Kk 5 13 by Københavns Lærerforening

KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 22. MAJ 2013

Jubiiiii... i skole igen.

Indhold 02 Velkommen i skole Spændte elever i 1. klasse møder i skole efter laaaaaaang påskeferie.

peter garde

04 Håber på en vækkelse SOPU’s TR i KLF håber, at lockouten kan blive en fagpolitisk vækkelse. 08 Lovindgrebet i den korte udgave. 10 Forskerkonkurrence Fornem placering til Øster Farimagsgades Skole.

Eleverne glædede sig, lærerne glædede sig. Efter fem en halv uges påskeferie + lockout var der appetit på almindelig hverdag med bog og penalhus på plads.

13 Forskning på skemaet Elever fremviser naturvidenskab på torve og pladser. 16 Liebe, love, amour Kærlighed var tema i STU-elevers musical. peter høstved

18 BR-kommentar 19 Debat Naturfagene var i fokus ved Forskningens Døgn inde i byen, og på DTU hvor undervisningsministeren og prins Joachim delte præmier ud til ’Unge Forskere’ – tredjepræmie og ’årets lærer’ tilfaldt Øster Farimagsgades Skole.

28 Faglig kommentar

KK Københavns Kommuneskole udgives af Københavns Lærerforening med 10 numre årligt. Expedition: Dorthe Rasmussen, tlf: 33 22 33 22 KK’s mail kk@kk-klf.dk Redaktion Peter Garde, ansv. redaktør for KK og klfnet.dk Frydendalsvej 20 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 31 41 39 Mobil: 40 34 77 22 Jan Klint Poulsen: Janklintpoulsen@gmail.com

Forside Foto: Peter Garde Layout Peter Garde Tryk Elbo Grafisk A/S Essen 22, 6000 Kolding Hjemmeside og facebook www.klfnet.dk Jan Klint Poulsen Mobil: 51 94 03 46 Janklintpoulsen@gmail.com Annoncer Peter Garde tlf: 33 31 41 39 kk@kk-klf.dk Annonceformater og prisliste findes bagest i bladet.

Oplag 4.892 Kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol ISSN 0023-253x

Stof til KK Manuskripter bedes fremsendt på mail: kk@kk-klf.dk Artikler i KK dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller KLF´s synspunkter.

Deadline til KK Sidste frist for indlevering af mindre annoncer og kort rubrikstof er mandag kl. 12, ni dage før udgivelsesdagen. Deadline for artikler, længere indlæg og større annoncer er senest fredag kl. 12, tolv dage før udgivelsesdagen.

Brevpost sendes til Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C. Afleveret til postvæsenet: 20. maj Næste nummer KK 6 udkommer 19. juni. Deadline KK 6 er fredag 7. juni, se ovenfor

leder

Magtbrynde

S KK nr. 5 22. MA J 2013 106. årganG

jældent har man været vidne til så megen sort snak, rendyrket nonsens og hele og halve sandheder som ved OK 13. Vi har mistet noget værdifuldt, nemlig troen på at tingene går forholdsvist retfærdigt til. At forhandlinger drejer sig om at finde et resultat, som begge parter er tilfredse med. At Folketinget deler sol og vind lige, når de laver en lov. Vi har lært lektien på den hårde måde. Vi har erfaret, at kvantitet går over kvalitet, at en skolereform skal betales af underviserne og ikke som de andre reformer været finansieret krone for krone. At et komplot kan laves så raffineret, at selv ombudsmanden ikke kan kræve aktindsigt. At den omsiggribende topstyring har fjernet den demokratiske inddragelse og ansvarliggørelse. Men vi har også draget mange positive erfaringer i de fire uger, vi blev sat uden for døren. For at citere Kingo: ’Sorrig og glæde de vandre til hobe / lykke, ulykke de gange på rad’. Aldrig har sammenholdet været bedre og mere livsbekræftende end under lockouten. Aldrig har lærerne offentligt udfoldet talenterne mere talentfuldt og farverigt. Aldrig har vi fået så megen opbakning fra befolkning og organisationer. Og fra hele Europa er det strømmet ind med sympatierklæringer med dyb undren over det utrolige politiske tilbageslag, som overgrebet på os er udtryk for. Der er formodentlig også tale om overtrædelse af internationale konventioner, så en sag ved FN’s arbejdsforum ILO i Geneve er bestemt sandsynlig. Mange er blevet politisk hjemløse efter oplevelsen af statsmagtens råhed. Til gengæld er forståelsen af kollegialt og foreningsmæssigt sammenhold vokset, ikke kun fordi vi har haft en fælles fjende, men fordi en faglig kamp uvilkårligt øger den politiske bevidsthed. Konflikten betød en helt anderledes måde at være organisation på. Fem ret selvrådende områder med bestyrelsesmedlemmer som koordinatorer. En ’flad’ bestyrelse med hurtigt beslutningstempo og et højeffektivt sekretariat på konstant overarbejde. Oven i det en velfungerende

kommunikationsafdeling med kombination af facebook, hjemmeside, KK og sms-service krydret med ikke færre end 20 aktuelle videoreportager. Ledelse af skolen bliver fra august 2014 den helt store udfordring. Uden en arbejdstidsaftale og med lov L215 står og falder udviklingen af folkeskolen og samarbejdet mellem medarbejdere og ledelse med dennes dygtighed. Det handler ikke om administration a la Old Public Management, som den såkaldte Moderniseringsstyrelse står for, men om moderne tillidsbaseret samarbejdsledelse. I København har organisationerne og rådhuset længe drøftet, hvordan tillid ytrer sig i praksis. Vi har derfor taget de første nødvendige skridt. De næste bliver, at der laves kurser for ledere, tillidsog arbejdsmiljørepræsentanter i den MED-aftale, der er på trapperne i BUF. Det er her bemærkelsesværdigt, at en uenighedskultur nu beskrives som væsentlig for en positiv udvikling. Når alle de smukke ord skrælles af, afhænger det hele imidlertid af ledelsens evne og vilje til at inddrage personalet. At være leder i den nye virkelighed vil virkelig kræve sin m/k. Derfor er der brug for stærk opbakning fra forvaltningen. Københavns Lærerforening satser på et intensiveret samarbejde med både skoleledernes forening SKK og med BUF. En vellykket iværksættelse af en skolereform parret med L215 kræver fælles fodslag. 22. maj er der ekstraordinær kongres i DLF. Her skal erfaringer fra lockouten samles, konfliktkontingenter skal besluttes, og der sættes gang i diskussionen om, hvordan vi håndterer skolernes helt nye betingelser i skoleåret 2014/15. Der er taget hul på disse drøftelser på de 43 seminarer for TR’ere og AMR’ere, der løber af stabelen over hele landet i maj. Kun hvis vi stadig står sammen, vil vi kunne rejse os efter den alvorlige lussing, vi har fået af et arrogant og uvidende magtmonster. Selv om det ikke bliver nemt, er jeg sikker på, at det lykkes. Jan Trojaborg

Til swingende toner stod skoleleder Aase Hammer og souschef Kasper Johansen i døren til Skolen på Islands Brygge og ønskede de lockoutede lærere velkommen i skole.

Velkommen i skole Mandag 29. april sluttede fire ugers lockout af folkeskolelærere og andre undervisere i Danmark. På Skolen på Islands Brygge mødte spændte elever op til første skoledag siden før påske. Der var kram og glæde, og ledelsen fejrede gensynet med elever og lærere. Tekst og foto: Peter Garde

rkesteret jammede i skolegården, og ledelsen havde taget opstilling ved indgangsdøren, hvor der blev uddelt kram og velkommen i skole. Lockout-ramte lærere blev genforenet med ikke lockoutede kolleger, der var kaffe og morgenbrød kl. 7.30, flaget vajede fra en spritny flagstang, og Aase Hammer, skoleleder ved Skolen på Islands Brygge, udtrykte et helhjertet velkommen til de tilbagekommende lærere: – Jeg har glædet mig som et lille barn til at tage imod jer. I torsdags var på sin vis en glædens dag, da det stod klart, at I ville komme tilbage i dag. – Hvad det så er, I kommer tilbage med,

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 22. MAJ 2013

må vi se – det har vi jo et år til at snakke nærmere om. Mens medarbejdere og ledelse holdt morgencafé på lærerværelset, begyndte eleverne at indfinde sig i skolegården. Lockouten begyndte lige efter påskeferien, og det var nu fem en halv uge siden, de sidst havde været i skole. Orkesteret slog tonerne an – det var en festdag.

Hvad har I lavet siden sidst? I 1. klasse tager lærerne Jørgen Groth Christensen og Signe Sandberg-Andersen imod elever og en hel del forældre, der har fulgt deres barn helt op i klassen til

denne første skoledag, hvor lærerne siger velkommen til hver enkelt elev og sørger for, at alle føler deres tilstedeværelse bekræftet. – Mon ikke vi skal lave et navneopråb, så vi får hørt hinandens navne igen, siger Signe. Og ja, det gør vi, og I må hver sige en ting, som I har lavet, mens vi var lockoutet, tilføjer Jørgen. – Jeg har forstuvet foden, jeg skal være storebror, jeg var ude og købe et spil sammen med min far, og jeg har forstuvet hånden, lyder det fra de første elever. – Jamen, du har forstuvet en fod, og du har forstuvet en hånd, I må sandelig passe på jer selv, lyder Jørgens kommentar. Efterhånden som vi når gennem et par og tyve elever, viser børnenes aktiviteter et bredt billede af livet, som det falder ud på forskellig måde. En flittig pige har brugt den lange ekstra ferie på at læse en lille fagbog om middelalderen, en dreng har været i Køge, en anden har været hos sine bedsteforældre i Jylland, en tredje har været i sommerhus og set en hugorm på vej til stranden. Min storesøster har været i fjernsynet, lyder det fra én, og en piges mor har fået en hjerteklap opereret, for hvis ikke, ville hun ikke kunne leve så længe, siger pigen, men det var heldigvis gået godt. – Det er dejligt at høre, at det er gået godt, kommenterer Jørgen, og han og Signe fastholder lydhørhed i klassen ved en struktureret ledelse af en folk elever, der har haft meget forskellige oplevelser i den ekstra ferie og som tidligere ved skæbnens ugunst har haft talrige vikarer. – Hvem har haft tid til at læse?, spørger Jørgen, og halvdelen rækker hånden i vejret. Hvor mange har læst hver dag? Det har også omkring halvdelen. Nu er tiden kommet til at mødes med alle de andre klasser i den store sal. Her holder skoleleder Aase Hammer en kort tale, der bliver sunget for en fødselar, og orkesteret giver et par numre. Dristigt inviterer orkesteret 800 elever til dans til et af numrene, og det er lige, hvad mange trænger til. Der bliver vrikket og hoppet og lukket en masse energi ud. En fin ny begyndelse, der krones med en stor muffin til alle fra den lokale bager. ■

Et navneopråb sikrer, at alle elever bliver set, og alle får lov til at fortælle om en ting, de har lavet i den forlængede påskeferie.

Opmærksomme elever følger med i, hvad kammeraterne fortæller om deres færden – én har været i Jylland, en anden i Køge.

