KK 03-2013

’Inklusionsparat indretning’ – støjdæmpet akustik i sprogcenteret på Rødkilde Skole.

INDHOLD 02 Vi har det nice...

To elever pĂĽ BlĂĽgĂĽrd Skole tager til genmĂŚle over for negative medier

07 Hurtig indsats altafgørende Rigtige løsninger til alle.

10 PĂŚdagogernes indtog LĂŚrere udskiftes med pĂŚdagoger pĂĽ specialskoler.

3(7(5 *$5'(

04 Vi skÌrer ikke en krone – lyder det fra Specialomrüdet i BUF.

Tanja Møller Jensen 8.b og Malou Keiding 9.a pü Blügürd Skole har skrevet og iscenesat et stykke, der tager til genmÌle over for mediernes negative beskrivelse af deres skole og det øvrige Nørrebro – side 2.

12 Inklusionsparat indretning Lokaler tilgodeser elevernes behov.

14 Elevers kreative inklusionskampagner Inklusion med elevernes øjne.

22 BR-kommentar En ny nordisk helhedsskole

36 Faglig kommentar KĂŚre politikere i BR, jeg savner jeres stemme og stillingtagen...

KK Københavns Kommuneskole udgives af Københavns LÌrerIRUHQLQJ PHG QXPUH §UOLJW ([SHGLWLRQ 'RUWKH 5DVPXVVHQ WOI KK’s mail NN#NN NOI GN Redaktion 3HWHU *DUGH DQVY UHGDNWºU IRU .. RJ NOIQHW GN )U\GHQGDOVYHM )UHGHULNVEHUJ & 7OI 0RELO )D[ -DQ .OLQW 3RXOVHQ -DQNOLQWSRXOVHQ#JPDLO FRP

Forside )RWR 3HWHU *DUGH Layout 3HWHU *DUGH Tryk (OER *UDILVN $ 6 (VVHQ .ROGLQJ Hjemmeside og facebook ZZZ NOIQHW GN -DQ .OLQW 3RXOVHQ 0RELO -DQNOLQWSRXOVHQ#JPDLO FRP Annoncer 3HWHU *DUGH WOI NN#NN NOI GN $QQRQFHIRUPDWHU RJ SULVOLVWH ILQGHV EDJHVW L EODGHW

3(7(5 *$5'(

23 Debat Hanne Bayer er souschef i Specialomrüdet i BUF og har hovedansvar for visitationen til specialtilbud. Hun giver et billede af inklusionsinitiativerne netop nu – side 4.

Oplag 4.989 .RQWUROOHUHW DI )DJSUHVVHQV 0HGLH .RQWURO ,661 [

Stof til KK 0DQXVNULSWHU EHGHV IUHPVHQGW S§ PDLO NN#NN NOI GN $UWLNOHU L .. G¨NNHU LNNH QºGYHQGLJYLV UHGDNWLRQHQV HOOHU ./)vV V\QVSXQNWHU %UHYSRVW VHQGHV WLO )U\GHQGDOVYHM )UHGHULNVEHUJ &

Deadline til KK 6LGVWH IULVW IRU LQGOHYHULQJ DI PLQGUH DQQRQFHU RJ NRUW UXEULNVWRI HU $IOHYHUHW WLO SRVWY¨VHQHW PDQGDJ NO QL GDJH IºU XGJLYHO MDQXDUDM VHVGDJHQ NÌste nummer Deadline for artikler, lÌngere ind- .. XGNRPPHU IHEUXDU lÌg og større annoncer HU VHQHVW IUHGDJ NO WROY GDJH IºU Deadline KK 2 XGJLYHOVHVGDJHQ HU IUHGDJ IHEUXDU VH RYHQIRU

LEDER

Gave til nogle er tvang for andre

I KK NR. 1 23. JANUAR 2013 106. ÅRGANG

december kunne vi ønske elever og forældre til lykke med, at den internationale læseundersøgelse Pirls havde placeret danske elever i 4. klasse på en femteplads blandt 52 deltagende lande. Det gode resultat er eksempel på det engagement, som lærere i folkeskolen udviser for at ’gøre eleverne så dygtige som muligt’ – for nu at citere regeringens udkast til en folkeskolereform – ja, i dette tilfælde blandt verdens fem bedste. Baggrunden for den slags positive resultater er ikke kun lærernes daglige indsats på skolen, men også deres hjemmearbejde, efteruddannelse, forældresamarbejde, måske ressourcecenterets og læsevejledernes indspark – altså en vifte af forberedende tværfaglige aktiviteter der til sammen resulterer i kvalitative fremskridt.

I stedet for at glæde sig over det og anerkende skolefolkenes indsats, lægger politikere i KL og i Folketinget afstand med en useriøs argumentation. De lancerer, at jo mere tid lærerne er sammen med eleverne, desto mere lærer eleverne – et synspunkt der afvises som udokumenteret af den ene forsker efter den anden. Kvantitet er ikke den direkte vej til højere kvalitet.

Desuden misbruger KL og regeringen læsevejledernes og andres indsats ved at se bort fra deres tid til andre opgaver for at give offentligheden det forkerte indtryk, at lærernes gennemsnitlige timetal ligger omkring 16 – hvad enhver i skolens verden ved, er det rene sludder. Alle med helt almindelige skemaer uden tid til vejlederopgaver og lignende læser i gennemsnit omkring 25 timer om ugen.

De bevidste løgne fra KL og regeringen gør den kommende tid meget vanskelig for overenskomstforhandlingerne, der for alvor er i gang nu, for hvad stiller lærernes forhandlere op med en utroværdig modpart, der kun har ét mål – at eliminere arbejdstidsaftalen og lægge alle beslutninger i hænderne på den enkelte skoleleder.

I realiteternes verden er det urealistisk, at den enkelte leder vil kunne administrere den opgave, og det vil blive en uophørlig og rædselsfuld tidrøver for en skoleleder. Desuden og ikke mindst ville det være

en helt forkert udnyttelse af ham eller hende, der frem for alt skal være med til at hæve kvaliteten gennem pædagogisk sparring og strategisk ledelse – har politikerne allerede glemt det?

Derfor må der i overensstemmelse med en ambition om at inddrage faglig indsigt, beskyttelse af de ansatte, fair spillerregler og et tidssvarende samarbejdende demokrati på arbejdspladsen lægges nogle fælles bredt anerkendte retningslinjer for arbejdet på en skole, der fx kan samles under fællesbetegnelsen arbejdstidsaftale.

Et andet fællesprojekt for KL og regeringen er indførelsen af heldagsskoler – en idé som Ritt Bjerregaard realiserede på tre skoler i København, da hun var overborgmester. Hun fik stor anerkendelse for det, fordi de blev etableret i områder, der virkelig havde behov for dem, og fordi de især i de første år fik midler til at realisere flere gode initiativer. Den nuværende regerings udspil sigter imidlertid på at gøre heldagsskolen obligatorisk på samtlige folkeskoler i landet, og der er allerede i forslaget sat høje timetal for indskoling, mellemtrin og med de ældste elevers 37 ugentlige timer som den ultimative lammer.

De utvivlsomt velmente indlagte aktivitetsbånd til gavn for krop og hjerne kan næppe hamle op med, at langt de fleste elever ønsker og vil have mindst lige så godt af selv at være herre over lidt fritid.

De har ikke brug for en betonløsning, hvor de ikke selv kan vælge, om de vil dyrke yoga, samle erhvervserfaring i supermarkedet, spille håndbold i klubben eller strigle heste på rideskolen. Obligatorisk heldagsskole vil provokere til massiv modstand, men kan være en gave for den skole og de brugere, der ønsker den.

Protesterne fra elever, forældre, lærere, pædagoger og mange andre med forstand på sig selv og andre mennesker har da også været mange og vil blive flere med aktiv støtte fra KLF. Hvis ikke skolens brugere føler sig hørt, vil de besvare udfordringen ved at melde børnene ind i ikke-heldagsskoledrevne privatskoler og krydse med fast hånd ved kommunalvalget til november. pg

Vi har det nice her på Nørrebro Elever på Blågård Skole tager til genmæle over for mediernes negative omtale af Nørrebro og bydelens beboere.

7HNVW RJ IRWR 3HWHU *DUGH

– Gud, har du kun to børn, når jeg ser sådan en som dig, så tænker jeg altid, at du nok har otte, lyder det fra den fjogede studievært.

Ved sceneskift susede en flok elever ind og lavede fantastiske akrobatiknumre på gulvet og på store borde.

På Efess’ Pizzabar har eleverne et frirum, hvor de slipper for de samme og de samme spørgsmål fra fordomsfulde journalister.

2

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 1 ȩ 23. JANUAR 2013

D

er er rivende sarkasme og rammende pointer i det stykke, som femten elever fra 6. til 9. klasse opførte i december på Blågård Skole. Handlingen udspiller sig omkring tv-stationen TV DK, der sender reportager fra dagligdagen i gaden, på pladsen og i skolen. Uanset hvor fredeligt der er, fortegnes beskrivelsen af livet på Nørrebro. I oplæggene tegnes et ensidigt billede – hold jer væk fra det her socialt belastede område, her får man ikke en videregående uddannelse – og i interviewene er spørgsmålene formuleret som negative svar.

En dag, hvor der er fest på pladsen, opfordres seerne til ikke at risikere liv og lemmer – der er vist allerede nogen, der har tændt bål! Da reporteren er igennem fra pladsen, ser man familierne danse fredelig mellemøstlig kædedans, men kommentaren går på, hvad den situation med så mange deltagere dog ikke kan udvikle sig til.

Fra skolen rapporteres om talrige nationaliteter, hættetrøjer og dårlige karakterer.

Interviewer fra studiet: ”Jeg får det helt dårligt over, at du er ude i det socialt belastede miljø, fornemmer du, at eleverne har banderelationer?”

Reporter i klassen: ”Ja, man mærker det på hele deres måde, deres attitude”.

Stykket er skrevet og sat i scene af Malou Keiding i 9.a og Tanja Møller Jensen i 8.b. De har begge i nogle år dyrket drama i fritiden, mens fire af de øvrige deltagende piger går til akrobatik i det på det senere meget omtalte Akademi For Utæmmet Kreativitet.

Med de elever kan Blågård Skole ikke anbefales nok. ■

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 1 ȩ 23. JANUAR 2013

3

INKLUSION

Vi skĂŚrer ikke en krone Hensigten med Specialreformen, ’Tidlig Indsats RJ ,QNOXVLRQȢ HU LNNH DW ËŒ\WWH VSHFLDOHOHYHU WLO DOPHQVNROHQ PHQ DW IDVWKROGH ËŒHUH VNROHEHgyndere i distriktsskolen eventuelt med støtte.

Kompetencecentrene er udvidet, og efteruddannelse er sat i gang, men det tager to ür før alle akt-lÌrere og inklusionspÌdagoger har vÌret igennem.

7HNVW RJ IRWR 3HWHU *DUGH

S

pecialreformen har nu vÌret i funktion i et ür, og fra mange skoler hører vi allerede, at den sÌtter sit prÌg. Stadig flere urolige elever inkluderes, forlyder det, og det er svÌrt at fastholde et godt undervisningsmiljø i mange klasser.

Kommer der flere specialelever? Bliver der flyttet elever fra specialtilbud til almenklasser? Og er det alligevel ikke den spareøvelse, som BUF hele tiden har sagt, det ikke er?

KK har spurgt Hanne Bayer i Børne og Ungdomsforvaltningen. Hun er souschef i Specialomrüdet og har hovedansvar for visitationen til specialtilbud.

Eleven skal profitere af inklusion – Det, vi kan vÌre stolte af i Københavns Kommune, er, at vi har en inklusionspolitik, der gør, at vi ikke skÌrer en krone.

Det betyder, at der ikke er nogen børn, der bliver udskrevet fra specialskoler eller -klasser og flyttet over pü distriktsskolen

4

KK ČŠ KĂ˜BENHAVNS KOMMUNESKOLE ČŠ NR 1 ČŠ 23. JANUAR 2013

– overhovedet ikke, fastslür Hanne Bayer med overbevisning og forklarer, at inklusionsindsatsen ikke gür pü at begrÌnse antallet af pladser i specialtilbud, men alene pü at dÌmpe stigningstakten. – BestrÌbelsen gür pü at udskille fÌrre elever – eller omvendt, at vi inkluderer flere. Nogle af de nye børn, der begynder i almenskolen, og som man tidligere müske ville have sluset videre til en specialskole, skal vi prøve at inkludere i deres klasse pü distriktsskolen. – Det er navnlig elever med autismeproblematikker og adhd, som vi skal bestrÌbe os pü at indkludere i stedet for som hidtil at sende dem videre til fx Frejaskolen eller Skolen i Charlottegürden. – Müske ogsü nogle af de børn med sprogvanskeligheder, der tidligere er blevet placeret i specialklasserÌkken pü Nyboder Skole, men nok i mindre grad elever med generelle indlÌringsvanskeligheder, som vi kender dem pü Engskolen og Frederiksgürd Skole siger Hanne Bayer og understreger, at inklusionsindsatsen primÌrt retter sig mod normalt begavede børn med enten autisme- eller adhd-problematik.

�Der er ikke er nogen børn, der bliver udskrevet fra specialskoler eller specialklasser og flyttet over pü distriktsskolen – overhovedet ikke.� – Vi taler kun om de børn, der kan profitere af at gü i almenskolen eventuelt med forskellig form for støtte, understreger Hanne Bayer.

I flytter altsü ikke en elev, der gür i specialskole nu, over pü en almenskole? – Nej, ikke en eneste.

Der kunne jo vÌre nogen, der kan have fordel af det? – Ja, og det gør vi, som vi altid har gjort det. Det er der ikke noget nyt i. Hvert ür bliver specialbørn ifølge en lov revurderet,

og hvis der er nogle elever på Frejaskolen eller Charlottegården, der er klar til at skifte til almenskolen, så gør vi det.

– Der er som regel en eller to om året i hele Københavns Kommune, der er klar til at blive sluset videre, det er i den størrelsesorden, siger Hanne Bayer og henviser til det samarbejde, der længe har været med Vigerslev Allés Skole, hvor udslusninger fra Frejaskolen foregår i et nøje planlagt forløb i tæt samarbejde med forældre, lærere og andre fagpersoner.

Kompetenceopbygning er i gang De elever, der skønnes at kunne gå i almenskolen, er som regel karakteriseret af forstyrrende adfærd, hvordan skal lærerne klare den opgave i klasser med et ofte højt elevtal?

