Grønt Regnskab 2012 GENTOFTE KOMMUNE
Indholdsfortegnelse Forord. . ................................................................................... 3 Bæredygtighed........................................................................ 4 Klimamad og byttemarked........................................................ 5 Klimaambassadører................................................................. 6 Klimaambassadører................................................................. 7 Klimatilpasning. . ...................................................................... 8 Fjernvarme og energitjek.......................................................... 9 Grøn guide............................................................................ 10 Institutionerne arbejder for miljøet........................................... 11 Grøn transport....................................................................... 12 Hvidørebækken genoprettet.................................................... 13 Nyt affaldssystem.................................................................. 14 Nøgletal for affald.. ................................................................. 15 Nøgletal for varme. . ................................................................ 16 Nøgletal for el........................................................................ 17 Nøgletal for vand.. .................................................................. 18 CO2-opgørelse....................................................................... 19
NYTTIGE LINKS www.gentofte.dk www.gg-gentofte.dk
Gentofte Kommunes hjemmeside Grøn Guide Gentofte
Vedrørende vand www.danva.dk Dansk Vand- og Spildevandsforening www.klimatilpasning.dk Videncenter for Klimatilpasning www.nordvand.dk Gentofte Kommunes vandforsyningsselskab www.klikovand.dk Klima, kommuner og vand Vedrørende el og varme www.ens.dk Energistyrelsen www.energitjenesten.dk Energitjenesten www.bolius.dk Boligejernes videncenter www.naturgas.dk HMN Naturgas www.sbi.dk Statens Byggeforskningsinstitut www.ctr.dk Centralkommunernes Transmissionssystem I/S (fjernvarme)
KONTAKTPERSON Giv din mening til kende! Hvad kan du som borger, virksomhed eller ansat i Gentofte Kommune bruge det grønne regnskab til, og er der informationer, du savner? Hvis du har ris, ros eller gode ideer til næste års grønne regnskab, kan du kontakte miljømedarbejder Katrine Dybdal Schou på miljoe@gentofte.dk.
Vedrørende affald www.storskrald.dk Genbrugsordning, som Gentofte Kommune støtter www.vestfor.dk Vestforbrændingen Udgivet af Gentofte Kommune Natur og Miljø Bernstoffsvej 161 2920 Charlottenlund
2
Grønt regnskab
Telefon: 3998 8575 E-mail: miljoe@gentofte.dk www. gentofte.dk
Gentofte Kommune
Udgivelsesår: 2013 Foto: Gentofte Kommune Layout: Rosendahls - Schultz Grafisk
Forord Gentofte Kommune vægter hensynet til miljøet højt og ønsker at bidrage til en bæredygtig anvendelse af ressourcerne. Grønt regnskab er først og fremmest en opgørelse over kommunens forbrug af el, vand, varme og CO2-udledning i 2012, men Grønt regnskab beskriver også nogle af de mange aktiviteter og tiltag, som Gentofte Kommune har gennemført i 2012 for at sænke både kommunens eget og borgernes energiforbrug og udledning af CO2. Klimaforandringerne giver os udfordringer. Derfor skal vi være ambitiøse i vore mål og handlinger. Dette års regnskab viser, at vi er på rette vej. I 2012 har vores arbejde for at skabe en mere bæredygtig hverdag i Gentofte været præget af et styrket samarbejde med bl.a. kommunens grundejerforeninger, lokale virksomheder og interesseorganisationer med henblik på at øge borgerinddragelsen i de mange aktiviteter. Hvis vi skal løse de udfordringer, som klimaudfordringerne giver, skal vi løfte i flok. I hele vores indsats for en bæredygtig udvikling er vi naturligvis opmærksomme på at gavne miljøet, men vi er samtidig opmærksomme på, at de valgte løsninger også skal være hensigtsmæssige i et samfundsmæssigt og økonomisk perspektiv. Grønt regnskab viser det store engagement og den ansvarsfuldhed, som både kommune, institutioner og borgere udviser over for vores fælles fremtid. Det viser os, hvor vores handlinger har båret frugt, og hvor vi i fremtiden skal gøre en ekstra indsats – for vor egen og vore efterkommeres skyld. Gentofte Rådhus, august 2013
Hans Toft Borgmester
Gentofte Kommune
Grønt regnskab
3
Bæredygtig udvikling i 2012 2012 var et meget spændende og aktivt år med fokus på både klima, klimatilpasning og miljø. Kommunen var ude at møde borgerne ved flere arrangementer i løbet af året, bl.a. Vangede Festival og Sej, Sund og Sikker i Øregårdsparken, hvor klimatilpasning og det nye affaldssystem blev præsenteret for interesserede borgere.
institutioner og skoler. Begge initiativer skal hjælpe til, at der bliver sparet på energien og udledt mindre CO2 i kommunen og hos borgerne.
