Kk 7 2013 by Københavns Lærerforening

KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 21. AUGUST 2013

Reptiler kan noget, andre kunne lære af. De begejstrer eleverne, engagerer forældrene, inspirerer lærerne og giver skolen profil.

Indhold 02 Georgina inviterer indenfor Utterslev Skole holder krybdyr, edderkopper og orme – gæster er velkomne.

09 Lockouten slog mange skår – så hva’ nu? Personlig kommentar fra en konfliktramt lærer.

peter garde

06 Sommeruni år 2 Der var masser af problemformuleringer, men få løsningsforslag i praksis.

I Darwin-lokalet oplever dyrepasserne, at de udfylder en vigtig rolle – både med at passe dyr og formidle viden.

12 Løft til Blågård Skole – der nu er profilskole i ’kommunikation og medier’. 14 Børnehaveklasseleder: Ny inspiration Comenius-kursus med kolleger fra andre EU-lande giver fagligt kick.

jais nielsen

16 Skolepsykologen møder alle de bump, der ligger på vejen i et børneliv. 22 BR-kommentar 28 Faglig kommentar Vi skal fastholde sammenholdet.

Langsommeligheden forsvandt hurtigt, og pludselig skulle alting gå meget stærkt efter lockouten, side 9.

KK Københavns Kommuneskole udgives af Københavns Lærerforening med 10 numre årligt. Expedition: Dorthe Rasmussen, tlf: 33 22 33 22

Oplag 4.892 Kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol ISSN 0023-253x

KK’s mail kk@kk-klf.dk Redaktion Peter Garde, ansv. redaktør for KK og klfnet.dk Frydendalsvej 20 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 31 41 39 Mobil: 40 34 77 22 Fax: 33 31 41 69 Jan Klint Poulsen: Janklintpoulsen@gmail.com

Forside Foto: Peter Garde Layout Peter Garde

Artikler i KK dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller KLF´s synspunkter.

Tryk Elbo Grafisk A/S Essen 22, 6000 Kolding Hjemmeside og facebook www.klfnet.dk Jan Klint Poulsen Mobil: 51 94 03 46 Janklintpoulsen@gmail.com Annoncer Peter Garde tlf: 33 31 41 39 kk@kk-klf.dk Annonceformater og prisliste findes bagest i bladet.

Stof til KK Manuskripter bedes fremsendt på mail: kk@kk-klf.dk

Deadline til KK Sidste frist for indlevering af mindre annoncer og kort rubrikstof er mandag kl. 12, ni dage før udgivelsesdagen. Deadline for artikler, længere indlæg og større annoncer er senest fredag kl. 12, tolv dage før udgivelsesdagen.

Brevpost sendes til Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C. Afleveret til postvæsenet: 19. august. Næste nummer KK 8 udkommer 18. september. Deadline KK 8 er fredag 6. september, se ovenfor.

leder

Velkommen – der er nok at tage fat på

U KK nr. 7 21. AUGUST 2013 106. årganG

retfærdigheder og sårende angreb nager, og derfor møder mange lærere efter sommerferien med blandede følelser. Dels med den glæde det er at gense elever og kolleger, dels med erindring om det uacceptable overenskomstforløb og den forudgående smædekampagne mod deres arbejde fra arbejdsgiverne i KL. Ingen bør dog lade uforstandige bureaukrater og politikere tage glæden ved arbejdet fra os. Vi skal naturligvis ikke glemme, men bruge vores erfaringer strategisk og politisk. Vi må se fremad og bruge den energi, der ligger i forurettelsen, offensivt. Vi må ikke vende den imod os selv, for der bliver brug for aktive og handlekraftige folk i den kommende tid. Med jammer kommer vi ingen vegne – glæde ved det daglige arbejde giver styrke og selvværd. Vi ser, at det daglige arbejde bærer frugt – og det på mange områder. I sommer offentliggjorde BUF ’Københavnerbarometer 2013’, der er en omfattende undersøgelse af elevernes trivsel i bred forstand. Undersøgelsen dokumenterer blandt andet, hvorfor danske elever er nogle af de mest skoletilfredse i verden. Eleverne afgiver høje positive svarprocenter, men som altid er der plads til forbedringer, og dem skal vi naturligvis stræbe efter at nå. Noget overraskende informerer borgmester Anne Vang pressen om, at Københavnerbarometeret viser, at hver femte elev keder sig i de københavnske skoler, fordi de ikke bliver udfordret nok. Det spørgsmål er ingen elever dog blevet stillet i undersøgelsen, så hvor kommer den lidet flatterende konklusion fra? På borgmesterkontoret oplyses det, at det er borgmesterens udlægning af, at 17,7% af eleverne svarer, at de opgaver, de får af deres dansklærer i timerne, er lette eller meget lette. En noget frisk fortolkning, må man sige, for elevernes svar kan jo fortolkes i alle mulige retninger. Har eleverne fx ikke snarere en superdygtig lærer, der kan gøre det svære rigtig sjovt og let tilgængeligt? Og keder de sig? Det er de ikke blevet spurgt om. Regeringsomdannelsen gav en genoplevelse af, hvordan – i dette tilfælde børnene

– er brikker i et ikke alt for sagligt politisk spil. Kun to år efter at den nytiltrådte regering udbasunerede Columbusægget med at lægge børneområdet ind i Undervisningsministeriet for derved at skabe helhed og kontinuitet i et sammenhængende børneliv, flytter man nu de 0-6 årige tilbage til Socialministeriet på en partileders personlige ønske. At den nye socialminister som uddannet lærer og cand.pæd. er fagligt klædt på til opgaven, betvivles ikke, men de markante pædagogiske og sociale argumenter for to år siden er pludselig væk, og en lang række fagfolk taler da også imod. Begivenheden er med til at svække tilliden til politikerne, og regeringsomdannelsen har næppe givet de mange hjemløse i det pædagogiske S-SF-segment et politisk ståsted tilbage. På de indre linjer vækker skoleledernes landsformand, Anders Balle, stadig større undren med sine til tider temmelig excentriske udsagn. I foråret var der ingen grænser for de kompetencer, som hans skoleledere skulle tillægges for at rette op på elevernes faglige resultater og skolernes produktivitet. Men næppe havde han fået alt, hvad han pegede på, før han krævede flere ledere på skolekontorerne, for de nuværende kunne slet ikke magte opgaven. Og på det senere har han gjort sig til talsmand for, at det er lærerne, der internt skal aftale deres lektionstal og forberedelsestid – en kompetence som lederformanden ellers har kæmpet for at få til sine skoleledermedlemmer. Først hepper Anders Balle altså med på, at lærernes arbejdstidsaftale skal væk, for timetal og forberedelsestid ønsker skolelederne at forhandle individuelt med hver enkelt lærer. Og da han så får opgaven, afviser han den og vil lægge den ud til lærerne – han frasiger sig både ansvar og troværdighed, og enhver kan jo forudse, at det absurde forslag ville være en bombe under arbejdsmiljøet. Hvis den mand er den fremmeste blandt ligemænd, hvilken finansminister og KLformand vover da at lægge al bestemmeret ud til hans medlemmer? pg

Utterslev Skoles skønhed, kamæleonen Georgina, sammen med terrariernes trofaste kernemedarbejdere, fra venstre: Ida, Anna, Liva, Emilie, Maja og Cirkeline, alle fra 7. klasse.

Georgina inviterer indenfor Mød fugleedderkoppen, skægagamerne, kamæleonen og mange andre. Utterslev Skole med den naturfaglige profil inviterer elever og lærere fra andre skoler til at møde dyrene og få naturfagligt input i deres meget levende terrarier. Et nyt væksthus for botaniske aktiviteter er også kommet til. Tekst og foto: Peter Garde

et nærmeste vi kommer tropisk regnskov på de københavnske skoler findes nok på Utterslev Skole, hvor dens naturfaglige profil folder sig ud i et større lokale med navnet Darwin. Langs væggene og midt på gulvet står adskillige terrarier, der hver er indrettet, så de tilgodeser beboernes krav til den ideelle biotop. Fælles for de fleste skabninger i Darwin er, at de kræver varme og fugtighed, men da der også skal mad og drikke til en god tilværelse, er der langs lokalets ene væg også faciliteter til fødevareproduktion, så dyrene dagligt kan glæde sig over specialfremstillede delikatesser ud over de for penge indkøbte. Pædagogisk omsorg er der også sørget for. Ud over de fem lærere, der i større el-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 21. AUGUST 2013

ler mindre omfang er tilknyttet terrarierne, har seks piger fra 7. klasse deres daglige gang hos dyrene. De er kernemedarbejdere og løser nu på fjerde år de daglige opgaver med fodring og personlig kontakt og sørger for, at terrarierne er i indretnings- og sundhedsmæssig god stand.

I dyrenes dramatiske verden Allerede ved indgangen til Darwin får de besøgende noget at tænke over, for lige indenfor til venstre under et stykke træ bor en stor og mægtig fugleedderkop. Det er en af de langhårede, som en københavner normalt kun møder i mareridt og skrækfilm, men her findes den altså i virkeligheden klar til at gå til angreb. Nå nej, det gør den ikke, den sidder bare og kig-

ger og venter måske på næste besøg af den flinke dyrepasser, for hun har måske en levende kæmpegræshoppe med, og så bliver der fest nede i glashuset. Et par skægagamer lever i et sandt tropeparadis med planter og bjerge, floder og søer. De store dyr kan blive 40-60 centimeter lange, og de lærer dyrepasserne så godt at kende, at der opstår et tillidsfuldt forhold mellem dem. Ved siden af bor en sumpskildpadde, en vandagame og flere slags frøer blandt andet kinesiske løvfrøer og nogle med sorte og gule mønstre, hvis lidt giftige farvesammensætning måske kan afskrække potentielle fjender fra at gå til angreb. Terrariets skønhed er Georgina, kamæleonen, der må finde sig i at leve alene, fordi hannen desværre afgik ved døden. Håbet er nu at finde en ny mage til Georgina, så der måske kan komme unger, nøjagtigt som ude i den store verden. Lidt gys har der også været i det ellers fredsommelige Darwin-hus, for en dag for snart længe siden havde nogle ubudne gæster ved nattetide lukket boaslangen ud af dens hus, og det var ikke bekommet den først fremmødte lærer vel den følgende morgen. Man afstod dog fra at alarmere Zoologisk Have, Rulle Marie og brandvæsenet, og i stedet kom et par rådhusbetjente ilende inde fra byen, og de fik med list lokket kvælerslangen ind i en kasse med låg.

Terrariernes kernemedarbejdere Som dyrepassere har de seks piger fra 7. klasse en række ansvarsopgaver. De har personligt for længe siden overskredet ulækkerhedstærskelen, som de siger, og håndterer alle de små kræ med største selvfølgelighed. Pigerne har også formidlingsopgaver i forhold til de små elever om dyrene og deres pasning, og de har tilsyn med fødevareproduktionen, der jo også omfatter levende væsener. Fra starten var det tanken, at de seks dyrepassere skulle have hvervet i et års tid og derefter oplære nye til at overtage,

Skægagamen er ikke håndsky, men sender trygt tungen ud efter en lækker melorm.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 21. AUGUST 2013

Melormene boltrer sig i de snittede appelsinstykker i foderboxen.

men sådan ville de seks piger det ikke. – Vi har haft opgaverne i snart fire år, og vi bliver ved, til vi går ud af 9. klasse, lyder det temmelig determineret fra Ida, der ikke inviterer lærerne med til en diskussion om det. Hun og de andre passer også dyrene i ferier og på fridage, og somme tider træder forældre til, hvis der er brug for det. Ida og de andre har nok at se til, og de fordeler æble- og appelsinstykker i foderskabene. I et aflukke er der kæmpegræshopper, som blandt andet fugleedderkoppen skal mætte sin mave på. I et foderskab er der melorme, der udvikler sig til pupper og derefter til halvanden centimeter store biller. Der er fårekyllinger til vandagamerne og kamæleonen, og kakkelakker til tudserne. Her cirkulerer fødekæden og livets hjul (næsten) som i den verden, som bybørn har fået et stadigt mere fremmedgjort forhold til. En herre med afrikansk baggrund fra skolens rengøringshold ser lidt anderledes på tingene – han tager sig til hovedet over, at nogen kan gå ud og betale penge for græshopper og kakkelakker.

