KK 04-2012

.š%(1+$916 .20081(6.2/( Ȋ 15 Ȋ $35,/

Klods Grethe udlevede sin rolle fuldt ud pĂĽ de skrĂĽ brĂŚdder.

Hun og de andre personer i H. C. Andersens eventyr havde skiftet køn i KildevÌldsskolens opsÌtning.

INDHOLD 02 Klods Grethe og andre helte Hun mødte op med en ged, en krage, en trÌsko og mudder som smørelse.

04 KLF’s nye nÌstformand

08 Jagten pü den forsvundne debat Ligeglad og engageret – tre lÌrere om deres forhold til fagforeningen.

12 Den praktiske dimension ind i skolen Anne Vang har skrevet dagsorden for kommende indsatser.

MAJ CARBONI

06 OK 13 bliver ingen lønfest

LÌrere og en del forÌldre pü Hyltebjerg Skole fik hjÌlp til at kigge nÌrmere pü deres skole med tosprogede elevers øjne – det var en øjenübner, der satte spor.

15 Med tosprogedes øjne PĂŚdagogisk dag pĂĽ Hyltebjerg Skole EOHY HQ DKD RSOHYHOVH IRU GH ËŒHVWH 24 Kommunikation, sjov og relationer Fokus pĂĽ den enkelte og klassekulturen.

40 Kommentar: Yes, we can!

Nu er jeg blevet dygtigere, siger lĂŚrer, der har 40 ĂĽrs jubilĂŚum i ĂĽr.

KK Københavns Kommuneskole udgives af Københavns LÌrerIRUHQLQJ PHG QXPUH §UOLJW ([SHGLWLRQ 'RUWKH 5DVPXVVHQ WOI KK’s mail NN#NN NOI GN Redaktion 3HWHU *DUGH DQVY UHGDNWºU IRU .. RJ NOIQHW GN )U\GHQGDOVYHM )UHGHULNVEHUJ & 7OI 0RELO )D[ -DQ .OLQW 3RXOVHQ -DQNOLQWSRXOVHQ#JPDLO FRP

Forside )RWR 3HWHU *DUGH Layout 3HWHU *DUGH Tryk (OER *UDILVN $ 6 (VVHQ .ROGLQJ Hjemmeside NOIQHW GN :HE PDVWHU -DQ .OLQW 3RXOVHQ 0RELO -DQNOLQWSRXOVHQ#JPDLO FRP Annoncer 3HWHU *DUGH WOI $QQRQFHIRUPDWHU RJ SULVOLVWH ILQGHV EDJHVW L EODGHW

PETER GARDE

28 (OOHEMHUJ Q\ VXQGKHGVSURË‹OVNROH Festlig start med Chris MacDonald.

Det gür ud pü at bygge en pyramide af kroppe, midlet er kommunikation, sjov og relationer, og den højere hensigt er fokus pü personlig udvikling og klassekulturen.

Oplag 4.892 .RQWUROOHUHW DI )DJSUHVVHQV 0HGLH .RQWURO ,661 [

Stof til KK 0DQXVNULSWHU EHGHV IUHPVHQGW S§ PDLO NN#NN NOI GN $UWLNOHU L .. G¨NNHU LNNH QºGYHQGLJYLV UHGDNWLRQHQV HOOHU ./)vV V\QVSXQNWHU %UHYSRVW VHQGHV WLO )U\GHQGDOVYHM )UHGHULNVEHUJ &

Deadline til KK 6LGVWH IULVW IRU LQGOHYHULQJ DI PLQGUH DQQRQFHU RJ NRUW UXEULNVWRI HU $IOHYHUHW WLO SRVWY¨VHQHW PDQGDJ NO QL GDJH IºU XGJLYHO DSULO VHVGDJHQ NÌste nummer Deadline for artikler, lÌngere ind- .. XGNRPPHU PDM lÌg og større annoncer HU VHQHVW IUHGDJ NO WROY GDJH IºU Deadline KK 5 XGJLYHOVHVGDJHQ HU IUHGDJ PDM VH RYHQIRU

LEDER

Vejen til læring og flere små grå

F KK NR. 4 18. APRIL 2012 105. ÅRGANG

or nogle år siden blev Bellahøj Skole med succes højprofileret idrætsskole med en søgning, der overstiger kapaciteten. Nu er der forslag om at omdanne Klostervængets Heldagsskole til idrætsheldagsskole med en linje for elever med særligt idrætstalent.

Seneste skud på stammen er Ellebjerg Skole, der er blevet bevægelses- og sundhedsprofilskole, ligesom de to andre skoler i Sydhavnen, Bavnehøj og den kommende Sydhavnskole skal være noget i samme retning med bevægelse og maritime indslag til glæde for et område af byen, der ikke har fået for meget gennem årene, men dog et ualmindelig velindrettet skaterhus, der inviterer til kropsudfoldelse og saltomortaler.

Københavns Kommune herunder Børne- og Ungdomsudvalget har de senere år haft fat i noget af det rigtige, også med eat-tilbud, produktionskøkkener og kokke, der har flair for både det ernæringsmæssige, gastronomiske og pædagogiske. For ikke at tale om udviklingen af skolehaverne, Københavns Madhus og deres indbyrdes samarbejde.

Udviklingen ligger helt i tråd med, hvad sundhedseksperter har gentaget, og løbende breder budskabet sig i det offentlige rum og på de private baner.

Alligevel foregår det somme tider efter modellen to skridt frem og et tilbage.

På nogle skoler blev der fx etableret eat-ordning og investeret tid og penge, men på grund af utilfredsstillende salgstal set fra en strengt kommerciel vinkel, blev sundhedsinitiativet lukket ned, og nu står faciliteterne til ingen nytte og inviterer til tristhed.

I øjeblikket arbejder BUF med at starte en ny eat-ordning, ikke kun til dem der har råd og en digital kanal til at bestille igennem, men også ’til dem, der har mest brug for den’, som børne- og ungdomsborgmesteren siger, side 14.

Det er i nogen grad med tvedelt hjerte, at skolefolk bakker op om sociale madordninger i en tid, hvor de fleste skolers økonomi er helt elendig. I en vis udstrækning kan et produktionskøkken og et sundhedsprojekt naturligvis gøre

det ud for undervisningsmateriale i flere fag og bliver det forhåbentlig. Men det kan ikke bruges til dækning af udgifter til helt elementær skoledrift fx timer i sprogcenteret, læsevejledning, skolebibliotek og et klippekort til ud-af-husetoplevelser måske med tilhørende motion og andre aktiviteter, der kan kombinere det praktiske og det boglige – side 13.

Da Ellebjerg Skole markerede sit kickoff som sundhedsprofilskole, holdt den kendte motionsfortaler, Chris MacDonald, der også er biolog og muskelforsker ved KU, en blændende forelæsning på skolen. Han beskrev de vigtigste faktorer for læring med udgangspunkt i det nyere syn på hjernen som en muskel, der kan trænes. Et positivt udfald af træningen er betinget af tilstrækkelig søvn, ordentlig kost og rigelig motion – områder der som følge af ændret levevis er blevet forsømt gennem de seneste årtier og som indgår i det årsagsbillede, der er forudsætning for nutidens store folkesygdomme stress og adhd – side 28.

Hvis der er noget om snakken, må man undre sig over, at timetallet til idræt generelt stadig er umådelig lavt, at sundhed og bevægelse kun optræder symbolsk som profiler på et par skoler og ikke er en selvfølgelig del af alle skolers daglige skema.

Det er kendt, at motion har en lindrende og positiv effekt på både psykiske sygdomme og raske sjæle, og næringsrig kost er forudsætning for en sund krop.

Så måske er der overraskende genveje til større og hurtigere inklusion af elever, som frem for alt lider af livsstilssygdomme, der bedre kan kureres af mad, motion og søvn end af den daglige dosis ritalin, fastfood, fladskærm i sofaen og bustransport til specialskolen.

Det må være oplagt med et forskningsprojekt på det område idag, hvor alle taler om forskningsbaseret viden som retningsgiver for folkeskolens arbejde. To skridt frem og et tilbage tæller ganske vist tre på skridttælleren, men kan vi ikke bare aftale tre skridt fremad på det område fra nu af. pg

H.C. Andersen med ombyttede køn.

En begejstret Klods Grethe tvÌrede mudder i hovedet pü oldermanden, mens hendes overlegne søstre og deres livagige heste sü til.

Klods Grethe ankom til slottet med en krage fra biologisamlingen, en levende ged, trĂŚsko og et glas mudder til dyppelse.

7HNVW RJ IRWR 3HWHU *DUGH

2

Klods Grethe og andre helte Indskolingen pĂĽ KildevĂŚldsskolen opfører tolv smĂĽ stykker med NUHDWLYH RSË‹QGVRPKHGHU VDQJH RJ HQ RYHUËŒRG DI Ë‹QH NXVW\PHU

I

ndkolingens tolv klasser pü KildevÌldsskolen sled de skrü brÌdder varme før püske, da hver klasse opførte et lille stykke ved skolens ürlige revy. Gennem et langt forløb har eleverne arbejdet med deres roller, og glÌden ved at deltage og udfylde rollerne lyste ud af dem.

Aftenens program bragte os viden om fra Odense og Skagen til Hawaii, Idyllistan, Uroligstan, Louisianna i HumlebÌk og til havets bund. Undervejs var der møder med et mangfoldigt udsnit af klodens levende vÌsener, fx kunstnere, hekse, troldmÌnd, konger, prinsesser, engle, heste og en ged.

KK ČŠ KĂ˜BENHAVNS KOMMUNESKOLE ČŠ NR 4 ČŠ 18. APRIL 2012

SidstnÌvnte tilhørte ikke Klods Hans, men Klods Grethe, idet de mandlige og kvindelige roller var byttet om og vendt pü hovedet – det var Klods Grethe og hendes to arrogante søstre, der skulle vise deres talegaver for at fü prinsens hünd.

Et fund af en Klods Grethe udfyldte hovedrollen med gennemtrÌngende stemmeføring og strülende frÌkhed. Hun udlevede alle eventyrpersonens innovative püfund, nød med begejstring at tvÌre mudder ud i hovedet pü oldermanden og forstod at svare for sig til prinsens store tilfredshed.

Men hvem havde dog fundet pĂĽ at lade

kvinder indtage hovedrollerne – var det inspireret af den nærliggende 8. marts?

– Det kom bare. Alting behøver ikke at være det samme altid, svarer klassens dansklærer Michelle Girardin, der fortæller, at eleverne selv bød ind på, hvilke roller de kunne tænke sig, og desuden kender de jo hinandens stærke sider.

– Inde i hestene gemte sig for eksempel to meget generte elever, der ikke skulle sige replikker, mens Klods Grethe jo slog sig løs med høj stemme, fortæller 1.v’s lærer.

Ejerskab for projektet En drabelig skattejagt over land og hav var skrevet af 1.y. De havde brainstormet over handlingen og skrevet hovedpunkter på tavlen, hvorefter en voksen skrev historien, der senere blev skåret ud i replikker sammen med eleverne.

– Vi lagde så meget som muligt i hænderne på eleverne, for at de skulle føle ejerskab til projektet. De var selv med til at bestemme rollerne, og vi lavede et replikhefte, som eleverne øvede sig med derhjemme, fortæller 1.y’s lærer Nita Holm.

Eleverne havde også lavet sange, der som en virkningsfuld pointe blev sunget på kendte melodier til børnesange.

Idyllistan og Uroligstan inkluderede blandt andet sangens kraft og strategier for konflikthåndtering.

Om at finde udveje i en konflikt Ulmende stridigheder mellem befolkningerne i de to lande, Idyllistan og Uroligstan, tegnede til at udvikle sig alvorligt, men – og det kan jo ikke siges for tit – nogle hovedpunkter i strategier for konflikthåndtering blev med held repeteret af de optrædende, ’man må ikke slå, man må ikke spytte eller sparke, og iøvrigt er krig forbudt’.

Bemærkelsesværdigt for alle aftenens opførelser var de usædvanligt fine kustymer og rekvisitter, som lærere, forældre og en gennem længere tid opbygget teatergarderobe står bag.

Min sidemand på lægterne, en meget stor arabisk udseende far, der mødte talstrækt op med hele familien, kluklo fra start til slut, og han klappede begejstret sammen med resten af de mange forældre i salen , da tæppet faldt. ■ KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 4 ȩ 18. APRIL 2012

3

KØ B E N H AV N S LÆ R E R F O R E N I N G

Ny næstformand i KLF Valget til næstformand er afgjort – nu venter valget til bestyrelsen, hvor der er stemmeoptælling på fredag 20. april.

F

7HNVW RJ IRWR 3HWHU *DUGH

redag før påskeferien var dagen, hvor stemmerne ved valget til næstformand i KLF blev talt op. Resultatet blev som bekendt, at Lars Sørensen blev foreningens nye næstformand. Et kampvalg rummer altid en særlig spænding – kan en tilløbende højdespringer klare overliggeren og passere en veteran med mangeårig erfaring?

Sådan blev det ikke, men KLF-formand Jan Trojaborg lykønskede udfordreren Henrik Persson, fordi han havde givet valget den rensende effekt, som følger af et kampvalg.

– Det var modigt af dig at stille op mod en erfaren rotte, og jeg ved, at de er glade

Stemmeoptællingens dirigent, Flemming Barfred, adm. leder ved Hyltebjerg Skole, styrede optællingen.

på din skole, fordi du fortsætter som skolebibliotekar og fast mand derude, og forhåbentlig som dirigent ved foreningens generalforsamlinger og møder for tillidsrepræsentanter, sagde Jan Trojaborg og lykønskede derefter Lars Sørensen med valget til næstformand.

– Du har mange års erfaring som medlem af vores bestyrelse, nu også en plads i DLF’s hovedstyrelse, du har et stort netværk, og jeg ser frem til vores samarbejde, der ligger mange opgaver foran os, sagde Jan Trojaborg og nævnte, at han nu har haft fornøjelsen af flere dygtige næstformænd med vidt forskellige kompetencer.

Om den ikke alt for høje stemmeprodent på 48,5 sagde formanden, at hvis man anslår, som erfaringen tilsiger, at kun 25 procent af pensionisterne har afgivet stemme og ser bort fra pensionister, der ikke har stemt, så ligger stemmeprocenten omkring 60 for de aktive medlemmer, og det er ikke dårligt.

Topstyring ikke godt – samarbejde giver bedre resultater

Hjælpedirigent Frank Selch, TR på Kastelsvejens Skole, var med for første gang, og det højt specialiserede arbejdsredskab til opsprætning af konvolutter lagde sig hurtigt til rette i hans hånd.

4

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 4 ȩ 18. APRIL 2012

Lars Sørensen takkede for tilslutningen til sit kandidatur og sagde: – Jeg er sikker på, at vi får et godt samarbejde, skønt vi ikke nødvendigvis er enige på alle punkter, men sådan skal det jo også være.

Han så også frem til et godt samarbejde med KLF’s sekretariat og bestyrelse og med Henrik Persson som dirigent og i andre sammenhænge.

Er der særlige opgaver, der påhviler næstformanden?

– For næstformanden er der en del for-

beredelse af bestyrelsesmøder og samarbejde med de andre organisationer i hovedsamarbejdsudvalget.

– Desuden skal jeg arbejde for foreningens gennemslagskraft, så andre lytter til os og vores dagsordener. Vi skal arbejde for, at det hele ikke bliver for topstyret.

Topstyret på hvilke områder?

– Sommeruniversitetet er et eksempel, hvor toppen, politikerne og nok også forvaltningen, har besluttet, at det er en god idé. Der er bestemt gode ting i sommeruniversitetet, problemet er bare, at lærerne ikke er blevet inddraget i forarbejdet, og at kvaliteten kunne have været meget højere, hvis vi var inddraget.

Hvordan højere kvalitet?

– Ved at det var nogle kursusdele, som lærerne kunne søge, fordi det var det, de havde brug for. Inden for vidtgående specialundervisning er der fx nogle helt andre behov, end der er inden for almenundervisningen, og indtil videre er der ikke noget der tyder på, at de bliver tilgodeset.

– Jeg vil også sige, at indtil sommeruniversitetet blev besluttet, så vi meget på, hvordan de overordnede rammer var, og når det nu er besluttet, har vi brug for at se på indholdet. I det arbejde har formanden en plads.

– Topstyring fører sjældent meget godt med sig, ting der sker i samarbejde, giver som regel en højere kvalitet, understreger Lars Sørensen.

Mellem alle udfordringerne ser du så også positive træk i udviklingen?

– En positiv nyskabelse er skolesocialrådgiverne, og i forhold til specialreformen bliver der meget tænkt i at skabe en organisation, der er i stand til at inkludere flere elever. Der kommer ressourcecentre på skolerne, og der bliver et samarbejde om, hvordan opgaverne kan løses bedst muligt for den enkelte elev. Som udgangspunkt er det positivt, men det er svært at forudsige, hvordan det lander.

