K Ø B E N H A V N S K O M M U N E S K O L E
Nr. 17 • 10. november 2010
SPIL DANSK-DAG DEN GYLDNE PEGEPIND ORDINÆR GENERALFORSAMLING
INDHOLD
11
Mundtlig beretning – ved formand Jan Trojaborg.
17
Debat
23
Billedkunst Naturens former i arkitektur.
24
Nye skoleledere på Vibenshus og UiU.
28
Faglig kommentar Fri os fra løse slag i luften.
RUNE JOHANSEN
KAARE SMITH
06
Gæstetaler – var børne- og ungdomsborgmester Anne Vang.
KAARE SMITH
KAARE SMITH
02
Spil Dansk-dagen På Hovedbanen blev dagen markeret med et børnekor, der sang akkompagneret af professionelle musikere.
04
KLF’s ordinære generalforsamling Korsgadehallen var ramme om foreningens generalforsamling, efterfølgende middag, underholdning og dans.
Københavns Kommuneskole udgives af Københavns Lærerforening med 19 normalnumre årligt. Expedition: Dorthe Rasmussen, tlf 33 22 33 22 Redaktion: Peter Garde (ansv.) Frydendalsvej 20 1809 Frederiksberg C Tlf. 33 31 41 39 Fax 33 31 41 69 E-mail: kk@kk-klf.dk Tonny Hansen: tlf. 23 30 39 23 E-mail: tonny_hansen@hotmail.com
Layout: Peter Garde Tryk: Elbo Grafisk A/S Essen 22 6000 Kolding
Forside: Ved KLF’s ordinære generalforsamling blev foreningens hæderspris uddelt. Den tilfaldt i år en lærer, der netop er gået på pension og en næsten nyuddannet ildsjæl – side 4. Foto: Kaare Smith
Stof til KK: Sidste frist for indlevering af mindre annoncer og kort rubrikstof (debatindlæg, møder, kurser m.v.) er mandag kl. 12, ni dage før udgivelsesdagen. Deadline for artikler, længere indlæg og større annoncer er senest fredag kl. 12, tolv dage før udgivelsesdagen. Manuskripter bedes fremsendt på e-mail – hvis det ikke er muligt da på diskette vedlagt udskrift.
Annoncer: Peter Garde tlf. 33 31 41 39 Annonceformater og prisliste findes bagest i bladet.
Artikler i KK dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller KLF´s synspunkter. Alt stof sendes til Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.
Oplag: 5.040 Kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol ISSN 0023-253x
Afleveret til postvæsenet: 8. november Deadline KK 18: fredag 12. november, se ovenfor
LEDER
FESTLIG GENERALFORSAMLING
KAARE SMITH
KK NR. 17 10. NOVEMBER 2010 103. ÅRGANG
Stemmekortet var kun i brug få gange – som ved nogle vedtægtsændringer i forbindelse med Københavns Lærerforenings sammenslutning med Danmarks Lærerforening.
D
et var et rigtigt og måske lidt dristigt træk, da foreningens bestyrelse besluttede at flytte den ordinære generalforsamling fra Sankt Annæ’s koncertsal, hvor den har haft til huse i en menneskealder, til Korsgadehallen på Nørrebro. For efter i et par årtier at have nedbrudt traditioner i familieliv og det øvrige samfund er forståelsen for deres betydning og viljen til at fastholde dem vokset. De fungerer som små tilbagevendende håndtag i skiftende tider. Alligevel var tiden inde til at gøre noget i denne foreningssammenhæng. Tilslutningen til generalforsamlingerne har i en årrække været dalende, og de kaldte på fornyelse. Det er ikke lige meget, om medlemmerne møder op, for som det hedder på foreningssprog, så er netop generalforsamlingen foreningens højeste myndighed. Det er her, foreningens fagpolitiske og skolepolitiske linje bliver godkendt eller det modsatte. Arrangementet i Korsgade blev netop den fornyelse, der var brug for. Et band af unge mennesker med en sangerindes
fine stemme tog imod før mødets start og åbnede inviterende til den store sal. Den brede trappe ned til salen blev som aftenen skred frem siddeplads, slængesig-sted og midlertidig udkigspost med overblik for dem, der trængte til at strække benene. Nede i salen kom nogle til at sidde med ryggen til talerstolen, men det finder man jo ud af og vender stolen lidt, når der er brug for det. Til gengæld var der kontakt med dem, der sad på den anden side af bordet, og netop bordpladsen har været efterspurgt til papirer, pen, lydløs sms-modtager, vandflasker og frugtfade. Ved den efterfølgende lækre middag med over 400 deltagere løftede stemningen sig, og det blev rigtig hyggeligt. Nogle skoler havde reserveret egne langborde, andre blandede sig efter tilfældighedernes princip til gavn for kendskaber og venskaber. Og helt sjovt blev det, da orkesteret spillede op, og dansegulvet blev tæt pakket. Det vellykkede arrangement fortjener gentagelse og gerne med endnu flere deltagere. pg
KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 17 • 10. NOVEMBER 2010
1
M
Torsdag morgen mellem kl. 8 og 9 modtages de rejsende på Hovedbanegården af dansk spil. Fem musikere og et børnekor slår tonerne an.
SPIL DANSK PÅ HOVEDBANEN AF PETER GARDE • FOTO: RUNE JOHANSEN
Travle rejsende blev mødt med skønne toner og nye børnesange på Hovedbanegården, da Københavns Musiklærerforening markerede Spil Dansk-dagen.
Korsang skaber fællesskab og sammenhold. Her drejer det sig ikke om at skille sig ud, som når børnene ser x-faktor. Sammen udtrykker de sangen. 2
KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 17 • 10. NOVEMBER 2010
orgentrætte rejsende på Hovedbanegården blev vækket af skønne toner forrige torsdag, da 90 elever fra københavnske skoler sang børnesange akkompagneret af professionelle musikere klokken otte om morgenen. Anledningen var Spil Dansk-dagen, der også blev markeret i skoler, på mange arbejdspladser og ved over tusind koncerter landet over. I en time fremførte elever og band nye danske børnesange, der alle var komponeret og med tekster af Bjarne List Nissen, der er lærer på Utterslev Skole. – Det særlige ved den lille offentlige koncert er, at det er børn, der optræder, og at børnekoret bliver akkompagneret af professionelle musikere, som børnene normalt vil høre spille med andre kendte navne, fortæller Bjarne List Nissen, der også er medlem af Københavns Musiklærerforenings bestyrelse. – Pointen på Hovedbanen har været, at børnene skulle opleve, at det er dem, der er i fokus sammen med dybt professionelle musikere. Det er ikke det enkelte barn, der er centrum, men gruppen af børn. De får her den dejlige oplevelse, der ligger i at synge sammen, fortæller Bjarne List Nissen. Også forbipasserende på banegården så ud til at få en god oplevelse. Mange stoppede op, lyttede, så på uret og gik videre. Andre stod stille eller slog sig ned på gulvet med deres småbørn og hørte med på et par sange. Hvad er det for en oplevelse, børnene får, ved at være med i koret? – Der sker jo noget i børnene, når musikken rører dem. De bliver bevægede af tonerne og rytmen, og det giver dem måske lyst til at bevæge kroppen. I en af sangene, der foregår på den afrikan-
ske savanne, bliver de 90 elever i koret til vilde dyr, der supplerer bandet med dyrelyde og lever sig ind i savannelivet, siger Bjarne List. – Børnene er utroligt kreative, når de så at sige finder ind i dyrets lyd, så den passer til sangen. – Det er gribende at se børn indleve sig så meget. Den intense oplevelse ligger i, at hvis det er en musik, der rører dem, så glemmer de sig selv. – Det er dér, jeg synes, at korsang kan noget helt specielt, fordi børnene udtrykker sangen – og ikke ’se mig’, som når de ser x-faktor, hvor det drejer sig om, at den enkelte person eller gruppe skal have en x-faktor, der gør, at den skiller sig ud fra mængden. I koret er det mængden, der er det interessante. I denne fagligt orienterede tid kan man måske spørge, hvad det er, børnene lærer her? – De får en musikforståelse, og de lærer blandt andet, at mennesker er af et fælles stof, der ikke er afhængigt af religion eller oprindelsesland. I mine sange tilstræber jeg også, at historien tilfører noget eksistentielt eller formidler en glæde, måske en livsglæde. Ved festlige lejligheder som jul og fødselsdag, hvor der skal synges, oplever man ofte, at folk knapt kan teksten til første vers. Har vi mere eller mindre kasseret at synge? – Man kan sige, at traditionen svigter. Folk synger ikke så meget mere i grupper eller i store forsamlinger. Mennesker er måske også blevet mere fokuserede på sig selv. Musikken bevæger mest, når man glemmer sig selv. – Derfor er man nødt til at turde åbne sig, for det er netop, når man udtrykker musikken, at man glemmer sig selv. Men, for at vende tilbage til Hovedbanen – når
90 elever fra københavnske skoler synger nye børnesange akkompagneret af et band med professionelle musikere – enkelte solister fik mikrofonen.
man som tilhører lytter til nogen, der synger og spiller, kan man også glemme sig selv. KODA har støttet arrangementet ved at dække honorar til musikerne, mens eleverne leverede et disciplineret og velsyngende børnekor og en stemning med klangbund hos de forbipasserende. Det
var ikke en forventet koncert, men en lille musikalsk morgengave. På Hovedbanen underholdt koret i en time med sange med tekst og musik af Bjarne List Nissen. Sangene er udgivet i bogform og på cd af forlaget Dansk Sang med titlen ’Go’ morgen giraffer’. ■
Koret ledes af Bjarne List Nissen, der er lærer på Utterslev Skole. Han har skrevet tekst og musik til sangene, der findes i bogen ’Go’ morgen giraffer’. KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 17 • 10. NOVEMBER 2010
3
DE GYLDNE PEGEPINDE
GYLDNE HÆDERSPRISER TIL TO ENGAGEREDE ILDSJÆLE To lærere og virkelige læremestre modtog KLF’s hæderspris ’Den Gyldne Pegepind’ og hver 5.000 skattefri kroner. De har begge givet eleverne nye muligheder, gået forrest som troværdige voksne og banet veje fra stenbroen til nye verdener. AF PETER GARDE · FOTO KAARE SMITH
V
ed den ordinære generalforsamling forrige fredag blev Københavns Lærerforenings hæderspris ’Den Gyldne Pegepind’ uddelt til to lærere i hver sin ende af anciennitetsskalaen – en næsten nyuddannet og en netop pensioneret. Fælles for dem begge er, at de har gjort en særlig indsats for den københavnske folkeskole. I sin tale til prismodtagerne sagde KLF-formand Jan Trojaborg, at det i år har været særlig svært for bestyrelsen at træffe den endelige beslutning, fordi usædvanligt mange skoler har indsendt motiverede forslag om værdige kandidater. – Det vidner om, at der findes mange ildsjæle på de københavnske skoler, der fortjener en påskønnelse, sagde Jan Trojaborg og løftede sløret for dette års prismodtagere: leder af skolehaverne på Bispebjerg Bakke og formand for Skolehaveforeningen Camilla Friedrichsen og overlærer Mogens Østergaard, Rådmandsgades Skole.
4
MAGISK GRØN VERDEN Om Camilla Friedrichsen sagde Jan Trojaborg, at hun har skabt det kunststykke at løfte antallet af skolehavedyrkere på Bispebjerg Bakke fra 50 til 600 plus forældre på fire år. – Det er lykkedes hende som ene kvinde, fordi det er lykkedes hende at overbevise Borgerrepræsentationen om værdien af de otte skolehaver der endnu er tilbage, siden de første blev oprettet i 1904. Den indsats har medført en bevilling på 1,5 mio. kroner om året i fire år. – Desuden modtager prismodtageren stribevis af skoleklasser, der får lejlighed til at lære med kroppen og gå hjem med grønne fingre. De lærer om årets gang i naturen og erfarer, hvordan vi får gavn og glæde af jord og planter. Der er også skabt en samarbejde med Københavns Madhus, så maddannelse foregår i tværfaglighed med naturformidling, natur/ teknik og hjemkundskab.
KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 17 • 10. NOVEMBER 2010
– Sådan kan liv og læring også forme sig i en magisk grøn verden midt i storbyen, når man har blik og evner for det, sagde Jan Trojaborg. OPLEVELSER OG LÆRING I sin efterfølgende takketale til de godt 400 tilhørere i salen sagde Camilla Friedrichsen, at hun var både taknemmelig og beæret over at modtage prisen og tillige en smule overvældet. Camilla beskrev tiden op til budgetforliget sidste år som en lang og spændende proces, og hun takkede for stor opbakning og politisk velvilje, som skolehaverne har mødt undervejs. – Det er vidunderligt, når drømme går i opfyldelse. Det er sket nu for mig. Jeg elsker at undervise og være sammen med børn i det grønne. De københavnske skolehaver er frodige og halvhemmelige oaser, der rummer mangfoldige oplevelser og læring for børn. Camilla Friedrichsen tegnede et billede af den vildsomme verden i skolehaverne, hvor børnene er med i hele processen fra frø til høst, til madlavning og møgspredning. – I haverne er der mulighed for at udvikle alle sanser, for at være nysgerrig og eksperimentere, udforske og lære på flere forskellige måder. – Det handler om at tænde lys i øjnene på børn, at glæde og begejstre, at være en vedkommende voksen der går forrest, som har noget på hjerte og som inddrager dem i et forpligtende fællesskab. – Og selv om jeg er en ung ildsjæl, har jeg alligevel nået at opdage, at lys i øjnene på børn, tænder lys i hjerterne på voksne, sagde Camilla Friedrichsen og inviterede alle – med eller uden elever – på besøg i skolehaverne.
