Nr. 5 December 2018

Page 1

årgangdecember 2018

LILLE HUND

December 1 2018
21.

Formand

Marie Petersen, tlf. 4072 4759 canis.minor.club@gmail.com

Næstformand Moni Mathiesen

Modtagelse af anmeldelser til udstilling: tlf. 2257 1687 efter kl. 16.00 monidk2@gmail.com

Online tilmelding via KSS hjemmeside: www.canis-minor.dk

Kasserer

Hanne Nielsen, tlf. 2028 9118 mitz@oncable.dk

Sekretær /Redaktør

Karin Sørensen, tlf. 7443 0220 mb28@stofanet.dk

Bestyrelsesmedlem & team manager Søren Lauritsen, tlf. 6120 0023 mail@naturedogs.dk

Medlemskartotek: Webmaster webmaster@canis-minor.dk

KSS kontingent 2019 årligt kr. 425,Husstand kr. 175,Hvalpekøbere kr. 150,(kun via indmeldelse fra opdrætter). Indmeldelse efter 1. juli kr. 200,Interessemedlemmer kr. 350,(medlemmer der vil støtte KSS). Udenlandske kr. 505,Konto 9741 - 0003342441

Forsidehunden: Russisk Toy - langhåret Bagsidehunden: Shih Tzu

Copyright: Klubben for Små Selskabshunde

Gengivelse af artikler fra Lille Hund er kun tilladt efter forudgående skriftlig tilladelse og med kildeangivelse.

ISBN: 1603-7251

Annoncepriser

1/1 side i farver 1.000,- kr. Ikke medlemmer 1.500,- kr. 1/2 side 600,- kr. 1/4 side 350,- kr. Rubrikann. max 25 ord 100,- kr. Ikke medlemmer + 50% Ikke trykkeklare annoncer + 10% Betaling til konto 8010-0001590331 samtidig med bestilling.

Deadlines:

Februar deadline 10. januar April deadline 10. marts Juni deadline 10. maj September deadline 10. august December deadline 10. november

Der vil fremover ikke blive rykket for stof til bladet - så noter venligst ovenstående datoer i din kalender. Alt materiale til Lille Hund bedes sendt til følgende e-mail adresse: lillehund@canis-minor.dk

OBS OBS

Redaktør: Karin Sørensen Layout: Alf Sørensen

Udsendelse af Lille Hund: Hanne Nielsen Ansvarshavende: Marie Petersen

December 3 2018
December 4 2018 Indhold KSS Nyt
racer Klubbens udvalg: Udstillingsudvalg Campingudvalg Sundhedsudvalg Mentaltestudvalg Brachycephaludvalg Udvalgsmedlemmerne ses på: www. canis-minor.dk
14 ■ 1 Chihuahua
16 ■ 2 Shih Tzu
18 ■ 3 Tibetansk Spaniel
20 ■ 4 Japanese
21 ■ 5 Pekingeser
23 ■ 6 King Charles
23 ■ 7
Tsvetnaya
29 ■ 8
29 ■ 9
30 ■ 10
32 ■ 11
34 ■ 12
36 ■ 13
37 ■ 14
38 ■ 15
39 ■ 16
40 ■ 17
43 ■ 18 Chinese Crested/PP
43 ■ 19 Tibetansk Terrier
46 ■ 20 Pratzsky Krysarik
49 ■ 21 Yorkshire Terrier
50 ■ 22 Russisk Toy
50 ■ 23 Pomeranian
50 ■ 24 Lhasa Apso Side 3 ■ Mentaltestudvalget Side 4 ■ Udstillinger Side 8 ■ Champions Side 9 ■ Generalforsamling Side 10 ■ Næsen i det blodige spor Side 24 ■ KSS kandidat til DKK
fra klubbens
Side
Side
Side
Side
Side
Side
Side
Russkaya
Bolonka Side
Malteser Side
Bichon Frisé Side
Bichon Havanais Side
Bolognese Side
Coton de Tulear Side
Löwchen Side
Griffon Side
Mops Side
Boston Terrier Side
Kromfohrländer Side
Side
Side
Side
Side
Side
Side

Bestyrelsen ønsker alle klubbens medlemmer med familie, en rigtig glædelig jul og et lykkebringende nytår.

Lille Hund

Fremover vil det foran i bladet fremgå, i hvilke måneder Lille Hund udkommer, og hvornår der er deadline !

Nyt fra mentalestudvalget.

Charlotte og jeg er nu færdig uddannede mentalbeskrivere og er nu godt klædt på til at hjælpe opdrættere med at arrangere mentaltest arrangementer.

Alt for få opdrættere af Selskabshunde har fanget det positive i at DKK har givet dem et redskab til at få et statistisk overblik over deres racers mentale sundhed. Et område som er ligeså vigtigt som den fysiske sundhed på hunden. Vil vil sammen prøve at sælge dette budskab lidt bedre i fremtiden!

Vores mål i 2019 er:

Alle racer i KSS har en ønskeprofil Få lavet nogle datoer for mentaltest dage.. både i Jylland og på Sjælland

Skabe foredrag om Mentaltest. Alle KSS medlemmer ønskes en glædelig jul samt godt nytår.

Med venlig hilsen Mentaltest udvalget

Nina Wæhrens Axelsen

Charlotte Mikkelsen

Referater fra KSS møder ses på hjemmesiden, brug dit log in www.canis-minor.dk

December 5 2018

Udstillinger

2019

23. marts: Hedensted - 2 udstillinger

25. og 26. maj: Nykøbing Sj. - 2 udstill. pr. dag 19., 20. og 21. juli Vejen - 1 udstilling pr. dag

16. august: Bornholm - 2 udstillinger

12. og 13. oktober: Aars - 1 udstilling hver dag 24. november: Middelfart - 1 udstilling

Alle informationer vedrørende klubbens udstillinger ses på www.canis-minor.dk On-linetilmeldinger via KSS på www.canis-minor.dk

KSS Racevinder 2018

se reglerne for opnåelse af titlen på klubbens hjemmeside: http://www.canis-minor.dk/ Udstilling/Sådanforegårbedømmelserne

Husk at sende et godt foto af din racevinder 2018 til hjemmeside og Lille Hund - februar nummeret. Brug skemaet på hjemmesiden under opret annoncer.

December 6 2018
December 7 2018

Jeg hjælper dig med dine dyreforsikringer

Som din personlige og lokale forsikringsrådgiver, er jeg med dig hele vejen. Ring allerede i dag og få et uforpligtende tilbud.

Selvrisikobonus

– det kan betale sig at være rask! Hvis du ikke har anmeldt skader i mindst to år, får du en selvrisikobonus, første gang du får brug for forsikringen i det efterfølgende forsikringsår.

Samlingsrabat

Hvis du har to hunde eller flere forsikret hos Agria kan du tegne en samlingsaftale og få rabat på dine forsikringer. Hver hund er individuelt forsikret så du kan vælge forskellige dækninger til hver hund.

Vidste du at:

Vi sikrer livslang tryghed – vi sygeforsikrer alle racer, uanset alder Vi skræddersyr dækningen, så den passer til dine behov Vi er specialister i dyreforsikringer og laver ikke andet

Jeg hjælper også weekend & aften!

Læs mere på agria.dk Agria er specialister i dyreforsikringer. Vi har forsikret hunde siden 1924.

December 8 2018
Rådgiver Nina Wæhrens Axelsen Telefon 71 62 89 63 E-mail nina.waehrens@ombud.agria.dk
også om søndagen!

Unikt hvalpetilbud

Ag R i A A LT id hunderaceforsikring er et unikt tilbud til dig der forsikrer din hvalp fra den er helt lille.

Tegn sygeforsikring før fylderhvalpen 4 mdr.

Kan tegnes allerede fra hvalpen er 6 uger, og til den bliver 4 måneder: du får den lovpligtige ansvarsforsikring med i købet. Livslang sygeforsikring med samme dækning hele livet. dækker bl.a. hvis din hund får problemer med hofter, albuer, knæ eller den ikke taber mælketænderne af sig selv. dækning til skjulte og medfødte fejl der ikke har vist symptomer inden du tegnede forsikringen. inkluderer dyrlægeundersøgelse, behandling, receptpligtig medicin, blodprøver, genoptræning, skanninger og meget mere. det bedste er at tegne sygeforsikring inden du får hvalpen hjem – så er den dækket hvis den skulle komme galt af sted eller blive syg. Når først du får hvalpen hjem, får du travlt med at hygge og træne med den. Kontakt mig for et uforpligtende tilbud!

Agria forsikrer også katte, heste og smådyr

Læs mere på agria.dk Agria er specialister i dyreforsikringer. Vi har forsikret hunde siden 1924.

December 9 2018
December 10 2018 Nye Champions Bichon Frisé DKJUCH KLBJCH KBHJV18 KLBTW18 Osmar`Szeus D-Stars Zoya Opdrætter: M.Osipova Ejer: Tina Hamann Dam Bichon Frisé DKCH DEVDHCH DECH KBHJV17 KTH-B KTH-S KTH-G RBM DEVDHJCH DEJCH DELDJSGBWE17 HCAJV17 DEANTRW18 Vejles Lille Naja Opdrætter: Hanne Madsen Ejer: Hanne Madsen Tibetanske Terrier INTCH DKCH DEVDHCH Opdrætter: Maj-Britt Christensen. Ejer: Helle Madsen og Henrik Østergaard

Indkaldelse til generalforsamling i

Klubben for Små Selskabshunde

Dato: Lørdag den 6. april 2019 Sted: Lillebælthallernes Cafeteria, Færøvej 74, 5500 Middelfart. Dagsorden iflg lovene. På valg er Moni Mathiesen og Hanne Nielsen. Begge er villige til at modtage genvalg.

I forbindelse med generalforsamlingen kan der vælges en ny racerepræsentant, såfremt den siddende RR ønsker at fratræde, eller hvis gruppen ønsker en ny RR.

Uddrag af reglerne for valg af racerepræsentant: 5. Skriftlige forslag til kandidater til posten som racerepræsentant inklusiv disses præsentation, skal være klubbens formand eller sekretæren i hænde senest 1. februar. Forslag skal være stillet af mindst 3 medlemmer, hvis navne offentliggøres på de udsendte stemmesedler.

6. Stemmesedlen vil være i Lille Hund februar nummeret (alle stemmeberettigede medlemmer i racen (jfr. KSS’s love §5 stk. 3 og § 6 stk.2), må stemme. Stemmesedlerne kan afleveres personligt ved generalforsamlingen eller sendes til klubbens formand. Ved fremsendelse skal stemmesedlerne være formanden i hænde senest 2 dage før generalforsamlingen. Der accepteres kun brevstemmer. Stemmesedlerne åbnes og optælles på generalforsamlingen af 2 af generalforsamlingen valgte stemmetællere. (Husk at det danske postvæsen skal bruge et par uger for at få et brev frem)

7. Valget sker ved skriftlig, hemmelig urafstemning før den ordinære generalforsamling. Valget afgøres ved simpelt relativt stemmeflertal. Ved stemmelighed foretages fornyet afstemning blandt racens tilstedeværende stemmeberettigede på generalforsamlingen. I tilfælde af fornyet stemmelighed foretages lodtrækning.

Bestyrelsen

December 11 2018

Med næsen i det blodige spor

Sidste år kontaktede en svensk hvalpe-køber mig for køb af en hvalp. Hun skulle bruge hunden til udstilling og især vildtspor. Selv har jeg været på flere weekend kurser i vildtspor med min ældste hund Vigga, og ved, hvilket herligt samvær man har med sin hund i denne sport, så det var herligt at kunne sælge en hvalp til dette netop dette formål. Smilla flyttede derfor til Sverige sommeren 2017. I DK er det lidt svært at opdrive kurser for de små hunde og ikke samtidigt fornemme at blive set lidt skævt til – for når du står der som nybegynder med din lille langpelsede uldtot af en hund blandt jægere og deres hønsehunde og labradors – ja, så fornemmer man hurtigt deres skæve smil i øjenkrogen. MEN en hundenæse er nu en hundenæse – og selvom en Bichon Havanais ikke just er født i verden til denne sport, så skal man ikke tage fejl af deres formåen. I DK kommer du heller ikke langt med prøverne - for det er kun brugshunde, der kan blive vildtsporschampions. I Sverige derimod, ses der ikke på, om hunden er en brugshund eller ej. Her er det en sport for alle – små som store – og sporten er langt mere udbredt og du kan blive vildtsporschampion med din selskabshund. Nå, men det lå hurtigt i kortene, at sommeren 2018 bl.a. skulle bruges sammen med hvalpekøber og Smilla på et Vildtspors kursus i Sverige. Med os skulle vi have vores egen Shanti, søster fra samme kuld. Shanti er NoseWork hund, og er vant til at lede efter lavendel duft – men dette skulle være noget ganske nyt. 27. juli 2018 drog vi således 900 km og 10 timers kørsel op i Sverige – og trodsede de svenske skovbrande - for at deltage i et nybegynder vildtsporskursus, ledet af passionerede Lena Lind som også selv er Bichon Havanais ejer og som har 2 vildtsporschampions med championater i flere lande. Det kunne ikke blive bedre. Kurset startede fredag aften med 3 timers

teori – uden hund – og kort præsentation af de 6 deltagere som var 3 Bichon Havanais, 1 Bichon Frise og 2 Dværgpinchere.