At det er en særlig dag bliver markeret af fire spillemænd, der inviterer de 800 elever til dans i den store sal – dans, fest og kage.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 22. MAJ 2013

Jeg håber lockoutperioden kan blive lidt af en vækkelse SOPU’er – hvem er de? Nogle undervisere på SOPU Skolen er medlemmer af KLF og deltog i aktionerne under lockouten, hvor vi mødte deres skilte på gader og stræder. De underviser på socialog sundhedsskolen, og vi fandt deres tillidsrepræsentant på 4. sal inde i byen. Hun håber, at lockouten vil skabe en vækkelse, så medlemmerne kan se, hvor vigtig fagforeningen er for dem. For det er ikke gjort med at betale kontingentet – fagforeningen er medlemmernes deltagelse. Medlemmerne er fagforeningen. Tekst og foto: Peter Garde

Nogle undervisere på SOPU Skolen (for socialog sundhedsuddannelser) er KLF-medlemmer. Under lockouten dukkede deres skilte op både i Valbyhallen, på Rådhuspladsen og mange andre steder.

ogle af underviserne på Sopu Skolens socialog sundhedsuddannelser er medlemmer af KLF , og under lockouten blev deres skilte bemærket ved møder og aktioner. Hvem er de? KK fandt tillidsrepræsentant Jeanette Larsen, der arbejder på Sopu Skolens afdeling i Gammel Mønt. Københavner-skolen fusionerede med Hillerød-skolen for et par år siden, og skolen er nu fordelt på seks adresser fra København til Hillerød. Af cirka180 undervisere er omkring 60 medlemmer af KLF. – Jeg er tillidsrepræsentant for de 60 undervisere i alle skolens seks afdelinger, der er organiseret i Københavns Lærerforening, fortæller Jeanette Larsen. Du siger undervisere, jeg plejer at høre folk sige lærere?

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 22. MAJ 2013

– Jeg tror, at lærerfagligheden meget refererer til folkeskolelærere, og dem er der kun få af her på stedet, og vi har mange andre fagligheder. Vi har fx mange undervisende sygeplejersker, for det er jo socialog sundhedsuddannelser. Vi tager os af den teoretiske del, men i virkeligheden er det en praktikeruddannelse. – Vi uddanner elever, der skal ud og have praksiserfaring. Den teoretiske undervisning skal knytte sig til noget praksisnært.

Undervisere med forskellig baggrund Blandt underviserne på Sopu Skolen er der sygeplejersker, professionsbatchelorer i ernæring og sundhed, nogle folkeskolelæreruddannede, men også læreruddannede med en sundhedsfaglig overbygning.

Der er ergoterapeuter, fysioterapeuter, socialrådgivere, psykologer, pædagoger og nogle mere specielle kategorier som fx en antropolog, en socialog sundhedsassistent og en, der har læst statskundskab. – Vi har mange fagligheder, og derfor er vi fem tillidsrepræsentanter i huset. Under lockouten talte vi om, at det kunne være hensigtsmæssigt, hvis vi var organiseret i samme forbund. Så ville vi ikke have det problem, at de, der hører til AC, gik på arbejde, mens vi andre var lockoutet. – Men det handler måske nok så meget om, at vi kommer med så forskellige fagligheder og skal måske tilbage til det, vi kom fra. Mange har ikke lyst til at fralægge sig deres oprindelige faglighed som fx sygeplejerske eller fysioterapeut. – Så de bliver i deres fagorganisationer, selv om det nogle gange kan være en ulempe, fordi de er så få i deres fagorganisation, at det kan være svært at få den opmærksomhed eller forståelse for deres arbejdforhold, som de har brug for, siger Jeanette Larsen. Hvor stor er organisationsprocenten i din undervisergruppe? – Den ligger på omkring 60-70 procent. Det er mest min fornemmelse, at ikkemedlemmerne slet ikke er organiseret.

Navneforbistring: SOPU OG SOSU Underviserne på SOPU Skolen underviser socialog sundhedshjælpere og socialog sundhedsassistenter. Efter at skolerne i København og Hillerød fusionerede, hedder de til sammen SOPU Skolen – der står for Sundhed, Omsorg, Pædagogik, Uddannelse. Dertil kommer, at SOPU Skolen hører under SOSU-uddannelserne – altså en SOcial- og SUndhedsuddannelse. SOPU Skolen kunne med fordel have beholdt sit tidligere navn SOSU København ligesom de øvrige skoler, der betegnes med et bynavn efter beliggenhed – som Jeannette Larsen siger: – Det er rigtig ærgerligt, for det er ren sprogforbistring og ikke særlig hensigtsmæsigt at kalde sig noget helt andet end dem, man er magen til.

Er det noget, I snakker om? – Vi snakker ikke så meget om det herinde, men jeg har talt en del med min kontakt i KLF, konsulent Anne Lindegaard, for det er da noget, der bekymrer os.

Følelsen af at være overset mindretal I de snart to år Jeanette Larsen har været tillidsrepræsentant, har hun oplevet, at flere medarbejdere har meldt sig ud af fagforeningen. – Det havde nok noget at gøre med, at de pludselig skulle organiseres i en lærerforening. Jeg har mødt den opfattelse, at de føler sig ret usynlige, fordi de oplever, at de drukner i et stort hav af folkeskolelærere. Der har nok også været en opfattelse af, at lærerforeningen ikke har kunnet hjælpe med det, der var aktuelt for os. Hvad er det, I gerne vil have hjælp til, hvor har i brug for lærerforeningen? – Først og fremmest har folk brug for, at der bliver talt om og talt til én. Man har brug for at blive nævnt i en sammenhæng. – Fagforeningen skal huske os, når der sker noget på vores område. For nylig kom der en ny bekendtgørelse både for socialog sundhedshjælperne og -assistenterne, der er overbygning for hjælperuddannelsen. Den bekendtgørelse giver os nye udfordringer på flere områder, og her er det et ønske, at fagforeningen er med på side-

Jeanette Larsen, TR, SOPU Skolen: ”Jeg har mødt den opfattelse blandt vores KLF-medlemmer, at de føler sig ret usynlige, fordi de oplever, at de drukner i et stort hav af folkeskolelærere.”

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 22. MAJ 2013

En fagpolitisk vækkelse på vej?

Jeanette Larsen, TR, SOPU Skolen: ”Måske lever den opfattelse, at når man betaler til en fagforening, så har man gjort sit.” ”Men vi er foreningen, og hvis der skal ske noget, så skal vi selv gøre noget.”

linjen. Der kommer jo ikke en ny folkeskolereform uden, at lærerforeningen har sat sig ind i det hele, siger Jeanette og skynder sig at tilføje: – Men det er ikke nogen kritik af KLF, for jeres konsulent har gjort et kæmpe arbejde, er godt inde i stoffet og er altid på pletten, når jeg ringer. Jeanette Larsen nævner som eksempel på, at SOPU-folk føler sig som et lidt overset mindretal i fagforeningen, at umiddelbart efter lovindgrebet vidste foreningen ikke, hvilken konkret betydning det ville få for de statsansatte undervisere. – Det var både forståeligt og ok, for der var nok at følge med i den dag i medierne, men det kan alligevel give SOPU’ere en fornemmelse af at være sekundære i forhold til den store gruppe af folkeskolelærere. – En god idé, der faktisk også er kommet fra KLF, er, at vi skal lave et fagligt selskab for SOPU-undervisere, fordi vi gerne vil markere os og skille os lidt ud. Her kunne vi mødes på tværs og måske blive tydeligere både i KLF og udadtil. Jeanette henviser til, da den nye bekendtgørelse for socialog sundhedsuddannelserne kom. Dengang var sygeplejerskerne blevet inddraget i en høring, men hvorfor ikke andre faggrupper? – Det viser, at vi har behov for et forum, hvor vi bliver tydeligere, fastslår Jeanette.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 22. MAJ 2013

Jeanette Larsen nævner også, at det tog noget tid under konflikten, før der kom fokus på, at SOPU-lærerne også var lockoutet. Også i fagbladene – hvornår er en SOPU-underviser blevet omtalt? – Så når man får sit fagblad og sidder og kigger i det, så tænker man, hvor er det lige, jeg ser mig selv i den her sammenhæng? Det gælder også de kurser, der udbydes både fra KLF og DLF, de henvender sig hovedsageligt med folkeskoleproblematikker. Har du så som TR skrevet et indlæg til dit fagblad eller taget telefonen for at gøre opmærksom på jeres eksistens? – Nej det har jeg jo ikke gjort, og det er skammeligt, det burde jeg have gjort. Og det kan man jo også sige om dem, der sidder ude på skolerne, som ikke føler sig set, hørt og forstået. De kunne jo også gøre det. Måske lever den opfattelse, at når man betaler til en fagforening, så har man gjort sit. – Det er jo blevet tydeligt under lockouten. Vi er foreningen, det er medlemmerne, der er foreningen, og hvis der skal ske noget, så skal vi selv gøre noget. Det er heldigvis blevet rigtig tydeligt for folk. – Jeg syntes, der var stor entusiasme, også fra SOPU-lærerne og et stort engagement for at gøre sig synlige. Det var dejligt, og jeg håber selvfølgelig, at lockoutperioden kan blive lidt af en vækkelse – at medlemmerne nu kan mærke, at det betyder noget at være organiseret. Det hører jeg også fra tillidsfolkene fra de andre organisationer. – Mit store håb er naturligvis, at folk melder sig ind, og at vi får mere gang i vores faglig-klub-møder. Somme tider kan det være lidt svært her, fordi vi er placeret så spredt. Vi ansætter også rigtig ofte og hele året rundt nye folk, så nogle kender jeg knapt nok, fordi vi er langt fra hinanden, siger Jeanette.

TR for KLF-medlemmer Under lockouten blev KLF ringet op af SOPU’er, der spurgte, om de kunne slutte

sig til aktioner – hvordan er det ønske opstået? – Jeg tror, det skyldtes, at det blev lidt uoverskueligt at kommunikere med private mailadresser, og nogle fik måske ikke plottet sig ind på ’Min side’ hos DLF. Det er også vanskeligt, hvis folk ikke responderer på de mail, de får tilsendt. – Hvis vi arbejdede i den samme bygning, kunne jeg jo gå rundt og tale med folk, men sådan er det ikke. Jeg har talt med de andre TR’ere for at finde ud af, hvad vi kan gøre en anden gang. Jeanette er TR for dem, der er medlemmer af KLF: det er pædagoger, en socialog sundhedsassistent, en projektmedarbejder, nogle enkelte medarbejdere med forskellige uddannelser fx et par sygeplejersker, der efterfølgende har taget en læreruddannelse og ernærings- og husholdningsøkonomer som hende selv. – Nogle har aldrig været i nærheden af en læreruddannelse, men arbejder under en læreroverenskomst, og så giver det bedst mening at være i KLF, fordi dér ved de bare uligt mere om arbejdsforholdene her på stedet.

