KK 19-2010 by Københavns Lærerforening

REPORTAGE FRA LONDON: SÅDAN BLIVER TOSPROGEDE ELEVER BEDRE END LANDSGENNEMSNITTET FOR ALLE ELEVER

K Ø B E N H A V N S K O M M U N E S K O L E

Nr. 19 • 8. december 2010

INDHOLD

MAJ CARBONI MAJ CARBONI

Fra lavt fagligt niveau til højt på få år Lærerne skal have forventninger til eleverne, og elevernes udvikling skal følges nøje.

Andre sprog og kulturer er en del af undervisningen, fordi det er udtryk for anerkendelse, og det giver elevernes faglighed et stort løft.

Københavns Kommuneskole udgives af Københavns Lærerforening med 19 normalnumre årligt. Expedition: Dorthe Rasmussen, tlf 33 22 33 22 Redaktion: Peter Garde (ansv.) Frydendalsvej 20 1809 Frederiksberg C Tlf. 33 31 41 39 Fax 33 31 41 69 E-mail: kk@kk-klf.dk Tonny Hansen: tlf. 23 30 39 23 E-mail: tonny_hansen@hotmail.com

Layout: Peter Garde Tryk: Elbo Grafisk A/S Essen 22 6000 Kolding

MAJ CARBONI

REPORTAGE FRA LONDON

Billedet af drenge og piger kendes fra Danmark, men nu har lærere og konsulenter fundet en måde at løfte også drengenes motivation.

13 16 19

Intensiv forældreindsats Specialkonsulenter har en bred palet af muligheder for at undervise og inddrage forældrene.

Forside: Fra at være langt bagud lykkedes det i Londons multikulturelle bydel Islington at løfte elevernes faglige niveau op over gennemsnittet takket være statistik, en hær af konsulenter og ihærdige lærere. Foto: Maj Carboni

Høring om inklusion Nej, ikke alle børn kan inkluderes. For nogle ville det være skadeligt.

Debat Er KLF boligspekulant?

Faglig kommentar OK 11 i krisetid.

Stof til KK: Sidste frist for indlevering af mindre annoncer og kort rubrikstof (debatindlæg, møder, kurser m.v.) er mandag kl. 12, ni dage før udgivelsesdagen. Deadline for artikler, længere indlæg og større annoncer er senest fredag kl. 12, tolv dage før udgivelsesdagen. Manuskripter bedes fremsendt på e-mail – hvis det ikke er muligt da på diskette vedlagt udskrift.

Annoncer: Peter Garde tlf. 33 31 41 39 Annonceformater og prisliste findes bagest i bladet.

Artikler i KK dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller KLF´s synspunkter. Alt stof sendes til Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

Oplag: 5.040 Kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol ISSN 0023-253x

Afleveret til postvæsenet: 6. december Deadline KK 1: fredag 31. december, se ovenfor

LEDER

NEDSKÆRINGER ELLER INVESTERINGER ?

KK NR. 19 8. DECEMBER 2010 103. ÅRGANG

nsker vi ødelæggende nedskæringer eller stimulerende investeringer? Spørgsmålet er aktuelt i økonomiske krisetider og særligt på to områder i skolesammenhæng – integration og inklusion, der sådan set ikke er meget forskellige begreber, men snarere to sider af samme sag. Vi starter i London på de følgende sider i den multikulturelle bydel Islington med mange socialt og økonomisk trængte familier med indvandrerbaggrund. Her har man i et par år kastet ressourcer i at løfte tosprogede elever fagligt og personligt. Man havde de samme problemer, som vi oplever i København, men på få år er det lykkedes at vende op og ned på elevernes faglige standpunkt. For fem år siden var deres prøveresultater langt under gennemsnittet, men i dag er deres faglige niveau højere end landsgennemsnittet for både tosprogede og alle folkeskoleelever i England. Ja, du læste rigtigt, hvordan kan det nu gå til? – side 2. Der føres en nøje statistik over de forskellige etniske gruppers resultater, og når de ikke er tilfredsstillende, griber pædagogiske konsulenter ind. 40 fagkonsulenter med speciale i minoritetselever er klar med et arsenal af indsatsmuligheder, der henvender sig til elever, lærere, ledere og forældre. Der er en intensiv efteruddannelse i tosprogethed, fag og didaktik, og specialkonsulenter laver kurser for forældre i faglige emner og i forældreopgaver. Ifølge konsulenterne har det afgørende betydning aktivt at inddrage forældrene i skolens arbejde, for det har markant positiv effekt på deres børn, side 13. Desuden inddrager skolerne de etniske minoriteters sprog og kultur i undervisningen. Nye elever placeres ikke i modtageklasser, men inkluderes i de almindelige klasser. Der ansættes undervisningsassistenter med samme etniske baggrund som eleverne, så de kan hjælpe sprogligt og fagligt og for at sikre passende identifikationspersoner. Og så møder man

uhensigtsmæssig adfærd fx fra drengene med tilsyneladende banebrydende metoder, side 11. Hjemme i København må vi se mange tosprogede elever forlade folkeskolen med utilfredsstillende resultater – alt for mange læser så dårligt efter skolen, at de ikke kan gennemføre en ungdomsuddannelse, og uhensigtsmæssig adfærd skaber dagligt mange problemer. Noget tyder på, at der er brug for ændringer, hvis resultaterne for de tosprogede elever skal forbedres markant – men hvilken hjælp får skolerne? Københavns Kommune har valgt en anden vej end Islington. Efter en stor og kvalitetspræget indsats med kurser i dansk-som-andetsprog, væltede København over i den anden grøft, for nu skulle der spares og ikke investeres. Tankeløst nedlagde BUF så godt som hele afdelingen for tosprogskompetencer. De ganske vist få, men meget kompetente konsulenter i BUF, der kunne tænke i udvikling af tosprogspædagogikken og give lærerne kvalificeret rådgivning, blev sparet væk. Nogle modersmålslærere, der blandt andet kunne hjælpe eleverne sprogligt og kulturelt, blev fyret, og en ordning med undervisningsassistenter har BUF ikke været i stand til at etablere. Ved Københavns Lærerforenings høring i forrige uge om inklusion af specialelever, side 16, lød der overvejelser, som København med fordel kunne gøre til sine: I Herning droppede kommunen et sparekrav på børne/skoleområdet på 8 mio. kr. og erstattede det med en næsten dobbelt så stor merbevilling. De havde nemlig lært af teknik/miljøforvaltningen, at ønsker man et afkast, kræver det en investering. Sådan kan man ændre støvet administration og vanetænkning til modig innovation og sprede lyst og energi ud i organisationen. Besparelser giver måske hurtige penge, men ikke altid kloge penge. pg

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 19 • 8. DECEMBER 2010

ISLINGTONS SKOLER I MULTIKULTUREL BYDEL I LONDON

Hvis en bestemt gruppe elever på en skole får dårlige faglige resultater, griber de konsulenter, der har tilsyn med tosprogede elevers resultater ind.

TOSPROGEDE ELEVER KLARER SIG BEDRE END LANDSGENNEMSNITTET I Londons multikulturelle bydel Islington, holder lederen af The Ethnic Minority Achievement Service nøje øje med, hvordan det går hver enkelt skoleelev alt efter hvilken etnisk baggrund, de har. Hvis han kan se, at en bestemt minoritetsgruppe klarer sig dårligt fagligt, tager han en alvorlig samtale med skoleledelsen om, hvordan de kan tage hånd om problemet. Det har givet eleverne faglig succes.

TEKST OG FOTO: JOURNALIST MAJ CARBONI

tørstedelen af eleverne på Islingtons kommunale folkeskoler kommer fra dårlige økonomiske og sociale forhold og har et

andet modersmål end engelsk. Alligevel ligger deres gennemsnit til afgangseksamen seks procentpoint højere end landsgennemsnittet for

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 19 • 8. DECEMBER 2010

alle folkeskolelever i England. For fem år siden så det anderledes ud. Dengang var elevernes afgangskarakterer otte procentpoint lavere end andre tosprogedes. En væsentlig årsag til elevernes positive udvikling findes i en ombygget skole i midten af bydelen, hvor efteruddannelsescentret The Ethnic Minority Achievement Service (EMAS), arbejder målrettet for at forbedre minoritetselevernes faglige resultater. Her sidder lederen, Graham Smith, med stakkevis af grafer og figurer, der viser, hvordan eleverne i Islington-områdets skoler klarer sig i forskellige fag. – Jeg kan godt forklare, hvorfor det går så godt med de her elever, siger Graham og peger på grafen, hvor man kan se, at drenge med tyrkisk og bengalsk baggrund har oplevet en markant forbedring af deres resultater i matematik.

MASSIV INDSATS GIVER FAGLIG BONUS Da Graham i 2006 opdagede, at netop den gruppe elever fik dårligere faglige resultater i matematik end forventet, satte EMAS ind med et storstilet projekt målrettet disse drenge på mere end 13 skoler. Seks undervisningsassistenter med tyrkisk og bengalsk baggrund har siden da støttet eleverne i matematikundervisningen, og samtidig kører en konsulent fra EMAS ugentlige kurser for forældrene, hvor de både lærer matematik, men også trænes i, hvordan de kan støtte op om deres børns læring derhjemme. Nu ligger langt de fleste elevers resultater på linje med de faglige mål for deres klassetrin, mens enkelte klarer sig endnu bedre.

For fem år siden var elevernes afgangskarakterer otte procentpoint lavere end andre tosprogedes. I dag ligger deres gennemsnit til afgangseksamen seks procentpoint højere end landsgennemsnittet for alle folkeskolelever i England.

– Nu er vi i gang med en indsats for at få elever med caribisk baggrund til at læse bedre, fortæller Graham og peger på en graf, der viser, at netop disse elever klarer sig dårligere i engelskundervisningen end gennemsnittet.

EMAS I den multikulturelle bydel Islington i London har EMAS tilsyn med 13 folkeskoler. Tosprogede undervisningsassistenter støtter eleverne. Forældre er på kursus i fag og forældreopgaver. Fagkonsulenter efterudanner ledere og lærere i tosprogethed, fag og didaktik.

STATISTIK SOM VÅBEN I England bliver eleverne testet i de forskellige fag to gange gennem grundskolen, og der skal ifølge loven føres statistik med hver enkelt elevs udvikling opgjort efter etnisk baggrund. Disse oplysninger er et vigtigt redskab for EMAS i deres arbejde for at fremme minoritetselevernes faglige resultater. Statistikken kan nemlig hjælpe med at stille nogle vigtige spørgsmål til skolerne. Hvis en bestemt gruppe elever på en skole får dårlige faglige resultater, tager Graham Smith en samtale med skolelederen. – Mange forklarer de dårlige resultater med, at det er enkelte elever med særlige vanskeligheder. Jeg har en liste med deres navne, og så gennemgår vi hver enkelt.

Med statistik tilbage fra 1996 kan jeg se, om udslaget er en tilfældighed, eller om der er et mønster i, at det er elever med den samme type baggrund, der klarer sig dårligt på skolen. – Med statistikken i hånden kan jeg få skoleledere og lærere til at indse det, hvis der er et problem, og så kan vi hjælpe dem, siger han. KAVALERIET SÆTTES IND Til det formål har EMAS en lille hær på 40 fagkonsulenter med speciale i minoritetselever og et arsenal af indsatsmuligheder, der blandt andet tæller efteruddannelse af lærere, hjælp til at gentænke pensum og undervisningsmetoder samt storstilede indsatser for at inddrage forældrene i skolen og deres børns læring.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 19 • 8. DECEMBER 2010

EMAS FOTO

ling nøje. – EMAS har ikke direkte magt til at afskedige folk på skolerne, men en stor indflydelse på dem, der har, siger Graham Smith.

Graham Smtih, leder af The Ethnic Minority Achievement Service (EMAS).

