KK 18-2010 by Københavns Lærerforening

K Ø B E N H A V N S K O M M U N E S K O L E

Nr. 18 • 24. november 2010

TURBODANSK DE SÆRLIGT BEGAVEDE BØRNECENTER KØBENHAVN MERE INKLUSION I KØBENHAVN

JULIE BLICHER TROJABORG

Netværksdag giver et kick Billedkunstlærere havde begge hænder i genbrugsmaterialer, da deres netværk mødtes i Billedskolen.

Turbodansk Efter tre uger med hands-on aktiviteter før læsning er elevernes selvtillid og lyst til at lære steget markant.

Københavns Kommuneskole udgives af Københavns Lærerforening med 19 normalnumre årligt. Expedition: Dorthe Rasmussen, tlf 33 22 33 22 Redaktion: Peter Garde (ansv.) Frydendalsvej 20 1809 Frederiksberg C Tlf. 33 31 41 39 Fax 33 31 41 69 E-mail: kk@kk-klf.dk Tonny Hansen: tlf. 23 30 39 23 E-mail: tonny_hansen@hotmail.com

Layout: Peter Garde Tryk: Elbo Grafisk A/S Essen 22 6000 Kolding

UNGDOMSSKOLEN

10 BCK Børnecenter København for børn med handicap og deres forældre indviet.

PETER GARDE

JULIE BLICHER TROJABORG

Campus Fagligt stærke elever fik særlige faglige udfordringer i ferien.

Debat

Faglig kommentar Giv BUF’s regnedrenge specialundervisning.

Forside: En kunstnerisk indgang til bogens verden eksemplificerer en læringsstil, der støttes gennem billedkunstfaget og inspirerende netværkskurser på Billedskolen i Tvillingehallen. Foto: Julie Blicher Trojaborg

Uddannelsesforum i Bella Center

Stof til KK: Sidste frist for indlevering af mindre annoncer og kort rubrikstof (debatindlæg, møder, kurser m.v.) er mandag kl. 12, ni dage før udgivelsesdagen. Deadline for artikler, længere indlæg og større annoncer er senest fredag kl. 12, tolv dage før udgivelsesdagen. Manuskripter bedes fremsendt på e-mail – hvis det ikke er muligt da på diskette vedlagt udskrift.

Annoncer: Peter Garde tlf. 33 31 41 39 Annonceformater og prisliste findes bagest i bladet.

Artikler i KK dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller KLF´s synspunkter. Alt stof sendes til Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

Oplag: 5.040 Kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol ISSN 0023-253x

Afleveret til postvæsenet: 22. november Deadline KK 19: fredag 26. november, se ovenfor

NIELSVILHELM SØE

INDHOLD

LEDER

SELVMODSIGELSESMINISTEREN

KK NR. 18 24. NOVEMBER 2010 103. ÅRGANG

a regeringens rejsehold for et halvt år siden afleverede sine anbefalinger for den danske folkeskole, gjorde holdet sig til talsmænd for, at udviklingen skal bygge på viden frem for holdninger. Det synspunkt har også undervisningsminister Tina Nedergaard tilsluttet sig, og hun gentager det i en kronik i Politiken for to uger siden, hvor hun fastslår, at ’undervisningen skal baseres på viden, ikke på vane’. Ministeren uddyber, at lærerne skal vide, hvad der virker, og deres viden skal basere sig på den seneste faglige viden fra universiteterne og professionshøjskolerne. På baggrund af de markante udmeldinger på egne og lærernes vegne er det bemærkelsesværdigt, at ministeren alligevel proklamerer selv at ville gøre præcis det modsatte – skrotte viden og agere alene på holdninger, når det drejer sig om nationale test og holddeling. Danske og udenlandske undersøgelser og erfaringer peger samstemmende på, at offentliggørelse af skolernes resultater i nationale test har en negativ effekt. Det skyldes blandt andet, at testene kun måler en mindre del af det, der falder inden for skolernes undervisningsopgaver, og skoler vil umærkeligt spore undervisningen ind på de begrænsede områder, der testes. Desuden kan der udvikle sig et usundt og vildledende hierarki blandt skoler, og forældre der tænker i hitlisteplacering. Ikke desto mindre gentager undervisningsministeren i omtalte kronik, at offentliggørelse af testresultaterne skal ske – ud fra den noget luftige formodning, at ’det vil give flere forældre en mening om, hvordan skolen kan løfte sig’. Altså, hvis fx skolen scorer lavt, så vil et stigende antal forældrene mene at vide, hvordan den kan kravle op til en bedre placering. Bliver det mon på grundlag af holdninger eller viden? De senere dage har undervisningsministeren gjort endnu en af rejseholdets anbefalinger til sin – ikke mærkeligt for hele rejseholdscirkusset var som bekendt bestillingsarbejde fra regeringen – hun ønsker at

indføre ubegrænset holddeling – i valgfrihedens hellige navn, naturligvis. Som det er nu, må holddeling højst ske i 50 procent af undervisningstiden, men ministeren vil nu overlade det til kommunerne at bestemme, hvordan og i hvilket omfang holddeling kan finde sted. Begrænset holddeling har givet mulighed for at give elever, svage såvel som stærke, støtte eller særlige udfordringer på udvalgte områder i begrænsede perioder samtidig med, at klassefællesskabet fastholdes. Med en åbning for tidsubestemt holddeling udfra helt åbne kriterier er der tale om en trussel mod den enhedsskole, som fremsynede politikere kæmpede for at opnå gennem hele 1900-tallet, og som først blev en del af folkeskoleloven i 1993. Bliver forslaget vedtaget, kan skolen igen opdeles – for eksempel i de boglige og praktiske, de kloge og de dumme, de dansktalende og de bare talende, de runde og de skæve... Også her lader undervisningsministeren sig lede af subjektive holdninger på bekostning af reel viden. Som professor Niels Egelund, DPU, sagde, da han skulle kommentere udspillet i DR forleden: ’Alle undersøgelser viser, at enhedsskolen har store fordele. Vi skal udnytte de nuværende muligheder for holddannelse – men ikke mere end de 50 procent. De stærke elever i en klasse er med til at hive de svagere op, uden at de stærke bliver hindret i deres fremgang. Sidder man én gang på det svage hold, så bliver man siddende, fordi forventningerne til én sænkes, og indflydelsen fra de stærke elever vil ikke være der’... ’At gå tilbage til den delte skole vil være en katastrofe’, lød det fra professoren. Hvis undervisningsministeren bare ville bidrage med et enkelt brugbart initiativ, kunne vi foreslå, at hun får regeringen til at give kommunerne økonomiske muligheder for overhovedet at etablere lidt holddeling, for de muligheder er på grund af VOKblokkens kommunalpolitik fortvivlende små her i byen. pg

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 18 • 24. NOVEMBER 2010

NETVÆRKSDAG GIVER ET KICK Netværksdag på Billedskolen i Tvillingehallen – 26 billedkunstlærere var mødt op for at møde ligesindede, få hænderne ned i materien og blive inspirerede til at arbejde med design i undervisningen. TEKST OG FOTO: JULIE BLICHER TROJABORG

”Spørg både, hvad dit fag kan gøre for dig, og hvad du kan gøre for dit fag.” Sådan stod der skrevet med fed på indbydelsen til ’Netværksdag 2010’ på Billedskolen i Tvillingehallen. Med Kennedy klingende i ørerne og med duften af kaffe og chokoladecroissanter i næseborene, faldt det blide ovenlys i Billed-

skolens hvide rum ned over de 26 københavnske billedkunstlærere, der blev budt velkommen af leder Eva Ring med overskriften ’Design i undervisningen’. – Netværket skal synliggøre faget og styrke det faglige samarbejde, som skaber udvikling, indledte hun sin velkomst med, inden hun præsenterede dagens indhold.

Mødet med andre, der brænder for faget, giver et skub til nye projekter. 2

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 18 • 24. NOVEMBER 2010

– I dag skal det handle om design i skolerne. Om hvor inspiration, kreativitet og innovation kommer fra. Og om hvordan vi får involveret eleverne i de processer. DØD HUD PÅ BENENE Iført lange skindstøvler begyndte designer Mette Bak-Andersen netværksdagens program med et oplæg om sin egen designvirksomhed og om vigtigheden i ikke kun at tale om design som æstetisk udtryk, men også om designprocesser. – Design handler ikke kun om at tegne en fin form, men om research, om at finde løsninger på behov i samfundet. At udforske materialers egenskaber er afgørende for at kunne tænke nyt i brugen af materialer. Hvad materialer angår, er vi meget konservative. Der er fx klare skel mellem, hvad man kan og ikke kan iklæde sig, forklarede hun. – Prøv at se på mig! Jeg har død hud på benene, sagde hun og pegede på sine skindstøvler. – Det er da sjovt, at vi ikke synes, at det er ulækkert at gå i et andet dyrs hud. Men det er ulækkert at bruge hår i design – hvorfor? spurgte hun og svarede selv. – Kultur. For Mette Bak-Andersen er én af de interessante ting ved design at udfordre eksisterende, kulturelle normer for, hvad der er tabu eller afvigende og derigennem at finde nye veje til bæredygtigt design. At designe med respekt for mennesket, naturen og biodiversitet er et mantra for hende. Det gør hun blandt andet ved at genanvende og genbruge materialer. – Der ligger store potentialer i at finde nye materialetyper og i at bruge dem til noget andet, end vi er vant til. Fx papir, plastikposer og cykelslanger, sagde hun og lag-

de dermed op til den efterfølgende workshop. I KONTAKT MED MATERIALET Fire borde med bunker af plastikposer, papir, engangskrus og cykelslanger mødte lærerne efter designerens oplæg. Hvert bord sit materiale. Da lærerne havde fordelt sig, introducerede Mette BakAndersen de simple regler for workshoppen. – I har én time, hvor det handler om at undersøge materialets muligheder. Materialerne må ikke blandes. Det I laver, skal ikke forestille noget. I skal blot få en fornemmelse af materialet, lød beskeden. Efter et kort øjeblik, hvor usikre øjne gled henover materialerne på bordene, og hvor hænder tog fat i cykelslanger, plastikopper, papir og poser, løftede dem op og vejede dem i hånden blot for at lægge dem igen, udviklede sig en summen af undersøgelse og samarbejde.

BILLEDSKOLENS NETVÆRK

Billedskolen afholder netværksdage én gang hvert år i november. 40 ud af 60 skoler i København har en billedkunstambassadør. Netværksdagen 2010 bød ud over oplæg og workshop om bæredygtigt design på en introduktion til det europæiske samarbejde Fantasy Design (www. fantasydesign.org), som er en platform for vidensdeling af erfaringer med designundervisning, og på et oplæg af leder af Skoletjenesten på Kunstindustrimuseet Rikke Rosenberg om museets undervisningstilbud.

Fra bærepose til design. At designe med respekt for mennesket, naturen og biodiversiteten kan blandt andet ske ved at genbruge materialer.

Lærerne blev optaget af processen, klippede, strøg, foldede og limede. Langsomt opstod former rundt omkring på bordene. For nogle var det svært at holde sig til den rene undersøgelse af materialet, og et juletræ voksede op det ene sted, en papirbille det andet. Men som mange gav udtryk for ved bordene, så er det netop en praktisk workshop sammen med andre, som elsker faget, der er afgørende for, at faget lever videre på skolen. – Det at møde mennesker, som brænder for faget, giver et kick til at kunne gå hjem og søsætte projekter på skolen, som én udtrykte det. NETVÆRK FOR FAGET Anders Rodin, souschef på Billedskolen, understreger, at inspiration og motivation netop er, hvad netværket handler om. – Vores netværksdage er med oplæg, workshops og dialog, og vi håber, at det giver stof til at kunne tage inspireret hjem, siger han. Billedskolen forsøger med sine

netværksdage, lærerkurser, og med udnævnelsen af billedkunstambassadører på skolerne at fastholde både skoleledere og lærere i et samarbejde om at udvikle faget og synliggøre det. For Anders Rodin er billedkunstfagets praktiske element nemlig en afgørende del af dannelsesprocessen. – Børn får en kropslig erfaring ved at arbejde med materialet og undersøge dets muligheder. Én ting er teori og at kunne tale om billeder, men når man får fingrene ned i materialet, så stimulerer det på en helt anden måde. Eleverne bruger deres fantasi og ser muligheder; de begynder at kommunikere, forklarer Anders Rodin og erkender dog, at de ikke er nået helt i mål endnu, og at netværket gerne skal blive større. – Vores hedeste drøm på lang sigt er, at man på politisk niveau beslutter sig for, at der skal være en kulturrepræsentant på skolerne. Jeg tror på, at når man dedikerer folk til en opgave, gør dem betydningsfulde og giver dem muligheder, det gør dem til endnu bedre lærere. ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 18 • 24. NOVEMBER 2010

skal nå helt vildt meget i –Vidag. Vil I høre om det?

