KK 05-2011 by Københavns Lærerforening

K Ø B E N H A V N S K O M M U N E S K O L E

Nr. 5 • 16. marts 2011

JAPAN, MANGA OG HAIKU FINLAND DROPPER OVERBYGNINGSSKOLER DEMONSTRATION HOS OVERBORGMESTEREN

Manga – et hit blandt elever Projekt om manga-tegninger og -bøger blev udvidet gennem bidrag fra huskunstnerordningen.

Københavns Kommuneskole udgives af Københavns Lærerforening med 19 normalnumre årligt. Expedition: Dorthe Rasmussen, tlf 33 22 33 22 Redaktion: Peter Garde (ansv.) Frydendalsvej 20 1809 Frederiksberg C Tlf. 33 31 41 39 Fax 33 31 41 69 E-mail: kk@kk-klf.dk Tonny Hansen: tlf. 23 30 39 23 E-mail: tonny_hansen@hotmail.com Layout: Peter Garde Tryk: Jørn Thomsen/Elbo A/S Essen 22 6000 Kolding

04 06 12 16 28

Strukturplan for Amager er på vildspor De finske verdensmestrene i skoleresultater dropper overbygningsskole til fordel for enhedsskole.

Amagerskolerne – demonstrerer mod strukturplan.

Comenius Unge møder unge i EU.

Kronik Børn, skole og kultur.

08 14 20

Discount-plan Debat: Anne Vang / Jan Trojaborg.

Ny skole Ørestadsskolen er på vej.

BR-kommentar Inklusion kræver investeringer.

Faglig kommentar Ja tak – til et overenskomstresultat, der ikke sikrer reallønnen.

Forside: Repræsentanter for eleverne, forældrene og lærerne på Midtamager demonstrerede foran overborgmesterens dør på Rådhuset – de ønsker ikke discount-skoler. Foto: Peter Garde

NIELSVILHELM SØE

ELEVTEGNING VIBENSHUS

INDHOLD

Stof til KK: Sidste frist for indlevering af mindre annoncer og kort rubrikstof (debatindlæg, møder, kurser m.v.) er mandag kl. 12, ni dage før udgivelsesdagen. Deadline for artikler, længere indlæg og større annoncer er senest fredag kl. 12, tolv dage før udgivelsesdagen. Manuskripter bedes fremsendt på e-mail – hvis det ikke er muligt da på diskette vedlagt udskrift.

Annoncer: Peter Garde tlf. 33 31 41 39 Annonceformater og prisliste findes bagest i bladet. Oplag: 5.040 Kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol ISSN 0023-253x

Artikler i KK dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller KLF´s synspunkter. Alt stof sendes til Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C. Afleveret til postvæsenet: 14. marts Deadline KK 6: fredag 18. marts, se ovenfor

LEDER

FORDUMMENDE USKIKKE

KK NR. 5 16. MARTS 2011 104. ÅRGANG

øgn, manipulation og fortielser, det er der alt for meget af i dansk politik, mener retorikprofessor Christian Kock, der har skrevet en hel bog om ’fordummende uskikke i den politiske debat’ – med titlen ’De svarer ikke’. Professoren giver talrige eksempler på retoriske elendigheder på den politiske scene, og hans hovedærinde er, at den politiske debat skal være borgernes grundlag for at tage stilling. Men når politikerne lyver, fortier, manipulerer, undlader at besvare spørgsmål og fører borgerne bag lyset, kender folk ikke de reelle begrundelser for politiske handlinger, og de har ikke mulighed for at argumentere hverken for eller imod dem. På den måde brydes og undergraves demokratiets mest elementære spilleregler. Blandt politikeres hang til at manipulere nævner Christian Kock en lang række eksempler på, hvordan der fifles med tal og mængder, en uvane som også BUF er leveringsdygtig i – aktuelt i forbindelse med ønsket om, at lærerne skal undervise mere. Blandt talrige måder at beregne undervisningsprocenten på vælger BUF den bestemt ikke mest indlysende, der som gevinst giver et tendentiøst og misvisende lavt billede. I sagen om en ny skolestruktur på Amager er eksempler på de fordummende uskikke så mange, at de nærmest falder over hinanden. Først afholder BUF et særdeles velbesøgt borgermøde og præsenterer tre modeller for en ændring af skolestrukturen på Amager, der skal give plads til et fuldt spor på grund af et åbenbart uforudset, stærkt stigende børnetal. I den efterfølgende høringsperiode inviteres borgerne til dels at give deres mening til kende om BUF’s tre modeller, dels selv og meget gerne at komme med en eller flere alternative modeller – intet er afgjort på forhånd, hed det. Eneste krav er, at brugbare modeller skal skaffe et spor til en maximal udgift på 80 mio. kroner.

I høringsperioden laver skolebestyrelserne og lærerne et stort og tidkrævende arbejde med en alternativ model, men det tager måneder, før BUF leverer de elevtal, som forældrene skal bruge i arbejdet, og som må have indgået i BUF’s egne beregninger. Samtidig klager lærerne over, at BUF ignorerer dialogen, og at deres forslag enten bliver afslået uden saglige begrundelser eller ganske enkelt overhørt. De svarer ikke, som Christian Kock siger. Skolebestyrelser og lærere afleverer deres model 4 før høringsfristens udløb, men kun tre dage efter erklærer BUF ved et indkaldt borgermøde, at BUF’s model 2 allerede er vedtaget. Og det på trods af at dagsordenen på mødet var, at her skulle tendenser i høringssvarene fremlægges. Dialog og debat var altså aflyst. Forældre og lærere havde været til grin og spildt et par måneders arbejde. BUF’s manglende villighed til at indgå i en saglig dialog øger bjerget af ubesvarede spørgsmål og undergraver grundlaget for at tage veldokumenterede beslutninger. Hvorfor har man fx ikke fra starten taget udgangspunkt i en faglig vision for udbygningen af skolekapaciteten på Midtamager, således som man ellers gør et stort nummer ud af – senest i forbindelse med Ørestadsskolen og Skolen i Sydhavnen? Og hvorfor er rammen så snæver som 80 mio. kroner inklusiv etablering af en overbygningsskole i Højdevangens gamle bygning, når Økonomiforvaltningen oplyser, at kommunen har masser af penge til anlæg? BUF peger også på, at overbygningsskoleideen anbefales af ’forskellige skoleeksperter’, men hvem er de? Der findes stort set ingen forskning i effekten af denne skoleform – ud over den vi præsenterer på side 4, hvis konklusion er: I Finland har de afprøvet overbygningsskolen, men har forkastet den og vælger i stedet den danske enhedsskolemodel med verdens bedste PISA-score til følge. pg

Skolebibliotekar Susan Lassen og dansklærer Karin Jacobsen på Vibenshus Skole har arbejdet sammen om at tilrettelægge et forløb om manga i tekst og tegninger. Gennem Kunstrådets Huskunstnerordning kunne de inddrage en forfatter og en tegner som vejledere og undervisere.

MANGA, HAIKU OG JAPAN I DANSK Manga-tegninger og -bøger har elevernes store interesse. Gennem Huskunstnerordningen fik 5. klasse på Vibenshus Skole deltagelse af en forfatter og tegner i et projekt, der omfattede manga-historier, haiku-digte og møde med japansk kultur.

uge er blevet undervist af Charlotte Hübbe og tillige har kunnet inddrage tegner Rasmus Meisler i arbejdet med oprindeligt japanske udtryksformer. – En særlig inspiration opstod, fordi Charlotte Hübbe rejste til Japan under forløbet, og så kunne eleverne jo skrive med hende på hendes blog. Det gav et særligt tilskud om japanske guder og folks måde at leve på, fortæller Karin Jacobsen, og Susan Lassen tilføjer: – Det gælder om at være tidligt ude, hvis man vil drage nytte af Huskunstnerordningen. Vi søgte sidste vinter og havde hele planlægningen klar efter sommerferien. – Huskunstnerordningen er et fantastisk godt tilbud til skolerne, fordi det har stor betydning, at der kommer en fagperson udefra og arbejder sammen med eleverne. Det er både et meget motiverende fagligt tilskud og en anerkendelse af det seriøse i deres arbejde. MANGA OG HAIKU På skolebiblioteket er der stor søgning efter manga-bøger, og der er et pænt udvalg af både letlæsere og sværere bøger, som eleverne kan gå i gang med. 5. klasse har desuden besøgt udstillingen ’Møde med Japan’ på Ordrupgaard, hvor de blev introduceret for gammel japansk tegnestil, som der siden er bygget ovenpå og senest videreudviklet i man-

TEKST OG FOTO: PETER GARDE

llerede for et år siden besøgte forfatter Charlotte Hübbe klassen på Vibenshus Skole. Hun skriver manga-historier, og det var noget, der fangede eleverne – især drengene, der også synes, det er spændende med nogle indspark om japansk kampsport. 2

Derfor gik deres dansklærer Karin Jacobsen og skolebibliotekar Susan Lassen i gang med at tilrettelægge et mere omfattende projektarbejde, der netop er afsluttet nu midt i 5. klasse. Projektet har inkluderet Statens Kunstråds Huskunstnerordning, så eleverne i en

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 16. MARTS 2011

HUSKUNSTNERORDNINGEN – administreres af Statens Kunstråd. Det kræver lidt tid og forberedelse at søge, tjek derfor hjemmesiden: www.kunst.dk hvor betingelser og ansøgningsfrister findes.

ga-genren. Der blev også lejlighed til at inddrage haiku-digte i projektet, og flere elever blev ret drevne til at skrue sådan et sammen. – Oprindeligt blev manga betragtet som brugskunst i Japan. Genren spredte sig til USA og slog igennem i Danmark for nogle går siden, fortæller Karin Jacobsen, der også havde eleverne med inde og se den eventyrlige animationsfilm, ’Chihiro og heksen’ af Hayao Miyazaki. – Det er karakteristisk for manga, at personerne ikke har entydigt gode eller dårlige egenskaber, som vi kender det fra Disney-film, men rummer flere sider i deres sammensatte personligheder. Det var en øjenåbner for eleverne, og det blev et fremtrædende tema i samarbejdet med Camilla Hübbe, fortæller Susan Lassen. TRAVL SKRIVEPROCES Camilla Hübbe var med i klassen i hele den uge, hvor eleverne arbejdede med teksterne. Camilla introducerede manga-tekster, og eleverne gav feedback på hendes synops og de første tre kapitler af hendes næste bog. De var også fulde af gode forslag til titel, og det var netop deres deltagelse, forfatteren var glad for, for de er hendes primære målgruppe. Herefter blev opgaverne spejlvendt, så det var eleverne, der skulle i gang med deres egne historier, tænke i synops og titel – og så blev der skrevet på livet løs. De 20 historier, eleverne fik lavet, blev anonymiseret, Camilla udvalgte 10, som de skulle arbejde videre med to og to og omsætte til tegneserier. Tegner Rasmus Meisler var med en dag for at give respons på den visuelle fortælleteknik. – I det arbejdsforløb fik eleverne en stor oplevelse ved, at der var

Elevernes manga-historier blev forkortet og omsat til tegneserier med vejledning af en professionel tegner – nogle tillige tilsat haiku-digte.

professionelle folk udefra, der mødte dem med autencitet. De brugte andre ord, end dem eleverne er vant til at høre fra os lærere, og de lyttede og sugede til sig, fortæller Susan Lassen. Elevernes fortælleteknik udviklede sig gennem ugen, hvor der blev snakket meget om sammenhæng, én historie kontra sidetema-

er og handlingsmæssig fremdrift – der bygges op lige som en snebold, der triller ned ad en bakke og bliver større og større. Ja, fortælleglæden voksede frem. Hele projektet blev afsluttet på det lokale folkebibliotek på Jagtvej, hvor tegneseriehistorierne blev udstillet, og hvor forældrene var med. ■

På skolebiblioteket viser eleverne stor interesse for manga-bøger. KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 16. MARTS 2011

SKOLESTRUKTUR

SKOLEPLANER PÅ

VILDSPOR Modellen med børneskoler og overbygningsskoler er forældet, viser finske erfaringer. Finlands fornemme skoleresultater opnår de med en folkeskole, der længe har bevæget sig til fordel for et sammenhængende skoleforløb – en enhedsskole som vi kender den i Danmark, men som gerne skal udvides med gymnasiet. Strukturændringer i sparetider er en dårlig idé, for der følger altid uforudsete følgeudgifter med.