Besøgsklasser kan vælge emne

Kæmpetusindbenet har to benpar for hvert kropsled – det bliver til et par hundrede ben for de største.

Dværgagamerne er trygge ved de kendte dyrepasseres hænder. De kan godt lide at ligge i en stor dynge.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 21. AUGUST 2013

Tanken bag terrarierne og det nyligt tilkomne væksthus for botaniske organismer er at give eleverne en konkret og motiverende oplevelse og viden om naturen. – I Darwin vil vi gerne ud over det faglige udvide børnenes grænser, så de får lejlighed til at holde og røre dyrene. Til en start er næsten alle børn bange, men efter lidt tid får de mod og lyst til det, fortæller børnehaveklasseleder Thomas Ziegler Larsen, der ofte har de yngste med inde hos dyrene, men også nu og da forældre hvis umiddelbare reaktioner ved mødet med kakkelakkerne ikke står tilbage for nogle af børnenes mest spontane. Naturfagslærer Aska Ono Bjerresø, der før Utterslev Skole har arbejdet i Zoo’s skoletjeneste, fortæller, at når skoleklasser besøger Darwin, lægger naturfagslærerne op til snak om biodiversitet, leveforhold, farver, camouflage, tilpasning og mange andre naturfaglige emner, som besøgende elever og lærere på forhånd kan vælge som emne for særlig fordybelse.

Øgler for sjov bliver til faglighed Bo Thrane, der startede som naturfagslærer på Utterslev Skole for 6-7 år siden, fortæller, at det hele startede lidt for sjov for 4-5 år siden, da nogle børn tilbød skolen nogle fisk og krybdyr, som de havde hjemme: – Vi blev grebet af ideen med at have dyr og startede nærmest på hobbyplan. Gennem en annonce i Den Blå Avis fik vi en slange til 150 kroner, nogle terrarier og flere gaver. Vi tog ét skridt ad gangen, og fik en pæn bestand af krybdyr og øgler bygget op. Sidste år var Darwin lukket og dyrene flyttet til plejeforældre og det lokale bibliotek, fordi en større udbygning af skolen gjorde dyrenes boligforhold utilfredsstillende, men nu er de heldigvis tilbage. – De sidste par år er vi gået mere systematisk ind i det. Det passer også fint til vores profil som naturfaglig skole, og da ledelsen har bakket projektet op, er det vokset, så vi nu kan invitere lærere og elever fra andre skoler herud, fortæller Bo Thrane, der blandt andet har haft skægagamer med på Hovedbanegården i anledning af Dansk Naturvidenskabs Festival og på deres stand på Skolemessen i Roskilde, der iøvrigt afholdes i Bella Center næste gang. – Når børn kan røre de levende dyr, virker det. De bliver umiddelbart interesserede, og det er spændende. Denne første indgang til eleverne er guld værd, konstaterer Bo Thrane. ■

Kæmpegræshoppe af egen avl skal mætte maven på fugleedderkoppen.

Darwin og Linné Utterslev Skole, der er Københavns Kommunes naturfaglige profilskole, inviterer nu elever og deres lærere fra andre københavnske folkeskoler til at komme og være med til en emnedag på skolen. I Darwin-lokalet er der terrarier med krybdyr og øgler, hvor skolens lærere fortæller om naturfaglige emner, se ariklen foran, og hvor elever får lejlighed til at have levende dyr i deres hænder. Linné er skolens nye væksthus, hvor der er karakteristiske planter og træer. Her er der mulighed for at arbejde med botaniske emner og få plantemuld mellem fingrene.

Selveste Georgina. Bo Flügge Thrane, tovholder på Darwin-huset, må ud og lave en date for Georgina, der efter Kalles død i øjeblikket må leve alene.

Henvendelse om besøg i de levende faglokaler til: Gry Nielsen gryjul@gamail.com Tlf: 82 32 15 00

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 21. AUGUST 2013

S O M M E R

UNIVERSITET

Sommeruni år 2 KK’s udsendte er lidt mere tilfreds i år. Beskrivelser og problemformuleringer hobede sig op, men konkrete bud på, hvordan man løser dem i praksis var få. Hvor blev fx undervisningsdifferentieringen af i mylderet? Tekst og foto: Morten Jensen

idste år gjorde sommeren grin med os, og i år brager den løs på femte uge, tænker jeg, da jeg sadler op i morgensolen og svinger ad Jagtvej. Måske gør det samme sig gældende for sommeruniversitetet? Håber i hvert fald, at den fægten-iluften, Københavns lærere blev præsenteret for i fjor, er erstattet af noget mere sammenhængende. Det tegner godt, at de tre dages kursus er en samlet pakke med overskriften ’en tidssvarende udskoling – praktisk/musisk/ innovative undervisningsformer i udskolingen’. Der er rigtig mange brune ben i sandaler, shorts og farveglade hjelme på cykelstien, og jeg vædder med mig selv om, hvem der er lærere på vej til sommeruni. En hel karavane drejer af mod CFU; man kender vel sine lus på gangen. Jeg fortsætter til Kildevældsskolen og spejder efter de fire gode kolleger, jeg skal være udskolings-innovative med de næste dage. Folk forsvinder ind ad en lille åbning i skolens røde mur, og jeg følger efter. Holder tilbage for en yngre herre, der misser med øjnene på vej ud i solen. Forsovet udtryk, krøllet skjorte, kaffekop og bare tæer. Kan mærke et vantro udtryk overtage mit ansigt. Bliver man nogensinde 100 procent klar til professionelt samarbejde med folk i det pædagogiske segment, der fremstår som festivaldeltagere?

I Kina og Finland med Egelund I Kildevældskolens misundelsesværdige

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 21. AUGUST 2013

multihal bliver vi budt velkommen af et øresønderrivende skrat i lydanlægget, og skolens leder og vært lever op til alle lærerstereotyper ved at indlede med praktiske oplysninger. Hold fast i kaffekruset helst hele dagen, sandwich til frokost og rygning uden for matriklen. Så er niveauet lagt, kommer vi til at fnise på rækken, men man må give dem, at logistikken virker til at være i orden. Programmet er lagt, så der er indledende, fælles oplæg for alle 300 lærere på ’en tidssvarende udskoling’, som derefter splittes op i tre grupper. Kollega Niels og jeg sætter os godt til rette; de praktisk-musiske skal blive i multihallens halvmørke under hele kurset. Første taler er professor Niels Egelund, og det giver omgående hele arrangementet et spark, at der lægges fra kaj med en kapacitet, der både er veltalende og kontroversiel. Egelund roser først Sommeruniversitetets overordnede tema, undervisningsdifferentiering, og dets betydning for at nærme sig regeringens målsætning: at mindst 95 procent af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Et historisk rids over folkeskolens historie viser, at der har været en konstant bevægelse mod enhedsskolen lige siden almueskolen af 1814, og at andelen af børn i ordinære skoletilbud aldrig har været så stor som nu i 2013: – Specialtilbuddene afvikles, og der har aldrig været højere krav til lærernes evner inden for differentiering og klasseledelse, siger han og præsenterer forskelligt statistisk materiale. Mest interessant er resultaterne af en stor undersøgelse af John Hattie, der viser, hvad elever opfatter som mest udbytterig undervisning. Den stærkt lærerstyrede undervisning scorer pænt højt, og det er jo også det, der viste sig at virke for de kinesiske elever, pointerer Egelund med henvisning til tv-dokumentaren 9.z mod Kina. Han mener dog ikke, at det skal være det bærende pædagogiske princip i Danmark, og vender så kikkerten mod en lidt mindre fjern ’konkurrent’ og inspirationskilde: den finske folkeskole: – I halvfemserne var der en gevaldig

økonomisk krise i Finland, og forældre og børn var virkelig sultne efter at klare sig godt. Der blev læst bøger i fritiden som ingen andre steder, og de finske børn scorede himmelhøjt i PISA-testene, som vi hele tiden har sammenlignet os med. Men nu går det ned ad bakke, og det bliver meget spændende at se de næste resultater fra Finland. – Hvordan man skaber dén sult hos eleverne, ved jeg ikke. Når jeg kigger på de store børn, jeg har derhjemme, aner jeg ikke, hvordan det skulle ske, indrømmer Niels Egelund og slår afværgende ud med armene. Det forlyder ikke, om der er bevist nogen sammenhæng mellem lavkonjunktur og gode læseresultater, men det er egentlig både opmuntrende og nedslående at tænke på. Finanskrisen gør måske automatisk eleverne mere ambitiøse og flittige, tænker jeg, og et lønligt håb for det nye skoleår tændes. På den anden side er det en deprimerende tanke, at motivationen ikke kommer helt op og ringe, hvis ikke eleverne frygter for deres fremtid. Og hvad er det så egentlig, jeg skal stille op i mit job? Slå i den demotiverede dyne eller egenhændigt skabe økonomisk misvækst, så fagligheden kan stige? Den velsmurte professor sender os – underholdt men ikke-opløftede – i armene på en kommunal dame, der skal foredrage om folkeskolereformen. Hun griber entusiastisk mikrofonen, og vender fronten mod os i tindrende orange t-shirt dekoreret med ordene ’Hit a home run’.

Radikalt Home Run

Tirsdag begynder med, at vi får skældud – vi har genereret for meget opvask!

Hyperkomplekst ungdomsliv Tirsdag begynder med, at vi får skældud, fordi vi har genereret for meget opvask, og fordi nogle ikke kunne finde frem til den obligatoriske eftermiddagsevaluering – bevæbnet med den udleverede logbog med orange elastik, som vi bedes betragte som den røde tråd i kurset. ▲

Oplæg følger oplæg på første dag, og den afsluttende times evaluering og logbogsskrivning virker noget søgt på kollegerne og mig. Cykler gennem byen, der dufter af smeltende asfalt i eftermiddagsheden; jeg er blevet inspireret, men har ikke hørt et ord om, hvordan man differentierer undervisningen og får det til at fungere. I dag var der lidt langt mellem kursusbeskrivelse og indhold, tænker jeg. Dagens Politiken bringer historien om de Radikales gruppeformand på Københavns Rådhus, Kasper Johansen, der udta-

ler, at Sommeruniversitetet skal nedlægges. Han mener, at lærerkurser inden skolestart er en god idé, men at indholdet bliver for generelt, når Sommeruniversitetet planlægges fra centralt hold: ”Sommeruniversitetet er blevet en kolos, som binder alt for mange efteruddannelsesmidler. Der er brug for at befri skolerne fra den obligatoriske efteruddannelse, så de selv kan bestemme, hvordan de vil bruge pengene og blive klar til at møde skolereformens udfordringer”, udtaler Kasper Johansen. Jeg sender en vemodig tanke til de inspirerende og direkte anvendelige kurser, vi har haft hjemme på Amager Fælled Skole – senest et supertjekket kursus i Cooperative Learning. Kan ikke lade være med at tænke, at radikalerne ville få et home run, hvis Kasper Johansens ord blev til virkelighed. I 2014 måske?