I Bymuseets kælder bliver der vasket potteskår fra fund i København.

NU HAR JEG LYST TIL AT KOMME I SKOLE TEKST OG FOTO: JULIE BLICHER TROJABORG

Tre lærere fra Ålholm Skole i Valby har sat turbo på at styrke læsefærdighederne hos 15 læsesvage elever fra 7. og 8. klasse. I tre uger har de i samarbejde med Københavns Bymuseum haft hænderne nede i jorden og kigget på potteskår, forsket i deres egen fortid og læst biografiske tekster. Det har givet eleverne lyst til at stå op og komme af sted i skole. 4

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 18 • 24. NOVEMBER 2010

– Vi skal blandt andet læse to tekster. Den ene er ulækker og beskriver, hvordan man i gamle dage fangede rotter i Valby og klippede halerne af dem. Den anden er grum og handler om en bonde, der var rigtig streng mod en dreng, der kom fra Valby. Sådan indleder Tine Pinholt, den ene af tre lærere på læseprojektet Turbodansk på Ålholm Skole, undervisningen mandag morgen. – Vi vil også gerne høre jeres umiddelbare tanker om i fredags, hvor I med klodser byggede jeres egen by, fortsætter Henrik Persson, skolebibliotekar og en af lærerne i projektet. En elev rækker hånden op. – Ja, altså. Det var lidt kedeligt. – Hvorfor?, spørger Henrik tydeligt overrasket. – Fordi vi ikke fik lov til at bruge computerprogrammet, uddyber eleven. – Ved du hvad? Grunden til, at I ikke brugte computeren, er, at I var så opslugte af at bygge med klodser. Er I klar over, hvor lang tid, I brugte på klodserne? Et stille nej lyder fra flere af eleverne, og så kommer lærerens svar. – To timer. Eleverne løfter hurtigt hovederne og kigger på Henrik Persson med undrende og mistroiske blikke, som har de svært ved at tro på hans påstand. Ingen siger ham dog imod, og tilfredse smil breder sig på læberne i lokalet. FRA DUM TIL DUKS De 15 elever på holdet har svært ved at læse og er af samme årsag blevet udvalgt til projekt Turbodansk.

Holdet bag projekt Turbodansk på Ålholm Skole, fra venstre: funktionslærer i sprogcenteret Tine Pinholt, læsevejlederAnette Henriksen og skolebibliotekar og TR Henrik Persson. De tre lærere er kritiske over for projektets længde i forhold til dets mål om at øge den generelle læseindlæring. Det kræver mere end seks ugers sammenhængende, intensivt læseforløb. Man kan sige, at det er en punktindsats på et specifikt område, mener lærerne.

Udvælgelsen er måske ikke den mest flatterende, og Anette Henriksen, som er læsevejleder på skolen, fortæller, at reaktionen fra eleverne da også var, at ’det er, fordi vi er de dumme. Men efter tre uger med hands-on aktiviteter før læsning er elevernes selvtillid og lyst til at lære steget markant. – Jeg kan normalt ikke sidde stille, for jeg bliver hurtigt ret hyper. Nu vil jeg godt i skole. Nu har jeg lyst til at stå op og komme af sted. For nu får vi lov til at prøve det, vi lærer om, fortæller Christian Lange Pedersen i 8. klasse om oplevelsen af forløbet. Manal Manaaki oplever ligesom Christian en forskel i sin holdning

til skolearbejdet. – Når man keder sig, så kan man ikke tage det alvorligt. Så laver man alt muligt andet. Her tager vi det mere seriøst, siger hun. Som lærerne ser det, har projektet først og fremmest givet eleverne en succesoplevelse, der er afgørende for, at de får lyst til at læse en tekst. De tre lærere er enige om, at flere lærere om færre elever i samspil med forløbets vekselvirkning mellem hands-on aktiviteter og fokus på læseteknikker virker. – De har prøvet at gøre noget færdigt. De har oplevet, at de har kunnet læse og forstå. Med på holdet er alle de elever, vi normalt mister. Det er de elever, til hvem

vi siger, ’Nå, fik du det ikke læst? Så følg med så godt, som du kan, ikke? – Pludselig er vi med dette projekt et sted, hvor vi følger ting til dørs, understreger Tine Pinholt med stor iver i stemmen, og hun uddyber. – Et rigtig godt eksempel på, hvad der sker, når de her elever fx læser artikler er, at de læser vandret og ikke følger spalterne. Det betyder, at indholdet bliver volapyk. I en normaltime ville de her elever bare sige, at de ikke forstod teksten, og læreren ville ikke have fundet ud af, hvad der egentlig var årsagen – at de simpelthen havde læst teksten forkert.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 18 • 24. NOVEMBER 2010

Eleverne bygger deres egen by i klodser – trafik, grønne områder og borgernes behov er vigtige overvejelser i placeringen af hver klods.

– Vi ville aldrig nå dertil, hvor man kunne spørge, hvorfor forstod du den ikke? Derfor håber vi, at vi har skabt basis for, at eleverne er refleksive over deres egen læseproces, så de bliver i stand til at angribe en tekst uden lærerstøtte hele tiden, siger Tine Pinholt. FORFORSTÅELSE NØDVENDIG Projekt Turbodansk er initieret af Københavns Kommune og finansieret af Undervisningsministeriet og skolerne selv. Projektet er blevet udbudt på 16 københavnske skoler – to i hvert distrikt. Målet er at give unge skoletrætte og læsesvage elever en særlig succesoplevelse med læsning og skolearbejdet gennem intensive motiverende læseforløb. Projektets metode er bygget op omkring den tanke, at for at kunne læse en tekst skal man kende til og forstå de ord og begreber, som teksten præsenterer. I projektet skal eleverne opbygge en forforståelse ved at arbejde med begreber i praksis, før de møder dem i teksterne. – Hvis man ikke ved noget om verden, så kan man ikke forstå de 6

tekster, der prøver at oplyse en om verden. Man har jo ikke noget at hænge indholdet op på. Ingen indre scenarier. Det er i hvert fald noget af det, vi synes, at projektet her tilbyder, fortæller Tine Pinholt. De tidsmæssige rammer for Projekt Turbodansk er, at det skal køre over to gange tre uger fordelt på efterårs- og forårssemesteret i skoleåret 2010-11. Men de tre læ-

rere på Ålholm er kritiske over for projektets længde i forhold til dets mål om at øge den generelle læseindlæring, og mener ikke, at de seks ugers forløb kan stå alene. – Rent læsevidenskabeligt, så ved vi jo, at hvis man overhovedet kan snakke om at rykke på læsning generelt, så skal der mere end seks ugers sammenhængende, intensivt læseforløb til. Så vi taler altså ikke om at flytte bjerge med det her projekt. – Man kan sige, at det er en punktindsats på et specifikt område, hvor man kan motivere de læsesvage elever. Men at tro, at man så bagefter kan sige, at deres generelle læseindlæring og ordforståelse er blevet bedre, det er naivt. Der skal meget, meget mere til, konstaterer Tine Pinholt. For de tre lærere har en vigtig del af projektet været at give eleverne redskaber, de efterfølgende kan anvende i den daglige undervisning. For når projektet er slut, er der ikke samme fokus og tid til at tjekke, om de har forstået teksten. ■

Manahel, Dina og Iman konverterer deres stamtræ til en perlekæde. Små perler markerer et år, store perler en begivenhed i deres slægts historie.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 18 • 24. NOVEMBER 2010

FAGLIGT STÆRKE ELEVER PÅ EFTERÅRSCAMPUS Når skoledagen begynder at få for mange gentagelser af det, man ved i forvejen, må man søge udfordringer andre steder. Politikerne vil have mere fokus på de dygtigste elever, BUF og Ungdomsskolen følger op.

AF TONNY HANSEN

t holde fri er kun det næstbedste. For hvis chancen er der for at finde jævnaldrende, der også synes, det er spændende at diskutere, om det er muligt at udlede kvadratroden af minus 1, eller om hvordan der kan findes underjordiske søer, så er det bare med at slå til. Ungdomsskolen oprettede i efterårsferien et hold med 32 elever under titlen Campus. Temaet for CAMPUS var ’naturkatastrofer’, og det blev dækket fra fire forskellige vinkler: medier og formidling, sundhed, geologi-fysik og matematik. Det universitetsagtige ved titlen er ingen tilfældighed, for tilbuddet var rettet mod en gruppe elever, der til daglig sidder i almindelige klasser i folke- eller privatskoler

og som ind imellem må mobilisere alle deres sociale kompetencer, når klassekammeraterne endnu en gang skal have forklaret faglige spørgsmål, som man selv kendte svaret på længe før, læreren gennemgik dem første gang. INDSATSOMRÅDE – Der er en utrolig politisk bevågenhed på Rådhuset om, at nu skal der altså ske noget for de fagligt stærke elever, fortæller udviklingskonsulent Lene Brandt Jeppesen fra BUF. Andre steder kalder man dem højt begavede eller særligt talentfulde, men det er den samme gruppe, man taler om. Den udgør omkring 20 procent af en årgang, afhængigt af hvordan man definerer den.

BØLGER OG SKÆLV Oppe i fysiksalen på Ungdomsskolen i Fredericiagade ser ti elever Tine B. Larsen gøre øvelser med en legetøjsfjeder af den type, der selv kan gå ned ad en trappe. Men oppe i de ti hoveder omsættes fjederens forskellige bevægelser til de forskellige bølgetyper, læreren er ved at fortælle om. Tine B. Larsen er tilknyttet GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, og er en af de tre forskere herhjemme, der holder øje med jordskælv i Danmark – og de forekommer faktisk, selv om de er knapt så voldsomme som dem, man ser i de områder, hvor de kæmpemæssige plader i jordoverfladen forskyder sig for hinanden, og frigør kolossale naturkræfter. Eleverne er helt med, og nogle stiller spørgsmål til fænomenet efterskælv. DEFINITIONER PÅ ’FAGLIGT STÆRKE’ Lene Brandt Jeppesen uddyber, hvad man forstår med ’fagligt stærke elever’: – Ud af hver 100 børn er der totre stykker, der har en intelligenskvotient langt over det normale. Altså kognitivt testede, højt intelligente børn. Det svarer til cirka en i hver anden klasse som landsgennemsnit. – Derudover taler man om de fagligt meget stærke elever, altså børn, der er stærkt motiverede enten i forhold til mange fag og personlige kompetencer, eller indenfor mere specifikke områder. Den gruppe udgør cirka 20 procent, og indeholder både elever, der har nemt ved det og elever, der målrettet slider sig til gode resultater.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 18 • 24. NOVEMBER 2010

COSINUS TIL VI SEGNER! Det samme gælder eleverne på de andre tre Campus-hold, både på sundhedsholdet der var ude og kigge Statens Seruminstitut i kortene, medie- og formidlingsholdet der diskuterede etiske dilemmaer med en nyhedsjournalist fra DR2 – for hvor tæt kan man tillade sig at gå på mennesker, der lige er ramt af en voldsom naturkatastrofe? Eller fysik- og matematiklinjen der ignorerede foredragsholderen på Matematisk Institut, når han dekreterede pause; for elevernes skyld måtte han godt blive ved med at fortælle om cosinus og sinus til verdens ende. FIND MÅLGRUPPEN – Denne gruppe består af unge, der skolemæssigt er bedre kørende end gennemsnittet, og mange af dem savner udfordringer, siger Kirsten Vyum, der leder Ungdomsskolens praktiske arbejde på indsatsområdet. Hun og hendes medarbejdere

UNGDOMSSKOLEN

IKKE-NEWTONSKE VÆSKER Mens eleverne rører kartoffelmel sammen med vand, fortæller Daniel Jurlander om, hvordan man derved skaber nogle særlig lange molekyler, som gør grøden så sej, at den faktisk er fast og flydende på én og samme tid, hvilket eleverne tjekker med en pegefinger. Hvis man dypper den langsomt i væsken, synker fingeren i, men slår man den hårdt mod overfladen, trænger den ikke igennem. Sært, men ikke overraskende. Der er jo tale om en ikke-Newtonsk væske… Daniel Jurlander studerer meteorologi, når han ikke har studiejob som ungdomsskolelærer, og med den faglige baggrund er han endnu ikke kommet til kort overfor avancerede elevspørgsmål, men han har ofte brug for at mobilisere al sin viden: – Man kan fornemme på nogle af elevernes spørgsmål, at der ligger en stor forhåndsviden bag. De fanger tingene hurtigere, end jeg selv gjorde dengang, siger han.