Klimatilpasning var stadig et varmt emne i 2012, og der blev afholdt tre velbesøgte borgermøder om ekstremregn i samarbejde med grundejerforeningerne. Her fik borgerne at vide, hvad Efter sommeren blev energibekommunen gør for at forebygge regneren Husets Web tilgængelig oversvømmelser, og hvad borgerfor borgerne via Genvej, og der ne selv kan gøre for at reducere blev arbejdet med en incitamentsrisikoen for vand i kælderen. ordning til energibesparelser Kommunens mål for 2012 var, at hos kommunens 200 borgere skulle frakoble sig spildevandssystemet og håndtere regnvandet Natur og Miljø har siden 2009 haft et certificeret kvalitetsstyringssystem på natur og miljøområdet. Systemet har hvert år siden været igennem en ekstern audit, der sikrer, at systemet bliver anvendt korrekt, og at systemet og sags behandlingen lever op til lovens krav. I 2012 er systemet blevet recertificeret – dvs. at systemet og brugen af det er grundigt gennemgået af et eksternt certificeringsorgan. Natur og Miljø bestod med bemærkning om, at det er et af de mest veldrevne systemer blandt kommunerne.
4
Grønt regnskab
Gentofte Kommune
på egen grund. De borgere, som gjorde det, fik tilslutningsbidraget tilbagebetalt. Der er blevet udviklet en informationsudstilling om regnvandshåndtering, der er blevet flittigt brugt i løbet af 2012. Klimaambassadørerne har igen i 2012 været aktive rundt om på skoler og institutioner. Læs mere på side 6 og 7. Flere af de allerede veletablerede kampagner kørte igen i 2012. Ren By-kampagnen er med til, at der bliver gjort en ekstra indsats for at fjerne affald og ukrudt i hele kommunen hvert forår og efterår. Kommunens børn blev igen inviteret til at deltage i ”Vi cykler til skole og børnehave” samt ”ABC – Alle Børn Cykler”.
Bæredygtig mad I efteråret 2012 inviterede Gentofte Kommune madmødre fra kommunens børneinstitutioner samt hjemkundskabslærere fra skolerne til temadag om økologi, klimavenlig mad og eliminering af madspild. Underviseren Birte Brorson øste af sin viden, inden de klimavenlige opskrifter blev afprøvet i Munkegårdsskolens køkken. Der var gode tips og tricks til at blive mere
klimavenlige ved at købe lokale råvarer i sæson og spare på især oksekødet. Og kan man så tilmed smide så lidt mad som muligt ud, så bliver der også råd til økologi. Kurset åbnede blandt meget andet deltagernes øjne for, hvor mange slags grøntsager der kan
kommes i frikadellerne, at grødrester i dejen giver et lækkert brød, og at rene skræller fra rodfrugter kan blive til knasende sprøde chips. Deltagerne gik hjem fra kurset med fyldte maver og masser af ny inspiration til madlavningen.
Byttemarked på Skovshoved Skole Søndag den 11. november 2012 stod en gruppe frivillige bag kommunens første byttemarked på Skovshoved Skole. Mere end 200 personer mødte op med tøj, bamser, sko, legetøj, køkkenudstyr, bøger og meget andet godt. Der blev i alt medbragt over 1000 kilo ting og tøj. Af dette fandt 700 kilo et nyt hjem blandt de fremmødte, som glædede sig over at kunne forny garderoben og få nyt til boghylden kvit og frit. De resterende
300 kilo blev afhentet af Røde Kors’ genbrugs butikker. For langt de fleste var det første besøg på et byttemarked, men mange udtrykte begejstring over konceptet og vil bestemt komme igen, næste gang der er byttemarked. Det forventes, at der afholdes byttemarkeder igen på kommunens skoler i 2013.
Formålet med byttemarkeder er at redde ting og tøj fra at blive kasseret og dermed hjælpe miljøet. Ofte har de brugte ting i vores gemmer en fin brugsværdi, men ingen salgsværdi, og derfor smider vi dem til storskrald. Dermed kasserer vi ikke blot brugbare ting, men belaster også miljøet, da der er forbrug af råvarer, energi, vand og transport forbundet med fremstillingen af ting og tøj.
Gentofte Kommune
Grønt regnskab
5
Gentofte Kommunes klimaambassadører Gentofte kommune har engagerede klimaambassadører på en række af kommunens skoler og institutioner. Kommunen støtter klimaambassadørerne og sørger for inspiration og formidling af viden og erfaringer. I 2012 har klimaambassadørgruppen blandt andet været på Vestforbrænding for at lære mere om affaldshåndtering. Initiativet har ført til mange spændende aktiviteter og en større opmærksomhed om miljø og klima i kommunen.
Inspirationsdag for personale i børneinstitutioner Den 1. oktober afholdt klimaambassadørerne en inspirationsdag på Ordruphus, hvor kommunens naturvejleder holder til. På dagen blev der bygget insekthoteller og fuglekasser, der blev presset nedfaldsæbler til saft, og der blev lavet spændende bålmad.
Klimaambassadører på Hellerup Skole På Hellerup Skole har skolelederen Jørn West Larsen taget initiativ til en arbejdsgruppe på klima- og miljøområdet. Gruppen består af skolelederen, den tekniske serviceleder, sikkerhedsrepræsentanten, den naturfaglige vejleder og Zeki Laurent Sadic, skolens klimaambassadør. De mødes 3-4 gange i løbet af et skoleår og sørger for at koordinere de ting, de vil igangsætte. 6
Grønt regnskab
Zeki Laurent Sadic fortæller: ”I forhold til sidste halvårlige printopgørelse fra skolerne, er vi nu den skole i kommunen der printer mindst”. Et forbavsende resultat, da Hellerup Skole i mange år har haft et stort behov for at printe. Ændringen kan tilskrives en kombination af oplysning samt at antallet af printere i huset er minimeret.
