KK 01-2011

K Ø B E N H A V N S K O M M U N E S K O L E

Nr. 1 • 12. januar 2011

JEG ER GOD TIL – OPBYGGER SELVVÆRD IKKE VÆRDSAT – NEDBRYDER SELVVÆRD MINORITETSDRENGE I EN NATIONALISTISK FOLKESKOLE

PETER GARDE

INDHOLD

ARKIV PETER GARDE

02

Jeg er god til...

I den næsten rent etnisk danske klasse på Vesterbro opbygges elevernes selvværd og selvtillid systematisk.

04

Jeg er ikke god til...

Minoritetsdrenge føler sig ikke værdsat i klasseværelserne, og det forringer deres selvværd og resultater.

Københavns Kommuneskole udgives af Københavns Lærerforening med 19 normalnumre årligt.

Expedition: Dorthe Rasmussen, tlf 33 22 33 22 Redaktion: Peter Garde (ansv.)

Frydendalsvej 20 1809 Frederiksberg C Tlf. 33 31 41 39 Fax 33 31 41 69 E-mail: kk@kk-klf.dk Tonny Hansen: tlf. 23 30 39 23 E-mail: tonny_hansen@hotmail.com Layout: Peter Garde Tryk: Elbo Grafisk A/S Essen 22 6000 Kolding

07 08 10 14 16 18 20 28

Forside: Tilhørere i 3.b på Tove Ditlevsens Skole lytter til Frida og Freja, Tobias og Ruben, der fortæller om det, de er gode til. Bagefter stiller tilhørerne uddybende spørgsmål.

Foto: Peter Garde

Annoncer: Peter Garde tlf. 33 31 41 39 Annonceformater og prisliste findes bagest i bladet.

Oplag: 5.040 Kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol ISSN 0023-253x

Mehmet og modkulturen Paradokset mellem intentionen om inklusion og den utilsigtede eksklusion.

Globalt udsyn og ros virker Vi må åbne for folk af anden hudfarve og religion og inddrage deres litteratur, musik, sprog og musik.

Tosprogedes karakterer er markant lavere Elever med etnisk minoritetsbaggrund får markant lavere karakterer end etsprogede – alligevel spares der.

Den danske folkeskole er for nationalistisk Vi siger, at vi tager udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger, men i praksis gælder det kun nogle børn.

Børne- og ungdomsborgmesteren: Det går ikke så stærkt, som vi gerne ville. Om Københavnermodel version 2.0 og kreative forløb for drengene.

Undervisningsministeren ville lave reform af folkeskolen på grundlag af forskning og viden, men valgte det modsatte.

BR-kommentar Børn, økonomi og prioritering.

Faglig kommentar Et godt og inkluderende nytår.

Stof til KK: Sidste frist for indlevering af mindre annoncer og kort rubrikstof (debatindlæg, møder, kurser m.v.) er mandag kl. 12, ni dage før udgivelsesdagen.

Deadline for artikler, længere indlæg og større annoncer er senest fredag kl. 12, tolv dage før udgivelsesdagen.

Manuskripter bedes fremsendt på e-mail – hvis det ikke er muligt da på diskette vedlagt udskrift.

Artikler i KK dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller KLF´s synspunkter.

Alt stof sendes til Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C. Afleveret til postvæsenet: 10. januar Deadline KK 2: fredag 14. januar, se ovenfor

LEDER

STØRRE OG BEDRE INDSATS FOR DE TOSPROGEDE

P

KK NR. 1 12. JANUAR 2011 104. ÅRGANG

å få år lykkedes det en multikulturel bydel i London med mange socialt og økonomisk trængte familier med indvandrerbaggrund at løfte elevernes faglige niveau, så det blev højere end landsgennemsnittet for alle folkeskoleelever i England, KK 19.

For at nå det mål blev der ført nøje statistik over elevernes resultater, et stort hold af fagkonsulenter med speciale i minoritetselever var klar til at rykke ud med talrige indsatsmuligheder i forhold til eleverne, forældrene, lærerne og skolelederne. Desuden var der en intensiv efteruddannelse af lærerne i tosprogethed, fag og didaktik, etniske undervisningsassistenter med samme baggrund som eleverne, andre konsulenter underviste forældrene i fag og forældreopgaver, og familiernes sproglige og kulturelle baggrunde indgik i skolernes arbejde.

Hvordan står det så til i København? Ifølge BUF’s Kvalitetsrapport 2010 er der fortsat markante forskelle på de to- og etsprogede elevers faglige resultater. De tosprogede elever har forbedret deres resultater i forhold til året før, hvor gennemsnittet iøvrigt var særlig lavt. Antallet af elever med læseproblemer er faldet, men der er næsten tre gange så mange tosprogede elever med læseproblemer som etsprogede. Og BUF’s målsætning om at halvere forskellen mellem de to- og etsprogede elevers afgangskarakterer inden 2010 er langt fra sin opfyldelse, side 10.

De utilfredsstillende resultater for tosprogede elever – og især drengene – forklares ofte med, at de har en anden kultur, eller at forældrene har få sociale og økonomiske ressourcer. Men ifølge tre danske undersøgelser holder den udlægning ikke – hovedårsagen skal findes inde i klasseværelserne.

Antropolog på DPU Laura Gilliam mener, at selv om de fleste lærere har gode intentioner over for drengene og gerne vil hjælpe og inkludere dem, så fanger lærerne og minoritetsdrengene sig selv i en ond cirkel, hvor de påvirker hinanden i uheldig retning. Drengene får negative erfaringer, dårlige faglige resultater, mødes af ringe forventninger og oplever sig efterhånden som andenrangs. De

kommer til at føle, at lærerne ikke kan lide dem – måske kan lærerne slet ikke lide muslimer. Så snurrer den mentale centrifuge. En modkultur opstår, for her kan nogle drenge finde anerkendelse og selvværd. Det giver point at være imod skolen, det giver venner og sammenhold, men ikke store faglige fremskridt, side 4.

Samtidig har vi på landsplan en politisk dagsorden, der ikke anerkender den etniske mangfoldighed som et grundvilkår i det danske samfund, og hvor generel negativ omtale af mennesker med indvandrerbaggrund er dagens orden. I skolen siger vi, at vi tager udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger, men det gælder ikke altid de tosprogede elever. Deres sproglige og kulturelle baggrund ignoreres – fx i forbindelse med den faglige gevinst, der ligger i modersmålsundervisning. Som professor Anne Holmen siger: ’Vi har en meget nationalistisk og monokulturel skole’, side 14.

Forskningen peger i retning af, at englænderne har fat i noget, som vi kan lære af.

BUF har satset rigtigt med kurserne i dansk som andetsprog, klasseledelse og konfliktmægling. Men prøveresultater og livet i klasserne kalder på en større og bedre indsats. Et første skridt bør være at genoprette en stab af veluddannede og proaktive konsulenter, der kan støtte og kvalificere arbejdet på skolerne – og så fortsætte derfra.

De medlemmer af Børne- og Ungdomsudvalget, der stadig mener, at de lokale integrationsvejledere kan løfte den opgave, må forstå, at det er slet ikke deres felt endsige kompetence. De udfører mellemmenneskelige praktiske opgaver i fx skole-hjemsamarbejdet, ping-pong’er med lærerne og gør det efter sigende godt. Men de er altså ikke fagkonsulenter. Når opgaven er et fagligt kompetenceløft i undervisningen, er der brug for den slags kapaciteter, der blev sparet væk sidste år. Hvis København skal standse udgrænsningen af grupper af tosprogede børn, skal der igen satses rigtigt og stort. Det vil afgørende bidrage til at forebygge kriminalitet og give alle unge en chance i livet. pg

Der er spænding og forventning i rummet, når elever skal fortælle, hvad de er gode til. Efter indlægget bliver der klappet, og så er der spørgetid – kammeraterne gør sig umage med at stille klare, uddybende spørgsmål.

JEG ER GOD TIL...

TEKST OG FOTO: PETER GARDE

D

Frida fortæller, hvorfor hun er god til balancegang.

2

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 12. JANUAR 2011

et er godt at kunne holde balancen, også i overført betydning. Frida i 3. klasse på Tove Ditlevsens Skole mener, at hun er god til at holde tungen lige i munden, og den færdighed vil hun gerne berette om for klassen. Og hvis kammeraterne selv vil tjekke deres balance, så lad det være sagt med det samme – et godt råd er at tage et par ordentlige sko på, så er det nemmere at balancere, for skoen giver foden den nødvendige støtte.

Vi er i 3.b på anden sal med udsigt over metroudgravningerne på Enghave Plads, og i klasselærer Inga Friis’ dansktime skal fire elever fortælle, hvad de er gode til – en opgave der går på skift, og som de fleste elever forbereder og øver grundigt hjemmefra.

– Jeg vil gerne fortælle om at holde balancen på en pind eller en snor. Jeg lærte det ved at blive holdt i hånden, for sådan starter man, indleder Frida, og så viser hun ude på gulvet, hvordan det er vigtigt at gå med lidt indadvendte tæer. Frida har øvet sig på balancekunst, siden hun var fem år, og hun mener, at den længste tid, hun har gået på den måde, er to timer. Det er nemlig meget sjovt, og hendes foretrukne øvested er en legeplads i nærheden af sommerhuset, hvor der er en lang stang, der gynger lidt. Men iøvrigt kan hun træne alle steder, hvor der er en ting, hun kan gøre det på, forklarer hun.

som fodbold, frimærker og kagebagning. Men nogle elever har også fortalt om mere specielle ting, som de glæder sig over at være gode til. En pige fortæller, at hun er god til at pakke en kuffert ud, fordi hun lægger tøjet ind i skabet i bunker med hver deres karakteristika – t-shirt for sig, bukser på næste hylde og sokker i den nederste skuffe i kommoden. Hun finder glæde ved at øve sig i at kategorisere systematisk. En anden om at rydde op, hun har engang ryddet op i tre timer. Og pigen fra en familie, der har haft modgang, som gennem praksis har erfaret, at hun er god til at trøste sin mor, når det hele er for surt.

OGSÅ FORÆLDRENE FORTÆLLER HVAD DE ER GODE TIL

Freja er god til at pakke rygsæk og demonstrerer hvordan. Vigtigt er det, at de største flade ting er ind mod ryggen, og husk at smide det ud, der ikke skal bruges.

Efter fremlæggelsen stiller tilhørerne spørgsmål, og blandt mange andre spørger Maria, hvorfor Frida øver balancegang.

– Fordi det er sjovt, svarer Frida, og det er jo et godt svar, for visdommen er jo, at når man ihærdigt øver noget, man synes er sjovt, så bliver man ofte rigtig god til det – hvilket Nuka kan bekræfte, for hun har selv set Frida balancere i lang tid. Også Inga Friis stiller uddybende spørgsmål og hører de andre elevers erfaringer fra beslægtede aktiviteter, fx rulleskøjteløb. De kommer i bund med emnet.

Klassen har øvet mundtlig kommunikation, formulering af spørgsmål og svar lige fra første klasse, og eleverne er da også meget præcise i deres formuleringer. De selvvalgte emner har været vidt omkring. Ofte fortæller eleverne om fritidsaktiviteter

Bord, bat og bold – Tobias er blevet god til bordtennis.

Det er ikke kun eleverne, der fortæller om det, de er gode til. Deres forældre kommer også på skift i klassen og fortæller, hvad de har lært. En mor, der er vokset op på Christiania, har fortalt om sin opvækst

Ruben samler på magic-kort og gør sig umage med at forklare, hvad det er, og hvordan man spiller med dem. og haft klassen på guidet tur i fristaden. En far har vist billeder og berettet om sin tid i Østafrika. En mor med grønne fingre fortæller om sin nyttehave, som klassen efterfølgende har besøgt og haft små opgaver i. En præstemor har fortalt om sine nu og da overraskende arbejdsopgaver, og en naturelsker med lidt ekstra tid har været med i skoven og sat det grønne miljø i fagligt perspektiv – ja, gjort turen mulig ved at tage med, fordi skolen ikke har råd til at sende en ekstra person med på tur, Inga Friis: – Allerede i 1. klasse kan børn en masse, og da jeg afgav min sidste klasse efter seks år, var det utroligt, hvad de kunne. De skal møde anerkendelse for det, de kan ligesom alle andre og glæde sig over det. Forældrene ser også ud til at være glade for at komme og fortælle, hvad de er gode til – og blive klappet af. ■ KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 12. JANUAR 2011

3

DANSKE UNDERSØGELSER

MINORITETSDRENGE FØLER SIG SOM ANDENRANGS ELEVER Man kan ikke blot forklare etniske minoritetsdrenges dårlige faglige resultater med, at de har en anden kultur eller forældre med få sociale og økonomiske ressourcer.

