KK Københavns Kommuneskole by Københavns Lærerforening

’Giv naturfagsundervisningen et løft, og red verden’! Sådan siger de på Energi- & Vandværkstedet, hvor Københavns Klimaplan for CO2-neutral by er afsæt, når eleverne arbejder praktisk, kreativt og innovativt.

KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 20. JUNI 2012

Indhold 02 Kokkeskole To kokke lavede mad med elever med svære funktionsnedsættelser.

06 Bæredygtighed i CO2-neutral by Energi- & Vandværkstedet udfordrer eleverne til at arbejde praktisk, kreativt, innovativt – og finde løsninger.

peter garde

05 Undervisningsministeren i skolehave ’Vi kan ikke undvære skolehaver i Ny Nordisk Skole’, sagde Antorini.

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini besøgte skolehaverne på Bispebjerg Bakke.

12 Bæredygtigt Öresundsklassrum 300 elever fra begge sider af Sundet afrunder tre års samarbejde. 14 Fra privatskole til folkeskole Syv elever fra privatskole ville ind på Vibenshus, der oplever medvind. 20 Normstorm i klasseværelset maj carboni

22 Læreren ville helst være fri for os – og skolelederen svarer. 34 Kommentar: Spareøvelse eller ej Anne Vang og Jan Trojaborg.

I Energi- & Vandværkstedet får eleverne kreative, innovative opgaver, der skal gøre dem bevidste om bæredygtighed. En mini-vindmølle visualiserer vindteknologien.

KK Københavns Kommuneskole udgives af Københavns Lærerforening med 10 numre årligt. Expedition: Dorthe Rasmussen, tlf: 33 22 33 22

Oplag 4.892 Kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol ISSN 0023-253x

KK’s mail kk@kk-klf.dk Redaktion Peter Garde, ansv. redaktør for KK og klfnet.dk Frydendalsvej 20 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 31 41 39 Mobil: 40 34 77 22 Fax: 33 31 41 69 Jan Klint Poulsen: Janklintpoulsen@gmail.com

Forside Foto: Peter Garde Layout Peter Garde

Artikler i KK dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller KLF´s synspunkter.

Tryk Elbo Grafisk A/S Essen 22, 6000 Kolding Hjemmeside www.klfnet.dk Jan Klint Poulsen Mobil: 51 94 03 46 Janklintpoulsen@gmail.com Annoncer Peter Garde tlf: 33 31 41 39 kk@kk-klf.dk Annonceformater og prisliste findes bagest i bladet.

Stof til KK Manuskripter bedes fremsendt på mail: kk@kk-klf.dk

Deadline til KK Sidste frist for indlevering af mindre annoncer og kort rubrikstof er mandag kl. 12, ni dage før udgivelsesdagen. Deadline for artikler, længere indlæg og større annoncer er senest fredag kl. 12, tolv dage før udgivelsesdagen.

Brevpost sendes til Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C. Afleveret til postvæsenet: 18. juni Næste nummer KK 7 udkommer 22. august. Deadline KK 7 er fredag 10. august, se ovenfor

leder

Gode huse, bekymrende drift

I KK nr. 6 20. JUNI 2012 105. årganG

sidste måned blev Ørestad Skole indviet, og de første klasser flyttede ind i den imponerende bygning, der skal danne ramme for den æstetisk-virtuelle profil – en for sprogsvage brugere noget udfordrende profilbetegnelse, som de ansatte nok får træning i at forklare nærmere – noget med noget kreativt, kulturelt og kunstnerisk på den ene side og noget it- og medieagtigt på den anden, gætter vi på. Hurtigt efter denne i både krop og indhold spændende nyskabelse følger Sydhavnsskolen, hvor der var rejsegilde for nylig. Her skal der endnu lidt fantasi til at forestille sig resultatet, men at dømme efter bygningskrop og planer bliver også denne skole bemærkelsesværdig. Som maritim profilskole bliver der fokus på vand og teknik. Udearealet udformes som en lege- og opholdspark, der åbner sig ned mod en kanal, der anlægges op til skolen. Og lige som i Ørestad Skole bliver der udearealer på alle etager – her på de flade tage i 3-4 etagers højde. Første spadestik blev taget for et år siden, og efter sigende flytter de første klasser ind primo 2013, så det går stærkt. Det stigende børnetal i København har i den grad sat gang i skolebyggeriet de seneste 10-12 år, og mange skoler er blevet udvidet med nye bygninger af høj kvalitet. Det er meget opløftende, men også vigtigt for trivsel og læring at børn og voksne kan bevæge sig i smukke, inspirerende omgivelser. Hvor bygningsdelen gennem 1980erne og op i 90erne var en skandale under konstant forfald, er den kurs vendt drastisk, og der bliver stadigt færre sorte pletter på bygningskortet. Til gengæld må man sige, at på driftssiden kommer der løbende flere alarmsignaler. Mange flere elever til langt færre lærere. Et stigende antal lærere rammes af stress og stressrelaterede sygdomme, og forsikringsselskaber melder om et stærkt stigende antal, der må sygepensioneres. De lærere, der fungerer i jobbet, melder om en voksende kløft mellem forventninger, opgaver og krav – og de nødvendige

midler til at indfri dem. I børnehaveklasserne for eksempel er det blevet ren rutine at dispensere fra det maksimale elevtal på 28 og rask væk indskrive 30 små skolebegyndere – ud fra en formodning om at et par stykker falder fra. Det sker nogle steder, men ikke alle, og derfor pukler nogle børnehaveklasseledere med en urimelig overbelægning og overbelastning i længere tid. De bliver så tilmed svigtet, fordi der på nogle skoler ansættets uuddannede medhjælpere i stedet for uddannede, så der ikke bliver megen faglig sparring og udvikling ud af parløbet. Ønsket om flere hænder opfyldes på en måde, som bærer en negativ splint. Også på efteruddannelsessiden går der kage i ambitionerne. Det store inklusionsprojekt – som borgmesteren fastholder ikke er et spareprojekt, skønt der ligger betydelige besparelser i det fx ved at konvertere et stort antal lærerstillinger til pædagogstillinger – skulle blandt andet løbes i gang med efteruddannelse, så lærere på almenskoler blev klædt på til at modtage mere krævende elever. Men i stedet for at samarbejde med lærerne og skolerne om deres behov og ønsker, tvangsudskriver et bedrevidende udvalg lærerne til på forhånd fastlagte kurser og lænser de enkelte skolers kursuskonto for et par hundrede tusind kroner efter devisen: vi bestemmer, I betaler. Mange lærere har ikke kunnet få det kursus på det såkaldte sommeruniversitet, de har brug for. Nogle kurser blev hurtigt overtegnet, og folk sidder tilbage på en tavs venteliste. Teknisk virkede tilmeldingsproceduren i perioder ikke, fordi siden gik ned, og trods utvilsomt de bedste hensigter er det lykkedes en topstyrende forvaltning at sprede frustrationer og negativ stemning i stedet for glæde, inspiration og medejerskab. I ønskes en god sommerferie og et godt skolenytår med et tre-dages kursus, der forhåbentlig gør bekymringer før starten til skamme. pg

Kokkeskole Eleverne lavede mad sammen med to kokke, da Skolen i Ryparken havde featureuge om kost og sundhed. Projektet stimulerer sanserne og glæden ved at være med til at fuldende en arbejdsproces – et strålende måltid. Tekst og foto: Peter Garde

Nogle elever får hjælp til at føre hånden, så de kan opleve glæden ved at skrælle og og se bjerget af gulerødder vokse foran dem.

et var den store hakke-, skære- og snittedag på Skolen i Ryparken, da bjerge af gulerødder, asparges, æbler, rabarber, fennikel, løg, forårsløg, persille, bladselleri, kål og tillige et antal kyllinger skulle tilberedes og deles i mindre stykker. I to dage var der kokkeskole i forbindelse med en featureuge om kost og sundhed, og i den anledning havde to kokke uddannet på Hotel Admiral og venner af en lærer på skolen, Espen Casey Voss, tilbudt deres assistance på to fridage og uden vederlag. Deres forkromede overblik over arbejdsgange og komfurer skabte ro ude i de tre grupper, hvor eleverne var i gang med forarbejdet – at hakke, skære og snitte. Grupperne var inddelt i forret, hovedret og dessert, og ved bordene blev der arbejdet ihærdigt. Mange elever har brug for hjælp på det motoriske område, og for nogle var maddagen først og fremmest en sansemæssig inspiration. En kørestolsbruger blandt pigerne fik med assistentens hjælp gulerodens søde duft i næseborene. Derefter lagde hjælperen guleroden i hendes hånd og holdt rundt om den, så hun kunne mærke dens overflade, temperatur og fugtighed. En anden pige, der ikke kunne betjene skrællekniven, fik ført hånden af en hjælper, så hendes bidrag til måltidet var en synlig bunke skrællede gulerødder på bordet foran hende. Skolen i Ryparken er en skole med vidtgående specialundervisning og KKFO-tilbud for elever med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. I udviklingskontrakten mellem skolen og Børne- og Ungdomsforvaltningen indgår en aftale om en kostpolitik og et øget fokus på betydningen af kost og bevægelse for både elever, forældre og medarbejdere.

Sansemæssige oplevelser

Den nyskrællede gulerøds søde duft giver en sansemæssig oplevelse, der kan aflæses i elevens smil og større nærvær.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 20. JUNI 2012

Pædagoger og lærere ved bordene følger deres elev tæt, for elevens aktive kompetencer skal udnyttes, og hjælpen skal sættes ind præcis, når der er brug for den, men heller ikke mere. Eleverne kan ikke selv overskue forløbet af arbejdsprocessen, men når den som her bliver stykket op i mindre dele, kan de

være med og får glæden ved sansemæssige oplevelser og ved at spise nogle veltillavede retter. De voksne, der kender eleverne, forstår de for nogles vedkommende ganske små signaler, de udsender. Eleverne bliver mere nærværende og smiler, når deres sanser stimuleres, mens de mere funktionsdygtige og sprogstærke ofte udtrykker sig åbenhjertigt. På bordene ligger opgaver og arbejdsgange i visualiserende piktogrammer, så de elever, der er mere selvkørende, selv kan kigge og fortsætte arbejdet. Undervejs i processen opmuntres de hele tiden til at lade sanserne pirre ved at røre, smage og dufte til råvarerne. En pige, der er meget duftorienteret, sidder længe med næsen nede i en pose, der har været havregryn i – hun har tydeligt større glæde ved havregrynenes duft end mange andre. Dagens menu er temmelig avanceret. Forret er dampede blåmuslinger med forårsløg, fennikel, løg og grovbolle. Hovedret er tarteletter med høns, asparges og persille-æble-kålsalat, og dessert er kage med rababer og creme fraiche med citronskal og vanilje.

At skille et par kyllinger ad i bitte små stykker til tarteletterne kræver tålmodighed, men den meningsfulde opgave lønner sig.

Snak, sjov og alvor Ude i køkkenet er der afslappet travlhed. Elever, der kan bevæge sig rundt ved egen hjælp, kommer og går, mens kørestolsbrugerne bliver kørt ud og får demonstreret, hvad der er i potter og pander. Kokkene Nikolaj Lammerts Jensen og Steffen Rasmussen ser ud til at hygge sig og har et medfødt talent for at kommunikere med eleverne. Her er der plads til alle. Der bliver grinet og vejledt, undervist og hjulpet med stor selvfølgelighed. En stor dreng, der er meget fodboldinteresseret og bærer det forpligtende navn Ronaldo, har sjov og lange fodbolddiskussioner med Nikolaj, der lidt beskæmmet må indrømme, at han er Brøndby-fan – ha, ha, og uha, lige over nedrykningsstregen! Alle grupperne i featureugen skulle tilstræbe at bruge halvdelen af tiden på bevægelse og halvdelen på kost. De andre grupper har besøgt et økologisk landbrug, været på tur til en 18 meter høj klatrevæg, på sansetur i skoven og en pressegruppe har lavet video om dagene. ■

Kok Nikolaj kaster sig ud i lange diskussioner med Ronaldo, der er specialist i fodbold og sin berømte navnebroders kunststykker.

Kok Steffen vejleder om den praktiske placering af tarteletterne på pladerne, før de skal lunes i ovnen.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 20. JUNI 2012

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini udtrykte sin uforbeholdne opbakning til skolehaverne: ”Vi kan slet ikke undvære dem” sagde hun, mens hun smagte døvnældeblomstens søde saft sammen med Camilla Friedrichsen, leder af skolehaverne.

Undervisningsministeren er vild med skolehaverne Har vi brug for skolehaver i Ny Nordisk Skole? ”Ja, vi kan slet ikke undvære dem”, svarede børne- og undervisningsminister Christine Antorini, da hun startede en lang torsdag med halvanden times besøg i skolehaverne på Bispebjerg Bakke. Tekst og foto: Peter Garde

August har tegnet sin have over og under jorden.

ørne- og undervisningsminister Christine Antorini fik en oplevelsesrig start på dagen, da hun besøgte skolehaverne på Bispebjerg Bakke. Trods truende skyer og strejfvise stænk kom hun nogenlunde tørskoet gennem haverne og de endnu store områder med gamle frugttræer og jungleagtigt vildnis. Halvt inde i besøget mødte dagens første havedyrkende skoleklasser op og spredte aktivitet på de omhyggeligt inddelte

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 20. JUNI 2012

jordlodder. Foran hver have står et lille skilt med gartnerens navn og somme tider kreativ illustration. I øjeblikket er der vækst i både grønsager og ukrudt, så der var nok at lave denne torsdag morgen. Svært at forestille sig, hvilken overflod der møder øjet om bare et par måneder.

Prominent gæst i skolehaven Dagens mest prominente havevandrer var måske den sjældne næsehornsbille, 3-5 cm

lang og sort med kastanjebrune dækvinger, tilhørende familien torbister. Den starter som æg og larve i en bunke hestemøg med strøelse og bruger tre til fem år på at blive voksen. Men den tid kan den kun nyde et par måneder, så er det slut. Mødet med næsehornsbillen var et særligt oplevelsesmæssigt lykketræf for Christine Antorini, der lagde ministerhånd til den store billes fortsatte spadseretur – en skæbne der overgår de færreste torbister. Hun lagde da heller ikke skjul på, at her i skolehaven så hun ganske særlige muligheder for, at skoleelever gennem selvsyn og praktisk virksomhed kan suge læring.

Virkelighedsnær undervisning – Jeg kan jo se, at ungerne er dybt optagede. De er alle med i fællesskabet og i arbejdet. Jeg tror, det betyder meget, at man kan forstå teorien ved at arbejde med den i praksis. Praksis giver også lyst til at kaste sig ind i bøgernes og teoriens verden for at få et større perspektiv på det, man arbejder med, sagde Christine Antorini. Bliver der brug for skolehaver i Ny Nordisk Skole? – Jeg tror ikke vi kan undvære skolehaver. Ny Nordisk Skole er i høj grad et fagligt projekt, og skolehaverne er et godt eksempel på, at børnene kan lære noget ved at røre, gøre og føle – og have nogle dygtige voksne til at fortælle, hvad der sker. – Vi håber, at Ny Nordisk Skole kan blive et projekt, hvor lærere og pædagoger udvikler deres faglighed i en kombination mellem praksis og teori, sagde ministeren og pegede på, at der er en udvikling i gang: – Nu er der blevet etableret et skolehavenetværk, som de københavnske skolehaver er med i, og netværket har inviteret sig selv til et møde inde hos mig ganske snart for, at vi kan udvikle det og måske give det en fast forankring i Ny Nordisk Skole. Målet er, at mange flere skoler og dagtilbud har lyst til at bruge skolehaveideen til at arbejde med faglighed på nye måder. Jeg vil meget gerne have det med i den måde, vi tænker virkelighedsnær undervisning, sagde Christine Antorini. ■

Lasses uforbeholdne elever drøftede emner af fælles interesse med undervisningsministeren under rundturen.

