KK 06-2010 by Københavns Lærerforening

dget inklusion og bu

amager rejseholdet på igheder søfortets hemmel

N r. 6 • 7 . a p ri l 2 0 1 0

K Ø B E N H A V N S K O M M U N E S K O L E

06 10

Debat om it-forhold, specialreform, inklusion, budget, besparelser og tosprogskonsulenter.

14 15 24 28

Faglig kommentar Ansvaret er dit Frank Jensen – ta’ det! – for et halvt års mindre undervisning, men samme krav til vores elever.

peter garde

Inklusion Samarbejde og gensidig tillid mellem forskellige personalegrupper skaber vellykket inklusion. Kommentar ’Vi skal have ro på børneområdet økonomisk’, lyder det fra børne- og ungdomsborgmester Anne Vang.

Skolebogmesse blev for tredje år afholdt i Roskilde med et stigende antal besøgende. peter garde

peter garde

Skolernes rejsehold fik demonstreret suveræn klasseledelse af Cirkus Kanon, da de besøgte Amager Fælled Skole.

Hvad er anerkendelse? Mange efterlyser anderkendelse, og mange har svært ved at give den, men hvad er det egentlig?

n-v søe

Indhold

Trekroner-fortet En ny skoletjeneste tilbyder skoleklasser at opleve søfortets hemmeligheder gennem 300 år.

Københavns Kommuneskole udgives af Københavns Lærerforening med 19 normalnumre årligt. Expedition: Dorthe Rasmussen, tlf 33 22 33 22 Redaktion: Peter Garde (ansv.) Kastanievej 12 1876 Frederiksberg C Tlf. 33 31 41 39 Fax 33 31 41 69 E-mail: kk@kk-klf.dk Tonny Hansen: tlf. 23 30 39 23 E-mail: tonny_hansen@hotmail.com Peter Høstved: E-mail: pho@katrinedal.dk Layout: Peter Garde Tryk: Elbo Grafisk A/S Essen 22 6000 Kolding

Forside: Amager Fælled Skole. Der var cirkusdag i 2. klasse, da Rejseholdet aflagde besøg – ikke af hensyn til dagens gæster, dagen var arrangeret flere måneder i forvejen, det var bare hverdag, som den kan være på en folkeskole. Foto: Peter Garde

Stof til KK: Sidste frist for indlevering af mindre annoncer og kort rubrikstof (debatindlæg, møder, kurser m.v.) er mandag kl. 12, ni dage før udgivelsesdagen. Deadline for artikler, længere indlæg og større annoncer er senest fredag kl. 12, tolv dage før udgivelsesdagen. Manuskripter bedes fremsendt på e-mail – hvis det ikke er muligt da på diskette vedlagt udskrift.

Annoncer: Peter Garde tlf. 33 31 41 39 Annonceformater og prisliste findes bagest i bladet.

Artikler i KK dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller KLF´s synspunkter. Alt stof sendes til Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

Oplag: 5.029 Kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol ISSN 0023-253x

Afleveret til postvæsenet: 30. marts Deadline KK 7: fredag 9. april, se ovenfor

leder

AF HENSYN TIL BØRNENE ELLER PENGENE?

F KK nr. 6 7. APRIL 2010 103. årganG

olke- og specialskolerne kan ikke længere drive skole på et kvalitetsniveau, som vi har kendt det i et par årtier, og som voksne med forstand på børn og deres udvikling har kæmpet for at opbygge. I dag tages der ikke mere udgangspunkt i barnet, dets behov og barndommen som en værdi i sig selv. Respekten for mennesker, store som små, er afløst af økonomiske beregningsmodeller. Hvor hurtigt og hvor billigt kan vi tvangsfodre børnene med folkeskolens trinmål og jage dem gennem en efterfølgende uddannelse med højest mulige karakterer, så vi kan høste lærdommens fois gras og de efterfølgende skatte- og eksportindtægter. Børns skolegang er i den grad blevet indregnet i driftsudgifterne for et menneskeliv, og hvad der er sparet, det er tjent. I det menneskesyn er skattestop og minimalstat kære og attråværdige mål. Velfærdssamfund som kollektiv forsikring er i det perspektiv at forstå som statens kvælende omklamring. Udløbere af det tankesæt er med årene sevet langt ind i kommunernes politiske udvalg og forvaltninger, der med forbavsende få protester administrerer ødelæggelserne, ’når det nu ikke kan være anderledes’. Der mangler i den grad politiske kapaciteter, der kan tage kampen op og vise nye veje til at fastholde principper for børn og unges rettigheder i en ny tid – retten til at leve med sin barndom og sin ungdom – også med dertil hørende måske mindre målrettede, men alders- og udviklingsrelevante aktiviteter. I dag må vi konstatere, at timetallet i skolerne er det lavest mulige inden for lovens rammer, for der skal spares på vores børns undervisning. Hvad børnene ikke får af dyre lektioner på skolen kan ifølge statsministeren inden længe kompenseres med gratis trusler om at offentliggøre prøveresultater, så man rigtigt kan hænge de lavt scorende elever og skoler ud. Vil man end ikke ofre penge på en gulerod at

løbe efter, så kan man da stille med en gratis dæmon til at jage en skræk i livet. Specialreformen er blevet en kampplads, hvor idealistiske ambitioner ligger i strid med slet skjulte økonomiske interesser. Den idealistiske går ud på, at samfundet skal inkludere så mange mennesker som muligt i skole-, arbejds- og samfundsliv – og så få som muligt skal udelukkes og isoleres i specielle foranstaltninger. Det er naturligvis et positivt og rigtigt mål, der på verdensplan er lanceret af FN. Den skolemæssige inklusionsdebat lider desværre af en utroværdighed i forhold til de ædle principper og drejer sig i for høj grad om at spare på specialundervisning. Kravet om besparelser er blevet stadigt mere skingert samtidig med, at inklusion er bragt på bane som løsning på det problem. Men folk med erfaringer med reel inklusion har fortalt, at det ofte er dyrere at inkludere specialelever end at ekskludere dem. Derfor er inklusion som løsning på et økonomisk udgiftsproblem utroværdigt. I Københavns Kommune har nogle erfaringer med både inklusion og den senere tids besparelser materialiseret sig. Et bud på inklusionsveje er – ud over de mange camouflerede sparemanøvrer – den spændende idé, at et tæt samarbejde mellem forskellige implicerede faggrupper kan inkludere ellers segregerede elever – og det ofte uden medicin! Det lyder som en win-win situation, hvis det holder – læs mere side 10. De alvorlige konsekvenser af budget og besparelser dokumenteres i kommentarer og debatindlæg inde i bladet. De viser, at folkeskolen er slået voldsomt tilbage. De færreste lærere med nogle år på bagen har nok forestillet sig, at det kunne gå så galt. Men vores politikere siger stadig, at vi skal have verdens bedste skole og leve i børnenes by. Tak, siger vi, I mangler bare at gøre det muligt. Lige nu gør I det modsatte. pg KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 7. APRIL 2010

Skoleleder Yasar Cakmak sagde, at den opbakning, skolen har fået fra politikerne, er forudsætning for, at skolen kan leve op til forventningerne.

rejseholdet på amager Rejseholdet – ikke politiets men statsministerens – gjorde holdt på Amager Fælled Skole som første stop på skolebesøg over hele landet. tekst og foto: peter garde

kolens Rejsehold sikrede sig en god start på det 360 graders ef-

tersyn af den danske folkeskole, som blev en udløber af statsmini-

I madskolens nyindviede køkken tilbereder elever i 7. klasse frokosten, som formand Jørgen Søndergaard og det øvrige rejsehold kunne nyde. 2

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 7. APRIL 2010

sterens lille skoleuge i januar på Marienborg. Første skole, der fik besøg, var Amager Fælled Skole, der er inde i en rivende udvikling, der spreder glæde og tilfredshed til alle sider. Rejseholdet havde valgt at møde elever, lærere, ledelse, skolebestyrelse, forvaltning og borgmester for at få et nuanceret billede af, hvad der skaber succes, og hvor der alligevel er problemer og ting at gøre bedre. Ved besøg i en børnehaveklasse og en 2. klasse dumpede de fem rejsende ind i tilfældige lektioner, så de kunne sanse en rigtig skoletime og opleve dens deltagere. I 2. klasse blev oplevelsen nok lidt ud over det sædvanlige, for her var der cirkus forestået af en gøglergruppe. Det var ikke noget, der var arrangeret i dagens anledning, men planlagt måneder tilbage, og sådan er jo netop hverdagen i skolen – nogle dage udskiller sig som ganske særlige. I børnhaveklassen så Rejseholdet, hvordan eleverne arbejdede med smartboard og sorterede røde og blå bogstaver i hver sin dynge. vi undersøger Rejseholdets anfører er Jørgen Søndergaard, der er direktør for Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og formand for Skolerådet. Han takkede, fordi han og hans rejseledsagere måtte kigge indenfor på den lokale folkeskoles territorie. – I dag er første besøg, men vi skal se rigtig mange skoler, fordi det er vigtigt at se variationen i den danske folkeskole – skolerne er meget forskellige, og her i København behøver man ikke rejse så langt for at se forskellighederne, sagde Jørgen Søndergaard og betonede, at Rejseholdets mission er at undersøge – som her en enga-

Rejseholdet kom i cirkus, da de besøgte 2. klasse, hvor Cirkus Kanon huserede og arbejdede med eleverne. Det var ikke arrangeret i dagens anledning, men længe før og et lille stykke hverdag, som man også oplever i en skole. geret ledelses betydning og skolens satsning på faglighed og trivsel. – Vi vil gerne høre om erfaringerne med det, hvordan gør I det, og er der også nogle problemer ved at arbejde på den måde. Vi satser på at blive klogere, konstaterede Jørgen Søndergaard. ro og stabilitet På vegne af Børne- og Ungdomsforvaltningen sagde BU-borgmester Anne Vang i sin velkomst, at Amager Fælled er en skole, der vises frem med stolthed, fordi den har været i stand til at vende en negativ udvikling til en meget postitiv – fx er det lykkedes at tiltrække mange flere ’danske’ børn i lokalområdet, og dermed søger færre til privatskolerne. – Skolen har også arbejdet med trivsel og med at skabe engagement,

tydelighed i skoleudviklingen og med at uddelegere ansvar til lærerne, sagde Anne Vang og glædede sig over Rejseholdets erklærede ønske om at blive klogere på, hvad man kan gøre for at skabe endnu bedre rammer for folkeskolen. Hun opfordrede Rejseholdet til også at besøge skoler, der ikke har medvind, men store problemer at tumle med – det være sig økonomiske, befolkningsmæssige eller konkurrencemæssige. – Jeg håber, I vil lære af succeserne og få gode ideer, der er varige, for det, skolerne frygter mest, er økonomisk ustabilitet og forbigående politiske forandringer. Skolerne har brug for ro, stabilitet og sikkerhed. Man kan ikke tale om verdens bedste folkeskole og så skære ned over en bred kam, understregede Anne Vang. ■

Rejseholdet skal komme med forslag om: • Styrkelse af fagligheden og elevens motivation og lyst til at lære. • Læringsmiljøer, som sikrer bedre ressourceudnyttelse. • Mere tid til undervisning, stærkere undervisningskompetencer og feedback til lærerne. • En stærkere og mere professionaliseret skoleledelse. • Bedre karrieremuligheder. • Mere prestige til lærerfaget. • Kvalitetsudvikling og kvalitetssikring. • Større åbenhed om skolers resultater, herunder unges fortsættelse i en ungdomsuddannelse. • Stærkere incitamenter til at de samlede ressourcer til folkeskolen anvendes omkostningseffektivt.

Mere på: skolensrejsehold.dk

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 7. APRIL 2010

store skibe, moderne arkitektur, Øresundsbroen, vindmøllerne og forbipasserende både.

Trekroners historie går 300 år tilbage i tiden – i dag er fortet kulturarv.