En vigtig del af årsagen findes i klasseværelserne, hvor drengene ikke føler sig værdsat og derfor reagerer ved at vende sig imod skolen, viser uafhængige undersøgelser.

elever, mens de danske børn opfører sig pænt og er dygtige elever.

– I elevernes hoveder bliver det hurtigt til, at lærerne ikke kan lide indvandrere og muslimer. Det er ekstra farligt, fordi det så ikke kun er en konflikt mellem lærere og elever, men mellem ’danskere’ og ’indvandrere’, som eleverne vil tage videre med sig i livet, siger Laura Gilliam. ’MUSLIMSKE BALLADEMAGERE’ Laura Gilliams resultater bakkes op af Rambølls undersøgelse af drenge med minoritetsbaggrund, ’Mehmet og Modkulturen’, som de lavede for Undervisningsministeriet tidligere på året.

Her fortæller en etnisk minoritetsdreng om sin oplevelse af, at lærerne ser skævt til dem og foretrækker de etnisk danske elever: ’Vi gør bare en lille ting, og læreren siger kun onde ting imod os.

Vi tror, at lærerne bedre kan lide

AF JOURNALIST MAJ CARBONI

H

vis man skal forklare, hvorfor specielt drenge med etnisk minoritetsbaggrund får lavere karakterer i skolen end deres etnisk danske klassekammerater, er det nærliggende at pege på, at drengene er særligt socialt udsatte og derfor ikke får den støtte i hjemmet og omgivelserne, som er nødvendig for at klare sig godt i skolen.

Flere videnskabelige undersøgelser på området har dog udfordret denne forklaring. De viser, at en vigtig årsag til de dårlige faglige resultater skal findes i en negativ spiral, der opstår i mødet mellem drengene og skolen.

4

– Især de etniske minoritetsdrenge føler sig som andenrangselever, fordi folkeskolen primært er de danske børns skole. Det sker stik mod skolens intention om at integrere de etniske minoritetselever, fortæller antropolog fra DPU, Laura Gilliam.

Hun har i syv måneder lavet observationer i en folkeskoleklasse i København, som led i sin ph.d.afhandling ’De umulige børn og det ordentlige menneske’.

I denne klasse oplever børnene, at der i skolen er et skarpt skel mellem danskere og etniske minoriteter, og at de etniske minoritetsbørn er ballademagere og dårlige

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 12. JANUAR 2011

CITAT: DRENGE KLARER SIG DÅRLIGERE OVERALT I VERDEN

’Det er en global udvikling, at drengene klarer sig dårligere end pigerne i skolen. Det sker også både i USA og Mellemøsten.

Det handler om skolesystemet. Man må i stigende grad omlægge undervisningen på drengens præmisser, hvis vi skal holde på dem.

Det betyder mindre vægt på teori og mere vægt på praktiske færdigheder. Dér kan vi lære af hinanden på tværs af landene.’

Unni Wikan, kendt norsk socialantropolog.

de danske. Jeg ved bare, at de hellere vil have dem. I høj grad! Jeg kan se det på dem.’ ’Hvordan kan du se det,’ spurgte intervieweren. ’Der er en lærer… der ligger måske et stykke papir på gulvet, og han skælder ud på hele klassen.

Han siger, at han ikke gider at undervise os. At vi skal feje det op.

Han siger, at vi skal være som de danske børn. Gør I det dér derhjemme også? I er ikke opdraget derhjemme’!

Drengen fortæller også, hvordan han og de andre minoritetsdrenge reagerer med mere oprør og ballade, når de føler sig uretfærdigt behandlet.

Da Rambøll interviewede lærerne på samme skole, beskrev de en hverdag, hvor mange af udfordringerne kommer fra de etniske minoritetsdrenge. Når der bliver talt om drengene, bliver de oftest forbundet med problemer.

Det samme ses i undersøgelserne af Laura Gilliam og RUC-forskeren Thomas Gitz-Johansen.

Således refererer Thomas GitzJohansen i sin bog ’Den Multikulturelle Skole’, hvorledes lærere oplever, at drengene har adfærdsproblemer og, at de først og fremmest forklares med ressourcesvage forældre, der ikke kan styre deres børn.

EN OND CIRKEL De tre undersøgelser forklarer i stedet drengenes adfærd med den modkultur, der er skabt imellem drengene.

Som Laura Gilliam beskriver det, er drengene og lærerne endt i en negativ spiral: ’De fleste lærere har gode intentioner over for drengene og vil gerne hjælpe og inkludere dem, men lærerne og minoritetsdrenge-

Elever og lærere på en københavnsk folkeskole var under lup i fem måneder, da de var i 4. klasse og to måneder i 6. klasse.

ne fanger sig selv i en ond cirkel, hvor de påvirker hinanden negativt.’ ’Gennem mange års negative erfaringer med skolen, med at være andenrangselever, med at være dårlig til dansk og de negative forventninger, som de møder hos mange lærere, har drengene, ligesom mange drenge før dem, opbygget en modkultur, der dyrker og værdsætter det modsatte af det, skolen står for.’ ’Når drengene oplever, at lærerne ikke kan lide dem, søger de i stedet anerkendelse hos de andre drenge i klassen, hvor denne maskuline, aggressive og hårde opførsel giver status. Det er egentlig en banal menneskelig reaktion.’ ’Så snart man oplever, at der er nogen, der ikke kan lide én, søger

man mod nogen, som kan. Efterhånden er det blevet en fælde for drengene, fordi de bliver hånet af de andre for at være ’piget’ og ’integreret’, hvis man gør, som læreren siger og går op i skolearbejdet.’ ’Når eleverne afviser læreren og dennes projekt, bliver lærerne naturligvis frustrerede. Dels over at det er dårligt for børnene selv, hvis de ikke får en ordentlig uddannelse, men også fordi det sætter dem i en lærerrolle, som de ikke har lyst til at være i.’ ’De oplever, at de bliver nødt til at være skrappe, skælde ud og holde drengene i stramme tøjler. Men denne tilgang til drengene er bare med til at fortælle dem, at de er ustyrlige og umulige elever, som man ikke forventer noget positivt fra.’

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 12. JANUAR 2011

5

EGET FOTO

Antropolog Laura Gilliam, DPU: – Lærere ærgrer sig ofte over, at de tosprogede drenge laver ballade og opfører sig brovtende og provokerende. Forklaringen finder de oftest i drengenes hjem, den kultur drengene kommer fra, deres opdragelse eller ressourcesvage hjem.

Selv om det kan være sandt for nogle, forklarer det ikke størstedelen af drengene, siger Laura Gilliam, der står bag bogen ’De umulige børn og det ordentlige menneske’.

’Mange drenge oplever derfor, at det er umuligt at være en god elev, fordi de ikke selv oplever at være dygtige, fordi de vil blive hånet for det, men også fordi de oplever, at læreren ikke forventer det af dem, og så er det lettere at få status i drengegruppen ved at være endnu mere modsat lærerne, mener Laura Gilliam.

Hun understreger dog, at hun også har mødt flere drenge, som på grund af anerkendelse fra deres lærere forsøger at balancere mellem skolens og modkulturens krav.

6

MACHO-KULTUR GIVER DOBBELT UDSLAG At modkulturen specielt er gældende blandt drengene, mener Laura Gilliam hænger sammen med, at normen for piger passer bedre på lærernes syn på, hvad en god elev er. De er oftere stille og rolige i timerne, hvor drengene mere skal være seje og udfordre reglerne. ’Det gør sig også gældende for de etnisk danske drenge, men de bliver opfattet som mere charmerende, de behersker det standarddansk, som kræves for at blive betragtet som begavet i den danske skole, og de har dermed mulighed for at indgå i kategorien af ’gode elever’.

Lærerne siger, at de etnisk danske drenge ved, hvor grænsen går, mens minoritetsdrengene ikke stopper. ’Det er dog ikke, fordi minoritetsdrengene ikke kender lærernes grænse, men fordi de har opgivet at få deres accept, og så bliver de demonstrativt ligeglade,’ påpeger hun.

Laura Gilliams undersøgelse viser også, at lærerne fra starten har mere sympati med minoritetspigerne – end drengene, fordi de ser pigerne som undertrykte i hjemmet og derfor føler, at de skal støtte dem. ’De mødes med positive forventninger, får mere ros og ikke så meget skæld ud, og det motiverer dem til at gøre ’det rigtige’, mener hun.

Når Laura Gilliam har talt med drengene, har flere af dem fortalt, at de egentlig gerne vil holde op med at lave ballade. ’De er ret ambivalente omkring det. De vil gerne ændre sig, og forældrene presser ofte også på for, at de skal opføre sig pænt og

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 12. JANUAR 2011

klare sig bedre i skolen. Men det virker lidt ligesom at holde op med at drikke eller ryge. De vil gerne, men kan ikke. ’Problemet er, at de risikerer at blive smidt ud af drengefællesskabet, hvis de ændrer adfærd, og når de ikke oplever at kunne blive inkluderet i skolens fællesskab, ser de det ikke som noget alternativ,’ forklarer hun.

GAMMELT MØNSTER – NYE DRENGE Selv om minoritetsbaggrunden spiller ind i forhold til grupperingen af drengene, påpeger Laura Gilliam, at det ikke er en mekanisme, som man kan tillægge drengenes etnicitet eller kultur.

Præcis den samme onde cirkel gjorde sig nemlig gældende for arbejdsklassens børn i folkeskolen, før der for alvor kom flygtninge og indvandrere til Danmark. ’Danske arbejderklassedrenge havde samme hypermaskuline adfærd, afvisning af skolen og rolle som ballademagere.

For det andet har de etniske minoritetsdrenges maskuline form og skolemodstand langt mere tilfælles med sort hip hop-kultur end med fx mellemøstlig kultur.

For det tredje har Laura Gilliam også kigget på studier af blandt andet afro-amerikanske drenge i USA og afro-caribiske drenge i England, som viser det samme mønster.

– At så kulturelt forskellige grupper opfører sig på samme måde i skolen viser, at drengenes adfærd ikke blot kan forklares med deres etniske kultur, men at de deler en marginaliseret position i skolen og samfundet, som har de samme konsekvenser, fastslår hun. ■

MEHMET OG MODKULTUREN Rambøll stiller en række løsningsforslag i konklusionen på sin store undersøgelse fra februar sidste år.

Paradokset mellem intentionen om inklusion og den utilsigtede eksklusion venter på at blive løst.

AF JOURNALIST MAJ CARBONI

Faglig strategi eller bredere integrationsindsats For det første sætter undersøgelsen spørgsmålstegn ved, om det er tilstrækkeligt at satse entydigt på en faglig strategi, når minoritetsdrengenes skolepræstationer skal hæves.

En faglig strategi, eksempelvis baseret på massiv uddannelse af lærere og ledere i dansk som andetsprog, vil kunne komme en række af de sproglige problemstillinger i møde, men vil formentlig have vanskeligt ved at imødegå de udfordringer, som er knyttet til modkultur og tendenser til etnisk segregation.

Det kan undersøges ved at lade en række skoler indgå i et forsøg, hvor nogle udtrækkes til at satse på den faglige strategi, mens andre udtrækkes til at supplere med integrationspolitiske tiltag, der er møntet på at ændre på segregati-

onstendenserne.

I sidstnævnte gruppe kunne de ekstra ressourcer have et socialt og pædagogisk formål, som er funderet i en bredere integrationsstrategi, således at drengenes fritidsliv, lektier og eventuelle fritidsjob bliver en del af et samlet fokus på at forbedre mulighederne for læring på både kort og langt sigt.

Ansættelse af særlige kompetenceprofiler på skoler med mange etniske minoritetselever Undersøgelsen viser, at lærerne på skoler med mange minoritetsdrenge står over for en pædagogisk udfordrende opgave, som kræver flere ressourcer end den typiske pædagogiske opgave.

