Kk 09 2013 by Københavns Lærerforening

KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 30. OKTOBER 2013

”Det er en kamp, der SKAL kæmpes” – lød det fra talerstolen på den ordinære generalforsamling.

Indhold 02 Børn udforsker havnen Dansk Naturvidenskabs Festival lagde i år aktiviteterne i havnen.

05 Kommunalvalg om lidt KK har talt med politikere fra de otte partier i BR om skolen de næste fire år. 14 Trussel om fyringer Skoleleder kommenterer Frank Jensens kommunale tillidsdagsorden.

niels-vilhelm søe

04 Frank Jensens vilde trusler I foråret truede han med lockout, nu truer han med at fyre lærere og ledere.

Frank Jensen fortsætter KL’s uanstændige kampagne – nu vil han fyre lærere og skoleledere, hvis resultatet af hans egne nedskæringer i folkeskolen kan måles.

16 Kommentar om inklusion Offentligt omsorgssvigt – i inklusionens navn. 18 KLF’s ordinære generalforsamling med kampberedte gæstetalere. kaare smidt

22 BR-kommentar 23 Debat 32 Faglig kommentar Udvikling kræver stærkt sammenhold.

En generalforsamling er kommunikation på mange måder. Igen i år blev den ordinære generalforsamling afholdt i Korsgadehallen på Nørrebro.

KK Københavns Kommuneskole udgives af Københavns Lærerforening med 10 numre årligt. Expedition: Dorthe Rasmussen, tlf: 33 22 33 22

Oplag 4.892 Kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol ISSN 0023-253x

KK’s mail kk@kk-klf.dk KK’s redaktion Peter Garde, ansv. redaktør Frydendalsvej 20 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 31 41 39 Mobil: 40 34 77 22 Forside Foto: Kaare Smith Layout Peter Garde

Webredaktør af digitale medier og videoproduktion Jan Klint Poulsen Mobil: 51 94 03 46 Janklintpoulsen@gmail.com Hjemmeside: klfnet.dk facebook.com/klfnet Annoncer KK Peter Garde tlf: 33 31 41 39 kk@kk-klf.dk Annonceformater og prisliste findes bagest i bladet. Tryk Elbo Grafisk A/S Essen 22, 6000 Kolding

Deadline til KK Sidste frist for indlevering af mindre annoncer og kort rubrikstof er mandag kl. 12, ni dage før udgivelsesdagen. Deadline for artikler, længere indlæg og større annoncer er senest fredag kl. 12, tolv dage før udgivelsesdagen.

Stof til KK Manuskripter bedes fremsendt på mail: kk@kk-klf.dk Artikler i KK dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller KLF´s synspunkter. Brevpost sendes til Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C. Afleveret til postvæsenet: 28. oktober Næste nummer KK 10 udkommer 27. november Deadline KK 10 er fredag 15. november, se ovenfor

leder

Går den så går den S

KK nr. 9 30. OKTOBER 2013 106. årganG

å lykkedes det efter et halvt år ’Folkeskolen’ at få aktindsigt i den drejebog, som Moderniseringsstyrelsen stod bag, og som regeringen og Kommunernes Landsforening fulgte, da lovindgrebet stoppede lockouten i foråret. Ministre og KL benægtede dengang, at der lå hemmelige aftaler forud for lovindgrebet, men det kan nu dokumenteres – hvad DLF-formand Anders Bondo da også sagde meget højt på Slotspladsen ved den store demonstration i april. Drejebogen på ikke mindre end 60 sider indeholder blandt andet 54 skriftlige svar i jeg-form på de spørgsmål, som partiernes skoleordførere kunne forventes at blive stillet af pressen – for eksempel: ’Hvor længe har regeringen haft lovindgrebet liggende i skuffen?’ Hvortil skoleordførerne skulle svar: ’Jeg kan afvise enhver spekulation om, at dette lovforslag er et, der lige lå klar til lejligheden.’ Ud over spørgsmålene og svarene indeholder drejebogen også tolv plancher med titlen ’Lovmodel’ trykt på Moderniseringsstyrelsens papir. Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen udtaler, at der ikke er nogen tvivl om, at det er i Moderniseringsstyrelsen, ’det er foregået’. Han er overbevist om, at lovskrivningen har været en proces, der har taget tid. ’Det kæmpestore lovkompleks tager måneder at lave’, fastslår Flemming Ibsen, der kalder forløbet for en ’ekstrem magtudøvelse’, der er tilrettelagt af embedsmænd, som også instruerer politikerne i, hvad de skal svare på spørgsmål. Demokratiet er med andre ord antastet. Retorikprofessor Christian Kock kalder de iscenesatte svar for ’et narreværk’ – de holder befolkningen for nar. ’Man tror, at politikerne svarer på spørgsmål, men de afleverer bare forud indstuderede brokker, som ofte er intetsigende og kryber uden om de spørgsmål, der bliver stillet’, udtaler Christian Kock, der omtaler nogle af de præfabrikerede svar bestående af tomme ord uden reelt indhold som ’bullshit-bingo’.

Med det uskønne forløb, som uoverenskomstkonflikten og gennemførelsen af folkeskolereformen har haft, er en del skolefolk sat i et svært dilemma nu små tre uger før kommunalvalget, hvor mange nok gerne ville sætte et både kommunal- og landspolitisk kryds som kommentar. De offentligt ansattes og ikke mindst lærernes traditionelle politiske støtter i Socialdemokratiet, SF og Det Radikale Venstre har fuldstændig svigtet denne del af deres kernevælgere. Om den borgerlige fløj med Venstre i spidsen kan friste efter formandens fire timer lange pressemøde forrige søndag er jo ikke sikkert. Løgn og snyd er blevet en større bekymring for vælgerne, end det har været i mange år. ’Går den, så går den’ , er blevet et trist ekko efter vores politikere. Opløftende er det derfor at få en netop udkommet bog i hånden, ’Frihed til fællesskab – vejen til mere demokrati’, skrevet af viceborgmester Simon Pihl Sørensen og MF Rasmus Prehn. Bogen blev givet til deltagerne i vores ordinære generalforsamling som symbol på, at KLF’s hæderspris ’Den Gyldne Pegepind’ tilfaldt medlemmerne for deres aktive indsats under lockouten – se side 21. De to forfattere og socialdemokrater retter i bogen et velskrevet angreb på den omsiggribende kontrol, centralisme og topstyring ikke mindst fra Finansministeriet og Moderniseringsstyrelsen. De to politikere kommer med nye ideer til, hvordan borgerdeltagelse, nærdemokrati og fællesskab kan få stærkt tiltrængt og fornyet styrke i en tid, hvor demokratiudviklingen ruller baglæns. pg

DANSK NATURVIDENSKABS FESTIVAL

Børn udforsker den levende havn Praktiske opgaver, vandteori og historie gik op i en højere enhed, da naturvidenskabsfestivalen inviterede på faglig oplevelsesdag i Københavns havn. Tekst og foto: Lasse Hammer

Elever studerer havnens levende organismer med vandkikkerter.

starten af sejlturen hiver Jonas en spand vand op af havnen og fortæller, at nu vil han tage en slurk havnevand, for vandet er så rent, at det kan drikkes uden fare. ”Adrrr!” – eleverne synes tydeligvis ikke, at det er en rar tanke. Hele båden fuld af elever ser til, mens Jonas fylder et krus og tager en dejlig slurk – ”ahhh”. Eleverne får syn for sagn, og stemningen skifter, så var det altså heller ikke værre. Årets Naturvidenskabsfestival blev i år afviklet på Islands Brygges Havnekaj under overskriften ’Energi til livet’. De tre dages aktiviteter blev koordineret af Øresundsmiljøskolens Jonas Jørgensen, der også er guide på festivalens ture gennem Københavns Havn med havnerundfarten. Vandet i Københavns Havn er nu renere, end det har været de seneste 100 år. Det giver sig mange udtryk. Man kan bade i havnen, spise de fisk man fanger bortset

fra bundfisk og altså også uden risiko tage en slurk af badevandet. Rundturen med eleverne fortsætter til Lynetten, hvor milliardinvesteringen i vandrensning er en af forudsætningerne for, at det er attraktivt at bo ved havnen. Vi kommer forbi Skuespilhuset, Operaen og de nye byggerier, der er skudt op, og så vender båden tilbage til de mange aktiviteter på Bryggen.

En gammel historie Tilbage på Bryggen ligger en gruppe elever på maven med vandkikkerter. De skal finde så mange forskellige levende organismer som muligt. De har kort med foto og beskrivelser til at hjælpe sig med artsbestemmelsen. I løbet af dagen finder de skiftende hold snegle, muslinger, ulk, tangsnarre, forskellige slags alger og meget mere. Der er masser af liv. Lidt anderledes er det med en bundprøve taget i en af havnens mere stillestående grene. Skoletjenesten ved Københavns Universitet har en bod, hvor eleverne kan undersøge bundprøver i mikroskop. Dyrelivet springer ikke i øjnene, men også her er der levende organismer. Den nederste del af bundprøven lugter fælt af rådne æg. Lugten skyldes svovlbakterier – en meget gammel livsform, som ikke bruger ilt, men ånder ved hjælp af svovl. Længere oppe i bundprøven kan man se cyanobakterier, der producerer ilt. Vandværkstedet har opstillet en model for vandrensning. Et soppebassin er fyldt med kemiske stoffer anskueliggjort ved hjælp af farvede kugler. Der flyder også lorte rundt i vandet, og eleverne kan på middelaldervis, ligesom natmanden, samle lort i en trillebør og hælde det i vandet. Lortene er lavet af silikone, men er så naturtro at de fremkalder væmmelse. Alligevel skal de fleste lige prøve at røre.

Direkte erfaringer med naturen Nogle elever er ved at rense garn og ruser. De har fanget krabber og ikke mindst rødspætter. Fiskene er ikke fanget i havnen, for fladfisk er bundfisk, og bunden af havnen vil i al fremtid være forurenet af tungmetaller. Eleverne renser fiskene på

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 30. OKTOBER 2013

stedet og tilbereder dem i det Mobile Marine Køkken. Der er stor afsætning på den friskstegte fisk. Alt bliver spist og fingrene slikket, kun fiskebenene er tilbage. Nogle elever fra Utterslev Skole forklarer og demonstrerer meget professionelt, hvordan man dissekerer en rødspætte. Hjerte, rogn og tarme. Hvad har rødspætten spist? Et andet sted kan man rense sild og ryge dem. Her kan man også få historien om sildens betydning for Københavns udvikling i middelalderen. Helt nede ved bolværket er nogle elever i gang med at undersøge, hvordan krabber orienterer sig. Eleverne skal selv danne sig en teori om, hvordan krabberne finder tilbage til vandet, hvis de er kommet for langt op på land. Der bliver afprøvet mange forskellige teorier. Kan de lugte vand, se vandet eller har de bare en tendens til at gå nedad på et underlag, der skråner? Her er ingen facitliste og dog, man kan jo se, hvad krabberne gør, og hvad der får dem til det.

Havnen som åndehul Der er mange aktiviteter, som fokuserer på borgernes anvendelse af havnen. I et værksted kan eleverne med legoklodser bygge deres forslag til, hvordan fremtidens havn kan blive et bedre sted, eller de kan arbejde i kondiværkstedet, hvor de kan måle deres energiforbrug og teste deres kondition, og i det Mobile Science Center kan de eksperimentere med fremtidens energiforsyning Udstillingen har mange vinkler på havnens betydning blandt andet den store rekreative betydning. Kajakroere padler forbi, havnebadet ligger foran os, kondiløbere suser forbi, men vi ser også folk, som bare går en stille tur. Årets festival er i år rykket helt tæt på naturen og den mangfoldige læring, som man ikke helt kan planlægge hjemmefra. Eleverne har ud over det faglige udbytte fået mange oplevelser, der rykker deres grænser for, hvordan de benytter naturen. Havnekajen summer af liv og aktiviteter. Her kan man lære noget og i bogstavelig forstand smage på miljøet. ■

Eleverne er på arbejde, mens forbipasserende gør et lille ophold ved Naturvidenskabsfestivalen og snakker med eleverne. Festivalen arrangeres af Kontoret for Bæredygtig Udvikling i samarbejde med en række private og offentlige deltagere.

Læs mere om festivalen og om naturvidenskab med højt fagligt niveau på hjemmesiden: klfnet.dk

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 30. OKTOBER 2013

KOMMUNALVALG

Frank Jensens vilde trusler Af Peter Garde

en socialdemokratiske overborgmester Frank Jensen tiltrak sig en del opmærksomhed, da han mod slutningen af september startede sin valgkampagne med en virkelig kioskbasker. Hans udmelding var, at de københavnske skoleelevers karakterer skal op, elevernes trivsel skal også op, og lærernes sygefravær skal ned – og hvis ikke det sker, skal skolelederen fyres. Dagen efter vendte han stærkt tilbage med en ny bredside: hvis ikke målene opfyldes, skal lærere også fyres.

Frank Jensen har helt glemt den polerede retorik. Væk er opfordringerne til samarbejde og den ellers højt besungne tillidsdagsorden i Københavns Kommune. I et længere interview i Politiken bliver Frank Jensen spurgt, om hans melding om, at ledere skal fyres, er udtryk for tillidsbaseret ledelse, og overborgmesteren svarer – ’nej, men det er for at lave en forventningsafstemning’. Kravet er, ”at skolerne skal blive bedre, og forbedringen skal kunne måles,” hedder det i Politiken. Tidsrammen er også sat: ”Der skal være udvikling inden for en toårig periode. Der skal være en plan, og hvis det efter tre år viser sig, at der stadig ikke er sket noget, skal det have konsekvens”, udtaler overborgmesteren. Vælgernes forventninger til Frank Jensen skulle dermed være på plads. I Frank Jensens valgprogram skal politikerne altså piske skolelederne, der skal piske lærerne, der skal piske eleverne. Det mener han så, der kommer gode resultater ud af – se også indlæg side 14 og 23. Overborgmesteren ser skriften på væggen: vælgerne flygter fra et Socialdemokrati, der har svigtet i den ene sag efter den anden. Et stort stemmetab har Frank

niels-vilhelm søe

Grib pisken!

