsrelation måske sniger sig op på de berømte tavler. Hovedpersonerne bliver Bohr, Heisenberg, Pauli, Gamow og Einstein. Der forudsættes ikke særlige kvantemekaniske kundskaber.

Foredragsholder: Seminarielektor Helge Kastrup, der selv har haft sin gang på institutet.

Viseaften: ’Forelseket i København’ Aftenmøde med ledsager, tirsdag 30. november (ny dato).

Med denne melodi i baghovedet medbringer I en madkurv evt. med drikkevarer og mødes ved de dækkede borde i foreningens hus, Frydendalsvej 24.

Efter madkurv og kaffebord spiller skoleinspektør Bent Frøhlke op på harmonikaen til en festlig viseaften. Øl og vand kan købes, pris for aftenen 20 kr.

Tilmelding på tlf. 33 22 33 22, KLF’s kontor senest 26. november, max 50 deltagere, ved forfald: ring venligst afbud.

Generalforsamling Kl. ca. 20.15 efter Helge Kastrups foredrag, samme sted: Der afholdes generalforsamling i henhold til vedtægterne. I forbindelse med generalforsamlingen vil der være en lille forfriskning.

Flere oplysninger, priser, tilmelding og indmeldelse i foreningen på www.fysik-kemi.dk/storkbh

Afdelingsmøde tirsdag 9. november kl. 11-14 i foreningens hus, Frydendalsvej 24.

Madpakke medbringes, øvrige fornødenheder fås til sædvanlige priser.

fysik- og kemilærerforeningen Fysikerne på Niels Bohrs institut Torsdag 25. november kl. 18.30, Niels Bohrs Institut, Blegdamsvej 17, aud A, 2100 Ø.

Med udgangspunkt i fysikerne, der kom i Auditorium A i 1920erne og 30erne fortælles, ofte ret anekdotisk, historien om den anden af sidste århundredes store revolutioner: kvantemekanikken.

Foredraget bliver næsten formelløst, skønt en enkelt usikker-

Utterslev Jazz-café

malthe gamak

Seniorkoret Koret synger onsdagene 10. og 24. november kl. 10-12 i foreningens hus, Frydendalsvej 24.

Johs Huss

noter

Der foregår mange spændende ting på de københavnske skoler, der ofte fungerer som lokale kulturcentre. På Utterslev Skole har de i en årrække arrangeret jazzaftener med kunstnere på højt plan.

Fredag 8. oktober kunne det veloplagte publikum fryde sig over overdådig jazzmusik med inspiration fra tangoens og verdensmusikkens univers. En fremragende trio bestående af Paolo Russo, klaver og accordeon, herboende musiker af italiensk oprindelse, Francesco Cali, harmonika og klaver, og guitarvirtuosen Diego Sandullo fra Argentina gav en fuldstændig fortryllende og aldeles artistisk oplevelse med musik med nerve,

intensitet og et strøg af vemod samt flere numre, der bød på stor musikalsk humor.

Der blev også plads til, at Russos danske kone gav nogle smagsprøver på hendes smukke danske sange, der spænder forventninger til hendes kommende CD. Det kan derfor anbefales at lægge vejen forbi 19. november kl. 20 og sammen med et par gode kolleger, venner eller gemalen at nyde Jens Lysdal trio med Jens Lysdal, sang og guitar, Bjarke Falgren, violin, og Thomas Vang, bas.

Troja

Forældre: Nej til specialbørn i folkeskolen Folkeskolen er ikke for alle børn.

Elever med specielle behov skal blive på specialskolerne, mener et klart flertal af forældre til børn under 16 år.

62 procent af forældrene er negative over for en mere rummelig folkeskole, viser en undersøgelse, som Gallup har gennemført for Berlingske.

Undervisningsminister Tina Nedergaard peger på, at Finland, som har en skole i verdensklasse, har en langt mere inkluderende folkeskole end den danske og siger: – Jeg forstår godt forældrenes bekymring, men samlet set er det en styrkelse for alle elever, at ressourcen samles og koncentreres ét sted. Vi skal i praksis bevise, at vi ved at inkludere kan få bedre muligheder end i dag, hvor kommunerne trækker rigtig mange ressourcer ud af normalklassen til specialtilbud, som stiger og stiger i udgift.