Næsehornsbillen er sjælden i Danmark, men træffes nu og da i haverne. Den ankommer som larve i de læs hestemøg med strøelse, som skolehaverne modtager fra rideskoler i Nordsjælland.

Børnehaveklasseeleverne kan gøre rede for, hvad de har sået .

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 20. JUNI 2012

BÆREDYGTIGHED

– Vi ved, at vi kan ændre vores adfærd, hvis vi vil, og hvis vi lærer noget om det, men der findes også ting, som vi børn ikke kan gøre noget ved alene, hvor det er vigtigt, at der er modige politikere, som viser vejen, siger Ida til borgmestrene Anne Vang og Ayfer Baykal.

Det er jo vores fremtid det handler om To københavnske 8. klasser har været med til at udvikle de alternative undervisningsmetoder og redskaber, der skal lære andre børn og unge, hvordan København kan blive CO-2 neutral i 2025. Til åbningen viste eleverne to borgmestre rundt blandt klimaspil, vindmøller og biobrændselsanlæg i miniformat.

Tekst og foto: Journalist Maj Carboni

år trykket er på to, skal vi dreje hanen, så det varme vand løber tilbage til radiatoren…ikk’? siger August og kigger spørgende sin klassekammerat Frederik fra 8. klasse på Husum Skole stift i øjnene. De to står og repeterer, hvad de lige om lidt skal fortælle om biobrændselsanlægget til de omkring 50 gæster, der er kommet til indvielsen af Energi- & Vandværkstedets nye undervisningsrum.

–

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 20. JUNI 2012

Det sker samtidig med, at statsministeren åbner en stor international vindmøllekonference i Bellacenteret. Vindmøllerne her ved Damhussøen er ikke nær så store, som dem statsministeren taler om, men det er ordene til gengæld. Det her er ikke for sjov. Det gælder om at redde verden, bliver der flere gange slået fast. – Hvor er de der ministre, spørger en af eleverne spændt og får udpeget teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal og børne-

og ungdomsborgmester Anne Vang. De er begge mødt op for at vise deres begejstring over initiativet, der kombinerer viden om Københavns klimaplan med innovativ undervisning.

Elevers ideer ført ud i verden – For at ændre adfærd er vi nødt til at kunne forstå ting. Og for at forstå tingene, har vi lavet de her kasser. Den gule kasse illustrerer al energiforsyningen og den blå vores transportformer. Når man kigger gennem hullet, kan man se, hvordan det ser ud nu, og hvordan det skal se ud i fremtiden, hvis København skal blive CO2neutral, fortæller den unge klimaambassadør Bilal fra Husum Skole. Det er ham, der sammen med et par andre elever er kommet med ideen til kasserne, som de på Energi- & Vandværkstedet har udviklet og gjort til en del af det læringsrum, som skal lære københavnske børn og unge om vedvarende energi- og

Verdens første CO2-neutrale hovedstad En enig Borgerrepræsentation vedtog i 2009 Københavns Klimaplan med 50 initiativer, der skal reducere CO2-udledningen fra København med 20 procent inden 2015. Samtidig blev visionen om København som verdens første CO2neutrale hovedstad i 2025 vedtaget. Visionen er ved at blive omsat til en plan, Klimahandlingsplanen, der skal vise vejen frem mod målet. Det forventes, at klimaplanen kommer til politisk forhandling i løbet af i år og derefter vil indgå i budgetforhandlingerne for 2013 og frem, hvorefter den vil blive implementeret – kilde: www.kk.dk Klimaambassadørerne er seksten 8. klasse elever fra Husum og Utterslev skoler, der har været med til at udvikle delelementer i udstillingen, så den er målrettet de unge. Udstillingsrummet skal lære københavnske børn og unge om vedvarende energi og klimaproblemer på en innovativ og nytænkende måde.

klimaproblemer. Det har de gjort så godt at teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal overvejer at tage kasserne med til forvaltningen for at få alle til at forstå, hvad de egentlig mener med klimaplanen. Nu holder Bilal dagens første tale foran borgmestre og pressefolk sammen med sin med-klimaambassadør, Ida, der hjemmevant leverer sin tale på den palle af genbrugstræ, der er opstillet til lejligheden. – Vi ved, at vi kan ændre vores adfærd, hvis vi vil, og hvis vi lærer noget om det, men der findes også ting, som vi børn ikke kan gøre noget ved alene, hvor det er vigtigt, at der er modige politikere og ansvarlige voksne, som viser vejen. Derfor er vi glade for, at Københavns Kommune har valgt, at vi skal leve i verdens første CO2neutrale hovedstad, for det er jo os, der skal leve i den her by i fremtiden, siger hun og giver dermed ordet videre til de to borgmestre.

Anne Vang: Det er god undervisning – Jeg kan selv tydeligt huske, da jeg var her første gang for tre år siden, indleder Anne Vang og fortæller, hvordan hun fulgte en skoleklasse, der med en af stedets modeller skulle redde en bondegård fra oversvømmelse. – Hvad gør man så, blev eleverne spurgt. Så var der en af eleverne nede bagi, der rakte fingeren i vejret og foreslog, at de byggede en dæmning, og så gjorde de det. – Det var meget fascinerende, fordi det var en af de elever, der ellers normalt ikke engagerede sig i undervisningen. Når man får noget praktisk, noget kreativt og noget innovativt ind i undervisningen, så er der nogle børn der får en chance. Når vi kun laver tavleundervisning, er der nogen børn, der bliver tabt. – Det her sted er simpelthen et knald godt eksempel på, hvordan vi får de børn med på vognen samtidig med, at det giver eleverne de innovative kompetencer, som vi skal leve af i fremtiden. Når emnet også er vanvittig sympatisk, er det svært at undgå at blive begejstret, lyder det fra Anne Vang. Hun fortsætter med fægtende luffer i KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 20. JUNI 2012

største grin hos de to borgmestre, da de selv får lov til at prøve, hvor meget en københavnerfamilies adfærd i hverdagen vejer i forhold til klimaet. Ida kigger med fra sidelinjen. – Det er skægt at se, hvordan vores ideer er blevet til virkelighed. Man bliver meget mere engageret i det, når man bliver taget alvorligt. – Og så har det været rigtig sjovt og inspirerende at udvikle noget og lave noget praktisk i stedet for at sidde foran en tavle og høre efter, fortæller Ida, der er blevet så inspireret af forløbet, at hun overvejer at vælge en speciel innovationslinje i gymnasiet. ■

Eleverne mener, at det er vigtigt at tale i billeder for at gøre det komplicerede stof let forståelig. Derfor fik de ideen til 3D kasser, der illustrerer de fem forskellige indsatsområder i klimaplanen. Størrelsen på kasserne viser, hvor stor en betydning områder som trafik, energiforsyning og borgernes adfærd har på udledningen af CO2.

det kølige forårsvejr at fortælle om sin lillesøster, der forsker i klimaproblematikker i tredjeverdenslande. Fra nærmeste hold har hun hørt om tørker og oversvømmelser, og hvor vigtigt det er, at vi også i Danmark ændrer vores adfærd, så børn i andre lande ikke sulter. – Det er jo fantastisk, at man her både kan skabe læring i folkeskolen og samtidig gøre en forskel i verden, slutter hun sin tale.

Teknokrati i øjenhøjde Der blev heller ikke sparet på de store ord fra teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal, der var glad over, at eleverne har hjulpet politikerne med at formidle deres visioner. – Vores lidt teknokratiske klimaplan er her sat ned i øjenhøjde så andre, der ikke nødvendigvis er inden for vindindustrien eller transportbranchen, også kan komme til at forstå, hvad det egentlig er, vi taler om, når vi siger, at vi skal være den første CO2-neutrale hovedstad i verden, siger hun fra genbrugspallen. Og så starter rundvisningen, hvor de to borgmestre får forklaret meningen med de forskellige undervisningsrum, som de har været med til at udvikle.

Det engagerer at blive hørt Klimaambassadør Ida har været med til at udvikle det klimaspil, der er årsag til de

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 20. JUNI 2012

Nyt udstillingsrum på Energi- & Vandværkstedet – skal uddanne Københavns børn og unge til at blive handlende medborgere i fremtidens bæredygtige by. Udstillingsrummet blev indviet 16. april, hvor blandt andre børne- & ungdomsborgmester Anne Vang deltog.  Udstillingsrummet skal formidle Københavns Klimaplan for børn og unge, på deres præmisser. Ved at bruge fysiske modeller og hands-on undervisning, kan eleverne få en forståelse for, hvor den vedvarende energi skal komme fra, hvordan vi skal transportere os rundt i byen, hvordan vores huse og København skal se ud i fremtiden, og hvad københavnerne selv kan gøre, for at København bliver CO2-neutral i 2025. Udstillingsrummet giver desuden københavnske lærere mulighed for at arbejde med klimaplanen i undervisningen, og i forbindelse med efter- og videreuddannelse med fokus på, hvordan Københavns Klimaplan inddrages i naturfagsundervisningen. Projektet er et samarbejde med Københavns Energi og støttes af Københavns Kommune, Amagerforbrænding samt Lynettefællesskabet I/S. Se mere på www.energiogvandvaerkstedet.dk

BÆREDYGTIGHED

Giv naturfagsundervisningen et løft og red verden Hvordan skal en ny bydel opbygges, så man bruger mindst mulig energi? Det er oplagt at bruge Københavns klimaplan som case i naturfagsundervisningen eller i tværfaglige projekter, mener lederen af Energi- & Vandværkstedet, der giver lærerne en klimavenlig hånd til en inspirerende undervisning.

Han har talt sig selv helt stakåndet på taget af Energi- & Vandværkstedet, hvor han viser rundt i de spritnye læringsrum i glasbobler med panoramaudsigt over Damhussøen. – Vi skal have effektive vindmøller, men også finde ud af, hvordan vi kan lagre energien fra dem, siger han og starter en mini-vindmølle, der skal visualisere vindmølleteknologien for københavnske skoleelever. – Det kan ske ved at satse stort på elbiler, fortsætter han og peger ned på gårdspladsen, hvor en gruppe elever grinende kører rundt i små el-drevne køretøjer og på det nyeste skrig inden for elcykler. Jesper Steenberg speedsnakker videre om kombinationen af solvarme, jordvarme og fjernvarme, mens han tænder op i et biobrændselsanlæg i miniformat.

Undervisning i klima er win win win

Jesper Steenberg, leder af Energi & Vandværkstedet: – Vi skal vise, at vi kan få en grønnere, sundere og mere spændende by uden at bruge mere energi, og det kan kun lade sig gøre, hvis vi får børnene med.

Tekst og foto: Journalist Maj Carboni

et kommer ikke til at være én teknologi, der redder os, men intelligente systemer, der får de mange nye teknologier til at spille sammen, siger leder Jesper Steen-berg.

–

Der er ingen tvivl om, at Jesper Steenberg brænder for sagen. Både for verdens klima og for undervisningsklimaet. Hans mål med de nye læringsrum er at give de københavnske skoleelever undervisning i, hvordan de kan være med til at skabe den ny teknologi og de innovative løsninger, som vi skal leve af i fremtiden. Og så selvfølgelig at gøre sit til at redde verden ved at lære børn og unge om, hvilken forskel de selv kan gøre i hverdagen. – Det er jo hele tre fordele i én. Eleverne får en naturfaglig viden, de bliver uddannet til fremtidens innovative arbejdsmarked, og de bliver mere reflekterende i forhold til deres egen og familiens påvirkning af klimaet, siger han. KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 20. JUNI 2012

I klimaspillet skal deltagerne diskutere, hvilke valg forskellige københavnerfamilier tager i hverdagen. Små æsker med sand illustrerer hvor tungt det belaster klimaet, hvis man vælger at køre i bil i stedet for på cykel eller bo i hus i stedet for lejlighed.

Hjælp og inspiration til lærerne Helt let er stofområdet dog ikke. Derfor står Jesper Steenberg og de tre faste medarbejdere samt en håndfuld instruktører på Energi- & Vandværkstedet klar til at hjælpe de københavnske lærere. De har nu skabt klimaværkstedet, der med fysiske modeller og hands-on undervisning giver eleverne en forståelse af, hvor den vedvarende energi skal komme fra, hvordan vi skal transportere os rundt i fremtiden, og hvordan vores by og boliger skal se ud for, at København kan blive CO2-neutral i 2025. Skolekasser fra Københavns Kommune kan gratis booke en eller flere dages klimaundervisning på Energi- og Vandværkstedet. Samtidig har de på stedet startet efteruddannelseshold for naturfagslærere, der skal klæde dem på til at undervise eleverne i klimaproblematikker og løsninger. – Det er svært og komplekst stof med mange fagfaglige elementer, men vi har arbejdet hårdt for at finde en undervisningsform, der gør det både forståeligt og relevant for eleverne, siger Jesper Steenberg.

Elever husker undervisningen På Energi- & Vandværkstedet har de siden 2002 arbejdet med at formidle viden om energi- og vandforsyningen til københavnske skoleelever. Med penge fra blandt andet Københavns Energi, Amagerforbrænding og Lynette-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 20. JUNI 2012

fællesskabet har de haft mulighed for at opbygge kreative læringsrum, hvor eleverne selv kan tænde og følge vandforsyningen i en miniudgave af en by. Eller de kan kravle ned i et gigantisk toilet for at se, hvad der gemmer sig i kloakken. Det er noget, som eleverne kan huske, viser en undersøgelse Københavns Kommune har fået lavet. – Der blev lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt elever, der har deltaget i undervisningsforløb hos os, og det viser sig, at de kan huske en hel del af, hvad de har lært her, selv om det er flere år siden. – Det, de kan huske tydeligst, er de ting, som enten er humoristiske, eller hvor de selv har været aktive og kreative, fortæller Jesper Steenberg. Ud over de mange modeller, hvor eleverne lærer med hænder og sanser, gør Energi- & Vandværkstedet også meget ud af, at eleverne selv skal være skabende.

Undervisning i innovation I forløb om klimainnovation har eleverne skullet finde på løsninger på de klimaproblematikker, som de har lært om. Jesper Steenberg finder små modeller på hylderne af elevernes opfindelser, som de har lavet i modellervoks, med ispinde og papkasser. I første fase er der ingen grænser for kreativiteten, men så skal eleverne finde ud af, om deres ideer også kan lade sig gøre rent fagligt, og hvad omkostningerne

er. Til sidst skal de lave en prototype. Underviserne bliver ofte overraskede over eleveres innovative evner. – De er meget kreative og har fået en masse tossede ideer. Nogle af dem er faktisk rigtig gode, siger Jesper Steenberg. Eleverne har for eksempel opfundet strømproducerende løbebånd, rengøringskit til oversvømmede kældre og kæmpe vindmølledrager, som kan sendes op i de øvre luftlag, hvor der er godt gang i blæsten. Ideen med kittet er blevet taget op i Københavns Kommune og den i de øvre luftlag, er der faktisk flere, der forsker i på verdensplan.

