KK 08-2011 by Københavns Lærerforening

TALENTER SKAL PLEJES SPECIALELEVER IT-POLITIK

K Ø B E N H A V N S K O M M U N E S K O L E

N r. 8 • 4 . m a j 2 0 1 1

INDHOLD

BRkommentar Skolerne frem i PR-bussen.

Talentpleje Brønshøj Skole var vært, da Undervisningsministeriets talentarbejdsgruppe afleverede sine anbefalinger.

Færre elever i specialundervisning – og sådan har det været gennem de sidste 11 år, men det er ikke den historie, vi hører til daglig.

Københavns Kommuneskole udgives af Københavns Lærerforening med 19 normalnumre årligt. Expedition: Dorthe Rasmussen, tlf 33 22 33 22 Redaktion: Peter Garde (ansv.) Frydendalsvej 20 1809 Frederiksberg C Tlf. 33 31 41 39 Fax 33 31 41 69 E-mail: kk@kk-klf.dk Tonny Hansen: tlf. 23 30 39 23 E-mail: tonny_hansen@hotmail.com

Layout: Peter Garde Tryk: Elbo Grafisk A/S Essen 22 6000 Kolding

Seniorafdelingens formand går på pension.

Faglig kommentar Homosocialitet som trussel og en tværforvaltningsmæssig proceskortlægning gennem administrationsplanprojektet.

Forside: Engagement og glæde lyste ud af eleverne, da alle klasser over to aftener medvirkede ved den årlige revy på Rådmandsgades Skole – for 26. år i træk – side 15. Foto: Peter Garde

Stof til KK: Sidste frist for indlevering af mindre annoncer og kort rubrikstof (debatindlæg, møder, kurser m.v.) er mandag kl. 12, ni dage før udgivelsesdagen. Deadline for artikler, længere indlæg og større annoncer er senest fredag kl. 12, tolv dage før udgivelsesdagen. Manuskripter bedes fremsendt på e-mail – hvis det ikke er muligt da på diskette vedlagt udskrift.

Annoncer: Peter Garde tlf. 33 31 41 39 Annonceformater og prisliste findes bagest i bladet.

Artikler i KK dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller KLF´s synspunkter. Alt stof sendes til Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

Oplag: 5.040 Kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol ISSN 0023-253x

Afleveret til postvæsenet: 2. maj Deadline KK 9: fredag 6. maj, se ovenfor

JESPER FASTERHOLT

Familiekurserne er et specialtilbud til elever, forældre og lærere. Gråzonebørn og hele netværket omkring dem inddrages.

PETER GARDE

02 04 06

På de skrå brædder Opfindsomt, kreativt, musisk, og meget engagerede optrædende. PETER GARDE

PETER GARDE

10 15

ElevIntra De dropper elevintra og kritiserer Pædagogisk IT. Centerchefen på PIT svarer på kritikken.

LEDER

BERIGET CURRICULUM

D KK NR. 8 4. MAJ 2011 104. ÅRGANG

et er naturligvis ikke i orden, hvis der sidder velbegavede elever i folkeskolens klasser og keder sig, fordi de ikke udfordres tilstrækkeligt i forhold til deres potentiale og motivation. Ifølge forældre sker det desværre somme tider, og reaktionen på den situation kan nemt være, at forældrene skrotter folkeskolen og flytter barnet til en efter deres mening mere fagligt ambitiøs privatskole. Det er ikke den vej, vi skal. Folkeskolen skal være for alle, og den har brug for de dygtige elever og den positive sidemandseffekt, de kan sprede i en klasse. Lærerne har brug for den inspiration og det medspil, de giver. Folkeskolen skal nødigt ende som en plan b for dem, der ikke kommer ind på en eliteskole. Og helt formelt gælder folkeskoleloven også for de dygtigste, og kravet om undervisningsdifferentiering dækker hele spektret af elever fra top til bund. Det er forståeligt, at regeringen ved at nedsætte en talentarbejdsgruppe har ønsket at grave i de muligheder, der kan skabes i folkeskolen for, at den bliver bedre til også at tilgodese de dygtigste elever, hvis det er rigtigt, at der her findes et problem – side 2. Initiativet fortjener anerkendelse, men man kan undre sig over, at ideen opstår i en periode, hvor regeringen ihærdigt og egenrådigt arbejder i den modsatte retning på de måske mest betydningsfulde felter. Massefyringer af lærere, rationaliseringsfremmende sammenlægninger af klasser og skoler, dalende undervisningstimetal og udsultning af kommunernes muligheder for skoledrift af høj kvalitet er ikke befordrende for den undervisningsdifferentiering, som er et rigtigt, men vanskeligt krav at indfri. Med høje klassekvotienter bliver der uundgåeligt mindre tid til den enkelte – også de dygtige – end ved et lavere elevtal. Sideløbende lyder kravet om at inkludere mange af de elever, der undervises i specialtilbud, og som ofte kræver mere læreropmærksomhed end så mange an-

dre. Alt for mange elever ekskluderes fra almenundervisningen, hedder det, men nu anbefaler undervisningsministeren i samme åndedrag, at der oprettes endnu flere specialtilbud – denne gang til de såkaldte talenter. Hvis det er etisk og økonomisk angribeligt at udskille dem, der har brug for en ekstra hånd, fra fællesskabet, kan det så være mere legitimt at udskille dem, der sådan set kan klare sig selv? Talentarbejdsgruppen beskriver i sin udførlige rapport en vigtig pointe: Den fokuserer ikke på de 1-2 procent usædvanligt velbegavede elever, men sigter bredere mod alle, der er lidt ekstra ferme på hver deres område – matematik og naturfag, ja, men også musisk, kunstnerisk, sprogligt eller inden for helt snævre nicher. Og på erhvervsskolerne blikkenslagerlærlingen, it-pigen og dem til maskiner, motorer og drejebænke med særlig tæft for netop det område. Det nuancerede syn på talent har nogle medier næsten glemt bag de fede overskrifter, og det var heller ikke det, ministeren ved fremlæggelsen hæftede sig mest ved, så det er der brug for, at andre holder fast i. Arbejdsgruppen foreslår med ministerens kraftige anbefaling, at 7.-9. klasseforløbet opdeles i linjer som fx naturfaglig, musisk/kreativ og sproglig/samfundsmæssig. Gennem niveaudelt holddeling kan en talentgruppe så tilbydes et beriget curriculum fx på højere klassetrin i halvdelen af undervisningstiden og vende tilbage til stamklassen i den anden halvdel. Måske kan der trods mange indvendinger komme noget godt ud af nogle af forslagene, og Socialdemokraternes uddannelsesordfører i Folketinget har da også fremsat ønske om, at der gennemføres forsøg, før arbejdsgruppens anbefalinger vender op og ned på hele udskolingen – det hele inden for enhedsskolens i forvejen flytbare vægge. Forresten, hvem træffer egentlig beslutningen, når lille Ahmed og Viktor i 6. klasse skal vælge faglig retning? pg

– Vi har en helt ny dagsorden, som vi ikke ved meget om. Vi har set lidt til den inden for naturfag, hvor nogle ildsjæle har sat positive spor. Men vi har ikke tradition for at tage særligt vare på talenter – vi er vant til at differentiere nedad, sagde Stefan Hermann.

Stefan Hermann, rektor for professionshøjskolen Metropol og formand for talentarbejdsgruppen, fremlagde forslagene om, hvordan uddannelsesinstitutioner fra folkeskolen til universiteterne kan tilgodese såkaldte talenter – dem der har vilje til og forudsætninger for at blive meget dygtigere.

TALENTER SKAL PLEJES Faglig linjeorganisering efter 6. klasse og indførelse af en talentvejleder på alle skoler er forslag, som talentarbejdsgruppen, der er nedsat af den tidligere undervisningsminister, fremlagde på Brønshøj Skole. Den nye undervisningsminister vil arbejde politisk på at gennemføre mange af forslagene, der skal gavne dygtige elever på alle niveauer. TEKST OG FOTO: PETER GARDE

ndervisningsminister Troels Lund Poulsen måtte gennem en længere og snørklet tur ad ramponerede trapper og mærkelige gennemgange for at komme op til skolebiblioteket på Brønshøj Skole, hvor forslagene fra arbejdsgruppen vedrørende talentpleje, der blev nedsat af den tidligere undervisningsminister, skulle præsenteres. 2

Undervisningsministeren og talentarbejdsgruppens formand, rektor Stefan Hermann, der præsenterede forslagene, understregede, at her er der tale om et område, der er ganske nyt og som har været tabu i et halvt hundrede år – hvordan kan vi give elever med særlige anlæg et ekstra fagligt inspirerende løft?

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 4. MAJ 2011

ÆNDRING AF UDSKOLINGEN Stefan Hermann understregede, at forslagene ikke kun retter sig mod de 1-2 procent superintelligente elever, men de 10-15 procent, der har særlige forudsætninger for at blive blandt de dygtigste, muligvis inden for snævre områder, hvis de har lyst, vilje og betingelser for det. Han nævnte tre årsager til, at en talentindsats er påkrævet: 1: Samfundet har brug for dem, fordi det er dem, vi i fremtiden skal leve af i en globaliseret verden. 2: Dygtige elever trækker de andre med – ’talent smitter’, og derfor er det en indsats, der vil komme alle til gode. 3: Blandt demotiverede og skoletrætte elever, der har tillagt sig dårlige vaner, er der en del talenter, som vi skal have med. Blandt de konkrete forslag på grundskoleområdet, som arbejdsgruppen anbefaler er, • at leder- og lærerkompetencerne forbedres, • at elever efter 6. klasse inden for enhedsskolens rammer vælger sig ind på en faglig linje, der fx kan være naturfag, praktisk/musisk/ kunstnerisk eller sprog og samfund, • at klasser kan niveaudeles, så talenter i 50 procent af tiden kan følge undervisningen fx på et højere klassetrin, hvorved resten af stamklassen i samme tidsrum kan få særlig opmærksomhed, • at talenter deltager i stamklassens undervisning i de øvrige 50 procent af undervisningen,

• at skoler udformer særlige afgangsbeviser til elever, der har fulgt et talentforløb, • at kommuner skal have pligt til inden 2016 at uddanne en talentvejleder på alle skoler. KOMMUNAL TALENTPOLITIK Undervisningsminister Troels Lund Poulsen kvitterede for arbejdsgruppens banebrydende arbejde med ’samfundsudviklende effekt’ og tilsluttede sig i store træk forslagene, der skal indgå i de aktuelle forhandlinger om en folkeskolereform. – Vi vil nu lægge politiske kræfter i forslagene, sagde ministeren, der ikke mente, at forslagene ville medføre en deling i a- og b-elever, men blandt andet gennem klassekammerateffekten give et løft til alle, fordi 50 procent af undervisningen skal foregå i den linjebestemte stamklasse, der er bredt sammensat af alle elever. Han fremhævede linjeopdelingen af 7.-9. klasse som særlig betydningsfuld, og gav sin stærke opbakning til indførelsen af en talentvejeleder på alle skoler og en overordnet talentpolitik i alle kommuner for på den måde at sikre en systematisk indsats. – Det sker jo ikke i dag i samme omfang, som det er tilfældet med elever, der har det svært i folkeskolen – vi skylder noget tilsvarende til de elever, der har nogle helt unikke evner, fastslog ministeren. Han tog dog afstand fra at oprette særlige elitefolkeskoleklasser, men han mente, at når man gør noget for de dygtigste, er det med til at løfe de elever, der har det svært. Med en større udnyttelse af de eksisterende muligheder for holddeling fandt Troels Lund Poulsen, at en del af forslagene kan føres ud i livet inden for den eksiste-

Undervisningsminister Troels Lund Poulsen tog ’med kyshånd’ imod arbejdsgruppens forslag, der blev fremlagt på Brønshøj Skole – ikke mindst forslag om at 7.-9. klasse opdeles i faglige linjer, at muligheden for holddannelse bruges mere, og at kommunerne skal have pligt til at uddanne en talentvejleder på alle skoler.

rende lovgivning. Camilla Ottsen, skoleleder på Brønshøj Skole, gav under spørgerunden udtryk for bekymring for, at en talentvejlederordning vil lægge et snævert fokus, hvor det går ud på at tænke opad. – Skolen har brug for, at vi ikke bliver ved med at skifte ordene ud. Der er søsat en undervisningsvejlederuddannelse, og jeg synes, at det frem for alt drejer sig om at få indfriet intentionen i den undervisningsdifferentiering, vi blev bundet til ved lov i 1993. – Hvis man kalder det en talentvejleder, synes jeg, vi løber en risiko for, at vi ikke grundlæggende får understøttet differentieringen, men igen laver nogle særindsatser og pilotprojekter – noget som jeg netop hører, at arbejdsgruppen er opmærksom på, at vi ikke skal gøre.