AF FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH. D. VED CENTER FOR GRUNDSKOLEFORSKNING DPU OG EKSTERN FORSKER I UNIVERSE FONDEN

veralt fremlægger kommunerne for tiden planer om diverse strukturelle ændringer i folkeskolen, herunder skolesammenlægninger til store børneskoler for 1.-6. klasse og ungeskoler eller overbygningsskoler for 7.-9. klasse. Baggrunden er alvorlig nok: kommunernes økonomi er dårlig, og der skal spares. Spørgsmålet er dog, hvor meget skolelukninger og -sammenlæg-

ninger overhovedet vil forbedre den offentlige økonomi: mange steder hører vi nemlig også om forældregrupper, der står klar til at etablere friskoler i nedlukningstruede folkeskoler. URO OG NYE UDGIFTER Der er ingen økonomisk gevinst for det offentlige Danmark ved at flytte elever fra folkeskoler til friskoler. Samtidig kan de strukturel-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 16. MARTS 2011

le ændringer føre til mange uforudsete udgifter med trafiksikring, bygningsændringer, efteruddannelse osv., således at besparelsen kan forsvinde i sidste ende. Omdanner man fx tre naboskoler, der alle har 1.-9. klasse, til dels en børneskole 1.-6. klasse og dels en ungeskole 7.-9. klasse, skal SFO’en nedlægges på to skoler og kraftigt udbygges på den tredje. Samtidig skal der ændres i faglokaler, grupperum, materialesamlinger, osv. på de tilbageblevne skoler – alt sammen udgiftskrævende og måske en bombe under den forbedring af kommunens økonomi, der egentlig var hensigten. Endelig følges omlægningerne af uro, utryghed og usikkerhed hos elever, forældre og lærere. Jeg vil her argumentere for, at det ikke er hensigtsmæssigt at lave store strukturelle ændringer i sparetider, for det kræver altid ekstra midler, hvis det skal gøres ordentligt. Især forholder jeg mig kritisk til ideen om at splitte den sammenhængende danske enhedsfolkeskole 1.-9. klasse op i børneskoler og ungeskoler. ØNSKER ENHEDSSKOLE Min kritik bygger på min mangeårige forskning i det finske uddannelsessystem, der igennem årtier er blevet udnævnt til verdens bedste, således igen for nylig i en undersøgelse foretaget af Newsweek (30.08.10). Pointen er, at disse fornemme resultater opnår finnerne med en folkeskole, der længe har bevæget sig væk fra den forældede, gamle opdeling i lågstadieskoler (1.-6. klasse) og högstadieskoler (7.-9. klasse), til fordel for et sammenhængende skoleforløb i 1.-9. klas-

NIELSVILHELM SØE

Arbejdsredskaberne er de samme, men de arbejder bedre i et sammenhængende skoleforløb i samme skoleenhed.

se. Derfor undrer den danske trend mod opdeling i børneskoler og ungeskoler meget. Da jeg for nylig omtalte de danske planer for kolleger på Helsinki Universitet, ville de dårligt tro mig. Hvorfor vil vi vende tilbage til noget, der er prøvet før – men som ikke duede, og som tiden løb fra? spurgte de. Danmark har nemlig, ligesom finnerne, haft modellen med børneskoler og ungeskoler før. Går vi 50-60 år og længere tilbage i tiden, var der ikke noget, der hed enhedsskolen, hvor børn fulgtes ad i samme klasse i ni år. I stedet var det sådan, at man havde alskens opsplitninger af

skolen. Til de små var der landsbyskoler og fødeskoler. I overbygningen havde man store centralskoler, hvor eleverne blev delt op i en række linjer, fx i A, B og Chold afhængig af ens ’profil’ – der afspejlede forældrenes socioøkonomiske status i samfundet. På mellemtrin var der systemer med betalingsmellem og fri mellem. Man kender fra større danske byer i perioden 1958-1975 til opdelingen i overbygningen i realklasser (de boglige), T-klasser (de tekniske) og A-klasser (de almene). Men det hele blev forladt, fordi tiden løb fra det, og med diverse skolelovgivninger, fx i 1975, 1993 og 2006, har man siden til-

stræbt den sammenhængende enhedsskole fra 1.-9. klasse, som vi har nu (men måske ikke så længe mere?). INGEN FORDEL AT DELE Det er svært at få øje på det forskningsmæssige belæg for at etablere børne- og ungeskoler. Man har hørt argumentet om, at danske unge gerne vil gå i store high schools som i USA. Det er imidlertid en dårlig idé at indføre ungeskoler efter amerikansk forbillede. Amerikansk folkeskole er delt i elementary school, middle school, junior high school og senior high school. Men denne opdeling giver man-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 16. MARTS 2011

SKOLESTRUKTUR ge problemer. Selvfølgelig kan man finde velfungerende skoler i USA, men der er desværre ofte langt imellem dem. Mange steder er det offentlige amerikanske skolevæsen i krise. De ressourcestærke forældre sætter i stigende omfang deres børn i privatskoler – eller underviser dem selv. Amerikansk high school-pædagogik med stor vægt på prøver, test og karakterer og læssevis af valgfag er næppe noget forbillede. Overalt i det store land kæmper skolemyndighederne med massive problemer med pjæk, mistrivsel, manglende motivation og drop out blandt eleverne, der ikke i samme omfang som deres danske kammerater har lyst til at gå videre i uddannelsessystemet. DANSK MODEL OG GERNE MERE Hvis vi yderligere vil forbedre unge danskeres motivation for skolegang og uddannelse, kunne man i stedet vende blikket mod Finland. Kendetegnende for finsk uddannelse er, udover pladsen som verdensmester, at finnerne opnår mere for pengene, end vi gør. Det sker vel at mærke i et nordisk velfærdssamfund, der på alle måder – fra befolkningstal og -sammensætning til økonomi, arbejdsmarked, familieliv, forbrugsmønster, lovgivning med videre – er helt sammenligneligt med Danmark. I Finland tilstræbes, at nye skoler er sammenhængende enhedsskoler med skoleforløb fra 1. til 9. klasse. Finsk skoleforskning peger på, at god kontakt med få lærere, der har klassen i mange timer i flere år, er en rigtig god idé. Man søger at udvide dette princip til at omfatte ungdomsuddannelserne for de 16-19 årige. Såle6

des gør man forsøg med at etablere sammenhængende skoleforløb i fælles bygninger hele vejen fra 1. klasse til 3.g. Finske lærerstuderende skruer i stigende omfang deres læreruddannelse sammen sådan, at de kan undervise hele vejen op. LÆREREN ER NØGLEPERSON Ser vi på skoleforskningen, sådan som fx Dansk Clearinghouse, der er tilknyttet Center for Grundskoleforskning på Aarhus Universitet, har lagt det frem, kan man sige, at det netop er kvaliteten af selve undervisningen, der har afgørende betydning for elevernes udbytte. Og kvaliteten af undervisningen er afhængig af det, man kalder pædagogisk relationskompetence (lærernes evne til at skabe et godt miljø), klasseledelse (lærernes evne til at lede, sætte sig igennem og skabe arbejdsro) og didaktisk ekspertise (lærerens evne til at planlægge undervisning og formidle det faglige stof). Finsk forskning peger også på betydningen af den daglige evalueringskultur, hvor det er vigtigt at eleverne løbende får indblik i, hvordan de klarer sig fagligt og socialt, og hjælp til at forbedre deres præstationer. Sammenholdt med de i indledningen nævnte forhold, er der derfor meget, der tyder på, at omfattende strukturelle ændringer i skolen er en dårlig idé i sparetider. Ligegyldigt hvad man finder på, vil det gøre ondt på skolen at spare. Men hvorfor også gøre det dumt? ■ Artiklen har været bragt i Fyens Stiftstidende.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 16. MARTS 2011

verborgmester Frank Jensen var ganske vist i udlandet, men han fik alligevel besøg tirsdag i sidste uge, og på en måde var han livagtigt til stede på gangen uden for sit kontor. En fotostat i naturlig størrelse understregede hans tilstedeværelse, og han hørte med tålmodigt nærvær på den tale, som skolebestyrelsesmedlem på Gerbrandskolen, Birgit Jordansen holdt for ham: – Vi er bekymrede for at få en discount overbygningsskole, som børn og forældre i massivt omfang vil søge væk fra. Der er afsat syv mio. kroner til at gøre Højdevangens Skole til overbygningsskole. At renovere klasseværelser, bygge gruppelokaler, aula, lounge og eatfaciliteter kan ikke gøres for 7 millioner, konstaterede Birgit Jordansen. Hun udtrykte også bekymring for, at de fire skoler i en syvårig periode skal være præget af byggerod, organisatorisk uro og faglig stilstand, hvor arbejdsmiljøet for elever og lærere bliver præget af dårlig trivsel og manglende mulighed for planlægning og innovation. Det vil alt sammen gå ud over elevernes læring, sagde hun og spurgte, hvorfor Midtamager skal skaffe ekstra pladser til eleverne til en helt anden pris, end de skal i Ørestaden, der er nabodistrikt. – Det er sådan, man skaber politikerlede og politikermistro. Denne sag er et eksempel på, hvad kommunalpolitikere absolut ikke skal gøre, hvis de gerne vil fremstå som kompetente og troværdige, understregede skolebestyrelsesmedlemmet og appellerede til, at overborgmesteren ville gribe ind, så katastrofen kan undgås. En meget venlig og korrekt medarbejder fra overborgmesterens kontor var med ved døren og gav

Der var både alvor og latter, da elever, forældre og lærere fra Amager-skolerne iført discount-påklædning demonstrerede på Københavns Rådhus mod strukturplanen. Skolebestyrelsesmedlem Birgit Jordansen holdt tale for overborgmesteren, der dog var i udlandet, og lærerrepræsentant i skolebestyrelsen, Helge Maarup smilede til forårssolen.

AMAGERSKOLERNE DEMONSTRERER Discount-planen for skolerne på Amager møder massiv modstand fra brugerne. Hvorfor skal befolkningen på Midtamager have ringere skoleforhold end resten af byen? spørger de.

TEKST OG FOTO: PETER GARDE

på den måde den medbragte overborgmester liv og menneskelig klangbund. Han lovede at overbringe demonstrationens budskaber til overborgmesteren og forsikrede med et nik og et fast blik til den medbragte illusion, at den rigtige Frank Jensen beklagede meget, at han ikke kunne være til stede.

FRANK JENSEN TAGER ORDET Således forhindret i selv at tage ordet blev overborgmesterens genganger igen centrum, og en forælder holdt på vegne af Frank Jensen og dennes fotostatiske stedfortræder en tale, som forældrene forestillede sig, at den rigtige Frank Jensen ville holde – eller ville kunne have holdt.

Talen var en krydsning af overborgmesterens 1. maj-tale sidste år og kommentarer til den aktuelle situation på skoleområdet. På kampdagen sidste år talte Frank Jensen børnenes og skolernes sag. Han mente, at en af de vigtigste opgaver er at styrke vores fælles folkeskole, så den kan levere et ordentligt skoletilbud, både hvad angår faglighed og fysiske rammer. Det er helt basale krav, som vi ikke indfrier godt nok i København i dag, og det har vi ikke gjort i alt for lang tid, var overborgmesterens budskab sidste år. Det havde de demonstrerende forældre adskillige kommentarer til, som de flettede ind mellem sidste års gode budskaber. En vis sarkasme var at spore mellem linjerne: – For fortsat at styrke folkeskolen uden for Midtamager, beder vi forældrene fra Midtamager bakke op om en stærk folkeskole i det øvrige København, lød det fra overborgmesterens genganger. ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 16. MARTS 2011

