KK 04-2011 by Københavns Lærerforening

K Ø B E N H A V N S

MERITPRAKTIKANTER I DERES DRØMMEJOB DEN PRESSEDE CITRON JEG, EN FORFLYTTER

K O M M U N E S K O L E

Nr. 4 • 2. marts 2011

PETER GARDE

INDHOLD

02 04

Velkommen i 9. klasse Meritpraktikanter med mediebaggrund satte eleverne i 9. klasse til at lave gyserfilm på Sundbyøster Skole.

Som man spørger, får man svar • 2 Kan undervisningscitronen presses mere? Mon ikke Børne- og Ungdomsudvalget er på vildspor?

Københavns Kommuneskole udgives af Københavns Lærerforening med 19 normalnumre årligt. Expedition: Dorthe Rasmussen, tlf 33 22 33 22 Redaktion: Peter Garde (ansv.) Frydendalsvej 20 1809 Frederiksberg C Tlf. 33 31 41 39 Fax 33 31 41 69 E-mail: kk@kk-klf.dk Tonny Hansen: tlf. 23 30 39 23 E-mail: tonny_hansen@hotmail.com

Layout: Peter Garde Tryk: Elbo Grafisk A/S Essen 22 6000 Kolding

Modersmålsdag FN’s modersmålsdag blev markeret på Utterslev Skole. Folketingsmedlem fortalte om sit liv som tosproget.

Kommentar Jeg, en forflytter.

JESPER FASTERHOLT

10 18

Uorden i BUF Tolv spørgsmål om Amager.

16 20

Matematik på mobilen på Gassen.

Debat

NIELSVILHELM SØE

PETER GARDE

Medborgerskab Meritpraktikanter udfordrer også lærerne og kræver svar på mange spørgsmål. Skolen fortæller om undervisning i medborgerskab, der giver gode resultater i elevrådsarbejdet.

Snevejr – og specialundervisning, beslægtede emner.

Forside: Fire intense uger på Sundbyøster Skole, hvor lærere og meritpraktikanter diskuterede børn og pædagogik. Desuden to dages skoleovertagelse, hvor de faste lærere tog på pædagogisk kursus. Foto: Peter Garde

Stof til KK: Sidste frist for indlevering af mindre annoncer og kort rubrikstof (debatindlæg, møder, kurser m.v.) er mandag kl. 12, ni dage før udgivelsesdagen. Deadline for artikler, længere indlæg og større annoncer er senest fredag kl. 12, tolv dage før udgivelsesdagen. Manuskripter bedes fremsendt på e-mail – hvis det ikke er muligt da på diskette vedlagt udskrift.

Annoncer: Peter Garde tlf. 33 31 41 39 Annonceformater og prisliste findes bagest i bladet.

Artikler i KK dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller KLF´s synspunkter. Alt stof sendes til Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

Oplag: 5.040 Kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol ISSN 0023-253x

Afleveret til postvæsenet: 28. februar Deadline KK 5: fredag 4. marts, se ovenfor

LEDER

BEHERSKET JUBEL

KK NR. 4 2. MARTS 2011 104. ÅRGANG

er var en gang, hvor overenskomstresultater blev gjort op i tocifrede tal. Nu er der krise, og det er småt med kronerne. Så småt at resultatet af KTO-forliget, der blev indgået lørdag 19. februar, opgøres i meget små procenter og betyder et lønmæssigt nulår i 2011. Det har vi aldrig prøvet før. I andet år, 2012, får alle de 534.000 kommunalt ansatte så 2,65% i generelle lønstigninger. Når de 0,3%, som Lærernes Centralorganisation, LC, skal forhandle ved organisationsbordet midt i uge 8, lægges oveni, bliver det samlede udbytte for lærerne lige i underkanten af 3%. Det betyder, at reallønnen i 2012 formodentlig kan holdes. Tilbage står, at det toårige forlig betyder en samlet nedgang i reallønnen, et fænomen vi ikke har kendt til siden 1980’erne. Hvordan er vi havnet i denne helt usædvanlige situation? Det skyldes to ting. Som nævnt den økonomiske krise, der betyder stramninger over hele linjen anført af finansministeren, der lagde en meget smal ramme for det statslige område for 14 dage siden. Dertil kommer, at resultatet af OK 08, hvor vi på tre år har fået lønforbedringer på 12,8%, har medført, at de offentligt ansatte er blevet lønførende. Idet vi ikke må ligge foran de privatansatte, men heller ikke må sakke bagud, har ’Reguleringsordningen’ virket godt i mange år og sikret os en væsentlig del af den stigning i reallønnen, som vi har oplevet siden 1987. Reguleringsordningen er en matematisk formel, der ud fra statistiske oplysninger om lønudviklingen, sørger for en vis parallelitet. Da vi offentligt ansatte imidlertid nu er kommet et hestehoved foran − fordi OK 08 blev aftalt, inden krisen slog igennem − er vi kommet til at skylde 1,23%. Så i stedet for at få en lønstigning i efteråret 2010 og som modreg-

ning for en forventelig lønfremgang i 2011, kommer vi altså til at stå i stampe i år. Man kan populært sige, at vi har fået penge i forskud, så vi derfor må afvente, at de privatansatte kommer op i niveau. Vi skal dog ikke vente et helt år, men i 9 måneder idet der er aftalt en lønstigning på 1,81% pr. 1. januar 2012. Vores forhandlere har haft trælse døgnlange forhandlinger for blot at få decimalerne op og samtidig undgå de værste ulykker. Det er også lykkedes, fx går de 0,3%, som skal forhandles af LC, ikke til lokalløn. Det er tillige lykkedes at bevare seniordagene, selv om midlerne fra Trepartsaftalen er væk. Det betyder, at de 60 årige fortsat får to dage, de 61 årige tre og de 62 årige får fire seniordage. Endelig er der aftalt forbedrede varsler for tillidsrepræsentanter ved afskedigelse på grund af arbejdsmangel og en smidiggørelse af samarbejdssystemet. Da KLF nu er ved at være en fuldt integreret del af Danmarks Lærerforening (DLF), har KLF’s bestyrelse ikke som tidligere skullet tage selvstændigt stilling til resultatet. Det er sket i hovedstyrelsen i DLF, der mødtes forrige lørdag aften og godkendte det énstemmigt. Der var ikke den vilde jubel, men dog en tilfredshed med, at det trods tidernes ugunst er lykkedes at holde skindet nogenlunde på næsen. Formand Anders Bondo udtrykte det sådan: ”Samlet set har vi opnået et fornuftigt aftaleresultat i en vanskelig samfundsøkonomisk situation”. Når LC-forhandlingerne er afsluttet, og der dermed foreligger et samlet resultat, vil det blive offentliggjort og gennemgået på et fælles TR-møde i DLF-regi 1. marts. Derpå skal medlemmerne tage stilling – for første gang ved elektronisk afstemning. Jan Trojaborg

MERITPRAKTIKANTER

– Jeg har følt mig meget vel modtaget på Sundbyøster Skole af både elever og lærere. Samtidig har jeg mærket nogle af de krav, jeg skal leve op til som lærer, siger meritstuderende Mette Gudme, der er glad for sit jobvalg.

JA TIL LÆRERJOBBET I fire uger var der stort ryk ind på Sundbyøster Skole. 51 meritstuderende fra Læreruddannelsen på Zahle var i førsteårspraktik, og alle gennemførte et projekforløb, som de selv havde tilrettelagt. De meritstuderendes kompetencer favner vidt fra tidligere studier og meget forskellige arbejdserfaringer – dem fik de brug for i praktikperioden. Der var udbredt tilfredshed med deres nye jobvalg. TEKST OG FOTO: PETER GARDE

er er travlhed i 5. klasse. Eleverne sidder foran de lysende skærme. Emnet er skrald – hvad smider vi ud? Hvad består det af, og hvad stiller vi op med disse bjerge af restprodukter? Forinden har eleverne dissekeret skraldeposer og affaldssække for at få fingrene i de ædle materialer. Meritlærerpraktikant Mette

Gudme har sammen med en af Sundbyøster Skoles faste lærere, Marco Lorenzo, travlt med at vejlede eleverne i deres søgen på hjemmesider om skrald, affald, genbrug og forbrænding. Skolen er i fire uger vært, studiemiljø og arbejdsplads for 51 meritlærerstuderende fra Zahle – et ordentligt ryk ind, som har stillet krav til skolens praktikvejleder

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 4 • 2. MARTS 2011

Dorte Rasmussen, der har stået for planlægningen. Alle praktikanter har haft enten dansk eller matematik, men ellers er fag, studerende og lærere blevet matchet efter individuelle prioriteringer, så alle parter fik det bedst mulige ud af forløbet. Som førsteårsstuderende på merituddannelsen er eleverne i praktik i fire uger, fortrinsvis på mellemtrinnet, men det har både været nødvendigt og et ønske fra nogle af praktikanterne også at stifte bekendtskab med ind- og udskolingseleverne. Desuden har studerende med specialpædagogik været med i m-klassen, obs-klassen og i skolens særlige kursusklasse. Og i den sidste og fjerde uge i praktikperioden var der den lille pointe, at de studerende overtog hele skolen i to dage, mens Sundbyøsters egne lærere tog på hotel for at holde pædagogiske dage. Overdragelsen gik fint – den var direkte vellykket. FINDE SIN LÆRERIDENTITET De meritstuderende kommer til læreruddannelsen ad vidt forskellige veje. Til sammen repræsenterer de den bredest tænkelige vifte af forudgående studie- og arbejdserfaringer. Praktikant Mette Gudme oppe i 5. klasse har naturvidenskabelig basisuddannelse, er bachelor i thai sprog og kultur, og har været kok i mange år. – Jeg holder allermest af at lave mad. Jeg elsker hele stemningen af stress, præcision og deadline, der hersker i et køkken, fortæller Mette, der har matematik og natur/ teknik som hovedfag på Zahle. Men selv om køkkenet er skiftet ud med et klasseværelse, er Mette glad for sit valg og tilfreds med

MERITPRAKTIKANTER

To 9. klasser, som praktikanterne Louise Gravesen og Anna Frandsen har fulgt, mødes i det ene lokale for at se deres projekter: fire gyserfilm.

9. KLASSE LAVER GYSERFILM Meritpraktikanterne brugte medbragte kompetencer. TEKST OG FOTO: PETER GARDE

leverne i de to 9. klasser mødes i det ene lokale, for i dag skal de se de kortfilm, som grupperne har produceret under ledelse af deres to meritpraktikanter, Louise Gravesen og Anna Frandsen. Også deres faste dansk-lærere er med, Dorte Rasmussen som også

er praktikvejleder og Alice Weinholt. De er kommet inspirerede tilbage fra de pædagogiske dage, hvor praktikanterne overtog skolen, og de varsler allerede nu, at efter vinterferien vil de arbejde efter metoder i Cooperative Learning, som de har øvet i deres kursusdage på Dragør Badehotel.

▲

praktikperioden, der har sat nogle realiteter på hendes fremtidige arbejdsliv. – Jeg har følt mig meget vel modtaget på Sundbyøster Skole af både elever og lærere. Samtidig har jeg mærket nogle af de krav, jeg skal leve op til som lærer. De dage, hvor lærerne var på kursus, og jeg stod alene med eleverne, mærkede jeg på min krop, at jeg skulle forme min egen autoritet. Det er ikke noget, der automatisk er i rummet, når man står der som en ny person. – Der er sikkert tusind forskellige måder at skabe sit eget lærerrum. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i det faglige i videst muligt omfang. Det indretter børnene sig efter, og de respekterer, at det er mig, der ved, hvor vi skal hen, fortæller Mette, der synes, at det stort set lykkedes for hende, men hun mærkede også, at hun et par gange mistede det sikre greb om situationen. – Måske var det mig, der lavede en fejl, jeg ved det ikke helt. Det er svært at nå at registrere, for man får så mange impulser, når man står midt i det. Mon ikke overblikket kommer med erfaringen, ræsonnerer hun, og det lyder jo overordentlig sandsynligt. Også starten på lektionerne har været et springende punkt, som Mette har været opmærksom på, for det gælder om at komme godt i gang. – Hvis det mislykkes, er det meget svært at samle eleverne op og skabe koncentration. Når eleverne kommer op til time, har jeg ladet hændelser fra frikvarteret fylde lidt, når det var nødvendigt, for hvis der har været konflikter, tror jeg det er bedst, siger Mette Gudme. ■

Gys på gys, én film hed ’Alene på skolen’ – intet er mere uhyggeligt. Efter hver film blev der klappet behørigt og anerkendende.

Måske bruger eleverne det, de har lært om film, når de skal lave projektopgave – det kan også være en film, de trækker til afgangsprøven. KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 4 • 2. MARTS 2011

MERITPRAKTIKANTER

Louise Gravesen (tv) og Anna Frandsen (th) har begge tidligere arbejdet med film og medier som studerende og i professionel sammenhæng.

