Kk 6 13 lowres by Københavns Lærerforening

En mindre stillesiddende skoledag, læring gennem oplevelse, plads til bevægelse, forene teori og praksis, ud af klasselokalet og lære.

KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 19. JUNI 2013

Indhold 02 En tur for alle sanser Overborgmesteren og skolernes borgmester på sansetur i skolehaven.

08 Undervisningsdifferentiering er ikke den enkeltes problem, men en udfordring for hele skolen. 09 Skolegård med det hele i Lego Elever bygger deres drømmelegeplads i Lego og præsenterer den på engelsk.

peter garde

04 Glæd jer til Sommeruniversitetet – til fagligt input og at møde kolleger på tværs af skolerne, lyder det fra BUF.

Tanken om at eleverne skal ud af klasselokalerne og forene læring med praktiske aktiviteter, kan virkelig realiseres i skolehaven.

12 Jeres børns fremtid – som konkurrencestatens små soldater.

poul bonke justesen

16 Engelsk i første klasse Dyvekeskolen startede allerede i år. 20 Tosprogede fædre vinder læsepris Fædrene er en overset ressource. 31 Debat Når 1. klasse på Dyvekeskolen har engelsktime, folder eleverne deres ipad ud – it-profilskolens motiverende penalhus og læringsredskab.

40 Faglig kommentar Ledelse af skolerne.

KK Københavns Kommuneskole udgives af Københavns Lærerforening med 10 numre årligt. Expedition: Dorthe Rasmussen, tlf: 33 22 33 22 KK’s mail kk@kk-klf.dk Redaktion Peter Garde, ansv. redaktør for KK og klfnet.dk Frydendalsvej 20 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 31 41 39 Mobil: 40 34 77 22 Jan Klint Poulsen: Janklintpoulsen@gmail.com

Forside Foto: Peter Garde Layout Peter Garde Tryk Elbo Grafisk A/S Essen 22, 6000 Kolding Hjemmeside og facebook www.klfnet.dk Jan Klint Poulsen Mobil: 51 94 03 46 Janklintpoulsen@gmail.com Annoncer Peter Garde tlf: 33 31 41 39 kk@kk-klf.dk Annonceformater og prisliste findes bagest i bladet.

Oplag 4.892 Kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol ISSN 0023-253x

Stof til KK Manuskripter bedes fremsendt på mail: kk@kk-klf.dk Artikler i KK dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller KLF´s synspunkter.

Deadline til KK Sidste frist for indlevering af mindre annoncer og kort rubrikstof er mandag kl. 12, ni dage før udgivelsesdagen. Deadline for artikler, længere indlæg og større annoncer er senest fredag kl. 12, tolv dage før udgivelsesdagen.

Brevpost sendes til Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C. Afleveret til postvæsenet: 20. maj Næste nummer KK 7 udkommer 21. august. Deadline KK 7 er fredag 9. august, se ovenfor

leder

Politikere, regnedrenge og mappedyr

F KK nr. 6 19. JUNI 2013 106. årganG

or mindre end et år siden promoverede undervisningsminister Christine Antorini ved det årlige Sorø-møde sit projekt ’Ny Nordisk Skole’ fra 2011, der skulle gøde græsrødderne og få nye frodige skoletanker til at piple op af jorden. Her var der ikke tale om topstyring, nej, god dansk og nordisk demokratisk skoletradition skulle folde sine grundlæggende værdier ud og løfte folkeskolen. Væk var de nedgørende taler fra et årtis liberale undervisningsministre. Endelig havde folkeskolen en minister, der ville tale den op og tilføre inspiration. De nye toner holdt dog kun en månedstid indtil Folketingets åbning, da statsminister Helle Thorning-Schmidt udmalede sit patetiske billede af lille Emil i en heldagsskole, der konkretiserede matematiske teorier gennem praktisk håndværk – en pædagogik som hun tilsyneladende mente var regeringens opfindelse. Undervisningsministeren fulgte senere i chefens fodspor, da hun i pædagogisk ekstase mente, at nu skulle lærerne sprætte geder op i naturfagsundervisningen, og siden er det ellers gået over stok og sten. Det stillede Lars Goldschmidt, direktør i Dansk Industri, da også i udsigt, da han som gæstetaler ved KLF’s ordinære generalforsamling sagde, at lærerne formodentlig ville blive udsat for ’de mest bizarre overgreb’ i den kommende tid. Han fik ret. Vi kender kun alt for godt det videre forløb, da overenskomstforhandlingerne stjal overskrifterne. Nye aktører kom på banen med KL’s forhandlingsleder Michael Ziegler og finansminster Bjarne Corydon i spidsen. Deres hemmeligholdte aftaler skabte på grund af deres uhæderlige metoder en giftig stemning i hele skoleverdenen. Og i den juridiske verden fremstod deres drejebog så anløben, at selv Folketingets ombudsmand løftede det gule kort. Med den ensidige ophøjelse af KL’s overenskomstkrav til lov har statsmagten gennemtrumfet sin plan. At det gik den vej, var nok de færreste i tvivl om, da de gennem vintermånederne så regeringens ministre udtale sig. Helt slemt var det at

overvære skolernes minister i de talrige tv-debatter om skolereformen, hvor hun gang på gang lukkede ørerne og ignorerede samtalepartnernes synspunkter for bare at tonse løs med sin egen ordstrøm som en mester i den udemokratiske samtale. Det seneste kapitel i dette rædselsår er forløbet af forhandlingerne om en ny folkeskolereform, der forliste i forrige uge. Nu ligger skadefryd os fjernt, men er det ikke lidt opløftende alligevel, at når en Lars Barfoed, partileder i Det Konservative Folkeparti, holder sin værdipolitiske fane højt, så opnår han for ham så positive resultater, at det giver genlyd i hele nationen. Hvis bare SF og Socialdemokraterne havde kæmpet for deres erklærede værdier med samme ildhu i stedet for at svigte dem, så havde vi nok været det grimme overenskomstresultatet og kampen for tvungen heldagsskole foruden. En blandt få opmuntringer i konflikttiden var viceborgmester i Lyngby-Taarbæk, Simon Pihl Sørensen, der som ægte socialdemokrat talte partiet midt imod. I stedet for stabiliserende ro og positivt engagement omkring folkeskolen er situationen i dag, at nu sidder regnedrenge og mappedyr og fifler med paragrafferne for at finde ud af, hvilke dele af den anskudte reform, der alligevel kan gennemføres, og hvilke der må vente til efter næste valg. Selv om lærerne gennem uoverenskomsten og de deraf følgende flere undervisningstimer sikrer en del af økonomien, så er der stadig store mangler. Pengene fx til den højt besungne kompetenceudvikling, der skal bringe alle lærere på linjefagsniveau i alle de fag, de underviser i, synes helt utilstrækkelige. Regeringen har i sine halvandet år skabt udbredt mistro til politikere i store dele af befolkningen og gjort mange lærere partiløse. Kommunalpolitikerne har med deres billigende tavshed i ok-perioden svigtet deres ellers loyale vælgere og må nu betale regningen ved det kommende kommunalvalg. Vi ønsker alle en usædvanlig tiltrængt god sommerferie og håber på lysere tider. pg

Der var travlhed ved de borde, hvor eleverne lavede brændenældesuppe. Seks-syv klasser er hver dag i gang med deres skolehaver og forskellige aktiviteter.

Tekst og foto: Peter Garde

En tur for alle sanser Her er der rum for bevægelse og forskellige læringsstile, konkluderede overborgmesteren efter et besøg i skolehaverne.

kolehaverne på Bispebjerg Bakke strålede i sommersolen, da overborgmester Frank Jensen og børne- og ungdomsborgmester Anne Vang aflagde besøg i forrige uge. Det blev en tur for alle sanser med blomstrende træer og buske, stauder i fuldt flor, honning direkte fra bitavlerne, simrende brændenældesuppe og nybagte brød med hjemmelavet kærnemælksost. De daglige 6-7 skoleklasser var i arbejde og viste, hvor sjovt det er at forlade klasselokalet, tage ud i verden og lære gennem oplevelser. De lugede mellem løg og gulerødder, løb frem og tilbage med vandkander og gik på opdagelse i det jungleagtige vildnis, der udfylder hullerne mellem haverne. På turen rundt i skolehaven fortalte den daglige leder, Camilla Friedrichsen, om

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 19. JUNI 2013

områdets historie og om den udvikling det har været igennem de senere år, hvor der i den grad er skruet op for at realisere ideen med skolehaver. I 2009 fik Lersøparkens Skolehaver, som de hedder, en fireårig bevilling, der virkelig satte skub i aktiviteterne, så de københavnske elever i dag står i kø for at få en have eller deltage i de emnearrangementer, der også foregår. Tanken om at eleverne skal ud af klasselokalerne, lære gennem oplevelse og forene læring med praktiske aktiviteter, kan virkelig realiseres her. Borgmestrene fik også snakket med nogle elever om havearbejde og dermed forbundne aktiviteter. Der var bestemt tilfredshed hos eleverne, men et par fremmelige piger havde dog et par manende ord til overborgmesteren om truende ryg-

ter om heldagsskole for alle, men en dreng tilgav dog hurtigt planen, hvis bare overborgmesteren ville etablere en fodboldbane på skolen.

Nogle lærer gennem sanser og hænder Efter besøget sagde overborgmester Frank Jensen, at han var blevet bekræftet i den succes, som skolehaverne er i København. – Skolehaverne er et tilbud til læreren, der kan komme her ud med sin klasse og få omsat noget af den teoretiske undervisning til praksis. – Mange børn lærer, når de får ting mellem hænderne og oplever smagen, lugten, fornemmelsen af honning lige fra vokstavlen, og når de smager deres egen suppe og det brød, de selv har bagt. – Børn har forskellige læringsstile, og vi skal skabe den undervisning, der kommer alle børns behov i møde. Frank Jensen påpeger, at det netop er tankesættet i den nye folkeskolereform, at vi skal sikre, at undervisningsdifferentieringen kan folde sig ud i virkelighedens verden. – Vi skal have respekt for, at nogle børn lærer bedst gennem hænderne og gennem sanser og oplevelser. Det er en vej til forståelse af det mere teoretiske. – Det er tydeligt, at her hvor både piger og drenge kan udfolde sig, kommer drengene mere på banen. Det er vigtigt, at skolen også kan rumme drenge, der kan lide at bevæge sig. Det skal vi også se som noget positivt, fastslår Frank Jensen.

Den høje hvide natviol, også kaldet aftenstjerne, udsender en sød mild duft, der tiltrækker både insekter og mennesker.

Anne Vang og Frank Jensen fik vokstavler i hænderne fra skolehavens egne stader, og der blev serveret smagsprøver af honning direkte fra tavlen.

Stor rift om haver og emnedage I sommerhalvåret kommer 35 skoleklasser fra 18 skoler og arbejder i deres skolehaver. I det gennemgående forløb gennem hele sommeren er der rig lejlighed til at fordybe sig og følge årets gang fra havegravning og såning til vedligehold og høst. Skolernes interesse er stor, men i år har det været nødvendigt at sige nej til ti klasser på grund af manglende kapacitet. De senere år har der også været vinterskolehave, hvor klasser kommer ud nogle timer og er med i et emnearbejde. I år har 30 klasser været til emnedag i vinterskolehaven, men også her er der venteliste. ■

Camilla Friedrichsen, daglig leder af skolehaverne, fortalte om de projekter, der gennem hele året foregår i det store område.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 19. JUNI 2013

Glæd jer til Sommeruniversitetet – til at møde kolleger og få nogle faglige input, der ikke er til rådighed til hverdag. Sådan lyder opfordringen fra BUF, der har taget kritik og evaluering alvorligt, rettet svipsere fra sidste år og fundet på forbedringer til indholdet og tilrettelæggelsen. S O M M E R

UNIVERSITET

Tekst og foto: Peter Garde

et såkaldte Sommeruniversitetet blev indført sidste år i dagene før elevernes skolestart i august. Alle lærere og ledere blev beordret på kursus i tre dage forskellige steder i byen alt efter, hvilke moduler man havde meldt sig til. Skolerne fik tømt deres egne kursuskonti til gavn for Sommeruniversitetet. Det havde nemlig det højere formål at klæde skolerne på til at klare tidens store udfordringer: undervisningsdifferentiering og inklusion. Efter sidste års Sommeruniversitet blev der foretaget evaluering og fokusgruppesamtaler med lærere og ledere, og kritikken af kursusdagene var meget hård fra nogle deltagere, mens andre havde været glade for udbyttet. Vi har spurgt udviklingskonsulent i BUF, Claus Detlef, der er pædagogisk leder af Sommeruniversitetet, hvilke planer han har for dette års projekt, og om evalueringen efter sidste års kursusdage har inspireret til ændringer.

Fælles forum et politisk ønske Men hvorfor overhovedet dette Sommeruniversitet? – Det har været et politisk ønske at samle kommunens lærere i et fælles arrangement. Det har været en vigtig vision at gøre det lidt universitetsagtigt, hvor del-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 19. JUNI 2013

tagerne kommer ind i et fælles rum, møder hinanden og udveksler erfaringer og viden på tværs af skolerne, fortæller Claus Detlef og understreger behovet for en fælles arena for faglig vidensdeling. – Samtidig har det været sådan i København de senere år, at det gennemsnitlige antal timer til kompetenceudvikling har været faldende. Siden vi for nogle år siden havde ’Faglighed For Alle’, er det faldet fra cirka 30 til cirka 10 timer om året pr. lærer. Det er et godt stykke under, hvad man anbefaler fra fx OECD. Med Sommeruniversitetet er det lykkedes os at bringe tallet op omkring de 30 timer. Hvad er det for en værdi, det fælles møde har? – Da jeg sidste år sad i Titangade og oplevede folk komme ind ad døren om morgenen, hørte jeg på tonelejet i dialogerne, der foregik, at folk var stemte. Der var emotionel energi i snakken, og jeg oplevede, at folk havde en glæde ved at se kollegerne i en læringssammenhæng. Det, tror jeg, fungerede meget godt. Omvendt så vi på tilbagemeldingerne på vores facebook-side, at folk efterlyste, at der blev lavet noget for den enkelte skole? – Det er klart, at det er et legitimt ønske, skolerne har om at lave noget for deres egne lærere. Det vil vi på ingen måde forhindre, men på den anden side ved vi godt, at Sommeruniversitetet båndlægger mange ressourcer, men det er en politisk prioritering. – I mange år har vi haft meget lokal skoleudvikling i form af fx pædagogiske dage, og der er nok et ønske om at afprøve en anden form og et lille opgør med, hvad vi er vant til. Vi er vant til at tænke, at vi har vores helt egne problemer på den enkelte skole, og de skal løses på en måde, der er fælles for os. – Det er selvfølgelig også rigtigt, men vi har også meget på tværs af skolerne, der er fælles vilkår. Det kan være sundt at se, at der er meget, der foregår helt anderledes fra sted til sted. Principielt er det ikke et enten eller, men i nedskæringstider bliver det nemt sådan. – Vores håb er, at man bruger det, man oplever og lærer på Sommeruniversitetet, i en skolebaseret udvikling. Også i forbin-

delse med kurserne i år, at den fælles retning, man sigter efter på skolen, også er med i lærernes valg af temaer. Er det jeres indtryk, at skolerne har arbejdet videre med de emner, I søsatte på Sommeruniversitetet sidste år? – Ikke i så stor udstrækning, men temaet om interaktive tavler blev hvad angår udvikling af kompetencer slået an sidste år. I år forsøger vi at gøre det lettere for skolerne at vælge temaer, der svarer til det, den enkelte skole gerne vil arbejde videre med.

