KK 01-12 by Københavns Lærerforening

KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 18. JANUAR 2012

Efter et år med jord under neglene dansede eleverne årets gang i skolehaven fra frø og spiring til blomstring og frugternes milde gaver.

Indhold 02 Planterne danser med inspiration fra sommerdagene i skolehaven.

09 KLF’s nye hjemmeside er åben på klfnet.dk 16 Kål på i produktionskøkkenerne ved projekt ’Politikere og Kålhoveder’.

peter garde

04 Skolepædagogen er i fuld gang på Sundbyøster Skole. Hun har gode ideer og specialpædagogisk faglighed.

Kønne planter på lange rækker, som der jo er i en have. I Dansehallen på Carlsberg var planterne også mobile og besjælede.

12 Mentorer giver elever succes i skolen, og der er rift om dem blandt eleverne. 18 Klimaministeren overrækker grønt flag.

maj carboni

21 Kommentar Større socialt ansvar til privatskoler 23 Debat 36 Faglig kommentar Skær i støtten til privatskolerne

KK Københavns Kommuneskole udgives af Københavns Lærerforening med 10 numre årligt. Expedition: Dorthe Rasmussen, tlf: 33 22 33 22 KK’s mail kk@kk-klf.dk Redaktion Peter Garde, ansv. redaktør Frydendalsvej 20 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 31 41 39 Mobil: 40 34 77 22 Fax: 33 31 41 69 Peter Høstved: peterhoestved@gmail.com

Forside Foto: Peter Garde Layout Peter Garde

Elever kan ansøge om at få en mentor, og det er der rift om. En mentor snakker med sin mentee, opmuntrer, rådgiver, ledsager og er både den arm, der støtter og den fod, der giver et tiltrængt spark bagi.

Oplag 4.892 Kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol ISSN 0023-253x

Stof til KK Manuskripter bedes fremsendt på email: kk@kk-klf.dk Artikler i KK dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller KLF´s synspunkter.

Tryk Elbo Grafisk A/S Essen 22, 6000 Kolding Hjemmeside www.klfnet.dk Web-redaktør: Jan Klint Poulsen Mobil: 51 94 03 46 Mail: Janklintpoulsen@gmail.com

Deadline til KK Sidste frist for indlevering af mindre annoncer og kort rubrikstof er mandag kl. 12, ni dage før udgivelsesdagen.

Annoncer Peter Garde tlf: 33 31 41 39 Annonceformater og prisliste findes bagest i bladet.

Deadline for artikler, længere indlæg og større annoncer er senest fredag kl. 12, tolv dage før udgivelsesdagen.

Brevpost sendes til Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C. Afleveret til postvæsenet: 16. januar Næste nummer KK 2 udkommer 22. februar Deadline KK 2 er fredag 13. februar, se ovenfor

leder

Gode ord og ministeriel fadæse

L KK nr. 1 18. JANUAr 2012 105. årganG

igesom præsten i kirken så har dronningen og statsministeren deres årlige nytårsprædiken, som den forventningsfulde danske befolkning stiller ind på. Her bliver temperaturen taget på alle planer fra det personlige til det globale. Ofte er der enkelte betydningsbærende passager, der er tiltænkt særlige mindretal – som da dronningen for to år siden adresserede en personlig hengivenhed over for de danske lærere, ’der lærer vore børn at læse – og åbner en hel verden for dem’, som majestæten så rigtigt sagde. Også i år valgte dronningen at kreditere de offentligt ansatte for deres indsats: ’Overalt har vi engagerede mennesker, som yder et stort og professionelt arbejde på sygehuse, på plejeinstitutioner, i skoler og i børnehaver. De påtager sig et stort ansvar og forvalter det dygtigt og medmenneskeligt.’ Den varme anerkendelse af blandt andre lærerne, som dronningen giver udtryk for, står i kontrast til de mange nedgørende og respektløse kommentarer, som skolens folk har måttet høre på fra den tidligere regerings borgerlige politikere og undervisningsministre. Skønt dronningen udtaler sig aldeles upolitisk, lykkes det altså alligevel at give talen et betydeligt politisk indhold. Nærmest omvendt gik det for statsministeren, hvis opgave det er at formulere politiske initiativer og visioner. Den tale var efter manges mening – ganske vist retorisk velkomponeret – blottet for konkret politisk indhold. Statsministerens hovedbudskab var, at det hele skal blive værre, end det allerede er: ’I de kommende år får vi endnu strammere budgetter, og vi må stille endnu hårdere krav til os selv.’ ’Mange vil blive bedt om at tage en tørn ekstra. Og ja, vi vil opleve nedskæringer og besparelser.’ Det er ikke lige, hvad skolefolk drømmer om at høre, for det har været fast omkvæd de sidste femten år eller mere. Det er ikke nyt at udsætte folkeskolen for ødelæggende besparelser, men be-

grundelsen har ofte været, at skolerne sagtens kan yde det samme for færre ressourcer. Det er, som årene er gået, ændret til, at skolen skal levere endnu bedre resultater, for stadigt færre penge. Den meget omtalte krævementalitet løb i årets sidste måneder helt af med Ministeriet for Børn og Undervisning, da ministeren sammen med Kommunernes Landsforening krævede, at lærerne skal undervise mere, fordi de bruger alt for lidt tid sammen med børnene. Ministeriet havde imidlertid indberettet forkerte tal til EU’s statistikkontor Eurostat, tal der viste, at Danmark var det land med fjerdeflest lærere pr. elev – 9,9 elever pr. lærer, mens de korrekte tal placerer Danmark nede på en 9. plads med 11,4 elever pr. lærer. Offentliggørelsen af de forkerte tal spredte sig hurtigt fra Eurostat til KL’s magasin Momentum, der skrev, at danske elever nærmest er mandsopdækket af lærere, når man ser det i et internationalt perspektiv, videre til Jyllands-Posten og til TV2 News, der begge kunne finde føde i fejlene. Også KL’s formand kunne bruge de forkerte tal og udtalte, at han havde det budskab, at vi bliver nødt til at se på, at danske lærere bruger forholdsvis lidt tid bag katederet. Med til historien hører, at DLF-formand Anders Bondo på eget initiativ advarede medierne om undersøgelsens fejl og mangler, før artiklerne blev bragt, men det havde ingen interesse ude på redaktionerne – her var jo alle tiders chance for at sætte lærerne og folkeskolen i negativt lys. Siden har både KL og Ministeriet for Børn og Undervisning undskyldt fadæsen, og ministeren erkender, at debatten om lærernes arbejdstid byggede på forkerte tal. Lad os håbe, at hun også er blevet klogere. Med denne farverige start på året ønsker vi jer et godt nytår – vi ses igen i KK om en måned og på KLF’s nye hjemmeside straks: klfnet.dk pg

Planterne danser

Tekst og foto: Peter Garde

En plante skyder op mellem andre, der forbereder sig på spiring og vækst. Eleverne har selv fundet på den røde tråd i historien, som de skulle udtrykke i dansen.

Elever fra 4. klasse dansede årets gang i deres skolehaver på Bispebjerg Bakke. Her arbejdede de hele sommerhalvåret og fulgte livets processer fra frø til frugt. Det inspirerede til meget forskellige faglige aktiviteter.

M Der var mange glade ansigter, mens der var musik og bevægelse i rummet.

usikken toner ud fra højtalerne i Lille Dansescenes højloftede rum på Carlsberg. På gulvet er der bølgende bevægelser af elever fra 4. klasse på Tove Ditlevsens Skole. Nogle ligger sammenkrøbne som frø og venter på spiring. Andre rejser sig langsomt og folder sig ud eller løber hen og filtrer sig sammen som slyngplanter. Seksotte drenge og piger ligger på række som frø i bedet og afventer naturens luner. Eleverne indlever sig i planternes liv og oplevelser – her dramatiseret i dans og

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 18. JANUAR 2012

bevægelse. En rank solsikke skyder mod himlen. En krum agurk med nedadvendte mundvige tusser i retning af plejehjemmet. Måske har havens andre beboere som biller og bier også roller i denne bevægelige have på dansegulvet.

Inspiration fra skolehaven Det er elevernes egne oplevelser, der har skabt danseforestillingen, for seksten dage i sommerhalvåret var de med en uges mellemrum i Lersøparkens Skolehaver på Bispebjerg Bakke. Her oplevede de årets

gang på deres eget lille jordstykke og i det store vildtvoksende naturområde. I samme periode havde de danskprojekt om Astrid Lindgreen hjemme på skolen, så de havde bøger med i skolehaven og nød at sidde oppe i træerne og læse. På dansegulvet har de indlevet sig i forskellige planters liv og egenskaber. Hvordan er de, og hvilke egenskaber har de – den ranke blomst, snylteren med fangarme og den krumme, aldrende agurk? Eleverne har læst digte af Louis Jensen og ladet sig inspirere til at skrive historier om planterne – ’der var engang en rødbede’. De har også omsat planternes liv til haiku-digte, som de har læst op for hinanden. I skolehaven har eleverne lavet æblemost og marmelade og gennem selvvirksomhed lært, at den slags ikke vokser ud af glas og papkartoner i forretningerne.

Alle sanser i spil – ingen syge Dansk- og klasselærer Inga Friis fortæller, at forestillingen er skabt ved, at hun har søgt om et danseprojekt, der var i udbud på Dansescenen, for det kunne kombineres med de mange oplevelser, eleverne havde haft i sommerens løb i deres skolehaver. I dansktimerne har projektet givet inspiration til faglig læsning om naturemner, til skriftlig fremstilling, til drama og til at formidle gennem forskellige ud-

Plantepinde strækker sig mod himlen, så de kan støtte de unge planter under væksten.

tryksformer både på skolen og udenfor – en temmelig begejstret flok forældre mødte for eksempel op på Dansescenen og overværede forestillingen. – Alle sanser har været i spil, og der har været noget til både hoved, ben og hænder. Nogle elever har været meget optaget af historier og digte, mens andre nød at lave æblekage, -most og havecollager. Andre igen at udfolde sig kropsligt til musikken, fortæller Inga Friis og tilføjer: – Igen oplever man, hvor meget det betyder for de lidt fagligt svage at få lejlighed til at udfolde sig på en anden måde end med en bog i hånden. De har blomstret og haft en skøn uge, og så har der iøvrigt ikke været en eneste sygemeldt i de dage. ■

I fejende løb fletter planterne sig ind mellem hinanden, mens andre ligger på række som frø i furen.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 18. JANUAR 2012

INKLUSION

Skolepædagogen er i fuld gang Sundbyøster Skole har haft en skolepædagog i to et halvt år, og hende er de glade for. Hun kan ’noget’ med børn og forældre, og de vil ikke af med hende. Målet er inklusion. Tekst og foto: Peter Garde

orthe er ikke alene en person, hun er nærmest blevet et begreb i den københavnske skoledebat – alle skoler skal have en Dorthe, har det lydt fra skolernes borgmester. Dorthe Højland er personen, der lægger navn til begrebet, for hun har i to et halvt år været skolepædagog på Sundbyøster Skole, hvor hun har udfyldt og udviklet funktionen som skolepædagog, så den er blevet en bærende kraft i hverdagen for en del elever, forældre og medarbejdere. Fra lærerforeningsside har der været betydelig skepsis over for, at der ansættes skolepædagoger i en tid, hvor et stort antal lærere fyres på grund af besparelser, men Dorthes professionelle færden har skabt respekt i det sundbyøsterske lokalområde. Og ifølge borgmesteren er hun en af de personer, der skal gøre øget inklusion i almenskolen mulig. – Jeg oplever, at lærerne ser mig som en ressource og som en hjælp, de får, og sådan bruger de mig. De tager mig også med til forældresamtaler eller forældremøder, hvis de fornemmer, at det kan blive lidt svært, konstaterer Dorthe Højland.

Kom ind ad bagvejen Som specialpædagog i et fritidshjem var Dorthe Højland i 2005 med i et to-årigt projekt, hvor deltagerne skulle afprøve forskellige behandlingsmetoder for børn med autisme. Det var en fuldtidsopgave til et enkelt barn, og da barnet skulle i skole, fulgte Dorthe med, ligesom hun fortsatte på fritidshjemmet efter skoletid.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 18. JANUAR 2012

Skoleleder Steen Højstrøm, Sundbyøster Skole: – Ja, vi modtog både barnet og Dorthe. Det betød, at hun var med oppe i klassen i alle timerne. Vi fik altså Dorthe på fuld tid dengang, og vi lavede en aftale om, at det var fint, hvis hun også kunne nå at have et øje på et par af de andre børn. Det gjorde Dorthe, og da autisme-projektet skulle udløbe, og hendes tid på skolen nærmede sig en afslutning, bredte et ønske sig fra de lærere, der havde arbejdet sammen med hende – de ville ikke af med hende, Steen Højstrøm: – De og mange af os andre kunne se, at Dorthe kunne noget med de her lidt vanskelige børn og deres forældre, som både var til glæde for dem, de øvrige elever og for lærerne. Derfor lavede vi en aftale om, at Dorthe stoppede i fritidshjemmet og blev ansat på Sundbyøster Skole, og nu har hun været her som skolepædagog i to et halvt år. Dorthe blev med andre ord skolepædagog, længe før ordet havde nærmet sig top-ti-listen i den løbende skoledebat. KK har besøgt specialpædagog Dorthe Højland og skoleleder Steen Højstrøm på Sundbyøster, for hvad laver skolepædagogen, og hvad kommer der ud af det?