GYSERFILM SOM PROJEKT Louise og Anna har planlagt et medieforløb i de to 9. klasser og eleverne har i grupper produceret kortfilm. Klasserne har arbejdet med genrer, filmiske virkemidler og dogmeregler. – Vi valgte gysergenren, fordi vi ved, at det er sjovt at lave gysere, fortæller Anna, for både hun og Louise har erfaring med film. Anna har arbejdet med medier blandt andet som produktionsleder i DR’s ungdomsafdeling og på TV-avisen, men hun kunne efterhånden ikke se sig selv blive ved med den ene projektansættelse efter den anden. – Med børn og familie havde jeg brug for mere struktur, men det var lærerigt, og her har jeg kunnet bruge det i en ny sammenhæng. – Praktikforløbet har også givet meget. Jeg har opdaget, at de unge ikke er så farlige – det er faktisk nogle rigtig søde unger, som jeg har følt mig tryg ved. Det har også været udfordrende, fordi jeg har skullet finde min rolle som lærer, 4

siger Anna, der ligesom Louise er glad for sit valg af lærerjobbet. Louise har også været i tv-verdenen og læst film og medier på universitetet. – Jeg har dels arbejdet som tvtilrettelægger og i nogle år drevet mit eget firma med coaching og visuel kommunikation. Jeg vil gerne bruge det, jeg kan, konstruktivt, og det har jeg kunnet her. – Den store udfordring i skolen har været at skabe ro og koncentration, mens vi arbejder, så alle får noget ud af det. Men ind imellem kan det være svært, hvis fx en elev, der ikke rigtig er med, er den, der fører det store ord i elevgruppen. – Jeg har gjort særlig meget ud af elevernes arbejde med storeyboard, hvor handlingens sekvenser bygges op, siger Louise, og Anna tilføjer: – Vi lavede en grundig skriftlig evaluering efter projektet, og eleverne var meget mere reflekterede, end jeg forventede og gav gode svar, der både gik på det faglige og personlige. ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 4 • 2. MARTS 2011

er var stor opbakning blandt medarbejderne og skolebestyrelsen på Sundbyøster Skole til at modtage 51 meritstuderende i førsteårspraktik i fire uger og lave skoleoverdragelse mandag og tirsdag i den fjerde uge. – Da praktikanterne besøgte os, fortalte vi om vores forventninger. De gik ud på, at praktikanterne skulle forestille sig, at de var lærere her – med de samme forpligtelser, som man har, når man er ansat fx i forhold til sygemeldinger, konflikter med elever og tavshedspligt. – Praktikanterne ville have svar på mange praktiske spørgsmål, da jeg besøgte Zahle, fortæller Steen Højstrøm, der her mod slutningen af forløbet er glad for den vellykkede periode. – Vi er overraskede over, så gnidningsfrit det er gået, og der har været masser af pædagogiske diskussioner på lærerværelset. Også vores faste lærere er blevet udfordret, for praktikanterne kræver svar på mange ting. – Det gik fint med skoleoverdragelsen, de to dage hvor praktikanterne overtog undervisningen. Den første dag var der selvfølgelig lidt forvirring, men anden dag har været helt fantastisk, har jeg fået fortalt. – Samtidig havde vi ansatte intense pædagogiske dage på Dragør Badehotel. Det er meget sjældent, at vi har tid og lejlighed til at diskutere pædagogik uden arbejdspres, fortæller Steen Højstrøm.

SMÅ INTROKURSER Før praktikperioden inviterede Sundbyøster til små introduktionskurser, som praktikanterne var ivrige deltagere i. Der var fx kurser i betjening af smartboard, som alle klasseværelser er forsynet med og desuden

PRAKTIKANTERNE UDFORDRER OGSÅ OS Sundbyøster Skole gav deres bedste til de kommende lærere, kun ét kunne de ikke: ’Vores nervøsitet kan I ikke tage fra os’, sagde en meritstuderende før praktikstart. TEKST OG FOTO: PETER GARDE

om SSP, specialundervisning, med læsevejleder, evalueringsvejleder og i sprogcenteret. De studerende følte sig godt klædt på til den kommende praktik – blot var der én der bemærkede – ’at vores nervøsitet kan I ikke tage fra os’. Også skolens særlige indsatsområde i medborgerskab var de studerende interesserede i at høre mere om, for netop det emne inddrages mest muligt i undervisningen og iøvrigt i alle forhold på skolen. Derfor lægger man også særlig vægt på elevrådets arbejde, og det er medlemmerne af rådet, der ar-

rangerer fx skolens fødselsdag og fordybelsesdage. Eleverne har også i samarbejde med deres lærere råderet over til sammen 60.000 kroner – altså som udgangpunkt, hvis ikke der skal bruges penge på håndværkere til at udbedre skader efter hærværk eller anden form for uønsket adfærd. Det har bevirket, at der er meget få skader, og sidste år kunne hver årgang råde over 3.500 kr. til fx ture eller lejrskole. – Vi vil gerne lære eleverne at passe på skolen og på hinanden. Vi har en grundlov, der både hviler på rettigheder og pligter. I da-

Skoleleder Steen Højstrøm havde travlt, men også glæde af praktikanterne.

Dorte Rasmussen, praktikvejleder og dansklærer i 9. klasse.

gens samfund er folk meget fokuserede på deres rettigheder og glemmer alt for ofte, at der følger et ansvar med, konstaterer Steen Højstrøm. – For 20-30 år siden gik det næsten af sig selv, men i dag er vi nødt til at lære vores børn og unge, hvad det er for et samfund, vi gerne vil leve i. Vores elever har fx ret til frikvarterer og pligt til at deltage i undervisningen. Derfor har vi heller ikke nogen klokke, der ringer – det ansvar er lagt ud. Der har været et betydeligt forberedende arbejde med det omfattende praktikprojekt. Praktikvejlederen på Zahles læreruddannelse besøgte skolen, skolens udviklingsgruppe og pædagogisk råd tog stilling, skolens praktikvejleder tog sig af hele koordineringen, de praktikanter og lærere der var blevet matchet lavede forudgående aftaler om undervisningen, alle praktikanter besøgte de klasser og lærere de skulle tilknyttes, og skoleleder Steen Højstrøm besøgte Zahle to formiddage, hvor han fortalte om skolen. ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 4 • 2. MARTS 2011

SOM MAN SPØRGER, FÅR MAN SVAR • 2

KAN UNDERVISNINGSCITRONEN PRESSES MERE? AF FORMAND JAN TROJABORG, NÆSTFORMAND OLE HEIN CHRISTENSEN OG SEKRETARIATSCHEF IVAN JESPERSEN

e københavnske lærere skal undervise mere, har politikerne i Børne- og Ungdomsudvalget, BUU, vedtaget. Men er beslutningen truffet på et seriøst grundlag, eller er der tale om rene spekulationer? Den enkelte lærer skal i gennemsnit undervise 5-6 minutter mere om dagen fra 1. august 2012, besluttede Børne- og Ungdomsudvalget 26. januar. Fra 2013 mener de, at der derved kan spares 35 mio. kr. på skolernes budgetter. Første artikel om denne vedtagelse blev bragt i sidste nr. af KK. Den handlede om de mange måder, man kan udregne lærernes undervisningsprocent på, og de manipulationer der derfor kan foretages. I denne artikel vil vi komme ind på andre områder i beslutningen, der med sine adskillige selvmodsigelser bliver yderst vanskelig at gennemføre. STØRRE FAGLIGHED I en pressemeddelelse fra Borgmester Anne Vang om vedtagelsen hedder det: ” … at vi skal have styrket fagligheden, og det gør vi ved at give lærerne mere tid foran tavlen og mindre mødetid”. Vi forstår ikke, at det skulle give større faglighed, at den enkelte lærer underviser i flere lektioner. Hvis eleverne ikke får flere undervisnings6

timer, vokser fagligheden ikke. De sidste års nedskæringer kombineret med mange skolers betydelige underskud har medført, at mange københavnske skoleelever kun får lovens minimumstimetal. Det er katastrofalt, fordi forskningen viser, at specielt de børn og unge, der har de svageste forudsætninger, har brug for mange timers undervisning. Denne kendsgerning understøttes af de foreløbige erfaringer på byens tre heldagsskoler, der enstemmigt fastslår, at de længere skoledage giver ro og tryghed og dermed bedre indlæring. Et andet politikerbud er at ansætte flere pædagoger i stedet for lærere. Vi har svært ved at se, at dét i sig selv skulle højne fagligheden. Pædagoger kan ved deres helhedssyn bidrage til større trivsel, som er en anden erfaring fra heldagsskolerne. Men andre vigtige forudsætninger for at øge fagligheden er den didaktiske kompetence og den fagfaglige indsigt, som læreruddannelsen giver. Derfor er det en god idé at ansætte flere lærere, hvis man virkelig vil tilgodese den enkelte elevs faglige og alsidige udvikling. Professor Niels Egelunds forskning dokumenterer, at børn med indlæringsvanskeligheder har brug for lærere med særlig uddannelse i specialundervisning.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 4 • 2. MARTS 2011

Når vi sammenholder det med det relativt beskedne antal timer, læsevejlederne får, og den kendsgerning, at Skoleområdet kun råder over én central læsekonsulent til over 30.000 børn, vil det være oplagt for BUF at satse her. Men det sker desværre ikke, og derfor er politikernes tro på, at bare lærerne underviser mere, så medfører det automatisk løft af fagligheden, et vildskud. HVAD BETYDER GENNEMSNIT? Af vedtagelsen fremgår det, at det ikke er hensigten, ”… at en forhøjelse af undervisningstimetallet med 5-6 minutter i gennemsnit pr. dag hovedsageligt skal bæres af lærere med høje undervisningstimetal”. Foreningens undersøgelser viser, at mere end 75% af alle lærere har mere end 23 ugentlige lektioner. Hvis forøgelsen af undervisningstid skal ske på de øvrige ca. 25% lærere, må det betyde, at de pågældende i gennemsnit skal undervise 20-24 minutter mere om dagen eller svarende til 2-3 lektioner flere om ugen. I henhold til gældende aftale skal undervisningstiden tillægges tid til ’opgaver i tilknytning til undervisningen’. Det betyder, at der gennemsnitlig for de 25% ikke vil kunne udføres ’øvrige opgaver’ i et omfang svarende til 7-8 timer om ugen. En skole med 40 ansatte vil således skulle skære ’øvrige opgaver’ væk svarende til 70-80 ugentlige timer. Timerne i skolebiblioteket henregnes fx til ’øvrige opgaver’. I eksemplet i KK nr. 3 blev der nævnt et skolebibliotek med en åbningstid på 20 ugentlige timer (åbent hver dag kl. 8-12). Den foreslåede besparelse vil ikke en gang kunne klares ved helt at lukke skolebibli-

5 MINUTTERS MINDRE FRIKVARTER Det forlyder, at en del af besparelsen kan hentes hjem via en fjernelse af 5 minutters frikvarter om morgenen. Dén øvelse er foretaget før, så hukommelsen i BUF er nok ikke så lang, hvilket egentlig ikke kan undre, da ansættelsestidens længde er faldet drastisk i takt med ansættelsen af flere og flere akademisk uddannede medarbejdere. For skoleåret 2005/2006 blev der lagt op til en besparelse på 5 minutter om morgenen. Ved forhandlinger blev der opnået enighed om, at besparelsen kunne placeres i 10-frikvarteret. Fra 2006/07

blev der givet mulighed for, at reduktionen i frikvarterslængden også kunne placeres i 12-frikvarteret. Ved den tidsmæssige oversættelse til Arbejdstidsaftale 08 er frikvartersbesparelsen altså taget ud af lærernes arbejdstid i ’opgaver i tilknytning til undervisningen’. Som følge af lokalt forældrepres har mange skoler efterfølgende udvidet antallet af minutter til frikvarterer, således at skolerne på trods af besparelsen nu er tilbage ved det tidligere antal minutter afsat til frikvarterer. Det betyder på de skoler, at der er 5 minutter om dagen – svarende til 25 minutter om ugen – som der ikke sker afregning for til lærerne. Endnu et eksempel på hvordan citronen presses. Hvis forslaget om reduktion på yderligere 5 minutter blev vedtaget, vil skoledagens samlede længde blive reduceret med 10 minutter inklusive de tidligere sparede 5 minutter. For mange elever vil længere pauser være en nødvendighed i løbet af skoledagen. Man kan derfor forudse, at en del af undervisningstiden så må anvendes til nødvendige pædagogiske pauser. KLF må derfor kraftigt fraråde forvaltningen at skære i antallet af minutter afsat til frikvarterer. KONSEKVENS I FORHOLD TIL ANTALLET AF LÆRERE? En besparelse på 35 mio. kr. betyder, at der – alt andet lige – vil være ca. 100 færre ansatte lærere fra 1. august 2012. Vi vil i den sammenhæng erin-

dre politikerne om, at skoleåret 2010/11 blev igangsat med en besparelse på ca. 150 lærere – selv om der var 400 flere elever. Ønsket om større faglighed i undervisningen er altså ledsaget af et betydeligt fald i antallet af lærere – en helt barok og uacceptabel situation. For god ordens skyld: Selv om der vil være 100 færre lærere ansat i skoleåret 2012/13, hvis besparelsen effektueres, betyder det ikke, at der vil ske afskedigelser. I disse år er der mange lærere, som ønsker at blive pensioneret, og der er et stort gennemtræk af nyansatte lærere. Vi mener, at den relativt store udskiftning af lærere skyldes de forringede arbejdsvilkår. Det vil derfor være oplagt at forbedre disse. Vores konklusion er derfor, at det ikke vil give det ønskede udbytte at presse undervisningscitronen yderligere. Grænsen er faktisk allerede nået for en del lærere. De seneste dages debat om netop Danmarks topplacering mht. psykisk nedslidning påpeger, at vigtige forudsætninger for at øge kvaliteten er at vise større anerkendelse, give medarbejderne råderum og indflydelse på arbejdet og mindske detaljekontrollen. Der er i stedet for håbløse skrivebordsmanipulationer og verdensfjerne drømme om større effektivitet ved øgede arbejdsbelastninger brug for et nyt syn på medarbejderne og på uddannelse og ikke mindst efteruddannelse som en investering og ikke en udgift. ■