De fagligt stærke, højt begavede, særligt talentfulde, eller hvad man nu vil kalde dem, var også i stand til at tage hvile på en stol og slænge sig vandret. 8

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 18 • 24. NOVEMBER 2010

forsøger i samarbejde med udviklingskontoret at finde veje til at nå frem til målgruppen. Folkeskolerne er så småt begyndt at melde tilbage og gøre deres elever opmærksomme på tilbuddet, men det er ikke så ligetil. – Ungdomsskolen har fået lavet en evaluering af vores almenundervisning, som viser, at vores målgruppe kan inddeles i tre stort set lige store kategorier: de godt tilfredse, dem der ikke er tilfredse, og dem der aldrig kommer i ungdomsskolen. De utilfredse siger blandt andet, at fagligheden ikke er høj nok. Det har vi prøvet at gøre noget ved i vores nye program. Fx har vi et hold, der hedder ’målrettet tysk’ for 7.-8. klasse, og et tilsvarende for 9.-10. klasse. De tilbud dækker behovet for nogle. – Men vi forsøger også at skabe interessante tilbud for dem, der aldrig kommer her, fx Campus-holdene, men også ved et stående tilbud om at arrangere et fredag-lørdagsarrangement, der både byder på overnatning, undervisning og diskussioner af høj faglig standard. – Ungdomsskolen er meget åben for input fra både elever og deres lærere om, hvilke emner, man kan lægge ind i sådan nogle faglige og sociale workshops, siger Kirsten Vyum. SOCIALT HANDICAPPEDE NØRDER Men nogle grupper af fagligt stærke og højt begavede børn er ikke så ligetil at få fat i. I bogen ’De intelligente børn’ beskriver psykologen Ole Kyed en række børn, hvis tanker bevæger sig i så indviklede baner og på et så højt niveau, at deres omgivelser ikke forstår, hvad de snakker om. Da nogle af disse børn har gennemskuet undervis-

HVAD GØR LÆREREN? – Det første skridt på vejen i arbejdet med denne gruppe elever er at give lærerne større viden om hvad det drejer sig om, siger Lene Brandt Jeppesen. – Derfor har BUF-akademiet lavet to eftermiddagsarrangementer i november i år, hvor nogle forskere og praktikere vil komme med bud på, hvordan lærerne kan håndtere denne opgave. Hvordan kan vi spotte dem, og hvordan kan vi understøtte en ny pædagogisk tænkning, der er rummelig både i forhold til de børn, der har nogle særlige behov, fordi de ikke kan følge med og dem, der har særlige behov, fordi de følger ovenud godt med. GODE KONTAKTER Ude i Fredericiagade er der spisepause og fri leg. Et forsigtigt skøn siger, at med hensyn til bordfodbold er Campus-deltagerne absolut alderssvarende og meget almindelige. De har udvekslet telefonnumre og facebook kontaktoplysninger, for det er nu rart at træffe nogen på ens egen alder, der synes det er helt i orden at være lidt nørdet. ■

TONNY HANSEN

ningsstoffet nærmest før læreren har fremlagt det, gider de ikke beskæftige sig med de faglige spørgsmål og dropper socialt ud af undervisningssituationen – nogle af dem så kraftigt, at de forveksles med ADHD-børn. Sådan nogle børn ville i gamle dage nok blive betegnet som ’professortyper’. De har en så anderledes tilgang til verden, at det bliver et socialt problem for dem. Og de opsøger ikke ungdomsskolen.

Sofie Nørgaard Konradsen og Emma Handrup Hoppe fra Sortedamskolen fik anbefalet CAMPUS af deres lærer, og det var fedt at være med, siger de.

PASSION FOR PLADETEKTONIK timer i min klasse ke–Imange der jeg mig, fordi vi arbejder

med noget, som jeg allerede ved. – Så jeg syntes det var fedt at jeg kunne få nogle faglige udfordringer her, siger Sofie Nørgaard Konradsen fra Sortedamskolen (tv.). Hun valgte at bruge sin efterårsferie på Ungdomsskolens Campus, hvor hun lærte nye ting om jordskælv og tsunamier. – Jeg er meget interesseret i matematik og naturvidenskab, så jeg har læst noget om det derhjemme. Og nogle gange giver vores lærer noget, der er lidt sværere, så vi er blevet introduceret til det før, siger Sofie Nørgaard Konradsen, der gerne vil være noget indenfor lægefaget. Så nogle biologiske emner på næste Campus kunne være ret spændende. KÆRLIGHED TIL MATEMATIK Sofie og hendes klassekammerat Emma Handrup Hoppe havde fået

tippet om Ungdomsskolens tilbud af deres matematiklærer, og hun syntes, det kunne være fedt at prøve at få noget udfordring på en anden måde end i folkeskolen, så hun kunne lære noget nyt. Men hvad er det, der er så spændende ved vulkaner og pladetektonik og tsunamier? – Jeg synes, det er fedt, at man kan forbinde det med matematik. Man bruger jo matematik til at regne ud, hvad der sker med jorden, når der kommer de her skælv, konstaterer Emma Handrup Hoppe. – Når jeg skal til at vælge uddannelse senere, så kan jeg også bruge min viden til at vælge det, der er allermest spændende. Det behøver ikke kun at handle om naturkatastrofer, det kan også være noget, der er mere hverdagsrelateret. Bare det har forbindelse med matematik! ■ th

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 18 • 24. NOVEMBER 2010

B C K

ørnecenter København er et tværfagligt center, der skal modtage børn med handicap og deres familier. Med 65 medarbejdere, der fortrinsvis har deres daglige arbejde i børneinstitutioner og på skoler, skal der vokse et fagligt væksthus frem til gavn for de mest sårbare børn i byen. Børne- og ungdomsborgmester Anne Vang fik æren at klippe den røde snor til en nyindrettet legehave med klatrestativer, cykelrute, gynger, balancebjælker og trædesten. Til gengæld fralagde hun sig enhver ære for, at Børnecenteret er blevet etableret og krediterede i stedet det tidligere BU-Udvalg for at træffe en så meget udmærket beslutning. – Det er både en personlig og en i embeds medfør stor glæde at være her i dag. Jeg kommer lige fra Strandparkskolen, hvor jeg fik lejlighed til at se det helt fantastisk både rørende og svære arbejde, vi laver her i København for børn med handicap. Jeg hørte om jeres arbejde med at møde hvert enkelt barn, forstå dets behov og finde ind til de ressourcer, som det har – frem for at fokusere på alt det,

’Hvor er det dejligt, at I eksisterer. Til lykke til os, og til lykke til København’, sagde Anne Vang til Børnecenterets medarbejdere.

BØRNECENTER KØBENHAVN INDVIET Børnecenter København skal arbejde tværfagligt og samle alle specialister, der arbejder med børn med vidtgående handicap i én organisation. De fleste medarbejdere arbejder i børneinstitutioner og på skoler, men er tilknyttet centeret, der både tager hånd om børn med handicap og deres forældre. TEKST OG FOTO: PETER GARDE

Tidligere skoleleder Lasse Rydberg. 10

barnet ikke kan, sagde BU-borgmester Anne Vang og betonede, at den gode indsats hviler på et meget bredt og nødvendigt samarbejde mellem mange forskellige faggrupper. – Derfor er det så vigtigt med dette børnecenter, der er med til at skabe rammer for, at faggrupperne kan mødes og skabe faglig udvikling både i det daglige og ved særlige arrangementer.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 18 • 24. NOVEMBER 2010

SPECIEL POLITISK DEBAT Anne Vang sagde, at for tiden huserer en noget speciel politisk debat om det specialiserede område som en enorm pengesluger, mens der bliver snakket alt for lidt om, hvad vi laver, hvad der skal til, og hvad vi kan gøre bedre. – Det håber jeg meget, at Børnecenteret her kan være med til at rette op på, sagde Anne Vang og glædede sig over, at også forældre-

ne her får en indgang, for det var hendes erfaring, at forældre til handicappede børn som regel er glade for det skoletilbud, deres barn får, men samtidig har de det svært i deres særlige situation. – Vi skal ikke underkende, hvor stor en opgave det er at være forældre til et handicappet barn og hvor meget angst, de kan føle ved tanker om dets fremtid, når de engang ikke selv er her. Derfor er det meget vigtigt, at der nu er én indgang for dem, der har brug for hjælp, hvor der er kompetente fagpersoner, der kan snakke med forældrene om familiens samlede situation. – Hvor er det dejligt, at I eksisterer, til lykke til os, og til lykke til København, sagde borgmesteren til centerets medarbejdere og til deres samarbejdspartnere, der var mødt op på dagen. Hvorefter Ilir, der sidder i kørestol og er elev på Friluftsskolen, fremførte to flot svingende rap-numre med klar tale i et omkvæd: ’Godt nok er jeg ikke lissom jer, det betyder ikke, jeg skal ses som sær’. UNDERVISNING OG OPDRAGELSE Lasse Rydberg, tidligere skoleleder på Strandparkskolen, gav derefter et overblik over udviklingen af specialundervisningen fra slutningen af 1700-tallet, hvor mennesket blev frisat fra en på forhånd fastlagt skæbne for selv at kunne skabe sit eget liv via opdragelse og lærdom. – Mennesket og dets nytteværdi kom i centrum. Undervisning og opdragelse blev grundpiller i samfundet og vejen til at skabe nyttige mennesker. Med bidrag fra mange faggrupper, ikke mindst læger og teologer, går der en lige linje til nutidens specialundervisning, sagde Lasse Rydberg. ■

Det tværfaglige lederteam i Børnecenter København (BCK)S består (fra venstre) af Tove Lundgaard, fysio-ergoterapi, Inge Post, tale-høre området og Birgitte Park, psykologerne.

Den anlagte gårdhave med legeredskaber, cykelbane, bump og hyggeborde.

Dagens gæster kunne få et tegn-til-tale kursus og se PECS demonstreret, et kommunikationsredskab med billedudveksling for børn med autisme. KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 18 • 24. NOVEMBER 2010

B C K

NYT CENTER FOR BØRN OG UNGE MED HANDICAP Et handicap skal ikke stille sig i vejen for at leve et liv så nær det normale som muligt. BCK skal samle specialister, der arbejder med børn med vidtgående handicap i én organisation der kan styrke den faglige udvikling. AF LASSE RYDBERG, PENSIONERET SKOLELEDER

t nyt børnecenter åbnede i begyndelsen af oktober i København: ’Børnecenter København’. I det, der engang var Blindeinstituttets smukke bygning på Kastelsvej, har Københavns Børneog Ungdomsforvaltning etableret et nyt center, der skal betjene børn og unge med handicap og deres familier. Det er et interessant initiativ, idet man for første gang siden Særforsorgens nedlæggelse for 30 år siden, igen vil samle og udvikle viden i et tværfagligt center – der hedder Børnecenter København.