SKOLESTRUKTUR

KOMMENTAR

TROJABORGS FORÅRSFORELSKELSE I DISCOUNT-BYGGERI AF ANNE VANG, (S), BØRNE- OG UNGDOMSBORGMESTER

ad mig begynde med at berolige Jan Trojaborg og dem, der deler hans bekymring for den forestående ændring af skolestrukturen på Amager: Der er styr på butikken. I seneste udgave af KK føler Jan Trojaborg anledning til at insinuere, at der er ’uorden’ og ’rod’ i Børne- og Ungdomsforvaltningen, ligesom han kalder den politiske beslutning om at ændre skolestrukturen for fire skoler på Amager for ’skandale’, ’discount’, ’fejlinvestering’ og ’katastrofe’. Han mener endda, jeg er ’gået fra snøvsen’. Den nye skolestruktur på Amager har været grundigt debatteret gennem de sidste mange måneder. Men jeg vil meget gerne gentage nogle af de svar, der også er blevet givet på talrige borgermøder, skolemøder og arbejdsgruppemøder. I København eksploderer antallet af børn i disse år. Det giver et pres på de kommunale tilbud. Det oplever vi i daginstitutionerne i øjeblikket, og det vil vi om ganske kort tid også opleve på skoleområdet. Derfor bliver der bygget nye skoler og udvidet mange steder. Men selv om vi har sat flere hundrede millioner kroner af i budgettet til nye skolespor, er vi også 8

nødt til at bruge eksisterende bygninger bedre for at skabe plads til de mange nye børn. Ved at benytte kapaciteten på de fire skoler mere optimalt kan der skabes yderligere to skolespor, og det mener jeg som ansvarlig borgmester sammen med et bredt flertal i Borgerrepræsentationen er det rigtigste at gøre. VI HAR LYTTET OG BESLUTTET Med den nye skolestruktur har det brede politiske flertal lyttet til de konstruktive input, som borgere, elever, forældre, lærere og ledere fra Amager er kommet med. Der var et ønske om at fastholde fire selvstændige skoler. Derfor har vi valgt det, men vi har også valgt en løsning med en klar skolevision. De tre af skolerne bliver basisskoler for de yngste, hvor elever fra 0.-6. klasse får trygge rammer. På den sidste skole samler vi de store elever fra 7.-9. klasse. Det giver både et attraktivt ungdomsmiljø og et stort fagligt potentiale. Jeg er naturligvis ikke enig med Jan Trojaborg, når han antyder, at eleverne på Amager bliver stillet ringere end elever andre steder i byen på grund af den nye struktur. Tværtimod mener jeg, at eleverne

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 16. MARTS 2011

i de fire skolers distrikter får en rigtig god mulighed for at få et godt skoleforløb. På basisskolerne vil de være i miljøer med engagerede lærere til netop de klassetrin, mens de på udskolingsskolen både vil opleve lærere med særligt flair for de store elever, et ungdomsmiljø, som mange unge ellers savner – og mulighed for at prøve kræfter med flere forskellige faglige linjer såsom idræt, sprog og naturfag. Jan Trojaborg har sammen med en række borgere og politikere stillet en masse relevante spørgsmål til økonomien bag den nye skolestruktur. Alle spørgsmålene er blevet besvaret fyldestgørende af forvaltningen. Nu er det op til de enkelte byggeudvalg i samarbejde med forvaltningen at beslutte, hvordan midlerne helt konkret skal udmøntes. Jan Trojaborg har tilsyneladende forelsket sig i en discountløsning fra Farum. Her bygger de skoler til langt færre penge, end vi gør i København, og Jan Trojaborg ønsker, at vi også skruer ned for ambitionerne, når vi sætter penge af til nye byggerier. Hvorfor formanden for lærerforeningen ikke ønsker de bedste vilkår for sine medlemmer, kan jeg ikke sige noget om, men jeg ønsker ikke at gå på kompromis med kvalitet. Lærere og elever på Amager skal have samme høje kvalitet i skolebyggeriet, som andre steder i kommunen. For mig at se kan det kun være i lærernes interesse, at der kommer så høj en kvalitet i skolebyggeriet som muligt. Med Jan Trojaborgs tidlige forårsforelskelse i modulbyggeriet fra Farum kan man også få den tanke, at han mener, de nye skoler og tilbygninger, der er blevet bygget i København og bliver bygget de

NIELSVILHELM SØE

Københavns Rådhus. Vi lærer naturligvis af de erfaringer, vi gør os. Derfor har forvaltningen også lært af erfaringerne med Heimdalsgades Overbygningskole – ligesom forvaltningen har gjort sig mange gode erfaringer med de succesfulde skolesammenlægninger, der har været i tidens løb – eksempelvis Tove Ditlevsens Skole, Guldberg Skole eller Lergravparkens Skole. I stedet for at bekæmpe en demokratisk vedtaget beslutning om at ændre en skolestruktur, kunne Jan Trojaborg konstruktivt gå ind i dialogen omkring, hvordan de KLF’s formand stillede en byge af spørgsmål – vi bringer borgmesterens svar. bedste forhold for lærere og elever på de fire skoler skabes. Det vil komme de mange dygtidet er nu engang vilkåret, når man ge lærere, som står over for en kommende år, er luksuriøse. Det spændende og interessant opgave håber jeg bestemt ikke. Jeg oplever vil gøre forholdene bedre. Sådan en stor begejstring blandt både læ- vil det også være for lærere og ele- med at få den nye struktur til at blive velfungerende, til gode – og rere og elever for de nye faciliteter, ver på de fire Amager-skoler. På langt sigt vil de fire Amager-skoler når lærerne har gode vilkår, vil det når jeg besøger skolerne. Jeg ville utvivlsomt smitte af på eleverne. ikke have ønsket at spise skolerne, til gengæld i en struktur med tre Vores fælles opgave er nu at skabasisskoler og en udskoling have lærerne og eleverne af med langt be fire fremragende skoler i den alle muligheder for visionær skofærre midler til at bygge for. nye struktur, hvor lærerne oplever leudvikling. en høj arbejdsglæde, og hvor eleJeg kan forsikre Jan Trojaborg, FIRE FREMRAGENDE SKOLER verne oplever et godt læringsmiljø Selvfølgelig er det altid irriterende, lærere og elever på de fire Amaog opnår gode faglige resultater. ■ ger-skoler, at den nye skolestruknår der bliver bygget på ens skole. tur vil blive fulgt meget tæt fra Der bryder ind i hverdagen, men

SVAR FRA JAN TROJABORG, KLF’S FORMAND

DEN OMVENDTE LOMMETYV

t klassisk trick i retorik er at pådutte modparten synspunkter, som vedkommende ikke har givet udtryk for. Det kalder retorikprofessor Christian Kock for en omvendt lommetyv – man putter noget ned i den andens lomme.

Det er Anne Vangs indlæg et rammende eksempel på og derudover et skoleeksempel på, hvordan man fordrejer tingene − lige til skræmmende brug i journalistuddannelsen. Det første eksempel er den ned-

gørende overskrift. Jeg har ikke givet udtryk for forelskelse i et discountbyggeri. Hentydningen går til Lyngholmskolen, hvor Furesø Kommune har bygget et spor til en pris af ca. 25 mio. kroner. For det første er det ikke et discountbyggeri, men et helt nyt koncept udviklet i samarbejde med den anerkendte tegnestue Vilhelm Lauritzen. Det kan jeg stå inde for, idet jeg i modsætning til forvaltningens folk har besøgt skolen, hvor både elever, lærere og foræl-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 16. MARTS 2011

dre er meget tilfredse med byggeriet. For det andet er jeg ikke forliebt i projektet, men har blot spurgt forvaltningen, hvordan det kan være, at det i København koster 85 mio. kroner for ét spor, når det andre steder kan lade sig gøre at bygge langt billigere. BUF har leveret en meget lang forklaring om udgifterne på en gennemsnitsskole, men har undladt at forholde sig til det konkrete, nemlig hvad det vil koste at udbygge lige præcis Gebrandskolen med ét spor. En bestilt arkitektvurdering giver desværre ikke større klarhed, idet den i ringe grad forholder sig til det aktuelle spørgsmål, men udtrykker sig i generelle vendinger og inddrager en række irrelevante fordyrende elementer. Desværre har Anne Vang ikke som lovet på stormødet 31. januar indkaldt til et møde, hvor der kunne gives svar på den slags spørgsmål, ligesom hun ikke har ønsket at mødes med undertegnede om sagen. DET SKULLE FOREGIVE AT VÆRE DEMOKRATI Et andet eksempel på raffineret fordrejning er bemærkningen om, ”.. at det brede politiske flertal har lyttet til de konstruktive input som borgere, elever, forældre, lærere og ledere fra Amager er kommet med”. Næh, det er slet ikke dét, der er sket, for de fire skolebestyrelsers, Skole & Forældres og KLF’s ønske var ikke blot ”at bevare fire selv10

stændige skoler” – der nu bliver fødeskoler – men at bevare 4 fuldtudbyggede, velfungerende skoler (den såkaldte Model 4) for at undgå at omlægge et helt distrikt. Med den valgte formulering forsøger borgmesteren at få det til at se ud som om, at politikerne har været meget demokratiske. I virkeligheden har de valgt dén model (Model 2), de hele tiden har foretrukket. Den løser opgaven med at skaffe to spor, men dén er udtryk for en discountløsning, der ikke er kommunen værdig. Godt nok skriver borgmesteren, at eleverne ikke bliver stillet ringere end elever andre steder i byen på grund af den nye struktur. Man behøver dog ikke at være økonomiprofessor for at gennemskue, at det ganske enkelt ikke er sandt. Op mod 700 unge skal gå på Højdevangens Skole, der ikke lige er indrettet til ’et fedt ungdomsmiljø’. 7 mio. kroner er, hvad politikerne mener er nok til at gøre skolen til en attraktion. I betragtning af hvad der ofres lige i nærheden på Ørestadsskolen, som til 3 spor har et samlet budget på 400 mio. kroner, og at byens hidtidig eneste overbygningsskole HGO for ti år siden kostede 81 mio. kroner, er det svært at tro på, at eleverne får ’en rigtig god mulighed for at få et godt skoleforløb’. For ud over at der mangler faciliteter i form af faglokaler, mødesteder, mediatek mv., vil skolen blive overbefolket og mangle mellem 2 og 9 klasselokaler i 2014 afhængigt af, hvor mange elever, der søger skolen. Når borgmesteren skriver, at ”Lærere og elever på Amager skal have samme høje kvalitet i skolebyggeriet som andre steder i kommunen” er det mod bedre viden-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 16. MARTS 2011

de. Hvis vi bare går en kilometer nordpå, ligger den fornemt udbyggede Islands Brygge Skole, hvor der er ofret et trecifret millionbeløb. Så ulighederne er til at tage og føle på. DEN OMVENDTE LOMMETYV HAR TRAVLT Når Anne Vang får den tanke, at jeg skulle mene, at ”… de nye skoler og tilbygninger, der er blevet bygget i København og bliver bygget de kommende år, er luksuriøse”, må det være en tvangstanke eller en omvendt lommetyv. Når jeg snakker om ’Uorden i butikken’ og discountløsning, er det netop, fordi jeg synes, at det er himmelråbende uretfærdigt og urimeligt, at 4 velfungerende skoler skal gøres til offer for et spareprojekt, når København netop ellers moderniserer og udbygger i topkvalitet. Den omvendte lommetyv kommer tydeligst til udtryk, når borgmesteren skriver: ”Hvorfor formanden for lærerforeningen ikke ønsker de bedste vilkår for sine medlemmer, kan jeg ikke sige noget om, men jeg ønsker ikke at gå på kompromis med kvalitet”. Her er der stof til Christians Kocks næste bog. For selvfølgelig ønsker jeg – og arbejder for − de bedste vilkår for medlemmerne, og det er lige præcis derfor, jeg har lagt et stort arbejde i at få en ordentlig løsning, når borgmesteren som dokumenteret i flere udgaver af KK desværre går alvorligt på kompromis med den ellers høje kvalitet. Det er jo dét, der er det sørgelige i sagen. Helt grotesk bliver det, når Anne Vang bedyrer: ”Jeg ville ikke have ønsket at spise skolerne, lærerne og eleverne af med langt færre midler til at bygge for”.

Det må vist nærmest karakteriseres som en besværgelse, når man tager i betragtning, at den samlede løsning med et loft på 80 mio. kroner vel er mindre end det halve af, hvad der anvendes andre steder i byen. FORDREJNINGER FORTSÆTTER Når børne- og ungdomsborgmesteren skriver, at ”I stedet for at bekæmpe en demokratisk vedtaget beslutning om at ændre en skolestruktur, kunne Jan Trojaborg konstruktivt gå ind i dialogen omkring, hvordan de bedste forhold for lærere og elever på de fire skole skabes”, er det endnu et eksempel på fordrejning. Jeg har ikke bekæmpet beslutningen om at ændre skolestrukturen, for dét var ikke opgaven. Dét alle parter blev bedt om, var at skaffe to spor mere i området. Tre modeller blev fremlagt af BUF, mens enhver anden løsning blev budt velkommen. Derfor kom vi med Model 4, der løste opgaven, og som netop var udtryk for ’skabelsen af de bedste forhold for lærere og elever’. Tilbage stod en nøjere udforskning af økonomien. Det blev der imidlertid ikke lejlighed til, idet politikerne, inden vurderingen af de fire modeller skulle foregå, havde truffet deres beslutning om Model 2 – de tre fødeskoler med tilhørende overbygningsskole. DE AFSLÅR DIALOG Det beklemmende ved denne sag er, at politikerne under et dække af at gennemføre en demokratisk proces med diverse stor- og borgermøder ikke indgår i en egentlig dialog. Det har været umuligt at trænge igennem det politiske rockwool-lag og nå frem til en egentlig saglig drøftelse.

