KK 03-2011 by Københavns Lærerforening

K Ø B E N H A V N S K O M M U N E S K O L E

Nr. 3 • 9. februar 2011

TONER MUSIKKEN UD SOM SKOLEFAG? FLERKULTUREL MUSIKUNDERVISNING PLANER FOR AMAGERSKOLERNE

INDHOLD

PETER GARDE

STRUKTURPLAN FOR AMAGERSKOLERNE

Lærerne: Hvorfor nedlægge Gerbrandskolen? Amagerskolerne: Vi anbefaler alle en fælles model 4. Borgmesteren: Visioner og faglige muligheder. Borgermøde: Stor vrede mod BUF.

PETER GARDE

22 25 32

Københavns Kommuneskole udgives af Københavns Lærerforening med 19 normalnumre årligt. Expedition: Dorthe Rasmussen, tlf 33 22 33 22 Redaktion: Peter Garde (ansv.) Frydendalsvej 20 1809 Frederiksberg C Tlf. 33 31 41 39 Fax 33 31 41 69 E-mail: kk@kk-klf.dk Tonny Hansen: tlf. 23 30 39 23 E-mail: tonny_hansen@hotmail.com

Layout: Peter Garde Tryk: Elbo Grafisk A/S Essen 22 6000 Kolding

Debat

Faglig kommentar Når billigst er bedst. NIELSVILHELM SØE

BUF manipulerer med tallene Lærerne skal undervise mere, men BUF’s regnemetoder ligner vildledning af politikerne.

BR-kommentar Sæt lærerne fri.

23 26

Svar: Vi er enige om det meste.

Forside: Bjarne List Nissen er musiklærer på Utterslev Skole, medlem af Musiklærerforeningens bestyrelse og tillige komponist. Han har netop udgivet en bog med børnesange og arrangerer kurser for at løfte det faglige niveau for faget. Foto: Peter Garde

NIELSVILHELM SØE

02 10

Musikfaget og musiklærernes forening Faget udsultes og forsømmes mange steder, men musiklærernes faglige forening blomstrer.

Kommentar: Om tosprogede – myter eller virkelighed?

Stof til KK: Sidste frist for indlevering af mindre annoncer og kort rubrikstof (debatindlæg, møder, kurser m.v.) er mandag kl. 12, ni dage før udgivelsesdagen. Deadline for artikler, længere indlæg og større annoncer er senest fredag kl. 12, tolv dage før udgivelsesdagen. Manuskripter bedes fremsendt på e-mail – hvis det ikke er muligt da på diskette vedlagt udskrift.

Annoncer: Peter Garde tlf. 33 31 41 39 Annonceformater og prisliste findes bagest i bladet.

Artikler i KK dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller KLF´s synspunkter. Alt stof sendes til Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

Oplag: 5.040 Kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol ISSN 0023-253x

Afleveret til postvæsenet: 7. februar Deadline KK 4: fredag 18. februar, se ovenfor

LEDER

KK NR. 6 5. APRIL 2011 104. ÅRGANG

SIDSTE VERS?

BUF SNYDER

ytteværdi synes snart at være den eneste valuta, der kan veksles til minutter og lektioner i folkeskolen, mens eksistensværdi gennem de senere år har været udsat for en voldsom devaluering. Udviklingen afspejler sig i den underprioritering, der løbende foregår af de musisk-kreative fag, selv om folkeskolelovens paragraf 1, der gerne betegnes som overordnet de følgende, præciserer, at folkeskolens opgave blandt andet er at give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse, giver dem lyst til at lære mere og som fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Det er ikke svært at placere billekunst og musik i den ramme, men sværere er det at spore dem i den skemalagte tid. Musik, der optræder i 1.-6. klasse med en enkelt eller to ugentlige timer, er klemt af nyttefag med PISA-fokus, og alene timetallet sikrer, at der ikke er plads til at sprede mange frø til elevens alsidige personlige udvikling. På nogle skoler er der engagerede musiklærere, der trods de utaknemmelige betingelser får indført eleverne i musikkens faglighed og udtryksformer, og frivillig korsang har også en vis udbredelse. Men som en musiklærer siger, ’tykke børn fylder snart det hele’ – med henvisning til at den medvind idræt har haft de senere år frem for alt skyldes et stigende antal børns vægtproblemer og hele kostog sundhedsdiskussionen, side 2. Den opleves nemlig som en overordnet dagsorden, fordi den kan koste samfundsudgifter, og faget får derfor høj nytteværdi. Glæden ved at lytte, forstå og udøve musik gælder det enkelte menneskes eksistens, og det får han eller hun stort set lov til selv at ligge og rode med, også selv om enhver ved, at mennesker i en ung alder skal indføres og guides for selv at kunne tage over. Eleverne skal både have kundskaber og lære at bruge øjne og ører. pg

ngen var vist i tvivl om, at her var der tale om en nærdemokratisk fællesopgave, da de gik hjem efter mødet i september, hvor BUF med borgmester og direktør i spidsen fremlagde planerne om en ny skolestruktur på Amager. BUF inviterede aktivt til, at skolerne fremkom med alternative modeller, for alt var åbent inden for den ramme, at et seriøst forslag skulle imødekomme behovet for to nye spor med en maksimal udgiftsramme på 80 mio. kroner. Forældre og lærere har siden arbejdet ihærdigt på en model 4, der opfylder kravene og fremlagt den som en fælles løsning, der bakkes massivt op af alle fire skoler og tillige KLF. Til stor undren har BUF kun tre dage efter høringsfristen uden videre dialog fejet den af bordet som økonomisk urealistisk og kvalitetsmæssigt utilfredsstillende, side 14-21. Samme dag inviterede BUF til åbent borgermøde, hvor dagsordenen var at fremlægge tendenser i høringssvarene, men sådan gik det ikke. Væk var både dagsorden og tendenser – på mødet fremlagde BUF i stedet sin egen på forhånd politisk aftalte model – skolernes model 4 var bare yt. Det var den blandt andet, fordi BUF forudser, at om et par år er der brug for endnu to spor. Det kan model 2 med overbygningsskolen rumme, men det kan skolernes model 4 ikke. Med andre ord har BUF inviteret skolebestyrelserne til et par måneders modelarbejde under falske forudsætninger – rent snyd. Når BUF kræver kvalitet af andre, må man forvente det samme af BUF. Derfor er det stærkt bekymrende, at BUF i sin overbygningsmodel kun afsætter urealistiske 7 millioner til at omdanne Højdevangens ikke alt for hippe bygning til en, som det hedder, superspændende og tiltrækkende udskoling for omkring 700 elever i 7.-9. klasse. Alle bag model 4 må med rette føle sig snydt – også med denne discountløsning. pg

TONER MUSIKKEN UD SOM SKOLEFAG? Timetallet er i bund. Stadigt færre børn får lejlighed til at udtrykke sig gennem musik og korsang, og opleve den glæde der ligger i det. Tykke børn fylder snart det hele. AF PETER GARDE

usik er presset som fag i skolen. En ny rapport fra DPU viser, at det går støt og roligt ned ad bakke for faget. Der bliver færre og færre timer. Som regel er timetallet så lavt, som det kan være. Det strækker sig kun op til 6. klasse, men nogle skoler tilbyder som et lille plaster på såret frivillig korsang og valgfag i musik. Musiklokalerne er ofte uindbydende og uegnede til formålet, mens faget andre steder har fået bedre forhold – som regel fordi der har været entusiastiske musiklærere til at presse og skubbe. Vi har spurgt Bjarne List Nissen, der er musiklærer på Utterslev Skole og medlem af Musiklærerforeningens bestyrelse, om musikken er ved at tone helt ud af skolen? – Nej, det er den ikke, men tykke børn fylder snart det hele! Idræt er blevet et meget stort fag godt hjulpet på vej af hele sundhedsdebatten. – I øjeblikket får musik ikke den samme opmærksomhed, selv om mange børn går med musik i ørerne en stor del af dagen. Og der findes mennesker, der mener, 2

at musik slet ikke bør være et skolefag – men hvorfor skal idræt så? Andre forsøger at presse mere status ind i musikfaget ved at gøre det til prøvefag, som regeringen gjorde det i forbindelse med sit reformforslag, men det er en udvendig manøvre, der ikke forbedrer musikundervisningen, og musiklærerne har da også frabedt sig den hjælp. – Faget har brug for flere timer. Undersøgelser viser, at hvis man fordobler timetallet fra én til to, så firedobles elevernes udbytte af undervisningen. – Hvis børn ikke lærer at beskæftige sig med musik, får de i hvert fald et kedeligere liv – de får ikke lært glæden at kende ved at udtrykke sig gennem musik, og de får heller ikke den inspiration, som en spændende undervisning kan give dem, fastslår Bjarne List Nissen, der bifalder, at nogle børn går til ekstra musikundervisning eller korsang i forskellige sammenhænge – men: – Det er jo netop skolens opgave at sørge for, at alle børn møder musikken og sangen – også dem der aldrig ville opsøge den af egen

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 9. FEBRUAR 2011

drift. Somme tider skal mennesker hjælpes på vej. – Der mangler meget. Timetallet er i bund, mulighederne for sammenspil er små og på læreruddannelsen er musik også under stærkt pres, nogle uddannelsessteder tilbyder slet ikke faget. FRUGTBART MUSIKMILJØ På Utterslev Skole har Bjarne otte musiktimer i indskolingen og til inspiration flere velspillende kolleger – blandt andre Anders Jacobsen der to gange har vundet Spil Dansk-konkurrencen om den bedste nye børnesang og som sidste år fik udgivet ’Univers på vers’ med egne melodier og tekster. Skolen har et velkørende lærerband, der blandt andet spiller til fælles morgensang for hele skolen og fremmødte forældre den første ugedag i måneden. – Jeg kunne godt tænke mig, at vi kunne dyrke det at optræde mere både af børn og lærere. Jeg synes, lærere optræder for lidt. De må gerne fylde mere, og børnene kan godt lide det – det inspirerer dem, siger Bjarne List Nissen. ■

MERE MUSIK I FOLKESKOLEN

Bjarne List Nissen har udformet en ansøgning om støtte til et korprojekt i form af en film på fire minutter – se den på: www. sowhatcopenhagen.com/bjarne ”Når børnene arbejder med musik, bevæger de sig, og den bevægelse går både udad og indad. Når musikken taler til dem, får de lyst til at hoppe og danse, og når musikken taler til dem indad, så udtrykker de dybe følelser.”

Medlemstallet i Musiklærerforeningen stiger parallelt med flere kurser og arrangementer, fortæller Bjarne List Nissen, lærer, musiker og komponist.

MUSIKLÆRERFORENINGEN TILBYDER FAGLIG UDVIKLING De arrangerer kurser og store musikprojekter, og musiklærerne strømmer til foreningen, mens faget udsultes i skoler og på uddannelser. TEKST OG FOTO: PETER GARDE

e fleste faglige foreninger har de senere år oplevet et fald i medlemstallet. Nogle har simpelthen nedlagt sig selv af mangel på interesserede fagfæller. Sådan er det ikke i Musiklærerforeningen. – Som noget ganske usædvanligt for en faglig forening er vores medlemstal stigende. Vi mærker det sådan, at jo flere arrangementer og kurser vi laver, desto flere lærere melder sig ind i foreningen, fortæller Bjarne List Nissen, der er musiklærer på Utterslev Skole og medlem af Musiklærerforeningens bestyrelse.

– Sidste år lavede vi et meget stort stompstævne i Nørrebrohallen, en Syng Sammen-dag på Sankt Annæ med deltagelse af flere skoler fra hele byen, et korstævne med elever og lærere, hvori der indgik et korlederkursus, og endelig Spil Dansk-dagen på Hovedbanegården, og der var stor deltagelse ved arrangementerne. – Vores mål er at løfte det faglige niveau for faget. Vi spørger vores medlemmer, hvad vi kan gøre for at højne musikundervisningen i Københavns Kommune, og vi oplever en opblomstring og en øget

inspiration. Inspirationen kommer dels fra selve kursusindholdet og i høj grad også fra det netværk, som man bliver en del af. Måske møder lærerne et par kolleger og får ideer til at lave noget sammen og få diskuteret faget. På den måde bliver man bedre. – På Amager har de fx et netværk og et samarbejde på korområdet, hvor de blandt andet har lavet afslutningskorværker i Amager Bio. I Vanløse har de også gang i en del. – Personligt har jeg en målsætning om, at der skal laves netværk i alle skoledistrikter, siger Bjarne, der mener, at det er svært at etablere samlende traditioner i København, fordi byen er så stor – måske er det nemmere i en lille kommune. KURSER PÅ SANKT ANNÆ Bjarne List Nissen fremhæver samarbejdet med Sankt Annæ som udbytterigt for både elever og lærere. Syng Sammen-dagen kalder han en udvidet morgensang – mere end 300 børn er med i koncertsalen og synger de sange, de forinden har øvet på skolen. Men særligt fremhæver Bjarne korlederkurset, fordi lærere fra distriktsskolerne overværer, hvordan kolleger på kommunens særlige sang- og musikskole underviser deres elever. – Det er praksislæring og helt anderledes, end de kurser jeg ellers har været med på. Først demonstrerer en lærer, hvordan han arbejder med fx hørelære i en 3. klasse, og efter det er der efterbehandling. Næste indslag er måske en 4. klasse med en anden lærer, og det er sjovt, fordi så ser vi en anden måde at gøre det på. Samtidig får kursisterne illustreret, hvordan man bygger ovenpå, så de

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 9. FEBRUAR 2011

kan opleve progressionen. – Formen er spændende, for ellers kan en kursusdag nemt blive et foredrag med efterfølgende diskussion. Nej, her er børnene helt inde i kurset. – På korlederkurserne har der været 10-20 lærere med hver gang, og nu kommer der et nyt til foråret. Deltagerne er typisk nye folk og nogle gengangere, der vil have mere. Opgaven er at udbrede kendskabet til kurset, for lærerne skal jo vide, at det eksisterer for, at de tilmelder sig, siger Bjarne og understreger, at Musiklærerforeningens medlemmer kan deltage gratis, mens det koster et beskedent beløb for andre. – Fra nogle skoler har der været to-tre lærere sammen på kurset, når skolen har valgt at satse på sang. FÅ MIDLER I OMLØB Bjarne List Nissen beklager, at BUF er så tilbageholdende med at arrangere kurser og andre projekter for musiklærerne. – På længere sigt håber jeg, at vi kan få adgang til nogle midler fra kommunen. Den kunne jo få os til at gøre arbejdet med at udbyde

kurserne. Som det er nu, er vi afhængige af tilskud udefra – fx i forbindelse med kordagene fra DR, siger Bjarne, der oplever, at skolerne ikke har råd til at være med, hvis de fx skal betale 1.000 kroner for, at 50 børn deltager. Bjarne fortæller, at i øjeblikket består tilbuddene udefra af ’Levende Musik i Skolen’, en organisation med hovedsæde i Aarhus, der udbyder skolekoncerter, og ’huskunstnerordningen’ hvor en musiker kommer ud og underviser børnene. – Huskunstnerne etablerer en skabende proces i et undervisningsforløb, hvor eleverne fx synger sammen i en gruppe med ledsagelse af musikerne. Vi har desuden haft ’Sangerdyst fra kyst til kyst’, men den lukker nu, dels af mangel på midler, dels på grund af svigtende interesse, siger Bjarne List Nissen og fastslår, at det er nødvendigt at finde udveje for faget og dets lærere. ■ Yderligere oplysning om foreningen og dens aktiviteter – send mail til www.kbhmusik@gmail.com