Vi fik udleveret kort over skoven og ’vores’ eget område for de næste dage. Sådan ca. 250.000 m2 til hver – man er vel i Sverige og skov er der rigeligt af. Gennemgang af det første mål indenfor sporten, som er en anlægsprøve på et 700 meter spor med blod og vildtklov, sporet har ligget i 3-5 timer inden prøven, har minimum 3 stk. 90 graders vinkel vendinger samt har 1 geværskud af det fiktive sårede vildt. Hele sporet skal være snuset op på max 45 minutter. Til træningen heraf mærkes sporet op fra start til slut med afmærkninger i form af afmærk-

December 12 2018
Denne artikel gengives her i sin fulde længde, redaktionen beklager fejlen under gruppe 10 i september.

ningsbånd i flere farver påsat på en klemme. Klemmerne bliver sat på en snor eller sele som du kan bære på skulderen, så du nemt kan trække dem af og sætte dem på træer og buske i takt med at sporet lægges

Næste morgen mødte vi veloplagte op i skoven til samling. Hver især fik udleveret en klov på snor og 250 ml blod. Blodet var hentet hos slagteriet og var blod fra vildt. Det var både tykt og klumpet i det, så det skulle derfor sis først så det lille bitte hul i låget på flasken ikke blev lukket helt til når vi skulle lægge sporet. Okseblod og svineblod kan også anvendes. Ved mangel på friskt blod, bruger jeg derhjemme også blodpulver som fortyndes med lidt vand.

Vores skridtlængde skulle beregnes – for i skoven bruges ikke målebånd - her tæller man skridt. Så vi blev sendt afsted hver især på en 50 meter distance mellem 2 træer – der blev talt skridt og herefter kunne en skridtlængde beregnes via en omregningstabel. 128 skridt på 100 meter var beregningen for mig.

Vi satte os hver især i bilerne og kørte ud til vores skovområde. Der var ugen forinden set både ulve og bjørne i området, så jeg må indrømme, at skoven lige blev tjekket 360 grader rundt, da jeg stod dér mutters alene i mit område. Bilen var i nærheden og den kunne lynhurtigt komme i fart, hvis jeg pludselig skulle stå ansigt til ansigt med sådan en fyr.

December 13 2018

Min plan var at starte med et 70 meters blodspor med en let blød bue, da det er svært for nybegynder-hunden at starte med et for langt spor og med 90 graders vinkler (knæk). Det er vigtigt, at det er super nemt for hunden i starten. Hunden skal have succes og må ikke føle sig frustreret over ikke at vide hvad den skal, så derfor er distancen kort, der er bløde buer, blodet lægges i én lang fed stråle hele vejen, der er godbidder undervejs, og der en fest af en anden verden i den anden ende af sporet, hvor kloven jo også ligger som målet og som den store gevinst.

Start stedet blev markeret med et par spark i jorden og en farverig klemme, der blev oversprøjtet med blod i jorden, snoren til kloven blev bundet omkring håndleddet og kloven fik også lige et par sprøjt. Og så var det bare om at marchere derudaf. For sent kom jeg i tanke om, at jeg havde glemt at tælle skridt!! Så sporet blev snarere på 100 meter, hvilket senere skulle vise sig at være for alt langt for min nybegynder hund. Sporet skal gerne ligge en times tid - så tilbage til samlingsstedet, hvor vi alle mødtes og fik lidt svensk ’fika’ i ventetiden. Efter pausen blev vi inddelt i grupper – det er nemlig særdeles lærerigt, at se andre hunde og deres førere og hvordan de griber opgaven an. Og ingen tvivl om, at de små rotte hunde havde en medfødt fordel.

Så blev det Shanti’s tur. Og ingen hemmelighed skal det være, at den langhårede prinsesse synes det var lidt ubehageligt at gå i tæt blåbærskrat i den svenske skovbund. Ydermere skulle hun lige fange ideen med, at det ikke var lavendel som i NoseWork, men en helt ny duft hun skulle spore og at tanken faktisk var, at hun skulle stikke næsen i jorden og følge den dér nye duft i én lang strækning.

Shanti var pænt udfordret med skovbunden, hvilket gjorde hende lidt frustreret. Men hun kæmpede og kloven blev fundet og en fest blev

afholdt i form af lækre godbidder. Og stolt var hun.

Da spor nr. 2 skulle lægges blev strategien ændret. Distancen skulle være kortere, på mere flad bund uden så meget krat, flere godbidder undervejs og en lille kort bue. Jeg fandt et nyt spot i ’vores’ område og lagde et utroligt nemt spor uden krat og der blev pøset godt med blod hele vejen.

Medens sporet ’hvilede’ var det blevet tid til frokost. Menuen stod på Chili Con Carne, ris, salat og brød. Vejret havde været overskyet og dermed perfekt for hundene, men under frokosten valgte en regnbye at slå vejen forbi. Der er nu vis charme i, at spise Chili Con Carne dybt inde i den svenske skov i øsende regnvejr.

December 14 2018

Efter frokost og mere teorisnak, skulle vi ud i grupperne igen. Shanti fik fanget ideen med sporten, nu hvor hun ikke var hindret i krat og en skovbund i alle varianter. Næsen var i sporet hele vejen – ca. 60 meter med let bue–og kloven blev fundet uden problemer. Stor ros og godbids fest! Dværgpincherne gik til opgaven som havde de aldrig gjort andet, men de har jo også medfødte evner i søgediciplinen. Sammenligning mellem hundene er dog unødvendigt i denne sport. Hunden skal mødes på det individuelle niveau den nu engang er på – ligesom så meget andet.

Efter sporet var der samling og gennemgang af dagens spor og hundens fremskridt. Herefter kørte vi alle på restaurant for at hygge og spise til aften, medens hundene kunne slappe af efter dagens spor. At gå spor trætter …enormt! Så spor er ikke noget man derhjemme træner hver dag - det anbefales max at træne 1 gang ugentligt, så gejsten ikke fiser helt af.

En ny søndag så dagens lys og vi var på pletten kl. 9. Nu vidste vi ligesom hvad der skulle gøres - så vi blev hurtigt sendt i skoven for at lægge nyt spor. Regnen silede ned til Lenas store glæde. Dels fordi der var skovbrand kun 65 km væk og dels fordi fugten giver sporet et ekstra pift, ved at duftmolekylerne spreder sig mere og som gør det nemmere for hunden at spore. Denne gang blev et længere spor lagt til Shanti på et helt nyt sted i skoven. Sporet var vel nu ca. 110 meter og kloven blev gemt lidt offroad bag et træ.

Når sporet er lagt må man naturligvis ikke gå tilbage ad samme vej som sporet er lagt, da sporet jo således bliver ødelagt. Så når kloven er lagt, skal man dreje 90 grader og gå væk helt fra sporet minimum 50 meter. Så da jeg var gået 50 meter væk fra sporet, mistede jeg, for et kort øjeblik, overblikket over, hvor jeg lige havde parkeret bilen. Når sporet lægges har man en tildens til at kigge ned på spor + klov og ikke kigge op.

Nå, men jeg fandt tilbage til bil og samling og efter en fika pause skulle vi nu ud i nye grupper. Det var herligt, for nu havde jeg muligheden for at se lille Smilla arbejde. Ingen tvivl om, at hun var mere terrængående og vant til den svenske skovbund med blåbærkrat og deslige. Super skrap var hun - og gik et langt spor på næsten 250 meter uden problemer. Hun bar stolt sin klov hele vejen retur til bilen. Så hun er snart klar til anlægsprøven.

Dagen forsatte som dagen før med frokost, et spor mere og mere teori. Efter gruppefoto og

December 15 2018

endnu en fantastisk god dag var vi klar til at køre hjem til Danmark med en træt hund og mange gode kursus timer at mindes. Nu skal vi i gang med træningen herhjemme i den danske skov, så må vi se om også vi, med tiden, kan blive klar til en anlægsprøve i det svenske.

Af Vivian Kjølholm, Kennel Visabellak

1 - CHIHUAHUA

debat;

1) 2-kuldsreglen, som fyldte en del på mødet.

2) Opdræt på samme hunde i flere klubber samtidig.

Sarah Rosenqvist Wejlemann

Racerepræsentant: Susanne Johansen tlf. 3054 0892 susanne@dkk-chihuahua.dk Suppl.: tlf. 6069 0408 fogelbergsarah@gmail.com

Chihuahua

Jeg vil meget gerne ønske alle en rigtig glædelig jul samt et lykkebringende nytår.

2018 - sikke et år. 11 måneder er gået med dokumentation og statistikker i et forsøg på at få opgraderet vores avlsanbefalinger til avlsrestriktioner. Sidste indslag i den følgeton var KSS årsmødet i Årslev på Fyn d. 27.10.2018, hvor DKK’s formand Jørgen Hindse mødte om til ’orientering, debat og spørgsmål om fremtidige avlsformer i KSS’. Det var et møde, som gjorde indtryk.

Kort fortalt fra KSS årsmødet; I alt 60 personer mødte op. Fra kl. 12:00 til 13:00 var der orientering fra KSS’s bestyrelse. Afslutningsvis fik jeg lov at orientere om vores arbejde med genindførelse af avlsrestriktioner i form af udstillings og PL krav. I dagens anledning havde vi udarbejdet statistikker og grafer med udgangspunkt i oplysninger fra Hundeweb, som blev delt ud til de fremmødte. DKK’s formand Jørgen Hindse var med fra kl. 13:00 til 14:30. Spørgelysten og behovet for at kommentere var stor fra de fremmødte. Jørgen havde dog svært ved at lytte, men var god til, at flytte fokus.

Ud over vores sag var bl.a. følgende emner til

3) Import og fordeling af Yorkshire Terrierer fra Polen.

4) Fastholdelse af hvalpekøber vha. depositum.

5) DNA-test før registrering af hvalpe.

6) Afholdelse fra de meget krævende købskontrakter.

Vi var flere, som gerne ville have haft en god dialog med Jørgen Hindse, men han afbrød midt i spørgsmålene og holdt på sit standpunkt, så det fik vi ingen held med den dag. Reglerne er, som de er og det er der ingen grund til, at lave om på. Det eneste problem, som der er, set med DKK’s formands øjne er, at vi laver alt for få hvalpe. Eftersom at vi er seriøse opdrætter, så følger kvalitet og sundhed jo naturligvis med. Når man kikker i statistikkerne, så viser de dog noget andet.

Tilbage til vores sag. Inden dagens møde var DKK’s bestyrelse gået med til, at vi i Chihuahua gruppen i 2019 kan ansøge om, at import og overflyttede hunde skal udstilles eller som minimum forbi et avlskårings arrangement og godkendes, før hvalpene kan stambogføres. Et lille skridt i den rigtige retning. Hvis vi skal genindføre udstillings- og PL- krav, så kræver det en lovændring i DKK’s stambogføringsregler. Derefter skal vi dokumentere, at der er et stort behov for genindførelsen. Dette skal være hos DKK senest 25. oktober 2020 og kan så muligvis godkendes ved DKK Repræsentantskabsmøde i marts 2021.

December 16 2018

På spørgsmålet vedr. DKK’s formålsparagraf stk. 2:

B) ”Klubbens formål er at virke for fremavl af mentalt og fysisk sunde hunde ……”

K) ”Klubbens formål er at medvirke til oprettelse af og samarbejde med specialklubber for de enkelte racer”, mente Jørgen, at det var det de gjorde.

Jeg er nok af en anden mening. DKK’s bestyrelse fjernede vores avlsrestriktioner uden, hverken at spørge eller informere om dette tilbage i 2013. Efter at have kendt til vores sag siden januar 2018, har DKK’s bestyrelse ikke fundet det aktuelt at informere os om procedure for genindførelse af avlsrestriktionerne. Nu står vi med et håb om tidligst i 2021 at have dem tilbage. Det har, set med mine øjne, ikke noget som helst med ”samarbejde med specialklubberne” at gøre. Vi trænger til udskiftning i DKK’s bestyrelse, så brug din stemme, når muligheden kommer.

Specialudstilling i Næstved

Søndag d. 7. oktober var det igen tid til Specialudstilling med indsamlet præmier til udstillingerne. Vinderne kan ses på www.dkk-chihuahua.dk under Resultater/Resultater 2018. Igen i år er jeg utrolig taknemlig over den opbakning, som der var. Det er som om, at flere og flere engagere sig i indsamlingen. Stor tak til sponsorer og speciel tak til Sarah Rosenqvist Wejlemann for assistance med, at få overblik over og fordeling af de mange præmier.

Det var præmier til alle deltagere, takket være; Hennes Pet Food (Henne-pet-food.dk & Facebook.com/HennePetFood), Grizzly Pet Products (grizzlypetproducts.eu), Woofycare (woofycare.dk), Bayers (bayvantic.dk), Hesten & Hundens Helse (hestenshelse.dk) samt udstiller Ann-Marie Guldbrandt. Derudover var der også flere Chihuahua-ejere/ udstillere, som bidrog med; Rabat kupon på 100,- kr. til alle fra ChewChew

(chewchew.dk) v/Tina Theander. Tøjdyr m/piv til alle fra Sarah Rosenkvist Wejlemann/Kennel Sweet Ninos. 20 krus til BIR/BIM- Baby, Hvalp, Junior, Veteran og BIR/BIM fra TMH Reklametryk (tmh-reklametryk.dk) v/Marianne Hansen. Hovedpræmie til BIR/BIM Baby og Hvalp fra Sarah Rosenkvist Wejlemann/Kennel Sweet Ninos.

Hovedpræmie til BIR/BIM Junior fra Lone Frausing Riff/Kennel My Pure Dreams. Hovedpræmie til BIR/BIM fra Jeanette A. Bengtsen.

Kontante bidrag (3.050,- kr.) fra Peter & Peter Kildalsen/Liam & Little, Charlotte Frederiksen/Kennel Tiny Dane's, Sarah Rosenkvist Wejlemann/Kennel Sweet Ninos, Lone Tortora/Kennel Chi-Star, Gunvor Durhuus Hector, Lars Bo Nielsen/Kennel AUM's, Tina Theander/Kennel Tiny Monsters, Susanne Johansen/Kennel All Unique, Britt Norre og Hanne Rasmussen/Kennel Wavwavs.

En del af bidragene er brugt til 20 rosetter til BIR/BIM- Baby, Hvalp, Junior, Veteran og BIR/BIM (1.146,50 kr.) samt til Tyggestænger (610,50 kr.) til alle deltagere.