Det er sket et par gange, at skolelederen ikke har været parat til at yde den nødvendige indsats, der skulle til. – De benægtede, hvor dårligt det stod til. Hvis folk bliver ved med at ignorere os, så gør vi noget ved det. Vi lader ikke bare tingene flyde, men følger elevernes udvik-

Faglig udvikling vendt for elever i Islington • For fem år siden lå elevernes afgangskarakterer otte procentpoint under landsgennemsnittet for elever med engelsk som andet sprog. • Nu ligger deres gennemsnit fem procentpoint højere end landsgennemsnittet for tosprogede elever, to procentpoint over gennemsnittet for alle elever i England og seks procentpoint over landsgennemsnittet for alle folkeskoleelever.

INSTITUTIONEL DISKRIMINATION Graham Smith mener, at årsagen til, at bestemte elevgrupper ikke altid klarer sig fagligt godt kan være en ubevidst diskrimination af eleverne fra skolens side. – Det er meget vigtigt, at lærerne tror på, at eleverne kan lære. Der er en institutionel racisme, der har så dybe rødder, at den gør sig gældende, selv om skolelederen og lærerne ikke er bevidste

Test og statistikker på elever i England • I England skal alle skoleelever testes i engelsk og matematik i slutningen af primary school, når de er 11 år, og de tager deres GCSE (General Certificate of Secondary Education) i slutningen af secondary school, når de er 16 år. • Det er lovpligtigt at føre statistik med elevernes udvikling opgjort efter minoritetsbaggrund. • Der er 18 etniske kategorier, som forældrene til børnene bliver bedt om at placere dem i, heriblandt fire blandede kategorier som fx ’blandet hvid og sort caribisk’. • Det er forældrene til børn under 11 år, der bestemmer, hvilken kategori, som de mener deres børn tilhører. Mellem 11 og 15 er det børnene med hjælp fra forældrene, der bestemmer kategorien.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 19 • 8. DECEMBER 2010

om det. Den får betydning, hvis man ikke tager sig nok af den. – Det er ikke nok at gøre noget, når man ser den. Man skal også være proaktiv og forebygge den. – Skolerne skal gentænke sig selv i en global verden. Hvis der kun er hvide lærere, hvis man kun læser hvide forfattere i engelsk, og billederne i bøger og på skolen kun forestiller hvide mennesker, så sender det jo et vist signal til de sorte elever om, hvad man foretrækker, forklarer han. ■

The Ethnic Minority Achievement Service i Islington (EMAS) Gruppen består af 40 ansatte, heraf 25 på fuld tid. Gruppen er en del af Cambridge Education@Islington, der igen er en del af den internationale private organisation Cambridge Education, der er hyret af den engelske stat til at sørge for efteruddannelse af lærerne på skolerne i Islington samt at hjælpe til med konkrete indsatser på skolerne. • På basis af de positive erfaringer fra arbejdet med etniske minoritetselever i Islington, udbyder EMAS kurser og efteruddannelsesforløb til lærere og ledere i hele England samt i udlandet – også gerne i Danmark. • Se mere på www.islingtonschoolsemas.net/. • Interesserede er velkomne til at kontakte den dansksprogede souschef i EMAS, Vibeke Bradbury, på vibeke.bradbury.cambed@islington. gov.uk

ISLINGTONS SKOLER I MULTIKULTUREL BYDEL I LONDON

Eleverne opfører en dans, der viser, hvordan slaverne bliver pisket.

ANDRE SPROG OG KULTURER ER EN DEL AF UNDERVISNINGEN Indisk dans i frikvarteret, afrikanske sange i historieundervisningen og fysik på bengali. På Islingtons skoler inddrages elevernes kulturelle baggrunde og modersmål som en naturlig del af undervisningen. Det har givet elevernes faglighed et stort løft. Vi besøger Grafton Primary School.

TEKST OG FOTO: JOURNALIST MAJ CARBONI

o, oly odo o, ye ye o, –Iyemuja synger eleverne med stor al-

vor. Læreren stopper og retter udtalen af de afrikanske ord i sangen. – Vi tager den igen, siger hun og

afspiller musikken fra sin IPhone. Først ved tredje forsøg er hun tilfreds. KK’s udsendte er dumpet tilfældigt ind i en almindelig historietime for en 6. klasse på Grafton

Primary School i Londons multikulturelle bydel Islington. Som led i en måned lang fejring af de sortes historie, har eleverne selv koreograferet en dans, der symboliserer slavernes frigørelse. Den skal opføres for skolens andre elever, mens en af eleverne læser et digt op af en af Englands store digtere fra den periode. I midten af en rundkreds krummer en gruppe elever krampagtigt kroppene sammen for at vise, hvordan slaverne var undertrykte. Uden om står slaveejerne og pisker dem, indtil slaverne rejser sig og bryder ud af cirklen med armene triumferende over hovedet. Ind imellem danseøvelserne stiller læreren eleverne spørgsmål om slaveriets ophør og om, hvordan de tror, slaverne følte det. Specielt to drenge med spillopper i øjnene og henholdsvis pakistansk og somalisk baggrund rækker ivrigt hænderne op for at svare. – Det er en festival for sortes historie, vi har i oktober hvert år, som vi bruger som en platform for at fejre de sorte medborgere og det, de har opnået, fortæller Graftons souschef Helena Blake, der viser rundt på skolen. ALLE SKAL FØLE SIG SOM DEL AF SKOLEN På Graftons kontor bliver man mødt af et af elevernes kunstværker på væggen, hvor ansigter i forskellige nuancer hilser velkommen på 20 forskellige sprog. I forhallen er der en elevudstilling med tøj fra forskellige lande, som var del af en temauge, hvor forældrene blev inviteret til at komme og lave mad og spise på skolen. Skiltene på skolen er skrevet på både engelsk, tyrkisk og bengali. – Ikke alle elever kan læse det,

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 19 • 8. DECEMBER 2010

pel Bollywood-dans, der er et stort tilløbsstykke for pigerne. MULTIKULTUR I STEDET FOR INTEGRATION På efteruddannelses- og ressourcecentret, Ethnic Minority Achievement Service (EMAS), støtter de skolerne i at have et globalt udsyn i undervisningen og i at sørge for, at de etniske minoritetselever bliver præsenteret for rollemodeller. De har blandt andet netop holdt et arrangement med en kendt sort videnskabsmand, som er født i Islington. Han fortalte om, hvordan han var dårlig i skolen, men nu har arbejdet sig frem til at være en af verdens førende forskere på sit område. – Det både for elevernes skyld, men også for at rykke ved lærernes fordomme. Det er vigtigt at se potentialerne og have høje faglige forventninger til alle eleverne, siger Vibeke Bradbury, der er viceleder på Ethnic Minority Achievement Service. Deres ideologiske grundlag er at fokusere på multikultur og integration. – Vi tror på, at det har en dårlig effekt at sige til mennesker: ’I skal

De sammenkrummede kroppe illustrerer, hvordan slaverne var undertrykte, indtil de rejser sig i dansen og som befriede bryder ud af cirklen med armene triumferende over hovedet.

minoritetsbaggrund og specielt mandlige undervisningsassistenter, der er i god kurs hos eleverne. I frikvartererne og i fritiden er der forskellige aktiviteter som for eksem-

Vibeke Bradbury, dansktalende souschef i The Ethnic Minority Achievement Service (EMAS).

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 19 • 8. DECEMBER 2010

EMAS FOTO

men det handler også mere om signalværdi. Det er vigtigt for os, at alle elever føler, at det er deres skole. Hvis ikke de gør det, kan vi ikke forvente, at de engagerer sig i skolearbejdet og dermed klarer sig godt fagligt, forklarer Helena Blake. Grafton arbejder også hårdt på at inddrage medarbejdere med etnisk

INKLUSION I STEDET FOR MODTAGEKLASSER På Islingtons skoler har de ingen modtageklasser for elever, der endnu ikke taler engelsk. De inkluderes med det samme i de almindelige klasser. Til gengæld har lærerne fået massive efteruddannelsestilbud i ’engelsk som andet sprog’, ligesom der, om muligt, er ansat hjælpelærere, der støtter eleverne på deres modersmål. – Det er lidt kontroversielt. Skolekulturen siger, at man skal lære børn engelsk, før de kan begynde i en almindelig klasse, men al forskning viser, at det er bedre at inkludere dem i klasserne fra start af. – Hvis man skal lære et andet sprog, lærer man det bedre, hvis man er i et miljø, hvor alle taler det, og i de fag, hvor man skal bruge det, forklarer Michelle Stanley fra EMAS, der er seniorkonsulent på området. Ideen bag konceptet er, at eleverne skal have sproget koblet på den faglige viden, som de har i forvejen. – Hvis en 12-årig dansk dreng flytter til England, skal man overføre den faglige viden, han har, til det engelske sprog for at beholde den. – Hvis man for eksempel har om fotosyntese, er det vigtigt, at han forstår, at det er noget, som han kender til i forvejen, men at man bare taler om det på en anden måde. Ellers kan man starte helt forfra, siger Michelle Stanley. På skolerne har de gode erfaringer med, at de nytilkomne elever

lærer engelsk meget hurtigt og samtidig kan følge med fagligt. De mange sprog i klassen styrker også de elever, der har engelsk som modersmål. – Der er store canadiske undersøgelser, der viser, at elever, der undervises i et tosprogsmiljø, klarer sig bedre fagligt end i étsprogsundervisning. – Det sker blandt andet, fordi man bruger begge sider af sin hjerne og lærer at tænke mere abstrakt, når man forstår, at der er flere måder at tale om den samme ting på, siger seniorkonsulenten. Selv om undervisningen i klassen jo nødvendigvis foregår på engelsk, opfordrer skolen forældre og elever til vedligeholdelse og uddybning af modersmålet og sørger for at bruge elevernes modersmål på skolen, hvor det er muligt. FOKUS PÅ SPROG I ALLE FAG Michelle Stanley og Vibeke Bradbury står blandt andet for at træne Islingtons lærere i at have fokus på sproget i alle fag. Både fordi det er nødvendigt, hvis de nytilkomne elever skal lære engelsk, men også til gavn for de andre elever, der også får et større udbytte af undervisningen, når man arbejder med sproget. Det er ikke nok at have viden, man skal også kunne udtrykke sin viden sprogligt. Desuden bliver ens viden yderligere uddybet og sidder bedre fast, når man bruger sproget ved blandt andet at arbejde sammen i grupper om emnet. – Alle undersøgelser viser, at alle elever klarer sig bedre, når sproget er i fokus i klasselokalet. Det gælder om at bryde sproget op, gå til emnet fra forskellige vinkler, lægge aktiviteter ind og sætte emnet ind i en sammenhæng, siger

EMAS FOTO

være ligesom os’. Vi vil hellere invitere alle, der kommer til at blive en del af ’os’ og fejre alle kulturer. Hvis vi skal nærme os hinanden, skal vi også lære at ændre os, siger hun.

Konsulent Michelle Stanley fra The Ethnic Minority Achievement Service (EMAS).

Vibeke Bradbury. Hun kommer oprindeligt selv fra Danmark og bruger det danske sprog som eksempel, når hun underviser lærerne. Hun starter med at tale til dem på dansk i 2-3 minutter. Det forstår de selvfølgelig ikke et ord af. Så kommer hun nogle billeder på, der illustrerer indholdet i talen. Derefter nogle nøgleord. Så giver hun dem en række billeder, som de i samarbejde skal sætte i rækkefølge. Efter en halv time, er lærerne helt klar over, hvad talen på dansk handlede om, og har endda lært en række danske ord. Konsulenterne fra EMAS (Ethnic Minority Achievement Service) har efterhånden opnået så stor en ekspertise på området, at de bliver hyret til at efteruddanne lærere både i Londons andre bydele, i resten af England og ofte også i udlandet. ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 19 • 8. DECEMBER 2010

ISLINGTONS SKOLER i MULTIKULTUREL BYDEL I LONDON

SUCCESRIG INDSATS FOR MINORITETSDRENGE For syv år siden lå de faglige resultater for Islingtons minoritetsdrenge 20 procent under gennemsnittet for pigerne. Nu er forskellen udlignet ved hjælp af rollemodeller og nye undervisningsmetoder, der inddrager mobiltelefoner, virtuelle verdener og globalt udsyn.