Ledelsens opbakning altafgørende Dorthe Højland er først og fremmest tilknyttet indskolingen. Dorthe laver blandt andet træningsforløb med de børn, der har svært ved at være i skole, og somme tider spørger forældre til børn, der akut

ikke vil i skole, hvad de skal gøre, Steen Højstrøm: – Her går Dorthe ind og taler med barnet og forældrene. Hun hjælper med at opstille nogle rammer, så barnet alligevel kan møde op i skole og laver også nogle fremadrettede aftaler med forældrene, for de situationer kan dukke op igen. Skolepædagogen har derfor et løbende samarbejde med elever, forældre og lærere. – Mit udgangspunkt er at finde ud af elevens hele situation, hvordan vi kan komme ind og understøtte det, som eleven gerne vil, og det som eleven godt kan, og hvad vi skal gøre i forhold til det, eleven ikke kan finde ud af. Dorthe: – Vi har haft nogle små elever, der ikke ville i skole, hvor vi har lavet aftaler om, hvad der skulle gøres i hjemmet for at få dem op af sengen og ud ad døren, og hvor vi så byggede ovenpå, når de var i skole. De startede i kursusklassen og med støtte sidder de i dag i deres rigtige klasse. Her kunne jeg navnlig hjælpe i overgangene, hvor det var særlig svært. – Det samme skete med en anden lille

dreng, der ikke kunne klare at blive afleveret, så jeg mødte en halv time før hver morgen i fem måneder og modtog ham. Det var også hårdt for moderen, for det er ikke sjovt at trække sit barn skrigende ud af bilen hver morgen, men hun troede på det, vi gjorde. Steen: – Alternativet havde været, at barnet ikke kom i skole. Så måtte vi have indkaldt til skole-hjemsamtale og fortalt, at det er forældrenes ansvar, at barnet kommer i skole. Det ville være det normale, men så havde vi nok været lige vidt. – Det er vigtigt at understrege, at hvis sådan noget skal lykkes, er det altafgørende, at ledelsen interesserer sig for det, bakker aktivt op om det og skaber rammerne for, at det kan lade sig gøre, fastslår skolelederen og fortsætter: – Jeg tror ikke, at bare fordi man får en skolepædagog på en skole, så opnår man bedre fastholdelse af eleverne og højere inklusionsniveau, eller hvad vi nu skal kalde det. Det afhænger helt af, hvordan skolepædagogen bruges. – Men målet er klart, at vi skal søge at

– Ledelsen skal bakke op og skabe rammerne for skolepædagogen, lyder det fra skoleleder Steen Højstrøm. – Jeg bryder adfærd ned i små dele, som børnene kan forstå. Det er selve kernen i mit arbejde, siger skolepædagog Dorthe Højland.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 18. JANUAR 2012

undgå at sende elever videre i specialtilbud. Vi skal helst fastholde dem i hjemskolen, og det virker med Dorthe, siger Steen.

Ydmyg, for træder ind i andres rum

Skoleleder Steen Højstrøm: – Man skal ikke tro, at man skal ind og belære lærerne eller diskutere deres undervisning. Det handler om andre ting, og det skal foregå på en inviterende måde.

Steen: – Dorthe har et tæt samarbejde med lærerne, men hun går selvfølgelig ikke ind og siger, at du skal gøre sådan og sådan. Hun snakker med lærerne om nogle ideer til, hvad man eventuelt kan gøre, når en bestemt situation opstår med en elev, og laver måske en aftale med både lærer og elev om, at så prøver vi det her. For meget går jo ud på at træne elever til at kunne håndtere de situationer, hvor det går galt for dem. – Nogle gange er det måske især forældrene man skal have fat i, så de kan understøtte indsatsen derhjemme eller sørge for, at barnet er skoleparat om morgenen. Vi er altså med rundt om hele barnet i de her situationer. Vi kan se, at det er det, der virker. – Vi får også opbygget et større tillidsforhold til forældrene, fordi skolepædagogen kan tage en snak med dem på andre tidspunkter eller i en akut situation. Dorthe: – Den, der har min rolle, skal være ydmyg, når man kommer ind i klassen, fordi man træder ind i en anden persons rum og være klar over, at jeg oven i købet somme tider kommer med en arbejdsopgave. – Læreren skal måske udfylde et målskema, en elev har fx brug for mere visuel støtte eller bør sidde på en anden måde. Jeg blander mig jo i noget. Jeg bidrager med noget specialpædagogisk faglighed med forskellige forslag og ideer. – Det kan også være et scoreark over elevens adfærd, som han eller hun og forældrene får feedback på. Det kan være en dreng, der skal lære ikke at slå i frikvartererne, og når han har klaret det en hel dag, får han en smiley. Eller en, der skal lære ikke at rejse sig fra sin stol. Nogle elever skal have en smiley, når dagen er gået, andre hellere time for time. Er det en støtte for lærerne, og bringer det barnet i udvikling? Dorthe: – De første gange jeg kom med det, var nogle glade for det, mens andre syntes, at det bare var en arbejdsopgave mere. Men de prøvede det, og de kom

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 18. JANUAR 2012

bagefter og ville gerne have en belønningsbog til andre elever. De var skeptiske, men det virkede. De børn var ikke motiverede for at sidde stille, og det drejer sig om at skabe en motivation, så de har lyst til det. Steen: – Nogle børn kan ikke finde ud af, hvad de konkret skal gøre for at opfylde vores ønsker. Derfor skal vi undersøge, hvor det er rigtig svært for dem, og hvad de konkret skal gøre for at undgå en svær situation. – Vi skal hjælpe med at fokusere på et ganske lille område og sige, at det er det her – fx næste frikvarter skal du gennemføre ikke at slå nogen. Dorthe: – Det er selve kernen i mit arbejde. Jeg bryder adfærd ned i små dele. Steen: – Og på den måde bliver et bredt krav oversat til mindre dele, som børnene kan forstå. Delmålene formulerer Dorthe sammen med barnet, læreren og forældrene med nogle ord, som eleven er med til at formulere. Hvis man fokuserer på bare 2-3 ting, medfører det ofte, at der også kommer ro på andre områder. Det breder sig, og det bliver nemmere for eleven, fordi fokus er begrænset til ganske få elementer.

Inklusion er jo et mål, lykkes det? Steen: Vi har modtaget en del børn med store sagsmapper, og vores vurdering er, at nogle af dem skulle placeres i mere vidtgående tilbud. Men vi har formået at få dem ind og fungere i en klasse, ind imellem med hjælp og støtte, ja, men alligevel. – Vores udgangspunkt er, at de allerfleste børn gerne vil leve op til det, lærerne siger, de skal. Og de vil også rigtig gerne gå i skole. Vores opgave er at skabe nogle rammer, så de rent faktisk kan komme til det, og hvordan de skal gebærde sig i det mærkelige og måske fremmede univers de er landet i. – Sidste år var Dorthe tovholder i et projekt for drenge, før de startede i børnehaveklassen, og vi kan se, at vi har haft en roligere start i børnehaveklassen i år end i de tidligere mange år. Der er stadig børn, der har brug for hjælp, men sammen med fritidshjemmene har vi før skolestart kunnet gøre dem mere skoleparate, fortæller Steen Højstrøm . ■

INKLUSION

Skolekulturen afgørende for om skolepædagogen skal lykkes Forudsætningen er en skolekultur med åbenhed, og hvor det er ok, at man søger hjælp og hjælper hinanden. På Sundbyøster Skole undgår de overflødigt bureaukrati og skriftlige indstillinger, for det skaber negativt fokus på eleverne.

vis skolepædagogen skal kunne arbejde, og indsatsen skal lykkes, så kræver det, at man har en kultur på skolen, der understøtter arbejdet. – Det er vigtigt, at der er en kultur, hvor det er i orden, at medarbejderne kommer hos hinanden og er åbne over for hinanden. Vi har jo også akt-lærere og andre, der bevæger sig rundt. Det er afgørende nødvendigt, at man opbygger en kultur med åbenhed, fastslår skoleleder Steen Højstrøm. Dorthe Højland: – Jeg har ikke nødvendigvis en aftale med en lærer om, at jeg bare kommer ind i klassen. Nogle gange træder jeg lige ind og står et øjeblik. Så får jeg tit et blik, en kort øjenkontakt med læreren, der viser, at der er noget, jeg gerne må være obs på, og så er jeg det. – Andre gange ser jeg bare, at det kører fint og går igen. – Eller jeg sætter mig på hug ved det barn, som jeg ved har nogle problemer og spørger, hvordan det går, samtidig med at læreren fortsætter undervisningen. Det kan også ske, at jeg tager et barn med ud af klassen og kommer tilbage med det. – Situationen afgør, hvad der er brug for, hvis der er brug for noget.

–

Nem at få fat i Dorthe har ikke gårdvagter, så hun er på lærerværelset i frikvartererne, og her kommer lærerne og snakker med hende, hvis der er noget, Dorthe:

– Jeg har en tæt dialog med alle lærerne. De kommer til mig, og de bruger mig meget. Dorthe træder somme tider til i akutsituationer. Hun er også med i det mere langsigtede arbejde med at finde ud af, hvordan man kan få et barn til at fungere i pressede situationer, Dorthe: – I mit samarbejde med lærerne får vi også justeret mange små ting – hvad kan man lige gøre i den og den situation. Det sker også, at en lærer ringer efter mig akut på mobilen. Hvis ikke jeg er optaget af andre, har jeg mulighed for at tage mig af en elev mere afslappet og i længere tid end en lærer kan, for resten af klassen sidder jo og venter. – Somme tider er baggrunden for et problem en daggammel konflikt, der betyder, at jeg skal gøre lidt mere end bare slukke branden her og nu. Steen: – De fleksible ordninger, vi har, betyder, at læreren kan få hjælp dér, hvor der er brug for hjælp. Det giver lærerne en tryghed, at vi også med akt-lærerne og de andre vejledere har flere muligheder for at hjælpe. – Vi har jo også en skolesocialrådgiver, og jeg tror, at alle de muligheder vil give en større tilfredshed blandt lærerne, fordi vi kan hjælpe dem i de svære situationer, der opstår. – Det handler ikke bare om at få en pædagog, men også om at det er en ledelsesopgave at få det til at fungere. Og så er

Tekst og foto: Peter Garde

Skolepædagog Dorthe Højland: – Jeg bidrager med noget specialpædagogisk faglighed med forskellige forslag og ideer.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 18. JANUAR 2012

det utrolig vigtigt, at den samlede medarbejdergruppe har opbygget en kultur, hvor det er ok, at man beder om hjælp. Dorthe: – Og som en del af skolekulturen drejer det sig om tillid – tillid til mit arbejde og et engagement i, at det er det, vi vil her på skolen.

Vi skal fokusere på de stærke sider Dorthe har et tæt samarbejde med skolens akt-lærere, og de går ofte ind og supplerer hinanden. – Somme tider bliver jeg fx bedt om at snakke med nogle af de store piger i stedet for den mandlige akt-lærer, jeg har en pigegruppe i 3. klasse, og den ene akt-lærer og jeg har familieklassen, der samles hver torsdag. – Det er tit mig, der spotter børnene til familieklassen. Vi har ingen tunge procedurer om, at lærerne skal skrive og ansøge for, at et barn kommer i familieklasse. Det snakker vi om og vurderer det. Steen: – Vi har flere forskellige indsatsmuligheder – familieklasse en dag om ugen, akt-lærer eller Dorthe. Vi har sprogcenter, almindelig specialundervisning og læsevejledere, og når vi bliver basisskole til sommer, ansætter vi endnu en skolepædagog. Det gælder om at opbygge en bred palet af fleksible tilbud, der er nemme at gå til. – Vi bruger ikke tid på lange indstillinger. Jeg vil hellere have, at en lærer kommer og siger til mig, hvis der er et problem, eller til Dorthe eller akt-lærerne. Så stikker vi hovederne sammen og finder ud af, hvad vi skal gøre. Og der skal handles med det samme, siger Steen og tilføjer: – Om skriftlige indstillinger vil jeg sige, at her fokuserer man jo på alt det dårlige, man kan skrive om en elev for at gøre sig fortjent til støtte og ressourcer. Det er et forkert udgangspunkt. Vi skal tænke anderledes – vi skal finde og understøtte elevernes stærke sider og bygge på dem.

Hvordan har i skabt den ny skolekultur? Dorthe: – Det hænger meget sammen med de signaler, der bliver sendt ud fra ledelsen, men det hænger nok også sammen med den måde, jeg kom ind på. Skolen skulle ikke tage stilling til, om jeg skulle være her, for jeg var der jo på

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 18. JANUAR 2012

grund af autisme-projektet. Steen: – Vi har også arbejdet med kulturen. Vi har haft møder om, hvordan vi skulle gribe inklusion an, og der er blevet diskuteret. På et tidspunkt var det sådan, at vi søgte om ressourcer til enkeltintegrerede elever, og så fik vi ti procent af det, vi skulle bruge. – Det var jo ikke ret meget, og hvad skulle vi gøre? Vi besluttede at lægge dem sammen med de ganske vist få tolærertimer i 1.-3. klasse, der var tilbage og samlede det hele i fleksible tilbud som fx Dorthe og akt-lærere. – Der var ikke de store protester fra lærerne, og på den måde har vi langsomt omstillet os og organiseret os på en anden måde. Det var den eneste måde, vi kunne få det til at fungere med de børn. Og jeg kan se, at det virker. – Vi har færre børn, som vi er nødt til at sende videre til ekskluderende tilbud end tidligere, og elevsammensætningen er ikke anderledes. Vi har indrettet os sådan, at man kan både være inkluderet og ekskluderet på én gang, – Vi har fx lavet en kursusklasse, hvor en elev kan være i kortere eller længere periode og få et pusterum, samtidig med at lærerne arbejder med at støtte eleven til at være med i hjemklassen. Har der været modstand mod den kulturændring, I har arbejdet på? Steen: – Jeg har ikke oplevet det, og Dorthe er god til at gå ind og være med. Man skal naturligvis kende sine grænser og ikke tro, at man skal ind og belære lærerne eller diskutere deres undervisning. Det handler om andre ting, og det skal foregå på en inviterende måde. Det drejer sig om, at vi har en opgave, vi skal løse, og hvordan kan vi sammen løse den. Dorthe: – Det betyder nok også noget, at hele skolen arbejder med medborgerskab, hvordan taler vi med hinanden, og hvilke forventninger vi har til hinanden. Det har også medvirket til, at vores gæster på skolen oplever, at eleverne er venlige og gerne vil hjælpe. – Den omgangsform er med til at påvirke miljøet, den fortæller, at vi skal være her alle sammen. Jeg tror, at hele den indstilling er med til at berede vejen for at inkludere, siger Dorthe Højland. ■

n af de første dage i januar gik Københavns Lærerforenings nye hjemmeside i luften. Den er led i foreningens nye kommunikationsstrategi, der går ud på at sikre, at der er kontakt til og fra alle medlemsgrupper i en tid, hvor der løbende sker små revolutioner i kommunikationsformerne.