Du kommer selv fra en specialskole, er der mange af jeres elever på Skolen i Ryparken, der bliver inkluderet i almenskolen?

– Der er, som jeg har forstået det på Anne Vang, lagt et snit, så elever med et funktionsniveau under halvdelen af deres alder, ikke skal inkluderes. Dem der er

tænkt inkluderet, er normalt begavede elever med autisme, Aspergers og adhd – altså nogle af de elever der går på Frejaskolen, Peder Vedels Gade og Skolen i Charlottegården.

Lars Sørensen blev valgt ind i KLF’s bestyrelse i 1998 og har haft plads siden da.

Sidste år blev han indvalgt i Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse. ■

Lars Sørensen, Skolen i Ryparken, er valgt til næstformand i KLF.

Resultatet af afstemningen ved næstformandsvalget Udleverede stemmesedler: 4.820 stk.

Stemmeprocent: 48,5 % Antal indkomne stemmesedler: 2.340 stk.

Heraf ugyldige: 3 stk.

Antal gyldige stemmesedler: 2.337 stk.

Heraf blanke: 100 stk.

Stemmerne fordelte sig således: Henrik Persson: 716 stemmer Lars Sørensen: 1521 stemmer

Helen Hauberg og Jens Chr. Rasmussen er i gang med konvolutterne sammen med de to andre stemmetæller Kirsten Staun og Unna Jønck.

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 4 ȩ 18. APRIL 2012

5

OVERENSKOMST 2013

Ingen udsigt til lønfest Omverdenssituationen tilsiger ikke store lønmÌssige forhübninger for en gunstig overenskomstfornyelse – arbejdsmiljø og kompetenceudvikling bliver fremtrÌdende emner.

F

$I -DQ 7URMDERUJ IRUPDQG for KLF

em ürs krise har sat sine tydelige og triste spor. GÌldskrise, voksende arbejdsløshed og fyring af offentligt ansatte herunder tusindvis af danske lÌrere. Sü selv om formand for DLF, Anders Bondo Christensen, slog fast, at Danmarks økonomi er ok med overskud pü betalingsbalancen, var det ikke et opmuntrende billede, han tegnede af omverdenssituationen og dermed forhübningerne til en gunstig overenskomstfornyelse til nÌste ür.

Mange hundrede tillidsreprÌsentanter lyttede opmÌrksomt pü det første regionale TR-møde om OK 13, der blev afholdt 21. marts pü Hotel Radisson pü Amager. – Der foregür en intern devaluering i den offentlige sektor, nür man ikke kan devaluere kronen pü grund af Euro-afhÌngigheden, forklarede formanden i en lang og grundig redegørelse.

LÌrerne er under pres med de mange fyringer, KL’s (Kommunernes Landsforening) og regeringens ønsker om, at lÌrerne skal undervise mere og kommunernes generelle smalhals. For at modvirke KL’s sükaldte partnerskab, der gür ud pü at forringe arbejdstidsaftalerne rundt om i landets kommuner, har hovedstyrelsen netop bevilget en ’intern kassekredit’, hvor man kan trÌkke op til 10 mio. kroner for at assistere kredse med behov for støtte mod forringelser.

Kvalitet i undervisningen I stedet for at resignere lĂŚgger Bondo og

6

KK ČŠ KĂ˜BENHAVNS KOMMUNESKOLE ČŠ NR 4 ČŠ 18. APRIL 2012

DLF’s hovedstyrelse op til at gü i front, at gøre os uundvÌrlige og til at hacke os ind pü dagsordenen under mottoet ’Kvalitet i undervisningen’. Derfor formuleres kravet süledes: �Sikring af, at lÌrerne m.fl. har de nødvendige kompetencer til at løse undervisningsopgaven kvalificeret�.

Oversat betyder det, at lÌrerne skal have en ordentlig grunduddannelse, og at alle lÌrere skal have mulighed for efterog videreuddannelse. Ved overenskomsten i 2008 blev det aftalt, at alle lÌrere har ret til en uddannelsesplan. Det er nÌppe sket, men det var første trin i kampen for at vinde ret og pligt til efteruddannelse for alle.

Efter andet krav lyder: �Sikring af, at lÌrerne m. fl. kan leve op til kravene i folkeskoleloven/lovgivningen�.

Heri ligger blandt andet, at der skal vÌre de rette faciliteter til at kunne gennemføre en kvalificeret undervisning med det nødvendige frirum.

Reallønnen holdes nÌppe OK 08 gav lønstigninger over tre ür pü 12,8%. Det betød reallønsfremgang. Fordi OK 11 gav uhørt lave lønstigninger første ür, og fordi lønningerne pü det private omrüde faldt, er vi havnet i en situation med fald i reallønnen, sü perioden gür i minus.

Der er ikke udsigt til forbedringer efter, at der netop er lavet aftaler pü LO-omrüdet med indbygget mindre købekraft. Det afholder os naturligvis ikke for at stille de klassiske lønkrav.

DÊt forklarede formand for overenskomstudvalget i DLF, Gordon Madsen, den store forsamling af tillidsfolk. For at undgü lønefterslÌb i forhold til de privatansatte, der for manges vedkommende kan opnü lønforbedringer pü de enkelte arbejdspladser, gentager vi kravet om at blive justeret i forhold til dette. �Reguleringsordningen bevares sü lønudviklingen følger lønudviklingen pü det private arbejdsmarked�, er formuleringen af kravet, som er ekstra vigtigt i den nuvÌrende krisesituation.

Det andet hovedkrav er: �Generelle procentvise lønstigninger med henblik pü sikring af reallønnen�.

Inklusion og arbejdsmiljø Med udsigten til lave lønstigninger er der behov for forbedringer på andre områder.

Det gælder især den omsiggribende inklusion, der i mange kommuner har karakter af besparelse. Der lægges derfor op til, at der gennemføres diverse indsatsprojekter i den kommende periode.

En konsekvens af forringelsen af efterlønnen er, at de ansatte på skolerne skal blive længere på arbejdsmarkedet. Der stilles derfor OK-krav om, at der sker en væsentlig forbedring af arbejdsmiljøet og de fysiske rammer, hvilket også vil indgå i de forestående trepartsforhandlinger.

nisteriet er så godt som renset for fagfolk med indgående, selvoplevet kendskab til skolen. Som Dorthe Lange udtrykte det: ”Der er mere god vilje end viden”.

Det opløftende er, at ministeren anerkender betydningen af at inddrage de mennesker, der også skal udføre arbejdet i praksis. Dette arbejde løber parallelt med drøftelserne om en evt. revidering af eller reform for folkeskolen. Det bliver spændende at se, hvor langt ambitionerne og økonomien rækker. ■ Se også den nye hjemmeside: www.nynordiskskole.dk

DLF-kampagne Vi skal slå det vigtige tema om kvalitet fast i offentlighedens bevidsthed, forklarede kommunikationschef Allan Andreasen. Det skal ske i de store aviser med flere dages gentagne budskaber i varierede former. Men det skal i høj grad også ske regionalt og især i de lokale aviser og medier.

Allan Andreasen appellerede derfor til TR’erne om at være med til at rejse kvalitetsdagsordenen hjemme i kredsen og være med til at fortælle de gode historier fra skolerne og være flittige til at skrive læserbreve, som mange mennesker læser.

Ny Nordisk Skole Folkeskolen bliver i det store udland beundret for kvaliteter i form af demokratisk dannelse, elevernes og forældrenes medbestemmelse, enhedsskolen og klassen som omdrejningspunkt. Disse værdier skal indgå i Børne- og undervisningsminister Christine Antorinis spændende projekt Ny Nordisk Skole.

For første gang i over 10 år bliver skolens aktører og DLF inddraget i udviklingen af skolen. Dét redegjorde næstformand Dorthe Lange for ved afslutningen af mødet, idet hun sammen med direktør i DI Lars Goldschmidt står i spidsen for en nedsat kommission, der skal give kvalificerede bud på et sammenhængende forløb for børn fra vugge til ungdomsuddannelse.

Det er der også hårdt brug for, idet mi-

Løn og pension Reguleringsordningen bevares så lønudviklingen følger lønudviklingen på det private arbejdsmarked Generelle procentvise lønstigninger med henblik på sikring af reallønnen ATP-satsen skal forhøjes til A-sats for alle, der ikke er på A-sats Forhandling af midlerne i specialundervisningstillæggene Et permanent og velfungerende lønsystem for ansatte på de frie skoler Kvalitet i undervisningen Sikring af, at lærerne m.fl. har de nødvendige kompetencer til at løse undervisningsopgaven kvalificeret Sikring af, at lærerne m. fl. kan leve op til kravene i folkeskoleloven/lovgivningen Iværksættelse af konkrete initiativer (indsatsprojekter), der sikrer at inklusionsopgaven kan løses kvalificeret Forbedret arbejdsmiljø Iværksættelse af konkrete initiativer (indsatsprojekter), der styrker forudsætningerne for, at lærere m. fl. kan blive længere på arbejdsmarkedet gennem forbedret arbejdsmiljø Forbedrede fysiske rammer for at kunne løse opgaverne på arbejdspladsen Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov Indgåelse af en overenskomst på USB/STU-området Røde Kors lærere Indførelse af mellemledere

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 4 ȩ 18. APRIL 2012

7

KLF OG MEDLEMMERNE

Jagten på den forsvundne debat Københavns Lærerforening oplever en dalende deltagelse i foreningens aktiviteter. Færre lærere deltager i generalforsamlinger, medlemsmøder og den faglige debat.

Vi har spurgt på en skole, hvorfor mange lærere fravælger fagforeningsaktiviteter, og KLF’s formand kommenterer.

7HNVW RJ IRWR -DFRE 1ºKU 6FKXEDUW

K

øbenhavns Lærerforening flyttede for et par år siden den årlige generalforsamling fra torsdag til fredag med en efterfølgende fest samme aften.

Foreningen kommunikerer via facebook, youtube, sms og har fra årsskiftet lanceret en moderniseret hjemmeside, der også kan tilgås via smartphone.

Alligevel oplever foreningen, at medlemmerne ikke ligefrem kommer vælten-

”Det er afgørende for engagementet, at lærerne ved, hvad de kan bruge fagforeningen til. Og det hænger tæt sammen med, om foreningen er optaget af at finde ud af, hvilke behov og ønsker lærerne har.”

8

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 4 ȩ 18. APRIL 2012

de i hobetal for at være aktive.

Har KLF forsømt at inddrage og give sine medlemmer indflydelse?

Har foreningen været for sent ude med at kommunikere på de medieplatforme, dens medlemmer bruger?

Eller er lærerne pressede af en stigende arbejdsbyrde og alt for mange møder?

Det nytter ikke Der er mange holdninger til, hvorfor KLF ikke formår at aktivere flere af sine medlemmer. Formand for KLF, Jan Trojaborg, giver følgende forklaring: – Lærerne oplever et langt hårdere arbejdspres end tidligere. Der er fx indført nationale test og elevplaner hen over hovedet på lærerne og deres organisationer.

Han mener, at de sidste ti års borgerlige styre har affødt et politisk klima, der ikke har levnet plads til reel dialog og indflydelse for lærerne og de faglige organisationer.

– Når folk oplever, at de ikke bliver hørt, kan det give sig udslag i apati – ’ingen lytter til vores bekymringer og holdninger, så det nytter jo alligevel ikke at

engagere sig’ – og måske smitter denne holdning også af på medlemmernes engagement i fagforeningerne, siger Jan Trojaborg.

Bliver ikke hørt Hvad siger lærerne selv? KK møder tre lærere på Brønshøj Skole til en snak om fagpolitik og engagement.

Skolen har været igennem nogle turbulente år med mange lederskift og rod i økonomien. Og denne eftermiddag i marts ser skolebygningerne da også noget prøvede og triste ud.

Skolegården ligger øde hen. Et glemt stilehæfte hvirvles rundt i støvet af den sidste vintervind, og i et hjørne dukker en halvflad fodbold op. Indenfor er de lange halvmørke gange tømt for ivrige og larmende børnestemmer. Kun på lærerværelset er der endnu aktivitet.

– Mange føler, at det ikke betyder noget, om de deltager i fagforeningsarbejdet. De har en oplevelse af, at ingen lytter

til dem, og at de ikke har reel indflydelse, svarer Birgitte Pedersen på spørgsmålet om, hvorfor stadigt færre lærere er aktive i fagforeningen.

Birgitte Pedersen har 13 års erfaring som lærer. Hun har været tillidsrepræsentantsuppleant i fire år, og hun er nyvalgt tillidsrepræsentant (TR) på Brønshøj Skole.

Birgitte Pedersen, lærer og tillidsrepræsentant på Brønshøj Skole, er aktiv i fagforeningen, fordi hun vil have indflydelse i fagpolitiske spørgsmål, der direkte påvirker lærernes arbejdsforhold.

Engageret TR, ligeglad lærer Birgitte Pedersen fortæller, at der til de fleste lokale KLF-møder på skolen møder mellem 5 og 15 lærere op ud af 45.

– Det er lidt svært at få kolleger til at dukke op til møder i den lokale KLF-afdeling. Som TR vil jeg arbejde målrettet for at involvere flere lærere i lokale problematikker. Jeg vil have lærerne til at opleve, at de gennem vores KLF-afdeling er med til at beslutte vigtige ting på skolen.

– Lærerne skal føle, at jeg som TR er deres repræsentant både på skolen og i fagforeningen, siger Birgitte Pedersen.

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 4 ȩ 18. APRIL 2012

9

ting, vi kan komme igennem med, som for eksempelvis nogle få procents lønstigning eller lidt mere sikkerhed i ansættelsen.

Conni Pedersen mener, at det er afgørende for engagementet, at lærerne ved, hvad de kan bruge foreningen til. Og det hænger tæt sammen med, om foreningen er optaget af at finde ud af hvilke behov og ønsker, lærerne har.

KLF på Facebook

Kim Juul Jensen, lærer på Brønshøj Skole, synes, at lærerne har gode arbejdsforhold, og han prioriterer undervisningen og et godt forældresamarbejde frem for fagforeningsarbejde.

Men ikke alle på lærerværelset er så engagerede i det fagpolitiske arbejde.

– Jeg er ligeglad med fagpolitik og fagforeningsspørgsmål, siger Kim Juul Jensen og forklarer, at han primært er medlem af fagforeningen for at kunne få faglig bistand.

– Nu har jeg arbejdet som lærer i fem år, og jeg ved, at man kan risikere at blive involveret i en eller anden uheldig sag.

Hvis det skulle ske, er det godt at kunne få hjælp fra fagforeningen, siger han.

Tid og overskud Conni Pedersen har været lærer i 18 år.

Hun har tidligere været meget aktiv i fagforeningssammenhænge. Men efter at hun er blevet alenemor, er der mindre tid og overskud til at deltage i fagforeningsaktiviteter. Conni forklarer, hvorfor hun mener, at mange lærere ikke er aktive i fagforeningen: – Jeg tror ikke, at lærerne ser det samme behov for at kæmpe for forskellige sager som tidligere. I dag er det ofte ret små

10

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 4 ȩ 18. APRIL 2012

Jan Trojaborg ser også muligheder for forbedringer her. For når Muhammed ikke vil komme til bjerget, må bjerget komme til Muhammed.

– Hvis vi skal gribe i egen barm, har vi nok gennem de sidste par år forsømt at tage ud på skolerne og møde lærerne dér, hvor de er og tage debatten og dialogen med dem, siger Jan Trojaborg og uddyber: – Det er svært at trække lærerne til medlemsmøder, når det foregår ude i byen, men for et par år siden havde vi faktisk gode resultater med at holde møder lokalt på skolerne. Her deltog langt flere lærere, og vi fik nogle gode og givtige debatter.

I april måned fremlægger KLF et udkast til en ny kommunikationsstrategi for foreningen.

– Vi skal blive endnu bedre til at være dér, hvor vores medlemmer er. Hvor debatten tidligere har foregået i eksempelvis fagbladene, er den i dag rykket andre steder hen, fx på facebook. Og KLF er faktisk på facebook, men 239 likes ud af cirka 3.000 erhvervsaktive medlemmer er jo ikke noget at prale af.

– Jeg ser frem til at komme ud og diskutere den nye kommunikationsstrategi med vores medlemmer og høre dem, hvordan vi kan komme i dialog med endnu flere af de københavnske lærere, siger Jan Trojaborg. ■ KLF’s nye kommunikationsstrategi er på dagsordenen ved det ordinære TR-møde 19. april, og et udkast findes i TR-skrivelse nr. 60 på foreningens hjemmeside: klfnet.dk/TR og AMR/TR-udsendelser.

Red.

K L F ’ S KO M M U N I KAT I O N S P O L I T I K

KLF’s bestyrelse har i snart to år diskuteret, hvordan kontakten mellem forening og medlemmer samt den øvrige omverden skal praktiseres. Ved mødet for tillidsrepræsentanter torsdag 19. april præsenteres et udkast til foreningens kommunikationspolitik med en præcisering af, hvilke medier der skal indgå.