Gentofte Kommune
I 2012 blev der også opsat solceller på taget af Hellerup Skole. Det var skolens miljøgruppe, der tog initiativ til ansøgningen, som nu betyder, at ca. en tredjedel af skolens elforbrug fremover vil blive leveret fra panelerne. I 2013 planlægger miljøgruppen blandt andet en fælles miljødag for hele skolen.
Klimaambassadør smitter elever med interesse for klima 33-årige David Agerbæk Jep pesen er klimaambassadør i hele sin måde at anskue livet på. Som udskolingslærer i biologi og geografi håber han på at vække elevernes lyst til at tænke på klimaet og bæredygtighed.
man er vant til i en benzin- eller dieseldrevet bil og selvfølgelig planlægge ruten, så man kan oplade bilen på de forskellige ladestationer, som allerede er etableret rundt om i landet”, siger David Agerbæk Jeppesen.
Ud over at være klimaambassadør, hvor han sammen med andre af kommunens lærere og daginstitutionsledere jævnligt mødes for at koordinere indsatsen for klima og bæredygtighed, så tænker han også på, hvordan man får energibesparelser gennemført i hverdagen.
”Mine elever synes nogle gange jeg er lidt skør, men jeg tror per-
sonligt, at de lærer noget af mine forsøg, og at de tager det med sig, fordi det rusker lidt op i deres vanetænkning. Jeg kan som lærer være med til at gøre dem bevidste om, hvilket samfund de lever i, og hvordan de kan bidrage til et bæredygtigt samfund”, siger den ihærdige klimaambassadør.
David Agerbæk Jeppesen var testpilot i projekt test-en-elbil (læs mere på side 12) og mener, at elbiler burde være det oplagte alternativ til benzin- og dieseldrevne biler. ”Det var en god oplevelse at køre Danmark rundt i elbil med min søn i sommer. Man skal blot køre på en lidt anden måde end
Hvis du vil tjekke dit eget hjem, kan du låne en klimaboks med måleudstyr på biblioteket i Vangede eller gennem kommunens Grønne Guide.
Frivillige klimaambassadører i Vangede En gruppe borgere i Vangede meldte sig på kommunens opfordring som klimaambassadører og drog i maj måned ud i lokalom rådet for at fortælle naboerne, hvordan de kan være med til at gøre en forskel for klimaet. Klimaambassadørerne havde forskelligt måleudstyr med, så naboerne kunne se, hvordan man kan spare på vand, varme og el. Projektet var støttet af Vangedes Venner og det lokale erhvervsliv. Kommunen, der stod bag idéen, støttede desuden op med en række foredrag for ambassadørerne
om, hvordan man kan spare på energien, og arrangerede besøg til lokale klimavenlige tiltag.
Gentofte Kommune
Hvis du er interesseret i at etablere et frivilligt korps af klimaambassadører i din bydel, er du velkommen til at kontakte Gentofte Kommune. Læs mere på www.gentofte.dk/ agenda21
Grønt regnskab
7
Klimatilpasning af Gentofte Kommune Klimaændringerne er en realitet der arbejdes aktivt med i Gentofte Kommune. Stigende temperatur, højere havvandstand, mere ekstremt vejr med kraftig nedbør og storme lægger på forskellige måder pres på kysten, spildevandssystemet, infrastruktur, ejendomme og de grønne områder. Gentofte Kommune har et ansvar for at sikre borgerne og de fælles værdier bedst muligt, både nu og i fremtiden. Risikoen for skader som følge af klimaændringerne kan mindskes, og risikoen er blandt andet afhængig af, hvilke forebyggende valg vi træffer i dag.
Du kan få op til 23.000 kr. for dit regnvand. Læs om klimatilpasning og brug af regnvand her: www.gentofte.dk/ regnvand I 2012 blev der arbejdet aktivt for at klimasikre Gentofte Kommune. Blandt indsatserne i 2012 er genskabelsen af Hvidørebække i Ermelunden, nedsivning af vej- og overfladevand fra Ved Renden og frakobling af grønne områder fra kloaksystemet. Endvidere er kommunens hjemmeside udvidet med information og gode råd om klimatilpasning. Der er tale om foranstaltninger, der ofte er usynlige, men meget kostbare, og som vil veje tungt i fremtidige kommunale budgetter. Derfor er det også nødvendigt, at borgerne fremover håndterer mest muligt vand på egen grund, så det offentlige spildevandssystem ikke overbelastes unødvendigt. 8
Grønt regnskab
Gentofte Kommune
Det overordnede mål for Gentofte Kommune er at beskytte og udvikle kommunen gennem en langsigtet planlægning, hvor klimatilpasning indtænkes som en del af helheden. Borgermøde om regnvand Igen i 2012 afholdt kommunen borgermøder om, hvad kommune og borgere sammen kan gøre for at undgå oversvømmelser, når det regner voldsomt. Møderne var en stor succes, og mere end 300 borgere valgte at lægge vejen forbi for at høre oplæg fra blandt andet Nordvand, Orbicon, Cirkelhaven og Gentofte Kommune. Der følges op med en række møder i 2013 arrangeret i samarbejde med kommunens grundejerforeninger.