Jensen ikke råd til. Ved kommunalvalget for fire år siden fik han næsten halvt så mange personlige stemmer som sin forgænger Ritt Bjerregaard.

Ka’ det blive beskittere Som medlem af Kommunernes Landsforenings bestyrelse gav Frank Jensen sin fulde opbakning til KL’s anløbne politik, hemmelige aftaler, uanstændige bagtalelser og hele fremfærd over for lærerne før og under lockouten. Frank Jensen griber nu ned i sidste års møgbunke, som han åbenbart mener, han kan genbruge i valgkampen og score stemmer på. Han genoptager nu den grove hetzkampagne mod skolerne – alene for at redde sig selv på din og vores bekostning. Denne gang truer han ikke med lockout, men med fyringer! ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 30. OKTOBER 2013

Ifølge overborgmester Frank Jensens valgprogram skal politikerne piske skolelederne, der skal piske lærerne, der skal piske eleverne. Det mener han så, der kommer gode resultater ud af.

KOMMUNALVALG

Politikerne bestemmer

MEN DU STEMMER!

plads i Børne- og Ungdomsudvalget, men efter at han blev ansat som souschef på en af skolerne, skiftede han til et andet udvalg. En fjerde kandidat og lærer i København er Henrik Svendsen, der ikke tidligere er valgt til BR. Han stiller op som kandidat for Dansk Folkeparti.

Ikke-lærere i BU-Udvalget Tre medlemmer af BR og Børne- og Ungdomsudvalget, som vi har talt med, er ikke lærere: Cecilia Lonning-Skovgaard, Venstre, Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti og Rikke Lauritzen, Enhedslisten. Endelig er Liberal Alliance repræsenteret af partiets gruppeformand i BR, Lars Berg Dueholm, der ikke har plads i Børneog Ungdomsudvalget.

KK har mødt en politiker fra hvert af de otte partier i Borgerrepræsentationen for at høre, hvilke ønsker, planer og visioner de har for den københavnske folkeskole i de næste fire år. De otte politikere har også svaret på et par spørgsmål om den nye skolereform i praksis.

vor skal jeg dog sætte krydset? Det spørgsmål bliver nok stillet i mange lærerfamilier i den kommende tid. Vi kan desværre ikke svare, men vi forsøger på de kommende sider at give overvejelserne et lille skub, idet en politiker fra hvert af de otte partier, der er repræsenteret i Borgerrepræsentationen, har en side til at fortælle om deres politiske program – deres planer, ønsker og visioner for den københavnske folkeskole i de kommende fire år. Efter politikernes beskrivelse af deres politiske mål har vi stillet de samme 4-5 spørgsmål til de otte kandidater– næsten, for samtalerne er forløbet forskelligt, og politikernes egne politiske planer har haft forskelligt omfang. Derfor er forholdet mellem de politiske programmer og svarene på vores spørgsmål faldet forskelligt ud.

Fire københavnske lærere er kandidater Blandt kandidaterne i de otte partier har vi udvalgt lærere på de københavnske folkeskoler som første prioritet. To er i øjeblikket både medlemmer af Borgerrepræsentationen og Børne- og Ungdomsudvalget: Pernille Gaarde Bendix for SF og Lars Aslan Rasmussen for Socialdemokraterne. Kasper Johansen, De Radikale, læreruddannet og BR-medlem, har tidligere haft

peter garde

Af Peter Garde

For kandidaterne ved kommunalvalget er målet en plads i Borgerrepræsentationen på Købenbenhavns Rådhus.

Ingen kræver fuld tilstedeværelse I de otte politikeres planer er der et gennemgående ønske om mere frihed til den enkelte skole og mindre central detailstyring. Der er ingen, der beder om fuld tilstedeværelse på skolen for lærerne, og der er stor opakning til, at lærere har brug for tid til individuel forberedelse. Flere politikere nævner behovet for midler til efteruddannelse, og hvis ikke pædagogisk råd videreføres, må der opfindes noget tilsvarende. Politikerne er også forbi inklusion og et fortsat behov for specialskoler, og så understreger flere, at tiden er inde til ikke kun i ord, men også i handling at vise tillid til lærerne. Og skal der være obligatorisk svømmeundervisning? Ja, og nej tak til tørsvømning. ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 30. OKTOBER 2013

KOMMUNALVALG

om der fx skal være et undervisningsforløb i skolerne om et emne, der er oppe i tiden – anti-vold, anti-mobning eller måske genbrug, hvor børnene skal lære at lægge affald i de rigtig containere. – Den slags detailstyring vil vi meget gerne holde os langt væk fra. Det er da en naturlig del af skolegang nu om dage, at man modtager undervisning i genbrug, ressourcebesparelse og meget andet, men det skal være en del af den almindelige undervisning – det er ikke noget, vi politikere skal diktere. Undervisning rummer jo alle livets facetter.

Lars Berg Dueholm, BR, gruppeformand, Liberal Alliance.

i sætter fagligheden i højsædet, når vi taler om folkeskolen. Talrige undersøgelser viser, at afgangseleverne i København har faglige problemer. – Vi ser muligheder i at give de enkelte skoler større frihed, og ikke mindst skal skolelederne have lov til at være ledere. Den enkelte skoleleder skal have kompetence til at afskedige lærere. – En skole er en arbejdsplads som enhver anden, og alle må trække hver deres del af læsset. Der skal kun være dygtige medarbejdere, og det kan man som lærer være på mange forskellige måder – fagligt, dygtig til samarbejde, som projektleder og meget andet. Der er forskel på undervisere i musik og i fysik – der er brug for forskellige mennesketyper i skolen. – Vi vil meget gerne have dygtige lærere i den københavnske folkeskole, for hvis ikke vi har det, så får vi heller ikke dygtige elever. – Vi tror på, at med langt mere selvstyre for den enkelte skole, får vi en anden og bedre skole og dermed også dygtigere elever. Vi er åbne for, at langt flere skoler bliver selvejende friskoler, det har vi det fint med. – Ultimativt behøver der slet ikke at være kommuneskoler. Det er selvfølgelig kommunen, der har ansvar for, at børnene modtager undervisning, men den behøver ikke nødvendigvis at være den, der driver skolerne. Det mener vi, at de enkelte skoler sagtens kan finde ud af selv. På Rådhuset diskuterer vi somme tider,

–

Tekst og foto: Peter Garde

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 30. OKTOBER 2013

Ens eller forskelligt? Skal den enkelte skole bestemme timetallet i fagene, eller skal det være ens i kommunens skoler? – Der skal være et minimumstimetal, men det nøjagtige tal kan de udmærket bestemme på skolerne. Det skal vi fritidspolitikere ikke kloge os på. Skal den enkelte skoleleder bestemme lærernes tilstedeværelse på skolen, eller skal den være ens i kommunen? – Den nye reform stiller krav om mere tilstedeværelse, og det skal alle selvfølgelig leve op til. Men ud over det kan man sagtens klare det på den enkelte skole. Skolelederen får dels en frihed, men sandelig også et ansvar for sine beslutninger. Har lærere brug for tid til individuel forberedelse? – Nogle lærere i nogle fag har givetvis. Faktuelt stof skal somme tider genopfriskes. Jeg har selv haft en meget kreativ lærer, der selv lavede en stor del af undervisningsmaterialerne. Det gjorde timerne mere spændende og interessante, og det er da et eksempel på, at individuel forberedelse er rigtig godt anvendt. Er det rimeligt, at friskoler ikke skal have understøttende undervisning og dermed længere skoledage? – Lige som vi går ind for mere frihed til folkeskolerne, har vi ikke noget ønske om at tage friheder fra friskolerne. Skal elever i de københavnske folkeskoler have obligatorisk svømmeundervisning? – Vand overalt, fire havnebade og flere kommer til – ja! Og nej tak til tørsvømning. ■

eg kunne godt tænke mig, at man går over til at anerkende, at folkeskolerne er forskellige fra elever til lærere og forældre. Det afspejler, det vi gerne vil – at hver eneste barn bliver set og hørt. – Det kræver en masse af lærerne under betegnelsen undervisningsdifferentiering, og jeg synes, det er den rigtige vej at gå, men jeg er ved, at det er svært. Efteruddannelse er vigtigt, og jeg vil gerne fortsætte med turbo-forløb, der giver mulighed for både udfordringer og ekstra støtte. – Jeg ser gerne, at alle skoler bliver profilskoler. Det giver skolerne en identitet og et fællesskab, og det gør, at man via sin profil kan arbejde på andre måder – fx kan en klimaskole inddrage mange fag, hvor elevernes forskellige styrker kan blomstre. – Alt for længe har modermålsundervisning været et appendix i fritiden. Jeg vil gerne trække den ind i den almindelige undervisning, så alle har modersmålsundervisning, også de dansk-danske. Det er forsøgt i Sverige med det resultat, at alle blev bedre i de andre fag. Det handler om at forme elevernes begrebsverden på modersmålet som forudsætning for at kunne overføre det til et andet sprog. – Jeg mener også, at det andet fremmesprog kan være et andet end fransk og tysk, fx arabisk eller kinesisk. Det må være en formssag at få dispensation til det nu, hvor der er fortsætterspor på gymnasier. – Pointen i mine forslag er, at vi ikke fra centralt hold skal planlægge dagen på den enkelte skole. Man kan samle forskellige indsatsmuligheder med tilhørende økonomi, som den enkelte skole kan vælge. – Så er der hele skolereformen, som jeg synes på mange måder er okay, hvis vi ellers får den implementeret ordentligt. Jeg kan godt lide valgfriheden – at det er ude på den enkelte skole, at man former elevernes skoledag. Når vi stemte imod den i Folketinget, var det primært på grund af finansieringen. Lockouten var noget skidt, og at lærerne så oven i købet skal betale for en stor reform er under lavmål. Hvis reformen skal lykkes, kan det ikke gøres uden lærerne, og derfor er det tåbeligt, at man har lagt sig ud med samtlige lærere, har nedgjort dem og sagt virkelig grimme ting om dem.

KOMMUNALVALG

–

Rikke Lauritzen, BR, medlem af Børne- og Ungdomsudvalget, Enhedslisten. – Her i kommunen håber jeg, at reformen lykkes, og derfor var jeg ked af at høre, at overborgmesteren kører videre med KL’s retorik – først at lederne skulle fyres og derefter at lærerne skal fyres, hvis... Selvfølgelig skal uduelige personer ikke være ansat, men hvis de findes, er det da borgmesteren eller forvaltningen, der har svigtet. – Overborgmesteren sagde faktisk, at det ikke er politikernes ansvar, hvis reformen ikke lykkes, men at det er ledernes og lærernes ansvar. Mange andre ting spiller jo ind, og vi skal arbejde med det i mange år. Med det nye budget har vi kun skrabet overfladen. Politikerne må ikke svigte deres ansvar for, at det kan lykkes.

Ens eller forskelligt? Skal den enkelte skole bestemme timetallet i fagene, eller skal det være ens i kommunen? – Minimumstimetallet er jo lovbestemt, men frihed til lokale initiativer. Lærernes tilstedeværelse? – Vi foreslog at videreføre den nuværende arbejdstidsaftale, men ingen stemte for det. Lokale forhold må afgøre det. Er fuld tilstedeværelse ønskelig? –Nej. Tid til individuel forberedelse? – Ja. Uden pædaogisk råd et fælles forum? – Ja i høj grad, nu kommer flere spillere ind fx pædagoger og foreningsfolk. Obligatorisk svømmeundevisning? – Ja, og oplagt at udnytte, at foreninger kommer ind på skolerne. ■

Tekst og foto: Peter Garde

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 30. OKTOBER 2013

KOMMUNALVALG

Ens eller forskelligt?

Rasmus Jarlov, BR, medlem af Børne- og Ungdomsudvalget, gruppeformand, Det Konservative Folkeparti .

i vil gerne hæve det faglige niveau. Vi synes, den københavnske folkeskole er god på mange områder, men set i forhold til mange andre kommuner så er der i København mulighed for at opnå endnu bedre faglige resultater. – Vi mener, at det er vigtigt at blive endnu bedre til undervisningsdifferentiering. Dertil hører også at undervise og opgradere lærernes kompetencer. Vi mener, at efteruddannelse af lærerne er ret afgørende i den forbindelse. – Derfor støtter vi også Sommeruniversitetet, selv om det fik en blandet evaluering sidste år, men det er en god idé, der skal udføres bedre. – Vi tror på, at vi skal styre skolerne mere efter mål i stedet for at styre dem i detaljer, hvordan de skal gøre tingene. De skal have mere frihed, men til gengæld skal de også holdes til ansvar for, at de leverer gode faglige, sociale og trivselsmæssige resultater. – Vi er varme tilhængere af fortsat at støtte profilskoler, og vi er meget optaget af, at implementeringen af heldagsskolerne, altså folkeskolerne med udvidet skoletid fra næste skoleår, sker på en måde, så der er størst mulig valgfrihed for forældrene i forhold til, hvilke aktiviteter deres børn skal deltage i om eftermiddagen. – Der skal gerne være forskellige tilbud til børnene, så man kan vælge dem, der passer til ens børn – det er de vigtigste emner i øjeblikket.