Prismodtagerne blev hyldet af bestyrelsen og medlemmerne. Fra venstre Ane Lykkegaard og Jane Pilegaard fra KLF’s bestyrelse, prisvinderne Camilla Friedrichsen og Mogens Østergaard, og KLF-formand Jan Trojaborg. VENDEPUNKTER I LIVET Fra den grønne paradisets have rettede Jan Trojaborg blikket mod de børn, der sjældent kommer uden for byen endsige ud at rejse. – De børn har Mogens Østergaard haft et sjældent vågent øje for gennem flere årtier. Hvert år har Mogens arrangeret skiture i Norge for et halvt hundrede elever i 5.-6. klasse, hvis familier ikke ville have pengepung til den slags. – Efter turene har eleverne lavet rapporter og historier med billeder for at fastholde oplevelserne og styrke sammenholdet. – Den kendte musiker Rasmus Nøhr fortæller, at sådan en tur blev et vendepunkt i hans liv, og på samme måde har de været skelsættende begivenheder for mange andre, sagde formanden og tegnede et billede af prismodtagerens ihærdi-
ge, rolige, myndige og med humor krydrede, daglige arbejdsliv på mange andre felter – i matematiktimerne, ved orienteringsløb, fodboldturneringer, som sikkerhedsrepræsentant, AKT-lærer og konfliktmægler. IKKE ’DEM OG OS’ – KUN OS Mogens Østergaard havde haft mange pegepinde i hænderne, men aldrig en så lille og alligevel tung. Han reflekterede over, at han her modtog en pris for at gøre det, utallige lærere gør hver dag, nemlig at tage sine børn, kolleger og undervisningen alvorligt. – Men alligevel er jeg meget glad og beæret over, at mine kolleger har indstillet mig til prisen. Mogens fortalte, at han har været glad for at gå på arbejde hver eneste dag, nogle af dem iøvrigt
med elever til Camillas skolehave, selv om ferier altid havde forekommet ham for korte. Han kunne glæde sig over 24 lærerår på Rådmandsgade sammen med fantastiske kolleger og tilsvarende børn og unge. – Selvfølgelig er der elever, der er lidt for meget i en almindelig klasse, og så skal der gøres noget. Men det er værd at huske på, at også de børn bag facaden er mindst lige så sårbare som alle andre. Vi tror ikke altid, at det er sådan, fordi de er så seje, men det er de. Mogens Østergaard fortalte om baggrunde for de mange rejser med elever til Norge, og ud over skifærdigheder oplevede han turene som et fantastisk integrationsprojekt. – For deroppe er der ikke noget dem og os – det er bare os. Vi leger på kryds og tværs, sagde han. ■
KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 17 • 10. NOVEMBER 2010
5
GÆSTETALER
G
æstetaler ved den ordinære generalforsamling var skolernes nye børne- og ungdomsborgmester Anne Vang, der fortalte om noget af det, der har præget hendes syn på det arbejde, hun nu er i gang med, om nogle af de indtryk, hun har fået efter gennem ti måneder at have besøgt en række skoler og et kig ind i fremtiden. En virkelig læremester havde Anne Vang, da hun gik i skole i Frankrig i form af en samfundsfagslærer, der fortalte, at et akademikerbarn har syv gange så mange ord som et arbejderbarn, når de starter i folkeskolen. Med et mindre ordforråd bliver skole og uddannelse sværere, og pointen var, at hvis børn skal have lige muligheder uanset, hvor de kommer fra, så er det folkeskolens opgave at rette op på uligheden. – Derfor har I som lærere en af de vigtigste opgaver i samfundet, for den franske forskel i ordforråd afviger ikke fra situationen her, sagde Anne Vang og henviste til mange tosprogede elever, der har et stort sprogligt efterslæb. Da hun fik mulighed for at vælge borgmesterpost efter kommunalvalget sidste år, var hun ikke i tvivl, for børne-, ungdoms- og skoleområdet gav hende mest mening. Også Anne Vangs lærerforældre havde påvirket hende. De havde klare holdninger til mange ting – blandt andet tog de passende afstand fra den antagelse, at folkeskolen skal løse alle tænkelige samfundsproblemer ofte accentueret af enkeltstående hændelser. – Hjemme hos os sporede jeg en vis træthed over den slags. Også forandringer havde hun lært at forholde sig kritisk til. – De kan være gode, men hvis de er puljefinansierede, når de måske dårligt at komme i gang, før de 6
Skolernes ny borgmester Anne Vang høstede adskillige bifald under sin tale, selv om hun ikke havde ret meget guld og grønne skove med i posen.
LÆRERRØDDER OG FREMTID AF PETER GARDE · FOTO KAARE SMITH
forsvinder, og så kan meningen med dem være svær at se. Endelig havde Annes mor tvunget hende til at læse om de forskellige læringsstile, da hun blev borgmester, så hun var nu helt klar over, at der er andre nøgler til kundskabens port end de boglige. – Børn skal have succesoplevelser, så de får lyst til at gå i skole, fastslog hun. MÅLRETTET FAGLIGHED Anne Vang fortalte, at hun ofte var kommet begrejstret hjem fra skolebesøg efter at have set, hvordan ferme lærere havde motiveret og håndteret en børnegruppe, og hun var ked af, at økonomiske rammer har begrænset tolærerordninger og holddannelser, hvor lærerne kan målrette indsatsen med passende faglige udfordrin-
KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 17 • 10. NOVEMBER 2010
ger både til svage og dygtige elever. – Grønthøsteren har gjort stor skade, og jeg har som mål, at dem skal vi helst ikke have flere af. – Det økonomiske hovedproblem i BUF har ikke været rod, men en skæv demografimodel, der nu er rettet op på med det nye budgetforlig. Også gældssaneringen har stor betydning. Anne Vang ville ikke råbe hurra for budget 2011, men hun mente, at grundlaget er lagt for forbedringer på længere sigt. Der er kommet lidt mere til holddeling, som skolerne selv må administrere – ’det er jo jer og ikke mig, der kender behovet’ – og et par timer mere til dansk og matematik. SPECIALOMRÅDET Langt sværere fandt Anne Vang de udfordringer, der ligge på spe-
ORDINÆR GENERALFORSAMLING
cialområdet, der ikke som normalområdet vil få flere penge, når der kommer flere børn. Derfor bliver der besparelser. – Der er ingen demografimodel for specialområdet, og der kommer af forskellige årsager flere elever. Næste år kommer der til at mangle 35 mio. kr. og året efter 62 mio. kr. – Derfor har nogle regnedrenge undersøgt, hvad man kan gøre ud fra en snæver økonomisk vinkel, og der er da åbenlyst vanvittige forslag imellem, sagde Anne Vang om den omdiskuterede ’Analyse af specialområdet’. – Der er vel ingen, der kan forestille sig, at handicappede børn ikke skal have et klubtilbud og et fritidsliv, fordi der ikke er nogen lov, der kræver det – og så er vi ellers ligeglade med, om de lever i ensomhed og isolation, sagde hun. Men Anne Vang fastslog, at det er et faktum, at der skal gøres noget, og at hun er i fuld gang med at tale med folk, der er tæt på området. – Vi bliver nødt til at sikre, at økonomien hænger sammen, og samtidig skal området ikke styres efter snævre regnedrengeprincipper, sagde Anne Vang og fastslog, at der er børn, der naturligvis skal gå på specialskole både af hensyn til dem selv og andre børn. – Men af hensyn til de elever der skal inkluderes i normalskolen, må vi diskutere, hvad man kan gøre. Mangler der en ekstra lærerressource, der kan støtte, hvis et barn fx bliver udadreagerende? Mangler der supervision og rådgivning for, at normalskolen kan blive klædt på til at løse opgaven? Borgmesteren tilkendegav at ville lytte og indgå i en dialog, så det ikke bare bliver økonomiske beregninger, der sætter kursen. ■
Korsgadehallen på Nørrebro var ny ramme for KLF’s generalforsamling. De fremmødte blev modtaget af ’På Tirsdag’ – et velspillende band med smuk sang, der lagde en indbydende og juicy atmosfære i rummet.
FREDELIG FREDAG PÅ NØRREBRO Der var lagt en ny ramme for KLF’s ordinære generalforsamling. Det gav pæn deltagelse og disciplineret talelyst. Bagefter var der middag, talkshow og dans. AF TONNY HANSEN · FOTO KAARE SMITH
F
orandring fryder som bekendt, og godt 400 medlemmer frydede sig da også over det nye mødested for KLF’s generalforsamling. Efter en menneskealder i Sankt Annæ’s koncertsal havde bestyrelsen i år valgt at præsentere den nye Korsgadehal som ramme for det traditionsrige møde. Det virkede som en populær beslutning, og lokalet er fremtidssik-
ret, idet man ved en forholdsvis enkel foranstaltning kan flytte et afskærmende forhæng længere ind i hallen, så der nemt kan blive plads til de mange flere medlemmer, der måske strømmer til næste år. – Det er i alle livets forhold vigtigt, at man er meget omhyggelig med valg af partner, konstaterede KLF’s formand, Jan Trojaborg, da han i sin mundtlige beretning
KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 17 • 10. NOVEMBER 2010
7
kommenterede de forliste bestræbelser på at opbygge et såkaldt partnerskab om folkeskolen mellem regeringen, Dansk Industri, Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening – ’organisationer, som man ikke for år tilbage ville drømme om at kunne enes med’, som formanden udtrykte det. Han betragtede dog tilnærmelsen som positiv, og glædede sig over de resultater, der trods alt er opnået i samarbejde med KL og DI. At regeringen fandt en syg undskyldning for ikke at ville være med, opfattede han som udtryk for, at regeringen ikke tager skolens parter alvorligt. Om Københavns Kommunes styrelse sagde Jan Trojaborg: – Selv om de mest fremsynede private virksomheder har bevæget sig væk fra trenden med at lade den offentlige økonomi styre af New Public Management, præger denne megatrend stadig Børneog Ungdomsforvaltningen og kommer til syne i mange sammenhænge.
Det var blandt andet en kommentar til ’Analyse af specialområdet’ og de seneste omstruktureringer i forvaltningen, hvor der bliver færre fagpersoner med indsigt i skolens verden og flere og flere akademikere, der ikke nødvendigvis har kendskab til hverken børn og unge eller de pædagogiske arbejdspladser. ACCENTURE IGEN-IGEN – De sidste lønsager fra Accenture-perioden er blevet løst i denne måned, kunne Jan Trojaborg meddele, inden han blev afbrudt af klapsalver fra forsamlingen især rettet til sekretariatet, der har knoklet for at få hver enkelt fejlbehandlet lønseddel på plads. – Københavns Kommune har forhåbentlig lært meget af denne udliciteringssag, der i stedet for en besparelse formodentlig har kostet op mod en milliard kroner. Der er tale om ikke mindre end en skandale, og det sidste ord er ikke sagt i den sag! bebudede formanden. Og klapsalver var der også til Jan Trojaborgs citat fra den fore-
Bestyrelsen stak hovederne sammen for at diskutere dagens eneste resolution – om rimelige forhold for lærere og elever i en tid med inklusion. 8
KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 17 • 10. NOVEMBER 2010
gående dags metroXpress, der bragte nyheden om en undersøgelse blandt 1.500 danskere, der havde udnævnt folkeskolen som den mest etiske arbejdsplads og således viste, at lærerjobbet opleves som det mest meningsfulde arbejde. PIL ARBEJDSOPGAVER VÆK Diskussionen om beretningen var, sammenlignet med tidligere tider, temmelig afdæmpet. Men der var en engageret debat om lærernes arbejdstid. Inge Thomsen, bestyrelsen, omtalte lærernes arbejdstidsaftale, der som bekendt skulle være resurseneutral. Men som et badekar, der løber over, hvis man ikke lukker noget af det gamle vand ud, før man fylder mere i, så skal man også i takt med, at lærerne pålægges nye opgaver se på, hvilke opgaver der så skal pilles væk. – Vi ved jo alle, at det er en meget svær opgave, men hvis det ikke skal være lærerne, der betaler for kommunens nedskæringer med ekstra arbejde, så skal der altså pilles opgaver væk, sagde hun, og opfordrede til, at man tog den diskussion op med lederne på de enkelte skoler. Det havde man allerede gjort på Christianshavns Skole, kunne TR Peter Jensen fortælle. Dér havde man indført LP-modellen, uden at der blev givet nogen som helst ekstra resurser. Det var helt uholdbart, mente han. Hans kollega på skolen, Christian Cherry, var af samme mening: – Det er svært at se, hvordan man skal få ejerskab til anbefalinger fra kvalitetsrapporter, når man bruger en masse tid på skolen til at diskutere dem, men bagefter føles det, som om man aldrig havde sagt noget.