Praktisk tilgang til teorien Dem, vi underviser her i huset, er især socialog sundhedshjælpere og socialog sundhedsassistenter. Man starter med at uddanne sig til hjælper, og så kan man gå videre og blive assistent. Uddannelserne sigter på folk, der har en praktisk tilgang. Mange af vores elever er ikke så bogligt stærke, og mange kommer ude fra praksis på plejehjem eller i hjemmeplejen, somme tider gennem mange år, og vil gerne have et stykke papir på det, de kan plus de ekstra kompetencer, som skolen giver. – De senere år efter krisen har vi modtaget en del elever, fordi arbejdspladsen har opfordret dem til det. Assistenuddannelsen er en overbygning, der giver mulighed for at tage arbejde på somatiske hospitalsafdelinger og inden for psykiatrien og socialpsykiatrien. Mange af vores elever kommer med ønsket om at få en større faglighed, der kvalificerer dem og åbner for nye jobmuligheder.

Hands-on pædagogik Jeanette Larsen underviser selv i naturfaglige emner, men selv om grundlaget er naturfagligt funderet, tilrettelægges undervisningen meget hands-on metodisk. – Vores elever er praksisorienterede og er dygtige til at lave noget med deres hænder, og når de kommer her med en del praktisk erfaring, så opdager de, at de faktisk ved meget mere teoretisk, end de selv havde forestillet sig. Mange af eleverne har ifølge Jeanette ikke haft den store glæde ved deres tid i folkeskolen. Hun oplever, hvordan nogle elever afskyr naturfag, for kun få har fået et klap på skulderen af deres natur-tekniklærer og fået at vide, at de er bare supergode. – Derfor rykker vi ud af bogen og tager udgangspunkt i eleven eller borgeren. Hvad ser du, når du kommer ud og møder en patient?, spørger vi. Og hvad forstår du, når du ser de og de symptomer, og så bevæger vi os ned i lagene. På Sopu Skolen arbejder man ikke i klasser, men i værksteder. Det betyder, at eleverne får oplæg eller konkrete opgaver at udføre – fx at hjælpe en svagelig person ud af en seng. – Vi har hospitaltssenge, for vi gør noget i stedet for at tale om det. Når jeg fx skal undervise i en nervecelles opbygning, så tegner jeg en celle med kridt på gulvet, og så leger vi eller danser forløbet i nervecellen. Hvis man bare står og snakker om det ved tavlen, så giver det ikke meget mening. Man skal være aktiv. SOPU’er og folkeskolelærere deler tilsyneladende pædagogiske tanker, og ifølge Jeanette i høj grad også ønsket om at undervisningsdifferentiere, for elevspredningen på uddannelserne er meget stor. – Efter krisen dukkede fx elever op med for os helt utraditionelle forudsætninger på socialog sundhedsuddannelserne – revisorer og hk’ere. De ville gerne arbejde med mennesker de sidste ti år af deres arbejdsliv, fortalte de. – De ville opleve værdien ved at arbejde med relationer, og hos os handler det jo meget om at have med mennesker at gøre, konkluderer Jeanette Larsen. ■ KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 22. MAJ 2013

Lovindgrebet Af KLF’s sekretariat

26.

april vedtog Folketinget loven om indgrebet i lockouten. I denne artikel er en kort gennemgang af denne lov og mulige konsekvenser. Det er nu ikke længere en aftalt overenskomst, men en lov, der danner grundlaget for lærernes løn- og arbejdsvilkår. Da det er en lov, bliver der heller ikke lejlighed til, at medlemmer kan stemme om vilkårene. En række forhold fra den hidtidige overenskomst er mere eller mindre uændrede. På løndelen er der ikke umiddelbart de store ændringer, selv om lovindgrebet på sigt også kan få konsekvenser for den løn, der udbetales. Nærmere om dette længere nede i artiklen. De største forandringer er omkring arbejdstiden, som også har fyldt mest i debatten.

Arbejdstid Den nuværende arbejdstidsaftale løber uændret videre indtil 31. juli 2014. Planlægningen af næste skoleår sker derfor helt som sædvanligt. Herefter er der principielt ikke mange regler. Lærerne og børnehaveklasselederne har ens vilkår: Der skal som udgangspunkt arbejdes 37 timer om ugen svarende til 7,4 timer pr. arbejdsdag. I den nugældende aftale vil arbejdet højst kunne placeres på 209 dage. En sådan regel findes ikke i den kommende aftale. Arbejdet kan placeres på alle hverdage minus feriedage og helligdage. Juleaftensdag, nytårsaftensdag og grundlovsdag samt 1. maj er også arbejdsdage. Arbejdstiden skal drøftes mellem lederen og læreren. Der er ikke fast en bestemt tid til forberedelse af undervisningen. Arbejdstiden regnes fra det tidspunkt

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 22. MAJ 2013

man skal møde til det tidspunkt, hvor arbejdspladsen forlades. Pauser af under en halv times varighed medregnes i arbejdstiden. Der kan være tale om delt tjeneste eller tredelt tjeneste. Der skal som i dag udarbejdes en opgaveoversigt. Denne udarbejdes i dialog mellem lærer og leder. Opgaveoversigten er dog ikke et bindende tilsagn, men hvis der er behov for ændringer, så skal der ske drøftelser mellem leder og lærer.

Aldersreduktion Aldersreduktion på 175 timer fjernes gradvist. Den bevares kun uændret for ansatte, der er fyldt 57 år 31. juli 2013, mens ansatte, der er fyldt 50 år (men ikke 57 år) 31. juli 2013 kan få nedsat tid med 175 timer – de pågældende skal dog bære en nedgang i lønnen, men ikke i pensionsoptjeningen.

Lejrskole Lejrskole medregnes med 14 timer pr. døgn.

Prøver Prøver kan enten indregnes i arbejdstiden eller betales med en særlig timetakst på 191 kr. i grundbeløb ( p.t. 243,92 kr.). Beløbet er pensionsgivende for overenskomstansatte.

´Værnsregler´ Regeringen har meddelt, at der er nogle særlige regler, der skal beskytte de ansatte lærere mod det grænseløse arbejde, når der nu ikke længere findes faste regler for fx forberedelsestid. De er dog meget vage og har følgende karakter: Arbejdstiden tilrettelægges normalt på hverdage, mandag til fredag i dagtimerne. Den daglige arbejdstid skal så vidt muligt være samlet. Årsnormen er også nævnt som en værnsregel, selv om lærernes organisationer klart havde foretrukket en 4 ugers norm som på det øvrige tjenestemandsområde. Endelig nævnes opgaveoversigten som en værnsregel, men den kan som nævnt

løbende ændres. Kommunalt må vi derfor se, om det er muligt at lave nogle mere forpligtende værnsregler.

Brugbare lærerarbejdspladser

niels-vilhelm søe

Med udsigten til at en endnu større del af arbejdstiden skal tilbringes på skolen, er det forventeligt, at KLF vil stille krav om fx lærerarbejdspladser, adgang til telefoner, computere og velfungerende trådløse net m.v. Der er en række detaljerede regler om, hvilke særlige ydelser man skal have som lærer, hvis man arbejder på ubekvemme tidspunkter fx efter kl. 17.00 og i weekender. Sådanne regler findes allerede i dag, hvor KLF har indgået en generel akkord på blandt andet denne type tillæg – det såkaldte A08 tillæg på 4.000 kr. i grundbeløb. Det skal derfor afsøges, om der også i fremtiden efter en KTO-aftale kan og skal indgås en aftale om konvertering af ulempetillæg til et fast månedligt beløb. Det er også muligt at forhandle lokalaftaler om arbejdstid i henhold til KTO-aftalen om decentrale arbejdstidsaftaler. KLF vil tage en drøftelse med forvaltningen om, hvor det er muligt at indgå fornuftige fælleskommunale aftaler.

Løn Der er ikke de store lønstigninger i vente i den næste to års periode. Det nuværende fritvalgstillæg, hvor man kan vælge mellem pension eller løn, øges 1. januar 2014 fra 0,3 % til 0,6 %. Det drejer sig om ca. 100 kr. ekstra. Fra 1. januar 2014 sker der også en forhøjelse af atp-bidraget med i alt 32,40 kr. pr. måned, (hvoraf 1/3 er egetbidrag).

Kompensation for udfasning af aldersreduktionen I stedet for aldersreduktionen ydes fra 1. august 2014 en kompensation på: Overenskomstansatte: 2.800 kr. i årligt grundbeløb ( p.t. 297,99 kr. pr. måned). Tillægget er pensionsgivende med 17,3 % (svarende til p.t. 51,55 kr.) for overenskomstansatte.

Tjenestemænd: 3.250 kr. i årligt grundbeløb (p.t. 345,87 kr. pr. måned) Tillægget er ikke pensionsgivende for tjenestemænd.

KTO aftalte lønstigninger

Hvis lærerne skal læse flere timer, bliver der rift om jobbene – hvis nye lærere da vælger at søge lærerjob.

Ved de generelle forhandlinger er der desuden aftalt følgende lønstigninger: 1.4.2013: 0,5 % 1.10.2013: 0,2 % (skøn) 1.1.2014: 0,5 % 1.10.2014: 0,71 % (skøn). I foreningen forventer vi, at lønreguleringerne med tilbagevirkende kraft fra 1. april 2013 er på plads med udbetalingen ultimo maj. ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 22. MAJ 2013

Søren Svendstorp Lund, fysik- og matematiklærer på Øster Farimagsgades Skole, blev kåret som ’årets lærer’ i konkurrencen ’Unge Forskere Junior’ på DTU. Undervisningsminister Christine Antorini og prins Joachim overrakte prisen på 10.000 kr.

Fornem placering i forskerkonkurrence Forskerspirer i folkeskolen og deres lærere hædret. 1.400 projekter stillede op i den naturfaglige konkurrence ’Unge Forskere’. Fire elevhold fra Øster Farimagsgades Skole gik videre til finalen på DPU, hvor præmieuddelingen fandt sted. I finalen høstede Østerbro-skolen tre priser, og deres lærer blev ’årets lærer’. Tekst og foto: Peter Garde

er var virkelig feststemning i den store sal på Danmarks Tekniske Universitet, da der var finale i konkurrencen ’Unge forskere’, og årets forskerpriser blev uddelt. Folkekoleelever er i juniorkategorien og gymnasieelever og andre ungdomsuddannelser er seniorer. Naturfagslærer på Øster Farimagsgades Skole, Søren Lund, havde fem hold med i semifinalen, og af dem gik fire videre til finalen. Søren modtog lærerprisen i kategorien for folkeskoleelever, fordi han var den læ-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 22. MAJ 2013

rer, der havde flest og bedst placerede hold med. Sidste år havde Søren Lund et hold med, der vandt en andenpræmie. Søren Lund, der er fysik- og matematiklærer, oprettede tidligt på skoleåret et valghold i ’forskning og innovation’ sammen med kollega Jesper Martin Møller, der er geograf- og biologilærer. – Vi tilbød eleverne 30 timer med to lærere, men først måtte vi aflevere en detaljeret fagbeskrivelse for at få skolelederen til at ryste op med timerne, fortæller Søren Lund.