Hele Nørrebrohallen var fuld af udøvende musikere ved stomp-koncerten. 4

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 9. FEBRUAR 2011

et er ikke kun undervisning på Utterslev Skole og arbejde i Musiklærerforeningen, der optager Bjarne List Nissen. Han arbejder også som komponist og har netop udgivet ni nye morgenfriske sange i bogform og på cd med titlen ’Go’ morgen giraffer’. De rimede, fortællende og indholdsrige tekster kommer vidt omkring i børnenes, skolens og dyrenes verden: ’Go’ morgen giraffer, ta’ pletterne på, for nu skal I op og i skole’. Der er også små fine blik ind i hverdagslivet på travle morgener under hjemlige himmelstrøg: ’Jeg ved det kære lærer, ja jeg kom for sent i går, mit morgenhår det stritter, og jeg lugter som et får...’ Melodierne kan man kun blive i godt humør af, og som morgensange må de give en god start på dagen. De er komponeret i varierede genrer fra grand prix-pop til soul, ballade og vuggende rap. BEVÆGELSE I BØRNEMUSIKKEN For at skærpe interessen for sang i skolen mener Bjarne List, at der trods den solide sangtradition også er brug for fornyelse: – Vi er nødt til at tænke på en ny måde. Sange fra 1950erne fylder stadig meget. Der er gode sange, men siden dengang er der ikke lavet meget nyt henvendt til børn, der kommer på højde med Bernhard Christensens melodier og Halfdan Rasmussens tekster. – Det, jeg prøver nu, er at tage børnemusikken et andet sted hen og give den en ny klang med den sødme og energi, som børn gerne vil have, fortæller Bjarne, der tidligere mest lavede avantgarde kompositionsmusik, en slags billedmusik, men som gennem sit arbejde er kommet tæt på børnemusikken.

RUNE JOHANSEN

en morgen et sted på jorden – foreksempel: ’Nattens sorte katte løber rundt og fanger mus, mens det bliver lyst derude, synger de en blues’ – og det gør de godt.

Bjarne List Nissen har skrevet tekst og musik til ni nye børnesange med fortællende indholdsrige tekster og varierede musikalske genrer.

LÆRER OG KOMPONIST Fra kompositionsmusik til børnesange med en ny tids puls. Interessen blev vakt i folkeskolen, udviklet i klubben, videreført på seminariet og professionaliseret som lærer.

DET FØRSTE YAMAHA Bjarne List Nissens personlige færd i musikkens verden tog sin positive start i folkeskolen, hvor han var glad for timerne, men det var i ungdomsklubben, den tog fart. Her havde han sunget lidt, men så stod vennerne og manglede en pianist i band’et, og så var det bare med at komme i gang. – Det skete kort før, jeg fyldte 18 år, så jeg fik penge til fødselsdagen, så jeg kunne købe mit første Yamaha DX7 keyboard. Seminarietiden var også en inspiration, ikke mindst fordi der var adskillige, der var meget optagede af at spille, og der var rig lejlighed til sammenspil. ■

AF PETER GARDE

– I dag laver jeg noget, der måske er mere poppet, som minder om det, børn hører, men jeg skriver det til børn. Jeg synes, at der mangler musik, der er skrevet til børn – med en ny lyd. Det har været det vigtigste for mig i de numre, jeg er kommet med i den nye sangbog. Med ny lyd mener Bjarne fx, at computer og anden teknik præger arbejdet i lydstudiet og det resultat, der kommer ud på cd’en. – Det er en lidt udefinérbar nutidspuls. I min nye sangbog er der både et soul- og et disco-inspireret nummer, men også et der minder om munkekor. Sangene kommer vidt omkring og rummer alligevel noget af nutidens puls i sig.

MUSIKKENS BILLEDER SKABER TEKSTEN Når Bjarne List laver sine sange, starter han med musikken, senere lægger han teksten ind. – Jeg tænker ikke på, at jeg laver børnemusik, for det er ikke musikken, der gør det til børnemusik, det er snarere teksten. Det er de billeder, musikken skaber, som bestemmer tekstens indhold. Desuden tænker jeg naturligvis på, hvad der kan være interessant for børn. – I forbindelse med en af melodierne i sangbogen havde jeg først en forestilling om, at den foregik på Grønland. Men den kom altså i den sidste ende til at udspille sig på en savanne om morgenen – alle sangene fortæller en historie om

’Go’ morgen giraffer’, ni morgenfriske sange, tekst og musik: Bjarne List Nissen, 44 sider + cd, Forlaget Dansk Sang, www.dansksang.dk Sangene kan høres på www. myspace.com/gomorgengiraffer

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 9. FEBRUAR 2011

FLERKULTUREL MUSIKUNDERVISNING ÅBNER ELEVERNES VERDEN Musiketnolog Eva Fock har skabt en ny type musikundervisning, der fokuserer på tværsnit i musikgenrer fra forskellige kulturer. Det skaber ligeværd mellem elever med forskellige baggrunde, og får dem til at slå ørerne ud for verden. Metoden kan også give inspiration til at inddrage flere kulturer i andre fag. Udsyn kan give indsigt, mener hun.

TEKST OG FOTO: JOURNALIST MAJ CARBONI

vordan synger man i forskellige kulturer, og hvilken rolle har musik i bryllupsritualer over hele verden? Det er nogle af de spørgsmål, som musiketnolog Eva Focks nyudviklede undervisningsforløb tager udgangspunkt i. Hun har udviklet og afprøvet en undervisningsmetode, der fokuserer på mangfoldigheden i verden frem for kun at repræsentere Vesten. – Formålet har været at skabe et bedre musikfag rent fagligt, men også på et andet plan. – Vi har lavet en skabelon til en undervisningsmetode, som ikke marginaliserer nogen, men skaber et læringsrum, hvor alle har mulighed for at deltage uden at have en forud defineret plads. Og jeg vil vove den påstand, at det virker, siger hun.

Hendes undervisningsforløb har vist sig i højere grad at inddrage elever med indvandrerbaggrund, som pludselig tog nye initiativer i timerne. – Når stof fra ’deres egne’ regioner indgik sammen med musik fra andre kulturer, nyt og gammel, klassisk og populært, hvor eleverne kunne vælge at bruge det eller lade være, engagerede de tosprogede elever sig aktivt. – Mest glade var de for at bidrage i analyserne med viden hjemmefra, når de ikke hermed blev pålagt en holdning eller en historie, siger Eva Fock. MANGFOLDIGHED SOM DET BÆRENDE PRINCIP I samarbejde med blandt andre musiklærere har Eva Fock har afprøvet konkrete undervisningsfor-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 9. FEBRUAR 2011

løb i flere forskellige klasser på fire københavnske gymnasier i et toårigt udviklingsprojekt finansieret af Egmont Fonden. Materialet udkommer i bog-, net- og videoform med titlen ’På tværs af musik’ til foråret. Metoden er udviklet til gymnasieundervisning, men dele af den kan også sagtens bruges i folkeskolen, mener Eva Fock. Udgangspunktet for undervisningsforløbene er et snit på tværs af stilarter eller kulturer. – Det gælder om at finde veje gennem alverdens musik på tværs af kulturer og samtidig etablere en ramme, der kan binde eksemplerne sammen. Herved bliver mangfoldigheden ikke målet i sig selv, men det bærende princip, hvilket er en vigtig forskel, siger hun. Eva Fock har fx i et undervisningsforløb taget udgangspunkt i, hvordan man synger forskelligt rundt om i verden. – Ved at flytte perspektivet fra de vestlige traditioner ud til hele verden med dens uendeligt mange sangtraditioner ser eleverne, hvordan det, vi umiddelbart oplever som ’universelt’, kun bør betragtes som ’lokalt’. Overalt har mennesker fundet deres helt egen måde at synge på. Det understøtter den grundlæggende idé med projektet, som er at skabe et bredere og mere nuanceret verdenssyn gennem et mere rummeligt læringsrum, siger Eva Fock. TVÆRFAGLIGE FORLØB Undervisningsmetoden kan også bruges til at nedbryde faggrænser og lave tværfaglige forløb. Eva Fock har blandt andet udviklet et forløb, som inddrager både fysik, håndværk og æstetik samtidig med, at det inddrager forskellige kulturer.

Konkret skulle eleverne introduceres til forskellige måder at frembringe lyd på, hvor fysikken blev brugt som forklaringsramme for klang, lydstyrke, tonehøjde og varighed. Eleverne fik vist, hvordan denne opgave blev løst rundt om i verden, hvorefter de selv skulle lave enkle instrumentkonstruktioner og diskutere brugen af musik og æstetik. I et andet forløb sammenlignede eleverne bryllupsritualer over hele verden i forhold til musikkens rolle, men også i forhold til ritualer og fortællinger, så også historie, religion og filosofi blev inddraget. Den nye form for musikundervisning kræver en hel del af lærerne, fordi man blandt andet skal bruge tid på at finde tværsnittene på tværs af kulturer. Til gengæld oplevede Eva Fock, at både elever og lærere fik flyttet grænsen for, hvordan musik kan lyde, og fik en forståelse af mønstre som går på tværs af forskellige kulturer. – Det, der kom ud af det, var en lydhørhed for musiks mangfoldighed. Nogle af genrerne repræsenterede de lande eller kulturer, som de tosprogede elever stammer fra, men det handlede ikke om det. – Det sætter alle eleverne i stand til at byde ind som uvidende og vidende samtidig med, at alle går derfra med større ører – og dermed store hoveder til at ville verden, siger hun. UD AF FOLKLORISTISK BÅS Eva Fock har tidligere lavet et større forskningsprojekt om musikbrug hos unge danskere med indvandrerbaggrund. Den viste, at de store musikkulturer i Mellemøsten og de arabiske lande generelt ikke inddrages i undervisningen med mindre en musicerende far en sjælden gang kommer forbi, el-

– I musikundervisningen er det fedt at høre forskellig slags musik. Det er det, musikundervisning burde gå ud på. Vi skal ikke høre tyrkisk musik, bare fordi der er to tyrkere i klassen, siger musiketnolog Eva Fock.

ler en elev opfordres til at tage musik med fra forældrenes reol. – Ikke meget tyder på, at der er sket de store ændringer siden, mener Eva Fock. Hendes nyudviklede tilgang til musikfaget skal gøre op med, at mangfoldighed i musikundervisningen baseres på elever med indvandrerbaggrund. – Forældrenes musik er ofte traditionel musik ’hjemmefra’, men de unge er jo vokset op i Danmark, og som unge identificerer de sig ikke nødvendigvis med forældrenes musik. Det kan jo godt være, at de meget bedre kan lide amerikansk popmusik. – Hvis de skal tage musik med fra deres forældres hjemlande, kommer de til at repræsentere noget, som de ikke repræsenterer, siger Eva Fock. Hendes interviews med nydanske unge viste da også, at de ikke

selv brød sig om de roller, som de fik, når de skulle repræsentere deres indvandrerbaggrund. En af de unge sagde fx: – Det hele er blevet så – lad os kramme, lad os høre hinandens musik, lad os komme hinanden ved. Jeg ville føle mig enormt adrg, hvis jeg skulle sige: ’Nu skal vi høre tyrkisk musik, for nu skal vi komme hinanden ved’. – I musikundervisningen er det fedt at høre forskellig slags musik. Det er det, musikundervisning burde gå ud på. Vi skal ikke høre tyrkisk musik, bare fordi der er to tyrkere i klassen. FOKUS PÅ FAGLIGHED SKABER LIGEVÆRD Eva Fock mener, at det er afgørende, at det er læreren, der står for at sikre mangfoldigheden i undervisningen, så den tages alvorligt. Be-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 9. FEBRUAR 2011

grundelsen skal være musikfagligheden og ikke elevsammensætningen i klassen. Musikkulturerne fra lande som Tyrkiet, Marokko og Pakistan omfatter nemlig kunstmusik fra store og markante kulturer som den indiske, persiske, osmanniske, byzantinske, andalusiske og arabiske. – Det er alle kulturer, som burde berettige til selvstændig omtale i undervisningen, fordi de hører eller har hørt til nogle af verdens store kulturer, både hvad angår kunstmusikken i historisk perspektiv og populærmusikken i dag. – Ud fra de kriterier bliver det sandsynligvis ikke indvandrernes musik som primært inddrages, men en anden musik fra de samme områder, siger Eva Fock. Det er ikke, fordi Eva Fock mener, at eleverne ikke må bidrage med deres erfaringer og musik fra deres forældres hjemlande. Det skal bare være ud fra samme udgangspunkt, som når etnisk danske elever bidrager til undervisningen. – Det skal være en personlig sag, ligesom når en jazzfreak blandt eleverne fint kan komme med oplæg om jazzmusik, uden at hele jazzhistorien hviler på hans eller hendes skuldre, siger Eva Fock. Hvis mangfoldigheden kun repræsenteres af forældrenes musik, mavedans til en skolefest og amatørmusikere, der spiller folkemusik, kan det være et problem i bestræbelserne på at skabe ligeværd mellem eleverne, mener hun. – En sammenligning som altid hedder folkemusik fra de andre lande og kunst- eller populærmusik fra vores kultur, kan være medvirkende til grundlæggende skævheder, som fastholder afstanden mellem ’os’ og ’de andre’. Det er vigtigt, at børnene oplever kvalitet 8

på lige fod, både genre- og niveaumæssigt, siger Eva Fock. SVÆRE VILKÅR FOR MUSIKLÆRERNE Undervisningsministeriet stiller i folkeskoleloven krav til, at musikundervisningen skal fremme elevernes forståelse af både dansk og udenlandsk musiktradition, men de gør det ikke let for lærerne at indfri kravene, mener Eva Fock. Læreruddannelserne er nemlig slet ikke gearet til at klæde dem på til at undervise i ikke-vestlig musik. De har ikke nogen formuleret politik på området, samtidig med at musikundervisningen er ramt af nedskæringer. – Mange musiklærere på læreruddannelserne er blevet fyret. Dem, der er tilbage, gør hvad de kan, men de er ikke skolet i det. Musikundervisningen er i forvejen vestligt domineret, og når faget så også er økonomisk presset, er der ikke råd til at tage gæstelærere ind, siger hun. Samtidig findes der næsten ikke noget undervisningsmateriale på dansk, som kunne give lærerne mulighed for selv at gå i gang. Derfor har Eva Fock for nogle år tilbage selv skrevet en lærebog på dansk om musik fra Tyrkiet, Pakistan, Marokko – og Danmark. INSPIRATION TIL MANGFOLDIGHED I ANDRE FAG Det nye udviklingsprojekt har ikke kun handlet om at sammenligne vores musik med musik fra andre kulturer, fortæller Eva Fock. – Det har handlet om at se det hele lidt fra oven. Det kan sammenlignes med at flyve ud i rummet og se på jorden: Der er mange ting at se i det nye perspektiv, og intet er som før, når man kommer hjem igen, siger hun.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 9. FEBRUAR 2011

