KK 09-2011 by Københavns Lærerforening

K Ø B E N H A V N S K O M M U N E S K O L E

N r. 9 • 1 8 . m a j 2 0 1 1

ELEVROD: JEG VIL GØRE EN FORSKEL DANSK OG MATEMATIK UDEN FOR SKOLEN GIV MINORITETSFORÆLDRE REEL INDFLYDELSE

INDHOLD

MUSEUMS-FOTO

Skolegang uden for skolen Der er Turbodansk på Københavns Museum, – og eleverne lærer matematik af slanger, marsvin og mus i Zoologisk Have.

Københavns Kommuneskole udgives af Københavns Lærerforening med 19 normalnumre årligt. Expedition: Dorthe Rasmussen, tlf 33 22 33 22 Redaktion: Peter Garde (ansv.) Frydendalsvej 20 1809 Frederiksberg C Tlf. 33 31 41 39 • Fax 33 31 41 69 E-mail: kk@kk-klf.dk

ZOO-FOTO

JULIE BLICHER TROJABORG

Elevrod Eleverne skal have mere indflydelse og ansvar – det vil elevrådsformand Julius Møller arbejde for på Blågård Skole.

Brug forældrene som eksperter på deres børn Vi må udskifte mangelsyn med et ressourcesyn og føre dialog med dem, der kender børnene bedst.

Fagforening – unge søger tryghed her.

BR-kommentar Din klamme bøsse!

14 19

CFU – nyt og bedre på Nørrebro.

Debat Flere end 28 i klassen?

28 Faglig kommentar Orden i butikken giver rod i pædagogikken.

Forside: Elevrådsformand Julius Møller, Blågård Skole, er netop indvalgt i Danske Skoleelevers regionalbestyrelse i hovedstaden. Han er ikke bange for at sige sin mening og vil gøre en forskel. Foto: Julie Blicher Trojaborg

Stof til KK: Sidste frist for indlevering af mindre annoncer og kort rubrikstof (debatindlæg, møder, kurser m.v.) er mandag kl. 12, ni dage før udgivelsesdagen. Deadline for artikler, længere indlæg og større annoncer er senest fredag kl. 12, tolv dage før udgivelsesdagen. Manuskripter bedes fremsendt på e-mail – hvis det ikke er muligt da på cd vedlagt udskrift.

Tonny Hansen: tlf. 23 30 39 23 E-mail: tonny_hansen@hotmail.com Peter Høstved: E-mail: peterhoestved@gmail.com

Annoncer: Peter Garde tlf. 33 31 41 39 Annonceformater og prisliste findes bagest i bladet.

Layout: Peter Garde Tryk: Elbo Grafisk A/S Essen 22 6000 Kolding

Oplag: 5.029 Kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol ISSN 0023-253x

Artikler i KK dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller KLF´s synspunkter. Alt stof sendes til Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

Afleveret til postvæsenet: 16. maj Deadline KK 10: fredag 20. maj (NB), se også ovenfor

NIELS-VILHELM SØE

08 10 12 18

Forældresamarbejde Giv minoritetsforældre reel indflydelse – alt for mange forældremøder ender i envejsinformation.

LEDER

BYT KIKKERTSIGTET UD MED ET SPEJL

D KK NR. 9 18. MAJ 2011 104. ÅRGANG

et er ikke kun partiet Venstres skiftende forsvarsministre, der drager i krig. Efter bare to måneder på posten som undervisningsminister er nu også Troels Lund Poulsen trukket i trøjen med et frontalt angreb. Dagbladet Politiken kunne forrige lørdag citere undervisningsministeren for voldsomme ord mod de københavnske socialdemokratiske borgmestre. Han mener, at Københavns Kommune har svigtet de tosprogede elever: ’Nu er der ikke tid til mere snak. Jeg kan ikke bare sidde på hænderne, selv om jeg mener, at Københavns Kommune har et kæmpe svigt her’, siger han på baggrund af utilfredsstillende PISA-resultater for tosprogede elever, og han præciserer også nærmere de personer, han har i sigtekornet som de skyldige: ’Det er et meget stort nederlag for Frank Jensen og Anne Vang, som er de ansvarlige politikere. De har simpelthen ikke været opgaven voksen. Andre kommuner kan jo gøre det’, fastslår ministeren og supplerer med en motiverende opfordring: ’Der er mange søforklaringer fra Københavns Kommune. Nu synes jeg tværtimod, de skulle tage arbejdstøjet på og komme i gang med at drive den københavnske folkeskole’. Ministerens kække angreb viser, at han alene hæfter sig ved PISA-konkurrencens nemt fattelige decimaltal og har i kampens hede ingen tanke for eventuelle bagved liggende årsager – de dér søforklaringer blandt mange om hans eget partis meddelagtighed i øget social nød og fremmedfjendsk holdningsdannelse til skade for netop de tosprogede. Vi skal ikke afvise, at Københavns Kommune kunne have forvaltet deres folkeskoler bedre, så også de tosprogede elever kunne score flere PISA-points. Desværre har vi oplevet den ene nedskæring i ressourcerne efter den anden, så elementære skolefunktioner i København slet ikke mere er i drift. Sidste skoleår blev antallet af lærere beskåret med 170, skønt elevtallet steg med næsten 400. Elevernes timetal, der naturligvis har en ikke ubetydelig indflydelse på deres fag-

lige præstationer, er støt dalende, og netop nu forsøger BUF at finde ud af, hvordan der kan spares yderligere 35 mio. kroner på de fattige skoler – svarende til 80 lærerposter. Ja, hr. minister, kommunalpolitikerne forsømmer og udsulter folkeskolerne katastrofalt. De gør det ikke godt for tiden, og København ligger helt nede på en 12. plads, hvad angår nettodriftsudgifter pr. skoleelev af 29 kommuner i hovedstadsregionen, mere side 16. Det må naturligvis en dag gå galt. Når det er sagt, skal også nævnes, at den overliggende årsag til ressourcemanglen på de københavnske folkeskoler gennem de seneste ti år frem for alt skyldes den økonomiske spændetrøje, som den borgerlige regering har lagt ned over kommunerne og det medfølgende kommandobureaukrati, der medfører, at vigtige ressourcer går til dokumentation og kontrol i stedet for til udøvet pædagogik. Ministeren behøver derfor ikke at rette kikkertsigtet mod de københavnske borgmestre for at finde den undergravende fjende, men kan på egne og regeringens vegne i al stilfærdighed nøjes med at tage et lille feltspejl frem fra camouflageuniformen og kigge lidt i det. Undervisningsministeren lover nu assistance til de tosprogede elevers faglige problemer. Han vil afsætte 40 mio. kroner til de ca. 25 skoler i landet, der har mere end 40 procent tosprogede, og hvor karaktergennemsnittet er under 3. Den ministerielle almisse tildeles skoler, hvor ledelsen indgår et såkaldt ’udviklingssamarbejde’ med ministeren, og pengene bliver udbetalt i rater, afhængigt af om skolerne kan dokumentere bedre faglige resultater. De fleste skoler ønsker sig mest af alt tilstrækkelige midler til helt almindelig basal skoledrift, og ministerens hundekiks bundet på en kæp foran snuden på skolelederne med endnu en tidsrøvende dokumentation til følge, er en cadeau til den hundekennel, der synes at have inspireret til ministerens pædagogiske tænkning. pg

elevindflydelsen på skolen. Elevrådet skulle synliggøres, struktureres og tages alvorligt. Det tiltrak Julius. Og efter bare et halvt år som elevrod er han nu både elevrådsformand på Blågård Skole og aktivt medlem af DSE.

møde i stand med it-virksomheden KMD. – En fra bestyrelsen havde fundet ud af, at KMD var den virksomhed, som lavede en masse programmer til SU-styring, pension og sådan noget. Og så tænkte han, at det kunne være, at de også ville lave noget i folkeskolen, forklarer Julius om processen med at få et møde i stand med KMD. Julius var derfor i april til møde hos it-virksomheden om it-muligheder i folkeskolen. Her talte de blandt andet om brug af mobiltelefoner til andet end en lommeregner i matematik og om nye måder at tænke en computer på som redskab i folkeskolen. – De spurgte os om, hvad vi synes, der fungerer godt it-mæssigt. Hvad man har i folkeskolen af itudstyr som active boards, antal computere, programmer på computerne, og hvad man må lave på computerne? Og om hvad der kan gøres bedre? – De spurgte fx om vi oplever det som besværligt at tage filer med hjem fra skolen, tjekke e-planer, og om de ting, der fungerer, kan gøres på en pænere og mere intuitiv måde, fortæller Julius.

TIL MØDE MED IT-GIGANT For Julius Møller er integration et af de centrale punkter på DSE’s handleplan for 2011. Og han har en klar holdning til, hvad det handler om. – Integration handler ikke bare om, at nu skal ’de andre’ komme og blive ligesom os. Det handler i høj grad om, at vi skal lære af hinanden og finde en måde, hvorpå vi sammen fungerer bedre, end vi gør hver for sig, forklarer han. Et andet af målene i DSE’s handleplan er at styrke it i folkeskolen. I den forbindelse fik eleverne et

INDFLYDELSE Siden august har elevrådet både fået beskrevet nye vedtægter, samarbejdet med lærerne om en Vis hensyn-kampagne og opstillet en række konkrete mål. – At elevrådet er aktivt deltagende i skolens kultur og dagligdag, det er vigtigt for skolen som helhed. Får man mulighed for at øve indflydelse, kan man også tage medansvar for skolens daglige virke og for sin læring, forklarer kontaktlærer Krista Clausen om tankerne bag skolens indsats for at styrke elevrådets arbejde.

JEG VIL GØRE EN FORSKEL På Blågård Skole på Nørrebro satser man på at styrke elevdemokratiet. Og det har givet pay-off. Elevrådsformand Julius Gotthardt Møller er blevet valgt ind i elevorganisationen Danske Skoleelevers regionalbestyrelse i hovedstaden. 14-årige Møllers slagord er integration, hans mål er at gøre en forskel.

TEKST OG FOTO: KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER JULIE BLICHER TROJABORG

olen bager på Blågård Skole. Det er endnu kun april, men sommeren synger i luften, og ligesom træet i skolegården er også elevdemokratiet på skolen sprunget ud. I marts blev skolens elevrådsformand Julius Gotthardt Møller på 14 år, som den eneste københavner, valgt ind i Regionalbestyrelsen Hovedstaden, en af de fem nyoprettede regionalbestyrelser, i den landsdækkende elevorganisation Danske Skoleelever (DSE). ’Jeg vil gerne gøre en forskel, jeg tør sige min mening, og jeg gør ikke bare, hvad andre folk synes, jeg bør gøre.’ Sådan lød Julius’ opstillingstale til klassen, da han i år stillede op som elevrådsrepræsentant. Krista Clausen, skolens kontaktlærer for udskolingselevrådet havde slået på tromme for at styrke 2

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 18. MAJ 2011

Elevrådsformand Julius Gotthardt Møller på Blågård Skole vil gerne slå et slag for mere indflydelse og medansvar til elevrådet, og han bakkes op af Krista Clausen (th), der er kontaktlærer for udskolingselevrådet.