– Naturfagssatsningen bidrog også med penge til materialer og nogle løbende udgifter, så vi har haft rimelige økonomiske vilkår. – Som tiden gik, sprang et par elever fra, men 11 fortsatte, og de har været med i konkurrencen, fortæller Jesper Martin Møller, der på det biologiske område især udfordrede gruppen, der arbejdede med det intelligente glas: – Eleverne skulle finde indikatorstoffer, der får glasset til at reagere på uønskede stoffer. De har testet det med bedøvende midler, der typisk er sådan nogle, som man kan risikere at blive konfronteret med på nattelivets barer.

Vi har brug for jer Det er 25. gang, konkurrencen ’Unge forskere’ afholdes, og prins Joachim bød velkommen til præmieoverrækkelsen. – Det er dygtige, håbefulde naturfaglige talenter fra hele landet, der har indsendt projekter. Gennem denne konkurrence har nogle unge måske for første gang oplevet, at naturfag skulle være deres fremtid. Tak for jeres indsats. Danmark har brug for jer. Held og lykke, vi er stolte af jer, sagde prins Joachim. På tilhørerpladserne sad ud over konkurrencedeltagerne og deres familie og lærere en stribe af dansk erhvervslivs

tunge drenge, der skulle spotte talenter og se nærmere på de unges hittepåsomheder. Undervisningsminister Christine Antorini fremhævede, hvor vigtigt det er, at børn og unge drevet af lyst og nysgerrighed ikke bare vil være så dygtige som muligt, men også søger udfordringer, som de sandelig også finder løsninger på. – I har brugt masser af tid på jeres projekter, og bag jer og med jer har der været nogle lige så engagerede lærere, der måske også har givet jer et skub, så I har turdet tro på, at I havde fat i noget, der kunne gøre en forskel, sagde Christine Antorini og betegnede denne festdag som ikke kun de unge forskeres, men også en festdag for de lærere, der har engagement, dygtighed og gnist til at få det bedste frem i eleverne.

De fire finaleprojekter Det intelligente glas Glasset advarer ved hjælp af en lys- og lydalarm, hvis nogen har puttet noget narkotisk stof i ens drink. De tre piger fra 9. klasse, der modtog en tredjepræmie for deres projekt, har endnu ikke lavet en prototype, men de har designet noget af chippen ved hjælp af en Arduino-computer, som de har programmeret, og de har desuden gennemført en

En 3. plads og 8.000 kr. vandt Clara, Astrid og Anna for deres projekt ’det intelligente glas’. KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 22. MAJ 2013

række forsøg med udgangspunkt i søvndyssende stoffer som halcion og benzodiazepiner. At projektet vakte opsigt fremgik af, at en direktør fra Novozymes havde meldt sin ankomst og anmodet om en samtale med Anna, Astrid og Clara fra 9. klasse.

Laura og Emma, 9. klasse, nyder frokosten efter, at de vandt 1.000 kr. i kategorien ’boblerne’ for projekt ’den perfekte opvask’.

Sebastian og Andreas fra 8. klasse var i finalen med deres projekt ’iphone cykeloplader’.

Den perfekte opvask Valgholdet, der præsenterede projektet ’Den perfekte opvask’, har arbejdet med brugen af enzymer i opvaskepulver og forskellige former for sæbe både ud fra et visuelt og bakterielt synspunkt. – Det vi indtil nu har fundet ud af er, at hverken enzymer til tøjvask eller den klassiske sæbe indeholder noget, som fjerner bakterierne. Så vi har fundet frem til et enzym, lysozym, der findes i æg og som er et af æggets naturlige forsvarsmekanismer. Det skal vi prøve at arbejde videre med og udvinde og kombinere med de enzymer, vi i forvejen har arbejdet med, fortæller Emma og Laura fra 9. klasse, der modtog 1.000 kr. i præmie i kategorien ’boblerne’ for boblende gode ideer. Cykeloplader til mobiltelefonen Ved fikse små installationer ved cyklens nav udvindes og føres der strøm til en mobiltelefon. Endnu ville det tage fem timer at lade fuldt op på den måde, men hvis man cykler meget, er der ren strøm at hente. Eleverne bag projektet har allerede flere gode ideer til, hvordan de kan optimere både konstruktion og el-produktion. En Spiderman-’handske’, der gør det muligt at kravle på en væg. Med en støvsuger i en rygsæk og to plader forsynet med et håndtag, ét til hver hånd, der begge er tilsluttet støvsugeren, binder det vakuum, som støvsugeren skaber, pladen til væggen. Albert var iøvrigt i Aftenshowet senere på dagen, hvor han fortalte og demonstrerede sin eftertragtelsesværlige opfindelse. ■

Albert fra 9. klasse med den ene Spiderman-’handske’ tilsluttet en støvsuger. Med en handske i hver hånd kan han kravle på vægge.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 22. MAJ 2013

Med forsigtighed sætter eleverne i 5. klasse fingre på søstjernen.

Forskning på skemaet Københavns Universitet arrangerer i samarbejde med Københavns Kommunes Naturfagsindsats ’Forskningens Døgn’, hvor skoleelever og borgere får et indblik i, hvordan forskerne arbejder på de naturvidenskabelige uddannelser. Tekst og foto: Peter Høstved

or Frue Plads mellem Domkirken og Københavns Universitet lægger brosten til naturvidenskabelige boder, der hver især giver et indblik i, hvordan teori omsættes til praksis. – Jeg er her på Frue Plads med min 5. klasse fra Tagensbo Skole, og det passer fint med, at vi hver torsdag har udeundervisning i det virkelige liv langt væk fra skolens bygninger. Selv om vi på grund af lockout først fik besked om dette arrangement for nogle dage siden, føler jeg mig velinformeret om aktiviteterne her, og det er af stor værdi for eleverne at se, hvordan forskning kan omsættes til praksis, siger klasselærer Emilie Klubin. Emilie Klubin har valgt aktiviteterne på Vor Frue Plads frem for Rådhuspladsen, da hun har aktioneret på Rådhuspladsen under den netop afsluttede lockout og

trænger til at se nogle andre omgivelser. Eleverne i 5. klasse rører forsigtigt ved den kæmpestore søstjerne, men de er mere fortrolige med rødspætten, som forsøger at gemme sig på bunden af akvariet i selskab med krabberne. Det er forskere på Biologisk Institut og lærere fra København, der i fællesskab har udviklet et kortspil, der sætter fokus på kampen om herredømmet i økosystemet Øresund, og deltagerne kan i de tilhørende bassiner undersøge de forskellige fiskearter. Klasselærer Lærke Piil fra Klostervængets Heldagsskole har medbragt 14 elever, som undersøger de bittesmå bjørnedyr i stereoluppen. Heldigvis er der faglig backup af klassens biologilærer, Berit Thorup, der synes, at Forskningens Døgn er en super måde at få eleverne rystet sammen igen efter flere ugers lockout og samtidig få sporet hjernerne ind på det faglige.

Opfindsomt samarbejde Torben Ingerslev Roug er leder af grundskole kontakten på Københavns Universitet, og han ser dagens aktiviteter som en fin mulighed for at formidle specialiseret viden til byens borgere. Universitetet har sin egen skoletjeneste, hvor lærere kan bestille et aktivitetsforløb på 2½ time med tilhørende øvelser. På et år besøger omkring 10.000 skoleelever skoletjenestens tilbud om faglige kurser, og de mest populære er ’Jagten på det skjulte sukker’ (fødevarer og ernæring), ’Kræft – en historie om muterede gener’ (genetik), ’Bioteknologi – kloning & kønne planter’ (bioteknologi) og ’Citrusfrugter med solfaktor’ (sundhed). – Vi benytter blandt andet Forskningens Døgn til at præsentere vores tilbud, så det er nemmere for brugerne at orientere sig om aktiviteterne og samtidig forstå lidt mere af, hvad vi som forskere egentlig går og laver på universitetet for de mange skattekroner. Gennem de sidste fem år har vi samarbejdet med Københavns Kommune om Forskningens Døgn og kombineret det med vores forskningshistorier fra især de natur- og biovidenskabelige fakulteter. ’København under vand’ er et godt eksempel på, hvordan eleverne anvender KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 22. MAJ 2013

Dagmar i 8. klasse på Peder Lykke Skolen varmer en pandekage med solenergi fra den store reflektorskærm.

smartphones og scanner opgaverne undervejs, mens de bevæger sig rundt i Middelalderbyen. De får forhåbentlig en forståelse af, hvordan vi kan forhindre oversvømmelser i fremtiden, forklarer Torben Roug. Sidste år deltog omkring 3.000 elever i aktiviteterne på Vor Frue Plads. Antallet hænger nøje sammen med de udleverede frugtjuice-smagsprøver i boden for sund mad, hvor stort set alle besøgende skal forbi og smage om det er rigtigt, at hvidkål overhovedet ikke kan smages i den færdige juice.

Naturfag på Rådhuspladsen På Rådhuspladsen er der mere plads til de mange aktiviteter og nærmest indgangen ser teltet med ’Bohr-spirer og fysik-talenter’ interessant ud. Indenfor fortæller en smilende Elisabeth Toft fra 9. klasse på Sankt Annæ Gymnasium om de mange spændende forsøg med fysik og kemi. Elisabeth deltager en eftermiddag hver uge i distriktets valgfag med naturfag, fysik og kemi, og hun er glad for at møde

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 22. MAJ 2013

andre ligesindede fra skolerne i distriktet. Hun har tidligere været på Science Camp i Sorø, og her fik hun interesse for at vide mere om naturfag. Flemming Nielsen, lærer i naturfag og matematik, fra folkeskoleafdelingen på Sankt Annæ Gymnasium, har oprettet et valghold med fokus på naturfag. Valgholdet er oprettet med støtte af Børne- og Ungdomsforvaltningen, afdelingen for Pædagogisk Faglighed i samarbejde med Område Valby-Vesterbro-Kgs. Enghave og Sankt Annæ, og derfor belaster valgholdet ikke de enkelte skolers økonomi. Valgholdet er et tiltag i Københavns kommunes generelle kvalitetsløft af folkeskolen i forhold til udfordrende undervisningstilbud til fagligt stærke elever, der søger faglige udfordringer. Eleverne på valgholdet kommer fra områdets skoler, og har I en ansøgning, som eleverne skrev før optagelsen, tilkendegivet, at de var interesseret i at arbejde med naturfag og med lyst til at fordybe sig i Niels Bohrs historie og ikke mindst i atomfysik og kvantemekanik. Undervisningstilbuddet har omfattet et ophold på Mærsk McKinney Møllers Viden Center i Sorø, undervisning på Niels Bohr Instituttet og på Sankt Annæ, hvor en gymnasielærer, der tidligere har været forsker på Niels Bohr Instituttet, har undervist eleverne på valgholdet. I sidste del af undervisningsforløbet har eleverne forberedt deres udstillingsstand om Niels Bohrs atommodel i forbindelse med Forskningens Døgn 3.-4. maj. Valgholdets indhold er begrundet i, at 2013 er udnævnt til Niels Bohr år, da det er 100 år siden, Niels Bohr udviklede sin atommodel. Denne model har siden dannet grundlag for vores forståelse af lys og beskrivelse af den atomare verden med kvantemekanik, som igen er forudsætningen for en stor del af den teknologi, der i dag er en del af vores hverdag. – Vi har her fat i nogle unge mennesker, der ser naturfag som en positiv oplevelse og på den måde kan medvirke til at øge interessen for det naturfaglige i fremtiden. Det er imidlertid rigtig, rigtig svært at få rekrutteret teenageeleverne til ekstra naturfagsundervisning, så vi har i år

såvel gennem lærerne på skolerne, gennem Elevintra som i lokalaviserne adresseret informationsmaterialet både til eleverne og til forældrene. Valgholdet i år er på 11 drenge og 6 piger, fortæller Flemming Nielsen. Ideen med naturfagsvalgholdet fik Flemming Nielsen for nogle år siden, da den forrige regering havde fokus på talentudvikling. Flemming er noget skeptisk i forhold til begrebet talent og talentudvikling. Han ser hellere valgfaget som et tiltag i forhold til inklusion og undervisningsdifferentiering, og skolernes forpligtelse til at tilbyde undervisning, der udfordrer alle elever. Der er brugt mange timer til planlægning, forberedelse, drift og afrapportering, og der har fra BUF’s side været god forståelse for det i forbindelse med tildeling af ressourcer til projektet.