Mere end 400 KLF-medlemmer mødte op til generalforsamling, middag, underholdning og dans i Korsgadehallen. De nye omgivelser tiltrak flere deltagere, end der har været i snart mange år. Rammerne fungerede godt.
GRØNTHØSTEREN I LADEN – Det gik bedre end frygtet, sagde næstformand Ole Hein Christensen om det nyligt vedtagne budgetforlig for 2011. – For hvor der i foråret var lagt op til besparelser på 350 mio. kr. i vores forvaltning, lykkedes det forligspartierne at finde cirka halvdelen af midlerne i den fælleskommunale kasse. Og de besparelser, der så trods alt er, er rimeligt skånsomme over for forvaltningens kerneydelser. Selv om der fortsat var tale om store besparelser, fandt han det positivt, at politikerne havde taget ansvar for at placere konkrete besparelser, frem for blot at pålægge skolerne selv at finde pengene. –Grønthøsteren blev parkeret i laden, som han udtrykte det.
NYE ELEVER STRØMMER TIL Formanden havde under sin beretning omtalt arbejdet med skolestrukturen, og ikke mindst redegjort for det dramatiske forløb omkring forslaget om at lægge fire skoler på Amager sammen. Han fortalte om perspektiverne for det videre arbejde i en kommune, der for tiden har en tilvækst i befolkningen på 1.000 nye borgere om måneden. Det må man forholde sig seriøst til, sagde han, og lovede at skolerne, lærerne og KLF vil arbejde flittigt med at afdække og indtænke alle væsentlige forhold i en beslutning vedrørende skolestrukturen. Det arbejde tog Helge Maarup, Gerbrandskolen, fat på med det samme. Han gjorde nemlig opmærksom på, at der i de fire sko-
ledistrikter på midten af Amager faktisk ikke er brug for større kapacitet. – De nyligt udsendte oversigter viser, at det er ude ved vandet – på Islands Brygge og ved Amager Strand – at der kommer flere børn, sagde han, og opfordrede foreningen til at arbejde for at fremskaffe reelle og troværdige tal som grundlag for den videre planlægning, hvilket formanden gav tilsagn om. Jan Kyrsting, Sønderbro Skole, gjorde opmærksom på, at det ikke kun er et spørgsmål om skolestruktur, når man nu kan se frem til, at man først i 2012 ved, hvad der skal ske med skolerne på Amager. – Det går i høj grad ud over arbejdsmiljøet på de skoler, hvor lærerne ikke kender fremtiden for
KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 17 • 10. NOVEMBER 2010
9
Helge Maarup, Gerbrandskolen, satte spørgsmålstegn ved de tal, der er grundlag for planen om skolesammenlægninger på Amager.
deres arbejdsplads, påpegede han. Det var Lars Sørensen fra bestyrelsen enig i: – Hver gang man laver ændringer, går der rigtig lang tid, før tingene fungerer igen, sagde han. Jamal Bakhteyar, bestyrelsen, kommenterede ’Analyse af specialområdet’, og kritiserede blandt andet, at den nedjusterede omregningsfaktoren for undervisning på området. – Vi kan ikke acceptere at man foreslår en aftale, der indebærer, at lærerne skal gå ned i løn, sagde han og foreslog i øvrigt, at bestyrelsen nedsatte en arbejdsgruppe under specialområdet med interesserede medlemmer fra skolerne, efter samme model som den velfungerende budgetgruppe. SELVJUSTITS Foreningen burde tage og få ryddet op i egne rækker, således at man kan være sikker på, at enhver lærer leverer kvalitet i sit arbejde, mente Henrik Svendsen, Blågård Skole. – Lærere, der ikke driver ordent10
lig undervisning eller passer deres arbejde, skal meget hurtigt i deres karriere have besked om at finde sig et andet arbejde, lød hans markante synspunkt. Det mente Jane Pilegaard, bestyrelsen, nu ikke var foreningens opgave. – Det er det derimod at sørge for, at når der er en afskedigelsessag – og det sker i snit en gang om ugen – så sker det på en ordentlig måde og efter gældende regler, sagde hun. Michael Rudbeck, Skolen i Charlottegården, havde for så vidt heller ikke noget imod kvalitet i undervisningen. Men han mente at Henrik Svendsens forslag havde vide konsekvenser. – Jeg føler mig da ofte ikke i stand til at leve op til kravet om høj kvalitet, for det, nogle af mine specialelever kræver af undervisning, er jeg slet ikke gearet til, sagde han med henvisning til manglende muligheder for efter- og videreuddannelse. – Det lyder så nemt at tale om kvalitet, men det må også være nogens ansvar at få hævet bundlinjen!, mente han. DEN INKLUDERENDE SKOLE Inklusion er tilsyneladende tidens løsen, og det er da også svært at være imod. Det har bare nogle store konsekvenser for lærerne og deres arbejde at forfølge mantraet, uden at der er afsat resurser til formålet. KLF afdelingen ved Sortedamskolen havde fremsendt en resolution – i øvrigt årets eneste – som skulle fastlægge bestyrelsens arbejde for at sikre rimelige forhold for lærerne og de af klassernes elever, der ikke har nogen diagnose.
KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 17 • 10. NOVEMBER 2010
Efter at bestyrelsen havde haft lejlighed til at præcisere nogle af resolutionens punkter, blev den enstemmigt vedtaget. Som eksempel på en temmelig ekstrem rummelighed fortalte Jan Bengtsson fra Bavnehøj Skole om, hvordan hans klasse var sammensat efter at skolens obs-klasse var blevet nedlagt. Hele alfabetet var stort set i brug, når elevernes diagnoser skulle oplistes, og ekstra resurser var yderst beskedne. Det var en situationsrapport fra det virkelige liv, der vakte stor opmærksom blandt kollegerne i salen, for nok var den gamle obs-lærers erfaringer måske voldsommere end gennemsnittets, men genkendeligheden var stor, og perspektivet for hvor langt arbejdsgiverne vil gå i forhold til krav om integration for lærernes egen regning skræmmende. For der var ikke tale om et hypotetisk skrækscenarium, men en frontberetning fra det virkelige liv i et københavnsk klasselokale. LYT SELV TIL GENERALFORSAMLINGEN En række vedtægtsændringer blev vedtaget. De fleste var en konsekvens af KLF’s sammenlægning med DLF. Desuden giver vedtægterne nu mulighed for at undgå at udskrive og udsende hele det detaljerede referat fra generalforsamlingen. Hvis et medlem vil nærtjekke debat og beslutninger, vil det fremover være muligt at aflytte en lydfil på foreningens hjemmeside. ■
KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS ORDINÆRE GENERALFORSAMLING 29. OKTOBER 2010 I KORSGADEHALLEN
KAARE SMITH
FORMANDENS MUNDTLIGE BERETNING
KLF-formand Jan Trojaborg rettede en skarp kritik af regeringen for dens svigt i det såkaldte partnerskab med lærerne og andre organisationer. Han tog også skarp afstand fra manglende skolefaglig ekspertise i BUF.
ening og Dansk Industri, hvilket har givet sig udslag i fælles udgivelser og afholdelse af større kampagner som fx ’Vores Skole’. Når en regering indbyder til partnerskab, har en organisation ikke andet valg end at gå med, uanset hvor skeptisk man kan være. Som det dybt deprimerende forløb har afsløret, var forhåndsskepsisen over al måde på sin plads. Udefra kan processen opfattes som en farce, men for folkeskolen er det en tragedie. At en regering ikke tager skolens parter alvorligt, ikke inddrager dem i en seriøs dialog og i samarbejde, men blot forventer, at alle slår hælene sammen og holdningsløst følger en statsministers forskruede drejebog, er dybt nedslående. DLF har virkelig arbejdet seriøst og på højtryk med at fremlægge konkrete forslag, der kræver alle parters indsats, men de er end ikke blevet besvaret. Det viser en regering, der ikke blot er metaltræt, men helt gennemtæret, så der er virkelig behov for en helt anden tilgang til ikke alene skolepolitikken, men hele måden at samarbejde på for at sikre et tidssvarende uddannelsessystem og dermed bevarelse og udvikling af vores velfærdssamfund.
1. LØN OG ARBEJDSTID Indledning Den skriftlige beretning skal i henhold til vedtægtens § 11 være udsendt mindst to uger før generalforsamlingen. Dette er sket, idet beretningen er bragt i KK 15, der udkom 6. oktober. I denne mundtlige beretning koncentrerer jeg mig derfor om noget af det væsentligste, der er sket, siden den skriftlige beretning blev afsluttet 17. september. Jeg vil af hensyn til den efterfølgende debat anvende de samme
overskrifter i min mundtlige beretning, som er brugt i den skriftlige. Efterårets groteske forløb med regeringens såkaldte partnerskab med skolens interessenter viser, hvor vigtigt det er i alle livets forhold at være meget omhyggelig med valg af partner. DLF har i flere år indgået meget fornuftige strategiske alliancer med organisationer, som man ikke for år tilbage ville drømme om at kunne enes med. Ikke desto mindre er der opstået sød musik i forholdet til Kommunernes Landsfor-
OK 11
Som følge af sammenslutningen med DLF vil KLF’s indflydelse på overenskomstforhandlingerne gå via DLF. På nuværende tidspunkt er de kommunale organisationer i gang med at koordinere kravene. Her ser det ud til, at der kan komme en voldsom diskussion om, hvorvidt generelle lønstigninger skal udløses som ensartede kronebeløb eller som hidtil procentuelt. Der er ingen tvivl om, at det vil
KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 17 • 10. NOVEMBER 2010
11
2. KØBENHAVNS KOMMUNES STYRELSE Lad mig citere vores formidable fagblad, hvor redaktør Peter Garde i sin leder nummer to i KK 16 fyrer denne salut af om Specialanalysen: ”På bagrund af denne analyse bliver der hårdt brug for at skærpe den pædagogiske argumentation, mens forvaltningens tilsyneladende veloplagte sparegrise djøffer i kolonnerne”. Sådan! Hele den offentlige sektor er gennemsyret af den neoliberale økonomiske tankegang og af New Public Management med en styringsfilosofi, der helt og aldeles er funderet på økonomi og dermed ekstremt bundlinjefixeret. Selv om de mest fremsynede private virksomheder har bevæget sig væk fra denne megatrend, er turen endnu ikke kommet til den offentlige sektor. Revisortankegangen er en plage ikke blot for vores sektor, men for alle brancher. Derfor arbejder Danske Underviserorganisationers Samvirke, DUS – som vi er medlem af via DLF − også med dette afgørende perspektiv. Det er dette markeds- og kontrolorienterede tankesæt, der afgørende præger Børne- og Ungdomsforvaltningen og kommer til syne i mange sammenhænge. Det ses tydeligt i Specialanalysen og i de seneste omstruktureringer, hvor der bliver fær12
re fagpersoner med indsigt i skolens verden og flere og flere akademikere uden nødvendigvis at have kendskab til hverken børn og unge eller de pædagogiske arbejdspladser. I København arbejder vi energisk sammen med de øvrige organisationer i Fællesrepræsentationen − KFF og fæstner lid til, at vores overborgmester Frank Jensen lever op til dét væsentlige løfte, han gav i sidste års valgkamp, at han vil dreje kommunens administration over i en retning, der er mindre præget af revisortankegangen og mere professionsorienteret. Dét er der hårdt brug for. Dét vil frigøre ressourcer til at tænke i menneskers udvikling, i mindre bureaukrati, skabe højere kvalitet i arbejdet og derved større arbejdsglæde. Men en sådan global udviklingstendens ændres kun på lang sigt og ved det fælles seje træk.
3. KØBENHAVNS KOMMUNES ØKONOMI Vedtagelsen af Budget 2011 i BR tidligere på måneden giver et spinkelt håb om, at den negative spiral,
som skolerne igennem de seneste mange år økonomisk har været i, er bremset. Men det bør absolut ikke medføre, at vi ligger på den lade side i vores budgetarbejde. Med årets budgetforlig mellem Socialdemokraterne, SF, Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti undgår skolerne stort set nye ødelæggende besparelser på driften, idet den varslede grønthøsterbesparelse på 37,5 mio. kr. er blevet tilbagerullet. Og der er tilmed blevet plads til små forbedringer – eksempelvis i form af midler til flere timer i dansk og matematik i indskolingen og på mellemtrinnet. En meget glædelig del af budgetforliget er beslutningen om, at Københavnermodellen bliver udvidet til en model 2.0. En spredning af elever med svage sproglige forudsætninger skal fremmes ved hjælp af såkaldt håndfast støtte og rådgivning. For KLF er det en sejr, at den tidligere politiske enighed om tvangsspredning af tosprogede elever dermed er opgivet. Vi er også godt tilfredse med, at
KAARE SMITH
være bedst for lærere og børnehaveklasseledere, hvis de generelle lønstigninger fortsat gives procentuelt, men det er lige så sikkert, at især FOA vil forsøge at få KTO til at stille krav om ensartede kronebeløb til alle. Under alle omstændigheder skal vi ikke forvente, at der bliver særlig store lønstigninger i næste OK-periode. Den endelige formulering af lønkravet i LC er således modificeret til: Sikring af reallønnen.