Eva Fock mener også, at metoden med at finde tværsnit på tværs af kulturer kan overføres til anden undervisning. – Det forhold, at udsyn til verden begrænses til meget små fag samtidig med, at dansk syn kommer til at fylde så meget, marginaliserer elever med indvandrerbaggrund. Det bliver tydeligt, at de ikke er en del af den danske historie. – Hvis vi skal give dem en chance for at føle sig velkomne, må vi skabe en undervisning, der inddrager forskellige kulturer på lige vilkår. Det vil skabe ligeværd samtidig med, at det vil give alle eleverne en forståelse for den fantastiske verden. – Det kunne fx være skægt, hvis man kaldte det fag, hvor man analyserer litteratur for ’litteratur’ i stedet for ’dansk’ og underviste efter en verdenskanon i stedet for en national kanon. – Vi skal selvfølgelig lære både dansk kultur og sang i skolen, men derfor kan man godt lære det andet også. Man kan godt begge dele. Udsyn kan give indsigt, siger Eva Fock. ■ ’På tværs af musik’, bog, netmateriale, konkrete forløb og videoeksempler, af Eva Fock, Forlaget Vilhelm Hansen, udkommer til foråret.

FRA MUSIKFAGETS FORMÅLSPARAGRAF STK. 3, FOLKESKOLEN

”…undervisningen skal fremme elevernes forståelse af dansk og udenlandsk musiktradition som en del af kulturlivet, dels således som den indgår i det aktuelle samfundsliv, dels i det historiske perspektiv”.

Skolebogmessen Roskilde Kongres- og Idrætscenter onsdag d. 9. og torsdag d. 10. marts , begge dage kl. 9-17 WHQ 0¡G NRQVXOHQ HQ XQGHU %DOGDNLQ Sn 6H SURJUDPPHW Q VH VHOYH 0HV

3HWHU %DVWLDQ nEQHU PHVVHQ

7L 1 G 7LQD 1HGHUJDDUG G XGGHOHU 8QGHUYLVQLQJV PLGGHOSULVHQ

0HUH HQG IRU ODJ XGVWLOOHU RJ 9 OJ PHOOH P IRUHGUDJ

WHQ )¡OJ SDQHOGHEDW ª,QNOXVLRQ YHP"© WLO JDYQ IRU K

7LO 1DWXUIDJVO UHUHQ 6DPPHQV W G LW HJHW SUR JUDP Sn 6NROHE RJPHVVHQ

0¡G EO D +ROJHU %HFK 1LH OVHQ RJ 3HWHU %DVWLDQ

-RK KDQQHV 5LL 5LLV -RKDQQHV 5LLV -DFRE (MHUVERV IRUIDWWHUVNDE -HV HVSHU SHU :XQJ :XQJ 6 6XQJ 6XQJ -HVSHU :XQJ 6XQJ

µ3n VSR GHQ JRGH UHW DI XGYLN %HV¡J G H PDQJH OLQJµ VS QG NRPPXQ DOH SURMHN HQGH WHU %\G HYW VHO HW VS QG Y LQG PHG HQGH SUR MHNW

µ'HQ U¡GH VWRO µ

0¡G IRUVNHOOLJH IRUIDWWHUH OOH ¡U RJ K GHP IRUW HU RP GHUHV E¡J 0¡G 'RUWH .DUUHE N RJ 2VFDU . 0¡G 0 G 'RUWH W .DUUHE E NN RJ 2VFDU .

Køb billet og tilmeld dig de mange gratis foredrag på

www.skolebogmessen.dk KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 9. FEBRUAR 2011

NIELSVILHELM SØE

BUF’s egen blodsugende Dracula mener ikke, at det kræver læreruddannelse, men naturfaglige kompetencer at varetage hest-følordninger.

SOM MAN SPØRGER, FÅR MAN SVAR Uhæderlig brug af regnemetoder og ringe indsigt i arbejdstidsaftalen kendetegner BUF’s indstilling til politikerne. AF FORMAND JAN TROJABORG, NÆSTFORMAND OLE HEIN CHRISTENSEN OG SEKRETARIATSCHEF IVAN JESPERSEN

august 2012 og med helårsvirkning fra 2013 skal spares 35 mio. kr. på skolernes budgetter ved, at den enkelte lærer i gennemsnit skal undervise 5-6 minutter mere om dagen. Beslutningen blev taget på baggrund af en meget tendentiøs og mangelfuld indstilling, hvori det blandt andet påstås, at lærerne

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 9. FEBRUAR 2011

▲

et er politisk besluttet, at de københavnske lærere skal undervise mere. Men er beslutningen truffet på et seriøst grundlag, eller er der tale om ren manipulation? Børne- og Ungdomsudvalget tiltrådte 26. januar en indstilling fra forvaltningen om, at der fra 1.

kun underviser i 33,8 pct. af den samlede arbejdstid. Denne påstand bygger imidlertid på en uhæderlig brug af regnemetoder og bekymrende dårlig indsigt i lærernes arbejdstidsaftale. Nedenstående eksempler viser, at lærerne rent faktisk underviser i en meget højere andel af arbejdstiden. Forvaltningen anvender udtrykket lærernes samlede arbejdstid. Men for at nå frem til 33,8 pct. tager man udgangspunkt i bruttotimetallet på 1924 timer – et tal, der indeholder både ferie og helligdage. Det normale antal arbejdstimer på det danske arbejdsmarked er 1680 timer i gennemsnit. Dette tal er inklusive den 6. ferieuge, som på lærerområdet kan udbetales eller fradrages den årlige arbejdstid. Vælges det sidste, skal man kun arbejde 1643 timer. I indeværende skoleår har lidt over halvdelen af lærerne benyttet sig af denne mulighed, hvilket betyder, at det gennemsnitlige nettoarbejdstimetal reelt ligger på omkring 1660 timer. Forvaltningen anvender desuden tallet 650 årlige klokketimers undervisning i gennemsnit, hvilket stammer fra forvaltningens undersøgelse i skoleåret 2009/2010. Siden BUU-mødet har forvaltningen foretaget en opgørelse, der viser, at dette tal i indeværende skoleår er vokset til 653,4 timer. I dette skoleår undervises der kun 199 skoledage. Fra næste skoleår skal der undervises 200 skoledage. 22 lektioner i 199 skoledage (39,8 uge) svarer til 656,7 klokketimer. Næste skoleår vil 22 lektioner svare til 660 timer. Alene som følge af denne ændring skal der undervises 3,3 timer mere. Foreningens undersøgelse viser derfor, at tallet i næste skoleår

Beregningsmetode

Forudsætninger

Procent

650/1924

Forvaltningens indstilling til BUU, der indeholder både ferie og helligdage, er fra skoleåret 2009/2010

33,8

650/1680

Forvaltningens tal fra 2009/2010 men sat i forhold til en nettoarbejdstid inkl. 6. ferieuge

38,7

650/1660

Forvaltningens tal fra 2009/2010 men sat i forhold til nettoarbejdstid fratrukket et gennemsnit af værdien af 6. ferieuge

39,2

653,4/1924

Forvaltningens nye oplysninger om skoleåret 2010/2011 sat i forhold til bruttotid

34,0

653,4/1680

Forvaltningens nye oplysninger om skoleåret 2010/2011 sat i forhold til nettotid

38,9

653,4/1660

Forvaltningens nye oplysninger om skoleåret 2010/2011 sat i forhold til nettotid fratrukket gennemsnit af 6. ferieuge

39,4

660/1924

Foreningens beregning af gennemsnit i forhold til bruttotid

34,3

660/1680

Foreningens beregning af gennemsnit i forhold til nettotid

39,3

660/1660

Foreningens beregning af gennemsnit i forhold til den gennemsnitlige nettotid fratrukket 6. ferieuge

39,8

866,7/1924

Forvaltningens tal tillagt elevpauser sat i forhold til bruttotid

45,0

866,7/1680

Forvaltningens tal tillagt elevpauser sat i forhold til nettotid

51,6

866,7/1660

Forvaltningens tal tillagt elevpauser sat i forhold til gennemsnitlig nettotid

52,2

880/1924

Foreningens tal tillagt elevpauser sat i forhold til bruttotid

45,7

880/1680

Foreningens tal tillagt elevpauser sat i forhold til nettotid

52,4

880/1660

Foreningens tal tillagt elevpauser sat i forhold til gennemsnitlig nettotid

53,0

720/1924

Lærer med 24 ugentlige lektioner sat i forhold til bruttotid

37,4

720/1680

Lærer med 24 ugentlige lektioner sat i forhold til nettotid

42,9

720/1660

Lærer med 24 ugentlige lektioner sat i forhold til gennemsnitlig nettotid

43,4

960/1924

Lærer med 24 ugentlige lektioner tillagt elevpauser sat i forhold til bruttotid

49,9

960/1680

Lærer med 24 ugentlige lektioner tillagt elevpauser sat i forhold til nettotid

57,1

960/1660

Lærer med 24 ugentlige lektioner tillagt elevpauser sat i forhold til gennemsnitlig nettotid

57,8

1000/1924

Lærer med 25 ugentlige lektioner tillagt elevpauser sat i forhold til bruttotid

52,0

1000/1680

Lærer med 25 ugentlige lektioner tillagt elevpauser sat i forhold til nettotid

59,5

1000/1660

Lærer med 25 ugentlige lektioner tillagt elevpauser sat i forhold til gennemsnitlig nettotid

60,2

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 9. FEBRUAR 2011

snarere vil være i nærheden af 660 klokketimer, når det medtages, at antallet af skoledage stiger fra 199 til 200. Dette svarer præcist til 22 lektioner af 45 minutter i 40 uger. NÅR ANDET TÆLLES MED I ovenstående er der tale om ren undervisningstid, hvor elevernes pauser er holdt uden for. Når man medregner frikvarterer og spisepause mm., er der i gennemsnit 15 minutters elevpause for hver gang, der er 45 minutters undervisning. Elevpauserne anvendes af lærerne til nødvendige skift af lokaler, til at hente materialer og sætte udstyr op, til gårdvagter, til aflevering af beskeder til kolleger om elever i klasserne m.v. samt til mulighed for en personlig pause. Lærerne er således i allerhøjeste grad på arbejde i elevpauserne, og i en lang række sammenlignende internationale undersøgelser indregnes pauser da også som undervisningstid. 650 klokketimers undervisning ville i så fald tælle med 866,7 timer, og 660 klokketimers undervisning ville, hvis de blev opgjort på den måde, tælle med 880 timer. De 650 eller 660 klokketimer er et gennemsnit for alle lærere. Det vil sige, at lærere med funktioner som skolebibliotekarer, læsevejledere, akt-vejledere og meget andet er med i opgørelsen. Den gennemsnitlige lærer, der ikke har sådanne funktioner, har snarere et sted mellem 720 og 750 klokketimers undervisning eller opgjort med 15 minutters frikvarter pr. lektion et sted mellem 960 og 1000 klokketimer bundet til undervisningssituationen. Ud fra ovenstående kan man så vælge sin egen beregningsmetode og få det svar, som man ønsker. 12

MANIPULATIONER Forvaltningen har efter vores vurdering bevidst valgt det laveste tal for andel af undervisning og har hermed manipuleret så meget med de faktiske forhold, at Børneog Ungdomsudvalget kan være blevet vildledt. Den nuværende arbejdstidsaftale er en finjusteret balancemodel, hvor ændrede forudsætninger betyder meget for opgørelsen. Eksempelvis er der i øjeblikket ansat en række afdelingsledere i skolebiblioteket. Foreningen har konstateret, at i takt med at disse stillinger bliver ledige, bliver der ikke opslået nye afdelingslederstillinger. Det betyder, at arbejdsopgaverne i skolebiblioteket overtages af lærere og optræder i arbejdstidsaftalen som ’andre opgaver’. På sådanne skoler stiger antallet af ’andre opgaver’, hvorfor antallet af undervisningstimer læst af lærere i gennemsnit vil være faldende. Hvis fx en skole med 40 lærere og 800 timer i skolebiblioteket (åbningstid fra kl. 8-12) flytter skolebibliotekstimerne fra en afdelingsleder til en lærer, vil det gennemsnitlige antal undervisningstimer – alt andet lige – falde med 9,2 klokketimer. Et andet eksempel er, når BUU beslutter, at nu skal lærerne have et kursus i klasseledelse. Det vil betyde, at antallet af undervisningstimer for den enkelte lærer falder. Det gennemsnitlige antal undervisningstimer er derfor kun en blandt mange faktorer, der kan opgøre hvilke arbejdsopgaver, lærerne udfører. Med det nuværende gennemsnit på 22 ugentlige lektioner er den skemamæssige grænse for, hvad der teknisk kan presses ind i de

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 9. FEBRUAR 2011

enkelte læreres skemaer ved at være nået. Hvis gennemsnittet stiger, vil det være nødvendigt at skemalægge med forskudt mødetid for eleverne, således at elever i 2. klasse eksempelvis kan blive nødsaget til at møde kl. 9 for at gøre det muligt at skemalægge undervisning i 6 og 7. lektion. Hele indstillingen til BUU bærer i allerhøjeste grad præg af at være en akademisk skriveøvelse, hvor man uden sammenhæng får koblet usammenlignelige faktorer og ind i mellem er helt ufrivillig morsom. Fx når man i opgørelsen af opgaver får nævnt, at det ikke kræver læreruddannelse, men naturfaglige kompetencer at varetage hest-følordninger. Til orientering for BUU-udvalget kan det nævnes, at der er tale om en ordning, hvor den erfarne lærer hjælper den nyansatte kollega. Indstillingen har som forudsætning, at lærerne i gennemsnit skal undervise 5-6 minutter mere om dagen eller fra 650 timer til 669 timer om året. Hvis forvaltningens egne forudsætninger lægges til grund, er tallet i dette skoleår 653,4 timer og med den allerede besluttede forøgelse af skoledagene fra 199 til 200 skoledage 656,7 timer i næste skoleår. Selv med forvaltningens egne skrivebordsforudsætninger er mere end 1/3 af den påtænkte besparelse således allerede gennemført. Hvis man dertil føjer, at nogle af de øvrige opgaver, som lærerne i dag løser, skal varetages af andre faggrupper, forsvinder ’sparepotientialet’ som dug for solen. Forslaget kan derfor bedst betegnes som den rene talmagi. ■

12869

i-bog med digitale resurser www.logo.gyldendal.dk

Tysk

Se uddrag af bĂ¸gerne online

Nyhed 8. klasse

Af Andrea Paluch, Robert Habeck og Steen W. Pedersen Med det nye tysksystem til 7.-9. klasse fĂ¸ler bĂĽde elever og lĂŚrere sig pĂĽ sikker grund. Logo! appellerer til eleverne og giver dem lyst til at lĂŚre sproget.