UD OG RØRE VED HISTORIEN Skoletjenesten Københavns Befæstning er et nyt tilbud til skoleelever om at komme tæt på historien og både dufte og røre ved den. På en tur til Trekroner-fortet i Øresund oplevede 7. klasse fra Blågård Skole søfortets hemmeligheder gennem 300 år. TEKST OG FOTO: peter garde

å Trekroner-fortet ved indsejlingen til Københavns Havn kommer man tæt på den begivenhedsrige historie om forsvaret af landets hovedstad. Det første Trekroner Søfort blev grundlagt for næsten 300 år siden og var dengang bare en jordvold man havde bygget oven på nogle skibe, der var sunket. Det nuværende fort har haft en omtumlet tilværelse. Grundlaget blev lagt før Første Verdenskrig, da beton var opfundet. Mellem verdenkrigene tjente Trekroner som forlystelsespark, og malede reklamer for fornøjelserne ses endnu på væggene. Under Anden Verdenskrig var øen befolket af tyske soldater, og da de var forsvundet, blev den lille ø nærmest brugt 4

Vægmaleri fra dengang kokken svingede tallerkenerne. som losseplads, hvor alt muligt skidt blev dumpet. I dag er det Kulturarvstyrelsen, der står for plejen. Den fine plet i Øresund er i øjeblikket ved at blive restaureret, så den kan tjene som tilgængeligt spor til fortiden. Men ikke kun det – der er også en fantastisk udsigt til nutiden med

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 7. APRIL 2010

at lægge mærke til Klasselærer Natascha Nielsen og fast vikar Bashar Al-Saoudi møder med deres elever fra 7. klasse på Blågård Skole ved ankeret i Nyhavn. ’ – Værsgo’ at sidde ned på stenkanten allesammen – allerede her på pladsen foran havnerundfarten tager underviser Janne Westfahl fra Skoletjenesten Københavns Befæstning fat, for hvad tænker I egentlig, når I hører ordet historie?, spørger hun. Svarene kommer dumpende: ’Første Verdenskrig, den sorte død, Christian 4. og Farao’. Alle svar giver anledning til nye spørgsmål, og på den måde får hun aktiveret næsten alle eleverne. Snakken breder sig til forfædre og tidsaldre – og hvad er så det for noget? Sværere bliver det med ’gamle dage’, for hvordan kan det være både for 10, for 100 og 1000 år siden? Janne Westfahl, der er cand.mag og underviser på turen, inviterer hele tiden de unge til at overveje og komme med forslag, og uanset svarene følger nye opklarende spørgsmål. Sådan er hele turen tilrettelagt, for elevernes opgave er løbende at fortælle, hvad de lægger mærke til, og hvad der er sjovt og spændende. Det gider de godt, det er ligefrem sjovt, og der kræves ingen rigtige svar – kun opmærksomhed og omtanke. finde mærkelige ting Transportmidlet ud til Trekroner er en af havnerundfartens både, hvor der også sidder japanske og amerikanske turister. På vejen lægger båden til ved Den lille Havfrue

og andre stoppesteder, og desuden sejler den en æresrunde rundt om kongeskibet. Ude på Trekroner får eleverne to opgaver, som de skal løse i små grupper. I fortet eller på terrænet skal de finde en ting, som de tror, de ved hvad er, og en ting som de gerne vil finde ud af hvad er. De to ting skal afmærkes på et kort over øen, så alle bagefter kan finde tingene og snakke om, hvad det mon er, og hvad det har været brugt til. Dårligt nok er den første gruppe blevet instrueret, før de stormer af sted. Her er der rig lejlighed til at bruge kroppen. De må gå på opdagelse overalt i den gamle bygning, hvor mange rum er uoplyste, fugtige og drypstenshuleagtige. Derfor har hver gruppe fået udleveret en lygte, så de trods alt (måske) kan finde ind og ud af de dunkleste kælderrum. Også udenfor på voldanlægget er der mange spor – hvad er et spor forresten? – fra gamle dage, og sådan går en time, før eleverne igen samles. motion og oplevelser – Hvad har I så fundet af mærkelige steder? spørger Janne Westfahl, og nu nævner flere elever den ene og den anden ting eller lokalitet. Efter den korte samling må alle op at stå igen, for nu skal hele forsamlingen ud og se enten uforståelige genstande eller spændende ting, som de skal forklare funktionen af – for eksempel en gammel rusten beholder oppe under loftet i kælderen, der kunne være en varmtvandsbeholder og en flere meter lang kumme. Sidstnævnte volder lidt besvær, for det er en vaskebænk, hvor 8-10 soldater kan stå samtidigt og vaske deres snavsede tøj – i hånden. Efter bare to timer ude på Trekroner i sol og vind begynder flere

Restaureringen af Trekroner er i fuld gang, men dele fremstår stadig, som da sidste mand forlod stedet efter omskiftelige funktioner gennem tiden. af de unge at se trætte ud. De har bevæget sig en del mere, end de plejer på to timer hjemme i klassen. De har løbet op og ned ad trapper og skråninger. Klasselærer Natacha Nielsen siger: – Turen har givet en masse motion, opmærksomhed på fortiden, og nye ord og begreber. Om ikke så længe skal vi læse ’Skammeren’, og så vil det være en stor gevinst for forståelsen, at de kan genkalde sig nogle indtryk fra fortets dystre kælderrum. ■

Skoletjenesten

Undervisningsforløbet på Trekroner hedder ’Søfortets hemmeligheder’. Fra 1. april udbyder Skoletjenesten Københavns Befæstning en lang række undervisningsforløb til alle folkeskolens klassetrin. Kom ud på Trekroner Søfort, Vestvolden eller Garderhøjfortet i Gentofte. Læs mere på www.befaestningen. dk/skoletjenesten eller ring for booking på 3268 7358

Janne Westfahl instruerer, før eleverne går på opdagelse i fortets gange. KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 7. APRIL 2010

HVAD ER anerkendelse? På de københavnske folkeskoler oplever lærere, at de ikke får anerkendelse for deres arbejde. Det skyldes, at nogle skoleledere ikke er dygtige nok, men også at arbejdsbetingelserne på skolerne er for dårlige.

Af Sara Marie Rosenstrøm, stud.scient.soc.

ALIS-undersøgelsen fra oktober sidste år konkluderer, at lærerne i Danmark ikke oplever at blive anerkendt for gode præstationer. Derfor bliver lærerne ikke motiveret til at yde deres bedste. Det gælder også i Københavns Kommune. – Der er et udpræget problem med samarbejdsvanskeligheder, hvor lederen ikke forstår at give ros. Ros er gratis og verdens billigste drivkraft, siger KLF-formand Jan Trojaborg. Han mener, at der ligger en anerkendelse i at rose et godt stykke arbejde, og at ros derfor er undervurderet. Nogle skoleledere er ikke dygtige nok Ledelsens rolle er at være klar og motiverende og at skabe et godt 6

arbejdsklima. Det er ikke alle skoleledere, der magter den rolle, og så burde de ikke være ledere, fortæller Jan Trojaborg: – Som skoleleder skal man være meget afklaret som person. Og nogle er ikke dygtige nok til at klare alle opgaverne. I forvaltningen arbejder man derfor massivt på at forbedre lederuddannelsen. Skolelederne får tilbuddet om at tage en diplomuddannelse i ledelse, der tages ud over den normale arbejdstid. Men uddannelse løser ikke alle problemerne. – Skoleledere kan godt lære at anerkende, men de skal også have empatiske evner i sig. Det handler om talent, og det har alle ikke. Derfor er der lavet et førlederkursus. Det skal hjælpe personer med en leder i maven til at blive mere af-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 7. APRIL 2010

klarede, om det er et arbejde, de vil kunne magte, fortæller Jan Trojaborg. Lærerne bærer også et ansvar – En god leder anerkender lærernes arbejde. Det er lederens job at følge med i, hvad der foregår på skolen og motivere og bevidstgøre lærerne, forklarer Jan Trojaborg: – Lederen skal sætte ord på det, han ser. Hvis en lærer har gjort et godt stykke arbejde, skal han have det at vide af lederen. Og så er det vigtigt, at lederen viser sig i klasserne. – Men lærerne bærer også et ansvar. De skal ikke vende lederen ryggen, men være åbne og somme tider brokke sig noget mindre. Hvis de er utilfredse med noget, bør de tage det op på et møde, men hvis ledelsen føler, at han møder en mur, er det svært. Sådan udlægger Jan Trojaborg rammerne for anerkendelse på de københavnske folkeskoler.

Talis

TALIS-undersøgelsen fra 2009 er en international OECD-undersøgelse, hvor 23 lande har deltaget. TALIS står for Teaching and Learning International Survey. Den danske rapport over undersøgelsen er skrevet af professor Niels Egelund, DPU. Rapporten er fra oktober 2009 og kan downloades på: www.skolestyrelsen.dk/skolen/ talis KK bragte en artikel af Ole Hein Christensen om TALIS i nr. 12/2009.

En god leder anerkender lærernes arbejde – men mange efterlyser anerkendelse, og hvad er anerkendelse i en arbejdssammenhæng? ne handler på at forbedre disse arbejdsforhold og ikke ved, hvad lederne siger. – Det kan føre til voldsomme utilsigtede konsekvenser, hvis anerkendelsen gives, uden at forholdene forbedres. Så gør den kun ondt værre. Så bliver anerkendelsen reelt ikke givet, fordi den blot er tomme ord, forklarer Rasmus Willig. Den etiske værdi i anerkendelse er kun tilstede, hvis lederen handler på den anerkendelse, han giver udtryk for. På skolerne bør man

derfor være kritisk i forhold til de ledelsesstrategier, man indoptager, hvor anerkendelse indgår. – Man kan ikke bare dosere anerkendelse og tro, at folk bliver glade. Det er fuldstændig forståeligt, at nogle folk reagerer instinktivt imod det, forklarer Rasmus Willig. Når lærere på trods af strukturerne oplever at få anerkendelse fra deres leder, så skyldes det den enkelte leder og ikke de nuværende ledelsesstrategier, siger Rasmus Willig. ▲

Et kritisk blik på ledelsesstrategierne Rasmus Willig mener, at problemerne med at give en ægte form for anerkendelse ligger i de organisationsstrukturer, der er på skolerne og ikke i forholdet mellem ledere og lærere. Det skyldes, at strukturerne kræver, at lærerne altid skal være omstillingsparate over for ændringer oppefra. Men lærerne ved ofte ikke, hvornår de gør deres arbejde ordentligt, fordi kravene, der stilles til dem, hele tiden ændrer sig. Anerkendelsen af lærerne i dag udtrykker sig derfor ved, at leder-

jesper fasterholt

kan forårsage stress Lektor, cand.scient.soc. ved Roskilde Universitet, Rasmus Willig, har i en årrække beskæftiget sig med anerkendelsesteori. Han forstår anerkendelse som en måde at tillægge noget værdi. Ved faglig anerkendelse bliver man bekræftet i det, man er god til. – Når der konstant er omstillingskrav, og en medarbejder permanent skal være fleksibel, så kan det være svært at gennemskue, hvilke præstationer, der giver anerkendelse. Og usikkerheden omkring, hvad der giver anerkendelse, bevirker, at ledelsen kan bruge anerkendelse som et værn mod kritik. – Anerkendelse kan bruges instrumentelt til at feje tingene af bordet med. Så formidler anerkendelsen ikke noget positivt, men er falsk ros. – I en uheldig sammenhæng kan anerkendelse misbruges til at gennemføre uhensigtsmæssige forandringer på en skole, og forkert anvendt anerkendelse kan forårsage stress og udbrændthed hos lærerne, siger Rasmus Willig.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 7. APRIL 2010

Ingen fancy projekter, tak Rasmus Willig mener, at ledelsen bør forbedre de strukturelle betingelser ved at sørge for stabile og ordentlige arbejdsforhold på skolen uden evige omstillingskrav. Det vil give et klima for konstruktiv anerkendelse, hvor der er tid til at lytte til lærerne. BUF’s nye børne- og ungdomsborgmester, Anne Vang, ser det som sin opgave at give lærerne bedre arbejdsforhold. Hun mener, at det politiske niveau skal anerkende lærernes faglighed: – Jeg vil forsøge at skærme området mod store politiske projekter og fikse ideer. Det er vigtigt, at lærerne får tid og rum til kernedriften og til at bruge deres faglighed. Det hilser Jan Trojaborg velkomment: – Jeg ser gerne, at skolerne slipper for fancy projekter og får ro til at løse de daglige opgaver. fællesskabets sfære De kommende år vil vise, om skolerne får bedre rammer, så lederne kan give lærerne motivation til at yde deres bedste gennem konstruktiv anerkendelse. Sociologen Axel Honneth er kendt for sin teori om anerkendelse, hvor han deler anerkendelse op i tre sfærer: Den private sfære hvor kærlighed er anerkendelse, den retslige sfære hvor rettigheder giver anerkendelse, og den solidariske sfære hvor deltagelse i fællesskabet giver anerkendelse. Ledelsens anerkendelse af lærerens færdigheder foregår i den tredje sfære og giver også læreren lejlighed til at værdsætte sig selv som en del af skolens fællesskab. ■

kritik er også anerkendelse På Nørrebro Park Skole er ledelsen opmærksom på, at det er vigtigt at anerkende lærernes arbejde. Men anerkendelse er også at give en kritisk feed back, når der er brug for det.

Af Sara Marie Rosenstrøm, stud.scient.soc.