Formandens mundtlige beretning er en gennemgang af, hvad der er foregået efter, at redaktionen af den skriftlige beretning (KK 15) er afsluttet.
KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 17 • 10. NOVEMBER 2010
den foreslåede brugerbetaling på Sankt Annæ Gymnasium blev taget af bordet. På bygningsområdet er der afsat en pulje på 200 mio. kr. til renovering af skoler samt 700 mio. kr. til at bygge skoler og institutioner for i 2011. Men de seneste mange års nedskæringer står stadig ved magt, således også de 600.000 kr., som en gennemsnitsskole blev pålagt at spare i indeværende års budget. Så det er stadig overordentlig vanskeligt på mange skoler at få enderne til at mødes i forholdet mellem høje faglige ambitioner og forventninger og de økonomiske muligheder for at kunne indfri disse. Når vi alligevel tillader os at udtrykke en vis form for optimisme over årets budgetforlig, skyldes det, at det trods regeringens meget snærende greb om den kommunale økonomi er lykkedes at få aftalt en ny og bedre demografimodel, der i langt højere grad kompenserer vores forvaltning for merudgifterne til det stigende antal børn i kommunen. Og samtidig er BUF’s gæld fra tidligere budgetvedtagelser på 161,5 mio. kr. blevet eftergivet, således at vi forhåbentlig kan regne med mere stabilitet i økonomien i fremtiden. At dette projekt er lykkedes må i høj grad tilskrives vores borgmester Anne Vang, der netop har haft den mere langsigtede økonomiske stabilitet som højeste prioritet i årets budgetforhandlinger, og at vi for første gang i mange årtier har en overborgmester og en resortborgmester fra samme parti. Men vi må absolut ikke hvile på laurbærrene. Skolerne er som før nævnt stadig utroligt pressede på økonomien, og nye besparelser truer i horisonten. I årets budgetforlig er det nemlig allerede aftalt, at der i BUF skal findes nye forvaltnings-
mæssige såkaldte effektiviseringer i 2012 og 2013 på henholdsvis 35 mio. kr. og 60 mio. kr. Det er effektiviseringer eller rettere besparelser, som det er yderst vanskeligt at forestille sig vil kunne gennemføres uden at få negativ indvirkning på skolernes drift. I mange af landets øvrige kommuner har årets spareøvelser medført, at man fra kommunernes side har søgt at genåbne eller opsige lokalt indgåede arbejdstidsaftaler med henblik på at få lærerne til at undervise mere. Og i Vordingborg Kommune er det gået helt galt, således som det er beskrevet i den skriftlige beretnings afsnit 1.b. Men også i Børne- og Ungdomsudvalget har borgerlige medlemmer rejst spørgsmål om lærernes arbejdstid, uden at der dog er taget konkrete initiativer i den retning. Men jeg må her slå fast, at vi som forening ikke vil være med til at løse kommunens økonomiske problemer ved at indgå aftaler, der betyder, at lærerne skal løbe hurtigere. SKOLESTRUKTUREN
Mandag 6. september modtog Gerbrandskolen, Sundbyøster Skole, Dyvekeskolen og Højdevangens Skole meddelelse om en påtænkt strukturændring i og omkring de fire Amagerskoler. Børne- og Ungdomsudvalget besluttede blot to dage senere, at de fire skoler enten skulle lægges sammen til to skoler med henholdsvis 5 og 6 spor eller til én 11 spors skole med en specialklasserække eller til tre fødeskoler og én overbygningsskole. Realiteterne er nemlig, at der i 2012 på den del af Amager vil mangle 2 spor på grund af det børneboom, der er enestående for Frederiksberg og København, hvor der frem til 2018 kommer ikke færre end 4.500 flere elever.
En lignende besked om sammenlægning tilflød Kastelsvejens Skole og Langelinieskolen på Østerbro, idet der også her er mangel på sporkapacitet og allerede nu er vandreklasser. De første konkrete ændringer skal træde i kraft ved skoleårets start 2012, og den endelige beslutning om, hvilken model der skal anvendes, skal tage udgangspunkt i de ideer og visioner, der i den kommende periode vil komme fra de berørte skoler og andre interessenter i området, herunder selvfølgelig også KLF. Der er således ikke som den seneste omstrukturering for lidt over to år siden primært tale om besparelser, men om en helt reel udfordring, som der skal findes en løsning på – nemlig de mange nye elever i den københavnske folkeskole, der er et resultat af den månedlige vækst på 1.000 borgere i byen. Den første reaktion har naturligt nok været chok, modstand og et stærkt forsvar for de eksisterende skoler. Det kan næsten kun betyde modstand fra elever, forældre, lærere og ledelser, vel vidende at sidstnævnte er begrænsede i deres udfoldelse af loyalitet over for det system, de er underlagt som skoleledere. I kølvandet på den ’bombe’, som udmeldingen var, har flere initiativer fundet sted blandt andet stormødet på Gerbrandskolen 28. september, hvor borgmester Anne Vang og administrerende direktør Else Sommer fremlagde planerne og deltog i en efterfølgende drøftelse med de mange fremmødte. KLF tog meget hurtigt efter meddelelsen om de kommende strukturændringer initiativ til et møde for de berørte skoler på henholdsvis Amager og Østerbro. Skolerne, lærerne og KLF vil arbejde flittigt med at afdække og indtænke alle væsent-
KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 17 • 10. NOVEMBER 2010
13
lige forhold i en beslutning vedrørende skolestrukturen. Vi har derfor aftalt at mødes igen, når prognosetallene er analyseret, og ideerne i distrikterne er drøftet indbyrdes mellem skolerne og med såvel central- som områdeforvaltning. Strukturændringerne i de to distrikter har baggrund i vidt forskellige problematikker og bør på den baggrund håndteres forskelligt. Fælles for begge steder er dog, at der er børn, forældre og lærere, som er bekymrede for fremtiden for deres skoler. Fælles for begge steder er også, at de ansatte kan regne med foreningens medvirken i den kommende langstrakte proces frem mod august 2012. Og fælles for processerne i de to distrikter er, at vi sammen skal se fakta i øjnene og på baggrund af disse give de politiske beslutningstagere så godt et grundlag som muligt til at foretage de rigtige valg. I den forbindelse er bestyrelsen p.t. til møder med de seneste ti såkaldt ’strukturberørte’ skoler for at opsamle deres erfaringer fra sammenlægningerne fra august 2008.
4. PÆDAGOGISKE FORHOLD KVALITETSRAPPORTEN
Siden den skriftlige beretning blev færdig i september, er den kommunale kvalitetsrapport udkommet. Den indeholder en lang række spændende oplysninger, som jeg vil anbefale skolerne at arbejde lidt mere bredt med end blot på ledelsesplan. Ledelserne er nemlig tvunget til det for at kunne indgå deres resultatkontrakter. KLF vil således studere rapporten nøjere og drøfte den med forvaltningen. I en tid, hvor skolerne kritiseres for alverdens synder, er det på sin plads at glæde sig over nogle af de gode resultater, der til trods for de meget snærende rammer opnås som resultat af de københavnske læreres 14
og børnehaveklasselederes engagerede og ihærdige daglige indsats. Der konstateres markant fremgang i karaktererne fra 2009 til 2010 og endnu større fremgang for de tosprogede elever. Det er flot, også selv om karaktererne var overra-skende lave i 2009. Regeringen har formuleret en målsætning om, at 95% af en årgang i 2015 skal have gennemført en ungdomsuddannelse. Det mål nås næppe. Men København gør det bedre end resten af landet, idet 88,2% af de 15-19 årige unge i kommunen 1. juni i år var i forløb med uddannelsesperspektiv eller havde gennemført en ungdomsuddannelse. Forældrene i hovedstaden lægger megen vægt på, at deres børn har en tryg skolegang, og derfor er det opmuntrende, at den helt overvejende del af eleverne faktisk oplever tryghed. Ligeledes er det opgjort, at mobning er på retur. Selv om der år for år skabes mere ro i timerne, må det beklageligvis konstateres, at en for stor procentdel af eleverne har vanskeligt ved at koncentrere sig i timerne. Med hensyn til elevernes medbestemmelse er der også en beskeden fremgang, men ligeledes her er der god plads til forbedringer. Selv om det konstateres, at etnicitet ikke er en selvstændig faktor for et barns præstationsniveau eller for dets muligheder for et godt skoleliv, er andelen af tosprogede elever med læseproblemer næsten tre gange så stor som for de étsprogede. Til gengæld kan vi glæde os over, at en meget større andel af elever med anden etnisk baggrund er rigtig glade for at gå i skole. ANALYSE AF SPECIALOMRÅDET
Forvaltningen har udarbejdet en større analyse af specialområdet – primært i forhold til områdets
KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 17 • 10. NOVEMBER 2010
økonomi. Specialanalysen, som blev præsenteret i sidste måned for Børne- og Ungdomsudvalget, rummer en række anbefalinger, der skal analyseres nærmere i løbet af efteråret og vinteren frem mod udvalgets budgetseminar til marts. Anbefalingerne drejer sig angiveligt om, hvordan de københavnske skoler kan blive mere inkluderende, men reelt handler det om, hvordan der kan spares penge på området. Derfor er ordet ’besparelsespotentiale’ et gennemgående tema – endnu et eksempel på den énøjede økonomiske tilgang, der gennemsyrer forvaltningen. Selve begrebet inklusion er ikke nærmere defineret i analysen. Men på den måde, som begrebet anvendes, handler det næsten udelukkende om muligheden for at rumme flere børn i de almene miljøer. Det er en alt for snæver måde at betragte inklusion på. Det bliver derfor vigtigt for Børne- og Ungdomsudvalget at være meget omhyggelig med denne økonomisk funderede analyse og kæde de kommende store beslutninger sammen med de gode tanker, der ligger i den tidligere udgivne Inklusionsguide, der er den pædagogiske del. At sætte en stopper for etablering af nye pladser på specialskolerne fra næste skoleår skaber ikke i sig selv øget inklusion. Inklusion skabes heller ikke ved at udskifte 25 procent af lærerne på specialskolerne med pædagoger eller ved at forringe disse læreres løn- og ansættelsesvilkår. Dét er ikke anbefalelsesværdigt, for det giver blot dårligere forhold for nogle af byens mest sårbare børn og unge, mere stressede lærere og mere utilfredse forældre − både dem i normal- og dem i specialområdet. I KLF er vi indstillede på at arbejde for en mere inkluderende fol-
keskole. Det er rigtigt ud fra såvel en menneskelig og demokratisk som en pædagogisk synsvinkel. For at citere professor Niels Egelund fra DPU: ”Man kan let havne i en situation, hvor intentionerne er gode nok, men så sker i øvrigt ikke ret meget, samtidig med at eleverne bliver holdt tilbage i skolerne. Det er derfor, det er så hamrende vigtigt, at det her ikke bruges som en mekanisk spareøvelse, hvor man sige: ’I skal være inkluderende, I skal beholde nogle flere elever’, uden at skolerne og lærerne får ressourcerne”. Øget inklusion kan man altså ikke spare sig til. Tværtimod kræver det investeringer. Investering i en massiv efteruddannelse af lærerne inden for det specialpædagogiske område. Investering i mulighederne for at kunne lave øget holddannelse. Investering i at kunne give lærerne den fornødne tid til at planlægge mere differentierede undervisningsforløb og til samarbejdet med de mange eksterne partnere og specialister. I Herning har man valgt denne vej og netop investeret et tocifret millionbeløb på specialområdet, så hvorfor ikke også prøve det her i København. Jeg er overbevist om, at investeringerne på sigt vil kunne betale sig – såvel menneskeligt som økonomisk. Derfor er det også positivt, at der nu i BUF Akademi udbydes et diplommodul i specialundervisning. KLF er inddraget i BUF’s plan for det videre arbejde med ’Analyse af specialområdet’, og her vil vi fremføre foreningens holdninger og pointer i forhold til inklusion som også kan læses på vores hjemmeside.
lige beretning, at mere end 6 års mareridt er ved at finde sin endelige afslutning. De sidste lønsager fra Accenture-perioden er blevet løst i denne måned. Nu resterer ’kun’ enkelte sager fra post-Accenture tiden, hvor der har været tale om forkert overførte oplysninger fra Accenture til KMD. Siden Accenture stoppede lønanvisningen i Københavns Kommune i november 2005 er der brugt ufattelig mange ressourcer i KLF’s sekretariat på at hjælpe medlemmer, der var kommet i klemme i systemet. Københavns Kommune har forhåbentlig lært meget af denne udliciteringssag, der i stedet for en besparelse formodentlig har kostet op mod en milliard kroner. Der er tale om ikke mindre end en skandale, og det sidste ord er ikke sagt i den sag. BRUTTOLØNSORDNINGER
LC har besluttet at tilslutte sig protokollatet om bruttotrækordninger/fleksible lønpakker. Det betyder, at den usikkerhed, der har været om, hvorvidt lærerne i København fortsat kunne få transportkort, pc m.v. via et bruttolønstræk, er væk. Omfanget af ordninger for den enkelte må i henhold til LC’s vedtagelse kun omfatte aftaler, der svarer til den københavnske aftalte del af lønnen. Men da der er sket en nogenlunde jævn fordeling af tillæggene hér, vil der ikke for KLF’s medlemmer være problemer med at blive omfattet af ordningerne om bruttolønstræk i fremtiden.
