KK 10-- 2012

Først lærer, derefter arbejdsløs, så i løntilskudsjob og nu barselsvikar.

Rachel har prøvet det hele og fortæller om sit arbejds(løsheds)liv.

. %(1+$916 .20081(6.2/( ȩ 15 ȩ 129(0%(5

INDHOLD 02 Rejse til Indien Store og smĂĽ sammen: elever fra 0. til 9. klasse var med i alle grupper.

12 Hürdt job at vÌre arbejdsløs Rachel prøvede hele turen fra godt job til stress og videre i arbejdsløshed.

A-kassen puffede hende videre til løntilskudsjob, der førte til barselsvikariat.

MAJ CARBONI

04 Inklusion i New York ’Almindelige’ sunde børn i kø for at gü sammen med diagnosebørn.

SÌrlige ’nest-klasser’ er det store trÌkplaster – for alle elever.

Kommuneskole 112 i Harlem tiltrÌkker büde elever med autisme-spekter forstyrrelser og elever i almindelig udvikling – alle trives i redek(l)asserne.

20 Arbejdsvilkür i børnehaveklassen Flere tidskrÌvende opgaver, stigende elevtal og fÌrre uddannede voksne.

Undersøgelse viser uacceptable arbejdsvilkür i nogle børnehaveklasser.

PETER GARDE

26 BR-kommentar 27 Debat Pü Langelinieskolen arbejder børnehaveklasselederne mülbevidst med klasseledelse, sü børnene lÌrer at hjÌlpe hinanden i stedet for at kalde pü en voksen.

32 Faglig kommentar

KK Københavns Kommuneskole udgives af Københavns LÌrerIRUHQLQJ PHG QXPUH §UOLJW ([SHGLWLRQ 'RUWKH 5DVPXVVHQ WOI KK’s mail NN#NN NOI GN Redaktion 3HWHU *DUGH DQVY UHGDNWºU IRU .. RJ NOIQHW GN )U\GHQGDOVYHM )UHGHULNVEHUJ & 7OI 0RELO -DQ .OLQW 3RXOVHQ -DQNOLQWSRXOVHQ#JPDLO FRP

Forside )RWR 3HWHU *DUGH Layout 3HWHU *DUGH Tryk (OER *UDILVN $ 6 (VVHQ .ROGLQJ Hjemmeside og facebook ZZZ NOIQHW GN -DQ .OLQW 3RXOVHQ 0RELO -DQNOLQWSRXOVHQ#JPDLO FRP Annoncer 3HWHU *DUGH WOI NN#NN NOI GN $QQRQFHIRUPDWHU RJ SULVOLVWH ILQGHV EDJHVW L EODGHW

Oplag 4.892 .RQWUROOHUHW DI )DJSUHVVHQV 0HGLH .RQWURO ,661 [

Stof til KK 0DQXVNULSWHU EHGHV IUHPVHQGW S§ PDLO NN#NN NOI GN $UWLNOHU L .. G¨NNHU LNNH QºGYHQGLJYLV UHGDNWLRQHQV HOOHU ./)vV V\QVSXQNWHU %UHYSRVW VHQGHV WLO )U\GHQGDOVYHM )UHGHULNVEHUJ &

Deadline til KK 6LGVWH IULVW IRU LQGOHYHULQJ DI PLQGUH DQQRQFHU RJ NRUW UXEULNVWRI HU $IOHYHUHW WLO SRVWY¨VHQHW PDQGDJ NO QL GDJH IºU XGJLYHO QRYHPEHU VHVGDJHQ NÌste nummer Deadline for artikler, lÌngere ind- .. XGNRPPHU MDQXDU lÌg og større annoncer HU VHQHVW IUHGDJ NO WROY GDJH IºU Deadline KK 1 XGJLYHOVHVGDJHQ HU IUHGDJ MDQXDU VH RYHQIRU

LEDER

Både ledige og ansatte står for skud

P KK NR. 10 21. NOVEMBER 2012 105. ÅRGANG

ludselig vendte situationen for jobsøgende lærere for et par år siden. Kommunerne behøvede ikke længere alle de lærere, de havde ansat. Flere tusinde stillinger blev nedlagt på landsbasis, og så var det svært at få arbejde også for den stadige strøm af nyuddannede, der ser frem til at komme i gang.

Mange har siden tabt humøret over deres manglende arbejdsliv. De har søgt og søgt, når ledige job er opslået, men forgæves. De fleste har end ikke modtaget et afslag, når jobbet er gået til anden side. Det kan naturligvis få enhver til at føle sig kasseret og trådt på. Det beretter også netværket af arbejdsledige i KLF, og sådan oplevede Rachel det gennem det år, hun var arbejdsløs og tilbragte timer, dage, uger og måneder med at skrive ansøgninger – side 12.

Rachel fortæller inde i bladet om sit arbejds(løsheds)liv og beskriver, hvor vigtigt det er for den arbejdssøgende ikke at dumpe ned i det hul, hvor man føler sig værdiløs, forkastet og uden selvværd. Årsagen til den ødelæggende tilstand ligger nemlig ikke i den enkelte person, men er en følge af, at der er alt for få stillinger i forhold til antallet af ansøgere – og iøvrigt behovet for lærere. Og da man gerne vil ud og bruge sig selv, er det en skuffelse, men ikke en personlig kassation, når ansøgningen ikke følges af et ’vi glæder os til at se dig’.

Den meget alvorlige situation, hvor mange ledige københavnske lærere og 700 på landsplan ville miste enhver indkomst i løbet af det kommende halve år, fordi de ville falde ud af den forkortede dagpengeperiode, er med finanslovaftalen i sidste uge udsat. En stakket frist, men dog et halvt års forsørgelsesgrundlag på kontanthjælp, hvis de følger et endnu ikke defineret uddannelsesforløb.

Situationen er aldeles paradoksal, når man ser, hvordan arbejdspresset tynger de lærere, der er i job, og hvordan klassekvotienterne stiger til højder, vi ikke har set i flere årtier.

Dertil kommer inklusionen af elever med særlige behov, der i stigende antal tager plads i klasseværelserne uden at udløse nødvendige ekstra ressourcer.

Retningen synes klar nok: færre lærere til flere elever og flere med behov for særlig støtte må betyde, at kvaliteten af undervis-

ningen skal sænkes, må almindelig fornuft konkludere. Således dokumenterer også en ny undersøgelse fra det svenske Institut for Arbejdsmarkeds- og Uddannelsespolitisk Evaluering, at små klasser øger elevernes selvtillid, selvværd og udholdenhed, og elever bliver markant dygtigere og mere produktive som samfundsborgere, når klassekvotienten sænkes.

Meldingen fra politikerne er imidlertid den modsatte – nu skal folkeskolens resultater forbedres, selv om de politiske handlinger tilsiger det modsatte. På hemmelige møder mellem Undervisningsministeriet og Kommunernes Landsforening (KL) er der lagt planer for, hvordan lærerne skal tvinges til at læse flere lektioner ved at nedsætte deres tid til forberedelse. Ud over at det er et brud på den ellers højt besungne danske model, er hensigten, at lærerne skal finansiere den folkeskolereform, som regeringen ønsker at gennemføre. Det hele skal ifølge KL øge det faglige niveau og skabe mere tid til undervisning. ’Det er godt med flere timer til børnene...’, lyder det hyklerisk fra KL, der mangler enhver forståelse for, hvordan man skaber kvalitet.

KL jublede over arbejdstidsaftalen i 2008 og roste den for stor fleksibilitet. Nu løber KL fra sine ord og jamrer over A08’s manglende fleksibilitet samtidig med, at de forsøger at sværte lærerne og DLF til som sure og bagstræberiske. KL vil have den centrale aftale helt væk, og KL ønsker individuelle arbejdstidsaftaler mellem lærer og skoleleder. Skolelederne skal altså beordre den enkelte lærer til at læse flere timer for mindre forberedelse.

Det er med denne bagvendte begrundelse, at KL og regeringen vil løfte elevernes faglige resultater og skabe en bedre folkeskole. Til lejligheden opdigtede pædagogiske argumenter skal legitimere økonomiske nedskæringer.

De tegner en bedrøvelig skitse af deres ønsker for fremtidens velfærdssamfund.

Mon overborgmester Frank Jensen og BUborgmester Anne Vang glæder sig det fremtidige samarbejde på de præmisser med KL, skolelederne og lærerne? Mon de bifalder KL’s uvederhæftige udsagn og den deraf følgende deroute for folkeskolen? pg

Rejse til Indien

Destruktionens gud Shiva mediterer på et tigerskind på skranken i lærerværelset.

Alle elever på Rødkilde Skole blev inddelt i vertikale grupper og tog på en fælles rejse til Indien med faglig fordybelse om morgenen og kreative værkstedsaktiviteter senere på dagen.

7HNVW RJ IRWR 3HWHU *DUGH

R

I plakatværkstedet viste modellerne resultatet frem af optagelserne i indiske klæder.

eligion er en samlende kraft i den over en milliard store befolkning i Indien. Hinduismens guder, der har mange fremtrædelsesformer, må derfor spille en rolle, når en hel skole fordyber sig i det store land og dets kultur. Ikke mindst guden for visdom og undervisning, Ganesh, som eleverne dyrkede i billedkunstværkstedet, blev i dette tempel for undervisning reinkarneret i flere udgaver, for fremstillingen af snabler lægger op til finmotorisk udfoldelse i plastisk ler.

Alle Rødkilde Skoles 730 elever var med i en uges projektarbejde. Sidste år var emnet Brasilien og i år faldt valget altså på Indien – eller rettere rejsen til Indien, for projektugen blev skudt i gang ved, at alle elever modtog en togbillet, og ledelsen sendte dem så af sted fra skoletorvet, når de havde fået et klip i billetten. For at få den helt rigtige stemning frem var der hyret dansere udefra, der til smægtende indiske toner foldede de store følelser ud på Bollywood-scenens dansegulv.

Overalt på skolen var der indrettet værksteder, hvor der blev formet i ler, tegnet, malet, reproduceret, danset og lavet mad. Og ved ugens slutning blev projektet afsluttet med en eventyrlig indisk markedsplads med handel, musik, dans og deltagelse af elever og deres forældre.

Først fordybelse – senere i grupper Sif fra 9. klasse var body for Leon – alle de små elever havde en stor som fast kontakt.

2

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 10 ȩ 21. NOVEMBER 2012

I morgentimerne var der fordybelse og faglige studier i klasserne. Her kunne læ-

rerne vælge de emner, der passede ind i deres respektive årsplaner, fortæller projektugens to koordinatorer i styregruppen, Mette Svaneberg, der er klasselærer i tredje, og Stine Algot Nielsen, der er klasselærer i sjette klasse.

Om formiddagen arbejdede alle elever i grupper, der var inddelt vertikalt – alle grupper bestod af elever fra børnehaveklasse til 9. klasse.

– For ikke at de små elever skulle føle sig utrygge, havde de hver en body, en elev fra 9. klasse, som de skulle følges med og som var ansvarlig for dem. Den store elev skulle hente sin unge lærling og følge ham eller hende op i det værksted, hvor de begge skulle arbejde, fortæller de to koordinatorer og peger på, at målet jo er at skabe et fællesskab på skolen, hvor eleverne også kender hinanden på tværs af klassetrin.

– Skolen bliver lidt mere overskuelig, når store og små har talt sammen og kender hinandens navne, mener de.

– Også lærerne har brudt de sædvanlige rutiner op og indgået i andre mønstre.

Det skaber ny dynamik, og engagementet for projektarbejdet har været stort, oplever Mette og Stine.

Ganesh, hinduistisk gud for visdom og undervisning, i sit rette element på en skole.

Aktivitet i værkstederne På denne formiddag er der fuld gang i værkstederne. Hellige køer bliver dekoreret i fantastiske mønstre i ét værksted, og i nabolokalet arbejder eleverne med sydindiske religiøse kolam-mønstre – billeder der fremstilles på jorden ved hjælp af farvede riskorn og blomsterblade.

I et maleværksted bliver meterlange stykker af en tapetrulle dekoreret med hyppigt forekommende dyr – en dreng maler rundt om en to meter lang rotte, mens en pige prøver at give sin abe det rette ansigtsudtryk.

Der er fem madgrupper, der arbejder med indiske delikatesser. En gruppe skal lave mango-chutney, en anden skal finde koriander, spidskommen og gurkemeje til en curry.

Pludselig fyldes scenen på skoletorvet med 25 unge dansere, der øver trin til en strygende Bollywood dans, mens musikken bruser ud i det store rum. ■

Der var travlhed og stor produktion i værkstedet med dekoration af hellige køer.

I Bollywood-værkstedet blev drenge og piger dygtige til indiske glamourscener.

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 10 ȩ 21. NOVEMBER 2012

3

INKLUSION I NEW YORK

Dagen stater med fingergymnastik på Kommuneskole 112 i Harlem.