ørrebro Park Skole er en sammenlægning af Jagtvejens Skole og Havremarkens Skole. Vi har spurgt skolelederen, souschefen og to lærere hvordan de har det med anerkendelse i hverdagen. Skoleleder Peter Aksten mener, at folk skal vide, når de har gjort noget godt: – Nogle gange skal lærerne have fællesros, andre gange skal få fremhæves. Man skal anerkende dem, der har gjort en ekstra indsats. Det synspunkt er der bred opbakning til, og lærer Finn Simonsen tiljøjer: – Hvis man laver noget, ledelsen synes godt om, så er de velkomne til at sige det. Selv om skolelederne har travlt, synes han, at de er gode til at huske det. Peter Aksten viderebringer blandt andet anerkendelse af lærernes arbejde gennem fællesmails. – Når vi har lavet et arrangement, så skriver han en kort bemærkning på intranettet med tak til os for indsatsen. Den kan blive

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 7. APRIL 2010

lidt upersonligt, men vi ser ham ikke så tit, så det er rart, at han giver udtryk for det, fortæller Lene Bernhard, der ligeledes er lærer på skolen. Først krav, så ros Selv om Peter Aksten synes, at der gennemgående roses for lidt, så mener han også, at lederens opgave er at stille krav: – Anerkendelse og krav hænger sammen, fordi lærere og ledere er nødt til at vide, hvad jeg forventer af dem, før jeg begynder at give ros. Det handler om en fælles forståelse af, hvornår det er godt nok. Hvis medarbejderne ikke får at vide, hvad de skal, så ved de heller ikke, hvordan de får anerkendelse. Den fælles forståelse opstår blandt andet gennem konstruktiv kritik. Skolens souschef, Conni Mortensen, mener, at vi skal huske at tænke på, hvad vi anerkender: – Det er ikke, at vi godt kan lide hinanden, men det vi professionelt udøver. Der er mange, der tror, at

maj carboni

Den svære balance En god skoleleder lægger også mærke til, hvad der sker uden for kontoret og er synlig i det daglige arbejde: – Jeg tror, at det er vigtigt, at lederne engang imellem går ind og kigger på, hvad der bliver lavet i klasserne. At de sådan stikker hovedet indenfor, mener Lene Bernhard og tilføjer, at nogle lærere opfatter det som kontrol. Hun synes selv, at det er en god idé. Lærere er forskellige, og det skal der være plads til. Samtidig skal de behandles nogenlunde ens, Lene Bernhard: – Jeg tror, det er rigtig svært for en leder at finde den balance.

Skoleleder Peter Aksten, Nørrebro Park Skole: ’Anerkendelse og krav hænger sammen, fordi lærere og ledere er nødt til at vide, hvad jeg forventer’. vi skal være så søde, rare og positive. Sådan opfatter jeg det ikke. Det er lige så anerkendende at give en konstruktiv kritisk feed back, fordi det kan forandre og forbedre. Guds gave til folkeskolen Det er ikke kun lærerne, der skal anerkendes og have feed back. De to ledere på Nørrebro Park Skole vil gerne vide, om de gør deres arbejde godt nok. Ærlighed er vigtig, for lederen ved ikke alt, Peter Aksten:

– Hvis jeg ikke får at vide, når jeg er på galt spor, så tror jeg, at jeg er Guds gave til folkeskolen, og så fortsætter jeg. Nogen skal give mig modspil og fortælle, hvis jeg er på vej ud ad et forkert spor. Conni Mortensen føler sig anerkendt af både lærere og medledere: – Hvis jeg laver noget, som Peter synes, er godt, så får jeg kontant afregning, ’Super godt’. Jeg får også at vide, hvis der er noget, der skal rettes til. Det opfatter jeg også som anerkendelse.

Anerkendelsen starter hos lederen Balancen skal også findes uden for lærerværelset, når alle trådene skal samles, Peter Aksten: – Jeg står ofte og skal træffe en beslutning, der skal give mening i forhold til både politikerne, forskerne, forældrene, medarbejderne og mig selv. Hvis jeg kigger mig i spejlet og ikke kan se mig selv i det, jeg laver, så har jeg det forkerte job. Selv om Peter Aksten har svært ved at stille alle tilfredse, så føler han sig anerkendt, når han oplever, at folk er glade. Men anerkendelsen starter hos lederen, pointerer Peter Aksten: – Det er svært for mig at forlange, at medarbejderne skal have en anerkendende tilgang til skoleverdenen, hvis jeg ikke selv har det. Hvis lederne ikke viser vejen, så kommer der ikke til at ske de ønskede forandringer. ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 7. APRIL 2010

inklusion

samarbejde og gensidig tillid Samarbejde og gensidig tillid er forudsætninger for en vellykket inklusionsindsats, lyder det fra PPR Indre BY i et svar på Ib Hedegaard Larsens kommentar ’Inklusion og rummelighed’ i KK 4.

Af Jette Lentz, leder af PPR Distrikt Indre By

er sker i disse år en opkvalificering af PPR’s psykologer og talehørelærere, hvor de uddannes i at varetage narrative og systemiske processer i forhold til elever i vanskeligheder. Denne fokus står i skærende modsætning til de erfaringer, som Ib Hedegaard Larsen desværre har oplevet, jvf. hans artikel. Heri fremgår, at PPR er træge at få kontakt med, at de mest er optagede af kontrol og dokumentation – og er tilbøjelige til at henvise til andre instanser, fx børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling, Bispebjerg Hospital (BBH), for at barnet kan få en diagnose. Det ærgrer mig, at Ib Hedegaard Larsen tager egne erfaringer som udtryk for en generel vurdering af samarbejdet med PPR om inklusion. 10

pionerdistrikt Distrikt Indre By er pionerdistrikt i Specialreformen, og vi oplever det stik modsatte. Vi er inden for de sidste to år kommet tættere på institutioner og skoler, og vi henviser færre elever til specialskoler end tidligere. Vi gennemfører projekter sammen med skolerne, hvor vi oplever en styrke og synergi, når lærere, pædagoger, skolekonsulenter, inklusionskoordinatorer og psykologer med hver deres fagligheder går sammen i en fælles indsats. Dette sker parallelt med øget inddragelse af forældrene som aktive samarbejdspartnere. Mine erfaringer er, at der sker en meget positiv udvikling omkring PPR’s deltagelse på skolerne, efter at vi er blevet en del af distriktsforvaltningen i Indre By.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 7. APRIL 2010

Skolerne udtrykker tilfredshed ved, at de har fået psykologerne tættere på. Herunder at PPR sammen med inklusionskoordinatorer og skolekonsulenter er med til at støtte udviklingen af skolens specielle indsatser ud fra ’hjælp-tilselvhjælps-tanken’. Blandt andet oprettes interne lokale kompetencecentre på skolerne, hvor lærere kan få support fra interne vejledere inden for AKT, læsning, evaluering m.v. – samt fra eksterne vejledere fra PPR/distriktsforvaltningen og Socialforvaltningen (SOF). Det skal understreges, at alle PPR’s medarbejdere bakker op om at være med dér, hvor tingene sker, herunder implementering af LPmodellen med lærerteams. At være direkte med i processen om at udvikle nye tiltag sammen med skolens ledere og lærerne giver energi, selv om det også er forbundet med mange udfordringer. faglig synergi Psykologer og talehørelærere oplever i disse år øget travlhed og pres, idet flere og flere forældre, lærere og ledere ønsker PPR’s faglighed i form af supervision, processtyring, rådgivning, kurser og sparring. Det er alt sammen tiltag, som arbejder i modsat retning af, hvad Ib Hedegaard Larsen postulerer, nemlig at PPR mest bidrager til at henvise og udrede børn til BBH eller specialklasser! En af milepælene i PPR Indre By er fælles indsats og LP (læring og pædagogisk analyse), som kan være med til at hindre, at flere og flere elever sendes til udredning på BBH. Vi er i distriktet samtidigt optaget af ikke at give køb på psykologernes og talehørelærernes faglighed.

niels-vilhelm søe

▲ ’Vi oplever en styrke og synergi, når lærere, pædagoger, skolekonsulenter, inklusionskoordinatorer og psykologer med hver deres fagligheder går sammen i en fælles indsats i samarbejde med barnets forældre.’ PPR’s respekt skal netop bygge på, at vores faggrupper kan noget andet end lærerne, ligesom vi har dyb respekt for den faglighed omkring fx de undervisningsmæssige forhold, som lærere besidder. Når arbejdet omkring et barn i vanskeligheder er bedst, er det netop, når disse forskellige fagligheder går op i en større helhed. Jeg vil ønske, at Ib Hedegaard Larsen kan få lejlighed til at opleve denne synergi i hans arbejde omkring eleverne på læseklasserækkerne, så han kan få nogle mere positive historier fra det tværfaglige samarbejde med PPR. diagnoser – lettelse men hvad så PPR er i disse år i et krydspres i forhold til diagnose- og mangeltænkning. Vores samarbejdspart-

nere i psykiatrien og BBH er oftest optagede af at undersøge børn og give dem en eller flere diagnoser for (oftest) derefter at medicinere dem som en del af behandlingen. Et stærkt stigende antal børn får diagnoser som ADHD og Asperger Syndrom. Forældre kan i første omgang blive lettede over at få en forklaring på deres barns vanskeligheder som noget biologisk, der kan behandles med medicin. Men lettelsen ender ofte i frustrationer, når de oplever, at diagnosen ikke altid udløser flere ressourcer til deres barn – eller hvis alle kun ser ’ADHD’ og ikke det hele barn med de ressourcer, barnet jo også har. Eller hvis barnet efter diagnosen ikke længere kan inkluderes i sin klasse, men yderligere stemples som vanskeligt at rumme. Diag-

nosen kommer derved til at virke som dokumentation for, at barnet må viderehenvises til andet undervisningstilbud. andre veje at gå I mange moderne PPR-kontorer i Danmark er der heldigvis en udvikling i gang med at imødegå disse tendenser. Det sker ved at deltage på forældre-, skole/gruppeog individuelt (elev) niveau i stedet for – eller som supplement til – medicinsk behandling. Disse tiltag kan alle være med til at hindre, at diagnosticerede elever udskilles og stigmatiseres af børnefællesskaberne, eller at de overhovedet indstilles til udredning. Den udvikling er ikke sket ved, at PPR-psykologerne bruger tiden på at skrive henvisninger for at

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 7. APRIL 2010

skolerne kan få ekstra ressourcer eller ved at indstille eleven til andre foranstaltninger. Målet med vores arbejde som pionerdistrikt er netop, at PPR’s opgaver kanaliseres over i indsatser, der er med til at sikre eleven optimale udviklingsmuligheder, først og fremmest i almenskolen. Udvikling sker, når samarbejdspartnere i skole og i hjem oplever, at de kan bruge den psykologfaglige indsigt som en del af den fælles indsats. brug for hjælp udefra Jeg bliver derfor oprigtigt bekymret, hvis de forskellige fagligheder og kompetencer, der er repræsenteret i PPR – en af skolens vigtige samarbejdspartnere – ikke bliver udnyttet. Ib Hedegaard Larsen ønsker PPR nedlagt, så ressourcerne kan omlægges og lægges ud til skolerne og læseklasserækkerne. Jeg er ligesom Ib Hedegaard Larsen meget optaget af at udvikle den model, der bedst tilgodeser det, det hele drejer sig om: nemlig at yde den mest effektive indsats over for elever i vanskeligheder og deres familier. Men det gør man ikke ved at nedlægge PPR, hvor man i de senere år har oprustet kompetencerne. Tværtimod har skolerne ofte brug for ressourcer udefra for at sikre, at elever med massive behov ydes en tidlig og særlig indsats, så de kan inkluderes i almenmiljøet. Et forslag om at nedlægge PPR, for at skolerne kan få flere ressourcer, vil efter mine erfaringer skrue udviklingen tilbage. At lægge alle ressourcer til den specialpædagogiske indsats ud til skolerne sikrer ikke, at elever i vanskeligheder får den bedste hjælp 12

ud fra objektive analyser. Det hjælper dem eksempelvis ikke altid at få fuld lærerstøtte i de fleste timer, hvis det blot betyder mere af det samme, når det ikke hidtil har virket. I stedet bør arbejdes med hensigtsmæssige undervisningsmetoder tilpasset disse elevers læringsmønstre. Måske skal samarbejdet i lærerteam’et styrkes i forhold til eleven. Måske ville ressourcerne være bedre brugt ved også at arbejde med tiltag, der giver eleven mulighed for at få venner i klassen, bryde ensomheden m.v. Eller måske er der brug for en koordineret hjælp til familie og børn, hvor skolen skal trække på andre instanser. Her kan PPR sammen med socialforvaltningerne være sparringspartnere. Hvis PPR tvinges bort fra dette tætte samarbejde, kan det komme de ’svage’ elever til skade. Hvem skal så udefra give den saglige og uvildige vurdering, som også inddrager forældrene og elevens lærere? Vi ved fra de interne vejledere på skolerne, at det ofte er svært at være kollega og samtidig være facilitator i følsomme problemstillinger. Jeg vil give Ib Hedegaard Larsen ret i, at PPR skal være tilgængelig som skolens partner ved at indtage supplerende positioner til gavn for elever i vanskeligheder. Jeg tror, at skolelederne i de fleste distrikter i dag er tilfredse med at kunne hente kvalificerede helhedsvurderinger fra PPR, inden de skal tage beslutning om den specialpædagogiske indsats på skolen. Lad os gøre dette arbejde endnu mere intenst og meningsfuldt for alle. ■ Se også debatindlæg side 17.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 7. APRIL 2010

Af Margit Schaleck For 50 år siden Nye læseplaner Det danske skolebillede har i snart to år været kaotisk. Alle skoleinteresserede har derfor med spænding set hen til, hvilket resultat det ministerielle læseplansudvalg ville komme til. Efter halvandet års intenst arbejde har udvalget nu afgivet sin 1. betænkning, Undervisningsvejledning for folkeskolen. Betænkningen rummer konkrete appeller til myndighederne om det nødvendige antal lærere og lokaler samt lærebøger og andre undervisningsmaterialer – forudsætningerne for, at læseplanerne kan realiseres. KK, nummer 13, april 1960 For 25 år siden Skolebotanisk Have 1. april 1985 drejede man nøglen om. Ikke flere besøg i det fortrinlige pædagogiske/biologiske arbejdsmiljø med masser af muligheder fra det meget målrettede samfundsbiologiske til bare det at være der og opleve lidt natur. Ikke flere løvspringsbuketter, spiringsmaterialer, plantebuketter. Et besøg i palmehuset kan i hvert fald ikke være alvorligt ment som erstatning for Skolebotanisk Haves servicetilbud siden august 1953. KK, nummer 12-14, april 1985

Dansk til 3.- 6. klasse

12124

”Fandango rammer tidsånden uden at blive overfladisk eller lefle for nemme løsninger” Karen Porsborg Nielsen, Folkeskolen

Se mere på www. fandango. gyldendal.dk

Se uddrag af bøgerne online

Fandango Af Trine May og Susanne Arne-Hansen Fandango giver dig et inspirerende og systematisk grundlag til at få succes med din danskundervisning. Systemet sprudler af fantastiske læseoplevelser, og mødet med det litterære univers og arbejdet med sproget udvikler elevernes ordforråd og viden om verden. Det spiraliske forløb De enkelte klassetrin i Fandango er bygget op over samme skabelon. Grundbogen arbejder med personkarakteristik, miljø, virkemidler, komposition, fortællere og synsvinkler samt intertekstualitet og tema. Hvert år vender eleverne tilbage til de samme litteraturfaglige begreber og udbygger deres viden. En forfatter, en film og en kunstner Fandango sætter på hvert klassetrin fokus på et forfatterskab, en film og en kunstner. I 6. klasse er det forfatteren Cecilie Eken, kunstneren Christina Hamre og filmen Drengen i den stribede pyjamas.