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 21. AUGUST 2013

Stemmen får dog snart en anderledes varme, da hun præsenterer dagens første taler, Noemi Katznelson, leder for Center for Ungdomsforskning på DPU. Hun forsker i unges virkelighed og overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse – set fra de unges synspunkt. Oplægget er superinteressant, fordi Noemi Katznelson selv interviewer mange unge som led i forskningen, og vi sluger talestrømmen råt, fordi vi kan genkende vores store elever i de forskningsresultater, hun fremlægger: – Vores unge lever et hyperkomplekst ungdomsliv; aldrig har de unge skullet agere på så mange platforme som nu i 10erne. Det gælder både skolen, fritiden, sport, job og i særdeleshed også de sociale medier. Det er min påstand, at vi i disse år udklækker de dygtigste og mest selvstændige unge nogensinde; tænk for eksempel på store børn, der interviewer politikere på tv, debatterer og fører sig selvsikkert. – Men polariseringen er enorm; en årgang i dag – ja, en klasse som I kender – rummer både en fantastisk selvstændighed og en følelse af slet intet at kunne. Marginaliseringen er stærk, og der er en stor eksklusionsfølelse hos mange unge, siger hun.

Børn og voksne bliver til unge Der Noemi Katznelsons spådom, at ungdomskulturen siver nedad, så der til slut ikke er noget, der hedder barndom overhovedet, når børnene begynder i skolen. Og dermed flytter bevidstheden, selvvurderingen og marginaliseringen med nedad. – De unge er langt hårdere ved sig selv, end vi for eksempel var i min ungdom: især har pigerne en lavere tolerance over for sig selv, når det gælder at have succes på alle felter. I 10erne sorterer de unge sig efter ’de motiverede’ og ’de der ikke tager sig sammen’. Det er udtryk for en hyperindividualisering, mener jeg, for det er den enkeltes egen skyld; man kan jo bare tage sig sammen. Parametre som sociale forhold, kriser, sorg osv. indgår ikke i vurderingen, og det gør det barsk. Noemi Katznelson peger også på, at ungdomskulturen også breder sig opad.

Flere og flere forældre lever et liv, hvor de er på facebook med deres børn, tager på festival, hører den samme musik og går i det samme tøj. Børns og voksnes virkeligheder minder mere om hinanden end før, og den ændring i relationen overføres i nogen grad på lærer-elevrelationen, mener hun: – Det er en stor udfordring for lærerne at etablere den form for disciplin, der giver ro og arbejdsindsats i klassen – den kommer ikke af sig selv. Så spørgsmålet er: hvordan får vi klasserummet til at fungere? Og kan det overhovedet lade sig gøre? – Mit bud er, at lærernes fokus skal være på at vinde relationen til eleverne og den faglige opmærksomhed. Motivationen kommer ikke af sig selv, bare fordi læreren siger, at stoffet er interessant. Jeg mener, at det gælder om at mobilisere elevernes selvdisciplin og motivation. Vi må arbejde hårdt på at få dem til at se motivation som en kompetence og et sorteringsparameter; at det er evnen til at motivere sig selv og disciplinen til at gøre arbejdet, de skal bruge i fremtiden, slutter Noemi Katznelson.

Mange problemstillinger, men ikke mange løsninger Resten af kurset forløber i zig-zag mellem foredrag og gruppeøvelser inden for innovation og idéudvikling, men jeg ved ikke lige, hvor undervisningsdifferentieringen blev af. Onsdagen slutter med fire små oplæg om erfaringer fra tolærerordninger, og Sommeruniversitetet er forbi for i år. Kollegerne og jeg går i retning af Svanemøllen og taler om den dér mærkelige underskudsfølelse, et kursus kan plante i én: hvis bare dit og hvis bare dat ... så ville undervisningen fungere optimalt, og eleverne få langt bedre resultater. Man bliver lidt mør af at høre mange sige, at problemfeltet er uoverskueligt og udfordringen enorm. Kunne nok bare godt tænke mig, at lange kurser ikke kun åbner en myriade af problemstillinger, men også kommer med konkrete bud på, hvordan man løser dem i praksis inden for de rammer, vi har i den københavnske folkeskole. ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 21. AUGUST 2013

KOMMENTAR

Medarbejderomsorg Lockouten slog mange skår, der nu skal klinkes. Af Maria Iben Sell-Petersen, lærer, Gasværksvejens Skole

ik-tak, tik-tak, tiden går, og den går og fortsætter derudaf, som om intet var hændt dengang i april. Der var vist noget med en lockout af skolelærere, formidlere og andre kommunalt ansatte i hele landet, og føj, hvor den sved. I lang tid har jeg kæmpet med ordene for at skrive, men hver gang jeg er gået til tasterne, har jeg følt, at jeg blottede mig selv totalt for de følelser, der rør sig dybt i mig, og så er jeg stoppet med skriveriet. Jeg har så mødt mange kærlige mennesker i min ferie, hvor vi sammen har drøftet og udvekslet de oplevelser, vi hver især havde af lockouten indefra og udefra, og flere har opfordret mig til at skrive videre. De fortæller mig, at det jo er tilladt at tage udgangspunkt i en personlig oplevelse, og det, der er kernen i mit budskab, er netop at udtrykke noget, der er grundlæggende og principielt for mig personligt – så jeg prøver igen.

Fra kampgejst til resignation Vores kære DLF-formand, Anders Bondo Christensen, skriver ganske rigtigt i sin sommerhilsen op til en veltrængt sommerferie, at lockouten ramte os hver især personligt, og det kan ikke siges meget bedre og mere direkte. Hver for sig har vi måttet finde tilbage til den professionelle hverdag ude på skolerne, og det har ikke været lige nemt for os alle, ikke mindst fordi lockouten tærede godt og grundigt på selvværdet hos flere af os – måske i erkendelsen af, at lærergerningen er så stor en del af vores personlige identitet. Kald det et kald, eller hvad det nu skal hedde. I hvert fald lægges der meget energi, engagement og sjæl i lærergerningen, fordi vi har med små vidunderlige mennesker at gøre, som kræver en enorm ansvarsfølelse fra den enkelte medarbejder.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt og finansminister Bjarne Corydon blev i ugevis under lockouten ved med at sige, at tiden ikke var inde til et indgreb, fordi de ville lade parterne, DLF og KL, selv finde en løsning. Konflikten trak ud og ud, og vi andre nede på landjorden stod fuldstændig magtesløse, selv om vi kæmpede bravt med adskillige demonstrationer og kreative aktioner landet over for at synliggøre vores budskab. Men den politiske dagsorden med taktisk spil blev opprioriteret, mens desperationen tog mere og mere til. Den ene dag ønskede regeringen ikke at blande sig, da den ville respektere den danske model – den næste dag ville den handle og tage ansvar. Nu skulle spillet for galleriet øverst på piedestalen, så de folkevalgte spidskandidater kunne bryste sig af det ansvar, de havde taget på sig. At vi så i titusindvis af skolelærere, formidlere og andre konfliktramte, forældre og børn havde råbt og skreget i fire uger, skulle vi ikke hædres for. På turen i toget til og fra København til et utal af møder og aktioner med ikkekollegerne – hvor jeg i begyndelsen af lockouten med stolthed bar mit gule lockout-skråbånd på kroppen, min lockoutbadge og min obligatoriske lockout-paraply dekoreret med bare nogle få ord på de utallige opgaver, vi som lærere har ud over at undervise – blev jeg mødt med mange opbakkende og muntre kommentarer af medpassagererne undervejs i forløbet. Efterhånden som de fire uger gik, faldt ryggen mere og mere sammen, og bannertegnene blev skjult under tøjet, indtil jeg nåede frem til aktionsstedet, for det gav ikke længere mening at vise, hvem man var i toget, da alle var godt og grundigt trætte af lockouten, og jeg orkede ikke længere at forsvare mig og mit fag døgnet rundt.

Tidnød og nye opgaver På skolerne blev vi modtaget meget forskelligt den første arbejdsdag efter lockouten. På min egen skole blev vi modtaget med morgenmad og fred og ro til at tude af og hilse på de øvrige ikke-lock-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 21. AUGUST 2013

måde skaber ro hos lærerne, da tiden til de udsatte opgaver gennem fire uger jo skal tages et sted fra – også planlægningsfasen. Fire ugers tabt planlægning og gennemførelse på en bestemt årstid er ikke det samme som fire ugers planlægning og gennemførelse på en ny årstid, og derfor skal der påregnes mere forberedelsestid, da meget skal ændres, og nye samarbejdspartnere skal køres i stilling. Skemaer og lærerfordelinger er nemlig ikke på alle skoler fastlagt for hele skoleåret fra skoleårets start, så derfor kommer der nye opgaver for den enkelte medarbejder senere på året.

Bare starte maskinen igen?

Alting skulle pludselig gå meget stærkt – kommentarens forfatter følte sig som statist i ’Afgang’, maleri af Jais Nielsen, 1885-1961.

outede kolleger på skolen, samt få lidt beroligende ord med på vejen af vores skoleleder, inden mødet med elever og forældre skulle finde sted, og en hverdag langsomt kunne begynde igen. Langsommeligheden forsvandt dog hurtigt, da de tabte fire skole- og arbejdsuger hurtigt fik alle hjernecellerne til at piske rundt i knoldene på os lærere. Hurtigt var det som at være statist i det berømte maleri ’Afgang!’ (1918) af den danske ekspressionist Jais Nielsen, da alting pludselig skulle gå meget stærkt og endda endnu mere stærkt, end det ellers er sædvanen i månederne op til en sommerferie, hvor mange ting skal afrundes og forberedes på ny. Det blev en mere eller mindre umulig opgave at leve op til. Nogle skoleledere udtalte ret hurtigt efter lockouten, at man ville vælge at give eleverne længere skoledage med det samme, så de tabte timer kunne indhentes inden skoleårets afslutning, mens andre valgte at flytte timerne til det kommende skoleår. Spørgsmålet er så, om det på nogen

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 21. AUGUST 2013

Nogle af lærerne er blevet så psykisk belastede af lockouten, at det kræver en særlig omsorg og indsats at få dem tilbage på sporet igen. Nogle udtrykte endda direkte ønske om hjælp til det fra første skoledag, men hvem havde egentlig taget højde for, at der også hér kunne opstå et behov, som krævede ekstra ressourcer? Hvem havde forestillet sig, at man bare kunne tage fire uger ud af en sammenhæng og så tro, at de fire uger bare lige kunne puttes ind i maskineriet igen? Hvem havde lige glemt, at der også var kommet en ny tidsfaktor oven i de fire uger? Tiden til at vende tilbage, tiden til at samle op på alt dét, der lige pludselig stoppede midt i en sammenhæng lige op til en påskeferie? Tiden til at hjælpe eleverne tilbage til hverdagen efter i alt fem fraværsuger inklusiv påsken, især til de af vores inklusionselever, der slet ikke kan tåle en hverdag, der lige pludselig smadres til en periode uden vished om, hvornår det hele bliver trygt og stabilt igen? For flere børn blev det fire uger med uro på hjemmefronten, fordi ikke alle familier havde mulighed for at fylde fire uger ud med pasningsordning og skolelignende hjemmeaktiviteter. De mest sårbare familier blev svigtet.