Foreningens mediemæssige platforme

KLF’s kommunikation skal både informere om fx løn og aftaler og være dagsordensættende, debatterende, relationsudviklende og identifikationsskabende. Se facts om løn, pension, aftaler og ansættelsesregler på klfnet.dk

KLF’s kommunikationspolitik KLF’s kommunikation skal være lettilgængelig og tidssvarende, præget af åbenhed, professionalitet og kvalitet, hedder det i udkastet.

D

e tider er slut, hvor de tjenestemandsansatte kommunelærere sad spændt og ventede på, at Københavns Kommuneskole skulle dumpe ind ad brevsprækken, mens Pressens Radioavis med autoritet docerede sandheden om verdens gang.

Man behøver faktisk slet ikke at gå så langt tilbage, før tiderne sluttede. På ganske få år har mediebilledet flere gange vendt 180 grader. Forvirringen har været stor, for hvordan skal man overhovedet kommunikere med andre i en tid, hvor talrige trådløse informationskanaler sender på kryds og tværs?

Teknikken har udviklet sig og etaterne har afviklet sig, ikke mindst postvæsenet, der engang var en selvfølgelig statslig service. Nu er virksomheden nærmest det modsatte på alle områder, og exorbitante portostigninger har jaget både brev- og bladkunder langt væk.

I udkastet beskrives målet for KLF’s kommunikationspolitik, hvad medlemmerne som ansatte og fagligt engagerede har brug for, og hvad KLF som medlemmernes organisation har brug for.

KLF’s mediemæssige kommunikationsveje beskrives således: 1) KK er medlemmernes magasin karakteriseret af høj troværdighed. Bladet er en direkte hilsen fra foreningen til det enkelte medlem. Det udkommer én gang månedligt, i alt 10 gange årligt.

2) Hjemmesiden – som er fornyet i januar 2012 – serverer både grundlæggende oplysninger om foreningen og dens virke, lærerjobbet og er aktuel med nyheder, historier fra skolerne, de øvrige arbejdspladser og det politiske liv, enkelte udvalgte debatindlæg mv. Den fungerer også som foreningens vidensbank, hvor TR og medlemmer kan hente regelsæt m.v.

3) KLFTV giver med jævnlige reportager i et tæt samvirke med blad og hjemmeside et levende billede af de mange forskellige virkeligheder, vi er en del af.

4) Facebook der giver mulighed for debat og interaktivitet.

5) TR-skrivelser som leverer solide og relevante oplysninger fra foreningen af faglig karakter.

6) Pressemeddelelser rettet mod offentligheden.

7) Nyhedsbreve via sms til såvel TR’ere som medlemmer.

8) Mailservice – nyheder, arrangementer, henvisninger til alle der ønsker det.

9) Høringer om aktuelle emner.

Hele udkastet finder du på KLF’s hjemmeside: klfnet.dk/TR og AMR/TR-udsendelser/ Nr. 60. pg

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 4 ȩ 18. APRIL 2012

11

U N G D O M S KO M M I S S I O N E N

Der bliver ingen job til uuddannede – derfor!

Skolemad, erhvervsorientering og mentorordning står højt på GHQ SROLWLVNH GDJVRUGHQ IRU DW EULQJH ˌHUH JHQQHP HQ XQJdomsuddannelse. Den kreative, praktiske dimension skal med i folkeskolen, siger børne- og ungdomsborgmester Anne Vang med henvisning til Ungdomskommissionens anbefalinger i sidste måned. Mentorordningen bliver et vigtigt led i at følge de unge til dørs, og den skal derfor styrkes og koncentreres.

7HNVW RJ IRWR 3HWHU *DUGH

12

I

dag er det sådan, at hvis ikke man har en uddannelse, er man marginalitetstruet, mindre lykkelig, mindre sund, tjener færre penge og har kortere levetid.

Der er så meget, der er forbundet med uddannelse, at det er nødvendigt, at så mange som overhovedet muligt gennemfører en, siger en determineret børne- og ungdomsborgmester Anne Vang.

Hun nedsatte for et år siden Ungdomskommissionen, der i februar offentliggjorde en række detaljerede forslag til, hvordan skoler og uddannelsessteder kan hjælpe flere elever til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

– Vi kender så at sige allerede de unge, der falder fra, og det må vi handle på. Vi skal simpelthen samle dem op og få dem med. Der er blandt andet et stort frafald, fordi nogle erhvervsuddannelser ikke er ungeparate. Det store aldersspænd blandt de unge på uddannelserne skal vi måske formindste ved at lave ungeklasser og campusmijøer, siger Anne Vang, der vil sætte ind med en mere målrettet indsats i folkeskolens ældste klasser.

–

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 4 ȩ 18. APRIL 2012

Uddannelse er nåleøjet til job Med henvisning til professorerne Per Fibæk Laursen og Steen Hildebrandts bog ’Når klokken ringer ud’ fremhæver Anne Vang, at vi stadig har industrisamfundets folkeskole fra dengang, det var ok, at der var 20 procent af en årgang, der blev ufaglærte.

– Dem er der ikke arbejde til længere, og derfor har vi nu en målsætning om, at 95 procent af en årgang skal gennemføre en uddannelse.

– Det eksperterne har kredset om er, hvordan vi får drengene med, og hvordan vi får dem med, der lærer på en anden måde end ved at sidde stille på en stol – men snarere ved selv at bygge stolen.

Anne Vang medgiver, at opgaven ikke er så ligetil i en verden med trinmål og standardisering. Sløjd og håndarbejde er fortid på seminarierne og hiver efter vejret inden for folkeskolens fagrække.

Andre veje end gymnasiet Elevernes lærere, politikerne og skolernes administratorer har studentereksamen, de

boglige fag har høj status og gymnasiasterne kaldes blomsten af Danmarks ungdom. Det kræver på den baggrund nærmest en møsterbrydningsindsats af eleverne at vælge en faglig erhvervsskole.

– Otte procent af gymnasieeleverne ender med slet ikke at bruge den gymnasiale uddannelse til noget overhovedet, og de bliver ungdomsarbejdsløse. Fjorten procent af dem tager en erhvervsuddannelse bagefter. Vi ender med at have tyve procent siddende i en gymnasieklasse, der ikke burde have været der, siger Anne Vang og påpeger, at nogle af de unge skulle have haft hjælp til at få øjnene op for andre ungdomsuddannelser.

– Det er et problem for dem, hvis de havner på den forkerte hylde og føler sig som fiaskoer. Og det er i høj grad også et problem for erhvervsuddannelserne, for de oplever i øjeblikket, at nogle unge søger ind som 16-årige, mens andre vil starte som 21-årige efter gymnasietid og et par år som ungdomsarbejdsløse.

– Det store aldersspænd gør det meget svært for uddannelsesstederne at lave attraktive ungdomsmiljøer, og det betyder igen, at der ikke er den sociale sammenhængskraft, der får eleverne til at holde fast og fuldføre, også når det er lidt hårdt, lyder Anne Vangs vurdering.

Nyt valgfag og undervisningsdifferentiering Brobygning er en velkendt del af vejledningsarbejdet, og den er ifølge børne- og ungdomsborgmesteren nogle steder en stor succes, mens den i andre tilfælde mere går ud på, at nogle elever observerer den undervisning, der foregår på den pågældende ungdomsuddannelse.

– Her er det tanken, at de unge fremover skal følge et forløb, der er tilrettelagt netop for dem. De skal bruge deres hænder og få den forståelse, at hvis man skal bygge en stol, så er det ret nødvendigt, at man kan beregne en vinkel. Det er derfor, det praktiske og det boglige skal kombineres.

– Den røde tråd er, at børn lærer forskelligt, og derfor skal vi have øget det kreative, praktiske i folkeskolens undervisning. Vi skal skabe mulighederne for,

at vi får de svageste med på vognen samtidig med, at der er udfordringer til de stærkeste.

– Den del af faglighedspakken, der handler om undervisningsdifferentiering, og som vi sætter fokus på i sommeruniversitetet, sigter ikke kun på overbygningen, men også på de yngre elever, fastslår Anne Vang.

Mentor – en betydende voksen En anden vigtig anbefaling i Ungdomskommisssionens rapport er mentorordningen. Den skal rettes til, så en ung kun får én mentor, der følger og vejleder.

– Anbefalingen lyder på, at alle unge har ret til en betydende voksen. Mange un-

Børne- og ungdomsborgmester Anne Vang: – De unge skal følge et forløb, der er tilrettelagt netop for dem. De skal bruge deres hænder og få den forståelse, at hvis man skal bygge en stol, så er det nødvendigt, at man kan beregne en vinkel.

– Det er derfor, det praktiske og det boglige skal kombineres.

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 4 ȩ 18. APRIL 2012

13

Anne Vang: – De skal bruge deres hænder og få den forståelse, at hvis man skal bygge en stol, så er det ret nødvendigt, at man kan beregne en vinkel.

– Det er derfor, det praktiske og det boglige skal kombineres.

14

ge har oplevet at møde en læremester, der har haft stor betydning for dem. Det kan være en klubpædagog eller en lærer, der netop har set ham eller hende. Somme tider er det små ting, der har betydning for, om den unge kommer ind på den rigtige bane, siger Anne Vang.

Ungdomskommissionen anbefaler, at en ung skal have én fast voksenkontakt og ikke som nu, hvor unge kan have flere fra fx skole, det sociale system, beskæftigelsescenteret og erhvervsuddannelsen. Det kan være forvirrende at have flere kontaktpersoner, og det kan være katastrofalt, hvis en ung kun har en fast støtte på erhvervsuddannelsen – hvis han falder fra på skolen, står han uden kontaktperson.

– Mentorindsatsen skal samles i et koordineret system, hvor den unge så at sige bliver visiteret til en mentor. Den pågældende mentor frikøbes fra sin faste beskæftigelse for at udfylde sin mentoropgave i det antal timer, man vurderer, der er behov for. Vigtigt er det også at sørge for, at mentoren er en person, som den unge virkelig klikker med, for man skal ikke underkende betydningen af den personlige kemi, påpeger Anne Vang.

Mentorordningen etableres som et samarbejde mellem Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen. ■

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 4 ȩ 18. APRIL 2012

EAT – næring til læring Børne- og Ungdomsudvalget arbejder i øjeblikket med to modeller, der skal udbrede EAT på de københavnske skoler.

– Jeg mener, det er vigtigt at give pengene til det, der er kernen, og det at gøre eleverne læringsparate er en kerneydelse, ligesom undervisningstimer og efteruddannelse af lærerne.

– Eleverne skal være parate til at lære, og det er de kun, når de har fået noget ordentligt at spise, siger børne- og ungdomsborgmester Anne Vang.

Er elevernes mad ikke et forældreansvar?

– Jo, og det er netop derfor, vi gerne vil nå netop de børn, der ikke får mad med hjemmefra. Det er også dem, der ikke har fået morgenmad. Vi skal finde frem til en madordning, der når dem, fastslår Anne Vang og understreger, at hun ikke mener, at forældrekærlighed ligger i en ’rugklapper og en ostehaps’ – ordningen har altså ikke noget med kærlighed at gøre, men ernæring.

Også eat til dem der har mest behov Udvalget arbejder derfor med to modeller, der begge har differentieret betaling for mad på skolen. Elever fra hjem med lav husstandsindkomst skal have maden gratis, mens prisen kan være 5 eller 10 kroner pr. måltid for mere velaflagte familier. Og så vil borgmesteren gøre op med bestilling via computer, for den metode er det ikke alle familier, der mestrer.

Den lille af de to aktuelle eat-modeller går ud på at lave differentierede priser på de skoler, der allerede har en eat-ordning, mens den store og dyrere går ud på at udbrede eat til alle skolerne, hvor det rent praktisk kan lade sig gøre.

– Den store model bliver naturligvis dyrere, men det ligger mig stærkt på sinde at udbrede madordningen, fordi det kan ændre noget at have eat ikke bare til dem, der har råd, men også til dem, der har mest brug for det.

TOSPROGET I KØBENHAVN

”Hvad kunne I tænke jer?” spurgte han. ”Jeg vil gerne sydpå til solen,” sagde Ida. Jan ville gerne på skiferie.

Selv om mange af dansklærerne selv har brugt bogen i undervisningen, kommer flere med overraskede udbrud og højlydte kommentarer, mens de understreger ord og sætninger på kopierne. Efter at have hørt på dagens oplægsholdere har de nemlig fået et nyt syn på teksten: De tosprogedes. Og det er noget af en aha-oplevelse for mange af dem.

– Hele universet er jo etnisk dansk middelklasse, hvor kernefamilien sidder rundt om bordet og vælger, hvilken ferie de skal på. Det er jo slet ikke genkendeligt for alle eleverne. Nogle af dem har måske aldrig været på ferie, men besøger familien i Makedonien hvert år, siger en af lærerne.

I mindre grupper diskuterer lærerne, hvad der kan være specielt svært at forstå for tosprogede elever i tekster fra dansk, historie og samfundsfag, som normalt bliver brugt på skolen. Der er så mange eksempler på både ord og sammenhænge, at workshoppens leder, Karen Christensen fra kommunens nedlagte ressourcecenter ’Integration og Mangfoldighed’, har svært ved at få lærerne til at tie stille, når der er oplæg i plenum.

Det er ikke kun dansklærerens opgave at tjekke sprogets forståelighed, det er nødvendigt i alle fagene.

Temadag på Hyltebjerg Skole I

Aha-oplevelse at se skolen med tosprogedes øjne

Oplever tosprogede som udfordring

$OOH O¨UHUH RJ HQ GHO IRU¨OGUH ˋN SURIHVVLRnel hjælp til at kigge nærmere på deres skole og undervisning med tosprogede elevers øjne.

Resultatet er enighed om, at dansk som andetsprog skal tænkes ind til hverdag i alle fag.

7HNVW RJ IRWR -RXUQDOLVW 0DM &DUERQL

D

et er lørdag eftermiddag og lærerne på Hyltebjerg Skole sidder koncentreret og læser i 2. klassernes læsebog om Isby: Jan så i den fine reklame med rejser.

41 procent af lærerne på skolen synes, at det er svært at inddrage dansk som andetsprog i den daglige undervisning, viste en undersøgelse, som blev lavet på Hyltebjerg Skole i forbindelse med, at skolen blev en del af projektet ’To Sprog – Én Udfordring’ under Undervisningsministeriets Tosprogs-Taskforce.

– Vi er blevet dygtige til at få tosprogede elever videre i ungdomsuddannelserne, men der er stadig et fagligt præstationsgab mellem et- og tosprogede, fortæller Monica Edelmann, der er leder af skolens sprogcenter. Formålet med temadagen er derfor at give lærerne inspiration til, hvordan man med relativt små pædagogiske greb kan tilrettelægge sin undervisning, så den tager højde for, at ikke alle har dansk som modersmål eller kulturel baggrund.

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 4 ȩ 18. APRIL 2012

15

Monica Edelmann mener, at tosprogsområdet generelt bliver underprioriteret efter nedlæggelsen af BUF’s ressourceenhed ’Integration og Mangfoldighed’.

Som led i projektet har Tosprogs-Taskforcen støttet temadagen, så der var mulighed for at få højt profilerede oplægsholdere udefra som blandt andre religionshistoriker Mikael Rothstein og professor i dansk som andetsprog og tosprogethed, Anne Holmen.

”Penge, der tidligere var øremærket til de tosprogede, bliver ofte brugt på alt muligt andet, viser en undersøgelse fra forvaltningen.”

16

En opgave for alle lærere – Det har været skide godt, udbryder dansklærer Karina Leisin, da temadagen skal evalueres.

– Jeg synes, at vi i løbet af dagen er blevet bevidste om, hvad der kan være problematisk for tosprogede elever i vores bøger og undervisningsform og fået god inspiration til nye måder at gå til tingene på. Efter i dag har vi fået en fælles platform og et fælles sprog, så vi kan tale om, hvordan vi arbejder med dansk som andetsprog på tværs af fag og lærere.

– Det er vigtigt at have fokus på, at det ikke kun er dansklærernes opgave at have fokus på sproget, men det er noget, som vi kan tage fat i i vores teams på tværs af fag og inspirere hinanden til, hvilke knapper man kan dreje på, uddyber hun.

Mens lærere i de humanistiske fag har været samlet i teatersalen, har skolens matematiklærere haft workshop med Michael Wahl Andersen, der har speciale i faglig læsning i matematik.

– Vi har snakket om, hvor vigtigt det er at have fokus på forståelsen af selve teksten i en matematikbog også, hvis man skal kunne forstå et regnestykke, fortæller Naima Nielsen, der er matematiklærer i 1. og 2. Klasse.

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 4 ȩ 18. APRIL 2012

– Hvis man for eksempel ikke ved, hvad en ’gavl’ er, kan man ikke finde den i bogen og dermed ikke løse opgaven med at måle dens vinkler. Og sådanne eksempler har der været mange af.