–

Tekst og foto: Peter Garde

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 30. OKTOBER 2013

Skal den enkelte skole bestemme timetallet i fagene, eller skal det være ens i kommunens skoler? – Det synes vi, skal være ens. Skal den enkelte skoleleder bestemme lærernes tilstedeværelse på skolen, eller skal den være ens i kommunen? – Det må afhænge af, hvilke faciliteter man har på skolerne. Vi ser gerne, at lærerne er mere på skolen, men der er jo ikke arbejdsforhold til det. Lærerne skal ikke stå og træde hinanden over tæerne, så det må være en beslutning på den enkelte skole. Har lærere brug for tid til individuel forberedelse? – Selvfølgelig har de det. Vi støtter jo skolereformen, hvor skolelederen har mulighed for at tildele forberedelsestid ud fra individuelle hensyn til lærerne i stedet for, at der er en meget fast skabelon for, hvor meget forberedelsestid man skal have. Vi synes, at skolelederne skal tage hensyn til, at der er nogen, der har behov for mere forberedelsestid end andre. Hvis Pædagogisk Råd forsvinder, er der så ikke mere et behov for et demokratisk rum for fælles debat? – Vi har ikke behov for at fortsætte med Pædagogisk Råd, men selvfølgelig skal der være demokrati på en arbejdsplads. Det mener vi nu også, der er. Jeg har ikke kendskab til skoler, hvor der sidder urimelige diktatoriske ledere, der presser tingene ned over hovedet på medarbejderne. Er det rimeligt, at friskoler ikke skal have understøttende undervisning og dermed længere skoledage – er det ikke konkurrenceforvridende? – Det er det måske nok. Eftersom vi ikke er tilhængere af den udvidede skoletid, synes vi ikke, vi vil presse det ned over friskolerne også. Det bliver spændende at se, om der bliver øget søgning til friskoler med den nye reform. Det håber vi ikke, men vi synes, at man har skudt sig selv i foden med den udvidede skoletid. Skal elever i de københavnske folkeskoler have obligatorisk svømmeundervisning? – Vi har vand omkring os til alle sider og i høj grad i København. Ja, det skal de, de skal lære at svømme. ■

i har stor respekt for, at reformen er en kæmpestor opgave – ikke mindst i København. Lige nu er vi optaget af de ydre rammer som fx lærerarbejdspladser, og hvor lektielæsning skal placeres. Men vi vil gerne sætte ind på tre områder: • Vi kan ikke løfte det her, uden at vi har lærerne med. Vi må tilbyde dem nogle ordentlige rammer med hensyn til lokaler, loungemiljøer og arbejdspladser. Hvis vi sætter skolerne mere fri til at samtænke med omverdenen og gå efter nye fagkombinationer, må vi klæde lærerne på til det. Reformen lægger op til en kæmpe forandring af skolen. Om vi skal afvikle Sommeruniversitetet, ved jeg ikke, men der skal helt klart tænkes efteruddannelsesmidler ind. Der skal skabes nogle ’superbrugere’ og ildsjæle på skolerne, der er med til at drive arbejdet lokalt. • Skoleledelserne skal også klædes på til det mandat, de får, fagligt og menneskeligt – både af hensyn til deres egen funktion og for at fastholde lærernes engagement. • Som det tredje er der indholdssiden. Timetallet ser fornuftigt ud, men måske skal vi konvertere et par timer for de yngste til tolærertimer. Vi vil også gerne ind og se på, hvad man kan gøre med holddannelser, spændende udskolingsforløb og tiltrækkende profiler. Vi vil meget gerne bygge på skolernes egne initiativer og de muligheder, de ser – det være sig helse-, ernærings- eller andre profiler. Politikerne skal ikke bestemme, hvem skolerne skal have et tæt samarbejde med. Og med hensyn til klassekvotienter er vi meget pragmatiske. Vi har allerede klasser med 32 elever, og her er der nok brug for en pædagog eller ressourceperson, mens vi i andre sammenhænge gerne vil udnytte muligheden for større hold.

Ens eller forskelligt? Skal den enkelte skole bestemme timetallet i fagene, eller skal det være ens i kommunen? – Minimumstimetallet er jo ens, ja, og derfra er det da fint, hvis nogle skoler med kreative kræfter kan tilbyde flere. Skal den enkelte skoleleder bestemme lærernes tilstedeværelse på skolen, eller skal

KOMMUNALVALG

–

Cecilia Lonning-Skovgaard, BR, medlem af Børne- og Ungdomsudvalget, Venstre. den være ens i kommunen? – Det er den enkelte skoleleder. Er fuld tilstedeværelse ønskelig? – Nej. Har lærere brug for tid til individuel forberedelse? – Ja, de har brug for at kunne trække sig tilbage og samle tankerne om det, de arbejder med. Desuden har de brug for teamforberedelse. Er det rimeligt, at friskoler ikke skal have understøttende undervisning og dermed længere skoledage – er det ikke konkurrenceforvridende? – Om det er rimeligt, ved jeg ikke, men det kan jo blive til ulempe for friskolerne på længere sigt. Friskoler får en procentdel af udgiften til folkeskolen, og da den bliver dyrere, vil friskolerne snart få flere penge. Men friskoleforældrene vil måske blive utilfredse, hvis deres børn ikke får nær så mange timer som folkeskoleeleverne, og så tipper bægeret. Jeg tror, at meget af den hype, der har været om den skoleficerede barndom, vil blæse af, når forældrene ser, at deres børn ikke skal i skole til kl. 16. Skal Pædagogisk Råd bevares? – Ikke nødvendigvis, men hvis ikke så er det vigtigt, at man lokalt finder et forum, hvor man mødes og taler sammen. Skal elever i de københavnske folkeskoler have obligatorisk svømmeundervisning? – Ja. Det må alle gode kræfter gå sammen om. Den løsning skal findes. ■

Tekst og foto: Peter Garde

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 30. OKTOBER 2013

KOMMUNALVALG Henrik Svendsen, matematiklærer på Nørrebro, kandidat ved kommunalvalget for Dansk Folkeparti.

om kommunalpolitiker vil jeg arbejde for, at de københavnske lærere får den rigtig løn, og at de får lønnen til tiden. Desuden vil jeg arbejde for, at flere elever gennemfører en erhvervsuddannelse. Jeg synes, at folkeskolen skal udbygge og styrke et formaliseret samarbejde med ungdomsuddannelserne og lokale virksomheder. – Lærere har som regel ikke en erhvervsuddannelsesbagrund, og de københavnske udskolingslærere bør deltage i et UEAkursus og blive bedre til at vejlede 9. klasseeleverne i valg af ungdomsuddannelse. – Jeg går ind for flere profilskoler, og hvorfor ikke lave nogle, der bygger på noget håndværksmæssigt. I Dansk Folkeparti sætter vi håndens arbejde lige så højt som åndens. – Jeg mener, vi skal nedbringe kravene om dokumentation, for lærere skriver alt for meget uden at få noget ud af det. Det er en svær øvelse, for man kan altid argumentere for alle mulige former for elevplaner, ugeplaner, årsplaner osv. Men det stikker i øjnene, at når lærere skriver en underretning på en elev, så sker der simpelthen ingenting i Socialforvaltningen. Jo, der indkaldes måske til et par netværksmøder, men der skal nærmest foregå noget kriminelt for, at en underretning udløser handling. Der er brug for flere midler til at støtte udsatte unge. – Vi skal have set på hele konsulentordningen i BUF. Tidligere havde vi en faginspektør, der virkelig var inde i stoffet, som

–

Tekst og foto: Peter Garde

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 30. OKTOBER 2013

man kunne ringe til. Det kan vi ikke i dag. Hele området med konsulenter og djøffere trænger til et serviceeftersyn. – Mange folkeskoler afspejler ikke elevsammensætningen i grunddistriktet. Kan man så reelt kalde det en folkeskole? Vi mener, at friskoler er et godt alternativ, men vi skal gøre en indsats for at tiltrække flere børn i folkeskolerne. Det kan vi gøre ved at bekæmpe uro i klasserne. Til det har vi brug for nogle bedre værktøjer. Samtidig må vi erkende, at vi ikke kan inkludere alle. Nogle får lov til at gå der i årevis, selv om de ikke har det særlig godt, samtidig med at de skræmmer andre væk. Vi må arbejde for at få nogle flere specialskoler, der kan rumme udadreagerende elever med blandt andet adhd. – Som kandidat for DF mener jeg også, at folkeskolen skal være dansk. En mærkesag for mig er, at vi skal have flere elever med på sommerkoloni. Her er en enestående mulighed for at lære andre at kende og samtidig lære noget om dansk kultur og se noget mere af landet. Det bør også være meget nemmere at komme ud af huset på skoledage fx til naturskolerne, men vi mangler penge og buskort. – Endelig skal der ikke serveres halalkød i folkeskolen – det er mere af dyreetiske grunde. Man skal i hvert fald have lov til at vælge, om der skal være sagt nogle bønner over det kød, man spiser. Tolerence skal ikke fortolkes som, at man ikke må kritisere værdier og traditioner.

Ens eller forskelligt? Skal den enkelte skole bestemme timetallet i fagene, eller skal det være ens i kommunen? – Ens serviceniveau i kommunen. Skal skolelederen bestemme lærernes tilstedeværelse, eller ens i kommunen? – Ens, skal bestemmes i BR. Men der er slet ikke forhold på de fleste skoler, der gør det muligt for lærerne at forberede sig på skolen. Det kommer der nok heller ikke. Er det rimeligt, at friskoler ikke skal have understøttende undervisning? – Altså de forlængede skoledage er ikke vores kop te, heller ikke i folkeskolen, men nogle elever nyder måske godt af lidt opsyn. Obligatorisk svømmeundervisning? – Ja, i vand! ■

verordnet håber jeg, at skoledebatten i år kommer til at handle om skolereformen. Vi har brug for, at politikerne er med, og at reformen bliver landet ordentlig. – Vi skal helt grundlæggende have genskabt lærernes tillid til systemet. Jeg er en af dem, der mener, at lockouten var et planlagt overgreb mod lærerne. De ansvarlige for lockouten – og det er jo i princippet også mig gennem KL, men jeg er trods alt ikke topforhandler – de ansvarlige undervurderede, hvor meget det sårede mange lærere. At de fx skulle høre på, at de kun var sammen med børnene i 16 timer om ugen – det er jo ikke virkeligheden, med mindre de er på deltid. – Der er forskel på at sige til folk, ’vi vil gerne have, at I er mere sammen med børnene’, i forhold til at sige, ’I arbejder for lidt’. Lærerne sidder med den følelse, at de har fået at vide, at de arbejder for lidt, og med det ordvalg har man simpelthen tabt lærerne. – Som kommunalpolitikere har vi det dilemma, at vi har tre regeringspartier, der har ønsket det her, men det er os på kommunernes skoler, der skal lande det i et faktisk samarbejde i folkeskolen. – I alle de år, jeg har været aktiv i skolepolitik, har jeg aldrig været så bekymret, som jeg er nu. – Vi har før taget nogle opgør fx i forbindelse med skolelukninger for nogle år siden, men dagen efter skolerne var lukket, lød det fra KLF’s tillidsmandsmøde – ’vi finder ud af det’. – I den situation vi har nu, bliver vi nødt til at insistere på, at de ting, der skal virke, rent faktisk virker. Det er helt banalt ned til lokalerne, og vi må sikre lærernes arbejdsvilkår. – Vi må afstå fra at detailstyre en masse. Mit eget parti har været med til at stemme for, at vi skal have en elevdag med elevrådsvalg over hele byen. Den slags centralistiske beslutninger er tiden ikke til lige nu. – Tiden er til at vise skolerne og lærerne maksimal tillid. Skolerne er vidt forskellige steder med deres udviklingsarbejder, så der er slet ikke brug for centralistiske initiativer. Det ville fx medføre, at

KOMMUNALVALG

–

Kasper Johansen, viceskoleleder på Amager, BR, skoleordfører og gruppeformand, Radikale Venstre. nogle skoler nærmest skulle skrue ned for det, de er langt fremme med.

Ens eller forskelligt? Skal den enkelte skole bestemme timetallet i fagene, eller skal det være ens i kommunen? – Et minimustal er nødvendigt, men der kan være skoler, der har mulighed for særlige lokale løsninger i form af valgfag og partnerskaber, og det er fint nok. Skal den enkelte skoleleder bestemme lærernes tilstedeværelse på skolen, eller skal den være ens i kommunen? – Skolelederen kan jo allerede nu bestemme en del, men jeg synes godt, at man fra kommunalt hold kunne lave en tryghedsaftale på det her område i samarbejde med lederne og KLF. – For ledere er også forskellige. Det skal ikke være en leders politiske standpunkt, der skal bestemme lærernes tilstedeværelse, men en rimelighedsvurdering. Lærernes tilstedeværelse skal da have et fornuftigt formål. Har lærere brug for tid til individuel forberedelse? – Jeg vil igen sige, at det skal kommunen se på – hvad er en rimelig ramme. Hvis Pædagogisk Råd forsvinder, er der så ikke mere brug for fælles debat? – En klog virksomhed inddrager medarbejderne i sin udvikling også på et rimelig formelt niveau. Lærernes engagement og indflydelse er afgørende for, at skolerne kan udvikle sig. ■

Tekst og foto: Peter Garde

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 30. OKTOBER 2013

KOMMUNALVALG Lars Aslan Rasmussen, speciallærer i Valby, BR, medlem af Børne- og Ungdomsudvalget, Socialdemokraterne.

fter lockouten er det først og fremmest vigtigt at vise tillid til lærerne. Jeg var en af de få i BR, der var offentligt ude og støtte lærerne i konflikten. Jeg synes, det var en unødvendig konflikt, og den har gravet dybe kløfter på rådhuset. – Det bliver vigtigt at indgå lokale aftaler, hvor man inddrager medarbejderne i, hvordan skolen skal indrettes fremover: fx hvor meget lærerne skal være på selve matriklen, hvordan lektiecafeen skal være, og hvordan skal der være på specialskolerne. – Nu må vi lytte til medarbejderne, der i forvejen er presset. De følte virkelig, at de blev kørt over, de tabte penge, og deres prestige blev antastet. Man risikerer at skabe modspillere i stedet for medspillere. – Jeg håber også, at vi i den kommende periode får debatteret friskolerne, om det offentlige virkelig skal betale så meget, som det er tilfældet. Jeg er ikke imod friskoler, men jeg håber, vi får debatten. På de skoler, der ikke tager et social ansvar, må forældrene betale fuld pris. – Med hensyn til inklusion håber jeg, at man går væk fra at tro, at man kan inkludere alle børn. Mange elever med de mindre alvorlige vanskeligheder blomstrer netop op, når de kommer på en specialskole. Det er både synd for de almindelige børn og specialbørn, hvis man tror, at det hele bare kan løses ved inklusion. – Når der er færre børn i specialundervisningen i andre lande, skal vi huske, at

–

Tekst og foto: Peter Garde

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 30. OKTOBER 2013

folk dér betaler væsentlig lavere skat. Vi skal hellere være stolte af, at vi har et samfund, hvor vi har det tilbud til børn, der har brug for ekstra støtte. – Der mangler penge til Specialreformen, og det har jo vist sig, at pengene ikke følger inkluderede specialelever. Det giver intrykket af en spareøvelse. Det synes jeg ikke, man kan være bekendt. Jeg ved godt, at specialpladser er dyre, men spørgsmålet er, hvad der bliver dyrest i den sidste ende. – Jeg ønsker at styrke den offentlige skole mest muligt, men hvis der bliver for meget uro i klasserne, er jeg bange for, at flere forældre vil fravælge folkeskolen. Det vil både gå ud over eleverne og sammenhængskraften i samfundet.