TEKST OG FOTO: JOURNALIST MAJ CARBONI

e havde en negativ attitude over for skolen og ville hellere være macho-smarte på gaden end at høre efter i timerne. På skolerne i Islington havde lærerne de samme problemer med etniske minoritetsdrenge, som mange københavnske skoler oplever i øjeblikket med dårlige faglige resultater til følge. Dengang for syv år siden lå deres prøveresultater 20 procent under gennemsnittet for pigerne. Nu er det formindsket til kun to procent. Det er tæt på at være den laveste forskel mellem kønnene i hele England. En af årsagerne til udviklingen er en række projekter, der blev sat i gang af seniorkonsulent, Marc Thompson, fra gruppen Ethnic Minority Achievement 8

Service (EMAS) under det private efteruddannelsescenter Cambridge Education@Islington. – Det gælder om at have fokus på elevernes potentiale i stedet for ens egne fordomme og have høje forventninger til dem. Hvis ikke man viser interesse i at engagere dem i undervisningen, hvorfor skulle de så engagere sig, siger han. ROLLEMODELLER MED MINORITETSBAGGRUND For at kickstarte indsatsen for minoritetsdrengene arrangerede Marc Thompson en storstilet konference med internationale topnavne, der skulle sætte emnet på dagsordenen i skolerne. – Det er vigtigt, at hele skolen er

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 19 • 8. DECEMBER 2010

EMAS FOTO

med på det. Hvis ikke det tages alvorligt, nytter det ikke noget, siger han. En af de ting, der skabte et misforhold mellem skolen og de unge drenge med etnisk minoritetsbaggrund var, at der på skolerne ikke var nok voksne, som drengene kunne identificere sig med, mener Marc Thompson. De fleste lærere var hvide kvinder. Problemet var bare, at det var svært at finde sorte unge mænd, der enten havde en læreruddannelse eller var interesserede i at tage en. Derfor var et af Marcs første projekter at træne nogle unge mænd med minoritetsbaggrund op til at blive undervisningsassistenter. Med en bevilling fra EU optrænede han en række arbejdsløse unge, hvoraf en del havde svært ved at få job, fordi de havde en plettet straffeattest for mindre forseelser. – Det var lidt af en varm kartoffel, men det blev en kæmpe succes, både for eleverne og de unge

Seniorkonsulent Marc Thompson fra The Ethnic Minority Achievement Service (EMAS).

– I virkeligheden handler det banalt set om at skabe en undervisning, der engagerer, aktiverer og stimulerer eleverne. Alt hvad jeg har lavet, har pigerne været lige så glade for at være med til, siger Marc Thompson, senior uddannelseskonsulent i Ethnic Minority Achievement Service, der i en årrække har fokuseret på at styrke minoritetsdrenges faglige resultater.

assistenter. Mange af dem arbejder stadig på områdets skoler, fortæller Marc. HISTORIE MED INTERKULTURELT PERSPEKTIV En anden udfordring var, at den eksisterende undervisning ikke i tilstrækkelig grad appellerede til drengene. Derfor udviklede Marc Thompson forskellige undervisningsforløb, som han afprøvede på skolerne. Et af dem var et projekt i historie om Første Verdenskrig. Marc tog udgangspunkt i dagbøger fra soldater, der alle var en del af krigen, men som kom fra forskellige steder som Indien, Bangladesh, Vestindien og Tyrkiet.

– På den måde fik jeg involveret de fleste af elevernes baggrunde, og det engagerede dem. Forskellen for dem var, at de kunne se, at historien ikke kun handler om hvide englændere, men at også deres forfædre var krigshelte. – Når de fik ejerskab til historien, blev de også langt mere interesserede i emnet, fortæller Marc Thompson. Som en del af undervisningen fik eleverne til opgave med en GPS at finde en statue i lokalområdet og tage billeder af den med deres mobiltelefon. Statuen illustrerer et slag under krigen, hvor de tyrkiske tropper vandt over de britiske. – Det var en fantastisk historie

for de tyrkiske elever, griner Marc. En grundlæggende idé var at indføre nogle aktiviteter, der var anderledes end den klasseundervisning, som drengene tydeligvis ikke engagerede sig i. – Det gælder om at snyde dem lidt til at lære, hvisker han. FOKUS PÅ MACHOKULTUR Marc Thompson fandt det også vigtigt at fokusere på den machokultur, som gør, at drengene sætter sig op mod lærerne i stedet for at gå op i skolearbejdet, fordi det ikke anses som sejt. – Det var et problem, at mange drenge havde en negativ attitude over for skolen og identificerede sig med ’bad boys’ og gadekultur,

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 19 • 8. DECEMBER 2010

Med hjælp fra Ethnic Minority Acchievement Service (EMAS) er der kommet fokus på de skjulte fordomme på skolerne. Nu ses de meget sjældent, og hvis de gør, er det blevet acceptabelt at gøre hinanden opmærksom på det, fortæller Marc Thompson.

men der var ikke nogen, der tog det op med eleverne, siger han. Først forsøgte Marc sig med et undervisningsforløb om machoværdier for en gruppe kriminalitetstruede drenge i den tunge ende. Det gik ikke. Til gengæld engagerede det minoritetsdrengene i de almindelige klasser. – Formålet var at få drengene til at reflektere over, hvordan de opfører sig, fortæller Marc. Ud fra billeder af blandt andet brandmænd, gangstere og udøvere af ekstrem-sport diskuterede de, hvad det vil sige at være modig, ligesom de diskuterede gruppepres og slåskampe. En anden opgave gik ud på at spørge en voksen person i ens fa10

milie, hvornår de sidste har grædt, og skrive en historie om det. – Det var ret interessant, fordi drengene fandt ud af, at deres fædre ikke var hårde superhelte, men havde grædt til en film aftenen før, eller da deres forældre døde. DRENGENES EGET BOGVALG Et andet problem, som Marc Thompson besluttede sig for at tage sig af, var minoritetsdrengenes manglende lyst til at læse. Han startede med at udvælge 6-8 drenge, som var smidt ud af skolen og som havde en dårlig attitude over for skolen. De spyttede og bøvsede og gad i hvert fald ikke læse. Han lagde 30 bøger foran dem

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 19 • 8. DECEMBER 2010

og bad dem vælge én af dem, som de gerne ville læse. De bøger, som de valgte var gamle bøger om fodbold, programmer fra Arsenal eller en bog med titlen ’Den sande historie om de tre små grise’. – Det ville nok ikke være hverken redaktørers eller læreres valg af litteratur, men hvis du vil have dem til at læse, kan det være et godt sted at starte. – Det var tydeligt, hvordan deres attitude over for biblioteket ændrede sig. De blev pludselig glade for at komme og lede efter bøger, og nogle opsøgte endda selv lærere for at læse op for dem, fortæller Marc Thompson. Han har mere end 100 gange fået læsesvage drenge til at vælge bøger ud af en stak og har på den baggrund lavet en liste over bøger, som kan hjælpe lignende drenges læselyst på vej. ■

Det virker også for minoritetsdrengene • Opvarmning i naturvidenskab: Når eleverne kommer ind i klassen, ligger der en quiz parat til dem i form af en række sandt eller falsk-spørgsmål. Selv om nogle kommer for sent, kan de andre elever komme i gang med undervisningen. Der er ro, og svarene kan bruges som udgangspunkt for undervisningen. • Hjælpelærere, der kan forklare naturvidenskabelige øvelser på drengenes modersmål. • Praktiske opgaver. • Brug af computer.

ISLINGTONS SKOLER i MULTIKULTUREL BYDEL I LONDON

VIRTUEL IDENTITET GIVER DRENGE EN NY START I en virtuel verden kan elever med dårlige skoleerfaringer, lege med deres identitet og genopfinde sig selv, som gode elever. Avatarens faglige successer giver gode karakterer i den virkelige verden, og de karaktertræk, som eleverne udvikler i den virtuelle verden, overføres til deres rigtige identiteter. Og så er det nemt at holde disciplin.

AF JOURNALIST MAJ CARBONI

er ikke kun en god mu–Detlighed for at fremme læ-

ring, men kan for nogle være den sidste mulighed for at få en succesoplevelse med skolearbejdet, siger senioruddannelseskonsulent Marc Thompson om at undervise elever med dårlige skoleerfaringer i et virtuelt klasseværelse. ’Fronters’ er en aflukket del af den virtuelle verden Second Life, som findes på nettet. Eleverne skaber selv en avatar – deres virtuelle jeg – og træder ind i et fantasifuldt univers med romerske ruiner og spanske galleonsskibe fra det 15. århundrede, eller de kan besøge rumstationen på en af de planeter, som de kan vælge i menuen. Her mødes de af lærerens avatar, der giver dem forskellige udfordringer, som fx at bygge en bil.

– Det er en fantastisk måde at lære på. Elever, der ellers var opgivet af deres lærere, var pludselig helt stille og koncentrerede i flere timer. De glædede sig ligefrem til næste time, hvor de fx skulle lære, hvordan de kunne få deres biler til at køre. Efterfølgende steg deres faglige niveau i skolen, fortæller Marc Thompson. UD AF ROLLEN SOM ’DEN DÅRLIGE ELEV’ Marc Thompson kom på ideen, som en del af sit arbejde med at fremme de faglige resultater blandt drenge med minoritetsbaggrund, som konsulent for Ethnic Minority Achievement Service (EMAS) i Islington. – Mange minoritetsdrenge er blevet fanget i rollen som dårlige

elever. Min idé var, at de i en virtuel verden kunne lege med deres identitet og få mulighed for at genopfinde sig selv i en anden rolle, som engagerede elever, fortæller Marc. Det lykkedes i vid udstrækning. Som led i en rapport om projektet analyserede han 1.500 timers observation af 100 elever mellem 13 og 17 år, der blev undervist i Second Life, ligesom han lavede interview med 68 af dem. – Alle nød oplevelsen af at være ’en anden’, og de fleste syntes, det var mere motiverende og engagerende end den almindelige klasseundervisning, siger Marc Thompson. Han kunne se, hvordan et fagligt nederlag i den virtuelle verden ikke virkede så slemt, fordi eleverne overførte det til avataren i stedet for til dem som personer. Hvis elevernes avatar omvendt havde succes i den virtuelle verden, havde det en positiv effekt på elevernes læring i den virkelige verden. – Kolleger fortalte mig, hvordan de oplevede, at de karaktertræk, som eleverne udviklede i den virtuelle verden, blev overført til deres rigtige identiteter i skolen, siger Marc Thompson. ELEVER ÅBNER OP I VIRTUELT ENRUM Et undervisningsprojekt kunne være at regne ud, hvordan man bygger forskellige ting, forebygger naturkatastrofer eller laver en udstilling for de andre elever ved at importere billeder til den virtuelle verden, hvor de kan sættes op på lærreder og samles på museum. Man kan også træne sprog ved at lade de unge arbejde sammen med unge fra andre lande, eller samle en gruppe besværlige dren-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 19 • 8. DECEMBER 2010

FRA SECOND LIFE

– Det er vigtigt ikke at panikke over de elever, der sætter sig i opposition til skolen. Jeg har set, hvordan de kan ændre sig og genskabe deres identitet, som én der har succes i skolen, siger seniorkonsulent Marc Thompson, der fik ideen til at undervise minoritetsdrenge i den virtuelle verden. I ’Second Life’ kan læreren ’fryse’ elevernes avatar, gøre dem stumme eller helt blokere dem, så ingen kan ødelægge undervisningen for de andre, og der er hurtige konsekvenser af deres handlinger.