Undervisningsdifferentiering i alt Sidste år var den gennemgående røde tråd undervisningsdifferentiering og inklusion – er det den samme, eller er der en anden rød tråd i år? – Jeg vil snarere sige, at der er en overliggende hat, der hedder undervisningsdifferentiering og inklusion – det er vel nærmest to sider af samme sag. Den er der stadig, men hvor næsten alt kunne

rummes i den sidste år, er det i år mere temaorienteret, hvor hvert af de meget forskellige temaer skal forstås i lyset af, at vi har en undervisningsdifferentieringsopgave. – Det tema, der ikke overraskende har haft flest tilmeldinger, er ’Undervisningsdifferentiering, brug af interaktive tavler’. Det er jo både en mulighed og en udfordring for skolerne. Pludselig står tavlerne der, og når man lige er kommet ud over at have fået et spændende medie, så melder refleksionen sig om, hvilke pædagogiske muligheder der åbner sig med dem. – Sidste år uddannede vi nogle superbrugere fra hver skole, og de har været med til at formidle den mere tekniske del. Nu skal vi gerne have alle med på de nye pædagogiske muligheder – og naturligvis også overveje tavlernes begrænsninger, for de rummer jo ikke løsningen på alt. Sidste år var spørgsmålet blandt andet, hvordan vi inkluderer nogle specialelever i almenklasserne. Her indgik fx kurser i kon-

Udviklingskonsulent i BUF, Claus Detlef: – Det har været en vigtig vision at gøre det lidt universitetsagtigt, hvor deltagerne kommer ind i et fælles rum, møder hinanden og udveksler erfaringer og viden på tværs af skolerne.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 19. JUNI 2013

flikthåndtering. Er det stadig aktuelt? – Ja, vi samler det om ’ressourcecenteret’, som to temaer tager udgangspunkt i. Det ene handler om, hvordan lærerne bruger ressourcecenteret og det andet om, hvordan ressourcecenteret løser opgaverne. Her er der også ret mange tilmeldinger.

Meget forskellige tilbagemeldinger I lavede både evaluering og fokusgruppeundersøgelser efter sidste års Sommeruniversitet. Har de medført ændringer i år? – Jeg tror nok, man kan sige, at vi har lyttet meget til det, der er givet udtryk for. Spørgeskemaundersøgelsen gav en svarprocent på 50, og det er ok, men vi håber, at vi får langt flere til at komme med deres mening i år. Det betyder enormt meget for os at få den feedback, understreger Claus Detlef. – Tilbagemeldingerne i den elektroniske evaluering og samtaler med tillidsrepræsentanter og ledere stemte godt overens. Der var et klart ønske om at kunne fordybe sig. Sidste år kunne man vælge 5-8 forskellige forløb, der kunne stikke i øst og vest. I år har vi organiseret det i temaer, så man alle tre dage kan beskæftige sig inden for det samme felt og dermed få lejlighed til at fordybe sig mere. – Et andet ønske fra evalueringen var på sin vis lidt dobbelt. På den ene side ville lærerne gerne have noget, de kunne gå hjem og bruge næste dag. Det er et helt legitimt behov, for det har man som lærer brug for. Men der var også andre, der ønskede et højere fagligt niveau, og selve fordybelsestanken peger nok i retning af noget andet end bare at få noget brugbart i hånden til i morgen. Den modsætning findes nok til alle tider, og man kan nok ikke honorere begge dele i alle tilfælde. Tilbagemeldingerne var dog ikke entydige, for der tegnede sig ifølge Claus Detlef et broget billede, og det fremgik da også, at nogle havde været mere heldige end andre. – Det, vi kan gøre, er at være endnu mere præcise, for det værste er, hvis man vælger noget, der er noget helt andet end det, man troede.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 19. JUNI 2013

Temaansvarlig som kvalitetssikring Claus Detlef forklarer, at nogle af sidste års svipsere skyldtes, at man var under stort tidspres. – Sidste år var vi meget sent på den med at tilrettelægge Sommeruniversitetet, og vi var nødt til at køre en ny udbudsrunde om oplægsholdere, fordi der ikke var nogen, der bød ind i første runde. Så vi var presset tidsmæssigt, og det betød, at forberedelserne ikke var optimale, men i år er vi i bedre tid. – Vi har haft langt grundigere forberedelser i forhold til underviserne, og vi har fået udpeget temaansvarlige fagfolk for hvert tema, som vi har været i dialog med for at sikre os, at temaet lever op til det, der er stillet i udsigt. – Dertil kommer, at lærernes forudsætninger er helt forskellige, så vi har lavet nogle meget præcise beskrivelser, så lærerne kan pejle sig frem til de hold, hvor de kan se sig selv – altså, hvad man er fagligt parat til, hvad man er fokuseret på, og hvor man er i en proces.

Også tilbud om højt niveau Claus Detlef husker, at der var en del lærere, der mente, at niveauet generelt var for lavt sidste år, og derfor har man lavet to særlige temaer i år, der annonceres som værende på et meget højt niveau. – Vi har valgt at betegne dem som seminarer, fordi her forventer vi, at folk selv kommer med noget, fordi de er klædt på til at gå ind i en mere grundig diskussion af undervisningsdifferentieringsbegrebet, og hvordan man skal se det i samspil med hele skolens virksomhed. – Samtidig honorerer det et ønsker fra vejlederne, der sidste år havde særskilte forløb, der gik på deres særlige opgaver. Mange vejledere ville gerne have haft det rent faglige, for de er jo ikke kun vejledere, men også lærere. Seminarerne er altså vores forsøg på at ramme det niveau, som nogle kursister har et ønske om.

Undervisere fra UCC, Metropol og BUF Hvem er kursusudbyderne? – Det er en kæmpe stor opgave, og den har været i udbud, som man skal, og som noget nyt er der to grupper, der står for

undervisningsopgaven. Tretten af temaerne er vundet af samme konsortium som sidste år, UCC-Metropol, og fem temaer har vi selv budt på, fordi vi kunne se, at der var stor interesse for det, Bæredygtig Udvikling lavede med Energi- og Vandværkstedet og Naturskolen. – Også udskolingsdynamoskolerne er med, og der har været stor interesse for det praktisk-musiske område, og derfor stiller vores praktisk-musiske profilskole med folk til at køre et tema om ’kreativitet til alle’, der har fået mange tilmeldinger. Der var nogle af underviserne sidste år, der fik slemme hug i de kommentarer, vi modtog på facebook. Er det nu de temaansvarlige hos UCC-Metropol, der skal sikre kvaliteten? – Altså, vi kan jo ikke som kunde i den butik komme og godkende de enkelte undervisere, men vi kan være insisterende på, at de er opmærksomme på de ting, vi har bragt videre. De har jo set evalueringerne af alle forløb, så de ved det, og nogle af de mere markante problemer har vi drøftet. – Der er sket en meget tydelig tilbagemelding, og nu hvor der er en temaansvarlig, der har et grundigt kendskab til det område, der skal dækkes af undervisere, mener jeg, at vi kan være trygge. Igen vil jeg sige, at tidnøden spillede ind sidste år.

Refleksionsskabende logbog – På UCC og Metropol har de valgt en konstruktion, som jeg synes er spændende, hvor der i alle temaerne hver dag er afsat tid til, at kursisterne med en personlig logbog noterer ned, hvad de forventer at få ud af det en kursusdag, og ved dagens slutning noterer de, hvad de kunne bruge, og hvad de ikke kunne bruge. – Den proces vil starte en refleksion, der går et spadestik dybere end en umiddelbar spontan reaktion. Somme tider tænker man jo, at man brød sig ikke om formen, og det ramte lidt ved siden af i forhold til, hvad jeg kunne, men alligevel var der måske nok noget, jeg kunne bruge. På den måde kan vurderingen blive mere nuanceret.

God logistik forbedret Sidste år var der indvendinger imod logistikken, folk cyklede fra Amager til Frederiksberg, og så havde de ti minutter til at nå til Titangade – har I set på det? – Ja, altså, nu hører man jo altid om dér, hvor logistikken har været bøvlet, men ellers vil jeg sige, at ved evalueringen sidste år fik vi den tilbagemelding, at det logistiske faktisk var det, man var mest tilfreds med. Men det er klart, at det er ikke optimalt, hvis man skal transportere sig langt på kort tid. – I år har vi helt konsekvent gennemført, at et tema kun foregår ét sted og kun ét sted. Hvis det afviges, er det fordi det er helt nødvendigt – fx hvis man har valgt bæredygtig udvikling, så skal man altså ud til Energi- og Vandværkstedet. Den transport skyldes altså ikke logistisk bureaukrati, men faglig nødvendighed, påpeger Claus Detlef.

Nogle skoler lægger fælles strategi Tilgodeser I den enkelte skoles store behov i Sommeruniversitetet? – Vi har prøvet at tilgodese det ønske, der har ligget hele tiden ved, at vi i oktober bad skolerne melde ind, hvis der var særlige ønsker, men der kom stort set ikke nogen. – Men vi har alligevel tænkt i det og sagt til skolerne, at nu er der de her 18 temaer, tag nu og diskuter på skolerne, hvad der kunne være godt for jer. Og der er et par skoler, der har lagt en strategi og satset på to-tre temaer.

Fællesskab og fagligt input Hvad skal lærerne glæde sig til? – Først og fremmest skal de igen glæde sig til at møde kolleger og få nogle faglige input, der nok ikke er til rådighed til hverdag. – Jeg håber, de kommer og glæder sig, ligesom jeg kunne lytte mig til sidste år. Det er jo ikke ensbetydende med et stort udbytte, men hvis de kommer med samme tilgang som sidste år, så bringer det i sig selv nogle muligheder med sig. Og kursisterne skal også glæde sig til en højere grad af fordybelse på et mere begrænset område. ■ KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 19. JUNI 2013

Undervisningsdifferentiering er en udviklingsopgave Udfordringen med at undervisningsdifferentiere skal ikke hvile på den enkelte lærers skuldre. Differentiering er hele skolens opgave og skal forstås bredt og på næsten alle områder. S O M M E R

UNIVERSITET

Tekst og foto: Peter Garde

valueringen efter sidste års Sommeruniversitet viste, at der var meget få lærere, der tilkende gav, at de havde fået ændret deres opfattelse af undervisningsdifferentiering – altså at de havde fået udviklet begrebet. – Det har faktisk spredt en del bekymring, siger udviklingskonsulent i BUF, Claus Detlef, der gerne havde set en bredere og dybere forståelse som en effekt af Sommeruniversitetet. – Vi spurgte ikke til, om kursisterne havde fået redskaber til at gøre det, de plejede at tænke, at de skulle gøre, når de undervisningsdifferentierede. Men om lærerne fik diskuteret og forholdt sig til, hvad undervisningsdifferentiering egentlig er for noget. Det er faktisk ikke sket ret meget at dømme efter evalueringen. – I år har vi prøvet at være skarpere i forhold til udbyderne med, at vi vil gerne have, at de tager problematikker om undervisningsdifferentiering op i undervisningen. – Vi har præsenteret dem for et syn på undervisningsdifferentiering, der ligger på mitbuf. Det går ud på, at når vi tænker undervisningsdifferentiering, så er det

Udviklingskonsulent i BUF, Claus Detlef: – Når vi tænker undervisningsdifferentiering, så er det hele skolens virksomhed – ikke kun det, læreren sidder og laver, når han forbereder sig og gennemfører undervisningen.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 19. JUNI 2013

hele skolens virksomhed, vi taler om, ikke kun det, læreren sidder og laver, når han forbereder, gennemfører og evaluerer sin undervisning. – Det handler også om, hvordan vi indretter skolen, hvordan vi organiserer os, hvilke rum vi skaber til at lære i på skolen, hvordan vi indretter og bruger udearealerne. Alle de ting er ikke bare rammevilkår, de spiller ind i undervisningsdifferentieringen. – Meget andet spiller ind – hvordan vi bruger it, hvilke roller vi giver eleverne, når de er på nettet og kommunikerer med andre elever og skoler, og hvad det er, skolen signalerer til eleverne. Alle de faktorer skal tænkes med ind i differentiering.

Evindelig tavleundervisning tricker Claus Detlef fortæller, at når elever på ungdomsuddannelserne bliver interviewet om, hvad de husker fra skoletiden, hvad de kunne lide, og hvad de ikke brød sig om, så er det evindelig tavleundervisning, der tricker dem. – Man kan næsten mærke kridtstøvet falde ned over intervieweren. Jeg siger ikke, at undervisningen er sådan generelt, men det betyder meget for eleverne, hvordan dagligdagen ser ud, også fysisk. – Det betyder forskelligt for forskellige elever. Mange af dem, vi inkluderer i dag, har brug for ro og rum omkring sig, hvor de ikke forstyrres af alt muligt, mens andre har behov for udfordringer og provokationer i hverdagen. – Det, der gør en forskel for dem, er, når læreren vil noget, når læreren er engageret og synes, at det er vigtigt det her. Det påvirker dem. Det kan godt være, at de ikke bliver matematikere og biologer af det, men de husker det som noget, der gjorde en forskel. Alt det skal tænkes med, når vi vil differentiere undervisningen. – Mange spørgsmål om undervisningsdifferentiering har hvilet på den enkelte lærers skuldre og skabt frustrationer og mistillid til, at det kan lade sig gøre – og så med de her klassekvotienter. – Derfor skal opgaven og udfordringen med undervisningsdifferentiering gøres til et anliggende for hele skolen, fastslår Claus Detlef. ■

foto: lego

Lego-klodserne spredte sig over Amager Fælledskole og samlede sig som innovative projekter til de kommende nye udearealer.

Skolegård med det hele i Lego ’Build the Change’ lød opfordringen, og så byggede eleverne deres nye udearealer i Lego og forklarede deres visioner på engelsk for udenlandske gæster. Af Morten Jensen

ule t-shirts i alle størrelser piler rundt i Amager Fælled Skoles gård, og stemmerne klinger let hyperaktivt fra boldbane, fangeleg og forbipasserende waveboards. Klokken nærmer sig 19.30 torsdag aften, og 40 elever med LEGO-logo på ryggen har lige rejst sig fra en pizza. Eleverne fra 4., 6. og 7. klasse har arbejdet med LEGO-undervisningsprojektet Build the Change siden kl. 8, og bjerge af legoklodser er i dagens løb blevet tryllet om til modeller af elevernes egen drømme-skolegård. Nu skal de præsentere deres modeller for 70 udenlandske gæster. Ud fra skolens kantine myldrer et uvant syn af grå jakkesæt, spadseredragter og høje sko. De sidder på repræsentanter fra store internationale fonde, der deltager i en konference om ’bæredygtighed i byer’, Sustainable Cities – Foundations and our Urban Future, i Bella Centret. Delegationen vises rundt i skolegårdens ramponerede asfalt-ørken af skolens ledelse, mens børnene leger ufortrødent i de vante omgivelser. De voksne forsvinder ind i bygningen med kurs mod legoudstillingen på Pædagogisk Center, og tre lærere samler de rødkindede og blankøjede

elever. Trætheden er sat ind, og det er lidt svært at holde koncentrationen om de sidste instrukser: – Vi har været i gang i 12 timer, men det er nu, det sidste krudt skal fyres af. Husk at blive ved jeres egen legomodel. Fortæl gæsterne, hvorfor I vil have netop de ting i skolegården. Og hjælp hinanden med det engelske, minder lærer Sukil Fernando om, inden eleverne går op ad trapperne til udstillingen på 1. sal. Undervejs sker transformationen fra legebørn til professionelle elever. Hængebroer, multi-boldbaner, klatre-pyramider og underjordiske labyrinter i klare farver bliver præsenteret for de cirkulerende gæster; lidt tøvende de første minutter, men hurtigt vokser både selvtillid og stemmekraft. De internationale gæster spørger meget høfligt og interesseret ’eksperterne’ om deres tanker bag modellerne, hvorfor de ser sådan ud, og hvad de præcis skal bruges til. De er næsten ikke til at standse, og klokken bliver 20.30 før de sidste nærmest fejes ud; middagen venter i kantinen. Eleverne rydder snack-buffeten for melon og druer på vej ud; adrenalinen har strøget trætheden af ansigter og stemmer, og oplevelsen diskuteres højlydt.