NIELSVILHELM SØE

oteket – der vil skulle spares yderligere 50-60 timer. Det illustrerer, at forvaltningens beregninger, der tager udgangspunkt i et i forhold til virkelighedens verden manipuleret lavt undervisningstimetal, slet ikke giver mening ved ’bare’ at øge undervisningstiden med ’beskedne’ 5-6 minutter. På en skole med 40 lærere er det samlede antal timer til øvrige opgaver ca. 10.600 timer på årsbasis. En reduktion vil derfor betyde, at opgaver svarende til ca. 3.000 timer skal fjernes. Noget der som et gennemsnit ser uskyldigt ud – ” … at den enkelte lærer blot skal undervise 5-6 minutter mere” − kan derved få ødelæggende konsekvenser, når en gennemsnitlig udmøntning skal foretages ude i skolernes konkrete verden. Men i forvaltningen har man tilsyneladende ikke lært at regne med gennemsnit og konsekvenser, men følger blindt KL’s perspektivløse kampagne for at pine mere undervisning ud af lærerne. Det afslører en fatal mangel på viden om skolernes og lærernes reelle forhold.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 4 • 2. MARTS 2011

SNEVEJR OG SPECIALUNDERVISNING Mange skoler har været nødt til at nedprioritere deres specialundervisning de seneste år for at have råd til andre nødvendige opgaver – fx snerydning. AF HANS KÆRBO, LEDENDE PSYKOLOG

middelbart skulle man jo ikke forvente, at disse størrelser havde noget med hinanden at gøre. Men i relation til de økonomiske rammer, som den enkelte københavnske folkeskole skal navigere indenfor, kan der i høj grad være en nødvendig sammenhæng. Når en skole skal bruge et uforudset beløb på snerydning, skal pengene jo hentes fra skolens samlede økonomi. De specialundervisningsresurser, som en skole råder over, indgår som en ikke nærmere defineret del af den elevtalsudmeldte resurse, som skolen skal løse mange opgaver ud fra. Dette betyder, at det kan være nødvendigt for den enkelte skole at nedprioritere skolens specialundervisning for at få råd til andre opgaver – fx at få ryddet sne. For nogle år siden var der sat tal på den del af udmeldingen pr. elev, som den enkelte skole var forpligtet til at afsætte til specialundervisning. Dette sikrede et nogenlunde ens serviceniveau på de københavnske folkeskoler for så vidt angik resurser til specialundervis-

ning med afsæt i skolens specialcenter. Dette princip med tydeligt udmeldte specialpædagogiske resurser pr. elev blev forladt for nogle år siden med vedtagelse af en ny budgetudmeldingsmodel, således at det i dag er helt uigennemsigtigt, hvor mange resurser den enkelte skole sætter af til specialundervisning. Skoler, som er særligt presset på den samlede økonomi, kan have svært ved at prioritere specialundervisningen og dermed støtten til skolens svageste elever. Der er i dag ingen, der kan oplyse, hvor mange resurser der reelt går til specialundervisning (niveau 1) på de københavnske folkeskoler. Men et kvalificeret gæt er, at resursen pr. elev er faldet en del siden den omtalte ændring af budgetudmeldingsmodellen. MÅ NEDPRIORITERE I den udarbejdede rapport, ’Analyse af Specialreformen’, opgøres, at 15 procent af de samlede udgifter til specialundervisning svarende til 77 millioner i budget 2010 bruges til den specialundervisning,

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 4 • 2. MARTS 2011

som skolerne selv kan iværksætte (niveau 1 specialundervisning). Så vidt jeg kan se, stammer dette tal fra ’den gamle budgetudmeldingsmodel’, hvor specialundervisningsresurserne netop var defineret som en fast størrelse af udmelding pr. elev. Der er mig bekendt ikke lavet nogen undersøgelse i forbindelse med udarbejdelse af analyse af specialreformen over, hvad det faktiske forbrug til specialundervisning på skolerne reelt udgør nu. Men hvis man har daglig kontakt med skolerne, véd man, at mange skoler har været nødt til at nedprioritere deres specialundervisning de seneste år for at have råd til andre nødvendige opgaver. Det er et grundlæggende princip i folkeskoleloven, at kommunen er forpligtet til at sørge for specialpædagogisk bistand til elever, som har vanskeligheder med at følge undervisningen. Det er i sig selv et problem, at denne rettighed ikke defineres i relation til de økonomiske vilkår, som skolen er underlagt. Tidligere havde man dog en kommunal definition af et niveau, dengang det tydeligt fremgik, hvad der i budgetudmeldingsmodellen var forventningen til skolernes serviceniveau på dette område. ILLUSION OG VIRKELIGHED Med den nuværende budgetudmeldingsmodel, hvor skolen skal prioritere næsten alle aspekter af sin virksomhed inden for samme ramme, er det indtrykket, at der kan der være tale om store forskelle på det serviceniveau, som de enkelte skoler kan tilbyde elever med behov for specialpædagogisk bistand. Set på afstand er der måske stadig en illusion om, at elever med

JESPER FASTERHOLT

Frit valg: sneskrab eller støttetimer. Jo mere snefald og efterfølgende snerydning, desto mindre specialundervisning har skolen råd til at give elever med særlige behov, fordi alle udgifter skal dækkes af den samme lille pengepose.

vanskeligheder tilbydes støtte efter behov. Men alle, der arbejder indenfor feltet, véd, at det er de forhåndenværende økonomiske muligheder, der reelt styrer den enkelte elevs mulighed for hjælp. Og disse muligheder er som nævnt afhængige af den enkelte skoles samlede økonomi og den enkelte skoleledelses muligheder for disponere. UDSIGT TIL MERE SNE? Man kan have sine bekymringer i forbindelse med den fremtidige inklusionsopgave, som skolerne står overfor. Hvis resurserne til elever med støttebehov ikke tydeliggøres i den

enkelte skoles budget, kan det frygtes, at serviceniveauet bliver vidt forskelligt på de københavnske folkeskoler, og at den enkelte elevs behov for og ret til hjælp vil blive forvaltet ud fra mange hensyn, hvor elevens behov for specialundervisning kan drukne i et hav af andre resursekrævende opgaver for skolen. Jeg har svært ved at forestille mig, at der hos kommunens skolepolitikere er et ønske om, at de støttekrævende elever og deres familier skal opleve et sådant forskelligt serviceniveau. Faren for at det vil kunne ske i endnu højere grad end for nuværende er vel bestemt tilstede. Især

hvis intentionen om at de almindelige folkeskoler fremover skal inkludere mange flere elever med særlige behov, uden at man er opmærksom på tydeligt at definere hvilke resurser, som følger med til denne opgave. Jeg håber at de pågående drøftelser vedr. en ændret budgetudmeldingsmodel på specialområdet vil inddrage de nævnte problemstillinger. Men lad os i første omgang håbe på, at resten af vinteren 201011 bliver mild uden meget sne, så de elever, der har brug for specialundervisning, har en bedre chance for at blive tilgodeset. ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 4 • 2. MARTS 2011

UORDEN I BUTIKKEN Beslutningen om en overbygningsskole og tre fødeskoler på Amager afføder en byge af spørgsmål, der skal besvares, inden Borgerrepræsentationen (BR) tager den endelige beslutning 10. marts. En beslutning der kan blive en katastrofe for tusindvis af børn og deres familier i mange år frem og en dyr fejlinvestering for kommunen. Borgmesteren skylder svar på 12 spørgsmål, hvis hun vil leve op til forvaltningens motto: ’Orden i butikken’ og bevare sin troværdighed. Indtil nu er det det rene rod og discount af værste skuffe. AF JAN TROJABORG, FORMAND FOR KLF

atastrofen på Amager. Så kort kan det beskrives. 700 unge i et ’fedt ungdomsmiljø’ indrettet i en traditionel folkeskole, der kun får 7 mio. kroner til at blive piftet op med. Det pæneste ord er urealistisk, det realistiske er en skandale. Overbygningsskoler er blevet moderne landet over. Hvorfor? Fordi elevtallet falder, og fordi de små skoler er for dyre, og der så skal effektiviseres med større enheder. Er det derfor, Børne- og Ungdomsudvalgets (BUU’s) flertal har besluttet at omdanne Højdevangens Skole til en overbygningsskole? Næh, for i København vokser børnetallet eksplosivt. Derfor er 10

kommunen nu også i gang med at bygge 3-sporsskolen i Ørestaden til den nette pris af 400 mio. kroner – inklusive fritidsordning og fælles bibliotek. I Sydhavnen sættes spaden snart i jorden for en supermoderne maritim skole med plads til 7-800 elever til en pris af omkring 210 mio. kroner. SPØRGSMÅL 1

Det første spørgsmål er så: Hvorfor skal børnene og borgerne på det centrale Amager spises af med et loft på beskedne 80 mio. kroner for at løse opgaven med at skaffe to spor i 2012, når der er rigeligt med penge andre steder i byen, hvor der bruges mindst 70 mio. kroner pr. spor?

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 4 • 2. MARTS 2011

Svaret svæver i vinden. Borgmester Anne Vang og BUU fastholder, at 80 mio. kroner var, hvad man kunne blive enige om ved budgetforliget i efteråret. Men det er jo dybt uretfærdigt og helt uforståeligt, når Økonomiforvaltningen igen og igen siger, at Københavns Kommune har mange penge. De må godt nok ikke bruges til drift, men gerne til anlæg. SPØRGSMÅL 2

Det andet spørgsmål er derfor: Hvorfor skaffer borgmesteren, der har samme partifarve som overborgmesteren og har et solidt centrum-venstre flertal i ryggen, ikke de nødvendige bevillinger til sit projekt og skaber ensartede forhold over hele byen? Anne Vang siger selv, at her i kommunen, Børnenes By, laver vi ikke discountløsninger. Men en overbygningsskole uden penge er da den værste discountløsning, vi endnu har set til dato. I KK nummer 2 udtaler Anne Vang: ”Det er vigtigt, at vi ikke går på kompromis med den skolekvalitet, vi har i København …”. SPØRGSMÅL 3

Det tredje spørgsmål er derfor: Hvordan i alverden forestiller borgmesteren sig, at ’det rigtig spændende ungdomsmiljø’ kan udfoldes i en skolebygning, der pt. ikke er tip-topmoderniseret, som har kommunens mindste bibliotek på 40 m2, som ikke har de nødvendige faglokaler, der ikke har tilstrækkelige idrætsfaciliteter og ikke noget fælleslokale, hvor alle eller bare store dele af eleverne kan være? SPØRGSMÅL 4

Det fjerde spørgsmål er: Når borgmesteren forestiller sig tilbud om særlige faglige linjer: ”Det

NIELSVILHELM SØE

Strukturplan på Amager – børne- og ungdomsborgmester Anne Vang er løbet ind i en byge af spørgsmål. kunne fx være en international/ sproglig linje, en idræts- og bevægelseslinje og en naturfaglig/it-linje”, hvordan skal det så kunne realiseres uden penge? SPØRGSMÅL 5