Faglige information - online reception På hjemmesiden finder du biblioteket med fagligt indhold, som også var på den gamle hjemmeside – her finder du svar på en masse foreningsmæssigt, løn- og ansættelsesmæssige spørgsmål. Du klikker ind på bjælken øverst med menupunkter, for eksempel: For medlemmer / kurser, hvor der er nye kursusopslag, eller KLF / KLF’s bestyrelse, hvor du kan se billeder af bestyrelsesmedlemmerne – de er på valg i marts-april måned. Nederst på forsiden i det grå felt er der nogle hurtige genveje blandt andet til online receptionen, hvor du blandt andet kan finde blanketter, formularer og information om jobsøgning, kontingentnedsættelse og pension. Som noget nyt vil medlemmerne inden længe kunne abonnere på nyhedsmails om fx kurser og arrangementer.

KFL’s nye hjemmeside Foreningen har arbejdet på at realisere en ny kommunikationsstrategi, der nu tager sine første skridt i virkeligheden. KK er blevet månedsblad, og en ny hjemmeside gik i luften i begyndelsen af januar – se den på: klfnet.dk

Ud med bindestregen Du finder KLF’s hjemmeside på www. klfnet.dk – og allerede her er den første ændring. Den lille bindestreg mellem klf og net er droppet, men den gamle adresse viderestiller og kan derfor indtil videre også anvendes. Det lille operative indgreb er også overgået mailadressen, der altså nu er: klf@klfnet.dk

Nyheder, video og sociale medier Hjemmesiden indeholder også nyheder fra den københavnske skoleverden og artikler med sammenhæng til omtaler i KK. Når du klikker på forsidbilledet af det seneste KK, åbner bladet sig, og du kan bladre og læse. På hjemmesidens forside kan du også finde en aktuel video, og da både den og nyhederne udskiftes og fornys løbende, kan du under menupunkt Aktuelt finde tidligere indslag. KLF har i godt to år været aktiv på face-

book, mest på forsøgsbasis og for at afprøve mulighederne. I forbindelse med budgetkampagnen i 2010 lancerede KLF støttesiden ’Styrk den københavnske folkeskole’, der hurtigt fik mange medlemmer blandt lærerne naturligvis, men også forældre, journalister, politikere og administrative medarbejdere i kommuner. Med den nye hjemmeside kan du ’synes godt om’ artikler, videoer, arrangementer og billedserier, der efterfølgende kan ses på din egen facebook-væg. Vi håber, at flere medlemmer vil være aktive i debatten. Debatindlæg sendes stadig til KK, men de vil også hurtigt kunne læses på skærmen. Som webredaktør er det Jan Klint Poulsens opgave at få hjemmesiden til at spille sammen med de social medier. Desuden er han er dygtig videoproducent, hvad han allerede har dokumenteret. ■ pg

Jan Klint Poulsen, lærer og TR på Vigeslev Allés Skole, er webredaktør på KLF’s og KK’s fælles hjemmeside. I de seneste to år har Jan produceret web-tv for KLF og lanceret foreningens SMS-tjeneste og de to facebooksider klfnet.dk og styrkfolkeskolen.dk

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 18. JANUAR 2012

Kål på Kål i talrige udgaver blev serveret på Kålens Dag for børn i en børnehave, på Klostervængets Heldagsskole, på et bosted og på et plejehjem i projektet ’Politikere og Kålhoveder’.

Af køkkenpraktikant Jan Trojaborg Foto: Brian Berg

ens Afsaneh ordner rosenkål snitter Ali hvidkål samtidig med, at Batul slår brød op, og Medina ordner ostesovsen. Der skæres og hakkes, blancheres og trancheres til den store guldmedalje i produktionskøkkenet på Klostervængets Heldagsskole. Der er lynende travlt fra morgenstunden, for kl. 11.25 sharp står første hold sultne elever klar til at indtage et herremåltid. Amalie Ørsted, der er den dynamiske køkkenleder, fortæller, at 75 pro-

Fire elever fra 7. klasse arbejder en uge ad gangen i skolens produktionskøkken.

Forskellig dansk kål og mellemøstlige opskrifter og krydderier løfter sig til en højere enhed.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 18. JANUAR 2012

cent af skolens elever nyder det daglige frokostmåltid i den smukke spisesal i to etager.

Fint arbejdsfællesskab Fire elever fra 7. klasse arbejder denne uge i køkkenet hver formiddag og giver hjælpende hænder til Amalie og hendes to assistenter Afsaneh og Süreya, der har henholdsvis iransk og tyrkisk baggrund. Det er en stor fordel, for de véd, hvad de mange børn med anden etnisk baggrund godt kan lide. Således bliver der også taget godt imod de velsmagende kåldolmere, der har en rigdom af mellemøstlige krydderier i sig omsvøbt i enten spidskål eller smukke savoykål. Selv om rosenkålene er kogt al dente og har fået en tur i ovnen med ostesovsen over sig, går de ikke som varmt brød. Det gør derimod de hjemmebagte boller, som pigerne har stået for. Tzatziki får også ben at gå på, skålene med coleslaw tømmes lynhurtigt, og glas-kålen som snack indtages med interesse. Der er en varm og intens stemning i det travle køkken, hvor der også bliver tid til en god snak. Pigerne er glade for skolen og synes, at klassen er rigtig god i år, for ingen driller. Men Medina synes, at dagene er lovlig lange. Hun vil gerne have tidligere fri og komme ud og shoppe. Batul synes især, at fredagen er for lang, men lærerne er nu søde, så det går alligevel. Ali arbejder støt og stille, mens han fortæller, at han træner to timer hver dag

Køkkenchef i produktionskøkkenet på Klostervængets Heldagsskole, Amalie Ørsted, fik en ny og efter sigende krævende pædagogisk udfordring med KLF-formand Jan Trojaborg som køkkenpraktikant.

i bokseklubben IK 99, og at han snart skal til Sjællandsmesterskabet. Da snakken går om madlavningen i hjemmet, er der ingen af de unge, der bliver overbebyrdet, for det er mor, der er madmor.

Grønkålen vækker minder Amalie præsenterer maden, og den store grønkålsstok bliver genkendt af flere unger, der kan huske den fra besøget på bondegården. Amalie lover også, at er der noget kål kan – foruden at være sund – så er det at få gang i prutteriet. Efter introduktionen klapper alle og kaster sig disciplineret over retterne, der ved en voxpop bedømmes til ganske god. Næste hold kommer på slaget 12, og også her er begejstringen stor, og støjniveauet imponerende lavt. Ingen tvivl om at alle nyder maden og det rum og fællesskab, den skaber.

Gammelt nordisk køkken på ny nordisk skole Københavns Madhus står bag dette og tilsvarende arrangementer som Æblets Dag, Fiskens og Kartoflens Dag. Gode gamle danske råvarer bliver tilberedt på nye, spændende måder og skaber nysgerrighed og glæde. Byens fem madskoler, masser af institutioner og pleje-

hjem m.fl. profiterer af al den opfindsomhed, der skabes ude i Madhuset i Kødbyen. I dag er Rasmus Gøtsche og Dea Folden med, henter inspiration og samler erfaringer til det videre arbejde med at gøre byens måltider 90 procent økologiske i 2015. I dagens anledning er tre politikere og undertegnede inviteret ud for ved selvsyn og selvvirksomhed at se og mærke, hvor langt byen er kommet med at skabe en bedre, sjovere og sundere madkultur. Opskriften på en ny nordisk skole må være, at alle skoler bliver madskoler med alle de kvaliteter, det indebærer. ■ Københavns Madhus: www.kbhmadhus.dk

Når der nu er noget, der hedder julesalat, kunne rødkål da udmærket hedde julekål efter dens højsæson.

’Økoløft 75 procent’ – er en kampagne for at hjælpe københavnske institutioner med at nå delmålet om 75 procent økologi i gryderne. Næste mål er 90 procent økologi i 2015, hvilket kan gøre hovedstaden til én af verdens bedste miljømetropoler. København vil også gerne være lokomotiv for resten af landet med hensyn til god, sund og nærende institutionsmad.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 18. JANUAR 2012

MENTORORDNING

Mentorer

giver elever succes i skolen Et bedre forhold til kammeraterne, styr på skolen og mere selvtillid. 20 elever fra Blågård Skole har fået en mentor, som har en afgørende indflydelse på deres liv og mulighed for at få en uddannelse senere hen, mener de to lærere, der står bag projektet.

Tekst og foto: Journalist Maj Carboni

ogle har fået mere selvtillid, er blevet bedre til at skabe gode oplevelser for sig selv og er blevet behageligere at være sammen med. Andre er begyndt at komme i lektiecafeen og får flere og flere succesoplevelser i skolen, som ellers var sjældne tidligere. – Det første skridt på vejen til en ungdomsuddannelse er at begynde at forbinde skolen med succes. Vi kan allerede nu se, at mentorerne har hjulpet eleverne til at klare sig bedre i skolen. Det gør en mærkbar forskel i deres liv og forhåbentlig for deres fremtid, siger Christina Stenius, der er lærer og afdelingsleder på Blågård Skole. Sammen med kollegaen Natasja Nielsen har hun startet en mentorordning for elever fra 6.-9. klassetrin. Ordningen har fået tilsagn om støtte fra Københavns Kommune de næste fem år, fordi erfaringerne har været så gode.

Skal vinde herredømmet i eget liv – Vi vil gerne have fat i de helt almindelige unge, som vi har flest af. Dem, der har et potentiale til at udvikle sig, men lige har brug for en hjælpende hånd, fortæller Christina Stenius. Det har været vigtigt for Christina og Natasja, at tilbuddet om en mentor ikke skulle blive et ’taber-projekt’. Derfor har

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 18. JANUAR 2012

de gjort et nummer ud af at reklamere for det i klasserne som et talentudviklingsprogram, hvor man skulle have x-faktor for at blive udvalgt. Det har virket så godt, at der er blevet rift om at få lov at score en mentor. De to lærere i dansk som andetsprog mener, at specielt en elevgruppe som på Blågård Skole kan have brug for lidt ekstra hjælp til at sætte verden og hverdagen i perspektiv og udstikke en god kurs for fremtiden. – Mange af vores elever oplever at blive ekskluderet af forskellige grunde i forskellige sammenhænge. De kommer fra familier, der kæmper med en masse ting. De har ingen penge, ingen uddannelse, er ikke særligt informerede om det danske samfund og har måske også personlige problemer. – Samtidig føler eleverne med indvandrerbaggrund sig særligt ramt, når der kommer storm i medierne om indvandrere og efterkommere, siger Natasja Nielsen. Formålet med projektet er derfor at give eleverne en oplevelse af at genvinde herredømmet i deres eget liv med netop deres udfordringer og kvalifikationer.

En der tager dem i hånden Mentorernes opgave er at være en voksen samtalepartner for de unge, som kan sætte

perspektiv på hverdagen, rådgive dem om deres uddannelsesmuligheder og hjælpe dem til at tage gode beslutninger om deres fremtid. De skal også være den arm, der støtter dem og den fod, der sparker dem bagi. – Vi står jo med de elever til hverdag og kan se, at de har en masse kompetencer og en god vilje, men mangler lige den hjælpende hånd, som mange børn fra ressourcestærke familier får. Måske ved de godt, hvor lektiecafeen er, men de kommer aldrig lige derover. – De har manglet en til at sige ’kom, nu går vi derover sammen’ og hjælpe til at få noget struktur ind i hverdagen, så lektierne bliver lavet. Nu får de pludselig gjort tingene i stedet for bare at snakke om det, siger Christina. Hun oplever også, at eleverne er meget nysgerrige, gerne vil snakke og har tusind spørgsmål, som man ikke altid har tid til at svare på som lærer. Det er specielt vigtigt ret tidligt at få snakket om uddannelse, så de unge ikke først opdager, at de burde have fulgt med i

timerne, når de har mistet chancen for at få de kompetencer, der skal til for at kunne gennemføre en uddannelse. Skolen har en dygtig UU-vejleder, men han har ikke hverken tid eller mulighed for at tage den tredjedel af eleverne så meget i hånden, som de har brug for.

Også en hjælp for læreren For lærerne kan det være svært både at tage sig af de faglige og de sociale udfordringer, når man har 28 elever i en klasse, så mentorordningen har vist sig også at være en håndsrækning til lærerne. Hvis eleven giver lov til det, kan mentoren nemlig også være i kontakt med læreren. – I begyndelsen var der nogle af lærerne, der sukkede lidt over, at der nu var endnu én, som de skulle til at ringe til. Det var dog kun indtil de fandt ud af, at det var en god hjælp, fortæller Christina Stenius. De to lærere har selv oplevet, at mentorerne har givet dem værdifulde informationer om deres elever, som kan få dem til at udvikle sig og fungere bedre i timen.

Lærer Natasja Nielsen (tv) og afdelingsleder Christina Stenius har startet en mentorordning på Blågård Skole. Det er første skridt til en ungdomsuddannelse, og mentorordningen er blevet eftertragtet blandt eleverne.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 18. JANUAR 2012

Natasja Nielsen og Christina Stenius (th) erfarer, at hvis lærerne ikke kan finde ud af, hvad der foregår blandt eleverne, så er mentoren deres nærmeste hjælp.

– Det kan for eksempel være, at de gør opmærksom på, at en bestemt elev har meget brug for at blive rost. Det burde man som lærer måske kunne tænke sig til, men det kan alligevel være svært at se alle elevernes individuelle forskelle og behov, når man har 50 elever at holde styr på, siger Natasja Nielsen. – Det kan også være en episode på skolen, hvor læreren ikke forstår, hvad der sker. Så kan mentorerne måske hjælpe, fordi de har et bedre indblik i eleven og et forhold, hvor eleven tør åbne sig mere. – Jeg har selv fået mange værdifulde input om mine elever fra deres mentor uden, at han har brudt deres fortrolighed. Det kan være nogle ting, der sker i familien, der gør, at eleven ikke har det så let i en periode, fortæller Christina. Hun har desuden arbejdet med ’scoreskemaer’ i dansk i samarbejde med elevernes mentor. Efter hver time bliver eleverne scoret efter, om de er mødt til tiden, om de har lavet deres lektier, om de har været aktive i timen osv. Det giver en ekstra motivation for eleven, når de ved, at de skal tale med deres mentor om det bagefter. Samtidig kan det også give læreren et andet syn på eleven. – Da jeg fik mere fokus på en af eleverne gennem scoreskemaet, gik det op for mig, at han var mere aktiv, end jeg troede. Normalt fik han fire i karakter for dansk, men når jeg skulle score ham efter hver time, fik han faktisk som regel syv, fortæller Christina.