Det hedder sig, at der skal skabes en visionær skoleudvikling, men der er ikke fremsat underbyggede, konkrete, pædagogiske tanker om projektet – blot nogle floskler om ’et stort fagligt potentiale’, og at eleverne vil opleve ’lærere med særligt flair for de store elever’. Dét tror jeg faktisk også, de gør i dag, især da mange skoler allerede er opdelt i indskoling, mellemtrin og overbygning. Hvad man har lært af HGO svæver i det uvisse, for det er aldrig udmeldt, og det endte jo som bekendt med, at forsøget blev lukket efter fem år. DE SVARER IKKE Når jeg ikke har fået en forårsforelskelse, men snarere en vinterdepression skyldes det, at byens politiske flertals og forvaltningens retorik i bekymrende grad minder om dén, som Blå Blok på Christiansborg bruger. Håbet om et højere niveau i den politiske diskussion og holdbarheden af argumenterne har fået et ordentligt skud for boven. Jeg stillede 12 afklarende spørgsmål i sidste KK – borgmesteren har ikke besvaret et eneste. De svarer ikke, som Christian Kock siger. Når beslutningen tages 10. marts i Borgerrepræsentationen, er der dermed tale om et vilkår. Derfor arbejder lærerne og Københavns Lærerforening naturligvis på at få det bedst mulige ud af situationen. Det indebærer, at vi vil fastholde Anne Vang på hendes løfter om kvalitet og om ikke at stille alle på Midtamager ringere end andre i byen. Det kræver, at der i Budget 2012 og 2013 afsættes betydelige ekstra midler til indretning af et ungdomsmiljø, der både kan blive attraktivt og udviklende. ■

OM AMAGER PÅ KLFTV

Skoleplan på Amager: discountklædte demonstranter på Rådhuset – reportage på klftv.dk

Scan 2D koden (barcode) med din smart-phone.

KLF-formand Jan Trojaborg efterlyser dokumentation for BUF’s økonomiske beregninger for byggerierne, og savner økonomisk realisme i forbindelse med indretning af overbygningsskolen på Højdevangen – på klftv.dk

Scan 2D koden (barcode) med din smart-phone. Har du ikke en scanner på din mobil? Hent ’ScanLife’ via Android Market eller App Store. KLFTV via klf-net.dk eller klftv.dk

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 16. MARTS 2011

UNGE MØDER UNGE I ANDRE EU-LANDE

denne krævende opgave, men lydhørheden og respekten for den, der fremlægger på fremmedsproget, er bestemt ikke mindre, når

Anette Hansen er lærer i 9. klasse på Nørrebro Park Skole og er sammen med eleverne og kollega Helle Rodenberg værter for de besøgende fra Spanien, Italien og Tyskland.

EU’s Comenius-projekt bringer elever fra Nørrebro sammen med jævnaldrende fra Spanien, Italien og Tyskland. De taler engelsk sammen, besøger hinanden i hjemlandene og bor hos hinanden. Og så kender de iøvrigt hinanden længe før de mødes – via facebook.

TEKST OG FOTO: PETER GARDE

ymnastiksalen summer af sprog. Nørrebro Park Skoles elever i 9. klasse har besøg af jævnaldrende fra Spanien, Italien og Tyskland. I dag præsenterer de kendte kulturpersonligheder fra deres hjemlande i power point

show, som de har med hjemmefra. Der er opmærksom stilhed under fremlæggelserne, som er præget af meget forskellige niveauer blandt eleverne. De dygtige klarer sig jo altid, og de klarer sig virkelig godt ved

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 16. MARTS 2011

talefærdighederne ikke er helt i top. Der er en rigtig fin stemning blandt eleverne, der gennem deres møder skal træne kommunikation på engelsk og lære en masse om hinandens kulturer. KULTURELLE INDSPARK Ved mødet på Nørrebro var det overordnede emne kultur. De københavnske elever fortæller om den verdenskendte digter, der ligger begravet på Assistens Kirkegård kun 200 meter fra skolen. En af pigerne læser ’Prinsessen på ærten’ højt på elegant engelsk, og ’Den lille pige med svovlstikkerne’ opføres som drama. Også digterens historie og personlighed beskrives. De italienske elever fortæller om

en sanger, en skuespiller og en forfatter. De spanske elever præsenterer en forfatter, der skrev mod Franco-diktaturet og viser deres egen film med engelske undertekster. Også de tyske elever fortæller om en forfatter, der både skriver børne- og ungdomsbøger i fantasy-genren og om forskellige berømte skuespillere. SJOVT OG HEKTISK PROGRAM Under opholdet i København, der strækker sig over fire hele dage plus en rejsedag i hver ende, bliver eleverne luftet godt og grundigt i vintervejret.

De besøgte børne- og ungdomsborgmester Anne Vang med efterfølgende rundvisning på Rådhuset, stod på skøjter foran hovedindgangen til Frederiksberg Have, løb stjerneløb i Indre By mellem kendte steder som Rosenborg, Christiansborg og Nyhavn, og var på shopping inde i byen. På skolen havde de et træf om deres yndlingsmusik og eftermiddag med lækkerier og hygge. Til sidst var der fest på lærerværelset med overrækkelse af diplomer. OPLEVE LIGHED OG FORSKEL Lærer Helle Rodenberg fortæller, at et mål med Comenius-projektet

er, at elever fra forskellige lande skal mødes og opleve, hvor forskellige de er, og hvor meget de alligevel har fælles. Ved det første møde i Spanien skulle de præsentere sig selv og fortælle om deres hjemsted. Emnet for næste besøg, der fandt sted på Sicilien, var samfundsfag, demokrati, ytringsfrihed, unges vaner og rettigheder med hensyn til fx alkohol, sex og kørekort. Og til foråret skal eleverne mødes på den tyske skole, hvor det overordnede emne er miljø.

UDBYTTE OG AFSKEDSTÅRER Lærer Anette Hansen fortæller, at eleverne er gået til opgaven med ildhu. – De har selv skullet ordne mange ting med planlægning og indkøb, så Helle og jeg har holdt fast i vores roller som tovholdere. Eleverne har skullet føle ejerskab og opleve, at det er deres projekt. – Det har de levet op til – det var fx rørende at se, hvordan en af de store drenge tog sig af en spansk

pige på skøjtebanen, hun havde aldrig før haft et par skøjter på. Før projektstart skulle eleverne og deres forældre tage stilling til, om de ønskede at tage med ud at rejse. Hvis de ville med, forventede lærerne deres fulde interesse og villighed til at deltage. Nogle tosprogede piger og deres forældre var usikre, men da lærerne garanterede, at de fik eget værelse, og at ingen ville krænke deres ønske om at bære tørklæde, sagde de ja. – Det følte vi som en kæmpe tillidserklæring, og vores løfte blev overholdt til punkt og prikke af alle. – Det giver noget ekstra ved rejserne, når eleverne er indkvarteret hjemme hos værterne, så de bliver en del af familien. Det giver oplevelser, som de ellers ikke får. Og afskedstårerne i lufthavnen når de skal skilles, vidner da også om, at de intense dage giver tætte relationer, store personlige udfordringer og desuden et fagligt udbytte, der ikke kan opnås hjemme på skolen, fortæller Anette Hansen. ■

Hjalte har tre gæster boende hjemme. Han har lært at spille domino af Sada fra Spanien.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 16. MARTS 2011

Michael Olsen og bød velkommen til den dynamiske bydel på Amager. Den var ganske vist tidligere mest kendt for sin losseplads, der har har givet øen andre poetiske betegnelser end ’Den lysegrønne Ø’ – titlen på Distrikt Amagers boggave til den nye skoleleder. Ørestadsskolen modtog sine første elever i skoleåret 2008-09, og i år består den af en børnehaveklasse, 1. og 2. klasse, der alle har til huse i Skolen på Islands Brygge, indtil skolens egen bygning er opført. Den forventes at være indflytningsklar for indskolingen i slutningen af 2011. Henrik Carlsen, nyindsat skoleleder for Ørestadsskolen, i rumlige omgivel- KREATIV METROTUR ser, hvor eleverne fra skolens 2. klasse fremlagde deres drømme om deres Ørestadsskolens profil som virtufremtids skole. Skolen har midlertidigt husly i Skolen på Islands Brygge. el-æstetisk gav anledning til en del overvejelser blandt talerne, men det bliver jo en af den ny skoleleders udfordringer sammen med lærerne at omdanne visionerne til realiteter i hverdagen. En af skolens første lærere, Elisabeth Flinck, beroligede Henrik Nu har Ørestadsskolen de første elever, to lærere, fire Carlsen med, at hvis han skulle have ment, at det lød lidt københavpædagoger og for en måned siden blev skolelederen ofnersmart, det dér med den virtuelficielt indsat. Om et års tid er den karakteristiske bygning le-æstetiske profil, så var han nok klar til indflytning for indskolingsklasserne. ikke ene om den opfattelse, men hun så frem til at udforske dette digitale, naturfaglige og kreative rum. På vegne af medarbejderne glæTEKST OG FOTO: PETER GARDE dede hun sig over den ro og refleksion, han gik til opgaven med – ens kraner og betonelemen- havn blev det til, men at han trods den er forudsætning for at holde balancen midt i al den uro, der vil ter bevægede sig i baggrun- nuancer af tosproget oprindelse var blevet håndplukket og udvalgt komme. den, hvor den nye Ørestadsskole Indsættelsesdagen var startet opføres, var der festlighed i en na- blandt et stort antal kvalificerede med, at skoleleder på Skolen på Isansøgere, kunne områdechef Mibobygning i anledning af, at Henlands Brygge, Aase Hammer, havde chael Olsen slå fast. rik Carlsen blev officielt indsat budt på morgenkaffe på Café Som– Du tager et markant og mosom leder af denne fremtidsvision mersko, hvorefter turen var gået til digt skridt ved at flytte teltpælene af en skole. metrostationen på Nørreport. Her Henrik Carlsen kommer fra det til København. Hovedstaden belod hun til Henriks undren de to står af mangfoldighed, modsætnordjyske, og det måtte han høre første tog køre, ’fordi de var for keen del for. To eksemplarer af Hånd- ninger og menneskelighed, der gør, at vi mærker, at vi lever, sagde delige’, men derefter ankom en bog for jyders overlevelse i Køben-

ØRESTADSSKOLEN PÅ VEJ

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 16. MARTS 2011

særmetro med flag og balloner og alle Ørestadsskolens elever, hvorefter præsentationsturen gik til det endnu naturskønneVestamager. PROJEKTER PÅ STRIBE Henrik Carlsen medgav, at det var en både fysisk og mental rejse, han var taget ud på, noget af en omvæltning som han så frem til. – Det har været en drøm for mig at starte en ny skole. Det er en udfordring, hvor man risikerer at miste sit fodfæste, men hvis ikke man vover det, så mister man måske sig selv. – Jeg ser frem til at udforske de virtuelle og æstetiske projekter, sagde han og omtalte nogle af de strømninger, der er i gang blandt eleverne – udnyttelsen af de sociale medier, mulighederne for at hente viden på nettet, og de mange rum for kunst, æstetik og kreativitet. Desuden så Henrik Carlsen frem til de naturfaglige udfordringer i forbindelse med skolens egen energistyring, det kommende samarbejde mellem skole- og folkebiblioteket, der placeres i skolens stueetage og tillige produktionskøkkenet, for der skal sund kost til at skabe hele mennesker. ERFARING MED LEDELSE Henrik Carlsen kommer fra en stor folkeskole, Assentoftskolen uden for Randers. Her har han været skoleleder i syv år for over 100 ansatte og 800 elever. I forbindelse med strukturreformen deltog han i skoleplanlægningen, da seks kommuner blev sammenlagt. Før den tid har Henrik Carlsen været skoleleder i syv år på en friskole i Aalborg, og han trådte fra 1990 sine første lærerår på en realskole uden for Viborg. Fagligt er han linjeuddannet i matematik og idræt.

Betonsøjlerne, der skal bære Ørestadsskolens otte etager, er ved at være på plads, og snart er der dæk på 1. sal. I baggrunden Ørestad Gymnasium.