Det femte spørgsmål er: Har budgetforligspartierne en skjult aftale om senere ressourcetildelinger for at kunne realisere projektet? Hvis ikke, må vi konstatere, at politikerne ikke holder deres egne løfter ved i allerhøjeste grad at gå på kompromis med ’den københavnske skolekvalitet’.

tet i en gammel rugbrødsfabrik og kostede i nutidskroner 81 mio. kroner til at huse omkring 300 elever. Altså under halvdelen af hvad Højdevangen kommer til at rumme. Der var tale om et spændende projekt, der imidlertid led af den skavank at være topstyret og uden forståelse og derved opbakning fra lokalmiljøet og de andre skoler. Derfor lykkedes det heller aldrig at få alle de elever, man havde regnet med, og derfor blev prisen pr. elev meget, meget høj. I dag er HGO en del af Rådmandsgades Skole, og fødeskolerne retableret som skoler med hele skoleforløbet. Læren af forsøget må blandt andet være, at der kan være de bedste politiske og pædagogiske intentioner, men hvis man ikke har befolkningen med, lykkes det ikke. Den risikovurdering har man ikke foretaget på Amager.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 4 • 2. MARTS 2011

▲

LOKKEMAD − EN AULA TIL TO MIO. KRONER Borgmesteren må da være gået helt fra snøvsen, når hun til KK udtaler: ”Der er afsat to mio. kroner til at skabe et godt ungdomsmiljø, til fx en lounge eller aula”. To mio. kroner til en lounge,

når det koster 6,5 mio. kroner at bygge et klasselokale. Tja, man må konstatere, at man i BUU har forelsket sig i overbygningsidéen uden at skaffe midlerne, uden at kende historien og uden en vurdering af risiciene. Overbygningsskolen er interessant, som ” … Rejseholdet og forskellige skoleeksperter anbefaler”, forklarer Anne Vang. Hvem skoleeksperterne er, har vi til gode at høre, for der eksisterer stort se ingen forskning om effekten af denne skoleform. Rejseholdets anbefalinger er ikke alle af lige stor lødighed og til en vis grad tilpasset regeringens effektivitetsønsker. I stedet var det mere naturligt at se på Københavns egne erfaringer. HGO, Heimdalsgades Overbygningsskole, blev skabt i 2001 på Ydre Nørrebro som en femårig forsøgsskole. Den fik tilsvarende tre fødeskoler. Skolen blev indret-

Tænk nu, hvis eleverne og forældrene ikke i større tal vælger overbygningsskolen, så er fødeskolerne dannet forgæves med de betydelige menneskelige og økonomiske omkostninger, det medfører. SPØRGSMÅL 6

Det sjette spørgsmål er derfor: Har forvaltningen foretaget en risikovurdering af holdbarheden af forudsætningerne for Model 2 – overbygningsskolen? HØRING PÅ FALSK GRUNDLAG? I efteråret indbød forvaltningen alle til at deltage i en høringsproces – hvordan skaffer man to spor på Amager i 2012 til de mange flere børn? Der var beskrevet tre modeller, som interessenterne blev bedt om at forholde sig til. Der blev holdt mange møder, hvor det blev tilkendegivet, at hvis nogen fandt alternative løsninger, var de velkomne, så længe de løste kapacitetsproblemet. I mange måneder arbejdede skolebestyrelserne på Dyvekeskolen, Gerbrandskolen, Højdevangens Skole og Sundbyøster Skole ihærdigt med at analysere hele problematikken. Det lykkedes at blive enige om en fælles model, der er beskrevet i KK 2 på side 16 ff – Model 4 − som også forældrenes organisation Skole og Forældre og Københavns Lærerforening støtter. Den bygger på et mindsteindgrebsprincip og idéen om, at folkeskolen skal være den lokale skole, som forældrene kan engagere sig i og bakke op om, og som lokalbefolkningen kan have et tæt tilhørsforhold til. Gerbrandskolen er fremkommet med en skitse, der viser loka12

lebehovet ved en udbygning her med det ene ønskede spor til en pris, der ligger et sted mellem 18 og 45 mio. kroner afhængigt af hvilken kvadratmeterpris, der anvendes. Løsningen blev imidlertid afvist af flertallet i BUU med den begrundelse, at prisen vurderet ud fra kommunens almindelige gennemsnitspriser ikke holder, men vil ende på 85 mio. kroner. Den til lejligheden indkaldte ’arkitektekspert’-vurdering understøtter dette. Bedømmelsen rummer en imponerende række forbehold, som borgmesteren også citerer i KK 2: ” … særlige og fordyrende forhold i København som fx forurenet jord og svær tilgængelighed på grund af trafikale forhold”. At arkitekten også indregner udgifter til køb af grund forekommer besynderligt al den stund, at kommunen jo i forvejen ejer grundene, hvor skolerne har ligget i rigtig mange år, og derfor er forureningsrisikoen nok heller ikke truende. SPØRGSMÅL 7

Det syvende spørgsmål er derfor: Hvorfor laver BUF ikke en økonomisk vurdering af bygningen af ét spor på Gerbrand funderet på de konkrete forhold hér? SPØRGSMÅL 8

Det ottende spørgsmål lyder: Hvorfor ønsker man ikke nærmere at undersøge andre skolebyggerier og blive inspireret heraf? Fx har Lyngholmskolen i Farum fået bygget ét helt spor – endda på rekordtid, fem måneder – til en kvadratmeterpris på 15.000 kroner – hvilket er omtrent en tredjedel af byggeprisen i København. Måske er det ikke så mærkeligt, når borgmesteren tilsyneladende

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 4 • 2. MARTS 2011

er fejlinformeret. Hun siger i interviewet i KK i forrige nummer: ”Vi har undersøgt et par byggerier, der ganske rigtigt har kostet mindre, men årsagen har fx været færre kvadratmeter og mindre klasseværelser, og det synes jeg ikke er ønskværdigt”. Det er ganske enkelt ukorrekt, idet skolen i Farum har 15 klasselokaler á 65 m2, 5 fællesrum á ca. 80 m2, 5 små hold-/mødelokaler m.v. i et byggeri med lavenergi og uden støjproblemer. Anne Vang udtalte endvidere på stormødet 31. januar på Gerbrandskolen, at på Lyngholmskolen er der vandreklasser, og det vil København ikke acceptere. Det må konstateres, at borgmesteren helt åbenlyst ikke får de sandfærdige oplysninger fra sin administration, idet Farumskolen absolut ikke har vandreklasser i det nybyggede spor. SPØRGSMÅL 9

Udtalelsen rummer årsagen til det niende spørgsmål: Hvordan løser BUF problemet med de manglende (2-9) klasselokaler, der opstår, når Højdevangen om nogle år både skal rumme alle sin egne ’grundskoleskoleelever’, som har fået garanti på at kunne fortsætte på skolen, og de 11 spor på hvert af trinene 7.-9. klasse, der kommer? Der må da enten skulle udbygges − uden penge? – eller opstå vandreklasser. HVORFOR ØDELÆGGE VELFUNGERENDE SKOLER? Borgmesteren begrunder endvidere sin begejstring for overbygningsskolen med, at kvalitetsrapporterne fortæller, at skoleeleverne er glade for at gå i skole i de mindre klasser, men at begejstringen svinder med årene. Det mener hun, at

et stort ungdomsmiljø vil kunne rette op på med flere kammeratmuligheder, med flere valgmuligheder og med større faglig tyngde. Det skal ikke bestrides, at der er brug for at højne elevtilfredsheden i overbygningen. Det er da også grunden til, at mange skoler i byen, herunder de berørte Amagerskoler, arbejder energisk på netop denne udfordring. Derfor er det også bekymrende, hvis Borgerrepræsentationen vælger Model 2, fordi den energi og gode udvikling, skolerne er inde i, i adskillige år vil blive afbrudt af ombygninger og fusionsproblemer, der erfaringsmæssigt tager 23 år og dermed sætter den positive udvikling i stå. Dertil kommer, at de elever, der fra 2012 skal skifte skole, vil opleve en skole med pladsproblemer og omrokeringer, efter at de netop på deres oprindelige skoler har været gennem længerevarende moderniseringer med det rod, dét giver. SPØRGSMÅL10

Det tiende spørgsmål er derfor: Er det fair at udsætte mange hundrede elever, der trives på deres nuværende skoler, for at få væsentlige dele af deres skoleforløb præget af byggerod og store forandringer, og vil det ikke forringe kvaliteten af deres indlæring? HOLDER POLITIKERNE BORGERNE FOR NAR? På Stormødet 31. januar sagde borgmester Anne Vang, at budgetforligspartierne mener, at deres valg – Model 2 – er den mest ”langtidsholdbare”. Hvad mener de med det? SPØRGSMÅL 11

Det elvte spørgsmål er derfor: Betyder det, at der i modstrid med

høringsgrundlaget, er forudsat at der skulle skabes en løsning, der giver mulighed for at rumme flere børn end de forudsatte 2 x 25 i 2012 (altså de to spor) i årene efter? Hvis det forholder sig sådan, er alle høringsparter blevet holdt slemt for nar, og tilsagnet om at andre løsninger end BUF’s tre modeller kunne bruges, rent humbug. SPØRGSMÅL 12

På samme møde lovede Anne Vang også et snarligt møde, hvor alle tallene kunne lægges frem. Således er det tolvte og i denne runde sidste spørgsmål: Anne Vang, hvornår inden 10. marts indbyder du til dette møde, hvor vi blandt andet kan få svar på ovenstående 12 spørgsmål? BRUG FOR POLITISK MOD BR står foran en vigtig beslutning på skoleområdet, der ikke alene vil få stor betydning for de berørte børn, forældre, ansatte og hele lokalmiljøet, men i høj grad også for politikernes troværdighed og kvaliteten af de løsninger, kommunen vælger nu og fremover. Der er brug for, at hele problematikken analyseres grundigt, og at de reelle tal kommer på bordet. Der er også behov for, at politikerne beviser, at de virkelig lytter til borgerne og deres konstruktive og perspektivrige forslag i stedet for at afvise dem i rekordfart uden en seriøs behandling. I sidste kommunalvalgkamp blev der lovet mangt og meget, blandt andet at København skal være Børnenes By, og at borgerne vil blive inddraget og lyttet til. Dét har vi til gode at opleve. ■

OM AMAGER PÅ KLFTV

KLF-formand Jan Trojaborg efterlyser dokumentation for BUF’s økonomiske beregninger for byggerierne, og savner økonomisk realisme i forbindelse med indretning af overbygningsskolen på Højdevangen – på klftv.dk

Se Jan Trojaborgs aktuelle kommentar til politikerne på Rådhuset. Scan 2D koden (barcode) med din smartphone. Har du ikke en scanner på din mobil? Hent ’ScanLife’ via Android Market eller App Store.

Birgit Jordansen, medlem af skolebestyrelsen på Gerbrandskolen – reportage på klftv.dk

Mogens Lønborg, (C), MB, undrer sig over BUF’s økonomiske beregninger – reportage på klftv.dk KLFTV via klf-net.dk eller klftv.dk

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 4 • 2. MARTS 2011

Se Geografforlagets nye læremidler på Skolebogmessen i Roskilde 9.-10. marts og i Århus 6.-7. april. Læs mere om alle nyudgivelserne på www.geografforlaget.dk. Her kan du også tilmelde dig vores nyhedsbrev, så du løbende kan holde dig ajour med vores nye læremidler.

NATUR/TEKNIK 1.-6. KLASSE Xplore Natur/teknik Opbygget med progression til Xplore til overbygningen. Systemet består af elevbøger, e-bøger, elevhæfter og lærerhåndbøger.

NATURFAG 7.-9. KLASSE Xplore Geograﬁ, Xplore Biologi og Xplore Fysik/kemi Naturfagssystemer med progression og mulighed for tværfagligt samarbejde. Systemerne er opbygget med en lettilgængelig tekst og et unikt visuelt layout. Til hver elevbog hører en e-bog, elevhæfte og lærerhåndbog.

ATLAS 0.-3. KLASSE GO Atlas til indskolingen. Elevens atlas, der præsenterer verden i kort. Atlasset er rigt illustreret med kort, fotos og tegninger, således at det kan anvendes til undervisning af børn, der endnu ikke har lært at læse. Atlasset udkommer også som i-atlas, der tilbyder udvidede digitale ressourcer som animationer, ekstra billeder og øvelser.

GEOGRAFI TIL LÆRERE Geograﬁundervisning – Fagdidaktisk grundbog Til lærere og lærerstuderende.

DIGITALT ATLAS 4.-9. KLASSE OG GYMNASIET GOatlas Basis Den digitale kortsamling GOatlas Basis er målrettet 4.-9. klasse og gymnasiet. GoAtlas Basis er integreret med vores trykte atlas og giver lærere og elever de grundlæggende redskaber til at læse og arbejde med kort. Kortene er opbygget i lag, indeholder zoomfunktion og kan bruges på interaktive tavler.