Planlægge forfra På skolen skulle et udfordrende teamsamarbejde også finde et nyt leje efter lockouten, da hvert teammedlem kom med

hver sin portion personligt overskud eller mangel på samme efter en opslidende lockout. Nu skulle det i fællesskab besluttes, hvilke planlagte opgaver, der skulle sløjfes eller bare udsættes og hvilke, der skulle prioriteres i indeværende skoleår. Processen frem til enighed gav nogle store og dybe hakker i teamsamarbejdet, da hvert teammedlem jo har sit personlige engagement som tovholder i det fælles projekt. Ansvarsfølelse og bekymring for projekter, elever, deres familier og kolleger forsvinder ikke, bare fordi der er en lockout, og der formelt set ikke er tale om en ansættelse og dermed ingen, der kan påtage sig et ansvar. Vi havde et enkelt møde i den faglige klub på skolen på andendagen efter lockoutophøret, hvor flere af de fagforeningstilknyttede lærere deltog, og den nye situation blev drøftet og hvad så? Så skulle maskinen bare køre igen helt af sig selv? Hvor blev omsorgen lige af? Omsorgen for de kolleger, der blev særligt ramt af lockouten? Som også Anders Bondo nævnte det i sin sommerhilsen, følte vi os nedgjorte af arbejdsgiverne og politikerne. Vi blev også ramt økonomisk, så vi som konsekvens måtte ændre sommerferieplaner og andre ting i vores private liv. Det sled på psyken og på selvværdsfølelsen, og omsorg for den konsekvens er savnet. Under lockouten var der ingen omsorg for den enkelte lockoutede, der måtte befinde sig i en personlig krisesituation, for det kunne jo ikke være skoleledernes ansvar, da denne jo ikke var arbejdsgiver under konflikten. Så der var kun de andre lockoutede ikke-kolleger at holde sig tæt til under de talrige aktioner, som fandt sted stort set hver eneste dag for at gøre os mere synlige i mediebilledet, så vores tro på kerneværdierne i den danske folkeskole kunne skriges ud til politikerne og alle andre i vores samfund.

Nogle kampe skal tages Efter lockoutens ophør havde alle hver for sig travlt med selv at hoppe op på toget, futte derudad og finde melodien igen, så det professionelle spor kunne følges, for nu var der endnu mere, der skulle nås. Tid

til at komme sig og tid til at reflektere over de forgangne fire uger, blev der ikke meget af, for nu skulle der holdes møder om dit og dat på alle mulige tidspunkter. Og så var der lige undervisningen, der skulle klappe fra dag ét af. Jeg kunne deltage i et utal af lockoutaktioner, være sammen med ikke-kollegerne til konstruktive, kreative og til tider ganske underholdende møder i timevis, dagevis og ugevis, fordi det var en livsnødvendighed for mig, og jeg kunne sideløbende løbetræne mig halvt ihjel i Jægersborg Dyrehave med lidt Djævlebakketræning for at rende lockouthelvedet af mig og producere lykkestoffer til hjernen, for en lockout skulle ikke være dét, der skulle slå benene væk under mig. Kriser i livet har der da været et par stykker af gennem tiden, men denne var godt nok uventet. Det kan godt være, at dette indlæg er som Sisyfos, der ruller en sten op ad bjerget, og lige inden han når toppen, triller den ned igen, og han kan starte forfra, og sådan fortsætter det – en kamp uden ende, som ingen mening giver. Men, en gang imellem skylder vi at løfte de grundlæggende kerneværdier op i et højere lag, som er vel gennemtænkte, og som ikke skal have lov til at forsvinde ud i ingenting, blot fordi der ikke er tid til at tage kampen. Fordi uret tikker og takker derudaf, og vi skal nå så meget, nu der er tyvstjålet fire uger af et skoleår, fire uger af et arbejdsår, fire uger af en arbejdsløn, fire uger af den faglige stolthed og så bare lade som ingenting.

Brug for at følge op Med disse ord håber jeg, at der i det nye skoleår bliver afsat tid og rum til at følge op på de konsekvenser, som lockouten medførte, så vi kan få glæden og overskuddet tilbage til alle vores kolleger. Måske det skal være gennem flere lokale faglige møder med tid til snak om, hvordan det går med den enkelte medarbejders trivsel og flere hyggelige aktiviteter i KLF-regi, hvor vi kan gense hinanden på tværs af skolerne / arbejdspladserne, udveksle erfaringer og kæmpe sammen mod nye mål. ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 21. AUGUST 2013

Skole-hjemvejleder Nanna Butters og udskolingslærer Martin Drange. I Martins klasse har de malet et profiltræ på væggen, som i løbet af året blomstrer med billeder fra de forskellige projekter og på den måde synliggør profilarbejdet. I alle klasser arbejder lærerne med at forankre skolens profil i elevernes bevidsthed.

Profil vækker nyt liv på Blågård Skole På Blågård Skole udstikker profilen ’Kommunikation og medier’ en fælles kurs for lærernes faglighed og styrker elevernes læring. Eleverne skal formidle deres læring gennem kreativ kommunikation på forskellige platforme. Tekst og foto: Julie Blicher Trojaborg

lågård Skoles ny profil ’Kommunikation og medier’ betyder, at alle undervisningsforløb har en særlig formidlingsdimension. Elevernes læring bliver konkret. Og det pædagogiske profilarbejde skaber en positiv og fælles optik for skolens lærere.

Profilen styrker det faglige samarbejde Skolens profil betyder et fælles afsæt for planlægning, gennemførelse og evalue-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 21. AUGUST 2013

ring af årets undervisning og aktiviteter. Mange af de pædagogiske udviklingstimer bliver brugt på profilen fx i form af en oplægsholder eller workshops, hvor lærerne aktivt samarbejder og diskuterer temaer og ideer i relation til profilen. Udskolingslærer Martin Drange og skole-hjemvejleder Nanna Butters, som begge har været aktive i udviklingen af profilen, er enige med deres skoleleder i, at det er gunstigt for arbejdsmiljøet på skolen. – Profilprojektet giver et sammenhold, noget vi er fælles om. Fordi alle klasser arbejder med profiltemaer, bidrager alle lærere til profilens udfoldelse, konkluderer skoleleder Pia Madsen.

Elevernes formidling i centrum Formidlingsdimensionen er med profilen indskrevet i skolens medieplan. Hver årgang har sit særlige fokus. Eleverne skal fx kommunikere deres læring i avis-, magasin- eller bogprojekter, i dokumentarfilm, gennem teater, dans, rap eller i radioen og på internettet. Argumenterende genrer var udgangspunktet for et 4. årgangs projekter. Her valgte lærerne at inddrage et læserbrev om lockouten, som seks af skolens 3. klassepiger havde fået optaget i dagbladet Information. Ifølge Nanna Butters, der arbejder på tværs af klasserne med sin skole-hjemvejlederfunktion, er den ny profil afgørende for elevernes bevidsthed om egen læring, fordi deres arbejde materialiserer sig i noget konkret.

Krav om eksterne samarbejdspartnere Københavns Kommune kræver, at profilskoler etablerer eksterne samarbejder med både kulturinstitutioner og erhvervsvirksomheder. På Blågård Skole samarbejder man med dagbladet Information om journalistiske kurser, med advokatfirmaet Plesner om mentorordninger og med Betty Nansen Teatrets ungdomsprojekt ’Contact’ om en årlig teaterworkshop med skolens 7. klasser og en egentlig teaterforestilling med 8. klasserne. Den nye profilhjemmeside er en del af en kampagne, skolen skyder i gang her i

Skolen tager også elevernes egne formidlingsinitiativer alvorligt.

Skolens hjemmeside www.blaagaardskole.dk : ”Eleverne skal møde virkeligheden uden for skolen og på den måde blive motiverede og engagerede. Virksomhederne og skolen skal stille eleverne opgaver, hvor de skal være innovative, løsningsorienteret og kommunikere og formidle deres viden.”

Emil Arnfred Herdel fra 1.b havde til skolens sommerfest en bod, hvor han viste sin bogserie om Aben Osvald frem. Emils bøger er i årets løb udstillet i skolebibliotekets montrer og brugt til oplæsning i 0. klasserne.

efteråret. Kampagnen skal være med til at ændre skolens omdømme og styrke fokus på den ny profil. Hjemmesiden (www.blaagaardskole.dk) giver da også et helt andet og professionelt indtryk end kommunens ’skoleporte’.

Så nakkehårene rejser sig

Økonomi

Skolens profilhjemmeside og nye logo er blevet til i et samarbejde mellem en ekstern konsulent, udskolingslærer Martin Drange og skole-hjemvejleder Nanna Butters. – De spillende øjne i logoet appellerer til børn og den åbne stil lægger op til at gå ind i fortællingen om skolen. Den, der ser, skal være med til at fortælle historien, forklarer Martin og Nanna. ■

Skolen har modtaget et éngangsbeløb på 2 millioner kr. til etablering af profilen. For de penge er der indkøbt ipads til indskolingen, bærbare computere til mellemtrin og udskoling samt etableret et dokumentarfilmsstudie. Desuden er skolen bevilget tre gange 650.000 kr. til drift i tre år. Pengene bruges til pædagogisk udvikling, til engelsk i 1. klasse, til valgfag i udskolingen som højniveau engelsk og teater samt til efterårets profilkampagne.

Også logoet har øjnene åbne.

På skolens nye hjemmeside, som præsenterer profilen, kan man blandt andet høre elever fra engelsk højniveau valgholdet fremføre egne ’spoken words’, så nakkehårene rejser sig. Prøv selv.

Elevernes skal holde øjnene åbne til det omgivende samfund og formidle deres læring gennem forskellige udtryksformer. KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 21. AUGUST 2013

mulighederne, fortæller børnehaveklasseleder og tr-suppleant Eva Hjarsø på Ellebjerg Skole, og hun blev ikke skuffet. Eva Hjarsø fandt et syv dages kursus uden for Glasgow, hvor deltagerne skulle lære mere om, hvordan de kan inddrage naturen i undervisningen. Eva blev fyr og flamme – ikke bare et kursus, men alle udgifter blev betalt, ekstra lommepenge oveni, evt. vikar betalt og et kursusbevis fra universitetet i Edinburgh!

Peter Garde

Gang i meget, brug for inspiration

Eva Hjarsø fik udfordringer i Skotlands natur, og vendte hjem til børnehaveklassen på Ellebjerg Skole med inspiration og nye ideer.

Inspiration og nye ideer til udeskole At tage på kursus er godt for fagligheden, men også for sjælen. Dygtige instruktører sikrede det faglige niveau, og mødet med kursister fra mange EU-lande gav større kendskab til indskoling og udeskole andre steder.

idste år sad jeg i et fly til Berlin sammen med en god kollega. Vi skulle ned og løbe halvmaraton. Hun fortalte, at hun skulle 14 dage på efteruddannelseskursus i London og lære noget mere engelsk. – Fantastisk, tænkte jeg, hvad de lærere kan. Jeg er børnehaveklasseleder i en naturklasse på Ellebjerg Skole og har stort set ikke været på kursus i de fem år, jeg har været ansat. ’Du kan da også komme af sted’, sagde min kollega, for det var et EU-kursus i Comenius-programmet, som tilbydes alle undervisere i grundskolen. – Så gik jeg i gang med at undersøge

–

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 21. AUGUST 2013

eva hjarsø

Af Peter Garde

Eva skulle så lige ordne benarbejdet – skoleleder og hendes gode kollega i børnehaveklassen skulle tages i ed, og de bakkede begge op om Evas planer. Lidt besværligt er det at udfylde ansøgningsskemaer til EU, men så er det heller ikke værre, og sandelig, alle Evas ønsker gik i opfyldelse. Hun drog til Skotland i en uge med det ene formål at få nye ideer og blive klædt mere på til arbejdet i sin naturklasse. – Hjemme på Ellebjerg er vi ude med børnene hver onsdag. Vi laver emnearbejder, tager i Hareskoven, Valbyparken eller ud på en økobase. Vi laver vikingeuge, klæder os ud og laver bål. Vi er på orienteringsløb og laver emner om dyr – senest har vi bygget et insekthotel på det grønne område bag ved skolen.