December 17 2018
BIR/BIM LH på specialudstillingen"

2 - SHIH TZU

Racerepræsentant: Marianne Pedersen tlf. 3029 1680 - mail@happynoise.dk www.shihtzudanmark.dk Suppl.: Linda Gert Isaksen tlf. 2134 4609 linda@gertisaksen.dk

Shih Tzu vejr, til både leg, gåture og udstilling uden at skulle tørre hjem at tørre hund(e). Desværre skal vi nu igennem nogle mørke og sikkert også våde måneder. Disse måneder skal for vores vedkommende bla. bruges på planlægning af det kommende års udstillinger. Så vi venter spændt på at dommerlisten offentligøres på KSS hjemmeside – men den er sikkert tilgængelig når du læser dette.

Som noget nyt i år, besluttede vi på gruppemødet, at vi ikke kårer Årets Shih Tzu på årets sidste udstilling i Middelfart MEN derimod på den 1. Udstilling i 2019. Dette bliver derfor på DKK udstillingen i Fredericia du kan afhente evt. Roset med navn på din hund. Det blev også besluttet at der ville blive et lille gebyr på 50,- kr pr. oset. Jeg tager derfor kontakt til de ejere af hunde som placerer sig som nr. 1-3 i alle vores årskonkurrencer mhp. om man ønsker en roset. Vi planlægger derfor også lidt hygge til udstillingen i Fredericia – mere om dette senere.

Da der er et ønske om et fælles billede af os alle, hunde som ejere forsøger vi igen i år at få taget billedet umiddelbart efter racen er slut i ringen i Middelfart. Jeg håber Shih Tzu folket vil deltage – 63 tilmeldte Shih TzuDet kan da kun blive et ”stort” billede! I skrivende stund er der i 2018 født 167 Shih Tzu hvalpe, i 42 kuld, fordelt på 85 tæver/82 hanner. De 28 kuld opdrættet med kennelmærke og 14 kuld uden. Enkelte hanner er brugt 2, eller flere gange, ellers er det forskellige hanner der er brugt. Det højeste antal i min tid med racen, tror jeg.

Kære alle sammen

Så er vi endnu engang nået til det sidste nr. Af Lille Hund. Et år, når jeg husker tilbage fyldt med varme, sol og sommer – Perfekt

Da der stadig er meget snak om, specielt overførsel af hunde fra andre klubber til DKK har jeg udarbejdet hvordan det ser ud for Shih Tzu´s vedkommende siden 2010 og frem til 2018 (10/11-18). Se fig.1.

December 18 2018
" BIR/BIM KH på specialudstillingen”.

Fig.1

Desværre aflyste vi Shih Tzu træf, der var planlagt i september 2018. Der var meget få tilmeldte. Hvis der er stemning for det, vil der forsøges at planlægge et nyt træf i april 2019?

2019 er også året hvor der er valg til racerepræsentant. Linda Gert Isaksen har meddelt mig at hun ønsker af fratræde som racens suppleant. Og da jeg har den holdning at ingen skal sidde på denne post i årevis, meddeler jeg hermed at jeg ikke ønsker at fortsætte som racerepræsentant fra generalforsamlingen i 2019. Jeg har siddet i mange år efterhånden og tror vores gruppe trænger til nye kræfter og ny energi. Ikke mere om dette nu, jeg vil runde af i næste nr. af Lille Hund.

Dog vil jeg lige gøre opmærksom på at forslag til nye kandidater (3 stillere) skal være formanden eller sekretæren for KSS i hænde senest 1.2.2019.

Jeg ønsker alle en rigtig glædelig Jul, samt et fantastisk Nytår. Marianne

December 19 2018

3 - TIBETANSK SPANIEL

Racerepræsentant:Anngrete Rasmussen tlf.6596 0817

tibetanskspanielkiarka@gmail.com Suppl.: Kirsten Pedersen tlf.7567 1285 kirstenjensp@ofir.dk

Jeg vil gerne ønske alle medlemmer en rigtig glædelig jul samt et godt nytår og pas godt på jer selv og de små 4 benede tibbere.

Knus AG

Vi sidder en gang imellem herhjemme, kigger på hinanden og spørger os selv – hvordan er det dog ”gået så galt!”. Da Peter og jeg flyttede sammen, havde vi de første mange år en lille dyrepark med besøgende gæster – det var både familier som kom og så dyrene, men også en masse dag- og døgninsitutioner. Vi havde rigtig mange forskellige dyr – og naturligvis også hunde.

Vi har begge haft hunde hele vores liv. Jeg har altid været mest vild med store hunde og Peter med de små, så her boede en skøn flok af store landseer og små Jack Russel Terrier – og senere også et par små lækre mopser. Vores liv med den tibetanske spaniel startede efter Verdensudstillingen i 2010, som blev afholdt i Herning. En af vores gode venner fra Norge, Kari Paaske, overnattede hos os med sine to landseer – med sig havde hun så også to skønne tibetanske spaniels: Avigdor Diva og Great Stardusts Draco.

Dét blev startskuddet til vores liv med tibber. Peter var fuldstændig solgt – og der gik ikke længe, før vi begyndte at kigge på kennelsider. Vi er vild med brogede dyr og fandt en ”mini-landseer” hos Julie og Morten Holm-Hansen, som havde et kuld sammen med Kennel Kri Kris. Og sådan kom Theodor i 2011 ind i vores liv med masser af charme, selvtillid og lækker pels samt en uimodståelig kærlig frækhed.

Vi skulle kun have én tibbe, men desværre var Theodor kryptorchid og blev kastreret. Jeg havde et stykke tid inden på en af de mange kennelsider, vi besøgte, set en lækker zobel hanhvalp. Han var solgt til anden side og vi skulle ikke have 2 hanner (vi havde også vores store landseerhan), så jeg slog ham ud af hovedet. Skæbnen ville, at den nye familie måtte returnere ham til opdrætteren – og samtidig stod vi med en ny-kastreret Theodor – og så flyttede søde, milde Milo ind.

Milo kommer fra kennel TeamofCati – og det blev starten på et venskab med hans opdrætter Tina Lillelund, som med tiden har ført flere små TeamofCati-tibber med sig, ligesom vi fik en smuk sort tibbe.tæve, Darling, udstationeret fra Tina. Det har dog også medført, at Tinas hjem er blevet invaderet med shetlandsponyer, skildpadder på overnatning m.m., så forhåbentlig har det været lige så hyggeligt for Tina, som for os! Milo er en smuk tibbe og han elsker at vise, hvor lækker han er. Han har klaret sig godt i udstillingsringen, primært sammen med Tina, og er blevet International Champion – og så er han bare verdens bedste Milo.

Nu har vi så en hel flok – en ret international flok. Vi har tibber fra Sverige, Norge, Tjekkiet, Slovenien og selvfølgelig Danmark. Vi elsker at få et kuld hvalpe i ny og næ – og har fået kennelmærke. I snit får vi et kuld om året. - at se de små komme til verden, følge deres første tid og se dem udvikle sig til små personligheder og ikke mindst glæden over venskaber med deres nye ejere – det er bare helt fantastisk. Lige nu har vi to kuld i huset og to af hvalpene fra D-kuldet er selvfølgelig blevet opkaldt efter Diva og Draco, som blev startskuddet til det hele.

Jeg er ingen ørn til udstilling – og vi avler ikke i stor stil, men hverdagen med vores flok er en helt fantastisk oplevelse. Så egentlig er det jo ikke gået så galt endda Mette & Peter, Team Kongsgaard

December 20 2018

Her en collage med Mette & Peter, Team Kongsgaards hunde, nederst Theodoe i leg med en ven.

December 2018

4 - JAPANESE

Racerepræsentant: Jeanne Tribler tlf. 4230 0357 - jeatri@gmail.com Suppl.: Mette Mortensen tlf. 2066 4262 mette@japanell.dk

2018 blev et år hvor et kæmpe ønske gik i opfyldelse.

Japanell’s Edward Mouseman ( Frederik) blev født ,6 uger efter blev Japanell’s Fantastic Albertino (Albert) født, jeg kunne skrive stolpe og og stolpe ned om disse 2 små japanese drenge , men har valgt at sende en lille billedserie så i kan se hvad vi har brugt sommeren på. Tak for året der er gået , jeg/vi håber at se endnu mere til jer i det nye år, vil ønske jer alle Glædelig jul samt et godt nytår julehilsner fra Jeanne

December 22 2018

5 - PEKINGESER

Racerepræsentant: Jeanne Munch-Knudsen tlf. 2683 4529 jeannemunchknudsen@hotmail.dk Suppl.: Moni Mathiesen tlf. 2257 1687 monidk2@gmail.com

NW med pekingesere

I mange år, har jeg af og til fundet mig selv på gulvet med grydeske/ kost/ madpincet og omgivet af et par hunde der ikke ville opgive før den famøse mad der var røget under skab kom til syne. Kummen kunne være nok så lille og usynlig men de insisterede på den var der og tog aldrig fejl. Siden hørte jeg om Nose Work. 14.april var jeg med min yngste hund på intro kursus i Nose Work v/ Kirsten Jølner fra Bagsværd hunde Center. Kirsten er en af de få herhjemme som har eksamen i sin uddannelse som NW instruktør At se hvordan hundene tog imod udfordningen, hvordan de fik fært og hvordan de fik indlært at søge en duft. At se hvordan en hund under træningen kunne gå fra meget opstemt til helt afslappet. Det var udbytterigt og

spændende, virkeligt værd at tage til Sjælland for Herhjemme træner jeg med hver hund individuelt og ca. hver 2. dag. Vi er på begynderstadie. Beholdersøg på kylling/ feta/ frikadeller/ cocktailpølse. Beholderne er papkasser og maden, som skal være særlig lækker således næsen kan f.eks. være en cocktsilpølse delt i 25-30 stykker. Selve søgningen synes hunde er noget så sjovtoppe, nede og inden i. Duft flytter sig, det er virkeligt imponerende som de går til opgaven og faktisk ikke synes det er helt fair at vente på tur. NW er så genialt, synes jeg, fordi det kan udføres hvor som helst - og ja er sjovt

Pt. har jeg min ”papkasse bane” stillet op i spisestuen.

Efter sådan ca. 20 min. Individuelt søg, er der en helt anden selvtilid og ro i huset

Det er nok den hunde aktivitet som er mindst krævende af mig, og giver det største mentale udbytte til hundene. Kan kun anbefale NW sporten.Den er virkelig så velegnet til alle typer af hunde som elsker at bruge næsen.

Hvalpe

Intet over den oplevelse at få et kuld hvalpe.

Et seriøst arbejde at bringe dem op til velsocialiserede små individuelle væsner med stor personlighed. Men hele indsatsen værd for deres glæde, deres umiddelbarhed og deres helt uselviske kærlighed.

At beholde alle er en umulighed, og det kan virke helt håbløst at finde hjem der blot ønsker at elske dem. Og så lykkes det på forunderligvis alligevel. Dagen oprinder. De begynder at rejse

Hold op hvor er det dog nemmere at sælge kyllinger og præmie haner!

December 23 2018

Glæden de bringer i deres nye familier, at se hvad sådan et lille hundebarn kan udrette og forventningen om at de fremover vil få mange gode år gør at ja der kommer nok et kuld igen...en dag. Et kuld som tager al tiden. Et kuld som skal på plejehjemsbesøg, på byture, i skoven, på stranden, med ud at spise på café, til hvalpemotivation. De skal have besøg af små og store af tykke og tynde og ja af alle der lyster at besøge dem. De skal have legestue og legeplads og et helt hus at rende i. Hvalpe.. tiden går så hurtigt.. kun den bedste start er god nok og det er alt for hurtigt slut. Men efter 12 år med kennelnavn så kom de. Tænk sig … hvalpe.. så dyrebart

December 24 2018
A world without dogs aren't a world worth living in ........ Rikke Jensen
Skal vi lege nu?

6 - KING CHARLES

SPANIEL

Racerepræsentant: Claus Voigt Jensen tlf. 60 12 70 44 cavalier@tgb.dk

Nyt fra KSS og DKK: Hjerte-klapundersøgelse

Nu er det blevet muligt at få registreret resultater af hjerteklap-undersøgelsen (MMVD) for king charles spaniel.

Forud for undersøgelsen skal der købes en rekvisitionen og bestilles tid hos en af de godkendte hjertedyrlæger. Der er en oversigt over disse på Cavalierklubbenshjemmeside: https://www.cavalierklubben.dk/side. asp?ID=33001

Derudover skal hundeejeren printe et skema og medbringe det til undersøgelsen. Skemaet kan hentes på racens avlsrestriktioner, hvor der ligger en PDF fil med skemaet – se her: https://www.hundeweb.dk/dkk/public/ openPage/tjenester/avlsrestriksjoner/raseData.html?RAID=1280

Der vil være et skema på KSS`s hjemmesiden til brug.

Undersøgelsesresultater, der er lavet, før det blev muligt at købe rekvisition, kan godt registreres i Hundeweb, hvis ejeren køber en rekvisition og indsender dokumentation for resultatet

Med venlig hilsen Marie Petersen formand

07 - RUSSKAYA

TSVETNAYA BOLONKA

Racerepræsentant: Heidi Vestergaard tlf. 2679 5169 - ci-chib@live.dk Suppl. Dorthe Delendorff Eriksen tlf. 2062 8594 - v43@stofanet.dk

Vi vil gerne starte med at ønske alle en glædelig Jul og et godt Nytår.

Vi havde i foråret en Bolonka hyggedag og et rigtig godt racemøde. Vi har besluttet at gentage succesen igen til foråret, men denne gang på Fyn. Så er der knap så langt for vores sjællandske medlemmer. Der er endnu ikke fastlagt en dato, men det vil være omkring april/maj måned. Vi vil meget gerne allerede nu modtage forslag til dagsorden og andre aktiviteter på dagen.