– Vi har lavet en model på de elever, der kan være svære at inkludere. Det har altid noget at gøre med udadrettet adfærd og familiens ressourcer. Dér hvor familien

kan være med til at understøtte, at barnet går i almenskolen, er der væsentligt bedre vilkår for at samarbejde med forældrene.

Når det gælder arbejdet med at gøre inklusionsstrategien gennemførlig, understreger Hanne Bayer, at det grundlæggende drejer sig om at klæde almenområdet på til at kunne håndtere inklusionen.

– Derfor har vi fokus på kompetenceudvikling og -opbygning i form af kurser og sidemandsoplæring. Vi har etableret kompetencecentrene, og vi startede projekt a-

Hanne Bayer er souschef i Specialområdet og har hovedansvar for visitationen til specialtilbud.

”Inklusionsindsatsen går ikke på at begrænse antallet af pladser i specialtilbud, men alene på at dæmpe stigningstakten.”

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 1 ȩ 23. JANUAR 2013

5

guide, der er et stort efteruddannelsesforløb, der handler om adfærd og mange vinkler på det.

– A-guide er et helt unikt kursusforløb tilrettelagt af BUF i samarbejde med Socialstyrelsen, Frejaskolens Kompetencecenter og inklusionskoordinatorerne, der først og fremmest retter sig mod de nye inklusionspædagoger, der sammen med akt-lærerne hører til indsatsgruppen omkring adfærd på hver skole. De to faggrupper er sammen i gang med en uddannelse, der omfatter autisme, adhd og adfærd – derfor A-guide.

Kompetencecentrene som fx Frejaskolen og Skolen i Charlottegården er nogle, skolerne skal kunne ringe til og få hurtig vejledning af.

Den uddannelsesindsats er jo ikke gennemført i morgen, men vil strække sig over to år – er det godt nok?

– Det tager desværre noget tid før alle inklusionspædagoger og akt-vejledere har været igennem. Det er netop et problem ved inklusionsprojektet, at vi dårligt kan løbe hurtigt nok, erkender Hanne Bayer og understreger, at kompetencecentrene som fx Frejaskolen og Charlottegården er nogle, skolerne skal kunne ringe til og få hurtig vejledning af, for det er noget, lærerne på almenskolerne efterspørger mest.

– Derfor er kompetencecentrene blevet styrket. Det er svært at nå hele vejen rundt, men vi gør virkelig, hvad vi kan, garanterer Hanne Bayer. ■

6

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 1 ȩ 23. JANUAR 2013

Specialområdet i BUF Specialområdet i Børne- og Ungdomsforvaltningen, der tidligere hed Støtte, Rådgivning og Sundhed, havde for et par år siden nærmest sit eget afsnit i Klagenævnets årlige rapport. Mange forældre klagede, fordi de ikke mente, at kommunen gav deres barn et passende specialundervisningstilbud.

Da Hanne Bayer blev ansat i 2008, blev det hendes opgave at nedbringe det høje antal klager og iøvrigt sørge for mere effektive sagsbehandlinger.

Siden er klageantallet faldet fra cirka 70 til cirka 10 om året, hvor BUF får medhold i omkring halvdelen.

Hanne Bayer er uddannet lærer i 1985 og arbejdede først i almenområdet, senere i specialområdet med børn med autisme og derefter i en årrække som lærer på børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling i Hillerød. Derefter cand.pæd. psyk. og siden 2008 ansat i BUF. Hanne Bayer er souschef og chefvisitator i Specialområdet, der ledes af kontorchef Nina Hemmersam. Afdelingens 25 ansatte beskæftiger sig med udviklingsopgaver som fx specialreform, inklusion, og desuden et øget samarbejde med Socialforvaltningen.

På driftsiden er der opgaver som visitation til alle specialtilbud fra dagbehandling, specialbørnehaver, specialfritidshjem og specialskoler til STU, Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse for unge med udviklingshæmning.

– Vi har organiseret os sådan, at drift og udvikling er tæt forbundet, for vi vil nødig have udviklingsprojekter, der ikke har noget med praksis at gøre. Derfor sørger vi for, at den pædagogiske og psykologiske faglighed altid er repræsenteret, understreger Hanne Bayer.

9 ud af 25 ansatte i Specialområdet har en pædagogisk grunduddannelse.

6 er læreruddannet med en overbygning, og 3 er pædagoger med overbygning. Blandt de øvrige ansatte er 3 hkere, en socialrådgiver og nogle AC’ere.

INKLUSION

Hurtig indsats altafgørende TvÌrfagligt samarbejde i skolernes ressourcecentre skal sikre hurtig hjÌlp.

6NROHUQH I§U ËŒHUH SHQJH WLO DW ODYH VNU¨GGHUsyede løsninger. $OOH HOHYHU VNDO KDYH GHW WLOEXG GH SURË‹WHUHU af – ogsĂĽ specialelever.

7HNVW RJ IRWR 3HWHU *DUGH

D

et var i forbindelse med vedtagelsen af Specialreformen, at ledelsesstrukturen i BUF-omrĂĽderne blev ĂŚndret med henblik pĂĽ at styrke det tvĂŚrfaglige samarbejde og support til skoler og institutioner.

Omrüdets tvÌrfaglige støttefunktioner er koblet sammen i et tÌt samarbejde, hvor det skal vÌre muligt at fü hurtig og direkte hjÌlp – Hanne Bayer, souschef i Specialomrüdet i Børne- og Ungdomsforvaltningen: – NetvÌrket bestür af alle supportmuligheder i et omrüde – sundhedsplejersker, tale-hørepÌdagoger, psykologer, inklusionskoordinator og skolekonsulenter.

De skal nu arbejde meget tÌttere sammen om at hjÌlpe de enkelte skoler. – Meningen er, at man skal kunne ringe eller skrive en mail, og sü er der nogen, der kommer inden for fx ti dage. Det er vores sigte i anerkendelse af, at nür tingene er svÌre, sü er der brug for hjÌlp her og nu.

Hvad siger I, nür en lÌrer ringer, at han stür med problemer op over begge ører i en fyldt klasse – og sü kommer i med to specialbørn, der lige skal inkluderes? – Altsü, for det første kommer vi ikke med to specialbørn, der skal inkluderes, det gør vi ikke. De to vanskelige børn i klassen er to, som lÌreren allerede har og

kender, og som han nu skal arbejde pü at beholde i almenomrüdet. – For det andet siger vi, at vi lÌgger midler ud til skolerne, blandt andet dem vi tidligere kaldte enkeltintegrationsmidlerne. De lü dengang til fordeling i omrüderne, men nu bliver de lagt ud til skolerne. Desuden er der nogle midler fra indslusningsklasserne, som ogsü bliver lagt ud. Lige nu er det omkring 40 mio. kroner, der bliver lagt ud oven i dem, der allerede er.

TvÌrfaglige ressourcecentre Det tvÌrfaglige samarbejde i omrüderne er nu bundet op til ressourcecentrene pü de enkelte skoler. Alle de faglige eksperticer har en fast tilknytning til skolernes ressourcecentre. – Pü hver enkelt skole bliver der en enkel og direkte adgang til fx skolepsykologen, for der har vÌret stor efterspørgsel fra lÌrerne pü at fü fagfolkene ud i klasserummene. Skolesocialrüdgiveren er ogsü med her – en funktion der kunne vÌre sÌrlig interessant fremadrettet for vores

�Meningen er, at man skal kunne ringe eller skrive en mail, og sü er der nogen, der kommer inden for fx ti dage.

Det er vores sigte i anerkendelse af, at nür tingene er svÌre, sü er der brug for hjÌlp her og nu.� socialt udsatte børn. – Der er udarbejdet et koncept og en vejledning for ressourcecenteret, der er lige pü trapperne. Her beskrives den støtte, skolen har i de faglige ekspertiser, og hvordan de skal samarbejde ogsü tvÌrfag-

KK ČŠ KĂ˜BENHAVNS KOMMUNESKOLE ČŠ NR 1 ČŠ 23. JANUAR 2013

7

– Jeg er faktisk stolt over, at jeg oprigtigt kan sige, at det her ikke er en spareøvelse, fastslår Hanne Bayer.

ligt med lærerne.

– Jeg ved godt, at ude på skolerne er de i fuld gang med at tilrettelægge arbejdet i deres ressoucecenter. Der er mangfoldige måder at indrette sig på, men det kan også have værdi at sige, hvordan vi griber det an i Københavns som helhed, siger Hanne Bayer.

Lederen skal være opfindsom investor Hvad kan en skole for eksempel bruge støttekronerne til?

– Skolen kan jo investere i flere hænder, hvis det er dens behov. Det kan være en lærer, en pædagog eller en såkaldt personlig assistance. Særligt frikvarterer kan være en rodet affære for sarte børn og unge, og de har måske brug for en støtte.

– Der er mange måder, skolen kan vælge at løse et problem. En løsning kan også være, at hvis et barn visiteres til en specialskoleplads, så kan den veksles til en fleksibel plads, hvis forældrene og skolen synes, at eleven kan trives med ekstra ressourcer i almenskolen. I det tilfælde tages midlerne fra specialrammen. Dermed er der åbnet for, at midler kan flyttes fra specialrammen til almenområdet, hvis inklusionsviljen går den vej.

– Ideen med det her er, at skolelederen laver de fleksible – skræddersyede som vi kalder dem – løsninger i stedet for, at vi binder alle vores penge op i nogle faste

8

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 1 ȩ 23. JANUAR 2013

pladser, hvor vi placerer nogle børn og derved tager dem ud af deres sammenhæng, siger Hanne Bayer og giver samtidig denne strategi det blå stempel, fordi der har været bred enighed om at acceptere og anbefale den i alle høringssvarene.

– Det er den slags initiativer, vi gerne vil føre ud i livet, men det er da klart, at det også er at vove pelsen. Selvfølgelig har vi spurgt os selv, om vi tror, at den her opgave kan løses i almenområdet. Vi følger det nøje, men vi går ikke ud og kontrollerer, for vi må tro på, at vi har dygtige lærere og dygtige ledere, og at de gør alt, hvad de overhovedet kan. Det er en tillidsdagsorden, fastslår Hanne Bayer.

Hvis det nu alligevel ikke går, er det så, fordi I har stillet en umulig opgave?

– Eller også er det, fordi det tager tid, mener Hanne Bayer, der ser mange muligheder i specialreformen, hvis det viser sig, at der er penge til det. For eksempel kan man lave inklusionsparate foranstaltninger (se side 12) og indrette pauserum, så et barn kan trække sig lidt tilbage og undgå, at der hele tiden foregår en masse omkring det. Hun mener, at det fysiske rum har stor betydning for sårbare elever.

– Jeg er faktisk stolt over, at jeg oprigtigt kan sige, at det her ikke er en spareøvelse. Vi kan både have de her meget specialiserede tilbud på specialskolerne samtidig med, at vi kan lægge midler ud til almenskolerne.

Hanne Bayer medgiver dog, at der trods alt er nogen, der har oplevet besparelser.

– Vi har flyttet penge fra nogle af specialskolerne til almenskolerne for at kunne finansiere Specialreformen. Det sker på den baggrund, at der i årenes løb er strømmet rigtig mange penge fra almenskolerne til specialområdet.

”Skolen kan jo investere i flere hænder, hvis det er dens behov.

Det kan være en lærer, en pædagog eller en såkaldt personlig assistance.”

”Der er politisk vilje til at fastholde, at hvert eneste barn i Københavns Kommune skal have den rigtige hjælp og det rigtige tilbud.”

Ikke skære, men dæmpe stigningen Hanne Bayer medgiver, at det er en balanceakt at få hele inklusionsdagsordenen til at fungere godt, men samtidig glæder hun sig over, at der er politisk vilje til at fastholde, at hvert eneste barn i Københavns Kommune skal have den rigtige hjælp og det rigtige tilbud, så hverken barn eller forældre skal gennemgå alt muligt, inden man finder den rigtige løsning.

– Muligheden for at finde den rigtige løsning – også hvis der er tale om et specialtilbud – mener jeg, er lige så vigtig som indsatsen med inklusion i almenskolerne. Derfor har vi valgt ikke at skære en eneste plads på specialområdet. Vi har tværtimod oprettet flere pladser i år. Vi udvider på Frederikssundsvej, hvor Skolen i Charlottegården flytter ud.

Er det ikke meningen, at antallet af pladser på specialskoler skal dale på længere sigt?

– Vi har i en årrække haft en temmelig stejl stigning på specialområet, og vi har ønsket at dæmpe stigningen, men ikke at skære ned. Bestræbelsen går på at holde et konstant niveau. Selv om det på landsplan ser lidt broget ud på det område, så er vi utrolig heldigt stillet i København.

– København oplever i disse år en voldsom tilflytning, og hver gang der flytter hundrede børn til, så flytter også en vis procentdel ind, der har særlige behov, siger Hanne Bayer og nævner, at BUF har været optaget af at tilrettelægge en ensartet sagsbehandling og et ensartet serviceniveau i alle fem bydele, hvor der tidligere har været betydelige forskelle, og derfor er visitationen nu samlet inde i Børne- og Ungdomsforvaltningen. ■

Specialpædagogik ind i almenområdet – Struktur og forudsigelighed er en vigtig forudsætning for arbejdet med børn, der har brug for støtte, siger Hanne Bayer og fortsætter: – Jeg tænker, at vi skal bruge nogle af de metoder også i almenområdet, for det kommer også de socialt udsatte og elever fra uddannelsesfremmede hjem til gode.

– Det giver meget mening at få de specialpædagogiske kompetencer ud og gjort dem almenpædagogiske. I stedet for at adskille de pædagogiske metoder, skal vi samle dem i vores værktøjskasse.

– Det vi oplever i øjeblikket er, at mange børn klarer sig fint i indskolingen, men når de kommer i tredje klasse bliver de synlige, fordi de ikke har kompetencer til at manøvrere rundt selv i det læringsrum, som vi beder dem om at have.

– Vi skal udnytte mulighederne for at individualisere og visualisere og lægge materialerne på ipad’en eller på den bærbare. Det giver også læreren mulighed for at bryde opgaver ned i mindre stykker. Det har jeg stor tiltro til. Og eleverne skal kunne flytte sig, hvis det er for meget for dem at sidde mange sammen i klasserummet.