ge fra ti forskellige skoler og lave et målrettet projekt for dem. Læreren kan gennem computeren tale til eleverne eller skrive til dem som gruppe eller til de enkelte elever. Det giver en individuel undervisning samtidig med, at eleverne har mulighed for at stille spørgsmål til læreren uden, at de andre kan se eller høre det. – Når de ikke behøver at spille smarte og seje for de andre elever i klassen, åbner de mere op og tør spørge om mange flere ting. – Som lærer kan man også rose eleverne individuelt uden, at de andre kan se det. I klassen vil de ofte synes det er pinligt, fordi de ikke vil ses som en nørd, siger Marc Thompson. 12

ENGELSK SOM ANDETSPROG I tider, hvor det også i England kan være svært at få fat i uddannede lærere – specielt hvis de også skal have en efteruddannelse i ’engelsk som andet sprog’ – kan undervisning i virtuelle verdener åbne for muligheder for bedre at udnytte de lærere, der er. For eksempel kan Marc Thompson sagtens se for sig, at man i nogle timer kan have lærerassistenter i klasselokalet med eleverne, mens en lærer, der fysisk befinder sig et helt andet sted, kan undervise dem i den virtuelle verden. NEMT AT HOLDE DISCIPLIN En anden fordel ved at undervise i

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 19 • 8. DECEMBER 2010

en virtuel verden er, at det er let at holde disciplinen i ’klassen’, som ellers kan være et problem, når de unge, der føler sig i opposition til skolen, sidder på skolebænken. I Second Life kan læreren ’fryse’ elevernes avatar, gøre dem stumme eller helt blokere dem, så ingen kan ødelægge undervisningen for de andre, og der er hurtige konsekvenser af deres handlinger. – Man kan også give både mundtlige og skriftlige advarsler, men fordi de foregår i en virtuel verden, er skaden på elevernes ego ikke så stort, siger Marc Thompson. ■

ISLINGTONS SKOLER i MULTIKULTUREL BYDEL I LONDON

INTENSIV FORÆLDREINDSATS RYKKER Engelskundervisning, jobtræning, familieklasser og studieture til universiteter. På skolerne i Islington ses forældrene som den nøgle, der skal åbne døren for en god uddannelse for deres børn. Derfor sættes der massivt ind på mange forældrefronter.

TEKST OG FOTO: JOURNALIST MAJ CARBONI

spørger læreren. Pigen med de små fletninger nikker og griner hemmelighedsfuldt ned til den pige af trylledej, som hun lige har lavet. – Vil du hviske det til din mor, spørger læreren igen. Moren griner med, da hun hører hemmeligheden. En gruppe forældre med børn, der skal til at starte på Grafton School i Londons bydel Islington, er samlet i ’Familiehuset’ i skolegården. Her bliver de undervist i, hvordan de kan træne deres børn i det engelske sprog, mens de leger med dem, for eksempel ved at lave

STOR EFFEKT PÅ ELEVERNES PRÆSTATIONER På Islingtons Ethnic Minority Achievement Service (EMAS) hjælper specialuddannede konsulenter skolerne med en bred palet af indsatser, der skal inddrage forældrene i skolen. Det gør de, fordi de ved, at det har en afgørende betydning på elevernes præstationer. – Vores undersøgelser viser en overvældende effekt af samarbejdet med forældrene. Når de er aktive i skolearbejdet, klarer deres

figurer af trylledej. – I kan få jeres børn til at sætte ord på de figurer, de laver. Er de små, store, lange, korte, hvad laver de og så videre, forklarer læreren henvendt til forældrene. FORÆLDRENE IND PÅ SKOLEN I skolens forhal vrimler det med forældre, der er på vej til morgenkaffe på skolen, og i forbifarten hilser på skolens souschef Helena Blake, der er i gang med at vise KK’s udsendte rundt på skolen. – Vi gør os meget umage med at få forældrene ind på skolen. De forældre, der endnu ikke taler så godt engelsk, giver vi sprogundervisning og undervisning i, hvor-

EMAS FOTO

hedder din person? –Hvad Har den en hemmelighed,

dan de kan hjælpe deres børn med skolearbejdet. – Vi bruger dem også i forskellige funktioner på skolen, så de kommer her dagligt og træner sproget, lærer uddannelsessystemet at kende og optræner færdigheder, som kan hjælpe dem i job senere hen. – Vi har også vejledere tilknyttet, som kan hjælpe forældrene med private ting som at udfylde officielle papirer eller finde et sted at bo, forklarer hun.

Projektleder Rahma Samater fra The Ethnic Minority Achievement Service (EMAS).

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 19 • 8. DECEMBER 2010

@Islington

DL@R Rtoonqshmf Adfhmmdq Kd`qmdqr ne Dmfkhrg `r `m @cchshnm`k K`mft`fd @bqnrr sgd Btqqhbtktl hm Rdbnmc`qx Rbgnnkr w to Literacy

New to English - Ne

E` rs Sq` bj Kh sd q` bx

Supporting Advanced Lea rners With English as an Addition al Language Across the Curriculum in Secondary Schools

Aqd`jhmf Sgqntfg sgd A `qqhdq tj

Det målrettede arbejde har bevirket, at langt de fleste elevers resultater ligger på linje med de faglige mål for deres klassetrin, mens enkelte klarer sig endnu bedre.

børn sig markant bedre både personligt og fagligt. Man kan tydeligt se på eleverne, hvilke forældre der er involveret i skolen og hvilke, der ikke er, siger Rahma Samater, der er projektleder på en række indsatser for forældrene på Islingtons skoler. 13 UGERS KURSUS I BØRNEOPDRAGELSE Et af de projekter, som EMAS har haft stor succes med, er 13 uger lange kurser for forældre med somalisk og bengalsk baggrund. De mødes tre timer om ugen og taler om opdragelse, børnenes udvikling og opførsel. – Det er gået virkelig godt. En af de vigtigste ting er, at vi har hjulpet forældrene til at kommunikere med deres børn, fortæller Rahma Samater. – Det handler om at give børnene en stemme i stedet for, at det bare er énvejskommunikation. – Mange af forældrene forstår 14

ikke den verden, deres børn lever i, hvad de lærer i skolen, og hvilket pres de oplever fra de andre børn for eksempel i forhold til at gå i dyrt modetøj etc. – Det kan være en stor udfordring for forældrene at give deres børn og unge plads til at sige, hvad de føler og mener og acceptere det, fordi deres kultur siger, at børn skal ses, men ikke høres, forklarer Rahma. – Man kan sige, at vi hjælper med at bygge bro mellem forældrene og børnene. Nogle af børnene lever i to forskellige verdener: På skolen og derhjemme. – Det er ikke fordi, at man skal opgive den ene eller den anden kultur, men alt hvad der kan bygge bro mellem de to verdener, virker utroligt positivt på børnene, siger seniorkonsulent Kathleen Walsh, der har startet projektet og har det overordnede ansvar for dets succes. Kurset har også givet forældrene

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 19 • 8. DECEMBER 2010

langt mere selvtillid. For eksempel fortalte en af eleverne sin lærer, at hendes mor er begyndt at køre meget bedre bil efter, at hun startede på kurset, siger Katheleen. STUDIETUR TIL UNIVERSITETET FOR FORÆLDRE EMAS kører også projekter for forældre, der ikke har så stort kendskab til det engelske uddannelsessystem. De tager blandt andet forældrene og deres børn med på studietur til områdets universiteter. – Mange forældre har forbehold over for at sende deres børn på universitetet, fordi de er usikre på, hvad det er. Når de ser, at der er ordnede forhold, mulighed for at udøve deres religion, og det hele ikke handler om er sjov og ballade, får flere mod på at opfordre deres børn til at søge ind. – Det handler også om at vise børn og forældre med minoritetsbaggrund og uden tidligere erfaring med britiske universiteter, at

EMAS FOTO

Cambridge Education

evement Service Ethnic Minority Achi

Seniorkonsulent Kathleen Walsh fra The Ethnic Minority Achievement Service (EMAS).

Af Margit Schaleck

Skolens undersøgelser viser en overvældende effekt af et tæt samarbejde med forældrene. Når de er aktive i skolearbejdet, klarer deres børn sig markant bedre både personligt og fagligt. Man kan tydeligt se på eleverne, hvilke forældre der er involveret i skolen og hvilke, der ikke er.

universitetet ikke er et fjernt sted, men også er for dem, siger Rahma Samater. EMAS hjælper desuden forældrene selv i uddannelse. Når de kommer til morgenkaffe eller workshops på skolerne, sørger EMAS for, at der kommer folk ud fra forskellige uddannelsesinstitutioner for at fortælle dem om mulighederne og hjælpe dem med at tilmelde sig. – Det har hjulpet en hel del af forældrene i uddannelse og i arbejde, siger Kathleen. ANSÆTTER FORÆLDRE PÅ SKOLEN Forældrene bliver også i stor stil rekrutteret til skolerne, hvor de laver praktiske opgaver eller arbejder som frivillige, der arbejder i skolebestyrelserne og udfører andre opgaver. Specielt blandt flygtningefamili-

erne er der mange veluddannede forældre, der er læger eller advokater, men som ikke har fået arbejde i England. Når de får arbejde på skolerne, får de et godt indblik i samfundet, får trænet deres engelsk, får mere selvtillid og kommer ud af den isolation, som mange af dem befinder sig i. Samtidig kan skolen nyde godt af forældrenes forskellige kompetencer. – Forleden talte jeg med en af dem, der afholder morgenkaffearrangementer for forældrene på en af skolerne. ’Nu har jeg ikke mere arbejde’, sagde hun. Alle de forældre, som hun havde med at gøre, var kommet i arbejde og var nu i gang med at hjælpe andre forældre med at komme i job eller uddannelse, fortæller Rahma. ■

FOR 50 ÅR SIDEN Lydbåndet Med stor selvfølgelighed lader vi en båndoptager gentage en skoleradioudsendelse i klassen, eller vi bruger den i sang- eller sprogundervisningen. Den er kort sagt gledet ind som et naturligt undervisningsmiddel i det daglige skolearbejde, og vi tænker ikke over, hvilket teknisk vidunder en sådan båndmaskine er. Det skal nævnes, at båndoptagerens opfinder – eller dens nære forløber Wirerekorden – er danskeren Valdemar Poulsen. KK, nr. 38, december 1960 FOR 25 ÅR SIDEN Hr. skoleborgmester: Der er tegnestifter på stolen! Den nyvalgte skoleborgmester Tom Ahlberg (SF), 27 år, journalist og rockentusiast, fik i lederartiklen blandt andre følgende ord med på vejen: ”Borgmestre forgår – skolen består. Men det er ikke ligegyldigt hvordan. De københavnske lærere har brug for hjælp – først og fremmest ressourcer – for at kunne gøre skolen endnu bedre. Den københavnske skole kan ikke tåle at blive en brik i det politiske rådhusspil. Vi vil om senest fire år bedømme resultatet. Vi ønsker borgmesteren og ikke mindst den københavnske skole held og lykke.” KK, nr. 39, december 1985

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 19 • 8. DECEMBER 2010

Hvad er inklusion, og hvad skal der til for, at den kan lykkes? Det var emnet ved den høring, som Københavns Lærerforening inviterede BU-politikere, ledere i BUF, PPR, inklusionskoordinatorer og to skoler med inklusionserfaringer til på Axeltorv i forrige uge. Der var oplæg af professor Niels Egelund, DPU, skoleleder Lone Beyer, Frejaskolen, og børne- og familiechef Preben Siggaard, Herning Kommune. AF PETER GARDE

ekymringen har bredt sig på skolerne, for drejer inklusion sig bare om at placere stadig flere elever med særlige behov i almenklasserne for på den måde at spare nogle penge? Forvaltningens ’Analyse af Specialområdet’ fra oktober med ensidigt økonomisk syn på emnet har ikke gjort bekymringerne mindre, og derfor inviterede KLF fagfolk og specialister til en høring for at få rede på begrebet – hvad er det, og hvad skal der til? FORUDSÆTNINGER FOR INKLUSION – Inklusion kan godt lade sig gøre, 16

men ikke alle elever kan inkluderes, for nogle elever vil det være skadeligt, indledte professor Niels Egelund, der påviste, at graden af inklusion er et spejlbillede af en lokalitets befolkningstæthed – i tyndt befolkede egne er der høj inklusion, mens den er lav i tæt befolkede områder med korte afstande. – Vil man inklusion kræver det opbakning og indsats fra hele systemet, og det kræver ressourcer og incitamenter, sagde Niels Egelund, der anså den for en nødvendighed, fordi segregeringen gennem de seneste 10 år er øget fra 6