En løsning kunne derfor være at afsætte midler til at ansætte personale på skoler med mange minoritetselever. Disse ressourcepersoner skulle have særlig motivation for

og kompetencer til arbejdet med minoritetsdrengene.

Konkret kunne disse ressourcepersoner arbejde med at skabe en voksenrelation til drengene, udfordre skepsis over for skole og lærere, styrke dialogen med forældrene og assistere klasselæreren med at skabe et velfungerede socialt fællesskab.

Ressourcepersonernes primære arbejde ville være at bistå lærerne i klasserne, men de vil også kunne hjælpe ledelse og lærere med det langsigtede arbejde med at skabe en velfungerede skole for alle elever.

Refleksioner over modersmålets rolle Undersøgelsen tyder på et behov for at igangsætte lokale refleksioner omkring ’reglerne for brug af modersmål’.

To af skolerne har således kontante regler som udelukker, at eleverne bruger deres modersmål.

Intentionen er at inkludere alle elever i samme fællesskab, men risikoen er eksklusion, da eleverne oplever mangel på anerkendelse af deres baggrund.

De lokale drøftelser kunne: • tage fat om paradokset mellem intentionen om inklusion og den utilsigtede eksklusion, • overveje mulighederne for at anvende elevernes samlede sproglige kompetence som læringsgrundlag i faglige sammenhænge, eksempelvis i klasseværelset, i forhold til at brugen af modersmål ikke bliver brugt ekskluderende, • overveje, hvordan skolen kan tydeliggøre, at også forældre med begrænsede dansksproglige kompetencer spiller en vigtig rolle i forbindelse med drengenes skolegang. ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 12. JANUAR 2011

7

VEJEN FREM ER UDDANNELSE • I dag læser alt for mange tosprogede elever så dårligt, når de forlader folkeskolen, at de ikke kan gennemføre en ungdomsuddannelse.

• En undersøgelse fra Dansk Arbejdsgiverforening (2006) viser, at for karaktergennemsnit fra 8 og nedefter stiger risikoen for frafald på erhvervsuddannelsernes grundforløb med op mod 10 procentpoint hver gang gennemsnitskarakteren falder med 1 point.

• Der er generelt en tendens til, at ressourcesvage elever klarer sig bedst på skoler, der vægter faglighed, resultater, klasseundervisning og lærerstyring fremfor sociale kompetencer, processer, alternative undervisningsformer og elevstyring (Rambølls ’Mehmet og modkulturen’) • I 2009 havde 26 procent af kvindelige efterkommere fra ikkevestlige lande i alderen 25-64 år gennemført en videregående uddannelse. Den tilsvarende andel blandt de 25-64-årige mandlige efterkommere fra ikke-vestlige lande var på 20 procent.

• Andelen af efterkommerkvinder, der har en videregående uddannelse, er steget kraftigt siden 2001, hvor den lå på 16 procent. Også andelen af mandlige efterkommere, der har gennemført en videregående uddannelse, er steget siden 2001, hvor den var 18 procent, men stigningen har været mindre end blandt de kvindelige efterkommere.

• Beskæftigelsesfrekvensen blandt kvindelige efterkommere fra ikke-vestlige lande i den erhvervsaktive alder (16-64 år) er i dag højere end blandt mandlige efterkommere. Hvor 64,6 procent af kvinderne i dag er i beskæftigelse, er tallet for mandlige efterkommere fra ikke-vestlige lande 64,2 pct.

(Kilde: Integrationsministeriets Udlændingedatabase)

8

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 12. JANUAR 2011

D

u skriver i din afhandling, at eleverne oplever, at det er indvandrerdrengene, der altid bliver skældt ud, og det giver dem en fælles identitet som ballademagere – hvad skal man gøre i stedet?

– Man skal ikke ty til symptombehandling som social træning og des lige, men i stedet se, at drengene har brug for at opleve, at de har noget at byde på, at lærerne kan lide dem, og at de er fagligt dygtige.

– Det kræver, at skolen skal have en bredere faglig og social norm for, hvad der er en god elev, som de som drenge også kan passe ind i.

– Derudover skal lærerne se, at der er skabt en norm imellem drengene, hvor den seje og aggressive adfærd er påkrævet. Deres sociale status afhænger af den, så den aflægger de sig ikke, før de har et alternativ, de kan stole på.

– Når de laver ballade, skal man ikke med det samme tro, at de generelt er ballademagere. De laver ikke ballade, fordi de er dårligt opdragede, men fordi de prøver at opretholde en position i klassefællesskabet.

– Hvis man forstår det, kan man måske bedre se det sympatiske i dem i stedet for at se et bandemedlem eller en mønsterforbryder for sig.

– Samtidig skal man have positive forventninger til, at de kan og vil skolen. Hvis man arbejder pædagogisk med at give eleverne en positiv selvforståelse, fra de begynder i skolen, når man måske ikke dertil, hvor de samler sig om at være imod skolen.

– I mine observationer har jeg flere gange oplevet, hvordan de her børn, som alle andre børn, labber anerkendelse i sig. De er så optagede af at få ros og ikke skæld ud.

For eksempel var der en dreng fra

ARKIV PETER GARDE

KULTUREL INKLUSION

Lærerne skal se, at der er skabt en norm imellem drengene, hvor den seje og aggressive adfærd er påkrævet, fordi deres sociale status afhænger af den. De aflægger den ikke, før de har et alternativ, de kan stole på.

MINORITETSDRENGE GLOBALT UDSYN OG ROS VIRKER KK har spurgt antropolog Laura Gilliam, hvordan hun mener, at man på skolerne kan møde minoritetsdrengene på en anden måde, så man får brudt den onde cirkel. Eller endnu bedre: Slet ikke kommer dertil.

Noget så banalt som ros, har en kæmpe effekt, er hendes erfaring.

AF JOURNALIST MAJ CARBONI

en 0. klasse, der fik ros for at have ryddet op, hvorefter to af de andre drenge hoppede op og begyndte at feje.

Du skriver, at lærerne generelt undgår at italesætte de forskellige etniciteter i klassen. Hvordan skal man forholde sig til elevernes baggrund?

– Mange lærere har sympatiske intentioner om, at man ikke skal gå op i etnicitet, men når eleverne selv går op i etnicitet og oplever at blive kategoriseret efter etnicitet på skolen og i samfundet generelt, bliver man nødt til at tale med dem om, hvordan de selv forstår det.

Hvordan skal man få minoritetseleverne til at føle sig som en del af fællesskabet?

Det kræver, at skolen skal arbejde mindre monokulturelt og inkludere flere sprog. Det er vigtigt at anerkende, at den kultur og det sprog, som minoritetseleverne kommer med hjemmefra også er relevant i skolen, så de ikke oplever, at dansk og dansk kultur er det eneste værdifulde.

– Det er et problem, at vores læreplaner har så stift et fokus på dansk litteratur, dansk kultur, dansk musik, dansk sprog osv.

– Hvis man i samfundet og i skolen kun behandler det danske som det positive, men samtidigt ikke inddrager de etniske minoriteter i den danske kategori, vil eleverne ikke føle sig inkluderet i det, der ses som positivt.

– Derfor bliver vi nødt til at åbne den danske kategori op for folk af anden hudfarve og religion og inddrage litteratur, historie, musik, sprog og kultur fra andre dele af verden, så elever med en baggrund i andre lande også føler sig anerkendt som noget positivt og føler, at de kan bidrage med noget til skolen.

– Man skal dog passe på, at man ikke hænger det op på de enkelte elever og siger, ’Yildiz, kan du ikke fortælle noget om Tyrkiet, for det ved du jo noget om’. Det vil udstille minoritetseleverne som anderledes, og de fleste elever vil bare gerne være ligesom de andre. Det skal være hele skolen og undervisningen, der repræsenterer forskellige kulturer.

Hvad skal man gøre i forhold til i højere grad at imødekomme drengene og deres måde at lære og være på?

Man skal passe på, at den norm, man har for en god elev ikke bli-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 12. JANUAR 2011

9

ver for snæver og kommer til at ligne en pige for meget, men lave bredere normer for, hvornår man er en god elev. Man behøver ikke nødvendigvis at være disciplineret og sidde stille for at være dygtig.

– Som lærer kan man forsøge at undervise på forskellige måder.

Alle elever ville have godt af at bruge både praktiske og kreative færdigheder, så børn, der kan noget forskelligt kan vise og bruge deres talenter. Og så skal man undgå den megen tale om, hvordan piger og drenge er – idet den bidrager væsentligt til børnenes oplevelse af, at det er problematisk at være på andre måder.

INDDRAGE FORÆLDRENE Hvordan skal man inddrage forældrene?

Nogle gange er man lidt for hurtigt til at sige, at der er noget galt med opdragelsen derhjemme og snakker meget om, at der skal stilles krav til forældrene. Hvis kravene er forbundet med negative forventninger, kan det virke modsat.

– Man skal derimod inddrage forældrene som eksperter på deres børn og formulere positive forventninger til dem. Så kan man på en anden måde indgå i en god dialog om, hvad der kan hjælpe barnet. Man skal også huske, at barnet ofte kan være helt anderledes derhjemme, fordi det spiller en rolle i klassen i forhold til de andre børn.

– Det er også en god idé med hjemmebesøg. Når man bliver modtaget som gæst giver det en mere positiv relation, og man får et indblik i, hvordan det foregår derhjemme, og hvordan familierne kan være meget forskellige, så man ikke kommer til at skære alle over én kam. ■

10

MINORITETSELEVER I KØBENHAVN

TOSPROGEDES KARAKTERER ER MARKANT LAVERE Den gennemsnitlige afgangskarakter for etsprogede elever i København er på 6,8. For tosprogede er den 4,9. Elever med etnisk minoritetsbaggrund får markant lavere karakterer end deres klassekammerater – også når man tager højde for deres sociale og økonomiske baggrund. Alligevel bliver der sparet på området.

AF JOURNALIST MAJ CARBONI

D

er er både gode og dårlige nyheder, når man åbner Børne- og Ungdomsforvaltningens Kvalitetsrapport for 2010. I den positive ende har specielt de tosprogede elever taget et spring op ad karakterstigen i forhold til året før.

Hvis man tager de pessimistiske briller på, er det kun en mindre ændring i forhold til 1996 og langt fra BUF’s egen målsætning om, at gabet mellem de etsprogede og tosprogedes præstationer skulle være halveret i 2010. Derudover har næsten hver fjerde elev med minoritetsbaggrund problemer med at læse i 8. klasse, og det ser skidt ud i forhold til at hjælpe børnene med at bryde den sociale arv.

Selv om der er markante forskel-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 12. JANUAR 2011

le på tosprogede og etsprogedes faglige resultater, er Københavns Kommunens besparelser gået ud over indsatsen for minoritetseleverne. Blandt andet er Kontor for Integration og Mangfoldighed blevet nedlagt, der er ikke længere en konsulent med specifikt ansvarsområde for modersmålsundervisningen, og der er indført brugerbetaling på modersmålsundervisning efter femte klasse for elever med et ikke-vestligt sprog.

BUF’S MÅL FOR TOSPROGEDE IKKE NÅET Da udviklingsprogrammet ’Faglighed for Alle’ blev besluttet i 2006, lå minoritetselevernes gennemsnit omkring otte procentpoint under deres etnisk danske klassekamme-

DÅRLIGE TIL AT BRYDE DEN SOCIALE ARV For første gang har Københavns Kommune i 2010 opgjort gennemsnitskarakteren for de 20 procent af eleverne, der har den svageste socioøkonomiske baggrund, hvoraf mange har etnisk minoritetsbaggrund. Her er forskellen i de faglige resultater markant.

Det samlede gennemsnit for alle elever i de bundne prøvefag er på 6,28, mens det for elever med ressourcesvage forældre er på 4,71.

For de tosprogede elever er gennemsnittet på 4,90. Den reelle forskel på det faglige niveau mellem etsprogede og tosprogede er altså langt større, når man står i klasse-

ARKIV PETER GARDE

raters. Det var vel at mærke, når man korrigerede for deres sociale og økonomiske baggrund. Den reelle forskel, som lærerne oplever den ude i klasserne, er endnu større.

Kommunens erklærede mål var at halvere forskellen mellem de tosprogedes og etsprogedes afgangskarakterer inden 2010 og helt lukke det i 2014. Selv om de tosprogedes korrigerede gennemsnit er steget fra 92,16 procent af de etsprogede elevers i 1996 til 93,6 procent i 2010, er det stadig et godt stykke fra målet.