Undervisningsministeren afholdt sig fra at besvare synspunktet, men svarede mere generelt: – Jeg siger bare, at her er et område, vi er nødt til at styrke. Der er nogle folkeskoler, der gør det godt, og det er derfor, vi i dag har valgt at sidde på Brønshøj Skole, replicerede han med henvisning til skolens samarbejde med Nørre Gymnasium. – På den anden side er det nødvendigt at sætte nogle rammer op for et nyt initiativ. Det vigtige for mig er, at der inden for skoleforligskredsen på Christiansborg er et tilsagn om, at det her område må vi se nærmere på, for det har for længe været negligeret. ■ Hele arbejdsgruppens rapport om forslag til talentpleje findes på: uvm.dk/publikationer

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 4. MAJ 2011

S P E C I A LT I L B U D

NIELSVILHELM SØE

Denne påstand kan give et indtryk af, at der udskilles flere og flere elever til specialskoler og specialklasser. Derfor vil et udsagn om at: ’Andelen af elever i specialundervisning i København er faldet gennem de sidste 11 skoleår’ vel umiddelbart undre de fleste. En sådan udmelding harmonerer da bestemt ikke med det, man ellers hører i den politiske debat om specialundervisningen. Tværtimod er påstanden fra en del skolepolitikere og forvaltningsfolk, at antallet af elever, som udskilles til specialundervisning, er stigende. Begge påstande kan vel ikke være rigtige? Eller kan de? Nu kan der jo være forskel på udviklingen i hele landet i forhold til København. Men også i det fortsatte analysearbejde med specialreformen i BUF i København fremhæves det, at antallet af elever, som udskilles til specialundervisning er stigende. Er den førstnævnte påstand så ikke forkert?

GENNEM DE SIDSTE 11 ÅR:

FÆRRE ELEVER I SPECIALUNDERVISNING Alle siger, at der udskilles flere børn til specialundervisning i København, men her dokumenteres, at den relative andel af elever i specialundervisningen er faldet gennem de sidste 11 skoleår. AF HANS KÆRBO, PENSIONERET LEDENDE PSYKOLOG

er pågår som bekendt en debat om folkeskolens specialundervisning. En af de oftest gen4

tagne påstande er, at udgifterne til specialundervisningen er voldsomt stigende.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 4. MAJ 2011

RELATIVT FALD I ANTALLET AF SPECIALELEVER Hvis man ser på nedenstående tabel 1, som Specialområdet i BUF har opstillet i forbindelse med den fortsatte analyse af specialreformen, fremgår det, at antallet af elever, som er i et specialundervisningstilbud i København i form af specialskole eller specialklasse, fra skoleåret 99/00 til skoleåret 09/10 er steget med 208 elever. Det er en stigning på 16,6%. Har politikerne så ret? Ja, der er i perioden jo kommet 208 flere elever til i de nævnte specialundervisningstilbud. Men det fremgår også, at det samlede elevtal i den københavn-

ske folkeskole i sammen periode er steget med 7.098 elever, hvilket svarer til en stigning på 17,8%. Det er altså tydeligt, at der er tale om et relativt fald i andelen af elever, som er i et specialundervisningstilbud i skoleåret 09/10 i forhold til skoleåret 99/00. Man kan således ud fra de samme tal argumentere for, at andelen af elever, som henvises til et specialundervisningstilbud på niveau 2 eller 3, er faldet og ikke steget, som det i debatten ofte hævdes. Den samlede procentdel af de københavnske eleverne, som gik i et specialundervisningstilbud i form af specialklasse eller på specialskole, var som det fremgår af tabellen i skoleåret 99/00 3,13% og i skoleåret 09/10 var det 3,10%. Der er ud fra denne måde at se tallene på altså tale om et fald i andelen af elever som modtager specialundervisning.

dervisningstilbud – den specialunderisning der pt. er betegnet som niveau 3, tidligere som vidtgående specialundervisning. Andelen af elever som modtager et sådant specialundervisningstilbud er steget fra 1,56% til 1,91% i tiårsperioden. Derimod er andelen af elever, som modtager specialundervisning i niveau 2- tilbud (obs.klasser, indskolingsklasser, skolegrupper, klasserækker og skoler for lettere generelle indlæringsvanskeligheder) faldet fra 1,58% til 1,19%. Konklusionen må vel derfor være, at det billede, der i den pågående debat om specialundervisning bringes til torvs i dag om, at antallet af elever, som placeres i segregerede specialtilbud, skulle være voldsomt stigende, ikke kan bekræftes af BUF’s eget dokumentationsmateriale. I hvert fald ikke når der fokuseres på Københavns Kommune.

BUF’S EGEN DOKUMENTATION AFKRÆFTER Tabel 1 viser i øvrigt, at der har været en stigning i andelen af elever til de bydækkende specialun-

EN SERVICEFORRINGELSE BUF-områderne visiterer hvert år puljemidler til enkeltintegration til distriktsskolerne. Heller ikke i relation til denne type specialunder-

visning kan konstateres, at der kommer flere elever til. Visitation af enkeltintegrationsresurser for skoleåret 2011-12 er for nyligt afsluttet, og man må konstatere, at timeprisen pr. undervisningstime er sat op med ca. 10% uden, at det samlede budget er tilsvarende opskrevet. Det betyder, at der i relation til denne specifikke specialundervisningsresurse, kan visiteres færre elever i BUF-områderne. Der er således reelt tale om en serviceforringelse for denne specialundervisningsform, når vi ser på antallet af elever, som kan få del i disse resurser. Samme problemstilling var man også vidne til ved visitationen i sidste skoleår. PÅSTANDE STEMMER IKKE MED REALITETER Samlet set må man konstatere, at de faktiske realiteter stemmer meget dårligt overens med de mange påstande om, at specialundervisningen er løbet løbsk. Det er i hvert fald ikke tilfældet i Københavns Kommune. ■

Tabel 1. Antallet og andelen af elever i folkeskolen i Københavns Kommune og antal elever i specialundervisning niveau 2 og 3, 1998/99 til 2009/10

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 4. MAJ 2011

S P E C I A LT I L B U D

Lærer Anders Strand (tv) i samtale med en familie, der sammen med deres dreng har taget imod 16 ugers kursus på Gl. Kalkbrænderi Vej.

FAMILIEKURSERNE ET TILBUD TIL BØRN, FAMILIER OG LÆRERE Målet er inklusion. Et tæt samarbejde mellem familie og fagpersoner skal finde frem til metoder og redskaber, der klæder gråzonebørn og deres omgivelser på, så udskillelse fra deres hjemklasse undgås. Barnet og dets netværk tilbydes seksten ugers kursus med en opfølgningsperiode derefter. Somme tider, men ikke altid, er der helt lavpraktiske løsninger.

TEKST OG FOTO: PETER GARDE

en lærer, der står ude i en klasse med en elev, der bare ikke kan eller vil være med socialt og funktionelt, har nu mulighed for at få hjælp og sparring fra ’Fa6

milie Kurserne København’ – FKK. FKK tilbyder en række forskellige indsatsmuligheder med det sigte at inkludere flest mulige gråzonebørn i de almindelige skoleklasser.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 4. MAJ 2011

Familiekursernes medarbejdere arbejder tæt sammen med lærere, pædagoger, skoleleder, inklusionskoordinator, PPR og skolesocialrådgiver, så denne fællesindsats bliver koordineret og målrettet i forhold til det barn og den familie, der er indsatsens hovedpersoner. Familiekurserne afløser og viderefører det arbejde, der tidligere foregik i ’Flerfamilieskolen Villa Rolighed’, på ’Familieskolen ved Furesøkolonien’, der lukkede sidste sommer og ’Kursusstedet i Hellebæk’, der lukker nu til sommer. Den nye indsats bliver bydækkende og kommer til at foregå på flere adresser i kommunen. Kurserne er et tilbud til skoler og familier, der deler en fælles bekymring for et barns udvikling og trivsel og som vil samarbejde om at inkludere barnet i hjemklassen. Familiekurserne kan modtage 40 elever med mindst én forælder. Der er formiddagshold tre dage om ugen og heldagshold to dage om ugen, og efter sommerferien også et eftermiddagshold. De øvrige skoledage går eleven i sin hjemklasse. Familiekursernes lærere indgår i samarbejdet med klassens lærere omkring eleven. Samarbejdet omfatter alle implicerede, fordi målet er i fællesskab at finde frem til metoder og redskaber, der kan hjælpe eleven og hindre udskillelse og marginalisering. Det gælder også elever på specialskoler, når målet er inklusion. Som kompetencecenter tilbyder Familiekursernes medarbejdere også workshops og temadage med henblik på at udvikle forståelsen for børn i vanskeligheder og vejlede om inklusionsfremmende metoder og arbejdsformer. Det kan også handle om konkrete problemstillinger omkring en elev eller en

klasse – Kirsten Dreyer, leder af Familiekurserne: – Vi vil simpelthen gerne ud i barnets hjemklasse. Vi har fået normeret en hel stilling til det. MÅLET ER AT SKABE FORANDRING På denne dag sidder fire elever sammen med en forælder og arbejder i stueetagen i det lille hus på Gl. Kalkbrænderi Vej. Et par lærere går rundt ved bordene, hjælper, snakker med eleven og med en far eller mor. Ovenpå er en familie og en lærer ved at lave små retter i spisekøkkenet. Lærer Anders Strand fortæller, at hver dag samles elever, forældre og lærere til en fælles snak om, hvordan dagen er gået. De fokuserer især på ting, der er lykkedes for på den måde at fastholde positive løsninger på det, der kan være svært. Forældrene sparrer også med hinanden, og de forældre, der på

grund af den løbende optagelse har været tilknyttet kurset i længst tid, har somme tider meget brugbare forslag til, hvordan andre kan reagere og forholde sig til deres barn. – Det er godt for den mor eller far, der får nye indsigter, men også for giveren, hvis erfaringer kan fæstne sig. Heldagstilbuddet er blevet en succes, fordi det giver mere ro og tid til, at familierne kan bruge hinanden, siger Anders Strand, og skoleleder Kirsten Dreyer supplerer: – Målet er at skabe forandring. Vi bruger mange ord, for der er naturligvis stærke følelser med i spillet. – Men opmærksomheden er også på det nonverbale, for vi arbejder meget med at afkode og formulere oplevelsen af signaler, mimik og kropssprog, siger Anders. Også i aktiviteterne lægger medarbejderne vægt på, at det sproglige ikke skal være det bærende hele

tiden. Leg, spil, madlavning er med til at give rum og bare være sammen. VIDT FORSKELLIGE ÅRSAGER Meget relationsarbejde drejer sig om kommunikation, hvad lærere, der står med vanskelige elever i klasserne, kan bekræfte, og derfor udgør kommunikation en stor del af indholdet på familiekurserne. – Vi sparrer meget med børn og forældre om, hvordan man kan sige noget til en anden, så det bliver hørt i stedet for at fremkalde en afvisende reaktion. Og hvordan man lytter aktivt, så den der ytrede sig, føler sig hørt. Derfor er der en stor åbenhed, når lærere og forældre er sammen her i huset. Medarbejderne på Familiekurserne er opmærksomme på, at det stiller nogle særlige krav, når de har familier, der ikke taler så godt dansk, og de bestræber sig på at yde mere i den forbindelse. En forbedring er det, at der nu er afsat

Samvær omkring spil og undervisning er grundlag for det pædagogiske arbejde, som forældrene er inddraget i og en del af. Forældrene sparrer også med hinanden sammen med børn og lærere til gavn for alle parter. KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 4. MAJ 2011

flere penge til tolkebistand. – Vores opgave er fra starten at finde ud af, hvad der har skabt problemerne. Det kan være skilsmisse, kriseoplevelser eller mere diffuse årsager. Derefter undersøger vi, hvad der virker for den enkelte familie. Ofte falder arbejdspunkterne inden for adfærd, kontakt og trivsel, men de ytrer sig forskelligt og skal gribes forskelligt an. Somme tider taler vi om helt lavpraktiske løsninger, fortæller Anders Strand.