SÅ NÆR DET NORMALE… Nedlæggelsen af Særforsorgen var et resultat af ideen om ligeværdighed. Uanset om man havde et handicap, var man et fuldgyldigt medlem af samfundet, og ens handicap skulle ikke stille sig i vejen for at leve et liv så nær det normale som muligt. Samfundets institutioner skulle løse opgaven at modtage mennesker med handicap. Specielle institutioner isoleret fra de almene institutioners aktuelle, vedtagne mål og ideer om 12

blandt andet uddannelse anså man for at have overlevet sig selv. Der var en uvilje mod at bevare det specielle, som var det medvirkende til at stigmatisere dem, der i forvejen var udelukket. TVÆRFAGLIGHED FØDES I FUSIONEN Men da blandt andedt specialskolerne blev fuldgyldige medlemmer af den kommunale folkeskole, blev de modtaget af specialister, som man hidtil ikke havde haft mulighed for at samarbejde med. Det var skolepsykologer, fysioog ergoterapeuter, børnepsykiatere, børnelæger og fagkonsulenter. Så i det felt, hvor alt det specielle skulle afkategoriseres, opstod der i denne fusion en samtale med og mellem de nye samarbejdspartnere, der faktisk indledte en epoke, hvor det tværfaglige samarbejde, blev en nødvendighed i arbejdet for alle. Noget kan tyde på, at det netop var de mange øjne, der så på barnet, der sikrede, at hver enkelt blev nødt til at se kritisk på og evaluere sin egen faglighed.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 18 • 24. NOVEMBER 2010

TVÆRFAGLIGT VIDENSCENTER En af ideerne med centeret er, at samle alle specialister, der arbejder med børn med vidtgående handicap i én organisation. Langt de fleste specialister arbejder ude på institutionerne, som de hidtil har gjort. Det nye er, at der med Børnecenteret er dannet en organisation, der kan styrke kvaliteten, men også effektiviteten af kommunens specialiserede enheder og hermed kvalificere ydelsen til børn med handicap og deres familier. Børnecenteret ledes dagligt af tre chefer, der hver er leder af et fagområde: psykologbistand, fysioog ergoterapi og tale-høre undervisningen. Konstruktionen i sig selv signalerer tværfaglighed også på ledelsesplan. Der er 65 medarbejdere tilknyttet centeret. De fleste arbejder på skoler og i børnehaver med børn, der har særligt behov for støtte. FLERFAGLIGE TILBUD Den smukt renoverede bygning har fået lov til at leve med sin arkitektoniske historie. I den lukkede gård er der etableret en legeplads, hvor man kan gå på opdagelse, og hvor legemulighederne også er for børn med forskellige handicap. Centeret rummer arbejdslokaler for specialisterne, hvor de kan udarbejde det til arbejdet nødvendige dokumentations- og kommunikationsmateriale. Der er plads til, at man kan udføre undersøgelser, føre samtale med forældre, og der er skabt rum for fagligt samarbejde. Hver af de tre faggruppeenheder har deres egne arbejds- og møderum. Der er flere velindrettede fysioergoterapirum, og der er et legetek, hvor forældre kan låne legetøj.

PETER GARDE

Bygningen på Kastelsvej er tegnet af arkitekt, professor og mangeårigt medlem af Borgerrepræsentationen Ferdinand Meldahl, bekostet af en broderorden, opført i 1858 og givet som gave til det offentliges blindeforsorg.

Centeret omfatter følgende afdelinger: • Tale/høreområdet • Fysio/ergoområdet • Psykologområdet • Den ambulante Børnefysioterapi • Legetek • Center for stammeundervisning Langt de fleste af centerets aktiviteter er som sagt eksterne, men på centeret findes der også nogle afdelinger, der retter sig til særlige opgaver, fx småbørnskonsulenten, der primært tager sig af nydiagnosticerede børn, der ikke har nogen institution. HVAD SKAL DET VÆRE GODT FOR? I en tid hvor vi taler om inklusion, bør man stille spørgsmålet, hvad skal det være godt for? – Birgitte Park, der er chef for psykologområdet svarer: – Betjeningen af byens børn med

handicap bliver ensartet. Der skabes bedre sammenhænge inden for det specialiserede område, og man får unikt indblik i hinandens arbejdsopgaver. Man kan skabe fælles mål, fælles bevidsthed og fælles sprog, og ikke mindst er der tale om at skabe ramme for en faglig udvikling. Medarbejderne bliver forhåbentlig dygtigere, og miljøet tiltrækker dygtige medarbejdere. Med hensyn til inklusion siger Birgitte Park, at der er børn, som det er vanskeligt at se inkluderet i almindelige klasser, men det er også at blive inkluderet, når man kan blive medlem af og kan profitere af det specielle fællesskab. Hun mener, at i de sværeste opgaver findes løsningsmulighederne oftest i et tværfagligt samarbejde. ET BØRNECENTER I UDVIKLING Børnecenteret eksisterer i den fase, hvor man skal undersøge mu-

lighederne for at skabe nye aktiviteter. – Vi er ved at tilrette kurser for forældre i blandt andet tegn-til-tale, eftermiddage for forældre med nydiagnosticerede småbørn med autisme, eftermiddage for forældre til småbørn med multiple funktionsnedsættelser og kurser om sanseintegrationsvanskeligheder hos børn med ADHD, fortæller Birgitte Park, der er opmærksom på, at centeret ikke kommer til at lukke sig om sig selv. – Børn skal deltage så meget som muligt i det normale. Det er det, det handler om på længere sig – ja det handler om brobygning, hvor vi skal medvirke til at inkludere børn, siger Birgitte Park. ÅBEN OG SYNLIG Børnecenter København er der for at blive besøgt. Det er et aktivt sted, hvor der plads til børn og forældre. Det signalerer åbenhed, og ønsker at kommunikere med omverdenen med pjecer, hjemmeside, kurser for forældre og fagfolk, temaeftermiddage for fagfolk, og hvad man nu kan udvikle i det tværfaglige fællesskab. Ved indgangen til centeret mødes man af to skulpturer, en ung kvinde der læser en bog med fingrene og en ung mand, der spiller på en mekanisk panfløjte. Selv i deres egen optagethed føler man sig velkommen – det er synligt, at i dette historiske hus, modtages man med en vilje til at ville. ■

BØRNECENTER KØBENHAVN KASTELSVEJ 60 2100 KØBENHAVN Ø TLF. 33 66 93 93

boernecenterkoebenhavn.dk

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 18 • 24. NOVEMBER 2010

MERE INKLUSION I KØBENHAVNS KOMMUNE Specialreformen handler om meget mere end økonomi. I arbejdet med at opnå et mere inkluderende almenområde er der skabt både en bred vifte af tilbud om efteruddannelse og konkret støtte til lærere og pædagoger samt nye inkluderende mellemformer, så flere børn kan få gavn af fællesskabet i de almene institutioner og skoler. AF LAILA KILDESGAARD, CHEF FOR SPECIALOMRÅDET, BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN

ørne- og Ungdomsforvaltningen udarbejdede i sommer en intern analyse om mulighederne for at få mere inklusion i kommunen som oplæg til en temadrøftelse i Børne- og Ungdomsudvalget. Analyse har givet anledning til bekymring for, om vi kun interesserer os for økonomi, eller om vi nu også husker at se på børnenes behov og medarbejdernes kompetencer. Lad mig bruge anledningen til at sætte analysen ind i en sammenhæng og komme med et bud på et svar. Specialreformen er et 4-årigt projekt (2008-2011) forankret i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune. Målet med reformen er en overordnet forandring i den pædagogiske tænkning, så vores tænkning rettes mod mere inklusion. 14

Specialreformen er helt kort sagt et projekt, der handler om alle børn og unge i Københavns Kommune – både de fagligt stærke, de op til 15-20 procent af børnene, der i løbet af opvæksten får tildelt støtte, og alle de andre børn. Samtidig kommer reformen i en tid, hvor vi har tendens til lave særlige tilbud til flere og flere børn i København – uden at vi kan være sikre på, om det nu også giver alle børn de bedste muligheder for at lære og udvikle sig socialt. UDFORDRINGER OG RESSOURCER Specialreformen går på to ben. Ét ben, som handler om at skabe et inkluderende almenområde, og det ben er godt i gang. Der blev for eksempel iværksat en række inkluderende tiltag i to distrikter i

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 18 • 24. NOVEMBER 2010

2009, og de implementeres nu i hele byen. Det andet ben, som handler om at omfordele ressourcerne fra specialområdet til almenområdet, er stadig i sin vorden. Reformens nye inkluderende indsatser skal finansieres ved at omprioritere op til 10 procent af midlerne fra specialområdet til indsatser på almenområdet. Omfordelingen betyder på den ene side en omorganiseringer på specialområdet og på den anden side flere ressourcer på almenområdet til at inkludere flere af de børn og unge, der i dag modtager undervisning i segregerede tilbud. Men det er samtidig en stor udfordring at omprioritere midlerne fra special- til almenområdet, og netop den udfordring beskæftiger analysen sig med. SKOLENS NYE RESSOURCECENTER Analysen indeholder forslag om at inddrage flere faggrupper, drøfte forberedelsestid, særlige tillæg, omorganisere kørsel og se på pladspriserne. Vi har inddelt forslagene i investeringer, besparelser og omprioriteringer:

Investeringer • Kompetenceudvikling på de kommunale folkeskoler • Udvikling af inkluderende mellemformer til børn, der kan profitere af at være på almenområdet, og med den støtte, det kræver. • Tildeling af flere midler til enkeltintegration i folkeskolen • Oprettelse af ressourcecentre på alle folkeskoler i København Besparelser • Effektiviseringer på kørselsområdet

NIELSVILHELM SØE

Vores folkeskoler skal være mere inkluderende samtidig med, at der skabes nye inkluderende mellemformer.

• Ændring af personalesammensætning på specialskoler • Justering af ansættelsesforhold på specialskoleområdet • Udvidelse af gruppestørrelser i specialtilbud • Stop for etablering af specialskolepladser på niveau 3 • Sammenlægning af specialbørnehaver Omprioriteringer • Strukturtilpasning af visitationen til specialtilbud • Ny afregningsmodel for specialskoleområdet • Justering af pladspriser på niveau 2 BORGMESTEREN KLÆDES PÅ Samtidig skal børne- og ungdoms-

borgmester Anne Vang mødes med en række eksperter (forskere, kommunale chefer, skole og dagtilbudsledere) for at blive klædt på til opgaven og for at sikre, at børneperspektivet bliver holdt i skarpt fokus, når de økonomiske udfordringer skal løses. Det handler især om at få et bud på følgende: • Hvilke kendetegn er der ved inkluderende miljøer? • Hvordan sikrer vi et vidensflow fra specialområdet til almenområdet? • Hvordan tilrettelægger vi kommunikationen til forældrene? • Hvordan kan vi definere PPR’s rolle fremover?