7. FORENINGEN KLF-DLF
5. FAGLIGE FORHOLD DEBITORSAGER
Det bør lige markeres i den mundt-
Det forventes, at der 1. januar 2011 skal overføres omkring 136 mio. kr. fra KLF’s Særlige Fond til
DLF’s Særlige Fond. Det endelig beløb beregnes ud fra medlemstallene og størrelserne på de to fonde i henhold til årsregnskaberne pr. 31. december 2010. Værdierne på 136 mio. kr. fordeler sig på udlejningsejendomme, aktier i Lærernes Pension (LPA Holding A/S) og øvrige værdipapirer. KLF’s bestyrelse har nu besluttet, hvilke udlejningsejendomme der skal overflyttes til DLF. Det drejer sig om Kjeld Langes Gade, Nansensgade 47, Svanholmsvej og Baggesensgade. Lejerne i de 3 af ejendommene fik i efterårsferien – helt efter reglerne – tilbud om at kunne købe de enkelte ejendomme til den aftalte handelspris mellem de to foreninger. Lejerne har nu 10 uger til at vurdere denne mulighed. Tilbudspligten gælder dog ikke ejendommen i Nansensgade 47. I den med DLF aftalte overgangsperiode vil det fortsat være KLF’s medlemmer, der får anvist lejligheder i de ejendomme, som de nuværende lejere ikke måtte have købt.
Afslutning For nu at slutte med noget opbyggeligt vil jeg nævne, at gårsdagens ’metroXpress’ har gennemført en opinionsundersøgelse, hvor man har bedt 1.501 danskere fravælge de mest uetiske arbejdspladser. Hvem tror I, derved scorer højest på det etiske barometer og således opleves som det mest meningsfulde arbejde? Rigtigt gættet: Folkeskolen. Så selv om vi som lærere og skoler ustandseligt står for skud, opfatter befolkningen altså vores arbejde, som noget der virkelig batter. Med disse ord overgiver jeg min beretning til generalforsamlingens behandling og stillingtagen. ■
KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 17 • 10. NOVEMBER 2010
15
I
samarbejde med DR inviterer Skolestyrelsens Tosprogs-Taskforce interesserede skoler til at deltage i tre temadage om undervisning af tosprogede elever. Temadagene er et led i kampagnen ’To sprog – én udfordring’, som nu har 88 tilmeldte skoler. 19. november mødes skoleledere, tosprogskoordinatorer og lærere fra skoler over hele landet for første gang i DR Byen for at sætte undervisning af tosprogede på skemaet. Med tre temadage ønsker Skolestyrelsens Tosprogs-Taskforce og DR at støtte skolernes arbejde med at lave handlingsplaner for undervisning af tosprogede elever. DA2 IND I ALLE FAG Projektleder i Tosprogs-Taskforcen, Anja Ougaard, ser temadagene som en mulighed for skolerne for at få inspiration og sparring og møde ligesindede: – På temadagene kan deltagerne lade sig inspirere af oplæg fra eksperter, praktikere og rollemodeller og få gode råd til, hvordan skolen får sproget ind i alle fag eller nytænker skole-hjem-samarbejdet med tosprogede familier. Ved at samle skoler, der alle arbejder med planer for undervisningen af tosprogede elever, vil vi sætte gang i videndelingen blandt deltagerne, siger Anja Ougaard. Hyltebjerg Skole i Vanløse er en af de skoler, der har meldt sig til temadagene. Skoleleder Kenneth Christoffersen ser især frem til at få konkrete råd til inddragelsen af 16
dansk som andetsprog i undervisningen: – I forbindelse med vores deltagelse i kampagnen ’To sprog – én udfordring’ gennemførte vi en spørgeskemaundersøgelse blandt lærerne på vores skole. Den viste, at mange af lærerne ser det som en udfordring at få dansk som andetsprog ind i alle fag. – Især faglærerne er usikre på, hvordan de sikrer fokus på sproget i fx matematiktimen. Det er et af de områder, vi gerne vil høre mere om på temadagene. VIDENDELING Også muligheden for at videndele med andre deltagende skoler er en af årsagerne til, at Hyltebjerg Skole har tilmeldt sig. Skolen har valgt undervisningen af tosprogede som et indsatsområde, og for at understøtte udviklingen er skoleledelsen repræsenteret på alle tre temadage. – Det er meget interessant for os at høre om andre skolers konkrete erfaringer. I vores distrikt ligner skolernes elevgrundlag generelt hinanden. Temadagene er en mulighed for at videndele med skoler, hvis elevgrundlag er meget forskelligt fra vores og som derfor tackler de fælles udfordringer på for os nye og spændende måder, siger skoleleder Kenneth Christoffersen. KAMPAGNE 2011 MED Alle skoler tilmeldt kampagnen ’To sprog – én udfordring’ kan
KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 17 • 10. NOVEMBER 2010
ARKIV / PETER GARDE
GRATIS TEMADAGE OM UNDERVISNING AF TOSPROGEDE I DR BYEN
deltage i temadagene. I Københavns Kommune har Hyltebjerg Skole og Guldberg Skole indtil videre tilmeldt sig. Kampagnen ’To sprog – én udfordring’ blev lanceret i marts 2010 og skal sætte fokus på undervisningen af tosprogede elever og motivere og hjælpe skoler i hele Danmark til at lave en plan for undervisningen af tosprogede. Næsten 100 skoler har tilmeldt sig, og skoler og kommuner kan tilmelde sig frem til udgangen af 2011, hvor kampagnen slutter.
TILMELDING Man kan som skole eller kommune melde sig til at lave en plan i forbindelse med kampagnen ’To sprog – én udfordring’ på www. tosprogstaskforce.dk. Tilmeldte skoler får ud over muligheden for at deltage i temadagene blandt andet også adgang til spørgeskemaundersøgelsen og en særlig håndbog med konkrete redskaber til undervisningen. På hjemmesiden kan man også læse om indholdet af de tre temadage og få information om tilmelding. De tre temadage finder sted 19. november 2010, 11. februar 2011 og 13. maj 2011. ■
Skolestyrelsen
DEBAT
INGEN MIRAKELKUR – DESVÆRRE Analysen af specialområdet er desværre ingen mirakelkur – svar fra BUF på debatindlæg i KK 16 af Torben Fleckner, Øresundsskolen.
B
ørne- og Ungdomsforvaltningen har desværre ingen opskrift på en mirakelkur, men det anbefales, at der lægges en ny prioritering til grund for ressourcetildelingen til undervisningstilbud til børn og unge med særlige behov i Københavns Kommune. I forbindelse Børne- og Ungdomsudvalgets tiltræden ved årsskiftet 2009/10 blev forvaltningen bedt om at udarbejde en analyse af specialområdet i Børne- og Ungdomsforvaltningen. Analysen er udarbejdet henover sommeren 2010 og blev præsenteret for udvalget på dets temadrøftelse af specialområdet 22. september i år. Som lærerne ved Øresundsskolen mener jeg, at analysen er barsk læsning. Analysen viser, at Københavns Kommune som alle andre kommuner i landet står over for en række økonomiske udfordringer, hvis den nuværende udvikling på specialområdet fortsætter. Stadigt flere børn ekskluderes fra de almene tilbud, og der etableres stadigt flere højt specialiserede segregerede tilbud. Derfor bliver vi også nødt til at se på, om det kan være rigtigt, at stadigt flere børn skal ekskluderes fra vores folkeskole? Er det den vej vi skal gå, hvor børn, der profiterer af samværet med deres klassekammerater i de almene tilbud, ekskluderes fra fællesskabet. Eller
skal vi se på, hvad vi kan gøre anderledes for at støtte op om disse børn?! Det mener jeg vi skal, og jeg tror, vi kan fokusere vores indsats bedre til gavn for børn, forældre og medarbejdere. I folkeskolen skal der være plads til at være lidt anderledes, plads til at stikke lidt ud, og vi skal møde disse børn med omsorg og støtte. Det er der heldigvis allerede i vid udstrækning plads til, men det skoleledere og andre fortæller er, at skal udviklingen vendes, og skal væksten i udskillelsen fra folkeskolen stoppes, så skal der ressourcer til. Og her peger ’Analyse af specialområdet’ også på, at vi kan gøre det bedre. Vi skal i højere grad støtte op om tilbuddene til børn med generelle indlæringsvanskeligheder, og særligt de inkluderende tilbud i almenskolerne. Derfor anbefales det, at der investeres et to-cifret millionbeløb i netop disse typer af tilbud. Samtidig anbefales det, at opprioritere enkeltintegrationsindsatsen og derved støtte op om det inklusionsarbejde, vi ved der sker i den almindelige skoleklasse. Dette vil ikke kun være til gavn for den elev, der udløser støtten, men også de øvrige børn i klassen vil profitere af en ekstra hånd. Disse indsatser skal være målrettede og koordineret fra et ressourcecenter på den enkelte skole. Ressourcerne til opprioriteringen af denne indsats skal ikke skaffes ved at lukke specialskoletilbud, tværtimod. Frem til skoleåret 2013 /14 fortsætter udbygningen af specialskoleområdet som planlagt, og først herefter foreslår ’Analyse af specialområdet’, at der stoppes op, at der ikke bygges flere tilbud. Derfor vil elever med særlige behov, som ikke har udbytte af samværet med børn i almenskolerne,
Af Margit Schaleck FOR 50 ÅR SIDEN 8. og 9. klasse Ved næste skoleårs begyndelse oprettes de første københavnske 8. klasser efter den nye skolelov, men allerede til foråret begynder tilrettelæggelsen af disse frivillige klasser. De nye 8.-9. klasser er et af den nye skoleordnings mest afgørende punkter, og mange instanser må yde deres bedste, for at disse frivillige klasser kan blive en virkelig chance for de elever, der ikke går eksamensvejen. Får disse klasser i deres undervisning, vilkår og adgangsmuligheder noget reelt at byde de unge mennesker, vil presset på eksamensskolen kunne lettes, og mange elever vil opnå en mere tilfredsstillende skolegang. KK, nr. 35, november 1960 FOR 25 ÅR SIDEN Fra generalforsamlingen: ”Generalforsamlingen kræver, at Københavns kommune får de nødvendige tilskud, således at kommunens urimelige nedskæringspolitik kan ophøre. Kun derved kan skolevæsenet tildeles de midler til undervisningen og vedligeholdelsen af bygninger og inventar, som er en indlysende forudsætning for, at nedbrydningen af det københavnske skolevæsen kan stoppe.” KK, nr. 37, november 1985
KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 17 • 10. NOVEMBER 2010
17
ELBEN- OG WESERTUR FOR SENIORAFDELINGEN S MEDLEMMER MED PÅRØRENDE MANDAG 11. APRIL TIL FREDAG 15. APRIL 2011 Femdagesturen går med Lauritzen Rejser, som er medlem af Rejsegarantifonden, til Ramadahotel Stade, hvor der er fire overnatninger. Dobbeltdækkerbussen er til vor disposition under hele turen. På udturen kører vi til Glückstadt for med færge over Elben at nå aftensmaden på hotellet i Stade. 2. dagen: Tur til Hamburg, her guidet rundtur med efterfølgende havnerundfart med frokost. 3. dagen: Tur til Bremen og Weserfloden. 4. dagen: Besøg på Finkenwerder Airbusfabrik, om eftermiddagen på egen hånd i Stade. 5. dagen: Hjemtur via Lübeck, med ophold, Puttgarden og Rødby. Pris for turen inkl. bus og hotel med morgen- og aftensmad pr. person i dobbeltværelse 3.500 kr., tillæg for enkeltværelse 650 kr. Bussen afgår fra Enghave Station mandag 11. april kl. 8.00. Tilmelding på nedenstående kupon og betaling af depositum 500 kr. senest 6. december til Kjeld Dahl, Ulspilsager 28, 2791 Dragør, bankkonto Amagerbanken reg.nr. 5218, kontonummer 1516305. Vigtigt: opgiv navn ved indbetaling. Sørg for afbestillingsforsikring evt. hos hos Lauritzen Rejser, Tønder, tlf. 74 72 15 20, her 175 kr. pr. person. Max. 75 deltagere på turen. Restbeløbet indbetales senest 12. januar 2011.
fortsat skulle have et tilbud i en specialskole. Specialskolerne løser en meget vigtig opgave, og de er det helt rigtige tilbud til en stor gruppe børn og unge i København. Til denne gruppe hører Øresundsskolen, som jo besidder en helt særlig kompetence, som tilbydes børn og unge i København og resten af landet via VISO. Der lægges således med ’Analyse af specialområdet’ ikke op til at lukke specialskoletilbud, men i stedet at undersøge ressourcetildelingen til specialskolerne med henblik på at kunne give flere børn et bedre tilbud i almenskolerne. Derfor er ’Analyse af specialområdet’ desværre ingen mirakelkur, men den giver nogle bud på, hvordan den økonomiske udfordring på omkring 60 mio. kr. i 2014 kan håndteres politisk. Christine Brockdorf, direktør og Else Sommer, adm. direktør, Børne- og Ungdomsforvaltningen
LÆRERNES LÅNEFORENING
Med venlig hilsen, Johs Huss
✄
Tilmelding Elbentur mandag 11. april til fredag 15. april 2011 Navn: _______________________________________________ Evt. ledsagers navn: ___________________________________ Adresse: ____________________________________________ Postnr: ___________ Postdistrikt: ________________________ Tlf: ____________________
Mobil: ___________________
Evt. email: _________________@________________________ Sæt ✘: Ønsker enkeltværelse: ___
Ønsker dobbeltværelse: ___
– sammen med: ______________________________________ Dato og underskrift: ___________________________________ Tilmelding senest 6. december 2010.