12124 GYL Ann_Fandango_KK nr. 6_149x215.indd 1

Nyhed Fandango 6

- veje til viden www.gyldendal-uddannelse.dk Tlf. 33 75 55 60

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 7.16/03/10 APRIL 201011.4713

kommentar

AF børne- og ungdomsborgmester anne vang

i skal have ro på børneområdet økonomisk. Hvis jeg havde sparet op til en ferie, ville jeg blive ret ked af, at pengene pludselig forsvandt. Sådan tror jeg, at mange skoler og daginstitutioner har det efter sidste års beslutning om at skære de deres opsparinger med 74 mio. kr. Lærere og pædagoger havde set frem til nye legeredskaber, bøger, legepladser, renoveringer – eller måske bare en sikkerhed i svære tider. Derfor er vi i det nye børne- og ungdomsudvalg kede af beslutningen. Jeg forstår det gamle udvalg. De var i en presset økonomisk situation med flere børn og ikke tilsvarende flere penge. Som politiker i den daværende Borgerrepræsentation må jeg tage min del af ansvaret for, at området ikke fik tildelt de nødvendige midler. Det førte til uheldige beslutninger som at tage de decentrale opsparinger – og merforbrug blev lånefinansieret. De lån skal vi betale tilbage nu. Derfor er også dette udvalg i en svær situation. Både her og nu i forhold til de 74 mio. og fremadrettet i forhold til at få økonomien til at hænge sammen. Vi kan ikke, som det gamle udvalg forventede, hente de 74 mio. kr. ved at tage al opsparing i institutionerne, som er over 2 % af 14

budgettet – fordi mange skoler og institutioner har valgt at bruge pengene. Vi ville være nødt til at tage alt over 1,2 % for at få regnestykket til at gå op. Det ville dels ramme den enkelte skole eller institution hårdt – dels ramme skoler og institutioner, der netop har valgt ikke at bruge deres opsparing. Derfor besluttede vi at dele de resterende 14 mio. kr. ligeligt ud på alle institutioner. Det betyder omtrent 15.000 kr. for en daginstitution og 60.000 kr. for en skole. Det er ikke en optimal løsning – det optimale havde været, at der aldrig havde været truffet beslutning om at hente 74 mio. kr. hos institutionerne. langsigtet plan Fremadrettet håber jeg, vi undgår den slags hovsaløsninger. Det bliver svært. Alene næste år mangler vi 320 mio. kr. Heldigvis er der bredt politisk flertal for at lave en langsigtet plan, der skaber ro og stabilitet. Den samlede borgerrepræsentation må tage ansvar for situationen i budgetforhandlingerne for 2011. Dels gennem en bedre budgetmodel, så der ikke opstår nye underskud år efter år, når børnetallet vokser. Dels gennem en gældssanering. Men den samlede kommunekasse kan næp-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 7. APRIL 2010

martin foldgast

RO PÅ ØKONOMIEN Børne- og ungdomsborgmester Anne Vang, Socialdemokraterne. pe tilvejebringe hele beløbet. Derfor er vi nødt til også selv at finde flere penge. Jeg har en god dialog med institutionsledere og faglige organisationer om, hvordan det kan gøres så skånsomt som muligt. Den langsigtede plans succes afhænger imidlertid i høj grad af skolernes og daginstitutionernes økonomi. Overskridelser skal betales tilbage det følgende år, og kan vi ikke det, så må vi låne. Allerede i dag betyder det, at vi betaler mange millioner kroner, bare i renter – penge som kunne komme børnene til gode. brug for jeres hjælp Jeg kan godt forstå, hvis skole- og institutionslederne ikke føler, at den gamle beslutning om at tage institutionernes opsparing indebærer noget stort incitament til at handle økonomisk hensigtsmæssigt i fremtiden. Alligevel vil jeg tillade mig en appel til jer. Børneområdet kan simpelthen ikke bære økonomiske overraskelser – vi kan ikke lave en langsigtet, økonomisk plan uden jeres hjælp med at nå i mål med budgetterne. Så jeg håber, at vi ved fælles hjælp kan skabe en stabil økonomisk situation. ■

DEBAT

it på Ålholm Svar fra adm. direktør Else Sommer på debatindlæg i KK 5: Til lærerne på Ålholm Skole Tak for jeres brev. Det er altid bekymrende at få en henvendelse med en række problemstillinger, og så så mange, som dem I oplever på jeres skole. Problemstillingerne er dog ikke helt genkendelige for mig, da det ikke er det generelle indtryk, jeg har fra andre skoler. Jeg ser en positiv udvikling på området i takt med, at serverkonsolideringen skrider frem. Jeg er vidende om, at der i forbindelse med serverkonsolideringen sker en gennemgang af skolernes maskinpark, at infrastrukturen gennemgås nøje og dokumenteres inden en skole konsolideres. Ved samme lejlighed tages også hånd om den trådløse opkobling og eventuelle problemer herom. Så jeg oplever en positiv udvikling. Da vi ikke ved, hvor i forløbet af serverkonsolideringen Ålholm Skole er placeret, vil jeg bede Center for Informatik om at rette henvendelse til skolen for i samarbejde med skolens ledelse at gennemgå de skitserede problemstillinger med henblik på at få rettet op på dem til glæde for både elever og lærere. Mvh Else Sommer

Specialreform?

Vi kan se i nogle referater fra Børne- og Ungdomsudvalget, at man tror, vi er en skole for autister, men vores ekspertise er ADHD, og det er det, vi rådgiver andre skoler om via vores kompetencecenter. Frejaskolen er kommunens skole og kompetencecenter på autismeområdet, og elever med autisme bør naturligvis visiteres der til. I stedet er Charlottegården nu blevet beriget med en pavillon med elever, blandt andet autister, som vi ikke har særlig forstand på, og som går uhyre dårligt i spænd med elever med ADHD. Foreløbig 95 elever er for mange samme sted, hvis man skal skabe tryghed og overskuelighed for eleverne, og når deres i øvrigt forskellige behov taler mod bofællesskab. Ud over den formelle høring med kort svarfrist og få konkrete oplysninger, som vores skolebestyrelse har skullet give svar på, er vi så vidt vides ikke blevet spurgt til råds, hverken om det pædagogisk fornuftige i projektet, eller om vi er klædt fagligt på til at løse opgaven. Måske er Frejaskolen heller ikke blevet spurgt, selv om vores to skoler er kommunens kompetencecentre på de to noget forskellige specialundervisningsområder. Der er næppe nogen med forstand på disse elevtyper, der vil mene, at de har gevinst af at blive blandet sammen. Vi har også gennem en del år påpeget det uforståelige i, at vi skal være et relevant undervisningstilbud for stadigt vanskeligere elever samtidig med, at vi får langt færre midler pr. elev end kommunens øvrige specialskoler. En elev med autisme henvises normalt til Frejaskolen, men hvis samme elev også har ADHD, kommer han/hun i stedet på Charlottegården, blot sammen med 60.000 – færre kroner.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 7. APRIL 2010

▲

kolen i Charlottegården har en lang tradition for at huse normalt begavede elever med specifikke indlæringsvanskeligheder, typisk de elever med ADHD, som

almindelige klasser ikke har kunnet rumme. Det er også, hvad skolens Styrelsesvedtægt lægger op til. Gennem de senere år har vi yderligere fået mange elever, som ikke har normal begavelse, og vi har nu ganske mange elever med flere diagnoser. Vi er også pålagt at rumme flere og flere af de forskellige elever, som skolevæsenet skal finde hurtig plads til, efter at forældrene har fået medhold i klager over et for ringe tilbud om specialundervisning, selv om de elever hverken matcher de øvrige elever eller Styrelsesvedtægten. Skolen har længe haft trange fysiske rammer på Nørrebro med for lidt plads, manglende faglokaler og ringe udendørs faciliteter, og skolevæsenet har haft brug for flere pladser til elevgruppen. Da Frederikssundsvejens Skole blev nedlagt, pegede Charlottegården på muligheden for, at vi dér kunne få bedre fysiske rammer, både ude og inde. BR har nu besluttet, at Skolen i Charlottegården skal flytte til Frederikssundvejens Skoles bygninger og dele dem med et 10. klassecenter. Samtidig gøres vores nuværende, midlertidige, overbelægning permanent, så vi udvides med 1824 elever og med forventet flytning august 2012. Vi har været usikre på, om naboskab med et 10. klassecenter er optimalt, og om den plads, der var til rådighed, når 10. klasserne havde fået deres, var en reel udvidelse af vores kvadratmeter pr. elev. Nu har vi netop fået besked på, at allerede fra 1. august 2010 vil der stå en pavillon klar på Frederikssundsvejens Skoles fodboldbane, der skal rumme foreløbig cirka 20 elever, heraf mange med en autismediagnose og andre med ADHD.

ER DU TIL FARVER OG FEST? TA’ PÅ FERIE I BUDAPEST Luksus til lavpris i KLF´s nye lejlighed i Budapest, der byder på billige markeder, fantastiske spabade, storslået opera, fede butikker, mange børneoplevelser og masser af musik. Se fotos og priser på www.klf-net.dk Udlejningen begynder 21. marts, ring flux til Kolonierne på 3325 4425.

Vi er gennem det samme antal år blevet lovet en udligning, som stadig lader vente på sig. Det er kommunens forpligtelse at tilbyde elever og forældre relevante specialundervisningstilbud, hvis de har det behov, og vi lærere vil naturligvis gøre, hvad vi kan og skal, for at det lykkes. Men igen kan det vise sig omkostningsfuldt på flere måder, at politikerne og/ eller administrationen tager nogle beslutninger – tilsyneladende uden at bruge specialskolernes viden og kompetence om de pædagogiske og faglige muligheder for succes. Det må formodes, at det ikke er med økonomiske bagtanker, at BUF og BR nu også øger rummeligheden i specialundervisningen, men at det indgår i en større gennemtænkt plan, hvor hensigten er et godt (det bedste?) tilbud til også disse elever. På Charlottegården spørger vi, hvilket grundlag og perspektiv dette tiltag har. Venlig hilsen Frank Kirdorf, TR, på vegne af KLF-afdelingen på Skolen i Charlottegården Svar fra adm. direktør Else Sommer: Indlægget fra Frank Kirdorf rummer bekymring for, om personalet også i fremtiden vil have de rette rammer til de elever, der skal være på Skolen i Charlottegården. Jeg 16

deler ikke Franks bekymring og er ikke enig i alle de problemstillinger, der rejses. Jeg vil nedenfor begrunde hvorfor. Diagnoser Børn, der er diagnosticeret med ADHD og autisme er på en lang række områder forskellige og har forskellige behov. Men børn, der kun har en ADHD diagnose er også forskellige og har også forskellige behov. Pointen er, at diagnoser beskriver en del af et barns vanskeligheder, men de er ikke dækkende for hele barnets kompetencer og sårbarheder. Det samme gælder børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser – Ja faktisk for alle børn med diagnoser. Der er således ikke en entydig sammenhæng mellem diagnoser og pædagogik, men der er lang pædagogisk erfaring for, at en særlig tilrettelæggelse af den daglige undervisning samt indretning af undervisningsmiljøet kan afhjælpe en del af børnenes indlæringsvanskeligheder. Dette kan fx ske ved, at eleverne afskærmes så de ikke afledes af stimuli som lyd, lys og fx kontakt fra klassekammerater. Målgruppen for både Skolen i Charlottegården og fx Frejaskolen er børn, der kognitivt kan beskrives inden for normalområdet. Dette er et vidt begreb, der dækker over et vidtspændende funktionsniveau. Det afgørende i tilret-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 7. APRIL 2010