Realitetsbehandle drømmene Amager Fælled Skole står over for en totalrenovering af udendørsarealerne, der i fremtiden skal fungere både som skolegård og som byrum for områdets borgere. Arbejdet går i gang i sommeren 2014, og arkitekterne samler nu ideer og inspiration fra potentielle brugere af skolegården. At elever og lærere på Amager Fælled Skole derfor har et reelt ’drømmeprojekt’ inde på livet i hverdagen gjorde udslaget, da der skulle vælges en skole til at deltage i Build the Change, fortæller event manager i LEGO koncernen, Camilla Torpe, som har arrangeret workshoppen i samarbejde med skolens ledelse og de tilknyttede lærere. – Build the Change er et værktøj, der skal involvere børn i konkrete tiltag – i dette tilfælde Amager Fælleds Skoles nye gård, fortæller Camilla Torpe og fortsætter: KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 19. JUNI 2013

– Mit arbejde består blandt andet i at rejse rundt med store legokasser og arrangere workshops for børn forskellige steder. Når børnene bygger deres ideer og tanker i LEGO, kan de gøre det abstrakte konkret. Vi plejer at sige, at det giver børnene en stemme. For os er det at tage børnene alvorligt, og det er jo dem, der skal ’bygge fremtiden’. – Vi synes, at Amager Fælled Skoles projekt passer rigtig godt til vores Build the Change-bidrag på den store konference for fonde i Bella Centret, fordi børnenes ideer og forslag skal medtænkes i den kommende skolegård. Det er vigtigt for os, at børnene ikke bare indgår som en gimmick, men at deres arbejde ender i noget virkeligt. Som arrangør var Camilla Torpe på forhånd spændt på, hvordan workshoppen på skolen ville spænde af, for det er første gang, at hun er ude med Build the Change-programmet på en skole. – Workshoppen på skolen har krævet et helt andet forarbejde af os, men jeg synes, at det går godt. Der var fra starten velvilje hos skolens ledelse og et godt samarbejde med de involverede. Det er enormt spændende for os. – Her er en fri og entusiastisk indgangsvinkel, og jeg glæder mig over at se, hvordan børnene eksperimenterer med byggerierne, og hvordan de bruger farver. Masser af farver og masser af træer, dét vil de gerne have i deres skolegård, bemærker Camilla Torpe med et smil.

Ind til 700 i Bella Center Fredag morgen kl. 9 samles eleverne igen på Pædagogisk Center, og alle legomodellerne pakkes forsigtigt i kasser inden metroturen til Bella Center og konferencen med 700 deltagere fra hele verden. For enden af den gule løber i Bella Center venter Camilla Torpe og briefer om programmet for fredag. Først skal skolegårdsmodellerne stilles op på de kvadratmeterstore luftfotos af Amager Fælled Skole, så det er tydeligt at se, hvor de forskellige projekter er placeret i gården. Lynhurtigt klarer eleverne opstillingen og går fluks i gang med fredagens store opgave: at bygge nye modeller af deres

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 19. JUNI 2013

ideer til, hvordan uinteressante steder i byen som metrostationer, tomme pladser og kedelige gader kan forvandles til spændende og attraktive opholdssteder. Ideerne bobler, og der bygges intenst, for modellerne skal være klar til fremvisning, når konferencefolkene kommer ud fra det store, afsluttende debatmøde kl. 15.15. Metronedgangene suppleres med en gigantisk skater-rampe, og grå pladser peppes op med farvestrålende udendørs fitness, hunde-legeplads og slaraffenlande til børn med café-hyggeplads til de medfølgende forældre. Dørene slås op til konferencesalen, og de delegerede strømmer ud til standene, og gengangerne fra torsdagens besøg på skolen takker eleverne for oplevelsen. Temmelig scenevante fortæller eleverne på engelsk om deres tanker om en storby, man kan trives i. Gæsterne stiller ivrigt spørgsmål, og den medfølgende engelsklærer bemærker, hvordan elevernes aktive ordforråd øges i takt med, at forklaringerne bliver gentaget for nye tilhørere. Formuleringer forfines, og eleverne støtter hinanden med stikord og uddybende eksempler. Dog gibber det i lærerne, når formålet med skolegårdens udendørs skydebane forklares: – This is where the kids shoot each other. Der er fuld koncentration om kommunikationsopgaven, og ligesom aftenen før har gæsterne svært ved at slippe børnenes visioner om bæredygtige bymiljøer. LEGO Fondens administrerende direktør i USA spørger en gruppe børn, om hun må komme tilbage og se den færdige skolegård, og de svarer, at det kan de ikke se noget i vejen for, men at hun hellere lige må ringe og spørge inspektøren også.

Selvtilliden vokser – Det var helt vildt at se, hvordan de børn voksede med opgaven, siger Jens Maibom, programchef i LEGO Fonden og medvært ved Sustainable Cities-konferencen. – Den dialog, børnene havde med de udenlandske gæster, var der virkelig bevægelse i. Det var tydeligt at se, at det var en førstegangssituation for mange af bør-

foto: lego

De delegerede var begejstrede over, hvordan eleverne virkelig kom i tale med dem på engelsk om deres legomodeller.

nene, så det begyndte lige så forsigtigt med spørgsmål-svar og udviklede sig til samtaler, hvor børnene fortalte selv og styrede dialogen. Og det var ikke kun de stærke børn, der kom til orde, havde Jens Maibom bemærket. – Mange af de delegerede var begejstrede over, hvordan børnene virkelig kom i tale med afsæt i deres legomodeller. Jeg fik også meget positiv feedback på besøget torsdag aften på skolen; de fleste af gæsterne så jo en dansk skole og dansk skolekultur for første gang. Skolelederens oplæg til gæsterne gav dem indtryk af, at det virkelig er en ’holdningsskole’, og de var begejstrede for, hvad de så, fortæller Jens Maibom. LEGO Fonden involverer sig blandt andet i store undervisningsprogrammer i Sydafrika, Indien, Brasilien og Kina, mens fondens arbejde i Danmark er centreret i hjembyen Billund, hvor kommunens ti folkeskoler har fået nye faglokaler med legoaktiviteter og et intensivt kursusprogram for de tilknyttede lærere. – Vores formål er at legen skal tages alvorligt, for det er i legen, børnene fortæller deres historie, siger Jens Maibom og tilføjer: – Amager Fælled Skoles elever fik fortalt én overordnet historie via deres byggerier, og det var historien om, at man skal se at få lavet nogle aktiviteter i den

skolegård. Og niveauet løftede sig fredag, da to voksne superbyggere og en arkitekt fra Gehls Tegnestue hjalp børnene med konstruktionerne.

Vildt cool skaterbane Udstillingsbordene i Bella Centret er ved at blive ryddet for legomodellerne, der vender tilbage til deres flyttekasser og snart skal udstilles igen for alle de andre elever hjemme på skolen – arrangør Camilla Torpe samler de 35 elever en sidste gang: – I har været superseje. I har bygget flotte og spændende ting, og I har været så gode til at fortælle på engelsk om jeres ideer til vores udenlandske gæster, takker Camilla Torpe. Tre store papkasser åbnes, og hver elev betænkes med en stor kasse LEGO og en rygsæk til at bære den hjem i. – Det var sjovt at bygge seriøst i to hele dage, siger Steinar fra 7.u, der fik lavet en vildt cool skaterbane. – Vi havde helt stress på for at blive færdige til tiden. Men det sjoveste var at snakke engelsk, når vi præsenterede for de voksne. De var meget høflige over for os og spurgte om en hel masse. Det var virkelig en udfordring at få fortalt tingene på en god måde, så jeg glemte helt at være nervøs. Det gav faktisk et kick! ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 19. JUNI 2013

Jeres børns fremtid Trods udfaldet viste lockouten en vilje til modmagt, som er det eneste middel, hvis vi vil ud af teknokraternes ’økonomisme’, lød det på debatmødet, der tegnede et dystert perspektiv for skoleudviklingen i den kommende tid, hvor eleverne er udset til at være konkurrencestatens små soldater.

Af Morten Jensen

oefoeds Skole var onsdag 15. maj ramme for tre foredrag under overskriften ’Jeres børns fremtid’, arrangeret af KLF-afdelingerne i Indre By/Østerbro. Forældre og lærere var indbudt på årets første sommeraften til at høre tre forskellige bud på, hvad regeringsindgreb og planer om helhedsskole betyder for den danske folkeskole. En god skare interessenter ventede i højt humør ude på fortovet og bænkede sig hurtigt indenfor lidt før klokken 18. Åbne vinduer og døre i skolens flotte multihal lod fuglefløjt blande sig i velkomsten: – Formålet med aftenen er at invitere forældre i folkeskolen til at deltage i debatten om vores børns fremtid. KL’s lockout og dens sammenhæng med regeringens helhedsskole er vi ikke i tvivl om. Men når den bliver en realitet, må og skal det ske i dialog med dem, der ved noget om børn og undervisning, lød opfordringen i velkomsten.

Fritid er også læring Ordet blev først overgivet til en kapacitet inden for pædagogik, børneforsker Erik Sigsgaard, der med vanligt lune og bid talte om helhedsskolen set fra børnenes perspektiv: – Livet består af oplevelser, ikke af lektioner. Det er gennem oplevelser, at men-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 19. JUNI 2013

nesker bliver til. Børn i dag mangler ikke mere skole og disciplin, de mangler nær voksenkontakt. Sigsgaard fremlagde sit program til ’Ny dansk skole’ – et indlæg i skoledebatten, hvis erklærede formål er ’at styrke leg, oplevelse og læring i et frit og demokratisk miljø’. Hans bekymring for børnenes læring og individuelle udvikling, hvis helhedsskolen kommer til at beslaglægge det meste af børnenes vågne tid, vandt tydelig genklang hos de fremmødte forældre og lærere. Fritiden er fuld af læring og derfor meget vigtig, men det aspekt er fuldstændig overset i den aktuelle debat, mente Erik Sigsgaard. – Jeg spår, at fritidshjemmene er helt lukket inden for 5-10 år. Med heldagsskolen kommer børn til at være institutionaliseret mindst 3.000 timer mere, så var det ikke på tide at fokusere på, hvad det er, børn lærer i deres fritidsliv? For det mister vi som samfund, hvis ikke oplevelser kommer i fokus i undervisningen.

Styring eller ledelse Lærernes og ledernes udfordringer i en brydningstid blev behandlet af aftenens anden taler, Jens Raahauge, der er formand for Dansklærerforeningen og tidligere skoleleder. Han malede et pessimistisk billede af fremtiden efter skolereformen, hvor vi kan se frem til, at metodefriheden indskrænkes, og skolerne får klyngeledelser ligesom daginstitutionerne. – Jeg sagde op som skoleleder, da Kokkedal Kommune varslede skolesammenlægninger, fordi jeg ikke tror på ideen om børn og stordrift. Efter regeringsindgrebet meldte Skolelederforeningen prompte ud, at man nu får brug for 1.300 nye skoleledere på landsplan. Og samtidig arbejdes der på, at hele landets skoler skal topstyres af cirka 300 ledere – som i svineindustrien. Lockouten var slem, men det, der kommer, er værre. Det er New Public Management, når det er værst. Raahauge talte dunder om politikere, og især en undervisningsminister, der ikke lytter, og som går helt galt i byen, når de sammenligner formål og resultater med folkeskolen i Kina. Han mener, at det

Teknokraterne har magten Styring kontra ledelse var også i fokus hos aftenens sidste oplægsholder Jens Jonatan Steen, der er analysechef i tænketanken Cevea. Han tog tråden op fra Jens Raahauges ord om centralisering af magten og lagde ud med at beskrive det politiske klima omkring lockouten. Med indignation talte han om, hvordan konflikten kunne gå så galt som følge af Finansministeriets og KL’s mangel på lydhørhed over for andet end økonomisk tænkning. Han mener, konflikten kan ses som et tydeligt symptom på, at teknokraterne sætter den politiske dagsorden: – Der foregår et stille kup, som konflikten har været med til at løfte sløret for. Politikerne har ikke længere kræfterne til at komme igennem med ideologi; de må forlade sig på embedsmændene, når der skal formuleres nye ideer. Problemet er ifølge Jens Jonatan Steen, at der er en ekstrem ensretning inden for det politiske system. Befolkningens sammensætning er slet ikke reelt repræsenteret, for det er en lille homogen gruppe af

niels-vilhelm søe

ikke er så mærkeligt, at andre klarer sig bedre på de traditionelt ’danske’ skoleværdier som samarbejde og kreativitet: – Den danske skole har jo sultet de praktisk-musiske fag i mange år, og test har udmanøvreret den praktisk-musiske dimension i de andre fag, for eksempel dansk. – Dér, hvor vi prøver at ligne de andre, kommer vi til kort. Der er rigeligt med timer i den danske skole, men vi skal bruge dem på en anden måde. Vi skal satse på det originale, på det der udvikler kreativitet, kritisk og demokratisk sans. Jens Raahauge sluttede af med at opfordre skoleledelser og forældre til at sige nej til lønmodtagertanken, men i stedet støtte den fortolkende lærer, der baserer undervisningen på interesse, på det originale og oplevelser med alle fem sanser: – I vores tid er det politikernes formål med folkeskolen at skabe en arbejdsstyrke, konkurrencestatens soldater. Men vi vil uddanne kritiske og demokratiske mennesker. Gå hjem og forlang en skole, der bliver ledet – ikke styret! akademikere med samfundsøkonomisk baggrund, der befolker både politiske poster og hele embedsværket. Derfor er det den økonomiske tænkning, der trumfer alt andet, og det står i skærende kontrast til den dannelse, vi mener, er en kerneværdi i Danmark, sagde Ceveas analysechef og fortsatte: – Embedsmændene styrer efter parameteret ’større effektivitet’, og hvis vi vil noget andet med skolen og vores land, skal det ske ved, at den folkelige magt gror nedefra. Trods udfaldet viste konflikten en vilje til modmagt, som er det eneste middel, hvis vi vil ud af teknokraternes ’økonomisme’. De tre oplægsholdere holdt salen i deres hule hænder, og klapsalverne blev leveret med begejstring og ægte varme. Efterfølgende var der livlig debat, spørgsmål og indspark til talerne, der sluttede trestemmigt af med at opfordre til kamp for fokus på nærhed og afinstitutionalisering af skolen og af samfundet. En flot og inspirerende aften i demokratiets ånd. ■

Pædagogikkens blå fugl kvidrer, men djøfficeringens stormtropper har kun lydhørhed over for økonomisk tænkning.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 19. JUNI 2013

I Himmelskibet højt oppe under den blå himmel er der ingen adgang for brækkede arme og løse genstande.

Faglige forlystelser Tivoli inviterede elever og lærere ud af klasselokalerne til Faglige Dage, hvor programmet bød på opgaver i naturfag, historie og dansk.

Nanna, Olivia, Ida, Louise og Annika fra 5. klasse har valgt at arbejde med opgavearket om sanser. De har i forvejen gennemgået opgaverne på skolen, og blyanterne er spidset til den store Tivolitur. Pigerne vælger først at tage en helt normal tur i rutsjebanen. Derefter kører de samme tur med bind for øjnene og til sidst både med bind for øjnene og ørepropper. – Det er underligt at tage turen uden at kunne se og høre, siger Olivia, mens hun skriver sine sanseindtryk ind i opgavearket. Emil fra samme klasse synes, det er meget underligt at køre op og ned, for selv om han har prøvet rutsjebanen mange gange, er han ikke forberedt på de mange hop i sædet. Ørepropperne synes Emil er et stort gode, for pigerne skriger vildt, når de suser op og ned. Næste opgave er en tegneopgave, hvor eleverne i forvejen har aftalt, at de skal tegne et hus, mens de sidder i Himmelskibet. På vej op ad trappen bekymrer det pigerne, om de mon kan holde fast på blyanten, når de om lidt svinger højt oppe over byen i Tivolis højeste forlystelse. De indser dog hurtigt, at de nok ikke har læst opgaven rigtigt, da alle løse genstande skal lægges i et skab, inden de får plads på det lille sæde, der hænger i et par kæder. En kontrollør bryder dog ind, og Olivia får ikke lov til at komme med op, fordi hun ikke kan holde fast med en brækket arm i gips.

Opgaver i haven og på skolen Tekst og foto: Peter Høstved

aturfagslærer Michael Suhr står ved den store scene og instruerer 5. klasse fra Katrinedals Skole i, hvordan de skal opføre sig i Tivoli, mens de går rundt i grupper på 3-4 elever. Lærerne har en liste med elevernes mobilnumre, og alle elever med mobil har selvfølgelig også lærernes numre. – Vores elever er vant til at arbejde i grupper, men alligevel kan nogle blive væk, når de løber fra den ene aktivitet til den næste. Heldigvis er de gode til at tage vare på hinanden, og vi er som lærere hele tiden synlige ved den store scene, hvis der opstår problemer, forklarer Michael Suhr.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 19. JUNI 2013

Projektleder i Skoletjenesten Mathilde de Kruiff fortæller, at hver dag lukker Tivoli omkring 1.100 elever og deres lærere ind til faglige dage i de fire uger i maj – den første uge dog knapt så mange lige efter lockouten. Hun medgiver, at der stadig er plads til forbedringer i Skoletjenestens materiale, og de vil kigge på en mere tydelig markering af de opgaveark, der skal løses i inde i haven og så efterbehandlingsarket, der bruges senere på skolen. – Det er vigtigt, at lærerne er opmærksomme på kun at udlevere opgaveark til observationer og bagefter udleverer efterbehandlingsarkene på skolen, så eleverne

ikke får blandet de to ting sammen, forklarer Mathilde de Kruiff. Samtidig slår hun fast, at det i sidste ende er læreren, som er ansvarlig for print og udlevering af materialet fra Tivoli.