NATUR/TEKNIK 1.-6. KLASSE Undersøg Emneserie til natur/teknik, der tilgodeser faglig læsning og introducerer eleverne for naturfaglige emner gennem samtale, eksperimenter og undersøgelser. Hver elevbog udkommer også som e-bog med udvidede digitale ressourcer. I foråret udkommer de nye elevbøger til 3.-4. klasse.

www.geografforlaget.dk Lærernes forlag

Misha (til venstre) har gennemskuet, hvad det er ved undervisningen med mobiltelefoner, der virker. ”Jeg elsker opgaverne med mobiltelefoner. Det er spændende, anderledes og sjovt, fordi man normalt ikke må bruge sin mobil i skoletiden,” forklarer hun.

MATEMATIK PÅ MOBILEN Regnestykker med romertal. Måske ikke lige ønskeopgaven for 4. klasseselever anno 2011. Men på Gasværksvejens Skole på Vesterbro tester lærer Henrik Buchardt Kronborg mobiler i matematikundervisningen, og det får elevfingrene til at hoppe lystigt over displayet – når teknikken altså virker. TEKST OG FOTO: JULIE BLICHER TROJABORG

skal I høre. I dag har jeg –N umulighed for at sende til

Nokia, Sony Ericsson, LG og Samsung. Matematiklærer Henrik Buchardt Kronborgs blik sonderer hurtigt klassen, hvor flere elever ivrigt bekræftende og i strakt arm viser

deres mobilmærke frem, mens andre udtrykker skuffelse over ikke at have den rette telefon. – Først vil jeg dog lige rykke rundt på jer, så I er fire i hver gruppe. Og nu har I sådan cirka 30 sekunder til at finde papir, blyant og jeres plads, anviser Henrik.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 4 • 2. MARTS 2011

Eleverne suser hen til deres skuffe for at finde skolens klassiske remedier, og så er de tredive sekunder gået. 4. årgang på Gasværksvejens Skole er i gang med et fælles projekt om romertiden, og på klassens smartboard toner fire regnestykker, skrevet med romertal, frem. Henrik Kronborg gennemgår reglerne for romertallene og udstikker herefter rammerne for dagens gruppearbejde. Mobiltelefonerne skal fungere som redskab til at kontrollere gruppernes regneresultater, og engagementet blandt eleverne er stort. Både samarbejdet og teknikken er noget, de er motiverede for. – Opgaverne i hver gruppe er fordelt på fire roller. En sekretær, der skal regne stykket ud. En afdelingschef, som fortæller sekretæren, hvordan stykket skal regnes ud. En direktør, som holder mund, lytter og efterfølgende kommenterer, hvad der gik godt og skidt og en regnskabschef, som bruger mobilen til at tjekke, om stykket er regnet rigtigt. TEKNIKKEN SVIGTER Henrik Kronborg har, før han blev ansat på Gasværksvejens Skole, været med til at udvikle matematikuniverserne på www.skolemat. dk for Dansk e-learning Center, hvor opgaverne til mobiltelefonerne kommer fra. Mange af opgaverne er, som han udtrykker det, ’egentlig bare simple træningsopgaver, som relaterer sig til et helt specifikt matematisk emne’. Fidusen med mobilopgaverne er, at hvis man fx arbejder med romertal, så kan man gå ind på læringssitet, vælge den specifikke opgave, eleverne skal arbejde med, og sende den til deres mobiltelefon.

Denne frostklare tirsdag formiddag tester Henrik Kronborg, om opgaverne med romertal kan sendes til andre mærker end Nokia, som allerede virker. Desværre uden held, og tekniksvigtet skaber uro i de grupper, der ikke er i besiddelse af en Nokia-mobil og derfor ikke kan bruge deres mobiltelefon til at kontrollere opgaven med. Grupperne med Nokia-telefoner arbejder derudaf, men i de andre grupper, hvor teknikken har svigtet, finder eleverne på andre ting med mobilerne. De viser hinanden fotos, spiller og hører musik. – Styr dig nu, Asger, er én af de kommentarer, der falder fra en arbejdende klassekammerat, da ele-

MATEMATIK PÅ MOBILEN Opgaverne til mobiltelefonerne afprøver Henrik Buchardt Kronborg for virksomheden Dansk e-Learning Center, som blandt andet har udviklet de aldersdifferentierede og narrative matematikuniverser Mondiso, Hexaville og Pitropolis på www. skolemat.dk. Københavns Kommune har licens til sitet, hvor mobilopgaverne er tilgængelige for alle. – Princippet i systemet er, at læreren downloader programmet på sin egen computer og herfra sender det til eleverne ved hjælp af bluetooth. – På sigt er det dog meningen, at eleverne selv skal kunne gå op og vælge, hvilken type telefon opgaven skal sendes til og så skrive sit eget nummer på, så opgaven bliver sendt direkte til eleven, forklarer Henrik Kronborg, lærer på Gasværksvejens Skole.

ven Asger fyrer op for volumen på sin mobil. TYDELIG LÆRERSTYRING Anvendelsen af nye teknologier i undervisningen er forbundet med en række problemstillinger. For når elever bruger nye medier som mobiltelefoner til fx at chatte, sms’e og spille i stedet for til undervisningsrelaterede aktiviteter, forstyrrer det indlæringen. Det er en af konklusionerne i en ny forskningsrapport fra Center for Ungdomsforskning ved DPU, hvor forskere har studeret effekter på læringsmiljøet på hhx-skoler i forbindelse med den stigende brug af nye teknologier i undervisningen. Jeppe Bundsgaard, som er ph.d. og lektor i kommunikative kompetencer ved DPU, er enig i, at teknikken giver adgang til mange ting, der forstyrrer undervisningen. Men han mener ikke, at skolen kan komme udenom at bruge nye teknologier som fx mobiltelefoner. – For det første skal eleverne have erfaringer med at bruge nye teknologier, og for det andet kan nye teknologier understøtte en lang række mere komplekse undervisningsformer, fastslår han. En af DPU-rapportens andre konklusioner er, at de nye teknologiers mulighed for at lave ting, der ikke har med undervisningen at gøre, udfordrer lærerens evne til at styre undervisningen både pædagogisk og didaktisk. Og det er lærer Henrik Kronborg enig i. – Jeg har det sådan, at mobiltelefoner er et middel, der kan bruges i undervisningen, hvis man gør det på den rigtige måde. Virkeligheden er, at de er her, og at børnene elsker at bruge dem. Og så er det min rolle som lærer at

Henrik Kronborg har, før han blev ansat på Gasværksvejens Skole, været med til at udvikle matematikuniverserne på www.skolemat. dk for Dansk e-learning Center, hvor opgaverne til mobiltelefonerne kommer fra.

være meget tydelig i, hvornår vi bruger mediet, og hvornår vi ikke gør det, siger han. Eleverne er ikke i tvivl om, hvad de mener om mobilteknologien: – Jeg elsker opgaverne med mobiltelefoner. Det er spændende, anderledes og sjovt, fordi man normalt ikke må bruge sin mobil i skoletiden, konkluderer Misha i 4. klasse. ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 4 • 2. MARTS 2011

KOMMENTAR

JEG, EN FORFLYTTER MARIA IBEN SELL-PETERSEN, LÆRER, OVERFLYTTET TIL GASVÆRKSVEJENS SKOLE 2010/2011

å er vi igen ved at nærme os afslutningen på børneindskrivningen på skolerne, og ordene svæver atter rundt i luften på gangene, i korridorerne, i computerrummene, på toiletterne og lærerværelset: forflyttes, overflyttes, omflyttes, flyttes om, flyttes på, flyttes, prik-runde, prikkes og mange andre stærkt ladede ord, der borer sig dybt ind i sjælen og på ny sætter en utryg stemning i gang. Hvor mange børn kommer der til at være på skolen i det kommende skoleår, og hvordan vil det påvirke antallet af medarbejdere? Hvor står jeg selv, og hvor mine kolleger? Hvor mange skal der flyttes om på i denne omgang, og hvem rammer det i år? Får vi nye kolleger, eller skal vi af med nogle? Københavns Kommune er stor, og der er rigtig mange skoler med mange børn og medarbejdere. Hvordan forbereder man sig bedst muligt på en uundgåelig proces som skoleleder og medarbejder? Kan man overhovedet forberede sig mentalt på noget, som de fleste af os aldrig har prøvet før? Myter og rygter svirrer allerede, for hvem er det, man flytter rundt på i kommunen? Der er ofte udtalelser som: ’Man flytter jo aldrig

en god medarbejder.’ og ’Det er kun de ringeste medarbejdere, der flyttes. Dem med et dårligt gennemsnit, som ingen vil have.’ Myter som ikke alene fastholdes af medarbejdere og kolleger, der af den ene eller den anden årsag ser sig selv som bedre, dygtigere og mere kvalificerede medarbejdere end visse andre, men også fastholdes af ledere, der åbent stræber efter at få lov til selv at vælge og ansætte deres personale. Bevares, hvilken leder vil ikke gerne det? HVEM AFGØR KVALITET Pludselig er der akut lærermangel i hele landet, og en lynhurtig politisk beslutning tages om at indføre en kort meritlæreruddannelse, så der i hast kan komme kvalificerede skolelærere ud på skolerne. Hér ruller rygter og myter lige så hurtigt om kvaliteten af meritlæreruddannelsen. Hvem uddanner sig til meritlærer? Dem, som ikke kan få beskæftigelse inden for deres eget fag, og som tvinges ud i omskoling for ikke at blive smidt af et solidt socialt sikkerhedsnet i velfærdssamfundet? Ingen beskæftigelse, ingen penge, kammerat! Hvem skal afgøre kvaliteten af en medarbejders kvalifikationer?

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 4 • 2. MARTS 2011

Hvordan måles en færdighed? Hvad er færdighed? Hvad er faglig kompetence? Mange års erfaring med faglig og menneskelig indsigt eller nyuddannet med tårnhøje karakterer? Hvad ved en kollega om en ny medarbejder? Og hvor meget skal denne have oplyst? Kan der ligge personlige og menneskelige grunde til beslutninger om medarbejderes placeringer i kommunen? Har medarbejderen kanske selv en smule at skulle have sagt? Og som alle andre ikke nødvendigvis skal have indsigt i. Hvad kommer det uvedkommende ved? Kan udtalelser som: ’Jeg er overflytter, og jeg har også selv ønsket det’, nogensinde anerkendes i et forsvar mod myten? Skal omplacering frivilligt som ufrivilligt altid forsvares? Er billedet skabt og fastlåst pga. af fastholdelse fra flere fronter? MANGE BÅND KNYTTES Ordet prikket opstod engang i forbindelse med massefyringer i bank- og postsektoren. Hér var der tale om deciderede fyringer. Altså, at der ikke længere var brug for den enkelte medarbejder på arbejdspladsen. Nu har skoleverdenen kopieret ordet til en helt anden situation, og med hvilket formål? Hvem starter en sådan sammenligning? Den berørte, fordi dét at blive forflyttet sætter gang i den samme svære følelse? At føle sig hægtet af i sin professionelle gerning? At føle afmagt og mindreværd i sin person, fordi lærergerningen og personlighed i sig selv er én identitet i ét hele? Det er svært at skifte skole uanset hvad. Især efter mange år på stedet, da mange bånd knyttes med børn, kolleger og forældre.

NIELSVILHELM SØE

Vi er kommet langt, når vi accepterer, at vi alle kun er en lille brik i det store spil, og at ikke alle ønsker opfyldes.