Lektor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet og redaktør for antologien Unge Stemmer, Klaus Levinsen, bakker Krista Clausen op. – Medansvar og indflydelse hænger sammen. Hvis man ikke har indflydelse, er det vanskeligt at tage et medansvar. Omvendt, hvis eleverne får indflydelse på nogle bestemte områder og emner, som fx anti-mobbe politik, ren-skole eller god skolemad, så er det indlysende, at der også vil være en større vilje til at tage et medansvar for disse sager. Men det er helt afgørende, at elevrødderne har mulighed for at snakke med deres klassekammerater om disse emner – og at der gives plads til disse aktiviteter af skolen. Desuden er det

vigtigt, at de elever, som sidder i skolebestyrelsen, en gang i mellem oplever at deres sager får medvind og gøres til virkelighed. Det er demotiverende for børn og unge, hvis alt bare forbliver snak, siger lektoren. På skolen er man villig til at bakke elevrådet op. Til næste år er der afsat 10.000 kr. på skolens budget til elevrådets aktiviteter. I FRONT FOR FÆLLESSKABET På Julius Gotthardt Møllers lange lokker sidder en bowlerhat på sned med et rødt iøjnefaldende bånd om. Ligesom bowlerhatten markerer også resten af hans beklædning en afstand til det konforme; med multicolorerede cowboybukser og

en grøn t-shirt med DSE’s neongule logo påtrykt, sætter han en klar signatur af selvstændighed, mod og vilje. Julius tør stå ved den, han er. Og han vil gerne fortælle, hvad han mener, så han ser frem til at deltage i et af elevorganisationens pressehåndteringskurser. Kontaktlærer Krista Clausen er ikke i tvivl om, at det er vigtigt for elevdemokratiet med en frontløber som Julius. – Julius udmærker sig ved, at han er meget bramfri. Og det mener jeg positivt. – Han siger tingene, som de er – også selv om han sidder foran et helt bord af skolebestyrelsesmedlemmer, fastslår hun. O

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 18. MAJ 2011

Eleverne malede graffiti i Sydhavnen og skrev dermed egen byhistorie.

DANSK I MUSEET Historien og tidligere levevilkår oplevet gennem krop og sanser skaber interesse og engagement hos eleverne. Københavns Museum er aktiv i Turbo-dansk. TEKST OG FOTO: SIDSEL RISTED STAUN, LEDER AF SKOLETJENESTEN OG UNDERVISER MATHILDE DE KRUIFF, BEGGE KØBENHAVNS MUSEUM

vorfor tage eleverne ud af skolen? En god grund kunne være for at gå på museum. Sammen med Ålholm Skole har Skoletjenesten på Københavns Museum (tidligere Bymuseet) undersøgt og afprøvet det anderledes læringsrum, som museets udstillinger og byen rummer. Især har vi udforsket, hvordan museet kan bidrage til andre læringsprocesser end klasseundervisning i skolen. Samarbejdet blev muligt med en særbevilling fra Undervisningsministeriet til Børne- og Ungdomsforvaltningen, som igen kanaliserede midlerne videre til samarbejde mellem københavnske folkeskoler og kulturinstitutioner – herunder Ålholm Skole og Københavns Museum. Et samarbejde, der begynder før skolens ankomst til museet, er et

godt sted at starte, hvis man, som vi, ønsker at sætte fokus på autentiske læringsformer. Vores mål er at skabe et rum for en anden forståelse af de faglige begreber, som den faglige læsning forinden har introduceret eleverne til i skolen. TURBODANSK I MUSEET I tre uger sidste efterår og i tre uger her i foråret har Skoletjenesten på Københavns Museum og tre lærere på Ålholm Skole arbejdet tæt sammen om at give 15 elever fra fem forskellige 6. og 7. klasser en anden ramme for læring og faglig læsning. I de seks uger udgjorde museet, byen, dens huse, fortællinger, mennesker og forskellige byrum rammen for den ene halvdel af undervisningen i projekt Turbodansk.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 18. MAJ 2011

Den anden halvdel forgik på skolen. Mødet med Ålholm Skole har givet Skoletjenesten et unikt indblik i de ressourcer og samarbejdsmuligheder, der er mellem skole og museum, hvor lærere og museets ansatte i dialog finder frem til forskellige læringsformer, der passer til klassens forskellige elever og udnytter det potentiale, som eksisterer i det museale rum af genstande, viden og mennesker. Her i slutningen af projektet tør vi godt sige, at de elever, som har deltaget i Turbodansk, ved mere om byens historier, reflekterer mere over deres by nu og her og om brugen af den, og ikke mindst bidrager til fortolkninger af byen på nye og anderledes måder, end vi før har prøvet. Nogle af de erfaringer og tanker har skabt grobund for ideer til nye didaktiske greb på vores undervisning. Københavns Museum har med forløbet Turbodansk udforsket ’museet’ som alternativt læringsrum til klasseværelset. Eleverne er gennem en række undervisningsforløb blevet præsenteret for og har arbejdet med flere historiske fakta og fortællinger, end en almindelig klasse vist kommer igennem på et halvt år. Alligevel er der plads til, at eleverne kan famle, gætte og forundres. For gennem øvelser, aktiviteter og leg bliver der plads til, at eleverne i en fri dialog kan reflektere, indsamle og skabe en ny del af Københavns historie. VORES BYVANDRINGER Helt konkret har eleverne været med på byvandringer og selv lavet deres egne byvandringer. De har deltaget i historiske workshops hvor de fx har arbejdet med tid og kronologi og selv vasket arkæolo-

giske fund. De har researchet og læst tekster om byen, malet graffiti i Sydhavnen og ikke mindst taget fotografier af byens lommer og hemmelige steder. Og de har givet deres blik på og tanker om fotografierne gennem personlige tekster, som de bagefter har uploadet til museets formidlingsplatform ’Væggen’ på Kgs. Nytorv. Med fokus på undervisningsforløbene og byvandringerne har museet arbejdet med at inddrage så mange konkrete oplevelser, sansninger og erfaringer som muligt. Under byvandringen på Vesterbro under industrialiseringen smagte eleverne kandis, som børn fik det i 1800-tallet. De legede sig igennem vareknapheden ved at spille med sten, og reflekterede over deres egne fritidsjob ved at blive introduceret til industrialiseringens fabriks- og børnearbejde. Eleverne, der til dagligt har svært ved at koncentrere sig om at sidde stille og læse faglige tekster, lyttede koncentreret, blomstrede op og reflekterede over, hvordan det mon har været at leve i København for bare 50-100 år siden. De mange konkrete oplevelser og erfaringer gjorde det muligt for eleverne at leve sig ind i historien og forholde sig aktivt til den. PAK OG REJS VÆK! Det samme gjorde sig gældende ved besøget i udstillingen ’At blive københavner’. Her skulle en gruppe på fire elever pakke en kuffert med den bundne opgave: hvad ville du tage med til en by eller et land, hvis du skulle flytte et nyt sted hen? Hvad er vigtigt og hvorfor? Det satte tanker og sprogtræning i gang. Eleverne satte ord på

tingene i deres kuffert. De tænkte over ankomst, opbrud, angst og glæde ved at ankomme til et fremmed sted. Tøj, ting og ordbrikker blev pakket i kufferten. Opgaven skabte en klar fortælling som forståelsesramme, et tydeligt billede i form af en kuffert og en konkret handling med at pakke kufferten, som det hele kunne kobles op på. Det skabte mening og refleksion og hjalp eleverne til at sætte ord på begge dele. Tine Pinholt, sproglærer fra Ålholm Skole, havde klar føling med, hvad der kunne være svære ord og stoppede et øjeblik undervisningsforløbet for at fastholde nogle ord og begreber, der blev stavet, læst og forstået. Bagefter forsatte dialogen med eleverne om ankomster og at om at blive københavner. Én ville tage en telefon med, mens en anden insisterede på, at en vinterjakke er det vigtigste, hvis man skal flytte fra fx Tyrkiet til København. Eleverne diskuterede livligt, indtil der blev en vis enighed om, hvad der skulle med i kufferten.

VEJE TIL FAGLIG LÆSNING Den didaktiske røde tråd var learning by doing, og elementer fra cooperative learning blev taget i brug. Eleverne fik mulighed for at komme med egne betragtninger, uden at museet dikterede, hvad der er sandt og falsk. De blev optagede og interesserede i at være med via arkæologiske udgravninger og vaskekældre, samt introduktioner til billedarkiver og konservering. Forløbenes opgave blev i høj grad at skabe et sammenhængende læringsloop, hvor eleverne kan bruge den læring, de får i det ene forløb og tage den med i det næste. VELKOMMEN INDENFOR Københavns Museum er klar til at byde elever og lærere velkommen til nye udstillinger og nye undervisningsforløb med fokus på elevernes læring gennem undersøgelse, dialog, egne bidrag, udstillinger og byvandringer. O

Københavns Museum, Vesterbrogade 59, 1620 V, tlf: 33 21 07 72.

Byvandringer i brokvartererne har stadig mindelser om tidligere tiders bo- og arbejdsforhold. KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 18. MAJ 2011

MATEMATIK i ZOO Træn elevernes kompetencer – flyt matematikundervisningen til Zooskoletjenesten, hvor eleverne skal bruge teorien i virkeligheden. I matematikundervisningen indgår blandt andet mus, slanger og elefanter.

TEKST OG FOTO: MIKKEL BROE OG JENS FREDERIK BROCH, SKOLETJENESTEN I ZOOLOGISK HAVE

atematik spiller en underliggende rolle i store dele af biologi- og natur/teknikundervisningen. Men samtidig opfattes det ofte som et udfordrende og abstrakt fag, der sjældent har noget med fascinationen af eksempelvis levende dyr at gøre. Zooskoletjenesten har taget udfordringen op og har udviklet undervisningstilbud, hvor matematik spiller hovedrollen. Vores erfaringer viser, at oplæggene har deres berettigelse. Skoletjenesten i Zoologisk Have underviser årligt 35.000 børn og unge i et hav af oplæg, alle med omdrejningspunkt i naturfag. Virkemidlerne er de levende dyr, som på den ene eller anden måde spiller en aktiv rolle i forløbene. Grundskolen, som er den største af vores målgrupper, besøger ofte Zoo i forbindelse med forløb i fagene natur/teknik eller biologi. I de sidste par år har Zoo imidlertid 6

løbende fået flere henvendelser med ønsker om forløb med inddragelse af matematik som bærende element i undervisningen. Derfor har vi i Zooskoletjenesten besluttet at vende blikket mod faget matematik. Vi har udviklet fire undervisningstilbud rettet mod fire forskellige faglige niveauer i folkeskolen. Alle oplæg understøttes af arbejdsark, der motiverer eleverne til at anvende matematik i en kontekst, hvor de håndterer og undersøger levende dyr. MØD DYRENE MED FAGLIGHED De erfaringer, vi indtil videre har gjort, viser, at der er flere oplagte fordele ved det tværfaglige perspektiv, og at gevinsterne går begge veje. De levende dyr er et godt medie til matematikken, og samtidig ved vi, at håndtering, undersøgelser og i det hele taget mødet med leven-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 18. MAJ 2011

de organismer i høj grad faciliteres, når elementerne præsenteres i en klar faglig sammenhæng. Et godt eksempel på det er netop faget matematik, hvor kendskab og undersøgelser af de levende dyr drives frem af konkrete opgaver. Denne sidste del er vigtig. I forbindelse med udvikling af oplæg i Zooskoletjenesten er en væsentlig del af udfordringen altid at finde det rette faglige greb, så mødet med de levende dyr ikke kommer til at stå alene som den altdominerende oplevelse uden mål eller retning. BRUGE KOMPETENCER I NYE SAMMENHÆNGE I Fælles mål 2009 er både matematiske kompetencer og arbejdsmåder blevet tilføjet som selvstændige centrale kundskabs- og færdighedsområder på både trinog slutmål. Og netop kompetencer, mener vi, er interessante i forbindelse med brugen af et læringsmiljø som Zooskoletjenesten. At øve elevernes evne i at flytte og anvende erhvervede kompetencer ind i uvante rammer rummer efter vores mening et kæmpe potentiale. Vi oplever ofte, at lærere overraskes over, hvordan kompetencer, som eleverne beherskede fint dagen i forvejen, synes at være forsvundet under det første møde med en ny underviser i Zooskoletjenesten. Den samme oplevelse har mange elever på en ærgerlig måde senere i eksamenssammenhænge, fordi de ganske enkelt ikke trænes nok i at kunne navigere i fremmede rammer. Et besøg i Zooskoletjenesten støtter i høj grad elevernes evne til at flytte og anvende erhvervede kompetencer inden for matematik i uvante rammer.