Formidling til andre elever Matematiklærer Morten Christian Hansen er klar over, at det ikke er alle hold elever i 5. klasse, der kan nå at løse alle opgaverne, og ved efterbehandlingen på skolen vil de gå i dybden med beregningerne af fart og hastighed ud fra elevernes notater. – En del af efterbehandlingen har været, at eleverne skal formidle deres oplevelser til 1. klasse både med mindre praktiske øvelser og om selve oplevelsen. Formålet er dels at sikre sig, at 5. klasse reflekterer over det, de har lært og lavet, og at første klasse har noget at se frem til, siger naturfagslærer Michael Suhr. Begge medfølgende lærere i 5. klasse anser de faglige dage i Tivoli som et godt tilbud til eleverne, da det er nemmere for eleverne at huske fx fart og bevægelse, når der relateres til formiddagen i Tivoli. Opgaverne på websiden er nemme at arbejde med, men de efterlyser begge en tydeligere markering af opgaveark og efterbehandlingsark.

Lockouten gav afbræk Naturfaglig konsulent i Københavns Kommune, Jens Prom, fortæller, at indtil nu er det kun 9-10 skoler, der deltager i Tivoliundervisningen i år, men flere skoler har 2-3 klasser med. De foregående år har han fået afsat 800-1.000 gratis billetter til 15-20 københavnske skoler. – I år er det lidt rodet pga. konflikten og den begrænsede periode i maj, men vi har også planer om at tilbyde billetter til arrangementet for udskolingselever i eftersommeren. Her er fysik/naturfag hovedemne, forklarer Jens Prom.

Skoletjenestens tilbud Indskoling: • Leg og lær med Rasmus Klump • Hjælp julemanden (18. nov til 20. dec.) Mellemtrin: • Vild med renæssancedans

• I H.C. Andersens fodspor • Hurtig, hurtigere, hurtigst – fart i Tivoli • Gys og Halloween (kun uge 41) Udskoling: • Find formen • Hvad driver forlystelserne? (energiform) • Gys og gry (kun uge 41) Faglige dage koster 50 kroner pr. deltager inkl. turpas til klokken 15. Alle undervisningsforløb er tilrettelagt, så de understøtter relevante trinmål og kanonpunkter fra flere fag. ■

Aquila i Tycho Brahe afdelingen af Tivoli tilbyder et kig på sol, måne og stjerner set fra alle vinkler. Den vender alting på hovedet, så eleverne kan mærke de forskellige bevægelsesmønstre på egen krop.

skoletjenesten.dk/grundskolen tivoli.dk/da/skoler/skoletjenesten

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 19. JUNI 2013

ning før 3. klasse, har folkeskoler været modstandere. Men med den nye folkeskolereform gør regeringen og forligspartierne engelsk obligatorisk fra 1. klasse. Fra 2010 fik folkeskolerne mulighed for at søge tilladelse til at begynde tidligere, men blot 45 folkeskoler, fire af dem i København, tog springet.

Engelsk samler

Eleverne i 1. klasse var glade, da de fik udleveret deres nye iPad.

Tidlig engelsk er vejen frem De kan ikke rumme det, og de lærer bare to sprog halvt. Sådan sagde man for få år siden, men nu er det mere modsat: Eleverne kan godt multitaske sprogligt, og engelsk fra 1. klasse styrker andre sprogfag. Dyvekeskolen sætter turbo på tidlig engelsk, og regeringen går samme vej. Tekst og foto: Journalist Poul Bonke Justesen

et kan virke lidt tilbage i stenalderen, men det er ikke så mange år siden, at lærere og forældre barrikaderede de små børns verden mod den digitale fremtid. Barndommen og den første skoletid skulle nødig bruges passivt foran computerskærme. I dag er barrikaden stort set faldet, og laptoppen eller ipad’en er blevet det nye penalhus og redskab til at lære. Den digitale udvikling ændrer vores måde at kommunikere på og ryster også fundamentet under en anden barrikade: Den skeptiske modstand mod sprogundervisning for de yngste elever. Medens mange privatskoler allerede har sagt ’yes we can’ til engelskundervis-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 19. JUNI 2013

Dyvekeskolen på Amager er én af pionererne. Her modtog de efter sommerferien den første digitale børnehaveklasse, og samtidig begyndte de efter et års pilotfase at undervise førsteklasserne i engelsk. – Særligt som it-profilskole giver det mening, for engelsk er et it-sprog, som børn helt ned til to år har kendskab til. Det betyder, at vi står med en kæmpe kommunikationsopgave. Den digitale verden forudsætter nemlig, at du kan kommunikere mellemmenneskeligt, og at du har et ordforråd, der er langt større, end vi har været vant til i mange år, siger skoleleder Lisbeth Palm Olesen. Men skolen søgte ikke kun forvaltningens dispensation til tidligere engelsk for at ruste eleverne til en mere global verden. Målet er også at styrke engelsk som fællessprog herhjemme. Dyvekeskolen har et stort antal tosprogede elever, og i stedet for at skabe ’dem og os-konflikter’ om, hvorvidt dansk eller deres modersmål skal fylde i folkeskolen, så fungerer engelsk i stedet som sproget, der kan samle. Hun afviger dermed fra holdningen om, at tosprogede elever først skal integreres via det danske sprog, hvorefter de kan gå til fremmedsproget som trin to. Det kan med fordel ske på samme tid og tidligere end 3. klasse. – Hvis vi fjerner konflikten om, hvorvidt det skal være arabisk eller urdu, giver det bedre plads for sproglig opmærksomhed og det at lære sprog. Vores hovedfokus er, om sproget udvikler kommunikation, og her har vi valgt engelsk som fællessproget. Vi har allerede oplevet, at engelskundervisningen smitter positivt af, når tosprogede skal lære dansk. Tiøren falder ligesom på plads, og de ser nye sammenhænge mellem dansk og engelsk, forklarer Lisbeth Palm Olesen.

Jo tidligere, jo bedre Hun lægger ikke skjul på, at tidligere sprogundervisning er en varm kartoffel, der deler vandene – hos politikerne og på skolerne. – Vi har mødt en del modstand. Nogle mener, at Dyvekeskolen hellere skulle lære de tosprogede mere dansk, før de lærte andre sprog. Kritikerne mener, at vi har for mange tosprogede elever, som ikke er dygtige nok. Og for at de kan blive dygtigere, skal de bare have mere af det samme, altså dansk. – De, der forstår formålet med den tidlige engelskundervisning, forstår derimod, at det handler om at udvikle undervisningen generelt. Og her er tidligere engelsk og mere it vejen frem, siger Lisbeth Palm Olesen. En gammel kendt indvending er, at det er for tidligt med engelsk i de første klasser, for det kan eleverne ikke rumme, og så kan de risikere at lære to sprog halvt – den tanke bygger på, at børnene skal bevæge sig trin for trin, først blive stærke i dansk, så engelsk.

Ifølge professor i parallelsproglighed ved Københavns Universitet, Anne Holmen, er den teori dog kasseret af den nyere sprogvidenskab. Her taler man i højere grad om, at nye sprogfag i en tidligere alder end fx i 3. klasse øger sprogforståelsen og forudsætningerne for at lære andre sprog. Anne Holmen mener, at børn er klar til undervisning i fremmedsprog fra de er seks år.

Kridttavlen kan stadig på Dyvekeskolen, der er digital profilskole, men de nye medier tager hastigt over. Engelsklærer Humera Gabrielsen ser gode muligheder i at bruge iPad’en til at lege sig frem til det nye sprog i lydog billeduniverset.

Sprogligt underskud skal indhentes På Dyvekeskolen tror de ikke på, at sprogundervisningen – og læring i det hele taget – bedst sker i afgrænsede kasser. Flere sprog giver derimod en samlet kompetence, som eleverne løbende udvikler. Lisbet Palm Olesen mener, at der er et sprogligt underskud i undervisningen, som det er vigtigt at indhente for at ruste eleverne til et samfund, hvor de ikke bare skal kunne kommunikere på flere sprog, men også i flere globale sammenhænge og via flere medier. – Jeg savner den sproglige dimension i KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 19. JUNI 2013

fagene, så eleverne ikke bare kan forstå, men også formulere sig klart om matematiske problemstillinger. De skal kunne forklare, hvad de gør og hvorfor. Det har været et kæmpe problem for folkeskolen i mange år. Her er der sidegevinster ved at træne opmærksomheden med engelsk. Eleverne får flere begreber og bliver sprogligt skarpere, når de må forklare sig, lyder det fra Lisbeth Palm Olesen.

Legende læring med iPad

Ti-øren falder bedre på plads i danskundervisningen, når de tosprogede elever samtidig lærer engelsk, oplever skoleleder Lisbeth Palm Olesen.

Humera Gabrielsen er en af Dyvekeskolens to engelsklærere, der nu arbejder på at få skolens nye visioner for engelsk ned på gulvplan i 1. klasserne. – En spændende udfordring, siger hun, for selv om hun bruger materialet fra 3. klasse, kan man ikke bare kopiere metoderne. Meget skal udvikles fra bunden til den ene undervisningstime, skolen har fået tildelt om ugen. Tilgangen er først og fremmest, at undervisningen skal være mere legende end på tredje klassetrin, og så skal skolen gennemføre læseplanerne efter aftale med forvaltningen. Det primære redskab er 1. klassernes splinternye iPads, der er fulde af muligheder i sproglæringen. - iPads er fantastisk til at lære det nye sprog i lydog billeduniverset, som vi begynder med frem for skriftsproget. Når eleverne skal lære, hvad ’home’ er, får de til opgave at tage billeder eller lave video

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 19. JUNI 2013

af ’shelf’ og ’bed’. Så kan de præsentere det i klassen og sidst på året lave en iBook over, hvad de har lært. På den måde kan forældrene også følge med, og de kan opbygge en digital portefølje, siger Humera Gabrielsen.

Musik og billedkunst på engelsk I forløbet med at planlægge undervisningen har Humera Gabrielsen sparret med Brøndby Strand Skole og Randersgades Skole, der er Københavns internationale profilskole. På Brøndby Strand Skole har man arbejdet med tidlig engelsk siden 2004, og en undersøgelse fra 2011 har dokumenteret positive resultater. Test har vist, at elever i 4. klasse har lært bedre engelsk svarende til cirka et klassetrin højere – i forhold til elever, der først begyndte i 3. klasse. Derudover er sprogforståelsen ’betydelig større end almindeligt underviste elever’. Humera Gabrielsen understreger, at det også er afgørende med et tæt samarbejde mellem sproglærerne på skolen. På sigt er målet også at integrere engelsk i andre fag, så to lærere underviser samtidig, og elevernes forståelse styrkes på tværs af fagene. Det kan for eksempel være oplagt at koble engelsk med billedkunst eller musik. Alt i alt ser Dyvekeskolen masser af nye muligheder ved at overvinde de digitale og sproglige barrikader. Efter nogle år i modvind mærker Lisbeth Palm Olesen, at skolen er på rette vej – og flere skoler vil formentlig følge i samme retning. – Vi har da haft problemer med at løfte nogle af de tosprogede elever, men de er på retur. Både med den digitale profil og engelskundervisningen er vi godt i gang med at løfte skolen. – Flere forældre fra andre skoledistrikter kommer nu også til os, fordi de ønsker, at børnene skal lære engelsk tidligere. Jeg tror, at vores erfaringer om et par år kan bruges som løftestang for alle københavnske skoler, der får mulighed for det her, siger Lisbeth Palm Olesen. ■

Ekstraordinær generalforsamling

Grundlaget for bestyrelsens forslag vedr. kontingenterne: DLF har vedtaget at nedsætte kontingentet til hovedforeningen med 113 kr. samt yde et tilskud til kredsens (KLF´s) drift på 200 kr. Deraf reduktionen på 313 kr.

KLF’s bestyrelse indkalder med henvisning til vedtægtens § 8 stk. 2 til ekstraordinær generalforsamling.

Lockoutede medlemmer skal betale 420 kr. i forbindelse med låneoptagelsen, eller såfremt der ikke er optaget lån have mulighed for at genoprette deres opsparing.

Torsdag 20. juni kl. 16.00 på

Ikke lockoutede almindelige medlemmer skal betale et ekstra konfliktkontingent på 420 kr. minus 313 kr. svarende til 107 kr. ekstra om måneden.

Peder Lykke Skolen, Brydes Allé 25, 2300 S Dagsordenen for mødet er fastsat i overensstemmelse med vedtægtens § 12. 1. Valg af dirigent og hjælpedirigent. 2. Valg af referenter. 3. Fastsættelse af forretningsorden. 4. Forslag om ændret kontingent fra 1. august 2013 Ad. 4. Forslag om ændret kontingent fra 1. august 2013 Med virkning fra 1. august 2013 foreslår bestyrelsen følgende ændringer i kontingentsatserne: På baggrund af DLF´s ekstraordinære kongres 22. maj 2013 stiller bestyrelsen forslag om ændringer i kontingentet fra 1. august 2013. Satserne fra 1. august 2013 relaterer sig til begyndelseslønnen som uddannet lærer p.t. lønnen på trin 33 plus det særlige tillæg på 3.000 kr. i årligt grundbeløb. Almindelige ikke lockoutede medlemmer: 1,88 % af begyndelsestrinnet som lærer, afrundet til nærmeste hele kronebeløb tillagt 420 kr. fratrukket 313 kr. Almindelige lockoutede medlemmer: 1,88 % af begyndelseslønnen som lærer fratrukket 313 kr. Særlige medlemmer: 0,64 % af begyndelsestrinnet som lærer, afrundet til nærmeste hele kronebeløb. Pensionister: 0,36 % af begyndelsestrinnet som lærer, afrundet til nærmeste hele kronebeløb.

For både lockoutede og ikke-lockoutede almindelige medlemmer vil der være tale om en ensartet fremtidig økonomisk belastning.

Det betyder følgende for medlemmerne: Ikke lockoutede almindelige medlemmer Satserne for almindelige ikke lockoutede medlemmer vil derfor pr. 1. august 2013 være 621 kr. Sammensat på denne måde: Nuværende kontingent Konfliktkontingent Nedsættelse I alt

621 kr.

Lockoutede almindelige medlemmer Almindelige lockoutede medlemmer betaler 201 kr., hvortil kommer eventuelt afdrag på konfliktlån på 420 kr. Nuværende kontingent 514 kr. Nedsættelse -313 kr. 201 kr. Eventuelt lån + 420 kr. I alt

I overensstemmelse med vedtægtens § 6, stk. 4 kan hel eller delvis kongentfritagelse ske for visse perioder i løbet af året.

514 kr. 420 kr. - 313 kr.

621 kr.

For særlige medlemmer og pensionister sker der ingen ændringer pr. 1. august. KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 19. JUNI 2013

LÆ S E LY S T

Tosprogede fædre vinder læsepris En gruppe fædre fra Tingbjerg Skole har lavet film, der viser, hvordan forældre kan støtte deres børns læselyst og sproglige udvikling. Projektet har vundet Læseinitiativprisen. Tekst og foto: Journalist Maj Carboni

ikke tid nu. Kan du ikke se, at –Jegjeghar har travlt. Jeg skal på arbejde,

svarer Said Hussein Farah igen og igen, når sønnen Idris spørger, om han vil hjælpe ham med lektierne. Far og søn er hovedpersoner i en film med fædre og elever fra Tingbjerg Skole, der er produceret for at sætte fokus på, hvordan forældre kan understøtte deres børns læseudvikling. Projektet har været i gang i tre år og er startet i et samarbejde mellem BUF, Tingbjerg Skole og selskabet zoomstory. Som noget nyt ligger fokus på at engagere fædrene til de tosprogede børn. Netop det er hovedmotivation for, at projektet har vundet Læseinitiativprisen i 2012. I sin begrundelse for at belønne projektet, henviser juryen til en artikelserie i Politiken med overskriften: ’Fædrene er afgørende for nydanske drenges fremtid.’ Said Farah er enig i, at man som far har stor indflydelse på sine børn. – Dér, hvor jeg kommer fra i Somalia, efterligner drengene altid deres far. Mine sønner er glade for deres mor, men de kigger meget på mig. Hvis jeg gør noget, vil de også gerne gøre det. Når jeg siger noget, så mener de det samme. Derfor handler det om at være en god rollemodel for sine børn, siger han.