– Jeg tror, det er meget vigtigt at klæde lærerne på it-mæssigt både til gavn for elever med autisme, adhd og for dem med sproglige vanskeligheder.

På specialskolerne arbejder de meget målrettet med it. Det har stor betydning for inklusionen.

– Det ville være dejligt, hvis vi kunne lære at udnytte vores smartboard og it endnu mere til at visualisere og individualisere. Det vil være til gavn for rigtig mange børn – også i almenskolen, mener Hanne Bayer.

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 1 ȩ 23. JANUAR 2013

9

INKLUSION

PĂŚdagogernes indtog Regeringens forslag til folkeskolereform lĂŚgger RS WLO ËŒHUH S¨GDJRJHU L VNROHQ PHQ GHW HU %8) allerede godt i gang med.

LÌrere udskiftes med pÌdagoger pü specialskoler – en erkendt besparelse.

Hanne Bayer uddyber synet pĂĽ lĂŚreres og pĂŚdagogers relationskompetencer og den synergi, der forventes at opstĂĽ mellem dem.

7HNVW RJ IRWR 3HWHU *DUGH

– Skolerne skal føle, at de für den hjÌlp, de har brug for, nür de har brug for den, stiller Hanne Bayer i udsigt.

D

er er ingen tvivl om, at nĂĽr vi tager fat i det med lĂŚrere og pĂŚdagoger, sĂĽ begiver vi os ud i et fagligt minefelt.

Det er et ømfindtligt omrüde. LÌrerne oplever nok, at pÌdagogerne løber med nogle sejre i øjeblikket, og det gør de ogsü pü landsplan. – En ny folkeskolereform drejer sig om helhedstilbud, hvor pÌdagoger i højere grad skal indgü. I København er vi kommet til at lÌgge os lidt foran. Vi har stuk-

–

ket nĂŚsen langt frem og fĂĽr nu nogen pĂĽ bĂŚrret. Det mĂĽ vi jo leve med.

Hanne Bayer, souschef i Specialomrüdet i BUF, forsøger ikke at skjule noget, hun lÌgger nÌrmest an til en tilstüelse. I København er der i ür ansat en integrationspÌdagog pü alle skolerne, og sidst i det gamle ür besluttede politikerne pü Rüdhuset, at pÌdagoger skal erstatte lÌrere i forskelligt omfang pü specialskolerne.

Nogle specialskoler har protesteret kraftigt imod, at andre faggrupper ansÌttes i underviserstillinger, for hvorfor skal deres sürbare elever stilles dürligere end elever pü almenskolerne, spørger de? – Altsü, de bliver ikke behandlet dürligere, lyder svaret fra Hanne Bayer, og hun forklarer, at det er en politisk vedtagelse, at der skal flyttes 10.8 mio. kroner ud til almenomrüdet til inkluderende indsatser. – Det er ikke sü meget pü grund af lønnen, men fordi der er forskel pü, hvor meget tid, der skal afsÌttes til forberedelse.

Vi skulle lave en faglig vurdering af, hvordan det bedst kunne gøres – det er südan noget, der er svÌrt, siger Hanne Bayer.

Kriteriet for den faglige vurdering kom til at hvile pü, hvor mange elever pü forskellige specialtilbud, der gür op til folkeskolens afgangsprøve. Jo flere prøvegÌngere, desto flere lÌrere – og omvendt. – Vi har valgt at lÌgge en linje, hvor 5 procent af lÌrerne erstattes af pÌdagoger pü specialskoler, der fører relativt mange elever til afgangsprøve og 15 procent pü de resterende, siger Hanne Bayer. – I forvejen er der pÌdagoger pü specialskolerne og desuden flere andre faggrupper. PÌdagogerne kan vÌre med til at styrke det faglige samarbejde, som vi ser det i dag, hvor lÌrere og pÌdagoger gør det fint i respektfuldt samarbejde. Det er nok navnlig de indledende tanker, før det er i gang, der giver en modstand og frustration, mener Hanne Bayer.

Samarbejdet skaber synergieffekter BUF skriver i sin funktionsbeskrivelse for pÌdagoger pü specialskoler, at ’en daglig dialog mellem lÌrere og pÌdagoger vil medføre synergieffekter til stor gavn for børnene’ – hvad er det for noget? – Det er, at man tÌnker, at der opstür

10

KK ČŠ KĂ˜BENHAVNS KOMMUNESKOLE ČŠ NR 1 ČŠ 23. JANUAR 2013

noget, der er bedre. Det betyder, at én plus én giver tre. At der opstår en bedre situation, når pædagoger kan understøtte en lærer i at varetage undervisningen.

– Man kan forestille sig, at læreren får enten mere ro eller mere tid til at tage sig af den enkelte elev eller det overordnede.

Jeg tænker, at der opstår noget mere plads til lærerens rum, forklarer Hanne Bayer.

Relationskompetence Lærerne har været noget stødte over, at borgmesteren og BUF mener, at pædagoger er mere relationskompetente end lærere – hvordan skal det forstås?

– Det, der har været fokus på, har været at bringe flere fagligheder i spil, og dér kan man sige, at pædagoger bringer jo ikke nødvendigvis nye fagdidaktiske ting ind i skolen, indleder Hanne Bayer.

– De bringer heller ikke nødvendigvis nye metodiske overvejelser, men det, de kan bidrage med, er deres særlige fokus, deres relationkompetencer. Det er også en del af lærerkompetencerne, men jo ikke det særskilte fokus.

– Jeg er også tidligere lærer, så det er ikke, fordi jeg ikke ved, at masser af lærere er rigtig rigtig gode relationsopbyggere og bruger det i deres daglige undervisning. Men vi mener faktisk også, at pædagoger med de kompetencer, de har, kan understøtte lærerens undervisning.

– Det kan være den lille hånd på ryggen, eller lige hjælpe med at få en bog op af tasken eller hjælpe nogle børn, der er i affekt ud af klassen, så undervisningen kan fortsætte.

– Jeg taler tit med skoleledere på almenområdet, og de er meget glade for inklusionspædagogerne. En af grundene er, at de har nogle hænder, som de kan sætte i spil øjeblikkeligt. Det er igen det med hastigheden. Når noget er svært, så skal der ske noget nu.

– Vi ser sådan på det, at det ikke er vores pladser på specialområdet, men det er vores allesammens pladser, og vi skal i samarbejde sørge for, at det er de rigtige børn, der befinder sig på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Vi gør alt for at nedbryde en dem-og-os-indstilling, for det er altså Københavns Kommunes børn, vi skal gøre vores bedste for. Det betyder også, at det folk oplever som meget stive regler, dem håndterer vi hele tiden med passende fleksibilitet.

– Hvis der er noget, der er rigtig svært på en almenskole, så gør vi alt for at løse det, hvis fx et specialtilbud er løsningen.

Specialområdet er til for at hjælpe, og vi ønsker et åbent samarbejde.

– Skolerne skal føle, at de får den hjælp, de har brug for, når de har brug for den.

Jeg husker selv, at der er ikke noget, der er værre end et klasserum i kaos. Det er så afmagtsfuldt og ubehageligt, fastslår Hanne Bayer. ■

Ny stillingsstruktur på specialskoler I forbindelse med Specialreform 2.0 – ’Tidlig Indsats og Inklusion’ – har Børne- og Ungdomsudvalget vedtaget øget brug af pædagoger på specialskoler og i specialklasserækker.

På kategori 4 skolerne, hvor op mod 15 procent af lærerne skal udskiftes med pædagoger, sker indfasningen over to år begyndende i skoleåret 2013/14.

På de øvrige skoler, hvor det drejer sig om 5 procent af lærerne, sker indfasningen i næste skoleår.

Specialpladser til de rigtige elever til rette tid Hanne Bayer fortæller, at medarbejderne i Specialområdet har arbejdet meget med, hvordan samarbejdet skal fungere mellem skolerne, de fem områder og Specialområdet i BUF. KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 1 ȩ 23. JANUAR 2013

11

På væggene er der farverig udsmykning, der tilfører en munter atmosfære omkring det slidsomme arbejde med sproget.

7HNVW RJ IRWR 3HWHU *DUGH

12

Inklusionsparat indretning Man behøver ikke at tale højt, og man kan næsten ikke høre, hvad andre i lokalet siger til hinanden. Rødkilde Skole har fået et inklusionsparat sprogcenter med særlig tanke på inkluderede sprogsvage elever.

S

proglige nyskabelser følger en uafbrudt udvikling. Nye betydningsbærende udtryk hører til dagens orden. Vi ved fx godt, at det er nederen, når ungeren er i modvind, men da Københavns budget blev fremlagt forrige år, vakte betegnelsen inklusionsparat indretning i forbindelse med Specialreformen alligevel nogen undren.

At udtrykket ikke er sproglig glasur over gustne overlæg og oven i købet har sproglig udvikling som mål, dokumenterede Rødkilde Skole, da de præsenterede deres nye sprogcenter. Det er indrettet i to tidligere faglokaler til billedkunst med højloftede akustikfjendtlige hårde flader på alle sider.

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 1 ȩ 23. JANUAR 2013

De to lokaler er nu blevet foret med lydabsorberende materialer, så undervisningen kan foregå uden gener fra uønskede støjkilder. Det inklusionsparate ligger i, at lokalerne er forberedt til elever med sproglige udfordringer og elever med særlige behov, der inkluderes i almenskolen i stedet for i en specialskole.

– Inklusion i folkeskolen handler om at skabe plads til alle. Børn med særlige behov får lettere ved at blive integreret i fællesskabet, når vi som skole kan opfylde de særlige behov, som børnene møder med, konstaterede skoleleder Anders Busk, der glædede sig over, at det nyindrettede sprogcenter kan tilgodese såvel elever med dansk som andetsprog som sprog-

svage elever, der har brug for at høre udtalen af ord klart og tydeligt uden distraherende lyde.

Indrette skolen til eleverne Rødkilde Skoles nye sprogcenter har ikke kun akustiske, men i høj grad også æstetiske kvaliteter. Rummene er isoleret med lydabsorberende plader i loft og på vægge, og otte centimeter tykke også lydabsorberende mobile halvvægge inddeler lokalerne i mindre enheder, hvor man ikke behøver at tale højt for at høre hinanden.

På væggene er der farverige tryk, der tilfører en munter atmosfære omkring det slidsomme arbejde med sproget. Der er smartboards, køkkenfaciliteter, enkeltmands- og gruppeborde – indbydende.

Børne- og ungdomsborgmester Anne Vang kunne ikke skjule sin glæde ved at se, at et politisk initiativ bliver realiseret og modtaget af brugerne med stor tilfredshed. Hun sagde, at hun havde observeret to forskellige syn på inklusion: – Der er sparemåden, når man bare flytter elever fra specialskoler ind i folkeskolen, og der er investeringsmåden, hvor man skaber de forhold omkring et barn, der gør det muligt for det at være med i faglige og sociale sammenhænge. Det gælder både i folkeskolen og i specialskolen – på sidstnævnte fx når forholdene til-

rettelægges, så en elev selv kan at tage bussen til og fra skole.

Blandt mål for inklusionsparate indretninger omtalte Anne Vang belysning, der kan have stor betydning. Erfaringen med neonrør er fx, at de udløser fight and flightadfærd hos børn med ADHD, og derfor er andre lyskilder at foretrække. Også udearealer kan indrettes mere hensigtsmæssigt for elever med relationelle problematikker, når man laver afgrænsede sektioner med hække som skærm.

HR- og organisationkonsulent Ole Egelund fortalte, hvordan en gruppe ængstelige børn i en børneinstitution havde holdt sig meget for sig selv, men efter indretningsmæssige ændringer med mobile skillevæge havde de vovet sig ud og deltaget i fælles aktiviteter. Også en støjteknisk indsats havde forbedret miljøet og halveret efterklangstiden.

Skoleleder Anders Busk pegede på, at når en skole modtager forskellige slags elever, skal der også være forskellige miljøer, for at de kan finde sig til rette – og så er sprogcenteret iøvrigt blevet et eftertragtet mødelokale – også lærerne finder sig til rette.

Erfaringer fra akustikprojektet skal danne grundlag for Børne- og Ungdomsforvaltningens videre arbejde med inklusionsfremmende arbejde på skolerne. Projektet på Rødkilde har kostet 420.000 kroner. ■

INKLUSION

Dragen passer godt på børnene i lokalet med lydabsorberende beklædninger på alle vægge og på de mobile skillevægge.

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 1 ȩ 23. JANUAR 2013

13

Det handler om at sende et signal til eleverne om, at her på skolen er der plads til forskelligheder.

Elever bag kreative inklusionskampagner Inklusion, inklusion, inklusion. Vi voksne taler om det hele tiden, men vi har glemt at spørge dem, det hele handler om: Børnene. Det mener leder af ressourcecenteret på Katrinedals Skole, Wibe Simonsen.

En uge har eleverne i 7. klasse arbejdet kreativt med at give deres bud på, hvordan inklusion ser ud gennem deres øjne.

7HNVW RJ IRWR -RXUQDOLVW 0DM &DUERQL

14

D

et er jo os, der oplever inklusion og eksklusion hver dag. Vi kan selv gøre noget ved det, hvis vi får det at vide, siger Nanna Steffensen fra 7.v.

Hun er sammen med sin gruppe i gang med at lægge sidste hånd på en plakat,

–

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 1 ȩ 23. JANUAR 2013

der skal få det abstrakte begreb inklusion ned i børnehøjde. Sloganet ’Mobning er Nedon’ er et citat fra deres spørgeskemaundersøgelse blandt indskolingseleverne.

Lærerne på Katrinedals Skole har længe haft inklusion på dagsordenen med oplæg og diskussioner på lærerværelset, ligesom forældrene er blevet inddraget.

– Det er alt sammen vigtigt, men det er hele tiden voksne, der taler med voksne.

Derfor ville vi gerne have eleverne med.

De er jo eksperter i deres eget liv, siger leder af skolens ressourcecenter, Wibe Simonsen. Hun fik derfor den idé at bruge skolens fleksuge på at lade eleverne fortælle, hvad inklusion er for dem.

– Vi bliver nødt til at spørge børnene, hvad det betyder at være og ikke at være en del af et fællesskab. Det handler også om at sende et signal til eleverne om, at her på skolen er der plads til forskelligheder. Det er vigtigt, at der er en åbenhed omkring det, siger hun.