Vi har oprettet en lukket gruppe på facebook kun for KSS medlemmer. Gruppen hedder RTB for KSS medlemmer. Gruppen er et lukket forum hvor vi kan dele erfaringer, oplevelser eller stille spørgsmål til andre bolonka ejere. Når man tilmelder sig gruppen skal man skrive sit medlemsnr. Kan du ikke huske dit medlems nr, så send mig en besked så finder vi ud af det.

I 2018 er der i skrivende stund født 20 bolonka hvalpe - 13 hanner og 7 tæver. Tænker tallet for 2018 kommer lidt højere op inden året er omme.

I 2017 blev der født 24 hvalpe – 15 hanner og 9 tæver.

I 2016 blev der født 21 hvalpe – 10 hanner og 11 tæver.

Det vil sige at der siden 2016 er født 38 hanhunde. Alligevel er der ganske få hanner

December 25 2018

i avl i DK. Man skulle mene at der blandt de 38 hanner, plus dem der er født før 2016, er nogen fine eksemplarer i mellem. Jeg mener ikke man skal tvinge hvalpekøbere til at deres han hvalp skal indgå i avl. Det vil dog være en rigtig god ide at opfordre til det og være behjælpelig med avlsgodkendelsen. Vi kan indkøbe alle de avlstæver vi vil, for at få nye blodlinier men hvis vi bruger de samme 3-4 hanner til dem alle, kommer vi ikke videre.

Hvis en hanhund lever som almindelig familiehund og muligvis er klippet, kan den godt avlsgodkendes alligevel. Det gøres ved at kontakte vores formand Marie Petersen. Hun er FCI-autoriseret allround dommer og kan lave en avlsgodkendelse af hunden efter aftale. Hun har dømt bolonkaer både herhjemme og Tyskland, så hun kender racen godt.

Vi havde et lille møde i forbindelse med udstilling i Næstved. Der blev spurgt til nogle af de emner vi havde på vores racemøde i April og der blev også spurgt til nogle sociale arrangementer.

En sidste ting VI VIL MEGET GERNE MODTAGE STOF TIL BLADET!!!!

Billeder, en lille historie, 3 linier om jeres skønne hund vi modtager alt med glæde. Det var vist alt for nu.

Gentest Furnishing

En Bolonka pels er lang, silkeagtig og krøllet med en tyk underuld der dækker hele kroppen. De skal have langt skæg og pandehår/øjenbryn (furnished). Den tykke krøllede tykke pels er meget karakteristisk for Bolonkaen. En Bolonka med normal pels er ved en gentest F/F

Der findes enkelte Bolonkaer med en anderledes pels (unfurnished). Det giver hunden et noget andet udseende. Den har kort hår i ansigtet som f.eks Border collie, langhåret Chihuahua,

Berner sennen. Hunden er stadig langhåret men med en helt anden slags pels. Hunden fejler ikke noget, den ser bare anderledes ud. Ved en gentest er denne bolonka f/f.

Pelslængde og -tæthed defineres af et enkelt gen, som arves fra én eller begge forældre. Det arvelige gen for normal pels betegnes ”F” og er dominant over for genet for unfurnished, som bliver betegnet med ”f”. Hvis en bolonka, som bærer genet for unfurnished parres med en bolonka, som ikke bærer genet vil det statistisk være sådan at: Alle hvalpene vil få normalt voksende pels, men statistisk set gælder, at: 50 % af hvalpene vil være bærere af korthårsgenet/unfurnished og har genbetegnelsen F/f, mens 50 % af hvalpene vil være helt fri for genet, og bærer således ikke noget videre (F/F)

Hvis begge forældre bærer korthårs-genet unfurnished, vil statistikken vise, at: 25 % af hvalpene får korthårspels – de har generne f/f 50 % af hvalpene får normal pels, men er bærere af korthårsgenerne. De har generene er F/f. 25 % af hvalpene får normal pels generne er F/F

Alt i alt vil 75 % af hvalpene fra sådan en parring altså bære genet, og de vil alle bringe dette videre, hvis de bruges til avl. Til afklaring benyttes en gentest, som betegnes furnishing-gentest. Testen bliver udtaget hos dyrlægen og sendt til et af de laboratorier, som har speciale i undersøgelse af bl.a. disse gener hos hunde.

Ved det tyske laboratorie biofocus hedder testen: Furnishing (Bart und Augenbrauen). De fleste laboratorier laver testen. Hvis man vil være helt sikker på ikke lave den uønskede pels (unfurnished) er det en god ide at mindst den ene af avlsdyrene er testet.

December 26 2018

Valg til DKKs bestyrelse

I forbindelse med det kommende valg til DKK`s bestyrelse har Klubben for Små Selskabshunde opstillet Ulla Hansen som kandidat til en bestyrelsespost i hovedbestyrelsen.

For at klubben skal kunne blive hørt med vore ønsker/problemer mv, er det vigtigt at have personer siddende, som har indsigt i vore selskabshunde.

Vi håber, at I alle vil sende stemmesedlen, som er i DKK`s blad HUNDEN i december nummeret.

Send det hurtigt, da det danske postvæsen er ustabilt.

Ulla Hansen

Ulla Hansens præsentation bringes her i en uforkortet udgave:

December 27 2018

Kandidat til Dansk Kennel Klubs

bestyrelse, indstillet af: Klubben for Små Selskabshunde Og støttet af: Dværgschnauzerklubben

DKK Kreds 6

DKK Kreds 7

Selskabet for Dansk Spids

Dansk Blodhunde Klub

Dansk Mastiff Klub

Dansk Sankt Bernhard Klub Dansk Schapendoes Klub Welsh Corgi Klubben

Efter at have brugt et helt liv på den administrative side i Dansk Kennel Klub og med en baggrund, hvor DKK’s love og regler samt Danmarks hundelov er kendt og elsket stof, tænker jeg, at jeg allerbedst kan bruge mine ressourcer i Dansk Kennel Klubs bestyrelse. Jeg stiller derfor op til det kommende bestyrelsesvalg i Dansk Kennel Klub, hvor jeg synes, at følgende områder bør have høj prioritet i den kommende bestyrelsesperiode:

• Specialklubbernes viden skal være DKK’s styrke

• Dyrevelfærd ikke kun en tanke men aktiv handling

• Medlemmerne er DKK’s rygrad

Jeg vil arbejde for alle former for aktiviteter med hunde. DKK skal favne et bredt engagement, hvor kredse og specialklubber sammen med deres medlemmer og opdrættere sætter dagsordenen. DKK kan ikke være den aktive klub, vi ønsker, hvis det ikke er for alle de aktive i bredeste forstand. Jeg håber, at I har eller får lyst til at bakke mig op og anbefale mig til jeres medlemmer. Det er vigtigt, hvis jeg skal arbejde for jer.

Lad specialklubberne bruge deres kompetencer

I 2012 blev udstillingskravet fjernet, og ansvaret kom tilbage til opdrætterne. Flere specialklubber oplever problemer i den forbindelse, da beslutningen desværre ikke har givet bedre avlsresultater i deres racer. Lad os derfor få avlsgodkendelserne tilbage, hvis og når specialklubberne ser behovet og ønsker det. Der skal fokuseres på ansvarlige opdrættere, på mentalt- og fysiske sunde forældredyr samt korrekt socialisering. Det bør være op til hver enkelt specialklub, om de ønsker at indføre en avlsbedømmelse af en given race inden parring.

Opdrætterne er fundamentet i Dansk Kennel Klub, og opdræt af racerene hunde er omdrejningspunktet. Racerne er presset fra mange sider, og det er desværre blevet meget populært at købe såkaldte designerhunde, altså blandingshunde, hvor man ikke aner hvilke egenskaber hunden ender op med, både sundhedsmæssigt og mentalt. Det mener jeg, vi skal gøre vores bedste for at kæmpe imod. DKK bør arbejde for at bevare den enkelte race med dens race-specifikke egenskaber og udseende.

Jeg vil i DKK’s bestyrelse arbejde for, at DKK kan gøre mere for at hjælpe klubbernes gode, seriøse opdrættere i denne kamp, så DKK i endnu højere grad er med til at bevare racernes særpræg. En DKK-stambog skal igen være garanti for et seriøst opdræt, og specialklubberne skal tages meget mere med på råd om racernes sundhedsstatus. DKK skal avle racerene og sunde hvalpe til gavn for kommende hvalpekøbere.

Avlsbedømmelse af hundene, inden de bliver parret, er måske et af de vigtigste værktøjer, vi har. Det vil jeg arbejde for, at vi kan få tilbage, hvis klubberne/racerne ønsker det. Ikke nødvendigvis som en udstillingsbaseret godkendelse, men i stedet ser jeg gerne, at man indfører avlsbedømmelsesarrangementer, hvor hunden bedømmes egnet

December 28 2018

eller ikke egnet til avl. Disse arrangementer kan på sigt udvikle sig til ikke kun ”dur /dur ikke” bedømmelser, men ende med at blive en vidensdeling omkring valg af kommende avlspartner til den enkelte hund. Det bør være op til racens specialklub, om man ønsker, det skal være et krav inden parring for en given race.)

Uanset om klubberne ønsker en generel avlsgodkendelse før avl af deres racer, mener jeg, at alle hunde, der overføres fra andre stambogsførende organisationer eller bliver importeret fra udlandet skal være avlsgodkendt for at kunne få en DKK stambog på deres afkom.

Der bør være mere information om, hvordan man som køber undgår at støtte dårlige opdrættere.

Hundearbejde er internationalt både, når det gælder opdræt, konkurrencer og regler. Jeg er tilhænger af FCI, men det er nødvendigt, at FCI udvikler sig til en moderne organisation. Evner de ikke det, vil de være overflødige om få år. FCI må og skal arbejde for hundevelfærd og for sine medlemmer i langt højere grad end vi ser det i dag. Det er vigtigt, at hunde behandles ordentligt på både udstillinger og øvrige arrangementer, og FCI bør tydeligt markere dette i deres regler omkring dyrevelfærd, og der skal skrides hårdt ind mod overtrædelser.

Sæt dyrevelfærd i fokus DKK skal udvide samarbejdet med dyreværnsforeningerne i håb om at få ulovlige hundehandlere stoppet.

Der kan være mange penge i hvalpehandel, og bagmændene gør alt, hvad de kan, for at skjule avlshundenes dårlige forhold. Naturligvis er det de populære racer, der efterspørges, og derfor kan hvalpene hurtigt sælges på det sorte marked, primært via onlinehandel. Problemet med onlinehandel er, at det er blevet for let som sælger at gemme sig bag en anonym salgsannonce. Ofte bliver hundene avlet uden hensyn til dyrets behov. Sådan opstod de hvalpefabrikker, som i starten var et udenlandsk koncept, men nu også ses herhjemme.

I det hele taget er hundenes velfærd et emne, der virkelig optager mig. Der skal sættes langt større fokus på hundevelfærd på DKK’s udstillinger, som er nogle af verdens bedst tilrettelagte. Det skal være hyggeligt at udstille og et sted for socialt samvær – også for almindelige hundemennesker og ikke kun hardcore opdrættere og udstillere. Det skal være en god oplevelse for både nye udstillere, så de kommer igen, og for publikum som gerne vil opleve en udstilling. Det er vigtigt, at hundene behandles ordentligt, og at de luftes jævnligt i løbet af dagen. Hunde i varme biler må ikke forefindes, og der skal omgående skrides ind over for dette.

Bestyrelsen er medlemmernes stemme DKK er medlemmernes klub, derfor skal der i langt højere grad lyttes til medlemmernes ønsker. Jeg vil gerne arbejde for, at specialklubber og kredse bliver hørt og taget alvorligt gennem en løbende dialog. Det er trods alt dem, der udfører det daglige arbejde og tager det lange seje træk i hundearbejdet, og de spiller dermed en afgørende rolle for kennelklubben. Medlemmerne skal via specialklubberne have indflydelse

December 29 2018

på relevante aktiviteter; herunder hvilke dommere, der skal dømme deres racer på udstillinger og skuer.

Det er vigtigt, at DKK fortsætter med at tilbyde uddannelser og kurser til opdrættere og hundeejere, men også nødvendigt at kursusaktiviteten udvikles i takt med det stigende behov. Det må der gerne være meget mere af, da viden er det fundament, vores fremtid bygger på.

DKK bør være en udadvendt, moderne og proaktiv klub, med mere åbenhed for opdrættere og medlemmer. Derudover skal der informeres mere til den almindelige hundeejer om vigtigheden af kontrolleret avl af racerene hunde. Der er al for meget misforståelse om, at opdræt af stambogsførte hunde er indavl. Den almindelige nye hundeejer er desværre ikke bekendt med hundeweb og muligheden for at se og kontrollere den nye hvalps stamtavle med det fantastiske program, som er udviklet til formålet.

vores hundeverden. Dette er resultatet af 41 års ansættelse i DKK, heraf 38 år som leder af registreringsafdelingen. Jeg har varetaget ansvaret for IT i DKK siden 1980, og IT er i dag fuldstændig uundværligt for DKK. Jeg er stolt af, at DKK har en utrolig høj standard, hvad angår ekspeditionstid samt de mange selvbetjenings tiltag på hundeweb. Det har bestemt også været en fornøjelse at være med til gøre arbejdet nemmere for klubber/kredse og ringpersonale på vores udstillinger.

Jeg har altid haft hund herunder Rottweiler, Amerikansk Cocker Spaniel og nu Shih Tzu. Jeg har opdrættet enkelte kuld igennem mit aktive hundeliv og kender såvel glæder som bekymringer i den forbindelse.

Jeg vil arbejde hårdt for os alle sammen, hvis jeg bliver valgt, og lytte til, hvad der bliver ønsket ude omkring. Opdrættere skal støttes med hjælp og vejledning, når de har brug for det.

Jeg er frivillig konstitueret Kredsformand i Roskilde området for Dyrenes Beskyttelse, og jeg glæder mig meget til at kunne hjælpe dyr i nød.