Ens eller forskelligt? Skal den enkelte skole bestemme timetallet i fagene, eller skal det være ens i kommunen? – Det må man finde ud af på den enkelte skole, for elevgrundlaget er jo ikke ens. Skal den enkelte skoleleder bestemme lærernes tilstedeværelse på skolen, eller skal den være ens i kommunen? – Det må være en aftale mellem skolelederen, tillidsmanden og lærerne. Det skal jo ikke være meningsløst, hvor lærerne bare skal sidde der til kl. 15 bare for at sidde der. Det vil være at vise mistillid til, at lærerne forbereder sig. Der er masser af dygtige lærere, som man ville mistænkeliggøre på den måde. Har lærere brug for tid til individuel forberedelse? – Det mener jeg helt klart. Presset på lærerne er blevet større, og når de samtidig skal løfte inklusionsopgaven, så har de i den grad brug for det. Hvis Pædagogisk Råd forsvinder, er der så ikke mere et behov for fælles debat? – Når man siger, at skolelederen bestemmer, så er det i min optik i samarbejde med personalet. Man får de bedste lærere ved, at de har lyst til at gå på arbejde. Jeg er imod al den topstyring. Alle politikere siger, at vi har dygtige lærere, så må man også vise dem tillid. Skal elever i de københavnske folkeskoler have obligatorisk svømmeundervisning? – Ja, det vil være godt. ■

Ens eller forskelligt? Skal den enkelte skole bestemme timetallet i fagene, eller skal det være ens i kommunen? – Principielt tænker jeg, at det skal være ens i kommunen, men det er klart, at man kan altid komme med argumenter om, at der er lokale forhold og særlige situatio-

KOMMUNALVALG

elt overordnet har jeg et ønske om, at alle går i folkeskolen, fordi jeg tror, det skaber mere sammenhængskraft i et samfund, at alle sociale lag og kulturer mødes. Det skaber forståelse og tryghed. Og folkeskolen er et oplagt forum at mødes i. – Strukturelt kunne jeg tænke mig, at vi bevarer klasserne, men at der er færre elever, omkring 24 vil være fint. Nu er vi oppe på 30 elever nogle steder på grund af pladsmangel, men det er ikke godt. – Jeg synes, at udeskoletanken er god i indskolingen og på mellemtrinnet, så børnene kan få nogle hverdagserfaringer og en praktisk tilgang til det faglige. Det ville også være fint, hvis skolen kunne tilbyde fx sanse-, kunst- og kulturoplevelser. Børn skal kunne noget kreativt, men det har kun lille betydning hos politikere og medier. Det er skræmmende med alle de faglige mål, der skal opfyldes. – Jeg kunne godt tænke mig en skole, der mødes hver dag til morgensamling til sang, en aktivitet eller et lille samfundsfagligt oplæg – nært, fjernt eller historisk. – Jeg elsker faglighed, fag-faglighed, jeg er selv lærer i udskolingen og kan godt lide de naturvidenskabelige fag, dansk og analyser, som jeg underviser i, men vi har en udfordring med de store spænd, der er mellem eleverne. Hvad stiller vi op med det? Færre elever i klasserne er en vej. – I den finske model er der en speciallærer, der screener alle eleverne – en opgave det er svært at overkomme for mange lærere, der også skal forholde sig til det sociale og det fag-faglige i klassen. – Vi lærere ville have glæde af at gøre langt størstedelen af kompetenceudviklingen til supervision og aktionslæring. Jeg tror på, at praksiserfaring koblet til noget teori sammen med en person, der ser én og hjælper én, vil give meget mere end at sidde på en skolebænk og høre efter.

–

Pernille Gaarde Bendix, lærer i Vanløse, BR, medlem af Børne- og Ungdomsudvalget, skoleordfører, SF. ner, der legitimerer særlige løsninger. Skal den enkelte skoleleder bestemme lærernes tilstedeværelse på skolen, eller skal den være ens i kommunen? – Der kan være forskel. Ledelsen kan måske være den, der tager stilling, men det stikker imod en tillidsdagsorden – en tillid til, at læreren selv tilrettelægger sit arbejde. Jeg synes, det er mærkeligt, at man snakker tillid til skolen og skoleledelsen, men snakken er jo gennemsyret af mistillid til læreren. Har lærere brug for tid til individuel forberedelse? – Ja, helt sikkert. En ramme må stå i forhold til de opgaver, der skal løses. Og lærere er forskellige. De har brug for forskellige måder at forberede sig på. Er det rimeligt, at friskoler ikke skal have understøttende undervisning og dermed længere skoledage – er det ikke konkurrenceforvridende? – Det kommer jo an på, om man synes, det er positivt eller negativt. Jeg synes, at friskoler under alle omstændigheder er konkurrenceforvridende, fordi folkeskoler er pålagt opgaver, som friskoler ikke skal løse. Hvis Pædagogisk Råd forsvinder, er der så ikke mere brug for fælles debat? – Ikke alle råd har fungeret produktivt nok, men jeg synes, det er topproblematisk at nedlægge det eneste organ, hvor der er direkte demokratisk indflydelse på skolen. ■

Tekst og foto: Peter Garde

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 30. OKTOBER 2013

KOMMENTAR

Frank Jensens kommunale tillidsdagsorden:

Trussel om fyring af skoleledere der ikke leverer resultater Tidligere formand for de københavnske skoleledere kritiserer Frank Jensens fyringstrusler: Trusler er dårlig ledelsesstil, lyder beskeden.

Af Axel Bech, skoleinspektør, Øster Farimagsgades Skole, medlem af hovedbestyrelsen i Skolelederforeningen

Kære Frank Næppe har vi taget afsked med den vel nok mest populære og mest resultatorienterede børne- og ungeborgmester gennem de sidste mange år – vel at mærke også i en københavnsk ’flertalsregering’ – før retorikken ændres drastisk. Jeg tillader mig at tro, at du er helt fejlciteret. I så fald må mine bemærkninger tages med et gran salt. Min første tanke efter læsningen i Politiken.dk var, at det var en provokation – ’trussel om fyring efter valget’ – ups! – det er da en klar udmelding kun to måneder før kommunalvalget. For hvem er det nu lige, vi som borgere skal stemme til magten? Hvis Anne Vang havde fortsat som kandidat for Socialdemokraterne, ville hun sandsynligvis have skovlet stemmer ind fra tilfredse skolefolk og endnu flere fra tilfredse forældre til gavn for partiet. Disse stemmer kan det måske blive svært for dig at hente hjem med dit negative udsagn om en bestemt faggruppe, som hører under dit overordnede ansvar. Store dele af lærergruppen opfatter din

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 30. OKTOBER 2013

rolle i hele lærerkonflikten som belastende for dig. Denne nye udmelding vil næppe bedre dette synspunkt i dele af skoleog forældrekredse. Det er jo borgerne, der går til valg i november, så lad os i første omgang se, hvilken rolle du får efter valget. Jeg – og sikkert mange med mig – har da fået noget at tænke over forud for valget!

Forældre er generelt tilfredse Tilbage til grundlaget for dine udtalelser: gennemsnitskarakterresultatet fra 9. klassernes afgangsprøve, sygefravær eller økonomi – det er, hvad du bedømmer skolelederne på! Du konkluderer selvbevidst udelukkende ud fra en rigid talbedømmelse, at ”det skal gå fremad – ellers skal skolelederen skiftes ud.” Kære Frank – i inklusionens tegn med respekt for hver enkelt elev arbejder vi som skoleledere sammen med vores dygtige medarbejdere på, at ethvert barn skal have en god og succesfuld skolegang, som forhåbentlig munder ud i et godt liv – uagtet om det er et akademisk videreforløb eller som stabil arbejder i et af de mange erhverv, der eksisterer i vores samfund. Ud over gode faglige resultater ønsker vi at uddanne og udvikle hele mennesker, der finder sig en meningsfuld plads i livet efter skolen, hvor I politikere forhåbentlig snart skaffer de nødvendige praktik- og arbejdspladser på alle niveauer – en politik, som vi hører i medierne, at Socialdemokraterne sætter højt. Du citeres for, at ”alt for mange forældre har så lidt tillid til folkeskolen, at de i stedet sender deres børn i privatskolen”. Du nævner ikke, at folkeskolerne i København til trods for en høj klassekvotient, ikke har kapacitet til at rumme alle skolesøgende børn i kommunen. Forældrene har i de seneste undersøgelser givet udtryk for, at de generelt er rigtig godt tilfredse med folkeskolerne i København. Alle forældre kan bruge deres ret til at vælge skoleform og gør det af mange forskellige grunde: familietraditioner, lave klassekvotienter, etnicitet, religion m.m. – og måske fordi det frie skolevalg ikke er en realitet for alle. Københavns Kommune renoverer og

Bog Forum i Bella Center af holdes 8.-10. november og for anden gang i Bella Center. Som vanligt deltager en række undervisningsforlag, forlagsfolk og forfattere af børne- og lærebøger, om der bliver lejlighed til at komme i dialog med. Der afholdes foredrag og arrangementer på Faglig Scene og de andre scener. Se program på: bogforum.dk

peter garde

RABATBILLET ENTRÉ 85 KR. (NORMALPRIS 115 KR.)

n atio på spir Få in isningen rv m: nde til u Foru g o B , May

Axel Bech, skoleleder på Øster Farimagsgades Skole og medlem af hovedbestyrelsen i Skolelederforeningen.

Trine otte bl.a. om den h å! Mød r og sm rtælle der fo og til store b dag e billed fr ne, r g Sce mbe Fagli 8. nove den 1:15 kl. 1

udbygger nu folkeskolerne for mange millioner kroner, men det dækker ikke det aktuelle behov. Det er desværre en pladsmæssig nødvendighed, at mange børn går i privatskole.

Fredag 10-19, lørdag 10-18, søndag 10-18

Du undergraver respekten Du undergraver respekten for folkeskolen ved at postulere, at ”den københavnske folkeskole ganske enkelt ikke er god nok”, og din bandbulle i Politiken fremmer måske ikke forældres lyst til at vælge ’den folkeskole, hvor du truer med at fyre lederne’. Jeg er slet ikke uenig i dit udgangspunkt om, at ”bag en god skole står en god skoleleder”. Du er ikke blot ansvarlig for at fyre dårlige ledere, men du er først og fremmest ansvarlig for at gøre alle ledere kvalificeret til det job, som kommunen selv har valgt dem til at varetage. Trusler – er dårlig ledelsesstil. Det er ikke en stil, jeg ønsker skal bruges på skolerne! Respekt – Ligeværdighed – Dialog – Tillid. Københavns Kommunes værdigrundlag – det er det, vi skal arbejde efter – også på skolerne. Men det er der måske ikke så meget valgflæsk i ! ■

Se mere på www.bogforum.dk

TJEK PROGRAMMET PÅ DIN SMARTPHONE: M.BOGFORUM.DK Jeg underviser i

❏ Grundskolen ❏ Voksenuddannelse

❏ Ungdomsuddannelse ❏ Andet

Jeg kommer fra

❏ Storkøbenhavn

❏ Sjælland og Øer

❏ Fyn

❏ Jylland

Underskrift Rabatbilletten er kun gyldig med underskrift og afkrydsning BELLA CENTER A/S · CENTER BOULEVARD 5 · 2300 KØBENHAVN S

RABATBILLET ENTRÉ 85 KR. (NORMALPRIS 115 KR.)

Rabatbilletter til Bog Forum i Bella Center: entré 85 kr. mod normalpris 115 kr.

n atio på spir Få in isningen rv : nde rum o til u F g Bo , May

Trine otte bl.a. om den h å! Mød r og sm rtælle der fo og til store b ag ed d e ill b fr ne, r g Sce mbe Fagli 8. nove :15 den 1 1 kl.