Fjernvarme på skoleskemaet Kan fjernvarme være spændende for børn? Spørger man Gentofte Fjernvarme, er svaret ja. Derfor har de nu udviklet et skolemateriale til 5.-6. klassetrin med fokus på fjernvarme. Undervisningsforløbet hedder ’Hold da helt på varmen – Fjernvarme i Gentofte Kommune’ og består af både undervisning og praktiske øvelser i skolelokalet samt udflugter til Vestforbrænding og en af kommunens fjernvarmevekslerstationer. ”Vi vil gerne vise børnene, hvor deres varme kommer fra, hvordan
Læs mere på www.gentofte.dk/ fjernvarmeundervisning.
Gentofte Kommune er i gang med at udvide fjernvarmenettet i hele kommunen. Planen er, at hele kommunen skal være forsynet frem mod år 2026. I 2010 vedtog Gentofte Kommune en klimaplan, hvor man bl.a. satte som mål, at kommunens CO2-udledning nedsættes med 12 procent frem mod år 2020. Udbygningen af fjernvarmenettet er en del af den plan.
de bedst kan beskytte miljøet og på en sjov måde vise eleverne i Gentofte, at det de lærer noget om i klasseværelset er en del af dagligdagen”, fortæller Johan Sølvhøj Heinesen, leder af Gentofte Fjernvarme, om bevæggrunden for skolematerialet. Materialet lægger i høj grad op til, at eleverne selv skal tilegne sig viden gennem sjove og praktiske øvelser. En af de måder eleverne lærer om fjernvarme er, når de tegner bananskrællens vej fra affaldsspand til radiator. Et andet eksempel er, når eleverne skal regne ud, hvor mange træer der skal til for at optage CO2 tilsvarende den CO2-besparelse, som opnås ved opvarmning med fjernvarme frem for olie eller gas. Samtidig giver materialet børne-
ne mulighed for at være kreative og tænke ud af boksen, og kun fantasien sætter grænser, når eleverne designer deres eget intelligente hus, hvor nogle ting som for eksempel tørretumbleren først tænder, når vinden blæser. Eller når de får mulighed for at opfinde deres egen bølgekraftmaskine, der opfanger bølger og laver dem om til energi.
Tjek husets energiforbrug med Husets web Husets web er en online energiberegner, der gratis stilles til rådighed for alle husejere i Gentofte Kommune. Energiberegneren ligger i kommunens selvbetjeningsløsning, Genvej, og webløsningen giver dig overblik over energiforbruget i dit hus. Du skal svare på ca. 20 konkrete spørgsmål om netop dit hus, blandt andet hvordan dit hus opvarmes og den årlige varmeudgift. For at gøre beregningen så præcis som muligt, bliver du også bedt om at indtaste antal beboere, antal kvadratmeter, og detaljer om husets konstruktion, isolering samt antal døre og vinduer. Hele tiden kan du følge med i, hvad varmeomkostningerne vil være, hvis huset bliver energioptimeret.
Samtidig kan du se, hvor stor CO2-reduktion du vil kunne opnå, og hvor meget du kan spare i energi og kroner. Du kan med andre ord få en idé om, hvad du kan gøre, hvis du vil energisikre dit hus. Mere end halvdelen af alle huse i Danmark kan spare penge ved at optimere energiforbruget. I løbet af 15 minutter har du en uvildig og uafhængig energirapport, som kommer med forslag til boligforbedringer ud fra de indtastede forbrugstal, så det er vigtigt, at du har dine el-, vand
Her er en
genvej til penge, der luner!
og varmeregninger fra sidste år parat. Energirapporten giver dig således et overslag, der kan hjælpe dig godt på vej i din videre snak med en håndværker eller energivejleder.
Gentofte Kommune
Grønt regnskab
9
Grøn Guide Gentofte Rundt om vand I forbindelse med Naturvidenskabsfestivalugen tilbød Grøn Guide undervisningsforløbet ’Rundt om vand’ til udskolingen. Forløbet indebar blandt andet fremstilling af modeller af vandets kredsløb, besøg på Ermelundsværket og Spildevandscenter Avedøre samt praktiske opgaver med at kortlægge vandgennemstrømningen i skolens vandhaner. Som afslutning på forløbet formidlede eleverne deres nye viden ud til eleverne fra de yngre årgange. Forløbet udbydes igen i 2013.
Du kan læse mere om Gentoftes grønne guide Lisbeth Boye Jensen på www.gg-gentofte.dk. Hun kan kontaktes på e-mail libj@gentofte.dk eller tlf. 3998 3726.
10
Grønt regnskab
Naturens Dag den 9. september 2012 i Bernstorff Slotshave 500 deltagere i alle aldre, oceaner af most, blommer og æbler i mange farver og størrelser, levende bier samt smagsprøver på honning, blommer og æbler. På dagen blev Grøn Guides to nye mostpressere indviet, og gartnere fra Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, Grøn Guide Gentofte samt en frivillig fra DN stod klar til at hjælpe de mange fremmødte med at håndtere mostpresserne. De nye pressere åbner op for, at flere borgere kan arbejde med at forvandle deres overskud af æbler til en ”gudedrik”, der både er sund og klimavenlig. Kontakt
Gentofte Kommune
Grøn Guide Gentofte, hvis du ønsker at låne en mostpresser. Ren By 2012 Der var fint fodslag mellem DNs affaldsindsamlingsuge og Gentofte Kommunes Ren By-uge i uge 16. I Gentofte var 14 daginstitutioner og 8 skoler tilmeldt kampagnen med affaldsindsamling og andre aktiviteter om affald og ressourcer, hvilket er en stigning i deltagende institutioner på 45 % i forhold til 2011. Gentofte Kommune og Grøn Guide tilbyder bl.a. udlån af trækvogne til indsamling og sortering af affald. Trækvognene bidrager til kampagnens synlighed og er med til at styrke læringen om rigtig håndtering af affald. Der blev i alt indsamlet 1 ton affald fra Nymosen, Gentofte Sø og Charlottenlund Strand.