Det virker derhjemme Den lille film slutter med, at Idris får den idé at løbe ned til busstopstedet og stå på

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 19. JUNI 2013

bus 2A, hvor hans far arbejder som buschauffør. Så kan faren nemlig læse med ham gennem bussens højttalersystem, mens han kører. Løsningen for den travle familiefar er i virkelighedens verden ikke så helt så kreativ, men projektet har haft stor betydning for læsningen derhjemme, fortæller Said Hussein Farah, der har tre børn på Tingbjerg Skole. – Min søn og jeg startede med at læse sammen på grund af filmprojektet, og vi er fortsat med at læse derhjemme – også sammen med mine andre børn. – Så sidder vi alle sammen rundt om et stort bord og læser 15-20 minutter hver dag. Vi snakker vi om det, hvis der er noget, der er svært. Det har virkelig hjulpet børnene, siger Said, der selv er selv i gang med at læse til it-ingeniør.

Erfaringer fra far til far Nu arbejder Said og de andre fædre i projektet på at give deres gode erfaringer videre til andre forældre på skolen. De kommer til forældremøder i indskolingen, hvor de viser deres film og starter en dialog med de andre forældre om, hvordan de kan hjælpe deres børn med læsningen, selv om de ikke nødvendigvis selv taler og læser så meget dansk. Det har haft en rigtig positiv effekt, oplever læsevejleder, Mette Anker, der har været skolens tovholder på projektet. – Vi kan se på forældremøderne, at det har en helt anden gennemslagskraft, når fædrene stiller sig op og fortæller om at støtte op om deres børns læsning i forhold til, når vi andre gør det. Så er det ikke skolens dagsorden, men forældrenes egen, fortæller hun.

Film er en god budbringer Tidligere havde skolen svært ved at overbevise forældrene om, at de godt kan støtte deres børn med lektierne, selv om de ikke selv kan så meget dansk. Pointen med projektet og de små film er netop at vise, hvordan man på mange andre måder kan støtte børnenes lektielæsning. Det kan være ved at sørge for, at de får ro til lektierne og at skabe nogle rammer, hvor de har det hyggeligt og kan koncentrere sig, mens de læser.

– Når vi fra skolen taler om det, kan det måske godt blive lidt uldent og floromvundent, ligesom der kan være sproglige barrierer i forhold til at forstå det, fortæller Mette Anker. Den udfordring er blevet overvundet ved at bruge filmmediet til formidlingen. – Filmene viser situationer, som de fleste kender til. Historierne omkring læsesituationerne kommer til sin ret og bliver formidlet på en sjov måde. Det har fungeret rigtig godt for at få løsnet op for snakken både blandt de fædre, der har været med i projektet og til forældremøderne, siger Mette Anker. Eleverne synes også, at det er sejt, at de har lavet film sammen med deres fædre, og det spreder sig, oplever skoleleder, Joy Friman Hansen. – Når de andre elever har set det, siger de ’far, far, du skal også være med’, fortæller hun.

Engagementet smitter De fædre, der har været en del af projektet er meget indstillet på at fortsætte med arbejdet. – Det har været rigtig godt at lære skoleledelsen, lærerne og de andre fædre at kende, så vi har talt om at fortsætte med at have et netværk sammen og udvikle samarbejdet med lærerne, fortæller Said Hussein Farah, der har været en af de faste fædre i gruppen. Også nye fædre har hørt om projektet og dukker op på skolen for at være med. En af dem er Basit Manzoor, der har to børn i børnehaveklassen. – Jeg blev meget imponeret, da jeg så og hørte om projektet og fik lyst til at være med, fortæller han. – Bare det at børnene oplever, at man giver sig tid til at læse med dem, gør dem bedre, tror jeg. Når man sidder sammen med en bog i hånden, kommer man også til at snakke om alle mulige andre ting.

Læselystambassadører Projektet er startet i et samarbejde mellem BUF, Tingbjerg Skole og selskabet zoomstory, der arbejder med at skabe forandring i virksomheder og organisationer. Gennem projektet uddannes fædrene, så

de med brug af film, bliver ambassadører for, at læsning sammen med deres børn bliver en naturlig del af hverdagen. Fædrene er frivillige, der efter en rekruttering på de første forældremøder i indskolingen, producerer små film om emnet. Fædrene mødes efterfølgende og skaber i fællesskab deres egne film med bud på, hvordan de fremmer såvel sprogsom læseudviklingen. Fire af filmene er med udgangspunkt i fædrenes egne film produceret af professionelle filmfolk fra zoomstory i samarbejde med fædre og elever. De færdige film bliver brugt i egne klasser og i de andre indskolingsklasser, hvor fædrene fra projektet er blevet klædt på til at deltage og starte en debat om hjemmets rolle i børnenes sproglige udvikling og læselyst. Andre skoler er velkomne til også at bruge filmene for eksempel i forbindelse med forældremøder. De kan ses på www. laeselyst.dk Børne- og Ungdomsforvaltningen har givet støtte til, at et lignende projekt kan startes på Kirsebærhavens Skole. ■

– Jeg vil meget gerne deltage i noget, som er godt for børnene, og jeg kan se, at det virker derhjemme, siger Said Hussein Farah, der har tre børn på Tingbjerg Skole. Nu vil han gerne opmuntre andre fædre til at deltage.

Læseinitiativprisen Prisen uddeles hvert år af Landsforeningen af Læsepædagoger i samarbejde med forlaget Alinea. Prisen på er på 10.000 kroner.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 19. JUNI 2013

LÆ S E LY S T

Fædrenes ressourcer overses i hverdagen I projekt Læselyst på Tingbjerg Skole har fædrene vist, at de både har engagementet og ressourcerne til at involvere sig i skolen. I dagligdagen oplever lærerne, at det er vanskeligt at have tid nok til det positive forældresamarbejde, der ikke centrerer sig om problemer. Det kræver en kulturændring, mener zoomstory. Skolen er nu i gang med en plan for, hvordan arbejdet kan føres videre, når projektpengene er væk.

Tekst og foto: Journalist Maj Carboni

n skattekiste, der bare venter på at blive gravet op. Fædrene til tosprogede elever både kan og vil berige skolen, viser erfaringen fra selskabet zoomstory og Tingbjerg Skoles projekt med at bruge fædre som læselystambassadører. I dagligdagen oplever lærerne, at det er svært at få tid til den ekstra indsats, som det kræver at starte og vedligeholde et lignende samarbejde med forældrene. Arbejdet med sociale problemer i enkelte familier sluger ofte en stor del af lærernes tid. – Projektets succes skyldes blandt andet, at vi har været i stand til at opbygge tætte personlige relationer med fædrene og vedligeholde dem. Det har kunnet lade sig gøre, fordi størstedelen af projektets timer er finansieret udefra, men det ligger uden for det, som lærerne normalt har mulighed for at gøre, siger læsevejleder Mette Anker, der er skolens tovholder på projektet. Netop derfor tog skolen initiativ til Projekt Læselyst for at få mulighed for at dyrke de uopdyrkede ressourcer i forældresamarbejdet. De tog kontakt til selska-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 19. JUNI 2013

bet zoomstory og søgte sammen de penge, der har gjort det muligt at lægge så mange timer i indsatsen med at opsøge og vedligeholde en god kontakt til fædrene. I begyndelsen opsøgte zoomstory forældrene i hjemmet sammen med personale fra børnehaveklasserne. De har efterfølgende prioriteret jævnligt at invitere fædrene til mad på skolen for at lære dem bedre at kende, ligesom de har brugt mange aftener på kontoret med at tale i telefon med dem.

Tidsforbrug er en investering Mette Anker mener, at der generelt kan være problemer med lærernes tid og arbejdsforhold i forhold til at dyrke det positive og fremadrettede samarbejde med forældrene, specielt på skoler med mange socialt udsatte elever. – Vi bruger en stor del af vores arbejdstid på skole-hjemsamarbejde, men det handler ofte om at tage sig af de akutte problemer, der opstår i hverdagen. Der er familier med store sociale udfordringer, som i forvejen ofte kræver mere end den

tid, der er sat af til forældresamarbejdet, siger Mette Anker. Medejer i zoomstory, Henrik Rysbakke Nielsen mener, at skolerne alligevel bliver nødt til at tage tiden til det positive og fremadrettede forældresamarbejde. Også selv om der ikke kommer projektpenge til det udefra. – Enhver skole bliver engang i mellem nødt til at hæve sig over de daglige opgaver og se på, hvad man kan gøre for at trække forældresamarbejdet i en mere positiv retning. Det handler om at skabe en relation til forældrene, så børnene kan mærke, at der er fuld opbakning til skolen i hjemmet. Hvis man opnår det, så tror jeg, at man lettere kan løse mange af de udfordringer i hverdagen, som lærerne bruger tid på i dag. Man skal se det som en investering, siger han.

Nyt syn på fædrene For at opnå et frugtbart samarbejde med fædrene er det vigtigt, at man kigger begge veje, mener folkene i zoomstory. På den ene side skal man se på, hvordan man kan ændre fædrenes syn på skolen. På den anden side skal skolen måske også have et andet syn på fædrene. Nøglen til fædrenes engagement er nemlig et fokus på deres ressourcer fremfor problemer, viser erfaringerne med læselystambassadørerne. –Det kræver en kulturændring på skolerne og et kompetenceløft af lærerne. Fædrene skal ind i lærernes og skolens bevidsthed som nogle, der har ressourcer, man kan trække på, og lærerne skal blive gode til at handle på det, siger Henrik Rysbakke Nielsen. Der kan være en tendens til, at skolerne overser fædrene i skole-hjemsamarbejdet, fordi det oftest er mødrene, der står for det, mener Mette Anker. Derfor var hendes idé, at projektet skulle gå målrettet efter at få fat i fædrene. Og det har nu ændret forholdet mellem skole og fædre. – Tidligere så vi som regel kun fædrene på afstand, eller hvis deres børn havde lavet ballade. Derfor har det været rigtig godt at se dem på skolen i en anden sammenhæng. Projektets positive fokus har uden tvivl medvirket til at udvide det ge-

nerelle billede af forældreressourcerne, siger Mette Anker. Skoleleder på Tingbjerg Skole, Joy Friman Hansen, husker, at hun selv var skeptisk i begyndelsen i forhold til ideen med at fokusere på fædrene, men det har ændret sig. – Vi har fået den erfaring, at fædrene gerne vil involveres, og at der er en god værdi i at lave en særskilt indsats for dem. Det er tydeligt at se, at fædrene har fået en anden rolle i forhold til skolen og en forståelse af, at de som fædre også har en påvirkning på deres børn. Hvis vi kan finde en måde at mødes på, hvor deres kompetencer kommer i spil, er det noget, som rykker og er til stor gavn for både eleverne og skolen, siger hun.

Fædrene skal ind i lærernes og skolens bevidsthed som nogle, der har ressourcer, man kan trække på, er erfaringen på Tingbjerg Skole.

Hav tillid til fædrene I begyndelsen frygtede skolelederen og flere lærere, at kun ganske få fædre ville deltage i projektet, men i de tre år, projektet har varet, har omkring 55 fædre været med. Det mener Henrik Rysbakke Nielsen fra zoomstory er et kæmpe fremskridt, fordi der ikke var nogen, der var aktive før projektstart. Han er overbevist om, at fædrenes engagement skyldes den måde, de har mødt dem på. KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 19. JUNI 2013

Skoleleder Joy Friman Hansen, Tingbjerg Skole: – Vi har fået den erfaring, at fædrene gerne vil involveres, og at der er en god værdi i at lave en særskilt indsats for dem.

– Det handler om at have tillid til, at fædrene vil deres børn det bedste og tale til deres ressourcer. Vi ringede på deres dør og sagde, at vi gerne ville have deres hjælp til, at deres børn kunne få succes i skolen, og at vi vidste, at de kunne være med til at gøre en forskel. – Mange forældre havde forståelsen af, at det udelukkende er skolens opgave. Når det går op for dem, at de også har noget vigtigt at bidrage med i forhold til skolen og deres børn, får de lys i øjnene, fortæller Henrik Rysbakke Nielsen.

Skoler skal tage ansvaret på sig Det kræver en ekstra indsats at engagere fædre, der kommer fra en anden skolekultur, men det er et ansvar, som skolerne må tage på sig, mener Henrik Rysbakke Nielsen. – I den bedste af alle verdener ville vi have fædregrupper, der fungerer af sig selv, men det er ikke virkelighed. Mange af fædrene på et sted som Tingbjerg har ikke selv gået i dansk folkeskole, og de har derfor et andet syn på forældrenes rolle i forhold til skolen og deres børns uddannelse. – Derfor kan man ikke forvente, at de tager initiativet. Det ville også være underligt, hvis fædregrupperne styrede sig selv, for hele pointen er jo, at de skal samarbejde med lærerne og skolen, siger han. På Tingbjerg Skole overvejer man i øjeblikket, hvordan man skal føre projektet videre og holde fast i fædrenes engagement.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 19. JUNI 2013

– Min tanke har hele tiden været, at vi skal arbejde mere anerkendende og fremadrettet med forældrene. Nu har vi set, at det virker, så det er vigtigt, at vi ikke opgiver det, selv om det er vanskeligt og tidskrævende, siger læsevejleder Mette Anker. Der er nu fundet en lærer på skolen, som har påtaget sig rollen som tovholder på projektet. Hun skal sammen med Mette Anker og skole-hjemvejlederen mødes med fædrene for at tilrettelægge, hvordan det videre samarbejde skal foregå. – Vi har ikke den samme tid efter, at projektet officielt er afsluttet, men vi vil blive ved med at bruge materialet til forældremøderne og tænke det ind i nye seancer. Ud over at arbejde med læsning vil vi også prøve at dreje det hen til at tænke forældresamarbejdet mere generelt, fortæller skoleleder Joy Friman Hansen. ■

Projektets gode råd til at engagere fædre i skolen • Hav en grundlæggende tro på, at alle forældre vil deres børn det bedste og handl efter det. • Hav tillid til, at fædrene kan bidrage, og fortæl dem, hvordan de kan gøre det. • Sørg for, at der er en ildsjæl, der er tovholder på projektet. • Prioritér personlig kontakt med fædrene ved at opsøge dem hjemme, ringe til dem, invitere dem til mad på skolen osv. • Tag dem alvorligt, og mød dem i øjenhøjde. • Læg arrangementer for eksempel om aftenen, så fædrene har mulighed for at deltage efter arbejdstid. Lad være med at gå ud fra, at de ikke arbejder. • Læg gerne arrangementerne på lærerværelset, så forældrene oplever at være en del af skolen og møder lærere og ledelse i stedet for, at de placeres i periferien af skolen og dens bevidsthed.

LÆ S E LY S T

Aktivér forældrene i elevernes læring Hvis en familie taler om sprog og ord under middagsmaden, er børnene markant bedre til at læse, viser den internationale læseundersøgelse, PIRLS. Derfor skal skolerne i højere grad aktivere forældrene til at støtte op om elevernes sproglige udvikling. Af Maj Carboni

kan gøre rigtig mange ting, – Skolen men ikke uden et samarbejde med

forældrene, siger seniorforsker på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Jan Mejding, der står bag den danske del af læseundersøgelsen PIRLS. Han og andre forskere har slået det fast i flere undersøgelser: Elevernes resultater i skolen bliver bedre, hvis forældrene støtter op om børnenes læring. Senest viste resultaterne fra PIRLS, at der er ’en signifikant sammenhæng’ mellem elevernes læsekompetencer i 4. klasse og graden af sprogstimulerende aktiviteter i hjemmet. – Hvis forældrene over middagsmaden taler med deres børn om ord og talemåder, får børnene en større viden om, hvordan sproget fungerer. Det giver en sproglig opmærksomhed, der smitter af på elevernes læsefærdigheder. Det gælder uanset, hvilken sproglig baggrund man har, forklarer Jan Mejding.

Ros til Tingbjerg

Seniorforsker Jan Mejding, Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU

Jan Mejding har tidligere rost Tingbjerg Skole for at inddrage elevernes fædre i læselystprojektet. Ud over at uddanne fædrene til at lave sprogstimulerende aktiviteter med deres børn, har det også en stor betydning, at fædrene bliver opmærksomme på at følge med i deres børns skolegang ved fx at spørge til, hvad de snakker om i timen og hvilke bøger, de har. – Det er med til at holde drengene fokuserede på, hvad der foregår i skolen. Hvis man mærker den opbakning fra sin far, er det måske også vigtigt, hvad der foregår. Hvis ikke skolen har forældrenes

opbakning, så arbejder vi op ad bakke, siger Jan Mejding.