18
KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 17 • 10. NOVEMBER 2010
God jul? Julen nærmer sig. I år er der tid til både ferie og traditionel jul. Julen kan koste mange penge. Undlad at bruge dine kontokort. Det er for dyrt. Kontakt i stedet Låneforeningen www.LfL.dk og sæt dig i forbindelse med foreningens forretningsfører. Vi låner penge ud til dig til den rekordlave rente 3,09 % p.a.. Ansøg i morgen og du kan få pengene sat ind på din konto indenfor en uge. Vi har over 500 medlemmer, som tilsammen har lånt over 50 millioner kroner, så vi kan sikkert også låne penge til dig. Birger Madsen, på vegne af Låneforeningen
MINDEORD Lars Viggo Jensen Det var med stor sorg, at vi i onsdags 20. oktober, modtog beskeden om, at Lars Viggo var sovet stille ind efter lang tids kamp mod kræften. Lars var et levende, nysgerrigt menneske, som elskede et godt grin og en god sang. Lars har i næsten 30 år arbejdet som lærer og ikke mindst it-vejleder på Engskolen. Lars var meget tidligt helt i front for at få indført it på skolen, til tider næsten en anelse nørdet i vores øjne, men selv maskinstormerne blandt os måtte sande, at Lars med sin store viden og ekspertise inden for området var til uvurderlig gavn for skolen. Skolen og børnene fyldte umådeligt meget i Lars’ liv. De sidste par år var Lars lærer i de yngste klasser. Han havde et nært forhold til sine elever, og det betød meget for både dem og ham. En del af Lars’ gamle elever mødte også op til bisættelsen. Lars’ hjerte bankede særligt for kolonien Oldemark, der hver sommer afholdes for elever fra Engskolen og Frederiksgård Skole. Selv i år, hvor Lars Viggo var tydeligt mærket af sin sygdom, ville han ikke gå glip af sommerdagene på Oldemark. Med Lars Viggo har vi mistet en dybt engageret lærer, en rigtig god kollega og et meget fint menneske. Mette Schandorph, på vegne af medarbejderne på Engskolen
Lars Viggo Jensen Midt i efterårsferien kom det triste budskab, at Lars Viggo Jensen, Engskolen, var død af den cancer, han havde kæmpet imod i over et år. Lars blev 61 år.
Som lærer var Lars kendt for altid at kæmpe for byens svage og ofte lidt skæve børn og unge. Udover sit daglige meget aktive virke på skolen tilbragte Lars i over 25 år tre uger af sommerferien sammen med 40 specialskolebørn på feriekolonien Oldemark på Ærø. Det blev noget af en livsstil for ham. Opholdene var præget af mange gode oplevelser og lyse minder, som såvel Lars (og vi andre deltagende voksne) som de hundredvis af børn, der var med igennem årene, kunne leve højt på i lang, lang tid. I KLF har vi også haft stor glæde af Lars’ arbejdsindsats, hans store indsigt, hans gode humør og hans smittende humor. Lars gennemførte foreningens tillidsrepræsentantuddannelse i slutningen af 80erne og var i en række år TRsuppleant på Engskolen samtidig med, at han var skolens sikkerhedsrepræsentant. Som SIR var Lars endvidere i mange år medlem af det daværende Sikkerhedsudvalg II og var med til at præge foreningens arbejdsmiljøarbejde via sin deltagelse i de halvårlige ’køkkenmøder’. Men sine humoristiske og musikalske evner fik Lars især rig mulighed for at vise som aktør i de traditionsrige satiriske cabaret’er, som var en uundværlig del af foreningens forårsfester i 80erne og i begyndelsen af 90erne. Senest var Lars valgt som en af foreningens stemmetællere – et hverv som han passede med sin sædvanlige omhu. Med Lars’ død har vi alle mistet en meget dygtig, kreativ og engageret kollega. Og personligt har jeg har mistet en af mine bedste kammerater. Ole Hein Christensen, næstformand, tidligere Engskolen
BogForum Den årlige bogmesse i Forum afholdes 12.-14. november. Forlag med særligt fokus på skolebøger findes fortrinsvis på balkonen, men andre skolerelevante forlag findes også på gulvet. Programmet for BogForum findes på www.bogforum.dk Rabatbilletterne nedenfor, der gælder for hele udstillingsarealet, udfyldes og afleveres ved billetsalget. H787J8?BB;J ;DJHx .& ah$ cdgbVaeg^h &%% `g#
<H;$ '&#'/ B¤H$ '&#'. I¤D$ '&#'. mmm$Xe]\ehkc$Za ?Z\ jcYZgk^hZg ^
R <gjcYh`daZc R Kd`hZcjYYVccZahZ
R Jc\YdbhjYYVccZahZ R 6cYZi
?Z\ `dbbZg [gV
R Hidg`³WZc]Vkc
R H_²aaVcY d\ £Zg
R ;nc
R ?naaVcY
JcYZgh`g^[i GVWViW^aaZiiZc Zg `jc \naY^\ bZY jcYZgh`g^[i d\ V[`gnYhc^c\
@kb_ki J^eci[d FbWZi ' Ö '/(+ <h[Z[h_aiX[h] 9 Ö C[jhe b_][ j_b Z´h[d
H787J8?BB;J ;DJHx .& ah$ cdgbVaeg^h &%% `g#
<H;$ '&#'/ B¤H$ '&#'. I¤D$ '&#'. mmm$Xe]\ehkc$Za ?Z\ jcYZgk^hZg ^
R <gjcYh`daZc R Kd`hZcjYYVccZahZ
R Jc\YdbhjYYVccZahZ R 6cYZi
?Z\ `dbbZg [gV
R Hidg`³WZc]Vkc
R H_²aaVcY d\ £Zg
R ;nc
R ?naaVcY
JcYZgh`g^[i GVWViW^aaZiiZc Zg `jc \naY^\ bZY jcYZgh`g^[i d\ V[`gnYhc^c\
@kb_ki J^eci[d FbWZi ' Ö '/(+ <h[Z[h_aiX[h] 9 Ö C[jhe b_][ j_b Z´h[d
KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 17 • 10. NOVEMBER 2010
19
BERLIN KALDER En times flyvetur og du står i pulserende og oplevelsesrige Berlin. Historien udspiller sig for dine øjne. Bygninger, gader, monumenter og fantastiske museer fortæller om fortiden og nutiden. Lej KLF’s fede lejlighed ved at ringe til Kolonierne på 33 25 44 25. Vær tidligt ude, for der er rift om den. Se foto og priser på www.klfnet.dk samt video på KLFTV på hjemmesiden under ’ferieboliger’.
ER DU TIL FARVER OG FEST? TA’ PÅ FERIE I BUDAPEST Ta’ på rundtur med en af de mange sporgvognslinjer og sejltur på Donau. Luksus til lavpris i KLF’s lejlighed i Budapest, der byder på billige markeder, termiske bade, storslået opera, smarte butikker, lækre billige restauranter, børneoplevelser og masser af musik. Se fotos og priser på www.klf-net.dk samt video på KLFTV på hjemmesiden under ’ferieboliger’. Ring og reservér lejligheden: Kolonierne på 33 25 44 25.
TR-UDSENDELSER UDSENDT SIDEN SIDSTE KK Nr. 27 10/11 Invitation til trivselskonference 22. november
PENSIONEREDE BØRNEHAVEKLASSELEDERE Vores næste tur er onsdag 17. november kl. 11. Vi mødes ved hovedindgangen til: Dansk Jødisk Museum, Proviantpassagen 6, 1218 K. Efter vi har været der, tager vi til Den Sorte Diamant, Søren Kierkegaards Plads 1, 1221 K. Mens vi spiser vores medbragte frokost, kan vi planlægge turene for det første halvår i 2011, fx en tur til Malmø, skovtur, teatertur eller flere museumsbesøg. Vi håber, at rigtig mange af jer har lyst til at komme. Med venlig hilsen Isobel Hansen
PERSONALIA 40 års jubilæum 1. december 2010 Vejleder Henrik Grønholm, Ungdommens Uddannelsesvejledning.
SENIORAFDELINGEN
Nr. 26 10/11 Resolution fra Hyltebjerg Skole til ordinær generalforsamling Nr. 25 10/11 Resolution fra Sortedamskolen til ordinær generalforsamling Nr. 24 10/11 Kursus om specialundervisning Nr. 23 10/11 KLF´s ordinære generalforsamling, dagsorden og resolutioner
L E D I G E L E J E MÅ L I K L F’S E J E N D O M M E
LEDIGE LEJLIGHEDER PÅ NETTET • WWW.KLF-NET.DK Ledige lejligheder i Københavns Lærerforenings ejendomme bliver fremover kun opslået på foreningens hjemmeside www.klf-net.dk – og ikke i KK. Ansøgere til en af foreningens lejligheder bør jævnligt tjekke hjemmesiden. Lejlighederne vil være opslået i 14 dage på hjemmesiden. Dette gælder også i sommerferien. Det betyder blandt andet, at ledige lejligheder kan annonceres straks og ikke behøver at afvente udgivelsen af næste KK. Der vil gælde de samme principper for udlejning som hidtil.
Husk viseaften: ’Forelseket i København’ Ny dato: Aftenmøde med ledsager, tirsdag 30. november kl. 18, bemærk tidspunkt. Vi mødes ved de dækkede borde i foreningens hus, Frydendalsvej 24. Johs Huss
KK’S MAIL: KK@KK-KLF.DK D E A D L I N E T I L K K 18 D E R U D KO M M E R 24. N O V E M B E R
K L F ’ S H J E M M E S I D E : w w w. k l f - n e t . d k 20
KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 17 • 10. NOVEMBER 2010
E R F R E DAG 12. N O V E M B E R
12669
Med et enkelt klik kan du hente billeder, videoklip, lydfiler, opgaver o.lign.
Grundbøger på IWB
i-bøger – til interaktive whiteboards
En i-bog er en digital udgave af den fysiske bog – til brug på interaktive whiteboards og pc. i-bøgerne er suppleret med digitale resurser, som man med et enkelt klik på et ikon kan hente ind i undervisningen: billeder, videoklip, animationer, lydfiler, interaktive opgaver, test o.a.
Se mere på
i-bog.dk
Udkommet som i-bøger Biologi: BIOS A Fysik/kemi: Kosmos A Historie: Historie 9 Tysk: Logo 7! Matematik: Multi 1A Natur/teknik: Puls 1
kr. 299,- * kr. 299,- * kr. 249,- * kr. 299,- * kr. 149.- * kr. 199,- *
*) Priserne ex moms er pr. år pr. klasse, når i-bogen bruges sammen med et klassesæt af de tilhørende elevbøger.