telæggelsen af den daglige undervisning er derfor ikke kun diagnoser, men barnets særlige behov og kompetencer. Der skal således tages helt individuelle hensyn til det enkelte barn, både hvad angår tilpasning af og strukturering af undervisningen samt deltagelse i fællesskabet. Udvidelsen Der har gennem de seneste år vist sig et øget behov for pladser til børn med ovennævnte vanskeligheder, derfor er der behov for udvidelser på området allerede nu. Det er derfor oplagt at placere en pavillon på grunden ved Frederikssundsvejens Skole, hvor der er god plads til denne. Frederikssundsvejens Skole skal, efter en ombygning, huse de børn, der går på den adresse Skolen i Charlottegården aktuelt er beliggende på og i den forbindelse udvides til at rumme flere elever. Det er forvaltningens vurdering, at bygningerne på Frederikssundsvejens Skole rummer gode muligheder for elever med både diagnoser som ADHD og gennemgribende udviklingsforstyrrelser. At placere skolen i nærheden af et 10. klassescenter, kræver naturligvis klare grænser mellem de forskellige enheder, men det vil nok kunne lade sig gøre at etablere. Børn, der er visiteret til filialen af Skolen i Charlottegården på Frederikssundsvejens Skole, vil blive opdelt i grupper, og den daglige undervisning vil blive tilrettelagt efter individuelle elevplaner rettet mod det enkelte barns særlige behov. Den pavillon, der er tale om, er særligt indrettet til undervisning af børn med ADHD og autisme. Børnene kan placeres i grupper, som er tilpasset deres behov.

Der er adskillige af landets kommuner, der har god erfaring med fleksible tilbud, hvor der både undervises børn med ADHD og gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Vi har tidligere i Københavns Kommune haft tradition for at oprette specialskoler for børn med en diagnose/ handicap, dette ændres nu, ikke mindst fordi flere og flere får dobbeltdiagnoser. I den forbindelse kan jeg oplyse, at der aktuelt bliver foretaget en ændring af styrelsesvedtægten vedrørende Skolen i Charlottegården, så denne passer til de faktiske forhold. Ressourcer Som en del af Specialreformen vil der blive foretaget en analyse af, hvordan de nuværende ressourcer er tildelt, herunder om det vil være hensigtsmæssigt, at der i fremtiden skal være en anden fordeling, der kan tage højde for at de pædagogogiske behov. Visitation Vi har i de senere år i stigende grad modtaget erklæringer fra de børnepsykiatriske afdelinger, hvor børn får stillet flere diagnoser. Det stiller særlige udfordringer i forhold til at finde det bedste tilbud. I folkeskoleloven og i styrelsesvedtægten for Københavns Kommune er der et krav om, at elever skal tilbydes undervisning, der er så tæt på almenmiljøet som muligt. Derfor undersøges alle muligheder for opfylde dette krav. Det vil sige, at elever med diagnoser ikke nødvendigvis kun har brug for et specialskoletilbud. For nogle elever kan det bedste være at modtage undervisning som enkeltintegreret elev i almenskolen. For andre elever vurderes det, at være bedst med optag på en specialskole. I forbindelse med vurde-

ringen af hvilket skoletilbud barnet skal tilbydes, lægger visitationsudvalget både diagnoser og de øvrige beskrivelser af barnets kompetencer og sårbarheder til grund for afgørelsen. Det vil også i årene fremover være et krav for den enkelte specialskole, at undervisningen tilpasses i forhold til, at eleverne kan have flere diagnoser og også mangfoldige behov. Mvh Else Sommer

inklusion – Vi må ytre os! Kommentar til Ib Hedegaard Larsen og Majbritt Møller, KK 4. eg ved ikke, hvornår eller hvordan det skete, men jeg fatter ikke, at besparelser og nedskæringer er blevet til pædagogiske begreber som inklusion og rummelighed. Til gengæld ved jeg, hvad det betyder for skolen og for de såkaldte normalklasserækker. Det betyder blandt andet, at en stor del af undervisningstiden går med at løse diverse konflikter opstået mellem elever, der knap kan rumme sig selv, og derfor endnu mindre kan rumme andre. Elever, der sidder uroligt med ufrivillige bevægelser, ufrivillige lyde og som er styret af impulser. Elever, der synker helt ind i sig selv, når diskussionerne går i gang, elever der har så mange problemer på hjemmefronten, at det eneste sted de

har fred, kunne være i skolen. På nogle skoler i nogle bydele sidder der ofte 3-5 diagnosticerede, 3-5 PPR-indstillede, 3-5 indberettede elever pr. klasse. De resterende 10-15 elever er dem, vi aldrig nævner, og som er en stor overset gruppe i debatten om inklusion og rummelighed. Det er dem, der hele deres skolegang skal være rummelige og inkluderende, det er også dem, der desværre flytter til privatskolerne, for de elever er jo også undervisningsparate! De 9-15 førstnævnte elever skal faktisk også være rummelige, inkluderende og underviselige, men det siger vel sig selv, at det kan de ikke. Jeg er overbevist om, at de gerne vil, men de kan ikke. Ligesom lærerne i normalklasserne gerne vil rumme, inkludere og i høj grad gerne vil undervise, hvis det kunne lade sig gøre. Selvfølgelig kan specialundervisningen på skolerne ikke give nævneværdige resultater – en stor del af disse timer bliver brugt til vikardækning, hvilket naturligvis ikke giver faglige resultater for de elever, der skulle have nydt godt af undervisningen. Det glæder mig stort, at der er en proces i gang, hvor de relevante parter vil blive hørt, og jeg håber, at lærerne i normalklasserne finder overskud til at fortælle om arbejdet i, med og uden for klasserne. Jeg håber ikke, at et pilotprojekt fra Indre By om inklusion og rum-

BERLIN KALDER 1 times flyvetur og du står i pulserende og oplevelsesrige Berlin. Lej KLF’s fede lejlighed ved at ringe til Kolonierne på 3325 4425 – hellere i dag end i morgen for 2010 er snart totalt booket. Se foto og priser på www.klf-net.dk KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 7. APRIL 2010

melighed skal ligge til grund for en specialreform – det vil være som at lade integrationsarbejdet i Gentofte ligge til grund for tosprogsundervisningen – men håber virkelig, at de relevante parter er relevante, og at de får lov at ytre sig i denne debat. At lærerne kommer på banen og fortæller fra den virkelige verden, at forældrene kommer ind i debatten og også gerne, at eleverne kommer til orde! Og husk at en spade ikke bliver til en skovl, bare fordi den får et nyt skur! Annette Møller, AKT-vejleder og lærer på skole i Distrikt Amager og forælder til to på skole i Indre By Se også artikel side 10.

ADHD er ikke et modefænomen

ørn og unge med ADHD er en sårbar gruppe, der bestemt ikke har bedst af, at diagnosen bliver gemt og glemt. Det er bestemt ikke vores vurdering, at PPR er hurtig med vurdering, og at der derefter er reserveret plads i et specialtilbud. Vi er ligeledes uenige i, at forældre til elever med ADHD typisk frustreres over at få en diagnose til deres barn. Diagnosen ADHD skal tages alvorligt, og det kan være en god idé med medicinering, som kan give lidt af den ro, der hos elever med ADHD er så lidt af. Børn og unge med ADHD har ofte problemer med at planlægge og organisere, og har derudover svært ved at håndtere uventede og uforudsigelige situationer. En skoledag præget af struktur og forudsigelighed vil derfor være en stor fordel for

en elev med ADHD. Mange med diagnosen ADHD er at finde i fængsler og/eller har misbrugsproblemer. Diagnose og medicin er ikke svaret på alt, men kan være til stor hjælp for de unge, familien og de professionelle, så hverdagen kan organiseres hensigtsmæssigt og til gavn for barnets udvikling. Med venlig hilsen Lars Sørensen og Jamal Bakhteyar på vegne af TR-netværk af specialskolerne: Skolen i Charlottegården, Engskolen, Fensmarkskolen, Frederiksgård Skole, Frejaskolen, Skolen i Peder Vedelsgade, Skolen i Ryparken, Skolen på Kastelsvej, Strandparkskolen, Øresundsskolen, Ungdomsskolen i Utterslev, Center for Specialundervisning for voksne

ødelæggende budget Til Børne- og Ungdomsudvalget og Borgerrepræsentationen et budget for 2010 for Børneog Ungdomsforvaltningen, der har været enighed om blandt partierne på Københavns Rådhus og de yderligere bebudede nedskæringer, vil få voldsomme konsekvenser for de københavnske folkeskoler. Dette har været alment kendt siden budgetvedtagelserne i efteråret 2009. Det er derfor på sin plads at give Jer et billede på, hvilke vidtrækkende konsekvenser det får. På Sønderbro Skole vil følgende aktiviteter være sparet væk i skoleåret 2010/11: • Lejrskoler/hytteture • Ekskursioner (vikarbudgettet er

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 7. APRIL 2010

for småt) • Evalueringsvejledning • Idrætskoordinatorer Herudover vil andre aktiviteter såsom: • SSP • Skolepatrulje • Tilsyn være skåret med mellem 25% og 30%. Ydermere er det slut med ressourcetimer i forbindelse med 2lærerordninger i indskolingen. Sprogcenter og specialcenter vil blive beskåret med ca. 40 procent i lektionsudmeldingen. Det er til skade for de elever, der allermest har brug for en særlig indsats i undervisningen. Det er igen et kæmpe tilbageskridt i det pædagogiske udviklingsarbejde, der gennem mange år er sket på skolerne for at tilgodese forskellige elevers alsidige udvikling. Vi skal rumme flere ressourcekrævende børn for væsentligt færre ressourcer. Det giver absolut ingen mening og sætter i den grad folkeskolens troværdighed på spil. I børnehaveklasserne er der pt. indskrevet 59 børn. Det tal gør, at man med den nuværende økonomiske ramme kun kan oprette to børnehaveklasser. Altså klasser med ca. 30 børn, hvor man allerede nu er klar over, at der sidder børn med diverse specielle behov. Disse arbejdsforhold er uanstændige i forhold til børn, forældre og ansatte. Yderligere skal det nævnes, at man fjerner modtageklasserne, M.0 + M.1, uden nogen form for hensynstagen til de ansatte omkring disse klasser, samt det erfaringsgrundlag på tosprogsområdet, som skolen har oparbejdet. På Sønderbro Skole vil disse besparelser koste 4-5 lærere samt 4 pædagoger jobbet.

Som situationen ser ud generelt i den københavnske folkeskole, er det yderst tvivlsomt, om det kan ske som forflyttelser. Fyringer vil højst sandsynligt komme på tale. Disse fyringer vil skolen selv skulle betale for i forhold til ’regler for afskedigelser’. Det kan betyde yderligere afskedigelser for at finansiere disse! En sådan udvikling i den københavnske folkeskole er katastrofal og aldeles ødelæggende for tilliden og vil helt sikkert få konsekvenser for forældrenes valg. Vi er meget bekymrede for den københavnske skoles fremtid, og vi ser ikke lyst på fremtiden, efter vi i pressen erfarer, at besparelser i størrelsesordenen 320 mio. kr. på budget 2011 er at forvente! Jan Kyrsting, på vegne af KLF- afdelingen på Sønderbro Skole

Morads

år krybben er tom, bides hestene. Et godt, gammelt dansk ordsprog, der indholdsmæssigt præciserer den situation, som hele landets skolevæsen i øjeblikket befinder sig i. Nedskæringer, fyringer og den deraf afledte frustrerede stemning har næsten lammet en af samfundets mest vitale sektorer med katastrofale konsekvenser til følge. På Bavnehøj Skole føler vi os ligefrem skambidte, ydmygede og forslåede. En særdeles uvant fornemmelse, der i første omgang har ført til mange refleksioner og selvransagelse – og senere til vrede. En simpel budgetomlæggelse – fra en klasse- til en elevtalsafhængig budgetmodel – har været den væsentligste årsag til den deroute, der nu har medført, at skolen ud

over at være sat under økonomisk administration også har måttet sige farvel til over 20 procent af lærerstaben. Ved overgangen til den nye budgetmodel (2007) mistede Bavnehøj 2.1 mio. kr., fordi skolen ikke havde det elevgrundlag, der var nødvendigt for at kunne opretholde en sund økonomi. Siden har det derfor både været en tilbagevendende problematik og en stor udfordring at tiltrække og fastholde elever. Mange gode kræfter har været sat ind på at løfte denne opgave. Men specielt skolens indskolingsafdeling har udført en herkulisk arbejdsindsats for at skabe de rammer, der igen kunne gøre Bavnehøj Skole til distriktets foretrukne valg. Det er lykkedes. Bavnehøj er igen blevet en tilvalgsskole, der ud over at kunne præsentere tre nye, kommende børnehaveklasser også har en venteliste med 13 elever. 13 elever, som skolen vel at mærke ikke må indskrive! For at kunne leve op til de mekanismer, der ligger implicit i den markedsøkonomisk orienterede elevtalsafhængige budgetmodel, må skolen kunne agere proaktivt, hvis den fortsat skal kunne fastholde et stabilt stigende elevantal, der på sigt kan sikre skolens overlevelse gennem en kontinuerlig nedskrivning af den tyngende gæld. Vi har for længst kridtet banen op, og kampen er i gang, men vi obstrueres. Med massive nedskæringer på alle de områder – undervisningsmidler, sprog- og specialcentertimer, bibliotekstimer, timetal, specialpædagogisk bistand, tid til lejrskoler osv. – der er af vital betydning for skolens indre faglige og pædagogiske sammenhængs-

Se videoklip på KLFTV!