FAMILIEKURSERNE KØBENHAVN Familiekurserne (FKK) er et tilbud til børn fra 6-15 år, der er i vanskeligheder og mistrives i skolen. FKK er normeret til 40 elever/ familier og pt. er der to bydækkende afdelinger på Østerbro og Amager. Efter sommerferien åbner to bydækkende afdelinger mere andre steder i byen. Et kursus varer 16 uger plus efterfølgende opfølgningsperiode i 6 måneder, hvor FKK er med på sidelinjen. Det er en forudsætning for optagelse, at mindst en af barnets forældre kan deltage i et kursusforløb, og at skolens lærere er villige til at deltage i den fælles indsats, der iværksættes i forløbet. Der er løbende optagelse. Der kan ansøges om løngodtgørelse til forældre i Socialforvaltningen. Spørgsmål om visitation, indstilling og optagelse direkte til skoleleder Kirsten Dreyer, tlf. 35 38 08 71 / 26 18 82 13, mail: kidrey@buf.kk.dk Hjemmeside: www.fkk.kk.dk

HJEMSKOLEN ER MED PÅ FKK – Vi inviterer også klassens lærere på hjemskolen til at komme og være med her, så vi kan skabe personlige kontakter mellem børn, forældre og lærere. Vi deler de gode erfaringer, som lærerene kan bygge videre på. Det gælder jo om at få de gode eksempler frem og vise, at det nytter. – Vi deltager i mange snakke, og får somme tider lærere til at ændre optik, så de mærker, at de er i gang med at skabe en positiv udvikling. Ved at flytte fokus fra elevens uhensigtsmæssig adfærd, der skaber frustration, til fremgang, opnår man også en professionel bekræftelse, siger Kirsten Dreyer. Anders Strand nævner, at nogle lærere har været bekymrede for, om et samarbejde med Familiekurserne vil tage en masse ekstra tid, men erfaringen har været den modsatte. – Mange har givet udtryk for, at det var en god investering, der ikke kun kom en enkelt elev til gode, men også de andre i klassen. Og læreren har selv følt sig generelt bedre klædt på. – En forudsætning for samarbejdet er, at lærerne arbejder i team, og vi arbejder meget med overskriften ’fra jeg til vi’, fordi vi mener, at det er en forudsætning for, at arbejdet kan lykkes, siger Anders. MÅSKE SKAL KLASSEN OGSÅ ÆNDRE NOGET Det er altså en del af Familiekursernes tilbud, at lærere og pædagoger på hjemskolen kan bruge FFK’s fagpersoner og sparre med dem. Deres tilgang er den systemiske, og derfor samarbejder man med et barns hele netværk i hjem, skole, fritid og eventuelt andre sammenhænge.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 4. MAJ 2011

– Det kræver et tæt samarbejde inden for hele netværket at ændre et barns funktion og adfærd. Vi opstiller nogle mål og evaluerer løbende. Vi taler med alle i hele netværket, barnet deltager også, fortæller Anders, og Kirsten fortsætter: – Vores kursist er jo på kursus hos os et par dage om ugen, men er også stadig en del af hjemklassens sociale system. Derfor er klassen også en del af netværket, og vi kommer og er med til at sætte ord på, hvad vi arbejder med. – Når der er en åben snak, bliver det en naturlig ting at tale om. Vores kursist skal sikkert ændre adfærd, men måske skal de øvrige elever også justere nogle ting, hvis en inklusion skal lykkes. – Den åbne snak medfører ofte fornyet tolerence i børnegruppen. Vi går også somme tider med til forældremøder, hvor vi får klassekammeraternes forældre i tale. Vi laver fx et oplæg om klassens sociale udvikling, fortæller Kirsten Dreyer. NORMALT KORT VENTETID Medarbejderteamene på Familiekurserne superviseres af PPR. Indtil nu er alle henviste børn blevet optaget på kurset, og ventetiden er normalt kort. En betingelse for optagelse er, at mindst en forælder og hjemskolens medarbejdere vil være med. – Vi har modtaget flere henvendelser fra lærere, der spørger, om deres problem er noget for os. Vi snakker gerne med dem og skoleledelsen, og bagefter ordner vi visitationsproceduren, siger Kirsten Dreyer. ■

M U S I S K - K R E AT I V T idste dag før påskeferien var Sangens Dag, og der blev sunget mange steder rundt om i byen – også på Tingbjerg Skole, dog ikke på grund af mærkedagen, men fordi de havde fået en god idé til glæde for seks klasser på 7.9. klassetrin. Lærerne Tülinay Ünkap og Mette Anker havde via facebook fundet frem til nogle kandidatstuderende på Det Rytmiske Musikkonservatorium, som tilbød at komme ud på skoler og lave kor og musik med eleverne. – Vi sagde til dem, at de kunne gøre med os, hvad de ville i to dage, og det er blevet til den koncert, vi nu opfører for resten af skolen og forældrene. De små elever klager tit over, at vi larmer for meget, så nu vil vi invitere dem på en god oplevelse, fortæller lærer Mette Anker. – Korarbejde udvikler et godt sammenhold, og sang er også en fantastisk måde at udvikle artikulationen, fortæller Mette, der også er læsevejleder. Hun håber, at projektet kan blive noget, der kan bygges videre på, for eleverne har været meget glade for at være med, også de elever der skal til afgangsprøve. For dem har det været et kærkomment musisk og afslappende indslag midt i prøveforberedelserne. – De er temmelig skoletrætte i øjeblikket, og de har virkelig levet sig ind i musikken og nydt at udfolde sig musisk. Alle har jo behov for at udtrykke sig, siger Mette Anker. GENERTHEDEN BRUDT Begge musikstuderende er fra Norge. Guitarist Svein Mattisen og Maylen Rusti, en ren sanglærke med en fantastisk stemme, der fyldte Tingbjerg Skole store sal,

PETER GARDE

Numre af Michael Jackson og Tom Petty var med til at sætte humør i det 80 elever store kor – imponerende hvad man kan nå, hvis man vil.

SANGENS FREDAG To norske musikstuderende, der læser på Rytmisk Musikkonservatorium i København, arbejdede med 80 elever i 7.-9. klasse på Tingbjerg Skole og satte en halv times koncert op i løbet af to øvedage. øvede med eleverne og ti udskolingslærere i to intense dage. Ved koncerten opførte de fire numre, et rytmisk instrumentalnummer og tre med sang – Maylen Rusti: – I den alder er eleverne jo ge-

nerte, men det fik vi rystet af dem. Vi har fx brugt instrumentalnumrene til at varme kroppene op, og snart blev de trygge ved også at synge. ■ pg

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 4. MAJ 2011

iT i UNDERVISNINGEN

LÆRERE OG ELEVER DROPPER ELEVINTRA Elevintra som arbejdsplatform er for langsom og besværlig. Derfor valgte de at bruge Google Docs til procesorienteret skrivning. Med udgangspunkt i hverdagens gruppearbejde i klassen kritiseres Pædagogisk IT (før CI) for at føre en forældet it-politik, der er for dyr for skolerne. Efterfølgende svarer chefen for Pædagogisk IT og giver desuden et overblik over PIT’s politik på IT området ud fra tekniske, økonomiske og pædagogiske vinkler. TEKST OG FOTO: PETER HØSTVED

or nylig skrev eleverne i 5. klasse på Katrinedals Skole en gyser-roulette, hvor it-samarbejdet om det skrevne var et af delmålene i undervisningen. Skolens it-vejleder og dansklæreren havde i forvejen valgt Google Docs som samarbejdsplatform, da det gav mulighed for, at flere kunne skrive online samtidig på samme dokument. Under skriveprocessen erfarede eleverne, at det valgte skriveværktøj, Google Docs, var en fremragende platform. I skriveprocessen kunne de arbejde overalt på skolen på bærbare computere tilsluttet skolens trådløse netværk. Itvejleder Janus Askø Madsen: – Når Elevintra anvendes til skrivearbejde, er eleverne nødt til at up- og downloade deres filer hele tiden, og de har ikke mulighed for at arbejde i de samme do10

kumenter samtidig – det kan de i Google Docs. – Det er min erfaring, at elever, der arbejder i en gruppe og anvender et traditionelt tekstbehandlingsprogram typisk indtager bestemte roller i arbejdsprocessen. Én skriver på computeren – to sidder og læser med og kommenterer eventuelt på skrivearbejdet, og gruppens fjerde medlem har trukket sig fra arbejdet. – Det er en grov generalisering, men den karakteriserer en problemstilling, vi som undervisere skal være opmærksomme på. Med Google Docs lykkedes det lærerne at fjerne mange af de praktiske barrierer ved procesorienteret skrivning. Undervejs i forløbet kunne dansklæreren give onlinerespons på elevernes dokumenter, så de ikke blev bremset af unødig ventetid. Klassens dansklærer Bet-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 4. MAJ 2011

tina Wibe-Simonsen forklarer, at eleverne sidste år i 4. klasse brugte Elevintra som samarbejdsplatform til procesorienteret skrivning. – Med Elevintra gav det en del praktiske problemer for eleverne at finde deres filer, især når én var syg, og det hele var gemt på dennes id. Det gentog sig ikke i år, fordi vi brugte Google Docs. Både elever og lærere kunne nemt finde filerne på nettet. – Undervejs kunne jeg give de enkelte grupper evaluerings- og vejledningsloop ved hjælp af såvel chat- som kommenteringsfunktionen. Eleverne var meget engagerede, fastslår dansklæreren. ELEVERNES BERETNING To af eleverne i 5. klasse, Emil og Julie, var i samme Google Docsgruppe. Julie fortæller, at de kunne arbejde sammen i ét dokument uden at skulle mødes, og at de kunne bruge chatten til at diskutere i. Emil fremhæver, at Google Docs adskiller sig fra Word ved, at man kan skrive fælles i et dokument uden at sende det til hinanden. Julie og Emil synes begge, at det gik hurtigere at arbejde i Google Docs, især fordi de kunne kombinere deres ideer i gruppen. De fremhæver især chatten som et godt samtalested. Emil fortæller, at hans gruppe organiserede forskellige ansvarsområder, så nogle skrev derudaf og andre rettede. Eleverne skulle heller ikke tænke på at gemme filer lokalt, som de gjorde sidste år i Word og Elevintra. Eleverne installerede Google Chrome-browseren på skolens bærbare computere, da Internet Explorer ved flere lejligheder gav for mange problemer med fx, at teksten konstant hang en linje under normalt niveau.