Vi ser diagnosebørn som en styrke KK besøgte Kommuneskole 112 i Harlem, hvor forældre til almindeligt udviklede børn står i kø for at få deres børn ind i klasser, hvor en fjerdedel af eleverne har en autisme-diagnose.

Det er nest-klasserne, der trækker.

7HNVW RJ IRWR -RXUQDOLVW 0DM &DUERQL

4

K

lassens tolv elever er samlet på gulvet, hvor de starter timen med håndgymnastik.

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 10 ȩ 21. NOVEMBER 2012

– Det hjælper børnene til at koncentrere sig bedre, hvisker skoleleder Eileen Reiter til KK’s udsendte, som hun er i

gang med at vise rundt på kommuneskolen i det østlige Harlem.

Under tavlen hænger en plakat, som eleverne selv har været med til at lave: De fem magiske råd til at være en god lytter: ’Sid som en kringle, hav øjnene på den talende, hav ørerne åbne, hænderne i skødet og en stille mund.’

– Vores elever har behov for meget konkrete instruktioner, forklarer Eileen Reiter.

Selv om Kommuneskole 112 ligger i et socialt belastet område af New York, er skolen yderst populær – også blandt velstillede forældre, der gerne kører det ekstra stykke vej hver morgen for at få deres barn ind på skolen. Årsagen til skolens succes er de specielle nest-klasser, som er udviklet for at inkludere elever med diagnoser inden for autisme-spektret i klasser sammen med elever i almindelig udvikling.

Gavner alle elever Nest-klasserne er populære blandt begge forældregrupper, blandt andet fordi der er to lærere til max 16 elever mod 25 elever pr. lærer i de almindelige kommuneskoleklasser. Også de specielle undervisningsmetoder, der er en del af nest-programmet, tiltrækker forældre fra alle sociale lag til børn med og uden diagnoser.

– Alle eleverne profiterer af vores undervisningsmetoder. De elever, der kommer fra socialt udsatte hjem får utrolig meget ud af det, men de ressourcestærke forældre vil også meget gerne have deres børn ind på skolen, fortæller Eileen Reiter.

Men koster det ikke mange penge, at have så små klasser med to lærere? Det mener Eileen Reiter ikke.

– Alternativet er at sende eleverne med autisme-spekter-forstyrrelser (ASF-elever) på en specialskole, men det ville være endnu dyrere. Derudover kan man sige, at det er en investering på længere sigt, fordi det hjælper de her børn til at få succes i livet, siger hun.

Skolelederen er overbevist om, at det har en afgørende indflydelse på ASF-elevernes muligheder for at gennemføre en

uddannelse og få et job, at de går i klasse med elever uden udviklingsforstyrrelser.

– Det er meget vigtigt for ASF-børn, at de ikke bliver isolerede, men får jævnaldrende rollemodeller, der er i almindelig udvikling. Hvis de gik i en specialklasse, ville de slet ikke lære de sociale færdigheder, som de har behov for, hvis de skal klare sig selv videre i livet, siger lederen.

Lektioner i sociale færdigheder At nest-programmet er den helt rigtige løsning for elever med autisme-spektrumdiagnoser, er lærer i børnehaveklassen, Keren Zarom, slet ikke i tvivl om.

– Jeg kan se, at børnene gennemgår en utrolig udvikling. Jeg har for eksempel en dreng, der ikke ville have øjenkontakt og slet ikke interagerede med de andre elever, da han begyndte i klassen. Han havde også meget svært ved at gennemføre en opgave og brød sammen bare han skulle tegne en tegning.

– Han har haft fantastisk meget glæde af at starte på skolen. Nu er han en helt anden dreng, og det er sket gennem sjov og leg, fortæller Keren Zarom.

Lærerne har hele tiden fokus på den sociale interaktion mellem eleverne, men der er også specielle timer i social træning.

– I vores pensum har vi også specifikke sociale mål, som for eksempel at træne at have øjenkontakt og øve sig i at være en god ven, fortæller skoleleder Eileen Reiter.

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 10 ȩ 21. NOVEMBER 2012

5

– Det er fantastisk givende som lærer at se eleverne komme ud af deres skal og lære de sociale færdigheder, der gør, at de kan fungere i hverdagen, siger Keren Zarom, der er lærer i børnehaveklassen under Nest-programmet.

I børnehaveklasserne er der afsat en lektion på 45 minutter hver dag til faget ’Social udvikling og interaktion’. Her ser eleverne for eksempel videoer, der viser, hvordan man opfører sig på en hensigtsmæssig måde i bestemte situationer, og eleverne laver rollespil, hvor de træner deres sociale færdigheder.

Ud over det sociale fokus fra lærernes side er det helt afgørende, at børn med autisme-spektrum-forstyrrelser går i samme klasse som elever i almindelig udvikling, mener Keren Zarom.

– Det har virkelig stor betydning for ASF-eleverne, at de kan se, hvordan deres klassekammerater opfører sig i lignende situationer, så de kan lære af det. Uden dem ville det være næsten umuligt, siger hun.

ciale kompetencer ved at skulle hjælpe andre.

– ASF-eleverne kan byde ind med de akademiske færdigheder, som de har, og det ser vi som en styrke for hele klassen, som vi forsøger at bygge videre på, fortæller Eileen Reiter.

Det er heller ikke sådan, at de andre elever tænker på ASF-børnene som anderledes, oplever skolelederen.

– Børnene er generelt meget accepterende. Det er bare deres venner og klassekammerater, der har nogle udfordringer, som alle kan have det. Mange af vores andre elever har engelsk som andetsprog og har derfor udfordringer med sproget.

– På skolen taler vi meget om, at vi alle er forskellige med forskellige styrker og svagheder og fokuserer på, hvordan vi kan hjælpe hinanden med at overkomme vores udfordringer, fortæller Eileen Reiter.

”Det er ikke kun eleverne med diagnoser, der har glæde af den sociale træning.

Det har alle eleverne.

De elever, der ikke lider af udviklingsforstyrrelser, nyder godt af de styrker, som børn med autismeforstyrrelser ofte har.”

Eleverne hjælper hinanden Det er ikke kun de eleverne, der har diagnoser, der har glæde af den sociale træning. Det har alle eleverne, oplever både lærere og skolelederen. Samtidig kan de elever, der ikke lider af udviklingsforstyrrelser, nyde godt af de styrker, som børn med ASF ofte har.

De kan være specielt gode til at læse eller have en stor viden på nogle områder, som de kan give videre til de andre elever samtidig med, at de selv træner deres so-

6

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 10 ȩ 21. NOVEMBER 2012

Klasserne indrettes efter eleverne Skolederen åbner dørene ind til de forskellige klasser for at vise KK’s udsendte, hvordan lokalerne er indrettet specielt for at tage højde for ASF-eleverne. Igen er det noget, der kommer alle eleverne til gode, understreger hun.

På væggene i nest-klasserne hænger der skemaer, der med ord og illustrationer viser dagens aktiviteter og situationer, så

eleverne er helt klar over dagens forløb og ikke bliver usikre over, hvad der skal ske.

I et hjørne af hvert klasselokale er der indrettet et stille-område, som er adskilt fra resten af klasselokalet, hvor eleverne bliver opfordret til at tage en pause i en sækkestol eller søge tilflugt i et lille telt.

Her kan de også høre musik eller en historie i høretelefoner, hvis de har brug for det.

På væggen er der en plakat, hvor der står, hvad man kan gøre, hvis man bliver ophidset: Tag en pause, træk vejret ind og ud, tæl til 20.

– En vigtig del af vores undervisning af eleverne er at lære dem strategier til at regulere sig selv, når de føler sig pressede, fortæller Eileen Reiter. Af samme grund underviser skolen også eleverne i yoga og afspændingsteknikker.

Selv belysningen i lokalerne er der tænkt over. I timerne kan lærerne dæmpe lyset og sætte spot på de redskaber, som skal bruges i den konkrete undervisningssituation. Det gør de for at eleverne ikke så let skal lade sig distrahere af bøger, spil eller andre ting i klassen, som de ikke skal bruge i øjeblikket.

– Til sammen kan de mange små praktiske ting hjælpe de børn, der har autisme-diagnoser til at dæmpe deres angst ved nye situationer, fortæller Eileen Reiter.

synes Keren Zarom.

– Vi har workshops hele tiden om ny viden eller undervisningsmetoder, eller vi opfrisker de ting, som vi skal være opmærksomme på. Det er vigtigt for vores forståelse af eleverne, at vi ved, hvad der sker i deres hjerne og hvilke udfordringer, det giver, så vi ved, hvordan vi kan hjælpe dem videre i livet. Det er meget udviklende som lærer, siger hun.

Keren Zarom er også begejstret for det tætte tværfaglige teamsamarbejde, som er en vigtig del af programmet.

– Det er virkelig godt at være en del af et team omkring klassen, hvor alle har forståelse for elevernes udvikling. På den måde står man ikke i klassen og bliver frustreret og føler sig alene, hvis der er noget, der ikke lige lykkes.

– Det rykker virkelig at få flere perspektiver på en sag fra de forskellige andre fagpersoner som talepædagoger, socialrådgivere og selvfølgelig den speciallærer, som man har klassen med, siger hun. ■

Der er klare regler og forventninger, ligesom dagsplanen visualiseres med tegninger og piktogrammer.

Specialuddannede lærere er afgørende Ifølge skoleleder Eileen Reiter er engagerede og veluddannede lærere afgørende for programmets succes.

– Det er enormt vigtigt, at lærerne har forståelse for ASF-elevernes udfordringer og lyst til at have med de her børn at gøre. Når vi ansætter nye lærere går vi efter personer, der er villige til at springe ud i nye ting og villige til at lære mere.

– Det er enormt vigtigt, at alle vores lærere ved, hvad der virker i forhold til at undervise de her elever og støtte dem i deres sociale udvikling, ligesom de hele tiden skal sætte sig ind i den nyeste viden på området, fortæller hun.

Den løbende efteruddannelse og faglige sparing er noget af det, som gør det spændende at være lærer i nest-programmet, KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 10 ȩ 21. NOVEMBER 2012

7

INKLUSION I NEW YORK Ideen med nestklasserne er at skabe en rede, hvor man kan opfostre eleverne med den struktur og støtte, som de har brug for til at udvikle sig büde socialt og fagligt.

Her inkluderes ’almindelige elever’ i specialklasser I New York har man tilsyneladende fundet opskriften pü succesfuld inklusion af elever med udviklingsforstyrrelser.

Men ogsü for helt ’almindelige elever’ er det en succes. ForÌldrene vil have dem ind i klasserne med specialelever: Ȋ .ODVVHU PHG PD[ HOHYHU KYRUDI ˋUH KDU GLDJQRVHU Ȋ To specialuddannede lÌrere i hver time. Ȋ Undervisningsmetoder og klassevÌrelser, der er mülrettet elevernes udfordringer. Ȋ Skemalagt trÌning i sociale fÌrdigheder med talepÌdagoger og adfÌrdsterapeuter.

7HNVW RJ IRWR -RXUQDOLVW 0DM &DUERQL

8

N

ew York er kendt for at vĂŚre en smeltedigel, hvor forskellige mennesker blandes og nye ting opstĂĽr.

En mangfoldighed af kulturer har skabt helt nye koncepter inden for kunst, musik og gastronomi for bare at nĂŚvne nogle. I samme by har man inden for sidste ti ĂĽr

KK ČŠ KĂ˜BENHAVNS KOMMUNESKOLE ČŠ NR 10 ČŠ 21. NOVEMBER 2012

ogsü vist, at der kan komme noget positivt ud af at blande børn i forskellig social udvikling. – Nest er et af de fü programmer, som ser ud til at fü børn med autisme-diagnoser til at lykkes i skolen, udtaler Brenda Smith Myles, der er konsulent for the Zig-

gurat Group, der er et program for børn med autisme i en artikel fra den videnskabelige forskningsfond, Simons Foundation. Hun bakkes op af Catherine Lord, der er leder af Autism & Communication Disorders Center pü University of Michigan. �Nest er nok det mest effektive inklusionsprogram, som jeg nogensinde har set for børn med autisme-diagnoser�, udtaler hun i samme artikel.

Pü internettet fortÌller flere taknemmelige forÌldre til elever i nest-klasserne om de store fremskridt, som deres børn har gjort efter, at de er startet i programmet.

Tallene ser da ogsü gode ud. Da man i 2010 undersøgte karaktererne for de 80 elever med autisme-diagnoser, der pü det tidspunkt gik i 3.-7. klasse, viste det sig, at de klarede sig ligesü godt eller lidt bedre i forhold til andre elever i de standardiserede engelskprøver.

I matematik klarede de sig signifikant bedre. Blandt de første fem børn, der gennemførte hele programmet fra børnehaveklasse til 8. klasse, kom tre pü et gymnasium for elever med sÌrlig højt fagligt niveau.

Siden er programmet blevet udvidet til nu at omfatte 500 elever med ASF (autisme-spekter-forstyrrelser) pĂĽ 22 kommuneskoler, og der er planer om at udvide programmet til det dobbelte i 2015.