• Hvordan bør sammensætningen og kompetencer være i skolens nye ressourcecenter? • Hvilke fordele og ulemper er der ved at fastsætte en inklusionsgrad som mål på inklusion? NYE TILBUD PÅ ALMENOMRÅDET Specialreformen handler i høj grad også om at skabe incitamenter for lærere og pædagoger til at beholde børn, der udfordrer i fællesskabet. Incitamenter skabes blandt andet ved at tildele ressourcer på en måde, der understøtter inklusionsindsatsen på den enkelte almenskole og institution. Analysen peger på, at det kan gøres ved hjælp af at investere i

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 18 • 24. NOVEMBER 2010

øgede enkeltintegrationsmidler, således at skolerne selv kan lave gruppeordninger og arbejde med undervisningsdifferentiering og derved inkludere flere af de børn, der udfordrer. Samtidig skal der skabes flere nye tilbud i almenområdet, hvor nogle af de børn, der i dag udskilles til specialområdet, kan profitere af en plads. STØTTE OG SUPPORT Skal Specialreformen lykkes, kræver det, at vi har støtte- og supportordninger, som hjælper lærere og pædagoger i deres arbejde hen imod en mere inkluderende kultur. Både pædagoger og lærere siger ifølge undersøgelser foretaget af deres fagforeninger, at de ikke har nok viden til at kunne tilrettelægge et kvalificeret pædagogisk forløb for børn med ADHD eller lignende diagnoser. Derfor har Specialreformen skabt en vifte af forskellige muligheder for at få hjælp til at håndtere helt konkrete problemstillinger med børn i skolen. Det er gjort for at imødegå nogle af de udfordringer, som lærere og pædagoger står i, og for at give lærere og pædagoger en række handlemuligheder, som matcher de forskellige situationer og behov, som de møder deres daglige arbejdsdag. KOORDINATORER OG KOMPETENCECENTRE For eksempel er der i Specialreformens løbetid ansat otte særlige inklusionskoordinatorer og etableret fem kompetencecentre i Hellebæk, på Frejaskolen, Skolen i Charlottegården, Kastelsvejens Skole og Eksperimentalinstitutionen. Indsatser der har fået meget ros indtil nu. 16

Inklusionskoordinatorerne skal helt ind i klasseværelset og lærerværelset for at vejlede og sparre i forløb med konkrete børn. Det kan være forløb, hvor lærere eller pædagoger står med børn, som de ikke ved, hvad de skal stille op med. I sådan situationer er der brug for at få forskellige metoder til at inkludere disse børn i gruppen. Inklusionskoordinatorerne skal også være med til at sikre, at flere professionelle, der kender barnet godt – herunder forældrene – er med, når barnet skal drøftes, og når der skal laves udvidede elevplaner eller handleplaner. De bydækkende kompetencecentre har en rådgivende, vidensdelende og vejledende rolle i forhold til lærere og pædagoger i hele byen. De fem kompetencecentre er eksperter på forskellige områder, fx autismeområdet, ADHDområdet, fælles indsats – familie indsats, børn med psykosociale problemstillinger. Det er indsatser, der skal minimere udfordringen for de to faggrupper og medvirke til, at lærere og pædagoger kan få hjælp til at arbejde hen imod at møde børn i udsatte positioner på en inkluderende måde. EFTERUDDANNELSE I Specialreformen er der desuden udviklet en inklusionsuddannelse, hvor lærere og pædagoger i hele byen tilbydes uddannelse i inklusion. På inklusionsuddannelsen arbejdes der både med teori og med konkrete værktøjer som eksempelvis et forbedret teamsamarbejde, der kan støtte lærere og pædagoger i deres arbejde med at skabe inkluderende fællesskaber. Københavns Kommune vil følge

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 18 • 24. NOVEMBER 2010

op på de uddannelser og løbende udbyde mindre kursusforløb i specifikke problemstillinger som fx ADHD, autismespektrumsforstyrrelser etc. Det er kurser, der skal ses som et supplement til muligheden for at få konkret hjælp fra kompetencecentrene, inklusionskoordinatorerne og PPR. Ligelees tilbydes funktionslærerne et diplommodul, så de kan understøtte inklusionsindsatsen i forhold til den måde, som støtten tilrettelægges for børn tilknyttet skolens specialcenter (ressourcecenter). Også støttepædagogerne tilbydes et diplommodul, fordi de skal vejlede deres kollegaer i at arbejde med at få de udsatte børn ind i fællesskabet. Endelig understøtter den konsultative uddannelse af PPR medarbejderne, hvordan PPR medarbejderne kan facilitere lærernes og pædagogernes arbejde med at inkludere børn og unge med særlige behov. Derfor arbejdes der også med at ændre visitationsprocessen. Fokus skal være på barnets funktionsnedsættelse frem for, at det udelukkende er diagnosen, der bestemmer, hvilket tiltag der er det rette for det enkelte barn. Specialreformen har i arbejdet med at opnå et mere inkluderende almenområde dermed fokus på meget andet end økonomi. ■ Læs mere om inklusion og Specialreformen i Københavns Kommune på www.bufnet.kk.dk/0-18/ specialreformen.

12708

Natur/teknik i praksis

Natur/teknik

NYHED Motiverende

PULS

i-bog til iwb og pc

Se uddrag af bogen online

NATUR/TEKNIK Nyt system, der lever op til Fælles Mål 2009 Natur/teknik på den nemme måde PULS – natur/teknik er udviklet i samarbejde med lærere, så det passer til praksis i skolen. Opgaver, forsøg og eksperimenter knytter sig direkte til grundbogens tekster og veksler mellem at være åbne og lukkede. Motiverer eleverne Der lægges op til en undervisning, der veksler mellem teoretisk og praktisk arbejde i tæt samspil. Eleverne skal erkende og forstå deres omverden gennem opgaver, eksperimenter og vedkommende faglige tekster. En levende webdel Til PULS – natur/teknik er tilknyttet en i-bog, der har digitale ressourcer til iwb og pc, fx animationer, lyd, video og interaktive øvelser. PULS – natur/teknik 1. klasse Grundbog: 48 sider kr. 120,-priser ex moms Lærervejledning med kopisider: 112 sider

kr. 499,-priser ex moms

i-bog: pr. år pr. klasse

kr. 199,-priser ex moms

PULS – natur/teknik 2. klasse Grundbog udkommer i december 2010.

- veje til viden www.gyldendal-uddannelse.dk Tlf. 33 75 55 60

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 18 • 24. NOVEMBER 2010

KORSAGER FOTO

øget – og pludselig var der ikke noget plejer, men et stort behov for fælles at definere, hvilke værdier skolen skulle bygge på.

Som led i indsamlingen til fordel for ofre for oversvømmelserne i Pakistan var der både kage- og legetøjsbod i aulaen på Korsager Skole.

I MEDBORGERSKABETS TEGN Medborgerskab er også at tage vare på de mennesker, der har brug for hjælp. Korsager Skole er i gang med et omfattende projekt om medborgerskab, demokrati og konfliktløsning, der skal munde ud i en grundlov for skolen.

AF METTE REHLING, KORSAGER SKOLE

lever fra Korsager Skole har samlet over 30.000 kr. ind til ofrene for de store oversvømmelser i Pakistan. Indsamlingen fandt sted i forbindelse Dansk Røde Kors’ Landsindsamling 3. oktober og udsprang af arbejdet på skoleårets første medborgerskabsdag. På Korsager Skole i Husum er elever, lærere og forældre for andet år i gang med et projekt om medborgerskab. Formålet med projektet er at skabe fællesskab baseret på demokrati, medindfly18

delse og medansvar. Projektet blev etableret, da skolen for et par år siden stod over for en række sociale udfordringer, der var svære for personalet at tackle. Over en relativ kort periode steg andelen af elever med anden etnisk oprindelse end dansk markant. Med lukningen af Voldparkens Skole voksede Korsager på meget kort tid med omkring 150 nye elever, som alle kom fra en anden skolekultur. Personalegruppen blev også for-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 18 • 24. NOVEMBER 2010

MEDBORGERSKABSKOMPETENCE Sidste skoleår gik med at introducere elever, forældre og personale for medborgerskabstanken. Personalet blev videreuddannet i blandt andet medborgerskab og demokrati, demokratiske klassemøder, konfliktløsning og mægling. For eleverne blev der etableret to årlige medborgerskabsdage og en fælles medborgerskabsuge med efterfølgende forældrelørdag, som var en kæmpe succes. Formålet med medborgerskabsugen er, at uddanne eleverne i medborgerskabskompetence. De skal igennem deres skolegang på Korsager Skole møde et fastsat repertoire af emner inden for området, og efter endt skolegang modtager de et ’eksamensbevis’ i medborgerskab. VELLYKKET INDSAMLING Dette skoleårs første medborgerskabsdag resulterede i, at elever på 1. årgang igangsatte en stor indsamling til ofrene i Pakistan i samarbejde med Dansk Røde Kors. Eleverne arbejdede med emnet børnesolidaritet. Gennem udvalgte punkter i Børnekonventionen arbejdede de med børns levevilkår forskellige steder i verden. Der var særlig fokus på klimaskabte katastrofer – og der blev i børnehøjde talt om oversvømmelserne i Pakistan og det øvrige Asien. På 1. årgang er der flere elever med pakistansk baggrund, og emnet skabte vakte stor interesse hos alle. En vigtig medborgerskabskompetence er at gå fra viden til handling. Eleverne besluttede, at

de gerne ville hjælpe børnene i Pakistan. Gennem et innovativt forløb besluttede eleverne, at en måde, de kunne hjælpe på, var ved at donere deres aflagte legetøj og ved at lave en café med salg af kaffe og hjemmebagt kage. Lærerne kontaktede Dansk Røde Kors, som netop havde landsindsamling i denne periode. Eleverne i de tre 1. klasser brugte to skoledage på at bage kager, som skolen gav penge til. Forældrene donerede også kager og diverse ting til cafeen, og EAT-Korsager Skole donerede 100 smagsprøver til cafeen, der var et kæmpe tilløbsstykke, og børnene solgte kager og legetøj for 10.160 kr. Samme aften arrangerede elevrådet en fest for udskolingselever på skolen, hvor over 60 elever og 4 lærere deltog. Alt overskud fra salg af sodavand gik også til Dansk Røde Kors. Om søndagen mødte 59 unge udskolingselever op og deltog i Dansk Røde Kors’ landsindsamling til ofrene i Pakistan. Alt i alt samlede udskolingseleverne 20.023 kr. ind til Dansk Røde Kors – og det samlede beløb som skolen samlede ind blev på 30.183 kr. Et resultat lærere og elever var meget stolte af. GRUNDLOV FOR SKOLEN Medborgerskabsprojektet på Korsager Skole fortsætter. Den næste udfordring bliver at få etableret en grundlov. Den skal udarbejdes af både elever, personale og forældre. Ideen med grundloven er, at den skal bygge på værdier, som alle er med til at definere – og at den danner grundlaget for det faglige og sociale samvær og samarbejde, som skolen skal danne ramme om. ■

DEBAT

DROP SPECIALNEDSKÆRINGER Drop nedskæringerne på specialskolerne t læse Børne- og Ungdomsforvaltningens analyse af specialområdet er i sandhed trist og forstemmende læsning. Især når man arbejder på en specialskole for børn med vidtgående indlæringsvanskeligheder. På dette område er analysen en lang opremsning i økonomiske nedskæringer og besparelsesmuligheder – fx flere elever i klasserne, mindre forberedelsestid til speciallæreren, mindre tid til andre opgaver end undervisning

samt en fjerdel af lærerne på specialskolerne erstattes med andre medarbejdergrupper, der skal have mindre løn og forberedelsestid, og dette er kun nogle at forslagene. Som bekendt behandler man børn ens ved at behandle dem forskelligt. For at elever med vidtgående indlæringsvanskeligheder skal kunne drage nytte af undervisningen, skal der tages særlige hensyn – ikke fordi disse elever er forkælede, men fordi det er nødvendigt. Undervisningen for svagt fungerende elever skal foregå i mindre grupper, hvis eleverne skal have udbytte af undervisningen. Denne elevgruppe har opmærksomhedsproblemer, svært ved at overskue større grupper og har vanskeligheder ved fælles opmærksomhed. Traditionel klasseundervisning

GÅR DU I 2. KLASSE OG KAN DU LI´ AT SYNGE? Sankt Annæ Gymnasium – en folkeskole med sang. Gratis tilbud til alle sangglade Københavnerbørn. Københavns Kommune vil gi´ dig chancen for at gå på sangskolen og synge med i Københavns Drengekor eller Sankt Annæ Pigekor.