– Vi har gang i mange ting, men jeg vil gerne blive bedre og udvide repertoiret – det er dejligt at blive inspireret, siger Eva.

Vel ankommet til Skotland mødtes Eva Hjarsø med de øvrige 18 kursister på Blairvadach Outdoor Education Center. Kursisterne var pædagoger og lærere fra Sverige, Tyskland, Grækenland, Slovenien, Rumænien, Tjekkiet og det nyeste EU-medlemsland Kroatien. Alle deltagerne arbejdede med børn og unge op til 18 år, og flere af insturktørerne var svenskere, der er langt fremme, hvad angår inddragelse af naturen i undervisningen. På kurset blev deltagerne trukket ind i en masse forskellige aktiviteter. De lærte forskellige lege, som de kunne tage med hjem og bruge umiddelbart. De kastede sig ud i ’roping’ på en forhindringsbane i træerne, hvor de bliver hægtet fast med tovværk. De kravlede gennem tønder, byggede hængebroer, ålede sig gennem ruser og skulle – mere udfordrende for nogle end det lyder – orientere sig og finde vej under store presenninger. Kursisterne var på vandreture, hvor ikke kun fysikken, men også orienteringsevne og alle sanser blev sat i spil. Der var opgaver og registreringsøvelser som del af de sociale sammenhænge, der jo fylder meget, når man arbejder med børn. – Gennem vores egne aktiviteter blev vi bevidste om, hvordan vi kan stimulere børnens opmærksomhed og deres sanser. I naturen er man ikke begrænset af den omgivende støj og larm, som vi har omkring os inde i byen, konstaterer Eva, der også fik udfordret sig selv på områder, der ikke er helt oplagte for små skolebegyndere. – Jeg meldte mig fx til kajakroning, selv om jeg var lidt beklemt ved det. Jeg var lidt nervøs for at falde i det iskolde vand, og jeg kan jo ikke tage mine 25 elever og sætte dem ned i 25 kajakker og så padle derudaf – men det var min personlige udfordring, og jeg blev helt gode venner med kajakken på de fire timer jeg var ude – det var fantastisk. Der var også oplæg om teorierne bag outdoor education, så den praktiske inspi-

eva hjarsø

Udfordringer der kunne mærkes

ration fik nogle overordnede knager at hænge på.

Danmark i front Mødet med kursister fra de andre EU-lande gav også et indtryk af, hvordan man generelt ser på skole i naturen andre steder, og hvordan undervisernes arbejdsforhold er. – I nogle lande er undervisningen i børnehaveklasser temmelig meget røv til bænk og underlagt endnu strammere økonomiske betingelser end hos os. I nogle lande er kombinationen af leg og læring, krop og bevægelse ikke udbredt. – Det er ikke alle chefer rundt om i EUlandene, der har forståelse for, hvilken betydning det har for børn at komme ud i naturen og for, hvordan den kan inddrages i undervisningen. Jeg kom hjem med et klart indtryk af, at både Sverige og Danmark er langt fremme, siger Eva Hjarsø, der under alle omstænigheder kom inspireret hjem og tillige glad for at gense den børnehaveklasse, hun ikke havde haft tid til at savne i kursusugen. – Jeg vil varmt anbefale andre at søge det kursus, jeg var på eller et andet. Søg og søg, opfordrer Eva Hjarsø. ■

I den skotske natur lærte kursisterne nyt om, hvordan naturen kan inddrages i undervisningen og omvendt.

www.ui.dk/Internationalisering/programmer og tilskud/Comenius

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 21. AUGUST 2013

SKOLEPSYKOLOGEN

Læsning – en meget krævende færdighed Med udgangspunkt i børns læseproblemer møder skolepsykologen talrige af de bump, der ligger på vejen i et børneliv. Hvis man vil hjælpe, er en tillidsfuld dialog vejen til en forpligtende relation – og den er vejen til læsefremskridt. Tekst og foto: Peter Garde

i lever i et meget komplekst samfund, hvor børn skal mange ting, og de skal kunne begå sig i mange forskellige sammenhænge. Børnene er nok præget af den kompleksitet, som forældrene også lever under. – For ikke så mange årtier siden, gik skoleelever hjem og ikke på fritidshejm efter skolen. I dag tager vi for givet, at børn i børnehaveklassen møder kl. 8, går i fritidshjem om eftermiddagen og er sammen med mange børn hele dagen. – Nogle magter det, andre har sværere ved det. Det kan være en stor opgave for et lille barn at være sammen med så mange børn hele dagen – og med så få voksne. Ordene kommer fra skolepsykolog Maria Emanuelsson, der fra sin funktion i ressourcecenteret på Strandvejsskolen reflekterer over nutidens børneliv med de rammer og krav, vi møder børnene med. Hun har gjort begynderlæsning til sit speciale gennem sin 40-årige karriere på forskellige poster i den københavnske skoleverden, og netop det speciale trækker tråde ud til mange nicher i et barns opvækst. Vi har spurgt den erfarne skolekvinde, hvordan hun møder de børn, der er kommet i knibe mellem rammerne og under kravene. – Jeg starter altid med en indledende samtale med forældre for at høre, om der er enighed om problemstillingen, og om

–

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 21. AUGUST 2013

der er sket noget, før barnet kom i skole, som kan have betydning for den aktuelle situation, fortæller Maria Emanuelsson, der gennem forhistorien kan danne sig et bredere billede af barnets og familiens liv. – Det er forældrenes børn, forældrene er de vigtigste personer i børnenes liv. Alle forældre vil det bedste for deres børn. Men somme tider taler jeg med dem om, at der er forskellige måder at gøre tingene på. Den hjælp, vi kan give en familie, drejer sig ofte om, hvordan dagen eller bestemte situationer kan organiseres og struktureres. – Det er fx vigtigt at skabe forudsigelighed for børn ved, at man aftenen i forvejen snakker med dem om den kommende dag og hjælper med at pakke taske, så de har deres ting med i skole. Det er børnene, der skal pakke tasken, for ellers ved de jo ikke, hvad der er i den. Forældrene skal hjælpe dem til at være selvstændige henne i skolen. – Der er jo også andre på skolen, der går ind med støtte, fx en funktionslærer og en socialrådgiver. Hos os på Strandvejsskolen aftaler vi i ressourcecenterets regi, hvem der gør hvad. Vi koordinerer, så familiere ikke kommer i kløerne på uoverskueligt mange professionelle. – En stor del af arbejdet drejer sig om at finde løsninger, og vi har en hurtig og uformel tilgang til hinanden. Jeg synes, vi har et meget velfungerende samarbejde og får også diskuteret de vigtige problemstillinger, fortæller Maria, der har haft hovedkvarter på Strandvejsskolen i 15 år.

Problemer med læsning og læring Det er en meget alsidig forretning, vi har som skolepsykologer. Elevgruppen er meget blandet, og problemstillingerne er mangfoldige. Men det handler i høj grad om læring, om at have vanskeligheder i forhold til læringen og læsningen. – Vi kan gå ind konsultativt og vejlede forældre og lærere, og somme tider træffer vi fx beslutning om at teste et barn mere end de læseprøver, som allerede er udført. Jeg oplever, at vi har en god specialundervisning på skolen, og vi er mange, der er i gang. – Der bliver lavet screeninger i klasser-

Skolepsykolog Maria Emanuelsson er uddannet småbarnslærer for 1.-3. klasse i Sverige. Har undervist i indskolingen og arbejdet med børn med læse- og sproglige vanskeligheder på flere skoler i København. Efter et par år i Afrika læste hun til cand.pæd.psyk og har de sidste 15 år været skolepsykolog på Østerbro.

ne, læseløft, daglig læsning, anvendt materiale om afkodningsstrategier der er udviklet til børn med dysleksi, og som andre børn også kan have glæde af. Somme tider kommer jeg ind med vejledning undervejs, hvis der er brug for det. – Det er ofte sådan, at børnene har lidt nederlag, når de kommer hos mig. Hvis de har vedvarende svært ved at læse, så har de været udredt, og vi er kommet frem til, hvad vi mener er deres største problemstilling – om det fx er afkodning eller sproget. – Så indkalder vi til en samtale med forældre, klasselærer og funktionslærer om eventuel specialundervisning, men også om den almindelige undervisning. – Specifikt hvad angår læsning taler vi om, hvad børnene selv skal læse med øjnene, og hvad de skal læse med ørerne, altså med lyttebøffer på. De alderssvarende tekster til deres klassetrin har de brug for at høre læst højt, fordi de endnu ikke kan læse dem selv. – Nogle gange tager jeg mig af samtalen om daglig læsning med øjnene. Man bliver jo dygtig til at læse ved at læse. Hvis eleven synes, det er svært og ikke så sjovt, at man ikke kan læse det samme

som de andre i klassen, så prøver jeg sammen med eleven at lave et system, så der alligevel kommer gang i læsningen hver dag på det rigtige niveau. Nogle børn mener ikke, at de har tid til det, men så laver vi en grafisk skitse af dagen, og så kan de godt se, at der er plads til en halv læsetime, mens mor laver mad.

Positiv feedback bygger op For den svage læser er læsning et meget sårbart punkt, og de voksnes samtale med eleven om det har afgørende betydning for, om barnet magter at tage udfordringen op, og om det lykkes at tænde motivationen. Derfor snakker Maria Emanuelsson grundigt med børnene om, hvorfor de skal læse, og hvorfor det er så vigtigt at kunne. – Nogle forskere har fundet frem til, at børn skal kunne læse 95 procent af en tekst for, at de kan øge læsehastigheden. Derfor forklarer jeg, hvorfor de skal læse tekster af en bestemt sværhedsgrad og kun det. Så der er meget information i samtalerne med børnene. – Men jeg noterer også, hvad de allerede kan, som er vigtigt i forhold til læsning. Nogle elever har et udmærket ordKK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 21. AUGUST 2013

– Jeg kan vist ikke lære eleverne noget, men jeg kan hjælpe ved at motivere dem og give dem det rigtige at arbejde med.

forråd eller er gode til at rime og kan alle bogstaverne. Det taler vi også om, så de får en oplevelse af, at de kan noget af det her, som de skal opleve er vigtigt. Hvis man har ordforrådet, kan rime, høre lydene og kan bogstaverne, hvor er så det svære? – Det kan være at få alt det her sat i sving samtidig i læseprocessen. Det kan godt være, at man kan sætte lyd på bogstaverne enkeltvis, men når man så sidder med teksterne, kan det alligevel gå galt. – Læsning er en kompliceret proces, hvor mange ting skal indgå. Man siger, at ’læsning er lig med afkodning gange forståelse’, men desuden er motivationen og en afstemthed i forhold til teksterne helt afgørende medspillere. Alt det fortæller jeg jo ikke børnene, men det er det, jeg arbejder med, så de får lyst og kræfter til at blive ved. Hvordan bygger du motivation op? – Hele vores arbejde bygger på at have en relation til barnet, altså at vi har et tillidsforhold. Jeg fortæller også, hvem jeg er, og at jeg interesserer mig for læsning, og at jeg ved noget om det. – Jeg fortæller dem, at de skal læse noget, der ligger tæt på dem selv, og jeg lytter til , hvad de synes er sjovt og spæn-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 21. AUGUST 2013

dende, så det bliver en dialog med eleven. – Jeg kan ikke lære dem noget, men jeg kan måske få dem til at få lyst til at arbejde. Jeg oplever, at hvis de forstår systemet, sammenhængen og meningen med det her, så har de tillid til det, jeg vil med dem. Vi har helt konkret en seddel, hvor de skal skrive op, hvor mange sider de har læst, og hvor lang tid de har læst. Den dokumentation for deres indsats giver dem en stolthed. Nogle gange kommer de og fortæller mig, at de var slet ikke klar over, at de havde læst så mange sider. Maria har bemærket, at mange børn oplever rytmen med at læse hver dag som positiv, for så føler de, at der sker små fremskridt. Det styrker motivationen som en selvforstærkende effekt. – Mange elever bliver synligt glade, når de bliver dygtigere. Det er selvfølgelig afhængigt af, hvor svært det er for dem. Nogle gange kommer der børn med andre problemstillinger – fx urolige eller meget ængstelige. Så hører jeg et lille pip – ’i øvrigt kan jeg ikke lide at læse op i klassen’, hvisker de måske. Problemstillingerne er mangfoldige, og man er hele tiden nødt til at være i dialog.

