Kk 08 2013 by Københavns Lærerforening

KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 18. SEPTEMBER 2013

Cooking Kids fra otte skoler dystede i hjemkundskabsfærdigheder i Københavns Madhus – en af disciplinerne var fremstilling af pasta.

Indhold 02 Cooking Kids i Københavns Madhus Otte skoler konkurrerer i kokkekunst 04 Niveaudeling i matematikforsøg Store fremskridt for både de stærkeste og de svageste

11 Ordinær generalforsamling

’Nu kan jeg endelig forstå det, jeg skal lave’, sagde en af lærer Thomas Jakobsens elever, da han kom på matematikhold med de svageste elever.

Husk danseskoene Dagsorden Foreløbigt driftsbudget for 2014 Praktiske forhold Indledning Formandens skriftlige beretning KLF’s årsregnskab 2011 Koloniernes årsregnskab 2011 niels-vilhelm søe

11 12 14 15 16 17 28 29

peter garde

08 Folkeskolereform og lærernes arbejdstid BUF-direktør Else Sommer tegner nogle linjer af den kommende skole

32 Debat 40 Faglig kommentar Det grænseløse arbejde?

KK Københavns Kommuneskole udgives af Københavns Lærerforening med 10 numre årligt. Expedition: Dorthe Rasmussen, tlf: 33 22 33 22 KK’s mail kk@kk-klf.dk KK’s redaktion Peter Garde, ansv. redaktør Frydendalsvej 20 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 31 41 39 Mobil: 40 34 77 22 Forside Foto: Peter Garde Layout Peter Garde

Webredaktør af digitale medier og videoproduktion Jan Klint Poulsen Mobil: 51 94 03 46 Janklintpoulsen@gmail.com Hjemmeside: klfnet.dk facebook.com/klfnet Annoncer KK Peter Garde tlf: 33 31 41 39 kk@kk-klf.dk Annonceformater og prisliste findes bagest i bladet. Tryk Elbo Grafisk A/S Essen 22, 6000 Kolding

Københavns Lærerforening inviterer alle medlemmer ud på dansegulvet efter generalforsamlingen.

Oplag 4.892 Kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol ISSN 0023-253x

Deadline til KK Sidste frist for indlevering af mindre annoncer og kort rubrikstof er mandag kl. 12, ni dage før udgivelsesdagen. Deadline for artikler, længere indlæg og større annoncer er senest fredag kl. 12, tolv dage før udgivelsesdagen.

Stof til KK Manuskripter bedes fremsendt på mail: kk@kk-klf.dk Artikler i KK dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller KLF´s synspunkter. Brevpost sendes til Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C. Afleveret til postvæsenet: 16. september Næste nummer KK 9 udkommer 30. oktober Deadline KK 9 er fredag 18. oktober, se ovenfor

leder

Efterår med mange usikkerheder

D KK nr. 8 18. SEPTEMBER 2013 106. årganG

et havde vi ikke lige set komme, som det hedder, når virkeligheden overhaler fantasien – Anne Vangs meddelelse i august, at hun agtede at stoppe som borgmester pr. 1. september, fordi hun skulle være direktør ved de merkantile uddannelser på Niels Brock. Som kun 26 årig og nyuddannet cand. scient.pol. blev hun børne- og ungdomsborgmester i 2009 efter i fire år at have været politisk ordfører for Socialdemokraterne i Borgerrepræsentationen. Fra mange sider, også fra Københavns Lærerforening, har der lydt anerkendende ord om den afgåede borgmesters virke. Flittig, kompetent og troværdig er ord, der går igen i omtalerne, og fra organisationerne har der været stor tilfredshed med den afgåede borgmesters vilje til dialog og samarbejde. Anne Vang har ved nogle lejligheder distanceret sig fra partiets hovedlinje. Under lockouten i foråret brød hun KL’s skandaløse og negative omtale af lærerne og deres arbejdsindsats og satte i stedet ind med oprigtig ros og anerkendelse. I den sidste ende forsvarede hun dog både lovindgreb og reform. Efter Socialdemokraternes rutschetur i meningsmålingerne kan den eftertragtede post som børne- og ungdomsborgmester komme i fare efter valget. Udsigten til sådan et forløb har måske været medvirkende til, at Anne Vang for en periode har valgt at træde ud af politik, men få vil nok blive lige så overraskede, når hun igen står på den politiske scene, som da hun meldte sin afgang. Også vi vil hellere sige på gensyn end farvel. I perioden hen over kommunalvalget i november indtil 31. december overtager den mangeårige skolepolitiker og socialdemokrat, Jesper Christensen, borgmesterposten. Om det så bliver ham eller en anden, der bliver skolernes og børneinstitutionernes politiske chef de kommende fire år, afgøres først efter kommunalvalget 19. november.

Jesper Christensen vil være bekendt for mange KK-læsere for hans BR-kommentarer i bladet og som mangeårigt medlem af Børne- og Ungdomsudvalget. Han er opvokset i Tingbjerg, gik på Gavlhus Skole, der blev nedlagt i 1982, og videreført som Tingbjerg Skole. Hans politiske arbejde startede i skolen, hvor han fra 7. til 10. klasse var formand for elevrådet. Jesper Christensen bor stadig i Tingbjerg og arbejder politisk for, at den bydel, der i hans barndom blev kendt som arkitektonisk og byplanmæssigt unik og socialt fremsynet, må genvinde sin storhed. Den ny børne- og ungdomsborgmester træder til på et vanskeligt tidspunkt. Der er kun to måneder til kommunalvalget, og hvad angår folkeskolernes fremtidige indretning efter lovindgrebet og reformen starter han ligesom os andre på noget nær bar bund. De mange emner, der skal drøftes mellem Københavns Lærerforening og BUF i den kommende tid, vil trække ud, fordi først efter valget ved vi, om der kommer en tredje person ind som børne- og ungdomsborgmester inden for et halvt år. En anden mærkedag i den kommende periode er KLF’s ordinære generalforsamling fredag 4. oktober. Vi håber, at mange medlemmer vil følge forårets trend med massivt fremmøde til et fælles arrangement – denne gang også i Korsgadehallen, der blev landskendt under lockouten. Det er ved den lejlighed, at medlemmerne kan møde op og diskutere det forløbne års arbejde og begivenheder i foreningen. På side 1127 i dette KK kan du læse formandens og bestyrelsens beretning om året. Det er både dagen til at evaluere og se fremad – tillige en festdag, hvor du og dine kolleger kan være sammen med hinanden og os andre. Efter generalforsamlingen er der middag, underholdning og dans til et fedt band. Det plejer at blive rigtig sjovt – husk danseskoene! pg

Cooking Kids’ kokkekonkurrence Otte københavnske folkeskoleklasser dystede i Københavns Madhus i fire maddiscipliner om at blive Cooking Kids 2013. Tekst og foto: Peter Garde

er var højt humør, stor koncentration, intens arbejdsstemning og forløsende jubel i de små køkkener i Københavns Madhus’ gård, da elever fra 5.-6. klasser på otte københavnske folkeskoler mødtes til konkurrence om at blive Cooking Kids 2013. Hvert kokkehold bestod af seks elever, der dystede i fremstilling af fire små retter. De seks kokkespirer bar hvide forklæder og kokkehuer med fint designet Cooking Kids-logo – hver skole sin farve. Duge og plancher var også elegant udsmykket af nyuddannede fra Designskolen. Råvarerne var naturligvis økologiske og bæredygtigt fremstillet, og hele arrangementet emmede af faglig omtanke, pædagogisk indsigt, detaljeret tilrettelæggelse og vilje til, at det her skulle være sjovt, fagligt og festligt. Og det blev det.

Rejer, koldskål, pasta, majs

Alle skoler var inviteret til at deltage, og de blev udvalgt efter først til mølle. Cooking Kids konkurrencen var led i en uge med ’Copenhagen Cooking’ med mange arrangementer over hele byen.

De fire discipliner var på forhånd fastlagt, men der var også forskellige valgfri ingredienser, så hvert hold kunne præge deres retter – seks portioner af hver ret: 1: Rejemad, eleverne skulle vælge det rette brød, røre mayonnaise fra bunden, pille rejer, smage til og anrette værket. 2: Røre gammeldags koldskål og mixe lækkert drys af flere valgmuligheder. 3: Af en frisklavet pastadej rulle en tynd plade på pastamaskinen, skære den ud til båndpasta og koge al dente. Dertil en frisk pesto med krydderurter, nødder og parmesanost. 4: Majs-chip-snack med friske majs og desuden skrælle og koge majs og servere dem med hjemmerystet smør krydret efter eget ønske.

Samarbejde, håndværk, smag

Formålet med ’Cooking Kids’ er at udvikle børns madkundskaber, spisevaner og madkultur – og det skal være sjovt.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 18. SEPTEMBER 2013

Kokke og de godt 200 fremmødte satte gang i hver disciplin ved at fede spændingen op og tælle fra ti til nul og ’go’, og så havde holdene 25 minutter til hver ret. – Ta’ det roligt, find ud af, hvad I skal, lød det beroligende fra Madhusets pædagogiske vejledere, der gav holdene diskret nærvær, hvis det trak op til panik. Når stop-signalet lød, satte de fire dommere tænderne i mesterværkerne. De resterende små værker forsvandt helt af

sig selv, og i de fem minutters pause mellem disciplinerne gjaldede det fra heppekor. Et par skoler medbragte vist cheerleaders for at booste præstationerne. Under konkurrencen holdt de fire dommere, én i hver disciplin, øje med holdenes arbejde, der blev bedømt ud fra tre kriterier: samarbejde, håndværk og smag. Håndværket havde en fremtrædende plads, og der var absolut ingen elektriske køkkenmaskiner at se. Nej, her foregik det med hjulpisker, morter, rivejern, køkkenknive, hænder og deres ti fingre. For de elever, der ikke lavede mad, var der andre aktiviteter, blandt andet forestod to pædagogiske kokke, Signe og Sune, motionskonkurrencer, der havde stor tilslutning: dans en agurk, mime en kartoffel og rulle som et æble til jovial højtalermusik af Ole Erling – sjov idé.

Alle holdene viste stor motivation og arbejdsglæde. Ingen efterlyste elektriske køkkenmaskiner – det var sjovt at lave noget selv.

EAT og madskoler har stor betydning Efter hver disciplin fik holdene for at gøde motivationen points på en stor tavle for samarbejde og håndværk, og til sidst voterede de fire dommere om smagen – den sidste og afgørende parameter. Dommere var Bo Jacobsen, kok, Katrine Klinken, kogebogsforfatter og madskribent, Martin Guf Becker, kok i Go’morgen Danmark og Michelin-restauratør Anita Klemensen. Nu nærmede tre hektiske timer deres afslutning, og overborgmester Frank Jensen mødte op for at hædre vinderne og overrække præmier. Årets Cooking Kids blev kokkene fra Tove Ditlevsens Skole, ifølge Bo Jacobsen var det vist mayonnaisen, der gjorde det, nummer to blev Guldberg Skole, og på tredjepladsen kom Tingbjerg Skole. De øvrige deltagere var Rådmandsgade, Grøndalsvænget, Peder Lykke, Heiberg og Oehlenschlægersgade. Overborgmesteren glædede sig over arrangementet, der falder helt i tråd med kommunens indsats for god mad i skolerne: – I dag har vi set børnenes glæde ved at lave mad. Meget af det faglige, vi arbejder med i skolen, kan inddrages her, for der er også en praktisk vej til at forstå fagene, og her spiller madskolerne en rolle. Vi arbejder også på, at alle københavnske børn med ’EAT’ skal have et godt måltid hver dag, sagde overborgmester Frank Jensen. ■

I alle arbejdsgange blev der lagt vægt på håndværket. Fremstilling af pesto foregik med morter, rivejern og køkkenkniv.

Kok Bo Jacobsen forklarede om smagens fine nuancer, og overborgmester Frank Jensen uddelte præmier og roste deltagerne.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 18. SEPTEMBER 2013

Niveaudeling er vejen Med stamklassen som base har niveaudelte hold to timer om ugen i fire måneder givet både toppen og bunden et mægtigt løft fagligt og socialt.

Tekst og foto: Peter Garde

ndervisningsministeriet udbød sidste år forsøg med tolærerordninger, som tre 6. klasser på Gerbrandskolen og deres matematiklærere deltog i. Faget var altså matematik, hvor der var betydelig faglig spredning blandt eleverne. Forsøget indeholdt tre forskellige muligheder for tolærerordninger: 1: enten en ekstra lærer i klassen i mindst 10,5 lektioner om ugen, 2: eller en ikke-læreruddannet ressourceperson med i klassen i mindst 14,5 lektioner om ugen, 3: eller en faglig vejleder med særlig ekspertice til at rådgive ca. 2,5 timer/uge.

– Vi fik tildelt en faglig vejleder, og vi havde en idé om, at vi gerne ville lave noget med holddeling i matematik, for når vi var tre 6. klasser, der skulle være med i forsøget, så kunne vi jo prøve at dele eleverne på tre niveauer, fortæller matematiklærer Thomas Køier Jakobsen på Gerbrandskolen. Projektet blev startet, fordi undervisningsminister Christine Antorini ville afprøve og undersøge forskellige variationer af en tolærerordning og se, hvad der fungerer bedst og giver de bedste resultater – altså en lærer mere, en ressourceperson eller en faglig vejleder. Forsøget blev afsluttet i forsommeren, og der er pt. et evalueringsarbejde i gang.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 18. SEPTEMBER 2013

Forsøget har kørt to timer om ugen i fire måneder, og sideløbende har der været den almindelige undervisning i de tre stamklasser i de øvrige timer.

Lettelse og motivation på holdet Lærerne valgte at dele eleverne i de tre 6. klasser op efter en test, der beskrev deres basale færdigheder i matematik. Derefter blev de delt på tværs af klasser i tre hold ud fra deres faglige niveau. – Jeg fik holdet med de fagligt svageste elever. Her var der både elever fra min egen klasse og fra de to andre. – Det, jeg oplevede med mine egne elever var, at de følte, at de blev respekteret for det niveau, de havde, og de bed mærke i, at undervisningen blev tilrettelagt for dem og i et tempo, der passede dem. Jeg blev faktisk mødt med en entusiasme, som jeg ikke havde set tidligere, beretter Thomas og citerer en af drengene: ’Nu kan jeg endelig forstå det, jeg skal lave og føle, at jeg er god til matematik. Nu lærer jeg det, jeg ikke har lært før.’

Eleverne udtrykte anerkendelse – Det og lignende udsagn fra eleverne har været drivkraft for os lærere. Vi har set nogle elever, der virkelig har haft svært ved nogle af de basale færdigheder, altså plus og minus, gange og dividere, fortæller Thomas, der mange gange har stået og forklaret og sat sig med den enkelte elev, uden at der kom ret meget ud af det. – Men det at rammerne blev ændret, og eleverne kom ind i en sammenhæng, hvor de var mange elever med nogenlunde de samme udfordringer, gjorde, at de følte, at, okay, nu skal vi lære det her sammen. I 6. klasse har de en ret god selverkendelse. – Det var, som om de anerkendte, at skolen ville gøre noget særligt for dem. De tog også mere aktivt del i undervisningen – i modsætning til i stamklassen, hvor de havde det med at stå af efter to minutter, når det blev lidt svært. De holdt simpelthen op med at spørge og følte sig presset af de dygtigere elever, der somme tider blev irriterede og utålmodige, hvis det gik for langsomt. – Men på holdet så de deres kammerater knokle med det samme, og det var ik-

ke irriterende, når de bad om hjælp – det var faktisk godt, for de andre fik også noget ud af at få det forklaret en gang til. Hele rytmen i undervisningen blev ikke afbrudt – det var rytmen.