Sundhed og ernæring Bo Kousgaard, Center for Holdspil og Sundhed, Københavns Universitet, forklarer, at de forsker i de sundhedsmæssige effekter i at dyrke sport og især, hvordan holdspil giver deltagerne bedre fysik og at ikke mindst det sociale trives ved at være fælles om noget. På Rådhuspladsen fylder Street-fodboldbanen på 14x21 meter temmelig meget, og Bo Kousgaard forklarer, at ved at koble den teoretiske fysiologi med den praktiske, kan de demonstrere, hvordan intervaltræning virker på menneskekroppen. – Vi inviterer skoleklasser, som først får en teoretisk indføring i, hvad puls og hjertefunktionen er hos et menneske. Derefter får de monteret pulsmålere, så de føler på egen krop, hvad der sker, når man dyrker idræt. Det gør de ved at spille fodbold på en lukket bane, hvor bolden hele tiden er i spil, så pulsen bliver bragt op på maksimum. Efter en pause, hvor kroppen restituerer sig og betaler sin ilt-gæld tilbage, gennemgår vi de enkelte spilleres målinger af pulsen, så de får et tal for, hvor meget de kan yde i forhold til deres muskelmasse. Forskningsprojektet har fulgt to hold ældre mænd, hvor den ene gruppe trænede fodboldspil en time om ugen, og den anden gruppe intet foretog sig. Det viste

sig, at blot en times motion om ugen, gav en mærkbar forbedring også for de deltagere, som havde diabetes.

Tycho Brahe planetariet Frederik fra 5. klasse på Katrinedals Skole ved allerede en masse om planeterne og verdensrummet, og han synes, det er dejligt at få viden fra bøgerne serveret som 3D film på Planetariet. – Når vi har 3D brillerne på, er det sjovt at række ud efter månen, når den kredser om jorden lige foran os. Jeg har også fået mere at vide om solstorme og uvejr i rummet. Det med at vi ser mælkevejen som et timeglas, er en god forklaring på, hvorfor vi ikke kan se hele verdensrummet, men kun kan se det, ligesom når vi kigger ned mod vores egen krop, siger en begejstret Frederik. Frederiks naturfagslærer Michael Suhr har forberedt eleverne på besøget i Planetariet: – Det er super at bruge et par timer i Planetariet på at opfriske den viden, eleverne allerede har om solsystemet, og især det tilhørende foredrag om rumrejsen til den yderste grænse af solsystemet kan vi bruge som afsæt til mere viden om verdensrummet, siger Michael Suhr. ■

Bittesmå bjørnedyr kan studeres i stereoluppen. KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 22. MAJ 2013

Liebe, love, amour Kærlighed var det gennemgående tema, da elever på den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse i Utterslev (UiU) spillede musical. Der var store udfordringer for de unge, der alle går på STU-linjen for elever med særlige behov. Tekst og foto: Peter Garde

alen på Ungdomsskolen i Utterslev fyldes langsomt. På scenen står en rød sofa, men den er ikke alene. Den prydes af en ung kvinde, der iagttager, hvad der sker omkring hende. Et lysegrønt tæppe signalerer forårets komme, og bagtæppet åbner for årstidens udødelige tema. Det handler om kærlighed, og den bliver der sat ord og toner på ved STU-elevernes opførelse. Nu toner melodien fra Dodo & The Dodo’s ørehænger ud i rummet, og elevkoret sætter i akkompagneret af to lærere på

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 22. MAJ 2013

guitar og keyboard: ’Vågner i natten, vågner af en drøm, savner dig at snakke med, og dig at holde om...’. Emnet er slået an, og forestillingen bevæger sig fra den ene poetiske sang til den næste. I en herlig opførelse af ’Susan Himmelblå’ sidder hovedpersonen i et kolonihavelignende miljø og vipper koketterende med sin paraply. Vi hører også elevernes egne reflektioner over kærlighedens væsen: en underlig følelse, dejlig, som i en familie, svær at finde ud af og måske med lidt – som de sagde i Utterslev – sex og ding-ding. De optrædende skifter fra nummer til nummer. Fra scenekanten er der bygget en sliske med moderat fald, så brugere af el-kørestol kan trille fra salen op til scenen og være med.

Modige elever på de skrå Eleverne bevæger sig næsten hjemmevant rundt på scenen, og ind imellem står solister frem med lange krævende numre. For eksempel giver en af de unge fyre ’Den gamle Gartner’ med en troværdighed som

inkarnationen af selve den gamle gartner. I sendrægtigt tempo arbejder han sig igennem vers efter vers, og vi nikker rutineret velkommen tilbage, hver gang det djærve omkvæd møder os: ’Plante smil, og plante solskin, plante sang i alle sind’. Det er en virkelig fin og indlevet fremførelse af manden med de grønne fingre, der lader sin kærlighed til det grønne folde sig ud, mens andre aktører går rundt på scenen og vander imaginære blomster med store silhuetter af vandkander, der er skåret i pap. Et par andre solister kører også deres nummer hjem med respektindgydende mod. Musicalens numre på scenen afbrydes to gange af videosekvenser. Den ene viser med to dansende stole, hvad møbler kan, når de ikke er besat af mennesker. Den anden, der inviterer indenfor til dagligdagen i klasselokalerne, bærer også både Liebe, love og amour. Ved musicalens finalenummer står alle medvirkende på scenen, og der lyder taktfast klappen fra salen. Dagens første forestilling var en succes. Om aftenen fylder forældre og venner tilskuerpladserne. Mange måneders arbejde ligger forud for dagens premiere.

Et mål at opbygge elevernes selvværd – For nogle elever har det næsten været et årsprojekt, fastslår lærer Mikkel Svenstrup Eriksen, for nogle af eleverne har arbejdet med projektet siden sommer. For eksempel kan det tage en rum tid at komme overens med, hvordan ens stemme lyder gennem mikrofon og højtalere, og lærer Morten Dahl Jensen fremhæver de særlige udfordringer, eleverne har haft, når de skulle stå på scenen foran et publikum. Der er 30 medvirkende elever i projektet, og ud over aktørerne på scenen, har der også været opgaver til alle de andre. Sceneopbygning, bagtæppe og en masse håndværksmæssige opgaver bag scenen har de løst. Med musicalen som undervisningsmiddel har lærerne mødt eleverne med individuelle personlige og faglige udfordringer, og arbejdsformen har vist sig så brugbar, at skolen overvejer at lade den indgå i årsplanen hvert år. Den praktisk-musis-

ke tilgang åbner døre til alle eleverne. – Det gælder jo om at få alle vores unge til at vokse personligt. Et vellykket projekt betyder utrolig meget for elevernes selvværd, fortæller lærerne. ■

UiU Uddannelsescenter i Utterslev (UiU) varetager Københavns Kommunes tilbud om ungdomsuddannelse til elever med udviklingshæmning. Ungdomsuddannelsen kaldes STU, Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse. Der er desuden klub, botræning og jobformidling til unge. Skolens kerneydelse består i at bringe unge med særlige behov videre i livet fra ungeliv til voksentilværelse. Uddannelsescenteret modtager unge mellem 16 og 25 år, når de påbegynder en ungdomsuddannelse og samtidig tilhører en af kategorierne: • Autisme spektrum forstyrrelse • Tidligt udviklingstrin • Multiple funktionsnedsættelser • Moderat udviklingshæmning • Generelle indlæringsvanskeligheder og sent udviklede. På UiU er der tilknyttet 50 medarbejdere, primært særligt uddannede lærere. Skolen har omkring 90 unge indskrevet på STU.

Susan Himmelblå råhygger i kolonihavemiljøet med te og parasol akkompagneret af toner fra Kim Larsen.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 22. MAJ 2013

Br- KOMMENTAR

Kvalificeret ledelse af fremtidens folkeskole Og det er jer, der skal stå i spidsen for en kommende folkeskolereform. Det er derfor afgørende, at de enkelte skoler kommunikerer og konkretiserer, hvori det nye består, så vi også fremadrettet sikrer lærerne nogle attraktive arbejdsvilkår og dermed en god folkeskole.

Nye krav til skolelederne

eget foto

Af Cecilia LonningSkovgaard, BR, Venstre, medlem af Børne- og Ungdomsudvalget.

skrivende stund er det en uge siden, I vendte tilbage til lærergerningen, og en form for hverdag har indfundet sig på byens skoler efter lockouten. De fleste er enige med mig i, at det var på høje tid, konflikten blev stoppet. Ligeledes tror jeg, at mange er enige med mig i, at den retorik, som KL-toppen har benyttet over for lærerne, ikke er fremmende for det kommende samarbejde. Lærernes faglige stolthed og engagement i arbejdet er centralt, og det skal politikere og arbejdsgivere ikke tage fra jer. Jeres indsats er afgørende for, hvordan resten af skoleåret 2012-13 vil forløbe. Det er også jer, som fører undervisningsminister Christine Antorinis Ny Nordisk Skole-projekt ud i livet – indrømmet, det bliver svært at undersøge, om I gør det, da Ny Nordisk Skole ifølge Børne- og Ungdomsforvaltningen er et ’begejstringsprojekt’, som man ikke kan følge op med almindelige målbare parametre, men alligevel…

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 22. MAJ 2013

I Venstre mener vi, at det er udmærket, at det nu er præciseret, at ledelsesretten på den enkelte skole ligger hos skolelederne. Det stiller dog samtidig store krav. Den enkelte skoleleder skal på den ene side turde tage ansvaret på sig. Børne- og Ungeforvaltningen i kommunen skal på den anden side sikre, at vi har de rigtige skoleledere på plads, når reformen forventeligt går i luften i august 2014. Kravene til fremtidens skoleledere må således være, at han eller hun har lyst til at lede, formår at lede og ikke er bange for, at der stilles konkrete krav. Og kravene til Børne- og Ungeforvaltningen må være at belønne dem, der opfylder kravene og sørge for at coache eller ultimativt afvikle de ledere, der ikke lever op til kravene.