Jeg bliver betegnet som en troværdig, hårdtarbejdende person, og jeg vil ydmygt udføre mit hverv til glæde for såvel opdrættere samt alle andre, der på en eller anden måde er tilknyttet vores hundeverdenuanset hvilken interesse de har i foreningen.

December 30 2018
Om mig selv Jeg er et inkarneret DKK-menneske og elsker

8 - MALTESER

Racerepræsentant:Pia Lykkegaard tlf. 2992 1994 - p.lykkegaard@live.dk Suppl.: Manon W Lauritsen tlf. 3121 2828

9 - BICHON FRISÉ

Racerepræsentant: Inge N. Selsmark tlf. 2588 2540 inge.nybo@gmail.com Suppl.: Tina Hamann Dam tlf.: 6084 3788 bichonstars@hotmail.dk Referat af racemøde 6. oktober 2018 i Næstved

Til stede: Anne-Grethe Hansen, Hans Henning Hansen, Bettina Borkfelt, Kolla Ævarsdottir, Lene Marie Nielsen, Karin Laursen, Tina Hamann Dam (suppleant), Inge Nybo Selsmark (racerepræsentant), Diana Clare Bentley (referent).

Først vil vi gerne sige tusind tak for fremmødet til årets racemøde i Næstved. Vi fik vendt en masse gode og relevante ting.

December 31 2018
Bolonkagruppen
jul og
Pia
Glædelig
godt nytår
og Manon

Året der gik

Vi fik i år lavet en rigtig fin og flot folder for vores skønne race. Den er blevet godt modtaget og flere har taget den i brug. Husk at den ligger tilgængelig som PDF-fil (i Facebook-gruppen “Bichon Frisé KSS regi”), så man kan til enhver tid få udskrevet nye foldere. Det blev vendt på mødet, at folderen opdateres maks. 1 gang årligt. Eventuelt med nye billeder og hvis andre skulle få lyst til at få deres kennelnavn i (kræver KSS-medlemskab). Det er og bliver for stort arbejde og for dyrt at revidere i den hele tiden.

BF-bøssen har pt. en beholdning på 1859 kr.

Forslag til aktiviteter?

Vi snakkede om, at det kunne være hyggeligt, at vi engang imellem tog på fælles middag efter endt udstilling. Vi har det selvfølgelig alle godt med hinanden på udstillingerne, men det kunne være hyggeligt at mødes under lidt andre ‘vilkår’! Meget af tiden på udstillingerne går jo med at børste og klippe på livet løs.

En anden ting, vi havde oppe at vende igen, var et grooming seminar. Måske skulle vi få stablet det på benene til næste år?

Eller måske andre forslag? Ret gerne henvendelse til racerepræsentant eller -suppleant, hvis du har ønsker/ideer.

Lille Hund

Vi skulle jo gerne have lidt i vores skønne Lille Hund-blad, og måske sidder der en lille skribent derude, som gerne vil bidrage med et indlæg? Ideer:

Socialisering

Balance og stabilitetstræning (Inge)

Agility (Bettina)

En lille sød historie Andre indlæg og muligheder er selvfølgelig kærkomne. Det skal ikke kun være udstillingsrelateret.

Valg af racerepræsentant Til foråret, omkring marts, vil der være RR-

valg. Hvis såfremt der ønskes en ny – ellers vil Inge gerne tage en periode mere. Vi snakkede dog om (forslag fra RR og RS), at en RR maks. bør sidde i to perioder (2 x 3 år). Det var med den tanke om at kunne forny sig og få nye input. Skulle nogen have lyst til at stille op, kontaktes RR.

Dommerønsker

Vi vil gerne igen i år have jeres ‘pros and cons’ med dommere for det nye udstillingsår.

På gensyn til jer alle

10 - BICHON HAVANAIS

Racerepræsentant: Marianne Laustsen tlf. 6179 1687 marianne@myhavanese.dk Suppl.: Birte Warming - tlf. 4058 6818 jabirs.havanese@gmail.com

Kære alle sammen

Når dette blad kommer ud, er vi igen kommet igennem en god udstillingssæson, med masser af nye flotte resultater, nye champions, titler, årsvindere og andre flotte resultater. I ønskes alle tillykke med jeres dejlige og smukke hunde.

Tiden står nu snart på andesteg og julegaver mm, så vi ønsker jer alle en rigtig glædelig jul samt et lykkebringende nytår.

I det nye år står vi over for et valg af racerepræsentant. Jeg har besluttet af personlige årsager, at lade stafetten gå videre. Birte og jeg har tænkt over hvem dette kunne være og kommet frem til at Helle Bekker vil være et rigtig godt bud. Vi har spurgt Helle og hun har taget imod opfordringen og stiller gerne op til valg. Vi kan kun anbefale jer alle at stemme på

December 32 2018

Helle til valget. Vi takker for jeres opbakning i den tid vi har siddet på posten.

Racerepræsentant for Bichon Havanais

Mit navn er Helle Bekker. Jeg har gennem mange år været opdrætter, og de seneste år af vores skønne Havanais. Mit liv består fuldtid af arbejde med ”hund”. Jeg driver sammen med min mand et firma, hvor vi sælger foder og godbidder mv. til hunde. Vi har 4 børn, som alle, på hver deres måde, er engageret i opdræt, udstilling og firmaet. Jeg er medlem af DKK, KSS og er med i deres sundhedsudvalg, og i 2018 er jeg blevet færdig som eksteriørdommer for vores dejlige race, og har gennem mange år været DKK træner for alle racer, og udstiller både i ind- og udlandet.

Hvis jeg får muligheden for at blive racerepræsentant for Bichon Havanais, vil jeg gerne arbejde for, at vi kan få et årligt skue for vores race (gerne både i øst og vest), hvor man kan få mulighed for at præsentere ”udstillingsverdenen” for alle, også dem med klippede hunde, og hvor vi kan mødes og snakke racen uofficielt, og have en hyggelig dag. Derudover vil jeg håbe, at vi kan få et online ”blad” op at stå, så man kan skrive små historier, og vise billeder af ens dejlige hunde. Et online link til opdrætteren, som kan videresendes til kommende hvalpe købere, er også et stort ønske fra min side, og jeg håber mange opdrættere med ”år på bagen”, vil være med til input. Jeg tror på, at åbenhed og samarbejde, er fremtiden for at få racen til at forsat være sund og for at opnå ensartethed på racen. Vi har en sund smuk lille selskabshund, og den skal vi bevare. Jeg vil gerne hjælpe til og vejlede de nye, der gerne vil i gang, også selvom man kun ønsker et enkelt kuld (i første

omgang), så kan vi jo hjælpes om at få dette kuld til at få den bedste start.

Lad os stå sammen om vores race, lad os få flere til at se, hvad vi kan se. Vi har alle de skønneste hunde hver især derhjemme, og lad os få alle nye ejere til at få den bedste start, og hjælp med på vejen, så de får den bedste Havanais derhjemme.

Helle Bekker

Farlige fødevarer:

Vi vil alle vores hund det bedste, så skal vi have lækker mad, skal hunden da også. Men god mad for mennesket er ikke nødvendigvis god mad for hunden! ”Der findes nogle helt almindelige fødevarer, man skal være forsigtig med”, fortæller dyrlæge Lotte Davies, der er forfatter til bogen Sund hund. ”Det giver sig selv, at vi ikke skal lade hunden spise noget, vi ikke selv ville spise som farlige svampe for eksempel, men det kan også være tilsyneladende ufarlig mad”. For meget af det mad, du kan se i oversigten her, gælder, at det er endog meget små mængder, som kan være dødbringende. ”Alle, der bor med en hund, skal vide, hvad den må få og ikke få. Det nytter ikke noget, at man lader en plade chokolade ligge et sted, hvor hunden kan nå den, eller lillebror i bedste mening deler sine rosiner med hunden. Det ville være forfærdeligt for dem begge, hvis der skete noget,” afslutter Lotte Davies.

Hundeejere skal være forsigtige med disse fødevarer: Chokolade: Hunde kan blive forgiftet af ganske lidt mørk chokolade. Din hund kan ikke nedbryde theobromin, som findes i kakao. Det giver bl.a. bevægelsesforstyrrelser, kramper og kan være dødeligt. Der er ingen modgift mod chokolade. Vindruer og rosiner: Nogle hunde kan blive forgiftet af bare nogle få vindruer eller rosiner, mens andre hunde ikke

December 33 2018

ser ud til at have problemer. Man ved ikke, hvilket giftstof her er tale om, men det kan give hunden opkast, diarré og akut nyresvigt.

Macadamianødder:

Heller ikke her er giftstoffet lokaliseret, men selv en ganske lille mængde kan være farligt. Indenfor nogle få timer kan hunden virke sløv, svag, kaste op og bevæge sig usikkert. Løg og hvidløg: Alle former for løg bør undgås i større eller daglige mængder. Løg kan få hæmoglobin i de røde blodlegemer til at klumpe sammen, hvilket gør blodlegemerne mere tilbøjelige til at briste og dermed giver hunden anæmi (blodmangel). Desuden kan hunden få kvalme, mavesmerter, opkast og diarré.

Rå gærdej: Hunde kan snuse sig frem til al mad, inkl. rå gærdej, som står og hæver – og de er ikke blege for at spise hele portionen. Ligesom hos mennesket vil det hæve op – både i maven og i tarmene. Pga. den store mængde gærdej får hunden desuden en smertefuld og farlig alkoholforgiftning i processen. Grønne dele af tomater og kartofler: Kan være giftige da de indeholder solanin. Hunde skal spise en relativt stor mængde solanin for at udvise tegn på forgiftning. Kliniske tegn inkluderer opkast, diarré, sløvhed og omtumlethed.

Avocado: Avocado indeholder persin, som man ved, forgifter andre dyr, men endnu ikke har bevist skader hunde. Men hvorfor tage chancen. Desuden har avocadoens sten lige en størrelse til at sætte sig fast i hundens mave-tarmsystem.

Fælles for indtag af alle disse fødevarer er at skulle uheldet være ude, må du akut til dyrlægen, som måske kan få hunden til at kaste op, behandle hundens symptomer, give væskebehandling og muligvis redde dens liv.

Kilde: Sund hund af Lotte Davies. Udkommet forår 2017 på Politikens Forlag.

11 - BOLOGNESE

Racerepræsentant: Katrine Toft Gregersen - tlf: 2720 2622 mail@waginns.dk Suppl. Karina Lykke Andersen tlf. 2680 6957 karinalykke1975@gmail.com

2018 er ved at nå til ende. Det har på mange måder været et varmt og glædeligt år for os her i hundehuset. Vores 4 skønne hunde har været omdrejningspunktet for masser af skønne ture i naturen, til udstilling og træning. Året bød bl.a. på en tur til Amsterdam til WDS. Det er altid skønt at være af sted, også selv om vi ikke selv deltager. Så møder man venner og bekendte fra udlandet og får set og mærket på deres skønne hunde. I år klarede mange af de nordiske hunde sig rigtig flot i racen, og Hunky-Dory I Me Mine vandt en flot BIR. En sjov ting er at vi efterhånden når vi rejser ud, oplever at møde flere og flere hygge-bologneser. Mange har efterhånden deres hunde med på rejser, og når man møder sin egen race, så går snakken altid let om racens skønne sindelag og hvor man har handlet hund osv. I Amsterdam mødte vi et hold italienere i en af gaderne, som havde deres lille fine bolo med. Og tænke sig de anede end ikke der var udstilling i byen.

Det tørre vejr har betydet mange skønne ture ud i naturen. Det dejlige ved at have bolognese er at selvom der er pels til gulvet, så siger de ikke nej tak til løb i skoven eller leg ud over markerne. Vi har i efteråret gået mange ture og mødt råvildt. Og uden at skulle bekymre sig om at bologneserne løber efter vildtet. De holder sig tæt ved ejer og hygger sig med turen i stedet. Mynte og jeg har her i efteråret også stiftet bekendtskab med en for os ny hundesport. Rally. Træning Mynte virkelig elsker. Masser af godbidder, små nørdede detaljer, som hun jo samler op lynhurtigt, og glæde ved at bruge hoved og krop. Det er en rimelig let sport at gå ind i uden

December 34 2018

en masse kendskab og kan virkelig anbefales til jer andre med racen eller med lignende racer. Men nu går året på held. Vi kravler mere indendøre, måske kommer vinteren snart. Jeg forsøgte til bladet her at finde lidt efterårs/vinterbilleder i gemmerne. Der var ikke mange, men dem der var, må i nyde. I må endelig sende billeder ind til mig, hvis i har nogle gode af jeres små skønheder. Eneste krav er at de har en vis størrelse så de kan trykkes i bladet. Alle indlæg fra hverdagen, udstilling osv. er også meget velkommen.

Til info så skifter racen suppleant fra årsskiftet. Karina overtager efter Bettina, af den simple årsag at det egentlig er Karina der er mest aktiv i vores race med udstillinger, avl osv. Men jeg vil gerne takke Bettina for samarbejdet gennem årene.

Til sidst vil jeg blot ønske jer alle en glædelig og varm jul, og et godt og lykkebringende nytår. Vi ses i 2019.

December 35 2018
Katrine Gregersen Hunky-Dory I Me Mine ”Marit”Hunky-Dory I Me Mine ”Marit”

12 - COTON DE TULEAR

Racerepræsentant: Thomas Lau Kieler tlf.: 4176 8337 thomas.kieler@hotmail.com Suppl.:Charlotte Sølvsten tlf.: 2164 4514 charlotte@madagaskarhunden.dk

Opdatering på arvelige øjensygdomme hos Coton de Tulear

Claus Bundgard Nielsen, Specialdyrlæge i Øjensygdomme, AniCura Aarhus Dyrehospital

PRA (Progressiv Retinal Atrofi)

Der er for nyligt kommet ny opmærksomhed omkring øjensygdommen PRA hos Coton de Tulear. Dette skyldes at firmaet Optigen har introduceret en ny gen-test for den type af PRA som skyldes prcd mutationen, typen kaldes derfor prcd-PRA.

PRA er en arvelig nethindesygdom, hvor der opstår gradvist svind af nethindens stave og tappe, hvilket giver synsnedsættelse og ender med blindhed. Sygdommen er heldigvis relativ sjælden, men meget alvorlig, og er en af flere grunde til at man foretager øjenlysning og gen-test. I Danmark er der de seneste år diagnosticeret én Coton med PRA, I Finland 2 stk og i den Europæiske database over arvelige øjensygdomme ligger hyppigheden af PRA hos Coton på 0,35%.

PRA er den kliniske diagnose, men sygdommen kan opstå som følge af flere forskellige mutationer, hos hunde er der påvist mindst 13 forskellige mutationer der giver PRA. En af de mest udbredte mutationer er prcd, som er konstateret hos flere racer, herunder labrador, puddel og altså nu også Coton de Tulear. Denne form nedarves, som ved de fleste former for PRA hos hunde, ved vigende arvegang (autosomal recessiv). En forskergruppe har for nyligt offentlig-

gjort en undersøgelse af forskellige arvelige sygdomme hos hunde, hvor de har foretaget undersøgelser på prøver i DNA bank, bl.a. for prcd (www.mybreeddata.com). De har her fundet, at 9,7 % af de 186 undersøgte prøver fra Coton de Tulear var bærere af prcd genet. Dvs prcd-PRA forekommer hos racen, dog i lavt tal, deres skøn er at under 1% vil have sygdommen.

Jeg har været i kontakt med Optigen, som oplyser, at de indtil nu kun har undersøgt en enkelt prøve fra en rask Coton de Tulear, som var fri. De har i deres DNA bank en række prøver (#15) fra Coton’s med PRA, disse er alle blevet testet for prcd og er fundet fri.

Konklusionen er derfor, at PRA forekommer hos Coton de Tulear; men der er flere mutationer, hvoraf prcd er én. Jeg anbefaler at man tester for prcd-PRA, men fri på prcd-PRA, betyder desværre ikke at hunden ikke kan have, eller bære, PRA. Det vil derfor stadig være nødvendigt at foretage øjenundersøgelser og sørge for at sende prøver ind fra PRA hunde, sådan at vi i fremtiden forhåbentlig kan påvise flere af de mutationer der kan give PRA hos racen.

CMR (Canine Multifocal Retinopathy)

CMR ses hos flere forskellige racer. Hos Coton er påvist genet CMR2 om årsag til sygdommen. Sygdommen giver væskefyldte blæredannelser i nethinden og en vis synsnedsættelse, dog uden blindhed.

Der er gennem en årrække blevet undersøgt DNA prøver fra en del hunde, herunder bl.a. af Optigen, men undersøgelsen tilbydes også fra en række andre laboratorier. Hos Optigen oplyser man, at ud af de i alt 834 prøver fra Coton’s, har der indtil nu været 14 (1,7%) med gen defekten (homozygoter/affected); 602 er fundet fri; mens 218 har været bærere (heterozygoter/carrier). Det har ikke umiddelbart været muligt at fremskaffe data fra andre

December 36 2018

laboratorier som laver CMR-testen; men der er ikke, indenfor de senere år diagnosticeret CMR hos Coton i Danmark.

Andre arvelige øjensygdomme

Arvelig grå stær (HC) eller cataract er påvist hos 2,1% af Coton de Tulear i den europæiske statistik. I Danmark og Finland forekommer HC også, dog heldigvis i lavt tal. Cataract kan betyde blindhed og være operationskrævende; mens andre former for cataract er mildere og udvikler sig langsomt uden blindhed.

Fejlplacerede øjenhår, Distichiasis ses hos omkring 2% af hundene. Disse hår kan være få og bløde uden symptomer, mens andre fejlplacerede øjenhår giver tåreflåd og irritation og skal opereres bort.

En anden mulig årsag til tåreflåd kan være mangelfuld udvikling af tårepunkterne (hvor tårevæsken løber bort fra øjet), dette ses hos Coton med en hyppighed på 2-3%.

Racerepræsentantskab

Der er valg til racerepræsentantskab igen ved den kommende generalforsamling til marts. Jeg har besluttet ikke at genopstille som racerepræsentant for Coton de Tulear, derfor skal der vælges en ny racerepræsentant samt suppleant. Regler for racerepræsentantskabet herunder valg kan læses på KSS hjemmeside: http://canis-minor.scdata.dk/Klubben/Loveogregler/Reglerforracerepræsentantskabet. aspx.

Jeg vil takke Charlotte Sølvsten for at have været suppleant og en god sparringspartner i den forgange periode.

Takker af som suppleant for racerepræsentanten

Kære alle - Thomas stiller som nævnt ikke op til genvalg som racerepræsentant (RR), og dermed er jeg heller ikke længere suppleant. Men jeg vil gerne takke Thomas for tre år med masser af gode samtaler og sparring.

Før jeg blev Thomas suppleant varetog jeg hvervet som RR i 6 år. I alt 9 gode år i racens navn i KSS-regi.

Det har været super spændende, meget lærerigt, sjovt og besværligt – i alle 9 år har jeg syntes, det har været det hele værd.

Jeg er personligt blevet klogere på både racen og en masse gode kss-medlemmer – og vi har også sammen nået en del resultater i racens navn. Lige nu står et forskningsprojekt om racens rygge og dna-test (måske) for døren –det ser jeg meget frem til at se resultatet af. Og efter aftale med Marie Petersen holder jeg fortsat ”snor” i projektet og vil være kontaktperson mellem KSS og KU SUND.

Flere har venligt spurgt om jeg har lyst til at stille op som RR, men Jeg har besluttet at takke nej. Jeg stiller ikke op ved det kommende valg i foråret 2019.

Håb

Jeg håber, en kommende racerepræsentant vil arbejde for racen på en loyal og venlig måde – og vil kunne rumme mange forskellige slags mennesker – men mange forskellige synspunkter og holdninger.

Personligt ser jeg ikke en kommende RR lave hemmelige grupper på facebook eller andre socialemedier, hvor man fx udelukkende vil henvise interesserede hvalpekøbere til opdrætterede, der har dna-testet og lavet andre undersøgelser – eller for den sags skyld sladrer eller ”stalker” andre kss/dkk-medlemmer i ”hundenes navn”. – Det er i min optik absolut NO GO, og jeg vil aldrig kunne støtte sådan

December 37 2018

en fremfærd fra en RR – eller nogen andre. En kommende RR skal i min optik loyalt kunne støtte både det arbejde, der skal laves for racen i klubberne/hos opdrætterne – men også op om de mange mennesker, der ikke nødvendigvis gør som en selv, men overholder de rammer, DKK har sat for at man kan opdrætte coton de tulear med DKK-stamtavler. Hvad man personligt gør og foretrækker – kan man jo altid fortælle til dem, der henvender sig - men SÅ LÆNGE INGEN HUNDE LIDER OVERLAST og DE TRIVES, så har ingen - heller ikke RR ret til at genere folk.

– Hvis man er i tvivl om regler er brudt eller hunde mistrives, så spørger man i KSS-bestyrelsen eller henvender sig til DKK – det er dem, der skal handle på overtrædelser af vedtægter og misrøgt af hunde – som selvfølgelig er NO GO. Er det det bedste for racen? Det er i hvert fald virkeligheden for vores race – en udfordring – som i min optik ikke løses ved at udelukke – men omfavne dem der vil arbejde med vores race – og så kan man jo altid gå ind i klubarbejdet og arbejde for ændringer af regler og vedtægter – også som RR.

13 - LÖWCHEN

Året 2018

Året er ved at slutte, og vi kan se tilbage på et godt år med en del BIS vindere og en stor tilslutning på udstillinger som bla. Roskilde med 21 tilmeldt Løwchen. Der har været WDS i Amsterdam med 47 tilmeldt Løwchen.

I 2019 venter et spændene år, nye opdrættere som flytter over i DKK, som vi glæder os til at byde velkommen. Jeg ved at der er ved at blive forberedt til endnu et Løwchen speciale Show 2019, som blandt andet de nordiske lande ser meget frem til. Der kommer info i Lille Hund. Til slut vil jeg ønske jer og jeres Løwchen en RIGTIG GOD JUL samt ET GODT NYTÅR

By

Epic Moonlight 7 måneder Stort Tillykke

til Else med hendes International CH CH Bellemonde QT-Pi

December 38 2018
Karina
hayena80@hotmail.com Suppl.
Racerepræsentant:
Rasmussen
Jette Andreasen tlf. 2585 3110 - jette@nia.dk.
Lions Bille

14 – GRIFFON BRUXELLOIS/BELGE/ PETIT BRABANCON

Racerepræsentant: Nina Wæhrens Axelsen tlf: 2622 4377 griffoner.dk@gmail.com

Suppleant: Kim Kenny Quinn Thygesen tlf: 40794304

Tiden nærmer sig, hvor min periode som jeres RR udløber.

I skal derfor tage stilling til, hvem der fremover skal overtage posten. Nye forslag skal være indsendt og modtaget af formand Marie Petersen eller klubbens sekretær Karin Sørensen senest den 1. februar 2019.

Resultatet vil offentliggøres på KSS generalforsamling den 6. april 2019.

Jeg skal også gøre opmærksom på, at der stadig kan kan sendes forslag til dommerønsker til mig frem til 31. januar 2019 mail: griffoner.dk@gmail.com

Må I alle få en rigtig glædelig jul samt et godt nytår

December 39 2018
Nina Wæhrens Axelsen

15 – MOPS

Racerepræsentant: Marianne Ladegaard tlf. 2961 1836 - mladegaard67@gmail.com www.dkk-mops.dk Suppl.: Charlotte Nielsen tlf. 2635 4380 - nielsenc@dbmail.dk

med »Happa«-Hunden har vist, at Afkommet er Mopper, og at Nedarvningsevnen er konstant. Givet er det imidlertid, at det er Holland, der har lanceret Racen i Europa, og at den fra det hollandske Hof bredte sig til de fleste andre europæiske Hoffer i Begyndelsen af det 17. Århundrede. Moppen er den karakteristiske Hoffigur fra denne Tid! Henimod begyndelsen af forrige Århundrede når Moppen ud til Borgernes Lag; 100 år senere er dens Popularitet næsten en saga blot, nu ses den kun sjældent. Moppen er en godmodig, gemytlig og trofast Hund, noget eksklusiv af Karakter. Den har en glimrende Appetit og er meget tilbøjelig til at blive fed og lasket; det er derfor nødvendigt at give den megen og stærk Motion og at være nærig med fedende Kost ...”

Anden bog hedder HUNDEN fra 1965

Hej jeg har fundet nogle meget sjove bøger om vores hunde

(moppen)

Første bog hedder

Den store Hundebog fra 1948

Forfatteren: Hother Toldelund Borgen Moppen:

”... Der hersker megen Uvished og Uenighed om, hvorfra Moppen stammer. Nogle mener, at den er fremstået i de hollandske Kolonier og herfra ført til Europa. Denne Antagelse kan næppe forkastes, når man tillige forudsætter, at den er kommet til Kolonierne fra Kina. Der er nemlig Sandsynlighed for, at en eller anden kortsnudet kinesisk Hund —man antager den korthårede »Happa« —har Hovedansvaret for Moppens Tilblivelse; senere foretagne Krydsninger

Forfatteren: Erich Tyfonen Moppe.

”... Ingen egentlig hjemegn. Dværgmastiff. I slægt med boxeren. En lille hund, en miniature-hund. Forestil Dem den tid, da damerne gik med hatte dækket af strudsefjer, og salonerne oplystes af krystallysekroner. Dengang nød den damernes gunst. Dette sympatiske lille muskelbundt er forsvundet sammen med strudsefjererne. Den ses ofte på værker af gamle mestre …”

Nå, men det passer jo så ikke lige, men jeg syntes det er lidt sjovt, hvad de skriver om vores race

Fra Kennel Sankt-Cardis Marianne Ladegaard

Glædelig jul til alle i gruppen.

December 40 2018

16 - BOSTON TERRIER

Racerepræsentant: Tue Drachmann tlf. 4060 0284 - tued@yahoo.com Suppl.: Pernille Møller Jensen - tlf. 5357 1707 pernille.m.jensen@hotmail.com

Så er året allerede ved at være gået.

Jeg må ærligt erkende at der ikke har været helt så megen aktivitet og initiativ fra min side som jeg ville have ønsket. Det har for mit vedkommende, såvel som for mange af jer andre, været et travlt år. Vi fik dog afholdt racemøde for Boston terrier for første gang i den tid jeg har været medlem af KSS. For at så mange som muligt kan deltage i næste racemøde vil jeg foreslå at det holdes i forbindelse med en KSS udstilling igen, og førstkommende lejlighed vil være Hedensted 23/3-2019.

Jeg er klar over at sidste møde også blev holdt vest for Storebælt, men for at afholde mødet tidligst muligt i 2019 mener jeg at dette vil være den bedst mulige lejlighed. Vi kan i så fald på mødet beslutte om vi også ønsker at afholde et møde i efteråret 2019, som evetuelt kan afholdes i forbindelse med udstillingerne 12-13/10-19 i Næstved. En af de ting jeg er ærgerlig over ikke lykkedes os, at få stablet på benene i 2018 er det årlige Boston-træf og skue. Den primære årsag var at vi havde svært ved at finde et egnet sted at afholde arrangementet. Derfor vil jeg nu i god tid opfordre til, at man kontakter Pernille eller undertegnede hvis man har forslag til lokation for afholdelse af træffet eller hvis man har andet at byde ind med omkring dette.

Et alternativ til at afholde det over to dage samme sted kunne være enten at nøjes med ét endags arrangement eller at afholde skue én dag og en anden type aktivitet såsom fælles

gåtur/Boston terrierleg på anden lokation foregående/efterfølgende dag med fællesspisning om aftenen.