Mentorer med løn Fordi en mentor kan have en afgørende indflydelse på de unges liv, er det vigtigt at finde de helt rigtige mentorer og sørge for, at de går helhjertet ind i projektet og sætter tid af til det. Derfor har de på Blågård Skole besluttet, at mentorerne skal have løn for deres arbejde. – Vi er gået efter en helt specifik profil. Man skal kunne håndtere de energiske unge, og så er det et plus, hvis man kan flere sprog og måske selv har en baggrund og skolehistorie, som minder om de unges. Derudover har det været afgørende, at mentorerne selv har eller er i gang med en uddannelse, så de også kan virke som rollemodeller for eleverne, siger Natasja.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 18. JANUAR 2012

Mentorerne får løn for en time per mentee om ugen og derudover nogle møder. De fleste bruger dog meget længere tid sammen med de unge. På grund af lønningerne er mentorordningen et relativt dyrt projekt, men ikke på lang sigt, mener de to projektledere. – Dem vi vælger ud som mentees er kernepersoner i klasserne, så hvis det rykker noget for dem, kan de godt hive to-tre andre med sig. Hvis vi kan lykkes med, at de får en ungdomsuddannelse, vil det på længere sigt vise sig at være en rigtig god investering for samfundet, mener de. ■

Mentorprojektet

– en del af integrationsindsatsen • Blågård Skole har fået tildelt omkring en million kroner det første år og 666.000 kr. de næste fem år til mentorordningen og et læseprojekt fra Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. • Alle de ansvarlige har fået et todages kursus hos mentor company. • Der er seks mentorer, der skal have tre mentees hver. I øjeblikket er der 16 drenge og 4 piger i mentorprogrammet, men planen er, at tallet skal op på 30 i løbet af efteråret. • Eleverne skal selv ansøge om at få en mentor og være motiverede for det, men det er lærerne, der udvælger dem, de mener vil få størst gavn af det. • Mentorerne giver eleverne den ekstra støtte, som de ikke får hjemmefra og som lærerne har for travlt til. Det kan være at følge dem hen til lektiecafeen, sørge for at de kommer til fodboldtræning, snakke med dem om uddannelsesmuligheder, se deres projektfremlæggelser og i nogle tilfælde være med til skole-hjemsamtalen.

MENTORORDNING

Det gør en forskel for min fremtid

– Det er vigtigt, at et mentorforhold bygger på tillid. Jeg er mere ligesom dem, siger Mudi (th), der har kendt de unge, som han er mentor for, gennem flere år på grund af sit arbejde som fodboldtræner.

Ud over at få gode oplevelser og snakke med en voksen, kommer Sharmarke fra 6.b nu i lektiecafeen to gange om ugen og er begyndt at lave lektier derhjemme. Pludselig kan han følge med i undervisningen, bliver ikke skældt ud af sin lærer og synes det er blevet sjovere at gå i skole. – Jeg føler mig mere klog nu, siger han.

ey, hedder du ikke Mudi? råber en dreng med gyngende gang og oversize hættetrøje tværs over Rantzausgade. Muhammad Fawzi giver ham et skævt smil og et nik til svar. - Vil du ikke være min mentor? Råber drengen igen. Den nye mentorordning på Blågårds Skole er blevet berømt blandt

–

kvarterets unge. Flere gange er Muhammad, der er bedre kendt i området som ’Mudi’, blevet ringet op af unge, som han slet ikke kender, der spørger om han ikke vil være mentor for dem. Lige nu har Mudi dog ikke tid til at snakke, for han skal ud med sin mentee Sharmarke, der får et kæmpe knus, da de

Tekst og foto: Journalist Maj Carboni

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 18. JANUAR 2012

mødes i skolegården. Sharmarkes venner er lidt misundelige på ham, fordi han har fået en mentor og kommer på ture til Tivoli og Parken, fortæller drengen og smiler genert. – Jeg siger til dem, at det ikke bare handler om at komme på tur, man skal også arbejde hårdt i skolen og lave sine lektier, siger Sharmarke med stor alvor i de mørkebrune øjne. Det vil de også gerne, fortæller han.

ne svare på lærerens spørgsmål. Nu har jeg fundet ud af, at jeg kan mere end jeg troede. – Da vi fik vores matematikhæfter tilbage fra ret, havde jeg meget mere rigtigt, end jeg regnede med. Jeg troede, at jeg var dum til matematik, men jeg kan godt finde ud af det, når jeg bare tager mig sammen og laver lektier. Jeg føler mig mere klog nu, siger Sharmarke med et stolt hvidt smil. – Mine lærere kan også mærke en forskel. Jeg er kommet bedre med i timerne og forstyrrer ikke så meget som før. Jeg snakkede meget, men nu hører jeg efter lærerne og vil ikke forstyrre, konstaterer Sharmarke.

Det rigtige match: En af de lokale

– Nu har jeg fundet ud af, at jeg kan mere, end jeg troede, konstaterer Sharmarke.

Føler sig klogere Der er afsat 40 kroner om ugen i cafépenge per mentee, som Mudi blandt andet bruger på at belønne elevernes indsats i skolen med en time på internetcafé engang imellem. Han har også skaffet fodboldbilletter gennem sine kontakter og mentorsporets årlige tur gik til Tivoli. - Det har fungeret godt for mig at have en belønning at give eleverne, når de gør en ekstra indsats. Det virker meget motiverende på dem, fortæller Mudi. Selvom Sharmarke elsker udflugterne, er han ikke i tvivl om, at hans mentor giver ham mere end gode fodboldsoplevelser og tivoliture. - Det gør en forskel for min fremtid. Når jeg følger med i skolen, kan jeg også få en uddannelse og en god fremtid, siger han. Efter at Sharmarke er begyndt at lave sine lektier, er det også blevet sjovere at gå i skole, fortæller han. – Før tænkte jeg altid, at alle de andre syntes, at jeg var dum, fordi jeg ikke kun-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 18. JANUAR 2012

I dag slentrer Mudi og Sharmarke ned ad Rantzausgade og går ind på Café Chili Pop, hvor de får kaffe og cola og en snak om, hvordan det går med Sharmarke. Der er tydeligvis en god kemi og gensidig respekt mellem de to. Det er heller ikke tilfældigt, at det netop er dem, der er blevet matchet i mentorordningen. De har en del tilfælles: De er vokset op uden en far, har indvandrerbaggrund, har begge været ballademagere i skolen, og så har de potentiale. – Mudi ligner på en måde mig, så det er lettere at snakke med ham end med lærerne, hvis jeg har problemer med noget, siger Sharmarke. – Det kan for eksempel være, at læreren hele tiden giver mig skylden for noget, som jeg ikke har gjort, forklarer han. Netop sådanne situationer kan Mudi være med til at nuancere. Han har selv prøvet det og kan samtidig se det udefra.

Modvirker modkultur – Det er et typisk for elever med indvandrerbaggrund, at de oplever altid at få skylden, når der er ballade. Så spørger jeg for eksempel: ’Jo, men var det dig der gjorde det i går?’. Så er svaret ofte ja. Så siger jeg: ’Så er det nok derfor, at læreren tror, at det er dig igen i dag. Det har ikke noget med din hudfarve at gøre, fortæller Mudi. Han råder eleverne til at prøve at lave om på det ved at sætte sig forrest i klassen i stedet for nede bagi med

dem, der plejer at lave ballade. Eller han aftaler med eleverne, at de skal række hånden op mindst to gange i timen og vise, at de er aktive i undervisningen. – Det kan ofte være det samme, som lærerne siger, men jeg tror, at det lyder anderledes, når jeg siger det. Jeg kender jo eleverne og deres familier fra lokalområdet og er en af dem, hvorimod lærerne godt kan opfattes som nogle, der kun er på skolen, fordi de bliver betalt for at undervise, siger han. Mudi håber, at mentorordningen kan være med til at undgå, at der igen opstår en gruppe elever på skolen, der føler sig i opposition til skolen og lærerne, som han husker, at det var tilfældet for nogle år tilbage. – Når de unge siger: ’Fuck skolen. Vi får alligevel aldrig et job eller en uddannelse’, kan jeg sige til dem: ’Jo, der er muligheder. Se på mig. Man kan i hvert fald få en uddannelse, men man skal kæmpe for det.’ Mudi mener, at stemningen på skolen er blevet langt bedre end tidligere blandt andet på grund af en kæmpe indsats fra lærernes side. – Jeg oplever, at lærerne generelt klinger godt med eleverne. De har et godt blik for, at eleverne skal undervises og støttes på forskellige måder og tør bruge alternative redskaber. Jeg synes for eksempel, at det er enormt fedt, at de tager 30 unger og laver professionelt teater med dem, siger han.

Mentorordning på alle skoler Med den nye mentorordning er der kommet fokus på midterbørnene, som Mudi vurderer er rigtig vigtigt. – Sådan én var jeg også selv engang. Man hænger måske ud på gaden, fordi man ikke har råd til at gå i klub, men er ikke kriminel. Det kan gå begge veje for dem, men der er ikke så meget fokus på dem, fordi man tænker, at de jo nok klarer sig. – Jeg var selv lige ved at misse min chance, fordi jeg var for doven i skolen og tog det som en selvfølge, at jeg skulle i gymnasiet og videre på universitetet. Det var først, da jeg fik en ny lærer, der sagde, at jeg skulle spurte for at komme med på

toget, at jeg tog mig sammen. – Nu prøver jeg at motivere elever, der har det lige sådan, til at gå op i skolen, så de kan få en uddannelse og ikke får de kriminelle unge på gaden som forbillede. – Måske kommer jeg til at bruge et

halvt år mere på mit studie på grund af den tid, jeg bruger på det, men det er det værd, hvis jeg kan være med til at få tre knægte gennem gymnasiet i stedet for at se tre unge mere fra Nørrebro, der bliver tabt i uddannelsessystemet, siger Mudi, der er ved at uddanne sig til ingeniør. Da de to får chancen for at sige noget til lærerne i København, vil Mudi gerne opfordre andre skoler til at starte et lignende mentorprojekt. – Jeg tror virkelig på, at det rykker noget, siger han. Og Sharmarke? - Jeg vil gerne sige til lærerne, at de ikke skal hakke på den samme person hele tiden, for det er den person, som alle kommer til at hade, siger han. ■

Mudi taler jævnligt med Sharmarkes mor. – Jeg kan tale arabisk med hende og forklare mere præcist, hvad der foregår, hvis der er sket noget i skolen. – Hvis Sharmarke ikke må gå i biffen fredag aften eller se fodbold i klubben, ringer jeg og spørger om han må, hvis jeg også er der og følger ham hjem bagefter. – Så er det som regel i orden, fortæller han.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 18. JANUAR 2012

Endnu et Grønt Flag til Utterslev Skole

typer affald, og hvor det skal afleveres for at blive genanvendt. Elevernes billeder og tekster kombinerede de i en plakat, som de satte op i alle opgange på den vej, hvor skolen ligger. 3. klasserne har aflagt besøg på Amager Forbrænding, og de andre indskolingsklasser har diskuteret affald og genbrug ved morgensamlingerne. Desuden har skolens miljøråd opstillet papirgenbrugskurve i alle lokaler, pedellen har givet en grundig gennemgang af skolens affaldssorteringssystem, og containere er blevet placeret mere tilgængeligt og praktisk på området. Endelig har mellemtrinnet besøgt en jernhandler med genbrug som indfaldsvinkel, bygget affaldsrobotter og sorteret elektronikaffald.

Ministeren brænder igennem

Klimaministeren trykkede den af, og eleverne sang en til lejligheden kreeret sang.

Tekst og foto: Peter Garde

Skolens tredje grønne flag blev overrakt af klimaminister Martin Lidegaard, der holdt en fængende tale i børnehøjde til 500 elever i salen.

ffald, affald og affald. Bjergene tårner sig op, hvad stiller vi op med alt det, og hvilke konsekvenser har det for livet på jorden? Det har eleverne på Utterslev Skole undersøgt, og indsatsen har bibragt dem Friluftsrådets Grønne Flag – skolens tredje. Som naturfaglig profilskole ligger det måske til højrebenet at fordybe sig i klimaproblematikker og den grønne emnekreds, men intet kommer af sig selv – lærer Gitte Reffelt, der er tovholder i skolens Grønt Flag-projekt siger: – 2. klasserne har fotograferet affald i nærområdet og sorteret det i forskellige typer – glas, papir metal osv. De undersøgte nedbrydningstiden på forskellige

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 18. JANUAR 2012

Hvis man nu går rundt og tror, at en minister kun taler tørt og upersonligt, så afkræftede klimaminister Martin Lidegaard den fordom. Med stort engagement leverede han en blændende flot tale i børnehøjde – den var sjov, seriøs og vedkommende for både store og små. – I er jo alle sammen klimaambassadører, fordi I undersøger det og snakker om det. En klimaambassadør er en, der ved, hvor spændende det er at arbejde med miljø og klima – for der er vist ikke noget, der er sjovere end at prøve at være med til at gøre verden en lille smule bedre. Jeg er også en slags klimaambassadør. I har alle sammen sagt ja til at sætte jer ind i tingerne ved at gå efter det grønne flag, og til lykke med det, sagde klimaministeren og beskrev, hvordan mennesker, dyr og natur er en del af det store kredsløb, omend vi mennesker ikke er så gode til det. Skolens musiklærere havde lavet en til lejligheden velanbragt tekst og melodi om miljø og klima, der blev afsunget. Årets Grønne Flag blev erhvervet på baggrund af Utterslev Skoles arbejde med affald – på vej mod næste flag undersøger elever og lærere naturlivets muligheder og betingelser i en storby. ■ To tilhørere i salen – det er børnene, der skal leve med konsekvenserne af den klimapolitik, vi fører i dag, sagde klimaminister Martin Lidegaard, der talte engageret og forståeligt til 500 elever i alle aldre.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 18. JANUAR 2012

Foran Billedskolen vogter en ægte drage

Perledragen Bella Jammerhug blev navngivet ved semesterafslutningen på Billedskolen i Tvillingehallen.