BUF skal øve sig i at være konsekvent I den forbindelse skæmmer erfaringen fra de foregående år, hvor det er tydeligt, at et begreb som ’performance management’ langt fra har indfundet sig i det københavnske skolevæsen. Lad mig tage et enkelt eksempel. I 2012 udpegede Ministeriet for Børn og Undervisning ni københavnske skoler, der var så fagligt udfordrede, at de nu indgår i et tre-årigt program, hvor ministeriet følger tæt op på virkningen af programmet.

Det er næppe nyt i den københavnske skoleverden, at der er problemer på disse ni skoler. Alligevel oplyser Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune, at man på disse skoler ikke har fundet anledning til at afskedige så meget som én leder gennem de sidste fem år. Tilmed har samtlige ni skoleledere fået udbetalt resultatløn i 2012 på baggrund af deres indsatser og resultater i 2011, og stort set alle har fået noget nær det maximale udbetalt, hvilket i kroner og øre omregnes til ca. 30.000 kr. pr. leder. I Venstre synes vi ærligt talt, at ovenstående er udtryk for en useriøs måde at drive skole på fra forvaltningens side. Vi håber, at de nye vinde, der blæser over folkeskoleområdet vil medføre, at den praksis strammes op og ændres. Vi kan i hvert fald godt forstå de lærere, der med undren ser på, at deres ledere styrer skolerne på en måde, så de til sidst sættes under administration af ministeriet, hvorefter de endda bliver belønnet for ’skolernes resultater’ af kommunen. Og vi forstår de lærere, der stiller spørgsmålstegn ved, om det er sådanne ledere, de ønsker at blive ledet af.

Nye mål for skolelederne Det er i vores øjne klart, at de ledere, som skal drive den københavnske folkeskole fremad skal kunne og ville drive en ordentlig skole. De skal have viljen til at skabe en ordentlig arbejdsplads for lærerne, viljen til at skabe resultater og fremgang for skoleeleverne – og stå på mål herfor, hvis disse hensigter ikke opnås. Den rolle skal kommunen selvfølgelig støtte skolelederne i at bestride. Børneog Ungeforvaltningen skal bakke skolelederne op i de kommende forandringer ved at indgå i dialog med skolernes daglige ledere og stille de nødvendige værktøjer til rådighed for, at skolerne kan indfri kravene. Det kan fx dreje sig om coaching, efteruddannelse og sparring. Så ja tak til at lade folkeskolen blive ledet af skolelederne! Vel at mærke kompetente skoleledere, der stilles til ansvar for deres arbejde, på samme måde som lærerne forventes at blive det efter folkeskolereformen. ■

debat

Efter lockouten – hvad kan vi gøre? Kan en progressiv kommuneaftale i København give nye muligheder?

ærerne er blevet kørt over – Gør en god skole bedre. Disse to udsagn er blevet sagt mange gange, og de udtrykker den komplekse situation, folkeskolen står i lige nu. For mig er der ingen tvivl om, at lærerlockouten vil sætte sig mange negative spor i folkeskolen den kommende tid, og det bliver en kæmpeopgave at genskabe en progressiv og demokratisk udvikling, men samtidig er der i allerhøjeste grad brug for det. Her er et bud på en start. Regeringsindgrebet fastholder kommunernes ret til at indgå kommuneaftale om folkeskolen. Den skal vi bruge i København. Igennem den kan vi lave en ramme for folkeskolerne i København, der kan sikre et ordentligt arbejdsmiljø, udvikler den lokale folkeskole undervisningsmæssigt og sætter god tillidsbaseret ledelse på dagsordenen. En kommuneaftale kan indgås mellem politikere, repræsentanter fra medarbejdere og ledere og repræsentanter fra forældre og elever.

Jeg synes, at en sådan aftale skal indeholde disse overskrifter: 1. Fælles mål og indsatsområder for de københavnske folkeskoler Her kan fastlægges 3-5 mål og indsatsområder, der er centrale for den københavnske folkeskole de næste tre år. Her kan man fastlægge en linje i forhold til, hvordan en ny folkeskolereform skal gennemføres i København. 2. Ledelse af folkeskolerne Her kan man beskrive: – at tillid og tillidsbaseret ledelse er grundlaget i Københavns Kommune, og at alle medarbejdere skal inddrages og får/tager ansvar, KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 22. MAJ 2013

– at samarbejdsudvalget (MED-udvalget) rolle udvides på skolerne i forhold til arbejdets organisering og fordeling på skolen, så åbenhed og gennemsigtighed sikres, – at skoleledelser og tillidsrepræsentanter skal have kompetence til at håndtere de nye opgaver og roller på den enkelte skole. 3. Arbejdsmiljø og værnsregler Her beskrives fælles regler for skolerne, som er nødvendige og hensigtsmæssige specielt omkring arbejdsmiljø og arbejde på andre tidspunkter end ’på hverdage i dagtimerne’, som der står i regeringsindbegrebet. Her kan sættes en øvre grænse for den enkelte medarbejders gennemsnitlige ugentlige undervisningstid.

Nødvendig aftale Jeg tror, at en sådan aftale er nødvendig for, at vi kan få den samarbejdende folkeskole i gang igen. For mig er demokrati på arbejdspladsen kombineret med kompetent ledelse helt afgørende. Med venlig hilsen Klaus Mygind, tidligere skoleleder, nu gruppeformand for SF i Københavns Borgerrepræsentation

Forbrugsforeningen Spar penge på indkøb Vi giver dig mulighed for at købe ind og spare penge. Hver gang du benytter Forbrugsforeningens betalingskort i én af de ca. 4.600 forretninger, som foreningen samarbejder med, optjener du bonus – normalt 9%. Jo mere du bruger kortet, jo mere sparer du, og jo mere har du råd til det, du ønsker dig. Et medlemsskab koster 132 kr. om året. Du kan søge om medlemsskab i Forbrugsforeningen ved hjælp at dit NemID. Hjemmeside: Forbrugsforeningen.dk

K K ’s m a i l : k k @ k k- k l f . d k 20

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 22. MAJ 2013

Facebook Snart 2.300 kontakter KLF’s facebook-side er i lockout-perioden steget støt. Siden har været et uundværligt redskab for kontakt mellem medlemmer og forening. Flere aktioner blev sat i gang med timers varsel, da facebook sammen med foreningens sms-service hurtigt nåede ud til de medlemmer, der har tilmeldt sig de muligheder. Tallet er nu omkring 2.300 og vi håber, at endnu flere vil tilslutte sig siden, der er platform for kontakter, nyheder og synspunkter.

KLF’s sms-service Tilmeld dig KLF’s sms-beskeder Foreningen opfordrer medlemmerne til at tilmelde sig KLF’s sms-service. Vi spammer dig ikke med ligegyldige beskeder, men vil gerne kunne sende dig en besked, når der sker noget særligt. Du kan tilmelde dig beskeder til alle medlemmer eller dem, der retter sig sær ligt mod tillidsrepræsentanter – se vejledning nederst til højre på hjemmesiden: klfnet.dk

KLF kontingent Kontingentnedsættelse / -fritagelse Ifølge foreningens vedtægter er der i visse situationer, fx ved ledighed og flere former for orlov, mulighed for kontingentnedsættelse eller -fritagelse. Du skal selv søge om det. Nærmere regler samt ansøgningsskema findes på KLF’s hjemmeside: klfnet.dk eller fås ved henvendelse til foreningen. Der bevilges ikke nedsættelse / fritagelse med tilbagevirkende kraft.

Låneforeningen Billige lån til lærere Lockouten har været dyr for mange. Sommerferieplanerne må måske nedjusteres. Er du medlem af Låneforeningen, kan

du ansøge om at få dit lån forhøjet. Er du endnu ikke medlem af Låneforeningen, kan du blive det. Du kan låne helt op til 150.000 kr., og du kan afdrage lånet over max. 10 år. Renten er 2,99 % p.a. Kig på foreningens hjemmeside www. LfL.dk , hvor du kan se, hvad dit lån vil koste dig i månedlig ydelse. Venlig hilsen, bestyrelsen

Pensionistafdelingen Årsmødet

▲

John Frøberg valgt til dirigent, Dorrit Ljungstrøm valgt til referent. Formandens beretning omhandlede blandt andet: • Omtale af den aktuelle lærersituation. Der blev udtalt støtte til KLF. • Kommunikation til medlemmerne af pensionistafdelingen. Der er pt. 1.318 medlemmer, og der efterlyses gode ideer til, hvordan man kan kommunikere med alle. • Det har været et godt år for afdelingen. Der er kommet nye ansigter, og der er venteliste til sangkoret. Af årets arrangementer kan nævnes: Forårstur til Prag, to-dages tur til Frederiksdal, sommerudflugt til Æbelholt Kloster og julefrokost i Charlottehaven. Herudover har vi haft en fint besøgt sangaften samt tur til Bellahøj Stjernekammer. Desværre har vi været nødsaget til at aflyse aftenarrangementer pga. manglende tilslutning. Kommende arrangementer vil omfatte sommertur 27. august, kolonitur til Bjerge Strand 18. -19. september og julefrokost 2. december igen i Charlottehaven. Herudover ville det være rart med en tilkendegivelse af, hvordan man ønsker eftermiddags- og aftenarrangementer afholdt. Formanden sluttede sin beretning med at takke KLF’s bestyrelse, fagligt udvalg og personalet på Frydendalsvej for god behandling, samt tak til KK’s redaktør. Og til slut tak til de trofaste pensionister, der møder op til arrangementerne og bakker op om afdelingens arbejde, samt tak til den øvrige bestyrelse for godt samarbejde.

Af Margit Schaleck

For 50 år siden Københavnsk forsøgsseminarium? Socialpædagogisk Forening arbejder med planer om at oprette et forsøgsseminarium. En del fremtrædende københavnske skolefolk har forbindelse med planerne, som på dette stadium er meget svævende. Der nævnes så forskellige løsninger som oprettelse i tilknytning til Danmarks Lærerhøjskole og med lokaler på en københavnsk skole om eftermiddagen, som filial af Jonstrup statsseminarium og endelig er Aftenseminariet inde i billedet. Seminariet tænkes forbeholdt studenter, hvor hovedvægten skal lægges på de ”musiske” fag, og at der ved optagelsen lægges særlig vægt på de menneskelige kvalifikationer. KK, nr. 16, maj 1963

For 25 år siden Ledelse i 90’ernes skole Skoleledelse er blevet en del af den offentlige debat. Kommunernes Landsforening har i debatoplægget ”Folkeskolen i 90’erne” rejst spørgsmålet om ledelse og personalepolitik. I en tid hvor lærerrollen i et hidtil uset omfang er til debat – også med udgangspunkt i skolens udvikling – er der selvfølgelig en logik i, at ledelsesspørgsmålet inddrages. Samspillet mellem lærere og ledelse er ikke uvæsentligt. Det er ofte blevet sagt, at skolen skal udvikle sig nedefra. Ændringer, der forsøges iværksat oppefra, har kun bærekraft, i den udstrækning læreren står bag, føler sig engageret. KK, nr. 16, maj 1988 KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 22. MAJ 2013

Valg til bestyrelsen

peter garde

Formand: Marcus Marcussen og næsteformand Kjeld Dahl var ikke på valg i år. Øvrige bestyrelsesmedlemmer: Hanne Billing, Dorrit Ljungstrøm, Erik Koblauch Suppleant: Kirsten Staun. Alle var villige til genvalg og valgtes uden afstemning.