Børnehaver passer på miljøet Formanden for Teknik- og Miljøudvalget Lisbeth Winther besøgte i 2012 to af de daginstitutioner, der har sat læring om klima og miljø højt på dagsordenen. ”Børnene ved, hvad der skal i komposten. De lærer at sortere affaldet i plast, glas og metal, og så det, der skal i komposten. Og så lærer de, at man godt kan leve uden sølvpapir”, forklarede leder i Børn & Miljø, Birgitta Wandborg, mens hun viste Lisbeth Winther børnehavens kompostbeholdere. Kompostjorden bruges eksempelvis i børnehavens eget kartoffelbed, som børnene selv er med til at høste, forklarede Birgitta Wandborg, før besøget fortsatte til institutionens køkken. Her er gulvet gjort højere på den ene side af køkkenbordet, mens skarpe knive er flyttet væk, så børnene selv kan være med. Det giver børnene mulighed for at lære om madens kredsløb fra jord til bord og retur igen. Det imponerede Lisbeth Winther: ”Det er en utrolig fin måde at lære børnene om det kredsløb, som alle ting indgår i. Jeg tror, det er med til at give børnene en sund tilgang til forbrug og til affald, når de kan se i praksis,
hvad der sker med eksempelvis madaffald, som komposteres”, sagde Lisbeth Winther. Turen fortsatte til Børnehaven Højgården. Også her fylder klima og miljø i hverdagen, og også her er affaldssortering et vig-
tigt emne. Blandt meget andet afholder børnehaven hvert år en årlig miljøuge, hvor børnene lærer om affaldets vej, og hvordan det sorteres korrekt. Et andet fast punkt er deltagelsen i kommunens to årlige Ren By-uger, hvor institutioner og skoler over hele kommunen samler affald på fortove og i grønne områder. ”En gang om året tager vi så noget af det indsamlede papir og laver det til nyt papir. Så kan børnene se, hvordan det kan genbruges til nyt papir, som de selv kan tegne på igen”, forklarede leder i Børnehaven Højgården, Yasemin Özler. Lisbeth Winther benyttede rundturen til at takke de to institutioner for deres indsats og overrakte 2.000 kr. til hver institution på vegne af Teknik- og Miljøudvalget.
Gentofte Kommune
Grønt regnskab
11
Grøn transport i Gentofte
Test en elbil Også i 2012 fik Gentofte-familier mulighed for at afprøve elbiler i projekt test-en-elbil. Det er elbiloperatøren CLEVER, der sammen med Energistyrelsen og Trafikstyrelsen står bag det landsdækkende projekt, der er Europas største elbilprojekt. Elbilerne stilles til rådighed for borgerne i tre måneder ad gangen. Formålet er at udbrede kendskabet til elbiler samt at
skabe værdifulde data om elbiler og opladning. Elbilerne i projektet er udstyret med en såkaldt datalogger, der giver eksakte data omkring testpiloternes kørsel i elbilen. Sammenholdt med testpiloternes personlige erfaringer giver den store mængde data, som projektet skaber, en unik viden om elbilisters kørsels- og opladningsmønstre.
Læs mere på www.clever.dk/ test-en-elbil kende. Endvidere er projektet en unik og effektiv måde at indsamle viden og data om elbilens muligheder i Danmark og i Gentofte. Deltagerne i projektet har udtrykt stor tilfredshed, og flere har efterfølgende købt eller overvejer at købe en elbil til privat brug. Projektet afsluttes i 2013 efter 8 testrunder.
Gentofte Kommune valgte at støtte projektet, fordi det har givet Gentoftes borgere en attraktiv mulighed for at lære elbilerne at
Endnu inden projektets afslutning har test piloterne i Gentofte kørt i alt 113.184 km, eller næsten tre gange rundt om jorden
Cykellege I foråret deltog 9 pædagoger fra daginstitutioner og GFO´er i Gentofte i et heldagskursus i cykellege.
Et cykellegekorps kan medvirke til større cykelglæde og bedre cykelkompetencer hos børn og samtidig ses som et modspil til
Kurset var et tilbud fra Cyklistforbundet og fandt sted på Bakkegårdsskolen. Målet med kurset var at uddanne en gruppe pædagoger til at inddrage cykellege i det pædagogiske arbejde; et ”cykellegekorps”. Dagen omfattede både en teoretisk del med argumenter for at arbejde med cykellege og en praktisk del, hvor kursisterne og en gruppe børn fra Bakkegårdsskolens afprøvede forskellige cykellege. 12
Grønt regnskab
Gentofte Kommune
tendensen, der går mod mindre bevægelse og flere stillesiddende aktiviteter i børns dagligdag.
Krigshistorie og natur forenes ved Hvidørebækken Ermelundsdalen var en del af Københavns Befæstning, og i krigstid kunne den nordlige del af Gentofte Kommune oversvømmes med vand fra Lyngby Sø for at forhindre en indtrængende fjende i at angribe København nordfra.