4EMAER I KLASSE 3HOPPEN GEHEN s 2UND UM DEN "ODENSEE s #OOLE 4YPEN s 'ANZ ABENTEUERLICH s 6IEL 6ERKEHR s %NDLICH &ERIEN s !LLES 7ASSER

I BOGEN SUPPLERER TEKSTBOGEN i-bogen er en digital udgave af tekstbogen, som fx kan bruges pĂĽ et interaktivt whiteboard. Her er bl.a. s LYDlLER MED TEKSTER FRA TEKSTBOGEN s INTERAKTIVE OPGAVER TIL HVERT TEMA MED FOKUS PĂ&#x152; bl.a. lytte- og lĂŚseforstĂĽelse s UDDYBENDE OPLYSNINGER OM EMNERNE s ELEVERNES INDIVIDUELLE ORDBOG 4EKSTBOG s !RBEJDSBOG s ,Â?RER CD ,Â?RERVEJLEDNING s I BOG

Tekstbog

Kr.160,ex moms

- veje til viden www.gyldendal-uddannelse.dk Tlf. 33 75 55 60

KK â&#x20AC;˘ KĂ&#x2DC;BENHAVNS KOMMUNESKOLE â&#x20AC;˘ NR 3 â&#x20AC;˘ 9. FEBRUAR 2011

SKOLESTRUKTUR PÅ AMAGER

HVORFOR NEDLÆGGE GERBRANDSKOLEN? Gerbrandskolen byder op til bal – og Askepot kommer.

AF LÆRERNE PÅ GERBRANDSKOLEN

i er stolte af Gerbrandskolen. Gerbrandskolen er en velfungerende skole midt på Amager. Forældrene giver udtryk for at være trygge ved at have deres børn på skolen, børnene vil kæmpe for dens eksistens, og lærerkollegiet er entusiastisk – og arbejder målrettet for elevernes faglige og sociale udvikling. Vores elever går ud af skolen med gode afgangsprøver og begynder stort set alle på en ungdomsuddannelse, præcis som landspolitikkerne ønsker det! Skolen er desuden blevet gennemrenoveret inden for de sidste 6 år – hvilket selvsagt har været en dyr omgang.

FORUNDRINGEN Det var derfor med stor forundring, at vi ansatte på skolen i september 2010 modtog budskabet om, at kommunens politikere ville slå skolen sammen med 3 naboskoler. Argumentet var, at befolkningstallet var øget på Amager. Folk skulle i stigende tal – ifølge forvaltningen og de kommunalpolitikere, som ønskede denne sammenlægning – pludselig blive boende på Midtamager, ligesom de skulle få flere børn. Vi undrede os, da det ikke var vores indtryk, at vores elever pludselig havde flere yngre søskende, end de plejede. 14

Det har taget lang tid at få tallene be- eller afkræftet, men i december lå resultatet der: Det er ikke i Gerbrandskolens distrikt, at børnetallet vil øges mærkbart. Tallene viste dog, at der er en stigning i både Sundbyøsters og Højdevangens distrikter. Sandheden er imidlertid, at det primært er i Ørestaden, man skal finde den store stigning i børnetallet. KASTES RUNDT SOM BOLDE Er sammenlægningen gennemtænkt – og hvorfor fortæller man os halve sandheder? Er årsagen til at vi skal have skolesammenlægninger på Amager, at politikerne har sovet i timen – og derfor ikke har været i stand til at forudse, at byggeprojekterne ved Amager Strand og i Ørestaden ville tiltrække familier med skolesøgende børn? Når man nu står med flere børn, må man som politiker selvfølgelig handle. Og hvad er mere nærliggende end at slå skoler sammen? For når man slår skoler sammen, kan man også uden videre slå klasser sammen – og på den måde få plads til flere elever. Fra politisk side planlægger man at fylde klasserne med det maksimale antal elever i indskolingen.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 9. FEBRUAR 2011

Når eleverne når udskolingen, vil man så bryde klasserne op, så man kan jonglere med de store elever afhængigt af, hvor der er plads – som bolde, der kan kastes rundt på må og få. I en af forvaltningens modeller er eleverne store i 4. klasse. Vi kan ikke regne med, at der bliver taget hensyn til børnenes sociale relationer eller historie. Spørgsmålet er, hvor gennemtænkt det er at skulle transportere børn fra Ørestaden til Midtamager? Spørgsmålet er også, hvorfor man fylder forældrene og skolerne med mangelfulde oplysninger? Er det for at kamuflere, at vores børn på Midtamager får øget skolevej, når de skal transportere sig til andre skoler – enten i indskolingen eller i udskolingsperioden? Nærhedsprincippet og trygheden er ophævet for Amagers børn og unge. KØRT OVER Det har været et klodset forløb, hvor vi lærere er blevet fuldstændig overset. Forældrene er blevet indkaldt til dialogmøder og borgmester Anne Vang har været rundt og besøge skolerne for at besvare spørgsmål fra eleverne. Lærerne er imidlertid først blevet inddraget i processen, da vi selv opfordrede til et møde. Anne Vang indkaldte da til møde med under en uges varsel – og ændrede mødetiden dagen før. Alligevel mødte en del lærerrepræsentanter op, men til lidt af en skuffelse. Anne Vang måtte desværre udeblive på grund af et trafikuheld. Vi havde håbet på et nyt møde med Anne Vang, men det er vi ikke blevet tilbudt. Med al respekt, så varetager lærerne de faglige og pædagogiske interesser. Derfor er det vel naturligt, at vi bliver inddraget i en be-

ALTERNATIVE FORSLAG OVERHØRES Vi fik at vide allerede inden budgetafstemningen i november, at beslutningen var truffet, at politikerne havde opstillet 3 modeller – og at en af de modeller ville blive en realitet. Modellerne tager udelukkende afsæt i, hvad der kan skabe plads for en forholdsvis lille økonomi, men varetager ikke principperne om faglighed og nærhed. Skolerne på Midtamager spurgte til muligheden for at komme med alternative modeller. Vi lever i et demokratisk samfund, så det blev naturligvis accepteret. På trods af en del – set med vores øjne – konstruktive forslag, bliver forvaltningen og Anne Vang i oplæg imidlertid ved med udelukkende at holde fast i de tre oprindelige modeller. De forslag, Gerbrandskolens lærerkollegium er fremkommet med, er enten blevet afslået uden saglige begrundelser – eller ganske enkelt overhørt. HER KOMMER ASKEPOT! Gerbrandskolens lærere har i et tæt samarbejde med skolebestyrelsen arbejdet intensivt på at finde alternative løsninger, for at få lov til at bevare vores skole. Det for-

GERBRAND FOTO

slutningsproces, der har dybe konsekvenser for elevernes uddannelse og personlige dannelse. Det kunne være, at vi lærere med pædagogisk indsigt ville kunne komme med et bedre forslag end dem, vi er blevet præsenteret for fra politisk side. Vi er ikke modstandere af forandring, men vi er modstandere af at ødelægge noget, der fungerer, når man ikke gør det med afsæt i pædagogiske visioner, men udelukkende for at spare/klare kapacitetsproblemer. Eleverne er parate til at forære deres kæreste eje til overborgmesteren, hvis de må beholde deres kære skole. slag, vores skolebestyrelse har sendt i høring, er en 4. model, som bliver bakket op af samtlige lærere på skolen. Vi foreslår, i samarbejde med de øvrige skoler, som er berørt af sammenlægningen, at oprette 2 spor – henholdsvis et på øst- og et på vestsiden af Amagerbrogade. Kan to spor bygges til de eksisterende skoler, kan vi undgå sammenlægningen. Vi foreslår, at et af de to nye spor, der skal oprettes, kan bygges til Gerbrandskolen. Vi har mulighed for at tage et ekstra spor pga. de store grønne områder bag skolen, der sagtens kunne gøres mindre. Der er fra politisk side afsat op til 80 mio. kroner til ombygning af de sammenlagte skoler for at kunne leve op til krav om fx faglokaler. Vi har tidligere præsenteret vores ombygningsforslag – og det blev øjeblikkeligt afvist. Årsagen var, at denne tilbygning ifølge forvaltningen ville blive for dyr. Vi har imidlertid fået en byggeekspert til at kigge på omkostningerne. Ifølge hans beregninger vil en sådan tilbygning koste omkring

18 mio. Dette stemmer med den kvadratmeterpris, vores skolebestyrelse har fundet for tilsvarende nybyggerier. Der vil således være op til 62 mio. til at oprette det sidste manglende spor på en af skolerne på den anden side af Amagerbrogade. Der kunne måske oven i købet blive råd til et kvarterløft. Vores forslag kendetegnes ved at leve op til beslutningerne i budgetaftalen for 2011. Askepotmodellen (model 4) tilgodeser således: kapacitetsbehovet, økonomirammen, hensigtsmæssig logistik for børnene og at ændringerne kan træde i kraft i august 2012 Askepotmodellen kan yderligere garantere den faglighed, som allerede eksisterer på skolerne – samt princippet om nærhed. Ballet er begyndt, og Askepot er klar til dans. Nu venter hun på, at prinsen får øje på hendes naturlige skønhed og indser, at de andre mulige dansepartnere er de onde stedsøstre, som ikke tager hensyn til pædagogik, trivsel, faglighed eller trafik. ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 9. FEBRUAR 2011

SKOLESTRUKTUR PÅ AMAGER

hvordan en ny bygning kan tilføjes den eksisterende bygning, uden at det medfører en masse følgeudgifter.

Fem politikere fra BR var mødt kl. 8 fredag morgen på Gerbrandskolen for at høre om de fire skolers model 4 for skolestrukturen på Amager. Siddende fra venstre Bjarne Fey (F), Klaus Mygind (F), Heidi Wang (Lib A) Susanne Møller (C) og Mogens Lønborg (C). Stående lærerrepræsentant i skolebestyrelsen Helge Maarup, der gjorde rede for økonomien i model 4.

AMAGERSKOLERNE ANBEFALER EN FÆLLES MODEL 4 BUF inviterede på mødet i september, hvor strukturplanen blev præsenteret, skolerne til at finde en alternativ model i stedet for skolesammenlægninger. BUF’s krav var, at modellen skal skaffe to spor og holde sig inden for 80 mio. kroner. De krav har skolerne nu opfyldt med deres model 4, som alle fire skoler bakker op. TEKST OG FOTO: PETER GARDE

d over egne høringssvar til BUF’s planer om at lave skolesammenlægninger på Amager har Sundbyøster og Gerbrandskolen på østsiden af Amagerbrogade, og Højdevangen og Dyvekeskolen på vestsiden sendt et fælles svar med de fire skolers fælles alternative løsning på kapacitetsproblemerne. Den alternative plan, model 4, har massiv opbakning fra elever, lærere og skolebestyrelser16

ne på de fire skoler. Politikere i Borgerrepræsentationen var derfor inviteret til morgenbord på Gerbrandskolen, hvor skolens bestyrelse på vegne af de fire skoler gennemgik deres model 4. Model 4 løser kravet om to hele spor inden for et budget på 80 mio. kroner ved at bygge to nye skolebygninger, en på hver side af Amagerbrogade. På Gerbrandskolen har man allerede skitseret,

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 9. FEBRUAR 2011

MAGELIGT INDEN FOR BUDGET Prisen på et nybyggeri har skolebestyrelserne også undersøgt. BUF har udmeldt en kvadratmeter pris på knap 20.000 kr., men vellykkede skolebyggerier er gennemført langt billigere i andre kommuner – fx en nyopført skolebygning i Furesø Kommune, hvor den velanskrevne Vilhelm Lauritzens tegnestue har bygget for 13.000 kr. pr. kvm. – iøvrigt til brugernes store tilfredshed. Amagerskolernes eget overslag på grundlag af BUF’s kvadratmeterpriser er på knapt 18 mio. kr. Model 4 viser, at der kan opføres en tilbygning i tre etager á 300 kvm., i alt 900 kvm. med ti klasselokaler på hver 60 kvm. plus 5 faglokaler indeholdende fx naturvidenskab, et musiklokale og evt et grupperum – mageligt inden for budgetrammen. I Furesø-priser ville en sådan bygning koste 11,7 mio. kr. og på grundlag af priser fra en ny skolebygning i Dejbjerglund i Jylland vil det koste 16,5 mio. kr. – altså stadig under halvdelen af budgetrammen for den ene nye bygning. Med til historien om priser hører, at skønt BUF udmelder et budget på 20.000 pr. kvm., så oplyser forvaltningen, at Gerbrandskolens nybygning med kontorer og lærerværelse stod i 41.000 pr. kvm. for et par år siden. Det vækker undren og kræver en forklaring. MODEL 4’S MANGE FORDELE Skolebestyrelsesformand Hans Henrik Kølle henviste til de kritiske kommentarer, som de fire skoler har lavet til BUF’s tre modeller:

1) sammenlægning parvis de to skoler øst og de to vest for Amagerbrogade, 2) tre skoler sammenlægges som fødeskoler, og en overbygningsskole etableres og 3) sammenlægning til én stor skole. Ved at bygge to nye bygninger med hver plads til et fuldt spor sikres ud over at kapacitetsproblemet løses, at de mange ulemper ved BUF’s tre modeller undgås. Model 4 sikrer ifølge de fire skolebestyrelser: • at eleverne ikke skal udsættes for utryghed ved måske flere klassesammenlægninger og matrikelskift i skoleforløbet, • at lærerne har en reel mulighed for at arbejde langsigtet med at opbygge faglige fællesskaber til gavn for fortsat faglig udvikling og kvalitet i undervisningen, • at der fortsat er mulighed for kompetenceudviklende og identitetsskabende samvær mellem store og små elever, • at den eksisterende forældre- og elevindflydelse sikres, for den er afgørende for ejerskabsfølelsen og engagementet i forhold til den lokale skole, • at der er rum og ro til at arbejde kvalificeret og langsiget med inklusion. ’Model 4 er således det logiske valg, når elevernes faglighed, trivsel og udvikling ses som afgørende parametre for, hvordan man sikrer en udvidelse af kapaciteten’, hedder det fra skolebestyrelserne. Desuden understreger skolebestyrelserne på alle fire skoler, at Dyvekeskolens aktuelle problemer ikke kan løses gennem en af de foreslåede modeller – det kræver en særlig indsats for netop den skole, og samtidig mener de ikke, at strukturændringer er måden at løse integrationsproblemer på. De kræver en langsigtet politisk ind-

sats på tværs af forvaltninger og en fokuseret indsats på de skoler, der er socialt og integrationsmæssigt udfordret. Nærhedsprincippet er afgørende for alle elever for at sikre elevers, forældres og læreres engagement i deres skole, lyder det. POLITIKERNES OVERVEJELSER Under morgenkaffen med politikerne blev flere elementer i modellerne kommenteret. For eksempel var Mogens Lønborg (C) uforstående over for de meget forskellige kvadratmeterpriser, så det ville han grave i. Han understregede også værdien i nærhedsprincippet, fordi det binder skole, fritid og hjemmeliv sammen. – At slække på nærhedsprincippet vil være værst for de svage elever, fastslog han. Partifællen Susanne Møller mente, at en løsning på Dyvekeskolens mangel på elever blandt andet kunne være at gøre den til profilskole, mens Bjarne Fey (F) gav udtryk for, at kapacitetsmanglen på Amager og Dyvekeskolens særlige problematik er to vidt forskellige udfordringer, der ikke kan løses i ét og samme smæk. Klaus Mygind (F), der selv er skoleleder på Nørrebro, sagde, at det er hans erfaring, at det er svært for skolerne at give de store elever et passende udskolingstilbud. Det oplever han selv på Blågård Skole og ser det også andre steder. Han ville derfor ikke helt afvise en overbygningsskole som en mulig omend udfordrende løsning. En overbygningsskole var dog ikke skolebestyrelsens kop te. Den ville betyde 700 store elever i samme enhed med risiko for udvikling af et hårdt ungdomsmiljø. Desuden skaber større enheder mere bureaukrati, mere kontrol og mangel på nærhed, lød det. ■

OM AMAGER PÅ KLFTV

Helge Maarup, lærer og repræsentant i skolebestyrelsen, om strukturplan på Amager – på klftv.dk

Birgit Jordansen, medlem af skolebestyrelsen på Gerbrandskolen, fortæller om model 4 og dens fordele, reportage på klftv.dk

Mogens Lønborg, (C), MB, bifaldt det lokale initiativ og ville have klarhed over de økonomiske beregninger, reportage på klftv.dk

Fra Skole og Forældres minikonference om strukturplan på Amager. Skoleleder Pernille Fabricius, Tre Falke Skolen på Frederiksberg fortæller om overbygningsskolen, reportage på klftv.dk KLFTV via klf-net.dk eller klftv.dk

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 9. FEBRUAR 2011

SKOLESTRUKTUR PÅ AMAGER

VISIONER OG FAGLIGE MULIGHEDER BU-borgmesteren ser mange skolevisioner og positive faglige udfordringer for både elever og lærere ved valget af tre basisskoler og en overbygningsskole.

AF PETER GARDE

Trygheden for de små elever bevares på basisskolerne, mens overbygningsskolen kan give de store elever bedre udfordringer i et spændende ungdomsmiljø, mener børne- og ungdomsborgmester Anne Vang.

olitikerne fra Socialdemokraterne, SF, Radikale Venstre og Konservative indgik i forrige uge en forligsaftale om skolestrukturen i det område, hvor Dyveke-

STRUKTUR PÅ AMAGER

• Gerbrandskolen, Sundbyøster og Dyvekeskolen gøres til basisskoler for elever i 0.-6. klasse. • Højdevangens Skole omdannes til overbygningsskole for de tre basisskoler. • Der foretages mindre udbygninger på Gerbrand og Sundbyøster Skole. • Dyvekeskolen moderniseres og gøres til profilskole. • De fire nuværende skoledistrikter ændres til tre. • Basisskoler og overbygningsskole starter i 2012.

skolen, Højdevangen, Sundbyøster og Gerbrandskolen ligger. Forliget indebærer, at man helt dropper tanken om en sammenlægning af alle fire skoler, men vælger i stedet model 2. Ifølge den bliver Gerbrand, Sundbyøster og Dyvekeskolen ændret til basisskoler med 0.-6. klasse, og Højdevangens Skole omdannes til overbygningsskole for de tre basisskoler med 7.-9. klassetrin. De fire eksisterende skoledistrikter ændres fra 2012 til tre, så skolebegynderne fordeles på de tre basisskoler. Lokalekapaciteten udvides på Gerbrand og Sundbyøster, mens Dyvekeskolen får et bygningsmæssigt løft og gøres til profilskole. Overbygningsskolen startes i 2012 med de første 7. klasser og udvides løbende år for år, og børne- og ungdomsborgmester Anne Vang garanterer, at eleverne højst udsættes for ét skoleskift på grund af strukturændringen. Model 4, den såkaldte Askepotmodel, som elever, forældre og lærere på de fire skoler i fællesskab har lavet og bakker massivt op om, bliver altså ikke til noget – se side 16. Politikerne afviser den løsning, fordi de ikke mener, at økonomien holder, og fordi de mener,

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 9. FEBRUAR 2011

at den vil medføre en ringere kvalitet end den, de ønsker at fastholde for skolebyggeri i København. Endelig ønsker politikerne at etablere en overbygningsskole for på den måde at give de store elever et mere spændende og tiltrækkende udskolingstilbud. NEJ TIL ASKEPOT Om valget af netop model 2 siger børne- og ungdomsborgmester Anne Vang, at ønsket om at fastholde fire selvstændige skoler både løser kapacitetsudvidelsen og desuden er der i tankerne bag gode skolevisioner og faglige perspektiver. Men først fravalget af model 4, elevernes, lærernes og skolebestyrelsernes fælles løsning på kapacitetsmanglen – Anne Vang: – Model 4 kan ikke gennemføres for de penge, som folkene bag regner med. Vi har på grundlag af mange erfaringer og eksperters vurderinger et nøgletal, der siger, at det koster 85 mio. kroner at bygge ét helt skolespor, men vi har kun 80 mio. i alt til to spor. – Nogle forældre har spurgt, om vi ikke kunne bygge lidt billigere. Vi har undersøgt et par byggerier, der ganske rigtigt har kostet mindre, men årsagen har fx været fær-

re kvadratmeter og mindre klasseværelser, og det synes jeg ikke er ønskværdigt. Det er vigtigt, at vi ikke går på kompromis med den skolekvalitet, vi har i København, siger Anne Vang og tilføjer, at der findes nogle særlige og fordyrende forhold i København som fx forurenet jord og svær tilgængelighed på grund af trafikale forhold. – Det er også dyrere at lave tilbygninger, der skal passes ind i en eksisterende bygning end at bygge nyt på en bar mark. TRE BASISSKOLER De fire Amager-skolers nuværende distrikter skal brydes op, og Højdevangens distrikt skal hovedsagelig gå til Dyvekeskolen, mens mindre bidder tillægges Sundbyøster og Gerbrandskolen. Det vil være et positivt bidrag til Dyveke, hvis skoledistrikt er blevet for småt, men det giver også visse trafikale udfordringer for de elever, der skal krydse de store hovedfærdselsårer i området. – Der skal naturligvis gøres noget for at skabe sikre skoleveje, siger Anne Vang og fortsætter: – Der skal laves nogle fysiske tilpasninger og bygges et antal klasselokaler på Gerbrand og lidt flere på Sundbyøster Skole. – Desuden har vi tænkt os, at Dyvekeskolen skal gøres til profilskole med et tema, vi vil planlægge i samarbejde med forældre og medarbejdere. – Det sker ud fra ønsket om at give skolen et både fagligt og fysisk løft. Skolen er langt bedre end det ry, den har fået, for der er både engagerede lærere, ledere og gode børn. Eleverne stillede iøvrigt meget kompetente spørgsmål til mig, da jeg var på besøg. – Men skolen har brug for, at vi fra politisk hold giver en hånd, og

her har en status som profilskole vist sig at være meget virkningsfuld i København, siger Anne Vang og nævner, at omkring 18 mio. kr. skal investeres i Dyveke. Skolen skal blandt andet have et nyt indgangsparti, der vender væk fra Urban-planen, og legepladsen trænger også til et løft. Desuden er et større beløb afsat til genopretning i form af nyt tag og tætte vinduer. OVERBYGNINGSSKOLE Højdevangens Skole er udpeget som den kommende overbygningsskole blandt andet på grund af sin geografiske beliggenhed næsten i midten. – Det giver god mening trafikalt, så skolevejen bliver så kort som mulig. Sundbyøster var måske den, der ville passe bedst som overbygningsskole rent kapacitetsmæssigt, men det springer jo i øjnene, at både bygning og legeplads er indrettet til små elever. – På Højdevangen er der potentiale for at lave et spændende udskolingsforløb for de store elever. Her er lokalerne også en del større, siger Anne Vang og tilføjer: – Der er afsat to mio. kr. til at skabe et godt ungdomsmiljø, til fx en lounge eller aula. Det, der skal laves i den forbindelse, vil vi tale med de nuværende 5. klasser om og lade elevrådene være med til at bestemme. Når overbygningsskolen er fuldt implementeret skal der være 11 spor med hver 7.-9. klasse. Anne Vang har godt hørt bekymringen om, at det kunne give et hårdt ungdomsmiljø med så mange store elever i samme hus, men det frygter hun ikke: – Vi skal da tænke os om, men det kan jo også blive rigtig spændende at samle så mange unge mennesker. Det er en skoleform,

som både Rejseholdet og forskellige skoleeksperter anbefaler. Hvis man ser på vores kvalitetsrapporter i København, så fremgår det, at de små elever kan rigtig godt lide at gå i skole både fagligt og socialt, men glæden er aftagende, når eleverne bliver ældre. – Det giver nogle sociale potentialer med gode udfordringer at samle mange unge. Det giver også faglige muligheder, fordi der vil komme en faglig specialisering af lærerne. De får bedre mulighed for at undervise i deres linjefag, og der bliver bedre mulighed for holddeling – jeg taler ikke om niveaudeling. Anne Vang har også planer om, at de unge skal kunne vælge sig ind på forskellige faglige linjer. – Vi forestiller os at give eleverne mulighed for at vælge nogle faglige linjer. Det kunne fx være en international/sproglig linje, en idræts- og bevægelseslinje og en naturfaglig/kreativ/it-linje. Desuden vil vi give to ekstra timer på hvert klassetrin i linjefaget, så de kan prøve kræfter med det emne, de selv har valgt. – Eleverne i basisskolerne skal iøvrigt også have to timer mere i 6. klasse, som forberedelse til udskolingen. Vi skal sørge for, at der kommer en koordination mellem skolerne, så eleverne er klædt bedst muligt på, før de starter i udskolingen. Borgmesteren medgiver, at København ikke har de bedste erfaringer med en overbygningsskole, men forholdene på Nørrebro kan ikke sammenlignes med Amager. – Pædagogikken på HGO passede ikke til elevgruppen, og denne gang vil vi sikre et nært samarbejde mellem basisskolerne og udskolingen, siger Anne Vang. ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 9. FEBRUAR 2011

SKOLESTRUKTUR PÅ AMAGER

Forældrene havde svært ved at se budgetforligstekstens krav om, at den nye skolestruktur på Amager ’skal tage udgangspunkt i de ideer og visioner, der kommer fra området’. Mange spørgsmål forblev ubesvarede.

STOR VREDE MOD BUF Forældrene følte sig snydt og ført bag lyset af BUF. Skolebestyrelsernes model 4 blev fejet af bordet med tal, som de færreste troede på. Borgermødet var indkaldt som en præsentation af ’tendenser fra høringen’, men i stedet præsenterede BUF en færdig plan. TEKST OG FOTO: PETER GARDE

er blev hvæset og bandet nede på stolerækkerne og sagt en del mindre pæne ting om politikerne ved det åbne borgermøde, som Børne- og Ungdomsforvalt20

ningen inviterede til på Gerbrandskolen den sidste dag i januar. Bidende var kulden på fortorve og cykelstier, og det var den sandelig også i mere overført betydning in-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 9. FEBRUAR 2011

denfor i salen, efterhånden som nyheden om eftermiddagens politiske forlig blev spredt. Det halve Amager var blevet inviteret til at høre om de indholdsmæssige tendenser, der kunne udledes af de vistnok 89 høringssvar, som var indkommet inden fristen 21. januar. Men de fremmødte tilhørere blev snydt – de fik i stedet resultatet af et politisk forlig, der var indgået samme eftermiddag mellem Socialdemokraterne, SF, Radikale Venstre og Konservative. Væk var de indholdsmæssige tendenser, en færdig plan var aftalt. Pludselig var de fire skolers kæmpearbejde gennem to måneder med deres model 4 (side 16) taget af bordet og kasseret som