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 19 • 8. DECEMBER 2010

til 12 procent. Små skoler har ikke råd til at give tilstrækkelige ekstratimer, men han mente, at hvis man støtter med 12 timer pr elev/uge, kan procenten komme ned på 3. Niels Egelund fastslog, at inklusion er et stort ekstraarbejde for læreren. Hvis ressourcerne følger med eleven, kan man med rimelighed honorere læreren for den ekstra indsats. Som faglige forudsætninger for inklusion nævnte han, at læreren skal have relationskompetencer, viden om klasseledelse og specialpædagogik, og han beklagede, at speciale C og linjefag i specialundervisning gennem årene var sivet ud af læreruddannelsen. – Desuden skal lærerne have nem og direkte adgang til supervision og rådgivning fra specialister, fastslog Niels Egelund. TIDLIG OPSPORING Som leder af Frejaskolen og kompetencecenteret for autisme og Aspergers mente Lone Beyer, at rummelighedstanken har bredt sig. Hvor man tidlige trak sig fra elever med særlige behov, opsøger man i dag viden. Hun fandt, at brobygning mellem almenskole og specialinstitution er en livsnødvendighed, og Frejaskolen har da også haft kontakt med et stort antal skoler, siden den blev matrikelfast i Valby i 2006. Lone Beyer tog afstand fra den myte, at specialbørn er dømt til specialskole i hele deres skoletid. Hendes pointe var iøvrigt, at man skal ud og finde de børn, der i en tidlig alder viser tegn på ikke at kunne klare sig. For somme tider modtager Frejaskolen elever i en miserabel forfatning fra almenskoler, der har grebet ind for sent. – I de tilfælde er det hårdt arbejde at opbygge deres selvtillid,

både elev og lærer er præget af afmagt, konstaterede hun og understregede, at inklusion også foregår på specialskoler – den skal helst foregå alle steder. I Valby har distriktet startet et femårigt projekt med at screene børn i børneinstitutioner for at spotte dem, der har tegn på mistrivsel og dysfunktion, der kan føre til senere eksklusion. – Det kan være 4-årige, der er meget grænseprøvende, for måske ligger der mere i det, og vi skal nok helt ned i vuggestuen, sagde hun.

keltintegration, massiv efteruddannelse i LP-modellen og kompetenceudvikling var nogle af dem. Engagementet steg blandt både elever og forældre, og det faglige niveau har fået et løft. Den økonomiske deccentralisering har betydet, at flere skoler tager hånd om egne elever i stedet for at udskille dem. – Men det er naturligvis ikke alle børn, der kan inkluderes. Elever med gennemgribende handicap skal ikke ud i almenskolen, fastslog Preben Siggaard.

INVESTERINGER I STEDET FOR BESPARELSER Børne- og familiechef i Herning, Preben Siggaard, havde prøvet alt muligt, men ingenting var lykkedes. Som prikken over i’et var han blevet stillet over for et sparekrav på 8 mio. kroner. Nu var gode råd dyre – og det blev de. Alle aktører lagde hovederne i blød og fandt frem til den idé, at de, ligesom inden for teknik og miljø, skulle tænke, at et økonomisk afkast kræver en investering. – Nedskæringer giver hurtige penge, men ikke altid kloge penge, for hver person der ikke kan klare sig i livet, koster det offentlige en mio. kroner om året, sagde Preben Siggaard, der i stedet for sparekravet fik en merbevilling på 14 mio. kr. over to år med opgaven at vende op og ned på hele børne- og familieområdet for efter tre år at spare samme beløb over en treårig periode. En langsigtet strategi med en række initiativer blev sat i gang. Flere differentierede tilbud, øget mulighed for holddeling, konsultativ arbejdsform i PPR, revisitation af de to bedst fungerende specialelever i hver gruppe med henblik på mulig inklusion, øget en-

KRISER SKABER UDVIKLING Niels Egelund pegede på, at når der virkelig sker en markant udvikling, så sker det i en krisetid. Han henviste til udviklingen i Danmark i 1800-tallet, hvor landet var nede efter tabte krige, men hvor Kold, Grundtvig, højskolerne og andelsbevægelsen boostede en ny udvikling. Han øjnede noget lignende i erhvervsvirksomheder lige nu, hvor der sadles om, man reber sejlene, og de klarer sig efter omstændighederne overraskende godt. – Noget lignende må gerne ske i den offentlige sektor. Når vi skal spare på pengene, bliver vi innovative – fx gennem en investeringsindsats som i Herning. Lone Beyer indskød, at hvis inklusion skal være positiv, skal den ikke være et spareprojekt, for det drejer sig ikke om et barns tilstedeværelse, men om indsatsens relevans – til hvilket Preben Siggaard supplerede: – Alle vil gerne være med i en succes. Derfor er drivkraften også at give lærerne nogle kompetencer, før de bliver nedtrykte og sygemeldt. Jeg oplever det største resultat af kompetenceudviklingen i forbindelse med unge med ind-

KONKLUSIONER Vellykket inklusion er betinget af: Investeringer i stedet for besparelser Tilførsel af nødvendige ressourcer Incitamenter Mere holddeling Efteruddannelse Kompetenceløft Kort vej til rådgivning Flere voksne om eleverne Løbende supervision Fysiske rammer / grupperum Øget forældresamarbejde

vandrerbaggrund, der klarer sig uden at skulle ud i et specialtilbud, fordi vi giver dem faglige udfordringer og styrer mod en ungdomsuddannelse. Det er jo også et mål at skabe menneskeligt fællesskab. UDDANNELSE OG FYSISKE RAMMER På Vigerslev Allés Skole har de allerede gjort en del erfaringer med et inklusionsprojekt i samarbejde med Frejaskolen. Nogle elever med autisme fulgte et eller flere fag i en almindelig klasse på Vigerslev Allé, og det var gået ganske godt. De var gået til afgangsprøve og havde klaret sig – funktionslærer Janni Rytsel: – Præmissen var, at den enkelte elev skulle trives og udvikle sig pædagogisk, fagligt og socialt. Lone Beyer gjorde opmærksom på, at det godt kan være en succes for en elev med autisme at klare sig fagligt og bestå en eksamen, selv om det sociale måske lader noget tilbage at ønske. Eva Mortensen, skoleleder på Vigerslev Allés Skole, konkludere-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 19 • 8. DECEMBER 2010

de, at der er nogle forudsætninger, der må opfyldes, hvis man vil skabe inklusion – det kræver frem for alt uddannelse. – Der er brug for større basal viden om specialpædagogik, lærere med mere specialiseret viden og økonomiske ressourcer. Det koster ekstra lærere, øget holddeling, tættere forældresamarbejde og fysiske rammer. Det stiller nogle krav til klasserummet, og der er fx brug for grupperum. FASTHOLDE SÆRLIG GRUPPE Fra Sølvgades Skole, der har egne erfaringer med inklusionsarbejde, indledte souschef Mette Møller Andersen: – Vi går for at være rimeligt inkluderende. Vores vilkår er, at vi har mange ressourcestærke familier, der har overskud til at være venlige over for hinanden. Vi vil trivsel, og til det hører omsorg og åbenhed, for det er en forudsætning for, at forskellighed bliver til fællesskab og dermed inklusion. Skolen oplever sig som rig på menneskelige ressourcer, men fattig på økonomiske. – Børn i vanskeligheder skal have nogle hænder, det er der ikke ressourcer til i øjeblikket, tilføjede skoleleder Ulla-Britt Sabroe. På Sølvgades Skole sigter inklusionsindsatsen i særlig grad på at fastholde ordblinde elever på skolen frem for at sende dem til nærmeste læseklasse ude på Amager. Endelig hilste BUF-direktør Else Sommer fra en sygemeldt børneog ungdomsborgmester og sagde, at det ligger Anne Vang stærkt på sinde, at inklusionsprocessen bliver grundigt og sagligt forberedt og ikke kun styret af økonomiske præmisser. ■ 18

DINE FERIEPENGE GÅR TABT HVIS... Feriepengene går tabt 6 måneder efter, at man forlader arbejdsmarkedet. Det skyldes ændring i ferieloven.

AF BENTE GRØNBÆK BRUUN, KONSULENT I KØBENHAVNS LÆRERFORENING

r du gået på efterløn, førtidspension eller pension fra januar 2008 til 31. juni 2010, skal du anmode om at få de feriepenge, du eventuelt har til gode inden 1. januar 2010 – ellers går de tabt. På grund af ændring i ferieloven er ferieaftalen ændret pr. 1. juli 2010. Ændringen bevirker, at man fortaber retten til sine feriepenge, hvis man ikke har anmodet om at få dem udbetalt inden 6 måneder efter, man har fratrådt arbejdsmarkedet. Når man fratræder arbejdsmarkedet, skal der udskrives feriekort for tilgodehavende ferie i indeværende og kommende ferieår. Tidligere har det været muligt at hæve sine feriepenge op til 3 år efter fratræden. De regler er nu ændret således, at feriepengene går tabt, hvis man ikke har hævet dem senest 6 måneder efter, man har fratrådt arbejdsmarkedet. Der er en overgangsordning for dem, der har fratrådt arbejdsmarkedet før 1. juli 2010. Det betyder,

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 19 • 8. DECEMBER 2010

at hvis du har forladt arbejdsmarkedet i perioden fra januar 2008 og til 30. juni 2010 og har feriepenge til gode, skal de hæves inden 1. januar 2011. Man har ret til at få al sin tilgodehavende ferie udbetalt også for det fremtidige ferieår, når man fratræder arbejdsmarkedet. Går man på efterløn vil udbetalingen af efterløn udskydes svarende til det antal dage som feriepengene dækker. Samme udskydelse vil også dække fleksydelse. Det har fået nogle til at vente længst muligt med at hæve feriepengene, og det er den mulighed regeringen har villet stoppe med ændringen af ferieloven. Fremover skal man altså sørge for at hæve sine feriepenge inden 6 måneder efter fratræden. Hvis man har indbetalt til efterløn og har 2 års bevis, har man mulighed for at ’spare’ op til skattefri præmie. Her tæller ferietimer med, hvis de hæves fra feriekort via a-kassen men ikke, hvis de bliver udbetalt direkte fra arbejdsgiver. ■

DEBAT

KLF – ER I BOLIGSPEKULANTER? Kære KLF-medlem u har bragt mig i en situation, hvor jeg skal vælge mellem pest og kolera, og samtidig har du givet mig et solidaritetsparadoks. Uanset hvad jeg vælger, bliver jeg fattigere. Og det er min fagforening og dermed dig, der gør mig det! Jeg meldte mig ind i KLF som ny lærer i 1978. Jeg er stadig aktiv lærer – og jeg er stadig medlem og betaler fuldt kontingent. Jeg har automatisk via mit medlemskab indbetalt til Særlige Fond. Jeg må indrømme, at jeg var kritisk over for beslutningen om, at nogle af pengene skulle anbringes i ejendomme ud fra en fordom om, at det kunne være svært at få fat i de penge, når vi var i konflikt. Den har jeg revideret: Man kan jo altid låne i en ejendom, og ellers har man i fonden obligationerne til at tage de første udgifter. Jeg flyttede som medlem af KLF ind i Baggesensgade 29 / Todesgade 2 i august 2005. Jeg er glad for at bo her – god lejlighed selv om huset nogle steder kunne trænge til en kærlig hånd – sætningsskader på bagstrappen – og jeg er glad for kvarteret. Indtil nu ingen problemer. Men de kom så i efterårsferien – formanden nævnte dem i sin mundtlige beretning på generalforsamlingen. 2-3 kg papir med det lovpligtige tilbud om, at jeg sammen med huset andre beboere kan overtage huset som en andelsforening. Første reaktion: Fint, det gør vi.