Gentofte Kommune har deltaget i arbejdet med at synliggøre og fortælle denne del af Danmarks krigshistorie – blandt andet ved at fjerne krat i Ermelundsdalen og ved at frilægge den rørlagte Hvidørebæk. På den måde er det tydeligt at se, at de fugtige enge omkring Hvidørebækken har en landskabelig sammenhæng med det lange dalstrøg fra Ermelundsvej til Øresund via galopbanen i øst, og det bliver begribeligt,
hvordan områderne kunne indgå i forsvaret af København. En væsentlig sidegevinst ved frilæggelsen af Hvidørebækken er, at engarealet nu optager det rene overfladevand fra Ermelunden, så dette ikke længere ledes direkte ud i spildevandssystemet. Nu gør vandet nytte på engarealerne, fordi det skaber gode levesteder for et rigt og varieret dyre- og planteliv.
Gentofte Kommune
Grønt regnskab
13
Genbrug med hjertet Familien Illum var en af 50 familier, der i efteråret afprøvede en ny ordning med genbrugsbeholdere i Gentofte Kommune under overskriften ’Genbrug med hjertet’. Genbrugsbeholderne er opdelt i to rum og bliver tømt af en skraldebil, som også holder affaldet delt i to rum. Med skraldebilen bliver det sorterede affald kørt til genbrug. Familien valgte at deltage som pilotfamilie for at passe lidt bedre på miljøet. ”Vi synes, vi smider så meget ud, så vi vil godt være med til at afprøve det nye affaldssystem. Vi synes, ideen med at tænke genbrug med hjertet er vejen frem. Det er blevet en hel sport for os at sortere vores affald. Er det her sølvfolie eller plast? Er det okay at putte olieflasken ned i glascontaineren, selvom der er en plastikprop i”, sagde 56-årige Carsten Illum, der også kunne lide tanken om, at de som miljøbevidst familie tænker på efterkommerne. Han, hustruen Inge Lise og deres 21-årige datter Camilla var overraskede over, hvor lidt affald der var i beholderen til restaffald, når de havde sorteret papir, glas, plast og metal i de to andre beholdere.
Inge Lise Illum: ”Det har fået mig til at bemærke, hvor meget alt er pakket ind. Tænk, at bl.a. tomaterne både er pakket ind i pap og plastik.” Det motiverede familien, at Gen tofte Kommune brugte pilotfami liernes erfaringer til at udvikle og justere de nye affaldsordninger. Familierne sendte løbende forslag ind til kommunen, som undersøgte dem og fandt ud af, om de kunne komme med i den permanente ordning.
”Vi har meget plast og folie. Den er fyldt helt op til kanten, og der er 14 dage til, at den bliver tømt”, sagde Carsten Illum, suppleret af Læs mere om de nye affaldsordninger, herunder et kort over de tre områder, fleksibiliteten i ordningerne og pilotforsøget på www.gentofte.dk/ affaldssystem. 14
Grønt regnskab
Gentofte Kommune
Nøgletal for affald i Gentofte Kommune Mængden af affald i 2012 I Gentofte Kommune vægter vi hensynet til miljøet og klimaet højt. Vi ønsker samtidig at medvirke til en bæredygtig anvendelse af ressourcerne. Derfor prioriterer vi også genbrug og genanvendelse af affaldet i vores bestræbelser på at nedsætte kommunens samlede udledning af CO2. Den indsamlede affaldsmængde var i 2012 på 50.750 tons. Af-
faldsmængden i 2012 er faldet siden 2011, hvilket skyldes et større fald i de afleverede mængder på den midlertidige genbrugsstation, som er oprettet, imens en ny moderne genbrugsstation er under opførelse og står klar i 2013. Affaldet kommer fra dagrenovation, storskrald, haveaffald, glas, papir, samt affald afleveret på genbrugsstationen. Fordelingen kan ses på figur 2.
Affaldsudviklingen siden 1996 Figur 3 viser udviklingen i affaldsmængderne i de kommunale ordninger. Dagrenovation, haveaffald og storskrald afhenter vi hos borgerne. Glas og papir indsamles i de opstillede genbrugskuber rundt om i kommunen. Affald på Genbrugsstationen stammer hovedsageligt fra borgere og mindre erhvervsdrivende.
Figur 1 Totale affaldsmængde i tons 80000 70000 60000 50000 40000 30000 20000 10000 0
2007 2008 2009 2010 2011 2012
Figur 3
Figur 2
Affaldsmængde i tons
Fordeling af affald i 2012 50000 40000 30000 20000
Haveaffald Papirkuber
Genbrugsstationen
Glaskuber Storskrald
Glas fra genbrugskuber
Dagrenovation
2012
2011
2010
2009
Haveaffald
Papir fra genbrugskuber
Gentofte Kommune
2008
2007
2006
2005
2004
2003
2002
2001
2000
1999
Dagrenovation
1998
Genbrugsstationen
1997
0
1996
10000
Storskrald
Grønt regnskab
15
Nøgletal for varme Varmeforbruget i kommunens ejendomme er samlet set næsten uændret. Se figur 1. Der er dog på næsten alle områder reduceret på varmeforbruget fra 2011 til 2012. Fx har Børnehuset Lanternen reduceret deres varmeforbrug ved at få udskiftet deres gamle gaskedel, og de har fået solfangere til opvarmning af det varme brugsvand. Plejehjemmet Egebjerg har fået efterisoleret en stor del af facaden.