FIRE NYE UNDERVISNINGSTILBUD I det følgende gives en oversigt over fire nye oplægstilbud. Det er selvsagt vores ønske at udbrede kendskabet til forløbene, så de opfattes som et alternativ og supplement til undervisningen i matematik. Samtidig håber vi, at anvendelsen i faget kan medvirke til en øget dialog med matematikundervisere i håb om at udvikle og kvalitetssikre oplæggene yderligere.

1. Regn med dyr • Gennem håndtering af mus, marsvin og slanger øves eleverne i at udføre simple opmålinger og sorteringer i forhold til dyrenes mål og vægt. Oplægget understøttes af et illustreret arbejdsark, hvor elevernes data noteres, evt. til viderebearbejdelse i skolen. Målgruppe: 1.-2. klasse Varighed: 45 min.

opnår en fornemmelse for, hvor meget plads der er til rådighed pr. individ. Endelig beregnes antallet af mus, der årligt benyttes til slangefoder. Ved dobbelttime kan der foregå aktiviteter ude i Haven. Målgruppe: 3.- 6. klasse. Varighed: 45 min. 4. Areal og volumen • Eleverne foretager opmålinger af bl.a skulderhøjden af et elefantskellet, omkredsen af en fod og anvender andre genstande fra dyr, når de på forskellige måder udregner areal/volumen forhold. Der lægges op til en diskussion om, hvilken betydning forholdet har for arters livsbetingelser, bygning, funktion og adfærd. Eleverne lærer at indsamle, analysere og formidle biologiske data samt anvende basale matematiske redskaber. Målgruppe: 7.-10. klasse Varighed: 90 min. O

KONTAKT For booking og yderligere information kontaktes Zooskoletjenesten alle hverdage mellem 10.00 og 16.00 på tlf. 72 200 282 Se endvidere: www.zoo.dk

2. Matematik i Zoo 1 • Oplægget er en regneøvelse, hvor eleverne under mødet med en dyrepasser får oplyst, hvor mange slanger der findes i Zooskoletjenesten, og hvor mange mus de fodres med om ugen. Ud fra oplysningerne beregner eleverne, hvor mange mus der fodres med om året, samt hvad den samlede vægt af de fortærede mus er. Ved dobbelttime kan der foregå aktiviteter ude i Haven. Målgruppe: 3.- 6. klasse. Varighed: 45 min. 3. Matematik i Zoo 2 • Oplægget fokuserer på rumfangsberegninger. Der estimeres rumfang af både mus og slanger samt deres respektive bure. Resultaterne sammenholdes, så eleverne

Eleverne prøver at flytte deres faglige kompetencer til nye arenaer – kan de? KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 18. MAJ 2011

FORÆLDRESAMARBE JDE

ste en undersøgelse fra Ziirsen Research for et par år siden.

FORSKERE:

GIV MINORITETSFORÆLDRE

REEL INDFLYDELSE Inddragelse af forældrene kan være effektivt i bestræbelserne på at hæve det faglige niveau for etniske minoritetselever, men alt for mange forældremøder ender i envejsinformation. I stedet skal lærerne give forældrene reel indflydelse og måske revidere deres egne holdninger til forældrene, mener de førende skandinaviske forskere på området.

TEKST OG FOTO: JOURNALIST MAJ CARBONI

vis en mor eller far bliver inddraget i deres børns skolegang og føler sig som en del af et fællesskab på skolen, vil deres børn klare sig omkring 50 procent bedre fagligt og socialt. Så stor en indflydelse har inddragelsen af forældrene på deres børns skolegang, viser undersøgelser fra den norske professor Thomas Nordahl, der er førende på sit felt. Forældreinddragelse kunne derfor være en god vej til at forbedre trivslen og det faglige niveau for den gruppe af etniske minoritets-

elever, der i øjeblikket klarer sig dårligt i skolen. Problemet er, at samarbejdet med netop dem ofte går skævt. Et godt samarbejde kræver medvirken og medbestemmelse, men fire ud af fem forældre føler, at de kun har meget lidt eller slet ingen indflydelse på skolen, viser Nordahls forskning. Problemet er endnu større blandt etniske minoritetsforældre, mener tre nordiske forskere. 48 procent af lærerne i Københavns Kommune oplever, at det er svært at samarbejde med tosprogede hjem, vi-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 18. MAJ 2011

BASERET PÅ MANGELSYN Problemet er ofte, at skolen og lærerne har et mangelsyn på minoritetsforældrene, mener kultursociolog og lektor i pædagogik på Københavns Universitet, Bolette Moldenhawer, der står bag en lang række forskningsprojekter om minoritetselever i uddannelsessystemet og som netop har stået i spidsen for den danske del af det EUfinansierede forskningsprojekt, Edumigrom. – For mange lærere handler forældresamarbejdet om, hvordan de kan forklare forældre og elever, hvad en dansk skole er, og hvordan de deltager på ’den rigtige måde’. – For forældrene kan det komme til at virke, som om skolen ønsker at lægge særlige familieformer og opdragelsesnormer ned over dem. Så er det nok begrænset hvor langt man når, siger hun. SKOLENS MISTÆNKSOMHED Lignende erfaringer har svenskeren, Laid Bouakaz, der som ph.d. og lektor på Malmö Högskola forsker i etniske minoritetsforældres engagement i skolen. I et interview i DPU’s magasin Asterisk fortæller han, hvordan flere af de forældre, han har interviewet i forbindelse med sin forskning, ligefrem kan føle, at skolen er imod dem. – De føler, at skolen sætter spørgsmålstegn ved deres evner til at opdrage og tage sig af deres egne børn. Den mistænksomhed opfanger børnene, og det er med til at underminere forældrenes autoritet og skabe splittelse mellem forældrene og deres børn, siger Laid Bouakaz.

SKOLEN MÅ TAGE ANSVAR Ofte bunder det, som skolen og lærerne opfatter som manglende engagement i, at forældrene kommer fra lande med en helt anden skolekultur. Det er ikke fordi, at forældrene ikke går op i deres børns skolegang, men de ved ikke, hvad det er, der forventes af dem, fordi de er vant til, at læreren og skolen anses som en professionel autoritet, som forældrene ikke bør blande sig i, viser Moldenhawer og Bouakaz’ undersøgelser. Nordahl, Bouakaz og Moldenhawer er enige i, at skolerne må begynde at se kritisk på sig selv og ikke kun forældrene. – Jeg synes, at skolerne kan blive bedre til at reflektere over, hvad de selv gør galt, hvis samarbejdet med forældrene kikser, siger Bolette Moldenhawer. HVAD GØR SKOLEN? Laid Bouakaz mener, at skolerne selv må tage ansvar for at involvere forældrene i stedet for at klandre dem for ikke at gøre det af sig selv. – Hvad gør skolen selv for at involvere forældrene? Stort set ingenting. Det forventes bare, at forældrene uden videre involverer sig, men det kan de ikke altid. – Mange af dem kan ikke sproget særligt godt, ved ikke noget om, hvad der foregår i skolen og føler ikke, at deres tilstedeværelse gør nogen forskel, fordi de ikke bliver inddraget i de ting, der foregår. Det gør dem usikre over for lærerne og de andre forældre, og så ender det ofte med, at de sidder og gemmer sig uden at sige noget. – Skolen er nødt til selv at komme på banen og komme forældrene i møde, hvis man vil have dem til at tage et medansvar, siger han til Asterisk.

– Hvis skolens samarbejde med forældrene fungerer godt, får eleverne højere karakterer, de trives bedre i skolen, og de får en bedre relation til læreren og de andre elever i klassen. Det viser forskningen tydeligt, siger den norske professor Thomas Nordahl, der er en af de førende skandinaviske forskere på området. Han kom for at tale til de omkring 170 skoleledere og konsulenter fra hele landet, der var mødt op i festsalen på Odense Rådhus til konferencen ’Skoleledelse og skole-hjemsamarbejde’.

FRA INFORMATION TIL MEDBESTEMMELSE Thomas Nordahl taler for, at skolen må gå fra udelukkende at informere forældrene til at involvere dem i beslutningerne om deres børn. Han deler samarbejdet med forældrene op i tre niveauer: 1. Udveksling af information, hvor begge parter informerer hinanden. 2. Dialog og drøftelse, hvor en reel samtale mellem to parter finder sted. 3. Medvirken og medbestemmelse, hvor der tages fælles beslutninger i enighed. En undersøgelse af norske for-

ældre til skolebørn viser, at de fleste føler sig informeret, men kun tre ud af fire oplever en reel dialog med lærerne. Fire ud af fem forældre svarer, at de har meget lidt eller ingen medindflydelse på skolen. Det er et billede, som Nordahl mener, at man også kan overføre på Danmark. – Hvis samarbejdet med forældrene skal være godt, er det vigtigt, at man kommer længere ned i niveauerne. Dér hvor det virkelig rykker er, når forældre og skole kan blive enige om de forskellige tiltag, siger han. O

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 18. MAJ 2011

FORÆLDRESAMARBE JDE

BRUG FORÆLDRENE SOM EKSPERTER PÅ DERES BØRN Når de gode intentioner rammer hverdagen, sker der somme tider noget. Vi må udskifte mangelsyn med et ressourcesyn og føre en reel dialog med dem, der kender børnene bedst. Forældre skal ikke kun inddrages, når der er problemer, men i dagligdagen.