Dürlig start – nyt koncept Som i alle gode eventyr var begyndelsen dog svÌr. Fra 1991 til 2001 var de i USA igennem en proces, der kan minde om den, der foregür i Danmark. Antallet af børn, der blev diagnosticeret med autisme-spektrum-forstyrrelser steg dramatisk, og det blev besluttet at flere skulle inkluderes i normalklasserne i stedet for pü specialskoler.

Antallet af ASF-elever, der gik i almindelige klasser tredobledes. Ordningen blev dog skÌldt ud for mest at vÌre inklusion af navn og ikke af gavn. – Vi har tabt en generation af børn pü gulvet, siger Brenda Smith Myles og henviser til, at arbejdsløshedsraten for elever med milde autisme-diagnoser er vÌsentlig højere end gennemsnittet.

Nøgleelementer i nest-programmet Ȋ HOHYHU L EºUQHKDYHNODVVHQ RJ elever fra 1.-5. klasse, hvoraf fire er diagnosticeret med autisme-spektrumforstyrrelser. Ȋ 7R O¨UHUH L KYHU NODVVH KYRU GHQ HQH er speciallÌrer. Derudover skal der vÌre en speciallÌrer, der kan give støtte til elever i specielle fag eller andre situationer, hvor det vurderes nødvendigt. Ȋ $OOH O¨UHUH VNDO KDYH VSHFLDONXUVHU L adfÌrdsterapi og programmets specielle undervisningsmetoder, før de starter. Dertil kommer løbende supervision, workshops og efteruddannelse. Ȋ 7¨W VDPDUEHMGH L WY¨UIDJOLJH WHDPV af de specialtrÌnede undervisere, talepÌdagoger, adfÌrdsterapeuter og socialrüdgivere. Der afholdes 90 minutters møde hver uge om individuelle elever, hvor det blandt andet sikres, at alle arbejder med de samme strategier. Skolelederen deltager ogsü i teammøderne. Ȋ (W FHQWUDOW VWºWWHWHDP DI VSHFLDOLVWHU hjÌlper skolerne med rüd og vejledning, nür det er nødvendigt og holder jÌvnlige møder med skolelederne. Ȋ , XQGHUYLVQLQJHQ HU GHU IRNXV S§ sprog, kommunikation, sociale fÌrdigheder, makkerpar mellem eleverne og selvregulering. Ȋ 7¨W NRQWDNW PHG IRU¨OGUH RJ IDVWH münedlige forÌldremøder. Ȋ *HQQHP GDJHQ IRNXVHUHV GHU S§ WU¨ning i elevernes sociale udvikling og adfÌrd kaldet ’Social Development Intervention’, SDI. I børnehaveklasserne er der hver dag 45 minutters fokuseret ’SDI-tid’, mens eleverne fra 1.-3. klasse har SDI-lektioner tre gange om ugen. Ȋ , VWHGHW IRU DW WU¨NNH HOHYHU GHU KDU brug for ekstra støtte ud af undervisningen, kommer støttepersonerne ind i klassen. Ȋ .ULWHULHW IRU HOHYHU WLO HQ QHVW NODVVH HU at de er diagnosticeret med en autismeforstyrrelse og gennem programmets støtte har mulighed for at tilegne sig faglighed i forhold til deres alder.

KK ČŠ KĂ˜BENHAVNS KOMMUNESKOLE ČŠ NR 10 ČŠ 21. NOVEMBER 2012

9

Nest-programmet: Ȋ 6ºUJ IRU DW HOHYHUQH KDU HW VNHPD med dagens gøremül. Ȋ %UXJ YLVXHOOH KM¨OSHPLGOHU Ȋ *LY HOHYHUQH IRUVNHOOLJH YDOJPXOLJ heder i løbet af dagen. Ȋ /DY UROOHVSLO IRU DW WU¨QH GHP L VRFL ale fÌrdigheder. Ȋ 7U¨Q GHP L VWUDWHJLHU WLO DW UHJXOHUH sig selv, nür de fx bliver stressede. Ȋ 6ºUJ IRU DW HOHYHUQH VWºWWHU KLQDQGHQ ved fx at arbejde i makkerpar med jÌvnaldrende. Ȋ ,QGUHW NODVVHY¨UHOVHW V§ HOHYHUQH NDQ trÌkke sig tilbage. Ȋ /¨J P¨UNH WLO Q§U HOHYHUQH JºU QRJHW godt, ros dem og byg videre pü det.

I 2002 satte New York City Department of Education en undersøgelse i gang, der skulle vise, hvilken type undervisning, der virker for elever med ASF. Det var ud fra resultaterne af denne undersøgelse, at forskergruppen bag dannede en model for undervisning af ASF-børn, der blev døbt nest-programmet.

Ideen var at skabe en rede, hvor man kunne opfostre eleverne med den struktur og støtte, som de har brug for til at udvikle sig büde socialt og fagligt.

I stedet for at inkludere ASF-eleverne i almindelige klasser, skabte forskerne et nyt koncept, hvor elever i almindelig udvikling blev inkluderet i klasser, der er indrettet specielt til ASF-børns udfordringer. Pü den müde für ASF-eleverne büde fordelene fra specialskolen og fordelene ved at have en tÌt og daglig omgang med jÌvnaldrende i almindelig udvikling. – Nest-programmet har reddet den uddannelsesmÌssige fremtid for mange elever med autisme-diagnoser, siger Shirley Cohen, der er professor i uddannelse pü Hunter College under City University of New York, som var med til at udvikle nest-programmet.

Nye undervisningsmetoder Mottoet pĂĽ nest-programmets officielle

10

KK ČŠ KĂ˜BENHAVNS KOMMUNESKOLE ČŠ NR 10 ČŠ 21. NOVEMBER 2012

pjece er et citat fra en ukendt forfatter: ’Hvis børn ikke kan lÌre pü den müde, som vi underviser dem pü, mü vi undervise dem pü den müde, som de lÌrer pü’.

I nest-programmet ligger der et helt undervisningskoncept, som er udviklet specielt til ASF-børn. Det er den sükaldte RDI-model (Relationship Development Intervention), der opmuntrer ASF-børn til at knytte sig følelsesmÌssigt til andre.

Modellen forsøger at hjÌlpe børnene med at definere dele af socialiseringen süsom at forstü ironi og vittigheder og have følelsesmÌssige referencer, som de kan bruge til at fortolke nye sociale situationer – udfordringer, som disse børn har svÌrt ved.

Pensum er det samme som for andre kommuneskoler, men undervisningsstrategierne og miljøet i klassevÌrelset er specialiseret til elever med autisme-spektrum-forstyrrelser.

Ud over et stĂŚrkt socialt fokus, gĂĽr un-

Gode rüd til indretning af klassevÌrelserne Mange elever med autisme-spektrumforstyrrelser er følsomme over for sanseindtryk, sü sørg for, at klassevÌrelset ikke virker for overvÌldende. Ȋ 9LV NXQ GH PDWHULDOHU GHU EUXJHV L den konkrete undervisning eller situation. Nür de ikke lÌngere skal bruges, sü lÌg dem ud af syne eller vend dem om med den blanke side udad. Ȋ '¨N K\OGHU PHG OHJHWºM HOOHU DQGHW der kan distrahere eleverne, nür det ikke skal bruges. Ȋ 5HVHUYU HW RPU§GH L NODVVHQ WLO HOHY arbejder, og hav kun det hÌngende, som er relevant i forhold til lÌringsmülene. Ȋ 0DUNHU UXP IRU LQGLYLGXHOW DUEHMGH RJ gruppearbejde. Ȋ /DY HW VWLOOH KMºUQH PHG HQ V¨NNHVWRO eller et telt og redskaber, som eleverne kan bruge til at køle af fx med høretelefoner, hvor de kan lytte til historier. Ȋ +ROG RUGHQ RJ KDY LNNH XQºGYHQGLJH møbler eller materialer.

Hvad er Autisme Spektrum Forstyrrelse?

Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) er en fællesbetegnelse for alle diagnoser inden for en gennemgribende udviklingsforstyrrelse.

Børn med ASF har almindeligvis ikke noget synligt handicap. Udviklingen er præget af kommunikations- og sprogforstyrrelser samt af stereotypier, ritualer og/eller særinteresser.

Mennesker med ASF kan samtidig have andre handicap, sygdomme eller udviklingsforstyrrelser. Det kan fx være OCD, Tourettes syndrom, ADHD eller søvnforstyrrelser. (Kilde: Landsforeningen Autisme).

et kursus om adfærdsterapi. Når de starter på skolen skal lærerne desuden have et kursus i ’Social Development Intervention’, som er den undervisningsmetode, de bruger på nest-skolerne. Derudover er der løbende efteruddannelser og workshops for lærerne.

Ud over lærerne består teamet bag nest-klasserne af talepædagoger, adfærdsterapeuter og socialrådgivere, som alle er trænet i ’Positive Behavioral Support’, der er en strategi, som først identificerer, hvad der udløser et problem for derefter at træne eleven i en mere hensigtsmæssig adfærd i lignende situationer.

Skolerne har stadigvæk et tæt samarbejde med Hunter College og forskerne i forhold til lærernes løbende videreuddannelse, så undervisningen hele tiden foregår ud fra den nyeste viden på området. ■

dervisningsmetoderne også ud på at få eleverne til at udforske de emner, som de interesserer sig for ved at stille spørgsmål og selv researche sig frem til svarene.

I løbet af dagen giver lærerne desuden konsekvent eleverne mulighed for selv at tage forskellige beslutninger. Det kan være mindre ting som fx om de vil tegne med tusser eller farvekridt, eller hvilken historie de vil høre.

– Det hjælper eleverne til at være engagerede i undervisningen og mindsker negativ adfærd, forklarer Eileen Reiter, der har praktisk erfaring med programmet som skoleleder på Kommuneskole 112.

Mindre klasser – flere lærere Klassestørrelsen og lærerresurserne er nok det, der mest tydeligt adskiller en nest-klasse fra en almindelig klasse. Udover et loft på 16 elever er der i nest-klasserne i alle timer en almindelig lærer og en speciallærer til rådighed for eleverne.

Afgørende er også en massiv specialuddannelse og forskellige fagligheder omkring eleverne. Mange af lærerne, der arbejder i programmet, er blevet uddannet på Hunter College, hvor programmet i sin tid blev udviklet.

Lærerne skal før de starter i klassen have gennemgået et kursus om autisme og

Det er en god idé at indrette en krog med høretelefoner, en sækkestol eller et telt, som elever kan trække sig tilbage til.

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 10 ȩ 21. NOVEMBER 2012

11

FRA GODT JOB TIL STRESS OG ARBEJDSLĂ˜SHED

HĂĽrdt job at vĂŚre arbejdsløs Gennem et ĂĽr som jobsøgende sendte Rachel Roed en masse DQVÂşJQLQJHU PHQ Ë‹N VM¨OGHQW VYDU IUD VNROHUQH Č&#x; GHW WRJ QRJHW tid at vĂŚnne sig til det. I a-kassen oplevede hun stor opbakning og en oprigtig interesse for hende, mens glĂŚden ved jobcenteret var mere behersket.

Rachel fortÌller om nogle huller, man som arbejdsløs kan falde i og nogle veje til at komme op igen personligt.

7HNVW RJ IRWR 3HWHU *DUGH

12

J

eg fattede ikke, at dansk som andetsprog ikke var et linjefag med den elevsammensÌtning, vi havde og har i folkeskolen, siger Rachel Roed med stadig stor undren, og hun gik efter sin lÌrereksamen i 2001 straks i gang med indvandrerlÌreruddannelsen pü Københavns Universitet for at udfylde det gabende hul.

Som opvokset i Ă˜stafrika kendte hun pĂĽ egen krop til sproglige udfordringer, men hvad hun som barn investerede, har hun nu glĂŚde af – et flydende dansk og engelsk og dertil nogle brokker af swahili og arabisk.

Efter kortere ansÌttelser pü et par skoler, havde hun fire gode og krÌvende ür som lÌrer i en omegnskommune med sine linjefag pü skemaet og desuden idrÌt i overbygningen, timer i lÌsecenteret og i indskolingen. – Jeg havde nogle udfordrende klasser i alle fire ür, og jeg var meget engageret – nok mere end godt er, fortÌller Rachel, hvis fornavn udtales pü engelsk.

Hun mÌrkede, hvordan nogle stresssymptomer efterhünden kom snigende i slutningen af det fjerde ür, hvor hun førte klasser op til eksamen. Det udviklede sig til, at hun ikke kunne tüle lys og lyde, havde det bedst under en dyne og oplevede et par gange at besvime hjemme hos sig selv.