Klimaet engagerer eleverne En ting er de kreative og praktiske undervisningsformer, men selve emnet – klima – fanger også eleverne, fortæller Jesper Steenberg. Drengene synes typisk, at emner som tørke og de krige, der kan opstå i kampen for vand, er spændende, ligesom de går op i de lidt nørdede naturfaglige problemstillinger, løsninger og sammenhænge. Og så synes de selvfølgelig, at det er sjovt at opleve accelerationen i el-cyklerne og sætte ild til ting med et kæmpe forstørrelsesglas. En del af pigerne lægger til gengæld meget identitet i det. For dem bliver det, at de er forkæmpere for klimaet og gerne vil bo i en grøn by, en del af definitionen af dem som personer. En af Jesper Steenbergs missioner er at sørge for, at fremtidens borgere er bevidste om bæredygtig udvikling, men hvordan de vil forholde sig til det, er op til dem selv. – Det er enormt vigtigt for os ikke at sige til eleverne, hvad de skal gøre. Hvis vi gjorde det, ville de ikke få medejerskab til det, hvilket er helt afgørende for deres engagement og handlinger. Bæredygtig udvikling er for alle. – Vi ved godt, at vi ikke får Hellerupdamen til at dyrke økologiske gulerødder i haven, og det skal hun heller ikke. Enhver må tage stilling til, hvad de vil gøre. Det vigtige for os er, at de har den nødvendige indsigt til at være handlende medborgere

ud fra et demokratisk synspunkt, siger han. Den engagerede leder håber dog, at den indsigt, som eleverne får på Klimaværkstedet vil være med til at skabe en bølge af bæredygtige holdninger, som vil brede sig blandt fremtidens københavnere. – Vi kan ikke alle sammen opfinde elbilen, men det kræver mod at være blandt de første til at køre i dem. En adfærdsændring hos de enkelte borgere er afgørende, hvis vi skal skabe en CO2-neutral hovedstad i 2025, siger han. ■

Efteruddannelse af naturfagslærere Naturfaglige folkeskolelærere kan nu få en halvårig efteruddannelse på Energi- og Vandværkstedet med Københavns Kommunes Klimaplan som case. Målet er at øge lærernes viden om, hvordan København kan blive CO2-neutral i 2025 og samtidig øge den fagdidaktiske forståelse af overgangsproblemer i folkeskolens naturfag. Gennem cases arbejder lærerne med faciliteringsmetoder som LEGO Serious Playing og videofeltstudier af undervisningssituationer på forskellige klassetrin. Efteruddannelsen tilbydes i samarbejde med Naturfagssatsningen og Nationalt Center for natur, teknik og sundhed. Jesper Steenbergs forslag til naturfaglige/tværfaglige forløb om Københavns klimaplan: • Energikonvertering og energiforståelse – her arbejder eleverne naturfagligt med forståelsen af energi, og hvordan energien konverteres og skal indgå i et fremtidigt forsyningssystem i København. • Bæredygtigt bydesign – her kan der arbejdes med eleverne om ideer til, hvilken by de gerne vil have, med fokus på samfundsfag og deres demokratiske handlemuligheder. • Klima og Innovation – her arbejder eleverne med, hvordan de kan skabe fremtidens by forsynet med vedvarende energi og nye opfindelser med stor fokus på innovationsprocessen.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 20. JUNI 2012

BÆREDYGTIGHED

Öresundsklassrummet Det treårige projekt om miljø og bæredygtighed med samarbejde mellem 300 elever fra skoler i Lund, Malmø og København blev afrundet med festlig faglig finale på Københavns Rådhus. Tekst og foto: Peter Garde

Tegnekonkurrencen ude på Rådhuspladsen stillede krav til elevernes kreativitet. Denne opgave lød: Tegn ’forbrug’.

tre år har 300 elever på begge sider af Øresund arbejdet sammen om miljøemner under overskriften Öresundsklassrummet. Elever i 8. klasse på Guldberg, Utterslev og Husum skoler har haft venskabsklasser i Lund og Malmø, som de har korresponderet med og mødtes med på hver deres skoler – i KK 19 sidste år fulgte vi 8. klasse fra Husum Skole, da de besøgte Svalebo Skola i Lund. I slutningen af maj mødtes de deltagende elever og lærere på Københavns Rådhus til sjov og fest med naturfaglige indslag for at markere afslutningen på det store faglige, sociale og demokratiorienterede projekt. I rådhusets festsal var der usædvanligt rykind med dj, musik, dans og farvelkram, mens Rådhuspladsen på den varme sommerdag lagde fliser til grønne konkurrencer med indlagte faglige og kreative opgaver og sociale koordineringsudfordringer.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 20. JUNI 2012

Der var stafetløb med miljøspørgsmål for enden af løbebanen, ved tegnekonkurrencen fik hver deltager til opgave at illustrere en ’miljøting’, som holdet skulle gætte, og ved affaldssorteringen krævede det samarbejde at bugsere genstande i den rette beholder for papir, organisk og restaffald. Et lille raffinement var, at den plastic-lignende bakke fra eat-frokosten ikke er restaffald, men organisk da den er fremstillet af et majsprodukt. De konkurrerende hold fik points efter hurtighed og korrekte besvarelser. Desuden kunne de score ved godt samarbejde og solidariske opmuntringer. Den sociale vinkel tog de store elever godt imod, og der var god hutlihut, kærlige hep, megen latter og smittende engagement. I det hele taget var det lykkedes tilrettelæggerne at gøre dagen til en sjov og social begivenhed for de unge – med fagligt indhold.

Bevar jeres drømme I Öresundsklassrummet er der lagt vægt på at inddrage demokratiske processer og alternative arbejdsformer. Eleverne har medvirket i projektets udvikling, for et mål med læringen har været at klæde dem på til at blive vidende og handlingskompetente borgere i fremtidens bæredygtige samfund. I sin velkomst i festsalen gratulerede børne- og ungdomsborgmester Anne Vang deltagerne for det store arbejde, de har udført gennem tre år. – Politikere holder mange skåltaler om bæredygtighed, men somme tider glemmer vi at sige, hvorfor bæredygtighed er så vigtig. Her i Danmark og Sverige tænker vi ikke så meget over, når det bliver lidt varmere – glæder os nok nærmest, men det gør de ikke i Afrika, for dér er der mennesker, der dør af det, sagde Anne Vang og beskrev effekter af klimaforandringer, når regnen stopper, afgrøderne visner, dyrene bukker under og menneskene sidder alene tilbage uden mad. – Bæredygtighed er livsnødvendig, og det er flot, at I har arbejdet så meget og indgående med det, tilføjede Anne Vang og komplimenterede Guldberg Skole på Nørrebro, der har startet det første projekt på en dansk skole med affaldssorte-

ring, der også omfatter organisk materiale. – Det er netop det, vi har brug for – kreativitet og innovation, sagde borgmesteren og takkede de engagerede lærere og deltagende elever. Hun understregede også Øresundsprojektets demokratiske islæt, ikke mindst fordi forsamlingen netop nu befandt sig i demokratiets hus. Kommunalråd i Malmø, Lari Pitkã-Kangas, nævnte, at når snakken drejer sig om miljø, tænker man straks på alvor og problemer, men med Öresundsklassrummet og ikke mindst på denne afslutningsdag er der også sjov, fællesskab og opfindsomhed. Han sagde, at hvis Martin Luther King dengang havde sagt, at han havde et mareridt, så var der nok ikke sket noget. – Men han sagde, ’I have a dream’, og nu sidder Obama som præsident. Når I tænker på fremtiden, har I sikkert et dejligt liv og et godt job i tankerne. Bliv ved med det, sagde kommunalrådmanden.

EU-støtte til Øresundsprojektet EU’s Interreg i København har støttet Öresundsklassrummet sammen med de tre deltagende byer og tre universiteter. Interreg i København har et programbudget for projekt Öresund-Kattegat-Skagerak på 110 mio. euro, og med de krævede 50 procents medfinansiering fra deltagerne er det ganske store penge, der finder vej til projekter, der overordnet drejer sig om at opbygge noget i fællesskab – i dette tilfælde Öresundsklassrummet. Louise Kjær, der er sekretariatschef i Øresundsprojektet under Interreg (EU) i København, er med på Rådhuspladsen idag. Hun er den, der modtager ansøgninger og hjælper med at forme ideerne, så de er gennemførlige, og så de lever op til nogle af de ambitioner, som EU’s strukturfonde har for øje. – Det sjove er jo at se, at der er nogen, der har udbytte af at være med, og politikere og befolkning må da gerne vide, at nogle af de penge, vi betaler til EU, kommer tilbage i form af noget, vi kan have glæde af, siger Louise Kjær og fortsætter: – Da jeg talte med de unge, der er med til at arrangere dagen i dag, mindede jeg dem om at tage vare på den, for det er ikke alle steder, man får lov til at overtage

et rådhus og lege ude på pladsen foran. Det er jo et privilegie, at de er borgere i et demokrati. – EU’s interregionale midler sigter på at skabe vækst og bæredygtig udvikling i Øresundsregionen samtidig med, at indbyggerne lærer hinanden bedre at kende. Öresundsklassrummet er et godt eksempel på, at man tager fat i ungdommen, der jo er dem, der skal føre udviklingen videre. – Vi kan sagtens holde skåltaler, som det blev nævnt, men det er særlig sjovt, når konkrete projekter kommer ud i skoleklasserne, og eleverne får en fornemmelse af, at de faktisk har en rolle at spille. Det er her, den demokratiske vinkel er vigtig. – Jeg tror, det har stor betydning, at de er startet på skolerne med små projekter, og at eleverne har været med til at bestemme og bygge op. Det har givet dem blod på tanden. De synes, det er sjovt, og der er eksempler på, at eleverne har været virkelig innovative – som fx den nytænkte affaldsordning på Guldberg Skole. Det er bare ét bemærkelsesværdigt initiativ, og der er mange flere. – Fra begge sider af Sundet er der unge af anden etnisk herkomst end dansk og svensk, og pludselig bliver grænser og hudfarver ligegyldige, fordi man løfter blikket og tænker på noget, der er større end den almindelige hverdag, fastslår Louise Kjær. ■

Der var anerkendende ord til Guldberg Skole for dens affaldssortering fra både borgmester og EU’s Interreg kontor. Ovenfor klassens lærer, nummer to fra højre, Thulani Lindberg, sammen med tre innovative medarbejdere fra 8. klasse.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 20. JUNI 2012

IND I FOLKESKOLEN

Privatskoleelever flytter til folkeskolen Sidste år meldte syv elever fra en privatskole sig ind på Vibenshus Skole, og det er de stadig glade for. Vibenshus har kæmpet med modgang og sivende elevtal. Nu er udviklingen vendt, og skolen er igen blevet et populært valg. For skoleleder Per Spile Trudslev har det været vigtigt at gøre kerneopgaverne klare. Han fortæller om sit syn på, hvordan man skaber en god skole.

Tekst og foto: Journalist Poul Bonke Justesen

er kom en. Der kom to. Og der kom syv! Sidste år oplevede Vibenshus Skole på Østerbro et usædvanligt rykind af en gruppe elever. De kom ikke alene fra samme skole, den private katolske Sankt Ansgars Skole på Nørrebro, men også fra de to samme 7. klasser. Fire af eleverne fortæller, at de var ved at være temmelig skoletrætte, for der var stor udskiftning blandt lærerne, vikarerne virkede ligeglade, og eleverne var splittet i grupper. Det var tid til luftforandring. Selv om Casper Hersø Jensen var glad for sin gamle skole, begyndte flere ting at gå ham på. Mange af de svære følelser fik han skrevet ud i et digt, der handler om skoleskiftets svære fase mellem at sige farvel til det vante og goddag til noget helt nyt og usikkert. ”Da jeg ind i klassen med bankende hjerte kom, så jeg de stirrende blikke, og jeg var næsten vendt om,” skriver han. – Jeg følte ikke, at jeg lærte så meget, og da jeg fik dårlige karakterer i matematik to gange i træk, følte jeg mig helt elendig. Jeg havde bare brug for en frisk start, og nu går det hele også meget bedre, både socialt og fagligt, siger han.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 20. JUNI 2012

Elever kommer og går Skoleleder på Vibenshus Skole, Per Spile Trudslev, glæder sig over, at de syv elever er faldet godt til, ligesom han også kender ærgrelsen, når man som skole bliver fravalgt til fordel for andre. Det er ikke bare ærgerligt af økonomiske årsager, men også fordi man gerne vil give distriktets børn den bedst mulige skolegang. – Uanset om det er folkeskole eller privatskole, så kommer eleverne, fordi tingene ikke er, som de kunne ønske, hvor de kommer fra. Det er jo det, vi nogle gange bliver mødt af som folkeskole: At der er noget, vi ikke har styr på. For mig er det interessant at kunne sætte fingeren på, at de udfordringer har privatskolerne også, siger Per Spile Trudslev og understreger, at det ikke er en kritik af Sankt Ansgars Skole.

Historien om den gode skole Da Per Spile Trudslev i august 2010 selv skiftede til Vibenshus Skole fra viceskoleinspektør på Brøndby Strand Skole, kæmpede skolen med udfordringer på flere planer, der måske også var årsag til, at eleverne var begyndt at sive andre steder hen. I dag er situationen vendt, og skolen

Per Spile Trudslev, skoleleder på Vibenshus Skole: – Fællesskabet skal tilbage på sporet. Man skal have styr på sin egen butik, men det er også vigtigt, at alle er med på de store linjer. – Ellers bliver det en opsplittet enhed, hvor alle gør hvert sit. Og så kan ingen rigtig finde det fælles fokus på skolen.

boomer i elevtal. Det er der ydre årsager til, og så er der ifølge Per Trudslev også nogle indre årsager i skolens virke til, at det er lykkedes at skabe en attraktiv skole. På grund af stigninger i antallet af børn på Østebro, og at Vibenshus Skole modtager sprogligt svage elever fra Nørrebro som led i københavnermodellen, er der naturlige forklaringer på, at tallet er steget fra 470 til 528 elever i dag. Og efter sommerferien i år vil tallet formentlig nå 570. Det er de ydre årsager bestemt af bydelsvækst og skolepolitik. Derudover oplever Per Spile Trudslev, at der er rettet op på de udfordringer, skolen har haft, så et større antal af distriktets børn igen prioriterer skolen i Kertemindegade – et vigtigt kriterium for, at tingene lykkes. I 2010 oplevede skolen, at 20 af distriktets kommende børnehaveklassebørn ønskede en anden skole, hvorimod tallet var nede på syv i 2011. Heraf havde seks af dem Vibenshus Skole som anden prioritet. – Det var noget tungt og ikke godt nok. I en situation, hvor eleverne falder fra,

kigger man indad. Det er man jo nød til. Vi kan nu konstatere, at vi har fået så meget styr på butikken, at forældrene bemærker det. Der er blevet klart færre af vores distriktsbørn, som vælger andre skoler. Og så tror jeg, at den gode historie begynder at rygtes ude i kvarteret. – Den gode historie kan ikke købes for penge, men det er den, der sælger billetter til vores kommende børnehaveklasseelever. Det er også vigtigt, at vi kan fylde pladserne i børnehaveklasserne, når vi går fra to til tre spor efter sommerferien i år, lyder det fra Per Spile Trudslev.