Hvis kommunen skulle have levet op til dens egen målsætning, skulle de tosprogedes gennemsnit i stedet have udgjort 96 procent af de etsprogedes.

Hverken tallene fra 2006 eller målsætningen for 2010 nævnes dog i den nye Kvalitetsrapport.

Her fokuseres på forbedringen i forhold til 2009, der lå væsentligt under tidligere års gennemsnit, og konstaterer, at: ’kommunen er således kommet tættere på målsætningen om lukning af præstationsgabet i 2014’.

De tosprogede elever har taget et spring op ad karakterstigen i forhold til året før, men det kun en mindre ændring i forhold til 1996 og langt fra BUF’s egen målsætning for 2010.

lokalernes virkelighed. ’Tallene bekræfter, at vi i København (som i resten af Danmark) i modsætning til mange af de lande, vi ellers sammenligner os med, er ret dårlige til at støtte elever i at bryde den sociale arv’, står der i kommentaren til tallene i Kvalitetsrapporten.

Midt i det dystre billede er der dog det lyspunkt, at minoritetspigerne ser ud til at klare sig bedre og bedre i skolen generelt. Det betyder dog, at karaktergennemsnittet for minoritetsdrengene må være endnu lavere, end de tal, der er nævnt i BUF’s rapport, der ikke har opgjort karaktergennemsnittet for piger og drenge særskilt.

LÆSEINDSATS HAR USIKKER EFFEKT Problemer med at kunne læse bli-

ver ofte fremhævet som en del af begrundelsen for, at der er et stort frafald på ungdomsuddannelserne blandt etniske minoritetsunge.

I BUF’s kvalitetsrapport for 2010 kan man se, at antallet af elever med læseproblemer generelt er faldet de seneste år, men at der er næsten tre gange så mange tosprogede elever med læseproblemer som etsprogede.

I anden klasse har 27,2 procent af de tosprogede børn vanskeligheder med at forstå, hvad der står i bøgerne. På trods af at skolerne i København har tilkendegivet, at de følger op på 90 procent af de elever, der har læseproblemer, er der stadig 22,6 procent tosprogede elever, der har svært ved at læse i 8. klasse. ’Der er en høj opfølgningsprocent, men nogen usikkerhed om

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 12. JANUAR 2011

11

effekten af denne opfølgning’, står der i rapporten.

70% DRENGE DROPPER UD AF ERHVERVSSKOLERNE Det har tidligere været fremme, at omkring halvdelen af danske elever med minoritetsbaggrund har fået så ringe udbytte af folkeskolen, at de ikke er i stand til at fuldføre en uddannelse.

I forhold til den statistik ser det ud som om, at der er en positiv udvikling i København, i hvert fald til at starte med. BUF har undersøgt, hvad de københavnske elever laver 11 måneder efter, at de har forladt 9. klasse. Det viser sig, at 84 procent af de etsprogede elever er i gang med en ungdomsuddannelse, mens hele 87 procent af de tosprogede er i uddannelse.

Her har minoritetseleverne altså

BUF’S MÅL FOR TOSPROGEDE I 2010 IKKE NÅET I 2006 formulerede Børne og Ungdomsforvaltningen følgende mål: Præstationsgabet ved folkeskolens afgangsprøve mellem etog tosprogede børn er halveret i 2010 og lukket i 2014.

• I 2006 udgjorde de tosprogede elevers gennemsnit 92,16 procent af de etsprogede elevers gennemsnit. For at nå målet skulle de tosprogedes gennemsnit være hævet til 96 procent i 2010 og til 100 procent i 2014.

• I 2009 faldt gennemsnittet i stedet til 85, 7 procent af de etsprogede elevers gennemsnit.

• I 2010 steg det til 93,6 procent, men er altså ikke nået op på de ønskede 96 procent.

12

overhalet majoriteten.

Selv om det er et stykke fra det nationale mål på 95 procent, er det en positiv stigning på et par procent i forhold til året før. De tosprogede piger klarer sig i denne kategori markant bedst. De ligger 5 procentpoint bedre end nogen

FORSKEL MELLEM KORRIGEREDE OG UKORRIGEREDE GENNEMSNIT Forskellen mellem tosprogede og etsprogede elevers karakterer udregnes på to måder: • De ukorrigerede tal er udtryk for de karakterer, der er blevet givet til afgangseksamen.

• De korrigerede tal opstår, når man i statistikken tager hensyn til, at en stor andel af de tosprogede elever har forældre, der ikke har de samme økonomiske og sociale ressourcer som de etnisk danske børn.

• De ukorrigerede tal viser altså den reelle forskel i klasseværelset, mens de korrigerede tal viser, at der er en forskel i karaktererne alene på grund af elevernes etniske baggrund.

• Gennemsnittet for de karakterer, der blev givet til eksamen i 2010 var for alle elever i de bundne prøvefag 6,28. For etsprogede var gennemsnittet 6,84, mens det for tosprogede var 4,90 (ukorrigerede tal).

• I korrigerede tal var det samlede gennemsnit for etsprogede på 6,39, mens det for tosprogede var 5,99. Dette er altså forskellen, når man statistisk fraregner den betydning, som elevernes sociale og økonomiske baggrund har.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 12. JANUAR 2011

anden elevgruppering. Tallene viser også, at markant flere etsprogede end tosprogede vælger gymnasiet, mens flere tosprogede starter på en erhvervsuddannelse.

Hvis man følger de unge på lidt længere sigt, er der også positive tendenser. Således var 88 procent af de 15-19 årige i Københavns Kommune i 2010 i forløb med uddannelsesperspektiv eller havde gennemført en ungdomsuddannelse.

BUF har dog i rapporten ikke undersøgt, hvor mange der på længere sigt dropper ud af en uddannelse. På landsplan er der et

ETNISKE MINORITETSELEVER • Antallet af tosprogede elever Københavns i folke- og specialskoler var i 2010: 10.313 elever ud af i alt 31.596 elever (BUF).

• Mindst en fjerdedel af folkeskoleelever med etniske minoritetsbaggrund har særlige vanskeligheder. De fleste af dem er drenge (UVM).

• I København vælger 35 procent af de etsprogede elever og 31 procent af de tosprogede at begynde på gymnasiet. 11 procent etsprogede og 17 procent tosprogede starter på en erhvervsuddannelse (BUF).

• Drenge med minoritetsbaggrund ligger generelt 13 procentpoint under drenge med dansk oprindelse i forhold til, hvor mange der gennemfører en ungdomsuddannelse (UVM).

• Det forventede frafald blandt tosprogede piger på erhvervsskoler er på 53 procent, mens det for tosprogede drengene er helt oppe på 70 procent (OECD).

dan spredning af minoritetseleverne, har betydet, at der samlet set er blevet indskrevet 900 flere tosprogede elever på de 10 skoler, som var involveret i Københavnermodellen i forhold til i 2004.

Alligevel er der stadig kun 14 ud af 52 skoler, der har den ønskede procentandel, mens otte skoler har mere end 50 procent elever med ikke-vestlig baggrund og 15 skoler mindre end 10 procent. ■

massivt frafald på ungdomsuddannelserne blandt unge tosprogede. Allerværst ser det ud på de erhvervsfaglige uddannelser, hvor seks ud af ti falder fra, ifølge regeringens Tosprogs Taskforce.

OECD peger i en rapport om det danske uddannelsessystem på, at hele syv ud af ti drenge forventes at falde fra på erhvervsuddannelserne. Statistikken viser, at når eleverne først er droppet ud af studiet, får de sjældent taget en anden uddannelse i stedet.

DELVIS SPREDNING AF TOSPROGEDE Som bekendt har BUF også haft som målsætning at skolerne i København skal have en elevsammensætning, der afspejler befolkningssammensætningen i byen.

Med andre ord skulle andelen af ikke-vestlige tosprogede ligge på mellem 20 og 40 procent på alle skoler. Københavnermodellen, der blev sat i værk for at sikre en så-

TOSPROGEDE ELEVER MINDRE TRYGGE Når man ser bort fra karakterer og i stedet fokuserer på børnenes psykiske tilstand i skolen er billedet overvejende positivt. Otte ud af ti oplever det som trygt at være i skolen, og der er sket en forbedring i forhold til sidste år.

Der går dog lidt skår i glæden, når man opdager, at trygheden er højest for de etsprogede, mens den er mindre for samtlige grupper tosprogede og allermindst for de elever, der taler punjabi, spansk, somali og kinesisk.

Mens 80 procent af de etsprogede føler sig trygge, gælder det for 78 procent af de tosprogede. 92 procent af de etsprogede oplever ikke at blive mobbet, mens det kun gælder for 86 procent af de tosprogede.

Der er kun en lille forskel mellem de etsprogede og tosprogede, der føler sig inkluderede på skolen. Nemlig 73 procent for de etsprogede og 72 procent for de tosprogede.

Om tallene så omvendt betyder, at hver femte elev føler sig utryg, 28 procent ikke føler sig inkluderede, og 14 procent af de tosprogede elever oplever mobning, fortæller historien ikke noget om.

Karakterforskelle mellem etsprogede og tosprogede elever i København ved afgangseksamen i 2010 FAGDISCIPLIN

SOCIOØKONIMISK KORREKTION

ETSPROGEDE ELEVER

TOSPROGEDE ELEVER

Læsning

Ukorrigeret Korrigeret

6,37 6,02

4,12 5,02

Retskrivning

Ukorrigeret Korrigeret

6,30 5,91

4,55 5,55

Skriftlig fremstilling

Ukorrigeret Korrigeret

6,42 6,09

4,55 5,41

Mundtlig dansk

Ukorrigeret Korrigeret

7,72 7,34

5,64 6,60

Færdighedsregning

Ukorrigeret Korrigeret

7,47 7,03

5,44 6,57

Problemregning

Ukorrigeret Korrigeret

6,46 5,98

4,25 5,47

Engelsk mundtlig

Ukorrigeret Korrigeret

7,64 7,19

6,07 7,22

Fysik/kemi

Ukorrigeret Korrigeret

6,32 5,91

4,63 5,68

De ukorrigerede tal viser den reelle forskel i klasseværelse. De korrigerede tal opstår, når man i statistikken tager hensyn til, at en stor andel af de tosprogede elever har forældre, der ikke har de samme økonomiske og sociale ressourcer som de etnisk danske børn.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 12. JANUAR 2011

13

DPU-PROFESSOR:

DEN DANSKE FOLKESKOLE ER FOR NATIONALISTISK Det pædagogiske grundlag for folkeskolen er at tage udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger, men i praksis gælder det kun for nogle børn.

Hvis skolerne vil løfte de faglige resultater for tosprogede elever, bliver man nødt til at have en mere positiv indstilling over for at inddrage flere sprog og kulturer i den danske folkeskole.

Ellers står vi med et stort samfundsøkonomisk problem, siger professor i tosprogethed fra DPU, Anne Holmen.

AF JOURNALIST MAJ CARBONI

O

ECD udgav i 2010 en rapport, der evaluerede arbejdet for tosprogede elever i Danmark.

Rapporten pegede blandt andet på, at det er et problem, at den politiske dagsorden breder sig ind i den danske folkeskole: – Der er en manglende anerkendelse af den etniske mangfoldighed som grundvilkår i det danske samfund og dermed også i folkeskolen, lød en af pointerne.

Kritikken fra OECD fandt ikke vej til Undervisningsministeriets pressemeddelelse om den nye rapport, men den blev noteret af professor i tosprogethed på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Anne Holmen.

14

– Det er et enormt problem, at vi har en skole, der siger, at den tager udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger, men kun fokuserer på det, der er dansk i forhold til sprog, pensum og kultur, siger Anne Holmen.

STORT MENNESKELIGT OG ØKONOMISK PROBLEM Regeringen har som mål, at 95 procent af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, men det mål når vi ikke, hvis vi ikke bliver bedre til at løfte de tosprogede elever, som generelt set har dårligere faglige resultater end de etnisk danske elever, mener Anne Holmen.

– Vi har kun få naturressourcer

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 12. JANUAR 2011

og næsten ingen ufaglærte jobs tilbage, så de unge, der ikke får en uddannelse, vil virkelig blive marginaliseret på det danske arbejdsmarked.