LILLE BRIK I DET STORE SPIL Kommer vi selv som medarbejderstab til at skabe en særdeles negativ følelse og stemning på vores skoler, når vi selv fastholder billederne af noget, som egentlig ikke er? Kan vi selv hjælpe hinanden, som ansvarlige og omsorgsfulde kolleger med at støtte en eller flere kolleger, der af forskellige årsager, som skolens ledelse ene og alene kan og skal afgøre, skal forflyttes, ved simpelthen at stoppe brugen af stærkt negativt ladede ord, der refererer til fyringer, når der reelt ikke er tale om fyringer? Vi er en stor kommune og børnetallet både stiger og daler både på landsplan og lokalt i kommunen løbende gennem mange år. Vi er som medarbejdere en del af et

stort puslespil, der skal gå op i en højere enhed. Kan vi med vores eget personlige ønske få lov til at gro fast på den samme skole år efter år, er det helt fint, eller er fornyet energi i nye omgivelser øverst på ønskesedlen, er det også fint. Kan vi så samtidig acceptere, at vi alle kun er en lille bitte brik i det kæmpe puslespil, og at vilkårene ikke altid lever op til personlige ønsker, så kan vi hver især komme ret langt. Tør vi tage den åbne debat om de svære følelser, der kan komme i spil på hver vores små arbejdspladser, hver gang vi nærmer os opgørelsen over kommende års situation, og samtidig være stolte, så kommer vi meget langt. ■

Svar fra formanden: Kære Maria Iben Sell-Petersen Du har gjort dig mange tankevækkende overvejelser om dét at blive forflyttet og de følelser, det udløser hos den pågældende og på lærerværelset. Selv om dét at blive forflyttet ikke er lig med at blive afskediget, som du skriver − fordi Københavns Kommune er ét stort ansættelsesområde − så er det noget, der berører den pågældende dybt. Det er nemlig rigtigt, at lærere i meget høj grad har deres identitet præget af arbejdet eller gerningen, som nok er et bedre ord i denne sammenhæng. Derfor er det meget gode idéer, du udfolder i den sidste del af dit indlæg med opfordringer til, at man hjælper hinanden ved at vise omsorg og ’lade

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 4 • 2. MARTS 2011

være med at bruge ladede ord ’… der refererer til fyringer, når der reelt ikke er tale om fyringer’. Jeg vil støtte dig i, at det vil være udtryk for omsorg og stor styrke at tage den åbne debat om de svære følelser, der opstår, når den årlige lærerbehovsopgørelse nærmer sig. Det skal retfærdigvis nævnes, at på trods af at det er svært at forlade en skole, som man er stærkt knyttet til, beretter kolleger − der frivilligt eller ufrivilligt har skiftet arbejdsplads − at de altovervejende efter et stykke tid har oplevet det som en berigelse. At få forflyttelsesrunden afviklet ordentligt og redeligt er − som du skriver − et stort puslespil, som både forvaltning og KLF gør sig stor umage med at få lagt. Vi håber derfor, at det også i år lykkes at opfylde så manges ønsker som overhovedet muligt. Venlig hilsen Jan Trojaborg, formand

Få nyheder, opdateringer og relevante informationer fra KLF på SMS

SEND ’KLF’ TIL 1231 * Det koster normal SMS-takst at tilmelde sig. Herefter er det gratis. Ønsker du at afmelde dig SMS-tjenesten? Send ’KLF STOP’ til 1231 20

DEBAT

INNOVATION Svar fra adm. direktør Else Sommer på indlæg i KK 3, ’Hvor er innovationen’, af Jesper Steenberg, Energi- & Vandværkstedet. Kære Jesper ak for dit indlæg. Jeg synes du rejser en relevant problemstilling – hvad skal Danmark leve af i fremtiden? Og den taler direkte ind i kommunens strategiske grundlag – fremtidens København, også kaldt for københavnerfortællingen. Her lægges vægt på lige netop innovation som en central motor for vækst. Du skriver, at vi ikke arbejder bevidst med det i BUF. Jeg vil give dig ret i, at vi ikke har en egentlig samlet innovationsstrategi, men jeg synes samtidig, vi har gang i en lang række projekter og aktiviteter, der understøtter innovation. Flere af dine konkrete spørgsmål rammer ned i aktiviteter, vi på den ene eller anden måde er i gang med at udvikle i BUF. En af de gennemgående udviklingsmål i de senere år har været at flytte udviklingslokomotivet ud på skoler og institutioner i stedet for at fastholde udviklingskontorer i forvaltningen. Denne strategi – at forvaltningen skal skabe rammerne, men fagfolkene skal skabe udvikling og innovation, har formentlig den bieffekt, at BUF’s samlede innovationstiltag bliver mindre synlige som en samlet plan, men omvendt vil skoler og institutioners muligheder for at bidrage frit og innovativt blive forstærket. Jeg er enig med dig i, at vi kan blive bedre til at samle alle de go-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 4 • 2. MARTS 2011

de tiltag op, videndele og inspirere hinanden på tværs af BUF’s store organisation. Det vil vi meget gerne blive bedre til. Jeg vil nedenfor blot nævne et par eksempler på, hvordan der skabes rammer for innovation i BUF. Profilskolerne. Vi har i dag en musisk-kreativ profilskole, en naturfaglig profilskole, en international profilskole og en idrætsprofilskole. Dertil kommer to klimaskoler, madskoler mv. En ny profilskole i matematik/naturfag er på vej, og vi arbejder også på at få en Europaskole. Her er fokus på den højeste faglighed og elevernes evne til at tænke selvstændigt og nyt. Samtidigt skal skolerne være med til at udvikle området via samarbejde med uddannelsesinstitutioner, forskning og det private erhvervsliv. Skolerne skal tillige påtage sig bydækkende opgaver omkring kompetenceudvikling. En ny udskoling. Der er udpeget tre dynamoskoler for en udskoling, der har stor vægt på elevernes medbestemmelse, motivation og udfordringer – og på elevernes møde med verden uden for skolen. Der planlægges samtidig etableret en ny udskolingsskole på Amager. Med disse initiativer skabes nye muligheder for udvikling af undervisningen i de ældste klasser, og ikke mindst skabe et grundlag for en innovativ undervisning. Og så har jeg ikke nævnt de mange lokale initiativer, der bobler rundt på vores mange skoler og institutioner. Jeg er meget imponeret over aktiviteterne ude hos dig, og jeg tager gerne imod konkrete forslag til, hvordan vi kan arbejde endnu mere med innovation i BUF.

De bedste hilsner Else Sommer

AT TALE FOR DØVE(?) ØREN

raditionelt har ordvalg og relationer mellem KLF og det, der hed Skolevæsnet i de gode gamle dage været præget af gensidig respekt, dialog og vel også en tro på, at man ved at løfte i flok kunne opnå et bedre ’resultat’ end ved at lade være. De senere år har denne situation jo desværre ændret sig radikalt i beskæmmende retning, og tilsyneladende uden at politikerne på Rådhuset har villet rette op på situationen eller overhovedet er klar over skismaet og dets følger. Ifølge KLF er en væsentlig grund til miseren, at embedsmændene i toppen af BUF slet ikke har en baggrund i skoleverdenen og derfor handler på mangelfuldt grundlag, eller – og det er jo endnu værre – slet ikke ser en kvalitet i at være i dialog med dem det handler om, når man tager beslutninger, der angår skolerne i København. Det er således også slået igennem i bestyrelsens beretning op til generalforsamlingerne i KLF, at noget er galt. Selv formanden, som oftest er meget høvisk i sit ordvalg og har oplevet både de gode gamle dage og de nye tider, kan svinge sig behjertet op og kalde en spade for en spade. Således i indledningen til afvigte GF-nummer, KK 15/2010: ”Tænk på en B&U-forvaltning, der bliver mere og mere akademiseret for hver ny strukturforandring og skolesammenlægning og snart er uden en eneste centralt ansat med læ-

rerbaggrund og mere end 6 års historie i bagagen. Tænk på…” Flere steder i selve beretningen kommer berettiget frustration over den træske direktion også klart frem, fx omkring proceduren ved forhandling af lokale lønmidler og situationen omkring familieskolerne. Senest i sidste udgave af KK, nr. 3, tager den absolutte top på Frydendalsvej bladet fra munden i: ’Som man spørger får man svar’. Underrubrikken hedder: ’Uhæderlig brug af regnemetoder og ringe indsigt i arbejdstidsaftalen kendetegner BUF’s indstilling til politikerne’. Godt brølt løver – men jo blot kedeligt, at vi er nået til at skulle bruge den slags ord, men især kedeligt at have en modpart der åbenbart ikke hylder det gode gamle ord om, at ledelse er dialog. For det er jo tilsyneladende dér, kæden er sprunget af. Pudsigt kan det derfor være at læse, hvordan forældesiden i kommunen synes om deres samarbejde med direktionen. I novemberudgaven af Skole og Forældres blad ’Orientering’, står der således under beretning følgende med overskriften ’Relationer til forvaltningen’: ”Vi holder uformelle møder med direktionen ca. 4 gange om året, hvor vi kan drøfte de aktuelle emner. Vi synes, vi bliver taget alvorligt, og at forvaltningen er glade for de input, vi giver fra den virkelige verden … Her er det vist nok, at man nu om dage skal udbryde: Den lader vi lige stå et øjeblik…! Måske er der tale om, at forældrene heller ikke er så ambitiøse i deres forventninger, som vi lærere er, eller at direktionen hellere vil være flinke ved forældre – som jo også er

Af Margit Schaleck FOR 50 ÅR SIDEN Skoledirektøren fortsætter Københavns skoledirektør, Olaf Petersen, skulle efter bestemmelsen være fratrådt sit embede med udgangen af april, men magistraten har nu bedt ham fortsætte til 1. august af hensyn til de store ændringer i skoleog undervisningsplanen, som skoledirektøren selv har tilrettelagt, og som man også gerne ser gennemført under hans ledelse. Den nye skoledirektør kan derfor først ventes udnævnt fra 1. august. KK, nr. 11, marts 1961

FOR 25 ÅR SIDEN Om disciplin – siger Svend Ellehammer, DLH: ”Det betyder, at man kan være et veldisciplineret menneske, når man gør oprør. Så ligger der ikke lydighed, underkastelse, respekt for autoritet som det eneste i begrebet, det kan meget vel være en kritisk stillingtagen til de betingelser, hvorunder man lever. Det afgørende bliver, at jeg er disciplineret i det omfang, jeg er i stand til at underkaste mig nogle samværsbetingelser, som jeg selv har haft lejlighed til at tage stilling til, at forholde mig til.” KK, nr. 10, marts 1986

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 4 • 2. MARTS 2011

vælgere i byen… Det virker som om, der er flere ting, vi i KLF godt kan være misundelige på forældresiden over – som det nævnes i disse linjer: uformelle møder med dir. (de må vel godt være formelle), at blive taget alvorligt, regelmæssighed, drøftelse af aktuelle emner, og at få lov at give input fra den virkelige verden. En vej frem kunnevære at optage dialog med den politiske ledelse af Københavns Kommune, fra overborgmesteren, resortborgmesteren (som jo ikke forsømmer en lejlighed til at rose os og ville os det så godt) og det ansvarlige politiske udvalg (hvor der sidder flere med lærerbaggrund) for at konfrontere dem med tingenes miserable tilstand. En naturlig følge af den sproglige oprustning fra KLF’s side og hvis ikke dialogønsket efterkommes med passende lydhørhed til følge, må være, at vi som fagforening overvejer de næste skridt, vi kan tage for at vise, at vi mener det alvorligt med at komme i en seriøs dialog. PS: Belært af erfaringerne fra den sidste overenskomstforhandling, i 2008, hvor der jo nærmest ikke var tid til kommentarer endsige debat her i spalterne pga. en presset tidsplan, dette til overvejelse når der skal stemmes om overensomst 2011. I forliget der skal til afstemning hos de statsansatte er der aftalt (!), at fradraget for tjenestemænd, der måtte ønske at gå på førtidspension, sættes op. Detaljerne har jeg p.t. ikke kunnet opdrive, men der har jo været en tendens til at forringe ansættelsesvilkårene for den svindende gruppe af tjenestemænd de senere år, og hvis denne passus 22

overføres til det kommunale område, vil jeg anbefale, at der stemmes et fuldtonet nej til overensomst 11. Mange venlige hilsner Lars Nørgaard Andersen, Hanssted Skole Svar fra formanden: Kære Lars! Dine observationer og betragtninger er meget præcise. Der er dialog, men KLF’s synspunkter bliver alt for sjældent brugt. Vi har igen og igen opfordret forvaltningen til at lade os komme med bemærkninger til diverse sager, inden de forelægges det politiske udvalg eller udsendes som forslag eller dekreter. Det kan være forslag til ny 10. klassestruktur, ressourceudmeldinger, forflyttelsesprincipper og lignende. Besynderligt nok er det ikke lykkedes, selv om vi er overbeviste om, at det ville forbedre kvaliteten og lette sagernes gang. Vi får i stedet lov til som andre at komme med vores kommentarer i de mange høringer, der gennemføres. Desværre er det nu blevet en nærmest fast tradition, at indsigelser overhovedet intet ændrer. Det gælder såmænd også forældrenes indsigelser fx i forhold til skoleplanlægningen på Amager, hvor fire skolers bestyrelser og Skole og Forældre (S&F) – sammen med os – var helt enige om Model 4 – se side 10. Noget tilsvarende gælder i forhold til høringen på Østerbro, hvor skolerne og KLF foreslog en tvillingeskolemodel for sammenlægningen af Skolen på Kastelsvej og Langelinieskolen, hvilket blev afvist med en meget, meget tynd argumentation. Der bliver holdt både formelle