Vigtigt at få fat i fædrene Han synes godt om projektets idé med at fokusere på fædre, der ikke selv er opvokset i den danske skolekultur. – Det griber om nogle kulturelle forskelle, der kan være vigtige i denne sammenhæng. Nogle familier med baggrund i andre kulturer har opdragelsesmønstre, der går meget fra far til søn. Samtidig er fædrene ofte dem, der arbejder længere og har mere ansvarsfulde job, så kontakten til skolen ofte overlades til mødrene. – Hvis fædrene er fraværende i forhold til skolen, kan drengene i højere grad ignorere, hvad moren og skolen siger. Omvendt bliver det vigtigere for drengene at gøre det godt i skolen, hvis man skærper fædrenes opmærksomhed for deres børns uddannelse og faglige udvikling, siger Jan Mejding. Skoleforskeren undrer sig over, at der ikke er mere fokus på samarbejdet med forældrene i folkeskolen. For eksempel står der meget lidt om forældresamarbejdet i regeringens oplæg til en skolereform. Det ville ellers være et oplagt redskab at bruge for at mindske betydningen af social baggrund for børnenes faglige resultater, som reformen blandt andet har som målsætning, mener han. – Hvis man har begrænsede ressourcer, ville det give mening at sætte ind, hvor man ved der er størst effekt, siger Jan Mejding. ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 19. JUNI 2013

LÆ S E LY S T

Ressourcesyn på minoritetsfamilier Ofte bliver fædrene og deres kultur gjort ansvarlige for, at drenge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig dårligere end deres klassekammerater, men den holder ikke. Vi skal møde den enkelte og bygge på personens ressourcer, mener Jamilla Jaffer, der er direktør i konsulenthuset Con3bute.

Af Journalist Maj Carboni

skolesammenhæng bliver ’forældrenes kultur’ ofte brugt som forklaring, hvis de tosprogede elevers fædre ikke dukker op til arrangementer og forældremøder. Det mener Jamilla Jaffer er en opfattelse, der både er forkert, forældet og kan være direkte skadeligt for forældresamarbejdet. Jamilla Jaffer er direktør i firmaet Con3bute og forfatter til bogen ’Hassan og Grete – Inklusion i Folkeskolen’, som hun har skrevet sammen med den radikale kirke- og ligestillingsminister og tidligere integrationskonsulent, Manu Sareen. – Forklaringen bunder i en forestilling om, at der nok er et patriarkalsk familiemønster i hjemmet, som gør, at mændene ikke tager sig af børnene. Det mener jeg ikke er tilfældet, siger Jamilla Jaffer.

Lærere mangler interkulturelle kompetencer Det er en naturlig reaktion at bruge kulturen som forklaringsmodel, men som lærer er det ekstra vigtigt, at man er bevidst om ikke at havne i den grøft, mener Jamilla Jaffer. – Som mennesker har vi en tendens til at sætte folk i båse, fordi det er det nemmeste. Det er en måde at skabe orden i

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 19. JUNI 2013

kaos på. Specielt når det handler om folk med en anden etnisk baggrund end vores egen, kan man hurtigt komme til at bruge kultur som forklaring på ting, der måske i virkeligheden er praktiske problemer eller sociale udfordringer. – Det bunder i en manglende viden om, hvad kultur er. Man går ud fra, at kultur er en statisk størrelse, men kultur er noget, der hele tiden udvikler sig og er til forhandling. Der er ikke nogen mennesker, der er en kultur, og en kultur kan ikke handle. I stedet for at fokusere på kultur, må man forstå de enkelte personer som individer, siger hun. Jamilla Jaffer mener, at det er afgørende for skole-hjem-samarbejdet, at lærerne er klædt på til at forstå de etniske minoriteter, så deres tilgang til dem ikke bliver baseret på fordomme, som vil skade samarbejdet med dem. Generelt mangler lærerne interkulturelle kompetencer oplever Jamilla Jaffer i sit arbejde. Hun henviser også til en undersøgelse, som Scharling Research foretog for Fagbladet Folkeskolen i 2009. Den viser, at næsten syv ud af ti lærere, oplever skole-hjem-samarbejdet med tosprogede forældre mere udfordrende end an-

Det er afgørende for skole-hjemsamarbejdet, at lærerne er klædt på til at forstå de etniske minoriteter, så deres tilgang til dem ikke bliver baseret på fordomme. Spørgsmål i stedet for fordomme Første skridt for at få flere fædre – og forældre i det hele taget – til at deltage i skoleaktiviteter er at spørge de enkelte forældre, hvorfor de ikke kommer, i stedet for bare at forklare det med deres kultur, mener Jamilla Jaffer. – Det er vigtigt at turde spørge ind til, hvad det egentlig handler om. Hvis man drager forhastede konklusioner, bliver det svært at finde en måde at løse det på, siger hun. I sit arbejde som kulturkonsulent på forskellige skoler oplever hun, at der kan være mange årsager til, at fædrene er sværere at få fat i. En del har jobs som taxachauffører, i en grønthandel eller andre brancher med skæve arbejdstider, der ikke gør det muligt for dem at komme til arrangementer. Ofte er det også socioøko-

nomiske udfordringer i familierne, der spiller ind på forældrenes deltagelse i skolen. – Mange har ikke selv en længere uddannelse fra hjemlandet, mangler sproglige kompetencer eller lider af for eksempel krigstraumer, siger hun.

Tænk nyt Hvis en skole har svært ved at engagere forældrene, kan det være, at der er behov for at gøre noget andet, end de plejer, mener Jamilla Jaffer. Hun har i sit arbejde har set flere gode eksempler. Det kan være små praktiske ændringer som at lægge forældresamtaler og aktiviteter på tidspunkter, som gør det muligt for fædrene at deltage. Andre har sørget for børnepasning, mens forældrene mødes. Det er også vigtigt at gå i dialog om, hvad lærerne forventer af forældrene og omvendt. – Der er ofte en masse usagte forventninger, og ting som man går ud fra, at alle forældre forstår, men det er ikke nødvendigvis tilfældet, hvis man er vokset op i et land med en helt anden skolestruktur. – Det er for eksempel typisk, at man i en invitation til et arrangement skriver ’Det kunne være hyggeligt, hvis I kan komme”. Det er der mange forældre, der læser, som om det ikke er så vigtigt. Derfor er det afgørende, at lærerne forklarer forældrene, at det er vigtigt, at de kommer til aktiviteterne, fordi det har betydning for deres børns skolegang, siger Jamilla Jaffer. Generelt er det også vigtigt, at skolen og lærerne har et ressourcesyn på etniske minoriteter, mener Jamilla Jaffer. – Vi skal have fokus på, hvad der virker, og hvordan skolen kan trække på forældrenes kompetencer. Det er en gensidig proces, siger hun. ■

eget foto

det forældresamarbejde, og at otte ud af ti lærere oplever problemer i samarbejdet. En undersøgelse fra Undervisningsministeriet fra 2009 viste desuden, at danskerne generelt mangler interkulturel kompetence forstået som evnen til at forstå kulturel kompleksitet og indgå i fordomsfri dialog med andre kulturer. 66 procent af befolkningen har i følge undersøgelsen en lav interkulturel kompetence, 29 procent har en middel, og kun 5 procent har en høj grad af interkulturel kompetence.

Jamilla Jaffer, direktør i virksomheden Con3bute, der blandt andet rådgiver boligforeninger, skoler og institutioner i interkulturelle spørgsmål.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 19. JUNI 2013

Hoved- og Områdesamarbejdsudvalg og og seminarer i områderne for tillidsrepræsentanter (TR), arbejdsmiljørepræsentanter (AMR) og ledere.

niels-vilhelm søe

LokalMED og hovedMED

MED-aftalen omfatter MED-møder med kaffe i hovedMED og lokalMED med TR og med AMR, der gennemgår MED-uddannelse med respekt for MED-strukturen, der støttes af MED-sekretariatet.

Ambitiøs MED-aftale Ny lovende arbejdsmiljøaftale skal sikre tillidsbaseret og demokratifremmende samarbejde og ledelse i Børne- og Ungdomsforvaltningen.

Der vil med virkning fra januar 2014 ske følgende større ændringer: LokalMED på den enkelte skole vil bestå af maksimalt 3 lederrepræsentanter og 4 medarbejderrepræsentanter (heraf mindst en AMR), samarbejds- og arbejdsmiljøstrukturen i områderne nedlægges, så der fremover kun vil være to niveauer: Et hovedniveau (HovedMED) og et lokalt niveau (LokalMED). I HovedMED vil der på ledersiden være 10 repræsentanter og på medarbejdersiden 15 repræsentanter (heraf mindst 3 AMR’ere). MED-aftalen bygger på ’Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse’, ’Virksomhedsaftalen om arbejdsmiljøarbejde i BUF’ og arbejdsmiljølovgivningen. MED-aftalen er af såvel repræsentanter for BUF som repræsentanter for medarbejdersiden i ’Forhandlingsorganet’ beskrevet som en ambitiøs aftale, der har til formål at forbedre, styrke og effektivisere arbejdsmiljøarbejdet og samarbejdet i BUF. Aftalen beskriver forventningerne til samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere og definerer BUF som en arbejdsplads præget af trivsel og en forbilledlig samarbejdskultur. Det er ligeledes beskrevet, at aftalen skal være ‘demokratifremmende’ og bygge på en tillidsbaseret ledelses- og samarbejdspraksis.

Stort behov for forbedringer Af Lars Sørensen, KLF’s næstformand

ørne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) er som en af de sidste forvaltninger i Danmark gået over til en MED-aftale, hvor SU og arbejdsmiljøområdet organisatorisk tænkes tættere sammen. Det er sket efter en lang række møder i ’Forhandlingsorganet’, der blev nedsat, da BUF for godt et år siden begærede forhandling. MED-aftalen for BUF træder i kraft 1. januar 2014, og der vil inden denne dato være afholdt Kick Off seminar for

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 19. JUNI 2013

Det er forventningen, at MED-aftalen giver arbejdsmiljøområdet et tiltrængt løft. Det er vurderingen fra tillidsvalgte (TR og AMR) i en stor FTF undersøgelse fra 2012, at arbejdsmiljøarbejdet styrkes via integrationen i MED-strukturen. Samme undersøgelse viser desværre også, at det står grelt til med tillidsvalgtes oplevelse af medbestemmelse og medindflydelse. En struktur kan være nok så god, hvis der på den enkelte arbejdsplads ikke er en kultur for og et ønske om samarbejde!

MED-aftalen sikrer, at alle ledere og medarbejderrepræsentanter kommer gennem en opkvalificerende MED-uddannelse – en uddannelse der gøres ’BUF specifik’ med fokus på de værdier, der er i forvaltningen. Derudover får såvel arbejdsmiljøgruppe, formænd og næstformænd den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse, og der er ligeledes i aftalen beskrevet, at der vil være løbende kompetenceudviklingstilbud for på den måde at udvikle arbejdsmiljømæssigt handlekraftige arbejdsmiljøgrupper og MED-udvalg. Endeligt oprettes et MED-sekretariat, der har til opgave at støtte processen og give råd og vejleding i procedurespørgsmål. I MED-aftalens kapitel 7 er der desuden en grundig beskrivelse af, hvordan uoverensstemmelser kan søges løst med den vigtige pointe, at parterne skal bestræbe sig på at opnå enighed, og at det betragtes som brud på aftalen, hvis der ikke udvises positiv forhandlingsvilje.

KLF bakker op Det er vigtigt at pointere, at KLF er meget positiv overfor MED-aftalens ordlyd om demokrati, medinddragelse, uenighedskultur, tillidsbaseret ledelse – det er ord, der er langt fra KL’s retorik om mere ledelse og mindre medarbejderindflydelse. De mange fine ord følges heldigvis også af handling og uddannelse, hvor ledelse og medarbejdere sammen informeres og inddrages i overvejelser om, hvordan aftalen bedst muligt kan udmøntes lokalt. Så det er forventningen, at aftalen vil medvirke til at udvikle samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere med det formål at skabe gode vilkår for løsning af opgaverne. Endelig skal det nævnes, at valg af AMR, som i et par omgange er udskudt til efter indgåelse af MED-aftalen, først kan ske til september med tiltrædelse 1. januar 2014. Valg til LokalMED vil ske i oktober måned med tiltræden 1. januar 2014 og være gældende for en to-årig periode. Aftalen, der senest evalueres efter en to-årig funktionsperiode, kan læses i sin helhed på KLF’s hjemmeside. ■

Af Margit Schaleck

For 50 år siden Kolonierne Den nye forpagter på ”Thorøgård”, 37 årige Torben Fonnesbech, er lige ved at stjæle billedet fra drengene, dels på grund af hans ikke helt almindelige fortid og dels på grund af hans evne til gennem arbejdet med landbruget at give drengene på helårskolonien en endnu større oplevelse. En dansk landmand vender hjem fra et årelangt ophold i Canada, gifter sig med en kvinde, der forlader en stensikker, pensionsgivende tjenestemandsstilling, og de køber et landbrug, som de sætter alle deres spareskillinger i. ”Vi er sikre på afsætning af mælk, når vi har tre feriekolonier på øen, og her er en natur som ingen andre steder i verden. Penge er ikke alt.” KK, nr. 21, juni 1963

For 25 år siden Borgmester Tom Ahlberg udtaler ”De københavnske skoler oplever et pædagogisk forår. Folkeskolernes store interesse og engagement i Folketingets 7-punkts program – skolen som kulturcenter. Der er en utrolig god sammenhæng mellem de pædagogiske ønsker, skolerne har og skoledirektionens vedtagelser. Alle har talt om modulordning, få-lærerprincip, to-lærerordning, kreative fag, lave klassekvotienter og større timetal. Nu gør vi noget ved det i København. Det er ikke blot et forsøg på en eller to skoler, men en samlet ændring i landets største skolevæsen.” KK, nr. 18, juni 1988

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 19. JUNI 2013

Br- KOMMENTAR

Så kom skolereformen

eget foto

Af Mia Nyegaard, BR, De Radikale, medlem af Børne- og Ungdomsudvalget.

dag 7. juni kom den længe ventede skolereform så endelig. Hvad kan jeg som kommunalpolitiker og forholdsvis ny i Børne- og Ungdomsudvalget så lige i dag sige om skolereformen? Desværre ikke lige så meget, som jeg gerne ville. For først vil jeg gerne have tid til at læse skolereformen ordentlig igennem og blive klogere på, hvilke dele af reformen, der træder i kraft i 2014 og hvilke dele, der må vente til 2016. Der er mange detaljer omkring reformen, som jeg ikke kan forholde mig til i skrivende stund. I stedet kan og vil jeg gerne love at arbejde for, at der nu kommer en reformpause på skoleområdet i hvert fald lokalt. Det betyder, at vi politikere på Rådhuset også holder en pause med tiltag, som de københavnske skoler skal implementere. Når det kommer til, hvordan vi bedst implementerer skolereformen i Københavns Kommune, så har forvaltningen allerede sat gang i en proces, og den følger jeg selvfølgelig også.