AF JOURNALIST MAJ CARBONI

vis eleverne skal trives og udvikles, er det nødvendigt, at man indser, at forældrene og skolen er afhængige af hinanden, og et reelt samarbejde er den eneste mulighed, fastslår den norske professor Thomas Nordahl, der forsker i forældresamarbejde. – Hvis forældrene skal lykkes med deres opdragelse, bliver de nødt til at samarbejde med lærere og pædagoger, fordi deres børn bruger så meget tid i skole og institution. Omvendt kan lærerne ikke lykkes med den faglige og personlige udvikling af eleverne, hvis de ikke har opbakning fra forældrene og en viden om eleven. – De, som har den bedste viden om eleverne, er forældrene. Derfor burde vi være mere interesserede i forældrenes viden om deres børn, siger Nordahl. 10

Som far har han ofte selv undret sig over, hvor få samtaler med hans børns lærere, der er startet med spørgsmålet: Kan du fortælle mig om din søn? – Oftest er det lærerne, der har fortalt mig om mine børn, som om jeg ikke kendte dem selv. Jeg synes, at lærerne kan blive bedre til at tænke over, hvad det er for nogle spørgsmål, de stiller forældrene, og hvordan de har en samtale med dem. Hvorfor ikke bruge forældrene som eksperter på deres børn, spørger Nordahl, der er kendt for sin teori om anerkendelse og ressourcesyn. RESSOURCESYN – I dialogen med nydanske forældre er det særlig vigtigt at betragte forældrene som en ressource både som forældre og i forhold til

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 18. MAJ 2011

forskellige aktiviteter i skolens hverdag. Alle forældre har kompetencer og livserfaringer, som skolen kan bruge. Når lærerne viser interesse for forældrenes erfaringer ved fx at bede dem fortælle om deres hjemland, arbejde eller lignende, bidrager skolen til en myndiggørelse af forældrene, siger Thomas Nordahl. Bolette Moldenhawer mener, at skolerne med fordel også kan blive bedre til at spørge forældrene selv, hvordan de gerne vil inddrages. – Jeg tror et samarbejde bliver mere konstruktivt, hvis man som lærer melder ud til forældrene, at man også har brug for deres råd og selv er i gang med at lære, hvordan man kan etablere et godt skole-hjemsamarbejde. Det svære ved kulturmøder er, at vi alle sammen har så meget, som vi tager for givet uden at være bevidste om det.

NORDAHLS FORSKNING OM FORÆLDREINDDRAGELSE

• For børn i 7-årsalderen er det, forældrene gør hjemme, seks gange så vigtigt som det, der sker i skolen. • Tre ud af fire forældre siger, at de kun sjældent eller aldrig drøfter forhold omkring undervisningen af deres børn med en lærer. • Fire ud af fem forældre oplever, at de kun har meget lidt eller slet ingen indflydelse på læringsmiljø og deres børns læring i skolen. • Halvdelen af forældrene er usikre på skolens forventninger til dem som forældre i skolen. • Omkring 15 procent af forældrene udtrykker, at de ikke tør tale med læreren om det, de er bekymrede for.

NIELS-VILHELM SØE

– Det kan man for eksempel gøre i fokusgrupper, der kan være med til at udvikle en strategi for forældresamarbejdet. Skolerne holder møder – også med fokus på de enkelte minoriteter, men jeg savner en reel dialog. – Jeg hører fra mange minoritetsforældre, at de også har nogle ting, som de gerne vil sige til lærerne, men ikke føler, at de får mulighed for det til møderne. Det kan fx være, at de føler, at deres børn får en anden behandling end majoritetsbørnene, siger hun.

Fatima underviser lærerne i Ali, fordi hun som hans mor er ekspert i ham.

– Når man arbejder på en skole med mange forskellige elever og forældre, bliver man nødt til at reflektere over sine egne forforståelser og spørge ind til, hvordan den anden part oplever det. Et ressourcesyn forudsætter, at man bruger tid på at prøve at forstå hinandens kulturforståelser og se det fra den andens perspektiv, siger hun.

REEL DIALOG ØNSKES Mette Jeppesen, der arbejder i

Forældreforeningen Brug Folkeskolen i København, oplever også, at der i hverdagen på skolen, kan være brug for at få vendt traditionerne lidt på hovedet. – Lærernes intentioner er gode nok, men det går ofte galt, når de rammer hverdagen. Vi har alle sammen mange blinde pletter og kan måske ikke se, hvad vi gør forkert. Hvis man virkelig vil gøre noget ved samarbejdet med minoritetsforældrene, må man inddrage dem.

FORÆLDREFÆLLESSKAB En anden faktor, der har stor betydning for elevernes trivsel på skolen er, om forældrene i en klasse har det godt indbyrdes. Når forældrene føler, at de er en del af et fællesskab, føler børnene det også. Og jo mere medbestemmelse forældrene har, jo bedre bliver forældremiljøet, viser Thomas Nordahls forskning. Det er også Mette Jeppesens erfaring, men hun oplever også, at det kan være svært at få samspillet i gang mellem minoritets- og majoritetsforældre. – Mange forældremøder handler om at informere minoritetsforældrene, men jeg synes også, at skolen skal tage ansvar for, at hele forældregruppen i en klasse føler, at det er relevant at komme til forældremøder, så man kan få skabt et fællesskab på tværs af baggrunde. – Jeg har hørt mange majoritetsforældre, der føler sig sat i en socialrådgiverposition. Sådan bliver det lynhurtigt, selv om det ikke er bevidst. Derfor mener jeg, at det handler om at få skabt en platform for at gå ind i sammenhænge, hvor der er ligeværd, og alle føler, at de har noget at bidrage med, siger hun.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 18. MAJ 2011

NORDAHLS PRINCIPPER FOR FORÆLDRESAMTALER:

• Mindst halvdelen af forældremøderne bør gennemføres uden, at barnet er til stede, da det kan betyde, at man ikke kan tale frit. • I samtaler mellem lærere og forældre bør fokus være på fremtiden ikke fortiden. • Barnet skal være i centrum for samtalen. • Vær ærlig. Det er grundlaget for en god dialog. Samtalen bør altid ende med en enighed om, hvad der skal gøres og hvem, der har ansvaret for det. • Det er hensigtsmæssigt at involvere forældrene i arbejdet med at komme frem til løsninger på udfordringer i skolen. • Lyt til forældre, selv om de er fortvivlede og utilfredse. • Afvis ikke kritik, selv om den opleves urimelig. • Lad være med at tale om tidligere konflikter. • Læg vægt på muligheder for enighed og ændring. • Gå ikke i forsvar. • Følg op på det, som I er blevet enige om. LÆS MERE:

• Thomas Nordahl har skrevet: Hjem og skole. Hvordan skaber man et bedre samarbejde? København på Hans Reitzel forlag. • Laid Bouakaz har på dansk netop udgivet bogen Skole-hjem samarbejde i den flerkulturelle skole på forlaget Viasystime. • Bolette Moldenhawer: Etnicitet, uddannelse og lighed. I: Nils Holtug & Kasper Lippert-Rasmussen (eds). Lige muligheder for alle. Muligheder og begrænsninger.

VI KAN LÆRE AF ISLINGTON I Londonbydelen Islington, som KK tidligere har skrevet om (KK 19/2010) , har de gode erfaringer med at inddrage forældre med etnisk minoritetsbaggrund i skolen på en lang række forskellige måder. De tilbyder dem engelskundervisning, jobtræning på skolen, familieklasser, kursusforløb om opdragelse, studieture til universiteter og uformelle aktiviteter som morgenkaffe, markedsdage og fejringer af forskellige kulturer. Det har haft en markant positiv indvirkning på, hvordan deres børn klarer sig i skolen, fortæller konsulenterne i Ethnic Minority Acchievement Service, der vejleder og støtter skolerne i inddragelsen af forældrene. Bolette Moldenhawer er lidt skeptisk i forhold til, om det er en god idé, at forældrene skal aktiveres på skolen som for eksempel undervisningsassistenter og tekniske medhjælpere, men det er en rigtig god idé at involvere forældrene i positive begivenheder på skolen, mener hun. – Lærernes behov for at samarbejde med forældrene opstår typisk, når der er problemer, som man ikke ved, hvordan man skal håndtere. – Det er et dårligt udgangspunkt at starte et samarbejde, når man står i en afmagtssituation. Jeg tror, at man skal være bedre til at tænke samarbejdet som noget, der også skal udfolde sig, når der ikke er problemer. – Det kan for eksempel være at inddrage forældrene i forskellige arrangementer. Så kan man tage fat i de situationer, som faktisk fungerer og lade sig inspirere af det, siger hun. O

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 18. MAJ 2011

rygheden er ikke bare en fordel ved fagforeningen for et stort flertal af de unge. Det er også én af hovedårsagerne til, at de rent faktisk vælger at melde sig ind i en fagforening. Således angiver 40 procent tryghed som grunden til at melde sig ind. 46 procent angiver personlig hjælp og rådgivning som motivet til at betale for et medlemskab. MÅ GERNE KÆMPE POLITISK Et andet godt argument for at melde sig ind er, at fagforeningen giver indflydelse. Halvdelen af de unge (49 procent) mener, at et godt argument for at melde sig ind er, at fagforeningen kæmper for medlemmernes interesser på politisk plan. Gennem fagforeningen søger de unge også indflydelse på løn og arbejdsvilkår. Dette peger hele 80 procent af de unge på som et godt argument for at melde sig ind i en fagforening. Tallene er både overraskende og glædelige, mener Bente Sorgenfrey, formand for FTF. – Halvdelen af de mange, vi har spurgt, lægger vægt på, at fagforeningen kæmper for deres interesser på politisk niveau. Det er glædeligt, at de unge er optaget af de politiske diskussioner, og af at vi som faglige organisationer arbejder politisk, siger hun. FOR FAGET OG PROFESSIONEN Bente Sorgenfrey glæder sig desuden over, at de unge lægger vægt på, at deres fagforening bidrager aktivt til udviklingen – det gælder både udviklingen af uddannelserne, faget, professionen og det enkelte medlems kompetencer. Undersøgelsen viser nemlig, at hele 90 procent af de unge mener, at deres fagforening arbejder for

UNGE SØGER TRYGHED OG INDFLYDELSE I FAGFOREINGEN En stor del af landets unge bakker op om deres fagforening. De unge lægger især vægt på, at fagforeninger er gode til at skabe tryghed. Det mener ni ud af ti unge, der har medvirket i en ny, omfattende undersøgelse. 11.655 unge under 34 år har medvirket i undersøgelsen, der er den hidtil største fra FTF, der er hovedorganisation for ca. 450.000 offentligt og privat ansatte.

AF JOURNALIST KIRSTINE PETERSEN, FTF

udvikling af deres fag og profession. 83 procent mener at deres fagforening bidrager aktivt til at udvikle deres uddannelse. Og 80 procent mener, at fagforeningen medvirker til kompetenceudvikling og efteruddannelse. – Det er netop styrken på FTFområdet, at fagforeningerne ikke kun arbejder for de traditionelle faglige spørgsmål som løn, men også for den faglige udvikling og dermed professionerne, siger hun. TRYGHED ER VIGTIG FOR DE UNGE Det er ikke overraskende, at de unge vægter tryghed så højt og måske højere end tidligere, mener professor ved institut for organisation under CBS, Henrik Holt Larsen.