–

KK ČŠ KĂ˜BENHAVNS KOMMUNESKOLE ČŠ NR 10 ČŠ 21. NOVEMBER 2012

– Jeg kunne mÌrke, at noget var helt galt. Jeg tÌnkte bare, at det her, det gür ikke, sü jeg sagde en smule spontant op til overraskelse for alle, ogsü mig selv. Jeg tror ikke, der var nogen, der var klar over, at det var stress, og det fandt jeg først selv ud af et par müneder senere.

Rachel var faktisk glad for skolen og for sine kolleger, ogsü for eleverne og egentlig ogsü for, hvordan hun selv fungerede i hele den sammenhÌng. – Men jeg var alt for engageret. Südan gør jeg ikke i dag. I dag er jeg lige sü engageret, men pü en anden müde. Jeg har mig selv meget mere med, fortÌller Rachel – men tilbage til dengang.

SjÌldent svar fra skolerne Efter at have sundet sig i 3-4 müneder var Rachel klar til at søge et nyt job, men de hang pludselig ikke mere pü trÌerne. – Jeg søgte alt, og jeg var til samtale 10-15 gange, hvor de sagde pü skolerne, at jeg var en af fire, der var indkaldt til samtale ud af fx 75 ansøgere. Det kan blive dig süvel som en af de andre tre, fik jeg at vide, men gang pü gang blev det altsü ikke mig, og det var selvfølgelig nedtur, fortÌller Rachel og fortsÌtter: – I a-kassen sagde de, at jeg ikke skulle tage det personligt, hvis jobbet ikke blev mit, for der er forsvundet 3.000 job, sü I er

mange, der kæmper om pladserne.

– Det hårdeste ved den periode var, når jeg skulle sætte mig op til at skrive en ansøgning igen og igen og virkelig gøre mig umage – og så end ikke få et svar.

Siger du, at du ikke fik svar fra de skoler, hvor du havde søgt job?

– Ja, det er det gængse. Jeg søgte to job om ugen, som jeg havde fået besked på, i mere end et år, men ud over de her to pligtansøgninger søgte jeg somme tider to-tre andre, der var opslået. Nogle gange var det job, jeg rigtig gerne ville have, og så lagde jeg ekstra meget energi i ansøgningen. Og så ups, nu har jeg fire ansøgninger af sted, vente, vente, vente, og så hørte jeg ofte ingenting, sjældnere at jobbet var besat til anden side, og held og lykke med din fortsatte søgning. Men nej, det er ikke det normale at få svar på en ansøgning.

Ingen svar, hvordan var det?

– De første gange tog jeg det personligt og blev såret. Jeg har tænkt meget over det, at nogle svarer, og andre gør det ikke.

På en skole har alle travlt, og hvad er det så, man prioriterer? Jeg er kommet frem til, at de bare har travlt, og det vigtige for dem er at finde den person, de har brug for, og så går de videre i teksten. Jeg har ikke lyst til at lægge mere energi i det.

– Det hårdeste ved den periode var, når jeg skulle sætte mig op til at skrive en ansøgning igen og igen og virkelig gøre mig umage – og så end ikke få et svar.

A-kassen var en god støtte Som arbejdssøgende havde Rachel jævnligt kontakt med a-kassen, et par gange bistod den med at formulere ansøgninger.

I det år hun var ledig, var hun til fem grundige samtaler i a-kassen.

– Jeg er meget glad for den tilgang, som a-kassen har haft til mig. Jeg oplevede en oprigtig interesse for mig og i virkelig at gå ned i detaljerne. Det kunne måske væKK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 10 ȩ 21. NOVEMBER 2012

13

re irriterende, og det var det nogle gange, men samtidig var det meget fremadrettet og positivt.

Vrede og bitterhed skal bearbejdes Tiden som ledig og arbejdssøgende har givet Rachel tid og grund til at tænke over, hvad hun vil med sit liv, og hvordan hun finder en vej videre.

– Som arbejdsløs kan man få en tendens til at mene, at verden er dum og uretfærdig, og jeg giver verden og mine medmennesker skylden for min utilfredsstillende situation. Jeg tror, det er bedre at stoppe op og sige – ’hov, jeg tænker de her tanker, hvad handler det om?’

– Det handler måske om, at jeg er frustreret, fordi jeg virkelig gerne vil have

at udvikle mig fagligt, plus – at jeg gerne vil bidrage med det, jeg kan.

Forstår du den bitterhed, der kan ligge, når man føler, at samfundet har opfordret én til at tage en uddannelse, og når man så kommer ud, er der ikke brug for én?

– Selvfølgelig kan jeg forstå den afmagt, lammelse og vrede, når man måske har brugt flere år på at fordybe sig i noget. Så glæder man sig til at prøve det af. Det minder mig om to foredragsholdere jeg hørte på seminariet, hvor den ene sagde: – ’Hvis I går på seminariet, skal I kun gøre det for jeres egen skyld, for så kan I ikke klandre nogen for noget som helst bagefter.’

– Den anden sagde: ’I er kommet på lærerseminariet, fordi I skal ud og undervise børn, og det er det, I skal.’

– Det er nok to sider af samme sag, men tilbage til samfundets skyld – bliver jeg lykkeligere af at sige, at det er andres skyld, at jeg er arbejdsløs?

– Ja, det er frustrerende, og man skal have et bagland, man kan snakke ud med.

Det negative sidder jo inde i én, men det skal bearbejdes, ellers ætser det én. Folk vil da ikke have mig, og hvilken skole vil ansætte mig, hvis jeg begynder at angribe dem og skælde dem ud. Kan det overhovedet hjælpe mig i min situation?, lyder det retoriske spørgsmål fra Rachel.

Baglandet og jobcenteret

– Ét er at blive bitter og aggressiv og sige, det er jeres skyld. Noget andet er...

14

mening i mit arbejdsliv, eller et fagligt fællesskab eller måske økonomisk stabilitet, siger Rachel og fortsætter: – Det er to forskellige måder at håndtere ens tanker på. Ét er at blive bitter og aggressiv og sige, det er jeres skyld.

– Noget andet er, at vende den om og spørge sig selv, hvad det her handler om, og bruge sproget til at beskrive og erkende, at jeg kan mærke, at når jeg tænker de her tanker, så er det fordi, jeg gerne vil have en fornuftig økonomi, fællesskab til

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 10 ȩ 21. NOVEMBER 2012

– Jeg har skullet tænke det her igennem mange gange, og min mand og mine veninder siger: ’du har fuldstændig ret, det er uretfærdigt, men...’.

– Jeg får lov til at hælde ud af min uretfærdighedsfølelse og samtidig fortælle mig selv, at nu skal jeg lade være med at være sådan over for folk, for hvad skal jeg have ud af det.

Hvor tit skal de sige det til dig?

– Jeg er jo bare et menneske, hvis jeg får lov at hælde ud sammen med mine nærmeste eller en bedstemor eller en terapeut, så er det også nemmere at vende tilbage til a-kassen, der spørger, hvordan det går, eller til jobcenteret, der siger: ’Nå, så du har endnu ikke fundet et arbejde, hvordan kan det være?’.

– Så svarer jeg jobcenteret, at jeg vil

”Som arbejdsløs kan man få en tendens til at mene, at verden er dum og uretfærdig, og jeg giver verden og mine medmennesker skylden for min utilfredsstillende situation.

Jeg tror, det er bedre at stoppe op og sige – hov, jeg tænker de her tanker, hvad handler det om?”

bare fortælle jer, at der er forsvundet 3.600 stillinger inden for de sidste to år.

– Og i jobcenteret siger de: ’Jamen du må gøre noget ved det!’

– Og jeg svarer: ’Det har du ret i, og jeg prøver også. Jeg er blevet bedt om at skrive to ansøgninger om ugen, og det gør jeg. Jeg kigger efter, hvad der er opslået, men kan du fortælle mig, hvad jeg skal gøre for at gøre dig tilfreds?

– Støn..., ja, jobcenteret gør jo nok det, de skal. Deres mål er sikkert, at de skal være kritiske, men jeg ville ønske, de ville se på, hvem de er kritiske overfor. Hvis de kan se en person, der er selvstændig og som laver sine ting, så lad være med at fare frem på den måde. Det gør jo bare personen, klienten, usikker, og så kan man yde mindre, end man gerne vil.

Det lyder som om, tonen i jobcenteret er en anden end i a-kassen?

– Jeg var som nævnt rigtig glad for akassen. I jobcenteret har jeg haft to sagsbehandlere i røret, der har spurgt, om de kunne gøre noget for mig – da blev jeg

helt paf, waaauuuu...!

– Efter en lang pause sagde sagsbehandleren: ’Du siger ikke noget...’, og jeg svarede: ’nej, jeg nyder bare, at du stillede spørgsmålet, virkelig.

– Igen er der to sider af sagen. Sagsbehandlerne er ansat i et system for at tale med mig, der er ledig. Hvis de har talt med mange, der er meget frustrerede, og som skyder løs på dem, så ender samtalen naturligvis i skyderi. Det kan man da kun blive syg af, siger Rachel, der med frygt tænker på den dag, der nærmer sig, hvor mange langtidsledige står for at miste dagpengene, hvis ikke regeringen finder på noget.

Og så har hun bidt mærke i fire vigtig holdepunkter for folk, der bliver arbejdsløse.

– Vi ved, at som arbejdsløs skal man have fire ting i orden for at klare det: En tæt relation fx til en partner, nogle interesser og noget meningsfuldt at foretage sig, tætte venskaber og helst være kendt i lokalområdet, så man kan have øjenkontakt og hilse på nogen, der betyder noget.

Det er den sociale side. ■

Rachel tænker med frygt på den dag, der nærmer sig, hvor mange langtidsledige står for at miste dagpengene, hvis ikke regeringen finder på noget.

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 10 ȩ 21. NOVEMBER 2012

15

FRA ARBEJDSLØSHED TIL LØNTILSKUDSJOB OG TIL BARSELSVIKAR

– Når jeg arbejder sammen med sådan en lærer, giver det mig energi, pingpong og inspiration, siger Rachel Roed om sin funktion som læreruddannet assistent hos den også læreruddannede engelsklærer.

Fra løntilskudsjob til lærerjob Rachel Roed brugte tiden uden job til at tænke over, hvorfor og KYRUGDQ KXQ YLO Y¨UH O¨UHU $ NDVVHQ SXIIHGH KHQGH WLO DW ˋQGH et løntilskudsjob, og det var hun lykkelig for. Det førte – som akassen stillede i udsigt – til et barselsvikarjob til fuld løn på samme skole. Om det er rimeligt med dagpengeløn i løntilskudsjob? Det kan hun ikke svare entydigt på.

7HNVW RJ IRWR 3HWHU *DUGH

16

D

et var a-kassen, der opfordrede Rachel Roed til at gå ind i et job med løntilskud. Hun fik det råd, at hun skulle finde ud af, hvilke skoler hun kunne være interesseret i, og så skulle hun ringe og høre, om det havde deres interesse.

– Jeg var grundig træt af at være ledig og syntes, det var en god idé. Jeg havde haft et helt år til at tænke over, om jeg vil være lærer, hvorfor jeg vil være lærer, hvordan jeg vil være lærer, og hvad der skal til for, at jeg ikke brænder ud.

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 10 ȩ 21. NOVEMBER 2012

– Da jeg gerne vil have en balance mellem arbejds- og familieliv, undersøgte jeg, hvad der er af skoler i nærheden af min bopæl. Jeg snakkede med venner, bekendte og med læreruddannede veninder, og de pegede på Vigerslev Allés Skole, fordi den arbejder med mediation og konfliktmægling, og det er jeg meget interesseret i.

Lykkelig for løntilskudsjob – Det med at starte i et job med løntil-

skud har været fantastisk. Tænk at være to voksne i en klasse. Det er så godt for eleverne – de bliver set, hørt, taget alvorligt og mødt med nærvær. Rent samfundsøkonomisk må pengene komme igen.

– Jeg vil virkelig anbefale job med løntilskud. Jeg havde hele 29 lektioner, og det er selvfølgelig mange, men det gjorde ikke noget, fordi det var meningsfuldt. Jeg havde kontakt med eleverne, og det jeg foretog mig, var noget, jeg kunne lide. Der var hverken noget med, at jeg gjorde det for pengenes skyld eller for at komme hjemmefra – nej, det var en følelse af at komme ind til essensen, det, det virkelig drejer sig om, det gav mening.

– Jeg tænkte, at måske skulle alle prøve det. Der er en masse læring at hente, selv om det var benhårdt. For mig var den virkelige udfordring tanken om, hvor længe jeg kunne blive i jobbet.

Dengang Rachel droppede lærerjobbet på grund af stress, tænkte hun, at hun aldrig ville være lærer igen. Hun følte sig som et mobilbatteri, der var helt fladt. Der var hverken kraft til ord eller kommunikation. Men som tiden gik, stillede hun sig selv det spørgsmål, hvordan hun alligevel kunne være lærer, så batteriet hele tiden var oppe omkring 80 og 90, men aldrig under 50, for det var ikke godt for hende.