økonomisk urealistisk, skønt den var nøje dokumenteret, vurderet af eksperter og nok kunne fortjene en dialog. Den behandling accepterede mødets tilhørere ikke. De henviste på løbesedler til budgetforligsteksten, hvor der står, at ’der (skal) lyttes og arbejdes med at finde det bedst mulige forslag med udgangspunkt i de lokale interesser’. Og i samme forligstekst står der oven i købet, at forligsparterne er enige om, ’at den nye skolestruktur skal tage udgangspunkt i de ideer og visioner, der kommer fra området’. Frustrationerne var til at tage og føle på, men alligevel sad tilhørerne pænt og hørte en gennemgang af forliget med tre basisskoler og en overbygningsskole, af økonomien som der senere blev gjort stærke indsigelser imod, af initiativer for at lave sikre skoleveje og af den videre proces. ALT FOR FÅ PENGE TIL OVERBYGNING I den begrænsede tid til spørgsmål fra salen fløj fingrene op, og mange fik ikke lejlighed til at ytre sig. Som nævnt underkendte salen de økonomiske præmisser – at model 4 ville blive dobbelt så dyr som anslået og kvaliteten for ringe. BUF stod fast på, at et kvalitetsbyggeri ville koste cirka fem gange så meget som model 4’s beregning. En tilhører havde fået aktindsigt og kunne af papirerne udlede, at BUF budgetterer ulovligt med 30 elever i en klasse i stedet for 28 – selv om forligspartier som S og SF reklamerer med, at de går ind for et max. elevtal på 24. Den beskrivelse benægtede BUF pure, men tilhøreren fastholdt, at hun havde det sort på hvidt. En mor med barn på Gerbrandskolen, fortalte, at hendes søn gen-

nem årene havde fået aflyst talrige timer i idræt og andre faglokaletimer på grund af byggeri på skolen. Hun krævede, at alle lokaler er i orden, før eleverne kommer over i overbygningsskolen på Højdevangen, for ellers ville han i sit fortsatte skoleforløb kunne se frem til en ny årrække med masser af aflysninger. En daglig bruger af Højdevangen undrede sig over det meget beskedne beløb, der er afsat til at skabe et spændende ungdomsmiljø i bygningen, for nu havde hun jo hørt, at det er dyrere at bygge i gamle bygninger end nye. Hun nævnte, at på Højdevangen er der små faglokaler på 40 m2, ingen kantine, ingen aula, men en netop renoveret skolegård – til indskolingselever og tillige fire nyrenoverede faglokaler til indskoling og mellemtrin. Desuden et enkelt fysiklokale, som det ifølge BUF’s beregninger koster omkring 295.000 kroner at indrette – det slår næppe til, når der er 11 spor i bygningen. – Jeg kan kun se, at der skal læg-

ges en massiv investering for at gøre den bygning til en rigtig fed udskolingsskole, konkluderede hun. KLF-formand Jan Trojaborg fik ordet og fortalte, at han havde set den omtalte ’billige’ skole i Furesø (side 16). – Den blev opført på 11 måneder, og det er ikke discount-byggeri. Der er gangarealer, toiletter og alle de ting, der er brug for i model 4, og det er holdt på en kvadratmeterpris på omkring 15.000 kr. Det er fint, at man vil have kvalitetsbyggeri i København, men jeg savner dokumentation for alle de postulerede omfattende følgeudgifter. – Og med hensyn til Højdevangen er der brug for meget mere, end 7 mio. kr.. Jeg havde hellere set et overslag over, hvor mange millioner der skal til for at lave et tiltrækkende tilbud til de store børn – for blir det ikke tiltrækkende, så går eleverne slet ikke derover, og så er alle millionerne spildt, sagde Jan Trojaborg og udtrykte samtidig stærk opbakning til planen om at give Dyvekeskolen et virkelig mærkbart løft. ■

Der var udbredt vrede og frustrationer i salen over BUF’s fremfærd. KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 9. FEBRUAR 2011

KOMMENTAR

NUMBER OF WEAKER STUDENTS HAVE INCREASED

OM TOSPROGEDE ELEVER ER OPLYSNINGERNE MYTER ELLER VIRKELIGHED?

AF JENS PETER HANSEN, DELVIS PENSIONIST OG TIMELÆRER

ladet skal have tak for det meget lærerige og velredigerede temanummer 1 om tosprogedes mangfoldige problemer i folkeskolen i almindelighed og i Københavns Kommune i særdeleshed. Når man læser indlæggene, bliver man desværre noget trist til mode. Udviklingen i København ser ikke ud til at gå den rigtige vej. Laura Gilliams undersøgelse har vist været kendt længe, men hvor ville det være rart, hvis den involverede skole og nogle af dens lærere ville stå frem og forklare sig, så man måske kunne få en mere nuanceret opfattelse af virkeligheden. Hvis nogen lærer har sagt til elever, at de skulle opføre sige som danske børn og ikke smide papir på gulvet, så er det langt ude. Hun siger også, at ros er bedre end skæld ud, hvis man vil ændre noget. Burde det ikke være indlysende for alle lærere? I interviewet med Anne Holmen er der desværre ikke meget nyt. Anne Holmen mener, at årsagen til ulykkerne er den monokulturelle og nationalistiske tilgang, der er i Danmark, modsat Sverige, hvor elever med udenlandsk baggrund ifølge hende skulle være 22

bedre til engelsk end svenske børn. De tal, jeg har fundet på Skolverket, siger at 7% af svenske børn ikke lever op til engelskkravene, og 12% af børn med udenlandsk baggrund ikke gør det. Det tyder da ikke på bedre engelsk-kundskaber. PISA-undersøgelsen kommenteres på denne måde på Skoleverkets hjemmeside, som man vil se går det heller ikke så godt Sverige: LOWER RESULTS

• The main area in PISA 2009 is reading literacy. Compared with the first PISA study, performance levels have decreased, and the reading literacy levels of Swedish 15year-olds are today at an average level from an international perspective. In all the earlier PISA studies, the performance of Swedish students has been above the average of the OECD countries • Results of Swedish 15-year-olds in mathematics have decreased. In PISA 2003 the performance levels of Swedish students was above the OECD average. Today Swedish students perform at the average level • In the natural sciences, Swedish 15-year-olds perform for the first time below the OECD average

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 9. FEBRUAR 2011

Nearly one fifth of Swedish students do not achieve baseline level in reading literacy. According to the OECD this is the skill level regarded as necessary for further learning, and meeting the competence requirements of adult life. This proportion has increased from approximately 13% to just under 18% since 2000. Among boys nearly one quarter do not attain this level. The performance of both boys and girls has decreased, but for boys the decrease is greater, and for the weak performing boys it is even greater. HVAD VIRKER EGENTLIG? På Skolverkets hjemmeside kan man yderligere se, at læsefærdigheden hos børn med udenlandsk baggrund er langt dårligere end hos svenske børn. 16% af svenske børn klarer ikke læseprøven i 9. klasse mod 25% af elever med udenlandsk baggrund. En særlig test i svensk som andetsprog viser, at tæt på 50% ikke klarede testen. Når jeg skriver dette, er det, fordi Sverige med god grund har været fremhævet som et land, der havde succes med børn af anden etnisk baggrund. Træerne vokser desværre, som man kan se, ikke ind i himlen. En anden påstand Anne Holmen kommer med, nemlig at lande, der har flere sprog, klarer sig bedre end Danmark er rigtig, hvis man vel at bemærke vælger de rigtige lande. Canada som klarer sig flot, har to officielle sprog, fransk og engelsk, og en høj indvandring, som er overordentlig reguleret. Her kommer kun veluddannede gennem nåleøjet. På de canadiske myndigheders hjemmeside om immigration for-

ELEVFOTO / KK’S ARKIV

tælles det, at der er dobbelt så mange indvandrere med akademiske uddannelser, som der er i gennemsnit i Canada. Indvandrernes børn klarer sig bedre end de indfødte, men det er jo ikke lige den slags indvandrere, Danmark og fx Sverige er mest vant til at tage imod. Den eneste stat i Canada, der ligger lavt, er New Brunswick, som sjovt nok også er den eneste stat, som er egentlig tosproget. Finland har to officielle sprog og klarer sig rigtig godt, men i Belgien og Schweiz, lande som jo også er flersprogede, viser læsefærdigheden blandt elever med anden etnisk baggrund, at de to lande er dårlige til at få disse op på det nationale niveau. Ja, dårligere end Danmark. Den nationalistiske holdning skulle også være med til at ødelægge indlæringen, siger Anne Holmen, men Frankrig, som formentlig er det mest nationalistiske og centralistiske land i EU, har gode resultater med at få børn af indvandrere til at komme op på samme niveau som de franske børn. Resultaterne kan ses på UVM’s hjemmeside. Det er altså ikke helt så nemt at pege på, hvad der virker. I den udmærkede oversigt over forskelle mellem et- og tosprogede elever mangler jeg tal for tysk og fransk. Da jeg nu selv underviser i det sidste, er det min fornemmelse, at forskellene her er meget små. På mit nuværende hold er gennemsnittet for tosprogede elever lidt højere end for etsprogede. Andre gange er det omvendt, og sådan har det været i omtrent tyve år, og det er da glædeligt, at ikke alt er skævt fordelt. ■

Anne Holmen: Vi får først løftet skolens minoritetselever, når vi udvikler kernen i pædagogikken i stedet for at lappe på elevernes forudsætninger.

SVAR TIL JENS PETER HANSEN

ENIGE OM DET MESTE AF ANNE HOLMEN, PROFESSOR I TOSPROGETHED, DPU

Kære Jens Peter Hansen ak for din grundige opfølgning på interviewet med mig i KK19, hvor jeg gør opmærksom på, at vi først får løftet skolens minoritetselever, når vi udvikler kernen i pædagogikken i stedet for at lappe på elevernes forudsætninger. Jeg kan ikke se, at du er uenig med mig i den kommentar. Tværtimod beklager også du de dårlige skoleresultater for de københavnske minoritetselever, og også du er kritisk over for, at nogle lande klarer sig bedre alene på grund af deres et- eller tosprogethed på samfundsplan.

Det punkt, hvor jeg kan se, at vi ikke er helt enige, er i sammenligningen med Sverige. Hvor min kilde er tidligere PISA-resultater samt ikke mindst Skolverkets undersøgelse af afgangskarakterer (betyg) i 2008, er din de nyeste PISA-resultater, hvor de svenske minoritetselever tilsyneladende klarer sig dårligere end tidligere. Forskellen viser, at vurderinger af både pædagogik og skoleresultater er komplekse, og at der er god grund til at foretage den undersøgelse af minoritetselevers skolesituation i Sverige, som det danske skoleråd efter flere tilløb

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 9. FEBRUAR 2011

netop har igangsat. Men forskellen viser også, at det er vigtigt, at også denne undersøgelse foretages ud fra systematiske og transparente kvalitetskriterier, så kompleksiteten kan belyses. Fx kan jeg nævne, at jeg i de tidligere PISA-resultater især har hæftet mig ved en positiv forskel fra 1. til 2. generation, som kan betyde, at den svenske skole gør en forskel over tid. En sådan forskel har vi ikke kunnet se tydeligt i de danske PISA-resultater. I Skolverkets undersøgelse lagde jeg især vægt på, at det var elever, som havde modtaget modersmålsundervisning, der klarede sig bedre end gennemsnittet af svenske elever, og at det gjorde sig særligt gældende i engelsk. Samme undersøgelse fandt, at elever, som modtog undervisning i svensk som andetsprog, fremstod som den svageste elevgruppe i forhold til afgangsresultater. Det har blandt andet medført en diskussion om kvaliteten af andetsprogsundervisningen og dens relation til skolens generelle inkluderende sigte. Ingen af de svenske undersøgelser, jeg refererede til i interviewet, kan således sige noget om en generelt positiv effekt af den svenske skole på minoritetselevers skolegang, men eventuelt noget om betydning over tid, om betydning af undervisning på modersmålet og om betydning af kvalitet i andetsprogsundervisningen. Disse forhold vil Skolerådets undersøgelse forhåbentlig kunne give os indsigt i. Jeg kan tilføje, at

Svar fra redaktøren: KK har hentet prøveresultaterne i København for 2010 i Kvalitetsrapporten fra BUF, men resultaterne for udtræk og valgfag er ikke 24

der også blandt svenske forskere, der undersøger tosprogethed i skoleperspektiv, er bekymring over den uddannelsesmæssige ulighed, som bliver minoritetseleverne til del, og også her peges på behovet for pædagogisk udvikling af skolens kerneydelse (se fx artiklerne i temanummeret af Utbildning och demokrati). Samme konklusion kom den svenske OECD-rapport fra 2010 frem til. Forskellen er, at den svenske debat foregår inden for rammerne af en skolelovgivning og en national sprogpolitik, som i langt højere grad end de tilsvarende danske, tager udgangspunkt i sproglig pluralisme. Det gælder i elevernes ret til undervisning på og i modersmålet, og det gælder i forsøget på at udvikle en inkluderende skole på alle elevers præmisser. Henvisninger: Miho Taguma, Moonhee Kim, Satya Brink & Janna Teltemann: OECD Reviews of Migrant Education. Sweden. 2010. Skolinspektionen: Språk- och kunskapsutveckling för barn och elever med annat modersmål än svenska. Kvalitetsgranskning. Rapport 2010:16. Skolverket: Med annat modersmål – elever i grundskolan och skolans verksamhet. Rapport 321. 2008. Utbildning & Demokrati. Tidskrift för didaktik och utbildningspolitik. Temnummer om Flerspråkighet. 2009/2. ■

med her. På UVM’s og Skolestyrelsens hjemmesider findes resultaterne for 2010 endnu ikke. pg

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 9. FEBRUAR 2011

Af Margit Schaleck FOR 50 ÅR SIDEN De nye læseplaner Om skrivning Målet for skriveundervisningen er en let læselig, harmonisk og tilpas hurtig håndskrift, der udnyttes i en overskuelig, smuk og ordentlig opsætning i tilknytning til skolens andre fag og i overensstemmelse med de krav, der stilles i det praktiske liv. Skrivning med blæk påbegyndes, efterhånden som elevernes færdighed tillader det, og kan eventuelt vente til 4.-5. klasse. Brug af fyldepen og kuglepen kan accepteres. KK, nr. 6, februar 1961 FOR 25 ÅR SIDEN Medierne er en del af elevernes virkelighed I en rapport om mediearbejde i 10. klasse siger en af forfatterne, Ulla Nielsen:” Den verden, eleverne beskæftiger sig med i skolen, er for dem den mindst interessante. Den vigtige verden har de i frikvartererne, og når de går herfra. I megen af deres tid på skolen befinder de sig i en venteposition. De venter på, at det, vi putter i hovedet på dem, bliver vigtigt. Intet af det skal bruges nu; det er noget, der skal bruges engang med tiden. Dér mente vi, at vi kunne komme ind og med medierne gøre skolen til virkelighed for dem.” KK, nr. 6, februar 1986

BR-KOMMENTAR

GØR SOM WILBEK

SÆT LÆRERNE FRI

eg er glad for elevplaner. Jeg kan bruge dem til noget. Kan du? Måske ikke? Det er her linjen ligger. Gennem de senere år er folkeskolen blevet sat gevaldigt under det krydspres, at man skal levere mere for mindre. Vi skal levere mere ’faglighed’, og vi skal samtidig være mestre i ’inklusion’. Når jeg sætter disse ord i anførselstegn, er det, fordi begreberne er blevet misbrugt af politikere i alle lejre. Seneste (sørgelige) eksempel er vores egen undervisningsminister, som vil have mere inklusion – samtidig med at hun vil halvere antallet af børn, der får særlig hjælp. Giver det mening? Jeg synes ikke. LØSNINGERNE LIGGER HOS DE DER BÆRER Hvad har inklusion så med elevplaner at gøre? Svaret er såre enkelt. Fordi fejlen ved indførelsen af elevplaner lå i den manglende mulighed for at udføre opgaven anderledes. Med opgaven forstår jeg, at man bliver bedre til at evaluere undervisningens resultater løbende og kommunikere med

TINE HARDEN

AF KASPER JOHANSEN, MEDLEM AF BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET, BR

forældre og elever om disse. Det tror jeg stadigvæk på, at folkeskolen generelt skal blive bedre til. Elevplaner ligger således godt til mit faglige højreben – men hvor er støtten til dig, som ikke synes det? Hvor det giver mening at evaluere din undervisning på en anden måde? Hvor er din frihed til at indrette din praksis, som du vil – i behørig respekt for det, som fælles beslutninger og løsninger giver? Jeg siger ikke, at alle lærere skal gøre alt forskelligt i deres ’planlægning, udførelse og evaluering af undervisningen…’, (folkeskolelovens formålsparagraf), som jo er lærerens reelle kerneydelse, men jeg siger – vi skal tage opgøret med, at alle skal gøre det ens! Det gælder evaluering og elevplaner, men det gælder også diskussionen om inklusion og børn, der har det svært. Vi kan alle levere gode resultater med vores børn – også dem der har det svært. Det kræver: • Efteruddannelse • Fælles refleksion og praksis på tværs af faggrupper

Kasper Johansen, skolepolitisk ordfører, Det Radikale Venstre, medlem af Børne- og Ungdomsudvalget.