– For tre-fem år siden var de unges hjerner kemisk renset for et oplevet behov for tryghed. De unge sagde ’Mig først’ og ikke ’1. maj’. Der var mangel på arbejdskraft, og de unge kunne derfor tillade sig at være kræsne og egoistiske i deres valg af job. Virksomhederne var nærmest nødt til at indfange nyansatte med lasso. I dag er det virksomhederne, der kan vælge og vrage, og der er kæmpestor ungdomsarbejdsløshed. Dermed kommer tryghed til at fylde meget mere på de unges nethinde, siger han. GLAD FOR EGEN FORENING De faggrupper, der er repræsenteret i undersøgelsen, tæller blandt andre pædagoger, lærere, sygeplejersker og andet sundhedsperso-

nalet. Ni ud af ti af svarpersonerne er enige i, at deres fagforening er der, når de har brug for den, og at den støtter det enkelte medlem. Tallene viser, at de unge opfatter fagforeningen som tryghedsskabende. Samtidig efterspørger de netop tryghed, når de søger nyt job. 65 procent af de unge svarer, at det har stor betydning, at drømmejobbet går hånd i hånd med tryghed i ansættelsen. En sammenligning med en lignende undersøgelse fra FTF fra 2007 viser, at andelen af unge, der efterspørger tryghed, er steget med 18 procent frem til 2011. Det er en markant stigning, som kan skyldes finanskrisen, fortæller sociolog i Rådgivende sociologer, Sara Rosenmeier, som er en af hovedforfatter til rapporten om ungdomsundersøgelsen. – Siden undersøgelsen i 2007 har de unge fået en meget stor bevidsthed om, at der har været en finansiel krise. De er nyuddannede og oplever derfor, at de har svært ved at få fast job og praktikpladser. Når der er jobmangel, er der mange kvalificerede ansøgere til de stillinger, de unge normalt ville søge, siger Sara Rosenmeier, De unge søger trygheden af forskellige grunde, forklarer hun videre: – Tryghed i ansættelsen er mange ting. Først og fremmest betyder det, at man ikke bare kan blive fyret. Den anden ting er, at man føler sig sikker på, at man føler sig ordentligt behandlet. Det gælder både med henblik på arbejdsmiljøet, og at reglerne sørger for, at man bliver behandlet godt, hvis man skal på barsel eksempelvis, forklarer Sara Rosenmeier. O

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 18. MAJ 2011

SUPPLÉR SKOLENS MATERIALER MED LÆREMIDLER FRA CFU

ste år er blevet væsentlig forøget. CFU bestræber sig på at anskaffe alle undervisningsrelevante spillefilm, film som skolerne lovligt må anvende i undervisningen. Sidst men ikke mindst har skolerne mulighed for at købe undervisningsrelevante tv-udsendelser fra en lang række danske og udenlandske tv-kanaler til 10 kr. pr. udsendelse. TIL STOR INSPIRATION CFU får i løbet af sommeren mere plads i Titangade, og det giver en

Københavns Kommunes lærere får nu adgang til et endnu større udvalg af supplerende undervisningsmaterialer, når tre CFU-afdelinger flytter sammen i Titangade på Nørrebro.

FAKTA

AF CFU-LEDER KIRSTEN GREVE, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER, UCC

Center for Undervisningsmidler Titangade 11 2200 København N LUKKEDE SAMLINGER

ra det nye skoleår betjener Center for Undervisningsmidler (CFU) alle skoler i hovedstadsregionen fra Professionshøjskolen UCC i Titangade på Nørrebro. Sammenlægningen af afdelingerne i København, Hillerød og Glostrup betyder, at lærere i Københavns Kommune fremover får adgang til et endnu større udvalg af materialer til undervisningen. Både udlånssamlinger og informationssamlinger sammenlægges i Titangade og dermed vil alle de materialer, der kan lånes på CFU, også kunne findes i én fælles søgedatabase. Denne nye fælles base åbnede 2. maj, og lærerne kan nu booke materialer til levering på skolerne fra 29. august. 14

GODT SUPPLEMENT TIL SKOLENS EGNE MATERIALER CFU’s udlånssamling indeholder først og fremmest klassesæt af boglige materialer. Centret har et meget stort antal titler og opdaterer hele tiden samlingen med nye titler. Denne samling kan med fordel supplere skolens egne boglige læremidler, og ud over klassesæt rummer samlingen også mange forskellige materialesæt. Alle materialesættene er sat sammen af CFU’s pædagogiske konsulenter, og de er målrettet en konkret anvendelse i skolens dagligdag. I udlånssamlingen finder man også CFU’s samling af spillefilm, en samling der gennem det sene-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 18. MAJ 2011

CFU holder lukket 16. maj til 31. august på grund af sammenlægning af tre samlinger. ÅBEN HOTLINE

I lukkeperioden 16. maj- 1.juli og igen 1. august-31. august har CFU en åben hotline med telefon- og mailforbindelse, mandag-fredag kl. 11-14: Telefon 41 89 91 10 E-mail cfu@ucc.dk SOMMERFERIELUKKET

CFU og dets hotline holder sommerferielukket 4.-31. juli. Læs mere om flytning og omstruktureringer på www.ucc.dk/cfu

LÅN EN KONSULENT Lærerteam, grupper af lærere eller enkeltpersoner kan også kontakte CFU’s pædagogiske konsulenter for at få vejledning om valg og brug af læremidler, inspiration til integration af it og medier i undervisningen, hjælp til årsplanlægningen eller rådgivning om planlægning og evaluering af undervisningen m.m. Som udgangspunkt vil konsulenterne på CFU vejlede fra fagzonen i informationssamlingen, men de arrangerer også skræddersyede besøg på skoler og i kommuner. STORT UDBUD AF KURSER PÅ NØRREBRO De allerfleste kurser på CFU vil fra næste år afvikles i Titangade. For lærerne i København betyder det, at der lokalt vil være væsentligt flere kurser at vælge imellem. CFU inviterer løbende til faglige/pædagogiske eftermiddage, der oftest tager afsæt i læremidler til fagene, udviklingen inden for fa-

THOMAS ARNBO

unik mulighed for at præsentere alle de mange undervisningsmidler, der udgives i Danmark til grundskolen og ungdomsuddannelserne, på en anderledes og spændende måde. Når lærerne besøger informationssamlingen efter sommerferien, kan de møde CFU’s pædagogiske konsulenter, som fremover alle får deres faste arbejdsplads i København. Lærerne kan bogstavelig talt vandre rundt i fagzoner og lade sig inspirere af materialer til hvert af skolens fag, dykke ned i fagenes digitale materialer på interaktive tavler, møde fagets pædagogiske konsulenter eller deltage i faglige arrangementer omgivet af læremidler til faget.

CFU’s materialer skal tælles i hundrede tusinder, og de opdateres løbende med nye titler. Samlingen kan med fordel supplere skolernes egne boglige læremidler. CFU’s pædagogiske konsulenter tilbyder blandt andet også råd og vejledning om valg og brug af læremidler, hjælp til årsplanlægning og rådgivning om planlægning og evaluering af undervisningen.

gene, aktuelle strømninger eller ministerielle krav – fx Fælles Mål, nye prøveformer m.m. BOOK MATERIALER PÅ NETTET MENS CFU FLYTTER Selv om CFU pga. flytningen holder lukket fra 16. maj til 31. august, er det fortsat muligt at booke materialer og søge inspiration til undervisningen via nettet på

adressen www.ucc.dk/cfu Mens centret holder lukket, bliver adskillige hundrede tusinde undervisningsmaterialer flyttet til København og sat på plads på hylderne, så CFU 1. september kan slå dørene op til et nyindrettet Center for Undervisningsmidler i Titangade med masser af inspiration til lærernes undervisning. O

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 18. MAJ 2011

DE KØBENHAVNSKE SKOLER FATTES PENGE AF OLE HEIN CHRISTENSEN, KLF’S NÆSTFORMAND

offentligheden er det ofte blevet hævdet, at de københavnske skoler er for dyre, og at de sagtens kan spare penge. Fra mange sider hævdes det endda, at de københavnske skoler hører til blandt de dyreste i landet. Men det er langt fra tilfældet. Ved et nærmere studium af nogle af de statistiker, der er udarbejdet i de seneste år, får man et mere nuanceret billede af den økonomiske situation på skoleområdet.

KUN FÅ PENGE TIL SKOLER Kommunernes Landsforening udarbejder hvert år en publikation – Kommunalstatistiske Meddelelser – med sammenligninger af kommunernes økonomier på en lang række områder. Af 2010-udgaven fremgår det eksempelvis, at København i skoleåret 2008/09 blot er den 12. dyreste kommune ud af 29 i Region Hovedstaden, hvad angår nettodriftsudgifterne pr. elev. Og et andet sted i samme publikation kan man læse, at privatskolefrekvensen i skoleåret 2009/10 er 28,7 pct. i København mod 14,3 pct. i gennemsnit for resten af landet – altså mere end dobbelt så høj. Erfaringsmæssigt ved vi, at der er klart overvægt af velfungerende elever med meget lidt behov for ekstra støtteundervisning på privatskolerne. Hvis vi sammenholder det med, at andelen af tosprogede, mere udgiftskrævende, elever er langt højere i København end i resten af landets byer (frem16

går eksempelvis af 6-by nøgletalsrapporten for 2009), må det nærmest betragtes som noget nær mirakuløst, at man kan drive en billigere skole i København end i 11 andre kommuner i hovedstadsområdet. Eller er det udtryk for en for en kynisk nedprioritering af skoleområdet? KONSTANTE NEDSKÆRINGER I det seneste år er udviklingen gået endnu mere skævt. I et notat fra Børne- og Ungdomsforvaltningen kan man læse, at der fra september 2009 til september 2010 samlet set er kommet 374 flere elever i de københavnske skoler, men at antallet af lærere i samme periode er faldet med 170. Det svarer næsten til tre færre lærere på hver skole! Og hvis den vedtagne politiske beslutning fastholdes om at spare 35 mio. kr. ved, at lærerne i 2012/ 13 skal undervise mere, vil det betyde yderligere 80 færre lærere på de københavnske skoler. Disse kontinuerlige besparelser på skoleområdet i København kan meget snart risikere at skabe en negativ spiral med forældre, der oplever et stadigt ringere undervisningstilbud på den lokale folkeskole og derfor vælger en privatskole i stedet, og lærere der søger arbejde i andre kommuner. Hvis det skal forhindres, er det på høje tid at prioritere skolerne og navnlig skolernes kerneydelse i den københavnske budgetlægning. O

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 18. MAJ 2011

Af Margit Schaleck FOR 50 ÅR SIDEN Et løfterigt ministerord På skoleinspektørernes årsmøde udtalte undervisningsminister Jørgen Jørgensen, at han i denne tid ved enhver lejlighed opfordrer forældre til at forstå nødvendigheden af, at lærernes timetal sættes ned. ”Det er uheldigt, hvis skolebørnene kommer til at opfatte lærerne som nogle væsener, der har mistet kontakten med dagligdagen, fordi de er hængt op på en urimelig arbejdsbyrde, der ikke giver dem tid til at være mennesker og leve med i tidens rørelser.’ KK, nr. 17, maj 1961 FOR 25 ÅR SIDEN Ny skoleinspektør Lars Bjørner er udnævnt til ny skoleinspektør på Matthæusgades Skole. Han er uddannet inden for erhvervslivet og har arbejdet med international træhandel i Østen, Afrika og Europa. Han har lærereksamen fra KDAS, har været ansat på Emdrupborg og Grøndalsvængets skoler, er cand. pæd.. i historie, og har medvirket til ny læseplan for faget i København, han er lærebogsforfatter, og så har han deltaget i utallige udviklingsog forsøgsprojekter. KK, nr. 16, maj 1986

FOLKEKIRKENS SKOLETJENESTE KBH-FRB • Skoleåret 2011 - 2012 • Foreløbig plan • Periode August

Projekter

Målgruppe

• Kursus: Religion møder kultur – et projekt i anledning af FN’s ti-år for

Lærere

religiøs tolerance (CFU 24. aug. kl. 12-16).

Sep.-okt.

• Kunsten i kirken og på nettet

1.-3. kl.

• Kursus: Rock og Religion – et projekt under Golden Days, 6. sep. kl. 14-16.

Lærere og præster

• Tro og tolerance – religion møder kultur (et landsprojekt)

4.-6. kl.

• Rock og Religion – elever undersøger inspirationen fra religion i

7.-10. kl.

moderne rocktekster. Okt.-nov.

• Fra slagtebænk til spisebord – om at ofre sig selv og hinanden ud fra

7.-10. kl.

romanen ’Intet’ af Janne Teller. Okt.-dec.