SOM EN ITALIENSK BJERGBY Ørestadsskolen opføres på den såkaldte frimærkegrund ved siden af Ørestad Gymnasium. Pladsen er lidt trang, og derfor bygges i højden fra fem til otte etager. Der etableres flere tagterrasser, som skal dækkes med græs, og på et parkeringsanlæg indrettes på

taget et græsområde, som indgår i skolens udeareal. Den indre indretning af skolen er tænkt som gadeforløb i en italiensk bjergby. Forneden i bygningen placeres indskoling og mellemtrin, mens udskolingen får til huse øverst oppe i tilknytning til science-området og spisehuset med taghaver. ■

Ifølge modellen skal skolen ende med at se sådan ud. Forældre i området har – med held – kæmpet for at blive en del af skolens grunddistrikt. KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 16. MARTS 2011

KRONIK

BØRN, SKOLE OG KULTUR Kulturen skal ind i skolen. Der er brug for at trænge markedsgørelsen af hele det offentlige system tilbage. I det arbejde kan relationen børn og kultur vise sig at blive et umådeligt vigtigt instrument. Det er gennem kulturen og dens mangfoldighed, at vi skabes som mennesker.

AF BENNY PEDERSEN, PENSIONERET SKOLELEDER OG OMRÅDECHEF

r skole og kultur nu et nyt fag, som børn, forældre og lærere skal sætte sig ind i og som kommunen skal sætte resurser, de ikke har, af til på de enkelte folkeskoler? Næh – naturligvis ikke. Det er noget, der bare burde være i skolen. Kultur burde gennemsyre hele skolen og dens virke. Vi skal huske, at børn er vores råstof, som fremover skal give samfundet netop det særpræg, der adskiller Danmark fra det øvrige Europa i det nødvendige samarbejde, og kultur udgør præcis den baggrund, som samfundet vil være utilstrækkeligt uden. Kombinationen børn og kultur indeholder slagkraften til at styrke fremtidens samfund i retning af større og bredere menneskelighed og muliggør opbygningen af en høj grad af tolerance, som er nødvendig i sandhedens øjeblikke.

KULTUR OG DANNELSE Socialdemokraternes kulturordfører, Mogens Jensen (MJ), har skrevet en inspirerende kronik om partiets og hans tanker om en ny kulturpolitik, hvis og når der kommer et regeringsskifte. Kronikken blev bragt i Politiken 1. august sidste år, og jeg fik lyst til at supplere MJ’s tanker og ideer, dels fordi jeg blev begejstret for kronikkens engagerede udtryk, dels fordi jeg er overbevist om, at det er særdeles vigtigt for det danske samfunds overlevelse at være mere end almindeligt opmærksom på relationen børn og kultur. Det er ikke et formål her at supplere socialdemokraternes kulturpolitik i særdeleshed, for jeg har ingen relationer til partiet og har heller ikke ønske om at få det, men kun at medvirke til at emnet får plads i samfundsdebatten, fordi det er så vigtigt.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 16. MARTS 2011

Kulturen og dens mangfoldighed spiller nemlig en fundamental rolle i samfundet, fordi vi herigennem skaber billederne og identiteten af det samfund, vi lever i. Det er gennem kultur og kunst, vi på mange måder spejler os selv og formes som mennesker. De er altså i den grad med til at danne os. Kultur og dannelse er møntens to sider og medvirker i høj grad til at modvirke den mere end kedelige tendens, der er opstået i vores velfærdssamfund, nemlig at markedsgørelsen har ført udviklingen frem til, at befolkningen er gået fra at være borgere over brugere til at være kunder i egen butik! Jeg mener, det er vigtigere end nogensinde, at vi forholder os til det spørgsmål, og her bliver begrebet dannelse et centralt element. Ved dannelse forstår jeg, at man som individ udvikler sig og opnår viden og færdigheder, som gør den enkelte bedre i stand til at fungere i et fællesskab med andre. Det indebærer samtidig, at man fører sit lands og sin kulturs traditioner med sig ind i fremtiden. VÆK FRA MARKEDSGØRELSEN MJ skriver blandt andet, at ’kulturpolitik er blevet reduceret til oppustet hyldest af fortidens kulturelle milepæle frem for at lægge sporene ud til de nye. Kunsten er blevet reduceret til en diskussion om sponsorater og effektiviseringskrav i stadig strammere resultatkontrakter på de bærende kulturinstitutioner.’ Jeg mener, han har ganske ret. Markedsgørelsen har sneget sig ind snart sagt alle steder i det offentlige system. Der er åbenbart en tro på, at det hele kan måles og vejes, hvorefter resultatet kan aflæses – helst – som sorte tal på en bundlinje. Halleluja og Amen!

JESPER FASTERHOLT

Kultur er den energikilde, der kan overflødiggøre det meningsløse og altædende måle- og vejesamfund.

På denne baggrund er det så vigtigt, at de kommende generationer rustes til at kunne gennemskue det meningsløse i det altædende måle- og vejesamfund, der er ved at blive skabt. Her kan arbejdet med relationen børn og kultur vise sig at blive et umådeligt vigtigt instrument. I kunsten stilles spørgsmålene uden på forhånd at vide, hvilke retninger svarene vil føre os. Man kan sammenligne det med grundforskningen. Her ved man heller ikke, hvor spørgsmålene og svarene fører hen i modsætning til måle- og vejesamfundets markedsmantra ’fra forskning til faktura’.

ÆSTETIKKEN I midten af 90’erne formulerede et ministerielt udvalg, Det Musiske Udvalg, 10 bud til fremtidens skole. De beskrev i enkelhed nogle tanker, der ville være nødvendige fremover. Jeg har tidligere gengivet dem i artikler og indlæg på min blog , og vil her kun gengive 4. og 7. bud: 4. bud: Du skal kunne bruge dine sanser fuldt ud og erfare, at smukke tanker bedst tænkes smukke steder. Derfor bør skolens rum og omgivelser være blandt de smukkeste menneskeskabte. 7. bud: Du må forstå, at der i skolen er en tid til alting, især til

glæden og oplevelsen. Du skal sikre, at børnene ofte møder kunst som billeder, musik, digte, teater, film og andet og selv får mulighed for at give udtryk for indtryk og sætte aftryk. Det vil være for meget at hævde, at det æstetiske rum i tidens folkeskoler er en nydelse, selv om kommunerne i deres renoveringer gør en del for at hæve niveauet, så er der rigtig meget tilbage, inden målet er nået. Ligeledes er forventninger og krav til skolens virke i folketing og regering blevet afstemt efter at styrke det naturvidenskabelige område i tråd med det måle- og veje-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 16. MARTS 2011

samfund, man ønskede og ønsker fra borgerlig side. I takt med det er forventninger og krav til de kreative fag og humanistiske værdier blevet nedtonet. Jeg tror, at dette enten-eller, som det tilsyneladende er blevet til, burde have været et både-og. Man ville så i givet fald have været tvungent til at forlænge skoledagene og måske også undervisningspligten endnu mere for at få sammenhæng med tidens krav til kvaliteten i grunduddannelsesniveauet. Sådan noget koster jo, men på trods af udtalte visioner om ’en folkeskole i top 5 på verdensranglisten’ fra regeringen har den altså ikke afsat de nødvendige og tilstrækkelige midler hertil. Kultur og kunst i god kvalitet i skolen vil medvirke til, at der vil være flere glade børn og voksne. Arbejdsmiljøet vil få et løft, og det vil uden tvivl fremme indlæringen – glade børn lærer bedst! SKOLER SKAL ÅBNE SIG I fremtiden skal skolerne efter min mening etablere sig som lokale kulturcentre, hvor først og fremmest alle nærområdets inbyggere gives mulighed for dels udfoldelse inden for praktisk taget alle former for aktiviteter, dels oplevelser i form af film, teater, foredrag o. lign. Det er ønskeligt at udnytte skolernes faciliteter til kultur- og idrætstilbud efter skoletid. Målet er, at børn, unge og deres forældre, herunder de, der ikke benytter eksisterende klub- og fritidstilbud, i stigende omfang vil deltage i kulturelle og sportslige aktiviteter. Skolerne skal kort sagt åbnes for borgere uden, at der stilles krav om medlemskab af en forening / klub i tillid til, at brugerne naturligvis vil være deres ansvar bevidst 18

i forhold til at behandle faciliteterne ordentligt. Det vil gøre det nemmere for borgerne igen at blive aktive og deltagende i samfundslivet, og det vil klæde regeringen at give økonomiske incitamenter til skolerne til at udvikle sig i den retning og på den måde støtte behovet for lokalområdernes kreative udfoldelsesmuligheder, fordi borgeransvar og borgerdeltagelse er bærende elementer i den danske kultur. Skolerne må se mulighederne i, at så mange som muligt i lokalområderne kommer indenfor og bruger de faciliteter, der findes. Det vil fremme kulturen, og det vil fremme samarbejdet mellem skole og hjem, og samlet set vil det øge kreativiteten og udviklingen i samfundet – måske især i de områder af Danmark, som er lidt tyndt befolket. Det vil samtidig være nærligende, at skolerne oven i købet inddrager den viden og de færdigheder, som andre borgere er i besiddelse af, i undervisningen. På lidt længere sigt vil det måske også være understøttende for en helhedsskole, hvor der er gang i undervisning og andre aktiviteter 16 timer i døgnet. Mulighederne er til stede, så hvorfor ikke lade mangfoldigheden i kultur og uddannelse spille sammen. Det er umådelig væsentligt, at kultur og skole igen smelter sammen og gensidigt befrugter hverandre til gavn for alle. Også i større bysamfund vil det være til gavn. Der er kun tilbage at håbe på, at magtens indehavere ser visionen i dette. Held og lykke til ildsjælene, som kommer til at være afgørende elementer i dette arbejde. ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 16. MARTS 2011

esultatet af OK 11 er ganske usædvanligt og ikke prangende. Hvor vi før har været vant til tocifrede løsninger, har vi i år været optaget af decimalerne. Der er tale om et kriseforlig, og det har de fleste nok også indstillet sig på. År 2011 bliver lønmæssigt et nulår, mens reallønnen i 2012 måske kan fastholdes. Som beskrevet i lederen i KK 4 er der dog også gode elementer.

NU VIA DLF Som en konsekvens af Københavns Lærerforenings fusion med Danmarks Lærerforening skal KLF’s bestyrelse ikke længere selvstændigt vurdere OK-resultatet med henblik på stillingtagen i Lærernes Centralorganisation. I stedet går indflydelsen via DLF’s hovedstyrelse, hvor KLF’s formand og næstformand tilsluttede sig det énstemmige JA-kor og i næste nummer af Folkeskolen sammen med de øvrige hovedstyrelsesmedlemmer giver deres stemmeanbefaling. KLF’s bestyrelse giver sit besyv under ’Debat’, side 21, her i KK. Denne nye situation afspejles i dette nummer af KK, idet vi ikke længere skal gøre selvstændigt rede for resultatet, og derfor for KLF’s almindelige medlemmer henviser til de gennemgange af overenskomstresultatet, der er beskrevet i Folkeskolen nr. 5 og 6.

Hvis man venter med at gå af til det 62. år, er fradraget på 6 %, der vel kan kaldes moderat. Inden forliget var udsigterne til fradrag langt oppe i tyverne. Så selv om der er tale om en forringelse, undgår vi med aftalen den store katastrofe, der var lagt op til, og som kunne være blevet en realitet ved et ensidigt lovindgreb i Folketinget. Derfor har der været opbakning både i DLF og i LC.

OK TIL OK – MEN SÅ HELLER IKKE MERE AF IVAN JESPERSEN, SEKRETARIATSCHEF, OG JAN TROJABORG, FORMAND

KLF’S PENSIONISTER For KLF’s pensionister stiller sagen sig anderledes. Pensionisterne i de øvrige kredse i DLF er tjenestemandspensionister med en pension, der er afhængig af det statslige resultat, og de har således ikke stemmeret til KTO-forliget. Derfor vil bladet Folkeskolen ikke indeholde konsekvenserne af resultatet for de københavnske pensionister, som er kommunale tjenestemænd og derfor har stemmeret til OK-resultatet. Nedenstående redegørelse er derfor specielt skrevet for de københavnske tjenestemandspensionister.

Da der kun er afsat 0,30% til organisationsforhandlingerne, vil tjenestemandspensionisterne stort set få samme stigning som de aktive lærere og børnehaveklasseledere. I andet overenskomstår vil der således ske en sikring af realpensionen, da prisudviklingen i 2012 forventes at være omkring 2%. For det første overenskomstår kan der lige som for de aktive lærere og børnehaveklasseledere forventes et realfald i pensionen. Til orientering kan det endvidere oplyses, at fra 2019 vil fremtidige tjenestemandspensionister have følgende førtidspensionsfradrag:

REGULERING AF PENSIONEN Tjenestemandspensionen reguleres svarende til de generelle lønstigninger. Det betyder: • At tjenestemandspensionen ikke reguleres i 2011, da 2011 er et nulår for alle • At pensionen kan forventes at stige 1,81% fra 1. januar 2012 (inkl. skønnet udmøntning fra reguleringsordningen på 0,10%) • At pensionen kan forventes at stige yderligere 0,84% (inkl. skønnet udmøntning fra reguleringsordningen på 0,64%) pr. 1. oktober 2012

60 år - 17 % 61 år - 14 % 62 år - 6 % 63 år - 5 % 64 år - 4 % 65 år - 3 % 66 år - 1 % Det betyder, at hvis en tjenestemand vil gå af som 60 årig, fradrages der 17% mod hidtil 10%. Som det fremgår af tallene, har finansministeren, der har trukket godt i trådene bag det statslige forlig, ønsket at fastholde de 60 og 61 årige på arbejdsmarkedet.

SÅDAN STEMMER DU: Som det fremgår ovenfor, er de københavnske pensionister omfattet af KTO-forliget. De københavnske tjenestemandspensionister har derfor stemmeret til dette aftaleresultat. Afstemningsperioden er 15. til 28. marts kl. 16. Når der skal stemmes elektronisk første gang, vil alle stemmeberettigede i Danmarks Lærerforening i første omgang modtage valgkortet med posten. På længere sigt vil medlemmerne kun få valgkortet via e-mail. Valgkortet indeholder en adgangskode, der skal bruges til at få adgang til det elektroniske valgsystem. Hvis Danmarks Lærerforening har registreret din mailadresse, vil du samtidig også få tilsendt en elektronisk version af det valgkort, du har modtaget med posten. Det elektroniske valgkort giver dig herefter direkte adgang til det elektroniske valgsystem. Hvis du ikke har adgang til en computer, vil der kunne stemmes via en computer på kontoret i Københavns Lærerforening. Du skal så i givet fald medbringe det tilsendte valgkort. ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 16. MARTS 2011

BR-KOMMENTAR

Anne Vang, Socialdemokraterne, børne- og ungdomsborgmester.

– OG ER IKKE FOR ALLE AF ANNE VANG, BØRNE- OG UNGDOMSBORGMESTER, BR

nklusion er blevet det nye sort *) i den nationalpolitiske debat. Politikere og eksperter kappes for tiden om at råbe ’inklusion’ og ’besparelsespotentiale’ uden at gøre sig klart, hvad inklusion er, hvad det rent faktisk er for nogle børn, der skal inkluderes, og hvordan I lærere skal løfte den store opgave, det bliver at gøre folkeskolen mere rummelig. Jeg kan godt forstå, hvis tanken om at skulle rumme flere børn med særlige behov i den almindelige folkeskole, bringer sveden frem på panden hos landets lærere. Jeres arbejdsopgaver – ud over undervisningen – er allerede mange, og kravene til jeres undervisning og resultater er store. Derfor er det vigtigt for mig som ansvarlig borgmester at slå fast, at inklusion i Københavns Kommune ikke kommer til at betyde, at vi fremover tømmer specialskolerne for børn og placerer dem i klasselokalerne på de almindelige folkeskoler. I stedet vil vi arbejde på at give den almene folkeskole de redskaber, der skal til, for at den kan rumme de specialbørn, som vil 20

MARTIN FOLDGAST

INKLUSION KRÆVER INVESTERINGER

have glæde af at gå på en almindelig folkeskole. FORUDSÆTNINGER OG REDSKABER Jeg har den seneste tid besøgt en del af de københavnske specialskoler og specialinstitutioner, og hver gang bliver jeg dybt imponeret over det fantastiske stykke arbejde, speciallærere og -pædagoger udfører hver dag. Mine besøg har også fået mig til at indse, at hovedparten af disse børn aldrig nogensinde ville kunne inkluderes i en almindelig folkeskole. Derfor synes jeg, det er på tide at få en mere nuanceret debat om, hvilke børn folkeskolen skal kunne rumme og hvilke investeringer, der skal til, for at dem af jer, som underviser i almenområdet, kan løfte opgaven på en ansvarlig og professionel måde – uden at gå ned med flaget. Misforstå mig ikke. Jeg er stor fortaler for inklusion. Men hvis regeringen tror, at man med et snuptag kan spare millioner ved at tvinge børn med særlige behov over i den billigere, almindelige folkeskole, så er der ikke blot tale

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 16. MARTS 2011

om en kynisk og urealistisk tankegang. Så er der tale om omsorgssvigt på højt plan. Og der er tale om et svigt mod den lærerstab, der skal løfte opgaven uden de rigtige forudsætninger. I er altafgørende for, at inklusion kan blive en succes. Børn med særlige behov får ikke udbytte af undervisningen, hvis deres lærer ikke har de rigtige forudsætninger og de rigtige redskaber til at undervise dem. Derfor kan inklusion ikke ses alene som et middel til besparelser, for inklusion bliver først en succes, når vi vælger at investere i rummelige folkeskoler. Det lyder paradoksalt, men hvis vi allerede nu foretager de nødvendige investeringer i folkeskolen ved at efteruddanne jer lærere, lave tolærerordninger og supervision, gør vi både jer og folkeskolen i stand til at rumme flere specialbørn på sigt. Inklusion kræver investeringer. Inklusion tager tid. Og inklusion er ikke for alle. ■ *) Borgmesterens sekretariat oplyser, at ’det nye sort’ er en sprogfornyet talemåde for, når noget er ’in’ eller moderne, red.

DEBAT

KALD EN SKOVL FOR EN SKOVL

om dreng ønskede jeg mig brændende en guitar. Meget stor var min glæde derfor, da jeg midt i december i hemmelighed bagerst i vores klædeskab fandt en indpakket julegave, der grangiveligt lignede et strengeinstrument. Meget, meget større blev skuffelsen dog, da jeg juleaften pakkede op og opdagede, at det forventede instrument i virkeligheden viste sig at være en skovl, som jeg kunne bruge til at holde gård og fortov fri for sne med. Og hvorfor kommer jeg pludselig i tanke om den historie? Jo, Anne Vangs indlæg i KK 3 om lærernes arbejdstid giver mig fuldstændig den samme skuffende fornemmelse som dengang. Pakket ind i mange fine ord om lærernes fortræffeligheder forsøger hun at sælge det budskab, der for tiden hærger over hele landet, at lærerne skal til at undervise noget mere. Anne Vang ønsker angiveligt en seriøs debat uden ’at slynge om sig med OECD-rapporter og sammenligninger af ting, der ikke er sammenlignelige’. Ud fra hendes synsvinkel forstår jeg det godt. For hvis vi fx sammenligner lærernes undervisningsforpligtigelse i København med lærerne i de øvrige 6-byer – som vi så ofte i andre sammenhænge bliver sammenlignet med – viser det sig, at de københavnske lærere klart underviser mest. Derfor forsøger Anne Vang i stedet at sælge budskabet med indpakningen ’forhøjelse af undervisningstiden med 5-6 minutter

om dagen’. At denne indpakning ikke er så simpel endda, har vi (Jan Trojaborg, Ivan Jespersen og undertegnede) påvist flere gange – senest i indlægget ’Kan undervisningscitronen presses mere?’ i KK 4. Når Anne Vang så forsøger at remse op, hvilke af lærernes opgaver, der kan bortfalde for at give plads til mere undervisning, knækker filmen helt. Mere fokuseret og målrettet efter- og videreuddannelse er således hendes første bud. Med andre ord, at efteruddannelsesniveauet skal sættes yderligere ned. Dette til trods for at den seneste TALIS-undersøgelse fra 2009 viser, at de danske læreres efteruddannelsesniveau placerer os på en lidet flatterende 21. plads ud af 23 – kun Tyrkiet og Slovakiet ligger under os. Herudover peger Anne Vang på de administrative opgaver som skemalægning, papirarbejde samt udvalgs- og bestyrelsesarbejde som mulige besparelsespotentialer i lærernes arbejdstid for at give plads til mere undervisning. Jeg ved ikke, hvor hun har sine oplysninger fra, men disse opgaver er i forvejen yderst minimeret ude på skolerne for netop at give plads til mere undervisning. Eksempelvis har langt de fleste skoler mere end halveret antallet af møder i pædagogisk råd af samme årsag. Det er efter min mening en så markant nedskæring, at vi nærmer os en situation, hvor der er et demokratisk underskud i styringen af skolerne. Så kære Anne Vang. Lad os kalde en skovl for en skovl og en spade for en spade. Kom ud i virkeligheden og få syn for sagn og fortæl os så, hvilke overflødige opgaver, du mener, lærerne kan skære

væk for at undervise mere. Men fri os først og fremmest for det lidt ’dumsmarte’ 5-6 minutter mere om dagen. Ole Hein Christensen, KLF’s næstformand

JA TIL OVERENSKOMSTEN

n enig bestyrelse i Københavns Lærerforening anbefaler, ligesom Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse, at der stemmes ja til overenskomstresultatet. Selv om det ikke er et forlig, som skaber begejstring, er det et fornuftigt forlig inden for de rammer, det er forhandlet under. 1. år er der ingen lønstigninger, 2. år er der 2,65% til generelle lønstigninger og 0,3% i organisationsforhandlinger. Sidstnævnte udmøntes som et månedligt tillæg til alle frem for lokal løndannelse. Derudover er der i aftalen afsat 0,08% til at fastholde de seniordage, der var en del af regeringens trepartsaftale i 2007 og som ellers var udløbet med overenskomsten i år. Endeligt er der aftalt personalepolitiske projekter, så som fastholdelse af lærer- og børnehaveklasseledere og efteruddannelse. I forhold til efteruddannelse betyder det, at leder og lærer sammen skal udarbejde en individuel efteruddannelsesplan. Der kan læses mere om det toårige forlig på Danmarks Lærerforenings hjemmeside www.dlf. org KLF’s bestyrelse

KK’S MAIL: KK@KK-KLF.DK

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 16. MARTS 2011

BUF FIFLER MED HØRINGSSVAR Kære medlemmer af Børne- og Ungdomsudvalget

et var med undren og forbløffelse, at KLF afdelingerne ved Langelinieskolen og Skolen på Kastelsvej læste indstillingen vedrørende sammenlægning af Langelinieskolen og Skolen på Kastelsvej på dagsordenen ved BUU-mødet onsdag 26. januar. I indstillingen står der: Skolebestyrelsen på Skolen på Kastelsvej er positive overfor forslaget om sammenlægning […. ] at Langelinieskolen er positive over for forslaget om sammenlægning. Det er rigtigt, at skolerne er positive over for det kommende samarbejde skolerne imellem. Men det er ikke rigtigt, at skolerne er positive over for en sammenlægning. Faktisk har ingen af skolerne ønsket en sådan sammenlægning. I stedet har skolerne i samarbejde foreslået en helt anden løsning – en tvillingskolemodel, der sikrer begge skolers selvstændighed og særegne profil, og hvor der samtidigt lægges vægt på et tæt og forpligtende samarbejde skolerne imellem. Når vi nu skriver til jer, er det ikke en klage over en truffet beslutning, men en bekymring for demokratiets vilkår i Københavns Kommune. Hvis politikerne ikke kan stole på de referater, de får fra en forvaltning, kan de jo komme til at træffe beslutninger på et forkert grundlag. Det er det, vi mener, der er ved at ske her, og derfor denne skrivelse. I indstillingen kan vi videre læse: Københavns Lærerforening, Øster22

bro Lokaludvalg, Skole og Forældre København og Københavns Fælles Elevråd har afgivet svar. Elevrådet kan ikke støtte forslaget, idet elevrådet mener, at skolen bliver for stor, og dette vil medføre søgning til privatskolerne. De øvrige foreninger enten støtter forslaget, eller vil ikke stå i vejen for forslaget, hvis det støttes af skolerne selv. Dette er ikke i overensstemmelse med det høringssvar, som KLF afgav. Det er rigtigt, at KLF støttede skolerne, men ikke i en sammenlægning. KLF’s bestyrelse støttede, at skolerne sammen havde fundet en løsning: Visionen om en tvillingskole – en vision som både (vi på) SPK og Langelinieskolens lærere, ledelse og skolebestyrelse kan stå inde for. På den baggrund finder vi det meget problematisk, at vores faglige organisation tages til indtægt for at støtte forslaget om sammenlægningen, når det ikke er sandt. Altså oplever vi, at fortolkningen og sammenskrivning af KLF’s høringssvar er på grænsen af det, man vel med rette kan kalde god forvaltningsetik. Derfor vil vi gerne opfordre alle medlemmer af BUU og BR til at læse alle høringssvar grundigt igennem, inden den endelige beslutning vedrørende Langelinieskolen og Skolen på Kastelsvej skal tages. På vegne af KLF-afdelingen på Skolen på Kastelsvej, Frank Holmkvist Selch, tillidsrepræsentant På vegne af KLF-afdelingen på Langelinieskolen, Thomas Roy Larsen, tillidsrepræsentant