Se mere på: www.sankt-annae.dk Ring, og meld dig til optagelsesprøve på 36 14 01 50. Tilmeldingsfrist: 15. december.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 18 • 24. NOVEMBER 2010

D E A D L I N E T I L K K 19 D E R U D KO M M E R 8. D E C E M B E R E R F R E DAG 26. N O V E M B E R

Dette forslag gælder kun specialskolerne – ikke den almene folkeskole. Hvorfor denne forskel? Lærerne har i kraft af deres uddannelse og som følge af den kultur og tradition, der ligger i lærerfaget, fokus på målsætning, planlægning, strukturering og evaluering. Disse elementer er gennemgående for al undervisning, hvad enten der er tale om matematik i 5. klasse, tysk i 9. klasse eller specialundervisning for elever på et lavt funktionsniveau. Lærerne tænker didaktisk – det er vi uddannet til. Hvordan kan det være en fordel for elever med udviklingshæmning at blive undervist af folk, der ikke er uddannet til at undervise, Anne Vang? Eller forestiller man sig, at der findes elever på specialskoler, der ikke behøver undervisning? I givet fald hvem er det, Anne Vang? Alle disse triste tiltag peger kun i en retning. En forringelse af undervisningen på specialskolerne, en udhuling af fagligheden og en negativ forskelsbehandling af en lille og svag elevgruppe. Det må ikke ske. Lad mig slutte med et citat fra Salamanca erklæringen: ’Alle børn har en grundlæggende ret til uddannelse og skal have mulighed for at opnå og opretholde et acceptabelt læringsniveau’. Lad os holde fast i det, Anne Vang. Så drop nedskæringerne på specialskolerne. På vegne af lærerne på Øresundsskolen, Birgit Knudsen, læsevejleder Redaktionen har forelagt indlægget for BUF, der henviser til direktionens svar til Øresundsskolen i KK 17.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 18 • 24. NOVEMBER 2010

FRYDENDALSVEJ 25 års jubilæum Jeanette Jensen, serviceassistent i Københavns Lærerforening, kan 1. december fejre 25 års jubilæum i foreningens tjeneste.

PETER GARDE

giver sjældent mening for disse elever. Derfor skal der ikke sættes flere elever i klasserne på specialskolerne. Der findes ingen eller ganske lidt undervisningsmateriale, der er fremstillet til vores elevgruppe. Lærerne skal derfor selv udvikle og producere dette materiale. Disse undervisningsmaterialer er individuelt tilpasset til eleverne ud fra deres funktionsniveau, faglige niveau, interesser og læringsstil, og det kræver megen forberedelsestid. Det giver derfor ingen mening at skære ned på lærernes forberedelsestid, hvis man ønsker at give disse elever samme mulighed for undervisningsmaterialer som i den almene folkeskole. Ønsker vi ikke det, Anne Vang? Eleverne på en specialskole har en mangfoldig vifte af diagnoser, syndromer og funktionsnedsættelser. For at kunne udvikle elevernes potentialer bedst muligt har vi et tæt samarbejde med andre faggrupper: Pædagoger, fys- og ergoterapeuter, talepædagoger, tandlæge, skolelæge, psykologer og socialrådgiver mm. Ifølge analysen bruger speciallærerne 16 procent af deres tid blandt andet på dette samarbejde. Analysen foreslår en nedskæring til 1-3 procent. Forestiller man sig, at alt eller noget af dette samarbejdet ophører? I givet fald hvem skal vi så undlade at samarbejde med, Anne Vang? Analysen foreslår også, at man fyrer en fjerdel af speciallærerne og ansætter billigere personalegrupper til at undervise i stedet.

Alle, der har deres gang i KLF’s to huse på Frydendalsvej som mødedeltagere, korsangere, ansatte, valgte eller som leverandører af fødevarer og flasker, vil vide at sætte pris på Jeanettes indsats i husene, for som bekendt laver kaffen ikke sig selv, skønt Jeanette somme tider får det til at se sådan ud, ligesom orden i køkken og kantine samt oprydning og rengøring efter hektiske dage i kontorer og mødelokaler kræver sin kvinde. Alligevel har jubilaren nu slået sine folder som uundværlig blæksprutte i 25 år og samtidig haft overskud til en lun bemærkning i forbifarten og en hyggelig sludder ved køkkenbordet. pg

MINDEORD Rolf Nielsen Den 11. oktober døde vores afholdte og pensionerede kollega Rolf Nielsen efter længere tids svær sygdom. Rolf blev ansat som lærer på Randersgades Skole i 1979 og blev

på skolen frem til sin pensionering i 2008. Rolf underviste inden for mange fagområder, men hans hjerte brændte især for musik og billedkunst. Rolf havde et stort kreativt gen, hvilket skolen nød stor gavn af ved temauger og til skolens forårskoncerter. Rolf var børnenes lærer, og han nød at være sammen med dem, både når det var fagligt i timerne eller ved assistance i lektiecafeen, hvor han hyggede med eleverne og sørgede for, at der også var lidt godt til maverne. I musikundervisningen brugte Rolf sine evner på at gøre eleverne begejstrede for musikkens verden, og Rolfs elever optrådte ofte ved skolens morgensang. Island var også et område, der optog Rolf, da han havde personlig tilknytning til øen. Dette fik eleverne glæde af i Rolfs undervisning, og lærerne kunne dagen før påskeferien få glæde af et nystegt lam, som Rolf havde tilberedt. Rolf har på skolen været en omsorgsfuld kollega, som både tog hånd om nyansatte og som deltog engageret i alle sociale arrangementer på skolen. Han var en glad og festlig kollega – og ofte den der holdt ud ved skolens fester og låste af efter de sidste. Selv efter sin pensionering kom Rolf på skolen, hvis der var brug for assistance og stillede villigt sin viden til rådighed. Vi kommer på skolen til at savne Rolf med hans søde og drengede væsen. Til begravelsen var kirken fyldt med hans store familie, venner, gamle kolleger og gamle elever. På kollegernes vegne Vibeke Backlund og Kira Schlifer

KK’S MAIL: KK@KK-KLF.DK

SENIORAFDELINGEN Afdelingsmøde Julemøde med glögg, tirsdag 14. december kl. 11-14 i foreningens hus, Frydendalsvej 24. Madpakke medbringes, øvrige fornødenheder fås til sædvanlige priser. Næste afdelingsmøde bliver tirsdag formiddag 11. januar. Seniorkoret Koret synger onsdag 15. december i foreningens hus, Frydendalsvej 24. Næste kordag er onsdag 12. januar. Johs Huss

NOTER Musik På halvdelen af skolerne overholdes Undervisningsministeriets vejledende timetal, og undervisningen varetages af kompetente lærere. På den anden halvdel er undervisningen i realiteten ophørt. Sådan lyder konklusionen fra Finn Holst, ph.d.-stipendiat ved DPU, der har forsket i musikundervisning. Han konstaterer, at resultatet bliver, at halvdelen af nutidens skoleelever forlader skolen uden at have fået nogen musikalsk dannelse af betydning. DPU Offentligt ansatte står i kø ved innovationspulje Medarbejdere i den offentlige sektor er fulde af ideer til, hvordan den offentlige sektor kan udvikles på trods af krise og besparelser. Interessen for en statslig pulje på 20 millioner kroner til medarbejderdreven innovation er i hvert fald langt større, end pengene rækker til.

Af Margit Schaleck FOR 50 ÅR SIDEN Østrup Det landskendte begreb ’Østrup, København S’ er gået over i historien. Skoleinspektør Chr. Østrup er gået af med pension. I kolerasommeren 1853 findes begyndelsen til den smukke virksomhed ’Københavns skolebørns landophold’, og Chr. Østrup har været med siden 1927, da han som KK’s repræsentant kom med i komiteen. Han har sendt tusinder af københavnske skolebørn på landet hver sommerferie. Der er grund til at kippe med flaget for hans utrættelige indsats. KK, nr. 35, november 1960 FOR 25 ÅR SIDEN 50 års skolepsykologi I anledning af jubilæet udtaler chefpsykolog Bjørn Glæsel bl.a.: ”Vi kikker også nysgerrigt og ind imellem tvivlende på en række administrative og organisatoriske forhold i hele specialundervisningsvæsenet. Det er da ikke sikkert, at specialundervisningen netop skal se ud, som den gør i dag. Det er sikkert, at vi savner en fleksibilitet, når akutte problemer opstår, og der bør sættes støttelærer ind. Kan vi ikke få flere ressourcer, så kan vi måske i samarbejde med andre gode kræfter i skolevæsenet og organisationerne få rokeret og skabt noget bedre”. KK, nr. 36, november 1985

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 18 • 24. NOVEMBER 2010

BERLIN KALDER En times flyvetur og du står i pulserende og oplevelsesrige Berlin. Historien udspiller sig for dine øjne. Bygninger, gader, monumenter og fantastiske museer fortæller om fortiden og nutiden. Lej KLF’s fede lejlighed ved at ringe til Kolonierne på 33 25 44 25. Vær tidligt ude, for der er rift om den. Se foto og priser på www.klfnet.dk samt video på KLFTV på hjemmesiden under ’ferieboliger’.

ER DU TIL FARVER OG FEST? TA’ PÅ FERIE I BUDAPEST Ta’ på rundtur med en af de mange sporgvognslinjer og sejltur på Donau. Luksus til lavpris i KLF’s lejlighed i Budapest, der byder på billige markeder, termiske bade, storslået opera, smarte butikker, lækre billige restauranter, børneoplevelser og masser af musik. Se fotos og priser på www.klf-net.dk samt video på KLFTV på hjemmesiden under ’ferieboliger’. Ring og reservér lejligheden: Kolonierne på 33 25 44 25.

TR-UDSENDELSER UDSENDT SIDEN SIDSTE KK Nr. 30 10/11 Fyraftensmøde om skoleudbygning Vejledning om gennemførelse af større byggesager Nr. 29 10/11 Vedr. referat af KLF’s ordinære generalforsamling 2010 Referat af KLF’s ordinære generalforsamling 2010, formandens mundtlige beretning og vedtagen resolution. Nr. 28 10/11 Kursus om tillidsrepræsentantens rolle ved forflyttelser eller afsked

L E D I G E L E J E MÅ L I K L F’S E J E N D O M M E

LEDIGE LEJLIGHEDER PÅ NETTET • WWW.KLF-NET.DK Ledige lejligheder i Københavns Lærerforenings ejendomme bliver fremover kun opslået på foreningens hjemmeside www.klf-net.dk – og ikke i KK. Ansøgere til en af foreningens lejligheder bør jævnligt tjekke hjemmesiden. Lejlighederne vil være opslået i 14 dage på hjemmesiden. Dette gælder også i sommerferien. Der vil gælde de samme principper for udlejning som hidtil.