Vi har et rigt fagligt miljø Bag hverdagens konkrete opgaver deltager Maria i faglige sammenhæng med kolleger. Hun føler, at hun bliver bakket op, så hun kan deltage i fx konferencer om dysleksi og gå til møder med læsepædagoger. Hun har stor glæde af samarbejdet med Københavns enlige læsekonsulent, og alt det giver hende mulighed for at følge med i, hvad der sker inden for læseforskningen. – Jeg synes, jeg er i et meget rigt fagligt miljø, der giver mig mulighed for at følge med i faglige landvindinger, nye materialer og måder at arbejde på med læsning. Maria Emanuelssons nærmeste samarbejdspartnere på skolen er dansklærere og funktionslæreren, der har med specialundervisning at gøre. De spiller en vigtig rolle i hende arbejde, og desuden er der jo klasselærere, forældre og barnet. – Funktionslæreren sidder med i de møder, vi har i forbindelse med skolens ressourcecenter. Vi mødes regelmæssigt

og diskuterer ofte pædagogiske problemstillinger, udveksler artikler eller refererer noget, når vi har været på kursus. – Alt foregår i bølger. Der har været en periode, hvor man har beskæftiget sig særlig meget med dysleksi og afkodning, og i øjeblikket er der en bølge om tekstforståelse, faglig læsning og ordforråd i fagene. Opmærksomheden skifter og flytter rundt. Maria har tidligere arbejdet med sproggrupper, læseklasser og børnehaver, men de senere år har hendes felt især været elever på mellemtrinnet og deres læsning. – Det skyldes nok, at i 3.-4. klasse bliver undervisningen mindre konkret og mere abstrakt. 4. klasse kan være svær for de børn, der har nogle udfordringer med læsning samtidig med, at kravene til selvstændighed vokser. Eleverne skifter lærer, og der er meget nyt. – De børn, der overvejende tænker konkret, møder nu svære udfordringer, og læsning bliver et problem, fordi man skal kunne læse mellem linjerne og bag linjerne. Det stiller krav til barnets eget ordforråd, når det skal fortælle og fortolke en historie. Derfor er der børn, der har brug for støtte og vejledning måske gennem resten af deres skoleforløb.

Struktur og forudsigelighed hjælper Med ressourcecenteret som udgangspunkt foregår der også rådgivning og vejledning i forhold til sociale kompetencer. – Nogle børn har brug for at få at vide, hvad de skal, og hvad de må. Måske er det lidt skandinavisk, at vi gerne fortæller, hvad eleverne ikke må. Måske ville det være bedre at fortælle dem, hvad de må, kan og skal. Det kan være svært i en hurtig situation at få den vendt, fordi det skaber irritation, når der sker noget, der ikke skulle være sket. Maria fortæller, at hun forsøger at arbejde meget konkret i forhold til børn og forældre, der skal have hjælp til at håndtere dagligdagen. – Min rådgivning går næsten altid på at styrke genkendelighed og struktur. Barnet har brug for retningslinjer mere end mange ord. Hvis det er svært at overskue ugen, kan man lave et skema, så barnet selv kan

se, visuelt og konkret, hvad der skal ske. – Nogle forældre fortæller, at de siger de samme ting 100 gange, og så opstår der irritation og skældud. Så hellere lave nogle billeder og sige til barnet, se på dem, hvad er det første, du skal gøre og det næste. Så kan man spørge i stedet for at skælde ud. Må du somme tider opgive? – Nogle gange er jeg på forhånd klar over, at det kan blive svært. Der er også andre steder, hvor børn kan få hjælp – måske i børnepsykiatrien eller med en psykolog i socialforvaltningen. Vores opgave på skolen er jo især det læringsmæssige. – For alle gælder det, at vi skal gribe børn i at gøre det rigtige – finde ud af, hvilke ressourcer de har, for det er her, deres energi kommer fra. Hjælper det, du laver? – Det oplever jeg. Børnene får læst, de bliver dygtigere. Der kan være mange grunde til, at de har været længe om det. Måske er de kommet skævt ind på det.

Det er ordblindhed / dysleksi – Jeg har længe talt med en dreng med meget svær dysleksi. Han knækkede først læsekoden i 6. klasse, og han er ellers på alle måder dygtig og velfungerende. Han læste med ørerne og havde et digitalt bibliotek. Det han skulle læse med øjnene som daglig læsning, passede slet ikke til hans faglige niveau på indholdssiden. Han syntes, det var forfærdelig kedeligt at læse selv – der findes ikke meget spændende litteratur med lix 5. – Det var svært for ham at sætte lyd på bogstaver samtidig med, at hans sprogforståelse, ordforråd og interesse for verden omkring ham var super. Det er det, der hedder ordblindhed eller dysleksi. Skal forældrene yde mere og læse med deres børn hjemme? – Jeg giver det råd, at forældre ikke skal sidde og rode med afkodningsstrategier. De skal bare give deres barn de ord, som det har brug for. Det er vigtigt, at læsestunderne hjemme er hyggelige og rare. Skænderi-lektier er der ikke nogen børn, der bliver dygtige af, fastslår Maria Emanuelsson. ■ KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 21. AUGUST 2013

KLF’s ordinære generalforsamling 2013 afholdes fredag 4. oktober kl. 15.00 til kl. 19.00 i Korsgadehallen på Nørrebro. Efter generalforsamlingen er der

MEDLEMSFEST samme sted. 20

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 21. AUGUST 2013

Korsgadehallen danner igen i år ramme om KLF’s ordinære generalforsamling. Og så er den tilmed et velfungerende spise- og feststed –husk danseskoene.

Den foreløbige dagsorden til generalforsamlingen: 1. Valg af dirigent og hjælpedirigent 2. Valg af referenter 3. Vedtagelse af forretningsorden 4. Formandens beretning, herunder beretning for kolonierne 5. Foreningens regnskaber (herunder fond og kolonivirksomhed) 6. Fastsættelse af kontingent 7. Opstilling af mindst 2 kandidater til valg af 2 revisorer samt mindst 1 kandidat til valg af revisorsuppleant for en 2-årig periode 8. Eventuelt

Hovedindholdet

i formandens skriftlige beretning 2013 er:

1. LØN OG ARBEJDSTID OK 13, Lockouten, Regeringsindgrebet

2. KØBENHAVNS KOMMUNES ØKONOMI Københavns Kommunes Budget 2013 og 2014

3. PÆDAGOGISKE FORHOLD Inklusion og integration Sommeruniversitet, efter- og videreuddannelse og jobrotationsprojektet

4. FAGLIGE FORHOLD Nyuddannede lærere, Pensionistafdelingen, Arbejdsledige, Balanceprojektet

5. KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS KOLONIER Sommerkolonierne, Udlejningen og bygningerne

7. FORENINGEN Samarbejdet med DLF’s kredse i hovedstadsområdet, KK, øvrige medier og foreningens kommunikationspolitik, Nye medlemsgrupper

Praktiske forhold i forbindelse med afviklingen af generalforsamlingen: • Fredag 13. september kl. 15.00. Seneste frist for indsendelse af forslag til dagsordenen. • KLF-afdelingerne opfordres til at indsende eventuelle forslag til resolutioner til KLF’s kontor senest fredag 20. september. • Mandag 24. september udsendes indkomne resolutionsforslag fra KLF’s kontor, således at der er mulighed for at behandle dem i KLF-afdelingerne. Resolutionsforslag fra bestyrelsen/bestyrelsesmedlemmer udsendes i videst muligt omfang samtidig. Den skriftlige beretning vil i forkortet form blive aftrykt i KK nr. 8, der udkommer onsdag 18. september. Den fulde beretning vil kunne læses på foreningens hjemmeside fra samme dato. Den endelige dagsorden bekendtgøres på foreningens hjemmeside mandag 16. september. ■

K øb e n h av n s Læ r e rf o r e n i n gs o rdi n æ r e G e n e ra l f o rsam l i n g A F HOL D E S F R E D A G 4. O K T O B E R F R A K L . 1 5 ti l k l . 19 I K O R S G A D EH A LLEN

Københavns Lærerforenings HÆDERSPRIS

’Den Gyldne Pegepind’ på 10.000 skattefri kroner uddeles på den ordinære generalforsamling fredag 4. oktober.

risen er indstiftet for at sætte fokus på hovedstadens folkeskole og for at styrke initiativer og belønne ildsjæle. Prisen uddeles til én eller flere personer, der har gjort en særlig indsats for den københavnske skole. ’Den Gyldne Pegepind’ blev uddelt første gang i 1995. KLF’s medlemmer opfordres til – kort og skriftligt – at indstille personer, der kan være mulige kandidater til prisen.

Forslag skal være foreningen i hænde senest fredag 6. september kl. 12

HUSK DANSESKOEN

Bestyrelsen træffer herefter beslutning om, hvem der skal modtage det ærefulde pegeredskab. KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 21. AUGUST 2013

Br- KOMMENTAR

Folkeskolereformen bliver kompromisets kunst

eget foto

Af Karin Storgaard, Dansk Folkeparti, BR, medlem af Børne- og Ungdomsudvalget.

olkeskolereformen er forhandlet på plads på Christiansborg, og det blev til en bred aftale. Det glæder vi os over i Dansk Folkeparti og ikke mindst, at vi som parti kan være tilfredse med vores markante fingeraftryk på aftalen. Det er lykkedes os at få styrket de kulturbærende fag, og særligt musikken er blevet styrket gevaldigt. Vi har sørget for, at det bliver muligt at kunne skifte sine valgfag ud med musikskoleundervisning, og der oprettes ligeledes talentklasser i musik. Det anser vi som en stor styrke for folkeskolen og ikke mindst børnene, at både børns faglige og kreative evner anspores og ledes på vej. Helheden skal vægtes højt, så der er balance. Jeg har personligt talt med rigtig mange store elever, og de gav alle udtryk for, at det især er vigtigt for dem at kunne bevare deres fritidsaktiviteter, ligesom det skal kunne være muligt for dem at kunne passe et eventuelt fritidsjob. Netop med de argumenter i ryggen er vi stolte af, at vi fik gjort op med begrebet ’heldagsskole’ og fik trumfet færre timer igennem. Børnene skal have tid og ro til også at have fri og være børn. Det bliver svært at finde tid til at gå til fodbold og gymnastik, hvis man går i skole hver dag hele dagen. Man må ikke undervurdere vigtigheden af at føle ’at man har fri’, uanset om man er voksen eller barn. Med de meget lange skoledage er der fare for, at børnene kommer til at føle sig stressede og ikke får følelsen af at have ’egentid’. Derfor har det ligget Dansk Folkeparti meget på sinde at få timeantallet ned.