• Skabelse, undergang og ny begyndelse i forskellige religioner

6. kl.

(tegnefilmprojekt med Projekt Anima).

• Fra Mortens Aften over Lucia og Sankt Hans til Allehelgen

1.-3. kl.

– et projekt om gemte historier. Dec.-jan.

• Et møde med den danske salme 2012. Tema: Lys.

3.-6. kl.

Jan.-feb.

• C:ntact: Hva’ så Gud? – et teaterprojekt om religionskritik.

7.-10. kl.

Feb.-marts

• Kursus: Forvandlinger – Puppe og Grav (CFU 8. feb. kl. 13-16).

Lærere

• Kommer de skæve også i Paradis? – Om Storm P.

1.-2. kl.

• Forvandlinger – Puppe og Grav – et påskeprojekt.

4.-6. kl.

• Kursus: Om livsfilosofi og filosofi med børn (14. marts kl. 9-15).

Lærere og præster

• Skæbnefortællinger i Bibelen – og i dag. Et grafik-projekt i samarbej-

8. kl.

Marts

April-maj

de med Billedskolen i Tvillingehallen.

• Musikalsk fortælling om godt og ondt – et projekt i anledning af orgel-

1.-3. kl.

festivalen Connecting Arts. Maj-juni

• Dommedag og ragnarok – et tegneserieprojekt.

4.-5. kl.

• Krig og kristendom – et projekt om korstog med indlagt rollespil.

6.-7. kl.

Yderligere beskrivelse af de enkelte projekter vil fra omkring 1. juni fremgå af hjemmesiden: www.fskf.dk og af den årsplan, som er udsendt til alle lærere i København og på Frederiksberg midt i maj måned. Det er via blanketten heri, man melder sig til de enkelte projekter. Kurser opslås dog også i KK og andre relevante steder. NB: Årsplanlægning. Ved nogle af skoletjenestens projekter er det begrænset, hvor mange klasser der kan deltage, men alle, der tilmelder sig et projekt, vil have mulighed for at få tilsendt det til projektet hørende undervisningsoplæg. Derfor vil der altid være mulighed for at gennemføre en undervisning i relation til de annoncerede projekter. Af den grund kan man roligt skrive et ønsket projekt ind i sin årsplan. • FOLKEKIRKENS SKOLETJENESTE KBH.-FRB. • ARTILLERIVEJ 126, 5.SAL • 2300 KBH S • TLF. 32 68 73 67 • KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 18. MAJ 2011

BR-KOMMENTAR

DIN KLAMME BØSSE ! M

an skulle ikke tro det i vores frisindede land, men det er faktisk ret almindelig at bruge bøsse som skældsord i den københavnske folkeskole. Og hvad så? Skal det nu være skolens problem? Ja, det skal det. Men det behøver ikke at være lærerne, der løfter hele opgaven. Ingen børn skal høre om deres seksualitet, at den er klam, ej heller skal de være bange for at være den, de er, og stå ved deres kærlighed. Samtidig skal ingen lide af den vrangforestilling, at bøsser det er sådan nogle, man banker nede i Ørstedsparken, når man har en dårlig dag.

BEDRE SEX-UNDERVISNING Antallet af hadforbrydelser i Danmark er af rigspolitiet estimeret til at være over 3000 om året, og de fleste af disse sker i København. Det er et alvorligt problem. Ikke kun for dem, der bliver slået ned, men også for dem, der ikke tør stå ved sig selv og deres kærlighed, fordi de er bange for at lide samme skæbne eller på anden måde blive diskrimineret. Vi er nødt til at sætte målrettet ind for at vende udviklingen. Skolebørnene skal opleve, at homoseksuelle er ligesom alle andre – søde, seje, sjove. Vi skal få vendt 18

den kollektive bevidsthed i klasserne, så det bliver indlysende, at man ikke ser ned på mennesker, der er homoseksuelle. Det kan gøres ved at gøre seksualundervisningen mere relevant og bredt dækkende – altså i undervisningen at gøre det klart, at flere former for seksualitet er det normale. Der udover kan man lade børnene møde en ung homoseksuel, så de får en rollemodel at spejle sig i. Jeg tror vi kan nå langt ved at optimere seksualundervisningen, som i dag ofte nedprioriteres eller er for ensidig. Her er det vigtigt at erkende at seksualundervisning ikke nødvendigvis dækkes bedst af en lærer. Seksualundervisning er noget, man skal have en særlig tilgang til som person, fordi det er personligt. Man skal have en fornemmelse for sig selv og de unge på et seksuelt niveau, som en lærer, også en god lærer, ikke nødvendigvis har eller skal have. For nogle lærere er det simpelthen for intimt at tale om sex – og det skal man respektere. UNG TIL UNG VEJLEDNING Derfor er der et hav af grunde til at støtte ung til ung vejledning som et godt og anvendeligt værk-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 18. MAJ 2011

EGET FOTO

AF IBEN WIENE RATHJE, MEDLEM AF BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET, BR

Iben Wiene Rathje, SF, medlem af Børne- og Ungdomsudvalget.

tøj til at supplere lærerne i den københavnske folkeskole. Ung til ung vejledning med homoseksuelle unge leverer løsningen på mange af seksualundervisningens udfordringer: skolebørnene møder en ung som på egen krop har erfaret, hvad det vil sige at være en seksuel minoritet. De får en undervisning, som fokuserer på individ og følelser frem for kun på køn, og de ser med egne øjne, at den homoseksuelle er et ungt menneske med drømme, forelskelser og nysgerrighed akkurat som dem selv. Jeg er overbevist om, at det vil give børnene en forståelse for og accept af forskellighed, som kan være med til at forebygge hatecrimes og skabe et mere rummeligt værdisæt i klasserne. Der sker noget med pubertære 8. klasseelever, når de møder et menneske, de kan spejle sig i fagligt og personligt. Det rykker noget, og det har vi brug for på dette område. O

FLERE END 28 ELEVER I KLASSEN?

oven siger, at der max må være 28 elever i en klasse. Det er dog ikke forbudt, at indskrive flere end 28 før skolestart. På mange skoler er det også erfaringen, at familier flytter eller finder andet skoletilbud inden skolestart, så klassedannelsen bliver inden for loven. Er der flere end 28, som forventes eller begynder i en klasse, kræves en dispensation. Dispensationen gives af områdechefen. I dag den 28. april er jeg blevet oplyst om, at der i København er givet dispensation til, siger og skriver, 22 børnehaveklasser og 5 øvrige klasser for at være flere end 28 elever i en klasse. Forventer at tallet vil stige. Noget tyder på, at det nærmest er et autosvar til skolelederne om, at dispensationen er bevilget. Det er simpelthen ikke i orden! Det er et skråplan i den meget alvorlige afdeling! Det er skolernes økonomi, som presser lederne til at oprette klasser med så mange elever som muligt. Anne Vang, hvordan ser du på det? Hvad vil du gøre? Jane Pilegaard, formand for fagligt udvalg i Københavns Lærerforening Svar fra børne- og ungdomsborgmesteren: Jane Pilegaard har ret i, at der gives dispensation fra 28-elevreglen – der er i København indskrevet klasser til det kommende skoleår med henholdsvis 29 og 30 børn i

klassen. Når forvaltningen siger ja til at give dispensation fra 28-elevreglen, hænger det sammen med, at der ofte vil være elevfrafald inden skolestart i august 2011. Vi oplever, at indskrevne børn flytter med deres familier eller af andre årsager ikke begynder i klassen efter sommerferien, og derfor vil en del af disse klasser ikke gøre brug af den dispensation, som kommunen har givet. Alternativet til at give dispensation er at tvinge skolerne til at oprette en ekstra klasse – et alternativ som vil give skolerne en voldsom økonomisk udfordring. Det kan ikke løbe rundt økonomisk med klasser med kun 15-16 elever. Samtidig er jeg overbevist om, at det heller ikke er særlig interessant for eleverne at sidde i halvtomme klasselokaler med så få klassekammerater. Derfor giver dispensationerne god mening. Lad os vente og se, hvor mange klasser der reelt kommer til at gøre brug af dispensationen og så i øvrigt følge udviklingen tæt og kompensere skolerne for høje elevtal med ekstra ressourcer. For der er udfordringer forbundet med 28 eller flere elever i klassen. Udfordringerne for skolen ved ikke at få dispensationer er imidlertid endnu større. Anne Vang, børne- og ungdomsborgmester (S)

KK’S MAIL: KK@KK-KLF.DK D E A D L I N E T I L K K 10 D E R U D KO M M E R 1. J U N I E R S TO R E B E D E DAG F R E DAG 20. MA J

LÅNEFORENINGEN Skal du bruge penge? Låneforeningen havde et overskud på næsten ¼ million kr. i 2010. Hele 2010 var udlånsrenten på 3,09 % p.a. Hvis du har brug for penge til bygge-, ferie-, flytte- eller andre planer, så kig på foreningens hjemmeside: www.LfL.dk Venlig hilsen Bestyrelsen

BYGGEFORENINGEN FOR LÆRERE afholder ordinær generalforsamling tirsdag 21.juni kl. 14 i mødelokalet på Kirkebjerg Skole. Dagsorden i flg. lovene. Hans Kongsgård Sørensen, pbv.

SENIORAFDELINGEN Pensionerede børnehaveklasseledere

PRIVAT FOTO

DEBAT

Sejlturen i Havnebussen og turen på Holmen 4. april sluttede på en café ved Nyhavn, hvor vi nød eftermiddagskaffen i solen. Næste tur i er tirsdag 31. maj. Vi mødes ved hovedindgangen til Østerport Station kl. 9 og ikke på Hovedbanegården, som tidligere meddelt. Vi tager toget til Malmø, hvor der er meget at opleve. Det bliver vores sidste tur inden sommerferien, og alle er velkomne. Isobel Hansen

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 18. MAJ 2011

HJÆLPEKASSEN AF 1892: Referat af generalforsamling Formanden omtalte udviklingen i året 2010. Der var bevilget nye lån på i alt 183.000 kr. til 16 medlemmer samt hjælp til 1 medlem. Medlemstallet og dermed kontingentindtægten er steget lidt, idet vi nu er 619 medlemmer mod 611 i 2009. Desværre har vi mistet kontakten til 3 skoler, Amager Fælled Skole, Sortedamsskolen og Utterslev Skole. På disse tre skoler har vi mistet i alt 67 medlemmer. Hvis man er på en skole, hvor der ikke mere er en hjælpekasserepræsentant, bedes man selv kontakte Hjælpekassen, så medlemsskabet og dermed muligheden for lån/ hjælp ikke fortabes. Antallet af medlemsskoler var steget med to. Tove Ditlevsens Skole håber vi er med igen fra 2011, og vi kan sige velkommen til 5 nye skoler, Nyboder, Rådmandsgade, Christianshavn, Korsager og Vanløse med i alt 45 medlemmer. Formanden takkede repræsentanterne på skolerne for arbejdet med opkrævning af kontingenter og kontakten til bestyrelsen og håbede, at alle vil gøre en ekstra insats for at øge medlemstallet, hvilket vil være nødvendigt, hvis Hjælpekassen fortsat skal kunne yde hjælp og tilbyde lån. Kassereren fremlagde det reviderede regnskab, og både formandens og kassererens beretninger blev godkendt. Kontingentet blev uforandret kun 20 kr. om året. Formanden takkede til slut bestyrelsen, suppleanter og revisorer for deres arbejde for Hjælpekassen. Efter valg og konstituering består Hjælpekassens bestyrelse af: Formand: Bent Christiansen (pensionist fra Valby Skole), kasserer: Kirsten Kølle Hansen (pensionist 20

fra Peder Lykke Skolen), sekretær: Jonna Danielsen Dyvekeskolen), Merete Olsen (Kildevældsskolen), Nina W. Hansen (Brønshøj Skole), 1. Suppleant: Erik Jensen (pensionist fra Randersgades Skole), 2. suppleant: Rikke Pedersen (Skolen i Peter Vedelsgade), revisorer: Bent Mouritzen (pensionist fra Enghave Plads Skole), Rikke Pleth Jensen (Dyvekeskolen) og rev. suppleant: Rikke Pedersen (Skolen i Peter Vedelsgade). Yderligere oplysninger om Hjælpekassen og låneansøgningsskemaer kan altid fås hos formand eller kasserer. I øvrigt henvises til side 16 i KLF’s lille håndbog. Formand: Bent Christiansen, Stenhøjparken 20, 4140 Borup, tlf: 57 52 72 35, kaborken@mail.dk Kasserer: Kirsten Kølle Hansen, H.C. Lumbyesgade 13, 2100 Ø, tlf: 39 29 70 76, kirsten@jkmail.dk