- veje til viden www.gyldendal-uddannelse.dk Tlf. 33 75 55 60
KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 17 • 10. NOVEMBER 2010
21
:k aWd heb_]j ibWff[ W\ ¸ h[dj[d Xb_l[h l[Z c[Z Wj l©h[ ^ª` + M UHQWH S¶ GLQ O QNRQWR Ë 3¶ GLQ /6%SULYDW / Q I¶U GX L UHQWH S¶ GH
'HW HU QHPW DW VNLIWH EDQN Ë .UDYHQH IRU DW I¶ /6%SULYDW / Q HU DW GX HU
I UVWH NU S¶ NRQWRHQ RJ S¶ UHVWHQ %HJJH UHQWH VDWVHU HU YDULDEOH
PHGOHP DI ./) RJ VDPOHU KHOH GLQ SULYDW NRQRPL Ë KRV RV /6% SULYDW / Q I¶U GX S¶ E DJJUXQG DI HQ DOPLQGH OLJ NUHGLWYXUGHULQJ
L UHQWH S¶ GLQ O QNRQWR HU VXYHU QW 'DQPDUNV K MHVWH RJ GHQ EOLYHU YHG PHG DW Y UH K M ./) RJ /¶Q 6SDU KDU QHPOLJ HW VDP DUEHMGH VRP JLYHU Y UGL IRU EHJJH SDUWHU
9L J U GHW WLO JHQJ OG QHPW IRU GLJ DW VNLIWH EDQN 'X VNDO EORW LQYHVWHUH HQ WLPH WLO HW P GH V¶ NODUHU YL UHVWHQ q RJV¶ NRQWDNWHQ WLO GLQ QXY UHQGH EDQN 2QOLQH .OLN LQG S¶ NOIEDQN GN 3¶ IRUVLGHQ Y OJHU GX yERRN P GHy V¶ NRQWDNWHU YL GLJ 5LQJ
5LQJ S¶ RJ DIWDO HW P GH q HO OHU KROG P GHW WHOHIRQLVN V¶ VNDO GX LNNH EUXJH WLG S¶ WUDQVSRUW
5HQWHVDWVHUQH HU YDULDEOH RJ J OGHQGH SU MXOL
22
KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 17 • 10. NOVEMBER 2010
I
sommeren 2008 rejste otte elever og to lærere fra Billedskolen i Tvillingehallen til Island for at arbejde med arkitektur i samarbejde med elever og lærere på Mynslistaskolinn i Reykjavik og arkitekturskolen ARKKI i Helsinki. I sommeren 2009 var det Finlands tur til at arrangere summer camp, og i år inviterede Billedskolen elever fra de to nordiske kunstskoler til genbesøg og summer camp i Danmark om arkitektur med støtte fra Nordisk Kulturfond. 25 elever i alderen 1319 år fra de tre nordiske kunstskoler fik en uforglemmelig oplevelse på årets summer camp, der blev afholdt på Kolonien Kajestenshuset ved det naturskønne og fredede Røsnæs.Ugen bød på udflugter, aktivtiteter, hygge og masser af udfordringer i de udendørs workshops. Nye venskaber og gensidig inspiration opstod under gruppeopgaverne og de fælles diskussioner om arkitektur, natur, bæredygtighed, form, balance, konstruktion og æstetik. Kalundborg har en spændende middelalderby, men kan også byde på helt ny arkitektur. De unge var på rundvisning i en prisbelønnet spejderhytte ved Saltbæk. Hytten er bygget efter bæredygtige principper og er meget smuk. Ele-
To grupper deltagere i Billedskolens camp betragter hinandens arkitektur i naturen.
NATURENS FORMER I ARKITEKTUR TEKST OG FOTO: EVA RING, LEDER AF BILLEDSKOLEN I TVILLINGEHALLEN
verne så også nærmere på byens kendte femtårnede kirke og de velbevarede bindingsværkshuse i centrum af Kalundborg. NATURENS FORMER Naturvejleder Morten Lindhardt fra Røsnæs Naturskole tog os senere med på en vandring ud til Røsnæs fyr. Han fortalte blandt andet om, hvordan det højtliggende område siden tidernes morgen har været et udsigtssted, en passage, en venteplads for ankomster fra fjerne egne og en typisk del af den danske kystlinje, der altid har taget form efter havets påvirkning. Området er
også kendt for forekomsten af rent ler, der blev samlet i spande og bragt med tilbage til kolonien som formbart byggemateriale. Det dejlige åbne landskab, skrænterne og naturens materialer blev brugt flittigt i samspil med skitsebøgerne. Eleverne blev i de følgende dage udfordret med mange forskellige opgaver i relation til de mange indtryk og den indsamlede viden – og de fik skabt nogle flotte og spektakulære værker. Summer camp’en sluttede i København, med arkitekturomvisning på Christiania, fest på Billedskolen og Tivolitur.
Historien om summer camp’en kan måske være til inspiration for andre, der har lyst til at arbejde med arkitektur og rum sammen med en gruppe elever. Materialerne kan være kroppen, stranden og skoven – det helt enkle. ■
Ler fra skrænterne blev til arkitektur på kolonien.
KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 17 • 10. NOVEMBER 2010
23
PETER GARDE
Det lå skolebestyrelsen stærkt på sinde at passe godt på Per Spile Trudslev, den ny leder på Vibenshus Skole, så i gavepakken fra skolebestyrelsen lå en cykelhjelm som bidrag til sikker transport mellem skole og hjem.
NY LEDER PÅ VIBENSHUS
P
er Spile Trudslev har en fortid som viceinspektør i Brøndby og er sluppet godt fra det, selv om han er FCK-fan. Han blev klappet ind som ny skoleleder på Vibenshus Skole, hvor de er villige til at tilgive, hvis han for at være lidt på tværs nu skifter til Brøndby-fan – måske fordi begge hans døtre går i københavnsk folkeskole iøvrigt til familiens store tilfredshed. Per Spile Trudslev havde bidt 24
mærke i, at Vibenshus i stillingsopslaget ikke havde givet en beskrivelse af den ønskede skoleleders egenskaber, men efterspurgt de kompetencer, de mente at have brug for. Skoleleder Krista Jakobsen fra den afleverende skole i Brøndby Strand bekræftede, at Per Spile Trudslev er et imødekommende og kommunikativt menneske, der har nemt ved at tale med både
KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 17 • 10. NOVEMBER 2010
børn og forældre. – Per lytter, vejleder og stiller krav og er god til personaleledelse. Dertil kommer en veludviklet humoristisk sans, sagde den ny skoleleders tidligere chef. Mødeleder på Vibenshus Skole, Hanne Frederiksen sagde på lærernes vegne, at det var fantastisk, at føle sig valgt: – Per har selv valgt os, han vil gerne lege med os. Nu har skolen både en meget kommunikativ lærerstab og en ditto ledelse. Så længe der er dialog, skal vi nok finde ud af det, sagde mødelederen og tilføjede: – Du har nu placeret dig på øretævernes holdeplads med pres fra os på den ene side og pres fra nogen ude i byen fra den anden. Dejligt er det derfor, at vi efter dine to første måneder på skolen har kunnet konstatere, at du både er tålmodig og diplomatisk. Endelig bød souschef Tina Jørgensen velkommen til en skole med stigende elevtal, forbedret økonomi, gode resultater, professionelle medarbejdere, ressourcestærke forældre, en velfungerende skolebestyrelse og elever med alle muligheder. Dagens hovedperson, den nye skoleleder, kunne bekræfte, at dagen var forløbet, som rygtet havde meldt helt ud til Brøndby Strand – at det var noget ganske særligt at blive indsat som skoleleder i Københavns Kommune, og han glædede sig til at lære det store system at kende, han nu var en del af. ■ pg
D E A D L I N E T I L K K 18 D E R U D KO M M E R 24. N O V E M B E R E R F R E DAG 12. N O V E M B E R
ngdomsskolen i Utterslev er et af Københavns Kommunes flagskibe inden for specialundervisning, hvor elever med funktionsnedsættelser kan gennemføre STU, Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse. De 90 elever modtager en individuelt tilrettelagt ungdomsuddannelse i tre år med det mål at klæde dem på til et godt voksenliv og eventuelt finde deres hylde på arbejdsmarkedet. I september modtog UiU deres nye leder, Helle Munk, der kommer fra en stilling som viceforstander ved Maglemosen i Ballerup, et uddannelsessted for elever med særlige behov i Københavns Amt. UiU’s ny forstander har mange års erfaring med elevgruppen, og hun møder godt klædt på til den nye udfordring. Ud over at videreføre de professionelle og etiske værdier på UiU, forventer hun at skulle være fremme i skolene i en tid, hvor specialundervisning og situationen for mennesker med særlige behov er under pres. – Der er kommet en del private udbydere af STU, og de kan jo vælge, hvilke elever de vil optage og satse på de sjove og mest spændende tilbud. Jeg tror, det bliver vigtigt at fastholde kommunerne på deres opgave i forhold til STUelever – fx at vi også skal kunne tilbyde et levende ungdomsmiljø, understreger Helle Munk. I sin tale til elever og lærere, der var samlet i skolens sal, sagde den ny forstander, at hun har glædet sig over den tålmodighed, ro og respekt, der præger kommunikationen mellem elever og lærere. Helle Munks første måned på skolen har også givet hende et stærkt indtryk af den professionalisme og energi, der præger dagligdagen og tillige medarbejdernes engagement, evne til at finde krea-
PETER GARDE
U
Ungdomsskolen i Utterslev, bedre kendt med det mundrette UiU, modtog skolens nye forstander Helle Munk med gaver, kager, musik og taler. To elever fra hus 8 overrakte en collage, der kunne give lyst til en kop kaffe.
NY FORSTANDER PÅ UiU Uanset handicap har alle en plads i fællesskabet. Sådan lyder det på Ungdomsskolen i Utterslev, og den linje skal fortsætte, sagde STU-skolens ny leder. tive løsninger og sans for at sprede glæde. Elevrådsformand Christine udtrykte håbet om, at Helle ville være glad for at være på UiU: – Velkommen, vi er glade for at du er kommet, og at du kommer ud og besøger os i klasserne. Jeg håber, at du også vil besøge os i elevrådet, sagde hun, og souschef Annette Walbom fortalte, at medarbejderne havde gjort meget ud af at beskrive i stillingsopslaget, hvilken person de søgte efter som ny leder: – Vi er bevidste om, at vi har en god skole, men vi skal stadig udvikle os. Vi skal ikke lukke os om os selv, men blive bedre – for elevernes skyld og fordi vi i dag er i
konkurrence med andre udbydere af STU-uddannelsen, sagde Annette Walbom og håbede, at den kommende tid ikke kun ville byde på hårdt arbejde for den nye chef, men også sjov og glæde. Skolens lærerorkester akkompagnerede til sange, og suppleret med elever og en kvindelig forsanger skiftede orkestret stil og gav et par rocknumre, der trak mange ud på dansegulvet. Også områdechef Stig Schiermer bød den ny forstander velkommen til en udfordrende, men også spændende opgave. Med den aktuelle debat på alle niveauer om specialundervisning imødeså han en betydelig opgave for UiU’s nye leder. ■ pg
KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 17 • 10. NOVEMBER 2010
25
BESTYRELSESMØDE AF JAN MASLAK
Møde 2. september 2010
gust om eftermiddagen. Vejret var ikke med os. Et skybrud brød løs tidligt i festlighederne. Der var enighed om, at konceptet er godt, men timingen skal være mere præcis.
ORDINÆR GENERALFORSAMLING
Formandens skriftlige beretning blev 2. behandlet og rettet til. Der skal vedtages en række vedtægtsændringer vedr. Særlig fond som følge af sammenslutningen af KLF og DLF. Forslag til vedtægtsændringer blev tiltrådt. EVALUERING AF RELEASEPARTY
Alle sejl var sat til, da foreningen afviklede sit releaseparty 23. au-
Se videoklip på KLFTV !
TV fra ordinær generalforsamling i Korsgadehallen med blandt andet talere. Reportage på klftv.dk
BUF BUDGET 2011
Der blev gjort status på budgetkampagnen. Medarbejdersiden i Hovedsamarbejdsudvalget i BUF havde begået en udtalelse ’Nu må sparekniven ramme toppen’, der blev gennemgået. Den indeholdt alternative forslag til besparelser for at få grønthøsterbesparelsen på 0,6 % = 300.000 kr. i snit pr. skole fjernet. Fra politisk side, bl.a. BUF’s borgmester, var der også et stærkt ønske om at få den af vejen. Bestyrelsen sad med de indledende bemærkninger i ’Rammer og forudsætninger for budgetforslaget’. Som bekendt blev budgetforliget indgået 17. september. Af indledningen kunne man danne sig et overordnet indtryk af problemer, hensigter, aftaler med statens betydning m.m. For os var de interessante overskrifter bl.a. ’Færre udgifter til specialundervisning’, ’Børn pr. voksen i daginstitutionerne’ sammenlignet med gennemsnittet for de øvrige kommuner. KAOS HERSKER I VORDINGBORG
Stormøde på Gerbrandskolen om skolesammenlægninger på Amager – 400 forældre mødte BUF’s ledelse. Se reportage på klftv.dk Du finder KLF-video via KLF’s hjemmeside klf-net.dk eller direkte på klftv.dk
26
Bestyrelsen drøftede, hvordan man kunne støtte lærerne i Vordingborg. Den besluttede sig til at støtte en adoptionsordning som tilfældet var, da Ballerup i sin tid var på mødeplan.