Berlingske kK’s mail: kk @ kk - klf. d k

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 16 • 27. OKTOBER 2010

25

Mangel på penge til forebyggelse af stress Der er nærmest stormløb på puljen med penge til forebyggelse af stress. Det er ærgerligt, når stress hvert år er skyld i 1.400 dødsfald, mener FTF’s formand Bente Sorgenfrey.

Der er alt for få penge i puljen, der skal finansiere forebyggelse af stress. Alene i år er der ansøgt lidt over 200 mio. kroner til forebyggelse af stress hos blandt andet lærere. Det er ti gange mere, end der er i puljen.

I 2009 blev forligsparterne bag puljen enige om at bevilge 20 mio.

kroner til psykisk nedslidning og stress, men de penge er altså mere end hurtigt brugt.

At pengene forsvinder i lyntempo er et kæmpe problem, mener Bente Sorgenfrey, der er formand for FTF, der med cirka 450.000 offentligt og privat ansatte kender til mange triste historier om stressramte medlemmer. Og penge på forebyggelse af stress er ifølge FTF-formanden godt givet ud.

– Vi ved, at hver fjerde sygemelding er relateret til stress. Samtidig kan omkring 1.400 dødsfald hvert eneste år spores tilbage til stress.

Der er altså mange penge at spare

TR-udsendelser udsendt siden sidst Nr. 23 10/11 KLF´s ordinære generalforsamling dagsorden og resolutioner Nr. 22 10/11 Udsendelse af medlemskort Nr. 21 10/11 Informationsmøder om tjenestemandspension og efterløn Nr. 20 10/11 Personalegoder - bruttolønsordninger Nr. 19 10/11 Forlig om Københavns Kommunes Budget 2011 Budgetaftalen Pressemeddelelse Nr. 18 10/11 Vigtige meddelelser til skolens nyansatte lærere.

Nr. 17 10/11 Trivselsundersøgelse i Københavns Kommune.

Nr. 16 10/11 Vedr. bruttotrækordninger – fleksible lønpakker Nr. 15 10/11 Invitation til TR temadag Nr. 14 10/11 Løntilskudsjob i folkeskolen – en væsentlig præcisering Nr. 13 10/11 Ordinær generalforsamling og medlemsfest Nr. 12 10/11 Invitation til TR tema 2010 Nr. 11 10/11 Udtalelse fra medarbejderne i Børne- og Ungdomsforvaltningen

Nu må sparekniven ramme toppen

L edige lejemål i K L F’s ejendomme

Ledige lejligheder på nettet • www.klf-net.dk Ledige lejligheder i Københavns Lærerforenings ejendomme bliver kun opslået på foreningens hjemmeside www.klf-net.dk – og ikke i KK. Ansøgere til en af foreningens lejligheder bør jævnligt tjekke hjemmesiden.

Lejlighederne vil være opslået i 14 dage på hjemmesiden. Dette gælder også i sommerferien. Det betyder blandt andet, at ledige lejligheder kan annonceres straks og ikke behøver at afvente udgivelsen af næste KK. Der vil gælde de samme principper for udlejning som hidtil.

26

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 16 • 27. OKTOBER 2010

ved at investere i noget seriøs forebyggelse på dette område, siger Bente Sorgenfrey.

Pengene til projekter om forebyggelse af stress kommer fra Forebyggelsesfonden, hvor der i regeringens forslag til finansloven for 2011 er afsat de 20 mio. kr., mens ansøgningerne løber op i over 200 mio. kr.

FTF Resonans

Drop skolebesparelser Blot få dage efter landets 98 kommuner har afleveret deres budgetter for 2011, bliver de nu kraftigt kritiseret af både Dansk Industri og LO. Begge de to organisationer mener, at de planlagte besparelser på folkeskolen på mellem 700 og 800 millioner kroner er helt uacceptable.

Direktør Lars Goldschmidt fra DI siger, at ikke alene er besparelserne større end, hvad et faldende børnetal kan forklare. De er også med til at nedbringe folkeskolens gennemsnitlige udgift for eleverne i normalundervisningen.