– Jeg tænkte op ad døre og ned ad stolper. Jeg kan godt lide at være sammen med eleverne, jeg kan godt lide at se, hvordan de udvikler sig socialt og følge med i, hvordan det hierarkiske system i en klasse pludselig kan ændre sig, fordi Ludmilla måske ved mere om computere end Gustav. Det synes jeg er fedt, siger Rachel.

– Jeg glæder mig også over at se den faglige udvikling hos de små elever. De begynder bare at skrive. De staver ikke rigtigt, men de skriver, og så er vejen faktisk banet. Nydelsen ved at lægge stemme til højlydte lydanalyser og den efterfølgende navngivning af bogstavet – det er skønt at se børnene slippe sig selv løs og bare kaste sig ud i tingene.

Situationen er jo kikset Er oplevelsen af løntilskudsjobbet meget afhængig af den lærer, man bliver sat sammen med?

”Det at starte i et job med løntilskud har været fantastisk.”

– Min rolle var jo assistentens, men der er flere ting i det. For det første er det godt for ungerne, at der er to lærere. Sådan burde det altid være, fordi der kommer ro i klassen, og vi lærere bliver meget mere rare at være sammen med.

– Jeg har jo holdt møde med tillidsmanden om løntilskudsjob, men jeg vil tilføje, at det ville være godt, hvis de lærere, der gerne vil have en person i løntilskud, er indstillet på at bruge noget tid sammen med assistenten og tage hende med i planlægningen af undervisningen. Det tager lidt tid, men det er en god investering.

– Den faste lærer skal også være villig til at indgå i et samarbejde. Selv om man er lærer ansat som assistent, kan man godt sammen med læreren, der er ansat som lærer, have et samarbejde og dele nogle opgaver.

– Det kommer også an på faget, for i matematik er det læreren, der forklarer, hvad der skal ske, og så kommer jeg som assistent ind sammen med ham og går rundt og hjælper til. Det er som i dansk.

Læreren gør det, og jeg gør det, og så går vi rundt og hjælper hinanden – det er ikke svært.

– Det tager lidt tid, at lære hinanden at kende, før et godt samarbejde er etableret.

En dag sagde jeg, at lige nu kan jeg mærke, at jeg er radiatorlærer. Det opfylder ikke mine behov for en meningsfuld deltagelse.

Hvad sagde lærer-lærerne så til dig?

– Tja, vi snakkede jo om det. Jeg vil gerne lave mere, fordi det er meningsfuldt, og det har lærer-lærerne været glade for.

Samtidig ved de, at jeg ikke får særlig me-

”Jeg vil virkelig anbefale job med løntilskud.”

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 10 ȩ 21. NOVEMBER 2012

17

været glad for det. Alligevel har jeg søgt en del ledige stillinger i overbygningen, det vil jeg også gerne, men tænkt, at jeg nok ikke får dem, fordi jeg ikke har været i overbygningen i snart to år.

– Nu er jeg i indskolingen og søger også job dér. De gange, jeg har været til samtale, er jeg blevet spurgt, hvorfor jeg både søger job i indskoling og overbygning – hvad betyder det?, bliver jeg spurgt.

– Det betyder, at jeg kan begge dele, svarer jeg. Jeg skiver også læsecenter på, for dér har jeg også været. Skolerne har haft svært ved at placere mig i de på forhånd udformede kasser.

Bureaukratiet arbejdede langsomt

– Sådan er det med livet, nogle gange er det kikset.

get i løn, og derfor synes de ikke, at jeg skal lave lige så meget som dem.

– Vi har begge parter skullet forstå hinanden. Jeg tror, at vi begge har lært meget.

– Det har ind imellem kikset, men det fede ved den her kiksethed er, at jeg og dem, jeg har arbejdet sammen med, kan tale om, at hele situationen er lidt kikset og skæv. Vi snakker om det, og vi er enige om det, og så går vi videre i dagens tekst.

Sådan er det med livet, nogle gange er det kikset.

Stadig jobsøgende i løntilskudsjob Hvad nu med engelsk, hvor du muligvis er dygtigere end lærer-læreren?

– Sådan har det ikke været – det er afsindigt dygtige lærere. I engelsk, hvor jeg nogle gange har kunnet supplere, er det en fornøjelse at være med i hendes timer, for hun har humor, hun er parat, hun er differentieret, og når hun spørger, om jeg lige kan gøre noget, ved jeg præcis, hvad hun mener, og hvad hun vil have, og jeg går lige over og gør det, siger Rachel, der glæder sig over at være deltager i den slags velsmurte samarbejdsrelationer.

– Når jeg arbejder sammen med sådan en lærer, giver det mig energi, ping-pong og inspiration.

– Jeg har været sammen med den lærer i flere indskolingsklasser i et helt år og

18

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 10 ȩ 21. NOVEMBER 2012

Hvordan bliver man løntilskudsmedarbejder?

– A-kassen sagde til mig, find en skole.

Konsulenten syntes, at mine kvalifikationer og min ansøgning pegede i den retning. Så jeg ringede til Vigerslev Allés Skole og spurgte, om de ville have en lærer som mig i job med løntilskud, og skolen vendte tilbage et par dage senere og sagde, at det ville de gerne.

– Skolen kontaktede så jobcenteret, og det var ok, men det tog jobcenteret mere end tre måneder at få alle papirerne i or-

”Som begrundelse for at jeg skulle finde et løntilskudsjob havde a-kassen sagt til mig, at der er større chance for at få et job via et løntilskudsjob, og det råd fulgte jeg.

Det er jeg glad for i dag.”

den. De gør det nok så godt, de kan, men det tog fra slutningen af juni til starten af oktober, før jeg kunne starte.

– Undervejs klagede jeg min nød til jobcenteret og sagde, at jeg skal ind i en 1. klasse, hvor der er kaos. Hvorfor kan jeg ikke bare starte, og så kan I sideløbende ordne papirerne. Men vores sekretær på skolen forklarede mig, at det handler om sådan noget som sikkerhed og forsikring, og det kunne jeg jo sådan set godt forstå.

– Men jeg ringede alligevel flere gange til jobcenteret og spurgte, hvordan det gik, og hvis ikke jeg havde gjort det, så havde det nok taget endnu længere tid.

Tid til at tænke over livet og jobbet – Jeg har gjort mig mange tanker om, hvordan jeg ønsker at fungere i forhold til elever, kolleger, ledelse, forældre og elever. Det har været refleksioner over, hvad jeg gjorde dengang, jeg overforbrugte mig, og hvad jeg vil nu. Jeg er gået igennem en dekonstruktion og er blevet til en rekonstruktion, beskriver Rachel.

Er det sådan en tur, mange nyuddannede er igennem – praksischok med mere?

– Ja, det er det nok. Jeg havde ikke en mentorordning, da jeg startede. Jeg har været på tre skoler og har været glad for det, men jeg har været otte år om at finde ud af, hvad det er for en lærer, jeg vil være, hvor mine grænser er helt basalt, hvorfor jeg vil være lærer, og hvordan jeg vil være det.

Syndes du, det er rimeligt at arbejde i et job med løntilskud i fuld tid for højeste dagpengesats?

– Du får ikke et entydigt svar af mig.

Hvis man ser det udefra, så er det selvfølgelig urimeligt, men jeg tror, at når man er ledig og ønsker et job, og hele verden fortæller, at løntilskudsjob er en vej, der kan føre til et job, jamen så vil jeg da hellere bruge mig selv end være hjemme.

– Jeg kan godt lide at være hjemme. Jeg har masser af ting, jeg laver, men hvis jeg seriøst vil mit fag, så er jobbet en udviklingsmulighed. Jobbet er ikke min identitet, min identitet er mig. Men jeg synes, jeg har lært meget i løntilskudsjobbet både menneskeligt, fagligt og samarbejdsmæssigt.

Nu barselsvikar med lærerløn Nu føler Rachel, at en appelsin er dalet ned i hendes turban. Tre job har været opslået på Vigeerslev Allés Skole, mens hun har været der. Det første blev besat i forbindelse med forflyttelsesrunden. Derefter kom der et skema i overbygningen, som hun ikke fik og efter det et barselsvikariat i indskolingen i en klasse, hvor hun har været lærerassistent.

Rachel fik besked på, at hun kunne søge det på linje med alle andre. Fire ansøgere kom til samtale.

– Sandelig, jeg fik det med besked om, at jeg var den bedst kvalificerede, jubler Rachel.

– Som begrundelse for at jeg skulle finde et løntilskudsjob havde a-kassen sagt til mig, at der er større chance for at få et job via et løntilskudsjob, og det råd fulgte jeg. Det er jeg glad for i dag.

Rachel har prøvet hele turen fra fast lærerjob til syg af stress, arbejdsløshed, løntilskudsjob og nu barselsvikar med lærerløn. Turen i beskæftigelsesrutchebanen er nok ikke slut, men lige nu går det den rigtige vej. ■

– Jeg synes, jeg har lært meget i løntilskudsjobbet både menneskeligt, fagligt og samarbejdsmæssigt.

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 10 ȩ 21. NOVEMBER 2012

19

UNDERSØGELSE

Bekymrende arbejdsvilkår i børnehaveklasserne $I 3¨GDJRJLVN 8GYDOJ L Københavns Lærerforening

K

øbenhavns Lærerforening har i foråret 2012 undersøgt børnehaveklasseledernes arbejdsbetingelser og vilkår for arbejdet i børnehaveklassen.

Ikke uventet var det helt entydige resultat, at 90 procent af børnehaveklasselederne oplever en stigende arbejdsbelastning.

Fra en børnehaveklasseleder bliver det uddybet med følgende kommentar:

”Vi har fået mere at lave på grund af kravene om tests, pædagogiske notater, elevplaner osv., specielt den nye pædagogiske test er en tidsrøver i starten af skoleåret, hvilket er yderst uheldigt, fordi tiden går fra børnene.” ”I kommende skoleår har skolen valgt at fjerne børnehaveklasseleder 2 fra vores klasser – i stedet indsættes en medhjælper og en pædagog i jobtræning.

Der er ikke fuld dækning på timerne længere. En enorm forringelse, da børnehaveklassebørnene i høj grad har brug for to kompetente faste voksne.”

20

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 10 ȩ 21. NOVEMBER 2012

Arbejdsbetingelserne undersøges Flere henvendelser til foreningen har beskrevet problemer med at skabe balance mellem ressourcerne i børnehaveklassen og de opgaver, der skal løses.

På baggrund af disse henvendelser, og i samarbejde med Børnehaveklasseforeningen i København, blev det besluttet at udarbejde en spørgeskemaundersøgelse med det formål at beskrive børnehaveklasseledernes oplevelse af arbejdsbetingelserne i børnehaveklassen.

Spørgeskemaet blev målrettet børnehaveklasseleder 1 i børnehaveklasserne, og ud af 84 mulige besvarelser har vi fået 51 tilbagemeldinger – altså en svarprocent på 60.

Børnehaveklasselederne er helt tydeligt en meget engageret personalegruppe, så ud over selve besvarelsen har de gjort flittigt brug af kommentarfelterne i undersøgelsen.

Nedgang i ressourcer I 67 procent af klasserne var der 1-5 elever med diagnose eller under udredning. I

mange af klasserne var antallet 1-2 elever, men i hver femte klasse drejede det sig om 3-4 elever.

Når der blev spurgt til, om klassen på baggrund af diagnoser fik tildelt flere ressourcer, svarede 3 ud af 4 af de adspurgte, at diagnoserne ikke udløste ekstra ressourcer.

I flere af klasserne var der på planlægningstidspunktet mere end 28 elever i børnehaveklassen, og det var der stadig i mange af klasserne i slutningen af skoleåret.

En af grundene til den oplevede belastning i arbejdet er nedgangen i antallet af børnehaveklasseleder 2-ressourcer. 71 procent beskriver en nedgang i ressourcen, hvor flere i kommentarfeltet nævner, at der for to år siden var børnehaveklasseleder 2-ressource i hele undervisningstiden.

Det skal i den sammenhæng bemærkes, at elevtallet i børnehaveklasserne i kommunen er steget de seneste år, og at elevtallet i København er væsentligt højere end gennemsnittet for de øvrige store byer i Danmark – der var således 5. september 2011 et gennemsnit tæt på 24 elever i en københavnsk børnehaveklasse.

Kommentar fra børnehaveklasseleder:

lepædagog med flere.

I forbindelse med elever, der burde gå om, nævner en børnehaveklasseleder at: ”– jeg ville have beholdt tre elever, men vi har ingen pladser, så jeg har fået pålagt, at de skal starte i 1. klasse”.

Københavns Lærerforening har, dels før undersøgelsen blev tilrettelagt og dels efter resultaterne er kommet ind, haft kontakt til Børnehaveklasseforeningen i København, og det billede undersøgelsen tegner, er desværre meget genkendeligt.

Nødvendige ændringer Københavns Lærerforening arbejder på at skabe politisk opmærksomhed om børnehaveklasseledernes arbejdsbetingelser.