Kreative kampagner Linjen for tema-ugen for skolens tre 7. klasser blev slået an med to kreative videoer, som var lavet af lærer Jesper Drachman, der selv tidligere har arbejdet med musikvideoer. Eleverne fik til opgave at lave en kampagne for Københavns Kommune med det formål at få brugerne af folkeskolen til at danne holdninger til inklusion.

– Det har været en god måde at kombinere det glade budskab om inklusion med

”Det er hele tiden voksne, der taler med voksne.

Derfor ville vi gerne have eleverne med.

De er jo eksperter i deres eget liv.”

INKLUSION

’Mobning er nedon’ er et citat fra den spørgeskemaundersøgelse, som Nanna og hendes gruppe arbejder med.

noget fagfagligt, forklarer Wibe Simonsen.

Eleverne er kommet med mange kreative bud på kampagner. En gruppe har lavet badges og lommespejle til målgruppen teenagepiger. Andre har valgt illustrationer, fotoreportager eller dukketeater for at gøre emnet konkret for indskolingselever, mens en del har valgt video som medie.

En gruppe har lavet en film, hvor de med skuespil viser forskellige muligheder for at handle, hvis man opdager, at ens klassekammerat er ked af det. Deres formål er at starte en refleksion blandt elever i de ældste klasser. En anden gruppe har lavet en video, hvor en elev fra 0. klasse går rundt alene i skolegården med et skilt, hvor der står ’Hvem vil lege med mig?’.

– Vi tror, at det rammer forældre til indskolingselever lige i hjertet, fordi de kan se, at det også kunne være deres barn, forklarer en af eleverne bag ideen.

En tredje gruppe står bag en happening, hvor de har stillet to papkasser op ved skolens indgang. Her kan forældrene vælge at komme billeder af børn i henholdsvis kassen med påskriften ’normale’ eller ’ikke-normale’.

– Når der er børn i klassen, der er anderledes, bliver nogle forældre sure, fordi de mener, det går ud over undervisningen af deres barn. Vi vil gerne vise forældrene, at man ikke skal komme børn i kasser, for vi er alle sammen forskellige, forklarer en dreng i gruppen.

Min lærer kan ikke lide mig Flere grupper har lavet spørgeskemaundersøgelser som baggrund for deres kampagne.

– Vi bliver nødt til at spørge børnene, hvad det betyder at være og ikke at være en del af et fællesskab, mener Wibe Simonsen, leder af ressourcecenteret på Katrinedal Skole.

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 1 ȩ 23. JANUAR 2013

15

Eleverne arbejdede blandt andet med animationsfilm i inklusionsugen.

– I vores undersøgelse af elever på mellemtrinnet har vi opdaget, at der faktisk er en del børn, der føler sig dømt på forhånd, fordi de ser anderledes ud, kommer fra et andet land eller en anden kultur.

Det er det, som vi gerne vil stoppe, for det er ikke fedt, fortæller Maria Krabbe fra 7.u.

Andre elever har fortalt, at de ikke føler, at deres lærer kan lide dem. Undersøgelserne er også interessante for lærerne, mener Wibe Simonsen.

– Som lærer tror man måske, at man kan skjule det, hvis der er nogle elever, man kan lide bedre end andre, men den slags er eleverne hurtige til at opfatte.

– Gennem elevernes arbejde med kampagnerne har vi fået nogle gode diskussioner og indblik i, hvad eleverne føler og ved om inklusion, som vi kan tage med i vores videre arbejde på skolen, siger hun.

Elever: Lærere skal tage hånd om alle Flere af grupperne har valgt lærerne som målgruppe for deres kampagne. En af dem er i gang med at klippe hænder ud i forskellige farver til en plakat til læreværelset med sloganet: ’Vi tager hånd om alle’.

– Lærerne har et stort ansvar for inklusionen. Det er jo deres klasse, og det er

16

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 1 ȩ 23. JANUAR 2013

vigtigt, at eleverne trives og har det godt, så de er glade for at gå i skole. På den måde kan de også bedre arbejde sammen og lære mere, forklarer en pige.

Gruppen foreslår, at lærerne for eksempel laver sammenholdsøvelser med eleverne.

– Jeg ved ikke, hvorfor det virker, men det gør det, siger en anden.

Nanna Steffensen fra 7.v har selv oplevet, at det har en positiv indflydelse på klassen, når læreren sætter fokus på det sociale fællesskab.

– Vi har en lærer, der har talt med os om det sociale hierarki i klassen, og hvordan nogle er i centrum, mens andre er i en yderposition. Ud fra det, har vi talt om, hvordan man selv er, og hvad man kan gøre for at få alle til at føle sig som en del af fællesskabet.

– Det er også vigtigt, at læreren tager fat i et barn, hvis de kan se, at det ikke har det godt og spørger ind til det, siger hun.

Nanna synes selv, at det har været godt at arbejde med inklusion i en hel uge.

– Det har fået os til at tænke over det, så vi kan gøre noget ved det. Jeg har tænkt meget over, om der er nogen i vores klasse, der bliver holdt udenfor, men jeg synes faktisk, at alle har det godt, siger hun. ■

DLF-kongres Ja til kvalitet, nej til at undergrave den danske aftalemodel. Det blev bekræftet ved Danmarks Lærerforenings ekstraordinære kongres.

P

olitiske kommentatorer står i kø for at fortælle, at vi uundgåeligt ender i en konflikt, hvor vi bliver kørt over. Men en konflikt er ikke til gavn for folkeskolen, eleverne eller samfundet. Vi har i stedet brug for et ordentligt og seriøst arbejde, sagde Anders Bondo Christensen ved åbningen af DLF’s kongres 8. januar i Bella Center.

Han brugte det meste af sin indledning til at give de første bud på et oplæg til den folkeskolereform, som Danmarks Lærerforening vil tale om på kongressen.

Anders Bondo kritiserede også regeringen og KL, Kommunernes Landsforening: – Det er helt uden fortilfælde, at en regering fremlægger en ambitiøs politisk reform, og så viser det sig, at den vigtigste finansieringskilde skal findes i de ansattes overenskomst.

– Det er i modstrid med det, vi kalder den danske eller nordiske model. Regeringen leger med ilden, hvis de vælger at tilsidesætte den nordiske model, sagde han.

–Vi er langt hen ad vejen helt enige i regeringens udspil til folkeskolereform. Vi vil gerne udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som muligt.

– Vi ønsker også at bryde den negative sociale arv. Det tror jeg, at alle vi, der er lærere, føler stærkt for. Og vi vil gerne sikre alle elevers trivsel, sagde Anders Bondo.

– Vi drøfter gerne, om vi kan udvikle vores arbejdstidsaftale, så den yderligere styrker en udvikling af folkeskolen, sagde han og understregede, at DLF’s bud på punkter til reformen ikke bygger på, hvad DLF synes eller mener. Det tager udgangspunkt i forskning og i den praksis, lærerne står i hver dag.

– Vi tilbyder, at lærerne i en sammenhængende skoledag kan stå til rådighed

3(7(5 *$5'(

–

for eleverne i 25 timer om ugen og komme væk fra, at det er klokken, der afgør, hvordan timerne fordeles.

– På den måde kan vi indfri ønsket om at give eleverne mere undervisning uden at gå på kompromis med kvaliteten.

– På den måde kan vi støtte regeringens udsagn om, at lærerne ikke skal arbejde mere, men anderldes, sagde Bondo.

DLF ekstraordinære kongres tog skarp afstand fra regeringens indblanding i overenskomstforhandlingerne.

LO bakker op om den danske model Harald Børsting kom til DLF’s kongres med opbakning til lærerne fra LO-fagbevægelsen. Hans budskab til politikerne lød: – Aftalesystemet skal respekteres. Vi har ikke brug for jeres utidige indblanding. Den danske model er misundt i resten af Europa, men herhjemme kommer presset mod den fra alle sider. Aftalesystemet skal respekteres, for aftalesystemet er en del af løsningen, fastslog LO formanden.

Også formand for Nordiske Lærerorganisationers Samråd, Anders Rusk, var til stede: – De nordiske lærere ser med stor uro på det, der sker for de danske lærere og det, der sker med den nordiske kollektive aftalemodel i Danmark, sagde han. ■ pg KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 1 ȩ 23. JANUAR 2013

17

Speed dating Der var kaffe og croisanter, hjerteformede småkager, bryllupskage og amoriner i luften – alle sejl var sat til for at knytte skoler og virksomheder i et samarbejde til gavn for eleverne, deres erhvervsvalg og ungdomsuddannelse.

7HNVW RJ IRWR 3HWHU *DUGH

På bordene stod der dating-inspirerende kagehjerter med lyserød glasur.

N

u skal folkeskolens elever klædes bedre på til at vælge en ungdomsuddannelse, vælge den rigtige så de ikke shopper rundt og spilder et par år, og endelig gennemføre uddannelsesforløbet.

Erfaringen er, at de unges kendskab til erhvervsrettede uddannelser er for lille, og derfor har Børne- og Ungdomsforvaltningen og politikerne lagt sig i selen for at få skoler og private eller offentlige virksomheder til at arbejde sammen, så eleverne lærer nogle virksomheder at kende – og omvendt – et initiativ der går under betegnelsen PLUS, der står for Praktisk Læring Uddannelse og Samarbejde.

Dating – interesse – partnerskab

Sat op til sjov fra den årle morgenstund bød borgmester Anne Vang velkommen til dating, pardannelse og partnerskab.

Et par hundrede skole- og erhvervsfolk skulle bryde isen og finde den, de kunne indlede et samarbejdsforhold med, som kan være til gavn for både skoleeleverne og virksomhederne.

18

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 1 ȩ 23. JANUAR 2013

I absolut overensstemmelse med tidsaktuel menneskelig adfærd inviterede BUF i begyndelsen af januar et halvt hundrede erhvervsvirksomheder og to repræsentanter fra alle kommunens skoler til speed dating i Rådhusets festsal. Her blev der lagt tid og rum til, at deltagerne parvis kunne brænde varme på hinanden – ind i mellem sås dog også trekanter og mindre grupper – og sådan er det jo.

For at sætte skub i pardannelsen kunne deltagerne surfe mellem fire grupper, der appellerede til deres aktuelle orientering: 1: Man kunne møde skole- og erhvervsfolk og tale om deres erfaring med allerede eksisterende samarbejdsforhold.

2: Parringslystne kunne sætte sig på stole i en lang række, og interesserede kunne tage plads på en stolerække overfor, hvorefter de havde halvandet minut til med høj speed at fornemme, om de havde noget at mødes om – hvis ikke: næste.

3: Viste det sig, at der var amoriner i luften efter en dating, kunne man flytte til den diskrete Café Det Røde Hjerte, hvor parrene i skæret fra stearinlys og romantisk kaffe i det musselmalede kunne pejle sig ind på hinanden under uformelle former.

4. Udviklede kontakten sig til en interesse for at indgå et partnerskab, kunne parrene trække ud på gangen, hvor de fik vejledning i, hvordan man konkret etablerer en samarbejdsmodel, og hvilke forskellige muligheder den kan indeholde.

De kan engagere eleverne I sin velkomst sagde børne- og ungdomsborgmester Anne Vang, at efter utallige besøg på folkeskoler var hendes erfaring, at de steder, hvor skolegangen for de store elever var mest vellykket, er dér, hvor eleverne oplever, at det de lærer, skal bruges til noget – og det skete netop, når skole og virksomhed havde et samarbejde.

– Der er mange forskellige måder at indrette samarbejdet på. Pointen er, at det både kan komme meget dygtige elever og unge fra uddannelsesfremmede familier til gode og samtidig være til gavn for virksomhederne, fastslog Anne Vang.

En af de virksomheder, der har stor erfaring med at have kontakt til skoler og tage elever ind, er Siemens, der hvert år adopterer en klasse i overbygningen.

– Vi inviterer eleverne til fx matematikeller fysiktimer og inddrager dem i forskellige aktiviteter. Typisk arbejder vi med noget teori, for næste gang vi mødes at besøge en virksomhed, hvor teorien anvendes i praksis, fortæller kommunikationsdirektør John Finnich Pedersen fra Siemens. Han oplever, at når hans medarbejdere viser noget af deres personlighed og er gode til at kommunikere, så kan de sprede engagement til eleverne.

Efter to en halv times intense møder på Rådhuset gik mange hjem med ideer til, hvordan skoler og virksomhederne kan samarbejde. Andre havde konkrete aftaler i hånden efter et ualmindelig sjovt og veltilrettelagt arrangement. ■ Meget brugbar information på: www.plus.kk.dk

På Café Det Røde Hjerte mødte parrene for under uformelle former at føle hinanden på tænderne og snakke samarbejde.

Et lykkelig match synes under opsejling – i det hele taget var det bemærkelsesværdigt så mange, der gik rundt med smil på læben.

BUF-direktør Else Sommer satte for første gang i sit liv kniven i en bryllupskage, hvorved dagens pardannelser blev bekræftet: ”Og hvis I går fra hinanden, så finder I bare en ny”, vejledte hun.

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 1 ȩ 23. JANUAR 2013

19

KOMMENTAR

Der er ogsĂĽ hĂĽb for de tosprogede drenge $I -HDQHWW 6NRY 88 YHMOHGHU 8QJGRPPHQV 8GDQQHOVHVYHMOHGQLQJ .ÂşEHQKDYQ

D

ebatten om de mest udsatte og marginaliserede af vores tosprogede drenge er igen aktuel i medierne.

Ved udgangen af folkeskolen er de ifølge medierne funktionelle analfabeter, dobbelt sü kriminaliserede som etnisk danske drenge, de lÌser og staver svarende til 3. klasses niveau, de er omsorgssvigtede af deres forÌldre, mangler en faderfigur, overlades til gadens normer og vÌrdier, lever i parallelsamfund i socialt udsatte boligkvarterer – ghettoer? og falder ud af uddannelsessystemet pü et tidligt tidspunkt af deres liv for aldrig at kunne vende tilbage til det igen.

Er det virkelig sandt? Er det et trovÌrdigt billede af socialgruppe 5’s unge tosprogede drenge?

Ja, det er sandt, sĂĽledes ser det ogsĂĽ ud.

Dog med alle de mellemregninger og ürsagsforklaringer, der gør ovenstüende billede mindre sort/hvidt, end medierne giver udtryk for.