Nyuddannede lærere taler om tvivl og udfordringer som ny i lærerjobbet på klftv.dk Du finder KLF-video via KLF’s hjemmeside klf-net.dk eller direkte på klftv.dk

kraft, kommer vores kerneydelse til at fremstå som et amputeret og utroværdigt tilbud til forældrene. Vi er efterladt i et ingenmandsland, hvor vores muligheder for selv at kunne kæmpe os op af sumpen er så godt som ikke eksisterende. En situation, der står i skærende kontrast til forvaltningens bevidnede forsikring om, at Bavnehøj Skole fortsat skal regnes for en af distriktets aktive spillere. Vi er imidlertid ikke længere så sikre – tvivlen er for alvor begyndt at nage! Findes der en skjult dagsorden, der går ud på at nedlægge Bavnehøj Skole, når distriktets nye skole om få år står færdig på Teglholmen? Hvis svaret er bekræftende, ville det være mere end anstændigt at melde ud nu, for sultedøden skulle efter sigende være både langstrakt og meget pinefuld. Dorte Ravn, på vegne af KLF-afdelingen på Bavnehøj Skole

Budget og BR

en grimme virkelighed i den københavnske skole næste skoleår begynder nu at tegne sig

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 7. APRIL 2010

vældig konkret. Flere års nedskæringer har såret skolegangen alvorligt for eleverne, og nu er der sat trumf på. Eleverne skal bryde den sociale arv, integrere sig, inkludere sig, og de skal få faglig fremgang og blive blandt de bedste i Danmark – verden? De skal bare gøre det med færre lærere, færre undervisningstimer, højere klassekvotienter og meget andet grimt. Til gengæld har de mere tid på skolen, for de skal ikke meget på ture eller lejrskole. Lærerne skal passe deres arbejde – nu med flere lektioner i større, sammenlagte klasser, for de behøver ikke længere bruge tid på at efteruddanne sig eller i øvrigt tage ud af huset. Meget kan henføres til regeringens politik, men denne virkelighed er stadig besluttet af lokale politikere i BR. Frank Kirdorf, TR, Skolen i Charlottegården

DeT’ da løgn!

i troede, at det snart skulle få en ende – at vi nu skulle have verdens bedste folkeskole, at vi ikke længere skulle afvise så mange børn med åbenlyst behov for særlig støtte. Vi skærer nu 30-35 procent i vores AKT, special- og støttecentertimer! Jette Rohr, TR, Valby Skole

Flere elever – færre penge

for i samarbejde med forældre at give eleverne den mest lærerige og udviklende skole. I år er budgettet blevet beskåret på trods af elevfremgangen, så nu er der ikke penge nok til at drive skolen ordentligt. Der skal fx skæres ned på den lejrskole, som 9. klasserne har set frem til hele deres skoleliv. Der skal skæres på læsehjælpen til de svage elever, på holddelingen i de kreative fag og på lærernes efteruddannelse. Politikerne har overladt til os selv at vælge, hvad der skal spares væk. Måske håber og tænker de, at vi er for flove til at sige det højt, og det er ligegyldigt, at eleverne får et fattigt og dårligt skoleår, hvis ingen ved det? Man kan i hvert fald ikke sige, pengene følger borgerne, eller pengene følger politikernes store ord og løfter om verdens bedste folkeskole eller København som børnenes by. Spørgsmålet må være, om der er nogle politikere, der vil stå ved deres ord og hjælpe skolen og redde eleverne? Kjell Nilsson, TR, Den Classenske Legatskole

stærkt forringet tilbud Kære børne- og ungdomsborgmester Anne Vang om følge af ressourceomlægning inden for specialundervisningsområdet og som konsekvens af lønsumsstyringen*) har vi på Strandparkskolen mistet 5 lærerstillinger. Med den kommende besparelse på ca. 600.000 kr. kan vi se frem til at miste yderligere 12 lærerstillinger. Det vil sige, at vi

å Den Classenske Legatskole får vi flere elever, og vi gør alt

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 7. APRIL 2010

inden for en kort årrække er 6-7 lærere færre, til at forestå undervisningen af en i forvejen meget vanskelig elevgruppe. Vi risikerer: • Flere stressede og bange elever med eksplosiv adfærd til følge. • Længere ventetid for eleverne i forbindelse med toiletbesøg, bleskift, af- og påklædning samt hjælp til spisning. • Manglende tid til undervisning pga. de praktiske gøremål med eleverne. • Flere medarbejdere udsættes for fysiske/ psykiske angreb/overgreb. • Flere stressede og sygemeldte medarbejdere. For at opfylde arbejdsmiljøloven om et sikkert arbejdsmiljø, har skolen været nødsaget til at oprette ’solistprojekter’ for udadreagerende elever. Vi har ikke modtaget ekstra ressourcer til disse elever. Eleverne skal typisk have eneundervisning, og nogle elever kræver endda, at der altid er to lærere tilstede. Dette indebærer, at der går ressourcer fra resten af skolen, og når en af disse to lærere er syge, er det først og fremmest her, der skal sættes vikar på. Hvis og når Støtte, Rådgivning og Sundhed går ind i en sag, giver de skolen en belæring om, hvordan visiteringen foregår i kommunen, og at der i øvrigt overhovedet ingen pædagogiske ressourcer kan gives. Kort sagt hører vi: Pas jeres arbejde uanset konsekvenserne for elever og medarbejdere. Vi har de sidste år oplevet en generel udmatning og afmagt, derudover har vi haft en del langtidssygemeldinger på grund af stress, hvad der giver en ekstra belastning for de tilbageværende kolleger. Det bekymrer os naturligvis, at vi kan mærke en nedslidning

Kærlig hilsen Jørgen Kot, TR-suppleant, på vegne af KLF- afdelingen på Strandparkskolen *)Note: Vi har fra forvaltningens side fået udmeldt 36 poster (lærerstillinger), men har kun fået lønsum til 34.5 lærerposter. Det er konsekvensen af, at lønsummen er udlagt som en gennemsnitsløn, og ikke som en faktisk lønsum. Det betyder, at eleverne på Strandpark-

jan trojaborg

blandt vores kolleger. Vi holder meget af vores arbejde og vores elever. Vi gør det bedste vi kan for, at eleverne udvikler sig til mennesker med mange kundskaber, færdigheder og sociale kompetencer, men vi er nødt til at gøre opmærksom på, at det undervisningstilbud tilbud, vi har mulighed for at give skolens elever, er forringet betydeligt, og det fortsætter tilsyneladende i det uendelige. Vi har brug for hjælp til at få skolen til igen at blive en velfungerende arbejdsplads for både elever og medarbejdere. Det forudsætter: • At skolen tildeles flere lærerressourcer, som kompensation for de hidtidige nedskæringer. • At skolen i forbindelse med etableringen af ’solistprojekter’ altid tildeles ekstra lærertimer, indtil et andet undervisningstilbud er foranstaltet. • At de økonomiske rammer for skolens vikarbudget udvides. • At skolens tildeles den faktiske løn til medarbejderne og ikke en gennemsnitsløn. Vi ønsker dig velkommen i jobbet som borgmester for Børne- og Ungdomsforvaltningen. Vi vil blive rigtig glade for at få besøg af dig, så du ved selvsyn kan se udfordringerne.

Amager Bio emmede af stor begejstring, da 670 elever fra Lergravparkens Skole dansede og jublede med sangerinden Anna David, der 17. marts gav en veloplagt formiddagskoncert – en præmie, som KLF vandt på Spil Dansk Dagen i oktober og havde givet videre til den rette målgruppe. skolen har en dårligere lærernormering end på andre specialskoler i Københavns Kommune. Børne- og ungdomsborgmester Anne Vang vil besvare indlægget fra Strandparkskolen i KK 7, red.

De gode viljer der forsvandt

år der er bandeopgør i byen. Når unge med anden hudfarve end hvid begår kriminalitet. Når der er kommunal valgkamp. Så er der ingen ende på velviljen og de politiske udmeldinger om, at bedre integration er vejen frem. Så skal der bakkes op om bedre integration, integration skal endda opprioriteres, der skal sættes ind på alle fronter. Så vi kan leve fredeligt med hinanden. Så Bilal, Hassan, Shabana og alle de andre tosprogede børn i København kan få lige så gode uddannelser, lige så

gode jobs og lige så gode liv som Mads, Andreas og Mathilde. Således skrev Københavns nye overborgmester, Frank Jensen på sin hjemmeside lige før kommunalvalget i 2009, at ’Integrationsarbejdet i København er afsindig vigtigt’ samt ’Vi skal i København være bedre til at bryde den negative sociale arv og give de udsatte børn muligheder i livet.’ ’Den indsats skal starte allerede fra børnene er små.’ Men så bliver det hverdag igen. Og så fordufter alle de gode intentioner. København Kommune har simpelthen nu nedlagt hele afdelingen for integration i kommunens folkeskoler. For nu skal der jo spares. Dermed har Københavns Kommune bombet integrationsindsatsen og god undervisning i dansk som andetsprog flere årtier tilbage. Samtlige pædagogiske konsulenter på området er fyret – de konsulenter, der vejleder og bistår lærerne med vores kerneydelser

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 7. APRIL 2010

på byens skoler. Som om det ikke var nok, har Københavns Børneog Ungdomsforvaltning i den nye organisationsstruktur fjernet områdets chef og helt elimineret afdelingen. Det er – for at bruge et enkelt ord – en katastrofe. Hvordan forestiller Københavns politikere og BUF-direktionen sig, at dette tiltag fremmer integrationen og lukker det faglige præstationsgab mellem etniske minoritetsog majoritetselever? Hvordan forestiller de sig, at disse vigtige opgaver fortsat skal løses? Vi vil komme til at se store forskelle i såvel integrationsindsatsen som i kvaliteten af undervisningen af de tosprogede elever mellem kommunens skoler. Der vil ikke længere være en centralforvaltning til at holde skolerne på sporet. Er det så bare lærerne i København, der hidtil har været ’forkælede’ med alt for meget støtte og vejledning på integrationsområdet? Hvis man sammenligner København med Århus, som har langt færre tosprogede børn og unge, viser det sig, at der i Århus er 24 ansatte til at understøtte integrationsindsatsen. Mod altså nu nul i København. I en tid hvor integrationsproblemer, manglende uddannelse af etniske minoriteter, bandeoptøjer og tilspidsede etniske konflikter ellers dagligt fylder avisernes overskrifter, indskrænker politikerne i København altså de tosprogede elevers muligheder for at komme i gang med en videregående uddannelse og blive aktive deltagere i det danske samfund. Det bliver konsekvensen af, at Københavns Kommunes afdeling ’Integration og Mangfoldighed’ nu er nedlagt og de pædagogiske konsulenter fyret. Tør de københavnske politikere 22

virkelig stå inde for det, når nu forskningen viser, at den bedste kriminalitetsforebyggelse sker i folkeskolen, og at den integrationsindsats, som virker, er den, der er knyttet til skolen? Monica Edelmann, funktionslærer i sprogcentret på Hyltebjerg Skole, på vegne af funktionslærerne i samtlige sprogcentre på de københavnske folkeskoler

mindeord Kirsten Andersen Kirsten Andersen, Gerbrandskolen, er død, 58 år. Kirsten kæmpede en langvarig, stædig kamp mod kræft. Utrættelig fandt hun veje og måder til at leve med de bivirkninger, som fulgte med behandlingen. Kort efter nytår kunne hun ikke bære det længere. Kirsten var ansat på Gerbrandskolen fra 1975 indtil sidste sommer, hvor hun blev sygepensioneret. Hun underviste i idræt, engelsk, dansk og hjemkundskab, og hun fik stor betydning for sine elever, for kollegerne og skolens øvrige personale. Som nyuddannet idrætslærer og aktiv håndboldspiller skabte hun et omfattende engagement hos eleverne – en begejstring, der var med til at grundlægge stolte idrætstraditioner på skolen. Men Kirstens betydning rakte langt ud over skolens rammer. Ikke lang tid efter hendes ansættelse blev hun inddraget i organiseringen af det nordiske samarbejde, og her var hun primus motor i indførelsen af pigefodbold i den sammenhæng. I 1991 ramtes Kirsten af sygdom, som medførte en halvsidig lammelse og en pludselig fysisk begrænsning. Stædigt kæmpede hun sig tilbage til normal førlig-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 7. APRIL 2010

hed og en normal hverdag, men idrætsundervisningen måtte indstilles. Kirsten betonede fagligheden i sin undervisning, men hendes sociale blik var et særligt kendetegn hos hende. Det kom mange elever til gode gennem årene. Som kollega var hun enestående. Omsorgsfuld, solidarisk, hjælpsom, parat. Replikken kunne være skarp, men aldrig uforsonlig, ofte med et glimt i øjet. Kirsten forholdt sig konstant aktiv til sine omgivelser, hun handlede, organiserede, kokkererede, sørgede for blomster på lærerværelset – og talte i et omfang, så man godt kunne komme i tvivl om hendes nordenfjordske oprindelse. Som en af kollegerne sagde kort før hendes død: Den livskraft, som Kirsten lægger for dagen, giver livsmod til os alle. Personalet på Gerbrandskolen