Ville give problemer i SFO Derudover er det også et problem i forhold til SFO’erne. Hvis man lader børnene

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 21. AUGUST 2013

gå i skole til kl. 16, så mister man betalingen for SFO’en. Og det ville kommunerne ikke have råd til at kompensere for. Desuden er det vel også en reel fare, at der på sigt vil blive udsigt til nedlæggelse af arbejdspladser, hvis man nedlægger SFO’erne? Og det vil man vel blive nødt til, når nu børnene er i skole, i stedet for SFO? Godt nok er der tale om, at pædagogerne skal inddrages i de såkaldte aktivitetstimer, men sandheden er vel realistisk, at det i praksis måske bliver et usandsynligt projekt at finde arbejde til alle. Og derfor kan jeg godt frygte fyringer med den model. Det kunne i hvert fald være en bekymring for fremtiden, og derfor er det endnu vigtigere, at få det hele til hænge sammen, hvis ikke vi skal ramme hverken børn, pædagoger eller lærere.

Inklusionens udfordringer I Berlingske kunne vi forleden læse om lærere, der talte om vanskelighederne og udfordringerne ved at nå ud til alle elever, fordi de befinder sig på forskellige niveauer. Det er en stor overvejelse, som vi må tage med i det videre arbejde. Vi skal også være opmærksomme på tilbud til specialskolebørnene. Der er et stort arbejde forude med at få dem indpasset i en almindelig klasse med fx femogtyve børn. Der er mange interesser, der skal tages hensyn til, og det bliver vigtigt, at vi lokalt i København praktiserer kompromisets kunst, når reformen skal implementeres. Vi skal ikke have tvunget noget ned over hovedet på nogen, og derfor må vi tage udgangspunkt i den konkrete virkelighed i København, når den tid kommer. Det vil jeg særligt arbejde for i Dansk Folkeparti i min rolle som borgerrepræsentant. ■

debat

Forældresamarbejde

K nr. 6 er et delvist temanummer om, hvordan man får et bedre forældresamarbejde med forældre med anden etnisk oprindelse end dansk. Et udmærket billede af hvad der er i gang blandt andet i Tingbjerg. Der er også et interview med Jamilla Jaffer, der er direktør i et konsulentfirma med det smarte navn Con3bute. Konsulenten mener, at danske lærere er smæk fyldt med fordomme om, at det er forældrenes kultur, der er årsag til at fædrene ikke dukker op til forældremøder. Det bunder i, at lærerne ikke ved, hvad kultur er og deres manglende interkulturelle kompetence, fortæller Jamilla Jaffer. Lærerne er altså inkompetente og fyldt med fordomme, og så er det jo herligt, at man kan henvende sig til et konsulentfirma, som kan fortælle dem, at det er de. Forældre skal mødes som individer, siger konsulenten. Det skal lærere altså ikke. Det er så Con3butes tribut til integrationsdebatten. Jeg græmmes. Jens Peter Hansen, pensionist Redaktionen har tilbudt Jamilla Jaffer at besvare indlægget, men har ikke modtaget et svar, red.

Pensionistafdelingen Program for pensionistafdelingen 2013-14. Alle møder afholdes, med mindre andet er nævnt, i KLF’s hus, Frydendalsvej 24, 2. sal. Formiddagsmøder afholdes sædvanligvis den anden tirsdag i hver måned kl. 11cirka 13: 10. september 2013 08. oktober 2013 12. november 2013 10. december 2013

14. januar 2014 18. februar 2014 11. marts 2014 08. april 2014 (årsmøde) 13. maj 2014 Pensionistkoret synger onsdage kl. 10-12. 28. august 2013 11. september 2013 25. september 2013 09. oktober 2013 23. oktober 2013 06. november 2013 20. november 2013 04. december 2013 08. januar 2014 22. januar 2014 05. februar 2014 19. februar 2014 05. marts 2014 19. marts 2014 09. april 2014 23. april 2014 07. maj 2014 21. maj 2014 04. juni 2014 Andre arrangementer Sommertur 27. august. Mødested: hjørnet af Frederiksberg Allé og Frydendalsvej. Pris: 200 kr., som betales inden ombordstigning i bussen. Vigtigt: husk at melde afbud, hvis du har tilmeldt dig og alligevel ikke kan deltage, da der er venteliste til turen. ’Lejrskoletur’ 18.-19. september til Næsbystrand. Julefrokost i Charlottehaven 2. december. Frederiksdal-kursus 5.-6. maj. Forårstur 2014 er endnu ikke fastlagt. EDB-kurser er endnu ikke fastlagt. Det er herudover planen, at der vil blive afholdt et antal eftermiddags- /aftenmøder, blandt andet en tur til ’’Den Blå Planet’. Datoer, tid og mødested samt tilmelding vil fremgå af KK. Ændringer i dette program kan forekomme og vil fremgå af KK. Marcus Marcussen, pbv.

K K ’s m a i l : k k @ k k- k l f . d k KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 21. AUGUST 2013

Personalia 40 års jubilæum 1. august 2013 Lene Jørgensen, Skolen på Islands Brygge; Bente Vest Andersen, Øster Farimagsgades Skole; Søren Stanley Thomsen, Center for Specialundervisning for Voksne. 1. september 2013 Dorte Monrad, Rødkilde Skole.

Låneforeningen Billige lån til lærere Et nyt skoleår begynder. Ferien blev måske lidt mere bekostelig end forventet. Du kan måske mærke de økonomiske følger af lockouten. Overvejer du at sætte 50.000 kr. ind på en ratepension, eller vil du vedligeholde din bolig og benytte dine muligheder for skattefradrag? Låneforeningen tilbyder at låne dig helt op til 150.000 kr., som du kan afdrage over 10 år. Afdragene bliver automatisk trukket på din lønseddel. Vi samarbejder med Lån og Spar bank, som vil give dig 5% i rente af de første 50.000 kr. på din lønkonto, hvis du flytter dine bankforretninger til Lån og Spar. Rentesatsen i Låneforeningen er 2,99% p.a. Besøg foreningens hjemmeside www. LfL.dk og læs mere om dine muligheder. Bestyrelsen

For 50 år siden Arbejdstiden Det er Danmarks Lærerforenings opfattelse, at lærernes arbejdstid ikke hverken kan eller bør udregnes i timer og minutter. Den tendens, der hos visse myndigheder har været til at trække stopuret frem, når lønnen skulle gøres op, er uforenelig med skolens arbejdsform, og med mindre vi af forholdene tvinges til at kræve alt arbejde betalt efter tarif, må vi henholde os til foreningens hidtidige linie og fastholde, at lærernes arbejde både med hensyn til tjenestetid og aflønning med rimelig hensyntagen til undervisning i særligt krævende fag og klasser, bør vurderes som en helhed, hvori også en vurdering af lærernes mere eller mindre frivillige deltagelse i arrangementer uden for undervisningstiden indgår. KK, nr. 23, august 1963

For 25 år siden

klfnet.dk Tjek hjemmesiden jævnligt: klfnet.dk På KLF’s hjemmeside finder du nyheder, kursusopslag, aktuel information, ledige lejligheder, mødeopslag, faglige oplysninger, seneste KK i digital udgave og videoer fra lærernes og skolernes verden. Fra hjemmesiden kan du klikke videre til facebook.

D E A D L I NE T I L K K 8 , D E R U D KO M M E R 18. SEPTEMBER, ER FREDAG 6. SEPTEMBER 24

Af Margit Schaleck

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 21. AUGUST 2013

Også skoleeleverne høster Det er ikke kun landmændene, der har taget fat på høsten. Også de københavnske elever er gået i gang med at høste frugten af forårets og sommerens arbejde i de 19 københavnske skolehaver Ca. 3000 elever har i år haft glæde af disse pragtfulde fristeder for byens børn. Haverne drives af en række engagerede københavnske kolleger. Børnene betaler kun 20 kr. i indmeldelsesgebyr, og kommunen yder et tilskud på 1,3 mio. Man kan være med fra 3. til 10. klasse, men hovedparten er fra 3. til 6. klasse. KK, nr. 20, august 1988

Livet er det vigtigste

Alt hvad et barn har brug for og skolens rolle i den proces Af Peter Garde

’Holistisk opvækst’ af Ingelise Hallengren, Livskildens Forlag, 2013, tlf. 49 13 48 69.

et er ikke en topplacering i det rotteræs, som politikerne orkestrerer nationalt og pisa-internationalt, der ligger Ingelise Hallengren på sinde i hendes bog ’Holistisk opvækst’. I korthed handler bogen om, hvilke unikke potentialer børn indeholder fra starten, når to celler mødes, og hvordan samfundet og ikke mindst skolen forsømmer dem og forspilder de muligheder, der burde gribes og forædles – ”vi har skabt os samfund, som i nogle henseender er menneskefjendske og sygdomsfremkaldende. Vi taler ligefrem om livsstilssygdomme”, skriver hun. Det er imidlertid ikke en analyse af de åbentlyst kritisable sider, der optager forfatteren mest, men en positiv tilgang til, hvordan vi kan nytænke opdragelse, skolegang og selvadministreret voksenliv, så mennesker udvikler deres anlæg bedst muligt. Denne ambitiøse levevej rummer en række indlysende sandheder, som mange allerede forsøger at efterleve, fra sund økologisk kost til passende motion, acceptabel social adfærd og et åndsliv, der er til at holde ud for den enkelte. Men meget mere kunne gøres, hvad bogens titel da også stiller i udsigt, for med ’holisme’ menes sådan set alt og alle indbyrdes sammenhænge i videst mulig betydning fra det enkelte menneske og dets nære omgivelser til hele samfundet, til alt på jorden og det globale – og som en specialitet ved denne bog også til ’de kosmiske love’. Bogen giver altså retning på grundlag af alment vedtagne holdninger, solide erfaringer, videnskabelig dokumentation og tillige personlige værdier, mere filosofiske teorier og et overskudspræget engagement for at finde frem til de rigtige veje til de højest opnåelige mål.

Ingelise Hallengren har erfaringer fra et langt skoleliv som lærer på de københavnske folkeskoler, hvor hun havde sidste stop som konstitueret souschef på Rådmandsgades Skole midt i 1990erne. I 2001 startede hun sin egen friskole, ’Livets Skole’ i Vanløse, der ud over de lovmæssige og ministerielle pligter om mål og faglighed skulle formidle en holistisk livsopfattelse og dermed udfylde nogle af de huller, som hun havde set i sin tid i folkeskolen. Grundlaget for lærerens virke må ifølge hende være nærvær og ufiltreret åbenhed, villighed til at diskutere med eleverne og en nysgerrighed efter at blive klogere på alle livets forhold. Til skemaet føjede hun to ekstra fag, stemning og livsforståelse, og til hele skolens pædagogiske fundament tilførte hun en holistisk tankegang i praksis. Stemningstimen skulle være et emotionelt åbenhjertigt møde, hvor alle elever og lærere i samværet bidrager og modtager, og livsforståelse skolens vigtigste og grænseløse fag om det bedste vi har – livet.