Foreningen vil i forbindelse med det kommunale budget for 2014 arbejde for, at der i københavnske børnehaveklasser som hovedregel ansættes to børnehaveklasseledere.

Desuden forlanger vi, at der sættes en stopper for de mange dispensationer for mere end 28 elever i klasserne. ■

”Vi har været to uddannede pædagoger (med dansk som andetsprogsuddannelse) om klassen, altid på grund af lokalområdet med mange tosprogede elever, der krævede meget støtte. I år har jeg haft én uuddannet assistent 10 timer”.

Undersøgelsen tegner desværre genkendeligt billede Der er store forskelle på ressourcetildelingen på de forskellige skoler, og børnehaveklasseledere påpeger, at det blandt andet skyldes økonomi. Der er således i 21 procent af klasserne ingen børnehaveklasseleder 2-ressourcer overhovedet, mens der i 31 procent af klasserne er mere end 15 lektioner.

I knap halvdelen af klasserne bliver elever indstillet til at gå om, og der bliver i løbet af skoleåret typisk afholdt flere møder med psykolog, sundhedsplejerske, taKK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 10 ȩ 21. NOVEMBER 2012

21

Som medlem af børnehaveklasseforeningens bestyrelse hører Marianne Giannini stadigt flere nødråb fra sine kolleger.

Børnehaveklasserne under voldsomt pres Arbejdet med at gøre børnehaveklassens elever VNROHSDUDWH WLO NODVVH PRGDUEHMGHV DI ˌHUH tidskrævende opgaver, stigende elevtal og overbelægning, mens antallet af uddannede børnehaveklasseledere falder.

7HNVW RJ IRWR 3HWHU *DUGH

22

F

lere tidskrævende opgaver som test og elevplaner, flere børn i klassen, jævnlig overbelægning og dårligere personalenormering har forringet børnehaveklasseledernes muligheder for at gøre de små elever skoleparate.

Nu mærker børnehaveklasserne også inklusionsbølgen, der indebærer, at der ofte er flere børn i klassen med særlige behov, som de voksne skal tilgodese fagligt og som skal have hjælp til at lære at indgå i sociale realtioner, der er deres store udfordring.

Vi har spurgt Marianne Giannini, børnehaveklasseleder på Langelinieskolen og medlem af Børnehaveklasseforeningens bestyrelse, hvordan hun oplever situationen i byens børnehaveklasser generelt.

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 10 ȩ 21. NOVEMBER 2012

– Der er sket betydelige forringelser gennem de senere år – forringelser der både rammer de ansatte, men i høj grad også går ud over børnene, fordi vi ikke kan tilgodese dem alle tilstrækkeligt.

Hvad hører I i foreningen fra børnehaveklasselederne ude på skolerne?

– De fortæller, at det til tider er vildt hårdt. Det er gode dygtige folk, der har store ambitioner for deres arbejde, og som har erfaring med at nå de mål, de sætter sig for at gøre børnene klar til at starte i 1. klasse.

– De ved, hvad de skal gøre for, at børnene har det godt, udvikler sig og bliver skoleparate. Men hvis de står derude alene, hvad flere og flere gør, er der alt for meget i dagens løb, de skal gå på kompromis med.

– De har det svært, for de vil rigtig gerne, men magter det ikke. Vi hører om kolleger, der er ved at bryde sammen, fordi kravene er høje. De ønsker at indfri dem, men de har ikke mulighed for at løse opgaven alene.

I nogle børnehaveklasser er leder 2 sparet væk, i nogle er der i stedet ansat en uuddannet assistent halvdelen af timerne, og i andre står børnehaveklasselederen alene med opgaverne.

Hvad betyder faglig sparring for jeres medlemmer?

– Den har stor betydning. Det er naturligvis dejligt at få en assistent, for det giver flere hænder, og mange uuddannede er rigtig dygtige og med mange års erfaring. Men det er et kæmpe løft at få en uddannet assistent, fordi vi deler en faglighed, der er brug for, når udfordringerne i hverdagen ændres.

– Med inklusionen modtager vi også børn, der stiller højere faglige krav end sædvanligt, blandt mange andre de såkaldte sprogbørn, der har brug for særlig sproglig stimulering.

Har selv oplevet udviklingen – I de 16 år jeg har været børnehaveklasseleder, har jeg kunnet følge udviklingen.

Da jeg startede, havde vi fire lektioner om dagen plus nogle samordnings- og institutionstimer, og vi var altid to børnehaveklasseledere i en klasse med 24 børn. I

dag har de fleste i Københavns Kommune fem lektioner om dagen og arbejder med individuelle elevplaner. Kun i halvdelen af tiden er der to voksne til 28 børn plus nogle steder et par ekstra børn i overbelægning.

– Samtidig skal vi i dag rumme børn med flere forskelligheder, de tidligere specialbørn. Det synes jeg bestemt er en god idé, men det er helt nødvendigt, at der følger ressourcer med, når vi skal klare børn med store udfordringer. Det er her, kommunen skal være med til at løfte opgaven.

Marianne Giannini fortæller, at hun selv er så heldig, at hun siden efterårsferien har været sammen med en børnehaveklasseleder 2 i alle timerne.

– Selv om vi er to børnehaveklasseledere, kan vi faktisk ikke nå at forholde os til alt det, vi burde, og ofte må vi skøjte hen over nogle konflikter i børnegruppen – man tager ikke riften på fingeren, men den brækkede arm, og det gælder naturligvis i endnu højere grad, når man er alene, siger Marianne, der dagligt føler, at

der ikke er tid til at følge konflikter til ende, men må koncentrere sig om at slukke ildebrande.

Bordformænd og gode arbejdsvaner Marianne Giannini og hendes makker i år, Lucille Blossom, der skal starte børnehaveklasse til næste år, arbejder bevidst med klasseledelse, for at lære børnene, hvordan de kan hjælpe hinanden i stedet for, at de hele tiden kalder på de voksne.

– Jeg har i gennemsnit kun to minutter alene med et barn pr. lektion. Så hvis børnene skal lære noget, må jeg sørge for, at de bliver aktiveret og får gode arbejdsvaner, og det kræver nogle metoder.

– Jeg har valgt at bruge klasserumsledelse, cooperative learning og at arbejde med læringsstile samt erfaringer fra mange års arbejde i børnehaveklassen. Det medvirker til, at de fleste lærer at bakke hinanden op og fortælle, hvad de skal lave.

Da børnene i Mariannes klasse skal i gang med en ny aktivitet, kalder hun bordformændene og -kvinderne op til sit bord og forklarer, hvad deres gruppe skal

En børnehaveklasseleder har i gennemsnit to minutter med et barn pr. lektion, så det gælder om, at de bliver aktiveret og får gode arbejdsvaner.

Mælketænder fra en matematisk synsvinkel.

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 10 ȩ 21. NOVEMBER 2012

23

Der skal være faglighed, tid og plads til alle – også de næsten selvkørende.

lave. Formændene går derefter ned til deres gruppe og instruerer – det virker meget overbevisende.

– Vi har den ordning, at er man i tvivl, skal man først spørge sidemanden, og hvis det ikke hjælper, går man til den, der sidder overfor, og først derefter spørger man en voksen. Så undgår jeg den dér, at alle sidder og kalder Marianne, Marianne, Marianne, Marianne – de fleste elever bliver på den måde nærmest selvkørende.

Er det så ikke netop udtryk for en højere pædagogik, der er at foretrække frem for flere voksne i klassen?

– Man skal bestemt bruge den gode pædagogik, for det er der god mening i. Vi ved jo, at børn lærer mere i aktion med hinanden end af læreren alene, så det er vigtigt, hvad læreren sætter eleverne i gang med, og det er vigtigt, at eleverne er aktive. Den gode pædagogik ophæver desværre ikke behovet for en børnehaveklasseleder mere.

Svært ved at indgå i relationer

Når man vælger at inkludere, skal der være efteruddannelse og ressourcer, så det kan fungere.

24

Hvilken betydning har det for arbejdet, at der er 4-5-6 børn mere end de 24, I havde for nogle år siden?

– Det har jo præcis den betydning, at vi har endnu mindre tid til både de velkørende og børnene med særlige udfordringer. Børnene skal jo også mødes individuelt, så de hver især udvikler sig bedst muligt. Dem med gode forudsætninger skal også opleve, at de får noget ud af at gå i skole, for ellers bliver de trætte af det og keder sig.

Hvem er man tilbøjelig til at overse, hvis der er for mange børn i klassen?

– Det kommer nemt til at gå ud over de selvkørende og måske dem, der er meget stille. De mere højtråbende og problematiske er man tvunget til at tage sig af.

Hvad med specialbørnene, der kommer ind i de almindelige klasser?

– Jeg forsøger ikke at bruge uforholdsmæssig meget tid på dem, men at tilgodese dem på samme måde som

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 10 ȩ 21. NOVEMBER 2012

de øvrige elever. Det tilstræber jeg virkelig, men det kan ikke helt lade sig gøre i praksis.

– Men når man har valgt at inkludere børn med særlige udfordringer i de almindelige klasser uden at sende ekstra ressourcer med, så må det jo være, fordi det skal kunne lade sig gøre. Så jeg bestræber mig på, at alle får nogenlunde lige meget opmærksomhed.

Hvordan oplever du, at det er specialbørn – hvor er det, de afviger?

– Det, der generelt karakteriserer de børn med særlige udfordringer, jeg har mødt, er, at de har svært ved at indgå i sociale relationer. Når man kører klasserumsledelse er det ofte her, de bliver hægtet af, fordi de har svært ved at indgå som en del af børnegruppen. Det er til gengæld også her, alle børnene efterhånden bliver en vigtig del af klassen. Alle bliver opmærksomme på hinandens svagheder og styrker, og der bliver skabt en samhørighed og et fællesskab.

– Problemerne kan jo også ligge i udadreagerende adfærd. Nogle er støjende og slår måske de andre. Det skal vi ikke acceptere, men somme tider sker det alligevel.

– Når man vælger at indkludere, må man sørge for at have både lærerne og forældrene med på ideen, for ellers kan det ikke lade sig gøre. Og kommunen må sende de nødvendige ressourcer med. Der skal også efteruddannelse til, så alle er klædt på til opgaven. Som sagt fejler ideen ikke noget, men der mangler en del for, at den kan gennemføres over hele feltet.

Undersøgelsen fra KLF viser, at der er nogle børn, der indstilles til at gå børnehaveklassen om, hvor almindeligt er det?

– Jeg synes, at børnene generelt starter meget tidligt i skole, og når det er sådan, må vi jo afpasse ambitionerne efter dér, hvor de er. Det er ikke altid lykken for at barn at gå klassen om, men vi har de elever, vi har, og med inklusionen er feltet meget spredt.

– Det er superspændende at arbejde med, og det er en styrke, når vi er to, for så kan vi løse opgaven bedre, siger børnehaveklasseleder Marianne Giannini midt i en travl formiddag. ■

NIELSVILHELM SØE

JUL som i gamle dage – digital post gælder ikke

Stor julequiz fra 1. til 24. december på KLF’s hjemmeside: klfnet.dk KLF’s hjemmeside (klfnet.dk) blænder op for vanvittig spændende julequiz og en ny julevideo hver dag.

Alle medlemmer af Københavns Lærerforening kan deltage.

Test dine faglige kompetencer, og vind stor præmie til lærerværelset / din KLF-afdeling.

Julequiz’en løber fra 1. til og med 24. december.

For at vinde i quiz’en skal alle besvarelser være rigtige.

Du finder svarskema på hjemmesiden.

Besvarelser indsendes lige som julemandens post i korrekt frankeret brev til KK, Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C. Hvert KLF-medlem kan indsende én besvarelse, der skal være forsynet med navn, arbejdssted og personlig underskrift.

Vi skal modtage din besvarelse på Frydendalsvej 20 senest 3. januar 2013 kl. 18.

1. præmie er 5.000 kroner

til din KLF-afdeling som tilskud til fx en fest for hele lærerværelset/KLFafdelingen. Førstepræmien tilfalder den først udtrukne indsender, der er tilknyttet en KLF’afdeling med alle svar rigtige.

Det er altså ikke den enkelte indsender, men hele KLF-afdelingen, der modtager præmien. Jo flere der følger quiz’en og sender en rigtig løsning ind, jo flere chancer har I for at vinde.

2. præmie er en nytårskurv

til en værdi af 1.000 kroner, der tilfalder den først udtrukne enkeltperson, der ikke er tilknyttet en KLFafdeling.

3. og 4. præmie er tre flasker vin der tilfalder de efterfølgende to korrekte besvarelser, der udtrækkes.

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 10 ȩ 21. NOVEMBER 2012

25

BR- KOMMENTAR

denne periode har kunnet skaffes flertal for dette.

Det skal virke i virkeligheden

Fra Rådhuset og ud i virkeligheden O

m godt et år er der kommunalvalg.