Fem elever arbejdede på deres egne smart phones, og her var fordelen, at de i forvejen havde deres Google ID i mobilen, så der ikke var ventetid for at komme til dokumenterne. Både elever og lærere er meget tilfredse med den nye samarbejdsplatform, og de vil ikke afvise, at det kan udbygges til sprogfagene og matematik med fælles regneark. Eleverne i femte klasse er nu så dygtige til at arbejde med Google Docs, at de underviser og vejleder eleverne i 8. klasse i god tid inden projektopgaverne afvikles. De andre klassers lærere har også taget Google Docs til sig, idet de har oprettet et fællesdokument til den kommende forældrekomsammen i 3. klasse, hvor alle kan skrive, hvilke retter de tager med.

løse netværk og de generelle problemer med nedslidt udstyr. – En tredjedel af mine elever oplevede af og til at blive sat uden for undervisningen pga. disse mangler, og jeg kan se netop det trådløse netværk som barriere for vel gennemført undervisning, forklarer Mads Ostermann og tilføjer: – Jeg ser utrolige perspektiver i Google Docs, særligt i samarbejdsfunktionen og adgang til dokumenter alle vegne, men jeg mener, som mine elever, at brugerfladen stadig er lidt for skrabet. – Desuden er den indrettet efter andre systemer, særligt i forhold til filhåndtering, end elever og lærere er vant til fra Microsofts univers, hvilket uanset det smarte i Googles valg kan være en barriere i hvert tilfælde på kort sigt. IT-VEJLEDERENS VISIONER Katrinedals Skoles it-vejleder Janus Askø Madsen spørger, hvorfor skolen hvert år skal betale 30.000 kr. (i 2011) for licenser til Office pakker og Windows styresystem, når det er i dag er muligt at arbej-

de med gratis Linux styresystem og online programmer. – Jeg kan se en masse fordele for både elever og lærere, så de kan samarbejde på netbaserede medier som fx smartphones, der bliver stadigt billigere. Hvis man sætter en smartphone i en docking station, er der adgang til normal størrelse skærm og tastatur. – Kommunen skal satse på at få skolernes trådløse netværk til at køre stabilt, så adgang til nettet er en naturlig del af dagligdagen uanset hardware. – Skolernes bærbare computere kører med Windows XP, som er ved at blive udfaset af Microsoft. Hvorfor vælger Pædogogisk IT at bruge ressourcer på at låse skolernes brugere fast i et forældet styresystem og centralt styret server login, frem for at satse på stabil trådløs adgang, der virker hver dag hele året. INFORMATION PÅ BUFNET På BUFnets hjemmeside informeres om planerne for Micosoft software nu og i fremtiden. ▲

TRODS USTABILT UDSTYR Også it-vejleder Mads Ostermann på Sølvgades Skole skole har arbejdet med Google Docs i undervisningen, hvor programmet understøttede mere almene og daglige aktiviteter i klasserummet. Mads lavede efterfølgende en spørgeskemaundersøgelse med sine elever, og de gav udtryk for, at de følte, at de med Google Docs var mere involverede og deltagende i gruppearbejder som fx brainstorming, hurtige fremlæggelser af materiale på smartboard, informationsindsamling og præsentationsarbejde. – Deltagelsen var mere aktiv og eleverne var mere opmærksomme på hinandens tanker og arbejde i forhold til den sædvanlige kendte rollefordeling med, at en elev skriver og ved siden af sidder to-tre passive. – Hvis der var problemer med Google Docs var det i meget høj grad relateret til det ustabile tråd-

Eleverne fremhæver, at i Google Docs kan de skrive samtidigt i det samme dokument uden at sende det til hinanden, så det er meget hurtigere og i stand til at inddrage alle gruppemedlemmer i skriveprocessen.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 4. MAJ 2011

iT i UNDERVISNINGEN Som udgangspunkt bliver alle serverkonsoliderede skoler udstyret med styresystemet Windows XP og Office 2007. Det er to afprøvede systemer, der fungerer sammen. Men det er også to systemer, der er på vej ud til fordel for nye og opdaterede versioner. Pædagogisk IT er opmærksom på skolernes ønske om at få installeretvWindows 7 og Office 2010. Imidlertid er det en uforholdsmæssig ressourcekrævende opgave at efterkomme det ønske, før konsolideringen er fuldt implementeret på samtlige skoler. På BUFnet er der ingen information om anvendelse af andre gratis styresystemer eller gratis software som fx Open Office, men de tålmodige kan vente til 2012 med at anvende Office 2010 og Windows 7. ■ En video med Katrinedals-eleverne Emil og Julie kan ses på YouTube: http://bit.ly/hoqOlf

FAKTA Smart Phone: En mobiltelefon, som har adgang til nettet og kan hente/sende e-mail mm. Elevintra: Samarbejdsværktøj for elever, lærere og forældre. Der er kodet adgang for elever med Uni-login fra Uni-C/Undervisningsministeriet. Google Docs: Online tekstbehandlingsprogram, der med en personlig google brugerkonto og kode giver adgang til at gemme og dele dokumenter. Linux: Gratis styresystem til computere. Windows 7 eller XP styresystem: Det mest almindelige til computere, koster ca. 800-1.000 kr.

PÆDAGOGISK IT HAR VALGT SÅDAN FORDI... Centerchefen på Pædagogisk IT svarer på kritikken. Det er kun godt, at lærerne finder det bedste program til en bestemt aktivitet, men det nyeste er ikke altid det bedste. Brugsværdi og stabilitet har stor betydning, og nedenfor begrunder centerchefen de valg, PIT har truffet. AF KARL-ERIK ANDERSEN, CENTERCHEF, PÆDAGOGISK IT

”Det går ikke sønnike, du må hellere begynde at køre lastbil igen.” Sagde Jim Denny, chef for Grand Old Opry i Nashville til Elvis Presley i 1954.

en forudsigelse om Elvis Presleys muligheder som sanger, var det første, som faldt mig ind, da jeg så overskriften på Peter Høstveds indlæg. Jeg er langt fra overbevist om, at ElevIntra (eller SkoleIntra) har udspillet sin rolle i skolernes virksomhed, og jeg har svært ved at se, hvad der kan erstatte programpakken. Heldigvis efterlader beskrivelserne fra de to skoler heller ikke det indtryk. Nogle lærere har fundet et it-program, som i langt højere grad end ElevIntras samlemapper passer til deres undervisning. De har fundet balancen mellem deres faglige mål for undervisningen og det it-program, som passer hertil. Det er prisværdigt, da den tek-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 4. MAJ 2011

nologiske udvikling går så stærkt, og da forventningen til skolen om at inddrage nye medier er støt voksende, så opgaven med at skabe sammenhæng mellem fagdidaktik og it’s muligheder for mange er en daglig udfordring. HVORNÅR ER IT GODT En lang række af de nye potentialer som it-teknologien giver mulighed for at udnytte, har haft lettere ved at finde vej til børn og unges fritid end til deres daglige skolegang. Rigtig mange elever bruger teknologien som nem adgang til informationssøgning og som platform for samarbejde med andre ift. videndeling, til hurtig bearbejdning af resultater og til at udnytte de mange multimodale muligheder, som digitale medier giver fx til illustration af emner og projekter. It og medier rummer potentialet til at forny og forbedre under-

Vurderinger af økonomi, kompetenceudvikling hos lærerne og brugsværdi for alle brugere falder ud til Microsofts fordel.

vurderet den økonomi, der vil være forbundet med indførelse af Open Source programmer. Indtil videre er sådanne business cases faldet ud til Microsofts fordel, når vi ud over udgifterne til driftsmiljøer også medregner kompetenceudvikling hos lærerne og brugsværdien af produkterne for alle brugerne. Så indtil videre, er det vores opfattelse, at vi fortsat skal tilbyde MS-programmer til skolerne. De skoler, der har forsøgt sig med Open Source, er indtil videre vendt tilbage til MS-programmer. ØKONOMI SKAL MEDTÆNKES På Pædagogisk IT anerkender vi, at it-teknologier presser skolernes økonomi. Udgifterne til anskaffelse og drift er store, langt større end mulige besparelser på andre læringsressourcer, men vil en skole udnytte mulighederne i it, skal der investeres i teknologien, og det er ikke tilstrækkeligt blot at købe bærbare computere og interaktive tavler. Ledelsen skal sikre sig, at der bliver truffet de rigtige beslutninger og ikke mindst, at der bliver fulgt op ift. den pædagogisk og di-

daktiske anvendelse i undervisningen – så er der gode muligheder for, at it og medier kommer til at spille den rolle, som teknologien er tiltænkt i folkeskoleloven. Indsatsen skal forankres i faggrupper og lærerteams gennem videndeling og erfaringsudveksling, så det ikke er den enkelte lærer, der skal afsøge mulighederne selv. AKTUELT FOKUS Det er Pædagogisk IT’s opgave at understøtte skolerne i deres teknologiske udvikling. Vores fokus er lige nu at arbejde for: • at lærerne kan anvende de digitale læremidler didaktisk og pædagogisk i fagene, • at vejlederne kan rådgive og vejlede lærere og elever i deres nuværende praksis og på det relevante niveau, • at ledelsen har fokus på de pædagogiske muligheder, som it og medier giver fx også ift. kommunikationen mellem skole og hjem • at infrastrukturerne er driftsikre, og herunder understøtter, at eleverne kan anvende deres egne computere, tablets, SmartPhone mm. i undervisningen. ▲

BRUGSVÆRDI FOR ALLE LÆRERE Tryghed ved teknologien er givet den væsentligste årsag til at Windows- og Officeprogrammerne næsten er standard. Den position vil Microsoft sandsynligvis kunne opretholde i en årrække endnu. De fleste af os er rimelige brugere af programmerne og langt flertallet af de it-baserede læringsressourcer passer til platformen. Heldigvis udvikles der stadig flere og flere apps, som børn og unge tager til sig – hvad enten de bygger på MS eller anden teknologi. Fravalget af Microsoft bør ikke ske ud fra et økonomisk synspunkt. På Pædagogisk IT har vi løbende

NIELSVILHELM SØE / KK

visningen, en undervisning som i høj grad omfatter elevernes rolle som producent (og ikke bare konsument) af det faglige indhold. Nyeste teknologi er ikke nødvendigvis ensbetydende med bedre undervisning. Teknologien i sig selv rummer ikke nødvendigvis et pædagogisk potentiale. Tværtimod vil det ofte være mere hensigtsmæssigt at benytte eksisterende afprøvede og fungerende teknologier. Det handler ikke om at anskaffe og bruge ny teknologi, det handler om at finde ud af, hvornår det giver mening og en faglig merværdi at benytte it og medier i undervisningen, at føle sig sikker på, hvornår det er relevant og frugtbart at bruge computere – både for undervisere og skoleledere (Second Information Teknology in Education Study, 2008 fra DPU). Lærere og skoler er også forskellige ift. deres behov for og tilgang til anvendelse af ny teknologi. Det er Pædagogisk IT nødt til at tage hensyn til. Derfor er det ikke altid, at den nyeste teknologi er det rigtige valg for alle.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 4. MAJ 2011

iT i UNDERVISNINGEN DIGITALE LÆREMIDLER Erfaringerne fra pilotforsøg på skoler i København, evalueret af Nationalt Videncenter for Læremidler, viser, at der ikke er nogen negative effekter ved anvendelsen af digitale læremidler, at brugen af digitale læremidler åbner for nye frugtbare læringsfællesskaber, der frigiver tid hos læreren til at give udvalgte elever mere støtte, vejledning og respons. Læremidlerne tilbyder forskellige muligheder for undervisningsdifferentiering og er dermed mere end et supplement til analoge læremidler. Mange af de deltagende lærere udtrykte begejstring for de nye muligheder fx i form af faglig fordybelse, dialog, evaluering osv. 83 ud af 84 deltagere tilkendegiver, at digitale læremidler giver en pædagogisk merværdi i undervisningen (se rapporten ’Den pædagogiske effekt af ITiF-læremidlerne’ på: www.laeremiddel.dk). FRI AF TID OG STED Det betyder naturligvis ikke, at de digitale læremidler er ’Guds gave til undervisningen’ og kan erstatte samtlige andre læremidler. Det betyder blot, at der nu er adgang til flere didaktiserede faglige læremidler, som eleverne kan tilgå uanset tid, sted og rum, da læremidlerne er webbaserede. Derudover styrker det blot begrundelsen for også at inddrage digitale læremidler – at eleverne for det meste oplever de digitale læremidler som motiverende for deres læring og værdsætter, at de kan arbejde i deres eget tempo og i ’deres’ medie. Ledelsens roller har jeg kort beskrevet, og i rapporten ’Skoler og medier’ fra Teknologirådet, der netop er publiceret, fremhæves den ledelsesmæssige bevågenhed 14