Styr på butikken ’Styr på butikken’ er en vending, han bruger flere gange, når han skal forklare sit syn på, hvordan man skaber en god skole. Det kan umiddelbart lyde tørt og administrativt, men han ønsker også at have et ben solidt plantet i skolens værdimæssige grundlov, der hænger over kontorets mødebord, hvis man skulle være i tvivl. Per Spile Trudslev mener, at der skal være styr på helt grundlæggende forhold i KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 20. JUNI 2012

En gruppe elever blev træt af den gamle skole og valgte i samlet flok at flytte til Vibenshus Skole. Her oplever skolen, at dens rygte er blevet forbedret, så flere børn vælger lokalskolen på Østerbro. Fra venstre er det Emilie Marie Rudolf, Mathias Nielsen, Casper Hersø Jensen og Sara Kokholm Stefansen, der alle går i 7. klasse.

en skoles ledelse, for at alle – ledelse, lærere, elever og forældre – har det godt og får det optimale udbytte. – Det vigtigste er, at ledelsen og personalet har styr på hver deres opgaver. Derfor spørger jeg også ind til, hvad der forventes af mig. Lærerne har deres undervisning, forældekontakt og noget udvikling. De skal kunne samle sig om deres arbejde, så de ikke skal bekymre sig om andet, og de skal vide, hvor de har ledelsen. Der skal være klarhed om, hvad der er til diskussion, og hvad der ikke er, mener Per Spile Trudslev. Når han siger det, er det også for at fortælle om konsekvenserne, når kommunikationen og opgavefordelingen bliver uklar mellem skoleledelse og medarbejdere. Det kan være den direkte vej til stress og dårlig trivsel, som kan præge hele skolen, så det også mærkes ud i hjemmene.

Tilbage på sporet med fællesskabet – Når der ikke er styr på butikken, sker der noget andet, så det går ned ad bakke. I stedet for at gå ind i fællesskabet, så forskanser man sig i sit team eller klasselokale – ’nu går jeg over og passer min butik, så passer de andre deres’. – Det er fordi, man ikke kan rumme alt det andet, og det er fuldt forståeligt, for man må jo redde sig selv. Så må alle tilbage på sporet med fællesskabet. Man skal have styr på sin egen butik, men det er også vigtigt, at alle er med på de store linjer. Ellers bliver det en opsplittet enhed, hvor alle gør hvert sit. Og så kan in-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 20. JUNI 2012

Digt af Casper Hersø Jensen, 7. klasse ’Fra skole, til skole’ På min anden skole jeg intet lærte. Matematik var bare den indre smerte. Møder blev holdt, mit hjerte var koldt. Engelsklæreren var en røv, og karaktererne var altid øv. Inspektøren var ikke fair, ”nu vil jeg fandme væk for at lære!” Jeg var ude af skolen på 0,5, starten på den nye skole var endnu ikke så slem. Da jeg sad på kontoret og mit hjerte bankede, kunne jeg tydelig mærke der var nogle jeg savnede. Sabine kom og hilste pænt, at skulle sige farvel til min far var endnu ikke nemt. Da jeg ind i klassen med bankende hjerte kom, så jeg de stirrende blikke og jeg var næsten vendt om. Nu går jeg i syvende og har fået en masse venner, på den anden skole havde jeg mange flere fjender. Nu føler jeg ingen indre smerte, nu har jeg fået et kæmpe hjerte. At gå på Vibenshus Skole, ”hold kæft hvor er det fedt” . Nu er matematik endnu ikke så skidt. Nu i mit hoved kører alt på skinner. Skoler som Vibenshus er ikke bare nogle, du finder.

gen rigtig finde det fælles fokus på skolen, siger Per Spile Trudslev. Der er tilsyneladende kommet ganske godt styr på Butik Vibenshus. På trivselssiden ser det i hvert fald godt ud med et sygefravær, der hører til de laveste blandt de københavnske skoler. – Jeg har det sådan, at er man syg, så er man syg. Og det skal alle have lov til. Men når trivslen er god, så tager man måske ikke lige en ekstra sygedag. Det vidner om et fællesskab på hele skolen, hvor man siger: ’Ej, jeg skal sgu derover’, siger Per Spile Trudslev.

Den vigtige samtale Han nævner også, at der fx kan komme en masse debat frem og tilbage om, hvornår ledelsen skal tage en samtale om sygdom med en medarbejder. Sådan en lille uklarhed kan tage fokus fra kerneopgaverne. Per Spile Trudslev har valgt at holde sig til Børne- og Ungdomsforvaltningens retningslinjer om en samtale efter 15 sygedage. – Men jeg har også sagt, at hvis jeg ser behov, så tager jeg samtalen før. Her på stedet har vi ikke brug for at kontrollere, for ledelsen har fuld tillid til, at medarbejderne er dygtige til deres job og passer det. Men det er vigtigt, at jeg kan følge med, og her er det min opgave at træde ind, hvis noget skal rettes op, når medarbejdere er under pres. Stress har det med at kunne håndteres, inden man er brændt sammen. Men det er sværere at komme ud på den anden side, når det har sat sig fast, siger han. Når lærere påpeger, at de oplever et voksende krydspres fra flere sider i arbejdet, kan han godt genkende det: Stigende forventninger fra politikere, forældre, elever, ledelse samt selvfølgelig handleplaner, der skal følges. – Jeg oplever, at man håndterer det meget individuelt. Nogle er bedre til at navigere i det, mens andre tager alt for meget på sig – slet ikke fordi de er dårlige lærere. Det er også det, man har en god ledelse til, nemlig at bakke op, hvis nogen er ved at brænde sammen, fordi de har for travlt og prøver at få styr på alt, siger Per Spile Trudslev. ■

Klar kommunikation mellem skole og hjem Tina Rudolf er mor til Emilie Marie Rudolf, en af de syv elever, der er flyttet til Vibenshus Skole. Familien har været glad for Sankt Ansgars Skole, men da der var opbrudsstemning i klassen, var det vigtigt for Emilie at følge med kammeraterne til en ny skole. – Det var da ikke rart at skulle sige farvel til den gamle skole, og det er jo lidt nervepirrende at begynde et nyt sted, men vi er super tilfredse. – Fagligheden virker god, og skolen virker også godt organiseret. I 7. klasse har Emilie jo styr på meget selv i skolen. Derfor er jeg også glad for intranetløsningen, hvor jeg som forælder kan følge med i den daglige undervisning og have direkte kontakt med skolen, siger Tina Rudolf. Skole-hjemsamarbejdet er også en vigtig prioritet for skolebestyrelsen på Vibenshus Skole, fortæller formand Nils-Henrik Jørgensen. – Tidligere har vi kæmpet forgæves for at forbedre forældrenes kontakt med skolen ved at få lavet intranet, men det er lykkedes nu, så det er vi tilfredse med, siger han. Som aktiv i skolebestyrelsen gennem flere år oplever Nils-Henrik Jørgensen, at skolen er kommet ind i en god udvikling. – Der har været et lederskifte, og vi har fået en ung, dynamisk leder, der ser en skole med en fremtid i. Det har givet fornyelse og en ny energi, så vi har et godt samarbejde, og der sker en masse, lyder det fra Nils-Henrik Jørgensen, der blandt andet har brugt meget tid på byggeplaner for at huse flere elever. Til efteråret begynder nemlig byggeriet af lokaler til 80 nye elever. Så alt i alt går det vist meget godt. Som Casper Hersø Jensen skriver i slutningen af sit digt: ”Nu føler jeg ingen indre smerte, nu har jeg fået et kæmpe hjerte. At gå på Vibenshus Skole, ”hold kæft hvor er det fedt”.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 20. JUNI 2012

IND I FOLKESKOLEN

Fortælleværksted for skolestartere Musikalsk fortælleværksted inviterer kvarterets børnehaver ind på den lokale folkeskole for at skabe en tryg overgang fra børnehave til skole. Værkstedet arbejder med musik, krop og sprog, og målet er rekruttering til folkeskolen. Projektet er med til at vende forældres negative fordomme til positive oplevelser, så de vælger den lokale børnehaveklasse til deres barn. Tekst og foto: Mette Jeppesen, Brug Folkeskolen

i to er venner – det er da rart. En som man kender, det er rart! Sådan har sangen lydt på Blågård Skole i en måned. O, A, B og C og storebørnsgrupperne fra børnehaverne Marthahjemmet, Bethlehem Sogns Børnehave, Linden og udflytterbørnehaven Stockholmsgave har været sammen i et musikalsk fortælleværksted. De har samarbejdet om historien om den lille ensomme snegl, der får en stor og anderledes ven, en elefant og sin helt egen cirkusforestilling. Til sidst har forældre og søskende været inde på skolen og

opleve børnene fortælle historien. Forældreforeningen Brug Folkeskolen og Dramateket har for andet år i træk iværksat musikalsk fortælleværksted, der inviterer kvarterets børnehaver ind på den lokale folkeskole for at lave fortælling sammen med børnehaveklasserne. Sidste år foregik det på Rådmandsgades Skole og i år altså på Blågård Skole. Det handler om en tryg og blød overgang fra børnehave til skole og om anderledes læring, der arbejder med musik, krop og sprog på én gang. Og så handler det om rekruttering til folkeskoler.

Rekruttering til folkeskolen via gode oplevelser på skolen Brug Folkeskolen har arbejdet med rekruttering til folkeskolen i snart 9 år. Vi oplever, at den største udfordring i rekrutteringsarbejdet er at få forældrene ind og opleve skolen. Den fravælges ofte på forhånd på baggrund af rygter og fordomme om skoler i kvarterer med sociale udfordringer og mange børn med minoritetsbaggrund. I andre kommuner har man haft gode erfaringer med børnehaveklassepraktikker for børnehavebørn, og man kan se effekten af at få både børn og forældre inden for skolens mure før skolestart. Når børnehavebørnene har gode oplevelser på skolen og kommer hjem og fortæller forældrene om dem, smitter det af på forældrenes holdning til skolen. Det åbner mulighed for dialog og for et informeret skolevalg. Den model ville vi gerne afprøve. Vi udviklede derfor i samarbejde med Dramateket et forløb, hvor fortællingen kunne give børn og pædagoger en fælles oplevelse på skolen. Samtidig kunne fortællemetoden videregives til pædagogerne.

Den dialogiske fortælling inkluderer og skaber fællesskab

Børnene får et tydeligt billede af, hvad det vil sige at gå i skole,

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 20. JUNI 2012

Den dialogiske fortælling arbejder aktivt med sproget. Børnene inddrages gennem enkle melodier og sange. De indlever sig i forskellige figurer i historien – snegl, elefant, hest, cirkusdirektør, skovens træer, der suser, og regnen der trommer.

Følelser og stemninger understreges med musik, og børnene lærer om dur og mol. De lærer om timing og om, hvor vigtigt det er, at alle er med og koncentrerer sig, for at hele fortællingen ikke ’skal gå i stykker’, som et af børnene udtrykker det. Mille og Mikkel, der står bag Dramateket, understreger, at den dialogiske fortælling stimulerer børnenes sprog, uden at børnene har fokus på, at det handler om læring. Både sprogsvage og sprogstærke børn inkluderes i et fællesskab, hvor der skabes en fælles sproglig platform, som børnene bagefter kan mødes og lege omkring. Derfor er det også en metode, som børnehaver og børnehaveklasser kan arbejde videre med. – Det har været en fantastisk proces at være med i, fortæller Rasmus, pædagog fra Stockholmsgave. – Vi er allerede i gang med at arbejde videre med de redskaber vi har fået. Og så er temaet om venskab og forskellighed godt. Ane fra børnehaven Bethlehem Sogn og Randall fra Marthahjemmet peger på en anden sidegevinst ved fortælleværkstedet: – Fordi det ikke var os, der var aktørerne, havde vi tid til at iagttage børnene på afstand. Det giver mange aha-opdagelser at se, hvordan de forskellige børn reagerer på forskellige ting. Det skaber reflektion over vores egen pædagogiske praksis.

Skolen bliver hjemmebane for børnene før de starter Børnehavernes og børnehaveklassernes pædagoger har været begejstrede for at være sammen. Det gør det meget lettere at ringe og spørge, hvis man er i tvivl om noget i forhold til skolestart og skoleparathed, mener Helle fra Stockholmsgave. – Vi har set lokalerne, børnene har spist sammen, vi har været ude i skolegården sammen, og børnene får et meget tydeligt billede af, hvad det vil sige at gå i skole, og så er det ikke så skræmmende længere, mener hun. Svante, forælder fra Stockholmsgave, fortæller, at hans datter stolt har fortalt om alt det, hun har set og lært. Fortælleværkstedet har helt klart rykket ved hans

opfattelse af Blågård Skole i den positive retning, fordi det pludselig er et konkret sted, et sted med et ansigt og flotte faciliteter, siger han og tilføjer, at det her er vejen frem for at få flere til at vælge den lokale folkeskole. Et andet forældrepar har valgt skolen til efter projektet, og samme oplevelse havde vi sidste år, hvor to forældrepar skiftede mening undervejs. Brug Folkeskolen vil gerne udbrede projektet og mener, ligesom faren her, at det ideelt skal køre i efteråret, før skoleindskrivningen, så vi kan nå at rokke ved forældrenes forestilling om den lokale skole og på den måde få flere elever i folkeskolen. ■

Både sprogsvage og sprogstærke børn inkluderes i et fællesskab, hvor der skabes en fælles sproglig platform, som børnene bagefter kan mødes og lege omkring.

Fortælleværkstedet og Brug Folkeskolen Fortællingens magi er støttet af Statens Huskunstfond. Skolen skal selv dække 25 procent af udgifterne til kunstnerne. Brug Folkeskolen er en forældreforening, der arbejder for at få flere forældre til at vælge den lokale folkeskole til deres børn med det formål at få en socialt og etnisk blandet skole. Læs mere om os på: www.brugfolkeskolen.dk Vil du vide mere om Dramateket: www.dramateket.dk. KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 20. JUNI 2012

Hvad er NORMSTORMERNE ?

Normstorm i klasseværelset Normstormerne sætter normer og roller til debat som en del af skolernes anti-mobbestrategier og trivselsarbejde. Sex og Samfund og Københavns Kommune står bag nyt tilbud. Tekst: Kris Vinther, projektleder Illustrationer: Sex og Samfund

’

øsserøv’, ’luder’, ’tøsedreng’, ’lebbe’, ’kælling’ og ’fucking svans’! Syv ud af ti teenagere har oplevet at blive kaldt ord som ovenfor eller er blevet seksuelt krænket på anden måde af andre unge. Mobning, der går direkte på køn og seksualitet, er derfor desværre almindelig. Men hvordan kan skolen være med til at skabe en holdningsændring? Det kommer Københavns Kommune med et bud på med det nyudviklede gratis tilbud NORMSTORMERNE.