Traditionen tro vil det formentlig betyde et helt nyt Børne- og Ungdomsudvalg. Jeg synes derfor, det er på sin plads at lave en status over det nuværende udvalgs resultater for den københavnske folkeskole.

Politiske pakker

Af Rikke Lauritzen, Enhedslisten, medlem af Børne- og ungdomsudvalget.

Paradoksalt startede udvalget ud med at sige, at nu skulle der ro på børne- og ungdomsområdet. Man ville give skoler og institutioner fred til at gøre det, de er bedst til: At sørge for at ruste de københavnske unger pædagogisk og fagligt. Det med ro på holdt ikke så længe.

Ud over at de første to år blev brugt til massive og ærgerlige besparelser på et område, der absolut ikke har meget overskud at give af, er der blevet lanceret en integrationspakke, en specialpakke og en faglighedspakke. Det gi’r lige præcis én pakke pr. år. Og dertil kommer tiltagene på institutionsområdet: Klubreform, kvalitetsreformen og sociale normeringer.

Den røde tråd Men modsat tidligere tider har der faktisk været en råd tråd i pakkerne. Nemlig at alle børn skal løftes samt en erkendelse af, at ikke alle børn har det samme udgangspunkt, de samme forudsætninger, når de starter i skole. Og at der derfor er behov for, at vi i videst muligt omfang kompenserer for denne forskel, denne ulighed.

Denne tilgang til børnene har længe været en mærkesag for Enhedslisten. Og det har derfor været glædeligt, at der i

26

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 10 ȩ 21. NOVEMBER 2012

Men en ting er politisk at vedtage nye tiltag. En helt anden ting er at implementere dem. Dvs. rent konkret at få dem fra forhandlingsbordet på Rådhuset og ud og virke i virkeligheden.

Typisk for rådhuset er politikerne ofte videre med noget nyt, så snart en politik er blevet vedtaget. Og fokuset på om politikken rent faktisk implementeres efter hensigten dermed forsvundet. Den kritik har jeg tit mødt rundt omkring på skoler og institutioner. Forsvinder det politiske fokus, er det svært at finde motivationen til at efterleve initiativerne.

Jeg håber derfor, at vi det sidste år frem til kommunalvalget, kan bruge vores politiske energi til rent faktisk at sikre sig, at redskaber og værktøjer er til stede, så lærere, pædagoger og ledere får ro og rent faktisk mulighed for at få politikkerne til at virke i virkeligheden.

Jeres input er afgørende Jeg vil derfor også opfordre jer til at melde tilbage til os, hvis I synes, der er ting, der ikke giver mening, eller hvis rammerne for politikken ikke er til stede.

Er muligheden for inklusion ikke til stede, fordi ressourcerne er for få, fordi de fysiske rammer ikke er til at dele en klasse op, eller fordi der simpelthen ikke er ordentlig tilgængelighed på skolen til at en kørestol kan komme til. Eller hvis hele ideen om inklusion simpelthen er for svær at forklare for forældrene, så kontakt os.

Virker de sprogtest, vi har sat i værk i forbindelse med integrationspakken ikke, eller giver fordelingen af sprogpladser ikke mening, så kontakt os. Og har I i det hele taget ønsker til, hvordan vi kan forbedre jeres og børnenes hverdag, så kontakt os.

For mig har de tiltag vi politisk har vedtaget i denne periode stor betydning. Og jeg er derfor også voldsomt interesseret i, at de kommer til at virke efter hensigten.

Jeres input er vigtige og uundværlige, så jeg håber, I vil give jeres besyv med. ■

DEBAT

MORGENLUFT

A

08 blev vedtaget som et ret ubemærket tillæg til en overenskomst, der gav forholdsvis pæn lønfremgang. Da indholdet i A08 blev kendt, var en del lærere bekymrede, mens KL’s forhandlere jublede.

Nu har lærerne og skolerne levet med aftalen nogle år og har vel blandede følelser for aftalen. Nogle lærere har endda nævnt muligheden af opsigelse og genforhandling af aftalen.

I dag har KL deres egen dagsorden. A08 åbnede op for langt større fleksibilitet, og nu vil de hurtigt videre ad det spor og fjerne de bindinger, de synes begrænser deres frie brug af lærernes arbejdskraft.

Lærerne skal undervise flere timer og være mere til stede. De skal også bidrage med både tid og penge til deres egen nødvendige efteruddannelse og selv aftale deres arbejdstilrettelæggelse med deres leder.

Den nuværende binding, hvor undervisning udløser forberedelse, skal naturligvis fjernes og erstattes af fleksibilitet.

Medindflydelse via SU/MED tager tid og forsinker ledelsen i effektivt at lede og fordele arbejdet, og beskyttelse af blandt andet TR har taget overhånd, så det er for svært for lederen at skille sig af med dem.

Som betaling for disse og mange flere tiltag for øget fleksibilitet tilbyder KL en beskeden lønfremgang og ønsker at sikre, at lærernes lønudvikling altid holder sig under det private arbejdsmarkeds.

At KL fornemmer at have opbakning til deres synspunkter i regeringen gør ikke lærernes situation nemmere.

Alene at true med indædte forhandlinger er næppe en farbar vej til fjernelse af denne mark med tidsler. Samarbejdspolitikken må ophøre.

Med hoved og hale mellem benene vejrer man ikke morgenluft.

Venlig hilsen Frank Kirdorf, TR på Skolen i Charlottegården

Af Margit Schaleck

For 50 år siden Kontorindvielse Den 30. november blev en mærkedag i KK’s historie (Københavns Kommunelærerforening). På denne dag blev KK’s nye og første egentlige kontorlokaler i Puggårdsgade 13, 4. sal taget officielt i brug ved en vellykket reception. Med dette kontor har man fået afhjulpet et mangeårigt savn for foreningens medlemmer.

Før har foreningens arkiver været spredt over forskellige privatlejligheder i København. De er nu samlet på ét sted, og kontorets leder har fået fast træffetid, ligesom foreningens formand ved kontorets indretning hurtigere og nemmere er i stand til at udføre sit meget krævende arbejde.

KK, nr. 39, december 1962

For 25 år siden Bedre skoler En redegørelse, omfattende en samlet plan til fastlæggelse af skolestrukturen i København, er udarbejdet af repræsentanter for det københavnske fælleslærerråd og Direktoratet for Københavns kommunale Skolevæsen.

Helhedsplanen indebærer i første omgang, at 5 skoler nedlægges. I løbet af en 7-årig periode er det hensigten, at to nye skoler skal erstatte tre af de mest utidssvarende skolebygninger.

Endvidere er det i planen forudsat, at der gennemføres forslag om udbygning, modernisering og renovering af en række andre skoler.

KK, nr. 33, november 1987

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 10 ȩ 21. NOVEMBER 2012

27

KLF Nye telefontider i KLF´s sekretariat Som et forsøg ændrer foreningens sekretariat lidt i telefonåbningstiderne. Det betyder længere telefontid hver onsdag, men lidt kortere daglig åbningstid.

Frydendalsvej 24.

KK OG KLFNET.DK I DECEMBER

Telefontiderne er: Mandag kl. 10.30-15 Tirsdag kl. 10.30-15 Onsdag kl. 10.30-16 Torsdag kl. 10.30-15 Fredag kl. 10.30-14 Hvis der er hastende behov for kontakt til sekretariatet uden for telefonåbningstiderne, kan der sendes en mail til klf@klfnet.dk

EN GYLDEN PEGEPIND Prisen er på 25.000 kr.

I KK 9 gik der beklageligvis kludder i om-

28

talen af det beløb, der følger KLF’s hæderspris Den Gyldne Pegepind – det er på 25.000 kr. før skat til modtageren eller til deling mellem flere modtagere. pg

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 10 ȩ 21. NOVEMBER 2012

Julequiz og nyheder på hjemmesiden Næste KK udkommer 23. januar med deadline fredag 11. januar. Indtil da opdateres KLF’s hjemmeside løbende med nyheder, kommentarer, Synspunkt, videoindslag og ikke mindst julequiz’en med en daglig julevideo og faglige udfordringer.

Birgitte Birkvad er repræsentant i Bruxelles for alle danske lærerorganisationer.

PENSIONISTAFDELINGEN Afdelingsmøde

Synger onsdag 5. december kl. 10-12.

Første sangdag i 2013 er 9. januar. Har du lyst til at synge med, kontakt da Kjeld Dahl på tlf. 23 26 17 69.

IT-café for pensionister It-café tirsdag 27. november kl. 14-16.30 på Utterslev Skoles pædagogiske center, Skoleholdervej 26, 2400 NV. Marcus Marcussen, pbv.

Pensionerede børnehaveklasseledere Vores næste tur er onsdag 9. januar 2013.

Mødested og destination er endnu ikke aftalt, men husk at reservere datoen i jeres kalender. Vi aftaler, hvor turen gå hen, når vi mødes ved KLF’s julefrokost mandag 3. december. Alle, som allerede er på vores mail-liste, vil få nærmere besked om turen i slutningen af uge 49.

Send gerne en mail til mig, hvis du også ønsker at komme på maillisten. Alle er meget velkomne.

Isobel Hansen, isobelhansen@gmail.com

PERSONALIA 40 års jubilæum 4. december 2012 Ole Wenkens, Ungdommens Uddannelsesvejledning.

K K ’s m a i l : k k @ k k- k l f . d k DEADLINE T I L K K 1 , D E R U D KO M M E R 23. JANUAR, ER FREDAG 11. JANUAR

KLF’s tillidsfolk, bestyrelse og sekretariat i EU’s parlament og kommision

N

iende december modtager EU Nobels Fredspris, fordi organisationen har opfyldt sit højeste mål: at bevare freden i Europa. Grundlaget blev lagt i begyndelsen af 1950erne med Kul- og Stålunionen, og organisationen har siden udviklet sig til det EU, vi kender i dag med 27 medlemslande.

Der er derfor al mulig grund til at undervise folkeskolens elever om EU, og skulle der være midler til en studierejse for de store elever, er der netop åbnet et interaktivt undervisnings- og udstillingsområde, Parlamentarium, hvor de besøgende kan sætte sig ind i baggrunden for EU og organisationens udvikling og funktion gennem 50 år.

Dansk lærerrepræsentant Birgitte Birkvad har en fortid som lærer i Høje Gladsaxe og i DLF’s internationale kontor, men har nu i en årrække repræsenteret alle danske lærerorganisationer i Bruxelles.

Undervisning er ganske vist et nationalt anliggende, men gennem ’den åbne koordinations metode’ koordinerer landene alligevel en del af deres uddannelsespolitik og gennemfører nogle fælles standarder, målinger, benchmarking og mål.

Også OECD spiller med med kvalitetsmålinger som Talis og Pisa.

– Vi kommer aldrig af med de internationale kvalitetsparametre, sagde Birgitte Birkvad og understregede, at Danmark ikke klarer sig dårligt i Pisa, men som et særligt karakteristika har vi relativt mange elever i den tunge ende, kun få i eliten og dermed en stor midtergruppe. pg Mere på KLF’s hjemmeside: klfnet.dk

PETER GARDE

Seniorkoret

PETER GARDE

tirsdag 11. december kl. 11 i foreningens hus Frydendalsvej 24.

Julehygge med gløgg og småkager. Madpakke medbringes, øvrige fornødenheder til sædvanlige priser.

KLF mødte to medlemmer af EU-parlamentet, Christel Schaldemose (S) og Morten Løkkegaard (V) der begge holdt oplæg om deres arbejde i parlamentet.

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 10 ȩ 21. NOVEMBER 2012

29

Flere kulturer mødes

Skoleleder siger sin mening ”De dårlige lærere skal ud!” – og andre fyndige meldinger i en åbenhjertig ny bog af Lise Egholm, skoleleder på Rådmandsgades Skole. $I 3HWHU *DUGH

’Fordi du SKAL’ – kærlige spark fra skolelederen, af Lise Egholm, 276 sider, 269 kroner, Gads Forlag

30

B

åde lærere, ledere og mange andre kan have glæde af at læse Lise Egholms nye bog med titlen ’Fordi du SKAL’ – først og fremmest fordi forfatteren løfter sløret for sine overvejelser og dilemmaer, når hun er blevet stillet over for dagligdagens mangfoldige udfordringer som skoleleder gennem 17 år på Rådmandsgades Skole.

I den pædagogiske debat bliver læseren sjældent inviteret med ind til den vanskelige samtale eller til overvejelser om, hvordan praktiske problemer af stor betydning for de involverede kan håndteres og måske endda løses – eller med til drøftelser af livsvigtige spørgsmål, der opildner til uforsonlige konflikter. Men det gør Lise Egholm, og det er bogens store fortjeneste. Som en slags selvbiografi er det altså forfatterens eget stofvalg og egne beskrivelser, læseren møder.

En af Lise Egholms første og største udfordringer som ny leder på Rådmandsgade var at rydde op i en forsømt skole, der havde sejlet uden ror og med en elendig personalepolitik – lærerne gjorde, hvad der passede dem, og deres mål var ifølge forfatteren navnlig at opnå rekreative personlige fordele og økonomisk vinding med midler, som der i dag vist er konsensus om ikke at tage i anvendelse.