K K ’ S M A I L : K K @ K K - K L F. D K

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 16. MARTS 2011

BØRNECENTER KØBENHAVN Eksekutive funktioner i teori og praksis Oplæg ved Käte From og Eva Fischer, Børnecenter for Rehabilitering, 1. april. Formålet med oplægget er at give deltagerne en forståelse af eksekutive funktioner, herunder inddelingen i ’kolde’ og ’varme’ eksekutive funktioner samt eksekutive funktioner i forhold til udvikling og øvrige kognitive funktioner. Herefter rettes fokus på praksisaspekter: Hvordan kan eksekutive vanskeligheder vise sig i hverdagen og på forskellige alderstrin? Hvad kan man gøre for at afhjælpe eksekutive vanskeligheder i skole og fritid? BCK-eftermiddage foregår kl. 13.15-15 den første fredag i udvalgte måneder på Børnecenter København, Kastelsvej 60, 2100 Ø. Målgruppe er fagpersonale i Københavns Kommune. Tilmelding er ikke nødvendig, og deltagelse er gratis. Vil du vide mere, er du meget velkommen til at kontakte os på mail bck@buf.kk.dk.

KØBENHAVNS IDRÆTSLÆRERFORENING

Referat af generalforsamling 2. marts blev indledt med et Inspirationskursus, ’Så lær da de børn at slås – på den gode måde’ med Martin Lykkegaard fra Gerlev Idrætshøjskole og Syddansk Universitet – om hvordan man kan inddrage ’kropslige kampe’ i skolens hverdag på den gode måde fx kamp som leg, konflikthåndtering, sejr og nederlag, respekt og aner-

13021

Sprogforståelse Dansk – Børnehaveklassen

Afkodning

Fiktionskompetence

Mini

andango Fandango er et moderne dansksystem, som forener børnelitteratur, fagtekster og andre medier. Nu udkommer Fandango Mini til børnehaveklassen af Trine May, Marianne Skovsted Pedersen, Katrine Klim Jacobsen og Anne-Mette Veber Nielsen. Fiktionskompetence, sprogforståelse og afkodning Fandango Mini lægger sig op ad Fælles Mål 2009 og er bygget op omkring de tre søjler ﬁktionskompetence, sprogforståelse og afkodning. De to første søjler går hånd i hånd i litteraturarbejdet i grundbog og arbejdsbog. Den tredje søjle, afkodningsdelen, ligger i systemets bogstavlydbog. Her bliver eleverne gennem et struktureret forløb hurtigt fortrolige med bogstavernes lyde og med at sætte lydene sammen til små ord. Fandango Mini. Grundbog: 80 sider kr. 139,Fandango Mini. Arbejdsbog: 48 sider kr. 49,Fandango Mini. Bogstavlydbog: 72 sider kr. 49,Fandango Mini. i-bog: kr. 279,Fandango Mini. Vejledning: ca. 80 sider kr. 299,Fandango Mini.Vejledning til Bogstavlydbog: ca. 130 sider,kr. 299,Fandango Mini. Bogstavkort med alfabetrim: 30 sider, kr. 329,Fandango Mini. Handlingsbroen: plakat gratis Fandango Mini. Cd med Alfabetsangen: gratis

Fandango 1. klasse forår 2012 Fandango 2. klasse forår 2013

- veje til viden www.gyldendal-uddannelse.dk Tlf. 33 75 55 60

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 16. MARTS 2011

FOR 25 ÅR SIDEN Om Specialundervisning Chefpsykolog Bjørn Glæsel siger: ”Generelt set lider specialundervisningen af visse mangler. Der er mangel på fleksibilitet, der gør det særdeles vanskeligt at sætte en støtte ind, når behovet er der, og hjælpen sættes ofte for sent ind. Vi skal gøre vort til, at der arbejdes med forebyggende indsats, at hjælpen tilføres det normale klassemiljø, når det ønskes, og at lærerne kan trække mere på os som konsulenter frem for som ”reparatører” eller videreformidlere, når først problemerne er blevet store.” KK, nr. 8, marts 1986

Kim Darving (tv), Bellahøj Skole, afløser Børge Pedersen (th), Strandvejsskolen, som formand for Idrætslærerforeningen.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 16. MARTS 2011

for hans arbejde og den afgående formand Børge Pedersen for hans arbejde som formand gennem syv år. Jette Smidt fortalte om Dansk Skoleidræt og takkede Børge Pedersen for hans arbejde for skoleidrætten i København. Han fik overrakt Dansk Skoleidræts æresnål. Dorte Kølle Drost

LÆRERNES KUNSTFORENING

LARS PRYDS

FOR 50 ÅR SIDEN Stileemner Til realeksamen og almindelig forberedelseseksamen i februarmarts 1961 blev givet følgende opgaver i Dansk stil: ”Om jordskælv og andre naturkatastrofer” eller ”Hvilke muligheder har man i dag for at følge med i, hvad der sker i verden?”. Til mellemskoleeksamen lød emnerne:”Fortæl om nogle trækog og lastdyr” eller ”Hvordan går dagen for en skoleelev i arbejds- og fritiden.”. KK, nr. 9, marts 1961

IDRÆTSFOTO

Af Margit Schaleck

kendelse, kropskontakt og tillid. Børge Pedersen aflagde formandens beretning, der er hans sidste – hele beretningen kan læses på www.kki.kk.dk Et forslag lød, om privatskolernes lærere skal have lov til at deltage i volleyturneringen. Der har været en forespørgsel fra privatskolerne. Generalforsamlingen besluttede, at de kan deltage i foreningens arrangementer, hvis de melder sig ind. Vi sender en informationsmail ud. Til ny formand blev Kim Darving, Bellahøj Skole valgt, og til bestyrelsen: Pia Nielsen, Bellahøj Skole, Ralf Pultz, Husum Skole, og enten Thomas Thilo, Holbergskolen eller Uffe Callery, Kirkebjerg Skole – pga. samme stemmetal. Suppleant blev Vibeke Kriegbaum, Randersgades Skole. Revisor: Susanne Reuter, Husum Skole og revisorsuppleant Christian Wolfsberg, Vanløse Skole. Tillidsmand for svømmelærerne Peter Dahl fortalte, at skolesvømningen er under pres. Dansk Svømmeunion vil gerne ovetage undervisningen i folkeskolen. Sker det kan næste træk være en privatisering af skoleidrætten. Ralf Pultz takkede afgående bestyrelsesmedlem Marck Tønnesen

’Tform’. Årets nytårstryk er serigrafier af Lars Pryds.

Generalforsamling På generalforsamlingen 10. februar aflagde foreningens formand, Bendt Petersen, beretning og omtalte her bestyrelsens mangeårige medlem, HC, Hans Christian Larsen, der har ydet et stort arbejde for LK. I 1991 blev HC medlem af bestyrelsen og indledte her sin karriere som rammemester. Desværre har han med denne generalforsamling valgt at trække sig tilbage. Åbent Hus-arrangementet i maj var en stor succes – mange besøgende og godt 12.000 kr. i kassen. Desværre har vi pt. kun tre medlemsskoler med ret til at låne udstillinger fra vores store samling, og i den forbindelse er det ærger-

ligt, at fem skoler har ’glemt’ at aflevere lånte billeder. Rykkere følger snarest. Nytårstrykkene er to serigrafier af Lars Pryds. Sædvanligvis fordeler vi trykkene ved at give ét til repræsentanten og ét for hver gang, der er fem medlemmer. I år er der et tryk for hvert tredje medlem. Tove Bendix, som arrangerer kunstbesøgene, gjorde status over årets besøg: Oluf Høst, Emil Nolde, Miro, Vilde 80’ere, Bob Dylan, Japan og Impressionisterne – en broget palet af store oplevelser for enhver smag. Næste kunstner Anna Ancher på Arken 15. marts. Nye medlemmer i bestyrelsen: Birgit Kock, Kirsten Krøll, Kirsten Staun Væggerberg – ny kasserer i stedet for Birgit Rask, der fortsætter som revisor. Beretning og regnskab blev godkendt. Herefter gik vi over til lodtrækningen om kunst og bøger.

SE KK PÅ NETTET

Når KK udkommer, kan du se det nye blad på nettet og blade i det – åbn KLF’s hjemmeside www.klf-net.dk og klik på billedet af KK’s forside.

K L F ’ S H J E M E S I D E : w w w. k l f - n e t . d k KLF’S E-MAIL: klf@klf-net.dk

BERLIN KALDER Solveig Türck

SENIORAFDELINGEN Generalforsamling tirsdag 5. april i foreningens hus, Frydendalsvej 24. Afdelingsmøde kl. 11-12 Madpakke medbringes, øvrige fornødenheder til sædvanlige priser. Årsmøde kl. 12 med følgende dagsorden: Valg af dirigent og referent Beretning Valg af bestyrelse og fagligt udvalg Eventuelt Forslag, der ønskes behandlet på årsmødet, sendes til KLF’s kontor til undertegnede senest 1. april. Seniorkoret synger onsdagene 6. og 27. april i foreningens hus. Johs Huss

En times flyvetur og du står i pulserende og oplevelsesrige Berlin. Historien udspiller sig for dine øjne. Bygninger, gader, monumenter og fantastiske museer fortæller om fortiden og nutiden. Lej KLF’s fede lejlighed ved at ringe til Kolonierne på 33 25 44 25. Vær tidligt ude, for der er rift om den. Se foto og priser på www.klfnet.dk samt video på KLFTV på hjemmesiden under ’ferieboliger’.

ER DU TIL FARVER OG FEST? TA’ PÅ FERIE I BUDAPEST Ta’ på rundtur med en af de mange sporgvognslinjer og sejltur på Donau. Luksus til lavpris i KLF’s lejlighed i Budapest, der byder på billige markeder, termiske bade, storslået opera, smarte butikker, lækre billige restauranter, børneoplevelser og masser af musik. Se fotos og priser på www.klf-net.dk samt video på KLFTV på hjemmesiden under ’ferieboliger’. Ring og reservér lejligheden: Kolonierne på 33 25 44 25. KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 16. MARTS 2011

@7 6«'$1 )«5 '8 3« ',1 / 1.2172 'HW HU LNNH QRJHQ QHP 'HW HU LNNH QRJHQ QHP EHVOXWQLQJ DW VNLIWH EDQN 'HW YHG YL JRGW QHP EHVOX EHVOXWQL WQLQJ QJ DW VNLI 0HQ Q¶U GX VRP PHGOHP DI ./) N UHQWH S¶ GLQ O QNRQWR V¶ HU GHW QRN Y UG DW XQGHUV JH KYDG GHW NDQ EHW\GH IRU GLJ 0HG /6%SULYDWË / Q I¶U GX QHPOLJ KHOH S¶ GH I UVWH NU S¶ NRQWRHQ RJ S¶ UHVWHQ 2J GHW EHW\GHU DW GX I¶U PHUH XG DI GLQH SHQJH KYHU HQHVWH GDJ 2JV¶ Q¶U GX LNNH EUXJHU GHP 'HW HU QHPW DW I¶ PHUH DW YLGH 'X I¶U LNNH EDUH PHUH S¶ O QNRQWRHQ KRV /¶Q 6SDU 'X I¶U HQ EXQG VROLG EDQN VRP KROGHU KYDG GHQ ORYHU RJ VRP KDU IRNXV S¶ GLJ RJ GH WLQJ VRP GX V\QHV HU YLJWLJH +YLV GX YLO YLGH PHUH RP KYDG NDQ EHW\GH IRU GLQ NRQRPL V¶ WDJ HQ VQDN PHG HQ DI YRUHV U¶GJLYHUH VRP KXUWLJW NDQ IRUW OOH GLJ RP RJ KYRUIRU GHW NDQ EHWDOH VLJ IRU GLJ DW VNLIWH EDQN / V PHUH RP /6%SULYDWË / Q S¶ NOIEDQN GN