REGNSKAB FOR 2010 Indtægter: Kontingenter 12.380,00 kr. Rente Giro 0,00 kr. Gebyr ved udlån 1.600,00 kr. Tilskud 53,00 kr. Renter ved udlån 3.960,00 kr. Indtægter i alt 17.993,00 kr. Udgifter: Hjælp Porto/Gebyrer bank Telefon Møder Kontor/papir Udgifter i alt

15.000,00 kr. 1.022,00 kr. 1.000,00 kr. 1.244,50 kr. 490,00 kr. 18.756,50 kr.

Årets driftsunderskud 763,50 kr. I alt 17.993,00 kr. Status: Formue 31.12.09 Årets underskud Formue 31.12.10

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 18. MAJ 2011

216.164,12 kr. 763,50 kr. 215.400,62 kr.

Formuen fordeler sig således: Danske Bank 53.465,62 kr. Udestående lån 161.935,00 kr. København, den 6. januar 2011 Kirsten Kølle Hansen Regnskabet gennemgået og fundet i orden. Lånene efterset. Girobeholdningen konstateret. 20.01.11, Rikke P Jensen og Bent Mouritzen

Kontingenter fra skolerne i 2010 Amager Fælled Skole 0 Blågård Skole 800 Christianshavns Skole 100 Ellebjerg Skole 440 Engskolen 260 Frydendalsvej 380 Frederiksgård Skole 460 Hillerødgades Skole 140 Holbergskolen 660 Højdevangens Skole 460 Islands Brygge, Skolen på 60 Kildevældsskolen 1180 Klostervængets Skole 360 Korsager Skole 80 Lykkebo Skole 400 Lundehusskolen 780 Nørrebro Park Skole 240 Nyboder Skole 160 Vesterbro Ny Skole 460 Oehlenschlægersgade 380 Randersgades Skole 180 Rådmandsgades Skole 180 Sortedamskolen 0 Tagensbo Skole 620 Skolen i Peter Vedelsgade 380 Skolen ved Sundet 380 Tove Ditlevsens Skole 0 Valby Skole 440 Vanløse Skole 380 Utterslev Skole 0 Ungdomsskolen i Utterslev 920 Dyvekeskolen 340 Peder Lykke Skolen 740 Andre kontingenter 20 I alt 12.380

13155

GØR

D HAN

NYHED i-bog til iwb og pc

GRATIS! Køb GEOS A - grundbog og få i-bogen med gratis*

GEOS – GEOGRAFI TIL 7. KLASSE – nyt og levende grundbogssystem til samfundsfag Højt fagligt niveau GEOS er kendetegnet ved et højt fagligt niveau. Grundbog, kopimappe, lærerresurse og den tilhørende i-bog indeholder en lang række konkrete hjælpemidler og forslag til, hvordan man kan arbejde med fagets indhold. GEOS lægger vægt på faglig læsning, samarbejdet mellem naturfagene, fokus på et hensigtsmæssigt fagsprog, undersøgelser, aktiviteter og feltarbejde.

TRÆNGER I OGSÅ TIL NYE BØGER? – SLÅ TO FLUER MED ET SMÆK! Køb et klassesæt af GEOS A - grundbog og få et års abonnement på GEOS A - i-bog med gratis. Tilbuddet gælder indtil 30. juni 2011. Så bestil på www.gyldendal-uddannelse.dk allerede i dag.

GEOS A Grundbog: i-bog: Lærervejledning: Kopimappe (inkl. pdf): GEOS udkommer maj

Kr. Kr. Kr. Kr.

184,299,- pr. år pr. kl. 494,710,-

*Tilbuddet gælder ved køb af et klassesæt af grundbøger på minimum 15 stk.

GEOS og i-bog plus Med i-bog plus får man en digital udgave af bogen, som lærer og elever kan bruge både på den interaktive tavle og på computeren. Her får man adgang til bl.a. animationer, opgaver, illustrationer, test og videoer.

- veje til viden Bestil på www.gyldendal-uddannelse.dk eller på telefon 33 75 55 60

www.gyldendal-uddannelse.dk Tlf. 33 75 55 60

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 18. MAJ 2011

UIU-FOTO

ger årligt 90 unge, der ønsker at tage deres ungdomsuddannelse her. De unge kan gå på skolen i et 3-årigt forløb. Skolen har en meget veluddannet personalegruppe bestående lærere, pædagoger, medhjælpere og specialister, der brænder for arbejdet med ungegruppen.

UiU – ungdomsskolen for elever med udviklingshæmning har været pioner i arbejdet med at skabe en ungdomsuddannelse for unge med svære handicap.

PIONÉRSKOLE FYLDER 30 ÅR AF HELLE MUNK, SKOLELEDER, UIU

iU, Ungdomsskolen i Utterslev, er den første skole i København, der har etableret skoletilbud til unge mennesker med udviklingshæmning. Åndsvageforsorgen blev i 1980 udlagt til amterne og til Københavns Kommune, og dermed blev det deres opgave at oprette tilbud til mennesker med udviklingshæmning. I 1981 oprettede Københavns Kommune deres første ungdomsskoletilbud til unge. Det var i de første år en overbygning tilhørende Strandparkskolen. Skolen blev hurtigt en selvstændig enhed, der fik til opgave at etablere en overbygning til de unge, der ønskede og havde mulighed for at fortsætte i skole ud over deres grundskole. Københavns Kommune var forud for sin tid. Kun ganske få steder i landet oprettede man skoler af lignende karakter. I de år var man opmærksom på,

at mennesker med udviklingshæmning under de rette betingelser og med den rette støtte havde mulighed for at udvikle sig og blive selvstændige individer med potentialer. Ungdomsskolen i Utterslev fik til huse i nogle gamle træbarakker fra krigens tid, der tidligere havde været anvendt til skole og endnu tidligere som militærnægterlejr. Barakkerne lå smukt i nærheden af Utterslev mose, og kom sammen med andre ’grønne skoler’ i Danmark til at kendetegne mange års arbejde med unge udviklingshæmmede. NYE BYGNINGER Meget vand er løbet i åen siden. I dag er Ungdomsskolen i Utterslev – i daglig tale kaldet UiU – en moderne skole, der er nybygget med lokaler og funktioner, der er målrettet elevgruppen. Skolen modta-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 18. MAJ 2011

NY UNGDOMSUDDANNELSE I 2007 besluttede Folketinget ved lov, at alle unge i Danmark har ret til en ungdomsuddannelse. Man vedtog derfor loven, der i daglig tale kaldes STU/USB (lov 564) – den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Det arbejde, UiU udfører, er helt i tråd med loven, dens intentioner, omfang og indhold. UiU tager udgangspunkt i den enkelte unges forudsætninger, ønsker og muligheder. Uddannelsen bliver individuelt tilrettelagt og handler om at styrke den enkelte unges faglige, personlige og sociale udvikling. En stor del af uddannelsen sigter på, at de unge får afklaret deres kommende boligforhold, fritidsinteresser og jobmuligheder. Skolen har derfor ansat jobkonsulenter og praktikvejleder, der hjælper de unge med deres afklaring. Uddannelsen foregår i et miljø, hvor de unge møder andre ligesindede unge, og hvor venskaber og relationer får mulighed for at gro. UiU modtager stadig kun unge, der er udviklingshæmmede. Nogle af de unge kan have mange forskellige andre problematikker, som fysiske funktionsnedsættelser, autismespektrumforstyrrelser, ADHD, forskellige syndromer, epilepsi og spasticitet. Skolens fødselsdag 11. maj blev fejret af elever og medarbejdere med lagkager, drikkelse og dans. O

*SXS )FFI *SVYT

/PEWWITVSNIOX % XVI HEKI JSV JYPH QYWMO % IX KVEXMW XMPFYH JSV EPPI OPEWWIV % FVSGLYVI SK XMPQIPHMRK YHWIRHIW XMP EPPI OSQQYRIRW JSPOIWOSPIV M YKI / &)2,%:27 /31192)7 197-/7/30) [ [ [ QYWMOWOSPIR OO HO KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 18. MAJ 2011

Tilmeld jer Batterikampagnen 2011 – og lær eleverne om korrekt håndtering af brugte batterier Sæt batterier på skemaet i natur/teknik og matematik i 3. til 6. klasse: Kampagnen tilbyder to undervisningsforløb, som er lige til at gå til. Eleverne lærer, hvad batterier indeholder, hvordan de virker, og hvad de brugte batterier bruges til, når de aﬂeveres til genanvendelse. Natur/teknik Opgaverne lægger op til at arbejde med - kredsløb - den nære omverden - formidling af egne undersøgelser Matematik Opgaverne lægger op til at arbejde med - statistik - graﬁsk fremstilling af data - formidling af resultater Kampagnen afvikles i uge 37-39. Der er åbent for tilmelding frem til fredag den 2. september 2011.

Hent oplægget på www.batterikampagnen.dk

15.0VIND 00 K R.

til hele en lejrs k k and lassen oletur re g f ode - og ma or præ nge mie r

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 18. MAJ 2011

PETER GARDE

Pia Grevelund er ny leder med store opgaver foran sig på Bavnehøj Skole.