Det der interesserer en arbejdsgiver Heldigvis er der meget langt fra de enkelte arbejdsgiveres krav til de unge og sü til de højtrübende reprÌsentanter for erhvervsuddannelserne, Dansk Byggeri, Dansk Industri, Dansk Arbejdsgiverforening, politikere og professorer udi pÌdagogik m.fl., som uafladeligt taler om de unges lave karakterniveau, den alt for dürlige undervisning i folkeskolen og samme folkeskoles svigt af de unge tosprogede drenge.

Alle konkluderer de, at drengene aldrig kan gennemføre en ungdomsuddannelse og fü plads pü arbejdsmarkedet, nür de efter 9 ürs skolegang stadig ikke kan lÌse, hvad der svarer til indholdet i en Jumbobog.

20

KK ČŠ KĂ˜BENHAVNS KOMMUNESKOLE ČŠ NR 1 ČŠ 23. JANUAR 2013

Virkeligheden er en anden. Nür vi som UU-vejledere stür med Ên af de ovenfor beskrevne drenge, som ganske rigtigt er svigtet i et omfang, som slet ikke lader sig beskrive, som er mere eller mindre smükriminaliseret, har füet et alt for dürligt skoleresultat osv. osv., og vi med ham skal forsøge at finde en lÌreplads, sü spørger arbejdsgiveren aldrig efter gode skoleresultater. Aldrig.

Han spørger derimod om følgende: Ȋ .DQ 0RKDPPDG NRPPH RS RP PRUJHnen? Ȋ .DQ KDQ NRPPH WLO WLGHQ" +YHU GDJ" Ȋ .DQ KDQ IRUVW§ EHW\GQLQJHQ DI DW NRPme til tiden? Ȋ )RUVW§U KDQ KYDG GHW EHW\GHU IRU HQ DNkord, at bare Ên mand i sjakket kommer for sent? Eller slet ikke kommer? Ȋ .DQ 0RKDPPDG JLYH EHVNHG KYLV KDQ er forsinket? Hvis han skulle blive syg? Ȋ (U 0RKDPPDG WLO DW VWROH S§" Ȋ .DQ YL UHJQH PHG KDP" 2JV§ NO HQ februarmorgen, hvor der er minusgrader og mørkt udenfor? Ȋ .DQ KDQ IRUVW§ DUEHMGVNXOWXUHQ VRP HU ’Vi trÌkker pü samme hammel’ – Arbejdet skal gü stÌrkt, det skal gøres ordentligt, men jo hurtigere des flere penge til os alle sammen. Forstür Mohammad det?

De skal holdes i hünden Skal drengene nü dertil, at en arbejdsgiver stiller ovenstüende spørgsmül, sü skal drengene efter endt folkeskole eller nogle ür efter modtages af en erhvervsskole, der kan fortsÌtte den hündholdte – og det er i ordets bogstaveligste betydning at holde i hünden – vejledning og relationsdannelse, som disse drenge er fuldstÌndig afhÌngig af.

En vejledning der støtter og hjÌlper dem videre i livet, for gør vi som vejledere og faglÌrere pü de tekniske skoler ikke det, er der ingen, der gør det.

Og det er ned i detaljerne, der skal hjÌlpes og støttes. Nøjagtigt som de fleste forÌldre gør med deres egne børn i overgangen fra skole til uddannelse.

De erhvervsskoler, der forstür betydningen af relationsdannelse og det hündholdte vejledningsarbejde med disse drenge, für dem igennem grundforløbet

NIELS-VILHELM SØE

på erhvervsuddannelsen på lige fod med alle andre unge på samme grundforløb.

Når grundforløbet er gennemført, skal den tætte vejledning og støtte træde til igen.

For uden netværk og kendskab til arbejdsmarkedet og dets mere eller mindre skjulte rekrutteringsprocedurer og mekanismer, er disse drenge meget ilde stedt i jagten på en læreplads.

I UU-København, Ungdommens Uddannelsesvejledning, har vi i samarbejde med Fastholdelseskaravanen under Undervisningsministeriet og i tæt parløb med tekniske skoler gang i et ’praktik/lærepladsprojekt’, hvor vi gennem en meget, meget relationsafhængig, tæt og håndholdt vejledning hjælper og støtter en del af de drenge, som er så velbeskrevne og profilerede gennem de sidste ugers mediebevågenhed.

Der er kun ét valg Lykkeligvis har vi i Danmark håndværksmestre og arbejdsgivere, der prioriterer drengenes realkompetencer højere end deres skoleresultater. Disse skoleresultater kan blandt andet forklares med en utilpassethed udsprunget af ufattelig elendige livsbetingelser.

Lykkeligvis giver samme arbejdsgivere disse drenge en chance for at vise, at de

kan leve op til de krav på en arbejdsplads, som mere handler om adfærd, arbejdspladskultur, solidaritet og dannelse end om karakterniveau. Og intet sted er det bedre at blive opdraget og dannet end gennem uddannelse og arbejdspladserfaring. Derfor er der ingen vej udenom.

Intet tyder på, at der er tilstrækkelig politisk vilje til at ændre på boligkvarterernes sammensætning, ej heller på folkeskolernes urimeligt forskellige betingelser for at drive god skole under meget vanskelige vilkår.

Ligeledes er det ikke sandsynligt at kunne ændre på en forældregeneration til disse drenge, der tilsyneladende har alt for mange psykosociale og personlige problemer til at magte omsorgen for egne børn. Og fædrenes svigt og manglende evne til at være rollemodel for sønnerne lader sig ikke ændre ’over natten’.

Vi har ikke noget valg. Medierne kan blive ved med at skrive om drengene, og vi kan frygte dem på gader og stræder – men kun ved at få dem ind i uddannelsessystemet via tætte relationer, støtte og hjælp på alle niveauer – og ikke mindst politisk vilje til at sætte alt ind på at løse problemet – kan vi håbe på , at denne ungegeneration af utilpassede drenge vil blive en anden slags fædre for næste generation af drenge. ■

Når udsatte tosprogede drenge får personlig støtte og vejledning helt ned i detaljen, kan de gennemføre et uddannelsesforløb.

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 1 ȩ 23. JANUAR 2013

21

BR- KOMMENTAR

En ny nordisk helhedsskole

(*(7 )272

B

Af Sofie Led, Socialdemokraterne, skolepolitiske ordfører, medlem af Børneog ungdomsudvalget.

22

ørne- og Ungdomsudvalget kommer ikke til at have hænderne i skødet i valgperiodens sidste år på trods af store reformer på omtrent samtlige områder i forvaltningen siden 2010.

Især på skoleområdet er det sket store ændringer med hensyn til inklusion af elever med særlige behov, bedre fordeling af sprogsvage børn og systematisk efteruddannelse af lærerne. Kvalitetsrapporterne viser fortsat fremgang, og det er jeg meget tilfreds med, og de resultater håber jeg også, at I er stolte af.

Et ikke-opdelt dagsværk Regeringen har taget initiativ til ’Ny Nordisk Skole’, som blandt andet konkret skal udfolde sig i form af en helhedskole. De konkrete bud på en afvekslende dag ledet af både pædagoger og lærere vil jeg sammenligne med den måde, som vi i Norden har tilrettelagt mange af vores uddannelser på. Nemlig vekselvirkning mellem teorisk og praktisk læring i kombination med kreativ problemløsning.

Jeg tror ikke på opdelingen af børns livsverden i en henholdsvis undervisnings- og fritidsdel. Men den eksisterer i vores systemer og overenskomster.

Jeg mener, at den nuværende opdeling er hæmmende for en afvekslende og sammenhængende dag, hvor både pædagoger og læreres kompetencer skaber synergi i børn og unges opdragelse og læring, hvad enten det handler om sociale fællesskaber, teoretisk-abstrakt læring eller praktiske, kropslige færdigheder. En dag man nærmere kunne kalde et dagsværk, fremfor en skoledag med fritid bagefter.

Man kan ikke undervise uden at opdrage, og man kan ikke opdrage eller skabe rammer for leg uden at skabe målrettet læring. For begge fag gælder dog, at et kontinuerligt metode- og udviklingsarbejde skal finde sted, som gør der klart for

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 1 ȩ 23. JANUAR 2013

enhver, at lærere og pædagoger spiller en vital rolle i børns liv uden for familien. En rolle der vel og mærke skal blive mere ligeværdig og respekteret i både offentligheden og praktisk-professionel sammenhæng for at udfylde de potentialer, der ligger i helhedskolen.

Helhedsskoler med særkender Jeg er glad for at regeringens initiativ til reform af folkeskolen er en all over model. Forældre til velfungerende børn har haft tendens til at vælge de københavnske heldagsskoler fra af frygt for et lavt niveau. Med en ny form for helhedsskole vil skoleformen ikke være møntet på en speciel elevgruppe eller geografisk område og dermed ikke potentielt stigmatiserende.

Jeg ønsker dog at fortsætte med at tildele skolerne økonomi efter, hvilken social opgave de løfter, og derfor bliver helhedsskoler heller aldrig one size fits all.

Dygtige skole- og institutionsledere skal også fortsat sætte deres særlige præg med didaktiske og pædagogiske profiler.

Alle helhedskoler vil derfor kunne bevare deres særkender og udvikle deres kvaliteter.

Nogle har påpeget, at det der er beskrevet som formålet med reformen og den måde, dagen skal struktureres på, allerede er praksis i dag. Det synes jeg kun lyder godt. Nu skal vi så skabe en organisation, der skal understøtte indholdet og særligt samarbejdet mellem lærere og pædagoger.

Bygningsmassen i København umuliggør mange steder fysisk sammensmeltning af nuværende undervisnings- og fritidstilbud, men vi bør arbejde for, at hvert fritidstilbud kun får én kommunal skole at forholde sig til af hensyn til det daglige samarbejde mellem lærere og pædagoger.

Københavnske elever får, efter de seneste års budgetter, flere timer end den

gennemsnitlige danske skoleelev, hvorfor vi har taget forskud på nogle af de økonomiske og faglige præmisser for reformen.

Jeg ser dog frem til, at der prioriteres mere efteruddannelse af lærere og pædagoger, og at mere arbejdstid placeres dér, hvor børnene og kolleger opholder sig.

Jeg glæder mig til at finde frem til lokale københavnerløsninger på reformen med input fra jer, når vi har fået udmelding på økonomien bag reformen fra Christiansborg i starten af 2013. ■

KLF’s julekalender

M

ange hundrede fulgte i december KLF’s julekalenderkonkurrence fra det julepyntede sløjdlokale. Nogle skoler afspillede den på storskærm på lærerværelset i spisepausen, mens andre repeterede de svære spørgsmål hjemme på ipad’en for at være sikre på, at de fik indsendt de rigtige svar. Dyvekeskolen blev den dygtige vinder af konkurrencen, og modtog de 5.000 kroner som tilskud til en personalefest. Julekalenderen er produceret af Jan Klint Poulsen,Vigerslev Allés Skole, med hjælpende kolleger i nisseværkstedet.

Den daglige julevideo fandt desværre sin afslutning juleaftensdag, og opfordringerne lyder nu til at lave både fastelavnsog påskekalender fra den kommunale høvlebænk, for savnet er stort.

Foreningens ’venner’ på facebook steg i julekalenderperioden fra 450 til nu mere end 900. Vi håber, at endnu flere vil slutte sig til KLF på facebook – det er en nem og hurtig måde at følge skoler, kolleger og forening. Husk også KLF’s hjemmeside, hvor der er skiftende nyheder og korte videoer ude fra jer: klfnet.dk pg

DEBAT

MYGINDS MISSION

V

i er som lærere på Hyltebjerg Skole ufrivilligt blevet en del af en aktuel mediedebat. Debatten tager afsæt i tvprogrammet Myginds Mission, som er optaget på vores skole, og hvor første program blev sendt onsdag 2. januar på DR1.

Vi mener, at mobning er et væsentligt emne og finder det afgørende, at vi som lærere deltager aktivt i kampen for, at alle børn i folkeskolen trives og har et godt skoleliv. Alligevel var vi fra begyndelsen bekymrede, da Myginds Mission og STV ankom til vores skole.

Vores primære bekymring har hele tiden været skolens elever. Hvordan ville elever, som eksempelvis havde mobbet andre eller været udsat for mobning klare den eksponering, som følger med et sådan tv-program?

Vi er enige i, at tv-programmer kan være med til at sætte fokus på væsentlige emner, men har forholdt os undrende i forhold til, hvordan Peter Mygind i rollen som skolelærer skulle kunne opdage og bekæmpe mobning bedre end vi, som professionelle lærere, gør det i vores daglige arbejde. Vi mener, at gode eksempler på mobbesituationer mv. i stedet med fordel ville kunne vises som rekonstruktioner.

Allerede nu efter første udsendelse har temaet om mobning taget en ny og uventet drejning og en scene i udsendelsen, hvor Peter Mygind spiser sin madpakke alene på lærerværelset har fået unødig meget fokus.

Da den pågældende scene blev optaget, var dele af skolens lærere i gang med at holde teammøder og planlægge undervisning. I den scene misbruger Peter Mygind og STV vores tillid idet de undlader at tydeliggøre, at det ikke er i en spisepause, at vi er på arbejde, og at Peter Mygind ikke sidder alene, men har et kamerahold med.

Målet om at lave godt tv synes tydeligere end missionen om at bekæmpe mobning.

Vi mener, at Hyltebjerg Skole er en god KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 1 ȩ 23. JANUAR 2013

23

skole, hvor der professionelt og reflekteret dagligt arbejdes med blandt andet konflikthåndtering, trivsel mv. På nuværende tidspunkt har virkeligheden desværre overgået vores tidlige bekymring.

Vi har ikke haft mulighed for at se de kommende programmer og må som lærere på skolen desværre blot afvente indhold og reaktioner i medierne. Det bliver interessant at følge, hvorvidt den gode sag om at bekæmpe mobning vinder over kampen om høje seertal.

Karin Børresen, Signe Krøll Nielsen, Karsten Westberg, Charlotte Forsberg, Monica Edelmann, Camilla Jelstrup, Hanne Winther, Rikke Walter, Kristina Sebro Thirstrup, Karina Abildgaard Leisin, Vibeke Madsen, Liselotte Berg Vestergaard Andersen, Therese Gad, Mette Fryd, Line Spicker, Kristine Walter og Trine Schneider, lærere på Hyltebjerg Skole

DEN GLEMTE ELLER GEMTE SANDHED?

J

eg er bange for, at den danske befolkning ikke får hele sandheden om den nye folkeskolereform. Vil forældrene i vores folkeskole acceptere en skole, hvor læreren ikke har tid til at holde et møde om deres barn, der ikke trives?