Lærernes Kunstforening Miró – kunstens gartner Omvisning på Miró udstilling på Arken onsdag 28. april kl.18. Udstillingen fokuserer på de sidste 20 år af Miròs liv, hvor han i stigende grad eksperimenterede med skulptur.Vi introduceres til kunstnerens forunderlige univers gennem maleri, skulptur og tegning. Det koster 90 kr. for medlemmer, 105 kr. for ikke-medlemmer. Medlemmer på skolerne betaler til repræsentanten. Pensionister og andre tilmelder sig til Tove Bendix, tbj@laerkunst.dk / bank: reg. 1551 konto: 0006504647. Der er 2x30 pladser. De hurtigste får billetter tilsendt – de langsomme pengene retur. Tove Bendix, pbv.

søren freiesleben

Også Else Sommer har som barn suget næring i det københavnske skolevæsen – dog ikke med Koloniernes chef, Lars Fabricius (th), som klasselærer.

sommerkolonifolkets træf af vibeke fraenkel konsulent, kolonierne

weekenden 26.-27. februar afholdt Kolonierne det årlige kursus på Frederiksdal for københavnske kolonilærere. Kurset var som sædvanlig velbesøgt med repræsentanter fra tyve københavnske skoler, samt deltagelse af Ole Hein fra Koloniudvalget og hele koloniadministrationen. Else Sommer, administrerende direktør i Børne- og Ungdomsforvaltningen, var fredagens prominente oplægsholder og gæst. Gennem et både morsomt og veloplagt rids af sin ret omskiftelige og utraditionelle barndom – som blandt andet også indbefattede skolegang på Øster Farimagsgade Skole, Sortedamskolen og endagsudflugter med Gabriel Jensen – førte hun os frem til sin pointe og sin erkendelse. At summen af det man oplever i barndommen, hvor man er påvirkelig og åben, sætter sig spor

i resten af tilværelsen, og at det for altid vil påvirke den voksnes adfærd. Det var også derfor hun efter endt embedseksamen som cand. polit. og en række ansættelsesår på Københavns Universitet besluttede sig for at skifte spor. For på universitetet oplevede hun, at de mennesker, hun arbejdede med, allerede var formet. Derfor fik hun tanken, at hun gerne ville arbejde med børn, hvor hun billedligt talt kunne være med til at plante frø, som kunne spire og vokse – ikke mindst med tanke på integration, som hun har stort fokus på, og som hun mener bør starte så tidligt som muligt. Den økonomiske overvægt i direktørjobbets første år kom dog til at give lidt støj på linjen i forhold til de overordnede mål, men kuren mod det anviser hun selv –

’når der bliver for mange tal, tager jeg ud og besøger institutioner’ – hvor der er liv, børn og levende mennesker, som vil noget. ’Der er altid nogen, man kan besøge, og så får man det godt igen’. Direkte inviteret takkede hun også ja til at komme på besøg på sommerkolonierne, fordi hun anser det for et enormt vigtigt arbejde, som hun gerne vil støtte. Afslutningsvis håbede hun, at vi som lærere fremover vil være med til at fastholde en positiv energi i arbejdet med både faglig stolthed og tid til at grine. ’Håber I kan holde den gående!’, som hun rundede af. Lørdag formiddag bød på et undervisningsmodul med leg og bevægelse med instruktørere fra Gerlev Center for Leg og Bevægelseskultur. Gulvet blev ryddet, og så blev der sat gang i en lang række fysiske lege, der for de flestes vedkommende har en historie, der rækker flere hundrede år tilbage i tiden. Et enormt forfriskende og tankevækkende pædagogisk værktøj, der understøtter arbejdet med børnene, og som er lige til at tage og bruge både til aktiviteter på kolonierne og i det daglige skolearbejde. Læs mere om centrets aktiviteter på hjemmesiden www. gerlev.dk I løbet af kurset blev der også plads til en status over året, som gik i Kolonierne, samt naturligvis godt kollegialt samvær. ■

Kolonikollegialt samvær på kurset.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 7. APRIL 2010

rende sjællandske CFU’ere med afviklingen og besøgstallet. – Forlagene prioriterer klart Roskilde frem for Forum. Her er der også plads til de små enkeltmandsforlag, og der er fundet en god balance mellem interaktive itmidler og bøger.

Skolernes nye undervisningsminister, Tina Nedergaard (V), besøgte skolebogmessen i Roskilde og overrakte årets undervisningsmiddelpris til forfatterne af et franskmateriale for gymnasiet.

skolebogmesse

undervisningsmiddelpris Et af Skolebogmessens sociale og faglige højdepunkter er uddelingen af Undervisningsmiddelprisen, der sponsoreres af Undervisningsministeriet og fagbladene Folkeskolen, Uddannelse og Gymnasieskolen. Prisvinderen blev afsløret af undervisningsminister Tina Nedergaard, hun sagde blandt andet: – I ministeriet prioriterer vi Undervisningsmiddelprisen meget højt, fordi gode undervisningsmidler af høj kvalitet er en forud-

For tredje år afholdt skolebogsforlagene og CFU’erne skolebogmesse i Roskilde. Stigende besøgstal og stor bredde i de udstillede læremidler. To københavnske profilskoler var med som ’spydspidsprojekter’. tekst og foto: Peter Garde

kolebogmessen i Roskilde bød igen i år på interessante udstillinger af forlagsproducerede læremidler, og der var rig mulighed for at hente inspiration til det daglige arbejde. De store forlag fyldte mest, mens de små ydede et godt bidrag ved overhovedet at være repræsenteret med særlige og ofte særligt spændende nicheproduktioner. Endnu en gang kunne det konstateres, at der er stor forskel på at se læremidler i et tryk katalog og så stå med det i hånden og måske se det demonstreret.

Arrangørerne kunne med tilfredshed opleve et stigende besøgstal på messen. For tre år siden flyttede Skolebogmessen fra Forum, hvor den næsten druknede i det store gedemarked, og i Roskilde har den efterhånden fundet sine egne ben. Det tager åbenbart et par år at slå flytningen af det store arrangement fast i skolefolkets bevidsthed. Afdelingsleder Ingrid Skovgaard Andersen, CFU i Titangade, fortæller, at der er stor tilfredshed blandt forlag og de medarrange-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 7. APRIL 2010

Christian Bruun og Jan Kyrsting repræsenterede Sønderbro Skole, der er udpeget som musisk-kreativ profilskole i København.

Anne Jul Nielsen og Pia Mølholm fra Utterslev Skole fortalte om arbejdet som naturfaglig profilskole.

en messe værd Ud over de 75 udstillere af læremidler blev der afholdt 40 workshopper – fx om læse- og staveprøver, dansk, innovation og entreprenørskab i undervisningen, klasseledelse, matematik og samfundsfag. Desuden var der paneldebat og skiftende foredragsholdere fra formiddag til eftermiddag på de to messedage. Skolebogmessen fremstår som en stor, men alligevel overskuelig præsentation af læremidler, der rammer målgruppen rent. Trods pænt besøgstal bør mange flere næste år bruge et par timer i Roskilde Kongres- og Idrætscenter. ■

martin foldgast

sætning for, at vi kan give en god undervisning – lige som gode lærere og ledere er det. Tina Nedergaard nævnte, at det er velkendt, at branchen for undervisningsmidler er blevet centraliseret gennem de senere år, men hun mente ikke, at det er gået ud over kvaliteten af læremidlerne. Ministeriet havde modtaget ikke mindre end 60 materialer til bedømmelse, og det tog hun som udtryk for, at der er stor aktivitet på området. – Undervisningsmidler bliver skabt af ildsjæle, der brænder for undervisning og formidling. De betyder virkelig meget for elevernes lyst til at lære. Forlagene er virkelig oppe på mærkerne, når det gælder faglige mål, forskellige måder at lære på og muligheden for at niveaudele undervisningen, sagde Tina Nedergaard, som havde bidt mærke i den rivende udvikling, der sker på udviklingen af digitale læremidler. Undervisningsministeren overrakte derefter prisen på 85.000 kroner til forfatterne af et franskmateriale, ’entrées’, for gymnasiet,

HVORDAN BYGGER MAN EN DRØM? Billedskolen fejrer 20 år – fra Ryesgade til Tvillingehal.

rønne husbåde, flydende botaniske haver, skævbensbænke, tårne på vandet, lyserøde telte sort-hvide tipier og meget meget mere. Hvis det står til børnene, vil København virkelig blive mangfoldig, levende og fantasifuld. Dét viser Billedskolens 20 års jubilæumsudstilling ’Ud af hovedet – ind i arkitekturen’, der kan nydes frem til 10. april i Rådhushallen. Ferniseringen 26. marts blev et tilløbsstykke med masser af børn i alle aldre, der opmærksomt og anerkendende beså egne og andres bud på alternative måder at indrette metropolen på med anvendelse af alverdens teknikker som ler, linoleumstryk, tegneserier, installationer og oliemalerier. Billedskolens leder Eva Ring bød velkommen og fabulerede over arkitekturens betydning: ’Et rum bliver pludselig meget mere end et rum, det vokser, bliver dekoreret og formet indeni og udenpå, det får nye betydninger, og vi kan læse en bygning som en åben bog eller opleve den som et kunstværk’. Bestyrelsesmedlem Ane Lykkegaard fra KLF glædede sig over

fantasirigdommen og undrede sig over, hvordan politikere kan mene, at elever, der ikke har lært at læse i en rasende fart, bare kan trækkes ud af et fag som billedkunst, når man kan se, hvilke positive kræfter der bliver frigjort her. Fire knalddygtige piger i Hyltebjerg Saxofonkvartet med deres lærer på bas sørgede for en forførende klangbund og det tværfaglige sammen med 6 piger fra Teaterbutikken, der på et kæmpetæppe af et luftfoto af byen gav deres bud på, hvordan man bygger en drøm gennem dans. Overborgmester Frank Jensen benyttede hjemmebanefordelen til at lede et trefoldigt hurra for Billedskolen og udtrykte et fromt ønske om, at København bliver verdens bedste børneby. Billedkunst skal ikke gøre børnene til kunstnere, men være med til at de ikke bliver slaver, som Eva Ring udtrykte det. Midt i den myldrende mangfoldighed pressede tanken sig på: Tænk, hvis alle børn fik Billedkunst på alle klassetrin. ■ Troja

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 7. APRIL 2010

bESTYRELSESMØDE

Medlemskontingent pr. 1. april 2010:

af jan maslak

Grundet den overenskomstmæssige lønregulering pr. 1. april 2010 bliver kontingentet til Københavns Lærerforening reguleret i overensstemmelse hermed.

Møde 18. marts 2010 Heldagsskolerne

Kontingentsatserne pr. 1. april 2010 er: Almindeligt kontingent (mdl.) Nedsat almindelig kontingent (mdl.) Inspektør/viceinspektør m.v. (mdl.) Nedsat inspektør/viceinspektør m.v. (mdl.) Pensionist (mdl.) Særligt medlem (mdl.) Pensionister der er fyldt 75 år, er kontingentfri.

503,00 kr. 251,50 kr. 254,00 kr. 127,00 kr. 96,00 kr. 171,00 kr.

KontiNGENTNEDSÆTTELSE / -FRITAGELSE Ifølge foreningens vedtægter er der i visse situationer (fx ved ledighed og flere former for orlov) mulighed for kontingentnedsættelse eller -fritagelse. Du skal selv søge om dette. Nærmere regler samt ansøgningsskema findes på vores hjemmeside www.klf-net.dk eller fås ved henvendelse til foreningen. Der bevilges ikke nedsættelse / fritagelse med tilbagevirkende kraft.