K L F ’ S H J E M M E S I D E : w w w. k l f - n e t . d k 22

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 18 • 24. NOVEMBER 2010

Der er kommet i alt 80 ansøgninger, siden puljen blev lanceret som en del af den trepartsaftale, som offentlige lønmodtagere og arbejdsgivere indgik med regeringen i 2007. Med den tredje og sidste ansøgningsrunde, som netop er afsluttet, har der været en samlet efterspørgsel, der er langt større, end den ret lille pulje kan imødekomme. Hidtil har puljen uddelt 13 mio. kr. til i alt fire projekter. Så nu er der kun penge tilbage til cirka fire projekter ud af de i alt 36, der har søgt i den sidste runde. FTF Resonans

Tina Nedergaard vil have lærerne til at undervise mere Undervisningsminister Tina Nedergaard beklager, at det ikke er lykkedes kommunerne at få lærerne til at undervise mere. Hun ønsker, at de skal stå foran tavlen 20 procent længere end i dag. DLF Inklusion ikke en spareøvelse Tirsdag 9. november var undervisningsminister Tina Nedergaard atter i samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg. Pernille Vigsø Bagge og Pernille Frahm, begge fra SF, indkaldte til et samråd, der endte med at vare to timer. Samrådet handlede blandt andet om folkeskolens økonomi og hensynet til de svage elever. Den skrantende økonomi i den danske folkeskole nærmer sig et faretruende niveau og kan få langsigtede negative konsekvenser, mener de to uddannelsesordførere. ”Vi er dybt bekymrede for, at besparelserne på folkeskolen får endnu færre unge til at tage en ungdomsuddannelse. Dertil kommer, at regeringen slynger om sig med ufinansierede løfter på folke-

skoleområdet, løfter som skal finansieres med SU fra hjemmeboende studerende. Det kan vi som SU-forligspart slet ikke gå med til”, siger Pernille Vigsø Bagge. Samrådet var det seneste i en lang række med skiftende undervisningsministre om den økonomiske virkelighed i skolerne, som også DLF gentagne gange har afdækket gennem analyser af kommunernes budgetforlig. Men også en rapport fra BDO Kommunernes Revision om folkeskolens økonomi blev behandlet på samrådet. Her kom ministeren med en væsentlig erkendelse, vurderer Pernille Frahm. ”Undervisningsministeren nægter stadig, at ministeriets tal ikke siger noget præcist om serviceniveauet, altså hvor mange penge, der er til undervisning. Men nu erkender hun dog, at ministeriets tal omfatter alle udgifter til folkeskolen herunder lærernes pension. Mens BDO undersøgelsen jo netop er renset for disse beløb”. På samrådet sagde undervisningsminister Tina Nedergaard, at det ikke er led i en spareøvelse, når flere elever integreres i normalundervisningen. En rundspørge fra Danmarks Lærerforening har dog dokumenteret, at kommunerne sparer på såvel specialundervisningen i normalklassen som den udvidede specialundervisning. ”Jeg er selv lærer og har beskæftiget mig meget med specialundervisningsområdet. Så jeg ved hvor svært det er for lærerne at skulle undervise under de vilkår”, siger Pernille Frahm. Pernille Vigsø Bagge vil ikke afvise at indkalde undervisningsministeren til endnu et samråd om rapporten fra BDO, fordi dagens samråd ikke kastede tilstrækkeligt

lys over den økonomiske situation i folkeskolen. DLF

Fup og fakta om arbejdstid OECD´s sammenligninger af lærernes undervisningstid er ubrugelige, og derudover fortolkes de ofte forkert i den danske debat. Danske lærere beskyldes ofte for at undervise færre timer end lærerne i flertallet af OECD-landene. Disse påstande tager typisk udgangspunkt i OECD´s sammenligninger af lærernes undervisningstimetal på de lave klassetrin, hvilket i sig selv giver et ufuldstændigt billede, fordi lærerne i nogle lande underviser efter helt andre regler på de høje klassetrin end på de lave klassetrin. Noget som ikke gør sig gældende i Danmark. Dette kan illustreres af en sammenligning med Finland. Ifølge tabellerne i OECD´s Education at a Glance 2010 underviser lærerne i Finland på de små klassetrin 4% flere timer om året end de danske lærere. Men på de høje klassetrin underviser de danske lærere ifølge OECD´s tal 9% flere timer om året end de finske lærere. En sammenligning, der kun beskæftiger sig med tallene for de lave klassetrin er dermed højest misvisende. Endnu vigtigere er det dog, at OECD tillader landene at bruge så forskellige opgørelsesmetoder, at tallene generelt er helt ubrugelige som sammenligningsgrundlag. Således oplyser nogle lande maximumstimetal og andre inkluderer pauser i undervisningstimetallet. Hvis man regnede sådan i Danmark, ville Danmark blive helt anderledes placeret i OECD´s ranking. Danmarks Lærerforening har tidligere demonstreret dette gen-

nem en grundig analyse af OECD’s tal for lærernes undervisningstimer på de lave klassetrin i Education at a Glance 2005. Her ses blandt andet, at hvis man for Danmarks vedkommende ligesom Holland havde brugt både maksimumstimetal og inkluderet pauser, ville Danmark fremstå som det land i OECD, hvor lærerne underviste næstflest antal timer. Og Danmark ville, afhængigt af hvilket opgørelsesprincipper man anvendte, kunne placeres fire vidt forskellige steder i OECD´s ranking.

95 procent er urealistisk Urealistisk, at 95 procent af en skoleårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, siger Skolerådet En ny rapport viser, at der er lang vej til regeringens mål om, at 95 procent af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Ifølge rapporten gennemførte 65,6 procent af folkeskolens årgang 2002-03 en ungdomsuddannelse. Men ifølge regeringens målsætning burde landsgennemsnittet have ligget på 73,6 procent. Kun 86 ud af 985 skoler fra undersøgelsen opfyldte deres individuelle mål, skriver Berlingske Tidende. ”Det er et vigtigt wake up call til alle skoler og kommuner”, siger medlem af Skolerådets formandskab, Simon Calmar Andersen, til avisen. ”Indtil nu har vi haft en målsætning om, at 95 procent skal uddannes, men det har været et urealistisk mål for folkeskoler med mange ressourcesvage elever. De får nu en mere realistisk målsætning, mens næsten alle elever fra skoler med en ressourcestærk elevgruppe skal tage en ungdomsuddannelse”, siger han. ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 18 • 24. NOVEMBER 2010

begyndelsen af november holdt Sankt Annæ Gymnasium åbent hus, hvor børn og forældre kunne kigge indenfor og se skolen, hvis de havde i tankerne, at den kunne være noget for dem. Sankt Annæ’s folkeskoleafdeling modtager elever fra 3. klasse, der har særlige anlæg for at synge. I undervisningen lægges der stor vægt på sang, korsang og musik, og det er muligt at gennemføre et skoleforløb her fra 3. klasse til og med studentereksamen. Sankt Annæ er en kommunal skole i København, men den modtager også elever fra andre kommuner. For at komme ind på skolen, skal elever

PETER GARDE

I to klasselokaler kunne kommende aspiranter prøve, hvordan det er at være til optagelsesprøve på Sankt Annæ – de så ud til at kunne lide det.

VELKOMMEN I SANGSKOLE PETER GARDE

Sankt Annæ bød kommende elever og forældre velkommen ved indbydende åbent hus dag med sang. Sankt Annæ Pigekor bød velkommen med ’I skovens dybe stille ro’.

løft, når det gælder sang og musik, sagde Povl Markussen.

Desuden fortalte elevrådsformand Masha fra 9.v om sine ind-

OGSÅ ALMINDELIG SKOLE Ved åbent hus dagen bød rektor Povl Markussen velkommen til forældre og børn i en fyldt koncertsal og inviterede alle til at besøge klasse- og faglokaler, for skoledagen var forskudt, så der var arbejdende elever og lærere i alle lokaler den dag sidst på eftermiddagen. – I er sikkert gode til at synge i forvejen, men her kan I få et lille 24

PETER GARDE

bestå en lille sangmæssig optagelsesprøve. Det er hjemskolens klasse- og/eller musiklærer, der indstiller eleven til optagelsesprøve, men interesserede forældre kan også gøre det.

Også i dramalokalet var der trængsel. Mens eleverne lavede små spontane optrin på gulvet, trængtes forældre og børn ved indgangen.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 18 • 24. NOVEMBER 2010

tryk fra sit første møde med skolen: – Jeg kan huske, at jeg syntes alting var stort. Her var der koncertsal, stor idrætshal og egen svømmehal, men hurtigt fandt jeg ud af, at det også er en ganske almindelig skole – et godt samlingspunkt hvor vi mødes i klasserne, i elevrådet, og hvor vi ofte synger og spiller sammen med vennerne. Som et ekstra velkommen var der fælles regnvejrssang i november, ’Jeg vil male dagen blå’. Allerede her lå korkvaliteten i et ekstraordinært leje for fællessange. PRØVE PÅ OPTAGELSESPRØVE I klasselokalerne arbejdede elever og lærere som sædvanlig med matematik og dansk, håndarbejde, billedkunst og drama. I det flotte, nyrenoverede naturfagsområde kunne forældrene se eksperimenter inden for natur/teknik. Mest opmærksomhed tiltrak øvelokalerne for korene sig. Arbejdet her virkede både krævende og professionelt, naturligvis, for det er jo forudsætningen for at nå det høje niveau, der karakteriserer drengeog pigekoret. I to lokaler var der eksempler på optagelsesprøver, så forældrene kunne se, hvad de muligvis sender deres børn videre til. Ved en optagelsesprøve skal børnene lave små tone-, rytme- og tekstprøver. Det virkede ikke afskrækkende, men nok stimulerende, for gæsterne forlod lokalet med smil på læben. Åbent hus dagen blev afsluttet i koncertsalen, hvor pigekoret og derefter drengkoret sang, så de færreste nok har været i tvivl, om det er umagen værd at gå på Sankt Annæ. Også sceneoptræden mestrer korsangerne, så den får æstetiske kvaliteter. ■ pg

Anne Jul Nielsen, lærer på Utterslev Skole, fortæller om den naturfaglige profilskole til Undervisningsministeriets videomagere.

UDDANNELSESFORUM Uddannelsesforum var i år flyttet til Bella Center efter syv år i Odense. Det store udstillingsareal gav plads til mange besøgende både ved udstillingsstande og talrige faglige oplæg. TEKST OG FOTO: PETER GARDE

en over to dage blev Uddannelsesforum afholdt i forrige uge i Bella Center. Et kolossalt program med mange små foredrag og talrige udstillinger blev afviklet til glæde for lærere, administratorer og ikke mindst it-nørder, der kunne slå sig løs i de utroligste programmer. Overalt var der smartboard og fladskærme, og udstillingen var lige så meget et udstillingsvindue for alle de firmaer, der producerer software og tekniske finesser. Sjovt var det også, at en del skoleelever var med for i praksis at demon-

strere, hvad al den teknik kan bruges til, både i målrettet undervisning og i leg – hvis de to ting ellers kan adskilles, for sådan ser det ikke ud, når eleverne drøner rundt med mobiltelefoner og gps-modtagere for at løse lærerens krævende opgaver. PROFILSKOLEPROFILER De københavnske skoler var markant repræsenteret ved elevarrangementerne. Elever fra Gasværksvejens Skole demonstrerede sammen med deres matematiklærer Henrik Buchardt Kronborg, hvor-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 18 • 24. NOVEMBER 2010

SØG OG FIND I KK’S DATABASE

Ulla-Britt Sabroe, skoleleder på Sølvgades Skole, var med, da hendes elever fra 6. klasse lavede Bella Center med UFO-agtigt varetegn på taget i 3D, mens pædagogisk konsulent Leif Petersen har et øje med.

dan mobilen kan inddrages i matematikundervisningen. Utterslev Skole præsenterede på forskellig vis deres arbejde som naturfaglige profilskole, Sønderbro Skole viste sig som kreativ-musisk profilskole og Randersgades Skole var med som international profilskole.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 18 • 24. NOVEMBER 2010

søgning over forsidebilledet.

KLF’S EGEN BILFRI Ø

Børn elsker at fange krabber og kæle med dyr Så tag dem på ø-ferie på vores egen ø Torø ved Assens på Fyn. Du kan nå de to pragtboliger, der ligger 100 meter fra vandet, på to timers bilkørsel fra København, og så har I fred og ro for alle pengene – 3.500 kroner/uge. Se nærmere på herlighederne på www.klf-net.dk og bestil hos Kolonierne: 33 25 44 25.