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 4 • 2. MARTS 2011

og uformelle møder med såvel resortborgmester som direktion, men som nævnt oftest uden det store gennemslag. Møder med overborgmesteren foregår via Fællesrepræsentationen KFF, hvor jeg pt. er formand. Med hensyn til møder med det politiske udvalg foregår der en konstruktiv dialog gennem det årlige budgetsamarbejde, hvor S&F og KLF har møder med alle politiske partier, hver for sig. Tidligere havde vi dialog med dele af Børne- og Ungdomsudvalget, BUU via Fællesrådet, FR som borgmesteren imidlertid nu vil have nedlagt. Det forslag er pt. til høring, og KLF’s høringssvar kan læses på vores hjemmeside www. klf-net.dk under ’høringer’. Paradoksalt nok ønsker Anne Vang rådet afskaffet, fordi ikke hele BUU har sæde i FR, men hendes forslag til ny konstruktion rummer slet ikke mulighed for alle skoleparter herunder KLF til samlet at møde udvalget. Meget besynderligt og dybt bekymrende. Som du har bemærket, Lars Nørgaard, er der hårdt brug for et markant kursskifte i måden at lede ’skolevæsenet’ på. Der hersker en fatal mangel på indsigt i og forståelse for skolernes praktiske virkelighed, og hvad der er brug for, og man lytter ikke til dem, der har skoene på. Vi arbejder målrettet på at forbedre denne triste tilstand. PS: Vedr. forholdene for tjenestemænd skal vi nok oplyse nærmere, hvad OK-forliget på statens område kommer til at betyde for de københavnske ditto. Det står nu ikke helt så galt fat, som du antyder, så tøv en kende, før du anbefaler et nej til OK 11. Venlig hilsen Jan Trojaborg

12950

Komplet serie

Fysik/Kemi

Se uddrag af KOSMOS online

Se KOSMOS på i-bog.dk

KOSMOS Komplet system til fysik- og kemiundervisningen, ngen, der sikrer en høj faglighed i et letforståeligt sprog. nter der KOSMOS indeholder artikler og eksperimenter, engagerer både piger og drenge. Grundbogen er opdelt i en fysik- og en kemidel. Hvert kapitel indeholder eksemplariske eksperimenter, opgaver og en artikel om et populærvidenskabeligt emne. Teksterne henviser til eksperimenterne i kopimappen. Kopimappen giver gode muligheder for differentiering med store mængder eksperimenter. Til hvert kapitel er der en test, så lærer og elev har overblik over, hvad der er lært.

KOSMOS A A, B og C: Grundbog: Kopimappe: Lærerresurse: i-bog plus:

kr. 184,kr. 710,kr. 494,kr. 299,- pr. år pr. klasse

KOSMOS ﬁndes også som i-bog plus med særlige digitale resurser til iwb og computer, fx billeder, animationer, opgaver, video, test mm. Resurserne uddyber og letter forståelsen af faglige begreber. i-bogen knytter sig direkte til grundbogen, så den er nem at bruge i en undervisningssituation med KOSMOS. Folkeskolen skrev: „KOSMOS“ har et gennemført højt fysik/kemifagligt niveau.”

- veje til viden www.gyldendal-uddannelse.dk Tlf. 33 75 55 60

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 4 • 2. MARTS 2011

TR-UDSENDELSER UDSENDT SIDEN SIDST

DREJERENS HUS

Nr. 47 10/11 Pressemeddelelse om skoleplanerne på Amager Talmagi og manglende troværdighed Nr. 46 10/11 Efterlysning af interesserede TR’ere til to arbejdsgrupper i KLF Nr. 45 10/11 Fyraftensmøde for TR Nr. 44 10/11 Har I ansat løntilskudsmedarbejdere på din skole? Lønstilskudsjob i folkeskolen Nr. 43 10/11 Tillidsmandens pligter i forbindelse med ansættelser og lønændringer. Gode grunde til medlemsskab af KLF. Indmeldelsesblanket. Slides fra mødet. Nr. 42 10/11 Weekendkursus Lige et øjeblik – er skolen kønsblind? Nr. 41 10/11 Kursus for TR: Vær en positiv og nærværende samtalepartner

NY MULTIHAL PÅ LYKKEBO

ed den festlige indvielse af den flotte Lykkebohal tabte Børne- og Ungeborgmester Anne Vang i en fair spillet badmintonkamp til kollegaen Pia Allerslev med cifrene 18-24 på trods af elevernes massive og særdeles hørbare støtte til deres borgmester. Multihallen på 900 m2, der er tegnet af Domus, erstatter den gamle gymnastiksal, der nedbrændte i 2007. At Lykkebo Skole og Vigerslevborgerne har fået denne meget smukke og funktio-

nelle hal skyldes en fænomenal lokal indsats, som alle talerne hyldede mellem indslagene fra et velsyngende kor og både festlig gymnastikopvisning, rungende fællessang og herlig danseopvisning. Der er al mulig grund til at ønske tillykke med de nye rige muligheder for idrætsudfoldelser, der følges op af en kunstgræsbane og atletikløbebane mellem hallen og skolen, der tillige forsynes med lysmaster. Troja

Ansøgning om ophold Nu er tiden inde til at søge om lejrskole i næste skoleår med transport og forplejning betalt. Der kan søges for 1.-6. klasse. Ophold af 4-5 dages varighed prioriteres. Husk antallet er max. 21 deltagere inkl. lærere. Det er muligt at dele en klasse i to hold, fx man-onsdag, ons-fredag. Ansøgningsskema hentes på fondens hjemmeside. www.drejerenshus.dk De udfyldte ansøgningsskemaer, der skal indeholde nøjagtige oplysninger om opholdets længde og antal personer, skal være os i hænde senest 25. marts. Ansøgerne vil derefter hurtigst muligt få besked om bevilgede ophold. Ansøgningsskemaer sendes til: Forretningsfører Ditte Hede, Mylius Erichsens Allé 57, 2900 Hellerup, tlf.: 39 69 10 13. E-mail: ditte.hede@skolekom.dk www.drejerenshus.dk

PERSONALIA 25 års jubilæum 27. januar 2011 Overlærer Connie Baarsøe, Brønshøj Skole.

DEADLINE TIL KK 5 JAN TROJABORG

D E R U D KO M M E R 16. MA R T S

Ny multihal erstatter Lykkebo Skoles gamle sal, der nedbrændte i 2007. 24

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 4 • 2. MARTS 2011

E R F R E DAG 4. MA R T S

SENIORAFDELINGEN

SE KK PÅ NETTET

Eftermiddagsmøde med ledsager tirsdag 22. marts kl. 13, bemærk tidspunktet. Byvandring med pensioneret skoleleder Carl Bagge i Frederiksstaden. Mødested: Bredgade 69 A, over gården, 1. sal, i Bagges lejlighed. Tilmelding: KLF’s kontor, tlf. 33 22 33 22, max. 25 deltagere, ved forfald meld venligst afbud. IT-kursus for seniorer næste gang mandag 28. marts kl. 14-16.30 på Utterslev Skole.

Når KK udkommer, kan du se det nye blad på nettet og blade i det – åbn KLF’s hjemmeside www.klf-net.dk og klik på billedet af KK’s forside.

Johs Huss

DANMARKS SKOLEBIBLIOTEKARER • LOKALKREDS KØBENHAVN

Generalforsamling Oplæg: Skolebiblioteket som skolens læringscenter Dagsorden: 1. Sammenlægning af lokalkredsene København, Frederiksberg, Storkøbenhavn 2. Formandens beretning 3. Regnskab 4. Valg til bestyrelsen 5. Eventuelt Anna Bach

NOTER

se med den traditionsrige åbning af bakken. Traditionen er, som du måske ved, at flere tusind kører fra Nørrebrogade i fælles flok. Vi vil gerne invitere interesserede MC-ister i KLF/BUF til en lille forfriskning på Peder Lykke Skolen torsdag 31. marts fra kl. 16, hvorefter vi kører til Nørrebrogade og Bakken i samlet flok. Giv besked om dit fremmøde via mail. Med venlig hilsen Henrik Schou Nielsen, inklusionskoordinator, Område Indre By, email ac08@buf.kk.dk og Lennart Kjellerup, skoleleder, Peder Lykke Skolen, Brydes Allé 25, 2300 S.

Stigende ledighed Blandt unge pædagoger og folkeskolelærere er ledigheden vokset markant. Det betyder, at ledigheden for de unge lærere ligger på 5,4 procent. FTF KK’S MAIL: KK@KK-KLF.DK

Byt Kreta ud med din egen ø Torø er bilfri men har til gengæld masser af dyr. Du kan leje enten forstanderboligen eller forpagterboligen på Torøgård. Begge lejligheder rummer alle moderne faciliteter, dejligt køkken, 3 soveværelser, en stor stue, badeværelse og dejlige terrasser. Du kan vælge mellem vores 3 ugenerte strande. Ring og bestil en superuge hos Kolonierne på 33 25 44 25.

SE FOTO OG TV-KLIP FRA TORØ PÅ WWW.KLF-NET.DK

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 4 • 2. MARTS 2011

▲

MC-træf på PLYS MC-glade BUF/KLF-folk mødes på Peder Lykke Skolen i forbindel-

KLF’S EGEN BILFRI Ø

BESTYRELSESMØDE AF JAN MASLAK

ninger vurderer pædagogisk udvalg, hvorledes vi kommer videre. ORD. GENERALFORSAMLING 2011

Møde 2. december 2010 HØRING – 10. KLASSE

BUU drøftede på mødet 10. november ’Ungepakken’, der blev vedtaget med bredt flertal af Folketinget. I fokus er en målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have gennemført eller være i gang med en ungdomsuddannelse, senest når de er 25 år. Loven skærper kravene og giver nye redskaber på børne- og ungdomsområdet til at holde unge i gang med aktiviteter, der har et uddannelsesperspektiv, herunder job. I den forbindelse åbner loven mulighed for at etablere 10. klasse i samarbejde med erhvervsuddannelserne (EUD). Der foreligger en indstilling fra BUF om ’et mere fleksibelt 10. klassetilbud’. Notat fra formanden blev uddelt. Den nuværende model fungerer tilfredsstillende, så spørgsmålet lyder: Hvorfor nedlægge en succes? Sagen genoptages. I 2008 blev 10. klasser sammenlagt for at skabe større fagligt og økonomisk bæredygtige miljøer. Særkørsler fra Danmarks Statistik viser, at 10. klasseelever i højere grad færdiggør korte og mellemlange videregående uddannelser end 9. klasseelever. Undersøgelsen viser, at de elever, der afsluttede 10. klasse i 1991, havde 51 procent ti år senere fuldført en kort eller mellemlang uddannelse.

Der indstilles, at generalforsamlingen afholdes fredag 28. oktober 2011 i Korsgadehallen. Indstillingen blev tiltrådt. INKLUSIONSHØRINGEN

VEJLEDERUNDERSØGELSEN

KK har i flere numre fokuseret på emnet ’inklusion’, og på den måde givet bud på, hvad inklusion er, og hvad skal der til for, at den kan lykkes. Der var således lagt grundigt op til den høring, som Københavns Lærerforening inviterede BU-politikere, ledere i BUF, PPR, inklusionskoordinatorer og to skoler med inklusionserfaringer til på Axeltorv 24. november. Der var oplæg af professor Niels Egelund, DPU, skoleleder Lone Beyer, Frejaskolen, og børne- og familiechef Preben Siggaard, Herning Kommune. KK skriver i lederartiklen i nr. 19: ’I Herning droppede kommunen et sparekrav på børne/skoleområdet på 8 mio. kr. og erstattede det med en næsten dobbelt så stor merbevilling. De havde nemlig lært af teknik/miljøforvaltningen, at ønsker man et afkast, kræver det en investering. Sådan kan man ændre støvet administration og vanetænkning til modig innovation og sprede lyst og energi ud i organisationen. Besparelser giver måske hurtige penge, men ikke altid kloge penge.’ Bestyrelsen drøftede konkluderende på høringen, som var forløbet meget tilfredsstillende.

En ’Opsummering af vejlederundersøgelsen’ fra pædagogisk udvalg blev drøftet. Undersøgelsen afdækker, hvordan de forskellige vejledere bliver brugt af skolerne. På baggrund af de faldne bemærk-

Pædagogisk Udvalg havde udarbejdet et diskussionsoplæg om emnet, der blev drøftet og foretager videre overvejelser.