Mere undervisning og engelsk fra 1. klasse kunne være rigtig godt. Vi kunne højne det faglige niveau, undervisningsdifferentiere mere, have tid til at få talt med den enkelte elev og udtænke kreative og målrettede undervisningsforløb.

Muligvis ville der også blive tid til at samarbejde med kollegerne og lave tværfaglige forløb, der kunne udfordre og udvikle elevernes kunnen. Vores folkeskole ville herved kunne konkurrere med privatskolerne, indtage 1. pladsen i PISA-undersøgelserne og blive regeringens guldæg.

Men det er her, den glemte eller gemte del af reformen kommer ind i billedet. For hvordan udfører vi denne reform af vores folkeskole uden at sprænge budgetterne?

Lærerne skal undervise flere lektioner

24

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 1 ȩ 23. JANUAR 2013

om ugen og bruge mindre tid på forberedelse. Det betyder, at der bliver mindre tid til alle de ’usynlige’ opgaver i lærerarbejdet. Mindre tid til forberedelse af undervisningen, undervisningsdifferentiering, skole/hjem samtaler, forældremøder, indsats over for mobning, hjælp til fagligt svage elever, indsats over for adfærdsvanskelige elever, problemer angående trivsel i klassen, tværfaglig undervisning, projektuger, afleveringsopgaver, elevplaner, emneuger og ikke mindst sidste års guldæg: inklusion.

Vil forældrene i vores folkeskole acceptere en skole, hvor læreren ikke har tid til at holde et møde om deres barn, der ikke trives?

Vil de acceptere en skole, hvor læreren ikke har tid til at planlægge kreativ og differentieret undervisning?

Jeg er bange for, at denne reform vil skabe en folkeskole, hvor pædagogiske tiltag bliver nedprioriteret. Der vil ikke være tid og overskud til at kaste sig ud i nye undervisningsformer og tværfaglige forløb, som statsministeren ellers sagde skulle prioriteres. Vi ender med en skole, der opbevarer børnene i mange timer, men ikke har ressourcerne til at højne deres viden og kompetencer.

Og hvad med pædagogerne i fritidsordningerne? De skal muligvis indtænkes i undervisningen, men kan og vil en uddannet pædagog nøjes med at være lærerassistent? Læreren har jo i kraft af den nye reform ikke tid til at mødes og samarbejde med pædagogen.

Det store indhug i lærernes usynlige opgaver og hvordan heldagsskolerne kan fungere i praksis er en alvorlig side af folkeskolereformen, som ingen politikere taler om. Måske håber politikerne, at lærerne bare løber lidt hurtigere og klarer det hele alligevel.

Alle, der har været i nærheden af vores folkeskole, ved, at lærerne allerede løber hurtigt, og mange løber alt for stærkt, og flere er helt nede på knæ. De fleste lærere vil fortælle, at de er pressede i deres arbejde – ikke over undervisning, men over alle de mange ’usynlige’ opgaver.

Jeg er bange for, at reformens fremtidige arbejdsvilkår vil resultere i, at ildsjæle-

ge arbejdsvilkår vil resultere i, at ildsjælene, de faglig dygtige og de pædagogisk visionære lærere langsomt vil forsvinde fra vores folkeskole. For hvem har lyst til at give køb på sine idealer som lærer – eller arbejde gratis?

Line Vesth, lærer på Oehlenschlægersgades Skole på Vesterbro

DEN SØDESTE TAGER TIL GENMÆLE

L

ad mig indrømme det straks. Det er mig, der er den sødeste af de to ret dygtige lærere på side 151 i Lise Egholms bog ’Fordi du skal’. Var i december 2011 inviteret til julefrokost på Rådmandsgades Skole og havde i den anledning og LE’s udnævnelse til årets leder købt en lille æske chokolade og skrevet et lykønskningskort. Ikke for at afslutte en konflikt, men fordi jeg var glad for den positive omtale, vores folkeskole fik i den forbindelse. Når der sker forbedringer, skal det roses.

At LE ville forbinde mit lykønskningskort med en konflikt for 5½ år siden, havde jeg ikke lige set komme. Kunne blot små søde chokoladehilsener afslutte konflikter, så verden nok anderledes ud. Kan heller ikke rigtig genkende kortets ordlyd, men måske svigter min hukommelse.

Har også svært ved at genkende LE’s beskrivelse af personalet i midt-slut 90erne som værende egoistiske, grådige, lovlig alkoholiserede og råbende. Min oplevelse af kulturen på skolen er anderledes. Lige kort. Jeg blev ansat på Rådmandsgades Skole i 1983, og arbejdede der til 2006.

Altså 23 år.

Vores tidligere inspektør Jørgen Voigt var gået på pension året før LE’s indsættelse i 1995. Skolebygningerne var under hans meget kompetente ledelse blevet renoveret og udvidet med blandt andet en smuk idrætssal og en ny 80er bygning med klasselokaler og faglokaler. Ved hans fratrædelse stod en smuk, og i mine øjne velfungerende skole.

Skolen havde ikke sejlet uden ror før LE’s indsættelse. Vi havde mange udvalg, som arbejdede seriøst. Vi organiserede pædagogiske weekends med forskellige temaer. Vi havde vores årlige traditioner med blandt andet stort julemarked og forårsrevy. Vi havde et velfungerende specialcenter. Flere i lærergruppen havde erfaring med tosprogsproblematikken både fra kurser og fra andre skoler og brugte erfaringerne på Rådmandsgades Skole.

Vi stillede krav til alle elever om deltagelse i lejrskoler, badning efter idræt, deltagelse i kristendomsundervisning o.lign.

Der fandt vidensdeling sted, før det blev moderne at tale om det. Skolen fungerede med de udfordringer, som altid vil være til stede, når man arbejder på så stor en arbejdsplads og med mange ændringer på forholdsvis kort tid. Der var stor arbejdsomhed og kærlighed til vores skole. Vi følte ejerskab. Var stolte af vores arbejdsplads.

Til skolens 100 års jubilæum i 1989 strømmede det ind med gamle elever. De lignede ikke nogen, der igennem deres skoletid var blevet hånet og latterliggjort i årevis, som LE skriver i sin bog. Hvis det havde været tilfældet, var de nok heller ikke dukket op.

Forældreforeningen RSV var startet mange år tidligere og fortsatte, selv med ny og anderledes elevsammensætning/ forældregruppe.

Da LE blev inspektør, mente hun, at mange ting skulle ændres og helst hurtigt. Men det tager tid at implementere nye ting og få det til at fungere. Og det kræver ikke mindst, at man inddrager lærerne, lytter til dem og anerkender deres arbejde.

Vi ville gerne ledes, men også gerne tages med på råd og behandles respektfuldt.

Det havde vi været vant til under Jørgen Voigts lederskab. Vi var ikke sarte, men forventede en ledelsesstil, der aftvang naturlig respekt. Og mange fodfejl blev begået. Ofte blev kolleger indkaldt til møde hos LE, uden der forelå en dagsorden. Var derfor uforberedte og usikre. Flere oplevede at blive overfaldet verbalt offentligt.

Stemningen på lærerværelset var præget af nervøsitet og usikkerhed. Talrige

’Fordi du SKAL!’, af Lise Egholm, skoleleder ved Rådmandsgades Skole, omtalt i KK 10 sidste år.

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 1 ȩ 23. JANUAR 2013

25

SKO MESSEN Danmarks største fagmesse for læremidler

2013

Roskilde Kongres- og Idrætscenter 6. og 7. marts

je med

Hold ø

visen a e s s uar Me er i jan m

Udkom

SKOLEMESSEN.DK Skolemessen arrangeres af Centre for Undervisningsmidler i Danmark i et samarbejde med Alinea, Gyldendal Uddannelse og de to brancheforeninger BFU og SFU.

26

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 1 ȩ 23. JANUAR 2013

møder, hvor sikkerhedsrepræsentant og tillidsrepræsentant var inddraget, blev afholdt, men ledelsesstilen ændredes ikke, og Københavns Lærerforening blev inddraget. Sådanne sager slider, og nogle kolleger valgte at finde nye arbejdspladser.

Jeg valgte at finde en anden skole. Jeg var ked af at skulle forlade Rådmandsgades Skole, hvor både mine kolleger og jeg havde lagt meget hjerteblod. Om jeg fortrød skoleskiftet? Også i den grad – i begyndelsen. På min nye skole vidste de jo ikke, hvor dygtig jeg var. Det fandt de dog snart ud af. Jeg sluttede mit skolelærerliv med gode år på Kildevældsskolen.

Man skal lære at lede, skriver LE i sin bog. Måske mere lydhørhed og selvransagelse i starten af inspektørperioden havde gjort den mindre konfliktfyldt.

Afslutningsvis: det havde klædt Peter Garde at have taget de kritiske anmelderbriller på.

Rie Lohmann, tidligere ansat på Rådmandsgades Skole Svar fra redaktøren: Tak for dit indlæg, der giver et andet billede af skolen, som du har oplevet den.

Det er med fuldt overlæg, at jeg ikke har båret kritiske anmelderbriller, for KK har lagt den linje, at vi ikke anmelder bøger, men vi omtaler bøger, og næsten udelukkende titler med københavnske lærere og i dette tilfælde en leder som forfatter.

I en omtale vil vi gerne fortælle om bogens indhold, som forfatteren fremlægger det, men kun undtagelsesvis eller i begrænset omfang anlægge faglige eller subjektive vurderinger.

Nogen knivskarp adskillelse mellem anmeldelse og omtale findes nok ikke, men det falder uden for KK’s praksis at gå ind i en kritisk vurdering af fx forfatterens beskrivelse af skolens tilstand for 15-20 år siden. Skal der reageres på den, må det være op til dem, der kendte skolen dengang – så tak til dig, siger jeg uden kritiske briller, for at du tog til genmæle, når du fandt det på sin plads.

Venlig hilsen Peter Garde

EN BESKRIVELSE VI IKKE KAN GENKENDE Lærerkommentar til ’Fordi du skal’ samt til artikel i Femina. a Lise Egholm i 1995 blev indsat som ny skoleinspektør på Rådmandsgades Skole, stod eleverne på række ned ad Mimersgade og gav hende en meget flot velkomst. Der var flag og sang og mange store forventninger, også hos lærerpersonalet, til at få en kvindelig inspektør med en masse nye, gode intentioner.

Skolens tidligere inspektør, Jørgen Voigt, var gået på pension, og der havde været en periode, hvor viceinspektøren måtte tage over, indtil der blev ansat en ny inspektør.

Skolen fungerede med hjælp af de lærere, der havde tillidsopgaver samt faglige tilsyn, og da vi jo var vant til, at inspektøren straks tog over ved opståede problemer, når vi bad om det, havde vi også disse klare forventninger til den nye inspektør, Lise Egholm.

Tilsyneladende har denne dog følt det som et angreb på sin lederposition, at vi var rimeligt selvstyrende og kompetente og var vant til at arbejde med aktiviteter og projekter på eget initiativ og i samarbejde i faggrupperne og de forskellige udvalg.

Lise Egholm blev nemlig leder på en skole, hvor vi havde mange traditioner og projekter kørende, såsom temauger på tværs af klasserne og julemarked med elevernes selvvalgte arbejdsgrupper. Vi havde også projekter med gæstelærere, blandt andet med dans og drama samt vores årlige clou, nemlig forårsrevyen, der kørte over to aftener. Hun har ved sin ansættelse fået en skriftlig oversigt over alle de projekter og temauger, der havde været de foregående år.

Lise Egholms udsagn om, at lærerne var tilbagelænede og bedrevidende, kan vi så sandelig ikke acceptere. Hun giver et forskruet og fortegnet billede af lærerstaben samt vores aktiviteter og samarbejde,

D

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 1 ȩ 23. JANUAR 2013

27

samt nedgør vores indsats med eleverne.

Omtalen af nogle af lærerne som store hanbavianer, der styrede skolen, og de nyttige idioter – altså de lærere, der gjorde det hårde arbejde – og at der var krigszone og junglekrig på skolen, er da i den grad en subjektiv og overdreven beskrivelse af miljøet på skolen, som vi slet ikke kan genkende. De lærere, der påtog sig ekstraopgaver, fik naturligvis enten tid eller honorar for dette, og det er dog en mærkelig betegnelse at kalde dette grådighed.

Undertegnede mangeårige lærere ved Rådmandsgades Skole undrer os over, at Lise Egholm med den succes, hun har udadtil i medier og den anerkendelse, hun har fået for lærernes arbejde med integration samt sine egne foredrag rundt om i landet om emnet, nu finder det nødvendigt at nedgøre vores og kollegernes arbejdsindsats på vores tidligere arbejdsplads, som vi hidtil ikke har haft grund til at være andet end stolte over.

Bente Kristensen, Anne Grethe Humble, Ingelise Landt, Eva Iversen, Peter Thorsen, Ib Jensen, Birgitte Fritzel, Kirsten Høghøj, mangeårige lærere ved Rådmandsgades Skole

TALEHØRELÆRERNE STÅR KLAR Inklusion, tidlig sproglig indsats, det helt store løft Københavns Kommune arbejder et, desværre for lille, antal engagerede talehørelærere, som kommer i alle daginstitutioner og skoler under dette slogan: ’I ringer – vi kommer’, eller ’I kommer til os, også når barnet er helt lille.’

Vi finder og forebygger.

Vi underviser og vejleder Vi tager ansvar og henviser.

Talehørelærere hører under PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) i de forskellige områder i Københavns Kommune. Talehørelærere har en 3-5 årig uddannelse inden for sprog, tale og høreområdet og vil meget gerne så tidligt ind i

I

28

barnets liv som muligt.

Talehørelærere samarbejder med sundhedsplejersker, psykologer, hospitaler, dagplejere, støttepædagoger, pædagoger og lærere. Og ikke mindst forældre. Derved støttes barnet , eventuelle vanskeligheder afhjælpes, og barnet får en bedre skolestart.

I forbindelse med Danmarks Lærerforenings kampagne, der går ud på at sikre alle børn lige muligheder, hvor alle børn møder hinanden i et forpligtende fællesskab, og hvor alle børn hver dag udfordres optimalt, ønsker vi som talehørelærere under DLF at gøre opmærksom på de områder, hvor vi kan gå ind og være med til at sikre, at barnet får de muligheder.