Ordforklaring: • LGBT = Lesbian, Gay, Bisexual, Transgender. På dansk = Lesbiske, Bøsser, Biseksuelle, Transpersoner. • LGBT-person = en person der identificerer sig som Lesbisk, Bøsse, Biseksuel og/eller Transperson. • Kønsidentitet = En persons oplevede køn, uafhængigt af kropstegn. • Seksuel orientering = følelsesmæssig, fysisk og/eller seksuel tiltrækning til andre.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 20. JUNI 2012

Københavns Kommune sætter aktivt ind, for at skabe plads til mere diversitet i skolerne i forhold til køn og seksualitet. NORMSTORMERNE er et nyudviklet normkritisk LGBT-projekt (Lesbiske, Bøsser, Biseksuelle og Transpersoner), som tilbydes alle 7.-10.-klasser i kommunen. NORMSTORMERNE bidrager til, at eleverne får en mere nuanceret forståelse af køn og seksualitet samt konkrete redskaber til at modarbejde mobning og diskrimination, så de kan være med til at gøre deres klasseværelse og skolegård til et tryggere sted for alle – uanset kønsidentitet, kønsudtryk og seksuel orientering. Tilbuddet indskriver sig på den måde i de anti-mobbestrategier og det trivselsarbejde, som i forvejen er en del af skolernes fokusområde. Lærere og andre fagpersoner i skolerne vil også få muligheden for opkvalificering om LGBT og normkritik i skolen, idet der løbende vil blive udviklet kurser med netop dette formål. Kurserne vil fokusere på konkrete handlingsorienterede redskaber, som skaber mere plads til forskellighed og reducerer mobning. Projektet er et samarbejde mellem Købehavns Kommune, LGBT Ungdom, Sex & Samfund og LGBT-liv – en del af AIDSFondet. Der er udviklet en ny normkritisk metode til projektet, som er inspireret af gode erfaringer med normkritisk pædagogik fra LGBT-organisationer i Norge og Sverige.

Medvind for nogen, modvind for andre Normer er tit usynlige, forstået på den måde, at vi tager dem for givet, som fx at vi hilser med højre hånd, stiller os i kø eller forventer at få en reaktion, hvis vi taler til nogen. Problemet med snævre normer for kønsidentitet og seksuel orientering er, at de udgrænser alle dem, der ikke passer ind. Det er ikke kun LGBT-børn og unge der påvirkes, men alle der ikke passer ind i normerne. Hvis man er heteroseksuel, og krop og kønsidentitet stemmer overens med det køn, man blev tildelt ved fødslen, er der også stor sandsynlighed for, at man kan genkende sig selv i alt fra tv-serier, skøn-

litteratur, computerspilfigurer over reklamer til de skolebøger og andet undervisningsmateriale, man støder på i skolen. For bøsser, lesbiske, biseksuelle og/eller transpersoner kan der være meget langt mellem de rollemodeller, som man kan identificere sig med.

At bryde med normerne Som LGBT-person bryder man med normerne, og det kan have alvorlige konsekvenser. Den første og stadig eneste danske LGBT-levevilkårsundersøgelse fra 2009 viser, at LGBT-personer er i særlig risiko for at forsøge at begå selvmord, samt at der er et øget forbrug af alkohol, tobak og stoffer, hvilket er tydelige indikatorer på mistrivsel. LGBT-personer er også i øget risiko for at blive udsat for hadforbrydelser, hadefulde tilråb, mobning, usynliggørelse, diskrimination og anden krænkende behandling. Hvis det skal forebygges, skal der ske en holdningsændring på samfundsniveau, og her spiller skolerne en central rolle. Det er derfor en god idé at prøve at kigge kritisk på de snævre normer for køn og seksualitet, som eksisterer i samfundet, i skolegården og i klasseværelset. Gevinsten er mere plads til diversitet og mindre mobning.

Bestil NORMSTORMERNE via Sex & Samfund på telefon på 33 93 10 10. Yderligere oplysninger kan fås på info@normstormerne.dk

seksualitet, etnicitet, identitet, kategorier, magt, aktivisme, rettigheder, diskrimination og mobning. Besøget kan suppleres med forberedelsesmateriale og inspiration til mere LGBT i undervisningen, og tilbuddet kan med fordel ses som et element i temaer eller undervisningsforløb om fx køn og kønsroller, seksualitet, krop og sundhed, samfundets normer og magtrelationer, levevilkår, diskrimination og ulighed m.m., hvilket er relevant i fag som dansk, biologi, idræt, samfundsfag, historie og seksualundervisning. Tilbuddet understøtter således de allerede eksisterende fag og fagmål. NORMSTORMERNE er unge, der er uddannede til at arbejde med normkritik med et LGBT-udgangspunkt. Det betyder, at de er uddannede i normkritisk metode og LGBT-emner, og at de desuden selv har personlige erfaringer med ikke at passe ind i normerne for kønsidentitet og seksuel orientering. ■

Hvad er en normstorm? Normstorm betyder, at normerne sættes til diskussion. Det betyder, at der er mere fokus på normerne for køn og seksualitet end på dem, der afviger fra dem. Det er en ny strategi, som er mere vedkommende for alle, fordi alle har prøvet ikke at passe ind, på den ene eller den anden måde. Når NORMSTORMERNE kommer ind i klassen, får eleverne mulighed for at analysere egne normer og privilegier. Gennem dialog og øvelser og med afsæt i elevernes egne erfaringer, bliver der arbejdet med, hvordan normer kan udgrænse og diskriminere LGBT-personer og andre, der ikke passer ind. Herfra lægges der i fællesskab en strategi for, hvordan alle kan være med til at gøre klassens klima mere respektfuldt for alle. Undervejs inddrages emner som køn,

Referencer: ’Når teenagere sexmobber!’ – Er det ’bare for sjov’, eller…? af Dorthe Rasmussen & Sidsel Stenbak, 2012. ’Lige og ulige? Homoseksuelle, biseksuelle og transkønnedes levevilkår’ af Leyla Gransell og Henning Hansen, 2009.

Normstormerne tilbyder at besøge 7.-10. klasser i Københavns Kommune. KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 20. JUNI 2012

ELEVKRITIK

Lærerne ville helst være fri for os I bogen ’Vrede unge mænd’ går forfatter og journalist Aydin Soei bag om optøjerne på Nørrebro i 2008. Han beskriver, hvordan unge med indvandrerbaggrund oplever at blive ydmyget af politiet, stemplet i pressen som aggressive indvandrere og opfattet som ’mindre kloge’ i folkeskolen. Hovedpersonerne i bogen er gymnasieeleven Omar og tømmerlærlingen Abas, der har gået på Blågårdskolen / Hellig Kors Skole på Nørrebro. Selv om de var lige så frustrerede som deres bekendte, der satte ild til gaderne, valgte de argumenter i stedet for brosten. De indså, at uddannelse er et bedre våben end molotovcocktails i kampen for anerkendelse. Vi bringer korte uddrag af deres historie fra bogen og efter det et interview med den daværende skoleleder. Af journalist Maj Caraboni

bas er på vej hjem og sukker, da han endnu engang bliver stoppet af politiet på gaden. Det er 2008 og politiet kan uden begrundet mistanke visitere alle i de såkaldte visitationszoner, der blev oprettet i et forsøg på at komme bandeskyderierne til livs. Nørrebros unge, der bliver visiteret op til otte gange om dagen på åben gade, opfatter det som et symbol på, at hudfarve udgør en skillelinje for, hvem politiet vælger at udpege som potentielle kriminelle. De oplever, at betjentene taler grimt og

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 20. JUNI 2012

nedladende til dem, og Abas er nervøs for, at han kan blive fyret fra sin læreplads som tømrer, hvis hans kunder eller mester ser ham blive stoppet af politiet. Denne aften bliver Abas tvunget til at hive ned i bukserne midt på gaden, hvorefter betjenten lyser ham i kønsdelene. Kort efter episoden står Nørrebros gader i brand. En gruppe unge sætter ild til parkerede biler, blokerer vejene med brændende containere og smider molotovcocktails efter politiet. De ydmygende visitationer fra politiet var den gnist, der fik de unges vrede til at eksplodere, men følelsen af ikke at blive anerkendt som ligeværdig borger har ophobet sig siden folkeskolen. Unge med indvandrerbaggrund i andre dele af landet deler frustrationen. Optøjerne spreder sig til både Odense og Århus, og i Tingbjerg brænder store dele af skolen ned. Abas og hans ven Omar ser til fra sidelinjen, selv om de er ligeså frustrerede som deres bekendte, der kæmper mod politiet. Da Aydin Soei, der er forfatter til bogen ’Vrede unge mænd’, interviewer dem to år efter urolighederne, siger de selv, at hovedårsagen til, at de ikke deltog i urolighederne, var deres uddannelse. Abas frygtede for sin læreplads og Omar for en ufrivillig pause fra gymnasiet.

Det gør jo ondt Den dybere årsag til optøjerne er en følelse af at blive set som andenrangs borger i Danmark, forklarer Omar og Abas. – Det at folk inderst inde godt ved, at de ikke er accepteret i Danmark, gør jo ondt, fortæller Omar blandt andet. For ham begyndte den følelse allerede, da han var elev på Blågårdskolen (før sammenlægningen). Gennem sin skoletid blev han og de andre minoritetsdrenge i klassen overbevist om, at lærerne ikke kunne lide dem. Fra 6. klasse og de næste par år blev alle de etnisk danske elever taget ud af skolen og sendt på privatskole. Til sidst bestod klassen kun af elever med flygtninge- og indvandrerbaggrund, der kom fra uddannelsesfremmede hjem, og lærerne blev sjældent ret længe ad gangen. I 7. og 8. klasse havde eleverne

ingen faste lærere, og Omar kan slet ikke huske, at han fik lektier for i den periode. – Jeg lærte næsten ingenting i to år. Det var et stort tab for mig, at vi ikke havde nogen stabile lærere. Der var meget ballade i vores klasse. Vi vidste godt, at vi gik på en taberskole, og at lærerne helst ville være fri for os, fortæller Omar.

Indvandrerne er ’de mindre kloge’ I Abas’ klasse forblev de etnisk danske elever i klassen, og det bidrog til, at der ikke opstod den samme krisetilstand, som prægede Omars sidste skoleår. – Vi var meget lige med næsten lige mange indvandrere og danskere. Der var ikke nogen, der gik ud af vores klasse, fordi der var for mange indvandrere. Det har mange af mine venner oplevet, fortæller Abas. Alligevel oplevede han, at der i løbet af skoletiden opstod en forestilling blandt elever og lærere om, at ’danskerne’ var de dygtige elever, og drengene med minoritetsbaggrund generelt var mindre kloge. Det blev understreget, da Abas begyndte sit sidste skoleår og eleverne blev delt op i to grupper. – Vi blev delt op efter de kloge og de mindre kloge. Og i den klasse med de mindre kloge, der var der ikke nogen danskere. Lad mig sige det sådan, siger Abas, der selv kom i den gruppe, som han og de andre elever døbte ’de mindre kloge’.

Universitetsstuderende erklæret uegnet Følelsen af at lærerne ikke kunne lide minoritetsdrengene, forstærkede kulturen om ikke at gå op i lektier og lave ballade i timen. Men Omar havde let ved det boglige og havde altid villet i gymnasiet og efterfølgende på universitetet. – Omar oplevede dog, at de skiftende lærere ikke havde de samme ambitioner på hans vegne. Han følte sig udelukkende bedømt ud fra det faktum, at hans klasse blev opfattet som en problemklasse, og at han med sit karseklippede hår ’godt kunne ligne en ballademager’. – Mine lærere skubbede mig bare i en anden retning, selv om jeg sagde, at det ikke var den vej, jeg ville. Lærerne forven-

tede bare, at jeg ville på teknisk skole. Uden overhovedet at have spurgt mig, fortæller Omar i bogen. En enkelt lærer havde dog et andet syn på ham. Det var den eneste lærer, som Omar havde haft i mere end et år. – Han fortalte mig i 9. klasse, at han syntes, at jeg havde det, der skulle til for at blive egnet til gymnasiet, men at de to andre lærere, der havde noget at sige, syntes det var en dårlig idé. I dag er jeg glad for, at han gav mig den advarsel, fordi jeg så kunne forberede mig på selv at kæmpe mig i gymnasiet, siger han Ganske rigtigt blev Omar ligesom Abas erklæret ’uegnet’ til gymnasiet. Omar valgte at gå op til optagelsesprøven på et gymnasium og kom ind, gennemførte og startede senere på et universitetsstudium.

Abas blev talsmand ved urolighederne Da urolighederne i 2008 var på sit højeste, var det også karakteristisk, at det var de unge under uddannelse, der var med til at starte den dialog med myndighederne, der fik vredesbålene til at slukkes. – Vi vidste, at vi var nødt til at gøre noget for at undgå at blive stigmatiseret endnu mere, fortæller Omar i bogen. Han og Abas kastede sig ud i et større arbejde for at få de andre unge til at dukke op til et møde, der havde til formål at stoppe urolighederne og få deres version af årsagen til optøjerne frem til politiet, politikerne og den brede offentlighed. Abas blev af de andre unge udnævnt som talsmand, og de unge formulerede et åbent brev, der blev trykt på forsiden af Politiken sammen med et interview med Abas. I brevet stod blandt andet: – Vi vil bare behandles uden at føle os diskrimineret grundet vores navn eller hudfarve af politiet og medierne, som stadigvæk omtaler os som indvandrere, til trods for, at vi er født her i landet. ■

Omar, tidligere elev på Blågårdsskolen, i bogen ’Vrede unge mænd’: – Som børn tænkte vi ikke på, at det var alle vores hvide klassekammerater, der stoppede i klassen. – Vi tænkte, at det var fordi forældrene havde råd til at sende deres børn i privatskole. Og det fandt vi ikke spor underligt. – Vi vidste, at vi gik på en skodskole. Det har en utrolig negativ virkning, at skolerne er så etnisk opdelte. – Det er ekstremt farligt, fordi eleverne så kommer til at tænke på den måde i så tidlig en alder, hvor de oplever verden efter hudfarve.

Historien om Omar og Abas er sammensat ud fra interviews med de to unge mænd fra bogen ’Vrede unge mænd’ af Aydin Soei. Navnene er opdigtet, da de unge har ønsket at være anonyme. Forfatteren er bekendt med deres rigtige identitet.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 20. JUNI 2012

SKOLELEDERENS KOMMENTAR

Vi må se eleverne som et nyt tredje Den daværende skoleleder på Blågård Skole (Hellig Kors Skole) kan godt genkende det billede, som Omar og Abas tegner af deres skoletid i bogen ’Vrede Unge Mænd’. Lærerne bliver dagligt konfronteret med de unges følelse af at blive stemplet på grund af deres udseende og bliver let anklaget for at være racister. Det kræver professionalisme ikke at tage det personligt og samtidig åbent diskutere, hvordan man som lærer virker på eleverne. Efter KK’s samtale med Klaus Mygind er han af hensyn til sit politiske arbejde i Borgerrepræsentationen for SF her i foråret fratrådt som skoleleder og ansat som konsulent i UU, Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Tekst og foto: Journalist Maj Carboni

e unge udtrykker en frustration over, at de ikke føler sig anerkendt som ligeværdige borgere i samfundet på grund af deres hudfarve – er det et billede, som du kan genkende fra skolen, og hvordan kommer det til udtryk? – Ja, det er en tydelig problemstilling. I dagligdagen kommer det til udtryk i en række dilemmaer for lærerne. Det kan for eksempel ske, at en lærer påpeger noget, som en elev har gjort forkert, men eleven

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 20. JUNI 2012

tror, at de bliver irettesat på grund af deres etniske baggrund. – Et typisk eksempel kunne være en lærer, der siger ’husk at rydde op efter dig’ og får svaret ’din racist’. Nogle lærere går i baglås, når de hører den beskyldning. De er netop på skolen, fordi de er dedikerede til arbejdet med den elevgruppe og vil gøre en forskel for de unge. Derfor bliver de måske personligt berørt, og så kan konflikten optrappes. – Her er det vigtigt, at læreren skal kunne træde tre skridt tilbage og håndtere det professionelt. Det dilemma har været meget dominerende i perioder, men vi er blevet bedre til at tackle det.