– Et begreb som ’negative tal’ skal også gerne vises grafisk for at give mening, fordi mange elever lægger en anden mening i ordet negativ og forstår det som om, at tallene er sure.

– Hvis man ikke får billeder på ord og begreber i hovedet, er der meget, der er let at misforstå, siger Naima, som er blevet bekræftet i, at hun er på rette vej ved blandt andet at bruge smartboard i undervisningen, så man hurtigt kan finde billeder af de ting, der snakkes om i klassen.

Tosprogsområdet underprioriteret Som noget nyt var også forældrene fra skolebestyrelsen og klassernes kontaktforældre inviteret med for at få en forståelse for det flerkulturelle og måske få punkteret nogle myter, fortæller Monica Edelmann. Men lærerne i sprogcenteret havde også et andet formål med at invitere specielt forældrene i skolebestyrelsen: – Skolebestyrelsen er et magtfuldt organ, der blandt andet skal godkende skolens budget. Fra skolens side vil vi gerne være med til at give dem forståelse for, at det er vigtigt at afsætte tid og penge til dansk som andetsprog, siger Monica Edelmann.

Hun mener nemlig, at tosprogsområdet generelt bliver underprioriteret efter nedlæggelsen af BUF’s ressourceenhed ’Integration og Mangfoldighed’, som ellers sørgede for efteruddannelse af lærere og spredning af den nyeste viden og metoder på området til de københavnske skoler.

Nu må hver skole selv sørge for at holde sig opdateret med aktiviteter og viden.

Opbakning fra Skolebestyrelsen Ud over tabet af ressourcepersonerne fra Integration og Mangfoldighed, mener Monica Edelmann, at det går ud over indsatsen for de tosprogede, at skolerne nu selv kan disponere over de penge, der tidligere var øremærket til de tosprogede. En undersøgelse fra forvaltningen viser da

Karen Christensen, tidligere ansat som konsulent i BUF’s ressourceenhed ’Integration og Mangfoldighed’, hvor hun formidlede viden og metoder i dansk som andetsprog til de københavnske skoler.

Efter at BUF har sparet enheden væk, er hun nu pædagogisk leder på Klostervængets Skole.

også, at pengene ofte bliver brugt på alt muligt andet.

– Jeg kan godt forstå, at det er fristende at gå på hugst i pengene, for der er ikke så mange andre steder at finde penge, men det er vigtigt, at ressourcerne bliver brugt efter hensigten, hvis vi skal rykke i forhold til at løfte de tosprogedes faglige niveau, så flere gennemfører en ungdomsuddannelse, forklarer Monica, der understreger, at ledelsen på Hyltebjerg Skole generelt bakker op om at styrke dansk som andetsprog på skolen.

De forældre, som KK talte med på dagen, støtter også op om indsatsen for de tosprogede elever og var glade for at være blevet inviteret til temadagen.

– Jeg synes, at det har været meget interessant at få indblik i de udfordringer, som de tosprogede kan have i undervisningen og vigtigt, at vi støtter op om, at de her diskussioner bliver taget i lærergruppen.

– Det er jo en interessant pointe, at vi bliver nødt til at udvikle pædagogikken på grund af minoritetsbørnene, og at det også kommer de andre danske elever til gode, siger Nina Kanstrup Kjær, der er medlem af skolebestyrelsen. ■

Program for temadag på Hyltebjerg 1. ’Flerreligiøsitet i globaliserede samfund’ ved MA & Ph.D., lektor i religionshistorie Mikael Rothstein.

2. Professor i dansk som andetsprog og tosprogethed Anne Holmen: ’Hvordan man tænker sproget ind i fagene.

Hvad der er alment godt for alle elever samt, hvad der er det særlige, når man skal højne de etniske minoritetselevers skolekundskaber.’

3. To workshops – den ene for lærerne, der underviser i de naturvidenskabelige fag med oplæg fra lektor, UCC, Michael Wahl Andersen, og den anden med Karen Christensen, pædagogisk leder ved Klostervængets Skole, til lærerne, der underviser i humanistiske fag.

”Hvis man aldrig selv har været på skiferie, kan det være svært at læse en tekst om det, fordi man ikke forstår sammenhængen.

Hvad er fx en ’skiskole’, og hvad vil det sige at ’leje ski’?

Mange elever forstår det som ’lege’ ski.”

Temadagen var et led i skolens samarbejde med projektet ’To Sprog – Én Udfordring’ under Undervisningsministeriets Tosprogs-Taskforce.

Temadagen er blevet afholdt som en af to pædagogiske dage om året.

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 4 ȩ 18. APRIL 2012

17

TOSPROGET I KØBENHAVN Temadag på Hyltebjerg Skole II

Hop ikke på den religiøse limpind Hvis skolen er åben og imødekommende, er der ingen grund til at tro, at religiøse mennesker ikke også kan være det. Lærerne skal stille krav og spørgsmål til religiøse regler hos forældrene – ligesom de ville gøre, hvis det var en politisk holdning, sagde Mikael Rothstein på Hyltebjerg Skoles temadag. Hans oplæg får nu skolebestyrelsen til at genoverveje om eleverne skal til julegudstjeneste.

7HNVW RJ IRWR -RXUQDOLVW 0DM &DUERQL

”Vi skal ikke lade

religionen være en præmis, som man ikke kan rykke ved.”

18

S

om skolefolk skal I have modet til ikke at hoppe på den religiøse limpind, siger Mikael Rothstein. Den kendte religionshistoriker får med sin intellektuelle stand-up-stil provokeret morgentrætheden ud af hovederne på lærerne, selvom det er tidligt og lørdag.

– Vi skal ophæve tankegangen om, at religion er fredet og statisk. Der er ingen grund til at give religion særstatus som noget, man ikke må spørge til eller udfordre.

– Hvis vi ikke går i reel dialog med religiøse mennesker, ender vi med at leve i parallelle verdener og ikke i et fælles samfund. Som skolefolk er I nøglepersoner i den proces, proklamerer han.

–

Religion er også til forhandling Mikael Rothstein opfordrer lærerne til at gå til religiøse forklaringer og regler hos elever og forældre, som de ville gøre det, hvis der var tale om en bestemt politisk holdning.

– Vi skal være åbne, invitere dem indenfor og så videre, men vi skal ikke være ukritiske, når de spiller det religiøse kort.

– Jeg tror, at vi viser disse mennesker

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 4 ȩ 18. APRIL 2012

respekt ved at stille krav til dem, siger han.

Af en eller anden grund har mange en idé om, at for eksempel muslimske holdninger ikke er til at rykke ved, men det synspunkt modsiger religionsforskeren.

– Religion er bevægelig og foranderlig.

Den islam, som vi kender i dage, er helt anderledes, end den var for 100 år siden.

Ligesom vi har forandret os i mødet med islam, har muslimerne også ændret sig på alle mulige måder i mødet med Danmark.

– Jeg er ikke så naiv, at jeg tror, at dialog altid løser problemer, men vi skal ikke lade religionen være en præmis, som man ikke kan rykke ved, siger han.

Se igennem tørklædet På samme måde mener Mikael Rothstein, at man ikke skal lade religion styre sin helhedsopfattelse af et andet menneske.

– Piger i burka har måske frækt undertøj på indenunder, nogle stemmer på Liberal Alliance, mens andre stemmer på Enhedslisten. Selv om man er muslim, kan man være meget forskellig inde i hovedet. Vi skal ikke lade os styre af det religiøse signal, siger han og holder et øjebliks pause i talestrømmen for at høre

lærernes kommentarer og spørgsmål.

– Hvordan forholder vi det, du siger, til vores hverdag i skolen? Hvordan forholder du dig for eksempel til elever, der går med tørklæde? spørger en lærer.

– For mig at se er der principielt ingen forskel på, om eleverne kommer i skole med en skater-kasket eller med tørklæde på. Det er folk, der går i forskelligt tøj.

Hop op og spring ned på det, lyder svaret.

Det får flere ivrige hænder i vejret på lærerværelset.

– For mig at se er der stor forskel på at have en kasket på og have tørklæde på.

Tørklædet er et religiøst symbol, der er opstået for lang tid siden, mens man bare kan tage kasketten af, siger en mandlig lærer og får Rothstein ud i en længere forklaring: – Tænk på Sofie, der sidder i klassen med sin madkasse med speltbrød og økologiske grøntsager fra Årstiderne. Ved siden af sidder Aisha med en boks med couscous. Når man kigger ned i de to madkasser er de udtryk for to forskellige kulturelle og religiøse forudsætninger.

– Som lærer kunne man ikke drømme om at korrigere madpakkerne med mindre, det var af sundhedshensyn. Folk må da selv om, hvad de spiser, så længe det er sundt. Hvorfor opfatter man tørkædet som et vigtigere symbol end madkassen?

Hvor går grænsen for, hvordan man ønsker at præge identiteten hos folk?

– Man behøver ikke lade tørklædet være styrende for den måde, som man opfatter pigen på, ligesom man heller ikke vil lade sit syn på hende styre af hendes madpakke, svarer Mikael Rothstein og fortæller, hvordan hans egen søn gik klædt, da han var den del af Ungdomshuset på Jagtvej.

– Min pointe er, at tøj i det hele taget bærer en masse i sig. Hvorfor skal man tænke anderledes om identitetsproducerende tøj, fordi det er udtryk for religiøsitet?

– Jeg har selv systematisk manipuleret mine børn til at have et bestemt synspunkt, som også er mit eget. Det gør alle forældre med deres børn. Hvorfor skal man gå så højt op i det, fordi det kommer til udtryk i en bestemt klædedragt? Pigen med tørklædet viser bare, hvordan hun er

opdraget. Pigen ved siden af har ligeså meget med hjemmefra, man kan bare ikke se det lige så tydeligt på hendes tøj.

Det er nok, fordi de er muslimer – Jeg er ved at planlægge en lejrtur og skal tage stilling til kosten. Jeg overvejer, om vi måske ikke skal have svinekød, for jeg vil jo gerne have alle børn med. Hvad mener du om det, spørger en lærer.

Mikael Rothstein kan ikke umiddelbart se noget problem i, at man serverer noget andet end svinekød eller hænger forhæng op i omklædningsrummet.

Det er jo små konkrete ting med en let og pragmatisk løsning, men der kan jo også være sammenhænge, som man ikke bare kan løse med badeforhæng eller indkøbskurv. Så må man tage en ærlig snak med forældrene og gøre dem opmærksomme på, at deres børn måske bliver adskilt fra de andre elever eller går glip af noget, hvis det er tilfældet, mener han.

Han understreger dog, at man må tage de enkelte elever og forældre som de mennesker, de er, og ikke fra start af gå ud fra, at de har bestemte religiøse regler eller holdninger. Han fortæller en lille historie om en kollega for at give et eksempel: – Det var en børnehavne, hvor pædago-

Mikael Rothstein, religionshistoriker: – Når vi ser på en elev med tørklæde, skal vi måske undlade med det samme at tænke på religion som en præmis, men bare se hende som en elev, ligesom alle andre.

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 4 ȩ 18. APRIL 2012

19

gerne gerne ville have, at børnene skulle spise sammen for at skabe et fællesskab omkring maden. De fik lavet lækker mad i køkkenet, men en gruppe tyrkiske børn blev ved med at have deres egne madpakker med. Det er jo selvfølgelig, fordi det ikke er halal-kød, tænkte de velmenende pædagoger og sendte en seddel med hjem til de tyrkiske forældre om, at de nu kun serverede halal-kød.

– Alligevel kom de tyrkiske børn stadig med deres egne madpakker. Pædagogerne blev irriterede over den manglende samarbejdsvilje hos forældrene nu, hvor de var kommet dem i møde.

– Konflikten mellem pædagogerne og ”Julegudstjeneste forældrene eskalerede. Så var det min kolfor folkeskolelever lega blev tilkaldt for at hjælpe med at løse er en katastrofe. problemet. Hun fik den idé at skrive et I et åbent demokrabrev til pædagogernes hjemmeadresser på tisk samfund kan kommunens brevpapir: man ikke tillade sig ”Kære forældre. Kommunalbestyrelsen at hive religion ned har besluttet, at vi fra nu af køber tøj til over hovedet på jeres børn, så de kan gå i det samme tøj, folk.” som deres klassekammerater”, stod der i brevet.

– Pædagogerne blev rasende over den formynderiske adfærd fra kommunen og ville under ingen omstændigheder have, at kommunen skulle bestemme, hvordan deres børn skulle gå klædt. Først da min kollega afslørede, at hun havde sendt brevet, gik det op for dem, at de havde været lige så formynderiske overfor de tyrkiske forældre.

– De havde konstrueret mødrene som muslimske, men det viste sig, at børnene faktisk kom fra ikke-religiøse familier.

Mange af dem var faktisk kommunister, der havde en fortid i PKK. De syntes bare ikke, at pædagogerne skulle bestemme, hvad deres børn skulle spise, fortæller Mikael Rothstein. Lærerne griner.

Julegudstjenesten er en katastrofe – Hvad mener du så om fritagelse fra den årlige julegudstjeneste, spørger en lærer, uvidende om følgerne af den debat, spørgsmålet afføder. Det er tydeligvis en gammel mærkesag for Rothstein.

– Julegudstjeneste for folkeskolelever er en katastrofe. I et åbent demokratisk samfund kan man ikke tillade sig at hive reli-

20

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 4 ȩ 18. APRIL 2012

gion ned over hovedet på folk. I skolen er det meningen, at man skal lære kritisk stillingtagen til samfundet. Når man tager børnene med til julegudstjeneste er det forkyndende.

– Man kunne ikke drømme om, at hjælpe eleverne til at finde den rigtige seksuelle identitet eller politiske holdning, så jeg synes, det er forkasteligt, at man ved at tage dem til julegudstjeneste signalerer, at der er en religion, der er mere rigtig end andre, lyder svaret prompte.

Mikael Rothstein fortæller om, hvordan han selv skrev breve til skolebestyrelsen på sin søns skole for at få den obligatoriske julegudstjeneste afskaffet. Da det ikke lykkedes, inviterede han i stedet eleverne hjem til sig eller på udflugt, mens julegudstjenesten stod på.

– Jeg ser det som en slags feltstudie, at man besøger en kirke og oplever en kirkelig handling, indvender en religionslærer.

– Min holdning er, at det er en rigtig god idé at tage på ekskursion, hvis man gør det til både en kirke, en moské og en synagoge i løbet af året, men når man automatisk tager eleverne med i kirke, fordi det er jul, er det ikke et feltstudie, lyder svaret.

Debatten får Mikael Rothstein til også at give sin mening til kende om brugen af den Skolebibel fra Bibelselskabet, der er blevet uddelt gratis på mange skoler og bruges i undervisningen.

– Det er en religiøs tekst, der er designet til mission. Ikke en faglig oversættelse af en oldtidstekst, siger han.

Da en af medlemmerne af skolebestyrelsen er journalist på Kristeligt Dagblad, blev Rothsteins kritik af Skolebibelen taget op i avisen og hans påstand understøttet af en anden religionshistoriker, der har gennemgået Bibelselskabets Skolebibel med kritiske øjne.

Da lærerne senere evaluerede dagen, var der et ønske om at genoverveje og drøfte skolens årlige deltagelse i julegudstjenesten konkret afledt af Mikael Rothsteins oplæg. Skolebestyrelsen ønskede den samme debat. ■

TOSPROGET I KØBENHAVN

Professor Anne Holmen gav nye perspektiver på tosprogethed og ideer til undervisningen ved temadagen på Hyltebjerg Skole.

Temadag på Hyltebjerg Skole III

Minoriteter udvikler pædagogikken Det er alle tiders chance at have fået tosprogede børn på skolen, fordi det lægger op til at udvikle lærernes undervisningsmetoder, mener professor Anne Holmen. For at få den nye elevgruppe med, er fokus på sproget afgørende, og det kommer også de andre elever til gode, lover hun.

7HNVW RJ IRWR -RXUQDOLVW 0DM &DUERQL

H

ar det noget med penge at gøre, når maden er ’rig på næringsstoffer’? Og hvad betyder det, at ’blodet løber gennem årerne’? Et barn kan løbe, men hvordan kan blod løbe?

Det er ikke nok kun at forklare nye fagudtryk, når man som lærer gennemgår en fagtekst med tosprogede elever. Man skal være opmærksom på, at mange kendte ord får en ny betydning, som ikke nødvendigvis er logisk for elever med et andet modersmål end dansk. Eller for de andre elever for den sags skyld.

Dette er bare et af mange eksempler på, hvordan sproget i fagtekster kan spænde ben for forståelsen. Derfor er fokus på sproget i alle fag helt afgørende, hvis man som lærer skal have held til at mindske det faglige præstationsgab mellem et- og tosprogede elever.

Sådan lyder hovedbudskabet fra Anne Holmen, professor i parallelsproglighed på Københavns Universitet, til lærerværelset på Hyltebjerg Skole.

– Vi kan ikke forestille os læring eller sociale relationer uden sprog. Alligevel tager vi ofte sproget for givet, og sætter det ikke på dagsordenen som noget særligt, med mindre det direkte skaber problemer. Det tror jeg er en stor fejltagelse, siger hun.

Chance for pædagogisk udvikling Et nyt fokus på sproget kan være en af de gevinster, som de københavnske skoler kan få ud af have fået en relativt stor andel af elever med et andet modersmål end dansk i løbet af de sidste årtier.

– Det har altid været sådan, at når der er kommet en ny elevgruppe i skolen, har man været nødt til at gøre tingene anderledes og udvikle pædagogikken. Det gjaldt dengang, da bønderne skulle i skole, og senere da pigerne også fik plads på skolebænken. Og det gælder nu, hvor der er kommet elever med etnisk minoritetsbaggrund. Det er ikke underligt, men kan være dybt provokerende, siger Anne Holmen, der tidligere var professor i tosprogethed på Danmarks Pædagogiske Universitet.

Hun mener dog, at man kan se det som alle tiders chance, fordi man på grund af den nye elevgruppe opdager noget, som man skal være opmærksom på og bliver nødt til at udvikle pædagogikken til gavn for alle eleverne.

– Det handler om at give eleverne nogle sproglige strategier, så de lærer at gå til KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 4 ȩ 18. APRIL 2012

21

Professor Anne Holmen: – Hvis man har som pædagogisk ideal, at undervisningen skal tage udgangspunkt i den individuelle elevs erfaringer og ressourcer, må det gælde for alle eleverne.

de forskellige fagtekster og måder at bruge sproget på i de forskellige fag. Det tager noget tid, men hvis man ikke gør det, så bruger man alligevel den dobbelte tid på at forklare tingene flere gange, fordi eleverne ellers ikke forstår det, siger Anne Holmen.

Idealer skal også gælde tosprogede

”På mange lærerværelser bliver der snakket meget om, hvad minoritetseleverne ikke kan, og ikke så meget om, hvad man selv kan gøre som lærer for at forbedre undervisningen af dem.”

22

Selv om fokus på sproget kommer alle elever til gode, skal lærerne alligevel også have særligt fokus på de elever, der har et andet modersmål end dansk, mener Anne Holmen.

I sin undervisning skal man hele tiden at tænke over, hvordan minoritetseleverne kan misforstå eller slet ikke forstå konkrete ord, tekster og sammenhænge, man som etnisk dansker tager for givet.

Samtidig skal lærerne tænke over, hvordan man i undervisningen kan inddrage minoritetselevernes sproglige og kulturelle baggrund.

– Hvis man har som pædagogisk ideal, at undervisningen skal tage udgangspunkt i den individuelle elevs erfaringer og ressourcer, må det gælde for alle eleverne, siger hun.

Anne Holmen henviser til en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut fra

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 4 ȩ 18. APRIL 2012

2007, der konkluderer, at lærerne på mange skoler fokuserer på problemet i, at eleverne ikke taler tilstrækkeligt dansk og glemmer, at de har ressourcer på andre sprog.

– På mange lærerværelser bliver der snakket meget om, hvad minoritetseleverne ikke kan, og ikke så meget om, hvad man selv kan gøre som lærer for at forbedre undervisningen af dem.

– Nogle gange overser man måske, at eleverne kan være klogere, end de har sprog til, siger Anne Holmen og minder om, at lærernes forventninger har afgørende indflydelse på elevernes præstationer, blandt andet ifølge en undersøgelse fra AKF, Anvendt Kommunal Forskning.

Vi producerer tavse elever – Som lærer skal man ikke kun sikre sig, at eleverne forstår, hvad de læser, men også sørge for, at de bliver aktive sprogbrugere, mener Anne Holmen.

Flere af lærerne på Hyltebjerg Skole fortæller, hvordan de oplever, at det kan være svært at få eleverne til at være aktive i timerne, hvis deres danske sprog ikke er lige så nuanceret som sidekammeratens. Det er et velkendt problem, som i den amerikanske forskningslitteratur er

kendt under begrebet silencing. Eleverne bliver gjort tavse.

Anne Holmen viser et citat pü skÌrmen fra en elev, Hiba El-Mohbi, der har skrevet et lÌserbrev til gymnasieskolernes fagblad, Dansknoter: �Diskussionerne i timerne og i grupperne kan virke meget afskrÌkkende pü os tosprogede elever. Hvis man gür i en klasse, hvor formuleringsniveauet blandt eleverne er højt, sü forholder de fleste tosprogede elever sig helt tavse under diskussionerne [‌] nür man sammenligner det, de etsprogede elever siger med det, som man selv ville have sagt, sü lader man langsomt sin hünd synke,� skriver hun. – Eleven beskriver godt nok undervisningen i gymnasiet, men det er de samme mekanismer, der gør sig gÌldende i folkeskolen, mener Anne Holmen. – Hvis vi producerer tavse elever, fordi de ikke tør deltage i undervisningen, er der noget, der ikke er lykkedes for os, siger hun.

Somalisk eventyr styrker elevers danske – Men hvad gør man sü for ikke at gøre de tosprogede elever tavse i timerne, spørger en af lÌrerne.

Det har Anne Holmen set flere gode bud pĂĽ under sine observationer pĂĽ forskellige danske skoler. Nogle lĂŚrere har haft succes med at dele eleverne op i mindre grupper, hvis det for nogle af eleverne er for grĂŚnseoverskridende at tale foran hele klassen.

Andre lÌrere har füet eleverne til at indspille et mundtligt oplÌg pü en mp3afspiller, der bliver afleveret til lÌreren, som efterfølgende giver feedback pü det. – Man skal tÌnke sproget som en udviklingsproces og sÌtte sproglige mül op for eleverne. Det er vigtigt at gøre alle eleverne til aktive sprogbrugere, sü nür man tilrettelÌgger sin undervisningen, mü man tÌnke ind, hvordan man kan hjÌlpe eleverne til at udvikle deres sprog.

BĂĽde mundtligt og pĂĽ skrift, lyder svaret fra sprogprofessoren.

Hun fortÌller om en dansklÌrer, der som led i et forløb om eventyr, bad en elev med somalisk baggrund om at fü sine

forĂŚldre til at fortĂŚlle hende et somalisk eventyr. NĂŚste dag i skolen blev hun sat i en gruppe med to andre elever med somalisk baggrund fra klassen. Opgaven var, at de i fĂŚllesskab skulle gengive eventyret pĂĽ dansk. De diskuterede blandt andet, hvordan man kunne oversĂŚtte de enkelte ord bedst.

Det endte med, at deres fremlÌggelse for klassen var pü et meget højere dansksprogligt niveau end ellers, fordi de blev nødt til at diskutere nuancerne i sproget.

PĂĽ den mĂĽde brugte eleverne deres somali til at udvikle deres danske sprog. – En lignende opgave vil alle lĂŚrere kunne give elever med et andet modersmĂĽl. MĂĽske vil I opleve, at der er elever, der kan mere, end I troede, siger Anne Holmen. â–

�Hvis vi producerer tavse elever, fordi de ikke tør deltage i undervisningen, er der noget, der ikke er lykkedes for os.�

Gode rüd til at indtÌnke sproget i undervisningen Ȋ 6H VSURJHW VRP HQ GHO DI GHQ IDJOLJH XGYLNOLQJ RJ V¨W VSURJ lige mül for eleverne, der skal tÌnkes ind i undervisningsforløbene. Ȋ %UXJ WLG S§ DW LQWURGXFHUH HOHYHUQH IRU GHW VSHFLHOOH IDJ sprog og müder at skrive tekster pü i de forskellige fag. Det betaler sig. Ȋ /¨U HOHYHUQH VWUDWHJLHU WLO DW DINRGH IRUVNHOOLJH W\SHU DI tekster, genkende genrer og gennemskue svÌre ord. Ȋ +M¨OS IRUVW§HOVHQ S§ YHM YHG IRU HNVHPSHO DW EUXJH ELOOH der, dele teksten op i forløb, tidslinjer, over- og underkategorier mm. Ȋ 7¨QN RYHU KYRUGDQ DOOH HOHYHU NDQ E§GH VNULYH RJ WDOH L løbet af en undervisningstime. Ȋ ,QGGHO HOHYHUQH L PLQGUH JUXSSHU HOOHU EHG GHP ODYH PXQGW lige oplÌg pü mp3-afspillere, hvis de har det dürligt med at tale foran hele klassen. Ȋ *LY HOHYHUQH IHHGEDFN S§ GHW VSURJOLJH Ȋ (NVSHULPHQWU PHG DW V¨WWH HOHYHU VDPPHQ L VSURJJUXSSHU og giv dem opgaver, hvor de bruger büde deres modersmül og det danske sprog. Ȋ *LY DOGULJ EºUQHQH HQ WHNVW VRP GX LNNH VHOY KDU O¨VW 'X skal pü forhünd have tÌnkt over, hvilke udfordringer, der kan vÌre i den for elever med et andet modersmül end dansk. Ȋ .RP PHG VSURJOLJH NRPPHQWDUHU RJ IRUNODULQJHU OºEHQGH i undervisningen og hjÌlp eleverne til at udtrykke sig prÌcist.

KK ČŠ KĂ˜BENHAVNS KOMMUNESKOLE ČŠ NR 4 ČŠ 18. APRIL 2012

23

Først skal alle jonglere med en footbag med fødderne.

Målet er fem berøringer med fødder, fra den ene person til den anden, før den lille dumpe bold rammer gulvet.

Kommunikation, sjov og relationer Camp Hanssted var betegnelsen for to dage, hvor eleverne fra 6. til 9. klasse på Hanssted Skole trænede kommunikation og relationskompetence. Målet var sjov, samvær og personlig udvikling.

7HNVW RJ IRWR 3HWHU *DUGH

24

K

lassekultur er kommet i fokus. Hvordan omgås eleverne hinanden, hvordan er tonen, sproget og stemningen?

Det spørgsmål har de også stillet på Hanssted Skole i Valby, men i stedet for at finde fejl og søge eventuelle ofre og syndere lavede de et to dages kursus for 8.-9. klasse og to dage senere for 6.-7. klasse.

Her skulle eleverne gennem to dage være med til uhøjtidelig sjov og leg og gennemføre nogle øvelser, der skulle klæde dem bedre på til at være sig selv, lære

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 4 ȩ 18. APRIL 2012

sig selv at kende og indgå i relationer med andre, de kender eller ikke kender så godt – med andre ord lidt personlig udvikling gennem praksis. Her var der mulighed for at øve nogle kommunikative færdigheder og blive bekræftet, men der var også lagt små udfordringer i sporet, som kunne skabe vækst.

Tanken bag er, at man driller eller mobber ikke dem, man har gode oplevelser sammen med, samtidig med at man ikke er så udsat, hvis man har nogenlunde

hold på sig selv. Derfor er de to dage tilrettelagt, så de bliver virkelig rigtig fede, sjove og med gode oplevelser – som kontrast til grå hverdag.

Får ret hurtigt alle med på spøgen – Velkommen til Camp Hanssted, det bliver en fantastisk dag, råber lærer Jakob Rosenkilde ud til over hundrede elever fra to 6. klasser og to 7. klasser, der fra morgenstunden møder op i Hanssted Skoles store gymnastiksal.

I midten er der opstillet en scene, og foran den står der stole til alle. I den ene ende af salen er der et skilt med ’DJ Mixerpult’ og et andet med opfordring til at aflevere mobiltelefoner. Hver klasse har sin gennemsigtige plastickasse til mobiler, og eleverne sørger selv for at lægge deres elektroniske følgesvend.

Jakob Rosenkilde går på scenen og stråler af godt humør. Han opfordrer eleverne til at finde plads på stolene, og så sætter musikken i gang. En af lærerne udfylder funktionen som DJ, og de øvrige fem lærere smådanser sammen med eleverne hen til stolene.

– Vi skal have en rigtig sjov dag og lære hinanden at kende og lære os selv at kende. Vi skal bruge vores øjne og bruge alt det, vi ser, siger Jakob og går i gang med at lære salen at klappe på forskellige måder.

– Hvem er cyklet til skole? Nogle hænder ryger op.

– Hvem gik? Tog bussen? Blev kørt?

Hvem dyrker sport? Håndbold? Fodbold?

Svømning?

Efterhånden har mange elever haft lejlighed til at række hånden i vejret og blive hørt, og efter hvert svar skal der klappes to anerkendelsesklap, for alle svar fortjener at blive påskønnet.

hørt. Samhørigheden vokser, og stadigt flere husker at klappe energisk to gange efter hvert svar. Lærerne sørger hele tiden for at være med og være meget synlige.

De synes også, at det her er sjovt.

Kommunikative udfordringer Efter tyve minutter skal alle ud på gulvet og finde én eller flere makkere og danne en gruppe efter skiftende kendetegn: fx ens farve sokker, tre fra egen klasse, to fra andre klasser, tre fra andre klasser med samme hårfarve og sværest – finde tre andre der har fødselsdag i samme måned som dig.

Mens alle leder efter makkere, spiller musikken ud af højtalerne, så man kan stå og dansetrippe, mens man snakker. Alligevel er små modstande hos nogle elever begyndt at melde sig, for hvem skal tage initiativet? Fødselsmåneden hænger jo ikke udvendigt ligesom hår- og sokkefarven?

Opgaven kræver, at deltagerne overvinder generthed og tilbageholdenhed, og mander sig op til personlig henvendelse.

Lærerne mingler hele tiden og bevæger sig rundt med små dansetrin. Hist og her kaster de et par hjælpende ord ind.

Kabalen går alligevel næsten op til sidst.

Der grines og klappes af egen og hinandens indsats, den kalder på anerkendelse.

Jakob hjælper stemningen på vej, og musikken klarer det sidste. Det er næsten som at være til fest.

Kun den sidste opgave ender med en

Nogle har sværere eller lettere ved at finde ligesindede, hvis udgangspunktet er sokkefarve.

Der skal samles underskrifter fra forskellige på nogle korte udsagn.

Fællesskabet etableres Snakken kommer også ind på musik, for hvad hører du og du og du? Der kommer mange svar fra Justin Beeber til Lady Gaga, techno og rap. Og hvem har været ude og rejse, og til hvilke lande? Vi kommer hurtigt kloden rundt. Det her er sjovt, for det interesserer eleverne.

Næsten alle, der vil sige noget bliver KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 4 ȩ 18. APRIL 2012

25

Team cheers gjalder og team work’et kulminerer med en pyramide.

enkelt ensom person midt ude på gulvet.

Alle skal samle sig i grupper sammen med nogen, der har samme antal søskende som én selv.

Lydniveauet i salen stiger i takt med musikken. Kommunikationen går strygende. Næsten alle samles i få små og et par meget store grupper. Kun en stor pige har ikke fundet et match og et fællesskab, hun står og blomstrer helt alene ude på gulvet – hun har hele ni søskende, mere eller mindre sammenbragte ganske vist.

Så stor affektion for børn er alligevel sjælden i selv de bedste familier. Hun mestrer dog sin marginaliserede position – hun er lærer, lidt stolt ved at være en éner og danser videre til næste udfordring.

Stadigt flere lærer hinanden at kende Efter en formiddagspause er der tid til at snakke forventninger til dagen, og om der er stemning for at prøve noget nyt. Jo, der er både energi og lyst til mere, og det kommer.

Alle elever er i gang med kommunikationsøvelser ude på gulvet. Der spørges og svares, og ved en øvelse skal hver elev

26

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 4 ȩ 18. APRIL 2012

samle tolv underskrifter fra forskellige deltagere, der kan skrive under på, at – fx ’jeg elsker at læse’, ’jeg er god til at tegne’, ’jeg elsker at være alene’ og ’jeg er god til at sige min mening’. Også det lykkes.

Jakob Rosenkilde samler op efter hvert indslag og sørger for at dele velbegrundet anerkendelse ud, mens DJ’en nede i hjørne sætter korte musiksekvenser i gang som fx: trommesolo ved anerkendelse, come-in-song efter små pauser og en lille fanfare som optakt til nye aktiviteter.

Jakob fortæller fra scenen om menneskers tryghedszone, læringszonen hvor det kilder lidt i maven og panikzonen, hvor alle de røde lamper blinker – for det er jo de tre zoner, det hele handler om i dag, og eleverne giver eksempler fra deres eget liv på situationer i de forskellige zoner.

– Det, der er læringszone i dag, kan blive tryghedszone i morgen. Er der noget, I kunne tænke jer at lære i dag, spørger Jakob, og flere gode svar dukker op. En dreng foreslår det helt rigtige på denne dag – han vil gerne møde nye mennesker.

Og en tilstedeværelse i panikzonen kunne

være, hvis der gik ild i ens hus, eller som en pige erkender – at være her i dag.