– Og det er både uacceptabelt og meget uheldigt. I forvejen har vi i flere år set, at fordi udgifterne til specialområdet er steget, så er rådighedsbeløbet for elever i normalundervisningen faldet. Det forstærkes yderligere af de nye budgetter. Man burde i stedet investere i en bedre skolefremtid, siger han. Også formand for LO, Harald Børsting, vender sig imod skolebesparelserne.

– Set fra min stol er det vigtigste, at flere unge kommer igennem en ungdomsuddannelse. Og for at kunne det, skal de altså have flere kundskaber med sig fra folkeskolen. Så der skal ikke spares, men tværtimod ske en udvikling, siger han. ■ Danske Kommuner

peter garde

Sønderbro Skole, Københavns Kommunes musisk-kreative profilskole, trådte i karakter, da dens 6. klasse vandt en landsdækkende konkurrence om at lave den bedste videofilm i anledning af Hygiejneugen – præmien på 10.000 kr. blev overrakt af tidligere sundhedsborgmester Mogens Lønborg.

musisk-kreativ profilskole vinder videokonkurrence

D

er var jubel i gymnastiksalen på Sønderbro Skole, da 6.z blev kaldt op på scenen for at få overrakt en check på 10.000 kroner fredag før efterårsferien.

Klassen havde vundet en landsdækkende konkurrence om at lave Årets Hygiejnevideo med det mål at forbedre (hånd)hygiejne, der hvis mangelfuld er årsag til smitte og sygdom. Temaet i år var ’ting vi rører ved’, mens det sidste år var ’rene hænder’.

Formand for Rådet for Bedre Hygiejne, professor i fødevaremikrobiologi, Susanne Knøchel, lykønskede vinderklassen: – Vi har modtaget flere gode og sjove videoer, men jeg vil sige jer, at da vi så jeres video, var vi slet ikke i tvivl. Det er en rigtig, rigtig, rigtig god film. Det er en meget pædagogisk film. Der var

– Jaaaaaahhhhhhhh!

Fortæller I jeres søskende, hvordan de skal gøre det?

– Neeeeeejjjjjjj! lød svaret til den tidligere sundhedsborgmester, der dog fortsatte uanfægtet: – Jeg synes, det er flot, at I har lavet den bedste video. I ved jo alle sammen, at det er vigtigt at vaske hænder, men det er så let at glemme det. Men hvis man bliver ved med det og husker det, så det bliver en vane, kan man undgå mange sygdomme, for man kan nemt komme til at smitte hinanden, sagde Mogens Lønborg.

Ifølge Rådet for Bedre Hygiejne viser undersøgelser, at vi ikke bruger den viden, vi har, hvorfor mangelfuld hygiejne anslås at medføre, at mere end 3.000 danskere mister livet hvert år, forårsage over en million sygedage og samlet koste samfundet op mod 4 mia. kr. ■ pg

ikke nogen løftede pegefingre, men den peger på de risikable steder, hvor der er håndkontakt – også nogle gange, hvor man ikke er opmærksom på det.

– Til sidst har den en effektfuld opsamling af de steder, man skal være opmærksom på og en fin underlægningsmusik. Det er nærmest professionelt arbejde, måske er der nogle talenter her på skolen, som vi kommer til at høre mere til om nogle år, sagde Susanne Knøchel. gør det til en vane Tidligere sundhedsborgmester og ambassadør for hygiejneugen Mogens Lønborg overtog derefter mikrofonen: Har I det godt?

– Jaaahhhh, lød svaret fra salen.

Har I vasket hænder i dag?

Hej og vi ses, vi udveksler fingeraftryk alle mulige steder – på håndtag, mobiltelefoner og tastaturer, og så alle de gange, vi ikke lægger mærke til det. I 6.z’s film var en fodbold bakteriernes sendebud.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 16 • 27. OKTOBER 2010

27

NY SKOLELEDER PÅ RØDKILDE

P

nemgik med en ræv bag øret de mange krav, forventninger og opgaver, der venter den nye skoleleder, samtidig med at han skal lære et stort nyt system at kende.

Anders Busk kommer nemlig fra et skolelederjob på en privatskole, og dertil kan føjes, at han er den første skoleleder i Københavns Kommune, der ikke er lærerud-

peter garde

å Rødkilde Skole bød viceinspektør Svend-Erik Jørgensen velkommen til skolens ny leder Anders Busk, som der er store forventninger til hos både medarbejdere og de 800 elever. Den også nye titel, skoleleder, faldt i smag, for det er netop lederskab og ikke inspektion, der er chefens kerneopgave. Svend-Erik Jørgensen gen-

Anders Busk er den første ikke-læreruddannede skoleleder i København.