Efter at have læst de mest relevante papirer kom tvivlen. Prisen bygger på en vurdering fra 2008 ! Ups! – der er lige glemt en finanskrise med faldende boligpriser – jeg kan altså ikke være med til at lave en andelsforening til langt over prisniveau. Og så kommer jokeren – DLF har givet tilbud på den pris – 39, 5 mio. kroner. Det er huset ikke værd! Jeg kan altså vælge mellem et stort stykke arbejde for at lave min lejelejlighed om til andelslejlighed, eller jeg kan vente på, at DLF sætter lejen på min lejlighed op. Det her koster penge – under alle omstændigheder. Vi har haft tilbuddet rundt om en advokat. Han siger: prisen er for høj, og min boligudgift stiger fra ca. 5.000 kr. til ca. 10.000 kr. pr. måned, hvis vi laver en andelsforening. Det kan jeg ikke. Altså – jeg må sætte mig ned og vente på DLF’s ukendte huslejeforhøjelse. Og din kontingentnedsættelse – som i virkeligheden er en forhøjelse – med de priser, der er aftalt for overtagelse af ejendommene, kan det kun blive dyrt. Hvor er logikken? KLF har ved flere lejligheder vist solidaritet med de svageste i samfundet. Lejere er de svage på boligmarkedet – hvad med lidt solidaritet i det, der stadig er vores eget hus? Sænk prisen, og lad os lejere overtage på fair vilkår og til markedspris. Det vil koste i kontingent til DLF. Men 24 lejere mod ca. 5.000 medlemmer – hvad er forskellen i kroner? Og så var der også lige – jamen om godt et år er KLF+DLF=DLF. Og må man det? Sælge til sig selv til overpris? Jeg er forvirret, men du er medansvarlig. Den her fremgangsmåde brugt

Se videoklip på KLFTV !

Høring om inklusion med BUF- og PPR-chefer, KK side 16 og klftv.dk

TV fra ordinær generalforsamling i Korsgadehallen med blandt andet talere. Reportage på klftv.dk

TV fra ordinær generalforsamling. KLF’s hæderspris ’Den Gyldne Pegepind’ tilfaldt Mogens Østergaard og Camilla Friedrichsen.

Stormøde på Gerbrandskolen om skolesammenlægninger på Amager – 400 forældre mødte BUF’s ledelse. Se reportage på klftv.dk Du finder KLF-video via KLF’s hjemmeside klf-net.dk eller direkte på klftv.dk

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 19 • 8. DECEMBER 2010

Hjørneejendommen Baggesensgade / Todesgade på Indre Nørrebro.

af min fagforening er ikke min stil. Heller ikke hvis jeg ikke havde penge i direkte klemme. For jeg får jo en kontinentforhøjelse lige meget hvad. Og så til paradokset. Jeg tillægger KLF alle positive bevæggrunde. Vi skal have presset citronen, så vi kan betale DLF det, de skal have for vores medlemskab, men skal jeg betale det via min husleje? Jeg har jo strengt taget været med til at betale det hus en gang før. Her står jeg af, og overvejer samtidig mit medlemskab af KLF/DLF. Har I tjekket Krifa.dk? Det er billigere – og jeg er medlem af en fagforening. Mvh Peder Christiansen, Sortedamskolen Svar fra formanden: Kære Peder Christiansen! Tak for dit indlæg som giver mig lejlighed til at forklare nogle ret komplicerede forhold nærmere og forhåbentlig mane myten i jorden om, at du som medlem eller at foreningen er boligspekulanter, og at du skulle blive fattigere, uanset hvad du vælger. Københavns Lærerforenings medlemmer har fra begyndelsen af 1970’erne indbetalt et ekstrakontingent til opbygning af vores 20

strejkefond også kaldet Særlig Fond, der ved udgangen af 2009 var vokset til ca. 258 mio. kroner. Det gør den til en de stærkeste fonde i fagbevægelsen målt pr. medlem. Du har imidlertid kun bidraget i et vist omfang, idet de grundlæggende indbetalinger ophørte i 1989, hvor fonden var blevet så velpolstret, at rentetilskrivningen langt overskred medlemsbidragenes størrelse. Imidlertid besluttede generalforsamlingen i år 2000, at man for at vise sin kampberethed skulle genoptage indbetalingerne, der så blev på 20 kr. pr. medlem pr. måned. Da denne særlige afdeling af Særlig Fond i 2005 var kommet op på ca. 4 mio. kroner, var der igen et misforhold mellem indbetalingerne og rentetilskrivningen. Lidt populært sagt var vi i den situation, som pengemænd fortæller – at det sværeste er at tjene den første million. Derfor har hverken du eller andre KLF-medlemmer siden betalt til fonden. Tilbage i 1989 besluttede bestyrelsen at investere nogle af disse mange kroner i en ejendom, der kunne komme dig og andre til gode ved udlejning af ledige lejligheder på almindelige markedsvilkår. Siden indkøbet af Hyltebjerg Allé 60 er der kommet 6 andre til. Det er rigtigt, at ved sammenslutningen med DLF skal vi nu overdrage en væsentlig del af vores Særlige Fond med et beløb, der svarer til det beløb pr. medlem, som DLF’s fond har. Da KLF’s pengetank er større målt pr. medlem, kan vi beholde nogle af vores værdier, det være sig værdipapirer eller ejendomme. En af de ejendomme, som vi overgiver, er ganske rigtig den, du bor i, der i offentlig vurdering er sat til en værdi af 39,5 mio. kro-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 19 • 8. DECEMBER 2010

ner. Der er altså ikke tale om, at det er Danmarks Lærerforening, der har givet et tilbud. I henhold til gældende regler skal en ejer inden salg/overdragelse tilbyde lejerne at købe ejendommen som andelsboliger til den offentlige vurdering. Om den er knap 40 mio. kroner værd lige nu, véd jeg ikke, men det har den mindst været tidligere, idet de offentlige prisansættelser traditionelt har ligget under de priser, som har været gældende på markedet. Ved sammenlægningen med DLF har vi været enige om at anvende den offentlige vurdering, så medlemmernes penge ikke skulle anvendes til dyre vurderinger af både vores og deres ejendomme. Det er rigtigt, at et køb af ejendommen vil betyde, at du og de øvrige beboere vil få højere huslejer, men I vil også dermed have foretaget en investering, som I på et eller andet tidspunkt vil kunne få glæde af. Men, der er jo ikke købetvang, og hvis I vælger ikke at købe, får I blot en ny ejer. Den vil således fortsat være i en lærerforenings eje, og ledige boliger tilbydes stadig i en årrække KLF’s medlemmer til en rimelig husleje. Det er derimod ikke rigtigt, at DLF blot kan sætte huslejen op. For denne er omkostningsbestemt, og her gælder der skrappe regler. DLF overtager en rimelig velholdt ejendom og skal derfor ikke modernisere den. Og det er kun egentlige moderniseringsudgifter, der kan væltes over på lejerne. Almindelig vedligeholdelse, der selvfølgelig skal til, vil således ikke føre til huslejestigninger. Så jeg kan berolige dig og andre lejere med, at der ikke vil ske huslejeforhøjelser som en konsekvens af en evt. overdragelse til Danmarks Lærerforening. Du skal derfor ik-

ke vælge mellem pest og kolera, men overveje om du på lang sigt vil få glæde af at foretage en investering i din bolig. Jeg kan også afkræfte, at du – eller de øvrige medlemmer af KLF – får en kontingentstigning som konsekvens af sammenslutningen med DLF. Bestyrelsen er tværtimod lige som hovedstyrelsen i DLF meget opmærksom på, at der ikke skal skrues på kontingentknappen. Med venlig hilsen Jan Trojaborg, formand

LÆRERNES KUNSTFORENING Omvisning på Ordrupgård Lørdag 15. januar kl. 12 møde med Japans kunstinspiration for Degas, Monet og Gauguin. Pris: 100 kr. for medlemmer, 125 kr. for ledsagere. På skolerne melder man sig og betaler til repræsentanten. Andre tilmelder sig til Tove Bendix@webspeed.dk og betaler via netbank Den Danske Bank reg. 1551 konto 0006504647 Hurtig tilmelding, der er kun 25 billetter. Venlig hilsen, bestyrelsen

Sidste frist for indbetaling på ratepension og kapitalpension er 30.12.2010, hvis beløbet skal på din selvangivelse for indkomståret 2010. Venlig hilsen Birger Madsen, Låneforeningen

SENIORAFDELINGEN Quizaften Aftenmøde med ledsager tirsdag 25. januar kl. 19. Quizmaster René Ringsholm lader os prøve kræfter med tiden efter 1930 afsluttende med uddeling af et væld af præmier. Tilmelding på tlf. 33 22 33 22, KLF’s kontor, senest fredag 21. januar. Ved forfald ring venligst afbud. Afdelingsmøde Tirsdag 11. januar kl. 11-14 i foreningens hus, Frydendalsvej 24. Madpakke medbringes, øvrige fornødenheder fås til sædvanlige priser. Seniorkoret Koret synger onsdagene 12. og 26. januar i foreningens hus, Frydendalsvej 24.

NOTER Danske elever i verdensklasse Danske børn og unge er blandt de elever i verden, der har størst forståelse af politik, demokrati og samfundsforhold. Det viser undersøgelsen International Civic and Citizenship Education Study. Den er foretaget blandt 140.000 elever i 38 lande og viser, at Danmark ligger helt i top på de testede områder og deler førstepladsen med Finland. Danmark har mange elever i den bedste kategori og har en gruppe meget dygtige elever, som intet andet land matcher. Danske drenge er de suverænt dygtigste drenge i hele undersøgelsen. I ICCS undersøges, hvordan skolesystemer, skoler og lærere i hele verden forbereder eleverne på deres fremtidige liv som samfundsborgere. Undersøgelsen fokuserer på på elevernes kundskaber og færdigheder. ■

SØG OG FIND I KK’S DATABASE

LÅNEFORENINGEN En af mine kolleger lånte 100.000 kr. i Låneforeningen til 3,09 % p.a. Han indsatte 50.000 kr. på sin ratepension og de sidste 50.000 kr. på en konto i Lån og Spar, hvor han får 5 % p.a. Han påstår, han har forstand på penge og siger, at det er en god forretning. Snak med din bankrådgiver og hør om han er enig. Vil du vide mere om de fordelagtige lån, vi yder i Låneforeningen, så besøg vores hjemmeside www.LfL.dk

Senior-edb for begyndere, øvede og specialister mandagene 24. januar, 28. februar og 28. marts 2011 kl. 1416.30 på Utterslev Skole, Skoleholdervej 20 under ledelse af edb-chef Pia Mølholm. Tilmelding ikke nødvendig. Johs Huss

KK’S MAIL: K K @ K K - K L F. D K

Alle artikler, kommentarer og debatindlæg i KK siden januar 2001 kan hentes i KK’s database. Klik ind på KLF’s hjemmeside: www.klf-net.dk – klik på Artikelsøgning over forsidebilledet.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 19 • 8. DECEMBER 2010

MINDEORD

PER FOLKVER

Aase Ciccia

Aase Ciccia var formand for Københavns Lærerforening 1990-94.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 19 • 8. DECEMBER 2010

heftige fagpolitiske og samfundsmæssige diskussioner. Hendes interesse for andre mennesker betød også, at hendes og Eriks hjem stod åbent for mange spændende folk fra alverdens lande. Aase var tillige et musisk menneske og var i 1980’erne særdeles aktiv i datidens krasse foreningskabareter både som tekstforfatter og som en særdeles kompetent sanger. Et farverigt og stærkt menneske er ikke mere. Ane Lykkegaard og Jan Trojaborg

KK’S MAIL: KK@KK-KLF.DK

KLF’S EGEN BILFRI Ø

Byt Kreta ud med din egen ø Torø er bilfri men har til gengæld masser af dyr. Du kan leje enten forstanderboligen eller forpagterboligen på Torøgård. Begge lejligheder rummer alle moderne faciliteter, dejligt køkken, 3 soveværelser, en stor stue, badeværelse og dejlige terrasser. Du kan vælge mellem vores 3 ugenerte strande. Ring og bestil en superuge hos Kolonierne på 33 25 44 25.