• Frihed til at agere professionelt. Hvordan kommer vi tilbage ad det spor? Det vil jeg gerne debattere med så mange KLF’ere som muligt i den tid, der kommer. Den lidt poppede overskrift er skrevet få timer efter VM-finalen i håndbold, hvor Danmark var tæt på at slå et suverænt fransk hold. I det allermest pressede øjeblik holder den danske træner Ulrik Wilbek timeout. Han kigger på sine spillere, og de kommer med gode bud på, hvad der skal til. De har svaret – for de står midt i det. Det er god ledelse. Pointen er: Som politiker har jeg ikke alle svarene – det har de, der står midt i kampen hver dag! Jeg står til rådighed for yderligere debat om emnet med dem, der vil. ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 9. FEBRUAR 2011

DEBAT

HVOR ER INNOVATIONEN? Kære Anne Vang vad skal vi leve af i fremtiden? Og hvad er BUF’s rolle? Et skolesystem bør forholde sig til, om det understøtter de kompetencer, som sikrer, at vi som samfund har noget at leve af i fremtiden. I følge Mandag Morgen, er en del af løsningen på de udfordringer, vores samfund står overfor, at kommuner, stat og virksomheder understøtter hinanden og samarbejder om at skabe smarte, bæredygtige løsninger på lokale, regionale og globale samfundsbehov. Vi skal være innovative og på forkant med løsningen af disse behov. I Mandag Morgen 24. januar i år slår udviklingsdirektør i FORA Jørgen Rosted fast, at flere lande, regioner og kommuner allerede er begyndt målrettet at satse på innovation, og at ’Danmark bør tage ved lære af disse nationer’. I forlængelse heraf kan jeg ikke lade være med at spørge mig selv, hvad vil BUF bidrage med? På Energi- & Vandværkstedet og det Mobile Science Center har innovationskompetencer hos både børn og voksne været i fokus i de sidste par år. Vi har arbejdet sammen med LEGO EDUCATION om at teste LEGO SERIOUS PLAY og med forfatter Ebbe KromannAndersen, der er ophavsmand til innovationsmodellen, KIE-MODELLEN. I sidste uge mødte jeg Kigge Hvid, direktør for INDEX: DESIGN TO IMPROVE LIFE for at undersøge, om Energi- & Vand-

værkstedet og det Mobile Science Center kunne medvirke til at udvikle og udbrede den innovationsdidaktik, som INDEX for tiden udvikler til skoler. Hvordan har innovationstænkningen det i BUF, i forvaltningen og på skolerne, blev der spurgt på mødet. På praksisniveau arbejder Sønderbro Skole, kreativ-musisk profilskole, aktivt med innovationsdidaktik. En række andre skoler arbejder også i større eller mindre grad med innovationsdidaktik, hvilket ofte er drevet af nogle ildsjæle. Den bydækkende enhed for Bæredygtig Udvikling arbejder også systematisk med innovation. Hvad angår forvaltningsniveauet er det for mig uklart, hvor systematisk der arbejdes med innovation. LANDETS STØRSTE KOMMUNE SOM FOREGANGSKOMMUNE

I forlængelse af at jeg ikke kunne komme med flere gode eksempler fra landets største kommune, kunne et lidt udfordrende spørgsmål til dig, Anne Vang, være: Hvornår vågner BUF op og tager innovationsaspektet alvorligt i alle dele af organisationen, så vi kan bidrage til at finde de smarte, bæredygtige løsninger på lokale, regionale og globale samfundsbehov, som hovedstaden og Danmark skal leve af i fremtiden? Hvornår kommer der en klar udmelding vedrørende innovation i BUF? Hvornår suppleres de formelle og rationelle metoder som kontrakt- og koncernstyring, it-baserede målings-, registrerings- og evalueringsinstrumenter af metoder, som understøtter nytænkning og innovation? Hvornår indarbejdes nye frugtbare kommunikationsformer og

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 9. FEBRUAR 2011

mødeteknologier i BUF, så afstanden mellem politik-, forvaltningsog undervisningsniveau mindskes? Hvornår begynder relevante aktører i BUF at tage brugerperspektiv ved design af nye tiltag? Hvornår findes en strategi for at understøtte etablering af offentlige-private partnerskaber ved løsning af nye opgaver? Hvordan understøttes netværksdannelse mellem eksempelvis profilskoler, bydækkende enheder og erhvervslivet bedst muligt? Hvornår indsamles de bedste ideer fra skolerne og bruges andre steder? Hvordan får vi sat innovationskompetencer og innovationsdidaktiske metoder på dagsordenen ude på skolerne, så vores elever, når de en dag er voksne, bliver bedre end os til at finde de smarte, bæredygtige løsninger på lokale, regionale og globale samfundsbehov? Det er nemlig det, vi skal leve af med eller uden arbejdsmarkedsreformer! Som sagt en masse spørgsmål, men jeg håber, at dette bliver første skridt på vejen til en mere innovativ Børne- og Ungdomsforvaltning til gavn for alle borgere i København. Og som sidegevinst kan det være, at Københavns Kommune kan vise, hvordan ting kan gøres smartere og bidrage med nye standarder for, hvordan tingene kan gøres. Med venlig hilsen Jesper Steenberg, master i ledelse og innovation, civilingeniør og lærer, innovationsleder BUF vil besvare debatindlægget i KK 4, red.

MERE TID FORAN TAVLEN – MINDRE I MØDELOKALET

et er ikke sjældent, at jeg i mit arbejde møder lærere fra de københavnske skoler, som er godt trætte af alle de møder, der følger med arbejdet som folkeskolelærer, når de meget hellere vil bruge tiden sammen med deres elever. Det må være rigtig frustrerende at gå hjem fra arbejde og føle, at jeres dag i alt for høj grad har været fyldt med møder og papirarbejde og ikke det, I brænder allermest for – og er allerbedst til – nemlig at undervise. Det frustrerer også mig som borgmester, især i en tid hvor vi alle har stort fokus på at styrke fagligheden i folkeskolen. Hvis fokus på faglighed skal være andet end politiske skåltaler, kræver det økonomi – det kan vi finde ud af, ved at gøre nogle ting anderledes. Jeg vil gerne slå fast, at jeg ikke synes, debatten om lærernes arbejdstid, som den foregår på landsplan, er specielt lødig. Det nytter ikke noget at slynge om sig med OECD-rapporter og sammenligninger af ting, der ikke er sammenlignelige. Ligesom en fornuftig debat kræver politisk respekt for jeres mange opgaver ud over undervisning, der er helt nødvendige for den gode folkeskole: Skole-hjem-samarbejde, gårdvagter, efteruddannelse, vejlederfunktioner, forberedelse og så videre. Derfor håber jeg, at vi i København kan have en anderledes respektfuld og saglig debat om, hvorvidt det kan lade sig gøre at rykke tid fra anden arbejdstid til undervisningstid. Derfor lægger et enigt politisk

udvalg op til, at vi sammen sætter os ned og kigger på, hvilke af de mange opgaver, som I varetager uden for klasselokalet, der kan ændres, effektiviseres eller helt bortfalde for i stedet at give jer mere plads i skemaet til undervisning. Det betyder ikke, at I skal arbejde mere. Målet er, at jeres samlede arbejdstid udnyttes mere effektivt ved at flytte eller reducere opgaver, så der frigøres arbejdstimer til undervisning. Det kan for eksempel være relevant at se på, hvordan jeres efterog videreuddannelse kan gøres mere fokuseret og målrettet, samt hvordan mødekulturen kan ændres, så relevante møder bliver kortere og mere effektive. Derudover kan der være fornuft i at frigøre mere tid til undervisning ved at lægge de mere administrative opgaver så som skemalægning, papirarbejde samt udvalgs- og bestyrelsesarbejde over på skolens ledelse eller andre faggrupper. Det er jeres arbejdstid, det handler om, og jeg er sikker på, at I har masser af relevante forslag til, hvordan I kan få mere tid sammen med eleverne – og jeg glæder mig til at drøfte dem med jer. Ved at forhøje jeres undervisningstid med 5-6 minutter om dagen vil det ud over et fagligt løft også kunne frigive 35 millioner kroner, som jeg selvfølgelig er parat til at investere i folkeskolen. Det er penge, som skal gøre grundlaget for jeres dygtige arbejde endnu bedre, så vi sammen sikrer, at de københavnske folkeskoleelever forlader folkeskolen med de bedste kompetencer for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse og fortsætte i uddannelsessystemet. Det kræver tid – og dygtige lærere. Og dem har vi heldigvis

rigtig mange af i København. Anne Vang, børne- og ungdomsborgmester (S) Se også KLF’s kommentar og artikel side 10 og faglig kommentar side 32, red.

BØRNECENTER KØBENHAVN Ortopædkirugi til børn med cerebral parese Niels Ellitsgaard, ortopædkirurg fra Hvidovre Hospital, 4. marts. CK-eftermiddage foregår kl. 13.1515 den første fredag i udvalgte måneder på Børnecenter København, Kastelsvej 60, 2100 Ø. Målgruppe er fagpersonale i Københavns Kommune. Tilmelding er ikke nødvendig, og deltagelse er gratis. Vil du vide mere, er du meget velkommen til at kontakte os på mail bck@buf.kk.dk.

FYSIK- OG KEMILÆRERFORENINGEN Skolebutik.dk ApS Onsdag 2. marts kl. 19, (Müller & Sørensen) Måløv Værkstedsby 84, 2760 Måløv Besøg hos Skolebutikken, der sælger laboratorieudstyr til folkeskolens naturfagsundervisning. Kom og se deres udstilling, få svar på evt. spørgsmål om udstyr og prøv Verniers nyeste dataopsamler til folkeskolen LabQuest og LabQuest-mini med nye sensorer samt med Garmin GPS. Der serveres også lidt ost og rødvin. Flere oplysninger, priser, tilmelding og indmeldelse i foreningen på www.fysik-kemi.dk/storkbh K K ’ S M A I L : K K @ K K - K L F. D K

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 9. FEBRUAR 2011

HJÆLPEKASSEN AF 1892

PERSONALIA

NOTER

Ordinær generalforsamling afholdes torsdag 24. februar kl. 19 i KLF’s hus, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C. med følgende dagsorden:

40 års jubilæum 13. januar 2011 Afdelingsleder John Vinter Knudsen, Ungdommens Uddannelsesvejledning. 1. marts 2011 Adm. leder Flemming Barfred, Hyltebjerg Skole.

Papirbøvl tager tiden Samtidig med at stillingerne ryger i sparerunderne på de offentlige arbejdspladser, og presset øges på den tilbageværende arbejdskraft, bruger de offentligt ansatte stadig i stor stil tid på at dokumentere deres arbejde. Hver især bruger offentligt ansatte på FTF-området som fx lærere i gennemsnit en time om dagen på at dokumentere deres arbejdsindsats – eller ca. otte minutter af hver time. Det viser beregninger, som FTF har foretaget på baggrund af en ny undersøgelse blandt ca. 3.000 FTF-medlemmer i den offentlige sektor. Det svarer til i alt ca. 60 millioner timer om året, har FTF beregnet. En tilsvarende analyse, som FTF foretog forrige år, viste omtrent samme tidsforbrug på dokumentation. Tallet tyder på, at der intet er sket med regeringens flere år gamle og højt profilerede mål om at afbureaukratisere den offentlige sektor. Det blev allerede lanceret med den stort anlagte kvalitetsreform i 2007 og senest igen med regeringens afbureaukratiseringsplan fra 2009. Samtidig med, at dokumentationen fortsætter på livet løs, løfter den tilsyneladende ikke kvaliteten. Hver anden af de medarbejdere, der dokumenterer deres arbejdsopgaver, oplever, at resultatet af indsatsen ikke står mål med de ressourcer, de bruger på det.

1. Valg af dirigent 2. Beretning for 2010 3. Regnskab for 2010 4. Indkomne forslag 5. Fastsættelse af kontingent for 2011 6. Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer 7. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen 8. Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant 9. Eventuelt Bent Christiansen, pbv.

LÅNEFORENINGEN Ordinær generalforsamling Fredag 11. marts kl. 16. afholder Låneforeningen for Lærere under Københavns Kommune generalforsamling i mødelokalet i KLF’s hus på Frydendalsvej 24. Den endelige dagsorden finder du på www.LfL.dk fra mandag 28. februar. Et ekstrakt af foreningens årsregnskab kan du finde på foreningens hjemmeside www.LfL.dk fra fredag 4. marts. Regnskabet med revisorpåtegning fremlægges til eftersyn 8 dage før den ordinære generalforsamlings afholdelse i KLF’s hus på Frydendalsvej 24. Låneforeningen låner stadig penge ud til en meget fordelagtig rente 3,09% p.a. Bestyrelsen 28

25 års jubilæum 21. oktober 2010 Sanginspektør Mogens Halken, Sankt Annæ Gymnasium. 1. januar 2011 Souschef Lene Jacobsen, Korsager Skole. 1. marts 2011 Overlærer Jan Stig Hansen, Frejaskolen; overlærer Henrik Svendsen, Blågård Skole. 4. marts 2011 Kaj-Torben Olsen, Sundbyøster Skole.

SENIORAFDELINGEN Aftenmøde med ledsager tirsdag 22. februar kl. 19 i foreningens hus, Frydendalsvej 24. Politidirektør Johan Reimann fortæller om politiets arbejde med at forebygge problemer i bydelene. Der bydes på kaffe og kage. Afdelingsmøde tirsdag 8. marts kl. 11-14 i foreningens hus, Frydendalsvej 24. Madpakke medbringes, øvrige fornødenheder til sædvanlige priser. Senior koret Koret synger onsdagene 9. og 23. marts i foreningens hus.