Der skal være plads til alle i undervisningen, både den svage og den stærke elev. Børn skal lære meget, og har ret til en pædagog, en lærer og en talehørelærer, der er uddannet i faget.

Rudi Ottesen, talehørelærer, PPR Amager

HJÆLPEKASSEN AF 1892 Ordinær generalforsamling afholdes mandag 18. februar kl. 19 i KLF’s hus, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C med følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Beretning for 2012 3. Regnskab for 2012 4. Indkomne forslag 5. Fastsættelse af kontingent for 2013 6. Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter 7. Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant 8. Eventuelt Bent Christiansen, pbv.

KLF PÅ FACEBOOK Facebook/klfnet Der er nu 900 personer, der følger deres kolleger, skoler og foreningen på facebook. Her finder du de seneste nyheder fra skolerne, og du kan læse kommentarer, anbefalinger og få gode ideer.

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 1 ȩ 23. JANUAR 2013

KLF KONTINGENT Kontingentnedsættelse / -fritagelse Ifølge foreningens vedtægter er der i visse situationer, fx ved ledighed og flere former for orlov, mulighed for kontingentnedsættelse eller -fritagelse. Du skal selv søge om det.

Nærmere regler samt ansøgningsskema findes på KLF’s hjemmeside: klfnet.dk eller fås ved henvendelse til foreningen.

Der bevilges ikke nedsættelse / fritagelse med tilbagevirkende kraft.

LÆRERNES KUNSTFORENING Generalforsamling afholdes torsdag 28. februar kl. 19.30 på Tingbjerg Skoles lærerværelse, indgang fra Skolesiden.

Generalforsamlingen afvikles efter foreningens love. Bagefter går vi over til det, der for nogen er det vigtigste: lodtrækningerne. Der er dels den store lodtrækning mellem alle medlemmerne, dels den lille mellem de tilstedeværende medlemmer. I begge tilfælde er gevinsterne kunstbøger og indrammet grafik.

Skolernes repræsentanter kan afhente nytårstryk til lodtrækning blandt skolens medlemmer.

Er du ikke medlem, men interesseret, kan du møde op melde dig ind og betale til Jan (kasserer), og du deltager da i lodtrækningen blandt de tilstedeværende.

Der vil blive serveret kaffe/the og et stykke brød. Vi glæder os til at se rigtig mange medlemmer.

Som noget nyt vil der efter generalforsamlingen i en halv time være mulighed for at købe kunst i depotet.

Bendt Petersen, pbv

LÅNEFORENINGEN Generalforsamling Der indkaldes herved til den årlige generalforsamling i LfL fredag 8. marts kl. 16 i

K K ’s m a i l : k k @ k k- k l f . d k

Af Margit Schaleck

For 50 år siden Budgetdebatten Ved borgerrepræsentationens møde udtalte borgmester Weikop i sin svartale på de stillede spørgsmål: ”Lærermangelen er et landsfænomen. København mangler 948 lærere, hvoraf de 391 poster skyldes den stedfundne arbejdstidsnedsættelse.

Ifølge lærerrationeringscirkulæret må kun endnu 179 poster besættes med seminarieuddannede lærere, det bliver ca. 2 pr. skole.”

Borgmesteren afsluttede med at sige, at det er beklageligt, at der ikke kan arbejdes med de mange planer, magistratens 1. afdeling har, men at han helt forstår, at man under hensyn til landets økonomiske situation ikke kan forcere arbejder frem, der kan udsættes.

KK, nr. 2, januar 1963

For 25 år siden Mediebussen Et rullende medieværksted tilbydes nu skolerne fra TIC – Teknologi- og informatikcenteret. Hvis 10. klasse arbejder med mediekendskab eller lignende emner, kan TIC tilbyde videoudstyr til optagelse og redigering, radioudstyr til optagelse og redigering og dataudstyr til skriftlig fremstilling og bladproduktion. Desuden følger 4-6 personer fra TIC med ud på skolen og er behjælpelig med processen og produktionen.

Mediebussen er etableret i samarbejde mellem Arbejdssekretariatet og Skolevæsenet og har modtaget støtte fra Kultur- og Kommunikationsministeriet.

KK, nr. 1, janur 1988

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 1 ȩ 23. JANUAR 2013

29

KLF’s mødelokale Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C. Den endelige dagsorden og regnskabet for 2012 kan ses på foreningens hjemmeside fra 24. februar.

Låneforeningen har indgået en ny samarbejdsaftale med KLF. Det betyder at Låneforeningen kan kontaktes i hele KLF’s åbningstid, og det har også resulteret i kortere ekspeditionstid.

Udlånsrenten er stadig under 3% p.a., og du kan låne op til 150.000 kr. Besøg foreningens hjemmeside: LfL.dk Bestyrelsen

KOLONIERNE

med en klasse. De er skrevet i et imødekommende og elevvenligt sprog og med et somme tider lidt twistet indhold, der kan krydre og beskrive lokaliteten og fange både elever og lærere.

På Frydendalsvej har Vibeke blandt andet været en aktiv kraft i Kunstklubben Frydendal, der består af nuværende og tidligere ansatte og -medlemmer af foreningens bestyrelse. Hun har været med, når Kunstklubben indkøbte værker, der senere blev udloddet ved den årlige generalforsamling, og hun har været en hovedkraft i de skiftende udstillinger i foreningens hus på Frydendalsvej.

Foreningen og Kolonikontoret siger tak for en helhjertet indsats gennem mange år og ønsker Vibeke Fraenkel et godt og aktivt otium fremover. pg

PETER GARDE

Sommerkolonier

Konsulent i Københavns Lærerforenings Kolonier Vibeke Fraenkel har valgt at gå på pension 1. februar i år.

Vibeke blev ansat på Kolonikontoret i august 1992 og har som en del af sine opgaver gennem årene ansat hundredvis af medarbejdere på foreningens sommerkolonier – ofte lærerstuderende, men også mange andre, der i et par uger om sommeren gerne har villet yde en indsats for de københavnske skoleelever.

Vibeke Fraenkel har desuden udarbejdet den serie af landsdækkende lejrskolemapper, som Kolonikontoret har udgivet med faglige informationer, gode ideer og praktisk information, der står på alle skoler til brug for lejrskoleophold. Lejrskolemapperne har været en stor hjælp og inspiration for lærere, der skulle af sted

30

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 1 ȩ 23. JANUAR 2013

FOTO: MARIE HANSEN

Vibeke Fraenkel stopper

Københavns Lærerforenings kolonikontor har udsendt programmet for sommerens kolonimuligheder.

Der bliver feriekolonier i en eller to uger, Tab og Vind-koloni i to uger og emnekolonierne for idræt, dyr, teater, billed og natur af en uges varighed. Udfyldte ansøgningsskemaer skal returneres til klasselæreren senest fredag 1. marts.

En koloniuge fra mandag til fredag koster 525 kr, 12 dage fra mandag til fredag 675 kr., og der kan ydes friplads, når fami-

liens skattepligtige indkomst er under 260.000 kr. pg

LÆRERNES PENSION Flot afkast Lærernes Pension leverer flot afkast, hæver depotrenten og sænker priserne.

Med et afkast på mere end 10 procent i 2012 kan Lærernes Pension hæve medlemmernes depotrente fra 3 til 3,5 procent efter skat i 2013. Samtidig vil priserne for forsikringsdækninger blive sat ned med 20 procent. En nyudannet lærer kan forvente 4 procent højere pension.

MINDEORD Janne Hjulmand Kolding, Holbergskolen Jannes lungesygdom begyndte for et par år siden og udviklede sig langt værre, end hun og vi havde frygtet, og 12. november døde Janne 51 år gammel.

Janne har haft stor indflydelse både på os kolleger og i særlig grad på de elever, der var så heldige at få hendes store engagement at mærke. Janne var en ildsjæl med helt klare holdninger og signaler og med en stor ærlighed. En ærlighed der nogle gange var chokerende for modtageren, men som ved nærmere eftertanke var rammende og analyserende. Vi savner hendes rappe og nogle gange grove analyser af livet på skolen. Ordene ’råt for usødet’ gælder i særlig grad Janne.

Det var aldrig kedeligt at slå sine folder i nærheden af Janne, anekdoterne fløj rundt, og hukommelsen svigtede hende aldrig, når det gjaldt elevskæbner. Der må være en del af de noget skæve børn, der har Janne at takke for, at de har et godt minde om skolen. Hun havde et godt tag på de store unger, de respekterede hende og mærkede det varme hjerte, der bankede bag den kontante facon. Også til skolehjemsamtalerne var Janne hudløst ærlig på den gode måde, så det var tæt på, at elever og forældre takkede hende efter en af hendes meget direkte opsange.

Som fagkollega var Janne en gave. Hun gav ikke køb på sin faglighed, holdt altid

den faglige fane højt, var en levende formidler og pædagogisk dygtig og alsidig.

Og samtidig meget effektiv.

Hun var meget engageret i udskolingen, og hendes bidrag til den nuværende profil var stort. Faktisk så hun frem til igen at deltage i processen, når hun kom tilbage i sit flex-job, efter at lægerne havde fået medicineret hende rigtigt. Det skulle desværre ikke være sådan.

Vi kommer til at savne hendes skarphed og input.

Personalet på Holbergskolen

Heidi Charlotte Abildskov, Øresundsskolen Det var et ubeskriveligt chok, der ramte Øresundsskolen den fredag eftermiddag, da vi fik at vide, at vores souschef Heidi Charlotte Abildskov på brutal vis og i bogstaveligste forstand var blevet frarøvet livet en nat i november. Vi mødtes alle på skolen dagen efter for sammen at prøve at begribe det ubegribelige – Heidi er ikke mere.

Med Heidis alt for tidlige bortgang har Øresundsskolen ikke bare mistet en meget dygtig og kompetent afdelingsleder, men også en meget højt skattet kollega og ven. Heidi havde en evne til at møde den enkelte medarbejder i øjenhøjde. Hun udviste menneskelig respekt samtidig med, at hun tog sit ledelsesansvar alvorligt. Hun var ikke bange for at vise, hvem hun var og dele ud af sig selv, både som leder og som menneske.

Derfor var hun med til at skabe en stor tillid blandt Øresundsskolens personale.

Uanset hvad man kom med, så kunne vi altid regne med en kompetent, ansvarlig og menneskelig behandling. Hendes fundamentale indstilling var samarbejde frem for topstyring, og hun søgte altid at løse udfordringerne til det fælles bedste.

Det gjorde hende så værdsat blandt personalet, både som leder, som kollega og som menneske.

Heidi blev ansat som nyuddannet lærer på Øresundsskolen i 2000. Her fungerede hun i forskellige teams, indtil hun for tre år siden tog udfordringen op og blev KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 1 ȩ 23. JANUAR 2013

31

souschef. Hendes største overvejelser i den forbindelse var hele aspektet omkring samværet med eleverne. Hvis hun blev souschef, hvordan kunne hun så bevare den tætte kontakt til eleverne, som var så vigtigt for hende?

Derfor stod hendes dør altid åben, så vores elever kunne gå forbi og sige hej eller stille hende de spørgsmål, der kunne ligge dem på sinde. Heidi gav sig altid tid til at svare, og derfor kendte alle vores elever også Heidi, hvor hendes kontor lå, og hvor de kunne finde hende. Heidi deltog altid i skolens forskellige arrangementer og satte sig selv på skemaet, hvis der manglede noget personale i en klasse.

Vores elever havde en meget stor plads i Heidis hjerte.

Hvordan kommer vi overhovedet videre oven på sådan en tragedie? Svaret har Heidi selv givet. Vi har som en af de københavnske specialskoler en meget vigtigt undervisningsmæssig opgave at løfte.

Hun har brugt meget tid og mange kræfter på at få skabt et højt fagligt niveau og været med til at sætte nye standarder for undervisningen på skolen. Hun vidste også og lagde stor vægt på, at det var en fælles opgave, som skulle løses i samarbejde med os lærere.

Derfor har vi på Øresundsskolen en dyb faglig bevidsthed, et stærkt sammenhold, et sundt arbejdsklima og en dejlig humor som præger vores og elevernes skoledag.

Alt sammen noget som Heidi har været en stor medskaber af og ophavsmand til.

Og det kan ingen tage fra os. Det er vores opgave at bære det, Heidi har været med til at skabe videre til stor gavn for både lærere og elever!

Heidi – du formåede at få skabt din helt egen særlige plads i Øresundsskolens hjerte. Tak fordi du gav os dig!

Lærerne på Øresundsskolen

PERSONALIA 40 års jubilæum 1. januar 2013 Anne Dorte Andersen, Christianshavns Skole.

1. februar 2013 Marianne Ea Lund Madsen, Bellahøj Skole; Mogens Bøje Andersen, Kirsebærhavens Skole; Svend Andrej Feld, Tagensbo Skole.

25 års jubilæum 1. februar 2013 Lena Stjernholm, Højdevangens Skole.

PENSIONISTAFDELINGEN Aftenmøder med ledsager Test dig selv og din viden om årstal.

Spændende quizaften tirsdag 5. februar 19-21 i foreningens hus Frydendalsvej 24.

Quizmaster er som sædvanlig Lars Nellemann.

Tilmelding: KLF’s kontor 33 22 33 22 senest 1. februar. Husk venligst: Afbud, hvis man alligevel ikke kan deltage.

Det annoncerede aftenmøde med ledsager 19. februar er aflyst.

Aftenmødet 19. marts: Indhold er endnu ikke fastsat, og dato bliver muligvis ændret.

Afdelingsmøde tirsdag12. februar kl. 11 i foreningens hus Frydendalsvej 24. Madpakke medbringes, øvrige fornødenheder til sædvanlige priser.

Seniorkoret Synger onsdagene 6. februar og 20. februar 10-12 i foreningens hus Frydendalsvej 24,2.

Har du lyst til at synge med kontakt da Kjeld Dahl på tlf. 23261769

IT-café for pensionister

DEADLINE T I L K K 2 , D E R U D KO M M E R 20. FEBRUAR, ER FREDAG 8. FEBRUAR 32

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 1 ȩ 23. JANUAR 2013

It-café i Utterslev Skoles pædagogiske center, Skoleholdervej 26, 2400 NV, 29. januar og 26. februar 14 -16.30.

På bestyrelsens vegne Marcus Marcussen

SKOLEHAVER

Havemedarbejdere søges Er du dus med jordens regnorme, en vipstjert og en solsikke? Elsker du at være ude i al slags vejr med alle slags børn, og kan du give din glæde ved naturens mangfoldighed videre til børn fra 0. - 6. klasse? Har du praktisk sans og pædagogisk snilde?