som alfa og omega for it-udviklingen på den enkelte skole. Læs yderligere i rapporten, der kan hentes på www.tekno.dk. INFRASTRUKTUR OG DRIFT I Peter Høstveds artikel henvises der til serverkonsolideringsprojektet, det er velbeskrevet på www. skoleserver.kk.dk. Gennem årene har der været fokus på anskaffelsen af hardware som et udtryk for, om skolerne er på højde med udviklingen indenfor it-pædagogik. Den øgede udbredelse af bærbare computere og andre mobile enheder har som konsekvens, at skolernes infrastruktur er vigtigere end maskiner. Vores fokus er flyttet fra udstyr til tilgængelighed og sikker drift. Dette er i al sin enkelthed det serverkonsolideringsprojektet går ud på. Vi skal sikre en driftssituation med høj tilgængelighed og mobilitet for skolerne. Antallet af computere er på 6 år vokset med en faktor 12, der er mere end 1.000 interaktive tavler på skolerne, væksten i skolernes internetkapacitet er på 10 år forøget med 2000 procent. Og det er rigtigt, som beskrevet i artiklen, at vi i den opbyggende fase har valgt at benytte afprøvede teknologier baseret på Microsoft standardteknologier, som ikke nødvendigvis er de nyeste. Pædagogisk IT leverer lige nu mere end 110 forskellige programmer til skolernes undervisning – nogle steder op til 135. Vi er klar med planerne for opgradering af styresystem og Officeprogrammer, og de iværksættes, når driftsmiljøet er så stabilt, at risikoen for driftsforstyrrelser er minimeret. Vores valg har ingen betydning for de pædagogiske muligheder.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 4. MAJ 2011

DRIFTSSTABILITET OG SUPPORT Det er min opfattelse, at vi er langt med en øget mobilitet på langt de fleste skoler. Det er også min opfattelse, at der er et stykke vej endnu, inden alle skoler har fuld trådløs dækning af alle deres lokaler. En gennemgribende modernisering af infrastrukturen indgår i forvaltningens ønsker til næste års budget. Serverkonsolideringen har også på langt de fleste skoler betydet en større driftsstabilitet – det kan aflæses af de supportopgaver, der efterfølgende skal løses. Den tekniske support til skolerne er ikke længere et anliggende mellem den enkelte it-koordinator og skolen, den ydes nu af et områdebaseret team. Supportstrukturen har ikke fundet sin endelige form endnu. Der arbejdes med anvisninger til selvhjælp for skolerne. Det er vores vurdering – på baggrund af kendte supportopgaver – at op mod 40 procent af disse burde en skole eller for den sags skyld en bruger selv kunne afhjælpe. FORSKELLIGE BEHOV Alt i alt forsøger vi på Pædagogisk IT at understøtte skolernes brug af it og medier i undervisningen, for at børn og unge i København kan få så kvalificeret og tidssvarende undervisning som muligt. Det betyder ikke, at alle lærere og skoler er ens, at de har de samme behov og ønsker, og heller ikke at alle skal behandles helt ens. Til gengæld betyder det, at vi på Pædagogisk IT overordnet forsøger at tilbyde velfungerende tekniske og pædagogiske løsninger til alle, hvor der forhåbentlig er plads til forskellige lærertyper og forskellige skolekulturer og ikke mindst til alle elever. ■

PETER GARDE

M U S I S K - K R E AT I V T

Eleverne i 6. klasse opførte deres egen herlige og fantasifulde udgave af Olsen-banden tilsat stjernestøv, bomber og en bandebil af papmaché.

ENGAGERET TEATER Flot sceneshow og fuldt besatte tilskuerpladser. tjerner – var det overordnede tema for revyen på Rådmandsgades Skole. Dansestjerner, scenestjerner, rockstjerner og stjernestunder bød denne aften på, der var 26. år i træk, at skolen inviterer elever og forældre til elevernes optræden. Da alle klasser deltager, opføres den over to aftener med forskelligt program. Længe før start er alle stole besat, da familie og venner møder talstærkt frem. En særlig festlig sceneoptræden er karakteristisk for skolens revyer, hvor glæde og stolthed ved at være med lyser ud af de optrædende. Kreative lærere forstår med små midler at give kostymer, sceneshow og lydside liv og poesi – her tynger ikke en instruktørs ambitioner – engagementet bobler overskudsagtigt indefra hos de optrædende. Blandt numrene var et ud-

drag af Elverhøj, som 2. klasserne fremførte i fine kostymer og tilsat nogle af de kendte musikalske te-

PETER GARDE

maer. 4. klasserne opførte en poetisk tai-chi dans med sang, så man følte sig ganske hensat til en kinesisk park. Aftenen blev afsluttet af elever fra 8. klasse, der gav stjernesang, stjerneoptræden fra scenen og til sidst arabisk kædedans til hektiske, hidsige, henførende arabiske toner. Skolens husorkester med lærerne Uffe Nielsen (saxofon) og Mogens Carstensen (klaver) lagde en munter, lazy stemning i pauserne, lærer Peter Fjeldsø præsenterede som konferencier numrene med passende patos, teknikken blev styret af lærer Søren Elm, og lærer Lone Nissen holdt som koordinerende samlingspunkt alle tråde i sikker hånd, mens skoleleder Lise Egholm med stort smil på læben og af hensyn til de optrædendes velbefindende indprentede tilskuerne de traditionelle husråd om huskatte – husk at slukke mobilen, husk at blive på din plads under hele forestillingen, og husk at hilse på den du sidder ved siden af. ■ pg

Iklædt moderigtige laser var der dansamok og skønsang, musik og ekspressiv sceneoptræden. De medvirkende morede sig sammen med publikum. KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 4. MAJ 2011

BR-KOMMENTAR

METTE BROCHORST

FOLKESKOLERNE FREM I PR-BUSSEN AF SOFIE LED, MEDLEM AF BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET, BR

lik, klik, du klikker igen på musen – men har stadig ikke fundet det, du søger på kommunens hjemmeside. Sådan er det desværre med vores folkeskoler. Kommunens snørklede uransalige veje har nærmest slugt overblik og informationer, når det gælder en af de vigtigste institutioner, som alle københavnske forældre og børn skal i kontakt med: Folkeskolen. Folkeskolerne skal være mere synlige og kendte for at tiltrække elever. Det er den simple konsekvens af det frie skolevalg. Det er derfor vigtigt, at det ikke kun er den farvede mund-til-mund metode, der bruges, når københavnerne skal vælge skole. Dels skal skolerne kommunikere klart og let tilgængeligt gennem kommunen og hjemmesiderne, dels gennem andre medier. Som det er nu, kan mange forældre nikke genkendende til, at det er svært at orientere sig og få information om, hvilke folkeskoler der er at vælge imellem, og hvad de står for. Det giver bagslag for elevtallet, er jeg overbevist om.

BEDRE HJEMMESIDER Skolevalget sker ofte i barnets før16

ste leveår, hvor fx indskrivning til privatskole er kutyme. Op til 30 procent af de københavnske børn går nu i privatskole. Siden hen er det svært at rykke på overbevisningen om, at privatskolen er det bedste og eneste rigtige for ens barn. Det er rigtig ærgerligt, at fagligheden og mangfoldigheden i folkeskolerne fravælges. Det kan begrænse helheden i børnenes opvækst og tilgang til livet senere hen. Fravalget sker ofte på et mangelfuldt grundlag. Jeg har derfor med et bredt flertal bag mig i udvalget bedt om at få undersøgt, hvordan kommunens og de enkelte skolers hjemmesider kan opgraderes og blive brugervenlige og indbydende. Det er første skridt. Det er et skridt, som skal tages centralt for at sikre ordentlige vilkår og rammer, som skolerne kan kommunikere under. OFFENSIV KOMMUNIKATION Der skal også andre medier på banen end blot hjemmesiderne. I Valby er der fokus på udfordringerne, og de har i fællesskab lavet en pjece om alle skolerne i bydelen, der fx udbydes til ejendomsmæglere. Brug Folkeskolen har

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 4. MAJ 2011

Sofie Led, børne- og ungdomsordfører, Socialdemokraterne, medlem af Børne- og Ungdomsudvalget.

gjort noget lignende med minipjecer i de bydele, hvor de er aktive med forældreudsagn fra de enkelte skoler. Jeg ser meget gerne mere i samme stil og gerne elektronisk. Grundlæggende er det også behov for et bedre formidlingsarbejde mellem forvaltning, daginstitutioner og skoler for at tiltrække fremtidens elever, bl.a. gennem brugervenlig, målrettet og indbydende elektronisk kommunikation. Og det bør ske langt tidligere end i dag. Digitalisering og tidlig indsats er nogle af nøgleordene i oplægget til budgetforhandlingerne for 2012, og en ny PR-strategi skal ses i sammenhæng med dette. En ny strategi kræver nemlig IT-investeringer, der til gengæld kan muliggøre, at skolerne langt tidligere kan møde forældrene med deres budskaber om den lokale skoles kvaliteter. Jeg vil arbejde for, at de københavnske skoler kommer med på den offensive og brugermindede strategi og dermed kan hjælpes til at tiltrække endnu flere elever. ■

SAMARBEJDSUDVALG

å alle arbejdspladser med mere end 25 heltidsansatte skal der oprettes samarbejdsudvalg. Det har vi også haft i mange år i København. Reglerne for SU’s virke er aftalt mellem KL og KTO, senest pr. 1.april 2008. For et par år siden var jeg og mange andre inviteret til et møde i BUF-Nørrebro om en ændret struktur på området, og nye tiltag til at opgradere samarbejdsudvalgenes arbejde. Et af tiltagene var, at den uddannelse af medlemmerne af SU, der ikke havde eksisteret meget længe, skulle genoptages. For Hovedsamarbejdsudvalg med start i 2009, og for de lokale samarbejdsudvalg med start i 2010. Den erklærede hensigt var også, at alle medlemmer af et samarbejdsudvalg skulle på kursus på samme tid. Aftalen mellem KL og KTO fra 2008 bemærker iøvrigt, at medlemmer af SU bør have tilbudt kursus senest seks måneder efter valg. Hvornår mon SU-medlemmer i København tilbydes relevant uddannelse? Venlig hilsen Frank Kirdorf, TR, Skolen i Charlottegården Svar fra formanden: Det er helt rigtigt, at der skal tilbydes kurser til SU-repræsentanterne. Og det er også korrekt, at det hidtidige tempo ikke tager pusten fra nogen. Sidste melding fra BUF er, at man forventer at udbyde kurser inden sommerferien via

BUF-Akademi, idet der p.t. foregår forhandlinger med PUF – Parternes Uddannelses Fællesskab. Men jeg rykker på det ekstraordinære Hovedsamarbejdsudvalgsmøde 3. maj. Venlig hilsen Jan Trojaborg

Af Margit Schaleck

KØBENHAVNS MUSIKLÆRERFORENING Generalforsamling mandag 16. maj kl. 19.30 på N. Zahles Gymnasieskole. Forslag til dagsorden sendes til bestyrelsen på kbhmusik@gmail. com Inge Bærentzen

PERSONALIA Huss – et sprudlende samlingspunkt

PETER GARDE

DEBAT

Johs Huss, Seniorafdelingens afgåede formand. Man troede det næppe, men nu går seniorernes førstemand gennem 18 travle år på pension. Johs Huss har aldrig forsømt at fortælle, at han var den stolte formand for KLF’s største ’fraktion’ seniorerne med omkring 1.100 medlemmer. Et imponerende tal der viser københavnerlærernes trofasthed over for foreningen og et tydeligt udtryk for en stærk fællesskabsfølelse. Den er blevet styrket i Huss’ regeringstid, som har været fyldt