DEADLINE TIL KK 4

IT-kursus for seniorer næste gang mandag 28. februar kl. 14-16.30 på Utterslev Skole. Johs Huss

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 9. FEBRUAR 2011

D E R U D KO M M E R 2. MA R T S E R F R E DAG 18. F E B R UA R ( N B )

I[bl\ªb][b_] l_b l_ ][hd[ j`[d[ f[d][ f leh[i akdZ[h$ J_b ][d]©bZ c Z[ e]i ][hd[ j`[d[ f[d][ f ei ./) KDU HW VDPDUEHMGH PHG /¶Q 6SDU 'HW JLYHU GLJ PXOLJKHG IRU DW I¶ 'DQPDUNV K MHVWH UHQWH S¶ GLQ O QNRQWR RJ VDPWLGLJ VSDUH HQ ODQJ U NNH JH E\UHU .UDYHQH IRU DW I¶ /6%SULYDWË / Q HU DW GX HU PHGOHP DI ./) RJ VDPOHU KHOH GLQ NRQRPL L /¶Q 6SDU 7LO /6%SULYDWË / Q HU GHU WLONQ\WWHW HQ NDV VHNUHGLW S¶ NU /6%SULYDWË / Q I¶U GX S¶ EDJJUXQG DI HQ DOPLQGHOLJ NUHGLWYXUGHULQJ 'HW HU QHPW DW VNLIWH EDQN GX VNDO NXQ LQYHVWHUH HQ WLPH DI GLQ WLG WLO HW P GH

7HVW GLJ VHOY 6¶ VWRU EOLYHU GLQ IRUWMHQHVWH YHG DW XGQ\WWH WLOEXGGHW RP /6%SULYDWË / Q WLO PHGOHPPHU DI ./) /¶Q 6SDU YLD ./) 5HQWH S¶ /6%SULYDW / Q Ë

5HQWH S¶ /6%SULYDWË 2SVSDULQJ

'LQ QXY UHQGH EDQN

%HWDOLQJ DI JLURNRUW YLD QHWEDQN

*UDWLV

9LVD 'DQNRUW RJ 0DVWHU &DUG

*UDWLV

1HWEDQN 0RELOEDQN

*UDWLV

2YHUI UH WLO HJQH RJ DQGUH GDQVNH NRQWL

*UDWLV

H ERNV

*UDWLV

S¶ RS WLO NU 6W¶U GHU pHUH SHQJH S¶ GLQ /6%SULYDWË / Q I¶U GX S¶ GH I UVWH NU RJ S¶ UHVWHQ ERQXV LIW DQGUH NXQGHU YHG VDOGR S¶ PLQ NU

2QOLQH .OLN LQG S¶ NOIEDQN GN 3¶ IRUVLGHQ Y OJHU GX ERRN P GH V¶ NRQWDNWHU YL GLJ 5LQJ 5LQJ S¶ RJ DIWDO HW P GH q HOOHU KROG P GHW WHOHIRQLVN V¶ EHK YHU GX LNNH DW EUXJH WLG S¶ WUDQVSRUW

$OOH UHQWHU HU YDULDEOH RJ J OGHQGH SU QRYHPEHU

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 9. FEBRUAR 2011

Tillidsrepræsentanter, skoleledere, adskillige modtagere af KLF’s hæderspris Den Gyldne Pegepind, samarbejdspartnere i organisationerne og forvaltningen, men for få kolleger og medlemmer fra skolerne mødte frem. En åben reception er også en invitation til at kigge indenfor i ens forening.

RUND FØDSELSDAG

er var flag og festlig opdækning forrige fredag eftermiddag, da Københavns Lærerforening inviterede til reception i anledning af formand Jan Trojaborgs 60 års fødselsdag. Hurtigt blev huset fyldt med gæster fra skoler, forvaltningskontorer og organisationer, der har hyppige besøg af dagens fødselar. Det var den muntre tone, der blev slået an i rækken af taler, men et af enhver sammenkomsts faste indslag blev heller ikke sprunget over på denne dag – Jan greb sin guitar og akkompagnerede til fælles afsyngelse af en af foreningens favoritsange, God morgen lille land. Også medlemmer af foreningens Seniorkor sang for ved en til dagen for- og kortfattet sang på melodi af Du gamla du fria (en hentydning til fødselaren?) – og tillige endnu en fødselsdagssang.

Formand Jan Trojaborgs 60 års fødselsdag blev fejret på PEGEPIND, GIRAFFER OG PÆNT TØJ Næstformand Ole Hein ChristenFrydendalsvej med taler og mange gæster. sen tog som dagens første taler udAF PETER GARDE • FOTO: KAARE SMITH

Claus Laage-Thomsen, KLF’s bedste viking, der krydsede Atlanten i Havhingsten i 2007, og havechef Camilla Friedrichsen, begge fra Skolehaverne. 30

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 9. FEBRUAR 2011

gangspunkt i alfabetet, og nævnte for hvert bogstav rammende karakteristika ved formanden – aktiv, blomstrende, cyklende, drilagtig, energisk, forstående, temmelig girafomanisk – og hen mod slutningen talende, talende og atter talende, men også tolerant, udfordrende, velformuleret, xpertvidende, ydende, zoologisk, æstetisk, somme tider øretæveindbydende og åbenmundet. De karakteristiske ord fra Ole Hein blev konkretiseret på gavebordet af de ansatte på Frydendalsvej i form af et ophold med overnatning i Giveskud Dyrepark, hvor formanden inviteres til at passe girafferne en hel dag – dyret med unikt overblik, graciøst benarbejde og dyrerigets største hjerte, der sponsoreres i ZOO af KLF på grund

Ole Hein havde overvejet denne gave til Jan, men var bange for, at han ville opbruge kvoten på et øjeblik. af sine ligheder med lærerstanden – hvad ingen af husets brugere er i tvivl om, for der står snart giraffer i alle vindueskarme. På bestyrelsens vegne udtrykte Ane Lykkegaard, formand for Pædagogisk Udvalg, anerkendelse af formandens talent for at gøre sig på de bonede gulve allerede fra første dag, han blev valgt for mere end 16 år siden. – Jan er ikke bange for at sige sin mening til politikerne og til direktionen, nu er spørgsmålet bare om de lytter tilstrækkeligt til hans kloge ord, sagde Ane, muligvis med adresse til BUF’s administrerende direktør, der havde placeret sig diskret i et hjørne af lokalet. Blandt de karakteristiske begivenheder i Jans formandstid nævnte Ane indførelsen af KLF’s hæderspris, Den Gyldne Pegepind, der var en nyskabelse i kontrast til den nedarvede jante-kutyme, at ingen i lærerstanden kan fremhæves frem for andre, og bemærkelsesværdigt var det, så mange prismodtagere gennem årene, der var mødt op til dagens reception. Blandt andre højdepunkter i Jans formandstid omtalte Ane hans velmente, men vist ikke helt vellykkede opfordring til lærerne om at højne den daglige dresscode på arbejdspladsen, og endelig foreningens modtagelse af Frederiksberg Lærerforening i KLF-husets bedste lokaler på første sal. Og til sidst naturligvis fusionen med DLF.

Hanne Damm, tidligere tillidsrepræsentant på CSV, gav derefter en beskrivelse af Jan på numerologisk grundlag og konkluderede, at her har vi fat i en originalt begavet person, eller muligvis en begavet original, og på baggrund af en numerologisk tværsum på 11 er der tillige tale om en ligefrem magisk person, en født ledertype. Endelig genopfriskede tidligere bestyrelsesmedlem Anne Berglund

25 års bekendtskab og samarbejde med Jan, først som allierede i datidens heftige, partipolitiske fejder: – Du har altid været meget reflekterende og med begge ben på jorden. Det var dengang skideirriterende, at alting skulle vendes og drejes og diskuteres, men i dag sætter jeg stor pris på den omhu, Du har tjent medlemmerne og foreningen på forbilledlig vis, du har gjort et fantastisk arbejde. ■

’Jan er ikke bange for at sige sin mening til direktionen – nu håber vi, at de lytter’, sagde Ane Lykkegaard, og tilsyneladende var Else Sommer i lyttemode. KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 9. FEBRUAR 2011

FAGLIG KOMMENTAR

MARTIN FOLDGAST

NÅR BILLIGST ER BEDST

NIELSVILHELM SØE

AF INGE THOMSEN, MEDLEM AF KLF’S BESTYRELSE

koler i verdensklasse, inklusion af flere specialskoleelever i folkeskolen, øgede faglige krav, flere lektioner i indskolingen. Politiske målsætninger som er på dagsordenen. Problemet er, at det koster. Der er ikke udsigt til, at skoleområdet tilføres penge, snarere tværtimod. Pengene skal findes ved at spare, omprioritere og effektivere. For at finde de manglende penge, er et af budene fra undervisningsministeren, KL, og børne- og ungdomsborgmester Anne Vang, at lærernes undervisningstid skal op. Undervisningsministeren mener, med udgangspunkt i rapport fra Uni-C, som er fyldt med påviselige fejl, at der kan spares 3.000 lærerstillinger ved at sætte undervisningstiden op, så alle lærere underviser, som de lærere, der underviser mest i landet. Hun taler om ’gode’ og ’dårlige’ skoler med udgangspunkt i undervisningstimetallet. KL er i samme boldgade. De kalder det blot de mest og mindst effektive skoler. Ved at omprioritere lærernes arbejdstid, så de underviser mere, tages tiden fra noget andet. Undervisningstimetallet bliver lavere, hvis skolen fx bruger kræfter på pædagogisk udvikling og nytænkning, læseindsats, prioritering af læsevejledere, indsats i forhold til socialt udsatte børn, inklusion og forældresamarbejde. At tale om skoler som gode og dårlige og mest og mindst effektive ud fra, hvor højt undervisningstimetallet er, tager kun udgangspunkt i, at billigt er godt. Der er langt til målsætninger som en skole i verdensklasse, øget inklusion og øget faglighed. Så når Anne Vang siger, at der skal findes penge i næste års budget ved, at lærerne skal have færre møder og undervise mere, kan det tyde på, hun er hop-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 9. FEBRUAR 2011

Fuldt skema får måske snart en ny betydning – alle arbejdstimer omregnet til skemalagte lektioner.

pet på vognen – at billigt er godt. Vi kan håbe, der tænkes over og meldes ud, hvad der så ikke skal prioriteres i den københavnske folkeskole. For man kan ikke blæse og have mel i munden samtidig. ■

OM KK KØBENHAVNS LÆRERFORENING Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85 E-mail: klf@klf-net.dk Hjemmeside: www.klf-net.dk

Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-torsdag: kl. 10-15, fredag: kl. 10-14 Sekretariatschef: Ivan Jespersen Konsulenter: Lene Andersen, Vinni Hertz, Bente Grønbæk Bruun, Anne Lindegård og Henning Søby LÆRERNES A-KASSE Kontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18 Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger. Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS KOLONIER Kontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76 E-mail: kolonierne@kolonierne.dk Hjemmeside: www.kolonierne.dk Kontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15 Forretningsfører: Lars Fabricius, tlf: 35 26 66 13 Konsulent: Vibeke Fraenkel, tlf: 32 54 78 28 Konsulent: Søren Freiesleben, tlf: 38 28 47 87

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS BESTYRELSE Formand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, e-mail: jt@dlf.org Næstformand: Ole Hein Christensen, Galgebakken Sønder 9 16A, 2620 Albertslund, tlf: 43 64 95 31, e-mail: olch@dlf.org Jamal Bakhteyar, Snorresgade 8, st.th, 2300 S, tlf: 28 72 22 84, e-mail: jaba.stp@ci.kk.dk Ane Lykkegaard, Norgesgade 52, 4. tv., 2300 S, tlf: 32 57 10 65, e-mail: anelykkegaard@mail.dk Jan Maslak, Vodroffsvej 50 A, 1900 Frb. C, tlf: 38 11 37 30, e-mail: mas.vns@ci.kk.dk Jane Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09, e-mail: jane@pilegaard.it Kirsten Wahlberg Sørensen, Ved Bellahøj 13 B, 4. tv, 2700 Brønshøj, tlf: 38 60 14 92, e-mail: ks.vas@ci.kk.dk Lars Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 38 28 22 17, e-mail: ls.sir@ci.kk.dk Inge Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81, e-mail: inge@ullestad.dk

UDGIVELSESPLAN 2011

KK 4: 2. marts/uge 9 sidste frist: 18. februar KK 5: 16. marts/uge 11 sidste frist: 4. marts KK 6: 30. marts/uge 13 sidste frist: 18. marts KK 7: 13. april/uge 15 sidste frist: 1. april KK 8: 4. maj/uge 18 sidste frist: 22. april (!) KK 9: 18. maj/uge 20 sidste frist: 6. maj KK 10: 1. juni/uge 22 sidste frist: 20. maj (!) KK 11: 15. juni/uge 24 sidste frist: 3. juni KK 12: 24. august/uge 34 sidste frist: 12. august

ANNONCER Materialet skal være redaktionen på Frydendalsvej 20 i hænde senest 10 dage før pågældende nummer udkommer (mandag kl. 12).

ANNONCEFORMATER OG PRISER I 2011 (EX. MOMS)

Bredde x højde: 1 side 149 x 215 mm: 3.629 kr. 1/2 side 149 x 107 mm: 1.986 kr. 1 spalte 047 x 215 mm: 1.555 kr. 2 spalter 098 x 215 mm: 2.443 kr. 1/2 spalte 47 x 107 mm: 872 kr. 2/2 spalter 098 x 107 mm: 1.555 kr. Bagside 098 x 215 mm: 2.443 kr. Mm-pris: 13,25 kr. 1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr. Ved samlet bestilling af 5 annoncer: 15%.

ABONNEMENT 2011

400 kr. inkl. moms.

DANSK BH.KL.-2. KLASSE

Bogslottet er et oplagt valg for den lærer, der ønsker et system med et solidt fagligt fundament og mulighed for undervisningsdifferentiering.

Den forberedende læsning i børnehaveklassen

Begynderlæsningen i 1. klasse

Den fortsatte læsning i 2. klasse.

Se supplerende materialer på alinea.dk. 1. klasse Børnehaveklasse

2. klasse

Det her system ved, hvad det vil. Der er teoretisk belæg for det, det vil. Og det instruerer klart og enkelt læreren i, hvordan man realiserer projektet Anmeldelse fra Folkeskolen

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

Udgiveradresseret maskinel magasinpost Id nr. 42142 Al henvendelse til: Københavns Kommuneskole, Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

(15704) BS-KK3-2011

Bogslottet tilbyder materiale på tre niveauer: