Supplerende teori: Mad og klima

Dette materiale berører kun kort det CO2-udslip, der er forbundet med transport. Det er, fordi denne ofte er meget lav i forhold til selve fødevareproduktionens samlede udledninger.

Kortet på side 13. Formålet med kortet er, at eleverne skal forstå, at hver gang vi producerer noget, kræver det plads. Jo mere plads vi bruger, des mindre plads er der til naturen, som binder CO2. Kortet skal tydeliggøre, at den plads, vi bruger til at producere kød og animalske produkter, tager mere plads, end når vi dyrker mad direkte til mennesker. Det skyldes den store pladsbrug til foderproduktion og græsning.

Ofte er fokusset på transportens aftryk derfor uhensigtsmæssigt stort. Der er dog stor forskel afhængigt af transportmiddel. Fødevarer transporteret med fly har det største klimaaftryk fra transport, mens det, der er rejst med lastbil, har et mindre aftryk, og det, der er sejlet med skib, har det mindste. Tunge og vandholdige fødevarer bliver typisk sejlet eller kørt. Lette fødevarer med en kort holdbarhed og følsomhed for temperaturændringer er typisk dem, som flyves. Kllimaafftrykket fra transporten kan hurtigt blive overskygget, hvis fødevarerne er dyrket lokalt - men uden for sæson. Eksempelvis er frugt og grønt, som er dyrket i Danmark uden for sæson, produceret i drivhus. Energien, der skal bruges til varme og lys, giver hurtigt flere udledninger end dem, der alternativt ville blive udledt gennem transport fra udlandet.

Madspild er et klimaproblem, fordi alle udledninger forbundet med produktionen går tabt. På verdensplan er det 1/3 af al den mad, der bliver produceret, som går til spilde. Madspildet sker gennem hele fødevarekæden, men i Danmark er det størst i husholdningerne.