L VDPDUEHMGH PHG

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 16. MARTS 2011

)RU DW I¶ GHQ K MH UHQWH VNDO GX Y UH PHGOHP DI ./) RJ GX VNDO VDPOH KHOH GLQ SULYDW NRQRPL KRV /¶Q 6SDU /6%SULYDWË / Q I¶U GX S¶ EDJJUXQG DI HQ DOPLQGHOLJ NUHGLW YXUGHULQJ 5HQWH VDWVHUQH HU YDULDEOH RJ J OGHQGH SU QRYHPEHU +YLV GX DOOHUHGH HU NXQGH KRV /¶Q 6SDU V¶ NRQWDNW GLQ U¶GJLYHU RJ K U KYRUGDQ GX I¶U L UHQWH S¶ GLQ O QNRQWR 5LQJ

5LQJ RJ K U PHUH S¶

2QOLQH *¶ S¶ NOIEDQN GN RJ Y OJ

ERRN P GH 6¶ NRQWDNWHU YL GLJ V¶ GX NDQ I¶ PHUH DW YLGH RP KYDG GHW EHW\GHU DW I¶ 'DQPDUNV K MHVWH UHQWH S¶ GLQ O QNRQWR

BESTYRELSESMØDE AF JAN MASLAK

Møde 10. januar 2011 KVALITETSRAPPORT 2010

Der forelå et oplæg fra pædagogisk udvalg, der havde analyseret og kommenteret Kvalitetsrapporten 2010. Der står, at andelen af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning er faldet. I den aktuelle situation skal det fremhæves, at dette er forkert. Siden 2003 har andelen af undervisningstimer steget, hvilket også kan læses i numrene af KK omkring 1. marts sidste år. Det blev pointeret, at vil man have et mere retvisende billede af de tosprogede elevers resultater i 2010, skal man sammenligne med resultaterne fra 2006. Kvalitetsreformen lider under, at der mangler centrale tovholdere. Når man går ind på de enkelte skolers hjemmesider, er det svært at aflæse skolens vejledende timetal. Kvalitetsrapporten indgår i foreningens budgetarbejde. EKSTRAORDINÆRT TR-MØDE 19. JANUAR

Udkast til indkaldelse og dagsorden til ekstraordinært TR-møde blev gennemgået og tilrettet. SPECIALREFORMEN

6. januar havde borgmester Anne Vang indkaldt specialskolernes ledere til møde. Hensigten var at skabe / give hende et større overblik over specialskolernes og – områdets udfordringer. ’En af konklusionerne fra første møde 10. november sidste år var, at der var behov for en mere indholdsmæssig vurdering af specialområdet i København frem for den meget økonomiske, som den

seneste specialanalyserapport var udtryk for. Efterfølgende var der derfor blevet nedsat fem arbejdsgrupper af skoleledere m.fl. med hver deres konkrete, afgrænsede område, som skulle gå mere i dybden med det indholdsmæssige. Her på dette møde refererede grupperne om resultatet af deres arbejde uden at konkludere. Arbejdet havde drejet sig om følgende temaer: Inkluderende læringsmiljøer, Fokus på forældrene, Vidensdeling fra special- til almenområdet, Organisering af ressourcecentre på almenskolerne samt PPR i den inkluderende skole. Uden at klandre arbejdsgruppernes arbejde, kan man godt tillade sig at sige, at det er i sidste øjeblik, man er kommet i gang med disse vigtige analyser. Børne- og Ungdomsudvalget besluttede nemlig allerede 30. januar 2008 på indstilling af BUF, på baggrund af CASAanalysen 2006 og Budgetanalysen 2007, at iværksætte Specialreformen med vedtagelse af udmøntningsplanen for opgaven. Udmøntningsplanen beskriver som bekendt, at det er specialreformens pædagogiske målsætninger, at udvikle flere inkluderende tilbud, samt at bevare og udvikle højt specialiserede tilbud til de børn og unge, der har behov for dette. Der skal afrapporteres om fremdriften i Specialreformen. Derfor skal der fremstilles et overblik over de eksisterende afrapporteringer i.f.t. Børne- og Ungdomsudvalget samt direktionen. Indsatserne i Specialreformens politisk besluttede udmøntningsplan afrapporteres hvert kvartal via Forandringsprogrammets faste afrapporteringer. Her fremstilles en deltaljeret gennemgang af de 29

delindsatser, der knytter sig til Specialreformen samt de medfølgende milepæle. Hele dette forarbejde må siges at mangle, hvordan det så er sket. LØBENDE REVISION

Der forelå som sædvanlig på denne årstid et Revisionsprotokollat i forbindelse med revisionen af foreningens regnskab for 2010. Der var intet at bemærke, og den blev taget til efterretning. HØRINGSSVAR AMAGER SKOLER

Der forelå et høringssvar fra foreningen. Dette blev tiltrådt med enkelte ændringer. KLF anbefaler meget stærkt, at BUU besøger de 4 skoler, inden udvalget tager den store beslutning. KLF anbefaler, at man ikke vedtager den foreslåede reduktion på driftsomkostningerne på 3,2 mio. kroner. Foreningens Erfaringspapir vedr. skolesammenlægninger tages op på næste bestyrelsesmøde. UDVALGSINDSTILLINGER

Indstilling fra pædagogisk udvalg om afholdelse af SSP-møde 10. marts blev tiltrådt. Foreningen har i de tidligere år afholdt et årligt møde med skolernes SSP repræsentanter. Mødet har til formål at styrke foreningens arbejde med truede børn og unge og forbedre SSP arbejdet på skolerne og i distrikterne. Indbydelsen udsendes både til SSP–repræsentant og TR. Mødet er planlagt sammen med sekretariatet for SSP i København. Deadline for tilmelding er 3. marts. ■

DEADLINE TIL KK 6 E R F R E DAG 18. MA R T S

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 16. MARTS 2011

FAGLIG KOMMENTAR

JA TAK MARTIN FOLDGAST

– TIL ET OVERENSKOMSTRESULTAT DER IKKE SIKRER REALLØNNEN

orventningerne til overenskomsten i 2011 er gennem lang tid blevet nedtonet. Vi skylder penge fra sidste overenskomstperiode og samfundsøkonomien skranter. Hvis vi stemmer ja til overenskomstresultatet, får vi over en toårig periode lønstigninger på omkring 3%, og det vil helt sikkert ikke kunne modsvare udviklingen i forbrugerpriserne, der formodentlig vil ligge på 46%. Altså en negativ udvikling af lønnen på 1-3%. Når jeg så alligevel vil anbefale et ja, er der, som jeg ser det, følgende rigtig gode grunde: • De få lønkroner vi får, kommer ud som generelle lønstigninger til samtlige medlemmer – der afsættes ikke penge til lokal løndannelse. Foreningens tjenestemandspensionister får næsten samme ’lønudvikling’ som foreningens aktive lærere og børnehaveklasseledere – kun 28

0,3% er aftalt mellem Lærernes Centralorganisation og Kommunernes Landsforening. Denne del af overenskomstresultatet er af uransalige grunde aldrig indgået som pensionsreguleringselement. • Lønudviklingen i Danmark er gået i stå. De statsansatte har for nylig forhandlet et overenskomstresultat på niveau med vores. Det er fornuftigt, at der kun er indgået en toårig overenskomst i modsætning til de tidligere overenskomster, der har været treårige. Det er forhåbentlig en helt anderledes situation vi står i, når overenskomst 2013 skal forhandles. • Det er ikke i mine øjne realistisk, at vi konflikter os til et bedre resultat. Pengene er der ikke, og ingen andre offentlige grupper er lykkedes med et bedre resultat. Overenskomst 2011 er det bedst mulige resultat

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 16. MARTS 2011

NIELSVILHELM SØE

AF LARS SØRENSEN, MEDLEM AF KLF’S BESTYRELSE

Selv en fagpolitisk fighter må smide håndklædet i år. i en krisetid. Der er ikke noget at juble over, men intet perspektiv i at stemme nej. Vi har mange andre og store udfordringer, som vil kræve vor energi og engagement. Eksempelvis har vi brug for en ny

regering, der vil prioritere rammerne for de kommunale velfærdsydelser, og vi har brug for anstændige skolebudgetter og ordentlige vilkår for inklusionsarbejdet i København. ■

OM KK KØBENHAVNS LÆRERFORENING Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85 E-mail: klf@klf-net.dk Hjemmeside: www.klf-net.dk

Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-torsdag: kl. 10-15, fredag: kl. 10-14 Sekretariatschef: Ivan Jespersen Konsulenter: Lene Andersen, Vinni Hertz, Bente Grønbæk Bruun, Anne Lindegård og Henning Søby LÆRERNES A-KASSE Kontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18 Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger. Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS KOLONIER Kontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76 E-mail: kolonierne@kolonierne.dk Hjemmeside: www.kolonierne.dk Kontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15 Forretningsfører: Lars Fabricius, tlf: 35 26 66 13 Konsulent: Vibeke Fraenkel, tlf: 32 54 78 28 Konsulent: Søren Freiesleben, tlf: 38 28 47 87

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS BESTYRELSE Formand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, e-mail: jt@dlf.org Næstformand: Ole Hein Christensen, Galgebakken Sønder 9 16A, 2620 Albertslund, tlf: 43 64 95 31, e-mail: olch@dlf.org Jamal Bakhteyar, Snorresgade 8, st.th, 2300 S, tlf: 28 72 22 84, e-mail: jaba.stp@ci.kk.dk Ane Lykkegaard, Norgesgade 52, 4. tv., 2300 S, tlf: 32 57 10 65, e-mail: anelykkegaard@mail.dk Jan Maslak, Vodroffsvej 50 A, 1900 Frb. C, tlf: 38 11 37 30, e-mail: mas.vns@ci.kk.dk Jane Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09, e-mail: jane@pilegaard.it Kirsten Wahlberg Sørensen, Ved Bellahøj 13 B, 4. tv, 2700 Brønshøj, tlf: 38 60 14 92, e-mail: ks.vas@ci.kk.dk Lars Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 38 28 22 17, e-mail: ls.sir@ci.kk.dk Inge Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81, e-mail: inge@ullestad.dk

UDGIVELSESPLAN 2011

KK 6: 30. marts/uge 13 sidste frist: 18. marts KK 7: 13. april/uge 15 sidste frist: 1. april KK 8: 4. maj/uge 18 sidste frist: 22. april (!) KK 9: 18. maj/uge 20 sidste frist: 6. maj KK 10: 1. juni/uge 22 sidste frist: 20. maj (!) KK 11: 15. juni/uge 24 sidste frist: 3. juni KK 12: 24. august/uge 34 sidste frist: 12. august KK 13: 7. september/uge 36 sidste frist: 26. august KK 14: 21. september/uge 38 sidste frist: 9. september KK 15: 5. oktober/uge 40 sidste frist: 23. september ANNONCER Materialet skal være redaktionen på Frydendalsvej 20 i hænde senest 10 dage før pågældende nummer udkommer (mandag kl. 12). ANNONCEFORMATER OG PRISER I 2011 (EX. MOMS)

Bredde x højde: 1 side 149 x 215 mm: 3.629 kr. 1/2 side 149 x 107 mm: 1.986 kr. 1 spalte 047 x 215 mm: 1.555 kr. 2 spalter 098 x 215 mm: 2.443 kr. 1/2 spalte 47 x 107 mm: 872 kr. 2/2 spalter 098 x 107 mm: 1.555 kr. Bagside 098 x 215 mm: 2.443 kr. Mm-pris: 13,25 kr. 1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr. Ved samlet bestilling af 5 annoncer: 15%.

ABONNEMENT 2011

400 kr. inkl. moms.

NATUR/TEKNIK · 1.-2. KLASSE

af Ophelia Achton, Astrid Andreasson, Ida Toldbod og Maria Hørby

På tur til består af: t &OHFO t (FOCSVHTTUBUJPOFO t 6OJWFSTFU t 7FKSFU (*Udk. til skolestart 2011)

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

Udgiveradresseret maskinel magasinpost Id nr. 42142 Al henvendelse til: Københavns Kommuneskole, Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

(15807) KK5-2010

På tur til er en serie til natur/teknik i indskolingen. Den er specielt tilrettelagt til målgruppen ved at være læsepædagogisk bearbejdet, rigt illustreret og indeholder enkle og forskelligartede aktiviteter. Serien opfylder væsentlige trinmål til natur/teknik for 2. klasse i Fælles Mål 2009.