11. september var et wake up call I bogen fortæller den tidligere elev, Omar, at der var en anti-skolekultur blandt drengene, fordi de ikke følte, at lærerne kunne lide dem. Hvordan oplevede du det? – Jeg husker specielt 11. september som et wake up call. Nogle af elevernes reaktioner på terrorangrebet i USA rystede vores selvforståelse som skole. Vi kunne ikke forstå, hvorfor alle eleverne ikke syntes, at det var forfærdeligt, ligesom vi lærere gjorde. Vi troede, at vi gjorde det rigtige på skolen, men det blev nok ikke altid opfattet sådan. – Det fik os i gang med en proces, hvor vi reflekterede over, hvordan vi handler i en multikulturel skole, hvor vi i høj grad får verdens problemstillinger inden for dørene. – Som en symbolsk handling besluttede vi at lave et maleri, som skulle vise, at vi er en racismefri skole. Alle eleverne satte deres håndaftryk, og billedet blev hængt op på skolen. Omar fortæller også, at han følte sig sat i bås som en ballademager på grund af sit udseende og blev erklæret uegnet til gymnasiet, selv om han nu læser på universitet… – Det er forfærdeligt, hvis vi som lærere lægger negative forventninger i de børn. Der er jo forskningsprojekter, der viser, at elevernes faglige resultater afhænger af lærernes forventninger til dem. – Det er lederens ansvar at sætte en overordnet dagsorden, hvor vi har tillid og

tro på, at vores elever kan flytte sig og se dem som individer. – Vi forsøger hele tiden at blive klogere. For eksempel har det været lærerigt at læse antropolog Laura Gilliams pointe med, at de danske drenge fra arbejderklassen også dannede modkultur på skolerne i 50erne. Det var også en øjenåbner, at drengenes macho-stil orienterer sig mod en amerikansk rap-kultur, hvor vi før troede, at det var et udtryk for mellemøstlig kultur. De ting har været med til at flytte vores syn på drengene. – Vi må se vores børn og unge som et nyt tredje. De er ikke som deres forældre, men heller ikke som jeg var, da jeg var ung. De er noget nyt. Det samme sker med pigerne. Selv om mange bruger tørklæde, har de gang i et kraftigt oprør mod forældrene og er meget anderledes end dem.

To holdninger – lærerne var delt Hvordan vil du beskrive lærernes indstilling til, at de arbejder på en multikulturel skole? – Da jeg lige var startet som skoleleder på Hellig Kors Skole i 1998-99, var der en gruppe studerende fra socialvidenskab, der skrev speciale om netop det, hvor de interviewede lærerne på skolen. – Deres konklusion var, at der var to dominerende forestillinger blandt lærerne: Den ene halvdel havde fokus på, at det var en dansk skole, og de så som deres formål at lære eleverne danske værdier, så de kunne begå sig i samfundet. – Den anden halvdel af lærerne ville gerne have en multikulturel skole, og havde et lidt romantiseret billede af, hvad der skete. Som skoleleder syntes jeg, at det var godt at få synliggjort de forestillinger, så vi kunne tale om det. – Vi skal være anerkendende i forhold til elevernes baggrund, men samtidig skal vi være skarpe på at give eleverne gode faglige kvalifikationer og viden om det samfund, vi lever i. Vi skal kombinere det at have et ligeværdigt forhold med at vise eleverne, at de indgår i en benhård konkurrence, når de kommer ud i samfundet.

Negative forventninger til eleverne Hvordan undgår man som lærer/skoleleder

at have negative forventninger til en elevgruppe, hvis man medbringer negative erfaringer fra tidligere? – Vi skal prøve at orientere os i det dilemma, som vi er i som lærere. På den ene side skal vi hele tiden prøve at forstå børnenes situation og se deres styrker. På den anden side er det også vigtigt, at vi er opmærksomme på de vanskeligheder, som de har fx sproglige problemer. Skolelederen og lærerne skal være dem, der driver dem fremad. – Samtidig skal vi være i stand til at tage de konflikter, der kommer. I de situationer, hvor vi er uforstående for de unges handlinger eller reaktioner, må vi ikke gå i baglås, men prøve at se det fra deres side. – Vi skal også hele tiden huske på, at det er de faglige kvalifikationer, der skal være i fokus, ellers gør vi eleverne en bjørnetjeneste. Men det er klart, at vi skal gøre det i en ramme, hvor vi har blik for det multikulturelle og har en anerkendende tilgang til eleverne.

Klaus Mygind, tidligere skoleleder ved Blågård Skole.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 20. JUNI 2012

Vi skal diskutere vores praksis Hvad kan man gøre for at være bevidst om egne fordomme? – Det er blevet et stort krav, at vi støtter hinanden i at diskutere vores praksis. Ingen er fejlfri – heller ikke lærere. På en skole er der mange situationer, hvor man kan komme til at handle uhensigtsmæssigt, fordi der hele tiden er kulturmøder af forskellig slags, som man ikke er vant til. Derfor er det ekstra vigtigt at skabe en kultur blandt lærerne, hvor man åbent kan snakke om det. – Vi prøvede fx at diskutere, hvordan vi voksne virker på eleverne. Som skoleleder havde jeg ikke altid viden om, hvordan jeg fremstod i min kontakt med eleverne. Så var det rart at få en tilbagemelding på, om jeg var så imødekommende og anerkendende, som jeg gerne ville være.

De kloge og de mindre kloge Hvilke overvejelser gjorde I jer i forbindelse med at dele eleverne op i to grupper, som Abas og de andre elever kaldte for ’de kloge’ og ’de mindre kloge’? – På et tidspunkt blev vi nødt til at tage en gruppe elever ud af skolen, fordi de ikke var til at holde styr på i klassen. – Mens jeg var leder, delte vi ikke eleverne op efter, hvor dygtige, de var. Som udgangspunkt går jeg ikke ind for at opdele klasserne, men det er vigtigt, at vi sørger for, at de dygtige elever også får udfordringer inden for deres interesseområde, hvis vi skal modvirke, at de ressourcestærke forældre tager deres børn ud af skolen. Vi skal dog passe på, at det ikke ender i et A- og B-hold.

ner på de samme skoler, hvis man ikke styrer det på en eller anden måde. – Man skal dog passe på med at komme til at italesætte tosprogethed som et problem. Jeg ved, at der er nogle tosprogede familier, der har troet, at vi så slet ikke ville have deres børn gående på skolen. – Det er ikke de tosprogede, der er et problem i sig selv, men det er et problem, at man samler de vanskeligt stillede børn på samme skole. Så kan vi forsøge at lave nok så god en skole, men det vil være svært at lave det integrerende konstruktive og anerkendende rum, hvor børn og familier med forskellige social og etnisk baggrund mødes og integrerer sig, som er en afgørende ting for folkeskolen.

Er der rum for integration? Er der rum for den anerkendelse og integration? – Jeg har oplevet, at mange ressourcestærke forældre overvejer om Nørrebro er et trygt sted for deres børn at vokse op og gå i skole. De ressourcestærke forældre overvejer hele tiden, om det er den rigtige skole for deres børn, hvilket også kan være anstrengende, fordi de hele tiden stiller krav og overvejer at tage deres børn ud, hvis skolen gør noget, som de ikke er enige i. – Liberalister ville nok sige, at det er sundt med konkurrence, men jeg mener, at man burde indskrænke det fri skolevalg, så vi kunne lave en bedre fordeling af børnene i kommunen, og dermed forbedre arbejdsforholdet for lærerne og højne muligheden for faglig udvikling for alle elever. ■

Når vanskelighederne samles Aydin Soei kritiserer, at der i København er for mange elever med uddannelsesfremmed baggrund samlet på bestemte skoler. Hvad mener du om det? – Det er et problem. I vores grunddistrikt var der omkring 125 børn, der skulle i skole, men kun 50-55 begynder på vores skole. Resten startede på 24 andre skoler. – Når der er så mange tilbud, som forældrene kan vælge imellem ud fra en cost benefit-tænkning, risikerer vi, at de mest vanskeligt stillede børn alle sammen hav-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 20. JUNI 2012

Klaus Mygind blev ansat som skoleleder på Hellig Kors Skole i 1998. Han var leder på Blågård Skole, efter at Hellig Kors og Blågårdskolen blev lagt sammen i 2008. I foråret 2012 fratrådte Klaus Mygind stillingen som skoleleder og skiftede til en konsulentansættelse i UU for at få mere tid til sit arbejde i Borgerrepræsentationen for SF.

Få Danmarks højeste rente på din lønkonto SÅDAN FÅR DU 5% PÅ DIN LØNKONTO

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30

Som medlem af KLF kan du få en lønkonto med Danmarks højeste rente. Vælg en bundsolid bank, som har fokus på dig og de ting, som du synes er vigtige. Få en lønkonto med 5% i rente. Danmarks suverænt højeste Med LSBprivat®Løn får du hele 5% på de første 50.000 kr. på din lønkonto og 0,25% på resten. Det betyder, at du får mere ud af dine penge hver eneste dag, også når du ikke bruger dem. For at få den høje rente skal du være medlem af KLF, have afsluttet din uddannelse – og du skal samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar. Undtaget er dit realkreditlån, som du ikke behøver at flytte, før du lægger lånet om. LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Vi skal kunne kreditvurdere din økonomi i forhold til den samlede pakke.

Ring:

Ring til os på 3378 1904

Online: Gå på klfbank.dk og vælg ’book møde’. Så kontakter vi dig, så du kan få mere at vide om, hvad det betyder at få Danmarks højeste rente på din lønkonto.

Rentesatserne er variable og gældende pr. 13. februar 2012.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 20. JUNI 2012

Br- KOMMENTAR

Det ydre tæller også!

tine harden

Af Kasper Johansen, skolepolitisk ordfører, Det Radikale Venstre, medlem af Børne- og ungdomsudvalget.

a jeg startede som skolepolitiker tilbage i 2006, og vi med Faglighed for alle satte gang i den renoveringsbølge, der siden hen har skvulpet over 1.000.000.000 kr. hen over den tørstende københavnske folkeskole – og mange flere er på vej, forstod jeg helt ærligt ikke den betydning, det senere ville få. Nogle af de privatskoler, som vi ynder at sige, at vi er i konkurrence med, har ofte dårligere fysiske forhold end os – alligevel har mange af dem større succes målt på visse parametre. Det er jo, fordi det indre tæller mest, som vi altid har lært. For folkeskolens vedkommende er det indre, pædagogik, faglighed, ånd og et godt undervisnings- og arbejdsmiljø. Med andre ord – man kan godt drive rigtig god skole i triste og slidte omgivelser. Men – og der er et men – det ydre tæller også! Jeg har været ansat i en ganske almindelig folkeskole i en ganske almindelig forstad til København, siden jeg blev valgt til BR første gang. En af de dér socialdemokratiske mønsterkommuner med høj velfærd og gode skoler. Siden er København rykket. Vi får lidt mere råd hver dag, sparerunderne er stort set ophørt, vi investerer meget mere aktivt i vores folkeskoler end mange af naboerne. Det får betydning for vores egen selvforståelse og historiefortællingen om den københavnske folkeskole og opgøret med negative spiraler med vigende søgning, som nogle skoler er ude for. Her spiller det ydre – undervisningsmiljø og it – en stor rolle. Den slags investeringer mangler vi fortsat at give et ryk. Jeg håber og tror på, at Københavns voksende økonomi og den stigende forståelse i den offentlige debat for, at vi skal investere i vores guld, børnene, vil give grobund for, at også det indre liv bliver opprioriteret – efteruddannelse, gode personaleforhold, mere frihed til at prioritere pædagogisk og fagligt. ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 20. JUNI 2012

Af Margit Schaleck

For 50 år siden Nye lokaler Efter i en del år at have haft lokaler på Christianshavns skole er Film- og båndcentralen rykket ud i sin egen bygning på Frederikssundvej 79. Ganske vist er denne bygning kun en barak, som Frederikssundsvejens skole har afgivet til formålet. I sin velkomsttale ved indvielsen nævnte Olaf Svanberg sin forgænger, Dines Hansen, en pioner på undervisningsfilmens område, og da lydbåndet blev en realitet kom Svanberg med i arbejdet. Men rigtig vind i sejlene kom efter den blå betænkning, som medførte de nødvendige bevillinger til udvidelse og en flytning. KK, nr. 22 , juni 1962

For 25 år siden Helge Rudal Ordene var store og varme, da forretningsføreren gennem 17 år og foreningens mand gennem 33 år gik på pension: – medlemmernes mand; KL og Rudal er blevet synonymer; afvæbnende, elegant, uangribelig; interesse for de københavnske lærere; han kunne være modspiller, efter beslutninger blev han medspiller, men aldrig medløber; ansvarsfølelse over for det enkelte menneske; han er blevet det levende bevis på, at ”bestyrelser forgår, men forretningsførere består”; arbejdskraft, perfektionisme, menneskelige kvaliteter og ikke mindst loyalitet; det er en af de store i foreningens historie, der nu går; velfunderet både pædagogisk og administrativt; omfattende indsigt i en skoles liv og virke. KK, nr. 18, juni 1987

debat

Lonning dumper en succes

enstres Cecilia Lonning valgte i BRkommentaren i KK 5 at uddele dumpekarakter til den københavnske integrationsindsats, der skal sikre en bedre fordeling af byens tosprogede elever. Det undrer, når den såkaldte Københavnermodel siden 2005 har været med til at flytte over 900 tosprogede elever til skoler med få tosprogede. I år har hele 283 børn takket ja til en københavnermodelplads. Sidste år valgte vi at ændre Københavnermodellen, så vi ikke længere fordeler børn efter etnicitet, men efter sprog. For et dårligt sprog hænger ikke nødvendigvis sammen med hudfarve eller bopæl. Også lille Mads fra Østerbro kan have vanskeligheder med at sætte ordene sammen, mens det for Muhammed på Nørrebro kan være let som en leg. Til gengæld er et godt sprog forudsætningen for, at du klarer dig godt i skolen – og i livet. Derfor er det afgørende, at vi allerede i børnehaven spotter de børn, der er sprogudfordret og sikrer dem det helt rigtige tilbud og den helt rigtige støtte, når de starter i skole efter sommerferien. Derfor sprogtestede vi sidste år over 1.100 børnehavebørn for at sikre, at de med det største behov fik det rigtige skoletilbud. Indtil nu har 283 af de mest sprogudfordrede børn takket ja til en Københavnermodelplads. Af dem har vi kunne tilbyde hele 208 en københavnermodelplads på deres distriktsskole, mens 74 skal starte på en anden end den lokale skole. Sprogtestene har nemlig vist, at de sprogudfordrede børn er spredt ud over hele byen. Det er ikke kun Nørrebro-børn, der skal flyttes til Østerbro-skoler. Det findes også sprogudfordrede børn i Vanløse, som allerede bor tæt på en Københavnermodelskole, og derfor kan blive gående