SE FOTO OG TV-KLIP FRA TORØ PÅ WWW.KLF-NET.DK

▲

Aase Ciccia er død efter længere tids kræftsygdom 64 år gammel. Aase indledte sin faglige løbebane allerede efter fire års ansættelse, da hun blev valgt som tillidsmand på Amagerbro Skole i 1981. 1980’erne var præget af stærke fløjkampe i Københavns Lærerforening, og bestyrelsesvalgene var derfor ofte listevalg. Det var også tilfældet i 1984, hvor Aase stillede op på Liste 2 og blev valgt under overskrifterne ’Tryghed i arbejdet og ytringsfrihed’. I december 1986 blev hun næstformand og dermed også medlem af hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening. Her spillede hun en aktiv rolle og engagerede sig brændende i emner som ligestilling og undervisning af tosprogede elever. I foråret 1990 gik Henning Søby Christensen af som formand efter 10 år på posten, og der blev udskrevet kampvalg mellem Aase Ciccia og Lars Fabricius. Det vandt Aase under motto’et ’Jeg vil samle foreningen’, idet der fortsat var heftige diskussioner om KLF’s fagpolitiske linje. Aase blev dermed den første kvindelige formand siden sammenslutningen af den kvindelige og den mandlige lærerforening i

København tilbage i 1967. Aases fagpolitiske involvering førte i 1993 til, at hun på DLF’s kongres stillede op som kandidat til næstformandsposten støttet af Jørn Østergaard. Jørn blev valgt som formand, men de delegerede foretrak den anden næstformandskandidat Anni Herfort. Dét førte i begyndelsen af 1994 til, at KLF’s daværende næstformand Niels de Voss udfordrede Aase Ciccia ved formandsvalget, som Aase imidlertid vandt i et meget tæt opgør, der især handlede om stil. På dette tidspunkt faldt elevtallet dramatisk i København, hvorfor overborgmester Jens Kramer Mikkelsen i BR fik gennemført en ret favorabel fratrædelsesordning for omkring 100 lærere. KLF’s formands rolle i denne proces blev et stridsemne, der resulterede i et mistillidsvotum fra bestyrelsen, som førte til, at Aase Ciccia nedlagde sin formandspost. Der blev derfor udskrevet nyvalg i september, hvor Jan Trojaborg vandt i en kampafstemning, idet Aase noget overraskende valgte at genopstille. Herefter var Aase en række år lærer på Jagtvejens Skole, inden hun blev skoleleder på Skolen på Bülowsvej i Frederiksberg Kommune, indtil sygdommen for lidt over et år siden tvang hende til at overgå til et konsulentjob på skolen. Aase Ciccia var en kvinde med power, hvilket også afspejlede sig i hendes elegante tøjstil, der ofte indbefattede store, florisante hatte, en stil der godt kunne provokere i lærerkredse. Typisk for Aase var det ikke noget, hun kunne tage sig af, hun var sig selv, havde stærke meninger og stod ved dem og deltog gerne i

12711

Historie

Elevhæfter med tidstavler og tips til prøven

HISTORIE 7-9 Nye grundbøger til et aktivt og interaktivt arbejde med historiefaget i 7.-9. klasse Klar til Fælles Mål 2009 og prøven

Historie 7-9 er struktureret efter Fælles Mål 2009 og Undervisningsministeriets historiekanon. Bøgerne lægger op til at arbejde med kapitlernes kildemateriale, hvor eleverne skal redegøre, analysere, vurdere og perspektivere det faglige indhold. På denne måde forberedes eleverne godt til historieprøven. Hjemmeside & i-bog

Grundbøger pr. stk

På www.historie.gyldendal.dk findes gratis lærerdel samt kopisider til alle tre grundbøger. På hjemmesiden findes også Historie 9 i-bog. I-bogen indeholder ekstra kildemateriale i form af billeder, lyd- og filmklip. Gennem kapitlerne er der desuden placeret links til relevante hjemmesider, der kan supplere det faglige indhold, og som også kan danne baggrund for elevernes videre arbejde. Sidst i alle kapitler er der interaktive tjek-dig-selv-opgaver. Med i-bogen som supplement til grundbogen præsenteres eleverne for en bred vifte af kildetyper. I løbet af 2010 bliver der udviklet i-bøger til Historie 7 + 8.

Prøveoplæg

kr. 169,kr. 399,-

Elevhæfte klassesæt á 30 stk.

kr. 169,-

I-bog historie 9 pr. år pr. klasse

kr. 249,-

- veje til viden www.gyldendal-uddannelse.dk Tlf. 33 75 55 60

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 19 • 8. DECEMBER 2010

9L KDU QX KROGW OÂ&#x2022;QNRQWRIHVW L HW Â¶U q RJ IHVWHQ IRUWVÂ&#x2019;WWHU 7DJ GHO L VXFFHVHQ q IÂ¶ 'DQPDUNV KÂ&#x2022;MHVWH UHQWH , VDPDUEHMGH PHG ./) LQWURGXFHUHGH YL IRU HW Â¶U VLGHQ 'DQPDUNV VXYHUÂ&#x2019;QW KÂ&#x2022;MHVWH UHQWH SÂ¶ OÂ&#x2022;QNRQWRHQ 'HW HU EOHYHW HQ NÂ&#x2019;PSH VXFFHV RJ GX NDQ RJVÂ¶ YÂ&#x2019;UH PHG (U GX PHGOHP DI ./) RJ VDPOHU KHOH GLQ SULYDW Â&#x2022;NRQRPL KRV /Â¶Q 6SDU NDQ GX PHG /6%SULYDWÃ&#x2039; /Â&#x2022;Q IÂ¶ KHOH L UHQWH SÂ¶ GH IÂ&#x2022;UVWH NU RJ SÂ¶ UHVWHQ 5HQWHVDW VHUQH HU YDULDEOH RJ JÂ&#x2019;OGHU SU QRYHPEHU 'X IÂ¶U /6%SULYDWÃ&#x2039; /Â&#x2022;Q SÂ¶ EDJJUXQG DI HQ DOPLQGH OLJ NUHGLWYXUGHULQJ

(Q EDQN GX NDQ VWROH SÂ¶ /Â¶Q 6SDU HU HQ SHUVRQOLJ EDQN GHU WDJHU XG JDQJVSXQNW L GLQH EHKRY 9L KROGHU KYDG YL ORYHU RJ HU EXQG VROLGH , HQ VWRU XQGHUVÂ&#x2022;JHOVH HU YL IRU Q\OLJ EOHYHW NÂ¶UHW WLO HQ DI ODQGHWV EHGVW GUHYQH EDQNHU 'HW HU QHPW DW VNLIWH WLO /Â¶Q 6SDU 2QOLQH .OLN LQG SÂ¶ NpEDQN GN 3Â¶ IRUVLGHQ YÂ&#x2019;OJHU GX %RRN HW PÂ&#x2022;GH VÂ¶ EOLYHU GX NRQWDNWHW 5LQJ 5LQJ SÂ¶ RJ DIWDO WLG WLO HW SHUVRQOLJW HOOHU WHOHIRQLVN PÂ&#x2022;GH 9HONRPPHQ WLO OÂ&#x2022;QNRQWRIHVW q YHONRPPHQ L /Â¶Q 6SDU

.LOGH %HUOLQJVNH 7LGHQGH G

KK â&#x20AC;¢ KÃ&#x2DC;BENHAVNS KOMMUNESKOLE â&#x20AC;¢ NR 19 â&#x20AC;¢ 8. DECEMBER 2010

5HQWHVDWVHUQH HU YDULDEOH RJ JÂ&#x2019;OGHQGH SU QRYHPEHU

UDDANNELSESMESSE I FORUM

PETER GARDE

nder mottoet ’Uddannelse i Centrum – fordi fremtiden er din!’ slog Forum i forrige uge dørene op for godt 15.000 skoleelever, der inden for et par år skal vælge uddannelsesvej. Også unge under 25 år, der endnu ikke er kommet i gang med en uddannelse, var inviteret indenfor. Messen var led i den kommunale uddannelsesvejledening i hovedstadsområdet, og der var gjort en stor indsats for at gøre det sjovt, motiverende og tillokkende ved de mange udstillinger, stande og samtalefora. Der var forskellige opgaver fordelt på 7. til 10. klassetrin, og skiftende orkestre indtog den store scene, blandt andre fra Byhøjskolen, Københavns Kommunes Ungdomsskole på Kapelvej. Andre stimulerende indslag var modeshow, smagsprøver hos elever på kokkeuddannelsen, planter på gartnerimanér for dem med grønne fingre, og motorer for dem med kærlighed til hestekræfter og diesel i årerne. Også levende strømere med stort smil deltog for at hverve unge og gerne tosprogede til korpset – men stutteriets sorte hest var af plastic. De store drenge flokkedes ved standene med teknik, edb og elektronik, mens pigerne var i overtal i området med madlavning, borddækning og -dekorationer. Om onsdagen var der åbent til hen ad aften, så de unge kunne tage deres forældre med. Det udvidede uddannelsesarrangement er led i bestræbelserne på at få de unge i gang med en ungdomsuddannelse og i den forbindelse vælge rigtigt for på den måde at øge mulighederne for at gennemføre den. Stort og afvekslende var det, og måske lidt svært at overskue. ■ pg

PETER GARDE

Et bredt udsnit af ungdomsuddannelser blev demonstreret ved Uddannelsesmessen i Forum i forrige uge. Ved de tekniske uddannelsers boder med især motorer og elektronik var der sort af unge. Man kunne også stifte bekendtskab med et smedeværksted og en dyrepasserelev og hendes ledsager. KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 19 • 8. DECEMBER 2010

BESTYRELSESMØDE AF JAN MASLAK

Møde 18. november 2010 EVALUERING AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING

Referat af Københavns Lærerforenings ordinære generalforsamling 2010 blev gennemgået. En række praktiske ændringer af arrangementet blev foreslået. Det ny generalforsamlingskoncept havde virket efter hensigten. Regnskab for fest og generalforsamling blev uddelt. Den samlede udgift for generalforsamlingen var 166.000 kr. Festen kostede 140.180 kr. Udvalgene blev opfordret til skriftligt at aflevere evt. kommentarer om praktiske forhold. EVALUERING AF BUDGETARBEJDET

Et evalueringspapir fra næstformanden blev uddelt. Følgende punkter indgik i evalueringen: • Information og orientering • Arbejdet i budgetgruppen • Samarbejdet med Skole & Forældre • Samarbejdet med andre faglige organisationer • Resultatet på kort og længere sigt. Der var overordnet set tilfredshed med arbejdet. Vi fik afværget ’grønthøsteren’ på 300.000 kr. i gennemsnit pr. skole. Men der skal fortsat arbejdes indgående hele året med budgettet, idet der er udsigt til besparelser i 2012 og 2013. Der var meget stor tilfredshed med KLF-TV. Hjemmesiden ’Undernedskaering.dk’ lægges i dvale. Der oprettes en Budgetarbejdsgruppe i 2011. STRUKTURÆNDRINGER

– er sendt til høring. Strukturtilpasningerne på skoler gælder Østerbro og Amager. Bestyrelse og 26

udvalg har haft punktet på dagsordenen, siden det dukkede op. På Østerbro går man positivt ind i arbejdet. ’Tvillingeskolebegrebet’ er dukket op igen. På Amager er situationen nærmest den modsatte. Ørestadsskolen er taget op af mølposen. Skolerne er flot renoveret og moderniseret. Dog mangler Dyvekeskolen, hvis renovering bør fremmes. Situationen er meget mudret. Foreningen følger udviklingen i begge distrikter. især når det drejer sig om forskellige demografiudlægninger, men selvfølgelig og-så når det drejer sig om personalepolitiske konsekvenser af forslagene. MEDLEMSKURSER I FREMTIDEN