Fredag 10-19, lørdag 10-18, søndag 10-18

Se mere på www.bogforum.dk

TJEK PROGRAMMET PÅ DIN SMARTPHONE: M.BOGFORUM.DK Jeg underviser i

❏ Grundskolen ❏ Voksenuddannelse

❏ Ungdomsuddannelse ❏ Andet

Jeg kommer fra

❏ Storkøbenhavn

❏ Sjælland og Øer

❏ Fyn

❏ Jylland

Underskrift Rabatbilletten er kun gyldig med underskrift og afkrydsning BELLA CENTER A/S · CENTER BOULEVARD 5 · 2300 KØBENHAVN S

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 30. OKTOBER 2013

KOMMENTAR

Offentligt omsorgssvigt – i inklusionens navn Følgende historie tager sit udgangspunkt i en virkelig begivenhed og har det ene formål at gøre opmærksom på, hvordan den smukke politiske vision om inklusion i samfundet også har en grum bagside. Af Ib Hedegaard Larsen, lærer og cand.pæd.psych.

Historien om Peter I 1. klasse er der flere urolige elever, hvilket tydeligt ses allerede i starten af skoleåret, hvor størstedelen af eleverne hurtigt lærer reglerne for social adfærd i klassen, fx: Hånden op når man vil sige noget, helt stille når der bliver slået på glasset og et v-tegn for ønske om toiletbesøg. Men tre elever og især én, vi kalder ham Peter, overtræder gang på gang de aftalte regler, hvilket begynder at gå ud over klassens fælles gennemgang af det faglige stof. Peter deltager ikke i den fælles undervisning, men tegner på sider i bogen, hvor de ikke er nået til, går rundt i klassen og tager ting fra de øvriges borde, går ud på gangen, tegner på tavlen og forlader lokalet. Lærerens gentagne opfordringer om at sætte sig ned og tage bøgerne frem overhører han – også selv om læreren har placeret Peter lige foran sig. Efter 14 dage med nøjagtigt samme mønster orienterer læreren sin skoleleder om, at klassen er urolig og påvirket af, at især et par af eleverne forstyrrer dagligdagen på forskellige måder. Det bliver der ikke reageret på. Læreren indkalder desuden forældrene til et ordinært forældremøde, hvor også uroen drøftes. På baggrund af mødet henvender en forælder sig til skolens leder for at udtrykke sin bekymring, og skolens leder kommer ind i klassen og beder de tre urolige (nævnt i henvendelsen) om at komme

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 30. OKTOBER 2013

på kontoret. Endvidere beder en række forældre – blandt andre forældrene til et par af de urolige elever – om at måtte komme og være med en hel dag i klassen for at iagttage deres eget barn og de andre.

Daglig mistrivsel og ydmygelse I mellemtiden bliver især Peter stadigt sværere at inddrage i klassens arbejde eller i noget skolerelevant overhovedet, og Peters mor og læreren mødes: Her fortæller mor, at hun allerede i børnehaveklassen gentagne gange har udtrykt bekymring for Peter, og han er efterfølgende blevet udredt med diagnosen ADHD og storebror ligeså. Mor gav derfor allerede i børnehaveklassen udtryk for, at Peter nok ikke kunne klare at komme i en almindelig klasse, men blev overhørt. Ifølge mor bliver Peter tiltagende sværere at irettesætte hjemme og samtidig mere og mere ked af det. Læreren kontakter fritidshjemmet (med tilladelse), og her genkendes problemstillingen – Peter driver rundt og har svært ved at fastholde lege, og faste kammerater har han ingen af. På baggrund at disse møder kontaktes inklusionspædagogen, hvor situationen ridses op, og desuden skriver læreren til det tværfaglige udvalg – bestående af skoleleder, psykolog, ressourcecenterkoordinator og socialrådgiver. Her gør læreren opmærksom på den uholdbare situation for en elev, der dagligt ydmyges og mistrives.

Ingen løsninger Forældregruppen vælger at skrive et brev til skolens ledelse med overskriften: Anmodning om handling. Heri giver de udtryk for deres bekymring for klassens udvikling. Ledelsen reagerer ved at indkalde teamet omkring klassen til et møde, hvor det skal redgøre for, hvorfor forældrene skriver sådant et brev. Desuden ønsker ledelsen handleplaner for de urolige elever, hvori der skal redegøres for, hvad teamet vil foretage sig. Læreren orienterer ledelsen om, at der er handlet, og at der fortsat handles i form

med deres professionelle vurdering af elever i vanskeligheder søger hjælp eller påpeger, at her skal der handles omgående af hensyn til eleven selv og de øvrige. I ovennævnte historie er der ingen tvivl om, at uanset hvor mange handleplaner, der bliver skrevet, eller om inklusionspædagoger, AKT-vejledere eller psykologer yder konsultativ bistand, vil Peter aldrig kunne fungere i en almindelig klasse med de faglige og sociale forventninger, der er knyttet hertil. Lærernes månedlange observationer tæller ikke. Moderens bekymring tæller ikke. De forældres udsagn, der har overværet undervisningen en hel dag, tæller ikke. Fritidshjempædagogernes bekymring tæller ikke. Den udredning, moren selv har foranstaltet, tæller ikke. Vi har altså opbygget et system, hvor alle de personer, der er i tæt kontakt med elever i vanskeligheder, er reduceret til en høringspart uden nogen form for indflydelse. Hvorimod alle de såkaldte ressourcepersoner – psykolog, ledelse, inklusionspædagog, vejledere mv. – der gemmer sig bag et skrivebord og ofte ikke ser de elever, der er tale om, har skabt en mur af procedurer omkring indgangen til specialundervisning eller akut hjælp. En mur de kalder inklusion. Denne mur er medvirkende årsag til, at Peter i inklusionens navn ydmyges dagligt, og da alle de omtalte parter i historien tilsyneladende overholder spillereglerne for almindelig sagsbehandling i en inkluderende praksis, hvem har så ansvaret for Peters offentlige omsorgssvigt? ■

De personer, der er i tæt kontakt med elever i vanskeligheder, er reduceret til en høringspart uden nogen form for indflydelse. Hvorimod alle de såkaldte ressourcepersoner har skabt en mur af procedurer omkring indgangen til specialundervisning eller akut hjælp. En mur de kalder inklusion.

af afholdelse af møder med forældre til nogle af eleverne samt aftaler indgået med fx lærere og det ’tværfaglige udvalg’. Læreren slutter med igen at understrege problematikken omkring Peter og hans ydmygende hverdag i skolen. Ledelsens svarer efterfølgende, at nu skal læreren følge ’spillereglerne’, og de er, at Peter bliver i klassen indtil PPR har visiteret ham til et andet tilbud, og som det udtrykkes ”der kan gå lang tid!” I mellemtiden skulle læreren udarbejde handleplaner, kontakte ressourcecenteret, kontakte inklusionspædagogen og AKTvejlederen. Desuden havde psykologen nævnt, at Peter havde været på et såkaldt ’tværsmøde’ allerede i børnehaveklassen, men Peter var slet ikke udredt ordentligt, og hvis han skulle have et specialtilbud indenfor ADHD, skulle han desuden også have læsevanskeligheder...

De har bygget en mur, de kalder inklusion.

Lignende historier er desværre velkendte hos mange lærere rundt om på de københavnske skoler. Tilsyneladende tager ingen i systemet lærerne alvorligt, når de

peter garde

Hvem har ansvaret?

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 30. OKTOBER 2013

KLF’S ORDINÆRE GENERALFORSAMLING

Den ægte primadonna ’Lærerarbejdet er jo en profession, som i højere grad baseres på en højere sag’. KLF’s generalforsamling afspejlede lærernes vilje til at gøre en forskel. Men også en bekymring for om de får mulighed for det. Af Tonny Hansen Foto: Kaare Smith

KLF-formand Jan Trojaborg.

Inge Thomsen, medlem af KLF’s bestyrelse.

Lars Sørensen, KLF’s næstformand.

an Trojaborg indledte sin mundtlige beretning med et længere citat af Helle Hein fra et interview i bladet Frie Skoler, hvor hun benyttede sig af betegnelsen ’primadonna’, som hun anvendte i dets oprindeligt positivt ladede betydning. En primadonna er altså en højt specialiseret, kreativ medarbejder. Og ”der er sindssygt mange primadonnaer blandt lærere”, mener hun.” Lærerarbejdet er jo en profession, som i høj grad baseres på en højere sag. Folk (der vælger lærerjobbet) vil i den grad gøre en forskel. Hvis primadonnaerne får lov til at arbejde på en måde, som giver mening for dem, så er de den billigste og mest fleksible arbejdskraft, du kan finde”. Men hvad så, hvis det ikke sker? blev hun spurgt. ”Så bliver de virkelig en pestilens. Så regredierer de til lønmodtagere. Og jeg frygter en kollektiv behovsregression blandt lærerne” Og hvad kan man så gøre for at undgå det? ”Lederne skal holde op med at være talende regnemaskiner. De skal være pædagogiske ledere, lærerne skal hanke op i hinanden og understrege, at ikke alt er sort, fagforeningen skal både kæmpe for lærernes arbejdsvilkår og for sagen, hvor vigtigt lærerarbejdet er, og hvor stor værdi lærernes arbejde har.” – Der er meget sandhed i det, sagde Jan Trojaborg og fortalte, at Danmarks Lærerforenings kongres for nylig traf nogle gode beslutninger om både en intern kampagne og senere en udadvendt. – Der er fuldt tryk på kedlerne og enig-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 30. OKTOBER 2013

hed om, at forårets nederlag ikke stopper os, sagde formanden. – Vi står i en helt ny situation. KLF opnår ikke længere bare sine mål direkte ved forhandlingsbordet. Vi opnår det indirekte ved at være en aktør, der efterspørges på grund af vores faglige kompetence. Det gælder for Frydendalsvej, og det gælder for TR’erne.

Spareøvelse eller kvalitetsundervisning – Lad det være sagt med det samme: der er ikke meget pænt at sige om den nye folkeskolereform! slog Inge Thomsen fast, da hun på bestyrelsens vegne fremlagde en resolution mod de forringede arbejdsvilkår og deraf følgende nedslidning af lærere og børnehaveklasseledere, som efter KLF’s mening bliver konsekvensen af det budget for Københavns kommune, som politikerne i Borgerrepræsentationen har vedtaget. Samtidig pegede hun på, at undervisningen ville blive forringet, idet lærerne skal undervise 3-4 timer mere, uden at der bliver givet tid til at forberede dem. Det er ikke BR, der har lavet reformen, men det er BR, som skal sørge for de økonomiske rammer for dens gennemførelse. – De københavnske politikere kunne have gået en anden vej. Vist lidt klasse. Vist lidt mod. Vist, at de reelt vil eleverne det godt ved kvalitetsundervisning, og ikke bare hoppe med på en spareøvelse, sagde Inge Thomsen.

Korrektion af BR’s virkelighedsbillede Næstformand Lars Sørensen fremlagde lidt fakta til at supplere bestyrelsens resolutionsforslag omkring det kommunale budget for 2014. For trods politikernes jubel over deres egen beslutning om at bevilge 1,3 mia. kr. til skolerne, vil pengene hovedsagelig blive brugt til bygninger til de mange nye ekstra elever, der strømmer til, samt til – et i øvrigt utilstrækkeligt antal – lærerarbejdspladser. Der bliver fortsat sparet kraftigt gennem at pålægge lærerne mange flere undervisningstimer.

Tillid mellem parterne efterlyses Det står ualmindelig elendigt til med den tillidsdagsorden, som den daværende

KLF-bestyrelse fremsatte på generalforsamlingen i 2011 for at få genskabt vilkår for samarbejde med kommunen, der ikke var præget af kontrol og evig spekulation i arbejdstidsaftalen, sagde Jane Pilegaard da hun fremlagde et resolutionsforslag, der opfordrede Borgerrepræsentationens politikere til at vise nogle større ambitioner på elevernes vegne og give dem et bedre afsæt til deres videre liv. – Vi er med forårets folketingsindgreb som afslutning på lockouten blevet frataget aftaleretten, altså retten til at indgå aftaler med arbejdsgiveren om arbejdet. Det er helt uhyrligt! sagde Jane Pilegaard. – Mantraet er: Nu skal lærerne arbejde som alle andre, og som Antorini gentog igen og igen som en duracellbamse: eleverne skal blive så dygtige, som de kan. – Det er der godt nok ingen, der har været uenig i. Samtidig blev en stor del af vores tid til opgaver i tilknytning til undervisningen, herunder forberedelse og efterbehandling af egen undervisning, tyvstjålet for at finansiere folkeskolereformen. Så tillidsdagsorden – nej, den er vi ikke i nærheden af for tiden.

løsningen med at lærerne kan medbringe deres eget elektroniske udstyr til brug ved forberedelsen. Men, sagde hun, ”bring your own device” fungerer ikke, hvis skolens netforbindelse som på hendes skole er nede i flere uger.

Planlægning i utide

Samordning af integrationsindsats

Else Sommer har meldt ud, at skolelederne bør vente med at begynde egentlig planlægning vedrørende næste skoleår, indtil forvaltningen i drøftelserne med skolelederne og KLF har fundet en løsning på, hvordan arbejdet skal tilrettelægges. Til trods for det kunne en længere række talere fortælle, hvordan skolelederne presser dem til at tage stilling til forhold, der endnu ikke er centralt afklaret. Som fx Sofie Snede fra Nyboder Skole, der indstillede til bestyrelsen at arbejde for, at fristen for at søge nedsat tid harmoniseres med, at man kender sine arbejdsvilkår næste år, før man eventuelt skal beslutte sig for at søge nedsat tid. Formanden så problemet som eksempel på, at visse ledere presser lærerne til stillingtagen på et for tidligt tidspunkt. Foreningen forventer en central afklaring i december, evt. først i januar måned. Sofie Snede kunne i øvrigt også give en forsmag på et af de elementer af fremtidens skolehverdag, der er i spil. Som fx

Lars Nørgaard Andersen fra Hanssted Skole åbnede en længere debat om integration ved at rose det afsnit i beretningen, der beskæftigede sig med BUF’s beslutning om i samarbejde med SOF at sætte ambitiøse mål for en sammenhængende børne- og ungepolitik. Men samtidig mente han, at vi på grund af lige dele berøringsangst og politisk korrekthed lader især de tosprogede drenge i stikken. – Vi ved, at indvandrerdrenge er stærkt overrepræsenterede i gruppen af funktionelle analfabeter og i gruppen af dem, der ikke er i gang med en ungdomsuddannelse. Blandt dem har mere end dobbelt så mange 15-19 årige fået en dom i forhold til etnisk danske drenge, påpegede han ved at citere en række tal fra en artikel i ■ Politiken. Ovenstående er et uddrag af reportagen fra generalforsamlingen – læs mere på hjemmesiden og formandens mundtlige beretning: klfnet.dk

Også i København er skolereformen blevet en spareøvelse, lød kritikken.