Som det eneste sted i landet undervises godt 4.600 folkeskoleelever i Vordingborg Kommune i øjeblikket under en slags nødplan. Forhandlinger om en ny arbejdstidsaftale mellem den økonomisk trængte kommune og Danmarks Lærerforening er brudt sammen. Derfor foregår al undervisning siden sommerferien efter såkaldt ’mødeplan’, hvor det er skolelederne, der har ansvar for planlægning af hver enkelt lærers forbrug af timer på undervisning, mødeaktivitet og forældresamarbejde.
KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 17 • 10. NOVEMBER 2010
KURSER/KONFERENCER
Dialogmøde i Københavns eksperttænketank for integration uddelt. Interesserede melder sig selv. Der var en invitation til ’Konference om lærerstartordninger der nytter’, arrangeret af DLF og KL. Lars Sørensen tilmeldes. HENVENDELSER DER KRÆVER BESTYRELSENS STILLINGTAGEN
Fra lærerstuderende Mette Rasmussen var der indsendt en ansøgning om støtte til arrangement til Lærerens Dag 2010. Der sendes en række gaver fra KLF: − hovedpræmie ophold i Budapest − bøger, taske o.l. SEKRETARIATET ORIENTERER OM LØBENDE SAGER
Der blev orienteret om tilbuddet om bruttotrækordninger, jf. TR skrivelse nr. 20. LC, der afviste den slags ordninger sidste år, og Hovedstyrelsen i DLF kan støtte bruttotrækordninger under forudsætning af, at det kan holdes inden for den lokalt aftalte løn. Man kan orientere sig om den politiske del på Folkeskolens hjemmeside. Bestyrelsen blev orienteret om en bortvisningssag.
Møde 14. oktober 2010 ORDINÆR GENERALFORSAMLING
Det blev besluttet at dele den gyldne pegepind mellem Camilla Friedrichsen, Skolehaverne, og Mogens Østergård, Rådmandsgades Skole. Til formandens mundtlige beretning blev nævnt følgende punk-
ter foreslået: skolestruktur (Østerbro og Amager), specialanalyse, budgetforlig, KLF-DLF, OK 11, br uttoløn, omstruktureringerne i forvaltningen og partnerskab. MEDLEMSKURSER I FREMTIDEN
Der forelå et diskussionsoplæg vedr. en anden model for medlemskurserer for 2011 og fremover. Der var tale om den indledende drøftelse, og punktet genoptages på mødet 18. november.
SKOLESTRUKTUR PÅ AMAGER
28. september blev der afholdt Stormøde om skolesammenlægninger på Amager på Gerbrandskolen. Til bestyrelsesmødet var udsendt PP-plancherne fra BUF i forbindelse med fremlæggelsen af sammenlægningsforslaget. Der blev indgående orienteret om mødet, stemningen blandt de ansatte og forældrene m.m., der efterfølgende blev drøftet. Det ser ud som om, der er noget galt med de demografiske facts.
ANALYSE AF SPECIALOMRÅDET EVALUERING AF TR-TEMADAG OG ARBEJDSMILJØDAGE
Der var tilfredshed med forløbet af de 2 dage. 24 AMR deltog i arbejdsmiljødagene. EVALUERING AF ÅRETS BUDGETARBEJDE
Punkter til evaluering af budgetarbejdet blev uddelt. Der var almindelig tilfredshed med Budgetgruppens arbejde. Efter efterårsferien afholdt gruppen sit sidste møde.
Alle artikler, kommentarer og debatindlæg i KK siden januar 2001 kan hentes i KK’s database. Klik ind på KLF’s hjemmeside: www.klf-net.dk – klik på Artikelsøgning over forsidebilledet.
KLF’S EGEN BILFRI Ø
KURSER/KONFERENCER
Invitation til Skolerigsdag 2011: ’Folkeskolen – liv og læring’ 13.14. januar 2011, genoptages på næste møde. UDVALGSINDSTILLINGER
Fagligt Udvalg indstillede, at der i november afholdes et fyraftensmøde for medlemmer af byggeudvalgene fra de skoler, der skal udbygges i de kommende år. Mødet søges afholdt i samarbejde med SKK og BUF’s afdeling ’Drift og Anlæg’. Indstillingen blev tiltrådt. Mødet afholdes 29. november om eftermiddagen. SEKRETARIATET ORIENTERER
Der blev orienteret om overdragelsen af de 4 ejendomme til DLF. ■
Børn elsker at fange krabber og kæle med dyr Så tag dem på ø-ferie på vores egen ø Torø ved Assens på Fyn. Du kan nå de to pragtboliger, der ligger 100 meter fra vandet, på to timers bilkørsel fra København, og så har I fred og ro for alle pengene – 3.500 kroner/uge. Se nærmere på herlighederne på www.klf-net.dk og bestil hos Kolonierne: 33 25 44 25.
SE FOTO OG TV-KLIP FRA TORØ PÅ WWW.KLF-NET.DK
KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 17 • 10. NOVEMBER 2010
▲
Procesplan for det videre arbejde med specialområdet frem til Børne- og Ungdomsudvalgets budgetseminar i marts 2011 blev uddelt. Det anføres, at Børne- og Ungdomsudvalgsmødet 3. november har Revision af styrelsesvedtægtens bilag 6 på dagsordenen. I uge 45 indkaldes alle ledere på specialskoler/-institutioner og udvalgte ledere på normalområdet til drøftelser og forslag til løsninger. BUU’s medlemmer inviteres til mødet. I Uge 46 skal fagfolk drøfte Analyse af specialområdet. Man må tage for givet, at når djøfferne nu har givet deres besyv med, er det et møde med de pædagogiske fagfolk. I samme uge er der møde med KLF og LFS. Endelig afholdes der møde med KFO, Det centrale forældreforum og Skole og Forældre. Her vil de forskellige anbefalinger blive drøftet set i lyset af forældrenes rolle i sagen. 24. november har Børne- og Ungdomsudvalget sagen på dagsordenen. Det drejer sig om inklusion og incitamentsstrukturer. I uge 48 er KLF og LFS atter på banen. Nu drejer det sig om procesplan for budget 2012 og medarbejderinddragelse. Og så er vi ved budgetseminaret.
SØG OG FIND I KK’S DATABASE
27
FAGLIG KOMMENTAR
MARTIN FOLDGAST
FRI OS FRA LØSE SLAG I LUFTEN
NIELSVILHELM SØE
AF JANE PILEGAARD, MEDLEM AF KLF’S BESTYRELSE
F
or en tid siden røg ’partnerskabet’ pladask. Et partnerskab, som aldrig nåede blot i nærheden af noget reelt. DLF har fremsendt udspil og rykket for dialog uden reaktion. Så pludselig meddeler undervisningsministeren i den bedste sendetid, at hun aflyser partnerskabet, da lærerne ikke vil være med. Mine øre var ved at falde af! Hvordan kan det komme så vidt, at jeg her i mit lønkammer ønsker Bertel Harder tilbage? – altså alt den stund vi har en minister/regering, som blodfattigt og uden vilje til indsigt bruger folkeskolen i en strøm af ”påhitsomheder” som afsæt i valgkampen! En af regeringens målsætninger er, at læring skal optimeres. Elever i 8. klasse skal på sigt være på niveau med 9. klasse. Samtidig betyder regeringens økonomiske politik, at 74 ud af 86 kommuner går hårdt til skolerne og sparer voldsomt. Mange kommuner går derfor fra det vejledende timetal til minimumstimetal. Den forskel betyder et års mindre skolegang. Det bærer ikke fornuftens præg! Vi er, modsat regeringen, imod offentliggørelse af testresultater. Årsagen er begrundet i forskning fra lande, vi normalt sammenligner os med. Her viser det sig, at offentliggørelse af testresultater på landsplan betyder et lavere gennemsnit. De dygtige søger mod de højst scorende skoler. De ’dårlige’ bliver dårligere, fordi de stærke ikke er der til at løfte og bidrage til undervisningens og klassens dynamik. Enhedsskolen bombarderes i en jævn strøm med krav om øget individualisering. I Sverige og Norge konkluderer man, at den øgede individualisering ikke har ført til de ønskede faglige resultater. Vi vil som fagfolk hjertens gerne være aktiv part i
28
KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 17 • 10. NOVEMBER 2010
Efter at have genlæst sine gamle dagbøger erkender skribenten, at hun ønsker sig Bertel tilbage som undervisningsminister.
udviklingen af skolen. Men den skal ske med udgangspunkt i forskningsbaseret viden om, hvad der virker og ikke som løse slag i luften med valgkamp for øje. ■
OM KK KØBENHAVNS LÆRERFORENING Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85 E-mail: klf@klf-net.dk Hjemmeside: www.klf-net.dk
Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-torsdag: kl. 10-15, fredag: kl. 10-14 Sekretariatschef: Ivan Jespersen Konsulenter: Lene Andersen, Vinni Hertz, Bente Grønbæk Bruun, Anne Lindegård og Henning Søby LÆRERNES A-KASSE Kontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18 Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger. Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30
KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS KOLONIER Kontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76 E-mail: kolonierne@kolonierne.dk Hjemmeside: www.kolonierne.dk Kontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15 Forretningsfører: Lars Fabricius, tlf: 35 26 66 13 Konsulent: Vibeke Fraenkel, tlf: 32 54 78 28 Konsulent: Søren Freiesleben, tlf: 38 28 47 87
KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS BESTYRELSE Formand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, e-mail: jt@dlf.org Næstformand: Ole Hein Christensen, Galgebakken Sønder 9 16A, 2620 Albertslund, tlf: 43 64 95 31, e-mail: olch@dlf.org Jamal Bakhteyar, Snorresgade 8, st.th, 2300 S, tlf: 28 72 22 84, e-mail: jaba.stp@ci.kk.dk Ane Lykkegaard, Norgesgade 52, 4. tv., 2300 S, tlf: 32 57 10 65, e-mail: anelykkegaard@mail.dk Jan Maslak, Vodroffsvej 50 A, 1900 Frb. C, tlf: 38 11 37 30, e-mail: mas.vns@ci.kk.dk Jane Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09, e-mail: jane@pilegaard.it Kirsten Wahlberg Sørensen, Ved Bellahøj 13 B, 4. tv, 2700 Brønshøj, tlf: 38 60 14 92, e-mail: ks.vas@ci.kk.dk Lars Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 38 28 22 17, e-mail: ls.sir@ci.kk.dk Inge Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81, e-mail: inge@ullestad.dk
UDGIVELSESPLAN 2010
KK 18: 24. november/uge47 sidste frist: 12. november KK 19: 8. december/uge49 sidste frist: 26. november UDGIVELSESPLAN 2011 KK 1: 12. januar/uge 2 sidste frist: 1. januar KK 2: 26. januar/uge 4 sidste frist: 14. januar KK 3: 9. februar/uge 6 sidste frist: 28. januar KK 4: 2. marts/uge 9 sidste frist: 18. februar KK 5: 16. marts/uge 11 sidste frist: 4. marts KK 6: 30. marts/uge 13 sidste frist: 18. marts KK 7: 13. april/uge 15 sidste frist: 1. april
ANNONCER Materialet skal være redaktionen på Frydendalsvej 20 i hænde senest 10 dage før pågældende nummer udkommer (mandag kl. 12).
ANNONCEFORMATER OG PRISER I 2010 OG 2011 (EX. MOMS)
Bredde x højde: 1 side 149 x 215 mm: 3.629 kr. 1/2 side 149 x 107 mm: 1.986 kr. 1 spalte 047 x 215 mm: 1.555 kr. 2 spalter 098 x 215 mm: 2.443 kr. 1/2 spalte 47 x 107 mm: 872 kr. 2/2 spalter 098 x 107 mm: 1.555 kr. Bagside 098 x 215 mm: 2.443 kr. Mm-pris: 13,25 kr. 1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr. Ved samlet bestilling af 5 annoncer: 15%.
ABONNEMENT 2010 OG 2011
400 kr. inkl. moms.
DANSK · BH.KL-7. KLASSE
Gå å online li med d Lette bøger Ny læseportal, der er velegnet til læseløft på alle niveauer.
Superbog giver bl.a. børnene mulighed for at t få hjælp til oplæsning via syntetisk stemme t lave boganmeldelser t downloade læseforståelsesopgaver t se videoklip med forfatterne Læs mere på alinea.dk, hvor du også kan se en præsentationsfilm om portalen.
Prøv det GRATIS i 1 måned!
Superbog udvides med ca. 20 bøger om året.
alinea.dk · tlf.: 3369 4666
Udgiveradresseret maskinel magasinpost Id nr. 42142 Al henvendelse til: Københavns Kommuneskole, Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.
(15447) HS-FS24-2010
Superbog er et online bibliotek med adgang til over 200 letlæsningsbøger inddelt i emner og lix.