Københavns Skolehaver søger et antal pædagogiske og praktiske havemedarbejdere til at varetage formidling af have-, natur- og madoplevelser for skoleklasser, som deltager i skolehaveforløb i Lersøparkens Skolehaver i København NV samt udførsel af diverse praktisk arbejde i haverne.

Vi søger: Et antal timelønnede medarbejdere fra 8. april til 27. september, ca. 20 timer pr. uge, hvoraf den største del vilvære udendørs.

Løn i forhold til overenskomst med Københavns Kommune. En ansættelse er betinget af en ren børneattest.

Har du spørgsmål, kan du ringe til daglig leder Camilla Friedrichsen, 50 46 25 35.

Ansøgning vedlagt cv sendes pr. brev til: Københavns Skolehaver, Karenshus, Bispebjerg Bakke 8, 2400 Kbh. NV, att: Camilla Friedrichsen.

Ansøgningen skal være os i hænde senest 30. januar. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 6.

SYNSPUNKT

KURSUS for koloniledere og lærere, der kunne tænke sig at komme på koloni TID: fredag 1. marts kl. 15 til lørdag 2. marts kl. 13.

STED: Hotel Frederiksdal, Frederiksdalsvej 360, 2800 Lyngby.

PROGRAM: 1. Causeri – er endnu ikke fastlagt, men vil blive vedlagt kursusmateriale 2. Sommeren 2012 i tal og billeder 3. Koloniernes udlejning, renovering og økonomi 4. Sommerkoloni 2013 5. Gruppearbejde: Kolonikursusform 6. Udveksling af koloniarbejde med kolleger

Mange lærere har som koloniledere oplevet uforglemmelige dage på sommerkolonierne.

Gennem det følgende skoleår har de glæde af den særlige kontakt, de har opbygget til eleverne om sommeren.

På grund af renovering af Hotel Frederiksdal har vi desværre kun 32 værelser til disposition for kurset mod normalt 60.

Det betyder, at alle dobbeltværelser vil blive belagt med to personer. Ved ansøgning bedes du derfor notere en evt. roommate.

Nogle ansøgere til kurset vil få afslag eller få tilbudt at deltage uden overnatning på hotellet.

Bestyrelsesmedlemmerne skriver KLF’s bestyrelsesmedlemmer skriver på skift en faglig kommentar på hjemmesiden hver 14. dag – ’Synspunkt’.

Se det nyeste ’Synspunkt’, der er skrevet af Jamal Bakhteyar, og 30. januar skriver KLF-formand Jan Trojaborg – på klfnet.dk

KLF’s hjemmeside: klfnet.dk

TILMELDINGSFRIST fredag 16. februar på: gh@kolonierne.dk Husk navn, skole og roommate.

K K ’s m a i l : k k @ k k- k l f . d k KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 1 ȩ 23. JANUAR 2013

33

FĂĽ Danmarks

højeste rente pü din lønkonto Lün & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30

Som medlem af KLF kan du fü en lønkonto med Danmarks højeste rente. VÌlg en bundsolid bank, som har fokus pü dig og de ting, som du synes er vigtige.

34

Fü en lønkonto med 5% i rente. Danmarks suverÌnt højeste Med LSBprivatŽLøn für du hele 5% pü de første 50.000 kr. pü din lønkonto og 0,25% pü resten. Det betyder, at du für mere ud af dine penge hver eneste dag, ogsü nür du ikke bruger dem.

For at fü den høje rente skal du vÌre medlem af KLF, have afsluttet din uddannelse – og du skal samle hele din privatøkonomi hos Lün & Spar. Undtaget er dit realkreditlün, som du LNNH EHK•YHU DW p\WWH I•U GX O’JJHU OœQHW RP /6%SULYDWŽLøn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Vi skal kunne kreditvurdere din økonomi i forhold til den samlede pakke.

Rentesatserne er variable og gĂŚldende pr. 21. januar 2013.

KK ČŠ KĂ˜BENHAVNS KOMMUNESKOLE ČŠ NR 1 ČŠ 23. JANUAR 2013

SĂ…DAN FĂ…R DU 5% PĂ… DIN LĂ˜NKONTO Ring:

Ring til os pĂĽ 3378 1904

Online: Gü pü klfbank.dk og vÌlg ’book møde’. Sü kontakter vi dig, sü du kan fü mere at vide om, hvad det betyder at fü Danmarks højeste rente pü din lønkonto.

Politikens landsdækkende aviskonkurrence:

Tre vinderklasser fra Heibergskolen

E

leverne kunne vælge at lave en nyhedsavis eller en temaavis. De skulle skrive, lægge illustrationer ind og layoute i en på forhånd designet skabelon, der guider eleverne gennem en autentisk avisproduktion fra idé til produkt.

Skoler fra hele landet har deltaget i konkurrencen, der var inddelt i 6.-7. og 8.9. klassetrin, og tre vindere blev kåret i hver gruppe. For de store elever var både 8.v og 8.z på Heibergskolen blandt de tre vindere, og 7.v var vinder i sin kategori.

Det er aldrig sket før, at Politikens journalister har fundet tre vinderaviser fra samme skole, skriver Politiken/skole på sin hjemmeside, men som de skriver – ’de bedste skal jo vinde’.

Tema om krig – Det er bare alletiders, vi er så glade, siger Maria Nyeng, der er dansk- og klasselærer i 8.z og lægger ikke skjul på, at det var en hektisk uge, da hendes elever lavede deres avis.

– Eleverne var topmotiverede. De havde valgt emnet ’krig’, og det affødte først en meget spændende diskussion om, at det måske var lovlig alvorligt, men konklusionen blev, at det jo er en del af virkeligheden, der afspejler sig på mange områder i samfundet, fortæller Maria Nyeng.

Nogle elever i klassen havde iøvrigt familie- og bekendtskabskontakter inden for militæret, så kilderne var nærmest på plads på forhånd.

– Eleverne fik hænderne i det journalistiske værktøj. To drenge var særdeles ferme til digital billedbehandling og layout, og et par piger, der bare skrev derudaf, lærte en del om tekstbearbejdning og journalistikkens løftede pegefinger: ’kill your darlings’.

På skideren Det overordnede emne for konkurrencen var ’Vi er ude’, og det kunne jo udvikles i

mange forskellige retninger.

Avisen fra 8.z fik navnet ’Krig og fred’, mens 8.v med Lisbeth Kaysen Andersen som dansklærer, der også lavede en temaavis, valgte det meget jordnære emne ’Vi er ude og skide’. Elevernes vinkel rettede sig mod de endeløse meldinger i medierne om elendigheder inden for økonomi og klima, men også om den sociale måde at være ud og skide på.

Nogle elever opsøgte hjemløseavisen ’Hus forbi’ eller skrev om skilsmisser, mens andre researchede toiletfaciliteter på naboskolerne og borede i, hvem der bærer ansvaret for de sanitære installationers tilstand og udseende.

Anne Mette Thode, dansklærer i 7.v, fortæller, at hendes selvstændigt arbejdende vinderklasse lavede lokalavis og undersøgte blandt andet østerbroeres spisevaner, lommepengeomsætning og blik for mode. I tilbagemeldingen fik de ros for deres forståelse for reportagestilen og deres skriftlige fremstilling iøvrigt.

Blandt eleverne er nogle meget ferme til layout og billedbehandling.

Faglige og personlige udfordringer Lærerne fremhæver den store betydening det har, at målet er at fremstille et produkt, og så er konkurrencekonceptet noget, der virkelig motiverer eleverne. De føler, at de skal være helt fremme i skoene, og at de bliver taget alvorligt.

Samtidig stiller projektarbejdet krav om selvstændighed, vilje til at arbejde sammen og mod på at overskride egne grænser, når de skal gribe mobilen og lave interviewaftaler og derefter afsted på cyklen. pg KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 1 ȩ 23. JANUAR 2013

35

F AG L I G KO M M E N TA R

Kære politikere i Borgerrepræsentationen .$$5( 60,7+

Af Kjell Nilsson, medlem af KLF’s bestyrelse.

eg savner jeres stemme og stillingtagen til, hvordan I vil sikre den gode udvikling i det faglige niveau og elevernes trivsel i den københavnske folkeskole.

Vil I passivt lade regeringen ændre jeres beslutning om, at der skal være to heldagsskoler – til at alle skoler bliver heldagsskoler med 7,4 timers tvungen skoledag for de ældste elever?

Hvorfor lade anlægsloftet forsinke renovering og udbygning af skolerne, når der er råd til at bygge ud til de mange nye elever?

Hvorfor lade KL stille overenskomstkrav om opsigelse af alle aftaler og indførelse af gammeldags kommandoledelse, når Københavns Kommunes kerneværdier er respekt, ligeværd, dialog og tillid?

Indtil nu har Borgerrepræsentationen sat rammerne, der er blevet indgået centrale aftaler mellem BUF og Københavns Lærerforening. Aftaler der giver ro og rum til samarbejdet mellem ledelsen og de ansatte på de enkelte skoler. Et godt samarbejde der giver mulighed for en skole, hvor alle elever kan være med til at skabe et skoleliv, hvor de trives og bliver fagligt dygtigere.

Der er skoler med lidt plads, der er skoler med så meget plads, at fritidshjemmet er flyttet ind. Der er madskoler, klimaskoler og lokale profilskoler. Og, ja alle elever, forældre, pædagoger, politikere og skolefolk kan nok skrive under på, at der mangler penge, tid og plads, og at skolelivet er konfliktfyldt – men grundlaget har

36

NIELS-VILHELM SØE

J

været fællesskabet, og det har givet styrke.

Den styrke gør, at man ikke bare går i skole kun for at tjene penge, eller fordi man skal være der i 10 år. Det er et fællesskab, der har givet mening.

Truslerne fra regering og KL må ikke uhindret får lov til at ødelægge fællesskabet og derved meningen med folkeskolen i København. Sammen kan vi gøre folkeskolen bedre. ■

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 1 ȩ 23. JANUAR 2013

Hvordan vil de københavnske politikere sikre fortsat god skoleudvikling?

ADRESSER Københavns Lærerforening Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85

(PDLO NOI#NOIQHW GN ȩ )DFHERRN FRP NOIQHW Hjemmeside: www.klfnet.dk Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag, tirsdag, torsdag: kl. 10.30 -15, onsdag: kl. 10.30-16 og fredag: kl. 10.30-14 Sekretariatschef: Ivan Jespersen Konsulenter: Lene Andersen, Bente Grønbæk Bruun, Vinni Hertz og Anne Lindegård

lærernes a-kasse Kontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18 Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger. Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30

Københavns Lærerforenings Kolonier Kontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76 Email: kolonierne@kolonierne.dk Hjemmeside: www.kolonierne.dk Kontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15 Leder af kolonikontoret: Søren Freiesleben, tlf: 23 26 02 87 Konsulent: Vibeke Fraenkel, tlf: 32 54 78 28

Københavns Lærerforenings bestyrelse Formand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C, tlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, email: jt@dlf.org Næstformand: Lars Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 23 35 30 26, email: laso@dlf.org Jamal Bakhteyar, Julius Blomsgade 23, 4. 2200 N, tlf: 28 72 22 84, email: jaba.stp@ci.kk.dk Nina Boertmann, H.C. Lumbyes Gade 50, 2100 Ø, tlf: 26 90 63 51, email: nina.boertmann@skolekom.dk Eva Stemann Larsen, Vejrøgade 8, st.th, 2100 Ø, tlf: 39 29 09 24, email: es@sortedamskolen.dk Thomas Roy Larsen, Venøgade 28, 1. tv, 2100 Ø tlf: 25 72 42 80, email: tl@langelinieskolen.dk Kjell Nilsson, Vendersgade 24, 4.th, 1363 K, tlf: 22 31 69 70, email: kn@dcl.dk Jane Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09, email: jane@pilegaard.it Inge Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81, email: inge@ullestad.dk

OM KK Udgivelsesplan 2013 og deadline, se iøvrigt omslag side 2: KK 02: 20. februar/uge 8 sidste frist: 8. februar KK 03: 20. marts/uge 12 sidste frist: 8. marts KK 04: 24. april/uge 17 sidste frist: 12. april KK 05: 22. maj/uge 21 sidste frist: 10. maj KK 06: 19. juni/uge 25 sidste frist: 7. juni KK 07: 21. august/uge 34 sidste frist: 9. august

KK 08: 18. september/uge 38 sidste frist: 6. september KK 09: 30. okt/uge 44 sidste frist: 18. oktober KK 10: 27. nov/uge 48

Annoncer Materialet skal være redaktionen i hænde senest 10 dage før pågældende blad udkommer (mandag kl. 12).

Annonceformater og priser i 2013 ekskl. moms, bredde x højde: 1 side 149 x 215 mm: 3.737 kr.

Bagside 098 x 215 mm: 2.515 kr.

1/2 side 149 x 107 mm: 2.046 kr.

1 spalte 057 x 215 mm: 1.603 kr.

1½ spalte 087 x 215 mm: 2.221 kr.

2 spalter 117 x 215 mm: 2.515 kr.

1/2 spalte 057 x 107 mm: 900 kr.

2/2 spalter 117 x 107 mm: 1.603 kr.

1½ halv spalte 087 x 107 nn: 1.258 kr.

Mm-pris: 13,25 kr. / spalte 57 mm 1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr. Rabat for samlet bestilling af 5 indrykninger inden for et år: 15%.

Abonnement 2013 300 kr. inkl. moms.

Besøg KLF ’s hjemmeside: klf ne t .dk

Bliv ven med kollegerne og foreningen på facebook.com/klfnet F I N D T I D L I G E R E N U M R E A F K K: WWW.I S S U U.CO M S Ø G: K K KØ B E N H AV N S KO M M U N E S KO L E

S E K K PÅ N E T T E T

Når KK udkommer, kan du se det nye blad på nettet og blade i det – åbn KLF’s hjemmeside klfnet.dk – klik på billedet af KK’s forside.

IV

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 1 ȩ 23. JANUAR 2013

Sorteret magasinpost Id nr. 42142 SMP Al henvendelse til: Københavns Kommuneskole, Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

På KLF’s hjemmeside finder du nyheder, kursusopslag, aktuel information, faglige oplysninger, seneste KK og videoer ude fra skolerne.