Jane Pilegaard, medlem af KLF’s bestyrelse.

Sofie Duus Snede, TR, Nyboder Skole.

Lars Nørgaard Andersen, Hanssted Skole

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 30. OKTOBER 2013

GÆSTETALER VED GENERALFORSAMLINGEN densomspændende kampe på uddannelsesområdet. Han skelner mellem begreberne education for human capital og education for social democracy. Hvor det første ser lærerne som nogle, der skal fremme landets materielle velstand, er de i den anden forståelse dem, der skal fremme demokratiet og befolkningens sociale velbefindende. – Det er det, der foregår her. Det er den kamp, vi er en del af, slog DLF-formanden fast.

Hvad foregår der i Danmark?

DLF-formand Anders Bondo opfordrede medlemmerne til fortsat aktiv indsats for skolegang til gavn for mennesker og demokrati.

En kamp over hele verden Kampen står mellem begreberne education for human capital og education for social democracy, og udfaldet afhænger af jeres engagement og deltagelse, sagde Bondo. Af Tonny Hansen Foto: Kaare Smith

erden over foregår der en kamp om formålet med skolegang og andre uddannelser. Den kamp var lærernes konflikt en del af, sagde Anders Bondo Christensen som gæstetaler ved KLF’s generalforsamling. – Tak for sidst, tak for kampen, tak for jeres indsats, sagde Anders Bondo og fastslog, at folkeskolen ikke går videre uden lærerne. Det er en pointe, som modparten ser ud til at have overset. Bondo tog afsæt i den internationale Lærernes Dag for at illustrere sin pointe: – Jeg har mødt lærere i Tanzania, der underviste på åben mark, andre, der etablerede undervisning i flygtningelejre i Syrien. Det gør de, fordi lærerne overalt i verden er engagerede og tager ansvar. Vi ser det som vores ansvar, at de børn, vi møder i vores dagligdag har en chance for at lykkes. Anders Bondo citerede lederen af den internationale lærersammenslutning, Thulas Nxesi, for hans analyse af de ver-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 30. OKTOBER 2013

Anders Bondo fortalte, at de nordiske lærerorganisationer ville komme til Danmark i den følgende uge. – De er stærkt optagede af, hvad der sker i Danmark, for det er led i den verdensomspændende kamp, der vil komme på dagsordenen i hele verden. Og udfaldet af denne kamp afhænger i høj grad af lærernes engagement og deltagelse. – Jeg håber, at vi kan fastholde det billede, der fremkom under konflikten, nemlig at Danmarks Lærerforening er lærerne! Antorini forsøger stadig at fremmane et billede af, at regeringen havde en konflikt med lærernes fagforening i foråret. Gu’ havde den da ej! Den havde en konflikt med lærerne! – I foråret sagde KL: nu skal lederne lede og lærerne adlyde. Her på dette sted fristes jeg næsten til at sige: Gu’ skal vi da ej!, sluttede Anders Bondo, med et skævt smil og reference til den berømmelige udtalelse fra april om, at det ikke er lederne, der skal lede, men lærerne. En meget diskuteret udtalelse, der faldt ved en fest 12. april for KLF’s medlemmer – netop i Korsgadehallen. ■

Igen blev Bondo klappet ind i Korsgade.

KLF’s HÆDERSPRIS: ’DEN GYLDNE PEGEPIND’

or tyvende gang skulle KLF’s hæderspris ’Den Gyldne Pegepind’ og de medfølgende 25.000 kroner uddeles ved generalforsamlingen. Prisen tilfalder en eller flere personer, der har gjort en særlig bemærkelsesværdig indsats for folkeskolen i København. – Det forløbne år har været præget af skueforhandlingerne om ok-fornyelsen, lockouten, reformen og det kaotiske forløb i hele perioden, sagde Jan Trojaborg, og bestyrelsen har derfor givet hædersprisen til alle jer aktive lærere, der har ydet en kæmpeindsats undervejs. Som repræsentanter for de københavnske lærere blev prisen derfor tilegnet de fremmødte ved generalforsamlingen, der hver fik en netop udkommet bog skrevet af to socialdemokrater, MF Rasmus Prehn og viceborgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune, Simon Pihl Sørensen. Sidstnævnte talte under hele konflikten lærernes sag, og mange vil huske ham for en blændende tale i Tap 1 på Carlsberg under lockouten (KK 4) i år. Bogens titel er ’Frihed til fællesskab – Vejen til mere demokrati’. – Det er en bog med mening og forbindelse til det, vi forhåbentlig kun oplever den ene gang. Simon Pihl Sørensen er en modig mand, socialdemokrat, medlem af KL og en af de få politikere, der tog virkelig afstand fra regeringspartiernes drejebog og KL’s retorik.

I har ideerne, ikke Finansministeriet Simon Pihl Sørensen blev herefter modtaget på talerstolen med klapsalver fra salen. – Jeg ved, at I har haft det hårdt og fortsat har det. Det har været voldsomt. Men jeg vil bare sige til jer, at vi er nødt til at kæmpe den her kamp. Vi er nødt til at bevare troen på, at kontrol og målinger altid taber, når ildsjælene kæmper. – Det er jer, der hver eneste dag gør en forskel for børn. Det var mine lærere i folkeskolen, der lagde grundlaget for, at jeg og mange andre blev den første student og kandidat i familien. Og jeg ved, at hver eneste af jer gør en forskel for børnene i den københavnske folkeskole. – Det er jer, der får ideerne og som skubber på, det er ikke Finansministeriet. Det er en alvorlig kamp I står overfor, og den skal

Viceborgmester Simon Pihl Sørensen opfordrede til fortsat kamp: ”Kontrol og målinger taber altid, når ildsjælene kæmper!”

Den kamp skal I kæmpe KLF’s hæderspris ’Den Gyldne Pegepind’ tilfaldt i år foreningens medlemmer for deres engagement og aktive modstand under lockouten og forårets skændige kampagne mod lærerne. I vinde. Det har gjort ondt på jer at høre den måde, KL-formanden talte til jer. Det værste er kynismen – de ved jo, at I også bagefter går ud og gør en forskel for de elever, der er i jeres klasse. – Det skal I blive ved med, men I skal også kæmpe den kamp, der handler om, at fællesskabet er kærnen i systemet, at mennesker der gør noget sammen, gør det bedre end bureaukraten, sagde Simon Pihl Sørensen. Og med henvisning til afsnittet i bogen om folkeskolen understregede han, at ægte pionerer kommer fra gulvet – for det er ikke fra Finansministeriet, de gode ideer kommer. – Det er absurd at se, at det private erhvervsliv for længe siden har taget det til sig, der virker i det offentlige, nemlig at uddelegere ansvar og arbejde i teams – fordi det virker. I stedet har det offentlige taget det, de tror, de private bruger, nemlig at måle på mellemregninger. Giv ikke op! Tal med forældrene. Politikere vil gerne genvælges. Brug jeres indflydelse! ■

Af Peter Garde Foto: Kaare Smith

Til lykke med Den Gyldne Pegepind som bog.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 30. OKTOBER 2013

Br- KOMMENTAR

Folkeskolereformen:

Bekymret men håber det bedste D

Af Pernille Gaarde Bendix, SF, børneog ungdomspolitisk ordfører, BR, medlem af Børne- og Ungdomsudvalget og folkeskolelærer.

et er vist ikke til at komme uden om, at det er den forestående skolereform, der står allerhøjeste på dagsordenen, når jeg skal vælge et emne for mit indlæg til KK. Det er simpelthen ikke til at komme uden om – selv om jeg nok helst var fri. Altså for skolereformen. Lad mig starte med ærligt og redeligt at bekende, at den kommende skolereform ikke just er mit ønskescenarium. Hverken optakten, tilblivelsen, finansieringen eller udsigterne til udmøntningen. Jeg erkender dog blankt behovet for at gøre noget ved den helt urimelige tilstand, at 20 procent af en årgang ikke kommer ud med tilstrækkelige afsluttende prøver. Det går jo slet ikke. I det lys accepterer jeg også, at skolereformen kan være en vej. I hvert fald prøver jeg at indstille mig på, at det er en mulighed. Det afgørende bliver så, hvordan vi i kommunerne og her i København sikrer nogle arbejdsvilkår, der giver trivsel og tryghed for lærerne, og rent faktisk kommer eleverne til gode.

Lokalaftale og max 25 lektioner Forårets rædselsfulde lockout af lærerne har i hvert fald ikke just været befordrende for Københavns ellers engagerede, fleksible og ansvarlige lærere. Jeg kan godt forstå, at mange nu føler sig utrygge uden en overenskomstaftale og uden tilstrækkelige værnsregler. Derfor tydeliggjorde jeg og SF allerede før sommerferien, at vi ønsker en lokalaftale i København, som kan dæmme op for dette.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 30. OKTOBER 2013

Jeg kunne godt tænke mig en lokalaftale, hvor forvaltningen aftaler med lærerne, at de skal have max 25 undervisningslektioner om ugen. Hvilket dog, i parentes bemærket, også er aldeles mange lektioner. Dermed sikres lærerne et loft for antallet af mulige undervisningslektioner, og eleverne at der vil være realistisk tid til, at undervisningen bliver ordentlig forberedt og efterbehandlet. Derudover vil læreren også have den nødvendige tid til at løfte alle de utallige andre opgaver, der forventes i skolen – nemlig inklusionen, almindeligt og udvidet samarbejde med hjemmene, indberetninger af socialsager, faglig udvikling med videre.

Brug for flere hænder Derudover mener jeg stadig, at to lærere eller relevant uddannede voksne i klasserne er vejen frem. Jeg ved, at skoleklasser i dagens København mange steder rummer op til 28 elever, og at spændet mellem skolesvage og skolestærke elever er stort, for ikke at tale om den nødvendige inklusion af elever med særlige udfordringer. Det er naturligvis vigtigt, at vi hjælper de udsatte elever, men det skal ikke være på bekostning af andre elever. Derfor har vi brug for flere hænder, hvor vi kan.

Hvordan yde under mistillid? Jeg er bekymret for, hvordan vores folkeskole kommer til at hænge sammen. Hvordan vil lærernes ændrede arbejdstid påvirke kvaliteten af den undervisning, der skal komme eleverne til gode, og hvordan vil lærerne kunne yde tilfredsstillende, når de er mødt med mistillid og manglende indsigt? Hvordan vil alle elever blive bedre og bevare glæden ved skolen? Der ligger nu en kæmpe opgave på skolernes ledelser. Og en vanskelig opgave, hvor ledelserne skal finde balancen mellem at honorere reformens intentioner inden for de givne økonomiske rammer, samtidig med at de skal sikre gode og givtige arbejds-og undervisningsvilkår for lærerne og eleverne på skolerne. Jeg håber det bedste. ■

debat

Når det regner på præsten...

verborgmester Frank Jensens udmelding om lettere adgang til fyring af skoleledere og lærere i København kan ud fra et forsknings- og erfaringsmæssigt synspunkt få fatale følger. En tvillingeundersøgelse om forholdet mellem genetik og miljømæssig indflydelse offentliggjort i 2008 (Stefan Samuelsson m.fl.) viser, at ca. 80 procent af indflydelsen på elevens læseudvikling skyldes genetik og kun mellem 3 og 7 procent kan tilskrives miljøet. En omfattende rapport fra Norge (2009) om skolens muligheder for at kompensere for elevens sociale baggrund konkluderer klart og tydeligt, at forældrenes uddannelsesniveau er den faktor, der påvirker elevens skolepræstationer mest, og at skolen kun i ringe grad kan kompensere for elevernes forskellige læringsforudsætninger. Sammenholdes undersøgelserne og sættes i relation til Frank Jensens udmelding, synes grundlaget for kommende fyringsrunder i høj grad til stede. Områdecheferne stiller krav til skolelederne om højere gennemsnit. Skolelederne stiller krav til lærerne om mere faglighed og dermed højere karakterer hos eleverne. Lærerne presser eleverne til at arbejde hårdere, men hvad med eleverne – skal de så gå hjem til forældrene og sige, at de vil have nye forældre? Ib Hedegaard Larsen, cand.pæd.psych., lærer i København

Varslet flytning af 10. læseklasse

ørne- og Ungdomsforvaltningen har indstillet et forslag til Børne- og Ungdomsudvalget om at flytte den fælles 10.