Når varmeforbruget samlet set er uændret skyldes det især en stigning indenfor specialinstitutioner, hvor bl.a. institutionerne på Bank Mikkelsens Vej har brugt mere varme for at opnå bedre komfort.
Figur 1
Figur 3
Varmeforbrug i kommunens bygninger, gennemsnit [MWh/m2] – graddagekorrigeret*
Hvor bruges varmen? De største forbrugere af varme er specialinstitutionerne, hvor især Bank Mikkelsens Vej med et forbrug på 0,433 MWh/m2 og et stort areal, er en af de store for-
Fjernvarmeforbrug for hele Gentofte Kommune – graddagekorrigeret*
0,15
1500000
0,12
1200000
0,09
900000
0,06
600000
0,03
300000
0,00
2009
2010
2011
0
2012
brugere. Bygningerne står derfor også overfor en større gennemgribende ombygning og energirenovering. Se figur 2. Derudover bruges der også en del varme på ældreområdet, som hovedsageligt er boligenheder for folk med specielle behov samt idrætsområdet, hvor der bruges en del varmt brugsvand, men også svømmehallen i Kildeskovshallen har et stort behov for opvarmning. Varmeforsyning til borgerne Borgerne i Gentofte modtager varme fra naturgas, fjernvarme, olie, jordvarme og el. Fjernvarme dækker ca. 50 procent af behovet for varme i kommunen. I 2010 blev der vedtaget en plan for udbygning af fjernvarme i kommunen, så også parcelhuse, der før primært blev forsynet med naturgas og olie, kunne få fjernvarme.
2009
2010
2011
2012
Udvidelsen af fjernvarmenettet har i 2012 betydet en energibesparelse på 4.626.537 kWh. Dette svarer til det årlige varmeforbrug for 255 standardhuse.
Figur 2 Varmeforbrug fordelt på afdelinger [MWh/m2] – graddagekorrigeret* 0,35
Administrationsbygninger
0,30
Andre kommunale bygninger Daginstitutioner
0,25
Fritids- og ungdomsklubber
0,20
Idrætsanlæg Kulturinstitutioner
0,15
Skoler
0,10
Specialinstitutioner Tekniske anlæg
0,05
Ældrepleje
0,00
16
Grønt regnskab
Gentofte Kommune
* Graddage er et mål for, hvor koldt det har været. Ved at korrigere for temperaturen, kan energiforbruget til opvarmning sammenlignes.
Nøgletal for el Kommunens forbrug Elforbruget er jævnt faldende i de kommunale bygninger, se figur 1. Reduktionen i elforbruget er størst på skole-, fritids- og idrætsområdet. Fx er opvarmningsformen i spejderhytten på Jægersborg Alle ændret fra el-radiatorer til en luft til luft-varmepumpe, samtidig med at der er blevet efterisoleret, og Maglegårdshallen har fået optimeret styringen af deres ventilationsanlæg. På skoleområdet har der været et generelt fald i elforbruget, hvilket skyldes fokus på adfærd samt den daglige drift af fx ventilationsanlæggene. Også i de kommende år vil der være stort fokus på elbesparelser i de kommunale ejendomme, da el både er dyrere og udleder mere CO2 end fx naturgas og fjernvarme.
Figur 1 Elforbrug i kommunens ejendomme [kWh/m2] 50 40 30 20 10 0
2009
2010
2011
2012
Figur 2 Elforbrug fordelt på afdelinger [kWh/m2] 120
Administrationsbygninger Andre kommunale bygninger Daginstitutioner
100
Hvor bruges strømmen Idrætsanlæg, svømmehaller og biblioteker er faciliteter, som bruges af mange borgere og mange timer om ugen. Det er derfor også nogle af de steder, der har et højt elforbrug i forhold til arealet. Også de administrative bygninger bruger en del strøm til ventilation, computere, servere og belysning og har derfor ligeledes et højt elforbrug. Se figur 2.
Fritids- og ungdomsklubber
80
Idrætsanlæg Kulturinstitutioner
60
Skoler
40
Specialinstitutioner Tekniske anlæg
20
Ældrepleje
0
Rådhuset har fået solceller på taget I 2012 kom der solceller på taget af rådhusets sydfløj. De forventes at producere strøm svarende til 8 husstandes strømforbrug. Projektet er udført samtidig med en optimering af ventilation og køleanlæg på hele rådhusets sydfløj. Den samlede årlige besparelse er beregnet til 135.000 kr.
Med en tilbagebetalingstid under 10 år og en forventet levetid over 20 år er der mange penge sparet og tjent ved at installere solceller på kommunens ejendomme. Solceller betragtes som vedligeholdelsesfrie og kan bidrage med strømproduktion i mange år ud i fremtiden.
Gentofte Kommune
Grønt regnskab
17
Nøgletal for vand Vandforbruget i kommunens ejendomme er næsten uændret fra 2010 til 2011, men i 2012 er der en reduktion på ca. 5 %. Inden for næsten alle områder er vandforbruget faldet, og især på kultur- og daginstitutionsområdet har der været en markant reduktion i vandforbruget. Besparelsen skyldes hovedsagligt en bedre adfærd, men også konstant fokus på at få optimeret på toiletter og vandarmaturer, så de bruger mindre vand. Se figur 1.