FOR 50 ÅR SIDEN Audio-visuelt I teknikkens, mekaniseringens og automatiseringens århundrede er det ikke mærkeligt, at også det pædagogiske felt stærkere og stærkere påvirkes af teknikken. De fleste studser vel skeptiske ved oplysninger om amerikanske undervisningsmaskiner, men når to danske landsbylærere tager patent på undervisning efter hulkortsystemet, fornemmer man, at automatiseringen rykker frem. Det er dog lidt andre tekniske hjælpemidler, der til dato er rykket ind i skolens verden. Laterna magica i flere moderne variationer, smalfilm og tonefilm, grammofon, båndoptager og skoleradio, og på tærsklen står nu skole-fjernsyn. KK, nr. 15, april 1961 FOR 25 ÅR SIDEN Ny formand for KTF Københavnske Tjenestemænds Fællesudvalg (KTF) valgte på et møde Henning Søbye Christensen til ny formand. Organisationen omfatter ca. 20.000 københavnske tjenestemænd, repræsenterende DKA, Sygeplejerådet, Kommunalforeningen og KL. Fællesudvalgets hovedopgave er overenskomstforhandlingerne og kommunens budget. KK, nr. 11, april 1986

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 4. MAJ 2011

TROJAFOTO

LYKKEBO SKOLE FEJRER SIN 70 ÅRS DAG

ative sysler, som styling og kreationer i ’Damernes Magasin’, årgang 1941, hvor 6. klasses piger genskabte tidligere tiders spændende mode. Selv om kulminationen foregik på dagen, 9. april, gik flaget alligevel til tops, mens skolen blev fyldt med glade børn og deres familier, der skulle bese ugens aktiviteter og samles til underholdning i aulaen. Troja

PLYS FOTO

rk. Kenborg opretholdt en streng disciplin i hele ugen, hvor Lykkebo Skole fejrede sit 70 års jubilæum. Måske var det en idé at genindføre klare, enkle regler. Eleverne artede sig i hvert fald vel, rejste sig når læreren trådte ind i klassen, var forbavsende stille i timerne og rakte artigt hånden i vejret, når de velklædte og -friserede frøkener stillede spørgsmål. Der var nu også plads til de kre-

MC-TRÆF PÅ PLYS – VI SES IGEN TIL NÆSTE ÅR Skoleleder Lennart Kjellerup og konsulent Henrik Nielsen, Indre By, havde inviteret til MC-træf på Peder Lykke Skolen. Ni mødte op på deres bikes, og efter en kort forfriskning kørte de ni læderjakker ud til Nørrebro og fulgtes med de tusind andre motorcyklister ud og åbnede Bakken. Vi håber, at det var starten på en tradition for personalet i BUF – og der er plads til flere på bagsædet. Mød derfor talrigt op næste år. 18

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 4. MAJ 2011

med alskens arrangementer. Quizaftener, foredrag med kendte folk som borgmestre og politidirektører, sangmatinéer, sommerudflugter til spændende sjællandske destinationer og de senere års legendariske Tysklandsrejser. Der er blevet oprettet et velsyngende seniorkor, der mødes hver 14. dag og sender sange på vinger på Frydendalsvej. De velbesøgte julefrokoster har også haft hans store opmærksomhed og været medvirkende til den store tilstrømning. Men der er sandelig også blevet plads til de faglige og organisatoriske møder, hvor pensionisterne bestemt ikke har holdt sig diskret i baggrunden, når det har drejet sig om tjenestemandspensioner og forholdet til DLF. Samtidig er der stor interesse for de aktives forhold, og der har således udviklet sig en tradition for årlige møder mellem seniorernes faglige udvalg og foreningens ditto. Johs Huss har været en vedholdende og aktiv tillidsrepræsentant for kollegiet og næppe forsømt på ét eneste TR-møde eller generalforsamling at ytre seniorernes synspunkter både med klarhed og udfordrende pågåenhed. Foreningen forstået som samtlige medlemmer har derfor uendelig meget at takke Huss for. For hans store interesse for KLF, for hans opfindsomhed og planlægningsduelighed og for hans evne til at engagere folk. Huss er nu emiritus, men glæder fortsat seniorerne og os i huset med sit aldrig svigtende fremmøde med rigelige stænk af de sædvanlige friske og frække bemærkninger. Med stor tak fra Jan Trojaborg

w w w.k lf-net.dk k lf@k lf-net.dk

LÆS NYE OG GAMLE KK PÅ WWW.ISSUU.COM

SENIORAFDELINGEN Seniorkoret synger i foreningens hus, Frydendalsvej 24, onsdagene 11. og 25. maj og 1. juni.

NOTER Forbrugsforeningen Danmarks ældste og største indkøbsforening bliver 125 år. Jubilæet starter på forbrugsforeningen. dk Her kan man, blandt andet, se filmene om Forbrugsforeningen samt læse historierne om nogle af vores tilsluttede samarbejdsorganisationer. Gå ikke glip af alle de gode tilbud fra vores leverandører, som, i hele 2011, bringer gode tilbud til alle vore medlemmer. Du kan tilmelde dig vores jubilæumsmails på forbrugsforeningen.dk. Københavns Kommunes Feriefond har pragtfulde sommerhuse mange dejlige steder i Danmark. De kan lejes året rundt til meget fornuftige priser. Kig ind på: www. kkferiefond.dk

SENESTE 20 NUMRE AF KK PÅ NETTET Nu kan du finde de seneste 20 numre af KK på nettet og bladre i dem i layoutet udgave med foto og tegninger på www.issuu.com Søg: KK Københavns Kommuneskole og bladene toner frem som på illustrationen ovenfor.

KK: NY LÆSERUNDERSØGELSE SE DE RYSTENDE OG NÅDESLØST ÆRLIGE UDTALELSER:

PÅ VIDEO VIA: KLF-NET.DK

K K ’ S M A I L : K K @ K K - K L F. D K

DEADLINE TIL KK 9 D E R U D KO M M E R 18. MA J E R F R E DAG 6. MA J

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 4. MAJ 2011

SENIORAFDELINGENS MANGEÅRIGE FORMAND TRÆDER TILBAGE Seniorafdelingens generalforsamling gav stor udskiftning i bestyrelsen.

PETER GARDE

grundigt rundt i suppen, sagde formand Johs Huss med henvisning til, at en stor del af bestyrelsen skulle udskiftes. Selv havde han valgt at trække sig tilbage som formand efter næsten 18 år på posten. – Jeg glæder mig over et stort fremmøde, og nu kan en ny bestyrelse fortsætte. Den har jo sin fulde frihed til at lave helt om på vores arrangementer, sagde Johs Huss og modtog stående, taktfaste klapsalver fra generalforsamlingens deltagere. Kjeld Dahl, der gennem nogle år har været Huss’ hjælpsomme assistent kunne bekræfte, at den afgående formand har ydet en kæmpeindsats på posten: – Jeg havde ikke forestillet mig, hvor meget der skal ordnes, og hvor mange opringninger der skal til, for at få vores arrangementer og møder, sommerture og udlandsrejser til at fungere, sagde Kjeld Dahl og takkede for de mange gode timer sammen.

Helge Rudal, tidligere sekretariatschef (eller forretningsfører som det hed dengang) i KLF (eller KL som det hed dengang), bestred med vanlig myndighed og disciplineret lune dirigentposten ved Seniorafdelingens generalforsamling. 20

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 4. MAJ 2011

PETER GARDE

har været et prima år, nærmest som mange –Detandre, men i år skal vi for første gang røre

Johs Huss trak sig tilbage som formand for Seniorafdelingen efter næsten 18 år på posten og modtog medlemmernes stående, taktfaste klapsalver for sin kæmpestore indsats gennem den lange formandsperiode.

KAMPVALG TIL BESTYRELSEN Generalforsamlingens dirigent Helge Rudal kvitterede også for den mangeårige indsats af Johs Huss: – Tak for de mange år, det har været de bedste i Seniorafdelingens historie, fastslog Helge Rudal, der ved det efterfølgende valg til bestyrelsen fik nok at bestille, idet der var seks kandidater til fem pladser, og så skulle der være kampvalg. Rudal havde dog forberedt sig på alle eventualiteter og havde derfor medbragt et ældre stilehæfte fra dengang, skolerne havde råd til at eje et overskud af den slags, der blev findelt til stemmesedler. Den skriftlige afstemning sammensatte følgende bestyrelse: Kjeld Dahl, Marcus Marcussen, Dorrit Ljungstrøm, Hanne Billing og Erik Koblauch. Bestyrelsen konstituerede herefter sig selv og valgte Marcus Marcussen til ny formand. Medlemmer af Seniorafdelingens faglige udvalg, der som forhandlingspartner har KLF’s bestyrelse, blev: Kjeld Dahl, Marcus Marcussen, Hanne Billing og Kirsten Staun. ■ pg

13139

GØR

D HAN

NYHED i-bog til iwb og pc

GRATIS! Køb grundbogen og få i-bogen gratis med*

SAMFUNDSFAG 8 – nyt og levende grundbogssystem til samfundsfag Kapitlerne i Samfundsfag 8 er inddelt, så der er sammenhæng og progression i stoffet. Bogen indeholder et bredt udvalg af forskellige kilder, og samfundsfaglige modeller formidles visuelt ved brug af infograﬁk. Hvert kapitel starter med en liste over de faglige begreber, som kapitlet omhandler, og følges op med involverende opgaver og spørgsmål til teksten. Samfundsfag 8 indeholder desuden praksisrelaterede gennemgange af samfundsfaglige metoder.

TRÆNGER I OGSÅ TIL NYE BØGER? – SLÅ TO FLUER MED ET SMÆK! Køb grundbogen og få i-bogen gratis med. Tilbuddet gælder indtil 30. juni 2011. Så bestil tilbuddet på www.gyldendal-uddannelse.dk

Samfundsfag 8 Grundbog: Lærerens resursebog: (Udkommer i maj) Samfundsfag 8. i-bog plus: (Udkommer i august)

kr. 189,kr. 499,kr. 378,-

*Tilbuddet gælder ved køb af et klassesæt på minimum 15 stk.

I Samfundsfag 8 møder eleverne metoden Globaliseringshjulet, som lægger op til evaluering og perspektivering af elevens opnåede viden. i-bogen indeholder i-klasser, som er videointerviews med relevante personer i samfundet. Bestil på www.gyldendal-uddannelse.dk eller på telefon 33 75 55 60

- veje til viden www.gyldendal-uddannelse.dk Tlf. 33 75 55 60

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 4. MAJ 2011

VIBEKE FRAENKEL, KONSULENT, KOLONIERNE

å Koloniernes weekend-kursus for kolonilærere på Hotel Frederiksdal var der med 86 deltagere stor tilslutning. Mange betragter den årligt tilbagevendende begivenhed som et godt forum for opdatering med hensyn til Koloniernes virksomhed, erfaringsudveksling og kollegialt samvær i smukke rammer. Den indbudte oplægsholder i år var overborgmester Frank Jensen, som indledningsvis slog fast, at det efter hans mening er meget vigtigt, at vi har et kvalificeret sommertilbud til de københavnske skolebørn. Udtalelsen høstede naturligvis bifald, da det ville være helt umuligt at drive sommerkoloni for så mange børn uden det kommunale tilskud, som vi hvert år modtager. Med det på plads gik Frank Jensen over til – både med varme og humor – at fortælle om sin egen opvækst i en landkommune i halvtredserne i det han selv benævnte som ’det gamle landbrugssamfund’. Skoletiden mindedes han mest 22

af alt som en tid, hvor han havde fået lov til at drømme og passe sig selv – ikke mindst fordi hans lærer var af den opfattelse, at lille Frank da var et meget venligt og høfligt menneske, men den skarpeste kniv i skuffen var han altså ikke, et skudsmål læreren desuden havde videreformidlet til hans forældre, som derfor heller ikke pressede på i akademisk retning. Hjemmet var politisk engageret med en far, der var socialdemokrat, og allerede som 14-årig blev han selv vækket politisk, med et senere medlemskab af DSU. Derfra gik det stærkt, over gymnasium til universitet, ministerpost og overborgmester med en enkelt afstikker til det private erhvervsliv. Moralen, som overborgmesteren selv understregede kraftigt er: ’Lad være med at dømme børn på forhånd.’ Næste dag var der orientering om Koloniernes økonomi, deltagerantallet, ombygninger, planer for fremtiden, og Koloniernes nye hjemmeside blev præsenteret. ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 4. MAJ 2011

MARATIN FOLDGAST

SØREN FREIESLEBEN

KURSUS FOR KOLONILÆRERE

Stærk stigning i ansøgere til sommerkoloniophold Kolonikontoret har i år ved tilmeldingsfristens udløb oplevet en stærk stigning i ansøgere til et ophold på Københavns Lærerforenings kolonier. Det er især de to første uger af sommerferien, der er eftertragtet, og her ser det ud til, at Kolonikontoret må afvise et par hundrede ansøgere. Om årsagen til det store pres siger Koloniernes forretningsfører Lars Fabricius: – Vi ved, at mange børn og forældre synes, at et koloniophold er et godt tilbud, så det er simpelthen et stærkt ønske. – Mange børn og unge vælger aktivt at være sammen med kammeraterne, fordi aktiviteterne på kolonien, de gode muligheder for strandliv og det sammenhold, der opstår, er svaret på deres sommerønsker. – Men koloniønskerne siger nok også noget om, at industriferien stadig er et eksisterende begreb. Man oplever jo også, at byen er næsten affolket i juli.