klasse for unge med vidtgående læsevanskeligheder fra Lykkebo Skoles læseklasserække til et alment 10. klassecenter. Børne- og Ungdomsforvaltningen begrunder blandt andet forslaget med, at de to andre læseklasserækker i København kun i begrænset omfang sender deres elever videre til 10. læseklasse på Lykkebo, og at der ikke i tilstrækkelig grad er tale om et egentligt ungdomsmiljø. Jeg har undervist i læseklasserækken på Lykkebo Skole de sidste 9 år – de seneste 4 år som dansklærer i netop 10. klasse. Det er rigtigt, at andelen af elever fra Lykkebos læseklasserække har været størst i 10. klasse. Men vi har haft stor succes med at få nye unge ind og få dem til at falde til på skolen og blive afgangsprøveparate. Man kunne forestille sig, at den begrænsede søgning fra de to andre læseklasserækker kunne skyldes det faktum, at vores elever typisk tidligere i deres skoleforløb har oplevet mange både faglige og personlige nederlag, og at et skifte derfor kan virke uoverskueligt. At placere 10. læseklasse i et alment 10. klassecenter løser næppe denne problematik. Flertallet af de unge, der vælger 10. læseklasse er unge, der er senere modne og ikke fagligt på niveau med deres jævnaldrende, og derfor kan man med rette være bekymret for, at de vil falde fra i et miljø, som for dem kan virke uoverskueligt og stort. Vi har via efteruddannelse og erfaring kompetencerne til at sammensætte og tilrettelægge individuelle og målrettede forløb for eleverne, så flest muligt gøres parate til at gå til afgangsprøve. De færreste går op til en fuld afgangsprøve, men i stedet lægges fokus på de fag, hvor de har gode muligheder for at få 02 eller derover. De netop besluttede adgangskrav om aflagt afgangsprøve i dansk og matematik efter folkeskolen for optagelse på erhvervsuddannelserne understreger nødvendigheden af et trygt og mindre læringsmiljø med lærere, som har erfaring med og uddannelse i at undervise elever med massive læse- og skrivevanskeligheder. Jeg kan heller ikke lade være med at nævne, at vi ikke i de sidste fire år har haft besøg af folk fra forvaltningen, som KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 30. OKTOBER 2013

har været ude at se, hvordan undervisningen fungerer, og hvordan de unge trives i 10. klasse på Lykkebo Skole. At tage afgørende beslutninger for unges fremtid på denne måde giver reminiscenser fra forårets lockout, hvor teknokrater og folk langt fra den almindelige hverdag i folkeskolen fik tvunget en reform igennem uden i tilstrækkelig grad at skele og lytte til de folk, som rent faktisk underviser og arbejder med børnene og de unge hver dag. Det er beskæmmende og demotiverende at opleve igen. Signe Outzen Jensen, lærer i 10. klasse på Lykkebo Skole På grund af en problemer i KK’s webhotel har Børne- og Ungdomsforvaltningen først modtaget indlægget fra Signe Outzen Jensen kort før deadline. BUF oplyser, at der udarbejdes et svar til det kommende nummer af KK. Red.

Demokrati og virkelyst i arbejdet – en kommentar til debatten i sidste KK mellem formand for skolelederne Anders Balle, KLF’s næstformand Lars Sørensen og redaktør Peter Garde.

eg hører også til dem, der blev meget provokeret af skolelederforeningens udmelding om, at der skal oprettes 1.300 nye lederjob i folkeskolen som konsekvens af folkeskolereform og ny arbejdsaftale. Et af de gode perspektiver ved den nye situation i folkeskolen skulle jo netop være mindre bureaukrati og i stedet større råderum til, at man på den enkelte skole får frihed til at tilrettelægge arbejdet mest hensigtsmæssigt ud fra fælles mål og ved at give lærerteamene større mulighed for at løse opgaverne på den mest hensigtsmæssige måde, enkelt og effektivt. Her skal kodeordet være samarbejde, samarbejde og samarbejde. For den enkelte skoles drift er det fint, at ledelsen får større ansvar og større rå-

derum. Så kan der tænkes nyt, så kan der besluttes, men det skal kædes sammen med faste rammer for medarbejderindflydelse på skolen. Her er det godt, at vi i København har styrket MED-udvalgene på skolerne, men vi skal udvikle både tilliden til medarbejderne og en demokratisk ledelsesform, hvor medarbejder og ledelse samarbejder, lytter og aftaler, hvad man gør. Diskussionen om tilstedeværelse synes jeg er afsporet. Udgangspunktet på en moderne arbejdsplads som folkeskolen skal være, at medarbejderne er på arbejdspladsen, hvis ikke de løser opgaver andre steder eller har aftalt med deres ledere, at de arbejder et andet sted. Det vil i fremtiden også være lærernes bedste værn mod det såkaldte uendelige arbejde. Man arbejder jo, når man er på skolen, og man løser de opgaver, man kan nå. Der skal ikke udvikles nye kontrolsystemer – vi har tillid til medarbejderne – men man skal kunne indgå i samarbejde med kolleger inden for normal arbejdstid. Det kræver selvfølgelig ordentlige fysiske rammer på skolen for samarbejde og forberedelse. SF er gået i gang med at løse denne opgave i Budget 2014. Her er der også sat penge af til to-voksenordning i indskolingen. Ikke meget, men et skridt i den rigtige retning. Med venlig hilsen Klaus Mygind, medlem af Københavns Borgerrepræsentation for SF, tidligere skoleleder

Personalia 25 års jubilæum 29. november 2013 Rehana Siddiqi, Ellebjerg Skole.

Københavns Lærerkor København har fået et nyt kor – et lærerkor Konceptet er enkelt og tilrettelagt efter travle lærere: • Små afsluttede koncertprojekter hen

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 30. OKTOBER 2013

over året. • Et projekt er typisk 3-4 prøver samt en koncert. • Overskueligt og spændende. • Ind imellem er der pauser. Korets første optræden var til DLF’s kongres i september. Korets næste optræden bliver i Charlottehaven 2. december kl. 16.30 i KLF-regi. Prøverne er fire tirsdage: 5., 12., 19. og 26. november kl. 16-17 på Utterslev Skole. Meld dig til hos Anders Jacobsen på mail: anders.jacobsen@skolekom.dk. Vi glæder os til at synge med dig! aj

Hjælpekassen af 1892 Ansøgning om understøttelse Hjælpekassens bestyrelse indkalder hermed ansøgninger om understøttelser/ hjælp, der som sædvanlig kan ydes til nuværende og tidligere medlemmer af Hjælpekassen i december måned jfr. Hjælpekassens vedtægt § 5. Bestyrelsen beder derfor også repræsentanterne på skolerne være opmærksomme på, om der er kolleger, pensionerede kolleger eller efterladte efter afdøde kolleger, der er i en situation, at en ydelse fra Hjælpekassen vil være en støtte.

FOTO & DESIGN:

MONSUN

Din stemme på Frederiksberg

Carsten nørballe

Af Margit Schaleck

For 50 år siden Overlærer Ditte Nexø Sørensen: Er danske børn forældreløse? ”Som lærer føler jeg ofte trang til at spørge: ”Er alle vore elever da forældreløse?” Den standende spanskrørsdebat gør imidlertid en skærpelse af spørgsmålet nødvendig: Har skolen fuldstændig overtaget alle forældrenes naturlige opgaver? Dersom det er tilfældet, må vi lærere have ren besked, for man kan ikke i det lange løb arbejde på begrundet mistanke. Skal vi klare et heldøgnsjob på deltidsbasis, bliver der også andet end ”pryglecirkulæret” at ændre”. KK, nr. 32, oktober 1963

For 25 år siden Fra formandens beretning Henning Søby Christensen udtalte blandt andet: ”Når man har et menneske som Bertel Haarder som undervisningsminister, må man være klar over, at det er vanskeligt at skabe politisk ro om folkeskolen. Utallige har de ideer været, som undervisningsministeren i årenes løb har fået, og som han ofte på fredelige søndage har kunnet få omtale på i radioen på baggrund af artikler og interviews i venstre-pressens aviser. Vi har også vænnet os til at tage det med et gran salt, når ministeren endnu en gang har fået en ny idé. De fleste dør jo af sig selv og behøver ikke vor aktive dødshjælp.” KK, nr. 28, oktober 1988

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 30. OKTOBER 2013

Stem på en kollega og plads til faglighed Morten Vestergaard Folkeskolelærer og kandidat til Borgerrepræsentationen

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 30. OKTOBER 2013

Ansøgninger sendes senest mandag 18. november i år til Hjælpekassens formand: Overlærer Bent Christiansen, Stenhøjparken 20, 4140 Borup. Ansøgningsskemaer kan rekvireres hos formanden: tlf. 57 52 72 35 eller email: kaborken@mail.dk Bestyrelsen erindrer samtidig om, at alle, der mindst har været medlem af Hjælpekassen i 2012 og 2013, har mulighed for at søge om et lån op til 10.000 kr. Ansøgningsskemaer til lån kan fås hos Hjælpekassens repræsentanter på skolerne eller hos formanden. Bent Christiansen, pbv.

Mindeord Helle Assentoft Vores gode kollega og søde veninde Helle Assentoft er død 2. september bare tre dage før hendes 56 års fødselsdag. Sidste år i september fik Helle konstateret kræft og selv om hun kæmpede en ukuelig kamp

mod sygdommen, fik den til sidst overtaget. Helle planlagde lige til det sidste at komme tilbage til skolen, så det var et chok, at det gik så stærkt til sidst. Helle startede som barselsvikar i 1985 på Kildevældsskolen. I 1987 blev hun fastansat på Jagtvejens Skole, i specialklasserækken. I en periode fra 1992-1994 var Helle desuden tillidsmand. Her havde hun sit virke, til alle fra specialklasserækken med deres lærere blev overført til Kildevældsskolen. Helle havde en sjældent forståelse for disse elever, var meget varm og havde en stor rummelighed over for alle hun mødte på sin vej. Ligeledes havde hun en god kontakt med deres familier og var meget respekteret af både dem og kollegaerne. Kollegerne fra Kildevældsskolen, Jeanette Rosenqvist

K K ’s m a i l : k k @ k k- k l f . d k K L F ’s h j e m m e s i d e : k l f n e t . d k

Billedprojekter for skoleklasser foråret 2014 Tilmelding på Billedskolens hjemmeside efter 1. november

www.billedskolen.kk.dk

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 30. OKTOBER 2013

Københavns Lærerforening indbyder foreningens pensionerede medlemmer til

JULEFEST mandag 2. december 2013 kl. 11.00 - 15.00 i Charlottehaven, Hjørringgade 12 C, 2100 København Ø Servering: Julebuffet med øl, snaps og kaffe Underholdning: Lucia-optog og julecauseri

Praktiske oplysninger: Der er reserveret plads til 200 medlemmer. I tilfælde af flere tilmeldinger vil udvælgelsen foregå efter først til mølle princippet. Med hensyn til rygning: Rygning må foregå udendørs. Tilmelding: Kun skriftlig tilmelding er gældende. Nedenstående tilmeldingsblanket skal være foreningen i hænde senest fredag 15. november 2013 Betaling af billetter: Betaling skal være foreningen i hænde senest onsdag 20. november, via netbank til kontonummer 9541-5401585 eller via giro til girokontonummer 540-1585 korttype 01. HUSK at skrive tydeligt navn på deltager(e) på girokortet. Betaling kan også ske kontant ved henvendelse på foreningens kontor Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C eller pr. check til samme adresse. Billetter vil blive udleveret/fremsendt, så snart betalingen er modtaget. Bemærk betaling via giro eller netbank kan tage op til

5 hverdage.

Tilmeldingsblanket til JULEFEST i Charlottehaven mandag 2. december 2013 Medlemsnr: ____________ eller fødselsdato: _______________________ Navn: _____________________________________________________________ Privatadresse: ____________________________________________________ Antal billetter á 100 kr: _______ Antal billetter á 500 kr: ________ Er betalt: kontant ____ pr. check ____ pr. giro ____ via netbank ____ Tilmelding skal være foreningen i hænde senest fredag 15. novembe

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 30. OKTOBER 2013

Eftermiddagsarrangement Kom med og få en omvisning i Lærerstandens Brandforsikrings Galleri, tirsdag 5. november kl. 16-18, Kompagnistræde 41, København K. Vi mødes udenfor kl. 15.45. Tilmelding hurtigst muligt og senest 4. november til KLF’s kontor 33 22 33 22. Vigtigt: Husk at melde afbud, hvis du alligevel er forhindret i at deltage, max 40 deltagere. Vi beklager den korte tilmeldingsfrist.

Afdelingsmøde

Pris: 100 kr. pr. pensionistmedlem. Øvrige medlemmer samt ægtefæller kan deltage mod betaling af 500 kr. pr. deltager.

✄

Pensionistafdelingen

tirsdag 12. november kl. 11 i foreningens hus, Frydendalsvej 24. Madpakke medbringes, øvrige fornødenheder til sædvanlige priser.

Seniorkoret – synger onsdagene 6. november og 20. november kl. 10-12 i foreningens hus, Frydendalsvej 24,2. Der er pt. ikke plads til flere medlemmer i sangkoret, men ønsker du at komme på venteliste kontakt da Kjeld Dahl på tlf. 23 26 17 69. Marcus Marcussen, pbv.

Rejse til Budapest 27. april til 1. maj 2014 for pensionistafdelingens medlemmer med ledsagere. Københavns Lærerforenings Pensionistklub og 65-Ferie har igen skruet en kvalitetsrejse sammen til en rørende pris. Fem begivenhedsrige dage i Budapest med masser af spændende udflugter. Budapest emmer af nostalgi og prægtige bygningsværker fra storhedstiden under dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn. Vi skal opleve byens herligheder fra vores base på Heltepladsen. Her er man i gåafstand fra et af de mest populære kurbade og den skønne Szechenyipark med et væld af hyggelige cafeer og byens smukke kunstmuseum, som vi naturligvis besøger. Metroen er lige om hjørnet. Den er gratis for alle EU-borgere over 65 år. Med bus ser vi alle byens seværdigheder. Vi skal også besøge seværdigheder i

Budapests omegn, til festlig middag med sigøjnermusik og frokostcruise på Donau. Inkluderet i prisen: • Fly København-Budapest t/r. • 4 nætter på Ibis Hotel Heroes Square***, 4 x morgenmad, 1 x frokost (4. dag), 4 x middag. • Entré iBudapest, besøg i Esztergom, byrundtur i Budapest, dansk rejseleder under hele opholdet. Prisen er kun 3.995 kr. pr. person i delt dobbeltværelse, tillæg for eneværelse 495 kr. Afbestillingsforsikring 235 kr. Detaljeret program følger ved bestilling af rejsen. Rejsen bestilles hos 65-Ferie på tlf. 33 14 65 66 inden 18. december 2013 Depositum 1000 kr. Restbeløb indbetales inden 25. februar 2014. Venlig hilsen Marcus Marcussen og Erik Koblauch

Noter

Valgmøde Mød de københavnske politikere før kommunalvalget Mandag 4. november kl. 15.30-17.30 afholdes der valgmøde på Peder Lykke Skolen med deltagelse af politikere, der opstiller til Borgerrepræsentationen.