Afdelingsmøde

Seniorkoret Synger onsdag 12. juni kl. 10-12 sidste gang inden sommerferien. Vi starter igen onsdag 29. august i foreningens hus, Frydendalsvej 24,2. Der er pt. ikke plads til flere medlemmer i sangkoret, ønsker du at komme på venteliste, kontakt da Kjeld Dahl på tlf. 23 26 17 69. Marcus Marcussen, pbv.

Pensionerede børnehaveklasseledere Næste tur i vores lille gruppe er mandag 3. juni kl. 10. Vi kører i private biler til Melby, hvor vi skal besøge Nina Kolbak i hendes sommerhus. Af praktiske grunde er tilmelding nødvendig. Ring eller sms til Birthe Jansson: 60 77 09 76 eller til undertegnede: 29 41 14 04 senest fredag 31. maj. Vi håber, at mange har lyst og tid til turen. Isobel Hansen

Rugbykoloni på Kolonien Højbjerghus

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 22. MAJ 2013

Hvis vejret er godt, går vi i vandet. Så har vi grill, natløb og en tur til Sommerland. Tal med dine elever om det. Spørgsmål: mail christiansoee@privat. dk eller ring 20 32 29 55. Christian Søe

Personalia 40 års jubilæum 1. maj 2013 Inge Wirth Buch, Tove Ditlevsens skole. 4. maj 2013 Bjarne Neugebauer-Hansen, Område Vanløse-Brønshøj-Husum.

Rettelse I omtalen af Ellebjerg Skoles nye skoleleder i KK 4 fik vi af uransagelige årsager givet hende et forkert efternavn. Hun hedder retteligt Anne Graah. Vi beklager og byder endnu en gang velkommen til København. pg

Anne Graah, skoleleder på Ellebjerg Skole.

Skoletjenesten Søren Kierkegaard for børn Undervisning på Københavns Museum om Kierkegaard og relationer. Søren Kierkegaard fylder 200 år, og i den anledning åbnede udstillingen ’Kierkegaard – Kærlighedens Gerninger og Genstande’ 5. maj på Københavns Museum. Udstillingen bruger Kierkegaards genstande og forfatterskab om kærlighed, venskab, forelskelse, som afsæt for nye undervisningstilbud og en indsamling af københavneres kærlighedsgenstande. ▲

Der er rugbykoloni for 19. gang i den sidste uge af skoleferien. Kolonien afholdes fra 3. august til 9. august på Højbjerghus ved Ordrup Strand. Alle elever fra 1.-10. klasse i Københavns Kommune kan deltage. Pris: 525 kr. Gratis ved en husstandsindkomst under 260.000 kr. Der trænes hver dag, man deles op i grupper efter alder – alle skal være med.

Soft rugby er for alle, det giver en masse sjov og motion, og nej, det er ikke voldeligt.

Peter Garde

Vi starter efter sommeren med sommertur til Stevns Klint og Vejleå Kirke tirsdag 27. august. Program for turen samt tilmelding: se juni nr. af KK

Kierkegaard for børn.

FOLKEKIRKENS SKOLETJENESTE KBH-FRB • Skoleåret 2013 - 2014 • Foreløbig plan • Periode August

September

Projekter • Kursus: Lyd i Bibelin? (21/8 kl. 9-14) i Gentofte Kirke.

Målgruppe

• Kursus: At filosofere med Kierkegaard (28/8 kl. 9-16) på CFU i Titangade

Lærere, præster og organister Lærere

• Symboler og ’mosaik’.

1.-3. kl.

Hvordan lyder Bibelen?

4.-6. kl.

• Kursus: Religionernes Dag om Kierkegaard (5. september kl. 9.45-16) på Vartov.

Lærere og præster

• På kant med Kierkegaard – et projekt i anledning af 200 året for Kierkegaards

7.-10. kl.

fødsel. Okt.-nov.

• Kursus: Jesus i ord og billeder. (Onsdag 23. oktober kl. 14-16) i Davidskirken,

Lærere

Koldinggade 11, Østerbro.

• Jesus i ord og billeder – et billedkunstprojekt.

4.-6. kl.

• Jesus og julekrybber – et juleprojekt i samarbejde med Statens Museum for

2. kl.

Kunst. Nov.-dec.

• Mig og mine skyggesider – et billedprojekt.

7.-10. kl.

Dec.-jan.

• Et møde med den danske salme 2014

3.-6. kl.

Tema: Hvad skete der med barnet efter jul? Jan.-feb.

• Pandoras æske – et projekt om ondskab, hævn og håb.

7.-10. kl.

Feb.-marts

• Ka’ man forstå med kroppen? – et projekt om tilgivelse.

1.-3. kl.

• Besøg i Dødsriget – et projekt i samarbejde med Glyptoteket.

4.-5. kl.

Apr.-maj

• Fra Ur til København – et projekt om kristendom og islam.

6.-7. kl.

Maj-juni

• Klokken – himmelsk lyd og værn mod det onde.

1.-3. kl.

• Må man lave grin med religion? – et projekt om religiøs satire i samarbejde

7.-8. kl.

med Storm P. Museet. Yderligere beskrivelse af de enkelte projekter vil fra omkring 1. juni fremgå af hjemmesiden: www.fskf.dk og af den årsplan, som er udsendt til alle lærere i København og på Frederiksberg ultimo maj måned. Tilmelding sker via blanketten heri eller via www.fskf.dk.. NB: Årsplanlægning. Ved nogle af skoletjenestens projekter er det begrænset, hvor mange klasser der kan deltage, men alle, der tilmelder sig et projekt, vil have mulighed for at få tilsendt det til projektet hørende undervisningsoplæg. Derfor vil der altid være mulighed for at gennemføre en undervisning i relation til de annoncerede projekter. Af den grund kan man roligt skrive et ønsket projekt ind i sin årsplan. • FOLKEKIRKENS SKOLETJENESTE KBH.-FRB. • ARTILLERIVEJ 126, 5.SAL • 2300 KBH S • TLF. 32 68 73 67 •

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 22. MAJ 2013

Til denne udstilling har Skoletjenesten

på Københavns Museum valgt at lave to Et godt tilbud til dig undervisningsforløb til folkeskolen. Formålet med undervisningsforløbene KLF’s ferieboliger:

Torø Budapest Berlin Se video, foto og priser på hjemmesiden klfnet.dk under ’ferieboliger’. Ring til Kolonierne og lav din reservation: 33 25 44 25. På Torø er der ingen biler, masser af natur, dyr og et hus med alle moderne faciliteter som du kan leje. Der er en halv times kørsel til Egeskov Slot og Legoland.

Ved du, at du som KLF-medlem er medejer af øen Torø ved Assens?

er at gøre Kierkegaard levende, relevant og betydningsfuld for eleverne personligt og i forhold til de faglige mål i historie, dansk og kristendom og i relation til AKTundervisningen. Undervisningsforløbet sætter fokus på den eksistens, der dannes i de relationer vi indgår i. Undervisningsforløbet til indskolingen foregår i udstillingen på museet, mellemtrinnet kommer på en byvandring i det nutidige København, forbundet med den by Kierkegaard gik i. Her arbejder eleverne med Kierkegaard, hans liv, hans tekster, og hans kærlighed, samt byen før og nu, alt imens de fortæller og reflekterer over deres egne historier om kærlighed og relationer. Du kan læse mere om udstillingen og forløbet på: www.copenhagen.dk Du kan også bestille et forløb på museum@kff.kk.dk, eller på tlf.: 33 21 07 72.

DEADLINE T I L K K 6 , D E R U D KO M M E R 19. JUNI, ER

I Budapest er der gamle huse, stemningsfulde kvarterer og hippe shoppemuligheder. Du får luksus til lavpris i KLF’s lejlighed.

F R E D A G 7. J U N I . KK6 ER DET SIDSTE FØR SOMMERFERIEN.

I Berlin udspiller historien sig for dine øjne. Bygninger, gader, monumenter og fantastiske museer fortæller om fortiden og nutiden.

Efter en times flyvetur står du i oplevelsesrige Berlin 24

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 22. MAJ 2013

niels Wester-Andersen

Er du til farver og fest? Ta’ på ferie i Budapest

Klasseprojekt 2013/2014 • tre dage for fuld musik • et gratis tilbud for alle 1. - 6. klasser • brochure og tilmelding udsendes til alle kommunens folkeskoler i uge 20 Københavns Kommunes musiKsKole w w w.musikskolen.kk.dk KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 22. MAJ 2013

Smagsprøve på gymnasiet

Tysk tv-dating og fransk ’her er mit liv’ Brobygning i udskolingen. Elever fra 8. og 9. klasse på Korsager Skole deltager i et nystartet samarbejde med Nørre Gymnasium, der skal lette overgangen fra folkeskole til gymnasium i sprogfagene. Tekst og foto: Sigrid Korshøj, kommunikationsmedarbejder

n tirsdag i februar udfolder en gruppe på seks elever et storyboard til en kortfilm. De skal producere et afsnit af et tysk datingshow ’Herzblatt’, og på premieredagen konkurrerer de mod de andre gruppers kreative kortfilm. Christopher fra 9.a mener, at hvis de skal fange seernes opmærksomhed og vinde konkurrencen, så skal de lave en film, der er sjov og provokerende! Med store armbevægelser former Natalia fra 9.a en stereotyp tysker med et overdimensioneret schnurrbart, ølmave og en bratwurst under armen. Günter skal han hedde. Hun tegner ham, og der brainstormes. Med ivrige fagter fordeles roller foran og bagved kameraet –tyske replikker afprøves, og storyboardet tager form på computerskærmen. – Vi vil lette overgangen fra folkeskolen til gymnasiet i sprogfagene og samtidig afmystificere dét at gå på gymnasiet, siger Charlotte Illemann, fransklærer på Nørre G, der sammen med sine to sprogkolleger har tilrettelagt brobygningsforløbet.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 22. MAJ 2013

Nørre Gymnasium får støtte fra Undervisningsministeriet til dette sprog-brobygningsprojekt. Planen er at udvikle et koncept til videre brug på landets gymnasier. Korsager Skole var hurtig til at se potentiale i samarbejdet, og takkede ja til en plads på et af forløbene. Brønshøj Skole deltager også i år, og til næste år kommer flere skoler med på vognen. Det tidstypiske reality-tema er valgt ud fra de tre sproglæreres erfaring med, hvad der giver de unge arbejdsgejst. Målet er at fremme elevernes sproglige kompetencer og ambitioner, så de får lyst til at vælge sprogfag på gymnasiet. Samtidig giver forløbet en smagsprøve på sproglinjen ’Kommunikation og Medier’, som Nørre G udbyder. – Jeg har fået talt mere fransk, end jeg normalt gør i timerne. Samtidig er det rart at arbejde selvstændigt. Det har været virkeligt sjovt og spændende at opleve stemningen og lave film her på Nørre G, siger Thea fra 9.a. ’La Môme Piaf’ – ’Spurven’ var hendes kælenavn. Sangerinden Edith Piaf genoplives i en franskgruppes version af ’Her er mit liv’. Noura og Sara fra 9.c og Thea fra 9.a er glade for produktet, og de vandt da også førstepladsen for de franske kortfilm. Pigerne har nydt at fordybe sig i et emne sammen, og friheden til selv at definere opgaven har været motiverende.