– Det bliver et stort økonomisk problem for det danske samfund, hvis vi ikke formår at skabe mere veluddannet arbejdskraft, ligesom det vil blive et menneskeligt problem for de unge, der ikke får tilstrækkelige faglige kvalifikationer i folkeskolen til at kunne fuldføre en uddannelse, siger hun.

Regeringen siger, at vi skal arbejde for at motivere de etniske minoritetselever til at ville uddanne sig, men vi må også spørge os selv, hvordan vi udvikler skolerne så alle uanset baggrund føler sig velkomne og motiverede til at modtage undervisning, mener Anne Holmen.

– Hvad er det for en slags undervisning de etniske minoritetselever vil have? Er der noget, som de foretrækker frem for noget andet? Er der andre historier, som de hellere vil læse, så de bliver bedre læsere?

– Vi har en meget dyr skole, men problemet er, at den er meget nationalistisk og monokulturel. Hvordan kan man tage udgangspunkt i det enkelte barn uden at se på det interkulturelle, når ti procent af eleverne har en baggrund i andre kulturer?, spørger Anne Holmen.

Problemet er, at de politiske strømninger ikke er positive overfor at åbne op for andre sprog, kulturer og religioner, mener hun.

POSITIVT SYN PÅ INTERKULTUR GIVER BONUS – Hvis man har en positiv indstilling til elevernes sproglige og kulturelle baggrund vil det bygge bro til de faglige resultater, siger Anne Holmen og henviser til en lang

systematisk har lavere forventninger til tosprogede elever.

– Det kan tyde på, at vi har et problem. Vi ved fra den almene pædagogiske forskning, at forventninger til eleverne spiller en enorm stor rolle. Hvis elever skal klare sig godt i skolen, skal de føle sig anerkendt og have en god selvværdsfølelse, siger hun.

DANMARK GLIMRER MED FRAVÆR Ud fra forskningen på området, er DPU-professoren ikke i tvivl om, at inddragelse af flere sprog og kulturer i undervisningen er en nødvendighed for at styrke alle elevers færdigheder. Det er der også en voksende bevidsthed om i de andre europæiske lande.

EU-kommissionen har for eksempel udformet en rammestrategi for flersprogethed i medlemslandene og udgivet en række rapporter om, hvordan man kan udvikle et ressourcesyn på alle sprog

– også minoritetssprog, som for eksempel tyrkisk.

Derudover har Europarådet startet et helt initiativ, der fokuserer på at udvikle sprog i Europa.

Et af de få lande, der ikke er med, er Danmark. Danmarks fravær blev endda nævnt i åbningstalen til det sidste møde i den internationale forsamling.

Anne Holmen mener, at Danmarks fravalg af at deltage i Europarådets arbejde for at styrke flere sprog blandt andet kan hænge sammen med indflydelsen fra Dansk Folkeparti.

– De er den politiske vagthund, når det gælder sprog. Så snart, der er forslag eller initiativer med fokus på andre sprog end dansk, kommer de med kritiske spørgsmål til regeringen. For dem er det danske sprog som nationalsymbol vigtigere end den samfundsmæssige gevinst ved en flersproget befolkning, siger Anne Holmen. ■

NIELSVILHELM SØE

række danske og internationale undersøgelser på området.

De viser, at tosprogede elever der modtager modersmålsundervisning, eller hvor dele af undervisningen foregår på deres modersmål, får gode faglige resultater.

Faktisk er der en tendens til, at både tosprogede og etsprogede elever klarer sig bedre, hvis der bliver brugt flere sprog i undervisningen. Der er også en tendens til, at de lande der arbejder med flere sprog og kulturer i skolen, klarer sig godt i PISA-undersøgelserne.

Det gælder for eksempel Canada, Australien og Finland. Canada har mange forskellige sprog og kulturer som en naturlig del af deres skoler, ligesom det er en del af konstitutionen, at landet er multikulturelt. Det samme er gældende i Australien, og Finland er et tosproget land.

I Sverige, hvor man fastholder modersmålsundervisning, klarer de etniske minoritetselever sig bedre i engelskundervisning end de etnisk svenske elever. I Danmark derimod, hvor støtten til modersmålsundervisning er fjernet, klarer de tosprogede elever sig dårligere i engelsk end de etnisk danske elever.

– Forskningen siger, at jo flere sprog man kan, jo lettere er det at lære nye sprog. Det kan være et problem for Danmark, hvis ikke vi lader børnene bruge og udvikle de sproglige ressourcer, som de har, siger Anne Holmen.

Når det er en del af formålet i danskfaget at få sproglig indsigt, synes hun også, at det ville være oplagt at bruge elevernes modersmål for at skabe en forståelse og kritisk tilgang til sprog.

Anne Holmen henviser desuden til en undersøgelse fra AKF, der viser at danske folkeskolelærere

Vi siger, at vi tager udgangspunkt i den enkelte elev, men hvorfor inddrager vi så ikke de tosprogede elevers sproglige og kulturelle kompetencer.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 12. JANUAR 2011

15

ANNE VANG:

KAARE SMITH

DET GÅR IKKE SÅ STÆRKT SOM VI GERNE VILLE

Børne- og ungdomsborgmester Anne Vang.

H

vad er din kommentar til, at gabet mellem etsprogede og tosprogede elever ikke er halveret i 2010, som det ellers var Københavns Kommunens målsætning?

– De etsprogede elever har forbedret sig, og de tosprogede har forbedret sig endnu mere. Det synes jeg er dejligt. Gabet mellem dem er blevet reduceret, men ikke så hurtigt, som vi vil have det til.

Hvorfor har I valgt at lukke ’Kontor for Integration og Mangfoldighed’, når det ikke går så godt med integrationen, som I gerne ville?

– Det var ikke mig, der tog beslutningen, men jeg er enig i den.

I år er det første gang i lang tid, hvor skolerne ikke skal spare en procentdel af budgettet. En af metoderne til at undgå grønthøsteren på skolerne var at lukke Kontoret for Integration og Mangfoldighed.

– Jeg foretrækker at skære ned på de integrationskonsulenter, der sidder centralt i forhold til at skære ned på de integrationsvejledere, der sidder på skolerne og arbejder direkte med eleverne og lærerne.

16

Børne- og ungdomsborgmester Anne Vang (S) fortæller, hvorfor politikerne har valgt at fyre forvaltningens integrationskonsulenter, selv om det ikke går helt som planlagt med de tosprogede elever.

Hun fortæller også om sine planer for Københavnermodellen version 2.0 og støtte til kreative forløb, der kan vække de vilde minoritetsdrenges interesse for skolen.

AF JOURNALIST MAJ CARBONI

– Begge funktioner er gode, men i tider, hvor man skal spare, vil jeg hellere skære ned centralt. Derudover har vi stadig en række gode kræfter siddende centralt, som dagligt arbejder med at styrke integrationen i de københavnske folkeskoler.

Du kunne vel have valgt at spare et helt andet sted end på integrationen?

– Man kan altid vælge at spare et andet sted. Det er bare virkelig svært at finde ’det andet sted’.

Der er også blevet sparet på modersmålsundervisningen. Hvad mener du om, at undersøgelser viser, at undervisning på modersmålet kan styrke indlæringen i både dansk og andre fag?

– Besparelserne blev lavet før min tid, men jeg har valgt ikke at ændre det. Jeg hører fra fagpersonerne, at når man vil lære noget,

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 12. JANUAR 2011

er begrebsdannelse virkelig vigtig, og derfor kan det være en hjælp at få begrebsdannelsen på plads på modersmålet. Det giver god mening for mig som ikke-fagperson.

– Andre fagpersoner siger dog, at mange af minoritetseleverne ikke taler deres modersmål særlig godt og derfor har to halve sprog.

For dem er det nødvendigt at sætte ind med danskundervisning.

Der er altså nogle, der siger, at modersmålsundervisning virker, mens andre siger, at det ikke virker.

KØBENHAVNERMODEL Hvordan vil I styrke fagligheden for minoritetseleverne i København?

– Vi vil arbejde videre på at få en mere ligelig fordeling af de tosprogede elever på de københavnske skoler. Dels for at sørge for, at

der skabes relationer mellem minoritets- og majoritetsdanskere, men også for at sikre at de tosprogede får talt dansk så meget som muligt i løbet af skoledagen og fritiden.

– Derfor vil vi fortsætte med Københavnermodellen. Den har været en succes, synes jeg. Næsten 900 elever har fået tilbudt en anden skole, end de ellers ville have haft, og de er blevet modtaget af en integrationsvejleder, som har haft til opgave at sørge for, at de nye elever har et socialt liv med klassekammeraterne. Vejlederen underviser også lærerne og taler med forældrene.

Men hvis man virkelig skal gøre en forskel, er det vel ikke nok at flytte 900 børn?

– Nej, og det er derfor, at vi har lavet en Københavnermodel 2.0.

Der var nogle problemer med den gamle, men i stedet for at kaste den væk, vil vi forbedre den. Et af problemerne var, at det var de mest ressourcestærke tosprogede, der fik plads på en anden skole.

Nu skal vi sikre os, at det er de børn, der har mest brug for det, der får pladserne.

– Derfor bliver alle kommende elever sprogtestet, og dem med de største sprogproblemer får tilbud om en anden skole, ligegyldigt om de har brunt, sort eller blond hår.

Jeg synes, det er vigtigt at sige, at det ikke handler om hudfarve, men om faglige problemer.

– Der er også etnisk danske elever, der har sprogproblemer, så test og tilbud kommer til at gælde alle. Vi har besluttet, at det skal være frivilligt, men der skal tages en snak med forældrene, hvor det anbefales kraftigt. Det skal være et positivt signal, vi sender om, at vi gerne vil hjælpe deres børn, og ikke bare vil have dem væk fra sko-

len, fordi vi ser dem som et problem.

Men er der plads nok på de skoler, der skal modtage eleverne?

– Nej. Samtidig med, at vi har en udfordring med integrationen, bliver der hver uge født et stort antal af nye københavnere samtidig med, at flere unge mennesker flytter til byen. Derfor har vi lagt en halv million til side for at lave en analyse af, hvordan vi kan få mere plads, og hvor det ville være godt at bygge nye skoler.

FORSKELLIGE LÆRINGSSTILE Hvilke faglige tiltag vil I lave for at hæve de tosprogedes karakterer?

– Vi skal sætte målrettet ind for at hjælpe drengene, der har langt de største problemer. Det er vigtigt at se på, at uddannelsessystemet i høj grad er tilrettelagt efter pigerne.

– Der er nogle politiske strømninger, der vil have meget fokus på det faglige og kun lidt på børns forskellige læringsstile. Det synes jeg er farligt. Lærerne fortæller mig, at nogle børn har en boglig tilgang til læring, mens andre lærer på andre måder, der kan være lige så gode.

– For nogle kan det musiske, praktiske eller kreative åbne døren for at lære fysik eller matematik, men hvis man fra politisk hold udelukkende har fokus på den boglige side, får vi et problem – specielt for de vilde drenge.

– Derfor er det vigtigt for mig at give det praktiske, kreative og musiske en rolle i skolen. Jeg vil arbejde for at give lærerne mulighed for at bruge deres faglighed til at inddrage forskellige læringsstile.

– Der skal være bedre muligheder for projektforløb, erhvervsklasser og for at have holddeling, så man kan lave forløb i praktiskmusiske fag med mindre grupper.

Det hører jeg, at de vilde drenge kan profitere af.

– Jeg er blandt andet blevet inspireret af et samarbejde mellem en musiklærer og en matematiklærer, hvor de tog en flok vilde drenge med ud for at mixe en plade i et studie. En del af det var at lege managers, der skulle tage stilling til, om de ville have 200 kroner eller 2 procent af overskuddet.

Det fik dem til at sidde helt stille og regne i procenter.

– Det ville være skønt, hvis lærerne på den måde kan åbne døren ind til drengenes interessefelter og få givet dem interesse for skolen. Jeg er allerede begyndt at se på det i budgettet, men skolerne må selv bestemme, hvad pengene skal bruges til.

(EFTER)UDDANNELSE Hvad med efteruddannelse af lærere?

– Det er jo vigtigt. Det ville være rart ikke at skulle bruge efteruddannelsespengene på at uddanne helt nyuddannede lærere, men i højere grad på emner, som vi kunne have brug for i en københavnerkontekst.