Kasper Johansen • Radikale Venstre

Cecilia Lonning-Skovgaard • Venstre

Rikke Lauritzen • Enhedslisten

Ikke forberedelse på skolen

Ninna Thomsen • SF

Lærerne skal ikke være tvunget til at forbedrede sig på skolen, og de skal ikke tidsregistreres. Det har et flertal i LyngbyTaarbæk besluttet. – Hvis man kan levere den bedste undervisning ved at forberede sig derhjemme, hvorfor søren skulle vi så forhindre lærerne i det? Efter seks timer i streg i en højtråbende 6. klasse, er det nok de færreste lærere, der kan sætte sig ned og levere en kreativ og visionær forberedelse til undervisningen dagen efter, siger SF’s medlem af byrådet Morten Normann Jørgensen, der sammen med S og K siger nej til tidsregistrering af lærere. SF har derfor sammen med Socialdemokraterne og de Konservative besluttet, at der i Lyngby-Taarbæk Kommune ikke skal stilles krav om, at lærerne skal forberede sig på skolen. Og der skal heller ikke indføres tidsregistrering på skolerne. Den socialdemokratiske viceborgmester Simon Pihl Sørensen, siger: – Vi har tillid til medarbejderne og vil ikke genindføre industrisamfundet på en vidensarbejdsplads. ■

Jesper Christensen • Socialdemokraterne

Sabeena Sareen • Liberal Alliance har bekræftet deres deltagelse før KK’s deadline.

Mødet er fortrinsvis for tillidsvalgte (TR, TR-suppleanter og AMR). Der vil kun være plads til 5 deltagere fra hver skole.

KLF’s feriebolig

nu! Særpris ligeiden se hjemmes

Se video, foto og priser på hjemmesiden klfnet.dk under ’ferieboliger’. Ring til Kolonierne og lav din reservation: 33 25 44 25.

Er du til farver og fest? Ta’ på ferie i Budapest

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 30. OKTOBER 2013

gede dog Mette Molander med, at selv om det forlød, at skoleledere kan have svært ved at sove om natten, så kunne Mette sove roligt, for hun havde en hel medarbejdergruppe, der nok skulle hjælpe med de kommende udfordringer.

randers foto

Hurra å synnejysk

Mette Molander Eriksen er ny skoleleder på Randersgades Skole.

Ny skoleleder på Randersgades Skole med den internationale profil

ette Molander Eriksen blev i slutningen af august officielt indsat og fejret som Randersgades Skoles nye skoleleder. Hele skoledagen igennem blev Mettes arbejdsdag afbrudt af elever fra alle skolens klasser, som havde skrevet en personlig velkomst på mange forskellige sprog på farvede post-it. De kulørte hilsener blev klistret på her og dér og alle vegne på Mettes kontor. Senere på eftermiddagen var der reception i gymnastiksalen, der var dekoreret med skolens internationale profilflag.

Mette Molander kommer fra en stilling som afdelingsleder på Frejaskolen, og Lone Beyer, Mettes tidligere chef, ønskede Randersgades Skole et stort tillykke med ansættelsen af Mette. Skoleleder hos naboen, Per Trudslev på Vibenshus Skole, ønskede Mette velkommen i det østerbroske netværk. Derefter fik områdeleder Søren Trier Høisgaard hele salen til at råbe hurra på den specielle sønderjyske måde, som de benytter på Als, hvor Mette er født og opvokset. Også Mette Molanders fremtidige teammakkere i Randersgade, Trine Flæng og Vibeke Backlund, bidrog til talerækken ved at citere den tidligere områdeleder for, at han jo ikke kunne gøre for det, hvis folk forelsker sig i hinanden. ”Mette! Du blev jo forelsket i Randersgades Skole, og vi blev det heldigvis også i dig!”, lød meldingen, og så må vi jo håbe, at kærligheden ikke ruster. Den har dog holdt siden januar, hvor Mette blev konstitueret. Mette Molander Eriksen afrundede talerækken med at takke alle for de pæne ord og sagde, at hun glæder sig til opgaven som skoleleder, og at hun som fan af Star Wars er rustet til lidt af hvert. Derefter underholdt Bjørn Glæsel, tidligere chefpsykolog i den københavnske skolevæsen, med sit 17 mands big band, ’Swingende Jazzmusik’, og både den nye skoleleders familie, tidligere og nye kolleger, skolens medarbejdere og pensionister nød selskabet og musikken. ■ vb/pg

Medarbejderne bakker op Børne- og Ungdomsforvaltningens adm. direktør Else Sommer stillede den nye skoleleder i udsigt, at der bliver nok at se til for hende med både den kommende skolereform og arbejdet med skolens internationale profil. Tillidsrepræsentant Kira Schlifer beroli-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 30. OKTOBER 2013

D E A D L I NE T I L K K 1 0 , D E R U D KO M M E R 2 7. N O V E M B E R , E R F R E D AG 1 5 . N O V E M B E R

SåDan Får Du 5% på Din lønkonto

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 911, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30

Som medlem af KLF kan du få en lønkonto med Danmarks højeste rente. Vælg en bundsolid bank, som har fokus på dig og de ting, som du synes er vigtige. Få en lønkonto med 5% i rente. Danmarks suverænt højeste Med LSBprivat®Løn får du hele 5% på de første 50.000 kr. på din lønkonto og 0,25% på resten. Det betyder, at du får mere ud af dine penge hver eneste dag, også når du ikke bruger dem. For at få den høje rente skal du være medlem af KLF, have afsluttet din uddannelse – og du skal samle hele din privat økonomi hos Lån & Spar. Undtaget er dit realkreditlån, som du ikke behøver at flytte, før du lægger lånet om. LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Vi skal kunne kreditvurdere din økonomi i forhold til den samlede pakke.

ring:

Ring til os på 3378 1904

online: Gå på klfbank.dk og vælg ’book møde’. Så kontakter vi dig, så du kan få mere at vide om, hvad det betyder at få Danmarks højeste rente på din lønkonto.

Hos Lån & Spar er det gratis at få en lønkonto med netbank og Dankort. Rentesatserne er variable og gældende pr. 21. januar 2013.

KLF_130318_5%Lån_152x217.indd 1

12/03/13 KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 30. OKTOBER 2013 22.04 31

F AG L I G KO M M E N TA R

Udviklingen af folkeskolen fordrer et stærkt sammenhold

Kaare smith

Af Kjell Nilsson, medlem af KLF’s bestyrelse.

å mange skoler deltager lærerne lige nu i møder med det formål at gøre skolen klar til at opfylde den ny folkeskolelovs målsætninger. Det er en svær opgave af flere grunde. For det første er folkeskoleloven ikke vedtaget i sin endelige form endnu. For det andet bliver arbejdstiden næste år styret på en helt ny måde efter lov 409 med tilhørende værnsregler – værnsregler der ikke er vedtaget endnu. Som om de ovennævnte forhold ikke skulle være udfordringer nok for den københavnske folkeskole, så har Borgerrepræsentationen med stort flertal lige vedtaget en besparelse på 130 millioner kroner på den daglige undervisning næste år. Hvem vil hjælpe lærerne med at udvikle folkeskolen i denne svære stund? Forældrene er forholdsvis stille, nogle af lederne har stirret sig blinde på tilstedeværelse som en trylleformular, og politikerne skærer som nævnt ned. Men A. P. Møller Fonden vil! A. P. Møller Fonden vil støtte både med ord og med penge – en hel milliard kroner til den danske folkeskole, for som en del af begrundelsen for støtten lyder: ”Fondens bestyrelse har besluttet at donere et beløb, der kan bidrage til at højne kvaliteten og understøtte den langsigtede udvikling af undervisningen i folkeskolen i hele Danmark” – ”Børn og unge er Danmarks fremtid”, siger Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, formand i Fonden.

jesper fasterholt

Tiderne skifter. Socialdemokraterne med følge af SF og Enhedslisten skærer ned på folkets skole mens kapitalen giver den kunstigt åndedræt. Dette livgivende pust må bruges til at blæse skyklapperne fra politikernes og offentlighedens øjne, så alle indser, at langsigtet udvikling rent faktisk koster penge og ikke kan trumfes i gennem med newspeak og besparelser. Kom til valgmøde på Peder Lykke Skolen 4. november kl. 15.30. ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 30. OKTOBER 2013

Efter snart 200 år med offentlig skole skænker det private erhvervsliv en hjertestarter til folkeskolen, nu staten ikke har råd.

adresser

Om KK

Københavns Lærerforening

Udgivelsesplan 2013

Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85

og deadline, se iøvrigt omslag side 2:

Email: klf@klfnet.dk • Facebook.com/klfnet Hjemmeside: www.klfnet.dk

KK 10: 27. nove/uge 48 sidste frist: 15. november

Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag til torsdag: kl. 10.30 -15, fredag: kl. 10.30-14 Sekretariatschef: Ivan Jespersen Konsulenter: Lene Andersen, Bente Grønbæk Bruun, Vinni Hertz og Anne Lindegård

Udgivelsesplan 2014

lærernes a-kasse Kontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18 Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger. Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30

Københavns Lærerforenings Kolonier Kontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76 Email: kolonierne@kolonierne.dk Hjemmeside: www.kolonierne.dk Kontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15 Leder af kolonikontoret: Søren Freiesleben, tlf: 23 26 02 87 Konsulent: Gitte Nemholt, tlf: 36 41 40 66

KK 01: 28. januar/uge 5 sidste frist: 17. januar KK 02: 25. februar/uge 9 sidste frist: 14. februar KK 03: 25. marts/uge 13 sidste frist: 14. marts KK 04: 29. april/uge 18 sidste frist: 16. april KK 05: 27. maj/uge 22 sidste frist: 15. maj KK 06: 24. juni/uge 26 sidste frist: 13. juni KK 07: 20. august/uge 34 sidste frist: 8. august KK 08: 16. september/uge 38 sidste frist: 5. september

Annoncer Materialet skal være redaktionen i hænde senest 10 dage før pågældende blad udkommer (mandag kl. 12).

Københavns Lærerforenings bestyrelse

Annonceformater og priser

Formand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C, tlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, email: jt@dlf.org Næstformand: Lars Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 23 35 30 26, email: laso@dlf.org Jamal Bakhteyar, Julius Blomsgade 23, 4. 2200 N, tlf: 28 72 22 84, email: jaba.stp@ci.kk.dk Nina Boertmann, H.C. Lumbyes Gade 50, 2100 Ø, tlf: 26 90 63 51, email: nina.boertmann@skolekom.dk Eva Stemann Larsen, Vejrøgade 8, st.th, 2100 Ø, tlf: 39 29 09 24, email: es@sortedamskolen.dk Thomas Roy Larsen, Venøgade 28, 1. tv, 2100 Ø tlf: 25 72 42 80, email: tl@langelinieskolen.dk Kjell Nilsson, Vendersgade 24, 4.th, 1363 K, tlf: 22 31 69 70, email: kn@dcl.dk Jane Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09, email: jane@pilegaard.it Inge Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81, email: inge@ullestad.dk

i 2013 ekskl. moms, bredde x højde: 1 side 149 x 215 mm: 3.737 kr. Bagside 098 x 215 mm: 2.515 kr. 1/2 side 149 x 107 mm: 2.046 kr. 1 spalte 057 x 215 mm: 1.603 kr. 1½ spalte 087 x 215 mm: 2.221 kr. 2 spalter 117 x 215 mm: 2.515 kr. 1/2 spalte 057 x 107 mm: 900 kr. 2/2 spalter 117 x 107 mm: 1.603 kr. 1½ halv spalte 087 x 107 nn: 1.258 kr. Mm-pris: 13,25 kr. / spalte 57 mm 1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr. Rabat for samlet bestilling af 5 indrykninger inden for et år: 15%.

Abonnement 2013 300 kr. inkl. moms.

Den store fyringsrunde

en kamp skal I kæmpe! – løde det på KLF’s generalforsamling fra både DLF-formand Anders Bondo Christensen og viceborgmester Simon Pihl Sørensen, der er socialdemokratisk viceborgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune. For Simon Pihl Sørensen er det en kamp for demokrati og fællesskab i et samfund, der i stigende grad topstyres af teknokrater i Finansministeriet – ”vi skal bevare troen på, at kontrol og målinger altid taber, når ildsjælene kæmper”, sagde Simon Pihl . Anders Bondo sagde, at kampen er verdensomspændende og står mellem ’education for human capital’ og ’education for social democracy’. Hvor det første ser lærerne som dem, der skal fremme landets materielle velstand, er lærerne i den anden forståelse dem, der skal fremme demokratiet og befolkningens sociale velbefindende. Husk det på valgdagen tirsdag 19. no vember. pg

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 30. OKTOBER 2013

Sorteret magasinpost Id nr. 42142 SMP Al henvendelse til: Københavns Kommuneskole, Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

Kommunalvalg. Overborgmesteren har inspireret vælgerne – dem, der ikke indfrir ønskerne, skal fyres. Den store fyringsrunde starter 19. november. Hvert fjerde år er i år.