Det blev besluttet med 5 stemmer for, 2 imod og 2 der undlod, at der i 2012 og 2013 reserveres plads til 3 kurser på Frederiksdal. Hensigten med det ny forslag er at sikre bedre kursusafvikling. Budgettet vedr. medlemskurser er uændret. Der er tale om et forsøg, der skal evalueres i 2013. TRIVSELSUNDERSØGELSEN

Bestyrelsen drøftede Trivselsundersøgelsen 2010 – resultater og opfølgning. Siden 1. november har trivselsundersøgelsen for den enkelte arbejdsplads ligget på skolerne. Den enkelte arbejdsplads skal inden 1. april 2011 have indarbejdet resultaterne i arbejdspladsens ArbejdsPladsVurdering (APV). Der er små, glædelige tendenser: en svagt stigende trivsel ift. 2008. Flere har haft en medarbejdersamtale. Det fysiske arbejdsmiljø er forbedret. Bekymrende er det, at flere føler sig utrygge for deres arbejdsmæssige fremtid. Flere oplever at være udsat for fysisk vold på deres arbejdsplads. Bestyrelsen er ikke

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 19 • 8. DECEMBER 2010

færdig med behandlingen af dette punkt. HØRING – 10. KLASSE

Der foreligger en Indstilling fra BUF om ’et mere fleksibelt 10. klassetilbud’ Høringsfristen er 20. december. Notat fra formanden blev uddelt. Den nuværende model fungerer tilfredsstillende, så spørgsmålet lyder: Hvorfor nedlægge en succes. Sagen genoptages på næste bestyrelsesmøde. KURSER/KONFERENCER

Kursus: Klæd tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant og leder på til MED/SU. Jan Maslak tilmeldes. Kursus: Tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant og leder, der rykker sammen Udsendes til TR på skolerne. UDVALGSINDSTILLINGER

Indstilling fra pædagogisk udvalg vedr. inklusionsudvalg blev tiltrådt. Der fremlægges et kommissorium m.v. på næste møde. Indstilling fra fagligt udvalg vedr. fyraftensmøde om rettigheder og pligter ved sygefravær blev principielt tiltrådt. Dato for arrangementet forelægges senere. HENVENDELSER DER KRÆVER BESTYRELSENS STILLINGTAGEN

• Ansøgning om tilskud til kunstklubben Frydendal godkendt. • Rådighedsbeløb til Pensionistafdelingen godkendt. • Møde Københavnerbarometeret. • Børnenes Kontor havde ansøgt om økonomisk støtte, der bevilges 5.000 kr. EVENTUELT

Syv politikere har tilmeldt sig Inklusionskonferencen 24. november. ■

BERLIN KALDER En times flyvetur og du står i pulserende og oplevelsesrige Berlin. Historien udspiller sig for dine øjne. Bygninger, gader, monumenter og fantastiske museer fortæller om fortiden og nutiden. Lej KLF’s fede lejlighed ved at ringe til Kolonierne på 33 25 44 25. Vær tidligt ude, for der er rift om den. Se foto og priser på www.klfnet.dk samt video på KLFTV på hjemmesiden under ’ferieboliger’.

Få nyheder, opdateringer og relevante informationer fra KLF på SMS

SEND ’KLF’ TIL 1231 * Det koster normal

ER DU TIL FARVER OG FEST? TA’ PÅ FERIE I BUDAPEST

SMS-takst at tilmelde sig.

Ta’ på rundtur med en af de mange sporgvognslinjer og sejltur på Donau. Luksus til lavpris i KLF’s lejlighed i Budapest, der byder på billige markeder, termiske bade, storslået opera, smarte butikker, lækre billige restauranter, børneoplevelser og masser af musik. Se fotos og priser på www.klf-net.dk samt video på KLFTV på hjemmesiden under ’ferieboliger’. Ring og reservér lejligheden: Kolonierne på 33 25 44 25.

Herefter er det gratis. Ønsker du at afmelde dig SMS-tjenesten? Send ’KLF STOP’ til 1231 Det koster normal SMS-takst at afmelde sig tjenesten.

DEADLINE TIL KK 1

K L F ’ S H J E M M E S I D E : w w w. k l f - n e t . d k KLF’S E-MAIL: klf@klf-net.dk

D E R U D KO M M E R 12. J A N UA R E R F R E DAG 31. D E C E M B E R

SE KK PÅ NETTET

Når KK udkommer, kan du se det nye blad på nettet og blade i det – åbn KLF’s hjemmeside www.klf-net.dk og klik på billedet af KK’s forside.

KK ønsker læserne en god juleferie og et godt nytår. Vi er tilbage onsdag 12. januar.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 19 • 8. DECEMBER 2010

FAGLIG KOMMENTAR

MARTIN FOLDGAST

OVERENSKOMSTFORNYELSE I EN KRISETID AF KIRSTEN SØRENSEN, MEDLEM AF KLF’S BESTYRELSE

ommunernes landsforening (KL) – vores arbejdsgivere, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) og Lærernes Centralorganisation (LC) har netop udvekslet deres respektive krav til fornyelse af vores overenskomst. (Overenskomsten er den aftale, der fastlægger vores løn- og ansættelsesforhold). Lønnen på det kommunale område reguleres, så den følger lønudviklingen på det private arbejdsmarked. På grund af den økonomiske krise er vi lige nu lønførende. Vi skylder derfor reelt penge, når parterne sætter sig til forhandlingsbordet. Fra vores forhandlere er der derfor dæmpede forventninger til lønstigninger i den kommende periode. Der tales sågar om, ’at det kan blive svært at fastholde reallønnen’. Trods denne virkelighed, kan vi ikke læne os tilbage og vente på opsvinget. Arbejdsgiverne har en masse gode ideer, som kræver vores opmærksomhed – her oplistet med mine subjektive bemærkninger: • Smidig og dynamisk løndannelse (ønske om mere lokalløn / angreb på forhandlingsretten) • Smidig og enkel arbejdstilrettelæggelse (angreb på vores arbejdstidsaftale) • Plustid (mulighed for individuel aftaler om arbejdstidens længde op til 42 timer pr. uge) • Afskaffelse af aldersreduktionen (manglende respekt for vores ældre kollegaer) • Frit valgs ordning mellem løn og pension (ekstrem liberalisme) I grove træk er vores krav til overenskomstforhandlingerne: sikring af reallønnen, tryghed i jobbet, forbedringer af pensionsforhold, udbygning af seniorrettigheder, ret til efteruddannelse, forbedring af vilkår for tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentan28

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 19 • 8. DECEMBER 2010

NIELSVILHELM SØE

For en sikkerheds skyld gøres plakaterne klar, før vi ved, hvor overenskomstforhandlingerne fører os hen. ter, bedre vilkår for medindflydelse. Med udsigt til begrænsede lønforbedringer, er det en nødvendighed, at arbejdsgiverne har noget andet at tilbyde. For at lærerne til foråret kan stemme ja til et forslag, skal vi kunne se forbedringer på de øvrige områder – ellers er risikoen for konflikt overhængende. ■

OM KK KØBENHAVNS LÆRERFORENING Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85 E-mail: klf@klf-net.dk Hjemmeside: www.klf-net.dk

Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-torsdag: kl. 10-15, fredag: kl. 10-14 Sekretariatschef: Ivan Jespersen Konsulenter: Lene Andersen, Vinni Hertz, Bente Grønbæk Bruun, Anne Lindegård og Henning Søby LÆRERNES A-KASSE Kontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18 Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger. Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS KOLONIER Kontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76 E-mail: kolonierne@kolonierne.dk Hjemmeside: www.kolonierne.dk Kontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15 Forretningsfører: Lars Fabricius, tlf: 35 26 66 13 Konsulent: Vibeke Fraenkel, tlf: 32 54 78 28 Konsulent: Søren Freiesleben, tlf: 38 28 47 87

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS BESTYRELSE Formand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, e-mail: jt@dlf.org Næstformand: Ole Hein Christensen, Galgebakken Sønder 9 16A, 2620 Albertslund, tlf: 43 64 95 31, e-mail: olch@dlf.org Jamal Bakhteyar, Snorresgade 8, st.th, 2300 S, tlf: 28 72 22 84, e-mail: jaba.stp@ci.kk.dk Ane Lykkegaard, Norgesgade 52, 4. tv., 2300 S, tlf: 32 57 10 65, e-mail: anelykkegaard@mail.dk Jan Maslak, Vodroffsvej 50 A, 1900 Frb. C, tlf: 38 11 37 30, e-mail: mas.vns@ci.kk.dk Jane Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09, e-mail: jane@pilegaard.it Kirsten Wahlberg Sørensen, Ved Bellahøj 13 B, 4. tv, 2700 Brønshøj, tlf: 38 60 14 92, e-mail: ks.vas@ci.kk.dk Lars Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 38 28 22 17, e-mail: ls.sir@ci.kk.dk Inge Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81, e-mail: inge@ullestad.dk

UDGIVELSESPLAN 2011 KK 1: 12. januar/uge 2 sidste frist: 31. december KK 2: 26. januar/uge 4 sidste frist: 14. januar KK 3: 9. februar/uge 6 sidste frist: 28. januar KK 4: 2. marts/uge 9 sidste frist: 18. februar KK 5: 16. marts/uge 11 sidste frist: 4. marts KK 6: 30. marts/uge 13 sidste frist: 18. marts KK 7: 13. april/uge 15 sidste frist: 1. april KK 8: 4. maj/uge 18 sidste frist: 22. april (!) KK 9: 18. maj/uge 20 sidste frist: 6. maj KK 10: 1. juni/uge 22 sidste frist: 20. maj (!) KK 11: 15. juni/uge 24 sidste frist: 3. juni KK 12: 24. august/uge 34 sidste frist: 12. august ANNONCER Materialet skal være redaktionen på Frydendalsvej 20 i hænde senest 10 dage før pågældende nummer udkommer (mandag kl. 12). ANNONCEFORMATER OG PRISER I 2011 (EX. MOMS)

Bredde x højde: 1 side 149 x 215 mm: 3.629 kr. 1/2 side 149 x 107 mm: 1.986 kr. 1 spalte 047 x 215 mm: 1.555 kr. 2 spalter 098 x 215 mm: 2.443 kr. 1/2 spalte 47 x 107 mm: 872 kr. 2/2 spalter 098 x 107 mm: 1.555 kr. Bagside 098 x 215 mm: 2.443 kr. Mm-pris: 13,25 kr. 1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr. Ved samlet bestilling af 5 annoncer: 15%. ABONNEMENT 2011

400 kr. inkl. moms.

GEOGRAFI 7.-9. KLASSE

Her er bogen, som enhver geograﬁlærer bør eje! Den er simpelthen fantastisk.

Anmeldt i Geograﬁsk Orientering, nr. 5, 2010 Læs hele anmeldelsen på alinea.dk

Over 64 overskueligt opbyggede sider får eleverne en masse brugbar viden om vejret, klimasystemer, geograﬁske mønstre, fortidens klima, international klimapolitik, fremtidens energikilder og meget mere. De mange illustrationer sikrer, at elevernes nye viden og forståelse grundfæstes. Med Jordens klima bliver eleverne bedre til at forstå klimaforandringerne i verden. Der er i alt fem temabøger i serien. Læs mere på alinea.dk

Tlf.: 3369 4666 · alinea.dk

(15440)KK16-2010

Jordens klima er en af temabøgerne i Ind i geograﬁen.

Udgiveradresseret maskinel magasinpost Id nr. 42142 Al henvendelse til: Københavns Kommuneskole, Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

Ind i geograﬁen – ud i verden