Tysk-fransk brobygning Nicoise salat, croissanter og Wurst mit Brot var nogle af de franske og tyske retter, som eleverne havde medbragt på premiereaftenen. I dagens anledning inviterede Nørre G sprogeleverne fra Korsager til at spise middag sammen på lærerværelset, inden de så filmene i biografsalen. – Eleverne er blevet udfordret sprogligt, ved at arbejde sammen på tværs af klasser og årgange, og flere af dem har fået rykket nogle grænser – også i forhold til at turde optræde og tale på film. De har virkelig været gode til at involvere sig i projektet og tilpasse sig de nye rammer her på Nørre G. Jeg glæder mig allerede til samarbejdet igen næste år, siger Isabelle, fransklærer på Korsager Skole. ■

’Brug Folkeskolen’ opfordrer: Brug folkeskolen. ’Brug Folkeskolen’ fejrer 23. maj sin 10 års fødselsdag.

Flere skal vælge folkeskolen Forældreforeningen ’Brug Folkeskolen’ har udsendt inspirationshåndbog i at rekruttere elever til den lokale folkeskole.

vad er det lige, man konkret gør som skole, hvis man vil tiltrække flere elever fra lokalområdet? Hvordan griber man nogle forældres fordomme om folkeskolen an? Hvordan skaber man en glidende overgang fra børnehave til skole? De og mange flere spørgsmål præsenteres i en lille, men instruktiv håndbog, der retter sig mod forældre, lærere, pædagoger og ledere som primære målgrupper. Håndbogen tager fra starten fat i det vigtige punkt, der handler om kommunikationen med forældre, der møder med meget forskellige dagsordener. Deres bekymringerne falder inden for tre hovedgrupper: faglighed, tryghed og kammeratskab. Opfordringen til skolefolk går på at være konkrete i deres svar – hvad gør I konkret for at udfordre alle børn, hvad gør I for at gøre skolegården tryg, har I en sprogpolitik, mobbepolitik? Og hvad gør I

for at skabe et godt socialt miljø i klassen og i forhold til forældrne? Der er gode faktuelle beskrivelser af, hvordan man kan arrangere besøg i børnehaver, og hvordan man tilrettelægger samarbejde og netværk med institutioner og forældre. Husk også at fortælle den gode historie gennem nyhedsbreve, hjemmeside og gennem medieomtale, for synlighed og åbenhed over for lokalsamfundet er nødvendigt, hvis skolen skal positionere sig som et sted, hvor børn og forældre kommer og går med glæde og med en følelse af at føle sig hjemme. Håndbogen indeholder mange overvejelser, erfaringer og gode ideer, der lægger op til lokale drøftelser af, hvordan man selv ønsker at arrangere sig. Der er næsten ikke den ting, der ikke er tænkt på, så der er virkelig tale om et inspirationsværktøj, der kan være en hjælp for de skoler, børneinstitutioner og forældrenetværk, der ikke selv har gjort så mange erfaringer. Håndbogen er udarbejdet af Anna Charlotte Thorsted og Mette Jeppesen fra foreningen, og den kan ses og downloades fra hjemmesiden: brugfolkeskolen.dk ■ pg

Vær konkrete, når I informerer forældrene om skolen, lyder rådet.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 22. MAJ 2013

F AG L I G KO M M E N TA R

Hva’ gør vi nu? Kaare smith

JESPER FASTERHOLT

Af Inge Thomsen, medlem af KLF’s bestyrelse.

i blev tvangs’normaliseret’ ved lovindgreb. Det var aftalt spil. Der var aldrig reelle forhandlinger. Først to års smædekampagne og stigmatisering fra Kommunernes Landsforening (KL) for at forringe vores omdømme og lette gennemførelsen af forringelser af vores arbejdsforhold. Dernæst obstruktion af en mæglingsskitse, som ville have forpligtiget regeringen til at lave et afbalanceret indgreb. Det blev et overgreb. Vi blev kørt over. Vi er de første i rækken af offentligt ansatte, der stod for skud. Væk med bindinger, som går ud over ledelsesretten, væk med arbejdstidsaftaler, som sikrer medarbejderne. Væk med den frie forhandlingsret. Mantraet synes at være, at besparelser i den offentlige sektor skal findes ved at forringe arbejdsforhold og effektivisere.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 22. MAJ 2013

Under lockouten var der et fantastisk sammenhold os imellem, og vi fik støtte fra mange faggrupper. KL og regeringen prøvede at splitte os. Fagforeningen mod de enkelte lærere, ældre kollegaer mod yngre, os som faggruppe mod andre offentligt ansatte. Det lykkedes ikke. Vi stod sammen. Det sammenhold skal vi sammen med de andre fagforeninger for offentligt ansatte bruge til at bekæmpe nye overgreb, og til at få politikere valgt ind, som også i praksis mener, at besparelser ikke skal findes ved at forringe arbejdsforholdene for medarbejderne i den offentlige sektor. KL består af kommunale politikere, fx sidder overborgmester Frank Jensen i KL´s bestyrelse. De er ansvarlige for KL’s politik og ageren. Loven giver mulighed for at indgå kommunale arbejdstidsaftaler. Der var få kommunalpolitikere, der sagde fra over for KL’s linje i konflikten – alt for få. Lad os, som lærere, gøre vores til at få flere af de få og dem, der vil indgå arbejdstidsaftale med os ind ved kommunalvalget, så vi og andre offentligt ansatte ikke igen køres over og udsættes for smædekampagne af vores arbejdsgivere. ■

adresser

Om KK

Københavns Lærerforening

Udgivelsesplan 2013

Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85

og deadline, se iøvrigt omslag side 2:

Email: klf@klfnet.dk • Facebook.com/klfnet Hjemmeside: www.klfnet.dk

KK 06: 19. juni/uge 25 sidste frist: 7. juni KK 07: 21. august/uge 34 sidste frist: 9. august KK 08: 18. september/uge 38 sidste frist: 6. september KK 09: 30. okt/uge 44 sidste frist: 18. oktober KK 10: 27. nov/uge 48

Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag, tirsdag, torsdag: kl. 10.30 -15, onsdag: kl. 10.30-16 og fredag: kl. 10.30-14 Sekretariatschef: Ivan Jespersen Konsulenter: Lene Andersen, Bente Grønbæk Bruun, Vinni Hertz og Anne Lindegård

lærernes a-kasse Kontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18 Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger. Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30

Annoncer Materialet skal være redaktionen i hænde senest 10 dage før pågældende blad udkommer (mandag kl. 12).

Københavns Lærerforenings Kolonier

Annonceformater og priser

Kontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76 Email: kolonierne@kolonierne.dk Hjemmeside: www.kolonierne.dk Kontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15 Leder af kolonikontoret: Søren Freiesleben, tlf: 23 26 02 87 Konsulent: Gitte Nemholt, tlf: 36 41 40 66

i 2013 ekskl. moms, bredde x højde: 1 side 149 x 215 mm: 3.737 kr. Bagside 098 x 215 mm: 2.515 kr. 1/2 side 149 x 107 mm: 2.046 kr. 1 spalte 057 x 215 mm: 1.603 kr. 1½ spalte 087 x 215 mm: 2.221 kr. 2 spalter 117 x 215 mm: 2.515 kr. 1/2 spalte 057 x 107 mm: 900 kr. 2/2 spalter 117 x 107 mm: 1.603 kr. 1½ halv spalte 087 x 107 mm: 1.258 kr.

Københavns Lærerforenings bestyrelse Formand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C, tlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, email: jt@dlf.org Næstformand: Lars Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 23 35 30 26, email: laso@dlf.org Jamal Bakhteyar, Julius Blomsgade 23, 4. 2200 N, tlf: 28 72 22 84, email: jaba.stp@ci.kk.dk Nina Boertmann, H.C. Lumbyes Gade 50, 2100 Ø, tlf: 26 90 63 51, email: nina.boertmann@skolekom.dk Eva Stemann Larsen, Vejrøgade 8, st.th, 2100 Ø, tlf: 39 29 09 24, email: es@sortedamskolen.dk Thomas Roy Larsen, Venøgade 28, 1. tv, 2100 Ø tlf: 25 72 42 80, email: tl@langelinieskolen.dk Kjell Nilsson, Vendersgade 24, 4.th, 1363 K, tlf: 22 31 69 70, email: kn@dcl.dk Jane Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09, email: jane@pilegaard.it Inge Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81, email: inge@ullestad.dk

Mm-pris: 13,25 kr. / spalte 57 mm 1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr. Rabat for samlet bestilling af 5 indrykninger inden for et år: 15%.

Abonnement 2013 300 kr. inkl. moms.

peter garde

Også hospitalsklovnene mødte op, da de nye skolestuer blev indviet på Rigshospitalet. Janus Blomfrø (th) er en af to lærere i skolen.

Nye skolestuer på Rigshospitalet igshospitalet har indviet nye veludstyrede skolestuer for de børn, der må undvære deres egen skole, fordi de er indlagt. Skolestuerne er placeret i stueetagen tæt ved hovedindgangen for på den måde at signalere, at skolen er en del af samfundet – også på denne lokalitet, hvor der også er andre kendte institutioner fra livet udenfor – fx posthus, kirke og forretninger. Ved indvielsen bød medlem af regionsrådet Flemming Pless (S) på vegne af Region Hovedstaden velkommen til de nye skolestuer, hvis drift varetages af lærere i Københavns Kommune. – For børn, der jo helst skulle have en almindelig hverdag, er det en stor udfordring at være indlagt på hospital, og de savner skolen meget, sagde Flemming Pless.

Gammel skole – nye lokaler Børne- og ungdomsborgmester Anne Vang fremhævede ved indvielsen, hvor vigtigt det er at skabe en hverdag med mulighed for at møde lærere og lave lektier, og fra hospitalets side blev der takket for den engagerede indsats, lærerne yder. Der har været skoletilbud på Rigshospitalet de sidste 40 år, men det særlige i dag er, at nu foregår det i en moderne, smuk og velindrettetet skole. Skolen på Rigshospitalet er administrativt en filial af Øster Farimagsgades Skole, og lærere i den lille skole er Kasper Sejerslev og Janus Blomfrø. De to skolestuer dækker hele hospitalets behov – dog er yderligere to lærere tilknyttet børnecancerafdelingen. Skolestuerne er lækkert indrettet med individuelle og gruppearbejdspladser, it-udstyr og smartboard. – Om formiddagen er der gruppeundervisning med 4-5 elever, der som regel er på vidt forskellige niveauer, så der kan godt være travlt. Derefter går vi ud til afdelingerne og tilbyder en undervisningstime til de elever, der ligger på sengestuerne, forklarer Janus Blomfrø, der startede i jobbet for et år siden, og Kasper Sejerslev, der har været lærer i hospitalsskolen i seks år. ■ pg

Sorteret magasinpost Id nr. 42142 SMP Al henvendelse til: Københavns Kommuneskole, Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.