Invitation til samtale Ved siden af den formelle proces, vil jeg rigtig gerne have lov til at invitere jer – Københavns lærere og Københavns Lærerforening – til et mere uformelt møde

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 19. JUNI 2013

på Rådhuset. Jeg forestiller mig, at det bliver et møde á la det ’lyttemøde’, Kasper Johansen (RV) og jeg holdt under lærerkonflikten. Lad mig lige benytte lejligheden til at takke alle jer, der mødte op til vores ’lyttemøde’. Som ikke-lærer fik jeg rigtig meget ud af mødet, og selv om jeg også hører og ser et stort fagligt og kreativt engagement hos mine lærervenner, så var det en sand fornøjelse at møde jer, lytte til jer, tale med jer og få bekræftet, at der findes så mange kvalificerede og engagerede lærere i København. Det næste møde forestiller jeg mig bliver et ’samtalemøde’. Ligesom til ’lyttemødet’ kan jeg ikke love, at alt det, vi taler om, bliver til virkelighed. Så det jeg vil er ganske simpelt et møde, hvor I som de fagligt kompetente eksperter kan komme med jeres input til, hvordan fremtidens københavnske folkeskole kan se ud. Hvilke faglige og fysiske krav er der, hvilke udfordringer er særlige for København, og hvad må den koste? Mit formål med mødet er samtalen, så vi alle bliver klogere på, hvad der er den bedste løsning for de københavnske folkeskoler. For som Hal Koch har sagt, så er demokratiet en samtale! – i hvert fald det demokrati, jeg gerne vil have både på Rådhuset og i skolerne. Da sommeren nu står for døren, regner jeg med, at mødet finder sted ultimo august. Og så her til sidst lidt om de københavnske skolehaver – et helt igennem godt initiativ, som jeg har været så heldig at besøge. Et initiativ, som jeg gerne ser, bliver mere permanet, og som på sigt skal være en mulighed for alle Københavns folkeskoler! Sådan som jeg har forstået skolereformen indtil videre, er der heldigvis stadig masser af plads til skolehaverne og den integrerede læring, som skolehaverne tilbyder. Ellers er der vist bare tilbage at sige: God Sommer! ■

debat

Lokal arbejdstidsaftale

a regeringen greb ind i konflikten mellem lærerne og Københavns Lærerforening éntydigt og massivt på KL’s side, var det ikke bare et uhørt anslag mod den fri forhandlingsret. Det var også et anslag mod folkeskolen og den undervisning, vores elever modtager. Enhedslisten ønsker at kompensere de københavnske lærere for de forringelser af deres arbejdsforhold, der blev resultatet, da regeringen og KL i forening opsagde overenskomsten og dikterede en ny. Endnu vigtigere ønsker vi at kompensere de københavnske elever for de konsekvenser, der er kommet af indgrebet. Vi ønsker at sikre eleverne en ensartet undervisning, et ensartet tilbud, et ensartet serviceniveau. Vi ønsker at sikre, at de københavnske forældre ved, hvad der er for en folkeskole, de skal sende deres børn hen i. For lige vilkår på folkeskolerne er vigtigt. Tilfældigheder skal ikke afgøre, om en elevs lærer har haft god eller dårlig tid til forberedelse. Og vi vil ikke - som det kan ske uden en central arbejdstidsaftale risikere, at fattige skoler tvinges til nedskæringer. For det her handler ikke om onde eller gode skoleledere. Vi forestiller os ikke i Enhedslisten, at skolelederne sidder derhjemme og dag for dag forbereder sig på, hvordan de dagen efter kan forringe lærernes forhold. Det handler om økonomiske realiteter. Det handler om økonomiske strukturer. En skole, der mødes af besparelser; en skole, der mødes af et politisk flertal, der vil skrue op op for timetallet, men som ikke vil bevilge de nødvendige midler til det - den skole har ikke andet valg end at skære ned på forberedelsestiden og den øvrige tid. Pengene vil kun kunne findes ét sted: på forberedelsen. Sagen handler også om, at vi som kommunalpolitikere og som Borgerrepræsen-

tation kan vise elever, forældre og lærere, at vi tager ansvar for folkeskolen: At vi fastsætter et serviceniveau og et undervisningstilbud som dækker alle vores skoler. At vi som arbejdsgivere ved, hvilke vilkår vi tilbyder vores ansatte. Det er vores ansvar som dem, der fastsætter rammerne for den københavnske folkeskole og som arbejdsgivere for tusindvis af lærere. Hvis de pæne ord om tillid til medarbejderne, medindflydelse og medbestemmelse skal tages seriøst, så må Borgerrepræsentationens flertal også turde indgå aftaler med lærernes fagforeninger på vegne af de ansatte Med venlige hilsner Morten Kabell, spidskandidat for Enhedslisten i København

Byggeforeningen for lærere Ordinær generalforsamling afholdes torsdag 27. juni kl. 14 på Kirkebjerg Skole. Dagsorden iflg. foreningens love. Hans Kongsgård Sørensen, pbv

KLF’s hjemmeside: klfnet.dk

Tjek hjemmesiden jævnligt På KLF’s hjemmeside finder du nyheder, kursusopslag, aktuel information, ledige lejligheder, mødeopslag, faglige oplysninger, seneste KK i digital udgave og videoer fra lærernes og skolernes verden.

K K ’s m a i l : k k @ k k- k l f . d k KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 19. JUNI 2013

Facebook Tæt på 2.300 kontakter KLF’s facebook-side er i lockout-perioden steget støt. Siden har været et uundværligt redskab for kontakt mellem medlemmer og forening. Flere aktioner blev sat i gang med timers varsel, da facebook sammen med foreningens sms-service hurtigt nåede ud til de medlemmer, der har tilmeldt sig de muligheder. Tallet er nu omkring 2.300 kontakter, og vi håber, at endnu flere vil tilslutte sig siden, der er platform for kontakter, nyheder og synspunkter: facebook.com/klfnet

KLF’s sms-service Tilmeld dig KLF’s sms-beskeder Foreningen opfordrer medlemmerne til at tilmelde sig KLF’s sms-service. Vi spammer dig ikke med ligegyldige beskeder, men vil gerne kunne sende dig en besked, når der sker noget særligt. Du kan tilmelde dig beskeder til alle medlemmer eller dem, der retter sig sær ligt mod tillidsrepræsentanter – se vejledning nederst til højre på hjemmesiden: klfnet.dk

Pensionistafdelingen Sommertur Igen i år indledes sæsonen med en sommertur med ledsager. Tid og sted: Tirsdag 27. august kl. 9.00ca.17. Mødested: Hjørnet af Frederiksberg Allé og Frydendalsvej. Program: Kl. 10: Stevns Klint og museum Kl. ca. 12.30: frokost på Højeruplund Traktørsted Kl. ca. 14: Afgang mod Vejleå Kirke Kl. ca. 14.30: Rundvisning Vejleå Kirke Pause med forfriskninger et egnet sted på hjemturen. Pris: 200 kr. inkl. frokost og en øl eller vand, som betales inden ombordstigning i bussen.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 19. JUNI 2013

Tilmelding hurtigst muligt, først til mølle, og senest 20. august til KLF’s kontor 33 22 33 22. Vigtigt: Husk at melde afbud, hvis du alligevel er forhindret i at deltage.

Afdelingsmøde Sæsonens første tirsdagsmøde: 10. september kl. 11-13 i foreningens hus, Frydendalsvej 24, 2. Madpakke medbringes, øvrige fornødenheder til sædvanlige priser.

Seniorkoret Starter efter sommeren onsdag 28. august kl. 10-12 i foreningens hus, Frydendalsvej 24, 2. Vi takker for denne sæson og ønsker alle god sommer og på gensyn næste sæson. Venlig hilsen Hans Marcus Marcussen, pbv.

Personalia 40 års jubilæum 1. august 2013 Birgitte Riis Henriques, Den Classenske Legatskole; Anne Petersen, Tingbjerg Heldagsskole.

25 års jubilæum 1. august 2013 Anne Marie Jensen, Center for Specialundervisning for Voksne; Susanne Graabæk, Ellebjerg Skole; Claus Beck-Bang, Højdevangens Skole; Marianne Slej Juul, Kirsebærhavens Skole; Inge Refstrup, Kirsebærhavens Skole; Annemette Møller Petersen, Korsager Skole; Jørgen Marc Knudsen, Skolen ved Sundet; Eva Frederiksen, Strandvejsskolen; Toni Tanderup, Tagensbo Skole; Gudrun Zandersen, Tagensbo Skole; Dorte Kofoed, Tagensbo Skole; Dorit Luckow, Tove Ditlevsens Skole; Marianne Hjulmand, Vanløse Skole; Bjarne Kullebo, Øster Farimagsgades Skole, Pia Mølholm, Utterslev Skole. 16. august 2013 Eva Vibeke Andersson, Ellebjerg Skole.

Søren Freiesleben 60 år

Pensionistkursus på Næsbystrand Københavns Lærerforening arrangerer kursus for foreningens pensionerede medlemmer onsdag 18. torsdag - 19. september.

Leder af Kolonikontoret Søren Freiesleben tangerede en rund dag 21. maj, hvor han fyldte 60 år. Dagen blev markeret med et lille fødselsdagstræf for de ansatte på Frydendalsvej, hvor konsulent Gitte Nemholt på vegne af Koloniernes medarbejderne sagde til lykke og glædede sig over at have en chef, der hver dag møder glad og sprudlende på arbejde. Det kan være svært at se og høre alderens åg tynge fødselaren, og for at bekræfte, at også motorik og kondition er i orden, blev han sat på en uventet danseopgave, som han klarede med bravour, omend med sved på panden. pg

Skoletjenesten Öresund Lærerkursus: ’På grevens tid – nøgler til en bys historie’ Kurset har til formål at undersøge, hvordan man kan bruge et specifikt miljø i undervisningen. Den metode, vi anvender, kan overflyttes til et andet sted, en anden tid og kan inddrage forskellige emner – historie, naturvidenskab, geografi, sløjd, billedkunst, idræt mm. Tag med til 1500-tallets Malmø, byen som blev centrum for reformationen i Danmark. Malmø byder på fortællinger om mennesker og bygninger, om begivenheder på gader og torve. Lad os gå på opdagelse i den danske by Malmø. Hvilke spor kan vi finde efter de religiøse uoverensstemmelser, det politiske magtspil og den almindelige borgers liv i 1500-tallets Danmark? Tid og sted: Torsdag 26. september kl.

Kursets indhold: • Aktiviteter i pensionistafdelingen • Foredrag • Aktuel orientering fra KLF • Evt. besøg på en lokalitet på vejen • Socialt samvær Sted: Københavns Lærerforenings koloni ’Næsbystrand’. Kolonien er flot beliggende på dejlig stor strandgrund direkte ud til Storebælt nord for Korsør. Der vil være mulighed for indkvartering i 2-køjes værelser og værelser med plads til 4 personer også i køjesenge – der er ingen enkeltværelser, så kursister, der er indstillet på at dele værelse, vil blive prioriteret. Tidspunkt: Onsdag 18. september kl. 13.00 til torsdag 19. september kl. 14.15. Transport: Fælles afgang med bus fra foreningens hus Frydendalsvej 24 mandag kl. 13.00. Hjemkomst samme sted tirsdag ca. kl. 14.15. Hvem kan deltage: Pensionerede medlemmer af KLF. Tilmelding: På nedenstående kupon, der sendes til Københavns Lærerforening, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C, således at den er foreningen i hænde senest fredag 28. juni 2013. Tilmeldingen er bindende og udeblivelse uden afbud vil medføre opkrævning af kursets kostpris. Meddelelse om optagelse forventes udsendt i uge 34.

✄

peter garde

Kurset er planlagt og tilrettelagt i samarbejde mellem bestyrelsen for KLF’s og Seniorafdelingens bestyrelse.

Tilmelding til kursus for pensionister på Næsbystrand 18.-19. september 2013 Medlemsnr: ___________________ eller cpr. nr.______________________ Navn: ____________________________________________________________ Privatadr.: ________________________________________________________ Deltager i den fælles transport: _____ Vil dele værelse med: ____________________________________________ Har overnatningsmuligheder i nærområdet: _____ Tilmeldingen skal være foreningen i hænde senest fredag 28. juni.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 19. JUNI 2013

9-15.30 i kvarteret omkring Stortorget og

på Malmø Museer. Et godt tilbud til dig Målgruppe: lærere i grundskolen fra Sjælland og Skåne. KLF’s ferieboliger:

Torø Budapest Berlin

Noter

Se video, foto og priser på hjemmesiden klfnet.dk under ’ferieboliger’.

Kommunale institutioner tør ikke bruge deres penge

Ring til Kolonierne og lav din reservation: 33 25 44 25.

I næsten 70 procent af kommunerne tør institutionerne ikke bruge budgettet fuldt ud af frygt for økonomisk straf. Det viser nye tal fra FTF, som opfordrer regeringen til at lempe sanktionerne. I sidste uge åbnede økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager så op for en ny vej ud af sparezonen for kommunerne ved at udtale, at ’sanktionssystemet kan justeres, hvis der er brug for det’. Med andre ord er ministeren villig til at se på, om den økonomiske hammer, der i dag rammer kommuner med fuld kraft for selv små budgetoverskridelser, skal falde mindre tungt. Det skal den, mener FTF. Der i høj grad brug for at løsne op for statens økonomiske styring af kommunerne, for ifølge nye tal fra FTF er det præcis udsigten til økonomisk straf, der får mange kommunale institutioner til holde mere på pengene, end de er blevet bedt om. Skoler og børneinstitutioner er pga. regeringens såkaldte regnskabssanktion blevet så forsigtige med at bruge hele deres servicebudget, at de i større eller mindre grad underforbruger i forhold til deres budget. Det svarer 68 procent af de 48 kommuner, der har deltaget i FTF’s rundspørge.

På Torø er der ingen biler, masser af natur, dyr og et hus med alle moderne faciliteter som du kan leje. Der er en halv times kørsel til Egeskov Slot og Legoland.

Ved du, at du som KLF-medlem er medejer af øen Torø ved Assens?

I Budapest er der gamle huse, stemningsfulde kvarterer og hippe shoppemuligheder. Du får luksus til lavpris i KLF’s lejlighed.

Er du til farver og fest? Ta’ på ferie i Budapest I Berlin udspiller historien sig for dine øjne. Bygninger, gader, monumenter og fantastiske museer fortæller om fortiden og nutiden.

Kommuneforhandlinger

Efter en times flyvetur står du i oplevelsesrige Berlin 34

Pris: 250 DKK inkl. kaffe og frokost. Tilmelding og information til Marianne Bomgren, mb@skoletjenesten.dk senest 6. september – begrænset antal deltagere.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 19. JUNI 2013

En reform af folkeskolen blev udskudt til efter næste valg, da forligspartiet Konservative valgte at stå fast på sine principper om frivillig lektiecafé og antallet af timer på skolen. Men de dele af reformen, der ikke kræver lovændringer, vil i princippet kunne træde i kraft fra august 2014. Netop nu diskuterer kommunerne og

regeringen så, hvor meget kommunerne vil kunne tyvstarte og for hvilke penge. Ifølge finansminister Bjarne Corydon har regeringen en klar holdning til igangsættelsen af reformen. – Jo før arbejdet med at forbedre folkeskolen kan sættes i gang, jo bedre. Det er mit klare synspunkt, slog finansministeren fast i går. At komme i gang er kommunerne sådan set med på, men de forlanger samtidig, at arbejdet er finansieret. Kommunerne vil gerne være med til at tyvstarte. Bare de økonomiske vilkår er de rette: – Hvis regeringen mener, at vi skal gå hurtigere i gang og for eksempel forhøje timetallet, så kræver det penge på bordet, det er helt klart. Ellers kan det ikke lade sig gøre, siger KL-formand Erik Nielsen, der mener, at kommunerne har effektiviseret rigeligt meget. – Vi har afleveret godt og vel 12 milliarder og 30.000 medarbejdere siden 2009. Vi har leveret vores del til genopretningen af dansk økonomi, og vi har effektiviseret så meget, som det tilsyneladende er muligt, sagde han.

K K ’s m a i l : k k @ k k- k l f . d k D E A DL I N E TIL FØRSTE KK EFTER S O M M E R F E R I E N , K K 7, D E R U D KO M M E R 2 1 . A U G U S T, E R F R E D A G 9 . A U G U S T.

K ø be n h av n s Læ r e r f o r e n i n gs ordinære G e n e r a l f o r sam l i n g A F HOLD E S F R E D A G 4. O K T O B E R F R A K L . 15 I K OR S G A D E H A LL E N

Københavns Lærerforenings HÆDERSPRIS ’Den Gyldne pegepind’ på 10.000 skattefri kroner uddeles på den ordinære generalforsamling fredag 4. oktober.

risen er indstiftet for at sætte fokus på hovedstadens folkeskole og for at styrke initiativer og belønne ildsjæle. Prisen uddeles til én eller flere personer, der har gjort en særlig indsats for den københavnske skole. ’Den Gyldne Pegepind’ blev uddelt første gang i 1995. KLF’s medlemmer opfordres til – kort og skriftligt – at indstille personer, der kan være mulige kandidater til prisen.

niels Wester-Andersen

Forslag skal være foreningen i hænde senest torsdag 5. september kl. 12 Bestyrelsen træffer herefter beslutning om, hvem der skal modtage det ærefulde pegeredskab.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 19. JUNI 2013

domsudvalg, som kommunalpolitikerne meget gerne vil være medlemmer af, og også borgmesterposten er der rift om. Det er selvfølgelig dejligt for os som forvaltning, at det er attraktivt at arbejde med skole- og institutionsudviklingen, sagde Else Sommer og tilkendegav, at det var første gang, hun var med til at ansætte en tidligere revisor som skoleleder – ’en rigtig god kompetence, omend det faglige og børnene nok er det vigtigste’, som hun sagde.