PROFILSKOLER

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 4 • 2. MARTS 2011

Møde 16. december 2010 SPECIALREFORMEN 08

Bestyrelsen havde en drøftelse af artiklen ’Drømmen om at passe ind’ fra KK 18/08. Der er tale om en inklusionshistorie, Indledningen lyder: ’Inklusion i folkeskolen? Stadig flere børn får autismediagnoser, og en del af dem skal rummes i folkeskolen. Det er en udfordrende opgave, og den kan måske løses, når folkeskoler og specialskoler samarbejder, viser erfaringer fra et projekt i Valby. BUF har udsendt et tilsvarende dokument med ’Inklusionshistorier’ med fokus på succeshistorier. En af historierne tager fat på de centrale forudsætninger for en god skoledag for en voldsom og udadreagerende dreng: • En ærlig og seriøs gennemgang af udfordringens karakter i dagligdagen. • Forståelse og øvrige voksnes individuelle udgangspunkter – altså læreren eller forælderens udfordringer og behov for eventuel support. • Gode samarbejdsrelationer imellem skole/hjem, PPR/hjem og PPR/skole tidligt i forløbet. • De nødvendige ressourcer til at virkeliggøre handlingsalternativer. På næste bestyrelsesmøde fremlægges en samlet plan for, hvorledes foreningen i de næste måneder skal forsøge at påvirke den politiske proces. HØRING OM 10. KLASSE

Høringssvaret blev tiltrådt med enkelte tilføjelser og ændringer. Konklusion fra Københavns Lærerforening: • Vi vil meget stærkt fraråde en overgang til en enstrenget ledelsesmodel, idet der som nedenfor beskrevet er al mulig grund til at fastholde den meget vellykkede

arbejdsdeling mellem tre interessenter, der har fungeret til alles tilfredshed siden 2004. Den giver den ønskede fleksibilitet og opfylder kravet om bredde i tilbuddene ved at tilgodese de unges meget forskellige behov. • Som høringsmaterialet beskriver, er der grund til nytænkning for at tilgodese visse ungegrupper. KLF kan derfor tilslutte sig den beskrevne 20-20-model, som givet rummer gode muligheder for den ønskede fleksibilitet og fastholdelse af nogle grupper unge ved et tæt samarbejde med erhvervsskolerne. • 10. klasse er en succes i København. Dét viser evalueringen i 2009 af det kommunale tilbud, hvor der var generel tilfredshed både blandt elever og lærere med såvel indholdet som organiseringen heraf. Den store søgning bekræfter dette, og det er tilfredsstillende, at størstedelen af eleverne ved 10. klasse dannelsen fik opfyldt deres første prioritet. HØRING OM STRUKTURFORANDRINGER PÅ ØSTERBRO

Svar fra KLF: • København er befolkningsmæssigt inde i en spændende udvikling med et hastigt stigende børnetal. • For at tilgodese væksten på Østerbro er det således helt nødvendigt at udvide sporkapaciteten, og derfor kan KLF støtte udbygningen af Langelinieskolen til 5 spor. • Den foreslåede løsning med placering af skolens indskoling og mellemtrin på matriklen ved Skolen på Kastelsvej (SpK) er særdeles attraktiv og vil med spændende nybyggeri og grønne omgivelser byde på et yderst tidssvarende skolemiljø for Østerbroborgerne. • KLF støtter de to skolers forslag om oprettelse af en tvillingeskole.

Det giver ikke mening ud fra nogle overordnede økonomiske eller styringsmæssige betragtninger og evt. administrative lettelser at skabe én ny enhed. KLF’S KOMMUNIKATIONSSTRATEGI

Perioden med analyse af foreningens anvendelse af diverse medier og digitale platforme forlænges frem til sommerferien 2011. På møde i juni fastlægges en kommunikationsstrategi. De to udvalg kommer med indspark til 2. bestyrelsesmøde i januar. Der udarbejdes forslag til en bestyrelseskonference i foråret. Oplæg fra DLF ’Mere net og nye medier – færre trykte blade’ blev uddelt.

KLFTV

Den nuværende ordning fortsætter i 2011, således at der afsættes kr. 100.000 i budgettet, og at der forventes aktuelle indslag på Webtv’et med samme frekvens som i 2010, dvs. svarende til to om måneden. Der er tilfredshed med Jan Klint Poulsens indsats, og han fortsætter som ’TV-direktør’. STØT HOSPITALSKLOVNEN

Hospitalsklovnene yder et væsentligt bidrag til at fremme livslysten og modet og dermed at flytte fokus fra det nedslående og triste. KLF har medlemmer på flere hospitaler og tegner et virksomhedsmedlemskab, der koster 1.000 kr.

BERLIN KALDER En times flyvetur og du står i pulserende og oplevelsesrige Berlin. Historien udspiller sig for dine øjne. Bygninger, gader, monumenter og fantastiske museer fortæller om fortiden og nutiden. Lej KLF’s fede lejlighed ved at ringe til Kolonierne på 33 25 44 25. Vær tidligt ude, for der er rift om den. Se foto og priser på www.klfnet.dk samt video på KLFTV på hjemmesiden under ’ferieboliger’.

ER DU TIL FARVER OG FEST? TA’ PÅ FERIE I BUDAPEST Ta’ på rundtur med en af de mange sporgvognslinjer og sejltur på Donau. Luksus til lavpris i KLF’s lejlighed i Budapest, der byder på billige markeder, termiske bade, storslået opera, smarte butikker, lækre billige restauranter, børneoplevelser og masser af musik. Se fotos og priser på www.klf-net.dk samt video på KLFTV på hjemmesiden under ’ferieboliger’. Ring og reservér lejligheden: Kolonierne på 33 25 44 25.

K L F ’ S H J E M E S I D E : w w w. k l f - n e t . d k KLF’S E-MAIL: klf@klf-net.dk KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 4 • 2. MARTS 2011

Yoga fremmer koncentrationen, og det var der god brug for, når man skal synge fødselsdagssang på albansk.

– Trods vores kurdiske baggrund talte vi tyrkisk hjemme i min familie, og da jeg kom til Danmark, syntes jeg, at det var forfærdelig svært at lære endnu et sprog. Sprog er svært, det bemærkede jeg jo også, fordi de danske elever tit sagde mit navn forkert både i folkeskolen og senere i gymnasiet. Faktisk lærte jeg at tale ordentligt dansk i Føtex, da jeg fik et servicejob som 15-årig. – Dengang var der ikke nogen lektiehjælp på skolen, men det skal I endelig huske at gøre brug af, hvis I kan få det. I skal heller ikke være kede af, hvis nogen retter jer, når I laver fejl. Det gjorde min chef i Føtex, og det lærte jeg en masse af, sagde Özlem Cekic, der også betroede eleverne i 1. klasse nogle af de små drillerier, hun havde været udsat for som tosproget barn.

MODERSMÅLSDAG På Utterslev Skole blev FN’s modersmålsdag markeret ved en morgensamling for indskolingen. Özlem Cekic, MF for SF, var med og fortalte om at være tosproget. TEKST OG FOTO: PETER GARDE

zlem Cekic kender det fra sig selv – hun kom med sine kurdiske rødder til Danmark med sine forældre og startede i en modtageklasse. Hun kastede sig straks ud i konkurrencen blandt eleverne om at blive bedst til dansk, og den slap hun så godt fra, at hun kunne begynde i en almindelig 3. klasse på den daværende Ny Carlsberg Vejens Skole – i dag Vesterbro Ny Skole.

Lærer Eyyüphan Sarikurt fortalte om modersmål. 28

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 4 • 2. MARTS 2011

Özlem Cekic fortalte om sin tid som tosproget – først i modtageklasse, derefter på Ny Carlsberg Vejens Skole, i gymnasiet, senere på job i Føtex og nu som medlem af Folketinget. FØDSELSDAGSSANG PÅ FLERE SPROG Morgensamlingen startede med, at alle sang Mester Jakob på dansk og tysk. Derefter kom alle fødselsdagsbørn fra vinterferieugen op og sang fødselsdagssang på albansk, og Kenan Tahirovic, der er lærer i 2.a, formidlede en festsang på bosnisk. Lærer Eyyüphan Sarikurt fortalte om FN’s modersmålsdag, der blev indstiftet i 1999 af Unesco på forslag af Bangladesh. FN opfordrer landene til ’at fremme bevarelse og beskyttelse af alle sprog, der anvendes af folk i verden’, fordi hvert sprog er en unik kilde til at kunne forstå, skrive og udtrykke virkelighed. – Modersmålet er det sprog, man lærer af sin mor og far. Nogle børn har to modersmål, hvis mor og far har hver sit, forklarede Eyyüphan Sarikurt. ■

OM KK KØBENHAVNS LÆRERFORENING Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85 E-mail: klf@klf-net.dk Hjemmeside: www.klf-net.dk

Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-torsdag: kl. 10-15, fredag: kl. 10-14 Sekretariatschef: Ivan Jespersen Konsulenter: Lene Andersen, Vinni Hertz, Bente Grønbæk Bruun, Anne Lindegård og Henning Søby LÆRERNES A-KASSE Kontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18 Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger. Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS KOLONIER Kontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76 E-mail: kolonierne@kolonierne.dk Hjemmeside: www.kolonierne.dk Kontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15 Forretningsfører: Lars Fabricius, tlf: 35 26 66 13 Konsulent: Vibeke Fraenkel, tlf: 32 54 78 28 Konsulent: Søren Freiesleben, tlf: 38 28 47 87

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS BESTYRELSE Formand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, e-mail: jt@dlf.org Næstformand: Ole Hein Christensen, Galgebakken Sønder 9 16A, 2620 Albertslund, tlf: 43 64 95 31, e-mail: olch@dlf.org Jamal Bakhteyar, Snorresgade 8, st.th, 2300 S, tlf: 28 72 22 84, e-mail: jaba.stp@ci.kk.dk Ane Lykkegaard, Norgesgade 52, 4. tv., 2300 S, tlf: 32 57 10 65, e-mail: anelykkegaard@mail.dk Jan Maslak, Vodroffsvej 50 A, 1900 Frb. C, tlf: 38 11 37 30, e-mail: mas.vns@ci.kk.dk Jane Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09, e-mail: jane@pilegaard.it Kirsten Wahlberg Sørensen, Ved Bellahøj 13 B, 4. tv, 2700 Brønshøj, tlf: 38 60 14 92, e-mail: ks.vas@ci.kk.dk Lars Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 38 28 22 17, e-mail: ls.sir@ci.kk.dk Inge Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81, e-mail: inge@ullestad.dk

UDGIVELSESPLAN 2011

KK 5: 16. marts/uge 11 sidste frist: 4. marts KK 6: 30. marts/uge 13 sidste frist: 18. marts KK 7: 13. april/uge 15 sidste frist: 1. april KK 8: 4. maj/uge 18 sidste frist: 22. april (!) KK 9: 18. maj/uge 20 sidste frist: 6. maj KK 10: 1. juni/uge 22 sidste frist: 20. maj (!) KK 11: 15. juni/uge 24 sidste frist: 3. juni KK 12: 24. august/uge 34 sidste frist: 12. august KK 13: 7. september/uge 36 sidste frist: 26. august KK 14: 21. september/uge 38 sidste frist: 9. september KK 15: 5. oktober/uge 40 sidste frist: 23. september ANNONCER Materialet skal være redaktionen på Frydendalsvej 20 i hænde senest 10 dage før pågældende nummer udkommer (mandag kl. 12). ANNONCEFORMATER OG PRISER I 2011 (EX. MOMS)

Bredde x højde: 1 side 149 x 215 mm: 3.629 kr. 1/2 side 149 x 107 mm: 1.986 kr. 1 spalte 047 x 215 mm: 1.555 kr. 2 spalter 098 x 215 mm: 2.443 kr. 1/2 spalte 47 x 107 mm: 872 kr. 2/2 spalter 098 x 107 mm: 1.555 kr. Bagside 098 x 215 mm: 2.443 kr. Mm-pris: 13,25 kr. 1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr. Ved samlet bestilling af 5 annoncer: 15%.

ABONNEMENT 2011

400 kr. inkl. moms.

TYSK Âˇ 6./7.-9. KLASSE

>_l Mjloha g ng Cooperative Learnin k sk ma ine. og interak tiv glose

Spring sĂĽ hĂ¸jt du kan! Det er ďŹ losoďŹ en bag Der Sprung! Her indledes alle kapitler med en mĂĽlbeskrivelse som udgangspunkt for elevernes personlige mĂĽlsĂŚtninger og afsluttes med reďŹ&#x201A;eksion og portfolioarbejde. Med Der Sprung! er du fremtidssikret â&#x20AC;&#x201C; uanset om I pĂĽbegynder tysk i sjette eller syvende. PĂĽ Materialehylden.dk har eleverne nu adgang til lydďŹ lerne til samtlige tekster, nĂĽr skolen har kĂ¸bt lĂŚrer-cdâ&#x20AC;&#x2122;en.

t Elevunivers.dk

alinea.dk Âˇ tlf.: 3369 4666

Udgiveradresseret maskinel magasinpost Id nr. 42142 Al henvendelse til: KĂ¸benhavns Kommuneskole, Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

>_n _l mdi pn ' i a ^ _n pc lee__ll