– Vi har efteruddannelseskurser i konflikthåndtering og klasseledelse, som har været meget efterspurgte selv blandt helt nyuddannede lærere. Dér kunne læreruddannelsen godt tilrettelægges anderledes.

– Jeg kan godt være bekymret over, at de kreative fag bliver nedprioriteret på uddannelsen, ligesom jeg synes, der burde være mere fokus på dansk som andetsprog.

I København har 30 procent af eleverne dansk som andetsprog.

Derfor er det noget, som alle lærere bør være klædt på til, og ikke en særlig kompetence som nogle få skal have. ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 12. JANUAR 2011

17

Danske Skoleelever demonstrerede imod, at VOK-flertallets regering ønsker at fjerne loftet over elevtallet i skoleklasserne. Det vil blandt andet ødelægge indeklimaet i lokalerne, sagde skoleeleverne og iførte sig beskyttelsesmaske.

UVANETÆNKNING Undervisningsministeren præsenterede på Amager Fælled Skole i december sin såkaldte reform af folkeskolen. Hun ville have viden og forskning som grundlag og vejviser, men valgte præcis det modsatte.

TEKST OG FOTO: PETER GARDE

”J

eg ved ikke, hvor al den mistillid kommer fra”, sagde undervisningsminister Tine Nedergaard, da der blev stillet kritiske spørgsmål til hendes ønske om at fjerne loftet på 28 elever i en folkeskoleklasse. Stedet var biblioteket på Amager Fælled Skole, hvor ministeren fremlagde regeringens såkaldte reform af folkeskolen.

Mistilliden var dog særdeles hørbar fra elevernes side, for nede i skolegården stod et råbekor bestående 25-30 unge fra Danske Skoleelever: ’En, to, tre, fire, der er

18

ikke plads til flere!’, ’Nedergaard, hør nu her, vi kan ikke være fler!’.

Regeringens forslag gik ud på at fjerne så godt som alle begrænsninger for holddeling og klassestørrelse og sælge planen som ’faglighed og frihed’ – en varebetegnelse der næppe lever op til Forbrugerrådets krav til indholdsdeklarationer – skolerne lider fortsat under regeltyranni, snærende fattigdom og bureaukratiske lænker. Forslaget har siden mødt betydelig modstand fra lærere og ikke mindst forældre.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 12. JANUAR 2011

Nogle dage senere desavouerede statsministeren dog sin undervisningsminister og kasserede klassekvotientforslaget – ifølge ham selv ikke fordi han var blevet klogere, men fordi han havde registreret, hvilken vej vælgervinden blæste.

I MODSTRID MED VIDEN Stik imod danske og udenlandske forskningsresultater bekendtgjorde Tina Nedergaard også, at resultaterne af de nationale test skal offentliggøres, og for yderligere at motivere eleverne, ikke mindst de svage, ønskede hun, at der indføres karakterer i alle fag fra 6. klasse – også det i modstrid med resultaterne af nyere forskning.

At give nutidens svage elever dårlige karakterer med hjem gør dem blot endnu mindre motiverede. Og musiklærerne har frabedt sig karaktergivning som gulerod for højere faglig prestige og foreslår, at der i stedet gives tilstrækkelige ressourcer, så det er muligt at drive en tilfredsstillende undervisning i faget. Det er iøvrigt ikke

kun de kreative fag, men også dansk og matematik, der gennem årene har mistet mange timer.

Komma efter relativsætningen.

...’rekrutteres’ staves med to t’er.

Et omkostningstungt forslag fra regeringen er at give elever i 0.-3. klasse 6 timers undervisning om dagen. Det skulle især ske for at forbedre deres læsestandpunkt.

Men netop for den aldersgruppe er der klar fremgang allerede i dag, mens der sker et dyk på mellemtrinnet, hvor der kommer nye krav i forbindelse med faglig læsning og begrebsforståelse. Og skal indskolingselever iøvrigt voksenstyres så mange timer om dagen?

Dagen før ministeren lancerede sin såkaldte reform var resultaterne af PISA 2009 indløbet, og de viser stilstand eller tilbagegang for de danske skoleelever – og det i en periode, hvor de fra 1.-9. klasse har haft en undervisningsminister fra VOK-flertallet som ansvarlig for deres skolegang.

Blandt andre forslag ønsker regeringen at uddanne nogle læseog matematikvejledere og oprette 100 ph.d.-stillinger i et nyt forskningscenter på DPU, fordi ’undervisningen skal baseres på viden og ikke vane’ – en noget overraskende melding fra en minister, der præcis vælger politisk vanetænkning som reformvej i klar modstrid med netop alment kendt viden og tilgængelig forskning.

Undervisningsminister Tina Nedergaard præsenterede sin folkeskolereform med tegnsætnings- og stavefejl, mens hun krævede bedre danskkundskaber af eleverne og en placering i top fem i verdens-PISA. Og netop i forbindelse med fremlæggelsen af PISA-undersøgelsen i december demonstrerede ministeren sine regnekundskaber: ’Lad mig illustrere’, sagde undervisningsministeren, ’hvis man sidder 15 elever i en klasse og 16 i klassen ved siden af. Så er der faktisk to lærere til rådighed for de i alt 33 elever, der så må være’.

UÆRLIGT OG USERIØST Børne- og ungdomsborgmester Anne Vang omtaler regeringens udspil som ’en masse ord, en masse forventninger til skolerne og meget lidt handling’ og tilføjer: – Det er tankevækkende, at ministeren ikke har fundet plads til at fortælle, hvad regeringens nye

folkeskole skal koste og ikke mindst, hvor pengene skal komme fra. Det, mener jeg faktisk, er ganske uærligt og useriøst. Det er useriøst, at regeringen foreslår en masse initiativer, som kommer til at koste kommunerne penge, og den så ikke vil tage ansvar for at finansiere dem, siger Anne Vang. ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 12. JANUAR 2011

19

BR-KOMMENTAR

DET HANDLER OM BØRNENE MEN ØKONOMIEN HAR FYLDT MEST EGET FOTO

AF TRINE SCHALTZ, MEDLEM AF BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET, BR

D

et handler om børnene, men her det første år af min tid i Børne- og Ungdomsudvalget er det økonomien, der har fyldt mest.

Det er ikke så underligt, for at skulle finde omkring 300 millioner kroner er meget selv i et stort budget.

Som SF’ere i udvalget var vi fra start enige om, at vi overordnet ville arbejde for, at der kom balance i økonomien, ro og stabilitet på området og så ville vi tænke langsigtet. Hvis jeg skal gøre en forsigtig status her efter det første år, så må det være, at vi er kommet nærmere målet, men der er stadig et stykke vej.

Mit håb for det nye år er, at vi i langt højere grad, får mulighed for at fokusere på børnene, der er i hvert tilfælde nok at tage fat på.

INTEGRATION OG HELDAGSSKOLER For nylig besøgte jeg de tre heldagsskoler, og det var en spændende og god oplevelse. Jeg mødte et meget engageret personale og glade børn.

Netop heldagsskolerne bliver evalueret i det nye år, og derefter skal vi tage stilling til, hvordan de skal indgå i den fremtidige skolestruktur. Den diskussion bliver en 20

del af et andet vigtigt tema, nemlig integration på skoleområdet.

Udvalget skal i det nye år beslutte nogle principper omkring, hvordan vi opnår bedst mulig integration. I SF har vi allerede lagt vores holdninger frem, hvilket jeg tidligere har beskrevet her. Ud over at vi mener, at der skal startes allerede i daginstitutionerne med en mere lige fordeling af et- og tosprogede børn, mener vi, at de tosprogede børn, der har størst behov for at gå i klasse med flere etsprogede, får tilbudt den mulighed.

Man kan sige, at heldagsskolerne strider imod principperne om en lige fordeling, for langt flertallet af børnene er tosprogede, men jeg mener, at vi må være realistiske og erkende, at her og nu, kan vi ikke få en lige fordeling i hele byen.

Hvis vi ønsker en mere ’blandet by’, skal vi først og fremmest arbejde med boligpolitikken, alt kan ikke løses i folkeskolen. Og når det er sagt, så giver besøget på heldagsskolerne mig en god fornemmelse af, at de er en del af løsningen og ikke et problem.

Hvis børn skal integreres, skal de føle sig velkomne og som en del af et fællesskab, og det var,

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 12. JANUAR 2011

Trine Schaltz, børne- og ungdomsordfører for SF, medlem af Børne- og Ungdomsudvalget.

hvad jeg oplevede på mine besøg.

Derfor mener jeg, at kombinationen af en ny Københavnermodel og heldagsskolerne er en vej videre frem.

INKLUSION OG SPECIALSKOLER Et andet tema, der skal på dagsordenen i det nye år, er inklusion. I SF vil vi meget gerne arbejde for en øget inklusion, men det skal være for barnets og ikke for økonomiens skyld.

I det nye år vil jeg besøge specialskolerne for at få mere indsigt i det arbejde, der gøres her. Jeg har tidligere siddet i bestyrelsen på Ungdomsskolen i Utterslev, og jeg var imponeret over det arbejde, de gjorde og den trivsel, der var blandt elever og forældre.

Der er ingen tvivl om, at der er børn, som skal gå på specialskole.

Men der er utvivlsomt også børn, som vil have gavn af at gå i skole i almenområdet, flere børn end vi ser i dag.

VI UNDGÅR IKKE AT PRIORITERE I mit arbejde med voksne med psykiske lidelser, har jeg mødt mange, der har fået afgørende knæk i skoletiden. Hvis man lider af ADHD og samtidig mister troen på sig selv og andre, så er inklusion ikke meget værd.

Jeg håber, at vi finder nogle gode løsninger, men jeg ved også, at det bliver svære diskussioner og svære beslutninger. For selv om jeg kækt sige – og mener – at inklusion skal være for barnets skyld og ikke for økonomiens, kender jeg jo også den økonomiske og politiske virkelighed, hvor der efter al sandsynlighed igen bliver et krav om serviceloft fra regeringens side.

Så der skal prioriteres, og det bliver svært, men jeg tror på, at der er vilje til at finde løsninger.

Ved diverse arrangementer og ved mine besøg på skoler, vil jeg få lejlighed til at møde nogle af jer i det kommende år. Jeg ser frem til gode diskussioner, og til at få indsigt i jeres arbejde med børnene, og vil her ønske jer alle et godt nytår. ■

RUBRIK BØRNECENTER KØBENHAVN

Af Margit Schaleck PETER GARDE

Man taler om, at folkeskolen skal være rummelig, men hvor rummelig en skole er, tror jeg ikke kun handler om holdninger, selv om de også har betydning, det handler også om kompetencer og hænder.

Det er utrolig vigtigt, at den nødvendige viden og forståelse for børnene er til stede, men også at der er tid til at tage sig af et barn, som har det svært. Er der ikke det, er der risiko for, at barnet kommer til at fylde for meget i klassen på en negativ måde, og det risikerer at blive udstødt og miste selvtillid.

Etik i børnehøjde Velkommen til BCK-eftermiddage i Børnecenter København Børnecenter København vil i foråret 2011 invitere til en række åbne temamøder, hvor vi har inviteret forskellige oplægsholdere. ’Etik i børnehøjde’, 4. februar Jeanette Præstegaard, stud.ph.d., forsknings- og udviklingskonsulent. Inden for fysioterapi til børn trænger mange spørgsmål sig på i den daglige behandling: Hvad vil det sige at undersøge, teste og behandle børn ud fra et etisk perspektiv?

Hvordan ved vi, hvorvidt vi gør børn godt versus skader deres selvforståelse? Hvordan kan vi undgå at krænke børns oplevelse af smerte og værdighed?

Vi vil sammen se nærmere på den etiske dimension i terapien og sammen drøfte de etiske problemstillinger, som en travl dagligdag er fyldt op med.

BCK-eftermiddage foregår kl.

13.15-15 den første fredag i udvalgte måneder på Børnecenter København, Kastelsvej 60, 2100 Ø.

Målgruppe er fagpersonale i Københavns Kommune. Tilmelding er ikke nødvendig, og deltagelse er gratis. Vil du vide mere, er du meget velkommen til at kontakte os på mail bck@buf.kk.dk.