Det i pædagogisk henseende perfekte svar udløser straks anerkendelse og tryghedsskabende kommentarer fra Jakob, og med ny energi går eleverne i gang med at inddele sig i syv team. De skal på nye opgaver, samarbejdsopgaver. Måske lykkes det i dag at flytte noget fra læringszonen over i tryghedszonen, og for den ærlige pige måske at nærme sig læringszonen, hvis panikken falder lidt til ro.

Forløsende bevægelse og energi Først skal alle jonglere med en footbag med fødderne. Målet er fem berøringer med fødder, fra den ene person til den anden, før den lille dumpe bold rammer gulvet.

Nu bliver der grinet og snakket på tværs af alle tidligere grænser. Kroppene er i gang, lærerne er med, piger og drenge er med, og det er bare sjovt det her kiksede ’fodbold’. Det lykkes sandelig to grupper at holden deres footbag over jorden gennem mere end fem berøringer.

Derefter skal alle indøve et ’team cheer’, en opstilling eller koreografi af hele teamet. De må ikke bruge rekvisitter, de har kun sig selv og en dertil hørende teamremse / -lyd / -råb, som de skal finde på.

Næsten alle laver pyramider af kroppene tilsat gjaldende team cheers. Det er stadig sjovt, og der er en hel dag i morgen – og tiden bagefter med de spor, dagene har sat.

konflikt: A har lånt en mobil af B og afleverer den tilbage med revner i frontglasset uden at sige noget. B bliver såret og gal og konflikten blusser op i skænderi og beskyldninger. Eleverne skulle derefter give deres bud på, hvad der gik galt.

De to lærere gentager episoden og viser, hvordan en konfliktløsende dialog kan afklare problemet, løse konflikten og efterlade to personer vel til mode trods uheldet. I nye øvelser gennemlever eleverne selv de kommunikative udfordringer og får snakket om at tage ansvar, vise empati, reagere hensigtsmæssigt og søge positive løsninger.

– Vi planlægger at lave et tilsvarende forløb til næste år, for eleverne har været glade for det. Jeg ser det som et supplement til den almindelige undervisning ved, at når eleverne føler større tryghed og er mere parate til at tage imod udfordringer, så er det et bidrag til fagligheden og iøvrigt til andre situationer i deres liv, siger Jakob Rosenkilde, der tillægger det betydning, at alt foregår offentligt inden for deltagerkredsen – det skaber en stor åbenhed.

Han ser også store muligheder i at samarbejde om det fagfaglige ud fra de samme pædagogiske teknikker. ■ Hjemmeside: jakobrosenkilde.dk

Lærer Jakob Rosenkilde ser forløbet af Camp Hanssted som et supplement og et bidrag til den almindelige undervisning.

Et bidrag til fagfaglig undervisning Jakob Rosenkilde fortæller, at på andendagen var udfordringerne en smule større.

Eleverne gik fx i ’public speaking’ i teamene. De skulle træde frem, trække vejret dybt, rette ryggen, kigge rundt på den andre, sige deres navn og nævne noget, som de synes, de havde lært i løbet af de to dage. For nogle var det en udfordring at træde frem på den måde, men også en træning i, at det faktisk kan lade sig gøre, og måske noget de kan prøve at gøre en anden gang.

Der blev også trænet kommunikation.

Først viste to lærere på scenen, hvor galt det kan gå, når låget ryger helt af i en KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 4 ȩ 18. APRIL 2012

27

Ellebjerg Skole ny profilskole (OOHEMHUJ 6NROH PDUNHUHGH VLQ VWDUW VRP SURˋOskole for bevægelse og sundhed med en forrygende forelæsning af Chris MacDonald, der fortalte om bevægelses betydning for hjerne og læring, krop og psyke.

7HNVW RJ IRWR 3HWHU *DUGH

D

er er evidens for, at bevægelse har stor betydning for hjernens udvikling og evne til læring. Bevægelse er noget af det bedste, man kan gøre for at forbedre indlæring, fastslog Chris MacDonald under sin indholdsmæssigt spændende og i fremførelsen meget fængslende forelæsning. Det var seriøs undervisning med showkvaliteter. De inviterede elevrødder, forældrerepræsentanter og lærere kvitterede med massive klapsalver, og de fik det bedst tænkelige kick-off for Ellebjerg Skoles treårige forløb som bevægelses- og sundhedsprofilskole.

–

Hjernen har brug for stoffer

Chris MacDonald, biolog og faglig baggrund inden for psykologi, uddannet i USA, ansat ved Institut for Human Fysiologi, KU. Har boet 13 år i Danmark og har efter eget udsagn opnået status som førstegeneraltionsindvandrer.

28

Chris MacDonald tog udgangspunkt i frontallappen, hjernens forreste del, der, som man siger er under ombygning i teenage-årene. Den er færdigbygget hos piger, når de er 21 år og hos drenge som 25-årige, men derefter er løbet ikke kørt, beroligede han – man kan stadig lære og udvikle sig. Forskere har gennem de senere år i stigende grad anset hjernen for en muskel, og den kan udvikles ligesom overarmens muskler gennem træning, gentagelser og hvile, var en af Chris MacDonalds konklusioner, og der var flere: Søvn spiller en afgørende rolle for hjernens funktion, og forsøg har vist, at der sker en voldsom reduktion i dens formåen ved bare mindre søvnnedsættelser. Derfor

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 4 ȩ 18. APRIL 2012

er det frarådeligt, at der er mobiltelefoner og tv i børn og unges værelser.

Stress er en stadigt mere forekommende lidelse, og en hovedårsag til den er for lidt søvn. Da stress i sig selv ødelægger nattesøvnen, er det en selvforstærkende mekanisme, der giver krop og hjerne et nedadgående funktionsniveau.

Hjernen kommunikerer med musklerne, når den får arme og ben til at bevæge sig, og muskelvævet kommunikerer med hjernen. Stoffet dopamin udvikles under bevægelse og stimulerer hjernen og evnen til at lære. For lidt bevægelse betyder altså, at hjernen fungere dårligere. Når små børn hele tiden er i aktivitet, er det for at udvikle hjernen og ikke, som nogle voksne mener, fordi de er hyperaktive.

Problemet er 100 års livsstilsændring Endelig opfordrede Chris MacDonald til at være opmærksom på de tanker, man gør sig, for det er tankerne, der bliver til ord.

Går man rundt og brokker sig og tænker man negativt, så bliver det, hvad man gør til sit liv og den måde, man møder andre mennesker på. Det sætter en dårlig cyklus i gang, og han opfordrede til mere bevidst selvregulering til glæde for alle, og han opsummerede: – De seneste 100 år har vi lavet helt om på vores bevægelsesmønster, vi knokler ikke ude på marken, men sidder på en stol. De sidste 30 år har vi lavet om på vores søvn, vi sover og reflekterer for lidt.

De sidste 20 år er vi blevet fyldt med negativ information blandt andet fra medierne, sagde Chris MacDonald og pegede på, at det sammen med ofte mangelfuld kostkvalitet indgår i det årsagsbillede, der er forudsætning for stress og adhd – nutidens helt store folkesygdomme.

På et spørgsmål fra salen om, hvordan han ville indrette en skoledag, fremhævede han elevernes søvn som en forudsætning for læringen, ro på skolen, sund mad og at forsyne eleverne med en pulsmåler af hensyn til bevægelse og motion – aflæsningerne kan jo bruges i matematiktimen, som han sagde.

Og så skal der indlægges bevægelsestid i skoledagen, for ellers fungerer hjernen på lavt blus.

Samlet løft til Sydhavnens skoler På Ellebjerg Skole ser de frem til at inkludere bevægelse og sundhed endnu mere, for med eat-ordning, trivselsuger, store idrætsfaciliteter og ’Idræt og Socialt Samvær’, et fritidstilbud, er tanken ikke fremmed, mere en fortsættelse og forstærkning.

– Vi har nedsat en profilgruppe med fire lærere, der arbejder med ideer, som vi vil gennemføre som en løbende proces. Vi har også besøgt skoler med erfaring på området, blandt andre Bellahøj Skole.

– Der er desuden flere hjemmesider, hvor man kan finde gode ideer til bevægelse i fagene, og vi har anskaffet aktivitetskasser til forskellige alderstrin, der står i kort afstand fra klasselokalerne, fortæller Johannes Berger, idrætslærer og tovholder på fritidstilbuddet.

Souschef Bente Berg Fiber påpeger, at det er en selvfølgelig tankegang, at bevægelsesaktiviteter skal inddrages i alle fag, ligesom sundhedsaspektet allerede er en

del af undervisningen, fx er skolens elever meget interesserede i hjemkundskab.

– Vi står foran en større renovering, og i den forbindelse får vi en kunstgræsbane, og i skolegården kommer der både tal og bogstaver i asfalten, tilføjer souschefen.

Skoleleder Edvin Steen Jensen ser også profilen som en videreførelse af den vej, skolen allerede har lagt ud.

– Vi har blandt andet arbejdet med sundhed og trivselsuger i 3-4 år, men der følger jo nogle profilpenge med nu, der gør det muligt at give lærerne kurser og at investere i nogle aktiviteter. Det er vi meget glade for.

– Vigtigt bliver det at finde en positiv tilgang til sundhed og bevægelse, så eleverne bliver interesseret i det, understreger skolelederen.

Ellebjerg en en af tre skoler, der indgår i et samlet profilløft til Sydhavnen. De to andre er Bavnehøj Skole og den kommende nye maritime Sydhavnsskole, der er under opførelse. ■

Søvn og motion er forudsætning for at holde fokus og koncentration, forklarer Chris MacDonald.

Vi kalder det selvregulering, altså vilje og bag den ligger det afgørende spørgsmål: ’vil jeg’, vil je+g ?

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 4 ȩ 18. APRIL 2012

29

BR- KOMMENTAR

Lad os respektere børn og unges forskellige tempo

EGET FOTO

Af Trine Schaltz, SF, medlem af Børneog Ungdomsudvalget.

F

or nylig blev jeg gjort opmærksom på, at mange børn allerede i 7. klasse føler sig stressede og forvirrede over, at de snart skal til at lave en uddannelsesplan.

De aner ikke, hvad de vil i fremtiden, og det føles uoverskueligt og for mange sikkert helt uvirkeligt at tage stilling til et fremtidigt arbejdsmarked.

De er et helt andet sted i deres liv, og har rigeligt at gøre med at forholde sig til sig selv og deres omgivelser. Mange er i en blomstrende pubertet. I vores alvorlige og velmenende bestræbelser på at sikre at flere unge får en ungdomsuddannelse, skaber vi problemer for nogle børn og unge.

Mange forskellige indsatser Stort set fra børnene bliver født, har vi en mening om, hvad de skal kunne hvornår.

Vi har sat mange initiativer i gang for, at alle børn skal have en chance uanset deres baggrund. Vi taler om chancelighed, og der er ingen tvivl om, at skal den øges, så er det nødvendigt med en målrettet

30

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 4 ȩ 18. APRIL 2012

indsats. Vi har fået socialrådgivere i nogle daginstitutioner, et initiativ jeg håber, vi kan udvide til alle daginstitutioner og til socialrådgivere på alle skoler.

Vi sprogvurderer børn, som pædagogerne vurderer at have sproglige vanskeligheder, når de er 3 og 5 år, og har de vanskeligheder, skal der sættes ind med ekstra sprogstimulering.

Der har kørt et forsøg med gratis eller billig mad i skolen til børn fra fattige familier, og det har vist sig, at børnene trives og koncentrerer sig bedre end før.

Det er ikke særligt overraskende, nærmest logisk, men nogle gange skal selvfølgeligheder vises ved forsøg, før de vinder genklang. Jeg har et stort ønske om, at ordningen gøres permanent og udvides til flere skoler.

Vi har skabt sprogpladser i børnehaver, i et forsøg på at få en mere lige fordeling af børn, fordi vi tror på, at børn med sprogvanskeligheder profiterer af at gå sammen med børn med et veludviklet sprog.

Den samme bestræbelse har vi i Københavnermodel 2.0, hvor vi tror på, at den effekt kan opnås. Mange af de initiativer jeg har nævnt, er forholdsvis nye, og det vil tage noget tid, før de er fuldt implementerede, og endnu længere før vi kan se effekten.

Ens krav og mål er uhensigtsmæssigt Når vi kommer til skolen, oplever jeg nogle dilemmaer. Vi har gjort børnehaveklassen obligatorisk og for at fremhæve skolefokus omdøbt den til 0. klasse. Jeg er slet ikke overbevidst om, at det er en god idé. Jeg så hellere, at børnene havde et år

mere i børnehaven, så vi ikke presser dem for hurtigt frem. Ved den obligatoriske børnehaveklasse bliver ikke mindst drengene tabere. Jeg ved, at det er en holdning, jeg står ret alene med, men jeg mener, vi har skabt et problem for mange børn, og at her er muligvis en faktor der mindsker chanceligheden, frem for at øge den.

Vi har også en holdning om, at børnene skal kunne læse i løbet af 1. klasse. Det er ikke muligt for alle børn. Børn udvikler sig forskelligt, og nogle skal have mere tid. Det er naturligt, og jeg er overbevist om, at mange lærere ved det og indretter undervisningen efter det. Men det er uklogt at have den forventning, fordi det kan gøre helt almindelige børn til børn, der har et problem, som også er en tendens til at presse børn på en uhensigtsmæssig måde.

Lad unge modnes i eget tempo Og så tilbage til min indledning. Ligesom at børn skal have lov til at være børn og udvikle sig i deres eget tempo uden, at det gøres til et problem, så skal unge have lov til at være unge, med al den tvivl og usikkerhed det rummer.

Ungekommisionen er kommet med nogle anbefalinger, der sigter på at give de unge mere indsigt i, hvilke muligheder de har efter 9. klasse. Det er et initiativ, jeg bifalder, men jeg mener samtidig at på spørgsmålet om, hvad en ung 14-15-årig vil vælge af uddannelse, er svaret ”det aner jeg ikke” helt acceptabelt.

Nogle ved det (måske), og det er helt fint, lad dem gå den vej, de lige nu tror, de vil, men tvivlerne skal have lov til at have deres tvivl uden pres. Skal vi allerede stresse så unge mennesker, er vi på afveje.

Derfor er Ungekommisionens forslag om, at det skal være muligt at gå på produktionsskoler i to år meget fornuftigt.

Det er den vej, vi skal gå. Jeg ser gerne flere initiativer, hvor formålet er, at den unge kan udvikle sig og modnes i eget tempo.

Chancelighed opnår vi ikke ved at tro, at alle unge er ens. Det opnår vi langt bedre ved at respektere den enkelte unge, som hun eller han er. ■

DEBAT

ORD OVERFLØDIGE?

A

lle lovpriser den demokratiske debat, men ingen deltager. Alle medlemmer af Københavns Lærerforening har fri og ucensureret adgang til KK’s debatspalter.

I er altid velkomne.

Peter Garde, KK’s redaktør

STØTTEERKLÆRINGER TIL BESTYRELSESVALGET Eva Stemann Larsen Krydser kan man sætte mange steder. vem og hvorfor skal man sætte sit kryds ved nogle af kandidaterne ved bestyrelsesvalget i KLF? Vil de ikke bare det samme, og gør det overhovedet en forskel? Vi er ikke i tvivl! Vi sætter vores kryds ved Eva Stemann Larsen.

Eva Stemann Larsen har med sine 25 år i det københavnske skolevæsen en stor erfaring, der på ingen måde er indsnævret. Hun brænder for den københavnske folkeskole, for eleverne, for forældresamarbejdet, men størst af alt hendes kolleger – lærerne. En ildsjæl i den københavnske skoleverden der er lige, hvad bestyrelsen trænger til. Eva har i sit daglige virke på Sortedamskolen eftertrykkeligt sat sit fodspor. Hun kæmper for gode vilkår til elever med støtte, plejer og hjælper kolleger og har altid fingeren på pulsen.

Eva er, hvad man kan kalde en snakkende observatør. Hun kæmper med hud og hår for det, hun tror på, og hun undersøger, diskuterer og lytter. Den københavnske folkeskole og lærernes dagligdag vil med Eva Stemann Larsen komme helt ind i foreningen og i bestyrelsen. Vi har brug for en, der tør og kan kæmpe vores sag.

En, som rent faktisk selv står med benene nede i den mudrede jord og kender til den daglige dialog med ledelsen, forældre,

H

Valg til KLF´s bestyrelse Afstemningsdage er 16.-18. april med stemmeoptælling fredag 20. april.

Resultatet af valget lægges på KLF’s hjemmeside fredag eftermiddag.

K K ’s m a i l : k k @ k k- k l f . d k KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 4 ȩ 18. APRIL 2012

31

skolebestyrelse, elever og forvaltningen.

Det har Eva Stemann Larsen og hun kæmper – også for dig!