Tekst og foto: Peter Garde

n bred vifte af billedkunstneriske teknikker var repræsenteret, da Billedskolen i Tvillingehallen holdt åbent hus og afsluttede efterårssemesteret med en udstilling, der fyldte vægge og borde. En ganske særlig dag var det også, fordi Billedskolen holdt officiel afsløring og navngivning af en kæmpestor vidunderlig skulptur af en drage, der bugter sig hen over pladsen foran Tvillingehallen. – Den vogter nok her med sine skarpe tænder og fine røde læber, måske liver den op og bliver rigtig farlig, varslede billedskoleleder Eva Ring til skræk og advarsel. Men dragen er også vældig sød, sagde hun, og den er beklædt med fiberbeton, så man kan kramme og kravle på den. 400 elever har været med til at dekorere den med mosaikker, og navngivningen faldt ud til Perledragen Bella Jammerhug.

På Naturskolen havde en naturvejleder fortalt om dyrelivet i byen – det blev til grøn-sorte linoleumssnit af by og dyr.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 18. JANUAR 2012

En skater i rasende fart Et elevhold havde besøgt Naturskolen på Amager for at høre om dyrelivet i byen og havde derefter lavet fine linoleumssnit med bygnings- og dyremotiver. Andre havde bygget modeller af huse, hvor man kigger ind til beboernes somme tider overraskende indretning. Chokerende var det at kigge ind i det tredimensionelle ildhus, der havde haft besøg af et

monster – ’jeg blev forbløffet en dag, jeg sad hjemme, og huset begyndte at forandre sig’, som eleven i 2. klasse forklarede på den håndskrevne guide. Der var tegneseriesider med blandt andet en skater i rasende fart gennem gaderne. Designværkstedet præsenterede ’ideer til sko, ure, lamper og beklædning’, mens andre havde malet ’mig selv på vej på cykel’ – tænk at en cykel kan have så stor autoritet og udstråling. Og så var der alle de andre herlige malerier, som skolens elever har lagt deres fulde sjæl i. ■

kommentar

Sammenhængskraft ønskes Desværre har vi en situation i København, hvor en fjerdedel af børnene vælger privatskolerne frem for den lokale folkeskole. Og det er uholdbart, hvis man som jeg tror på en folkeskole, der skaber sammenhængskraft, og hvor børn møder hinanden på kryds og tværs. Løsningen på problemet er at skabe en folkeskole, der er så god, at forældre trygt kan vælge den til. En folkeskole, der snildt kan konkurrere med privatskolerne. Det kræver stærk ledelse, fokus på både trivsel og faglige resultater og dygtige lærere. Men det kræver også en folkeskole, der kan konkurrere økonomisk med privatskolerne. I dag får privatskolerne 73 procent af en gennemsnitsomkostning til folkeskolen. Derudover kan de opkræve forældrebetaling. Det er efter min mening en overfinansiering for nogle privatskolers vedkommende: Nemlig for de privatskoler, der vælger de sociale udfordringer fra.

Omfordeling efter ansvar På folkeskoleområdet har vi en flot tradition for at omfordele midlerne, så skolerne får penge efter den udfordring, de løser. Har de mange børn fra belastede familier, får de mange penge. Har de få børn fra belastede familier, får de færre penge. Princippet om at få budgettildeling efter det ansvar, man løfter som skole, er

Privatskolerne skal tage et større socialt ansvar efter min mening det eneste rigtige. Privatskolerne bør være finansieret på samme måde. Det ville løse flere problemer. For det første ville det fjerne den skævvridning, der er privatskolerne imellem. For der er mange privatskoler, der løfter en stor social opgave – men uden at ekstra midler følger med. For det andet ville det give de velstillede privatskoler et incitament til at påtage sig et større socialt ansvar. Og sidst men ikke mindst ville det give folkeskolerne en reel mulighed for at konkurrere også med de bedst stillede af privatskolerne.

Af Anne Vang, børne- og ungdomsborgmester (S)

peter garde

olkeskolen skaber sammenhængskraft i Danmark. Det er her børn møder hinanden på tværs af sociale skel og etnicitet. Det giver tolerance og forståelse for hinanden; en forståelse som er vigtig at have både for de børn, der er godt stillet og dem, der ikke er. Når børn med forskellige udgangspunkter i livet møder hinanden i folkeskolen, giver det også stærke faglige resultater. I møder den forhåbentlig dagligt i jeres arbejde – den positive klassekammerateffekt, der betyder, at ressourcestærke børn trækker de mindre ressourcestærke børns faglige resultater op. Vel at mærke uden at det går ud over deres egne faglige resultater. Derfor er det vigtigt med bred tilslutning til folkeskolen.

Det sociale ansvar I dag er det fuldstændig omkostningsfrit for privatskolerne at vælge de ressourcesvage børn fra. De får det samme fra staten, uanset hvor stort et socialt ansvar de påtager sig. Og det er en meget skæv måde at skrue finansieringen sammen på. Derfor fremlægger jeg nu et nyt forslag om en markant sænkning af støtten til de private skoler, der ikke påtager sig et tilstrækkeligt socialt ansvar ved at optage elever med sproglige eller sociale udfordringer. Jeg siger gerne helt åbent, at, ja, det her er også en manøvre for at flytte midler fra privatskolerne over til folkeskolen. Middelklassen skal tilbage til folkeskolen, og det gør vi kun ved at styrke den. ■

Anne Vang: – Princippet om at få budgettildeling efter det ansvar, man løfter som skole, er efter min mening det eneste rigtige. – Privatskolerne bør være finansieret på samme måde. Det ville løse flere problemer.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 18. JANUAR 2012

Danmarks største fagmesse for læremidler

Skolemessen 2012 Roskilde Kongres- og Idrætscenter Onsdag d. 14. og torsdag d. 15. marts begge dage kl. 9.00 - 17.00

Lars Olsen

Anja Andersen

Kåre Bluitgen

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 18. JANUAR 2012

Christine Antorini

Jeppe Bundsgaard

Ronnie Andersen

Trine May Graﬁsk Værksted · VIA CFU AARHUS

Rebecca Bach-Lauritsen

debat

det Repræsenterer ikke skolen

om leder på Tagensbo Skole ønsker jeg at understrege, at læserbrevet i KK 18 om disciplinkrisen i folkeskolen på ingen måde er repræsenterende for det undervisnings- og menneskesyn, der tegner Tagensbo Skole. Iøvrigt er pågældende lærer ikke længere ansat på skolen. Jeanne Jacobsen, skoleleder, Tagensbo Skole

SOMMERUNIVERSITET Kære Anne Vang eg er nu kommer hjem efter en ni timers arbejdsdag. Cirka tre timer mere venter, da efterbehandling og forberedelse til i morgen endnu ikke er kommet på plads i kraft af et eftermiddagssamarbejdsmøde. Se, her blev jeg informeret om sommeruniversitetet, som er lagt i de dage, jeg normalt bruger til at forberede lokale og materialer, samarbejdsmøder i teams o.a., således at alting er klar til eleverne møder ind. Dette er alt sammen ting, jeg ikke kan gøre før sommerferien, fordi skolen skal gøres rent i sommerperioden. Det kan jeg så ikke nå til næste år, jeg skal nemlig på et af politikerne besluttet sommeruniversitet. Og hvad kan jeg så deltage i af kurser på sommeruniversitetet? Jo, jeg kan få 9 moduler á 1½ times varighed i et langt sammensurium af emner, som på ingen måde relaterer direkte til mit behov i forhold til næste skoleår. Nogle af emnerne har jeg været på kursus i, andre er ikke relevante for mit virke i kommende skoleår, og så er der kurser, jeg har brug for, men som jeg ikke kan få

Af Margit Schaleck

For 50 år siden Undervisningsminister Helveg Petersen udtaler: ” Skolen står i dag overfor en række udfordringer. Hvis vi kan møde dem på den rigtige måde, vil det betyde, at skolen kan være med til at hjælpe børnene og de unge til at leve sig ind i en ny forståelse af samfundets problemer og demokratiets værdi i en tid, hvor det ikke mere er nødvendigt, at folk rykker ud på barrikaderne, fordi så mange sociale problemer nu er løst. En af opgaverne for os er at opøve evnen til at modstå vor tids mangfoldige og bastante propaganda, der hamrer løs fra mange forskellige sider.” KK, nr. 1, januar 1962

For 25 år siden Rygeforbud på skolerne 1. februar 1987 indføres generelt rygeforbud i skolevæsenet. Skoleborgmester Tom Ahlberg siger om baggrunden for det udsendte rygecirkulære: ” Vi kan jo tilsyneladende snart vente en regulær lov om rygeforbud. Derfor har vi med cirkulæret vendt sagen på hovedet. Før var det ikke-rygerne, der skulle bede om at få tobakken lagt væk. Nu derimod er det rygerne, der skal bede om lov til at ryge. Spørgsmålet om rygning er et anliggende, der berører hele skolens daglige liv, og derfor har skoledirektionen taget dette initiativ”, slutter borgmesteren. KK, nr. 3, januar 1987

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 18. JANUAR 2012

på sommeruniversitetet, og som jeg heller ikke kan få i løbet af næste skoleår, fordi hele skolens kursusbudget går til et sommeruniversitet, som er besluttet ovenfra og ikke lokalt. Normalt er vi lærere på mange forskellige kurser, da hvert år på skolen ser forskelligt ud, og derfor er behovet for den enkelte lærer også meget svingende. Det må jeg så leve med, men nu kommer så alt det andet, som ikke bare rammer mig, men i den grad også rammer eleverne og værst af alt, som jeg ser det, rammer de svageste af vores elever. Pengene til sommeruniversitetet kommer ikke som ekstra ressourcer fra kommunen, nej, det er vores eget kursusbudget, der skal bruges på det. Min skoles kursusbudget dækker slet ikke udgifterne til det, hvorfor resten af pengene skal tages fra Kasse 3 timerne, hvilket betyder, at de skal tages et andet sted fra end kerneopgaven undervisning. Det vil betyde, at alle de tiltag vi har lavet de sidste par år under min meget ansvarlige og dygtige skoleleder går i vasken, dvs. stopper. Tiltag som fx lektiecafé fire af ugens dage, morgenlektier for de udskolingselever, der ikke har tysk og fransk (læs de svageste), tosprogscafé med specialuddannet lærer til at hjælpe tosprogede elever med lektier, læsecafé for læseheste hvor elever kan få læseinspiration osv. Samlet oplever jeg jeres tiltag som: 1. Kommunal styring af min efteruddannelse, så jeg ikke længere kan få praksisrelateret efteruddannelse, men endnu en gang skal sidde til kurser, som jeg allerede har været på eller fagområder, som jeg har helt styr på eller som virker irrelevante i konteksten lige nu. (Sidst det skete var, da alle lærere skulle til kursus i digitale læremidler, hvis skolen skulle have dem fra kommunen, selv om jeg havde brugt dem i flere måneder og kendte dem ud og ind, hvilket både virkede demotiverende og skabte tvivl mht. respekt for arbejdsgiver – læs jer). 2. Kamufleret nedskæring af skolens budget, da dele styres udefra, og der dermed kun er råd til undervisning og samarbejde, hvorved alle de små tiltag til støtte for de svageste elever tages væk –

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 18. JANUAR 2012

og det under en socialdemokrat. 3. Helt og fuldstændig manglende kommunikation med deltagerne i jeres projekt. Jeg har ikke mødt én lærer, der synes, jeres projekt virker relevant, tidsmæssigt gennemtænkt eller noget andet, og værst af alt – vi er slet ikke blevet spurgt. Det er svært at forestille sig en privat virksomhed sende alle sine medarbejdere på kursus i noget, som de end ikke er helt klar over, om medarbejderne har brug for til at kunne yde det optimale. Samlet oplever jeg det som endnu et politikerflip præget af en offentlig debat om læreres manglende arbejde, mistillid til mit virke, manglende kommunikation og forståelse af mit virke, ja, faktisk oplever jeg det, som så dårlig ledelse, at jeg stærkt overvejer, om jeg skulle finde et andet fagområde at arbejde indenfor. Helt sikkert er det, at tillid til jer som politikere kan ligge på et meget lille sted, ’tæt på borgeren’ gælder måske kun vælgeren og ikke jeres medarbejdere. Se, nu arbejder jeg og mange andre jo ud fra devisen, ingen kritik uden forslag til konstruktive løsninger. I kunne: 1. Have spurgt ind til lærernes behov for kurser og efteruddannelse efter fagfordelingen i maj. 2. Sikret, at efteruddannelsen ikke overstiger den enkelte skoles kursusbudget. 3. Sikret, at der stadigvæk er råd til pduddannelser til vejledere mv. 4. Spørge lærerne, hvornår kurser passer bedst ind i arbejdstiden. Så ville jeg (og sikker mange flere) ikke opleve dette som et politikerstyret tiltag uden rod i vores virke, og så ville jeg ikke behøve, på gruppen af de ’svageste’ elevers vegne, at skrive denne mail. Venlig hilsen Hannah Carlsen, Katrinedals Skole PS: Jeg er klasse- og dansklærer for en 4. klasse, har tre andre fag, ringes op i tide og utide af forældre til støttebørn, hjælper tit børn efter skoletid med lektier o.a., fordi jeg brænder for børnene. Jeg er ikke alene, vi er mange engagere-