FOR 50 ÅR SIDEN Børnehave Borgmester Ove Weikop udtaler om børnehaveklasser, at forholdene vedrørende den nye skolelov og undervisningsplanerne endnu ikke er afklaret, men når disse større ting er på plads, kan man overveje spørgsmålet og undersøge, om tanken er realisabel.. Uden at tage principiel stilling til oprettelse af børnehaveklasser har Fælleslærerrådet kraftigt protesteret imod på nuværende tidspunkt at anvende skolernes lokaler til andre formål i undervisningstiden end skolens egne – i betragtning af alvorlig lokalemangel og øget lokalebehov på grund af deletimer, valgfrie fag og specialtimer.

KK, nr. 1, januar 1961 FOR 25 ÅR SIDEN Status Bent Nebelong fratrådte ved årsskiftet efter 8 år som skoleog kulturborgmester. ”Det har glædet mig, at vi selv i en spareperiode har haft flere markante byggesager som Bavnehøj og Rådmandsgade – at debatten om skolenedlæggelser eller sammenlægninger har ændret sig fra afgrundsdyb konfrontation til en fornuftig dialog.”

KK, nr. 1, januar 1986

K K ’ S M A I L : K K @ K K - K L F. D K KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 12. JANUAR 2011

21

MARTIN FOLDGAST

PERSONALIA

Jan Trojaborg, Københavns Lærerforenings formand.

Jan Trojaborg 60 år Københavns Lærerforenings formand Jan Trojaborg kan 30. januar igen fejre rundt som formand, denne gang er det 60 år – faktisk har han beklædt posten i mere end 16 år.

Efter en kort ansættelsesperiode uden for København, blev han i 1979 ansat ved Rødkilde Skole, hvor han principielt fortsat er ansat. Men det er ikke så meget, Jan har vist sig på skolen i de sidste mange år, da han har været frikøbt til organisationsarbejde i KLF. Allerede i 1986 blev han indvalgt som menigt medlem af KLF’s bestyrelse, hvor han de følgende fire år næsten konstant var i opposition til den daværende formand.

På det tidspunkt var der stormfulde fløjkrige i foreningen, men der var aldrig tvivl om, at Jan havde sit ståsted til venstre for midten.

Jan havde allerede dengang et helhedssyn på foreningens opgaver. Af emner han selv nævner i sit valgoplæg fra 1986 er: ’Fremtidens Skole. Vi skal styrke den offentlige skole og modarbejde Haarders planer om modernisering og effektivisering af folkeskolen’, samt at vi skal være med til at løse ’skolens problem med den store grup22

pe af børn, der har massive læsevanskeligheder’. Med nogle små sproglige tilretninger kunne dette oplæg være aktuelt den dag i dag.

I 1990 blev Jan redaktør af KK. En programerklæring for KK dengang var, at bladet skulle være aktuelt, provokerende, selvuhøjtideligt og humoristisk med udgangspunkt i, at det er lærernes blad.

Det er egenskaber, der er gået igen i Jans daglige arbejde både som redaktør og senere formand.

I sine fire år som redaktør fik Jan gennemført markante ændringer på bladet. Som altid havde han snuden i sporet og vejrede det, der er på vej. Som konsekvens af det overgik KK til redaktørens eget layout på computer. Desuden fik han trods en del modstand i foreningen reduceret udgivelsesfrekvensen fra uge- til 14-dages drift – et helt nødvendigt skridt for at løfte kvaliteten.

Efter en temmelig tumultarisk periode i bestyrelsen stillede Jan i 1994 op til formandsposten og kunne efter afstemningen indtage formandskontoret. Det blev indledningen til en gennemgribende oprydning efter en årrække med konflikter og ikke alt for befordrende samarbejdsforhold.

En af de ting, den nyvalgte formand tog fat i, var at sikre KK’s placering i foreningen ved at forsyne det med et frihedsbrev, der beskriver bladets redaktionelle uafhængighed i forhold til formand og bestyrelse og desuden de etiske regler, der tegner bladets forpligtelser over for omverdenen.

På formandsposten viste Jan sig som en samler og inspirator. Politiske opponenter blev respekteret som ligeværdige med divergerende meninger. Han lyttede i stedet for at lukke ørerne, responderede og argumenterede sagligt og altid

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 12. JANUAR 2011

velforberedt. God tone blev ramme for den bane, hvor enige og uenige kunne mødes og måske afstemme, måske stemme om en afgørelse. De kommunikative kompetencer blev professionaliseret til gavn for foreningens virke både indadtil og udadtil.

I årenes løb har Jan vist, at han har blik for både de store linjer og detaljerne, selv de allermindste.

Det har både gavnet det fælles overblik, perspektiveret sammenhænge og stillet krav til, at hver enkelt i foreningens tjeneste zoomer ind på hver deres område og yder deres bedste på det højest mulige niveau. Det sidste kan naturligvis ind imellem være a pain in the ass, men har nok også og oftest givet næring til inspiration, refleksion og kridtede sko.

Kun en enkelt gang er Jan blevet udfordret på formandsposten i sin 16-årige periode. Det var i 2000, da daværende tillidsrepræsentant på Engskolen og nuværende næstformand stillede op til valg. Med mere end to tredjedel af stemmerne fastholdt Jan dog sit sæde.

Selv om formanden med årene er blevet lidt mere rund og konsensussøgende, kan han stadig provokere – som da han i 2005 til gratisavisen Urban udtalte: ’Vi skal genoprette respekten for faget og lærerne, som – desværre med rette – har ry for at være dårligt klædt’. Det var en udtalelse, der delte vandene, og Jan modtog tøjregninger fra flere medlemmer med forventning om, at de fik dem refunderet.

Jans kreative tankevirksomhed har haft rig mulighed for at udfolde sig, specielt når skolens kerneværdier er på spil. Og han har aldrig været bange for at tænke stort. Eksempelvis lykkedes det på mindre end 14 dage i vinteren

2007 at få politikerne på rådhuset til at fjerne varslede ødelæggende besparelser for et tocifret millionbeløb på skoleområdet. Han truede med at hænge plakater af de ansvarlige politikere op i hver en lygtepæl i København – og det var ikke tom snak, for 36.000 plakater var allerede trykt og lå klar til ophængning.

Kreativt blev der også tænkt, da bestyrelsen tilbage i 2003 besluttede, at KLF skulle have et sponsordyr i Zoologisk Have. Efter oplæg og afstemning i TR-forsamlingen blev giraffen valgt, fordi den som alle virkelige læremestre personificerer standens højeste professionsidealer med sit suveræne overblik, graciøse benarbejde og store hjerte.

Jan har aldrig været bleg for at sige sin mening, selv om det måske ikke altid har været helt comme il faut. Det har skabt stor respekt om hans person – såvel blandt politikere, forvaltningsfolk og organisationsrepræsentanter i København som i Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse og kredse. Og den igangværende fusionsproces med DLF er blot én af mange nye udfordringer, han med stor energi har kastet sig over i de seneste år.

Ivan Jespersen, Ole Hein Christensen, Peter Garde, Frydendalsvej

SENIORAFDELINGEN Quizaften Aftenmøde med ledsager tirsdag 25. januar kl. 19.

Quizmaster René Ringsholm lader os prøve kræfter med tiden efter 1930, afsluttende med uddeling af et væld af præmier.

Tilmelding på tlf. 33223322, KLF’s kontor, senest fredag 21. januar.

Ved forfald: ring venligst afbud.

Elben-turen Turen gennemføres med ca. 100 tilmeldte og ingen på venteliste.

Restbeløbet 3.000 kr. pr. person + for enkeltværelse 650 kr. indbetales senest 12. januar pr. check eller over netbankkonto: Kjeld Dahl, Ulspilsager 28, 2791, Dragør, bankkonto Amagerbanken reg.nr. 5218, kontonummer 1516305. Vigtigt: opgiv navn ved indbetaling.

IT-kursus for seniorer næste gang mandag 24. januar kl.

14-16.30 på Utterslev Skole.

Johs Huss Pensionerede børnehaveklasseledere Tak for de spændende ture og arrangementer i 2010, hvor vi bl.a. besøgte Frederiksberg Have, Valbyparken og Temahaven, Det Jødiske Museum og Den Sorte Diamant. Oveni kom foreningens hus

og forskellige restaurant- og cafébesøg efter turene. En del af os har også deltaget i Seniorafdelingens arrangementer og selvfølgelig KLF’s julefrokost i Moltkes Palæ.

Kontakt undertegnede, hvis du gerne vil høre mere om klubben.

Hermed datoerne for forårets ture: Torsdag 3. februar: Arbejdermuseet, Rømersgade 22, 1362 K. Vi mødes uden for museet kl. 11.

Mandag 4. april: Havnebussen.

Vi mødes ved ankeret for enden af Nyhavn kl. 11. Med Havnebussen har vi mulighed for at komme flere steder i byen. Vi aftaler nærmere på turen 3. februar.

Tirsdag 31. maj: Malmö. Vi mødes kl. 9. under det nye ur på Københavns Hovedbanegård og kører i tog til Malmö. I toget er der god tid til at aftale dagens indhold.

Isobel Hansen e-mail: isobelhansen@gmail.co

Jan Trojaborg fylder 60 år Københavns Lærerforening har derfor fornøjelsen at invitere til reception

fredag 28. januar mellem kl. 14 og 17 i foreningens hus på Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Venlig hilsen Ole Hein Christensen og Ivan Jespersen KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 12. JANUAR 2011

23

BERLIN KALDER En times flyvetur og du står i pulserende og oplevelsesrige Berlin. Historien udspiller sig for dine øjne. Bygninger, gader, monumenter og fantastiske museer fortæller om fortiden og nutiden.

Lej KLF’s fede lejlighed ved at ringe til Kolonierne på 33 25 44 25.

Vær tidligt ude, for der er rift om den. Se foto og priser på www.klfnet.dk samt video på KLFTV på hjemmesiden under ’ferieboliger’.

ER DU TIL FARVER OG FEST? TA’ PÅ FERIE I BUDAPEST Ta’ på rundtur med en af de mange sporgvognslinjer og sejltur på Donau. Luksus til lavpris i KLF’s lejlighed i Budapest, der byder på billige markeder, termiske bade, storslået opera, smarte butikker, lækre billige restauranter, børneoplevelser og masser af musik. Se fotos og priser på www.klf-net.dk samt video på KLFTV på hjemmesiden under ’ferieboliger’. Ring og reservér lejligheden: Kolonierne på 33 25 44 25.

K L F ’ S H J E M M E S I D E : w w w. k l f - n e t . d k KLF’S E-MAIL: klf@klf-net.dk SE KK PÅ NETTET

Når KK udkommer, kan du se det nye blad på nettet og blade i det – åbn KLF’s hjemmeside www.klf-net.dk og klik på billedet af KK’s forside.

24

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 12. JANUAR 2011

BØRNEHAVEKLASSEFORENINGEN Tre gode oplæg i foråret Vi har været så heldige at få booket tre gode oplæg i foråret, som vi håber, du har mulighed for at deltage i.

31. januar kl.14-16: lærer og musikpædagog Janne Aagård, forfatter til bl.a. materialet ’Tid til musik, KLF’s hus, Frydendalsvej 24, 2. sal, 1809 Frederiksberg C. Jannes oplæg vil især bestå af praktiske eksempler på sange og lege, som man kan bruge i forbindelse med de læseforberedende aktiviteter, som hun har erfaring med, og som foregår i børnehaveklassen.

28.februar kl. 14, KLF’s hus Frydendalsvej 24, 2. sal, 1809 Frederiksberg C To ansatte fra Dyvekeskolen fortæller om gode oplevelser med holddeling. Nærmere information, når vi udsender invitationen til generalforsamlingen, som afholdes samme dag – dagsorden udsendes i januar.

2. maj kl. 14.30 – sted og sluttid kommer senere. I samarbejde med Alinea Akademi kommer Lene Krogh Larsen, børnehaveklasseleder, læsevejleder og PD i læsning og skrivning, Ådalens Privatskole i Ishøj. Oplæg under overskriften: ’Verden fuld af ord - udvikling af ordforråd og oplæsning med dialog’.

Der har i de senere år været et stigende fokus på såvel børns ordforråd set i relation til deres læsekompetence samt på forskellige oplæsningsmetoders egnethed til netop at udvide børns ordforråd.

Oplægget vil bl.a. rumme: I er altid velkommen til at kontakte os.

Børnehaveklasseforeningen

12810

´

... I-bog kombinerer det bedste fra det traditionelle bogsystem med internettets mange muligheder ...