TR-udsendelser udsendt siden sidste KK Nr. 69 09/10 Orientering om ordinært tillidsrepræsentantmøde Nr. 68 09/10 Orientering om TR-uddannelsen 2010 for nyvalgte tillids

repræsentanter og TR-suppleanter Nr. 67 09/10 Plancher fra Weekendkurset ’ Den inkluderende skole’ Nr. 66 09/10 Overblik over skolernes budgetsituation i 2010 Spørgsmål om skolernes budgetlægning 2010 Nr. 65 09/10 Præciseringer om villkårene vedr. Diplomuddannelse for tillids-

repræsentanter Nr. 64 09/10 Orientering om arbejdet i KLF’s budgetarbejdsgruppe 2010 Uddrag fra 6-by nøgletalsrapporten for 2009

L e d ige le j em å l i K L F’s e j en d omme

Ledige lejligheder på nettet • www.klf-net.dk Ledige lejligheder i Københavns Lærerforenings ejendomme bliver fremover kun opslået på foreningens hjemmeside www.klf-net.dk – og ikke i KK. Ansøgere til en af foreningens lejligheder bør jævnligt tjekke hjemmesiden. Lejlighederne vil være opslået i 14 dage på hjemmesiden. Dette gælder også i sommerferien. Det betyder blandt andet, at ledige lejligheder kan annonceres straks og ikke behøver at afvente udgivelsen af næste KK. Der vil gælde de samme principper for udlejning som hidtil.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 7. APRIL 2010

På det ekstraordinære bestyrelsesmøde 1. februar blev Indstilling om ændring af faktor på heldagsskolerne i nedadgående retning forkastet med 7 stemmer imod og 2 stemmer for. Siden hen viste det sig, at besparelsen på 5 mio. kr. ikke var nødvendig. Der skal nu kun spares 1,3 mio.kr. På dette grundlag var forhandlingerne med BUF genoptaget. Der forelå nu en skitse til ny arbejdstidsaftale. Bestyrelsen havde en lang drøftelse for og imod skitsen, før den kom til afstemning. Skitsen blev forkastet med 3 stemmer for 6 stemmer imod. ord. tr-møde

Bestyrelsen lagde sidste hånd på det ordinære TR-møde 15. april, TR-udsendelse nr.: 69 09/10. TR bedes medbringe en liste over lærere og bh-klasseledere til mødet. BUF’s budget 2010-11

Skole & Samfund, København og Københavns Lærerforening ønsker at få et første overblik over, hvordan årets budgetudmelding indvirker på skolernes planlægning af kommende skoleår. Derfor vedhæftede foreningen 19. marts et spørgeskema om skolernes budgetlægning. Af hensyn til de to foreningers videre budgetarbejde, anmoder foreningen om svar hurtigst muligt og gerne inden påske. OK11 - mange invalidepensionister

I KK-referatet af bestyrelsesmøde 25. januar fik bestyrelsen Udkast

til DLF’s hovedstyrelses foreløbige krav til OK11. Kravene er rimeligt traditionelle. Der forligger ingen krav til ændring af A08. DLF’s hovedstyrelse har vedtaget et nyt OK-krav om rekruttering og fastholdelse: Der iværksættes aftalte initiativer med det mål at reducere antallet af lærere og børnehaveklasseledere, der sygepensioneres. Antallet af invalidepensionister i Lærernes Pension har været stærkt stigende: fra 2002 -09 – her taler vi bl.a. om personer i 30erne. I perioden 2007-09 har der været sager om invalidepension for 343 mio. kr. Det har ikke været muligt at pege på en entydig forklaring på det stigende antal invalidepensionister. Der har de seneste år været en tendens til, at invaliditeter som følge af psykiske skader har udgjort en større andel. Meldinger fra lærerområdet peger på øget stressrelateret sygdom. Det har betydet højere pris for invalidedækningen i 2008 og 09, bl.a. for medlemsgrupper optaget på pensionsordninger før 2008. Overskuddet stiger alene på grund af forhøjede præmier for alle. I efteråret 2008 igangsættes et udvalgsarbejde om samarbejdet mellem LP og lærerorganisationerne. Formålet er at hjælpe medlemmer med helbredsmæssige problemer tilbage på arbejdsmarkedet, forstærke uddannelsesindsatsen over for tillidsrepræsentanter, sagsbehandlere og konsulenter i lærerorganisationerne. Man vil gerne etablere en organisationsservice, der vil give medarbejdere

i lærerorganisationerne lettere adgang til den relevante kompetence. bl.a. i behandlingen af sager om invalidepension, hvilket gerne skulle medvirke til færre tilkendelser af invalidepension på arbejdsmarkedet. Denne tendens er uhyggelig, og det vil vi gøre noget ved. De foreløbige krav til OK 11 på det kommunale og regionale område blev drøftet. På næste bestyrelsesmøde optages punktet ’OK 11 proces i KLF’ på dagsordenen. Kurser/konferencer

Nordiske Lærerorganisationers Samråds (NLS) Sommerkursus 2010. Jan Maslak tilmeldes. Kick-off konference om social sammenhængskraft blev uddelt. Udvalgsindstillinger

Der forelå en indstilling fra pædagogisk udvalg om tilskud til distriktsarrangementer. Til lærerfester i bydele ydes 500 kr. pr. deltagende skole. Til arrangementer, som afholdes af distriktsforvaltningen/distrikternes skoler, hvor festen er afslutning på fag-fagligt arrangement ydes der ikke tilskud. Indstillingen blev godkendt

Søg og find i KK’s database

Alle artikler, kommentarer og debatindlæg i KK siden januar 2001 kan hentes i KK’s database. Klik ind på KLF’s hjemmeside: www.klf-net.dk – klik på Artikelsøgning over forsidebilledet.

DU E J ER EN Ø !

Vidste du, at du som KLF-medlem er medejer af øen Torø ved

Henvendelser

Der lå en ansøgning om støtte til rejse fra pensionistafdelingen i KLF. Den blev vedtaget.

Assens?

Sekretariatet orienterer

ner.

Der blev trukket lod om hvem, der skulle leje lejligheden Frydendalsvej 20. Og der blev orienteret om afskedigelse af tosprogede lærere. ■

Her er bilfri natur for alle pengene og masser af dyr – kalve, heste, får, geder, høns og kaniLej en pragtlejlighed 100 meter fra Lillebælt for kun 3.500 kroner pr. uge. Det haster med at ringe til Kolonierne 33 25 44 25. Se fotos og tv-klip på www.klf-net.dk

se klf – tv fra torø

● ▲

K L F ’ S H J E M M ESIDE : w w w. k l f - n e t . d k K L F ’ S E - M A IL : k l f @ k l f - n e t . d k

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 7. APRIL 2010

Faglig kommentar

martin foldgast

ANSVARET ER DIT FRANK JENSEN – TA’ DET ! af Inge thomsen, medlem af klf’s bestyrelse

get faglighed, millionbesparelser år efter år og skoler skåret ind til benet hænger ikke sammen. På trods af at afgangsprøver, trin- og slutmål er fastsat ud fra det vejledende timetal, er kravet i forslaget til ny styrelsesvedtægt i København kun, at undervisningsministeriets minimumstimetal overholdes for 1.9. klasse. Forskellen på minimum og det vejledende timetal fra 1.- 9. klasse er på 510 klokketimer. Det svarer i et skoleforløb til et halv til trekvart års undervisning. Det udmeldte timetal i København for 1.-9. klasse er næste skoleår 120 timer under det vejledende. Med besparelserne i år og de bebudede næste år er spørgsmålet for mange af skolerne ikke, om de kan ’prioritere’ det udmeldte timetal, men om der er råd til at overholde minimumstimetallet. Flere faktorer har betydning for det faglige niveau, men et grundvilkår er vel at modtage undervisning i det antal timer, målene og kravene til afgangsprøverne er sat ud fra, hvis man som elev skal have en rimelig chance for at opfylde disse. Fra dette skoleår har Odense Kommune, som flere af de øvrige 6-byer, handlet fremadrettet ved at afsætte ressourcer, så alle elever får undervisning svarende til det vejledede timetal. Gør som Odense Kommune – prioritér og investér, så alle elever får det antal lektioner, som afgangsprøver, trin- og slutmål er sat ud fra. Hvis ikke – så meld åbent ud til forældre og elever og søg dispensation i Undervisningsministeriet om nedsættelse af afgangskravene og trin- og slutmålene. Som elev i den københavnske folkeskole skal man vel ikke risikere at bøde dobbelt, dels ved at modtage færre lektioner og dels ved at blive vurderet på sam-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 7. APRIL 2010

niels-vilhelm søe

Ta’ ansvar! – lyder opfordringen fra lærerne til overborgmesteren, der både vil stille de højeste krav til eleverne og samtidig skære deres undervisningstimetal til det mindst mulige. me kriterier som elever fra andre skoler og kommuner, der følger det vejledende timetal? Tag ansvar, lad ikke eleverne betale – skaf pengene eller søg dispensation. ■

Om KK

Adresser Københavns Lærerforening Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85 E-mail: klf@klf-net.dk Hjemmeside: www.klf-net.dk

Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-torsdag: kl. 10-15, fredag: kl. 10-14 Sekretariatschef: Ivan Jespersen Konsulenter: Lene Andersen, Vinni Hertz, Bente Grønbæk Bruun, Anne Lindegård og Henning Søby lærernes a-kasse Kontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18 Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger. Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30 Københavns Lærerforenings Kolonier Kontor: Badstuestræde 20, 1209 København K Tlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76 E-mail: kolonierne@kolonierne.dk Hjemmeside: www.kolonierne.dk Kontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15 Forretningsfører: Lars Fabricius, tlf: 35 26 66 13 Konsulent: Vibeke Fraenkel, tlf: 32 54 78 28 Konsulent: Søren Freiesleben, tlf: 38 28 47 87 Københavns Lærerforenings bestyrelse Formand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, e-mail: jt@dlf.org Næstformand: Ole Hein Christensen, Galgebakken Søndre 9 16A, 2620 Albertslund, tlf: 43 64 95 31, e-mail: ole.hein@dlf.org Jamal Bakhteyar, Snorresgade 8, st.tv, 2300 S, tlf: 28 72 22 84, e-mail: jaba.stp@ci.kk.dk Ane Lykkegaard, Norgesgade 52, 4. tv., 2300 S, tlf: 32 57 10 65, e-mail: anelykkegaard@mail.dk Jan Maslak, Vodroffsvej 50 A, 1900 Frb. C, tlf: 38 11 37 30, e-mail: mas.vns@ci.kk.dk Jane Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09, e-mail: j.pilegaard@get2net.dk Kirsten Wahlberg Sørensen, Ved Bellahøj 13 B, 4. tv, 2700 Brønshøj, tlf: 38 60 14 92, e-mail: ks.vas@ci.kk.dk Lars Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 38 28 22 17, e-mail: ls.sir@ci.kk.dk Inge Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81, e-mail: inge@ullestad.dk

Udgivelsesplan 2010

KK 07: 21. april/uge16 sidste frist: 9. april KK 08: 5. maj/uge18 sidste frist: 23. april KK 09: 19. maj/uge20 sidste frist: 7. maj KK 10: 2.juni/uge 22 sidste frist: 21. maj KK 11: 16. juni/uge 24 sidste frist: 4. juni KK 12: 25. august/uge34 sidste frist: 13. august KK 13: 8. september/uge 36 sidste frist: 27. august KK 14: 22. september/uge38 sidste frist: 10. september KK 15: 6. oktober/uge 40 sidste frist: 24. september KK 16: 27. oktober/uge 43 sidste frist: 15. oktober Annoncer Materialet skal være redaktionen på Frydendalsvej 20 i hænde senest 10 dage før pågældende nummer udkommer (mandag kl. 12). Annonceformater og priser i 2010 (ex. moms)

Bredde x højde: 1 side 149 x 215 mm: 3.629 kr. 1/2 side 149 x 107 mm: 1.986 kr. 1 spalte 047 x 215 mm: 1.555 kr. 2 spalter 098 x 215 mm: 2.443 kr. 1/2 spalte 47 x 107 mm: 872 kr. 2/2 spalter 098 x 107 mm: 1.555 kr. Bagside 098 x 215 mm: 2.443 kr. Mm-pris: 13,25 kr. 1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr. Ved samlet bestilling af 5 annoncer: 15%.

Abonnement 2010

400 kr. inkl. moms.

DANSK BH.KL.-2. KLASSE

– et fleksibelt og sjovt system til de yngste Bogslottet er ikke blot et grundigt system med teoretisk belæg for undervisningen – og med klare instruktioner til læreren om, hvordan systemet realiseres. Det er også et system, der er fleksibelt og sjovt at arbejde med – både for elever og lærere. Bogslottet lægger op til arbejdet med fælles tekster, sprogiagttagelse, samtale, læseforståelse og gentagen læsning.

Den forberedende læsning i børnehaveklassen

Begynderlæsningen i 1. klasse

Den fortsatte læsning i 2. klasse.

Der er desuden en række supplerende materialer, hvoraf de fleste kan benyttes på alle tre klassetrin.

Bogslottet på Elevunivers.dk Her findes en masse opgaver, spil, lege– og skriveøvelser, oplæsning af spøgelseshistorier og meget mere.

(15006) KK 4/2010

Bogslottet har tre niveauer:

2. klasse

1. klasse Børnehaveklasse alinea.dk · tlf.: 3369 4666

Udgiveradresseret maskinel magasinpost Id nr. 42142 Al henvendelse til: Københavns Kommuneskole, Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

Bogslottet er et oplagt valg for den lærer, der ønsker et system med et solidt fagligt fundament og mulighed for undervisningsdifferentiering.