28

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 16 • 27. OKTOBER 2010

dannet, men dog noget i den retning.

Anders Busk er cand.mag i historie og dansk, og har undervist otte år på Køge Handelsskole. Derefter har han i fire år været leder på den private Carolineskole på Østerbro.

– Jeg har været glad for at være leder på en privatskole, men det er, som om min cirkel sluttes, når jeg står på Rødkilde i dag, efter at jeg har slået forskellige sving undervejs, sagde Anders Busk, der dog ikke er helt ukendt med sit nye territorie, idet han er gift med en københavnsk lærer.

Han anså skolen som både en arbejdsplads og en livsform, hvor tusind mennesker mødes hver dag for at lave noget og bruge tiden godt.

– Der er ingen modsætning mellem trivsel og faglighed. Ofte betyder de helt små ting i dagligdagen en masse, samtidig med at de store linjer og faglige krav tilgodeses. Hver dag er jo levet liv, det skal bruges ordentligt, fastslog den ny skoleleder. ■ pg

peter garde

Et meget kreativt og musisk hold fra lærerstaben bød skolens nye leder Anders Busk velkommen med en til lejligheden digtet sang med det kendte omkvæd Y.M.C.A. – på denne dag blev det dog til B.U.S.K.

en ny leder på Skolen på Islands Brygge, Aase Hammer, fik en storslået velkomst, der blev indledt med morgenkaffe i Den Sorte Diamant sammen med souschef Søren Hedegaard.

Her hentede en elegant chalup hende ved kajen og bragte hende til den anden side af havnen, hvor hun blev modtaget af en velkomstdelegation af elever med balloner og flag.

Videre gik det i cykeltaxa hen over Bryggens toppede brosten de sidste 400 meter til skolen. På hvert gadehjørne stod der en klasse og viftede med flag og balloner. Stemningen var også høj ved den efterfølgende reception, som blev indledt med sange af 2.b.

Områdeleder Michael Olsen, der selv har en fortid som lærer på Bryggeskolen, fortalte om den særlige udviklingsånd, der altid har præget stedet ikke mindst takket være den tidligere inspektør Carl Bagges inspirerende ledelse. Michael Olsen bød Aase Hammer velkommen til den spændende stilling, nu hvor skolen er fuldt udbygget og topmoderne.

– Her har den ny skoleleder redskaberne til at videreføre den pædagogiske innovation, der altid har præget skolen, og hun har selv den nødvendige ballast af omfattende erfaringer i den københavnske skoleverden, senest fra hendes job som souschef på Utterslev Skole, lød det fra den amarkanske områdeleder.

Den hidtidige konstituerede chef Søren Hedegaard ridsede skolens værdier op. Høj faglighed i trygge rammer med vægt på trivsel, tillid og teamdannelse med visionen om en skolekultur, der både uddanner og danner eleverne, skaber livsglæde og tro på sig selv med plads til gas.

August Nor Helsinghoff

D

Aase Hammer, ny skoleleder på Skolen på Islands Brygge, ankommer i cykelrickshaw til kajanlægget i den lille moderne Brygge-landsby.

NY LEDER PÅ iSLANDS BRYGGE Maritimt miljø Mødeleder Pia Pignot tegnede i maritime termer et billede af den nye, kajakroende kaptajn, der skal sætte sejlet til en majestætisk, tryg sejlads. Hun kunne ikke dy sig for at sige, at det var hammer-hammerfedt at få Aase ved roret.

Derefter gav lærerkoret Bryggesangen med det manende omkvæd: ’Vi holder sammen alle sammen på den gode vej, vor store skole den er alt i alt jo ganske sej’.

Gaven fra skolebestyrelsen − et 2301-bevis som er et medlemskab til kulturhuset − blev overrakt af SB-formand Jesper Andersen, der bød velkommen til den lille, moderne landsby, som Islands Brygge er. Et særdeles veloplagt lærerband trykkede den kraftigt af med nogle energiske Neil Young-numre med tre smittende veloplagte kvindelige vokalister i forgrunden.