K K ’s M A I L : k k @ K K- K L F . D K

på deres distriktsskole og få den nødvendige sprogstøtte her. Frank Jensen (S), overborgmester, og Anne Vang (S), børne- og ungdomsborgmester

Mindeord Ole Hein Christensen Tidligere næstformand i KLF i næsten 8 år Ole Hein Christensen afgik ved døden onsdag 13. juni efter lang tids kræftsygdom. Lige fra Ole fik konstateret cancer i den ene lunge og fik den fjernet, kæmpede han tappert mod sygdommen med en imponerende åbenhed omkring sin tilstand. Han bevarede den optimisme og det gode humør, der var særkender for ham, og som vi altid vil huske ham for. Efter en længere periode med fremskridt fik han konstateret en knude i hjernen, som lægerne imidlertid fik passiviceret, men med problemer med synet til følge. Ole gav ikke op, og selv om han valgte ikke at genopstille til næstformandsposten, stillede han op ved bestyrelsesvalget her i vinter og fik fuldt fortjent et meget flot stemmetal. Men kræfterne svandt, og med konstateringen af endnu et udbrud var han selv klar over sin skæbne. I foreningen vil vi huske Ole som en meget dygtig og dybt respekteret næstformand, der virkelig havde styr på budgettal og økonomi. En person der var velforberedt, velovervejet, velorienteret og velskrivende og ambitiøs på egne og KLF’s vegne. Han ville noget med sit arbejde og sit talent og var derfor også både dybt anerkendt og meget vellidt, og han nød at være en del af det gode kammeratskab i sit tætte TR-netværk. I Børne- og Ungdomsforvaltningen var han dybt værdsat for sin indsats i Hovedsamarbejdsudvalget. Også i Danmarks Lærerforening, hvor Ole sad i hovedstyrelsen, var han særdeles aktiv, i arbejdsgrupper, på kurser, i organisationsuddannelsen og en nøglefigur i kredssamarbejdet i Hovedstaden Øst. Han glemte ikke, hvor han kom fra, var således trofast over for elever og kolleger på Engskolen, hvor han underviste i man-

Ole Hein Christensen, KLF’s tidligere næstformand.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 20. JUNI 2012

ge år, og som han i årevis fortsatte med at tage på feriekoloni med på Oldemark. De svagest stillede børn optog ham, og derfor var det helt naturligt, at han i mange år på bedste vis repræsenterede foreningen i Børnenes Kontor. Vi vil takke for at have lært Ole at kende med alle de gode menneskelige egenskaber, han var i besiddelse af, for hans gode humør og dejlige lune, for den åbenhed han viste omkring sin familie, som han satte så umådeligt højt, samtidig med at vi vil savne vores gode, trofaste kollega og ven. Jan Trojaborg

Museum. For medlemmer af tegnelærerforeningen er der gratis entré. Tilmelding hurtigst muligt (først til mølle) og senest 20. august til KLF’s kontor 33 22 33 22. Vigtigt: Husk at melde afbud, hvis du alligevel er forhindret i at deltage.

Claus Munk Hansen

Starter efter sommeren onsdag 29. august kl. 10-12 i KLF’s hus, Frydendalsvej 24, 2.

Tirsdag 22. maj sov Claus stille ind 57 år gammel. Claus kom til Grundtvigskolen i 2003, og hans alt for tidlige død efterlader et tomrum. Vi vil huske Claus således: Et musisk menneske i alt hvad han foretog sig. Claus’ glæde ved musikken delte han med sine elever og kolleger. Ofte spillede Claus for kollegerne i frikvartererne for at hygge og opmuntre i en travl skolehverdag. Claus’ skæve humor nød såvel elever som kolleger godt af. Claus levede sit liv fuldt ud, men tabte kampen mod kræften. Vi er taknemmelige for at have lært Claus at kende. På vegne af kolleger ved Tagensbo Skole, Aase Bjørn-Nielsen og Ann-Mette Orbe

Pensionistafdelingen Sommertur Traditionen tro indledes sæsonen med en sommertur med ledsager tirsdag 28. august kl. 9-17. Mødested: Hjørnet af Frederiksberg Allé og Frydendalsvej. Program: Kl. 10: besøg på Willumsens Museum Frederikssund, kl. ca. 12: frokost på Vossevang Kro, kl. ca. 13: Besøg på Æbelholt Klosterruin, kl. ca. 15.45 pause med forfriskninger Pris: 200 kr. inkl. frokost og en øl eller vand, som betales i bussen. Såfremt man medbringer Politiken plus kort gives 20 kr. i rabat til Willumsens

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 20. JUNI 2012

Afdelingsmøde Sæsonens første tirsdagsmøde: 11. september kl. 11-14 i foreningens hus Frydendalsvej 24, 2. Madpakke medbringes, øvrige fornødenheder til sædvanlige priser.

Seniorkoret

God sommer og på gensyn næste sæson, Hans Marcus Marcussen, pbv

Personalia 25 års jubilæum 1. august 2012 Pia Andersen, Frejaskolen; Jonna Buur Mikkelsen, Gasværksvejens Skole; Susanne Mortensen, Gerbrandskolen; Kirsten Vilstrup Lorenzen, Kildevældsskolen; Mette Husbjerg, Lergravparkens Skole; Lis Skammelsen Søndergaard, Lundehusskolen; Johan Anthon Djurhuus, Lykkebo Skole; Tina Bruun Larsen, Skolen på Kastelsvej; Ida Reimers Braagaard, Strandvejsskolen; Anne Merete Espensen, Sundbyøster Skole; Helle Andersen, Sølvgades Skole; Henrik Kantner, Sønderbro Skole; Helle Jørgensen, Tagensbo Skole; Mette Rask Bentsen, Vibenshus Skole; Allan Crown Rosenham, Vigerslev Allés Skole; Peter Christoffersen, Vigerslev Allés Skole; Pia Marcher, Ålholm Skole; Hanne Sessingø, Brønshøj Skole; Ida List Larsen, Holbergskolen; Ulla Hohwü Iversen, Rødkilde Skole. DEAD L I N E K K 7, D E R U D K O M M E R 2 2 . A U G U S T, E R FREDAG 10. AUGUST

Isni Memedi, lærer, Peder Lykke Skolen.

Isni Memedi, lærer, Peder Lykke Skolen, fejrede 1. juni 40-års jubilæum. Isni kommer oprindelig fra Makedonien i det daværende Jugoslavien, hvor han er uddannet lærer. Via Tyskland kom han i 1972 til Danmark og blev ansat i en daginstitution som pædagog. I 1974 blev han modermålsunderviser på Hellig Kors Skole og i 1976 ansat i Københavns Skole- og Ungdomsvejledning. I 1989 blev han ansat som lærer ved Frederikssundvejens Skole, og da den blev nedlagt, kom han til Peder Lykke Skolen, hvor han er en ualmindelig skattet lærer. Isni møder som den første om morgenen og går ofte også som den sidste i sin blok, hvor han passer og plejer elever. Han har også en meget stor andel i, at skolen har fået en skakklub, som er yderst velbesøgt. Stort til lykke fra skolen til Isni! Bjarne Ackey, afdelingsleder

Ny skoleleder ved Højdevangens Skole

peter garde

PLYS FOTO

40 års jubilæum

Lise Ammitzbøll, ny skoleleder på Højdevangens Overbygningsskole. Souschef og konstituteret leder ved Højdevangens Skole, Lise Ammitzbøll, er udnævnt til leder af den nystartende overbygningsskole på Amager. Lise Ammitzbøll har tidligere været lærer i Århus og på Ingrid Jespersens Skole. I 2009 overrakte daværende undervisningsminister Bertel Haarder ’Undervisningsmiddelprisen’ til den nye skoleleder. Hun og to medforfattere modtog prisen for ’Vild med dansk’, der er et grundmateriale for 7.-9. klassetrin. Prisen er indstiftet af Undervisningsministeriet i samarbejde med ’Folkeskolen’ og landets CFU’ere. pg

Ny souschef ved Skolen på Islands Brygge Kasper Winstrup Johansen er ansat som souschef ved Skolen på Islands Brygge pr. 1. august. Kasper Johansen er uddannet lærer og har været afdelingsleder på Sjælsøskolen i Birkerød og lærer på Dansborgskolen i Hvidovre. Han har desuden uddannet sig på lederområdet. Ud over sit professionelle engagement i folkeskolen, er Kasper Johansen aktiv inden for skolepolitik i København og medlem af Borgerrepræsentationen for De Radikale. Som medlem af Børne- og Ungdomsudvalget kender KK’s læsere ham fra BR-kommentarer i bladet – se BRkommentar side 28. pg

Henning Søby stopper Når nu Henning selv har valgt at stoppe sit arbejdsliv, er det egentlig lidt overraskende. Henning er ellers typen, der kan blive ved og ved. Sådan har vi og alle andre altid kendt ham, og det er derfor over-raskende, ja nærmest naturstridigt, at Henning siger stop med udgangen af juli måned. Det kan måske forklares med, at hans kone Trine også er gået på pension, og at der så blandt andet bliver mere tid til at besøge børnebørnene i Tyskland. I 50 år har Henning været tilknyttet det københavnske skolevæsen: Lærer på Nyboder Skole fra 1. august 1962, medlem af bestyrelsen i Københavns Lærerforening i 1974, næstformand fra 1976 og formand for Københavns Lærerforening fra 1980 til 1990, Ungdomsskoleinspektør 1990 til 1995 og Leder af forhandlingsafdelingen m.v. i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen fra 1996 til 2004. Opremsningen af de arbejdsområder, Henning har haft gennem tiden, viser noget om hans store spændvidde og engagement, og der er ikke tvivl om, at organisationsverdenen gennem alle årene har haft hans store interesse. I 2004 besluttede Henning derfor at søge en ny udfordring. Han vendte tilbage til Frydendalsvej som konsulent for lederne i det nyoprettede sekretariatssamarbejde mellem Københavns SkolelederKK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 20. JUNI 2012

peter garde

Henning Søby Christensen stopper sit arbejdsliv efter et halv århundrede på forskellige poster i det københavnske skolevæsen.

forening og KLF. Fra 2010 har Henning været ansat i Skolelederforeningen, hvor et af hans mange arbejdsområder har været at sikre, at de københavnske skoleledere kom ordentligt ind i den landsdækkende Skolelederforening. Den opgave løste han også, ligesom dannelsen af samlede organisation for ledere i København, SKK blev bragt sikkert og snildt i havn. Selv om Henning blev ansat i Skolelederforeningen, forblev han på kontoret på Frydendalsvej. Da decentraliseringen i 1996 havde gjort det nødvendigt, at der blev en egentlig forhandlingsafdeling i forvaltningen, var vi i KLF glade for, at det blev Henning, der blev den første leder. Henning er den fødte forhandler, der kan se sagen fra begge sider og altid véd, hvor en sag kan landes. Henning er desuden resultatorienteret, humoristisk, omhyggelig og redelig, og han har gennem årene været en god kollega og sparringspartner. Henning kender alle hjørner af skolevæsenet, og alle kender og respekterer Henning. ’Ting ta’r tid, men ævl ta’r evigheder’ Da Henning forlod Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse i 1990 citerede han dette Piet Heins gruk. Det viser noget om hans målrettethed. Henning er ikke den, der tager ordet i utide, men når han siger noget så lyttes der. Han er også en sand mester i at skrive sig ud af problemerne, når der skal argumenteres for en sag. Hennings formandstid for KLF i en politisk brydningstid er beskrevet i KK fra 1990. Det var karakteristisk, at KK’s generalforsamlingsnumre i Hennings formandstid var opbygget med dokumentation, cirkulærer og skrivelser til forvaltningen. Det var før computerens tidsalder, så alt blev den gang skrevet i hånden. I dag er computeren arbejdsredskabet, men underskriften står fortsat med den nydeligste håndskrift. Vi ønsker Henning god vind som pensionist og håber at se ham som en hyppig gæst, for der er ingen tvivl om, at vi kommer til at savne hans lune og fine menneskelige kvaliteter. Ivan Jespersen

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 20. JUNI 2012

Låne Hans takker af Låneforeningen for Lærere under Københavns Kommune siger farvel til forretningsfører Hans Kongsgård og inviterer i den anledning gamle og nuværende medlemmer af foreningen til en afskedsreception mandag 27. august kl. 15-17 i kantinen på Frydendalsvej 24. I 32 år ud af Låneforeningens 105 år har Hans Kongsgård været forretningsfører. I 1978 blev han valgt som suppleant til bestyrelsen, og da A. Thygesen trådte af som forretningsfører i 1980, traf bestyrelsen den beslutning at ansætte Hans Kongsgård som forretningsfører. Siden da har Hans haft besøg af flere tusinde lånere på 1. sal i villaen på Hædersdalvej 53. Kom man for tidligt, sad man og ventede i familiens dagligstue, indtil der blev ledigt i foreningens lille kontor. Her sad Hans ved siden af pengeskabet, der indeholdt alle foreningens dokumenter. Det tog en lille halv time at få ordnet papirerne, hvis man havde husket at få alle de nødvendige dokumenter med. Lidt over en uge senere blev pengene sat ind på ens konto. I de mange år Hans arbejdede for Låneforeningen, har han ekspederet lån for over 500 millioner kr. Hvordan får vi så billige lån i fremtiden? En enig bestyrelse har valgt at lade Københavns Lærerforening overtage en større del af administrationen. I KLF’s åbningstid vil Hanne Spiegelberg og Sjanne Hansen overtage medlemsservice. Der vil være lejlighed til at oprette lån ved personligt fremmøde eller pr. post. Foreningens hjemmeside www. LfL.dk beskriver, hvorledes du kan få et lån helt op til 150.000 kr. til en rente på kun 3,09 % p.a. Birger Madsen

H J E M M E S I D E N : K L F N E T. D K KLF’s facebook-side: facebook.com/klfnet eller søg københavns lærerforening i søgefeltet

K øbe n h av n s Læ r e r fo r e n i n gs ordinære G e n e r a l fo r sam l i n g

peter garde

A F H O LD E S F R E D A G 5. O K T O B E R F R A K L . 15 I K O R S G A D E H A LL E N Holbergskolens nye leder, Tanja Steffe Nøhr, blev budt velkommen.