de lærere, som helt sikkert føler sig kørt ned, skældt ud, nedgjort, skammer sig over vores virke osv. Men jeg ved, jeg er dygtig. Jeg ved, jeg brænder for børnene. Hvorfor skal I politikere hele tiden spænde ben for min arbejdsglæde? Hvad har I gang i? Svar fra børne- og ungdomsborgmesteren: Kære Hannah – og andre lærere i København Efter vi i budgettet for 2012 besluttede at opstarte Sommeruniversitetet, har jeg modtaget en del henvendelser fra københavnske lærere med input og synspunkter. Jeg værdsætter dem alle sammen, for det bliver et bedre forløb til sommer, hvis vi har en fornuftig dialog omkring indhold og planlægning af Sommeruniversitetet. Formålet med Sommeruniversitetet er at give de københavnske lærere ny viden og faglige fællesskaber. Tre dage i august skal lærere fra alle Københavns folkeskoler mødes, have gode oplevelser sammen og komme dygtigere og inspirerede hjem. På den måde bliver livslang læring en ret og en pligt – noget vi kan sige, at ’sådan gør vi i København’. Netop nu er der rigeligt med fælles udfordringer at tage fat på – nemlig at sørge for, at vi bliver rustet til at håndtere arbejdet med it og undervisningsdifferentiering. De udfordringer er fælles for alle lærere, og vi som ansvarlige politikere hverken kan eller vil fylde nye oven på, uden at der følger kompetenceudvikling med. Omfanget af lærernes kompetenceudvikling er dykket dramatisk i de senere år – fra et gennemsnit på 30 timer om året er antallet af timer til kompetenceudvikling i dag helt nede på ca. 10 timer om året. Det er hverken fair over for jer, eller over for de elever, I underviser, som har brug for lærere med de helt rigtige kompetencer. Jeg kan godt forstå, at nogle lærere er bekymrede over, at Sommeruniversitetet er placeret på tre af de såkaldte elevfrie dage i ugen før skolerne begynder. Der er flere grunde til, at vi har valgt at lægge Sommeruniversitetet netop på dette tids-

punkt. For det første har vi valgt at lægge kompetenceudviklingen samtidig med jeres sædvanlige forberedelsesperiode, da undervisningen på universitetet kobles med undervisningsforberedelserne. På de tre dage, hvor Sommeruniversitetet afholdes, vil I blive præsenteret for spændende nye ideer og inspiration til undervisningen. I kan derfor trække på denne inspiration og tænke de nye ideer ind i undervisningsplanlægningen. Dertil kommer, at et af formålene med Sommeruniversitetet også er at bringe københavnske lærere sammen, således at I kan danne netværk på tværs af skoler og drage fordel af hinandens erfaringer. For det andet sker placeringen af hensyn til eleverne. Vi ved, at det er et problem, at efteruddannelse ofte rammer elevernes undervisning således, at der er nødt til at være vikardækning. Flere lærere oplever, at Sommeruniversitetet ikke er tilstrækkeligt finansieret. Vi har afsat 3,9 mio. kr. til Sommeruniversitet pr. år. Hertil kommer delmidler fra fagdidaktisk kompetenceudvikling og forskellige andre projekter. Den konkrete udformning bliver naturligvis fastlagt under hensyntagen til den økonomiske ramme. Der vil i Sommeruniversitetet blive tale om et meget stort antal valgmuligheder for den enkelte lærer. Du skriver om ’et sammensurium af emner’. Det mener jeg ikke, der er tale om. Undervisningen er samlet om tre overordnede temaer, der reflekterer skolens udfordringer og som fylder hver sin dag: It-didaktik, undervisningens organisering og lærer-elevrelationen. Inden for hvert af disse temaer vil der blive tale om op til 30 valgmuligheder, afspejlende forskellige faglige interesser og forudsætninger. Så der vil helt sikkert være adskillige relevante valgmuligheder også for dig. I forbindelse med udmøntningen af Sommeruniversitetet, vil jeg naturligvis lytte til alle kommentarer, der måtte fremkomme. Derfor har vi allerede sikret os, at lærere, der fx er bundet af kolonivirksomhed, vil blive undtaget fra deltagelse. Arrangementet skal naturligvis ikke gå ud over børnenes koloniophold. Hver skole vil kunne fritage op til 10 procent af lærerne fra deltagelse blandt andet på grund af kolonier. Det vil være skolelederens ansvar at beslutKK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 18. JANUAR 2012

te hvilke lærere, der fritages fra Sommeruniversitetet. Resten af lærerne skal deltage – det gælder alle skoler. Jeg tror, at I vil blive rigtig glade for sommeruniversitetet på sigt. Jeg glæder mig i hvert fald til det videre arbejde med at udforme et program, der giver spændende diskussioner og ny viden. Programmet vil ligge klar i april 2012, men allerede 11. januar bliver vi lidt mere konkrete på udformningen, når Børne- og Ungdomsudvalget træffer beslutning om sommeruniversitetet. Alle ledere vil få et brev, så deres viden er opdateret. Bedste hilsner Anne Vang

KOLONI KURSUS for koloniledere og lærere, der kunne tænke sig at tage på sommerkoloni Mange lærere har som koloniledere oplevet uforglemmelige dage på sommerkolonierne. Gennem det følgende skoleår har de glæde af den særlige kontakt, de har opbygget til eleverne om sommeren.

TID: fredag 24. februar kl. 15 til lørdag 25. februar kl. 13. STED: Hotel Frederiksdal, Frederiksdalsvej 360, 2800 Lyngby PROGRAM: · Causeri ved børne- og ungdomsborgmester Anne Vang · ADHD og pædagogisk praksis, ved psykologerne Mette Nielsen og Diana Jørgensen

Folkeskolen er stadig under pres

ed Christine Antorini troede jeg, at retorikken kunne ændres, folkeskolens omdømme løftes, og de tidligere undervisningsministres dokumentationskrav mildnes. Jeg tror, jeg var for optimistisk. Vores arbejdstid og faglighed udsættes til stadighed for mistænkeliggørelse, og økonomien strammes så meget, at man må undres. Kunne man forstille sig, at politikerne stoppede op et lille øjeblik? Kunne man forestille sig, at politikerne gjorde sig den umage at spørge ind til tingene? Kunne man forestille sig, at politikerne undersøgte, om de tiltag, der er kommet de seneste år, rent faktisk virker efter hensigten, inden man opfinder nye tiltag? Kunne man forestille sig, at folkeskolens økonomiske udfordringer måske blev mindre problematiske ved at fordele ressourcerne anderledes? Kunne man forestille sig, at politikerne undersøgte, om oprettelse af profilskoler i hele København er den rigtige vej frem? Kunne man forstille sig, at politikerne undersøgte, om det virker at drive folkeskolen på markedsvilkår? Kunne man forestille sig, at politikerne lyttede til alle de forældre, der hver dag sender deres børn i skole? Kunne man forestille sig, at politikerne spurgte lærerne, hvad de mener, der skal til for at drive god skole? Eller har politikerne allerede svaret: Lærerne er for dovne, og de underviser ikke nok? Else Johansen, Husum Skole

· Kolonierne – året der gik og fremtid TILMELDING SENEST: fredag 27. januar på:

Sprogvurdering

gh@kolonierne.dk

Anette Breinholt holder oplæg om den nye sprogvurdering 25. januar kl. 14.30-16.30 i KLF’s hus, Frydendalsvej 24, 2. sal.

husk navn, skole og evt. roommate.

Børnehaveklasseforeningen

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 18. JANUAR 2012

Pensionerede børnehaveklasseledere Forårets ture Godt Nytår til jer alle. På turen til Helsingør i december var vejret koldt, vådt og blæsende, men vi hyggede os alligevel. Turene i den første halvdel af 2012 er: 1. februar, 12. april og 11. juni. 1. februar skal vi til Københavns Bymuseum, Absalonsgade 3, 1658 V. Vi mødes uden for på Vesterbros Torv kl. 11. Bus 6A kører dertil. Vi planlægger senere, hvor vi skal henne i april og juni. Mange nytårshilsener, Isobel Hansen isobelhansen@gmail.com

Hjælpekassen af 1892 Ordinær generalforsamling afholdes mandag 20. februar 2012 kl. 19 i KLF’s hus, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C med følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Beretning for 2011 3. Regnskab for 2011

4. Indkomne forslag 5. Fastsættelse af kontingent for 2012 6. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer 7. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen 8. Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant 9. Eventuelt Bent Christiansen, pbv.

Pensionistafdelingen

peter garde

Anette vil holde et kort oplæg om sprogvurderingen, som vi fra dette skoleår skal benytte i børnehaveklassen. Anette vil efter dette lægge op til en konstruktiv snak om gode erfaringer, problematikker og besværligheder ved brugen af sprogvurderingen. Vi håber på en rigtig givtig eftermiddag, hvor vi kan dele vores erfaringer og få svar på nogle af de spørgsmål, vi er endt op med at have efter at have udført vurderingen ude i klasserne. Børnehaveklasseforeningen vil byde på frugt og sodavand til ovenstående arrangementer. Arrangementerne er gratis for medlemmer af børnehaveklasseforeningen, for ikke-medlemmer koster hvert arrangement 250 kr. Det er muligt at blive medlem af børnehaveklasseforeningen, tlf: 45 85 33 11 eller mail: bhklf@bhklf.dk I er altid velkommen til at kontakte os på vores nedenstående mailadresser: Marianne Sørensen: mfrost4@gmail.com Pia Weise: pw@gas.kk.dk Marianne Giannini: mg.la@ci.kk.dk

Aftenmøde med ledsager tirsdag 21. februar kl. 19 i KLF’s hus, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C. Hvorfor bliver man ikke hjemme? – Oscar Ekstrøm causerer over begreber som udlængsel, eventyrlyst, nysgerrighed, videbegær, rejseglæde – understøttet af billeder fra bl.a. New Zealand, Australien og Sydkorea – det hele flankeret af musik, som har mening. Således kommer vi fra indtryk til udtryk. Tilmelding senest fredag 17. februar til KLF’s kontor, tlf. 33 22 33 22.

Pensionistafdelingen valgte ny bestyrelse i efteråret. Den består af, bagest fra venstre: Erik Koblauch, Marcus Marcussen der er formand, Kjeld Dahl, og forrest fra venstre: suppleant Kirsten Staun, Dorrit Ljungstrøm og Hanne Billing.

Rejse til Prag med fly Der er enkelte ledige pladser på Pensionistafdelingens tur, evt. med ledsager, til Prag 23.-27. april 2012. Se det udførlige program i KK 16/2011. Pris kr. 4.450,00. Tilmelding hos 65-Ferie, Sølvgade 1517, 1307 København K, tlf. 33 14 65 66 eller ved personligt fremmøde. Erik Koblauch og Marcus Marcussen KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 18. JANUAR 2012

LÆRERNES KUNSTFORENING

Lærernes Kunstforening osv.

Toulouse-Lautrec

i KLF’s ejendomme

omvisning i Toulouse-Lautrec udstillingen på Statens Museum for Kunst 1. februar kl. 17.30. Vi har 28 billetter, og prisen er 100 kr. Sælges efter først til mølle princippet. På skolerne melder man sig hos repræsentanten og betaler til denne. Er man ikke på en skole, betaler man via bank/netbank reg.nr. 1551 konto 0006504647 og mailer til tovebendix@ webspeed.dk

Ansøgere til en af foreningens lejligheder bør jævnligt tjekke KLF’s hjemmeside: www.klfnet.dk Lejlighederne vil være opslået i 14 dage på hjemmesiden. Det gælder også i sommerferien. Principperne for udlejning findes også på hjemmesiden.

Bendt Petersen, pbv.

I år afholdes den ordinære generalforsamling fredag 12. marts kl. 16 i Københavns Lærerforenings hus på Frydendalsvej 24. Dagsordenen bliver lagt på foreningens hjemmeside medio februar. Hjemmesidens adresse er : www.LfL.dk

KK Søg og find i KK’s database

Der er flere effektive søgemuligheder i KK’s artikeldatabase.

Alle artikler, kommentarer og debatindlæg i KK siden januar 2001 kan hentes i KK’s database. Klik ind på KLF’s hjemmeside: www.klfnet.dk – klik på Artikelsøgning.

KK ti gange årligt fra i år udkommer KK ti gange årligt, se udgivelsesplanen på omslagets side 3.

Abonnement på KK I KK 1 blev der opgivet en forkert pris på abonnement på KK i 2012 – den rigtige pris er 300 kr.

KLFTV Nye videoer Der er nye videoer fra det københavnske skoleliv på KLFTV, som du finder på klftv. dk eller via foreningens hjemmeside: klfnet.dk

klf’s hjemmeside Relancering KLF’s hjemmeside er blevet relanceret og udbygget, så kig ind på den. Her er der nyheder, aktuel og faglig informationer: www.klfnet.dk

ledige lejemål

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 18. JANUAR 2012

Låneforeningen Ordinær generalforsamling

Rekordlav udlånsrente På hjemmesiden kan du også læse om vores rekordlave udlånsrente. For tiden er udlånsrenten nede på 3,09 % p.a. Besøg hjemmesiden og se om du kan låne helt op til 150.000 kr. over 10 år. Har du yderligere spørgsmål så send en mail til forretningsfører Hans Kongsgård på: hans.lfl@mail.tele.dk . Du kan også ringe mandag eller onsdag mellem kl. 16 og 18 på telefon 36 47 01 98 og aftale en tid. Birger Madsen

personalia 40 års jubilæum 1. februar 2012 Marianne Ryfos, Frederiksgård Skole. 9. februar 2012 John Karstad, Valby Skole.

25 års jubilæum 1. februar 2012 Helle Rodenberg, Nørrebro Park Skole.

K K ’s m a i l : k k @ k k- k l f . d k

LP sætter omkostningerne ned til 2,25 procent I 2012 sætter Lærernes Pension igen omkostningerne ned. I 2011 var de på 3 procent, og i 2012 lander de altså på 2,25 procent. Det placerer Lærernes Pension blandt de billigste pensionsselskaber. De 2,25 procent er udtryk for en forsigtig omkostningspolitik. Selskabets faktiske omkostningsprocent ligger på ca. 1,9 procent. Forskellen på de opkrævede omkostninger og de faktiske overføres til medlemmernes fælleskasse. Depotrenten bliver i 2012 på 3 procent efter skat. Set i lyst af den økonomiske krise, hvor mange pensionsopsparere må acceptere tab på deres opsparinger, så er 3 procent en god forrentning, som skyldes en god reservesituation, og at LærerPensionen er i gennemsnitsrente. – Vores reservesituation er god, og vi har ikke problemer med at leve op til de garantier, vi har givet medlemmerne. Derfor har vi, på trods af finanskrisen og usikkerheden på de finansielle markeder, valgt at sænke omkostningerne og give en udmærket depotrente, siger adm. direktør i Lærernes Pension Paul Brüniche-Olsen.