På grund af det store pres på feriens to først uger starter emnekolonierne som fx de populære dyrekolonier først inde i juli. Ved fristens udløb havde Kolonikontoret modtaget 5.050 ansøgninger – en stigning på 15 procent i forhold til året før. pg

*SXS )FFI *SVYT

/PEWWITVSNIOX % XVI HEKI JSV JYPH QYWMO % IX KVEXMW XMPFYH JSV EPPI OPEWWIV % FVSGLYVI SK XMPQIPHMRK YHWIRHIW XMP EPPI OSQQYRIRW JSPOIWOSPIV M YKI / &)2,%:27 /31192)7 197-/7/30) [ [ [ QYWMOWOSPIR OO HO KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 4. MAJ 2011

RÅDMANDSFOTO

Hæder fra Det Gastronomiske Akademi Det Gastronomiske Akademi satte fokus på den gode mad til børn ved årets diplomuddeling i begyndelsen af april. Tre københavnske kvinder blev hædret for deres indsats: leder af Københavns Skolehaver Camilla Friedrichsen, børne- og ungdomsborgmester Anne Vang og kokken Pernille Skjødt, sidstnævnte for at stå fadder til, være dygtig formidler og inspirator for EAT. I begrundelsen for hæderen til Camilla Friedrichsen hed det, at hun med ildhu og stædighed har genetaberet jordforbindelsen for byens børn ved at omskabe skolehaverne fra fritidsaktivitet til at blive en del af folkeskolernes virke, hvor eleverne får nærkontakt med fødevarers tilblivelse fra frø til høst, madlavning og kompostering. Camilla Friedrichsen modtog i efteråret Københavns Lærerforenings hæderspris ’Den Gyldne Pegepind’ for sin indsats. Som den første politiker fik Anne Vang Akademiets pris for ’at have politisk mod til at prioritere kvalitet i børnemaden i omsorg for byens børn i form af et kulinarisk attraktivt, ernæringsrigtigt og økologisk tilbud om fælles måltider.

Manuela Lærke arbejder med associationer som forberedelse til at lave raptekster, der skulle indgå i stor-rap på Sangens Dag på Rådhuspladsen.

lap, klap, tramp, tramp, bufbuf. Vi er i Tumlesalen på Rådmandsgades Skole. 5. klasse sidder i grupper, en i hvert hjørne, og samarbejder om en rytmesekvens, de skal vise for klassen. Forud er gået en samtale om venskab, uvenskab og trivsel. Alt er i spil – ikke mindst rytmestavene, som de har liggende foran sig. Der er også et A4 ark, hvor de har noteret noget, som de skal bruge, når de er kommet så tæt på essensen, at de kan komponere et rapnummer. Manuela Lærke, som blandt meget andet er sanger og komponist, leder eleverne gennem processen. Tanke, ord, rytme, musik og bevægelse går op i en højere enhed. Alle er med, alle har noget at byde på og byde ind med. Manuela kommer fra musikforeningen MusikrGodt. Den har i år søgt og fået bevilget en pose penge fra ’Huskunstnerordningen’ under Kunstrådet, DJBFA, Artisten og Eremias Fond til dette projekt MMIKS– det står for Musik, Mobning, Integration, Komposition og 24

Sang. Eleverne skal arbejde med trivsel i et musikalsk forum med vægt på sproget. Hvilke ord bruger vi? Hvordan, hvornår og hvorfor bruger vi dem? Og er der andre muligheder? Når dagen er omme, har klassen skabt sin egen rapkomposition, der kommer med i puljen af raptekster fra 20 andre skoler ved arrangementet på Rådhuspladsen på Sangens Dag, 15. april. Her kommer rapperne Clemens og Per Vers sammen med alle de skoleelever, der har været med i projektet, og rapper live og temmelig improviseret over et udvalg af de numre, som eleverne har leveret. Summen af tanker og tekster fra alle skolerne bliver et færdigt nummer ved de tre komponister Clemens, Per Vers og Manuela Lærke. Da jeg forlader Tumlesalen, har Manuela lige lanceret ordet associationsrække. Eleverne kommer med forslag til, hvad det kan være, og i løbet af ingen tid er de i fuld gang med at associere. ■ Ingelise Hallengren

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 4. MAJ 2011

KAARE SMITH

MMIKS & MUSIKrGODT

Modtagere af Det Gastronomiske Akademis hæderspris, Anne Vang og Camilla Friedrichsen (th).

KILDEVÆLDSFOTO

Thøger Birkeland En af de mere kendte lærerpersonligheder i det københavnske skolevæsen, Thøger Birkeland, døde 6. april, 89 år gammel. Thøger Birkeland var lærer på Husum Skole indtil han i 1979 trak sig tilbage. Hans karriere inden for børne- og ungdomsbøger overgår de fleste forfatteres i både bindtal og oplag. Thøger Birkeland fik udgivet 116 titler, hvoraf Krumme-bøgerne nok er de mest kendte, især da de blev til både julekalender på TV2 og film. I letlæsingsbøger som Møgunger og i de fleste øvrige titler viser den særlige humørfyldte og positive birkelandske stil sig. Den var i den socialrealistiske periode i 1970erne ikke i høj kurs, men i 80erne blev forfatteren igen mødt med betydelig anerkendelse ikke mindst på baggrund af filmatiseringerne af hans bøger. ”I øvrigt lægger jeg vægt på at se lidt humoristisk på det hele. Der skal være lys, luft og frem for alt farver i mine bøger”, sagde Thøger Birkeland i et interview i KK i anledning af 75-årsdagen – og tilføjede, at ”dengang (i 70erne) mente pressen, at kernefamilien var alt for idylliserende. Der manglede alle de revolutionære fanfarer, og der var ingen socialistiske løsninger”. Ikke desto mindre kom den også muntre ’Saftevandsmordet’ i autoriteters søgelys, da en psykolog i Sverige ville have den forbudt – der var jo tale mordplaner! Om sit lærerliv fremhævede Thøger Birkeland gårdvagterne: ”Gårdvagterne er en vigtig del af skolen, her lærer man børnene at kende. Og det med at kende børnene er det vigtigste”. pg

JORDEN RUNDT OG HJEM IGEN AF GYDDA LERCHE, KILDEVÆLDSSKOLEN

ildevældsskolens indskolingsafdeling stod på gloende pæle i ugen op til forårsrevyen ’Jorden rundt’. Turen gik på en spændende rejse rundt i verden – fra Danmark med fly til USA, hvor fem små venner shoppede, så på gadeoptrædende og rejste videre til Afrika for at se på vilde dyr, over Grækenland til Sverige, hvor vi sandelig traf Emil i snickerboden, og Grisepjok og lille Kat gav lyd fra sig, henover dansk hygge med fodbold og kanalrundfart i Nettobåde, til nytår i Kina og regndans i Botswana. Det endte som det skulle: Soldaten fik prinsessen, selv efter 9 års fravær, Kællingen og Kæppen fik samlet de 18 færøske øer, spaniernes brutale indtog i Mexico stod lyslevende for alle, og Frankrigs produktion af lækkerier er ingen mere i tvivl om. Salen svingede med, da der blev danset palæstinensisk, ligesom be-

gejstringen var til at føle på under sange, trommerytmer og klokkespil. Fortællere gjorde deres til, at alt blev forstået undervejs, og bag scenen gav 5. klasse en hånd med. Forestillingen sluttede af med en fejende finale, en til lejligheden digtet sang sunget af 2. og 3. klasserne. Samtlige 12 indskolingsklasser var på de skrå brædder i løbet af de to forestillinger. Først 0. og 1. klasserne og efter en pause 2. og 3. klasserne. Der var trængsel ved dørene og efterspørgsel på tiloversblevne billetter. Revyen er blevet til i samarbejde med fritidshjemmene og det er første gang, sådan et arrangement finder sted. Eleverne har været top engagerede fra først til sidst og talte allerede under afsminkning om, hvad de kunne tænke sig at vise ved næste års revy. Ja, og rygter omkring Kildevældssøen vil vide, at vi har endnu en tradition i indskolingsafdelingen. ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 4. MAJ 2011

PETER GARDE

TR-suppleant Rikke Andersen, Oehlenschlægersgades Skole, afleverer mikrofonen efter nogle kritiske kommentarer til DLF’s læsekampagne.

DET ORDINÆRE TR-MØDE e tillidsrepræsentanter, der var på cykel til det ordinære TR-møde, fik god motion i det hidsige stormvejr. Men også Charlottehaven sørgede for motion, da stedets helse-coach over middag beordrede alle op at stå, og så blev der hoppet og svinget med arme og ben med coach-pigen som frontløber og pædagogisk rollemodel. Ellers bød programmet på omfattende orientering om de aktuelle emner for alle lærere på de københavnske folkeskoler. NU EN DEL AF DLF Om status for sammenlægningen med DLF sagde KLF’s formand Jan Trojaborg, at der jo er tale om en glidende proces, hvor afstemningen om OK 11 var første større markering. Her var det ikke KLF’s bestyrelse, der anbefalede, men DLF’s hovedstyrelse, hvor KLF’s næst- og formand har fast sæde – indtil valget til hovedstyrelsen i november i år. Ved det valg er det alene stem26

metallet, der tæller. Derfor er det vigtigt, at alle københavnske lærere deltager i den elektroniske afstemning til november, for det har stor betydning for KLF, at vi sikrer os to og gerne tre pladser i hovedstyrelsen, for kun vi kender indgående de særlige københavnske forhold. Kun hver fjerde københavnske lærer afgave stemme ved OK-af-

PETER GARDE

stemningen, og den lave stemmeprocent må ikke gentage sig ved valget til hovedstyrelsen. Det tager kun et to minutter at gennemføre den elektroniske stemmeafgivning. Jan Trojaborg oplyste, at fire af vores ejendomme nu er overdraget til DLF, men indtil 2016 har KLF anvisningsret til ledige lejligheder. Vinni Hertz, KLF’s sekretariat, vejledte om, hvordan man tilmelder sig til DLF’s kurser – via dlf.org Der blev udtrykt bekymring over, at et stigende antal lærere på de københavnske skoler vægrer sig ved at melde sig ind i KLF. Det er en belastning for sammenholdet og betyder, at foreningen af økonomiske årsager må være mindre aktiv. Alle lærere, også ikke-medlemmer, nyder godt af de resultater, foreningen opnår, både løn- og arbejdsmæssigt. Og der er nok at kæmpe for i disse år. Andre emner ved TR-mødet var meropgaver i forbindelse med byggeri, specialreform og inklusion, skolesammenlægninger, faglighedsudvalg, skoleårets planlægning, ansættelsesbreve, lønaftaler, budget, læseprojekt og KLF’s kommunikationsstrategi. ■ pg