Det hører også til den køben-

havnske liturgi, at den afgivende inspektør giver nogle ord med på vejen. Geert Hansen fra Utterslev Skole fremhævede Aase Hammers kommunikative kompetencer og hendes evne til i enhver situation af skyde fra hoften − og dét med stor træfsikkerhed. Som erfaren sejlsportsmand udråbte Geert derpå med den glade forsamlings store opbakning et maritimt hip-hiphurra.

Den tidligere skoleinspektør på Utterslev Skole, Søren Thorborg, nu områdeleder på Nørrebro, berettede, at dagens hovedperson er en fantastisk kollega med stort lune bag den tjekkede overflade. Og dagens sidste taler var tillidsrepræsentanten for lederne på Amager, Kai Gulstad, Gerbrandskolen, der bød velkommen og udtrykte glæde over udsigten til et frugtbart samarbejde. ■ Troja

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 16 • 27. OKTOBER 2010

29

peter starup

luftskolen blandt andet i forbindelse med den ny arbejdstidsaftale oplevet en forandring i rammerne for arbejdet, men ikke i selve indholdet.

Det har skabt nogle uhensigtsmæssige forhold for lærere og elever og har desuden efterladt skolens lærere med en undren over, hvorledes Friluftskolen skal forstå sig selv – som en specialskole eller en almindelig skole?

Anne Vang blev vist rundt af skolens lærere, som berettede om det daglige arbejde og de mange særlige aktiviteter, der foregår på Friluftskolen.

BORGMESTERBESØG PÅ SKOLEN VED SUNDET Hvordan skal Friluftskolen forstå sig selv – som en specialskole eller en almindelig skole?

AF RENÉ AISTRUP, LÆRER OG tr, sKOLEN VED SUNDET

F

riluftskolen, der er en specialskoleafdeling af Skolen ved Sundet, havde i august besøg af børne- og ungdomsborgmester Anne Vang, der ville vide mere om skolens forskellige elever.

Friluftskolen modtager børn med væsentlige motoriske handicap, der ofte følges af specifikke indlæringsvanskeligheder. Elevgruppen er meget blandet med diagnoser som muskelsvind, epilepsi, spasticitet, synsproblemer, døvblindhed, tumorer, rygmarvsbrok, bindevævssygdomme, forskellige syndromer, hjerteproblemer, dværgvækst samt ADHD. Eleverne visiteres via PPR, og skolen modtager løbende elever, 30

for hvem inklusion i folkeskolen ikke er lykkedes. Skolens mål er at skabe rammerne for et arbejde med højt fagligt niveau ud fra en tanke om, at faglighed for Friluftskolens elever kan være mange ting.

De seneste år har Friluftskolens økonomiske og organisatoriske ramme ændret sig. Ud over de almene nedskæringer, er det med indførelsen af en ny regnskabsmodel blevet tydeligt, at elevbetalingen ikke har fulgt med udviklingen af elevernes handicap.

Friluftskolen er organiseret som en specialklasserække, men har altid i forhold til sit pædagogiske og faglige arbejde fungeret som en specialskole. I de senere år har Fri-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 16 • 27. OKTOBER 2010

it- og musisk satsning Ved besøget drøftede lærerne blandt andet rammerne for deres arbejde med børne- og ungdomsborgmesteren. Anne Vang blev vist rundt af skolens lærere, som berettede om det daglige arbejde og de mange særlige aktiviteter, der foregår på skolen.

Et af fokusområderne har i en periode været arbejdet med muskelsvindsbørnpå mellemtrinnet.

Endvidere hørte Anne Vang om skolens arbejde med musik – en række musikalske produkter fra Friluftskolen kan iøvrigt ses og høres på www.myspace.com/friluftskolen.

Skolens indskolingslærere fortalte om, hvorledes IT er et nødvendigt hjælpe- og læremiddel i undervisningen. I forhold til udskolingen pegede lærerne på, at eleverne skal forberedes på et meningsfuldt voksenliv. I den forbindelse var skolevejlederen tidligere et vigtigt og trygt bindeled for eleverne, men denne ressourceperson er desværre sparet væk.

Lærerne på Friluftskolen var glade for at få mulighed for at vise, hvad det præcis er, denne skole kan, og under besøget og den efterfølgende snak deltog Anne Vang med nysgerrighed og lydhørhed. ■

Elever i 3. klasse havde lavet masker.