Der var hyppige dramaer mellem Lise Egholm og lærerne, hvoraf en del var lovlig alkoholiserede, og i forhold til eleverne var der en utålelig råbekultur. Alt det og mere til brugte hun de første ti år af sin tid som leder til at rydde op i. Samtidig har hun stor anerkendelse til de ildsjæle blandt lærerne, der førte skolen videre og som har bidraget til den omfattende udvikling, der er sket i de følgende år.

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 10 ȩ 21. NOVEMBER 2012

Skolens åbning til lokalområdet og inddragelsen af forældrene har sat sig tydelige spor – fra den spektakulære årlige Streetparade gennem Nørrebrogade-kvarteret med orkester og sambadans, til den årlige revy, hvor samtlige elever får en rolle på scenen. Stor var også forældrenes indsats, da BaNanna Park i Nannasgade blev indtaget og efter lange tovtrækkerier med kommunen omdannet til alle tiders rekreative aktivitetsområde lige over for skolen.

Mest spændende er de afsnit, hvor Lise Egholm beskriver kontakten med sine mange tosprogede elever og deres forældre. De møder rummer til tider svære sociale, kulturelle og religiøse dilemmaer, som hun beskriver indgående – fra mad til badning efter idræt, seksualundervisning, dobbeltmoral, traumer, voldsom vrede, 11. september og børneopdragelse.

I de møder har der ofte været brug for stor rummelighed og åbenhed over for at finde løsninger, men også ind imellem et klart standpunkt og kontante svar. Lise Egholm lægger præmisserne frem til læserens vurdering, og ifølge hende er uenigheder gerne landet dér, hvor forældre og elever i den sidste ende har komplimenteret hende for den løsning, hun besluttede.

Og som årene er gået, er integrationen blevet tydeligere og mindre konfliktfyldt.

Sproget som kommunikationsmiddel Lise Egholm beskriver sig selv som en provokerende og rapkæftet person, der ikke pakker lorten ind i gavepapir, men siger tingene lige ud af posen. Den kommunikationsform har givet hende ’ætsende personlig kritik’, fortæller hun, og det til tider løsslupne sprog er nok, som hun selv antyder, i professionel sammenhæng navnlig en svaghed. Som leder og chef har man et stort og forpligtende ansvar for andre mennesker og for det psykiske arbejdsmiljø, og der er nok flere måder at tage vare på de områder uden, at budskabet skal camoufleres bag sproglig glasur og politisk korrekthed. De lærere, der er på skolen nu, omtaler forfatteren som sit dreamteam, og det er nok en rigtig farbar vej, når medarbejderne skal vokse med opgaven, for også den vokser. ■

Smukke melodier og tekster med indhold Ny julesangbog med gode tilbud om lidt fornyelse af julerepertoiret både i tekster og toner.

G

averegn og engle’ er en særdeles velvalgt titel til ti nye julesange, for bogen indeholder gode gavepakker til dem, der gerne vil skabe lidt fornyelse i den musikalske klejnekasse, der er så hårdt spændt for hvert år i december.

Bag tekster og melodier står Bjarne List Nissen, der er musiklærer på Utterslev Skole og som i år modtog KLF’s hæderspris ’Den Gyldne Pegepind’ sammen med sin kollega på skolen, Anders Jacobsen.

Sangene tager udgangspunkt i de traditionelle juletemaer og bærer dem på jazzede, swingende og bossarytmede toner ud i juletiden med alle dens emotionelle lag.

Her bidrager Bjarne Nissens sange med nye facetter både melodisk – nogle gange med ørehængereffekt – og indholdsmæssigt.

Julens temaer med al respekt Der er små temaer om pakker, jule(m)and, engle, Jesusbarn og stille vinterpoesi, men også om menneskelige overvejelser, glæder og tvivl i juletiden. Forfatteren køber fra starten julepakken, som vi kender den, men forholder sig også en smule distanceret og reflekterende uden at tage den umiddelbare juleglæde fra nogen – ’lad alle sjæle finde deres lys’, som han pragmatisk udtrykker det.

I nogle sange strejfer sangene den jordiske virkelighed i forhold til de menneskeskabte illusioner, der udspiller sig i den mørke tid, fx: Inde i mit lille hoved er der store tanker.

Hvem vil mon dog lukke op når jeg på himlen banker.

Er der mon en gud deroppe stjernedrys og luft

eller astronauter sorte huller og fornuft.

’Gaveregn og engle´, 10 julesange af Bjarne List Nissen.

Til musikundervisningen

Forlaget Dansk Sang, tlf: 97129452,

Sideløbende formidler andre sange i indhold og toner den poesi, som jule- og vintertiden også rummer for de fleste: Isklædte grene knitrer alene spiller uskyldig vintermusik.

Nogle sange er enkle og retter sig mod skolens små elever, mens andre er mere krævende. Og skulle de musikalske ambitioner være endnu højere, er der korarrangementer i flere stemmer, noder til alle sange og en meget anbefalelsesværdig medfølgende cd med alle ti sange med og uden vokal.

Det lille sangudvalg er et let tilgængeligt og fint supplement til musikundervisningen, arrangementer og samlinger, der jævnligt finder sted på skoler i december. ■ pg

www.dansksang.dk

PETER GARDE

’

Bjarne List Nissen, musiklærer på Utterslev Skole.

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 10 ȩ 21. NOVEMBER 2012

31

F AG L I G KO M M E N TA R

Mails presser det psykiske arbejdsmiljø

KAARE SMITH

Af Eva Stemann Larsen, medlem af KLF’s bestyrelse.

e københavnske skoler udarbejder deres egen politik i forhold til, hvornår mails skal læses og besvares.

Disse politikker udfærdiges i dialog på skolerne og skal ses som en beskyttelse af medarbejderen samtidig med, at interessenter – læs: forældre, ledelser, elever, kolleger, eksterne samarbejdspartnere og andre skal serviceres inden for acceptabel tid.

Der kan ikke stilles krav fra centralt hold om, hvor tit dette arbejde skal udføres i og med, at det ofte udføres hjemmefra, i fritiden eller forberedelsestiden og på lærernes egne computere, IPads eller andet.

Tiden til arbejdet er knap på skolen på grund af andre arbejdsopgaver i pauserne som for eksempel tilsyn, klargøring af materialer, nødvendige overleveringer af information vedrørende undervisning eller konkrete elever. Og efter mødernes og undervisningens ophør, er der er mange lærere om budet til skolens computere, og der er sjældent den nødvendige ro og plads til dette arbejde.

Kravet om at være på stiger konstant, og det bliver sværere at sætte grænser for, hvornår og hvor ofte man skal være tilgængelig. Deadlines for hvor sent læreren kan modtage vigtig eller mindre vigtig information fra andre interessenter, der ønsker lærerens stillingtagen eller handling flytter sig hele tiden samtidig med, at læreren helst skulle have svaret ’i forgårs’.

32

NIELSVILHELM SØE

D

Denne udvikling er uacceptabel. Den medfører, at læreren på trods af retningslinjer fastsat af SU oplever, at han/hun skal holde sig yderligere opdateret samtidig med, at vedkommende skal forberede sig og lade op, så der kan leveres den optimale undervisning og det forpligtende samarbejde.

Det vil ikke være muligt i længden, og presset medvirker til den stress, mange lærere oplever i hverdagen. Fokus på området vil gavne arbejdsmiljøet. ■

KK ȩ KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ȩ NR 10 ȩ 21. NOVEMBER 2012

Mens mailene tikker ind, stiger kravet om hele tiden at være på.

ADRESSER

OM KK

Københavns Lærerforening

Udgivelsesplan 2013

Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85

og deadline, se iøvrigt omslag side 2: KK 01: 23. januar/uge 4 sidste frist: 11. januar KK 02: 20. februar/uge 8 sidste frist: 8. februar KK 03: 20. marts/uge 12 sidste frist: 8. marts KK 04: 24. april/uge 17 sidste frist: 12. april KK 05: 22. maj/uge 21 sidste frist: 10. maj KK 06: 19. juni/uge 25 sidste frist: 7. juni KK 07: 21. august/uge 34 sidste frist: 9. august

(PDLO NOI#NOIQHW GN ȩ )DFHERRN FRP NOIQHW Hjemmeside: www.klfnet.dk Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag, tirsdag, torsdag: kl. 10.30 -15, onsdag: kl. 10.30-16 og fredag: kl. 10.30-14 Sekretariatschef: Ivan Jespersen Konsulenter: Lene Andersen, Bente Grønbæk Bruun, Vinni Hertz og Anne Lindegård

lærernes a-kasse Kontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18 Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger. Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30

Københavns Lærerforenings Kolonier Kontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76 Email: kolonierne@kolonierne.dk Hjemmeside: www.kolonierne.dk Kontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15 Leder af kolonikontoret: Søren Freiesleben, tlf: 23 26 02 87 Konsulent: Vibeke Fraenkel, tlf: 32 54 78 28

Københavns Lærerforenings bestyrelse Formand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C, tlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, email: jt@dlf.org Næstformand: Lars Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 23 35 30 26, email: laso@dlf.org Jamal Bakhteyar, Julius Blomsgade 23, 4. 2200 N, tlf: 28 72 22 84, email: jaba.stp@ci.kk.dk Nina Boertmann, H.C. Lumbyes Gade 50, 2100 Ø, tlf: 26 90 63 51, email: nina.boertmann@skolekom.dk Eva Stemann Larsen, Vejrøgade 8, st.th, 2100 Ø, tlf: 39 29 09 24, email: es@sortedamskolen.dk Thomas Roy Larsen, Venøgade 28, 1. tv, 2100 Ø tlf: 25 72 42 80, email: tl@langelinieskolen.dk Kjell Nilsson, Vendersgade 24, 4.th, 1363 K, tlf: 22 31 69 70, email: kn@dcl.dk Jane Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09, email: jane@pilegaard.it Inge Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81, email: inge@ullestad.dk

KK 08: 18. september/uge 38 sidste frist: 6. september KK 09: 30. okt/uge 44 sidste frist: 18. oktober KK 10: 27. nov/uge 48

Annoncer Materialet skal være redaktionen i hænde senest 10 dage før pågældende blad udkommer (mandag kl. 12).

Annonceformater og priser i 2013 ekskl. moms, bredde x højde: 1 side 149 x 215 mm: 3.737 kr.

Bagside 098 x 215 mm: 2.515 kr.

1/2 side 149 x 107 mm: 2.046 kr.

1 spalte 057 x 215 mm: 1.603 kr.

1½ spalte 087 x 215 mm: 2.221 kr.

2 spalter 117 x 215 mm: 2.515 kr.

1/2 spalte 057 x 107 mm: 900 kr.

2/2 spalter 117 x 107 mm: 1.603 kr.

1½ halv spalte 087 x 107 nn: 1.258 kr.

Mm-pris: 13,25 kr. / spalte 57 mm 1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr. Rabat for samlet bestilling af 5 indrykninger inden for et år: 15%.

Abonnement 2013 300 kr. inkl. moms.

Ekstraordinært møde for tillidsrepræsentanter dagen før faglige møder i KLF og over hele landet.

Der var massiv tilslutning til TR-mødet.

V

”

i skal kæmpe sammen med skolen, ikke mod den” sagde statsminister Helle Thorning Schmidt i sin tale ved Folketingets åbning, og det gav nogle forhåbninger til den folkeskolereform, som regeringen har stillet i udsigt.

En svigtende tiltro har dog spredt sig, da det viste sig, at der ikke er afsat penge i finansloven til nye initiativer i folkeskolen.

Samtidig er det blevet afsløret, at finansministeriet har holdt hemmelige møder med Kommunernes Landsforening op til overenskomstforhandlingerne. Det er ikke bare en krænkelse af den ellers højt besungne ’danske model’ på arbejdsmarkedet, men en utilstedelig udelukkelse af lærerne.

Hvis eleverne skal have en bedre skole, ved vi, at lavere klassekvotienter gavner. DLF foreslår max. 24 elever, alle elever skal have mindst det vejledende timetal, der skal være en plan og et grundlag for inklusion, og alle lærere skal have liniefag i de fag, de underviser i.

Alle må slås for børnenes skole Over hele landet var der indkaldt til faglige møder sidste torsdag, hvor DLF’s formand Anders Bondo Christensen på video beskrev situationen.

KLF afholdt dagen før et ekstraordinært møde for tillidsrepræsentanter på Tagensbo Skole. Her beskrev KLF-formand Jan Trojaborg situationen, og der var mange spørgsmål fra tillidsfolkene.

Alle lærere må nu tage udfordringen op og få kolleger og forældre til at kæmpe for kvaliteten i deres folkeskole. pg

Sorteret magasinpost Id nr. 42142 SMP Al henvendelse til: Københavns Kommuneskole, Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

L ærerne har viljen til en bedre f ol keskole