Er niveaudeling snarere eksklusion? Det I laver her, er det ikke det modsatte af inklusion, for I udskiller de svage på deres eget hold og det samme med de dygtige? – Man kan sige, at vi udskiller dem i den periode, hvor de har holddeling, men vi giver dem redskaber, så de bagefter kan være med i deres normale timer i klassen. Og det, vi oplever i stamklassen nu er, at nogle af de tidligere svage elever har haft nogle succesoplevelse i de holddelte timer. De har rejst sig. – Jeg har fx en dreng, lad os kalde ham Kristian, der har en del problemer i sit bagland, han har svært ved at koncentrere sig i timerne. Han oplevede pludselig i holdtimerne, at han kunne finde ud af en masse matematik. Det kunne han, fordi vi laver matemmatik på ipad’en, der i hans tilfælde skabte stor motivation. – Så snart eleverne er færdige med deres opgaver, giver ipad’en svar på, hvad der er rigtigt eller forkert. Og Kristian opdagede pludselig, at han fik pokkers mange positive svar. Han klarede sig godt på det niveau, der passede til ham, og det var en succesoplevelse for ham. – Succen’en tog han med over i stamklassen, hvor han udmærket kunne sidde og arbejde sammen med de dygtige. Og hvis der var én, der sagde, at ’jeg har glemt, hvordan man dividerer i hånden’, så trådte Kristian til, for han havde det i frisk erindring. Nu havde han de basale færdigheder og var pludselig den, der kunne hjælpe andre. – Gennem de tre måneder, forsøget varede, var der fagligt og socialt sket en stor ændring i elevgruppen. De dygtige i klassen respekterede den forandring og forbedring, der var sket for Kristian og de andre. – Hvor der før var en tendens til, at de dygtige trak sig i forhold til de svage, når der var gruppearbejde, så kunne de nu se, at der var styrker at hente forskellige steder, var Thomas’ erfaring.

Forståelse for egen læring Thomas Jakobsen understreger med henvisning til spørgsmålet om inkludering eller det modsatte, at eleverne på det svage hold altså godt kunne regne ud, at de var placeret dér, fordi de var fagligt svage: – Jeg tror ikke, det gav dem traumer, og der gik kun ti minutter, før de opdagede, at de var med på holdet her, fordi det gav dem mulighed for at lære noget, de ikke havde kunnet lære før. – De tog det i den grad positivt op og følte, at de fik noget, og at de rykkede sig. Det har været så fedt at opleve, siger Thomas, der har gjort meget ud af at synliggøre fremskridtene for eleverne. – For at evaluere, men også for at sikre dokumentation har vi lavet de nationale test. De beskriver de enkelte elevers svarniveauer på en skala fra 0 til 100. Fra første test til næste test fire måneder senere gik min klasse fra at have 36 til at have 63 i gennemsnit, og samme tendens gjorde sig gældende i de andre stamklasser. – Da de lavede testene forleden dag, var de meget koncentrerede og opsatte, og da de fik resultaterne, var det som juleaften – de jublede. De er gået fra at være langt under til at være pænt over gennemsnittet i de nationale test. – Deres problem var alene, at de startede lavt, men når de fik lov at starte der,

Matematiklærer Thomas Køier Jakobsen: ”Alle eleverne har en ipad. Når vi arbejder med opgaver på ipad’en, er det en stor tilfredsstillelse for dem, at de får svar med det samme.”

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 18. SEPTEMBER 2013

hvor de var, blev de ambitiøse og ansvarlige. Og mit problembarn Kristian gik fra at have 1 i første test, hvor han var aldeles umotiveret og ligeglad til at have 83 nu anden gang. Hvordan er det gået de allerdygtigste på deres hold? – I min egen klasse har jeg nogle elever, der er rigtig dygtige. Tre af dem har lige scoret 100, 98 og 96 i de nationale test. – De dygtigste oplevede i perioden med holddeling, at de fik noget undervisning, der i høj grad udfordrede dem. De lavede ligninger med parenteser, potenser i ligninger og alle mulige emner, vi ikke har arbejdet med før. De blev virkelig udfordret.

De lærer at lære på egen hånd Thomas og de to andre lærere bruger matematikfessor.dk meget – et materiale, der ligger på nettet. – Vi bruger matematikfessor.dk på skolen, og vi giver lektier i det. Når eleverne arbejder med det, kan de aktivere små videoer, der viser og forklarer, hvordan opgaver skal løses. Der er altså hele tiden mulighed for at hente instruktion og hjælp inde i materialet. – De tre meget dygtige elever har selv lært sig nyt stof. Når de kommer til en opgave, de ikke kan finde ud af, går de ind og ser filmen med instruktioner. I matematikfessor.dk er der blandt andet et sæt, der hedder færdighedsregning i 9. klasse. Det er de tre elever nu gået i gang med, og de går altså kun i sjette. – I løbet af tyve opgaver lavede de forleden to-tre fejl. De har altså fået et redskab til at komme videre. Den færdighed og det engagement har de med fra niveauholdet, så de kan rykke sig yderligere.

pine, hvordan vi skal undervisningsdifferentiere. – Alt hvad der er nyt stof og paropgaver, hvor de sidder to og to sammen eller fire i en gruppe, det laver vi i de almindelige timer i stamklassen. Her lægger vi vægt på samarbejde, for vi er godt klar over, at det kan være et svagt punkt for de dygtigste. – Det har vi tidligere haft svært ved at få til at fungere, men det kan vi nu, fordi de svage har gjort så store fremskridt, at forskellen på de to er betydelig mindre. De kan godt arbejde sammen. – De dygtigste har ofte den særlige udfordring, at de skal lære at formulere, hvordan de finder frem til resultaterne, og det har de lejlighed til at træne her. – Vi har naturligvis efterlevet reglen om, at der kun må undervises holddelt i 50 procent af tiden, og jeg mener bestemt, vi skal have en grænse af hensyn til klassens sociale fællesskab. – Tanken fremover er, at holddelingen skal laves ud fra et specifikt emne fx procentregning. Nogle er gode til noget og svagere til andet. – Jeg har fx en elev, der er genial til ligninger, men alt det andet, kan hun ikke. Ligninger foregår åbenbart på et abstraktionsniveau, hvor hun er som en fisk i vandet. Derfor måte hun knokle med de basale færdigheder på niveauholdet. Endelig har lærerne været glade for at have en faglig vejleder med hele vejen: – Det har været en kæmpe gevinst at have Mads med i projektet. Vi har haft en medspiller til noget af det, der interesserer os, og det har givet os lejlighed til at mødes om den undervisning, vi skulle tilrettelægge sammen. Vi har fået rammerne og et godt fagligt input udefra. ■

Undervisningsdifferentieringshovedpine De deltagende matematiklærere i forsøget på Gerbrandskolen var ud over Thomas Køier Jakobsen også Birgitte Borgen Marcussen og Jørgen Holmen Troest.

Hvordan går det så, når du har alle dine elever med trods alt betydelig faglig spredning sammen i stamklassen? – Så står jeg og mine to matematikkolleger i det dilemma, der fra starten gjorde, at vi lavede holddelingen. Spørgsmålet er jo det velkendte – hvordan vi får inkluderet både de dygtigste og de svageste. – Det er enhver lærers største hoved-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 18. SEPTEMBER 2013

Læs mere på hjemmesiden om matematikforsøget, den faglige vejleder og brug af ipad. Her finder du også en kommenteret liste over de it-programmer til matematik, som Thomas Køier Jakobsen har afprøvet: klfnet.dk

Den faglige vejleder Mads Erichsen var faglig vejleder i forsøget med niveaudelte hold i matematik på Gerbrandskolen. Vejledte han i matematik, i niveaudeling eller hvad?

Mads Erichsen, Sølvgades Skole, evalueringsvejleder og faglig vejleder i matematik.

Tekst og foto: Peter Garde

tid og lejlighed til at diskutere processen med eleverne. Alt det kunne teamet gå i dybden med på deres møder. De drøftelser var vejen til at udvikle undervisningen. – Vi kan alle sammen læne os tilbage og sige, at det fungerer fint. Hvis det er nok, så fungerer det jo. Men hvis vi vil udvikle os, bliver vi nødt til at satse på, at vi har nogle fagfolk, gerne udefra, at sparre med, for det kommer ikke af sig selv. Mads Erichsen mener ikke, at der for tiden er det store fokus på at forbedre undervisningen i forhold til det faglige, for det er især akt-indsats og klasseledelse, der er på dagsordenen. – Jeg kan som evalueringsvejleder hjælpe med at sætte mål, men ofte er det ikke det, man går i gang med først, når man som lærer skal prioritere sine arbejdsopgaver.

Alle skal bakke op

in hovedopgave i matematikforsøget på Gerbrandskolen var at fastholde fokus på målet, fastslår Mads Erichsen, der til daglig er dansk- og matematiklærer på Sølvgades Skole. Før forsøget begyndte, beskrev skoleledelsen, at intentionen var at øge fagligheden for alle eleverne i de tre 6. klasser, og det skulle ske gennem øget undervisningsdifferentiering. Mads skulle som vejleder samle de tre matematiklærere og være formidler for et fagligt teamsamarbejde. – Det var en pointe, at jeg ikke vejledte den enkelte lærer, men at jeg skulle understøtte et fagligt samarbejde. Jeg var med til at folde deres ønsker ud og finde ud af, hvad de præcis ville. Jeg lyttede og hjalp med at styre hen mod et fælles mål. – Rent fagligt er det jo ikke matematik, jeg skal vejlede i, for det kan de selv. Men vores møder bevirkede, at alle fik lyttet til hinanden. Når der er rammer og en ordstyrer, kommer der struktur på samtalen.

–

Fra daglig drift til udvikling Som sparringspartner for teamet spiller vejlederens egen undervisningserfaring også en rolle, og vejlederen havde bedre

Under forløbet på Gerbrandskolen blev lærerne stadigt mere selvkørende, og Mads Erichsen oplevede, at hans mission var lykkedes så godt, at han til sidst næsten følte sig overflødig. – Det var da en stor fornøjelse for mig at komme og være en ekstra ressource. Det var fantastisk at blive brugt og få lov til at udvikle – det er svært at få plads til i sin egen dagligdag. Det var da også sparring for mig, siger Mads og understreger, at forudsætningen for at sådan et projekt lykkes er, at alle lærerne bakker op, at ledelsen også gør det, og at den følger aktivt med. Rammerne for samarbejdet, der strakte sig over fire måneder, var på forhånd lagt af ledelsen, så de tre klasser havde alle matematik i de to første lektioner om onsdagen, og hver tirsdag eftermiddag kunne lærerne holde møde sammen. – Vi startede med at kaste alle mulige ideer på bordet til, hvordan vi kunne øge elevernes faglighed. Blandt dem var, at vi skulle udnytte et redskab som matematikfessor.dk, og at alle eleverne har en ipad. – Da elevernes faglige spænd strakte sig fra dem, der ikke havde styr på de fire regningsarter til dem, der løste ligninger, kom vi også til at tale niveaudeling, og derfor inddelte vi dem i tre hold. ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 18. SEPTEMBER 2013

Folkeskolereform og lærernes arbejdstid Forårets lov om arbejdstid og sommerens folkeskolereformudspil kommer til at forandre den københavnske folkeskole. Lovudkastet er netop nu i høring, og samtidig har vores politikere indledt dette års budgetforhandlinger for København. De store linjer er tegnet, men der udestår stadig mange konkrete beslutninger, før vi for alvor kan se, hvordan fremtidens skole og fritidstilbud kommer til at fungere i København. I den kommende tid er det derfor ekstra vigtigt med tæt dialog – både lokalt og på Rådhuset. Både om det vi ved og det, der endnu ikke er afgjort.

Af Else Sommer, direktør i Børne- og Ungdomsforvaltningen

oven om lærernes arbejdstid og folkeskolereformen skal implementeres samtidig, og det vil derfor af gode grunde være vanskeligt ude på skolerne at skelne mellem, hvilke forandringer der kommer fra den ene eller den anden lov. Alligevel er det sådan, at de to love har lidt forskellige liv i det politiske og forvaltningsmæssige system. Jeg vil nedenfor give en status over, hvor vi står på de forskellige områder, og hvilke planer der er for den kommende tid.

Lærernes arbejdstid I april 2013 vedtog Folketinget en ny lov om arbejdstid for lærerne. I forlængelse heraf besluttede Borgerrepræsentationen

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 18. SEPTEMBER 2013

23. maj 2013, at ”Børne- og Ungdomsforvaltningen pålægges at indlede en dialog med (…) de omfattende medarbejderes faglige organisationer om en aftale om arbejdsforholdene i folkeskolen. En aftale kan indeholde værnsregler, rammer for samarbejde og arbejdsmiljø i BUF og bygger videre på den ambitiøse MED-aftale.” Den 27. juni indledte vi det første af en række dialogmøder med henblik på at formulere et enighedspapir om blandt andet værnsregler. I dialogmøderne deltager repræsentanter for Københavns Lærerforening, Københavns Skolelederforening og forvaltningen. Der afholdes i alt seks temamøder med det formål at nå frem til en fælles forståelse omkring lærernes arbejdstid. Temaerne er: • Normperiode, registrering og planlægning • Arbejdstidens placering, herunder samlet arbejdstid • Tilstedeværelse på skolerne • Opgaveoversigten og væsentlige ændringer i indholdet eller omfanget af arbejdsopgaverne • Samarbejde med andre parter • Kompetenceudvikling Der vil naturligvis være forskel på parternes interesser og synspunkter, men vi arbejder alle for at sikre, at der skabes tryghed omkring den måde, vi implementerer loven om arbejdstid i København på. Vores ambition er at udarbejde et enighedspapir, som kan støtte forandringsprocesserne på de enkelte skoler.

Lærernes tilstedeværelse på skolerne og de fysiske rammer Den nye lov om arbejdstid for lærere indebærer, at arbejdstiden så vidt muligt skal foregå i dagtimerne og på hverdage, samt at den daglige arbejdstid så vidt muligt skal være samlet. I København har vi fuld gang i udbygningen og renoveringen af vores skoler, blandt andet på grund af det stigende børnetal. Der er dog fortsat stadig store forskelle mellem skolerne, når det drejer sig om pladsforhold og faciliteter.

Der er også forskel på hvor meget lærerne allerede er til stede på de enkelte skoler. Det er derfor nødvendigt, at leder og lærere på de enkelte skoler er i dialog om, hvilke muligheder der er på den enkelte skole – både på kort sigt med små justeringer i bygningens udnyttelse og på længere sigt, hvis der gennemføres et egentligt anlægsarbejde. Derfor udsender vi medio september 2013 et brev til lederne, hvor vi opfordrer til dialog med lærerne om disse forhold. I forhold til budgetforhandlingerne 2014 har vi anbefalet at afsætte 44 millioner kroner til tilpasninger på kort sigt for perioden frem mod skoleåret 2014/15, samt at der frem mod sommeren 2014 udarbejdes en langsigtet anlægsplan i forhold til at etablere hensigtsmæssige rammer på alle skoler. Forvaltningen har indledt en dialog med Arbejdstilsynet om blandt andet bygningsreglement og arbejdsmiljøloven om de krav der stilles, når lærerne skal tilbringe længere tid på skolen, så vi kan sikre, at faciliteterne er i orden. Skolernes fysiske forhold er imidlertid meget forskellige, og realistisk set vil det tage længere tid at etablere de rette faciliteter på de skoler, der har brug for større anlægsmæssige udbygninger.

I juni måned blev der indgået en national politisk aftale om folkeskolereformen. Lovforslaget om folkeskolereformen blev sendt i høring 21. august 2013 med høringsfrist 18. september 2013. Loven forventes vedtaget medio oktober 2013. Målet med folkeskolereformen er, at elever gennem mere og bedre undervisning skal kunne det samme i 8. klasse, som de i dag kan i 9. klasse. Der er opstillet tre klare mål, som udviklingen skal måles på: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes

niels-vilhelm søe

Folkeskolereformen

I København vil folkeskolereformen blive implementeret i to faser. I fase ét, som træder i kraft 1. august 2014, øges skoledagens længde, der indføres understøttende undervisning, mere tid til bevægelse, andre faggrupper og pædagoger kommer ind på skolen, og skolerne vil i større omfang skulle åbne sig mod det omkringliggende forenings-, fritids-, og kulturliv. Der tilbydes endvidere frivillig lektiehjælp og faglig fordybelse i ydertimerne. I fase to skal vi udforme fremtidens fritidstilbud, som i lyset af den længere skoledag skal tænkes på ny, og de rette fysi-

Nu og i tiden der kommer, arbejdes der på at tilpasse og tilskære den nye skole, der følger af folkeskolereformen.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 18. SEPTEMBER 2013

ske faciliteter til blandt andet at understøtte den længere skoledag og mere bevægelse i skoledagen skal tilvejebringes. Både fremtidens fritidstilbud og skolernes fysik kræver dog grundige analyser, som tager tid. Endelig vil lektiehjælp og faglig fordybelse først efter næste folketingsvalg (forventeligt fra skoleåret 2016/2017) blive obligatorisk for eleverne at deltage i, hvorfor skoledagens længde ikke øges fuldt før i en fase to. I september måned er der forhandlinger om budgettet for 2014. Politikerne forhandler blandt andet om en pulje til investering i fysiske faciliteter til brug for lærertilstedeværelse på skolerne, kompetenceudvikling til medarbejdere og ledere, samling af morgenåbent ved skolerne, skolemad samt eftermiddagsmad til børn på alle skoler, udvidet åbningstid for juniorklubber, øget mulighed for at gøre brug af kultur- og fritidsfaciliteteter uden for skolen som alternative læringsarenaer samt rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse. Det konkrete udfald af budgetforhandlingerne kendes ultimo september 2013.

Dialog og inddragelse Der har i løbet af maj/juni 2013 været afholdt dialogmøder om folkeskolereformen i de fem områder i København. Der kom mange gode input fra de københavnske lærere og skoleledere, som blandt andet har dannet afsæt for flere af de budgetønsker, der forhandles om i september måned. Denne dialog fortsætter hen over efteråret og i det nye år, mens vi forbereder både implementering af folkeskolereformen samt den nye lov om arbejdstidsregler. Både borgmester og forvaltning vil afholde en række dialogmøder, ligesom der igangsættes en række kompetenceudviklingsaktiviteter for både lærere og skoleledere, så vi er klar til de forandringer, den københavnske skole møder 1. august 2014. ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 18. SEPTEMBER 2013

Af Margit Schaleck

For 50 år siden Industri-information til skolerne Industrirådet har intensiveret oplysningsarbejdet om industrien over for skolerne. Hertil er benyttet et nyt skolematerielsystem med duplikatormastere, som er blevet til i samarbejde med erfarne pædagoger og i overensstemmelse med de krav, som nu stilles om en levende, impulsiv og belærende undervisningsform for folkeskolens elever. ”Masterne” indeholder tegninger og tekst som på en spritduplikator kan mangfoldiggøres til elevernes brug. I samarbejde med tegneren og pædagogen, kommunelærer Jørgen Clevin er fremstillet 5 sådanne ”mastere” i en mappe. KK, nr. 25, september 1963

For 25 år siden Fra formand, Henning Søby Christensens beretning Aldrig før har der været så megen usikkerhed og uro om folkeskolen som følge af bl.a. undervisningsministerens initiativer og udtalelser Aldrig før er der blevet fremført så mange forslag, tænkt så mange tanker eller opsendt så mange prøveballoner, som i denne sensommer, indbyrdes undertiden modstridende, men hvis de realiseres, vil de fundamentalt ændre folkeskolen generelt og vil kunne betyde grundlæggende ændringer i den enkelte lærers arbejdsforhold. Sjældent har det været så vanskeligt at redegøre for, hvilke problemer den københavnske folkeskole står overfor og hvilke udviklingsmuligheder, der rent faktisk er. KK, nr. 25, september 1988

Husk danseskoene Sidste frist for at tilmelde sig middagen er mandag 23. september

Københavns Lærerforenings ordinære generalforsamling afholdes fredag 4. oktober kl. 15 til 19 i Korsgadehallen

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 18. SEPTEMBER 2013

niels-vilhelm søe

Efter generalforsamlingen er der middag, underholdning, musik og dans 11

ordinær generalforsamling

peter garde

Korsgadehallen Korsgade 29, 2200 København N

Velkommen til

Københavns Lærerforenings ordinære generalforsamling

2013

fredag 4. oktober kl. 15-19 i Korsgadehallen, Korsgade 29, 2200 København N

NB:

Dette nummer af KK bedes medbragt på generalforsamlingen. Der er ikke udsendt nye medlemskort – medlemskort skal altså ikke medbringes. Der udleveres stemmekort ved indgangen.

Dagsorden 1. Valg af dirigent og hjælpedirigent 2. Valg af referenter 3. Vedtagelse af forretningsorden 4. Formandens beretning, herunder beretning for kolonierne 5. Foreningens regnskaber (herunder fond og kolonivirksomhed) 6. Fastsættelse af kontingent 7. Opstilling af mindst 2 kandidater til valg af 2 revisorer samt mindst 1 kandidat til valg af revisorsuppleant for en 2-årig periode 8. Eventuelt Generalforsamlingen forventes afsluttet ca. kl. 19. Hvis det ikke er muligt at afslutte generalforsamlingen til dette tidspunkt, vil den fortsætte på et senere tidspunkt. Redaktionen af beretningsmaterialet er afsluttet mandag 9. september. Efter generalforsamlingen vil der være medlemsfest samme sted – se tilmelding til denne på side 15.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 18. SEPTEMBER 2013

ad 2) Bestyrelsen foreslår, at KLF’s sekretariat påtager sig opgaven, og at to konsulenter vælges til referenter, der optager et beslutningsreferat til foreningens forhandlingsprotokol. Beslutningsreferatet lægges på foreningens hjemmeside. Til støtte for referenterne optages generalforsamlingens forhandlinger på bånd. Lydoptagelsen lægges på foreningens hjemmeside og fjernes en måned efter. ad 3) Bestyrelsen foreslår den forretningsorden, der har været anvendt tidligere år. ad 6) Med virkning fra 1. januar 2014 foreslår bestyrelsen følgende: Med virkning fra 1. januar 2014 foreslår bestyrelsen følgende uændrede kontingentsatser. Satserne fra 1. januar 2014 relaterer sig til begyndelseslønnen som uddannet lærer p.t. lønnen på trin 33 plus det særlige tillæg på 3.000 kr. i årligt grundbeløb. Kontingentet bygger på en videreførelse af beslutningerne fra DLF´s ekstraordinære kongres 22. maj 2013. Almindelige ikke lockoutede medlemmer: 1,88 % af begyndelsestrinnet som lærer, afrundet til nærmeste hele kronebeløb tillagt 420 kr. fratrukket 313 kr. Almindelige lockoutede medlemmer: 1,88 % af begyndelseslønnen som lærer fratrukket 313 kr. Særlige medlemmer: 0,64 % af begyndelsestrinnet som lærer, afrundet til nærmeste hele kronebeløb. Pensionister: 0,36 % af begyndelsestrinnet som lærer, afrundet til nærmeste hele kronebeløb. I overensstemmelse med vedtægtens § 6, stk. 4 kan hel eller delvis kontingentfritagelse ske for visse perioder i løbet af året.

skud til kredsens (KLF´s) drift på 200 kr. Deraf reduktionen på 313 kr. Forudsætningen er, at det lokale kontingent nedsættes med et beløb svarende til tilskuddet. Lockoutede medlemmer skal betale 420 kr. i forbindelse med låneoptagelsen, eller såfremt der ikke er optaget lån have mulighed for at genoprette deres private opsparing. Ikke lockoutede almindelige medlemmer skal betale et ekstra konfliktkontingent på 420 kr. minus 313 kr. Det skal bemærkes, at lønnen og dermed kontingentet stiger både 1. oktober 2013 og 1. januar 2014. For både lockoutede og ikke-lockoutede almindelige medlemmer vil der være tale om en ensartet fremtidig økonomisk belastning. Det betyder følgende for medlemmerne: Ikke lockoutede almindelige medlemmer Satserne for almindelige ikke lockoutede medlemmer vil derfor pr. 1. januar 2014 være 625 kr. for ikke lockoutede. Kontingent fra januar 2014 Konfliktkontingent Nedsættelse I alt

518 kr. 420 kr. -313 kr. 625 kr.

Lockoutede almindelige medlemmer Almindelige lockoutede medlemmer skal betale 205 kr. hertil kommer eventuelt afdrag på konfliktlån på 420 kr. Kontingent fra januar 2014 Nedsættelse I alt Eventuelt lån I alt inkl. lån

518 kr. -313 kr. 205 kr. +420 kr. 625 kr.

Grundlaget for bestyrelsens forslag vedr. kontingenterne: Kontingentforslaget er udarbejdet på grundlag af det af bestyrelsen 26. august 2014 vedtagne foreløbige driftsbudget for 2014. Det foreløbige budget bringes på næste side til orientering, sammenholdt med det endelige budget 2013. ■

ordinær generalforsamling

ad 1) Bestyrelsen foreslår Flemming Barfred, pensionist og Henrik Persson, Ålholm Skole.

Grundlaget for bestyrelsens forslag vedr. kontingenterne DLF har vedtaget at nedsætte kontingentet til hovedforeningen med 113 kr. samt yde et til-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 18. SEPTEMBER 2013

ordinær generalforsamling

FORELØBIGT DRIFTSBUDGET FOR 2014 Endeligt Foreløbigt budget budget 2013 i 2014 i 1.000 kr. 1.000 kr.

Udgifter Møder og rejser Vikarudgifter/tjenestefrihed 1.675 Omkostningstillæg og pension 890 Mødeudgifter 80 Skole-/organisationsmøder 220 Befordring, tlf., diæter 50 Tillidsrepræsentantmøder 175 Generalforsamlinger 180 Medlemskurser og -møder 795 Fester 275 Repræsentation m.v. 75 TR-udgifter 80 PR-udgifter 50 Tillidsrepræsentantkursus 950 Lønninger Lønninger samt tj.frihed. sekretariat 5.650 Pension, ATP m.v. 850 Revision 150 Lønsumsafgift og andre personaleudg. 650 Kontorhold Kontorartikler, tryksager, vedl. af inventar 450 Porto, kopi, telefon 550 Afskrivning af inventar 300 Øvrige kontorudgifter 250 Husleje, Frydendalsvej 20 og 24 750 Lejlighed Berlin/Budapest 0 Københavns Kommuneskole 1.690 KLFTV og øvrige medier 350 Særlige aktiviteter 420 Støtte til andre 25 Rådgivningsansvarsforsikring 75 Kontingentudgifter m.v. DLF 6.771 Andre kontingenter 175 Skat 500 Udgifter i alt 25.101

Endeligt budget 2013 i 1.000 kr.

Foreløbigt budget 2014 i 1.000 kr.

Indtægter 1.850 900 80 220 50 170 180 845 275 60 80 50 830

Kontingenter Renter mv. Andre indtægter Indtægter i alt Budgetmæssigt nettoresultat epræsentation m

22.825 2.000 1.000

15.840 2.000 1.000

25.825

18.840

724

600

5.850 800 150 650

450 590 300 230 650 0 1.580 250 400 25 75

0 150 500 18.240

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 18. SEPTEMBER 2013

Note: DLF står fremover for kontingentopkrævningen. Den andel af kontingentet, der går til DLF, indgår derfor ikke i KLF’s driftsbudget.

Praktiske forhold i forbindelse med afviklingen af generalforsamlingen: • Seneste frist for indsendelse af forslag til dagsordenen er fredag 13. september kl. 15. • KLF-afdelingerne opfordres til at indsende forslag til resolutioner til KLF’s kontor senest fredag 20. september. • Mandag 23. september udsendes indkomne resolutionsforslag fra KLF’s kontor, således at der er mulighed for at behandle dem i KLFafdelingerne. Resolutionsforslag fra bestyrelsen/bestyrelsesmedlemmer udsendes i videst muligt omfang samtidigt. Den endelige dagsorden bekendtgøres på foreningens hjemmeside mandag 16. september.

Der serveres vin, 1 øl eller 1 vand og efter middagen kaffe/te. Pris 100 kr. For medlemmer tilknyttet en skole sker tilmelding til tillidsrepræsentanten. For medlemmer, der ikke er tilknyttet en skole, kan betaling på 100 kr. ske til foreningen ved check, via netbank til kontonummer 9541-5401585, eller på posthus til girokontonummer 540-1585 korttype 01. Husk at oplyse navn på deltager. Billetten skal medbringes til medlemsfesten som adgangskontrol til middagen.

KLF´s Gyldne Pegepind overrækkes umiddelbart efter kl. 19.

KLF´s bestyrelse lægger op til følgende afvikling af generalforsamlingen:

ole gade mikkelsen

Efter generalforsamlingen vil man efter tilmelding og forudbetaling kunne deltage i en medlemsfest. Middagen serveres kl. 19.30. Festen er kun for medlemmer.

Tilmelding efter denne dato kan ikke finde sted. Middagsbilletter vil blive sendt, så snart betalingen er modtaget. Bemærk betaling via giro eller netbank kan tage op til 5 hverdage. Tilmeldingen er bindende, og der vil ikke kunne ske tilbagebetaling. ■

KLF’s to huse på Frydendalsvej – nr. 24 (tv) med sekretariat, konsulenter og Frederiksberg Lærerforening og nr. 20 (th) med mødelokaler, Kolonikontor og KK’s og klfnet’s redaktion.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 18. SEPTEMBER 2013

ordinær generalforsamling

Middagstilmelding til medlemsfest

Tilmelding og betaling skal være foreningen i hænde senest mandag 23. september.

ole gade mikkelsen

Mødet begynder kl. 15 med velkomst og sang • Valg af dirigent og hjælpedirigent • Valg af referenter • Vedtagelse af forretningsorden • Formandens mundtlige beretning • Gæstetaler • Debat om formandens beretning, herunder beretning for Kolonierne • Debat og øvrige punkter på dagsordenen

kaare smith

ordinær generalforsamling

INDLEDNING

Lange skygger over året

Jan Trojaborg formand for Københavns Lærerforening

2014? H

vad skal man med en beretning? Det banale svar er selvfølgelig: læse den. Hvorfor? For at få et overblik over året der er gået, at få sat hverdagen ind i et større perspektiv og diskutere det med kollegerne. Og derefter drøfte den på generalforsamlingen, foreningens højeste myndighed. Beretningen er samtidig KLF’s historieskrivning og et kig ind i fremtiden. Sidste skoleår var uden tvivl det mest turbulente i mange, mange år med en helt ubegribelig og fuldstændig grænseoverskridende lockout af undervisere i en måned. Et uhørt overgreb der er nærmere beskrevet på de følgende sider. Beretningen er til diskussion på generalforsamlingen 4. oktober, hvor jeg håber at se dig og mange af dine kolleger. Sidst vi mødtes I Korsgadehallen i foråret var der nok over 1.000 medlemmer af KLF og andre organisationer til en enestående fest, som skrev sig ind i historien, da Anders Bondo udtalte sig bramfrit om ledelse. Jeg håber, at de mange fælles oplevelser, vi havde under konflikten, og det sammenhold, der var i foreningen, gør, at der kommer mange medlemmer til både generalforsamling, prisoverrækkelse, spisning og fest.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 18. SEPTEMBER 2013

Udfaldet af konflikten kaster lange skygger over dette skoleår, selv om folkeskolereform og ’arbejdstidsregler’ i form af Lov 409 først træder i kraft 1. august 2014. Derfor er dette skoleår besynderligt. For mens vi arbejder under kendte arbejdstidsregler og skolelov, så er der mange tanker om næste år med større tilstedeværelse, flere undervisningstimer der skal læses, pædagoger der kommer ind i skolen, engelsk i 1. klasse og meget meget andet. Der er allerede nu drøftelser på skolerne, hvor det lige skal huskes, at der forhandles om evt. kommunale spilleregler eller rammer mellem direktion, skoleledere og KLF. En aftale eller enighed om nogle principper, eller hvad vi måtte ende med, foreligger næppe 4. oktober. Derfor kan generalforsamlingen ikke bruges til en meget konkret diskussion om disse påtrængende emner. Men jeg vil i min mundtlige beretning udarbejdet i tæt samarbejde med bestyrelsen redegøre for de ’forhandlinger’, vi deltager i om både reform og arbejdstidsregler.

Det bedst mulige KLF’s delegerede har netop deltaget i DLF’s vellykkede kongres. Det blev vedtaget, at et tæt samarbejde mellem ledere og ansatte er helt afgørende i 2014. Der blev også fremlagt et papir om DLF’s strategi fremover. Essensen er, at vi som fagforening – selv om vi ikke blev inddraget og derfor ikke har noget ansvar for hverken lov eller reform – skal medvirke til at få skoledagene til at fungere næste år. Derfor gør vi i Københavns Lærerforening også vores yderste for at få det bedst mulige ud af situationen og aftale nogle fælles rammer. Der er således mange gode grunde til at deltage i generalforsamlingen, og jeg glæder mig til at møde dig igen. På gensyn. ■

INDHOLD

4. FAGLIGE FORHOLD – side 23 Nyuddannede lærere Pensionistafdelingen Arbejdsledige Balanceprojektet Arbejdsmiljø MEDindflydelse, MEDbestemmelse og MEDansvar

1. LØN OG ARBEJDSTID

5. KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS KOLONIER

– side 17 OK 13 Lockouten Lovindgrebet Arbejdstid Løn

– side 25 Stor venteliste Sommerkolonierne Udlejning og bygningerne

2. KØBENHAVNS KOMMUNES ØKONOMI – side 20 Københavns Kommunes budget 2013 og 2014

3. PÆDAGOGISKE FORHOLD – side 21 Folkeskolereformen Læser i verdensklasse Inklusion Integration Sommeruniversitet, efter- og videreuddannelse og jobrotationsprojekt

1. Løn og arbejdstid OK 13 På forhånd havde organisationerne i LC ikke forventning om de store forbedringer ved overenskomstfornyelsen i 2013. Der blev stillet krav om reallønsforbedringer, men lærerorganisationerne havde på forhånd opgivet at få forbedret arbejdstidsaftalen. Kommunernes Landsforening og staten havde der-

6 FORENINGEN – side 26 Samarbejdet med DLF’s kredse i hovedstadsområdet KK Øvrige medier og foreningens kommunikationspolitik Netværk Områdesamarbejde Nye medlemsgrupper 1. maj i Lærernes Telt Grill-arrangement

Illustrationerne til formandens beretning er udført af Niels-Vilhelm Søe.

imod en helt anden dagsorden, hvor kravet gik på en afskaffelse af arbejdstidsaftalen.

Lockouten Siden starten af overenskomstforhandlingerne i december var det meget svært at se, hvordan der kunne komme et resultat ud af anstrengelserne, men alle håbede trods alt, at det kun var vanskelige forhandlinger. Men som det siden er blevet godtgjort, havde Kommunernes Landsforening ikke et reelt ønske om at indgå et forlig, og når der så samtidig var en regeKK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 18. SEPTEMBER 2013

formandens beretning

FORMANDENS SKRIFTLIGE BERETNING 2013

formandens beretning

ring, der påstod, at parterne selv skulle finde en løsning, selv om regeringen klart understøttede den ene part, så var det en umulig situation for lærerorganisationerne. Alligevel forventede mange uu-vejledere, professionsbachelorer, lærere og børnehaveklasseledere, at selv om der i starten af marts blev varslet lockout fra 1. april, så ville man kunne nå et resultat i en sidste hektisk forhandlingsfase. Men i takt med at hetzen fra KL og politikerne mod lærerne blev forøget, svandt håbet om en forhandlingsløsning, og op mod påske stod det klart, at lockouten ville blive en realitet. På første reelle lockoutdag tirsdag 2. april efter påsken var der fra kl. 6.30 uddeling af kampagnematerialer og t-shirts i foreningen. Senere samme dag blev det første stormøde holdt i Valbyhallen, hvor næsten samtlige 2.500 lockoutede medlemmer var mødt frem. Det blev startskuddet til en utallig række af arrangementer og aktioner i byen. Det meste blev arrangeret af de forskellige områder – de fem områder af byen var organisatoriske samlingspunkter med morgenmøder i forsamlingshuse og lignende. Det største møde med næsten 3.000 deltagere fandt sted på Carlsberggrunden i TAP 1, og der var også den største fest i foreningens historie med over tusinde deltagere i Korsgadehallen. Desuden var der samarbejde med kollegerne i Uddannelsesforbundet og Frie Skolers Lærerforening, der også havde lockoutede medlemmer. Endelig var der ved alle arrangementerne stor opbakning fra de af foreningens tjenestemandsansatte medlemmer, der i lockoutperioden var på skolerne og alle medlemmer på specialskolerne. Det var en imponerende kreativitet, de lockoutede lagde for dagen, og i april måned var de lockoutede overalt med til at præge bybilledet med forskellige former for aktioner og happenings. Parolen ved de store demonstrationer på Christiansborg Slotsplads: ´Lærerne er de første´ beskriver fint, det vi ved kommende overenskomster står overfor. Det er politisk besluttet i regeringens 2020 plan, at det offentlige skal bidrage med 12 mia. kr. for at få finansministerens pengekasse til at stemme og for at finansiere selvskabsskattelettelser m.m. – det vil blandt andet kunne ske ved at fjerne overenskomsttilkæmpede rettigheder. Denne dagsorden – omkostningseffektivisering − er vi i DLF heldigvis ikke alene om at kunne se, og en imødegåelse vil nødvendiggøre en langt tættere koordinering og støtte organisationerne imellem.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 18. SEPTEMBER 2013

Lovindgrebet 26. april vedtog Folketinget loven, som satte en stopper for lockouten. Det er herefter en lov og ikke længere en aftalt overenskomst, der danner grundlaget for lærernes løn- og arbejdsvilkår. Da det er en lov, blev der heller ikke lejlighed til, at medlemmerne ved en afstemning kunne tilkendegive deres utilfredshed med vilkårene. En række andre forhold fra den hidtidige overenskomst er mere eller mindre uændrede. På løndelen er der ikke umiddelbart de store ændringer, selv om lovindgrebet på sigt også kan få konsekvenser for den løn, der udbetales. De største forandringer er omkring ledelsesretten og arbejdstiden, som også har fyldt mest i debatten. Ud over at indgrebet i vores arbejdstid helt entydigt tilgodeser arbejdsgivernes ønsker, er der også et økonomisk mellemværende. Ifølge DLF’s beregninger har indgrebet eller rettere overgrebet konfiskeret 300 mio. kr. af vore overenskomstmidler. Pengene er ved tidligere overenskomster forhandlet til eksempelvis aldersreduktion og klasselærerakkord. Med folketingets lovindgreb tabte vi aftaleretten på arbejdstid. En mavepuster i den hårde afdeling både for den enkelte og for organisationen. Helt uhyrligt at en socialdemokratisk ledet regering står i spidsen for et lovindgreb, der afskaffer en faglig organisations mulighed for at indgå aftaler med arbejdsgiveren om arbejdstid og samtidig har den frækhed at kalde lovindgrebet for afbalanceret.

Den røde rose mistede stilk og rod.

Arbejdstid I loven blev det fastsat, at den nuværende arbejdstidsaftale løber uændret videre indtil 31. juli 2014. Herefter er der principielt ikke mange regler. Lærerne og børnehaveklasselederne har ens vilkår: Der skal som udgangspunkt arbejdes 37 timer om ugen svarende til 7,4 timer pr. arbejdsdag. I den nugældende aftale vil arbejdet højst kunne placeres på 209 dage. En sådan regel findes ikke i loven. Arbejdet kan placeres på alle hverdage minus feriedage og helligdage. Juleaftensdag, nytårsaftensdag og grundlovsdag samt 1. maj er også arbejdsdage. Arbejdstiden skal drøftes mellem lederen og læreren. Der er ikke fastsat en bestemt tid til forberedelse af undervisningen. Arbejdstiden regnes fra det tidspunkt, man skal møde, til det tidspunkt hvor arbejdspladsen forlades. Pauser af under ½ times varighed medregnes i arbejdstiden. Der skal som i dag udarbejdes en opgaveoversigt. Denne udarbejdes i dialog mellem lærer og leder. Opgaveoversigten er dog ikke et bindende tilsagn, men hvis der er behov for ændringer, så skal der ske drøftelser mellem leder og lærer. Aldersreduktion på 175 timer fjernes gradvist. Den bevares kun uændret for ansatte, der er fyldt 57 år 31. juli 2013, mens ansatte, der er fyldt 50 år (men ikke 57 år) 31. juli 2013 kan få nedsat tid med 175 timer. De pågældende skal dog bære en nedgang i lønnen, men ikke i pensionsoptjeningen. Med udsigten til at en endnu større del af arbejdstiden skal tilbringes på skolen, har KLF stillet krav om fx lærerarbejdspladser, adgang til telefoner, computere og velfungerende trådløse netværk m.v. Regeringen har i lovforslaget omtalt, at der er nogle særlige værnsregler, der skal beskytte de ansatte lærere mod det grænseløse arbejde, når der nu ikke længere findes faste regler for fx forberedelsestid. Værnsreglerne er dog meget vage. I Borgerrepræsentationen blev det 23. maj vedtaget, at der skulle indledes en dialog med de faglige organisationer om en aftale om arbejdsforholdene i folkeskolen. Det blev nævnt, at en aftale kunne indeholde værnsregler, rammer for samarbejde og arbejdsmiljø.

På den baggrund er der siden sommerferien afholdt en række møder med BUF´s direktion. Her har det været foreningens udgangspunkt, at værnsreglerne i givet fald skal være mere forpligtende og ikke bare være gode intentioner og hensigtserklæringer. I skrivende stund er det ikke til at afgøre, hvad der kommer ud af disse drøftelser. Men at hele lovindgrebet er en stor spareøvelse for at få mere undervisningstid ud af lærerne, kan tydeligt ses i forvaltningens egne beregninger. 130 mio. kr. er besparelsen i 2015, som er det første hele kalenderår med et højere undervisningstimetal. Sammen med besparelsen på aldersreduktionen vil det svare til, at hver lærer skal yde ekstra undervisning for mere end 40.000 kr. pr. år. Da timetallet til eleverne udvides, medfører denne meget store besparelse dog ikke, at der vil ske afskedigelser blandt lærere og børnehaveklasseledere.

Løn Der er ikke de store lønstigninger i vente frem til 31. marts 2015. Det nuværende fritvalgstillæg, hvor man kan vælge mellem pension eller løn, øges 1. januar 2014 fra 0,3 % til 0,6 %. Det drejer sig dog kun om ca. 100 kr. ekstra om måneden. Kompensation for udfasning af aldersreduktionen: I stedet for aldersreduktionen ydes fra 1. august 2014 en kompensation for overenskomstansatte: 2.800 kr. i årligt grundbeløb (p.t. 297,99 kr. pr. måned). Tillægget er pensionsgivende med 17,3 % for overenskomstansatte. Tjenestemænd: 3.250 kr. i årligt grundbeløb (p.t. 345,87 kr. pr. måned). Tillægget er ikke pensionsgivende for tjenestemænd. Forskellen i tillæggenes størrelse skyldes pensionen. KTO aftalte lønstigninger Ved de generelle forhandlinger er der desuden aftalt følgende lønstigninger: 1. april 2013: 0,5 % 1. oktober 2013: 0,2 % (skøn) 1. januar 2014: 0,5 % 1. oktober 2014: 0,71 % (skøn). ■

formandens beretning

Vi må konstatere, at troen på et minimum af rimelighed og retfærdighed har lidt et alvorligt knæk. Konflikten var på helt ulige vilkår mod en statsmagt og KL, der på forhånd havde foretaget en kobling mellem nogle arbejdstidsregler, hvor lærerne bliver presset til større tilstedeværelse samt at yde flere undervisningstimer, og en folkeskolereform, hvor eleverne får flere undervisningstimer.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 18. SEPTEMBER 2013

formandens beretning

Kommunes 2. Københavns økonomi Københavns Kommunes budget 2013 og 2014 Københavns Kommune har en god økonomi. På trods heraf sker der fortsat besparelser. Der kommer årligt 10.000 nye indbyggere til kommunen, og København har et kraftigt stigende skattegrundlag. Desværre er kommunen bundet af KL’s økonomiaftaler med regeringen, der dikterer nulvækst og forhindrer København i at bruge flere penge trods et stigende indbyggertal og et socialt udgiftspres, der er væsentligt større end i det øvrige land. Den gode økonomi har også betydet, at der er afviklet gæld for 200 mio. kr. i 2013. København har siden 2000 ’effektiviseret’ driften med 1 % om året, og serviceudgiften pr. indbygger i kommunen er på linje med resten af landet, og det på trods af Københavns mange sociale udfordringer. København ’effektiviserer’ hvert år for ¼ mia. kroner, og heraf bidrager BUF som den største forvaltning med 86 mio. kr. Der er grænser for, hvor meget der kan effektiviseres, uden at det går ud over kernedriften og medarbejdernes arbejdsmiljø – i København er grænsen nået.

Sparekniven – en gammel kending.

Ligesom der kommer flere indbyggere til kommunen, kommer der også flere elever i skolerne. Der vil de kommende år skulle skabes plads til omkring 1.500 nye elever om året. BUF’s økonomi presses af,

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 18. SEPTEMBER 2013

at forvaltningen selv skal bære udgiften til stigende overenskomstpensioner samt af den kommunalt besluttede ’effektiviserings’ rammebesparelse og af den reducerede kommunale serviceramme aftalt ved de nyligt afsluttede forhandlinger mellem KL og regeringen. Børne- og Ungdomsudvalget/BUU har, for at holde rammen for budget 2014, fremsendt besparelser på godt 80 mio. kr. Med betydning for skoleområdet er der en besparelse på ejendomsområdet (gårdmænd og rengøring) på 15,4 mio.kr., besparelse på UU vejledningen på 1 mio. kr. og ophør af heldagsskoleaftalen, der betyder en besparelse på 4,9 mio. kr. På positivsiden er rammen til anlæg udvidet, og det vil give København et tiltrængt økonomisk råderum til byggeri på skoleområdet, så der bliver plads til de mange nye elever. KLF har sammen med Skole og Forældre, København inviteret til budgetmøder med politikerne i Børne- og Ungdomsudvalget. Her har vi blandt andet fremført ønske om to børnehaveklasseledere i børnehaveklasserne, reduktion af de mange klasser med høje klassekvotienter og en opnormering af antallet af talehørelærere. Desuden har vi diskuteret vilkår for inklusion i de meget store københavnske skoleklasser. KLF’s budgetgruppe med bestyrelsesmedlemmer og tillidsrepræsentanter har løbende fulgt budgetprocessen og bidraget med forslag til prioriteringer og aktiviteter. Det er forventeligt, at en del af det økonomiske råderum, der opstår blandt andet på grund af forvaltningernes ’effektiviseringsbidrag’, vil indeholde prioriteringer på grund af folkeskolereformen. Det kunne eksempelvis være lærerarbejdspladser, en udvidelse af skolemad (også eftermiddagsmad), faciliteter til bevægelsestid og kompetenceudvikling af lærere og pædagoger. Københavns samlede budget 2014 vedtages af Borgerrepræsentationen i starten af oktober. ■

Folkeskolereformen I skrivende stund er lovforslaget til folkeskolereformen sendt i høring. Det er en reform med mange diffuse og løst formulerede vendinger og nye tiltag, der ikke udspringer af forskningsmæssig viden, men af ønsker, drømme og synsninger. Regeringens politik har hidtil været, at reformer skal være finansieret. Det er skolereformen ikke. Reformen hænger uløseligt sammen med kommunernes budgetter. Størstedelen af finansieringen skal findes ved, at lærerne skal undervise flere lektioner. Det hedder sig, at lærerne ikke skal arbejde mere, blot effektivisere med ca. 10 %. I København budgetteres der med ca. 40.000 kr. om året pr. lærer i effektivisering, 70 flere undervisningstimer pr. år i gennemsnit pr. lærer svarende til 734 timers undervisning pr. lærer i gennemsnit. Det svarer til 24,5 lektioner plus den understøttende undervisning. Vi kan jo som forening spørge, om det er Københavns Kommunes ambition at leve op til KL´s forhandlingsleder Michaels Zieglers drømme, eller om København har højere og bedre ambitioner på den københavnske folkeskoles vegne. Finansieringen dækkes ud over en forøgelse af lærernes undervisningstid ved reducering i åbningstiden i fritidstilbud samt en lille statslig kompensation. I BUF´s budget afsættes der penge til anlæg af lærerarbejdspladser på skolerne, plads til morgenåbent og madfaciliteter på skolerne. Til dette ønskes 44 mio. kr. svarende til langt under 1 mio. kr. pr. skole. Det er slet ikke nok til tidssvarende lærerarbejdspladser. Der ønskes ca. 50 mio. kr. til efteruddannelse over de næste fem år, svarende til 10 mio. kr. i gennemsnit om året. Det er mindre end, hvad et halvt sommeruniversitet koster. Det er et underfinansieret forsøg på at leve op til folkeskolereformens mål om, at alle lærere skal have linjefag i de fag, de underviser i 2020. Der ønskes endvidere midler til gratis anvendelse af læringsmiljøer uden for skolen. Loven dikterer, at timetallet hæves i skoleåret 2014/15 til 28 timer for 0.-3. klasse, 30 timer i 4.-6. klasse og 33 timer i 7.-9. klasse (hvis elever fravælger lektiehjælp). Efter næste folketingsvalg forventes timetal på 30 timer i 0.-3. klasse, 33 timer i 4.-6. klasse og 35 timer i 7.-9. klasse. Der skal være understøttende undervisning og bevægelse, idræt og motion. Der er ikke noget timetal på fordelingen af lektioner og under-

støttende undervisning. Fagenes minimumstimetal er for de fleste fag droppet. Der lægges i kommuneaftalen mellem KL og regeringen op til, at understøttende undervisning skal varetages 50 % af lærerne og 50 % af pædagogerne. Der lægges ikke op til særskilt tid til forberedelse af den understøttende undervisning. Det er meget uklart, hvordan den understøttende undervisning skal foregår, og hvad indholdet skal være. Der kommer engelsk i 1. klasse og tysk/fransk fra 5. klasse. Efteruddannelse af lærere til undervisning haster. Det er endnu et behov for efter- videreuddannelse og en udfordring for skolernes organisering. Alt i alt mange nye tiltag, der er defineret skarpt økonomisk, men i det praktiske og pædagogiske lader meget tilbage at diskutere og finde ud af. KLF har ikke forhandlet med forvaltningen på nuværende tidspunkt, men deltaget i møder med forvaltningen og politikere om skolereformen, hvor der drøftes synspunkter om alle de løse ender.

Læser i verdensklasse 19. december 2013 var der aktion ´Læser i verdensklasse´ foran mange af de københavnske folkeskoler. Om morgenen blev forældre og elever mødt af skolens lærere, der gav badges til eleverne og løbesedler til forældrene. Det var en markering af, at de danske elever i 4. klasserne i en ny international læse- og matematikundersøgelse fra Timms og Pearls klarede sig flot, de kom på en 5. plads i læsning. Undervisningsministeren, KL og de øvrige politikere var på det tidspunkt i fuld sving med at nedgøre folkeskolen som opvarmning til OK-forhandlingerne. Et så positivt resultat for danske elever, syntes ikke at passe ind i deres plan, så de forbigik det flotte resultat i tavshed − skammeligt! Aktionen blev en succes på trods af diverse problemer med at få badges ud til alle skoler til tiden. Den blev taget godt imod af elever og forældre. Aktionen bredte sig til flere af kredsene i hovedstadsområdet.

Inklusion Skoleverdenen er præget af inklusion, og på trods af en visionær BUF politik opleves dagligdagen som særdeles udfordrende på skolerne. Opgaven med at inkludere elever med særlige behov kræver viden, uddannelse, resurser i klassen og tid til samarbejde. Det er svært i klasser, der nu er oppe på i gennemsnit 22,6 elever per klasse. Den gennemsnitlige klassekvotient for den almene folkeskole 1.-9. klasse har været støt stigende siden 2005. Der er i 2012 i gennemsnit 2 elever mere i hver klasse sammenlignet med 2005. Klassekvotienten er KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 18. SEPTEMBER 2013

formandens beretning

3. Pædagogiske forhold

formandens beretning

steget fra 22,1 elever i 2011/12 til 22,6 elever i 2012/13 i de almene 1.-9. klasser. Dette indikerer også, at en stor del af de marginale elever er kommet i eksisterende klasser. BUF´s regnskabsprognose viser et mindreforbrug på 34,3 mio. kr. på specialområdet. Hovedårsagen til dette er et etableringsefterslæb på ca. 33,0 mio. kr. fordelt på 116 pladser på specialskoler og 4 pladser i specialklasserækker. Hvorvidt der er tale om et fald i serviceniveau, eller om inklusionen har båret frugt, således at behovet for specialpladser er faldet, er ikke blevet analyseret. I forbindelse med Specialreform 2.0 har der været et stort fokus på at øge inklusionen.

BUF har i sommer sammen med SOF vedtaget en sammenhængende Børne- og Ungepolitik som sætter ambitiøse mål for dette arbejde i begge forvaltninger. Politikken kan afhjælpe mange af de problemer, der er ved at have to forvaltninger med til tider overlappende opgaver. I BUF er der behov for en forvaltningsenhed med specialviden, der kan tage sig af byens 30.000 tosprogede elever. En enhed der skal udvikle tosprogsområdet og støtte og vejlede arbejde med at hjælpe forældre, lærere og skoler. Der skal sættes fokus på de udfordringer, der er med undervisningen af de store drenge, mange af dem tosprogede, og hjælpe med at de kommer videre i ungdomsuddannelserne. Ressourcesvage familier bør have hjælp til at komme gennem systemerne, så forældrene skal kunne støtte deres børn både fagligt og socialt. Koordineringen af modersmålsundervisningen i BUF er stærk kritisabel. Elevlister forsvinder, efter at de er indberettet fra skole til forvaltningen. Det manglende overblik over elevtallet gør planlægning af modersmålshold stærkt uhensigtsmæssig. Den manglende koordinering af indsatsen har medvirket til, at antallet af elever som modtager modersmålsundervisning er faldende år efter år.

Sommeruniversitet, efter- og videreuddannelse og jobrotationsprojekt

Inklusion og drømmekage.

KLF har deltaget i samarbejdet omkring planlægning af en konference om inklusion i foråret 2013, men pga. lockouten blev den udskudt til skoleår 2013-14. På konferencen vil vi gerne drøfte ’Flex-tilbud’, inklusionspædagog i skolerne, ’Stærkt samarbejde’ og resursecenter. Det er indtil nu umuligt at vurdere, hvorvidt inklusionen fungerer, og hvor mange elever der reelt er inkluderet i skolerne. Udmeldingen fra forvaltningen i forbindelse med Specialreform 2.0 var, at skolerne i gennemsnit kun skulle inkludere 3-4 specialeelever. Men det er ikke sådan, det opleves på skolerne. Lærerne mærker et klart misforhold mellem, hvor mange elever der inkluderes i almene klasser, og hvor mange resurser der gives til arbejdet med inklusion.

Integration 22

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 18. SEPTEMBER 2013

Efter-videreuddannelse er for de fleste lærere og børnehaveklasseledere efterhånden blevet lig med tre dage på sommeruniversitet. Der uddannes stadig forskellige vejledere fx læsevejledere og AKT vejledere. Men skolernes økonomi er efterhånden så presset, at efteruddannelse af lærere og børnehaveklasseledere ikke kan prioriteres. Igen i år er der afholdt ´sommeruniversitet´. Det er tydeligt, at forvaltningen har lyttet til den kritik, der fremkom efter sidste års sommeruniversitet. Der har været en bedre tilmeldingsprocedure, og der har været mere sammenhængende forløb for deltagerne. Der er dog stadig alt for mange tilbagemeldinger om for ringe udbytte, specielt set i lyset af at det for mange læreres vedkommende er det eneste efteruddannelsestilbud, der gives. Vi ser frem til forvaltningens centrale evaluering og den efterfølgende debat. KLF deltager i en følgegruppe. Foreningen har tidligere fremført ønske om, at sommeruniversitetet skulle være en del af en samlet efteruddannelsesplan for den enkelte lærer. ■

4. Faglige forhold Nyuddannede lærere Glædeligt er det at konstatere, at ledigheden generelt er faldet, og at en hel del flere nyuddannede end på samme tid sidste år er i arbejde. Noget af årsagen er en følge af lockouten, hvor der i dette skoleår skal læses et antal erstatningstimer på skolerne. Der er fortsat afgørende for KLF at stå fast på, at der i ansættelsesudvalgene prioriteres således, at det er læreruddannede, der ansættes i ledige lærerstillinger. KLF sender et fyldigt velkomstmateriale ud til alle nye medlemmer. Desuden afholdes der et årligt internat for nyuddannede på en kursusejendom med fokus på dagligdagen som nyuddannet, kollegialt samvær samt ro og forkælelse. I dette skoleår afholdes kurset 13.-14. januar 2014 på Bautahøj.

Rødt kort og lockout.

Pensionistafdelingen er en stor og særdeles aktiv medlemsgruppe i KLF. Bestyrelsen består af: Marcus Marcussen (formand), Kjeld Dahl (næstformand), Hanne Billing, Erik Koblauch, Dorit Ljungstrøm, og Kirsten Staun. Formændene har i år ikke været på valg som den øvrige bestyrelse, der blev genvalgt. Bestyrelsen arrangerer en række rejser, udflugter, foredrag, har fast sangkor mv. Der er stor søgning og ofte venteliste. KLF arrangerer i samarbejde med pensionisternes bestyrelse hvert andet år et medlemskursus på Frederiksdal, og hvert andet år en lejrskole med én overnatning til en af vores kolonier. I år gik turen til Næsby Strand. Desuden afholdes igen i år og med stor tilslutning en kursusrække i it/digitale medier på Utterslev Skole. Den årlige julefest afholdes igen i år i Charlottehaven. Datoen er i år 2. december. Man kan orientere sig på foreningens hjemmeside, i KK eller ved at kontakte pensionisternes bestyrelse.

Arbejdsledige KLF har en del arbejdsledige medlemmer. Det skyldes dels Københavns status som uddannelsesmetropol med tre læreruddannelsessteder i Hovedstadsområdet, og dels de massive nedskæringer der de senere år har ramt hele den offentlige sektor. De seneste A-kasse tal fra 26. august viser, at 388 er tilmeldt jobcenteret i København, og at der heraf er 168 dimittender. Der er for skoleåret 2013/14 aftalt et jobrotations-

forløb med forvaltningen, hvor fastansatte lærere får et 12 ugers uddannelsesforløb og arbejdsledige et midlertidigt job. Foreningen er tilfreds med, at forvaltningen på den måde tager et samfundsmæssigt ansvar og samtidig råder lidt bod på efteruddannelsesefterslæbet. Når kun 18 skoler har meldt sig skyldes det formodentlig, at skolerne skulle betale 30.000 kr. for at være med. Foreningen vil evaluere initiativet med forvaltningen. Lærernes A-kasse indførte sidste skoleår en ny og effektiv jobformidlingsservice. Denne service betyder, at en skole efter kontakt med A-kassen inden for 24 timer vil blive kontaktet af en konsulent. På baggrund af skolens behov kontakter A-kassen jobsøgende med de nødvendige kompetencer, og der vil hurtigt kunne ske en ansættelse. Foreningen håber, at den ny A-kasse service vil medføre, at der også til de midlertidige stillinger ansættes læreruddannet personale. Der er informeret om A-kassens praksis i TR-udsendelse nr. 32 12/13. TR-udsendelserne kan findes på KLF’s hjemmeside. Foreningen har det forløbne år deltaget i netværksarbejde for gruppen af arbejdsledige i KLF. Der har været afholdt jævnlige møder og møder i samarbejde med A-kassen. Netværket har været en god sparring til KLF’s arbejde i forhold til gruppen af arbejdsledige, men møderne har ikke været et tilløbsstykke, typisk med 3-6 deltagere. Samtidig er der sket det positive, at netværksdeltagerne er kommet i arbejde. Foreningen vil fortsat støtte oprettelse af netværk KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 18. SEPTEMBER 2013

formandens beretning

Pensionistafdelingen

formandens beretning

og efterfølgende deltage i dette arbejde, såfremt der viser sig at være interesse for det. KLF vil stadig, i samarbejde med Lærernes A-kasse, afholde møder for arbejdsledige medlemmer, hvor der orienteres om regler og om A-kassens og fagforeningens tilbud. Møderne vil blive annonceret på foreningens hjemmeside. Endelig har forårets lockout medført, at mange skoler skal ansætte lærere for at kompensere eleverne for den mistede undervisning. Så i modsætning til de sidste år er der efter sommerferien ansat en større gruppe lærere i kommunen.

Balanceprojektet Arbejdspresset er vokset i folkeskolen de senere år. Det har kunnet ses i antallet af afskedigelser på grund af langvarig sygdom og et stærkt stigende antal tidlige pensioneringer. Balanceprojektets hovedformål er at forbedre det psykiske arbejdsmiljø på basis af uafhængig videnskabelig intervention og analyse. Projektet gennemføres af Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og har til formål at indkredse metoder til at sikre og forbedre arbejdsevnen, til at øge fastholdelse af medarbejdere og mindske sygefraværet blandt folkeskolelærere og børnehaveklasseledere med nedsat psykisk velbefindende. Ud over penge fra staten (satspuljemidler), som primært går til NFA’s arbejde, har BUF og Lærernes Pension bidraget med større beløb. KLF har sammen med skolelederne i SKK været aktivt inddraget i processen med at tilrette projektet til københavnske forhold. Der er tilmeldt 18 skoler, hvor nogle er interventionsskoler og andre referenceskoler. I løbet af projektet vil alle deltagende skoler få uddannet Trioen – skolelederen, TR og AMR. Vores håb er, at det vil føre til forbedringer af arbejdsmiljøet allerede i løbet af processen. De endelige resultater vil først foreligge i oktober 2015, men foreningen har store forventninger til projektets betydning for fastholdelse af medlemmer og for øget fokus på arbejds- og balancebetingelser i skolen. Foreningen er repræsenteret i en følgegruppe, hvor der også er repræsentanter for skoleledere, TR’ere og AMR’ere fra de deltagende skoler.

Arbejdsmiljø Skoleåret 2012/13 har været præget af et udsædvanligt hårdt pres på medarbejdernes arbejdsmiljø blandt andet på grund af lockout og skolereform. KLF har et godt samarbejde med de øvrige kredse i Hovedstaden Øst om arbejdsmiljøproblemstillinger. Her bliver blandt andet udvekslet erfaringer med ar-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 18. SEPTEMBER 2013

bejdsmiljøinitiativer og støtte til AMR og TR i forhold til arbejdsmiljøområdet på skoler og institutioner. Foreningens faglige udvalg har sidste skoleår, lige som tidligere år, afholdt møder med arbejdsmiljørepræsentanterne i de fem områder og i specialskoleområdet. Det har været møder med gode diskussioner samt sparring om væsentlige arbejdsmiljøproblemstillinger. En række skoler og institutioner har modtaget påbud fra Arbejdstilsynet, som der skal handles på. Både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø har været genstand for påbud. KLF følger udviklingen på de pågældende skoler og institutioner. KLF er meget opmærksom på et øget behov for samarbejde for AMR og TR som følge af den nye MED-aftale.

MEDindflydelse, MEDbestemmelse og MEDansvar 28. maj underskrev organisationerne og lederne en MED-aftale for Børne- og Ungdomsforvaltningen. Der er enighed om, at MED- aftalen er ambitiøs, og at den stiller store krav til arbejdsmiljøarbejdet og samarbejdet i organisationen. MED-aftalen har været et år undervejs, og der har blandt andet været en høringsproces for skoler og institutioner og dialog i områderne og Hovedarbejdsmiljøudvalget. MED-aftalen i BUF har som konsekvens, at samarbejde og arbejdsmiljø samles i et ’enstrenget’ system, og det medfører, at AMR får en central placering i MED-organiseringen lokalt og centralt. De tre nuværende niveauer reduceres til to, så der i den nye organisation i BUF er et HovedMED og et LokalMED. Der vil i den kommende periode være en stor uddannelsesopgave. Alle medlemmer i MED-organisationen skal have en MED-uddannelse, og der er lagt vægt på, at det lokale MED-udvalg gennemfører uddannelsen sammen. For at sikre fælles ansvar for arbejdsmiljøområdet skal den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse også gennemføres af formand og næstformand i LokalMED. ■

Sommerkolonierne Koloniernes 114. sæson gik utroligt godt. Der var mindre hjemve og ikke mange problemer på de enkelte kolonier, hvilket ud over dygtige koloniledere nok i høj grad må tilskrives det dejlige sommervejr, da juli blev den fjerdetørreste og næstmest solrige måned siden 1874. På kolonikontoret har der som bekendt været personaleudskiftninger på næsten alle pladser i indeværende år, så det er vel også på sin plads at give en applaus til personalet, der i deres første sæson, har afviklet sommerkolonierne med lange arbejdsdage med stor succes. I år deltog 3.570 elever på et koloniophold, og den kendte feriekoloni – ofte med skolens egne lærere – har langt det største tag i eleverne med 2.434 deltagere. På dyrekolonien deltog 642, mens 259 børn var på idrætskoloni. Teaterkolonien fik plads til 116, naturkolonien 40 og billedkolonien 79.

Stor venteliste Også i år var presset på sommerkolonierne meget stort. 4.838 børn ansøgte om plads på en sommerkoloni, men af økonomiske årsager måtte sparekniven tages i brug. 7 kolonihold måtte skæres fra, så antallet af hold dette år blev 87, mod 95 hold i 2012 og 99 hold i 2011. Denne nedskæring betød desværre en ekstraordinær stor venteliste på mere end 1.000 børn, der til sidste koloniafgang håbede på en afbudsplads. En del kom da også med på et afbud, så ventelisten kom ned på 887. Den nu tidligere børne- og ungdomsborgmester Anne Vang udtalte, at hun ville se på koloniernes økonomiske problemer, da det ikke er acceptabelt med så lang en venteliste. Kolonierne håber på en forøgelse af det kommunale tilskud i 2014, så flere børn får mulighed for at deltage i koloniernes sommertilbud.

Udlejningen og bygningerne I 2012 var der 36.000 gæster, der besøgte kolonierne via udlejningen, og hvis man medregner sommerkoloniernes elever og personale, var årets gæsteantal samlet set omkring 41.000. Den kostbare ombygning af Klitstuen og den totale modernisering af Feriegårdens spisesal samt en udbedring af den stormskadede kystsikring på Østersøen for et par år siden, har stadig en negativ effekt på koloniernes økonomi, da vedligeholdelsen af de øvrige bygninger blev sat på stand by og i dag trænger til renovering. Det er derfor blevet besluttet at afhænde kolonien Henne Bad, således at indtægterne herfra kan anvendes til nødvendige vedligeholdelsesarbejder på de øvrige kolonier. ■

formandens beretning

Lærerforenings 5. Københavns Kolonier

Luft under vingerne, et sjældent sommerår.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 18. SEPTEMBER 2013

formandens beretning

6. Foreningen Samarbejdet med DLF´s kredse i hovedstadsområdet KLF har et velfungerede samarbejde med kredsene i Hovedstaden Øst, HØ. Vi deltager i møder i Formands- og Næstformandsforum, Arbejdsmiljøforum, Kursusforum og Pædagogisk Udviklingsforum. Det er et samarbejde, der giver inspiration til foreningens daglige og strategiske arbejde, og som også konkret udmønter sig i eksempelvis kursustilbud til foreningens tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter.

KK Det er nu andet år, at bladet udkommer ti gange årligt, men sideløbende bringes også nyheder og artikler på hjemmesiden klfnet.dk. Den kombination suppleret med sms og facebook viste sig ualmindelig effektiv og slagkraftig under forårets lockout, hvor vi hurtigt kunne nå ud til medlemmerne. KK 4 udkom som et temanummer om konflikten og de mange kreative aktioner, som aktive medlemmer satte gang i. Et andet tema, der har været behandlet udførligt i bladet, er inklusion set fra mange vinkler her og i udlandet. Der er et mægtigt skred i medieverdenen i disse år. Talrige trykte blade lukker ned og genopstår i digitale variationer, hvorved udgifter til trykning og distribution kan spares. Også i foreningen overvejer vi bladets fremtid, og hvordan vores midler udnyttes mest effektivt.

Øvrige medier og foreningens kommunikationspolitik Forårets konflikt demonstrerede, at vores satsninger på kommunikationsområdet har været rigtige. Overgangen til månedsudgivelse af KK har frigjort midler og kræfter til moderniseringen af hjemmesiden, klf-tv og aktiv brug af facebook. Vi havde ikke i vores vildeste fantasi forestillet os at få mere end 2.200 venner på facebook og en livlig kommunikation og debat. Anvendelse af det sociale medie parret med brug af sms-servicen gjorde, at vi i løbet af få timer kunne mobilisere folk til deltagelse i diverse aktioner og happenings. Den erfaring skal vi bygge videre på. Vi kan se, at mange herunder politikere følger os, hvilket betyder, at vi får vores budskaber ud på en hurtig og effektiv måde. Det kan naturligvis forbedres og kræver, at både

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 18. SEPTEMBER 2013

Like?

facebook og hjemmesiden hele tiden holdes levende og interessant blandt andet med videoer. 1. september aftaltes en seniorordning med redaktør Peter Garde, der fremover kun har ansvaret for KK samtidig med, at han fortsætter med at levere stof til hjemmesiden. Ansvaret for denne overtager Jan Klint Poulsen, der samtidig skal sikre forbindelsen til bladet blandt andet med videoer, der giver en ekstra dimension til artiklerne, til facebook, sms-service og evt. andre digitale platforme. KLF ønsker at komme i kontakt og dialog med så mange medlemmer som muligt. For at det skal lykkes, skal vi anvende så mange tilgange som muligt. Bestyrelsen vil derfor videreudvikle kommunikationspolitikken med et vågent øje for medlemmernes forskellige behov og for den nødvendige trimning af økonomien, der er en følge af fusionen med DLF.

Netværk Som moderne organisation arbejder vi i en lang række netværk formelle som uformelle. På kommunalt plan har vi et tæt samarbejde i Fællesrepræsentationen KFF med de øvrige 41 fagforeninger, der rummer alle grupper af ansatte i byen. Sammen er vi med til at påvirke såvel politikere som administration fx i forhold til tillidsdagsordenen, som vi har været en stærk drivkraft i. KFF arrangerer blandt andet sammen med rådhuset årlige møder, hvor alle TR´ere møder de syv borgmestre. Det er KFF´s bestyrelse, hvor KLF´s for-

mand har sæde, der er arbejdstagersiden i det centrale samarbejdsorgan CSO, der behandler emner, som er fælles for to eller flere af de syv forvaltninger med de syv borgmestre på den anden side. Der er jævnlige kontakter til politikere fra forskellige partier især i vintermånederne, hvor der indsamles idéer til det kommende kommunebudget, men også i forbindelse med aktuelle sager som fx folkeskolereformen. KLF´s formandsskab har jævnlige møder med direktionen, med folk i BUF og med skolelederforeningen SKK, BUPL og LFS. Internt deltager foreningens bestyrelsesmedlemmer i møderne for TR´erne i områderne for at vide, hvad der rør sig og for at orientere om foreningens aktiviteter og politikker. Sekretariatet har ligeledes et stort netværk, der tjener til at løse mange sager på fornuftig vis. KLF lever af at have solide kontakter overalt og have en stor troværdighed både for at kunne løse politiske opgaver og for at hjælpe det enkelte medlem.

Områdesamarbejde TR´s samarbejde og gensidige sparring i byens 5 områder samt specialskolerne er af meget stor betydning for foreningens fagpolitiske styrke og sammenhængskraft i København. Skolelederne i områderne har et tæt samarbejde, og der er ingen tvivl om, at når TR samarbejder på samme vis, så er det ikke blot muligt at påvirke, men også at idéudvikle og skabe grundlag for nye dagsordner ift. skoleudvikling, arbejdstilrettelæggelse, arbejdsmiljø mv. KLF´s bestyrelse er fordelt på de 5 områder og specialskolerne, således at der til møderne altid deltager mindst én fra bestyrelsen. Tilknytningen og samarbejdet er i meget høj grad med til at kvalificere bestyrelsens arbejde.

1. maj i Lærernes Telt Københavns Lærerforening var 1. maj initiativtager til Lærernes Telt i Fælledparken. Sammen med kredsene i hovedstadsområdet og Uddannelsesforbundet var et tætpakket program, med taler, underholdning og musik skruet sammen. I vort lille og meget velbesøgte telt var blandt andet tale af Anders Bondo og underholdning ved Anne Marie Helger. Det var en mindeværdig 1. maj, vejret var fantastisk, og der var stor støtte og opbakning til os efter den netop overståede lockout og regeringens overgreb. Samtidig var der tydelig kritik til S og SF, der på den store scene i Fælledparken var repræsenteret ved Frank Jensen og Annette Wilhelmsen.

Grill-arrangementet Oven på et skælsættende og særdeles turbulent skoleår besluttede bestyrelsen, at der var behov for at afslutte året med en hyggelig sammenkomst i foreningens have. Mandag 24. juni fra kl. 15-18 gæstede ca. 200 medlemmer Frydendalsvej 20, hvor der var grill og fadøl i lange baner. Konklusionen på den efterfølgende evaluering pegede entydigt på, at et sådant arrangement i KLF som afslutning på skoleåret bør blive en tradition. Derfor er foreningens medlemmer hjertelig velkomne torsdag 19. juni 2014 mellem 15-18 til grill og hygge i haven. ■

I forbindelse med fusionen med Danmarks Lærerforening, hvor det blev aftalt, at Københavns Lærerforening skulle være en almindelig kreds i DLF, blev det også aftalt, at de lærere, der er ansat på de private gymnasiers grundskoler i Københavns Kommune, skal flyttes fra Frederiksberg Lærerforening, hvor de hidtil har været organiseret, til KLF. Det blev aftalt, at overgangen sker 1. januar 2014, så det betyder, at Københavns Lærerforening fra den dato kan sige velkommen til ca. 150 nye medlemmer fra Niels Steensens Gymnasium, Det frie Gymnasium, Sankt Petri Skole, Ingrid Jespersens Skole og N. Zahles Skole. Københavns og Frederiksbergs lærerforeninger samarbejder om at gøre overgangen så smidig som muligt.

formandens beretning

Nye Medlemsgrupper

En tilbagevendende begivenhed.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 18. SEPTEMBER 2013

Foreningens årsregnskab 2012 i uddrag Nedenstående oversigt er baseret på et udtræk af foreningen regnskab. Det fulde regnskab kan læses på foreningens hjemmeside. Kontingenter.................................................................... Andre indtægter, netto ................................................... Kontingentudgifter ......................................................... Møder & rejser ................................................................ Lønninger ........................................................................ Københavns Kommuneskole ........................................ Særlige aktiviteter .......................................................... Resultat af primær drift ............................

2012

2011

22.279.698 1.057.068 -6.013.161 -4.999.117 -6.808.547 -2.161.558 -217.744 3.136.639

21.760.070 1.167.711 -5.169.211 -5.700.235 -6.908.572 -2.168.535 -286.992 2.694.236

Kontorholds- og lokaleomkostninger ......................... -2.082.584 Advokat-, revisor- og skattemæssig bistand .............. -219.586 Resultat før renter ..................................... 834.469

-1.619.405 -377.533 697.298

Renter og udbytter .......................................................... 2.830.448 Kursavancer, netto ......................................................... 2.395.589 Porteføljeomkostninger ................................................ -152.479 Ejendomme..................................................................... 274.562 Særlig Fond, Udlagte midler ........................................ 348.053 Resultat før skat ........................................ 6.530.642

3.377.700 -29.005 -214.458 -321.325 347.737 3.857.947

Skat af årets resultat .......................................................

-549.019

-24.220.098

ÅRETS RESULTAT ................................... 5.981.623 -20.362.151

Aktiver 2012

2011

3.259.192 5.502.555 914.331 9.676.078

9.968.793 4.775.438 1.552.590 16.296.821

Anlægsaktiver Ejendomme................................................................... 58.139.987 61.522.474 Inventar ......................................................................... 938.604 1.065.149 Værdipapirer................................................................. 122.575.902 110.109.980 KLF’s Kolonier.............................................................. 85.609.008 88.677.869 Egenkapital Særlig Fond, Udlagte midler................. 21.902.119 21.718.655 Anlægsaktiver i alt .................................. 289.165.620 283.094.127 Omsætningsaktiver Tilgodehavender og periodeafgrænsninger ............. Melleregning udlejningsejendomme ........................ Likvide beholdninger .................................................. Omsætningsaktiver i alt..........................

AKTIVER I ALT ..................................... 298.841.698 299.390.948 28

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 18. SEPTEMBER 2013

Passiver Egenkapital Egenkapital primo ........................................................ 141.678.071 179.039.492 Fusion med DLF ........................................................... -877.679 -16.999.270 Overført resultat ........................................................... 5.981.623 -20.362.151 Opskrivningshenlæggelser ......................................... 137.678.939 143.573.218 Egenkapital i alt ...................................... 284.460.954 285.251.289 Hensættelser Udskudt skat............................................

2.545.395

3.395.395

Gæld Periodeafgrænsingsposter og kreditorer .................. 6.778.869 Bankgæld ...................................................................... 5.056.480 Gæld i alt ................................................. 11.835.349

5.578.560 5.165.704 10.744.264

PASSIVER I ALT ..................................... 298.841.698 299.390.948

Koloniernes årsregnskab 2012 i hovedtal Nedenstående oversigt er baseret på et udtræk af Koloniernes regnskab. Det fulde regnskab kan læses på foreningens hjemmeside

Indtægter 2012

Tilskud fra Københavns Kommune ........................... 10.899.697 Indtægter........................................................................ 9.152.351 Refusioner ...................................................................... 59.898 Indtægter i alt........................................... 20.111.946

2011

10.731.450 8.938.825 31.999 19.702.274

Udgifter Administration ............................................................. 3.586.624 Personaleudgifter ......................................................... 7.412.861 Kolonierne .................................................................... 9.749.458 Udgifter i alt ............................................ 20.748.943 Resultat før afskrivninger ....................... -636.997 Afskrivninger................................................................ -188.838 Resultat før renter ................................... -825.835 Renteindtægter og -udgifter ....................................... -184.526 ÅRETS RESULTAT .................................

-1.010.361

3.314.668 7.712.015 9.599.036 20.625.719 -923.445 -185.549 -1.108.994 -101.194 -1.210.188

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 18. SEPTEMBER 2013

Aktiver 2012

Anlægsaktiver Ejendomme.................................................................... 91.033.101 Driftmidler og inventar ............................................... 1.056.208 Anlægsaktiver i alt ................................... 92.089.309 Omsætningsaktiver Tilgodehavende lejeindtægter ..................................... Tilgodehavende moms ................................................. Periodafgrænsningsposter ........................................... Likvide beholdninger ................................................... Omsætningsaktiver i alt...........................

2011

93.091.601 1.212.724 94.304.325

455.121 133.815 6.832 96.694 692.462

351.766 64 56.376 57.130 465.336

AKTIVER I ALT ..................................... 92.781.771

94.769.661

Passiver Egenkapital ........................................................... 85.609.008 Gæld Prioritetsgæld ............................................................... Bankgæld ...................................................................... Offentlige kreditorer.................................................... Mellemregning KLF m.fl. ........................................... Skyldige omkostninger................................................ Periodafgrænsningsposter ......................................... Gæld i alt .................................................

88.677.869

100.000 5.348.812 326.834 0 1.206.737 190.380 7.172.763

100.000 4.431.926 259.839 300.000 819.952 180.075 6.091.792

PASSIVER I ALT ....................................... 92.781.771

94.769.661

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 18. SEPTEMBER 2013

Få Danmarks højeste rente på din lønkonto Som medlem af KLF kan du få en lønkonto med Danmarks højeste rente. Vælg en bundsolid bank, som har fokus på dig og de ting, som du synes er vigtige.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 911, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30

Få en lønkonto med 5% i rente. Danmarks suverænt højeste Med LSBprivat®Løn får du hele 5% på de første 50.000 kr. på din lønkonto og 0% på resten. Det betyder, at du får mere ud af dine penge hver eneste dag, også når du ikke bruger dem. For at få den høje rente skal du være medlem af KLF, have afsluttet din uddannelse – og du skal samle hele din privat økonomi hos Lån & Spar. Undtaget er dit realkreditlån, som du ikke behøver at flytte, før du lægger lånet om. Ændringer af eksisterende og evt. nye realkreditlån skal formidles gennem Lån & Spar og Totalkredit. LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Vi skal kunne kredit vurdere din økonomi i forhold til den samlede pakke.

SåDan Får Du 5% på Din lønkonto ring:

Ring til os på 3378 1904

online: Gå på klfbank.dk og vælg ’book møde’. Så kontakter vi dig, så du kan få mere at vide om, hvad det betyder at få Danmarks højeste rente på din lønkonto.

Rentesatserne er variable og gældende pr. 1. august 2013. Hvis du allerede er kunde hos Lån & Spar, så kontakt din rådgiver og hør, hvordan du får 5% i rente på din lønkonto.

KLF_130812_5%Lån_152x217.indd 1

16/08/13 12.14 KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 18. SEPTEMBER 2013 31

debat

Skolelederopgaver Formand for skoleledernes landsforening, Anders Balle, svarer på Faglig Kommentar i KK 6 og på lederartiklen i KK 7.

ære Lars, vi to skal vist have en samtale, hvor vi lytter til hinanden. Jeg kan konstatere, at du ikke har lyttet til eller forstået, hvad jeg har sagt og skrevet. Jeg er fuldstændig enig med dig i dit syn på god ledelse: ”Det handler ikke om detailstyring af den enkeltes arbejdstid, men om organisatorisk overblik, blik for pædagogisk og faglig udvikling og personalepolitisk tænkning” – Yes! Der er et par ting mere, en leder skal kunne, men bureaukrati og detailstyring skal vi ikke! Vi skal ikke aftale forberedelsestid med hver enkelt. Vi skal slet ikke fordele tid, vi skal fordele arbejdsopgaver. Tiden er der – 37-42 timer pr. uge. På skolen er der en vis mængde arbejdsopgaver; der er ansat de medarbejdere, vi har penge til, og så går det ud på i et tæt samarbejde at fordele opgaverne. Det skulle nok være til at finde ud af! Når jeg har foreslået ansat flere ledere, har det intet med ”den uoverkommelige opgave” med forberedelsestidsforhandlinger med hver enkelt at gøre. Det handler derimod om den nærværende daglige pædagogiske ledelse, som hvis den skal være rigtig nærværende, kræver flere ledere. Man kan ikke være nærværende og deltagende i undervisningen for 20-40 medarbejdere. Det er det, jeg har vurderet til en fuldtidsstilling! Vi skal nok gøre det så godt, det lader sig gøre, men flere ledere ville kunne være mere nærværende.

DE A DL I NE T I L K K 9 , D E R U D KO M M E R 3 0 . O K TO B E R , E R F R E D AG 1 8 . O K TO B E R 32

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 18. SEPTEMBER 2013

Det skal vi vist have snakket om. Og til lederen i nr. 7: Man udlægger jo teksten, som man gerne vil have den til at være. Det gælder tydeligvis også KK’s lederskribent. Noget af svaret til dig fremgår af svaret til Lars ovenfor, men jeg har lyst til at tilføje, at jeg udtrykker Skolelederforeningens holdning og ikke mine private holdninger. Derfor ville det klæde dig at gå efter sagen i stedet for efter manden, i dine udtryk om excentriske udsagn og tilliden til ’den mand’. Skolelederforeningen har i forløbet i foråret haft tre hovedkrav vedr. fordeling af arbejdet blandt lærerne. Vi har ønsket et større ledelsesmæssigt råderum, større fleksibilitetsmuligheder og et bedre grundlag for samarbejdet i skolen. Hverken vi eller andre arbejdsgiverparter ønsker detailstyring og individuelle forhandlinger om lærernes lektions- og forberedelsestimetal. Vi skal fremover lede på fordeling af arbejdsopgaver. Det tætte teamsamarbejde har blandt andet som mål at sikre en fleksibel tilrettelæggelse af skoledagen, så vi i højere grad kan tilgodese alle elever. Vi skal ikke opbygge bureaukratiske systemer. Dem skal vi nedbryde! Med venlig hilsen Anders Balle, skoleleder, formand for Skolelederforeningen Svar fra KLF’s næstformand: Kære Anders Tak for din reaktion. Jeg er glad for, at vi, i forhold til detailstyring af lærernes arbejdstid, er enige. Jeg er også helt enig i, at lærere og ledere skal intensivere samarbejdet og dialogen. Når du siger, at der skal fordeles opgaver og ikke tid, er det et slagsmål om ord. Når du som leder fordeler opgaver, definerer du samtidig, hvor meget tid der er tilbage til ”opgaver i forbindelse med undervisning”, herunder også forberedelse. Din melding om 1.300 nye ledere på skolerne kom umiddelbart efter lockouten og indgrebet. ”Nærværende daglig pædagogisk ledelse” er vel ikke noget nyt be-

greb eller en ny opgave som følge af lovindgreb eller skolereform. Det har vi altid haft brug for, og det har vi også, som jeg ser det, allerede i dag på skolerne i København. Så jeg undrer mig stadig over din udmelding! I en OECD rapport ’Education at a Glace’ fra 2012 angives omkring ’Andelen af skolens samlede udgifter i procent’, at det kun er 50,3% af den danske folkeskolens ressourcer, der går til lærerløn (OECD gennemsnit 62,5%) og hele 29,9% til ’other staff’ (OECD gennemsnit 15,2). Vi har brug for, at politikerne i Danmark prioriterer at få løftet procentdelen, der går til lærerlønninger! Hilsen Lars Sten Sørensen, næstformand i KLF Svar fra redaktøren: Skolelederforeningens formand gør bestemt sit bedste for at emballere lov 409 plus reform i positive hurra-ord om fleksibilitet og bedre grundlag for samarbejde, til børnenes bedste naturligvis, så pakken kan tage sig attraktiv ud. Han fortier samtidig lov/reformpakkens reelle indhold, der blandt andet har medført et ønske fra netop Anders Balle om, at lærerne indbyrdes fordeler opgaverne – altså udfører et arbejde som den enkelte skoleleder, om han vil det eller ej, har det fulde ansvar for og pligt til at udføre. Anders Balle vil i sit indlæg helst bare tale om opgaver og fortier det indlysende faktum, at en opgave tager tid, og at det altså er tid til opgaveløsning herunder forberedelse, der er det springende punkt – ikke mindst for undervisende lærere efter at de er blevet frarøvet en vis sikkerhed gennem aftalt tid til opgaverne. Skønt skolelederformanden hellere vil tale opgaver end tid, har han dog for ikke så længe siden givet udtryk for, at mere erfarne lærere og udvalgte fag efter hans mening må forvente mindre forberedelsestid. Det er altså den fordelingsopgave, Anders Balle forestiller sig at lægge ud til lærerne! Med sin slutbemærkning om at vi ikke skal opbygge bureaukratiske systemer, fortier formanden, at med kassationen af

den nuværende, af mange omtalt som en nogenlunde fleksibel arbejdstidsaftale, må der i en vis udstrækning opbygges et nyt system med et timetælleri til erstatning. Dertil kommer formandens krav om en leder mere på hver skole, fordi han ikke mener, at skolelederne magter alle de opgaver, som de med formandens opbakning fik overdraget ved uoverenskomsten – en tilståelse som skolelederformanden fortiede lige indtil efter lovindgrebet. Endelig mister skolelederformanden overblikket over sine identiteter – privatpersonen Anders Balle og skolelederformanden Anders Balle. I KK’s leder forholder vi os ikke til privatpersonen, men alene til skolelederformanden og dennes tilkendegivelser. Med venlig hilsen Peter Garde, redaktør af KK

Byggeforeningen for lærere Ekstraordinær generalforsamling i Byggeforeningen for Lærere onsdag 23. oktober kl. 16.30 på Kirkebjerg Skole. Dagsorden: 1. Valg af dirigent og referent. 2. Bestyrelsens orienterende bemærkninger. 3. Valg af formand. Venlig hilsen, bestyrelsen, v. Birger Madsen, kst. formand

Låneforeningen Lån der arbejder Først lockout, så sommerferie og nu er du i gang igen. Det har været hårde økonomiske tider for rigtig mange af vores kolleger. Låneforeningen tilbyder at låne dig op til 150.000 kr. som du kan afbetale over 10 år. Afdragene bliver automatisk trukket af din løn. Renten er stadig under 3% p.a., så vi er stadig landets billigste låneforening. Du kan læse mere om vores vilkår på www.LfL.dk , eller du kan besøge KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 18. SEPTEMBER 2013

os på KLF’s kontor på Frydendalsvej, hvor Hanne eller Sjanne sidder klar til at vejlede jer. En kollega lånte 130.000 kr. i slutningen af 2012. Han satte straks de 50.000 kr. på en lønkonto hos Lån & Spar, hvor han får 5% i rente. Derefter oprettede han en Ratepension+ hos Lærernes Pension og satte 50.000 kr. ind på denne inden årsskiftet. Lige efter nytår satte han de sidste 30.000 kr. ind på ratepensionskontoen og supplerede dem senere med de 20.000 kr. han fik tilbage fra Skat på grund af den første indbetaling på 50.000 kr. I 2014 får han også 20.000 tilbage fra Skat og de ryger også ind på ratepensionen. I 2014 står der ca. 125.000 kr. på ratepensionen og du har yderligere stadig de 50.000 kr. hos Lån & Spar, som hvert år giver dig 2.500 kr. i rente. Kollegaen opnår en større økonomisk frihed og får senere i livet langt flere muligheder. Bestyrelsen

KK og klfnet.dk redaktionelt Jan Klint bliver webredaktør

KK’s redaktør Peter Garde.

Webredaktør Jan Klint Poulsen.

Redaktør Peter Garde, der gennem snart 19 år har løftet KK til nye højder, har fået en seniorordning pr. 1. september. Det indebærer, at han går ned på 80 procent arbejdstid og koncentrerer sig om KK og om at levere artikler til hjemmesiden. Jan Klint Poulsen overtager samtidig ansvaret for hjemmesiden og de digitale medier. Klint er blandt andet kendt for sine mange videoer fra både før og under forårets konflikt og for den uforlignelige julekalender sidste år. Vi venter spændt på, hvad Jan og hans kreative slæng finder på i år. Det er også i høj grad Jan Klints fortjeneste, at foreningen nu har over 2.200 venner på facebook. Der venter uden tvivl mere fornyelse på kommunikationsfronten i bestræbelserne på at få kontakt med og dialog med alle grupper af KLF og omverdenen. Troja

K K ’s m a i l : k k @ k k- k l f . d k 34

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 18. SEPTEMBER 2013

Børnehaveklasseforeningen Kursuseftermiddag mandag 24. september i KLF’s hus, Frydendalsvej 24, kl. 15-17. Instruktør: Alice Darwille, tidligere børnehaveklasseleder, indskolingslærer, lærebogsforfatter, certificeret læringsstilskonsulent, vil introducere: ’Matematik på mange måder – læringsstile og matematikværksteder i børnehaveklassen’. Du vil på dette kursus få inspiration til, hvordan du kan planlægge, gennemføre og evaluere matematikundervisning i børnehaveklassen, så den bliver spændende og vedkommende for børnene og sådan, at det enkelte barns foretrukne måde at forstå og lære på bliver tilgodeset. Omdrejningspunktet bliver matematiksystemet ’Format’ til børnehaveklassen, som netop indeholder disse elementer, og hvor udgangspunktet er de faglige mål i børnehaveklassen. Du vil også få gode ideer til, hvordan du kan videreudvikle og etablere nye værksteder. Kurset er en blanding af teori og praksis, og du får ideer med hjem, som kan bruges i morgen. Vi vil ud over ovenstående byde på sodavand, lidt sundt og usundt. Vi håber, at se så mange af jer. Kurset er gratis for medlemmer af børnehaveklasseforeningen. Pris for ikke medlemmer 200 kr. Der er 30 pladser og tilmeldingen sker efter først til mølle princippet. Tilmelding: mg.la@ci.kk.dk Børnehaveklasseforeningen

Mindeord Hans Kongsgaard Sørensen Onsdag 24. juli kom meddelelsen om, at Hans var død. Hans begyndte sit skoleliv som uuddannet på Øresundsvejens Skole. Først studentereksamen, så aftenseminarium. Samtidig stiftede han familie og passede sit lærerarbejde. Som lærer var Hans højt respekteret og afholdt af eleverne, for hvem han ofte åbnede sit hjem. Hans humor, varme, hjælpsomhed og engagement gik rent ind hos

alle og gjorde ham til et oplagt valg som lærerrådsformand på Øresundsvejens Skole. Det var også her, at Hans begyndte at engagere sig i Motorlærerforeningen, Låneforeningen for Lærere og Byggeforeningen for Lærere. Så fulgte udnævnelsen til viceskoleinspektør ved Lundehusskolen, og ganske få år efter kom udnævnelsen til skoleinspektør ved Hillerødgades Skole. Det blev en skole med glade elever og tilfredse lærere. Fra 1980 til 2012 fungerede han som en dygtig forretningsfører i Låneforeningen, og han var en effektiv formand og administrator for Byggeforeningen helt frem til sin død. Hans var et festmenneske med et ganske særligt talent for at arrangere store sammenkomster. Det kom blandt andet Skolelederforeningen til gode, da han igennem mange år som bestyrelsesmedlem forestod generalforsamlinger og stævner. Hans formåede at passe sit job som skoleleder og varetage alle sine tillidsposter på forbilledlig vis. Han vil blive savnet. Birger Madsen og John Ambech, på vegne af venner og kolleger

Facebook Tæt på 2.300 kontakter KLF’s facebook-side er i lockout-perioden steget støt. Siden har været et uundværligt redskab for kontakt mellem medlemmer og forening. Flere aktioner blev sat i gang med timers varsel, da facebook sammen med foreningens sms-service hurtigt nåede ud til de medlemmer, der har tilmeldt sig de muligheder. Tallet er nu omkring 2.300 kontakter, og vi håber, at endnu flere vil tilslutte sig siden, der er platform for kontakter, nyheder og synspunkter: facebook.com/klfnet

klfnet.dk Tjek hjemmesiden jævnligt: klfnet.dk På KLF’s hjemmeside finder du nyheder,

Informationsmøde om overenskomstpension Hvis du er fyldt 57 år og så småt er begyndt at tænke på pension, vil foreningen anbefale, at du tilmelder dig Lærernes Pensions seniorinformationsmøde onsdag 2. oktober i Charlottehaven på Østerbro. Mødet starter kl. 16 og varer ca. 3 timer. Efterfølgende serveres der middag. Du kan få en nærmere orientering og tilmelde dig på: http://www.lppension.dk/Aktuelt/moeder/seniormoeder/Sider/ default.aspx Vinni Hertz

Informationsmøde om tjenestemandspension Påtænker du at gå på pension i den nærmeste fremtid? Og har du i den forbindelse brug for information om tjenestemandspension og efterløn? Så vil Københavns Lærerforening gerne invitere dig til et af nedennævnte informationsmøder. Hvis du ikke har indbetalt til efterlønsordningen, foregår mødet: Tirsdag 12. november kl. 16.00-17.30, hvor vi udelukkende fortæller om tjenestemandspension. Hvis du har indbetalt til efterlønsordningen, foregår mødet: Mandag 18. november 2013 kl. 16.00 – 18.30, hvor Maria Knudsen fra a-kassen starter med at orientere om efterløn og derefter orienterer vi om tjenestemandspension. Begge møder afholdes i foreningens hus, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C. Der vil blive serveret en sandwich på møderne. Tilmeldingsfrist for begge møder er mandag 4. november 2013. Tilmelding kan ske via mail til: dora@dlf.org

Lene Andersen og Bente Grønbæk Bruun

Husk danse s ko e n e o g ge ne ralfo rsamlin g i K L F fre dag 4 . o kt o b e r kl. 1 5 i Ko rsgade halle n . KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 18. SEPTEMBER 2013

kursusopslag, aktuel information, ledige lejligheder, mødeopslag, faglige oplysninger, seneste KK i digital udgave og videoer fra lærernes og skolernes verden. Fra hjemmesiden kan du klikke videre til facebook.

KLF’s sms-service Tilmeld dig KLF’s sms-beskeder Foreningen opfordrer medlemmerne til at tilmelde sig KLF’s sms-service. Vi spammer dig ikke med ligegyldige beskeder, men vil gerne kunne sende dig en besked, når der sker noget særligt. Du kan tilmelde dig beskeder til alle medlemmer eller dem, der retter sig sær ligt mod tillidsrepræsentanter – se vejledning nederst til højre på hjemmesiden: klfnet.dk

KLF kontingent Kontingentnedsættelse / -fritagelse Ifølge foreningens vedtægter er der i visse situationer, fx ved ledighed og flere former for orlov, mulighed for kontingentnedsættelse eller -fritagelse. Du skal selv søge om det. Nærmere regler samt ansøgningsskema findes på KLF’s hjemmeside: klfnet.dk eller fås ved henvendelse til foreningen. Der bevilges ikke nedsættelse / fritagelse med tilbagevirkende kraft.

Københavns Sløjdlærerforening Ordinær generalforsamling

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 18. SEPTEMBER 2013

På bestyrelsens vegne Erik Fritzbøger

Danmarks Sløjdlærerforening Sjællandsstævne Fredag 4. oktober kl. 12-18 og lørdag 5. oktober kl. 9-15 på Brøndbyvester skole, Tornehøj 3, 2605 Brøndby. Fredag kl. 12: fagkonsulent Uffe Bjerre fortæller om fagets nuværende situation. Alle workshops forventes at give inspiration, ideer og nyt materialekendskab. Fredag aften er der åbne værksteder. Pris: 1.000 kr. for begge dage inkl. fællesspisning fredag aften. Yderligere oplysning og tilmelding senest 25. september på www.sloejd.dk

Pensionistafdelingen Afdelingsmøde tirsdag 8. oktober kl. 11 i foreningens hus, Frydendalsvej 24. Madpakke medbringes, øvrige fornødenheder til sædvanlig pris.

Seniorkoret Synger onsdagene 25. september, 9. oktober, 23. oktober 10-12 i foreningens hus, Frydendalsvej 24, 2. Der er pt. ikke plads til flere medlemmer i sangkoret, ønsker du at komme på venteliste, kontakt da Kjeld Dahl på tlf. 23 26 17 69. Marcus Marcussen, pbv.

Pensionerede børnehaveklasseledere Efterårsture: Torsdag 26. september, Frilandsmuseet, Kongevejen 100, 2800 Lyngby. Vi mødes ved indgangen kl. 10 og tager en tur rundt til de forskellige huse, gårde og vindmøller. Der er gratis adgang. Husk madpakke og drikkelse. Der er en udmærket café i museet, hvor vi kan drikke eftermiddagskaffe/te. ▲

afholdes torsdag 24. oktober kl. 19 hos formanden, Lars Johansen, Valby Langgade 11, st. 2500 Valby, med følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning. 3. Kassererens beretning. 4. Fastsættelse af kontingent. 5. Valg ifølge lovene. 6. Indkomne forslag. 7. Eventuelt. Forslag, der ønskes behandlet på gene-

ralforsamlingen, må være formanden i hænde senest 17. oktober i år.

Fredag 29. november besøg i Køge by. Vi mødes på Hovedbanegården under uret kl. 10 og kører med toget til Køge, byen der har meget at byde på og er et besøg værd. Håber rigtig mange af jer har lyst og tid til at deltage i vores hyggelige ture. Vi gennemfører turene uanset vejret og alle er velkomne. Isobel Hansen

Stjernekammeret på Bellahøj Skole

Cafémøde om motorisk screening og træning Københavns Lærerforening inviterer til cafémøde med fysioterapeut Charlotte Runge der er tilknyttet Idrætsprofilskolen Bellahøj Skole.

Torsdag 31. oktober kl. 15-17 i foreningens hus Frydendalsvej 24 Charlotte Runge vil blandt andet fortælle om:

Naturfagslærer Carsten Andersen fortæller og tager skoleeleverne på rejse i rummet i Stjernekammeret på Bellahøj Skole. Her kan skoleklasser opleve stjernehimlen på alle skoledage kl. 9.45-11.15. Det vises nu med Det digitale Starlab. Det er sjovt at ’rejse’ til andre steder på jorden og se himlen derfra. Vi kan også rejse til Månen eller til en anden planet. Gode animationer gør det let at forstå ting som årstider, solformørkelse, månens faser og meget mere. Jeg viser stjernebilleder og fortæller myter. Man kan se film på det 50 kvadratmeter runde loft i Stjernekammeret. Klassen kan lære at samle kikkertbyggesæt og låne dem med hjem. Man kan også se astronomiske billeder og videoer, lave eksperimenter og lære at bruge et planetarieprogram. Det er gratis for hold fra Københavns Kommune. Hold fra andre kommuner skal betale 600 kr. Man kan bestille tid på tlf. 38 26 23 00. Se mere på www.bellahoej.kk.dk under Stjernekammeret.

• Teorien bag og erfaringer med motorisk screening og træning ved skolestart. • De gode erfaringer i forhold til de motorisk svage elevers trivsel. • Hvordan der konkret kan arbejdes med at styrke elevernes motorik. Tilmelding senest 21. oktober til dora@dlf.org efter princippet ’først til mølle’. Der vil blive serveret kaffe/te og kage.

Forbrugsforeningen Spar penge på indkøb Vi giver dig mulighed for at købe ind og spare penge. Hver gang du benytter Forbrugsforeningens betalingskort i én af de ca. 4.600 forretninger, som foreningen samarbejder med, optjener du bonus – normalt 9%. Jo mere du bruger kortet, jo mere sparer du, og jo mere har du råd til det, du ønsker dig. Et medlemsskab koster 132 kr. om året. Du kan søge om medlemsskab i Forbrugsforeningen ved hjælp at dit NemID. Hjemmeside: Forbrugsforeningen.dk

Hjemmeside: klfnet.dk KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 18. SEPTEMBER 2013

Noter

Et godt tilbud til dig Terrariet og væksthuset på Utterslev Skole: Når du vil bestille beKLF’s ferieboliger: Torø Budapest Berlin Se video, foto og priser på hjemmesiden klfnet.dk under ’ferieboliger’. Ring til Kolonierne og lav din reservation: 33 25 44 25. På Torø er der ingen biler, masser af natur, dyr og et hus med alle moderne faciliteter som du kan leje. Der er en halv times kørsel til Egeskov Slot og Legoland.

Ved du, at du som KLF-medlem er medejer af øen Torø ved Assens?

LGBT film Tag din udskolingsklasse med i biografen under MIX Copenhagen LGBT Film Festival. Vi viser film med unge homo-, biseksuelle eller transkønnede i hovedrollerne, og filmene handler om kærlighed, venskab, ungdomsliv, det at være anderledes og det at blive accepteret for den man er. Efter hver visning vil der være et oplæg i salen af unge fra LGBT Ungdoms Skoletjeneste, der vil tale med eleverne om deres egne historier i relation til filmens temaer. Alle film vises i Cinemateket, og koster 15 kr pr. person. Booking: woojin@mixcopenhagen.dk – mere på facebook.com/ MIXCopenhagenSkolefilm. Datoer: 8/10: ’Fucking Åmål’ kl. 10, 9/10: ’Beautiful Thing’ kl. 10 og ’Romeos’ kl. 10.15, 10/10: ’Fucking Åmål’ kl. 9.30, 11/10: ’Patrik 1,5’, kl. 10.

FTF: Offentligt ansatte laver alt for meget bureaukrati

I Budapest er der gamle huse, stemningsfulde kvarterer og hippe shoppemuligheder. Du får luksus til lavpris i KLF’s lejlighed.

Er du til farver og fest? Ta’ på ferie i Budapest I Berlin udspiller historien sig for dine øjne. Bygninger, gader, monumenter og fantastiske museer fortæller om fortiden og nutiden.

Efter en times flyvetur står du i oplevelsesrige Berlin 38

søg, omtalt i KK 7 – rigtig mailadresse er: Gry.nielsen4@skolekom.dk

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 18. SEPTEMBER 2013

Offentligt ansatte, herunder skolelærere bruger en time om dagen på at registrere, dokumentere og måle deres indsats og arbejdsopgaver. Det viser en ny undersøgelse fra hovedorganisationen FTF, der vil have fjernet bureaukratiet og papirarbejdet hurtigst muligt. ”Der har været så meget snak om at komme bureaukratiet til livs, men hver gang der bliver afskaffet bureaukrati ét sted i det offentlige, popper der noget nyt op et andet sted”, siger FTF’s formand, Bente Sorgenfrey. Godt 2.500 offentligt ansatte FTF’ere er blevet spurgt i den nye undersøgelse, og svarerne viser, at næsten halvdelen – 49 procent – bruger mellem en halv og to timer af deres daglige arbejdstid på papirdokumentation.

K K ’s m a i l : k k @ k k- k l f . d k

peter garde

Anja Helmbæk Horst blev budt velkommen som ny skoleleder på Vigerslev Allés Skole midt i august.

Ny skoleleder på Vigerslev Allés Skole

eg har opdaget det – der er rigtig meget ’VAS’ på Vigerslev Allés Skole, sagde den nye skoleleder, Anja Helmbæk Horst, da hun talte til skolens medarbejdere og kolleger fra naboskolerne, der var kommet for at byde hende velkommen. ’VAS’ er vist at forstå som den særlige ånd og stemning, måske en slags uudtalt voodoo, som en skoles sjæl kan opspare og lagre gennem en over hundredeårig historie. Souschef Lars Otto forsøgte i sin tale at indkredse dette særlige ’VAS’, der gør en forskel på dette sted. Han mente dog, at jo flere man spørger, desto flere forskellige svar vil man få, for oplevelsen af ånd og ånder falder nok forskelligt ud fra menneske til menneske. – Ét kendetegn er, at vi meget gerne hjælper hinanden, men det er måske netop et fællestræk for lærere, sagde han, og understregede den rummelighed, man møder på skolen, hvilket lod sig dokumentere ved, at indtil for nylig var der én blandt kollegerne, der stemte konservativt.

–

– Et andet karakteristisk VAS-træk er en mangel – manglen på selvhøjtidelighed, der viser sig ved, at vi er gode til at grine af hinanden og os selv, og derfor er det ganske trygt at begå fejl, fastslog souschefen. Områdechef i Valby, Kate Obeid, komplimenterede den nye skoleleder for at samle enstemmighed om sit kandidatur blandt ret mange ansøgere til jobbet og sagde, at som astrologisk skorpion afspejler den nye skoleleder vilje, styrke og sejlivethed, og når de egenskaber kombineres med selvdisciplin kan der komme noget stort ud af det. Opgaverne ligger da også og venter – ud over den daglige drift er en stor byggesag i gang, for skolen skal udvides fra to til tre spor. Tillidsrepræsentant Mikkel Mortensen nævnte tillid, samarbejde og kommuniktion som karakteristika for skolen, men også lederskab, visioner og indlevelse. Han ville, som han sagde, ikke nævne arbejdstidsaftale, folkeskolereform, den afspærrede skolegård, boldbane og svømmehal der er brudt op og byggepladshegn så langt øjet rækker. – Men det er på alle de områder, vi glæder os til at arbejde sammen med dig, og vi glæder os over, at dialog og samarbejde også ligger dig på sinde, sagde han. Anja Helmbæk Horst kommer fra posten som souschef på Tingbjerg Skole gennem seks år, og hendes tidligere chef her, skoleleder Joy Frimann Hansen, kvitterede for godt samarbejde og sagde om chefjobbets særlige udfordring: – Det at have det øverste ansvar forpligter til ikke at bestemme det hele, men at have øje for det strategiske og visionære og uddelegere ansvar. Anja Helmbæk takkede for mange pæne ord og sagde, at fra første gang hun var på skolen, havde hun følt sig godt tilpas: – Jeg ved ikke, om det er den dér ’VAS’ånd, men der er noget her, der føles rigtig dejligt. Jeg oplever en skole, der gerne vil, og medarbejdere med gode ideer der har energi og lyst til en masse. Jeg har faktisk ikke savnet Tingbjerg, for jeg har glædet mig og føler mig så klar til det her. ■ pg

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 18. SEPTEMBER 2013

F AG L I G KO M M E N TAR

Det grænseløse arbejde? Kaare smith

Af Eva Stemann, medlem af KLF’s bestyrelse.

e fleste aftaler er kastet op i luften. En gammel veninde sagde ofte: ”Vi må gafle os ind på det.” Den bemærkning finder jeg relevant for den specielle situation, vi er i nu. Der er usikkerhed om, hvilken økonomisk ramme, vi skal arbejde under. Kommunalvalget til november, hvor vi skal prøve at rejse os fra den knockout, vi oplevede i foråret, vil vise, om vi overhovedet kan genfinde lysten til at stemme efter den manglende opbakning, vi oplevede i den kommune, vi troede anerkendte os. Vi har ikke glemt det!! På mange skoler opleves det, som om den nye folkeskolelovs øgede, uigennemskuelige krav allerede nu er trådt i kraft. Lærerne nåede lige at rejse sig og løbe afsindig stærkt for at støtte deres elever i at opnå tryghed og ordentlige resultater til afgangsprøverne samt støtte de mindre elever, der ligeledes havde oplevet utryghed og savnet kammerater og ja, også deres lærere. Og her efter sommerferien opleves det, at ekstra mødeaktivitet og indhentning af aflyste lektioner giver et stort øget pres på skolens hverdag. I KLF arbejder vi for at skabe nogle ordentlige rammer for det fremtidige arbejde. Den nye MED-aftale skal implementeres – arbejdsmiljø bliver centralt – og der skal skaffes lærerarbejdspladser og råderum for efteruddannelse. Det koster! I København kommer der cirka 1.500 flere elever pr. år svarende til to nye skoler – hvordan skal det finanansieres, hvis

jesper fasterholt

man ikke skal gamble med kvaliteten i folkeskolen? Der er stadig skoler med flere end 28 elever i klasserne… Tager politikerne ansvaret for kvaliteten i undervisningen, hvis succesen ikke bliver helt som forventet? Hvordan bliver ledernes råderum, hvis der ikke er midler nok? Jeg kan frygte, at lærerne kommer til at løbe stærkere end de kan? ”Kan vi sammen gafle os ind på det?” ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 18. SEPTEMBER 2013

Det grænseløse arbejde – på mange skoler opleves det, som om den nye folkeskolelovs øgede, uigennemskuelige krav allerede nu er trådt i kraft.

adresser

Om KK

Københavns Lærerforening

Udgivelsesplan 2013

Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85

og deadline, se iøvrigt omslag side 2:

Email: klf@klfnet.dk • Facebook.com/klfnet Hjemmeside: www.klfnet.dk

KK 09: 30. okt/uge 44 sidste frist: 18. oktober KK 10: 27. nov/uge 48

Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag til torsdag: kl. 10.30 -15, fredag: kl. 10.30-14 Sekretariatschef: Ivan Jespersen Konsulenter: Lene Andersen, Bente Grønbæk Bruun, Vinni Hertz og Anne Lindegård

lærernes a-kasse Kontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18 Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger. Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30

Københavns Lærerforenings Kolonier Kontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76 Email: kolonierne@kolonierne.dk Hjemmeside: www.kolonierne.dk Kontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15 Leder af kolonikontoret: Søren Freiesleben, tlf: 23 26 02 87 Konsulent: Gitte Nemholt, tlf: 36 41 40 66

Københavns Lærerforenings bestyrelse Formand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C, tlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, email: jt@dlf.org Næstformand: Lars Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 23 35 30 26, email: laso@dlf.org Jamal Bakhteyar, Julius Blomsgade 23, 4. 2200 N, tlf: 28 72 22 84, email: jaba.stp@ci.kk.dk Nina Boertmann, H.C. Lumbyes Gade 50, 2100 Ø, tlf: 26 90 63 51, email: nina.boertmann@skolekom.dk Eva Stemann Larsen, Vejrøgade 8, st.th, 2100 Ø, tlf: 39 29 09 24, email: es@sortedamskolen.dk Thomas Roy Larsen, Venøgade 28, 1. tv, 2100 Ø tlf: 25 72 42 80, email: tl@langelinieskolen.dk Kjell Nilsson, Vendersgade 24, 4.th, 1363 K, tlf: 22 31 69 70, email: kn@dcl.dk Jane Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09, email: jane@pilegaard.it Inge Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81, email: inge@ullestad.dk

Annoncer Materialet skal være redaktionen i hænde senest 10 dage før pågældende blad udkommer (mandag kl. 12).

Annonceformater og priser i 2013 ekskl. moms, bredde x højde: 1 side 149 x 215 mm: 3.737 kr. Bagside 098 x 215 mm: 2.515 kr. 1/2 side 149 x 107 mm: 2.046 kr. 1 spalte 057 x 215 mm: 1.603 kr. 1½ spalte 087 x 215 mm: 2.221 kr. 2 spalter 117 x 215 mm: 2.515 kr. 1/2 spalte 057 x 107 mm: 900 kr. 2/2 spalter 117 x 107 mm: 1.603 kr. 1½ halv spalte 087 x 107 nn: 1.258 kr. Mm-pris: 13,25 kr. / spalte 57 mm 1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr. Rabat for samlet bestilling af 5 indrykninger inden for et år: 15%.

Abonnement 2013 300 kr. inkl. moms.

peter garde

Skolen i Charlottegården, der er specialskole fortrinsvis for elever med adhd, er flyttet ind i moderniserede bygninger, der tidligere rummede Frederikssundsvejens Skole – den fik (næsten) nyt navn.

peter garde

en engang så lille specialskole for elever med adhd har vokset sig stor sideløbende med, at stadigt flere elever får diagnosen. Efter sommeren rømmede elever og lærere deres hidtidige bygning på hjørnet af Jagtvej og Prinsesse Charlottesgade og flyttede ind i den tidligere Frederikssundsvejens Skole. Forleden var elever og deres forældre inviteret til besigtigelse og efterfølgende lune retter under halvtaget i skolegården. Ved samme lejlighed skulle den nye skole navngives, og skoleleder Jens Husum afslørede, at den hidtidige ’Skolen i Charlottegården’ fra nu af kort og godt hedder: ’Charlottegården’. Skolen er normeret til 140 elever. Indskolingen har til huse i en lang pavillonbygning, der for et par år siden startede som midlertidig pladsudvidelse, men nu er gjort permanent. Udskolingen er flyttet ind i den indre bygning, mens mellemtrinnet og KKFO har til huse i den store bygning ud mod Frederikssundsvej. pg

Den gamle skolebygning er renoveret til ukendelighed med smartboard i klasselokalerne, grupperum, rummelige faglokaler, stort pædagogisk center, mødelokaler og medarbejderfaciliteter.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 18. SEPTEMBER 2013

Sorteret magasinpost Id nr. 42142 SMP Al henvendelse til: Københavns Kommuneskole, Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

Den nye skole hedder: ’Charlottegården’