Tradition for tillid og inddragelse

I slutningen af maj blev Michael Krebs Bach officielt indsat som skoleleder på Sølvgades Skole.

Ny skoleleder på Sølvgade Tekst og foto: Peter Garde

usik skal der til, og den tog 2.v vare på med en kakafonisk symfoni for xylofoner, bongotrommer, strengeinstrumenter og sang på melodien ’Jeg har fanget mig en myg’ – på tekstsiden var dog myggen udskiftet med skoleleder, for han blev budt hjerteligt velkommen, og en fremmelig elev i klassen udråbte et hurra for dagens æresgæst eller måske rettere -vært, for et par ugers funktion havde Michael Krebs Bach allerede lagt bag sig. Den nye skoleleder har en atypisk baggrund, for han var i en årrække revisor i virksomheden Deloitte, før han blev administrativ leder på Kirsebærhavens Skole i et års tid. Det var det pædagogiske, der trak, så han fortsatte på læreruddannelsen med matematik og samfundsfag som liniefag og kommer nu fra en syvårig periode som pædagogisk afdelingsleder på Lillerød Skole i Allerød.

Ambitiøse skolepolitikere BUF-direktør Else Sommer bød Michael Krebs Bach velkommen til et job, hvor der fra starten bliver nok at se til, for inden længe kommer der en ny folkeskolereform og til november et kommunalvalg, der kan sætte politiske aftryk på skolen. – Vi har et ambitiøst Børne- og Ung-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 19. JUNI 2013

Mødeleder Mads Ostermann betegnede Sølvgades Skole som en dyrebar organisme med brændende engagement hos elever, forældre og lærere. Dertil kommer et lavt sygefravær og et ualmindelig højt trivselsniveau. Blandt brugerne er der både glæde og stolthed over at være en del af skolen. Mads Ostermann beskrev derefter arbejdspladsens og den nye leders muligheder og arbejdsfelter i nutidens fagtermer for management og virksomhedsledelse, og, jo, således oversat til kommercielt hurra-sprog tegner fremtiden lys for både lederen og skolens øvrige brugere. – Når skolen lever op til de mest hippe buzz-words, skyldes det blandt andet, at sådan noget som tillid, inddragelse og samarbejde har været begreber, der i de foregående mange år har været en naturlig og reel del af hverdagen, blandt andet fordi der ikke har været et modsætningsforhold mellem medarbejdere og ledelse, men en fælles vilje til at skabe en god skole. Salen kvitterede med både ulvehyl og klapsalver for en slagfærdig, indholdsrig, vittig og flot tale. Også lederkollegerne Nina Alleslev og Kim Paulsen bød Michael Bach velkommen til de særlige værdier på den 166 år gamle skole – værdier som den nye skoleleder havde stor respekt for, og som han havde set skinne igennem både ved modtagelsen af ham på hans første dag og ved denne officielle markering af hans tiltrædelse. – I skal vide, at jeg er opsat på at yde en indsats her, og jeg er klar over, at der er meget at leve op til, og jeg ser frem til at blive en del af samarbejdskulturen, sagde Michael Krebs Bach. ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 19. JUNI 2013

Projekt noitargetni

’Brug folkeskolen’ fejrer 10 års fødselsdag Tekst og foto: Peter Garde

En glad lærer orienterer om folkeskolens kvaliteter.

Brug Folkeskolens første projektleder, Nina Stokholm, havde før foreningens start udtænkt ’projekt noitargetni’ – altså integration stavet bagfra, og hun ledte efter en vej til at realisere det. Den omvendte integration sigtede på, at den danske middelklasse skulle tilbage til folkeskolen og integreres i en tid, hvor omkring en tredjedel af familierne i området valgte privatskolen. I 2003 blev Brug Folkeskolen etableret, og repræsentanter fra skolebestyrelserne på Nørrebro gik i gang med at danne netværk blandt forældre til kommende skolebegyndere. Der blev udviklet forskellige strategier om fx, hvordan grupper af børn fra børnehaverne kunne følges over i indskolingen. Og politisk fik foreningen pustet lidt vind i sejlene, da den i 2004 modtog Københavns Kommunes Integrations-

rug Folkeskolen kunne 23. maj markere sin 10 års fødselsdag i den receptionsegnede lounge i den nye bygning på Nørrebro Park Skole. Netop den bydel var fødested for forældreinitiativet, der ihærdigt har arbejdet for, at både etnisk danske familier og familier med indvandrerbaggrund melder deres børn ind i områdets lokale folkeskoler og lader dem blomstre med al den forskellighed, som en blandet befolkning er udtryk for. Nødvendigheden af forældreforeningens arbejde ses af, at et stort antal forældre melder deres børn ind i privatskoler. Skønt den udvikling i nogen grad er dæmpet, er der stadig brug for, at forældre fører kampen videre til gavn for deres egne børn selvfølgelig, men også for lokalområdet, byen og samfundet. Brug Folkeskolen har nu spredt sig til flere andre bydele – Amager, Bispebjerg og Sydhavnen, hvor der er etableret aktive forældrenetværk. Brug Folkeskolens vigtigste arbejdskraft er den store gruppe af frivillige forældre, der arbejder for at skabe et godt forældresamarbejde, udbrede de gode historier og berede børns vej fra børnhave til folkeskole. Foreningens målsætning er at finde metoder og løsninger til at sikre et socialt og etnisk blandet skolesystem.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 19. JUNI 2013

Mette Kirk, projektleder i Brug folkeskolen, på foreningens 10-års fødselsdag.

pris ’for gennem dialog at tilskynde til, at Nørrebros forældre vælger den lokale folkeskole’, som der stod på diplomet, der fulgte prisen på 50.000 kr. Siden har også Integrationsministeriet og Københavns Kommune ydet støtte. Senest har Brug Folkeskolen udgivet en særdeles brugbar inspirationshåndbog i at rekruttere elever til den lokale folkeskole, omtalt i KK 5 i år. I en uhøjtidelig tone gives gode praktiske råd til, hvordan man kan samarbejde med børnehaver og føre en god dialog om faglighed, tryghed og kammeratskab i skoleregi. Det betjeningsvenlige arbejdredskab kan downloades gratis fra: brugfolkeskolen.dk ■

4,45% Billån

Kan du spare penge på dit billån? Nu har KLF sørget for, at det kan blive billigere for dig at have bil. Som medlem kan du nemlig få et billån hos Lån & Spar med en meget lav rente på kun 4,45 %. Hvis du har et dyrt billån et andet sted, kan du flytte lånet til Lån & Spar og spare penge hver eneste måned. Og du behøver ikke at flytte alle dine konti.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30

Du kan også låne til at købe ny bil. Det eneste krav er, at du selv har 20 % i udbetaling og at du er medlem af KLF.

, kun

variab

el ren te

Ring til Lån & Spar på 3378 1904 og få at vide hvor mange penge du kan spare. Måned efter måned. Du skal blot oplyse os ganske få ting. Ringer du på hverdage mellem 9 og 17, får du svar med det samme. Du kan også læse mere om billån på www.lsb.dk/klf Her kan du også lave dine egne beregninger på billån.

Se et låneeksempel her: Bilens pris 250.000 kr. Udbetaling (20 %) 50.000 kr. Lånebeløb 200.000 kr. Månedlig ydelse 2.165 kr. Rente 4,45 %. Løbetid 10 år. Debitorrente 4,52 %. ÅOP 5,58 %. Gebyr til banken 4.500 kr. Gebyr til andre 5.000 kr. Samlede renter i perioden 50.243 kr. Tilbagebetaling i alt 259.743 kr.

i samarbejde med

Renten er variabel, angivet p.a. og gældende pr. 21. januar 2013. Lånet forudsætter kreditgodkendelse. Bilen skal kaskoforsikres. Udgifter til forsikring er ikke medregnet.

KLF_130522_Bil_152x217.indd 1

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 19. 27/05/13 JUNI 2013 13.42 39

F AG L I G KO M M E N TAR

Ledelse af skolerne

Kaare smith

Af Lars Sørensen, KLF’s næstformand.

ovindgrebet for godt en måned stiller store krav til skolens leder. Der er med loven lagt op til, at arbejdstid aftales mellem den enkelte lærer og lederen. Det kan betyde, at den enkelte lærer og børnehaveklasseleder op til skoleåret 2014/15 skal ’forhandle’ tid til forberedelse og samarbejde med den lokale leder. Er det ikke en stor opgave for lederen? Jo. Er det ikke umuligt at gøre retfærdigt? Jo. Tendensen til at lederne skal have mere kompetence og forestillingen om, at mere kompetence til lederen giver mere kvalitet i opgaveløsningen, er desværre træk, der gennemsyrer hele den offentlige sektor. Der er behov for, at vi som medarbejdere har tydelige krav og forventninger til ledelse lokalt på skolen og centralt i kommunen. Det handler ikke om detailstyring af den enkeltes arbejdstid, men om organisatorisk overblik, blik for pædagogisk og faglig udvikling og personalepolitisk tænkning. Vi har brug for gennemskuelige rammer og et råderum for vores arbejde. Ledelsen i kommunen har mulighed for at indgå arbejdstidsaftale med KLF, så kan vi i princippet fortsætte med arbejdet som i dag. Det vil sikre ensartede, men ikke nødvendigvis helt retfærdige vilkår for arbejdet – der er nok lærere, der bruger mere tid på forberedelse end andre. Der er også lærere, der forbereder sig mere i nogle fag end i andre. Mange elever i klassen kræver mere forberedelse,

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 19. JUNI 2013

jesper fasterholt

elever med specialundervisningsbehov kræver mere forberedelse og samarbejde, i 0. klasse og de første klassetrin er der typisk brug for meget samarbejde, og i de ældste klassetrin er der mere rettearbejde. Det er derfor heller ikke underligt, at lederforeningen, umiddelbart efter at loven var vedtaget, meldte ud, at den nye opgave ville kræve en leder yderligere pr. skole. Hvis tid til forberedelse og samarbejde ender med at skulle aftales på den enkelte skole, har vi i endnu højere grad end i dag brug for et tæt samarbejde med tillids- og arbejdsmiljørepræsentanterne. Det vil være disse to medarbejderrepræsentanter, der i samarbejde med lederen, skal ’sikre’, at alle har et sundt og udviklende arbejdsmiljø, og at der er balance mellem opgaver og tildeling af tid. ■

Med den nye (u)overenskomst har skolelederne fået opfyldt deres ønske om at afveje forberedelsestid af alle aktiviteter til hver enkelt lærer. Skoleledernes formand, Anders Balle, tilkendegav dog straks, at det kan de ikke finde ud af – der må ansættes flere ledere til at løse den uoverkommelige opgave.

adresser

Om KK

Københavns Lærerforening

Udgivelsesplan 2013

Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85

og deadline, se iøvrigt omslag side 2:

Email: klf@klfnet.dk • Facebook.com/klfnet Hjemmeside: www.klfnet.dk

KK 07: 21. august/uge 34 sidste frist: 9. august

Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag, tirsdag, torsdag: kl. 10.30 -15, onsdag: kl. 10.30-16 og fredag: kl. 10.30-14 Sekretariatschef: Ivan Jespersen Konsulenter: Lene Andersen, Bente Grønbæk Bruun, Vinni Hertz og Anne Lindegård

lærernes a-kasse Kontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18 Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger. Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30

Københavns Lærerforenings Kolonier Kontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76 Email: kolonierne@kolonierne.dk Hjemmeside: www.kolonierne.dk Kontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15 Leder af kolonikontoret: Søren Freiesleben, tlf: 23 26 02 87 Konsulent: Gitte Nemholt, tlf: 36 41 40 66

Københavns Lærerforenings bestyrelse Formand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C, tlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, email: jt@dlf.org Næstformand: Lars Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 23 35 30 26, email: laso@dlf.org Jamal Bakhteyar, Julius Blomsgade 23, 4. 2200 N, tlf: 28 72 22 84, email: jaba.stp@ci.kk.dk Nina Boertmann, H.C. Lumbyes Gade 50, 2100 Ø, tlf: 26 90 63 51, email: nina.boertmann@skolekom.dk Eva Stemann Larsen, Vejrøgade 8, st.th, 2100 Ø, tlf: 39 29 09 24, email: es@sortedamskolen.dk Thomas Roy Larsen, Venøgade 28, 1. tv, 2100 Ø tlf: 25 72 42 80, email: tl@langelinieskolen.dk Kjell Nilsson, Vendersgade 24, 4.th, 1363 K, tlf: 22 31 69 70, email: kn@dcl.dk Jane Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09, email: jane@pilegaard.it Inge Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81, email: inge@ullestad.dk

KK 08: 18. september/uge 38 sidste frist: 6. september KK 09: 30. okt/uge 44 sidste frist: 18. oktober KK 10: 27. nov/uge 48

Annoncer Materialet skal være redaktionen i hænde senest 10 dage før pågældende blad udkommer (mandag kl. 12).

Annonceformater og priser i 2013 ekskl. moms, bredde x højde: 1 side 149 x 215 mm: 3.737 kr. Bagside 098 x 215 mm: 2.515 kr. 1/2 side 149 x 107 mm: 2.046 kr. 1 spalte 057 x 215 mm: 1.603 kr. 1½ spalte 087 x 215 mm: 2.221 kr. 2 spalter 117 x 215 mm: 2.515 kr. 1/2 spalte 057 x 107 mm: 900 kr. 2/2 spalter 117 x 107 mm: 1.603 kr. 1½ halv spalte 087 x 107 nn: 1.258 kr. Mm-pris: 13,25 kr. / spalte 57 mm 1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr. Rabat for samlet bestilling af 5 indrykninger inden for et år: 15%.

Abonnement 2013 300 kr. inkl. moms.

peter garde

Elever i 7. klasse på Katrinedals Skole har arbejdet med skulpturer for at fortælle, hvad mure er og kan. For eksempel konkrete mure, psykologiske, sociale og religiøse mure.

e helt håndgribelige kender vi fra Berlin, Palæstina, Israel og Kina, mens sociale, filosofiske og religiøse kan være usynlige, men styrende for alle menneskers adfærd. Med projekt ’Mur’ blev eleverne kastet ud i arbejdet med rumlige dimensioner, der skulle materialisere sig gennem et grundigt arbejde med temaet, kreative overvejelser og fremstilling af de skulpturelle produkter. Som eksempel på en effekt, der ikke respekterer mure, indgik lyd i projekterne – der er altså håb, det er ikke sikkert, det er muren, der holder. Eleverne har fremstillet seks skulpturer, der i slutningen af maj blev udstillet på Vanløse Kulturhus’ terrasse, for en del af projektet var, at elevarbejder ikke som vanligt skal holdes inden for skolens mure, men formidles ud til en større offentlighed. Ved ferniseringen havde eleverne til opgave at forklare tankerne bag værkerne for tilhørere og -skuere. – Det har krævet både mod og overvindelse at skabe ideerne og udføre dem. Jeg er imponeret over elevernes villighed til at tænke stort, være vedholdende, arbejde sammen og gennemføre deres ideer, siger elevernes lærer, Rikke Louise Mørch. Kun materialerne var bestemt på forhånd. De repræsenterede forskellige hårdheder: beton, træ og popcorn. Blandt elevernes værker var ’identitetsmuren’, der konfronterede tilskueren med et spejl med revner, der måske skulle overføres til den gæstendes sjæl, for på lydsiden lød der både komplimenter og sårende udsagn på godt eller ondt. Katrinedals Skole, der iøvrigt er udpeget som forskningsprofilskole, har med projektet markeret, at innovation går hånd i hånd med kreativ udfoldelse, og derfor er billedkunst en vigtig del af skolens undervisning, der også rækker ind i andre fag. Projektet er gennemført i samarbejde med kunstnerne Ursula Nistrup og Heine Klausen under Statens Kunstråds Huskunstnerordning, og har ad den vej modtaget et betydeligt økonomisk tilskud. pg

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 19. JUNI 2013

Sorteret magasinpost Id nr. 42142 SMP Al henvendelse til: Københavns Kommuneskole, Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

Mure på jorden og i hovedet