Skoletjenesten ZOO Koen – fra græs til smør Hvordan bliver græs til mælk og mælk til smør? Det skal eleverne selv undersøge og finde svar på, når de arbejder i stalden og undervisningslokalerne i Børnezoo. Eleverne får mulighed for at arbejde med køerne på tæt hold og gå på opdagelse i kostalden. I undervisningslokalet kan eleverne arbejde i mindre værksteder, der omhandler reproduktion, foder og produkter fra koen. Dagens afsluttes med, at eleverne prøver at producere smør. Der er udarbejdet materialer til brug på skolen før og efter besøget. Målgruppe: 1-2. klasse, fag: natur/teknik, varighed: 75 min., antal deltagere: en klasse, max. 28, pris: undervisningen er gratis, der betales entré til Zoo.

Undervisningsmaterialer til brug før og efter besøget i Zoo: Bogen ’Koen og mælken’ kan downloades her http://www. landbrugskataloget.dk/MATERIALE/ pdf/639.pdf eller købes i Zoobutikken. Udvalgte sider fra bogen kan bruges til de mindste klasser. Se film om malkning på Arlas hjemmeside: Klog på mælk | Lærere | Børn og Oplevelser | Arla

zoo

Lærernes Pension

Koen æder og yder Tværfagligt oplæg i natur/teknik og matematik Med udgangspunkt i køerne og kostaldene og med matematik som redskab arbejder eleverne med spørgsmålet ’Hvad skal der til, for at en ko producerer mælk?’. Eleverne arbejder med at planlægge, undersøge og udregne, hvad en malkeko æder og producer. Ved at veje, måle og læse på foderoversigt i staldene og bruge fakta finder eleverne frem til de grundlæggende tal, de skal bruge. Det indsamlede talmateriale, vil herefter danne baggrund for elevernes udregninger. Der er udarbejdet materialer til brug på skolen før og efter besøget Målgruppe: 3.-6. klasse, fag: natur/teknik og matematik, varighed: 75 min., antal deltagere: en klasse, max. 28, pris: undervisningen er gratis, der betales entré til Zoo. Undervisningsmaterialer til brug før og efter besøget i Zoo: Bogen ’Koen og mælken’ kan downloades her: http://www. landbrugskataloget.dk/MATERIALE/

Eleverne får mulighed for at opleve og arbejde med køerne og gå på opdagelse i staldene.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 18. JANUAR 2012

pdf/639.pdf – eller kan købes i Zoobutikken butik@zoo.dk Se film om malkning på Arlas hjemmeside: Klog på mælk | Lærere | Børn og Oplevelser | Arla

Brænder du for at arbejde med børn og forældre?

NOTER Valg til DLF’s hovedstyrelse

KØBENHAVNS KOMMUNE

ERFAREN LÆRER FAMILIEKURSERNE KØBENHAVN SØGER LÆRER Du har erfaring med arbejdet med tosprogede elever/forældre og med folkeskolens undervisning. Du kan indgå i et tæt og forpligtende teamsamarbejde og er fleksibel i forhold til arbejdsopgaver og tider. Du behersker arabisk. Læs mere om vores arbejde på www.fkk.kk.dk. ANSØGNINGSFRIST DEN 3. FEBRUAR KL. 12.00. Læs det fulde opslag på www.kk.dk/job – under arbejdsområde “Undervisning”. Send din ansøgning til kidrey@buf.kk.dk. Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne

KØBENHAVNS KOMMUNE

hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

www.kk.dk/job

Københavns Lærerforenings Kolonier har udsendt program for sommerkolonierne. Det er sociallærerens opgave på skolen at sørge for, at alle elever modtager et ansøgningsskema. Interesserede elever skal aflevere det udfyldte ansøgningsskema til klasselæreren senest fredag 2. marts. Også i år tilbydes de kendte skolehold med elever og lærere fra egen skole og desuden syv emnekolonier. På feriekolonierne kan eleverne melde sig til en eller to ugers ophold fra uge 27 til og med uge 32. Der er et to ugers ophold med ’tab og vind’-koloni for dem, der gerne vil tabe sig og lære om ernæring. Idrætskoloni tilbydes fem gange i én uge, dyrekoloni fire gange én uge, teaterkoloni fire gange én uge, sejlerkoloni fire gange én uge, billedkoloni én gang i uge 32 og naturkoloni én gang i uge 31. Som sædvanlig er der mulighed for at søge friplads. pg

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 18. JANUAR 2012

Københavns Lærerforenings to kandidater, KLF-formand Jan Trojaborg og bestyrelsesmedlem Lars Sørensen, blev indvalgt i DLF’s hovedstyrelse i den tre-årige periode 2012-15. Valget blev afholdt i slutningen af november og begyndelsen af december.

Fælles naturfaglig prøve Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen vil gerne præcisere, at oplysningerne i KK’s artikel (KK 19) om kommende naturfaglig prøve baserer sig på rapporten fra udvalget vedr. alternative prøveformer og ikke fra styrelsen. Den i artiklen omtalte arbejdsgruppe med deltagelse af bl.a. DLF havde til opgave at udarbejde forslag til alternative prøver, som tager sigte på at kvalificere, prøveafholdelsen yderligere. Det er disse anbefalinger, som beskrives i artiklen og ikke aktuelle planer for et kommende prøvekoncept. Prøverne i de naturfaglige fag gennemføres i dag som en bunden mundtlig/praktisk prøve i fysik/kemi og en skriftlig prøve til udtræk i biologi og geografi. De skriftlige prøver i biologi og geografi kan aflægges digitalt eller på papir. En elev i 9. klasse skal således altid aflægge en mundtlig prøve i fysik/kemi og en skriftlig prøve i enten biologi eller geografi. Der blev i marts 2009 åbnet for forsøg med en fællesfaglig mundtlig/praktisk naturfagsprøve ved afslutningen af 9. klasse. De første prøver kunne gennemføres i 2010/11 med følgende elementer: • Den fællesfaglige naturfagsprøve skal omfatte fagene fysik/kemi, biologi og geografi og, for at sikre en sammentænkning af fagene, fokusere på fællesfaglige elementer i de 3 fag. • Ved den fællesfaglige mundtlige/praktiske prøve medvirker den eller de relevante faglærere og censorer, der er kvalificerede til at gennemføre et undervis-

ningsforløb frem til prøven. • Prøven skal i forsøgsperioden erstatte den eksisterende bundne mundtlige/praktiske prøve i fysik/kemi. For både at sikre hensynet til at tænke naturfagene på tværs og hensynet til at sikre de enkelte fags færdigheder og kundskaber skal der i forsøgsperioden sammen med de skriftlige udtræksprøver i biologi og geografi tillige tilbydes en skriftlig udtræksprøve i fysik/kemi, således at både fysik/kemi, biologi og geografi vil være skriftlige udtræksfag. Prøven skal bygge på undervisning efter de nye Fælles Mål i mindst 2 år. Forsøgene afsluttes senest i skoleåret 2011/12. pg

Kursus: Bekymringsbørn Børn, vi bekymrer os for, på grund af deres Adfærd, Kontakt og Trivsel (AKT), har brug for en særlig pædagogisk opmærksomhed og støtte. Børn med diagnoser som ASF (autisme spektrum forstyrrelser) og ADHD samt tilgrænsende vanskeligheder har brug for særlig specialpædagogisk vejledning og støtte. Pædagogiske metoder som forudsigelighed, struktur og visualisering har vist sig virkningsfulde og fx strategitimer, sociale historier, særlige pausesystemer giver barnet mulighed for at få en hverdag med succes og vækst. BUF Akademi udbyder i første halvår af 2012 kursus i praksisnære redskaber. Målet er, at kursisterne inspireres og får nye vinkler på deres praksis, så de føler sig hjulpet til det fortsatte arbejde med at inkludere og hjælpe de børn, vi særligt bekymrer os for. Kurset vil være en blanding af oplæg, diskussion, refleksion og anden inddragelse af kursisterne. Kursusholder, Eva Nissen, tager afsæt i sine egne, mangeårige erfaringer som lærer i almen- og specialområdet og som projektleder og konsulent i BUF, PPR. Kurset løber over to gange á 3 timer og er en blanding af oplæg, gennemgang af pædagogiske metoder, diskussion, refleksion og anden inddragelse af kursisterne. I mellem de to kursusgange kan kursisterne sparre over mail med Eva Nissen. Se: http://www.bufakademi.kk.dk/

KLF’s ferieboliger Berlin kalder En times flyvetur og du står i pulserende og oplevelsesrige Berlin. Historien udspiller sig for dine øjne. Bygninger, gader, monumenter og fantastiske museer fortæller om fortiden og nutiden. Lej KLF’s fede lejlighed ved at ringe til Kolonierne på 33 25 44 25. Vær tidligt ude, for der er rift om den.

Alexanderplatz er et summende trafikcentrum i den farverige hovedstad.

Se foto og priser på www.klf-net.dk samt video på KLFTV på hjemmesiden under ’ferieboliger’. Er du til farver og fest? Ta’ på ferie i Budapest Ta’ på rundtur med en af de mange sporvognslinjer og sejltur på Donau. Luksus til lavpris i KLF’s lejlighed i Budapest, der byder på billige markeder, termiske bade, storslået opera, smarte butikker, lækre billige restauranter, børneoplevelser og masser af musik. Se fotos og priser på www.klf-net.dk samt video på KLFTV på hjemmesiden under ’ferieboliger’. Ring og reservér lejligheden: Kolonierne på 33 25 44 25. Giv dine børn en enestående ferieoplevelse på KLF’s egen bilfrie ø, Torø For kun 3.500 kroner/uge får du en pragtbolig med plads til 7 personer. Vælg mellem 3 skønne strande – alle i gå-afstand. ½ times kørsel til Egeskov slot og 1½ time til Legoland. Ring til Kolonierne på 33 25 44 25. Se fotos og tv-klip på www.klf-net.dk / klftv.dk

Donau løber stille gennem Budapest, og adskiller den flade Pest til højre for floden og den bakkede Buda til venstre.

På Torø er der alle moderne faciliteter og en herlig udsigt over Lillebælt.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 18. JANUAR 2012

Selvom man ikke er så gammel, kan man godt gøre en stor forskel Danmarks højeste rente fylder to år!

Som medlem af KLF, kan du stadig få en lønkonto med Danmarks højeste rente. Vælg en bundsolid bank, som holder hvad den lover, og som har fokus på dig og de ting, som du synes er vigtige.

SåDan Får Du 5% på Din lønkonto

Få en lønkonto med 5% i rente. Det er Danmarks suverænt højeste Med LSBprivat®Løn får du hele 5% på de første 50.000 kr. på din lønkonto og 0,25% på resten. Det betyder, at du får mere ud af dine penge hver eneste dag. Også når du ikke bruger dem.

online: Gå på klfbank.dk og vælg ’book møde’. Så kontakter vi dig, så du kan få mere at vide om, hvad det betyder at få Danmarks højeste rente på din lønkonto.

For at få den høje rente skal du være medlem af KLF, og du skal samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar. Undtaget er dit realkreditlån, som du ikke behøver at flytte, før du lægger lånet om. LSBprivat®Løn får du på baggrund af en almindelig kreditvurdering. Rentesatserne er variable og gældende pr. 14. november 2011.

1 32 KLF_120102_2år_152x217.indd KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 18. JANUAR 2012

ring:

Ring til os på 3378 1904

Se mere om, hvordan du får 5% på din lønkonto og alle de andre fordele på klfbank.dk Hvis du allerede er kunde hos Lån & Spar så kontakt din rådgiver og hør, om du også kan få 5% i rente på din lønkonto.

02/01/12 19.21

bESTYRELSESMØDE af jan maslak

Møde 10. oktober 2011

evaluering af arbejdstidsaftale A08

Fagligt udvalgs 1. udkast til evaluering af arbejdstidsaftale 08 blev drøftet.

Den ordinære generalforsamling

møde for nyvalgte amr

Det blev besluttet at tildele prisen til Amager Fælled Skole. Indhold i formandens mundtlige beretning blev drøftet. Bestyrelsens resolutioner blev behandlet.

21 nyvalgte AMR (arbejdsmiljørepræsentanter) deltog i et møde, arrangeret af HØ og HV (Hovedstadens forpligtende kredssamarbejde øst og vest). Det er vigtigt at præcisere, at AMR er valgt for 2 år og er beskyttet mod forflyttelse og fyring.

kalender for bestyrelsesvalg

Forslag til kalender for valg til bestyrelsen blev godkendt med den ændring, at optællingen i begge tilfælde sker om fredagen.

uvalgsindstillinger

Fra Fagligt udvalg var der en indstilling om bestyrelsens fordeling på områder. Den blev godkendt.

placering af værdipapirer

Indstilling om Notat oktober 2011 Om konsolideringsfonden og foreningens øvrige formue og Aftale om overførsel af KLF’s særlige fond til DLF’s særlige fond, samt udlægning af midler fra KLF’s særlige fond til KLF blev godkendt. Klf’s driftsregnskab

for 3. kvartal 2011 – kommentar til det foreløbige driftsresultat efter 3. kvartal 2011 blev taget til efterretning. regeringsgrundlagets betydning

Regeringsgrundlagets betydning for den københavnske skole samlet i 2 notater blev drøftet. sekretariatet orienterer

om ansættelsesbreve, stillingsopslag og lærere med særlige kvalifikationer, enkelte skoler med lave beskæftigelsesgrader.

Møded 23. oktober 2011 Den ordinære generalforsamling

Bestyrelsen behandlede og tilrettede formandens mundtlige beretning.

bestyrelsesvalg 2012

Datoer for optælling indskrives i kalenderen. eventuelt

Peter Garde redegjorde for omfang og omkostninger ved en ny hjemmeside.