Hvor bruges vandet? Ikke overraskende er det idrætsanlæggene, som har det største vandforbrug målt i m3 pr. m2. Det er faciliteter, som benyttes rigtig flittigt af kommunens borgere. Også i specialinstitutioner, hvor arealet primært består af boliger, bruges der en del vand, og i daginstitutioner og ældreplejen er der et større vand forbrug til både hygiejniske formål samt køkkenfaciliteter. Se figur 2.
Figur 1
Figur 3
Vandforbrug i kommunens ejendomme [m3/m2]
Husholdningernes vandforbrug [liter/døgn/person]
0,8
125
0,7 120
0,6 0,5
115
0,4 110
0,3 0,2
105
0,1 0,0
2009
2010
2011
2012
100
2009
2010
2011
Figur 2 Vandforbrug fordelt på kommunens afdelinger [m3/m2] 1,2
Administrationsbygninger Andre kommunale bygninger Daginstitutioner
1,0
Fritids- og ungdomsklubber
0,8
Idrætsanlæg Kulturinstitutioner
0,6
Skoler
0,4
Specialinstitutioner Tekniske anlæg
0,2
Ældrepleje
0,0
18
Grønt regnskab
Gentofte Kommune
2012
Husholdningernes vandforbrug Vandforbruget hos kommunens borgere er stort set uændret fra 2011 til 2012. Inden da var der et større fald, som formentlig kan tilskrives ændret adfærd og vandbesparende installationer i husholdningerne.
CO2-opgørelse for Gentofte Kommune I maj 2009 underskrev Gentofte Kommune en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening, og kommunen forpligtede sig dermed til at reducere udledningen af CO2 fra kommunens egen drift med 2 % om året frem til 2025. Reduktion af kommunens CO2-udledning Siden Gentofte Kommune i 2009 blev klimakommune har kommunen reduceret sin CO2-udledning med næsten 9 %. Set i forhold til reduktionsmålet for perioden på ca. 8 %, har kommunen derfor reduceret mere end målet i klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening. Af CO2-opgørelsen for 2012 fremgår det, at kommunen har reduceret sin CO2-udledning med 1,8 % fra 2011 til 2012, hvilket svarer til at kommunen udledte ca. 287 ton mindre CO2.
Figur 1 100 %
95 %
90 %
85 %
CO2 reduktionsmål Faktisk opnået CO2 reduktion
2014
2013
2012
2011
2010
2009
2008
80 %
Over 85 % af kommunens CO2-udledning stammer fra kommunens bygninger, og derfor har kommunen udarbejdet Energihandlingsplan 20112016, der fastlægger, hvordan der arbejdes med reduktion af energiforbruget i bygningerne, og hvordan energiforsyningerne omlægges til mindre CO2udledende energikilder som fx fjernvarme eller vedvarende energiforsyning. CO2-udledningen fra de kommunale bygninger er reduceret med 1,7 % fra 2011 til 2012. Flere af kommunens ejendomme er konverteret til fjernvarme, bl.a. Hellerup Havn, som har reduceret CO2-udledningen med 25 ton. På ældreområdet er det hovedsageligt Egebjerg, Tranehaven og Rygårdscenteret der hver har reduceret deres CO2-udledning med 14-20 ton.
På administrationsområdet har Gentofte Rådhus reduceret CO2-udledningen med over 2 %, men da CO2-udledning for Park og Vej Entreprise på Ørnegårdsvej er steget pga. byggeplads grundet den nye genbrugsstation, er der samlet på administrationsområdet en lille stigning i udledningen. Stigningen i specialinstitutionernes CO2-udledning skyldes, at der på Bank Mikkelsens Vej er brugt mere varme, hvilket er gjort for at opnå en bedre komfort. Inden for vejbelysning er CO2udledningen reduceret, mens der indenfor transport er en stigning, der hovedsageligt skyldes større CO2-udledning inden for kørsel i kommunale køretøjer. Der er taget initiativ til at få reduceret CO2udledningen på transportområdet.
2011 2012 Ændring Ændring Område/delområde [ton CO2] [ton CO2] 2011/2012 [ton CO2] 2011/2012 [%] Energiforbrug i Kommunale Bygninger 13.739 13.506 -233 -1,7% Administrationsbygninger 1.369 1.381 12 0,9% Skoler 2.319 2.273 -46 -2,0% Daginstitutioner 1.242 1.215 -27 -2,2% Fritids- og ungdomsklubber 301 286 -15 -5,1% Ældrepleje 2.115 2.057 -58 -2,8% Specialinstitutioner 1.674 1.701 27 1,6% Kulturinstitutioner 444 389 -55 -12,4% Idrætsanlæg 2.596 2.620 25 0,9% Tekniske anlæg 949 880 -69 -7,3% Andre kommunale bygninger 730 705 -25 -3,4% Transport 640 705 65 10,2% Kørsel i kommunale køretøjer 532 595 63 11,8% Kørsel i private køretøjer 108 111 2 2,2% Vejbelysning 1501 1.382 -119 -7,9% I alt (hele kommunen) 15.881 15.594 -287 Ændring i procent (%) 100% 98,2% -1,8%
Gentofte Kommune
Grønt regnskab
19
GENTOFTE KOMMUNE