TR-suppleant Lykke Andersen (tv) og TR Gitte Nielsen, Holbergskolen.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 4. MAJ 2011

BESTYRELSESMØDE AF JAN MASLAK

Møde 28. februar 2011 BUF-BUDGET 2012

Lars Sørensen, der er medlem af Budgetarbejdsgruppen, fremlagde en række fokusområder til drøftelse med politikerne: skolernes økonomi/det økonomiske råderum, overvejelser omkring nye økonomimodeller/tildelingskriterier, manglende centrale støtteforanstaltninger i forhold til skolernes arbejde med pædagogisk udvikling, tosprogede elever, specialreform/analyse af specialområdet, dialogen om udviklingen af skoleområdet fx skolesammenlægningerne på Amager). VI LÆSER FOR LIVET

Projektet er primært rettet mod mellemtrin og udskoling. En række konkrete tiltag blev oplistet: Formidling af viden om faglig læsning og skrivning, etablering af hjemmeside (www.vilæserforlivet. dk), målrettet materiale til lærerne materiale til forældre, kurser/konferencer for læsevejledere/læsekonsulenter, kontakt til lærebogsforlag, tilbud om oplægsholdere på temadage, samt iværksættelse af eksemplariske projekter på 3-5 skoler. NY SU-ORGANISATION

BUFs Forslag om ny samarbejdsudvalgsorganisation var bilagt med KLF’s høringssvar. Foreningen tilslutter sig forslaget, der fortsætter eksisterende strukturer og opretter en række nye samarbejdsudvalg i forbindelse med BUF’s nye struktur. Dog har KLF svært ved at se, hvad Område-afdelingsudvalget skal beskæftige sig med. Område-

lederens kompetence synes ret ubeskrevet og uden medfølgende økonomi. Det eksisterende ASU i området og SU på skoler/institutioner fortsætter uændret, så hvorfor ændre på deres betegnelser. Der er jo ikke tale om nydannelser. Endelig skal der ske en sproglig afklaring af, hvad ordet ’område’ dækker, da det jo også er det ny navn for ’distrikterne’. BUF har som noget forholdsmæssigt nyt problemer med indenadslæsningen to steder. Vi foreslår ændringer i formuleringen på side 3. Bestyrelsen tiltrådte høringssvaret. SAMARBEJDE TR OG AMR

Der forelå en indstilling vedr. samarbejdet mellem skolernes tillidsrepræsentant/suppleant og arbejdsmiljørepræsentant. I den forbindelse har fagligt udvalg anbefalet TR’erne i distrikterne at afholde et distriktsmøde med deltagelse af skolernes arbejdsmiljørepræsentanter en gang årligt inden fag- og opgavefordelingen. Til inspiration har bestyrelsen udarbejdet forslag til punkter på dagsordenen for et sådant fælles møde. Se TR-udsendelse nr. 50.

en time hvert år. Borgmester Anne Vangs svar på henvendelsen fra Tegnelærerforeningen opfattes som intetsigende. De praktiskmusiske fag udgør en egen hovedgruppe i fagrækken. Den ser ud til at blive stedmoderligt behandlet, selv om alle fremhæver vigtigheden af den dimension i skolen. BESPARELSER ER IKKE INKLUSION

Under meddelelser lå en artikel med denne overskrift. Spørgsmålet fra LFS konferencen om emnet med politikerhøring, jf. KLF’s konference om samme emne tidligere på sæsonen, er: Er inklusionsprojektet med specialreformen i Københavns Kommune pæne ord for et spareprojekt? Langt de fleste af dem, der arbejder med børn, både i specialtilbud og almentilbud, frygter i hvert fald, at spareprojekt er præcis, hvad det bliver. ■

Få nyheder, opdateringer og relevante informationer

FØLGEGRUPPE PÅ FAMILIEKURSERNE

fra KLF på SMS

Familiekurserne er blevet reorganiseret og inviterer KLF med i følgegruppen. Anne Lindegård og Ane Lykkegaard deltager. Se i øvrigt www.fkk.kk.dk.

SEND ’KLF’ TIL 1231 * Det koster normal SMS-takst at tilmelde sig. Herefter er det gratis. Ønsker du at afmelde

TEGNELÆRERFORENINGEN

En bekymrende henvendelse fra Tegnelærerforeningen var tilgået bestyrelsen. Det drejer sig om beskæringen af faget Billedkunst i det vejledende timetal. To år i træk er faget blevet beskåret med

dig SMS-tjenesten? Send ’KLF STOP’ til 1231 Det koster normal SMS-takst at afmelde sig tjenesten.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 4. MAJ 2011

FAGLIG KOMMENTAR

MARTIN FOLDGAST

HOMOSOCIALITET SOM TRUSSEL 30.

marts var der traditionen tro indkaldt til møde mellem kommunens borgmestre, tillidsrepræsentanter og ledere – mødet, hvor det politiske niveau i Københavns Kommune lytter til sine medarbejdere. Og det lyder godt, når Frank Jensen bekendtgør, at man vil lytte til ’eksperterne’ – altså dem på gulvet. Kunne man forestille sig, at det kunne være til fordel for børne- ungeområdet, at der i forvaltningen til dagligt var en håndfuld af disse ’eksperter’? Der er desværre en larmende mangel på ’professionelle’ i direktion og forvaltning. Akademikere ansætter akademikere, en adfærd som vel i sin rene form udspringer af angst, men homosocialitet er i denne forbindelse en trussel mod redelig forvaltning, al respekt for AC’er og deres faglighed, men de kender ikke skoleområdet. Det er en national tendens, at den stramme økonomi og den styringsmæssige kompleksitet forleder kommunalpolitikere til at sætte deres lid til styringseksperter. Men måske bliver verden ikke mindre kompleks, fordi den sættes ind i et projektdiagram. Jeg tror, at der er brug for professionelle, der som drengen i eventyret kan hive tingene ned, hvor de hører hjemme – ’han har jo slet ikke noget tøj på’ eller ’får vi bedre skoler af endnu et nyt organisationsdiagram?’ Københavns Kommune er overadministreret, det er en gammel nyhed, måske kunne en lidt mindre akademisk tilgang til opgaveløsningen indeholde et besparelsespotentiale? Et helt nyt forvaltningsprojekt, der nærmest har pragmatisk karakter, er ’administrationsplanprojektet’ – et projekt på tværs af alle syv forvaltninger, der kort fortalt, er en ’proceskortlægning’ som skal generere et samlet overblik over kommunens administration, hvilket vel ikke er nogen dårlig ide! Med projektet ønsker man ’at frigøre ressourcer fra

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 4. MAJ 2011

AKA DEM ISK STYRIN G

Med akademisk organisationstalent tramper styringseksperter på de fagfolk, der har forstand på det område, djøffere bliver sat til at administrere. administration til serviceydelser til borgerne’ (super idé), og man vil undgå, ’at opfinde den dybe tallerken hver for sig’ (også super idé!). I mit stille sind, krydser jeg fingre for, at projektet i hænderne på de forkerte ikke ender med en uoverskuelig mængde af nye organisationsdiagrammer og andre spidsfindigheder, der hverken vil påvirke virkeligheden eller børnenes hverdag. ■

JESPER FASTERHOLT

AF KIRSTEN SØRENSEN, MEDLEM AF KLF’S BESTYRELSE

OM KK KØBENHAVNS LÆRERFORENING Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85 E-mail: klf@klf-net.dk Hjemmeside: www.klf-net.dk

Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-torsdag: kl. 10-15, fredag: kl. 10-14 Sekretariatschef: Ivan Jespersen Konsulenter: Lene Andersen, Vinni Hertz, Bente Grønbæk Bruun, Anne Lindegård og Henning Søby LÆRERNES A-KASSE Kontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18 Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger. Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS KOLONIER Kontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76 E-mail: kolonierne@kolonierne.dk Hjemmeside: www.kolonierne.dk Kontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15 Forretningsfører: Lars Fabricius, tlf: 35 26 66 13 Konsulent: Vibeke Fraenkel, tlf: 32 54 78 28 Konsulent: Søren Freiesleben, tlf: 38 28 47 87

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS BESTYRELSE Formand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, e-mail: jt@dlf.org Næstformand: Ole Hein Christensen, Galgebakken Sønder 9 16A, 2620 Albertslund, tlf: 43 64 95 31, e-mail: olch@dlf.org Jamal Bakhteyar, Snorresgade 8, st.th, 2300 S, tlf: 28 72 22 84, e-mail: jaba.stp@ci.kk.dk Ane Lykkegaard, Norgesgade 52, 4. tv., 2300 S, tlf: 32 57 10 65, e-mail: anelykkegaard@mail.dk Jan Maslak, Vodroffsvej 50 A, 1900 Frb. C, tlf: 38 11 37 30, e-mail: mas.vns@ci.kk.dk Jane Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09, e-mail: jane@pilegaard.it Kirsten Wahlberg Sørensen, Ved Bellahøj 13 B, 4. tv, 2700 Brønshøj, tlf: 38 60 14 92, e-mail: ks.vas@ci.kk.dk Lars Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 38 28 22 17, e-mail: ls.sir@ci.kk.dk Inge Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81, e-mail: inge@ullestad.dk

UDGIVELSESPLAN 2011

KK 9: 18. maj/uge 20 sidste frist: 6. maj KK 10: 1. juni/uge 22 sidste frist: 20. maj (!) KK 11: 15. juni/uge 24 sidste frist: 3. juni KK 12: 24. august/uge 34 sidste frist: 12. august KK 13: 7. september/uge 36 sidste frist: 26. august KK 14: 21. september/uge 38 sidste frist: 9. september KK 15: 5. oktober/uge 40 sidste frist: 23. september KK 16: 26. oktober/uge43 sidste frist: 14. oktober KK 17: 9. november/uge45 sidste frist: 28. oktober KK 18: 23. november/uge 47 sidste frist: 11. november KK 19: 7. december/uge49 sidste frist: 25. november ANNONCER Materialet skal være redaktionen på Frydendalsvej 20 i hænde senest 10 dage før pågældende nummer udkommer (mandag kl. 12). ANNONCEFORMATER OG PRISER I 2011 (EX. MOMS)

Bredde x højde: 1 side 149 x 215 mm: 3.629 kr. 1/2 side 149 x 107 mm: 1.986 kr. 1 spalte 047 x 215 mm: 1.555 kr. 2 spalter 098 x 215 mm: 2.443 kr. 1/2 spalte 47 x 107 mm: 872 kr. 2/2 spalter 098 x 107 mm: 1.555 kr. Bagside 098 x 215 mm: 2.443 kr. Mm-pris: 13,25 kr. 1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr. Ved samlet bestilling af 5 annoncer: 15%.

ABONNEMENT 2011

400 kr. inkl. moms.

Kristendom · 9. klasse

Tror du det? Et nyt og anderledes system til kristendomskundskab t Faglig læsning t Forforståelse

Er Matadormix kosher? Hvad betyder det, at noget er helligt? Hvorfor synes mange, at det er provokerende at forme Jesus af chokolade eller at tegne Muhammeds ansigt? Og er Matadormix kosher? Tror du det? giver eleverne viden om religionernes mang foldighed – og undervejs har de mulighed for selv at tage stilling til, hvordan de opfatter verden. Lærervejledning - klar til skolestart 2011.

Forfattere: Religionshistorikerne Mikael Rothstein, Annika Hvithamar og Morten Warmind.

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

Maskinel magasinpost Id nr. 42142 MMP Al henvendelse til: Københavns Kommuneskole, Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

(15933) KK8-2011

t Evaluering