Ny skoleleder på Holbergskolen

slutningen af april blev Holbergskolens nye skoleleder, Tanja Steffe Nøhr, indsat officielt i sit embede af den afgående områdechef på Bispebjerg, Stig Schiermer. Områdechefen lagde ikke skjul på, at man ikke havde sparet på kravene til en ny skoleleder, men alligevel var det lykkedes at finde nålen i høstakken: – Vi ville have systemisk ledelse, ledererfaring, en der er stærk på det pædagogiske felt, fokus på kerneydelsen, et stort hjerte for børns trivsel og udvikling, øje for medarbejdernes trivsel, en inspirator med stærke kommunikative kompetencer, sagde områdechefen. Tanja Steffe Nøhr har været lærer i Helsingør Kommune og kommer fra et job som afdelingsleder for indskolingen ved Usserød Skole. Hun har en master i professionsudvikling og er i gang med en diplomuddannelse i ledelse. Områdechefen mente, at det er et gode, at den nye skoleleder har samlet sine erfaringer i for-

skellige kommuner. Tillidsrepræsentant Gitte Jensen tog imod den nye skoleleder med opfordring til at videreføre den tætte dialog med lærerne – ”du skal vide, at vi elsker at blive spurgt til råds og blive medinddraget i vigtige beslutninger”. Gitte Jensen sagde, at den ny skoleleder overtager en god skole, der er i udvikling og som vægter børnenes sociale og faglige udvikling højt og gør det godt. – Du overtager en dygtig og engageret medarbejdergruppe. Fælles for os alle er, at vi brænder for vores arbejde og vores elever. Vi er ambitiøse på elevernes og skolens vegne. Gitte Jensen lovede på lærernes vegne, at de har stor vilje til samarbejde, at de nok skal hjælpe, når der er brug for det og betroede, at skolens medarbejdere er ”glade for fest og ballade i rigelige mængder – således også en pædagogisk weekend under fremmede himmelstrøg”. ■ pg

Københavns Lærerforenings HÆDERSPRIS ’Den Gyldne pegepind’ på 10.000 skattefri kroner uddeles på den ordinære generalforsamling fredag 5. oktober.

risen er indstiftet for at sætte fokus på hovedstadens folkeskole og for at styrke initiativer og belønne ildsjæle. Prisen uddeles til én eller flere personer, der har gjort en særlig indsats for den københavnske skole. ’Den Gyldne Pegepind’ blev uddelt første gang i 1995. KLF’s medlemmer opfordres til – kort og skriftligt – at indstille personer, der kan være mulige kandidater til prisen.

Forslag skal være foreningen i hænde senest fredag 7. september kl. 12 Bestyrelsen træffer herefter beslutning om, hvem der skal modtage det ærefulde pegeredskab.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 20. JUNI 2012

KOMMENTAR

Specialreformen er ikke en spareøvelse

peter garde

Af Anne Vang, børne- og ungdomsborgmester

Børne- og ungdomsborgmester Anne Vang.

ebatten om inklusion har igen ramt medierne med vedtagelsen af regeringens nye inklusionslov. En vigtig debat der handler om, hvordan inklusionen af børn med særlige behov skal gribes an, og hvordan vi ruster folkeskolen til at løfte opgaven. Arbejdet med inklusion fylder også på Københavns Rådhus, hvor vi er i fuld gang med at føre den specialreform, vi vedtog sidst år, ud i livet. Derfor ærgrer det mig, at Københavns Lærerforening anført af Jan Trojaborg i P4 København kritiserer den københavnske specialreform og anklager mig for at omgås sandheden, når jeg siger, at der kommer nye penge til elever med særlige behov i København. Den selvsamme specialreform, som blev vedtaget sidste sommer, fik dengang ros fra Jan Trojaborg, der i et interview til Folkeskolen udtalte: ”I modsætning til andre kommuner mener politikerne i København faktisk, at det er nødvendigt med investeringer på området. I stedet for at sige, som man gør mange andre steder, at man skal løse udfordringerne med de samme penge. Hvis vi investerer nu, kan man sikkert gøre noget på længere sigt, og det, synes jeg, er en rigtig god tankegang.” Flotte ord fra Jan Trojaborg. Derfor undrer det mig, at tonen blot et år efter har fået en helt anden lyd. At den københavnske specialreform, der rent faktisk investerer i inklusion, pludselig er blevet en spareøvelse.

Investeringer på flere områder Med specialreformen har Københavns Kommune investeret 23 millioner kroner årligt til inklusionspædagoger, som til

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 20. JUNI 2012

august starter på samtlige af byens skoler. Derudover har vi prioriteret 14,6 millioner kroner til efteruddannelse, og indtil nu har mere end 2.500 af byens pædagoger og lærere været på inklusionskurser. Over 10 millioner kroner er afsat til inklusionsparat indretning af skolerne, så vi sikrer, at også de fysiske rammer støtter op om inklusionsarbejdet. Og sidst men ikke mindst har vi sat fokus på den tidlige indsats, så de københavnske børn allerede i vuggestuen og børnehaven får den nødvendige støtte, så de i højere grad er rustet til folkeskolen. Det gør vi med en opnormering af småbørnspsykologer samt flere penge – og dermed hænder – til daginstitutioner med mange udsatte børn. Specialreformen handler altså ikke om at spare penge. Den handler om, at alle byens børn skal være i stand til at indgå i skolens sociale og faglige fællesskab. For nogle er det fællesskab på den lokale folkeskole, for andre er fællesskabet på en specialskole.

Hurtig adgang til PPR og specialtilbud Specialreformen handler også om, at vi ikke ønsker, at en øget andel af børn ekskluderes til dyre specialtilbud. Men vi lægger på ingen måde op til at tømme specialskolerne og placere samtlige specialbørn i folkeskolen. For mens nogle børn med særlige behov kan have stor glæde af at gå på en almindelig folkeskole og få ekstra støtteforløb, vil en hverdag på en almindelig folkeskole for andre børn betyde angst og en udvikling, der går i stå. Derfor skal den nye specialreform også sikre, at de børn, der ikke kan inkluderes i de almene daginstitutioner og skoler, så hurtigt som muligt skal tilbydes et relevant specialiseret tilbud. Det er årsagen til, at vi vil knytte en skolepsykolog til hver eneste skole, så der er let adgang til PPR. Målet er at skabe en folkeskole, der er i stand til at inkludere børn, som har brug for ekstra støtte. Det gør vi ved at investere i folkeskolen, i lærernes efteruddannelse, i gode fysiske rammer og i de rigtige fagligheder på skolen herunder skolepsykologen, skolesocialrådgiveren og inklusionspædagogen. ■

SVAR

Et er intentioner, et andet er virkeligheden

kAAre smith

Af Jan Trojaborg, formand for KLF

KLF-formand Jan Trojaborg.

pecialreformen er helt sikkert ikke tænkt som en spareøvelse, men det er praksis, der afgør, om den virker sådan. Jeg har ikke ændret holdning til selve reformen og har derfor heller ikke udtalt hverken til P4 eller til andre, at reformen er skabt til spareformål. Jeg har derimod udtrykt bekymring for virkeligheden ude på skolerne. Den ser nemlig sådan ud: I løbet af de sidste tre år er der 300 færre lærerstillinger samtidig med, at der er sket en vækst i elevtallet på 1.200 elever. Det svarer til, at der på en gennemsnitsskole er kommet 20 flere elever til et lærerkorps med 5 færre lærere. Og det inden reformen træder i kraft. De 56 inklusionspædagoger ansættes altså i en situation med et betydeligt minus i staben.

Specialreformen I samme periode er der kommet flere børn med diagnoser i normalskolen, vel at mærke uden at der er fulgt penge med til at løse den ekstra opgave. Der hersker uklarhed om, hvor de midler, der frigives ved at færre børn henvises til specialtilbud, havner. Derfor har foreningen bedt forvaltningen om præcist at oplyse, hvordan de økonomiske forhold bliver i det nye skoleår for børn med diagnoser. Vi har fået et tilsagn om, at det vil blive meldt ud midt i juni. De penge, der fornuftigt nok er investeret i småbørnsområdet med ansættelsen af flere psykologer, til efteruddannelse og inklusionsparat indretning i skolerne, er ikke nye penge. De er hovedsageligt tilvejebragt via de 20 mio. kroner, som ændringen af arbejdstidsaftalen gav ved at skære i frikvartererne i kraft af den aftale, KLF indgik i vinter. Børne- og Ungdoms-

udvalget besluttede derefter at spare 10 mio. kroner ved at skære i puljen til Andre Opgaver. Det er således ’vores egne midler’, der er reinvesteret for at gøre skolerne parate til at inkludere flere børn. En opgave som vi i øvrigt fortsat støtter. Virkeligheden på skolerne er derfor den, at udfordringerne er vokset samtidig med, at der ikke er fulgt penge med, og at råderummet på skolerne er mindsket i kraft af beskæringer i Kasse 3. Specialreformen falder således sammen med besparelser på skolerne, og det skaber oplevelsen af, at specialreformen p.t. ikke er et fremskridt. Sagt på en anden måde: Vores reaktion er lunken, da det kolde og varme vand ikke kan isoleres, og det er det, der giver anledning til bekymring såvel på skoler som i KLF. ■

Hej kolleger Vi opfordrer jer til at poste foto og kort tekst på vores facebook-side: facebook.com/klfnet (eller søg københavns lærerforening i søgefeltet).

Der er chokolade og vin til det indlæg, der får flest ’Synes godt om’ inden 15. august. KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 20. JUNI 2012

F AG L I G KO M M E N TA R

Uni-hvaffer-noget?

Kaare smith

Af Jamal Bakhteyar, medlem af KLF’s bestyrelse.

orestil dig, at du er på vej hjem fra arbejde. Du skal købe ind, forberede mad og glæder dig til en kvalitetsaften. Du kommer ind i supermarkedet og mødes af halvtomme hylder. Selv den mælk, du skal bruge til kaffen, mangler. Glæden forsvinder, inden du lægger resten af varerne på båndet. Sådan en følelse har mange af os fået i forbindelse med sommeruniversitetet. Hvorfor skal vi overhovedet kalde det et ’universitet’? Det har intet at gøre med kvalitet eller kvantitet. Endnu et eksempel på BU-politikernes og BUF-direktionens top-down ledelse. Først skulle det være et kursusforløb på fem hele dage. Det lød spændende! KLF gør politikere og deres embedsmænd opmærksomme på, at der ikke er afsat tid og penge. Så bliver det skåret til et tre-dages ’spareuniversitet’. KLF bliver ikke spurgte om, hvad behovet for kurser er, men KLF giver besked alligevel – fx om at der er alt for få kurser målrettet specialskolerne og mange lærere, som arbejder med specialundervisning. Alle specialundervisningskurser blev da også overtegnet med det samme. Rent praktisk starter tilmeldingen med, at hjemmesiden går ned under flere forsøg. Hvis man endelig finder et kursus, som er relevant, er der ikke pladser tilbage. Man bliver sat på en venteliste uden at kunne se, hvor mange der allerede står i køen. Der oplyses ikke om undervisernes navne og kvalifikationer, så man får ikke noget fingerpeg, der kan hjælpe med at

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 20. JUNI 2012

niels-vilhelm søe

træffe et lidt kvalificeret og lystbetonet valg. BUF-forvaltningen betaler morgenmad, frokost, kaffe og dækker alle udgifter til undervisningen. De glemmer at fortælle, at alle skoler betaler en regning på 200300.000 kr. I stedet for at lokke lærerne med mad og kaffe burde kursusarrangøren inspirere lærerne med kvalitetstilbud efter lærernes og skolernes behov. Sommeruniversitetet er BU-politikernes prestigeprojekt, og universitetet vil også blive gennemført de kommende år, forlyder det. Derfor vil jeg tillade mig at bede politikerne om at nærlæse den efterfølgende evaluering og desuden arbejde for, at skolerne får tildelt den nødvendige økonomi. ■

Sjovt er det ikke at stå foran næsten tomme hylder i supermarkedet – nogle har samme fornemmelse, når de ser på sommeruniversitetets hylder.

adresser Københavns Lærerforening Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85

E-mail: klf@klfnet.dk Hjemmeside: www.klfnet.dk Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-torsdag: kl. 10-15, fredag: kl. 10-14 Sekretariatschef: Ivan Jespersen Konsulenter: Lene Andersen, Bente Grønbæk Bruun, Vinni Hertz og Anne Lindegård

lærernes a-kasse Kontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18 Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger. Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30

Om KK Udgivelsesplan 2012 og deadline, se iøvrigt omslag side 2: KK 7: 22. august/uge 34 sidste frist: 10. august KK 8: 19. september/uge 38 sidste frist: 7. september KK 9: 24. oktober/uge 43 sidste frist: 12. oktober KK 10: 21. november/uge 47 sidste frist: 9. november

Annoncer Materialet skal være redaktionen i hænde senest 10 dage før pågældende blad udkommer (mandag kl. 12).

Københavns Lærerforenings Kolonier Kontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76 Email: kolonierne@kolonierne.dk Hjemmeside: www.kolonierne.dk Kontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15 Forretningsfører: Lars Fabricius, tlf: 35 26 66 13 Konsulent: Vibeke Fraenkel, tlf: 32 54 78 28 Konsulent: Søren Freiesleben, tlf: 38 28 47 87

Københavns Lærerforenings bestyrelse Formand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C, tlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, email: jt@dlf.org Næstformand: Lars Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 23 35 30 26, email: laso@dlf.org Jamal Bakhteyar, Snorresgade 8, st.th, 2300 S, tlf: 28 72 22 84, email: jaba.stp@ci.kk.dk Nina Boertmann, H.C. Lumbyes Gade 50, 2100 Ø, tlf: 26 90 63 51, email: nina.boertmann@skolekom.dk Ole Hein Christensen, Galgebakken Sønder 9 16A, 2620 Albertslund, tlf: 21 76 16 33, email: olch@dlf.org Eva Stemann Larsen, Vejrøgade 8, st.th, 2100 Ø, tlf: 39 29 09 24, email: es@sortedamskolen.dk Kjell Nilsson, Vendersgade 24, 4.th, 1363 K, tlf: 22 31 69 70, email: kn@dcl.dk Jane Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09, email: jane@pilegaard.it Inge Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81, email: inge@ullestad.dk

Nye annonceformater og priser i 2012 ekskl. moms, bredde x højde: 1 side 149 x 215 mm: 3.629 kr. Bagside 098 x 215 mm: 2.443 kr. 1/2 side 149 x 107 mm: 1.986 kr. 1 spalte 057 x 215 mm: 1.555 kr. 1½ spalte 087 x 215 mm: 2.155 kr. 2 spalter 117 x 215 mm: 2.443 kr. 1/2 spalte 057 x 107 mm: 872 kr. 2/2 spalter 117 x 107 mm: 1.555 kr. 1½ halv spalte 087 x 107 nn: 1.222 kr. Mm-pris: 13,25 kr. / spalte 1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr. Rabat for samlet bestilling af 5 indrykninger inden for et år: 15%.

Abonnement 2012 300 kr. inkl. moms.

På KLF’s hjemmeside finder du nyheder, kursusopslag, aktuel information, faglige oplysninger, seneste KK og videoer ude fra skolerne. fi n d T i d l ige r e n um r e af K K: www.issuu.com S øg: K K Købe n h av n s Kommu n esko l e

S E K K PÅ N E T T E T

Når KK udkommer, kan du se det nye blad på nettet og blade i det – åbn KLF’s hjemmeside klfnet.dk – klik på billedet af KK’s forside.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 20. JUNI 2012

Sorteret magasinpost Id nr. 42142 SMP Al henvendelse til: Københavns Kommuneskole, Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

Besøg KLF’s hjemmeside: klfnet.dk