SE FOTO OG TV-KLIP FRA TORØ PÅ WWW.KLF-NET.DK

▲

INNOVATIVE UDFORDRINGER Pædagogisk It præsenterede et samarbejde for elever i 6. klasse fra tre skoler, Bellahøj, Hyltebjerg og Sølvgade. Eleverne arbejder kreativt med lyd-, video- og 3Dprogrammer. Først har de været på kursus i at bruge programmerne, og derefter blev de undervist af en arkitektstuderende. En gruppe arbejder med lyd, en anden med UFO-fantasier i video og en tredje lavede et varetegn for Uddannelsesforum, der er placeret oven på Bella Center – det hele i 3D, så man kan se og rotere det fra alle vinkler og sider. – Når eleverne arbejder sammen om opgaverne, kommer de

hele tiden med nye ideer og giver respons til hinanden. Det giver dem en masse energi. Og de synes, det er spændende at arbejde med et virtuelt medie, fortæller pædagogisk konsulent Leif Petersen, der ser, hvor dygtige børn bliver på en computer, nu hvor de vokser op med teknikken. – De udvikler deres taktile og visuelle sanser og kan næsten udvikle hvad som helst i programmerne, siger han. Pædagogisk konsulent Torben Nielsen er langt inde i UFO-fantasier sammen med sine elever, der stiller skarpt på æstetikken i grænseområdet til billedkunst, hvilket fremgår af elevernes indbyrdes diskussioner. – Eleverne bliver nødt til at sætte ord på deres synspunkter, og derfor ligger der en bevidstgørelsesproces i arbejdet. De finder på forbedringer og får ideer til at eksperimentere. Det er netop kriterierne for at fungere i en kreativ proces, fastslår Torben Nielsen. ■

Alle artikler, kommentarer og debatindlæg i KK siden januar 2001 kan hentes i KK’s database. Klik ind på KLF’s hjemmeside: www.klf-net.dk – klik på Artikel-

BESTYRELSESMØDE AF JAN MASLAK

Møde 28. oktober 2010

Endvidere har vi inviteret professor Niels Egelund, skoleleder Lone Beyer, Frejaskolen og børneog familiechef Preben Siggaard, Herning Kommune.

ORDINÆR GENERALFORSAMLING

Formandens mundtlige beretning blev tilrettet, tidsplan for ordinær generalforsamling godkendt. Der var indsendt en resolution fra Sortedamskolen vedr. inklusion. Bestyrelsen blev enig om nogle forslag til tilretninger, der drøftes med forslagsstilleren. Bestyrelsen kunne i øvrigt tilslutte sig resolutionens sigte.

Få nyheder, opdateringer og relevante informationer

KLF’S DRIFTSREGNSKAB

Der forelå ’Kommentarer til det foreløbige driftsresultat efter 3. kvartal 2010’. Det forventes, at året ender med et overskud. Bestyrelsen tog dette til efterretning.

fra KLF på SMS S E N D ’ K L F ’ T I L 1231 * Det koster normal SMS-takst at tilmelde sig. Herefter er det gratis. Ønsker du at afmelde

KURSER/KONFERENCER

ANALYSE AF SPECIALOMRÅDET

Invitation til Skolerigsdag 2011: ’Folkeskolen – liv og læring’ den 13.-14. januar 2011. Ane Lykkegaard og Jan Maslak tilmeldes.

Et notat om høring om ’Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige folkeskole – hvad skal der til for at det lykkes?’ Høringen sker i forbindelse med rapporten om ’Analyse af specialundervisningen’ og planerne om at inkludere flere elever med særlige behov i den almindelige folkeskole. Høringen finder sted onsdag 24. november fra kl. 17-20. Børne og Ungdomsudvalget inviteres.

Efter 5-6 år kan man nu se en afslutning på Accenture-sagerne. Vi har tidligere nævnt, at Københavns Kommune har den bedste licitationspolitik, men den følges ikke! Ulykkerne har ramt alle mulige – ansatte som fagforeninger. KLF vil tage sagen op i KKF, hvor alle faglige organisationer er repræsenteret. ■

dig SMS-tjenesten? Send ’KLF STOP ’ til 1231 Det koster normal SMS-takst at afmelde sig tjenesten.

SEKRETARIATET ORIENTERER

SE KK PÅ NETTET

Se videoklip på KLFTV !

TV fra ordinær generalforsamling i Korsgadehallen med blandt andet talere. Reportage på klftv.dk

Stormøde på Gerbrandskolen om skolesammenlægninger på Amager – 400 forældre mødte BUF’s ledelse. Se reportage på klftv.dk

Når KK udkommer, kan du se det nye blad på nettet og blade i det – åbn KLF’s hjemmeside www.klf-net.dk og klik på billedet af KK’s forside.

Du finder KLF-video via KLF’s hjemmeside klf-net.dk eller direkte på klftv.dk

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 18 • 24. NOVEMBER 2010

FAGLIG KOMMENTAR

MARTIN FOLDGAST

BUF’S REGNEDRENGE SKAL TIL SPECIALUNDERVISNING AF JAMAL BAKHTEYAR, MEDLEM AF KLF’S BESTYRELSE

lt tyder på, at BUF’s Analyse af Specialområdet er lavet af økonomer/jurister med dårligt kendskab til specialundervisning. BUF kunne ikke bruge sine egne pædagogiske eksperter – de er enten fyret eller flyttet. Der er ingen pædagogisk tænkning bag analysens anbefalinger. Før analysen kom, var ideer fra Specialreformen afprøvet i to distrikter i cirka to år. Det skulle undersøges, hvordan 10 procent af resurserne på specialområdet kunne omprioriteres til almenområdet. I mellemtiden visiteredes flere elever til specialundervisningen, og BUF har kun kunnet omprioritere fem procent af resurserne. BUF’s ønske om at fastholde specialskolepladser på 2007-niveau har vist sig at være helt forfejlet. Der kommer 20 flere elever på Fensmarkskolen og 50 flere elever på Skolen i Charlottegården de kommende to år. En af BUF’s løsninger er hjælp fra kompetencecentrene. Det lyder godt, men de fleste skoler har ikke råd til at købe kompetencecentres ekspertise. Analysen anbefaler at reducere specialskolelærernes tid til forberedelse og ’andre opgaver’. Det anbefales, at ’ikke-undervisere’ overtager undervisningsopgaver – det er dybt problematisk. En gennemgang af specialskolernes Kvalitetsrapport 2010 viser effekten af nedskæringer, og der er stor utilfredshed med de manglende resurser. På de almindelige folkeskoler lykkes det enkelte skoler med økonomi til det at finansiere særlige grupper og familieklasser som løsning på krav om yderligere inklusion. En skole har gennem de sidste syv år gennemgået store forandringer og har i dag 34 fuldtidsansatte lærere mod tidligere 40 – med godt og vel samme elevtal. Skolen måtte oprette klasser med større elevtal og frigive lærerresurcer til elever, der kræver mandsopdækning. Resultatet er et ringere undervis28

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 18 • 24. NOVEMBER 2010

NIELSVILHELM SØE

Ved at åbne for ikke-læreruddannede undervisere vil serviceniveauet måske stige i skolerne. ningsmiljø, dårligere arbejdsmiljø for medarbejderne, øget fravær blandt personalet, mindre faglighed og flere konflikter mellem eleverne og mellem elever og medarbejdere. Inden politikerne laver om på specialtilbuddet, burde de have bedre kendskab til specialområdet. KLF inviterer dem til en høring 24. november. ■

OM KK KØBENHAVNS LÆRERFORENING Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85 E-mail: klf@klf-net.dk Hjemmeside: www.klf-net.dk

Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-torsdag: kl. 10-15, fredag: kl. 10-14 Sekretariatschef: Ivan Jespersen Konsulenter: Lene Andersen, Vinni Hertz, Bente Grønbæk Bruun, Anne Lindegård og Henning Søby LÆRERNES A-KASSE Kontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18 Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger. Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS KOLONIER Kontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76 E-mail: kolonierne@kolonierne.dk Hjemmeside: www.kolonierne.dk Kontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15 Forretningsfører: Lars Fabricius, tlf: 35 26 66 13 Konsulent: Vibeke Fraenkel, tlf: 32 54 78 28 Konsulent: Søren Freiesleben, tlf: 38 28 47 87

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS BESTYRELSE Formand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, e-mail: jt@dlf.org Næstformand: Ole Hein Christensen, Galgebakken Sønder 9 16A, 2620 Albertslund, tlf: 43 64 95 31, e-mail: olch@dlf.org Jamal Bakhteyar, Snorresgade 8, st.th, 2300 S, tlf: 28 72 22 84, e-mail: jaba.stp@ci.kk.dk Ane Lykkegaard, Norgesgade 52, 4. tv., 2300 S, tlf: 32 57 10 65, e-mail: anelykkegaard@mail.dk Jan Maslak, Vodroffsvej 50 A, 1900 Frb. C, tlf: 38 11 37 30, e-mail: mas.vns@ci.kk.dk Jane Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09, e-mail: jane@pilegaard.it Kirsten Wahlberg Sørensen, Ved Bellahøj 13 B, 4. tv, 2700 Brønshøj, tlf: 38 60 14 92, e-mail: ks.vas@ci.kk.dk Lars Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 38 28 22 17, e-mail: ls.sir@ci.kk.dk Inge Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81, e-mail: inge@ullestad.dk

UDGIVELSESPLAN 2010

KK 19: 8. december/uge49 sidste frist: 26. november UDGIVELSESPLAN 2011 KK 1: 12. januar/uge 2 sidste frist: 1. januar KK 2: 26. januar/uge 4 sidste frist: 14. januar KK 3: 9. februar/uge 6 sidste frist: 28. januar KK 4: 2. marts/uge 9 sidste frist: 18. februar KK 5: 16. marts/uge 11 sidste frist: 4. marts KK 6: 30. marts/uge 13 sidste frist: 18. marts KK 7: 13. april/uge 15 sidste frist: 1. april

ANNONCER Materialet skal være redaktionen på Frydendalsvej 20 i hænde senest 10 dage før pågældende nummer udkommer (mandag kl. 12).

ANNONCEFORMATER OG PRISER I 2010 OG 2011 (EX. MOMS)

Bredde x højde: 1 side 149 x 215 mm: 3.629 kr. 1/2 side 149 x 107 mm: 1.986 kr. 1 spalte 047 x 215 mm: 1.555 kr. 2 spalter 098 x 215 mm: 2.443 kr. 1/2 spalte 47 x 107 mm: 872 kr. 2/2 spalter 098 x 107 mm: 1.555 kr. Bagside 098 x 215 mm: 2.443 kr. Mm-pris: 13,25 kr. 1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr. Ved samlet bestilling af 5 annoncer: 15%.

ABONNEMENT 2011

400 kr. inkl. moms.

FREMMEDSPROG Âˇ 6.-10. KLASSE

$PPQFSBUJWF -FBSOJOH 'Â?SEJHF VOEFSWJTOJOHTGPSMÂ&#x201C;C UJM FOHFMTL UZTL PH GSBOTL t $PPQFSBUJWF -FBSOJOH TUSVLUVSFS NFE JOEIPME

t ,PSU WFKMFEOJOH

Bog I: OrdforrĂĽd og samtale &MFWFSOF BLUJWFSFS EFSFT GPSGPSTUĂ&#x2030;FMTF PH PSEGPSSĂ&#x2030;E TBNU SFQFUFSFS PSE PH WFOEJOHFS

Bog II: Samtale og prĂŚsentation 5SÂ?O FMFWFSOF J TBNUBMF PH QSÂ?TFO UBUJPO NFE $PPQFSBUJWF -FBSOJOH ** o PH CMJW LMBS UJM EFO NVOEUMJHF QSÂ&#x201C;WF

6ELPNN

FS GPSĂ&#x2030;S

6ELPNNFS QSJN

6ELPNNFS QSJNP

alinea.dk Âˇ tlf.: 3369 4666

Udgiveradresseret maskinel magasinpost Id nr. 42142 Al henvendelse til: KĂ¸benhavns Kommuneskole, Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

(15536) KK18-2010

t 'Â?SEJHF VOEFSWJTOJOHTGPSMÂ&#x201C;C NFE LPQJBSL UJM NJOETU MFLUJPOFS