Tak til alle jer der donerede præmier til årets ”special-udstilling” hos KSS 7/10 i år, det er med til at gøre denne ustilling lidt mere festlig.

I skrivende stund mangler der en enkelt af årets udstillinger, så derfor vil jeg vente med at lykønske årets racevinder med flere til næste nummer af Lille hund der udkommer februar 2019.

Jeg vil benytte lejligheden til igen at takke jer alle for opmærksomheden i forbindelse med Camillas og mit bryllup. Vi blev meget rørte over den kærlige hilsen og gaven fra Bostonterrierfolket. Det var virkelig en dejlig overraskelse som betød meget for os på vores bryllupsdag.

Til slut vil jeg ønske jer alle en rigtig dejlig jul og et godt nytår, og ikke mindst takke jer alle for de gode stunder vi har haft sammen i det forløbende år. Jeg glæder mig til forhåbentlig mange flere gode stunder med mange af jer og jeres hunde i 2019.

December 41 2018

17- KROMFOHRLÄNDER

Racerepræsentant:Annette Raunholdt Fried - tlf. 2250 8521 hundemor2@hotmail.com

Suppl.: Marianne Guss - tlf. 3142 2432 marianne@guss.dk

Et tusind tak til alle jer for året som er gået til både nye og gamle kromiejer. Jer som har lavet gåture, aktiviteter og kursus. Jer som har deltaget. Jer som har meldt sig til udvalg på årsmødet. En tak for opbakning og hjælp når vi har haft brug for det. Billeder og indlæg til bladet. Hjælp når en kromi har skulle skifte hjem. At støtte hinanden, ved fødsler, op- og nedture, hjælpe med at henvise hvalpekøbere samt meget mere.

En tusind tak til nye hvalpekøbere for at bakke op om klubben

Marianne og jeg vil ønsker jer alle en glædelig jul samt et godt nytår.

Easy og Gabi til NM i Finland. I august havde vi en helt fantastisk tur til Finland til NM. Nordisk Mesterskab i Agility. Easy var med for anden gang og Gabi havde landsholdsdebut.

Easy løb både individuelt og hold og Gabi løb individuelt. Turen gik så godt og hundene var bare så

December 42 2018

seje. Vi kørte op igennem Sverige om torsdagen og sejlede fra Stockholm til Helsinki, om natten. Vi landede i Helsinki ved 9 tiden om fredagen. Selve turen tog ca. et døgn. Om fredagen var der træning kl. 14.00 og dyrlægetjek kl. 15.00. Da det var veloverstået, var der konkurrence - et AG3 og et SP3 løb. Både Easy og Gabi blev disket i AG3min skyld - sorry. De var meget forsinket, ca. 1½ time og da vi endnu ikke havde fået tjekket ind på hotellet, valgte vi at melde fra SP3. Klokken kunne blive 23.00-23.30 før stævnet det var færdigt. Så vi kørte hen til Hotellet, tjekkede ind, fik aftensmad og hyggede. Lørdagen startede med indmarch og derefter startede selve NM. Efter lørdagens løb, lå EASY nr. 15 samlet individuelt og nr. 3 med holdet. Han havde to fejlfrie løb og en disk. GABI lå nr. 8 samlet i individuelt, hund havde et løb med 10 fejl og et fejlfrit. 40 mellem hunde deltog. Søndagens løb, EASY havde 10 fejl i hold løbet og Det Danske Mellem Hold vinder SØLV ved NM. I individuelt blev han disket. Jeg fik desværre en fiber i låret. Øv øv og av av. Jeg mistede fokus og derved også Easy. Stakkels Easy, han er så sød. Easy landede samlet som nr. 23. Gabi bliver også disket i individuelt - fiber i låret og løbe med Gabi er NO GO. Stakkels Gabi. Hun var så sej. Gabi lander samlet som nr. 16. Søndagen sluttede af med udmarch og præmieoverrækkelse. Vi havde valgt at blive i Finland en dag mere. Så vi så en masse skønne steder, slotte, byer, havne mm. Helt fantastisk. Vi sejlede kl. 21 mandag aften. Hundene og jeg landede i indkørslen tirsdag aften.

Gabi til VM i Sverige. Udover NM i Finland var GABI med til FCI verdens mesterskaberne i Sverige i oktober. Det var stort. Gabi er kun 3 år, så bare det at hun blev udtaget, var stort. Gabi skulle løbe individuelt og var reserve på holdet. Vi havde 6 skønne dage i Sverige. Vi kørte

derover om tirsdagen, der pakkede vi ud og hyggede. Vi boede i de fineste hytter. Skønt bare at kunne åbne døren og lufte hundene. Om onsdagen var der dyrlægetjek, måling af de hunde der ikke før havde deltaget. (Gabi) samt træning. Det hele gik så godt. Derefter var vi på rundtur i Kristianstad. Helt fantastisk by. Torsdag og fredag var det hold der løb og lørdag og søndag var det individuelt. Alle fire dage så vi verdensklasse agility, mødte en masse fantastiske mennesker. Både nogle vi kendte i forvejen men mødte også en masse nye fantastiske mennesker. EASY og GABI´s opdrætter fra England var der også –så fantastisk. Gabi skulle løbe et spring løb om lørdagen og et agility løb om søndagen. Hun var så sej og tog det hele i stiv pote. Hun løb bar såååå godt. Hun blev godt nok disket i begge løb, men dahm hun løb godt. Det var en fuldstændig fantastisk kulisse at løbe i. 5000 mennesker der sad og heppede, det vil jeg aldrig glemme.

Jeg er ydmyg og stolt over - at have fået lov til at repræsentere Danmark to gange i 2018.

se billederne på gruppens hjemmeside.

Kromfohrländerens racekompendium.

På årsmødet 2. april i år fik vi nedsat et udvalg, der ville udfærdige et racekompendium for vores Kromfohrländer og her er en opdatering på hvor langt udvalget er nået.

Hvorfor har vi egentlig brug for et racekompendium, vi har jo en fin racestandard ?

For alle, der tager på udstilling med deres kromi, er det ønskeligt, at dommerne der bedømmer vores hunde også ved, hvad det er de skal bedømme. Som det er nu, skal man være heldig at møde en dommer, som kender til racen i sin helhed eller bare har læst

December 43 2018

racestandarden. Nogle har aldrig mødt en kromi eller er fuld af fordomme på grund af rygter. Som eksempel kan man komme ud for at blive sendt ud af ringen, hvis man har en glathåret kromi.

I Sverige har man mulighed for at få udført en BPH, Beteende- och personlighetsbeskrivning hund og med et racekompendie kan vi komme et skridt nærmere en ønskeprofil på kromi’en og dermed få foretaget mentaltests. Når vores kompendium er færdigt, lægger vi det ud på facebook gruppen, så alle medlemmer kan se og godkende det, inden indsendelse til KSS

Arbejdsgruppe: Ulla, Anita, Christina og tovholder Bettina.

En måde at uddanne dommerne på er at deltage i dommerseminarer, men for at kunne deltage, må vi have et racekompendium, der beskriver hvordan en racetypisk ruhåret og glathåret Kromfohrländer ser ud. Men det er også vigtigt at kompendiet beskriver hvordan en Kromfohrländer ikke ser ud. For at teksten ikke skal kunne tolkes forskelligt, bliver kompendiet suppleret med billeder.

Udvalget har søgt efter hjælp i den tyske racebeskrivelse, men den er ikke mere udførlig end FCI racestandarden. I Sverige har de heller ikke et kompendie men en racestandard. Endelig er der blevet set på andre racer i KSS og deres racekompendier. Udvalget er endt med at tage udgangspunkt i racekompendiet for Tibetansk Spaniel med hensyn til opsætning og er startet ud med racebeskrivelsen og suppleret med uddybende tekst og billeder til illustration.

Målet er at racekompendiet bliver en hjælp for dommerne, så de har en eksteriørbeskrivelse af Kromfohrländeren og dermed kan bedømme vores kromi’er.

December 44 2018

18 - CHINESE CRESTED

Racerepræsentant: Henrik Futtrup tlf. 3172 3756 - futte1978@gamil.com Suppl.: Dorte Falk Mattisson tlf. 3123 9481 - dortefalk@me.com

Af Henrik Futtrup

Så er det igen tid til et lille pip herfra.

Sikke en sommer vi har haft i år, lige det perfekte for vores race. Mine hunde har nydt den i fulde drag, selv efteråret har været skønt. Først nu her i skrivende stund er det begyndt at blive rigtig koldt, og vinteren er på vej ud af sit hi.

Årets konkurrencer 2018 er Susanne færdig med og her er resultaterne:

Årets Baby: 1. Loving Paws Adorabel Miss Bliss

Loving Paws Absolutely Delicious

Jean Dark Made For Me

Crest’d Label GirlWith A Twirl Årets hvalp: 1. Loving Paws Adorabel Miss Bliss

Kalimera’s Creamy Sanganaki

Proud Pony Minecraft

Jean Dark Made For Me Årets Junior: 1. Touch Beauty Race Gaming Bets

Jean Dark Made For Me

Proud Pony Minecraft

Årets Veteran: 1. Solino’s Kenzo

Amazing Friends D’fahion Freak

Omegaville Hey Look Me Over

Årets hund:

1. Queen Belle Von Shinbashi 2. Only For you von Shinbashi 3. Crazy Little Diamond honey 4. Proud Pony Minecraft

Vil I ikke alle sammen sørge for at indbetale til KONKURRENCEN, sådan at der er penge nok til at købe rosetter og pokaler. 2018 KONKURENCEN bedes I indbetale inden 1/1-2019, ellers er der ikke flere penge i puljen. 200 kr. pr. medlem.

19 - Tibetansk Terrier

Racerepræsentant:Hanne Mathiasen tlf. 4036 3213 - mail@cheerio.dk Suppl.: Tine Boutrup - tlf. 2893 3511 tineboutrup@hotmail.com

”Vær venlig, når det er muligt. Det er altid muligt”. Citat: Dalai Lama.

Det er ikke kun i december, vi skal være gode ved hinanden, så julemanden ikke går forbi.

TT-møde Fællesskabet skal styrkes! I begyndelsen af det nye år vil jeg gerne arrangere et møde. Har I

December 45 2018
2.
3.
4.
2.
3.
4.
2.
3.
4. Kalimera’s Creamy Sanganaki
2.
3.

lyst til at deltage? Hvilke emner kunne I tænke jer? Hvad med opdrætterne, vil I have et møde? Jeg har brug for feedback. Bare et part ord på mail@cheerio.dk

Hvem arrangerer det nye års første gåture?

Pasningsringen

Efter Jørgen Nimmers død efterlyste jeg en, der ville overtage posten som koordinator af pasningsringen. Anne Mette van der Laan meldte sig fluks. Tak Anne Mette! Anne Mette er klar til at hjælpe dig, hvis du mangler pasning til din tibbe og til at byde nye, som vil tilbyde at passe, velkommen. amluuk@gmail.com - tlf.: 2273 3544

Championsiderne

Merethe Breilev meldte sig til at videreføre championsiderne. Herligt. Hun arbejder som en lille hest med at indsamle data og info om de hunde, der er blevet danske champions i de senere år. Jeg forsøger at følge med og få dem sat på hjemmesiden. Se bare på www.dkk-tt.dk ”Danske champions”.

Champions

Nye danske champions, klubchampions og juniorchampions. Ønsker I jeres hund i dagspressen/Lille Hund, så send billede og info. Hjertelig tillykke til: Ny Int. Champion: Aya se foto af AYA på side 8 nye Champions

Ny Polsk, Tysk og Klubchampion: Lamlux Halleluja at Dawa’s

af Nouga-Casper

Champions kan også optages på KSS’s hjemmeside. Det skal I selv sørge for.

Efterårsmøde i KSS

Tilslutningen fra TT-folket var begrænset. Vi var to! I skrivende stund er der ikke et ref. fra KSS’s bestyrelse. Jeg har skrevet et referat, som kan ses på www.dkk-tt.dk

Lille Hund Bladet udsendes fem gange om året. På efterårsmødet fortalte Marie Petersen at der har været store problemer med at få dem ud til medlemmerne. Det kan flere af TT-gruppens medlemmer nikke genkendende til. Fremover vil de medlemmer, som ikke modtager et blad få et via mail.

Kontakt webmaster, såfremt du ikke modtager Lille Hund medio februar, april, juni, september eller december, på webmaster@canis-minor.dk

Udstillinger

Plan over udstillinger i 2019 kan ses på KSS og DKKs hjemmesider. Den bliver også sat på vores egen hjemmeside snarest. Såfremt vi ønsker at uddele præmier til deltagerne på KSSs udstillinger, skal vi have en eller flere på banen, som vil være præmieansvarlig. Hvem vil det? Du kan melde dig til en udstilling eller flere, måske alle.

December 46 2018
Ny Dansk Junior Champion: Tibbetell’s Bianca

Dommerønsker

Ønsker du indflydelse på hvilke dommere, der inviteres til KSSs udstillinger? Da er du velkommen til at sende dine forslag til mig, senest 15.1.2019. Så samler jeg en liste og sender den til Marie Petersen.

Dansk Kennel Klub

I december er der valg til DKKs bestyrelse. Jørgen Hindse, Wilfred Olsen og Conni Jakobsen er på valg. I decembernummeret af Hunden, vil du kunne læse kandidaternes indlæg. Læs dem og brug din stemme. Vi har brug for en forening, der kan styrke hundesagen/raceavl i Danmark!

Raceavl er truet af, at der importeres bunkevis af sølle hvalpe fra Østeuropa, og derudover produceres der en masse blandinger - de såkaldte designerhunde, som sælges til overpriser. Det resulterer i, at det bliver sværere for seriøse opdrættere at sælge deres hvalpe. DU kan hjælpe med at udbrede kendskabet til vigtigheden af at købe en raceren hvalp fra en DKK opdrætter.