Niels Jepsen og Rebekka Wellejus, Sortedamskolen

BØRNEHAVEKLASSEFORENINGEN Matematik 26. april kl. 14.30-17, Lergravparkens Skole, Wittenberggade 2, 2300 S. I samarbejde med Forlaget Matematik har vi arrangeret, at forfatterne til matematikundervisningssystemet ABACUS, Connie Nielsen, Aabenraa og Elisabeth Tang, Sønderborg præsenterer deres system.

Disse to meget engagerede børnehaveklasseledere har rigtigt meget på hjertet.

De vil fortælle om egne erfaringer med arbejdet med matematikken i deres børnehaveklasser og lægge op til en dialog om dette med afsæt i deres egne erfaringer med ABACUS. Tilmelding til: Marianne Giannini: mg.la@ci.kk.dk

DREJER FOTO

DREJERENS HUS

Ansøgning om lejrskole Nu er tiden inde til at søge om lejrskole med tilskud til transport og forplejning.

Ansøgning om ophold for næste skoleår 2012/13. Der kan søges for 1.-6. klasse.

Ophold af 4-5 dages varighed prioriteres.

Husk antallet er max. 21 deltagere inkl. lærere.

Det er muligt at dele en klasse i to hold, fx mandag til onsdag og onsdag til fredag.

Ansøgningsskema hentes på fondens hjemmeside: www.drejerenshus.dk og fremsendes som almindelig post.

32

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 4 ȩ 18. APRIL 2012

De udfyldte ansøgningsskemaer, der skal indeholde nøjagtige oplysninger om opholdets længde, klassebetegnelse og antal personer, skal være os i hænde senest fredag 27. april. Ansøgerne vil derefter hurtigst muligt få besked om bevilgede ophold.

Ansøgningsskemaer sendes til: forretningsfører Ditte Hede, Mylius Erichsens Allé 57, 2900 Hellerup, tlf.: 39 69 10 13, mail: drejerenshus@gmail.com www.drejerenshus.dk

FORBRUGSFORENINGEN Spar penge på indkøb Vi giver dig mulighed for at købe ind og spare penge. Hver gang du benytter Forbrugsforeningens betalingskort i én af de ca. 4.600 forretninger, som foreningen samarbejder med, optjener du bonus – normalt 9%.

Jo mere du bruger kortet, jo mere sparer du, og jo mere har du råd til det, du ønsker dig. Måske drømmer du om en ny blender, en ny cykel eller noget helt andet. Og drømmen er realistisk nok: Forbrugsforeningen overførte i december 2011 mere end 202 mio. kroner i bonus til medlemmernes konti for deres køb i 2011.

Et medlemsskab koster 132 kr. om året.

Du kan søge om medlemsskab i Forbrugsforeningen ved hjælp at dit NemID. Hjemmeside: Forbrugsforeningen.dk

HJÆLPEKASSEN AF 1892: Generalforsamling Formanden nævnte ved generalforsamlingen 20. februar, at der i 2011 ikke havde været ansøgninger om hjælp, men der var bevilget nye lån på i alt 237.000 kr. til 24 medlemmer, hvilket var rekord. Medlemstallet og dermed kontingentindtægten var steget lidt, idet vi nu er 653 medlemmer mod 619 i 2010. Desværre har vi trods mange henvendelser mistet kontakten og dermed kontingenterne fra 2 skoler: Højdevangens Skole med 23 medlemmer og Amager Fælled Skole med 35 medlemmer.

Antallet af medlemsskoler var uforandret. Tove Ditlevsens Skole er med igen fra 2011, og Sortedamskolen har betalt for både 2010 og 2011 og er således også med igen. Også på Bellahøj har vi fået kontakt.

Hvis man er på en skole, hvor der ikke mere er en hjælpekasserepræsentant, bedes man selv kontakte Hjælpekassen, så medlemsskabet og dermed muligheden for lån/hjælp ikke fortabes.

Formanden takkede repræsentanterne på skolerne for arbejdet med opkrævning af kontingenter og kontakten til bestyrelsen og håbede, at alle vil gøre en ekstra insats for at øge medlemstallet, hvilket vil være nødvendigt, hvis Hjælpekassen fortsat skal kunne yde hjælp og tilbyde lån.

Kassereren fremlagde det reviderede regnskab, og både formandens og kassererens beretninger blev godkendt.

Kontingentet blev uforandret kun 20 kr. om året. Formanden takkede til slut bestyrelsen, suppleanter og revisorer for deres arbejde for Hjælpekassen.

Efter valg og konstituering består Hjælpekassens bestyrelse af: formand Bent Christiansen (pensionist fra Valby Skole), kasserer: Kirsten Kølle Hansen (pensionist fra Peder Lykke Skolen), sekretær: Jonna Danielsen (Dyvekeskolen), Merete Olsen (pensionist fra Kildevældsskolen) og Nina W. Hansen (pensionist fra Brønshøj Skole),1. suppleant: Erik Jensen (pensionist fra Randersgades Skole), 2. suppleant: Rikke Pleth Jensen (Dyvekeskolen), revisorer: Bent Mouritzen (pensionist fra Enghave Plads Skole), Rikke Pedersen (Skolen i Peter Vedelsgade), rev. suppleant: Anthon Hvam Sørensen (Peder Lykke).

Yderligere oplysninger om Hjælpekassen og låneansøgningsskemaer kan altid fås hos formand eller kasserer.

Formand Bent Christiansen, Stenhøjparken 20, 4140 Borup, tlf. 57 52 72 35, kaborken@mail.dk Kasserer Kirsten Kølle Hansen, H. C. Lumbyesgade 13, 2100 Ø, tlf. 39 29 70 76, kirsten@jkmail.dk

K K ’s m a i l : k k @ k k- k l f . d k

KK Søg og find i KK’s database Alle artikler, kommentarer og debatindlæg i KK siden januar 2001 kan hentes i KK’s database. Klik ind på KLF’s hjemmeside: klfnet.dk – klik ’Artikelsøgning’.

LEDIGE LEJEMÅL i KLF’s ejendomme Ansøgere til en af foreningens lejligheder bør jævnligt tjekke KLF’s hjemmeside: klfnet.dk Der har netop været to ledige lejligheder på klfnet.dk Lejlighederne vil være opslået i 14 dage på hjemmesiden. Det gælder også i sommerferien. Principperne for udlejning findes også på hjemmesiden.

Seneste ledige lejlighed var i Baggesensgade ved Blågårds Plads.

LÆRERNES KUNSTFORENING

Årets nytårstryk 2012 fra Lærernes Kunstforening er to værker af maleren, grafikeren og keramikeren Henrik Pryds Beck, ovenfor det ene.

Referat af generalforsamling Formand for Lærernes Kunstforening, Bendt Pedersen, bød velkommen og kom i sin beretning blandt andet ind på foreningens arrangementer i det forgangne år.

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 4 ȩ 18. APRIL 2012

33

Solveig Türck

MINDEORD Gudrun Marie Olsen Vores tidligere kollega, Gudrun Marie Olsen, sov stille ind søndag 4. marts efter længere tids kamp mod kræften. Gudrun nåede at være på Randersgades Skole i over 40 år, inden hun gik på pension i 2003.

I de år Gudrun havde sin gang på sko-

34

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 4 ȩ 18. APRIL 2012

len, nåede hun at sætte mange aftryk – både på eleverne og deres undervisning, men også på kollegerne og deres trivsel.

Gudrun underviste i mange forskellige fag gennem årene – herunder dansk, musik, håndarbejde og engelsk. Senere var hun som funktionslærer med til at opbygge et meget velfungerende specialcenter på skolen.

I mange år fungerede hun ydermere som lærerrådsformand, hvor hun styrede PR-møderne og hjalp kolleger, der havde brug for støtte og vejledning – ikke mindst de nye lærere drog hun omsorg for.

Gudrun var en meget ærekær og pligtopfyldende lærer, der altid var parat til at yde en ekstra indsats for skolens fællesskab. I tiden efter at Gudrun og hendes mand Paul gik på pension, har de begge været flittige og meget aktive gæster på skolen – på de månedlige pensionistdage, på elevernes første skoledag, til julefrokosten, til gamle elevers fest osv. Hun var med andre ord en vigtig del af livet på Randersgades Skole til det sidste og vil blive savnet.

På vegne af Randersgades Skole, Metha Bertelsen og Kira Schlifer

PERSONALIA 40 års jubilæum 1. maj 2012 Overlærer Bjørn Sjøgren, Lundehusskolen.

Ny formand for skolelederne Skoleleder Jeanne Jacobsen, Tagensbo Skole, er ny formand for SKK, de københavnske skoleledere. Hun afløser Axel Bech, Øster Farimagsgades Skole.

Flyttedag for to skoleledere Pia Madsen, skoleleder ved Nyboder Skole indtil slutningen af marts, er flyttet til Blågård Skole i samme funktion.

Hidtidig skoleleder ved Blågård Skole, Klaus Mygind, flytter til Børne- og Ungdomsforvaltningen som pædagogisk konsulent ud over sin post som medlem af Borgerrepræsentationen for SF. pg

PETER GARDE

Der har været ’Møde med Japan’ på Ordrupgård, Anna Ancher på Arken og i slutningen af året udstillingen om Andy Warhol og Basquiat ligeledes på Arken.

Desuden har foreningen afholdt to gange Åbent Hus, dog uden den helt store tilstrømning. I forbindelse med arrangementerne vil vi gerne minde om, at det er vigtigt at melde til så hurtigt som muligt, så vi kan få bestilt det antal omvisninger, vi har brug for. Ofte er vi rigtig mange, mellem 40 og 60 personer til de enkelte arrangementer. Årets kunstner er Henrik Pryds Beck.

Hans seneste udstilling hed ’På tantes veranda er der altid katte’. Tanten er hunstnerens nabo til sommerhuset i Sverige.

Hendes hus har et udskåret rækværk, snickerglädje, som han er blevet fascineret af og har ladet sig inspirere af til de sorte arabesker eller kattehoveder i årets to tryk.

To medlemmer af bestyrelsen har valgt at træde tilbage, Nora og Jette Fuglsang.

Tak for jeres arbejde i foreningen. Fini Gjerløv valgtes til nyt medlem af bestyrelsen – velkommen til.

Kasserer Kirsten Staun præsenterede årets regnskab, der viste et pænt overskud på mere end 40.000 kroner. Det skyldes især et ’overskud’ af allerede indrammede billeder fra tidligere, og at vi nu er begyndt at anvende færdige rammer. Regnskabet blev enstemmigt godkendt.

Kontingentet er fortsat 100 kr. Ingen indkomne forslag.

Derefter kunne vi gå til årets lodtrækning. Der var gevinst til hvert 10. medlem og 10 gevinster til lodtrækning blandt de fremmødte.

Jeanne Jacobsen, skoleleder ved Tagensbo Skole, ny formand for SKK, de københavnske skoleledere.

KAARE SMITH

Usædvanlig ændring i KLF’s bestyrelse

Lars Nørgaard Andersen, Hanssted Skole, medlem af KLF’s bestyrelse i mindst tre uger.

Da KLF’s næstformand gennem otte år, Ole Hein Christensen, ikke genopstillede til posten, men er kandidat ved bestyrelsesvalget 16.-18. april, er Ole Hein indtil da ikke medlem af bestyrelsen. Valget til bestyrelsen vil vise, om han er det efter 20. april.

Lars Sørensen er fra 30. marts KLF’s næstformand, mens Lars Nørgaard Andersen, Hanssted Skole, som 1. suppleant indtræder i bestyrelsen som afløser indtil bestyrelsesvalget. pg

EGET FOTO

Ny områdechef

Gitte Lohse, ny områdechef på Nørrebro/Bispebjerg.

Gitte Lohse er pr. 1. maj udnævnt til ny områdechef på Nørrebro/Bispebjerg.

Gitte Lohse kommer fra en stilling som skoleleder ved Kongevejens Skole og SFO i Virum. Den nye leder møder med en bred uddannelsesbaggrund, en MPA fra CBS, diplom i ledelse fra KLEO, cand.pæd. i historie fra DPU og en læreruddannelse.

Gitte Lohse siger til KK, at hun valgte at søge stillingen, da hendes interesse efter knap 9 år som leder i folkeskolen har bevæget sig hen mod at arbejde mere overordnet med udvikling og strategi ved at sætte dagsorden på kommunalt plan.

– Skiftet fra Virum til Nørrebro/Bispebjerg skal også ses i lyset af, at jeg i tidligere perioder i min karriere blandt andet har arbejdet som lærer i Gjellerupparken i Århus samt som afdelingsleder/souschef på Bybækskolen i Farum Midtpunkt.

– Jeg kender derfor også til et andet miljø end Virum, og jeg har en forhåbning om at kunne koble erfaringen fra begge miljøer i forhold til at udvikle fremtidens skoler og institutioner på Nørrebro/Bispebjerg, siger Gitte Lohse. pg

ter der sluttes af med frokost på restaurant Petersborg for egen regning.

Mødested: Carl Bagges lejlighed, Bredgade 69A over gården, 1. sal.

Tilmelding (med eller uden frokost): KLF’s kontor 33 22 33 22 senest 10. maj.

Max. 15 deltagere.

Husk venligst: Afbud, hvis man alligevel ikke kan deltage. Hvis der er flere end 15 tilmeldinger, gentages turen tirsdag 29. maj.

Afdelingsmøde tirsdag 22. maj kl. 11-14 i foreningens hus Frydendalsvej 24.

Madpakke medbringes, øvrige fornødenheder til sædvanlige priser.

Vi evaluerer Pragturen. Forslag til næste års rejse er velkomne.

Seniorkoret Synger onsdagene 9. maj, 23. maj, 6. juni.

Marcus Marcussen, pbv.

EGET FOTO

PENSIONISTAFDELINGEN Carl Bagge, pensioneret skoleleder, tidligere formand for skolelederne, nu også rundviser på byvandring.

Eftermiddagsmøde med ledsager Tirsdag 15. maj kl. 10 – bemærk tidspunkt.

Rundgang i Frederiksstaden med pensioneret skoleleder Carl Bagge.

Rundgangen varer til kl. ca. 13, hvoref-

D E A D L I N E TIL KK 5 DER UDKOM M ER 2 3 . MA J ER FREDAG 1 1 . M A J KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 4 ȩ 18. APRIL 2012

35

At sidde pĂĽ bĂŚnk med...

P

ü Søndre Boulevard stür to bÌnke midt pü pladsen foran Enghave Station. Pladsen i sig selv er tarvelig, nÌrmest glemt, men bÌnkene lyser op. Med deres farver og anderledes udformning vidner de om, hvordan fantasi og kreativitet kan skabe forandring og glÌde. For man bliver lidt glad i lüget, nür man sÌtter sig pü Spørgsmülstegnet, som den ene bÌnk hedder, eller pü UfobÌnken.

BÌnkene er udført af en Søren Lindgren, men ideen til bÌnkene har Daniel fra Nørrebro Park Skole og Hussain fra Tove Ditlevsens Skole füet. Det er dem, der har lavet modellerne til de to bÌnke, ligesom Leonora fra Nørrebro Park Skole, har lavet modellen til SvanebÌnken, der stür i Lyrskovsgade.

Hvor mennesker mødes

’UfobÌnken’ er nu opstillet pü pladsen foran Enghave Station.

Seks københavnske 5.-6. klasser har arbejdet med bÌnke som symbol pü fÌllesskab og som konkret mødested. 150 modeller har vÌret udstillet, og tre bÌnke er nu virkeliggjort og opstillet pü Vesterbro.

7HNVW RJ IRWR $QGHUV 5RGLQ VRXVFKHI %LOOHGVNROHQ L 7YLOOLQJH KDOOHQ

Model af ’Spørgsmülstegnet’, der er virkeliggjort og opstillet ved Enghave Station.

36

KK ČŠ KĂ˜BENHAVNS KOMMUNESKOLE ČŠ NR 4 ČŠ 18. APRIL 2012

’At sidde pü bÌnk med...’ er et projekt om venskab og fÌllesskab. Seks københavnske 5.-6. klasser har arbejdet med bÌnke som symbol pü mødet mellem mennesker.

BĂŚnken giver mulighed for samvĂŚr, fĂŚllesskab og inviterer til ĂĽbenhed over for den, der tilfĂŚldigvis sĂŚtter sig ved siden af. Den offentlige bĂŚnk er en del af byrummet og et konkret eksempel pĂĽ den demokratiske ĂĽnd.

Projektet er blevet til i et samarbejde mellem Billedskolen i Tvillingehallen og

Vårsalong i Rådhushallen

PETER GARDE

Folkekirkens Skoletjeneste. Eleverne har forud for projektet arbejdet med forskellige tematikker i lyset af bibelske og andre tekster, og alle klasser har været på besøg i den lokale kirke. Her har de skullet give deres bud på og refleksioner over menneskesyn og tolerance.