Åbent hus på Peder Lykke Skolen

plys-maleri frit efter ole lund kirkegaard · foto peter garde

N

Åbent hus dagen var et tilløbsstykke. Stor interesse var der for udstillingen af Ole Lund Kirkegaard-inspirerede malerier fra bøgerne, som forældrene er vokset op med, og som deres børn nu lever videre med.

u hvor det lige har været Lærens Dag var det meget aktuelt, at et Ole Lund Kirkegaard-inspireret maleri af læren var ophængt, så forældrene på åben-husdagen kunne tage deres barns lære i øjesyn. Det var dog ikke kun læren, men også næsehornet Otto, Gummi Tarzan og flere andre ekcentriske figurer fra forfatter- og tegneskabet der prydede udstillingen på Peder Lykke Skolen.

Den billedkunstneriske udstilling var resultatet af et tværgående arbejde med figurer fra litteraturens verden – Alice i Eventyrland, masker, mosaikker, metropolis, drager og Ole Lund Kirkegaard.

Kulturborgmester Pia Allerslev holdt åbningstale i forhallen, og forældre myldrede ind, så der var tæt trængsel på den store skoles ellers rummelige gange. Skolens sangkor underholdt forskellige steder, og rockbandet slog også tonerne an. I idrætshallen var der opvisning med springgymnastik.

Det var også dagen, hvor EATboden gjorde reklame for sund og velsmagende mad, og mange forældre tog opstilling i de lange køer for at smage – forhåbentlig vil deres børn blive faste EAT-kunder efter denne dag. Forældreinteressen og fremmødet var i hvert fald overvældende stort. ■ pg

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 16 • 27. OKTOBER 2010

31

Faglig kommentar

martin foldgast

SPECIALUNDERVISNING KOSTER af lars sørensen, medlem af klf’s bestyrelse

dgifterne til specialområdet stiger, og årsagerne til dette er mange. Det koster, at eleverne på kommunens specialskoler nu også skal i børnehaveklasse, og at elever med vidtgående indlæringsvanskeligheder, ligesom deres jævnaldrende, skal tilbydes en ungdomsuddannelse. Desuden stiger børnetallet i København og dermed også antallet af elever, der har brug for et specialiseret skoletilbud.

I København er Børne- og Ungdomsområdet nu på tredje år ved at ’indfase’ en specialreform, der har som mål at flytte ressourcer og elever fra vidtgående undervisningstilbud til den almindelige folkeskole.

Allerede nu er der i en typisk klasse i København elever med faglige og indlæringsmæssige problemer af en sådan størrelse, at undervisningsdifferentiering ikke er svaret. Og det er uomtvisteligt, at skolerne får alt for få penge til at løfte inklusionsopgaven. For at alle elevers undervisningsbehov kan tilgodeses, skal skolen have økonomi til holddeling, og lærerne skal have de nødvendige specialundervisningskompetencer.

Børne- og Ungdomsforvaltningen har udarbejdet en stor og meget mangelfuld analyse af specialområdet, og her er fokus, at der skal spares penge. Flere steder i rapporten nævnes, at der mangler dokumentation for, at de dyre specialundervisningstilbud giver bedre resultater, end hvis eleven får et tilbud i normalskolen. Hvis dokumentation er karakterer og test, er det klart, at denne mangler – langt de fleste elever på de dyre niveau 3 skoler, er ikke i stand til at gå til eksamen på grund af et dokumenteret meget lavt funktionsniveau.

Det er min forventning, at ’analysen’ sendes til høring, og at der lyttes til tilbagemeldingerne. Hvis flere elever skal inkluderes i folkeskolen, må der gøres op 32

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 16 • 27. OKTOBER 2010

niels-vilhelm søe

U

Alt har sin pris – også den rette specialundervisning. med den nuværende praksis, hvor skoler langt fra kompenseres for udgifterne til elever med vidtgående behov. Vi har brug for, at forvaltningen aktivt forfølger sin egen målsætning om at skabe de rigtige tilbud til alle børn og unge! ■

Adresser Københavns Lærerforening Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85 E-mail: klf@klf-net.dk Hjemmeside: www.klf-net.dk

Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-torsdag: kl. 10-15, fredag: kl. 10-14 Sekretariatschef: Ivan Jespersen Konsulenter: Lene Andersen, Vinni Hertz, Bente Grønbæk Bruun, Anne Lindegård og Henning Søby lærernes a-kasse Kontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18 Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger. Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30 Københavns Lærerforenings Kolonier Kontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76 E-mail: kolonierne@kolonierne.dk Hjemmeside: www.kolonierne.dk Kontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15 Forretningsfører: Lars Fabricius, tlf: 35 26 66 13 Konsulent: Vibeke Fraenkel, tlf: 32 54 78 28 Konsulent: Søren Freiesleben, tlf: 38 28 47 87 Københavns Lærerforenings bestyrelse Formand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, e-mail: jt@dlf.org Næstformand: Ole Hein Christensen, Galgebakken Sønder 9 16A, 2620 Albertslund, tlf: 43 64 95 31, e-mail: olch@dlf.org Jamal Bakhteyar, Snorresgade 8, st.th, 2300 S, tlf: 28 72 22 84, e-mail: jaba.stp@ci.kk.dk Ane Lykkegaard, Norgesgade 52, 4. tv., 2300 S, tlf: 32 57 10 65, e-mail: anelykkegaard@mail.dk Jan Maslak, Vodroffsvej 50 A, 1900 Frb. C, tlf: 38 11 37 30, e-mail: mas.vns@ci.kk.dk Jane Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09, e-mail: jane@pilegaard.it Kirsten Wahlberg Sørensen, Ved Bellahøj 13 B, 4. tv, 2700 Brønshøj, tlf: 38 60 14 92, e-mail: ks.vas@ci.kk.dk Lars Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 38 28 22 17, e-mail: ls.sir@ci.kk.dk Inge Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81, e-mail: inge@ullestad.dk

Om KK Udgivelsesplan 2010

KK 17: 10. november/uge45 sidste frist: 29. oktober KK 18: 24. november/uge47 sidste frist: 12. november KK 19: 8. december/uge49 sidste frist: 26. november Udgivelsesplan 2011 KK 1: 12. januar/uge 2 sidste frist: 1. januar KK 2: 26. januar/uge 4 sidste frist: 14. januar KK 3: 9. februar/uge 6 sidste frist: 28. januar KK 4: 2. marts/uge 9 sidste frist: 18. februar KK 5: 16. marts/uge 11 sidste frist: 4. marts KK 6: 30. marts/uge 13 sidste frist: 18. marts KK 7: 13. april/uge 15 sidste frist: 1. april Annoncer Materialet skal være redaktionen på Frydendalsvej 20 i hænde senest 10 dage før pågældende nummer udkommer (mandag kl. 12).

Annonceformater og priser i 2010 og 2011 (ex. moms)

Bredde x højde: 1 side 149 x 215 mm: 3.629 kr.

1/2 side 149 x 107 mm: 1.986 kr.

1 spalte 047 x 215 mm: 1.555 kr.

2 spalter 098 x 215 mm: 2.443 kr.

1/2 spalte 47 x 107 mm: 872 kr.

2/2 spalter 098 x 107 mm: 1.555 kr.

Bagside 098 x 215 mm: 2.443 kr.

Mm-pris: 13,25 kr.

1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr.

Ved samlet bestilling af 5 annoncer: 15%.

Abonnement 2010

400 kr. inkl. moms.

EngElSk 7.-9. klaSSE

Stimulerende tekster og udfordrende opgaver

Se bøgerne på alinea.dk

Happy omfatter til hvert klassetrin: Textbook a kr. 150,Workbook a kr. 129,Handy Helper inkl. netadgang a kr. 693,Cd-sæt inkl. adgang til alle lydfiler på Materialehylden.dk a kr. 670,-

Tlf.: 3369 4666 · alinea.dk

Udgiveradresseret maskinel magasinpost Id nr. 42142 Al henvendelse til: Københavns Kommuneskole, Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

Tekster og opgaver på tre niveauer Systematisk arbejde med ordforråd og læseforståelse Skriftlighed hele vejen igennem Fyldigt test- og evalueringsmateriale Cooperative Learning aktiviteter

(15440)KK16-2010 · Forbehold for prisstigninger og trykfejl · Alle priser er ekskl. moms

• • • • •