Heldigvis er TT ikke en modehund, og vi kender ikke til problemet med importer fra Østeuropa. Men der registreres meget få TT hvalpe i Danmark. Det er en svær balance - der skal være hvalpe til de, der gerne vil have en TT, men ikke så mange, at opdrætterne ikke kan finde gode hjem. Pt. opdrættes der for få gode hvalpe.

Nyt fra udland

Datoerne for TT verdenskongressen er fastlagt til 12. og 13. september i Paris. Inden jeg overlader pennen til Yvonne vil jeg ønske alle en glædelig jul og godt nytår!

Seniorhunden

På Facebook udbød AniCura Odense foredrag om Seniorhunde. Med et enkelt klik var jeg meldt til. Det er ikke ofte, at lejligheden byder sig til at høre om seniorhunde. Som oftest er det temaer, som vedrører hvalpe- og unghunde-livet og med en 13-årig Tibetaner i huset, var der ny viden at hente.

Gitte Overgaard og Malene Hansen – begge fag veterinærsygeplejersker - tog imod os i de smukke rammer AniCura har og ledte os igennem nogle sjove og spændende timer. De er begge meget kompetente damer med hvert deres speciale, ligesom de begge er rigtig dygtige formidlere, som formår at trække komplekse ting ned til noget let forståeligt.

December 47 2018

Emnerne var centreret om seniorhundens krop, liv og (måske svækkede) færden og ikke mindst hvordan vi, som ejere, giver seniorhunden de allerbedste betingelser for seniorlivet.

De gennemgik emner som; tandpleje, signaler på gigt o.a. aldersrelaterede lidelser, seniorhundens behov og begrænsninger i forhold til træning, gåture og leg. Massage, ændringer af poter og negle var også på programmet sammen med en hel masse andre spændende og meget relevante punkter.

Det var virkelig nogle interessante timer, hvor jeg fik god og meget nyttig viden med hjem. Ny viden som jeg ikke er stødt på i alle de bøger, jeg har læst med temaet ”gammel hund”. Det var bl.a. meget lærerigt at se slow-motion video af en ældre hund, som rejser sig fra kurven og træder ud på et glat gulv.

Hvor mange kræfter den bruger for at få fodfæste på et glat gulv – en belastning som er unødvendig. Jeg strøg ud og købte en håndfuld måtter med gummi-underlag og smed foran Jeenas favorit sovesteder, ved trapper o.a. steder uden tæpper. En lille ændring med stor effekt.

Af de andre gode råd, der blev omtalt var bl.a. at gå flere, men kortere ture end tidlige. At tilpasse foderet så den gamle hund ikke bliver overvægtig og belastes af at bære rundt på for mange kilo.

Tænderne kræver særlig omsorg. Tandbørstning er nødvendig, og er der kommet tandsten må det fjernes hos dyrlægen. Mange ældre hunde bliver mere kuldskære, derfor er et dækken, der luner en god ide. Og sovestedet skal være lunt, tørt og fri for træk.

Afslutningsvis var der mulighed for ”rundtur i huset”. Inden da en lille snak om, hvad kommende tema-aftener kunne indeholde; ”Se en operation” (tror jeg springer den aften over! :)) eller måske ”Lære Massage til Husbehov”? Der er mange muligheder og én ting er sikkert - jeg holder øjne og hunde-ørerne åbne for næste ar-

rangement, da arrangementet om seniorhunden får et kæmpe ”synes godt om” her fra.

Yvonne Bang Andersen

20 - PRAZSKY KRYSARIK (Tjekkisk Rottehund). Kontakt klubben.

Lille Hund

Prazsky Krysarik Gruppen har haft en travl sen sommer med masse af arrangementer i hundenes tegn. Sidst i august afholdte Dansk Kennel Klub ”Hundens dag” i Tivoli. På dagen var der raceparade igennem Tivolis smukke og idyllisk have og forlystelsespark. Efter paraden var der show med Liselotte Christensen. Emnet var i år ”Hunde fra hele verden”. Prazsky Krysaik Gruppen havde fået den fantastiske mulighed, at være en del af showet og blive præsenteret som race. Det var en kæmpe succes for vores lille bitte race og ingen tvivl om vi kommer igen til ”Hundens dag næste år” for at nå bredere ud og fremme vores skønne lille tjekkiske hunderace. Ugen efter den 1-2 september 2018 var der Store Hestedag i Roskilde, hvor Gruppen have fået mulighed for stand som race af KSS. Store Hestedag er som navnet bekendt et weekend-arrangement i hestenes tegn. Men man har i mange år tilkoblede hesteverden med hundeverden og lavet en hel gade med hunde racer, shop, udstillinger og klubber. Der bliver afholdte masse af foredrag om hunde og shows. Der er både raceparade og Barn-og-Hund. Hvert år er det en KÆMPE succes for vores lille race at deltage. Vores fine stand med reklame for racen, folders og hunde er så populær at vi hver gang bliver

December 48 2018

helt overvældede af hvor mange besøgende der kommer og hilser på os og hundene. Folk er både nysgerrig, interesseret og bliver helt bløde om hjertet når de ser de kære små. Hundene bliver kælede, nusset og snakket med. Vi for en rigtig god snak med alle de interesseret, som er helt smeltede for den lille unikke race. I år var der stor hjælp fra vores medlemmer til at hjælpe på standen og gøre dagene enestående. Stor tak til alle dem der gav en hjælpende hånd med til at støtte op omkring vores stand på Store Hestedag. Vi har allerede tilmeldt os næste års Store Hestedag den. 7-8 september 2019, hvor vi håber mange flere racer fra KSS vil deltage.

Danmark, men for mig er det en vigtig faktor, da vores race jo ikke er godkendt i FCI, og derfor også er skrøbelig. En form for kvalitet tjek, hvis man kan kalde det sådan. Vi er flere indenfor racen, både i Norge, Danmark, Sverige og Finland, som håber at vi en dag kan få en avlsgodkendelse op og stå, her i Norden.

Vi afholdte 9/9 et hyggeligt træf i Snekkersten. Dette var årets sidste træf på Sjælland, og det var en fornøjelse at se så mange fremmødte. Der blev spist medbragt mad og lækker kage.

Meget er sket, siden sidste blad udkom, for vores race. Racen har bl.a. opnået sin første Klub champion-titel, Stort tillykke til hund og ejer, med det fine resultat. Det er en fornøjelse at se, at flere deltager i udstillingerne, og at medlemstallet også stiger så småt.

Ligeledes afholdte vi, i forbindelse med udstillingen i Herning, Vores sidste træf i det jyske. Også her var der dømt hygge og leg. I starten af det nye år, vil der blive lagt datoer op for nye træf, på gruppens hjemmeside.

Til sidst vil vi gerne ønske alle medlemmer i KSS, samt deres 4-benet venner, en fantastisk jul, samt et lykkebringende nytår

Derudover, Har vi også fået det første danskfødte kuld, i knap to år. Dette kom fra min egen tæve, d. 30/10-19, efter en lang køretur, til det sydlige Tyskland, for en fantastisk parring. Sikke en oplevelse, både for mig og tæven, som begge er ”førstegangs hundeforældre”. Det er dejligt at der er lidt gang i avlen herhjemme, da der efterhånden er en del efterspørgsel på racen. Vi håber, at der i fremtiden vil komme flere hunde i avl, da vi faktisk har ret flotte hunde i Danmark, som sagtens kan følge med den standard, som er i racens hjemland.

I september måned var jeg selv afsted til avlsgodkendelse i Tjekkiet. Dette er en helt fantastisk oplevelse, som virkelig åbner øjnene for, hvad vores race skal bestå af, samt give et overblik over, hvordan vores hunde og avl er i Danmark. Dette er ikke et krav i

December 49 2018
Crested Clan I’m A Super Beauty

Billeder fra Tivoli og Store Hestedag i Roskilde

December 50 2018

21 - YORKSHIRE TERRIER

Racerepræsentant: Marie Petersen tlf. 4072 4759 canis.minor.club@gmail.com

I næste nummer bringes en artikel om, hvordan det er at have et kuld hvalpe. Alle gruppens medlemmer ønskes en glædelig jul og et godt nytår. Tak for god ro og orden i gruppen i det forgangne år.

Venlig hilsen - Marie

December 51 2018
Træffet i Snekkersten

22 - RUSSISK TOY

Racerepræsentant: Birgitte Lassen tlf. 2086 2060 - smeden@cafeer.dk Suppl.: Moni Mathiesen tlf. 2257 1687 monidk2@gmail.com

Tak for i år

Så er året ved at gå på hæld, og udstillingerne er ovre for i år. Desværre har vi ikke kunnet deltage i så mange udstillinger i år som vi gerne ville, vi har været forhindret på grund af sygdom og arbejde. Vi håber dog, at det nye år bringer os mere tid og bedre helbred. Vi har dog kunnet glæde os over, at en af vores hvalpe All Rus Toys Igor Lenin, ejet af Jacob og Herika, har deltaget og vundet på en del udstillinger. Det er dejligt, når der kommer nye udstillere til, og jeg glæder mig over at de også vinder noget.

Hilsen fra Birgitte

Lenin

23 – POMERANIAN

Racerepræsentant: Kontakt Marie Petersen tlf. 4072 4759 canis.minor.club@gmail.com

Kære medlemmer i pomeranian gruppen. Med denne skønne race må I have så mange dejlige oplevelser, som I kunne dele med resten af klubben. Så - gå nu til computeren og send jeres billeder og oplevelser til redaktionen. Hilsen og glædelig jul fra redaktøren.

24 - LHASA APSO

Racerepræsentant

Rikke Maj Lindholm tlf. 6080 4909 rikkemajlindholm@gmail.com Suppl.: Gitte W. Jensen tlf.:53 37 25 10

Kære alle i Lhasa Apso gruppen. Så nåede vi til årets sidste mdr. Det har været et år med sorger og glæder, da vi har mistet Frank og Pernille i Lhasa Apso gruppen.

Vores smukke Lhasa’er vinder mere og mere i både store ring og ind/udland. Det kan vi

December 52 2018

kun være stolte af.

Jeg ser frem til et nyt år som racerepræsentant og glæder mig til årets kommende udstillinger og vores ”nye” udvidet point system. Husk at indsende evt sende dommer ønsker til mig senest januar.

Gitte og jeg ønsker jer alle en glædelig jul og et lykkebringende nytår.

Hvalpe giver livsglæde

Vi har ofte spekuleret på, hvorfor vi opdrætter hvalpe.

Det er jo ikke fordi man bliver rig på penge af at have kuld hvalpe. Men hvad er så årsagen til vi opdrætter hvalpe?

Jo når man nu ser resultatet af det parringsmatch, man har lavet mellem en tæve og en han, så er det skønt når de hvalpe, der kommer, ligner det, man havde forestillet sig, da man fik parret hundene.

Det er også helt fantastisk at se hvalpene udvikle sig fra nyfødte, blinde og døve små væsner og til de små vildbasser de er blevet til, når de er otte uger gamle og klar til at flytte hjemmefra. Og nu hvor Christian er gået på efterløn, har han masser af tid til at socialisere dem og til at lave et hvalpemiljø, hvor hvalpene har masser af muligheder for at udvikle både deres fysik og psyke. Det er også dejligt at møde hvalpekøbere, når de kommer første gang og udvælger den hvalp, som de vil have som ”familiemedlem” i mange år fremover, men også når de kommer for at besøge deres lille hvalp for at se, hvor meget den er groet og har udviklet sig siden sidste besøg, og endelig når de til sidst kommer for at hente deres lille vildbasse med sig hjem. Og selv om det gør lidt ondt indeni hver gang man sender en lille hvalp afsted, så er det skønt at se, hvor glad hvalpens nye familie bliver.

Det er også super dejligt, at de fleste hvalpekøbere er søde til at sende billeder af deres små pus efterfølgende og berette om alt det, deres lille vidunder nu kan gøre og hvor dejlig han eller hun er blevet. På den måde kan vi jo også følge lidt med i, hvordan vores hvalpe har det, og om de udvikler sig til det, som vi forestillede os, da vi planlagde kuldet. De fleste hvalpe flytter ud til helt almindelige familier, der gerne vil have en sød lille hund i dagligdagen til hyggeligt samvær. Men en gang imellem er der nogle hvalpekøbere, der får lyst til at prøve kræfter med udstillingsverdenen, men ikke lige ved, hvordan man kommer i gang med at udstille. Her er vi som opdrættere altid klar til at hjælpe dem med alt det vi ved om alt det praktiske omkring udstillinger, pelspleje/grooming, ringtræning osv. Og når det så lykkes for disse nye udstillere og man ser, hvor stolte og glade de bliver, ja så bliver man da også selv både stolt og glad. Både fordi de hvalpe man har lavet viser sig godt, men ikke mindst fordi man har kunnet give sin viden og erfaring videre til nogen nye udstillere, som også gør det godt. Nogle af vores hvalpekøbere er i øvrigt også blevet vores personlige venner, så også på det punkt har vores hvalpeopdræt givet os så meget godt her i tilværelsen. Som opdrætter er det også super vigtigt hele tiden at anstrenge sig for at forbedre racen, og her er det dejligt, når nogle af de hunde man har opdrættet og udstillet, ender med at blive både Nationale og Internationale Champions. Det viser jo også at ens opdræt er på vej i den rigtige retning.

Så det at opdrætte hvalpe giver os så meget livsglæde, og derfor kan vi slet ikke kan lade være med det.

December 53 2018
Hanne & Christian
December 54 2018
Lhasa Apso hvalpe Glædelig jul og godt nytår
OMSORG TIL DIN HUND GENNEM KORREKT ERNÆRING ÅR med ER DU OPDRÆTTER KAN DU FÅ STOR GLÆDE AF ROYAL CANINS OPDRÆTTER ORDNING - RING PÅ TLF. 8915 3535 OG HØR NÆRMERE...
December 56 2018
Specialklub under Dansk Kennel Klub Klubben for Små Selskabshunde www.canis-minor.dk

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.