I det videre forløb på Billedskolen har eleverne skullet forholde sig til designbegreber, formforståelse og materialevalg, og lade sig inspirere af forskellige typer bænke. Dernæst har de hver især udarbejdet deres egen model af en bænk beregnet til særlige formål, som de selv har defineret.

Projektet på Billedskolen er afviklet som et tre-dages forløb under ledelse af billedkunstner Janna Lund og assistent Bolette Thygesen.

Tre bænke på Vesterbro I september og oktober sidste år var alle de seks skoleklassers 150 modeller af bænke udstillet i Hans Nansens Gård, hvor Børne- og Ungdomsforvaltningen har til huse. Her kunne man drømme sig til at sidde på en af bænkene et sted i København.

Den drøm gik i opfyldelse da Områdefornyelse Vesterbro besluttede at give penge til, at tre af bænkene kunne bygges og stilles op i bydelen. Umiddelbart efter ferniseringen gik et lille udvalg derfor i gang med at vælge tre bænke ud.

Der blev kigget på formen, den gode idé, dens fortælling og på om bænkene var oplagte som et godt mødested, hvor man også kan sidde på forskellige måder.

Der blev selvfølgelig også valgt efter, hvad der var muligt at bygge både i forhold til penge, materialer og sikkerhed.

Nu står de der, og mandag 9. januar blev bænkene indviet. Det skete med en lille fejring og et stort tillykke til de elever, hvis bænke er blevet realiseret i virkeligheden og til alle eleverne, der deltog i projektet, med fantastiske ideer og bud på bænken som det oplagte og gode fælles mødested. ■ Se flere billeder på: www.kk.dk/omraadefornyelsevesterbro

D

en årlige censurerede kunstudstilling for unge mellem 13 og 19 år fandt sted i marts i Rådhushallen. Der var udstillet 222 værker fra forskellige slags skoler – flest malerier, men også tegninger, collager, skulpturer og installationer, der vidnede om stor entusiasme for at udtrykke sig kunstnerisk.

Udstillingen er bestemt værd at besøge, fordi den respræsenterer så mange teknikker og genrer, og der er mange fine værker med, så hold øje med den til næste år. Den er kun i København i en uge.

I år var temaet ’elsk din næste’, og det havde åbenbart været inspirerende, for ingen havde for en gangs skyld protesteret over titlen, fortalte Katrin Nolsøe fra Københavns Kommunes Ungdomsskole.

Små ledsagetekster viste da også, at her var et emne, som de unge er optaget af, og som de kunne komponere videre på.

BUF’s adm. direktør Else Sommer bød velkommen og pegede på, at netop det emne ”er i tråd med, hvad vi arbejder med på børne- og ungeområdet i København”.

– Med inklusion vil vi sikre plads og udfoldelsesmuligheder for alle efter behov og interesser. Og København skal blive en endnu bedre ungdoms- og børneby både for uddannelse og kulturelt, sagde hun. ■ pg

’Grumslum’ kalder Søren Helmer, 10.F, fra Byhøjskolen på Kapelvej sin fotomontage, tilsyneladende inspireret af det omgivende miljø på Nørrebro.

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 4 ȩ 18. APRIL 2012

37

Fü Danmarks højeste rente pü din lønkonto Lün & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30

Som medlem af KLF kan du fü en lønkonto med Danmarks højeste rente. VÌlg en bundsolid bank, som har fokus pü dig og de ting, som du synes er vigtige.

38

Fü en lønkonto med 5% i rente. Danmarks suverÌnt højeste Med LSBprivatŽLøn für du hele 5% pü de første 50.000 kr. pü din lønkonto og 0,25% pü resten. Det betyder, at du für mere ud af dine penge hver eneste dag, ogsü nür du ikke bruger dem.

For at fü den høje rente skal du vÌre medlem af KLF, have afsluttet din uddannelse – og du skal samle hele din privatøkonomi hos Lün & Spar. Undtaget er dit realkreditlün, som du LNNH EHK•YHU DW p\WWH I•U GX O’JJHU OœQHW RP /6%SULYDWŽLøn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Vi skal kunne kreditvurdere din økonomi i forhold til den samlede pakke.

Rentesatserne er variable og gĂŚldende pr. 13. februar 2012.

KK ČŠ KĂ˜BENHAVNS KOMMUNESKOLE ČŠ NR 4 ČŠ 18. APRIL 2012

SĂ…DAN FĂ…R DU 5% PĂ… DIN LĂ˜NKONTO Ring:

Ring til os pĂĽ 3378 1904

Online: Gü pü klfbank.dk og vÌlg ’book møde’. Sü kontakter vi dig, sü du kan fü mere at vide om, hvad det betyder at fü Danmarks højeste rente pü din lønkonto.

KLF’s ferieboliger

Af Margit Schaleck

For 50 år siden Sex i 3. klasse Københavns Skoledirektion skal på sit kommende møde tage stilling til en sag af principiel karakter i forbindelse med skolens seksualundervisning. Det drejer sig om overtrædelse af undervisningsplanens bestemmelser, idet en lærerinde i en 3. klasse har givet seksualbelæring efter de retningslinier, der er gældende for 7. klasse, ligesom hun har undladt forud at underrette forældrene derom.

En forældreklage blev i princippet accepteret af skolens inspektør, hvorefter den pågældende lærerinde har afgivet rapport til skoledirektionen.

Seksualundervisningen er et meget ømtåleligt punkt, og spillets regler må nøje følges, hvad vi før her i bladet har pointeret.

KK, nr. 14, april 1962

For 25 år siden Skolenedlæggelser Med 29 stemmer for og 26 mod besluttede Borgerrepræsentationen i marts, ”at Rysensteensgades Skole nedlægges pr. 1. august 1987, og klasserne overføres som specialklasserække til Nyboder Skole, og den overførte specialklasserække vil få selvstændigt budget samt blive pædagogisk ledet af egen viceskoleinspektør”. Yderligere blev besluttet ”at Nørre Allés Skole nedlægges pr.

1. august og klasserne overføres til Sjællandsgades Skole”. Til slut blev det pålagt magistraten at lade skoledirektoratet inden 1. november 1987 udarbejde en plan for skolestrukturen i de kommende 7 år.

KK, nr. 12, april 1987

kalder En times flyvetur og du står i pulserende og oplevelsesrige Berlin.

Historien udspiller sig for dine øjne.

Bygninger, gader, monumenter og fantastiske museer fortæller om fortiden og nutiden.

Lej KLF’s fede lejlighed ved at ringe til Kolonierne på 33 25 44 25.

Vær tidligt ude, for der er rift om den.

Se foto, priser og video af lejligheden i Berlin på hjemmesiden klfnet.dk under ’ferieboliger’.

Berlins gamle rigsdagsbygning er renoveret. Oppe i kuplen er der en flot udsigt over byen.

Er du til farver og fest?

Ta’ på ferie i Budapest Ta’ på rundtur med en af de mange sporvognslinjer og sejltur på Donau.

Luksus til lavpris i KLF’s lejlighed i Budapest, der byder på billige markeder, termiske bade, storslået opera, smarte butikker, lækre billige restauranter, børneoplevelser og masser af musik.

I Budapest er der gamle huse, stemningsfulde kvarterer og hippe shoppemuligheder.

Se fotos, priser af lejligheden i Budapest på hjemmesiden klfnet.dk under ’ferieboliger’.

Ring og reservér lejligheden: Kolonierne på 33 25 44 25.

Vidste du, at du som KLF-medlem er medejer af øen Torø ved Assens?

Her er bilfri natur for alle pengene og masser af dyr – kalve, heste, får, geder, høns og kaniner.

Lej en pragtlejlighed 100 meter fra Lillebælt for kun 3.500 kroner pr. uge. ½ times kørsel til Egeskov slot og 1½ time til Legoland.

Ring til Kolonierne på 33 25 44 25.

På Torø er der ingen biler, masser af natur og et hus med alle moderne faciliteter.

Se fotos og video på hjemmesiden klfnet.dk

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 4 ȩ 18. APRIL 2012

39

KO M M E N TA R

Yes, we can!

En garvet dansklÌrer med 39 ürs anciennitet har lÌrt mange børn at lÌse, og de sidste par ür er hun blevet endnu dygtigere.

Y

NIELSďšşVILHELM SĂ˜E

�

$I $QQH 'RUWH $QGHUVHQ NODVVHO¨UHU IRU [ &KULVWLDQVKDYQV 6NROH

40

es, we can!� Hvad snakker du om? – At lÌre at lÌse selvfølgelig!

Som helt ung 24 ürig lÌrer var jeg usikker pü, om jeg nu kunne lÌre mine elever at lÌse. En Ìldre lÌrer sagde til mig: �Det er ligegyldigt, hvilken metode du bruger, Anne Dorte. De kan ikke undgü at lÌre at lÌse.�

Mange ür senere er jeg ikke helt enig i dette udsagn, men det hjalp mig i hvert fald til at slappe af og trÌkke vejret helt ned i maven. Ligesom nür man lÌrer at svømme. Man skal tro pü, at man kan.

For en 4-5 ĂĽr siden begyndte jeg at organisere min undervisning pĂĽ en bestemt mĂĽde. Det vil sige en svag elev blev anbragt i en gruppe pĂĽ 4 elever. For eksempel 2 middelelever og en stĂŚrk. Det kan ogsĂĽ vĂŚre 3 stĂŚrke eller 3 middelelever.

Det vigtige er, at de 4,5,6 svage elever, der normalt er i en klasse, bliver placeret i hver sin gruppe.

Nür eleverne har lÌrt alfabetet, og man starter med en lÌsebog, für eleverne en side for pr. dag. Man gennemgür først siden, dvs. staver de nye ord pü tavle eller smartboard, fx 7-8 nye ord. Man finder vokaler og deler i stavelser, staver dernÌst i kor. Sü lÌser eleverne højt sammen i kor. Hvad gør man sü videre, nür man skal høre eleverne i lÌsningen?

Jo, hør sü efter! Jeg tager en gruppe op til mig ved katederet. De lÌser højt for mig i kor. Den svage elev bliver sü ført med i et lÌseflow af de andre elever. Altsü ikke noget med hakken og stammen, den svage lÌser føres videre af de andre, sikre lÌsere. Det er ogsü vigtigt, at de lÌser for mig. De 4-5 svage lÌsere für ikke lÌst hjemme. Der er ikke tid eller overskud til det.

KK ČŠ KĂ˜BENHAVNS KOMMUNESKOLE ČŠ NR 4 ČŠ 18. APRIL 2012

Jeg laver ogsü en del andre øvelser i 1. klasse, hvor de arbejder sammen i makkerpar. Igen hjÌlper den sikre lÌser den usikre. Denne arbejdsform giver en stemning af hjÌlpsomhed, som er helt afgørende i klassen. Det er faktisk det vigtigste. Samtidig sørger jeg for, at alle elever bliver set hver dag. Jeg siger müske: �Nej, sikken et fint armbünd, du har füet, Frida.

Eller har du fĂĽet ny t-shirt, Frederik? Det kan ogsĂĽ vĂŚre et skulderklap, ros i det hele taget, absolut ingen kritik.

Jeg vogter over mig selv, sĂĽ jeg ikke med min stemme kommer til at bebrejde et barn en fejl eller lignende.

Det skal ogsĂĽ siges, at tillid fra forĂŚldrene er alfa og omega i lĂŚseprocessen.

Den kan man jo ikke trylle frem, det tager tid at vinde forĂŚldrenes tillid. Men det er utrolig vigtigt, hvordan forĂŚldre taler om lĂŚreren derhjemme. At de viser barnet, at de har en ubetinget tillid til lĂŚreren.

Pü samme müde kan man organisere undervisningen i 2. klasse med hensyn til det skriftlige arbejde. Hver dag har børnene skrevet lidt fx dagbog eller en lille historie. Jeg var ikke helt tilfreds med børnenes niveau, og inspireret af Cooperative Learning begyndte jeg følgende system.

Jeg satte børnene i grupper pü 4, 2 drenge over for 2 piger. De blev arrangeret efter venskaber. Der kommer straks et element af hygge. ’Vi hygger os, vi leger chef/sekretÌr.’ Det vil sige, at den ene skriver historien, den anden fortÌller historien.

Nür de er fÌrdige, kommer de op til mig og lÌser den højt. Nu kommer det store, de für et kryds i min bog! Hermed opnür de et delmül, de følger selv med i, om de nu har füet deres kryds. Det er i sig selv meningsfyldt.

Det vigtige er, at de hygger sig sammen, glÌder sig over deres historie og lÌrer en masse pü samme tid. Jeg noterede mig, at ogsü de svage elever kørte med pü stemningen, og pludselig kunne skrive eller lÌse meget mere end de selv troede! Virkningen var faktisk mirakuløs.

En dreng ville vide, om de mĂĽtte skrive videre pĂĽ denne mĂĽde i nĂŚste time. Jeg har endnu ikke set drengen i sĂĽ stor glĂŚde omkring noget skolearbejde. Sikken en sejr! â–

ADRESSER

OM KK

Københavns Lærerforening

Udgivelsesplan 2012

Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85

og deadline, se iøvrigt omslag side 2:

E-mail: klf@klfnet.dk Hjemmeside: www.klfnet.dk

KK 5: 23. maj/uge 21 sidste frist: 11. maj KK 6: 20. juni/uge 25 sidste frist: 8. juni KK 7: 22. august/uge 34 sidste frist: 10. august KK 8: 19. september/uge 38 sidste frist: 7. september KK 9: 24. oktober/uge 43 sidste frist: 12. oktober KK 10: 21. november/uge 47 sidste frist: 9. november

Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-torsdag: kl. 10-15, fredag: kl. 10-14 Sekretariatschef: Ivan Jespersen Konsulenter: Lene Andersen, Bente Grønbæk Bruun, Vinni Hertz og Anne Lindegård

lærernes a-kasse Kontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18 Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger. Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30

Københavns Lærerforenings Kolonier Kontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76 Email: kolonierne@kolonierne.dk Hjemmeside: www.kolonierne.dk Kontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15 Forretningsfører: Lars Fabricius, tlf: 35 26 66 13 Konsulent: Vibeke Fraenkel, tlf: 32 54 78 28 Konsulent: Søren Freiesleben, tlf: 38 28 47 87

Københavns Lærerforenings bestyrelse Formand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C, tlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, email: jt@dlf.org Næstformand: Lars Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 23 35 30 26, email: laso@dlf.org Jamal Bakhteyar, Snorresgade 8, st.th, 2300 S, tlf: 28 72 22 84, email: jaba.stp@ci.kk.dk Ane Lykkegaard, Norgesgade 52, 4. tv., 2300 S, tlf: 32 57 10 65, email: anelykkegaard@mail.dk Jan Maslak, Vodroffsvej 50 A, 1900 Frb. C, tlf: 38 11 37 30, email: mas.vns@ci.kk.dk Jane Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09, email: jane@pilegaard.it Kirsten Wahlberg Sørensen, Ved Bellahøj 13 B, 4. tv, 2700 Brønshøj, tlf: 38 60 14 92, email: ks.vas@ci.kk.dk Inge Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81, email: inge@ullestad.dk Lars Nørgaard Andersen, Bækkeskovvej 53, 2700 Brønshøj, Lars.Noergaard.Andersen@skolekom.dk

Annoncer Materialet skal være redaktionen pi hænde senest 10 dage før pågældende blad udkommer (mandag kl. 12).

Nye annonceformater og priser i 2012 ekskl. moms, bredde x højde: 1 side 149 x 215 mm: 3.629 kr.

Bagside 098 x 215 mm: 2.443 kr.

1/2 side 149 x 107 mm: 1.986 kr.

1 spalte 057 x 215 mm: 1.555 kr.

1½ spalte 087 x 215 mm: 2.155 kr.

2 spalter 117 x 215 mm: 2.443 kr.

1/2 spalte 057 x 107 mm: 872 kr.

2/2 spalter 117 x 107 mm: 1.555 kr.

1½ halv spalte 087 x 107 nn: 1.222 kr.

Mm-pris: 13,25 kr. / spalte 1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr. Rabat for samlet bestilling af 5 indrykninger inden for et år: 15%.

Abonnement 2012 300 kr. inkl. moms.

.OLN LQG S§ ./)ȢV KMHPPHVLGH +HU NDQ GX ˋQGH nyheder fra den københavnske skoleverden, kursusopslag, aktuel information, faglige oplysninger, seneste KK og videoer ude fra skolerne.

Hjemmesiden er stadig under udbygning, så der kommer mere til i den kommende tid.

F I N D T I D L I G E R E N U M R E A F K K: WWW.I S S U U.CO M S Ø G: K K KØ B E N H AV N S KO M M U N E S KO L E

S E K K PÅ N E T T E T

Når KK udkommer, kan du se det nye blad på nettet og blade i det – åbn KLF’s hjemmeside klfnet.dk – klik på billedet af KK’s forside.

Sorteret magasinpost Id nr. 42142 SMP Al henvendelse til: Københavns Kommuneskole, Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

KLF: klfnet.dk