Møde10. november 2011 budapest – forlængelse af lejemål

En oversigt over indtægter og udgifter vedr. lejligheden i Budapest for 2011 og 2012 var udsendt. På det grundlag forlænges lejemålet med endnu et år. Sagen genoptages i juni 2012 med henblik på, om der skal ske forlængelse ud over det kommende år. Lejligheden tilbydes også medlemmerne i Hovedstaden Øst. ok 11 på Frydendalsvej

Resultatet vedr. lønregulering ved OK 11 på Frydendalsvej 20 og 24 blev tiltrådt. Bestyrelsens særlige feriegodtgørelse hæves også til 3,5%. evaluering af generalforsamling

valg til dlf’s hovedstyrelse

Forslag til aktiviteter for at højne stemmeprocenten ud fra en oversigt over stemmeprocenter ved OK 11.

Evaluering af ordinær generalforsamling Resolutioner og formandstilsagn blev gennemgået og drøftet evaluering af a08

nyt fra hovedstyrelsen

Forslag til evaluering A08 blev tilrettet.

Som et nyt fast punkt drøftede bestyrelsen ’nyt fra hovedstyrelsen’. Kalender for OK 13 blev uddelt.

ekstraordinært tr-møde

Bestyrelsen besluttede at indkalde til eksKK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 18. JANUAR 2012

KLF’S EMAIL: klf@klfnet.dk

KLF’S HJEMMESIDE: www.klfnet.dk

traordinært TR-møde 7. december kl. 15.30-18.

ling’, ansættelser af ikke læreruddannede og ny ledelsesstruktur i områderne

udvalgsindstillinger

eventuelt

Indstilling fra Pædagogisk udvalg om weekendkursus (faglig læsning) på Frederiksdal blev tiltrådt.

Formanden tager kontakt til Skole & Forældre med henblik på møde i januar og til skolelederforeningens formand Axel Beck med henblik på et møde med SKK.

henvendelser

der kræver bestyrelsens stillingtagen: Ansøgning om tilskud fra kunstklubben Frydendal blev tiltrådt. Ansøgning om tilskud til kursus fra Foreningen af Modersmåls- og Tosprogede lærere - der betales for op til 5 KLF-medlemmer (1600kr./deltager).

ord. generalforsamling 2012

Den ordinære generalforsamling afholdes 5. oktober 2012 pædagogik og politik

– hånd i hånd: Vinni Hertz og pædagogisk udvalg arbejder videre med kurset.

sekretariatet orienterer

Der blev orienteret om: lederudviklingsforløb ’observation som kvalitetsudvik-

Medlemskontingent pr. 1. januar 2012: Grundet den overenskomstmæssige lønregulering pr. 1. januar 2012 bliver kontingentet til Københavns Lærerforening reguleret i overensstemmelse hermed.

Kontingentsatserne pr. 1. april 2012 er: Almindeligt kontingent (mdl.) 511,00 kr. Nedsat almindeligt (mdl.) 251,50 kr. Pensionist (mdl.) 98,00 kr. Særligt medlem (mdl.) 174,00 kr. Pensionister, der er fyldt 75 år, er kontingentfri.

Kontingentnedsættelse eller -fritagelse Ifølge foreningens vedtægter er der i visse situationer (fx ved ledighed og flere former for orlov) mulighed for kontingentnedsættelse eller -fritagelse. Du skal selv søge om dette. Nærmere regler samt ansøgningsskema findes på vores hjemmeside www.klf-net.dk eller fås ved henvendelse til foreningen. Der bevilges ikke nedsættelse / fritagelse med tilbagevirkende kraft.

Møde 24. november 2011

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 18. JANUAR 2012

opstillingsgeneralforsamling

Indstilling vedrørende formalia til opstillingsgeneralforsamlingen blev tiltrådt. TR-møde 7. december, dagsorden:

• Temaopsamlingen • Løntilskudsjob • Hovedstyrelsen • Arbejdstidsundersøgelsen • Oprydningsgruppen • Sommeruniversitetet • Specialreformen • Lærere uden uddannelse • 1 års reglen – uden opslag • Arbejdstid • Lederudviklingsforløb om observation som kvalitetsudvikling udvalgsindstillinger

Afholdelse af et fyraftensmøde om stress 7. februar 2012 fra kl. 15- 17 blev tiltrådt. Der kan deltage 90 personer. Regeringens udspil – ’Begræns uligheden – alle har lige muligheder’ blev drøftet. Pædagogisk udvalg arbejder videre ud fra de faldne bemærkninger. henvendelser

der kræver bestyrelsens stillingtagen: Ansøgning om rådighedsbeløb til Afdelingen for Pensionister blev bevilget. sekretariatet orienterer

Der blev orienteret om opsigelse og genansættelse af ti børnehaveklasseledere.

Møde 15. december 2011 Revisionsprotokollat

’Protokollatet vedr. løbende revision, beholdningseftersyn’ i KLF, samt forespørgsler fra foreningens revisor blev underskrevet af bestyrelsen. høring om kapacitet, m-klasser og 10. klasser

Høringssvaret blev godkendt. Der tilføjes en positiv bemærkning om 10. erhvervsklasse.

Valg til Københavns Lærerforenings bestyrelse Opstillingsgeneralforsamling torsdag 23. februar kl. 15.30 på Peder Lykke Skolen, Brydes Allé 25, 2300 S

nyt fra hovedstyrelsen

Der forelå et skriftligt referat fra næstformanden, som blev drøftet. hovedstyrelsesvalget

Evalueres, punktet tages op på distriktsmøderne. sommeruniversitet

Sagen udvikler sig fra bestyrelsesmøde til bestyrelsesmøde. Det blev besluttet, at foreningen indtræder i Sommeruniversitetets styregruppe. BUF overvejer tilskud på i alt 1 mio. kr. til 10 skoler med ringeste økonomi. Indholdet drejer sig om klasseledelse, undervisningsdifferentiering og It kendskab. Uanset hvad Else Sommer har fået meddelt, nemlig at Sommeruniversitetet ikke giver skolerne problemer, så må KLF slå fast med syvtommersøm, at det gør Sommeruniversitetet. Foreningens har ved flere lejligheder fremlagt dokumentation for dette faktum, blandt andet hvad det negativt betyder for kasse tre. Bestyrelsen havde modtaget brevveksling om sagen fra almindelige lærere på gulvet til BUF og BUU, der i hvert fald gør indtryk på bestyrelsen. Om brevvekslingen gør indtryk i BUF og BUU er uvist. sygefravær

Sagen var på dagsordenen, begrundet i afholdte samtaler i dette skoleår. BUF har en sygefraværspolitik fra 2008. Spørgsmålet blev drøftet og tages op igen.. sekretariatet orienterer

Der blev orienteret om: rullenotatet (A08) og Ørestadsskolen. ■

Ved opstillingsgeneralforsamlingen præsenterer kandidater til valget til KLF’s bestyrelse sig selv og nogle af de synspunkter, som de vil arbejde for, hvis de bliver valgt. Foreningen ser meget gerne, at mange kandidater stiller op til bestyrelsesvalget, så hold dig ikke tilbage.

Dagsorden 1. Valg af dirigent og hjælpedirigent 2. Valg af referenter 3. Fastsættelse af forretningsorden 4. Opstilling af kandidater til formands- og næstformandsvalget 5. Opstilling af mindst 6 kvindelige og mindst 6 mandlige kandidater til valg af bestyrelse og suppleanter. Ad. 5: KLF har p.t. 14 pladser som kongresdelegerede i DLF. Efter vedtægternes §17 stk. 2 indgår bestyrelsen, suppleanterne og ikke-valgte kandidater efter det personlige stemmetal som kongresdelegerede i DLF.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 18. JANUAR 2012

F AG L I G KO M M E N TA R

Skær i støtten til privatskolerne

martin foldgast

Af Jan Maslak, medlem af KLF’s bestyrelse.

idste torsdag antændte Anne Vang et kanonslag af dimensioner: ’Støtten til privatskolerne skal skæres markant’, med mindre de påtager sig et større socialt ansvar, mener børne- og ungdomsborgmesteren, der i begyndelsen af næste uge vil fremlægge et nyt forslag om en markant sænkning af støtten til de private skoler, der ikke påtager sig et tilstrækkeligt socialt ansvar ved at optage elever med sproglige eller sociale udfordringer. Jeg er helt enig med Anne Vang. Kanonslaget er blevet hørt viden om. Allerede dagen efter var der ca. 60 kortere, men mest lange kommentarer for og imod forslaget på diverse netmedier. At børne- og undervisningsminister Christine Antorini støtter forslaget, kan komme som en overraskelse, men inden valget udtalte Antorini, at et nyt folketingsflertal bør levere en finansieringsmodel for privatskolerne, der varetager hele samfundets — og ikke bare de ressourcestærkes interesser. Ikke nævnt i regeringsgrundlaget. Nu kommer det så for fuld skrue. Ifølge Anne Vang er omfanget og fordelingen af de offentlige midler til de private skoler skæv i forhold til de store udfordringer folkeskolen står over for: ’I dag er det fuldstændig omkostningsfrit for privatskolerne at vælge de ressourcesvage børn fra. De får det samme fra staten, uanset hvor stort et socialt ansvar de påtager sig. Og det er en meget skæv måde at skrue finansieringen sammen på’, siger hun. Udfordringen kan tackles på et hav af

niels-vilhelm søe

måder. Men man kommer ikke uden om at drøfte rimeligheden i, at skatteborgerne betaler ca. 44.000 kr. årligt pr. elev til privatskolerne. Det svarer til 73 pct. af gennemsnitudgiften for eleverne i folkeskolen. Uanset elevmassens sociale baggrund og uanset skolens grad af socialt ansvar. Driftstilskuddet gives betingelsesløst. Tendensen mod et opdelt Danmark i ressourcestærke privatskoler og svækkede folkeskoler må afværges. En stærk fælles folkeskole, der nyder bred opbakning fra alle sociale lag, er afgørende for den sociale sammenhængskraft. ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 18. JANUAR 2012

Børne- og ungdomsborgmester Anne Vang fyrede få dage inde i det nye år et mægtigt kanonslag af, der blev hørt videnom – med venlig opbakning fra børne- og undervisningsminister Christine Antorini.

adresser

Om KK

Københavns Lærerforening

Udgivelsesplan 2012

Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85

og deadline, se iøvrigt omslag side 2:

E-mail: klf@klfnet.dk Hjemmeside: www.klfnet.dk

KK 2: 22. februar/uge 8 sidste frist: 10. februar KK 3: 21. marts/uge 12 sidste frist: 9. marts KK 4: 18. april/uge 16 sidste frist: 6. april (langfredag) KK 5: 23. maj/uge 21 sidste frist: 11. maj KK 6: 20. juni/uge 25 sidste frist: 8. juni KK 7: 22. august/uge 34 sidste frist: 10. august KK 8: 19. september/uge 38 sidste frist: 7. september KK 9: 24. oktober/uge 43 sidste frist: 12. oktober KK 10: 21. november/uge 47 sidste frist: 9. november

Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-torsdag: kl. 10-15, fredag: kl. 10-14 Sekretariatschef: Ivan Jespersen Konsulenter: Lene Andersen, Bente Grønbæk Bruun, Vinni Hertz og Anne Lindegård

lærernes a-kasse Kontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18 Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger. Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30

Københavns Lærerforenings Kolonier Kontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76 Email: kolonierne@kolonierne.dk Hjemmeside: www.kolonierne.dk Kontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15 Forretningsfører: Lars Fabricius, tlf: 35 26 66 13 Konsulent: Vibeke Fraenkel, tlf: 32 54 78 28 Konsulent: Søren Freiesleben, tlf: 38 28 47 87

Københavns Lærerforenings bestyrelse Formand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C, tlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, email: jt@dlf.org Næstformand: Ole Hein Christensen, Galgebakken Sønder 9 16A, 2620 Albertslund, tlf: 43 64 95 31, email: olch@dlf.org Jamal Bakhteyar, Snorresgade 8, st.th, 2300 S, tlf: 28 72 22 84, email: jaba.stp@ci.kk.dk Ane Lykkegaard, Norgesgade 52, 4. tv., 2300 S, tlf: 32 57 10 65, email: anelykkegaard@mail.dk Jan Maslak, Vodroffsvej 50 A, 1900 Frb. C, tlf: 38 11 37 30, email: mas.vns@ci.kk.dk Jane Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09, email: jane@pilegaard.it Kirsten Wahlberg Sørensen, Ved Bellahøj 13 B, 4. tv, 2700 Brønshøj, tlf: 38 60 14 92, email: ks.vas@ci.kk.dk Lars Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 38 28 22 17, email: ls.sir@ci.kk.dk Inge Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81, email: inge@ullestad.dk

Annoncer Materialet skal være redaktionen pi hænde senest 10 dage før pågældende blad udkommer (mandag kl. 12).

Nye annonceformater og priser i 2012 ekskl. moms, bredde x højde: 1 side 149 x 215 mm: 3.629 kr. Bagside 098 x 215 mm: 2.443 kr. 1/2 side 149 x 107 mm: 1.986 kr. 1 spalte 057 x 215 mm: 1.555 kr. 1½ spalte 087 x 215 mm: 2.155 kr. 2 spalter 117 x 215 mm: 2.443 kr. 1/2 spalte 057 x 107 mm: 872 kr. 2/2 spalter 117 x 107 mm: 1.555 kr. 1½ halv spalte 087 x 107 nn: 1.222 kr. Mm-pris: 13,25 kr. / spalte 1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr. Rabat for samlet bestilling af 5 indrykninger inden for et år: 15%.

Abonnement 2012 300 kr. inkl. moms.

Klik ind på KLF’s nye hjemmeside. Her kan du finde nyheder fra den københavnske skoleverden, kursusopslag, aktuel information, faglige oplysninger, seneste KK og videoer ude fra skolerne. Den nye hjemmesider er stadig under udbygning, så der kommer mere til i den kommende tid. fi n d Ti d l ige r e n um r e af K K: www.issuu.co m S øg: K K Købe n h av n s Ko mmu n esko l e

S E K K PÅ N E T T E T

Når KK udkommer, kan du se det nye blad på nettet og blade i det – åbn KLF’s hjemmeside klf-net.dk – klik på billedet af KK’s forside.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 18. JANUAR 2012

Sorteret magasinpost Id nr. 42142 SMP Al henvendelse til: Københavns Kommuneskole, Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

Besøg KLF’s nye hjemmeside www.klfnet.dk