NY LEDER PÅ BAVNEHØJ En ny organisering, samarbejde på tværs, interkulturalitet og inklusion er kommende arbejdspunkter, og den bundne opgave er: Skaf flere elever.

ode havde medarbejderne indimellem efterlyst den, der bevarer et køligt overblik og holder retning og som har greb om alle trådene. Velkommen til Pia Grevelund,

PETER GARDE

fter trekvart år uden skoleleder blev den nyudnævnte på Bavnehøj Skole modtaget med stor imødekommenhed og forventning, for i den lederløse peri-

4.x sang en til lejligheden forfattet velkomstsang til den nye skoleleder. De hyldede, at skolen nu kunne modtage en leder med både ’læbestift og kjole’.

blev der sagt af både skolebestyrelse og medarbejdere med håbet om, at Pia vil blive længe på posten, for hun er den fjerde leder på under ti år, og det hurtige gennemtræk er ikke sundt for kontinuiteten. Områdechef Marie Thun opsummerede den nye skoleleders mange job og -kategorier over det ganske land, senest som skolekonsulent i Distrikt Bispebjerg, og beskrev hende som en kreativ person, der altid er i bevægelse og som brænder for at forbedre og udvikle. De uddannelsesmæssige kompetencer mangler heller ikke, for Pia Grevelund har gjort det inden for hele feltet fra pædagogik og systemiske processer til virksomhedsøkonomi. – Men nu bliver du her, nu har du fast arbejde her i mange år, lød ordren fra områdechefen, der medgav, at der er store udfordringer i skolens område – blandt andet om et år en ny konkurrerende skole i Sydhavnen, så kampen om kunder i butikken er allerede i fuld gang. Formand for pædagogisk råd, Pia Merete Jacobsen understregede, at den lange periode uden leder ikke havde gjort lærerne ledelsesresistente, men snarere klargjort behovet for denne funktion. Hun understregede også behovet for socialt engagement, når man arbejder i Sydhavnskvarteret. – Efter nogle hårde spareår, hvor vi var sat under administration, går det bedre, og vi ser frem til en gældssanering, så der igen bliver råd til godt kridt og måske bøger til alle elever, sagde Pia Merete Jacobsen. Den ny skoleleder glædede sig over, at der var vilje til forandring, og hun så frem til at tænke nye tanker og arbejde med skoleudvikling, ny organisering og faglighed sammen med medarbejderne. O pg

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 18. MAJ 2011

Vil du tjene penge på at have penge i banken? Så skal du vælge en lønkonto med 5% i rente Mange mener, at ma man n ikke ikke få fårr ret ret m meget eget ud af at have penge i banken. Men sådan behøver d t i du som medlem af KLF få Danmarks suverænt højeste rente på din lønkonto. Med LSBprivat®Løn får du hele 5% på de første 50.000 kr. på kontoen og 0,25% på resten. Det betyder, at du får mere ud af dine penge hver eneste dag. Også, når du ikke bruger dem. Det er nemt at få mere at vide Du får ikke bare mere på kontoen hos Lån & Spar. Du får en bundsolid bank, som holder hvad den lover og som har fokus på dig og de ting, som du synes er vigtige. Hvis du vil vide mere om, hvad 5% kan betyde for din økonomi, så tag en snak med en af vores rådgivere, som hurtigt kan fortælle dig om og hvorfor, det kan betale sig for dig at skifte bank. Ring:

Ring til en rådgiver på 3378 1904

Online: Gå på klfbank.dk og vælg ’book møde’. Så kontakter vi dig, så du kan få mere at vide om, hvad det betyder at få Danmarks højeste rente på din lønkonto.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 18. MAJ 2011

SÅDAN FÅR DU 5% PÅ DIN LØNKONTO For at få den høje rente skal du være medlem af KLF og du skal samle din privatøkonomi hos Lån & Spar. LSBprivat®Løn får du på baggrund af en almindelig kreditvurdering. Rentesatserne er variable og gældende pr. 8. november 2010. Hvis du allerede er kunde hos Lån & Spar, så kontakt din rådgiver og hør, hvordan du får 5% i rente på din lønkonto.

BERLIN KALDER

Se videoklip på KLFTV !

En times flyvetur og du står i pulserende og oplevelsesrige Berlin. Historien udspiller sig for dine øjne. Bygninger, gader, monumenter og fantastiske museer fortæller om fortiden og nutiden. Lej KLF’s fede lejlighed ved at ringe til Kolonierne på 33 25 44 25. Vær tidligt ude, for der er rift om den. Se foto og priser på www.klfnet.dk samt video på KLFTV på hjemmesiden under ’ferieboliger’.

ER DU TIL FARVER OG FEST? TA’ PÅ FERIE I BUDAPEST Ta’ på rundtur med en af de mange sporgvognslinjer og sejltur på Donau. Luksus til lavpris i KLF’s lejlighed i Budapest, der byder på billige markeder, termiske bade, storslået opera, smarte butikker, lækre billige restauranter, børneoplevelser og masser af musik. Se fotos og priser på www.klf-net.dk samt video på KLFTV på hjemmesiden under ’ferieboliger’. Ring og reservér lejligheden: Kolonierne på 33 25 44 25.

SYNGELYST DR Børnekoret afholdt workshop på Ellebjerg Skole som optakt til Skolernes Sangdag. Eleverne blev udfordret med både fysiske og inddragende sangformer – reportage på klftv.dk Du finder KLF-video via KLF’s hjemmeside klf-net.dk eller direkte på klftv.dk

KLF’S EGEN BILFRI Ø

K L F ’ S H J E M M E S I D E : w w w. k l f - n e t . d k KLF’S E-MAIL: klf@klf-net.dk SE KK PÅ NETTET Børn elsker at fange krabber og kæle med dyr Så tag dem på ø-ferie på vores egen ø Torø ved Assens på Fyn. Du kan nå de to pragtboliger, der ligger 100 meter fra vandet, på to timers bilkørsel fra København, og så har I fred og ro for alle pengene – 3.500 kroner/uge. Bestil hos Kolonierne: 33254425.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 18. MAJ 2011

Når KK udkommer, kan du se det nye blad på nettet og blade i det – åbn KLF’s hjemmeside www.klf-net.dk og klik på billedet af KK’s forside.

SE FOTO OG TV-KLIP FRA TORØ PÅ WWW.KLF-NET.DK

FAGLIG KOMMENTAR

MARTIN FOLDGAST

ORDEN I BUTIKKEN GIVER ROD I PÆDAGOGIKKEN

rden i butikken har længe været et mantra i Børne- og Ungdomsforvaltningen. Et mantra, der holder lederne i et jerngreb, der tvinger dem til konstant at rette blikket opad mod forvaltningen og direktion. Et nærmest terrorlignende regime, der er dræbende for kreativitet, skoleudvikling og innovation. En økonomistyring, der lægger gift ud for samarbejdet på skolen og det psykiske arbejdsmiljø. Den almindelige københavnske lærer og børnehaveklasseleder oplever gang på gang, at der ikke er økonomi til at deltage i tilbud, der koster penge. Skraldespanden er proppet til randen med flotte publikationer og indbydelser fra teater, institutioner, museer mm., som vi er afskåret fra at deltage i, fordi der ingen penge følger med. Det er ensbetydende med, at

eleverne ikke får de fælles oplevelser, som er grundlæggende for at skabe et klassefællesskab, der er med til at skabe integration og indlæringssituationer, der er motiverende for alle. Det er frustrerende for lærerne, der gerne vil være med til at udvide elevernes horisont og dermed give dem en alsidig uddannelse. Denne frustration rettes ofte mod lederne, der opfattes som værende mere fokuseret på økonomien end pædagogikken. Jeg føler mig overbevist om, at lederne som udgangspunkt gerne vil det bedste for elever og lærere. Det er ikke dem, der er problemet, men deres ansættelses- og økonomiske vilkår, hvor deres succes som ledere af deres chefer måles på deres evner til at leve op til det altoverskyggende krav: Positive tal på bundlinjen! Vel er pengene få og det er godt nok med or-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 18. MAJ 2011

NIELS-VILHELM SØE

AF ANE LYKKEGAARD, MEDLEM AF KLF’S BESTYRELSE

Skolen fungerer inden for et terrorlignende regime, der er dræbende for kreativitet og skoleudvikling – livet leves udenfor, hvis man har penge, og det har skolen ikke. den i butikken, men det er ødelæggende for pædagogikken. Hvor ville det være befriende, hvis lederforeningen trådte i

karakter og protesterede. I kan regne med opbakning. Det er ved at blive for fattigt! O

OM KK KØBENHAVNS LÆRERFORENING Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85 E-mail: klf@klf-net.dk Hjemmeside: www.klf-net.dk

Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-torsdag: kl. 10-15, fredag: kl. 10-14 Sekretariatschef: Ivan Jespersen Konsulenter: Lene Andersen, Vinni Hertz, Bente Grønbæk Bruun, Anne Lindegård og Henning Søby LÆRERNES A-KASSE Kontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18 Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger. Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS KOLONIER Kontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76 E-mail: kolonierne@kolonierne.dk Hjemmeside: www.kolonierne.dk Kontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15 Forretningsfører: Lars Fabricius, tlf: 35 26 66 13 Konsulent: Vibeke Fraenkel, tlf: 32 54 78 28 Konsulent: Søren Freiesleben, tlf: 38 28 47 87

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS BESTYRELSE Formand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, e-mail: jt@dlf.org Næstformand: Ole Hein Christensen, Galgebakken Sønder 9 16A, 2620 Albertslund, tlf: 43 64 95 31, e-mail: olch@dlf.org Jamal Bakhteyar, Snorresgade 8, st.th, 2300 S, tlf: 28 72 22 84, e-mail: jaba.stp@ci.kk.dk Ane Lykkegaard, Norgesgade 52, 4. tv., 2300 S, tlf: 32 57 10 65, e-mail: anelykkegaard@mail.dk Jan Maslak, Vodroffsvej 50 A, 1900 Frb. C, tlf: 38 11 37 30, e-mail: mas.vns@ci.kk.dk Jane Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09, e-mail: jane@pilegaard.it Kirsten Wahlberg Sørensen, Ved Bellahøj 13 B, 4. tv, 2700 Brønshøj, tlf: 38 60 14 92, e-mail: ks.vas@ci.kk.dk Lars Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 38 28 22 17, e-mail: ls.sir@ci.kk.dk Inge Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81, e-mail: inge@ullestad.dk

UDGIVELSESPLAN 2011

KK 10: 1. juni/uge 22 sidste frist: 20. maj (!) KK 11: 15. juni/uge 24 sidste frist: 3. juni KK 12: 24. august/uge 34 sidste frist: 12. august KK 13: 7. september/uge 36 sidste frist: 26. august KK 14: 21. september/uge 38 sidste frist: 9. september KK 15: 5. oktober/uge 40 sidste frist: 23. september KK 16: 26. oktober/uge43 sidste frist: 14. oktober KK 17: 9. november/uge45 sidste frist: 28. oktober KK 18: 23. november/uge 47 sidste frist: 11. november KK 19: 7. december/uge49 sidste frist: 25. november ANNONCER Materialet skal være redaktionen på Frydendalsvej 20 i hænde senest 10 dage før pågældende nummer udkommer (mandag kl. 12). ANNONCEFORMATER OG PRISER I 2011 (EX. MOMS)

Bredde x højde: 1 side 149 x 215 mm: 3.629 kr. 1/2 side 149 x 107 mm: 1.986 kr. 1 spalte 047 x 215 mm: 1.555 kr. 2 spalter 098 x 215 mm: 2.443 kr. 1/2 spalte 47 x 107 mm: 872 kr. 2/2 spalter 098 x 107 mm: 1.555 kr. Bagside 098 x 215 mm: 2.443 kr. Mm-pris: 13,25 kr. 1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr. Ved samlet bestilling af 5 annoncer: 15%.

ABONNEMENT 2011

400 kr. inkl. moms.

Natur/teknik · 1.-6. klasse

Systemet er forfriskende, og inspirerer alle elever til at gå på opdagelse i naturens og teknikkens verden. Du får som lærer helt ny inspiration til din undervisning. Se dele af lærervejledningerne online på alinea.dk. Systemet dækker 1.-6. klasse og tager udgangpunkt i ﬁre gennemgående temaer: t Bevægelse t Kredsløb t Kommunikation t Konstruktion

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

Maskinel magasinpost Id nr. 42142 MMP Al henvendelse til: Københavns Kommuneskole, Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

(16000) KK9-2011 2011 20 011

Natur og teknik i hverdagen