Sund fornuft og usædvanlige teorier Ingelise Hallengren forlod skolen i 2009 og videregiver med bogen sine tanker, som ikke kun skolefolk fortjener at dele med hende. Hun lægger sine overvejelser og løsningsforslag åbent frem og argumenterer med så meget sund fornuft, at det er nemt at blive inspireret og svært at argumentere imod. Når hun hævder, at hendes pædagogiske tanker er alternative, så holder det måske ikke helt, for de fleste er vist alment anerkendt, fx om musisk opdragelse, yoga, krop og psyche. Det er nok især politikere uden megen menneskelig indsigt og pædagogisk viden, der styrer ’alternativt’ – imod viden og fornuft. I de mere spirituelle afsnit formidler forfatteren nogle interessante indsigter og teorier, som man kan møde med samme åbenhed, som hun møder læseren, for de rummer overvejelser, der hverken kræver accept eller afvisning, men stof til eftertanke – som i kapitlet om vands evne til at optage, bevare og videregive følelser og tanker. Det er nyt for mig, men det vil jeg tænke over. ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 21. AUGUST 2013

rådmands foto

Ny skoleleder på Rådmandsgades Skole

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 21. AUGUST 2013

ens landets skoler endnu var næsten tømte for elever og lærere på grund af lockouten, fik Rådmandsgades Skole ny leder, idet den hidtidige souschef gennem fire år, Lene Rønje, blev udnævnt og startede med relativ ro på gange og trapper. Den tyngende stilhed i bygningen faldt nu ikke i hendes smag, og hun glædede sig ved den officielle indsættelse i juni over, at mere normale tilstande var kommet tilbage. Gennem årene som souschef var hendens kærlighed til netop den skole vokset frem, fordi den både rummer livets barske realiteter, men også de virkelige glæder, når små og store sejre toner frem. Om undervisningens metier sagde Lene Rønje, at somme tider tror man, at man underviser i én ting, men så viser det sig, at der kommer noget helt andet frem undervejs: – Som undervisere har vi hele tiden de bedste lærere i eleverne. De bibringer os nye og tit overraskende vinkler, der gør, at vi må tænke om – vende tingene på hovedet og prøve nye veje. Om sine første meget stille dage på den næsten tomme skole sagde Lene Rønje: – Dagligt mødte jeg jer lærere, der stod uden for skolen og gerne ville ind. Det var en ulykkelig tid og en ulykkelig situation. Nu er hverdagen heldigvis kommet tilbage. Her på skolen er vi enige om, at vi ikke ligger i krig. Vi har fået nogle rammer, som ingen af os endnu ved, hvad indebærer. – Vi skal i løbet af det næste år finde ud af, hvordan vi i fællesskab skal fylde de rammer ud, så vi alle sammen kan være i dem – og så vi kan udnytte dem bedst muligt til at rykke vores elever så langt, som de overhovedet kan komme. – Vi var rigtigt godt på vej. Jeg er ikke i tvivl om, at vi i fællesskab og dialog kan komme videre ad den vej, vi var inde på, sagde Lene Rønje og takkede alle personaler på skolen for en stor indsats – ’I er frontkæmperne, I er hverdagens helte’, var budskabet til lærerne. På indsættelsesdagen blev den nye skoleleder modtaget med flagallé foran skolen, og i salen blafrede flagene fra flere hundrede elever, der vinkede velkommen. ■ pg

Hvert femte barn har været udsat for fysisk vold fra deres forældre inden for de seneste 12 måneder. 17 % har oplevet at andre i familien udsættes for vold. 46 % af de børn som oplever vold i hjemmet mener ikke der er nogen der kan hjælpe dem. 48 % af de voldsudsatte børn vil ikke tale om det fordi de er bange for at familien vil få problemer.

Anne Marie Helger, Samtidssatitøse

Peter Mygind, Skuespiller

Rasmus Botoft, Skuespiller

Lola Jensen, Familierådgiver

Mikael Kamber, Journalist

Jason Watt, Racerkører

Ellie Jokar, Det slører stadig

Kristian Gintberg, TV-vært

Mikkel Beha Erichsen, TV-vært

Sanne Søndergaard, Forfatter

Daniel Jensen, Fodboldspiller

Astrid Krag, Sundhedsminister

Per Vers, Rapper

Per Larsen, Formand for Børnerådet

Merete Riisager, Ligestillingsordfører

Er det vold når Sofies mor låser hende inde på værelset hvis hun ikke husker sine pligter? Er det vold når Mehmet stammer og hans mor siger at han skal holde op med det pjat? Hvad gør Peter når hans bedste ven fortæller at hans far slår mor? Problematikker som disse vil blive taget op på kurset, og børnene bliver rustet til at forholde sig til og handle på viden om vold. Undervisningen er planlagt varieret med blandt andet cases, filmklip, billeder og øvelser for at fremme elevernes aktive deltagelse. På lærerkurset gives en introduktion til indholdet i elevkurset samt en konkret vejledning til hvordan man som lærer skal handle ved mistanke om vold i hjemmet. Tilmelding: krisecenteret.dk/skoletjenesten Kontakt: kd@krisecenteret.dk KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 21. AUGUST 2013

F AG L I G KO M M E N TA R

Vi skal fastholde sammenholdet Kaare smith

Af Nina Boertmann, medlem af KLF’s bestyrelse.

elkommen tilbage fra en sommerferie – den var mere end tiltrængt. Det har været hårdt at samle op på skolen efter en måneds konflikt, både for dem der var lockoutet og dem, der indirekte var ramt. Og ikke mindst har vi skullet rejse os efter det slag, som lovindgrebet var for os alle. Og velkommen hjem fra Sommeruniversitet – for de fleste læreres vedkommende den eneste efter-/videreuddannelse det bliver til i dette skoleår. Mange har allerede nu udtrykt, at det var bedre i år, men der er stadig indlysende problemer i den model, forvaltningen har valgt. Det er selvfølgelig forståeligt, at forvaltningen vil have indflydelse på den retning, som den københavnske folkeskole bevæger sig, men det er betænkeligt, når der så ikke er midler til at sætte ind med lokale initiativer. Alligevel er Sommeruniversitetet værd at sammenholde med den vægt, efteruddannelse er tillagt som et af skolereformens indsatspunkter: Der er afsat én milliard kroner over syv år. Tallet bedrager, for det svarer med et forsigtigt skøn til cirka syv timer pr. lærer pr. år. Sammenholdt med at den erklærede ambition er, at alle lærere har undervisningskompetence svarende til linjefag i de fag, de underviser i, er det mindre end beskedent. Og er man skeptisk over for, hvad tre dage kan bidrage med i forhold til at ændre skolens retning, er det rent ud sagt latterligt. Alene forestillingen om at man blot med øget uddannelse af den

jesper fasterholt

enkelte lærer kan takle alle udfordringer er naiv. På Danmarks Lærerforenings kongres i september skal vi diskutere, hvordan vi som lærere kan agere i forhold til de mange løse tanker og ideer, der udgør regeringspartiernes aftale om skolereformen. Vi har et år til sammen at forberede os på den nye skole, både hvad angår lov om arbejdstid og skolens indhold og form. Lad os holde hinanden fast på, at vi sammen skal takle de udfordringer, som lovindgrebet rejser. Det må ikke blive et individuelt problem, hvor det bliver alles kamp mod alle for af få tålelige arbejdsforhold. Vi skal fastholde den solidaritet og det sammenhold, vi oplevede under konflikten. Det bliver et intenst år. ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 21. AUGUST 2013

Der er mange løse tanker og ideer om fremtiden – tilsat erindringer om tidligere begivenheder.

adresser

Om KK

Københavns Lærerforening

Udgivelsesplan 2013

Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85

og deadline, se iøvrigt omslag side 2:

Email: klf@klfnet.dk • Facebook.com/klfnet Hjemmeside: www.klfnet.dk Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag til torsdag: kl. 10.30 -15, fredag: kl. 10.30-14 Sekretariatschef: Ivan Jespersen Konsulenter: Lene Andersen, Bente Grønbæk Bruun, Vinni Hertz og Anne Lindegård

lærernes a-kasse Kontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18 Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger. Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30

Københavns Lærerforenings Kolonier Kontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76 Email: kolonierne@kolonierne.dk Hjemmeside: www.kolonierne.dk Kontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15 Leder af kolonikontoret: Søren Freiesleben, tlf: 23 26 02 87 Konsulent: Gitte Nemholt, tlf: 36 41 40 66

Københavns Lærerforenings bestyrelse Formand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C, tlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, email: jt@dlf.org Næstformand: Lars Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 23 35 30 26, email: laso@dlf.org Jamal Bakhteyar, Julius Blomsgade 23, 4. 2200 N, tlf: 28 72 22 84, email: jaba.stp@ci.kk.dk Nina Boertmann, H.C. Lumbyes Gade 50, 2100 Ø, tlf: 26 90 63 51, email: nina.boertmann@skolekom.dk Eva Stemann Larsen, Vejrøgade 8, st.th, 2100 Ø, tlf: 39 29 09 24, email: es@sortedamskolen.dk Thomas Roy Larsen, Venøgade 28, 1. tv, 2100 Ø tlf: 25 72 42 80, email: tl@langelinieskolen.dk Kjell Nilsson, Vendersgade 24, 4.th, 1363 K, tlf: 22 31 69 70, email: kn@dcl.dk Jane Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09, email: jane@pilegaard.it Inge Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81, email: inge@ullestad.dk

KK 08: 18. september/uge 38 sidste frist: 6. september KK 09: 30. okt/uge 44 sidste frist: 18. oktober KK 10: 27. nov/uge 48

Annoncer Materialet skal være redaktionen i hænde senest 10 dage før pågældende blad udkommer (mandag kl. 12).

Annonceformater og priser i 2013 ekskl. moms, bredde x højde: 1 side 149 x 215 mm: 3.737 kr. Bagside 098 x 215 mm: 2.515 kr. 1/2 side 149 x 107 mm: 2.046 kr. 1 spalte 057 x 215 mm: 1.603 kr. 1½ spalte 087 x 215 mm: 2.221 kr. 2 spalter 117 x 215 mm: 2.515 kr. 1/2 spalte 057 x 107 mm: 900 kr. 2/2 spalter 117 x 107 mm: 1.603 kr. 1½ halv spalte 087 x 107 nn: 1.258 kr. Mm-pris: 13,25 kr. / spalte 57 mm 1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr. Rabat for samlet bestilling af 5 indrykninger inden for et år: 15%.

Abonnement 2013 300 kr. inkl. moms.

peter garde

Sommeruniversitetet blev afrundet med lidt mad og drikke, borgmestertale og komiker/skuespiller/stand-upper Flemming Jensen.

peter garde

er var sjov og snakkestemning ved bordene på Sommeruniversitetets sidste dag. Børne- og ungdomsborgmester Anne Vang opfordrede kursisterne til at være aktive deltagere i evalueringen, så BUF også til næste år kan lave forbedringer i indhold og form. – Jeg håber, I har fået meget ud af det. Sommeruniversitetet er kommet for at blive, fordi efteruddannelse er rigtig vigtig, sagde Anne Vang og tilføjede, at det også er vigtigt, at der er efteruddannelsesmidler ude på skolerne – et emne som hun arbejder med i de igangværende budgetforhandlinger på Rådhuset.

Hun understregede kvaliteten ved det fælles – samvær og faglig sparring med kolleger – som hun mente var af stor be-

tydning, ligesom det overordnede emne, undervisningsdifferentiering, er en udfordring, som alle hver for sig og sammen skal forholde sig til.

peter garde

Efter borgmesteren overtog Flemming Jensen scenen. Han havde ikke helt fattet den højere visdom i, at arbejdsgiveren først udelukker lærerne i fire uger for kort efter at tvangsindkalde dem tre dage i sommerferien. – Jamen, vil de have, I er her, eller vil de ikke?, lød hans logiske spørgsmål. Inspireret af differentiering filtrede han derefter en lang række sproglige krøller over forskellighed, som man møder den i dialekter, omgangsformer, spisevaner, blandt politikere og alverdens folkeslag. pg

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 21. AUGUST 2013

Sorteret magasinpost Id nr. 42142 SMP Al henvendelse til: Københavns Kommuneskole, Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

Årets efteruddannelse slut