Anmeldelse i Folkeskolen

µ

i-bøger – til interaktive whiteboards

Grundbøger

på IWB

i-bog plus En i-bog er en digital udgave af den fysiske bog – til brug på IWB og pc. i-bøgerne fås nu som to forskellige abonnements typer – plus og basis. i-bog plus bøgerne er suppleret med digitale resurser, som man med et enkelt klik på et ikon kan hente ind i undervisningen: billeder, videoklip, animationer, lydfiler, interaktive opgaver, test o.a.

Udkommet til i-bog plus Biologi: BIOS A

kr. 299,- *

Fysik/kemi: Kosmos A og B

kr. 299,- *

Historie: Historie 9

kr. 249,- *

Tysk: Logo 7!

kr. 299,- *

Matematik: Multi 1A

kr. 149.- *

Natur/teknik: Puls 1

kr. 199,- *

*) Priserne ex moms er pr. år pr. klasse, når i-bogen bruges sammen med et klassesæt af de tilhørende elevbøger.

i-bog basis Med i-bog basis kan man både læse og arbejde direkte i bogen på tavle og computer. Se alle basis bøgerne på i-bog.dk

Se mere på i-bog.dk

- veje til viden www.gyldendal-uddannelse.dk Tlf. 33 75 55 60

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 12. JANUAR 2011

25

Hvordan skaber vi et miljø uden mobning?

TrygFonden inviterer til debat om en ny forståelse af mobning Det tværfaglige forskningsprojekt eXbus (Exploring Bullying in Schools) forsker i mobning i Danmark, og gruppen præsenterer nu en helt ny forståelse af feltet. Mobning handler ikke om onde individer, men om sociale dynamikker. Derfor skal mobbemønstre brydes i samspillet mellem børn, forældre, lærere og skoleledere. TrygFonden inviterer alle, der har mobning tæt på livet, til vidensdeling og meningsudveksling.

Har mobning en funktion?

Professor Dorte Marie Søndergaard, cand.jur.

Helle Rabøl og lektor Jette Kofoed fremlægger konklusioner fra anti-mobbeprojektet.

Der er fokus på online mobning, lærerværelset og ny viden om mobbemønstre. Rådgivningschef i Børns Vilkår, Bente Boserup giver

indblik i børns egne fortællinger. Ordstyrer: Journalist på DR2 Jes Stein Pedersen.

Tilmelding Arrangementet holdes tirsdag d. 1. feb. kl. 17-19 i Cinemateket, Gothersgade 55, København K. Dørene åbnes kl. 16.30.

Arrangementet er gratis. Tilmelding senest d. 25. jan. på trygfonden.dk TrygFonden arbejder for at øge trygheden i Danmark. Vi støtter bl.a. forskningen i mobning, der foregår på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, for at øge den forebyggende indsats mod social isolation i skoler og fritidsordninger. eXbus (Exploring Bullying in Schools) udfordrer en række selvfølgeligheder om, hvad mobning er, og hvordan mobning kan forstås og dermed forebygges. Læs mere på trygfonden.dk

TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), Lyngby Hovedgade 4. 2. sal, 2800 Kgs. Lyngby

26

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 12. JANUAR 2011

Lucia-pigerne fra Sønderbro Skole tilførte optoget nye kvaliteter, og så var der for første gang drenge med i koret og akkompagnement af harmonika.

TRADITION MED FORNYELSE KLF’s seniorafdeling afholdt deres traditionsrige decembertræf med nogle opbrud i traditionen – Sønderbro Skoles børnekor erstattede Sankt Annæ.

PETER GARDE

lle stole var besat, da KLF’s Seniorafdeling afholdt den årlige julefest. Også i år foregik det i Moltkes Palæ, og det var formand forKLF’s faglige udvalg Jane Pilegaard, der bød velkommen til de mange fremmødte og som præsenterede Lucia-koret – i år børnekoret fra Sønderbro Skole, der er Københavns Kommunes musisk-kreative profilskole.

Korets repertoire var ud over sangen til lyset, også Søren Banjomus og Kender I den om Rudolf, hvis sidste vers blev til fællessang for alle i lokalet.

Festtaler var pensioneret skoleinspektør Carl Bagge, der bevægede sig på et drabeligt togt gennem historien i Frederiksstaden, hvor Moltkes Palæ ligger, og hvor han selv har bopæl. Han berettede om bygninger, personer og deres kulørte intriger, om konger og dronninger, storkøbmænd og fruentimmere, digtere og malere, der kunne bidrage til billedet af den bydel, vi alle kender.

Bagge tegnede derefter et portræt af værdidebatten for et halvt hundrede år siden gennem artikler i de mange julehæfter, som mange mennesker dengang slugte begærligt. Det var især opbyggelige tekster om korrekt livsførelse, men også mere vovede beretninger om livet på landet i malkepigernes hø-miljø. Sidste afsnit i Bagges beretning var et kig ind i hans barndom langt fra storbyen og hans første lærerjob på Christiansø i 1960erne.

Seniorafdelingens formand Johs Huss takkede alle, der bidrager til, at KLF’s pensionerede medlemmer har et usædvanligt højt aktivitetsniveau blandt landets lærerkredse, og han varslede sin afgang som formand efter mange år på posten. ■ pg

PETER GARDE

A

Carl Bagge, pensioneret skoleinspektør ved Skolen på Islands Brygge og tidligere formand for skolelederforeningen i København, holdt festtalen.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 12. JANUAR 2011

27

FAGLIG KOMMENTAR

MARTIN FOLDGAST

ET GODT NYTÅR DER INKLUDERER ALLE

NIELSVILHELM SØE

AF ANE LYKKEGAARD, MEDLEM AF KLF’S BESTYRELSE

J

ulen er forbi, og nytårsløfterne er måske allerede brudt. Kort sagt et arbejdsår er i gang. Udfordringer bliver der mange af.

Et nyt skoleforlig med en høj grad af detailstyring med en regering i spidsen, der mener, at skolen i de kommende år skal løfte eleverne et klassetrin op. Dette på trods af at kommunernes trængte økonomi på grund af skattestoppet betyder, at i mange kommuner er skolerne nede på minimumstimetallet og visse steder endda under det.

Derudover skal vi også inkludere flere og flere elever i almenskolen. Vi har i København en inklusionspolitik med rigtig gode intentioner, og vi vil som lærere og børnehaveklasseledere gerne leve op til denne politik, når det vel at mærke er til gavn for eleverne.

Der er brug for økonomiske ressourcer på området.

Ressourcer som skolen ikke har i dag. På den nyligt afholdte høring om inklusion på Axelborg 24. november arrangeret af KLF, fortalte børne- og familiechef i Herning Kommune, Preben Siggård, hvorledes kommunens skoler i stedet for at spare får tilført ressourcer, fordi politikerne ser det som en investering med forventning om, at de tilførte midler kan spares om tre år.

Nedskæringer giver hurtige penge, men ikke altid kloge penge, som han udtrykte det.

Et nytårsønske for de københavnske skoler er, at politikerne i Børne- og Ungdomsudvalget sammen med BUF-direktionen snupper en studietur til Herning for at lade sig inspirere. For i Herning blev der tilført skolerne 14 mio, skønt et sparekrav på 8 mio. kroner var udgangspunktet.

Lad regnedrengene på rådhuset finde ud af, hvad

28

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 12. JANUAR 2011

I Herning Kommune har de erfaret, at nedskæringer giver hurtige penge, men ikke altid kloge penge.

en tilsvarende investering vil koste i København. Kære politikere min varmeste anbefaling vil være, at I investerer de millioner i den københavnske skole. Som i Herning er pengene givet godt ud og bliver tjent ind igen. Godt nytår. ■

OM KK KØBENHAVNS LÆRERFORENING Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85 E-mail: klf@klf-net.dk Hjemmeside: www.klf-net.dk

Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-torsdag: kl. 10-15, fredag: kl. 10-14 Sekretariatschef: Ivan Jespersen Konsulenter: Lene Andersen, Vinni Hertz, Bente Grønbæk Bruun, Anne Lindegård og Henning Søby LÆRERNES A-KASSE Kontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18 Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger. Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS KOLONIER Kontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76 E-mail: kolonierne@kolonierne.dk Hjemmeside: www.kolonierne.dk Kontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15 Forretningsfører: Lars Fabricius, tlf: 35 26 66 13 Konsulent: Vibeke Fraenkel, tlf: 32 54 78 28 Konsulent: Søren Freiesleben, tlf: 38 28 47 87

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS BESTYRELSE Formand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, e-mail: jt@dlf.org Næstformand: Ole Hein Christensen, Galgebakken Sønder 9 16A, 2620 Albertslund, tlf: 43 64 95 31, e-mail: olch@dlf.org Jamal Bakhteyar, Snorresgade 8, st.th, 2300 S, tlf: 28 72 22 84, e-mail: jaba.stp@ci.kk.dk Ane Lykkegaard, Norgesgade 52, 4. tv., 2300 S, tlf: 32 57 10 65, e-mail: anelykkegaard@mail.dk Jan Maslak, Vodroffsvej 50 A, 1900 Frb. C, tlf: 38 11 37 30, e-mail: mas.vns@ci.kk.dk Jane Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09, e-mail: jane@pilegaard.it Kirsten Wahlberg Sørensen, Ved Bellahøj 13 B, 4. tv, 2700 Brønshøj, tlf: 38 60 14 92, e-mail: ks.vas@ci.kk.dk Lars Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 38 28 22 17, e-mail: ls.sir@ci.kk.dk Inge Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81, e-mail: inge@ullestad.dk

UDGIVELSESPLAN 2011

KK 2: 26. januar/uge 4 sidste frist: 14. januar KK 3: 9. februar/uge 6 sidste frist: 28. januar KK 4: 2. marts/uge 9 sidste frist: 18. februar KK 5: 16. marts/uge 11 sidste frist: 4. marts KK 6: 30. marts/uge 13 sidste frist: 18. marts KK 7: 13. april/uge 15 sidste frist: 1. april KK 8: 4. maj/uge 18 sidste frist: 22. april (!)

KK 9: 18. maj/uge 20 sidste frist: 6. maj KK 10: 1. juni/uge 22 sidste frist: 20. maj (!)

KK 11: 15. juni/uge 24 sidste frist: 3. juni KK 12: 24. august/uge 34 sidste frist: 12. august ANNONCER Materialet skal være redaktionen på Frydendalsvej 20 i hænde senest 10 dage før pågældende nummer udkommer (mandag kl. 12).

ANNONCEFORMATER OG PRISER I 2011 (EX. MOMS)

Bredde x højde: 1 side 149 x 215 mm: 3.629 kr.

1/2 side 149 x 107 mm: 1.986 kr.

1 spalte 047 x 215 mm: 1.555 kr.

2 spalter 098 x 215 mm: 2.443 kr.

1/2 spalte 47 x 107 mm: 872 kr.

2/2 spalter 098 x 107 mm: 1.555 kr.

Bagside 098 x 215 mm: 2.443 kr.

Mm-pris: 13,25 kr.

1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr.

Ved samlet bestilling af 5 annoncer: 15%.

ABONNEMENT 2011

400 kr. inkl. moms.

KonteXt – nu komplet til børnehaveklassen KonteXt i børnehaveklassen er opbygget i 10 faglige emner med den samme klare struktur og gedigen faglig fordybelse, som KonteXt er kendt for. Materialet tager hensyn til at børnehaveklassen er brobygningen mellem børnehave og skoleliv.

Ved køb af Lærervejledningen er der adgang til alinea.dk/kontext, hvor der findes forældrebreve, instruktionsvideoer, IWB og meget mere.

t En værkstedsbog på 48 sider med evaluerings- og refleksionssider t En elevbog på 72 sider med opgaver og skrivesider t En lærevejledning med inspiration til mange supplerende aktiviteter og råd til klassesamtalen

(15652) KK1-2011

BH. KLASSE BESTÅR AF:

t En tællepose med 10 geometriske figurer

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

Udgiveradresseret maskinel magasinpost Id nr. 42142 Al henvendelse til: Københavns Kommuneskole, Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

Værkstedsbogen indeholder værksteder, der er beskrevet med samarbejdsformer, som er forenelig med Cooperative Learning.

Elevernes arbejde i Værkstedsbogen bliver sammen med evalueringssiderne bagerst i bogen en præsentationsportfolio.